Pressehåndteringside 26-35

Undersøgelse af anbragte børns undervisningside 44-45

De nye tilsynschefer har ordetside 4-6

Gi‘ LOS

De private sociale tilbudOpholdssteder, botilbud og skoletilbud

N R . 1 • 2 1 . Å R G A N G • F E B R U A R 2 0 1 4LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KØBENHAVN NVNR. 47343

Misbrugskonference – 24. februar, FredericiaKonferencen henvender sig både til egentlige misbrugsbehandlingstilbud og til sociale tilbud, der vil vide mere om misbrug og misbrugsbe-handling. Du får samtidig mulighed for at møde andre medlemmer af LOS, der arbejder med misbrugere i deres hverdag.

Bestyrelsesårsmøde – 7.-8. marts, VejleLOS afholder hvert år årsmøde for personer, der er medlem af en bestyrelse hos et medlem af LOS. Næste årsmøde vil sætte fokus på udbud og den nye tilsynsreform.

Personalejura – 18. marts, ÅrhusMed udgangspunkt i ansættelseskontrakten, gennemgås de ansættelsesretlige regler og problemstillinger.

Landsmøde – 7.-8. april, KoldingLOS afholder landsmøde én gang om året. På landsmødet vægtes indlæg, der har fokus på virksomhedsdrift og ledelse samt andre temaer, der går igen hos alle LOS’ medlemmer.

Generalforsamling – 8. april, KoldingLOS’ årlige generalforsamling afholdes i forlæn-gelse af landsmødet. Her vælger man som medlem blandt andet de medlemmer, der skal sidde i LOS’ bestyrelse.

Personalejura – 8. maj, KøbenhavnMed udgangspunkt i ansættelseskontrakten, gennemgås de ansættelsesretlige regler og problemstillinger

Medicinhåndtering I – 12. maj, KøbenhavnMålet med undervisningen er at skabe forståelse for opgavens kompeksitet, opmærksomhed på hvor fejl og utilsigtede hændelser kan opstå og løsningsmuligheder både i dagligdagen og når uhelder sker.

Medicinhåndtering I – 3. juni, KoldingMålet med undervisningen er at skabe forståelse for opgavens kompeksitet, opmærksomhed på hvor fejl og utilsigtede hændelser kan opstå og løsningsmuligheder både i dagligdagen og når uhelder sker.

Aktivitetskalender

Gi’ LO

S NR. 1 • FEBRU

AR 2014

LOS • D

e private sociale tilbud

FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNILø 1 Lø 1 Ti 1 To 1 Sø 1Sø 2 Sø 2 On 2 Fr 2 Ma 2Ma 3 Ma 3 To 3 Lø 3 Ti 3Ti 4 Ti 4 Fr 4 Sø 4 On 4On 5 On 5 Lø 5 Ma 5 To 5To 6 To 6 Sø 6 Ti 6 Fr 6Fr 7 Fr 7 Ma 7 On 7 Lø 7Lø 8 Lø 8 Ti 8 To 8 Sø 8Sø 9 Sø 9 On 9 Fr 9 Ma 9Ma 10 Ma 10 To 10 Lø 10 Ti 10Ti 11 Ti 11 Fr 11 Sø 11 On 11On 12 On 12 Lø 12 Ma 12 To 12To 13 To 13 Sø 13 Ti 13 Fr 13Fr 14 Fr 14 Ma 14 On 14 Lø 14Lø 15 Lø 15 Ti 15 To 15 Sø 15Sø 16 Sø 16 On 16 Fr 16 Ma 16Ma 17 Ma 17 To 17 Lø 17 Ti 17Ti 18 Ti 18 Fr 18 Sø 18 On 18On 19 On 19 Lø 19 Ma 19 To 19To 20 To 20 Sø 20 Ti 20 Fr 20Fr 21 Fr 21 Ma 21 On 21 Lø 21Lø 22 Lø 22 Ti 22 To 22 Sø 22Sø 23 Sø 23 On 23 Fr 23 Ma 23Ma 24 Ma 24 To 24 Lø 24 Ti 24Ti 25 Ti 25 Fr 25 Sø 25 On 25On 26 On 26 Lø 26 Ma 26 To 26To 27 To 27 Sø 27 Ti 27 Fr 27Fr 28 Fr 28 Ma 28 On 28 Lø 28

Lø 29 Ti 29 To 29 Sø 29Sø 30 On 30 Fr 30 Ma 30Ma 31 Lø 31

2 Gi’ LOS • 1-2014

V elkommen til de nye socialtilsyn, der startede deres virksomhed ved årsskiftet. LOS ser frem

til samarbejdet og en øget kvalitet i tilsynet, velviden-de at Tilsynsreformen også stiller krav til LOS – både til medlemmerne og til LOS’ sekretariat. Vi ser frem til en langt mere ensartet praksis og fortolkning af lovgivningen rundt om i landet. Det nye tilsyn indebærer en styrkelse af de sociale tilbuds retssikker-hed. Forhåbentlig er det nu slut med lokale særfor-tolkninger og privatpraktiserende tilsynsførende. Vi får udmeldinger om, at socialtilsynene tager den nye kvalitetsmodel og den tilhørende metodetilgang i tilsynet meget alvorlig, og ser frem til en mere objektiv bedømmelse af det enkelte tilbud.

VI HAR HAFT en rigtig god dialog med projektledere og tilsynschefer under forberedelserne af de nye socialtilsyn og har tillid til, at vi også kan bevare dialo-gen, når der opstår uenighed om konkrete afgørelser i konkrete sager. Vi er helt klar over, at vi har forskellige roller i en eventuel sag, men jeg er sikker på, at vi kan fastholde en konstruktiv dialog – også når vi når frem til, at en afgørelse må afprøves i det klagesystem, som følger med det nye tilsyn.

ET AF DE mere problematiske elementer i det nye tilsyn er whistleblowerordningen. Ikke fordi det er et problem, at borgere og pårørende kan klage, det har de for så vidt også kunnet hidtil. Det skal de selvfølgelig også have mulighed for – og hvis de føler behov for det anonymt, selv om det åbner op for, at ordningen vil blive misbrugt. Men det tydeliggør det dilemma, der ligger i, at selv om en ordning, der skal beskytte de svageste, kan benyttes til at skade dem, der prøver at hjælpe dem, er den nødvendig af hen-syn til at øge samfundets mulighed for at opdage det

Lede

r

mindretal af tilfælde, hvor brugere af sociale tilbud udsættes for overgreb.

DER ER GRUNDLÆGGENDE to uheldige sider af ord-ningen. Den ene er, at selvom lovgivningen siger, at ”åbenlyst grundløse” klager ikke behøver at undersø-ges, kræver det ikke megen begavelse af en vred fyret medarbejder at chikanere sin gamle arbejdsplads gennem en opfundet klage, der ikke uden videre kan afvises som grundløs. Den anden uheldige side er, at socialtilsynet ikke må oplyse tilbuddet om, at der er klaget. Det gør det meget vanskeligt, at undersøge klagens substans, og tilsynet risikerer at bruge mange ressourcer på grundløse klager. Ressourcer som kunne være brugt mere fornuftigt. Samtidig risikerer det at skabe en stemning af mistillid mellem tilsynet og det sociale tilbud, hvis tilsynet, uden at kunne sige hvorfor, borer i nogle konkrete forhold uden, at det sociale tilbud forstår baggrunden.

MISTILLID ER DESVÆRRE i stigende omfang et grundvilkår i dagens samfund, men der er langt mere brug for tillid, hvis vi skal sikre at kunne tiltrække og fastholde de gode medarbejdere, der, trods vanske-lige og ind i mellem decideret farlige arbejdsforhold, vil bruge deres liv på at skabe de bedst mulige vilkår for landets udsatte børn, unge og voksne.

LOS VIL FØLGE udviklingen nøje og er i den sammen-hæng glade for, at de nye socialtilsyn er startet op med den dialogorienterede tilgang, vi har oplevet. Vi ser frem til, at dialogen fortsætter.

Geert Jørgensendirektør i LOS

Modtagelig for kritik

79Gi’ LOS • 1-2014

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 . 2800 Kgs. Lyngby · Tlf. 4588 0555 . www.advodan.lyngby.dk

– et netværk til forskel

RÅDGIVNING+MED AFSÆT I DIN VIRKELIGHED

Er du nervøs for den kommende tilsynsreform? Er der knas med det nuværende tilsyn? Er dit sted gearet til de nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Hvad skal du gøre, hvis dit sted kommer i mediernes søgelys? Trænger dit opholds­sted eller botilbud til et juridisk service­tjek?

Rådgivning+ er ADVODAN Lyngbys koncept for den hjælp, vi yder til bl.a. opholdssteder, botilbud, pædagogiske projekter og private skoler. Det er effektiv og omkostningsbevidst rådgivning med forståelse for den virkelighed, du befinder dig i, herunder at du har brug for svar straks og ofte uden for almindelig kontortid. Teamet bag Rådgivning+ er advokaterne Karin Høier og Jesper Graff samt et hold af stu­den terfuldmægtige og sagsbehandlere. Vi kender udfordringerne og mulighederne indenfor området, og vi skræddersyr løsninger, der passer til dine behov – uanset hvor i landet du befinder dig. Vi har udgangspunkt i Lyngby og Nordjylland, og tilbyder gratis indledende møde til nye klienter – gerne hos dig.

Kontakt: Advokat Karin Høier · tlf. 2181 1896 · kaho@advodan.dk Advokat Jesper Graff · tlf. 2547 7702 · jega@advodan.dk

Er du nervøs for den kommende tilsynsreform? Er der knas med det nuværende tilsyn? Er dit sted gearet til de nye tider og vilkår på anbrin-gelsesområdet?Hvad skal du gøre, hvis dit sted kommer i me-diernes søgelys? Trænger dit opholdssted eller botilbud til et juridisk service-tjek?

Rådgivning+ er ADVODAN Lyngbys koncept for den hjælp, vi yder til bl.a. opholdssteder, botilbud, pædagogiske projekter og private skoler. Det er effektiv og omkostningsbevidst rådgivning med forståelse for den virkelighed, du befinder dig i, herunder at du har brug for svar straks og ofte uden for almindelig kontortid.

Teamet bag Rådgivning+ er advokat Karin Høier og et hold af studen-terfuldmægtige og sagsbehandlere. Vi kender udfordringerne og mu-lighederne indenfor området, og vi skræddersyr løsninger, der passer til dine behov – uanset hvor i landet du befinder dig. Vi har udgangspunkt i Lyngby og Nordjylland, og tilbyder gratis indledende møde til nye klien-ter – gerne hos dig.

Kontakt:Advokat Karin Høier · tlf. 2181 1896 · kaho@advodan.dk

RÅDGIVNING+MED AFSÆT I DIN VIRKELIGHED

3Gi’ LOS • 1-2014

GI‘ LOS • NR. 1 • 21. ÅRGANG • FEBRUAR 2014 ISSN 1398-3539

RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 10. maj 2014 Forside: Pressehåndtering. Læs side 26-35Annoncer og priser: Se side 18 – eller kontakt is@los.dk, tlf. 70 23 34 00.

UdgiverLOS – De private sociale tilbudSekretariatetEmdrupvej 115A, 5. • 2400 København NVTlf. 70 23 34 00E-mail: los@los.dk

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykScanprintDenne tryksag ersvanemærket.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Læs i dette nummer 4 De nye tilsynschefer har ordet 7 Opfølgning på dialogmøderne 8 Nyt tilsyn, nye regler10 Stor tilstrømning til LOS’ dialogmøder12 Kort nyt fra LOS14 Nye medlemmer i LOS15 Hvad sker der på udbudsområdet, og hvordan forbereder I jer som medlemmer?19 Vigtigt nyt om LOS’ hjemmeside20 LOS’ strategi i visuel form22 Magtanvendelsesudvalget23 Jura-nyt

26 Når stormen raser29 Hvad tilbyder LOS medlemmerne i pressesager 30 En medie-tsunami 33 Det handler ikke om at vinde

36 Pris for velholdt skib giver mod til udsatte unge

37 LOS Landsmøde 2014 – program

40 Årsmøde for voksenstederne41 Årsmøde for bestyrelsesmedlemmer af LOS’ steder42 Nyt fra Skoleudvalget43 Skoledialogmøde den 27. januar44 Undersøgelse af anbragte børns undervisning46 Børne- og ungefagligt årsmøde den 21. november 201348 EPR newsletter49 Boganmeldelse: Hverdagsliv og livsforløb50 Botilbudet Satellitten på rejse52 Refleksion: Socialt arbejde – Et håndværk eller et værktøj?54 Sociale tilbud skal selv tage ansvar for kvaliteten i deres arbejde55 Annoncer80 Aktivitetskalender

7

30

37

Tema

: Pres

sehå

ndter

ing

Modtog ikke undervisning

Intern skole

Dagbehandlingstilbud

Specialskole

Efterskole

Privatskole/friskole

Specialklasse i FS

Normalklasse med støtte

Normalklasse

0% 5% 10% 15% 20%

16%

10%

4%

21%

3%

2%

20%44

4 Gi’ LOS • 1-2014

De nye tilsynschefer har ordet

DE NYE TILSYNSCHEFER

DEN STØRSTE UDFORDRING for min tilsynsregion består af flere dele. Dels at vi jo skal udføre de nye opga-ver, det vil sige både regodkendelser og tilsyn fra dag 1 samtidig med, at alle medarbejdere og ledere lige nu introduceres til de nye fagsystemer og den nye kvalitetsmodel. Den nye kvalitetsmodel kræver, at alle som arbejder med tilsyn, det vil sige både Socialtilsyn Nords medarbejdere og ledere og ledere og personale på alle tilbuddene, skal aflære gamle tilsynsmodeller og nu tilegne sig den nye kvalitetsmodel.

Det betyder, at vi skal gøre tingene på en ny måde, f.eks. i forhold til at tingene bliver bedre dokumenteret. Samtidig skal vi passe på ikke at ka-ste barnet ud med badevandet i form af, at vi selvfølgelig i Socialtilsyn Nord skal bruge de faglige kvalifikationer og personlige kompetencer, vi dels har fået overdraget, dels selv har ansat i forhold til, at vi udfører det gode tilsyn. LOS’ MEDLEMMER kan sætte sig ind i den nye kvalitetsmodel og det materiale, som ligger tilgængeligt på vores og styrelsens hjemmeside i øvrigt og forberede sig på vores første regodkendelses- eller tilsynsbesøg. Det er også vigtigt, at de kalder på os, hvis de har spørgsmål eller planlæg-ger forandringer, så vi i tide kan få det ind i vores samlede planlægning. Endvidere er det vigtigt, at de alle-rede nu sender redegørelser ind til os,

hvis de har haft hændelser på deres tilbud og også er opmærksomme på, at vi bl.a skal have magtindberetnin-ger. Det gode samarbejde styrkes jo også ved gensidig nysgerrighed og åbenhed omkring, hvordan et godt tilsyn eller en god godkendelsespro-ces foregår, så vi forventer da at blive modtaget med åbne arme (smiley). LOS er efter min erfaring god til støtte op om det samarbejde, der skal være og understøtter processen omkring, at alle tilbud kan løftes, og at kvaliteten altid kan blive bedre i tilbud-dene. Dette samarbejde, tænker jeg, vil blive yderligere styrket i denne proces omkring implementeringen af tilsyns-reformen. Dialogen og det, at I også sørger for at holde jeres medlemmer godt informeret, gør jo, at tilsynets arbejde bliver nemmere.

Af Henrik Kragelund

G i’ LOS har bedt hver af cheferne for de fem nye regionale tilsyn svare på følgende spørgsmål:

• Hvad er den største udfordring for jeres tilsynsregion?• Hvordan kan LOS’ medlemmer bedst muligt bidrage

til det fremadrettede samarbejde?• Hvad er dit ønske til LOS?

DEN STØRSTE UDFORDRING her i starten af 2014 er, at vi skal etab-lere en ny organisation med 68 nye medarbejdere samtidigt med, at der skal implementeres et nyt tilsyns-koncept, og at der skal driftes for at sikre, at vi indfrier de krav, der er qua lovgivningen.

Henriette Lindberg, tilsynschef, Socialtilsyn Øst (Holbæk Kommune)

Vi har fået stor hjælp fra Socialsty-relsen via deres udvikling af en web-håndbog, men der er stadig mange uafklarede arbejdsgange m.m. Vi skal ”asfaltere samtidigt med at vi kører på vejen for første gang”. Vi skal nok klare det hele, da det er et godt hold, der er sat og startet hos os.

Tina Mørk, fungerende tilsynschef, Socialtilsyn Nord (Hjørring Kommune)

5Gi’ LOS • 1-2014

>

FAKTA OM DE FEM TILSYNSKOMMUNER

De fem tilsynskommuner har tilsammen ansvaret for socialtil-synet og den samlede tilsynsopgave. Det indebærer, at de har myndigheden i forhold til godkendelse og tilsyn med opholds-steder på socialområdet. De skal sikre et højt fagligt niveau, transparens og uvildighed i udførelsen af socialtilsynet. Det er kommunalbestyrelsen i tilsynskommunerne, der bærer det politiske ansvar for socialtilsynets udførelse.

FAKTA OM SOCIALTILSYNET

Socialtilsynet har ansvaret for godkendelse af og det drifts-orienterede tilsyn med ca. 12.000 kommunale, regionale og private tilbud og plejefamilier på landsplan. Der skal aflægges mindst 1 årligt besøg på hver afdeling på tilbuddene og i hver plejefamilie.

DE NYE TILSYNSCHEFER

DEN STØRSTE UDFORDRING er, at næsten alt er nyt. Det må være rekord i forandringspres på de nye konsulenter, som skal møde tilbud, plejefamilier og kommuner, som jo også vil opleve store forandringer på grund af reformen.

Vi er 75 nye medarbejdere, som er klar til at gå i gang med opgaven. Vi har dog valgt at prioritere kompe-tenceudvikling meget højt de første uger. Dels har Socialstyrelsen planlagt ekstern kompetenceudvikling, dels har vi selv igangsat flere forskellige tiltag. Sagsoverdragelsen er også en vigtig opgave de første uger. Vi har nu mod-taget tilsynssagerne fra Frederiksberg kommune, Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Næste skridt vil selvfølgelig være planlægningen af tilsyn, regodkendelser og arbejdet

med nye ansøgninger om godken-delse eller ændringer af godkendelser. LOS’ MEDLEMMER, LOS og Tilsy-net kan alle hver især bidrage til at etablere en god dialog om både god-kendelses- og tilsynsopgaven frem-over. Dialogen er en forudsætning for, at vi kan lykkes med implementerin-gen af en ny reform, som kræver store forandringer for begge parter. Krav og resultater vil komme i fokus, og dialogen er afgørende, selvom der ikke altid kan opnås konsensus.

LOS’ MEDLEMMER skal som andre aktører i denne proces være fokuseret på dialog og samarbejde. Det er vigtigt, at tilbuddene sætter sig godt ind i kvalitetsmodellen og de syv kvalitetstemaer, da det er en ny måde at føre tilsyn på. LOS-med-lemmerne må meget gerne kontakte

os, hvis der er spørgsmål eller andre uafklarede forhold i forbindelse med socialtilsynet, som de ikke kan finde svar på via vores hjemmeside. LOS ønsker jeg vil bidrage til den gode dialog og det gode samar-bejde med respekt for den rolle, vi hver især har qua vores opgaver og

ansvar, der er beskrevet i loven. So-cialtilsynene skal hjælpe tilbuddene med at blive bedre og udvikle sig. Jeg ønsker, at LOS vil bidrage med dette i forhold til socialtilsynet.

Åse Finderup Reck, tilsynschef, Socialtilsyn Syd (Fåborg Midtfyn Kommune)

De nye tilsynschefer har ordet

Henriette Lindberg, tilsynschef, Socialtilsyn Øst (Holbæk Kommune)

6 Gi’ LOS • 1-2014

DEN STØRSTE UDFORDRING netop nu er, at vi skal løse driftsmæs-sige opgaver sideløbende med, at organisationen finder sine ben at stå på. Samtidig er tilbud og plejefami-lier forståeligt nok usikre på det nye tilsyn, og hvad det måtte indebære. Det stiller krav til vores informations-linjer. Særligt for Socialtilsyn Midt gælder det, at vi har valgt en orga-nisering og en arbejdsform, som

giver udstrakt frihed til den enkelte medarbejder/det enkelte team, som skal føre tilsyn. Denne frihed skal forenes med, at medarbejderne føler et fællesskab med kolleger, ledelse og organisation, og at medarbejde-ren er sikker på indhold og form i tilsynsopgaven. Det kræver et meget stort nærvær af ledelse, når medarbejderne er i Silkeborg (to dage i ugen), og det kræver også en meget tydelig ledelsesstil, som kan sikre, at den enkelte medarbejder udfører sine opgaver efter fælles retningslinjer, når medarbejderen er ude på tilsyn ugens øvrige tre dage. LOS’ MEDLEMMER bidrager bedst til det fremtidige samarbejde med Socialtilsyn Midt, hvis de indgår

konstruktivt i dialogen både i ”freds-tid” og i ”krigstid”. Vi skal skabe de bedste løsninger for alle parter, så derfor er der altid plads til en dialog om, hvordan vi kan justere det, der ikke fungerer. Samtidig skal der være respekt for, at socialtilsynene er underlagt en lovgivning, som skal overholdes, uanset at det til tider synes uhen-sigtsmæssigt eller upraktisk i den daglige drift på tilbuddene. LOS og organisationens medlem-mer ønsker jeg vil have lidt tålmodig-hed med os, indtil den nye tilsynsop-gave kommer helt på plads. Hvis jeg skal sige det enkelt, så tro altid det bedste om vores intentioner og tag kontakt, når der er noget, som ikke fungerer.

DEN STØRSTE UDFORDRING lige er nu er helt klart, at vi er i drift samti-dig med, at vi skal have en helt ny or-ganisation med nye medarbejdere til at fungere. Der er dog en fantastisk god stemning, og de mange nye medarbejdere – 63 i alt i Socialtilsyn Hovedstaden – er kommet godt ind ad døren og er ivrige for at komme i gang med socialtilsynsopgaven. Der er stadig mange ting, der er nye, og der er mange forhold, der er uafklarede i forhold til, hvordan

vi præcist skal gribe opgaven an. Derfor kræver det en ekstra indsats af såvel medarbejdere som ledelse, idet vi bogstavelig talt ”bygger broen, medens vi går på den”. Vi oplever dog, at der er en kæmpe vilje til dette arbejde og er rigtig glade for de mange dygtige medarbejdere, vi har fået i hus. LOS’ MEDLEMMER vil bedst kunne bidrage til det fremadrettede samarbejde ved dels at sætte sig ind i kvalitetsmodellen og de syv kvalitetstemaer, dels ved at være opmærksomme på dialogen og samarbejdet. Og være opmærksom-med på, at det også for os er en ny måde at føre tilsyn på. Det er vigtigt, at LOS-medlemmerne griber fat i os, hvis der er spørgsmål eller andre

uafklarede forhold i forbindelse med socialtilsynet. Intentionen med lov om social-tilsyn er, at socialtilsynet skal gå på to ben. Vi skal således føre tilsyn med forholdene på tilbud indenfor det specialiserede socialområde, samtidig med, at vi skal understøtte udviklingen af kvalitet i tilbuddene. Det vil kun kunne lykkedes, såfremt vi har fokus på dialog og samarbejde. LOS kan være med til at sikre, at socialtilsynet giver mening både for tilbuddene og særligt for de mange borgere, der benytter tilbuddene. Det gør det bl.a ved at indgå i et samarbejde med socialtilsynet og have fokus på dialogen.

Ulla B. Andersen, tilsynschef, Socialtilsyn Midt (Silkeborg Kommune)

Mie Andresen, tilsynschef, Socialtilsyn Hovedstaden (Frederiksberg Kommune)

DE NYE TILSYNSCHEFER

>

7Gi’ LOS • 1-2014

DIALOGMØDERNE

Af Geert Jørgensen, direktør, LOS

S om vi fortalte på dialogmøderne har LOS haft en rigtig god dialog med de nye socialtilsyn. En dialog

som vi er enige om at fortsætte, og som vi ser frem til. Vi har derfor aftalt møder med ledelsen af alle socialtilsy-nene inden sommerferien for at udveksle vores gensidige erfaringer fra opstarten, ligesom vi naturligvis i fornødent omfang løbende vil gå i dialog med socialtilsynene om eventuelle afklarende spørgsmål, efterhånden som de kommer i gang med deres tilsynsbesøg og re-godkendel-ser ude på stederne. Ud over re-godkendelser og gennemførelsen af tilsynsbesøgene bliver det for os interessant at se, hvordan de nye socialtilsyn vil forholde sig til regn-skabsaflæggelsen og de årsrapporter med nøgletal fra årsregnskabet, som skal lægges op på Tilbudsportalen. Det er i den sammenhæng beklageligt, at Social- Børne- og Integrationsministeriet ikke har fulgt LOS’ forslag om at kalde denne en årsberetning, da årsrapporten efter Årsregnskabsloven er det, som i bekendtgørelsen kaldes årsregnskabet. Det kan derfor skabe uklarhed om, hvorvidt man med årsrapport mener i Servicelovens eller Årsregnskabslovens forstand. I skrivende stund har ministeriet endnu ikke udsendt den endelige vejledning om socialtilsynene til uddybning af Bekendtgørelsens bestemmelser. Både socialtilsynene og vi afventer med spænding denne. Høringsudkast og LOS’ høringssvar hertil ligger på LOS’ hjemmeside. Det samme gælder udkastene til bekendtgørelser om Tilbudsportalen og revision af regnskaber med tilhørende

Opfølgning på dialogmøderne

I december 2013 arrangerede LOS en række velbesøg-te dialogmøder i samarbejde med de nye Socialtilsyn.

høringssvar. Vi vil i LOS straks orientere medlemmerne herom, når de endelige versioner udsendes. Etableringen af de nye socialtilsyn giver også mulighed for at skabe et bedre og mere sammenhængende billede af udviklingen på dette område, både økonomisk og indholds-mæssigt. På den indholdsmæssige side gælder det udvik-lingen omkring magtanvendelse, men også udviklingen i tilfælde af vold fra brugerne overfor personalet og brugerne imellem og en række andre faktorer omkring brugere og medarbejdere. LOS vil anbefale, at der på et overordnet plan laves en årlig statistik over udviklingen af disse forhold og vil tage dette op over for Socialstyrelsen og socialtilsynene.

