En biografi . . .Flemming Berendt

Barndom og opvaekstJens Poul Andersen blev fodt den 26. oktober1844 pa garden "Avleholm" i Huseby ved Hel-singe, som son af gardejer Anders Pedersen (ca.1817-1878) og Ane Sorensdatter (ca. 1821-1904).Jens Poul kom til verden fern ar efter, at fransk-manden Louis Mande Daguerre havde praesente-ret daguerreotypiet og hermed verdens forste fo-tografiapparat.Kameraet, denne enkle traekasse, med matskiveog objektiv, skulle fa afgorende betydning forJ.P.A/s voksne liv. Opvaekstarene var prseget afbegramset skolegang og landlig idyl pa faderensgard ved Arreso i det smukke Nordsjadland.Gardejer Anders Pedersen var en flittig mand,som ud over sit landbrug var interesseret isnedkerarbejde, bl.a. reparerede han redskaber oglandbrugsmaskiner for egnens befolkning. I gar-dens huggehus var indrettet et arbejdssted, velfor-synet med vaerktoj, hovle- og drejebamk, og ikkemindst allehande materialer. Den sparsommeskolegang gav den videbegasrlige og eksperimen-terende dreng tid til at hjcelpe faderen med hanssnedkermaessige sysler. Det skulle tidligt vise sig,at det handvasrksmaessige arbejde la godt fordrengens rolige og kreative gemyt. Allerede i enalder af 12 ar var han i stand til at tegne, kon-struere og fremstille en kommode, og da hannaede konfirmationsalderen i 1858, havde hanerhvervet sig sa megen faerdighed, at han kunneaflsegge laugsprove i snedkerhandvaerket.

Kunstmaleren P.C. SkovgaardBlandt de mange kunder fra det nordsjadlandskeomrade, som fik glasde af de veludforte sma-reparationer og gedigne frembringelser varkunstmaleren P.C. Skovgaard (1817-1875). Vikan forelobig kun gisne om, hvad kunstmalerenfik udfort af arbejder hos J.P.A/s far. Men enstor del af kunstnerens malerier prydes af meget

specielle handudskarne egestrassrammer. Underde mange besog pa vasrkstedet har P.C. Skov-gaard vist interesse for Jens Pouls usasdvanligeevner. Hans smukke, sirlige tegninger og talentfor formgivning har gjort indtryk, og kunstmale-ren patager sig at protegere J.P.A.Han foreslar den unge mand, at fa en fagliggrunduddannelse, adgangsbilletten til Kunstaka-demiet. Jens Poul kommer i laere hos en maler-mester i Frederiksvaerk. Malerfaget bliver imid-lertid hurtigt opgivet, hans lyst og evner gar i ret-ning af at arbejde i trae og metal.

%

m

J .P.A. i ivrig samtale med Peter Elfelt , den person, som fik mestbetydning for den nyetablerede snedkermester. Foto: Fa. Elfelt .

7

Pa h0jskole

Aret 1865 bliver et vendepunkt i den unge JensPoul Andersen 's livsbane. Ved hjaelp af kunst-malerens venner, far han mulighed for at supple-re sin mangelfulde skolegang, som han selv en-gang karakteriserede med ordene: "De fleste afBornene var ikke stort klogere, da de kom ud afSkolen, end da de gik ind i den". Den videbe-gasrlige unge mand indskrives pa den Classenske

A i

N

i

1

J' f'" "'C‘ vfs ^.4$

I Fortunagaardens udhus eller huggehus havde faderen indret-tet sit lille snedkervaerksted. Her laerte S0nnen faderens taerdig-heder. Foto: Elfelts "Stereoskop-galleri" nr. 118.

