fænomenologi – teorier og metodersamples.pubhub.dk/9788741259147.pdf · i et hermeneutisk...

Fænomenologi– teorier og metoder

Faenomenologi_Mat_0101.indd 1 1/21/13 1:14 PM

Fænomenologi– Teorier og meToder

hans reiTzels Forlag

Bjørn schiermer (red.)


FÆNOMENOLOGI- teorier og metoder1. e-bogsudgave, 2014© forfatterne og Hans Reitzels Forlag, 2013ISBN 978-87-412-5914-7

Forlagsredaktion: Martin LaurbergManuskriptredaktion: Lars Theil Münster

Omslag: Louises design/Louise Glargaard PerlmutterTypografisk layout: Louises design/Louise Glargaard PerlmutterSats: Louises design/Lone BjarkowSat med Minion Pro og Impacte-bogsproduktion: Marketsquare A/S

Trykt udgave:1. udgave, 1. oplagTryk: ScandinavianBookPrinted in Denmark 2013ISBN 978-87-412-5599-6

Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografiskeller anden gengivelse af eller kopiering fra dennebog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomstmellem Undervisningsministeriet og Copydan.Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftligesamtykke forbudt ifølge dansk lov om ophavsret.Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.

Hold dig orienteret om nye titler fra Hans Reitzels Forlag.Tilmeld dig forlagets nyhedsbrev på hansreitzel.dk

Faenomenologi_kolofon.indd 1 1/17/14 1:18 PM

indholdsfortegnelse

Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Bjørn Schiermer

1. „Til tingene selv“ – om hermeneutisk fænomenologi . . . . . . . . . . . 15Bjørn Schiermer

indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Til tingene selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17hvor kommer tingene til sig selv? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Forforståelser og fordomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27generaliserende versus åbnende metoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Åbnende metoder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Breaching-strategier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35hvor tingene (ikke) kommer til sig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

2. Fænomenologiske begyndelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45Bjørn Schiermer

indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45husserl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46naturlig indstilling og epoché . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50heidegger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54eksistentialisme og værensglemsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59livsverden og fremmedgørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60schutz og livsverdensbegrebet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63livsverdenen og den naturlige indstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64


livsverdenens socialitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

3. Fænomenologien og den anden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75Søren Overgaard

indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75husserl: Fremmederfaringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76heidegger: samværen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79sartre: Blikket. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82merleau-Ponty: andre og den menneskelige verden . . . . . . . . . . . . . . . . 87lévinas: ansigtet og det etiske. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

4. livsverdensmetode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95Henning Bech

indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95Fænomenologisk analyse i praksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98om hvad livsverdens-fænomenologi ikke er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105stemning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108Fænomenologisk sandhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114Fænomenologisk skrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120

5. om at indstille sig fænomenologisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125Ulla Thøgersen

indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125det fænomenologiske udgangspunkt: ‘der er noget’ . . . . . . . . . . . . . . . . 128Den fænomenologiske refleksion: epoché som første moment . . . . 130Den fænomenologiske refleksion: reduktionen som andet moment 133den fænomenologiske forsker og kunstmaleren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143


6. sociale situationer og sociale rammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145Michael Hviid Jacobsen

indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145den ‘fænomenologiske’ goffman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147metaforen som fænomenologisk strategi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152rammeanalysen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154rammeanalysen og sociologiske studier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160nordiske anvendelser af rammeanalysen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161Videreudviklinger og nye appliceringer af rammeanalysen. . . . . . . . 165afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170

7. Blikket som fænomenologisk kategori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175René Rosfort

indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175Blik og selvforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176synets storhed og fald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180jagten på den rene erkendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185På sporet af det tabte syn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190

8. Forførelse og fordom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193Marie Bruvik Heinskou

indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193Pause . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195Køberomancer eller transaktionelle seksuelle forhold? . . . . . . . . . . . 196distance og kontrol. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197Mystificering og skizofreni. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201Forhekselse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203ofringen og tillidens intimitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211


9. atmosfærernes by . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215Niels Albertsen

indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215atmosfære som sansemæssigt-æstetisk begreb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217Böhmes atmosfærebegreb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219atmosfærernes begrebsnetværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221Begrebet by – genvisit hos louis Wirth. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224atmosfærernes by . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226atmosfæretransport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231samfundsvidenskabelig atmosfæreforskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238

10. Fænomenologi og kritisk teori. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243Bjørn Schiermer

indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243Kulturdiagnostik og positivismekritik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245Tekstens form – modsigelse eller enhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250givethed eller formidlethed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256ontologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 268

register . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271

Forfatteroversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275


Forord 9

Forord

Fænomenologien er et kæmpe projekt, som ikke lukker sig om et værk eller en gruppe af særlige værker. Den er egentlig mindre en doktrin end en metode, der kan legem-liggøres på utallige måder, og af hvis muligheder Husserl ikke har udnyttet mere end et lille antal.