8 Gi’ LOS • 1-2014

Af Karina Hjermitslev, juridisk konsulent, LOS

Bekendtgørelse om socialtilsyn

B ekendtgørelsen fastsætter nærmere regler om, hvordan

socialtilsynet fungerer i forhold til de sociale tilbud. Tilsynet træffer afgørelser om på-bud, som er vilkår som tilbuddet skal efterleve. Disse vilkår kan gøres til en betingelse for fortsat godkendelse. Det fremgår af bekendtgørelsen, at en beslutning om skærpet tilsyn nu skal træffes ved afgørelse, som derfor kan påklages. Tilsynet orienterer de anbringende kommuner om både påbud og skærpet tilsyn. Bekendtgørelsen specificerer herudover, at det er tilsynet, der ved afgørelse beslutter, om et tilbud skal godkendes eller om en godkendelse skal ophøre. Ophør af en godken-delse kan ske efter en dialog med tilbuddet om de årsager, der ligger til grund for overvejelserne om god-kendelsens ophør. Hvis tilsynet be-slutter, at godkendelsen skal ophøre, skal der fastsættes en rimelig frist for ophøret. Denne frist skal fastsættes ud fra en vurdering af tilbuddet og de forhold, der har ligget til grund for ophøret. Socialtilsynet skal under-rette de kommuner, der har borgere anbragt i tilbuddet. Da godkendel-sens ophør sker på baggrund af en afgørelse, kan tilbuddet klage. Herudover fastslår bekendtgørelsen, at det er tilsynet, der træffer afgørel-se om at anvende et ikke-godkendt tilbud i op til tre uger med mulighed for forlængelse i yderligere tre uger.

Bekendtgørelse om Til-budsportalen Bekendtgørelsen om Tilbudsportalen

er et led i udmøntningen af tilsyns-reformen og etableringen af fem nye socialtilsyn. Denne bekendtgørelse er én af de bekendtgørelser (herud-over bekendtgørelse om revision af regnskaber for private tilbud omfat-tet af lov om socialtilsyn), der afløser den tidligere bekendtgørelse om til-budsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud. Bekendtgørelsen slår fast, at for-målet med Tilbudsportalen er at sikre sammenlignelige og gennemskuelige oplysninger om de registrerede tilbud, herunder informationer om tilbuddenes målgrupper, metoder, økonomi og pædagogiske/behand-lingsmæssige resultater samt om driftstilsynet med det pågældende tilbud. Portalen skal dermed blandt andet styrke kommunernes grund-lag for valg af effektive tilbud til den enkelte borger. Bekendtgørelsen om Tilbudspor-talen beskriver hvilke tilbud, der skal oprettes på portalen og hvilke oplys-ninger om tilbuddene, der skal være tilgængelige. Som noget nyt skal tilbud i form af hjælp og støtte efter servicelovens § 83-87, 97, 98 og 102 nu også oprettes på Tilbudsportalen.

Bekendtgørelse om revision af regnskaber for private tilbud omfattet af lov om socialtilsynReglerne om hvilke krav, der stilles til de private tilbuds budget og regn-skab, er nu fastlagt i bekendtgørelse om revision af regnskaber for private tilbud omfattet af lov om socialtilsyn. Bekendtgørelsen ophæver den tidli-gere bekendtgørelse om tilbudsporta-len samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud. Reglerne for hvilke krav, der er til revision, er gjort mere præcise

samtidig med, at der er vedtaget nye regler, som pålægger revisor yderli-gere opgaver. Blandt andet fremgår det af bekendtgørelsen, at tilbuddet skal give revisor adgang til relevante oplysninger, og at revisor skal fore-tage en indberetning til tilbuddets bestyrelse og socialtilsynet, hvis der konstateres uregelmæssigheder af væsentlig betydning for tilbuddets økonomiske drift, eller hvis revisor bliver opmærksom på lovovertrædel-ser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning. Det er ikke længere op til revisor selv at vurdere, om det er relevant og hensigtsmæssigt at foretage uan-meldt beholdningseftersyn. Dette er nu et krav. Revisor skal herudover påse at leje af fast ejendom og vederlag til be-styrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt.

Vejledning til lov om socialtilsynI forbindelse med den nye lov om socialtilsyn er der blevet udarbejdet en vejledning, som med eksempler og forklaringer belyser, hvordan de enkelte bestemmelser skal forstås.Som noget nyt skal ydelser efter ser-vicelovens § 85 godkendes, såfremt visse betingelser er opfyldte. Herud-over er der indført en mulighed for, at private tilbud kan oprette flere for-skellige tilbud som en koncern eller som en koncernlignende konstruk-tion. Selve definitionen af en koncern følger de almindelige selskabsretlige betragtninger, hvorved en koncern er en slags sammenslutning af afdelinger, hvor der er en afdeling, der har en bestemmende indflydelse over de øvrige. Hvis man opretter sig som en koncern eller som en

Nyt tilsyn, nye reglerI forbindelse med Socialreformen, der trådte i kraft ved årsskiftet gælder nu en række nye regler. Her får du en orientering.

NYE TILSYNSREGLER

9Gi’ LOS • 1-2014

koncernlignende konstruktion, vil samtlige afdelinger skulle godkendes særskilt. Hvis man er en koncern, skal der udarbejdes budgetter og aflæg-ges årsregnskaber for de forskellige tilbud inden for koncernen. Herud-over skal der udarbejdes et budget for koncernen som helhed. Der er dog stadig mulighed for at fremstå som ét tilbud med flere afdelinger uden også at være en koncern. Her vil man få én samlet godkendelse for hele tilbuddet. Det er socialtilsynet, der tager stilling til, om man er en koncern, koncernlig-nende konstruktion eller ej. Denne beslutning baseres på de faktiske omstændigheder, og der er derfor ikke tale om en afgørelse, der kan påklages. Det er ikke afgørende for, om man er en koncern, at der er tale om forskellige typer tilbud. Man kan godt som koncern levere ensartede tilbud efter serviceloven. Det afgø-rende er, at der er én afdeling, der har bestemmende indflydelse over de andre. En anden ny mulighed efter ikrafttrædelsen af lov om socialtilsyn er, at en kommune kan anvende et ikke-godkendt tilbud i op til tre uger, hvis der er et akut behov for at få placeret en borger, og kommunen ikke kan finde et egnet tilbud, der er godkendt. Tilladelsen til anvendelsen kan forlænges i tre uger, når særlige grunde taler for det. ”Særlige grunde” kan for eksempel være, hvis et tilbud endnu ikke er godkendt, men at der er udsigt til, at dette sker indenfor de næste tre uger. Socialtilsynene skal sikre, at til-buddene har den fornødne kvalitet. For at sikre ens ensartet og konstruk-tiv vurdering er der nu oprettet en kvalitetsmodel. Kvalitetsmodellen er

en overordnet model for, hvilke be-tingelser et tilbud skal leve op til for at blive godkendt. Kvalitetsmodellen består af syv temaer, som hver især er konkretiseret i en række kriterier. For hvert af disse kriterier er der fastlagt kvalitetsindikatorer – en slags »målepunkter« på tilbuddets kvalitet. Disse indikatorer bruger tilsynet til at vurdere, om tilbuddet lever op til den kvalitet, kvalitetsmo-dellen kræver. Vurderingen foretages som en samlet faglig vurdering af alle kvalitetsindikatorer med hensyntagen til det konkrete tilbuds karakter og målgruppe.

Kvalitetsmodellens syv temaer: 1. uddannelse og beskæftigelse2. selvstændighed og relationer3. målgrupper, metoder og resulta-

ter4. organisation og ledelse5. kompetencer6. økonomi7. fysiske rammer

Ligesom det hidtil har været gæl-dende, har socialtilsynet ikke i forbin-delse med godkendelse af tilbuddets budget eller økonomi adgang til at beslutte, hvordan et eventuelt over-skud skal anvendes. LOS har oplevet, at dette har været et problem for mange tilbud, fordi det hidtidige tilsyn, på trods af en lovændring i 2011, stadig mente at have adgang til at bestemme, hvad overskuddet skulle anvendes til. Nu er det skrevet ind i vejledningen, at tilsynet ikke har kompetence hertil. Efter lov om socialtilsyn kan et tilbud stadig blive underlagt et skærpet tilsyn. Som noget nyt skal beslutningen om skærpet tilsyn ske ved en forvaltningsretlig afgørelse.

Det betyder, at tilsynet skal be-grunde afgørelsen ud fra saglige hensyn, og at tilbuddet har mulighed for at påklage afgørelsen. Afgørelsen om skærpet tilsyn træffes for tre måneder ad gangen. Herved sikrer man, at tilbuddet har kendskab til årsagen for det skærpede tilsyn og har mulighed for at reagere, hvis de ikke er enig i tilsynets afgørelse. Et andet nyt tiltag er muligheden for, at der kan rettes henvendelse til socialtilsynet anonymt via whistle-blowerordningen, hvis man får kend-skab til bekymrende forhold ved et tilbud. Når socialtilsynet modtager en henvendelse, skal de tage stilling til, hvilken indsats henvendelsen skal give anledning til. Hvis henvendelsen er åbenlyst grundløs, kan tilsynet henlægge den, men hvis henven-delsen har mere vægt, skal tilsynet inddrage den i sit næste planlagte tilsynsbesøg. En henvendelse via whistleblo-werordningen vil altså ikke automa-tisk medføre, at et tilbud underlæg-ges yderligere tilsyn eller skærpet tilsyn. Hvis tilsynet via sit tilsynsbe-søg får oplysninger, som understøt-ter oplysningerne fra den anonyme, kan tilsynet overveje om tilbuddet skal sanktioneres f.eks. ved et påbud eller et skærpet tilsyn. Påbuddet eller det skærpede tilsyn kan kun pålæg-ges efter at der er truffet en afgørelse herom. Dette sikrer, at tilsynet skal høre tilbuddet om problemstillingen, og at tilbuddet kan påklage afgø-relsen. Socialtilsynet må ikke oplyse tilbuddet om, at de har modtaget en anonym henvendelse. Heller i tilfælde hvor henvendelsen fører til påbud eller skærpet tilsyn.

NYE TILSYNSREGLER

Socialtilsynene skal sikre, at tilbud-dene har den fornødne kvalitet. »Nyt tilsyn, nye regler

10 Gi’ LOS • 1-2014

Af Henrik Kragelund

I kke færre end 914 medlem-mer af LOS deltog i vinterens

dialogmøder om det nye Socialtilsyn, som trådte i kraft ved årsskiftet. »Det er utrolig positivt med den store deltagelse. Det betyder, at rig-tig mange medlemmer har gjort sig klogere på de fremtidige vilkår, og så er det samtidig et klart signal om, at LOS-medlemmerne har et utrolig højt engagement i forhold til at leve op til de nye regler«, siger Geert Jørgensen, direktør i LOS.

Eksperter mødte opDialogmøderne gav da også en enestå-ende mulighed for at få informationer fra »hestens egen mund«. Der blev leveret ekspertoplæg fra repræsentan-ter fra Socialstyrelsen, Tilbudsportalen og fra det nye socialtilsyn i den region, hvor det pågældende dialogmøde foregik. Der blev afholdt dialogmøde i alle fem nye tilsynsregioner, og på grund af den store tilmelding måtte der afholdes to møder i Region Sjælland.

Netværk og informationer»Jeg synes, der er mange vigtige informationer«, fortæller Lykke Peder-

sen, der er hjælper på Sølvagergård i Dianalund. Hun er blandt de mange der kom til dialogmøde i Ringsted for Region Sjælland. Hun synes selv, hun fik det ud af mødet, som hun havde håbet. Lykke Pedersen hæfter sig blandt andet ved, at der fra oplægshol-derne blev signaleret stor vilje til dialog mellem myndighederne og de private tilbud. »Jeg er meget fortrøstningsfuld. Vi kan snakke om tingene,« siger hun. Jan Hansen, souschef, Opholds-stedet Østergård i Hornsherred var også til dialogmøde i Ringsted. For ham handler møderne ikke blot om at få informationer: »Der er også et aspekt i at møde andre mennesker, som går og bruger hele deres liv på de samme ting, som vi gør. Det er en vigtig del af LOS’s funktion, synes jeg: at samle os«, siger Jan Hansen.

Tilbudsportalen tilbyder e-learningDeltagerne på møderne havde mulighed for at stille spørgsmål til de fremmødte eksperter, og det stod klart, at der i december stadig var flere uafklarede forhold omkring det nye tilsyn. Fra Tilbudsportalen var der blandt nyhederne bl.a. oplys-ningen om, at der fremover vil være

et fritekst-felt, hvor man som tilbud med en tekstbeskrivelse kan sup-plere de mere eller mindre fastlåste oplysninger om målgruppe m.v., der tegner tilbuddets profil på portalen. Desuden er der e-learning kurser i udfyldelse af Tilbudsportalen på vej, og muligheden for, at større grupper vil kunne modtage et egentligt kur-sus, blev da heller ikke afvist. »Men i starten har vi rigtig meget fokus på at klæde de tilsynsførende på«, fortalte Lene I.T. Thomsen fra Tilbudsportalen på dialogmøde i Ringsted.

Fire kerneydelserDet nye regionale tilsyn har fire kerneydelser, fortalte Jan Hansen fra Socialtilsyn Øst, da han holdt sit oplæg. De fire kerneydelser er tilsyn, godken-delse, whistleblowerordningen og kvalitetsudvikling. I Socialtilsyn Øst vil der være tre teams af tilsynsførende, og hvert team vil rumme medarbejdere med specialistfunktioner indenfor de forskellige fagområder. Derudover vil der være nogle fagkoordinatorer/tovholdere, som fungerer på tværs af de tre teams.

Vilje til dialogDer var flere deltagere, som havde

Stor tilstrømning til dialogmøder

I december 2013 afholdt LOS traditionen tro dialog-møder. Denne gang var temaet det nye Socialtilsyn, og det var tydeligvis et populært emne. Næsten 1.000 LOS-medlemmer deltog på i alt seks møder.

DIALOGMØDER

Deltagerne på dialogmøderne kom hele vejen rundt i de nye vilkår. Her er det Lene I.T. Thomsen fra Tilbudsportalen, der holder sit oplæg i Ringsted.

11Gi’ LOS • 1-2014

spørgsmål til det nye Socialtilsyn, og ikke alle kunne få svar på stedet. Jan Hansen fra Socialtilsyn Øst gav udtryk for, at forhold endnu ikke var helt afklaret. Men han opfordrede deltagerne til at tage kontakt til Socialtilsynet med de spørgsmål, de måtte have. I det hele taget gav oplægshol-derne fra både Socialstyrelsen, Til-budsportalen og de regionale tilsyn udtryk for en stor vilje til dialog med de private sociale tilbud. Direktør i LOS, Geert Jørgensen, fortæller, at hele processen frem til etableringen af de nye regionale tilsyn har været præget af en høj grad af dialog. »Jeg mindes faktisk ikke, at myndighe-derne tidligere har indgået i så tæt en dialog med de private tilbud omkring vores behandlingskvalitet og vilkår, som de har gjort i denne proces«, siger han.

HVIS DU VIL VIDE MERE:På LOS’s hjemmeside kan du down-loade PowerPoints fra alle oplæggene på dialogmøderne. Desuden viser LOS-tv dels en reportage fra et af dia-logmøderne og et interview med di-rektør Geert Jørgensen om dialogmø-derne og det nye socialtilsyn.Desuden kan du på hjemmesiden un-der fanebladet ”Aktuelt” finde en lang række oplysninger og dokumenter om de nye socialtilsyn.

DIALOGMØDER I TILSYNSREGIONERI forbindelse med indførelsen af det nye regionale socialtilsyn vil dia-logmøderne fremover blive afholdt regionalt med et dialogmøde i hver region. Der afholdes dialogmøder en gang årligt. Som udgangspunkt sidst på året.

DIALOGMØDER

»Jeg fik det ud mødet, jeg havde håbet på«, fortæller Lykke Pedersen.

Ifølge Jan Hansen handler dialogmøderne ikke kun om at få ny information.

Stor tilstrømning til dialogmøder

12 Gi’ LOS • 1-2014

Møde med Annette VilhelmsenDen 4. december havde LOS’ næstformand John Anderskou og di-rektør Geert Jørgensen møde med forhenværende Børne-, Social- og Integrationsminister Annette Vilhelmsen. På mødet deltog også nogle af ministeriets embedsmænd og ministerens særlige rådgiver Jan Alder, der har en fortid som souschef i LOS og centerleder i Fonden for Kvalitetsudvikling, Viden og Dokumentation. Med udgangspunkt i den sociale 2020 plan drøftede vi blandt andet regeringens ønske om, at andelen af anbringelser, der bryder sammen skal reduceres. Her pegede LOS blandt andet på en forbed-ring af forundersøgelse/screening af anbragte børn og unge, styrket fokus på matching af den unge og anbringelsesstedet og styrket ind-dragelse af den unge og familien. Regeringen har også ønsket, at antallet af hjemløse skal reduceres. Her tilkendegav John og Geert, at LOS har særligt fokus på de unge hjemløse. Et styrket efterværn forebygger hjemløshed, og forskningen viser, at unge, der modtager efterværn, i højere grad kan fastholde bolig, uddannelse og beskæftigelse. Det er derfor uforståeligt, at kom-munerne ikke i højere grad opprioriterer efterværnsindsatsen. Annette Vilhelmsen er meget optaget af anbragte børn og unges undervisning og uddannelse. Hun fik på mødet udleveret LOS og FADD’s skoleundersøgelse, og det blev en god snak om tidligere og styrket fokus på sammen-hængen mellem den enkelte elevs udfordringer og potentiale. På en forbedret screening af eleverne med henblik på at finde det rette undervisningstilbud til den enkelte elev, brug af forskellige lærings-stile og regelmæssig test af elevernes faglige standpunkt. Der var en rigtig god dialog på mødet, og havde der været længere tid til rådighed, kunne vi være nået endnu længere omkring.

Annette Vilhelmsen.

NYT FRA LOS

Kort nytHJØRNE

DET

PO

LITI

SK

E FOTO

: PE

TER

SØ

RE

NS

EN

Børnenes IT-Fond Anbragte børn og unge kan ansøge om en computer hos Børnenes IT-Fond. Formålet med Børne-nes IT-Fond er at give de cirka15.000 anbragte børn og unge i Danmark bedre adgang til en computer. Or-ganisationerne bag fonden

mener, at adgang til en

computer er en væsentlig forudsætning for at klare sig godt i det digitale samfund. Anbragte børn og unge skal således have samme muligheder for indlæring, adgang til sociale fælles-skaber og tilegnelse af generelle IT-kompetencer, som ikke-anbragte børn fra traditionelle familier. Læs mere på www.bhd.dk

FOTO

: CO

LOU

RB

OX.C

OM

13Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA LOS

Kort nytNYT FRA LOS

Kort nyt

Antal Heraf med ledig plads(er) Ledig plads i %Opholdssteder 304 228 75 %

Botilbud 181 126 70 %

Skoletilbud 66 51 77 %Familiebehandling 26 24 92 %Andre sociale tilbud 85 66 78 %Tilbud i alt 662 495 75 %

Medlemssteder i alt 543 392 72 %

ANTAL STEDER MED LEDIGE PLADSER JANUAR 2014

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da flere medlemssteder driver flere typer tilbud.

Mandag den 13. januar havde LOS inviteret med-lemmerne i Folketingets Socialudvalg til besøg på et opholdssted og et botilbud. Otte medlemmer af udvalget deltog sammen med to udvalgssekre-tærer og LOS’ direktør i besøgene. Gruppen kørte i fællesskab i bus fra Christiansborg, og startede med et besøg på botilbudet Fonden Østre Gas-værk på Østerbro i København. Fonden Østre Gasværk er en alment velgørende fond, hvis kerneydelse er behandling i små bofælles-skaber af unge mennesker med misbrugsproblemer og/eller psykisk sygdom og opfølgende efterværn. Kerneydelsen har været den samme siden stedet blev etableret i 1971. Der er fokus på en integreret indsats for beboerne, hvor både botræ-ning, behandling og beskæftigelse indgår. Ud over en rundvisning og gennemgang af botilbudets vilkår og arbejde fra leder og med-arbejdere, fik gruppen lejlighed til at tale med to beboere og en tidligere beboer, der fortalte om deres liv og hverdag. Undervejs i bussen til det næste besøg fik Geert Jørgensen lejlighed til at orientere gruppen om resultatet af LOS og FADD’s fælles undersø-gelse om anbragte børns skolegang. Herefter besøgte deltagerne opholdsstedet Den gamle Brugs i Sigerslevøster. Den Gamle Brugs har eksisteret som opholdssted og skoletilbud siden

1991. De unge er mellem 14 - 18 år og har det til fælles, at de ofte kommer pga. sociale og følelses-mæssige vanskeligheder – samt forhold i hjemmet der gør, at de har brug for nogle andre rammer, så de kan udvikle sig og komme godt ud af ung-domsårene. De unge kan blive boende til de er 23 år, hvis det er en del af den unges handleplan. Det er ikke et krav for at bo på opholdsstedet, at man også er indskrevet i den interne skole. På Den Gamle Brugs fik deltagerne ligeledes lejlighed til at høre om opholdsstedets vilkår og tilgang til arbejdet med de unge og møde nogle af de unge for at høre, hvad de havde at fortælle. Sidst på eftermiddagen var gruppen tilbage på Christiansborg. Spørgelysten havde været stor under begge besøg, og deltagerne udtrykte stor tilfredshed med besøget og de indtryk, de havde fået undervejs.

Folketingets Socialudvalg besøger botilbud og opholdssted

NÆSTE NUMMERGi’ LOS nr. 2, 2014 udkommer i midten

af juni.

Folketingets Socialudvalg startede med et besøg hos Fonden Østre Gasværk.

FOTO

: PE

TER

SØ

RE

NS

EN

14 Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA LOS

Kort nyt

LOS-TV

På hjemmesiden under LOS-TV kommenterer LOS aktuelle temaer og emner, der er til debat. Vi præ-senterer også eksempler på såvel bestyrelsens som medlemmernes virkelighed og arbejde.

LOS Aktuelt December 2013

Direktør i LOS, Geert Jørgensen, gør, efter en række dialogmøder med medlemmerne af LOS, status over Tilsynsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014.

Reportage fra et af efterårets dialogmøder i LOS – fra »Søhuset« i Hørsholm. Mødets tema var »De nye socialtilsyn – form og indhold.

Nye medlemmer i LOS siden sidst

• HOLMEGÅRDHUSET, Næstved

• LUNGBLOMSTEN UDBYNEDER, Randers

• FONDEN AFLASTNINGSHJEMMET EGEHØJ, Randers

• VERNSGAARD, Haderslev

• C.M. SCHUBERTS MINDE, Ringkøbing-Skjern

• ELBJERGHUS, Horsens

• FONDEN BJØRNEBANDENS WEEKENDKOLONI, Slagelse

• OPHOLDSSTEDET BUSTRUP, Skive

• AMAGER SKOVHJÆLPERE, København

• BOFÆLLESSKABET POSTSTRÆDE 2, Brovst

• STENDYSSEGAARD, Frederikssund

• DAGSKOLEN NORDDAL, Helsinge

• HESSELAGERGAARD, Middelfart

• BOFÆLLESSKABET NØRRESØGÅRD, Hedehusene

• SAT SKOLEN APS, Tjæreby, Roskilde

• BOTILBUDDET DALGÅRDEN, Farsø

15Gi’ LOS • 1-2014

Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder, LOS

Hvad er et udbud?

A t en opgave kommer i udbud vil sige, at en offentlig

institution, f.eks. en kommune, beder private virksomheder om at udføre opgaven på kommunens vegne, typisk for fire år ad gangen. Det sker ved, at kommunen offentliggør opgaven. Samtidig offentliggøres udbudsmaterialet, der indeholder en nærmere beskrivelse af opgaven og hvilke krav, der stilles til dem, der gerne vil give tilbud på opgaven. Når en kommune har haft en opgave i udbud og har valgt dem, de gerne vil have som leverandører, har kommunen typisk bundet sig til alene

eller overvejende at samarbejde om opgaven med dem, der er valgt.

Hvordan er udbud reguleret?Lige nu er der ingen lovgivning, der regulerer, hvordan og hvad virksomhe-der skal gøre, når de udbyder opgaver. Når kommuner sætter opgaver i udbud i dag, er der altså ingen lovgiv-ning, der siger, hvordan det skal ske. Det vil dog ændre sig snart. EU forventes at vedtage et nyt udbuds-direktiv i starten af 2014. Direktivet omfatter både private og offentlige udbud. Når direktivet er vedtaget, har Danmark 24 måneder til at omsætte direktivet til en dansk udbudslov. Fordi direktivet åbner op for flere måder at gøre tingene på, har regeringen nedsat et Udbudslovs-

Hvad sker der på udbudsområdet, og hvordan forbereder I jer som medlemmer?Udbud har siden foråret 2013 været diskuteret meget blandt medlem-merne, og det er et emne, der giver anledning til bekymring i LOS. Med denne artikel ønsker vi at fortælle om, hvad udbud er, hvad status og forvent-ninger er til udbud på vo-res område, og hvad I som medlemmer kan gøre.

NYT FRA LOS

>

Udbud offentliggøres typisk på nettet – f.eks. er udbud.dk et godt sted at søge.FO

TO:

CO

LOU

RB

OX.

CO

M

16 Gi’ LOS • 1-2014

udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan en dansk udbudslov kan se ud. Socialområdet er i den forbindelse blot et af mange områder, som Udbudslovsudvalget skal se på. Udbudslovsudvalget skal aflevere en rapport til erhvervs- og vækstministe-ren i midten af 2014 med henblik på, at der kan fremsættes et lovforslag i folketingssamlingen 2014/2015. En ny dansk udbudslov vil derfor tidligst træde i kraft den 1. januar 2015.

Hvad kan forventes i forhold til den nye udbudslov?Fordi direktivet meget lader det være op til de enkelte lande at beslutte, hvordan de enkelte områder skal re-guleres, ved ingen lige nu, hvad der kommer til at gælde på socialområ-det f.eks. i forhold til anbringelser. Der er tre muligheder for, hvordan det kan komme til at blive i en ny udbudslov. En mulighed er, at an-bringelser vil komme under de ”rene” udbudsregler i direktivet, der stiller meget skrappe krav til, hvordan ud-bud skal gøres. En anden mulighed er, at anbringelser vil komme under de lidt lempeligere regler i udbudsdi-rektivet, der kaldes ”light-regimet” og en tredje mulighed er, at anbringel-ser slet ikke vil blive omfattet af de krav, direktivet stiller. Det er LOS’ forventning, at anbrin-gelser vil falde under ”light-regimet” i en eller anden form. Det skyldes, at de fleste aktører på socialområdet har en interesse i, at det ikke skal være for besværligt at sætte sociale opgaver i udbud. Men som nævnt ved ingen lige nu, hvordan det vil komme til at se ud.