Hojskole i Frederiksvasrk. Et hojskoleopholdstrakte sig over fern maneder. Saerlig fagene mate-matik og fysik far afgorende indflydelse pa hansliv.Fundamentet for anvendelse af fysikkens lovebliver grundlagt. Han udviser usaedvanlige evner,og lcererne forbavses ofte over deres elevs logiskelosninger pa indviklede eksperimenter. Den vel-onenterede monsterelev stiller ofte flere sporgs-mal, end fysiklaereren kan svare pa. I faget teg-ning fremstiller han losningsmodeller, som ersvaere at forsta, men som utvivlsomt har vaeretidekonstruktioner til senere "opfindelser" , bl.a.en skytte-anordning, som binder garnknudenomkring det indhostede neg, et vaesentlig bidragtil opfindelsen af en "selvbinder-hostmaskine".

Umiddelbart efter hojskoleopholdet far hanansaettelse pa den kobenhavnske mobelfabrik,Severin & Andreas Jensen, Kongens Nytorv 13,samme adresse som det mmerende Magasin 'sejendom i Kobenhavn. Arbejdet hos den kendtemobelfabrikant har givet ham yderligere laerdomi snedkerhandvaerkets aedle kunst. Firmaet varkendt som ekspert i overfladebehandling af trae.

Et omrade som havde J.P.A 's allerstorste beva-genhed. Snedkerfirmaet leverede i ovrigt moblertil den kongelige familie og den "Den NordiskeIndustri- Landbrugs- og Kunstudstilling" i 1888.

"Handbog i Fotografi"

I 1865 stifter J.P.A. bekendtskab med den forste"Haandbog" for udovende fotografer pa dansk:L.G. Kleffels "Fuldstaendig Veiledning i praktiskFotografi". Bogens detaljerede beskrivelser af denfotografiske proces, men ikke mindst konstruk-tionen af et fotografiapparat bliver endnu en in-spirationskilde, som setter ham i gang med atfremstille sit forste fotografiapparat. Den tyskeforfatters indledende bemaerkninger bliver gnis-ten, der tender interessen hos den modtageligeunge mand:

"Ved dens Hjcelp (fotografien) bliver det let for os atgjengive og mangfoldiggjore gamle Haandsknfter,Documenter, Pennetegninger og Kort med storsteSkarphed og Noiagtighed\ saa man ikke er i standtil at skjelne Copien fra Onginalen, og man kansaaledes fringe disse Ting til almindelig Kundskab.Ved dens Hjcelp kommer Efterverdenen til atbesidde et tro Billede af vore Tider og Dage!Historikeren vil, medens han nedskriver Historienom Fortidens Slcegter og forlcengst hensmuldredeIndivider, vcere i stand til at see Individerne for sigog benytte deres tro Ansigtstrcek, deres Dragter,Bohave m.m., til sin Beskrivelse. Alt dette erFordele og Nydelser, som vi have denne prcegtigeVidenskab at takke for; men vi t0r haabe, da vi iden korte Tid, som er henrunden siden densOpdagelse, have gjort saa store Fremskridt, at dermaa kunne gjores endnu meget Mere.Fysetsy Varmens og Elektricitetens Virkninger erelangtfra saa tilstrcekkehg udforskede og bekjendte,at vi nok t0r g]0re Regningpaa nye Opdagelser, omhvilke Ingen vistnok nu har nogen Anelse. Fad osderfor ufortmdent skride frem paa den anviste Vetog ikke oversee det Allermindste af hvad derforekommer eller afviger i vor Praxis fra detScedvanlige; thi ofte bliver netop dette Kilden tilstore nye Resultater". En anden bog som farbetydning for ham er: "Kortfattet Anviisning til

8

at dreie, arbeide i Metaller og slibe optiske Glas"af forfatteren F.R. Friis. Denne bog udkom i1867 - og blev startskuddet til bygning af den dre-jebaenk samt vaerktoj, som er grundlaget for atfremstille bl.a. de fototekniske produkter.

