evaluering af vægtstopprojekt syddjurs – gør livet lettere syddjurs... · for arbejdsmarkedet i...

Evaluering af vægtstopprojekt Syddjurs – Gør livet lettere

2

Syddjurs – Gør livet lettere

IndholdsfortegnelseIndledning 3Resume 4Syddjurs – Gør livet lettere 5Deltagerne 6Vægtstopperne taber sig – men nogle tager på igen 7Forhistorien spiller ind på vægttabet 8Kendetegn for dem som tog på efter de første 3 måneder 9Motivation til at tabe sig 10Motionsvanerne blev forbedret 11Deltagerne trives bedre psykisk 12Bodyage 13De overvægtige bliver mere sunde 14Små skridt frem er stort 15Skridt må gerne være små og store 16Halvdelen falder fra forløbet 17Den fysiske sundhed og frafald 18Deltagernes bedømmelse af aktiviteter 19Fremmøde under projektet 22Hvad med vægten, når forløbet slutter? 22Målgruppen anden etnisk baggrund end dansk 23Anbefalinger og ideer 24De vigtigste ting i et vægtstopforløb 26Forankring af vægtstop i Syddjurs Kommune 27

Udgivet af Syddjurs KommuneApril 2012Redaktion: Kåre Kildall Rysgaard, Analystik; Projektleder Marianne Ahrenkiel Søgaard, Syddjurs Kommune

Grafisk tilrettelæggelse: Hornslet Bogtrykkeri

Syddjurs Kommune, Hovedgaden 10, 8410 Røndewww syddjurs dk/sundhed

Evalueringsrapport

3

IndledningRegion Midtjyllands sundhedsprofil ”Hvordan har du det” fra 2010 viser, at 18% af borgerne i Syddjurs Kommune i alderen 25-79 år er svært overvægtige (BMI > 30) mod 16% i hele Region Midtjylland. Rapporten viser også, at der er signifikant flere svært overvægtige borgere med lav og middel uddannelsesniveau og flere personer uden for arbejdsmarkedet i forhold til hele befolkningen

Syddjurs Kommune søgte Sundhedsstyrelsen i forbindelse med udmøntningen af satspuljen ”Vægttab og vægt-vedligeholdelse blandt svært overvægtige borgere” 2007-2010 om støtte til at udvikle og igangsætte indsatser, der bidrager til at øge svært overvægtige voksnes handlekompetencer og motivation i forhold til at tabe sig og vedli-geholde et vægttab. Syddjurs Kommune fik tildelt 1,6 mio. kr. til projektet Syddjurs – Gør livet lettere.

Målgruppen for denne indsats var af satspuljen defineret som: personer uden for arbejdsmarkedet, særligt udsatte erhvervsgrupper (f eks kortuddannede eller ufaglærte), gravide og nybagte mødre og personer med anden etnisk baggrund end dansk Syddjurs Kommune igangsatte en indsats for samtlige målgrupper

Et væsentligt indsatsområde for Syddjurs Kommune er at bremse den stigende overvægt blandt kommunens borgere Projekt Syddjurs – Gør livet lettere havde derfor fokus på at bremse eller sænke den stigende vægtkurve for kommunens voksne borgere indenfor målgruppen og derved reducere den sociale ulighed i sundhed

Denne rapport præsenterer resultaterne fra projekt Syddjurs – Gør livet lettere og kommer med anbefalinger til kommende indsatser på baggrund af projektet. Endvidere evalueres der på den i projektet valgte metode ”Små skridt” i forhold til vægtstop og vægttab. Til sidst præsenteres hvordan Syddjurs Kommune fremover vil forankre vægtstop og vægttabsforløb i kommunen til at fremme borgernes sundhed

Projektgruppen vil gerne takke alle der har deltaget i projektet eller bidraget til at projektet kunne blive en realitet

SundhedsteametSyddjurs Kommune

4


ResuméEvalueringen peger på følgende resultater fra projekt Syddjurs – Gør livet lettere.

• 60% af vægtstopperne tabte sig minimum ét kg de første tre måneder. Derefter tog flere på igen, men over halvdelen holdt den nye vægt eller tabte sig yderligere i månederne efter Det gennemsnitlige vægttab efter 15 måneder var 3,1 kg

• Vægtstoppernes blodtryk og fedtprocent faldt undervejs i projektet. De fik stærkere mavemuskler og deres gennemsnitlige bodyage faldt. 88% af del-tagerne havde et BMI over 30 ved starttidspunktet, efter 15 måneder var det 76%.

• 45% af vægtstopperne dyrkede regelmæssig motion, da de begyndte forløbet Efter 15 måneder steg tallet til 68%. Samtidig begyndte vægtstop-perne oftere at gå ture og cykle

• Vægtstopperne motiveredes til vægtstopforløbet af deres børn, af sammenholdet med andre deltagere og af succesoplevelser

• Den psykiske trivsel blev forbedret gennem projek-tet. Som tiden gik, syntes flere deltagere godt om sig selv og glædede sig til næste uge Færre var kede af det, nedtrykte, irriteret eller vrede og vægt-stopperne isolerede sig mindre

• De deltagere, der tog på, havde det sværere psy-kisk, gik sjældnere ture, dyrkede mindre regelmæs-sig motion og havde en kortere uddannelse, end dem som tabte sig

• 53% faldt fra vægtstopforløbet undervejs. Kende-tegn for de deltagere, der faldt fra var især dårlig psykisk trivsel. Derudover var de yngre, havde flere børn i hjemmet og en kortere uddannelse end dem, som gennemførte forløbet

• Vægtstopforløbet tog udgangspunkt i små-skridt-metoden, hvor vaner gradvist blev ændret Nogle vægtstoppere var begejstrede for metoden, som gav resultater med mange små ændringer Andre var forvirrede over tilgangen, savnede synlige resul-tater, og syntes, at små-skridt-metoden krævede for megen selvkontrol

• Vægtstopperne var glade for varigheden af forløbet og de forskellige aktiviteter De tilbud, som delta-gerne var mest begejstrede for, var bodyagemåling, psykologforedrag, vægtstoprådgivning, madlavning og fysisk aktivitet

Evalueringsrapport

5

Syddjurs – Gør livet lettereOm selve projektetSyddjurs Kommune gjorde i 2009-11 en særlig indsats for at bremse den stigende overvægt Pro-jektet: Syddjurs - Gør livet lettere skulle give svært overvægtige borgere værktøjer til at tabe sig eller forhindre, at de tog mere på Udgangspunktet var vægtstoprådgiveruddannelsen, som er udviklet af Det Nationale Udviklingscenter mod Overvægt (NUMO) Fem ansatte i Syddjurs Kommune blev uddannet vægtstoprådgivere og stod for individuel- og gruppe vægtstoprådgivning Fremgangsmåden var små-skridt-metoden, hvor deltagerne ændrer deres vaner lidt efter lidt i en mere sund retning De svært over-vægtige i projektet deltog også i fysisk aktivitet ved fysioterapeuter, gruppepsykologrådgivning, indkøb og madlavning samt forskellige foredrag

Selve forløbet varede 15 måneder og 248 personer deltog i Syddjurs - Gør livet lettere 10 hold startede april 2010 og 10 hold startede august 2010 Projektet var 70% finansieret af Satspuljemidler udmøntet af Sundhedsstyrelsen, mens de resterende 30% kom fra Syddjurs Kommune

Målgruppen for projektet var personer med et BMI på over 30 indenfor følgende målgrupper • Personer uden for arbejdsmarkedet• Svært overvægtige gravide eller nybagte mødre• Særligt udsatte erhvervsgrupper, herunder især

ansatte i sociale institutioner og ufaglærte• Personer med anden etnisk baggrund end danskDeltagere fra målgrupperne var blandet på holdene Målgruppen ”personer med anden etnisk baggrund end dansk” kørte dog som et separat hold, hvor der blev anvendt tolke

