favrskov kommune budget 2017 driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2017 Driftsforslag

Nr. R-101

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Nedbringelse af sygefravær

Politikområde 105 Tværgående udgifter

Udvalg Økonomiudvalget

Tiltag (sæt x) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet

X

Beskrivelse af forslag:

For at sikre den bedste resurseudnyttelse og trivsel på de enkelte arbejdspladser har Favrskov Kommune stort

fokus på at nedbringe medarbejdernes sygefravær mest muligt. Sygefraværet har i de seneste år været falden-

de, men det vurderes, at det fortsat er muligt at reducere sygefraværet yderligere

På baggrund af de hidtidige erfaringer med at nedbringe sygefraværet foreslås det, at der iværksættes et helt nyt

initiativ. Forslaget går ud på, at der ansættes en medarbejder, hvis eneste arbejdsområde er at fokusere på ned-

bringelse af kommunens sygefravær. Medarbejderen skal fungere som sparringspartner for lederne i sygefra-

værssager. Medarbejderen skal også kunne følge op og reagere, hvis enkelte områder eller konkrete enheder

ikke arbejder systematisk med nedbringelse af sygefraværet. Det skal understreges, at ansvaret for håndterin-

gen af sygefraværet på den enkelte arbejdsplads fortsat vil være hos den pågældende leder.

Det vurderes, at en fortsat reduktion af sygefraværet kræver, at den hidtidige praksis med håndtering af sygefra-

vær nytænkes, og at der igangsættes nye initiativer. Målet er, at det gennemsnitlige sygefravær falder yderligere.

Erfaringerne fra arbejdet med sygefravær viser, at de fleste ledere gerne vil arbejde mere systematisk med ned-

bringelse af sygefraværet. Det kan imidlertid være svært for lederne at navigere rundt i de forskellige værktøjer i

en travl hverdag. Området er kompliceret med mange regler og mange forskellige samarbejdspartnere, f.eks.

jobcentrene, lægerne og HR. Endvidere kan det være svært for lederne at fastholde fokus på medarbejderes sy-

gefravær, hvis det strækker sig over længere perioder. Hertil kommer, at mange ledere kun sjældent vil opleve at

have langtidssygemeldte medarbejdere, hvilket betyder, at det er svært for dem at blive fortrolig med håndterin-

gen af sygefraværssagerne.

Der er stor forskel på ledernes erfaringer og kompetencer i forhold til sygefraværsarbejdet. Der hvor der særligt

er behov for en optimering af ledernes indsats er fx i forhold til at få holdt omsorgssamtalerne kontinuerligt og of-

te nok, at inddrage jobcentrene og HR hurtigere samt at udarbejde referater fra omsorgssamtalerne, da disse vil

indgå som dokumentation i en eventuel afskedigelsessag. Endvidere kunne flere ledere have brug for hjælp til at

håndtere ”den svære samtale” mere professionelt.

Det er tanken, at medarbejderen skal bruge størstedelen af sin arbejdstid ude på arbejdspladserne i tæt dialog

med lederne. Medarbejderen skal bidrage med råd og vejledning i, hvordan der skal arbejdes med sygefravær.

Samtidigt skal medarbejderen kontrollere, at lederne reagerer i forhold til høje sygefraværstal og bede om forkla-

ringer på, hvordan der er fulgt op, eller hvorfor der ikke er fulgt tilstrækkeligt op mv.

Medarbejderen vil også skulle samarbejde med og vil kunne inddrage de øvrige HR-medarbejdere, Lønafdelin-

gen og Jobcentrene i arbejdet med sygefraværssagerne.

Beskrivelse af servicemæssige og økonomiske konsekvenser:

Det forventes, at det samlede sygefravær i Favrskov Kommune kan reduceres med mindst 0,1 procentpoint i år

1 og 2 i forhold til 2016 og yderligere 0,05 procentpoint fra år 3 med ansættelse af den pågældende medarbej-

der.

Et lavere sygefravær medfører en bedre resurseudnyttelse og besparelsesmuligheder i de tilfælde, hvor sygefra-

været dækkes af vikarer. Der er ca. 3.180 årsværk i Favrskov Kommune. Gennemsnitslønnen pr. medarbejder

udgør i 2017 ca. 413.000 kr. inklusiv pension. I 2015 udgjorde det gennemsnitlige sygefravær 5,0 % svarende til

160 årsværk. Et fald i sygefraværet på 0,1 procentpoint svarende til 3,2 årsværk medfører en budgetreduktion på

ca. 1,3 mio. kr. Et fald i sygefraværet på 0,15 % svarende til 4,8 årsværk medfører en budgetreduktion på ca. 2,0

mio. kr.

En del af budgetreduktionen vil skulle anvendes til at aflønne medarbejderen (500.000 kr.). Budgetreduktionen

foreslås udmøntet som en rammereduktion. Det vil sige, at alle arbejdspladser vil blive omfattet af budgetreduk-

tionen uanset, om arbejdspladsen har et lavt eller højt sygefravær. Baggrunden herfor er, at alle arbejdspladser

kan blive ramt af sygefravær og kan have brug for hjælp fra medarbejderen.

En budgetreduktion på henholdsvis 1,3 mio. kr. og 2,0 mio. kr. vil reducere en gennemsnitlig skoles budget med

henholdsvis ca. 25.000 kr. og ca. 35.000 kr. Den konkrete belastning af budgetterne afhænger dog af i hvilket

omfang, der bruges vikarer.

Nettoreduktionen udgør 800.000 kr. i 2017 og 2018 og herefter 1,480 mio. kr. fra 2019 og frem.

Økonomiske konsekvenser (i 1.000 kr.) i 2017-priser:

2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter -800 -800 -1.480 -1. 480

Driftsindtægter

Postadresse:

Favrskov Kommune

Borgmestersekretariat og HR

Skovvej 20

8382 Hinnerup

Tlf. 8964 1010

[email protected]

www.favrskov.dk

2. august 2016

Sagsbehandler:

Jane Mia Hesselgart

Tlf. 8964 6109

[email protected]

Personlig henvendelse:

Favrskov Kommune

Borgmestersekretariat og HR

Skovvej 20

8382 Hinnerup

Sagsnr.

710-2016-15386

Dokument nr.

710-2016-119130

Cpr.-/CVR-nr./Ejd.nr.

Notat

1

Baggrundsnotat vedrørende budgetblok om sygefravær

1. Arbejdet med nedbringelse af sygefravær

Indsatsen for et lavere sygefravær har i flere år stået højt på den kommunale dagor-

den, for emnet er aktuelt uanset, om man drøfter økonomi, trivsel eller arbejdsmiljø.

Også i Favrskov Kommune har der i alle årene været stort fokus på at nedbringe syge-

fravær. Arbejdet foregår både centralt og lokalt på de enkelte arbejdspladser.

Ansvaret for at sikre, at der er et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er forankret hos

den enkelte leder. Ligesom det er lederen, der har ansvaret for og opgaverne med at

følge op på medarbejdernes sygefravær.

HMU har vedtaget en række retningslinjer, der angiver forventningerne til den indsats,

som en leder skal yde i forbindelse med at forebygge og håndtere sygefravær:

Sygefraværsretningslinjer

Retningslinjer for håndtering af arbejdsbetinget stress

Retningslinjer for sundhed

Retningslinjer for håndtering af vold, mobning og chikane.

HMU har også vedtaget en arbejdsmiljøpolitik, og direktionen har udgivet pjecen ”Vi

har brug for dig”, der beskriver, hvor vigtig hver enkelt medarbejders arbejdsindsats er

for Favrskov Kommune. På flere arbejdspladser uddeles pjecen til nyansatte.

Herudover arbejdes der med initiativer, der skal sikre en tidlig indsats samt mindske

sygefraværet:

Der sendes hver måned sygefraværsstatistikker til direktørerne og cheferne

Fraværsstatistikker drøftes i kommunes MED udvalg

Der udarbejdes tilgængelige rapporter til opfølgning på sygdom til kommunens le-

dere

Der udarbejdes fraværsoversigter til de politiske udvalg

Der samarbejdes med Jobcentre for at finde løsninger, der kan få den sygemeldte

medarbejder hurtigt tilbage i arbejde, evt. som delvist raskmeldt

Lederne har mulighed for at hente råd og vejledning i kommunens HR-afdeling

samt i det relevante jobcenter.

2. Erfaringerne fra arbejdet med sygefravær

I 2015 udgjorde det gennemsnitlige sygefravær 5,0% i Favrskov Kommune. Sygefra-

været har generelt set været faldende siden 2010, hvor sygefraværet udgjorde 5,8%.

Sygefraværstallene indgår i de fraværsoversigter som udarbejdes til det politiske ni-

veau. Opgørelsen af tallene tager udgangspunkt i kommunes retningslinjer for håndte-

ring af sygefravær.

2

Ifølge sygefraværsstatikkerne er der stor forskel på de forskellige sektorer, og særligt

ældreområdet, handicap- og psykiatriområdet og dagtilbudsområdet har typisk haft et

højere sygefravær end gennemsnittet.

Nedenfor vises udviklingen i sygefraværstallene i Favrskov Kommune og for nogen af

de kommuner, som vi sammenligner os med.

Da kommunerne opgør sygefravær forskelligt sammenlignes tal fra Kommunernes og

Regionernes løndatakontor. Tallene er baseret på opgørelser på fuldtidssygdom og

medtager dermed ikke de samme ”deltids-fraværstyper” (primært nedsat tjeneste) som

er med i Favrskov Kommunes opgørelse.

Som det fremgår, har sygefraværet i Favrskov Kommune igennem de seneste år været

faldende bortset fra 2013, hvor det steg 0,1 procentpoint i forhold til 2012. Det fremgår

endvidere, at der kun er en af de nævnte kommuner, der i 2015 har et lavere sygefra-

vær end Favrskov; nemlig Hedensted Kommune. Arbejdet med at nedbringe sygefra-

været ser altså ud til at virke. Det kan dog anføres, at det går langsomt.

Fraværstallene fra FLD (Det Fælleskommunale Lønkontor): 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Gns. hele landet 4,8 4,8 4,5 4,4 4,3 4,3 4,3 4,3

Favrskov Kommune 4,7 4,7 4,7 4,6 4,2 4,3 4,3 4,0

Norddjurs Kommune 5,2 5,3 5,1 5,3 4,8 4,3 4,2 4,5

Syddjurs Kommune 5,1 4,9 4,4 4,8 4,5 4,7 4,7 4,7

Randers Kommune 4,5 4,5 4,4 4,6 4,5 4,5 4,5 4,7

Århus Kommune 5,2 5,1 4,3 4,3 4,5 4,2 4,0 4,0

Skanderborg Kommune 5,0 4,9 4,5 4,7 4,4 4,0 4,1 4,0

Hedensted Kommune 4,5 4,4 4,1 4,4 4,5 4,1 3,9 3,7

Odder Kommune 4,6 4,6 4,5 4,2 4,5 4,6 4,4 4,6

Silkeborg Kommune 4,8 4,4 4,3 4,2 3,9 4,0 4,0 4,0

I november 2014 besluttede HMU, at indsatsen for at nedbringe sygefraværet i 2015

skulle være mere fokuseret og målrettet mod arbejdspladser, som har et højt sygefra-

vær. Direktionen udvalgte derfor ti arbejdspladser, som havde haft et højt sygefravær i

2014, hvor HR skulle gennemføre en særlig audit med fokus på sygefraværet. (Indsat-

sen gentages i 2016.)

Erfaringerne fra disse audits er bl.a., at kulturen på den pågældende arbejdsplads spil-

ler en vigtig rolle i arbejdet med at nedbringe sygefraværet. Det afgørende er, at ledel-

sen er nærværende, og at der er en tæt opfølgning fra lederen. Fire af de ti arbejds-

pladser havde haft langtidssygemeldte ledere.

Endvidere viser erfaringerne fra arbejdet med sygefravær, at de fleste ledere har viljen

til at arbejde med nedbringelse af sygefraværet, og at de anerkender, at der kan hen-

tes eller frigøres ressourcer, hvis sygefraværet nedbringes. Lederne er bekendte med,

at der er mange konkrete værktøjer, som de kan bruge i arbejdet med sygefravær. Det

er imidlertid svært for lederne at navigere rundt i disse værktøjer i en travl hverdag.

Området er kompliceret med mange regler og mange forskellige samarbejdspartnere

fx jobcentrene, lægerne og HR. Mange ledere vil kun sjældent opleve at have lang-

3

tidssygemeldte medarbejdere, hvilket betyder, at det er svært for dem at blive fortrolig

med håndteringen af sygefraværssagerne.

Der er stor forskel på ledernes erfaringer og kompetencer i forhold til sygefraværsar-

bejdet. Der, hvor der særligt er behov for en optimering af ledernes indsats, er fx i for-

hold til at få holdt omsorgssamtalerne kontinuerligt og ofte nok, at inddrage jobcentre-

ne og HR hurtigere samt at udarbejde referater fra omsorgssamtalerne, da disse vil

indgå som dokumentation i en eventuel afskedigelsessag. Endvidere kunne flere lede-

re have brug for hjælp til at håndtere ”den svære samtale” professionelt.

3. Forslag til nyt initiativ På baggrund af de hidtidige erfaringer med arbejdet med sygefravær foreslås det, at

der iværksættes et - i Favrskov Kommune - nyt initiativ.

Initiativet udspringer af et ønske om at styrke indsatsen for at nedbringe sygefravær i

Favrskov Kommune, så det gennemsnitlige sygefravær falder mærkbart. Det må for-

modes, at det kræver, at der tages nye initiativer og delvist brydes med tidligere prak-

sis i forhold til, hvordan sygefravær håndteres.

Det er vurderingen, at lederne har brug for hjælp til bedre og hurtigere at kunne hånd-

tere sygefraværssager, og at en sådan hjælp er afgørende, hvis det gennemsnitlige

sygefravær skal sænkes mærkbart.

Det foreslås derfor, at der ansættes en medarbejder, hvis eneste arbejdsområde bliver

at fokusere på nedbringelse af kommunens sygefravær. Medarbejderen skal fungere

som sparringspartner for lederne i sygefraværssager på stort set tilsvarende måde

som i samarbejdet mellem ledere og økonomikonsulenter. Det skal understreges, at

ansvaret for håndteringen af sygefraværet på den enkelte arbejdsplads fortsat vil være

hos den pågældende leder.

Det er tanken, at medarbejderen skal bruge mindst 80 % af sin tid ude på arbejdsplad-

serne i tæt dialog med lederne. Medarbejderen skal bidrage med råd og vejledning i,

hvordan der skal arbejdes med sygefravær. Dette vil give et øget fokus på arbejdet

med sygefravær og sikre en vis ensartethed i ledernes håndtering af området. Samti-

digt skal medarbejderen kontrollere, at lederne reagerer i forhold til høje sygefra-

værstal, og bede om forklaringer på, hvordan der er fulgt op, eller hvorfor der ikke er

fulgt tilstrækkeligt op mv. Medarbejderen vil også kunne bidrage med ledelsesinforma-

tion i forhold til sektorer, der ikke arbejder målrettet og vedholdende med at reducere

sygefravær.

Medarbejderen vil skulle samarbejde med og vil kunne inddrage de øvrige HR-

medarbejdere og Lønafdelingen i arbejdet med sygefraværssagerne.

Igennem dialogerne med lederne får medarbejderen kendskab til deres udfordringer og

til, om der kan iværksættes generelle initiativer, der kan hjælpe lederne. Eksempelvis

om der er behov for at tilbyde generelle kurser i at holde omsorgssamtaler, udfylde mu-

lighedserklæringer, eller til hvordan man laver referater fra omsorgssamtaler.

4

Medarbejderens opgaver vil således bl.a. bestå i, at:

Øge ledernes kendskab til alle regler og retningslinjer

Sikre, at lederen inddrager jobcentrene tidligt

Hjælpe lederne med at tilrettelægge en god proces herunder skrive referater mv.

Deltage i opfølgningssamtaler sammen med lederen, når der vurderes at være be-

hov herfor

Sikre, at lederne får sat den lokale håndtering af sygefravær på dagsordenen

Sikre, at lederne inddrager LMU i arbejdet med sygefravær

Kontrollere indberettet sygdom og dertil hørende opfølgning

Give lederne sparring i forhold til at få vendt en uhensigtsmæssig kultur på ar-

bejdspladsen

Anvise lederne værktøjer til, hvordan der kan arbejdes konstruktivt med forbedrin-

ger af arbejdsmiljøet

Sikre, at lederne får forklaret medarbejderne, hvorfor det er så vigtigt at have fokus

på nedbringelse af sygefravær

Formidle de gode historier, så der sker en erfaringsudveksling på tværs i organisa-

tionen

4. Økonomi Som følge af den øgede fokusering på sygefraværet, der bliver med ansættelsen af en

dedikeret medarbejder, forventes det, at kommunens samlede sygefravær vil kunne

reduceres.

Det forudsættes, at sygefraværet kan reduceres med mindst 0,1 procentpoint i år 1 og

2 i forhold til 2016 og yderligere 0,05 procentpoint fra år 3. Det medfører en budgetre-

duktion på ca. 1,32 mio. kr. i år 1 og 2 og ca. 1,98 mio. kr. fra år 3.

En del af denne budgetreduktion vil skulle bruges til at aflønne medarbejderen.

Hvis der som følge af det øgede fokus på sygefraværet vurderes at være behov for at

iværksætte flere konkrete tiltag, f.eks. tilbud om fysioterapi, coach ved psykiske og

sundhedsmæssige lidelser, skal disse afholdes af den enkelte afdelings eget budget

Der er ca. 3.180 årsværk i Favrskov Kommune.

I 2015 udgjorde det gennemsnitlige sygefravær 5,0 % svarende til ca. 160 årsværk.

Gennemsnitslønnen pr. medarbejder udgjorde i 2016 ca. 404.000 kr. Der regnes med

en lønfremskrivning på 2,27 % pr. år. I 2017 udgør gennemsnitslønnen dermed ca.

413.000 kr. Gennemsnitslønnen er inklusiv pension.

Hvis sygefraværet i 2016 fastholdes på 5,0 % svarende til ca. 160 årsværk, vil dette

medføre en årlig udgift (mistet ressource) på ca. 66 mio. kr.

Et fald i sygefraværet på 0,1 procentpoint svarende til 3,2 årsværk vil medføre en bud-

getreduktion på 1,3216 mio. kr. (afrundes til 1,3 mio. kr.)

5

Et fald i sygefraværet på 0,15 procentpoint svarende til 4,8 årsværk, vil medføre en

budgetreduktion på 1,9824 mio. kr. (afrundes til 1,98 mio. kr.)

2017- priser År 1: - 0,1 %

2017

År 2: - 0,1 %

2018

År 3: - 0,15 %

2019

År 4: - 0,15 %

2020

Løn til medarbej-

der

500.000 500.000 500.000 500.000

Budgetreduktion

sfa. et lavere sy-

gefravær

-1.300.000 -1.300.000 - 1.980.000 -1.980.000

Nettoreduktion -800.000 -800.000 -1.480.000 -1.480.000

Budgetreduktionen vil blive udmøntet som en rammereduktion. Det vil sige, at alle ar-

bejdspladser vil blive omfattet af reduktionen uanset, om arbejdspladsen har et lavt el-

ler højt sygefravær.

Det har været drøftet, om der skulle laves en skævdeling af budgetreduktionen, såle-

des at de arbejdspladser med det aktuelt højeste sygefravær skulle bære den største

del af budgetreduktionen. Det vurderes imidlertid ikke hensigtsmæssigt, da nogle ar-

bejdspladser traditionelt har et højere sygefravær end andre, da det i mange situatio-

ner kan være helt uforskyldt, at en arbejdsplads har et højt sygefravær, og da det vil

betyde ekstra arbejde med budgetomplaceringer, når sygefraværet ændrer sig fra år til

år.

En budgetreduktion på henholdsvis 1.320.000 kr. og 1.980.000 kr. vil reducere en

gennemsnitlig skoles budget med henholdsvis ca. 25.000 kr. og ca. 35.000 kr.

Den konkrete belastning af budgetterne afhænger dog af i hvilket omfang der bruges

vikarer.


Nr. R-102

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Besparelser på udbud og indkøb af varer og tjenesteydelser




X


Det foreslås, at budgettet til varer og tjenesteydelser reduceres med 1 mio. kr. i 2017 og fremefter.

Der blev i budget 2016 og frem budgetteret med en ekstra indkøbsbesparelse på 500.000 kr. i 2016 og frem.

Den samlede årlige besparelse er dermed på 16,2 mio. kr. i 2016, hvilket er et resultat er de akkumulerede ind-

købsbesparelser siden 2007. De budgetterede besparelser er nu opnået, og det forventes, at der kan opnås

yderligere besparelser på 1 mio. kr. på indkøb af varer og tjenesteydelser ved udbud i 2017 og fremefter. Vurde-

ringen er foretaget på baggrund af udbudsplaner i Jysk Fællesindkøb (JYFI), SKI og Favrskov Kommunes egen

udbud.


Forslaget kan indfries inden for den eksisterende ramme med de nuværende medarbejdere. Besparelsen vil bli-

ve udmøntet ved budgetreduktioner på de konkrete budgetområder, som får fordel af de indgåede indkøbsafta-

ler. Besparelser ved indkøbsaftaler, der vedrører alle eller flere budgetområder udmøntes efter fordelingsnøgle.

Besparelser ved indkøbsaftaler der vedrører et specifikt budgetområde, udmøntes på det enkelte budgetområde.

Forslaget medfører en besparelse på 1. mio. kr. årligt.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter -1.000 -1.000 -1.000 -1.000

Driftsindtægter


Nr. R-103

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag

Forslag Effektivisering af indkøb via e-handel




X


E-handel kan effektivisere en række arbejdsgange i forbindelse med indkøb, ligesom det kan medvirke til, at der

opnås en højere udnyttelsesgrad af indkøbsaftalerne. I økonomiaftalen for 2017 mellem KL og regeringen er e-

handel nævnt, som en vej til at effektivisere indkøb og der er i aftalen bl.a. en hensigtserklæring om at sikre de

bedst mulige betingelser for e-handel ved at understøtte udbredelsen af fælles standarder for bl.a. e-kataloger

(elektroniske varekataloger fra leverandørerne)

Det foreslås, at der implementeres e-handel (net-handel) i Favrskov Kommune. I en kommunal sammenhæng

betyder det, at varer, som indgår i kommunens indkøbsaftaler, visualiseres i e-handelssystemet, sådan at kom-

munens indkøbere har et samlet elektronisk ”varehus”, hvorfra aftalevarer indkøbes.

I vedlagte notat er en redegørelse for de beregnede besparelser som følge af indkøb om implementering af et

nyt e-handelssystem, som kan forenkle arbejdsgange ved kommunens vareindkøb. Det er særligt processen

omkring fremsøgning og bestilling af de rigtige varer og den efterfølgende fakturahåndtering, der forenkles væ-

sentligt ved e-handel i forhold til nuværende praksis.


Besparelsen ved forslaget er stigende med årene, idet der er forudsat en indkøringsperiode frem til 2020 inden

e-handel er fuldt implementeret. Af nedenstående tabel fremgår de forventede effektiviseringsgevin-

ster/besparelser i årene 2017-20 samt udgifter til implementering og systemlicens.

År 2017 2018 2019 2020Effektiviseringsgevinst i alt -550.000 -1.050.000 -1.550.000 -2.050.000Implementeringsudgifter 350.000Årlige udgifter til system 300.000 400.000 450.000 500.000

Samlet besparelse 100.000 -650.000 -1.110.000 -1.550.000

Udmøntningen er uden servicemæssige konsekvenser for borgere og virksomheder, idet der er tale om effektivi-

sering af arbejdsgange. Besparelsen udmøntes forholdsmæssigt på de decentrale enheders budgetter ud fra

andel e-handelsegnede fakturaer i 2015. Det forudsættes, at udmøntningen gennemføres som en effektivisering

gennem forenklede indkøbs- og fakturahåndteringsprocesser. Der vil blive foretaget løbende opfølgning på an-

delen af indkøb, der foretages via e-handel.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter 100 -650 -1.100 -1.550

Driftsindtægter

Postadresse:

Favrskov Kommune

Sekretariat. indkøb og analy-

se

Skovvej 20

8382 Hinnerup

Tlf. 8964 1010

[email protected]

www.favrskov.dk

2. august 2016

Sagsbehandler:

Mette Rasmussen

Tlf. 8964 6233

[email protected]


Favrskov Kommune

Sekretariat. indkøb og analyse

Sagsnr.

710-2016-19137

Dokument nr.

710-2016-210093


Notat

1

Notat til R-103: Effektivisering af indkøb via e-handel

1. Indledning

Effektivisering af kommunernes indkøb via e-handel er et fokusområde i kommunerne.

Job og Økonomi har løbende fulgt udviklingen på området. De kommuner, der var hur-

tige til at implementere e-handel, oplevede en del udfordringer med at realisere gevin-

sten ved at implementere og vedligeholde et e-handelssystem.

Job og Økonomi har i foråret 2016 igen undersøgt erfaringerne med implementering af

e-handel i kommunerne bl.a. ved besøg hos Hjørring, Aarhus og Mariagerfjord kom-

muner. Derudover har fire leverandører af e-handelssystemer præsenteret deres e-

handelsløsning for Job og Økonomi.

Job og Økonomi har i forlængelse heraf udarbejdet en business case med henblik på

at beregne besparelsespotentialet ved indførelse af e-handel i Favrskov Kommune.

Dette notat beskriver, hvordan e-handel via et nyt e-handelssystem kan forenkle ar-

bejdsgange og de beregnede besparelser som følge heraf. Beregningerne danner

baggrund for budgetforslag R-103 til budget 2017-20.

2. Effektivisering af indkøbsprocessen via e-handel

En stor del af de varer, der købes i kommunen, er aftalebelagt. Det betyder, at der er

indgået indkøbsaftale med bestemte leverandører på forskellige varegrupper, hvor

kommunen er forpligtet til at købe de varer, der er indgået aftale om hos den pågæl-

dende leverandør. Samtidig er leverandøren forpligtet til at levere varerne til de aftalte

priser.

Alle indkøb foretages i Favrskov Kommune decentralt. For at kunne købe korrekt ind,

skal indkøberen kende indkøbsaftalerne og vide, hvilke varer der er aftalt særligt favo-

rable priser på. Disse varer fremgår af den såkaldte tilbudsliste, der er tilknyttet ind-

købsaftalen.

For at give indkøberen et overblik over aftaler og tilbudslister, er der på kommunes int-

ranet oprettet en side, hvor man kan se alle indkøbsaftaler med tilhørende tilbudslister.

Der kan ikke bestilles varer direkte fra denne side.

I et e-handelssystem er denne proces væsentlig lettere for den enkelte indkøber. E-

handelssystemet er et elektronisk ”varehus” (net-shop), hvor alle varer på tilbudslister-

ne fra alle leverandører findes, og kan bestilles direkte ved at ”lægge i kurv” og sende

bestillingen direkte til leverandøren. Indkøberen behøver dermed ikke at vide, hvem

der er rette leverandør, da det kun er de rette varer fra de rette leverandører, der kan

købes i e-handelssystem. Samtidig sparer indkøberen tid ved ikke at skulle søge varen

ud og derefter foretage (telefonisk) bestilling. Det klares i samme arbejdsgang ved e-

handel.

2

Ved e-handel forenkles processen med den afsluttende fakturabehandling også væ-

sentligt, da fakturaen automatisk konteres og betales efter godkendt varemodtagelse.

3. Samlet besparelsesberegning til budgetblok

Tabel 4 viser det årlige besparelsespotentiale ved indførsel af et e-handelssystem i

Favrskov Kommune, som fremgår af R-103.

Tabel 4: Besparelsespotentiale ved indførsel af e-handelssystem i årene 2017 – 2020 2017 2018 2019 2020

Implementeringsgrad 25% 50% 75% 100%

Antal fakturaer/varekøb 5.850 11.700 17.550 23.400

Almindeligt varekøb (85%) -350.000 -650.000 -1.000.000 -1.300.000

Køb i butik (15%) -200.000 -400.000 -550.000 -750.000

Samlet besparelse -550.000 -1.050.000 -1.550.000 -2.050.000

Implementeringsudgifter 350.000

Årlige udgifter til system 300.000 400.000 450.000 500.000

Besparelsespotentiale 100.000 -650.000 -1.100.000 -1.550.000

I de efterfølgende afsnit gennemgås forudsætningerne for besparelsesberegningen

ved indførelse af e-handel i Favrskov Kommune, herunder det mulige omfang af e-

handel.

3.1 Implementeringsgrad

Erfaringerne fra kommuner, der har indført e-handel, viser, at det er mest hensigts-

mæssigt at indføre e-handel gradvist, sådan at alle sektorområder ikke starter ud på en

gang. Årsagen er, at ”børnesygdomme” i systemet skal identificeres hos få brugere i

starten, sådan at systemet første tages i anvendelse i stor skala, når det har vist sig

driftssikkert.

Der er derfor i beregningen taget udgangspunkt i en gradvis indfasning af systemet.

Det forventes, at 25 % vil foregå via e-handel i 2017 stigende til 100 % i 2020.

3.2 Antal fakturaer/varekøb

Job og Økonomi har foretaget en analyse af samtlige af kommunens fakturaer i 2015,

der vedrører varekøb. Analysen viste, at 23.400 fakturaer i 2015 var e-handelsegnede.

Det blev samtidig vurderet, at 85% af indkøbssituationerne var ”almindeligt varekøb”

(Indkøb ved bestilling via telefon, mail, eller leverandørens egen webshop) og 15% var

”køb i butik”. Der sondres mellem de to typer indkøb, da ”køb i butik” er en væsentlig

dyrere indkøbsform end ”almindeligt varekøb”, idet der indgår udgifter til befordring og

lønudgifter under transporten til og fra butikken. Der er i beregningen taget høje for, at

en række indkøb, herunder såkaldte pædagogiske indkøb, som har til sigte at lære fx

unge med udviklingshæmning at købe ind i butikker, ikke kan konverteres til e-handel.

3

3.4 Implementeringsudgifter

Implementeringsudgifterne til etablering af e-handelssystem i Favrskov Kommune in-

kluderer leverandørudgifter til etablering af e-handelssystem, projektmedarbejder og

oplæring af decentrale indkøbere.

Udgifter til indkøb af e-handelssystem udgør 100.000 kr.

Implementeringen kræver ¾ årsværk til en projektmedarbejder med en lønudgift på

375.000 kr. Der er i R-103 forudsat finansiering af et halvt årsværk til projektmedarbej-

der, hvilket svarer til en engangsudgift på 250.000 kr. De resterende 125.000 kr. finan-

sieres inden for Job og Økonomis budget.

Udgifterne til at oplære 200 decentrale indkøbere forventes at udgøre 125.000 kr. Op-

læringen finansieres inden for de eksisterende decentrale budgetter, og indgår derfor

ikke i R-103.

Dermed forventes implementeringsomkostningerne samlet set at udgøre 600.000 kr.,

hvoraf 350.000 kr. foreslås finansieret via budgetforslaget i R-103.

3.5 Årlige udgifter til system

Den årlige udgift til e-handelssystemet afhænger af, hvilket system der vælges. Der er

taget afsæt i gennemsnitsprisen på tre forskellige e-handelsløsninger. Det årlige drifts-

vederlag til systemleverandøren er stigende fra 300.000 kr. i 2017 til 500.000 kr. i

2020. Årsagen til de stigende udgifter til licens er, at der skal betales et vederlag til

KMD, som er ejer af kommunens økonomisystem pr. faktura der skal matches mellem

e-handelssystemet og økonomisystemet. Da der er lagt op til en gradvis implemente-

ring af e-handel, vil antallet af e-handelsfakturaer stige henover årene, og dermed vil

vederlaget til KMD også stige.

4. Øvrige effekter ved indførelse af e-handel

Der er ved besparelsespotentialeberegningen udelukkende taget afsæt i besparelser

som følge af enklere arbejdsgange. Det vurderes dog, at e-handel vil medvirke til en

øget udnyttelsesgrad af indkøbsaftalerne (indkøbscompliance).

Job og Økonomi følger op på udnyttelsesgraden af indkøbsaftalerne. I den forbindelse

måles der dels på, hvor mange procent af de købte varer, der er købt hos rette leve-

randør, og dels hvor stor en andel af disse varer, der er købt indenfor det varesorti-

ment, som aftaleleverandørerne har givet særligt favorable priser på (tilbudslisten).

I efteråret 2015 blev opfølgningen intensiveret, sådan at indkøbsanalysesystemet blev

gearet til at måle mere præcist, systematisk og på flere aftaler end hidtil. Arbejdet med

at få flere aftaler med i målingen er endnu ikke afsluttet.

På baggrund af de aftaler, der var i indkøbsanalysesystemet i 1. kvartal 2016, var 84

% af alle varekøb foretaget hos aftaleleverandørerne, mens kun 56 % af de varer, der

kunne have været købt på tilbudsliste, faktisk blev det. Det er forventningen at e-

handel vil medvirke til, at særligt varekøb på tilbudslisten vil øges væsentligt.

4

Derudover giver e-handel mulighed for en mere effektiv kontraktstyring med hensyn til

opfølgning på priskontrol og antal fejlfakturaer fra de enkelte leverandører.


Nr. R-104

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Udviklingspulje




X


Der er afsat en pulje på 363.000 kroner til mindre tværgående udviklingstiltag, som ikke kan finansieres inden for

forvaltningernes egne budgetter.

Puljen har f.eks. været anvendt til analyse vedrørende optimering af kommunens bildrift (flådestyring), arbejds-

tidsanalyser på skolerne, udviklingsforløb for ledertalenter på skoleområdet samt rekrutteringsbistand til to chef-

ansættelser.

Der foreslås, at puljen reduceres med 100.000 kroner.


Forslaget vil betyde en skarpere prioritering af opgaverne og medfører, at der vil blive udarbejdet færre tværgå-

ende analyser og gennemført færre tværgående udviklingstiltag.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter -100 -100 -100 -100

Driftsindtægter


Nr. R-105

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Generel reduktion i Borgerservice og administration

Politikområde 102 Borgerservice og administration



X X


Der foreslås en reduktion af budgettet til Borgerservice og administration på 4,22 mio. kr. i 2017 og frem.

Beskrivelse af servicemæssige og økonomiske konsekvenser:Administrationens decentraliseringsaftale består primært af budget til administrativ borgerservice (opgaver, hvor der med hjemmel i specifik lov træffes afgørelser med konsekvens for borgere og virksomheder) og øvrig admi-nistration (administrative støttefunktioner og sekretariatsbetjening).

En reduktion på 4,22 mio. kr. (1,7 % af budgettet) svarer til ca. 8 årsværk. Reduktionen vil blive udmøntet inden-for decentraliseringsaftalen med: 1) 1,0 mio. kr. indenfor øvrig administration som findes ved effektiviseringer Det forudsættes, at reduktionen findes ved effektiviseringer uden servicemæssige konsekvenser for borgerne. Effektiviseringerne kan for eksempel realiseres ved omlægning og nytænkning af arbejdsopgaver, øget digitali-sering mv.

2) 1,1 mio. kr. indenfor øvrig administration som findes ved serviceændringer Reduktionen vil betyde en skarpere prioritering af opgaverne, som vil medføre færre analyser og notater af stra-tegisk og planlægningsmæssig karakter til det politiske niveau. Reduktionen vil ligeledes betyde mindre service til de decentrale ledere m.fl., i form af mindre støtte til almindelige sekretariatsopgaver, juridisk bistand, økono-mistyring, personalesager, IT-support o.l. 3) 2,1 mio. kr. indenfor administrativ borgerservice som findes ved serviceændringer Reduktionen udmøntes ved at reducere i stillinger indenfor visitationen til ældreområdet og hjælpemidler, plads-anvisningen indenfor dagtilbudsområdet, ydelsescentret på arbejdsmarkedsområdet samt teknik- og kulturområ-det. Reduktionen vil generelt medføre forlængede sagsbehandlingstider i afklaringen af borgernes og virksomheder-nes sager samt mindre adgang til personlig betjening ved behandling af sagerne.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter -4.220 -4.220 -4.220 -4.220

Driftsindtægter


Nr. R-106

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Reduktion i it-drift og service

Politikområde 102 Borgerservice og administration samt 103 IT



X X


Reduktion af omkostninger til it-drift og digitaliseringsprojekter ved at iværksætte en række tiltag som eksempel-

vis:

Længere tid mellem udskiftninger af serverudstyr, netværksudstyr, brugerudstyr såsom PC’er, printere,

kopimaskiner med mere i administrationen.

Gennemgang af it-systemerne med henblik på at identificere systemer eller moduler til systemer samt li-

censer som kan undværes.

Gennemførelse af færre digitaliseringsprojekter og/eller gennemfører digitaliseringsprojekter med et lavere

ambitionsniveau.


Når udstyr/hardware anvendes i længere tid inden udskiftning kan det betyde længere svar- og logintider og flere

nedbrud.

En eventuel opsigelse af it-systemer vil/kan betyde mere besværlige arbejdsgange for de brugere, der benytter

dem. Der skal foretages en prioritering så konsekvenserne for tabet af effektivitet i forvaltningerne bliver så lille

som mulig.

Der er en række forestående obligatoriske digitaliseringsprojekter, som nødvendigvis må nedprioriteres, fx

Overgang til de nye systemer efter monopolbruddet

Efterlevelse af den netop vedtagne EU-Databeskyttelsesforordning (erstatning for persondataloven)

Obligatorisk implementering af digital hjemmemonitorering af KOL-patienter

Nye initiativer i forbindelse med de to nye digitaliseringsstrategier (den Fælleskommunale Digitaliserings-

strategi og den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi)

Reduktionen vil primært ramme lokale og ikke obligatoriske digitaliseringsinitiativer. Gennemførelse af projekter-

ne med et lavere ambitionsniveau med fx mindre implementeringsindsats, kan nemt gå ud over forankringen af

ændringen og dermed gevinstrealiseringen.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-107

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Reduktion af markedsføringspuljen

Politikområde 104 Erhverv og turisme




Det foreslås, at puljen til generelle markedsføringsaktiviteter, som i 2016 er på 590.000 kr. reduceres med

200.000 kr.

Puljen anvendes primært til aktiviteter, som er forankrede forskellige steder i kommunen, men som bidrager til

kommunens samlede profilering. Der er bl.a. tidligere givet markedsføringstilskud til gadeløb i Hadsten, Hammel

Hestemarked, Lilleåmarkedet i Hadsten, divisionshold i håndbold m.v. Det bemærkes, at det årlige tilskud på

25.000 kr. til Busbjerg-spillene er flyttet til turismeaktiviteterne.

Økonomiudvalget blev 19. april 2016 orienteret om markedsføringsaktiviteterne.

Byrådet besluttede i forbindelse med Budget 2016, at Økonomiudvalget skulle drøfte, hvordan Favrskov Kom-

mune inden for det samlede budget til markedsføringstiltag i højere grad målretter markedsføringsindsatsen for

at styrke og synliggøre kommunens generelle omdømme, som en attraktiv kommune at bo og leve i. Det bety-

der, at alle hidtidige markedsføringsmæssige tilskud tages op til revurdering.

Da en del af markedsføringsmidlerne anvendes til finansiering af H.M. Dronningens besøg i Favrskov Kommune

7. september 2016 er Økonomiudvalgets drøftelse af den fremtidige markedsføringsindsats udskudt til efteråret

2016.


En reduktion af budgettet til markedsføringsindsatser vil betyde en begrænsning i de markedsføringsaktiviteter,

som Favrskov Kommune kan iværksætte.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-108

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Turismeaktiviteter

Politikområde 104 Erhverv og turisme



X


Favrskov Kommune har afsat et årligt budget på 253.000 kroner til turismerelaterede aktiviteter.

Inden for budgettet ydes der årligt et tilskud til Modelbane Europa på 75.000 kroner og et tilskud til Busbjerg-

Spillene på 25.000 kr.

Derudover er der tidligere anvendt midler indenfor budgettet til deltagelse af projekt VisitGudenå, som er afslut-

tes i 2016, hvor Favrskov Kommune udtræder af foreningen VisitGudenå.

Det skal bemærkes, at Favrskov Kommune fortsat deltager i forskellige aktiviteter relateret til Gudenåen både i

regi af det tværkommunale samarbejde Gudenåsamarbejdet og Business Region Aarhus, som også arbejder

med fælles turismeinitiativer.

Det foreslås, at budgettet reduceres med 128.000 kroner. Herefter vil der alene være afsat budget til det årlige

tilskud til Modelbane Europa på 75.000 kr., tilskud til Busbjerg-Spillene på 25.000 kr. samt en mindre pulje på

25.000 kr. til mindre turismerelaterede aktiviteter.

Endvidere anvender Favrskov Kommune 1 krone pr. indbygger til turismeaktiviteter i Business Region Aarhusre-

gi.


Forslaget indebærer, at Favrskov Kommune ikke deltager i større turismerelaterede aktiviteter uden at der tilfø-

res specifikt budget hertil.

Det vurderes, at de kortsigtede konsekvenser af forslaget er minimale, da kommunens turismeindsats har været

meget lille igennem de senere år, men samtidig er der planer om udvidelsen af fælles aktiviteter i regi af Guden-

åsamarbejdet, som kan medføre behov for flere resurser.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-201

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Reduktion af puljen til ekstra hovedrengøring

Politikområde 201 Fast Ejendom

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget


X


Det samlede rengøringsbudget for ejendomsområdet, er i 2017 på ca. 23,2 mio. kr. Dertil kommer mulighed for

at få lavet ekstra rengøring via puljen til ekstra hovedrengøring. I budget 2017 er der afsat 1,7 mio. kr., inkl.

310.000 kr. til kvalitetsanalyse og incitamentsstruktur som foreslås reduceret med 550.000kr årligt.

I forbindelse med rengøringsudbuddet i kommunens vestlige del i 2013 blev en del af besparelsespotentialet lagt

i en pulje til ekstra hovedrengøring. Det kan være til ekstra rengøring efter større arrangementer på skolerne,

som for eksempel skolefester eller til rengøring efter vedligeholdelsesarbejder. Puljen skal også fungere som

rengøringsbuffer, hvis der skulle opstå problemer med indeklimaet så som svampeangreb o.a., der fordrer ekstra

rengøring ud over det, der er beskrevet i rengøringsudbuddene. Der blev ved samme udbud i 2013 ligeledes

afsat budgetmidler til løbende kvalitetsanalyse af rengøringsområdet og til at øge incitamentet i institutionerne til

at bl.a. rydde borde og stole, for at sikre rengøringspersonalet kan komme til.

Puljen til ekstra hovedrengøring, er ikke blevet brugt fuldt ud de sidste to år. Dette skyldes bl.a. manglende

udmøntning af budgetmidlerne til den årlige eksterne kvalitetsanalyse og ændret incitamentsstruktur. Det

foreslås derfor at reducere puljen med i alt 550.000 kr. Der er fortsat beløb til særlige tiltag.


En reduktion af puljen til ekstra hovedrengøring vurderes ikke at få servicemæssige konsekvenser, da den

bruges til løsningen af rengøringsmæssige problemer ud over dem, der er beskrevet i kvalitetskravene i

rengøringsudbuddene.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-202

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Generel reduktion på bygningsvedligehold




X


Det samlede drifts- og vedligeholdelsesbudget for ejendomsområdet, er i 2017 på ca. 72 mio. kr. Budgettet

udmøntes bl.a. på el, vand, varme, rengøring og bygningsvedligehold. Der er i 2017 afsat ca. 10,8 mio. kr. til

indvendig- og udvendig vedligehold samt pasning af udenomsarealer.

Der foreslås en besparelse på i alt 800.000 kr. på drifts- og vedligeholdelsesbudgettet. Den angivne besparelse

foreslås fundet ved at undlade eller udskyde vedligeholdelsesarbejder som renovering af tagpap, installationer,

indvendige maler- og gulvarbejder og pasning af udenomsarealer.

Der er ved etableringen af Ejendomscentret i 2013 indregnet en årlig besparelse på 3,2 mio. kr. i 2014 og frem,

svarende til ca. 4 % af det samlede drift og -vedligeholdelsesbudget. Besparelserne er primært fundet ved

etablering af håndværkeraftaler, øget fokus på energibesparelser (udover ESCO og Energibank) og bedre

udnyttelse af Ejendomscenterets egne ressourcer. Det skønnes derfor, at reduktionspotentialet indenfor disse

områder allerede er udnyttet, så besparelsen skal findes andre steder.


I 2015-16 har Ejendomscentret i samarbejde med analysefirmaet fm3 udarbejdet en ejendomsporteføljeanalyse

for kommunens ejendomme. Analysen konkluderer bl.a., at ejendomsområdet i Favrskov Kommune forvaltes og

drives bedre end gennemsnittet af sammenlignelige kommuner. Analysen konkluderer videre, at der for

fremtiden kræves opmærksomhed på ejendomsområdet og tildeling af passende ressourcer, hvis kommunen

fortsat ønsker at være blandt de bedst drevne kommuner. Generelle besparelser på bygningsvedligeholdelsen

vil medvirke til en forringelse af bygningsmassens værdi, og konsekvensen af en besparelse på den indvendige

vedligeholdelse vil medføre en forringet funktionalitet og brugskvalitet. Det kan desuden medføre

indeklimaproblemer.

Konsekvensen af en generel reduktion på bygningsvedligehold vil afhænge af, hvor lang tid

vedligeholdelsesarbejderne udskydes. Udsættelse over en længere årrække vil medføre følgeskader på

tilstødende bygningsdele. Når det løbende bygningsvedligehold reduceres, forøges sandsynligheden for større

renoveringsarbejder i fremtiden.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-203

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Uddannelse af servicemedarbejdere




X


I Ejendomscenteret er der ansat ca. 45 servicemedarbejdere. Til vedligehold og udbygning af

servicemedarbejdernes kompetencer er der afsat et årligt budget på 101.000 kr. til praksisnære mindre kurser

som for eksempel motorsavskurser, stilladskurser, brand- og førstehjælpskurser. Dette budget foreslås

reduceret, således at medarbejderne kun deltager i kurser i begrænset omfang, og hvor der er en reduceret

egenbetaling i kraft af hel eller delvis ekstern finansiering fra f.eks. arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og

fagforeninger.

Der foreslås bibeholdt et mindre budget, for at kunne imødekomme nogle få korte, praksisnære kurser.


Ejendomscentrets medarbejdere har ofte lang erfaring med de serviceopgaver, som de aktuelt varetager. Der er

derfor løbende behov for opdatering af medarbejdernes kompetencer og i nogle tilfælde for en egentlig

opkvalificering ved uddannelse eller kurser. Hvis denne mulighed bortfalder, kan det resultere i ringere service til

og vedligehold af kommunens bygninger.

Hvis kommunens servicemedarbejdere ikke har de nødvendige kvalifikationer til at udføre opgaverne, kan det

være nødvendigt at benytte eksterne leverandører.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-204

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Reduktion af natur- og miljøområdets driftsbudget

Politikområde 202 Natur, miljø og vandløb



X


Der foreslås en besparelse på driftsbudgettet på 150.000 kr. på natur- og miljøområdet.

Besparelsen fordeles med 80.000 kr. til Danmarks Miljøportal og Indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse, der

har et samlet budget på 608.000 kr. Desuden en besparelse på 35.000 kr. på undervisningsmateriale til

naturvejledning, der har et samlet budget på 152.000 kr. Endelig foreslås en besparelse på 35.000 kr. på

Gudenåkomiteens drift, der har et samlet budget på 166.000 kr.


Besparelsen vedrørende indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse indebærer, at en af kommunens i alt to

målestationer for grund- og overfladevand nedlægges. Stationen der nedlægges er placeret i Borre Å ved Borre.

Forvaltningen vil søge at få staten til at overtage driften af stationen, alternativt nedlægges den. Reduktionen af

Favrskov Kommunes budget til drift af Danmarks Miljøportal medfører, at forvaltningen stadig forventer at kunne

opfylde kommunens grundlæggende forpligtelser for betaling til Miljøportalen efter reduktionen, men det vil

mindske Natur og Miljøområdets mulighed for at fremme de digitale sagsgange i øvrigt.