Snedkermester Jens Poul AndersenI 1875 afhaender faderen garden i Huseby ogflytter til Nellerod for at overtage morfaderensgard, "Fortunagaarden". J.P.A. folger med,hvorefter far og son i fasllesskab etablerer etvasrksted. Gardens beliggenhed ved Nellerodvej-en, hovedferdselsaren mellem Hillerod og Hel-singor, er central. Straskningen tilbagelaegges afde omkringboende, som i stadig stigende omfangindleverer reparationer pa det lille vaerksted. Enaf disse kunder var fotograf Carl Rathsach (1839-1911) fra Hillerod. Under et besog pa vaerkstedeti 1879 prassenterer han sin bydreng, og senereelev, den 13- arige Peter Lars Petersen (1866-1931), som fra 1901 basrer navnet kgl. hoffoto-graf Peter Elfelt. Han skulle blive den person,som fik mest betydning for den nyetablerede

9

1875 overtager Jens Poul Andersens far sin mortars gard"Fortunagaarden" i Nellerod. I 1898 udstykkes de omtalte1.600 m2 faedrene jord til det der i dag hedder Nellerod-vej 20. Foto: Elfelts "Stereoskop-galleri" nr. 309

faderens dod. Han draener forst jorden ved hjadpat et sindrigt draeningssystem, som han selv kon-struerer. Herefter indsamler han kampesten frade omkringliggende marker, klover dem, de skaludgore husets fundament. At det har vaeretnodvendigt, far man sandelig et indtryk af, narloftetagen i dag tages i ojesyn. Hele tagkonstrukt-

h&>.m f1

'•-

t.i

M:

:W.

Den myreflittige J.P.A. poserer i selvbygget saksestol. Denvar konstrueret som sidde og arbejdsstol, idet saedet kan regule-res ved hjaelp af to indskydningspaler. Privat eje. (Fotograf ukendt)

tionen er tappet sammen, og udfort i fuldkantetlaerketrae, sa hardt som granit. Alt trasvaerk, dore,gulve og paneler er fremstillet med omhu ogakkuratesse af mesters egen hand. Efter tre arsarbejde star huset faerdigt, hvorefter alle detsv^gge kalkes okseblodsrode, en farve som ikkeasndres i hele hans liv.Sidelobende tegner og fremstiller han sine egnemobler, hvoraf et skab, en skaenk og en kom-mode stadig befinder sig i huset. I 1902 lyderejendomsvurderingen pa over 4.000 kroner !

En rejse til Englandsnedkermester. I 1883, efter udstaet lseretid, farPeter L. Petersen ansasttelse hos den kobenhavn-ske fotograf Johannes Petersen (1845-1936), sam-tidigt indgar han en kontrakt med J.P.A. og bli-ver eneforhandler af hans "Nellerod-kameraer".Et samarbejde der skulle vare hele livet !

I 1898 bliver der udstykket 1.600 m2 fra denfasdrende jord med adressen Nellerodvej. JensPoul Andersen vil losrive sig, og gar i gang medat bygge sit eget lille hus af den arv, han far efter

Peter L. Petersen onsker at hans kamerakon-struktor skal vasre pa forkant med udviklingen idet store udland, og i 1887 arrangerede "Rejsesti-pendieforeningen" en englandstur. De tilmeldersig, og rejser sammen til Manchester for at stude-re britisk kameraproduktion. Det er pa dennerejse fotograf Peter L. Petersen optager stereo-billeder med J.P.A. 's forste stereokamera, bl.a. afkapellet i Newcastle, stereobillede nr. 1, en idesom udvikler sig til at blive en forrygendesalgssucces.

Efter hjemkomsten fra England fortsastter J.P.A.med at konstruere og fremstille kameraer eftereget koncept og design. Han beslutter sig til atdeltage i "Den Nordiske Industri- Landbrugs- ogKunstudstilling" i Kobenhavn 1888, hvor hansapparater tilmeldes udstillingen under gruppe 12som nr. 36: "Andersen J.P. Mekanikus Nellerodpr. Helsinge - Kameraer og Stereoskoper". IDansk Fotografisk Tidsskrifts septembernum-mer beskrives udstillingen af Leopold Hartmann:

