for konkurrencestyrelsen - kfst · to af de delvist opfyldte mål (10 og 11) og de ikke-opfyldte...

Virksomhedsregnskab 99

for Konkurrencestyrelsen

1999 var igen et travlt år for Konkurrencestyrelsen.Produktiviteten steg, og styrelsen behandlede fleresager end i 1998. På konkurrenceområdet arbejdedestyrelsen sig igennem en pæn del af de såkaldte puk-kelsager. Dette arbejde er en total gennemgang aferhvervslivets konkurrencebegrænsende aftaler, somblev fastlagt i 1997-konkurrenceloven.Gennemgangen skal være afsluttet inden udgangenaf næste år.Den til tider intense debat om konkurrenceforholdhar betydet, at de fleste i dag kender til konkurren-celoven og dens forbudsprincip. Dette princip inde-bærer, at konkurrencebegrænsende aftaler som ud-gangspunkt er forbudt. De kan kun tillades, hvis deindebærer positive virkninger for det omgivende sam-fund.Langt de fleste virksomheder overholder konkurren-celoven – men et lille, eller måske meget lille, mindre-tal gør ikke. Udviklingen går i retning af, at dette lillemindretal, som fx indgår kartelaftaler eller stiltiendeaftaler om markedsdeling, går meget stille med dø-rene. Opklaringen af sådanne sager bliver derfor sta-dig sværere. Et middel til at afdække dem er uvars-lede kontrolbesøg, eller mere populært "dawn-raids",som styrelsen foretog fire af i 1999. Det var på så for-skellige områder som tagpap, ortopædiske sko, an-noncemarkedet og detailhandel med udvalgte mær-kevarer.På udbudsområdet løste styrelsen et betydeligt antalsager med konklikter mellem udbudsgivere – offent-lige myndigheder – og tilbudsgivere, typisk privatevirksomheder. Ved at gå ind i disse sager på et så tid-ligt tidspunkt som muligt lykkes det ofte at fangeproblemer og misforståelser i opløbet, så retlige tvis-ter kan undgås.På statsstøtteområdet har styrelsen øget samspilletmed ministerier om overholdelsen af EU´s udbudsreg-ler, igen med det formål at sikre, at "sager" ikke op-står.På energiområdet var styrelsen med til at tilveje-bringe grundlaget for elreformen. Den medførte, atde hidtidige energiprisudvalg blev erstattet afEnergitilsynet, der betjenes af Konkurrencestyrelsenog Energistyrelsen. Konkurrencestyrelsens væsentlig-ste bidrag er at forestå en ny incitamentsregulering,så selskaberne under en stram økonomisk reguleringtilskyndes til effektiviseringer. På alle disse områder har det internationale arbejde

været stigende. Internationale regler, især i EU, læg-ger i stigende grad rammerne for dansk lovgivning,men erfaringen er, at det er muligt at opnå en inter-national indflydelse, der går videre, end Danmarksstørrelse berettiger til. Men det kræver grundig for-beredelse, at Danmarks positioner er drøftet med re-levante parter herhjemme, og at synspunkterne af-stemmes med ligesindede lande.Konkurrencestyrelsens "produktion" aftales år for årmed Erhvervsministeriets departement gennem enresultatkontrakt, der i lyset af de afsatte ressourcersætter mål for indsatsen og for, hvordan styrelsen vilnå målene. Samtidig er de konkrete afgørelser påkonkurrenceområdet og energiområdet afsondret frapolitisk indflydelse, idet principielle afgørelser træffesaf Konkurrencerådet og Energitilsynet.Konkurrencestyrelsen har i 1999 nået langt de flestemål, der var fastlagt i resultatkontrakten. Det enesteproblem var indførelsen af ny edb, idet et nyt jour-nalsystem blev forsinket med mere end et halvt år. På de indre linier har styrelsen konsolideret de land-vindinger, der er nået med bl.a. projektorganisation,mål- og resultatstyring, leder- og medarbejderudvik-ling, måling af kundetilfredshed samt nye lønsyste-mer. Forenklet udtrykt prøver vi løbende at måle hin-anden i forhold til kravene fra omverdenen og demål, vi selv har sat.Information er en meget vigtig ting for enhver kon-kurrencemyndighed. Det er også vigtigt, at lovgiv-ningen er hensigtsmæssig, men lige så vigtigt er det,at virksomhederne ved, hvad de har at rette sig efter,og at styrelsen på den måde medvirker til en godkonkurrencekultur i det danske samfund. Det er bag-grunden for, at styrelsen lægger vægt på god pres-seinformation, herunder pressemeddelelser, og at allevigtige afgørelser lægges på Internettet. Hertil kom-mer styrelsens årlige Konkurrenceredegørelse.Får samfundet nok for de midler, Folketinget hvert årbevilger til Konkurrencestyrelsen – i 1999 ca. 70 mio.kr.? Vi tilstræber selvfølgelig at give samfundet fuldnytte for bevillingen, men andre må i sagens naturvurdere, hvor godt det lykkes. Det væsentligste for-mål med dette virksomhedsregnskab er at gøre detmuligt for andre – Folketing, presse, erhvervsliv, orga-nisationer og offentlighed – at vurdere indsatsen.

København, den 8. maj 2000Finn Lauritzen

FORORD

Virksomhedsregnskab4

INDHOLDSFORTEGNELSE

VIRKSOMHEDSPROFIL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

1. BERETNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71.1 ØKONOMI OG RESULTATOPFYLDELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . 71.2 KONKURRENCEFREMME . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

KONKURRENCELOV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8PRINCIPIELLE SAGER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8KONKURRENCE- OG FORBRUGERPOLITIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10BETALINGSKORTLOV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10BRUGERUNDERSØGELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10INTERNATIONAL KONKURRENCERET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

1.3 UDBUD OG STATSSTØTTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11UDBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11STATSSTØTTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

1.4 ENERGIPRISUDVALGENE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111.5 TVÆRGÅENDE OMRÅDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

MINISTERBETJENING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12PROJEKTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12TOTALPRODUKTIVITET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12INFORMATION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12VIDENREGNSKAB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12PERSONALETS SAMMENSÆTNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13PERSONALEPOLITIKKEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

2. RESULTATANALYSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152.1 KONKURRENCEFREMME . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

KONKURRENCELOVGIVNINGEN I 1999 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16ANMELDELSE AF AFTALER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17KLAGESAGER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17SAGER PÅ EGET INITIATIV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18OFFENTLIG REGULERING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18KVALITETSKONTROL AF AFGØRELSER PÅ KONKURRENCEOMRÅDET . . . . . 19KONKURRENCEPOLITIKKEN OG DEN ØVRIGE ERHVERVSPOLITIK . . . . . . . . 19KONKURRENCEPOLITIKKEN GLOBALT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20EU - SAMARBEJDET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20OECD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20ANTAL KONKURRENCESAGER OG ØKONOMI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

2.2 UDBUD OG STATSSTØTTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21UDBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21STATSSTØTTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22ANTAL UDBUDS- OG STATSSTØTTESAGER OG ØKONOMI . . . . . . . . . . . . 23

2.3 ENERGI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23ELOMRÅDET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24DEN FREMTIDIGE REGULERING AF ELSEKTOREN . . . . . . . . . . . . . . . . . 24GAS- OG VARMEPRISOMRÅDET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25ANTAL ENERGISAGER OG ØKONOMI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

2.4 TVÆRGÅENDE AKTIVITETER OG MÅLINGER . . . . . . . . . . . . 26MINISTERBETJENING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26INFORMATION OG RÅDGIVNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26UDVIKLINGSARBEJDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27TOTALPRODUKTIVITET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27OVERHOLDELSE AF TIDSFRISTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28BRUGERUNDERSØGELSE 1999 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28SAGSBEHANDLINGSTIDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30GENNEMSNITLIGE SAGSBEHANDLINGSTIDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30NORMALE MAKSIMALE SAGSBEHANDLINGSTIDER . . . . . . . . . . . . . . . . 31

3. VIDENREGNSKAB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333.1 INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333.2 STRUKTURKAPITAL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

LEDELSESSYSTEM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33ORGANISATIONSOMLÆGNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34ORGANISATIONSDIAGRAM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35FORNYELSE AF PERSONALEPOLITIKKEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35NYE LØNSYSTEMER OG LØNPOLITIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35KVALIFIKATIONSLØNSSYSTEM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36RESULTATLØN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36PROJEKTER OG REDEGØRELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37EDB-SYSTEMET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37INTERNET – STYRELSENS HJEMMESIDE OG INTRANETTET . . . . . . . . . . . . 38

3.3 HUMANKAPITAL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39PERSONALETS SAMMENSÆTNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39ÅRSVÆRKSFORBRUG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39ALDER, ANCIENNITET OG PERSONALEOMSÆTNING . . . . . . . . . . . . . . . 40AC-TURNUSSTATUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40UDDANNELSESSAMMENSÆTNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41LEDERUDVIKLING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41EFTERUDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING . . . . . . . . . . . . . . . . 42MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43MEDARBEJDERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43SYGEFRAVÆR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43OVER- OG MERARBEJDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

4. GRØNNE TAL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45ELFORBRUGET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45FJERNVARME . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45VAND . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46TRANSPORT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

PÅTEGNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47BILAG 1. Målopfyldelse resultatkontrakt 1999 . . . . . . . . . . . . . . . . . 50BILAG 2. Driftregnskab, bevillingsafregning mv. . . . . . . . . . . . . . . . 54BILAG 3. Produktionstal 1996-2000 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57BILAG 4. Konkurrencerådets og udvalgenes medlemmer 1999 . . . . 58BILAG 5. Konkurrencestyrelsens publikationer 1999 . . . . . . . . . . . . 60BILAG 6. Personaleforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61


Konkurrencestyrelsen er en styrelse i Erhvervsministeriet

Styrelsen sekretariatsbetjener Konkurrencerådet ogEnergitilsynet samt rådgiver om udbud og statsstøtte.

Konkurrencestyrelsens væsentligste lovgrundlag:Konkurrenceloven, lov nr. 384 af 10. juni 1997 Elforsyningsloven, lov nr. 375 af 2. juni 1999Varmeforsyningsloven, lov nr. 382 af 13. juni 1990, senest ændret 2. juni 1999Klagenævnsloven, lovbekendtgørelse om Klagenævnet forUdbud, lov nr. 1166 af 20. december 1995Licitationsloven, lov nr. 216 af 8. juni 1966 med ændring af 19. december 1989EU-direktiver om udbud af tjenesteydelser, vareindkøb, bygge- og anlæg m.m.EU-Traktaten - bestemmelser om statsstøtte

Det overordnede strategiske mål for Kon-kurrencestyrelsen er, som led i erhvervspoli-tikken, at bidrage til en stærk samfundsøko-nomi gennem en indsats til gavn for er-hvervsliv og forbrugere.Konkurrencepolitikken er en vigtig og centraldel af erhvervsreguleringen. Den skal sikrevelfungerende markeder for varer, tjenestey-delser og kapital. Den er en vigtig del af ram-mevilkårene for offentlig-privat samspil, ogden koordineres internationalt med henblikpå at sikre alle virksomheder gode internatio-nale konkurrencevilkår. En stærk indenlandskkonkurrence har en positiv indvirkning påvirksomhederne, der rustes til at møde kon-kurrencen på eksportmarkederne.Konkurrencelovgivningen bygger på sammeforbudsprincip som i de fleste andre lande ogi EU. Styrelsen stræber efter at administrereloven, så konkurrencen i dansk erhvervslivbliver mindst lige så stram som i andre min-dre, europæiske lande.På denne baggrund er der formuleret idé-grundlag for styrelsen og konkurrencepolitiskstrategi.Styrelsen omlagde i 1997 organisationen forat blive mere fleksibel og udviklingsoriente-ret. Med den projekt- og netværksorienteredeorganisation er der sket et brud med den hid-tidige, traditionelle kontorstruktur. Det harøget produktiviteten, udviklingsevnen, detfaglige niveau og medarbejdertilfredsheden.


VIRKSOMHEDSPROFIL

IdégrundlagKonkurrence hindrer misbrug af magt.

Konkurrencepolitisk strategiKonkurrence fremmer velstand og fornyelse til gavn for forbrugerneog erhvervslivet.Derfor arbejder Konkurrencestyrelsen for:• lige konkurrencemuligheder for alle virksomheder• at konkurrencehensyn indgår i politiske beslutninger• effektivitet og rimelige priser på områder, hvor konkurrence ikke er

mulig

Disse mål opnås gennem:• konsistent og effektiv sagsbehandling• indgreb over for skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger• analyser på et højt fagligt niveau• formidling af konkurrencebudskaber• internationalt samarbejde• servicepræget samspil med virksomheder og forbrugere, organisatio-

ner og myndigheder• kvalificeret betjening af Konkurrencerådet og Energitilsynet• konstruktivt samarbejde med departementet om analyser, politikud-

vikling og ministerbetjening.Konkurrencestyrelsen skal være kompetent, serviceorienteret og udfarende.

1.1 ØKONOMI OGRESULTATOPFYLDELSE

Konkurrencestyrelsens faglige hovedformål i1999 var:• Konkurrencefremme

• Offentlige udbud og statsstøtte

• Energiprisudvalgene

Herudover var i finansloven angivet hoved-formålene generel ledelse og administrationsamt hjælpefunktioner.

Styrelsen havde i den forbindelse til op-gave at yde sekretariatsbetjening til Konkur-rencerådet, Elprisudvalget og Gas- og Varme-prisudvalget. De to Energiprisudvalg er medårets udgang nedlagt og afløst af Energitilsy-net, der både sekretariatsbetjenes af Konkur-rencestyrelsen og Energistyrelsen. Konkur-rencestyrelsen rådgiver og vejleder virksom-heder og myndigheder om udbud og stats-støtte, og styrelsen varetager ministerbetje-ning på sit område.

I 1999 var styrelsens budget på i alt 70,1 mio.kr. Årets resultat er et overskud på 0,1 mio.kr., der overføres til 2000. Resultatet afspejler,at lidt lavere indtægter på energiområdetmodsvares af mindre lønudgifter.

Styrelsens videreførelse på lønområdetskyldes, at den planlagte nettoforøgelse afmedarbejderstaben i 1998 og 1999 på kon-kurrenceområdet er forløbet langsommere

end planlagt og overvejelserne om en sam-menlægning af Konkurrencestyrelsen ogForbrugerstyrelsen. En del stillinger blev i1999 holdt ubesat og arbejdet udført ved vi-karbureau og konsulentbistand. Styrelsensvidereførelse på øvrig drift skyldes, at forbru-get for to initiativer på udbudsområdet harudviklet sig anderledes end oprindeligt for-ventet. En vis reserve er desuden hensigts-mæssig på grund af usikkerheden om indtæg-terne ved kontrollen med elselskaberne. Endel af den opsparede beholdning forventesanvendt i 2000.På denne baggrund må udviklingen fra 1998til 1999 og det økonomiske resultat for 1999anses for tilfredsstillende.

Styrelsen indgik med Erhvervsministerietsdepartement en resultatkontrakt for 1999indeholdende 31 mål. Ét mål udgik dog pågrund af ændrede forudsætninger. 25 af må-lene blev fuldt opfyldt, 3 mål blev delvist op-fyldt og 2 mål blev ikke opfyldt. Styrelsensopfyldelse af målene i kontrakten er vist ioversigten. En mere detaljeret oversigt overmålene findes i Bilag 1.

To af de delvist opfyldte mål (10 og 11) ogde ikke-opfyldte mål (3 og 19) blev ikke nåetpå grund af leverandørens forsinkelse af denye journal- og tidsregistreringssystemer.Målene vil blive nået i 2000. Mål 27 om en


1. BERETNING

Driftsregnskab Mio. kr. 1998 1999

Indtægter 65,0 69,7Udgifter 61,8 69,6Opsparing 3,2 0,1Overført fra sidste år 5,9 9,1Overført til næste år 9,1 9,2

Driftsregnskab 1999 fordelt på hovedformål

Generel ledelse og administration 16 pct.Hjælpefunktioner 25 pct.

Energiprisudvalgene 12 pct.

Offentlig udbud ogstatsstøtte 11 pct.

Konkurrencefremme 36 pct.

benchmarkingsanalyse vedrørende den nyebetalingskortlov blev kun delvist opfyldt somfølge af ændret intern arbejdstilrettelæggelse.Målet vil blive nået i første halvår 2000. Mål24 vedrørende fremsættelse af lovforslag omKlagenævn for Udbud bortfaldt, idet lovfor-slaget ikke blev fremsat. Målet indgår igen iresultatkontrakten for 2000.

Alle de vigtige produktivitets-, kvalitets-og faglige udviklingsmål blev nået, og sty-relsen er på alle disse områder inde i en godudvikling.

Resultatopfyldelsen må på denne bag-grund anses for tilfredsstillende.

1.2 KONKURRENCEFREMME

KonkurrencelovDen gældende konkurrencelov fra 1998 tagerudgangspunkt i de samme principper forkonkurrenceregulering, som gælder for defælles europæiske konkurrenceregler og i defleste industrilande, det såkaldte forbudsprin-cip.

Det er efter konkurrenceloven forbudt atindgå aftaler, der begrænser konkurrencen.Det er ligeledes forbudt for dominerendevirksomheder at bruge deres styrke til at be-grænse konkurrencen. Virksomheder kan an-søge om at få en aftale fritaget fra forbudet.De kan også ansøge om en ikke-indgrebs er-klæring, der siger, at aftalen eller virksomhe-dens adfærd ikke er omfattet af loven.

Konkurrenceloven indeholder ikke fu-sionskontrol.

Overtrædelse af konkurrenceloven kanstraffes med bøde, hvis anklagemyndigheden

efter henvendelse fra Konkurrencestyrelsen(direktøren) rejser straffesag ved domstolene.

Efter lovens overgangsbestemmelser kanaftaler fra før lovens ikrafttræden oprethol-des, indtil de er bedømt efter de nye regler.Det er styrelsens mål, at de 1070 aftaler, derer anmeldt under denne overgangsordning,alle er behandlet inden udgangen af 2001.Ved udgangen af 1999 var der behandlet 387aftaler, hvilket er lidt flere end forudsat.

Principielle sagerKonkurrencestyrelsen varetager på rådetsvegne den daglige administration af konkur-renceloven. Rådet træffer afgørelse i sager afprincipiel eller væsentlig økonomisk betyd-ning. Styrelsen afgør sager efter rådets ret-ningslinier eller i overensstemmelse med denpraksis, der fremgår af rådets afgørelser.Konkurrencerådet traf afgørelse i 58 principi-elle sager i 1999 og styrelsen i 117 større sa-ger, der blev forelagt rådet til orientering. Derblev i alt afsluttet 1.212 konkurrencelovssageri løbet af året.

Af de mere betydende sager kan nævnes,at rådet i begyndelsen af året besluttede, atbyggebranchens meldeordninger skulle op-hæves. Ordningerne forpligtede medlem-merne til at melde til branchens meldekontor,inden de gav tilbud på et arbejde. Kontoretorienterede så alle bydende om, hvem der iøvrigt bød på opgaven. Systemet åbnede mu-lighed for, at de bydende kunne finde sam-men og aftale, hvem der skulle have en kon-kret opgave. Et sådant misbrug var kon-stateret i forbindelse med den undersøgelse afkartelsamarbejde i elinstallatørbranchen, somstyrelsen indledte i slutningen af 1998. Rådetsafgørelse er senere stadfæstet af Konkurrence-ankenævnet. Ifølge organisationerne var for-målet med meldeordningerne at gøre det mu-ligt for foreningerne at kontrollere overhol-delse af licitationsloven. Afgørelsen var daheller ikke til hinder for, at en brancheforeningkunne anmelde ændrede meldeordninger.Efter rådets behandling af en sådan ny ord-ning accepterede ankenævnet ordningen, derindebar en forhåndsanmeldelse af bud, menikke tilbagemelding til de bydende.

Rådet har behandlet an række sager, derberørte trafikområdet. Rådet stillede såledesen række betingelser for at godkende en sam-arbejdsaftale mellem SAS og Cimber Air.Tilsvarende blev et takstsamarbejde mellemDSB og en række regionale busselskaber til-ladt under forudsætning af, at der var lige ad-


Oversigt opfyldelse af mål Opfyldt Delvist IkkeResultatkontraktens hovedmål: opfyldt opfyldt

1. UdviklingA. Strategi, organisation og ledelse 3 1B. Menneskelige ressourcer 5C. IT-anvendelse 2 2D. Produktudvikling 3

2. Forretningssystem 3 13. Samfund 7 14. Brugerne 2

I alt Resultatkontrakt 99 25 3 2I alt Resultatkontrakt 99 i pct. 83,3 10,0 6,7I alt Resultatkontrakt 98 i pct. 84,0 16,0 0

Note: Resultatkontrakten havde 31 mål, hvoraf ét mål (mål 24) er udgået pga ændrede forudsæt-ninger. Målopfyldelsen fordelt på Finanslovens hovedformål findes i resultatanalysen afsnit 2.

gang for andre tilsvarende virksomheder til atdeltage i samarbejdet.

Også teleområdet har været i fokus i detforløbne år, hvor rådet i en række sager hartaget stilling bl.a. til flere standardaftaler, derfastlægger samhandelsbetingelserne mellemteleselskab og kunder. Det gennemgåendehensyn i disse afgørelser har været, at afta-lerne hverken direkte eller indirekte gennemudformningen af bonusskalaer o.l. må bindekunderne på en sådan måde, at konkurrencenpå dette marked reelt begrænses.

Konkurrencerådet har endvidere i noglesager taget stilling til konkurrenceklausuler,der var aftalt i forbindelse med overdragelseaf virksomheder. EU-Kommissionens praksisfor behandling af konkurrenceklausuler erretningsgivende for vurderingen efter kon-kurrenceloven, og de omhandlede klausulerhar typisk haft længere varighed end accep-tabelt efter denne praksis.

Styrelsen har undersøgt samarbejdsfor-holdene i asfaltbranchen på baggrund af of-fentligt omtalte formodninger om, at et kar-telsamarbejde i branchen var skyld i, at asfalt

var dyrere i Danmark end i en række andrelande. Der blev ikke fundet belæg for, at dervar indgået kartelaftaler. Men branchen erpræget af, at de større virksomheder har ind-gået et antal samarbejdsaftaler om fælles pro-duktionsanlæg. Aftalerne er indgået på krydsog tværs mellem virksomhederne. Det med-fører en fælles forståelse og viden i branchen,som begrænser konkurrencen. Rådet krævedederfor, at en række samarbejdsaftaler om fæl-les produktion af asfalt skulle ophæves.

Rådet har pålagt to store bladhuse, at deikke måtte stille som krav for levering afblade til en detailkæde, at kæden også aftogde tilsvarende blade fra det andet bladhus.Sådanne samordnede krav er i strid med kon-kurrencelovens bestemmelser.

I to tilfælde har Konkurrencestyrelsen, ef-ter samråd med Konkurrencerådets formand,vurderet værdien af retten til at transmittereEM-kvalifikationskampe i fodbold i TV.Baggrunden er en dansk udmøntning af etEU-direktiv om "TV uden grænser", der siger,at bl.a. sådanne kampe skal tilbydes kanaler,som en meget stor del af befolkningen kan se.


