Landsmøde 2013side 4-19

Generalforsamling: Strategi vedtagetside 20

Medlemmerne og pressenside 28

Gi‘ LOS

De private sociale tilbudOpholdssteder, botilbud og skoletilbud

N r . 2 • 2 0 . å r g a N g • J U N I 2 0 1 3

2 Gi’ LOS • 2-2013

Kim Simonsenbestyrelsesformand i LOS

D et var med stor glæde, at jeg på generalforsam-lingen den 14. maj kunne konstatere, at LOS,

efter et års arbejde, på generalforsamlingen fik vedtaget sin nye strategiplan. Forud for vedtagelsen af strategiplanen lå et års arbejde med inddragelse af rigtig mange af medlemmerne i LOS. Arbejdet med strategiplanen blev besluttet på generalforsamlingen i 2012, og der blev straks efter nedsat en arbejdsgrup-pe, der sammen med bestyrelsen har været tovhol-dere på oplægget til strategiplanen. Jeg vil gerne bringe en stor tak til arbejdsgruppens medlemmer, og til de medlemmer, der medvirkede på strategida-gen i Kolding og på dialogmøderne rundt om i landet. Det har været dejligt at opleve den store interesse, engagement og opbakning, der har været til udviklingen af strategien.

Nu skal bestyrelseN og sekretariatet så i arbejds-tøjet og i gang med at implementere strategiplanens elementer. Vi skal udfylde LOS’ mission, nemlig at arbejde for at styrke medlemmernes driftsvilkår og muligheder for at gøre en positiv forskel for udsatte børn, unge og voksne i Danmark. Dette arbejde skal ske i overensstemmelse med LOS’ værdigrundlag, der bygger på professionalisme, faglighed og engage-ment.

bestyrelseNs arbejde skal til enhver tid tage afsæt i strategien, og en af de første opgaver, vi tager fat i, bliver udarbejdelsen af et Etisk forventningskata-log, der skal erstatte de hidtidige Etiske principper.

eN af de nyskabelser som jeg glæder mig meget til, er de faglige årsmøder, der skal samle medlemmerne inden for de tre hovedområder: opholdssteder, botil-bud og skoletilbud. Fremover afholder LOS et fagligt årsmøde for hvert af disse områder, hvor fagligheden skal stå i højsædet.

Lede

r

Når det gælder det politiske arbejde er der en række hovedtemaer. Bestyrelsen vil vie arbejdet omkring Tilsynsreformen stor opmærksomhed. LOS har allerede haft indflydelse på dette arbejde gennem dialog med Social- og Integrationsministeriet og Socialstyrelsen, og vi vil gå i dialog med hvert af de fem socialtilsyn, så snart det er muligt. LOS vil blandt andet også arbejde for, at der fortsat findes velkvalifi-cerede, differentierede og specialiserede tilbud både på socialområdet og undervisningsområdet. Vi vil for-holde os kritisk til kommunernes forsøg med udbud på vores område. Vi vil også arbejde for prisgennem-sigtighed, for større mediemæssig anstændighed og for udbredelsen af kvalitetsudvikling, akkreditering og metoder til at dokumentere, det gode arbejde vores medlemmer laver og resultater og effekter af dette gode arbejde. Personligt vil jeg arbejde for, at flere medlemmer vil blive akkrediteret, ligesom jeg vil arbejde på, at Akkreditering Danmark udvikler en mulighed for, at man kan blive akkrediteret i flere moduler, så det bliver lettere for stederne at komme i gang med akkreditering. På Haugårdhus har vi haft stor glæde af den udvikling, akkrediteringen har betydet for vores arbejde, og det mener jeg, at andre steder også vil kunne få.

både lOs sOm organisation og det enkelte medlem står overfor store udfordringer i den kommende tid, men jeg mener, at vi med den nye strategi, er godt rustet til at tage disse udfordringer op, og vil ønske medlemmerne held og lykke i deres bestræbelser på at finde det rette spor, der sikrer netop deres fortsatte eksistensberettigelse.

jeg trOr på, at der fortsat er brug for private tilbud af høj kvalitet.

God arbejdslyst

En af de nyskabelser som jeg glæder mig meget til, er de faglige årsmøder, der skal samle medlemmerne ...

»

3Gi’ LOS • 2-2013

GI‘ LOS • NR. 2 • 20. ÅRGANG • JUNI 2013 ISSN 1398-3539

RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 10. september 2013 Forside: LOS Landsmøde 2013Annoncer og priser: Se side 25 – eller kontakt is@los.dk, tlf. 70 23 34 00.

UdgiverLOS – De private sociale tilbudSekretariatetEmdrupvej 115A, 5. • 2400 København NVTlf. 70 23 34 00E-mail: los@los.dk

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykScanprintDenne tryksag ersvanemærket.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Læs i dette nummer 4 masser af fagligt input, inspiration og fornøjelse

5 Ekspert i narrativ terapi: lyt efter det, der betyder noget for barnet

8 man skal ikke være bange for pressen – man skal bare tænke sig om

10 Husk omsorg og menneskelighed i de nye tilsyn

12 socialpolitisk nærkampsteknik

14 Innovativ læring: Hvad ser du, når du kigger gennem et nøglehul?

15 dårlig kost påvirker adfærd, indlæring og funktionsevne

17 Lise Egholm: det eneste jeg tror på er mødet mellem mennesker

18 resultater og dokumentation – Hvad Virker?

19 Innovation handler om at sætte idéer i spil

20 Generalforsamling 2013: udvikling og muligheder

22 Udvalgene: Vi er til for jer – brug os

23 pluk fra generalforsamlingen

24 glimt fra landsmødet

25 fonde

26 kort nyt fra lOs

28 Medlemsundersøgelsen: Vidtrækkende følger af negativ presseomtale

30 Voksenudvalget: at flytte ind i et parcelhuskvarter

34 Nyt fra skoleudvalget

35 Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

38 Ny direktør

39 fortællinger om det levede liv – et redskab til meningsfuld resultatdokumentation

41 Ny forskningsrapport gør op med nogle af myterne på anbringelsesområdet

42 annoncer

64 konference om de eksklusive børn

4

8

30

35

LAN

DSM

ØD

E O

G G

ENER

ALF

ORS

AM

LIN

G

4 Gi’ LOS • 2-2013

LanDSMøDe

F ormand Kim Simonsen opfordrede i sin velkomst

medlemmerne til at forberede sig på tilsynsreformen. Han følte sig overbevist om, at de markante besparelser og økonomitænkning i kommunerne ville vende, fordi fagligheden ikke kan holde til det. »Jeg var til et arrangement på socialrådgiveruddannelsen i Århus, hvor jeg mødte nogle gamle samar-bejdspartnere, og vi snakkede netop om faglighed. En gammel, garvet anbringelseskonsulent sagde »Fag-

ligheden? Den har vi solgt for længe siden«. »Jeg tror, at det snart vender. Det kan ikke blive ved. Jeg tænker, at der er så mange, der bliver svigtet derude, så det må begynde at gøre ondt. Det må gøre så ondt, at det går ud over fagligheden hos den enkelte sagsbehandler. At vi også derfra vil se, at de ikke kan være med«. Han mindede om, at tilsynsre-formen vil medføre øgede krav til kvaliteten i tilbuddet, krav til doku-mentationen af indsatsen og krav til

dokumentationen af resultaterne. Faglighed, professionalisme og engagement er nøgleord for LOS i fremtiden. »Med faglighed mener jeg, at vi skal dygtiggøre os. Vi skal sørge for, at vores personale er det bedste til netop den opgave, vi skal løse. Med professionalisme tænker jeg, at vi skal kunne levere det, kom-munen ønsker både for beboeren og eleven, og også at vi hele tiden kan dokumentere det arbejde, vi har lavet. At vi har evalueret det, så de kan se, hvor langt vi er kommet, og hvad næste skridt skal være. Og med engagement – ja det skal vi udnytte, for det er det, vi kan; det er det, vi har. Det er det, vi hver dag lever højt på og når rigtig langt med både for os selv som pædagogiske medarbej-dere og ikke mindst for alle de børn, unge og voksne, som vi arbejder med hver dag«. Da generalforsamlingen i år var adskilt fra landsmødet, var der ekstra plads til inspirationsgivende input. Fagligheden var prioriteret højt i samtlige foredrag og workshops, som dækkede alt fra nye måder at ar-bejde med traumer på til innovation i virksomheden, nytænkning i forhold til unges indlæring, pressehåndte-ring, kost og dokumentation. Og trods intense og arbejdsomme timer, var der kræfter til at snakke, hygge og feste hele aftenen.

Masser af fagligt input, inspiration og fornøjelseforåret meldte sig samme dag, som lOs’ landsmøde slog dørene op. lun luft og varmende solstrejf under­stregede den glæde og dybtgående interesse, som medlemmerne udviste trods krisetider og mediepres. de faglige oplæg var præget af nytænkning og hu­mor. Og festaftenen holdt munterheden oppe til over midnat.

LanDSMøDe

Kim Simonsen mindede om, at faglighed, professionalis-me og engagement er nøgleord for LOS i fremtiden.

5Gi’ LOS • 2-2013

LanDSMøDeLanDSMøDe

>

Af Helene Flendt, kommunikationsmedarbejder, LOS

H vis et barn får at vide, at det har OCD, hvad tror I så, barnet

kan stille op med det? Ingenting! Barnet kan kun konkludere, at det må være ham eller hende, der er noget galt med. Men sådan arbejder vi ikke. Barnet er ikke problemet. Problemet er problemet!« David Denborough var ikke i tvivl. Hvis man ønsker at hjælpe børn og unge, der er hårdt ramt af traumer,

må man nærme sig på en anden må-de, fokusere på det, der er vigtigt for barnet og som gemmer sig under lag af tyngende og hårde livsvilkår. Selv har han i flere år arbejdet med børn og unge med forskellige udgaver af narrativ praksis og har herigennem udviklet særlige versioner af denne, som nu breder sig over hele verden. Helt specifikt var David inviteret til LOS’ landsmøde som hovedtaler for at tale om en særlig del af narrativ terapi – eller narrativ praksis, som han foretrækker at kalde det – nem-

lig »The Tree of Life« ( »Livstræet«). Denne særlige version er udviklet for sårbare børn i Zimbabwe i Afrika: børn, som havde mistet deres forældre på grund af HIV/AIDS og på anden vis gennemlevet voldsomme begivenheder. Børnene havde selv-sagt store problemer med at tale om deres liv og det, de havde oplevet. En ledende kvinde fra den psykosociale støtteorganisation, som midlertidigt tog sig af børnene, ønskede et værk-tøj, som kunne hjælpe børnene til at tale og fortælle – men uden decide-

Vær undersøgende og lyttende efter de evner og færdigheder, som børn og unge har udviklet som overle-velsesstrategi. Det var et af budskaberne fra den australske ekspert, David Denborough, på LOS’ landsmøde.

mennesker, der er præget af traumer, vender alting indad. tit ønsker de ikke at for­tælle deres historie, fordi det er for smertefuldt, og fordi det forstærker det billede, de har af, at der er noget galt med dem selv. en ny måde at nærme sig og hjælpe sådanne børn, unge og voksne vender op og ned på forståelsen af, hvad man skal gøre. denne måde er en såkaldt narrativ tilgang, som ikke fokuserer på personen som en, der har et problem, men som fokuserer på det, personen holder af, det som betyder noget og det, som han eller hun gerne vil værne om.

ekspert i narrativ terapi:

Lyt efter det, der betyder noget for barnet

6 Gi’ LOS • 2-2013

>

ret at behandle dem. Og især uden at skræmme og retraumatisere dem. Hun havde nemlig lagt mærke til, at børnene havde mareridt om natten, tissede i sengen og var skræmte, hvis de vidste, de skulle snakke om deres liv den kommende dag. Så det var vigtigt at finde en måde at nærme sig på, som inddrog deres liv og som:• ikke retraumatiserede dem• muliggjorde at tale om svære ting

uden at være offer og bange• kunne styrke børnene og deres

bånd til det miljø, de kom fra

David udviklede »The Tree of Life« sammen med kvinden, Ncazelo Ncube – en metode, som viste sig brugbar og værdifuld, og som nu er ved at brede sig til flere andre lande, og hele tiden er i udvikling ud fra de forskelige kulturers traditioner.Metoden baserer sig på nogle nøgle-principper, som er kendt fra narrativ praksis , men som her er tilpasset den lokale kultur og den særlige gruppe mennesker – altså stærkt traumatiserede børn – som man havde med at gøre.

et tværkulturelt billede på et menneskelivNår den kaldes »The Tree of Life« skyl-des det helt enkelt, at børnene i lej-ren kendte træer og dermed havde noget velkendt og trygt at forholde sig til – og at et træ som billede viste sig at være en glimrende metafor for et menneskeliv. I princippet kan man bruge andre metaforer, som er rum-melige nok til at give mening som et billede på et liv. Dog er et træ et symbol, som har arketypiske træk, og som man derfor kan bruge i mange forskellige kulturer og sammenhæn-ge. Et træ er noget, der vokser og folder sig ud over tid, nøjagtig som et menneske. Det kan modnes tidligt eller sent, det er afhængigt af de betingelser, det vokser, i og det har

LanDSMøDeLanDSMøDe

At tegne træet giver en konkret, fysisk fornemmelse af, at det er en størrelse med både rødder, jord, stamme, grene, blade og frugter.

ofte en ukuelighed eller livsstyrke i sig, som kan overleve særdeles nøjsomme og svære tider. Det er dog vigtigt i denne sammenhæng ikke at forveksle det med et familietræ eller slægtstræ. Selve det at tegne træet giver en konkret fysisk fornemmelse af, at det er en størrelse med både rødder, jord, stamme, grene, blade og frug-ter. I overført betydning: Historie, ud-spring, arv, det sted man lever og bor lige nu, det som holder en oppe og rank, ens kvaliteter, evner, fællesskab og forbindelser, håb og drømme, mennesker som er betydningsfulde for en, arven fra disse mennesker og det, man selv ønsker at give videre til andre.

tryg position væk fra traumetArbejdet med livstræet sker i fire faser. Den første er at tegne træet og udfylde delene med elementer fra ens eget liv. Denne fase er afgørende og sætter barnet eller den unge i stand til at betragte indholdet i deres liv fra et sikkert sted. At kunne stå et trygt sted – kaldet »riverbank posi-tion« – betyder, at man kan betragte livets strøm, mens man selv står solidt forankret på fast jord og ser på det hele udefra. Det er en position, som er medvirkende til, at man und-går retraumatisering. Man får i stedet en identitet langt væk fra traumet og skal ikke gennemleve tingene indefra. Det er også en position, der får andre kvaliteter og indhold frem i lyset, som er med til at danne en

stærkere og udvidet identitet. Når træet er tegnet og riverbank posi-tionen etableret, kan man fortsætte med at indføje ord på træets dele efter undersøgende spørgsmål fra facilitatoren/terapeuten.

at flytte fra et træ til en skovAnden fase handler om at flytte det individuelle perspektiv til et kollektivt perspektiv. Metoden er som nævnt udviklet til børn (senere også unge, vokse, ældre), som har gennemlevet barske og traumati-ske tider, og lige netop her er der en markant ændring i forhold til traditionelle måder at arbejde med traumer på. I narrativ praksis ser man aldrig på problemet som noget, der er indeholdt i personen. Det betyder ikke, at man ikke kan tale om det eller at man fornægter det – men fremfor at se på sår og smertefulde eftervirkninger, ser man på det, som disse børn, unge og voksne har lært af det. Hvad har de udviklet? Hvilke strategier har de brugt, som har fungeret for dem? Her bliver det muligt at skabe mening og fremtid, idet de kvaliteter og færdigheder, som er udviklet, kan deles med andre i en tilsvarende si-tuation og dermed bruges i en større sammenhæng. »Vi flytter fra et træ til en skov«, som David udtrykte det. »Vi kalder det at opdage enheden i mangfol-digheden«. Den enkelte får ord på sin egen formåen fremfor på manglerne.

7Gi’ LOS • 2-2013

Barnet eller den unge skimter, at det hele ikke har været forgæves. For det første var der (kimen til) et helt træ fra starten, for det andet er det vokset på trods af svære betingelser. For det tredje har barnet derigen-nem fundet veje og løsninger, som har hjulpet det videre i livet. Og som kan hjælpe andre.

storme og farerTredie fase handler om stormene i livet. Efter at have forankret sig med rødder og kvaliteter og fået øje på skoven, er det nu muligt at tale om de farer, som træer er udsat for. Det kan eksempelvis være brand, for meget regn, for lidt regn, tørke, lynnedslag, fældning og alderdom. Ved at tale om begivenheder som noget generelt, der kan ramme alle træer, er det muligt at fortælle om de hårde tider, man selv har været ude for. Det kaldes at eksternalisere fokus /problemet. Det betyder også, at den enkelte opdager, at han eller hun ikke er alene – at andre kan komme ud for det samme. Det gør det mindre faretruende og mere til et eksistentielt livsvilkår og erfaring.Sidste og fjerde fase handlede om at fejre, at man er nået så langt, at festligholde og anerkende det i skrift, taler og sange. Det er en måde at ære sit liv på, det man har gennem-gået og opnået, og de mennesker som er en del af det. Det er vigtigt at bruge barnets egne ord og ikke ty til professionelt sprog. Da traumatiserede børn og voksne ofte lukker sig inde, kan det tage tid, masser af indlevelse og lytning at få sat de rigtige ord ind i træet. David Denborough beskrev det som »double-listening«: Som behandlere i en vestlig kultur er vi gode til at lytte efter smerten og problemet. I narrativ praksis lytter vi efter og spørger ind til »2. storyline«, som det hedder. Det er en mere

nuanceret og rig identitet, som ligger gemt bag den overfladiske diagnose. En identitet, der bygger på værdier, på det man holder af, det man søger efter og længes efter.

fodbold som metaforEn anden måde at arbejde med narrativ praksis på er gennem »The Team of Life«, som David fortalte om i anden runde på landsmødet. Den er velegnet til unge, som elsker sport – især fodbold. Her indkredser man identiteten ikke som et træ, men som medlem af et sportsteam – et hold, en gruppe. Typisk er drenge og unge mænd med store traumer og vanskelige opvækstvilkår ikke særligt talende – og slet ikke motiverede for terapi af nogen slags. Gennem »The Team of Life« kan man udvide deres forståelse af sig selv og den sammenhæng, de indgår i på en styrkende og berigende måde. Ved

at spørge til det de holder af, og det de tror på, kan man ’vække’ en anden identitet til live. Narrativ praksis tror på en multi-facetteret identitet og arbejder på at finde åbninger ind disse andre sider af identiteten, undersøge dem og dermed berige og udvide den en-keltes forståelse af sig selv. Dermed lykkes det ofte at komme ud af og væk fra en fastlåst selvforståelse som offer præget af håbløshed, en person uden fremtid osv. Ordet »narrativ«, som betyder »fortællende«, hænger sammen med måden, man arbejder på. Frem for at gå efter enkle og terapeut-styrede svar, beder man barnet om at »fortælle en historie om…« for gennem historien at lytte sig ind til værdier, ressourcer og styr-ker. En slags detektivarbejde gennem mange lag. Narrativ praksis omtales også som »håbets arkæologi«.

MeRe INFORMATION

David Denborough, ph.d., er fast underviser og foredragsholder på the Dulwich Cen-ter i Australien. På Centrets hjemmeside kan du finde en del information om narrativ praksis og om The Tree of Life – herunder erfaringer med arbejdet og eksempler fra mange andre lande bl.a. Norge og Sverige. Centret udgiver hver fredag en video om narrativ praksis, som kan downloades gratis. Der er endvidere mulighed for at deltage i on-line kurser i narrativ terapi. Endelig er der en facebook-gruppe om The Tree of Life, som giver en masse relevant information. http://www.dulwichcentre.com.au/tree-of-life.html

David henviste undervejs i sit oplæg til flere bøger:• »Collective Narrative Practice – Responding to Individuals, Groups and Communities

who have experienced trauma« af David Denborough, Dulwich Centre Publications, 2008

• »Narrative Therapy with Children and their Families« af Michael White and Alice Morgan

• »Trauma: Narrative Responses to Traumatic Experience«, af David Denborough, Dul-wich Centre Publications, 2006

Alle kan i bestilles gennem www.amazon.co.uk , eller gennem Dulwich Centret’s hjemmeside www.dulwichcentre.com.au

LanDSMøDeLanDSMøDe

8 Gi’ LOS • 2-2013

Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder, LOS

M en hvorfor er det, at lige vores område er så interes-sant for medierne? Det skyldes primært tre ting: Vi

arbejder med mennesker, der repræsenterer ’skæbner’, og vi er private virksomheder, som arbejder med offentligt betroede midler. Det er grobund for godt stof, hvor en journalist har gode muligheder for at sætte de store følelser i spil, i forhold til de mennesker vi arbejder med, og måden vi gør det på, og så tjener vi endda penge på det!

