N r . 3 • 1 8 . å r g a N g • s e p t e m b e r 2 0 1 1

LOs – LaNdsfOreNiNgeN af OphOLdssteder, bOtiLbud Og skOLebehaNdLiNgstiLbud

Gi‘ LOS

Når socialfaglig anstændighed ophører – og kommunal kassetænkning tager over side 8

Nedlæg specialskolerne – inkluder i Folkeskolen? side 16

LOS indbringer Sorø Kommune for Folketingets Ombudsmand

side 4

2 gi’ LOs • 3-2011

Kim Simonsen bestyrelsesformand i LOS

G ennem de sidste 10 år er der blevet skabt fuldstændige urimelige forhold til de svageste

grupper i det danske samfund. Psykisk syge voksne flyttes fra trygge vante rammer til billige kommunale tilbud eller ud til ensomhed i egen bolig med genind-læggelser til følge. Børn og unge anbringes slet ikke i det nødvendige omfang eller flyttes til andre og billigere tilbud. Unge, der har været anbragte, tilbydes ikke efterværn, som de ønsker og har et stort behov for.

RegeRingen haR gennem perioden skabt så stort et hul i de kommunale kasser, at kommunerne dagligt ikke overholder gældende lovgivning. Det der er ved at ske er, at vi er ved at ødelægge en helt generation af børn og unge. Her tænker jeg specielt på børn og unge, som har det svært, men vi er også nødt til at se på, at det går ud over de børn og unge som normalt klarer sig fint i folke-skolen. Hvis ikke arbejdet med inklusion af de vanskeligst stillede børn og unge i normalsystemet gribes rigtigt an, vil disse børn og unge komme til at sætte et urimeligt præg på dagligdagen i Folkeskolen, til stor skade både for dem selv og de øvrige børn.

Jeg kunne godt tænke mig, at debatten kommer til handle mere om vores brugere og om, hvad kommuner-ne vil gøre for at sikre de udsatte børn, unge og voksne en ordentlig fremtid. Men også om hvad de vil med såvel de private aktører på det specialiserede socialområde, som med de tidligere amtsinstitutioner. Som det ser ud i øjeblikket sker der en meget uheldig afspecialisering af det sociale område, der hermed mister mange kompe-tencer, der bliver svære at genoprette, når økonomien en dag bedres.

Lede

r... vi er ved at ødelægge en hel generation af børn og unge...»

Jeg eR oveRbevist om, at vi kan investere os ud af de sociale problemer i det her land. Det vil kræve nogle store økonomiske satsninger her og nu, men vil betyde, at mange af dem, som LOS’ medlemmer arbejder med hver dag, vil kunne få et bedre liv, og herigennem yde en indsats i samfundet og på arbejdsmarkedet, og dermed blive aktive skatteydere i stedet for at ligge samfundet til byrde.

vi ved godt i LOS, at der mangler dokumentation for, at det arbejde der laves på det specialiserede social-område virker. Men det vil vi gøre noget ved. Vi har de sidste 5-6 år arbejdet med en akkrediteringsmodel, som er skabt af medlemmerne i samarbejde. 155 steder er nu med i akkrediteringsarbejdet. Så vidt jeg ved, er det den eneste akkrediteringsmodel, der virker på vores område.

næste skRidt eR at en række steder vil medvirke i et nyt stort projekt: Hvad virker – Forstærket fokus på resultater og effekter. Et projekt som jeg forventer mig meget af, da projektet vil kombinere den bedste viden fra forskning, uddannelse og praksis.

nu skal deR snart være valg, og jeg tænker, at det er vigtigt for hele vores område, at vi stiller nogle krav til de politikere, der ønsker vores stemme. De skal komme med nogle bud på, hvordan de vil sikre en ordentlig fremtid for vores mest udsatte børn, unge og voksne. Jeg vil også foreslå, at medlemmerne overvejer at invitere en lokal folketingskandidat ud at se, hvilket godt og vigtigt arbejde de udfører, og herigennem få sat vores arbejde på den politiske dagsorden.

3gi’ LOs • 3-2011

GI‘ LOS • NR. 3 • 18. ÅRGANG • SEPTEMBER 2011 ISSN 1398-3539

RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 10. november 2011 Se annoncepriser mv. side 32.Forside: Haugårdhus. Se side 21.

UdgiverLOS – Landsforeningen af opholdssteder,botilbud og skolebehandlingstilbudSekretariatetEmdrupvej 115A, 5. • 2400 København NVTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: los@los.dk

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykScanprintDenne tryksag ersvanemærket.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Læs i dette nummer 4 los indbringer sorø kommune for Folketingets

ombudsmand

6 bestyrelsens fokuspunkter

8 når socialfaglig anstændighed ophører – og kommunal

kassetænkning tager over

10 kort nyt fra los

12 Juranyt

14 arbejdsmiljøet og dagligdagen

15 ePR – et europæisk netværk for leverandører af

rehabilitering og sociale ydelser

16 nedlæg specialskolerne – inkluder i Folkeskolen?

17 medlemmer til arbejdsgruppe søges

18 vi har opgivet at få offentlig hjælp

20 Fredensborg: vi inddrager altid de unge

21 billeder af bygninger eller brugere?

23 hvad siger loven om brugen af billeder?

24 akkreditering af væresteder

– det giver et fælles udgangspunkt!

26 er i klar til det digitale samfund?

27 annoncer

6

8

12

23

4 gi’ LOs • 3-2011

uddannelse eller erfaring, udløste de kun en løn svarende til medhjælpere. Godkendelsen af ejendomsudgifter-ne i forbindelse med Fondens over-tagelse af ejendommen trækker også unødigt ud, ligesom Sorø Kommune i flere omgange skifter holdning til revisors budgetopstilling, der var lavet for at give klarhed og gennem-skuelighed i fondens økonomi. Efter mange forhandlinger frem og tilbage får Egholt langt om længe i december 2010, efter 2 år og 8 måneder, en endelig godkendelse. Budgettet for 2011 godkendes dog ikke på en takst på 86.561 pr. måned som ansøgt, men i stedet på 82.232 pr. måned uden at dette dog be-grundes. Hele det langstrakte og pro-blematiske forløb har påført Egholt endog meget store ekstraudgifter til advokat og revisor.

LOS mener blandt andet, at Sorø Kommune i sagsforløbet:

SOrø KOmmuNe

det, botilbuddet og skolen. Sagen og dermed klagen til Folketingets Ombudsmand berører og omhandler derfor hele Egholt’s organisation. Først et år efter modtager Egholt en foreløbig godkendelse med en vejledende takst på ca. 70.000 kr. om måneden. Denne takst er Sorø Kom-mune nået frem til ved at anvende gennemsnitstakster for de fire bud-getområder: Løn, ejendom, øvrige udgifter og særlige udgifter. Et af de væsentligste punkter for uenigheden mellem Egholt og Sorø Kommune var personalenor-meringen og lønpuljen. Her mente Sorø Kommune, at der skulle være færre medarbejdere og desuden, at lønpuljen kun kunne tilføres gennemsnitslønnen for pædagoger, hvis medarbejderne var uddannede pædagoger. For alle andre gjaldt det, at uanset om de pågældende var læ-rere, socialrådgivere, sygeplejersker, plejere eller havde anden relevant

Af Geert Jørgensen, direktør i LOS

L OS har henvendt sig til Folketingets Ombudsmand og

bedt Ombudsmanden tage Sorø Kommunes sagsbehandling af Egholt’s ansøgning om at starte et opholdssted for børn og unge op. LOS er af den opfattelse, at Sorø Kommune i denne sag har udvist en mangelfuld sagsbehandling både i forhold til formelle regler og principper og i forhold til gældende regler (særligt Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godken-delse af og tilsyn med visse private tilbud, kap. 3). Sagen startede, da det fonds-drevne botilbud Egholt i foråret 2008 søger om oprettelse af et opholds-sted for psykisk syge unge med en takst på ca. 90.000 kr. om måneden og en tilknyttet intern skole. Egholt søgte om én samlet godkendelse for Egholt’s tre tilbud: opholdsste-

LOS indbringer Sorø Kommune for Folketingets Ombudsmand

Det fondsdrevne botilbud Egholt søgte i 2008 om oprettelse af et opholdssted for psykisk syge unge.

5gi’ LOs • 3-2011

• Harudvistuacceptabellangsom-melighed i deres sagsbehandling

• Ikketræfferbeslutningertrodsdet, at kommunen selv har tilken-degivet, at de har det fornødne beslutningsgrundlag

• Harafgivetmanglendeellerufuldstændige begrundelser for deres afgørelser

• Ikkeforholdersigskriftligttilind-sendt materiale samt møder (i form af referater)

• Istridmeddegældendereglerikke forholder sig konkret til ind-sendte budgetter

• AtSorøKommuneveddenudvi-ste sagsbehandling reelt går ind og fastsætter serviceniveauet på Egholt, hvilket er i klar strid med det gældende regelsæt

Til belysning af sagen har LOS fremsendt Egholt’s egen beskrivelse af forløbet og fire ringbind med alle sagens mange bilag.

SOrø KOmmuNe

LOS indbringer Sorø Kommune for Folketingets Ombudsmand

Egholts leder Lars Egede Andersen udtaler til Gi’LOS:– Hele sagen har været dybt frustrerende og forløbet har udover de økonomiske konsekvenser haft store personlige omkostninger.

LOS forventer inden for en måned, at få en tilbagemelding på, om Folketin-gets Ombudsmand kan gå ind i sagen.

Sorø Kommune ved sekretariatsleder i Udviklings- og Byrådssekretariatet Johan Otte udtaler til Gi’LOS:– Sorø Kommune har en noget anden opfattelse af sagens forløb end Egholt og LOS. Men som tilsyns-myndighed afventer vi naturligvis med interesse, hvad ombudsmanden måtte komme frem til.

Tidligere medlem af Egholts bestyrelse, folketingsmedlem Anne Baastrup, der blandt andet sidder i Folketingets Social-udvalg og har været med til at gennemfø-re lovgivningen om godkendelse og tilsyn med private tilbud, siger om sagen:– Jeg har været forbløffet over, at vi skulle bruge så megen tid på at nedskrive, hvad kommunen al-lerede burde vide. Samtidig overraskede det mig, at kommunen valgte at gå ned i detaljer, som de næppe havde forudsætninger for at vurdere. Disse erfaringer får mig til at overveje, om det er rigtigt at placere tilsynet med det enkelte tilbud i den stedlige kommune.

Foto

: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

Opholdsstedet på Egholt.

6 gi’ LOs • 3-2011

BeStyreLSeNS FOKuSpuNKter

Af Kim Simonsen, bestyrelsesformand i LOS

B estyrelsens prioriteringer bygger på de tilbage-meldinger, vi fik på udviklingsseminariet den 1.

september 2010. Det kan måske se lidt underligt ud, at jeg først skriver det her indlæg nu, over et år efter vi havde udviklingsseminaret, men der var så meget stof, som vi gerne vil behandle, og det tager altså rigtig lang tid. Det er ikke noget, der har fået lov bare at ligge. Nårvikikkedepåallepostkortene,somIjoogsåhavde mulighed for at se på Landsmødet og på alt det øvrige materiale, som vi havde med hjem fra udvik-lingsseminaret, sprang det os tydeligt i øjnene, at det var kvalitetsarbejdet, der ud fra flere forskellige vinkler skulle have første prioritering. De fem væsentligste temaer var:• Akkreditering,vimågørenogetforatfåfleremed• Hvadvirker,fokuspåresultaterogeffekter,herunder

forskning• Centraltilsyns-oggodkendelsesmyndighed• Dialogenmedkommunerne,herunderkontakttilde

regionale Kommunekontaktråd.• Synliggørelse,herunderudviklingafhjemmesiden,

målgrupper, søgemuligheder og gode historier

Derfor valgte vi også hurtigt, at jeg skulle slå et slag for kvalitetsarbejdet og dermed akkreditering rundt om på vinterens dialogmøder.

Bestyrelsens fokuspunkter

Desuden indeholder svarene fra arbejdsgrupperne en række forslag, som vil blive forsøgt indarbejdet i LOS’ arbejde.Arbejdsgruppernekomogsåmedforslagtilmedlemmerne, som LOS vil støtte op om. For eksempel at medlemmerne skal invitere lokalpolitikere og lokale folketingsmedlemmer ud at se stederne. En anden ting, som vi har valgt at tage frem, er dialogmø-der, netværksmøder og udvalg.• Viharførhaftregionalenetværksmøderomefteråret

og dialogmøder om vinteren, og der har været forvir-ring på flere planer. Netværksmøder er det ikke nogle som holdes ude i de lokale netværk?

• FremovervilLOSafholdetodialogmøderomåret.Etom efteråret, hvor direktøren og et lokalt bestyrelses-medlem deltager, og et om vinteren, hvor direktøren og bestyrelsesformanden deltager.

• Vivildesudenarbejdepåatfåsynliggjortdelokalenetværk på vores nye hjemmeside.

tænketankeSom det også blev nævnt på udviklingsseminaret er tanken, at vi i bestyrelsen ønsker at diskutere nogle af de større ting med nogle medlemmer. Derfor har vi beslut-tet at nedsætte to tænketanke, der skal arbejde med følgende temaer:

7gi’ LOs • 3-2011

BeStyreLSeNS FOKuSpuNKter

Bestyrelsens fokuspunkter

Foto: Nils RoseNvold

1. LOS’ medlemmer skal være de dygtigste 2. Hvordan styrker og forbedrer vi LOS

Der vil snarest blive udsendt et nyhedsbrev, der nærmere beskriver arbejdet.

tilsyn og godkendelseVi skal satse rigtig meget på arbejdet med at få ændret på, hvem der skal have myndighed til godkendelse og tilsyn. Der er alt for stor forskel på, hvad der kan lade sig gøre.Inoglekommunererdermulighedforatudvikle

virksomhedenogstyrkedetgodearbejde.Iandrekom-muner er det stort set umuligt at få noget igennem. Bestyrelsen vil også fremover arbejde videre med ma-terialet fra udviklingsseminaret, og medlemmerne er altid velkomne til at kontakte mig med ønsker til LOS’ fortsatte arbejde og udvikling.