Hvorfor bekymrer udbud LOS og medlemmerne?Kommunerne kan, uanset om der

er en udbudslov eller ej, vælge at sætte deres opgaver i udbud. Udbud rejser nogle særlige problemer, både i forhold til sociallovgivningen over-ordnet set og helt konkret i forhold til Tilsynsreformen. I forhold til sociallovgivningen overordnet set, mener LOS bl.a., at udbud strider mod servicelovens formålsbestemmelse, der siger, at hjælpen skal tilrettelægges på bag-grund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i sam-arbejde med den enkelte. Ved udbud vil den anbringende kommune kun kunne vælge mellem de tilbud, der har vundet udbuddet, hvilket begrænser udvalget betragteligt. I dag kan anbringende kommuner vælge frit mellem alle tilbud, der er på landsplan, og som er registreret på Tilbudsportalen. For så vidt angår Tilsynsreformen gælder, at LOS’ medlemmer vil få godkendt et budget af Socialtilsynet, hvorefter taksten beregnes. Hvis et medlem ønsker at byde ind på en opgave som en eller flere kommuner udbyder, skal medlemmet komme med et tilbud, der matcher de krav, der stilles i udbudsmaterialet. De krav kan gøre, at budgettet og dermed taksten må tilpasses. Den problemstilling og hvordan man håndterer den, er der ikke taget højde for i Tilsynsreformen.

Hvad gør LOS?Allerede tilbage i 2011 bad LOS om et møde med Socialministeriet om de mange problemer LOS ser, hvis udbud bliver den måde, man vælger at styre socialområdet på. Meldingen fra Socialministeriet var dengang, at de ville afvente det nye direktiv. Kommunerne var dengang

forpligtet i medfør af den daværende tilbudslov til at udbyde anbringelser i form af en ”annonceringspligt”. Den annonceringspligt overholdt kommunerne ikke, og da LOS ikke var interesseret i, at kommunerne blev pålagt at gøre det, valgte LOS at holde lav profil. I foråret 2013 blev LOS kontaktet af Holbæk Kommune om, at de sammen med andre kommuner i Region Sjælland ønskede at sende en række af deres sociale ydelser i udbud. Holbæk Kommune ønskede at gå i dialog med LOS for at kunne planlægge deres udbud bedst mu-ligt. På baggrund af Region Sjællands planer valgte vi fra LOS’ side at gå offensivt ud om udbudsområdet. Det skete konkret ved, at LOS, sammen med Dansk Erhverv, planlagde og i august afholdt to kurser om udbud og indholdet af Regions Sjællands udbud. Dernæst udsendte LOS pres-semeddelelse og nyhedsbreve samt artikel om udbud og de omfattende problemer, vi ser med udbud på det specialiserede socialområde. Materialet sendte LOS til de rele-vante udvalg i Folketinget samt til Socialministeriet. Socialministeriet fulgte op ved at sørge for, at LOS blev inviteret med til en lukket konference, som Udbuds-lovsudvalget afholdt den 5. novem-ber 2013. På konferencen var det muligt for de inviterede at komme med direkte input til Udbudslovs-udvalget. Input der nu indgår i Udbudslovsudvalgets videre arbejde med indholdet af en ny udbudslov. Senest har LOS i høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om de nye socialtilsyn gjort opmærksom på problemerne med samspillet mellem udbud og den sociale lovgivning samt persondataloven. Derudover

NYT FRA LOS

>

Jeg har været meget bekymret for, hvornår vi skal begynde at afvise nogen, der har brug for hjælp...

»

17Gi’ LOS • 1-2014

har LOS den 20. november 2013 informeret om, at Københavns Kom-mune havde sendt deres STU i udbud (fristen for dette udbud var den 6. januar).

Fremover vil LOS:• Arbejde for, at vi ikke får et mar-

ked domineret af udbud. Konkret vil LOS løbende gøre politikere og embedsmænd opmærksom på de meget negative konsekvenser, som LOS mener en øget brug af udbud vil have for socialområdet

• Fortsat påvirke indholdet af den kommende danske udbudslov, så den bliver mindst muligt bu-reaukratisk for LOS’ medlemmer. Konkret vil LOS følge op på del-tagelsen i konferencen den 5. no-vember samt anmode om at blive høringsberettiget, når den nye lov sendes i høring

• Informere LOS’ medlemmer bedst muligt om de udbud, der løben-de kommer

• Gå i dialog med de kommuner, der vælger udbud, med henblik på, at deres udbudsmateriale ikke kun har fokus på pris, men også kvalitet

• Tilbyde LOS’ medlemmer rådgiv-ning om de formelle regler, der skal overholdes i udbud. Som or-ganisation må LOS ikke tilbyde

medlemmerne individuel rådgiv-ning om indholdet og udformnin-gen i de konkrete tilbud, fordi det vil stille de medlemmer, der er rådgivet bedre end de medlem-mer, der ikke er rådgivet

• Tilbyde kurser i udbud fra efter-året 2014

Derudover er udbud på som punkt på Bestyrelsesårsmødet den 7. - 8. marts, og på LOS’ landsmøde den 7. - 8. april vil det være muligt at tilmelde sig en session, der handler om udbud.

Hvorfor er udbud interessant og vigtigt for LOS’ medlemmer?Allerede nu er der som nævnt kom-muner, der bruger udbud, og vil man som medlem af LOS i betragtning, skal man byde ind på opgaven i kon-kurrence med andre opholdssteder, botilbud eller skoler. Det betyder, at LOS’ medlemmer også skal tænke salg af pladser på en anden måde end den måde, det gøres på i dag. I dag er det den enkelte anbrin-gende kommune, der retter hen-vendelse, når de vil købe en plads til deres borger. Fremover vil det for nogle kommuners vedkommende være, at de vælger at sætte områder i udbud. Det betyder for det meste, at

kommunen i en periode har bundet sig til kun at benytte de tilbud, der har vundet udbuddet. Hvis man som medlem af LOS ønsker at være en del af dem, som de udbydende kommuner benytter, er man altså nødt til at være opmærk-som på de udbud, der kommer, og byde ind på dem, hvis man mener, det konkrete udbud er relevant i forhold til den målgruppe, man arbejder med.

Hvad skal LOS’ medlemmer gøre?Man skal holde øje med de tilbud, der bliver offentliggjort. Indtil en ny udbudslov træder i kraft, er der er ikke krav om en bestemt form for offentliggørelse, og derfor kan det være svært at opdage udbuddene. De enkelte kommuners hjem-mesider er et godt sted at holde sig orienteret. Et andet sted er www.udbud.dk, hvor de fleste udbud of-fentliggøres. Her kan man tilmelde sig og få besked om de udbud, der offentliggøres der. Hvis man gerne vil læse mere om udbud og Udbudslovsudvalgets ar-bejde, kan man læse mere på www.udbudsportalen.dk

NYT FRA LOS

Hjemmesiderne udbudsportalen.dk og udbud.dk.

18 Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA LOS

Priser og deadlines for annoncering i Gi’ LOS 2014PRISER FOR ANNONCER I GI’ LOS

Annoncestørrelse Mål Pris, annonce-afsnit Pris, artikel-afsnit1/1 side H: 230mm, B: 150mm Kr. 2.350,- Kr. 4.700,-1/2 side H: 110mm, B: 150mm Kr. 1.400,- Kr. 2.800,-1/4 side H: 110mm, B: 70mm Kr. 795,- Kr. 1.590,-

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms. Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer. Annoncer der skal sættes op, rettes til eller klargøres til tryk kan koste lidt ekstra. Man vil altid blive kontaktet inden en eventuel tilretning annoncen finder sted.

FASTE DEADLINES

Nummer Deadline Udgivelse ca.1 10.1 Medio februar2 10.5. Medio juni3 10.9. Medio oktober

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant skal være inkl. skæremærker. I øvrigt leveres annoncerne uden skære-mærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først med LOS’ grafiker Peder Hovgaard – ph@ph7.dk. Gi’ LOS omdeles til ca. 1.200 abonnenter.

Undervisning af anbragte børn– konference på Christiansborgside 4-9

Tilbage til livet efterfejldiagnose og overmedicineringside 26

Tilsynsreformen– nye vilkår for tilbuddenes driftside 20

Gi‘ LOS

De private sociale tilbudOpholdssteder, botilbud og skoletilbud

N R . 3 • 2 0 . Å R G A N G • O K T O B E R 2 0 1 3

Gi-LOS-3-13.indd 1

14/10/13 17.15

Siden sidstSundhedsministeren har nu svaret på de spørgsmål, som Folketin-get har stillet om sagen. Svarene bringer egentligt ikke ny viden frem. Ministerens position er, at det var den tidligere regering, der fremsatte lovforslaget, at lovforslaget blev enstemmigt vedtaget, og at KL ikke har haft indvendinger mod de uafvi-selige kommunale merudgifter, som loven medfører.

LOS’ vurderingPå denne baggrund regner LOS ikke med en umiddelbar ændring

i reglerne forårsaget af de rejste bekymringspunkter.

Hvad sker der nu?Svarene fra sundhedsministeren giver dog anledning til en nærmere undersøgelse af ordningens set up. Hvordan lever man i praksis op til reglerne om, at der skal være en virksomhedsansvarlig læge? For at belyse dette spørgsmål, har LOS taget kontakt til PLO – praktiserende lægers organisation. LOS vil også fokusere på, om det er rimeligt – og tilsigtet, at offentlige og private tilbud behandles forskel-

ligt, hvilket ud fra en konkurrence-mæssig betragtning er uacceptabelt. Når disse spørgsmål er afklarede vender LOS tilbage med nyt.

Søg vejledningIndtil videre anbefaler LOS , at med-lemmerne altid at retter henvendelse til sekretariatet, hvis spørgsmålet om registrering efter sundhedslovens § 215a opstår.

Status i registreringssagen – sundhedslovens § 215a

19Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA LOS

Bedre rådgivning på hjemmesiden

Af Nynne Haarby, webmaster, kursusansvarlig, LOS

V i har i forbindelse med implementeringen af LOS’ nye strategi kigget på den rådgivning, der er til rådighed

på LOS’ hjemmeside for jer medlemmer, når I logger jer på. I den forbindelse er vi nået frem til en ny struktur for opbygningen, der er baseret på de forskellige faser, et socialt tilbud kan befinde sig i. Faserne er: Opstart, Drift, Udvikling og Ophør. Med oprettelsen af de nye faser er der også udarbejdet mange nye dokumenter om relevante emner for jeres arbejde. Vi håber, at I vil blive glade for den nye struktur, og at den vil være til gavn i jeres arbejde. Ultimo februar åbnes der også op for en ny side på www.los.dk, der hedder ”Medlem til Medlem”. Siden vil fungere som en opslagstavle, hvor I kan skrive om emner, I mener, kan have faglig eller driftmæssig interesse for andre med-lemmer. Det kan være en anbefaling af en oplægsholder, en god fagbog, et brugervenligt it-system eller lignende. Derudover er der lavet nogle mindre justeringer på hjemmesiden, som meget gerne skulle øge brugervenlig-heden på siden.

Plej jeres profil i medlemsdatabasen og bliv set af kommunerneJeres profil i medlemsdatabasen er en meget vigtig del af jeres medlemskab og et glimrende markedsføringsværk-tøj, som vi vil opfordre jer til at udnytte til fulde. Vi kan se ud fra de analyseværkstøjer, vi bruger på hjemmesiden, at den absolut største trafik på siden er unikke søgninger efter medlemssteder i databasen. Af den grund vil vi opfordre jer til at tjekke og opdatere jeres profil med jævne mellemrum.

De vigtigste opdateringer af jeres profil, som I løbende skal være opmærksom på: • Kontaktoplysninger

• Leder navn• Budgetterede pladser• Pris• Ydelser

Uploads på jeres steds profil:• Billede af jeres sted - gerne et billede, der passer til års-

tiden• Standardbeskrivelse i Pdf-format. I kan evt. maile be-

skrivelsen til los@los.dk. så konverterer vi dokumentet til pdf-format, og uploader det for jer.

• Eventuelt akkrediteringsstempel

Da standardbeskrivelsen ikke er umiddelbart synlig, er det en god idé at skrive et kort resume af den i feltet »Kort resume af standardbeskrivelse«. Bemærk at der max. er plads til i alt 4.000 tegn i feltet.

Ledige pladser?Oplysninger om jeres steders eventuelle ledige pladser bliver hver måned inaktive på ledig-plads-listen, hvis de ikke fornyes: Det er derfor en vigtig del af jeres opdate-ring at skrive, hvor mange ledige pladser I måtte have.

Har I fået jeres godkendelse, er I blevet op- eller nednormeret eller har jeres tilbud på an-den måde ændret karakter?I ovenstående tilfælde skal ændringerne på profilen foretages af os på Sekretariatet, og det er derfor vigtigt, at I kontakter os hurtigst muligt, så vi kan aktivere eller rette jeres profil, så den altid er ajour. Hvis I har spørgsmål til ovenstående, er I naturligvis altid velkomne til at kontakte Nynne Haarby på nh@los.dk eller på 33181017.

Vigtigt nyt om LOS’ hjemmeside

Log ind på hjemmesiden på www.los.dk og opdater jeres medlemsoplysninger, så kommunerne kan finde aktuelle oplysninger om je-res sted.

20 Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA LOS

LOS’ strategi i visuel formLOS vedtog i maj 2013 en omfattende og ambitiøs strategi. Den har givet LOS – De private sociale tilbud et nyt navn, en ny mission samt ny vision og værdi-grundlag, og den indeholder rigtig mange konkrete mål for, hvad vi gerne vil.

Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder,LOS

Et billede kan sige mere end ord

D et er et meget stort arbejde, LOS har igangsat med den nye

strategi, og der er ingen tvivl om, at med strategien har vi skabt indhold

20 Gi’ LOS • 1-2014

21Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA LOS

og retning for LOS’ arbejde de kommende år. Ikke mindst har vi – bl.a. med de faglige årsmøder – styr-ket den faglighed, som gør os til noget helt særligt på feltet. I sidste nummer af Gi’ LOS fortalte vi om nogle af de konkrete tiltag, der er i gang. Denne gang vil vi i stedet vælge at visualisere strategien.

Nogen gange siger et billede nemlig mere end ord…

Modellen skal ”læses” som følger:• Missionen – LOS’ eksistensberet-

tigelse er i midten• Ud fra missionen går de tre kerne-

kompetencer, som LOS besidder, nemlig professionalisme, faglig-

hed og lobbyisme• Under hver af kernekompetencer-

ne fremgår de konkrete mål for strategien

Vi håber, I finder billedet informativt og brugbart.

21Gi’ LOS • 1-2014

LOS’ strategi i visuel form

22 Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA LOS

Af Geert Jørgensen, direktør, LOS

M agtanvendelsesudvalget blev nedsat den 4. juli 2013, og

undertegnede blev udpeget til at sidde i udvalget som repræsentant for LOS. Udvalget skal bl.a. beskrive de etiske, juridiske og praktiske udfordringer på området og analysere det eksisterende lovgrund-lag. Udvalget skal desuden analysere de behov for nye tiltag på området, som hhv. børn og unge samt institutioner og plejefamilier efterlyser. Endelig skal udvalget eventuelt udarbejde nye forslag til regler for magtanvendelse. Magtanvendelsesudvalget afholdt sit første indledende møde den 21. august, hvor rammerne for udvalgets arbejde blev aftalt. På baggrund af nedsættelsen af udvalget afholdt LOS, som omtalt i sidste nummer af Gi’LOS, den 18. sep-tember et temamøde for interesse-rede medlemmer på Sabro Kro uden for Århus, hvor jeg fik nogle indspark fra medlemmer til arbejdet i udvalget. På magtanvendelsesudvalgets andet møde 20. november 2013 gennemgik Rambøll en rapport om en kortlægning af magtanvendelse over for anbragte børn og unge, som Rambøll havde udarbejdet for ministeriet til brug for magtanven-delsesudvalgets arbejde.

Kortlægningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på anbringelsesinsti-tutioner, en spørgeskemaundersø-gelse blandt plejefamilier, fokusgrup-per med deltagelse af medarbejdere fra anbringelsesinstitutioner samt kvalitative interviews med kom-munale myndigheder og faglige eksperter på området. Rapporten peger blandt andet på:Nogle problemstillinger tilknyttet anvendelsen af fysisk magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge bliver opfattet som særligt svære at håndtere på tværs af institutionstyper. Disse er: • Bestemmelsen om, at fysisk

magtanvendelse kan begrundes med, at ”fortsat ophold i fælles-skabet er uforsvarligt” er svær at anvende i praksis, og den er svær at forstå i sammenhæng med be-stemmelsen om, at magt kan be-grundes, hvis ”barnet/den unge er til fare for sig selv og andre”

• Trods udbredt kendskab til be-stemmelserne om fysisk magt opleves det som svært at forvalte bestemmelserne i situationer, hvor afholdelse fra at anvende fysisk magt opleves som omsorgssvigt

MagtanvendelsesudvalgetMagtanvendelsesudvalget skal inden udgangen af 2014 bl.a. beskrive de etiske, juridiske og praktiske udfordringer på området og analysere det eksiste-rende lovgrundlag. Udvalget skal desuden analysere behovet for nye tiltag på området og eventuelt kom-me med forslag til nye forslag til regler for magtan-vendelse.

FAKTA

Se udvalgets kommissorium, med-lemsliste, Rambølls rapport m.m. på www.sm.dk under Sociale områder > Udsatte børn og unge > Børns rettig-heder > Magtanvendelsesudvalget

• Institutionerne har sværere ved at vurdere, om der i en given situa-tion er hjemmel til at lave et ind-greb i privatlivets fred, end de har ved at vurdere, om der er hjemmel til fysisk magt. Generelt efterspør-ges øget fokus på og øget vejled-ning i reglerne for indgreb i privat-livets fred, fordi det fylder meget i hverdagen på institutionerne.

Planlagte aktiviteterPlanerne for udvalgets arbejde indeholder en række praksisbesøg i midten af januar fulgt op af tre tema-dage januar til marts om henholds-vis: Fysisk magtanvendelse, Indgreb i privatlivets fred, Børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktions-evne samt Børn og unge i plejefa-milier. Efterfølgende skal udvalget på et møde i maj drøfte dilemmaer omkring magtanvendelse fra besøg og temadage. I løbet af efteråret afholder udval-get to til tre møder for at nå frem til, hvilke anbefalinger, man på baggrund af udvalgets arbejde, vil komme med. Vi slutter af med en forventet regeringsforelæggelse af udkast til rapport i november, inden rapporten offentliggøres i slutningen af 2014.

FOTO

: C

OLO

UR

BO

X.C

OM

23Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA LOS

1 Når man slår virksomheder sammenFor de af LOS’ medlemmer der vælger at slå deres steder eller skoler sammen, kan virksomhedsoverdra-gelsesloven få betydning. Loven har til formål at beskytte de medarbejde-re, der bliver berørt af overdragelsen. Virksomhedsoverdragelse dækker over mange forskellige forhold. Ved et generationsskifte, direkte salg, sammenlægning af hele eller dele af virksomheder eller ved overtagelse

Jura-nyt

>

Af Anne Mette Andersen, juridisk konsulent, LOS

LÆS OM:1) Når man slår virksomheder sammen2) Ligebehandling3) Refusion af sygedagpenge4) Ansættelseskontrakten er vigtig5) Kurser i personalejura6) Opretholdelse af anbringelser i plejefamilier efter det fyldte 18. år7) Støtte til voksne udsat for æresrelaterede konflikter

af en hel eller dele af en virksomhed vil det være omfattet af virksom-hedsoverdragelsesloven. Hvis en virksomhed bliver overdraget til en ny ejer, vil den nye ejer overtage ret-tigheder og forpligtelser i forhold til de ansattes løn- og arbejdsforhold. De oprindelige ansættelsesforhold og -vilkår består. Medarbejderne må ikke afskediges på grund af virksom-hedsoverdragelsen, og de vil som oftest også være forpligtet til at følge med over i den nye virksomhed.

Efter virksomhedsoverdragelseslo-ven er der pligt til at informere med-arbejderne om datoen for, årsagen til samt konsekvensen af overdragelsen for medarbejderen. Ved en virksomhedsoverdragelse skal medarbejderen have en ny ansættelseskontrakt, hvoraf den nye arbejdsgiver og eventuelle nye varslede vilkår fremgår. I praksis kan det dog ofte være yderst svært at afgøre, hvorvidt der er tale om en virksomhedsoverdra-gelse eller ej. Kontakt jurist i LOS Anne Mette Andersen, hvis I overvejer at slå jeres steder og/eller skoler sammen eller i det hele taget lave et tættere samar-bejde.

2 LigebehandlingMan skal være opmærksom på, at forældre, der lige er vendt tilbage fra forældreorlov eller andet fravær i forbindelse med fødsel og adop-tion, har ret til at bede om ændrede arbejdstider og -mønstre i en periode efter deres tilbagevenden.   Arbejdsgiveren har pligt til at overveje og til at besvare medarbej-derens anmodning under hensyn-tagen til både medarbejderens og arbejdspladsens behov.

For medlemmer, der vælger at slå deres steder eller skoler sammen, kan virksomhedsoverdragelsesloven få betydning.

FOTO

: C

OLO

UR

BO

X.C

OM

24 Gi’ LOS • 1-2014

  Både medarbejderens anmodning og arbejdsgiverens svar skal være skriftligt.

3 Refusion af sygedagpengeNår en medarbejder bliver syg, betales der sygedagpenge fra kommunen. I de første 30 dage af sygdomsperioden er det dog arbejdsgiveren, der skal betale dagpengebeløbet. Disse 30 dage kaldes »arbejdsgiverperioden«. Er der indgået en overenskomst, vil der ofte være pligt til at betale fuld løn under sygdom og den pligt gæl-der også for funktionæransatte ifølge funktionærloven. Nogle arbejdsgive-re, der ikke har overenskomst, vælger alligevel at betale løn og ikke kun dagpengebeløbet, og nogle betaler løn i hele sygdomsperioden. Hvis det er aftalt, at der betales fuld løn under sygdom, kan arbejds-giveren, hvis sygdomsperioden fortsætter, efter »arbejdsgiverperio-den« få refunderet et beløb svarende til sygedagpenge fra kommunen. Som arbejdsgiver kan man komme ud for, at sygedagpengere-fusionen fra kommunen stopper. En årsag kan være, hvis medarbejderen ikke opfylder sine forpligtelser til

at medvirke ved kommunens op-følgning. En anden årsag kan være, at kommunen vurderer, at medar-bejderen kun er syg/uarbejdsdyg-tig i forhold til den pågældende arbejdsplads, men ikke i forhold til resten af arbejdsmarkedet. Sidst-nævnte kan f.eks. være tilfældet ved sygdom på grund af stress eller lignende. I de tilfælde, hvor arbejdsgiver har pligt til at betale fuld løn under sygdom, kan arbejdsgiveren ikke sætte lønnen tilsvarende ned, hvis kommunens stopper sygedagpen-gerefusionen. Hvis løn under sygdom derimod er aftalt i ansættelseskontrakten, kan man også aftale i ansættelseskon-trakten, at der kun betales løn under sygdom udover »arbejdsgiverperio-den«, såfremt arbejdsgiver modtager refusionen fra kommunen. En sådan aftale skal beskrives meget tydeligt i ansættelseskontrakten og desuden fremgå af en eventuel personale-håndbog.

4 Ansættelseskontrakten er vigtigAnsættelseskontrakten skal være kor-

>

NYT FRA LOS

rekt og afspejle den virkelighed, der er hos arbejdsgiveren, og som gælder for den ansatte. Alt for mange bruger ukritisk en standardkontrakt til deres medarbejdere uden at forholde sig til, hvad der reelt gælder på den på-gældende arbejdsplads. Skriv det der gælder, og skriv det med jeres egne ord. Sørg for at kontraktens indhold er forståeligt og korrekt og søg hjælp på LOS’ hjemmeside og brug LOS’ personalejuridiske kurser. Medlemmer er selvfølgelig også velkommen til at ringe og få råd og vejledning af LOS’ personalejurist, Anne Mette Andersen.

5 Kurser i personalejuraLOS afholder kursus i personalejura tirsdag den 18. marts i Århus og tirsdag den 8. maj i Emdrup.

6 Opretholdelse af anbrin-gelser i plejefamilier efter det fyldte 18. årDen 1. januar 2014 trådte lov om ændring af lov om social service og retssikkerhedslov i kraft. Loven åbner for muligheden for at opretholde en plejefamilie-anbringelse af unge i alderen 18 til 22 år med funktions-nedsættelse.

Alt for mange bruger ukritisk en standardkon-trakt til deres medarbejdere.

FOTO

: C

OLO

UR

BO

X.C

OM

25Gi’ LOS • 1-2014

LOS og PFA’s samarbejde til gavn for digVIDSTE DU, AT...• hjemmeboende børn under 21 år kan få udgifter dækket til behandlinger

(f.eks. fysioterapi), hvis man har valgt helbredssikring gennem LOS Pension• der er mulighed for at få dækket sine børn i tilfælde af en kritisk sygdom• PFA har en unik overskudsfordeling, som giver dig en ekstra høj forrentning

på en del af din opsparing. Det giver en gennemsnitskunde 100.000 kr. ekstra til pension

LOS og Topdanmark’ssamarbejde til gavn for digVIDSTE DU, AT...• beboere automatisk er omfattet af erhvevsrejseforsikringen, når de er på

rejse med en ansat. Erhvervsrejseforsikringen dækker også på skiferier • en netbankforsikring vil dække det tab, du kan lide, hvis en hacker tømmer

din virksomheds netbankkonto • at en bestyrelsesansvarsforsikring dækker det formuetab, som et besty-

relsesmedlem kan påføre virksomheden ved fejl eller forsømmelse i deres arbejde

NYT FRA LOS

LOS har i forbindelse med lovfor-slaget afgivet høringssvar, hvor vi udtaler os positivt om lovændringen. Samtidig gør vi dog opmærksom på, at nogen af disse unge i højere grad ville kunne profitere af ophold i botil-bud, hvor der dels er mere personale, dels personale med (videre)uddan-nelse til at tage sig af unge med så massive udfordringer. Det handler om at kunne tilbyde disse unge ophold, hvor de kan op-leve udfordringer og aktiviteter, der fremmer deres livskvalitet, uanset hvor massive deres problemer er.