Man skal ikke være bange for pressen– man skal bare tænke sig om

LanDSMøDeLanDSMøDe

det kan godt være, vi er ret lede og kede af pressen i denne tid, men det er der bare ikke noget at gøre ved. pres­sen er et vilkår, som vi må leve med på ondt og på godt! så hvorfor ikke få det bedste ud af det. det var grundessen­sen af journalist trine gregorius oplæg på landsmødet om at bruge pressen offensivt.

Trine Gregorius mener ikke, at pressen er blevet værre. Der er bare kommet flere tv- og radiokanaler, og de er online hele tiden.

9Gi’ LOS • 2-2013

Vi er med andre ord meget sårbare overfor pressehistorier, og det kræver, at vi tænker os om, så vi i højere grad både som organisation og medlemmer selv kan sætte dags-ordenen. Konkret gør man det ved at sætte sig ned og lave en strategi for, hvor-dan man håndterer pressen både i ’fredstid’ og i ’krigstid’. I den strategi bør man beslutte, hvem på stedet der må udtale sig til pressen. Det sikrer, at stedet fremstår som én samlet enhed og journalisten kan derfor ikke ’shoppe’ rundt hos flere ansatte på stedet, når han eller hun arbejder på en historie. I fredstid skal de gode historier ud. Det danner grobund for, at man har noget at stå i mod med, når der kommer en negativ historie. Man får kontakt til en eller flere journa-lister og bliver dermed en kilde, som de kan bruge. Har journalisten en eksisterende og positiv viden at bygge videre på, når hun eller han vil fortælle en mindre god historie, er der i højere grad mulighed for, at den negative historie nuanceres og ikke stilles så hårdt op. Men at formidle gode historier til pressen er, som vi alle ved, ikke nemt – heller ikke for de enkelte med-lemssteder. Et godt sted at forsøge at formidle de gode historier er i lokalområdet. Det kan være til den lokale avis eller radiostation eller det kan være regionalt TV. De historier som journalister traditionelt er mest interesserede i, er historier der overrasker med deres vinkel. Det er ikke interessant, hvis en hund bider postbuddet, men bider postbuddet hunden, så er det en historie, der fænger! Det behøver dog ikke være så kontroversielt, men tænk i pressen – også i fredstid. Og synes I, at I har en historie, så forbered den ved at spørge jer selv om, hvem skal vide noget, hvad skal de vide og hvorfor skal de vide det. Vælg det vigtigste

budskab og formuler det i korte sæt-ninger og uden indforstået fagsprog. Når I har været igennem den proces og har formuleret noget på skrift, så kontakt det medie, I har valgt, og hør om det skulle være interesseret i jeres historie. Til brug for krigstid skal man have en kriseplan. Hvem gør hvad hvornår på stedet, når man ved eller har hørt, at der er en historie på vej om ens sted? Hvem skal vide noget, hvad skal de vide, og hvorfor skal de vide det? Bliver I ringet op af en journa-list, så prøv at spørge så meget som muligt ind til, hvad historien handler om og sig så, at I er nødt til at gå, men vil vende tilbage snarest (sig for eksempel, at I er på vej til et møde, skal hente et af jeres anbragte børn fra skole osv.). Det giver jer tid til at forberede jeres budskab ud fra det, I ved, og eventuelt også kontakte LOS. Når I ringer tilbage, så få som det første afklaret, om I udtaler jer til baggrund (research) eller citat. Spør-ger I ikke, vil journalisten tage for

givet, at hun eller han kan citere frit fra jeres samtale. I interviewet er det hensigtsmæssigt at sige det vigtigste først, og holde fast i det budskab, I har forberedt. Svar på spørgsmå-lene, men sørg for hurtigst muligt at vende tilbage til jeres budskab. Til slut i Trines oplæg var der spørgsmål fra salen. Trine blev spurgt om, hvordan hun ser udviklingen i pressens tilgang over tid. Til det sva-rede hun, at hun ikke mener pressen er blevet værre. Der er bare kommet flere tv- og radiokanaler, og de er online hele tiden. Et andet spørgsmål gik på, hvordan vi kan håndtere, at der er rigtig meget, de enkelte steder ikke kan fortælle pressen om, når en historie kører, fordi der er tavs-hedspligt både om de anbragte og ansatte. Trine havde ikke noget bud lige konkret på den problemstilling, men hun sagde, at hun mener, vi har rigtig meget at fortælle, og at de ting skal ud i fredstid. Trine mener ikke, det kan betale sig at tie. Tavshed ikke guld, tavshed er skod.

LanDSMøDeLanDSMøDe

10 Gi’ LOS • 2-2013

Af Peter Mikkelsen, konsulent, LOS

B ehandling sker, når man behandler det medmenneske,

som har lagt en del af sit liv i en ens hånd, ordentligt ved at drage omsorg for det!« Psykiater Preben Brandt er be-kymret for, om det nye socialtilsyn har blik for borgernes perspektiv. Han fortalte i sit foredrag på LOS’ landsmøde om erfaringer fra et langt arbejdsliv og mindede tilsynsenhe-derne om, hvad det væsentligste er for de, der betragter et behandlings-sted som deres hjem. Preben Brandt tog for 16 år siden initiativ til etableringen af projekt UDENFOR – et projekt for socialt ud-satte, som han siden har været leder af. Han har prøvet mange forskellige tilgange til det psykiatriske behand-lingsfelt i sit arbejdsliv, nogle mere eksperimenterende end andre. For eksempel fortalte han om engang, da han var med til at starte et bosted for mennesker med forskellige psykiatriske diagnoser. Det var ofte

mennesker med flere diagnoser, der tillige var ude i forskellige former for misbrug. »Vi forsøgte at skabe det ideelle sted ud fra de bedste intentioner, normer og regelsæt, vi kunne finde. Snart fandt vi ud af, at det miljø, vi forsøgte at skabe, slet ikke kunne rumme de behov og udfordringer, som disse mennesker havde. Vi prøvede dernæst at skabe et tilbud, der var defineret ved normernes modsætning. Der måtte ikke være regler, og personalet måtte aldrig konkludere, at en beboer ikke kunne bo på stedet længere på grund af sin adfærd eller problematik. Hvis en an-sat fremsatte en sådan påstand, så var det den ansatte, der måtte forlade sin arbejdsplads. Beboeren skulle være der, den ansatte kunne være der. Efter 5 år måtte vi sande, at dette ’set up’ også medførte visse vanskeligheder. Da vi en aften var ude og spise med beboerne, konstaterede vi, at tjenerne ikke vidste, hvem der var beboere, og hvem der var ansatte. Vi måtte tænke om igen!«

Erfaringer som disse og et indgående kendskab til psykiatri er baggrunden for, at Preben Brandt advarer imod tendensen til at se for ensidigt på tingene i en tid, hvor man på ny definerer, hvad ydelser for udsatte mennesker skal måles på.

behandling uden omsorg virker ikkeOmsorg er afgørende for behandlin-gen, understregede Preben Brandt. Behandling uden omsorg virker ikke. Derfor er det så vigtigt, at beboernes perspektiv forbliver i fokus. Vi må ikke reducere kvaliteten af ydelsen i et tilbud til noget rent målbart, der kan tjekkes af på en liste. Hvis vi udeluk-kende behandler på den lidelse eller adfærd, som et menneske udviser, så overser vi, at det er ikke misbruget, der definerer et menneske. Det er årsagen til misbruget. Historien og forskningen har vist, at det svigt eller de opvækstvilkår et menneske har været underlagt, er det mest afgø-rende for menneskers misbrug. »Hvis vi skal hjælpe et menneske

LanDSMøDeLanDSMøDe

Husk omsorg og menneskelighed i de nye tilsyn

Psykiater Preben Brandt er bekymret for, om det nye socialtilsyn har blik for borgernes perspektiv.

11Gi’ LOS • 2-2013

med livsvilkår, der bringer dette menneske hen til et sted, hvor vi får mulighed for at drage ansvar for vedkommende, så skal vi møde dette menneske med omsorg. Vi må aldrig reducere det at hjælpe et andet men-neske til en tjekliste, der måler om professionelle behandleres ydelse«.

menneskers behov er ikke altid målbareOm kort tid skal de 5 nye tilsynsen-heder føre et ensartet tilsyn med botilbud og opholdssteder landet rundt. Myndighederne arbejder der-for på at finde de kriterier, standarder og indikatorer, der skal danne grund-lag for et godt tilsyn. Preben Brandt bidrog i sit oplæg med overvejelser og perspektiver, som han håber vil blive taget med i overvejelserne. Det kan blive et problem, at de fast-satte kvalitetsindikatorer bygger på den største gruppe efterspørgeres må-lestok, sagde han og mente, at kvalitet, der leverer noget bliver kriteriet »Men er det ikke godt nok? Er det ikke også det, vi vil?« lød det fra salen.

Preben Brandt vedgik, at det er godt, tilsynet bliver mere standardi-seret men mindede om faldgruberne i et standardiseret tilsyn. Han er bekymret for, om man kun vil føre til-syn med botilbudene ud fra målbare kriterier, fordi netop en standardi-sering ikke tilstrækkeligt reflekterer borgenes perspektiv, forståelse, ønsker og behov.

kvalitet er mere end en tjeklistePreben Brandt fortalte levende om eksempler fra dengang, han første gang oplevede sundhedsfaglige tilsyn, der målte på forhold, som var aldeles irrelevante for beboernes oplevelse af, hvad det værdifulde ved deres hjem var. Et absurd eksempel som Preben Brandt huskede var, da personalet ikke længere måtte have halskæde på, når de var på arbejde. Der har selvfølgelig været grunde til dette, men den autencitet, der går tabt med indførelsen af rent målbare kriterier, er en pris, man bør have med i sine overvejelser. Dengang

handlede det om sandhed og sund-hed. Man overså blot det forhold, at beboernes syn på sandhed og sundhed ikke var den samme som tilsynets. Det er den nok heller ikke i dag. Derfor anbefalede han, at man forsøger at skabe balance mellem medmenneskelighed og professio-nalisme i kriterierne i det kommende tilsyn. Man skal tilstræbe, at kriteri-erne har værdi for de, der bor på ste-derne, samt at der er ressourcer nok til at udføre arbejdet på stederne. »Vi må ikke blive for bange for forskellighed i arbejdet«, fortsatte Preben Brandt. »Vi skal turde forvalte området med de risici, det indebæ-rer«. »Vi må turde tvivle på om det, vi gør, er det rigtige, og vi skal huske at inddrage borgerne oprigtigt, når vi måler på værdien af det, vi tilbyder sårbare borgere«. Han mindede om, at det enkelte sted ikke bare er det et sted, men et hjem for beboerne.

LanDSMøDeLanDSMøDe

Husk omsorg og menneskelighed i de nye tilsyn

12 Gi’ LOS • 2-2013

Af Peter Juul, juridisk konsulent, LOS

F ormålet med workshoppen var at give en indsigt i, hvad der

rører sig på den socialpolitiske scene, således at man kunne få et bedre overblik over, hvordan mange forskellige tildragelser over en årrække har trukket udviklingen et bestemt sted hen, nemlig dér hvor vi er i dag. Perspektivet for seancen var at anvise nogle handlingsmuligheder for de enkelte opholdssteder/botil-bud for at forbedre muligheden for et ligeværdigt hverdagssamarbejde med kommunerne. Jeg tog udgangs-punkt for forklaringsmodellen i kom-munalreformen, som blev iværksat 1. januar 2007. Som bekendt blev antallet af kommuner reduceret fra 275 til 98, og samtidig blev amts-kommunerne nedlagt og erstattet af 5 regioner.

Det helt store mantra i reformen var at samle beslutningskompeten-cen, forsynings- og finansieringsan-svaret ét sted, nemlig hos kom-munalbestyrelsen. Dette forudsatte bl.a., at de nyetablerede kommuner var bæredygtige, hvilket der aldrig er blevet fremlagt dokumentation for. Herudover hjalp det ikke, at reformens indbyggede mekanik med en glidende overgang af de tidligere amtskommunale tilbud på voksenområdet blev smadret i noget, der kunne kaldes en kommu-nal imperiebygger-blodrus – big was beautiful!

Hastig overtagelse af amtslige opgaverResultatet var, at kommunerne stort set fra dag ét overtog langt de fleste af de såkaldte kan-institutioner, før kommunerne var rustede til det. Da

LanDSMøDeLanDSMøDe

et andet afgørende element i refor-men – at genopdrage kommunalpo-litikerne til at være politikere frem for administratorer – måske heller ikke blev fuldt udfoldet fra starten, var der fare på færde. (Talrige er de klagesuk, man hører fra kommunalpolitikerne om, at de ikke kan overkomme at sætte sig ind i de enorme mængder papir, som embedsmændene dynger dem til med, hvorfor det reelt ofte er embedsmændenes indstillinger, der følges!)

uventet krise = besparelserFor at gøre tingene værre holdt den økonomiske krise sit indtog i 2008, og den politiske strategi blev fokuseret på besparelser og effekti-viseringer. Det betød på makroplan, at regeringen i sine årlige kommune-økonomiaftaler med KL fik fastsat så snævre rammer for kommunernes udgifter, at besparelser blev nødven-dige. For at kunne operere under de snævre rammer udvikledes der en fælles forståelse mellem Regeringen og KL om, at man nu én gang for alle skulle tæmme uhyret – det speciali-serede socialområde (udsatte børn

Socialpolitisk nærkampsteknik titlen »socialpolitisk nærkampsteknik« er valgt ud fra et erfaret behov, der baserer sig på hverdagspraksis, nemlig de talrige henvendelser lOs’ sekretariat får fra medlemmerne om stigende oplevelse af samarbejds­problemer med kommunerne. peter juul, som stod for en workshop om emnet på landsmødet, fortæller herfra:

13Gi’ LOS • 2-2013

og voksne, misbrugere, sindslidende, hjemløse og handicappede). Man samledes under parolen: Styrbarhed – nu! Området havde med sin årlige realvækst på 5-7 % i årevis været en torn i øjet på alle budget-ansvarlige i kongeriget. At væksten for en stor del afspejlede dels bevidste social-politiske prioriteringer dels et større antal borgere i målgrupperne, så man stort på.

problemer med at holde kursenHvad forhindrer styrbarheden?• behovet for økonomiske hensyn i

de konkrete afgørelser vejes ikke højt nok af ankemyndighederne

• borgerne har for mange rettighe-der i serviceloven

• prisfastsættelsen i døgntilbud er alt for løs

• der er ingen/alt for lidt fokus på effektivitet og dokumentation af indsatserne

Hvilke konkrete tiltag er der så sat i værk?• i Serviceloven er der indført be-

stemmelser om lokale serviceni-veauer, og at afgørelserne også skal være baseret på økonomiske hensyn

• en ankereform, der præsenteres som en forbedring af borgernes retssikkerhed, men reducerer in-volveringen af lægmænd i sags-behandlingen betydeligt

• en tilsynsreform, som med afsæt i de beklagelige sager på først og fremmest børneområdet, indfører dokumentationskrav, der flugter med de systemprofessionelles vå-deste drømme samt hensigtserklæ-ringer om at styrke kommunernes rolle som køber af pladser (under-forstået: at de hidtil er blevet snydt af de private leverandører!)

• i slipstrømmen af ovenstående generelle tiltag ser vi en kom-

munal praksis (= kommunale nærkamptricks) med kommunale rammeaftaler, der går langt vide-re end formålet med at koordine-re pladsefterspørgsel og –udbud i de enkelte regioner, utidig ind-blanding i overskudsanvendelse, meget nøje budgetkontrol, stram praksis vedrørende lønninger i forbindelse med godkendelser, optræden som om alt er kom-munale tilbud, ydelseskataloger, revisitationer alene baseret på vedtagne besparelser, forsøg med at begrænse varigheden af op-hold på § 108 – tilbud, uhjemlede formkrav til budgetterne og regn-skabsaflæggelsen, usmidig sags-behandling ved ansøgning om nye godkendelser eller ændringer i bestående godkendelser, forsøg fra beliggenhedskommunerne på at blande sig i prisaftalen mellem anbringende kommune og op-holdssted/botilbud, hjemtagelse af borgere, triggerhappy tilsyns-virksomhed med overforbrug af skærpet tilsyn, manglende ad-gang til kontradiktion (ret til ind-sigelse) i klagesager mv.

Ovenstående er eksempler på ingre-dienser fra styrbarhedens kogebog – velbekomme!

erfaring kontra teori For at give en forståelsesramme for de forskellige aktørers måde at opfatte besparelserne på, fremlagde jeg nogle overvejelser om en ny mulig skillelinje i dansk politik. På den ene side: De fagprofessionelle (socialpæda-goger, skolelærere, sygeplejersker, sosu’ere og politifolk), som kender deres metier fra hverdagens trum-merum, og på den anden side: De systemprofessionelle (mel-lemledere, administratorer, symbol-analytikere, proceskonsulenter, der

rationaliserer, effektiviserer og bota-niserer med engelske ord i et hastigt tempo) eller sagt på en anden måde: En grundlæggende skillelinje mellem den erfarede fornuft over for den instrumentelle fornuft. Mellem hverdagsfornuft over for regnearks-fornuft. Denne opdeling giver en forkla-ringsmodel for, hvordan de gen-nemførte besparelser opleves ude i marken, og hvilken forståelseskløft der skal overvindes.

Hvilke strategier (nærkamps­tricks) kan lOs’s medlemmer anvende?• vælg en ikke-konfrontatorisk lin-

je, men• hold fast i at I er en privat virk-

somhed og ikke en kommunal virksomhed

• overvej at blive akkredite-rede; hvilke(n) pædagogisk(e) metode(r) anvender I?

• overvej jeres dokumentations-praksis

• husk at markedet er Gud!• overvej alliancer med brugeror-

ganisationer, fx om forsknings-, undersøgelses- og evalueringsak-tiviteter

• gå i dialog med tilsynsvirksomhe-den!

• etabler/styrk lokale netværk med andre udbydere

• overvej at udvide/ændre ’forret-ningsområdet’

Hvilke strategier har lOs?• generelle indsatser overfor Folke-

ting, regering, KL mv.• konkret støtte til medlemmerne

(rådgivning og bisiddervirksom-hed)

• udarbejdelse af vejledninger.