Besparelsen på området for undervisningsmateriale til naturvejledningen vil mindske serviceniveauet og

resultere i færre og mere beskedne arrangementer samt en mindre og mere beskeden samling af grej og

materialer til borgernes aktiviteter.

Med besparelsen på driften af Gudenåkomiteen svarer budgettet netop til de forventede udgifter i 2016 til

betaling for samarbejdet med de øvrige Gudenåkommuner. Den årlige budgetudgift til komiteen er varierende og

afhænger blandt andet af de politisk igangsatte initiativer i Gudenåkomiteen. Eventuelle ekstraforbrug eller andre

politisk bestilte opgaver skal således fremadrettet finansieres på anden vis.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-205

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Vedligehold af asfaltbelægninger

Politikområde 204 Fritidsområder, vej og park



X


Der er i Trafik og Vejes driftsbudget afsat samlet 8,7 mio. kr. i 2017. Herudover er fremsat en anlægsblok på 9,2

mio. kr. til asfaltbelægninger i 2017. Der foreslås en årlig driftsbesparelse på 725.000 kr.


Den foreslåede driftsbesparelse vil medføre mindre udlæg af asfaltslidlag samt reduktion af generelle

vedligeholdelsesarbejder af asfaltbelægninger.

Det vil betyde, at der vil gå længere tid mellem udlægning af slidlag på de kommunale veje, og at der vil blive

lavet færre reparationer af asfaltbelægninger.

Den seneste analyse af vejnettets tilstand i Favrskov Kommune blev gennemført i 2015. Analysen viser, at den

generelle tilstand af det samlede vejnet ligger på et acceptabelt niveau. Resultatet af en driftsbesparelse på

området vil medføre en løbende forringelse af kvaliteten på det kommunale vejnet.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-206

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Løbende tilkøb til driftskontrakt på vejområdet




X


Der er i driftsbudget for 2016 afsat 4,2 mio. kr. til opgaver bestilt hos ekstern entreprenør HedeDanmark A/S på

vejområdet. Der foreslås en årlig driftsbesparelse på 350.000 kr. Reduktionerne vil blandt andet være indenfor

vejafvanding, kommunale grusveje, vejrabatter og fortovsbelægninger


Reduktionen vil få betydning for den løbende vedligeholdelse af vejafvanding, kommunale grusveje, vejrabatter

og fortovsbelægninger. Der vil hermed ske forringelser af vedligeholdet på de nævnte områder.

Muligheden for at efterkomme henvendelser fra borgere i forhold til belægninger, ukrudt og beskæring af

beplantning vil ligeledes blive reduceret.

Akutte og lovpligtige opgaver vil fortsat blive løst.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-207

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Vedligehold af broer og bygværker




X


Der er i driftsbudgettet for 2017 afsat 1,3 mio. kr. til renovering af broer og bygværker, hvoraf der foreslås en

reduktion på 350.000 kr. Herudover er fremsat en anlægsblok på 1,5 mio. kr. til renovering af broer i 2017.


Konsekvensen ved at reducere vedligeholdelsesarbejdet vil være en reduceret levetid på broer og bygværker.

Den manglende vedligeholdelse vil derfor på sigt betyde en fremrykning af anlægsudgifter til etablering af nye

broer og bygværker.

Besparelsen på broer og bygværker vil ikke gå ud over det lovpligtige tilsyn eller de trafiksikkerhedsmæssige

hensyn.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-301

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Bortfald af kompetenceudviklingsmidler på skoleområdet i 2017

Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud

Udvalg Børne- og Skoleudvalget


x


Det foreslås, at resurserne til kompetenceudviklingsforløbet ’Læring for alle’, som er en del af den samlede in-

klusionsindsats i Favrskov Kommune bortfalder i 2017.

Byrådet vedtog i forbindelse med budgettet for 2013 at gennemføre kompetenceudviklingsforløbet ”Læring for al-

le” for kommunens lærere, pædagoger og psykologer med tilknytning til PPR. Forløbet har fokus på at sikre

medarbejdernes kvalifikationer i forhold til øget inklusion i folkeskolen.

Der blev afsat ca. 2. mio. kr. årligt til forløbet.

Indsatsen tager udgangspunkt i ”Udviklingsplanen for specialundervisning”, som Byrådet vedtog januar 2013

samt lovgivningen vedrørende specialundervisning i folkeskolen.

Kompetenceudviklingsforløbet gennemføres for tredje gang i oktober 2015 til april 2016. Herefter vil alle lærere,

pædagoger og PPR-psykologer have deltaget i uddannelsen. Det oprindeligt vedtagne projekt er dermed afslut-

tet.

I budgettet for 2016-2019 besluttede Byrådet derfor at tilpasse beløbet, så det årlige beløb blev reduceret med

1,5 mio. kr. Der blev fastholdt et årligt beløb på 607.000 kr. (2017 p/l) til kompetenceudvikling på inklusionsom-

rådet i forbindelse med den generelle personaleomsætning.


Med besparelsen vil der ikke være samme muligheder for en generel udvikling af skolevæsenets samlede inklu-

sionskompetence.

Det foreslås, at budgetreduktionen alene berører 2017, og at midlerne kan anvendes fra 2018 og frem.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter -607 0 0 0

Driftsindtægter


Nr. R-302

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Lukning af klubtilbuddene for 4.-6. klasse i SFO-klubber og Fritidscentre




x


Det foreslås, at klubtilbuddene for 4.- 6. klasse med undtagelse af tilbud til specialundervisningselever i SFO-

klubber og Fritidscentre lukkes fra 1. januar 2017. Dette vil give en årlig nettobesparelse på ca. 3,0 mio. kr.

Med ’Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune’ vedtog Byrådet 25. februar 2014

at videreføre kommunens klubtilbud for 4.-6. årgang. Samtidigt blev det vedtaget, at følge udviklingen på områ-

det tæt med henblik på eventuelle justeringer af fritidsstrukturen.

Budgettet til klubtilbuddene blev reduceret svarende til en indskrænkning af åbningstiden på 20 pct. som følge af

den længere skoledag og en heraf afledt forventning om et fald i efterspørgslen til tilbuddet.

Byrådet har nedsat et midlertidigt rådgivende udvalg efter § 17, stk. 4 i Lov om kommunernes styrelse: Udvalget

til samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv. Udvalget fremlagde en rapport til godkendelse i Byrådet i juni

2015, hvor der indgik forslag om lokalt tilpassede kommunale fritidstilbud til 4.-6. årgang.

Tal fra pladsanvisningen, viser følgende børnetal i klubtilbuddene:

Antal indmeldte

april 2014

Antal indmeldte

april 2016

Elevtal

april 2016

Dækningsgrad

april 2016

Klub 4 315 børn 278 børn 639 elever 44 %



I alt 723 børn 653 børn 1.985 elever 33 %

Tallene vedr. både klubtilbuddene i fritidscentrene og SFO-klubberne. Børne- og Skoleudvalget er løbende ori-

enteret om udviklingen i børnetallet på udvalgsmøderne siden august 2014.

Lokalerne, der bruges til klubtilbuddene, bruges ligeledes af ungdomsskolen og ungdomsklubben om aftenen.

Derfor vil forslaget ikke medføre besparelser på bygningsdrift. Omvendt vil lukningen betyde, at lokalernes ud-

nyttelsesgrad bliver meget lavere.

Specialundervisningsområdet tildeler pt. resurser til fritidstilbud for specialklasseelever på 1,075 mio. kr. årligt.

Beløbet er beregnet på grundlag af 74 specialklasseelever i 4.-6. klasse, hvoraf 40 elever forudsættes at benytte

et fritidstilbud. Fritidstilbuddet for disse elever foreslås opretholdt af pædagogiske grunde.

En lukning af de eksisterende SFO-klubber og fritidscentre medfører, at der etableres fritidstilbud ved de fem

skoler, der har elever i specialklasser til specialundervisningseleverne. Med udgangspunkt i den gældende re-

sursetildelingsmodel for SFO-klubber/fritidscentre vil den samlede udgift for de fem nye fritidstilbud udgøre 1,333

mio. kr. årligt fratrukket en netto forældrebetaling på -266.000 kr. årligt. I alt nettoudgift på 1,067 mio. kr. årligt.


En lukning af klubtilbuddene vil betyde, at der ikke vil være et kommunalt klubtilbud til eleverne efter 3. klasse.

Lukningen af fritidstilbuddene for 4.- 6- klasse betyder en bruttobesparelse på 8,101 mio. kr. i 2017. Derfra fragår

3,976 mio. kr. i mindre forældrebetaling. Det betyder en samlet nettobesparelse ved lukningen på 4,125 mio. kr. i

2017. Når der tages højde for den forventede demografiske udvikling bliver nettobesparelsen på 4,117 mio. kr.

2018, 4,118 mio. kr. i 2019 og 4,090 mio.kr. i 2020.

Beregningen tager udgangspunkt i et forventet børnetal i 2017 på henholdsvis 282 børn, 225 børn og 138 børn i

klub 4, klub 5 og klub 6.

For opretholdelse af fritidstilbud for 4.-6. klasses elever i specialklasser modregnes den årlige nettoudgift på

1,067 mio. kr. årligt. Det giver en samlet nettobesparelse på 3,058 mio. kr. i 2017, 3,050 mio. kr. i 2018, 3,051

mio. kr. i 2019 og 3,023 mio. kr. i 2020.

Såfremt klub 4 bevares kan den samlede besparelse for nedlæggelse af klub 5 og klub 6 opgøres til netto 1,371

mio. kr. i 2017. Grundtildelingen er her reduceret forholdsmæssigt, medens ledelsesudgiften er fastholdt. Så-

fremt klub 4 og klub 5 bevares kan den samlede besparelse for nedlæggelse af klub 6 opgøres til netto 504.000

kr. i 2017.

Blokken skal ses i sammenhæng med R-309.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter -6.768 -6.746 -6.751 -6.672

Driftsindtægter 3.710 3.696 3.700 3.649


Nr. R-303

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Konvertering af fagdelt undervisning i 8.-9.klasse til understøttende undervisning


Udvalg Børne- og skoleudvalget


x


Det foreslås at, der årligt spares 687.000 kr. ved konvertering af fagdelt undervisning til understøttende under-

visning i 8.-9. klasse. Besparelsen har 5/12 virkning i 2017.

Byrådet vedtog 25. februar 2014 ’Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune’. Her

blev ressourcetildelingen for 1.-9. klasse til skolerne beregnet med udgangspunkt i folkeskolereformens mini-

mumstimetal.

Med folkeskolereformens minimumstimetal vil eleverne i et samlet skoleforløb få flere fagdelte lektioner, end det

der blev givet i Favrskov Kommune før reformen. Det er dog fortrinsvis på mellemtrinnet, der gives flere fagdelte

lektioner efter reformen, mens der gives færre fagdelte lektioner på 8. og 9. årgang. Byrådet tilførte derfor

1.100.000 kr. til flere fagdelte lektioner til 8. og 9. årgang for at sikre, at ingen elever i en overgangsperiode mi-

stede fagdelt undervisning set over et skoleforløb. Dermed blev henholdsvis 1,31 og 2,13 ugentlige lektioner fra

den understøttende undervisning konverteret til fagdelt undervisning for 8. og 9. årgang.

Ved budgetlægning 2016 - 2019 besluttede byrådet at konvertere 0,52 lektioner af de 1,31 ugentlige fagdelte

lektioner for 8. klasse til understøttende undervisning og 0,85 lektioner af de 2,13 ugentlige fagdelte undervis-

ningslektioner for 9. klasse til understøttende undervisning. Baggrunden var, at ingen årgange herefter ville miste

fagdelt undervisning set over et skoleforløb som følge af folkeskolereformen. Med den dengang vedtagne reduk-

tion af den fagdelte undervisning lå niveauet i Favrskov Kommune fortsat over ministeriets krav.

Det foreslås, at Favrskov Kommune i budget 2017 - 2020 konverterer de resterende 0,79 fagdelte undervis-

ningslektioner for 8. klasse og 1,28 fagdelte undervisningslektioner for 9. klasse til understøttende undervisning.

Herefter vil den fagdelte undervisning i Favrskov Kommune svare til ministeriets krav.


Besparelsen opstår ved, at det i ressourcetildelingen bag reformen er forudsat, at lærerne kan læse flere under-

støttende undervisningslektioner end fagdelte undervisningslektioner. Der skal være færre lærere til at gennem-

føre de 0,79 og 1,28 ugentlige lektioner, når de gennemføres som understøttende undervisning. Derudover er

det i ressourcetildelingen forudsat, at halvdelen af timerne i den understøttende undervisning læses af pædago-

ger.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-304

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Konvertering af fagdelt undervisning i 0. klasse til understøttende undervisning




x


Der foreslås en årlig besparelse på 969.000 kr. ved konvertering af fagdelt undervisning i 0. klasse til understøt-

tende undervisning fra 1. august 2017. Besparelsen har således 5/12 virkning i 2017.

Byrådet vedtog 25. februar 2014 ’Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune’.

Ressourcetildelingen til 0. klasserne blev fastsat med udgangspunkt i en skoleuge på 30 timer som fastsat i fol-

keskoleloven.

I folkeskolereformen stilles udelukkende krav om, at 0. klasserne skal have 20 ugentlige fagdelte undervisnings-

lektioner. I skoleåret 2012/13 fik skolerne ressourcer til klasserne svarende til 24,29 fagdelte undervisningslekti-

oner. Byrådet besluttede at fastholde denne ressourcetildeling, således at Børnehaveklasserne havde 4,29 fag-

delte undervisningslektioner over minimumstimetallet på 20 ugentlige undervisningslektioner. De resterende res-

sourcer op til skoleugen på 30 timer bliver givet til understøttende undervisning.

Ved budgetlægning 2016 – 2019 besluttede byrådet at de 4,29 ugentlige fagdelte lektioner blev ændret til 2,59

ugentlige fagdelte lektioner.

Det foreslås, at Favrskov Kommune i budget 2017 – 2020 følger ministeriets minimumstimetal på 20 ugentlige

fagdelte undervisningslektioner for 0. klasserne fra 1. august 2017. Det betyder, at de nuværende 2,59 timer, der

herudover gives til fagdelt undervisning, konverteres til understøttende undervisning.


Besparelsen kommer ved, at lærerne kan læse flere understøttende undervisningstimer end fagdelte undervis-

ningstimer indenfor lærernes arbejdstid. Derudover er det i ressourcetildelingen forudsat, at halvdelen af timerne

i den understøttende undervisning læses af pædagoger.

Konverteringen af 2,59 ugentlige fagdelte undervisningslektioner til understøttende undervisning vil reducere an-

tallet af fagdelte lektioner i 0. klasse.

Reduktionen påvirker mulighederne for at arbejde med 0. klassernes seks kompetenceområder sprog, matema-

tisk opmærksomhed, naturfaglige fænomener, kreative og musiske udtryksformer, krop og bevægelse og enga-

gement og fællesskab.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-305

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Forøgelse af det gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne




x


Der foreslås en årlig besparelse på 1,3 mio. kr. ved at øge lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal fra

skoleåret 2017/18. Besparelsen har således 5/12 virkning i 2017.

I Økonomiaftalen af juni 2013 mellem Regeringen og KL blev det i beregningerne forudsat, at lærerne underviser

yderligere 80 timer om året i forhold til skoleåret 2011/12. På landsplan forventedes derved et årligt gennemsnit

på 733 fagdelte undervisningstimer. For Favrskov Kommune ville det give en stigning fra før folkeskolereformen

på 662 fagdelte undervisningstimer om året til 742 fagdelte undervisningstimer. Favrskov Kommunes lærere ville

dermed stadig ligge 9 årlige fagdelte undervisningstimer over landsgennemsnittet.

Byrådet valgte med vedtagelse 25. februar 2014 af ’Læring, trivsel og samarbejde – folkeskolereformen i Favr-

skov Kommune’ at nærme sig landsgennemsnittet ved at vedtage en gennemsnitlig årlig fagdelt undervisning på

737,5 timer pr. lærer. Det svarer til, at Favrskov Kommunes lærere nu underviser 4,5 årlige fagdelte undervis-

ningstimer færre end stigningen på de 80 timer forudsat i Økonomiaftalen.

Det foreslås at gennemføre stigningen på 80 undervisningstimer fuldt ud i forhold til den gennemsnitlige under-

visningstid i Favrskov Kommune i skoleåret 2011/12. Dermed regnes med et undervisningsgennemsnit på 742

timer om året fra 1. august 2017.


Stigningen i det gennemsnitlige årlige undervisningstimetal på 4,5 årlige timer betyder tilsvarende færre årlige

timer til forberedelse, teamsamarbejde, forældresamarbejde mv.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter -543 -1.304 -1.304 -1.304

Driftsindtægter


Nr. R-306

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Nedlæggelse af hold i Ungdomsskolen




x


Det foreslås, at der årligt spares 500.000 kr. på aktiviteterne i Ungdomsskolen Favrskov. De planlagte aktiviteter

i sæsonen 2016/17 foreslås gennemført, således at besparelsen i 2017 bliver på 250.000 kr.

Ungdomsskolen Favrskov udbyder typisk ca. 120 hold. Nogle af holdene dubleres efterfølgende på grund af ef-

terspørgslen. Der skal minimum være tilmeldt 8 elever til nye hold, for at et hold kan oprettes. Der er således i

april 2016 aktiviteter på 151 hold.

Der er nu (april 2016) 1.229 elever, som deltager på et hold i ungdomsskolen. Disse elever svarer til 4.981 hol-

delever, da nogle elever deltager på flere hold, mens andre kun deltager på ét hold.


Besparelsesforslaget vil medføre en reduktion på ca. 14 hold. Reduktionen skal ses i forhold til de ca. 120 hold,

som typisk udbydes. Med nedlæggelsen vil ca. 300 holdelever blive berørt.

Af de ca. 14 hold, som vil blive nedlagt med gennemførelsen af besparelsen, vedrører de syv hold fritidsaktivite-

ter som fx udflugter, ture og rejser. De sidste syv hold vil være hold, der enten ikke tilbydes i alle lokalområder,

eller hold som er dubletter. Det vil sige hold, hvor antallet af tilmeldte unge har bevirket oprettelsen af yderligere

hold.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-307

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag

Forslag SFO og førskoletilbud i Lærkereden flyttes til Søndervangskolen




x X


Det foreslås, at de børn i 0.-3. klasse, der i dag benytter SFO og førskole i Lærkereden i Lading, pr. 1. januar

2017 skal benytte SFO og førskole på Søndervangskolen, som er deres distriktsskole.

SFO og førskole i Lading vil ophøre med gennemførelsen af forslaget. Børnene fra Lading vil herefter skulle

modtage tilbuddet på Søndervangskolen som de øvrige elever på skolen.


Forslaget giver en besparelse på 415.000 kr. Besparelsen opstår ved, at grundtildelingen til SFO og til førskole i

Lærkereden på 366.000 kr. bortfalder. Desuden forventes en besparelse på 31.000 kr. på grund af afbøjningen i

tildelingsmodellen for SFO samt en besparelse på afledte personaleudgifter på 18.000 kr. Besparelsen er bereg-

net på baggrund af en forventning om, at 20 børn flyttes fra SFO Lærkereden til SFO på Søndervangskolen.

SFO på Søndervangskolen vil kunne rumme børnene i de eksisterende lokaler.

Børnene kan benytte skolebusruten (0-takstruten) fra Hammel til Lading, når de skal hjem.

De lokaler, som SFO’en i Lærkereden har benyttet, vil fremover stå til børnehavens disposition.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-308

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Rammebesparelse på 0,7 % på folkeskolernes decentrale budgetter




x x


Der foreslås en rammebesparelse på 0,7 % på folkeskolernes og skolefritidsordningernes budgetter.

I overensstemmelse med decentraliseringsordningen er det praksis, at skolerne prioriterer og anvender deres

midler forskelligt. Det er forskelligt, hvordan opgaverne er fordelt imellem skolernes medarbejdere, og hvor stort

skolernes behov er for at få løst forskellige opgaver. Der er endvidere forskel på skolernes pædagogiske priorite-

ringer, hvilket påvirker de enkelte skolers udmøntning af budgettet. Også forbruget til administration svinger fra

skole til skole.

Skolerne disponerer over deres egen økonomiske ramme. Henset decentraliseringsaftalen kan skolerne selv

beslutte, hvordan rammebesparelsen skal udmøntes. Nedenstående muligheder kan benyttes:

1) Effektivisering indenfor skolens administration, eksempelvis gennem øget digitalisering

2) Oprettelse af administrative fællesskaber mellem skolerne

3) Effektivisering af vikardækning i skole- og fritidsdelen

4) Større anvendelse af pædagoger i den understøttende undervisning

5) Øget udnyttelse af folkeskolereformens muligheder for holddannelse

De to første punkter retter sig primært imod effektiviseringer på det administrative område. Skolerne benytter

mere end det tildelte budget til administrative opgaver, og der er samtidig variation imellem skolernes udgifter til

administration udover det tildelte.

De tre sidste punkter også berører den faglige planlægning.


Besparelsen vil årligt blive på samlet 1.998.000 kr. på folkeskolens budgetter og samlet 207.000 kr. på skolefri-

tidsordningernes budgetter – i alt 2.205.000 kr. Dog kun med 5/12 i 2017.

Såfremt skolerne vælger, at reducere den administrative bemanding - eksempelvis ved oprettelse af administra-

tive fællesskaber - kan det betyde en reduktion af servicen i forhold til betjeningen af forældre, elever og andre,

der henvender sig til og på skolerne.

De øvrige forslag forventes ikke at have større servicemæssige konsekvenser.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter -918 -2.205 -2.205 -2.205

Driftsindtægter


Nr. R-309

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Øget forældrebetaling for klubtilbud/fritidscentre 4. - 6. årgang




x


Det foreslås, at forældrebetalingen til klubtilbud/fritidscentre for 4. – 6. årgang reguleres med en stigning på 25 %

fra 1. januar 2017.

Reguleringen vil betyde følgende takstændring pr, måned (juli er betalingsfri):

Forventede takst 2017 Takst v. 25 % stigning

Klub 4 994 1.243

Klub 5 847 1.059

Klub 6 695 868

Stigningen betyder, at den budgetterede forældrebetalingsandel for klubtilbuddene/fritidscentertilbuddene vil

komme til at ligge mellem 74 % og 81 % mod nu mellem 59 % og 65 % (2016). Til sammenligning er den bud-

getrede forældrebetalingsandel for SFO 0.-3. årgang 70 % (2016).

Der er stor forskel i kommunen på, hvor meget forældre efterspørger klub og fritidscentertilbuddene. Særligt i

Hammelområdet og den vestlige del af kommunen er efterspørgslen lav. I Hinnerupområdet er efterspørgslen

markant højere end i resten af kommunen.

Såfremt R-302 vedtages bortfalder forslaget.


Stigningen vil betyde, at der forventes en årlig merindtægt på ca. 1,0 mio. kr. når der er taget højde for øgede

udgifter til søskenderabat og friplads. Der er i beregningen taget udgangspunkt i de eksisterende dæknings-

grader. Der er således ikke taget hensyn til, at nogle forældre kunne tænkes at fravælge tilbuddene ved en sti-

gende forældrebetaling. Modsat er mindreudgiften ved eventuelt færre børn i tilbuddene heller ikke indregnet.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter

Driftsindtægter -1.000 -1.000 -1.000 -1.000


Nr. R-310

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Bortfald af ressourcer til samarbejde med Naturvidenskabernes Hus i 2017




x


Det foreslås, at de afsatte ressourcer til økonomisk støtte til skoleklassers deltagelse i projekter i samarbejde

med Naturvidenskabernes Hus bortfalder i 2017 med undtagelse af allerede planlagte aktiviteter.

Til budget 2015 og overslagsårene blev der afsat 500.000 kr. til medfinansiering af et projekt til udvikling af na-

turfag og entreprenørskab i den åbne skole. Gennemførelsen af projektet var afhængig af projektstøtte til kom-

petenceudvikling gennem A.P. Møller Fonden. Projektet var planlagt som et tværkommunalt samarbejde mellem

Favrskov, Silkeborg, Viborg, Randers kommuner og Naturvidenskabernes Hus.

Ansøgningen om projektstøtte blev ikke imødekommet af A.P. Møller Fonden. I stedet er aktiviteten gennemført i

reduceret form gennem samarbejde med Naturvidenskabernes Hus omkring den åbne skole, herunder rådgiv-

ning og kompetenceudvikling. Det er planlagt, at samtlige af kommunens 4. klasser, 8. klasser og 9. klasser har

gennemført projekter i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus i løbet af 2016. Udgiften til dette er ca.

250.000 kr. Der er indgået aftale om 4. klassernes deltagelse i projekt ’Living Lab’ i januar 2017. Udgiften er her

ca. 100.000 kr.

Når der tages hensyn til en forventet overførsel fra 2016 til 2017 på 750.000 kr. vil det korrigerede budget i 2017

udgøre 1.268.000 kr. Heraf er der disponeret 100.000 kr. som nævnt ovenfor. Budgettet kan derfor reduceres

med 1.168.000 kr.


Der ydes ikke økonomisk støtte til klassernes deltagelse i projekter i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus

ud over allerede planlagte aktiviteter i 2017.



2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter -1.168 0 0 0

Driftsindtægter


Nr. R-311

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Nedjustering af støtte til arbejdet med profiler, faglige linjer og den åbne skole i 2017




x


Det foreslås, at beløbet til støtte af den åbne skole, faglige linjer og profiler reduceres med 400.000 kr. i 2017.

Til at opfylde de generelle mål for den åbne skole og den specifikke målsætning om at etablere og koordinere

oprettelsen af de faglige linjer og profiler afsatte Byrådet i 2015 1,0 mio. kr. og 1,4 mio. kr. i overslagsårene.

For at koordinere, udvikle og motivere samarbejder i regi af den åbne skole samt faglige linjer og profiler har

Børn og Skole ansat en pædagogisk konsulent. Det har resulteret i udviklingen af en lang række aktiviteter med

skolerne omkring den åbne skole og i mindre grad omkring faglige linjer og profiler.

Eksempler på aktiviteter er:

En bred vifte af workshops til skolerne med undervisere fra Favrskov Billedskole.

Udarbejdelse af en hjemmeside til formidling af inspiration og kontakter.

Øget samarbejde med Favrskov Erhvervsråd om at udvikle skole-virksomhedssamarbejder.

Det er væsentligt, at det koordinerende og udviklende arbejde omkring den åbne skole fortsat understøttes.

Formålet er at skabe en varieret skoledag, der bidrager til elevernes læring og trivsel. Formålet er også at styrke

elevernes interesse for de erhvervsfaglige uddannelser gennem samarbejder med erhvervslivet.

Når der tages hensyn til en forventet overførsel fra 2016 til 2017 på 550.000 kr. vil det korrigerede budget i 2017

udgøre 1.999.000 kr. Heraf anvendes 1.049.000 kr. til aflønning af den pædagogiske konsulent og til støtte af

aktiviteter. Budgettet kan derfor reduceres med 950.000 kr. i 2017.


Besparelsen vil kræve en større medfinansiering fra skolerne til de enkelte tiltag. Det betyder, at tiltagene i høje-

re grad vil indgå i den samlede økonomiske prioritering på skolerne. Dertil vil der blive arbejdet med at gennem-

føre billigere eller gratis aktiviteter. Det vurderes dog, at det samlede aktivitetsniveau i forbindelse med den åbne

skole vil blive reduceret.

I tildelingen af den direkte støtte til aktiviteter vil den åbne skole blive prioriteret. Det betyder, at de skoler, som

arbejder med faglige linjer og profiler ikke i samme omfang får direkte støtte til dette.



2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-312

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Forældrebetaling til fritidstilbud ved specialundervisning i andre kommuner




x x


Det foreslås, at der i modsætning til nu opkræves forældrebetaling for SFO- og klubtilbud for elever, der er bo-

siddende i Favrskov kommune, men visiteret til et specialundervisningstilbud uden for kommunen (aktuelt Ve-

sterbakkeskolen, Firkløverskolen, Låsby Skole, Langagerskolen, Stensagerskolen, Dybkær Specialskole).

Specialundervisningselever, der går i kommunens egne specialundervisningstilbud og er tilmeldt SFO eller

klub/fritidscenter, betaler den almindelige kommunale takst for disse tilbud.

En gennemførelse af takstbetaling for tilmelding i SFO og klub/fritidscentre for elever i specialundervisningstilbud

uden for kommunen vil således ligestille disse elever med kommunens øvrige elever.

Forældrebetalingen foreslås opkrævet med de takster, der er gældende i kommunens egne tilbud begyndende

fra 1. august 2017, så det er muligt at varsle forældrene i god tid.

Gennemførelsen af takstbetalingen betyder forventeligt, at efterspørgslen efter tilbuddene i højere grad vil blive

reguleret i forhold til den enkelte families beslutning ud fra behov og prioritering. Næsten 100 % af eleverne (ikke

anbragte) i specialundervisningstilbud udenfor kommunen efterspørger lige nu et fritidstilbud. For eleverne i

kommunens egne specialklasser, hvor der er forældrebetaling, er efterspørgslen gennemsnitlig på ca. 40 %.

Det forventes med gennemførelsen af takstbetalingen for elever i specialundervisningstilbud uden for kommu-

nen, vil medføre at færre forældre til disse elever vil vælge tilbuddet til deres barn fremover.

Der er i øjeblikket ca. 56 specialundervisningselever, der får et pasnings- eller fritidstilbud uden for kommunen.


Forældrene vil fortsat have mulighed for at lade deres barn modtage et pasnings- eller fritidstilbud som hidtil.

Med forslaget opkræves forældrene i modsætning til tidligere forældrebetaling for tilbuddet.

En indførsel af forældrebetaling vil have dels en virkning ved indtægten fra forældrebetalingen, og dels ved en

forventet lavere efterspørgsel. Der er i beregningen regnet med, at efterspørgslen vil falde til ca. 80 %. Dette er

noget over niveauet i kommunens egne specialklasser, hvor efterspørgslen er ca. 40 %. Det er vurderingen af

efterspørgslen i hvert tilfælde i starten vil ligge på det vurderede niveau, men at det kan falde senere, når foræl-

drene har vænnet sig til ændringen. Med et fald til ca. 80 %, i efterspørgslen vil besparelsen være på ca. 1,25

mio. kr. årligt. Dertil kommer en indtægt fra forældrebetalingen på ca. 0,3 mio. kr. årligt. Indtægterne fra foræl-

drebetalingen kan dog påvirkes såfremt en større del af forældrene kan få friplads. Besparelsen vil i 2017 være

5/12.

Såfremt efterspørgslen bliver mere end de 80 % vil specialundervisningsbudgettet belastes. Omvendt styrkes

specialundervisningsbudgettet, hvis efterspørgslen bliver mindre. Dette har betydning for hvor mange inklusi-

onsmidler, der kan lægges ud til folkeskolerne.

Der er som udgangspunkt regnet med, at befordringsudgifterne ikke berøres. De kan dog blive påvirket, da der

kan blive reducerede muligheder for samkørsel mv., hvis nogle børn fravælger SFO- eller klubtilbuddet.

Nettobesparelsen udgør 645.000 kr. i 2017. Fra 2018 og frem udgør nettobesparelsen 1,550 mio. kr. årligt.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter -520 -1.250 -1.250 -1.250

Driftsindtægter -125 -300 -300 -300


Nr. R-313

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Bortfald af ekstratildeling til rullende indskoling på Præstemarkskolen




X


Det foreslås, at den ekstratildeling på 328.000 kr., som Præstemarkskolen har haft fra 2000 til den rullende ind-

skoling ophører.

Præstemarksolen tildeles ud over ekstratildelingen på de 328.000 kr. ressourcer efter den forventede indskriv-

ning til 0. klasse i skoleåret, hvor eleverne fylder 6 år. Som på de andre skoler korrigeres ikke løbende i forhold

til tilflytning eller udskrivning.

Med de arbejdstidsreformer på lærerområdet der er gennemført siden 2000 samt folkeskolereformens mulighe-

der for blandt andet holddannelse, vurderes det ikke, at der er forhold omkring den rullende indskoling, som

kræver en ekstra tilførsel af ressourcer i forhold til de øvrige skoler uden rullende indskoling. Den rullende ind-

skoling vurderes at være fuldt kompenseret gennem den almindelige ressourcetildeling og den særlige bereg-

ning i forbindelse med elevernes indskrivning i løbet af skoleåret.


Præstemarkskolens budgetramme mindskes med 328.000 kr.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-314

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Bortfald af ekstra tildeling til skovbørnehave og Selling Børnehus

Politikområde 302 Dagtilbud



x


Det foreslås at fjerne ekstratildelingen til de børnehaver, der drives som skovbørnehaver eller får tilskud til ude-

aktiviteter pga. begrænsede indearealer. Det vil sige skovbørnehaveafdelingen på Vesterskovvej samt et antal

skovbørnehavepladser i Selling Børnehus.

Besparelsen udgør netto 520.000 kr.

Et skovbørnehavebarn tildeles i dag 5,67 timer pr. uge og et børnehavebarn tildeles i dag 4,76 timer pr. uge pr.

barn. Besparelsen opnås ved at skovbørnehavebørnene fremover får samme tildeling som de øvrige børneha-

vebørn i Favrskov Kommune.


Forslaget betyder, at der tildeles en mindre resurse til de 65 børn, der i dag går i skovbørnehave. Heraf er de 25

børn i dag indmeldt i Selling Børnehus.

Tildelingen til Selling Børnehus er givet, fordi Selling Børnehus har en meget lille legeplads, og det forventes at

en del af børnene dagligt er på tur i skoven eller i nærområdet.

Tildeling til Skovbørnehaveafdelingen på Vesterskovvej, blev givet pga. af de bygningsmæssige forhold og det

lille udeareal, da børnehaven havde til huse på Kirkevej i Hadsten.

Skovbørnehaveafdelingen på Vesterskovvej tager i dag ud i skovene omkring Hadsten hver dag i tidsrummet fra

kl. ca. 9-14.30. Turene foregår fortrinsvis med bus, da afstanden til nogle af de besøgte skovområder er for langt

at gå for børnene.

En ændring af ressourcetildelingen vil betyde færre og kortere ture ud af børnehaven end i dag. Ligeledes vil en

ændring af ressourcetildelingen medfører en ændring af det koncept og de traditioner, der i dag kendetegner

skovbørnehaveafdelingen på Vesterskovvej.

Hovedparten af udgifterne er omfattet af forældrebetaling. Derfor vil en reduktion i tildeling til skovbørnehaven og

Selling Børnehus medføre et tab af indtægter.

Nettobesparelsen udgør 520.000 kr. i 2017 og overslagsårene.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter 130 130 130 130


Nr. R- 315

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Bortfald af kompetenceudviklingsmidler til dagtilbud i 2017




x


Det foreslås en besparelse i 2017 på resurserne til kompetenceudviklingsforløbet ’Den socialpædagogiske ind-

sats i dagtilbud’, som er en del af den samlede inklusionsindsats i Favrskov Kommune.

Byrådet vedtog i forbindelse med budgettet for 2013, at afsætte netto 700.000 kr. årligt for at give medarbejdere i

dagtilbud et generelt kompetenceløft.

Kompetenceudviklingen skulle omfatte nyeste viden og konkrete redskaber til at inkludere den specialpædagogi-

ske indsats i det almene, pædagogiske miljøer i dagtilbuddene.


Med besparelsen bortfalder kompetenceudviklingsindsatsen i 2017.

Det foreslås, at budgetreduktionen alene berører 2017.

Udgifterne er omfattet af forældrebetaling. Derfor vil en reduktion i kompetenceudviklingsmidler i 2017 medføre

et tab af indtægter fra forældrebetalingen.

Nettobesparelsen udgør 700.000 kr. i 2017.


2017 2018 2019 2020




Nr. R-316

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Øget udnyttelsesgrad i dagplejen




x


Der foreslås en besparelse på Dagplejen på netto 150.000 kr. gennem en højere udnyttelsesgrad.

Udnyttelsesgraden i dagplejen hæves ved forslaget med 0,19 procentpoint fra 87,74 % til 87,93 %. I 2015 var

den gennemsnitlige udnyttelsesgrad 87,93 %. Udnyttelsesgraden blev første gang justeret i forbindelse med

vedtagelse af Budget 2014-2017. Her blev udnyttelsesgraden ændret fra 86,65 % til 87,15 %. Ved budgetlæg-

ningen for 2016-2019 og som følge af den politiske beslutning om øget effektivisering på 0,75 % ændredes ud-

nyttelsesgraden til 87,74 %.

Forudsætningen i budgettet er, at hver dagplejer i gennemsnit har indskrevet 3,51 barn i dag.


Ved at hæve udnyttelsesgraden yderligere skal der være et øget fokus på udnyttelse af pladser hos den enkelte

dagplejer. Det nødvendiggør en løbende og hurtig tilpasning af dagplejere til det faktiske børnetal samt fokus og

handling på udnyttelse af faste gæstedagplejere.

Ved at udnyttelsesgraden hæves med 0,19 procentpoint til 87,93 %, vil den have samme niveau som udnyttel-

sesgraden var i 2015. Den gennemsnitlige udnyttelsesgrad for de første seks måneder i 2016 (jan. – jun. 2016)

er 90,96 %. Da der allerede er en høj udnyttelsesgrad pga. effektiv drift, forudsætter forslaget ikke personale-

mæssige tilpasninger for nuværende. Der er snarere tale om, at budgettet tilpasses til den høje udnyttelsesgrad.

Der forventes således ikke servicemæssige konsekvenser af forslaget.

En ændring af udnyttelsesgraden betyder en yderligere minimering af ledige pladser. Ved en udnyttelsesgrad på

87,93 % forventes det, at hver dagplejer gennemsnitligt har indskrevet 3,52 børn – hvor der i 2016 er budgetteret

med 3,51 børn pr. dagplejer. En højere udnyttelsesgrad afspejles direkte på dagplejens lønbudget, da der der-

med er behov for et lavere antal dagplejere til at opretholde den nuværende pasningskapacitet.

Størstedelen af udgifterne i dagplejen er omfattet af forældrebetaling. Hvis udnyttelsesgraden stiger, kan budget-

tet til dagplejen reduceres. Det medfører en lavere forældrebetaling pr. barn, idet taksten for forældrebetaling

fastsættes på grundlag af udgiftsbudgettet i dagplejen.

Nettobesparelsen inkl. den lavere forældrebetaling udgør 150.000 kr. i 2017 og overslagsårene.


2017 2018 2019 2020




Nr. R-317

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Færre dagplejepædagoger og reduktion i dagplejens administration




x


Det foreslås, at antallet af dagplejepædagoger i dagplejen reduceres med 0,5 årsværk svarende til en nettobe-

sparelse på 175.000 kr. Ligeledes forslås en reduktion i dagplejens administration svarende til en nettobesparel-

se på 60.000 kr. I alt en nettobesparelse på 235.000 kr.

Budget til dagplejepædagoger beregnes ud fra det forventede antal børn i pasning i dagplejen. Der tildeles en

stilling til pædagogisk tilsyn for hvert 81. barn. Lønbudgettet til tilsyn udgør i alt 4,208 mio. kr. i 2016. Herudover

budgetteres der med 1,032 mio. kr. til ledelse af Dagplejen samt administrativt personale.


Ved en reduktion i antallet af dagplejepædagoger med 0,5 årsværk vil antallet af børn pr. stilling til pædagogisk

tilsyn stige til 85 børn.

Grundet øget digital kommunikation i dagplejen til bl.a. forældre, forventes der ikke nogen servicemæssige æn-

dringer ved besparelsesforslaget, som f.eks. færre tilsyn hos den enkelte dagplejer.

Lønbudgettet til administration udgør i 2016 359.000 kr. En reduktion på 60.000 kr. vil medføre, at antallet af ti-

mer til administrativ hjælp reduceres fra 45 timer om ugen i dag til 37 timer om ugen fremover. Dog forventes

det, at dagplejen fortsat vil kunne fastholde nuværende service pga. øget digitalisering af arbejdsgange.

Hovedparten af udgifterne er omfattet af forældrebetaling. Derfor vil en reduktion i dagplejens budget til admini-

stration og budget til dagplejepædagoger medføre et tab af indtægter fra forældrebetalingen.



2017 2018 2019 2020




Nr. R-318

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Reduktion af ressourcetildeling til daginstitutioner




x


Der foreslås en besparelse på netto 1,430 mio. kr. ved ændring af ressourcetildeling på daginstitutionsområdet

ved at fjerne ’knækket’ ved det 41. børnehavebarn. Det betyder, at børnehaverne tildeles den samme resurse til

alle 3-6 årige børn.

Ressourcetildelingen for de 3-6 årige er i dag 4,76 t/u op til 40 børn og fra det 41. barn falder tildelingen til

4,60 t/u. Ved en ændring af ressourcetildelingen vil alle børnehaverne fremover få en tildeling på 4,60 t/u pr.

barn. Herudover gives der en tildeling til ledelse.

Der er ikke i beregningen ændret på ressourcetildelingen til de tre specialgrupper (Larverne i Børnehuset Ve-

sterskovvej i Hadsten, Zebraerne i Børnehaven Filuren i Hammel og Hindbærgruppen i Børnehuset Ellemose i

Hadsten). De institutioner, der i dag tildeles skovbørnehavenormering (40 skovbørnehave børn på Vesterskovvej

og 25 børn i Selling Børnehus), tildeles fortsat en ekstra ressource på 19 % oveni tildelingen til et børnehave-

barn.


At ændre på ressourcetildelingen til de 3-6 årige vil afspejles i den service forældre kommer til at opleve, da der

vil være færre medarbejdertimer pr. barn. Det vil samtidig udfordre ønsket om et tværprofessionelt samarbejde

om en tidlig opsporing og indsats for børn i mistrivsel.

Forventede økonomiske konsekvenser for områderne:

Område

Budgetbeløb der

reduceres med

Antal medarbejdertimer der

reduceres med pr. uge

Hadsten by 213.000 20,38

Hadsten opland 198.000 19,11

Hammel Nord/Vest 249.000 23,88

Hammel Syd/Øst 242.000 23,20

Hinnerup Syd/Vest 200.000 19,11

Hinnerup Nord/Øst 344.000 33,09

Thorsø/Ulstrup 271.000 25,93

Hadsten Børnehave 71.000 6,82

For en 60 børns børnehave svarer det til en reduktion på 6,82 timer om ugen.

Hovedparten af udgifterne er omfattet af forældrebetaling. Derfor vil en ændring af ressourcetildelingen til dagin-

stitutionerne medføre et tab af indtægter.

Nettobesparelsen udgør 1,430 mio. kr. i 2017 og overslagsårene


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter -1.788 -1.788 -1.788 -1.788



Nr. R -319

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Nedlæggelse af en stilling på tale-høreområdet for småbørn




x


Det foreslås, at antallet af tale-hørelærere på dagtilbudsområdet reduceres. Reduktionen vil medføre en netto-

besparelse svarende til 470.000 kr.

I forbindelse med Budget 2013 – 2016 besluttede Byrådet at udvide understøttelsen af den sproglige indsats på

0-2 års området.

Målet var at tale-hørelærere gennem vejledning og rådgivning skulle give medarbejdere i dagplejen og de inte-

grerede institutioner nye redskaber og teknikker, der understøtter de 0-2 åriges sproglige udvikling. Det har be-

tydet, at medarbejderne er blevet opkvalificeret til at kunne understøtte denne aldersgruppes sproglige udvikling

med udgangspunkt i en evidensbaseret tilgang. Til formålet ansatte PPR en ekstra tale-hørelærer.


Besparelsen betyder, at medarbejdere på 0-2 års området i mindre omfang vil have adgang til sparring, da de ik-

ke længere får den tætte dialog med en tale-hørelærer. Den tidlige indsats har betydet generelt større opmærk-

somhed, især i dagplejen.

Den tidlige indsats har medvirket til et øget tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejen, tale-hørelærere og

fysioterapeuter. Det vurderes dog, at medarbejderne gennem opkvalificeringen de sidste tre år har tilegnet sig de

kompetencer, der skal til for at løse opgaven. Ligeledes er der gennem årene dannet netværk for de sprogan-

svarlige i dagtilbuddene. Det giver mulighed for, at medarbejderne kan hente inspiration og faglig sparring både

på tværs af enhederne og mellem dagtilbudsområderne.

Ved reduktion med en tale-hørelærer vil der fremover være 4,6 årsværk til at varetage opgaver på sprogområdet

herudover 2 årsværk på to-sprogs området.

Hovedparten af udgifterne er omfattet af forældrebetaling. Derfor vil en reduktion med en tale-hørelærer medføre

et tab af indtægter.



2017 2018 2019 2020




Nr. R-320

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Nedlæggelse af psykologhjælp for de 15-25 årige

Politikområde 303 Sårbare børn og unge



X


Det foreslås, at tilbuddet om psykologhjælp til unge 15-25 årige nedlægges. Tilbuddet blev vedtaget i forbindelse

med budget 2016-2019. Tilbuddet er af forebyggende karakter. Det er ikke lovpligtigt for kommunen at tilbyde

psykologhjælpen.

Tilbuddet har til formål at sikre, at unge i Favrskov Kommune med behov for psykologhjælp har mulighed for hur-

tig og gratis adgang til bistand hos en psykolog ved kommunen i op til fem samtaler.


Tilbuddet er forebyggende. Nedlæggelse af tilbuddet kan medføre, at de unge, som har psykiske udfordringer,

udvikler større problemstillinger, så de får behov for behandling og støtte fra det specialiserede børne- eller vok-

senområde.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-321

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Nedlæggelse af en stilling i Ungeteamet




X X


Der er ansat syv medarbejdere i Ungeteamet, som varetager indsatsen for 35 unge. Ungeteamets målgruppe er

de 12-18 årige, der har behov for en foranstaltning efter Serviceloven i form af en kontaktperson. Kontaktperso-

nen har til formål at imødekomme et behov hos unge for en fast voksenkontakt, som barnets forældre ikke mag-

ter at opfylde. Ungeteamet foreslås reduceret med en stilling.


Reduktioner på udførerområdet realiseres ved effektiviseringer og nedsættelse af serviceniveauet.

Kontaktpersonens opgave er at yde støtte på det nære personlige plan ved at være til rådighed, når den unge

har brug for en voksen til at tale med, blive opmuntret af, og som samtidig kan stille krav til og korrigere, hvis den

unge udviser uacceptabel adfærd. Formålet er at gøre den unge klar til en god overgang til voksenlivet. Kontakt-

personens opgave er således at forholde sig til barnets totale situation i de situationer, hvor forældrene ikke

magter opgaven.

Reduktionen betyder, at de øvrige medarbejdere skal have kontakt til flere unge, hvilket reducerer serviceni-

veauet, da der vil være mindre tid pr. ung. Der vil blive iværksat en omlægning og udvikling af indsatsen f.eks.

via øget brug af gruppetilbud og færre besøg til den enkelte unge.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-322

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Omlægning af den administrative støtte i ungeteamet og døgntilbud




X X


Det foreslås, at der gennemføres en besparelse i Børn og Families udførerområde ved at reducere den admini-

strative støtte til ungeteamet, Åhuset og Slottet. Den administrative støtte, der har været tilknyttet udførerområ-

det, svarer til en fuldtidsstilling.

Stillingen er blevet vakant i 2016. Det foreslås, at stillingen ikke genbesættes og nedlægges som selvstændig

funktion, og at de administrative opgaver effektiviseres ved en overflytning til Sekretariatsfunktionen under Børn

og Skole.

Det vurderes, at opgavens omfang svarer til ca. 10 timer om ugen. Der afsættes således 100.000 kr. årligt.

Åhuset er omfattet af den sociale rammeaftale. 1/3 af reduktionen vedrører Åhuset og medvirker dermed til at

opfylde målsætningen om en reduktion i taksterne på 3 % set over perioden 2016-18 jf. R-325 ”Det rammebelag-

te specialiserede socialområde (børneområdet)”.


Reduktionen realiseres ved omlægning af opgaver i udførerområdets lederteam, som selv vil skulle løse en del

administrative opgaver, i lighed med forholdene i myndighedsområdet.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-323

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Nedlæggelse af særligt gruppetilbud for sårbare børn




X


På området for sårbare børn og unge er der enkelte tilbud, som ikke er lovpligtige for kommunen at tilbyde,

hvoraf det foreslås, at nedlægge det særlige gruppetilbud for sårbare børn og deres forældre. De øvrige tilbud er

psykologhjælp til 15-25 årige (R-320) og socialfaglig rådgivning (R-324).