– Paul Ricoeur, À l’école de la phénoménologie (1987: 8).

Som underviser på et socialvidenskabeligt institut på universitetet bliver jeg ofte spurgt af studerende, om jeg ikke kan anbefale en velegnet introduktion til fænomenologisk metode. Mit standardsvar er, at en sådan, mig bekendt, endnu ikke eksisterer. At finde danske introducerende tekster, der ikke blot bibringer de studerende en ide om, hvad fænomenologi og fænomenologisk praksis er, men direkte hjælper dem til selv at kaste sig ud i den, er efter min mening nærmest umuligt. Dette er synd. Både for de studerende og for fæ-nomenologien.

Der eksisterer naturligvis glimrende introduktioner til de fænomenologi-ske tænkere – også i socialvidenskabeligt regi – og undfanget på dansk grund. Men disse introduktioner er ofte for korte – og ofte begrænset til enkelte læ-rebogskapitler i ‘bredere’ metodeantologier – til at levere andet end historiske rids og videregive de vigtigste pointer, eller de er skrevet af filosoffer, som nok har styr på teorierne og de historiske udviklingslinjer, men forsømmer at give konkrete impulser til selve det social- og kulturvidenskabelige arbejde med fænomenerne. Denne bog forsøger at råde bod på denne mangel. Den opreg-ner konkrete forslag, kneb, inspirationer, motiver, impulser og muligheder til brug i det empiriske arbejde uden af den grund at gå på kompromis med det teoretiske.

Der mangler i dén grad – i hvert fald på den social- og kulturvidenskabe-lige scene – et aktualiserende perspektiv på fænomenologien. Dette skyldes til en vis grad historiens gang. Den fænomenologiske bevægelse, der havde opnået et vist momentum ikke mindst i USA efter krigen, ebbede langsomt


10 Fænomenologi – teorier og metoder

ud i 1970’erne. Sidste ‘store’ udgivelse var Peter Berger og Thomas Luckmanns The social Construction of Reality [Den sociale konstruktion af virkeligheden], oprindeligt udgivet i 1966 og oversat til dansk i 1972 (nyoversat i 2004). Siden har der på internationalt plan – i hvert fald i socialvidenskaben – været tem-melig stille.

Denne bog vil det anderledes. Den tager fænomenologien seriøst som et le-vende videnskabeligt perspektiv. Første mål er at bibringe læseren en grund-læggende forståelse af det fænomenologiske projekt. Dette går selvfølgelig ikke uden at støve de klassiske tanker og tænkere af og vise, at de stadig er levedygtige. Bogen indeholder et rudimentært historisk overblik over den fæ-nomenologiske bevægelse og dens forgreninger. Den introducerer de mest berømte fænomenologer, de fænomenologiske kernebegreber og de mest markante brudlinjer i bevægelsen.

Men den søger samtidig et bredere og inkluderende perspektiv. På den ene side er det klart, at fænomenologiske indsigter og begreber lever videre i en række samfundsvidenskabelige og kulturteoretiske traditioner og strøm-ninger. På den anden side, at der er mængder af vitale fænomenologiske im-pulser at finde uden for den historiske fænomenologiske bevægelse i snæver forstand. Snarere end at fokusere på decideret sociologisk orienterede fæ-nomenologer, såsom Alfred Schutz eller Berger og Luckmann, er ideen bag denne bog, at vi kan lære noget af den første generation af fænomenologer. Dels er det nødvendigt at aktualisere klassikerne for at få en fornemmelse for, hvad fænomenologi overhovedet er; dels finder vi her temaer – det mener flere af bidragyderne i hvert fald – der er mere nutidige og har større teore-tisk kraft end dem, der findes hos de amerikanske socialvidenskabelige efter-kommere. Bogen ønsker samtidig at indgå i en konstruktiv dialog med andre sociologiske og kulturteoretiske traditioner og impulser – uden dog at miste forbindelsen til det historiske fænomenologiske vokabular og persongalleri.