LanDSMøDeLanDSMøDe

14 Gi’ LOS • 2-2013

Af Karina Hjermitslev, juridisk konsulent, LOS

H vad kan du se, når du kigger gennem et nøglehul?« lød

åbningsspørgsmålet i en af sessio-nerne på landsmødet. Jægersoldat og sociolog Nicolai Moltke-Leth fortalte om læringsprocesser og innovativ læring. »Desværre ikke det hele« var svaret fra en kvik deltager til et af Nicolai Moltke-Leths tidligere foredrag. At kigge ud gennem et nøglehul er et udtryk for de grænser, vores underbevidsthed sætter, for hvordan vi lever og udvikler os gennem livet. Det er vores osteklokke eller vores mind-set. Osteklokken eller mind-settet er vores tryghedszone, hvor alle bevægelser, tanker mv. er vante og forudsigelige. En hel simpel øvelse demonstrerer hvor stor en indflydelse vores underbevidsthed har over vores handlinger. Læg dine arme over kors. Du vil opdage, at du gør dette på en bestemt måde. Prøv herefter at lægge armene over kors modsat af, hvad du plejer. Straks vil din hjerne fortælle dig, at det er forkert, og du vil have svært ved at fastholde en rutine, hvor du lægger armene over kors på den ’forkerte måde’. Dette er et illustrativt billede på, hvor svært det kan være at

udvikle vores mind-set eller træde ud af vores osteklokke og udfordre vores vaner og følelser. Vores underbevidst-hed er så stærk, at der skal et godt incitament til, før vi træder ud fra vores tryghedszone. Dette kan være en skræmmende proces, men samtidig en nødvendig proces for at vi som mennesker kan udvikle os og lære nye tilgange til os selv, andre og livet gene-relt. Vi skal have modet til at tro på, at vi kan for at udnytte vores potentiale og kompetencer bedst muligt både menneskeligt, fagligt og socialt.

find den ægte nordpolFor at hjælpe børn og unge til at turde tro på sig selv og for at sikre, at de bliver klædt bedst muligt på til at møde omverdenen både fagligt og socialt, har Nicolai Moltke-Leth udviklet sin forklaringsmodel til brug for både elever og lærere i under-visningsøjemed. Dette afspejler sig i projektet True North, et selvudvik-lingsprogram for unge. Navnet er opstået med baggrund i geografiens verden – Det sande Nord. Hovedes-sensen er, at pilen i et kompas altid peger mod den magnetiske nordpol, som ikke er det samme som den ’ægte’ geografiske nordpol. Hvis man

ikke tager højde for misvisningen, når kursen lægges, kommer man ikke derhen, hvor man gerne vil hen. Dette betyder, at hvis du vil nå derhen i livet, som du ønsker, skal du ikke følge blindt med, men justere din retning undervejs. En vigtig mission er derfor, at de unge opnår kendskab til sig selv og kan bruge deres egne indre værdier til at navigere hen til deres eget »True North«. Det handler om at lokalisere deres egne stærke egenskaber, ud-nytte deres potentiale ved at udnytte disse samtidig med, at man anerken-der andre menneskers styrker. Nicolai Moltke-Leth mener, at en vigtig forudsætning for at kunne udvikle sig er samspillet mellem den personlige, sociale og faglige udvikling. Det betyder, at et vigtigt element i udviklingen af ens mind-set er kendskabet til, hvordan man bedst muligt tilegner sig ny viden og derved udvikler sine faglige kompetencer. Mennesker reagerer positivt, når vi aktiverer kroppen i forbindelse med undervisningen. Det gør vi, for-di hjernen netop udfordres mest, når den skal forstå underviserens faglige budskab samtidig med, at den skal administrere fysisk bevægelse. Man

LanDSMøDeLanDSMøDe

Innovativ læring:

Hvad ser du, når du kigger gennem et nøglehul?

15Gi’ LOS • 2-2013

kan derfor styrke faglig indlæring markant, hvis man samtidig aktiverer flere indlæringskanaler på én gang.

resultater = færdighed gange indsatsDet at udfordre sit mind-set og komme ud af osteklokken indehol-der elementer af frygt. Alle har en ’løvemor’, som er et udtryk for at hjernen ubevidst kan være hæmmet af følelser, som opstår for at sikre ren overlevelse. Den indre ’løvemor’ fokuserer på tryghed, kontrol mv., og sørger for at udvise forsigtighed. Den kan f.eks. sige: »Når du ingenting gør, så sker der ingenting«. ’Løvemor’ kan brøle den slags, både når der reelt er fare på færde og – hvad der er mindre hensigtsmæssigt – også generelt i livet. Det handler derfor om at kunne styre sin ’løvemor’ for på den måde at udvikle sig. Tag ejerskab over livet ved at udfordre dine vaner, følelser mv. og få styr på egen tilstand i stedet for at lade ’løvemor’ tale for dig hver gang. Når vi som mennesket kigger ud af osteklokken – som kan sammenlignes med at kigge ud gennem et nøgle-hul – kan vi ikke se alt; kun det, din underbevidsthed, dit mind-set, giver adgang til. Jo mere vi udvider vores mind-set, jo mere oplever vi. Det, der adskiller os alle, er, hvor meget man er villig til at investere i udviklingen. Håb, drømme og ambitioner er afgørende for udviklingen af mind-settet, og fordi udsatte unge ikke har håb, drømme og ambitioner i samme omfang andre, er det vigtigt at skubbe til disse gruppers mind-set for at udvikle dem. På den måde gør vi folk villige til at se tingene på en ny måde. Derfor anvender True North forskellige redskaber, der er medvirkende til at opbygge disse elementer i de unge. Disse redskaber er for eksempel for-skellige øvelser, der er medvirkende til at udvide de unges håb og troen på sig selv og egne handlinger. Det er Nicolai Moltke-Leths erfaring, at dette har en afsmittende effekt på de unges faglige færdigheder.

Af Jacob Føns Lomholt, konsulent, LOS

V i ved det, men vi gør ikke noget ved det«.

Så kort kan hovedindholdet af Frede Bräuners indlæg på lands-mødet opsummeres. Med sæd-vanlig charme og humor indtog han lokalet og fortalte om sine erfaringer med kost og motion kontra medicinering. Han satte især fokus på sammenhængen mellem børn og unges kostvaner

– herunder mangel på vitami-ner og mineraler – og ustabilt blodsukker, allergier, misbrugs-problemer, adfærdsproblemer og indlæringsevne. Frede Bräuner, oprindeligt uddannet lærer, har siden 1985 aktivt beskæftiget sig med kost og indlæring. Gennem hele fore-draget var omdrejningspunktet, at omsorg, undervisning, kost og opdragelse hang sammen. Ved starten af seancen oplistede

LanDSMøDeLanDSMøDe

Dårlig kost påvirker adfærd, indlæring og funktionsevne

>

Frede Bräuner viser her eksempler på skolebørns faste drikkevarer: både kakaomælk og juice er ikke så sundt, som nogen tror. Begge dele er fyldt med sukker.

16 Gi’ LOS • 2-2013

Frede Bräuner en række forsk-ningsresultater som for eksempel:• Danske børn og unge er blandt

de mest usunde i Europa, og et stigende antal får brug for psyk-

loghjælp og andre specialtilbud. Dette skyldes især dårlige kostvaner.

• Flere undersøgelser viser, at børn og unge, der spiser dårligt også fungerer dårligt. Det gælder både fysisk, psykisk og socialt. Samtidig kan en forbedret kost og vitamintilskud løse en lang række af disse problemer.

• Et af forskningsforsøgene omhandlede voldelige fan-ger i amerikanske fængsler. Her var der tydelige resul-tater af en fokuseret kostindsats: den gruppe fanger, der fik mad og vitaminer, reducerede deres voldelige adfærd med knap 40 %.

Frede Bräuner stillede derefter spørgsmålet: »Det viser forskningen og videnskaben – men bruger man den her viden til noget som helst?« Det noget tørre spørgsmål blev fulgt af et bestemt »overhovedet ikke«.

adHd skyldes forkert kostHan fortalte videre i sit foredrag om ADHD. 10.000 børn og unge angives i dag at have ADHD. Ifølge Frede Bräuner er den primære årsag hertil mangel på nærings-stoffer som vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer (fiskeolie) i vores mad samt de mange tilsætningsstoffer bl.a. E-numre og for meget sukker i kosten. Som et eksempel på den forkerte kost fortalte han, at mens en gennemsnitsdansker konsumerer omkring 40 kg sukker årligt, indtager mange børn og unge op mod 100-200 kg årligt. »Det er kun USA, der er værre end os….«, sagde han. »Hver 5. dreng i USA har ADHD og får medicin for det«, fortalte han og fortsatte«… på Cuba er der ingen, der får Ritalin – sjovt nok !« På en studietur til USA fik Frede Brauner forstærket sin oplevelse af forkerte kostvaner. Til morgenmad kunne man på hotellet kun få Danone yoghurt, vafler eller burger. Man kunne selvfølgelig også gå på McDonalds, tilføjede han med et glimt i øjet og viste et billede af et morgenmåltid på McDonalds: vafler, druknet i sirup, spejlæg i fedt på boller af hvidt mel (en såkaldt morgensmadsmuffin), suk-kerristede havregryn med frugt og sirup m.m.

LanDSMøDeLanDSMøDe

Nyt naturligt sødemiddelVi kom vidt omkring emnet kost og motion, og ikke alt handlede om det, der ikke dur. Et naturligt sødemid-del kaldet Stevia blev præsenteret som alternativ til de kemiske tilsætningsstoffer, der blandt andet findes i light sodavand. Igen fremhævede Frede Bräuner, at vi ved, at sødemidler som Aspartam medfører en øget risiko for kræft. Alligevel gør vi ikke noget ved det. »Light soda-vand er fyldt med kemi. Stevia – som er et naturligt stof – har derimod været forbudt, fordi det er uskadeligt«, fulgte han op til morskab for forsamlingen. Efter pausen gennemgik Frede Bräuner typiske eksem-pler på unges madpakker og vaner. Her blev eksempler fundet frem, vist og proppet i et klar beholder. På den måde blev det mere end tydeligt, hvad indholdet af ma-vesækken var i løbet af en dag. Der var i mange tilfælde tale om en eksemplificering, som skabte refleksion. Vi ved sandsynligvis godt, at cola indeholder 10% sukker (54 gram i en halv liter), men at der er dobbelt så meget suk-ker i mange morgenmadsprodukter, var overraskende for flere. De senere års målinger viser en tendens, som også Frede Bräuner var inde på, nemlig at der bliver en stadig tydeligere social slagside i forhold til den del af befolknin-gen, der er overvægtig.

• • •

Det er ikke uproblematisk at have et stort fokus på kost. I LOS har vi eksempler på opholdssteder, hvor der opstår konflikt imellem den anbrin-gende kommune og opholdsstedet på grund af den kostpolitik, der ofte var årsag til valget af anbringelsessted. Det virker, som om mad stadig på nogle områder er tabubelagt. I de konkrete tilfælde har striden oftest handlet om ’retten’ til chokolade og kage. Det er derfor væsentligt, at en aktiv kost og motionspolitik følges tæt af dialog med både anbringende kommuner og de pårø-rende. Deres forståelse og accept er nødvendig, hvis en sådan indsats skal lykkes.

>

...mens en gennemsnitsdansker konsumerer omkring 40 kg sukker årligt, indtager mange børn og unge op mod 100-200 kg årligt.

»

17Gi’ LOS • 2-2013

Af Helene Flendt, kommunikationsmedarbejder, LOS

J eg er ved at brække mig over den der pibende stil med ’Det

er så synd for dig’ og ’Hvad synes du selv’-agtige måde, som er så udbredt i dag. Børn har brug for faste rammer. De længes efter faste rammer! Det er på tide, vi stiller krav!«. Tidligere skoleleder på Råd-mandsgades Skole i København, Lise Egholm, causerede på kontant vis for medlemmerne på landsmødets anden dag med historier og erfarin-ger fra sine 41 år i det københavnske skolevæsen. Lise Egholm er en kvinde, der ikke er bange for at sige sin mening, vise sine følelser og i det hele taget engagere sig med hud og hår i børn og deres familier. Det indebærer kys, krav og kommunikation , som hun sagde, hvilket i udvidet form betyder at møde børn på en kærlig, anerkendende måde, at stille krav og forlange handling og at kommunike-re direkte og tydeligt. For eksempel

bruge ordet »skal« meget oftere og sige tingene ligeud. Hun har ledet en skole med 600 børn, fordelt på 29 klasser med børn, der kom fra 38 lande og talte 45 sprog – med succes. Halvdelen er eleverne er tosprogede, og de klarer sig bedre end landsgennemsnittet i diverse prøver. »Vi har stillet krav til vores familier. Det er grunden til, at Rådmandsga-des Skole klarer sig så godt«, konsta-terede hun. Udover helt faste rammer og reg-ler som bl.a. er nedfældet i en intern håndbog for de ansatte, i hvordan man håndterer forskellige situatio-ner, har Lise i egen person åbenlyst demonstreret sine livsværdier. En af dem er at vise sine følelser. »Vejen frem er at få fat i sine følelser. Vi kan lære meget af ind-vandrerne. Det eneste jeg tror på er mødet mellem mennesker. Vi skal ud af busken, vi skal vise vores følelser, vi skal turde råbe højt, for så kan vi nå hinanden og blive gode venner igen. Hun har også ansat »Nordeuropas

LanDSMøDeLanDSMøDe

Lise Egholm:

Det eneste jeg tror på er mødet mellem mennesker

bedste socialrådgiver« til at hjælpe de hårdest ramte familier på sin skole og en AKT-medarbejder , som lærer bør-nene at omgås hinanden. Udgifter der er godt givet ud, da konfliktniveauet blandt børnene er faldet, og de trives bedre. Eftersom »man ikke kan lære noget, hvis man ikke trives«, var det indlysende tiltag for Lise Egholm. Blandt skolens børn og familier er der en fjerdedel, som har det rigtigt, rigtigt svært. De er traumatiserede, har mistet børn, været udsat for for-færdelig ting i deres hjemlande. Men selv i disse familier er det muligt at få ressourcer frem, fortalte Lise, hvis man viser dem, at deres engagement også er vigtigt.

Ikke alt det ævle­bævleDet dur ikke med at tænke og snakke for meget. Der skal handling til, var et gennemgående budskab.»Hold da kæft, der står et levende barn her med problemer. Der skal ske noget NU. Ikke alt det ævlebævle – man får lange patter af det«, som Lise udtrykte det.

en veloplagt og energisk lise egholm indledte andendagen på landmødet med en opsang til den sløve, slappe og slaskede opdra­gelsestil

Lise egholm er ikke er bange for at sige sin mening, vise sine følelser og i det hele ta-get engagere sig i børn og de-res familier.

18 Gi’ LOS • 2-2013

Af Michael Christensen, projektleder, CAKU

M ed udgangspunkt i udviklings-projektet »Hvad Virker« holdt

Evidentia og CAKU et miniforedrag på landsmødet om undersøgelsen: »Undersøgelse af kommunernes ønsker til dokumentation af tilbud på det specialiserede socialområde«. Seancen åbnede med at præsentere projekt »Hvad Virker«s indhold kort. Meningsfuld dokumentation skal i denne forbindelse forstås som, at det enkelte tilbud har taget stilling til, hvilke dele af indsatsen der skal do-kumenteres og ikke mindst, hvordan det skal fremstilles. Dokumentation i sig selv er ikke nødvendigvis et udtryk for kvalitet af de indsatser, man arbejder med. Dokumentation kan – hvis ikke det gøres systematisk og fokuseret i forhold til udvalgte elementer – være en særdeles krævende opgave for det enkelte sociale tilbud, og det er ikke sikkert, at dokumentationsarbejdet gør en forskel for det enkelte tilbud. »Hvad Virker« arbejder derfor hen imod, at dokumentationen af resultater bliver en integreret del af det at

arbejde på et socialt tilbud, og at den dokumentation, der udføres, gøres systematisk, reflekteret og med de rette målgrupper for øje. I den forbindelse har Evidentia i regi af »Hvad Virker« undersøgt, hvad kommunerne efterspørger af doku-mentation hos de sociale tilbud, de arbejder sammen med. Undersøgelsen er udført i 15 kommuner, som bredt re-præsenterer kommunerne i Danmark. Overordnet konkluderer undersø-gelsen, at kommunerne efterspørger mange former for dokumentation – ikke kun talmateriale. Derudover er kommunerne interesserede i tilbud, som kan dokumentere helhed i den samlede indsats, og at det enkelte tilbud har fokus på udvikling fra den første dag, en bruger er hos dem. Til sidst i seancen havde delta-gerne mulighed for at respondere i grupper på oplægget og dernæst samlet, hvor der var rig lejlighed til at få vendt perspektiverne blandt de andre deltagere i seancen. Slides samt undersøgelsen kan findes i sin fulde længde på www.ak-kreditering.dk og på www.evidentia.dk.

Hvad Virker er støttet af Socialministeriet,

Bikubenfonden, LOS og Helsefonden.

LanDSMøDeLanDSMøDe

Resultater og dokumentation – hvad virker?

Jes Jessen fra evidentia holdt oplæg sammen med Lone Bang Møller, evidentia med udgangspunkt i projektet »Hvad virker«.

HVAD VIRKeR

»Hvad Virker« handler om at identifi-cere metoder, der virker i det social-pædagogiske specialiserede arbejde om hvordan man kan dokumentere, at metoderne virker, og hvordan man som socialt tilbud reflekteret kan for-holde sig til sin egen dokumentation.

19Gi’ LOS • 2-2013

Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder, LOS

»S kab en kultur på jeres sted, hvor I tør stille spørgsmål og

fejle, og sæt dig selv i spil som leder. Så er I allerede godt på vej til at skabe en innovativ kultur, som kan være med til at sikre jer udvikling – også i en tid med færre penge mellem hænderne«. Innovationschef og forsker Annemette Digmann fra Region Midtjylland var klar i mælet på landsmødet. Det er vejen frem at arbejde målrettet med ledelse og innovation. Men hvordan skaber man innova-tion? Annemette Digmann kom i sin session med mange skønne eksem-pler på, hvad og hvornår noget er in-novation. For eksempel: På et hospi-tal havde man i mange kampagner forsøgt at få personalet til at vaske hænder, men jo mere man forsøgte, jo dårligere blev håndhygiejnen! Der måtte derfor tænkes helt nyt, og man endte med at kreere et toilet, som man først kunne låse døren op på efter at have vasket hænder! Måske en løsning, måske ikke. For hvad hvis den løsning indebar en endnu værre hygiejne, fordi (det mandlige) personale så valgte træet udenfor i stedet for toilettet? Innovation hand-ler om at turde prøve nye ting, vælge dem til eller fra alt afhængig af, hvad erfaringen med det nye giver.

der skal ske fejlAt turde prøve nye ting indebærer, at man på sit sted tør være dristig og eksperimenterende i sin tilgang. Det betyder også, at der vil ske fejl undervejs. Det skal alle acceptere, og ledelsens rolle er i den sammenhæng at søge at sikre, at fejl sker hurtigt og billigt. Tag små skridt i starten. Et

vigtigt element i det er at arbejde med prototyper. Man skal ikke gå fra idé til masseproduktion men afprøve sin ide, så man på kvalificeret vis kan vælge den til eller fra ud fra nogle helt konkrete erfaringer i det virkelige liv. Idé + handling + merværdi er formlen for innovation. Det handler om at sætte ideer i spil. Afprøve udvalgte ideer i det små (prototyper). Evaluere på om de skaber merværdi i organisationen, og – hvis de gør det – udbrede dem til hele organisationen.

ledelsen er afgørendeSom leder har man en afgørende rolle, hvis man skal lykkes med in-novativ tænkning på arbejdspladsen. For det første er det hensigtsmæssigt at arbejde med ønskebilleder – at arbejde strategisk både overordnet og i forhold til de ideer, man ønsker at gå videre med. For det andet skal man understøtte en kultur, hvori ideer kan blomstre, og man skal støtte sine medarbejdere i at turde være uperfekte. Processen tager længere tid end man tror, og den starter på bar bund. Start helt forfra med at stille spørgs-mål. Hvad er problemet? Hvad gør vi? Hvad er det vigtigste? Vi skal opfinde noget helt nyt. Et innovationsspørgs-mål skal indeholde en vision, og man må ikke kende svaret på forhånd. Desuden må det gerne lyde lidt frækt og kæk, så folk får lyst til arbejde med det. Når man har fundet det rigtige start-spørgsmål uden at skæve til begrænsninger, faglighed og bureau-krati, er det handling, der tæller. Det skal omsættes i praksis for at finde ud af, om det har en værdi. Det er derfor en konstant eksperimenterende pro-ces, men den er nødvendig i dag og

kan give overraskende konstruktive resultater. Tør du som leder træde ud af din comfort zone og hele tiden stille spørgsmålet i din organisation: »Gi-ver det mening, det vi gør på vores sted?«. Det er helt op til dig, men tør du, så er der ifølge Annemette Dig-mann meget derude, du ikke vidste, du kunne vinde. Der er beskrivelse af eksempler og information om processen på www.midtlab.dk

LanDSMøDeLanDSMøDe

Innovation handler om at sætte idéer i spil

– Tør du som leder træde ud af din comfort zone, spurgte Annemette Digmann.

