månebåden måne€¦ · tifinagh suleis landsby skolegang til 34 ørkenens børn forslag til...

B Ø R N E N E S U - L A N D S K A L E N D E R

Månebåden

ISBN 87-7907-179-1 (MS distribution)

Undervisningssæt:



Månebåden

M I K A L A K L U B I E N

F O T O S : J Ø R G E N S C H Y T T E

LærervejledningLærervejledning

Mån

ebåd

enM

IK

AL

A

KL

UB

IE

N

F

OT

OS

J

ØR

GE

N

SC

HY

TT

ELæ

rerv

ejle

dnin

g

Danida i Niger

Vand er ikke nemt tilgængeligt i Niger. Danida

hjælper med at finde de underjordiske vandres-

sourcer, bore huller, etablere vandpumper og

opmure brøndens øverste del, hvis boringen

skal bruges som husholdnings- eller dyrevandings-

brønd. Nogle boringer er helt op til 900 meter

dybe. Danida støtter særligt etablering af vand-

pumper i landsbyer i den fjerneste del af landet

(omkring byerne Zinder og Diffa, der ligger lige

så langt fra hovedstaden Niamey som Danmark

fra Frankrig).

Danida støtter også udvikling af landbruget i Ni-

ger. For at hindre sandflugt støtter Danida lands-

byernes fiksering af sandklitter ved at plante, pas-

se og pleje læhegn på klitterne. En anden aktivitet

er etablering af små kreditkasser i landsbyerne,

som er styret af kvinderne, og som giver dem

mulighed for at indkøbe såsæd, gødning eller et

landbrugsredskab, der er nødvendigt for at opdyr-

ke marker med andre afgrøder end de normale,

som er hirse og sorghum. Større kreditkasser

giver bønder mulighed for at investere i f.eks.

vandpumper, så de kan vande marker med vand

fra floden Komadougou og derved intensivere

deres produktion og dyrke grøntsager, der kan

sælge på markederne i Nigeria.

Niger har mangel på stort set alle ressourcer,

herunder træ. Danske arkitekter har været driv-

kraften i en videreudvikling af de traditionelle

bygningsmetoder. I stedet for at bruge træ i tag-

konstruktionen, som man altid har gjort og som

på grund af insektangreb skal skiftes med få års

mellemrum, bruges traditionelle muddersten, som

lægges i spænd i særlige buekonstruktioner.

Det største energiforbrug i Niger er brænde, der

overalt bruges til at tilberede morgen- og aftens-

måltidet. Uden regulering er det med til at fjerne

de sidste træressourcer, landet har tilbage. Dan-

mark har støttet indførelsen af et reguleringssy-

stem, der gør det rentabelt for landsbyerne at op-

dele deres skove i parceller, der på skift udnyttes

og tilplantes - en om året. På den måde bliver

der mindst tilplantet lige så meget, som der bliver

hugget til brænde. Systemet er baseret på afgifter:

Det koster tre gange så meget at få brænde ind

til markederne i byerne fra uregulerede områder,

som fra regulerede områder.

Danmark har også støttet indførelse af miljø-

undervisning i skoler, koranskoler og på lærerse-

minarier, hvor børn lærer om dyrkningsmetoder,

der ikke udpiner og nedslider jorden.

Børnenes U-landskalender 2003

Månebåden - Lærervejledning

Undervisningsmaterialet "Månebåden" består

af en elevbog, en lærervejledning og en cd-rom.

Materialet er tilrettelagt for 1.-3. klasse.

Udgivet af Danida i kommission hos Mellemfolkeligt

Samvirkes Forlag. © 2003 Danida Udenrigsministeriet

Redaktion: Kirsten Selsmark

Tekst og iIllustrationer: Mikala Klubien

Fotos: Jørgen Schytte

Lærervejledning og pædagogisk konsulent:

Mikala Klubien

Design, produktion og tryk: Datagraf Auning AS

Produktion: Udenrigsministeriets Informationskontor


ISBN 87-7964-733-2 (Danida)

Undervisningssæt med 26 elevbøger, 2 lærervejled-

ninger med cd-rom og en gratis DR-video med årets

u-landskalenderfilm:


Bestilling af materialet: Se side 64

Synspunkter, der kommer til udtryk i dette materiale,

er forfatternes og ikke nødvendigvis sammenfaldende

med Udenrigsministeriets.