Ved budget 2015-2018 blev det besluttet, at der skulle oprettes en særlig indsats for grupper af børn og unge

under temaerne angst, skilsmisse og sorg/krise.

Grupperne for angst og sorg/krise varetages af psykologer. Skilsmissegrupperne varetages af psykolog og soci-

alrådgiver.

Der blev afsat 500.000 kr. årligt til drift af grupperne. Midlerne er udmøntet som en særlig indsats i Børn og Fa-

milie, hvor de 400.000 kr. tilgår Rådgivningscentret, og de 100.000 kr. tilgår myndighedsområdets socialfaglige

rådgivning.

Besparelsen på 500.000 kr. årligt indfries ved at antallet af medarbejdere i Børn og Familie reduceres. I 2017 vil

besparelsen være på 300.000 kr., da der skal tages hensyn til opsigelsesvarsler/varsling af nedjustering i tid.


Der afvikles ca. 12 grupper om året med 8-10 børn og deres forældre i hver. Alle grupper har haft en meget posi-

tiv evaluering.

Grupperne blev etableret for at yde en tidlig indsats i forhold til sårbare grupper af børn og unge samt deres for-

ældre. Ved gruppetilbud kan der ydes en målrettet indsats med forholdsvis få ressourcer.

Ved nedlæggelse af gruppetilbuddet kan det ikke afvises, at nogle de årligt ca. 120 børn og unge samt deres

forældre vil have brug for en anden støtte i Børn og Familie. Det kan være indsats efter Servicelovens §11 (fore-

byggende foranstaltninger) eller åben og anonym psykologhjælp 15-25. Det er ikke muligt at vurdere omfanget,

men vil skulle håndteres inden for det eksisterende budget.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-324

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Projektnavn Nedlæggelse af en stilling i den socialfaglige rådgivning




x x


Det foreslås at reducere omfanget af den socialfaglige rådgivning med en stilling. Den nuværende normering er

på 3,3 socialrådgiverstillinger. Den socialfaglige rådgivning styrker muligheden for, at der iværksættes en tidlig

indsats. Ordningen skal således ses i sammenhæng med øget fokus på tidligere opsporing på 0-6 års området.

På både skole- og dagtilbudsområdet er der tilfredshed med den socialfaglige rådgivning. Det er vurderingen, at

socialfaglig rådgivning har påvirket indsatsen i arbejdet med sårbare børn og unge samt bidraget til en større og

tidligere opmærksomhed på børn i mistrivsel.

Socialfaglig rådgivning har styrket det tværfaglige samarbejde med PPR, sundhedsplejen samt Børn og Familie i

forhold til tidlig indsats og forebyggelse i skoler og dagtilbud.

I skolerne anvendes der i gennemsnit pr. uge tre timers træffetid pr. skole og i dagtilbud en time hver tredje uge

pr. børnehave/enhed samt ekstra tid ud fra skole- og dagtilbuddets distriktsstørrelse. Tiden bruges til deltagelse i

koordineringsmøder (tværfagligt og tværsektorielt), møder med forældre og samtaler med udvalgte familier og

unge, sparring på mail og telefon samt befordring.


Forslaget vil betyde, at træffetiden reduceres med ca. en tredjedel. Det forudsættes, at træffetiden i børnehaver-

ne ikke reduceres. For både skole og dagtilbud vil tiden blive prioriteret til deltagelse i koordineringsmøder og at

rådgiveren kan deltage i samtaler sammen med skoler/dagtilbud i samtaler med forældre om bekymringer, vur-

dering af behov for underretninger og evt. bringe sagen ind i forvaltningen.

Konsekvensen af at skære samtaler væk vil muligvis være flere sager i Børn og Families modtagelse, der vil be-

tyde flere tilbud efter § 11 i serviceloven. Derudover kan der blive et øget forbrug af åben, anonym rådgivning og

evt. af 15-25-tilbuddet. Det er ikke muligt at vurdere omfanget, men sagerne vil skulle håndteres inden for det

eksisterende budget.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-325

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Reduktion på det rammebelagte specialiserede socialområde (børneområdet)




X


I rammeaftalen mellem de 19 kommuner i Region Midtjylland samt regionen er det aftalt, at:

”Der foretages en reduktion af taksterne med minimum 3 % i perioden 2016 – 2018, med mulighed for at med-

regne en reduktion af taksterne som er gennemført fra 2014 til 2015”.

Dette gælder tilbud under den sociale rammeaftale, som er indgået mellem de 19 midtjyske kommuner og Regi-

on Midtjylland. På børneområdet i Favrskov Kommune er Åhuset omfattet af rammeaftalen.

I denne blok beregnes reduktionen på det rammebelagte specialiserede socialområde (børneområdet) ud fra

følgende tre forhold:

1. Besparelse ved køb af pladser udenfor kommunen

2. Besparelse på egne institutioner, dvs. Åhuset

3. Mindreindtægt ved salg af pladser til andre kommuner.

Ad 1) Bestillerbudgettet blev ved sidste års budgetlægning reduceret med 1 % vedr. køb i andre kommuner og

regionen. Det foreslås, at budgettet for 2017-20 reduceres med yderligere 1 %, og at der ved næste års budget-

lægning fremlægges et nyt forslag om en reduktion på yderligere 1 %. Dermed udgør den samlede reduktion på

køb af pladser omfattet af rammeaftalen hos andre kommuner og regionen i alt 3 % i perioden 2016-18.

Besparelsen på 1 % på køb i andre kommuner og i Region Midtjylland i budget 2017-20 er ca. 170.000 kr. årligt.

Ad 2 og 3)

En konsekvens af takstreduktionen er, at driftsbudgettet hos Åhuset skal være reduceret med 3 % senest i 2018.

Som følge af effektiviseringer og andre besparelser er Åhusets driftsbudget allerede i 2016 reduceret med

127.000 kr. årligt svarende til 2,20 %.

Såfremt Byrådet vedtager reduktionsforslaget R-322 ’Omlægning af den administrative støtte i ungeteamet og

døgntilbud’ reduceres Åhusets budget med 115.000 kr. svarende til 1,99%. Den samlede takstreduktion i Åhuset

i 2016 og 2017 udgør dermed 4,19 % og lever op til kravene i den sociale rammeaftale. Reduktioner på Åhuset

indgår derfor ikke i denne reduktionsblok.

Nedsættelsen af taksterne i Favrskov Kommune medfører en reduceret salgsindtægt fra de pladser, som sælges

til andre kommuner på ca. 16.000 kr. i budget 2017-20.

I alt forventes en nettobesparelse på 154.000 kr. årligt, som indarbejdes i budget 2017-20.

1.000 kr. (2017 p/l) Budget 2017

Besparelse køb af pladser -170

Besparelse Åhuset (se R-322) 0

Mindreindtægter salg af pladser 16

Samlet -154

Til budgetlægningen for 2018-2021 vil der blive fremlagt en ny reduktionsblok vedrørende de resterende bespa-

relser på køb hos andre kommuner og regioner.


Nettobesparelsen udgør 154.000 kr. i 2017 og budgetoverslagsårene.


2017 2018 2019 2020




Nr. R-401

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Nedlæggelse af døgnrehabilitering på korttidsafsnittet i Hammel

Politikområde 401 Ældre

Udvalg Social- og Sundhedsudvalget


X


Forslaget indebærer nedlæggelse af tilbud om intensiv døgnrehabilitering på korttidsafsnittet i Hammel. I dag

finder døgnrehabiliteringen sted på fire af de i alt 15 korttidspladser i Hammel. Hvis tilbuddet nedlægges, vil de fi-

re pladser på ny få status som ordinære korttidspladser.

Tilbuddet om døgnrehabilitering blev oprettet i 2014 med midler fra puljen til en forbedret ældrepleje (ældremilli-

arden). Udgiften til denne indsats udgør 2,037 mio. kr.


Døgntræningsophold er i 2015 tilbudt 37 ældre borgere, primært med erhvervet hjerneskade (hjerneblødning,

blodprop eller traumer). Borgerne er typisk henvist fra hospitaler, Hammel Neurocenter eller Skive Optræning. Af

disse har 14 borgere efter endt ophold kunnet udskrives direkte til eget hjem, 11 er overført til forlænget korttids-

ophold med efterfølgende udskrivelse til eget hjem, 5 er udskrevet til plejebolig, 3 er genindlagt på hospital og 4

er endnu ikke udskrevet. Af disse sidste 7 borgere, der blev genindlagt (3) eller manglende udskrivning (4), har

man efterfølgende udskrevet 4 til eget hjem, mens 3 blev udskrevet til plejecenter.

Erfaringerne gennem de første 1½ år viser, at intensiv døgnrehabilitering i betydelig grad sikrer, at borgerne kan

opretholde et funktionsniveau, så indflytning i plejebolig undgås. Området følges løbende, bl.a. gennem syste-

matisk effektmåling.

Nedlæggelse af tilbuddet om døgnrehabilitering vil derfor få konsekvenser i forhold til pres på kommunens pleje-

boliger, samt øget pres på bestillerbudgettet.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter -2.037 -2.037 -2.037 -2.037

Driftsindtægter


Nr. R-402

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Rengøring hver tredje uge på fritvalgsområdet




X


Det foreslås, at serviceniveauet på praktisk hjælp reduceres. Reduktionsforslaget omfatter dels, at praktisk hjælp

til rengøring leveres hver 3. uge for hovedparten af borgerne, og dels at erstatningsbesøg i forbindelse med

søgnehelligdage afskaffes. Herved opnås en besparelse på visiterede timer i fritvalgsområdet.

Aktuelt er serviceniveauet, at rengøring udføres hver 2. uge, og at der tilbydes erstatningsbesøg, hvis den bevil-

gede hjælp skulle være leveret på en søgnehelligdag. Dette serviceniveau er også gældende for plejeboligerne.

Borgernes behov for rengøring skal vurderes individuelt, og det forventes, at kun meget få beboere på plejecen-

trene vil blive berørt af forslaget, idet de typisk har særlige hygiejnemæssige hensyn, der skal varetages. Dette

er der taget højde for i beregningerne af de økonomiske konsekvenser af reduktionsforslaget.

Rengøring hver 3. uge er efterhånden indført i en række kommuner. I Region Midtjylland drejer det sig eksem-

pelvis om Aarhus, Odder, Ikast-Brande og Herning kommuner.


Det skønnes, at ca. 500 hjemmeboende borgere aktuelt modtager rengøring hver 2. uge. I reduktionsforslaget er

det forudsat, at ca. 25 % af modtagerne af rengøring (heraf de fleste på plejecentrene) ikke vil kunne undvære

rengøring hver 2. uge. Det kan skyldes dårlig hygiejne, sygdom mv. Disse borgere vil derfor ikke blive berørt af

reduktionsforslaget. Med den forudsætning omfatter forslaget således ca. 375 borgere. Borgerne kan som hidtil

få suppleret den udførte rengøring ved lån af en robotstøvsuger fra Favrskov Kommune.

Der bliver skønsmæssigt visiteret 8.830 timer på årsbasis til ydelsen rengøring til hjemmeboende borgere. Herfra

skal fratrækkes 25 % (2.208 timer) for de borgere, der ikke bliver omfattet af ordningen. Det vil betyde, at en

ændring til rengøring hver 3. uge medfører en forventet reduktion på 649.000 kr.

Borgere, for hvem den praktiske hjælp falder på en søgnehelligdag, vil opleve, at den praktiske hjælp først udfø-

res ved førstkommende planlagte besøg. Det skønnes, at der kan reduceres besøg svarende til 8 søgnehellig-

dage om året, i alt 206 timer. Den forventede reduktion svarer herefter til i alt 63.000 kr.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-403

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Omlægning til smør-selv-madpakker til hjemmeboende borgere




X


Dette reduktionsforslag omhandler indførelse af smør-selv-madpakker hos de hjemmeboende borgere, der i dag

modtager hjælp til anretning af frokost. Hidtil har plejepersonalet tilberedt frokosten af forskellige indkøbte ingre-

dienser fra dagligvarehandlen. Variationsmulighederne har været begrænsede, og ugegammelt brød og pålæg

har ofte måttet kasseres. Hjælp til selve indkøbet af varerne er ikke en del af Favrskov Kommunes serviceni-

veau.

Konceptet smør-selv-madpakker består i, at borgerne fra Favrskov Mad samlet modtager de enkelte komponen-

ter til bi-måltiderne (brød, pålæg og pynt) pakket adskilt, men så de nemt kan samles. Ingredienserne til smørre-

brødet samles herefter af plejepersonalet i forbindelse med måltidet. Der er dermed ikke tale om smørrebrød,

der er færdigproduceret og herefter vakuumpakket.

Det skønnes, at der ca. er 110 borgere, der modtager hjælp til anretning af frokost. De borgere, der også skal

have hjælp til indtagelse af mad er ikke med i målgruppen for smør-selv-madpakker.


Det vurderes, at en omlægning til smør-selv-madpakker vil medføre en årlig besparelse på 370.000 kr., som be-

står i, at der kan reduceres i den visiterede tid til anretning og servering af frokost.

Det vurderes, at de adskilte ingredienser i højere grad vil bevare madens friskhed og dermed også skærpe bor-

gerens appetit. Ordningen vil være mere fleksibel for borgerne, idet det er muligt, at skifte mellem ingredienser

og størrelsen af anretninger fra måltid til måltid. Det forventes blandt andet at medføre mindre madspild.

Smør-selv-madpakkerne, som leveres af Favrskov Mad vil medføre en øget omsætning. Den øgede omsætning

vil understøtte effektiviseringen i produktionskøkkenet.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-404

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Omlægning af finansiering af vagtcentralen på ældreområdet




X


Dette reduktionsforslag omhandler bortfald af finansieringen til den kommunale sygeplejes vagtcentral med hen-

blik på, at aktiviteterne i stedet finansieres indenfor det eksisterende budget til sygepleje.

I forbindelse med udmøntningen af puljen til en forbedret ældrepleje i 2014 blev der afsat 1 mio. kr. til at oprette

én indgang til den kommunale sygepleje. Indgangen skulle gå igennem en bemandet vagtcentral. Vagtcentralen

skulle i opstartsperioden desuden sikre udbredelse af en telemedicinsk løsning til overvågning og indsatsstyring.

Vagtcentralen er veletableret, har en stabil drift og udgør et positivt bidrag til den samlede opgaveløsning på sy-

geplejeområdet. Vagtcentralen er bemandet i tidsrummet 7-17 alle hverdage og modtager opkald fra både læ-

ger, hospitaler, borgere og andre samarbejdspartnere. Disse opkald blev tidligere håndteret af de udekørende

sygeplejersker, hvilket kunne opleves som uhensigtsmæssigt i forhold til betjeningen af borgerne i målgruppen.

Siden opstarten har vagtcentralen i åbningstiden dagligt håndteret gennemsnitligt 45-50 henvendelser, og antal-

let stiger fortsat.


Vagtcentralen varetager et stigende antal opgaver, der aflaster de udekørende sygeplejersker. Som følge af ud-

rulningen af det nære sundhedsvæsen er opgavemængden hos den kommunale sygepleje stadigt stigende. Det

vurderes imidlertid, at en øget omlægning af opgaver til vagtcentralen i nogen grad kan håndtere dette pres. På

den baggrund foreslås, at finansieringen af vagtcentralen omlægges, så finansieringen sker indenfor det eksiste-

rende budget til sygepleje, og at opstartsfinansieringen bortfalder.

Dette forslag understøttes af, at der fra 2016 er tilført 1 mio. kr. fra Værdighedsmilliarden til den kommunale sy-

gepleje.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter -1.032 -1.032 -1.032 -1.032

Driftsindtægter


Nr. R-405

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Omlægning af hjerneskadeindsatsen




X


Dette reduktionsforslag omhandler den neuropædagogiske del af rehabiliteringen på hjerneskadeområdet, der

varetages af hjerneskadeteamets ansatte bostøttemedarbejder. Bostøttemedarbejderen har i modsætning til den

sædvanlige bostøtte mulighed for at starte indsatsen op straks efter borgerens hjemkomst fra hospi-

tal/døgntræningsophold.

Det foreslås at nedlægge denne stilling, der er normeret til 30 timer om ugen svarende til 345.000 kr. årligt. Det

samlede budget til hjerneskadeteamet er i 2016 på 2,103 mio. kr.


Flere af hjerneskadeteamets borgere har vanskeligt ved at genindtræde i tidligere roller eller har vanskeligt ved

at affinde sig med deres nye livssituation. De kan være ramt på flere områder, f.eks. lammelser, kognitive pro-

blemstillinger, afasi – men nogle har også problemer med kontakt til andre mennesker. Hjerneskade medfører

ofte konsekvenser for personens sociale liv. Den medicinske teknologivurdering (MTV) om hjerneskaderehabili-

tering konkluderer blandt andet, at personer med erhvervet hjerneskade får ændret selvfølelse og færre sociale

relationer og fritidsaktiviteter, hvilket medfører risiko for isolation og depression. Der kan være behov for særlig

støtte i en periode til at genetablere sociale færdigheder og relationer samt genoptage fritidsaktiviteter – en van-

skelig opgave at løfte for pårørende alene.

Den pædagogiske indsats supplerer og komplementerer den samlede helhedsorienterede og tværfaglige rehabi-

literingsindsats fra teamet. Konkret består indsatsen i at undersøge og vurdere borgerens vanskeligheder og

ressourcer i forhold til det kognitive, psykosociale og kommunikative funktionsniveau, borgerens sociale kompe-

tencer og handlestrategier. Den pædagogiske træningsindsats har fokus på borgerens muligheder for aktivitet og

deltagelse i hverdagslivet med henblik på højst mulige opnåelse af selvstændighed i eget liv samt mestring af

organisering og struktur i egen hverdag. Indsatsen fra bostøtten består desuden i støttende samtaler i forhold til

borgerens motivation, livssituation og fremtid.

Uden det pædagogiske bidrag fra bostøttemedarbejderen i det tidlige forløb efter borgers udskrivelse vil helhe-

den i Hjerneskadeteamets indsats svækkes i den rehabiliterende tilgang. Dette kan have til følge, at borgerens

behov for hjælp i hverdagen øges. Favrskov Hjerneskadeteam kan fortsat levere en kompetent indsats til den

senhjerneskadede borger på niveau med de øvrige kommuner i Region Midt, selvom den neuropædagogiske

indsats fra bostøttemedarbejderen ikke længere er en del af teamet.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-406

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Omlægning af tjenestekørsel til tjenestebiler på ældreområdet




X


Dette reduktionsforslag omhandler en omlægning af kørsel i private biler til kørsel i tjenestebiler på ældreområ-

det. En del af tjenestekørslen foregår aktuelt i biler, som medarbejderne selv stiller til rådighed. For dette kom-

penseres de via skattefri befordringsgodtgørelse svarende til statens takst (3,63 kr. pr. km.). Såfremt denne kør-

sel omlægges til leasede tjenestebiler, vil ældreområdets udgift pr. kørt kilometer kunne reduceres.


Der er i denne reduktion ingen servicemæssige konsekvenser for borgerne. Rationalet består i en reduktion af

udbetalingen af befordringsgodtgørelse til medarbejderne. I de angivne besparelser er udgiften til leasing af bil,

benzin og forsikring trukket fra, så der er tale om en nettobesparelse.

For at gennemføre omlægningen er det beregnet, at Hjemmeplejen Øst skal bruge i alt 22 biler (11 i Hinnerup og

11 i Hadsten) for at planlagte ruter kan dækkes ind med leasede biler. Det forventes, at udgifterne til leasing kon-

tra udgifterne til befordringsgodtgørelse giver en samlet besparelse på kr. 300.000 kr.

Konsekvenserne af denne besparelse ligger hovedsageligt hos den enkelte medarbejder, der skal møde ind på

arbejdspladsen for at skifte / hente bil. Der kan være medarbejdere, der har finansieret bilkøb med afsæt i en

forventet befordringsgodtgørelse. For at give medarbejderne tid til at imødekomme omlægningen anbefales det

at give et varsel på mindst 3 måneder.

Omlægningen af kørslen til leasede biler vil medføre udfordringer omkring parkeringsforhold. Dels skal der være

parkeringspladser til medarbejdernes private biler og dels til de leasede biler, når de ikke er i brug.

Reduktionsblokken forudsætter, at anlægsblokken A-403 vedr. oprettelse af parkeringspladser ved plejecenter

Hinneruplund og sundhedscenteret i Hadsten vedtages.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-407

Reduktionsforslag x

Udvidelsesforslag

Forslag Nedlæggelse af puljen til pleje af udadreagerende borgere




X


Dette reduktionsforslag omhandler en nedlæggelse af puljen til pleje af udadreagerende borgere.

Plejecentrene på ældreområdet har afsat 157.000 kr. af deres samlede budget til pleje af særligt udadreageren-

de borgere. De afsatte midler er en del af plejecentrenes ressourcetildeling og en del af decentraliseringsaftaler-

ne. Budgettet benyttes, når der er store udfordringer med at rumme borgere indenfor den eksisterende norme-

ring. Der kan være tale om borgere, der periodevis er meget konfuse, har hallucinationer, aggressiv fremfærd

m.m. I de tilfælde er det nødvendigt med ekstra overvågning, tæt opfølgning eller en-til-en støtte.


Hvis reduktionsforslaget gennemføres kan det medføre risiko for, at de øvrige borgere på plejecentrene oplever

ventetid på at få udført pleje. Der vil endvidere være risiko for, at der opleves mere uro på plejecentrene og flere

situationer, hvor magtanvendelse skønnes nødvendig.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-408

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Reduktion i normeringen på plejecenter Tinghøj




X


Reduktionsforslaget omhandler en reduktion i normeringen på Tinghøj i Hammel. Der forslås en reduktion af den

ekstranormering som Tinghøj har i forhold til de øvrige demensboliger i Favrskov Kommune.

Gennemførelse af forslaget vil medføre en ændring i normeringen på Tinghøj fra 1,053 til 1,012 fuldtidsstilling pr.

bolig. Reduktionen svarer til 1,6 fuldtidsstillinger.

Der vil fortsat være en øget normering på 0,168 fuldtidsstilling pr. bolig på Tinghøj i forhold til øvrige demensbo-

liger i Favrskov Kommune.


Den forhøjede normering har medvirket til at kunne skærme selv kraftigt udadreagerende demente, samt sikre

medarbejderne i voldsomme situationer. En reduktion kan medføre større uro, flere situationer, hvor magtanven-

delse skønnes nødvendigt samt i yderste konsekvens benyttelse af regionale tilbud til trods for målsætningen om

at imødekomme borgerens behov indenfor kommunens egne tilbud.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-409

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Reduktion på det rammebelagte specialiserede socialområde (voksenområdet)

Politikområde 402 Handicap og Psykiatri



X


I rammeaftalen mellem de 19 kommuner i Region Midtjylland samt regionen er det aftalt, at:

”Der foretages en reduktion af taksterne med minimum 3 % i perioden 2016-2018, med mulighed for at medreg-

ne en reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til 2015”.

Dette gælder tilbud under den sociale rammeaftale, som er indgået mellem de 19 midtjyske kommuner og Regi-

on Midtjylland. På voksenområdet er størstedelen af institutionerne omfattet af rammeaftalen.

I denne blok beregnes reduktionen på det rammebelagte specialiserede socialområde (voksenområdet) ud fra

følgende tre forhold:

1. Besparelse ved køb af pladser uden for kommunen

2. Besparelse på egne institutioner

3. Mindreindtægt ved salg af pladser til andre kommuner.

Ad 1) Bestillerbudgettet blev ved sidste års budgetlægning reduceret med 1 % vedr. køb i andre kommuner og

regionen. Det foreslås, at budgettet for 2017-20 reduceres med yderligere 1 %, og at der ved næste års budget-

lægning fremlægges et nyt forslag om en reduktion på yderligere 1 %. Dermed udgør den samlede reduktion på

køb af pladser omfattet af rammeaftalen hos andre kommuner og regionen i alt 3 % i perioden 2016-18.

Besparelsen på 1 % på køb i andre kommuner og i Region Midtjylland i budget 2017-20 er ca. 800.000 kr. årligt.

Ad 2 og 3)

En konsekvens af takstreduktionen er, at driftsbudgettet i Favrskov Kommunes institutioner skal være reduceret

med 3 % senest i 2018.

Budget 2016-19 betød samlet set en reduktion i taksterne på 1,54 % på voksenområdet.

Det foreslås, at taksterne i Favrskov Kommune reduceres med 1 % svarende til 883.000 kr. i 2017-2020. Med

vedtagelse af denne blok, er der i 2017 således opnået en besparelse på 2,54 % inden for voksenområdets insti-

tutioner, som er omfattet af rammeaftalen.

Nedsættelsen af taksterne i Favrskov Kommune medfører en reduceret salgsindtægt fra de pladser, som sælges

til andre kommuner på 406.000 kr. i budget 2017-20.

I alt forventes en nettobesparelse 1,277 mio. kr. årligt, som indarbejdes i budget 2017-20.

1.000 kr. (2017 p/l) Budget 2017

Besparelse køb af pladser -800

Besparelse egne institutioner -883

Mindreindtægter salg 406

Samlet -1.277

Til budgetlægningen for 2018-2021 vil der blive fremlagt en ny reduktionsblok vedrørende de resterende bespa-

relser, der kræves, for at opnå den samlede besparelse på 3 % på institutioner omfattet af den sociale rammeaf-

tale.


Reduktioner på udførerområderne realiseres ved effektiviseringer og nedsættelse af serviceniveauet, herunder

reduktion af medarbejderstaben.

Borgerne vil opleve nedsættelse af serviceniveauet ved, at de aktiviteter borgerne tilbydes, reduceres.

Nettobesparelsen udgør 1,277 mio. kr. i 2017 og budgetoverslagsårene.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter -1.683 -1.683 -1.683 -1.683



Nr. R-410

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Nedlæggelse af ikke lovpligtige tilbud




X


Byrådet har i tidligere budgetår afsat midler til særlige tilbud, der kan understøtte opgaveløsningen på handicap-

og psykiatriområdet og ældreområdet. Tilbuddene har samtidig medvirket til delvist at afhjælpe budgetpresset på

handicap- og psykiatriområdet.

Indhold Kr.

Klubtilbud til unge handicappede 18-25 årige 320.000

Involvering af frivillige i alkoholbehandlingen – samarbejde med TUBA 207.000

Kursus til forældre med handicappede unge 106.000

Styrkelse af den frivillige indsats på plejecentrene 415.000

Total 1.048.000

Forslaget går ud på, at de fire angivne tilbud nedlægges. Der er tale om tilbud, som Favrskov Kommune ikke er

forpligtet til at tilbyde jf. lovgivningen.


Klubtilbud til unge handicappede 18-25 årige Klubtilbuddet er til unge med funktionsnedsættelser, der ønsker socialt samvær med andre ligestillede unge.

Klubtilbuddet foregår en gang om ugen og herudover er der en del weekendarrangementer. Klubtilbuddet er

særlig møntet på at etablere netværk mellem unge med henblik på at lette overgangen til et kommende botilbud i

Favrskov Kommune. Der er 30 unge med særlige behov, som kontinuerligt anvender ungeklubben. Hvis unge-

klubben nedlægges kan det forventes at nogle af de unge vil få brug for bostøtte, så de får dækket deres sociale

behov.

Involvering af frivillige i alkoholbehandlingen – samarbejde med TUBA (Selvstændig organisation foran-

kret i Blå Kors Danmark) Der er i 2015 etableret et samarbejde med TUBA i forhold til rådgivning af 14-35 årige, som er vokset op i hjem

med alkoholproblemer. Samarbejdet er etableret bl.a. fordi erfaringer viser, at der er risiko for, at forældrenes

problemer går i arv til næste generation. Rådgivningen har bl.a. til formål at øge de unges uddannelses- eller ar-

bejdsmarkedsparathed. Erfaringerne med projektet er positive, og det vurderes, at det er muligt at forebygge, at

de unge bliver permanente brugere i det sociale system. Siden tilbuddet startede og frem til 1. marts 2016 har

der været 44 henvendelser.

Kursus til forældre med handicappede unge Der er i 2015 og 2016 afholdt kurser for forældre med handicappede unge. Kursusforløbene skal forberede den

unge og dennes forældre til det kommende voksenliv. Tilbuddet skal sikre, at overgangen fra barn til voksen

opleves som sammenhængende og gnidningsfri. Kurserne tilrettelægges i samarbejde med Børn og Skole. I alt

18 familier har deltaget i de 3 moduler, som har været afholdt. Hvert modul varer 3 timer. Efter modulerne er der

opfølgende netværks-/caféaften. Erfaringen er, at kurserne medfører en hyppigere og bedre kommunikation mel-

lem forældre/pårørende og kommunens fagpersoner/sagsbehandlere.

Styrkelse af den frivillige indsats på plejecentrene I budget 2013-16 vedtog Byrådet at styrke den frivillige indsats på plejecentrene. Formålet var, gennem styrkelse

af rammerne for det frivillige arbejde, at tiltrække flere ressourcestærke frivillige. Indsatsen kan bl.a. ses som et

supplement til de øvrige midler til frivilligt socialt arbejde (§ 18 midler). Med reduktionsforslaget vil puljen til styr-

kelse af den frivillige indsats på plejecentrene bortfalde. I budget 2015-18 blev § 18 midlerne øget med 200.000

kr. De frivillige aktiviteter på plejecentrene vil fremadrettet kunne understøttes via § 18 midlerne.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter -1.048 -1.048 -1.048 -1.048

Driftsindtægter


Nr. R-411

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Øgede indtægter på aktivitetsområdet, handicap og psykiatri




X


På aktivitetsområdet har der i 2015 samlet været indtægter for 1,295 mio. kr. Indtægterne kommer bl.a. fra løs-

ning af mindre montageopgaver (f.eks. fra Dantoy, hvor legetøj skal ompakkes) og køkkenproduktion.

Reduktionsforslaget vil medføre, at indtægtsbudgettet for aktivitetsområdet øges med 50.000 kr.


Indtægterne på aktivitetsområdet er i 2015 fordelt på følgende områder:

Café AG 592.000 kr.

Naturværket 167.000 kr.

Møllen, kantine 161.000 kr.

Møllen, montage 18.000 kr.

Ellemosevej, kantine 278.000 kr.

Ellemosevej, montage 79.000 kr.

Reduktionsforslaget indebærer større fokus på at indgå aftaler om mindre montageopgaver, salg af produkter fra

køkkenet samt salg af produkter fra aktivitetscenter Naturværket.

Forslaget vil medføre større fokus på at flytte borgere fra regulære samværstilbud til de nævnte indtægtsdæk-

kende aktiviteter. Der er indtægtsgivende virksomhed på alle områdets aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Enten

i form af indtægter fra en biproduktion til et aktivitets- og samværstilbud (SEL § 104) eller en egentlig produktion i

et tilbud om beskyttet beskæftigelse (SEL § 103).

Den øgede indtægt vil muliggøre, at de samlede takster på aktivitets- og beskæftigelsestilbuddene kan reduce-

res med 100.000 kr. Da ca. halvdelen af de borgere, som er indskrevet på aktivitetstilbuddene er borgere fra an-

dre kommuner, vil reduktionen for Favrskov Kommune kun få virkning med 50.000 kr.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter



Nr. R-412

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Servicereduktion på aktivitetsområdet, handicap og psykiatri




X


Reduktionsforslaget indebærer en generel reduktion af budgetterne på aktivitetsområdet på 200.000 kr. Aktivi-

tetsområdet omfatter aktivitetscenter på Elbæk Allé i Hadsten (med nuværende beliggenhed på Ellemosevej 40 i

Hadsten), aktivitetscenter Møllen i Hammel og aktivitetscenter Naturværket i Hinnerup.

Det samlede grundbudget for aktivitetsområdet udgør 13,5 mio. kr. med en normering på 133 borgere.


Reduktionen udmøntes via personalereduktioner f.eks. ved reduceret brug af vikarer og reduktion i aktiviteter

med borgerne. Da ca. halvdelen af de borgere, som er indskrevet på aktivitetstilbuddene er borgere fra andre

kommuner, vil reduktionen for Favrskov Kommune kun få virkning med 100.000 kr.


2017 2018 2019 2020




Nr. R-413

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Ændring af nattevagtsfunktion på Ungetilbud Carma i Hammel




X


Reduktionsforslaget medfører en besparelse på 250.000 kr. ved, at der er en synergieffekt ved brug af personale

til samlet dækning i nattetimerne. Dette kan ske ved, at psykiatritilbuddene Harebakken, Jagtvej og ungetilbud-

det Carma er beliggende i samme by – Hammel.


Forslaget medfører, at natdækningen foregår med udgangspunkt i Harebakkens natmedarbejdere og ved at visi-

terede borgere kan benytte akuttelefonen og anden e-kommunikation, som betjenes af Harebakkens medarbej-

dere. I særlige tilfælde og efter aftale kan borgere overnatte på akutpladsen på Harebakken.

Boligerne på Jagtvej har ikke nattedækning i dag, men målgruppen vil fremover kunne udvides til også at omfat-

te enkelte borgere, som vurderes at kunne have behov for natdækning.

Målgruppen, der er indskrevet i Carma, har ændret sig. Fra unge mennesker med omfattende komplekse pro-

blemstillinger, der kræver tilbud med døgndækning til unge med lidt mindre komplekse problemstillinger uden

behov for permanent døgndækning.

Samtlige unge, der er indskrevet i Carma, er Favrskov borgere.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-414

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Omlægning af ledsagerordning for borgere i botilbud, handicap og psykiatri




X X


Reduktionsforslaget vedrører omlægning af ledsagerordningen for borgere i Favrskov Kommunes botilbud.

Favrskov Kommune har 21 borgere i egne botilbud, der modtager ledsagerordning efter servicelovens § 97.

Ordningen henvender sig til voksne, der på grund af fysisk eller psykisk funktionssvigt ikke kan færdes alene

uden for hjemmet. Der kan være tale om personer med svære bevægelseshandicap, kørestolsbrugere, hjerne-

skadede, blinde etc.

Borgere, der har ophold i botilbud efter serviceloven er berettiget til ledsagelse efter § 97 på lige fod med borge-

re uden for botilbud. Ledsagelsen vil ofte være et led i de aktiviteter, der foregår i botilbuddene.


Reduktionsforslaget indeholder to dele.

Ledsagelse med botilbuddets personale Reduktionsforslaget betyder, at de borgere, der er berettiget til en ledsagerordning og samtidig bor i et botilbud i

kommunen, får deres ledsagelse dækket af botilbuddene. I dag er der ansat særskilt personale til at ledsage

borgerne til de aktiviteter, som de i henhold til § 97 kan få ledsagelse til.

Serviceloven giver mulighed for dette. Borgerne har fortsat ret til at vælge, hvem de vil ledsages af. Det formo-

des, at mange af borgerne vil vælge det personale, de kender fra hverdagen i deres botilbud.

Ændringen giver mulighed for en mere fleksibel anvendelse af botilbuddenes personale.

Hvis udgifterne til ledsagelse fremover skal afholdes af botilbuddene, så vil den årlige besparelse på bestiller-

budgettet udgøre 386.000 kr. Det vurderes, at der årligt skal tilføres 200.000 kr. til botilbuddene for at overtage

opgaven. Dels er der udgifter til at administrere ordningen, afholde lønudgifter til ledsagere såvel eget personale

som de nuværende hjælpere, som borgerne ønsker at beholde. Besparelsen er derfor anslået til at udgøre

186.000 kr.

Ledsagelse på hverdage

Social og Sundhed vil foreslå borgerne, at ledsagelsen så vidt det er muligt placeres på hverdage, således at der

ikke ydes ledsagelse på søn- og helligdage.

I 2015 er der udbetalt 138.000 kr. i søn- og helligdagstillæg til hjælperne. Dette beløb anslås at kunne reduceres

til 74.000 kr., da en del af ledsagelsen fremover forventes at foregå på hverdage. Besparelse på søn- og hellig-

dagstillæg er således 64.000 kr.

Da omlægningen af ledsagerordningen kun gælder for Favrskov-borgere er den samlede reduktion i alt 250.000

kr.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-415

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Ændring af personaledækningen på værestederne for sindslidende




X


Favrskov Kommune har tre netværkshuse beliggende i Hinnerup (Herredsvej 22), Ulstrup (Skolegade 1a) og

Hammel (Baneallé 25). Netværkshuset i Hammel flytter 1. oktober 2016 til lokaler på Eriksminde i Hammel. Net-

værkshusene udgør den fysiske ramme for en række aktiviteter, og benyttes bredt til disse forskellige aktiviteter,

såsom gruppebostøtte, frivillige aktiviteter og som aktivitets- og samværstilbud (Servicelovens § 104) i form af

væresteder for sindslidende borgere. Netværkshusene benyttes endvidere i mindre omfang til medarbejderfacili-

teter for udgående bostøttemedarbejdere.

Det foreslås, at værestederne i Netværkshusene fremover ikke er bemandet i åbningstiden. Dermed bliver væ-

restederne udelukkende brugerstyret uden personaletimer. Der visiteres ikke til værestederne.


Favrskov Kommune ejer bygningerne som de tre netværkshuse er beliggende i. De tre netværkshuse bevares

og værestedsdelen foreslås fremadrettet at overgå til at være brugerstyret uden tilknytning af personaletimer.

Værestedsdelen i netværkshusene har følgende åbningstid:

Hammel: Mandag kl. 16-20 og onsdag kl. 10-13.

Hinnerup: Onsdag kl. 16-20 og fredag kl. 10-12.

Ulstrup: Tirsdag kl. 15.30-19.30 og torsdag kl. 9.30-13.30.

Der er i alt tilknyttet 37 medarbejdertimer til dækning af denne åbningstid. Værestederne benyttes i gennemsnit

af 15-20 brugere pr. gang.

Konsekvensen ved reduktionen vurderes at blive et yderligere pres på bostøtteområdet samt aktivitetstilbud, da

værestederne fungerer som et mindre indgribende alternativ til bostøtte og aktivitet. Nogle af de borgere, som

benytter værestederne må derfor forventes at få behov for et andet tilbud, når der ikke længere er fagligt perso-

nale til stede i åbningstiderne. Der er en risiko for, at borgerne ikke benytter værestederne, hvis der ikke er med-

arbejdere til stede.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-416

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Rammebudget på STU, handicap og psykiatri




X


I forbindelse med at budgettet til STU Favrskov (særlig tilrettelagt uddannelse) omlægges fra at være et takst-

baseret tilbud til at være et tilbud med en fast budgetramme, reduceres tildelingen med 159.000 kr.

STU består i dag af to linjer. Det betyder, at STU fremadrettet skal kunne rumme et antal elever indenfor en på

forhånd aftalt ramme. Hidtil er budgettildelingen sket pr. elev, således at STU har fået et fast beløb pr. indskrevet

elev.


Rammestyringen indebærer, at STU tildeles et fast budget for de to linjer. Budgettet er fastlagt på baggrund af

en gennemsnitstakst, der er baseret på det nuværende takstgrundlag og elevsammensætningen over de sene-

ste år fratrukket 159.000 kr.

STU Favrskov skal fremover rumme et udsving i antallet af elever, inden der sker ændring i medarbejderres-

sourcerne. Dette giver større budgetsikkerhed for både bestillerbudgettet og STU Favrskov.

Favrskov Kommunes STU har i dag en gennemsnitlig takst på 385 kr. pr. døgn (STU linjen) og 467 kr. pr. døgn

(STU flexlinjen). Til sammenligning har STU Syddjurs en takst på 520 kr. og Randers Kommune 652 kr. pr.

døgn.

Det vurderes at forslaget ikke vil have servicemæssige konsekvenser.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-417

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Nedlæggelse af ADHD-café, handicap og psykiatri




X


Reduktionsforslaget indebærer, at ADHD-caféen nedlægges. Caféen kører to hold pr. år, og tilbuddet foregår

mandag mellem kl. 13.30 og 15.30 i en periode på 10-12 uger. Der er 8-10 borgere pr. hold dvs., at 16-20 borge-

re anvender tilbuddet på årsbasis. Caféen blev etableret i 2013, som et mindre indgribende tilbud, der forebyg-

ger, at brugerne skal visiteres til bostøtte. Caféen er for alle borgere over 18 år både visiterede og ikke visitere-

de.


Hvis cafeen nedlægges kan det forventes, at nogle af borgerne vil have behov for bostøtte.

Favrskov Kommune er ikke forpligtet til at tilbyde caféer af den type, som forslaget vedrører. Hvis borgernes vur-

deres at have behov for hjælp til at håndtere deres ADHD, så er Favrskov Kommune forpligtet til f.eks. at tilbyde

bostøtte.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-418

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Ændringer af serviceniveau hos tandplejen

Politikområde 403 Sundhed



X


Længere undersøgelsesintervaller I forbindelse med budget 2016-19 (R-412) blev de generelle undersøgelsesintervaller forlænget fra 12 til 16 må-

neder for 0-18 årige. Reduktionsforslaget indebærer, at undersøgelsesintervallerne yderligere forlænges med 2

måneder. Det vil betyde, at udgifterne til personale og anvendte materialer vil kunne reduceres med 200.000 kr.

årligt.

Strammere kriterier for tandregulering Reduktionsforslaget indebærer, at antallet af tandreguleringsbehandlinger for 0-18-årige reduceres. Som følge af

forslaget vil udgifterne til personale og materiale kunne reduceres med 100.000 kr.

Strammere visitationskriterier til specialtandpleje

Specialtandpleje er et tilbud om tandpleje til voksne borgere, der på grund af sindslidelse, psykisk og/eller fysisk

udviklingshæmning ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Reduktionsforslaget indebærer, at visitati-

onskriterierne til specialtandpleje strammes. Forslaget er både rettet mod almindelige behandlinger og behand-

linger, hvor narkose indgår. Der vil som følge af stramningen af kriterierne kunne forventes en reduktion i beta-

linger til regionen m.m. på 100.000 kr.

Tandplejens driftsbudget vil som følge af det samlede forslag kunne reduceres med 400.000 kr. fra 2017 og

frem.


Favrskov Kommunale Tandplejes cariestal for 0-18-årige er bedre end både lands- og regionstallene. En forlæn-

gelse af de generelle undersøgelsesintervaller øger risikoen for en stigning i forekomsten af caries. Reduktions-

forslaget er derfor rettet mod de børn og unge, der formodes at kunne klare sig med længere undersøgelsesin-

tervaller.

Antallet af tandreguleringer opgøres som andelen af 15-årige, der har fået tandregulering. I 2016 er der 180 15-

årige børn svarende til ca. 25 % af alle 15-årige, der har fået tandregulering. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der

gennemsnitligt er 25 % af 15-årige, der har behov for tandregulering.

En tandregulering koster typisk 15.000 kr. i den kommunale tandpleje. En reduktion på de foreslåede 100.000 kr.

svarer derfor til tandregulering for ca. 7 børn.

I Favrskov Kommune har visitationskriterierne til specialtandpleje hidtil været tolket, så også sociale indikationer i

visse tilfælde har kunnet give adgang til specialtandplejetilbuddet - enten i form af enkeltstående behandling eller

regelmæssig tandpleje af kortere eller længere varighed. De sociale indikationer kan f.eks. være stofmisbrug,

ekstrem tandlægeangst eller social deroute. Et tilbud om tandbehandling har i visse tilfælde betydet,

at de pågældende borgere har haft bedre mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller for at kunne

indgå i sociale sammenhænge. Reduktionsforslaget vil medføre, at skønsmæssigt 4-6 borgere ikke længere vil

kunne modtage specialtandplejetilbud efter sociale kriterier. De samlede udgifter til specialtandpleje inklusiv ud-

gifter til region, andre kommuner og egne kommunale klinikker er i 2016 på ca. 600.000 kr.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-419

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Servicereduktion på aktivitetsområdet for ældre




X


Reduktionsforslaget indebærer en årlig nedsættelse af driftsbudgettet for aktivitetsområdet for ældre med

150.000 kr. Det nuværende budget er på fra 7,8 mio. kr. Omlægningen betyder, at der kan visiteres færre borge-

re til tilbuddene, og at aktivitetsniveauet nedjusteres.

Ifølge Serviceloven skal kommunen tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære på-

rørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Ældre borgere tilbydes i dag aktiviteter på kommunens pleje- og sundhedscentre. Aktiviteterne har et forebyg-

gende og aktiverende sigte og er med til at bedre den psykiske og sociale sundhed hos kommunens svageste

ældre borgere.

Målgruppen for aktiviteter på dagcentre er fortrinsvis ældre borgere med fysiske og/eller psykiske funktionsned-

sættelser. Der er tilmeldt ca. 450 borgere til aktiviteter på kommunens dagcentre. Over halvdelen af disse borge-

re er 80 år og derover. Målgruppen kan ikke gøre brug af andre ikke-personalestyrede tilbud, som fx de aktivite-

ter, som forskellige foreninger afholder på Stationen i Hinnerup, på InSide i Hammel eller de brugerstyrede akti-

viteter på Hinneruplund. Årsagen er, at de pågældende borgere har fysiske eller psykiske problemstillinger, der

gør, at borgerne har behov for hjælp af forskellig art.


Gennemførelse af forslaget vil betyde, at der skal ske en personalereduktion svarende til 15 timer om ugen. Der

er i dag 12,68 fuldtidsstillinger på området.

I dag tilbydes borgeren som udgangspunkt et aktivitetstilbud 1-3 gange ugentligt i en afgrænset periode i hen-

hold til kvalitetsstandarden. En reduktion kan betyde, at flere borgere alene tilbydes aktivitet en gang ugentligt.

Forskning på området viser, at sociale relationer og det at være aktiv sammen med andre har stor betydning for

ældres sundhed og trivsel. Samtidig er der med stigende alder større risiko for, at den enkelte borger vil opleve

ensomhed som følge af helbredsmæssige forhold.

Det er erfaringen, at indsatsen på aktivitetsområdet kan medvirke til, at borgerne kan forblive i eget hjem længe-

re tid og udskyde behovet for plejebolig.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-420

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Omlægning til ikke økologiske råvarer

Politikområde 403 Sundhed og 401 Ældre



X


De økologiske råvarer er samlet set dyrere end ikke økologiske råvarer. Reduktionsforslaget indebærer, at Favr-

skov Mad omlægger til udelukkende at anvende ikke økologiske råvarer i produktionen af mad til ældre.

Aktuelt udgør økologi ca. 35 % af produktionen hos Favrskov Mad. Favrskov Mad og ældrecentrene producerer

hver dag mad til ca. 650 mennesker.

Der blev i budget 2015-18 (U-419) afsat 124.000 kr. årligt til at øge andelen af økologiske råvarer i produktionen

fra 30 % til 35 %.

Favrskov Mads driftsbudget vil som følge af forslaget kunne reduceres med 500.000 kr. fra 2017 og frem. Mod-

tagerkøkkenernes driftsbudget vil som følge af forslaget kunne reduceres med 150.000 kr. fra 2017 og frem.


Økologiske råvarer skal udgøre mindst 30 % af madproduktionen for, at et spisested kan opnå Det Økologiske

Spisemærke i bronze. Det økologiske spisemærke er et statskontrolleret økologimærke for spisesteder, der vi-

ser, hvor stor en andel økologiske råvarer, der anvendes på spisestedet. Spisemærket fås i enten guld, sølv eller

bronze. Favrskov Mad har i dag Det Økologiske Spisemærke i bronze. Gennemføres reduktionsforslaget mister

Favrskov Mad Spisemærket i bronze.

Hvis forslaget gennemføres, vil kvalitetsstandarden for madservice skulle ændres.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-421

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Betaling ved selvtræning




X


Reduktionsforslaget indebærer, at der indføres en årlig betaling for selvtræning for pensionister. Tilbuddet om

selvtræning er i dag gratis, men kommunen har mulighed for at opkræve en brugerbetaling maksimalt svarende

til kommunens udgift ved selvtræning.