20 Gi’ LOS • 2-2013

T rods et begrænset fremmøde af medlemmer var der glød i

bestyrelsen for LOS, da den i flere afdelinger aflagde beretning om arbejdet i det forgangne år. Formand, direktør og de tre udvalgsformænd havde ingen problemer med at udskifte ordet »udfordringer« med »muligheder« og udtrykte stærk vilje til at hjælpe medlemmerne. »Spændende«! Det var et ord, der gik igen på LOS’ generalforsamling i maj. I år holdt adskilt fra landsmødet efter medlemmernes ønske. Spæn-dende at være med i moderniseringen af LOS, at forme organisationen til at tackle fremtiden, spændende at bidrage til det politiske arbejde med tilsynsreformen, til møder med mini-stre, præsentation af virkeligheden på stederne for politikere, høringssvar osv. Spændende at arbejde i udvalge-ne med få form på nye love og regler, med at skabe netværk og markere os der, hvor vi ramler ind i teorier og modeller frem for erfaringer med det virkelige liv. Bestyrelsen stod på skift på talerstolen og virkede som om, den havde fået ekstra kræfter med politisk modvind og stadige besparelser. Fokus i beretningerne var nemlig ikke tidernes ugunst og skrabede økonomi. Fokus var på udvikling og den gejst, som udspringer af at se arbejdet – noget af det i hvert fald – bære frugt for eksempel med den nye strategi, for eksempel værdifulde ændringer i det oprindelige udkast til tilsynsreform, for eksempel i at mærke, at der er spirende interesse og respekt for akkrediteringen i kom-munerne og for eksempel at komme i medierne med langt flere positive historier end negative.

Værdier og fremtid Formand Kim Simonsen koncentrere-de i sin mundtlige version bestyrelsens beretning om den værdidebat, som har præget hele året. Som en konse-kvens af sidste års generalforsamling nedsatte LOS en arbejdsgruppe, der skulle vurdere og undersøge LOS’ tilstand og foreslå en strategi til LOS’ videre udvikling som interesseorgani-sation. Gruppen arbejdede hurtigt og intensivt og sendte sit oplæg ud på et strategiseminar og efterfølgende dialogmøder for alle medlemmer. »Rigtig mange mødte op og bød ind med ændringer og forslag – det var virkelig dejligt at opleve. Vi er tilfredse med resultatet. Den ny strategi for LOS er meget fremadret-tet og handlingsorienteret«, lød det fra formanden om strategien, som efterfølgende blev enstemmigt godkendt. Hensigten er, at strategien skal tages op igen og evalueres på generalforsamlingen om to år.

påvirkning af tilsynog skoleforholdDirektør Geert Jørgensen har været en stærkt udfarende og offentligt citeret kraft i LOS i året, der gik. Tilsynsreformen og politisk arbejde i den forbindelse har fyldt rigtigt meget, hvilket også har båret frugt. »Vi har medvirket til, at vi nu får et centraliseret tilsyn med kun fem enheder og også fået fjernet forbud-det mod enkeltmandsvirksomheder. På undervisningsområdet har vi fået sikret, at interne skoler må gå sam-men og at eleverne ikke nødvendig-vis skal bo på det opholdssted, som driver den interne skole«, fortalte Geert Jørgensen i sin beretning.

GeneRaLfORSaMLInGGeneRaLfORSaMLInG

generalforsamling 2013:

Udvikling og mulighederrosende ord om strate­gien, mod på fremtiden

og nye ansigter i be­styrelsen. der blev sat

punktum for et travlt og spændende år på forårets

generalforsamling.

21Gi’ LOS • 2-2013

Det politiske arbejde er tidskræ-vende og har betydet deltagelse i mange møder – herunder to foretræ-dener for Folketingets Børne- og Un-dervisningsudvalg om skolelovgiv-ningen – workshops og seminarer både i relevante ministerier, styrelser, i Dialogforum og i Kommunernes Landsforening foruden arbejdet med skriftlige høringssvar til en lang række lovforslag, bekendtgørelser og vejledninger. LOS – i form af Kim Simonsen og Geert Jørgensen – har personligt haft møder med børne- og undervisningsminister Christine Antorini og haft hende og senere so-cial- og interegrationsminister Karen Hækkerup ude at besøge relevante eksempler på LOS’ sociale tilbud.

mange gode historier i pressen Et andet område, som har fyldt godt i sekretariatets arbejde, drejer sig om medier og formidling. LOS har siden sidste generalforsamling været i kontakt med medierne mere end 100 gange, heraf er Geert Jørgensen selv blevet interviewet en gang om ugen i gennemsnit – eller 57 gange, som han sagde. LOS har selv – som et resultat af den ny mediestrategi – været udfarende med pressemed-delelser og ’gode historier’, hvilket har givet mange positiver omtaler især

lokalt ude i landet, fortalte han . En del af pressemeddelelserne er blevet bragt som debatindlæg i flere medier. Sekretariatet har også foranlediget en undersøgelse af medlemmernes forhold til medierne, som i sig selv har været genstand for omtale.

debat om kvalitet Selvom dirigenten opfordrede til debat, var der ingen spørgsmål til hverken beretninger eller regnskab. Strategi-oplægget gav imidlertid anledning til kommentarer – især om arbejdet med kvalitet og akkredite-ring. Lars Andersen, Egholt, tog fat i den diskussion, som begyndte sidste år med tanken om, at LOS skal stille krav til medlemmerne i forhold til kvalitet og etik. Han efterlyste, at be-styrelsen i højere grad gik ud og sag-de, at akkreditering er nødvendig, at det virker. Det gav anledning til flere kommentarer om akkrediteringens udbredelse og styrke. At det er en lærerig proces, der højner kvaliteten, er der ingen tvivl om, men det kan være nødvendigt, at medlemmerne selv gør et stykke arbejde for at informere tilsynsmyndighederne og pårørende om det kvalitetsstempel, som det er. Det havde eksempelvis Karen Tørsleff, Hedehuset, gjort med godt udbytte. Kim Simonsen fortalte,

at han får henvendelser langvejsfra fra sjællandske kommuner, fordi hans sted, Haugaardhus, er akkrediteret. Marianne Jonstrup, Sattelitten sup-plerede: »Vi har fået god respons fra tilsynet, som er meget interesseret i at vide noget om akkrediteringen. Københavns Kommune er meget op-mærksom på kvalitet, så det er vigtigt at få bredt ud, at vi er i LOS, og vi er akkrediterede. Det skal vi alle sam-men være med til«, påpegede hun. Flere var fortalere for at stramme op og i højere grad gøre medlem-merne opmærksomme på, at LOS faktisk har etiske regler. Fremover skal man som sted og nyt medlem af LOS skrive under på, at man har læst og vil efterleve LOS’ etiske forventningskatalog. Dette er under udarbejdelse, som det fremgår af strategi-oplægget.

GeneRaLfORSaMLInGGeneRaLfORSaMLInG

generalforsamling 2013:

Udvikling og muligheder

LæS MeRe PÅ NeTTeT

Du kan finde alle beretninger – inklu-sive udvalgsberetninger – regnskab og strategi på http://www.los.dk/om-los/generalforsamling

– Den ny strategi for LOS er meget fredadrettet og hand-lingsorienteret, sagde formand Kim Simonsen.

22 Gi’ LOS • 2-2013

GeneRaLfORSaMLInG

V i vil gerne have noget at arbejde med, som er relevant

for jer«. Udvalgsformændene gav på generalforsamlingen udtryk for, at de meget gerne ville høre fra medlem-merne, og at de var godt rustede til at hjælpe medlemmerne rundt omkring med spørgsmål og egentlige sager. Udvalgene er til for medlemmerne og vil gerne have noget at arbejde med, som kommer direkte fra rødderne.

skole: Området har været præget af en del uvished, idet mange med-lemmer melder om elevtilbagegang, fortalte Majken Dalsgaard, som i efteråret tiltrådte som ny formand for skoleudvalget. Det nye lovfor-slag, L96, som sætter rammer for skolernes elevantal, har vakt bekym-ring, og en del medlemmer kan blive tvunget til at indgå i skole-fusioner med andre. L96 bliver derfor tema for udval-gets faste årsmøde for skolelederne. Skoleudvalget har besluttet at flytte det årlige skoleleder møde fra januar til september af hensyn til deltager-nes knappe tid. I år skal årsmødet handle om L96, betydningen for LOS- medlemmerne og hjælp til samarbejde mellem stederne og eventuelle fusioner. Endvidere har udvalget indledt et pilotprojekt med www.lektieronline.dk , som er en hjælp til alle opholdssteder og skoler med børn og unge. Skoleudvalget har lige som Børne- og Ungeudvalget haft et år med udskiftning af medlemmerne

i udvalget. Begge er kommet igen-nem og er nu fagligt stærke hold, der repræsenterer medlemmerne bredt.

børn og unge: Arbejdet har været præget af emner som medi-cinhåndtering, unges arbejde på stederne, det nye sociale tilsyn, over-skudsanvendelse, magtanvendelse, inklusion m.m. Det har resulteret i anbefalinger over for bestyrelsen og dermed til en del af de nyhedsbreve og vejledninger til medlemmerne, som bliver sendt ud fra LOS. Trods det mangler udvalget – som kalder sig selv »et super stærkt hold« – ar-bejdsopgaver fra medlemmerne. »Vi mangler opfordringer til at tage emner op og vil gerne have fin-geren på pulsen, så vi ikke skal finde på det hele selv«, sagde formand Søren Brink. Da udvalget er stærkt bekymret over inklusionen i landets skoler og den måde, det vil blive drevet i hverdagen, vil dette emne dog fortsat have prioritet. Udvalget arbejder på et møde på Christians-borg så hurtigt som muligt.

voksne: »Vi tror stadig på, at vi skal udvikle fagligheden på stederne og søge at gå i dialog med kommuner-ne så ofte som muligt«. Susan Møller, formand for voksenudvalget, lagde ikke skjul på, at medlemmerne forsat lider under kommunernes besparel-ser. Hun mente derfor, at dialog med myndighederne er meget nødvendig også for at holde sig ajour med, hvad behovet er i kommunerne. Fokus for udvalgets arbejde i den kom-

mende periode er at arbejde med VUM (Voksen Udrednings Metoden) og undersøge, hvordan LOS kan hjælpe medlemmerne med at bruge metoden rent praktisk. »Ved fælles hjælp kan vi nå meget mere, end hvis vi gør det enkeltvis, og her er LOS den rigtige forening at være en del af«, lød det.

Udvalgene:Vi er til for jer – brug os

GeneRaLfORSaMLInG

UDVALGeNe

De stående udvalg er nedsat for at sikre, at LOS dækker den spredning af interesser, som medlemmerne re-præsenterer. Der er derfor udvalg for Børn- og unge, Skole- og Voksenom-rådet. Se sammensætning og refera-ter på LOS’ hjemmeside.

23Gi’ LOS • 2-2013

GeneRaLfORSaMLInG

strategi: Det omfattende oplæg til en ny vision og strategi for LOS, som bestyrelse og medlemmer har arbej-det med – blandt andet gennem dialogmøder – hele året, blev vedtaget med mange komplimenter. »Rigtig godt strategioplæg«, »Tydeligt at se det store stykke arbejde«, »Stor ros for dette, som er skabt på blot et år«, lød det blandt andet fra salen.

nyt navn: En tydelig markering af moderniseringen i LOS ses også i det nye navn : »LOS – De private sociale til-bud«. »Med det nye navn fremhæver vi, at vi er private, og at vi arbejder på det sociale område. Samtidig beholder vi LOS som en del af navnet, fordi vi mener, det er et godt brand«, hedder det i strategioplægget.

fremmøde: Medlemmerne havde foreslået at holde landsmøde og generalforsamling hver for sig for bedre at kunne koncentrere sig om de faglige oplæg. Derfor var landsmødet i år lagt i april over to dage og generalfor-samlingen en lille måned senere. Det betød dog, at langt færre medlemmer deltog i generalforsamlingen end i de

foregående år. Der var mødt 34 stemmeberettigede med-lemmer op, hvilket giver anledning til fornyet overvejelse i bestyrelsen om placering af generalforsamlingen. Regnskab og budget fik positive bemærkninger, idet det er lykkedes for sekretariatet at justere og skære ned på omkostningerne. Et faldende medlemstal som resultat af krise og lukninger har betydet nedskæringer i forhold til budgettet, men ved at prioritere anderledes, ændre på arbejdsgange m.m., endte regnskabet for 2012 med et lille overskud på 6.615 kr.

ny bestyrelse: Ulrik Rosendahl er i årets løb udtrådt af bestyrelsen på grund at arbejdspres på hjemmefronten og flere andre bestyrelsesmedlemmer var på valg. Det resulterede i en let ændret bestyrelse med genvalg af de fleste og enkelte nye ansigter. Bestyrelsen består nu af:Kim Simonsen, Marianne Jonstrup, Susan Møller, John An-derskou, Majken Dalsgaard, Søren Brink, og Jørgen Aaby.suppleanter: Ole Hansen og Simon Gjedde repræsentant til etisk råd: Frank Falentin Sørensen.

GeneRaLfORSaMLInG

Pluk fra generalforsamlingen

Den nye bestyrelse fra venstre, bagerste række: Søren Brink, Simon Gjedde, Ole Hansen, Jørgen Aaby. Forreste række: Marianne Jonstrup, Majken Dalsgaard, Susan Møller, Kim Simonsen. John Anderskou var forhindret i at deltage i generalforsamlingen og er derfor ikke med på billedet.

24 Gi’ LOS • 2-2013

Glimt fra landsmødet

LanDSMøDeLanDSMøDe

25Gi’ LOS • 2-2013

LOS’ Støttefond modtager hvert år som medlem af Børnesagens Fællesråd en andel af de kollekt-midler, der indsamles i kirkerne op til jul. Endvidere modtager LOS hvert år et beløb fra OK Olie. Disse midler uddeles til anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer, og ansøgninger behandles løbende. Støtten gives dog kun såfremt man ikke kan få dækket sine udgifter andet steds. For at opnå støtte til en computer, skal man fremover have søgt og fået afslag hos Børnenes IT-fond, før LOS’ støttefond vil behandle ansøgningen.

eksempler på støttemuligheder• En ung, der skal udskrives til

eget værelse, kan søge om støtte til udgifter, som vedkom-mende ikke får hjælp til fra kommunen.

• Børn, unge og voksne med sær-lige behov i forbindelse med uddannelse eller fritidsinteres-ser.

• Vedligehold af netværk.

Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat mærket »Støtte-fond«. Ved ansøgning om støtte til noget kommunen burde betale, skal der vedlægges kopi af ansøg-ning og eventuelt afslag herpå.

for yderligere oplysninger kon­takt Irene schwartz i sekretariatet på tlf: 70 23 34 00 eller mail: is@los.dk.

LOS’ støttefond til fordel for anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer

Priser og deadlines for annoncering i Gi’LOS 2013 Annoncestørrelse Mål Pris1/1 side B:150mm, H:230mm Kr. 2.295,-1⁄2 side B:150mm, H:110mm Kr. 1.375,-1⁄4 side B: 70mm, H:110mm Kr. 775,-Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms. Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer. Annoncer, der skal sættes op, rettes til eller klargøres til tryk kan kost lidt ekstra. Man vil altid blive kontaktet, inden en eventuel tilretning af annoncen finder sted.

Næste deadlineDeadline for Gi’LOS nr. 3 er 10. september med udgivelse primo oktober.

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant (format 19x27 cm) skal være inkl. skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først.

1Gi’ LOS • 3-2009

N r . 3 • 1 6 . å r g a N g • s e p t e m b e r 2 0 0 9

LOS – LandSfOreningen af OphOLdSSteder, bOtiLbud Og SkOLebehandLingStiLbud

Gi‘ LOS

Et aktuelt ’indspark’ til »Barnets reform«side 4

Enkeltmands- projekterside 24

Udviklingsceminar i LOSside 21

1Gi’ LOS • 4-2009

N r . 4 • 1 6 . å r g a N g • D E C E m b E r 2 0 0 9

LOS – LandSfOreninGen af OphOLdSSteder, bOtiLbud OG SkOLebehandLinGStiLbudGi‘ LOSUngdomskriminalitet kan

forebygges allerede i børnehaven

interview med Geert Jørgensen side 12

I skal have tillid til

jeres eget etiske nævn

interview med

tine bryld side 16

Udsatte børn tages ikke

alvorligt af politikerne

interview med

palle Simonsen side 27

Gi-LOS-4-09.indd 1

06/12/09 18.36

1Gi’ LOS • 1-2010

N r . 1 • 1 7. å r G a N G • M a r T S 2 0 1 0

LOS – LaNdSfOreNiNGeN af OphOLdSSTeder, bOTiLbud OG SkOLebehaNdLiNGSTiLbud

Gi‘ LOSLige nu ser det ud som om kommunerne har vanskeligt ved at styre socialområdet

side 4

Ny standard for støttet og beskyttet beskæftigelseside 24

Ikke flere penge til efterværn – kassen er lukketside 18

Gi-LOS-1-10.indd 1

11/03/10 09.22

N r . 4 • 1 9 . å r g a N g • D E C E m b E r 2 0 1 2

LOS – LaNDSfOrENiNgEN af OphOLDSStEDEr, bOtiLbuD Og SkOLEbEhaNDLiNgStiLbuDGi‘ LOS

Karen Hækkerup besøger et

opholdssted og et botilbud

side 16

Christine Antorini besøger et

dagbehandlingstilbud og en

intern skole

side 23

tEma: Uddannelse, kompetencer

og faglighed

side 4-15

Gi-LOS-4-12-FINAL2.indd 1

08/12/12 11.55

Børnenes IT-fond Anbragte børn og unge kan ansøge om en computer hos Børnenes IT-Fond. Formålet med Børnenes IT-Fond er at give de cirka15.000 anbragte børn og unge i Danmark bedre adgang til en computer. Organi-sationerne bag fonden mener, at adgang til en computer er en væsentlig forudsætning for at klare sig godt i det digitale samfund. Anbragte børn og unge skal således have samme muligheder for indlæring, adgang til sociale fæl-lesskaber og tilegnelse af generelle IT-kompetencer, som ikke-anbragte børn fra traditionelle familier. Læs mere på www.bhd.dk

fOnDe

FOtO

: CO

LOu

rB

Ox.C

Om

26 Gi’ LOS • 2-2013

nyT fRa LOS

Kort nyt

følg med i arbejdet omkring Tilsynsreformen på LOS’ hjemmesidePå LOS’ hjemmeside kan du følge med i udviklin-gen i arbejdet med Tilsynsreformen. Her finder du løbende alle de dokumenter om Tilsynsreformen, LOS modtager. Lige fra regeringsforslaget til lovforslaget og løbende materiale fra de arbejds-grupper, seminarer og workshops, som Social- og Integrationsministeriet og Socialstyrelsen har nedsat i forbindelse med konkretiseringen af reformens punkter til den kommende bekendtgø-relse og vejledning.se mere på http://www.los.dk/aktuelt/tilsynsre­formen

LOS-TV

Her kommenterer LOS aktuelle temaer og emner, der er til debat. Vi vil også præsentere eksempler på såvel bestyrelsens som medlemmernes virkelig-hed og arbejde gennem interviews og portrætter.se mere på http://www.los.dk/aktuelt/nyt­fra­los/videokommentarer

næSTe nUMMeR

Gi’LOS nr. 3, 2013

udkommer primo

oktober. Deadline

10. september

Seminar for bestyrelses-medlemmer

Det nyoprettede bestyrelses-netværk holdt i starten af marts sit første bestyrelsesse-minar i Vejle. Seminaret, som var fuldt besat, berørte en række forskellige emner, som i overskrifts-form var: Bestyrelsens ansvar og arbejdsop-gaver, formandens ansvar og opgaver, det gode bestyrel-sesmøde, når samarbejdet udfordres, kommunikation og pressen og den nye tilsynsreform. Der afholdes fremadrettet bestyrelsesnetværksmøder hvert kvartal og alle bestyrelses-medlemmer i institutio-ner, som er tilknyttet LOS, er velkomne.Kontakt venligst l Simon Halfdan Gjedde på: E-mail: simon_gjedde@hotmail.comMobil: 6171 8433

Lektiehjælp og personlig mentor til anbragte børnKender du et anbragt barn mellem 10 og 13 år, der har brug for et fagligt løft, værdifulde succesoplevelser og en stabil skolestøtte? Så er læringsprogrammet for anbragte børn – Lær for Livet – det helt rigtige. Programmet starter med en sommerskole, som vi kalder »Learning Camp«. Her vil børnene opleve, at det kan være sjovt at lære, og de vil finde ud af, hvad de er gode til. Herefter kan børnene kalde sig »Learning Kids«. I år finder campen sted i uge 26 + 27. Efter sommerferien – i august – bliver børnene tilknyt-tet en frivillig, veluddannet mentor til at hjælpe sig med lektier og andre skolerelaterede udfordringer. En mentor er med til at cementere det faglige løft og vil følge barnet i seks år. Barnet vil som »Learning Kids« blive en del af et fælles-skab i Lær for Livet, hvor vi har fokus på kompetencerne frem for problemerne. Programmet er en fantastisk chance for barnet, som kan få mange berigende oplevel-ser ud af det. Kontakt Lær for Livet på 20 14 96 15 hurtigst muligt og hør mere om programmet eller skriv til os på nv@egmont-fonden.dk. Vi glæder os til at høre fra dig. Se eventuelt også www.egmontfonden.dk/Om-Egmont-Fonden/Projekt-3

27Gi’ LOS • 2-2013

nyT fRa LOS

Kort nyt

Antal Heraf med ledig plads(er) Ledig plads i %Opholdssteder 324 248 77 %

Botilbud 186 126 68 %

Skoletilbud 68 46 68 %Familiebehandling 25 21 84 %Andre sociale tilbud 75 60 80 %Tilbud i alt 678 501 74 %

medlemssteder i alt 564 401 71 %

anTaL STeDeR MeD LeDIGe PLaDSeR Maj 2013

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da flere medlemssteder driver flere typer tilbud.