LOS’ bestyrelse fra venstre mod højre: Marianne Jonstrup, John Anderskou, Lene Kjærgaard, Christin Meikl, Kim Simonsen, Ole Hansen, Peter Mikkelsen, Ulrik Rosendahl, Susan Møller.

8 gi’ LOs • 3-2011

Af John Anderskou, næstformand i LOS

S pørge Jørgen fik bank! – med risiko for at få bank, spørger

jeg alligevel. Kan jeg bebrejde de kommunale beslutningstagere, når de, forklaret i en ekstrem dårlig kommunal øko-nomi, træffer beslutninger, der har negativ effekt på menneskers liv? Er det acceptabelt, at jeg reagerer indigneret på andres vegne, når jeg oplever den smerte, der opstår i det enkelte menneske, når kommunale beslutninger opleves ureflekteret og definitiv? Er det i orden, at jeg bliver desillu-sioneret, når jeg oplever, at personer i den kommunale forvaltning ad-ministrerer og gradbøjer de sociale regelsæt på en måde, så det enkelte menneske, medtænkt dets vitale behov, ikke længere er i centrum; men bliver gjort til en ’ting’? Er det i orden, at jeg bliver en smule beskæmmet over en kommu-nal praksis, der tilsidesætter den so-ciale ansvarlighed, der i rigtig mange år har været et af vores adelsmærker herhjemme? Er det i orden, at jeg undrer mig over en kommunal praksis, der er med til at føde så mange ’historier’, hvor børn og unges samt voksnes behov er overset? Er det acceptabelt, når jeg tror, at det kommunale forvaltningssystem presser deres sagsbehandlere til at agere som marionetter? Kan jeg bebrejde den kommunale forvaltnings praksis, når de svageste borgere ikke længere oplever, at vitale beslutninger i deres liv foregår

i en dialog; men ofte i en form hvor den kommunale sagsbehandler bare udmelder den kommunale priorite-ring? Svaret blæser i vinden…

»mennesket i centrum«Gennem de seneste 16 år har jeg som leder af private botilbud, kunnet se en tydelig forandring indenfor det sociale område. Jeg tænker her mest på, hvordan de sociale forvaltninger – med alle deres aktører i de forskel-lige kommunale lag, har ændret stra-tegi for deres arbejde for de svageste borgere. Forandringen er desværre ikke til det bedre – tværtimod. Jeg oplever, indenfor de seneste år, et paradigmeskift på det kommunale område. Fra at det tidligere har været vigtigt for systemets selvforståelse, at det kunne udfolde en høj grad af social ansvarlighed overfor de svage-ste borgere i vores samfund, oplever jeg nu et kommunalt område, hvor systemets selvforståelse mest af alt handler om at være ansvarlige over-for økonomien. Jeg har haft den meget tvivl-somme oplevelse at se kommunale systemer spille med musklerne, og jeg har set den kommunale praksis, når den mister blikket for den svage-ste borger og udelukkende fokuserer på kommunalt vedtagne spilleregler. Jeg har ligeledes set kommunal

forvaltning balancere på kanten af lovgivningen eller lovgivningens hensigter – og det var ikke en smuk forestilling. Jeg har set den kommunale prak-sis udfolde sig som en styrkeprøve, hvor regelsæt og anstændig praksis bliver gradbøjet til ukendelighed.Jeg har set, når kommunal praksis, i sagsbehandlingsniveauet, udfolder sin inkompetence og rigide praksis. Det er ikke en praksis, som er båret af faglig stolthed; men en praksis hvor ansvarsforflygtigelse er så tydelig. Den affødte effekt er til at få øje på, når man til dagligt arbejder for og med mennesker, der har brug for hjælp til at komme videre i deres liv. Når de kommunale sagsbehandlere har svinget ’tryllestaven’ og har sendt et menneske afsted til et liv uden nævneværdig støtte, ses angsten, de-sperationen og kaos folde sig ud. Når det er værst er kun apatien tilbage.Uden rimelig støtte og uden en rimelig dialog om sådanne store beslutninger, kan det let gå rigtig galt. Mange har allerede oplevet ’det kommunale trylleri’ ved at blive flyttet ud for sig selv uden fornøden støtte. Mange vil kunne fortælle historier om et liv i kaos. Nogle af disse historier folder sig ud i dagspressen ved store overskrif-ter – andre forbliver ufortalte og er forbundet med megen lidelse.

Når socialfaglig anstændighed ophører – og kommunal kassetænkning tager over

Jeg har set, når kommunal praksis i sagsbehandlingsniveauet udfolder sin inkompetence og rigide praksis

»

KOmmuNaL KaSSetæNKNiNG

9gi’ LOs • 3-2011

en ny social dimension og en ny begyndelseJeg har hørt om individuelle tilbud til de svageste borgere – tilbud der er så beskåret, at de, i visse tilfælde, ikke kan forsvares fagligt eller men-neskeligt. Hvornår er det nok – og hvornår slutter det? Jeg har bemærket at »frivilligt socialt arbejde« ser ud til at være det nye mantra. Nogle vil hævde, at der er bedst, når vi alle yder vores del. Nogle vil formentlig også hævde, at det er bedst, at vi viser vores sociale ansvarlighed – fra vugge til grav. Sidegevinsten er selvfølgelig, at vi udviser økonomisk ansvarlighed – der matcher den ny selvforståelse indenfor det sociale område. Så hænger det jo pludselig sammen. Jeg kan selvfølgelig godt se, at det frivillige arbejde er så værdsat, fordi vi på den måde så får aktiveret de mange mennesker, der har overskud i deres liv – eller de mennesker, der er uden beskæftigelse. Det ser godt ud, og det pynter i statistikkerne.Men måske er det også sådan, at visse opgaver i vores samfund ikke skal løses eller bæres af frivillig ind-sats – måske er det ligefrem sådan, at nogle opgaver skal bæres af dygtige, uddannede, engagerede og lønnede medarbejdere i de sociale tilbud. Jeg frygter, at en ny aftale mel-lem KL og de regeringsbærende partier, om »økonomisk indikation« i det sociale arbejde, i værste fald kan være medvirkende til en af de større negative forandringer i dansk socialpolitik. Jeg frygter, at de nye minimalistiske kreative løsninger på det sociale område, i vid udstræk-

ning vil smadre den indsats, der er nødvendig for visse borgere i vores samfund.

Jeg har en drøm…Jeg ser frem til, at man tager til genmæle overfor åbenlyse urimelige handlinger og beslutninger i de kom-munale forvaltninger – og jeg ser frem til at opleve systemets forskel-

Når socialfaglig anstændighed ophører – og kommunal kassetænkning tager over

lige aktører tage fat i en konstruktiv dialog med de mennesker det handler om – og ikke blot længere optræde som ’system marionetter’ uden personlig holdning. Hvis det sker, har vi måske taget det første skridt tilbage mod den sociale anstændighed der tidligere har været så fremtrædende i vores samfund.

Foto

: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

John Anderskou.

KOmmuNaL KaSSetæNKNiNG

10 gi’ LOs • 3-2011

Nyt Fra LOS

Kort nyt

LOS’ Støttefond modtager hvert år som medlem af Børnesagens Fællesråd en andel af de kollektmidler, der indsamles i kirkerne op til jul. Endvidere mod-tager LOS hvert år et beløb fra OK Olie. Disse midler uddeles til anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer, og ansøgninger behandles løbende. Støtten gives dog kun såfremt man ikke kan få dækket sine udgifter andet steds. For at opnå støtte til en computer, skal man fremover have søgt og fået afslag hos Børnenes IT-fond, før LOS’ støt-tefond vil behandle ansøgningen.

eksempler på støttemuligheder• Enung,derskaludskrivestilegetværelse,kan

søge om støtte til udgifter, som vedkommende

ikke får hjælp til fra kommunen. • Børn,ungeogvoksnemedsærligebehoviforbin-

delse med uddannelse eller fritidsinteresser.• Vedligeholdafnetværk.

AnsøgningomstøttesendestilLOS’sekretariatmærket »Støttefond«. Ved ansøgning om støtte til noget kommunen burde betale, skal der vedlægges kopi af ansøgning og eventuelt afslag herpå.

For yderligere oplysninger kontakt irene schwartz i sekretariatet på tlf: 70 23 34 00 eller mail: is@los.dk.

LOS’ støttefond til fordel for anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer

mo

de

lFoto

Klage-vejledningerLOS har udarbejdet vejledninger til medlemmerne om, hvordan de kan forholde sig, hvis de oplever, at de-res brugere bliver udsat for urime-lige kommunale afgørelser i forhold til ophold eller undervisning. Der er udarbejdet tre forskel-lige vejledninger: en for botilbud, en for opholdssteder og en for interne skoler og dagbehandlings-tilbud. Vejledningerne gennemgår, hvem der er klageberettiget og de forskellige måder, man kan hjælpe de pågældende på. Vejledningerne ligger for de respektive medlemsty-per under »Dokumenter« på www.los.dk.

Børnenes it-Fond AnbragtebørnogungekanansøgeomencomputerhosBørnenesIT-Fond. FormåletmedBørnenesIT-Fonderatgivedecirka15.000anbragtebørnog unge i Danmark bedre adgang til en computer. Organisationerne bag fonden mener, at adgang til en computer er en væsentlig forudsætning for at klare sig godt i det digitale samfund. Anbragtebørnogungeskalsåledeshavesammemulighederforindlæ-ring,adgangtilsocialefællesskaberogtilegnelseafgenerelleIT-kompeten-cer, som ikke-anbragte børn fra traditionelle familier. Læs mere på www.bhd.dk

11gi’ LOs • 3-2011 11gi’ LOs • 2-2011 11gi’ LOs • 2-2011

Nyt Fra LOS

Kort nyt

aNtaL Steder med LediGe pLadSer auGuSt 2011

På grund af problemer i forbindelse med skiftet til den nye hjemmeside, er der desværre ingen opgørelse over ledige pladser i dette nummer.

NæSte Nummer

Gi’LOS nr. 4, 2011 udkommer i starten af december. Deadline er

10.11.

Som følge af at § 43 stk. 1. i Rets-sikkerhedsloven den 16. juni blev ophævet, skal tilsynsmyndigheder-ne ikke mere godkende stedernes anvendelse af deres overskud. Som følge heraf har LOS modtaget et forslag til ændring af Bekendtgø-relse om Tilbudsportalen, hvor § 21 stk. 2 fjernes. § 21 stk. 2 har lydt:

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i overensstemmelse med § 43, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område godkende anvendelsen af et eventuelt overskud ved drif-ten af opholdsstedet, botilbud-det eller behandlingstilbuddet og skal sikre, at henlæggelser, ekstraordinære økonomiske dispositioner og øvrige ekstraor-dinære dispositioner falder inden for opholdsstedets, botilbud-

Fokus på magt og omsorgServicestyrelsen har oprettet en hjemmeside om magtanvendelse på børne- og ungeområdet. Hjemmesiden indeholder udover bekendtgørelse og vejledning om magtanvendelse over for anbragte børn og unge blandt andet konkrete ek-sempler på magtanvendelse i praksis via mindre situationsspil, som kan anven-des af medarbejdere, der fører tilsyn med anbringelsesstederne, af medarbej-derne på anbringelsesstederne samt i kurser om magtanvendelse. Hjemmesiden kan findes på: http://www.servicestyrelsen.dk/omsorgogmagt

dets eller behandlingstilbuddets formål.

Istedetforeslåssomstk.5i§21indført:

Stk. 5. Hvis en kommune eller region indgår en aftale med et godkendt tilbud, som indebærer støtte til tilbuddet, kan der efter omstændighederne være behov for, at kommunen/regionen tager stilling til, om aftalen skal inde-holde bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes med formue, som kan opstå i denne forbindelse, for at sikre, at en eventuel formue-ophobning anvendes i overens-stemmelse med formålet med de pågældende offentlige midler.

LOS har fået bekræftet i Socialmini-steriet, at opholdssteder og botil-

Kommunerne skal ikke mere godkende opholdssteder og botilbuds anvendelse af deres overskud

bud som udgangspunkt drives på kommercielle vilkår, og derfor ikke modtager ’støtte til tilbuddet’. Det betyder, at kommunerne fremover ikke skal godkende opholdssteder og botilbuds anvendelse af over-skud. Lovændringen trådte i kraft 1. juli. Med hensyn til ændringerne i bekendtgørelsen var der høringsfrist den 11, august. LOS’ høringssvar kan ses på www.los.dk under Nyt fra LOS > Høringssvar. LOS har erfaret, at der foregår et arbejde omkring større ændringer i rammerne for godkendelse og tilsyn, hvor Socialministeriet i efteråret skal beskrive forskellige modeller for et fremtidigt tilsyn, som kan ligge til grund for en politisk afgørelse og eventuelle lovændringer på området. Vi vil holde medlemmerne orienteret, når vi hører nyt i sagen.