"Af fotografiske Carrieraer, Prceparater og andreHj&lpemidler findes forholdsvis faa paaUdstillingen. Hr. Mekaniker Andersen i Nellerodhar udstillet en Del veludforte Camera’er, veddette Omraade".Udstillingsforlobet er dog ikke tilfredsstillendefor "Mekanikus" Jens Poul Andersen, som skri-ver i et brev til "Fadlesreprassentationens" stifterog formand, fabrikant Axel Meyer, at han folersig kraenket over den behandling, der bliver hamtil del. Med sin smukke og sirlige skrift anklagerhan udstillingskomiteen og onsker at fa svar pa,hvorfor udstillede fotografiapparater af langt rin-

-•4

1*>A

1 m-tS

BEalMi

Jens Poul Andersen slikker solskin udenfor sit hus. Og som naes-ten altid - ifort bowlerhat. (Fotograf ukendt)

gere kvalitet end de to af ham udstillede har faet"htedrende Omtale", medens hans apparater erforbigaet i tavshed. Bittert anklager han med-lemmer af bedommelseskomiteen for at de pro-moverer udenlandske "Kamera Importorer, somhar lagt uvilje imod Andersen for dagen". Detsiges, at han fra denne dag udelukkende kaldte sigsnedker !Han fortsaetter dog med at dygtiggore sig, ogallerede aret efter soger han og far tilkendt etrejselegat til Verdensudstilhngen i Paris 1889. Pa

denne rejse, sammen med Peter L. Petersen,medbringer han en spadserestok med indbyggetfotografiapparat. Ved graensen mellem Tysklandog Frankrig bliver J.P.A. tilbageholdt i fleretimer, mistasnkt for spionage. Pa turen besoger

sT

11I*

'

! i i

Lysten til at stifte familie var ham fremmed, men de naer-meste slaegtninge og naboer besogte ham ofte. (Fotograf ukendt)

han forskellige tyske kamerafabrikker, hvor hanfar erfaringer vedrorende indkob og udvadgelseaf tr^sorter.Den 1. maj 1890 etablerer Peter L. Petersen egetatelier pa Kobmagergade 64, hjornet af Kultor-vet. Salget af "Nellerod-kameraer" foroges stot itiden fremover.

Mennesket J.P.A.Jens Poul Andersen var et myreflittigt menneske,han arbejdede fra den lyse morgen, hvor mankunne se ham sta i sit vasrksted, dybt engageret isit virke. En god lang arbejdsdag varede tilmidnat. Sadan var det i hans bedste og mestaktive levear.Den spasndstige, ranglede skikkelse var altid iforten sort bowlerhat og strikket vest - for enden afde lange ben et par spidssnudede "franske" tras-sko. Kroppens bevaegelser var sindige og precise,han udstralede malbevidsthed og energi - enperson som nok kunne ssette sig i respekt.Hans enkle levevis begyndte fra morgenstunden,med te og honning-madder. Fra broderdatteren,Ane Andersen, ved vi, at middagsmenuen bestodaf kogt torsk, der serveredes mandag, tirsdag ogonsdag, medens torsdag, fredag og sondagsme-nuen stod pa klipfisk, som aftensmad altid saltetflaesk. Han glsedede sig imidlertid altid, nar PeterElfelt medbragte den obligatoriske pose wiener-

brad.

10

K0benhavnervisit

Der var tilsyneladende intet, som kunne tendrepa hans levevis. Nar han lejlighedsvis aflagdebes0g hos fotograf Peter L. Petersen, var det somregel i forbindelse med levering af et special-bygget kamera eller droftelse af nye bestil inger.Turen gik da med tog fra Kagerup til Hillerod,videre mod Kobenhavn, hvor han boede hosfamilien. Det var ssedvane, at hoffotografen invi-terede til frokost i det fornemme Hotel d 'Ang-leterre pa Kongens Nytorv.Vi ser dem for os, den noble Peter Elfelt side omside med den sindige almuesnedker spadsere fra0stergade til hotellet, hvor den forudbestiltefrokost stod klar. Medens Peter Elfelt nod sinhalve hummer, postej og ost med en flaske Ries-ling, var menuen for Jens Poul Andersen merespartansk: fire rundtenommer rugbrod med fedtog spegepolse, dertil postevand !