7 Støtte til voksne udsat for æresrelaterede konflikterDen 1. januar 2014 trådte en ændring af lov om social service i kraft, som skal sikre rådgivning og handleplaner til voksne udsat for æresrelaterede konflikter. LOS har i sit høringssvar til denne lovæn-dring gjort opmærksom på, at der ud over behovet for rådgivning af offeret i den æresrelaterede konflikt også kan være behov for rådgivning til øvrige involverede parter.

De personer, som er årsag til konflik-ten, vil have behov for rådgivning mv., således at der ikke kun afværges en konkret situation i forhold til et konkret offer, men at der gribes helhedsori-enteret ind for også at forhindre fremti-dige konflikter ved at ændre tanke- og handlemønster hos alle parter. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har hertil svaret, at der i en handleplan kan indgå elementer, hvor de perso-ner, der er årsag til konflikten, tilbydes rådgivning, konfliktmægling mv.

26 Gi’ LOS • 1-2014

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

Af Henrik Kragelund

P ressen og det nye socialtilsyn – risici og potentialer«. Sådan

lød overskriften, da LOS inviterede til en formiddag om medier i Køben-havn den 26. november 2013. Hensigten var at give deltagerne en bred og overordnet viden om, hvad der »trigger« pressen, og hvilke rettig-heder og hvilke muligheder for hjælp, man som privat socialt tilbud har, hvis man bliver udsat for kritisk og måske ovenikøbet uretfærdig presse. Arrangementet blev holdt i samar-bejde med medierådgiver Henrik Kragelund og advokat Mikael Skytte Thorstholm fra advokatfirmaet Brix Jensen Havemann.

Nye mediehåndbogNina Sandhøj, der er leder af Åkan-

Når stormen raser

Sekretariatsleder Sigrid Fleckner, LOS, præsenterede deltagerne for, hvilke muligheder for hjælp og støtte LOS tilbyder i forbindelse med pressehåndtering.

Det kan have enorm betydning, hvordan man håndterer pressen – særligt når den er kritisk. LOS-medlemmer fik en introduktion til risici og potentialer.

dehuset i Højby i Nordvestsjælland var blandt de knap 30 deltagere på mødet. For Nina Sandhøj var mødet en nem måde at få noget overordnet information fra både medierådgiver, advokat og LOS på én gang. »Vi har et ansvar for at kunne klare os, når sådan nogle ting sker«, sagde Nina Sandhøj. På mødet blev deltagerne blandt andet præsenteret for LOS’s nye me-diehåndbog for medlemmer, ligesom sekretariatsleder i LOS, Sigrid Fleckner, gav en række eksempler på, hvilke overvejelser man som privat socialt tilbud bør gøre sig i forhold til pressen. »Med mediehåndbogen har vi for-søgt at skabe et samlet overblik. Man kan bruge bogen som en opskrift på, hvilke skridt man kan eller bør tage i forhold til pressen både før, under og efter en krise«, fortalte Sigrid Fleckner.

Tilsyn øger fokus»Det er helt oplagt, at vi vil opleve et skærpet fokus fra pressens og politikernes side i takt med, at det nye socialtilsyn skal indkøres. Og jeg tror desværre, at det vil være de ne-gative historier, som vil få mest plads i medierne«, sagde Henrik Kragelund, der dog understregede at mulighe-den for positiv omtale bestemt også er til stede. »At forberede sig på den kritiske omtale er i virkeligheden et stort skridt mod at få positiv omtale«. Advokat Mikael Skytte Thorstholm fortalte blandt andet om, hvordan medielovgivningen kan komme til hjælp. »Det kan bestemt godt betale sig at være en lille smule på forkant med, hvilke muligheder man har, hvis uheldet skulle være ude«, sagde advokaten. »De fleste vil opleve, at en retssag er dyr, men man behøver

27Gi’ LOS • 1-2014

...vi må erkende, at de private sociale tilbud rummer lige præcis de elementer, som gør det nemt at skabe en skandalehistorie ud af meget lidt eller måske ligefrem ingenting...

»TEMA: PRESSEHÅNDTERING

ikke nødvendigvis at gå i retten for at få gavn af paragrafferne. Det er nem-lig vigtigt, at man kender sine ret-tigheder og kan forebygge skaden«, sagde Mikael Skytte Thorstholm.

Storm kan tæmmesAdvokaten og medierådgiveren var enige om, at der er meget, der kan gøres for at dæmpe en pressestorm. Nogle gange kan den endda helt afværges. »Ind imellem lykkes det faktisk også at tale kritiske medier til rette, hvis vi på sober og saglig vis gør dem opmærksom på, at de med en given mediedækning begår uret mod en virksomhed og samtidig forklarer mediet, at en uretmæssig omtale vil få konsekvenser«, fortalte Mikael Skytte Thorstholm. Henrik Kragelund supplerede: »Man hjælper ikke sig selv ved at gå i flyverskjul, man må hele tiden søge dialogen, og den kan jo netop føre til ny viden og for-ståelse hos journalisten, som gør, at

historien bliver tro mod de faktuelle forhold«. »Historien, som vi ser på tv, fortæl-ler kun om de fejl, der angiveligt er begået af det pågældende sted. Seerne bliver ikke indviet i, hvilken procedure der er gået forud for historien som f.eks. hvilke informa-tioner og kilder, der er valgt til og fra, og hvorfor. Det er til gengæld noget, som Pressenævnet med god grund interesserer sig for«, fortalte Henrik Kragelund. En klage til Pressenævnet kan ses som et gratis alternativ til at anlægge en retssag. Men Presse-nævnet behandler kun klager over historier, der allerede er blevet bragt, og nævnet kan ikke straffe, men kan kun udtale kritik overfor medier, der overtræder reglerne for god pres-seskik.

Pressen bider mere»Set fra min stol er der ikke tvivl om, at pressen hen over årene er blevet mere kritiske overfor vores område, end de har været tidligere«, fortalte LOS-direktør Geert Jørgensen. »Heldigvis bliver der også bragt positive historier, men der er en ten-dens til, at de kritiske historier blot er kritiske for at være kritiske. Kritik er jo godt, når man kan bruge den til no-get, og når læserne og seerne får reel fakta og viden, og interview-ofrene har fair vilkår. Men vi må erkende, at de private sociale tilbud rummer lige præcis de elementer, som gør det nemt at skabe en skandalehistorie

ud af meget lidt eller måske ligefrem ingenting«, sagde Geert Jørgensen.

Nemt offerDet er Henrik Kragelund helt enig i: » De private sociale tilbud er i kraft af sine brugere fuld af det, som man i pressen kalder »en god case” – en stærk personlig skæbne. Det gælder jo for de fleste brugere, at de rummer en stærk historie«. Gode cases er et af de mest eftertragtede elementer hos pressen, fordi det kan gøre en hvilken som helst sag vedkom-mende. Derudover er der tale om private virksomheder, der arbejder for offentlige midler, hvilket enhver journalist så let som ingenting kan problematisere over. Og endelig er det et område, som de færreste borgere og journalister faktisk ved noget om, og derfor ligger misforstå-elser og uberettiget forargelse lige for. Tilsammen gør disse forskellige elementer de private sociale tilbud til et meget oplagt fokusområde for pressen.« Nina Sandhøj fra Åkandehuset fik det med fra mødet, hun havde håbet på. »Mødet gjorde mig endnu mere klar på nogle områder, f.eks. omkring vores dokumentation. Jo tydeligere og jo mere præcise vi kan være des bedre. Også i forhold til vores til-fredshedsundersøgelser tænker jeg, at det er vigtigt, vi får skrevet ned og dokumenteret«, sagde Nina Sandhøj.

PRESSEHÅNDTERING PÅ LOS’ LANDSMØDE

På LOS’ landsmøde den 7.-8. april er det muligt at tilmelde sig en session om pressehåndtering før, under og efter en krise. Sessionen tager afsæt i en konkret pressesag som et af LOS’ medlemmer var en del af. >

28 Gi’ LOS • 1-2014

3 TIP FRA MEDIERÅDGIVEREN, NÅR STORMEN RASER:

Vær knivskarp: Hvis pressen har ret-tet sit kritiske øje mod jer, så lev efter tommelfingerreglen, at alt der KAN misforstås, det VIL blive misforstået. Præcision i jeres kommunikation, både internt og eksternt, kan i sig selv redde jer fra meget. Sørg også for at rette fejlbehæftede oplysninger i pressen overfor alle samarbejdspart-nere, pårørende, brugere, ansatte mv.

Keep cool: Man kan næsten ikke und-gå at blive ramt følelsesmæssigt, når man bliver udsat for en kritisk presse. Men hold dine følelser på afstand når du udtaler dig til og skriver sammen med medier, samarbejdspartnere og andre eksterne relationer. Lader du følelserne komme til udtryk, vil det kunne tolkes som et tegn på mang-lende professionalisme og overblik, og du risikerer desuden lettere at mi-ste fokus. Det er muligt, du føler dig udsat for en beskidt tackling, men hold øjnene på bolden.

Giv overblik: Det er sandsynligvis lige så nyt for jeres samarbejdspartnere, pårørende, brugere, ansatte m.fl. at være så tæt på en mediestorm, som det er for jer at være i en. Det er slet og ret god service overfor jeres in-teressenter, at I også hjælper dem igennem. Gør det nemt for dem at forstå, hvad der foregår, og hvad der er hoved og hale i den konkrete sag. Kommunikér ofte, præcist og så kort som muligt.

Henrik Kragelund, medierådgiver

oktober 2013

GODE RÅD TIL KRISEHÅNDTERING I PRESSESAGER

LOS’ medlemmer kan downloade LOS’ medie-håndbog fra www.los.dk

Vær forberedt: Planlæg hvem og hvor-dan I ønsker at håndtere henvendelser fra medierne. Det er vigtigt at kunne sty-re informationsstrømmen, så det rigtige budskab kommer frem. Samtidig bør I kende jeres rettigheder, f.eks. om hvor og hvornår medierne må filme, og retten til i god tid at få mulighed for at svare på kritisk omtale.

Dokumenter de oplysninger du giver til medierne: For at sikre, at mediet gi-ver en afbalanceret dækning, er det nød-vendigt, at de får så mange relevante faktuelle oplysninger som muligt. Det har dog også vist sig nødvendigt at kun-ne dokumentere præcis hvilke oplysnin-ger, mediet har fået, således at der ikke

efterfølgende opstår tvivl herom, hvis mediet vælger ikke at bruge de oplys-ninger, der støtter jer. Kommuniker helst på skrift og sørg evt. for selv at optage interviews til tv-udsendelser.

Klarlæg reaktionsmuligheder: Over-for skadelig omtale i medierne kan der reageres på flere forskellige måder, f.eks. ved klage internt i mediet, i Pressenæv-net eller ved domstolene. Når stormen raser bør man hurtigt skabe sig et over-blik over de relevante reaktionsmulig-heder, så indsatsen kan målrettes, og frister overholdes.

Mikael Skytte Thorstholm, advokat

3 TIP FRA ADVOKATEN, NÅR STORMEN RASER:

Med mediehåndbogen har vi for-søgt at skabe et samlet overblik før, under og efter en krise.

»TEMA: PRESSEHÅNDTERING

>

29Gi’ LOS • 1-2014

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

At komme i pressens søgelys er typisk en vold-som oplevelse, især når man ikke selv har valgt det, og når historien har en negativ vinkel. LOS tilbyder medlemmerne en række redskaber til håndtering af pressen, og flere er på vej

Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder, LOS

D et er ikke nogen hemmelig-hed. Mange af vores medlem-

mer har været i pressens søgelys de seneste par år. Det har været en voldsom omgang at håndtere for de, der har oplevet det. For hvordan griber man det egentlig an, fra journalisten ringer første gang, til man bagefter står og skal samle op på det, der er sket. I denne artikel fortælles kort om de ydelser, LOS tilbyder medlemmerne i dag. De materialer, der omtales, kan findes ved at logge på LOS’ hjemmeside. LOS arbejder hele tiden for at blive bedre til at rådgive og vejlede vores medlemmer i pressesager, og vi modtager derfor gerne forslag til, hvad vi i øvrigt kan gøre for at optimere rådgivning og støtte til medlemmerne i pressesager.

Rådgivning og materialer til pressehåndteringLOS giver generelle råd enten per telefon eller mail om pressehånd-tering. Det gælder både, hvis man gerne vil sælge en historie til pressen og har brug for nogle fif til, hvordan man kan gøre det, og det gælder, hvis

man oplever en konkret krisesag, hvor man er kommet voldsomt i medierne. Oplever man en krise, anbefaler vi, at man altid tager kontakt til LOS. LOS har udgivet »Gode råd til krisehåndtering i pressesager«. Håndbogen gennemgår, hvad man som socialt tilbud med fordel kan gøre både før, under og efter en krise. Vi anbefaler stærkt, at alle med-lemmer læser denne. Den kommer godt rundt om det hele og klæder dermed én godt på i forhold til at tænke i og håndtere pressesager, før de overhovedet opstår. LOS kan desuden formidle kontakt til en række medierådgivere, som vi har erfaring for er gode til at hånd-tere pressesager på vores område. Alt afhængig af en krises omfang kan det være relevant at have en person tilknyttet, der til daglig arbejder pro-fessionelt med medierne, når man står midt i en krise. Oversigten over disse medierådgivere kan til enhver tid findes på hjemmesiden. På hjemmesiden kan også findes 10 gode råd til, når journalisten ringer.

Den er kort og klar og lige til at printe ud og hænge på opslagstavlen, så den er lige ved hånden. Endelig har LOS også udarbejdet en skabelon, der helt kort fortæller, hvad man med fordel kan have med, når man som selv ønsker at sende en pressemeddelelse ud i forbindelse med en krise. Også den findes selv-følgelig på vores hjemmeside.

Sælg dine egne historierI disse år er det let at tænke pressen som en trussel, men pressen er også en mulighed for at fortælle om det store arbejde, de sociale tilbud gør i forhold til udsatte børn, unge og voksne i vores samfund. Der er rigtig mange interessante, positive og pudsige historier, der kan have en journalistisk interesse. Derfor arbejder LOS lige nu på en håndbog til medlemmerne, der fortæller, hvad man skal tænke på og med fordel kan gøre, når man gerne vil ’sælge’ en historie til f.eks. den lokale avis. Håndbogen forventes at være færdig

i løbet af foråret.

Hvad tilbyder LOS medlemmerne i pressesager

FOTO

: C

OLO

UR

BO

X.C

OM

30 Gi’ LOS • 1-2014

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

HÆNGT UD I PRESSEN:Det kan ske for enhver. At man pludselig kommer i mediernes søgelys på en måde, man helst ville være foruden. Hvordan opleves det, og hvordan håndterer man det? Gi’ LOS har bedt en forstander for det sociale tilbud Startskuddet med afdelinger på Falster og Sjælland om at kigge tilbage på et forløb, hvor tilbudet pludse-lig befandt sig midt i en mediestorm.

En medie- tsunami

FOTO:ISTOCKPHOTO

31Gi’ LOS • 1-2014

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

Vi er kommet videre, men vi ømmer os stadig. Det er ikke rart at blive hængt ud. Det rammer hårdere, end man umiddelbart skulle tro. Til gen-gæld ved vi, at vi ikke er ene om at have det sådan, da vi har været i kontakt med andre, der har været i samme situa-tion.

Af Jørgen Aabye, forstander, Startskuddet

F orfatteren Jan Guillou har i sin bog »Heksenes forsvarere«

beskrevet, hvordan man for mange år siden jagtede kvinder, som nogle påstod var hekse. Det var stort set umuligt at bevise, at man IKKE var en heks. Nogenlunde sådan føltes det for os, da vi ufrivilligt blev genstand for stærk medieinteresse i et forløb, der varede trekvart år indtil sidste forår.

Udsat brancheJeg vil vove den påstand, at det kan ske for stort set ethvert socialt tilbud. Den kritik vi blev udsat for, blev byg-

get op omkring tidligere ansatte og anbragte, som havde hver

deres grunde til at ville kriti-sere vores tilbud. Jeg tror,

det er de færreste virksom-heder i vores branche,

der kan sige sig fri for at have oplevet

utilfredshed blandt ansatte, brugere og

pårørende. På mange måder

er det som at blive ramt af en enorm tsunami. Ikke bare selve tv-udsen-delsen, men hele forløbet op til. Da tsunami-en ramte os, var vi midt

i en udviklingsfase, både i forhold til vores organisation og ledelse, og vi var i gang med at opbygge en ny hjemmeside, der skulle matche vores nye tiltag. Så vi levede fuldt op til mundhel-det om, at en krise aldrig opstår på et godt tidspunkt. Vores konfrontation med pressen kom, netop som vi var ved at finde vores nye form.

Uro og mistænksomhedTsunamien gav stor uro på arbejds-pladsen. Nogle af de unge var bange for, at deres hjem skulle lukke. Andre blev aggressive og ville opsøge og gennemtæve journalisterne. Der var også de, som på sin vis »udnyttede« situationen og i nogle situationer truede personalet med at gå til pressen. Et utilfreds forældrepar for-søgte at komme på besøg med skjult mikrofon, hvilket vi dog heldigvis opdagede og fik afværget. I en anden sammenhæng blev der dog lavet en skjult optagelse. Det er vel nærmest også et fast element, når pressen sætter fokus på vores branche. Det er selvsagt ubehageligt at opleve, hvordan nogle få ansatte, brugere og pårørende kan vælge at bruge medierne til at komme af med kritik, især når og hvis de ikke tidlige-re har givet udtryk for utilfredshed. Ligeså ubehageligt er utrygheden omkring, hvornår man risikerer at stå overfor et kamerahold eller at blive filmet skjult. Den værste oplevelse af mistro var nok den mistænksomhed, som jeg tror ramte rigtig mange ansatte: Kunne der blandt de nuværende medarbejdere være personer, der >

32 Gi’ LOS • 1-2014

DET VI HAR LÆRT

Behovet for dokumentation og klar kommunikation kan nærmest ikke overdrives, heller ikke i »fredstid«. Kontakten til socialtilsynet skal al-tid have topprioritet. Fremover vil vi reagere prompte, hvis vi oplever, at socialtilsynet er bagud i deres kontrol med vores tilbud. Åbenhed er det rigtige valg, også når man udsættes for kritik.I krisetider er enkle og klare procedu-rer guld værd. En medierådgiver er meget værd i krisetider.

FORETRÆDE FOR SOCIALUDVALGET

Startskuddet tog i forbindelse med mediesagen kontakt til Folketingets Socialudvalg for bl.a. at få politisk op-mærksomhed om de vanskeligheder et social tilbud kan have i dialogen med en kritisk presse pga. tavsheds-pligten. Efter udsendelsen var sendt, havde virksomheden foretræde for Socialudvalget på Christiansborg, hvor tilbudets ledelse fik lejlighed til at dele deres erfaringer med politi-kerne.

MEDHOLD I PRESSENÆVNET

Startskuddet klagede til Pressenæv-net over programmet, og et halvt år efter fastslog Pressenævnet i en kendelse, at de presseetiske regler på flere punkter var blevet overtrådt. Et af kritikpunkterne var, at tv-pro-grammet ikke omtalte en redegørelse fra en tilsynsmyndighed, der på flere punkter frikendte Startskuddet.

spillede et dobbeltspil? Var den nye ansøger i virkeligheden en under-cover journalist? Hvem kunne man stole på? Heldigvis viste det sig, at den store gensidige tillid, vi har i persona-legruppen, var berettiget. Der var ingen »muldvarp«, sådan som andre tilbud har oplevet det.

Skepsis smittedeVi var ikke enige i den kritik, vi blev udsat for og fik flere måneder senere da heldigvis også Pressenævnets ord for, at de presseetiske regler var ble-vet brudt. Men en kritisk tv-udsen-delse i bedste sendetid var faktisk ikke det, der ramte os hårdest. Journalisternes research og aktiviteter forud for tv-udsendelsen gjorde vores tilsynsmyndigheder skeptiske og/eller urolige. Særligt et af vores tilsyn, der selv var midt i en forandringsproces og derfor bl.a var bagud med sine tilsynsbesøg/-rapporter. Der blev indført skærpet tilsyn, og så blev skepsissen spredt til de kom-muner, vi arbejder for. Hvor lang og omfattende vores dialog end var med journalisterne, så var arbejdet med redegørelser, dokumentationer og øvrig dialog med tilsynsmyndighederne faktisk større. Som privat tilbud er der ingen politiker eller embedsmand, der står klar til at forsvare en overfor presse og offentlighed. Måske snarere tværtimod. De skal jo også forsvare, at de gør deres arbejde godt nok. Strengt taget handlede tilsyn og kommuner fornuftigt ud fra deres egne interesser, men manglen på tydelig opbakning og tegnene på myndighedernes skepsis bidrager desværre kun til mediebilledet af en virksomhed, som ikke er helt fin i kanten. Og samtidig bidrager det kritiske mediefokus til kommunernes skepsis. En ond spiral.

Vores vigtigste dokumentation er til enhver tid socialtilsynets kontrol med os. Desværre var en af tilsyns-myndighederne ikke tilfredse, derfor gør det os særligt sårbare, hvis f.eks. en tilsynsmyndighed er bagud med sine tilsynsbesøg og dermed strengt taget ikke kan sige god for os.På trods af tilsynets skepsis endte det med, at begge tilsynskommuner ”frikendte” os for de ”anklager”, vi blev beskyldt for. Nogle kommuner blev tilbage-holdende med at anbringe nye unge hos os. De har måske tænkt, at det var bedre at lade være, bare sådan for en sikkerheds skyld. Heldigvis mødte vi også megen forståelse og opbakning fra en lang række kom-muner og samarbejdspartnere og ikke mindst fra forældre og tidligere ansatte.

Valgte åbenhedSet i bakspejlet valgte vi den rigtige strategi, at vi fra første færd oriente-rede tilsynsmyndigheder, kommu-ner, pårørende og alle andre i vores netværk om, hvad der foregik. Det krævede dog en helt ekstraordinær

arbejdsindsats på kommunikations-fronten. Dertil kom de spørgsmål og krav om svar og redegørelser, som myndigheder og andre, også pårø-rende og de unge, stillede. Overfor pressen valgte vi også en helt åben linje, da vi besluttede at lægge alt mail-kommunikation med journalisterne på vores hjemmeside, så alle kunne følge med og danne deres egen mening. Vi holdt stædigt fast i at ville have klart svar på, hvilke konkrete kritikpunkter, journalisterne mente at have, samtidig med at vi gjorde vores yderste for at dokumen-

>

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

33Gi’ LOS • 1-2014

>

tere vores egne udsagn. Det blev en enormt lang mailudveksling, men langt flere, end man skulle have for-ventet, fulgte faktisk med i den dialog. Vi valgte fra allerførste færd at samarbejde med en medierådgiver, som havde nogen erfaring i det, vi pludselig kom ud i. Det har været helt afgørende for, at vi kunne holde den meget bevidste stil, vi havde i hele perioden. Desuden valgte vi en »talsmand«, som var den fra ledelsen, der stod for kommunikationen med pressen. Begge beslutninger hjalp os blandt andet til at have meget klare procedurer i et til tider meget hektisk forløb.

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

Det handler ikke om at vinde

Organisering gav styrkeEn af grundene til, at vi kunne – og turde – stå så fast overfor journalister var, at vi i kraft af vores ISO-certifi-cering og akkreditering er trygge omkring vores evne til at udføre vo-res arbejde. Og desuden gav det en god basis for at kunne dokumentere vores arbejde. Vi fik desuden stor og solid hjælp fra LOS. De lagde blandt andet et stort stykke arbejde i at undersøge muligheder og begrænsninger i forhold til tavshedspligten. Men også på det psykiske plan i form af tillid og opbakning følte vi, at vi havde vores organisation med hele vejen.

Da udsendelsen blev sendt, så vi den sammen med de unge, deres forældre og vores medarbejdere i vores store sal. Vi havde inviteret alle forældre til at komme denne aften for at give alle mulighed for straks at kunne få svar på de eventuelle spørgsmål, udsendelsen måtte rejse hos dem. Til trods for omstændighe-derne blev det faktisk en dejlig og rar aften. Startskuddet valgte som nævnt at tage kontakt til en medierådgiver. Hans betragtninger om sagen kan du læse på de næste sider.

Billedet af pressen som en tsunami, der pludselig rejser sig i horisonten, illustrerer meget godt, hvordan mange virksomheder oplever det at få hovedrollen i en såkaldt skandalesag i pressen. Verden bliver aldrig den samme igen.

Af Henrik Kragelund

D et er ofte store tab, der kan gøres op efter en medie-

tsunami. Kunder, og måske også venner, er mistet. Indtjening er tabt. Tilliden til andre er svækket. Nogle oplever grove trusler, og nogle endda at familie og børn chikaneres. Flere må slet og ret se deres virksomhed lukke. Mange vil helst glemme, det er sket, men selv længe efter kan historien dukke op på internettet eller i pressen.

At indrømme eller ikke at indrømmeAt man siger til en journalist, at han

eller hun er uretfærdig eller tager fejl, bliver ikke umiddelbart taget for gode varer. Det preller ofte af, fordi journalister netop ofte oplever, at personer, der rent faktisk har gjort noget forkert, forsøger at benægte eller bagatellisere deres egne fejl. Ingen har lyst til at indrømme fejl, heller ikke journalister. Det viser en stikprøveundersøgelse, som journali-sternes fagblad, Journalisten, lavede sidste sommer. Fagbladets konklusion på undersøgelsen lød: »Hvis medier skulle have karakterer for deres be-handling af klager, ville mange af dem dumpe med et brag. Når personer el-ler virksomheder henvender sig, fordi de mener, mediet har begået en fejl,

oplever de ofte svaret som afvisende, arrogant eller groft.«

Undskyld er den nemmeste udvejNår en virksomhed eller person er udsat for et kritisk fokus fra et pres-semedie, er der er ingen vej udenom, uanset hvad man har lyst til: Indrøm de fejl, du måtte have begået. Og sørg i øvrigt for, at de ikke kan ske igen. Dette er i virkeligheden den nemmeste udvej. Politikere praktise-rer det relativt ofte. »Undskyld«, »Jeg beklager« og hvordan man nu ellers kan formulere en indrømmelse. Men hvis man rent faktisk ikke mener, at »anklagen« er retfærdig, så

34 Gi’ LOS • 1-2014

> denne bliver hængt ud i medierne. Uanset om kommunen måske lige-frem har en rigtig god fornemmelse for, at beskyldningerne er usande. For kommunen (og dens politikere) har ingen interesse i at blive en del af »en dårlig sag«.