I foråret 1999 besluttede MD Foods ogKløver Mælk at fusionere. Erhvervsministerenbad Konkurrencestyrelsen om at undersøgevirkningerne af fusionen på markedet formejeriprodukter. Undersøgelsen skulle anven-des som grundlag for ministerens beslutningom eventuelt at bede EU-Kommissionen omat vurdere fusionen. Undersøgelsen viste, atsammenslutningen kunne medføre skadeligevirkninger både for forbrugere, konkurrenterog detailhandel. Efter drøftelser med Kon-kurrencestyrelsen gav MD Foods en rækketilsagn, der modvirker de skadelige virkningeraf fusionen. Styrelsen indstillede herefter tilerhvervsministeren ikke at sende fusionen tilvurdering i Kommissionen.

Konkurrence- og forbrugerpolitikErhvervsministeren forelagde i efteråret et debatoplæg om en styrkelse af forbruger- ogkonkurrencepolitikken, der bygger på bedreoplysninger til forbrugerne, klarere og gen-nemskuelige regler og styrkelse af konkurren-cereglerne med baggrund i øget internatio-nalt samarbejde. Forslagene og initiativerne i oplægget skal bidrage til at sikre mere vel-fungerende markeder. Sideløbende hermedblev det overvejet at samle administrationenaf forbruger- og konkurrencepolitikken.Ministeren besluttede på baggrund af drøf-telser med partier og organisationer, at derikke skulle ske en sammenlægning af de tostyrelser. De to styrelser arbejder nu sammenom at realisere tankerne i debatoplægget.

BetalingskortlovI april 1999 blev der gennemført en ændringaf betalingskortloven med det formål atstyrke handelen på Internettet og i det heletaget bedre mulighederne for at anvende be-talingskort i den elektroniske handel. Styrel-sen fik i den forbindelse mulighed for at gribeind over for urimelige gebyrer. Det blev sam-tidig pålagt styrelsen én gang om året, førstegang til april 2000, at udarbejde en redegø-relse for konkurrenceforholdene på betalings-kortmarkedet. Rapporten skal indgå i over-vejelserne om en yderligere liberalisering aflovens gebyrbestemmelser.

BrugerundersøgelserIgen i 1999 har styrelsen fået gennemført enundersøgelse af, hvordan brugerne bedøm-mer styrelsens sagsbehandling, service og fag-lige standard. Undersøgelsen omfatter advo-

kater, firmaer og foreninger, der inden for detsidste år har haft sager til behandling i Kon-kurrencestyrelsen.

Sidste års gode brugervurderinger er gene-relt fastholdt. På de områder, hvor brugertil-fredsheden sidste år var lavere – branche-kendskab, juridisk og økonomisk kompetence– er vurderingen forbedret. Styrelsen iværk-satte sidste år et arbejde med at forbedre dissepunkter. Dette arbejde fortsættes.

International konkurrenceretEU-Kommissionen træffer afgørelse i sagerom overtrædelse af EF-Traktatens regler,medmindre den overlader sagen til den natio-nale myndighed, Konkurrencerådet.

Konkurrencestyrelsen er Danmarks re-præsentant i de rådgivende udvalg for kon-kurrence og fusionssager, som Kommissionenskal konsultere, inden den træffer beslutning.Kommissionen ser det som en af sine hoved-opgaver, at konkurrencereglerne bliver hånd-hævet effektivt. Internationale karteller ogvirksomheder, der misbruger dominerendestilling, risikerer alvorlige bøder.

Kommissionen følger nøje, hvad der skerinden for de liberaliserede områder, hvor derbl.a. er set på landingsafgifter i nogle luft-havne.

Kommissionen har i 1999 modtaget flereanmeldelser af fusionen. De fleste fusionerender med at blive accepteret. Dette gjaldt fxfusionen mellem de to danske slagterierDanish Crown og Vestjyske Slagterier, derblev godkendt i marts 1999. Efter sammen-lægningen blev slagterierne Europas største.Under behandlingen fandt Kommissionen, atslagterierne ville få en dominerende stillingpå de relevante markeder. Parterne gav enrække tilsagn til Kommissionen for at opret-holde konkurrencen, bl.a. forkorte opsigelses-varsel for andelshaverne, mulighed for, at an-delshaverne kan levere en del af deres pro-duktion til andre slagterier, og tilsagn om atsælge et slagteri til et uafhængigt selskab.Efter parternes tilsagn godkendte Kommis-sionen fusionen. Kommissionens beslutningdannede i øvrigt model for Konkurrence-styrelsens aftale med MD Foods/Kløvermælk-fusionen omtalt ovenfor.

Kommissionens og Domstolens praksis erretningsgivende for fortolkningen og admi-nistrationen af den danske konkurrencelov.Det er derfor vigtigt for virksomhederne ogderes rådgivere, at de også er bekendt medEU-praksis og de nyeste retsregler på dette


område. Kommissionen har således vedtageten ny gruppefritagelse, der til juni 2000 skalafløse de tre gruppefritagelser om eksklusivekøbsaftaler, eneforhandlingsaftaler og omfranchiseaftaler.

I 1999 udsendte Kommissionen en hvid-bog, som nøjere beskriver planerne om endecentralisering af behandlingen af visse europæiske konkurrencesager. Planerne omdecentralisering er omtalt i afsnittet om æn-dring af konkurrenceloven.

Ud over arbejdet i EU deltager styrelsen iOECD’s konkurrencekomité og i tre arbejds-grupper om konkurrence og regulering,internationalt samarbejde og handel og kon-kurrence. Samspillet mellem handel- og kon-kurrencepolitik er en vigtig del af arbejdet iOECD og af det arbejde, der foregår i WTOom samme emne.

1.3 UDBUD OG STATSSTØTTE

UdbudVirksomheder kan klage til Konkurrence-styrelsen over overtrædelser af EU-reglerneom offentlige udbud. Styrelsen forsøger vedforhandling med myndigheden eller den of-fentlige virksomhed at få gjort udbudet lov-ligt. Hvis det ikke lykkes, kan styrelsen ind-bringe sagen for Klagenævnet for Udbud, derhar forskellige muligheder for at gribe ind.(se afsnit 2.2). Styrelsen behandlede i 1999 36egentlige klagesager, ydede vejledning og råd-givning i 133 sager samt telefonisk besvaredeen lang række henvendelser.

I forlængelse af den vejledning og rådgiv-ning, styrelsen giver til danske myndighederog virksomheder, yder styrelsen også hjælp tildanske virksomheder, der er stødt på proble-mer i forbindelse med offentlige udbud i ud-landet. I forlængelse heraf er der nedsat enfølgegruppe af danske erhvervsorganisationer,virksomheder og myndigheder, hvor mandrøfter aktuelle emner og den fremtidige ud-vikling på udbudsområdet. Følgegruppen harsåledes drøftet tre vejledninger, som styrelsenhar udsendt i 1999 om "Det offentlige ud-budsmarked i EU" på bygge- og anlægsområ-det for varer og for tjenesteydelser.

På Konkurrencestyrelsens initiativ er deriværksat et pilotprojekt mellem 6 medlems-lande for at vise, hvordan udbudsreglerne kanhåndhæves mere ensartet og med større ef-fektivitet end hidtil. Kommissionen følgerprojektet med stor interesse. Projektet star-tede i 1998 og skrider planmæssigt frem.

StatsstøtteStyrelsen yder rådgivning til myndigheder,om hvorvidt statsstøtte er i overensstemmelsemed EU´s regler.

Statsstøttereglerne får en stadig mere cen-tral placering i bestræbelserne på at gennem-føre det indre marked. I en tid, hvor en langrække barrierer for samhandelen er fjernet, erstatsstøtte et af de tilbageværende midler, lan-dene har til at beskytte de nationale virksom-heder. Selv om statsstøtte kan medvirke til atafhjælpe markedsfejl, så er virkningen ofteskadelig for den samlede konkurrence og ef-fektivitet på det europæiske marked, og der-med ofte også et problem for danske virk-somheder. Bl.a. på den baggrund fremlagdeerhvervsministeren på Industri-rådsmødet inovember 1999 en note om en fremadrettetstatsstøttepolitik, der ikke forvrider konkur-rencen. Der peges her på behov for forøgetfokus på de konkurrencemæssige effekter afstatsstøtte og på behovet for øget gennemsigtig-hed og ensartethed ved opgørelsen af støtten.

I en forordning fra 1999 er der fastsat reg-ler for anmeldelse af statsstøtte til Kommis-sionen. Samtidig har Kommissionen fået mu-lighed for at foretage kontrolbesøg på virk-somheder og for at kræve tilbagebetaling afulovlig udbetalt statsstøtte. Forordningen for-ventes implementeret i dansk lov i foråret2000.

Styrelsen har igangsat et projekt om stats-støttepraksis i EU og mulighederne for at ydebistand til danske virksomheder, der blivergeneret af statsstøtte i andre lande. Der ernedsat en følgegruppe, Statsstøtteforum, be-stående af virksomheder, organisationer ogmyndigheder, der skal følge udviklingen afprojektet.

Konkurrencestyrelsen har nationalt enrådgivende funktion, hvor der ydes andremyndigheder rådgivning, når der er tvivl om,hvorvidt en ordning indeholder statsstøtte.Styrelsen fungerer i denne sammenhæng somformandskab og sekretariat for en rådgiv-ningsgruppe, hvor Udenrigsministeriet ogJustitsministeriet er faste deltagere.

1.4 ENERGIPRISUDVALGENE

Med udgangen af 1999 blev den hidtidige el-forsyningslov afløst af en ny lov, der regulererforholdene på elmarkedet i lyset af den igang-værende liberalisering af væsentlige dele afdette marked. For de allerstørste kunder be-gyndte åbningen af markedet i 1998, og de


mere betydende sager for elprisudvalget i detforløbne år har da også drejet sig om de nyebetingelser for samhandel på elmarkedet. Herspiller de såkaldte systemoperatører en vigtigrolle. Systemoperatørerne styrer det overord-nede net, der står for transporten af elektrici-tet, og de har ansvaret for, at der altid er nokelektricitet til rådighed til at dække det aktu-elle forbrug. Udvalget har behandlet et parsager om betaling for den elproduktion, ba-lancekraft, som systemoperatørerne må reser-vere hos de to producentsammenslutningerElsam og Elkraft for at være sikre på, at dekan dække forbruget.

Elprisudvalget har også behandlet noglesager, der gik ud på at sikre adgang til forbin-delserne til udlandet til rimelige priser, såkonkurrencen kan få mulighed for at virke.

På varmeområdet har Gas- og Varmepris-udvalget behandlet en række sager, der går udpå at fastsætte en rimelig pris for levering afvarme til et varmeværk, fx fra et biogasanlæg,når varmeværket har en alternativ mulighedfor varmeleverance.

1.5 TVÆRGÅENDEOMRÅDER

MinisterbetjeningSiden sommeren 1998 har Konkurrencesty-relsen haft det fulde ansvar for ministerbetje-ning på sit område. Opgaverne formidles somhidtil gennem departementet, men styrelsenhar også ansvar for at rejse sager på eget initi-ativ. Kvaliteten af styrelsens bidrag vurderes i samarbejde mellem departementet og sty-relsen. Styrelsens ministerbetjening skal haveen høj kvalitet og være umiddelbart anvende-lig for ministeren. En forudsætning for at detlykkes er, at der opretholdes en løbende kon-takt mellem departementet og styrelsen.

ProjekterKonkurrencestyrelsen afsætter hvert år ca.15 årsværk til udviklingsarbejde i tværgåendeprojekter. Emnerne er ofte grundlæggendeanalyser af problemstillinger på forskelligesagsområder. Hovedreglen er, at projekternesresultater offentliggøres enten som selvstæn-dige publikationer eller som kapitler i Kon-kurrenceredegørelsen, der udsendes hvert år i maj. Projektresultaterne skal give et bedregrundlag for den daglige sagsbehandling.

Ved udgangen af hvert halvår træffes derbeslutning om hvilke projekter, der skaligangsættes det kommende halvår. I 1999 blev

der gennemført 10 projekter. Ved årets ud-gang var 5 projekter under udarbejdelse, ogder var truffet beslutning om at igangsætteyderligere 5 projekter, efterhånden som deigangværende projekter afsluttes.

TotalproduktivitetStyrelsen har nu i tre år opgjort af de enkelteenheders produktivitet og styrelsens totalpro-duktivitet. Systemet bliver forbedret fra år tilår under iagttagelse af det hensyn, at det skalvære muligt at sammenligne mellem perio-derne. Systemet indebærer, at enhedernes talfor produktion sammenvejes og sættes i for-hold til den anvendte tid. Efter en stigning iproduktiviteten i 1997 med 14 pct., og med 7pct. i 1998, er produktiviteten yderligere forø-get med 3,4 pct. i 1999. I resultatkontraktenfor 2000 er sat det mål, at produktivitetenskal stige med 2 pct.

Produktivitetsberegningerne vil i løbet af2000 blive tilpasset en beregningsmodel, derer fælles for alle styrelserne i Erhvervsmini-steriet. Den nye beregningsmodel vil dannebaggrund for opstilling af produktivitetsmål iresultatkontrakten for 2001.

Information Konkurrencestyrelsen lægger megen vægt påat informere om sine afgørelser og om kon-kurrenceretlige spørgsmål i Danmark oginternationalt i øvrigt. Forholdet til pressenspiller en betydelig rolle i den forbindelse.Efter hvert rådsmøde udsendes pressemedde-lelser, der også lægges ind på styrelsens hjem-meside på Internettet. Samtidig lægges allerådets afgørelser og de vigtigste af styrelsensafgørelser ud på hjemmesiden.

Styrelsen udsender nyhedsbladet Konkur-renceNyt ca. 10 gange om året. I årets løb ud-arbejdes en række vejledninger og redegø-relser, der alle kan findes på Internettet, ogsom også kan bestilles som trykt udgave. Engang om året udgives en Konkurrencerede-gørelse, der indeholder kapitler om emner afbetydning for konkurrenceforhold. Kapit-lerne indeholder ofte konklusionerne fra pro-jekter, der er gennemført i det forløbne år.

Videnregnskab Sidste år udarbejdede Konkurrencestyrelsenfor første gang et videnregnskab. Dette er ble-vet gentaget for 1999.

Videnregnskabet redegør for udvikling iog status for videnkapitalen, der er den viden,styrelsen har opsamlet i form af medarbej-


dernes viden (humankapitalen) og den viden,der er opsamlet i struktur, arbejdsgange, pro-duktionsprocesser, teknologi og brugerrela-tioner (strukturkapital). Videnregnskabet eren videreudvikling af afsnittet i tidligere årsvirksomhedsregnskab om organisation ogpersonale, men hvor der i højere grad er satfokus på sammenhængen mellem videnkapi-talen og styrelsens strategier og mål.

Personalets sammensætningPersonaleforbruget udgjorde i 1999 i alt 107årsværk. Styrelsen havde ved udgangen af1999 ansat 111 medarbejdere - 52 kvinder og59 mænd. Herudover var der ansat 4 elever. I2000 forventes personaleforbruget at kommeop på 137 årsværk.

Personaleforbruget blev i 1998 øget somfølge af den nye konkurrencelov, udbuds- ogstatsstøtteområderne. I 1999 og 2000 er dertilført ressourcer til styrkelse af arbejdet medulovlige priskarteller. I 2000 er der desudentilført ressourcer som følge af den nye elfor-syningslov, og det forventes, at den planlagteændring af varmeforsyningsloven vil betydeyderligere udvidelse af medarbejderstaben.

PersonalepolitikkenI 1998 indledte styrelsen en gennemgribendefornyelse af personalepolitikken, der har haftfuld virkning i 1999.

Lederudviklingssystemet bygger på årligeledervurderinger, hvor hver enkelt chef blivervurderet af sine medarbejdere, af sine kolle-ger og af direktionen. På baggrund af vurde-ringen gennemføres en lederudviklingssam-tale mellem chefen og direktøren, hvor der af-tales mål for chefens videre udvikling.Udviklingen i gennemsnittet af medarbejder-nes vurdering af lederne på 5 udvalgte punk-ter indgår i styrelsens resultatkontrakt meddepartementet (se afsnit 3.3).

Som led i aftalen om nyt lønsystem gen-nemføres en gang om året en vurdering afalle medarbejderes kvalifikationer, der ergrundlag for tildelingen af kvalifikationstil-læg. Der ydes også resultatlønstillæg, der fastsættes på baggrund af enhedernes og pro-jekternes opnåede mål. Godt halvdelen afAC’erne er omfattet af det nye lønsystem.Alle kontorfunktionærer er omfattet i hen-hold til aftale om lønforsøg med HK og TAT.


I dette kapitel omtales Konkurrencestyrelsensvigtigste aktiviteter i 1999. Beskrivelsen knyt-ter sig til styrelsens hovedformål. Beskrivel-serne må ses som en status for aktiviteterne,der for de flestes vedkommende rækker ind ide kommende år. Dermed tegner den også etbillede af nogle af de vigtigste opgaver forKonkurrencestyrelsen i 2000. Styrelsens lov-grundlag, idégrundlag og faglige strategier eromtalt i virksomhedsprofilen før afsnit 1.

De samlede udgifter til drift af styrelsen erca. 70 mio. kr. Årets resultat er et overskud på0,1 mio. kr., der overføres til 2000. Resultatetafspejler, at lidt lavere indtægter på energiom-rådet modsvares af mindre lønudgifter. En

del stillinger blev i 1999 holdt ubesat, og ar-bejdet udført ved vikarbureau og konsulent-bistand i forbindelse med overvejelserne omat sammenlægge Forbrugerstyrelsen ogKonkurrencestyrelsen. Der er i driftsregnska-berne for de enkelte hovedformål kun foreta-get sammenligning med 1998, da registre-rings- og opgørelsesgrundlaget blev revidereti 1998. Under hovedformålene konkurrence-fremme og offentligt udbud/statsstøtte er kun opstillet bevillingsfinancieret regnskab,idet områderne ikke er omkostningsdækkedeeller markedsstyrede. Der henvises i øvrigt tilBilag 2: Driftsregnskab, bevillingsafregningmv.


2. RESULTATANALYSE

Driftsregnskab 1999 fordelt på Finanslovens hovedformål

Mio. kr. 1999-priser Udgifter Indtægter NettoudgifterHovedformål: 1) ------- mio. kr. -------

1. Konkurrencefremme 24,5 0,3 24,22. Offentlige udbud og statsstøtte 7,6 0,0 7,63. Energiprisudvalgene 8,5 3,9 4,64. Hjælpefunktioner 17,6 0,0 17,65. Generel ledelse og administration 11,4 0,0 11,4

I alt 2) 69,7 4,2 65,4Nettotal - 65,5 -Årets overskud 69,7 69,7 0,1

Noter: 1) Styrelsens hovedformålsopdeling i Finansloven er ændret fra og med FL 2000, denne nye opdeling er anvendt i driftsregnskabet fra og med 1998.2) Afvigelser skyldes afrunding.

Hjælpefunktioner, generel ledelse og administration

Pct. af samlede udgifter 1996 1997 1998 1999 2000budgetHjælpefunktioner 16,0 21,3 24,0 25,3 19,2Generel ledelse og administration 7,2 6,8 17,4 17,1 14,4

Note: Hjælpefunktioner omfatter IT, anden teknologi samt lokale og inventaradministration. Generel ledelse og administration omfattertopledelse, økonomistyring og personaleadministration. Beregningsgrundlaget er revideret i 1998 i forbindelse med ændret tidsregistreringog overgang til ny konkurrencelov

I nedenstående tabel er for årene 1996-99 angivet, hvor stor en del af omkostningerne, der ud-gøres af hjælpefunktioner henholdsvis generel ledelse og administration.

Resultatkontrakten for 1999 var styrelsensanden egentlige resultatkontrakt med depar-tementet. I resultatoversigten ses styrelsensopfyldelse af resultatkontraktens mål fordeltpå finanslovens hovedformål. En mere detal-jeret oversigt over målopfyldelsen findes iBilag 1.

Styrelsen opfyldte 25 ud af 31 mål, tre målblev delvist opfyldt, to mål blev ikke opfyldtog et mål bortfaldt. To af de delvist opfyldtemål (10 og 11) og de ikke-opfyldte mål (3 og19) blev ikke nået på grund af leverandørensforsinkede levering af de nye journal- og tids-registreringssystemer. Målene vil blive nået i2000.

Mål 27 om en benchmarkingsanalyse ved-rørende den nye betalingskortlov blev kundelvist opfyldt som følge af ændret intern ar-bejdstilrettelæggelse. Målet blev nået i marts2000, hvor der som forudsat i loven blev afle-veret en rapport til ministeren. Mål 24 vedrø-rende fremsættelse af lovforslag om Klage-nævn for Udbud bortfaldt, idet lovforslagetikke blev fremsat. Målet indgår igen i resul-tatkontrakten for 2000.

Det økonomiske resultat og resultatkon-traktens målopfyldelse må på denne bag-grund anses for tilfredsstillende.

2.1 KONKURRENCEFREMME

1999 var det andet år med den nye konkur-rencelov, hvor det hidtidige kontrolprincipblev erstattet af det samme forbudsprincip,som gælder i næsten alle andre EU-lande.Året bar præg af, at såvel myndigheder somvirksomheder havde fået større erfaring medudmøntningen af den nye lovgivning.Antallet af afgørelser i 1999 var da også nogethøjere end året før.

Rådet traf i 1999 58 afgørelser, mens 117sager blev forelagt rådet som orienteringssa-ger, og styrelsen afgjorde yderligere 1.037 sa-ger på rådets vegne.

Konkurrencelovgivningen i 1999Sidste års Konkurrenceredegørelse pegede påen række konkurrenceproblemer i dansk øko-nomi, herunder at prisniveauet er for højt. Denegative virkninger på produktion og beskæf-tigelse af høje priser, for lav effektivitet ogutilstrækkelig udvikling kan være betydelige.

Problemer med manglende konkurrencekan skyldes, at den danske konkurrencelovikke er på niveau med andre EU-landes. Detseneste år har dette være debatteret, bl.a. efterat Konkurrenceredegørelsen sidste år pegedepå konkurrenceproblemerne.

Regeringen har i foråret 2000 fremsat lov-forslag om at indføre fusionskontrol og bødersvarende til andre EU-landes. Desuden skalDanmark kunne anvende EU’s konkurrence-regler direkte. Perspektivet er, at der i praksiskun skal gælde et sæt konkurrenceregler forvirksomhederne, på hele det europæiske mar-ked. Virksomhederne skal så ikke sætte sigind i flere regelsæt (eller i flere landes rets-praksis).