Jens Poul Andersen var ogsa musikalsk, hanbyggede sin egen violin og spillede for familie ogvenner, efter sigende var han en habil violinist.Lysten til at stifte familie var ham fremmed, hanforblev ungkarl hele sit liv, intet skulle distraherehans tankevirksomhed, og den personlige be-kendtskabskreds var Idle.I en lasngere periode omkring arhundredskiftethavde han ansat en husbestyrerinde, StineJorgensen. 1895 ansatte han en laerling, MariusLaurits Christiansen, som blev udl^rt i 1899.J.P.A.'s helbred var tilsyneladende godt, menomkring 1912 udvikledes en dovhed, som for-vaerredes med arene, og som i hoj grad bidrog tilhans indesluttethed, selv over for de nasrmestenaboer. Det fortaelles, at nar der kom kunder pavaerkstedet, fremdrog husbestyrerinden et ko-horn, hvori hun rabte, at der var besog. J.P.A.fremstillede i ovrigt et miniature-horeapparat,som han dog sjaeldent brugte.

S0lvmedalje til J.P.A.Det var uhyre svaert, for ikke at sige naestenumuligt, at fa ham til at deltage i de aktiviteter,som Dansk Fotografisk Forening arrangerede.En undtagelse var dog i 1906, da foreningen villebeaere ham med en solvmedalje ved en fest. Somdet fremgar af referatet i Dansk Fotografisk

11

Forening 's tidsskrift, kneb det med at fa ham tilhovedstaden, men det lykkedes, og den 25.oktober kunne foreningens formand, Peter Elfeltpraesentere aftenens gasst, her refereret af fore-ningens sekretaer:

"Hr. Elfelt dvczlede i et laengere og varmt feltForedrag ved denne geniale og beskedne MaudsLivsvcerk, fortalte om hans forste famlende Fors0gfor 40 Aar siden, om hans utrolige Flid og Smile,om alle hans Fremskridt og Sejre og fremhcevedeatter og atter, at ingen Vanskelighed var i Stand tilat standse hans Virketrang, ingen Fordring til etApparat saa svczr, end at den jo blev overvundet, ogomtalte endelig hans sidste Arbejde, en vidunderligudfort Kinematograf der endog overgik de finesteog bedste Apparater fra Udlandet.Og saa var der den Fortjeneste ved Hr. AndersensFrembringelser, at de kun i meget ringe Grad varRopier af andres, men i de fleste Tilfcelde varselvstcendige Opfindelser udstyrede med Masser afFinesser, som var ganske originale og endog ofte varblevne brugte af udenlandske Firmaer, uden at dervar forandret saa meget som en Skrue i denoriginale Model".

Herefter blev en samling "Nellerod-kameraer"forevist, dels Elfelts egne, dels lante apparater.Til sidst overrakte formanden D.F.F.'s solvme-dalje til J.P.A. som en paskonnelse af 40 ars for-trinlig virksomhed i fotografiens tjeneste, hvor-efter:

"Medlemmerne sluttede sig dertil ved at rejse sig oghilse Hr. Andersen med lange vedvarende Haand-klap. Hr. Andersen takkede synligt bevreget for For-eningens Udmcerkelse og forklarede i Lobet afAftenen adskilligt om de forskellige ApparatersTilblivelseshistorie".

Jens Poul Andersen var meget aktiv gennem helesit liv, undtagen i perioder hvor gigten plagedeham voldsomt. Efterhanden som den hoje alderlagde en damper pa energi og virkelyst, levedehan ubemcerket og spartansk som altid. Som 90-arig oprettede han et testamente, hvorved AneAndersen arvede det gaddfrie hus, samt alt indboog v^rkstedet. Fian efterlod sig ingen penge afbetydning. Hun boede i huset til sin dod i 1970.Nar man i dag far kontakt med de lokaleindbyggere i Nellerod, Helsinge og de mange

SHU mwl "I ;i...