Favrskov Kommune tilbyder pensionister mulighed for at selvtræne i de to sundhedscentre samt på plejecentre-

ne Anlægget i Ulstrup, Thorshøj i Thorsø, Hinneruplund i Hinnerup og Skaghøj i Hammel. I 2015 blev ca. 275

nye borgere tilmeldt tilbuddet om selvtræning. Aktuelt gør mellem 600-800 pensionister brug af muligheden for at

træne selv.

Når en borger ønsker at selvtræne, indledes forløbet med, at borgeren får instruktion i brug af træningsredskaber

og får udarbejdet et individuelt træningsprogram ved en af kommunens fysioterapeuter. Herefter varetager bor-

geren som udgangspunkt selv træningen, men har fortsat mulighed for at kontakte en fysioterapeut ved behov

for hjælp.

I 2015 har træningsafdelingen brugt ca. 250 timer på instruktion af borgere til selvtræning. Hertil kommer, at ord-

ningen betyder et øget slid på de kommunale træningsfaciliteter. Det foreslås, at egenbetalingen fastsættes til et

årligt beløb på ca. 300 kr. Der vil skulle laves en takstberegning, inden den endelige egenbetaling fastlægges.

Det foreslås, at beløbet opkræves én gang årligt, og at der ikke sker tilbagebetaling ved ophør. Borgere, der på-

begynder selvtræning efter årets begyndelse vil betale for det antal hele måneder, de anvender tilbuddet.

Ved indførsel af betaling må det forventes, at færre vil gøre brug af tilbuddet. Antallet af selvtrænende borgere

forventes således at falde fra 600-800 til ca. 500. En egenbetaling pr. borger på 300 kr. forventes at medføre en

årlig indtægt på 150.000 kr. fra 2017 og frem. Indtægten vil således medfinansiere træningsafdelingens drifts-

budget.

Det er meget forskelligt, hvad man gør i andre kommuner i forhold til betaling/ikke betaling, og der kan ikke ud-

drages entydige erfaringer.


Muligheden for at selvtræne sikrer, at ældre borgere har nem adgang til motion i trygge omgivelser. Selvtræning

har således et væsentligt forebyggende sigte.

Betaling vil medføre, at det især er de svageste borgere, der vil fravælge tilbuddet. Samtidig rekrutteres en del

frivillige til ældreområdet blandt selvtrænerne, og en nedgang i brugere kan således også betyde en reduktion i

tilgangen af frivillige på ældreområdet.

Den nuværende ordning er enkel at administrere. Indførelse af egenbetaling vil betyde øget tidsforbrug til admi-

nistration af ordningen. Udgiften hertil skal afholdes indenfor det eksisterende administrative budget.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-501

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Generel driftsreduktion af Ungdommens Uddannelsesvejledning

Politikområde 502 Arbejdsmarkedsindsats

Udvalg Arbejdsmarkedsudvalget


X


Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) reduceres med 203.000 kr.


Budgettet til UU er på 3,960 mio. kr. i 2017.

Erhvervsskolereformen indebærer, at UU i endnu højere grad skal fokusere på de ca. 20 % af overbygningsele-

verne i grundskolen, som ikke umiddelbart vurderes uddannelsesparate, og mindre på de øvrige elever. Med

baggrund i lovændringerne blev budgettet til UU reduceret med 1,2 mio. kr. fra 2015 og frem svarende til Favr-

skov Kommunes andel af de økonomiske konsekvenser på landsplan. Dermed blev den generelle vejledning af

grundskoleeleverne i folkeskolen også reduceret væsentligt.

En yderligere reduktion af UU’s budget kan betyde, at den generelle vejledning af grundskoleeleverne reduceres

yderligere, og/eller at der bruges mindre tid på at etablere EGU-forløb med færre forløb til følge.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-601

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Færre tilskud til kulturelle aktiviteter

Politikområde 603 Det kulturelle område

Udvalg Kultur- og Fritidsudvalget


X


Der er i 2017 afsat et rammebeløb til Kulturinitiativer på 576.000 kr. og 106.000 kr. til ”Pulje til andre kulturelle

aktiviteter”. Samlet udgør de to beløb 682.000 kr. Begge beløb udmøntes af Kultur- og Fritidsudvalget.

Det foreslås at reducere det samlede beløb med 130.000 kr. fra 2017 og fremefter.

En reduktion på området forventes ikke at have større konsekvenser, da der tidligere år har været et

mindreforbrug på området. I 2015 blev et restbudget vedr. Kulturinitiativer og ”Pulje til andre kulturelle aktiviteter”

på i alt 226.000 kr. tilført kassebeholdningen.


Der er stor variation fra år til år i forhold til, hvor mange ansøgninger, der kommer til ”Puljen til andre kulturelle

aktiviteter”. Derfor prioriteres ”Pulje til andre kulturelle aktiviteter” ofte sammen med rammebeløb til

Kulturinitiativer. De seneste år har Kultur- og Fritidsudvalget eksempelvis bevilget midler til musical på Hadbjerg

Skole, middelalderfestival i Vejerslev og Downhill Skateboard i Vester Velling.

Det foreslås, at beløbet reduceres med 130.000 kr. årligt.

En budgetreduktion vil medføre mindre/færre tilskud til kulturelle aktiviteter i kommunen og vanskeliggøre

igangsættelse af nye større aktiviteter.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-602

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Reduceret beløb til indkøb af nye materialer og færre arrangementer på bibliotekerne




X


Der er på Favrskov bibliotekernes budget for 2017 afsat 3.588.000 kr. til materialer og 361.000 kr. til

arrangementer. Der foreslås en reduktion på 200.000 kr. i 2017 og frem.

Favrskov Kommune anvendte i 2015 351 kr. pr. indbygger på biblioteksområdet. Til sammenligning ligger det

gennemsnitlige niveau i Region Midtjylland på 390 kr. pr. indbygger.


I de senere år har bibliotekskunder i stigende grad efterspurgt digitale materialer. Derfor oplever Favrskov

Bibliotekerne i dag, i lighed med landets øvrige biblioteker, en udfordring i forhold til, at materialer skal indkøbes i

både fysisk og digital form

En reduktion vil, alt efter hvordan besparelsen udmøntes, betyde færre nye materialer og få betydning for såvel

det fysiske som det digitale udbud af materialer. Indkøb af færre fysiske og digitale materialer vil øge ventetiden

på fysiske materialer, hvilket kan påvirke det samlede udlån negativt.

Udmøntes reduktionen på arrangementsbudgettet kan det betyde færre arrangementer og udstillinger for både

børn og voksne.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-603

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Nedsættelse af aktivitets- og medlemstilskud

Politikområde 602 Folkeoplysning



X


Aktivitets- og medlemstilskud udbetales efter ansøgning én gang årligt til de frivillige folkeoplysende foreninger i

Favrskov Kommune. Tilskud ydes til foreningernes tilskudsberettigede medlemmer under 25 år bosiddende i

Favrskov Kommune i henhold til vedtagne tilskudsregler.

Budget til fordeling i 2017: 3.117.000 kr.


En budgetreduktion på 250.000 kr. vil anslået betyde en reduktion i det gennemsnitlige tilskud pr.

tilskudsberettiget medlem på ca. 22 kr. fra 270 kr. gennemsnitligt pr. medlem til ca. 248 kr. gennemsnitligt pr.

medlem ved ca. 11.500 tilskudsberettigede medlemmer (2017 priser).

Til sammenligning bliver der eksempelvis givet følgende tilskud i Syddjurs, Randers og Skanderborg Kommuner

i 2016:

Syddjurs Kommune yder et tilskud på 150 kr. pr. medlem under 25 år. Derudover er der en pulje på

240.000 kr. til lederudvikling, en pulje på 45.000 kr. til talentudvikling samt en udviklingspulje på 325.000

kr. til nye projekter. Omregnet svarer det til ca. 250 kr. pr. medlem.

Randers Kommune yder et tilskud på 141 kr. pr. medlem under 25 år. Derudover er der en pulje på

900.000 kr. til kursustilskud og en pulje på 180.000 kr. til lokal kursusvirksomhed. Eventuelt mindre

forbrug af puljerne udbetales som ekstra medlemstilskud. Omregnet svarer det til ca. 192 kr. pr. medlem.

Skanderborg Kommune yder et gennemsnitligt tilskud på 200 kr. pr. medlem. Derudover tre puljer:

602.000 kr. til leder/træneruddannelse, 353.000 kr. til materialetilskud (idrætsudstyr) og en årlig

anlægspulje på 450.000 kr. Anlægspuljen anvendes til forbedringer, renoveringer og nye anlæg.

Omregnet svarer det til ca. 243 kr. pr. medlem.

Det samlede niveau for tilskud pr. medlem er stort set det samme på tværs af de fire nævnte kommuner. Dog

har Favrskov Kommune valgt en mere decentral og ubureaukratisk model for tilskudsudbetaling, hvor de enkelte

foreninger selv kan tilrettelægge, hvordan de prioriterer tilskudsmidlerne i forhold til aktiviteter, materialer,

uddannelse mv.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-604

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Reduktion i budgettet til lokaletilskud til de folkeoplysende foreninger




X


Lokaletilskud ydes til de folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Favrskov Kommune. Tilskuddet ydes til egne

og lejede lokaler til foreningernes godkendte tilskudsberettigede udgifter i henhold til folkeoplysningsloven og

vedtagne tilskudsregler, hvor Favrskov Kommune ikke selv kan anvise egnede lokaler. Til foreninger ydes 65 % i

tilskud. Tilskud reduceres for foreningernes andel af medlemmer over 25 år. Budgettet til fordeling til foreninger i

2017 er på 1.403.000 kr.

Favrskov Kommunes udgifter til lokaletilskud svinger fra år til år. Dette skyldes, at foreningerne har svingende

udgifter til el, vand, varme og rengøring, men også svingede udgifter til vedligehold af bygninger og lokaler.

Favrskov Kommune er forpligtet til at yde tilskud, hvis foreningerne har fået tilsagn om lokaletilskud. I forbindelse

med budget 2016-19 blev budgettet til lokaletilskud reduceret med 30.000 kr.

Der foreslås en budgetreduktion på 100.000 kr. Budgettet har ikke været anvendt fuldt ud til formålet i de

seneste år.


Byrådet kan i overensstemmelse med Folkeoplysningsloven undlade at yde lokaletilskud, hvis nye ansøgninger

medfører væsentlige merudgifter for kommunen. En reduktion i budgettet vil derfor medføre, at der ikke kan

imødekommes nye ansøgninger om lokaletilskud til foreninger.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-605

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Reduktion af Landsbyrådets budgetramme




X


I budget 2017 er der afsat 1.220.000 kr. til lokalsamfund. Budgettet udmøntes i samarbejde mellem

Landsbyrådet, Kultur- og Fritidsudvalget og forvaltningen.

Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016-19 at reducere budgetrammen med 200.000

kr. i 2016, mens budgettet forblev uændret i overslagsårene. Budgettet til lokalsamfund udmøntes af

Landsbyrådet.

Landsbyrådet har fra 2015 haft et anlægsbudget på 200.000 kr. Anlægsbudgettet var indtil 2015 på 400.000 kr.,

men med Budget 2015-18 blev 200.000 kr. af beløb flyttet til Favrskov Kommunes medfinansiering af LAG

Randers-Favrskov (drifts- og projektmidler). Den samlede medfinansiering af LAG er dermed på 500.000 kr.

årligt.

Det foreslås, at Landsbyrådets driftsbudget reduceres med 300.000 kr. i 2017 og frem.

Rammen anvendes til direkte tilskud til landsbyerne. Derudover bevilger Landsbyrådet tilskud efter ansøgninger

fra landsbyerne til aktiviteter og til renovering af forsamlingshusene.

Tilskud til landsbyerne har hidtil været anvendt bredt, bl.a. til renovering af legepladser, anlæg af stier, shelters

og bålpladser, kunstprojekter, afholdelse af arrangementer. Tilskud til forsamlingshusene omfatter primært

renoveringsprojekter.

Der ydes støtte til 15-20 projekter pr. år. I 2015 blev der givet tilsagn om støtte til 19 projekter i landsbyerne.

Heraf omhandlede 10 renovering i forsamlingshusene. Desuden afsatte Landsbyrådet 150.000 kr. til afprøvning

af Borgerbudgettering i tre landsbyer. Borgerbudgettering er en metode til samskabelse i lokalområdet og er

ramme for idé- og landsbyudvikling.

Såfremt de tre forsøg med borgerbudgettering er en succes, overvejer Landsbyrådet at afsætte yderligere midler

til borgerbudgettering. Landsbyrådet forventer desuden i 2016 og 2017 at bruge ekstra tid og ressourcer på at

deltage i planlægningen af Landsbytræffet, som i 2017 holdes i Favrskov Kommune. I forbindelse med Budget

2017-20 fremsættes et anlægsforslag til understøttelse af Landsbytræffet i 2017 (A-605).

En reduktion af rammen forventes ikke at have konsekvenser, da rammen ikke har været opbrugt de seneste år.


Fra 2015 til 2016 er der overført ca. 2.1 mio. kr. Heraf er ca. 1.5 mio. kr. disponeret til projekter, som fik tilsagn i

2015, men hvor beløbet først kommer til udbetaling i løbet af 2016. Der er således overført ca. 600.000 kr. i ikke

disponerede midler til 2016.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. R-606

Reduktionsforslag X

Udvidelsesforslag

Forslag Færre midler til videreudvikling af den frivillige indsats




X


Byrådet afsatte i Budget 2015 150.000 kr. til videreudvikling af den frivillige indsats, stigende til 300.000 kr. i

2016 og overslagsårene. Beløbet udmøntes i samarbejde med Frivilligsekretariatet ”Bindeleddet” og anvendes

bl.a. til kurser og anden kompetenceudvikling i økonomi, projektledelse og forenings- og medlemsudvikling med

henblik på at styrke kompetenceudviklingen af frivillige i Favrskov Kommune.

Der har i 2015 været et mindreforbrug på 55.000 kr. på området. Beløbet er overført til 2016.

I 2015 blev der afholdt 7 kurser for ca. 130 frivillige. Der har været gennemført et passende antal kurser i forhold

til efterspørgslen. Idet der var tale om et nyt initiativ kom afviklingen af kurser i gang lidt sent. Det forventes ikke,

at det forhøjede beløb i 2016 og fremover, kan anvendes fuldt ud.

Der foreslås en budgetreduktion på 50.000 kr.

Budgettet til videreudvikling af den frivillige indsats er i 2017: 309.000 kr.

Beskrivelse af servicemæssige og økonomiske konsekvenser: Reduktionen vil betyde, at der kan afvikles færre kurser. Med baggrund i sidste års mindreforbrug forventes forslaget ikke at have servicemæssige konsekvenser.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-101

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag x

Forslag Vedvarende fundraising-indsats i Favrskov Kommune




x

Beskrivelse af forslag: I forbindelse med vedtagelsen af B2013-16 blev det besluttet at afsætte budget i en toårig periode til en fundrai-ser. Det blev samtidig besluttet, at indsatsen skulle evalueres efter den toårige periode. Økonomiudvalget fik 17. juni 2014 en status på fundraiserens arbejde. Det blev imidlertid vurderet, at det endnu var for tidligt at evaluere effekten af fundraising-indsatsen. Det blev derfor foreslået, at der ved budget 2015-18 blev afsat midler til fundraisingindsatsen i yderligere to år. Med vedtagelsen af B2015-18 blev det således besluttet at forlænge fundraisingindsatsen i yderligere to år - frem til udgangen af 2016. Økonomiudvalget fik 19. april 2016 udleveret vedlagte statusnotat vedr. den tværgående fundraising-indsats i Favrskov Kommune. Af notatet fremgår resultaterne af fundrasing-indsasten i Favrskov Kommune. Indsatsen har medført et stigende antal projektansøgninger og flere eksterne bevillinger. Dertil kommer, at der i Favrskov Kommune er kommet fo-kus på vigtigheden af at koordinere og professionalisere projektansøgninger, sådan at Favrskov Kommune fremstår som en professionel og troværdig samarbejdspartner overfor fonde og puljer.

Det foreslås på baggrund af resultaterne af fundraising-indsatsen og det fremtidige behov for fundraising, at der

afsættes midler i budgettet til en vedvarende fundraser-stilling fra 2017 og frem. Såfremt der ikke afsættes midler

hertil nedlægges fundraiserfunktionen pr. 1. januar 2017.


Favrskov Kommune kan i højere grad ved en fortsat struktureret fundraising-indsats indhente fonds- og puljemid-

ler som alternativ eller supplerende finansiering til udviklingsprojekter, ekstra aktiviteter og særlige tilbud til

kommunens borgere. Det er sjældent, at der kan indhentes midler fra fonde og puljer til ordinære driftsopgaver,

og midlerne skal således primært finansiere aktiviteter og udvikling af kerneopgaven, som ikke kan finansieres

inden for det ordinære driftsbudget.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter 500 500 500 500

Driftsindtægter

Postadresse:

Favrskov Kommune

Sekretariat. indkøb og analy-

se

Skovvej 20

8382 Hinnerup

Tlf. 8964 1010

[email protected]

www.favrskov.dk

7. marts 2016

Sagsbehandler:

Henriette Halgaard Rasmussen

Tlf. 8964 6203

[email protected]


Favrskov Kommune

Sekretariat. indkøb og analyse

Sagsnr.

710-2015-16614

Dokument nr.

710-2016-116893


Notat

1

Status på fundraising-indsatsen i Favrskov Kommune

I forbindelse med budget 2013-16 afsatte Favrskov Byråd 500.000 kr. årligt i 2013 og

2014 til ansættelse af en medarbejder til fundraising. På den baggrund ansatte Favr-

skov Kommune en fundraiser i april 2013.

Ved budget 2014-17 blev det besluttet at forlænge fundraising-indsatsen foreløbigt

frem til udgangen af 2016.

Økonomiudvalget er tidligere blevet orienteret om arbejdet med fundraising under ud-

valgsmøder henholdsvis 22. oktober 2013 og 17. juni 2014.

I dette notat giver styregruppen for den tværgående fundraising-indsats i Favrskov

Kommune, som består af de fem sekretariatschefer, et overblik over indsatsen. Der re-

degøres for de opnåede resultater og status på det tværgående arbejde med fundrai-

sing. Derudover præsenteres indsatsområder for det videre arbejde med fundraising.

1. Opnåede resultater Den samlede fundraising-indsats i Favrskov Kommune er stadigt stigende. Det gælder

både, når man ser på antallet af afsendte ansøgninger og tildelte, eksterne projektmid-

ler.

I 2014 sendte Favrskov Kommune 39 ansøgninger til fonde og puljer, og der blev mod-

taget 13 tilsagn om eksterne bevillinger på i alt 10,5 mio. kr.

I 2015 blev der sendt 42 ansøgninger og modtaget 18 tilsagn om eksterne bevillinger

på i alt 11,9 mio. kr.

Ovenstående opgørelser er baseret på den registrering fundraiseren foretager af an-

søgninger.

Ansøgningerne udarbejdes som hovedregel af forvaltningerne selv, men ofte med bi-

stand fra fundraiseren, ligesom ansøgninger ofte er foranlediget af, at fundraiseren gør

opmærksom på fonde og puljer på de respektive fagområder. De enkelte forvaltninger

efterspørger i stigende omfang fundraiserens bistand til projektansøgninger.

Fundraiseren har også været tovholder og skribent på ansøgninger. På disse ansøg-

ninger er der kommet eksterne bevillinger på godt 2 mio. kr. i 2015.

Det vurderes, at fundraiseren har en aktiv rolle i 75 pct. af de projektansøgninger, der

udarbejdes i Favrskov Kommune.

Tabel 1 nederst i notatet viser en oversigt over de registrerede, eksterne bevillinger i

Favrskov Kommune i 2014 og 2015.

Ud over de konkrete målbare resultater, er der, siden fundraiseren blev ansat, sket en

professionalisering af fundraisingindsatsen i form af øget koordinering på tværs af fag-

2

områder og ikke mindst i forhold til fonde og statslige puljer. Det har betydning for

Favrskov Kommunes goodwill hos de respektive fonde og puljer.

2. Indsatsområder i det tværgående arbejde med fundraising

Arbejdet med fundraising har i 2014 og 2015 haft fokus på følgende indsatsområder:

1. Bistand til ansøgninger og udbredelse af kendskabet til konkrete puljer. 2. Opbygning af kendskab til fundraising i Favrskov Kommune og opbygning af

netværk internt i kommune. 3. Opbygning af regionalt netværk. 4. Samarbejdet med frivillighedsområdet: Styrkelse af foreningslivets kompeten-

cer i forhold til fundraising. 5. Sikring af yderligere finansiering til de store udviklingsprojekter og byomdan-

nelsesprojekter i Favrskov Kommune.

6. Bistand til arbejdet med projekter og fundraising i landdistrikterne.

2.1 Bistand til ansøgninger og udbredelse af kendskabet til konkrete puljer Favrskov Kommune ansøger især om tilskud ved ministerier, styrelser og private fon-

de. Fundraiserens kerneopgave er at hjælpe kommunens medarbejdere med udarbej-

delse og afsendelse af ansøgninger til fonde og puljer, hvor fundraiseren rådgiver og er

medskribent eller hovedskribent på ansøgningerne.

I den første periode brugte fundraiseren en del resurser på at synliggøre funktionen i

organisationen, og der blev bl.a. oprettet en side på kommunens intranet, hvor medar-

bejdere, ledere og chefer kan orientere sig om fundraiserens opgaver, og hvad fund-

raiseren kan hjælpe med (se evt. www.favrskovintranet.dk/projekter/fundraising). På

denne side kan kommunens ansatte desuden finde information om kommende ansøg-

ningsfrister, afsendte ansøgninger og modtagne tilskud m.m. Fundraiseren opdaterer

løbende oplysningerne på siden og arbejder proaktivt på at sende information om

kommende ansøgningsfrister til medarbejdere, ledere og chefer i de relevante forvalt-

ninger og afdelinger.

2.2. Opbygning af kendskab til fundraising i Favrskov Kommune og opbygning af net-

værk internt i kommune

I arbejdet med fundraising er vidensdeling og netværksarbejde en kerneopgave. Fund-

raiser har siden 2013 koordineret aktiviteterne i flere lokale netværk i forvaltningerne,

hvor arbejdet med at skaffe finansiering til aktuelle projekter drøftes.

2.3. Opbygning af regionalt netværk Fundraiseren har været initiativtager til et regionalt netværk for kommunale fundraisere

og udviklingskonsulenter, der mødes to gange om året. Gennem netværksarbejdet får

fundraiser adgang til viden om fx nye støttemuligheder, andre kommuners arbejde med

fundraising og nye udviklinger i fondenes uddelingspraksis.

2.4. Samarbejdet med frivillighedsområdet: Styrkelse af foreningslivets kompetencer i

forhold til fundraising

Fundraiseren gennemførte i 2015 kurset: ”Fundraising og projektarbejde for frivillige”,

som blev til i et samarbejde med Frivilligsekretariatet Bindeleddet, Borgmestersekreta-

3

riatet og Kultur og Fritid. I alt 40 frivillige deltog i tre-timers-kurset i juni 2015, der udby-

des igen i foråret 2016. Formålet med kurset er at opkvalificere frivillige fra foreningsli-

vet til arbejdet med fundraising og projektarbejde og at introducere til de muligheder,

der er i fundraising-databasen ForeningsTilskud.dk, som foreningerne i Favrskov

Kommune har gratis adgang til. Foreningernes evaluering af kurserne har været meget

positiv.

2.5. Sikring af yderligere finansiering til de store udviklingsprojekter og

byomdannelsesprojekter i Favrskov Kommune Fundraiseren har siden sin ansættelse løst en række opgaver i forbindelse med Favr-

skov Kommunes udviklings- og byomdannelsesprojekter i Hammel og Ulstrup. I 2015

skrev fundraiseren ansøgninger til kommunens friluftsprojekter i Ulstrup, der gav bevil-

linger til Dannebrogspladsen og Trækstien på i alt 900.000 kr. (fra LAG Randers-

Favrskov og ELRO Fonden). Fundraiseren har desuden bidraget til arbejdet med flere

andre større ansøgninger til statslige puljer og private fonde.

2.6. Bistand til arbejdet med projekter og fundraising i landdistrikterne.

På opfordring fra Landsbyrådet kan foreningslivet i landdistrikterne trække på fundrai-

serens bistand til ansøgninger svarende til en måneds arbejde om året. Fundraiser har

bidraget til udviklingen og den eksterne finansiering af Aarhus 2017-projektet Gentænk

Landsbyen, og ca. 15 frivillige fra foreningslivet i landdistrikterne har indtil videre delta-

get i kurserne i projektarbejde og fundraising (jf. pkt. 2.4).

3. Fremadrettede indsatsområder I 2016 fortsættes arbejdet med at understøtte forvaltningsområdernes fundraising- ak-

tiviteter. Styregruppen for den tværgående fundraisingindsats har valgt følgende tre

indsatsområder, som er særligt prioriterede i 2016:

3.1. Hjemtagning af flere eksterne statslige puljemidler til forvaltningerne Favrskov Kommune har i de senere år haft succes med at hente projektmidler fra sty-

relser og ministerier. I 2016 vil fundraiseren have yderligere fokus på at sikre, at Favr-

skov Kommune får andel i de statslige puljemidler.

Udviklingen med øget ansøgningsaktivitet i forvaltningerne skal yderligere understøttes

i 2016. Arbejdet med den nye skolereform åbner fx op for nye projekt- og finansie-

ringsmuligheder i forhold til ”den åbne skole” og overgangen fra dagtilbud til skole.

Fundraiseren vil sammen med Børn og Skole have fokus på at understøtte, at der fin-

des midler til de mange initiativer, som i disse år er på skoler og i dagtilbud.

3.2. Fokus på midler til effektiviseringstiltag

Fundraisingindsatsen skal i 2016 intensivere og fokusere arbejdet med at skaffe midler

til projekter med et effektiviseringspotentiale. Det kan eksempelvis være projekter, der

effektiviserer arbejdsgange fx ved nye (velfærds)teknologiske løsninger.

3.3. Donationer fra større fonde til friluftsanlæg i Ulstrup Favrskov Kommune og lokale samarbejdspartnere vil i 2016 arbejde på at skaffe yder-

ligere finansiering til delprojekterne i Visionsplanen for Dannebrogspladsen. Fundraise-

4

ren indgår i dette arbejde, der i 2016 har fokus på at hjemtage større donationer fra

danske private fonde til anlæggene på Dannebrogspladsen.

4. Evaluering af den tværgående fundraising-indsats

Styregruppen vurderer, at den tværgående indsats for fundraising har professionalise-

ret arbejdet med fundraising i Favrskov Kommune væsentligt.

Det er afgørende for kommunens fremadrettede tildeling af bevillinger, at kommunen

er kendt som en professionel samarbejdspartner. Det sikres blandt andet ved, at fund-

raiseren sikrer, at ansøgningerne koordineres, sådan at samme pulje ikke får flere for-

skellige ansøgninger fra Favrskov Kommune. Det er også afgørende, at kommunens

ansøgninger har en høj kvalitet. Dermed fremstår Favrskov Kommune som en koordi-

nerende og professionel organisation og opnår på den baggrund goodwill hos de en-

kelte fonde.

Fundraisingindsatsen har skabt overblik over kommunens fundraising-aktiviteter internt

i kommunen. Fundraiserens løbende registrering af ansøgninger og eksterne bevillin-

ger sikrer, at kommunens ansatte og byrådet har adgang til opdateret viden om Favr-

skov Kommunes fundraising-aktiviteter.

Målt i kroner, vurderes det, at investeringen i en fundraiser har givet et positivt afkast.

Fundraiseren rejste alene i 2015 2 mio. kr. til eksternt finansierede projekter. Derud-

over bidrog fundraiseren ved en række projektansøgninger som rådgiver og medskri-

bent, som positivt vurderes at have bidraget til stigningen i den eksterne finansiering af

projekter i Favrskov Kommune.

På den baggrund anbefaler styregruppen, at der udarbejdes en budgetblok til de kom-

mende budgetforhandlinger med henblik på permanentgørelse af fundraiserstillingen i

Favrskov Kommune fra 2017 og frem.

5

Tabel 1. Favrskov Kommune. Eksterne bevillinger 2014 og 2015.

Tabellen præsenterer en oversigt over de registrerede eksterne bevillinger til Favrskov

Kommune i 2014 og 2015. Oversigten giver et overblik over projektets titel, bevillings-

giver, den ansvarlige forvaltning, bevilget beløb og Favrskov Kommunes egenfinansie-

ring. Det samlede budget i hvert projekt er således summen af bevilget beløb og egen-

finansiering.

Eksterne bevillinger 2014:

Projektets titel Bevillingsgiver Forvaltning Bevilget beløb

(kr.)

Egenfinansiering

(kr.) (*)

Fleksjob født med progressi-

on

Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering

Job og Øko-

nomi

500.000 0

Med ind i arbejdsfællesska-

bet – Etablering af samarbej-

de med socialøkonomiske

virksomheder


og Rekruttering

Job og Øko-

nomi

498.859 129.000

Sundhedskursus - Vejen til-

bage til arbejdsmarkedet


og Rekruttering

Job og Øko-

nomi

400.261 0

Familieorienteret alkoholbe-

handling

Sundhedsstyrelsen

Social og

Sundhed

889.298 425.060

Mere økologi i de offentlige

køkkener

NaturErhvervstyrelsen

Social og

Sundhed

Konsulentbistand 0

Udvikling og forankring af det

tværsektorielle samarbejde i

Randersklyngen

Kvalitets- og Efteruddannel-

sesudvalget for almen prak-

sis (KEU)

Social og

Sundhed

264.400 0

Cykelpuljen 2014

Vejdirektoratet

Teknik og

Kultur

4.700.000 4.200.000

Gentænk Landsbyen Fonden Aarhus 2017 Teknik og

Kultur

1.750.000 1.400.000

Granslev By Enge NaturErhvervstyrelsen Teknik og

Kultur

333.000 0

Kunsten at forske Kulturstyrelsen Teknik og

Kultur

100.000 0

Naturvejleder Friluftsrådet Teknik og

Kultur

330.000 1.170.000

Trækstien v. Ulstrup Friluftsrådet Teknik og

Kultur

335.800 1.000.000

(samlet)

Trækstien v. Ulstrup Naturstyrelsen Teknik og

Kultur

400.000 1.000.000

(samlet)

(*) Egenfinansieringen kan være i kontante bidrag, men er ofte i egenfinansieret tid.

Eksterne bevillinger i alt: 10.501.616 kr.

6

Eksterne bevillinger 2015:

Projektets titel Bevillingsgiver Forvaltning Bevilget beløb

(kr.)

Egenfinansiering

(kr.)

Ældre på hjul Nordea-fonden Social og

Sundhed

388.000 446.296

Lysprojekt i Thorsø Statens Kunstfond Teknik og

Kultur

750.000 400.000

Cykelsti Houlbjerg-

Laurbjerg

Vejdirektoratet Teknik og

Kultur

2.400.000 3.500.000

Cykelparkering i Hinne-

rup og Hadsten

Vejdirektoratet Teknik og

Kultur

300.000 500.000

Arbejdsmiljørådgivning i

ældreplejen

Arbejdstilsynet Social og

Sundhed

86.033 86.033

Indretning af Dannebrog-

pladsen

ELRO Fonden

Friluftsrådet

Teknik og

Kultur

Teknik og

Kultur

500.000

299.700

2.284.000

(samlet)

Granslev By Enge – for-

undersøgelse til vådom-

rådeprojekt

NaturErhvervstyrelsen Teknik og

Kultur

330.000 0

Alstrup Mølle – etablering

af faunapassage


Kultur

599.970 0

Garverbæk/Bøstrup Bæk

– etablering af faunapas-

sage


Kultur

710.575 0

Drostrup Enge – vådom-

rådeprojekt


Kultur

2.979.770 0

Et partnerskab om Træk-

stien (fase 2)

LAG Randers-Favrskov Teknik og

Kultur

400.000 400.000

Hadsten Hallen Trafik og Byggestyrelsen Teknik og

Kultur

253.000 1.012.000

Udvikling og afprøvning

af modeller og metoder

for god virksomhedsser‐

vice

Styrelsen for Arbejdsmar‐

ked og Rekruttering

Job og

Økonomi

Kun konsulentbi-

stand

0

Fremtidens Folkeskole Kulturstyrelsen Børn og

Skole

366.900 603.500

”Nye læringsrum skabt i

samarbejde mellem loka‐

le virksomheder og sko‐

ler i Favrskov Kommune”

Ministeriet for Børn, Un‐

dervisning og Ligestilling

Børn og

Skole

226.420 243.180

En skole uden vold og

trusler

Arbejdstilsynet

Børn og

Skole

707.616 0

Kapacitetsopbygning Ministeriet for Børn, Un‐ Børn og 500.000 523.776

7

omkring skolens pæda‐

gogiske læringscenter

dervisning og Ligestilling

Skole

(*) Egenfinansieringen kan være i kontante bidrag, men er ofte i egenfinansieret tid.

Eksterne bevillinger i alt: 11.999.976 kr.

Favrskov Kommune har i 2014 og 2015 deltaget i følgende projekter som

samarbejdspartner, hvor det af forskellige årsager er svært at opgøre kommunens

andel i de bevilligede midler:

Teknik og Kultur: StreetCultureKlynge. Bevilling fra Fonden Aarhus 2017

(Norddjurs Kommune er tovholder).

Teknik og Kultur: Kulturringen (cykelrute). Bevilling fra Fonden Aarhus 2017

(Skanderborg Kommune er tovholder)

Job og Økonomi: På Fode Igen. Etablering af gældsrådgivning i Favrskov.

(KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark er tovholder)


Nr. U-102

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Ansættelse af planmedarbejder




X


Det foreslås, at Favrskov Kommunes indsats indenfor planområdet styrkes ved at ansætte yderligere én plan-

medarbejder i Teknik og Kultur.

Baggrunden er, at Byrådet har igangsat en række nye og meget omfattende initiativer på planområdet, herunder

Kommuneplan17, udvikling af Hinnerup midtby og videreudvikling af Dommerparken i Hammel. Det foreslås der-

for, at der ansættes yderligere en planmedarbejder for at imødekomme Byrådets prioritering af en række hel-

heds- og udviklingsplaner for byområder og andre planrelaterede projekter i kommunen.


En ekstra planmedarbejder vil understøtte den fysiske planlægning, som har høj prioritet for borgere og virksom-

heder. En planmedarbejder vil betyde kortere sagsbehandlingstid samt at udviklingsmulighederne generelt

fremmes. Vedkommende vil endvidere understøtte udarbejdelsen og udmøntningen af den nye planstrategi

’Fremtidens Favrskov – 2030’.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-103

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Råd og vejledning af eksisterende og nye vejlaug




X


Byrådet har besluttet at nedklassificere ca. 79 km kommunale veje til private fællesveje. I den forbindelse kom-

mer de berørte borgere til at stå overfor opgaverne med oprettelse af de nødvendige fællesskaber til at forestå

den fremtidige vejvedligeholdelse (vejlaug, grundejerforeninger mv). Som en anerkendelse af at dette kan med-

føre usikkerhed hos de berørte borgere, har byrådet 26. april 2016 besluttet at afsætte midler til ansættelse af en

medarbejder i halvandet år til rådgivning og vejledning af borgerne om oprettelse og drift af vejlaug i 2016/2017.

Herudover vil byrådet tilbyde en serviceordning til både eksisterende og nye vejlaug. Serviceordningen forventes

at komme til at omfatte udlægning af slidlag, reparation af huller i vejene samt forsegling af opståede revner i ve-

jene. Til rådgivning og vejledning af borgerne om serviceordningen samt til fortsat vejledning vedrørende opret-

telse og drift af vejlaug foreslås en forlængelse på halvandet år af den medarbejder, der 26. april 2016 blev be-

sluttet ansat.


Medarbejderen skal arbejde med udbredelse, administration og implementering af den serviceordning, vedrø-

rende vejvedligehold af private fællesveje, Favrskov Kommune påtænker at tilbyde alle vejlaug/grundejer-

foreninger i kommunen.

Medarbejderen skal ligeledes fortsat rådgive og vejlede borgere, som bor på private fællesveje, i arbejdet med

oprettelse og drift af de nødvendige fællesskaber til at forestå den fremtidige vejvedligeholdelse.

Omkostningerne vil være løn til en medarbejder fra starten af 2018 og halvandet år frem. I alt 750.000 kr.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter 500 250

Driftsindtægter


Nr. U-201

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Teknisk service i kulturhusene




X


Kommunens kulturhuse skal skabe en fleksibel ramme og stå til rådighed for en bred vifte af kulturelle og

folkeoplysende aktiviteter. De bliver brugt til foredrag, møder, kurser og konferencer, koncerter og

sportsaktiviteter, messer og udstillinger m.m. Alle kan leje lokaler såvel foreninger og institutioner som private og

virksomheder, og kommunen benytter selv kulturhusene flittigt.

Når der bookes arrangementer i kulturhusene i Hadsten, Hammel og Hinnerup, er det Ejendomscentrets opgave

at stå for teknisk service og opstilling af borde. Det fungerer tilfredsstillende til daglig i servicemedarbejdernes

arbejdstid. Men ved arrangementer uden for almindelig arbejdstid er der brug for teknisk assistance og service.

Det gælder hjælp til it-faciliteter, tekniske installationer og andet samt service i form af bord- og stoleopstillinger.

Hurtig reaktion i.f.t. opstilling og nedtagning muliggør en bedre udnyttelse af lokalerne, og hjælp til f.eks. IT-

faciliteter giver bedre brugeroplevelser

Det foreslås, at der afsættes ressourcer til dækning af disse opgaver uden for almindelig arbejdstid. De ekstra

ressourcer kan benyttes enten til ansættelse af ekstra servicemedarbejdere, til betaling af ekstra timer for

Ejendomscentrets ansatte eller til at lave en aftale med forpagterne af kulturhusene, som kan overtage disse

servicefunktioner uden for almindelig arbejdstid.


En bedre servicering af kulturhusene efter almindelig arbejdstid vil give kulturhusenes gæster og brugere en

bedre oplevelse.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-202

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Forøgelse af dokumentation for vandløbsvedligeholdelse




X


Det foreslås, at udvide driftsbudgettet for Vandløb - Fælles formål med 90.000 kr. i 2017 samt i overslagsårene.

Udvidelsen skal medvirke til at sikre, at Teknik og Kultur kan dokumentere, at kommunen har udført den pligtige

offentlige vandløbsvedligeholdelse. Udvidelsen tænkes først og fremmest anvendt til konsulentydelser i form af

opmåling og faglig skønsmæssig vurdering af vedligeholdelsens udførsel. Området har i budget 2016 en

budgetramme på 542.000 kr.


Baggrunden for forslaget er først og fremmest, at der er en voksende landsdækkende opmærksomhed fra

lodsejere og private vandløbslaug på kommunernes varetagelse af den offentlige vandløbsvedligeholdelse for at

sikre afvandingen fra både det åbne land og byerne. Dette pres mærkes også i Favrskov Kommune, hvor der

oftere og oftere er behov for dokumentation af, at kommunen har opfyldt sine forpligtelser i forbindelse med

vedligeholdelsen. Denne påkrævede dokumentation udføres oftest på kommunens bestilling og regning ved

konsulentmæssig vandløbsopmåling og vurdering af vandløbsregulativets overholdelse. Forvaltningen får

løbende henvendelser om vedligeholdelse af de offentlige vandløb på baggrund af oversvømmede marker mv.

Siden 2012 har der i 11 tilfælde været decideret klagesager, som har medført yderligere undersøgelser. I 2

sager er der udbetalt forsikringsmæssig erstatning, i alt 140.000 kr.

Det nuværende budget for området vurderes ikke at være tilstrækkelig til at efterkomme det stigende behov for

dokumentation på vandløbsområdet. Hvis ikke kommunen kan dokumentere, at vedligeholdelsen er tilstrækkelig

overholdt ved opmåling og beregninger, er kommunen erstatningsansvarlig overfor en anden parts tab.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-203

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag x

Forslag Vejledning af lodsejere om etablering af minivådområder




x


Der foreslås at udvide driftsbudgettet inden for Vandplansområdet med 65.000 kr. i 2017 samt i overslagsårene.

Udvidelsen skal finansiere interne ressourcer på 0,13 årsværk.

Udvidelsen skal medvirke til, at Teknik og Kultur kan søge at effektuere statens planlagte støtteordning til

”minivådområder” i landbrugserhvervet. Ordningen oprettes og igangsættes af staten i 2017 i forbindelse med

vandområdeplanlægning og den nyligt vedtagne landbrugspakke. Udvidelsen skal medvirke til, at forvaltningen

kan hjælpe og servicere landbrugserhvervet med indførelse og implementering af ordningen.


Baggrunden for forslaget er, at Teknik og Kultur ønsker at fremme processen med etablering af minivådområder

til fjernelse af kvælstof og fosfor fra drænvandet på de dyrkede marker. Rensningen af drænvandet sker for at

mindske miljøpåvirkningen af Randers Fjord, samt giver mulighed for at forbedre miljøtilstanden i søer.

Minivådområder er et nyt virkemiddel til rensning af drænvand. De er tænkt som små tekniske anlæg (bassiner),

der kan fjerne ca. halvdelen af næringsstofferne i drænvandet. Staten har lagt op til, at etablering af

minivådområder bliver et virkemiddel, den enkelte jordejer/landmand kan få økonomisk tilskud til at etablere.

Minivådområderne inddrager kun mindre arealer af de dyrkede marker til selve bassinerne. Derfor forventes det,

at projekterne vil være populære hos landbrugserhvervet. Driftsudvidelsen tænkes anvendt til vejledning,

rådgivning og samarbejde mellem kommunens landmænd, Favrskov Kommune samt staten.

Teknik og Kultur forventer, at ved en aktiv medvirken og vejledning i, hvor og hvordan minivådområderne

placeres, kan der opnås en bedre effekt af dem både til gavn for landbruget og vandmiljøet. Det vil på denne

måde være muligt for Favrskov Kommune at præge placeringen af projekterne de steder, hvor der er størst

behov for både kvælstof- og/eller fosforfjernelse. Samtidig medvirker kommunen til at øge serviceniveauet for

landbrugserhvervet ved at hjælpe lokale landmænd med at komme på forkant med anvendelse af virkemidlet, og

dermed have bedre mulighed for at ansøge og få del i statens pulje til etableringstilskud til minivådområderne.

Landboforeningen Kronjylland er orienteret om mulighederne ved en eventuel kommunal vejledningsordning om

minivådområder, og foreningen har oplyst, at de ser positivt på et muligt samarbejde herom.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-204

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Drift af mountainbikespor og andre mindre udendørs anlæg

Politikområde 204 Fritidsområdet, vej og park



X


I 2014 og 2015 blev der etableret 2 mountainbikespor i Favrskov kommune. Et i Hammel og et i Hinnerup.

Sporene er etableret af frivillige fra de to lokale cykelklubber og sporene er nu i drift.

Sporene skal vedligeholdes med stabilgrus, forstærkninger hvor sporene slides og vedligeholdelse af

afmærkning og skiltning/inventar. Derfor foreslås der årligt afsat 75.000 kr. på driftsbudgettet

Derudover er der mindre anlæg som skateranlæg og parkouranlæg, som også løbende kræver vedligeholdelse.


Det kræver vedligeholdelse at holde mountainbikespor i forsvarligt og brugbar stand. Det er vigtigt af sporene

jævnligt vedligeholdes så skovbund og terræn ikke slides unødigt. Sporet i Hammel ligger delvis på kommunalt

jord og delvist på privat jord. I Hinnerup ligger sporet udelukkende på privat jord.

Vedligeholdelsen foregår i tæt dialog med brugerne og ejeren af skovene og i samarbejde med lokale klubber,

der deltager i vedligeholdelsen med frivilligt arbejde. Driftsbeløbet skal blandt andet anvendes til materialer,

skilte, leje af maskiner m.v.

Vedligeholdelse af skateranlæg og parkouranlæg er nødvendig, for at anlæggene bliver ved med at være i god

brugbar stand.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-205

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag x

Forslag Anvendelse af LEAN mv. på virksomhedsområdet




x


Miljøgodkendelse af virksomheder er fra og med i år omfattet af KL´s Servicemålsaftale med staten. Dermed er

der nu rammer for sagsbehandlingstiden på miljøgodkendelser til virksomheder, ligesom der gennem flere år har

været for husdyrbrug og byggesager.

Baggrunden for Servicemålsaftalen er en politisk aftale på Christiansborg i 2015 om at reducere

sagsbehandlingstiderne med en tredjedel. For miljøgodkendelser til mindre miljøbelastende virksomheder, som

vi har i Favrskov, betyder det en gennemsnitlig maksimal sagsbehandlingstid på 130 dage. For nuværende

opfylder sagsbehandlingstiden ikke dette mål.

Forvaltningen lægger stor vægt på at kunne overholde aftalen, og der er behov for yderligere fokus på en

optimering af sagsgangen på området. God service er også mere end tid. Derfor er der fokus både på

sagsbehandlingstiden og på virksomhedernes oplevelse af den service, kommunen giver dem.

Midlerne ønskes anvendt til rådgiverbistand, hvor for eksempel hjælp til at gennemføre en Lean proces og

lignende vil understøtte dette arbejde. Lean handler overordnet om at skabe værdi for kunderne/virksomhederne

med den mindst mulige indsats. Resultatet forventes at være en mere strømlinet og optimeret sagsbehandling,

hvor både aftalte sagsbehandlingstider overholdes og kvaliteten er god.

Desuden vil de rutiner og metoder, der bliver indarbejdet, blive udbredt og videreudviklet på andre sagsområder i

afdelingen, for eksempel på spildevandsadministrationen.


Forslaget vil betyde en mere effektiv miljøadministration på virksomhedsområdet og bidrage til at

Servicemålsaftalen overholdes. Desuden vil forslaget betyde, at for eksempel administrationen af

spildevandstilladelser effektiviseres.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-206

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Opsporing af fejlkoblinger i kloaksystemer




X


Der er en række økonomiske og miljømæssige udfordringer med ”uvedkommende vand” i Favrskov Forsynings

kloakledninger. Driftsforslaget skal muliggøre løbende opsporinger af uvedkommende vand over de kommende

år for den del af opgaven, som Favrskov Kommune er tilsynsmyndighed for.

I separatkloakerede områder kan fejlkoblinger medføre, at regnvand utilsigtet ledes i spildevandsledninger eller,

at spildevand ledes i regnvandsledninger. I både separat- og fælleskloakerede områder kan der desuden være

indsivning via utætheder i kloaker samt tilslutninger af uvedkommende vand på kloakledningerne.

Fejlkoblinger af spildevand i regnvandsledninger medfører uhygiejniske forhold ved regnvandsudløb og i

regnvandsbassiner, fordi spildevandet med dets indhold af fækalier med videre ledes direkte ud i vandmiljøet

uden nogen form for rensning. ”Uvedkommende vand” og fejlkoblinger af regnvand i spildevandsledninger

medfører omvendt et unødigt ressourceforbrug til at pumpe og rense de forøgede spildevandsmængder.

Desuden medfører det en større samlet udledning fra Favrskov Forsynings renseanlæg.

Hidtil har Favrskov Forsyning selv betalt for alle undersøgelser vedrørende fejlkoblinger og ”uvedkommende

vand”. Favrskov Forsyning og Teknik og Kultur er imidlertid blevet opmærksomme på, at opsporingsopgaven

vedrørende fejlkoblinger, der skyldes fejl i grundejernes ledninger, hører under Favrskov Kommunes generelle

tilsynsforpligtelse. Der er ikke hjemmel i lovgivningen til at forlange, at husejere selv foretager den indledende

opsporing i egne afløbsledninger. Teknik og Kultur har ikke ekspertise eller udstyr til at foretage opsporingen,

men forvaltningen kan betale Favrskov Forsyning for at bistå med opgaven.


Driftsblokken vil bidrage til et renere vandmiljø, og på sigt, et lavere ressourceforbrug til håndtering og rensning

af spildevandet i Favrskov Kommune.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-301

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Styrket tidlig indsats for sårbare børn og unge

Politikområde 303 Sårbare børn og unge / 102 Administrationen

Udvalg Børne- og Skoleudvalget samt Økonomiudvalget


X


Overholdelsen af budgetrammen til området for sårbare børn og unge har i de seneste år været under pres.