Konkurrencestyrelsen arbejder med tre ty-per sager: anmeldelser, klager og sager på egetinitiativ. I nedenstående diagram er angivetantallet af afsluttede sager i hver af de tresagsgrupper i 1998 og 1999. Der er afslutteten stigende antal sager i 1999 i alle tre sags-grupper. Dette hænger blandt andet sammen


Opfyldelse af mål fordelt på Finanslovens hovedformål: Opfyldt Delvist Ikke

opfyldt opfyldt

1. Konkurrencefremme 7 12. Offentlige udbud og statsstøtte 13. Energiprisudvalgene 14. Hjælpefunktioner5. Generel ledelse og administration 16 2 2

I alt Resultatkontrakt 1999 25 3 2I alt Resultatkontrakt 1999 i pct. 83,3 10,0 6,7I alt Resultatkontrakt 1998 i pct. 84,0 16,0 0

Note: Et målepunkt udgået pga. ændrede forudsætninger (mål 24). Målopfyldelse fordelt som i resul-tatkontrakten for 1999 findes i afsnit 1.1 og i Bilag 6

I resultatkontrakten for 1999 havde styrel-sen følgende mål vedr. konkurrencefremme

• Nyttiggørelse af erhvervsøkonomiske modelberegninger (mål 15)

• Succesfuld udgivelse afKonkurrenceredegørelse (mål 16)

• Begrænsning af antal tabte ankesager(mål 18)

• Behandling af 330 anmeldte aftaler underovergangsordningen til ny lov (mål 20)

• Positiv afklaring i 3 internationale kon-kurresager (mål 25)

• Ny viden i Konkurrenceredegørelse (mål 26)

• Benchmarking af betalingskortlov med andre landes tilsvarende love (mål 27)

• Belysning af konkurrenceforhold for pensionsopsparing (mål 29)

Alle mål blev opfyldt - mål 27 dog kun delvist.

med, at en del sager har afventet præcedens-skabende afgørelser i Konkurrencerådet i detførste år efter den nye konkurrencelovs ikraft-træden. Nogle lande, der indførte forbudslov-givning før Danmark, gav behandlingen afanmeldelser prioritet frem for alle andre sa-ger, selv om nogle af disse andre sager udentvivl var vigtigere end visse af anmeldelses-sagerne. Dette er søgt undgået i Danmark.

Anmeldelse af aftalerEfter ikrafttrædelsen af den nuværende kon-kurrencelov 1. januar 1998 modtog Konkur-

rencestyrelsen medio 1998 i alt 1070 anmel-delser af aftaler.

Det blev sat som et mål at afvikle dennesagspukkel inden udgangen af 2001. En over-gangsordning i den danske lov sikrer imod, atdet kommer aftaleparterne til skade, at nogleaftaler først bliver behandlet i løbet af inde-værende og næste år. I styrelsens resultatkon-trakt for 1999 var det et mål (mål 20), at 330af aftalerne skulle være behandlet ved ud-gangen af 1999. Målet blev nået, selv om dethar vist sig nødvendigt at ændre mere i afta-lerne end forventet. Ved udgangen af 1999var behandlet 387 aftaler.

KlagesagerKlagesager vil, efterhånden som konkurrence-loven bliver mere kendt, komme til at spilleen større og større rolle. Virksomheder, derbliver ramt af andres aftaler eller adfærd, er


I resultatkontrakten for 2000 er aftalt følgende mål vedr. konkurrencefremme

• Succesfuld udgivelse af Konkurrence-redegørelse

• Begrænsning af antal tabte ankesager• 630 anmeldte aftaler under overgangs-

ordningen til ny lov færdigbehandlet vedårets udgang

• Tilfredsstillende behandling af konkurren-celovsforslag

• Udsendelse af vejledning om fusionskontrol• Retningslinier for konkurrenceklausuler og

standardforbehold på håndværkerområdet• Oplæg om bogbranchen• Positiv afklaring i 3 internationale konkur-

resager• Vejledning om god konkurrenceskik på

forsikringsområdet• Redegørelse for erfaringerne med beta-

lingskortloven• Fastholdelse af sagsbehandlingstider på

1997-niveau

0

100

200

300

400

500

60019981999

Antal sager

Klagesager Eget initiativ Anmeldelser

Konkurrencesager 1998-99antal afsluttede sager

0

200

400

600

800

1000

1200

jan-00

dec-99

nov-99

okt-99

sep-99

aug-99

jul-99

jun-99

maj-99

apr-99

mar-99

feb-99

jan-99

dec-98

nov-98

okt-98

sep-98

aug-98

jul-98

jun-98

Antal aftaler

Restpukkel Målsætning

Afvikling af sagspukkel primo 2000

ofte bedst til at udpege de virkeligt skadeligekonkurrencebegrænsninger.

Sager på eget initiativNogle af Konkurrencestyrelsens væsentligsteresultater i 1999 er opnået gennem tiltag, somstyrelsen selv har taget initiativ til. Sidste årkunne Konkurrenceredegørelsen berette omafsløringen af det meget omfattende elkartel.Sagerne er nu under behandling, og pr.januar 2000 var der 112 virksomheder, derhavde tilstået deltagelse i et kartel, og 39 sagerer overgivet til anklagemyndigheden.

Sådanne undersøgelser vil ofte være etnødvendigt middel til at afsløre lovovertræ-delser, der er så grove, at virksomhederne gørmeget for at prøve at skjule dem. Det blev aktuelt at tage dette middel i brug, efter atforbudslovgivningen trådte i kraft 1. januar1998.

I 1999 er der gennemført uvarslede kon-trolundersøgelser inden for områderne tag-dækning, ortopædiske sko, visse mærkevare-leverandørers håndhævelse af videresalgspri-ser og annoncemarkedet i Århus-området.I alle sagerne har der efterfølgende – lige somi sagen om elkartellet – været brugt store res-sourcer på at frembringe et materiale, der kanholde i retten. Styrelsen har etableret et tætsamarbejde med Statsadvokaturen for Øko-nomisk Kriminalitet (SØK), der fungerer somanklagemyndighed ved domstolene.

I forlængelse af elkartelsagen, der startedei 1998, har interessen samlet sig siden bl.a.om de meldekontorer, som flere brancher an-vender. De bydende blev gennem disse orien-teret om de øvrige bydendes identitet indenbuddenes afgivelse. Dette vil fremover væreklart ulovligt.

Asfaltbranchens aftaler blev underkasteten omfattende undersøgelse i 1999. Konkur-rencerådet fandt, at et stort antal joint ventu-res på kryds og tværs i branchen indebar enalvorlig konkurrencebegrænsning, og kræ-vede væsentlige dele af disse strukturer brudtop. Afgørelserne er indbragt for Konkurren-ceankenævnet.

Når konkurrencebegrænsende brancheaf-taler ophæves, fjernes en barriere for konkur-rence. Men dette sikrer på ingen måde kon-kurrencen.

En forventning om, at dette var tilfældet,var baggrunden for en undersøgelse af ejen-domsmæglernes salærer, der blev offentlig-gjort i midten af 1999. Undersøgelsen påvisteikke noget ulovligt prissamarbejde. På den

anden side stod det klart, at virksomhederneikke konkurrerer nok på salærerne. Netto-indtjeningen var da også steget voldsomtigennem de senere år. Den prisbevidste for-bruger har dog mulighed for at forhandle sigfrem til betydelige rabatter. Styrelsen offent-liggjorde en redegørelse om disse forholdsammen med oplysninger om salærniveauet i samtlige kommuner for herved at fremmekonkurrencen. Offentliggørelsen var et ek-sempel på, at tiltag for større gennemsigtig-hed kan være et fornuftigt konkurrencepoli-tisk skridt, når andre tiltag er udtømt, og nårforbrugernes gennemsigtighed er betydeligtringere end udbydernes.

Offentlig reguleringKonkurrencelovens forbud gælder ikke, hvisen konkurrencebegrænsning er en direkte el-ler nødvendig følge af offentlig regulering.Men Konkurrencerådet kan pege på de skade-lige virkninger og påpege, hvordan disse kanundgås.

Teleområdet blev fuldt liberaliseret i 1998.Siden har der været et stort antal sager, og detviser nødvendigheden af at følge et tidligeremonopolområde tæt i en overgangsperiode.I 1999 blev indgået et politisk forlig om enrevision af telelovgivningen, hvori indgik, atsektoren på sigt skal reguleres efter den gene-relle konkurrencelov.

Transportområdet er liberaliseret i betyde-lig grad gennem de senere år. Det gælder fxluftfart, men på nogle dele af markedet erkonkurrencen rent faktisk endnu ikke effek-tiv.

Den lokale og regionale rutebuskørsel erblevet konkurrenceudsat, bl.a. gennem anven-delse af udbud. En tværministeriel arbejds-gruppe, som styrelsen har deltaget i, konklu-derede, at markedet er præget af hård kon-kurrence. Adgangen til fjernbusmarkedet erdog stadig begrænset af bestemmelserne ibusloven.

På jernbaneområdet er der nu fri adgangtil skinnenettet, men konkurrencen vedrø-rende togtrafik er begrænset. En ny havnelovhar banet vejen for et mere frit marked pådette område, og en vis konkurrence kan nu ses.

Konkurrencerådet har i øvrigt tilladt sam-arbejder mellem trafikformerne bus/tog ogtog/fly. Det vil give kunderne forbedringer oglettelser. Der er stillet den betingelse, at alleselskaber skal have adgang til at deltage isamarbejderne.


På lægemiddelområdet anbefalede Kon-kurrencestyrelsen i december 1998 bl.a., atkøbersiden blev styrket. En arbejdsgruppeunder sundhedsministeren, hvor styrelsendeltog, anbefalede i efteråret 1999 bl.a. at an-vende udbud ved udvælgelse af præparater,der skal have tilskud, og at liberalisere ad-gangen til at etablere apoteker. En lovregel,der fjerner konkurrencen ved at forbyde ra-batgivning til apoteker, er også foreslået fjer-net. I øvrigt er de forskellige tiltag nu ved atslå igennem i et dansk prisniveau, der ikke ermeget forskelligt fra niveauet i andre landetæt på os.

Styrelsen fik opgaver i forbindelse medadministrationen af betalingskortloven: tilsynmed priser og vilkår for kortbetalinger i over-gangsperioden til markedet bliver frit.Styrelsen har for nylig afleveret en redegørelsetil erhvervsministeren om erfaringerne medadministrationen af loven og om vilkår ogpriser for betalingstransaktioner.

Kvalitetskontrol af afgørelser påkonkurrenceområdetPå konkurrenceområdet sikres kvaliteten veden behandling af udkast til afgørelser – såvelstyrelses- som rådsafgørelser – i et særligtmånedligt møde. Herudover har styrelsen satfokus på sikring af den juridiske kvalitet i af-gørelserne. Ved alle sager for Konkurrence-rådet udarbejdes et notat i den juridiske en-hed som led i den interne kontradiktion.Notatet indgår i driftsenhedernes sagsbe-handling. Af diagrammet fremgår, at der somfølge af den interne kontradiktion (kvalitets-kontrol) er sket en stigning i antallet af juri-diske interne sager.

Opstramningen af den juridiske kvalitets-kontrol i sagsbehandlingen skal også ses isammenhæng med udviklingen i kendelserfra Konkurrenceankenævnet, hvor en del af-gørelser i 1998 blev omstødt.

Den nye konkurrencelov baseret på nyeprincipper betyder naturligt, at der må for-ventes flere ankesager, indtil der er fastlagt endansk praksis. Det betyder også, at rådets op-gave, at fastlægge grænserne for lovens virke,bliver tydeligere. Dvs., at der i begyndelsen vilvære flere tabte ankesager. Der var ikke satkonkrete mål for kvalitetskontrollen i 1998. Istyrelsens reslutatkontrakt for 1999 var fastsatdet mål (mål 18), at højst halvdelen af anke-sagerne omstødes. Målet blev nået, idet sty-relsens/rådets afgørelser kun i 30 pct. af sa-gerne blev omstødt.

Den øgede interne kvalitetskontrol og for-bedringen af ankesagsstatistikken må ses isammenhæng med, at det samtidig er lykke-des at fastholde sagsbehandlingstiderne ikonkurrencesager på samme niveau somunder den gamle konkurrencelov.

Konkurrencepolitikken og denøvrige erhvervspolitikKonkurrencepolitikken er en central del af ogunderstøtter de øvrige dele af erhvervspolitik-ken. Det fremgår af regeringens erhvervspoli-tike strategi .dk21 - Danmark i den globalevidenøkonomi - som blev offentliggjort i fe-bruar 2000. Konkurrencestyrelsen bidrog tiloplægget med arbejdsrapporten om velfunge-rende markeder, som er offentliggjort samti-dig med debatoplægget. Med debatoplæggetspejlemærker har regeringen tilkendegivet atville tage konkrete skridt på konkurrenceom-rådet. Regeringen har således sat som mål, atantallet af konkurrencebegrænsende brancherer halveret inden år 2010, og at det danskeprisniveau nærmer sig det nordeuropæiskegennemsnit.


AnkenævnskendelserKonkurrenceloven 1996 1997 1998 1999 1999 2000 2003

mål mål mål

Omstødte 4 11 8 7Hævede1) 4 10 2 7Stadfæstede 14 10 2 9I alt 22 31 12 23Omstødelses pct. 2) 18% 35% 67% 30% <50% <40% <40%

Noter:1) Sager hæves oftest, når klagerne indser, at rådets eller styrelsens afgørelse holder,

og disse sager svarer derfor i vidt omfang til de stadfæstede sager.2) Omstødelses pct. er omstødte sager i forhold til omstødte, stadfæstede og hævede sager

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

19991998

Antal sager

Intern juridisk kvalitetskontrol

Et vigtigt middel til at skabe innovationog fornyelse er velfungerende markeder præ-get af fri konkurrence og en høj forbruger-beskyttelse og forbrugerinformation.Konkurrencepolitikken er i sidste instans tilfor forbrugerne. Forbrugerpolitiske tiltagfremmer ofte konkurrencen. Såvel konkur-rence- som forbrugerpolitikken er helt cen-trale for at skabe velfungerende markeder.Desuden er samspillet mellem det offentligeog private virksomheder af central betyd-ning sammen med en afbalanceret enerets-beskyttelse.

Konkurrencepolitikken globaltDer er igennem de senere år sket en vis til-nærmelse mellem landenes konkurrencereg-ler og deres fortolkning. Det har været drøf-tet, bl.a. i WTO-regi, om der skal gælde visseminimumsstandarder. Denne udvikling villette samarbejdet mellem myndighederne oggøre reglerne mere overskuelige og forståeligefor erhvervslivet.

Især USA har med stigende styrke ønsketet øget samarbejde om at bekæmpe interna-tionale karteller. USA appellerer kraftigt til,at andre lande øger ressourcerne til dette for-mål, at de effektiviserer midlerne til at få op-lysninger ind fx gennem bestemmelser omstrafnedsættelse, hvis virksomhederne samar-bejder om opklaringen og at mulighedernefor samarbejde mellem landene forbedres.

Samarbejdet mellem konkurrencemyndig-heder kan også tjene til at opklare mere lo-kalt/nationalt afgrænsede sager. Problemet erher typisk, at den skadelige adfærd finder stedi et land, mens det nødvendige bevismaterialebefinder sig i et andet land.

De nordiske konkurrencemyndigheder of-fentliggjorde i slutningen af 1999 en fælles-nordisk rapport om styrket samarbejde.Myndighederne påpeger et betydeligt behovfor at kunne udveksle fortrolige oplysningerfor at afsløre hemmelige karteller og behandlefusionssager.

EU - samarbejdetEU – Kommissionen har i 1999 videreført sinaktive politik på konkurrenceområdet.

Kommissionen ser det fortsat som en vig-tig opgave at sikre konkurrencereglerneshåndhævelse og bl.a. slå ned på internationalekarteller og alvorligt misbrug af dominerendestilling. Hvis man forsætligt eller uagtsomtovertræder konkurrencereglerne, risikererman at blive pålagt store bøder.

Kommissionen følger også de liberalise-rede områder. I 1999 har kommissionen såle-des truffet to vigtige afgørelser om lan-dingsafgifter i lufthavne.

Efter revisionen af fusionskontrolforord-ningen i 1998 har Kommissionen fået flereanmeldelser. De fleste fusioner ender med atblive accepteret af Kommissionen. Ofte skalde berørte virksomheder dog opfylde forskel-lige betingelser for at kunne få endeligt ac-cept. Det gjaldt også den danske slagterifu-sion, som blev behandlet i marts 1999.Kommissionens beslutning blev model forden aftale, som Konkurrencestyrelsen indgikmed MD Foods og Kløver Mælk, i april 1999.

Kommissionen udsendte i 1999 en hvid-bog om en fundamental ændring af EU’skonkurrencepolitik. Kommissionen finder detnødvendigt, at den koncentrerer sig om en ef-fektiv indsats i de mest alvorlige sager, der be-rører hele EU. Kommissionen er også naturligsamarbejdspartner i de store internationalekonkurrencesager i forhold til fx USA,Canada og Japan. Følgelig må de nationalemyndigheder overtage flere af de lidt mindresager. For at sikre en effektiv håndhævelse øn-sker Kommissionen, at det er EU’s konkur-renceregler, de nationale myndigheder anven-der i sådanne sager.

OECDOECD iværksatte for et par år siden et omfat-tende projekt, der gennemgår medlemslande-nes fremskridt med at fjerne overflødig ogkonkurrenceskadelig regulering. Eller at er-statte den med god regulering.


Konkurrencerådet har til opgave at påseoverholdelsen af konkurrenceloven og deforskrifter, der er udstedt i medfør heraf.Udgør en aftale, eller en adfærd en over-trædelse af EF-Traktatens regler, er Kommis-sionen kompetent til at træffe afgørelse. Kommissionen kan henvise en sag til natio-nal behandling.

Styrelsen er medlem af de rådgivende ud-valg, som Kommissionen skal konsultere,inden den træffer beslutning i konkurrence-og fusionssager. Styrelsen skal endvidere bi-stå Kommissionen, når den foretager uan-meldte kontrolundersøgelser hos danskevirksomheder.

I 1999 blev Danmarks fremskridt på om-rådet undersøgt af OECD. I rapportens kon-kurrencekapitel peger OECD bl.a. på alvorligekonkurrenceproblemer i Danmark i flere sek-torer. Den nye konkurrencelov fra 1. januar1998 gik ganske vist i den rigtige retning.OECD anerkender også bestræbelserne på atudnytte reglerne til at bekæmpe ulovlige kar-teller og på at få fjernet skadelige regule-ringer. Men foreløbig er det svært at se størrefremskridt med hensyn til reguleringerne.Konkurrenceproblemerne er stadig store iflere sektorer. Og prisniveauet er usædvanligthøjt i visse sektorer. OECD peger i denne for-bindelse på mangler i den danske konkurren-celovgivning. Bl.a. burde der være hjemmel tilat anvende EU-konkurrencereglerne direkte,regler om fusionskontrol og udvidede sank-tionsbestemmelser. Endelig kunne man iflg.OECD overveje ændringer på det offentligeområde.

Danmark bør endvidere kunne deltage i etmere effektivt samarbejde gennem udvekslingaf oplysninger i konkurrencesager mellemlandenes myndigheder. Således at grænse-overskridende konkurrencebegrænsningerkan behandles effektivt og med mindre be-lastning af virksomhederne.

Antal konkurrencesager og økonomiDen store stigning i antallet af nye konkur-rencesager i 1998 og 1999 skyldes især afvik-lingen af de mange anmeldelser af aftaler ef-ter overgangsreglerne i den nye konkurrence-lov, se herom i afsnittet foran. Langt de flestesager afgøres af styrelsen ud fra den praksis,der lægges i de principielle sager afKonkurrencerådet.

En mere detaljeret sagsstatistik findes iBilag 3.

Udviklingen i udgifterne til konkurrence-fremme - se nedenstående driftsregnskab for

hovedformålet konkurrencefremme - afspej-ler den styrkelse, der sker i indsatsen for atstyrke den konkurrencefremmende indsats.Af Finansloven for 2000 fremgår således, atbevillingen er forhøjet med 10,0 mio. kr. tilstyrkelse af indsatsen.

For 1999 gælder, at budgetskønnet harovervurderet det samlede forbrug med godt 3mio. kr. Der er her dels tale om, at styrelsensansættelse af medarbejdere er forløbet lang-sommere end oprindeligt forudsat. Endviderehar styrelsen som led i en forbedring afhjælpe/styringsredskaberne afholdt udgifter,der hører under hjælpefunktioner, idet der eranskaffet et nyt dokumenthåndteringssystemog IT-systemerne er forbedret.

2.2 UDBUD OG STATSSTØTTE

UdbudStyrelsen overvåger om EU-udbudsreglerneoverholdes. Overvågningen foregår blandtandet ved, at styrelsen modtager klager fravirksomheder og organisationer om offent-lige udbud.

Antallet af klager behandlet i 1999 var 36.Hvis der er tilstrækkelig grund til mistanke,tager styrelsen kontakt til den pågældende or-


Konkurrencestyrelsen deltager i OECD’s konkurrencekomité og tre arbejdsgrupperunder komiteen. De drejer sig om: • konkurrence og regulering• internationalt samarbejde• handel og konkurrence

Samspillet mellem handel- og konkurrence-politik er blevet kraftigt opprioriteret iOECD, og skal også ses som et input til detarbejde, der foregår i WTO om sammeemne.

Hovedformål: konkurrencefremme

Driftsregnskab 1998 1999 2000regnskab budget regnskab difference budget

Udgifter 22,8 26,5 24,5 2,0 37,8Indtægter 0,2 0,2 0,3 0,1 0,2Nettoudgifter 22,6 26,3 24,2 2,0 37,6

Note: Opgjort i årets priser. De anførte budgettal svarer til oversigterne i Finansloven. Der er kun fore-taget sammenligning med 1998, da registrerings- og opgørelsesgrundlaget blev revideret i 1998.Under hovedformålet "konkurrencefremme" er kun opstillet bevillingsfinancieret regnskab, da områ-det udelukkende er bevillingsfinancieret.

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1999199819971996

Antal sager

Andre styrelsessagerOrienteringssager for rådetRådsafgørelser

Konkurrencesager afsluttet 1996-99

dregiver og forsøger ved forhandling at få ud-budet lovliggjort. Hvis det ikke lykkes, kanstyrelsen indbringe sagen for Klagenævnet forUdbud

I styrelsens resultatkontrakt for 1999 ind-gik det mål, at styrelsen skulle betjene minis-ter og Folketinget tilfredsstillende, såfremtministeren fremsatte et forslag til lov om kla-genævn (mål 24). Målet bortfaldt, da lovfor-slaget ikke blev fremsat.

Udbudsreglerne i EU betyder, at offentligemyndigheder skal udbyde indkøb i EU-licita-tion. Markedet for offentlige indkøb i EU skalfungere effektivt, og leverancer til det offent-lige skal bevæge sig frit over grænserne.

Danmark har en særlig interesse i, at detsker. Der er et betydeligt underskud på "ud-budsbalancen" – importen overstiger ekspor-ten af udbudsleverancer.

Værdien af EU-landenes samlede offent-lige indkøb er anslået til ca. 11 pct. af EU´ssamlede bruttonationalprodukt, i 1998 om-kring 1.000 mia. Euro. Imidlertid udgør dendel af de offentlige kontrakter, der går tilvirksomheder i et andet land end indkøbe-rens eget, kun nogle få procent af den sam-lede handel.