Folketinget har enstemmigt vedtaget social- og integrationsminister Karen Hækkerups lovforslag, der skal give ansatte på botilbud for kriminelle anbragte mennesker bedre mu-ligheder for at forhindre ny kriminalitet.

Folketinget har i dag (15.5.2013) vedtaget en ny lov, der skal forhindre, at kriminelle udviklings-hæmmede begår nye lovovertrædelser. Loven giver ansatte på botilbud mulighed for at fratage de kriminelle udviklingshæmmedes adgang til f.eks. internet og mobiltelefon, hvis der er fare for, at de bruger dem til kriminelle handlinger. Personalet på anbringelsessteder for unge får samme muligheder for at inddrage at internet og telefon for at forhindre ny kriminalitet. Social- og integrationsminister Karen Hække-rup siger: »Vi vil ikke acceptere, at familier eller børn risikerer at få krænkende mails eller sms’er med et pædofilt indhold fra dømte udviklingshæmmede. Derfor er jeg glad for, at vi med denne nye lov giver ansatte mulighed for at gribe ind, før det går ud over uskyldige borgere.« Den nye lov indeholder følgende hovedele-menter:1. Forlængelse af initiativer, som sørger for, at

den aktuelle og relevante viden om indsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge er tilgængelig for kommunerne.

2. Mulighed for at etablere en delvis lukket afde-ling på en åben døgninstitution, der er målret-tet adfærdsvanskelige unge.

3. Der indføres en særskilt regulering om ind-grebsmuligheder over for mennesker, der er anbragt på anbringelsessteder for børn og unge. Der foreslås indført følgende ind-grebsmuligheder: • Indskrænkning i den anbragtes adgang til in-

ternet og telefon. (Indgrebet omfatter både voksne og unge over den kriminelle lavalder)

• Undersøgelse af den anbragtes opholds-rum og ejendele. (Indgrebet omfatter kun voksne)

• Inddragelse af den anbragtes effekter. (Ind-grebet omfatter kun voksne)

• Aflåsning af den anbragtes bolig for nat-ten i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og kl. 8.00. (Indgrebet omfatter kun voksne)

Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

ny LOV SKaL fORHInDRe anBRaGTe KRIMIneLLe I aT BeGÅ ny KRIMInaLITeT

FOtO

: C

OLO

ur

BO

x.C

Om

28 Gi’ LOS • 2-2013

MeDLeMMeRne OG PReSSen

Af Helene Flendt, kommunikationsmedarbejder, LOS

V i vil her formidle de vigtigste resultater af undersø-gelsen, og gør samtidig opmærksom på, at den

ikke er fuldt dækkende, idet kun knap en fjerdedel af hele medlemsskaren har deltaget. Undersøgelsens formål var at finde ud af i hvilket omfang og på hvilken måde, medlemmerne oplever pressens rolle

både generelt og i forhold til den enkelte institution. Det skyl-des naturligvis, at pressen de senere år synes at have ekstra fokus på de sociale institutioner – især de private aktører. En naturlig udløber af finanskrise og deraf følgende spareforan-staltninger og diskussion om brugen af skattekronerne. Da flere af LOS’ medlemmer har haft misvisende og ubehagelig kontakt med pressen i den anledning, har vi i sekretariatet prioriteret kommunikation som helhed højt. Et af de første skridt var at afdække, hvordan forholdet til pressen faktisk er ude hos medlemmerne. Man kan sige, at det fordeler sig fifty-fity i besvarelser-ne. Over halvdelen tilkendegiver, at de generelt opfatter pressen som en konstruktiv aktør, der giver ens eget sted mulighed for at komme til orde udadtil, mens lidt færre giver udtryk for, at pressen bidrager negativt i samfundet eller er en mulig trussel for ens eget sted. Langt de fleste (68 %) har lagt mærke til et stigende negativt pressefokus på LOS-medlemmer. Rigtig mange (66 %) har vedtaget eller drøftet retningslinier/procedurer i forhold til at beskytte sig mod negativ presseomtale.

flest gode og positive pressekontakterUndersøgelsen ser nærmere på den helt konkrete pres-seomtale, som 50 % af svarerne har været ude for. Langt, langt de fleste drejede sig om reel og positiv omtale, som igen overvejende var lokal eller regional omtale. Der synes altså at være gode eksempler på, at institutionen som lokal arbejdsplads har en værdi og funktion, som den lokale presse er vidende om og som regel kan fortælle om på en konstruktiv måde. Dog har den lokale presse også spillet en rolle i den negative presseomtale, som medlem-merne har oplevet. Blandt de 50 %, som har oplevet konkret presseomtale, har en femtedel, svarende til 10,5 % af alle besvarelser været i det skarpe og ubehagelige søgelys – både lokalt og på landsplan. Dette ofte langva-rige fokus og udstilling i medierne har sat sig spor.

Medlemsundersøgelsen:

Vidtrækkende følger af negativ presseomtaleI det tidlige forår gennemførte lOs en undersøgelse af mediernes indvirkning på medlemmernes arbejde og holdninger. I alt 154 medlemmer deltog i under­søgelsen, som tegner et billede af, at mange er blevet overraskede af og meget opmærksomme på pressens behandling. knap halvdelen svarer nemlig, at de er påvirkede af risikoen for negativ presseomtale. disse medlemmer oplever f.eks., at det er en frustration, at det giver usikkerhed og i en del tilfælde faktisk påvirker det daglige arbejde i forhold til hvilke beslutninger, man træffer.

Lyder det her bekendt??”Det seneste år har institutionen fået unge tilknyttet,

som har et langt mere massivt hashmisbrug end vi tidligere har arbejdet med og vi oplever at vores

nuværende strategier ikke virker.”

Det er vilkåret for flere og flere opholdssteder – men gode erfaringer peger på en løsning!

En Beredskabsplan giver jeres institution en konkret og effektiv måde at takle udfordringen på.

Vi har efterhånden lavet Beredskabsplaner en del steder og det er de gode erfaringer, vi nu bringer til jeres institution.

Læs mere på: www.komphash.dk under skoler og institutioner/opholdssteder

Lige nu har I mulighed for at få et gratis introduk-tionsmøde, hvor vi viser, hvordan jeres institution får etableret en Beredskabsplan.

29Gi’ LOS • 2-2013

MeDLeMMeRne OG PReSSen

29gi’ LOS • 1-2013

Som nævnt i starten af artiklen mærker mange ef-fekten af disse enkeltsager som noget, der påvirker dagligdagen. Dels har man i to tredjedele af besvarel-serne lagt mærke til »et stigende negativt pressefokus på LOS-medlemmer«, dels svarer knap halvdelen, at risikoen for negativ presseomtale påvirker enten medarbejderne eller arbejdet som sådan. Når risikoen alene har denne virkning, skyldes det bl.a. en opfattelse af, at pressens fremstilling af det socialpædagogiske arbejdsområde er misvisende. Næsten alle giver udtryk for, at »det er nemt for journalister og deres læsere/seere at misforstå forhold og vilkår inden for det socialpædagogiske område«. Rigtig mange (77,6%) siger også »Ja« til, at det er svært for medlemmerne at forsvare sig på grund af tavshedsplig-ten. Ligeledes er mange enige i, at »man altid kan finde en tidligere ansat, som vil sige noget grimt om en eller anden arbejdsplads« og i at det er let at finde en anbragt eller bruger – eller pårørende – som vil sige noget grimt om institutionen.

fatale følgerSer vi på de 16 institutioner (svarende til 10,5 % af besva-relserne) som har været udsat for negativ omtale, har det haft fatale følger. For eksempel i form af, at kommunen har valgt at hjemtage eller flytte unge, for eksempel i form af et skærpet tilsyn, for eksempel i form af at ansatte/le-deren har sagt deres job op, er blevet afskediget, er blevet sygemeldte med stress, har fået konstateret tab af er-hvervsevne, har mistet arbejdslysten – eller har modtaget trusler. Næsten alle siger, at den negative omtale primært byggede på misforståelser og/eller usande informationer. Dette sidste hænger for syv institutioners vedkommende

sammen med, at ansatte har udtalt sig om fortrolige oplysninger, eller at brugere har lavet skjulte video- eller lydoptagelser. På den baggrund er det ikke så mærkeligt, at pres-sens adfærd og fremstilling giver anledning til frustration blandt den halvdel, som er påvirkede af risikoen for negativ presseomtale. Hele 24 medlemmer – svarende til en sjettedel af alle besvarelser – er enige i, at de en eller flere gange »bevidst har fravalgt aktiviteter/tiltag, som kunne lede til presseomtale. Ikke for at undgå presse-omtalen i sig selv, men for at undgå de mulige negative konsekvenser heraf fra tilsynsmyndigheden eller andre myndigheder«. En del tilkendegiver, at de kender ansatte i branchen, som enten har skiftet job eller overvejer at skifte job på grund af pressens fokus.

ryd op i egne rækkerUndersøgelsen rummer også fritstående kommentarer – 38 stk. i alt. Heraf giver syv medlemmer udtryk for, at det er nødvendigt med selvjustits internt, idet der ER steder (ifølge medlemmernes kommentarer), som »ganske enkelt er for dårlige«, som en siger. En anden udtrykker det således: »Ryd op i egne rækker først og fremmest. Det rammer os alle, hvis vi ikke gør det.« Undersøgelsen giver mange svar – også enkelte hip til os i sekretariatet – som vi vil tage op lidt efter lidt. Blandt andet planlægger vi et tema i næste nummer af Gi’LOS om pressens adfærd foruden det løbende arbejde med at støtte medlemmerne lokalt i at få sig formidlet bedst muligt. I vores overordnede strategi, som blev vedtaget på generalforsamlingen, er der ligeledes afsnit om medier og kommunikationen.

154 LOS-medlemmer deltog i undersøgelsen af mediernes indvirkning på medlemmernes arbejde og holdninger.FO

tO: C

OLO

ur

BO

x.C

Om

30 Gi’ LOS • 2-2013

at flytte ind i et parcelhuskvarter

sådan gjorde kirsebærhuset – et bofællesskab for voksne udviklingshæmmede i deres lokale by

VOKSenUDVaLGeT

31Gi’ LOS • 2-2013

VOKSenUDVaLGeT

>

Hvis du en dag kommer forbi en stille villavej i den lille by fuglebjerg på sydsjælland, vil du måske se et hus, hvor der i forhaven står et lille japansk kirsebærtræ, som symboliserer liv, be­gyndelse og glæde. I haven vil du møde et par friske beboere, som enten hopper i trampolin, plukker mælkebøtter eller snakker med havens høns og kaninen kaja. Indenfor vil du se bebo­ere i køkkenet, som er inddraget i madlavning,

i stuen står den på dans og musik, og hvis du kommer en torsdag, vil du opleve et livligt be­boermøde, hvor ordet er frit.

Velkommen til bofællesskabet kirsebærhuset, der er hjem for fem unge mennesker med diag­noser som autisme, downs syndrom og lettere psykisk og fysisk udviklingshæmning.

at flytte ind i et parcelhuskvarter

Af pædagog Tina Brejnholt, Fruerlund/Kirse-bærhuset og journalist Kim Brejnholt

K irsebærhuset og dets fem farverige beboere har nu i tre

år været en integreret del af den lille by Fuglebjerg. Beboerne hilser dagligt på naboerne, er på fornavn med de ansatte i Brugsen og deltager på det lokale zumba-hold søndag formiddag.

Men hvordan etablerer man i det hele taget et bofællesskab midt i et parcelhuskvarter i Fuglebjerg, og hvilke pædagogiske refleksioner og værdibegreber er grundlæggende for, at de unge beboere i praksis trives og udvikler sig? Historien om bofællesskabet i Fuglebjerg starter på Bostedet Fruerlund, som blev etableret i år 2000. Fruerlund er en boinstitu-tion for udviklingshæmmede og sentudviklede unge og voksne. Bostedet er en selvejende fonds-institution, godkendt af Næstved Kommune, som har 14 pladser fordelt på bosted og Kirsebærhu-set. Formålet med opholdet på Fru-erlund er at udvikle beboerne frem mod et voksenliv, hvor de enten

kan bo i bofællesskab eller egen lejlighed med støtte. Der bliver, med udgangspunkt i handlepla-nen for den enkelte beboer, skabt en struktureret hverdag, hvor der bliver arbejdet med de personlige, faglige og fysiske udviklingsproces-ser, beboeren befinder sig i. Forældre til de unge beboere, som efter nogle år på Fruerlund skulle videre til en anden foranstaltning, ytrede ønsker om etableringen af en eventuel anden boform til deres børn, som stadig kunne foregå i Fruerlunds regi. Det blev med kom-munens samtykke til købet af en villa i 2009 i Fuglebjerg by.

flytteprocessen På Fruerlund blev tiden inden flyt-ningen til bofællesskabet brugt på at forberede de 5 unge på fremtiden i byen. De var med og se huset og de-res nye værelser, og der blev indkøbt nye møbler og snakket meget med de unge om, hvordan og hvornår flytningen skulle foregå. Det var helt centralt, at den igang-værende kultur og de pædagogiske grundværdier fra Fruerlund i praksis blev videreført i det nye bofælles-skab samtidig med, at de unge skulle

få følelsen af tillid og tryghed i de nye omgivelser. Derfor blev 2 ud af de 3 faste stillinger besat af pæda-gogiske personale fra Fruerlund, og teamlederen havde desuden været med fra Fruerlunds start.

Værdigrundlag og refleksionerInstitutionens værdigrundlag og kultur er præget af nøgleord som; fællesskab, glæde, udvikling, humor, ligeværdighed og anerkendelse. At have respekt for den enkeltes potentiale og egenart og fokusere på anerkendelse i alle relationer. I samarbejde mellem beboer, pæda-gogisk personale, sagsbehandler og forældre fastsætter vi mål og delmål for indsatsen. Den enkelte støttes i en beskæf-tigelsesmæssig eller uddannelses-mæssig afklaring. Den pædagogiske metode tager udgangspunkt i at skabe en atmo-sfære af anerkendelse, respekt og håb, hvor beboerne anvender deres forskellige funktionelle og intel-lektuelle ressourcer bedst muligt. Vi arbejder på at bringe beboerne i kontakt med sig selv og skabe stærke relationer til det pædagogiske perso-nale på en måde, som er så givende,

Vi fokuserer meget på et højt aktivitetsniveau både i hverdagen og i weekender... »

32 Gi’ LOS • 2-2013

VOKSenUDVaLGeT

at der kan komme tryghed, glæde og fortrolighed ud af det. Hverdagen præges af overskue-lighed og individuelle udfordringer således, at en udvikling frem mod en større selvstændighed igangsættes. Vi fokuserer meget på et højt aktivitetsniveau både i hverdagen og i weekender, da vi tror på, at det giver individuel livsglæde, livskvalitet og styrker det sociale fællesskab. Disse værdibegreber og pæda-gogiske refleksioner var vigtige at få gjort til praksis i forbindelse med flytningen af de 5 beboere fra landet og ind til byen, hvor der samtidig var et helt nyt samfund at tage hensyn til.

IntegrationDa Kirsebærhusets 2 mandlige og 3 kvindelige beboere var kommet godt på plads i deres nye hjem, og deres strukturerede hverdag havde funge-ret i et par uger, tog vi en søndag ini-tiativ til nabokaffe. De unge beboere og personalet delte invitationer ud på de omkringliggende veje, og alle var spændte på, hvor mange naboer, der ville dukke op til kaffe og kage. Det blev en solskinsrig eftermiddag, hvor der mødte adskillige mennesker op, som var meget imødekommende og interesseret i at høre, hvem der var flyttet ind på vejen. Beboerne og personalet fortalte om hverdagen og livet i bofællesskabet. Det virkede som om, at denne eftermiddag dan-nede grobund for accept af forskel-ligheder og anerkendelsen af, at der er plads til alle.

En central del i en opstartsfase i forhold til de unge beboere var at få skabt hverdagen i så trygge rammer som muligt. Det skete ved, at vi flyt-tede stort set den samme daglige struktur fra Fruerlund, som de unge kendte, med i Kirsebærhuset. De beholdte alle deres gode jobs, struk-turen på den ugentlige hjemmedag og resten af ugen var velkendt og aktiviteterne blev afholdt i samme høje niveau som før på gården. Kort sagt blev kulturen og »Fruerlund-ånden« ført videre til Kirsebærhuset. Vi oplever, at det er vigtigt, at det pædagogiske personale er gode rol-lemodeller, både i forhold til hvordan beboerne behandler hinanden i huset, og hvordan man møder frem-mede mennesker i bybilledet. De unge beboere trives og ud-vikler sig stadig i forhold til at blive integreret i Fuglebjerg. De har alle siden indflytningen holdt meget af at benytte byens bibliotek, optiker, tøjbutik, fodterapeut, cafe og daglig-dagsbutikker, og de bliver alle steder mødt med venlighed og oprigtighed. Der er desuden flere af beboerne, som har udviklet relationerne og nu er på fornavn med personalet i Brug-sen og ofte går alene forbi optikeren, fordi »hun er så sød og griner så dejligt« – og nå ja måske skulle bril-lerne lige rettes, når nu man alligevel var der!

det er festligt at bo i byenEr der sat julelys op i byen, er der god musik til aftenens madlavning eller noget helt tredje, så er standard-

>

Beboerne skal respekteres og anerkendes for egne meninger og holdninger...»

replikken fra én af Kirsebærhusets mandlige beboere altid »ej hvor er det festligt«, og med sådan et motto kan man jo synes, at tilgangen til livet er fuldstændigt fantastisk, og mulighederne mangfoldige. Vi oplever, at livsglæden og livskvaliteten er helt afgørende for, at der til stadighed kan skabes trivsel og udvikling for den enkelte. At flytte i bofællesskab kan være ét af de mål, der var arbejdet hen imod under opholdet på Fruerlund, men når det nu er opfyldt, så tror vi stadig på videre-udvikling for den enkelte. Ønsket og lysten fra beboerne om at prøve nye ting kombineret med, at det pædagogiske personale tror på, at den enkelte beboer til stadighed kan lære og udvikle færdigheder i forhold til en større selvstændighed, bliver konstant udfordret i hverdagen. Det høje aktivitetsniveau er én af vores kæpheste, og noget vi bruger meget tid og energi på. Vi vil heri-gennem gerne give de unge beboere gode oplevelser og et stærkt socialt fællesskab. Derfor har vi faste hver-dagsaktiviteter som musik, ridning, banko, svømning, fodbold og gå i det lokale motionscenter. I weekender tager vi på ture til skov, strand eller forskellige seværdigheder. Vi benyt-ter os af samarbejdet mellem vores bosted, lejligheder og bofællesskab, som gennem årene har udmøntet sig i temaweekender med kunst, musik og teater, samt et stort fællesskab, hvor de unge kan besøge hinanden, så ensomheden aldrig får lov til at banke på.