Samtidigt er der er truffet beslutning om at iværksætte en række nye, forebyggende tiltag. De nye indsatser er

socialfaglig rådgivning i skole og dagtilbud, psykologhjælp til unge mellem 15-25 år, gruppetilbud til børn med

begyndende mistrivsel (sorg og skilsmisser) samt forbyggende indsats og misbrugsbehandling til unge under 18

år. Der har over de seneste par år været en stigning i antallet af anbringelser, som presser økonomien på områ-

det for sårbare børn og unge.

Med det formål at fortsætte udviklingen af tidlige, forebyggende indsatser til gavn for børnene og de unge samt

at mindske presset på budgettet foreslås det, at der afsættes midler til yderligere styrkelse af det forebyggende

arbejde og øget opfølgning i sagerne. Det skal konkret ske ved, at der ansættes seks medarbejdere fordelt med

fire på udførerområdet og to på myndighedsområdet. Indsatsen skal på sigt medvirke til, at udgifterne til anbrin-

gelser falder, således at investeringen gradvist tjenes hjem igen og vil være fuldt selvfinansieret fra 2021. Fra

2022 forventes der at kunne opnås en nettobesparelse på 1 mio. kr. om året.

Byrådet blev på temamøde 31. maj 2016 præsenteret for andre kommuners erfaringer med, at en tættere op-

følgning fra socialrådgiverne kombineret med en øget grad af forebyggende indsatser har en positiv udvikling på

økonomien og over et antal år kan tjene sig ind eller nedbringe forbruget på området for sårbare børn og unge.

Målene for den styrkede indsats i Favrskov Kommune er:

At opsporingen i sundhedsplejen og dagtilbud af børn med begyndende mistrivsel styrkes

At flere børn og unge kan blive i egen familie

At antallet af institutionsanbringelser reduceres

At andelen af anbringelser i plejefamilier øges

Den fremtidige indsats i forhold til sårbare børn og unge vil blive karakteriseret ved tre spor:

Tidlig opsporing

Forebyggende og hjemmebaserede indsatser

Hyppigere opfølgning

Spor 1 iværksættes i efteråret 2016, og udgifterne hertil afholdes inden for eksisterende budgetramme. Der

ibrugtages en fælles faglig metode i sundhedsplejen, dagtilbud og skoler, der skal muliggøre en tidligere opspo-

ring af tegn på mistrivsel. Hermed skabes grundlag for, at forebyggende tiltag kan iværksættes tidligt og effektivt.

Spor 2 indeholder blandt andet følgende tiltag:

Socialpædagogisk og behandlingsmæssig indsats, der kan medvirke til at opøve nye handlingsmønstre hos

forældre, bl.a. ved at tilbyde guidning i de opgaver, der følger af at være forældre

Udvikling af forældrenes tilknytning og kontakt med barnet.

Opfølgning og tæt kontakt via hyppige genbesøg i familien for at fastholde barnets sociale kompetencer og

trivsel, reducere barnets adfærdsmæssige vanskeligheder samt en fortsat styrkelse af forældrekompeten-

cerne.

Styrket indsats for børn og unge, der planlægges hjemgivet, for at sikre en god overgang samt fastholdelse

og videreudvikling af forældrekompetencerne.

Ovenstående nye indsatser forudsætter, at der tilføres først tre og fra 2018 fire socialpædagogiske medarbejde-

re (svarende til 2,0 mio. kr.) til Familiecenteret, som kan indgå i omlægningen af den generelle indsats mod mere

intensive hjemmebaserede og forebyggende indsatser. Derudover skal der prioriteres midler til i endnu højere

grad at kunne understøtte plejefamilier samt kunne tilbyde fritidsfamilier og netværksunderstøttende indsatser.

Spor 3 indeholder blandt andet følgende tiltag:

Hyppigere kontakt til børn og forældre

Bedre mulighed for at gå i dybden med sagen og arbejde målrettet med forældrerollen

Grundigere afdækning af mulighederne i netværk mv.

Afdækning af, hvordan der kan arbejdes målrettet med at komme ned ad indsatstrappen.

Hyppigere opfølgning er målrettet to områder:

Anbragte på døgninstitutioner og opholdssteder, hvor der skal fastlægges en konkret handleplan for, hvorle-

des de over tid kan komme ned ad indsatstrappen. Det skal fremgå hvilke indsatser, der vil kunne understøt-

te barnet og familien på vej ned ad indsatstrappen.

De nye hjemmebaserede indsatser, hvor effekterne af indsatserne skal følges tæt, således der indsamles vi-

den om, hvad der sikrer progression i barnets udvikling.

Nøgletallene viser nødvendigheden og potentialet for en systematisk sagsgennemgang af anbringelser på døgn-

institutioner og opholdssteder, idet Børn og Familie ifølge nøgletallene i 2013 bl.a. har relativt flere anbragte på

døgninstitution, der er det øverste trin på indsatstrappen.

Indsatsen forudsætter, at der tilføres to socialrådgiverårsværk (svarende til 1 mio. kr.) til myndighedsafdelingen.

Der er vedlagt et baggrundsnotat, der beskriver forslaget yderligere.


For på sigt at muliggøre en reduktion af udgifterne til sårbare børn og unge, er der behov for, at der sker en in-

vestering i forebyggelse og hjemmebaserede indsatser samt midler til hyppigere opfølgning på effekten af ind-

satserne.

Gennemsnitsprisen pr. anbringelse I Favrskov Kommune er siden 2013 reduceret fra i gennemsnit 802.000 kr. til

684.000 kr. i 2015. Det skyldes flere års fokus på anbringelse i plejefamilie frem for døgninstitution. Anbringelse i

plejefamilie vil fortsat blive anvendt, men konsekvensen af denne udvidelsesblok er, at der også kan sættes ind,

før der opstår et behov for en akutindsats som f.eks. en anbringelse. Med de tilførte midler vil der kunne ske en

opjustering af de forebyggende indsatser, hvilket på sigt vil kunne reducere udgifterne.

Det er Børn og Skoles vurdering, at det i løbet af en 4-årig periode gradvist vil være muligt at opnå en besparel-

se på anbringelser og forebyggende foranstaltninger, der svarer til udgiften til opnormeringen på rådgiversiden,

og at det i de efterfølgende år vil være muligt at opnå en reel netto-besparelse for Favrskov Kommune på 1 mio.

kr. Således finansieres fra 2021 udvidelsen på konto 6 af en tilsvarende besparelse på konto 5.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter (konto 5) 1.500 2.000 2.000 0

Driftsudgifter (konto 6) 1.000 1.000 1.000 1.000

Nettoudgift 2.500 3.000 3.000 1.000

Postadresse:

Favrskov Kommune

Børn og Familie

Skovvej 20

8382 Hinnerup

Tlf. 8964 1010

[email protected]

www.favrskov.dk

3. august 2016

Sagsbehandler:

Helle Støve

Tlf. 8964 3201

[email protected]


Favrskov Kommune

Børn og Familie

Danstrupvej 4, Hvorslev

8860 Ulstrup

Sagsnr.

710-2016-1902

Dokument nr.

710-2016-9192


Notat

1

Styrket tidlig indsats for sårbare børn og unge – tidlig opsporing, forebyggende og hjemmebaserede indsatser samt tættere opfølgning

1.0 Udviklingen på området for sårbare børn og unge

Byrådet har gennem de seneste år prioriteret midler til nye indsatser på området for

sårbare børn og unge. De nyere indsatser er socialfaglig rådgivning i skole og dagtil-

bud, psykologhjælp til unge mellem 15-25 år, gruppetilbud til børn med begyndende

mistrivsel (sorg og skilsmisser) samt forbyggende indsats og misbrugsbehandling til

unge under 18 år. Udover, at der er prioriteret midler til nye indsatser har der over de

seneste par år været en stigning i antallet af anbringelser, som samlet set presser

økonomien på området for sårbare børn og unge.1

Udviklingen i forbruget er vist i nedenstående graf:

1 Vedrørende budgetpres henvises til 1. budgetopfølgning 2016.

77.000

82.500

88.000

93.500

99.000

104.500

110.000

115.500

121.000

126.500

132.000

70

75

80

85

90

95

100

105

110

115INDEKS

Korrigeretudgiftsvækst(2015pl)2007=Indeks100

2

Udviklingen i antallet af anbringelser og anbringelsesformer fremgår af nedenstående

tabel:

2010 2011 2012 2013 2014 2015

Plejefamilie 38,3 47,3 55,1 55 58,1 63,9

Opholdssted 19,9 19,4 18,3 20,9 24,2 26,1

Døgninstitution social 20,3 21,3 19,8 17,2 19,9 21,3

Døgninstitution handicap 22,6 14,3 9,6 12,3 13,6 11,7

I alt 101,1 102,3 102,8 105,4 115,8 123,0

Tabellen viser, at der de seneste år er sket en relativ stor stigning i antallet af anbrin-

gelser (helårspersoner).

Den procentuelle fordeling på de forskellige anbringelsesformer i perioden 2010 til

2015 fremgår nedenfor:

Det fremgår af grafen, at der har været et fald i starten af perioden (2010-2012) på an-

vendelsen af døgninstitution og en stigning i andelen, der anbringes i plejefamilier. Op-

holdssteder og døgninstitution social er sammenlignelige tilbud, hvor opholdssteder er

private tilbud og sociale døgninstitutioner er kommunale eller regionale tilbud.

Udviklingen i antallet af anbringelser (helårspersoner) og gennemsnitsudgiften pr. an-

bringelse i perioden 2012 til 2015 er som følger:

3

Anbringelsesudgifter

(2015-priser)

2012 2013 2014 2016

Anbringelsesudgifter (5.28) 80.223.689 84.579.114 79.731.887 84.058.651

Antal helårsanbringelser 102,80 105,40 115,80 122,97

Gns. udgift pr. anbringelse 780.386 802.458 688.531 683.556

I ovenstående er udgifter til skole og kørsel i forbindelse hermed ikke indregnet. Det er

dog også en udgiftspost, hvis der ikke sker anbringelse inden for kommunen.

Sammenholdt med andre kommuner har Favrskov Kommunes økonomi på området for

sårbare børn og unge udviklet sig positivt. Favrskov Kommune er ud fra socioøkono-

miske faktorer sammenlignelig med Lemvig, Silkeborg, Rebild, Varde, Ringkøbing-

Skjern, Holstebro og Jammerbugt (sammenligningsgruppen). Derudover er regionstal

og landstal (indeks 100) medtaget som sammenligningsgrundlag.

Indeks ECO-analyse

Favrskov Regnskab

2012

Favrskov Regnskab

2013

Favrskov Regnskab

2014

Favrskov Regnskab

2015

Sammen-lignings-gruppen

2015

Region Midt 2015

Hele lan-det 2015

Udgiftsniveau 81,7 82,6 84,7

81,7 94,8 95,5 100,0

Beregnet ud-giftsbehov

83,2 83,2 83,2 83,2 84,8 94,1 100,0

I tabellen er udgiftsniveau og udgiftsbehov vurderet i Favrskov Kommune i forhold til landsgennemsnittet. Resultatet af denne analyse for regnskab 2015 viser et faktisk ud-giftsniveau, der ligger under niveauet for sammenligningsgruppen, regionen og hele landet, men også et beregnet udgiftsbehov, der ligger under alle sammenligningsgrup-perne.

Derudover viser nøgletal2 for de syv sammenligningskommuner, at Favrskov Kommu-ne på området for sårbare børn og unge er højt placeret på gennemsnitsudgift pr. an-bringelse (pga. relativt flere anbringelser på døgninstitutioner).

Andelen af anbragte i plejefamilier har over årene været stigende, men set i forhold til sammenligningskommunerne bør denne andel kunne øges yderligere. Øgningen vil have en positiv indflydelse på gennemsnitsudgifterne.

Omvendt er Favrskov Kommune lavere placeret i forhold til sammenligningskommu-nerne i forhold til:

2 http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_76199/cf_202/De_udsatte_b-rn_-_n-gletal.PDF

4

Forebyggende foranstaltninger set i forhold til de samlede udgifter til anbrin-gelse og forebyggelse.

Andelen af børn, der modtager forebyggende foranstaltninger blandt alle 0-22 årige.

På næste side ses graf over udviklingen i udgifter til anbringelser og forebyggende ind-

satser i perioden 2007 til 2015. Det fremgår heraf, at udgifter til forebyggelse over åre-

ne har været meget stabilt.

Samlet vurdering af den økonomiske udvikling Det følger af det nuværende aktivitetsniveau (antal anbringelser, anbringelsesformer

samt niveauet for forebyggende indsatser), at der er en forventning om et budget 2016,

der samlet set balancerer. Dog er der inden for servicerammen et forventet merforbrug

på 2,4 mio. kr. Området er meget følsomt overfor til- og afgange af dyre anbringelser,

hvilket medfører, at der kan ske ændringer i resten af 2016.

Der har og er inden for budgetrammen en opmærksomhed på omlægning af indsatser

og prioritering af en tidligere indsats. Det vurderes dog ikke, at der med det nuværende

aktivitetsniveau kan omprioriteres yderligere inden for budgetrammen. Der er behov for

en investering, hvor der sker en budgettilførsel til virksomme forebyggende indsatser til

sårbare børn og familier, der er kommet i mistrivsel, og som derfor er omfattet af myn-

dighedsområdets målgruppe. Dvs. forebyggende indsatser til børn og familier med

særlige behov, der er mere massive eller intensive, end det er muligt i dag. Indsatsen

vil blive beskrevet nedenfor.

2.0 Fremtidig indsats – sammen om sårbare børn og unge

Børn og Skole har en ambition om at kunne sikre en bedre og billigere indsats overfor

de børn og unge og deres familier, som er i en socialt udsat position eller i risiko for at

5

komme det. Der skal arbejdes målrettet med den såkaldte ’indsatstrappe’, som skitse-

rer de forskellige indsatser. Indsatstrappen blev præsenteret på Byrådets temamøde

31. maj 2016.

Målene for den styrkede indsats er, at:

Opsporingen i sundhedsplejen og dagtilbud af børn med begyndende mistrivsel

styrkes.

Flere børn og unge kan blive i egen familie.

Antallet af institutionsanbringelser reduceres.

Andelen af anbringelser i plejefamilier øges.

Midlet til dette er ved tidligere opsporing og forebyggende og hjemmebaserede indsat-

ser at mindske behovet for anbringelser. Når der sker anbringelser, skal det være i ple-

jefamilieanbringelser samt i færre og kortere institutionsanbringelser – jf. indsatstrap-

pen. Opfølgningen på progressionen hos barnet (og i familien) skal på konkrete ind-

satsområder øges.

Indsatserne op ad indsatstrappen medvirker til, at barnet får en stigende afstand fra et

almindeligt hjemmemiljø. Den nyeste forskning viser, at de mest virksomme indsatser

er dem, der er tættest på en opvækst i et almindeligt hjemmemiljø. Det betyder, at der

skal være fokus på at komme ned ad indsatstrappen og evt. anbringelse på døgninsti-

tution skal ses som en midlertidig foranstaltning. Indsatstrappen er illustreret nedenfor.

Essensen i indsatstrappen er kortfattet:

Forebyggelse og intervention i eget miljø er altid målet.

Indsatser over for børn og unge skal ses i et nedtrapningsforløb, hvor målet med

indsatsen er at komme tilbage til et alment hjemmemiljø.

Viften af tilbud på hvert trin i indsatstrappen skal tydeliggøres og udbygges, hvis der er

behov herfor, og der skal indsamles viden om indsatsernes effekt i langt højere grad

end i dag.

Den fremtidige indsats i forhold til sårbare børn og unge vil blive karakteriseret ved tre

spor:

0. Generel forebyggelse i almenområdet

1. Specifik forebyggende indsatser

2. Hjemme‐basserede indsatser

3. Anbringelse i slægt eller netværk

4. Anbringelse i familiepleje

5. Anbringelse i døgntilbud/institution

6

Tidlig opsporing

Forebyggende og hjemmebaserede indsatser

Hyppigere opfølgning

De tre spor hænger sammen - en forudsætning for at kunne give en indsats er at alle

fagprofessionelle, der er omkring et barn, giver en tidlig melding, når der er bekymrin-

ger omkring trivslen, sundheden og den læringsmæssige udvikling hos et barn. Det er

vigtigt, at der er progression i barnets forløb, hvilket understøttes af en tættere opfølg-

ning i samarbejde med barnet og familien via hyppigere kontakt.

De tre spor medfører overordnet:

Fælles forståelse af bekymringsgraden og signaler for bekymring, således der sker

en tidligere indsats inden problemerne vokser sig for store og medfører behov for

akutte indsatser.

Fælles tilgang og forventningsafstemning mellem fagprofessionelle (sundhedsple-

jen, dagtilbud, skole samt børn og familie). Det handler om udvikling af fælles op-

sporingsredskab, og hvordan der kan arbejdes med tidlig forebyggelse i almenom-

rådet, inkluderende læringsmiljøer og hvornår Børn og Familie skal på banen.

Fælles fokus på indsatstrappen og hverdagslivet. Hverdagslivet handler om, at

indsatsen omkring børn og unge skal være så tæt på et almindeligt eller hjemligt

miljø som muligt. Dette forudsætter, at der både er relevante indsatser i almenom-

rådet (sundhedsområdet, dagtilbud og skole) og i det specialiserede område (Børn

og Familie).

Tværfagligt børne- og familiefokus, hvor familien i endnu højere grad understøttes i

sikring af deres barns/børns trivsel, og at barnet fastholdes i så hjemlige miljøer

som muligt i modsætning til institutionsanbringelse.

Hyppigere opfølgning på målrettede områder, bl.a. der hvor der er massi-

ve/intensive hjemmebaserede indsatser, der kan udvikle og understøtte forældre-

evnen.

Hyppigere opfølgning som middel til justering af indsatsvifte, dvs. løbende udvik-

ling af indsatser, der understøtter behovene hos familierne tættest muligt i hjem-

met.

2.1 Tidlig opsporing – igangsættes efteråret 2016

Der skal på tværs af fagområder i endnu højere grad være en fælles forståelse af,

hvornår man bør være bekymret for et barn, og hvilke kendetegn man som fagperson

skal være opmærksom på. Når fagpersoner, der er omkring barnet, skal identificere

graden af barnets eller den unges signaler, er det vigtigt også at have fokus på, hvor

hyppigt signalerne viser sig, samspillet og mønstret mellem signalerne, og hvor længe

signalerne har vist sig.

Der skal implementeres et fælles redskab til vurdering af bekymringsgraden, således

der skabes et fælles sprog på kendetegn for børn, der er i potentiel mistrivsel, og hvilke

indsatser, der kan bydes ind med på tværs. Det kan både være sundhedsplejersken el-

7

ler pædagogen fra børnehaven, der i højere grad skal intervenere sammen med foræl-

drene, hvis det vurderes, at det kan forebygge, at et barn kommer i mistrivsel.

Børn og Skole har allerede besluttet at igangsætte et kompetenceudviklingsforløb for

tidlig opsporing og fælles indsats. Forløbet planlægges i efteråret 2016 og forventes at

forløbe over en årrække.

2.2 Forebyggende og hjemmebaserede indsatser

Forebyggende indsatser er en indsats, der iværksættes så tidligt som muligt i det en-

kelte barns liv og så tidligt som muligt i problemudviklingen.

Forebyggelsen udføres på tværs af lovgivning, forvaltninger og faggrænser. Der kan

skelnes mellem to former eller definitioner for forebyggende indsatser:

Den brede generelle forebyggelse (trin 0 på indsatstrappen), som har til formål

at sørge for gode opvækstvilkår for alle børn i alle aldersgrupper.

Indsatserne udføres som hovedregel af fagpersoner inden for de generelle til-

bud i såvel de enkelte forvaltninger som på tværs af forvaltninger.

Den specifikke forebyggelse (trin 1 på indsatstrappen) vedrører børn, der har

behov for helhedsorienterede og tværfaglige indsatser med henblik på at af-

hjælpe vanskeligheder og undgå yderligere problemudvikling.

Indsatserne retter sig mod børn med sociale, psykiske eller fysiske funktions-

nedsættelser, samt børn, der udviser psykiske, psykosomatiske, adfærds- eller

sundhedsmæssige tegn på, at der er noget galt.

Indsatserne foregår som regel i tilknytning til de generelle tilbud, i hjemmet el-

ler i relevante netværk og planlægges på tværs af faggrupper og Børn og Fa-

milie i tæt samarbejde med barnet og forældrene.

Det vurderes, at der er behov for yderligere forebyggende indsatser, der har sit ud-

gangspunkt i hjemmet og med en højere intensitet eller hyppighed, end de indsatser

der er i dag og hvad det allerede har været muligt at omlægge inden for den eksiste-

rende ressourceramme. Det handler således om flere indsatser på trin 1 og 2.

Formålet er målrettet at kunne tilbyde en mere familie- og ressourcetænkende indsats

som over en årrække vil kunne forebygge en anbringelse, og som tidligere end i dag

understøtter en god hjemgivelse.

Målgruppen for indsatsen er børn, som viser tydelige tegn på alvorlig mistrivsel. Bar-

net fungerer og udvikler sig (permanent) dårligt og har svært ved at skabe relationer til

andre børn og voksne. Der kan være begyndende misbrug og kriminalitet, og der kan

eventuelt ses en begyndende personlighedsmæssig fejludvikling. Barnet er i risiko for

marginalisering. Forældreomsorgen er reduceret, så barnets vanskeligheder ikke mag-

tes i familien.

8

Indsatserne eller tilbudsviften vil udvikle sig i overensstemmelse til de behov foræl-

drene og barnet har. Der er undersøgelser, der dokumenterer forskellige lovende og

virkningsfulde tiltag, som også blev præsenteret på Byrådets temamøde 31. maj 2016.

Det kan f.eks. handle om følgende konkrete forebyggende og hjemmebaserede ind-

satser:

Socialpædagogisk og behandlingsmæssig indsats, der kan medvirke til at opøve

nye handlingsmønstre hos forældre, bl.a. ved at tilbyde guidning i de opgaver, der

følger af at være forældre.

Udvikling af forældrenes tilknytning og kontakt med barnet, hvor forældrene i de

hjemlige omgivelser lærer at reagere på det, barnet kommunikerer, og de behov,

som barnet giver udtryk for at have.

Opfølgning og tæt kontakt via hyppige genbesøg i familien for at fastholde barnets

sociale kompetencer og trivsel, reducere barnets adfærdsmæssige vanskeligheder

samt en fortsat styrkelse af forældrekompetencerne.

Udviklingsforløb for forældre, som har givet samtykke til kortvarigt at anbringe eller

tilbyde aflastning i netværk eller lignende, hvor der samtidigt arbejdes med foræl-

drene i hjemmet om at få struktur på dagligdags familieopgaver.

Styrket indsats for børn og unge, der planlægges hjemgivet, for at sikre en god

overgang samt fastholdelse og videreudvikling af forældrekompetencerne.

Tilbud om fritidsfamilier og netværksunderstøttende indsatser.

2.3 Hyppigere opfølgning

Hyppigere opfølgning medfører et behov for at tilføre området to fuldtidsstillinger til en

hyppigere opfølgning.

Hyppigere opfølgning medfører, at der vil være en:

Hyppigere kontakt til børn og forældre.

Bedre mulighed for at gå i dybden med sagen og tydeliggøre og understøtte

forældrerollen.

Grundigere afdækning mulighederne i netværk mv.

Afdækning af, hvordan der kan arbejdes målrettet med at komme ned ad ind-

satstrappen.

Hyppigere opfølgning er målrettet to områder.

1. Der er behov for at prioritere flere ressourcer, som for det første skal følge tæt-

tere op på anbragte på døgninstitutioner og opholdssteder og fastlægge en

konkret handleplan for, hvorledes de over tid kan komme ned ad indsatstrap-

pen. Det skal fremgå hvilke indsatser der vil kunne understøtte barnet og fami-

lien på vej ned ad indsatstrappen. Dette er et langt sejt træk, idet mange af

anbringelsessagerne er tvangsanbringelser, og sagerne derfor skal genbe-

handles i det særlige Børn og Unge-udvalg for at sikre, at det nye tilbud i til-

strækkeligt omfang også kan imødekomme barnets behov andre foranstaltnin-

ger.

9

Nøgletallene viser nødvendigheden og potentialet for en systematisk sags-

gennemgang af anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder, idet Børn

og Familie ifølge nøgletallene i 2013 bl.a. har relativt flere anbragte på døgnin-

stitution, der er det øverste trin på indsatstrappen.

2. De nye hjemmebaserede indsatser, jf. afsnit 2.2. Effekten af indsatserne skal

følges på cpr. niveau, således der indsamles viden om, hvad der virker og

hvad der sikrer progression i barnets udvikling.

Alt dette medfører også, at både Børn og Families dagog døgnforanstaltninger (udfø-

rerområdet) skal tilpasses, og der skal ske en videreudvikling af de hjemmebaserede

indsatser.

Der skal samtidigt fortsat være opmærksomhed på at børn som udgangspunkt anbrin-

ges i plejefamilier, og at det kun er behandlingskrævende børn, som anbringes i døgn-

institution. Anbringelse på døgninstitution skal ses som en midlertidig situation, indtil

behandlingen er færdig (sygehustænkning).

Børn og unge der er omsorgssvigtet, og ikke har massiv udadreagerende adfærd skal i

langt højere grad anbringes i plejefamilie evt. kombineret med aflastning og supervisi-

on til plejefamilierne.

Præcise handleplaner forbedrer mulighederne for en målrettet indsats og en grundige-

re opfølgning på effekten af indsatsen. Hvis indsatsen ikke har en fornødne effekt skal

indsatsen erstattes af andre mere virksomme indsatser.

3.0 Forslag til budgettilførsel

Som det fremgår af ovenstående vil udvikling af nye tiltag samt en hyppigere opfølg-

ning medføre at der skal afsættes ekstra midler til området, på både konto 5 (Børn og

Skoleudvalget) og på konto 6 (Økonomiudvalget).

På temamødet den 31. maj 2016 blev Byrådet præsenteret for vigtigheden af at inve-

stere i indsatser, der kan forebygge dyrere anbringelser samt vigtigheden af en tættere

opfølgning. Ud fra disse kommuners erfaringer og de undersøgelser, der i øvrigt er

omkring forebyggelse og hjemmebaserede indsatser, foreslås følgende budgettilførsel:

2017 2018 2019 2020 2021 2022

Konto 5 1,5 2,0 2,0 0 -1,0 -2,0

Konto 6 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0

Samlet 2,5 3,0 3,0 1,0 0 -1,0

(-) = mindreudgift

(+) = merudgift

10

Det er Børn og Skoles vurdering, at det i løbet af en 4-årig periode gradvis vil være

muligt at opnå en besparelse på anbringelser og forebyggende foranstaltninger, der

svarer til udgiften til opnormeringen på rådgiversiden, og at det i de efterfølgende år vil

være muligt at opnå en reel netto-besparelse for Favrskov Kommune. Vurderingen er

foretaget på baggrund af det nuværende anbringelsesmønster, de vurderede udgifter

til omlægningen og forventningerne til effekten af omlægningen.


Nr. U-302

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag x

Forslag Oprettelse af to nye pladser i specialgruppen i Børnehaven Vesterskovvej




x


Der forslås en udvidelse af antallet af pladser i specialgruppen Larverne i Børnehuset Vesterskovvej i Hadsten.

Nettoudgiften udgør 270.000 kr. Beløbet svarer til differensen mellem to pladser i en almindelig børnehave og to

pladser i en specialbørnehave.

Larverne er i dag normeret til seks børn med svære og gennemgribende udviklingsforstyrrelser (f.eks. børn med

autisme, børn med manglende sproglige, kognitive, sociale eller motoriske færdigheder og børn med blandings-

diagnoser). Der forslås en udvidelse med to pladser således, at antallet af pladser i specialgruppen Larverne

fremover udgør otte pladser.

Baggrunden for ønsket om udvidelse af antallet af pladser er en stigning i antallet af børn med så svære diagno-

ser, at et tilbud i en af kommunens almene institutioner ikke vil kunne tilgodese børnenes trivsel og udvikling.

Børnene har brug for bl.a. rammer, der bærer præg af en fast struktur, forudsigelighed og genkendelighed. Med

udgangspunkt i det enkelte barn arbejdes der ud fra en specialpædagogisk og behandlingsmæssig indsats, som

tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og vanskeligheder.

I første halvår af 2016 ligger specialgrupperne enten over deres normering eller på deres normering. Der forven-

tes yderligere to børn indskrevet resten af året, hvilket allerede i 2016 vil medføre en merindskrivning i Larverne

og hermed en økonomisk belastning af områdets budget.

Favrskov Kommune råder i dag over tre specialgrupper i alt 16 specialpladser. Seks pladser i Larverne – Børne-

huset Vesterskovvej i Hadsten, seks pladser i Zebraerne - Børnehaven Filuren i Hammel og fire pladser i Hind-

bærgruppen - Børnehuset Ellemose i Hadsten (fortrinsvis børn med nedsat fysisk funktionsevne). Børnene visi-

teres til en plads gennem PPR.


Hvis ikke antallet af pladser udvides, vil konsekvensen være et øget pres i specialgruppen (ved indtag af børn ud

over normeringen på de seks pladser), venteliste til specialgruppen samt i yderste konsekvens et tilbud om spe-

cialbørnehave uden for Favrskov Kommune. Udvidelsen af antallet af specialpladser i Larverne vil ikke have an-

lægsmæssige konsekvenser, da børnene kan rummes inden for de nuværende fysiske rammer.

Forslaget medfører en driftsudgift på 338.000 kr. Forældrebetalingen udgør 68.000 kr., hvilket betyder en årlig

nettoudgift på 270.000 kr. i 2017 og overslagsårene.


2017 2018 2019 2020




Nr. U-303

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag x

Forslag Fastholdelse af mere pædagogisk personale i dagtilbud




x


I finansloven for 2015 blev der i forbindelse med ”Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud” afsat 250

mio. kr. årligt til løft af dagtilbudsområdet. Favrskov Kommunes andel af puljen er 2,351 mio. kr. i 2015 og 2,360

mio. kr. i 2016. Fra 2017 overgår beløbet til bloktilskuddet. Dette giver anledning til, at der fremsendes en udvi-

delsesblok på brutto 2,350 mio. kr. til fastholdelse af beløbet på dagtilbudsområdet.

Som det fremgår af puljens navn, er formålet med puljen at få mere pædagogisk personale på dagtilbudsområ-

det. Favrskov Kommune har konkretiseret, at midlerne på daginstitutionsområdet skal gå til ”et generelt løft for

børn i alderen omkring 3 år til skolestart” og på dagplejeområdet til ”et generelt løft i alderen op til 2 år” samt ”et

løft af den pædagogiske sparring”. Børne- og skoleudvalget besluttede 5. februar 2015 at overlade den konkrete

udmøntning af midlerne til de lokale bestyrelser. Det betyder, at den faktiske anvendelse af midlerne er drøftet

og beslutte i både dagplejens bestyrelse og i alle områdebestyrelserne.


Hvis beløbet ikke fremadrettet indgår som en del af dagtilbudsområdets budget for 2017 og frem, vil det medføre

reduktion i ressourcetildelingen på dagtilbudsområdet. Det vil opleves som en væsentlig forringelse af den ser-

vice, som i dag kendetegner daginstitutionerne og dagplejen i Favrskov Kommune.

Favrskov Kommunes udgifter til børnepasning udgør i 2015 58.808 kr. pr. 0-5 årig. Landsgennemsnittet er

68.035 kr. pr. 0-5 årig. Korrigeret for udgiftsbehov har Favrskov Kommune et beregnet økonomisk serviceniveau

på 91,5 i regnskab 2015.

I de sammenligningskommuner, der ifølge ECO-nøgletallene har et udgiftsbehov svarende til Favrskov Kommu-

ne, ligger udgiftsniveauet på 59.516 kr. pr. 0-5 årig, og der er et beregnet økonomisk serviceniveau på 93,8.

For Region Midtjylland er udgifterne til børnepasning på 63.460 kr. pr. 0-5 årig, og det beregnede økonomiske

serviceniveau er på 98,3.

Forslaget medfører en driftsudgift på 2,350 mio. kr. Forældrebetalingen udgør 470.000 kr., hvilket betyder en år-

lig nettoudgift på 1,880 mio. kr.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter 2.350 2.350 2.350 2.350



Nr. U-304

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag x

Forslag Tildeling af ressourcer til inklusion i førskoletilbud




X


Det foreslås, at specialundervisningsbudgettet tilføres 300.000 kr. til støtte af børn med særlige behov på førsko-

leområdet. Der har ikke tidligere været afsat midler til dette. Der indskrives 1. marts hvert år ca. 400 børn i SFO

som førskolebørn.

I forbindelse med vedtagelsen af førskoletilbuddet, blev der ikke taget højde for at tildele ressourcer til børn med

særlige behov i førskoletilbuddet. Derfor foreslås det nu, at førskoletilbuddene tilføres ressourcer til denne opga-

ve. Det vil betyde, at der er økonomiske forudsætninger for inklusion af børn med særlige behov i førskoletilbud-

det, ligesom i dagtilbud og skole.

Den socialpædagogiske støtte til førskolebørn med særlige behov vil understøtte det senere inklusionsarbejde

med disse børn i skoleregi.

Det forudsættes, at skolerne i samarbejde med PPR og de afgivende daginstitutioner udarbejder planer for den

socialpædagogiske støtte til de relevante børn.


Ved at støtte børn med særlige behov allerede i førskoletilbuddet styrkes det senere inklusionsarbejde i skolere-

gi. Det kan medvirke til at en senere eksklusion fra almenklassen undgås eller udskydes.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-305

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag x

Forslag Styrket inklusion i folkeskolen




x


Det foreslås, at specialundervisningsbudgettet tilføres 1,2 mio. kr., med henblik på fordeling til folkeskolerne til

inklusionsindsatsen.

Formålet med udvidelsen er at understøtte indsatsen for, at så mange elever som muligt går i deres distriktssko-

le og oplever sig som en integreret del af det lokale fællesskab. Målet er at etablere inkluderende fællesskaber,

der i højere grad kan rumme alle børns forskelligheder end nu. Det foreslås derfor at investere mere i inklusio-

nen for at kunne højne kvaliteten af de inkluderende læringsmiljøer og øge serviceniveauet for børn og forældre.

Udvidelsen skal ses i sammenhæng med U-301 ’Styrket opsporing og forebyggelse’.


Tilførslen vil betyde, at inklusionsindsatsen styrkes, og at skolerne vil skulle anvende færre midler fra almentilde-

lingen for at opretholde inklusionsindsatsen på det hidtidige niveau.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter 1.200 1.200 1.200 1.200

Driftsindtægter


Nr. U-306

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag x

Forslag Harmonisering af normering i distriktsspecialklasserne


Udvalg Børne- og skoleudvalget


X


Det foreslås, at kommunens seks distriktsspecialklasser, for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, til-

føres ressourcer på lige vilkår med de øvrige distriktsspecialklasser.

Tidligere blev elever med generelle indlæringsvanskeligheder visiteret til nogle bestemte distriktsspecialklasser.

Disse klasser har en lavere medarbejdernormering end de øvrige distriktsspecialklasser. Det skyldes, at det tidli-

gere blev vurderet, at klasserne ikke i fuld udstrækning havde behov for en tolærerordning, som er normeringen i

de andre specialklasser. Der tildeles i stedet ressourcer til 2/3 pædagog/lærer ud over én lærer pr. fagdelt un-

dervisningstime.

Med gennemførslen af Udviklingsplanen for specialundervisningsområdet og den forstærkede inklusionsindsats

visiteres disse elever stort set ikke mere til distriktsspecialklasserne, da denne gruppe elever stort set inkluderes

i almenundervisningen. Der er dog stadig seks distriktsspecialklasser, der som beskrevet ovenfor, har den lavere

medarbejdernormering, men hvor elevgruppen nu svarer til de øvrige distriktsspecialklasser og derfor ikke læn-

gere til den oprindelige forudsætning for den lavere normering.

Det foreslås derfor, at disse klasser bringes op på den samme medarbejdernormering som de øvrige distrikts-

specialklasser.

Tilføres klasserne fremover 1,050 mio. kr. årligt, vil der kunne etableres tolærerordning i alle fagdelte undervis-

ningstimer. De øvrige distriktsspecialklasser har to lærere i de ældste klasser og én lærer og én pædagog i de

yngste klasser pr. fagdelt undervisningstime.

En tolærerordning vil forbedre læringsmiljøet for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

Udvidelsen skal ses i sammenhæng med U-301 ’Styrket opsporing og forebyggelse’.


Ændringen betyder, at ressourcerne til undervisningen i de seks klasser sikrer et serviceniveauet, der svarer til

det der er gældende i de øvrige distriktsspecialklasser.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter 1.050 1.050 1.050 1.050

Driftsindtægter


Nr. U-401

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Demenscafé med mulighed for intensiv træning




x


Det foreslås, at der etableres en demenscafé med tilbud om intensiv træning til borgere med demens.

Tilbuddet etableres som en café i InSide i Hammel med åbningstid to gange om ugen, hvor borgere med de-

mens kan træne, og pårørende kan modtage råd og vejledning samt have socialt samvær med andre i lignende

situationer. Målgruppen er borgere med demens særligt borgere med Alzheimer. Demenskonsulenterne vil del-

tage i demenscaféen og bidrage med faglig viden om demenssygdomme, hvis der er behov for det. Træningen

vil blive varetaget af fysioterapeuter fra træningsafdelingen. Borgerne vil kunne supplere den ugentlige træning i

caféen med tilbuddet om træning fx med pårørende (uden personale).

Målet for den intensive træning er ikke kun at bedre funktionsevne, bevægelighed, kredsløb og kondition, men

også at styrke de kognitive funktioner og støtte identitetsfølelsen hos den demente borger. Målet er endvidere at

støtte, rådgive og forebygge ensomhed blandt pårørende til borgere med demens. Forskning viser, at pårørende

til mennesker med kronisk sygdom ofte oplever social isolation og ensomhed.

Ny dansk forskning fra Bispebjerg Hospital viser, at moderat til hård konditionstræning kan mindske symptomer

som irritabilitet, depression, uro, rastløshed og forstyrrelser i døgnrytmen hos patienter med Alzheimer i let grad.

Også patienternes koncentrationsevne, kondition og fysiske funktion øges i takt med intensiteten og mængden

af den fysiske træning. Denne samme effekt forventes også ved andre typer af demens.

Erfaringer peger på, at intensiv træning også i senere faser har en forebyggende virkning.


Det foreslås, at demenskonsulenternes driftsbudget udvides med 125.000 kr. årligt fra 2017 og frem, og at træ-

ningsafdelingens driftsbudget udvides med 125.000 kr. fra 2017 og frem. Herudover afsættes der 50.000 kr. til

kørsel med de demente borgere.

Forslaget indebærer en servicemæssig udvidelse af demenskonsulenternes og træningsafdelingens tilbud.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-402

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Opretholdelse af hjælpemiddeldepotets serviceniveau




x


Udvidelsesforslaget vedrører en optimering af udkørsel, hjemtagning og klargøring af hjælpemidler, så borgerne

oplever en kortere ventetid i forhold til levering og afhentning af hjælpemidler. Dette kan opnås ved ansættelse af

en ekstra servicemedarbejder på hjælpemiddeldepotet i Hadsten bl.a. med henblik på at imødekomme nye op-

gaver på hjælpemiddelområdet som følge af udrulningen af det nære sundhedsvæsen.

Udvidelsesforslaget tager endvidere hensyn til de stigende driftsudgifter, der er opstået som resultat af den øge-

de aktivitet på hjælpemiddeldepotet herunder udgifter til varme, el og vand.


Ansættelse af en ekstra servicemedarbejder på hjælpemiddeldepotet vurderes at koste 340.000 kr. årligt.

Som følge af udrulningen af det nære sundhedsvæsen får kommunerne flere og nye opgaver. Borgerne udskri-

ves hurtigere efter indlæggelse, og mange af de udskrevne er mere behandlingskrævende end tidligere og af-

hængige af hjælpemidler. Denne udvikling i det nære sundhedsvæsen har således også indflydelse på aktivi-

tetsniveauet i hjælpemiddeldepotet, der skal bringe/hente, rengøre og klargøre hjælpemidlerne. Ligeledes kom-

mer der også flere og nye hjælpemidler, der skal registreres og styres på lageret.

Favrskov Kommunes Kvik-Service holder ligeledes til på hjælpemiddeldepotet. Kvik-Service er for de borgere,

der selv eller med hjælp fra eventuelt pårørende kan komme og med hjælp fra ergoterapeut kan få råd og prak-

tisk vejledning i brug af mindre hjælpemidler, men også få hjælp til reparation af hjælpemidler. Her er der såle-

des drifts- og reparationsopgaver, som servicemedarbejderne også løser.

Det øgede aktivitetsniveau på hjælpemiddeldepotet kan illustreres via antallet af kørsler jf. nedenstående tabel.

2010 2013 2015

Antal kørsler 3.493 4.887 5.905

Stigningen fra 2010 til 2015 er på 2.412 ture svarende til en stigning på 69 %.

En udvidelse med en servicemedarbejder på hjælpemiddeldepotet vil gøre det muligt for Favrskov Kommune at

optimere driften og opretholde de tidligere års serviceniveau på området med henblik på, at borgerne vil opleve

kortere ventetider.

Den øgede aktivitet på hjælpemiddeldepotet har også medført en øget driftsudgift på blandt andet varme, el og

vand. Det foreslår derfor, at driftsbudgettet på hjælpemiddeldepotet øges med 60.000 kr.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-403

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Opsøgende og koordinerende indsats 18-25 årige, handicap og psykiatri




X


I forbindelse med budget 2015-18 blev der iværksat en forsøgsordning med tilbud til 18-25 årige kriminalitetstru-

ede unge, som skal evalueres ultimo 2016. Der blev afsat 400.000 kr. hvert år til projektet i 2015 og 2016.

Tilbuddet blev sat i værk bl.a. på baggrund af statistikker fra Østjyllands Politi, som viste, at hovedparten af dom-

fældte borgere i Favrskov Kommune centrerede sig i aldersgruppen 18-25 år. Der er derfor etableret opsøgende

aktivitet, hvor indsatsen koncentreres om at ændre målgruppens fokus i livet.

En foreløbig evaluering viser, at den igangværende forsøgsordning er en succes. Idet erfaringer fra projektet har

været, at der kan skabes kontakt til de unge også dem, der ikke lige er kriminalitetstruede. Den opsøgende akti-

vitet bevirker, at de unge får lavet de nødvendige aftaler med Favrskov Kommune herunder møder i jobcenteret,

møder på uddannelse etc. Derved ændres de unges fokus i livet. Den opsøgende kontakt har betydet, at nogle

af de unge har fået en fast tilknytning til uddannelse og job.

Udvidelsesforslaget er en permanentgørelse af den opsøgende aktivitet overfor unge i Favrskov Kommune. For-

slaget indebærer således, at målgruppen udvides til også at omfatte de sårbare unge.


Projektet evalueres i efteråret 2016.

Forslaget vil indebære, at der ansættes ”en gademedarbejder”, hvis funktion er at forebygge kriminalitet og fast-

holde de unges tilknytning til uddannelse og job. ”Gademedarbejderens” funktion adskiller sig fra en bostøtte-

medarbejder/socialrådgiver. Vedkommende er opsøgende i de miljøer, hvor de unge færdes og vedkommende

har mulighed for f.eks. at sikre de unge ”møder op” ved fysisk at følge med dem.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-404

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Mere forebyggelse på rusmiddelområdet


Udvalg Social og Sundhedsudvalget


X


Favrskov Rusmiddelcenter har kontakt med borgere, der har svært ved at håndtere deres liv og bruger rusmidler

som middel til at håndtere deres situation.

For nogle af borgerne er det vanskeligt af egen kraft at komme i behandling. De kommer derfor senere eller slet

ikke i kontakt med Favrskov Rusmiddelcenter. Det medfører større skader som følge af overforbruget af rusmid-

ler. En del af borgerne er ikke i stand til at fastholde at komme i det ambulante behandlingstilbud. For nogle af

borgere medfører det øget kriminalitet som følge af deres misbrug.

I 2015 var der 100 ny indskrivninger i Rusmiddelcentret, fordelt ligeligt mellem alkohol- og stofmisbrugsområdet.

Af disse er 29 % afsluttede som færdigbehandlede, 8 % er fraflyttede og 32 % har endt behandling ved at ude-

blive. Resten er fortsat i behandling. Det nationale mål på området er at andelen af borgere, som afslutter et be-

handlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 procent i 2020.

Herudover er Rusmiddelcenteret i kontakt med 24 borgere (30 år og opefter) der er i behandling med substituti-

onsmedicin. Årsagen til dette er, at de ikke kan profitere af misbrugsbehandlingen og derfor i stedet fastholdes i

en medicinsk behandling.

Når borgerne ikke er i kontakt med Favrskov Rusmiddelcenter betyder det f.eks. at de ikke får hjælp til at håndte-

re følgesygdomme. Det kan betyde indlæggelser og efterfølgende udgifter for Favrskov Kommune på sundheds-

og ældreområdet.

Udvidelsesforslaget vil medføre en højere grad af forebyggelse og opfølgning for denne gruppe af borgere. Til-

buddet skal være for alle borgere i Favrskov med en rusmiddelproblematik og uanset alder.

Formålet med udvidelsen er at øge antallet af borgere der starter i behandling med 5 %, og reducere antallet af

borgere, der dropper ud af behandling med 10 %. Samtidig er målet at 15 % af de borgere, der i dag er i substi-

tutionsbehandling tillige deltager i socialbehandling.


Den forebyggende indsats på misbrugsområdet har primært bestået i deltagelse på forældremøder med 7. klas-

se forældre, undervisning i 8. klasse, informationsmøder på Produktionsskolen, en sundhedscafeaften og senest

undervisning i alle 1. g klasser på Favrskov Gymnasium. Dertil kommer projektet ”Mere familie, Mindre alkohol”,

der har uddannet ca. 450 medarbejdere over de seneste 1½ år.

En udvidelse af den tidlige, forebyggende og opsøgende indsats på rusmiddelområdet forventes at:

- motivere til forandring hos de unge, så de hurtigere kan komme i job eller uddannelse

- skabe tidligere kontakt til borgerne således, at de kan bevare bolig og konstruktive relationer

- medvirke til, at borgere i rusmiddelbehandling i højere grad gennemfører og kommer i job eller uddannelse

- der vil være flere borgere, der kommer til sundhedsklinik eller læge tidligere, og at indlæggelse og følgeskader i

højere grad kan undgås

- der samlet for hele målgruppen vil være mindre kriminalitet.

Forslaget indebærer ansættelse af en medarbejder i Rusmiddelcenteret, der primært varetager den opsøgende

kontakt til de borgere, der udebliver og borgere i substitutionsbehandling, akutte opgaver ud af huset og under-

støtter den ambulante rusmiddelbehandling.

Rusmiddelcenterets samlede budget er ca. 5 mio. kr. til såvel forebyggelse som behandling – heraf anvendes

ca. 80 % af budgettet til medarbejderlønninger.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-405

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Tidligere afklaring og hurtigere tværfaglig indsats


Udvalg Social og Sundhedsudvalget


X


På handicap - og psykiatriområdet pågår der en grundlæggende omlægning af de ydelser, borgerne kan modta-

ge, når de henvender sig i Social Indsats i Favrskov Kommune. Fremover vil borgerne i langt højere grad blive

tilbudt udvidet rådgivning/vejledning og ikke-visiterede ydelser. Der arbejdes i omlægningen med ændringer i

den metodemæssige tilgang fra kompenserende ydelser til at anvende rehabiliterende og tidsafgrænsede ind-

satser.

Det foreslås, at der afsættes 600.000 kr. til fremme af omlægningen i en tre-årig indkøringsperiode. Midlerne vil

dels skulle anvendes til en kompetenceudvikling af medarbejderne og dels til i indkøringsperioden at ansætte en

ressourceperson med såvel myndigheds- som udførerindsigt. Kompetenceudviklingen skal sikre, at såvel myn-

dighed som udfører arbejder ud fra et "fælles sprog og en fælles pædagogisk tilgang til borgerne".