Først og fremmest byder denne bog på et væld af forslag og inspirationer til den, der gerne vil gennemføre konkrete fænomenologiske analyser. Den er ikke filosofisk i streng forstand, men forsøger snarere at levere fænome-nologiske metoder og begreber til empirisk vidensproduktion. Det vigtigste motiv bag denne bog er således at vise fænomenologien som et ‘værktøj’ for empirisensitive og kreative analyser.

I sidste ende ønsker vi at formidle en fascination af det nære og en evne til at se.


Forord 11

Bogen er skrevet af selvstændige forskere – og der hersker (heller) ikke blandt bidragyderne fuldstændig enighed om, hvad fænomenologi er eller skal være. Grundlæggende er der dog ingen tvivl om, at de fleste indlæg indskriver sig i et hermeneutisk perspektiv på den fænomenologiske metode. Der er heller ikke tvivl om, at flere af bidragene er stærkt inspirerede af metodiske og filo-sofiske attituder, man finder i tidlig kritisk teori. Endelig rører sig også hine steder en diskussion af subjektbegrebets relevans; spørgsmålet om, hvorvidt fænomenologien egentlig bør tage udgangspunkt i subjektet (og i bevidsthe-den) – eller ej. Denne bog er dog ikke stedet for en indgående diskussion af disse teoretiske problemfelter. Uden at hævde, at de to dimensioner kan ad-skilles, er det afgørende her først og fremmest, hvordan fænomenologi gøres, og ikke hvordan den tænkes.

Bogen starter med et aktualiserende første kapitel skrevet af Bjørn Schiermer, som søger at formilde fænomenologiens metodiske potentiale – paradigma-tisk formuleret i kravet om ‘at gå til tingene selv’. Allerede i dette kapitel udvi-der det teoretiske og historiske perspektiv sig ud over den fænomenologiske bevægelse i snæver forstand og byder både kulturkritiske og etnometodologi-ske inspirationer indenfor.

I kapitel 2, ligeledes skrevet af Bjørn Schiermer, følger en mere teoretisk introduktion til to af bevægelsens hovedskikkelser, Husserl og Heidegger, men også til andre og mere perifere personligheder i den fænomenologiske bevægelse. Fænomenologiske kernebegreber og brudlinjer introduceres på et mere grundlæggende niveau end i det indledende kapitel. Kapitlet ender med et inkluderende begreb om mulige fænomenologiske perspektiver og deres (kritiske) potentiale.

Derefter følger kapitel 3 skrevet af Søren Overgaard. Kapitlet gennemgår og diskuterer de forskellige konceptioner af ‘den anden’ og ‘de andre’ hos de klassiske fænomenologer: Husserl, Heidegger, Sartre, Merleau-Ponty og Lé-vinas. Disse klassiske tænkere har haft vidt forskellige opfattelser af mødet med den anden og lagt vægt på forskellige aspekter heraf. Kapitlet er ikke blot af teoretisk interesse, men kan også, ikke mindst for den fænomenologisk uskolede, fungere som en øjenåbner over for den rigdom og kompleksitet, der gemmer sig i vores mest umiddelbare sociale relationer.

I kapitel 4 forsøger Henning Bech at opsamle metodiske erfaringer og råd fra det fænomenologiske værksted og at udstyre den fænomenologisk arbej-dende forsker med begrebslige og teoretiske impulser, der kan styrke og fo-



kusere det empiriske arbejde – ligesom han forsøger at lede ham eller hende uden om de værste teoretiske og metodiske faldgruber. Bech henter i højere grad sin inspiration hos den tidlige kritiske teori end hos den klassiske fæno-menologi – omend Heideggers stemningsbegreb spiller en væsentlig rolle i Bechs fænomenologi. Det er ikke for meget at sige, at Bechs kapitel præsen-terer det tætteste, man kommer på udviklingen af et selvstændigt (material)fænomenologisk program i den danske social- og kulturvidenskabelige forsk-ningsverden.