Kommissionen fremsatte i marts 1998 enhandlingsplan for at fjerne barrierer på mar-kedet for offentlige indkøb. Kommissionen vili år 2000 fremsætte forslag om at ændre reg-

lerne om udbud. Ved hjælp af Internet ogelektronisk post vil det blive mere enkelt atbruge de nuværende - undertiden nogettunge - indkøbsprocedurer. Reglerne skalogså passe bedre til de stadigt mere kom-plekse indkøb, som det offentlige foretager.Desuden skal alle lande gennemføre reglernekorrekt i fuldt omfang i deres lovgivning ogpraktisere dem korrekt.

Kommissionen vil desuden skaffe et bedrebillede af, hvordan udbudsreglerne virker indpå økonomien. Gennem et sæt økonomiskeindikatorer til at måle markedstrends og be-dre metoder til at indsamle statistiske dataom offentlige myndigheders indkøb.

Konkurrencestyrelsen tager aktivt del iden internationale udvikling på dette områdeog har sat gang i et lovende pilotprojekt omat få udbudsreglerne overholdt bedre på EU-plan. Herved vil Danmark få en særlig godmulighed for at øve indflydelse på udform-ningen af den fremtidige politik på området.

StatsstøtteStyrelsen yder rådgivning til myndighederom, hvorvidt statsstøtte er i overensstem-melse med EU's regler. Styrelsen udtaler sigvejledende, men kan ikke træffe afgørelser.Der er Kommissionen og EF-Domstolen, derafgører, om en ordning er statsstøtte, og omden kan godkendes.

Erhvervsministeren fremlagde på et råds-møde (industri) i november 1999 en dansknote om en fremadrettet statsstøttepolitik,der ikke forvrider konkurrencen. Noten pegerpå en række indsatsområder for at moderni-sere og effektivisere statsstøttepolitikken i EU:øget fokus mod statsstøttens konkurrencefor-vridende effekter, forbedring af det statistiskegrundlag for at skabe øget gennemsigtighedom statsstøtten (omfang, sammensætning og


Klagenævnet for udbudKlagenævnet for udbud er oprettet ved lov til at behandle klager overoffentlige udbudsforretninger. Nævnet kan suspendere udbudsperio-derne, annullere en ulovlig beslutning og give pålæg om lovliggørelse.Tilbudsgivere, erhvervsorganisationer m.fl. - og Konkurrencestyrelsen -kan indbringe klager for nævnet. Styrelsen indbragte ikke sager fornævnet i 1998 og 1999. I 1999 er der afsagt 25 kendelser.

I resultatkontrakten for 1999 havde sty-relsen følgende mål vedr. udbud og stats-støtte:

• Tilfredsstillende behandling af evt. klage-nævnslovforslag (mål 24)

• Politisk initiativ i EU om opstramning afstatsstøtte (mål 28)

Målet vedr. klagenævnsforslag bortfaldt -lovforslag blev ikke fremsatMålet vedr. opstramning af statsstøtte blevopfyldt

I styrelsens resultatkontrakt for 2000 er aftalt følgende resultatmål, der vedrører udbud og statsstøtte:

• Tilfredsstillende behandling af evt. klage-nævnslovforslag

• Tilfredsstillende bistand til virksomhedermed udbudsproblemer i udlandet

• Sagsbehandlingstider på udbuds- og EU-områderne må ikke overstige 1997- niveauet

• Maksimale sagsbehandlingstider på udbudsområdet

konkurrencemæssige effekter) og øget ind-dragelse af 3.-parter i statsstøttesager.

Noten blev positivt modtaget af Kommis-sionen og en række af de andre lande. Grun-den er dermed lagt til et videre arbejde i ret-ning af de danske ønsker.

Styrelsen opfyldte hermed sit mål i resul-tatkontrakten (mål 28) om at gøre det muligtat tage dette initiativ.

I Konkurrencestyrelsens regi er iværksat etpilotprojekt for at undersøge behov og mulig-heder for at yde bistand til danske virksom-heder, der føler sig generet af statsstøtte til kon-kurrerende virksomheder. Pilotprojektet skalogså kortlægge statsstøttepraksis i en række ud-valgte EU- og EØS-lande, og hvad det betyderfor danske virksomheder. Det er planen at of-fentliggøre en rapport om projektet primo 2001.

Antal udbuds- og statsstøtte-sager og økonomiAntallet af statsstøtte- og udbudssager er ste-get væsentlig i 1999. Hertil kommer et megetstort antal telefoniske henvendelser, hvor sty-relsen yder rådgivning og vejledning. Der erdog sket et fald i antallet af udbud klagesager,der modsvares af en endnu større stigning iantallet af sager med vejledning. Offentligemyndigheder er blevet mere opmærksommepå behovet for at søge vejledning inden degår i udbud med den virkning, at der kom-mer færre klagesager.

Til offentligt udbud og statsstøtte er vedaktstykke givet en bevilling til fremme afmindre og mellemstore virksomheders inter-nationalisering gennem effektiv anvendelse afudbudsreglerne i EU. Bevillingen hertil slut-tede i 1999. Endvidere er givet en bevilling tilet pilotprojekt til udvikling af markedsover-

vågningsredskaber og til udarbejdelse af ma-teriale til øget vejlednings- og informa-tionsindsats. Sidste del af denne bevilling erpå 0,5 mio. kr. i 2000. For begge bevillingergælder, at forbruget af dem strækker sig overen længere årrække end oprindeligt forventet.

2.3 ENERGI

Indtil 1. januar 2000 blev sektorlovgivningenom priser og levering af elektricitet, fjern-varme og naturgas varetaget af Konkurren-cestyrelsen. Beslutningerne blev truffet af ud-valg nedsat af miljø- og energiministeren –Elprisudvalget og Gas- & Varmeprisudvalget.Fra 1. januar 2000 er de to udvalg erstattet afEnergitilsynet, der sekretariatsbetjenes afKonkurrencestyrelsen og af Energistyrelsen.


Hovedformål: offentlig udbud og statsstøtte

Driftsregnskab 1998 1999 2000regnskab budget regnskab difference budget

Udgifter 7,9 9,6 7,6 2,0 5,0Heraf særlig bevilling(se tekst) 2,9 3,3 2,5 0,8 0,5

Noter: Opgjort i årets priser. De anførte budgettal svarer til oversigterne i Finansloven. Der er kunforetaget sammenligning med 1998, da registrerings- og opgørelsesgrundlaget blev revideret i 1998.Under hovedformål: offentlig udbud og statsstøtte er kun opstillet bevillingsfinancieret regnskab, daområdet udelukkende er bevillingsfinancieret.

0

20

40

60

80

100

120

140

Statsstøtte, vejl. udtal.Udbud, vejl. udtal.Udbud, klagerEU-initiativ, klager

Antal sager afsluttet1996

1997

1998

1999

I resultatkontrakten for 1999 havde styrelsen følgende mål vedr. Energiområdet:

• Påbegyndelse af en benchmarking af net-selskaber (mål 23)

Målet blev nået

Udbud og statsstøtte antal afsluttede sager 1996-99

Elområdet På elområdet kom den første åbning af mar-kedet 1. januar 1998, hvor de allerstørstekunder og distributionsselskaber fik mulig-hed for at købe elektricitet, hvor de ville.Langt størstedelen af arbejdet i udvalget bådei 1998 og 1999 har drejet sig om at få denneproces til at virke i et liberaliseret elmarkedspiller de såkaldte systemoperatører en vigtigrolle. Systemoperatørerne bestemmer pri-serne på det overordnede net og vilkårene fornetadgang. I Danmark er systemansvaret til-delt I/S Eltra og Elkraft System.

Udvalget har behandlet de to operatørersprisfastsættelse på det overordnede net fortransport af elektricitet - 400 kV og 150/132kV. Visse af omkostningerne kunne ikkeumiddelbart accepteres. Dette gjaldt først ogfremmest prisen for den såkaldte balancekraft– dvs. elektricitetsproduktion, der står klar,såfremt anden bestilt eller forventet elpro-duktion udebliver. Denne balancekraft var re-serveret hos henholdsvis Elsam og Elkraft.

Begge operatører har for det overordnedetransmissionsnet valgt den såkaldte frimær-kemodel for tarifering. Frimærkemodellenbetyder, at nettet betragtes som et samlethele, hvor man skal betale for at komme indog for at trække ud fra nettet. Dette systemmedførte, at udvalget i 1998 ikke kunne ac-ceptere, at der blev fastsat specielle tariffer forsøkablerne til Norge, Sverige og Tyskland ellerpå den jyske grænse til Tyskland – de såkaldtegrænsetariffer. Disse kabler må opfattes somen del af det samlede overordnede transmis-sionsnet. Udvalget pålagde systemoperatø-rerne at ophæve de anmeldte grænsetariffer.På de strækninger på nettet, hvor der er kapa-citetsproblemer, fandt udvalget derimod, atdet er i orden at indføre specielle tariffer.

I 1999 er udvalget gået mere aktivt ind ihvordan handelen via søkablerne og på græn-sen til Tyskland kunne fungere så optimaltsom muligt, når der er kapacitetsmangler påoverføringen af elektricitet disse steder. Dette

har bl.a. betydet at udvalget ikke har accepte-ret længerevarende frister for reservation afkapacitet. På grænsen til Tyskland har udval-get således krævet, at Eltra System finder enmetode, hvorefter der kan reserveres kapacitetfra dag til dag.

Udvalget har behandlet flere sager om ad-gang til nettet. Loven bestemmer, at kundermed et årligt forbrug over 100 GwH. og dis-tributionsselskaber med et årligt køb over 100GwH. skal have netadgang. Efter loven kansystemoperatørerne imidlertid godt gå læng-ere ned og give netadgang af egen drift. Dettehar Eltra gjort for så vidt angår de distribu-tionsselskaber, der ejer Eltra. Udvalget fandt,at dette er diskriminerende over for de distri-butionsselskaber, der ikke er medlem af ejer-kredsen. Eltra imødekom udvalget ved at givealle distributionsselskaber, uanset om de ermed i ejerkredsen, netadgang.

Alle distributionsselskaber blev med lov-ændringen i 1998 frie kunder og kunne der-for indkøbe elektricitet frit. Imidlertid er detdanske elsystem karakteriseret ved, at kraft-værkerne ejes af distributionsselskaberne, derpå den måde får et incitament til ikke at købehos andre end det kraftværk, man selv ejer.SK-energi, der ejes af NESA, NVE, Frederiks-berg Kommune og SEAS, havde en aftale med distributionsselskaberne om, at 80 pct.af elindkøbet hos disse distributionsselskaberskulle placeres hos SK-energi. I aftalen indgikogså den pris, de pågældende selskaber skullebetale for elektriciteten. Ved sådanne aftalerskal der købes ind til lavest mulige pris.

Selskaberne havde ikke kunnet godtgøre,at der på beslutningstidspunktet havde fundeten større markedsundersøgelse sted, somkunne danne grundlag for beslutning omvalg af elleverandør.

På baggrund af den usikkerhed, der her-skede i efteråret 1998 omkring elselskabernesfremtidige vilkår og struktur, fandt Elpris-udvalget dog, at de 4 interessenter vedprisfastsættelsen for 1999 kunne indregneomkostningerne til elindkøb i henhold tilrammeaftalen mellem Sjællandske Kraft-værker og interessenterne i priserne som ennødvendig omkostning.

Den fremtidige regulering af elsektorenRegeringen indgik i foråret 1998 en aftalemed en række politiske partier om en reformaf den danske elsektor, og denne aftale gav sigudslag i vedtagelsen af en række energilove,


I resultatkontrakten for 2000 er aftalt følgende mål vedr. Energiområdet:

• Udmelding af effektivitetskrav til netsel-skaber

• Analyse af fjernvarmeproducenter• Sammenligning af danske energipriser

med andre lande

specielt lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsy-ning, der blev sat i kraft den 30. december1999.

Baggrunden for lovændringen er åb-ningen af elmarkederne i de europæiskelande ved vedtagelsen af EU-direktiver omfælles regler for det indre marked for elektri-citet.

Med loven fortsættes den liberalisering afelsektoren, der startede den 1. januar 1998.Således har alle kunder med et årsforbrugover 10 GWh frit kunne vælge elleverandørfra 1. april 2000. Pr. 1. januar 2001 sænkesgrænsen til 1 GWh, og pr. 1. januar 2003 kanalle kunder frit vælge elleverandør.

Formålet med den nye elforsyningslov erat fremme en effektivitetsbetinget udviklinggennem øget konkurrence og markedsstyringsamtidig med at en række samfundsmæssigehensyn til forsyningssikkerhed, miljø- og for-brugerbeskyttelse fortsat tilgodeses.

Transporten af elektricitet varetages aftransmissionsselskaber og netselskaber, derefter deres natur er monopoler. Håndteringenaf transmissions- og netadgang, tariffer ogprioriteret produktion varetages af 2 system-operatører, der også har monopolstatus.

Reguleringen af elsektoren finder stedgennem øget pres med konkurrence, struk-turrationaliseringer, effektivitets- og prisregu-lering, således at sektorens forventede effekti-viseringspotentiale kan realiseres i løbet afnogle år.

Reguleringen af netselskaberne finder stedpå grundlag af indtægtsrammer. Et effektivi-seringskrav bliver fastlagt ved benchmarkingaf netselskaberne.

Gas- og VarmeprisområdetPå varmeområdet blev der ligesom i 1998 be-handlet en række sager vedrørende substitu-tionsprincippet. Der henvises til beskrivelseni Virksomhedsregnskabet fra sidste år.Derudover blev der behandlet et par sagerom prisfastsættelsen for biogas, ved salg tildecentrale kraftvarmeværker til anvendelse iden kombinerede el- og varmeproduktion.Udvalget fandt, at når der ikke er en substitu-tionsmulighed for biogas, enten fordi der fy-sisk ikke er mulighed herfor, eller fordi detmed baggrund i loven er bestemt, at en sub-stitution af biogas med andet brændsel ikkekan finde sted, vil prisen for biogas skullefastsættes ud fra de nødvendige omkostningertil produktion af biogas.

Antal energisager og økonomiStigningen i antal afsluttede sager i 1999 skyl-des, at styrelsen har tilstræbt at færdigbe-handle flest muligt af de verserende sagerinden ikrafttræden af den nye Elforsyningslovden 1. januar 2000.

For energiprisudvalgene gælder, at denmindre indtægt kan henføres til kontrollenmed sideordnede aktiviteter, der kun ud-gjorde 0,4, mio. kr. mod de budgetterede 1,2 mio. kr. Indtægter fra kontrollen med adgangen til elnettet udgjorde 3,3 mio. kr.Endelig har styrelsen haft en ekstraordinærindtægt på 0,2 mio. kr. Fra 2000 er Energi-prisudvalgene nedlagt og erstattet afEnergitilsynet, der i 2000 har en bevilling på11,4 mio. kr. De med Energitilsynets etable-ring og drift forbundne udgifter skal betalesaf de virksomheder, som Energitilsynet førertilsyn med efter loven.


Energitilsynet

Til varetagelsen af tilsynsopgaverne i elforsyningsloven er der nedsatet Energitilsyn, der erstatter Elprisudvalget og Gas- og Varmepris-udvalget.

Energitilsynet er et uafhængigt udvalg, hvis medlemmer repræsente-rer juridisk, økonomisk, teknisk, miljømæssig, erhvervsmæssig og for-brugermæssig sagkundskab. Tilsynet er som noget nyt i reguleringenaf sektoren uafhængigt af forsyningsinteresser.

Energitilsynets drift betales af de virksomheder, der føres tilsyn med.Energitilsynet sekretariatsbetjenes af Konkurrencestyrelsen ogEnergistyrelsen.

0

100

200

300

400

500

600Antal sager

1996 1997 1998 1999

StyrelsessagerUdvalgsafgørelser

Energisager afsluttet 1996-99

2.4 TVÆRGÅENDE AKTIVITE-TER OG MÅLINGER

MinisterbetjeningKonkurrencestyrelsen har siden efteråret 1998haft ansvaret for ministerbetjening på styrel-sens område. Bestillinger formidles som hidtilgennem departementet, og herudover har sty-relsen ansvar for at komme med bidrag påeget initiativ. Efter godkendelse i direktionensendes bidrag elektronisk til Juridisk Center idepartementet, der viderebringer bidraget di-rekte til ministersekretariatet.

Målet er, at styrelsens bidrag, når det afle-veres til departementet, kvalitetsmæssigt er iorden, så der kun undtagelsesvis er behov forkorrektion. Dette forudsætter tæt og løbendekontakt mellem departementet og styrelsen.

I resultatkontrakten for 1999 var målene, at95 pct. af alle ministerbetjeningssager besvaresinden for fristen, og at mindst 85 pct. af demhar en sådan kvalitet, at de er direkte anvende-lige (mål 21 og 22). Begge mål blev opnået.

I styrelsens resultatkontrakt for 1998 varyderligere to mål for ministerbetjeningen:

Det ene mål (mål 24) om tilfredsstillendeministerbetjening under lovbehandlingen, så-fremt lovforslag om Klagenævn for Udbudblev fremsat, bortfaldt, idet lovforslaget ikkeblev fremsat.

Det andet mål (mål 28) blev opfyldt. Måletvar, at styrelsens arbejde på statsstøtteområdetskulle gøre det muligt at lancere et politisk in-itiativ i EU om opstramning af EU´s statsstøt-tepolitik. Målet er omtalt i afsnit 2.2.

Information og rådgivningStyrelsens hjemmeside www.ks.dk er den pri-mære kilde til information fra styrelsen. Alleafgørelser fra Konkurrencerådet og Energi-prisudvalg (fremover Energitilsynet) offent-liggøres i princippet i fuld udstrækning –inkl. udførlig sagsfremstilling – på hjemme-siden, umiddelbart efter at de er truffet.Internettets muligheder er herved udnyttet tilat give offentligheden et langt mere detaljeretindblik i afgørelserne end tidligere.

Også anden information offentliggøres på hjemmesiden – og kun dér – i fuld ud-strækning, fx Konkurrenceankenævnets ken-delser, kendelser fra Klagenævnet for Udbudog styrelsens fusionsstatistik. I øvrigt kanman på hjemmesiden finde alle styrelsens publikationer, senest samtidig med deres udgivelse.

Pressen har en vigtig rolle, når offentlighe-den skal informeres om styrelsens aktiviteter


I styrelsens resultatkontrakt for 1999 var aftalt følgende tværgåenderesultatmål:• Driftsaftaler med enhederne indgået (mål 4)• Produktivitetsmål mere præcise og total -produktivitetsmål indføres i

år 2000 (mål 3)• Produktiviteten stiger mindst 2 pct. (mål 17)• Forbedret ministerbetjening (mål 21 og 22)• Hurtigere besvarelse af henvendelser (mål 19)• Fastholdelse af sagsbehandlingstider (mål 31)• Succesfuld gennemførelse af projekter (mål 14)• Forbedring af styrelsens juridiske og økonomiske kompetence (mål 30)

Målene blev nået undtagen mål 3 og 19

Ministerbetjeningssager Mål 1999 Resultat 1999 Mål 2000

Andel af sager: ------------- pct. -------------Besvaret inden for frist 95 98,3 95Bidraget direkte anvendeligt 85 87,1 95

Hovedformål: Energiprisudvalgene

Driftsregnskab 1998 1999 2000Regnskab Budget Regnskab Difference Budget

Bevillingsfinansieret område:Udgifter 1,5 4,9 4,8 0,1 1,3Indtægter 0,0 0,0 0,2 0,2 0,0Nettoudgifter 1,5 4,9 4,6 0,3 1,3

Omkostningsdækket område:Indtægter 4,0 4,4 3,7 0,7 11,4Udgifter 4,0 4,4 3,7 0,7 11,4Nettoudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Årets overskud 1,5 4,9 4,6 0,3 1,3

Note: Opgjort i årets priser. De anførte budgettal svarer til oversigterne i Finansloven.

og afgørelser. Pressemeddelelser anvendes der-for i meget stort omfang. Pressen har i 1999dækket området i stort omfang. Interessen ogforståelsen i offentligheden for konkurrence-politikkens betydning er af stor betydning forden gennemslagskraft, styrelsens arbejde har.

KonkurrenceNyt er styrelsens nyhedsma-gasin. Det henvender sig i sin nye udvidedeform (9 numre i 1999) til en bred kreds afinteresserede

Styrelsen iværksætter løbende projekter,der udreder økonomiske, juridiske og kon-kurrencepolitiske emner. Disse projekter vilofte bl.a. resultere i redegørelser, som offent-liggøres.

I Bilag 4 findes en oversigt over publika-tioner udgivet af styrelsen i 1999.

Styrelsens medarbejdere har holdt orien-terende indlæg på en række møder og konfe-rencer, og virksomheder, konsulenter ogbrancheforeninger har gjort flittigt brug afmuligheden for at få individuel vejledning istyrelsen.

UdviklingsarbejdeEn stor del af styrelsens udviklingsarbejdeforegår i projekter, hvor styrelsen analyserer

grundlæggende problemer på forskelligesagsområder. Det forventes, at denne tilgangtil sagerne vil føre til en mere effektiv udnyt-telse af ressourcerne, idet styrelsen gennemprojektresultaterne vil få et bedre grundlagfor den daglige sagsbehandling.

Der blev i 1999 afsluttet 10 projekter ogudgivet en Konkurrenceredegørelse. Fire pro-jekter og en Konkurrenceredegørelse varunder udarbejdelse ultimo 1999, og fire nyeprojekter igangsættes i første halvår af 2000,når igangværende projekter afsluttes.

Der er til stadighed afsat 14-15 årsværk tilprojekter.

Et projekt regnes for succesfuldt gennem-ført, hvis mere end 80 pct. af målene i pro-jektbeskrivelsen nås. Dette indebærer nor-malt, at det indeholder væsentlige konkurren-cepolitiske budskaber, eller at det er af betyd-ning for den efterfølgende drift. Det vil nor-malt også være et succeskriterium, at projek-tets resultat kan offentliggøres. Projekternevurderes i samarbejde med departementet.

I resultatkontrakten for 1999 var målet, atmindst 60 pct. af de afsluttede projekter vur-deres som succeser, hvor der er nået mere end80 pct. af målene i overensstemmelse medprojektbeskrivelserne (mål 14).

Alle de afsluttede projekter i 1999 vurde-res af styrelse og departement som succes-fuldt gennemført, idet de på nær et enten erudgivet som selvstændig publikation ellerindgår som kapitler i Konkurrenceredegørelse2000.

Målet blev således nået.

TotalproduktivitetStyrelsen har siden 1997 opgjort de enkelteenheders og styrelsens produktivitet med1996 som udgangspunkt for beregningerne.