Om evalueringenDenne evaluering er Syddjurs Kommunes egen eva-luering af Syddjurs – Gør livet lettere Evalueringen tager udgangspunkt i et spørgeskema fra Niras kon-sulenterne, som vægtstopperne har besvaret ved 0, 3 og 15 måneder Derudover har deltagerne udfyldt et separat spørgeskema fra Syddjurs Kommune ved 15 måneder og har tre gange fået målt deres bodyage bestående af: vægt, fedtprocent, blodtryk, kondital, mave- og armstyrke Ud af de 248 deltagere har 116 svaret på samtlige spørgeskemaer fra Niras 97 vægtstoppere har fået foretaget alle bodyagemålinger og 121 har udfyldt spørgeskemaet fra Syddjurs Kommune De mang-lende svar skyldes frafald og tekniske problemer med bodyagemålingerne Endvidere har der været afholdt to fokusgruppe-interviews med vægtstopperne, samt interview med vægtstoprådgiverne og fagpersonerne i projektet

Syddjurs - Gør livet lettere er en del af en lands-dækkende indsats for at bremse den stigende forekomst af overvægt Niras stod for den landsdæk-kende midtvejsevaluering efter tre måneder og i 2013 kommer en national slutevaluering

6

DeltagerneDen lange kamp mod overvægten248 svært overvægtige deltog i Syddjurs - Gør livet lettere. Langt de fleste deltagere var kvinder (84%) og gennemsnitsalderen var 45 år og 11 måneder Mange deltagere havde før forsøgt sig med slankekure og havde en lang historie bag sig, hvor de kæmpede mod overvægten – ofte uden langvarig succes Før projektet havde 35% af deltagerne gennem længere tid taget på. 25% oplevede, at deres vægt svingede op og ned, mens 30% havde en stabil vægt. Kun 5% var inde i en gænge, hvor de før forløbet tabte sig Naturligvis var det et mål, at deltagerne nåede drøm-men om at veje mindre Men da mange havde øget vægten år efter år, var det også et særskilt succeskri-terium at stoppe den udvikling Deltagerne i projektet kaldes vægtstoppere

Målgrupper De fire målgrupper var repræsenteret således i Syd-djurs - Gør livet lettere:• 46% uden for arbejdsmarkedet• 36% særligt udsatte erhvervsgrupper• 4% gravide eller nybagte mødre• 6% anden etnisk baggrund• 8% andre

I analyserne i denne evaluering er gravide sorteret fra, fordi det ikke er et mål at tabe sig under gravidi-teten, men at begrænse vægtstigningen Hvis delta-gerne har fået en fedmeoperation undervejs, indgår de heller ikke i analyserne, fordi vægttabet primært skyldes operationen

Var vægten stabil før Syddjurs – Gør livet lettere?

n Ja n Nej, deltagerne tabte sign Nej, vægten svingede meget op og ned

(+/- over 10 kg)n Nej, deltagerne tog pån Ved ikke

Grafikken bygger på tal for 93, som gennemførte forløbet. De personer, som faldt fra, kan have haft en anden vægthistorie


Hver tredje vægtstopper var ked af detPå flere parametre mistrivedes en del af delta-gerne, som deltog i Syddjurs - Gør livet lettere Da forløbet gik i gang svarede 32%, at de følte sig kede af det eller nedtrykte Samme andel fortalte i spørgeskemaet, at de følte sig stres-sede Når det kom til at glæde sig til næste uge og være glade for sig selv, var mange deltagere heller ikke begejstrede. 36% svarede, at de ikke synes godt om sig selv og hver tiende glædede sig ikke til næste uge For en del deltagere var der således også andre problemer end over-vægt, som påvirkede dem tungt

5%

35%

25%

5%

30%

Evalueringsrapport

7

Vægtstopperne taber sig – men nogle tager på igenTre måneder med vægttabDe første tre måneder af Syddjurs - Gør livet let-tere tabte deltagerne mange kilo En kvinde udbrød begejstret, at hun skulle ud og købe en ny kjole, ”som sidder lidt mere stramt.” I de første tre måneder op-nåede 60% af alle deltagerne et vægttab på minimum et kilo. 12% øgede vægten i de tre første måneder. Sammenlagt faldt deltagernes gennemsnitsvægt fra 101,5 kg til 99,5. Tallene er udregnet på baggrund af alle, som gennemfører forløbets tre første måneder En del falder senere fra

For de deltagere der gennemførte hele forløbet, var det samlede gennemsnitlige vægttab på 3,1 kg efter 15 måneder

Over halvdelen holder vægten eller taber sig i det lange løbDet var svært at fastholde livsstilsændringerne, selv når man med små skridt ændrede de usunde vaner Som tiden gik vendte nogle deltagere tilbage til gamle vaner, og motivationen til at ændre livsstil dalede Fra tre til femten måneder tog 41% af vægtstopperne mindst ét kg på igen. 43% fortsatte med at tabe sig og 15% holdt vægten stabil.

Kigger man samlet på hele perioden (fra 0 til 15 måneder), viser det sig, at den stigende forekomst af svær overvægt er bremset I begyndelsen af forløbet var 88% af deltagerne svært overvægtige (BMI over 30). Efter 15 måneder var tallet 76%.

Resultaterne viser dog, at det er relevant at have fokus på, at kampen mod vægten forsætter – også når projektet slutter Der gik for lang tid mellem mø-degangene det sidste halve år af Syddjurs – Gør livet lettere, fortalte mange vægtstoppere De havde sta-dig behov for opbakning og støtte for at kunne ændre livsstil. En af deltagerne fik sat nogle brikker på plads til foredraget med Margrethe og Henrik ”Hvor meget de stadigvæk kæmper så mange år efter” (Kvindelig vægtstopper 37 år)

Vægtændring gennem projektetDeltagerne tabte sig mest fra 0-3 måneder Fra 3-15 måneder var der næsten lige mange, som tabte sig og som øgede vægten

Vægtændring 0-3 måneder 3-15 måneder 0-15 måneder Vægttab (min. 1 kg) 70% 43% 63% Stabilitet (+/- 1 kg) 23% 15% 13% Vægtøgning 7% 41% 23%N = 104 personer, som gennemførte forløbet. Folk som faldt fra tæller ikke med.

Fedmen falderAndelen af svært overvægtige faldt støt, som projektet skred frem.

Tidspunkt 0 måneder 3 måneder 15 måneder Normalvægtig (BMI 18,5-24,9) 0% 2% 2% Overvægtig (BMI 25-29,9) 12% 16% 22% Svær overvægtig (BMI>=30) 88% 82% 76%N = 104 personer, som gennemførte forløbet. Folk som faldt fra tæller ikke med.

8


Forhistorien spiller ind på vægttabetHvis deltagerne op til Syddjurs - Gør livet lettere havde taget meget på, var det svært at ændre kurs og tabe sig igen. 50% af de deltagere, som øgede vægten under projektet tog også på før forløbet Det lykkedes dog for 30% af vægtstopperne, som op til forløbet tog på, at bryde den tunge spiral De tabte sig under forløbet. Det vil sige, at de først fik stoppet vægtstigningen, og efterfølgende formåede de også at tabe sig

Hvad var forhistorien for de personer, som tabte sig under Syddjurs – Gør livet lettere

n Stabil vægtn Tabte sign Svinget i vægt (+/- 10 kg)n Tog pån Ved ikke

N=63 personer, som tabte sig mere end 1 kg under Syddjurs – Gør livet lettere

Svært at styre vægten Gruppen af personer med fedme (BMI over 35) fik blandede resultater i løbet af de tre første måneder En femtedel tabte sig meget, og en femtedel tog me-get på Det kunne tyde på, at de mest overvægtige havde sværest ved at styre vægten Enten svingede vægten meget op, eller også gik den ned

”Før i tiden troede man bare, at man skulle på kur i to år, men det har vi lært her, at det skal man ikke. Man skal bare lægge livsstilen en lille bitte smule om, det havde jeg slet ikke tænkt over.”