12 gi’ LOs • 3-2011

juraNyt

Af Anne Mette Andersen og Anna Marie Carstens, jurister i LOS

sygdom bliver dyrere

F ra 2. januar 2012 forlænges arbejdsgiverperioden fra 21 til 30 kalenderdage.

Ændringen får virkning fra sygdom, hvor 1. sygedag er den 2. januar eller senere. Det betyder, at man som arbejdsgiver nu bliver forplig-tet til at betale sygedagpenge, uden at kunne få refusion i op til 30 dage ved en længerevarende sygdom. Man skal stadig anmelde sygefraværet indenfor 4-ugers-fristen for at få refusion efter arbejdsgiverperioden.

genereltEn medarbejder, der har været ansat i de sidste 8 uger før fraværet, og har været beskæftiget i mindst 74 timer har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i de første 30 dage fra 2. januar (p.t. 21 dage), dernæst vil medarbejde-ren overgå til sygedagpenge fra kommunen. Arbejdsgiverskalbetaleetbeløb,dermindstsvarertildagpengebeløbet i arbejdsgiverperioden, og arbejdsgi-ver får ikke refusion for betalingerne i den periode. Efter arbejdsgiverperioden overtager medarbejderens bopælskommune betalingsforpligtelsen og betaler dag-penge til den sygemeldte. Hvis arbejdsgiver fortsætter med at betale til medarbejderen, vil arbejdsgiver kunne få refusion for dagpengebeløbet. Sygedagpengerettigheder følger den sygemeldte medarbejder. Medarbejderen skal have ret til sygedag-penge, før arbejdsgiver kan få refusion. Den arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær, er kun berettiget

juraNyttil at få udbetalt de sygedagpenge, efter arbejdsgiver-perioden, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen. Når kommunen skal vurdere, hvorvidt medarbejderen er syg, tages der udgangspunkt i det ansættelsesforhold medarbejderen har. Hvis kommunen vurderer, at med-arbejderen ville kunne påtage sig et andet arbejde end hos pågældende arbejdsgiver, vil dagpengeudbetalingen stoppe, da medarbejderen i så fald ikke vurderes som uarbejdsdygtig. ArbejdsgiversudfordringerArbejdsgiverenkanvælgeatbetalelønienperiodeellerunder hele sygdommens varighed og modtage dagpen-gerefusion fra kommunen efter arbejdsgiverperiodens udløb. Om medarbejderen har ret til løn under sygdom og i så fald i hvor lang tid, afhænger af, hvad der er aftalt, og det skal fremgå af ansættelseskontrakten. Hvis medarbej-deren er funktionær eller det er aftalt, at funktionærloven skal gælde, skal der betales fuld løn i hele sygdomsperio-den; det samme gælder for de fleste overenskomster. Arbejdsgivermistersygedagpengerefusion,nårsyg-dommen skyldes arbejdspladsproblemer og medarbej-deren vil kunne varetage et andet job, fordi det vurderes af kommunen, at medarbejderen ikke er uarbejdsdygtig. Medarbejderen er til rådighed for arbejdsmarkedet gene-relt, bare ikke den konkrete arbejdsplads, hvilket betyder, at medarbejderen ikke er syg i forhold til at modtage sygedagpenge og arbejdsgiver vil ikke kunne få refusion. Kommunernes praksis viser, at sygemelding på grund af arbejdspladsproblemer stoppes refusionen ofte efter 2 måneder.

13gi’ LOs • 3-2011

juraNyt

Fra 2. januar er arbejdsgiveren nu forpligtet til at betale sygedagpenge uden refusion i op til 30 dage.

Pr. 1. september 2011 ændres reg-lerne for indberetning af syge- og barselsdagpenge samt sygefraværs-samtaler. Man kan ikke længere indberette på papirblanketter, men skal gøre det digitalt på www.

nemrefusion.dk På denne side findes også vejledning til, hvordan man skal gøre. Man kan også lave prøveforsøg med indberetning, så man kan øve sig i indberetningen. Indberettermanikkedigitalt,vil

det medføre afslag på refusion. Det er derfor vigtigt, at ledelsen foranle-diger, at den ansvarlige i virksomhe-den sættes ind i, hvorledes der søges om refusion på hjemmesiden.

indberetning af sygedagpenge-refusion pr. 1. september 2011

modelFoto

14 gi’ LOs • 3-2011

arBejdSmiLjø

Af Jørn Ellgaard, konsulent i LOS og Anne Mette Andersen, jurist i LOS

L ad os først starte med at konstatere, trods en vis skepsis

fra en lille del af vor medlemsskare, at arbejdsmiljøloven er kommet for at blive. Det stiller visse krav til både ledelserne og medarbejderne på landets arbejdspladser, herunder også opholdssteder og botilbud. Et grundlæggende vilkår for arbejds-miljøarbejdet er, at både arbejdsgi-ver og arbejdstager via lovgivningen er forpligtiget til at samarbejde loyalt om at løse virksomhedens arbejds-miljøproblemer, dels for at forebygge ulykker, nedslidning og andre skadevoldende tilstande et uhen-sigtsmæssigt arbejdsmiljø måtte afstedkomme, men også for at sikre at trivsel og arbejdsglæde kommer i centrum i det daglige arbejde.

arbejdsmiljøarbejdetFor at sikre arbejdsmiljøarbejdet rimelige vilkår, har lovgiverne i tidens løb indført en række redskaber i lov-givningen: arbejdsmiljøorganisation, arbejdsmiljøuddannelser, arbejds-pladsvurdering(APV)ogarbejdstilsy-net, til at sikre at arbejdsmiljøarbej-det finder sted efter hensigten. Arbejdsmiljøorganisationensikrerrammerne for den løbende arbejds-miljømæssige dialog i virksomheden. For virksomheder med 1-9 ansatte finder samarbejdet sted i direkte dialog mellem arbejdsgiver, evt. arbejdsledere og medarbejderne. Ivirksomhedermed10-34ansatteskal der etableres en arbejdsmil-jøgruppe(AG)tilatvaretagedetdagligearbejdsmiljøsamarbejde.AGbestår af en (eller flere) arbejdsledere og en (eller flere) arbejdsmiljøre-præsentanter. En repræsentant for

arbejdsgiverenerformandforAG.Ivirksomheder med over 34 medar-bejdereoprettes(eneller)flereAGog en (eller flere) arbejdsmiljøudvalg (AU).AUhartilformålatkoordineredet samlede arbejdsmiljøudvalg i virksomheden. Der er bundet nogle opgaver og systematikker i lovgivningen. Arbejdsmiljørepræsentanterneskalf. eks. have en obligatorisk 3-dages grunduddannelse og derefter 2 dages efteruddannelse, inden for detførsteårafAG-medlemmetsfunktionsperiode.Ihverafdeefterfølgende valgperioder skal AG-medlemmernetilbydes1½dagsefteruddannelse. Til at holde styr på indholdet af arbejdsmiljøsamarbejdetharAGogAU2væsentligehovedværktøjer,nemligAPVogårligearbejdsmil-jøsamtaler.APV’enerobligatoriskfor alle virksomheder med ansatte og kan omfatte en registrering og vurdering af de fysiske-, kemiske-, biologiske-, ergonomiske-, og psyki-ske påvirkninger af medarbejderne på arbejdspladsen samt en vurdering af mulighederne for ulykker. Der er ingen formelle krav til udformningen afenAPV,mendenskalførefremtilen arbejdsmiljøhandlingsplan, hvor

det fastsættes hvilke problemer der skal løses, i hvilken rækkefølge samt hvem der har ansvaret for løsnin-gen af problemet. Eksempler på APV-skemaer,tilfriafbenyttelse,kanfindespåwww.los.dk.APVoghand-lingsplan skal altid opbevares så de er tilgængelige for medarbejderne ogforArbejdstilsynet,hvisdeskullekomme på besøg. De årlige arbejdsmiljødrøftel-ser er indført i 2010 for at sikre at arbejdsmiljøsamarbejdet fungerer hensigtsmæssigt i virksomhederne. Arbejdsmiljødrøftelsernegennemfø-res både i virksomheder med og uden arbejdsmiljøorganisation. De årlige ar-bejdsmiljødrøftelser er bygget op om 4 punkter: 1. Tilrettelæggelse af ind-holdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år. 2. Fastlæggelse af samarbejdes form. 3. Vurdering af, om det foregående års mål er nået. og 4. Fastlæggelse af målene for det kommende års samar-bejde.Ivirksomhederudenarbejds-miljøorganisation skal det desuden vurderes om der er den nødvendige fagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden.

arbejdstilsynetTil at tage vare på, at arbejdsmiljøsam-

arbejdsmiljøet og dagligdagen

På www.los.dk kan du finde forslag til APV-skemaer.

15gi’ LOs • 3-2011

epr

arbejdet fungerer på virksomhe-derne samt om den til området knyttede lovgivning bliver over-holdt,harviArbejdstilsynet.Ar-bejdstilsynet har, lige som det tilsyn vi kender fra kommunerne, både en kontrolfunktion (bliver love og bestemmelser overholdt) og en rådgivningsfunktion (hvordan løser vi opgaven mest hensigtsmæssigt). Arbejdstilsyneteraltsåbådedet offentlige Danmarks (og den enkelte medarbejders) garant for, at virksomhederne efterlever de forskellige love og bestemmelser på arbejdsmiljøområdet, og virk-somhedernes sparringspartner for en hensigtsmæssig udvikling på arbejdsmiljøarbejdet i den enkelte virksomhed. Det er vigtigt at huske, at det er derfor de aflægger samtlige virksomhe-der i Danmark (og dermed også opholdssteder og botilbud) kon-trolbesøg, og screener virksom-hedernes arbejdsmiljøarbejde.

losFor at hjælpe og understøtte vore medlemmer har LOS igen-nem årene iværksat en række foranstaltninger. Vi tilbyder, i samarbejdemedWORKLIFE,bådede grundlæggende arbejdsmiljø-repræsentantuddannelser og fra senest foråret 2012 de efterføl-gende efteruddannelseskurser. ViharforslagtilAPV-skemaerliggende på www.los.dk og vi til-byder konkret rådgivning om alle facetter af arbejdsmiljøarbejdet. Du kan kontakte både Jørn Ellgaard, tlf. 22 60 62 33, mail je@los.dkogAnneMetteAndersentlf. 70 23 34 00, mail amba@los.dk. God fornøjelse med arbejds-miljøarbejdet.

arbejdsmiljøet og dagligdagen

Af John Anderskou, næstformand i LOS

L OS er associeret medlem af EPR. LOS bliver orienteret om

de forskellige aktiviteter i EPR, herunder om det der foregår mellem medlemmerafEPR.Indimellemdeltager vi i udvalgte aktiviteter. EPR arbejder på at servicere medlem-merne (se i øvrigt på EPR´ website www.epr.eu). Medlemmerne af EPR arbejder vedvarende og engageret på at udvikle kvaliteten af de ydelser, der bliver tilbudt borgere.

norge og FReteX er med på ePR´ landkortImitsenesteindlægomEPRogBenchlearning fortalte jeg om en arbejdsgruppe (Benchlearning group on vocational rehabilitation), der gennem nogle år har arbejdet sammen på at udvikle en fælles systematik.Iarbejdsgruppenvaren af de større udbydere indenfor rehabilitering i Norge. FRETEX, den norske version af Frel-sens Hær, er aktiv indenfor en række områder – genbrug er et kerneområ-de for FRETEX, og man er nok Norges største aktør på dette område. FRETEX arbejder kompetent med rehabili-tering for borgere, der af den ene eller anden grund er ”sat udenfor”. Med en enorm virksomhed og med et udbredt samarbejde med andre virksomheder og andre organisatio-ner har FRETEX kontakt med virkelig mange brugere (se www.fretex.no).