Projekter afsluttet i 1999 Projekter under udarbejdelse Projekter, der igangsættes ultimo 1999 i første halvår 2000

Naturlige monopoler Betalingskort Erhvervslivets energipriserMåling af konkurrenceintensitet Konkurrence i detailhandelen Økonomiske analyserFødevarerbranchen Forsikringsbranchen KonkurrencestyrelsenKonkurrencetryk og evne Software-licenser AutoreparationsområdetAsfaltbranchen Konkurrenceredegørelse 2000 Offentlig konkurrenceSportsrettighederStatsstøtteKonkurrenceklausulerKES-udvalgetBøgerKonkurrenceredegørelse 1999

I styrelsens resultatkontrakt for 2000 er aftalt følgende tværgående resultatmål:

• Forbedret ministerbetjening• Brugertilfredshed med juridisk kompe-

tence fastholdes• Brugertilfredshed med økonomisk kompe-

tence forbedres• Brugertilfredshed med telefonbetjening

forbedres• Produktiviteten stiger mindst 2 pct.• Succesfuld gennemførelse af projekter

For konkurrenceenhederne sammenvejesbl.a. tal for produktion af sager til Konkur-rencerådet samt til ankenævnet og sættes iforhold til den anvendte tid. Alle områder afbetydning i de enkelte enheder/kontorer ind-går i produktivitetsmålene. Det tilstræbes, atmålene meningsfuldt skal kunne anvendes

internt i driftsenhederne og give et dækkendebillede af produktiviteten.

For de øvrige enheder er tilsvarende ud-valgt en række relevante målepunkter, der af-spejler de pågældende enheders hovedpro-duktionsområder.

I forbindelse med omlægning af styrelsentil en mere projekt- og netværksorienteret or-ganisation i 1997 blev opnået markante pro-duktivitetsstigninger i 1997 og 1998. Da orga-nisationsændringen nu i det væsentlige ergennemført, regnes der fremover med merebeherskede produktivitetsstigninger. IResultatkontrakten for 1999 var målet enproduktivitetsstigning på 2 pct. (mål 17).Målet blev opnået idet produktivitetsstig-ningen i 1999 blev på 3,4 pct.

Totalproduktiviteten omfatter direkte produktivitetsmåling på 80 af styrelsens 107årsværk i 1999.

Produktivitetsberegningerne vil i løbet af2000 blive tilpasset en beregningsmodel, derer fælles for alle styrelserne i Erhvervsmini-steriet. Tilpasningen består i en ændring afsagernes vægtning. I det nye beregningssy-stem vil vægtene blive beregnet på grundlagaf den gennemsnitlige ressourceanvendelse idet foregående år. Den nye beregningsmodelvil danne baggrund for opstilling af produkti-vitetsmål i resultatkontrakten for 2001.

Overholdelse af tidsfristerKvaliteten af sagsbehandlingen måles bl.a. ved13 indikatorer, der viser overholdelse af in-terne og eksterne tidsfrister. Et gennemsnit afindikatorerne indgår i udmøntningen af re-sultatlønnen til enhederne. I nedenstående ta-bel vises et uddrag af udviklingen i indikato-rerne fra 1998 til 1999. Der er sket forbe-dringer på næsten alle punkter.

I resultatkontrakten fra 1999 indgik en afindikatorerne som mål 19. Bekræftelse påmodtagelse af henvendelse skal ske inden 7dage efter modtagelsen i mere end 90 pct. aftilfældene. Målet blev ikke nået. På grund afmangelfuld registrering i forbindelse medindkøring af et nyt journalsystem, der pågrund af leverandørsvigt kun har fungeretdelvist i 1999.

Brugerundersøgelse 1999Styrelsen har i september 1999 gennemførtsin anden brugerundersøgelse. Undersøgelsenomfattede alle styrelsens enheder. Den førstebrugerundersøgelse i 1998 omfattede kunkonkurrenceenhederne.


Pct.-stigning i totalproduktivitet for Konkurrencestyrelsen 1996-2000

Mål Mål1997 1998 1999 2000 2001

Stigning i forhold til foregående år 13,6 6,9 3,4 2 1)

Note: 1) I resultatkontrakten for 2001 vil styrelsen opstille resultatmål for totalproduktivitet, der bygger på

en fælles beregningsmåde for hele Erhvervsministeriet.

0

20

40

60

80

100

120

140indeks

1996 1997 1998 Mål1999

1999 Mål2000

Totalproduktivitet 1996-2000

Kvalitetsmål

Overholdelse af tidsfrister med relation til brugere, Resultaterråd og udvalg 1998 1999

----- pct. -----Bekræftelse på modtagelse af henvendelse senest 7 dage efter modtagelsen 70 74Sagsparter rykkes senest 3 dage efter frist 96 94Rettidig aflevering af notater til formandsskabet for råd og udvalg 69 94Rettidig aflevering af notater til råd og udvalg 64 91Pressemeddelelser godkendt dagen før rådsmøde 98 100Overholdelse af ankenævnets frister 98 100

På de to områder økonomisk kompetenceog juridisk kompetence er der sket en forbe-dring af brugertilfredsheden fra 1998 til 1999.Dette gælder uanset om det kun er konkur-renceenhedernes 1999-resultat, der sammen-lignes med 1998, eller om alle enheder underet sammenlignes med konkurrenceenhedernei 1998. I resultatkontrakten for 1999 var detmålet (mål 30), at brugertilfredsheden medden juridiske og den økonomiske kompe-tence skulle stige med 3 pct.enheder i forholdtil 1998. Målet blev nået, idet brugertilfreds-heden med den juridiske kompetence steg fra62 pct. til 68 pct. på konkurrenceområdet ogfor styrelsen som helhed til 70 pct. Tilsva-rende steg brugertilfredsheden med den øko-nomiske kompetence fra 53 pct. til 57 pct. påkonkurrenceområdet og til 62 pct. for sty-relsen som helhed.

Styrelsen tog i 1998 en række skridt, derskal styrke den juridiske kvalitet i afgø-relserne. De interne arbejdsgange i styrelsenblev strammet op, og alle sager forelæggesden juridiske enhed som led i den internekontradiktion. Endvidere er antallet af jurist-er i styrelsen blevet forøget. Denne udviklingvil blive fortsat i 2000, hvor målet er mindstat fastholde brugertilfredsheden med den ju-ridiske kompetence og at øge tilfredshedenmed den økonomiske kompetence medmindst 3 pct.point. På længere sigt skal bru-gertilfredsheden på begge områder holder sigover 70 pct.

På en række af de øvrige spørgsmål viserudviklingen i svarene fra 1998 til 1999 sti-gende brugertilfredshed.

Det gælder sagsbehandlingstid, service-niveau generelt, evne til at forklare loven ogbranchekendskab. En række spørgsmål ominformationsgivning blev kun stillet på ud-budsområdet (ikke med i diagram). På alledisse spørgsmål var brugertilfredsheden (meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende)på 100 pct.

På disse områder anser styrelsen resulta-terne for tilfredsstillende og har derfor ikkeplanlagt særlige initiativer.

På nogle områder har der været tale omen faldende brugertilfredshed.

Dette gælder specielt tilfredsheden medmuligheden for at komme i telefonisk kontaktmed styrelsen og styrelsens tilbageringning.Dette skyldes ikke en stor stigning i antallet afnegative svar fra 1998 til 1999, men primærtat flere respondenter ikke tager stilling – hvil-ket også kan tolkes som en tilbagegang. En


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Juridiskkompetence

Økonomiskkompetence

Branchekendskab

Alle 1999Konkurrence 1999Konkurrence 1998

pct

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Telefonisk kontakt

Ringe tilbage

Serviceniveaugenerelt


pct

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Sagsbehand-lingstid

Begrundelse tilstrækkelig

Information før afgørelse

Breves forståelighed

Forklare loven - evne til


pct

Brugertilfredshed med styrelsens kompetence 1998-99

Brugertilfredshed med styrelsens serviceniveau 1998-99

Brugertilfredshed med styrelsens sagsbehandling 1998-99

medvirkende årsag kan være, at styrelsen ind-kørte et nyt telefonanlæg i 1999, og at detteendnu ikke var tilpasset arbejdsgangene i en-hederne. Det må dog bemærkes, at tilfredshe-den med styrelsens serviceniveau generelt harværet stigende.

Tilbagegangen i brugertilfredsheden medstyrelsens telefonbetjening er ikke tilfredsstil-lende. Der er på baggrund heraf udarbejdetretningslinier for enhedernes telefonbetjeningog gennemført undervisning i betjening af denye telefonapparater.

Der er også tendens til et svagt fald i bru-gertilfredsheden med forståeligheden af sty-relsens breve, information før afgørelsen ogbegrundelse af afgørelsen. En nærmere ana-lyse af disse spørgsmål viser, at brugertilfreds-heden på disse områder især er faldet hosbrugere, der ikke har fået medhold i deres sa-ger. Bl.a. på baggrund af de ikke tifredsstil-lende resultater iværksatte styrelsen i 1999 in-terne kurser i skriftlig kommunikation, der erplanlagt gentaget i 2000.

Af undersøgelsesmaterialet fremgår, at derer en generel tendens til, at brugerne, der ikkehar fået medhold, svarer mere negativt endbrugere, der har fået medhold.

Brugerundersøgelsen gennemføres af etkonsulentfirma, der telefoninterviewer ca.200 virksomheder, myndigheder og advoka-ter, som har fået sager afgjort af styrelseninden for de sidste 12 måneder inden under-søgelsen. Respondenterne udvælges tilfældigtaf konsulentfirmaet på grundlag af styrelsensjournalsystem.

SagsbehandlingstiderFra og med 1999 opgør styrelsen sagsbehand-lingstiden på sagsgrupper, der berører eks-terne parter/brugere, hvor styrelsen har afgø-rende indflydelse på sagsbehandlingstiden.Herved er styrelsens opgørelse af sagsbehand-lingstiderne i overensstemmelse med detsagsbehandlingsbegreb, der interesserer of-fentligheden og Folketinget.

I alle tilfælde opgøres sagsbehandlingsti-der som bruttosags-behandlingstid, dvs. densamlede tid (antal kalenderdage) fra førstehenvendelse til en afgørelse er meddelt sags-parterne. Herved medregnes også den tid,hvor parterne selv er ansvarlige for forsin-kelse, eller hvor der ventes på udtalelse fratrediemand.

Der er fastsat mål for de gennemsnitligesagsbehandlingstider for en række sagsgrup-per. Der er desuden fastsat mål for, hvor storen andel af sagerne, der skal være behandletinden for en normal maksimal sagsbehand-lingstid. Det langsigtede mål er, at 90 pct. afsagerne er behandlet inden for den normalemaksimale sagsbehandlingstid.Resultatkontraktens mål for 1999 fremgår afnedenstående tabeller.

Filosofien bag den dobbelte målsætningfor sagsbehandlingstider er, at det ikke er til-strækkelig garanti, at den gennemsnitlige sags-behandlingstid er tilfredsstillende, hvis dettedækker over, at der forekommer mange sagermed meget lang sagsbehandlingstid. På denanden side kan der ikke fastsættes absoluttegrænser, idet der altid kan forekomme enkelt-stående problemsager, der tager meget lang tid.

Ved fastsættelsen af de konkrete mål påkonkurrenceområdet i resultatkontrakten for1999 (mål 31) blev taget udgangspunkt isagsbehandlingstiderne i 1997, idet statistik-ken for 1998 ikke var et egnet udgangspunktfor fastsættelse af mål for 1999. Dette skyldes,at samtlige sager efter den gamle konkurren-celov faldt bort pr. 1. januar 1998, og de lang-varige sager (især rådssager) efter den nye lovendnu ikke indgår i statistikken med særligstor vægt. Også 1999-statistikken undervur-derer de reelle sagsbehandlingstider på kon-kurrenceområdet.

De anmeldte aftaler efter overgangsreg-lerne i den nye konkurrencelov (sagspuklenpr. 1. juli 1998) indgår ikke i opgørelsen afsagsbehandlingstider, idet disse sager er om-fattet af en særlig planlægning, som er omtaltovenfor i afsnit 5.

Målene i resultatkontrakten for 1999fremgår af nedenstående tabeller.

Gennemsnitlige sagsbehandlingstiderDe gennemsnitlige sagsbehandlingstider 1999er i nedenstående tabel sammenlignet medmålene i resultatkontrakten for 1999. (Mål31). Målene fastholdes som angivet i perio-den 2000 – 2003.


Område Gennemsnitlig sagsbehandlingstid - antal månederRK mål 1999 Resultat 1999 Mål 2000-2002

Konkurrenceråd 15,6 10,1 15,6Konkurrencestyrelse 5,0 3,0 5,0EU-initiativet 3,6 4,2 3,6Udbud, klage 2,4 2,4 2,4Udbud, vejledende 1,1 1,1 1,1

Note: Sagsbehandlingstiderne for konkurrencesager i 1999 er undervurderede, se tekst ovenfor.

Som det fremgår af tabellen, blev resultat-kontraktens mål for den gennemsnitlige sags-behandlingstid opfyldt undtagen for sagerunder EU-initiativet. Den længere sagsbe-handlingstid på dette område skyldes en en-kelt sag med en sagsbehandlingstid på 11/2 år.Sagsbehandlingstiden forventes at kunne hol-des inden for målet fra 2000. Da der kun ertale om et enkeltstående tilfælde, regnes mål31 alligevel for opfyldt.

Frem til 2003 er de gennemsnitlige sagsbe-handlingstider fastholdt uændret på niveaueti 1997, der var det sidste år under den gamlekonkurrencelov. Dette skyldes to forhold.Frem til udgangen af 2001 prioriterer sty-relsen afviklingen af sagspuklen i forbindelsemed overgangen til den nye konkurrencelovhøjere end en nedbringelse af sagsbehand-lingstiderne. Hertil kommer, at den påtænkteændring af konkurrenceloven i 2000 vil lægge

større vægt på retssikkerhed og udvidetkontradiktion. Det er derfor næppe muligtsamtidig at afkorte den gennemsnitlige sags-behandlingstid.

Normale maksimale sagsbehandlingstiderMålet i resultatkontrakten for 1999 var, atden andel af sager, som ligger under den nor-male maksimale sagsbehandlingstid – "nor-mal makstid" - ikke overstiger den tilsvarendeandel i 1997 (det sidste år under den gamlekonkurrencelov).

I nedenstående tabel er den andel af sa-gerne, der er behandlet hurtigere end dennormale, maksimale sagsbehandlingstidsammenholdt med resultatkontraktens målfor 1999 og målene for 2000 og 2003.

Som det fremgår af tabellen, blev resultat-kontraktens mål opfyldt i 1999.


Maksimale Normal Andel af sager under " makstid"sagsbehandlingstider "makstid"

1999 -2003 Mål 1999 Resultat 1999 Mål 2000 Mål 2003Område: Antal måneder ----------- pct. ----------

Konkurrence, rådssager 18 61 88 61 90Konkurrencestyrelsessager 12 73 96 73 90Energiudvalgene 12 86 86 86 -Energi, styrelsessager 8 89 94 89 -

Note: Sagsbehandlingstiderne for konkurrencesager i 1999 er undervurderede, se tekst ovenfor.

3.1 INDLEDNINGVidenkapitalen er den viden, styrelsen haropsamlet i form af medarbejdernes viden(humankapitalen) og den viden, der er op-samlet i struktur, arbejdsgange, produktions-processer, teknologi og brugerrelationer(strukturkapital).

Strukturkapitalen er - populært sagt - detder er tilbage i styrelsen, når medarbejderneer gået hjem. Det omfatter ledelsessystem,forretningsgange, administrative rutiner, per-sonalepolitik, tekniske systemer, databaser,samt ikke mindst publiserede afgørelser, rede-gørelser og analyser – både når disse er offent-liggjort som trykte publikationer (Konkurren-ceredegørelse, KonkurrenceNyt, arbejdsnota-ter, pressemeddelelser m.v.) og på Internettet.

Humankapitalen er de menneskelige res-sourcer, dvs. den kompetence, der er bundettil de enkelte medarbejdere, og som i princip-pet forsvinder eller tilføres sammen medmedarbejderen.

Videnregnskabet, der redegør for udvik-ling i og status for videnkapitalen, er envidereudvikling af afsnittet i tidligere års virk-somhedsregnskab om organisation og perso-nale, men hvor der i højere grad er sat fokuspå sammenhængen mellem videnkapitalen ogstyrelsens strategier og mål.

Videnregnskabet har internt det formål atøge virksomhedsregnskabets anvendelighedsom styringsredskab, hvor der sættes fokus påopfølgning og opfyldelse af de fastsatte mål.Det skal understøtte styrelsens strategiskeproces og medvirke til en udvikling af virk-somhedens kompetencer. Eksternt har det tilformål at øge gennemsigtigheden på et om-råde, hvor der tidligere ikke er blevet offent-liggjort så mange oplysninger.

De mål, der følges op på, indeholder oftebåde et element af faglige resultater og et ele-ment af dokumentation for, at der udviklesog opsamles viden i styrelsen. Nogle elemen-

ter indgår derfor også i afsnittet om styrelsensresultater, hvor der vil blive henvist til dem.Et eksempel er resultatet af brugerundersø-gelsen, hvor brugernes opfattelse af sagsbe-handlingstiden i sig selv er et resultat, mendesuden en indikator for medarbejdernes vi-den, og kvaliteten af styrelsens arbejdsgange.

3.2 STRUKTURKAPITAL

LedelsessystemStyrelsens ledelsessystem skal sikre systema-tisk udvikling og videnopsamling i organisa-tionen.

Overordnet er der formuleret et idégrund-lag baseret på styrelsens lovgrundlag, en kon-kurrencepolitisk strategi (se virksomhedspro-filen før afsnit 1) samt organisations- og per-sonalepolitiske målsætninger, der omtalesnedenfor.

Sammenhængen mellem enhedens mål ogden enkelte medarbejders mål skabes gennemleder- og medarbejderudviklingssamtalerne,ledervurderingssystemet, kvalifikationslønsy-stemet med årlig kvalifikationsvurdering afalle medarbejdere, resultatlønsystemet, samthalvårlige markedspladser for medarbejdereog projekter.


3. VIDENREGNSKAB

I resultatkontrakten for 1999 havde styrelsen følgende mål vedr.strukturkapitalen:

• Fastlæggelse af retningslinier for teamdannelse (mål 1)• Samarbejdet på tværs i styrelsen fastholdes på et højt niveau (mål 2)• Indgåelse af resultatlønskontrakter med enheder og projekter (mål 4)• Koncernkravene til kvalitet i rekruttering gennemført (mål 8)• Planlagt indførelse af journal- og dokumenthåndteringssystem

(mål 10 og 11)• Plan om skanning af relevant indgående post (mål 12)• Intern information lægges på Intranettet (mål 13)

Målene blev nået, undtagen mål 10 og 11, der blev delvist nået

Resultaterne fra ledervurderingerne ogkvalifikationssvurderingerne af medarbej-derne danner sammen med resultater grund-lag for fastlæggelse af løntillæg. Kvalifika-

tionsvurderingerne indgår i medarbejderud-viklingssamtalerne som en del af grundlagetfor fastlæggelse af medarbejderens udvik-lingsmål for det kommende år. Ledervur-deringerne indgår på samme måde i lederud-viklingssamtalerne – sammen med enhedensresultater – i fastlæggelse af udviklingsmål forden enkelte chef.

Halvårlige markedspladser, hvor medar-bejderne kan deltage i formuleringen af ud-viklingsopgaverne, byde ind på arbejdsopga-ver og ønske flytning mellem enhederne,bidrager til en kontinuerlig udvikling af ar-bejdsopgaver og medarbejdere. Samspilletmellem aktiviteterne fremgår af følgendeoversigt over årets gang,


I resultatkontrakten for 2000 har styrelsen aftalt følgende mål vedr.strukturkapitalen

• Dannelse af mindst to tværgående drifts-teams• Samarbejdet på tværs i styrelsen fastholdes på et højt niveau• Indgåelse af resultatlønkontrakter med enheder og projekter• Plan for overgang til fuld elektronisk dokumenthåndtering• Fastholdelse af høj vurdering af styrelsens hjemmeside på

Internettet• Forbedring af brugertilfredshed med styrelsens telefonbetjening

Årets gang

December - januarStyrelsens resultatkontraktEnhedskontrakter for 1. halvårResultatlønskontrakter for enheder

November – decemberMarkedsplads for projekter ogmedarbejdereUdmøntning af resultatløn

Marts – majLedervurderingerLederudviklingssamtaler

September – oktoberMedarbejderudviklingssamtalerKompetenceudviklingsplaner

Maj – juniMedarbejderkvalifikationsvurderingMarkedsplads for projekter ogmedarbejdere

Juni - augustUdmøntning af chefløn ogkvalifikationstillæg til medarbejdereEnhedskontrakter for 2. halvår

OrganisationsomlægningStyrelsen arbejder målrettet på at gøre virk-somhedskulturen mere udviklingsorienteret.Gennem projekt- og netværksorganisering,teamwork, øget tværgående samarbejdemellem enhederne og større intern mobilitet

er det hensigten at forbedre produktiviteten,udviklingsevnen, det faglige niveau og med-arbejdertilfredsheden.

Som led i arbejdet med forbedring af mi-nisterbetjeningen og styrelsens informationblev der i 1999 oprettet et direktionssekretariat.

Styrelsen har følgende organisations- og per-sonalepolitiske målsætninger.

Projektorganisationen er i 1998 og 1999blevet rodfæstet. Det tværgående samarbejdemellem driftsenhederne er blevet forøget, ogder er fastlagt retningslinier for teamdannelsei forbindelse med løsning af større driftsop-gaver. I interne undersøgelser er medarbej-derne blevet spurgt om de var tilfredse medsamarbejdet mellem kontorerne.

Det var i resultatkontrakten for 1999 etmål, at over 60 pct. af medarbejderne var helteller overvejende tilfredse med det tværgå-ende samarbejde (mål 2). Målet blev nået,idet 69 pct. af samtlige medarbejdere ved enintern undersøgelse erklærede sig tilfredsemed det tværgående samarbejde.

Den positive udvikling søges fastholdt. I2000 vil der især blive lagt vægt på videreud-vikling af den model for teamdannelse, derblev indført i 1999.

Fornyelse af personalepolitikkenPå baggrund af den personalepolitiske mål-sætning blev der i 1998 sat mange skibe isøen. Der er indført ledervurderinger sombasis for lederudvikling, indgået aftale omlønpolitik for styrelsen, indført et nyt kvalifi-kationsbedømmelsessystem, der danner basisfor lønfastsættelse og kompetenceudvikling,samt et resultatlønsystem. Der er fastlagt en

seniorpolitik, og styrelsen har endvidere im-plementeret en række koncernpersonalepoli-tiske krav til kvaliteten i rekrutteringen.

I 1999 har styrelsen ikke igangsat store nyepersonaleprojekter, men har arbejdet med atrodfæste de mange nye tiltag.

Nye lønsystemer og lønpolitikI 1998 trådte det nye lønsystem for AC-grup-pen i kraft. Ved udgangen af 1999 var 37 udaf 69 AC-medarbejdere omfattet af det nye


Organisationsdiagram

Incitament-regulering

NN

Energi

BoKragelund

Udbud og statsstøtte

MereteRasmussen

Infrastruktur

Niels Rytter

Service-erhverv

OleBækgaard

Fødevarerog finans

HansKierkegaard

Industri

Sven Westh

Juridisk-Internationalt

SekretariatKirsten Levinsen

Adminisrations-sekretariat

Erik. B.Christiansen

Direktions-sekretariat

Finn Porsborg

Direktion

Finn LauritzenNiels Erik Monrad

Kim Sparlund

Projekter

Organisations- og personalepolitiske målsætninger

Konkurrencestyrelsen tilstræber en projekt- og netværksorienteret, læ-rende organisation, der tager højde for omverdenens skiftende behov,og hvor ansvar og kompetence i vidt omfang uddelegeres.Medarbejderne har et selvstændigt ansvar for deres egen udvikling ogmedansvar for styrelsens opgaver og udvikling.