Kynisme eller fornuft På den ene side virker det kynisk og fejt. På den anden side har byråds-politikerne og deres embedsmænd pligt til at sikre deres borgere en så veldrevet kommune som muligt. Og risikoen for at blive en del af en pres-sesag er lig med risikoen for at skulle bruge mange ressourcer i form af tid og penge til redegørelser, tab af effektivitet, ekstern bistand m.v. Det nemmeste er derfor at vende ryggen til. Eller i hvert fald at skabe synlig afstand. F.eks. ved at indtage en meget kritisk holdning overfor virksomheden og kræve redegørel-

er det langt mere kompliceret. Sådan en sag var Startskuddets.

FolkedomstolenMediernes »dom« er én ting. Det værste er dog nok dommen fra alle de andre. Hvis et medie blot antyder, at en virksomhed har opført sig for-kert, så falder hammeren lynhurtigt – på facebook, i supermarkedet, hos samarbejdspartnere, hos kunder og så videre. Folkedomstolen er særligt hård, hvis der er svage borgere involveret, hvilket bestemt ikke gør det nem-mere at gennemgå en presse-sag som socialt tilbud, som jo netop be-skæftiger sig med sårbare børn, unge og voksne. Som privatejet tilbud står man tilmed ofte meget alene. En politisk ledet organisation så-som en kommune vil overveje meget alvorligt at finde en anden leveran-dør eller samarbejdspartner, hvis

Medierådgiver Henrik Kragelund.

ser, ekstra kontrol, skærpet tilsyn, eller hvad der måtte synes som pas-sende forholdsregel eller forbehold. Nogle vil sikkert mene, at enhver offentlig myndighed har pligt til at forsvare skattebetalende borgeres og erhvervsvirksomheders uskyld og hæderlighed, indtil det modsatte er bevist. Og nogle vil sikkert også mene, at kommunerne skylder deres borgere at handle ud fra rent faglige kriterier og ikke ud fra risikovurde-ringer i forhold til eventuel negativ presseomtale. Men politikere og embedsmænd er bare mennesker – ligesom pæda-goger, behandlere og journalister. Og hvor der er mennesker, begås der fejl.

Små fejl – store problemerDer findes hverken mennesker el-ler virksomheder, der aldrig begår fejl. Derfor er det utroligt svært at forsvare sig mod beskyldninger, man mener er forkerte. For hvis man i processen bliver grebet i en næsten hvilken som helst fejl eller selvmod-sigelse, vil dette for den kritiske journalist (og øvrige skeptikere) ofte fremstå som bevis eller bekræftelse på, at man ikke kan stole på virksom-heden eller dens kompetencer. Vi ser mekanismen næsten dagligt i tv-nyhederne, når politikerne på Christiansborg nærmest udsættes for krydsforhør og bliver afkrævet løfter, som er næsten umulige at overholde. Det er journalisternes »lakmustest« på, om den pågældende politiker nu også er fuldstændig sanddruelig eller ufejlbarlig. Blot en uskyldig eller tilfældig selvmodsigelse kan risikere at skabe problemer. Blandt andet derfor er det en rigtig god ide, at virksomheder udsat for en

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

35Gi’ LOS • 1-2014

medie-tsunami vælger en pressetals-mand. Det sikrer overblik over den dialog og konkrete ordveksling, der er med pressen, hvilket minimerer risikoen for, at der opstår unødige fejlfortolkninger eller misforståelser.

Udryd indforståethedEn god tommelfingerregel for al kommunikation er, at hvad der KAN misforstås, det BLIVER misforstået, før eller siden. En af de allervigtigste »regler«, der gælder i en opkørt pressesager, er at sikre, at man er 100% sikker på, at det man skriver, er indholdsmæssigt kor-rekt og ikke kan misforstås. Det lyder simpelt, men er det langt fra. Særligt ikke for fagpersoner, som ofte er vant til en vis indforståethed i deres kom-munikation med andre fagpersoner. Men sproget i sig selv åbner faktisk for flere fejlfortolkninger og misforståelser, end de fleste er opmærksomme på. Små stave- eller slåfejl kan også nogle gange have stor betydning. Midt i en mediestorm skal man derfor være meget fokuse-ret på at være konkret og præcis i al sin kommunikation. Ikke kun pressen skal have klar besked. Alle virksomhedens interes-senter skal holdes informeret, når man udsættes for beskyldninger. Dette indebærer kommunikation med rigtig mange personer med mange forskellige forudsætninger for at forstå (og have en holdning til), hvad der foregår. Vi ved alle, at får man for megen information, så opgi-ver man at sætte sig ind i det. Derfor gælder der et vigtigt princip om at fatte sig i korthed. Strengt taget de samme dyder, som gælder generelt for journalister.

At gå i offentlighedenHvis en borger går til kamp mod en virksomhed eller en myndighed ved f.eks. at lægge indlæg på sin hjem-meside eller facebook-væg, vil mange af os, inklusiv journalister, ofte opfatte det som den lille mands forsøg på at bekæmpe en uretfærdig overmagt. Anderledes ser det ud, hvis en per-son eller virksomhed bruger sin hjem-meside til at give udtryk for utilfreds-hed med et pressemedie. I hvert fald vil de fleste journalister umiddelbart kategorisere den slags som »spin«. Det er derfor en ikke helt let overvejelse at gøre sig, om man bør gå i offensiven og i offentligheden, hvis man oplever sig udsat for uretfærdige beskyldnin-ger fra pressen. Alternativet er dog, at offentligheden kun får pressens version af sagen. I en sådan situation gælder naturligvis også princippet om at være ekstremt præcis og korrekt i sin kommunikation.

Forberedelse er bedste værn Det bedste værn mod en medie-tsunami er naturligvis at være forberedt. Og det er min påstand, at enhver virksomhed faktisk øger kvaliteten af sine ydelser, hvis man gennemgår alle virksomhedens forhold med udgangspunkt i følgende spørgsmål: »Hvordan ville dette kunne blive udlagt af en kritisk journalist?« og: »Er der noget her, der kan misforstås?« Nytter det overhovedet? kunne man spørge. En medie-tsunami kan jo ramme enhver, og man kan allige-vel aldrig forberede sig 100 procent på sådan en krise. Selvfølgelig nytter det. Forbere-delse og korrekt krisestyring kan gøre en kæmpe forskel. Men man

kan ikke besejre en medie-tsunami. Det handler om at begrænse sine tab, ikke om at vinde.

SYG AF PRESSEN

Alle synes, det er rigtigt ubehageligt at blive beskyldt for noget, man ople-ver er forkert. Hvis beskyldningen så ovenikøbet bliver fortalt til tusindvis eller hundredtusindvis via avis, ra-dio og/eller tv, kan det være direkte sygdomsfremkaldende. Flere har fået anerkendt en arbejdsbetinget psykisk lidelse, hvor den væsentligste faktor var udhængning i pressen. En undersøgelse fra 2013 udført af Arbejds- og Miljømedicin på Bis-pebjerg Hospital viser, at personer, der har været hængt ud i pressen, har symptomer meget lig de, som findes hos folk, der har været udsat for vold og trusler. Folkene bag undersøgelsen anbefaler, at journalister »bør være varsomme med at hænge personer ud i pressen« og: »Ligeledes bør per-soner, der har været udsat for dette, have bistand til at håndtere udhæng-ningen og måske tilbydes støttende behandling.« Undersøgelsen omhandlede per-soner, der ikke var vant til at omgås pressen, som politikere for eksempel er det. Der var hovedsageligt tale om folk i stillinger som sosu-assistent, folkeskolelærer og pædagog.

TEMA: PRESSEHÅNDTERING

36 Gi’ LOS • 1-2014

E n pris for at være en god sømand er en stor anerken-

delse for den 17-årige Jens Andersen. For han kom ud at sejle på Skonner-ten Jylland, efter han var blevet dømt til at være på opholdsstedet Andromeda. »Var jeg ikke kommet her, var jeg helt sikkert endt i fængsel. Nu

drømmer jeg om at blive uddannet erhvervsfisker,« siger han. I slutningen af november modtog hans skib prisen ”Best newcomer 2013” af søfartsorganisationen STI i forbindelse med verdens største kapsejlads for træningsskibe fra hele verden ”The Tall Ships Race”. En hård sejlads, som kræver stor udholden-hed, da vejret ofte byder på kraftig kuling, og hvor besætningen er hele 11 dage på søen. Besætningen fik prisen for at holde skibet pænt, have styr på sikkerheden og for, at mandskabet var godt organiseret og hele tiden vidste, hvad de skulle hvornår.

Konkurrerede med de bedste i hele verdenSkonnerten Jylland konkurrerede med alle typer skibe. Herunder mange skibe besat af professionelle søfolk og andre unge under reel sø-fartsuddannelse eller militære skibe. ”Jeg havde slet ikke tænkt, at vi kunne komme i betragtning til sådan en pris. Den uddeles jo kun en gang om året i hele verden, og de andre skibe havde en bedre forudsætning end os for at få den. Jeg har aldrig oplevet noget lignende før, selv om jeg har sejlet med udsatte unge i 17 år. Men jeg har set, at livet til søs har en helt fantastisk virkning på de unge. De får fred og ro i sindet på havet. For de skal kun forholde sig til det, de står i. Det opbygger deres identitet, at vi er fælles om skibet, at der er brug for dem, og at de er nødt til at løse konflikterne, fordi de ikke kan flygte, ”fortæller Niels Kristensen,

Pris for velholdt skib giver mod til udsatte unge

Jens Andersen fra Opholdsstedet Andromeda drømmer om at blive uddannet erhvervsfisker.

PRISUDDELING

skipper på Skonnerten Jylland og leder af opholdsstedet Andromeda.Jens er et godt eksempel på netop det. For det er langt fra hæderspri-ser, der har fulgt ham gennem hans opvækst. Hash, alkohol, et stort temperament og en bedrageridom var forhistorien, før han begyndte at sejle. »Jeg har lært af mine fejl, og nu er jeg meget bevidst om ikke at gøre noget forkert, for gør jeg det, ved jeg, at jeg ryger direkte i fængsel. Så nu drømmer jeg bare om et liv på havet. Det er rart at være ude i det fri, og det maritime trækker i mig. Det giver selvrespekt, at hvis vi sætter sejlet på en bestemt måde, så sker der sådan og sådan med skibet,« fortæller han.

YDERLIGERE OPLYSNINGER• Jens Andersen: 29 49 02 24 eller

Andersen4877@live.dk• Niels Kristensen, skipper på Skon-

nerten Jylland og leder af opholds-stedet Andromeda: 29 49 02 00 eller niels@andromeda.dk www.andromeda.dk

37Gi’ LOS • 1-2014

LANDSMØDE 2014

Landsmødet har fokus på ledelse, og på hvordan det gøres meningsfuldt på det sociale område. Et område der i høj grad handler om, hvordan vi kan ledes og lede mennesker, så de er faglige og en-gagerede både i deres arbejde og i deres tilgang til brugerne.

Der vil også kunne vælges mellem en række spændende sessioner, hvor det er muligt at blive opdateret på udbud, me-

dicinhåndtering og pædagogik, bruger-inddragelse, pressehåndtering, fundrai-sing og socialøkonomiske virksomheder.

Og sidst, men ikke mindst, så er LOS’ landsmøde en mulighed for inspirerende og festligt samvær med kollegaer, som oplever de samme udfordringer og glæ-der som dig selv.Tilmelding og priser for deltagelse: www.los.dk

LOS Landsmøde 2014»Den professionelle sociale virksomhed«

Det er med glæde, at vi kan præsentere programmet for LOS’ landsmøde 2014, der finder sted den 7.-8. april i Kolding.

>

38 Gi’ LOS • 1-2014

LANDSMØDE 2014

> PROGRAM:MANDAG DEN 7. APRIL 2014

08:45 - 09:30 Indskrivning – standene er åbne

09:30 - 09:45 Velkomst v/KimSimonsen,BestyrelsesformandiLOS

09:45 - 11:00 Denværdiskabendebestyrelse v/OlavVorup,SenioradvisorhosHildebrandt&Brand

11:00 - 11:30 Kaffepause standene er åbne

11:30 - 12:30 Dagligledelsemedfokuspåkvalitetogudvikling v/TrineHounsgaardPfeiffer,LederafKanonen

12:30 - 13:30 Frokost og indtjekning – standene er åbne

13:30 - 15:00 Sessioner:

Fakta om udbud på det sociale område v/RasmusHorskjærNielsen,Konkurrence-ogForbrugerstyrelsen

Borgerinddragelse i praksis v/MetteMunch-Petersen,AkkrediteringDanmarkogMichaelChristensen,Videnscenterforsocialtarbejde

Samspillet mellem medicinhåndtering og medicinpædagogik

v/MarianneJonstrupogKathrineJonstrup,Satel-littenogVibekeRønnebech

Pressehåndtering før, under og efter en krise

v/KarinaFrederiksen,Startskuddet,HenrikKra-gelundPRogKommunikationogSigridFleckner,LOS

Fundraising – Realiser dine idéer med midler udefra

v/SteffenRaunFjordside,EgmontfondenogElseAndersen,Projekter.nu

Socialøkonomiske virksomheder – Fremtidige muligheder

v/KnudFoldschackogLineBarfod,AdvokaterneFoldschackogForchhammer

15:00 - 15:30 Kaffepause – standene er åbne

15:30 - 17:00 Sessioner:

Fakta om udbud på det sociale område v/RasmusHorskjærNielsen,Konkurrence-ogForbrugerstyrelsen

Borgerinddragelse i praksis v/MetteMunch-Petersen,AkkrediteringDanmarkogMichaelChristensen,Videnscenterforsocialtarbejde

Samspillet mellem medicinhåndtering og medicinpædagogik

v/MarianneJonstrupogKathrineJonstrup,Satel-littenogVibekeRønnebech

Pressehåndtering før, under og efter en krise

v/KarinaFrederiksen,Startskuddet,HenrikKra-gelundPRogKommunikationogSigridFleckner,LOS

Fundraising – Realiser dine idéer med midler udefra

v/SteffenRaunFjordside,EgmontfondenogElseAndersen,Projekter.nu

Socialøkonomiske virksomheder – Frem-tidige muligheder

v/KnudFoldschackogLineBarfod,AdvokaterneFoldschackogForchhammer

39Gi’ LOS • 1-2014

17:00 - 18:00 Udsatforledelseellerledelseafudsatte? v/PeterJuul,JuridiskkonsulentiLOS

19:00 Velkomstdrink

19:30 Middag og musik

TIRSDAG D. 8. APRIL 2014

09:00 - 09:30 Morgenhygge

09:30 - 10:30 Detliggeriledelsen v/GunnarØrskov

10:30 - 11:00 Kaffepause

11:00 - 12:00 Detliggeriledelsen v/GunnarØrskov

12:00 - 12:15 Afslutning v/KimSimonsen,BestyrelsesformandiLOS

12:15 - 13:00 Frokost

13:00 - ca.16 Generalforsamling

LANDSMØDE 2014

Vi glæder os meget til at byde jer alle velkommen

STED:Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

PRISER FOR DELTAGELSE PÅ LOS LANDSMØDE 2014

PRIS PR. DELTAGER:

Begge dage med 1 overnatning i enkeltværelse........................... 3.695,- kr.Begge dage med 1 overnatning i delt dobbeltværelse ................. 3.295,- kr.Begge dage uden overnatning ..................................................... 2.695,- kr.Kun den 7. april inklusive middag og fest ..................................... 2.225,- kr.Kun den 7. april eksklusive middag og fest .................................. 1.750,- kr.Kun den 8. april ............................................................................... 950,- kr.

TILMELDING PÅ WWW.LOS.DK

40 Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA VOKSENUDVALGET

Af John Anderskou, næstformand i LOS og medlem af voksenudvalget

I forbindelse med generalfor-samlingen 2013 blev det

besluttet at tage fat på en struktur-ændring således, at Landsmødet fremadrettet ville have et fokus på de ledelsesmæssige aspekter. Som element i samme strukturændring skabtes faglige årsmøder målrettet de enkelte målgruppeområder i LOS. De enkelte LOS-udvalg blev med et nyt kommissorium blandt andet ansvarlige for at tilrettelægge og gennemføre årsmøder.

Det forberedende arbejde. Med arbejdstitlen ”Det gode liv” inviterede Voksenudvalget til det første faglige årsmøde nogensinde. Årsmødet blev afholdt 20. januar i år. Forud for selve dagen var der gået tid med forberedelse. Form og indhold var helt centrale punkter i udvalgets forberedelse. Med bevidstheden om medlemskollegaers kompetencer, at de har set, hørt og prøvet meget, var det selvfølgelig interessant, om vi som udvalg kunne få enderne til at nå sammen, så deltagerne fik det, de ønskede. Vores vinkel i planlægningen faldt hurtigt på plads, idet vi var enige om, at kortere og varierende input virkede mere stimulerende på deltagerne. På samme vis var vi bevidste om, at visse temaer måtte have større interesse end andre.

ÅrsmødetÅrsmødet blev åbnet af formanden for Voksenudvalget Susan Møller, forstander på Knagegården.

Det er hævet over enhver tvivl, at vi som private udbydere på det sociale område er udfordret af kommunale dagsordener, ligesom vi er udfordret af kommunal tænkning. Vi mener i al beskedenhed, at vi leverer den vare, som kommunerne ønsker; men vi mener faktisk også, at der er et stort behov for at komme i relevant dialog med de kommunale myndigheder. Derfor valgte vi at invitere Svend Tabor, direktør for social og sund-hedsforvaltningen i Køge Kommune. Svend Tabor er dialogorienteret og har gode bud på, hvorledes kommu-ner og private udbydere kan mødes i deres fælles bestræbelser på at give borgerne den bedste ydelse. Vi havde inviteret 4 kompetente fagpersoner til at forestå 4 minikon-ferencer med hvert deres tema. Lene Metner, psykolog v. PsykologCentret i Viborg-Skive fortalte om KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret og an-erkende Pædagogik) metoden, mens Claus Bergmann Hansen, virksom-hedskonsulent fortalte om Projekt KLAP(Kreativ Langsigtet Arbejds Planlægning). Projekt KLAP har sine rødder i landsforeningen LEV. For de der var nysgerrige på at høre om de første erfaringer LOS medlemmer har haft med det nye Socialtilsyn, fortalte Søren Olsen, forstander på »Søholm« om de nye vinkler, der er efter den ny tilsynsreform, og hvordan vi kan for-berede os til mødet med et nyt tilsyn. Søren Olsen fortalte om de største udfordringer i den forbindelse. Den sidste minikonference med Peter Juul, Juridisk konsulent i LOS, havde et fokus på Servicelovens § 85. Det interessante for LOS-medlemmerne var at høre, hvordan vi nu og frem-

adrettet kan arbejde med et afsæt i denne paragraf.

EvalueringSom noget nyt blev der evalueret med direkte tilkendegivelser fra salen. Helt centralt var det, at deltagerne så tydeligt tilkendegav at Årsmødet var interessant – og at man vil komme til næste år (selvfølgelig forudsat at tema-erne kan trække folk ’af hus’). Det var også interessant, at deltagerne tyde-ligt tilkendegav, at et 1-dags Årsmøde alt inklusive er den ønskede model. At visse deltagere tilkendegav, at det havde været svært at vælge bekræf-tede, at de valgte temaer, hver især havde den ønskede faglige tyngde. Susan Møller, formanden for Vok-senudvalget lukkede årsmødet ned med opsummering på dagen. Susan Møller benyttede lejligheden til at efterlyse medlemmer til Voksenud-valget i forbindelse med, at der har været udskiftning i udvalget.

Tak fra VoksenudvalgetAllerførst skal der fra Voksenudval-get gives anerkendelse på det store fremmøde – tak for en dejlig dag i godt selskab. Med 88 tilmeldte LOS-medlemmer kan ingen være i tvivl om, at voksenstederne endelig har fundet en platform, hvorfra vi kan fokusere på de temaer, vi mener, er de vigtigste for os. Det er også vigtigt at få sagt tak til jer, der mødte op og viste engagement – og solidaritet i forhold til, at vi har truffet beslutning om at holde faglige årsmøder – og endelig tak fordi I så flittigt bød ind i debatter undervejs. Vi vil glæde os til at se jer igen til Årsmøde.

Årsmøde for voksenstederne

41Gi’ LOS • 1-2014

ÅRSMØDE FOR BESTYRELSESMEDLEMMER

Af Anne Mette B. Andersen, juridisk konsulent, LOS

M ed LOS’ nye strategi er det besluttet hvert år at afholde et

bestyrelsesårsmøde. Årsmødet skal være med til at sikre, at medlem-merne af LOS har bestyrelser, der er klædt på til at påtage sig det ansvar, det er at være en virksomheds øverste ledelse. Årsmødet arrangeres af LOS’ be-styrelsesnetværk i samarbejde med sekretariatet og er kun for bestyrel-sesmedlemmer. Dette første bestyrelsesårsmøde kommer til at handle om udbud og den nye tilsynsreform. Årsmødet foregår på Vejle Center Hotel fredag den 7. marts kl. 14.30 til lørdag den 8. marts kl. 13. Tilmelding sker via LOS’ hjemme-side. Spørgsmål om bestyrelsesårs-mødet kan fås ved at kontakte LOS’ sekretariat, Anne Mette Andersen, telefon 70 23 34 00. LOS’ bestyrelsesnetværk er åbent for nye medlemmer, og yderligere oplysninger om netværket kan fås ved at kontakte Simon Gjedde, tele-fon 61 71 84 33 eller mail simon_gjedde@hotmail.com

Vi ser frem til et inspirerende Bestyrel-sesårsmøde.

Årsmøde for bestyrelsesmedlemmer af LOS’ steder

BESTYRELSESÅRSMØDE 2014

Fredag den 7. marts:

14:30 - 15:00 Ankomst og indkvartering på Vejle Center Hotel

15:00 - 15:15 Velkomst v/Simon Gjedde, bestyrelsesnetværket

15:15 - 16:00 Tilsynsreformen og de (nye) økonomiske krav til tilbuddene v/Revisor John Cubbin, Trekroner Revision

16:00 - 16:30 Spørgsmål og dialog

16:30 - 17:00 Pause

17:00 - 17:45 Tilsynsreformen og den nye kvalitetsmodel v/Socialstyrelsen

17:45 - 18:15 Spørgsmål og dialog

18:15 - 18:30 Evalueringsdialog v/Sigrid Fleckner, LOS

18:30 Tak for i dag

19:00 Middag og socialt samvær

Lørdag den 8. marts:

07:00 - 09:00 Morgenmad og udtjekning

09:00 - 09:30 Seneste nyt om udbud på socialområdet v/Sigrid Fleckner, LOS

09:30 - 10:00 Hvad gør man før, under og efter et udbud og hvad skal man især passe på? v/Anne Mette B. Andersen, LOS

10:00 - 10:30 Praktiske erfaringer med udbud på socialområdet

10:30 - 10:45 Pause

10:45 - 11:15 Dialog i grupper om udbud

11:15 - 12:00 Spørgsmål og dialog i plenum om udbud

12:00 - 12:15 Evalueringsdialog v/Sigrid Fleckner, LOS

12:15 - 12:30 Afslutning v/Simon Gjedde, bestyrelsesnetværket

12:30 - 13:30 Frokost

42 Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA SKOLEUDVALGET

HUSK

Skoleudvalgsmedlemmer:

Majken Dalsgaard, formand: 40 90 74 65

Robert Stuhr: 48 26 60 18

Jeppe Juul: 51 90 70 73

Kasper Martensen: 59 20 79 15

Mette Reichenbach: 25 45 94 20

Lissie Kølbæk: 86 59 21 71

Ring hvis du sidder med

noget du har brug for hjælp til.

Vi ses til Landsmødet i

april.

Skoleudvalget

Har du et skoleproblem, kan Jacob Føns Lomholt på sekretariatet hjælpe:

33 18 10 1233 18 10 1233 18 10 1233 18 10 1233 18 10 12

Har du huske de

obligatoriske

Nationale tests?

Den 1. marts skal dine elever

være registreret på

www.optagelse.dk, specielt hvis

de skal videre på en ungdoms-

uddannelse.

FOTO

: CO

LOU

RB

OX.C

OM

Husk deres uddan-nelsesplan skal være opdateret hele året.

Nyt medlem

43Gi’ LOS • 1-2014

Af Majken Dalsgaard, formand for skoleud-valget og medlem af bestyrelsen i LOS

8 0 skolefolk udfordrede vejrguderne, og mødte op i

Congress centret i Odense på trods af snestormen, for at høre nyt fra Ministeriet og for at møde hinanden til skoledialogmøde. Morgenen begyndte med et oplæg fra Geert Jørgensen om-handlende LOS og FADD’s (forenin-gen af danske døgninstitutioner) skoleundersøgelse. (Undersøgelse af anbragte børns undervisning). Undersøgelsen viste blandt andet at op mod 50 % af anbragte elever ikke har skoledelen beskrevet i handlepla-nen. Det var ligeledes tydeligt at den elevgruppe, der kommer på interne skoler, i gennemsnit har 2,3 skoleskift bag sig inden anbringelsen. Under-søgelsen kommer med en række gode anbefalinger til hvordan vi kan udvikle området. Blandt dem er den væsentligste måske et retskrav på 9 års reel undervisning, men også at der er behov for forskning, som ser på de konkrete børns potentiale og udfor-dringer i forhold til deres udbytte af forskellige typer af undervisning Efterfølgende fortalte Illa Westrup Stephensen om Egmont Fondens signaturprojekt ” at sikre omsorgsfuld

læring til anbragte børn” mellem 10 -13 år. Projektet løber frem til 2019, og er tænkt som et projekt kommu-nerne på sigt skal overtage. Projektet begynder med en Learning camp, hvor eleverne deltager i 14 dage. På de 14 dage får de redskaber som hjælper dem i deres videre skole-gang, og de får også en mentor som skal støtte dem gennem de følgende år. Illa opfordrede os til at kontakte dem hvis vi har elever vi tænker, kunne drage fordel af projektet. Mere viden kan fås på følgende hjemme-side: www.laerforlivet.dk. Resten af formiddag og del af eftermiddagen, bød på spændende besøg fra Undervisningsministeriet.På baggrund af Rambølls undersø-gelse i 2012, besluttede Ministeriet at nedsætte en projektgruppe, som skulle koncentrere sig om undervis-ningen på interne skoler og dagbe-handlingstilbud. Projektet skal køre frem til 2016. Merete og Christoffer som er tov-holdere på projektet, har kun været i gang i ca. 3 mdr. Så alt var endnu meget nyt, men de var meget lyd-høre og vil meget gerne mødes med os skolefolk igen, og skoleudvalget igennem hele forløbet. Vi i skoleudvalget synes det er gylden mulighed for at forklare dem,

hvem vores målgruppe er, forklare dem om de udfordringer vi møder i vores hverdag i mødet med Folke-skoleloven, og Ministeriets krav til vores elever og os. Efterfølgende sluttede skoleud-valget af med kort at opridse de fokuspunkter udvalget har i 2014:• Videreuddannelse af skoleledere• Sikring af at vores elever får 9 års

skolegang, selv om de har været ude af systemet i længere tid.

