Bolig & fænomenologi

22.11.2010

Carsten Friberg

1. Lidt om fænomenologi og spørgsmål om bolig

2. Hvad er fænomenologi

3. Fænomenologiske spørgsmål om bolig og hjem

4. Transitbolig

Fænomenologi:

En måde at arbejde på

Centrale slagord:

»sætte i parentes«

»til sagen selv«

»eidetisk variation«

Nogle gevinster af fænomenologien:

- stille kritiske spørgsmål

- skærpe opmærksomhed og sensibilitet

»sætte i parentes«

Hvilke forestillinger om bolig har vi?

Hvad bruges den til, hvilke behov, hvem skal

bruge den…?

Er vi opmærksomme på det, eller

ligger vi under for vanens magt?

Skal den være, som vi mener, den skal være?

Eller er vi begrænset af vores fordomme og

forestillinger og overser, at verden rummer

andet og mere, end vi lige tror…?

Hvor kommer vores forestillinger fra?

Os selv, og vores bolig/-ideal;

omgivelser (familie, venner…);

magasiner, tv, smagsnormer fra de

steder vi færdes…

F.eks. hjemmearbejdspladsen

Er det vigtigt i det moderne hjem?

Har den moderne/fremtidige familie behov

for at indrette en sådan plads?

Påvirker det brugen af boligen?

Eller er det kun et lille mindretal, der har

behov, men andre bliver påtvunget det?

Vanens magt…

Hvad forestiller vi os ?

Hvad kan vi egentlig forestille os?

Hvad skal boligen indeholde?

Hvorfor netop den ruminddeling og de

funktioner?

»til sagen selv«

Hvad er egentlig sagen?

Hvad er bolig ?

…husly

…hjem

…opholdssted

»eidetisk variation«

Hvor meget eller lidt skal der

til, for at vi ikke længere

taler om bolig?

Hvad er fænomenologi?

Filosofi som streng videnskab

»til sagen selv«

Sætte parentes omkring det vi ved for at lade sagen træde

frem som fænomen og ikke som noget allerede på forhånd

(begrebslig) bestemt.

Fx forestillingen om at vi erkender ved at få

mentale repræsentationer af objekter formidlet via

sanseindtryk gennem nervebaner til hjernen.

Vi må se på fænomenerne, som de foreligger, og samtidig »få

øje« på betingelserne for, at vi ser dem, dvs. få indblik i dem.

Modellen med forestillinger er ikke noget vi ser,

på samme måde som vi ser ting (vi ser ikke

forestillinger, vi gør os dem); for at fænomenerne

foreligger for os må der være en bevidsthed, der kan gøre

noget.

Edmund Husserl, 1859-1938

Repræsentationsmodel:

Vi modtager sansedata og danner os et

forestillingsbillede af det sansede

Fænomenologi: Intentionalitet.

Vi er aktivt involveret i vores

omverden; vores handlinger,

opfattelser osv. er altid med en

intention / en hensigt.

Repræsentationsmodellen rummer to

led: iagttager og det iagttagede, og en

distance;

intentionalitet betyder engagement. Vi

har en omgang med tingene, som går

forud for beskrivelsen af erkendelse.

Vi ser ikke blot en række af fænomener, men fænomener,

der er ordnede på bestemte måder. Hvis ikke der var orden

(hvis alt var kaos), ville vi ikke kunne forstå noget!

…hvis vi kun hørte toner hørte vi ikke musik, men kun lyde.

Men hvad ligger til grund for den orden?

Hvordan identificerer vi noget som noget – og ser at noget

ligner andet?

Hvor kommer identitet fra?

Modtager vi indtryk og ser, de ligner?

Eller må vi have evnen til at se lighed på forhånd?

Er det spørgsmål om hønen og ægget…?

Hvis tænkning opstår af behandling af

data, så begynder en computer vel også

at tænke…?

Hvis vores tænkning blot er sum af

data, hvorfor tænker vi så ens, selvom vi

har forskellige indtryk…?

Nietzsche (1844-1900): Vi slipper ikke af med Gud, så

længe vi har grammatikken

Sproget rummer en orden / et hierarki

Vi giver noget forrang (subjekt – prædikat)

Heidegger (1889-1976):

Betingelser er sprog og tid

Vi kan ikke tænke og tolke uden sproget, og det sætter

begrænsninger for, hvordan vi gør.