(mandlig vægtstopper 41 år)

Andre overvægtige kan være en støtteOpbakning fra familie og venner spillede en stor rolle for vægtstoppernes motivation og succes Det var en fordel, hvis andre familiemedlemmer også døjede med overvægt, mente en deltager Hvis man var den eneste i familien, som havde problemer med vægten, så var der måske mindre støtte og opbakning fra familien Selvom opbakningen fra familien havde stor be-tydning, var det afgørende, at vægtstopperne selv besluttede sig for, at det var det, de ville. ”Hvis din mand ikke vil hjælpe dig, så skal du selv bestemme, om du vil tabe dig Hvis du ikke vil det, så kan du ikke. I bund og grund skal du selv tage beslutningen” (kvindelig vægtstopper 39 år) Tallene peger i samme retning. 94% af de vægtstop-pere, der opnåede et vægttab på 5 kg eller mere i løbet af de første tre måneder, har familiemedlemmer, som også er overvægtige. Det samme gælder for 89% af dem, som tabte sig 1-5 kg. Hvorimod 68% af dem, som tog på, har overvægtige familiemedlemmer

Vægttab de tre første måneder i forhold til gennemsnits BMI BMI (gennemsnit) Over 5 kg vægttab 1-5 kg vægttab Stabil vægt (plus/minus 1 kg) Over 1 kg vægtøgning Under 30 5% 50% 39% 6% 30-34,9 15% 45% 34% 6% Over 35 23% 37% 21% 19% Alle deltagere 18% 42% 28% 12%N: 178, som gennemførte minimum de tre første måneder.

5%

30%

27%

6%

32%

Evalueringsrapport

9

Kendetegn for dem som tog på efter de første 3 måneder60% kunne glæde sig over, at vægten faldt de første tre måneder. Men 12% brød sig ikke om resultatet. De tog på

Gruppen, som tog på, skilte sig ud fra gruppen, der tabte sig De:

• Dyrkede mindre regelmæssig motion• Gik sjældnere ture• Havde dårligere nattesøvn og følte sig ikke udhvi-

lede om morgenen• Var mere trætte i løbet af dagen• Glædede sig mindre til næste uge• Følte sig mere nedtrykte og stressede• Undgik i højere grad at være sammen med andre

mennesker• Havde en kortere uddannelse• Havde én eller flere sygdomme• Var yngre (Gennemsnitsalderen for dem, som

øgede vægten var 42 år, mens gennemsnitsalderen for de øvrige var 48 år)

Resultatet viser, at de vægtstoppere, som tog på i løbet af de tre første måneder havde flere psykiske problemer Det gjorde det vanskeligt at arbejde mål-rettet og koncentreret med et vægttab eller vægtstop

”Gruppen har meget andet at slås med. De fejler flere ting eller har en social problemstilling.” (fysioterapeut)

Den psykiske forskel ved starttidspunktet på dem som tabte sig, og dem der tog på

N: 74 personer som tabte sig 1-5 kg de første tre måneder og 22, som tog på

Undgår andre mennesker

Føler sig nedtrykt

Glæder sig ikke til næste uge

Synes ikke generelt godt om sig selv

Er træt i løbet af dagen

0% 20% 40% 60% 80% 100%

n Tog på

n Tabte sig 1-5 kg

10

Motivation til at tabe sigDet er vigtigt, at vægtstopperne selv tog beslutningen om at ændre livsstil Men opbakningen efterfølgende var også afgørende. 71% af vægtstopperne svarede, at ”én eller flere af mine pårørende bakkede mig op i livsstilsændringerne.” 10% mente ikke, at de fik støtte

De ændrer livsstil for børnenes skyld Mange deltagere i Syddjurs - Gør livet lettere har børn For dem var det vigtigt at lære børnene et sundt liv, så de ikke arvede de dårlige kostvaner og over-vægten

”Jeg vil gerne, at mine børn skal have de gode vaner fra nu af. Det er faktisk en stor motivation for mig.”

(kvindelig vægtstopper 39 år)

Skønt at føle sig sund Efterhånden som projektet skred frem, kunne vægt-stopperne mærke, at der skete noget med dem De kunne dyrke mere motion og flere tabte sig. Kroppens signaler gav dem lyst til at fortsætte med at lægge livsstilen om

”Jeg begynder at kunne mærke en effekt og kan fornemme, at jeg har fået det bedre indeni. Det lyder skørt, men jeg kan mærke den der respons. Den gør noget ved mig.”


Sammenhold gør vægttabet lettereMange vægtstoppere opbyggede et netværk, hvor de mødtes og støttede hinanden Det betød meget for dem, at de ikke stod alene med at ændre livet og vanerne i en sundere retning Flere glædede sig til møderne i netværket

”Noget af det, som jeg ser frem til, er gåturene om fredagene. Det er glæden ved at være sammen med nogen, som jeg godt kan lide at være sammen med.”


Føler sig stresset

0 måneder 3 måneder 15 måneder

N: 106, som gennemførte forløbet


Vaner kræver kræfter at ændre Deltagerne fortalte, at det i begyndelsen var hårdt at ændre indgroede vaner og adfærd ”Man bliver helt træt i hovedet i starten, men når vanerne først er ændret, så er det ikke så svært,” sagde en kvindelig vægtstopper 39 år. I begyndelsen af forløbet svarede 28% af delta-gerne, at de var stressede, men efter tre måne-der steg stressniveauet til 32% for derefter at falde til 26% efter 15 måneder.

28%

32%

26%

Evalueringsrapport

11

Motionsvanerne blev forbedret”Jeg tror, det er godt at komme i gang med motion helt fra starten. Så kan man se, at man taber nogle kilo, og så kan man bygge videre på det.” (mandlig vægtstopper 41 år)

Små ændringer i motionsvanerne var et vigtigt element i vægtstopforløbet I Syddjurs - Gør livet lettere havde vægtstopperne fysisk aktivitet ved fysioterapeuter, dyrkede zumba og vandmotion En del deltagere dan-nede netværk, hvor de selv arrangerede motion, gåture og trappetræning. Resultaterne viser, at 45% dyrkede regelmæssig motion, da de begyndte forløbet. Tre må-neder efter var tallet steget til 62%, og efter 15 måneder svarede 68%, at de dyrkede regelmæssig motion.

Inspireret til motionFor mange vægtstoppere var det gå- og cykelturene, der kom ind i hverdagen For andre inspirerede den fysiske træning til at begynde på et boldhold hos fysioterapeuterne. ”Det var jeg ikke kommet til, hvis ikke jeg havde prøvet det her”, erkendte en kvindelig vægtstopper 47 år Andre begyndte at bruge naturen mere En kvindelig vægtstopper på 37 år fortalte: ”Når man løber, tager det lige 3 min at stå og lave push ups. Det er faktisk rigtig godt”.

Flere motionerer som vægtstopforløbet skrider frem 80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0% 0 måneder 3 måneder 15 månedeer

n Dyrker regelmæssig motionn Går ofte ture, cykler eller har fysisk arbejde

N: 106, som gennemførte forløbet

12

Deltagerne trives bedre psykiskSvær overvægt kan være forbundet med negativ trivsel og lavt selvværd Syddjurs – Gør livet let-tere forbedrede trivslen for vægtstopperne markant Blandt andet gav vægtstopforløbet følgende positive resultater for deltagerne:

• De følte sig mere friske og udhvilede, når de vågnede om morgenen

• De var mindre trætte i løbet af dagen• De sov sjældnere i løbet af dagen• De syntes markant bedre om sig selv• De glædede sig mere til næste uge• De følte sig mindre nedtrykte• De følte sig mindre irritable og vrede• De undgik mindre at være sammen med

andre mennesker

Resultaterne viser, at Syddjurs – Gør livet lettere havde mange positive sidegevinster ud over ændrin-ger i vægt og BMI

En kvindelig deltager fortalte om forløbet:

”Det er gået helt vildt i positiv retning. Det er super fedt, når nogle kan se, at jeg taber mig, og jeg får positive kommentarer. Jeg kan jo mærke det på mig selv. Jeg får mere energi, bliver gladere, kan passe noget andet tøj. Det giver bare meget mere selvværd.”