Der etableres ved omlægningen én indgang for borgerne til området, hvor myndighed og udfører i fællesskab af-

klarer, om borgeren skal have et tilbud og i givet fald hvilket tilbud. Mødet med borgeren vil være med udgangs-

punkt i borgerens behov og udviklingspotentialer. Indsatsen gives som råd og vejledning og kommer forud for en

eventuel visiteret støtte efter Servicelovens bestemmelser. Denne indsats kan f.eks. være guidning og læring

rettet mod personlig udvikling, uddannelse, beskæftigelse og fritid samt hjælp i forbindelse med økonomi, bud-

get, forståelse og læsning af post og hjælp til indmeldelse i boligforening. Indsatsen kan både ydes individuelt og

i gruppeforløb alt efter den enkelte borgers situation og behov.

Formålet er bl.a., at der undgås en ansøgning om støtte efter Serviceloven og dermed en typisk længerevarende

indsats. Undtaget fra dette er borgere, der åbenlyst har et langvarigt eller livsvarigt behov for støtte.

Målgruppen for den ændrede indsats er borgere som aktuelt har svært ved at begå sig i ”det almindelige liv”.

Uden støtte vil borgerne potentielt få et forringet funktionsniveau. Et funktionsniveau, der på et senere tidspunkt

kunne nødvendiggøre en mere intensiv indsats fra Handicap og Psykiatri.

Frivillige tænkes at kunne indgå i indsatsen.


Social og Sundhed vil ved med omlægningen styrke det borgernære arbejde helt generelt ved, at rådgivningen i

højere grad sker der, hvor borgerne er og med et udpræget forbyggende sigte. Dette arbejde kan kombineres

med et forebyggende pædagogisk arbejde i umiddelbar forlængelse af en henvendelse, og hvor det i øvrigt vur-

deres at være nødvendigt for, at den enkelte borger kan fastholde et selvstændigt liv.

Borgerne forventes med en tidsmæssigt afgrænset og minimal støtte at blive i stand til at leve det ”almindelige

liv”. Tilbuddet skal samtidig medvirke til, at borgerens situation ikke forværres.

Den forebyggende indsats forventes at reducere antallet af borgere, der har behov for en mere indgribende og

visiteret indsats fra Handicap og Psykiatri.

Tilbuddet er et åbent tilbud uden visitation og med en daglig åbningstid. Borgere vil enten selv kunne tage kon-

takt eller der vil kunne ske en henvisning fra samarbejdspartnere som fx jobcenter, familieområdet, politi, be-

handlingspsykiatri mv.

Efter indkøringsperioden forventes det at den ændrede arbejdsform er en integreret del af medarbejdernes al-

mindelige arbejdsmetode. Økonomisk forventes det at omlægningen styrker muligheden for styringen af områ-

det.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-406

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Hjemmebesøg til familier med 3½ årige børn




X


I dag aflægger sundhedsplejen det sidste besøg i hjemmet, når barnet er 9 måneder gammelt. Derefter ser

sundhedsplejersken først alle børn igen ved indskolingssamtalen. Udvidelsesforslaget indebærer, at sundheds-

plejens tilbud til mindre børn udvides, så familierne tilbydes et hjemmebesøg, når barnet er 3½ år; det vil sige ca.

halvvejs mellem spædbarnsbesøget og indskolingssamtalen. Besøgene vil have fokus på børnenes trivsel og

sundhedsvaner samt forældrekompetencer. Der vil også være opmærksomhed på tegn, der kan pege på kronisk

sygdom som fx astma.

Udvidelsesforslaget vil betyde, at sundhedsplejens driftsbudget skal udvides med 300.000 kr. fra 2017 og frem

svarende til en stilling på 30 timer ugentligt. Der vil være variation i antallet af besøg og varigheden af besøgene

afhængig af den enkelte families behov. En fødselsårgang er lige nu på ca. 500 børn om året.

Det vil fortrinsvis være den sundhedsplejerske, der kender familien fra spædbarnsbesøgene, der vil aflægge be-

søget.


Hjemmebesøgene giver gode muligheder for, at den enkelte familie kan få råd og vejledning i forhold til konkrete

sundhedsmæssige og trivselsmæssige udfordringer. De ekstra hjemmebesøg vil give bedre mulighed for tidlig

opsporing i familier, hvor børn mistrives. Ud fra denne forebyggende indsats kan man inden for ”normalområdet”

tidligt løse nogle af de problemstillinger, som ellers vil kunne eskalere og senere kræve en mere specialiseret

indsats.

Forskning viser, at den mest effektive måde at bryde børns mistrivsel netop er ved at sætte ind med en tidlig fo-

rebyggende indsats. Der er evidens for, at jo tættere indsatsen er på barnets hverdagsliv, hjem og familie, jo me-

re virksom er indsatsen over for barnet.

Børn, der vokser op i socialt udsatte familier, har særlig risiko for en opvækst præget af mistrivsel. Jo tidligere

der gribes ind, jo bedre kan man sikre en positiv livsbane for udsatte børn og unge, og dermed reducere den so-

ciale ulighed i sundhed. Erfaringen er, at sundhedsplejerskerne er meget velkomne hos alle familier, også hos

udsatte familier.

Udvidelsesforslaget understøtter U-301 på Børne- og Skoleudvalgets område om en styrket indsats i forhold til

sårbare børn og unge.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter

Postadresse:

Favrskov Kommune

Sundhedsområdet

Skovvej 20

8382 Hinnerup

Tlf. 8964 1010

[email protected]

www.favrskov.dk

3. august 2016

Sagsbehandler:

Birgitte Holm Andersen

Tlf. 8964 2401

[email protected]


Favrskov Kommune

Sundhedsområdet

Torvegade 7,

Hammel

Sagsnr.

710-2016-1556

Dokument nr.

710-2016-266596


Notat

1

Aftale om kommunernes økonomi på sundheds- og ældreområdet

Regeringen og KL indgik 10. juni 2016 en aftale om kommunernes økonomi for 2017.

Også i år understøtter aftalen en udvikling af det nære sundhedsvæsen - særligt vedr.

handleplanen for de ældre medicinske patienter. Herudover er de tidligere afsatte mid-

ler til ’klippekortsmodellen’ på ældreområdet blevet omlagt fra et direkte tilskud til det

kommunale bloktilskud fra 2017 og frem. Dette notat beskriver, hvordan disse ting

håndteres i forbindelse med budgetprocessen i Favrskov Kommune.

I aftalen er der afsat særskilte midler til følgende indsatser (beløbet nævnt i tabellen er

Favrskov Kommunes andel af de midler der er afsat i aftalen):

Kr. i Favrskov 2017 2018 2019 2020

Handleplan for den ældre me-

dicinske patient

1.161.000 1.283.000 1.346.000 1.346.000

Udmøntning af forløbsplaner for

borgere med kronisk sygdom

420.000 420.000 420.000 420.000

Udmøntning af den nationale

lungesatsning

103.000 142.000 237.000 0

I aftalen om kommunernes økonomi er der lagt vægt på indsatser i forhold til ældre

medicinske patienter. Fokus er på styrkelse af de kommunale akutfunktioner og kom-

petencerne i den kommunale hjemmesygepleje. Samtidig indeholder økonomiaftalen

også et væsentligt forebyggelseselement, da der er fokus på tidlig opsporing, behand-

ling og forebyggelse i forhold til borgere med kronisk sygdom. Dette med henblik på at

sygdommen ikke udvikler sig, og at komplikationer dermed begrænses eller udskydes.

Til udmøntning af ovennævnte indsatser er der også på landsplan afsat midler i 2016.

Disse midler vil indgå i en kommende budgetopfølgning.

Klippekortsmodellen møntet på hjemmehjælp til de svageste ældre vil fra 2017 indgå i

det kommunale bloktilskud. Midlerne blev tilført kommunerne i finansloven for 2015

som puljer i 2015 og 2016 og som permanent tilførsel til bloktilskuddet fra 2017 og

frem. På landsplan udgør beløbet 150 mio. kr. i 2017. For at permanentgøre ordningen

i Favrskov Kommune er der derfor udarbejdet en udvidelsesblok på 1,150 mio. kr. til

budgetlægningen for 2017-20.

Blokke med sammenhæng til økonomiaftalen i budgetmaterialet for 2017-2020 Da der i økonomiaftalen således er afsat ekstra midler til ældre- og sundhedsområdet,

har Social og Sundhed udarbejdet flere udvidelsesblokke end de politisk aftalte 0,5 %.

I det følgende er de blokke, som er direkte medvirkende til at føre indsatserne i øko-

nomiaftalen ud i livet, beskrevet.

U-407: Styrket indsats i forhold til den ældre medicinske patient

Omlægningen af den aktivitetsbestemte medfinansiering nødvendiggør også af øko-

nomiske årsager et særligt fokus på den ældre medicinske patient.

2

Der er i Favrskov Kommune allerede en lang række indsatser for at bedre de ældre

borgeres sundhedstilstand og livskvalitet. Disse indsatser er beskrevet i notatet ”Over-

vejelser vedr. økonomianalysen af den aktivitetsbestemte medfinansiering”.

Styrkelse af den kommunale akutfunktion: I 2013 blev der oprettet et specialteam af

sygeplejersker (akutteam), der varetager behandling, pleje og observation af borgere

med akut opstået sygdom, som kan behandles i kommunalt regi. Samtidig blev der op-

rettet en bemandet vagtcentral, der sikrer én indgang til den kommunale sygepleje for

borgere, praktiserende læger, hospitaler og andre samarbejdspartnere. Kombinationen

af vagtcentral og akutteam har vist sig i høj grad hensigtsmæssig, og det skønnes, at

mange unødvendige indlæggelser er undgået via denne indsats.

Med henblik på at styrke den kommunale akutfunktion foreslås åbningstiderne for både

akutteamet og vagtcentralen udvidet.

Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje: Kortere indlæggelsestider og flere

behandlingsopgaver i kommunerne har medført behov for løbende kompetenceudvik-

ling ikke mindst blandt de kommunale sygeplejersker. En stor udfordring vil fremover

ligge i de særligt sårbare ældre med psykiatriske lidelser og/eller rusmiddelafhængig-

hed. Der opleves en øget efterspørgsel efter kompetencer på dette område.

Med henblik på at løfte kompetencerne i den kommunale sygepleje foreslås et efterud-

dannelsesforløb om psykiatri og misbrug.

U-408: Forløbsplaner for borgere med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsen har i 2016 lavet nye anbefalinger for kommunale forebyggelsestil-

bud til borgere med kronisk sygdom. Anbefalinger fokuserer på sundhedspædagogik

og sygdomsmestring samt på de kendte risikofaktorer – kost, rygning, alkohol og moti-

on.

Implementering af anbefalingerne forventes at betyde, at flere borgere henvises til

kommunale forebyggelsestilbud/sundhedskurser. Derudover betyder anbefalingerne,

at der på nogle områder vil være behov for en mindre justering af indsatsen.

U-409 Implementering af den nationale lungesatsning

Der er afsat midler på finansloven til lungesatsning med henblik på at styrke den tidlige

opsporing i kommunerne målrettet risikogrupper.

Sundhedsstyrelsens reviderede anbefalinger vedr. KOL (Kronisk Obstruktiv Lungeli-

delse) peger på forskellige veje til tidlig opsporing af sygdommen blandt andet ved

brug af spirometri (en undersøgelse af lungefunktionen) og fokus på rådgivning på bo-

steder, væresteder og behandlingscentre, hvor der er mange storrygere mv.

I den nationale lungesatsning indgår også implementering af Sundhedsstyrelsens un-

dersøgelsesprogram for børn med astma.

3

Indsatserne i U-409 er:

lungefunktionsundersøgelser

indsatser vedr. tidlig opsporing af børn med astma

patientuddannelse til børn og unge med astma og/eller deres forældre.

U-410: Fortsat finansiering af klippekortsmodellen efter omlægning til bloktilskud

I finansloven for 2015 blev der i forbindelse med ”puljen til øget livskvalitet for de sva-

geste hjemmehjælpsmodtagere” afsat midler til en klippekortsmodel. Tidligere er mid-

lerne blevet udmøntet via en pulje, som kommunerne kunne søge, og givet som et to-

årigt tilskud. Nu omlægges midlerne til bloktilskud. I U-410 foreslås ordningen fortsat

med samme målgruppe og kriterier.

Øvrige blokke i budgetmaterialet, der understøtter hensigten i økonomiaftalen

Der er i økonomiaftalen ikke afsat særskilte midler til disse blokke.

U-402 Opretholdelse af hjælpemiddeldepotets serviceniveau

Som følge af udrulningen af det nære sundhedsvæsen får kommunerne flere og nye

opgaver. Borgerne udskrives hurtigere efter indlæggelse, og mange af de udskrevne er

mere behandlingskrævende end tidligere og afhængige af hjælpemidler. Rettidig leve-

ring af de nødvendige hjælpemidler er en forudsætning for, at borgeren kan opleve en

god kvalitet af den fortsatte behandling og pleje i hjemmet og dermed undgå tilbagefald

og genindlæggelse.

U-402 foreslår en styrkelse af bemandingen til service og udkørsel af hjælpemidler.

U-406 Besøg til familier med 3½ årige børn

I dag aflægger sundhedsplejen normalt det sidste besøg i hjemmet, når barnet er 9

måneder gammelt. Derefter ser sundhedsplejersken først alle børn igen ved indsko-

lingssamtalen. Udvidelsesforslaget indebærer, at familierne kan tilbydes et hjemmebe-

søg, når barnet er 3½ år. Besøgene vil have fokus på børnenes trivsel og sundheds-

vaner samt forældrekompetencer. Der vil også være opmærksomhed på tegn, der kan

pege på kronisk sygdom som fx astma.

U-406 foreslår en udvidelse af sundhedsplejens driftsbudget med 300.000 kr. fra 2017

og frem.


Nr. U-407

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Styrket indsats i forhold til den ældre medicinske patient




x


Denne blok er en del af forslaget til Favrskov Kommunes udmøntning af aftalen mellem KL og Regeringen om

kommunernes økonomi for 2017 for så vidt angår sundheds- og ældreområdet, hvor der i aftalen er afsat ekstra

midler i bloktilskuddet. Der henvises til notat om aftale om kommunernes økonomi på sundheds- og ældreområ-

det samt de relevante blokke U-407, U-408 og U-409.

Dette forslag beskriver udmøntning af midler til understøttelse af handlingsplanen for den ældre medicinske pati-

ent, som er beskrevet i økonomiaftalen.

Der lægges i aftalen særligt op til:

Styrkede kommunale akutfunktioner

Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje hos de medarbejdere, der løser sygeplejefaglige opga-

ver i kommunerne.


Midlerne til styrkelse af den kommunale akutfunktion foreslås anvendt til udvidelse af såvel akutteamets som

vagtcentralens åbningstider.

Styrkelse af den kommunale akutfunktion:

Akutteamet møder i øjeblikket på hverdage fra 7.30 til 23.30 og i weekender/på helligdage fra 9-18. Dette fore-

slås ændret til alle ugens dage fra 7.30 til 23.30. Vagtcentralen er åben alle hverdage fra 7-17. Dette foreslås

ændret til alle hverdage fra 7-19.30 og i weekender/på helligdage fra 9-17.

Dette falder godt i tråd med, at analyser af henvendelsesmønstret har vist, at der blandt borgere og samarbejds-

partnere opleves et behov for bedre betjening i ydertimerne.

Kompetenceløft til den kommunale sygepleje:

Der opleves et stigende behov for viden inden for psykiatri- og misbrugsområdet. Kompetenceløftet foreslås der-

for planlagt med et 3-dages særligt tilrettelagte forløb om psykiatriske lidelser og afhængighed af rusmidler til sy-

geplejersker i kommunen.

Favrskov Kommunes andel udgør følgende beløb:

2017 2018 2019 2020

Akutfunktion 726.000 1.006.000 1.346.000 1.346.000

Kompetenceløft 435.000 277.000 - -


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter 1.161 1.283 1.346 1.346

Driftsindtægter


Nr. U-408

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Forløbsplaner for borgere med kronisk sygdom




X






Sundhedsstyrelsen har i 2016 lavet nye anbefalinger for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk

sygdom. Anbefalinger fokuserer på sundhedspædagogik og sygdomsmestring samt på de kendte risikofaktorer –

kost, rygning, alkohol og motion.

Fremover vil borgeren ifølge anbefalingerne ikke skulle have en henvisning fra den praktiserende læger til et be-

stemt kommunalt forebyggelsestilbud. I stedet vil borgeren få en henvisning til en afklarende samtale hos en af

kommunens sundhedskonsulenter. I samtalen afklares borgerens behov og motivation, og der sammensættes et

individuelt forløb med relevante moduler.

Anbefalingerne bidrager til at understøtte en mere ensartet praksis i kommunerne.


Favrskov Kommunes organisering af sundhedskurserne følger i meget stort omfang anbefalingerne fra Sund-

hedsstyrelsen. Et af de helt centrale elementer i kommunens nuværende indsats er netop den indledende, afkla-

rende samtale, hvor den videre indsats planlægges.

Anbefalingerne betyder dog, at Favrskov Kommune må forvente at modtage flere henvisninger af borgere fra de

praktiserende læger. Derfor foreslås en udvidelse sundhedsteamet, så flere kan varetage de afklarende samta-

ler. Derudover betyder anbefalingerne, at der på nogle områder vil være behov for en mindre justering af indsat-

sen.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-409

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Implementering af den nationale lungesatsning




X






Op mod 430.000 danskere har KOL (Kronisk Obstruktiv Lungelidelse). Konsekvenserne af sygdommen kan væ-

re store for den ramte borger, og de samfundsmæssige omkostninger er betydelige. Sygdommen er kronisk,

men man kan bremse sygdomsudviklingen ved at stoppe med ryge, dyrke motion og tage medicin. Har man

KOL, er det derfor af stor betydning, at sygdommen diagnosticeres.

Som en del af den nationale lungesatsning har Sundhedsstyrelsen udarbejdet reviderede anbefalinger vedr.

KOL. Anbefalingerne har fokus på tidlig opsporing og peger på, at lungefunktionsundersøgelser er relevante i

forbindelse med rygestopkurser, genoptræning, i ældreplejen og på patientskoler. Derudover peger anbefalin-

gerne på, at der skal være fokus på rådgivning på bosteder, væresteder og behandlingscentre m.v., hvor der er

mange storrygere.

Børneastma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom børn. Hvert 5. førskolebarn og hver 10. skolebarn

har astma. Børneastma er årsag til flest indlæggelser på børneafdelingerne. Ca. 5000 børn i alderen 0 – 5 år

indlægges årligt med astmatiske symptomer eller astma.

I lungesatsningen indgår også implementering af Sundhedsstyrelsens undersøgelsesprogram for børn med ast-

ma. Formålet med programmet er tidlig opsporing og udredning og behandling af astma hos børn og unge under

18 år blandt andet gennem øget samarbejde mellem den kommunale sundhedspleje og praktiserende læger.


Midlerne foreslås anvendt til:

lungefunktionsundersøgelser

indsatser vedr. tidlig opsporing af børn med astma.

patientuddannelse til børn og unge med astma og/eller deres forældre.

Sundhedsstyrelsen peger på, at er der høj evidens for at tilbyde børn og unge med astma og/eller deres forældre

struktureret patientuddannelse. Favrskov Kommune har på nuværende tidspunkt ikke sundhedskurser til børn

med kronisk sygdom, og midlerne vil give mulighed for at etablere et sådant tilbud.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-410

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Fortsat finansiering af klippekortsmodellen efter omlægning til bloktilskud




x


I finansloven for 2105 blev i forbindelse med: ”puljen til øget livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtage-

re” afsat midler til en klippekortsmodel. Klippekortsmodellen går ud på, at en udvalgt målgruppe blandt modta-

gerne af personlig pleje og praktisk hjælp har mulighed for at modtage en halv times ekstra hjælp om ugen, hvis

de ønsker det.

Klippekortsmodellen er i 2015 og 2016 finansieret gennem en toårig bevilling. Midlerne bliver fra 2017 tildelt

kommunerne via bloktilskud, og på den baggrund søges der om en udvidelse af budgettet på ældreområdet, så

tilbuddet om klippekortsordningen kan fortsætte uændret.


Ydelsen på en halv times ekstra hjælp om ugen tilbydes de svageste udeboende borgere med et moderat til om-

fattende behov for hjemmehjælp. Det vil sige borgere, der modtager mellem 5 og 30 timers praktisk og personlig

hjælp om ugen i eget hjem samt hjælp til indkøb. Målgruppen består aktuelt af 180 visiterede borgere.

Klippekortsmodellen anvendes hovedsageligt til:

ledsagelsestimer til sociale aktiviteter

ledsagelsestimer ved gåture og motion

ledsagelsestimer til indkøb og andre praktiske gøremål fx lægebesøg.

Klip optjenes og afholdes i uger, hvor borgeren modtager hjemmepleje. Der optjenes f.eks. ikke klip, hvis borge-

ren er på korttidsafsnit eller indlagt på hospitalet. Klip leveres som 30 minutter én gang ugentlig. Der er mulighed

for at opspare klip i en periode på op til 2 måneder, så borgeren har op til 5 timer til en enkelt aktivitet.

Social og Sundhed vurderer, at klippekortsordningen kan fortsætte i sin nuværende form, hvis der afsættes

1,150 mio. kr. årligt (der svarer til bloktilskuddet), på ældreområdets budget i 2017 og fremadrettet.


2017 2018 2019 2020

Driftsudgifter 1.150 1.150 1.150 1.150

Driftsindtægter


Nr. U-601

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag X

Forslag Udvidelse af fritidspasordning




X


Der er afsat 104.000 kr. til fritidspas i 2017. Pr. august 2016 er 145 børn og unge omfattet af fritidspasordningen.

Det foreslås at udvide fritidspas ordningen for børn og unge med 150.000 kr. årligt. En udvidelse af

fritidspasordningen vil give mulighed for at yderligere 75-100 børn og unge kan blive hjulpet i gang med en

fritidsaktivitet.

Fritidspas er en støtteordning til børn og unge mellem 6 og 18 år, der er afskåret fra at deltage i fritidsaktiviteter

af f.eks. sociale eller økonomiske årsager. Der ydes højst 1.000 kr. pr. barn/ung pr. år i støtte. Fritidspasset

godkendes for en periode på 3 år (for at sikre kontinuiteten) med årlig opfølgning og udbetaling i perioden. I

særlige tilfælde gives der også en mindre støtte til udstyr, som er nødvendigt for at barnet/den unge kan deltage

i fritidsaktiviteten.

Siden opstarten af støtteordningen i 2014 har 145 børn og unge fået tildelt et fritidspas. Første halvår af 2016 er

31 børn og unge indstillet til et fritidspas. Flygtningebørn/unge udgør ca. 20 % af det samlede antal børn/unge i

fritidspasordningen ordningen pr. august 2016.

Pr. 1. august 2016 er der forbrugt 97.000 kr. til fritidspas i 2016. Såfremt der ikke tilføres nye midler til ordningen,

vil der ikke være mulighed for at godkende fritidspas til nye børn og unge, som indstilles, da det nuværende

budget kun rækker til de børn/unge, som allerede er godkendt i ordningen for en treårig periode.

Der er en stigende interesse for ordningen og det forventes, at endnu flere børn og unge – både etnisk danske

og flygtninge – vil blive indstillet, da flere og flere fagpersoner og foreninger har fået kendskab til ordningen, og

dermed er blevet opmærksomme på muligheden for at indstille børn og unge.

Seneste opfølgning pr. 31. december 2015 viser at cirka 85 % af børn og unge i ordningen fortsat deltager i

fritidsaktiviteten, og at langt de fleste trives med aktiviteten.

Fritidspasordningen er en administrativt tung opgave, og tidsforbruget forbundet med den nuværende ordning

anslås til ca. 10 timer pr. uge. Der bliver løbende foretaget registrering af tidsforbruget i forbindelse med

opgaven, og der bliver arbejdet på at reducere tidsforbruget gennem forenkling og mindre opfølgning.

Administrationen forbundet med den nuværende ordning er håndteret indenfor Teknik og Kulturs eget budget.


En udvidelse af budgettet til fritidspas vil give mulighed for at hjælpe endnu flere børn og unge i gang med en

fritidsaktivitet. Det er påvist, at børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter er godt og udviklende for barnet, både

nu og i fremtiden.

Hvis Byrådet vedtager en udvidelse af ordningen, vil der være en yderligere administrativ opgave, der ikke kan

håndteres indenfor eget budget. Det foreslås derfor, at den samlede administration af ordningen omlægges

således, at 10 % af det samlede budget, svarende til ca. 25.000 kr., går til administration af ordningen.

Retningslinjerne for ordningen forenkles så vidt det er praktisk muligt, så tidsforbruget til administration bringes

ned. Beløbet tilføres Teknik og Kulturs budget.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-602

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag x

Forslag Nye udviklingsinitiativer på forenings- og idrætsområdet

Politikområde 601 Fritidsfaciliteter



x


Det foreslås at afsætte et beløb til nye udviklingsinitiativer på forenings- og idrætsområdet.

Beløbet foreslås anvendt til nye tværgående udviklingsinitiativer indenfor forenings- og idrætsområdet, hvor

området kan tænkes sammen med andre områder som f.eks. sundhed samt børn og unge. Det kan eksempelvis

være oprettelse af en samarbejdspulje, der støtter samarbejde mellem folkeskoler og godkendte folkeoplysende

foreninger, en indsats for tværgående foreningsarbejde, initiativer omkring ældre og foreningsliv eller øget

samarbejde mellem folkeskolerne og spejderne omkring bæredygtighed.

De konkrete initiativer udformes i dialog med de forskellige aktører og Folkeoplysningsudvalget, Favrskov

Idrætssamvirke, Spejdersamvirket og eventuelt frivilligsekretariatet ’Bindeleddet’.

De ekstra ressourcer kan understøtte udmøntningen af Folkeoplysningspolitikken, Favrskov Idrætssamvirkes

virke og Bindeleddets arbejde med frivillighed. Initiativerne forankres i Kultur og Fritid.


De ekstra ressourcer kan anvendes til nye aktiviteter, udviklingsprojekter, konsulentbistand, temadage og

investeringer i nødvendige materialer og lignende.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter


Nr. U-701

Reduktionsforslag

Udvidelsesforslag x

Forslag Tilbageførsel af fase 2 besparelser i beredskabet

Politikområde 701 Beredskab

Udvalg Beredskabskommissionen


X


Som følge af sammenlægningen af beredskaberne i Favrskov, Randers, Norddjurs og Syddjurs er der tidligere

indarbejdet en årlig budgetbesparelse på 765.000 kr. i Favrskov Kommune.

Det foreslås, at fase 2 besparelsen tilbageføres, da den forventede besparelse ikke realiseres.

I bestræbelserne på at finde de resterende besparelser har Beredskabskommissionen gennemgået en række

scenarier og konkluderet, at der pt.ikke kan lukkes brandstationer uden at beredskabets robusthed svækkes. På

den baggrund besluttede Byrådet 26. juni 2016 at de forudsatte besparelser i fase 2 ikke realiseres, og at der i

forbindelse med budgetlægningen udarbejdes en udvidelsesblok for 2017-20.

Den manglende fase 2 besparelse for Beredskab og Sikkerhed udgør for alle 4 samarbejdskommuner 4,0 mio.

kr. årligt i 2017-prisniveau. Kommunernes andel af den manglende besparelse fremgår af nedenstående tabel:

2017-niveau Syddjurs Norddjurs Favrskov Randers I alt

Fase 2-besparelse 844.000 769.000 765.000 1.605.000 3.983.000

Fordelingsnøglen er vedtaget i de fire byråd september 2015 i forbindelse med beslutning om faseopdelt

implementering.


Det forventes ikke muligt at finde besparelser for 765.000 kr. årligt svarende til fase 2 besparelsen.

I 2016 er der indarbejdet en besparelse på 655.000 kr. årligt. Denne del af den samlede besparelse er tidligere

nævnt som fase 1-besparelsen.

Fra og med 2017 var det intentionen at fase 2-besparelsen skulle realiseres. Denne blok tilbagefører den

forventede besparelse fra og med 2017.


2017 2018 2019 2020


Driftsindtægter

Favrskov Kommune Budget 2017 Anlægsforslag

Nr. A-101

Forslag Grundkapitalindskud til almene boliger



Bemærkning

Beskrivelse af anlægsforslag:

Det foreslås, at der afsættes et årligt beløb på 3 mio.kr. til grundkapitalindskud i forbindelse med støttet bolig-

byggeri. Beløbet svarer til ca. 18 boliger. Det bemærkes at der i 2016 er 11,45 mio. kr. til rådighed bl.a. som føl-

ge af overførsler fra tidligere år. Heraf er 10,7 mio. kr. afsat til et projekt på Nørreport i Hammel og projekter på

Falkevænget og Elverhøjen i Hadsten. Endvidere er bevilget 0,1 mio. kr. til Lilleåbakker i Hinnerup.

Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 3 mio. kr. årligt i budgetoverslagsår 2017-19. Der er

således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.


Der opnås mulighed for at opføre støttet boligbyggeri.

Grundkapitalindskuddet er i 2016 fastsat til at udgøre 10 % af det samlede projekts anskaffelsessum. I forbindel-

se med opfølgningen på forhandlingsresultatet om kommunernes økonomi for 2016 var Regeringen og KL enige

om at fastholde det kommunale grundkapitalindskud til almene boliger på 10 % til og med 2018.

Størrelsen af grundkapitalindskuddet afhænger af antallet af boliger, antal kvadratmeter samt maksimumsbeløb

for byggeriet som fastsættes af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Det bindende maksimumsbeløb udgør i 2016 19.220 kr. pr. m² for familieboliger og 22.990 kr. pr. m² for ældrebo-

liger.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 3.000 3.000 3.000 3.000

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-102

Forslag Nedrivning og forberedende arbejder i Dommerparken i Hammel



Bemærkning Forhåndsprioriteret


Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 5 mio. kr. i budgetoverslagsår 2017, 5 mio. kr. i 2018

og 4,5 mio. kr. i 2019. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med ændrede beløb.

Ændringerne skyldes, at tidsplanen er fremrykket, med henblik på at kunne muliggøre en samlet omdannelse af

området i en samlet arbejdsgang.

I den businesscase, der blev udarbejdet i 2014 forud for igangsættelsen af byomdannelsen, indgår der i alt 64,5

mio. kr. fordelt på Etape 0 A-C og Etape 1, 2 og 3. Beløbet er eksklusiv refusion via byfornyelsesloven og forde-

ler sig med 23 mio. kr. netto på køb og salg af jord (budgetteret under jordforsyningen), 11 mio. til rydning og op-

rensning, 25 mio. til infrastruktur og 5,5 mio. kr. til planlægning og øvrige udgifter.

Der foreslås afsat 8,3 mio. kr. i 2017 og henholdsvis 8,2, 9,6 og 8,5 mio.kr. i årene 2018, 2019 og 2020 til vide-

reudvikling af Dommerparken i Hammel.

Der er i de to forgangne budgetår 2015 og 2016 afsat i alt 6,6 mio. kr. til klargøring og udvikling af området. I

budgettet for 2017 foreslås afsat 8,3 mio. kr. til at påbegynde omdannelsen af etape 1, mens der i overslagsåret

2018 foreslås yderligere 8,2 mio.kr. til færdiggørelse af etape 1. I overslagsårene 2019 og 2020 er indarbejdet

beløb til færdiggørelse af den samlede klargøring af området (etape 2 og 3).

Hidtil har der alene været afholdt udgifter til planlægning og forureningsundersøgelser. I takt med planens kon-

kretisering er udgifternes fordeling mellem årene ændret, men det samlede budget er uændret i forhold til tidlige-

re. Til grund for budgettet ligger områdefornyelsens program, der indeholder aktiviteter og anlæg, der er støtte-

berettiget efter byfornyelsesloven, dvs. torve, pladser, opholdsarealer m.v., kulturelle og særlige boligsociale for-

anstaltninger, særlige trafikale foranstaltninger samt planlægning og borgerinddragelse. Med til anlægsudgifterne

regnes arealerhvervelser, men kun i det omfang, de er nødvendige for etablering af de konkrete anlæg. Øvrige

arealerhvervelser og salgsindtægter indgår ikke i områdefornyelsens økonomi, men i den samlede businesscase

for Dommerparken og finansieres af jordforsyningen. Kommunen har ved tidligere indgåede aftaler forpligtet sig

til overtagelse af en række ejendomme i området.

De samlede udgifter til nedrivning, håndtering af forurening, landskabsplanlægning, projektering, midlertidige ak-

tiviteter, og realisering af veje, stier, grønne områder o.l. i området beløber sig samlet til 41,2 mio. kr., hvoraf de

4 mio. kr. ydes som statslig refusion. I 2015 og 2016 er til realisering af etape 0 afsat 6,6 mio. kr. Denne blok

vedrører de resterende 34,6 mio. kr. som muliggør realisering af etape 1, 2 og 3. Beløbsmæssigt omfatter de tre

etaper udgifter på henholdsvis 16,5, 9,6 og 8,5 mio. kr.

Udgifter forbundet med byggeriet af plejecentret indgår ikke i denne anlægsblok.

Salg af byggerettigheder påbegyndes, tidligst i 2019. I nedenstående oversigt indgår derfor kun indtægter i form

af statsrefusion. I takt med at der afholdes udgifter i byomdannelsen, indhentes statslig refusion. Der er allerede

indregnet refusion på i alt 2 mio. kr. i 2015 og 2016, mens den resterende del af refusionsrammen er fordelt med

1 mio. kr. i hvert af årene 2017 og 2019.


Byrådet godkendte 24. juni 2014 ’Masterplan for byomdannelsesområdet i Hammel’ samt ’Program for område-

fornyelse i den centrale del af Hammel’. Det er hensigten tidligt i omdannelsesprocessen at ændre området fra et

forfaldent og overflødiggjort erhvervsområde til et mere boligegnet byområde. Det indebærer jordkøb, rydning,

jordarbejder, fjernelse af evt. forurening, etablering af grønne arealer og eventuelle aktiviteter. Det er endnu ikke

muligt at opgøre afledte driftsudgifter og deres fordeling mellem kommunen og fremtidige private lodsejere.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 8.300 8.200 9.600 8.500

Anlægsindtægter -1.000 -1.000

Afledt drift


Nr. A-103

Forslag Nedrivningspulje



Bemærkning


Det foreslås, at der afsættes en pulje på 400.000 kr. i hvert af årene 2017-20 til tilskud til nedrivning af forfaldne

bygninger i landsbyer og landdistrikter i Favrskov Kommune.

Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 350.00 kr. i 2017 og 400.000 kr. de resterende over-

slagsår. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag. Der er aktuelt 631.000 kr. i puljen inkl.

overførsler fra tidligere år.

Nedrivningsordningen har frem til 2015 overvejende været baseret på, at ejerne af saneringsmodne boliger skul-

le ansøge om tilskud til nedrivning. Ordningens rækkevidde afhænger derfor af, om ejerne af de omhandlede bo-

liger er bekendte med ordningen, og samtidig evner og ønsker at indsende ansøgning.

Der er derfor i 2015 taget supplerende initiativ til, at der aktivt tages kontakt til ejerne af en række særligt udvalg-

te ubeboede og forfaldne ejendomme. Ejerne er efterfølgende kontaktet med henblik på indgåelse af frivillige af-

taler om nedrivning. Der er aktuelt kontakt til 25 - 30 ejendomme, hvoraf måske halvdelen vil kunne nedrives. I

visse tilfælde vil de omhandlede ejendomme også kunne være egnede til kondemnering, hvilket dog vil kræve

yderligere undersøgelse af bygningernes tilstand. Nedrivning foretages efter kommunens indhentning af samlet

tilbud for nedrivning af flere ejendomme.

Den eksisterende kommunale pulje blev oprettet i forbindelse med Budget 2012-15 og er hvert år siden tilført

midler. Der kan indenfor en ramme, der for Favrskovs vedkommende udgør 2,324 mio.kr. inkl. uforbrugte midler

fra 2014 og 2015, opnås op til 60 % statsrefusion efter Byfornyelsesloven til nedrivninger, der opfylder en række

fastsatte kriterier.

Med virkning fra 1. juli 2016 er byfornyelsesloven ændret, og Favrskov er ikke længere blandt de kommuner, der

kan søge midler fra Landsbypuljen, der bl.a. dækker nedrivningsindsatsen. Vi kan dog fortsat anvende den ’ordi-

nære ramme’ under byfornyelsesloven til de aktiviteter, der er omfattet af Landsbypuljen. Favrskovs ordinære

ramme udgør i 2016 300.000 kr.


Puljen har til formål at medvirke til fjernelse af skæmmende bygninger i Favrskov Kommunes landsbyer og land-

distrikter og suppleres med statslige byfornyelsesmidler.

Midler fra puljen fordeles af Økonomiudvalget efter ansøgning fra borgere m.fl. eller efter forvaltningens indgåel-

se af frivillige aftaler med ejerne af de ubeboede og forfaldne ejendomme.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 400 400 400 400

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-104

Forslag Planrelaterede opgaver



Bemærkning


Der foreslås afsat rådighedsbeløb til planrelaterede projekter, der enten måtte blive relevante i forbindelse med

planstrategien ’Fremtidens Favrskov – 2030’ og Kommuneplan 17, eller som udløses af andre private eller

kommunale initiativer. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 400.000 kr. i 2016. Det fore-

slås, at der afsættes midler til planrelaterede opgaver i 2017 og overslagsårene.

Af centrale planlægningsopgaver i 2017 kan ud over Kommuneplan 17 nævnes forventede skitserings- og lokal-

planlægningsopgaver for udvalgte områder. Også projekter i tilknytning til klimatilpasningsplanen kan blive aktu-

elle, fx løsninger til lokal afledning af regnvand (LAR), samt udformning af rekreative anlæg i forbindelse med

regnvandsbassiner o.a.

Udover hvad der skal udføres i forlængelse af planstrategien og ovennævnte planer, opstår der løbende behov

for nærmere analyser og bearbejdninger af enkeltprojekter og plantemaer. Dette omfatter fx særlig kortlægning

og analyse, nærmere undersøgelser af udviklingsmulighederne for nye boligområder samt forskellige former for

visualiseringer. Herudover opstår der løbende nye behov og projekter, der kræver en specialkompetencer, der

ikke findes i forvaltningen.

Midlerne til planrelaterede projekter har tidligere været anvendt til konsulentbistand blandt andet udarbejdelse af

den landskabsanalyse, der ligger til grund for Favrskov Kommunes vindmølleplan, lokalplan for Favrskov Gym-

nasium, delvis finansiering af helhedsplan og lokalplan for Gadebergcentret samt planlægning af området nord

for Hadbjergvej i Hadsten. Desuden dækker beløbet også afholdelse af borgermøder m.v.

Med forslaget afsættes desuden 300.000,- til gennemførelse af en forundersøgelse af mulighederne for flytning

af idrætsanlægget og en vurdering af det konkrete behov for yderligere boldbaner m.v. i Søften. Forundersøgel-

sen, der skal belyse muligheder og udfordringer i forbindelse med anlæggenes dimensionering og udformning,

gennemføres i forlængelse af planstrategien, ’Fremtidens Favrskov 2030’, der lægger op til at flytte Søftens

boldbaner syd for Engdalsvej.


Anlægsforslaget muliggør, at der kan tilvejebringes det nødvendige vidensniveau og grundlag for borgerinddra-

gelse og politisk beslutningsgrundlag for de projekter og ansøgninger, der opstår ad hoc og som ønskes priorite-

ret.

Samtidig vil forundersøgelsen vedr. omlægning af arealer i Søften belyse et stigende banetryk og understøtte

den fysiske planlægning, der tager sigte på en styrkelse af Søften som et af Favrskovs primære bosætningsom-

råder.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-105

Forslag Koordineret vandindvindings- og byplanlægning



Bemærkning


Forslaget vedrører en toårig projektansættelse til etablering af grundlaget for en langsigtet og koordineret vand-

indvindings- og byplanlægning i Favrskov Kommune.

Der findes væsentlige interessemodsætninger i Favrskov Kommune mellem byudviklingsønsker på den ene side

og ønsket om beskyttelse af grund- og drikkevandsinteresserne på den anden. Ved flere byer blokerer drikke-

vandsinteresser for langsigtede byudviklingsmuligheder, mens der samtidigt er en utilstrækkelig beskyttelse af

eksisterende vandforsyningsanlæg og indvindingsområder omkring almene vandindvindingsanlæg.

Teknik og Kultur foreslår, at der i et tværfagligt projekt søges løsninger på disse interessemodsætninger, så der

udlægges og sikres kildepladser til en fremtidig drikkevandsforsyning og samtidigt skabes langsigtede byudvik-

lings muligheder omkring byerne, herunder særligt i kommunens vækstbånd.

Udgangspunktet tages i den statslige grundvandskortlægning, der giver et overblik over vandindvindingspoten-

tiale og beskyttelsesbehov. Dette sammenholdes med by- og byudviklingsinteresser, hvorefter der forventes til-

vejebragt et beslutningsgrundlag, som muliggør, at der kan etableres en langsigtet og koordineret vandindvin-

dings- og byplanlægning, der vil kunne udmøntes i fremtidige kommuneplaner og vandindvindingsplaner.


Anlægsforslaget skal finansiere en toårig projektansættelse samt evt. tilkøbte rådgivningsydelser.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 500 500

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-201

Forslag Rekreativ sti mellem Hinnerup og Hadsten

Politikområde 202 Natur, Miljø og Vandløb


Bemærkning


Anlægsforslaget er udarbejdet efter ønske fra TMU, på baggrund af forslag fra Danmarks Naturfredningsforening

F-201. Danmarks Naturfredningsforening i Favrskov foreslår, at der bliver etableret en rekreativ sti i Lilleådalen

mellem Hinnerup og Hadsten. Herved gøres området bedre tilgængeligt for borgerne. Lilleådalens

Græsningslaug har de seneste ti år fået afgræsset arealerne indenfor åbeskyttelseslinjen langs Lilleåen. Et

stiforløb langs kreaturhegnet vil øge oplevelsen langs åen.

Der henvises til det skitserede forslag i Favrskov Kommunes strukturplan for byudviklingsområdet mellem

Hadsten og Hinnerup. Her er den ønskede sti markeret langs Lilleåen udenfor åbeskyttelseslinjen mellem

Hinnerup og Hadsten. Strækningen er ca. syv kilometer og skal endeligt projekteres så bundforholdene for stien

er stabile og forløbet er udenfor åbeskyttelseslinjen og beskyttet natur.

Der skal eksproprieres/tinglyses et ca. tre meter bredt bælte, hvor der skal være grus belægning. Stien skal

være en natursti uden lys. Det forventes, at der skal etableres overgange ved drængrøfter og stenter ved hegn.

Der tænkes opsat borde og bænke samt informationstavler langs stiforløbet.

Fra Hinnerup til Haarvadbro er området lokalplanlagt ved Lokalplan nr. 322: ”Et område til golfbane og

feriecenter”. I lokalplanen er stisystemet indtegnet langs Lilleåen udenfor åbeskyttelseslinjen. Lokalplanens

bestemmelser om stiens udformning er stort set enslydende med anlægsforslaget.

På denne baggrund kan de økonomiske konsekvenser beskrives i to faser. Fase 1 er fra Hinnerup til

krydsningspunkt mellem Lilleåen og Haarvadbro og Fase 2 er fra Haarvadbro til Hadsten.


Ved at gennemføre ovennævnte stiforløb på ca. syv kilometer, bliver det muligt for borgerne at få rekreative

oplevelser langs Lilleådalen og de landskabelige område fra Hinnerup til Hadsten. En strækning der ellers ikke

er tilgængelig for offentligheden.

Ved opdeling i Fase 1 og Fase 2, bliver forløbet i Fase 1 på ca. to kilometer og Fase 2 på ca. 5 kilometer.

Udgiften ved Fase 1 estimeres til 970.000 kr., mens udgiften til Fase 2 udgør 2.530.000 kr.

Der er potentiale for ekstern medfinansiering.

Anlægsforslaget forventes at medføre afledte driftsudgifter på ca.2% af etableringsudgifterne.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 3.500

Anlægsindtægter

Afledt drift 70 70 70


Nr. A-202

Forslag Revision af vandløbsregulativer



Bemærkning


Med anlægsforslaget forventes det at være muligt at få revideret vandløbsregulativerne fra de gamle kommuner.

Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget med 600.000 kr. i både 2016 og budgetoverslagsår 2017. Der er

således tale om genfremsættelse af sidste års forslag.

Vandløbsregulativer udgør rets- og administrationsgrundlaget for de enkelte kommunale vandløb. Det indeholder

en redegørelse om konsekvenserne af regulativet samt bestemmelser om vandløbets fysiske tilstand,

vandføringsevne og den vedligeholdelse (skæring af vandplanter og fjernelse af aflejringer), som kommunerne

er forpligtet til at udføre.

I Favrskov Kommune er der cirka 150 km offentlige vandløb, der administreres efter 28 vandløbsregulativer.

Midlerne skal anvendes til at gennemføre en samlet revision af vandløbsregulativerne. Vandløbsloven kræver, at

regulativerne revideres, når de forældes eller lov- og plangrundlaget ændres. De eksisterende

vandløbsregulativer er udarbejdet i de gamle kommuner og amter, og hovedparten er nu forældede. I de gamle

kommuner har der været forskel på administrationspraksis og i regulativernes bestemmelser. Der er i den

forbindelse et behov for at harmonisere regulativerne, så krav til og serviceniveau for lodsejere og borgere bliver

ensartet.

Revisionen vil endvidere indeholde stillingtagen til de enkelte vandløbs klassifikation som offentligt vandløb. I

den forbindelse kan der senere blive en afledt ændring i driftsudgifter, som følge af privatiseringer eller optagelse

af vandløb som offentlige.


Baggrunden for forslaget er, at erfaringer viser, at det er nødvendigt, at kommunen har et meget stærkt og

ensartet dokumentationsgrundlag i forbindelse med vedtagelsen af nye regulativer.

Det vurderes at revisionen vil medføre følgende:

at regulativerne er opdateret i forhold til eksisterende lov- og plangrundlag

et mere systematisk og ensartet service- og administrationsgrundlag for de offentlige vandløb uafhængig

af de gamle kommunegrænser

et bedre overblik og et mere ensartede administrationsgrundlag, der vil lette den daglige administration

og mindske risiko for fejl og erstatningskrav.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 600

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-203

Forslag Indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse



Bemærkning


Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 360.000 kr. i 2016 og 360.000 kr. i

budgetoverslagsår 2017. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag, dog med ændrede

beløb i overslagsåret 2018.

Anlægsmidlerne skal anvendes til udarbejdelse af indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse i indsatsområder

indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) samt omkring vandværksboringer udenfor disse.

Midlerne skal anvendes til rådgiverydelser samt til aflønning af medarbejder. Arbejdet foregår i samarbejde med

Koordinationsforum for Grundvand, som består af vandværksforeninger, landbruget, Dansk Industri,

Naturstyrelsen, Region Midt, Embedslægen med flere.

For at sikre rent drikkevand skal der udarbejdes indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet jf.

Vandforsyningsloven. Opgaven er lovbundet og sker på grundlag af den grundvandskortlægning, som udføres af

Naturstyrelsen. Opgavens omfang er øget, efter at staten har besluttet også at kortlægge for pesticidfølsomme

områder indtil 2020. Beløbet i overslagsårene er ændret, fordi kommunen efterfølgende skal tilrette

indsatsplanerne i overensstemmelse hermed.

Favrskov Kommunes driftsbudget til løsning af opgaven dækker ikke de udgifter, der er forbundet med

udarbejdelse af planlægningsopgaven. Til opgaven er der afsat 354.000 kr. på driftsbudgettet. Der er ikke her

udover afsat midler til indsatsplanlægningen.


En stor del af kommunen er udpeget som OSD-område, hvor der skal udarbejdes indsatsplaner, som beskriver

hvordan der sikres tilstrækkelig rent drikkevand i kommunen. Der foreligger færdige indsatsplaner for fire

indsatsplanområder. På baggrund af Naturstyrelsens grundvandskortlægning af det resterende OSD-område, er

Teknik og Kultur i gang med at udarbejde forslag til indsatsplaner for disse områder. Der udarbejdes kun to

indsatsplaner for det resterende OSD-område, hvorved størst mulig ressourceeffektivitet sikres. Selve

indsatsplanlægningen skal være afsluttet i 2020.