Organisations- og personalepolitikken skal medvirke til, at alle udvik-ler sig, så der skabes en god arbejdsplads, der fremmer styrelsens målog lever op til samfundets krav og forventninger. Styrelsen skal fast-holde og tiltrække dygtige medarbejdere og være præget af høj ef-fektivitet, kvalitet og arbejdsglæde.

Personaleledelsen skal bygge på klare mål og krav til den enkelte ogforegå på en måde, så samarbejdet på tværs understøttes.

En troværdig personaleledelse respekterer den enkeltes synspunkterog forskelligheder og er baseret på tillid under ansvar, åbenhed og loyalitet.

lønsystem – både ved allerede ansattes over-gang fra det gamle lønsystem og via nyansæt-telser. Styrelsen er desuden udpeget som for-søgsinstitution for lønforsøg på HK- og TAT-omådet (36 medarbejdere), således at allemedarbejdergrupper nu er omfattet af de nyelønsystemer.

Ved udgangen af 1999 var således 70 pct.af styrelsens medarbejdere (eksl. chefer) om-fattet af de nye lønsystemer.

Et samarbejde mellem ledelsen og tillidsre-præsentanter har resulteret i en aftale om ensamlet lønpolitik, der som mål har at under-støtte den igangsatte organisatoriske udvikling.

I koncernens medarbejdertilfredshedsun-dersøgelse, der sidst blev gennemført i 1998,indgår spørgsmål om lønsystemets rimelig-hed og gennemskuelighed.

Medarbejdertilfredsheden med styrelsenslønpolitik er steget lidt efter udarbejdelse aflønpolitikken, men det vil formentlig tagenogle år, inden det nye lønsystem er accepte-ret af medarbejderne. Det er styrelsens mål, atandelen af tilfredse stiger til 50 pct. i år 2000.

Lønpolitikken omfatter bl.a. et kvalifika-tionslønsystem og et resultatlønsystem, dernu begge er fuldt implementeret.

KvalifikationslønssystemSom led lønpolitikken har styrelsen et et kva-lifikationslønsystem, hvor kvalifikationstillægfastsættes på grundlag af en årlig vurdering afden enkelte medarbejders kvalifikationer.

Systemet er baseret på en kortlægning afhvilke kvalifikationer, der ud fra styrelsensstrategier, mål og arbejdsopgaver vil væresærligt brug for, og som derfor skal kunneudløse løntillæg ud over basislønnen i de nyelønsystemer.

Der er lagt vægt på både faglige, person-lige og samarbejdsrelaterede kriterier, og derer taget udgangspunkt i både drift og udvik-ling. Kvalifikationskriterierne er opstillet i 6hovedgrupper, der er nærmere beskrevet forhenholdsvis AC-gruppen og kontorfunktio-nærer.

Kvalifikationsvurderingen foretages af denenkelte chef, der forelægger sine vurderingertil drøftelse i den samlede chefgruppe.Medarbejderen kan vurdere sig selv indenchefens vurdering og drøfte denne med che-fen. Kvalifikationstillæggene, der gives somuregulerede kronebeløb, udmøntes automa-tisk på grundlag af kvalifikationsvurdering-erne.

Kvalifikationsvurderingerne indgår i deefterfølgende medarbejderudviklingssamtaler,hvor de er en del af den baggrund, der liggertil grund for den enkelte medarbejders udvik-lingsplan.

ResultatlønSom led i lønpolitikken blev der indført re-sultatløn, der er blevet udmøntet i 1998 og1999.


Pct.-del af medarbejdere, der er helt Resultater KS måleller overvejende enige 1997 1998 2000

Jeg synes, at styrelsens lønpolitik er rimelig og gennemskuelig 32 38 50

Kvalifikationsvurdering:1. Selvstændig og ansvar2. Service og samarbejde3. Faglig kompetence4. Effektivitet og kvalitet5. Udvikling og omstilling6. Formidlingsevne

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Mål 20001999199819971996

Tilfredse

Medarbejdertilfredshed med tværgående samarbejde 1996-1999

Pct.

Lønpolitikken i Konkurrencestyrelsen anvendes som et aktivt redskab i styrelsens udvikling og skal fungere som en motivationsfaktor, dermedvirker til, at styrelsen kan nå sine langsigtede og kortsigtede mål.

Konkurrencestyrelsens lønpolitik skal således understøtte:• opbygningen af en projekt- og netværksorienteret, lærende organi-

sation• at dygtige medarbejdere kan fastholdes og tiltrækkes• at medarbejderne tager ansvar for deres faglige og personlige udvikling• at medarbejderne tager medansvar for styrelsens udvikling• at styrelsen er præget af høj effektivitet og kvalitet i sagsbehand-

lingen

Den samlede pulje til resultatløn fastsæt-tes for ét år ad gangen, og der fordeles delpul-jer til resultatløn for hver enkelt enhed i for-hold til antallet af ansatte i enheden, samt endelpulje til resultatløn for projekter.

For hver enkelt enhed udmeldes ved åretsstart, hvor meget målene udløser afhængig afopfyldelsesgraden, og der indgås en resultat-lønsaftale i tilknytning til enhedens resultat-kontrakt for 1. halvår.

De fastsatte mål for enhederne indgik i1999 i udmøntningen af resultatlønnen med3 vægte – se boks.

Direktionens samlede vurdering af enhe-dens indsats omfatter bl.a. opfyldelse af stra-tegiske mål og opgaver, bidrag til det tværgå-ende samarbejde, enhedens kontorprojekter,overordnet kvalitetsvurdering og hensyntagentil nye opgaver

Den resultatlønspulje, der udløses i denenkelte enhed opdeles i en kollektiv del medsamme beløb til alle (50 pct.) og en individueldel (50 pct.), der udbetales til medarbejderne iforhold til indsats efter kontorchefens vurde-ring og aftale med tillidsrepræsentanterne.

For projekter opstilles ved starten i pro-jektbeskrivelsen de mål, der skal kunne ud-løse resultatløn til projektet. Resultatlønnenudmøntes på samme måde som for enhe-derne på grundlag af objektive mål, opfyldel-sesgrad og på grundlag af direktionens vur-deringer af kvaliteten i projektresultatet.

I 1999 blev der udbetalt 0,65 mio. kr. i re-sultatløn til 106 medarbejdere.Resultatlønnen udgør 1,5 pct. af den samledeudbetalte samlede lønsum.

Projekter og redegørelserEn væsentlig del af styrelsens vidensudviklingog opsamling sker i projekter og under udar-bejdelse af redegørelser, hvor styrelsen analy-serer grundlæggende problemstillinger påforskellige sagsområder.

Styrelsens projekter bliver som hovedregelformuleret i forbindelse med halvårlige "mar-kedspladser", hvor alle medarbejdere kan del-tage i diskussionen om hvilke projekter, der

sættes i gang. Der stilles i det enkelte projektsystematisk krav om, at resultatet kan publi-ceres, og at det indeholder relevant faglig do-kumentation. Projekterne skal øge styrelsensvidensbase.

Styrelsens projekter er beskrevet i afsnit2.4 om tværgående aktiviteter.

Konkurrenceredegørelsen, der er en vigtigdel af udviklingsarbejdet, er planlagt til at ud-komme hvert år. Den beskriver relevante kon-kurencepolitiske problemstillinger belyst vedeksempler i såvel dansk som internationalsammenhæng. Der vælges emner af betyd-ning for kvaliteten og forståelsen af konkur-rencemyndighedens arbejde, samt teoretiskeog praktiske problemkredse for erhvervslivetsrammebetingelser.

Den første Konkurrenceredegørelse ud-kom i december 1997 og den anden i maj1999.

I resultatkontrakten for 1999 var to målvedrørende Konkurrenceredegørelsen: at deopstillede projektmål blev opfyldt (mål 16),og at redegørelsen indeholdt ny viden i for-hold til den første Konkurrenceredegørelse.Begge mål blev opfyldt.

Edb-systemetSamtlige medarbejdere i styrelsen havde

ved udgangen af 1999 en Pentium III PC’ertil rådighed udstyret med Windows NT 4.0styresystem og Microsoft Office 97 med Wordtekstbehandling, Excel regneark, Power Point-præsentationsprogram og Outlook.

Alle PC’er er koblet sammen i net, ogmedarbejderne kan trække på fælles databa-ser med dokumenter.


Vægte resultatløn Vægt

Enheder Andele

Produktivitetsmål 40 %Kvalitetsmål 10 %Direktionens vurdering 50 %

Analytiske kapitler i Konkurrenceredegørelse 1999

• Konkurrencepolitikkens fremtidige fokus• Måling af konkurrenceintensitet • PBS-systemets begrænsninger og

muligheder• Konkurrence og offentlig virksomhed i de

nordiske lande• Koncentration i fødevarebranchen• Konkurrenceregler og international

handel• Benchmarking som instrument i konkur-

rencepolitikken• Statsstøtte – virkninger på konkurrence

og effektivitet• Kollektiv trafik og konkurrence

Alle medarbejdere har adgang til Inter-nettet og anvender e-mail i den interne ogeksterne kommunikation. Kommunikationenvia e-mail ud og ind af styrelsen var i 1999 igennemsnit 215 e-mail om dagen. En stig-ning på ca. 50 pct. i forhold til 1998.

Alle medarbejdere, der udfører sagsbe-handling, har over styrelsens net adgang til enrække elektroniske opslagsværker: Karnovslovsamling, EU-Karnov, Ugeskrift for retsvæ-sen m.fl.

I forbindelse med udskiftning af PC’erefår medarbejderne tilbudt de "gamle" PC’eretil arbejdsbrug hjemme, og hvis der er behovfor det, modemforbindelse til styrelsens net.Der er ikke tale om egentlige distancearbejd-spladser. Ca. 50 medarbejdere har indtil vi-dere en PC’er til arbejdsbrug hjemme.

Styrelsen har i 1999 ibrugtaget journalde-len af et nyt elektronisk journal- og doku-menthåndteringsystem, Doc2000 med inte-greret tidsregistreringssystem, Wtid. I løbet afførste halvår 2000 tages dokumenthåndte-ringsdelen af systemet i brug, og overgang tilfuld elektronisk arkivering og indskanning afpost forventes at kunne ske i løbet af 2001.

Systemet vil betyde lettere adgang til sag-styringsoplysninger af høj kvalitet, et forbed-ret grundlag for beregning af produktivitet ogkvalitetstal og helt ny muligheder for søgningi intern "visdom". Samtidig gør tidsregistre-ringsmodulet det muligt at følge tidsanven-delsen på sagsniveau.

I resultatkontrakten for 1999 var det må-let, at journalsystemet blev indført med højst4 måneders forsinkelse (mål 10), og at derblev udarbejdet en journalvejledning (mål11). Systemet blev på grund af leverandørfor-sinkelse først taget i brug med næsten 5 må-neders forsinkelse. De to mål blev derfor kundelvist opfyldt.

Internet – styrelsens hjemmesideog IntranettetStyrelsen har siden 1997 i stigende omfanganvendt Internet ved offentliggørelse af afgø-relser og publikationer. (Se boks over doku-menter, der er tilgængelige på styrelsensinternetside). Brugerne kan desuden abon-nere på nyheder fra styrelsen, således at demodtager e-post hver gang, informationerneopdateres inden for de områder, de har til-meldt sig. Der var i 1999 i alt 1.018, der havdetilmeldt sig ordningen – en fordobling i for-hold til 1998, hvor der var 492 abonnenter.

Forskningsministeriet gennemførte i 1999en undersøgelse og vurdering af halvdelen afalle offentlige hjemmesider. En god hjemme-side blev bedømt til 5 @’er og en dårlig til 1@. Konkurrencestyrelsens hjemmeside blevbedømt til 4 @’er. Forskningsministeriet gen-nemfører undersøgelsen igen i foråret 2000.

Da styrelsen står over for en omfattendeændring af hjemmesiden i forbindelse medenergireformen, er målet i 2000 at fastholdevurderingen på 4 @’er, medens det på lidtlængere sigt vil være målet at opnå en vurde-ring på 5 @’er.

Styrelsen lægger stor vægt på, at hjemme-siden er aktuel og opdateret. Således læggeskonkurrencerådets afgørelser ind på hjemme-siden kl. 14.00 den samme dag, de er besluttet.

Antallet af besøg på styrelsens hjemme-side er stærkt stigende (se nedenståendeskema).

Styrelsen har i løbet af 1998 gradvist tagetdet interne Intranet i brug til bl.a. interne ret-ningslinier for sagsbehandling, projektbeskri-velser mv. I resultatkontrakten for 1999 vardet målet, at Intranettet inden den 1. juni1999 skulle indeholde den interne informa-tion, der hidtil har været skriftlig (mål 13).Målet blev nået. I maj 1999 blev et nyt designtaget i brug, og alle relevante dokumenter lagtind på Intranettet.

Der arbejdes videre med informations-strukturer og navigationssystemer, således atIntranettets opbygning bliver hurtigt, gen-nemsigtigt og lettilgængeligt.


Oversigt over dokumenter, der er tilgængelig på sty-relsens hjemmeside:

• Styrelsens organisation og administration• Lovgrundlag, bekendtgørelser og vejledninger• Konkurrencerådets afgørelser 1998, 99 og 00• Enegiprisudvalgenes afgørelser 1998, 99 og 00• Ankenævnsafgørelser (konkurrence og energipriser)• Klagenævnsafgørelser (udbud) 1998, 99 og 00• Publikationer (alle udgivelser)• Sidste nyt: pressemeddelelser, nyheder og nye afgø-

relser• Elektronisk abonnementsordning på nyheder• Engelsksproget hjemmeside

Antal besøg på styrelsens hjemmeside 1996 1997 1998 1999

Viste sider pr. dag (gennemsnit) 60 288 1.701 2.990Antal brugere pr. dag (gennemsnit) - - 176 313Heraf styrelsens interne brug - - 5 pct. 6 pct.

3.3 HUMANKAPITAL

Personalets sammensætningVed udgangen af 1999 var der ansat 111 med-arbejdere, der fordelte sig med 52 kvinder og59 mænd. Herudover var der ansat 4 elever(kvinder) og 4 var på barselsorlov. I Bilag 6findes en oversigt over de forskellige ansættel-sesgruppers fordeling på køn i årene 1996–99.I fuldmægtiggruppen (AC’ere) er andelen afkvinder vokset fra 33 pct. i 1996 til 51 pct. i1999. De øvrige grupper varierer kun lidt isammensætning.

I de nedenstående tabeller til er givet enoversigt over antallet af medarbejdere ved udgangen af året 1999 fordelt på styrelsens-arbejdsområder.

Som det fremgår af den nedenstående grafhar medarbejdersammensætningen ændretsig i løbet af de sidste fire år. Dette skyldes,at der er sket en udvidelse af antallet af AC-fuldmægtige, samtidig med at antallet af kon-torfunktionærer er faldet lidt. Antallet af che-fer har været uændret 12 i perioden, og der er derfor et stigende antal medarbejdere pr.chef. Én kontorchefstilling blev nedlagt i1999, og én chefkonsulent stilling oprettet tilledelse af direktionssekretariatet. I 2000 vilantallet af kontorchefstillinger blive forøgetmed en, som følge af de nye opgaver i forbin-delse med energireformen.

ÅrsværksforbrugÅrsværksforbruget var i 1999 i alt 107 års-værk. Personaleforbruget blev i 1998 øgetsom følge af den nye konkurrencelov, udbudog statsstøtteområderne. I 1999 og 2000 erder tilført ressourcer til styrkelse af arbejdetmed ulovlige priskarteller. I 2000 er der des-uden tilført ressourcer som følge af den nye elforsyningslov, og det forventes at den plan-lagte ændring af varmeforsyningsloven vil be-tyde yderligere udvidelse af medarbejdersta-ben.


I resultatkontrakten for 1999 havde sty-relsen følgende mål vedr. humankapitalen

• Medarbejdernes vurderinger af cheferneforbedres (mål 5)

• 80 pct. af kompetenceudvikling aftalt vedmedarbejderudviklingssamtaler gennem-føres (mål 6)

• Gennemføre mindst to interne faglige kursusforløb for faggrupper (mål 7)

• Brugertilfredsheden med styrelsens øko-nomiske og juridiske kompetence forbe-dres (mål 30)

• Succesfuld gennemførelse af projekter(mål 16)

• Udgivelse af en konkurrenceredegørelse,der indeholder ny viden (mål 26)

• Mindst et skånejob i styrelsen (mål 9) Alle mål blev opfyldt.

Bemanding ultimo året Antal ansatteFordelt på arbejdsområder (eksklusiv elever)

1999

Konkurrencelov 39Udbud og statsstøtte 10Energilovene 17Juridisk, EU og internationalt 7Projekter 14Administration 17Direktion, råd og information 7I alt 111

0%

20%

40%

60%

KontorfunktionærerAC-fuldmægtigeKonsulenterChefer

19961997199819992000

Årsværksforbrug på hovedformål

1996 1997 1998 1999 2000

Konkurrencefremme 48,9 49,9 52,6 56,5 65Udbud og statsstøtte 7,3 8,5 10,8 11,0 12Energi 14,1 15,1 17,3 16,5 36Hjælpefunktioner 1,9 1,9 1,9 1,9 2Gen. ledelse og adm. 21,2 20,2 21,9 21,0 22I alt 93,4 95,7 104,5 107,0 137

Personalets sammensætning 1999

Kontorfunk-tionærer 27 pct.

Chefer 11 pct.

Konsulenter10 pct.

AC-fuld-mægtige 52 pct.

Medarbejdersammensætning 1996-2000

Alder, anciennitet og personaleomsætningGennemsnitsalderen for personalet ultimo1999 var 42 år ca. svarende til gennemsnittet istaten som helhed. I Bilag 5 findes en oversigtover antal ansatte fordelt på alder og udvik-lingen i gennemsnitsalderen for chefer, akade-mikere og kontorfunktionærer 1996 - 99.

Den gennemsnitlige anciennitet for kon-torfunktionærerne har i nogle år været sti-gende, i det der ikke har været udskiftning idenne gruppe. For AC-gruppen er den faldet,primært fordi der i forbindelse med stil-lingsudvidelserne i mange tilfælde er ansatnyuddannede. I Bilag 5 er vist udviklingen ianciennitet i styrelsen og anciennitet sidengrunduddannelse. Det fremgår heraf, at enstor gruppe medarbejdere har en stor del afderes erhvervserfaring fra styrelsen.

Den gennemsnitlige personaleomsætningberegnet som antallet af fratrådte i pct. af års-værksforbruget har varieret omkring 10 pct.

i en årrække. Dette niveau betragtes som til-fredsstillende da det muliggør en vis forny-else, og at viden gives videre til nye medarbej-dere. I 2000 sker herudover en større udvi-delse af medarbejderstaben, hvilket vil stillestore krav til styrelsens uddannelsesindsats.

AC-turnusstatus AC’ernes turnusstatus følges med det formålat tilstræbe en sammensætning af gruppen,hvor der både indgår erfarne og yngre medar-bejdere. Efter de gældende turnusregler skalalle fuldmægtige i løbet af de første 10 år afderes ansættelse være ansat ved mindst treforskellige enheder, hvoraf mindst en periodeskal være uden for styrelsen. I det nedenstå-ende diagram er – ultimo 1999 – angivet an-delen af fuldmægtige, der var turneret færdighenholdsvis i 1. og 2. turnusperiode.

Der er sket en "foryngelse" af fuldmægtig-gruppen, og som det fremgår af den næste ta-bel, skyldes det primært, at der i 1998 er re-krutteret en række nyuddannede fuldmæg-tige.


0

20

40

60

80

100

120

140

160

20001999199819971996

Generel ledelse og administration

Hjælpefunk-tioner

Energi

Udbud og statsstøtte

Konkurrence-fremme

21,2 20,2

21,9 21

22

1,91,9

1,9 1,9

2

14,1 15,117,3 16,52

36

7,3 8,510,8

11

12

48,9 49,952,6 56,54

65

Personaleomsætning 1996 1997 1998 1999

Antal årsværk 93 96 105 107Antal nyansatte 6 13 13 19Antal fratrådte 10 10 8 11Personaleomsætning: 1) 11 pct. 10 pct. 8 pct. 10 pct.

Økonomistyrelsens opgørelse:Konkurrencestyrelsen 2) 12 pct. 11 pct.Gennemsnit for staten 2) 13 pct. 12 pct.

Noter:1) Personaleomsætningen - fratrådte i pct. af årsværksforbrug 2) Økonomistyrelsens opgørelse kan ikke relateres direkte til de anførte tal for årsværk, tilgang og

afgang, idet Økonomistyrelsen ikke anvender kalenderåret som opgørelsesperiode.

0

20

40

60

80

100

1999199819971996

I første turnusperiode

I anden turnusperiode

Færdigt turnerede

7

4

2828

28 38

116

5

1017 20

Turnusstatus for ansatte og fratrådte Ansatte Fratrådtefuldmægtige 1998 1999 1998 1999

Færdigt turnerede 0 3 1 2I anden turnusperiode 1 4 3 2I første turnusperiode 11 3 1 0

Årsværksforbrug på hovedformål 1996-2000

Turnusstatus fuldmægtigeultimo 1999

Uddannelsessammensætning Det akademiske personale er ved udgangen af1999 sammensat med 43 pct. økonomer, 38pct. jurister, 13 pct. merc. jur. og 6 pct. andresamfundsvidenskabelige uddannelser, jf. figur.

I Bilag 5 findes en oversigt over udvik-lingen i sammensætningen af uddannelserne1996 – 99. Det fremgår heraf at andelen af ju-rister er øget fra 26 pct. af det akademiskepersonale i 1996 til 38 pct. i 1999.

Cheferne fordeler sig ved udgangen af1999 med 9 økonomer og 3 jurister.

LederudviklingStyrelsen gennemfører hvert år en ledervur-dering. Hver enkelt leder bliver vurderet afsine medarbejdere, sine kolleger og af direk-tionen. På baggrund af vurderingerne gen-nemføres der en lederudviklingssamtalemellem den enkelte chef og direktøren, ogder indgås aftaler med chefen om konkretemål for lederudviklingen.

Den enkelte chef orienterer sine medar-bejdere om sine vurderingsresultater og omde områder, den pågældende vil arbejde udvi-klingsmæssigt med i det kommende år.

Medarbejdernes vurdering af kontorche-ferne var både i 1998 og 1999 ganske høj og i gennemsnit betydeligt over middel på allepunkter. På 5 ud af 35 spørgsmål var vurde-

ringerne, selv om de ligger over middel, knaptså høje, og den gennemsnitlige udvikling afbesvarelsen af disse 5 spørgsmål er udvalgtsom indikatorer for den fremtidige lederud-vikling.