Danidas arbejde i Niger er især fokuseretomkring landets store miljøproblemer.

1

Månebåden


T E K S T O G I L L U S T R A T I O N E R M I K A L A K L U B I E N

F O T O S J Ø R G E N S C H Y T T E

Lærervejledning

Indhold

2

Børnenes 4U-landskalender 2003

U-landskalender- 5 materialetMånebådenElevbogLærervejledningCdHjemmeside

Tre film 5om børn i NigerRahinaAbdoulazizKoen

Til lærerne 7Vejledningens indholdForslag til arbejdet med emnetForarbejdeForløbAfslutning

Fakta om Niger 9

Ankomst til Niger 10

Tørke og regn 11Nigers klima og landskabSahara – verdens største ørkenOaserFatamorganaØrkenens nomaderKaravanerDyreliv i ørkenenSahara – engangSahelKamelen - ørkenens skibSahels beboereØrkenen breder sigBrøndens dybe vandVand – Hvor meget bruger vi?Floden NigerTørkekatastroferMiljøGræshopperDyrelivet i Sahel

Det daglige brød 17ErnæringLandbrugHirseKvægbrugUran-eventyretIndustri

Et fattigt land 19ØkonomiBistandMassemedierTransportFlagPengePræfekter og sultanerHovedstadenEn dag i Niamey

Nigers historie 22Det tidlige VestafrikaSlaveriIslamFransk kolonimagtSelvstændighedKountchés diktatur

DemokratiTuaregernes modstandMilitærkupNiger nu

Nigers folk 25SprogReligionKvinde i NigerSundhed og sygdomBesøg på Diginas sundhedscenterSkolesystemetVideregående uddannelseHausaerneSonghai-djermaFulaniDe dyrker skønhed

Tuareger – et ørkenfolk 29SamfundsstrukturEt truet folkKvinder og mændBarndomNavngivningDrenge og piger

3

Unævnelige navneUngdomSkoleEn lærer med problemer ...Sprog, kultur og kunstTifinaghSuleis landsby

Skolegang til 34ørkenens børn

Forslag til samtale 35

Eventyr fra Niger 40

Aktivitetsforslag 41

Vand og sand 42Kopiark

Tre spil og en leg 49Kopiark

Tuaregtime 51Kopiark

Nomademad 56Kopiark

Tuaregting 59Kopiark

Litteraturliste 63

Flere 64undervisnings- materialer

Børnenes U-landskalender 2003Overskuddet fra salget af Børnenes U-landskalender2003 går via den private hjælpeorganisation CAREtil et undervisningsprojekt for ørkenbørn i Niger idet sydlige Sahara.

For at overleve er tuareg- og peulfolket, der tradi-tionelt har levet i ørkenområderne, i stort tal søgtmod syd til den mere frugtbare Sahel-bræmme. Herlever de i små lejre, regeringen ikke anerkender somlandsbyer, og som derfor ikke tildeles offentlige mid-ler. For at give ørkenens børn mulighed for at kom-me i skole vil CARE bygge og indrette skoler, trænelærere og udvikle undervisningsplaner, som tager ud-gangspunkt i ørkenbørnenes kultur og sprog. Lokal-samfundet medinddrages fra projektstart i alle be-slutningsprocesser for at sikre forældrenes op-bakning omkring skoleprojektet.

Grundskoleuddannelse for alle er et af otte såkaldte2015 Mål – en række konkrete tidsbestemte mål forfremtidig udvikling, der skal halvere antallet af ver-dens fattigste inden år 2015.

2015 Målene adskiller sig fra tidligere internationaleløfter på tre punkter: De otte mål er klart formule-rede, der er fastsat en deadline, og så er der fastsatløbende overvågning af, hvordan opfyldelsen skriderfrem – de kan altså måles.