1 &

'

f !¥

i a.s

L: i

1!

S

Jens Poul Andersen fotograferet pa 80-arsdagend. 26. oktober 1924

Foto: Marius Laurits Christiansen (del af stereofoto)

smabyer, forbavses man over den store indfly-delse hans virke har udovet. Andengenerationsefterkommere udtaler sig med den storste respekt

og agtelse, nogle kan endda fremvise redskaberogting, som pagaddende har lasrt at fremstille af sinfar eller bedstefar, der har kendt snedkeren i detlille hus. En snedker, som jeg besogte under minresearch, fremviste et komplet saet snedker-vaerktoj, i en udforelse som kunne det vasreudfort af mesteren selv. Hans bedstefar havdelasrt snedkerhandvaerket af Jens Poul Andersen.

"Opfinderen" J.P.A.Det er umuligt i dag at afgore, hvilke konkrete"opfindelser" J.P.A. gjorde, udover dem der fore-ligger godkendte patentansogninger pa indenfordet fotografiske omrade. Han fik den 1. juni 1877overrakt et dokument pa Bernstorff Slot, for-synet med kong Christian IX s segl og under-skrift, hvilket gav ham eneret pa en opfindelse i 5ar. Derudover konstruerede han udspekuleredebrandalarmer til redning af kreaturer. En cykel(vadte-peter), mekaniske forbedringer af Malling-

Hansens skrivekugle og saettemaskinen samt etmessingmikroskop, som er fundet i privat eje.Den for omtalte "meje- og selvbindermaskineMblev fasrdigtegnet og indgivet til et patentbureau.

i. m§

1'I

m

Iii m ;

8»

Im m

• . .*<C ^ -^1

: .

mm•i

.mmm " i

Familie og venner samlet omkring Jens Poul Andersen pa hans 90-arsdag d. 26. oktober 1934.

12

t

! 1r •

'•• *

>•is

- ilr• v - •

•v : •A

SSL mm

Efter tre ars arbejde kunne bolig og vaerksted tages i brug om-kring arhundredskiftet. Indenfor de to vinduer i gavlen havdeJ.P.A. indrettet vaerksted. Foto: s. Lovstad 1977.

Her fandt man konstruktionen for fantastisk,hvilket blev ham gjort bekendt ved et fremmode.Man sa pa den "tavse og saere" snedkermesterovenfra og nedefter, hvorefter der forlangtes eturimeligt hojt patenthonorar, som man vidsteJ.P.A. ikke kunne prasstere. Efter hjemkomstentil Nellerod blev tegningerne lagt i en stor slidtmappe og glemt. Kort tid efter hans chad brasnd-tes alle tegninger og papirer, deriblandt en notat-bog, hvori alle hans nummererede fotografiappa-rater var opfort - ingen skulle grine ad den "saere"mands gerninger !

SlutspilI april 1933 optraoder for sidste gang en annonce iDansk Fotografisk Tidsskrift, hvori J.P.A.tilbyder: "Reparation af Kameraer og Stativer,samt modtager Bestillingpa nyeHan er da 89 ar. Endnu foler han sig i stand til atkunne udfore sit handvaork, men Jens Poul An-dersens lange og indholdsrige liv er ved at ebbeud. I forsommeren 1935 begynder det for alvorat ga ned ad bakke. Den 13. juli skal blive hanssidste dag.Begravelsen foregik i stilhed pa kirkegarden iMaarum, kun fa mennesker fulgte ham til gra-ven. Den person, som bedst af alle, der kunnehave skrevet hans nekrolog, kongelig hoffotografPeter Elfelt, var dod tre ar tidligere. Det skullederimod blive en anden beundrer, forfatteren ogglobetrotteren Holger Rosenberg, som i et lillemindeskrift "Geniet fra Nellerad" fortariler omhans liv og gerning.Med sit livssyn - der i alle mader var praoget afbehov for madehold og trovaordighed - ville JensPoul Andersen have fundet det meget upassende