33Gi’ LOS • 2-2013

VOKSenUDVaLGeT

Beboerne skal respekteres og aner-kendes for egne meninger og holdnin-ger, derfor afholder vi husmøde hver torsdag, hvor ordet er frit, og de unge kan stille spørgsmål eller komme med gode forslag og ideer til livet i huset. I forhold til et nyetableret bofæl-lesskab var det vigtigt for os, at beboerne følte ejerskab for deres nye hjem. Vi støtter og vejleder dem i, hvordan alle er nødt til at tage del og ansvar i et fællesskab, for at det fungerer. Vi har forskellige person-ligheder, men alle er vigtige brikker i det store puslespil. Eksempelvis har

ejerskabet udviklet sig til, at bebo-erne skriver op på huskelisten, hvad vi mangler i køleskabet (til trods for nedsat syn og manglende læsefær-digheder). Alle sorterer affald, og så deles de unge om at dække bord, inden det pædagogiske personale møder ind om morgenen.

Med en stærk tro på, at man kan, man tør og man vil livet og fællesska-bet, til trods for forskellighed fra dem man bor ved siden af, så er der da ikke noget at sige til, at det kan være festligt at bo i byen!

WeB

Bostedet Fruerlunds hjemmeside: www.fruerlund.info

Da Kirsebærhusets beboere var kommet godt på plads i deres nye hjem, blev der en søndag taget initiativ til nabokaffe, som var en fin succes.

34 Gi’ LOS • 2-2013

SKOLeUDVaLGeT

HUSK

Har du et skoleproblem, kan Jacob Føns Lomholt på sekretariatet hjælpe:

Skoleudvalgsmedlemmer:

Majken Dalsgaard, formand: 40 90 74 65

Ulrik Rosendahl: 98 52 44 59

Robert Stuhr: 48 26 60 18

Jeppe Juul: 51 90 70 73

Kasper Martensen: 59 20 79 15

Mette Reichenbach: 25 45 94 20

Ring til os, hvis du har spørgsmål.

Check ud:

www.lektieronline.dk

Vi har et pilotprojekt kørende med

www.lektieronline.dk.

Hør med til Skolelederårsmøde.

Høring på Christiansborg den 25.

september: »De eksklusive børn« –

om udsatte børns skolegang.

Husk Skolelederårsmøde den 26.-27. september. Det handler om L96. – Hvad gør vi?

Husk at være up-to-date med din PPR

Skoleudvalget

33 18 10 1233 18 10 1233 18 10 1233 18 10 1233 18 10 12

FOtO

: CO

LOu

rB

Ox.C

Om

35Gi’ LOS • 2-2013

Opholdsstedet aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte men­talisering til hverdagen

Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog

I arbejdet med traumatiserede og omsorgssvigtede børn og

unge kan man komme til at møde barnet på det niveau, som det typisk udtrykker sig via, nemlig adfærd. Når 8-årige Peter igen råber »fuck dig« til pædagogen og nægter at gå i seng, kan pædagogens tålmodighed slippe op, og han/hun reagerer ved at råbe tilbage og evt. tage fat i Peter. Dette er ikke hensigtsmæssigt. I stedet kan pædagogen minde sig selv om, at det er vigtigt at møde barnet med et ÅBENT sind, også når barnet er kravafvisende. ÅBENT står for åbenhed, balance, empati, nysgerrighed og tålmodighed. Pædagogen forsøger at genkende den følelse, Peter oplever og reflektere over den. Når man ser vrede hos barnet, bør man altid overveje endnu en gang, om der også er andre følelser i spil. Peter oplever høj følelsesmæssig intensi-tet, og pædagogens intervention er derfor at være støttende og empatisk. Pædagogen overvejer, hvad der ligger til grund for Peters adfærd. Er der sket noget i løbet af dagen, som kunne gå Peter på? Reagerer Peter ofte sådan, når han skal i seng mv.? Pædagogen forsøger at sætte sig mentalt i Peters sted og er imødekommende. F.eks kan pædagogen sige: »Det er ikke rart for dig lige nu. Jeg tror, mange børn kender til ikke at vil i seng.«

MenTaLISeRInGSBaSeReT PæDaGOGIK

FOtO

: CO

LOu

rB

Ox.C

Om

nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

>

Det er vigtigt, at den voksne møder barnet med et »ÅBeNT sind«.

Afledning kan også bruges. Ved denne indsats viser pædagogen Pe-ter, at de følelser han oplever, er ok, og tilbyder ham en tryg tilknytnings-relation at udforske sit indre mentale liv i. Samtidig hermed er pædago-gens konkrete mål stadig, at Peter skal i seng. Desuden er pædagogen opmærksom på egne tanker og følelser i situationen, hvilket gør det nemmere at regulere disse. Et ÅBENT sind uddybes senere i artiken.

mentaliseringsbaseret pædagogikI mentaliseringsbaseret pædagogik forsøger vi at efterligne de naturligt udviklingsfremmende processer i forældre-barn samspillet. Det vil sige, at det, som fører til udvikling i den naturlige forældre-barn relation, er afgørende i det pædagogiske arbejde. Der er især fokus på at tilbyde barnet en tryg tilknytning til de voksne og på at udvikle barnets evne til at regulere følelser og til at mentalisere.

Mentalisering betyder kort sagt at have sind på sinde. Det vil sige både ens eget sind og den andens sind. Når man mentaliserer, er man både opmærksom på egne og den andens tanker, følelser, behov, mål og grunde mv. Især i forbindelse med forklaring af egen eller andres adfærd gør vi brug af vores evne til at mentalisere. Når vi f.eks. forsøger at forstå hvilke tanker, følelser, behov, mål og grunde, der ligger bag det, den anden gør eller siger samt, hvad det gør ved os selv. Mentalisering avler mentalisering, og den professionelle bestræber sig på at mentalisere, selv når han/hun møder ikke-mentaliserende adfærd. F.eks. når barnet råber »Dumme kælling« eller siger »Du er ligeglad, I gør ingenting for at hjælpe mig«. Det udelukker ikke, at man kan reagere på adfærden, men det primære fokus er på de mentale tilstande, der ligger bag barnets adfærd. I mentaliserings-baseret pædagogik arbejder man

36 Gi’ LOS • 2-2013

gennem relationen, og kronjuvelen i dette arbejde er den professionel-les evne til at mentalisere. Dette kan være særdeles vanskeligt, men er ikke desto mindre vigtigt for barnets trivsel og udvikling. Det er en kræ-vende opgave i en professionel sam-menhæng, da det netop ikke opstår naturligt som i relationen mellem forælder-barn. Og særligt krævende da omsorgssvigtede og traumatise-rede børn og unge ofte har destruk-tiv og selvdestruktiv adfærd.

fokus på indre tilstandeAt mentalisere vil altså sige at have fokus på egne og andres mentale til-stande især ved forklaring af adfærd. Mentale tilstande er følelser, ønsker, tanker og behov mv. Vi benytter os af mentalisering, når vi interagerer med andre mennesker, men vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det. F.eks. når et forældrepar forsøger at forstå, hvad der ligger bag, at deres 3-årige Emil slår sin nyfødte lillesø-ster og siger »fuck dig« til hende. Forældrene mærker, at de bliver vrede over adfærden og vil skælde Emil ud, men stopper sig selv, da de forstår, at situationen er svær for Emil. De genkender de følelser, der ligger bag Emils adfærd og reflekterer over det. Herefter leverer de følelsen tilbage til Emil i markeret form for eksempel ved med rolig stemmeføring at sige:»Så så, det lyder ikke rart«, »Føles det ube-hageligt lige nu?«. Når Emil er faldet til ro, kan forældrene tale med ham om, hvordan det føles for lillesøster, når Emil handler, som han gjorde. Evnen til mentalisering er en forudsætning for at have vedvarende meningsfulde relationer og en stabil selvoplevelse. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidigt med, at man holder fast i sig selv. Gennem mentalisering lærer man egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for

ens adfærd. Dette giver en fornem-melse af kontrol og selvbevidsthed. Teori om mentalisering opstiller en teoretisk ramme om børns udvikling samt om konsekvenserne af traumer og omsorgssvigt. Mentalisering udvikles i barnets samspil med dets omsorgsgivere. Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har of-te en skrøbelig mentaliseringsevne, men den kan udvikles, og børnene kan lære at mentalisere. Dette giver positive forventninger til disse børn og unges muligheder for udvikling.

projekt på Opholdsstedet aabyhusOpholdsstedet Aabyhus har fået tildelt midler fra Fonden PRO til et projekt, hvis formål er at implemen-tere mentaliseringsbaseret pædago-gik. Projektet forløber fra d. 1/5 2013 og et år frem. I løbet af projektperio-den vil medarbejderne på Aabyhus deltage i efteruddannelse om mentalisering og mentaliseringsba-seret behandling ved psykolog Janne Østergaard Hagelquist. Projektets styregruppe følger kursus ved »The Anna Freud Centre« i London for at opnå yderligere viden om tilgangen. Desuden vil medarbejderne hver måned modtage supervision ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang. Her vil hverdagens dilemmaer og erfaringer blive drøftet ud fra et mentaliseringsperspektiv. For at understøtte selvrefleksion i hverda-gen vil medarbejderne nedskrive de dilemmaer, de støder på i hverdagen. Der udformes en journaldagbog samt en behandlingsbog, som begge afspejler mentaliseringsbaseret pædagogik. Journaldagbogen føres hver dag i forhold til hvert barn. Behandlingsbogen beskriver dels de værdier og det menneskesyn, der lig-ger til grund for Aabyhus’ tilgang og dels, hvordan dette omsættes i den konkrete daglige praksis.

Den primære målgruppe for projektet er de børn og unge, som anbringes på Aabyhus. Målet er, at behandlingen bliver mere effektiv og virksom både på kort og lang sigt for det enkelte barn. Mentaliseringsbase-ret pædagogik udvikler barnets evne til at mentalisere, til at regulere følelser og dermed til at skabe og fastholde meningsfulde relationer. Derudover vil barnets adfærd ændre sig, selvet udvikles og evner opbygges.

et åbeNt sindI mentaliseringsbaseret pædagogik bestræber den professionelle sig på at have en mentaliserende indstil-ling præget af et ÅBENT sind både i forhold til sig selv og barnet. ÅBENT står for Åbenhed, Balance, Empati, Nysgerrighed og Tålmodighed.• åbenhed: Den professionelle mø-

der barnet uden forforståelse med en ikke-vidende indstilling. Man afstår fra kritik og fra at fortælle barnet, hvordan han/hun har det.

• balance: Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har typisk svært ved at balancere mellem at være i sit eget sind og i den andens sind. Også andre områder kan være præget af uba-lance, såsom relationer, valg og kognition. Den professionelle for-søger at skabe balance ved at tale til barnet og ved at reflektere.

• empati: Empati vedrører så at sige den ene del af mentalisering; nemlig at sætte sig i den andens sted. Jo mere den professionelle forsøger at sætte sig i barnets sted, jo tryggere vil han/hun føle sig.

• Nysgerrighed: Den professionelle er nysgerrig på barnets sind og forventer ved at spørge til menta-le tilstande, at barnet har et sind. En væsentlig pointe er, at man ikke kan have en bedre ide om, hvad der foregår i den andens sind, end den anden selv har.

MenTaLISeRInGSBaSeReT PæDaGOGIK

>

37Gi’ LOS • 2-2013

NYT! Mulighed for hverdags-leje i august f.eks. 24 personer

man-fre fra kr. 6.500,-(prisen er ekskl. rengøring og forbrug)

Luksushuse.dk · Blytækkervej 8 · 8800 Viborg · Tlf. 87 25 71 65 · info@luksushuse.dkÅBNINGSTIDER: mandag-torsdag kl. 8.00 -16.00 · fredag kl. 8.00 -15.00

W W W. L U K S U S H U S E . D K

FOR MERE INFORMATION Kontakt os på tlf. 87 25 71 65 eller mail info@luksushuse.dk

STORE LUKSUSSOMMERHUSE MED PLADS TIL 14-24 PERSONER

LITTeRATUR

Allen, J.G, Fonagy, P. & Bateman, A. (2008). Mentalizing in Clinical Practi-ce. American Psychiatric Publishing.Bateman, A.W. & Fonagy, P. (2012). Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice. American Psychiatric Publishing.Hagelquist, J.Ø. (2012). Mentalise-ring i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels Forlag.Rossouw, T. & Fonagy, P. (2012). Mentalization-Based Treatment for Self-Harm in Adolescents:A Rando-mized Controlled Trial. Journal of The American Academy of Child & Adole-scent Psychiatry 51(12), 1304-1313.

endvidere fokus på at styrke barnets regulering af egne følelser og trau-mebehandlingsmodellen STORM anvendes. Af pladshensyn uddybes modellen ikke nærmere her.

afrundingNærværende artikel har kort intro-duceret nogle af grundprincipperne i mentaliseringsbaseret pædagogik. Det er af stor betydning, at teorien omsættes til pædagogisk praksis, idet teorien udelukkende får liv og mening i hverdagen, hvor de kon-krete konflikter og udfordringer op-står. For at andre kan få glæde af de erfaringer og resultater som opnås i løbet af det næste år på Aabyhus, bringer vi en artikel efter projektets afslutning herom.

• tålmodighed: En mentaliserings-baseret indsats er langvarig, og til-bageskridt må forventes. Det tager tid for barnet at turde tro på, at det sikreste ikke er at passe på sig selv, men at det kan være hjælpsomt at have tillid og turde åbne sig.

Hvert øjeblik i mødet mellem den professionelle og barnet kan gøre en forskel og er en mulighed for barnet til at få ny erfaring. I videst muligt omfang må man undgå at anvende angstfremkaldende strategier såsom straf, isolation mv. I stedet kan man tilbyde valg inden for en fastlagt struktur, og ritualer og rutiner er med til at skabe tryghed og forudsige-lighed. Rigide grænser hæmmer mentalisering og anvendes ikke.I det pædagogiske arbejde er der

MenTaLISeRInGSBaSeReT PæDaGOGIK

38 Gi’ LOS • 2-2013

Af Liselotte Juul, direktør, Fonden for Kvalitetsudvikling, Viden og Dokumentation

1 5. marts i år tiltrådte jeg stillingen som ny direktør i Fonden, der driver Akkreditering Danmark og

CAKU: fonden for kvalitetsudvikling, Viden og doku­mentation. Da jeg jo med glæde er bekendt med mange i LOS, vil jeg her i LOS’ medlemsblad give et lille indblik i min ansættelse til alle jer, som jeg ikke nåede at tale med på LOS’ Landsmøde i april: Janne Hedegaard Hansen blev, som de fleste er bekendt med, ansat som direktør 1. oktober sidste år, men valgte i februar at opsige sin stilling på grund af et dødsfald i allernærmeste familie. Det skabte et behov for så hurtigt som muligt at få besat stillingen med et erfarent organisationsmenneske til at tage ledelsen af en organisation der – af forskellige og helt forklarlige årsager – havde haft god, men skiftende ledelse gennem en rum tid. Jeg var på min side fratrådt min stilling som en af tre ledere i Den Miljøterapeutiske Organisation. Egentlig havde jeg bevilget mig selv en arbejdspause, mens jeg arbejdede på opstart af et nyt spændende projekt efter sommerferien. Det kunne samtidig være en læseferie til mit masterstudie. Sådan skulle det ikke gå, jeg læser stadig, men har jo fået et nyt spændende job. Jeg blev opfordret til at søge stillingen som direktør for Fonden, og jeg fik den. Det giver mig anledning til på dette sted at sige:• som et stolt og tidligere hårdtarbejdende medlem af

LOS, • som en del af den visionære, politiske, store økonomi-

ske og medlems-vedtagne beslutning for ca. 10 år si-den om, at LOS’ medlemmer selv ville udvikle og skabe en ordning, der afgørende kvalificerer socialt arbejde til gavn for brugerne set fra praktikerens synspunkt,

er det naturligvis en stor glæde at være blevet en del af det team, der fortsat udvikler ordningen sammen med nogle af de mest kompetente og dygtige socialarbejdere, sekretariatsmedarbejdere og ledere – nu både fra den private og fra den offentlige verden.

aktuelle ambitioner for fonden Vi tager pejling af vores samtid og det formål, der drejer sig om at være en nonprofit, socialøkonomisk fond. Bar-neskoene er trådt nu, og vi vil spille en stadig større sam-fundsmæssig rolle i forhold til at sikre udsatte borgere et

godt liv. Vi har en gedigen metode til erfaringsopsamling og struktur til at køre velfungerende, vidensdelene netværk i. Efter sommerperioden kommer vi ud med en ny og ba-nebrydende version 4 af standarderne og med et design og en marketingsstrategi, der kommer både os selv og jer, der er med i vores ordning, til gode. Akkreditering Danmark ender med endnu en gang at stå strømlinet og klart som kvalitetsmodellen, der har som formål at kvalitetsudvikle og kvalitetssikre, det lange seje træk, fordybelse og forandring i arbejdet på det sociale område. Og det vel og mærke på den måde som brugere og fagfolk – praktikere, teoretikere og forskere der arbejder inden for vores felt – mener, at det skal gøres.

Version 4 af akkrediteringsstandarderneSom de af jer, der sidder i arbejdsgrupper, udvalg, nævn, auditorkorps og netværk ved, så arbejdes der alle steder lige nu med input, erfaringsudveksling, diskus-sion af tidens vigtigste temaer og opsamling fra vores side til en super god version 4 af akkrediteringsstandar-derne. Version 4 vil indeholde metode til opsamling og vis-ning af resultater i den form, som projektet »Hvad Virker« kommer med bidrag til. Projektet er beskrevet af »Hvad Virker«s projektteam andet steds her i bladet og jeg vil derfor ikke beskrive så meget mere her. Det er åbenlyst banebrydende for jeres sociale tilbud, at I nu kan koble resultats-dokumentation på jeres arbejde som en integre-ret og naturlig del også af akkrediterings-modellen.

Ny direktør

aKKReDITeRInG DanMaRK / CaKU

Liselotte Juul, ny direktør i Fonden for Kvalitetsudvik-ling, Viden og Dokumentation.