Indsatsplanerne skal implementeres efter 2017. Der vil i forbindelse med budget 2018 blive fremsat en

anlægsblok, idet udgiften hertil ikke er kendt endnu.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 360 360

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-204

Forslag Udmøntning af klimaplan



Bemærkning


Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 750.000 kr. i budgetoverslagsårene 2017-19. Der er


I forbindelse med vedtagelse af kommunens klimaplan besluttede Byrådet, at der skulle afsættes midler til

arbejdet med klimatiltag fra 2012.

I 2012 - 2013 blev midlerne primært anvendt til undersøgelser og udarbejdelse af planer indenfor energi- og

varmeområdet samt til projekter med fokus på energivejledning og energirådgivning. I 2014 – 2015 blev midlerne

primært anvendt i forbindelse med energibesparende projekter, der har fokus på den borgernære indsats og er

centreret omkring konkrete tiltag som projektet Energi i lokalsamfund og portalen Energi Forum Favrskov mv.

For at sikre en fortsat implementering af Klimaplanens tiltag, hvor såvel Favrskov Kommune som kommunens

erhvervsliv og borgere bliver involveret i arbejdet med at gennemføre reelle CO2-reduktioner i kommunen,

genfremsættes anlægsforslaget for udmøntning af klimaplanen. Tiltag til udmøntning af klimaplan fastlægges i

forbindelse med vedtagelse af klimaplanens projektkataloger. Det næste projektkatalog gælder for årene 2016 –

2017. Projektkataloget for 2016-17 er aktuelt under politiskbehandling - samtidigt med godkendelse af 2. udgave

af Klimaplan 2025.


Anlægsmidlerne skal medvirke til at sikre gennemførelse, samarbejde, dialog, formidling og synliggørelse af kli-

matiltag i Favrskov Kommune. Midlerne anvendes primært i eksterne samarbejdsprojekter, overvejende med

private virksomheder og enkeltpersoner.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-205

Forslag Vedligeholdelse af asfaltbelægninger



Bemærkning


Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016 - 2019 med 9,2 mio. kr. årligt i 2017-2019. Der er på

driftsbudgettet afsat 8,461 mio. kr. årligt i 2017-2019. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års

forslag, men med forhøjede beløb.

Vejdirektoratet har i maj 2015 udarbejdet en rapport over vejnettets aktuelle tilstand som led i en

forundersøgelse vedrørende funktionsudbud. Rapporten fastslår, at vejbelægningernes generelle tilstand er

forbedret i perioden 2010 – 2015. Den aktuelle tilstand af vejene i Favrskov Kommune ligger indenfor

gennemsnittet i andre danske kommuner.

Selvom det gennemsnitlige skadesbillede må betegnes som acceptabelt, findes der flere strækninger, primært

på lokal- og villaveje, som har fået karakteren ”kritisk” eller ”uacceptabel” ved seneste hovedeftersyn.


I henhold til udarbejdet rapport fra Vejdirektoratet, er der behov for en investering på ca. 18,0 mio. kr. årligt over

de næste 10 år, hvis den nuværende tilstand af vejene skal opretholdes.

Der er på driftsbudgettet afsat ca. 8,5 mio. kr. i 2017-2019. Med de afsatte midler på driftsbudgettet vil der hvert

år være behov for midler til genopretning af asfaltbelægningen i kommunen, idet driftsmidlerne ikke dækker

vedligeholdelsen i et sådant omfang, at den nuværende tilstand af vejene kan opretholdes.

Det betyder, at der, ved en årlig investering i asfaltbelægninger på 18,0 mio. kr., bør afsættes 9,5 mio. kr., årligt

som anlæg til genopretning af asfaltbelægninger.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 9.500 9.500 9.500 9.500

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-206

Forslag Infrastrukturfond



Bemærkning


Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016 - 2019 med 0 mio. kr. i 2016 samt 3 mio. kr. årligt i 2017-2019.

Det foreslås, at der afsættes 6 mio. kr. årligt fra 2017 og frem i budget 2017-20. Der blev i budget 2015 afsat 6 mio.

kr. til infrastrukturfonden, som er overført til 2016

Der blev i foråret 2012 udarbejdet en Vejplan for Favrskov Kommune. I forlængelse af Vejplan 2012 har Teknik og

Kultur udarbejdet en samlet Trafikhandleplan 2016 med forslag til anlægsprojekter inden for trafikområdet. I

trafikhandleplanen oplistes cykelstiprojekter, vejprojekter og trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge.

Vurderingen af projekterne er sket ud fra en teknisk prioriteringsmodel, hvor vægtningen fremgår af:

http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/default.asp?p=favrskov07&page=document&docId=68682&ItemId=6872

3


Vejplan 2012 giver et overblik over de steder i kommunen, hvor der i fremtiden kan forventes behov for

etablering af nye støre vejprojekter, udbygning af eksisterende veje eller bedre vejforbindelser. Behovet kan for

eksempel blive skabt af stigningen i trafikmængden visse steder. Det kan være særlige strækninger i byerne,

specielt i kryds, eller det kan være i forbindelse med nye byudviklingsområder. Omfartsveje kan desuden være

med til at bidrage til et godt bymiljø, ligesom de også kan spare trafikanterne for tid på vejen, da de hurtigt kan

komme rundt om byen. Målet med projekterne i Vejplan 2012 er at bibeholde god mobilitet til gavn for borgere og

erhvervsliv i Favrskov Kommune.

Det foreslås, at der afsættes 6 mio. kr. hvert år i budget 2017-19 til større vejprojekter, i overensstemmelse med

prioriteringen i vejplanen. Vejplanen peget både på udvidelser og forbedringer samt opklassificering i henhold til

vejplanens model.

Anlægsforslaget anslås at medføre afledte årlige driftsudgifter på op til 1 % af det samlede rådighedsbeløb. De

afledte driftsudgifter vurderes og indarbejdes i budgettet, når de konkrete anlægsprojekter vedtages.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 6.000 6.000 6.000 6.000

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-207

Forslag Investering i nyt vintermateriel



Bemærkning


Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget for 2016-19 med 500.000 kr. årligt. Dette ønskes udvidet til

750.000 kr. for at kunne anskaffe det nødvendige materiel til vintertjeneste.

Favrskov kommunes vintermateriel – saltspredere og sneplove – ejes af Favrskov kommune. Der er indgået

kontrakter med eksterne leverandører om udførelse af vintertjeneste, og de eksterne leverandører benytter

Favrskov kommunes vintermateriel til opgaven.

For at sikre en sikker drift, minimere saltforbruget og minimere vedligeholdelsesudgifterne, skal vintermateriellet

løbende udskiftes, efterhånden som det bliver slidt.


Drift og vedligeholdelse af vintermateriel finansieres i dag over driftskontoen for vintertjeneste. Det foreslås, at

anlægsbudgettet suppleres med et rådighedsbeløb på 750.000 kr. årligt de næste 4 år til anskaffelse af nyt

vintermateriel.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-208

Forslag Projekter afledt af Cykelplan 2015



Bemærkning


Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-2019 med 2 mio. kr. årligt. Der foreslås, at der afsættes 4 mio.

kr. årligt fra 2017 og frem i budget 2017-20.

Teknik og Kultur har i 2015 udarbejdet en cykelplan for Favrskov Kommune. I forlængelse af Cykelplan 2015 har

Teknik og Kultur udarbejdet en samlet Trafikhandleplan 2016 med forslag til anlægsprojekter inden for

trafikområdet. I trafikhandleplanen oplistes cykelstiprojekter, vejprojekter og trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret

rækkefølge. Prioriteringen er sket ud fra en teknisk prioriteringsmodel. Visionen og indsatsområderne opstillet i

Cykelplan 2015 afspejles i vægtningen af de forskellige parametre benyttet i prioriteringsmodellen. Vægtningen af

cykelprojekter fremgår af:


3


Ved at gennemføre indsatserne beskrevet i Cykelplan 2015 og anlægge flere cykelstier i Favrskov Kommune, vil

det blive muligt for flere borgere at benytte cyklen i den daglige transport og til rekreative oplevelser. For mange

opleves det utrygt at færdes langs de større veje i kommunen og derfor benyttes bilen i høj grad. Nogle af disse

ture vil kunne overflyttes til cyklen, hvis der anlægges flere cykelstier og opnås et større sammenhængende

cykelstinet. Særligt er der potentiale i, at ture til og fra skole og fritidsaktiviteter kan ske på cykel, da der her ofte

er tale om kortere afstande.

Borgeren kan ved at benytte sig af cyklen opnå en række sundhedsmæssige og økonomiske fordele. Børn, der

tidligt lærer at transportere sig selv, vil være mere trafiksikre fremadrettet.

Anlægsforslaget anslås at medføre afledte driftsudgifter på 1 % af rådighedsbeløbet årligt.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 4.000 4.000 4.000 4.000

Anlægsindtægter



Nr. A-209

Forslag Projekter afledt af Trafiksikkerhedsplanen



Bemærkning


Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-2019 med 1 mio. kr. årligt. Der er tale om en

genfremsættelse af sidste års forslag, idet der dog i 2017 foreslås afsat 1,7 mio. kr. for at der er mulighed for

foruden trafiksikkerhedskampagner politisk at prioritere projektet på Vesselbjergvej i Hadsten, nævnt nedenfor.

Byrådet har i maj 2014 godkendt en revideret Trafiksikkerhedsplan. I forlængelse af trafiksikkerhedsplanen har

Teknik og Kultur udarbejdet en samlet Trafikhandleplan 2015 med forslag til anlægsprojekter inden for

trafikområdet. I trafikhandleplanen oplistes cykelstiprojekter, vejprojekter og trafiksikkerhedsprojekter i vurderet

rækkefølge. Vurderingen er sket ud fra en teknisk prioriteringsmodel. Visionen og indsatsområderne opstillet i

Trafiksikkerhedsplan 2014 afspejles i vægtningen af de forskellige parametre benyttet i prioriteringsmodellen.

Vægtningen af trafiksikkerhedsprojekter fremgår af:


723

Der foreslås konkret anvendt 150.000 kr. til trafiksikkerhedskampagner.


Der er de senere år sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne i Favrskov Kommune.

Trafiksikkerhedsplanen indeholder et mål om, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal halveres fra

2012 til 2020. Det er en skærpet målsætning i forhold til de nationale mål. I 2012 var antallet af dræbte og

tilskadekomne 19 i Favrskov Kommune. Antallet af dræbte og tilskadekomne var faldet til 14 i 2015.

Teknik og Kultur foretager løbende analyser af uheldsudviklingen i kommunen og modtager også henvendelser

fra borgere, som føler sig utrygge i trafikken. I arbejdet mod målsætningen arbejdes der med en vifte af

forskellige virkemidler indenfor indsatsområderne: Skoleveje, Veje i landområder, Høj hastighed og

Uheldsbelastede lokaliteter.

Der foreslås afsat et beløb på 1,0 mio. kr. årligt i 2017- 2020 til trafiksikkerhedsprojekter, herunder

anlægsprojekter og trafiksikkerhedskampagner.

Anlægsforslaget anslås at medføre afledte driftsudgifter på 1 % af rådighedsbeløbet.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 1.700 1.000 1.000 1.000

Anlægsindtægter

Afledt drift 0 17 27 37


Nr. A-210

Forslag Renovering af broer



Bemærkning


Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-2019 med 1,44 mio. kr. årligt fra 2017. Der er således tale

om en genfremsættelse af sidste års forslag.

For samtlige 156 broer og bygværker i Favrskov Kommune er der af Vejdirektoratets Bygværksafdeling udført

generelt eftersyn. Vejdirektoratet har på dette grundlag udarbejdet økonomiske overslag for udgifterne ved

renovering og ekstraordinær vedligeholdelse, fordelt på de kommende år, og sammensat et

vedligeholdelsesprogram for bygværkerne i Favrskov Kommune for perioden 2008-2018. I 2018 udarbejdes der

en ny vedligeholdelsesplan for endnu en 10 årig periode. Det vurderes, at der fremadrettet er behov for samme

budget til vedligeholdelse af broerne i Favrskov Kommune.


Byrådet har 1. april 2008 godkendt sag vedrørende broforvaltning, herunder godkendt at Vejdirektoratets

vedligeholdelsesprogram følges. Det betyder, at der i perioden 2008-2018 skal afsættes i alt 12.211.000 kr. til

vedligeholdelsesprogrammet, hvilket svarer til 1,22 mio. kr. årligt frem til 2018.

For at opretholde den kapital, der er bundet i broer og bygværker, og for at sikre, at broerne ikke nedbrydes af

skader, bør der de næste fire år afsættes 1,44 mio. kr. i 2016-niveau til brovedligeholdelse. Dette sker under

forudsætning af, at vedligeholdelsesplanen, der udarbejdes i 2018, konkluderer, at der også fremadrettet er et

vedligeholdelsesbehov, hvis man ønsker at fastholde vedligeholdelsesniveauet på broerne i kommunen.

Der er ikke afledte driftsudgifter forbundet med anlægsforslaget.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 1.440 1.440 1.440 1.440

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-211

Forslag Renovering af fortove



Bemærkning


Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-2019 med 800.000 kr. årligt fra budgetoverslagsår 2017.

Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Der er fortove i kommunen, hvor fliser ligger med mere end 3 cm’s højdeforskel imellem enkeltfliser, hvilket er

ansvarspådragende i tilfælde af faldskader. Derudover findes strækninger med store ujævnheder eller nedslidt

belægning. Der er generelt behov for en løbende udskiftning af fortovsbelægninger i Favrskov Kommune.

En til stadighed større befolkningsgruppe er ældre og gangbesværet på forskellig måde. Det stiller større krav til

fortove, pladser og gangbaner. Tilgængelighed for alle er en målsætning i henhold til handicappolitikken.


Med en renovering af fortovene vil fremkommeligheden for de gående blive forbedret, ligesom de

ansvarspådragende skader, hvor fortove ligger med ujævnheder større end 3 cm, vil blive reduceret.

Der graves fiberbånd ned på mange strækninger i kommunen, og det foreslås derfor, at prioriteringen af

renovering af fortove sker i sammenhæng hermed.

Det foreslås, at der afsættes 800.000 kr. pr. år.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-212

Forslag ESCO på vejbelysning





Byrådet har 25. marts 2014 vedtaget, at der indgås kontrakt med ELCON for drift og vedligeholdelse af

kommunens belysningsanlæg for en 15 årig periode frem til 30. marts 2029. Der er således tale om et

forhåndsprioriteret anlæg, som også indgår i det vedtagne budget 2016-19.

Kontrakten sikrer en garanteret energibesparelse af entreprenøren, og at fornyelsen af gadebelysningen

gennemføres i henhold til kravene i belysningsplanen.

Ved indgåelse af kontrakten opnås en besparelse på vedligehold på 2,75 mio.kr. årligt i kontraktperioden, og den

garanterede besparelse på eludgiften er 2 mio.kr. I alt en årlig driftsbesparelse på 4,75 mio. kr., når

udskiftningen af belysningsanlæggene er fuldt gennemført i 2017. Besparelsen skal finansiere

anlægsinvesteringen og forrentningen heraf. Besparelsen er indarbejdet i budgettet.

Der skal afsættes anlægsbeløb for i alt 40,7 mio.kr. inkl. salg af CO2 kvote fra energibesparelsen, som fordeles i

budgetperioden, hvoraf 13,050 mio. kr. er afsat i budget 2016. Der var i 2014 og 2015 afsat i alt netto 24,2 mio.

kr.

Finansieringen sker ved kommunal lånefinansiering.


Målet med ESCO-udbuddet er at forny vejbelysningsanlægget og tilgodese belysningskravene. Dette skal ske af

hensyn til trafiksikkerheden og til de tryghedsskabende og kriminalpræventive forhold for borgerne. Et andet mål

har været at skabe sammenhæng og harmonisering i belysningen, der kommer til at fremstå mere æstetisk og

arkitektonisk i hele Favrskov Kommune.

I overensstemmelse med belysningsplanen nedtages enkelte gadebelysningsanlæg uden for bymæssig

bebyggelse på udvalgte strækninger jf. tidligere byrådsbeslutning (BY 24.03.14, pkt. 54).


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-213

Forslag Vejharmonisering





Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 3,5 mio. kr. i 2016 og 3,5 mio. kr. i

budgetoverslagsår 2017. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Udsendelse af foreløbige tilstandsrapporter forventes gennemført i september 2016 med en efterfølgende

høringsperiode på 12 uger. De i budget 2016 afsatte anlægsmidler forventes således ikke brugt fuldt ud, idet

istandsættelsesarbejder først kan gennemføres, når høringsperioden er afsluttet.

Byrådet vedtog på mødet 29. januar 2013, (efterfølgende behandlet af Byrådet 25.08.2015), at serviceniveauet

for vejene i Favrskov Kommune skulle harmoniseres. Der er omkring 80 km offentlig vej i Favrskov Kommune,

der primært betjener enkelte ejendomme eller boligveje. Der skal ske en nedklassificering af disse veje, hvis

serviceniveauet skal svare til de områder, hvor vedligeholdelsen af tilsvarende veje allerede nu varetages af

borgerne selv. I sagen indgår samtidigt omkring 4 km private veje, som opklassificeres til offentlige vej for at

sikre harmonisering.

Efter Vejlovens bestemmelser er det muligt, at aflevere og nedklassificere veje til de vejberettigede, hvis

restlevetiden på vejene er 25 % eller mere. Det er et niveau, der betyder, at nogle veje vil blive afleveret i en

forholdsvis dårlig visuel stand.

Forslaget giver mulighed for at udvide investeringen i de afleverede veje, således at der sikres en restlevetid på

30 % fra overdragelsestidspunktet. Istandsættelsen af vejene kan ske ved reparation eller ved udlægning af nyt

slidlag. Visuelt er slidlagsløsningen den pæneste, men det giver ikke nødvendigvis en længere restlevetid.


Teknik og Kultur vurderer, at en restlevetid på 30 % eller mere, hvor nogle veje vil få nyt slidlag, vil være et

fornuftigt niveau at aflevere vejen i. Den økonomiske konsekvens ved 30% restlevetid primært med slidlag er 7

mio. kr.

Som følge af anlægsinvesteringen kan der opnås en driftsbesparelse på ca. 800.000 kr. årligt. Driftsbesparelsen

er indarbejdet i budgettet.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-214

Forslag Rekreativ bearbejdning af tekniske anlæg



Bemærkning

Beskrivelse af anlægsforslag: Der foreslås afsat et årligt beløb til særlige rekreative tiltag i forbindelse med tekniske anlægsarbejder, primært udført af Favrskov Forsyning. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 300.000 kr. årligt. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag. Forslaget er aktualiseret af de stadig flere og større regnvandsbassiner, der etableres i.f.m. anlæg af nye byområder til bolig- og erhvervsformål. Anlæggene etableres i ubebyggede, grønne områder, og det går ud over de rekreative anvendelsesmuligheder, hvis bassinerne indhegnes og de grønne områder gøres utilgængelige for borgerne. Beskrivelse af servicemæssige og økonomiske konsekvenser: Favrskov Forsyning o.a. forsyningsvirksomheder strækker ikke deres anlægsarbejder længere end til det teknisk nødvendige. Ved at tilføje en supplerende kommunal finansiering kan de bibeholde - eller tilføre en ny rekreativ betydning. Beløbet til afledt drift er anslået til 10.000 kr. i hvert overslagsår. Økonomiske konsekvenser (i 1.000 kr.) i 2017-priser:

2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter



Nr. A-215

Forslag Forskønnelse af broen over Gudenåen i Ulstrup



Bemærkning


Der er i 2016 gennemført en undersøgelse omhandlende projekt for forskønnelse af broen over Gudenåen i

Ulstrup. I dialog med Ulstrup Lokalråd er der fremkommet ønsker om ”åbent” autoværn samt øget trafiksikkerhed

for gående færdsel over broen.

Der er gennemført rådgiveroverslag på udskiftning af autoværn, etablering af separat gangbro, samt indhentet

pris på maling af broen som listet herunder

1. Etablering af nyt ”åbent” stålautoværn på broen. Anlægsudgift i 2017: 2,7 mio. kr. Afledt drift i over-

slagsårene: 25.000 kr. 2. Etablering af separat dobbeltrettet gangsti på vestlig side af broen. Anlægsudgift i 2017: 1,85 mio. kr.

Afledt drift i overslagsårene: 25.000 kr. 3. Maling af autoværn og kantbjælker (den del, der tidligere har været malet). Anlægsudgift i 2017: 0,4 mio.

kr. Afledt drift i overslagsårene: 40.000 kr. 4. Maling af hele broen undtagen underside af brodækket. Anlægsudgift i 2017: 0,95 mio. kr. Afledt drift i

overslagsårene: 95.000 kr.


Udskiftning af eksisterende betonautoværn med nyt ”åbent” stålautoværn (nr. 1) vil kræve en investering på 2,7

mio. kr. Den forholdsvis høje anlægssum for udskiftning af autoværnet skyldes, at løsningen kræver forstærkning

af broen, så styrken af autoværnet lever op til gældende standarder. Løsningen kan ikke anbefales ud fra at rent

teknisk synspunkt, broens relativt høje alder taget i betragtning (er opført omkring 1935), da et sådant projekt

ikke vil forlænge bygværkets restlevetid.

Det skal bemærkes, at ingen af de opstillede løsninger vil forlænge broens restlevetid. Med baggrund i dette

samt ovenstående, foreslås maling af hele broen (nr. 4) ud fra en æstetisk helhedsbetragtning.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 950

Anlægsindtægter



Nr. A-216

Forslag Særlige planlægningstiltag i centerbyerne



Bemærkning


Der foreslås afsat 150.000 kr. årligt i 2017 og overslagsårene til helhedsplanlægning i centerbyerne.

Anlægsforslaget vedrører fortsættelse af de allerede afsluttede projekter omkring helhedsplanlægning i Thorsø,

Søften og Foldby-Norring. Det foreslås, at indsatsen videreføres i de kommende år ved igangsætning af

planlægningsarbejder for Laurbjerg og Lading, der tager sigte på at udpege og konkretisere de fremtidige

byudviklingsmuligheder for disse byer.

Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 150.000 kr. årligt. Der er således tale om en

genfremsættelse af sidste års forslag.


I de større centerbyer er der behov for en samlet planmæssig behandling af de udfordringer og muligheder, der

er opstået gennem de senere år. I 2016 er helhedsplanlægningen for centerområdet i Søften tilendebragt og

helhedsplanlægningen for Foldby-Norring forventes afsluttet i 2017.

Herefter vil de kommende opgaver omfatte en nærmere planmæssig behandling af de to centerbyer Laurbjerg

og Lading herunder bl.a. skitsering af en ny boligetape ved Lunden i Laurbjerg og skitsering af fremtidige

udbygningsmuligheder i Lading.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-217

Forslag Budget for Energibankprojekter

Politikområde 201 Fast ejendom


Bemærkning


Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 4 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene. Der er

således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag, dog med reducerede beløb.

Det foreslås, at beløbet afsat til energibankprojekter reduceres til 2 mio. kr. årligt, og at der først afsættes midler

til energibankprojekter i budgetoverslagsår 2018. Det er valgt at reducere det ansøgte beløb til

energibankprojekter, grundet ikke forbrugte midler på ca. 2 mio. kr. opgjort i 2016. De ikke forbrugte midler

forventes overført til 2017.

Forslaget vedrører gennemførelse af energibesparende tiltag på kommunens bygninger og er møntet på en

fortsættelse af det planlagte arbejde med at opnå energibesparelser. Den løbende energimærkning, forventes at

medføre nye energibesparende tiltag med afledte driftsbesparelser.

Via et EU støttet regionalt samarbejde omkring har Teknik og Kultur fået konsulentbistand til at identificere

egnede energispareprojekter. Der er derfor en forventning om, at der kan findes besparelsespotentialer udover

de allerede kendte projekter, der er fremkommet ved energimærkning.

Selv på forholdsvis nye anlæg, kan beregninger vise, at besparelser på energiforbruget ved udskiftning kan være

så store, at det giver mening at investere i fx belysningsarmaturer, blandingsbatterier, censorer, pumper o.a.

Investeringerne foretages dog altid efter en konkret vurdering.


Der afsættes 2 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2018-20 til udførelse af nye energibesparende tiltag.

Driftsbesparelserne forventes at være på ca. 10 % af investeringssummen og er indarbejdet i driftsbudgettet. Der

er således beregnet en simpel tilbagebetalingstid på 10 år på investeringerne.

Midlerne i Energibanken lånefinansieres efter Indenrigsministeriets regler om lånefinansiering af

energibesparende foranstaltninger.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 2.000 2.000 2.000

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-218

Forslag Kloakseparering, kommunale bygninger i Ulstrup





Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 150.000 kr. i budgetoverslagsår 2017. Der er

således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med et reduceret beløb. Det oprindeligt ansøgte beløb

på 150.000 kr. i overslagsår 2017 er nedjusteret til 105.000 kr. grundet ny viden vedr. separeringen på

Daugbjergvej 3.

Byrådet har vedtaget at kloaknettet i Ulstrup skal separeres i henholdsvis spilde -og regnvand, og dermed pålagt

de berørte lodsejere, at separere spildevandet på egen grund. For Favrskov Kommune får beslutningen

betydning for Ulstrup Skole, Børnehaven Spiren, Naturbørnehaven, Ulstrup Børnehave, spejderhuset på

Daubjergvej 3 samt værestedet Café Sløjfen og værestedet for dagplejer på Skolevej 1A.

Kloakeringen i Ulstrup udføres i etaper fra 2013 til 2019 jf. Favrskov Kommunes spildevandsplan. Fristen for

tilslutningen til det nye separerede kloaknet er et år fra separeringen er afsluttet.

Overslagsmæssigt kan der forventes følgende udgifter (årstal angiver frist for seneste tilslutning jf. Favrskov

Forsynings renoveringsplan):

2017 Spejderhytten Daubjergvej 3: 30.000 kr.

2017 Værestedet Café Sløjfen og værestedet for dagplejere Skolevej 1A: 75.000 kr.


Det har vist sig, at kloaksepareringen ved Spejderhytten Daubjergvej 3 kan ske for et mindre beløb end først

estimeret. Den ansøgte anlægssum er derfor 105.000 kr.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 105

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-219

Forslag Etablering af parkeringspladser ved ny hal i Hadsten





Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 2 mio. kr. i budgetoverslagsår 2017. Der er således

tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

I forlængelse af halaftalen fra 2013 foreslås der afsat 2 mio. kr. til etablering af parkeringspladser ved den nye

hal i Hadsten. Anlægssummen søges afsat i overslagsår 2018, idet byggeriet af den nye hal forventes færdig

primo 2018.

I vedtagne budget 2015-18 A-609 fremgår det, udgifterne til etablering af det nødvendige antal parkeringspladser

til et almindeligt halbyggeri afholdes udenfor halbyggeriets anlægsbudget.


Der er velkendt ønske, at brugerne af Hadsten Skole og Vestjysk Bank Arena ønsker anlagt en supplerende

parkeringsplads med en kapacitet på 40 parkeringspladser ifm. med det nye halbyggeri.

Ansatte og forældre ved Hadsten Skole samt brugere af Vestjysk Bank Arena vil få bedre parkeringsmuligheder.

Anlægsforslaget vil derved opleves som en servicemæssig forbedring. I øvrigt forudsættes parkeringspladserne

ved de enkelte institutioner i Campus-området udnyttelsesmæssigt at supplere hinanden.

Der er i forbindelse med hallens etablering udarbejdet et overslag over anlægsudgifterne for de ekstra

parkeringspladser på 2 mio. kr.

Anlægsforslaget medfører afledte driftsudgifter på ca. 10.000 kr. årligt til vedligehold, snerydning og saltning af

de ekstra parkeringspladser.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter

Afledt drift 10 10


Nr. A-220

Forslag Pulje til genopretning, ombygning og renovering indenfor ejendomsområdet



Bemærkning

Beskrivelse af anlægsforslag;

Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 13 mio. kr. i budgetoverslagsår 2017 og 25,5 mio.

kr. i de efterfølgende overslagsår. Det er valgt, modsat tidligere vedtagne budgetter, at fremsende én samlet

anlægsblok for anlægsudgifter til genopretning, ombygning og renovering indenfor hele ejendomsområdet. De

tidligere vedtagne budgetblokke ”Pulje til belægning og udearealer ved kommunale institutioner” og ”Pulje til

genopretning, ombygning og renovering” genfremsættes således samlet i denne blok.

Med vedtagelse af anlægsblokken sikres muligheden for at dække anlægsudgifter til nødvendige

vedligeholdelsesopgaver, der er registreret i vedligeholdelsesprogrammet for kommunens bygninger, og som

ikke kan dækkes af Ejendomscentrets driftsbudget. Anlægsforslaget samler således de forventede udgifter til

indvendigt og udvendigt vedligehold samt installationer eksklusiv ventilation på kommunens bygninger, samtidig

med at der tages højde for nødvendige renoveringsopgaver af disse.

Ydermere sikres muligheden for at dække udgifter til pludseligt opståede opgaver og nødvendige mindre

ombygningsarbejder. Det kan for eksempel være udskiftning af fyr, ombygninger af hensyn til handicappede

elever, alarm- og låsesystem, lyddæmpende foranstaltninger, udbedring efter skimmelsvamp og lignende.

Endvidere sikres muligheden for at dække anlægsudgifter til genopretning og vedligehold af asfalt- og

flisebelægninger, trafiksikkerhed og udearealer m.v. på dagtilbud, skoler, SFO og fritidsklubber.

Beskrivelse af servicemæssige og økonomiske konsekvenser;

Det samlede vedligeholdelsesbehov for perioden 2017-2023 er i vedligeholdelsesprogrammet opgjort til 159,6

mio. kr. Det samlede beløb kan fratrækkes 27 mio. kr. til tag- og ventilationsudskiftning på Rønbækskolen, da

dette beløb ansøges særskilt i vedligeholdelsesblokken A-222. Det samlede beløb reduceres yderligere med

17,9 mio. kr. til projekter vedrørende renovering og vedligehold af ventilationsanlæg. Disse projekter ansøges i

særskilt i A-221. Det samlede vedligeholdelsesbehov kan dermed opgøres til 114,7 mio. kr. Det svarer til en

gennemsnitligt årligt udgift på i alt 16,4 mio. kr. i perioden 2017-23.

Derudover anbefales der afsat 3 mio. kr. årligt til mindre ombygninger på kommunale bygninger, der ikke indgår i

det planlagte vedligehold. Endvidere anbefales der afsat 0,5 mio. kr. årligt til genopretning af belægninger og

udearealer. Der ansøges derfor et samlet årligt beløb til genopretning, ombygning og renovering for hele

ejendomsområdet på i alt 19,9 mio. kr.

De planlagte vedligeholdelsesopgaver udføres i den takt, der er angivet til i kommunens

bygningsvedligeholdelsesprogram. Der foretages dog altid en konkret vurdering af det aktuelle behov, og der er

gennemført bygningssyn på alle Favrskov Kommunes bygninger for såvel den udvendige- og indvendige

bygningsvedligeholdelse som for vedligeholdelsesbehovet på installationsområdet.

Nedenfor oplistes eksempler på projekter, der bør igangsættes i budgetperioden 2017-20. Der er ikke tale om en

udtømmende liste over kommunens vedligeholdelsesbehov, men derimod eksempler på kommende projekter.

Derudover er der en lang række mindre projekter, som tilsammen udgør den resterende del af det opgjorte

behov. Projekter angivet som 1. prioritet nedenfor anbefales igangsat i 2017. Projekter angivet som 2. prioritet

nedenfor er nødvendige vedligeholdelsesprojekter, der anbefales igangsat indenfor den 4-årige budgetperiode.

1.prioritet

Tungelundskolen, tagudskiftning, 6,0 mio. kr.

Diverse 1. prioritets tagrenoveringsarbejder, 6,0 mio. kr.

Haldum Hinnerup Skolen, udskiftning af brugsvandsledninger 4.0 mio. kr.

Diverse vinduesudskiftninger, 3,0 mio. kr.

Rønbækskolen, renovering af træterrasser, 2,0 mio. kr.

Hammel Kultur og Sundhedscenter InSide, tagudskiftning, 1,7 mio. kr.

Diverse 1. prioritets malerarbejder, 1,6 mio. kr.

Hadsten Skole, strømpeforing af kloak, etape 5 og 6, 1,2 mio. kr.

Administrationsbygningen Hvorslev, vinduesudskiftning, 1,0 mio. kr.

Korsholm Skole, tagudskiftning, 0,6 mio. kr.

Hinnerup administrationsbygning, vinduesudskiftning, 0,6 mio. kr.

2.prioritet

Hadsten Skole, tagudskiftning, 9,5 mio. kr.

Diverse 2. prioritets tagrenoveringsarbejder 6,6 mio. kr.

Naturværket Hinnerup, udskiftning af eternittag og genopretning af murværk, 3,5 mio. kr.

Skovvangskolen, udskiftning af afløbsinstallationer og brugsvandsrør 1,9 mio. kr.

Diverse 2. prioritets malerarbejder, 1,6 mio. kr.

Præstemarkskolen, tagrenovering 1,5 mio. kr.

Daginstitution Gården, udskiftning af tagbelægning 1,5 mio. kr.

Hinnerup Bibliotek og Kulturhus, tagrenovering 0,9 mio. kr.

Projekterne oplistet ovenfor udgør kun en mindre del af det registrerede vedligeholdelsesbehov. To tredjedele af

de registrerede vedligeholdelsesopgaver har et prisniveau på 100.000 - 400.000 kr. Med vedtagelsen af

anlægsforslaget sikres der således de fornødne midler til en lang række genopretnings-, ombygnings- og

renoveringsarbejder indenfor ejendomsområdet.

Ombygninger og især renovering af de kommunale bygninger medvirker til en fastholdelse og dernæst forøgelse

af bygningsmassens værdi. Effekten af en bedre indvendig vedligeholdelse er bedre funktionalitet og højere

brugeroplevelse. Desuden kan det bidrage til et bedre indeklima. Samlet set betyder det en servicemæssig

forbedring for bygningernes brugere.

Udførelsestidspunktet af de konkrete tiltag vurderes altid på baggrund at en faglig vurdering og koordineres

praktisk med evt. igangværende projekter på samme eller nærliggende bygninger. Fx iværksættes tagrenovering

på Gården på baggrund af den vurdering af bygningens fremtid, der måtte gælde på dette tidspunkt.

Konsekvensen ved at undlade renoveringer afhænger af tidsperioden renoveringerne udsættes, men en

udsættelse over en længere årrække kan medføre følgeskader.

Projekterne under denne blok er afstemt med projekter under A-217 ”Budget for energibankprojekter”. Blokken

skal endvidere ses i sammenhæng med vedligeholdelsesblokken A-222 ” Udskiftning af tag og etablering af

ventilationsanlæg på Rønbækskolen” og A-221 ”Etablering og renovering af ventilationsanlæg”. Det ansøgte

beløb i A-222 og A-221 indgår således ikke i Blok A-220’s opgørelse af vedligeholdelsesbehovet.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 19.900 19.900 19.900 19.900

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-221

Forslag Etablering og renovering af ventilationsanlæg



Bemærkning


Der foreslås afsat 1,7 mio. kr. i 2017 og 4,6 mio. kr. i overslagsåret 2018 til etablering af ventilationsanlæg på

Ulstrup Skole, Bavnehøjskolen og Lilleåskolen, hvor der i dag ikke er ventilationsanlæg. Endvidere foreslås afsat

et årligt beløb på 4,46 mio. kr. til vedligehold og genopretning af kommunale ventilationsanlæg.

Etableringen af ventilationsanlæggene på Bavnehøjskolen og Lilleåskolen indgår i det vedtagne budget 2016-19,

og beløbet til vedligehold er tidligere vedtaget som del af puljen til genopretning af kommunale bygninger. Der er

således tale om en genfremsættelse af sidste års vedtagne forslag, men med ændrede beløb.

Etableringen af ventilationsanlæg på Ulstrup Skole indgik ikke i det vedtagne budgetforslag 2016-19. De daglige

brugere af Ulstrup Skoles Fløj F har imidlertid gjort opmærksom på dårligt indeklima i fløjen. Ejendomscentrets

målinger af CO2-indholdet viser, at luftens indhold af kuldioxid (CO2) i henhold til Arbejdstilsynets vejledninger

om indeklima i arbejdsrum er for højt, både på Ulstrup Skole, Bavnehøjskolen og Lilleåskolen.

I marts 2015 blev der gennemført et pilotprojekt på Rønbækskolen for at finde en metode til at nedbringe CO2-

indholdet i undervisningslokalerne, som kunne implementeres på andre skoler med indeklimaproblemer. Ved

hjælp af målere kunne man aflæse, hvornår det var nødvendigt at lufte ud for at holde luftens CO2-indhold på

Arbejdstilsynet tilladte maksimum. Forsøget viste, at det ikke var muligt at opnå det ønskede resultat ved

udluftning alene; der er behov for etablering af ventilationsanlæg på skolerne.


Det samlede vedligeholdelses- og renoveringsbehov for kommunale ventilationsanlæg er i perioden 2017-2020

opgjort til i alt 17,84 mio. kr. Det svarer til en gennemsnitligt årlig udgift på i alt 4,46 mio. kr. i perioden 2017-20.

Derudover sikrer anlægsblokken mulighed for etablering af ventilationsanlæg på de tre skoler i prioriteret

rækkefølge:

Ulstrup Skole, 1,7 mio. kr.

Bavnehøjskolen, 2,5 mio. kr.

Lilleåskolen, 2,1 mio. kr.

Elever og lærere vil sandsynligvis kunne mærke en forskel på indeklimaet i klasselokalerne, og det er påvist, at

indlæringsevnen forøges ved et godt indeklima.

Anlægsforslaget skal ses i sammenhæng med A-220 ”Pulje til genopretning, ombygning og renovering indenfor

ejendomsområdet” og A-223 ”Pulje til indeklimaforbedringer i kommunale bygninger”. Anlægsudgifterne til

etableringen af vedligehold at ventilationsanlæg er således ikke medregnet i disse blokke. Anlægsforslaget

medfører afledte driftsudgifter på 35.000 kr. pr. nyetableret anlæg til årligt serviceeftersyn af

ventilationsanlæggene.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 6.160 9.060 4.460 4.460

Anlægsindtægter



Nr. A-222

Forslag Udskiftning af tag og etablering af ventilationsanlæg på Rønbækskolen



Bemærkning

Beskrivelse af anlægsforslag: Der foreslås afsat et rådighedsbeløb til udskiftning af tag m.m. og samtidig etablering af ventilationsanlæg på

Rønbækskolen i Hinnerup. Der foreslås et samlet rådighedsbeløb på 27 mio. kr. fordelt i budgetoverslagsårene

med 3 mio. kr. i 2017, 19,0 mio. kr. i 2018 og 5,0 mio. kr. i 2019.

Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 som en del af anlægspulje til ’genopretning, ombygning

og renovering af lokale bygninger’ og anlægspulje til ’ventilationsanlæg på fire skoler’. Disse puljer tilrettes i

medfør af dette forslag.


Der foreslås gennemført en udvendig bygningsrenovering af asbestholdigt eternittag på Rønbækskolen i

Hinnerup og i samme forbindelse etablering af ventilationsanlæg på skolen.

Forslaget er kvalificeret af et eksternt rådgivningsfirma, og der er udarbejdet rapport med renoveringsløsninger,

estimeret anlægsøkonomi, overordnet tidsplan, etapeopdeling mm. Det har vist sig, at renoveringsopgaven er

mere omfattende end først antaget, hvilket bl.a. gør det nødvendigt med genhusning.

Udvendig bygningsrenovering

Projektet omfatter nødvendig renovering af tag og udhæng. Beløbet omfatter desuden udskiftning og forbedring

af nuværende isolering samt udskiftning af tagrender, nedløb og udskiftning af ovenlyskupler i

korridorbygningen.

Etablering af ventilation

En gennemført indeklimaundersøgelse har fastslået et for højt CO2 niveau i klasselokalerne på Skovvangskolen,

Rønbækskolen, Bavnehøjskolen og Lilleåskolen. Et efterfølgende forsøg på Rønbækskolen har vist, at

indeklimaproblemerne ikke kan løses ved udluftning alene.

Rønbækskolen er i dag overvejende ventileret med naturlig ventilation ved manuel åbning af vinduer og døre

samt riste i lofter tilsluttet aftrækskanaler forbundet til taghætter. I skolens faglokaler, aula, bibliotek er der

udsugningsanlæg, men tilførslen af erstatningsluft er utilstrækkelig og uden opvarmning om vinteren.

Projektet omfatter etablering af mekanisk ventilation, så Bygningsreglementets krav til luftkvalitet overholdes, og

alle opholdsrum, herunder undervisningsrum, kontorer, mødelokaler, grupperum, bibliotek mv., er ventilerede.

I forbindelse med ESCO-projektet på skolen etableres nyt centralt styringsanlæg.

Teknik og Kultur vurderer, at den planlagte etablering af ventilation vil have en mærkbar effekt på skolernes

indeklima. Et godt indeklima kan forbedre koncentrationsevnen og indlæringen for eleverne og resultere i mindre

sygefravær. Ved etablering af ventilationsanlæg undgås desuden et muligt påbud fra Arbejdstilsynet.

Genhusning

Renoveringsarbejderne vil medføre så store gener for undervisningen og skolens administration, at det er

nødvendigt med genhusning af elever og personale. Byggearbejderne tilrettelægges i etaper og perioder, hvor

de er til mindst mulig gene for undervisningen. Til etapevis genhusning indeholder budgetforslaget et beløb på

2,2 mio. kr. til opsætning, leje, tilslutninger og nedtagning af fem pavilloner med toiletfaciliteter. Børn og Skole og

Ejendomscentret vurderer, at genhusningen bør finde sted indenfor skolens område, da dette bedst tager

hensyn til lærere og elevers daglige virke.

Der er beregnet afledt bygningsdrift på i alt 99.000 kr. årligt fra 1. maj 2019. Heraf 35.000 kr. til serviceaftaler og

64.000 kr. til el-forbrug på et nyt ventilationsanlæg.

Forslagets samlede anlægsbehov er estimeret til 27 mio. kr.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter

Afledt drift 66 99


Nr. A-223

Forslag Pulje til indeklimaforbedringer i kommunale bygninger



Bemærkning


Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 2 mio. kr. i samtlige budgetoverslagsår. Der er


Der er erfaring for, at der i løbet af et år i flere af kommunens bygninger opstår problemer med indeklimaet, som

på grund af sundheds- og helbredsrisici kræver øjeblikkelig afhjælpning. I 2015 og 2016 var der flere

indeklimasager bl.a. legionella på Præstemarkskolen, skimmelsvamp undersøgelser på Thorsø Børnehave og

Engen Børnehave og PCB undersøgelse på Hadsten Skole, der alle krævede at Favrskov Kommune, med kort

varsel, kunne igangsætte initiativer der straks kunne udbedre/undersøge indeklimaforholdene. Udgifterne vil bl.a.

vedrøre delvis dækning af ikke-forsikringsdækkede følgeskader og indledende analysearbejder.

Ved større indeklimasager som fx AT-påbud, rejses der en særskilt anlægssag om renovering.


Puljen rettes mod såvel skoler som administrationsbygninger, dagtilbud, kulturhuse, klubhuse og social- og

sundhedsområdets bygninger.

Anlægsforslaget skal ses i sammenhæng med anlægsforslag A-220 ”Pulje til genopretning, ombygning og

renovering af kommunale bygninger”, A-221 ”Etablering og renovering af ventilationsanlæg” og A-222 ”Tag- og

ventilationsudskiftning på Rønbækskolen”.

Der er ikke afledte driftsudgifter forbundet med anlægsforslaget.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 2.000 2.000 2.000 2.000

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-224

Forslag Pulje til rådgivnings- og analyseopgaver indenfor Ejendomscenterets område



Bemærkning


Der foreslås afsat en budgetpulje til mindre rådgivnings- og analyseopgaver indenfor Ejendomscenterets

område.


Der viser sig løbende behov for at få belyst forskellige forhold af betydning for valg af konkrete løsningsmodeller

for indretning og renovering af kommunens bygninger. Som eksempler kan nævnes etablering af Før-Skole-

SFO, indretningsplaner i fm. sammenlægning af daginstitutioner, etablering af musikskolen på Sløjfen og andet,

der ikke kan henføres til konkrete byggeprojekter eller vedligeholdelsesbudgetter.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-225

Forslag Nedrivning af kommunale bygninger



Bemærkning


Det foreslås, at der i 2017 afsættes 2 mio. kr. til nedrivning af kommunale bygninger samt til gennemførelsen af

forundersøgelser ved nedrivning. Denne blok er målrettet de kommunale bygninger, som ikke kan nedrives via

den generelle nedrivningspulje. I det omfang det er muligt søges statsrefusion.

Midlerne til nedrivning vil kunne anvendes til de kommunale bygninger, hvortil der ikke længere kan findes

anvendelse til kommunale formål, eller som led i projektet om en mere effektiv udnyttelse af eksisterende

bygninger. Derudover kan midlerne anvendes til forundersøgelser ved nedrivninger, herunder

miljøundersøgelser med henblik på at kvalificere nedrivningsbudgetterne for så vidt angår forurening o.a.

Et aktuelt eksempel kan være Hinnerup Kro, der påtænkes fjernet, og Houlbjerg Skole, der viste sig at være

forbundet med væsentlige udgifter til miljøsanering. Det kan ikke siges, hvilke bygninger, der fremadrettet vil

skulle nedrives. Ofte finder funktionstømte kommunale bygninger og bygninger, som kommunen overtager i

forbindelse med andre projekter, en anden midlertidig eller mere permanent anvendelse, som kan udskyde

tidspunktet for nedrivning.

Hvor ejendomme med bygninger købes til byudvikling, vil udgifterne til nedrivning af bygningerne kunne afholdes

af jordforsyningsbudgettet.


De kommunale bygninger, der søges nedrevet, er hovedsageligt funktionstømte bygninger, der ikke kan finde ny

anvendelse. Over en årrække vil disse bygninger forfalde og en nedrivning vil forskønne nærområdet.

Der er ikke afledte driftsudgifter ved forslaget, men der kan alt efter ejendommenes tidligere funktion være en

besparelse på driftsudgifterne. Nedrivningsudgiften afhænger af ejendommens størrelse, anvendelse m.m. og

koster erfaringsmæssigt minimum 150.000 kr. og der er set eksempler på nedrivningsudgifter på 800.000 kr.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-226

Forslag Fodringsplads ved Naturværket



Bemærkning


De kommunale naturarealer ved Naturværket bliver afgræsset af et kvæghold af typen Skotsk Highland, som går

på arealerne hele året uden at komme på stald. Helårsgræsningen er vigtig for naturen i området, som dermed

holdes lysåbent, og dyrene har også betydning for Naturværkets daglige brugere, som sammen med

dyreholderen fodrer og holder opsyn med dyrene. Dyrene er samtidig med til at opfylde kommunens

plejeforpligtelse på arealerne, der er § 3 beskyttede i henhold til naturbeskyttelsesloven.

Det kan konstateres, at fodringspladsen ved stakladen skal indrettes med fast gulv og afløb, forudsat

fodringspladsen skal benyttes til dyrehold i vinterperioden. Pladsen er meget våd, optrådt og mudret om vinteren,

hvilket især skyldes, at det er nødvendigt at fodre i denne periode. Såfremt arealet ikke indrettes med fast gulv

og afløb, vil det få den konsekvens, at aftalen med Hinnerup Highland I/S må ophøre, da dyrene ikke har

mulighed for at komme på stald om vinteren. Det vurderes at være vanskeligt at finde en anden dyreholder til

afgræsning af de våde naturarealer.

Der er to forskellige muligheder for at løse problemet:

Løsning 1: Beholde aftale om det nuværende dyrehold med Skotsk Highland kvæg og anlægge et fast underlag

og afløb på fodringspladsen.