Tiden og historien er vores betingelser: vi er del af en traditions

måde at forstå på.

Grunderfaringer gøres i livspraksis; når vi sætter dem

på begreb, tildækker vi dem.

Et begreb handler om at få greb om sagen, men

spørgsmål er, om det er det rette greb, og om vi ser

den samme sag.

Begrebernes historie fortæller mellem linjerne en

historie om vores praksis og forsøg på at forstå den;

hvis vi stirrer på begreberne, stirrer vi os blinde!

Vi skal også kigge andre steder hen.

Fænomenologi er ikke læren om

fænomenerne, men en tolkning af

fænomenerne.

Vi har altid længe været i gang med at

forstå verden før vi tænker over den

– i stedet for at se den som

(videnskabeligt) objekt må vi se på, hvad

vi allerede gør i vores praksis.

Hvordan ser vi landskabet?

Med hvilke »briller«?

Ser vi forskelligt på udflugt, som landmand, som

naturvejleder osv.?

Hvordan ser I en bygning nu?

Som før I startede på studiet – eller med en viden,

I har fået?

Kan vi sætte parentes omkring vors viden, og lade

fænomenerne komme til deres ret? Og blive

bevidst om betingelserne for vores blik?

Vi er vandt til at have bestemte »blikke« på

tingene – fx at se efter bestemt orden/mønster,

efter bestemte elementer osv.

Fx når vi orienterer os

98weeks

…a project space located in the Mar

Mkhael area of Beirut. PROJECT SPACE

ADDRESS: Naher street, (Jisr el hadid),

Chalhoub building, n 22 - Ground floor,

Facing Spoiler Center, dead end street at

the corner of Anthurium flower, Left

side, corner bldg.

Et nøgleord fra Heidegger er befindtlighed:

Vi forholder os aldrig neutralt og uengageret til

verden; omgivelserne er med til at præge os.

Vi befinder os altid i situationer, og vi befinder os (=

føler og tilpas) på forskellige måder i dem.

Merleau-Ponty: Vi er kropsligt og handlende

engagerende i verden.

Vi har en forståelse af verden, før vi gør den til

genstand for beskrivelser og beherskelse:

livsverden.

I livsverden indretter vi os – vi skaber os

et hjem.

Heidegger:

At bygge en bolig er at indrette noget til

vores behov, det er at give vores

konkrete behov og forståelse en konkret

skikkelse.

At bygge er at frembringe det sted, vi har

vores liv.

Hvad gør noget til et hjem for os, og

hvordan opfatter vi det, når vi står over

for det fremmede hjem?

Cairo / Tlapa, Mexico / Fribourg, Schweiz

Fænomenologiske spørgsmål om bolig og hjem

»sætte i parentes«

»til sagen selv«

»eidetisk variation«

Parentes om det vi plejer at forestille os;

Hvem er boligens brugere?

Hvad er konteksten for dem – historisk, social,

kulturel, politisk

Ligner deres behov, ønsker og forventninger

dem, vi selv har, eller forestiller os noget på

deres vegne?

Hvorfor er fx så mange boliger

(kerne)familieboliger i en kultur med hastigt

ændrede behov?

…eller så styret af nogle bestemte parametre for god

smag:

lys…

enkelt og rent…

VM-huset ►

◄ M2 Cebra

M2 Dorte Mandrup▼

Force4 Netværksboligen

Undersøgelse af boligønsker fra andre typer

end kernefamilier og singler

- voksne uden børn der deler bolig

- voksne med delebørn

- familier med børn med fællesskaber

Fælles: diskuterer spørgsmål om offentligt og

privat

Hvor går forskellige menneskers grænser

- og kan arkitekturen også være med til at

bearbejde grænserne?

Er det et socialt eller kulturelt spørgsmål?

Eller geografisk?

Folks vaner – eller personlige temperament?

Force4 Boase

Handler naboskab om at blande sig eller

blande sig uden om?

Er danskere / skandinaver netop nogle

der blander sig (og vi vil gerne have fred

for andres indblanding)?

Fungerer forestillingen om

fællesområderne i virkeligheden som i

forestillingen?

Lys og luft som ideal, men er det også

realitet?

Højstrup, Odense

Torpedohallen

Alle får sin altan – men hvor er alle?

Og samtalerne i samtalekøkkenet

Fællesskabet i alrummet…

Reproducerer vi stereotype drømme og

glemmer virkeligheden???