Kapitel 5, skrevet af Ulla Thøgersen, handler om Maurice Merleau-Pontys forestillinger om fænomenologisk metode – og om fænomenologisk reflek-sion. Spørgsmålet er i sin korthed, hvordan man som fænomenologisk for-sker egentlig ‘indstiller sig fænomenologisk’? Merleau-Ponty er måske den fænomenolog, der har gjort mest ud af at bibeholde Husserls metodiske be-greber om fænomenologisk epoché og reduktion – selvom hans forståelse af begreberne selvfølgelig er hans egen. Med blik for forskellene mellem Husserl og Merleau-Ponty leder Thøgersen læseren ind i den fænomenologiske ind-stilling og formidler både en grundlæggende forståelse for det fænomenolo-giske projekt i almindelighed og for Merleau-Pontys kropsfænomenologi i særdeleshed.

Kapitel 6 handler om Irving Goffman og de fænomenologiske impulser i Goffmans forfatterskab. Det er skrevet af Michael Hviid Jacobsen. Kapitlet starter med en principiel diskussion af Goffman som fænomenolog overho-vedet, men er centreret omkring Goffmans såkaldte ‘rammeanalyse’ fra hans sidste hovedværk. I centrum står beskrivelsen af ‘rammers’ og metaforers be-tydning for vores opfattelse af tingene omkring os. Endelig leverer Jacobsen en række konkrete illustrationer af rammeanalysens muligheder.

Kapitel 7 handler om ‘Blikket’ som fænomenologisk kategori og er skrevet af René Rosfort. Den tidlige fænomenologi ‘så’ nok synet, men ikke blikket. Man var nok opmærksom på synet som kilde til erkendelse, men mindre på det andet menneske, der kommer til syne i blikket; nok opmærksom på sy-nets indtryk, men ikke på blikkets udtryk. Rosfort sætter denne diskussion i forbindelse med den kritik af synet og dets angivelige totalitære og ‘over-vågende’ karakter, som man finder i nyere fransk kulturteori og sociologi. Her skjuler sig ikke blot en filosofisk diskussion. Rosfort føjer nye konkrete aspekter til både Sartres analyse af blikket, skildret af Overgaard i kapitel 3, og til den ‘blikkets (eller blikkenes) fænomenologi’, som Bech tager hul på i kapitel 4.


Forord 13

I kapitel 8 skriver Marie Bruvik Heinskou om sine erfaringer fra et feltar-bejde i Afrika centreret omkring hvide kvinders køb af sorte mænds seksuelle ydelser. Udgangspunktet er her fænomenologens arbejde med (egne) for-domme og forforståelser i forsøget på at nå ind til et på alle måder komplekst fænomen, der både er indskrevet i et moralsk og politisk register, men samti-dig også i kropslige ‘betydningsuniverser’ af lyst og begær. Heinskou illustre-rer, hvorledes bestemte (’moralistiske’) forforståelser hindrer adgangen til det mangefacetterede og ambivalente fænomen. Hun illustrerer også, hvorledes egne subjektive og kropslige rørelser er en forudsætning for en forståelse af fænomenet.

I kapitel 9 leverer Niels Albertsen en indføring i atmosfærebegrebet. Al-bertsen viser, hvorledes studiet af atmosfærer kan anvendes på en række for-skellige fænomener – i centrum står det senmoderne byrum og de ‘atmo-sfæriske’ forandringer, der ses her. Dernæst leverer han metodiske forslag til, hvordan atmosfærer egentlig kan beskrives: Hvorledes kan noget så luftigt som atmosfærer ‘transporteres’? Hvorledes beskrives og formidles atmosfæ-rer på en måde, så de ikke fordufter, når de kommer ned på skrift, men rent faktisk stadig kan sanses og føles af læseren?

Bogens afsluttende kapitel, kapitel 10, handler om forholdet mellem fæ-nomenologien og den tidlige kritiske teori. Bjørn Schiermer forsøger her at mediere mellem de to antagonistiske og dog beslægtede teoristrømninger – uden dog at foreslå en egentlig forbrødring.

Der refereres i bogen til danske oversættelser, hvor dette har været muligt.