• Samarbejde med Ministeriet om projektet for vores område

På skoleudvalgets vegne vil jeg gerne takke for en dejlig dag, og tak fordi I kom trods snevejret. Og tak til LOS sekretariat for al jeres hjælp og støtte til at få dagen til at fungere.

NYT FRA SKOLEUDVALGET

Geert Jørgensen, direktør i LOS, fortalte om LOS’ og FADD’s undersøgelse af anbragte børns undervisning.

Skoledialogmøde den 27. januar

FOTO

: CO

LOU

RB

OX.C

OM

44 Gi’ LOS • 1-2014

ANBRAGTE BØRNS UNDERVISNING

Af Geert Jørgensen, direktør, LOS

U ndervisning af anbragte børn har gennem de seneste mange

år været i fokus. Alle børn har ret til den bedst mulige undervisning, hvilket endnu en gang blev understre-get i anbringelsesreformen fra 2006. På baggrund af den aktuelle debat om inklusion i folkeskolen, herunder om undervisning af anbragte børn og unge, besluttede LOS – De private sociale tilbud og FADD, Foreningen af Døgninstitutioner i Danmark, at gentage tidligere undersøgelser fra 2006 og 2007 for at belyse, hvordan forholdene tager sig ud i 2013. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de døgninstitutioner og opholdssteder, der har haft ulejlig-heden med at deltage i undersø-gelsen. Denne rapport bygger på besvarelser fra 66 døgninstitutioner

Undersøgelse af anbragte børns undervisning

og opholdssteder vedrørende 301 konkrete elever indskrevet i skoleåret 2012/2013. I det følgende gengives nogle hovedpunkter fra undersøgel-sen. Rapporten fra undersøgelsen kan hentes på www.los.dk under Aktuelt > Publikationer.

HandleplanerTre ud af fire elever har en handleplan ved anbringelsen, men kun hver anden har en handleplan, der også omhandler undervisning. (Institutio-ner defineret som akutinstitutioner er ikke medtaget i dette tal) Trods det stigende fokus på anbragte børns un-dervisning og skolegang er der tilsy-neladende ikke sket nogen ændringer på dette felt siden Børnesagens Fæl-lesråd lavede en tilsvarende undersø-gelse i 2006 og 2007. Andelen svarer i øvrigt til Ankestyrelsens praksisun-dersøgelse fra 2009, hvor det fremgik,

at 27 % manglede en handleplan. Det er uforståeligt, at andelen af børn og unge, der anbringes uden at der er lavet en handleplan, tilsyneladende ikke ændrer sig på trods af Anbringel-sesreform, Barnets reform m.v.

Undervisning op til og efter anbringelsenMange anbragte børn, 16 %, går ikke i skole op til anbringelsen. I gennemsnit har de ikke modtaget undervisning i 10 måneder – nogle i op til tre år. Tre ud af fire børn og unge fik un-dervisning i specialundervisningssy-stemet op til anbringelsen. Kun 25 % gik i normalklasse i folkeskolen, heraf de 5 % med støtte. Generelt ses i forhold til 2006 og 2007 færre elever fra normalklasser flere elever fra spe-cialsystemet. Til gengæld ses et fald i antallet af elever, der ikke modtog undervisning op til anbringelsen. Bevægelsen over i specialsystemet forstærkes ved anbringelsen – til gengæld modtager alle undervisning.

LOS og FADD har gennemført en undersøgelse af en række forhold omkring anbragte børns undervisning

For elever, der anbringes på døgntilbud uden intern skole, går der i gennemsnit 13 dage fra anbringelsen, til de starter i et skoletilbud.FO

TO: C

OLO

UR

BO

X.C

OM

45Gi’ LOS • 1-2014

ANBRAGTE BØRNS UNDERVISNING

skal fremgå af alle handleplaner, således at der fra start af satses på en rettidig, fremadrettet og koordineret indsats. Handleplanerne skal tage et individuelt udgangspunkt i den enkelte elevs evner og behov og i vi-dest muligt omfang pege frem mod en fortsat udvikling af barnets evner og potentiale. Samtidig skal efterværnsindsatsen styrkes. Hvis den udvikling, den unge har gennemgået under anbringel-sen, skal fastholdes i den svære over-gang til voksenlivet, skal den unge have et tilstrækkeligt efterværn, som

kan støtte vedkommende i fasthol-delse af uddannelse, beskæftigelse og bolig.

ForbeholdUndersøgelsen vedrører 301 børn og unge i den skolepligtige alder ud af anslået 928, der blev anbragt i perioden svarende til 32 %. Forde-lingen af døgntilbud, der har svaret på undersøgelserne både i år og de øvrige år, gør, at undersøgelsen ikke dokumenterer udviklingen, men peger på nogle væsentlige forhold, som bør undersøges nøjere.

Ventetid på undervisnings- tilbud efter anbringelsenElever, der anbringes på døgntilbud med intern skole, starter stort set altid i intern skole straks efter anbrin-gelsen. Selvom der i interne skoler er flest elever i de ældste klasser, og de i gennemsnit er 2,8 år under det faglige niveau1, får 80 % af dem alli-gevel gennemført folkeskolen2. Dette indikerer, at en stor del af eleverne, på trods af deres forudsætninger, får udbytte af undervisningen på de interne skoler. For elever, der anbringes på døgn-tilbud uden intern skole, går der i gennemsnit 13 dage fra anbringel-sen, til de starter i et skoletilbud. For knap en tredjedel går der mellem én og fire måneder, inden de får et un-dervisningstilbud. For en enkelt elev har anbringelsesstedet selv måttet etablere hjemmeundervisning.

Anbefalinger Der er udbredt enighed om, at uddannelse og beskæftigelse er de vigtigste faktorer for anbragte børn og unges fremtidige livskvalitet og livsduelighed. Det bør derfor være et ufravigeligt krav, at kommunerne i forbindelse med anbringelsen skal have større fokus på skolegang. Det

KILDER

1) Rambøll. Rapport til Undervis-ningsministeriet. Kortlægning af un-dervisningen på anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud. Marts 2012

2) Rambøll. Notat til Egmontfonden. Anbragte børns læring. Personer der har været anbragt som barn eller ung. April 2012. Folketingets Ombuds-mand kan gå ind i sagen.

Figur 1, handleplaner

Figur 2. Hvilken undervisning modtog eleverne op til anbringelsen

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

74%

Handleplan Handleplan inkl.skolegang

50%

Materiale

55%

Modtog ikke undervisning

Intern skole

Dagbehandlingstilbud

Specialskole

Efterskole

Privatskole/friskole

Specialklasse i FS

Normalklasse med støtte

Normalklasse

0% 5% 10% 15% 20% 25%

16%

10%

4%

21%

3%

2%

20%

Undersøgelse af anbragte børns undervisning

46 Gi’ LOS • 1-2014

Børne- og ungefagligt årsmøde den 21. november 2013

NYT FRA BØRNE- OG UNGEUDVALGET

Af Tobias Witten, medlem af Børne- og unge-udvalget i LOS

B &U udvalgets faglige årsmøde 2013 blev afholdt i de dejlige

jyske omgivelser på Munkebjerg Hotel og Konference, og mødets varighed var planlagt til en hel dag. Det blev en god dag med mange spændende input og gode debatter for de ca. 60 medlemmer, som deltog. Mødet startede med en velkomst af Jørgen Aabye, som er medlem af LOS’s bestyrelse og formand for Børne- og ungeudvalget i LOS. Desuden fik medlemmerne for B&U udvalget præsenteret sig: Ken Heddinge, Tobias Witten, Janne Fabricius, Lene Buus, Jakob S. Hoydal, Lars Kjeldmark og Peter Mikkelsen fra sekretariatet. Torsten Warrer fra Hejmdal Børne- og Ungdomspsykiatrisk Privathospi-tal, gav et indblik i det nye diagnose-system DSM 5. Han gav en grundig uddybning af behovet for det nye diagnosesystem og fortalte bl.a., at forskere efter-hånden er blevet mere bevidste om (og at der derfor er blevet fokuseret mere på), at patienter med psyki-

ske lidelser ofte ikke bare har én diagnose, men en blanding af de forskellige elementer inden for diag-nosebilledet. Man har derfor i DSM 5 delt diagnoserne op i forskellige kategorier, hvor de forskellige di-mensioner lapper ind over hinanden, så man bedre kan stille de rigtige diagnoser og dermed give den bedst mulige behandling. Det nye system har været ca. 20 år undervejs og blevet udviklet, fordi man efterhånden, via eksempelvis nyere forskning og billeddannelses-studier m.m., mener at vide meget mere om hjernen. I USA er DSM 5 blevet anvendt fra maj 2013. Det forventes at blive implementeret i Danmark inden for de næste par år.Ønsker man at læse mere om det nye diagnosesystem kan man søge på: www.dsm5.org Den sidste del af formiddagen blev udfyldt af Søren Langager fra DPU i København, der havde fokus på Diagnosesamfundet. Han gav et meget spændende og humoristisk foredrag, som satte mange tanker i gang. Via scanningsteknologien og bil-leddannelsesstudier af hjernen forsø-ger man nu at lave nogle mere valide måder at snakke om de forskellige

diagnoser på. Søren Langager fortalte, at i dag er hjernen blevet centrum for vores nysgerrighed, og borgerne går i dialog med hjerneforskerne om hjerneforskningens landvindinger. Desuden lagde han vægt på, at der er sket nogle meget voldsomme stigninger i diagnosticeringen og medicineringen af specielt børn og unge. (se tal under lægemiddelsty-relsen 2012). Søren Langager citerede antropo-logen Christina Blæsbjerg: ”Vi lever i et samfund, hvor man i stigende grad er begyndt at se alle ele-menter i et menneske som ressource. Intet må gå til spilde, og derfor skal man nu også begynde at se positivt på en psykisk lidelse, som jo i udgangs-punkt er negativt og hæmmende.”

Efter frokost kom et oplæg fra chefen for det nye Socialtilsyn Midt, Ulla B. Andersen, der fortalte om, hvad vi kan forvente af ”Temaer og dilemmaer i arbejdet med magtan-vendelse”. Hun fortalte bl.a., at en magtanvendelse skal indrapporteres til – og gennemgås løbende af – de nye socialtilsyn. Derefter opstillede Ken Heddinge fra B&U udvalget forskellige dilem-

47Gi’ LOS • 1-2014

NYT FRA BØRNE- OG UNGEUDVALGET

maer i opholdsstedernes arbejde omkring magtanvendelser med flere relevante eksempler fra forskel-lige opholdssteders hverdag. Dette skabte et særdeles godt grundlag for den efterfølgende debat på dette område. Efterfølgende holdt Leif Griffelde, Psykolog fra PsykologCompag-niet et oplæg om ”Håndtering af magtanvendelser”. Dette oplæg handlede om, hvordan vi begriber og håndterer magtanvendelser, set fra perspektivet ”Low Arousal”. Dette er en metode til at håndtere adfærd og er en måde at møde den unge mere respektfuldt, i håbet om at undgå konflikter, der fører til magtanvendel-ser. ”Low Arousal” handler kort sagt om at få stressniveauet til at falde. Dette værende både hos den unge og den professionelle. Til sidst gav Sigrid Fleckner, sekretariatsleder i LOS, en opdate-ring om ”Seneste nyt om udbud” med henblik på at afdække, hvad vi ved om det kommende udbud på nuværende tidspunkt, og hvordan LOS forholder sig til dette. Hun beskrev dette ud fra de nedenstå-ende fire punkter. Udbud fylder mere og mere hos medlemmerne, hvilket også var tydeligt under den

efterfølgende debat.1. De konkrete udbud, der alle er på vejHolbæk Kommune på vegne af Region Sjælland• Bosteder for autister• Bosteder for domsanbragteKøbenhavns Kommune:• STU

2. Den kommende udbudslov EU-direktiv vedtages• Direktiv omsættes til dansk ud-

budslov• Udbudslovsudvalg nedsat af re-

geringen• Workshop for interessenter den 5.

november• Rapport afleveres af udvalg me-

dio 2014• Udbudslov fremsættes 2014/2015

3. Hvad LOS har gjort?• Møde med socialministeriet i

2011• Holbæk og LOS i dialog forår 2013• Kurser udbudt til medlemmer• Pressemeddelelser, nyhedsbreve,

artikel m.v.• Sendt til folketinget og socialmi-

nisteriet• LOS inviteres til konferencedag 5.

november

• I høring om bekendtgørelse og vejledning om socialtilsyn gjort opmærksom på problematikker

• Nyhedsmail om STU udbud

4. Hvad vil LOS gøre fremover?• Påvirke politikere og embeds-

mænd• Påvirke indholdet af den kom-

mende udbudslov• Informere løbende om konkrete

udbud• Samarbejde med kommuner om

deres udbud• Tilbyde rådgivning• Tilbyde kurser

Mødet sluttede med netværkstid mellem deltagerne og en afsluttende evalueringsdialog. Der blev givet gode positive tilbagemeldinger fra LOS´s medlemmer og dagens øvrige deltagere om mødet, og der blev lagt særligt positiv vægt på lokali-teten, prisen og den høje faglighed fra de forskellige oplægsholdere. Alt i alt en rigtig god og berigende dag med høj faglighed og hyggeligt kollegialt samvær. Vi vil gerne takke alle de fremmødte til denne dag, og vi glæder os til at se jer igen.

Børne- og ungefagligt årsmøde den 21. november 2013

Omkring 60 medlemmer deltog i årsmødet 2013 på Munkebjerg Hotel og Konference.

48 Gi’ LOS • 1-2014

EPR NEWSLETTER

48 Gi’ LOS • 1-2014

Dear EPR members,I am pleased to welcome you to the December 2013 European Platform for Rehabili-

tation newsletter. 2013 has been another very busy year for EPR.

I am delighted to have been elected to a second term as President of the European

Platform for Rehabilitation. EPR is comprised of some of the most innovative and

forward-thinking organisations in Europe and has played a central role in supporting

these organisations to achieve excellence in the services they provide to people who

need their support. During my second term, I will work to ensure that EPR continues

to provide invaluable support to its members to ensure that the strong, can-do spirit,

which characterises EPR members, continues to thrive.

This has been a year of many highlights. In Ireland, we were delighted to see so

many members of EPR make the trip to the 20th Anniversary EPR Annual Conference,

hosted by RehabCare. The conference highlighted many issues of importance to our

sector and, in particular, focused on demonstrating added value through innovation

in disability services. This has been a key theme throughout 2013.

The EPR goes from strength to strength and it gives me great pleasure to an-

nounce that we have recently signed a partnership agreement with the European

Commission for the period 2014-2017. This partnership affirms the recognition that

EPR receives at European level. The funding received will enable EPR to strengthen its

public affairs activities at both EU and national levels.

In early 2014, we will be developing a new strategic plan to define EPR’s direction and

activities over the next two years. This plan will be developed in consultation with all

members and we look forward to your support in defining our priorities.

I very much hope that this strategic plan will support members to enhance their

existing capacity to innovate and to drive best practice in service provision. Our or-

ganisations have been to the forefront in developing person-centred, individualised

services for many years. Public policy now recognises the value of these approaches

and EPR members have an opportunity to demonstrate considerable leadership in

this area. Ensuring that we contribute positively to policy development at EU and

national levels, to ensure real improvements in the lives of hundreds of thousands of

people across Europe, will be a key objective of our strategic plan.

I would encourage you to disseminate this newsletter widely throughout your

organisation, ensuring that staff at all levels can participate in and benefit from mem-

bership of EPR. I would also like to thank the EPR board for their commitment in 2013,

as well as Jan Spooren and his team for their continued hard work.

I look forward to meeting you all again in 2014.

Angela Kerins

EPR CHARTERON MODERNISATION OF DISABILITY-RELATED HEALTH AND SOCIAL SERVICES

49Gi’ LOS • 1-2014

BOGANMELDELSE

Af Geert Jørgensen, direktør, LOS

H verdagsliv og livsforløb, med undertitlen Tværprofessionelt

samarbejde og støtte til børn og unges livsførelse kan anbefales til alle, der arbejder med anbragte børn, både på anbringelsessteder, forvaltninger og andre involverede i anbragte børns liv. Bogen er for en akademisk publikation let læselig og godt formidlet, hvilket måske skyldes Ida Schwartz undervisningsbag-grund, og er i det store og hele fri for de besynderlige konstruerede ord og ordsammensætninger, som ofte skæmmer akademisk pædagogisk litteratur. Bogen formidler fint de budskaber, som Ida Schwartz med baggrund i sin store viden om og engagement i anbragte børns forhold ønsker at videregive og sætte til debat i fagkredse. Særligt de afsnit hvor bogen med udgangspunkt i konkrete situationer diskuterer og reflekterer over, hvad der er på spil for børnene, er lige til at gå til for praktikere. Man kunne i det hele taget som opholdssted overvejet, at bruge udvalgte afsnit og temaer fra bogen som oplæg til drøftelser på personalemøder, og gennem et længere forløb bruge de vigtige spørgsmål, bogen stiller, som grundlag for en gennemgang og diskussion af egen praksis. Bogens vigtigste spørgsmål er hvordan socialpædagogiske indsat-ser kan støtte børn og unge, der bor uden for eget hjem, i at gøre erfarin-ger med at tage ansvar for eget liv og udvikle evnen til at leve i fællesskab med andre. Herunder argumenterer bogen for, at gøre de aktiviteter, enga-

gementer og udfordringer, som børn og unge er rettet imod i deres sociale liv, til det fælles tredje i socialpædago-gik. Bogen definerer socialpædagogik som en støtte til børns udvikling af en personlig livsførelse gen-nem deltagelse i fællesskaber i deres hverdagsliv og livsforløb. Ida Schwartz taler for at erstatte de to hovedtendenser i socialpædagogik; læring gennem instruktion og læring gennem emotionelle samspil med læring gennem social deltagelse, hvilket indebærer, at professionelle i stedet for at fokusere på det individu-elle barn isoleret set interesserer sig for de sociale dynamikker, konflikter og problemer i de fællesskaber, som børnene prøver at blive en del af. Forældrene har en stor plads og betydning i anbragte børns liv, også i denne bog, der peger på, at det grundlæggende spørgsmål ikke er, om forældre kan være forældre for deres børn, men hvordan. Alene på grund af bogens på-pegning af problemerne omkring det tværfaglige samarbejde, der gør det tydeligt, hvorfor anbragte børn stadig oplever så mange uforudsete forandringer, burde den være væsentlig for de kommunale forvaltninger, særligt i forhold til det ofte mangelfulde samarbejde mellem anbringelsessted, skolen og de mange forskellige aktører i de involverede forvaltninger. Hverdagsliv og livsforløb er et godt sted at starte for dem, der ønsker inspiration til at styrke deres arbejde for fremtidsmulighederne for de børn og unge, der anbringes uden for hjemmet.

FAKTA

Ida Schwartz, der er cand.psych.,phd. og lektor har gennem mange år for-sket og undervist i børneliv på an-bringelsesområdet. Hendes seneste bog Hverdagsliv og livsforløb udkom i slutningen af november 2013. Af forlagets pressemeddelelse fremgår det, at: Bogen ønsker at inspirere profes-sionelle til i samarbejde med børnenes forældre at arbejde sammen på tværs af professionsområder om at udvide børnenes deltagelsesmuligheder. Bør-ne- og ungeliv handler i høj grad om at dele og deltage i interesser, aktiviteter og læringsmuligheder med andre børn og unge. Bogen udforsker, hvordan en socialpædagogisk indsats kan styrke, at børn og unge bosat uden for eget hjem kan tage del i fællesskaber i sam-fundets mange forskellige udviklings-sammenhænge. Livsførelse handler om at lære, hvordan man forfølger egne muligheder gennem deltagelse i og bi-drag til noget fælles. Bogen henvender sig til pædago-ger, lærere, socialrådgivere, familieple-jere og andre professionelle, der tager del i omsorgen for børn og unge bosat uden for eget hjem. Den er tillige rettet mod studerende på professionsuddan-nelser og universiteter, der er interesse-ret i problematikker inden for anbrin-gelsesområdet.

Hverdagsliv og livsforløbIda Schwartz. Forlaget Klim, ISBN: 9788771293500

50 Gi’ LOS • 1-2014

BOTILBUDET SATELLITTEN PÅ REJSE

Af Marianne Jonstrup, leder Botilbuddet Satellitten

G ennem mange år har vi erfaret, at rejser er udviklende

og bibringer beboerne vigtige erfaringer, positive oplevelser og ny energi. Desuden giver de os et klarere blik på beboernes vanskelig-heder og ressourcer. I den forstand har en rejse ud af landet i høj grad forbindelse til hverdagen og de temaer, der fremgår af den enkeltes udviklingsplan. I en rejsebeskrivelse om turen til Thailand, skriver fire af beboerne blandt andet: ”Vi er fire beboere fra Botilbud-det Satellitten, Vestsjælland. Her på stedet gør vi meget ud af at rejse. Rejserne er en del af behandlingsfor-men på Satellitten. Vi oplever mange udfordringer og overskrider mange grænser. Når vi er på rejser, træner og styrker vi bl.a. tålmodighed, det at skulle være sociale, og vi udfordrer vores angst og forbier. Bare det at skulle købe en pakke cigaretter på et fremmed sprog kan være en stor udfordring.” Det var en vidunderlig tur med mange udfordringer, og alle kom hjem stærkere og klogere på sig selv og tættere på hinanden. Det gav os mod på mere og flere Asien-oplevel-ser, så året efter tog vi af sted igen, denne gang til Laos.

Læs hele beboernes artikel på www.satellitt.dk

Fire beboere fra Botilbuddet Satellitten i Jyderup i Vestsjæl-land tog forrige år på rejse til Østen. Rejsen var en minde-værdig oplevelse for både dem og personalet. Året efter tog de igen til Østen, denne gang til Laos, og her fik også deres rejseguide en særlig oplevelse.

SÅDAN REJSER SATELLITTEN

Før:Beboerne inddrages i planlægning af rejsemål og indhold.Medarbejdergruppen aftaler mål for rejsen som helhed.Beboerne aftaler individuelle mål for rejsen sammen med kontaktpersonen.

Under:Beboerne har til opgave at beskrive ”da-gens udfordring” samt lave en skriftlig evaluering af rejsen.

Medarbejderne noterer egne obser-vationer og/eller beboeres erfaringer, der kan anvendes fremadrettet, samt forholder sig til konkrete mål.

Efter:Beboerne samler op på individuelle mål sammen med kontaktpersonen.Medarbejderne evaluerer rejsen på personalemøde.Beboerne evaluerer rejsen på hus-møde.

At rejse er at lære

51Gi’ LOS • 1-2014

BOTILBUDET SATELLITTEN PÅ REJSE

Jeg fik en lidt anderledes mail i foråret 2013. ”Vil du være rej-seleder for os? Vi er en lidt spe-ciel gruppe...” Denne tur som rejseleder ville blive anderle-des. Så jeg sagde ja.

Af Anya Palm, journalist og rejseleder i Sydøstasien

J eg syntes, det var modigt og sejt af beboerne at prøve

kræfter med Laos, og jeg ville meget gerne være med. Derfor fandt jeg mig selv siddende i Bangkok lufthavn fem måneder senere, med et lille, hvidt skilt i hånden. ”Satellit-ten” stod der på skiltet. Det første, der slog mig, var, at ingen af beboerne så mig i øjnene, da vi gav hånd. Særligt den høje, generte unge mand skyndte sig at ryste min hånd og derefter træde langt tilbage, væk fra mig, den fremmede i gruppen.

Væk med distancenMen det varede kort. For det var nys-gerrige mennesker, jeg skulle have med ud på eventyr. Jeg oplevede, at de redskaber, jeg normalt gør brug af var sekundære,

og jeg forsøger at holde mig faglig og professionel. På denne tur var det vigtigste, at jeg lagde den distance fra mig. At jeg personligt, som men-neske, trådte frem. At jeg fortalte om mit personlige liv. Om de følelser jeg havde omkring at være rejseleder for gruppen. Det plejer jeg ikke. Men det jeg fik igen var overvældende. Og meget positivt. Beboerne blev trygge og turde kaste sig ud i udfordringer. At turde gå op af den lange, svære trappe, selvom frygten for at måtte give op halvvejs bed sig langt ind i sjælen. At turde bestille noget af det anderledes mad og smage på det. At turde nyde det ukendte.

Snak om alt det nyeDer blev i løbet af turen også evalueret meget. Og snakket meget om de ting, vi oplevede. Normalt gemmer rejsende deres refleksioner til efter turen. På denne særlige tur føltes det, som om indtrykkene ville overmande vores gruppe, hvis ikke de undervejs blev bearbejdet. Så det gjorde de. Og det var spændende at overvære, hvordan personalet på professionel vis fik bebo-erne til at kunne håndtere alt det nye.

Blandt andet brugte de hver dag lidt tid på at snakke om dagens udfordring – hvad havde været den største udfordring at overkomme? Hvordan gjorde beboerne det? Jeg fik lov at være med til disse snakke. Og det var hjertevarmt og positivt at opleve den omsorg, personalet havde for beboerne – og som bebo-erne havde for hinanden.