En mandlig deltager oplevede, at humøret blev bedre

”Jeg kan mærke det på min krop, og jeg kan mærke det på mit humør. Jeg kan mærke det mange steder. Jeg har meget mere overskud til mine venner og familie”.



Deltagernes psykiske trivselAndel som svarede, at de var enige eller helt enige i udsagnet i procent

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0% Glæder sig til Føler sig Er ked af det Bliver hurtigt Undgår at være Synes generelt næste uge stresset eller nedtrykt irriteret eller vred være sammen med godt om sig selv andre menneskerN = 106 personer, som gennemførte forløbet

n 0 måneder

n 15 måneder

Evalueringsrapport

13

BodyageBedre blodtryk og lavere fedtprocent

”Jeg kan mærke, at fedtet ikke bliver ved med at være fedt, men også bliver til muskler. Det synes jeg er rart.” (kvindelig vægtstopper 38 år)

Baggrund for målingerneVægtstopperne fik lavet bodyagemåling tre gange: I begyndelsen af forløbet og efter 3 og 15 måneder Bodyagemålingen består af måling af vægt, fedt-procent, blodtryk, kondital, mave- og armstyrke Der mangler målinger for 23 ud af 107 deltagerne, som gennemførte, på grund af tekniske fejl ved bodyage-maskinen

Resultaterne for bodyagemålingerne er som følger:• Blodtrykket blev lavere

Vægtstoppernes blodtryk forbedres væsentligt de tre første måneder Ved 0 måneder var gen-nemsnitsblodtrykket 135/88, efter tre måneder var det 130/83 Efter femten måneder var blodtrykket steget en anelse igen, men var dog stadig bedre end udgangspunktet

• Fedtprocenten faldtI begyndelsen var fedtprocenten gennemsnitlig på 42,4%. Efter tre måneder var den 41,2% og endte på 40,8% efter 15 måneder.

• Stærkere mavemusklerI begyndelsen kunne vægtstopperne i gennemsnit gennemføre 29 maveøvelser Efter tre måneder 38 og efter 15 måneder nåede de 41 gentagelser i gennemsnit

• Ingen stærkere armmusklerI modsætning til mavestyrken var der ingen udvik-ling for vægtstoppernes armstyrke

• Konditallet var konstantKonditallet for vægtstopperne var stort set uforan-dret, selvom deltagerne svarede, at de faktisk gik flere ture og dyrkede mere motion. Forklaringen kan være at på trods af, at vægtstopperne blev mere fysisk aktive, så var intensiteten for lav til at

forbedre konditallet Pulsen kom formodentlig ikke nok op under træningen Fysioterapeuterne mel-der dog om forbedringer Deltagere kunne cykle i tungere gear og følte ikke, at motionen var så hård som i begyndelsen Den daglige motion i form af gåture er vigtig, for den såkaldte stofskiftekondition, som ikke blev målt i testen

• Lavere bodyageVægtstopperne havde en gennemsnitlig bodyage på 58 år i begyndelsen Efter tre måneder faldt alderen til 56,4, men steg igen efter 15 måneder til 57 år Det hang godt sammen med, at det var svært for deltagerne at fastholde ændringerne i livsstilen over tid

Mindre risiko for livsstilssygdommeForbedringerne på vægtstoppernes fysiske sund-hedstilstand viser, at arbejdet med små skridt og livs-stilsændringerne har stor betydning for andre fysiske parametre end BMI og vægttab Især blodtryk og fedtprocent har stor betydning for andre livsstilsrela-terede sygdomme Forbedringer på disse parametre kan på sigt være med til at mindske risikoen for bl a hjertekarsygdomme Det er ikke nødvendigt at gå fra svær overvægtig til normalvægtig for at opnå en forbedret sundhedstil-stand, blot en 10% vægtreduktion har afgørende be-tydning for sundhedstilstanden (Små skridt til vægttab – der holder, SST 2009).

14

De overvægtige bliver mere sundeEt af målene med Syddjurs – Gør livet lettere var, at vægtstopperne skulle forbedre deres fysiske sund-hed. Det skete på flere punkter. 52% forbedrede deres blodtryk. 35% forbedrede deres kondital, 67% forbedrede deres BMI, mens 61% opnåede et vægt-tab på mere end 1 kg i løbet af de 15 måneder

Tyndere, stærkere og sundereNogle deltagere formåede både at tabe sig og få en bedre kondition, mens en mindre del ikke fik det fysisk bedre. 20% forbedrede både blodtryk, kondital, vægt og BMI i løbet af forløbet, mens 18% slet ikke forbedrede sig fysisk

Andelen som forbedrede enten blodtryk, kondital, vægt og BMI fra 0-15 måneder i procent.

n 0 parametre n 1 parameter n 2 parametre n 3 parametre n 4 parametreN: 84 personer, som gennemførte forløbet

Målinger virker motiverendeBodyagemålingerne motiverede mange vægtstop-pere og gav dem lyst til at bevise, at de kunne ændre livsstil. Hvis vægten ikke fik ned, kunne de måske glæde sig over, at fedtprocent eller blodtryk trods alt blev bedre Vægtstopperne udtrykte også, at de lige skulle se, om de kunne slå deres egen rekord

”Jeg havde ikke tabt mig i starten, men på målingen kunne jeg se, at jeg havde fået mere muskelmasse. Det var nok til at jeg kunne se, a-ha det virker.” (kvindelig vægtstopper 37 år)

Vægtstopperne efterlyste flere bodyagemålinger. I perioden fra 3 til 15 måneder var der ingen målinger, og deltagerne følte sig mere overladt til sig selv


Udviklingen i den fysiske sundhed fra 0-15 måneder i procent. Vægttab mere end 1 kg BMI Kondital Blodtryk Personer som forbedrer sig (pct) 61% 67% 35% 52% Ingen forbedring (pct) 39% 33% 65% 48%

N: 84 personer, som gennemførte forløbet.

18%

13%

27%

22%

20%

Evalueringsrapport

15

Små skridt frem er stortSmå skridt metoden er forholdsvis ny i forhold til at arbejde med vægtstop og vægttab Her er der fokus på, at mange små livsstilsændringer kan medføre resultater Psykologisk er metoden mere opmuntrende end slankekure, hvor mange ting ikke længere er tilladt

”Det er meget nemmere med små skridt, fordi det ikke er en radikal ændring. Du kan gøre tingene i dit eget tempo og på den måde, som du synes er nødvendig.”


Vægtstopperne tog mange forskellige små skridt for eksempel:• Kun en portion aftensmad Før var det to• Spiste kun groft brød Før var det hvidt• Ingen smør på brødet• Fisk en gang om ugen• Købte nye mindre tallerkener • Tog trappen i stedet for elevatoren• Stillede bilen i byen og gik frem og tilbage Gik

oftere ture

De forvirrende skridtI begyndelsen var flere deltagere forvirrende over, at de selv skulle finde små skridt, som ledte til et sun-dere liv Der var ingen detaljeret plan, som de skulle følge Andre var begejstrede over at stå med ansva-ret selv og være fri for sundhedsdisciple, som ville pådutte dem de rigtige løsninger

”Der var mange ting, som jeg kunne vælge og vrage mellem som små skridt. Men så pludselig, finder man de vise sten. Og så kører det jo bare.” (mandlig vægtstopper 50 år)

Selvom små skridt i starten kan virke forvirrende, op-levede vægtstopperne også, når de kom ind i det, var det ganske let En mandlig vægtstopper 50 år fortalte ”Man finder ud af, at der egentlig ingenting skal til. Der skal bare laves lidt om, det er da nemt”.