2015 Målene stiller ikke blot krav til udviklingslande-ne, men også til de rige lande.

2015 Målene:VI KAN halvere fattigdommenVI KAN sikre skolegang for alle børnVI KAN sikre kvinder ligestillingVI KAN nedbringe børnedødeligheden med to

tredjedeleVI KAN nedbringe dødeligheden blandt gravide

og fødende med tre fjerdedeleVI KAN stoppe spredningen af hiv/aids og andre

smitsomme sygdommeVI KAN sikre et bæredygtigt miljøVI KAN skabe et globalt partnerskab for udvikling

Ved at købe Børnenes U-landskalender 2003 er danske børn med til at hjælpe børn i Niger og bidrager dermed til, at opfyldelsen af 2015 Målet om grundskoleuddannelse for alle er rykket et lille skridt nærmere.

Læs mere på: www.2015.dk

Danida, som er en del af Udenrigsministeriet,står for dansk statslig udviklingsbistand tilu-landene.Vil du vide mere om Danidas arbejde,så gå ind på: www.danida.dk

CARE Danmark, er en privat hjælpeorganisation,som har projekter i syv udviklingslande, heri-blandt Niger. Vil du vide mere, så gå ind på:www.care.dk

4

U-landskalendermaterialetMaterialet ”Månebåden” udgives af Danida i tilknyt-ning til Børnenes U-landskalender 2003.

Børnenes U-landskalender er et samarbejde mellemDanmarks Radio, Danida og danske børn om at skaffepenge til projekter for børn i udviklingslandene.Ved atkøbe Børnenes U-landskalender har danske børn imere end 30 år støttet jævnaldrende børn i u-landenemed 5-6 mio. kr. årligt. (Overskuddet, som kommerind ved salget, går via en privat hjælpeorganisation – iår CARE Danmark – til årets projekt. Danida læggeret beløb oveni, hvis budgettet for projektet overstigeroverskuddet fra salget af kalenderen). På den mådemedvirker danske børn til, at deres jævnaldrende i u-landene f.eks. kan komme i skole, kan få rent drikke-vand eller blive hjulpet, hvis forældrene dør.

Se: www.u-landskalender.dk

Månebåden”Månebåden” er et tværfagligt undervisningsmateria-le tilrettelagt for 1.-3. klasse.

Materialet består af:

ElevbogTuaregdrengen Sulei er ti år. Han bor i en lille lands-by i Niger, på kanten af den store Saharaørken. Herer vand dyrebart.

Før Sulei blev født, havde det ikke regnet i lang tid.Alting var tørt. Knastørt. Dyrene begyndte at dø.Det var forfærdeligt.

Men så kom vandet!Om morgenen kom først Suleis mors vand. Det

fossede ud mellem benene på hende.Og så kom regnen!Lige i det øjeblik, Sulei blev født og skreg første

gang, begyndte det at regne. Det plaskede ned.Fordi Sulei blev født, tænkte Suleis mor. Men hun

sagde det ikke højt.Kun til Sulei.Nu har tørken ramt igen. Alle venter på regnen.

Men den kommer ikke. En nat drømmer Sulei nogetmærkeligt: Det er ham, der skal få regnen til at kom-me. Ligesom dengang, han blev født.

LærervejledningVejledningen giver forslag til emneforløb og aktivi-tetstemaer knyttet til elevbogen. Der medfølger 14kopiark til brug i undervisningen.

Derudover indeholder vejledningen et faktaafsnitom Niger, der kan udstyre læreren med den nød-vendige grundviden om landet.

Cd-romCd-rom med seks små dokumentarfilm: Kamelvæd-deløb – På besøg i Digina – På marked i Niger –Navngivning – Tæl til ti på tamachek – Skole.Alle film er optaget i Suleis landsby.

HjemmesidePå hjemmesiden www.u-landskalender.dk findessupplerende aktiviteter og spil og en brevkasse, hvorbørn kan stille spørgsmål om Niger.