I resultatkontrakten for 1999 var målet, atgennemsnittet af medarbejdervurderingerneaf de 5 udvalgte spørgsmål i ledervurdering-erne i perioden 1998-2003 blevet forbedretmed 0,3 (på en skala fra 1 - 4). Målet for 1999(mål 5) var, at opnå en forbedring af gen-


Medarbejdernes gennemsnitlige vurderinger på 5 udvalgte lederudviklingsområder

Spørgsmål/aktivitet: Vurdering Vurdering Mål Mål1998 1999 2000 2003

Personaleledelse:a. God til at fornemme medarbejderens behov for detaljeret instruktion 2,80 2,77b. God til at give konstruktiv tilbagemelding 2,92 3,0

Medarbejderudvikling:c. Engagerer sig i og følger op på medarbejderens faglige udvikling 2,89 3,02d. Er interesseret i og følger op på medarbejderens personlige udvikling 2,67 2,96e. Tilrettelægger arbejdet så medarbejderen har mulighed for at lære noget nyt 2,98 3,15Gennemsnit af spm. a) til e) - indeks 2,85 2,98 3,03 3,15Forbedring i forhold til året før 0,13 0,18 0,30

Note: Der er anvendt en skala fra 1 – 4 ved vurderingerne, dvs. at den "midterste" vurdering er 2,5

Lederudviklingstemaer:

• Situationsbestemt ledelse• Coaching og teamdannelse• Konfliktløsning• Den lærende organisation• Indhold i og opfølgning på MUS• Aktiv lytning• Formidling

I resultatkontrakten for 2000 har styrelsen aftalt følgende mål vedr.humankapitalen:

• Medarbejdernes vurderinger af cheferne forbedres• 80 pct. af kompetenceudvikling aftalt ved medarbejderudviklings-

samtaler gennemføres• Medarbejderudbytte af intern kursusvirksomhed• Mindst ét skånejob i styrelsen• Opfyldelse af koncernmål i medarbejdertilfredsheds-undersøgelse:

udviklende arbejde, chefens personalekompetence, medarbejder-udvikling, kendskab til strategi og samarbejde med departement

• Succesfuld gennemførelse af projekter• Succesfuld udgivelse af Konkurrenceredegørelse• Fastholdelse af brugertilfredshed med styrelsens juridiske

kompetence• Forbedring af brugertilfredshed med styrelsens økonomiske

kompetence• Forbedring af brugertilfredshed med styrelsens telefonbetjening

Grunduddannelse akademisk personale 1999

Andet 6 pct.

Jurist 38 pct.

Merc.jur. 13 pct.

Merc. 3 pct.

Oecon 10 pct.

Polit 30 pct.

nemsnittet med mindst 0,1. Målet blev nået,idet gennemsnittet steg med 0,13.

I forbindelse med vurderingerne i 1998blev der udvalgt temaer for lederudviklings-aktiviteter for alle cheferne.Udviklingstemaerne tages op gradvist, såledeschefgruppen i løbet af en 4-årsperiode kom-mer igennem de udvalgte områder. Temaernedrøftes og justeres én gang om året.

Ledervurderingen gentages hvert år til ogmed 2003.

Efteruddannelse og kompetenceudviklingKonkurrencestyrelsens sager indeholder ty-pisk komplicerede og omfattende økono-miske og juridiske problemstillinger. Ud overkursusdeltagelse sker en stor del af kompe-tenceudviklingen gennem varetagelse af for-skellige arbejdsopgaver ved flytning mellemenhederne, ved deltagelse i projekter og vedløsning af opgaver i teams. Sådanne udvi-klingsforløb er ikke regnet med i opgørelsen itabellen.

Nye fuldmægtige gennemgår under tur-nusordningen en grunduddannelse, der i lø-bet af de første 21/2 års ansættelse indebærerobligatorisk deltagelse i et introduktionskur-sus, kurser om møde- og forhandlingsteknik,sagsbehandling og forvaltningsret samt for-holdet til Folketinget mv. Endvidere skal 2sprog beherskes, ét på forhandlingsniveau ogét på læseniveau.

Det samlede tidsforbrug har for medar-bejderne i 1998 og 1999 i gennemsnit væretpå godt 3 pct. af den samlede normerede ar-bejdstid. De direkte udgifter (eksklusiv løn-udgifter) til efteruddannelse og kompetence-udvikling, herunder deltagelse i konferencer,udgjorde i 1999 ca. 1.18 mio. kr. svarende tilca. 10.500 kr. pr medarbejder.

I den nedenstående tabel findes en over-sigt over antallet af kursusdage og styrelsenssamlede udgifter til kurser i perioden 1997 –

99. De samlede udgifter kan ikke umiddelbartsammenlignes mellem årene, idet udgifternetil den grundlæggende uddannelse under tur-nusordningen afholdes af departementet.Den høje kursusaktivitet i 1997 og 1999 –målt i antal kursusdage – skyldes især EDB-kurser.

I det nedenstående diagram ses antallet afkursusdage i 1999 fordelt på emne. I Bilag 5findes en oversigt over antallet af kursusdagei 1996 – 99 fordelt på emner og ansættelses-grupper.

Der er i 1998 sket en stigning i antallet affaglige kurser for AC-gruppen og kurser i le-delse og projektledelse.

Deltagelse i konferencer og seminarer harværet stigende i de sidste år, hvilket er i godoverensstemmelse med den besluttede stra-tegi om netværksorientering af arbejdet.


Kompetenceudviklingkurser 1997 1998 1999

Udgifter i alt og antal dage Udgift Dage pr. Udgift Dage pr. Udgift Dage pr.på medarbejdergrupper 1000 kr. medarb. 1000 kr. medarb. 1000 kr. medarb.

Chefer 193 4,4 151 3,6 100 3,5Konsulenter og fuldmægtige 272 6,3 271 5,2 436 7,2Kontorfunktionærer 262 5,1 105 1,9 209 5,5

I alt 727 5,6 527 3,9 735 6,4

Seminarer og konferencer

1996 1997 1998 1999

Samlet udgift i 1000 kr. 221 261 364 434Antal dage 128 135 163 137

Kursusdage fordelt på emne 1999

Personlig udvik-ling 12 pct.

Sprogkurser 23 pct.

EDB-kurser 19 pct.

Faglige kurser45 pct.

Ledelse projektstyring1 pct.

MedarbejderudviklingssamtalerStyrelsen gennemfører hvert efterår medar-bejderudviklingssamtaler (MUS) med allemedarbejdere. Ved MUS-samtalerne aftalesder med de enkelte medarbejdere kompeten-ceudviklingsplaner. I en ikke offentlig del afudviklingsplanen aftaler medarbejder og chefmere personligt orienterede udviklingsmål,der kan vedrøre performanceændringer ellerandre personlige udviklingsmål.

Udviklingsplanen har herudover en offi-ciel del, der indsamles af administrationen.Denne indeholder typisk aftaler om deltagelsei eksterne kursusforløb og interne faglige læ-ringsforløb f.eks med henblik på deltagelse iprojekter eller udførelse af bestemte funktio-ner og opgaver. Tanken er fremover at gen-nemføre en mere systematisk opfølgning påde indgåede kompetenceudviklingsaftaler.

I styrelsens resultatkontrakt for 1999 varder aftalt det mål (mål 6), at mere end 80 pct.af de opstillede og godkendte kompetenceud-viklingsplaner blev gennemført. Målet blevnået, idet 80, 1 pct. af aftalerne blev gennem-ført.

Det er besluttet at styrke styrelsens gene-relle kompetenceudvikling ved i højere gradat tilrettelægge interne kursus- og seminar-forløb, der både styrker tværgående kompe-tencer og faggruppernes specielle kompeten-cer. I resultatkontrakten for 1999 var det af-talt, at der skulle gennemføres mindst 2 in-terne kurser (mål 7). Målet blev nået. I forå-ret 1999 gennemførtes en seminarrække omindustriøkonomi over 5 eftermiddage, og derer blevet afholdt interne kurser i lovteknik,skriftlig kommunikation og procedure.

Medarbejdertilfredsheds-undersøgelseErhvervsministeriet gennemførte i perioden1996 - 98 hvert år en medarbejdertilfreds-hedsundersøgelse fælles for alle styrelser og

departementet. Undersøgelsen gentages i2000. I undersøgelsen indgår 6 spørgsmål, derfølger op på fastlagte mål i koncernpersonale-politikken.

Konkurrencestyrelsens resultater i perio-den 1996-98 og de koncernpersonalepolitiskemål findes i den nedenstående tabel.

Som det ses, er der tale om forbedringerpå alle punkter fra 1998 til 1999.

På de to områder: samarbejde med depar-tementet og chefens kompetence indenforpersonaleledelse har styrelsen en god udvik-ling i gang, men vil formentlig have vanske-ligt ved at leve helt op til de meget ambitiøsekoncernmål i 2000.

Sygefravær Sygefraværet var i 1999 i gennemsnit 5,8 dagepr. medarbejder målt med styrelsens egenmetode. Styrelsen opgør hver måned for hverenhed sygestatistikken for de sidste 12 måne-der eksklusiv §28-sygedage og graviditetsbe-tinget sygdom, idet denne opgørelse anses formest hensigtsmæssigt til brug for chefernesevt. drøftelse af sygedage med medarbejde-ren. Styrelsen fører en aktiv sygepolitik, hvorder gennemføres samtaler med alle medarbej-dere, der har haft mere end 20 sygedageinden for de sidste 12 måneder.


Kursus eller udviklingsemne Antal aftaleraftalt under MUS 1998 1999

Faglige kurser 66 45Personlig udvikling 20 15Projektstyring 7 9Sprogkurser 7 11EDB-kurser 30 52Anden kompetenceudvikling 29 35I alt aftaler 159 167

Note: Nogle medarbejdere har aftaler om flere forhold

Pct.-del medarbejdere, der er Konkurrencestyrelsen Koncern-helt eller overvejende enige Resultater mål

Spørgsmål: 1996 1997 1998 2000

1. Jeg synes, at jeg har et udviklende arbejde 77 83 91 90

2. Jeg er tilfreds med min chefs kompetence inden for personaleledelse 43 46 63 80

3. Jeg synes, at KS gør en god indsats for at udvikle medarbejderne i hele deres erhvervsaktive periode 1) 20 19 62 60

4. Jeg kender KS´s strategi 72 79 95 80

5. Jeg kender Erhvervsministeriets overordnede strategi 58 62 70 70

6. Forholdet mellem KS og Departe-mentet er præget af åbenhed og gensidig tillid 2) 38 44 55 75

Noter:1) Spørgsmålets tekst er ændret i forhold til 1996 og 97, hvor ordlyden var: Chefgruppen gør en ind-sats for at udvikle medarbejderne i hele deres erhvervsaktive periode. 2) På grundlag af medarbejdere, der har taget stilling til spørgsmålet.

I den nedenstående tabel er angivet Øko-nomistyrelsens opgørelse af sygestatistikkenfor henholdsvis Konkurrencestyrelsen og sta-ten som helhed. Da Økonomistyrelsen i pe-rioden 1996 - 99 har anvendt tre forskelligeopgørelsesmetoder er der beregnet et omreg-net antal dage, der angiver antallet af syge-dage, såfremt den metode, Økonomistyrelsenanvendte i 1999, var anvendt i alle årene.

Konkurrencestyrelsens sygefravær ligger ide senere år under statens gennemsnitlige sy-gefravær. Det er styrelsens mål at fastholdesygefraværet på det nuværende lave niveau.

Økonomistyrelsen opgør desuden sygefra-vær eksklusiv langvarigt sygefravær af over enmåneds varighed. Styrelsens sygefravær op-gjort på denne måde ligger over gennemsnit-tet for staten. Dette skyldes i 1999 to længere-varende sygefravær i forbindelse med barselaf lige under en måneds varighed.

Over- og merarbejdeOver- og merarbejdet udgør i 1999 i alt 3,4 pct. af lønsummen og har været stigende siden 1997, hvor det udgjorde 1,7 pct. aflønsummen.

Medvirkende til stigningen i over- ogmerarbejdet i 1999 har været et højt aktivi-tetsniveau bl.a. på grund af den nye energi-lovgivning, afvikling af sagspuklen af over-gangssager i forbindelse med den nye kon-kurrencelov, sagerne vedrørende ulovligepriskarteller og forberedelse af forslag til ændring af konkurrenceloven mht. fusions-kontrol mv.


Styrelsens egen metode - sygefravær 1996 1997 1998 1999Gennemsnitlig antal dage pr ansat *) 8,7 6,2 5,3 5,8

*) Antal sygedage excl. § 28 sygedage og graviditetsbetinget sygdom. Opgørelsen følger kalenderåret.

Økonomistyrelsens sygestatistikker

Alle sygedage med 1996 1997 1998 1999

KonkurrencestyrelsenØkonomistyrelsens data 8,7 -- 5,5 6,9Omregnet antal dage 9,1 -- 5,9 6,9

Staten i alt Økonomistyrelsens data:• Metode 1 (1997) 6,4 7,1• Metode 2 (1998) (6,5) 7,3 7,0• Metode 3 (1999) (6,9) (7,8) 7,5 7,4Omregnet antal dage staten i alt 6,9 7,8 7,5 7,4

Note: Beregnede tal er i parentes. Økonomistyrelsens opgørelse følger ikke kalenderåret.

Økonomistyrelsens sygestatistikker

Eksklusiv langtidsfravær 1998 1999(over 1 måned) dage dage

Konkurrencestyrelsen 4,4 6,1Staten i alt 3,9 4,9

Over- og merarbejde 1996 1997 1998 1999

----- 1.000 kr.. -----Merarbejde 711 213 333 1112Overarbejde 0 0 18 150

I alt excl. Konverterings/merarbejdsaftaler 711 213 351 1262Andel af lønsummen (pct.) 2,1pct. 0,6pct. 0,9pct. 2,9pct.

Konverterings/merarbejdsaftaler 0 414 481 219Andel af lønsummen (pct.) 0pct. 1,1pct. 1,2pct. 0,5pct.

I alt incl. Konverterings/merarbejdsaftaler 711 627 832 1482Andel af lønsummen (pct.) 2,1pct. 1,7pct. 2,1pct. 3,4pct.

Konkurrencestyrelsen har i 1996 udarbejdetinterne retningslinier for gennemførelse af enmiljø- og energibevidst indkøbspolitik og i til-knytning hertil udarbejdet en handlingsplan.

De første indsatsområder i 1996 var EDB-udstyr, papirprodukter og bygningsvedlige-holdelse. Indsatsen for sidste del af 1997 ogfor 1998 blev fastlagt til at være en fortsæt-telse af arbejdet med at få anvendte papirpro-dukter mere miljø- og energirigtige, samtidigmed at belysning blev udpeget som ind-satsområde. - Indsatsen på papirområdet harbetydet, at der anvendes miljømærket papir,og at brugt papir indsamles og sendes til gen-brug. I efteråret 1999 er styrelsen gået over tilat bruge kuverter, der er fremstillet af gen-brugspapir. Indsatsområderne for 1999 –2000 fastsattes i efteråret 1999 til at være kon-tormaskiner og kontormøbler. På kontorma-skinområdet betyder det, at der skal inddragesmiljøhensyn ved alle indkøb. Endvidere skalvedligeholdelse ske med henblik, på lang leve-tid og høj brugervenlighed. Ved anskaffelse afmøbler er det målsætningen, at arbejdsplad-serne skal være fysisk velfungerende, og atmøblerne skal vedligeholdes længst muligt.Endvidere er det besluttet, at ved indkøb afmøbler skal miljøhensyn og medarbejdernesarbejdsvilkår prioriteres lige højt. Endelig skalder lægges vægt på om træbaserede varerkommer fra bæredygtige skovbrug.

På belysningsområdet er stort set efterle-vet henstillinger i den udarbejdede energiplan(se nedenfor) for Nørregade 49. Dog fornyesloftsbelysningen i kantinen først i forbindelsemed en fornyelse af loftsbeklædningen.Generelt er der en voksende opmærksomhedmed henblik på en energirigtig adfærd ogherunder at benytte lavenerginstallationer.

Der er for lejemålet Nørregade 49 udar-bejdet energimærke og energiplan. jf. be-kendtgørelse nr. 1169 af 16. december 1998om energimærkning i bygninger.

Generelt lægger styrelsen ved indkøb vægtpå, at der anskaffes miljørigtigt materiel, dvs.at der ikke er udslip af skadelige luftarter, atmaskiners elforbug ikke er unødigt stort, atmaskiner automatisk går i hvilestilling, samtat der ved fremstillingen er anvendt materia-ler, der kan genanvendes. Omfanget af styrel-sens initiativer er påvirket af, at det overvejesat flytte til andre lokaler.

ElforbrugetDet er konstateret, at stigningen i elforbrugetisær koncentrerer sig om den fortsatte vækst ianvendelsen af IT. Endvidere er konstatereten vækst i elforbruget i styrelsens kantine,hvor varerne i højere grad end tidligere pro-duceres på stedet. Endelig er antallet af med-arbejdere voksende. I forbindelse med en re-novering af lejemålene i 1990-91 gennemfør-tes anvendelse af lavenergipærer i så stortomfang, som det var rimeligt, når der skulletages hensyn til brugerne. Af Konkurrence-styrelsens knap 900 lyskilder er over 75 pct.monteret enten med lavenergipærer eller medlysstofrør.

Ved energimærkningen i 1999 blev Kon-kurrencestyrelsens elektricitetsforbrug place-ret i gruppe G i en skala fra A til M, hvor A erbedst.

Fjernvarme Konkurrencestyrelsens 2 lejemål opvarmesved hjælp af fjernvarme leveret som damp fraKøbenhavns Belysningsvæsen.

Ved energimærkningen i 1999 blev varme-forbruget placeret i gruppe H i en skala fra Atil M, hvor A er bedst. På dette grundlag har


4. GRØNNE TAL

Elforbrug 1996 1997 1998 1999

Kwh. 130.240 138.285 145.145 166.100Kwh/årsværk 1.394 1.445 1.389 1.552

ejeren gennemgået de fremsatte besparelses-forslag med henblik på at formindske varme-forbruget.

VandI Konkurrencestyrelsens 2 lejemål er der

ikke måling af de enkelte lejeres vandforbrug.

Vandforbruget fordeles efter antal hanesteder.I lejemålet med ca. 1.200 m2 gør øvrige leje-mål det umuligt at beregne vandforbruget udfra ejendommens samlede forbrug.

TransportStyrelsen har anskaffet to cykler, som anven-des af medarbejderne ved møder iKøbenhavns centrum i stedet for transportmed taxa eller bus.


Fjernvarme 1996 1997 1998 1999

1.051 m3 952 m3 940 m3 ca. 880 m3

Note: Tallet for 1999 er skønnet, da varmeregnskaberne ikke er afsluttet.

Vandforbrug 1996 1997 1998 1999

Lejemål, 3.800 m2 styrelsens andel af forbruget 601 m3 521 m3 643 m3 620 m3

Lejemål, 1.200 m2, skønnet forbrug 240 m3 240 m3 240 m3 240 m3

Ialt 841 m3 768 m3 843 m3 860 m3

Aflæggelse af dette virksomhedsregnskab skeri henhold til Akt 82 4/12 1996.

For de dele af virksomhedsregnskabet, dersvarer til det ordinære regnskab (jf. Finans-ministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 20.december 1994 om statens regnskabsvæsenmv. § 9) sker ledelsens underskrivelse i hen-hold hertil.

Ledelsens underskrift gælder også deregnskabsmæssige forklaringer, der skal tilgåRigsrevisionen i forbindelse med bevillings-kontrollen for finansåret 1999. De regnskabs-mæssige forklaringer er indeholdt i virksom-hedsregnskabet.

For den øvrige del af virksomhedsregn-skabet angives med underskriften, at virk-somhedsregnskabet er dækkende og doku-menteret.


PÅTEGNING

København den 8. maj 2000

Konkurrencestyrelsen Erhvervsministeriets departement

Finn Lauritzen Jørgen RostedDIREKTØR DEPARTEMENTSCHEF

Bilag


1. Udvikling

A. Strategi, organisation og ledelse

1. At der senest med virkning fra den 1.marts 1999 er fastlagt retningslinier forteamdannelse i forbindelse med løsningaf større driftsopgaver, og at disse efter-leves

2. At samarbejdet på tværs i styrelsen i1999 fastholdes på et højt niveau, og atmindst 60 pct. af arbejderne vurderessom helt eller overvejende tilfredsstil-lende

3. At produktivitetsmålene gøres merepræcise med hensyn til vægtning eftersagstype og produktivitet, så nye målkan indgå i resultatkontrakten for år2000

4. At resultatlønskontrakter for 1999 er indgået med enhederne inden ud-gangen af marts 1999 og med senereprojekter inden en måned efter deresstart

B. Menneskelige ressourcer

5. At medarbejdervurderingen af 5 ud-valgte spørgsmål i en 5-årig periode igennemsnit forbedres med 0,3 (på enskala fra 1-4). Målet for 1999 er at opnåen forbedring af gennemsnittet påmindst 0,1


BILAG 1. MÅLOPFYLDELSE RESULTATKONTRAKT 1999

Styrelsens resultatkontrakt for 1999 havde 31resultatmål, hvoraf 20 var primære styrings-mål (BSC-mål). Af målene er 1 mål blevet ir-relevant i kontraktperioden. Af de øvrige 30mål er 25 mål blevet opfyldt, heraf 23 pri-mære styringsmål.

I den nedenstående tabel er angivet mål-opfyldelsen i styrelsens resultatkontrakt for1999 med departementet. I kolonnen næst-yderst til højre er angivet hvilket af styrelsenshovedformål på finansloven, målet relaterersig til, og i kolonnen yderst til højre på hvil-ken side i resultatkontrakten, målet er omtalt.

Retningslinier fastlagt i SU den 17.december 1998Flere tværgående teams dannet i1999

Ved intern undersøgelse i november1998 var medarbejdertilfredshedenmed samarbejdet mellem kontorernei styrelsen 69 pct.