Nutella maden – en vægtstopper fortæller om arbejdet med et lille skridt. ”Jeg havde lyst til et eller andet at spise. Okay, det kan vi så ikke komme udenom Jeg skal bare have en nutella mad Skal det så være tykt lag? Kan den være skrabet? Er det nødvendigt med en hel mad? Altså okay Jeg tager den skrabet, så gør vi det (…) Senere husker jeg den dag, hvor jeg fik overbevidst mig selv om, at i stedet for nutellamaden, så kunne jeg spise en tomat mad med ligeså stort velbehag.”


16

Skridt må gerne være små og store79% af vægtstopperne vil anbefale andre at bruge små skridt metoden til at opnå et vægtstop eller vægttab

Fordelen ved små skridt metoden er ifølge vægtstopperne følgende:• Mere overskueligt at ændre små ting• Godt det er over lang tid, så mere vedvarende• Når vaner ændres lidt ad gangen, får man flere suc-

cesoplevelser• Det føles ikke så stressende eller hårdt• Godt at man ikke bliver ”dunket” i hovedet, og der

er få løftede pegefingre• Det er lettere at overholde at tage små skridt• Det er muligt at opnå succes uden store afsavn• Man kan leve almindelig med familien uden, at der

tages specielle hensyn

Ulemperne ved små skridt metoden er ifølge vægtstopperne at:• Det er svært at bibeholde de små skridt • Det er lettere at falde i• Det går for langsomt med at se og opnå synlige

resultater• Det kræver meget selvkontrol• Det er for ukonkret, hvad der skal ændres• Der mangler ”pisk,” og man står for lidt til ansvar for

dårlige resultater

Vægtstoppernes oplevelse af, hvad der var godt og mindre godt var i nogle tilfælde modstridende Mange var glade for de små ændringer, hvor de selv bestem-te tempoet, og hvad der skulle ændres Men omvendt ønskede mange hurtige resultater og vægttab

Psykologen fremhævede også, at hun var vild med små skridt, fordi de tages over lang tid. ”Det giver en anerkendelse af, at der virkelig er noget, der skal ar-bejdes med. Der skal afkodes og omkodes”. Samtidig oplevede hun dog, at skridtene var voldsomt små, og at det var svært at få den åndeløse begejstring, når tingene gik langsomt. ”Måske ville det være godt med en lille smule selvpisk, for at få lidt resultater, for at det ikke går alt for langsomt”.

De store skridtHvis vægttabet skal være stort, oplevede flere vægt-stopperne, at små skridt ikke dur som metode. ”Hvis man skal tabe sig 30 kg. er små skridt ikke nok,” som en deltager fortalte. Til gengæld er de små skridt gode til at holde vægten i ro efter et større vægttab, oplevede vægtstopperen

Store skridt kan være nødvendige, fortalte en fysiote-rapeut fra projektet

”Måske skal man ikke kun tage små skridt. Nogle deltagere skal få lyst til at tage større skridt, og hvis de kan det, så skal de gøre det.”

(fysioterapeut)


Evalueringsrapport

17

Halvdelen falder fra forløbetIkke alle deltagere havde motivation til at gennemføre Syddjurs – Gør livet lettere. Frafaldet var på 53%. Vægtstoppere, som droppede ud, adskilte sig på en række punkter fra dem, som gennemførte

Mindre motion øger risikoen for frafald Dyrkede deltagerne på vægtstopkurset motion i forve-jen, var der større sandsynlighed for, at de gennem-førte Syddjurs – Gør livet lettere. 45% af dem, som gennemførte forløbet, dyrkede regelmæssig motion på starttidspunktet Kigger man på dem, som faldt fra alle-rede i løbet af de tre første måneder, dyrkede kun 23% regelmæssig motion. Tallet var 38% for de personer, som droppede forløbet mellem 3 og 15 måneder

Samme tendens gør sig gældende, når det drejer sig om at gå ture, cykle eller lave fysisk arbejde. 59% af dem, som gennemførte forløbet, var vant til at være fysisk aktive i hverdagen. Det gjaldt blot 43% af dem, som faldt fra i de tre første måneder Når de mindst aktive faldt fra, kan det skyldes, at de havde en større opgave med at ændre vaner og livsstil En meget inaktiv livsstil kan også hænge sammen med mang-lende overskud, fysiske og psykiske problemer

Psykisk mistrivsel gør det sværere at tabe sigHvis vægtstopperne havde psykiske problemer at slås med, var det sværere at få overskud til at bekæmpe overvægten De frafaldne følte sig mere trætte, utilfredse med sig selv, stressede og nedtrykte end dem, som gennemførte forløbet

”Det er nok derfor, at mange falder fra, fordi psyken ikke har været med.”


Fysioterapeuterne oplevede også, at dem der faldt fra havde færre ressourcer og flere psykiske- eller sociale- problemer Der skulle mindre til, før de opgav at ændre livsstil. ”Der er noget, som kommer i vejen for dem,” som en fysioterapeut vurderede Vægtstopperne var også bevidste om, at man skal være klar i hovedet for at lægge livsstilen om – ellers går det ikke Det stem-mer godt overens med de begrundelser, som deltage-re, der droppede ud, gav Over halvdelen af begrundel-serne handlede om manglende tid og overskud, svære personlige eller familiære problemer og sygdom

Psykisk trivsel og frafald målt ved start 80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0% Synes ikke godt Glæder sig ikke til Føler sig Føler sig ked af det Bliver hurtigt Føler sig træt om sig selv næste uge stresset eller nedtrykt irriteret eller vred i løbet af dagen

N: 231 personer 46 stopper indenfor 3 mdr 77 stopper fra 3-15 mdr

n Stopper forløbet indenfor 3 mdr

n Stopper forløbet fra 3-15 mdr

n Gennemfører forløbet

18

Den fysiske sundhed og frafaldDet var afgørende, at vægtstopperne fik succes i løbet af de tre første måneder Mange deltagere har forgæves forsøgt at tabe sig i årevis Mærkede de, at forløbet virkede, fik de motivation og tro på, at vægttab var muligt Og så steg chancerne for at gennemføre forløbet. ”Det med at opleve et resultat er simpelthen så motiverende,” vurderer en fysioterapeut.

Bodyage og BMIDer var ingen nævneværdig forskel i BMI og vægt på de deltagere, som faldt fra og dem, som gennemførte ved start af projektet Ser man på deres udgangs-punkt, var der heller ingen væsentlige forskelle i blodtryk, mave- og armstyrke, kondition og fedtpro-cent Det vurderes altså ikke, at det er den fysiske sundhedstilstand, som spiller ind på frafaldet

Øvrige parametre og frafaldAndre faktorer spiller ind på frafaldet i projektet De vigtigste konklusioner er:

• Lige stor andel af mænd og kvinder faldt fra forløbet• Jo ældre vægtstopperne var, des større var sand-

synligheden for at gennemføre Medianen for de gennemførte var 48 år, mens den for vægtstop-perne der faldt fra inden for de første tre måneder var 40 år Mulige forklaringer er, at jo ældre folk bliver, des mere tænker de over, at overvægten kan føre til store skavanker i årene frem Yngre kan også have mindre overskud til at deltage, fordi børn kræver ressourcer i hverdagen

• De som faldt fra har færrest sygdomme. 55% af de, som forlod forløbet de første tre måneder, havde en sygdom. 86% af dem der gennemførte forlø-bet døjede med sygdom Var man allerede syg af overvægten, kunne det motivere til at få bugt med overflødige kilo.