39Gi’ LOS • 2-2013

Fortællinger om det levede liv – et redskab til meningsfuld resultatdokumentation

Af Daniélle Bertelsen, projektkonsulent i CAKU

D et er et effektivt og fleksibelt redskab«. Sådan lyder en foreløbig konklusion på arbejdet med den

narrative metode på social- og specialpædagogiske steder. Den narrative metode – som et redskab i arbejdet med resultatdokumentation og udvikling – har i den seneste tid være afprøvet af projekt »Hvad Virker«s deltagere for at opnå større bevidsthed og viden om deres konkrete pædagogiske praksis. I projekt »Hvad Virker« arbejder vi aktivt med den narrative metode, der bidrager til projektets overordnede formål nemlig at skabe øget refleksionskapacitet i det enkelte tilbud i forhold til at arbejde med resultater i en kompleks pædagogisk hverdag. Den narrative metode tager afsæt i fortællinger om det levede liv på stedet og imødekommer dermed ønsket om mere praksisnær og resultatorienteret dokumentation, som i stigende grad efterspørges, når kommunerne skal visitere til et socialt tilbud1. For det, der ligger bag ordene, i eksempelvis logbøger og dagsrapporter, som; »…jeg fik hende til at falde ned igen« kan være det spadestik, der skal til for at opnå større bevidsthed og viden om den konkrete pædagogiske praksis, som udøves på det enkelte sociale tilbud. For at forbedre sin indsats må man nødvendigvis ændre sin forståelse og reflektere over sin faglige selvforståelse, så arbejdet kan kvalificeres og udvikles og resultaterne af indsatsen dokumenteres. Men hvordan får vi den essens frem, der giver mening, når resultater skal dokumenteres eller operationaliseres i praksis?

giver det også mening i praksis? »Vi bliver langsomt klar over, at der er meget viden, som ryger ud med badevandet«, men arbejdet med den nar-rative metode bidrager til, at »vi får sat fokus på ordenes betydning og kommer et spadestik dybere«, lyder det fra deltagerne. Hos »Hvad Virker«s deltagere viser de foreløbige erfaringer altså, at den narrative metode er et effektivt og fleksibelt redskab, der, både hos den enkelte og blandt medarbejderne generelt, kan bidrage til øget refleksion og bevidsthed. Der blev nikket anerkendende, da én deltager delte følgende erfaringer fra arbejdet med nar-

aKKReDITeRInG DanMaRK / CaKU

det nye sociale tilsynVi følger meget opmærksomt og på nærmeste hold med i udviklingsdelen af det nye sociale tilsyn, som vi hilser meget velkomment. Vi sørger for, at akkredi-teringsarbejdet styrker de sociale tilbud i at møde de nye tilsyn i en kvalificeret og ligeværdig dialog. Meget af det, tilsynet gerne vil se, er allerede mødt via kva-litetsarbejdet. Fremover indeholder akkrediterings-modellen altså kravene fra socialtilsynet i overskuelig form direkte eller sideordnet.

digitaliseringVi er midt i udviklingen af en digitaliseret model for Akkreditering Danmark. I tæt samarbejde med Pro-cessManager skaber vi en rigtig god, logisk og over-skuelig model til at indsamle dokumenter omkring ordningen, og Version 4 kommer ud i denne form. På den måde ved vi, at vi kan række en hjælpende hånd til de steder, hvor selve sorteringen, systemati-seringen – altså dokumenthåndteringen – er en svær blokering for at komme i gang med akkrediteringsar-bejdet.

arbejdet i Caku:I CAKU forener vi konsulentindsatsen med en udvik-lende indsats, og vi vil fortsat og i stigende omfang være den markante spiller inden for nyudvikling af indsatsen i socialt arbejde. Vi er allerede i fuld gang med at skabe et videnscenter for socialt arbejde. Denne progression sker i tæt samarbejde med vores allerede gode samarbejdspartnere i LOS, de private og kommunale institutioner, Socialstyrelsen, KL og kommunerne.

I håb om et godt og udviklende samarbejde.Liselotte Juul

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU >

40 Gi’ LOS • 2-2013

rativer: »Man bliver opmærksom på sine egne handlinger (…) og faglighed på en anden måde end, hvis man bare skal skrive, hvorfor man gør det (…) Vi får en større forståelse for hinandens virke«. Metoden er således med til at skabe nysgerrighed og opnå større forståelse for det levede liv i sociale tilbud, men også forholde sig mere reflekteret og kritisk til, hvorfor man handler, som man gør, og hvilke konsekvenser det har for borgeren. Netop den viden og forståelse er af afgørende betydning for at kunne kvalificere og udvikle sin pædagogi-ske praksis.

Nysgerrighed og refleksionBesøg hos flere af »Hvad Virker«s deltagere, der arbejder med den narrative metode, samt erfaringsud-vekslinger fra projektets foreløbige samlinger, har tydeliggjort den narrative metodes potentiale blandt andet i forhold til at kunne reflektere og stille kvalificerede spørgsmål til egne og andres valg af pædagogiske handlinger. Nogle steder anvender metoden i udviklingsøjemed internt i medarbejdergruppen, hvor andre i højere grad fokuserer narrativerne omkring dokumentationen af deres arbejde og synliggørelse af resultater – »Det handler om, hvad vi fokuserer på – metoden kan også sagtens bruges til eksempelvis at følge en brugers ud-vikling og kobles op på mål«. Når man hele tiden forholder sig nysgerrigt og refleksivt over egen praksis, kan me-toden altså medvirke til at nå de mål og den effekt, som man stiler efter. Umiddelbart kan det lyde såre simpelt at skrive et narrativ, som jo

aKKReDITeRInG DanMaRK / CaKU

blot er en fortælling, i sin reneste form, uden tolkninger og vurderin-ger. Trods dette hersker der blandt »Hvad Virker«s deltagere bred enig-hed om, at det er en kunst at udføre i praksis. Det er netop enkelheden, der opleves udfordrende, da mange er vant til at skrive dagbøger og statusrapporter, som ofte indeholder begrundelser for, hvorfor man hand-lede, som man gjorde. Skrivearbejde er allerede en meget integreret del af det pædagogiske arbejde på de fleste tilbud, så ytrede bekymringer om, hvorvidt der nu er tale om yder-ligere, til tider meningsløst, arbejde ved skrivebordet, må nødvendigvis adresseres. Tanken er, at den viden, der produceres ved den narrative metode, skal give mening og kunne anvendes både i forhold til arbejdet med resultater og dokumentation, og også i forhold til kvalificering og udvikling af praksis.

projektets fortsatte fokus på metoder og redskaber I projekt »Hvad Virker« fortsætter vi arbejdet med at afprøve metoder og redskaber og på baggrund heraf indsamle erfaringer, der kan bidrage til øget viden om, hvad der virker i praksis, og hvordan det kan doku-menteres. Nogle af de spørgsmål, som vi især fokuserer på, er, hvordan man i praksis kan arbejde med formulering af mål og resultater med henblik på at gøre dem handlings-anvendelige eksempelvis i forhold til handle- og udviklingsplaner. Her an-vender vi den narrative metode som indgangsvinkel til at indhente viden om, hvordan resultatdokumentation og målopstilling i dag foregår ude på

stederne. I tråd med det skærpede fokus på kvalitet, effekt og resulta-ter arbejder deltagerne desuden på at udarbejde en refleksions- og vidensskabelon, der skal bidrage til integration af et skærpet analytisk blik i de enkelte sociale tilbud.

Hvad Virker er støttet af Socialministeriet,

Bikubenfonden, LOS og Helsefonden.

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUCenter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUCenter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

NOTE1) Se eksempelvis: ’Undersøgelse af kommunernes ønsker til dokumenta-tion fra tilbud på det specialiserede socialområde’, som er blevet til i tæt samarbejde mellem projekt »Hvad Virker« og Evidentia

KILDEJanne Hedegaard Hansen (2009): »Narrativ dokumentation – en metode til udvikling af pædagogisk arbejde«, Akademisk Forlag (Profes-sionsserien).

>

41Gi’ LOS • 2-2013

D en 22. april udgav Rockwool-fondens Forskningsenhed sin

anden rapport om anbringelse af børn og unge. Heri gennemgås en lang række forhold omkring anbringelse af børn og unge. Rapporten gør på nogle områder op med nogle af de traditionelle påstande omkring anbringelse af børn og unge. Særligt afsnittene med tilbagevisningen af den påståede voldsomme udgiftsstigning, som har legitimeret tidens nedskæringsfokus, og afsnittene om en længere anbrin-gelsestids positive indvirkning på den unges fremtidige indtægt og fald i kriminalitet går imod de påstande, der ofte fremføres i kampagnen mod anbringelse uden for hjemmet. Vi citerer herunder fra et par af kapitlerne. Kapitel 7 er skrevet af Per Fallesen.

konklusion på kapitel 1: udgifter til anbringelser – ændringer over tid?»Med udgangspunkt i ovenstående er det således vanskeligt at påstå, at der er sket en eksplosion i udgifterne til anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Selvom der har været variationer i udgiftsniveauet over tid, har det samlede niveau, opgjort i faste priser, været relativt konstant i den seneste årrække. Det er dog samtidig klart, at ændringer-ne i finansieringsmodellen har haft en betydning for en bestemt aktør: Kommunerne har oplevet stigende udgifter til anbringelser, fordi de efter kommunalreformen har skullet afholde stort set alle udgifter pr. an-bringelse. Denne udgiftsstigning skal dog ses i lyset af både den øgede statsrefusion inden for området, i

årene efter kommunalreformen, samt det øgede skattegrundlag, som reformen medfører. Der er således ikke tale om, at udgiftsstigningen har ført til en øget belastning af kom-munekassen. Det er også vanskeligt at finde en anden kilde end den ændrede finan-sieringsmodel til kommunernes op-levelse af stigende udgifter – antallet og andelen af anbringelser har været konstante i perioden, ligesom at der faktisk har været et lille fald i brugen af de dyre anbringelsesformer. Dette fald modsvares dog til en vis grad af en lille stigning i omkostningerne pr. anbringelse. Samlet set synes udvik-lingen i brugen af og omkostningerne til støtte til udsatte børn og unge dog på ingen måde alarmerende«.

uddrag af konklusionen på kapitel 7: anbringelseslængde og livet efter anbringelse»En anbringelse består af to ele-menter: det at blive anbragt og så længden af anbringelsen. Jeg har i dette kapitel undersøgt effekten af anbringelseslængde på den senere livssituation for børn født mellem 1982 og 1987, som blev anbragt første gang, inden de fyldte 13. An-bringelseslængde påvirker ledighed, bruttoindkomst og kriminalitet, og effekten af øget anbringelseslængde er ikke konstant hen over længden. En forlængelse af anbringelsen medfører, at bruttoindkomsten stiger, og ledigheden falder, i det tidlige voksenliv for forhenværende anbragte børn. Kriminaliteten som voksen stiger, når børn, der er an-bragt i relativt kort tid, får øget deres anbringelseslængde. Det modsatte er tilfældet for børn med lange an-

bringelseslængder, hvis kriminalitet falder, når anbringelseslængden stiger. Resultaterne kan hjælpe med at forklare, hvorfor tidligere studier finder forskellige og delvist modsat-rettede effekter af anbringelser. En anbringelse er ikke kun en diskret hændelse – længden har også mar-kant betydning for, hvordan det går anbragte børn senere i livet. Dette aspekt har den tidligere forskning i effekten af anbringelse på det senere liv overset«.

ny forskningsrapport gør op med nogle af myterne på anbringelsesområdet

BOGOMTaLe

»Når man anbringer et barn II - År-sager, effekter af anbringelsesforan-staltninger og konsekvenser«Af Signe Hald Andersen og Peter Fal-lesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Ene-mark, Bjarne Madsen og Christopher Wildeman207 sider. Rockwool Fondens Forsk-ningsenhed og Syddansk Universi-tetsforlag, 2013 ISBN: 978 87 7674 729 9Rapporten kan købes i boghandlen el-ler downloades på Rockwoolfondens hjemmeside http://www.rff.dk under Publikationer > Familier og børn.

Når man anbringer et barn IIÅrsager, effekter af anbringelses­foranstaltninger og konsekvenser

Af Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark, Bjarne Madsen og Christopher Wildeman

Når m

an anbringer et barn II

Samfundet anvender mange ressourcer til anbringelse af børn og unge uden for eget hjem, uden at der findes nogen stærk dokumentation af effekterne af disse interventioner. På den baggrund er det vanskeligt at vurdere, om den praksis, der er på området, faktisk hjælper de berørte børn bedst muligt; med andre ord, om pengene er givet godt ud, eller om de kunne have været brugt mere hensigtsmæssigt. Tilsvarende er vores kendskab til årsagssammenhængen mellem bestemte bag­grundskarakteristika hos det enkelte barn og barnets risiko for at blive anbragt begrænset. Alt sammen hæmmer det bestræ­belserne på at gribe forebyggende ind på et tidligt tidspunkt i barnets liv.

Med udgangspunkt i de danske registerdata forsøger denne bog at afdække betydningen af udvalgte baggrundskarak­teristika hos barnet for risikoen for at blive anbragt i løbet af opvæksten. Konkret analyseres betydningen af lav fødsels­vægt og af at have en far i fængsel.Ved analyserne af effekterne fokuseres bl.a. på anbringelser i plejefamilier som et alternativ til en anbringelse på en institu­tion: Hvad giver de bedste resultater i forhold til barnets videre liv? Det undersøges også, hvilken betydning varigheden af anbringelserne har for det tidlige voksenliv, samt om slægts­anbringelser mindsker risikoen for, at anbringelsen bryder sammen og afsluttes før planlagt.Endvidere søger bogen at belyse et enkelt, men væsentligt as­pekt af, hvad der sker med de familier, der berøres af en an­bringelse: Hvilken betydning har dette for faderens deltagelse på arbejdsmarkedet?Bogens indledende kapitler gennemgår udgiftsudviklingen på området samt udviklingen i anbringelsesrisikoen over tid.

Rockwool Fondens ForskningsenhedSyddansk Universitetsforlag

ISBN 978-87-7674-729-9

9 788776 747299

42 Gi’ LOS • 2-2013

Fra kontrol – til ny erkendelse og læring i socialt arbejde

I CAKU tilbyder vi også kurser og konsulentydelser i forbindelse med akkreditering. Vi har særligt fokus på:• Proceshjælp i forbindelse med akkreditering• Faglig udvikling• Organisations- og ledelsesudvikling• Dokumentation og resultater

Er I klædt på til den nye tilsynsreform 2013?

– Det er Akkreditering Danmark

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Kontakt Akkreditering Danmark og CAKU for mere information Telefon: 70 23 77 88 • mail: info@akkreditering.dk

Vi har værktøjet, der kan hjælpe jer til at dokumentere, hvordan det, I gør, virker

43Gi’ LOS • 2-2013

Vi er et neuropædagogisk behandlingstilbud der modtager børn, unge og voksne der har en hjerneskade og/ eller har været udsat for groft omsorgssvigt.Vi har 33 års erfaring i neuropædagogik med nedenstående problematikker.

Eks. ADHD – Autisme – Asperger syndrom – medfødte hjerneskader – påførte hjerneskader – Føtal alkohol syndrom – Meningitis – diagnosticerede psykiatriske lidelser.

Vi tilbyder: Opholdssted. Fonden Familiecenter Ll. Nørremark 11-18 år § 142.

Botilbud Oasen § 108.Botilbud og naboskab Svalereden/Friheden § 85 - § 107- en mands projekt.

Fonden Specialskolen ”Spirilen”.Erhvervsskolen ”Skruen”.

Undervisning i neuropsykologi / pædagogik. Underviser: Neuropsykologihuset Bakkedal ApS.Undervisning i praktisk neuropædagogik. Underviser Neuropædagogik Huset Vibeke Monnick.

Ledige pladser.

Daglig leder Vibeke Monnick, tlf. 21 44 92 67 · www.lillenorremark.dk

Opholdsted, bo og naboskab, skole samt ressourcecenter.Vi kan ikke slukke mørket, men tænde lyset.

Neuropædagogik HusetLl. Nørremark

Ledelse i sociale tilbud. Oplægsholder:

Jens Hedemand Chefkonsulent

jh@caku.dk el. 22 60 62 37

Målgruppe for kurset: Du er leder og trænger til inspiration. Du er ny leder - og vil blive dygtigere.

Du er souschef eller afdelingsleder og vil have teoretisk kendskab til ledelse.

Du skal være leder, og vil kvalificerer dig.

Dato, tid og sted: Der vil være 6 undervisningsdage i løbet

af efteråret 2013 - se www.akkreditering.dk eller mail.

Pris

13.200 kr. + moms inkl. forplejning og overnatning.

Indhold Kursusrækken er målrettet at tilegne sig teoretiske, praktiske og personlige ledelseskompetencer. Du får identificeret og styrket din personlige ledelsesstil - bl.a. ved anvendelse af ledelsestests. Endvidere får du teoretisk indsigt i de særlige udfordringer, der er som leder på et pædagogisk tilbud. Sådan foregår det Der er lagt et program for de 6 kursusdage - men den specifikke tilrettelæggelse af de enkelte kursusdage foregår i løbende dialog med deltagerne. Man har derfor mulighed for at få indflydelse på indholdet i kurset. Det får du med hjem • Udarbejdelse af egen ledelsesudviklingsplan for den enkelte deltager • Afklaring og ”værktøjer”, der kan bruges for at tilpasse og optimere

organisationen bedst muligt • Du får et lukket ledelsesnetværk, der er styrket af kendskabet til

hinanden og den enkelte organisation.

Få tilsendt et kursusprogram ved

at maile til jh@caku.dk

44 Gi’ LOS • 2-2013

Neuropædagogik HusetLl. Nørremark

Neuropædagogikhuset Ll. Nørremark

tilbyder kurser i neuropædagogik i praksisADHD – senskader – alkohol føtal syndrom – medfødte/påførte hjerneskader – groft

omsorgssvigt – borderline – udviklingshæm-met – autisme og Asperger syndrom.

Vi tager gerne ud og underviser på stedet.

Underviser: Opholdsstedleder og neuropædagog

Vibeke Monnick.

Henvendelse: tlf. 21449267 Vibeke Monnick Hjemmeside: www.lillenorremark.dk

Narrativ dokumentation

Oplægsholder: Jens Hedemand

Chefkonsulent i CAKU

Målgruppe for kurset: Ledere og medarbejdere på

behandlingstilbud, opholdssteder, botilbud o.l..

Dato, tid og sted: Tirsdag d. 10. september 2013

Trekantsområdet

Pris: 1.500 kr. pr. deltager

Tilmelding på 70 23 34 00 eller

på kt@akkreditering.dk / jh@caku.dk

Indhold Et af kravene i det nye socialtilsyn bliver, at stederne skal lave resultatdokumentation. Den narrative dokumentation er en meningsfuld og praksisnær metode til at give et udefra blik på egen praksis. Når professionelle fortæller historier fra den pædagogiske verden, kan man få et indblik i det pædagogiske arbejde og i den professionelle selvforståelse — både for den enkelte og stedet. Sådan foregår det Kurset vil være en vekselvirkning mellem teori, udarbejdelse af narrativer og gruppearbejde omkring selve metoden. Det bedste udbytte fås, hvis minimum 2 medarbejdere fra det samme sted deltager. Det får du med hjem Efter kurset vil man kunne starte processen omkring den narrative dokumentation på sin arbejdsplads. Og der vil være forslag til, hvordan man organisatorisk kan håndtere opgaven i praksis. Se mere på www.akkreditering.dk

”Det er problemet, der er problemet

— ikke personen”

Mindfulnessi din hverdagHold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed. Kom stress og depression i forkøbet.

Læs om kurserne på

www.stoa.dk eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

45Gi’ LOS • 2-2013

DagbogsprogrammetSystem i anbringelsen

Få styr på al jeres skriftlige dokumentation og kommunikation - helt enkelt og overskueligt

Hvad kan Dagbogsprogrammet bruges til?Udover basisfunktioner som dagbogsnotater, rapportfunktion, kalender, dokumentation af samvær, interne beskeder m.m. er Udviklingspro� len* også en del af Dagbogsprogrammet.

Med udviklingspro� len kan I skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for barnets/den unges udvikling, herunder:· Tilknytte dagbogsnotater til den konkrete målsætning.· Score udviklingen både individuelt og som team.· Evaluere på � ere niveauer.· Anvende resultater og dokumentation i statusrapporterne.* Udviklingspro� len er udviklet i samarbejde med VIA University College, Aarhus.

Sådan fungerer programmetDagbogsprogrammet er et moderne, webbaseret program, hvilket betyder, at det ikke skal installeres på den enkelte computer, men kan tilgås via internettet fra alle computere. Programmet er enkelt og lige til at bruge, og der er således ikke kursusudgi� er forbundet med implementering af programmet.

Kontakt os i dag – 1100 medarbejdere på landsplan kan ikke tage fejl!

Dagbogsprogrammet er udviklet af Døgndata, som har 10 års erfaring med at lave dagbogspro-grammer til døgninstitutioner og opholdssteder. Virksomheden ledes af ildsjælen Henrik Ernst, som har 15 års erfaring som forstander.