FRETEX er med i den arbejds-gruppe i EPR, der har arbejdet med benchlearning.Iforholdtilathørehvad man i FRETEX og i Norge har kunnet høste af erfaringer, er det både interessant og ønskeligt, at få en af deres repræsentanter til Dan-mark for at fortælle og inspirere. Hvis ikke før, så måske til vores næste LOS landsmøde. Åbenhed er et af de vigtige elementer i LOS’ værdisæt, så derfor er det helt naturligt at indtænke udbydere fra andre lande i et oplys-nings og inspirationsarbejde for LOS medlemmer. Åbenhed og engagement i forhold til andre europæiske lande er centralt. Vi har for længst erkendt, at vi ikke er alene på denne jord – heller ikke i forhold til det organisatoriske og pædagogiske arbejdsfelt. Idagene14.og15.septemberrepræsenterer jeg LOS i et møde for centerkoordinatorer. Efterfølgende deltager jeg så i et seminar, der blandt andet har til hensigt at give viden og kompetencer i brugen af fonde indenfor det europæiske fæl-lesskab. Mange organisationer har allerede opnået vigtig økonomisk støtte til væsentlige projekter. EPRAnnualConferenceafholdesi dagene 10. og 11. november. LOS er repræsenteret ved Geert Jørgen-sen og undertegnede. Programmet rummer interessante temaer, som efterfølgende vil blive refereret og lagt på LOS website.

epr – et europæisk netværk for leverandører af rehabilitering og sociale ydelser

15gi’ LOs • 3-2011

16 gi’ LOs • 3-2011

Nyt Fra SKOLeudvaLGet

Af Robert Stuhr, Hillerød Produktionsskole ’Biavleren’

R egeringen har underkastet Folkeskolen et såkaldt 360

graders eftersyn via et nedsat udvalg af fagpersoner, der skulle komme med udgiftsneutrale anbefalinger til, hvordan vi får en Folkeskole, der kan leve op til regeringens ambitioner om, at Danmark skal have verdens bedste Folkeskole. Ikkesærligtoverraskendeharmanhaft fokus på det meget omkost-ningstunge specialundervisningsom-råde, der også omfatter de interne skoler og dagbehandlingstilbudde-ne. Her er anbefalingen, at en meget stor del af disse skal nedlægges og eleverne i stedet skal inkluderes i Folkeskolens normalundervisning. De stakkels folkeskolelærere skal blot have lidt ekstra uddannelse, så skal det nok gå. Formanden for udvalget er i dags-pressen blevet citeret for, at der jo ikke er nogen grund til at opretholde de dyre specialskoler, når de nu ikke får produceret gode almindelige elever; men bare skaber elever, der fortsat er en udgift for samfundet. Specialskolerne hjælper ikke noget.Enpositivambitioner,atALLEelever skal have lært at læse efter 2. klasse. Det ville virkelig være flot og glædeligt.AtmansåiFolkeskolenkæmper med større klassekvotien-ter og en stigende tendens til at afskaffe 10. skoleår kan jo virke som en modsætning til ambitionen om at mindst 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Den nuværende regering har haft mere end 10 år til at skabe verdens bedste Folkeskole. Det er som

bekendt ikke lykkes, hvis man bruger regeringens egne målemetoder. Man har fra regeringens side været fuld-stændig sikker på, at den fastlagte skolepolitik var og er den helt indis-kutabelt bedste, og at de økonomi-ske rammer er tilstrækkelige. Derfor må der være nogle længere nede i systemet, der ikke kompetente nok. F.eks. byrådspolitikkerne, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen eller skolelederne, der ikke har penge til at købe de nødven-dige undervisningsmaterialer, den enkelte folkeskolelærer, der ikke kan rumme nok vanskelige elever eller specialskolerne, der bare vil suge penge ud af systemet. Derfor synes regeringen, at der skal være mere kontrol med den enkelte skole, lærer og elev. Derfor flere elevplaner, flere fastlagte faglige mål, flere obligatori-ske test og flere eksaminer så enhver kan forstå, at det jo ikke er den overordnede politik, der er noget i vejen med. Regeringens mere og mere skingre fastholdelse af, at der kun findes en sand, rigtig og brugbar vej til endemålet, og at det kun kan nås med mere kontrol og pisk, virker utroværdigt. Det må da snart gå op for den siddende regering, at man nu er ved at dele de danske skoleelever op i tre grupper. Den ene og heldig-vis meget store gruppe forbliver i Folkeskolen og trives fint med det. Et stigende antal i en anden gruppe vælger Folkeskolen fra og vælger i stedet private skoler. Den sidste gruppe, der også er stigende i antal, vælger også Folkeskolen fra, men har ikke noget alternativ. Kravene, tempoet, formen, størrelsen, den tidlige og evige stempling af, at man ikke er god nok, sociale årsager eller

psykiske vanskeligheder bevirker, at disse elever giver op. De udebliver fra undervisningen i måneds og årevis eller saboterer den alminde-lige undervisning. Løsningen på det problem er med regeringens øjne, blot at give disse elever endnu mere af Folkeskolen, så skal de nok forstå det. (Jeg troede den slags pædago-gik hørte til i en fjern fortid). Den procentvis meget lille gruppe af skoleelever vi møder i vores dagligdag på de interne skoler og dagbehandlingstilbuddene tilhører den gruppe af elever, der har opgivet Folkeskolen. De har ikke kunnet leve op til kravene og har ikke følt sig hørt ogset.Ifolkeskoleregiharmangedygtige lærere forsøgt sig med alle de muligheder man har der uden synderlig effekt. På de interne skoler og i dagbehandlingstilbuddene har vi enestående muligheder for at tage hånd om hele elevens situation. Vi kan tage højde for elevens intellekt, læringstempo og sociale og psykiske problemstillinger og få sammensat et undervisningsforløb, der oftest kan føre frem til en uddannelse. Det viser sig ofte, at vi kan rykke disse elever flere klassetrin pr. skoleår.Men det er ikke godt nok for regerin-gen. Eleverne skal fra dag 1 undervi-ses i det samme og på samme niveau som i Folkeskolen, ellers er vi uduelige og uansvarlige og bør nedlægges. Jeg er træt af at være prügelknabe for regeringens forfejlede politik for specialeleverne. Nu må regeringen indse, at der findes flere veje til Rom. Skal eleverne fra de interne skoler og dagbehandlingstilbud-dene inkluderes i Folkeskolen, så skal regeringen give Folkeskolen muligheder for at tænke i helheder

Nedlæg specialskolerne – inkluder i Folkeskolen?

17gi’ LOs • 3-2011

Nyt Fra BørNe- OG uNGeudvaLGet

omkring eleverne og ikke ensidigt fokusere på faglige resultater og økonomi. Det ser ikke sådan ud lige nu. Så der er lang vej til en ægte inklusion i Folkeskolen. Derfor kan man jo sagtens forestille sig, at man prøver i en årrække og sparer nogle penge på kort sigt. Det vil selvfølgelig gå ud over antallet af elever på de in-terne skoler og dagbehandlingstilbuddene lige nu. På de vilkår bliver det bestemt ikke spændende at skulle være lærer i den danske Folkeskole. Hvis man fra regeringens side virkelig gerne ville leve op til ambitionen om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, og man samtidig ville have styr på økonomien på special-skoleområdet eller endog spare penge, så skal der nytænkes for alvor. Jeg kunne forestille mig et uddannelsessystem, der strakte sig fra 0-25 år. Hvor grænserne mellem børnehave, skole og færdiguddannelse var fleksible og hvor al økonomien fra socialforvaltninger, skole og uddannelse var samlet i en enhed. Man kunne i det system sikre, at alle fik en helhedsorienteret indsats i et tempo, der var afpasset den enkelte. Nogle ville komme igennem systemet hurtigere end andre. Men langt flere ville komme igennem og klare sig på egen hånd. Så vil man vel også leve op til grundholdningen i Folkeskoleloven om, at eleverne skal blive hele men-nesker, der selvstændigt kan indgå i og være til gavn for samfundet på sigt og ikke blot mennesker, der kan leve op til snævre mål om at kunne regne og skrive på et bestemt niveau.

børne- og ungeudvalget efterlyser inte-resserede til arbejdsgruppe vedrørende efteruddannelse af uddannede medar-bejdere.

Af Børne- og ungeudvalget

D er er efterhånden en del gode kurser for uuddan-nede medarbejdere, hvor kursuspensum er

målrettet døgninstitutionernes arbejdsfelt, herunder målrettede kurser i forhold til afgrænsede målgrupper. Det er Børne- og ungeudvalgets ønske, at de uddannede medarbejdere får tilsvarende muligheder for kompeten-cegivende efteruddannelse. Siden pædagoguddannelsen blev omlagt til en gene-ralistuddannelse i begyndelsen af 1990’erne opstod det problem, at et pædagoguddannelsesbevis i sig selv ikke siger noget om den pågældende pædagogs målgruppe-kendskab. Resultatet er blevet, at mange opholdssteder og botilbud må bruge ressourcer på at efteruddanne deres ellers uddannede medarbejdere i den målgruppe-specifikke faglighed, som tidligere lå i socialpædagogud-dannelsen. Dertil kommer, at andre faggrupper som f.eks. socialrådgivere, lærere og sygeplejersker i udgangspunk-tet også har behov for fagspecifik efteruddannelse. Et andet område, hvor opholdsstederne oplever, at de generalistuddannede pædagoger har et efterslæb i forhold til den tidligere socialpædagoguddannelse, er strukturerede observationsforløb eller rettere udnyttelse af henholdsvis ’nuet’ eller ved det såkaldte »fælles 3«. Det provokerende spørgsmål vi stiller er det omvendte af udsagnet, ”de unge bliver mere og mere belastede”, nemlig; ”de voksne bliver dårligere og dårligere til at tage sig af de unge”. Børne- og ungeudvalget ser nogle områder, hvor udvalget ønsker den fagspecifikke viden styrket;• Basisvidenomudviklingspsykologisketeorier.• Lærenommål,midlerogmetoder,herunderobserva-

tionsopmærksomheden som middel.• Undervisningineuropsykologienspåvisningaffysio-

logiens muligheder og begrænsninger.• Omsætningafteoritilpraksis.

Har du lyst til at deltage i arbejdsgruppen så send en mail til koordinator Ken Heddinge fra Børne- og ungeudvalget på ken.heddinge@gmail.com

medlemmer til arbejdsgruppe søges

mo

de

lFoto

18 gi’ LOs • 3-2011

KOmmuNaLt OmSOrGSSviGt

Af journalist Kirsten Holm-Petersen

D en 24. juni i år kørte ægtepar-retJetteIrisJensenogLars

Henriksen ind til Humlebæk og hentede deres 17-årige datter hjem fra en ungdomsbolig, hvor Fredens-borg kommune havde haft hende anbragt med fem ugentlige støttetimer. Nu ville forældrene ikke stå model til mere fra kommunens side. – Lige nu er det eneste, vores dat-ter magter at blive holdt i hånden, få omsorg og støtte fra os, og blive kørt til og fra sit praktiksted. Vi har opgivet at få hjælp fra det offentlige. Det er kun at slå sig selv længere ned i jorden, siger hendes mor, socialpæ-dagogenJetteIrisJensen. Forud for beslutningen den 24. juni er gået et år, hvor forældrene har følt sig i en evig kamp mod kommu-nen. Kommunen udarbejder ifølge forældrene både statusrapporter og handleplaner uden hverken for-ældreinddragelse eller inddragelse af datteren, kommunen ignorerer VISO’sekspertudredningafdatteren,medarbejderne i ungeboligerne optræder disrespektfuldt overfor datteren og ignorerer hendes behov. Senest har kommunen handlet stik imod intentionerne i en afgørelse fraAnkestyrelsen.Ankestyrelsenskrev i maj til Fredensborg Kom-mune, og pålagde den at træffe en ny afgørelse om den 17-årige pige. Ankestyrelsenskrevblandtandet,at datteren »er beskrevet med en

skrøbeligt anlagt personlighed. Hun har specifikke vanskeligheder med opmærksomhed og med at skabe over-blik. Hun har diagnosen ADHD og har behov for omfattende daglig støtte. (..) Vi henviser videre til, at det er vurderet, at hun skal være anbragt på et bosted til behandling og med behov for en daglig miljøterapeutisk struktur«.

kommunens lejlighederBåde forældrene og datteren var voldsomt overraskede, da de over mail tre uger senere blev gjort bekendt med kommunens nye afgø-relse: Fredensborg havde besluttet, at datteren skulle hjemgives, da hun selv havde givet udtryk for, at hun ikke profiterede af det anbringelses-tilbud, hun var på. – Vores datter er blevet omsorgs-svigtetafkommunen.Anbringelses-tilbuddet er nogle lokale lejligheder,

som kommunen presser ind som løsning. De flytter rundt på de unge mellem lejlighederne uden at kalde det en flytning, så man kan klage, og uden at fortælle det til foræl-drene. Vores datter har oplevet, at der pludselig boede en ny person i lejligheden, som hun ikke kendte til. Ingensørgedefor,atdervarmadikøleskabet, at hun kom med bussen, eller at hun ikke kørte op over små-ting, når hun sad på sit værelse om aftenen,sigerJetteIrisJensen.

brug for vedvarende voksenstøtteDatteren, der ikke ønsker sit rigtige navn i Gi’ LOS, blev i 2009 anbragt på Krageredegård. Da havde hun haft sociale og indlæringsmæssige proble-mer i en del år, skoleskift, konflikter med forældrene, hashmisbrug og selvskadende adfærd. Der er mistanke

vi har opgivet at få offentlig hjælp

Afgørelsen fra Ankestyrelsen.