Støttede hinandenDer var en anderledes omgangstone i gruppen end normalt, og den gik på, at alle hele tiden støttede og op-muntrede. Det er svært ikke at holde af en gruppe, der i den grad sætter hinandens ve og vel højt, og det var ganske særligt at blive inviteret med ind i varmen. Da jeg igen stod i Bangkok lufthavn og skulle sige farvel til Satellitten, blev det til et stort knus til hver enkelt af de modige mennesker, der nu næsten kan kalde sig Laos-eksperter. Også til den generte unge mand, der ved afskeden trådte frem med rank ryg og så mig lige i øjnene, mens hans sagde: Tak for en god tur. Jeg kan kun sige: I lige måde.

En anderledes oplevelse som rejseleder

52 Gi’ LOS • 1-2014

VIDENSCENTER FOR SOCIALT ARBEJDE

Af Michael Christensen, projektleder, VSA

O venstående citat indbyder til spørgsmålet, hvorledes

anskuer socialarbejderen sit arbejde? Dette indlæg vil forsøge at frem-mane perspektiver, der kan bidrage til refleksion over, de måder man på sociale tilbud udfører arbejdet. Umiddelbart er citatet et udtryk for, at det at udføre socialt arbejde er en kompetence socialarbejderen oparbejder, og at metoder ikke altid kan kopieres1. Socialt arbejde har over de sene-ste 15-20 år været udsat for en øget central styring i forsøget på at stan-dardisere arbejdsgangene i socialt arbejde. Blandt andet ved at fremme evidenstanken i socialt arbejde (Chri-stensen & Warming 2013). Imidlertid er det mere uklart, hvorledes standardiseringerne spiller sammen med de daglige udfordrin-ger, man står i som socialarbejder. Med inspiration fra sociologen Emile Durkheim (1858-1917) kan ovenstå-ende forståelser af socialt arbejde anskues ud fra to perspektiver. Enten som metoder, der skal mestres præ-cist, hvorved socialt arbejde bliver til et teknisk værktøj, eller som en kompetence man oparbejder i form af praktisk erfaring, der gør socialt arbejde til et praktisk håndværk. (Durkheim 1975: 63-70). Dette er selv-følgelig sat på spidsen, og perspekti-verne vil være på spil samtidigt i det sociale arbejde.

Perspektiverne kan bruges til at vurdere, hvordan socialarbejderne og andre argumenterer for udfø-relsen af socialt arbejde. Ved at anvende perspektiverne bliver det således muligt at identificere om eksempelvis kommunerne, forvalt-ningerne, pårørende til borgeren osv. forstår socialt arbejde på samme måde som socialarbejderen i praksis. Citatet giver den vinkel, at socialt arbejde er et håndværk, hvor opar-bejdelsen af erfaring er det vigtige. Dette kan yderligere sammenstilles med, at socialt arbejde ofte er relati-onsdannende og deri ligger også en forståelse af, at ikke alle borgere kan ændres indenfor socialarbejderens kompetenceområde. Herudfra kan et muligt problem opstå mellem selv-forståelsen hos de socialarbejdere, der betragter socialt arbejde mere som et håndværk og de aktører, der ønsker kontrol og standardise-ring (Christensen & Warming 2013). I scenarier, hvor udviklingen med borgeren ikke sker ’hurtigt nok’, som forventet eller i overensstemmelse med eksempelvis forvaltningens standarder, er der risiko for, at den manglende udvikling føres tilbage

til socialarbejderens formodede ikke-tilstrækkelige kompetence til at håndtere værktøjet korrekt, frem for en vurdering af om værktøjet er det korrekte. Ved at anskue socialt arbejde som et evident værktøj tillægges en forventning om, at værktøjet er neutralt og udvalgt ud fra nogle generelle kriterier, der garanterer at metoderne er præcise og gyldige og øjensynligt ikke kan slå fejl, hvis man følger programmets anvisning, og målgruppen i øvrigt er den rigtige. De bliver herudfra betragtet som værende konsekvensløse for den socialpædagogiske praksis (Andersen 2012: 11-13). Anskues socialt arbejde alene som et værktøj, er der herved en fare for, at en del af social arbej-derens selvforståelse og autoritet negligeres. Nærværende indlæg skal ikke opfattes som en entydig kritik af det øgede fokus på evidensbaseringen af det sociale arbejde2. Evaluering og forbedring af metoder i et evident lys kan også bruges til at opkvalifi-cere socialarbejderens praksis ved at sætte fokus på systematik og afgrænsninger af målinger, således

Socialt arbejde har over de sene-ste 15-20 år været udsat for en øget central styring...

»

Refleksion: Socialt arbejde – Et håndværk eller et værktøj? ” .. det har også noget at gøre med […] at danne sine egne erfaringer, fordi man kan ikke altid overtage an-dres indsatsmetode”

53Gi’ LOS • 1-2014

at udvikling og indsats nemmere kan dokumenteres. Det vigtige er dog at være opmærksom på, hvilke konse-kvenser de handlinger, der udføres i den socialpædagogiske praksis, har for den enkelte borgers udvikling. Uanfægtet om socialt arbejde betragtes som et håndværk eller et værktøj, argumenterer Videnscenter for socialt arbejde for, at refleksionen over, hvilke effekter og konsekvenser pædagogikken har for udførelsen af det sociale arbejde i praksis, er det essentielle for at skabe gode bære-dygtige resultater. Herved skabes muligheden for en nærværende tredjevej mellem de to forståelser. Ved at forstå socialt arbejde som et refleksivt foretagende muliggøres

VIDENSCENTER FOR SOCIALT ARBEJDE

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Logo videncenter g_r.pdf 1 17-09-2013 21:46:09

NOTER

1) Citatet er fra VSAs arbejde med projekt ’Hvad Virker’ i efteråret 2013.

2) Se eksempelvis http://socialstyrel-sen.dk/om-os/viden-der-virker for uddybning af fokus på baseringen af det sociale arbejde på metoder, man ved virker.

Projekt Hvad Virker er finansieret af LOS, Socialministeriet, Bikubenfon-den, Helsefonden og VSA

LITTERATUR

Andersen, Peter Østergaard (2012): ”Om at anvende beskrivelser og be-skrive anvendelser” i Pædagogisk tidsskrift nr. 3, 2012 Christensen, Michael & Hanne War-ming (2013): ”Tillid i socialt arbejde med unge i udsatte positioner” (2013) i B. Liehme (ed.): Socialt arbejde med udsatte unge. København: Akademisk Forlag (2013)Durkheim, Emile (1975): ”Opdragelse, uddannelse og sociologi” Carit Ander-sen & Suenson

samspillet mellem erfaring, viden om pædagogiske metoder og tilmed anerkendelsen af borgerens særlige situation.

Refleksion: Socialt arbejde – Et håndværk eller et værktøj?

54 Gi’ LOS • 1-2014

AKKREDITERING DANMARKS KVALITETSMODEL

Af Liselotte Juul, direktør, Akkreditering Danmark

H os Akkreditering Danmark hilser vi det nye socialtilsyn

velkommen. Vi er glade for, at der nu kommer et fælles tilsyn med det sociale arbejde. Det hæver den laveste fællesnævner og sikrer, at de lovmæssige krav bliver opfyldt. Men nogen kunne måske finde på at spørge, om tiden ikke er løbet fra vores kvalitetsmodel. Er der stadig et behov for at blive certificeret af Akkreditering Danmark, når der nu er kommet et socialtilsyn? Det mener vi i høj grad, at der er.

Forskel på at leve op til en standard og løbende udvikling af kvalitetSom i så mange andre brancher er der forskel på at leve op til en vis standard og tilbyde kvalitet. En bil er ikke nød-vendigvis en kvalitetsbil, fordi den går gennem syn, og en restaurant bruger ikke nødvendigvis kvalitetsråvarer, for-di den får en elite-smiley. En læge kan vurdere, at ens knæ godt kan holde til, at man løber igen, men det betyder ikke, at man pr. automatik er klar til at løbe maraton. Sådan er det også i socialt arbejde. Ligesom med det kommunale tilsyn før 1. januar 2014 er det nye tilsyn ikke en garanti for en løbende udvikling af kvalitet i socialt arbejde. Det er en sikring af, at sociale tilbud overholder standarderne. Hvis sociale tilbud vil udvikle sig, må de hele tiden evaluere og reflektere over deres tilgang til borgerne, deres processer og deres resultater.

En forskel der kan mærkesAkkreditering Danmarks Kvalitets-model tilbyder mindst tre ting, som er helt anderledes end socialtilsynets model.1. Vi har fokus på udvikling. Det er

én ting at have styr på tingene og at sørge for, at tingene går ordentlig for sig. Det er noget helt andet hele tiden at være op-mærksom på, om ens tilgang til arbejdet kan forbedres. Det kræ-ver, at man løbende reflekterer over arbejdet systematisk – både som personalegruppe og som in-dividuel medarbejder.

2. Fordi vi arbejder med menne-sker, kan det være meget svært at sige noget om resultater. For hvad er et resultat egentlig, hvor måler vi på tingene, og hvorfor måler vi lige dér? Derfor foku-serer vi både på udviklingen af resultater og på selve resulta-tet. For det er først, når vi er op-mærksomme på den måde, vi udvikler resultaterne, at vi kan finde ud af, hvor vi kan gøre tin-gene bedre.

3. Netop fordi vi arbejder med pro-cesser og mennesker, mener vi, at det giver bedst mening, at folk der står i socialt arbejde i hverda-gen, er med til at udvikle kvali-tetsmodellen. En fast del af vores model er derfor, at man mødes med andre sociale tilbud for at diskutere, hvad der virker, og hvordan vi bedst udvikler kvalitet.

Stadig et stort behov for Akkreditering Danmarks kvalitetsmodelVi er glade for, at der er kommet et socialt tilsyn, der skal sikre den fornødne kvalitet i socialt arbejde. Vi håber, at det betyder, at sociale tilbud får et løft. Men at sikre, at til-buddene lever op til en standard, er ikke det samme som, at der udvikles kvalitet. Derfor fortsætter vi med at arbejde for at skabe de bedst mulige rammer og livsvilkår for borgere i udsatte positioner. Og derfor er det stadig god fornuft at blive certifi-ceret af Akkreditering Danmark for alle dem, der løbende vil arbejde med udviklingen af kvalitet i socialt arbejde.

Sociale tilbud skal selv tage ansvar for kvaliteten i deres arbejdeMed det nye socialtilsyn har vi fået en ny instans, som skal vurdere kvaliteten af socialt arbejde. Men der er stadig et behov for at udvikle arbejdet, arbejde med til-gangen til borgeren i det daglige arbejde og reflektere over, hvorfor vi gør, som vi gør. Det er det, arbejdet med Akkreditering Danmarks Kvalitetsmodel handler om. Derfor giver modellen mindst lige så meget mening, som den altid har gjort.

FOTO

: RIC

KY M

OLLO

Y

55Gi’ LOS • 1-2014

VIDENSCENTER FOR SOCIALT ARBEJDE • EMDRUPVEJ 115A, 4. SAL • 2400 KØBENHAVN NVINFO@SOCIALVIDEN.NU • WWW.SOCIALVIDEN.NU • CVR. NR. 31 15 71 88

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Logo videncenter g_r.pdf 1 17-09-2013 21:46:09

KO N F E R E N C E : Resultater, dokumentation og evidens på det specialiserede område

Videnscenter for socialt arbejde og udviklingsprojektet ’Hvad Virker’ har hermed den glæde at invitere til konfe-rence omkring dokumentation af resultater og evidens på det specialiserede sociale område.

Dato: tirsdag d. 11 marts 2014Tid: kl. 9-16Sted: Severin, Skovsvinget 25, 5500 MiddelfartTilmelding på: www.socialviden.nu/Aktiviteter Tilmeldingsfrist: 24. februar 2014

OPLÆGSHOLDERE:

• Den sociale konstruktion af resultater v./ Peter Dahler-Larsen, Københavns Universitet.

• Hvad Virker – på hvilket grundlag: Sammenhængen mellem viden, metoder og refleksion v./ Karin Kildedal, Aalborg Universitet.

• Erfaringer fra udviklingsprojekt omkring, hvad der virker i socialt arbejde v./ Michael Christensen, Projektleder VSA.

• Kritiske tanker omkring evalueringsfeber og evidensforhippethed v./ Steen Nepper Larsen, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

”Jo større ordene er, desto større er risikoen for, at det falske sniger sig ind i dem.” Ernst Bloch, tysk filosof, 1885-1977

Videnscenter for socialt arbejde & Projekt Hvad Virker

Projekt Hvad Virker er finansieret af LOS, Socialministeriet, Bikubenfonden,

Helsefonden og VSA

56 Gi’ LOS • 1-2014

• Vi tilbyder dig hjælp i din pædagogiske hverdag

• Vi rådgiver og superviserer

• Vi hjælper dig med at lave en behandlingsplan

www.bagvagt.dkPersonerne bag bagvagt, har mange års erfaring med håndtering af børn og unge, som er kom-met skævt ind på livet. Bagvagt er et tværfagligt korps, bestående af psykologer, pædagoger, socialrådgivere og ergoterapeuter. Uanset om dit problem drejer sig om et generelt emne, eller der er tale om problemer omkring et konkret barn, har du i bagvagt et tværfagligt og unikt team til disposition, og vi kommer gerne til dig i institutionen eller familieplejen, men tilbyder også hjælp online, hvor vi f.eks. kan supervisere og rådgive via Skype.

57Gi’ LOS • 1-2014

VIDENSCENTER FOR SOCIALT ARBEJDE • EMDRUPVEJ 115A, 4. SAL • 2400 KØBENHAVN NVINFO@SOCIALVIDEN.NU • WWW.SOCIALVIDEN.NU • CVR. NR. 31 15 71 88

Ledelsesuddannelse – foråret 2014Ledelse i specialiserede sociale tilbud, der opererer på markedslignende vilkår

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Logo videncenter g_r.pdf 1 17-09-2013 21:46:09

Ledelses- uddannelse

Dato: Opstart 27.02.2014 (Modul 1)Modul 2 – tirsdag d. 25. marts 2014Modul 3 & 4 (2 dage)– mandag og tirsdag d. 28.& 29.april 2014Modul 5 – torsdag d. 22. maj 2014Modul 6 – tirsdag d. 17. juni 2014

Tid: Alle dage er fra kl. 09.00 til 16.00.

Sted: Trekantsområdet.

Tilmelding på: www.socialviden.nu/Aktiviteter

Kontakt: Eventuelle spørgsmål rettes til underviser: Jens Hedemand, chefkonsulentjh@socialviden.nu 22 60 62 37

Uddannelsens indhold:Bliv en bedre leder: • Få teoretiske, praktiske og personlige

ledelseskompetencer• Fåidentificeretogstyrketdinperson-

lige ledelsesstil, bl.a. ved anvendelse af ledertests

• Få kendskab til de særlige udfordringer, der er til ledelse af pædagogiske tilbud

• Få fokus på samarbejdet i medarbejder-gruppen omkring det daglige arbejde og den pædagogiske indsats

Atkunneudøveledelseikrydsfeltetmellem den gode indsats og differentiere-de driftsvilkår.

Målgruppe:Du er leder, der trænger til inspiration og målretning•Duerretnysomleder–ogvilblivedygtigere•Duerafdelingslederellersouschef,dervilblivedygtigere•Duskaltilatværeleder–ogvilkvalificeredigtilopgaven

Kvalitetsstandar-der for socialt arbejde i praksis

Socialt arbejde på landets dag- og døgntilbud for udsatte

• Er der overensstemmelse mellem det beskrevne og det udførte arbejde?

• Lever tilbuddet op til gældende standarder?• Hvor ligger udviklingspotentialet?

Akkreditering Danmark tilbyder

AUDITOR-UDDANNELSE I samarbejde med Dansk Standard

Med en auditoruddannelsen kan man blive en del af Akkre-ditering Danmarks auditorkorps, der bedømmer overens-stemmelsen mellem det beskrevne og det udførte arbejde på sociale tilbud. Uddannelsen giver endvidere indsigt i

den systematik, som Socialtilsynet anvender i den aktuelle kvalitetsmodel for de kommende tilsyn. Auditoruddannelsen er målrettet ledere og medarbejdere på sociale tilbud.

AKKREDITERING DANMARK HAR BRUG FOR FLERE AUDITORER

FÅ KOMPETENCER TIL AT BEDØMME EN LEVENDE PRAKSIS I FORHOLD TIL EN KVALITETSMODEL

For mere viden om uddannelsen besøg www.akkreditering.dk

58 Gi’ LOS • 1-2014

Mindfulnessi din hverdagHold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed. Kom stress og depression i forkøbet.

Læs om kurserne på

www.stoa.dk eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

www.docenten.dk v/ Susan Hart udbyder kurser indenfor neuroa� ektiv udvikling i 2014 med bl.a.:

► Om Neuroa� ektiv Udviklingspsykologi v/ Susan Hart (4.3.) ► � eraplay v/ Susanne Lundberg og Dorianne Barslev (1.4.) ► Sunshine circles - � eraplay i børnegrupper v/ Marie Olsen-Kludt og Susan Hart (7.5) ► Marte Meo v/ Jytte Birk Sørensen (30.09)

Se hjemmesiden og tilmeld dig kurser og nyhedsbrev

Sommerferie eller efterårsophold ved SKAGENStort hus på 220 m2 med 7 dobbeltværelser, stort køkken og meget stor fælles opholdsstue med store vinduer ud til haven udlejes på ugebasis eller bare til nogle dages ophold. Meget velegnet til ældre personer, personer med lettere handikap eller tidligere misbrugere. Separat bolig til ekstra personale eller personlige samtaler findes i nærheden. Ca. 2 km ind til Ålbæk by og ca. 20 km til Skagen. Stor privat grund beliggende i flot naturområde, som går 400 meter ned til havet uden offentlig adgang. Pris 200 kr./person/nat inkl. energitillæg.

Se www.knasborghus.dk for mere information

59Gi’ LOS • 1-2014

VIDENSCENTER FOR SOCIALT ARBEJDE • EMDRUPVEJ 115A, 4. SAL • 2400 KØBENHAVN NVINFO@SOCIALVIDEN.NU • WWW.SOCIALVIDEN.NU • CVR. NR. 31 15 71 88

25.02.2014 Kursus Styring af KvalitetsarbejdeTilmeldingsfrist: 31.01.2014

27.02.2014 Kursus Ledelsesuddan-nelse OpstartTilmeldingsfrist: 21.01.2014

11.03.2014 Konferencer Dokumen-tation og evaluering af resultater på det specialiserede område Tilmeldingsfrist: 24.02.2014

17.03.2014Infomøde om Platform for Kvalitetsledelse og Kvalitetsmodellen ADKAarhus, deltagelse er gratis men tilmelding nødvendig

18.03.2014Infomøde om Platform for Kvalitetsledelse og Kvalitetsmodellen ADKKøbenhavn, deltagelse er gratis men tilmelding nødvendig

01.04.2014Kursus Implementering af Akkreditering Danmarks Kvalitets-model ADK i pædagogisk praksis Tilmeldingsfrist: 04.03.2014

30.04.2014Kursus ResultatdokumentationTilmeldingsfrist: 31.03.2014

13.05.2014Kursus Sociale relatio-ner og selvstændighedTilmeldingsfrist: 14.04.2014

20.05.2014Kursus KrisebevågenhedTilmeldingsfrist: 21.04.2014

23.06.2014Infomøde om Platform for Kvalitetsledelse og Kvalitetsmodellen ADKAarhus, deltagelse er gratis men tilmelding nødvendig

24.06.2014Infomøde om Platform for Kvalitetsledelse og Kvalitetsmodellen ADKKøbenhavn, deltagelse er gratis men tilmelding nødvendig

Videnscenter for socialt arbejde Aktivitetskalender 1. halvår 2014

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Logo videncenter g_r.pdf 1 17-09-2013 21:46:09

Kursusbeskrivelser og tilmelding på www.socialviden.nu

Få en professionel vurdering af, hvor I kan styrke jeres eksterne kommunikation (hjemmeside, brochurer, nyheds-brev, presse), så omverdenen får øje på jeres kvaliteter.

Få et kommunikations-servicetjek

I får overblik over, hvordan I udnytter kom-munikations-potentialerne for jeres tilbud – både de hurtige tiltag, som I kan udføre selv, og de større projekter.

En vejviser til øget synlighed af jeres tilbud og inspiration til jeres strategiske drøftelser.

Henrik Kragelund Rådgiver om presse ogintern/ekstern Kommunikation

• Sparring/supervision

• Seminarer/workshops

• Tekster/artikler

• Video, medietræning

• Krisekommunikation

M 30525191E post@henrikkragelund.dkW www.henrikkragelund.dk

ANN Henrik Kragelund 110x150.indd 1 03/02/14 18.35

60 Gi’ LOS • 1-2014

VIDENSCENTER FOR SOCIALT ARBEJDE • EMDRUPVEJ 115A, 4. SAL • 2400 KØBENHAVN NVINFO@SOCIALVIDEN.NU • WWW.SOCIALVIDEN.NU • CVR. NR. 31 15 71 88

Vil du også have højere kvalitet på jeres sociale tilbud?

Kom til gratis infomøde og hør om to måder, du kan opnå højere kvalitet i det sociale arbejde. Få styr på dokumenterne og overblik over jeres tilbud Med Platform for Kvalitetsledelse har I jeres organisation og processer i et overskueligt online værktøj, der er nemt at gå til. Ingen vigtige dokumenter forsvinder og nye medarbejdere får hurtigt et overblik. Se en videopræsentation af Platformen på www.socialviden.nu. Mere faglighed og refleksion i arbejdetFå et stærkt grundlag at møde tilsynet på og giv hele jeres tilbud et kvalitets-løft. Med Akkreditering Danmarks kvalitetsmodel kommer I til løbende at arbejde med pædagogik og organisation på jeres tilbud.Se mere om kvalitetsmodellen på www.akkreditering.dk.

Kom til et infomøde på vores kontor i Aarhus eller København. Det er gratis at være med, men tilmelding er nødvendig.Tilmeld dig på info@socialviden.nu. I København 18/3 • 24/6I Aarhus 17/3 • 23/6

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Logo videncenter g_r.pdf 1 17-09-2013 21:46:09

Gratis infomøder

Opholdsstedsleder søges

Magleby Skolecenter søger en leder til Golfstrømmen da vores nuværende leder har fået nyt arbejde på skolecentret. Golfstrøm-men er et opholdssted med plads til 8 børn i alderen 12-17 år. Målgruppen er børn med personlige, sociale og faglige proble-mer, ligesom de kan være tidligt skadede og omsorgssvigtede.

Som opholdsstedsleder bliver du ansvarlig for:• børnenes trivsel, udvikling og læring• at skabe resultater sammen med kollegaer• ansvarlig for drift og udvikling af opholdsstedet• samarbejde med forældre og bestyrelse,• tilsyn og sociale myndigheder

Vores forventninger til dig:• uddannet pædagog og har ledererfaring• fl eksibel i forhold til arbejdstider• du kan sætte mål, prioritere og organisere arbejdet på opholds-

stedet• du er nytænkende og kan agere som forbillede og

igangsætter• du kan videreudvikle en klar og tydelig faglig pædagogisk profi l

for opholdsstedet• du ser forskellighed hos børn og voksne som en styrke• du fungerer som daglig leder, der er tydelig i kommunikation og

har fokus på at skabe trivsel og arbejdsglæde for de ansatte• brænder for at arbejde i et ledelsesteam, hvor du er med til at

sætte overordnede mål

Ansøgningsfrist: den 7. marts 2014Ansøgning sendes til: Ingolf Damm, Søhusevej 79, 4230 Skælskør

eller på mail: maglefri@pc.dk

Som opholdsstedsleder bliver du ansvarlig for:• børnenes trivsel, udvikling og læring• at skabe resultater sammen med kollegaer• ansvarlig for drift og udvikling af opholdsstedet• samarbejde med forældre og bestyrelse,• tilsyn og sociale myndigheder

Vores forventninger til dig:• uddannet pædagog og har ledererfaring• fleksibel i forhold til arbejdstider• du kan sætte mål, prioritere og organisere

arbejdet på opholdsstedet• du er nytænkende og kan agere som forbillede og

igangsætter• du kan videreudvikle en klar og tydelig faglig

pædagogisk profil for opholdsstedet

• du ser forskellighed hos børn og voksne som en styrke

• du fungerer som daglig leder, der er tydelig i kom-munikation og har fokus på at skabe trivsel og arbejdsglæde for de ansatte

• brænder for at arbejde i et ledelsesteam, hvor du er med til at sætte overordnede mål

Ansøgningsfrist: den 7. marts 2014

Ansøgning sendes til: Ingolf Damm, Søhusevej 79, 4230 Skælskøreller på mail: maglefri@pc.dk

Opholdsstedsleder søgesMagleby Skolecenter søger en leder til Golfstrømmen da vores nuværende leder har fået nyt arbejde på skolecentret. Golfstrømmen er et opholdssted med plads til 8 børn i alderen 12-17 år. Målgruppen er børn med personlige, sociale og faglige problemer, ligesom de kan være tidligt skadede og omsorgssvigtede.

61Gi’ LOS • 1-2014

OPHOLDSSTED ELLER BOSTED

i god drift købes.

Evt. partner.

KONTAKT:

Socialpædagog Dan RasmussenMail: kasjopieja@hotmail.com

PARTNER SØGES TIL OPHOLDSSTED

For klient søges partner/

medejer til opholdssted

for tre unge, 12-17år

under opstart i København.

KONTAKT:

Socialpædagog Dan RasmussenMail: kasjopieja@hotmail.com

Alfa-Fredensborg tilbyder 1-4 måne-ders stabiliserings- og nedtrapnings-forløb til unge ned til 15 år.

Målrettet unge der er på opholdsste-der eller skal på opholdssteder efter-følgende, men har et ukontrollerbart misbrug.

STABILISERINGS- OG NEDTRAPNINGSFORLØB

ALFA FREDENSBORG

alfa-fredensborg.dk/ungebehandling

KONTAKT 48 40 40 60

62 Gi’ LOS • 1-2014

Særdeles velegnet til institution

Beliggende i trekanten Holbæk, Roskilde og Ringsted

Ejendommen, som har et samlet etageareal på 1570 m2, indeholder et

stort antal værelser, en lejlighed, meget stort køkken, fællesrum,

møderum og meget mere.

Det er en god og solid ejendom, som generelt er i god stand. Der er

nyere fyringsanlæg og vinduer. Opvarmes med naturgas og solceller.

Der er gode udenoms arealer og bus ved døren.