• Vægtstoppere med tre eller flere børn i hjemmet havde større sandsynlighed for at falde fra En presset hverdag gjorde det sværere at fokusere på vægtstop

• Jo længere uddannelse, des større var sandsynlig-heden for at gennemføre forløbet

• Flere enlige stoppede forløbet undervejs. 14% af dem som stoppede var enlige, mens det gælder for 9% af dem, som gennemførte.

• De forskellige målgrupper har stort set de samme frafalds mønster


Udviklingen i deltagernes vægt fra 0-3 måneder og frafald

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0% Taber sig Tager på Holder en mere end 1 kg stabil vægt

n Falder fra forløbetn Gennemfører

N: 178 personer 48 personer faldt fra så hurtigt, at de ikke blev vejet efter 3 mdr De mangler i statistikken Formodentlig har de ikke opnået det ønskede vægttab

Evalueringsrapport

19

Deltagernes bedømmelse af aktiviteterSyddjurs – Gør livet lettere indeholdt forskellige aktivi-teter som vægtstoprådgivning, fysisk træning, madlav-ning, indkøb, psykologrådgivning og foredrag Samlet set var 84 % af dem som gennemførte godt tilfredse med forløbet. 54% mente, at mængden af aktiviteter var passende, mens 31% savnede flere tilbud. De tilbud, som deltagerne var mest begejstrede for var bo-dyagemåling, psykologforedrag, vægtstoprådgivning, madlavning og fysisk aktivitet Zumba, vandmotion, opstartsmøde, netværks- og opmærksomhedsarrange-mentet fik de laveste bedømmelser.

VægtstoprådgivningenDer blev uddannet fem vægtstoprådgivere til Syddjurs – Gør livet lettere af Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt Fire rådgivere var fra sundhedsteamet og en fra social-psykiatrien Vægtstoprådgiverne blev ikke udskiftet undervejs, men var de samme alle 15 måneder For deltagerne var det en fordel, at de ikke skulle forholde sig til nye rådgivere, men kunne skabe et tillidsforhold til rådgiveren, som fulgte dem hele vejen Enkelte deltagere skiftede dog hold undervejs, og enkelte hold blev slået sammen

Undervejs fik deltagerne tre individuelle rådgivninger om vægttab Mange var glade for den individuelle rådgivning, som de oplevede som gavnlig og brugbar

”Nogle deltagere oplevede, at de blev mere klar over, hvad de ville og hvad de kunne overskue at ændre ved de individuelle samtaler. Det var her, at nogle fik en egentlig a-ha-oplevelse.” (vægtstoprådgiver)

Vægtstoppernes og rådgivernes ønsker: Imellem den anden og tredje individuelle rådgiv-ningssamtale gik der et år Det føltes for længe for flere vægtstoppere. Samtalen skal gerne gennemføres, når deltagerne har brug for det Intervallet for samtaler skal ikke nødvendigvis være ens for alle, men kan differentieres efter behov

Aktiviteten var en Underviserne Denne aktivitet har jeg vigtig del af forløbet var gode fået mest ud af* Fysisk aktivitet 74% 69% 46% Madlavning 60% 68% 50% Psykologrådgivning 62% 74% 45% Vægtstoprådgivning 72% 69% 51% Foredrag 80% skiftende ikke angivetN: Deltagere som gennemførte forløbet. *Det har været muligt at sætte flere krydser ud for flere aktiviteter.

20

Fysisk aktivitet BeneFit Rønde Fysioterapi og Ebeltoft Fysioterapi stod for den fysiske træning Den fysiske aktivitet var tilrettelagt efter, at den skulle være en øjenåbner og inspiration i forhold til daglig motion Fra projektets side, var der lagt op til, at der skulle være mange for-skellige fysiske aktiviteter Derudover har deltagerne prøvet vandmotion og zumba ved Laila R Ardal/zum-balaila

Gennem træningen fik flere deltagere succesoplevel-ser, fortæller en fysioterapeut

”Det er meget vigtigt for over væg tige, at de får de her succes oplevelser. Det vil de kunne få, hvis de oplever, hov – det er godt nok svært. Jeg får pulsen op, og kan knap holde til det. Men hov – nu er der gået en måned, og nu er det ikke så svært længere, som da jeg begyndte.”

(fysioterapeut)

Efterhånden som vægtstopperne vænnede sig til træningscentret, fandt de genkendelsesglæden ved motion Flere deltagere kom før tiden, klædte om, hoppede på cyklerne og svedte, og var allerede op-varmede, når fysioterapeuterne kom

MadlavningDen eksterne samarbejdspartner, Jette Jensen, professionsbachelor i ernæring og sundhed, stod for madlavning, indkøbstur og kostforedrag under Syd-djurs – Gør livet lettere Flere overvægtige fortalte, at de lærte meget på indkøbsturen, hvor de skulle studere varedeklarationerne og nøglehulsmærket

”Jeg har aldrig skænket det en tanke, at vi skulle bruge de vejledninger Jeg har kun kigget på prisen, når jeg køber ind Men nu kan jeg se, at det måske bliver lidt dyrere (at købe efter nøglehulsmærket) Men til gengæld bliver jeg mere mæt, og så bruger jeg ikke så mange penge på mad mere Det havde jeg ikke tænkt på før, men det er rigtigt,” fortæller en mandlig vægtstopper 50 år

Underviseren oplevede, at vægtstopperne ofte spiste for meget – ikke nødvendigvis de forkerte ting Nogle deltagere fik en a-ha-oplevelse, da de fandt ud af, at mængden af mad var problemet

”Rigtig mange deltagere under forløbet havde svært ved at forstå, at de ikke tabte sig De sagde, at de motionerer og spiser, som de skal: havregryn, rug-brød, og en masse frugt og grønt Jamen, hvis du spiser lidt for meget, så tager du på,” forklarer den kostansvarlige Derfor er det vigtigt med fokus på mængderne af maden


Vægtstoppernes ønsker: Mere intensiv fysisk aktivitet i begyndelsen af forløbet, hvor motivationen til livsstilsændringer er høj Mere fast motion, så det bliver en fast del af hverdagen

Vægtstoppernes ønsker: Madlavning og indkøb fungerede godt, og der må gerne være mere tid til de ting fremover

Evalueringsrapport

21

Psykologrådgivning Vægtændringer handler om meget mere end blot at ændre vaner Den eksterne psykolog Anette Skriver var tilknyttet forløbet. Først fik deltagerne et fælles foredrag, og derefter rådgav psykologen i grupper Det var også muligt at melde sig til minigruppe sam-taler (for 2-3 personer) og i enkelte tilfælde individu-elle psykologsamtaler

De vægtstoppere, som fik individuel psykologsam-tale, vurderede, at de fik stor glæde og gavn af den. Psykologen pointerede, at overvægt og psyke hæn-ger tæt sammen

”Det som foregår mellem ørerne, skal man følge lige så tæt, som det man propper i munden. Det er to sider af samme sag.” (psykolog)

Psykologen pointerer, at det er vigtigt for deltagerne at arbejde med, hvad de egentlig gerne vil Der skal findes et ”derfor” og hver vægtstopper skal finde deres tema Derefter skal de igen og igen mindes om, hvad de gerne vil Den langsomme omkodning er nemmere at forstå, hvis man har forståelse for meka-nikken, og samtidig ved, hvilke kvaliteter man styrer handlingerne efter

Deltagerne ville gerne have meget mere rådgivning fra en psykolog Som en vægtstopper fortæller:”Hvis man ikke er klar i hovedet, så kan man lige så godt droppe det (vægttab)” (mandlig vægtstopper 41 år)