19gi’ LOs • 3-2011

KOmmuNaLt OmSOrGSSviGt

omADHD.OpholdetpåKragerede-gård blev ifølge forældrene ikke det, Linda har behov for, og i efteråret 2010 blev det besluttet, at Linda skulleflyttefraopholdsstedet.IndenharkommunenselvbedtVISOomatstå for en ekspertudredning af dat-teren. Udredningen siger i utvetydige vendinger, at datteren har brug for massiv støtte og behandling på et bo-sted med vedvarende voksenstøtte. – Vi har senere via aktindsigt fundet ud af, at der var to alternative opholdssteder i spil dengang. Men Fredensborg var, som vi oplevede det, forhippede på at bruge deres egne ungdomsboliger. Og da der ikke syntes at være andre mulighe-der, og de i starten var villige til at give støtte i døgndrift, indvilgede både vi og vores datter i, at hun flyt-tede hen i en lejlighed i Humlebæk, hvor der også boede en anden pige, fortællerJetteIrisJensen.

al dialog mislykkesIstartengårdetgodt.Eneksternle-verandør superviserer Ungeboliger-nes medarbejdere, men den massive voksentilstedeværelse døgnet rundt i den lille lejlighed bliver for meget for datteren. Fra det tidspunkt, hvor datteren med forældrenes opbak-ning rejser denne problemstilling, synes al dialog mellem familien og kommunen at mislykkes. Kommunen ønsker af principielle grunde ikke at kommentere enkeltsager (se inter-viewet med kommunen). Men ifølge forældrene handler problemerne

om statusrapporter, hvor datterens synspunkter ikke inddrages, om statusmøder, som forældrene ikke er blevet indkaldt til. Om møder, der ikke kan flyttes. Og værst af alt: Om en børnesamtale, hvor datteren sidder alene med den faglige leder i kommunen og siger ja til en plan, hvorefter hun i fremtiden kun skal have fem ugentlige støttetimer. Oven i købet en plan, som forældrene får at vide af kommunen, ikke betragtes som en egentlig afgørelse og derfor ikke er noget, der kan klages over. – Vi er paffe. Hvad vores datter lige umiddelbart har lyst til, er ikke altid til hendes eget bedste. Vores datter har både før og efter mødet med den faglige leder fortalt både mundtligt og skriftligt, hvad hun har behov for i dagligdagen af støtte. Den proces er på et enkelt møde blevet kortsluttet, sigerJetteIrisJensen.

advokat for egne pengeForældrene beslutter sig i vinteren 2010/11 for for egne penge at hyre en advokat, der bruger en del timer på at tale med kommunen om, at fem timers kontaktpersonsordning ikke er nok for Linda. Men uden held.Advokatenlaverherefterden2. februar en akut indberetning til Ankestyrelsen,dahunvurderer,atLindas situation er alvorlig. Linda har et stort fravær på sit uddannel-sessted, hun ringer og henholdsvis raser og græder, hun har svært ved at få sin hverdag til at fungere og er selvbebrejdende og depressiv. For

vi har opgivet at få offentlig hjælp

>

forældrene virker det hele totalt kao-tisk. De henter og bringer, sørger for, at datteren får noget at spise og for, at hun får hældt venner de venner ud midt om natten, hun ikke selv kan sørge for går hjem. Den16.majsenderAnkestyrelsenet brev til både familien og kom-

mo

de

lFoto

20 gi’ LOs • 3-2011

KOmmuNaLt OmSOrGSSviGt

Af journalist Kirsten Holm-Petersen

F redensborg kommune udtaler sig af princip aldrig offentlig

om enkeltsager. Det oplyser centerchefBenteHovgaard,CenterforFamilie,UngeogIntegrationiFredensborg Kommune til LOS-bladet. Men kommunen vil gerne forklare om deres generelle politikker og procedurer.

Noget af kritikken fra familien går på, at det virker som om Fredensborg partout ønsker at bruge sine egne un-geboliger i stedet for andre døgntilbud. –Alleredei2003/2004begyndtevi at arbejde med et alternativ til de tungere anbringelsestyper som fx døgninstitutioner. Vi havde fundet ud af, at det ofte ikke var hensigts-mæssigt at tage dem ud af deres lo-kale miljø, fx væk fra forældrene, som jo er det, de altid vil have, også når kommunen engang trækker sig ud. Vi synes, vi kan se, at unge, der sen-des væk, mens de er i behandling, havner i et hul, når de kommer hjem. Og vi har rigtigt gode resultater med den strategi.

En anden del af kritikken fra foræl-drene går på, at fem timers kontakt-personordning langt fra er nok for en pige, hvor VISO har påpeget, at der er brug for et bosted med massiv daglig voksenstøtte. – Vi har i ungeboligerne en relativt høj personaledækning, Kontaktper-sontimerne svarer på ingen måde til det faktiske antal professionelle voksenkontakttimer om ugen. Fx har

vi faste medarbejdere, der fungerer som bostøtter, og mange af de unge får også behandling som fx psyko-logtimer. Så regnestykket vil ofte se helt anderledes ud, når man tæller det hele med.

Når Ankestyrelsen går ind og beder jer om at revurdere jeres afgørelse, er det så ikke mærkeligt, at I derefter gør det stik modsatte af, hvad der er intentio-nen i Ankestyrelsens pålæg til jer? –Igenviljegikkekommentereden konkrete sag. Men når vi får sådanenhenvendelsefraAnkesty-relsen, så går vi selv i tæt dialog med Ankestyrelsenomindholdetisagenog de faglige vurderinger, der ligger bag vores afgørelser.

Familien kritiserer jer for, at den ikke har været inddraget i statusrapporter og handleplaner. Er der sket en fejl ift. den inddragelse, som loven påbyder? – Jeg tror ikke, der findes tilfælde i vores kommune, hvor loven ikke holdes. Det giver ikke mening at arbejde med unge, der ikke er ind-draget. De – og forældrene – skal og bliver inddraget både i handleplaner og i statusrapporter. Men der kan være vanskeligheder i samarbejdet med forældrene og sager, hvor det er rigtigt svært at få lov til at hjælpe de unge. Det er rigtigt sjældent, at det ikke lykkes at fastholde en dialog, men hvis folk ikke vil mødes med os, så kan vi ikke gøre noget. Der er situationer, hvor det er virkeligt vanskeligt, og hvor familierne ikke vil samarbejde, siger Bente Hovgaard.

fredensborg: vi inddrager altid de unge

>

munen: »Kommunen skal træffe afgørelse, om der er behov for yderligere støtteforanstaltninger, der tager højde for, hvordan (dat-terens, red.) behov bedst tilgodeses under hensyntagen til de vanske-ligheder, som hun har«.

kontakten ikke-eksisterendeOg det gør kommunen. På et møde i begyndelsen af juni be-sluttes det, at datteren skal hjem-gives til forældrene pr. 1. august. Afindstillingenfremgårdetblandt andet, at begrundelsen er, at »forældrene har overtaget støt-ten mere og mere. (..) Det vurderes at (..’s) evne til at modtage støtte i ungeboligerne og til at samar-bejde med Center for familie, unge og integration kan forstås således, at (..) ikke længere samtykker til denne anbringelsesform.« Kommunen bevilger datteren fem timer ugentlig støtte, også når hun til september fylder 18 år. Men forinden tager forældre-ne sagen i egen hånd. Datteren har nu fået det så dårligt, at de ikke længere vil lade hende bo i Ungeboligerne. Så lige nu er datteren hjemme, og kontakten til kommunen ikke-eksisterende. Bortset fra mailen fra kom-mune, hvori der står, at hører man ikke noget inden 18. juli, betrag-tes datteren som hjemtaget.

LOS’ direktør Geert Jørgensen har på baggrund af artiklen bedt Ankesty-relsen se på sagen endnu en gang.

21gi’ LOs • 3-2011

BruG aF BiLLeder

Af journalist Kirsten Holm-Petersen

H vis man havde klikket sig ind på opholdsstedet Haugårdhus’

hjemmeside en dag i april, havde man set de obligatoriske billeder af bygningerne forfra, fra siden og indefra. Men går man ind på siden i dag , så vrimler det med billeder af børn, unge og voksne i aktivitet. De klatrer, sejler, snakker, ordner biler – og en enkelt ung pige stråler af stolthed med sin studenterhue på. Leder af Haugårdhus, Kim Simon-sen, der i øvrigt – og i denne sam-menhæng lidt tilfældigt – er formand for LOS, fortæller, at det er en bevidst strategi at bruge flere billeder på opholdsstedets hjemmeside. – Vi vil gerne vise, hvad Haugård-hus står for. Vores aktiviteter og vores glæde. Og det gør man meget op-lagt med billeder. Selvfølgelig har vi haft sådan nogle langhårede snakke om, hvorvidt vi skulle det. Men vi har ikke fået en eneste negativ reaktion på vores nye linje, fortæller Kim Simonsen. Mange andre af LOS’s medlem-mer står i de samme overvejelser. Fordi teknologien er til det. Fordi de gerne vil markedsføre sig selv bedre overfor deres kunder både på hjem-mesiden, med brochurer og i andet informationsmateriale. Fordi vi alle sammen tager langt flere billeder i dag end tidligere, og det derfor er blevet en naturlig måde at vise, hvem vi er, og hvad vi laver. Og fordi offentliggørelse af billeder er blevet

en integreret del af især de unges hverdag – på Facebook, på YouTube og i mange andre sammenhænge.

samtykke fra forældreneLangt fra alle opholdssteder, botil-bud og skolebehandlingshjem har taget skridtet så fuldt ud som Haugårdhus. På op-holdsstedet Boserup, der er godkendt til børn og unge mellem 12 og 18 år, har de ansatte ifølge leder Tine Larsen i et stykke tid drøftet det at bruge billeder af børnene og de unge, når de som planlagt skal have lavet nyt materiale om opholdsstedet. – Vores målgruppe, altså børnene selv, vil gerne. Nogle af forældrene er mere tøvende. Jeg selv er meget usikker, både juridisk og etisk, for-tæller Tine Larsen. Da Haugårdhus i foråret beslut-tede sig for at lægge billeder på nettet, sendte opholdsstedet et standardbrev ud til alle forældre, hvor de bad om et skriftligt sam-tykke til at måtte bruge billeder

af børnene eller de unge enten som situationsbilleder eller portrætter på opholdsstedets hjemmeside, vel-komstfolder, nyhedsbrev eller andet eksternt, informativt materiale. Man har samtidig medsendt en række etiske regler om brugen af billeder,

blandt andet at man aldrig vil vise billeder, der er krænkende, og at

et samtykke til hver en tid kan trækkes tilbage. – 14 ud af de 15 foræl-

drepar gav tilsagn. De unge over 18 år har vi bare spurgt, hvordan de havde det med det. De var ligeglade. Studenten

Billeder af bygninger eller brugere?mange af los’ medlemmer står i overvejelserne i denne tid: skal vi skifte billeder-ne af vores bygninger ud med billeder, der viser vores aktiviteter med børnene, de unge og de voksne?

Michelle Thomsen er en af de unge fra Haugårdhus, der ikke har noget imod at optræde på opholdsstedets hjemmeside.

>

22 gi’ LOs • 3-2011

BruG aF BiLLeder

>var vildt glad for at komme ind og ligge på hjemmesiden, fortæller Kim Simonsen.

et ja er et jaPå Haugårdhus er holdningen – helt overordnet – at man tager et forældretilsagn eller et ungetilsagn for påly-dende. – Selvfølgelig skal vi da tænke over, om der er nogle, der er autoritetstro og bare siger ja. Og vi har da talt om, hvorvidt vi som opholdssted sælger os selv på bekostning af nogle andre. Men vores holdning er grundlæggende, at det ikke er synd for de unge, der er hos os. Det er godt, at de er her hos os – det vil vi gerne vise, siger Kim Simonsen. Atmålgruppenpåstedetkanbetydenogetfor,omman offentliggør billeder af brugerne, ved leder Jette Jensen fra Lille Stokkebjerg. På Lille Stokkebjerg bor unge, der ifølge godkendelsen blandt andet er »kriminalitets- og misbrugstruede og har svært ved at agere socialt accepta-belt i samfundet.« Hjemmesiden er stort set renset for per-sonbilleder, og punktet »motiver i hverdagen« indeholder interiørbilleder uden mennesker. – Det er egentlig ikke en bevidst strategi, at vi ikke har billeder af de unge. Vi har indenfor det sidste år fået systematiseret vores indhentning af samtykker fra foræl-drene. Men vi fornemmer, at de unge godt kan være lidt splittede. På den ene side er de jo børn endnu, selvom de for eksempel er 17 år, og kan godt lide at blive fotografe-ret. Men på den anden side har vi jo unge, der er kendt af politiet, og hvis moral nok siger dem, at de ikke skal ’prale’ af at være hos os, siger Jette Jensen.

billederne skal være de rigtigeLille Stokkebjerg har ikke haft fokus på billeder den sene-ste tid – al opmærksomhed har gået på at professionalise-re dokumentationen af opholdsstedets aktiviteter, blandt andet via akkrediteringen. Man vurderer, at det er dér, kommunerne bedst kan fås i tale. Men stedet er samtidig i en proces, hvor der skal udarbejdes nyt materiale, hvor billeder vil snige sig ind. – Det skal gøres samstemt med de unge. Vi skal i dialog med de unge, og billederne skal være de rigtige. Og jeg vil hele tiden tænke på, om de unge selv kan overskue konsekvenserne ved at blive brugt. Også selvom de siger ja, fortæller Jette Jensen.

ETISKE REGLER OM BRUG AF BILLEDER

En ting er jura – en anden etik. En række institutioner har på deres hjemmeside lagt etiske retningslinjer eller regler for brugen af billeder. En af de første – måske dén første – var børnehaven Vingesuset i Vanløse, hvis regler er blevet brugt som udgangspunkt af mange institutioner:

1. Fotoet skal vise noget om børnehaven eller den pæda-gogiske aktivitet.

2. Fotoet må ikke kunne opfattes ydmygende/krænkende på barnet eller dets pårørende.

3. Fotoet må ikke kunne skade barnet nu eller på længere sigt. Der må for eksempel ikke bruges fotos, hvor man kan se barnets kønsdele.

4. Der skal tages hensyn til familiens religion og kultur.5. Der skal stå på hjemmesiden, at billederne ikke må bru-

ges i andre sammenhænge.6. Forældremyndighedsindehaveren skal give skriftlig til-

ladelse til, at der må bruges billeder med deres børn på.7. Hvis der bruges portrætbilleder og lignende, skal der

gives tilladelse til hvert enkelt foto fra forældremyndig-hedsindehaveren.

8. Hvis barn eller den pårørende ønsker det, skal fotoet fjernes omgående.

9. Leder eller souschef skal give tilladelse til alle billeder, der anvendes.

10. Alle skriftlige tilladelser til brug af foto ophører ved evt. lederskift og skal derefter genfornyes.

11. Tilladelsen kan til enhver tid skriftligt trækkes tilbage.

Direktør i LOS, Geert Jørgensen, opfatter Vingesusets regler som et godt udgangspunkt for, at man drøfter billedetik de enkelte steder. – Det bedste er at lave sine egne etiske regler i bestyrel-sen og får dem drøftet både med brugere og pårørende. På den måde sikrer man, at ens egne etiske regler harmonerer med stedet og målgruppen, siger han.

Kim Simonsen vil gerne have, at billederne viser, at det er godt, at børnene er på Haugårdhus.