Arbejdet er forsinket på grund af le-verandørforsinkelse af de nye journal-og tidsregistreringssystemer. Målet vilblive opfyldt i 2000

Resultatkontrakter indgået med en-heder og løbende projekter den 31.marts 1999 og løbende med nye pro-jekter

I 1999 var gennemsnittet på de 5valgte punkter ved ledervurdering-erne 0,13 over gennemsnittet i 1998

Opfyldt FinanslovResultatkontrakten Bemærkninger Hoved- Sidemål (og nr.) formål

✔

✔

–

✔

✔

5

5

5

5

5

33

33,35

7,16

33

39,41


6. At der ved MUS i 1999 mellem cheferog medarbejdere er enighed om, atmere end 80 pct. af de opstillede oggodkendte kompetanceudviklingsplanerer gennemført

7. At styrelsen i 1999 selv gennemførermindst to kursusforløb, der styrker en eller flere faggruppers viden og kompe-tence

8. At de koncernpolitiske krav til kvaliteti rekrutteringen er gennemført indenudgangen af 1. kvartal 1999

9. At der altid skal være mindst ét skå-nejob eller flexjob i styrelsen

C. IT-anvendelse

10. At journalsystemet indføres somplanlagt med højest 4 måneders forsin-kelse

11. At der inden udgangen af 1. kvartal1999 er udarbejdet en journalvejledning

12. At der inden udgangen af 1999 fore-ligger en plan om indførelse af skanningaf relevant indgået post

13. At Intranettet senest 1. juli 1999indeholder den interne information, der hidtil har været skriftlig

D. Produktudvikling

14. At mindst 60 pct. af de afsluttedeprojekter i 1999 vurderes som succeser,hvor der er nået mere end 80 pct. af må-lene i projektbeskrivelserne

15. At der i samarbejde med Erhvervs-økonomisk Center opstilles projektermed anvendelse af MobiDK for 0,6 års-værk, der kan nyttiggøres i styrelsensdrift

16. At projektevalueringen af Konkur-renceredegørelsen viser, at de opstilledeprojektmål er blevet opfyldt, jf. den ijuni 1998 godkendte projekt-beskrivelse

80,1 pct. af de aftalte planer blevgennemført

Internt gennemført kursusrække i industriøkonomi, kurser i lovteknik,skriftlig kommunikation og procedure

Gennemført ved alle ansættelser ogfratrædelser i 1999

Styrelsen har i hele 1999 haft et skå-nejob

Grunddelen af journalsystemet taget idrift den 25. maj 1998 - med en for-sinkelse på lidt under 5 måneder

Foreløbig vejledning taget i brugsamtidig med journalsystemet

Skanningssystemet taget i brug i sep-tember 1999. Plan for skanning god-kendt i direktionen 13. december 1999

Intranettet omstruktureret i maj ogdokumenter lagt ind inden sommer-ferien

I alle projekter blev opfyldt mere end80 pct. af målene

Der er aftalt 2 projekter med depar-tementet. Dels beregninger, der skalindgå i KR2000 og dels beregningertil styrelsens detailhandelsprojekt

De opstillede mål blev indfriet


✔

✔

✔

✔

(✔)

(✔)

✔

✔

✔

✔

✔

5

5

5

5

5

5

5

5

5

1

1

39,43

39,43

33

39

7,16,33,38

7,16,33,38

33

33,38

27

16

16,37,39


2. Forretningssystem

17. At styrelsens produktivitet er sti-gende i de kommende år. I 1999 er må-let, at styrelsens samlede produktivitetstiger med mindst 2 pct.

18. At styrelsen og rådet i 1999 højestfår omstødt halvdelen af ankesagerne(eksklusiv sager, der afvises uden reali-tetsbehandling)

19. At bekræftelse på modtagelse afhenvendelse senest 7 dage efter modta-gelsen i 1999 sker i mere end 90 pct. aftilfældene

20. At der ved udgangen af 1999 er af-sluttet behandlingen af 330 anmeldteaftaler fra puklen

3. Samfund

21. At mindst 95 pct. af alle henven-delser vedrørende ministerbetjeningenbesvares inden for den fastsatte tidsfrist

22. At mindst 85 pct. af besvarelsernevedrørende ministerbetjeningen har ensådan kvalitet, at de er umiddelbart an-vendelige

23. På energiområdet vil et første mål i1999 være, at styrelsen påbegynder enbenchmarking, der kan opdele alle net-selskaber i kvartiler efter produktivitet

24. Såfremt erhvervsministeren fremsæt-ter forslag til lov om Klagenævnet forUdbud skal styrelsen betjene minister og Folketing tilfredsstillende op til ogunder lovbehandlingen

25. For 1999 er målet, at styrelsen med-virker til positiv afklaring i tre interna-tionale konkurrencesager

26. At styrelsen i Konkurrenceredegø-relse 1999 kan offentliggøre analyser,der bringer ny viden frem i forhold til de tilsvarende analyser i den førsteKonkurrenceredegørelse

Produktiviteten for 1999 viser en stig-ning på 3,4 pct. i forhold til 1998

I 1999 blev omstødt 30 pct. af styrel-sens ankesager

Målet blev overholdt i 74 pct. af til-fældene

Ved udgangen af 1999 var afsluttet387 aftaler fra puklen

Målopfyldelsen var 98,8 pct.

Målopfyldelsen var 87,1 pct.

Der er gennemført en grundlæg-gende undersøgelse i første halvår

Lovforslag blev ikke fremsat i 1999.Målet, medtages igen i RK 2000

Styrelsen har medvirket til positiv af-klaring i 3 sager

Kapitel 2-10 i Konkurrenceredegø-relsen indeholder ny viden i forholdtil de tilsvarende analyser i den førsteKonkurrenceredegørelse


✔

✔

–

✔

✔

✔

✔

måludgået

✔

✔

5

1

5

1

5

5

3

2

1

1

28

16,19

7,16

16,17

26

26

23

8,16,22,26

16

16,39


27. Som et første skridt i administratio-nen af den nye betalingskortlov udar-bejder styrelsen i 1999 en analyse, derbenchmarker vilkårene for kortholdere,forretninger og pengeinstitutter for an-vendelse af betalingskort i forhold til enrække andre lande

28. Styrelsens arbejde på statsstøtteom-rådet skal gøre det muligt i efteråret1999 at lancere er politisk initiativ i EUom en opstramning af EU's statsstøtte-politik

29. Styrelsen skal sikre, at konkurrence-forholdene for pensionsopsparing bely-ses i Pensionsmarkedsrådets 1999-rede-gørelse

4. Brugerne

30. Det er i et 3-4-årigt perspektiv målet,at den gennemsnitlige brugertilfredshedpå områderne økonomisk og juridiskkompetence kommer over 70. I 1999 er målet, at brugertil-fredshedenfor de to emner vokser med mindst 3pct.enheder

31. Målet er, at de gennemsnitlige ogmaksimale sagsbehandlingstider, eksklu-siv sagspuklen pr. 1. juli 1998, fastholdespå samme niveau, som i 1997

Betalingskortloven blev vedtaget imaj 1999, og styrelsen igangsatte ef-ter sommerferien et projekt, der vilvære afsluttet i maj 2000

Styrelsen udarbejdede i samarbejdemed departementet en note, der blevbehandlet på ministerrådsmødet i no-vember 1999. Noten blev godt mod-taget af Kommissionen og en rækketoneangivende lande i EU

Styrelsen udarbejdede et forslag, derindgår i skatteafsnittet i redegørelsen

Brugertilfredsheden med styrelsensøkonomiske kompetence steg med 4pct.point, og brugertilfredshedenmed den juridiske kompetence stegmed 6 pct.point i forhold til 1998

Sagsbehandlingstiderne fastholdt påeller under niveauet i 1997


(✔)

✔

✔

✔

✔

1

2

1

5

5

7,16

22,23,26

16

29,39

30,31

Anvendt regnskabspraksisVirksomhedsregnskabet er udarbejdet efterde almindelige regnskabsprincipper, der an-vendes i staten.

BevillingsafregningBevillingsafregningen redegør for bevil-lingsanvendelsen på en hovedkonto i finans-

loven. Det opgøres her, om der er over- ellerunderskud. Endvidere fremgår af bevillingsaf-regningen, i hvilket omfang overskud ellerunderskud kan overføres til følgende finansår,ligesom tidligere års over-/underskud indgår.

I finansloven for 1999 er forudsat indtæg-ter fra kontrol med elselskaberne på 4,4 mio.kr. De modsvarende udgifter til løn og øvrig


BILAG 2. DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING MV.

Mio. kr. NettoudgifterLønsum Øvrig drift I alt

Resultatopgørelse 1999Bevilling (B - TB) 44,4 21,1 65,5Regnskab 43,9 21,5 65,4Kontrol med elselskaber -0,6 0,7Årets overskud -0,1 0,2 0,1Opgørelse af akkumuleret resultatAkkumuleret overskud ultimo forrige år 2,1 7,0 9,1Årets overskud -0,1 0,2 0,1Akkumuleret overskud til videreførsel 2,0 7,2 9,2

Bevillingsafregning 1999

drift kunne alene afholdes i det omfang, sty-relsen fik de forudsatte kontrolindtægter.Indtægterne blev mindre end forudsat i fi-

nansloven. En del af indtægtsnedgangen hen-føres til lønsum i stedet for øvrig drift. Denneomflytning er vist i bevillingsafregning.

1996 1997 1998 1999

Sideordnede aktiviteter 1.102.050 kr. 1.036.680 kr. 623.300 kr. 413.920 kr.Adgangen til elnettet 0 kr. 0 kr. 3.413.865 kr. 3.287.340 kr.

I alt 1.102.050 kr. 1.036.680 kr. 4.037.165 kr. 3.701.260 kr.

Kontrollen med elselskaber

1996 1997 1998 1999

299.416 kr. 359.762 kr. 168.922 kr. 324.212 kr.

Salg af publikationer Endvidere har styrelsen indtægter fra sal-get af publikationer.

I bevillingen for 1999 indgår 1,2 mio. kr.vedrørende elselskabers udvidede aktiviteter,hvorefter elforsyningsvirksomheder kan in-vestere i særlige selskaber, som i udlandet en-

gagerer sig i elforsyning. Af de 1,2 mio. kr.genanvendes de 1,0 mio. kr. til lønninger og0,2 mio. kr. til øvrig drift.

I bevillingen indgår endvidere 3,2 mio. kr.til administration af bestemmelserne om ad-gangen til elforsyningsnettet. Af de 3,2 mio.kr. anvendes de 1,8 mio. kr. til lønninger og1,4 mio. kr. til øvrig drift.

De faktisk afholdte udgifter og de dertilsvarende genanvendte indtægter vil afhængeaf elskabernes aktiviteter på områderne.Opgaverne med kontrol med elselskaberne erefterspørgselsregulerede, hvorfor der er givetadgang til, at merindtægter som følge af øgetaktivitet kan anvendes til heraf afledte lønud-gifter ud over de allerede budgetterede beløb.


Lønsum Øvrig drift

Primo Årets Ultimo Primo Årets Ultimosaldo overskud saldo saldo overskud saldo

1996 0,0 0,4 0,4 2,2 -0,3 1,91997 0,4 0,0 0,4 1,9 3,6 5,51998 0,4 1,7 2,1 5,5 1,5 7,01999 2,1 -0,1 2,0 7,0 0,2 7,2

Videreførsel af bevillinger mio.kr.

Videreførelsen af bevilling til øvrig drift i 2000 skal ses i sammenhæng med, at der iforbindelse med overgangen til konkurrence-lov er tilført nogle bevillinger. Videreførelsenpå lønområdet skyldes dels, at den planlagtenettoforøgelse af medarbejderstaben i 1998og 1999 på konkurrenceområdet er forløbetlangsommere end planlagt, og dels overvej-elserne om en sammenlægning af Konkur-rencestyrelsen og Forbrugerstyrelsen. En delstillinger blev af denne grund i 1999 holdtubesat og arbejdet udført ved vikarbureau og konsulentbistand.

Endvidere indgår i videreførselsbeløbet3,8 mio. kr. til fremme af mindre og mellem-

store virksomheders internationalisering gen-nem effektiv anvendelse af udbudsreglerne iEU. Forbruget af bevillingen hertil, der blevgivet ved aktstykke, forløber i et langsommeretempo end oprindeligt forventet.

Endelig indgår i videreførselsbeløbet 3,6mio. kr. af de i tidligere år tilførte ressourcertil udbudsområdet til udvikling af mar-kedsovervågningsredskaber og til udarbej-delse af materiale til øget vejlednings- og in-formationsindsats i et projekt, hvor Konkur-rencestyrelsen er "pilotmyndighed".Videreførelsen til 2000 sker, da forbruget afbevillingerne til indsatsen forløber anderledesend oprindeligt forventet.

1998 1999 20001.000 kr. Regnskab Regnskab Budget B - R Budget

Indtægter 65.057 69.748 70.100 352 83.500Nettotal 60.800 65.500 65.500 0 71.900Driftsindtægter 4.257 4.248 4.600 352 11.600

Udgifter 61.791 69.675 70.100 425 83.500Lønninger 39.804 43.935 44.400 465 54.200Øvrige driftsudgifter 21.987 25.740 25.700 40 29.300

Overskud 3.266 - 73 0 -73 0

Konkurrencestyrelsens driftsregnskab 1999

Driftsregnskabet er anført i løbende pri-ser: de anførte budgettal for 1999 er den op-rindelige finanslovbevilling korrigeret medtillægsbevillinger. Budget for 2000 svarer tilfinanslovbevillingen for året.

Til styrkelse af den konkurrencefrem-mende indsats er der i 1999 og 2000 sket res-sourcetilførsler, der har givet væksten i styrel-sens lønudgifter.


BILAG 3. PRODUKTIONSTAL 1996 - 2000

1996 1997 1998 1999 2000 skøn

Antal nye sager (incl. interne) 835 909 2406 1827 1900Antal afsluttede sager 657 766 960 1212 1200Heraf:Egentlige rådsafgørelser 48 40 62 58 60Forretningsudvalgsafgørelser *) 49 21 -- -- --Orienteringssager for rådet 105 117 75 117 120

*) Forretningsudvalget eksisterer ikke efter 1. januar 1998

Tabel a - Produktionstal konkurrencesager

1996 1997 1998 1999 2000 skøn

Antal nye sager (incl. interne) 516 439 684 663 -- *)Antal afsluttede sager 450 423 433 523 -- *)Heraf udvalgsafgørelser 27 79 93 50 -- *)

*) Sagsantallet efter den nye energilov kan endnu ikke vurderes

Tabel b - Produktionstal energilove

1996 1997 1998 1999 2000 skøn

Antal nye sager (incl. Interne) 216 289 394 481 500Antal afsluttede sager 222 211 212 282 280

Tabel c - Produktionstal udbud og statsstøtte

1996 1997 1998 1999 2000 skøn

Antal nye sager (incl. interne) 234 243 298 334 350Antal afsluttede sager 132 102 90 75 75Antal afsluttede interne sager -- -- 129 154 160

Tabel d - Produktionstal international/juridisk


BILAG 4. KONKURRENCERÅDETS OG UDVALGENES MEDLEMMER 1999

Konkurrencerådet:

Professor, dr. oecon. Svend Hylleberg (formand)Professor, cand. jur. Peter Møgelvang-Hansen (næstformand)Professor Niels Blomgren-Hansen (sagkyndigt medlem)Professor Birgit Grodal (sagkyndigt medlem)Lektor Bodil Olai Hansen (sagkyndigt medlem)Advokat Suzanne Helsteen (sagkyndigt medlem)Advokat, dr. jur. Sysette Vinding-Kruse (sagkyndigt medlem) udtrådt 28. februar 1999Adjunkt, Ph.D. Ulla Bøegh Neergaard (sagkyndigt medlem) indtrådt 1. marts 1999Direktør Jens Kampmann (sagkyndigt medlem)Adm. direktør Henning Hummelmose (sagkyndigt medlem med særlig indsigt i statslig erhvervsvirksomhed)Direktør Jørgen Hansen (Dansk Industri )Formand for Forbrugerrådet Kirsten Nielsen (Forbrugerrådet)Direktør Mogens Hansen (Danske Entreprenører)Cand.polit. Frans Clemmesen (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) udtrådt 31. august 1999Cand.polit. Frithiof Hagen (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) indtrådt 1. september 1999Direktør Steen Leth Jeppesen (Forsikring & Pension)Afdelingschef Ib Skovgaard (Danske Andelsselskaber) udtrådt 31. juli 1999Sekretariatschef Nils Juhl Andreasen (Danske Andelsselskaber) indtrådt 1. august 1999Kontorchef Vibeke Vinten (Kommunernes Landsforening)Direktør Ove Nissen (Amtsrådsforeningen)Direktør Lars Krobæk (Det danske Handelskammer)Lic.jur. Peter Vesterdorf (Håndværksrådet)

Elprisudvalget: ophørt pr. 31. december 1999

Administrerende direktør, cand. scient.pol. Hans Henrik Høgsbro Østergaard - formand (nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkyndig)Professor, cand. jur. Peter Møgelvang-Hansen – næstformand (juridisk sagkyndig)Direktør, civilingeniør Christian Jarby (teknisk sagkyndig)Afdelingschef Niels O. Gram (forbrugerinteresser)Addelingschef Peter Nedergaard (forbrugerinteresser) udtrådt 30. juni 1999Konsulent Anders Hjort Jensen (forbrugerinteresser) indtrådt 1. juli 1999Direktør Hans Simonsen (Danske Elværkers Forening)Direktør Jan Ravn (Danske Elværkers Forening)Direktør Erik Schumacher (Danske Elværkers Forening)Direktør Erling Petersen (Danske Fjernvarmeværkers Forening)Direktør N.A. Gadegaard (Kommunernes Landsforening) Direktør Knud Sloth (Kommunernes Landsforening)Direktør Petter Møller (Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune)Fuldmægtig Lise Wied Kirkegaard, Energistyrelsen – tilforordnet


Gas- og varmeprisudvalget: ophørt pr. 31. december 1999

Administrerende direktør, cand. scient. pol. Hans Henrik Høgsbro Østergaard - formand (nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkyndig)Professor, cand. jur. Peter Møgelvang-Hansen – næstformand (juridisk sagkyndig)Direktør, civilingeniør Christian Jarby (teknisk sagkyndig)Afdelingschef Niels O. Gram (forbrugerinteresser)Afdelingschef Hans Carl Nielsen (forbrugerinteresser)Afdelingschef Peter Nedergaard (forbrugerinteresser) udtrådt 30. juni 1999Konsulent Anders Hjort Jensen (forbrugerinteresser) indtrådt 1. juli 1999Direktør Gert Nielsen (forbrugerinteresser)Advokat Niels Arthur Andersen (forbrugerinteresser)Cand.polit Frans Clemmesen (forbrugerinteresser)Administrationschef Mogens Hald (Danske Elværkers Forening)Direktør Erling Petersen (Danske Fjernvarmeværkers Forening)Direktør Peter Skak-Iversen (Dansk Naturgas A/S)Direktør Mogens Houe (naturgasdistributionsselskaberne) udtrådt 30. juni 1999Direktør René Voss (Naturgas Fyn) indtrådt 1. juli 1999Direktør K. Sloth (Kommunernes Landsforening)Direktør Petter Møller (Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune)Fuldmægtig Per Stokholm, Energistyrelsen - tilforordnet

Energitilsynet: oprettet 1. januar 2000 (udpeget af ministeren)

Administrerende direktør, cand. scient. pol. Hans Henrik Høgsbro ØstergaardKøbenhavn K Professor, cand. jur. Peter Møgelvang-HansenProfessor Niels I. MeyerTeknisk direktør Mette Lis AndersenAdvokat Birgitte Refn WenzelHr. Preben SchouSouschef Anders Larsen


BILAG 5. KONKURRENCESTYRELSENS PUBLIKATIONER 1999

Løbende publikationer

• KonkurrenceNyt (9 numre)• Virksomhedsregnskab ’98• Rapport från de nordiska konkurrensmyndigheterna, Nr. 1/1999• Konkurrenceredegørelse 1999• Kendelser fra Konkurrenceankenævnet – Konkurrencerådet (3 udgivelser)• Kendelser fra Konkurrenceankenævnet – Energiprisudvalgene (3 udgivelser)• Kendelser fra Klagenævnet for Udbud (3 udgivelser)• Fusioner og virksomhedsovertagelser 98 (kun på www.ks.dk)

Redegørelser• Debatoplæg: Bogbranchens erhvervsvilkår• Konkurrence- og samarbejdsforholdene i asfaltbranchen• Undersøgelse af ejendomsbranchens salærer og rabatter• Sport i TV• Offentlige indkøbsregler i WTO (kun på www.ks.dk)• Måling af konkurrenceintencitet• Redegørelse om statsstøtte (kun på www.ks.dk)• Fusionen mellem MD Foods og Kløver Mælk• Redegørelse om affaldssektoren

Vejledninger• Checklister for ordregiver og tilbudsgiver• Kalkulationsfaktorer til bedømmelse af offentlige myndigheders udførelse af opgaver for

andre offentlige myndigheder og ved kontrolbud• Små og mellemstore virksomheders deltagelse i EU-udbud i udlandet• Udbudsregler på tjenesteydelser• Udbudsregler på bygge- og anlægsområdet• Udbudsregler på varer• Vejledning - EU's udbudsdirektiver• Vejledning - Kontrakter om komplekse IT-ydelser

Andre publikationer• Det danske bidrag til publikationen "Competition Policy in OECD Countries" 1998.

I dansk og engelsk udgave (kun på www.ks.dk)• Pressemeddelelser• Afgørelser truffet af Konkurrencerådet, energiprisudvalgene og af styrelsen• Konkurrenceankenævnets afgørelser• Kendelser fra Klagenævnet for Udbud• Fusionsstatistik findes på styrelsens hjemmeside www.ks.dk.


I dette bilag bringes en række statistiske op-lysninger, der uddyber oplysningerne i afsnit

3 om personaleforhold. Tabellerne er kom-menteret i videnregnskabet.

BILAG 6. PERSONALEFORHOLD

Pct. fordeling 1996 1997 1998 1999Ultimo året Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd

Chefer 15 85 15 85 15 85 15 85Konsulenter 20 80 17 83 17 83 25 75AC fuldmægtige 33 67 34 66 39 61 51 49Kontorfunktionærer 66 34 64 36 67 33 61 39

I alt 43 57 41 59 44 56 47 53

Personalets sammensætning på køn og ansættelsesgrupper

Alder ultimo året 1996 1997 1998 1999

Chefer 53 52 53 52Akademikere 44 43 42 41kontorfunktionærer 45 45 46 43

I alt 45,6 45,1 44,4 42,8

Personalets gennemsnitsalder

Antal årUltimo året 1996 1997 1998 1999

Chefer 23 21 22 19Akademikere 12 11 10 10kontorfunktionærer 15 16 16 14,8

I alt 13 13 13 12,2

Anciennitet i styrelsen

Antal årUltimo året 1996 1997 1998 1999

Chefer 25 24 25 25Akademikere 14 13 12 13kontorfunktionærer 19 20 21 17

I alt 17 17 17 16

Anciennitet siden grunduddannelse


1997 1998 1999Chef Kons. Fuldm. I alt Chef Kons. Fuldm. I alt Chef Kons. Fuldm. I alt

Polit 9 2 13 24 9 2 14 25 8 4 13 25Oecon 1 6 7 1 7 8 1 7 8Merc. 2 2 2 2 2 2Merc.jur. 5 5 4 4 1 9 10Jurist 2 3 13 18 2 3 20 25 3 5 23 31Andet *) 1 5 6 1 4 5 2 3 5

I alt 12 6 44 62 12 6 51 69 12 12 57 80

Note: *) Incl. turnuskurser

Grunduddannelse – det akademiske personale ultimo året

1996 1997 1998 1999Chef AC KF Chef AC KF Chef AC KF Chef AC KF

Kursusemne:Fagliger kurser 1 61 30 0 83 17 4 103 16 43 244 30Edb-kurser 0 1 35 10 131 159 - 15 34 17 119Ledelse og proj. 47 5 - 35 3 - 37 42 2 9Sprogkurser 17 144 25 8 65 13 2 100 15 158 5Personlig udvikl. - 34 7 - 9 3 - 30 2 61 23

I alt 65 245 97 53 291 192 43 290 69 43 488 177

Antal kursusdage fordelt på enmer og medarbejdergrupper 1996 - 1999

for konkurrencestyrelsen - kfst · to af de delvist opfyldte mål (10 og 11) og de ikke-opfyldte...

Documents