Løsning 2: Opsige den nuværende aftale og forsøge at finde en anden dyreholder med henblik på

sommergræsning. Det vurderes at være nødvendigt at supplere med en årlig, maskinel slåninger på de mest

våde arealer.


Løsning 1: Fortsat afgræsning med nuværende dyrehold (helårsafgræsning) vil kræve en anlægsbevilling til

etablering af fodringsplads med fast bund og afløb. Det anslås at koste 250.000 kr. med en årlig afledt drift på

ca. 15.000 kr. til tømning af beholderen og bortkørsel af gødningen. Herved sikres, at den nuværende

afgræsning kan fortsætte til stor glæde for Naturværkets daglige brugere og nærområdets beboere i

overensstemmelse med de lovmæssige krav.

Løsning 2: Opsigelse af nuværende græsningsaftale med henblik på at finde en anden dyreholder

(sommerafgræsning). Det vurderes at være nødvendigt at supplere sommerafgræsningen med en maskinel

slåning med en anslået årlig drift på ca. 35.000 kr. Hvis ikke plejeforpligtelsen kan overholdes med en årlig

slåning, og hvis det ikke lykkes at finde en ny dyreholder, vil det kræve en senere udvidelse på yderligere ca.

35.000 kr. Sommerafgræsning kombineret med maskinel slåning vurderes ikke naturmæssigt at være en lige så

god løsning som den nuværende helårsgræsning (løsning 1).


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 250

Anlægsindtægter



Nr. A-301

Forslag Opgradering af faglokaler på skoleområdet



Bemærkning


Det foreslås, at der afsættes en anlægspulje på 2 mio. kr. årligt i 2017 og overslagsårene til at opgradere faglo-

kaler og læringsmiljøer i folkeskolerne.

Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 500.000 kr. i budget 2016 og budgetoverslagsårene

2017-19. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag, dog med et større beløb, da det afsat-

te beløb ikke er tilstrækkeligt i forhold til behovet for renovering og opgradering af faglokalerne til madkundskab,

håndværk og design, billedkunst og musik, så de imødekommer de nye krav til fagene, jf. folkeskolereformen.

Der vil i forbindelse med prioriteringen af anlægspuljen blive foretaget en afdækning af skolernes behov, herun-

der en vurdering af de til budgetlægningen indsendte forslag fra skolerne.

De institutionsønsker, som indgår i vurderingen, er renovering af madkundskabslokale på Tungelundskolen

(750.000 kr.), færdiggørelse af madkundskabslokale og natur- og tekniklokale på Bavnehøjskolen (270.000 kr.)

samt renovering/ombygning af nuværende sløjdlokale på Søndervangskolen med henblik på faget hånd-

værk/design og andre aktiviteter (1,2 mio. kr.). Sidstnævnte blev fremsendt til sidste budgetår, men blev ikke pri-

oriteret.


Med renoveringen vil faglokalerne og læringsmiljøerne imødekomme de nye krav til fagene jf. folkeskolerefor-

men. Opgraderingen vil samtidig give mulighed for at etablere kombinationslokaler, således at lokalerne mere ef-

fektivt kan anvendes til flere og nye kreative fag både i undervisningstiden og i fritidsdelen. Dertil skal det bidrage

til, at den understøttende undervisning kan ske i sammenhæng med den fagdelte undervisning.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 2.000 2.000 2.000 2.000

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-302

Forslag Pædagogisk it - nyindkøb og udskiftning af udstyr i skole og dagtilbud

Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud og 302 Dagtilbud


Bemærkning


Der foreslås en anlægspulje på 250.000 kr. i 2017 og i overslagsårene til indkøb af Crome-books og tablets samt

til nødvendig udskiftning af forældet udstyr på både dagtilbud- og skoleområdet.

Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 750.000 kr. årligt. Der er således tale om en gen-

fremsættelse af sidste års forslag dog med reducerede beløb, idet de forventede udgifter til en fælles IT-platform

på skole- og dagtilbudsområdet er indarbejdet i driftsbudgettet.

På dagtilbud indgår udstyret i de pædagogiske aktiviteter, som understøtter børnenes læring, udvikling og it-

kompetencer.

På skoleområdet vil målsætningerne i kommunens it-strategi kunne opretholdes, herunder de mål og delmål,

som er indarbejdet i kvalitetsrapporten for 2014/15. Heri indgår arbejdet med den obligatoriske digitale lærings-

platform.

Favrskov Kommunes it-strategi vægter, at alle elever har adgang til velfungerende it-udstyr, og at så mange ele-

ver som muligt medbringer eget it-udstyr (Bring your own device). Det er som følge heraf nødvendigt at sikre, at

der på skolerne er velfungerende internet-adgang samt it-udstyr til udlån til elever, der ikke har mulighed for at

anvende eget udstyr.

Midlerne skal blandt andet anvendes til indkøb af udstyr til de skoleelever, der ikke har mulighed for selv at med-

bringe eget it-udstyr. Indkøb vil foregå både centralt og decentralt.

Puljen vil bidrage til, at børn i både dagtilbud og skole løbende vil kunne tilgå it med udstyr, der har den nødven-

dige kvalitet.


Det nuværende niveau på it-området opretholdes på såvel skoleområdet som dagtilbudsområdet.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-303

Forslag Pulje til vedligeholdelse af legepladser m.m. i skoler og daginstitutioner

Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud og 302 Dagtilbud


Bemærkning


Der foreslås en anlægspulje på 1,5 mio. kr. i 2017 og i overslagsårene til renovering af legepladser ved daginsti-

tutioner, skoler og fritidscentre. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 500.000 kr. årligt.

Beløbet vurderes at være for lille i forhold til de fremtidige renoveringsopgaver samt erfaringerne fra tidligere år.

Derfor foreslås beløbet forhøjet.

Puljen administreres således, at institutionerne har mulighed for at søge om tilskud fra puljen til anlægsprojekter,

som ikke kan dækkes af institutionernes egne vedligeholdelsesbudgetter til legepladser. I 2016 ansøgte instituti-

onerne om tilskud til projekter svarende til over 1,5 mio. kr. Børn og Skole har primært tilgodeset projekter med

alvorlige problemstillinger i legepladsrapporterne.

Ved dagtilbud er der 31 integrerede institutioner/børnehaver, og på skoleområdet er der 13 skoler/SFO’er og 4

fritidscentre.


Én gang årligt gennemgås alle legepladser i dagtilbud og skole af en ekstern konsulent. Ved disse tilsyn gives

ofte anmærkninger om udskiftning og reetablering af legepladser af hensyn til børnenes sikkerhed ved brug af

på legepladserne. Dette medfører store udgifter for den enkelte daginstitution og skole.

Daginstitutioner og skoler har på nuværende tidspunkt afsat et mindre beløb til vedligeholdelse af legepladser.

Børn og Skole vil med denne pulje have mulighed for i en grad at dække udgifter forbundet med nødvendige re-

noveringsopgaver og udbedring af påbud, som er givet i forbindelse med legepladstilsynet.

Børn og Skole vil også have mulighed for at nytænke indretning af udearealer, der understøtter børns og skole-

elevers motoriske udvikling og muligheder for et aktivt udeliv.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 1.500 1.500 1.500 1.500

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-304

Forslag Oprettelse af vuggestuepladser i Voldum Børnehave



Bemærkning


Det foreslås, at der i forlængelse af Pladsanalysen på dagtilbudsområdet 2016-2020 afsættes et rådighedsbeløb

på 560.000 kr. i 2017 til etablering af otte vuggestuepladser i Voldum Børnehave.

Pladsanalysen viser et behov for yderligere 0-2-års pladser i Voldum samtidig med, at der i Voldum Børnehave

er overskydende kapacitet af børnehavepladser. Ifølge prognosen vil antallet af overskydende børnehaveplad-

ser stige med 2-3 pladser løbet af 2017 og 2018, og det må forventes, at institutionen her kommer under mini-

mumsbudgettet på 36 pladser, som udløser ”tabte” pladser. En tabt helårsplads koster 53.000 kr.

Etableringen af de otte vuggestuepladser i børnehaven kræver, at der etableres krybberum, nyt tekøkken, og toi-

letter til børnehavegruppen samt mindre ombygninger.


Ved at etablere vuggestuepladserne i Voldum Børnehave sikres bedre muligheder for en fremtidig bæredygtig

drift af daginstitutionen, og dermed at pasningstilbuddet kan fastholdes i Voldum.

Det nuværende antal dagplejepladser forsøges opretholdt. Det betyder, at pasning af 0-2-årige fremadrettet vil

omfatte både dagpleje- og vuggestuepladser i Voldum.

Drift af en vuggestueplads i eksisterende bygninger koster netto ca. 6.500 kr. mere pr. plads pr. år end en dag-

plejeplads. De driftsmæssige merudgifter ved etablering af 8 vuggestuepladser beløber sig derfor til netto ca.

52.000 pr. år.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 560

Anlægsindtægter



Nr. A-305

Forslag Etablering af førskoletilbud på Haldum-Hinnerup Skolen og Rønbækskolen





Det foreslås, at der afsættes et rådighedsbeløb på 300.000 kr. i 2017 til færdiggørelse af byggeriet til etablering

af førskoletilbud på Haldum-Hinnerup Skolen og Rønbækskolen. Byggeriet forventes færdig til marts 2017.

Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 300.000 kr. i budgetoverslagsår 2017. Der er såle-

des tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.


Byrådet besluttede i forbindelse med Budget 2016-19, at førskoletilbuddet skal udbredes til hele Favrskov Kom-

mune. Byrådet godkendte 29. marts 2016 en anlægsbevilling på i alt 3,3 mio. kr. fordelt med 3 mio. kr. i 2016 og

300.000 kr. i 2017 til udbredelse af førskoletilbuddet på Haldum Hinnerup Skolen og Rønbækskolen.

De årlige afledte driftsudgifter i forbindelse med en tilbygning til Haldum-Hinnerup Skolen er budgetteret med

15.000 kr. i 2017 og 18.000 kr. i 2018 og efterfølgende år. De årlige driftsudgifter er indarbejdet i budgettet.

Anlægsudgiften er på 300.000 kr. i 2017.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 300

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-306

Forslag Bygningsrenovering af og tilbygning til Bakkehuset på Præstemarkskolen



Bemærkning Forhåndsprioriteret samt forslag om udvidelse af anlægsforslaget


Det foreslås, at der afsættes et rådighedsbeløb på 6,818 mio. kr. inkl. prisfremskrivning til renovering og udbed-

ring af skimmelsvamp i Bakkehuset samt ny tilbygning. Bakkehuset huser mellemtrinnet på Præstemarkskolen.

Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 5,119 mio. kr. i budgetoverslagsår 2017. Der er så-

ledes tale om en genfremsættelse af sidste års anlægsforslag, dog med ændrede beløb. Der er udarbejdet et

egentligt projektbudget, der har vist sig at være dyrere end sidste års prisoverslag. Derudover er projektet øget

med 1,2 mio. kr. til en tilbygning til Bakkehuset på 54 m².

De ekstra arealer i tilbygningen skal anvendes til medarbejderarbejdspladser for personaletoilet, hvilket ikke ind-

gik i det oprindelige anlægsforslag om renovering. Der er behov for etablering af medarbejderarbejdspladser og

forberedelseslokale, hvor personaleteams kan tilrettelægge undervisning sammen, afholde elevsamtaler, og

hvor der er mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og holddeling. Det har ikke været muligt

at finde areal til disse funktioner indenfor den eksisterende bygning. Bakkehuset er oprindeligt dimensioneret

med personalefaciliteter til 14 medarbejdere. Hvor der i Bakkehuset i 2012 var 9 klasser, heraf én specialklasse,

med i alt 16 medarbejdere, er der i 2016 14 klasser, heraf to specialklasser, med i alt 28 medarbejdere.

Der er etableret midlertidige medarbejderarbejdspladser i Bakkehuset ved at inddrage et specialklasselokale og

Bakkehusets eneste grupperum samt ved at bruge faglokaler til klasse- og holdundervisning i de perioder, hvor

de ikke anvendes til fagundervisning.


Bygnings- og skimmelrenovering af Bakkehuset (mellemtrinnet) er den anden af tre etaper for bygnings- og

skimmelrenovering af Præstemarkskolen. 1. etape var en renovering af Tofthuset (udskoling og administration).

Dette arbejde blev afsluttet i 2015. Til budget 2018-21 vil Børn og Skole fremsætte forslag om 3. og sidste etape

om bygnings- og skimmelrenovering af Kærhuset, som huser indskolingen på Præstemarkskolen.

Renoveringsprojektet i Bakkehuset omfatter etablering af mekanisk ventilation, udskiftning af tag, lofter og efter-

isolering i den ældste del af Bakkehuset, renovering af udvalgte elevtoiletter samt øvrige renoveringsarbejder i et

mindre omfang.

I forhold til anlægsforslaget fra budget 2016-19, foreslås en udvidelse af anlægget på 1,2 mio. kr. i 2017 til opfø-

relse af en tilbygning til Bakkehuset på 54 m². Herudover vurderes det nu at projektet vil blive dyrere end sidste

års overslag.

De årlige afledte driftsudgifter er beregnet til 42.000 kr. fordelt med 22.000 kr. til tilbygningen, og 20.000 kr. til

serviceaftaler og nyt ventilationsanlægs elforbrug.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter



Nr. A-307

Forslag Opgradering af lokaler til ungdomsklub og fritidscenter på Gården i Hammel



Bemærkning


Det foreslås, at der afsættes et rådighedsbeløb i 2017 på 500.000 kr. til ombygning og bygningstilpasning af lo-

kalerne på Gården.

Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016- 19 med 500.000 kr. i 2017. Der er således tale om en gen-

fremsættelse af sidste års forslag, da lukningen af børnehaven blev udskudt med ét år.

Lokalerne anvendes af børnehaven Krudtuglen, der lukkes den 1. marts 2017. Derudover anvendes lokalerne af

Hammel Ungdomsklub (klub for 13 – 18 årige) og fritidscentret i Hammel (4. - 6. klasse), der begge drives af

Favrskov Ungdomsskole.

Det foreslås, at bygningerne fremover også anvendes til ungdomsskoleundervisningen/virksomheden i Hammel.

Det vil samle alle ungdomsskolens aktiviteter i Hammel på Gården og udnytte lokalerne bedre.


Forslaget vedrører ombygning og bygningstilpasning af de frigjorte lokaler fra børnehave til ungemiljø, så de bli-

ver velegnede til etablering af tilbud, der i højere grad vil kunne tiltrække børn og unge til de tre tilbud.

Anlægsforslaget medfører afledte driftsudgifter på 67.000 kr. i 2017, 275.000 kr. i 2018 og 303.000 kr. i 2019 og

efterfølgende år til rengøring, el, vand, varme, bygningsvedligehold og øvrig bygningsdrift. Det er forudsat at

bygningen kan anvendes fra 2. halvår 2017.

Besparelsen ved at lukke børnehaven er tidligere indarbejdet i budget 2016-19.

Ombygningsarbejderne kan udføres umiddelbart efter børnehaven Krudtuglen er lukket pr. 1. marts 2017.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 500

Anlægsindtægter



Nr. A-308

Forslag Opførelse af ungdomsklub og fritidscenter i nærheden af Hadsten Skole



Bemærkning


Anlægsforslaget vedrører opførelse af en ny ungdomsklub og fritidscenter samt ungdomsskolevirksomhed i

nærheden af Hadsten Skole for skoledistrikterne Hadsten og Bavnehøj. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne

budget 2016-19 med 4,7 mio. kr. i 2016 og 2017.

Budget 2016-19 2016 2017 I alt


Anlægsindtægter -4.700 -954 -5.654

Der er således tale om en genfremsættelse, dog med ændrede beløb.

Ved placering af en ny ungdomsklub og fritidscenter i umiddelbar nærhed af Hadsten Skole og ’Campus-

området’ i Hadsten forventes det, at der vil kunne oparbejdes et godt samarbejde mellem områdets institutioner

og aktører. Placeringen af den nye ungdoms- og fritidsklub i området er endnu ikke endelig fastlagt, og der er

beskrevet fire alternative undersøgelsesmuligheder i nærheden af Hadsten Skole:

Om- og tilbygning til den nuværende 10. klasses bygning ved Hadsten Skole. Dette forudsætter, at der fin-

des lokaler udenfor Hadsten Skoles bygningskompleks til 10. klasses tilbuddet.

Nybyggeri ved Sundhedscentret på Hovvej

Nybyggeri i forbindelse med eventuelt anlæg af nye boldbaner nord for Hadbjergvej

Nybyggeri ved den nye hal ved Hadsten Skole.

Mens ovenstående muligheder undersøges, og der bygges nyt, foreslås ungdomsklubben og fritidscenteret mid-

lertidigt flyttet til de bygninger, der tidligere husede Børnegården Vinterslev.

Det foreslås således, at der afsættes et rådighedsbeløb på 5,113 mio. kr. i 2019 til opførelse af en ny bygning på

500 m². Herudover foreslås det, at der afsættes et rådighedsbeløb til den resterende indtægt vedr. erstatning for

Kirkevej på 0,954 mio. kr.


Anlægsudgiften til bygning af ny ungdomsklub og fritidscenter i Hadsten estimeres til i alt 9,513 mio. kr. inkl.

etablering af gårdmiljø og udearealer, men ekskl. IT og inventar (inventar forventes genanvendt). Heraf er der

forudsat en medfinansiering på 5,654 mio. kr. fra forsikringssummen, der er udbetalt for den nedbrændte byg-

ning på Kirkevej 8, Hadsten. Den samlede nettougift er således på 3,859 mio. kr.

Anlægsforslaget indgår i budget 2016-19 med 4,7 mio. kr. i 2016 og 2017. Af det afsatte rådighedsbeløb i 2016

er der anvendt 300.000 kr. til etablering af den midlertidige løsning ved den tidligere Vinterslev Børnehave. Der

er herudover afsat rådighedsbeløb til anlægsindtægter på 4,7 mio. kr. i 2016 og 0,954 mio. kr. i 2017.

Det forventede restrådighedsbeløb i 2016 på 4,4 mio. kr. i udgifter og 4,7 mio. kr. i indtægter overføres til 2017 i

forbindelse med regnskabsafslutningen.

Driftsudgifter til leje af den nuværende pavillon samt bygningsdrift udgør 0,582 mio. kr. årligt. Udgifter til byg-

ningsdrift til den nye ungdoms- og fritidsklub forventes at udgøre ca. 0,2 mio. kr., men kan først opgøres ende-

ligt, når ungdoms- og fritidsklubben er opført. Den forventede driftsbesparelse forventes således at udgøre 0,382

mio. kr. årligt.

Anlægsforslaget bortfalder hvis driftsforslaget R-302 ’Lukning af klubtilbuddene for 4.-6. klasse i SFO-klubber og

Fritidscentre’ vedtages.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter -954

Afledt drift -382


Nr. A-401

Forslag Løbende renovering og vedligeholdelse, ældreområdet



Bemærkning


Beløbet til løbende renovering og vedligeholdelse skal tjene til at sikre mod værditab i forbindelse med nedslid-

ning samt udbedring af uhensigtsmæssig indretning. Desuden skal der sikres mulighed for at lette borgernes ad-

gang til aktiviteter og besøg på plejecentrene.

Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 1 mio. kr. årligt i budgetoverslagsårene 2017-19.



Eksempler på sådanne renoveringer / anskaffelser kunne være udskiftning af slidte gulve, malerarbejde, lofter,

installationer, udbedring af adgangsveje og parkeringsforhold, tilkøb til omsorgssystem m.v.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 1.000 1.000 1.000 1.000

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-402

Forslag Nyt plejecenter i Hammel med 60 boliger, 18 korttidspladser og 3 akutpladser





Forslaget omhandler byggeri af 60 plejeboliger, 18 korttidspladser og 3 akutpladser.

Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års

forslag med ændrede beløb i budgetårene.

Social og Sundhed udarbejdede i januar 2012 en plejebolighandleplan der er godkendt af Byrådet i sin helhed

som den overordnede ramme for den videre planlægning og udbygning af plejeboliger i Favrskov Kommune.

Nedlæggelse af Skaghøj og Elmehøj og opførelse af 60 nye boliger og 15 korttidspladser i Dommerparken er en

del af plejebolighandleplanen.

Social og Sundhed har udarbejdet en opdateret plejebolighandleplan, som blev godkendt af Byrådet 26. januar

2016. Deri fastholdes anbefalingen om 60 plejeboliger og 18 korttidspladser i Hammel.

Udviklingen viser, at der i de kommende år vil blive en stor efterspørgsel efter sundheds- og behandlingstilbud

tæt på borgerne, hvorfor det anbefales at opføre 3 akutpladser (kan anvendes akut til forebyggelse af indlæggel-

ser) i tilknytning til de 18 korttidspladser. Dermed vil der samlet være 31 korttidspladser og 3 akutpladser i kom-

munen.

Oversigt over korttidspladser:

1 korttidsplads på Tinghøj, Hammel

4 korttidspladser på Anlægget, Ulstrup

8 korttidspladser på Hinneruplund, Hinnerup

18 korttidspladser og 3 akutpladser på nyt plejecenter i Hammel, hvoraf 4 er døgntræningspladser.


Plejecentret indeholder 60 plejeboliger á 66,25 kvm, 18 korttidspladser samt serviceareal og 3 akutpladser. Sam-

let udgør korttidspladserne og servicearealet 1.955 kvm og boligarealet 3.975 kvm. Det er forudsat, at byggeriet

opføres som etagebyggeri.

Der er indregnet et grundkapitalindskud på 10 %. Det kommunale grundkapitalindskud er nedsat fra 14 % til 10

% fra 1. juli 2012 og indtil udgangen af 2018.

Det nye plejecenter skal erstatte plejecentrene Skaghøj og Elmehøj og det forudsættes at de eksisterende drifts-

budgetter til 77 plejeboliger, 13 korttidspladser, modtagekøkkenet i Hammel samt servicearealer overføres til fi-

nansiering af driften af det nye plejecenter på 60 plejeboliger, 18 korttidspladser samt 3 akutpladser inkl. ”køk-

kendrift”.

Blokken skal ses i sammenhæng med anlægsblok A-102 (Nedrivning og forberedende arbejde i Dommerparken

i Hammel), hvori finansieringen af adgangsvejen og oprensning af jorden i forbindelse med plejecentret indgår.

Hjerneskadeteamet, aktivitetspersonalet samt hjemmeplejen Vest har i dag til huse på Elmehøj og Skaghøj Ple-

jecenter. Ved et salg af Elmehøj og Skaghøj Plejecentre, skal der findes andre kommunale lokaler til disse for-

mål. Alternative lokalemuligheder vil blive undersøgt via den igangværende optimering af kommunens samlede

bygningsdrift.

Et eventuelt provenu ved salg af Elmehøj og Skaghøj Plejecenter er ikke indregnet i anlægsblokken, men er

blandt andet forudsat benyttet til indfrielse af restgælden og tilbagebetaling af beboerindskuddene. Restgælden

skønnes pr. 31. december 2017 at udgøre ca. 0,3 mio. kr., mens beboerindskuddet vil afhænge af antallet af be-

boere ved overflytning til det nye plejecenter.

Beboerne skal, når de flytter fra lejemålene på Elmehøj og Skaghøj have tilbagebetalt deres indskud efter at der

er udarbejdet flytteafregning. Beboere, der flytter ind i de nybyggede plejeboliger skal betale nye beboerindskud.

Økonomien fremgår af tabellen med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger.

Udgifter, boligdel (3.975 kvm) Mio. kr. inkl. moms

Anskaffelsessum 92,005

Finansiering boligdel:

Lån (88 %) 80,965

Kommunal grundkapital (10 %) 9,201

Beboerindskud (2 %) 1,840

Finansiering i alt 92,005

Kommunale udgifter: Mio. kr. ex. moms

Kommunal grundkapital 10 % 9,201

Serviceareal og korttidspladser (1.955 kvm) 29,725

Køb af jord ved jordforsyning 3,753

Samlede kommunale udgifter 42,678

Finansiering kommunale udgifter:

Grundsalg - 1.800 kr. pr. kvm 7,155

Servicearealtilskud 2,400

Støttesagsgebyr 0,184

Finansiering i alt 9,739

Kommunal nettoudgift 32,939

Der er i budget 2016 givet en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til serviceareal, korttidspladser og akutpladser og

1,9 mio. kr. inkl. moms til de almene plejeboliger. Der er i 2016 afsat budget til afregning af det kommunale

grundkapitalindskud. Skema A forventes godkendt primo 2017, og grundkapitalindskuddet vil derfor først skulle

afregnes i 2017.

Ikke forbrugte rådighedsbeløb inkl. budget afsat til grundkapital i 2016 forventes overført til budget 2017 ved

regnskabsafslutningen for 2016, og er derfor ikke indregnet i forventet rådighedsbeløb 2017 i nedenstående ta-

bel.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 8.496 14.181 9.335 25

Anlægsindtægter -7.155 -2.584

Afledt drift


Nr. A-403

Forslag Parkeringspladser ved plejecenter Hinneruplund og Sundhedscenter Hadsten


Udvalg Social- og Sundhed

Bemærkning


I reduktionsblok R-406 beskrives omlægning af tjenestekørsel til tjenestebiler i ældreområdet. R-406 vil medføre

behov for flere parkeringspladser til tjenestebiler.

Dette anlægsforslag vedrører derfor en udvidelse af antallet af P-pladser ved Hinneruplund i Hinnerup og Sund-

hedscenteret i Hadsten for at imødekomme behovet, der opstår som følge af en eventuel vedtagelse af R-406.


Behovet er vurderet til at være:

Sundhedscenter, Hadsten: forventet 12 ekstra P-pladser.

Hinneruplund, Hinnerup: forventet 14 ekstra P-pladser.

Udgiften estimeres at være ca. 30.000 kr. pr. parkeringsplads, og det samlede beløb er dermed 780.000 kr.

Anlægsudgiften på 780.000 kr. kan delvist finansieres med 390.000 kr. fra puljen til løbende renoveringer og

vedligeholdelse på ældreområdet (A-401).


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 780

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-404

Forslag Løbende renoveringer og vedligeholdelse, Handicap og Psykiatri



Bemærkning


Beløbet skal tjene til sikring mod værditab i forbindelse med nedslidning, udbedring af uhensigtsmæssig indret-

ning, udgifter i forbindelse med indvendig vedligeholdelse og fleksible løsninger.

Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 750.000 kr. årligt i budgetoverslagsårene 2017-19.



Eksempler på sådanne renoveringer / anskaffelser kunne være udskiftning af slidte gulve, malerarbejde, lofter,

installationer, udbedring af adgangsveje og parkeringsforhold mv.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-405

Forslag Velfærdsteknologi botilbud handicap



Bemærkning


Det foreslås, at der afsættes et beløb på 260.000 kr. til indkøb af tre info-skærme samt to løbe-kørestole.

Info-skærme i botilbuddene vil kunne give oplysninger til borgerne om, hvem der er på arbejde, hvem der kom-

mer i aftenvagten, hvad der er på menuen, hvilke aktiviteter der er planlagt, og som man evt. kan melde sig til,

billedgalleri mm. Info-skærmene kan også anvendes til fælles spil og aktivitet. Der bliver installeret info-skærme

på det nye botilbud på Elbæk Allé i Hadsten.

Løbe-kørestolene er beregnet til, at skubberen løber. Løbe-kørestolen er blandt andet kendt fra ”team-tvilling”,

hvor en spastisk lammet og hans bror gennemførte en ironman.


Info-skærme i botilbuddene vil fremme kommunikation og selvstændighed. Mange borgere har behov for gen-

tagne gange at blive bekræftet i f.eks. hvem der kommer på arbejde, og hvad der sker i løbet af dagen. Info-

skærmene kan på den måde supplere personalets information. Der søges om tre info-skærme for at få erfaringer

med brug af disse, inden der evt. foretages en større investering til alle botilbuddene. Info-skærmene opsættes i

botilbuddet på Fuglebakken i Hinnerup, botilbuddet Ellemosevej 28A i Hadsten og botilbuddet Hindhøjen 73-87 i

Hinnerup.

De svagest fungerende handicappede borgere i botilbuddene er afhængig af hjælp til alle aktiviteter ud af huset.

Ofte er aktiviteten busture og gåture i kørestol i omegnen. Løbe-kørestolene kan anvendes af borgere sammen

med medarbejdere men vil i høj grad appellere til frivillige m.fl.

3 info-skærme i alt: 180.000 kr.

2 løbe-kørestole i alt: 80.000 kr.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 260

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-406

Forslag Etablering af sundhedscenter i Ulstrup





I forbindelse med budget 2015-2018 blev det besluttet, at sundhedscenteret i Ulstrup tidsmæssigt skal prioriteres

forud for sundhedscenteret i Hinnerup.

Byrådet godkendte 23. februar 2016 en anlægsbevilling på 4,650 mio. kr. til etablering af et sundhedscenter i Ul-

strup. Indeholdt i beløbet er udgifter til etablering af en tandplejeklinik. Der er afsat et rådighedsbeløb på 3,5 mio.

kr. i 2016. Det afsatte rådighedsbeløb på 1,15 mio. kr. i 2017 er forhåndsprioriteret til budgetlægningen for 2017-

2020.

Sundhedscenteret i Ulstrup etableres på Ulstrup skole. Skolen ligger centralt placeret i byen og råder over egne-

de ledige lokaler. Placeringen giver mulighed for, at sundhedscenteret kan sætte særligt fokus på børns sund-

hed. Samtidig giver nærheden til hallen og de omkringliggende udendørs træningsfaciliteter giver god mulighed

for forskellige former for træning. Tilbuddene i sundhedscenteret vil også henvende sig til borgere med kronisk

sygdom.

Skole og sundhedscenter vil komme til at arbejde tæt sammen, da centrale funktioner på skolen såsom kantine

og reception skal benyttes af både elever og sundhedscentrets brugere. Desuden giver placeringen mulighed for

at der skabes flere aktiviteter på skolen og mulighed for, at sundhedscenterets brugere kan benytte nogle af sko-

lens lokaler som fx skolekøkken.

I sundhedscentret vil der bl.a. tilbydes tandpleje, forældrecafé, en klinikfunktion for sundhedsplejen og mulighed

for jordemoderkonsultationer. Der vil også blive afholdt sundhedskurser for borgere med kronisk sygdom, alko-

holrådgivning, rygestopkurser, hørevejledning og træning.


Det forventes, at sundhedscenteret i Ulstrup er klar til ibrugtagning august 2017. Der foreligger et projektforslag,

der bl.a. beskriver byggeriets ydre fremtræden, planudformning samt konstruktions-, materiale- og installations-

valg. Projektforslaget behandles politisk i august 2016.

De afledte udgifter til drift af sundhedscentrene anslås til 260.000 kr. Beløbet indeholder udgifter til en delt admi-

nistrativ medarbejder med Ulstrup Skole og fornyelse af inventar samt ekstra rengøring. I de 260.000 kr. indgår

desuden 50.000 kr. til leje af hallen til træningsaktiviteter.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 1.150 0 0 0

Anlægsindtægter

Afledt drift 130 260 260 260


Nr. A-407

Forslag Etablering af sundhedscenter i Hinnerup



Bemærkning


I forbindelse med budget 2015-2018 blev det besluttet, at sundhedscenteret i Ulstrup tidsmæssigt skal prioriteres

forud for sundhedscenteret i Hinnerup. Sundhedscenteret i Ulstrup er klar til ibrugtagning i august 2017. Det fo-

reslås, at sundhedscentret i Hinnerup herefter etableres.

I Hinnerup etableres sundhedscentret på plejecenteret Hinneruplund. Dermed skabes et aktivt sundheds- og

ældrecenter med mange tilbud til borgerne. Der vil være mulighed for at godt samspil mellem sundhedscentrets

funktioner og ældrecentrets mange frivillige aktiviteter. På Hinneruplund er der i dag både aktiviteter for ældre

samt træning, ligesom sundhedsklinikken også har til huse her.

Der er mulighed for at ombygge lokaler i centerbygningen på 1. sal. Dermed kan eksisterende arealer udnyttes

på en mere hensigtsmæssig måde, og der kan skabes bedre rammer for sundhedstilbuddene. Der vil være fokus

på at give sundhedscenteret en selvstændig profil i forhold til plejecenteret.

I sundhedscenteret skal der fortsat være træning, sundhedsklinik og aktiviteter for ældre, ligesom der også sta-

dig skal være mulighed for selvtræning for pensionister. Derudover vil der være sundhedskurser for borgere med

kronisk sygdom, rygestopkurser, alkoholrådgivning og kostvejledning.

Der vil også blive etableret forskellige tilbud til børnefamilier, blandt andet en sundhedsplejerskeklinik. Sund-

hedsplejen vil også kunne placere nogle af deres gruppeforløb for børne- og forældregrupper i centeret, og der

vil være mulighed for, at fx mødregrupper kan låne lokaler.

Derudover vil sundhedscenteret være ramme for forskellige sundhedsoplysende aktiviteter og arrangementer om

sundhed blandt andet i samarbejde med patientforeninger og andre frivillige.


Der afsættes 4,1 mio. kr. til etablering af sundhedscentret i Hinnerup. Centeret forventes ibrugtaget januar 2019.

De afledte udgifter til drift af sundhedscenteret anslås til 125.000 kr., der skal dække merudgifter til el, vand,

varme samt fornyelse af inventar.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 0 4.100 0 0

Anlægsindtægter



Nr. A-408

Forslag Renovering og vedligeholdelse af klinikker og tandlægeudstyr



Bemærkning


Renovering af nedslidte og forældede klinikker og tandlægeudstyr.

Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 500.000 kr. i budgetoverslagsårene 2017-2019. Der

er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.


I henhold til renoveringsplanen for den kommunale tandpleje foreslås det at fortsætte renoveringen og vedlige-

holdelsen af tandklinikker med nedslidt og forældet tandlægeudstyr og øvrigt inventar. En del af udstyret er rela-

tivt gammelt og kan enten ikke repareres eller vil være uforholdsmæssigt dyrt at reparere.

Det er tandklinikken på Søndervangskolen, der skal renoveres/vedligeholdes i 2017.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-409

Forslag Etablering af CO2-køle/frostanlæg hos Favrskov Mad



Bemærkning


Anlægsforslaget indebærer, at der afsættes midler til etablering af et nyt CO2-køle/frostanlæg inklusiv nye

blæstkølerum hos Favrskov Mad (produktionskøkkenet på Hinneruplund).

Det nuværende køle/frostanlæg er nedslidt og har haft nedbrud i 2015 med udslip af freon-kølemiddel. Dette har

medført betydelige udgifter til reparationer og genfyldning af kølemidler på anlægget. Genfyldning er forholdsvis

dyrt, da det anvendte kølemiddel er afgiftsbelagt. Fra 1. januar 2020 vil der være et forbud mod at bruge det nu-

værende kølemiddel i nye anlæg. Forbuddet er et led i udfasningen af stoffer, der har en negativ miljøpåvirkning.

Herudover vil en fortsat drift med det nuværende anlæg medføre en risiko for driftssikkerheden i produktionskøk-

kenet.

Social og Sundhed foreslår derfor, at det nuværende køle/frostanlæg udskiftes. Den løsning, som Social og

Sundhed vurderer mest hensigtsmæssig, omfatter udskiftning af eksisterende køle/frostanlæg i produktionskøk-

kenet. Løsningen indebærer, at der etableres ét nyt køle/frostanlæg med CO2 som kølemiddel, og at alle eksi-

sterende fordampere, køleledninger, styringer, kompressorer og kølere udskiftes.


Et nyt CO2 anlæg koster i alt 2.925.000 kr. Anlægget vil have et væsentligt mindre energiforbrug end det nuvæ-

rende. Energibanken vil derfor kunne give et tilskud på 720.000 kr. (beregnet over en tyveårig periode), som

modregnes i anlægssummen.

Udskiftning af anlægget giver mulighed for at udvide kølerummet, så det får en større kapacitet. Det vil betyde en

optimeret drift i produktionskøkkenet, da det giver mulighed for et bedre flow i forhold til produktion, nedfrysning

og pakning. På den baggrund kan personaleressourcerne reduceres med 80.000 kr. årligt.

Hvis hele anlægssummen afholdes i 2017, og der gives et tilskud fra Energibanken, vil der skulle afsættes

2.205.000 kr.

Udskiftningen af køleanlægget vil reducere det samlede energiforbrug årligt med 36.000 kr., som svarer til Ener-

gibankens tilskud, og som er indregnet i Energibankens budget. Derudover vil udskiftningen af anlægget bidrage

til udfasning af miljøskadelige kølemidler.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 2.205 0 0 0

Anlægsindtægter

Afledt drift -80 -80 -80 -80


Nr. A-601

Forslag Anlæg i landsbyerne



Bemærkning


Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 200.000 kr. i 2016 og 200.000 kr. i overslagsårene.


Med forslaget afsættes der midler til at støtte aktiviteter og opretholde faciliteter for beboerne i landsbyerne.

Midlerne har hidtil dels været anvendt til tværgående projekter som etablering af landsbyhjemmesider,

landsbyudviklingsplaner og Kunsten ud i Landsbyerne, og dels til støtte af aktiviteter i de enkelte landsbyer,

f.eks. møde- og aktivitetssteder, etablering af rekreative områder samt renovering og energiforbedringer i

forsamlingshuse

Afhængigt af budget, indhold og omfang af de indsendte ansøgninger, ydes der støtte til 15-20 projekter pr. år.


I 2017 er der i driftsbudgettet afsat 1,220 mio. kr. til i Landsbyrådets drift og aktiviteter.

Fra 2015 blev 2,058 mio. kr. overført til 2016, heraf var ca. 1,5 mio. kr. øremærket til projekter, der fik tilsagn i

2015 og som forventes udbetalt i 2016.

I forbindelse med budget 2015-18 blev 200.000 kr., der hidtil har været afsat til anlæg i landsbyerne, overført til

samarbejdet om LAG Randers-Favrskov.

Landsbyrådet stiller krav om en delvis medfinansiering fra ansøger, en grad af frivillig arbejdskraft samt at

ansøger også har undersøgt muligheden for medfinansiering fra puljer og fonde. Forsamlingshuse skal ved

renoveringsprojekter selv medfinansiere 40 % af udgifterne.

Alt efter projekternes størrelse og karakter, kan en af kilderne til medfinansiering være LAG.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-602

Forslag Etablering af fodboldbaner



Bemærkning

Beskrivelse af anlægsforslag: Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016 - 19 med 1,5 mio. kr. i budgetoverslagsår 2017 og 2018. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag. Byrådet besluttede desuden, at med etablering af en kunstgræsbane i Hammel og baner i Grundfør og Søften vil de væsentligste udfordringer, som banekapacitetsanalysen afdækkede, blive løst. Byrådet besluttede i forlængelse heraf, at der ikke skulle afsættes yderligere midler til etablering af fodboldbaner i indeværende byrådsperiode. Det bemærkes, at der i forbindelse med planrelaterede opgaver (A-104) foreslås en forundersøgelse af mulighederne for flytning af idrætsanlægget i Søften, herunder en vurdering af det konkrete behov for yderligere boldbaner m.v. i Søften. Det bemærkes endvidere, at banetrykket er faldende i Grundfør. Beskrivelse af servicemæssige og økonomiske konsekvenser: En græsbane koster ca. 1 mio. kr. ekskl. jordstykke, men beløbet kan variere afhængigt af terræn og jordbundsforhold. En græsbane kræver normalt to vækstsæsoner før den kan tages i brug. Anlægsforslaget medfører afledte driftsudgifter på 37.000 kr. i 2018 og 74.000 kr. i 2019 og fremefter.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 1.500 1.500

Anlægsindtægter



Nr. A-603

Forslag Forbedring og udvikling af de kommunale haller



Bemærkning


Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 500.000 kr. årligt i 2016 og 2017. Der er således tale

om en genfremsættelse af sidste års forslag.

De ekstra ressourcer skal bruges til at skabe bedre rammer og muligheder for at lokale foreninger/

interessegrupper kan overtage driften af de kommunale haller. Forslaget til forbedring og udvikling af haller ligger

i forlængelse af halharmoniseringsprojektet.

De ekstra ressourcer kan være et bidrag til renovering, vedligeholdelse og forbedringer i hallerne. Beløbet kan

eksempelvis anvendes til energibesparende foranstaltninger, forskønnelse og modernisering i form af maling og

udskiftning af inventar i haller, omklædningsrum og øvrige lokaler. Beløbet kan også anvendes til ombygninger

for at imødekomme idræts- og udviklingstendenserne, som f.eks. forberedelse til foreningsfitness i Rønbæk

Idrætscenter eller forbedring af cafeterierne f.eks. i Østervangshallen eller Vestjysk Bank Arena.

Den konkrete udmøntning af beløbet til forbedring og udvikling af de kommunale haller besluttes af Kultur- og

Fritidsudvalget.


Der er fortsat større renoverings-, forbedrings- og udviklingsmuligheder i kommunale idræts- og skolehaller, som

ikke er omfattet af den almindelige daglige vedligeholdelse. De ekstra ressourcer vil bidrage til at de kommunale

hallers vedligeholdelsesstandard i højere grad svarer til de selvejende hallers niveau.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 500

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-604

Forslag Initiativer i forlængelse af friluftsstrategien

Politikområde 601 fritidsfaciliteter


Bemærkning


Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2016-19 med 300.000 kr. i 2016 og 500.000 kr. i

budgetoverslagsårerne. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Det foreslås at afsætte et mindre beløb til afledt drift af de igangsatte initiativer i handlingsplan for 2015-2016.

Friluftsstrategien og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget i Byrådet efteråret 2015. Anlægsbeløb anvendes

til udmøntning af konkrete handlinger i forlængelse af friluftsstrategien. Anlægsbeløbet omfatter tværgående

initiativer indenfor både natur, miljø, plan, kultur, fritid mv.

Eksempler på konkrete initiativer er fortsættelse af arbejdet med etablering af lokale stier og mountainbikespor,

etablering af shelters med bålplads, udendørs motionsfaciliteter, fugletårne samt opmærkning af løberuter mv.

Derudover er formidling af naturen og friluftsaktiviteter et tværgående fokusområde i friluftsstrategien. Konkret er

der forslag om renovering og etablering af infotavler i tilknytning til natur og vandløb samt et digitalt

kortmateriale, der giver et samlet overblik over friluftsfaciliteterne i kommunen.

I udmøntningen af de konkrete handlinger og projekter ønskes der at indgå partnerskabsaftaler med institutioner

og foreninger omkring projekternes udformning og finansiering ligesom frivillige inddrages, hvor det er muligt.


Beløb afsat til initiativer sikrer, at friluftsstrategien udmøntes i praksis. Med 500.000 kr. i 2017 og i hvert af

overslagsårene vil det være muligt at realisere små og store initiativer i friluftsstrategien. Beløb afsat til afledt drift

er anslået.

Den konkrete udmøntning af beløb besluttes af Byrådet i forbindelse med godkendelse af handlingsplanen for

2017-18, i efteråret 2016.

Nye initiativer i 2019 og 2020 afhænger af politisk stillingtagen til en ny friluftsstrategi med tilhørende

handlingsplan i 2018.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter



Nr. A-605

Forslag Tilskud til Landsbytræf i forbindelse med Aarhus 2017



Bemærkning


Det foreslås at afsætte 250.000 kr. til landsbytræf i Favrskov. Landsbytræffet er en del af Gentænk Landsbyen –

et projekt under Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017. Landsbytræffet er en årligt tilbagevendende

kulturbegivenhed for, med og af landsbyerne, som blev gennemført første gang i 2014. Landsbytræffet foregår i

Hornsyld i Hedensted Kommune i 2016.

Landsbytræffet afvikles i weekenden 23.-24. september 2017. Landsbytræffet er Favrskov Kommunes flagskib i

Aarhus 2017 satsningen. Der er afsat 180.000 kr. til Landsbytræffet. Det samlede budget til Gentænk Landsbyen

fra Fonden Aarhus 2017 er på 700.000 kr. i 2017.

Med et ekstra tilskud til Landsbytræffet vil der være mulighed for at arrangementet kan få en større volumen,

højere kvalitet og en langt bedre platform for at synliggøre kommunens mange landsbyer både overfor

deltagerne i Landsbytræffet, kommuner i regionen, nationalt og internationalt. Det er en unik chance for at

komme på landkortet med den gode fortælling om, hvorfor det er godt at bo i Favrskov Kommune.

Landsbytræffet i 2017 får et internationalt aspekt, idet Gentænk Landsbyens europæiske samarbejdspartnere vil

mødes i Favrskov Kommune i forbindelse med Landsbytræffet. Samtidig er der en forventning om øget

mediedækning, fordi det netop er i selve kulturbyåret, arrangementet afholdes i Favrskov Kommune.

Favrskov Kommune kan bruge Landsbytræffet som platform for markedsføring og dermed vise kvaliteterne ved

landsbyerne i Favrskov og brande kommunen i øvrigt som et attraktivt turist- og bosætningsområde tæt på

Aarhus. Landsbyrådet er en aktiv deltager i planlægningen og gennemførsel af kulturbegivenheden.

Landsbytræffet skal holdes et centralt sted i kommunen, som både tilgodeser, at landsbyer og landdistrikter er

rammen for begivenheden, men som også i sig selv kan tiltrække publikum og besøgende fra bl.a. Aarhus.

Et særligt anlægstilskud skal være med til at løfte kulturbegivenheden, så det kan få en større volumen og

gennemslagskraft end det tilskud, der gives fra Aarhus 2017 og så det kan få en særlig Favrskov vinkel.


Der er i Gentænk Landsbyens budget fra Fonden Aarhus 2017 afsat 180.000 kr. til Landsbytræffet i 2017.

Det foreslås, at der herudover tilføres 250.000 kr. til arrangementet. Midlerne bruges til at give arrangementet et

særligt professionelt løft ved køb af hjælp fra et eventbureau samt tilskud til lokaleleje, udsmykning og

underholdning, markedsføringsmateriale, og udgifter til europæiske samarbejdspartnere.

Anlægstilskuddet skal ses som en investering i Favrskov Kommunes ønsker for øget bosætning og turisme og

kan sammentænkes med kommunens øvrige markedsføringsstrategi.


2017 2018 2019 2020

Anlægsudgifter 250

Anlægsindtægter

Afledt drift


Nr. A-606

Forslag Mindre anlægsprojekter inden for fritids- og idrætsområdet



Bemærkning


Det foreslås at afsætte 150.000 kr. til mindre anlægsprojekter inden for fritids- og idrætsområdet.

Teknik og Kultur modtager løbende ansøgninger fra foreninger, privatpersoner og frivillige som søger om tilskud

til mindre konkrete anlægsprojekter inden for fritids- og idrætsområdet, eksempelvis motionsredskaber i parker,

discgolf-baner eller skaterramper. Ansøgningerne falder udenfor Kultur og Fritidsudvalgets beløb afsat til

kulturelle aktiviteter, og der er ikke mulighed for at bevillige tilskud inden for fritids- og idrætsområdet, fordi alle

midler på forhånd er disponerede.

Med det afsatte beløb vil der inden for fritid- og idrætsområdet være mulighed for at yde tilskud til mindre

projekter, der ellers henvises til den årlige budgetlægning, men som er for små i denne sammenhæng.

Det foreslås, at beløbet udmøntes administrativt ved ansøgninger under 20.000 kr. Ved ansøgninger over

20.000 kr. behandles ansøgningen i Kultur- og Fritidsudvalget.

Der har i budget 2013-16 været afsat 150.000 kr. årligt til mindre anlægsprojekter inden for kultur- og

fritidsområdet, som er anvendt som en del af en samlet bevilling på 250.000 kr. til parkour- og fitnessanlæg ved

Rønbæk Idrætscenter, samt mindre anlægsprojekter i form af bl.a. skaterramper på Ernst B. Sundsplads i

Hadsten. Beløbet bortfaldt i forbindelse med budget 2015-18.


Med forslaget bliver det muligt at understøtte initiativer for foreninger, initiativgrupper eller lign. til at etablere

anlæg, som vil være til glæde for borgerne.

Det foreslås, at afsætte et mindre årligt beløb til afledt drift af de nye anlæg, som etableres på kommunal jord.


2017 2018 2019 2020


Anlægsindtægter


favrskov kommune budget 2017 driftsforslag

Documents