Foto

: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

23gi’ LOs • 3-2011

BruG aF BiLLeder

Af journalist Kirsten Holm-Petersen

straffeloven§ 264 d »Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberet-tiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen el-ler billedet vedrører en afdød person.« Straffelovens § 264 d handler om billeder, uanset hvor de publiceres. En videregivelse anses for »uberet-tiget«, når den afbildede ikke har givet samtykke. »Private forhold« eller »omstæn-digheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden« kan indkredses på flere måder. Dels kan man se på tidligere domme, hvor ting som sygdom, private stridighe-der, selvmordsforsøg etc. er blevet karakteriseret som private. Dels kan man se på, hvad persondataloven siger, man ikke må registrere uden samtykke: fx racemæssig eller etnisk baggrund, oplysninger om helbreds-mæssige og seksuelle forhold etc. – Omstændighederne taget i betragtning – at man er anbragt på et opholdsted, botilbud eller skolebehandlingstilbud, som en socialt iværksat foranstaltning - må betragtes som »private forhold« eller »omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentlighe-den«, siger advokat Lene Diemer, der de seneste 12 år har været juridisk rådgiver for mange LOS-medlemmer. AdvokatLeneDiemerharikke

i sin egen praksis haft sager, hvor LOS-medlemmer har været under anklage for – eller er blevet dømt for – uberettiget brug af billeder, og hende bekendt har der ingen domme været om dette.

PersondatalovenPersondataloven omfatter blandt an-det behandling af personoplysninger ved hjælp af elektronisk databehand-ling. Offentliggørelse af billeder af genkendelige personer betragtes som en elektronisk behandling af personoplysninger – derfor gælder persondataloven for offentliggørelse af billeder på hjemmesider. Der findes ingen specifikke regler i persondataloven om offentliggørelse af billeder på internettet uden sam-tykke. Derfor vil det altid bero på en konkret vurdering. Datatilsynet har offentliggjort råd og retningslinjer, men det er op til de enkelte data-ansvarlige at træffe beslutningen. Her er den firkantede fortolkning af disse:• Portrætbilleder: Kræver som ud-

gangspunkt altid et samtykke.• Situationsbilleder: Udgangs-

punktet er, at situationsbilleder kan offentliggøres uden samtyk-ke, hvis de er harmløse. Den af-bildede må ikke med rimelighed kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Hvad betyder det så for billeder af børn, unge og voksne på opholds-steder, botilbud og skolebehand-lingshjem? Kontorchef i Datatilsynet, Lene Andersen,erikkemegetforatgive

Hvad siger loven ombrugen af billeder?

meget håndfaste retningslinjer for noget, der i sidste ende – og i en eventuel klagesag – er et skøn. – Lige så snart, du kommer i tvivl, så få et samtykke, siger hun. JuristiLOS,AnnaMarieCarstens,udtaler om brugen af billeder: »Situa-tionsbilleder er, som nævnt i artiklen, som udgangspunkt lovligt at offent-liggøre uden samtykke. Som leder af et opholdssted og botilbud er det dog vigtigt at huske, at personda-taloven beskytter personfølsomme oplysninger mod at blive offentlig-gjort uden samtykke. Hvis man kan genkende en person på et situations-billede, som bringes i sammenhæng med en artikel om for eksempel anbragte børn, vil man kunne aflede af billedet, at personerne derpå er anbragte, hvilket er en personfølsom oplysning. Derfor skal man bede om samtykke fra forældremyndigheds-haver! Det samme gælder for voksne på botilbud eller i dagtilbud, samt elever på specialskoletilbud. For voksne skal der indhentes samtykke fra den voksne selv eller eventuel værge, mens det for børn og unge er forældremyndighedshaver, der skal give samtykket«.

24 gi’ LOs • 3-2011

aKKrediteriNG daNmarK

Af Kvalitetskonsulent Mette Munch-Petersen, Akkreditering Danmark

V æresteder kan nu arbejde med en kvalitetsmodel og blive

akkrediteretiregiafAkkrediteringDanmarks »Standard for Væreste-der«. Væresteder er specielle i denne sammenhæng, fordi de ikke har tradition for at registrere og kontrollere, som det omkringlig-gende samfund, men er karakterise-ret ved at være et fristed for brugerne og for at have mange frivillige tilknyttet. Kvalitetsmodeller, dokumentation og akkreditering kan derfor have særlige udfordringer på et værested. Vi har talt med to væresteder, der er indgået i arbejdet med kvalitets-modellen for at opnå akkreditering. Vi spurgte, hvordan det har været at arbejde med kvalitets- og akkredite-ringsmodellen på deres væresteder, og hvad stedet, medarbejder, frivil-lige og brugere kan få ud af det? Susanne Mathiesen, souschef i Jyde-potten i Grindsted og Sharon Parker, leder af Fedtekælderen i København, har arbejdet med akkrediteringen på deres væresteder.

de gode tilbudJydepotten blev akkrediteret i februar 2011. »Arbejdetmedakkrediteringharbevirket,atviiCaféJydepottenerblevet skarpere på vores tilbud, fordi vi har fået vores tilbud grundigt disku-teret«, siger Susanne Mathiesen. »Iprocessenoplevedevi,atnogle af vores tilbud er gode, mens

andre er forældede og irrelevante for brugerne. Nu er tilbuddene ble-vet tilpasset brugernes behov, og der er gjort op med, at Jydepottens medarbejdere og frivillige ikke bare gør tingene på grund af kutymen, men at de nu gør det, fordi tilbud-dene er relevante og gennemar-bejdede. Samtidig er der kommet større fokus på, hvor vi skal bruge kræfterne i fremtiden, og hvilken vej vi vil gå.«

et fælles udgangspunktFedtekælderen er i processen med at beskrive deres tilbud ud fra standar-den inden de endeligt ansøger om akkreditering. De var allerede i gang med at beskrive deres værested, da de fik muligheden for at deltage i akkrediteringen. »For os er det superspændende, lærerigt og givtigt at arbejde med akkreditering«, siger Sharon Parker. »IFedtekælderenhardetgivetengod ramme at beskrive værestedet under, idet det har givet et fælles udgangspunkt. På den baggrund kan vi lettere justere og prioritere vores tilbud på langsigt og i hverdagen. For eksempel hvis brugergruppen ændres med tiden. Desuden har det gjort, at vi har overvejet og formule-ret, hvad vi mener med for eksempel tavshedspligt i praksis eller hvordan det gode møde med en bruger er«, fortæller Sharon. »Det har været usagt, men for-muleringen giver et fælles udgangs-punkt.« Denne fælles ramme har Jydepot-ten også oplevet.

»Det er lettere for nye frivillige og medarbejdere at komme ind i gruppen, og det er blevet lettere at arbejde sammen for medarbejdere og frivillige, fordi der er fælles fod-slaw om tilbuddene og de diskus-sioner, akkrediteringsprocessen har afstedkommet. På den måde har alle et fælles udgangspunkt for samarbejdet og en større forstå-else af hinanden. Med de planlagte evalueringer, kan vi se frem til masser af spændende diskussioner af vores tilbud i fremtiden«, siger Susanne.

Planlæg og skab mening!Værestedsområdet har ikke tradition for at arbejde med kvalitetsmodeller. Så for at få en god proces og et godt resultat er det nødvendigt at afsætte de nødvendige ressourcer til arbej-det med akkreditering, da det kan være en tidskrævende proces. ’Hvis processen planlægges grundigt, og det bliver prioriteret, kan man, som Jydepotten har haft det, få en god proces med god energi og et godt resultat. Det kan mærkes hos vores brugere, frivillige og medarbejdere’ siger Susanne. Sharon pointerer, at akkreditering i høj grad er brugbart som ledelses-værktøj, der kan beskrive de fælles rammer, men det skal give mening for det enkelte sted, som det har gjort for Fedtekælderen. Ellers bliver det blot unødvendigt bureaukrati. »For mig var akkreditering en ramme, der gjorde, at jeg fik overblik. Arbejdetkanåbnefornoglediskus-sioner, og man får løbende øje på, hvad der skal beskrives, så man får

Akkreditering af væresteder – det giver et fælles udgangspunkt!

25gi’ LOs • 3-2011

aKKrediteriNG daNmarK

det fælles udgangspunkt at arbejde ud fra, og som man kan justere sine tilbud efter«, siger Sharon.

værdi for medarbejder, frivillige og brugere»IFedtekælderenerdetengodproces for medarbejdere og frivillige, fordi arbejdets rammer sættes i fæl-lesskab. Herved taler medarbejdere og frivillige i højere grad med én

stemme, så de bedre kan stille sig til rådighed for brugerne. Brugerne vil forhåbentligt på sigt have glæde af, at vi er blevet tydeligere i forhold til hvad vi tilbyder«, uddyber Sharon. AfslutningsvissigerSharon: »Man kan lade sig akkreditere, hvis man vil have en meningsfuld ramme at beskrive sine tilbud ud fra. For os har det været det værd«.

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUCenter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Akkreditering af væresteder – det giver et fælles udgangspunkt!

Et værested, der netop har startet sin akkrediteringsproces

Miniinterview med Ulrik Jensen, leder af værestedet Den Blå Viol, der i maj 2011 startede akkrediteringsprocessen på en opstartssamling for væresteder under Blå Kors. Vi stillede ham et par spørgsmål om hans forventninger.

Hvorfor har I valgt at blive akkrediteret?Der er to grunde. Den ene er, at Blå Kors som organisation er gået ind i arbejdet med, at alle deres steder skal arbejde med akkreditering. Jeg har hørt, at det er en proces, der sikrer kvalitet og udvikling. Så ved at beskrive hvad vi gør, bliver vi klogere på os selv, men får samtidig nogle redskaber til at arbejde mere målrettet med at udvikle organisationen.Den anden grund er, at vi gerne selv vil se på, hvordan vi kan forbedre vores funktio-ner. Det giver en mulighed for at se ind i organisationen og samtidig blive mere skarpe på, hvad vi faktisk kan tilbyde. Men jeg ser også en udfordring i at få både medarbej-dere og frivillige involveret i processen.

Hvilken værdi tror du, akkrediteringen kan give jeres organisation?Jeg kan forstå, at det kræver et stort stykke arbejde at blive akkrediteret. Når vi bliver akkrediteret er det ikke kun et dokument, som skal arkiveres i skrivebordsskuffen. En væsentlig værdi ved akkreditering er for mig at se, at det er en proces, som har til hensigt, at vi bliver mere bevidste om, at vi gør det, vi siger, vi gør. Det skaber mere fællesskab i organisationen og giver os en læring i forhold til de ting, vi gør og vores ydelser. Samtidig giver det os en større bevidsthed omkring vore værdier. Tingene skal gerne hænge sammen. Muligvis finder vi ud af, at der er nogle ting, vi skal ændre på hen ad vejen. Det betyder også meget, at vi ikke kun gør det for vores egen skyld. I sidste ende skulle det gerne komme vore gæster og brugere til gavn.

Kvalitetsprojekt 2008-2011 – Kvalitet på væresteder

Blå Kors Danmark, Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde har i samarbejde med CAKU og Akkreditering Danmark gennemført et kvalitetspro-jekt i perioden 2008-2010. Formålet var at udvikle en kvalitetsstandard på værestedsområdet og derigennem sikre og udvikle stedernes kvalitet fagligt, organisatorisk og brugerop-levet. Projektet har været støttet af Socialministeriet. 13 væresteder fra de tre organisatio-ner har deltaget aktivt i udviklingen og afprøvningen af akkrediteringsstan-darden for Væresteder. Flere steder er allerede akkrediterede og flere steder er begyndt at arbejde med standarden og kvalitetsarbejdet.

Mere information om akkreditering og kvali-tetsmodellen – kontakt Akkreditering Danmark

Akkreditering Danmark har regi i en selvstændig socialøkonomisk Fond, som har til formål at give sociale tilbud en mulighed for at arbejde med kvalitet på en relevant og berigende måde. Der er Standarder for Døgntilbud for børn og unge, Botilbud for voksne, Skoletilbud, dagtilbud og Væresteder.For mere information eller kontakt: info@akkreditering.dk eller på 70 23 77 88 eller gå ind på vores hjemmeside www.akkreditering.dk.

26 gi’ LOs • 3-2011

SiKriNG aF data

Af Cristian Biro, Key account manager Tryg

T idligere var brand og indbrud de værst tænkelige materielle skader, der kunne overgå institutioner,

men i takt med samfundets udvikling er helt nye risici opstået.Computerenerenintegreretdelafhverdagenide fleste institutioner. Den er nøglen til institutionens identitet og drift, og det er her, de fleste regninger betales. Derfor tilbyder LOS medlemmer en softwarefor-sikring og en netbanksforsikring gennem Tryg. de moderne risici Det digitale samfund gør livet nemmere, men det rum-mer også nogle nye risici, som kan have mange forskel-lige forklædninger, og som i værste fald kan sætte en institution ud af spillet i flere uger. Udenlandske bander, der har specialiseret sig i at hacke sig ind i virksomheders netbanker, er en ny trussel at forholde sig til. Et totalt it-nedbrud er en anden. Fælles for de to typer af digitale skader er, at de kan få store økonomiske konsekvenser for institutioner, hvis de ikke har en forsikring, der dækker. Derfor er det en god idé at gennemgå forsikringerne for at se, om institutionen er sikret tilstrækkeligt til at møde det moderne it-samfund.