Se mere på www.algot-bolig.dk. Søg med sagsnummer: 43603019

Pris

2.995.000

lone og jens algot

Tølløsevej 12

4340 Tølløse

Telefon: 59 18 69 18

butik@algot-bolig.dk

- tidligere plejehjem og kostskole

63Gi’ LOS • 1-2014

Flot ejendom udlejes - velegnet som botilbudHuset er nyistandsat og ligger i Esbønderup, Vestvej 11, Græsted.

Bygningen er på 240 m2 i 2 niveauer. Der er badeværelse på hver etage. På første sal er der 2 store værelser samt et mindre.

I stueetagen er der en meget stor stue, en mindre stue samt spisekøkken og bryggers med nye hvidevarer. Desuden et kælderrum.

Der er givet tilsagn fra Gribskov Kommune om institution. Huset er hovedhuset i en op-rindelig 4-længet gård, hvor de 3 længer er boliger. Mulighed for køb af ejendommen.

Kontakt: DPI Properties A/S • Hovedgaden 18, 1.tv Mail: ld@biotechnics.dk • Tlf. 20 92 92 10

EN LEVERANDØR=

ALLE MULIGHEDER

• Kontorartikler• Emballage• Grafisk• AV-udstyr• Kontormaskiner• Serviceværksted• Beplantning• Kontormøbler• Indretningsbistand• Logistikløsninger

TIL SALG (evt. leje)Morten Korch-idyl, 3 km fra Gedser.Godkendt til opholdssted for 6 unge.

Totalrenoveret landejendom på stor grund med plads til den store familie, beliggende i hyggelig landsby på det sydlige Falster.

Indeholder: Dejligt stort køkken-allrum med ud-gang til terrasse, fordelingsgang til 3 store væ-relser samt lille afdeling med eget køkken med spiseplads og værelse. I anden afdeling findes 2 badeværelser med klinkegulve og væv på vægge – begge med brusekabiner, samt endnu 3 gode værelser.

1. sal indeholder: stor repos, 2 opholdstuer med udsigt til åbne marker, mellemgang samt 2 store værelser. I alt 295 m2 beboelse.

Endvidere findes garage med plads til 2 biler. Grunden er hyggeligt anlagt med flere terrasser,

guldfiskebassin samt pæn beplantning – med øje for nem pasning.

Ejendommen opvarmes med oliefyr samt bræn-deovn.

HenvendelseJoan Erbou, Linåvej 59, 8600 SilkeborgTlf: 86845818 / 26736922

64 Gi’ LOS • 1-2014

- t i d e n s l ø s n i n g

w w w . p l a n n e r 4 y o u . d k

- t i d e n s l ø s n i n g

w w w . p l a n n e r 4 y o u . d k

”På Opholdsstedet Nygaard er

leder Mai-Britt Denning ikke i tvivl:

”Planner4You sikrer os, at vi altid

har styr på vores kalenderaftaler,

vagter og indbyrdes kommunikation.

Planner4You hjælper os med det

daglige overblik og er med til at øge

vores troværdighed.”

Image Data ApSMessingvej 52A8940 Randers SVTlf. 8678 4777www.imagedata.dk

65Gi’ LOS • 1-2014

DagbogsprogrammetSystem i anbringelsen

Nu kan I arbejde med dokumentation og effektmåling så det er nemt for medarbejderne i hverdagen

og så I trygt kan se frem til det nye tilsyn.

Dagbogsprogrammet har ikke 1000 funktioner – der er dem der skal til for at I kan løse opgaven.Udover basisfunktioner som dagbogsnotater, rapportfunktion, kalender, medicin, dokumentation af samvær, interne beskeder m.m. er Udviklings-pro� len* også en del af Dagbogsprogrammet.

Med udviklingspro� len kan I skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for barnets/den unges udvikling, herunder:· Tilknytte dagbogsnotater til den konkrete målsætning.· Score udviklingen både individuelt og som team.· Evaluere på � ere niveauer.· Anvende resultater og dokumentation i statusrapporterne.* Udviklingspro� len er udviklet i samarbejde med VIA University College, Aarhus.

Sådan fungerer programmetDagbogsprogrammet er et moderne, webbaseret program, hvilket betyder, at det ikke skal installeres på den enkelte computer, men kan tilgås via internettet fra alle computere. Programmet er enkelt og lige til at bruge, og der er således ikke kursusudgi� er forbundet med implementering af programmet.

Kontakt os i dag – 2000 medarbejdere på landsplan kan ikke tage fejl!

Dagbogsprogrammet er udviklet af Døgndata, som har 10 års erfaring med at lave dagbogspro-grammer til døgninstitutioner og opholdssteder. Virksomheden ledes af ildsjælen Henrik Ernst, som har 15 års erfaring som forstander.

Læs mere på www.dagbogsprogrammet.dk, og kontakt Henrik Ernst som gerne kommer til et uforpligtende møde.Tlf: 28 96 45 00 eller henrik@dagbogsprogrammet.dk

57065_DD_Dagbogs_ann_JAN_2014.indd 1 17/01/14 09.35

66 Gi’ LOS • 1-2014

www.TeamOnline.dk / info@TeamOnline.dk

Team Online A/S / Edisonsvej 2 / 5000 Odense C / Tlf. 66 17 73 13

Hvorfor gå og bekymre sig om, hvornår Socialtilsynet banker på døren? Når du benytter Bosted System i hverdagen, er du altid klar og velforberedt – uanset hvornår tilsynet lægger vejen forbi dit tilbud. Med få klik på musen kan du til hver en tid vise resultatet af jeres arbejde og præsentere den efterspurgte doku-mentation. Lettere bliver det ikke!

Bosted System understøtter Voksenudrednings metoden og er Danmarks mest udbredte socialfaglige IT-værktøj. Systemet er webbaseret, let at bruge og fyldt med de værktøjer, som du skal bruge i det daglige arbejde med at dokumentere, effektmåle og dele viden in-ternt i organisationen. På den måde kan I som tilbud forbedre jer på tilsyn:

Bliv helt klar til socialtilsyn

∙ Løbende opsamle, dokumentere og præsentere data, resultater og udeståender

∙ Effektmåle på Socialtilsynets tilsynsindikatorer og den pædagogiske indsats

∙ Spare tid på den administrative del af opgave

∙ Udskrive og sende dokumentation digitalt

∙ Få adgang til Bosted Systems velassorterede værktøjskasse,

der understøtter hverdagens arbejdsgange med rig mulighed

for opsætning af fx VUM-handleplaner, skemaer, og statistikker

Med Bosted System får du den bedste mulighed for at vise dit tilbud fra den bedste side til eksterne samarbejdspartnere som fx kommuner og Socialtilsynet, når du kan fremlægge systematisk dokumentation for den fulde kvalitet af jeres professionelle indsats.

Kontakt os i dag og få en uforpligtende demonstration af systemet.

Ring eller skrivSkriv til Salg@TeamOnline.dk

eller ring på telefon 66 17 73 13

Få styr på dokumentation med Bosted System

67Gi’ LOS • 1-2014

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

Bestil et tilbudmed LOS-

rabat

ph7 • kommunikationDESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE

Ny hjemmeside

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere! Bestil en gratis demo.Nyt design fra 4.800 kr. inkl. LOS-rabat.Drift fra 8 kr. pr. md. (WordPress) eller 99 kr. pr. md. (Dynamicweb)

Præsentations-materialeFå jeres præsentations- brochure i et pænt design– Og få leveret en pdf, I selv kan printe – eller en stak færdigtrykt materiale klar til udsendelse.Også visitkort, brevpapir, kuverter, powerpoint, udstillingsmateriale - mv.

68 Gi’ LOS • 1-2014

KøgeTlf. 70 10 20 33

• Fyringsolie• Oliefyr og service• Smøreolie• Diesel• Træpiller• El• Træbriketter• Pejsebrænde

Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil dinenergi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer idøgnet.

69Gi’ LOS • 1-2014

LOS har indgået en ny forsikringsaftale med Topdanmark. Sammen sikrer vi rammen om jeres daglige imponerende arbejde med mennesker med behov for støtte, omsorg og aflastning.

Vi ved, at I har brug for en fleksibel løsning for at kunne udføre jeres arbejde, og har derfor nedsat et forsikringsudvalg, som har til formål at skabe dialog og værdi for jer som medlemmer.

Som medlemmer i LOS og med Topdanmark som forsikringspartner står I stærkere, når uheldet er ude. Vi tror som jer på, at mangfoldighed styrker, og glæder os over at kunne gøre en forskel i jeres hverdag.

Ud over forsikring af dit opholdssted tilbyder vi:

} Netbankforsikring

} 15 % rabat på dine og dine medarbejderes privatforsikringer

} Rejseforsikring

} Bestyrelsesansvarsforsikring

Mange opholdssteder benytter sig allerede af denne nye medlemsaftale.Ring 70 15 85 85 allerede i dag, og hør, hvordan vi kan sikre din ramme.

Få RO TIL aT RuMMe Med Topdanmark

52

26

2 0

3.2

013

CV

R-n

r: 7

84

1611

4

70 Gi’ LOS • 1-2014

PFA introducerer Pensionstallet.

Pensionstallet er det enkle tal, der viser styrken på din pension. Har du fx et Pensionstal på 72, kan du - som pensionist - forvente at have 72% af din nuværende indtægt til rådighed.

Tag med ud i fremtiden og få et smugkig på dit liv som pensionist i selskab med Anders Breinholt. Bagefter udregner vi dit personlige Pensionstal.

højT pensionsTal80 og derover: Dit liv som pensionist matcher dit nuværende liv, når dit Pensionstal er højt.

lavT pensionsTal70 og derunder: Din levestandard forringes som pensionist, når dit Pensionstal er lavt.

pfa’s anbefalede pensionsTalMellem 70 og 80: Du har lidt færre udgifter som pensionist, så lidt mindre indtægt er acceptabelt.

Det hele sker på Pensionstallet.dk

71Gi’ LOS • 1-2014

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor.

Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren.

Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

NET-Revision.dkSpecialist i opholdssteder4050 Skibby - 4750 3080

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.Ring og få en uforpligtende snak.

REV@HAGESGAARD.DK WWW.HAGESGAARD.DK

R E G I S T R E R E D E R E V I S O R E R

STOREGADE 4 4780 STEGE TLF. 55 81 54 60

Det handler om mere end penge

www.merkur.dkNetbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

72 Gi’ LOS • 1-2014

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

Græsted

AdministrAtion

BettinA HøGfeldt

revisor

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos kommunen, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning.

Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

Få frihed tilat tage jer afdet vigtigste...

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66

Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

73Gi’ LOS • 1-2014

Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virk-somhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer.Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17.

Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

74 Gi’ LOS • 1-2014

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores

erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud,

behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor

til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en

forskel.

Vi kan tilbyde:

• Opstartsrådgivning

• Bogføring og lønadministration

• Regnskabsudarbejdelse og revision

• Budgettering og budgetopfølgning

• Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt

Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller

Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

kpmg.dk

10

01

3

Tættere på…

...kunderne

I vores verden er stærke men-

neskelige relationer afgø-

rende. Derfor er vores mål at

komme tættere på. Tættere

på vores marked. Tættere på

vores kunder – altid uden at

miste den nødvendige uaf-

hængighed.

KPMG

Englandsgade 25

Postboks 200

5100 Odense

Telefon 65 58 40 00

odense@kpmg.dk

75Gi’ LOS • 1-2014

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger,special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere

end 25 år opnået stort kendskab inden for det sociale område.

Vi er 25 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig ogteoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet.

Kontakt os

Michael Plæhn (tlf. 46 34 02 34),

John Cubbin (tlf. 46 34 02 15) eller

Linnea Weinreich (tlf. 46 34 02 19)

www.trekronerrevision.dk

Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99

for et uforpligtende møde:

� Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse

� Opstart og budgetter

� Regnskab og revision

� Bogføring

� Skatteplanlægning

� Generationsskifte

� Pensionsplanlægning

76 Gi’ LOS • 1-2014

PDG-REVISIONv/ registreret revisor Preben Gjelstrup

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjællandtelefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk

Assistance til:

Opstart og bogholderimæssig assistance

Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private

Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter

Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver

Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

77Gi’ LOS • 1-2014

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER

ET KONTOR MED:

• SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE

• EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE

LØSNINGER

• ÅRELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE

• STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF

SOCIALE VIRKSOMHEDER

• HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT

Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACKSkindergade 23, 4. sal

1159 København KTlf: 33 44 55 66

foldschack@ecolaw.dkwww.ecolaw.dk

EN UDSTRAKT HÅND... til børn, unge, familier, institutioner, myndigheder, virksomheder – offentlige som private og helt almindelige mennesker/borgere der har brug for advokatbistand, beskikket forsvarer, juridisk rådgivning eller generel oplysning.

Som selvstændig advokat arbejder Gry Rambusch med stor fokus på at hjælpe udsatte børn og unge. Hun har mange års erfaring fra advokatverdenen og kan hjælpe dig videre uanset hvilket juridisk problem, du måtte have.

Udover arbejdet med udsatte familier, tilbyder Gry Rambusch juridisk rådgivning inden for mange områder herunder generel familieret, retsagsbehandling, forsvarer i strafferet, arbejds- og ansættelsesret.

Du finder nærmere information på hjemmesiden.

FOREDRAGUdover sit arbejde som selvstændig advokat afholder Gry Rambusch foredrag om mønsterbrud, social arv, politik på børne- og unge-området (Barnets Reform) mv.

Så hvis du er en virksomhed, institution, forvaltning, uddannelsesinstitution eller myndighed, så kontakt os for mulighederne vedrørende tilrettelæggelse, målgruppe og pris.

Advokat Gry RambuschForedragsholderDebattør Skribent

CPH LEXADVOKATERNy Vestergade 171471 København KTlf. +45 33 12 79 13 Fax +45 33 93 03 13E-mail: gr@cphlex.dkwww.cphlex.dk

www.gryrambusch.dk

78 Gi’ LOS • 1-2014

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER

CPH LEX ADVOKATERNY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K

TLF. 33 12 79 13 • FAX 33 93 03 13 • WWW.CPHLEX.DK

Det har altid inspireret mig at give virksomheder, der arbejder med at løse vigtige samfundsopgaver for men-

nesker med særlige behov, de bedste rammer at arbejde indenfor. Jura, organisation, administration og økonomi er alle grundlæg-gende og fundamentale redskaber, der skal fungere for at løse opgaven.

Min opgave som advokat er at sørge for at disse redskaber bliver anvendelige i en dagligdag med relationsbaserede problematik-ker. Det er vigtigt, at det sker i en god og konstruktiv dialog med de myndigheder både ledelse og bestyrelse skal have samarbejde med – uden at der sælges ud af tilbuddets værdigrundlag.

Jeg rådgiver med udgangspunkt i min viden og erfaring fra an-sættelse i det offentlige og de seneste 15 år som advokat med speciale i rådgivning af private, der varetager opgaver på vegne af det offentlige.

Advokat og mediatorLENE DIEMER, Ldi@cphlex.dk

Advokatfirmaet Karin Høier

Toftebæksvej 2 - 2800 Kgs. Lyngby - kaho@advodan.dk Tlf.: 45 88 05 55 - Fax: 45 88 51 81 - www.advokathoier.dk

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

www.advokathoier.dk

JyllandCa. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Ny adresseAdvokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

Advodan LyngbyToftebæksvej 2,2800 Kgs.Lyngby,tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81mail: kaho@advodan.dkuændret mobilnummer 21 81 18 96

Med venlig hilsen

Karin Høieradvokat

Advodan LyngbyDet er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår sam-arbejde med Advodan Lyngby.

En større helhedJeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entre-priseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholds-steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og andre private, der løfter sociale, udannelses- eller beskæftig-elsesmæssige opgaver.

Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til.

Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning.

Birgitte Brøbech Jægergårdsgade 14, 3. T +45 60 18 77 27 bb@bbadvokat.dkADVOKATFIRMA DK-8000 Aarhus C www.bbadvokat.dk

Personlig og engageretadvokatrådgivning

Advokat, ph.d. og mediator

2 Gi’ LOS • 1-2014

V elkommen til de nye socialtilsyn, der startede deres virksomhed ved årsskiftet. LOS ser frem

til samarbejdet og en øget kvalitet i tilsynet, velviden-de at Tilsynsreformen også stiller krav til LOS – både til medlemmerne og til LOS’ sekretariat. Vi ser frem til en langt mere ensartet praksis og fortolkning af lovgivningen rundt om i landet. Det nye tilsyn indebærer en styrkelse af de sociale tilbuds retssikker-hed. Forhåbentlig er det nu slut med lokale særfor-tolkninger og privatpraktiserende tilsynsførende. Vi får udmeldinger om, at socialtilsynene tager den nye kvalitetsmodel og den tilhørende metodetilgang i tilsynet meget alvorlig, og ser frem til en mere objektiv bedømmelse af det enkelte tilbud.

VI HAR HAFT en rigtig god dialog med projektledere og tilsynschefer under forberedelserne af de nye socialtilsyn og har tillid til, at vi også kan bevare dialo-gen, når der opstår uenighed om konkrete afgørelser i konkrete sager. Vi er helt klar over, at vi har forskellige roller i en eventuel sag, men jeg er sikker på, at vi kan fastholde en konstruktiv dialog – også når vi når frem til, at en afgørelse må afprøves i det klagesystem, som følger med det nye tilsyn.

ET AF DE mere problematiske elementer i det nye tilsyn er whistleblowerordningen. Ikke fordi det er et problem, at borgere og pårørende kan klage, det har de for så vidt også kunnet hidtil. Det skal de selvfølgelig også have mulighed for – og hvis de føler behov for det anonymt, selv om det åbner op for, at ordningen vil blive misbrugt. Men det tydeliggør det dilemma, der ligger i, at selv om en ordning, der skal beskytte de svageste, kan benyttes til at skade dem, der prøver at hjælpe dem, er den nødvendig af hen-syn til at øge samfundets mulighed for at opdage det

Lede

r

mindretal af tilfælde, hvor brugere af sociale tilbud udsættes for overgreb.

DER ER GRUNDLÆGGENDE to uheldige sider af ord-ningen. Den ene er, at selvom lovgivningen siger, at ”åbenlyst grundløse” klager ikke behøver at undersø-ges, kræver det ikke megen begavelse af en vred fyret medarbejder at chikanere sin gamle arbejdsplads gennem en opfundet klage, der ikke uden videre kan afvises som grundløs. Den anden uheldige side er, at socialtilsynet ikke må oplyse tilbuddet om, at der er klaget. Det gør det meget vanskeligt, at undersøge klagens substans, og tilsynet risikerer at bruge mange ressourcer på grundløse klager. Ressourcer som kunne være brugt mere fornuftigt. Samtidig risikerer det at skabe en stemning af mistillid mellem tilsynet og det sociale tilbud, hvis tilsynet, uden at kunne sige hvorfor, borer i nogle konkrete forhold uden, at det sociale tilbud forstår baggrunden.

MISTILLID ER DESVÆRRE i stigende omfang et grundvilkår i dagens samfund, men der er langt mere brug for tillid, hvis vi skal sikre at kunne tiltrække og fastholde de gode medarbejdere, der, trods vanske-lige og ind i mellem decideret farlige arbejdsforhold, vil bruge deres liv på at skabe de bedst mulige vilkår for landets udsatte børn, unge og voksne.

LOS VIL FØLGE udviklingen nøje og er i den sammen-hæng glade for, at de nye socialtilsyn er startet op med den dialogorienterede tilgang, vi har oplevet. Vi ser frem til, at dialogen fortsætter.

Geert Jørgensendirektør i LOS

Modtagelig for kritik

79Gi’ LOS • 1-2014

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 . 2800 Kgs. Lyngby · Tlf. 4588 0555 . www.advodan.lyngby.dk

– et netværk til forskel

RÅDGIVNING+MED AFSÆT I DIN VIRKELIGHED

Er du nervøs for den kommende tilsynsreform? Er der knas med det nuværende tilsyn? Er dit sted gearet til de nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Hvad skal du gøre, hvis dit sted kommer i mediernes søgelys? Trænger dit opholds­sted eller botilbud til et juridisk service­tjek?

Rådgivning+ er ADVODAN Lyngbys koncept for den hjælp, vi yder til bl.a. opholdssteder, botilbud, pædagogiske projekter og private skoler. Det er effektiv og omkostningsbevidst rådgivning med forståelse for den virkelighed, du befinder dig i, herunder at du har brug for svar straks og ofte uden for almindelig kontortid. Teamet bag Rådgivning+ er advokaterne Karin Høier og Jesper Graff samt et hold af stu­den terfuldmægtige og sagsbehandlere. Vi kender udfordringerne og mulighederne indenfor området, og vi skræddersyr løsninger, der passer til dine behov – uanset hvor i landet du befinder dig. Vi har udgangspunkt i Lyngby og Nordjylland, og tilbyder gratis indledende møde til nye klienter – gerne hos dig.

Kontakt: Advokat Karin Høier · tlf. 2181 1896 · kaho@advodan.dk Advokat Jesper Graff · tlf. 2547 7702 · jega@advodan.dk

Er du nervøs for den kommende tilsynsreform? Er der knas med det nuværende tilsyn? Er dit sted gearet til de nye tider og vilkår på anbrin-gelsesområdet?Hvad skal du gøre, hvis dit sted kommer i me-diernes søgelys? Trænger dit opholdssted eller botilbud til et juridisk service-tjek?

Rådgivning+ er ADVODAN Lyngbys koncept for den hjælp, vi yder til bl.a. opholdssteder, botilbud, pædagogiske projekter og private skoler. Det er effektiv og omkostningsbevidst rådgivning med forståelse for den virkelighed, du befinder dig i, herunder at du har brug for svar straks og ofte uden for almindelig kontortid.

Teamet bag Rådgivning+ er advokat Karin Høier og et hold af studen-terfuldmægtige og sagsbehandlere. Vi kender udfordringerne og mu-lighederne indenfor området, og vi skræddersyr løsninger, der passer til dine behov – uanset hvor i landet du befinder dig. Vi har udgangspunkt i Lyngby og Nordjylland, og tilbyder gratis indledende møde til nye klien-ter – gerne hos dig.

Kontakt:Advokat Karin Høier · tlf. 2181 1896 · kaho@advodan.dk

RÅDGIVNING+MED AFSÆT I DIN VIRKELIGHED

Pressehåndteringside 26-35

Undersøgelse af anbragte børns undervisningside 44-45

De nye tilsynschefer har ordetside 4-6

Gi‘ LOS

De private sociale tilbudOpholdssteder, botilbud og skoletilbud

N R . 1 • 2 1 . Å R G A N G • F E B R U A R 2 0 1 4LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KØBENHAVN NVNR. 47343

Misbrugskonference – 24. februar, FredericiaKonferencen henvender sig både til egentlige misbrugsbehandlingstilbud og til sociale tilbud, der vil vide mere om misbrug og misbrugsbe-handling. Du får samtidig mulighed for at møde andre medlemmer af LOS, der arbejder med misbrugere i deres hverdag.

Bestyrelsesårsmøde – 7.-8. marts, VejleLOS afholder hvert år årsmøde for personer, der er medlem af en bestyrelse hos et medlem af LOS. Næste årsmøde vil sætte fokus på udbud og den nye tilsynsreform.

Personalejura – 18. marts, ÅrhusMed udgangspunkt i ansættelseskontrakten, gennemgås de ansættelsesretlige regler og problemstillinger.

Landsmøde – 7.-8. april, KoldingLOS afholder landsmøde én gang om året. På landsmødet vægtes indlæg, der har fokus på virksomhedsdrift og ledelse samt andre temaer, der går igen hos alle LOS’ medlemmer.

Generalforsamling – 8. april, KoldingLOS’ årlige generalforsamling afholdes i forlæn-gelse af landsmødet. Her vælger man som medlem blandt andet de medlemmer, der skal sidde i LOS’ bestyrelse.

Personalejura – 8. maj, KøbenhavnMed udgangspunkt i ansættelseskontrakten, gennemgås de ansættelsesretlige regler og problemstillinger

Medicinhåndtering I – 12. maj, KøbenhavnMålet med undervisningen er at skabe forståelse for opgavens kompeksitet, opmærksomhed på hvor fejl og utilsigtede hændelser kan opstå og løsningsmuligheder både i dagligdagen og når uhelder sker.

Medicinhåndtering I – 3. juni, KoldingMålet med undervisningen er at skabe forståelse for opgavens kompeksitet, opmærksomhed på hvor fejl og utilsigtede hændelser kan opstå og løsningsmuligheder både i dagligdagen og når uhelder sker.

Aktivitetskalender

Gi’ LO

S NR. 1 • FEBRU

AR 2014

LOS • D

e private sociale tilbud

FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNILø 1 Lø 1 Ti 1 To 1 Sø 1Sø 2 Sø 2 On 2 Fr 2 Ma 2Ma 3 Ma 3 To 3 Lø 3 Ti 3Ti 4 Ti 4 Fr 4 Sø 4 On 4On 5 On 5 Lø 5 Ma 5 To 5To 6 To 6 Sø 6 Ti 6 Fr 6Fr 7 Fr 7 Ma 7 On 7 Lø 7Lø 8 Lø 8 Ti 8 To 8 Sø 8Sø 9 Sø 9 On 9 Fr 9 Ma 9Ma 10 Ma 10 To 10 Lø 10 Ti 10Ti 11 Ti 11 Fr 11 Sø 11 On 11On 12 On 12 Lø 12 Ma 12 To 12To 13 To 13 Sø 13 Ti 13 Fr 13Fr 14 Fr 14 Ma 14 On 14 Lø 14Lø 15 Lø 15 Ti 15 To 15 Sø 15Sø 16 Sø 16 On 16 Fr 16 Ma 16Ma 17 Ma 17 To 17 Lø 17 Ti 17Ti 18 Ti 18 Fr 18 Sø 18 On 18On 19 On 19 Lø 19 Ma 19 To 19To 20 To 20 Sø 20 Ti 20 Fr 20Fr 21 Fr 21 Ma 21 On 21 Lø 21Lø 22 Lø 22 Ti 22 To 22 Sø 22Sø 23 Sø 23 On 23 Fr 23 Ma 23Ma 24 Ma 24 To 24 Lø 24 Ti 24Ti 25 Ti 25 Fr 25 Sø 25 On 25On 26 On 26 Lø 26 Ma 26 To 26To 27 To 27 Sø 27 Ti 27 Fr 27Fr 28 Fr 28 Ma 28 On 28 Lø 28

Lø 29 Ti 29 To 29 Sø 29Sø 30 On 30 Fr 30 Ma 30Ma 31 Lø 31