ForedragDer var fem foredrag undervejs, som blev holdt af forskellige fagpersoner Især foredragene om kost, mængder og myter og fysisk aktivitet og psykologi, mente deltagerne var relevante og en vigtig del af forløbet Arrangementerne om opmærksomhed og netværk vurderes mindre vigtige Erfaringerne viser, at foredragene gav de overvæg-tige en viden, som de blandt andet benyttede, når de brugte små-skridt-metoden Afhængig af foredrag svarede 50-70% af deltagerne, at foredraget gav dem større viden om vejen til vægtstop og vægttab Vægt-stopperne udtrykte glæde over foredragene – også selvom de havde hørt pointerne før

Grupper virker godtDer begyndte 12-14 vægtstoppere i hver gruppe. 68% synes, at det var godt, at de delte erfaring med andre overvægtige. 41% mente, at en god gruppe har betydning for, om de gen-nemførte forløbet. 35% vil gerne mødes med de andre deltagere, efter projektet var slut

Vægtstoppernes ønsker: Psykologdelen fungerer rigtigt godt, især når det drejer sig om minigruppe og individuelle samta-ler Deltagerne ønsker mere brug af psykologer fremover og gerne individuelt

22


Fremmødet under projektetDeltagerne havde et ustabilt fremmøde til en del aktiviteter De primære årsager til at blive væk var i prioriteret rækkefølge: optaget af andet gøremål, ar-bejde, transporten var for lang, glemte det og havde ikke lyst Flere nævner sygdom og dårligt helbred som årsag til, at de ikke mødte frem

45% af vægtstopperne angiver, at besværlig transport havde stor betydning for, om de kom eller ej, mens 31% fortalte, at transporten ikke spillede en rolle for deres deltagelse

Usikkerheden ved at dyrke motion fik også nogle vægtstoppere til at blive hjemme En deltager fortalte, at hun var bekymret over, at de skulle mødes i en park, hvor det var uvist, hvad der skulle ske

”Fedt nok. Skal jeg så stå der og spille fandango over-for alle de andre? Det er ikke sjovt for nogen at blive til grin på en eller anden måde Det er usikkert at mødes i det offentlige” (kvindelig vægtstopper 38 år).

Skiftende undervisere til de forskellige aktiviteter kan også have haft betydning for fremmødet (vægtstop-rådgiverne var dog de samme i hele forløbet) Nogle deltagere nævner, at fremmødet var bedst, når netop vægtstoprådgiverne holdt gruppemøder

”Til gruppemøderne kom vi stort set alle sammen. Der havde vi kun én person at forholde os til, som kendte os og vidste, hvem vi var,”

(kvindelig vægtstopper 38 år )

Hvad med vægten, når forløbet slutter?Deltagerne i Syddjurs – Gør livet lettere skulle gerne efter de 15 måneder selv være i stand til at leve sundt, bevare vægten eller tabe sig. 73% af vægt-stopperne svarer, at forløbet har givet dem værktøjer til at leve sundt, så de fremover undgår at tage mere på. 69% fortæller i spørgeskemaet, at de har lært at leve sundt og i højere grad er i stand til at tabe sig Over halvdelen af vægtstopperne mener, at de mange forskellige aktiviteter i Syddjurs – Gør livet lettere har styrket deres viden om vejen til at tabe sig eller holde vægten stabil

”Jeg kigger lige på bagsiden af posen for at se, om det er for dumt, hvad jeg køber.”


15 måneder er passende tidSyddjurs – Gør livet lettere varede 15 måneder 62% af deltagerne mener, at det var en passen-de længde. 19% ville gerne have et endnu læn-gere projekt Det tog tid at ændre og omkode vaner, som var styret af følelser Derfor mente psykologen, at et langt forløb er nødvendigt

Ønsker fra vægtstoprådgiverne: Vægtstoprådgiverne skal i højere grad være ankerpersoner på forløbet De står for den røde tråd, og konsulenter giver inspiration undervejs

Evalueringsrapport

23

Målgruppen anden etnisk baggrund end danskMålgruppen anden etnisk baggrund end dansk bestod af deltagere fra forskellige lande Der blev an-vendt tolke, og en fast medarbejder fra integrationsaf-delingen var fast tilknyttet holdet Vægtstopperne var ikke blandet med de andre målgrupper

Når det drejer sig om vægttab, bodyagemålinger, trivsel og frafald adskilte vægtstopperne med anden etnisk baggrund end dansk sig ikke væsentligt fra de andre målgrupper

Fysioterapeuterne oplevede, at fremmødet fra grup-pen var meget stabil ”De har haft en tolk med, og på én eller anden måde, har hun måske kunnet samle dem lidt Jeg tror fak-tisk, det er dem, der har været mest stabile,” fortæller en fysioterapeut Det tyder på, at en fast person giver tryghed i forløbet og øger chancerne for at gennemføre

Dårlige kostvaner smitterMange af vægtstopperne levede sundt, før de kom til Danmark Men da de kom hertil, tog de danskernes dårlige livsstilsvaner til sig, fordi de oplevede dem, som ”de rigtige”. Det er vigtigt, at undervisningen tager udgangspunkt i deres egen kultur, når det gælder madlavning ”Det er lige før, at man skal hjem til dem og kigge i skabe og skuffer, og se hvad man kan ændre på, uden at ændre på retterne. Altså følge dem en dag,” vurderer den kostansvarlige

Bedre trivsel og livsglædeSyddjurs – Gør livet lettere fik stor betydning for målgruppen med anden etnisk baggrund end dansk Mange af vægtstopperne var glade for at være sam-men med de andre i gruppen. De fik styrket deres sociale netværk i Danmark

”Før var jeg meget deprimeret og trist. Siden jeg startede her, er tingene blevet bedre. Jeg har meget mere kraft og energi.”


Samtidig tog de mange råd til sig ”Efter kort tid i projektet kan jeg mærke, at jeg kan bruge det til noget Jeg er blevet mere frisk og tænker mere sundt nu” (kvindelig vægtstopper 52 år).Mange vægtstoppere var så glade for forløbet, at de forsøgte at overtale familie og venner til også at begynde i projektet En kvinde fandt glæden ved at røre sig og danse ”Efter projektet har jeg fundet ud af, at jeg bare skal danse Nu benytter jeg enhver lejlighed til det, og jeg bliver glad, når jeg bevæger min krop” (kvindelig vægtstopper 60 år)

Sproglige udfordringerUndervisningen foregik gennem tolke, og det har ind imellem været en udfordring ”Man bliver stadig overrasket over, hvor lang tid det tager at oversætte, før man kan snakke videre,” for-tæller den kostansvarlige Der var også risiko for, at information fra underviseren gik tabt, når vægtstopperne opfangede den gennem tolken Som sidegevinst fungerede løbet som intensiv dansk undervisning for de fremmedsprogede ”Jeg har lært at bruge sproget mere her. Det foregår på en sjov måde Vi snakker på en anden måde og hører andre ord her end i skolen,” fortæller en kvinde-lig vægtstopper 30 år

24


Anbefalinger og ideerNedenstående anbefalinger og ideer er samlet ud fra viden og erfaringer fra de involverede i projekt Syd-djurs – Gør livet lettere Vægtstopperne, vægtstop-rådgiverne, psykolog Anette Skriver, kostansvarlig Jette Jensen, BeneFit Rønde Fysioterapi og Ebeltoft Fysioterapi har alle bidraget med anbefalinger og forslag

AnbefalingerOpstart af hold• Den første samtale skal tydeliggøre, hvad vægt-

stopperne melder sig til, og hvad der forventes Deltagerne skal være klar til at være med og have opbakning hjemmefra

• Forløbet bør være intensivt i begyndelsen, gerne med mødegang én gang om ugen.