Risikoen ved netbankImodsætningtilprivatekontidækkerbankerneikketabiforbindelsemedhackingafinstitutionersnetbanker.Atsikre sig mod den slags digitale indbrud kan være forskel-len på liv og død, da det kan have store konsekvenser for de enkelte institutioner i form af manglende evne til at udbetale løn og betale regninger. Medlemmer med en

erhvervsforsikring gennem Tryg er automatisk sikret mod netbanksindbrud op til 3.000.000. kroner.

tab af data kan koste dyrtDe fleste kender det sikkert. Man møder op om morge-nen og tænder for computeren som en del af den faste rutine. Men intet sker, og data kan være forsvundet. Det kan skyldes strømafbrydelser, manglende køling eller tilfældige stød og slag, og ofte gør manglende sikker-hedskopier skaden endnu større. Data er usynlig kapital, og det kan blive dyrt og tidskrævende for en institution at genskabe. Trygs softwareforsikring dækker ved datatab og gendannelse af data. Forsikringen indeholder også en online backup-funktion, der på en nem og overskuelig måde sørger for at sikkerhedskopiere vigtige filer.

brug den almindelige sunde fornuftMange skader kan helt undgås, hvis man bruger sin sunde fornuft, og her giver Tryg et par gode råd til, hvor-dan man minimerer risikoen for hacking af netbanken eller it-nedbrud:• Huskatsikreit-systemernemedtilstrækkeligtstærke

adgangskoder, der regelmæssigt ændres.• Talmedpengeinstituttetomsikkerhedsreglerforelek-

troniske kontooverførsler – og overhold reglerne.• Havikkemereendétsætkodertilnetbanken.Ko-

derne skal opbevares, så uvedkommende ikke har ad-gang til dem.

• Sørgaltidforathaveopdateredeversionerafanti-vi-rus programmer installeret på alle institutionens pc’er.

• Indførinternereglerfordownloadfrainternetogbrugafe-mail.Installéreventueltfiltre.

er i klar til det digitale samfund?

Foto

: c

olo

uR

bo

x.c

om

27gi’ LOs • 3-2011

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen

Jens HedemandUdviklingskonsulentjh@caku.dk

Jan AlderCenterlederja@caku.dk

Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

– Vi kender området!

Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling• Organisationsudvikling• Proceshjælp,pædagogiskbeskrivelseogudvikling• Dokumentationogresultater • Branding• ogmegetandet.

RaBattILLOS-meDLemmeRVi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægts-dækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 12,5 % ved anvendelse af CAKU.

HJÆLPIFORaNDRINGSPROCeSSeRI forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbej-dere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparrings-partner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces.

aKKReDIteRINGCAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være rele-vante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbej-det tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkredite-ringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt. Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og as-sisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt.

KONtaKtVi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

28 gi’ LOs • 3-2011

Vi er et neuropædagogisk behandlingstilbud der modtager børn, unge og voksne der har en hjerneskade og/ eller har været udsat for groft omsorgssvigt.Vi har 33 års erfaring i neuropædagogik med nedenstående problematikker.

Eks. ADHD – Autisme – Asperger syndrom – medfødte hjerneskader – påførte hjerneskader – Føtal alkohol syndrom – Meningitis – diagnosticerede psykiatriske lidelser.

Vi tilbyder: Opholdssted. Fonden Familiecenter Ll. Nørremark 11-18 år § 142.

Botilbud Oasen § 108.Botilbud og naboskab Svalereden/Friheden § 85 - § 107- en mands projekt.

Fonden Specialskolen ”Spirilen”.Erhvervsskolen ”Skruen”.

Undervisning i neuropsykologi / pædagogik. Underviser: Neuropsykologihuset Bakkedal ApS.Undervisning i praktisk neuropædagogik. Underviser Neuropædagogik Huset Vibeke Monnick.

Ledige pladser: 1 på Familiecentret Ll. Nørremark - 1 på Oasen - 1 på Friheden.

Daglig leder Vibeke Monnick, tlf. 21 44 92 67 · www.lillenorremark.dk

Opholdsted, bo og naboskab, skole samt ressourcecenter.Vi kan ikke slukke mørket, men tænde lyset.

Neuropædagogik HusetLl. Nørremark

Mindfulnessi din hverdagHold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed. Kom stress og depression i forkøbet.

Læs om kurserne på

www.stoa.dk eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

Jacob Møllers Gade 4 • 9560 Hadsund

• Få nye værktøjer til sam-arbejdet med forældrene.

• Særligt fokus på de forældre som selv er omsorgssvigtet og på hvad der er vi kan forlange af dem som forældre.

Kurset består af oplæg, video, og træning. 2 dages kursus. Max 12 deltager.Pris: 2.250 kr/pr. deltager.

Supervision – Coaching.Naldalhus har mange års erfaring med supervision til opholdsteder. Vi tilbyder såvel individuel somgruppesupervison. Pris:1.250 kr/timen for gruppesupervision.

Tilmelding og yderligere oplysninger: Ellen Naldal • tlf. 98 57 35 35

en@naldalhus.dk • www.naldalhus.dk.

Ellen Naldal (MPF)

Forældresamarbejde “Det er aldrig for sent”

70x110 Forældre/coaching 06-2011_70x110 LOS 09/08/11 13.37 Side 1

29gi’ LOs • 3-2011

NYE MULIGHEDER I MØDET MED ADHD Et menneske med en ADHD-problematik kan have svært ved at overskue og planlægge sin dagligdag. Symptomerne kan stå i vejen for kontakt til omverdenen, der kan opleve personen som hyperaktiv og impulsiv.

Også professionelle kan let komme til at opfatte de kognitive svigt som udtryk for personlige svagheder, manglende samarbejdsvilje og mangel på viljestyrke.

På Granhøjen har vi i mange år arbejdet med mennesker med ADHD–problematikker, og vores erfaring er, at vi ved at møde disse mennesker med et både kognitivt og relationelt perspektiv kan gøre samarbejdet begribeligt og meningsfyldt for alle berørte.

Undervisere cand.psych.aut. Kari Birkeland og cand.psych.aut. Betina Evald.Dato Torsdag d. 17. nov. kl. 8.30-16.00Sted Rørmosegård, Annebjerg Str.4-6, 4500 Nykøbing Sj.Pris 1500,- plus moms (forplejning inkluderet)Tilmelding Tlf. 5993 2301 eller kursus@granhojen.dk

Yderligere oplysninger på www.granhojen.dk

AnDre kUrSer 2011 21. sept. Stemmehøring i narrativ praksis6. okt. Konflikthåndtering i socialt og pædagogisk arbejde12.-13. okt. Borderline-behandling i narrativ praksis3. nov. Temadag om Granhøjen

kom Til TemADAg

lÆS mere Påwww.grAnhojen.Dk MILJØTERAPEUTISK TILBUD

30 gi’ LOs • 3-2011

Aftal et møde, der kan gøre jeres rekruttering bedre. Book på jobzonen.dk/erhverv eller ring 33 95 90 00

* Kilde: Gemius Explorer brugertal.

Aktiver de bedste kandidater. De fleste er i job og har ingen planer om at flytte sig. Lige indtil den dag, de bliver tændt af en ny job­mulighed, som pludselig frister, mens de surfer på et af deres fore­trukne websites, bladrer avisen igennem eller ser TV.

Mød dem, hvor de alligevel kom­mer forbi. Gennem mere end 100 mediepartnere, med over 2,6 mil­lioner unikke brugere pr. måned*, sørger vi for, at jeres jobannoncer er synlige på relevante nyheds­ og branchesites, i aviser og på TV. Udover, selvfølgelig, på jobzonen.dk.

Brug Jobzonen som en stærk råd­giver og HR­partner. Rekrutter de bedste kandidater gennem vores effektive medienetværk, der hen­vender sig til både aktivt jobsøgende, og til dem der ikke lige vidste, at de søgte nyt job.

2,6 millionerdanskereved ikke, at desøger nyt job.

Jobzonen-1-210x280.indd 1 10/02/11 16.49

Konflikter er en del af hverdagen – brug for hjælp til konflikthåndtering?Center for Konfliktløsning er specialister på området. Vores konfliktkonsulenter, undervisere og mæglere har erfaring fra praktisk konfliktløsning på arbejdsplad-ser, bosteder, institutioner, skoler, foreninger og boligområder. Vores kurser er for alle, og vi skræddersyr efter behov.Som eksempler kan vi nævne oprettelse af konfliktråd for personale og beboere inden for socialpsykiatrien, uddannelse af ungemæglere, kurser for ansatte i stat og kommuner.Vi er et non-profit center baseret på medlemskab.

Center for Konfliktløsning er værd at kontakte• Hvis du selv vil på kursus i konfliktløsning• Hvis du vil være ungemægler• Hvis din arbejdsplads har brug for praktisk konflikthåndtering• Hvis I vil forebygge optrapning af konflikter, vold og magtanvendelse

Kontakt: center@konfliktloesning.dk eller tlf. 3520 0550

Fordelsaftale med LOS: 10% rabat på den aktuelle dagspris.

www.konfliktloesning.dk

Reflektor er det lille konsulentfirma, der gerne tænker stort – med medarbejdere der har erfaringer og viden fra praksis, uddannelse og forskning

Kerneydelser:

• Introduktionogbistandtilansøgningom akkreditering

• Organisationsanalyseog-udvikling

• Udviklingafnyetilbudogydelser

• Evalueringogresultatopsamling

Få et uforpligtende tilbud...

Kontakt direktør Poul Schou på 29 49 48 90 eller mail psc@reflektor.nu

Reflektor ApS · Forskerparken 10 · 5230 Odense M · 63 15 78 10 · post@reflektor.nu · www.reflektor.nu

REFLEKTOR TILBYDER BISTAND TIL:

...konsulentvirksomhed med omtanke

Gi' LOS

ANNONCER?

ABONNEMENT?

Kontakt sekretariatet:

tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

31gi’ LOs • 3-2011

Aftal et møde, der kan gøre jeres rekruttering bedre. Book på jobzonen.dk/erhverv eller ring 33 95 90 00

* Kilde: Gemius Explorer brugertal.

Aktiver de bedste kandidater. De fleste er i job og har ingen planer om at flytte sig. Lige indtil den dag, de bliver tændt af en ny job­mulighed, som pludselig frister, mens de surfer på et af deres fore­trukne websites, bladrer avisen igennem eller ser TV.

Mød dem, hvor de alligevel kom­mer forbi. Gennem mere end 100 mediepartnere, med over 2,6 mil­lioner unikke brugere pr. måned*, sørger vi for, at jeres jobannoncer er synlige på relevante nyheds­ og branchesites, i aviser og på TV. Udover, selvfølgelig, på jobzonen.dk.

Brug Jobzonen som en stærk råd­giver og HR­partner. Rekrutter de bedste kandidater gennem vores effektive medienetværk, der hen­vender sig til både aktivt jobsøgende, og til dem der ikke lige vidste, at de søgte nyt job.

2,6 millionerdanskereved ikke, at desøger nyt job.

Jobzonen-1-210x280.indd 1 10/02/11 16.49

32 gi’ LOs • 3-2011

11 værelser, 4 køkkener, 3 badeværelser.

Fællesrum, Værksted, Garage.

se mere på :

www.kvottrupgaarde.dk www.Robinhus.dk/50716

Med venlig hilsenPer HansenHemvej 169550 Mariager98550109

EjEndom nær mariagEr til salgBrug for hjælp?Hvorfor ikke bruge energien og tiden på

det I er gode til?

Alt for mange sidder alene og kæmper med de administrative opgaver.

Vi kan hjælpe jer med lønanvisning, bogføring, fakturering, budgetter,

regnskaber og alle øvrige administrative opgaver.

Ønsker I yderligere information om hvilken hjælp vi kan tilbyde, er I

velkomne til at kontakte os.

Læs mere på vores hjemmeside:www.domuscura.dk

eller ring 61 42 37 25

Priser og deadlines for annoncering i Gi’LOS 2011 Annoncestørrelse Mål Pris1/1 side B:150mm, H:230mm Kr. 2.195,-1⁄2 side B:150mm, H:110mm Kr. 1.295,-1⁄4 side B: 70mm, H:110mm Kr. 725,-Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms. Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer. Annoncer, der skal sættes op, rettes til eller klargøres til tryk kan kost lidt ekstra. Man vil altid blive kontaktet, inden en eventuel tilretning af annoncen finder sted.

Faste deadlinesNummer Deadline Udgivelse1 10.02. 1.3.2 10.05. 1.6.3 10.08. 1.9.4 10.11. 1.12.

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant (format 19x27 cm) skal være inkl. skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først.