Bjørn Schiermer


1. „Til tingene selv“ – om hermeneutisk fænomenologi 15

1. „Til tingene selv“ – om hermeneutisk fænomenologi Bjørn Schiermer

Udtrykket „fænomenologi“ er primært et metodebegreb. Det er ikke rettet mod det indholdsmæssige Hvad […], men mod forskningens Hvordan. Jo mere ægte et meto-debegreb virker […], desto mere oprindeligt har det rod i konfrontationen med sagen selv og desto længere fjer-ner det sig fra det, vi betragter som et teknisk greb […] (Heidegger 1993: 27, 2007: 48).1

At gå tilbage til tingene selv er at gå tilbage til den verden før erkendelsen, som erkendelsen stadig taler om. I for-hold til denne verden er al videnskabelig bestemmelse lige så abstrakt, indirekte og afledt, som geografien er i forhold til det landskab, hvor vi allerførst lærte, hvad en skov, en slette eller en flod er (Merleau-Ponty 2008: 9, 1999: 18).

indledningDer er bestemte mennesker, der bare er gode iagttagere. Der er bestemte for-skere eller forfattere, der formår at skrive om fænomener på en måde, som tvinger nye sider frem. Sådanne undersøgelser kan gøre én klogere på det, man allerede ved. De trækker de dybeste mysterier i det fortrolige og hver-dagslige frem for én; fremmedgør én over for det, som normalt er så gen-nemsigtigt og selvfølgeligt, at man overser det eller ser gennem det. Det siges, at Jean-Paul Sartres ønske om at rejse til Tyskland for at studere hos fæno-menologiens grundlægger Edmund Husserl, skyldtes, at Sartre havde hørt om en ny form for filosofi, der kunne styrke hans iagttagelsesevne i en sådan

1 Alle fremmedsprogede citater i dette kapitel er oversat af mig selv, B.S. Jeg har en del steder foretaget ændringer af pædagogisk art. Hvor der findes gode danske oversættelser (Heideg-ger, Merleau-Ponty, Schutz), har jeg også refereret til disse.



grad, at den ville sætte ham i stand til at skrive side op og side ned om helt hverdagslige genstande. Fænomenologi har ikke mindst noget med empirisk sensitivitet at gøre. Den fænomenologiske indstilling skærper blikket for det nærmeste.

Dette kapitel forsøger at tage fænomenologien på ordet, mindre som filo-sofi, end som videnskabelig metode til konkret vidensgenerering. I et sådant rummeligt perspektiv, eksisterer der således også „store fænomenologer“, der ikke tilhørte den historiske fænomenologiske bevægelse i snæver forstand – ja, endog betragtede den med stærk skepsis. Man kan finde fænomenologiske impulser hos en række store sociologer og sociologisk inspirerede tænkere. Harold Garfinkel og etnometodologien var fænomenologisk inspireret. Er-ving Goffman var en stor fænomenolog. Georg Simmel en anden. Theodor Adorno, Walter Benjamin og Siegfried Kracauer – der alle var stærkt kritiske over for både Husserl og Heidegger – endnu andre.

Fænomenologisk kompetence kan således ikke løsrives fra den person, som bedriver den – der findes ganske simpelt nogle, der er bedre fænome-nologer end andre. Der findes fænomenologisk talent og kreativitet. I mod-sætning til metoder, som går ud på at udslette subjektivitet – pointen ved en kvantitativ undersøgelse er jo netop, at enhver kan gøre det efter – så bestræ-ber fænomenologen sig på at gøre noget, ingen andre kan.

Dette betyder imidlertid også, at det er svært at løsrive en potentiel fæ-nomenologisk teori eller metode fra den konkrete empiri, som forskeren øn-sker at undersøge. Fænomenologen går til fænomenet – et glas, et æbletræ, et stykke papir, en koncert, en social situation, interiøret i et teater – uden nogen færdig opskrift. På sin vis starter han eller hun forfra hver gang. Teori, mener fænomenologen, må så vidt muligt udvikles i den enkelte undersøgelse, i ar-bejdet med det konkrete fænomen.

Og alligevel. Selvfølgelig lader der sig sige noget mere generelt. Selvfølge-lig kan man lære at blive en bedre fænomenolog. Man kan, som Sartre gjorde, opsøge en dygtig fænomenolog og se, hvordan han arbejder. Få en „fornem-melse“. Man kan læse bøgerne. Man kan træne sin fantasi. Desuden findes der, som vi skal se, også en række metodiske „kneb“, åbnende metoder, som fænomenologer har brugt for at vinde distance til det gennemsigtige, selvføl-gelige og „normale“.

Det drejer sig altså om – i bogstaveligste forstand – at få mere ud af tin-gene. Fænomenologi er først og fremmest et „metodebegreb“, siger Heidegger i det ovenstående citat. Det skal sikre, at vi respekterer det analyserede objekts


fænomenologi – teorier og metodersamples.pubhub.dk/9788741259147.pdf · i et hermeneutisk...

Documents