Vores idealer om privat og offentligt har

ændret sig gennem historien

◄ Typisk romersk privathus fra

republikansk periode (o. 300 f.Kr.)

Pariserpalæ 17. årh.

▼

Er det fælles / offentligt i DK underlagt streng

kontrol – for funktionalitet og æstetik?

- alt skal være styret og pænt…

og gælder det også for indretningen af det private?

Er kontrol et underliggende dogme

for det skandinaviske?

Rod og sammenstød kritiseres –

dårlig planlægning, manglende

detaljer osv.

Ofte finder vi jo livet der, hvor der er plads

til at lade det udfolde sig – uden de planlagte

rammer (og begrænsninger)

…eller er det en »byfordom« - forskel på by og forstad?

handler uenighed om byens udvikling om sammenstød

mellem forskellige mentaliteter og livsformer?

Hvad er sagen »bolig«?

At sætte den i parentes handler

om at udfordre de vante

forestillinger og blive

opmærksom på dem:

mødet med det anderledes (andet

sted, anden tid) kan være hjælp –

hvorfor gør de sådan? – hvorfor

gør vi?

Er boligen hjem, beskyttelse,

base, repræsentation…?

Er den individuel, kollektiv?

Heidegger,

rum er en rømning – vi rømmer et

sted i skoven for at indrette os.

Når vi bygger, giver vi fysiske

rammer til vores forståelse af os

selv.

Hvad handler den danske forståelse

udtrykt i boligen om?

At give form til en forestilling om at

bo?

Tony Chakar,

borgerkrigen i Libanon sætter sig

efterfølgende spor i husene;

man reagerer på de forskellige elementer:

vindue er utrygt, indre fordelingsgang et

sikkert rum.

Tiden sætter forskellige spor: forskellige tider

har forskellige behov og forventninger

Lige som klima, funktioner, forestillinger,

ideologier osv.

Vanskeligheden er at læse vores egne spor –

hvad bestemmer det, vi selv synes er

selvfølgeligt og forventeligt?

Hvordan afgrænses den i

forhold til andet – til det der er

ude?

Er grænsen en fysisk barriere?

En beskyttelse, et territorium,

en ejendom?

Er vindue en adskillelse eller er

det en forbindelse?

Og hvad er væggene?

Beskyttelse, klimaskærm,

lydskærm…

Beirut: altanen bliver om

sommeren det vigtigste rum

Danmark – hvad er det vi vil med

det derude?

Udsigt?

Kontakt med omverden?

Eller til at blive kigget ind ad?

Er det det der, vi så gerne vil kigge på…?

Nogle fænomenologiske »dyder«

• Undren;

- at spørge til det velkendte: Hvad er det, vi

plejer at gøre, og hvorfor egentlig det? Undgå at

bedømme for hurtigt, hold i stedet fast i det

iagttagede. Undgå at falde tilbage på det

sædvanlige – udfordre det, man synes er

indlysende og ikke kan være anderledes.

• Langsomhed;

- kredse omkring sagen og lad den komme til

orde; se på hvad man selv har med, og lad det

blive udfordret. Gå også ad andre veje end de

sædvanlige – variation og afprøvning kan give

nye perspektiver.

• Pas på genkendelse;

- det hindre opmærksomheden, fordi vi føler vi

får noget på plads, når vi genkender det. Se efter

det anderledes og skæve og tag det alvorligt.

Måske er det dårligt, men giv det en chance.

Transitbolig

Spørgsmål

Konteksten - hvem skal bruge dem, hvem er de, hvor

kommer de fra?

- hvad er deres forventning til bolig?

- hvad forventer de med hjem?

- hvad skal de bruge – hjem eller

opholdssted?

Hvem er værten? Skal det kunne mærkes?

- hvad skal tilbydes og hvilken historie

ønskes fortalt?

Kay Fisker Accademia di

Danimarca 1967

Giorgio Barrera

Hvad betyder funktionerne?

er soverum, badeværelse, køkken,

evt. plads til ægtefælle og børn (eneste)

minimumskrav?

Hotel Fox

Mitaka, Japan,

Hotel Puerta america, Marid

Er det et hotelophold i lang tid? Skal der kunne sættes personligt præg på det? Og samtidig være fleksibelt i forhold til den næsteSkal vores gæst indgå i sammenhænge? Vil han/hun det?