1Gi’ LOS • 3-2009

N r . 3 • 1 6 . å r g a N g • s e p t e m b e r 2 0 0 9

LOS – LandSfOreningen af OphOLdSSteder, bOtiLbud Og SkOLebehandLingStiLbud

Gi‘ LOS

Et aktuelt ’indspark’ til »Barnets reform«side 4

Enkeltmands- projekterside 24

Udviklingsceminar i LOSside 21

1Gi’ LOS • 4-2009

N r . 4 • 1 6 . å r g a N g • D E C E m b E r 2 0 0 9

LOS – LandSfOreninGen af OphOLdSSteder, bOtiLbud OG SkOLebehandLinGStiLbudGi‘ LOSUngdomskriminalitet kan

forebygges allerede i børnehaven

interview med Geert Jørgensen side 12

I skal have tillid til

jeres eget etiske nævn

interview med

tine bryld side 16

Udsatte børn tages ikke

alvorligt af politikerne

interview med

palle Simonsen side 27

Gi-LOS-4-09.indd 1

06/12/09 18.36

1Gi’ LOS • 1-2010

N r . 1 • 1 7. å r G a N G • M a r T S 2 0 1 0

LOS – LaNdSfOreNiNGeN af OphOLdSSTeder, bOTiLbud OG SkOLebehaNdLiNGSTiLbud

Gi‘ LOSLige nu ser det ud som om kommunerne har vanskeligt ved at styre socialområdet

side 4

Ny standard for støttet og beskyttet beskæftigelseside 24

Ikke flere penge til efterværn – kassen er lukketside 18

Gi-LOS-1-10.indd 1

11/03/10 09.22

1Gi’ LOS • 2-2010

N r . 2 • 1 7. å r G a N G • J U N I 2 0 1 0

LOS – LaNdSfOreNINGeN af OphOLdSSteder, bOtILbUd OG SkOLebehaNdLINGStILbUdGi‘ LOSLandsmøde 2010

Vi oplever en

ubehagelig periode i

dansk socialpolitik

side 4

Fra fælles sokkeskuffe

til virkeligheden anno

2010side 16

Gi-LOS-2-10-2.indd 1

08/06/10 14.54

33gi’ LOs • 3-2011

- t i d e n s l ø s n i n g

w w w . p l a n n e r 4 y o u . d k

Tidens løsning

PLANNER4YOU = DOKUMENTATION = AKKREDITERING

JOURNAL

FILHÅNDTERINGKALENDERSYSTEM

- t i d e n s l ø s n i n g

w w w . p l a n n e r 4 y o u . d k

”På Opholdsstedet Nygaard er

leder Mai-Britt Denning ikke i tvivl:

”Planner4You sikrer os, at vi altid

har styr på vores kalenderaftaler,

vagter og indbyrdes kommunikation.

Planner4You hjælper os med det

daglige overblik og er med til at øge

vores troværdighed.”

Image Data ApSMessingvej 52A8940 Randers SVTlf. 8678 4777www.imagedata.dk

MØDEPLAN

INTERNT BESKEDSYSTEMKARTOTEK

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger.

Planner4You opfylder kravene i personoplys-ningsloven, og du skal ikke tænke på virusin-fektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister. Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikre-ste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4YouPlanner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

34 gi’ LOs • 3-2011

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere! – og få overskud til andre ting...

Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

PARTNER

RABAT TIL LOS-MEDLEMMER

Priseksempel:

Software, Dynamicweb Free, drift 99,-kr./md. Softwareadgang: 0,- kr.

Design/implementering, f.eks.: 6.000 kr. - 20% LOS-rabat: 4.800,- kr.

I alt, hjemmeside: 4.800,- kr.

Dynamicweb er danmarks mest solgte CMS-software – flere end 4000 bruger det. Også LOS-medlemmer.

Bestil en gRATIS demo og se, hvor let det er at komme i gang.

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET?

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMI-NAR A/S er to danske firmaer, der er gået sam-men i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilret-telæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMI-NAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskote-ker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse ind-slag om vores arbejde, der har været vist på TV og i dagspressen).

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

23 26 24 90

35gi’ LOs • 3-2011

KONTAKT

Henrik Milting Gath gath@journaldigital.dk

tlf. 2072 5522 for nærmere aftale.

Læs Mere på www.jOurNALdiGiTAL.dK Her KAN du bL.A. OrieNTere diG OM sysTeMeTs MANGe MuLiGHeder, Læse OM HvOrdAN MAN KOMMer bedsT frA sTArT OG dOwNLOAde eN brOcHure.

sæt fokus på resuLTAT- OG effeKTMåLiNG – gør det med journal digital.Her får i præcis og vigtig viden takket være de særlige checklister, som ingen andre evalueringssystemer kan tilbyde

bedst til effektmåling og kvalitetssikringJournal Digital er et suværent system til effektmåling og kvalitetssikring. Det er udviklet i Sverige af professor Kjell Hansson i samarbejde med en lang række praktikere, der alle har mange års erfaring med at anvende effektmåling og evidensprogrammer.

2000 tilfredse brugereJournal Digital er succesfuldt implementeret over hele Sverige, hvor mere end 2000 brugere på 300 behandlings-institutioner og i 50 kommuner dagligt benytter systemets mange faciliteter.

prøv selv journal digital i praksisØnsker I at blive præsenteret for Journal Digitals mange muligheder og få en fornemmelse af brugervenligheden, tilbyder vi en visning.

Det kan foregå på flere måde. Som enkeltperson kan man få adgang til systemet, mens man guides pr. telefon. Hvis I er to eller flere i en personalegruppe, som vil se systemet i funktion, kommer vi og demonstrerer de mange faciliteter hos jer.

HvAd virKer?

JOURNAL DIGITAL PLANLæGNING OPføLGNING DOkUmeNTATIONeffekTmåLING

Samler alt omkring

behandlingen ét sted

36 gi’ LOs • 3-2011

KøgeTlf. 70 10 20 33

• Fyringsolie• Oliefyr og service• Smøreolie• Diesel• Træpiller• El• Træbriketter• Pejsebrænde

Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil dinenergi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer idøgnet.

37gi’ LOs • 3-2011

Telefoni og bredbånd

Få store rabatter med SKI aftalen

Med en SKI aftale kan du både få telefoni, mobil telefoni, bredbånd og komme online til meget favorable priser. Hos TDC tager vi ud-gangspunkt i jeres behov og fi nder den helt rigtige løsning for jer.

Ring og hør mere om hvordan du som medlem af LOS kan få del i de fordelagtige vilkår, der er under SKI-aftalen (Statens og kom-munernes indkøbs service).

Ring på 80 80 50 50 eller send en mail på nyaftale@tdc.dk

80

43

8043 SKI annonce A4.indd 1 18/02/10 12.52

38 gi’ LOs • 3-2011

Det handler om mere end penge

www.merkur.dkNetbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

”Effektiviser’ din økonomiafdeling”

Mangler I det store overblik?

Går der for meget tid med budgetter?

Bekymringer om korrekt resultat? og store revisorregninger?

Er I trætte af administration og tørre tal?

Vil I have styr på bogføringen og lønnen uden at bruge tid på det?

Vil I have daglig professionel økonomisk sparring?

Kan I svare ja til et af disse spørgsmål – så er det på tide at effektivisere jeres økonomifunktion og kontakte regnskabschef Dorte Skjønnemand – ds@vita-csa.dk

Fonden VITA – Hollændervej 2 – 6000 Kolding – Tlf.: 7552 7044

www.vita-csa.dk

Fonden VITA er en nonprofit og værdibåren organisation

Bliver pension mere inTeressAnT, BAre fordi vi Bruger

en rocksTjerne?Nej. Det kræver, at du møder os.

Vi ved, at pensionsordninger kan være

svære at forstå. Men vi synes nu, at emnet

er for vigtigt til reklametricks. Derfor vil vi

gerne mødes og bruge vores mangeårige

viden om markedet til at rådgive dig or-

dentligt.

Vi kalder det en kvalificeret anbefaling. Den

slags kan ikke klares med en kendt skue-

spiller – uanset hendes formidlingsevner.

Mød os, og få en kvalificeret anbefaling.

39gi’ LOs • 3-2011

Bliver pension mere inTeressAnT, BAre fordi vi Bruger

en rocksTjerne?Nej. Det kræver, at du møder os.

Vi ved, at pensionsordninger kan være

svære at forstå. Men vi synes nu, at emnet

er for vigtigt til reklametricks. Derfor vil vi

gerne mødes og bruge vores mangeårige

viden om markedet til at rådgive dig or-

dentligt.

Vi kalder det en kvalificeret anbefaling. Den

slags kan ikke klares med en kendt skue-

spiller – uanset hendes formidlingsevner.

Mød os, og få en kvalificeret anbefaling.

40 gi’ LOs • 3-2011

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66

Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

Græsted

AdministrAtion

BettinA HøGfeldt

revisor

EN LEVERANDØR=

ALLE MULIGHEDER

• Kontorartikler• Emballage• Grafisk• AV-udstyr• Kontormaskiner• Serviceværksted• Beplantning• Kontormøbler• Indretningsbistand• Logistikløsninger

41gi’ LOs • 3-2011

Når hverken for meget eller for lidt er godt nok.

Der er mange aspekter at tage højde for, når du har en privatejet institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne?

Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17.

Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

42 gi’ LOs • 3-2011

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores

erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud,

behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor

til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en

forskel.

Vi kan tilbyde:

• Opstartsrådgivning

• Bogføring og lønadministration

• Regnskabsudarbejdelse og revision

• Budgettering og budgetopfølgning

• Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt

Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller

Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

kpmg.dk

10

01

3

Tættere på…

...kunderne

I vores verden er stærke men-

neskelige relationer afgø-

rende. Derfor er vores mål at

komme tættere på. Tættere

på vores marked. Tættere på

vores kunder – altid uden at

miste den nødvendige uaf-

hængighed.

KPMG

Englandsgade 25

Postboks 200

5100 Odense

Telefon 65 58 40 00

odense@kpmg.dk

43gi’ LOs • 3-2011

44 gi’ LOs • 3-2011

PDG-REVISIONv/ registreret revisor Preben Gjelstrup

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjællandtelefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk

Assistance til:

Opstart og bogholderimæssig assistance

Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private

Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter

Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver

Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

45gi’ LOs • 3-2011

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER

ET KONTOR MED:

• SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE

• EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE

LØSNINGER

• ÅRELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE

• STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF

SOCIALE VIRKSOMHEDER

• HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT

Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor.

Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren.

Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

NET-Revision.dkSpecialist i opholdssteder4050 Skibby - 4750 3080

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.Ring og få en uforpligtende snak.

rev@hagesgaard.dk www.hagesgaard.dk

r e g i s t r e r e d e r e v i s o r e r

storegade 4 4780 stege tlf. 55 81 54 60

46 gi’ LOs • 3-2011

CPH LEX ADVOKATER

CPH LEX ADVOKATERNy Vestergade 17 • 1471 KøbeNhaVN K

tlf. 33 12 79 13 • fax 33 93 03 13 • www.cphlex.dK

• fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddan-nelses- og beskæftigelsesområdet, herunder for-handlinger om stiftelse, godkendelse og driftsover-enskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne

• bestyrelsesarbejde

• Køb af fast ejendom private opholdssteder, botil-bud m.m. og private, forældrekøb og familielån

• familieret herunder separation og skilsmisse, for-ældremyndighed, bopælsret, samværsret, adop-tion, ægtepagter og samlivskontrakter

• Organisations- og virksomhedsudvikling• forvaltningsret• rådgivning af foreninger og organisationer• stiftelse af fonde, foreninger og selskaber

indenfor området• Mediation af konflikter

ADVOKAT LEnE DiEmER, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til:

• fondslovgivning og stiftelse af selvejende insti-tutioner og selskaber

• arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris

• Værgemål og generalfuldmagt

ADVOKAT miCHAEL JøRgEnsEn, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til:

lene diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for lOs.

Advokatfirmaet Karin Høier

Toftebæksvej 2 - 2800 Kgs. Lyngby - kaho@advodan.dk Tlf.: 45 88 05 55 - Fax: 45 88 51 81 - www.advokathoier.dk

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

www.advokathoier.dk

JyllandCa. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Ny adresseAdvokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

Advodan LyngbyToftebæksvej 2,2800 Kgs.Lyngby,tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81mail: kaho@advodan.dkuændret mobilnummer 21 81 18 96

Med venlig hilsen

Karin Høieradvokat

Advodan LyngbyDet er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår sam-arbejde med Advodan Lyngby.

En større helhedJeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entre-priseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

PERSONLIG OG ENGAGERET ADVOKATRÅDGIVNING

Fra kontor i Jylland

Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholds-steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og andre private, der løfter sociale, udannelses- eller beskæftig-elsesmæssige opgaver.

Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til.

Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en person-lig, engageret og kompetent rådgivning.

Birgitte BrøbechAdvokat, ph.d. og mediator

Birgitte Brøbech Boesvej 1 T +45 60 18 77 27 bb@bbadvokat.dkADVOKATFIRMA DK-8660 Skanderborg F +45 86 57 77 28 www.bbadvokat.dk

47gi’ LOs • 3-2011

Rådgivning med afsæt i din viRkeLighed

Står du over for at skulle starte eller afvikle et opholdssted eller botilbud? Er dit opholdssted eller botilbud gearet til nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Stiller kommunerne urimelige krav til kontrakter? Er der knas med Tilsynet?

Advokat Karin Høier fra ADVODAN Lyngby kender udfordringerne for opholdssteder, botilbud og pædagogiske entreprenører og kan skræddersy løsninger, så de passer optimalt til dit sted og din virksomhed.

Karin Høier er en del af erhvervsafdelingen hos ADVODAN Lyng-by, men rådgiver botilbud og opholdssteder i hele landet. Halvdelen af tiden rådgiver Karin Høier fra sit kontor i Jylland.

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf.: 4588 0555 · www.advodan.lyngby.dk

ADVODAN Lyngby rådgiver både virksomheder og private. Vi ligger ved Lyngby Hovedgade og er i tæt kontakt med mennesker og virksom-heder i Lyngby og omegn. Vi er 25 medarbejdere, heraf 13 advokater. ADVODAN i Lyngby er en del af den landsdækkende kæde ADVODAN, som har kontorer i 43 byer.

Kontakt Karin Høier:kaho@advodan.dktlf. 45 88 05 55/ 21 81 18 96

48 gi’ LOs • 3-2011

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KøbEnhAVn nVID-nR. 42186

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pensionPensionstilbuddet med de fleste muligheder

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Kontakt:

Merkur, Lise Arnbo, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan

tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres

holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til

som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom

der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab

ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.