Læs mere på www.dagbogsprogrammet.dk, og kontakt Henrik Ernst som gerne kommer til et uforpligtende møde.Tlf: 28 96 45 00 eller henrik@dagbogsprogrammet.dk

52869_Dagbogs_ann_150x230.indd 1 23/10/12 14.42

46 Gi’ LOS • 2-2013

- t i d e n s l ø s n i n g

w w w . p l a n n e r 4 y o u . d k

- t i d e n s l ø s n i n g

w w w . p l a n n e r 4 y o u . d k

”På Opholdsstedet Nygaard er

leder Mai-Britt Denning ikke i tvivl:

”Planner4You sikrer os, at vi altid

har styr på vores kalenderaftaler,

vagter og indbyrdes kommunikation.

Planner4You hjælper os med det

daglige overblik og er med til at øge

vores troværdighed.”

Image Data ApSMessingvej 52A8940 Randers SVTlf. 8678 4777www.imagedata.dk

47Gi’ LOS • 2-2013

www.TeamOnline.dk / info@TeamOnline.dk

Team Online A/S / Edisonsvej 2 / 5000 Odense C / Tlf. 66 17 73 13

Med Tilsynsreformen er der fuldt fokus på tilsyn med anbragte børn, unge og voksne – og i særdeleshed med landets private dag- og døgntilbud.Tilsynet bliver professionaliseret og centraliseret, lige som langt fl ere tilbud skal godkendes. Fx skal alle anbringelsessteder for børn med få undtagelser godkendes af de nye socialtilsyn. På voksenområdet skal alle længerevarende og midlertidige botilbud til voksne, krisecentre, forsorgshjem og ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere godkendes.

Med Bosted System i huset er du altid klar til tilsyn. For med al dokumentation samlet i et system kan du hurtigt skabe dig det nødvendige overblik over alle relevante data og udarbejde netop den statusrapport, som du har brug for. Så er du klar til tilsyn – helt klar.Bosted System indeholder alle nødvendige og væsentlige værktøjer, som et privat tilbud har brug for til at beskrive og dokumentere den daglige ind-sats for den enkelte borger.

Bliv klar til det nye socialtilsyn

Med Bosted System får du:∙ Individuel tilpasning af systemet ud fra en lang række specialiserede moduler

∙ Mulighed for rapportering og synliggørelse af indsatsen over for kommunen og tilsyn

∙ Effektmåling med grafi sk visning, som kan synliggøre effekten af indsatsen

∙ Nemt og brugervenligt for både leder og medarbejder

∙ Fuld understøttelse af tilbuddets dokumentationsbehov

∙ Det bedste socialfaglige it-system på markedet

Kontakt os i dag og få en uforpligtende

demonstration af systemet.

Sæt Bosted System på arbejde på dit tilbud

LOS fordelsaftale15 % rabat på implementeringspakken til

medlemmer af LOS

Ring eller skrivSkriv til Salg@TeamOnline.dk eller ring på

telefon 66 17 73 13

Individuel tilpasning af systemet ud fra en lang række specialiserede moduler

Mulighed for rapportering og synliggørelse af indsatsen over for kommunen og tilsyn

Effektmåling med grafi sk visning, som kan synliggøre effekten af indsatsen

48 Gi’ LOS • 2-2013

Sommerferie eller efterårsophold ved SKAGeNStort hus på 220 m2 med 7 dobbeltværelser, stort køkken og meget stor fælles opholdsstue med store vinduer ud til haven udlejes på ugebasis eller bare til nogle dages ophold. Meget velegnet til ældre personer, personer med lettere handikap eller tidligere misbrugere.

Separat bolig til ekstra personale eller personlige samtaler findes i nærheden. Ca. 2 km ind til Ålbæk by og ca. 20 km til Skagen. Stor privat grund beliggende i flot naturområde, som går 400 meter ned til havet uden offentlig adgang.

Pris 200 kr./person/nat inkl. energitillæg.

Se www.knasborghus.dk for mere information

•

•

Lær at massere børn med specielle behov

tlf. 8681 1081www.nordlys.dk

Silkeborg: 27. aug. + 22. okt. + 29. okt. 2013

Gentofte: 7. - 8. sep. + 29. okt. 2013

SpecialpædagogiskBørnemassage

Kursus for dig, som arbejder med psykisk og fysisk handicappede

Specialterapeutisk Massage

Gentofte: 20. - 23. juni 2013 Silkeborg: 24. - 27. okt. 2013

EN LEVERANDØR=

ALLE MULIGHEDER

• Kontorartikler• Emballage• Grafisk• AV-udstyr• Kontormaskiner• Serviceværksted• Beplantning• Kontormøbler• Indretningsbistand• Logistikløsninger

49Gi’ LOS • 2-2013

Emotions-Fokuseret Terapi

1-årig oplevelsesorienteret familieterapeutisk videreuddannelse på EFT-instituttet– at møde familier der, hvor de er

Se infomøder på hjemmesiden

På uddannelsen vil du få et solidt teoretisk fundament og terapeutisk træning under direkte supervision. Fokus er på, at du umiddelbart skal kunne bruge dine nye kompetencer i dit daglige virke.

Undervisere : Vibeke Dalum og Kim Hofman.

Borgergade 28, 1300 Kbh Kwww.eft-instituttet.dk – uddannelsestilbud og kurser

BLIV UNGDOMSPÆDAGOG Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik er for dig, der arbejder på et opholdssted, døgninstitution, i en fritidsklub, som opsøgende medarbejder eller familieplejer.

Bliv mere bevidst om din egen rolle i arbejdet med unge. Lær om arbejdet med unge, og bliv bedre til at analysere, planlægge og gennemføre pædagogisk arbejde.

Du får en bred vifte af viden om pædagogik, sociologi og psykologi.

Hør mere på 7266 5435 og se på ucsyd.dk/ungdomspæd ESBJERG

KOLDING

50 Gi’ LOS • 2-2013

HERREDSBJERG 24

KONTANTPRIS: 1.995.000

Haarby Institution/værested

Spændende ejendom beliggende ved Haarby, tæt på havet og få minutterskørsel fra Haarby by, hvor der er skoler, indkøb mv. Ejendommen har tidli-gere været anvendt som institution og har en størrelse så der er mangefællesrum, personalerum og sove og opholdsrum. Der er stor grund hvorder er mulighed for dyrehold. En meget spændende ejendom hvor der tilli-ge er mulighed for at indrette ferielejligheder eller bed & breakfast. Altfremstår og god og fornuftig stand, lige til at tage i brug.

Alternativt finansieringsforslag:RTPL. BRT/NT: 7.883/7.594

Bolig m²: 540Værelse: 8Byggeår: 1920Sag: Herredsbjerg

Grund m²: 5.473Garage: 46

danbolig Morten NørregaardStatsaut. ejendomsmægler, valuar MDEØstergade 18, 5610 Assens · Tlf. 70 15 71 71 · assensdanbolig.dk · www.danbolig.dk

HERREDSBJERG 24

KONTANTPRIS: 1.995.000

Haarby Institution/værested

Spændende ejendom beliggende ved Haarby, tæt på havet og få minutterskørsel fra Haarby by, hvor der er skoler, indkøb mv. Ejendommen har tidli-gere været anvendt som institution og har en størrelse så der er mangefællesrum, personalerum og sove og opholdsrum. Der er stor grund hvorder er mulighed for dyrehold. En meget spændende ejendom hvor der tilli-ge er mulighed for at indrette ferielejligheder eller bed & breakfast. Altfremstår og god og fornuftig stand, lige til at tage i brug.

Alternativt finansieringsforslag:RTPL. BRT/NT: 7.883/7.594

Bolig m²: 540Værelse: 8Byggeår: 1920Sag: Herredsbjerg

Grund m²: 5.473Garage: 46

danbolig Morten NørregaardStatsaut. ejendomsmægler, valuar MDEØstergade 18, 5610 Assens · Tlf. 70 15 71 71 · assensdanbolig.dk · www.danbolig.dk

HERREDSBJERG 24

KONTANTPRIS: 1.995.000

Haarby Institution/værested

Spændende ejendom beliggende ved Haarby, tæt på havet og få minutterskørsel fra Haarby by, hvor der er skoler, indkøb mv. Ejendommen har tidli-gere været anvendt som institution og har en størrelse så der er mangefællesrum, personalerum og sove og opholdsrum. Der er stor grund hvorder er mulighed for dyrehold. En meget spændende ejendom hvor der tilli-ge er mulighed for at indrette ferielejligheder eller bed & breakfast. Altfremstår og god og fornuftig stand, lige til at tage i brug.

Alternativt finansieringsforslag:RTPL. BRT/NT: 7.883/7.594

Bolig m²: 540Værelse: 8Byggeår: 1920Sag: Herredsbjerg

Grund m²: 5.473Garage: 46

danbolig Morten NørregaardStatsaut. ejendomsmægler, valuar MDEØstergade 18, 5610 Assens · Tlf. 70 15 71 71 · assensdanbolig.dk · www.danbolig.dk

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

51Gi’ LOS • 2-2013

Fyld de ledige pladser på Jeres opholdssted

Hvis en "fætter"

kan lave jeres

hjemmeside - kan

Jeres bedstemødre

så også passe

opholdsstedet?

Ring og få et tilbud – eller aftal et kommunikationstjek – som er gratis for LOS´s medlemmer indtil den 1. september 2013

Tlf. 21 84 74 64

www.khalilkommunikation.dk/opholdssteder KhalilKommunikation

· Vis hvad I kan og hvordan I gør det· Skil jer ud fra mængden, så socialrådgiverne kigger en ekstra gang

Med udgangspunkt i Jeres visioner, faglighed og særkende skriver Khalil Kommunikation professionelle tekster til Jeres hjemmeside, foldere og andet markedsføringsmateriale.

Søgemaskineoptimerede tekster til hjemmesiden – 950 kr. pr. side + moms

Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

Bestil et tilbudmed LOS-

rabat

ph7 • kommunikationDESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE

Ny hjemmeside

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere! Bestil en gratis demo.Nyt design fra 4.800 kr. inkl. LOS-rabat.Drift fra 8 kr. pr. md. (WordPress) eller 99 kr. pr. md. (Dynamicweb)

Præsentations-materialeFå jeres præsentations- brochure i et pænt design– Og få leveret en pdf, I selv kan printe – eller en stak færdigtrykt materiale klar til udsendelse.Også visitkort, brevpapir, kuverter, powerpoint, udstillingsmateriale - mv.

52 Gi’ LOS • 2-2013

KøgeTlf. 70 10 20 33

• Fyringsolie• Oliefyr og service• Smøreolie• Diesel• Træpiller• El• Træbriketter• Pejsebrænde

Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil dinenergi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer idøgnet.

53Gi’ LOS • 2-2013

LOS har indgået en ny forsikringsaftale med Topdanmark. Sammen sikrer vi rammen om jeres daglige imponerende arbejde med mennesker med behov for støtte, omsorg og aflastning.

Vi ved, at I har brug for en fleksibel løsning for at kunne udføre jeres arbejde, og har derfor nedsat et forsikringsudvalg, som har til formål at skabe dialog og værdi for jer som medlemmer.

Som medlemmer i LOS og med Topdanmark som forsikringspartner står I stærkere, når uheldet er ude. Vi tror som jer på, at mangfoldighed styrker, og glæder os over at kunne gøre en forskel i jeres hverdag.

Ud over forsikring af dit opholdssted tilbyder vi:

} Netbankforsikring

} 15 % rabat på dine og dine medarbejderes privatforsikringer

} Rejseforsikring

} Bestyrelsesansvarsforsikring

Mange opholdssteder benytter sig allerede af denne nye medlemsaftale.Ring 70 15 85 85 allerede i dag, og hør, hvordan vi kan sikre din ramme.

Få RO TIL aT RuMMe Med Topdanmark

52

26

2 0

3.2

013

CV

R-n

r: 7

84

1611

4

54 Gi’ LOS • 2-2013

PFA introducerer Pensionstallet.

Pensionstallet er det enkle tal, der viser styrken på din pension. Har du fx et Pensionstal på 72, kan du - som pensionist - forvente at have 72% af din nuværende indtægt til rådighed.

Tag med ud i fremtiden og få et smugkig på dit liv som pensionist i selskab med Anders Breinholt. Bagefter udregner vi dit personlige Pensionstal.

højT pensionsTal80 og derover: Dit liv som pensionist matcher dit nuværende liv, når dit Pensionstal er højt.

lavT pensionsTal70 og derunder: Din levestandard forringes som pensionist, når dit Pensionstal er lavt.

pfa’s anbefalede pensionsTalMellem 70 og 80: Du har lidt færre udgifter som pensionist, så lidt mindre indtægt er acceptabelt.

Det hele sker på Pensionstallet.dk

55Gi’ LOS • 2-2013

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor.

Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren.

Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

NET-Revision.dkSpecialist i opholdssteder4050 Skibby - 4750 3080

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.Ring og få en uforpligtende snak.

rev@hagesgaard.dk www.hagesgaard.dk

r e g i s t r e r e d e r e v i s o r e r

storegade 4 4780 stege tlf. 55 81 54 60

Det handler om mere end penge

www.merkur.dkNetbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

56 Gi’ LOS • 2-2013

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

Græsted

AdministrAtion

BettinA HøGfeldt

revisor

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos kommunen, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning.

Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

Få frihed tilat tage jer afdet vigtigste...

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66

Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

57Gi’ LOS • 2-2013

Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virk-somhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer.Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17.

Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

58 Gi’ LOS • 2-2013

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores

erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud,

behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor

til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en

forskel.

Vi kan tilbyde:

• Opstartsrådgivning

• Bogføring og lønadministration

• Regnskabsudarbejdelse og revision

• Budgettering og budgetopfølgning

• Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt

Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller

Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

kpmg.dk

10

01

3

Tættere på…

...kunderne

I vores verden er stærke men-

neskelige relationer afgø-

rende. Derfor er vores mål at

komme tættere på. Tættere

på vores marked. Tættere på

vores kunder – altid uden at

miste den nødvendige uaf-

hængighed.

KPMG

Englandsgade 25

Postboks 200

5100 Odense

Telefon 65 58 40 00

odense@kpmg.dk

59Gi’ LOS • 2-2013

Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99

E-mail: hjemmeside: info@trekronerrevision.dk www.trekronerrevision.dk -

Et revisionsfirma med branchekendskab inden for behandlingsområdet

Vi tilbyder assistance inden for:

�Udarbejdelse og lovpligtig revision af årsrapporten, herunder udførelse af offentlig revision/forvalt-ningsrevision, der har været lovpligtigt for opholdssteder og botilbud siden den 1. januar 2007

�Deltagelse i bestyrelses- og regnskabsmøder�Udarbejdelse af prisfastsættelsesbudget�Løbende telefonisk rådgivning�Regnskabsmæssig assistance, herunder assistance med afstemning af bank, løn m.v.�Udarbejdelse af detaljerede resultat-, balance og likviditetsbudgetter�Rådgivning i forbindelse med overvejelser omkring omstruktureringer m.v.�Deltagelse i møde med bank, kommune m.v.�Assistance i forbindelse med opstart�Bogføringsmæssig assistance

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 25 år opnået stort kendskab inden for det sociale område.

Vi er 25 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet - også inden for alle andre fagområder.

60 Gi’ LOS • 2-2013

PDG-REVISIONv/ registreret revisor Preben Gjelstrup

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjællandtelefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk

Assistance til:

Opstart og bogholderimæssig assistance

Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private

Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter

Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver

Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

61Gi’ LOS • 2-2013

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER

ET KONTOR MED:

• SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE

• EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE

LØSNINGER

• ÅRELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE

• STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF

SOCIALE VIRKSOMHEDER

• HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT

Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACKSkindergade 23, 4. sal

1159 København KTlf: 33 44 55 66

foldschack@ecolaw.dkwww.ecolaw.dk

62 Gi’ LOS • 2-2013

CPH LEX ADVOKATER

CPH LEX ADVOKATERNy Vestergade 17 • 1471 KøbeNhaVN K

tlf. 33 12 79 13 • fax 33 93 03 13 • www.cphlex.dK

• fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddan-nelses- og beskæftigelsesområdet, herunder for-handlinger om stiftelse, godkendelse og driftsover-enskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne

• bestyrelsesarbejde

• Køb af fast ejendom private opholdssteder, botil-bud m.m. og private, forældrekøb og familielån

• familieret herunder separation og skilsmisse, for-ældremyndighed, bopælsret, samværsret, adop-tion, ægtepagter og samlivskontrakter

• Organisations- og virksomhedsudvikling• forvaltningsret• rådgivning af foreninger og organisationer• stiftelse af fonde, foreninger og selskaber

indenfor området• Mediation af konflikter

ADVOKAT LEnE DiEmER, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til:

• fondslovgivning og stiftelse af selvejende insti-tutioner og selskaber

• arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris

• Værgemål og generalfuldmagt

ADVOKAT miCHAEL JøRgEnsEn, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til:

lene diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for lOs.

Advokatfirmaet Karin Høier

Toftebæksvej 2 - 2800 Kgs. Lyngby - kaho@advodan.dk Tlf.: 45 88 05 55 - Fax: 45 88 51 81 - www.advokathoier.dk

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

www.advokathoier.dk

JyllandCa. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Ny adresseAdvokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

Advodan LyngbyToftebæksvej 2,2800 Kgs.Lyngby,tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81mail: kaho@advodan.dkuændret mobilnummer 21 81 18 96

Med venlig hilsen

Karin Høieradvokat

Advodan LyngbyDet er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår sam-arbejde med Advodan Lyngby.

En større helhedJeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entre-priseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholds-steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og andre private, der løfter sociale, udannelses- eller beskæftig-elsesmæssige opgaver.

Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til.

Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning.

Birgitte Brøbech Jægergårdsgade 14, 3. T +45 60 18 77 27 bb@bbadvokat.dkADVOKATFIRMA DK-8000 Aarhus C www.bbadvokat.dk

Personlig og engageretadvokatrådgivning

Advokat, ph.d. og mediator

63Gi’ LOS • 2-2013

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 . 2800 Kgs. Lyngby · Tlf. 4588 0555 . www.advodan.lyngby.dk

– et netværk til forskel

RÅDGIVNING+MED AFSÆT I DIN VIRKELIGHED

Er du nervøs for den kommende tilsynsreform? Er der knas med det nuværende tilsyn? Er dit sted gearet til de nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Hvad skal du gøre, hvis dit sted kommer i mediernes søgelys? Trænger dit opholds­sted eller botilbud til et juridisk service­tjek?

Rådgivning+ er ADVODAN Lyngbys koncept for den hjælp, vi yder til bl.a. opholdssteder, botilbud, pædagogiske projekter og private skoler. Det er effektiv og omkostningsbevidst rådgivning med forståelse for den virkelighed, du befinder dig i, herunder at du har brug for svar straks og ofte uden for almindelig kontortid. Teamet bag Rådgivning+ er advokaterne Karin Høier og Jesper Graff samt et hold af stu­den terfuldmægtige og sagsbehandlere. Vi kender udfordringerne og mulighederne indenfor området, og vi skræddersyr løsninger, der passer til dine behov – uanset hvor i landet du befinder dig. Vi har udgangspunkt i Lyngby og Nordjylland, og tilbyder gratis indledende møde til nye klienter – gerne hos dig.

Kontakt: Advokat Karin Høier · tlf. 2181 1896 · kaho@advodan.dk Advokat Jesper Graff · tlf. 2547 7702 · jega@advodan.dk

64 Gi’ LOS • 2-2013

LOS • eMDRUPVeJ 115A, 4.SAL • 2400 KØBeNHAVN NVID-NR. 42186

Konference om

De eksklusive børnHvordan styrker vi undervisningen af de børn, der ikke skal undervises i folkeskolen?

Der er i disse år megen fokus på undervisningen af udsatte børn og unge, herunder særligt anbragte børn og unge. LOS arrangerer derfor en kon-ference i hjertet af folkestyret – på Christiansborg – om emnet 25. sep-tember. Her vil vi sætte fokus på disse »eksklusive« børn. Hvem er de? Hvilke udfordringer har de? Hvilke forskelle er der for folkeskolen og specialtilbuddene?

• Mød op • Hør synspunkter og erfaringer • Vær med i debatten

Dagen omfatter både faglige oplæg, beretninger fra tidligere elever og debat med folketingspolitikere og interessenter på området. Du kan også gøre din indflydelse gældende.

Læs mere på www.los.dk.

FOtO: COLOurBOx.COm