at man kaldte ham: "Geniet fra Nellerod". Hanvar handvaorker. En opfindsom mand, som medstor handvaorksmaossig formaen og uhyre flidbrugte alle kraofter og sin usaodvanlige forstaelsefor en opgaves tekniske og aestetiske mulighederfor at fremstille ting af bemasrkelsesvaordigkvalitet.Pa hans beskedne gravsten star indhugget titlen:"Snedker" - med rette kunne der have vasret til-fojet: opfinder, kamerabygger, mekanikus, opti-ker, tegner, violinbygger og fotograf !

Litteraturhenvisninger:

Dansk Fotografisk Tidsskrift 1887. s.369. 1888. s.871924,s.95.Illustreret Familie Journal, 4/8 1924.Dansk Fotografisk Tidsskrift. Oktober 1906.Elfelt, Peter: Egen beretning til Ordenskapitlet 1909.Rosenberg, Holger: Frederiksborg Amts Arbog 1941. s.. 3-15.Illustreret Familie Journal 4.8.1964.Frederiksborg Amts Avis 13.3.1971. og 14.10.1972.Billedbladet 16.april 1971.Foto & Smalfilm nr.12.1974.Rosenberg, Holger: Jorden rundt med Holger Rosenberg. Hasselbalchsforlag, Kobenhavn 1951.Elfelt, Peter: Beretning pa D.F.F. 's foreningsmode 25. oktober 1906.Politiken 1925: Naturgeniet fra Nellerod.Mentze, Ernst: Focus 1944. Epokegorende opfindelse i ny belysning.Geniet fra Nellerod fylder 100 Aar. Jul i Nordsjadland 1944. S. 58.Hending, Arnold: Genier, man har glemt. "Hus & Hjem" 1945.Uhrskov, Anders: Kultur og Folkeminder VII. s. 108. 1955.Hansen, Anders: "Jul i Nordsjadland 1956". Dansk film begyndte hossnedkeren i Nellerod.Heinberg, Age: "Se & Hor" 24. januar 1958. Danmarks Edison varsnedker i Nellerod.Vejby-Tibirke arbog 1970-71.Wiberg, Mogens: Nordsjasllands geni ved at blive glemt. FrederiksborgAmts Avis 13. marts 1971.Hansen, Anders: Et geni i landsbyen. Berlingske Tidende 12. januar 1978.Nielsen, Svend: 50 ars jubilaeet for J.P.A. Frederiksborg Amts Avis 14.oktober 1981.Andersen, Mette: Geniet fra Nellerod bag Elfelts kameraer. Nordsjadland28. april 1983.Nielsen, Svend: Geniet fra Nellerod- en dansk Edison.Jorgensen, K.O.B.: Jens Poul Andersen. Om fotoapparater og om "Genietfra Nellerod",1981.Hending, Arnold: Da isbjornen var lille. Urania.1945.Lovstad, Sigfred: Om danske kamerafabrikanter. Teknisk Museum 'sarbog 1981.Adresseavisen: 27.7.1840.Nyere Helsingborg-Posten: 15.8.1840.Beretning fra Dansk fotografisk Forening,VIII,1894 s.218f ., 220, 229f.Politiken 7.12.1894.F.Henriksen: Menn. (Aarsberetning), I, 1917, s. 396-97.Thorvaldsens Museum Aarsberetning 1917.N.T.f.F. VI, 1922, s. 1-5.N.T.f.F. X, 1926, s. 81-82 og 114-115.D.f.T. XLIV, 1922, s. 2ff.Robert Meyer: History of Phot ography, Jan. 1978.Bjorn Ochsner: Fotografer i og fra Danmarks til og med ar 1920.Kbh. 1986.Louis E. Grandjean og Albert Fabritius: Den lille Portraetkunst.Gyldendal 1949.

13