• Mere motion i begyndelsen af forløbet skal sikre, at vægtstopperne kommer godt fra start og mærker forandringer

• Skab en god holdånd gennem fysisk aktivitet • Ved udeblivelser: kontakt vægtstopperne telefonisk • Overvej holdinddeling ud fra bl a : BMI, fysisk aktivi-

tetsniveau, kostbehov, motivation osv • Holdsammensætning: godt med både ressource-

svage og ressourcestærke sammen

Aktiviteter (heriblandt vægtstoprådgivning, kost, fysisk aktivitet og psykolog) • Der bør være både fysisk aktivitet og vægtstopråd-

givning hver gang • Forskellige aktiviteter er godt, fordi vægtstopperne

motiveres forskelligt • Hjemmeopgaver/øvelser skal sættes i gang, og der

skal være opfølgning på øvelserne • Vægtstoppernes skal støttes i arbejdet med at æn-

dre de nuværende vaner • Giv deltagerne et lille hæfte, hvor de bl a kan no-

tere skridt, succes, fysiske målinger/øvelser, så de kan se forbedringerne

• Underviserne skal have engagement, viden og forståelse for vægtstoppernes situation

• Ved kostvejledning er det vigtigt at have fokus på mængder og indkøbsvaner (nøglehulsmærke og fuldkornsmærke)

• For gruppen ”anden etnisk baggrund end dansk” tages udgangspunkt i etnisk madlavning og kosten i deres hverdag

• Skab et intensivt forløb med fysisk aktivitet, hvor vægtstopperne har samme aktivitet gennem en periode

• Mere fokus på det mentale

Evalueringsrapport

25

Den mentale del• Vægtstoppernes værdier og mål skal sættes tyde-

lig, så det er muligt at vende tilbage til udgangs-punktet

• Der skal skabes bevidsthed om vægtstoppernes værdier i forhold til, hvad de vil

• Bliv ved med at vende tilbage til, hvad vægtstop-perne vil, og hvad deres mål er Eventuelt gennem psykologgruppesamtaler hvert halve år

• Vægtstopperne skal mindes om, at ansvaret er de-res De skal sige ja til livsstilsændringerne igen og igen Det er en lang proces, at ændre vaner

Små skridt metoden• Det skal tydeliggøres for vægtstopperne, hvad små

skridt er • Der skal være kontrol og opfølgning på de skridt

vægtstopperne vælger, og det som de gør • Vigtig med fokus på vægtstoppernes opmærksom-

hed på deres nuværende vaner • Målgruppen har brug for hjælp og inspiration til at

finde deres små skridt i starten, så det bliver mere håndgribeligt

• Opfordrer vægtstopperne til at tage flere små skridt. Det er summen af alle små skridt, der fører til vægt-stop og vægttab

Andet• Vægtstoprådgiveren skal være gennemgående

person Det skaber tryghed for vægtstopperne • Der skal være et fast mødested • Til vægtstoprådgivning skal der udvikles et fast

undervisningsmateriale/værktøjskasse • Ved brug af eksterne samarbejdspartner skal de

inddrages i planlægningen, og de skal have infor-mation undervejs

IdeerParentes angiver hvem der har foreslået idéen.• Opfølgningsmøder efter forløbet (vægtstoppere) • Mulighed for vejning oftere (vægtstoppere) • Det giver en god dialog, at være to undervisere på

indimellem (vægtstoprådgiver) • Inddrag tidligere deltagere i undervisningsforløbet

(vægtstoprådgiver) • Brug deltagerne til at undervise i noget de er god til

(vægtstoprådgiver) • Deltagerne skal have mere medbestemmelse i

forhold til hvad, de har brug for i forløbet (vægtstop-rådgiver)

• Fysioterapeuterne skal møde vægtstopperne inden første træning (fysioterapeuter)

• Vægtstopperne kan opdeles efter kostbehov eller niveau til madlavning (kostansvarlig)

• Fokus på større selvpisk, så vægtstopperne ople-ver, at der sker noget (psykolog)

• Der skal være en mere konkret plan i forhold til, hvad vægtstopperne må, så de ikke hele tiden udfordres og konfronteres med deres lyst Det er svært at overkomme (psykolog)

26

De vigtigste ting i et vægtstopforløbVægtstopperne, vægtstoprådgiverne og fagperso-nerne er alle blevet bedt om i interviewene, at nævne den vigtigste ting for dem i et vægtstopforløb

Vægtstopper• Fokus på det psykologiske • Fokus på succesoplevelser • Glæden ved at være sammen med andre • Oftere vejning i forløbet • Den smittende gejst andre deltagere kan give • Opmærksomheden på ens egen vaner og holdnin-

ger Arbejdet med det og få det klargjort

Vægtstoprådgiver• God planlægning i forhold til andre arbejdsopgaver,

hvis forløbet kører parallelt • Vægtstoprådgiveren skal være gennemgående per-

son i forløbet Det kan skabe bedre sammenhæng for vægtstopperne

• Det enkelte menneske skal ses, der hvor det er, og arbejde derudfra

• Det er ikke det samme der virker på alle, så tag særlige hensyn

Fysioterapeuter• Der skal laves individuel screening af vægtstop-

perne • Træningsforløbet skal være mere intensivt. • Fokus på at der skabes en god gruppedynamik • Ressourcepersoner skal tages med til næste forløb

som hjælpeunderviser • Grupperne skal inddeles efter deres lyst og motiva-

tion • Fokus på andre gode forbedrede parametre end

vægttab (f eks færre smerter, fedtprocent, kondital)

Kostansvarlig• Der skal være fokus på mængder og simple kost-

planer

Psykolog• Øget fokus på det psykologiske samt vægtstop-

perne skal tydeliggøre deres mål og værdier


Evalueringsrapport

27

Forankring af vægtstop i Syddjurs KommuneMange medarbejdere i Syddjurs Kommune arbej-der med svært overvægtige borgere i deres daglig-dag. Derfor finder Sundhedsteamet det relevant, at forankre og udvikle vægtstopforløb og arbejde med Små skridt til vægtstop og vægttab i andre afdelinger end Sundhedsteamet i Syddjurs Kommune Vi skal tænke forebyggelse og behandling af overvægt ind strukturelt og borgerrettet i så mange som muligt af kommunens områder og eksisterende funktioner – vi skal løfte i flok. For derved kan vi nå flere svært over-vægtige borgere, og bremse og sænke den stigende vægtkurve for Syddjurs Kommunes borgere

Integrationsafdelingen, sundhedsplejen og Projekt-center Syddjurs har efter projekt Syddjurs – Gør livet lettere fået uddannet 1-2 vægtstoprådgivere ved Det Nationale Udviklingscenter mod Overvægt Disse afdelinger vil fremover igangsætte vægtstoptilbud tilpasset deres borgere

Integrationsafdelingen opstarter et vægtstophold som mødes hver fjortende dag med løbende optag, for de borgere de arbejder med Det samme gør sig gæl-dende for Projektcenter Syddjurs, men med ugentlige mødegange Sundhedsplejen integrerer metoden på nuværende tidspunkt i deres daglige arbejde med familierne, men påtænker at opstarte hold i 2012 Sundhedsteamet vil på baggrund af erfaringerne fra Syddjurs – Gør livet lettere have en koordinatorfunk-tion og mulighed for sparring i forbindelse med deres tilbud

Derudover planlægger Sundhedsteamet at opstarte et opfølgningshold for de deltagere, der allerede har deltaget på Syddjurs – Gør livet lettere, så de kan få støtte til at fastholde deres ændrede livsstilsvaner og motiveres til at tage nye små skridt

Endvidere planlægges det at opstarte nye vægtstop-hold i Sundhedsteamet, hvor der bygges videre på de erfaringer Syddjurs – Gør livet lettere har givet

syddjurs.dk

evaluering af vægtstopprojekt syddjurs – gør livet lettere syddjurs... · for arbejdsmarkedet i...

Documents