Tre film om børn i NigerI forbindelse med salget af Børnenes U-landskalen-der har DR produceret tre film om børns liv i Niger.Filmene er et vigtigt supplement til arbejdet medundervisningsmaterialet. I vejledningens afsnit medsamtaleforslag gives der forslag til, hvordan u-lands-kalenderfilmene tematisk kan indgå i arbejdet medelevbogen. U-landskalenderfilmene følger gratis medklassesæt, men kan også lånes på MellemfolkeligtSamvirkes Bibliotek.

Rahina– som lånte sine øjne ud, men mistede sinskygge.Rahina bor i de blindes landsby. Hendes far er blind,og det er fars tre koner og bedstemor også. MenRahina kan se, så hun må være deres øjne og hjælpedem.

Den blinde Aissa bor også i landsbyen. Hendesdatter er syg, så hun beder i stedet Rahina hjælpehende, når hun skal til byen for at tigge. Dér har Ra-hina aldrig været før.

Det går ikke så godt i byen. Der er ingen, som vilgive dem penge, hverken ved banken eller foran apo-

5

teket.Den nat må Rahina og Aissa sove på gaden, for dehar ikke penge til busbilletten hjem.

Først da de møder medicinmanden mr. Dickos ogen mand, der lige har solgt sin syge kamel, får deheldet med sig.

Abdoulaziz– som ikke blev større, men klogere.Abdoulaziz går i skole. Men han lærer ingenting, forhan vil meget hellere samle brænde sammen medAyoba og Abdoulaye. De har et rigtigt arbejde ogtjener penge.

En dag giver far endelig lov – når drengen alligevel

ikke vil lære noget, kan han i det mindste gøre nytte ...Næste morgen er Abdoulaziz klar. Han har sin mad-pakke, en vanddunk og en lille machete.

Men turen efter brænde bliver noget helt andet,end han drømte om. Ayoba og Abdoulaye er sure.De gider ikke kigge efter et pattebarn som Abdoula-ziz.

På vej hjem bryder kærren sammen, og han måblive alene tilbage for at passe på brændet.

Da det endelig bliver morgen efter en lang natalene i bushen, har Abdoulaziz lært noget ...

Koen– som bare hed “ko”, for den var den eneste og den klogeste.– Hallo! Må jeg lige komme med et par be-mærkninger?Ja, jeg hedder altså ikke noget – bare ko! Mine men-nesker har kun mig, så de synes ikke, jeg behøver etnavn.

Min mor var ko her før mig. Og før hende varhendes mor ko. Her har altid været en ko. Og nu erdet mig.

Det er sandelig ikke altid nemt for os køer. Nuham Abdoul! Ja, det er drengen, som passer mig –tror han da! Han render efter mig hele dagen. Somom jeg ikke kendte vejen selv!

Han skulle hellere finde på noget andet at lave.Hyrde, det bliver han aldrig, hvis I spørger mig.

Nå, kommer han snart med det vand til mig, ellerer det igen fåret, der skal ha’ først? Hallo, det er damig, der er KOEN!

6

Vidunderlige Afrika!– Wonderful Africa! udbrød Isakka ofte med et stortgrin, når han så noget, der efter hans opfattelse varsærligt typisk for Afrika. Noget, vi skulle lægge mær-ke til. – Bushtaxien, der slingrede af sted, fyldt opmed passagerer inden i, uden på og oven på taget.

– Børneflokkene i landsbyerne, der var ved attrampe os ned af bare nysgerrighed.

– Plasticposerne, der flød overalt. Solens ildrødekugle, der om aftenen druknede sig i Nigerflodensdovne vand.

Isakka var vores tolk i Niger. En belæst hausa, derhavde studeret i London og rejst i mange lande.Altidfor at vende tilbage til Niger, der for ham var detdejligste sted på jorden.

Og vi måtte overgive os. Niger er et af verdensfattigste lande. Med uendelige udviklingsproblemer,tørkekatastrofer, sand, støv og et klima som i en ba-geovn. Men også et vidunderligt land, befolket medvenlige mennesker, der lever deres liv på de beting-elser, de nu engang har.

Årets u-landskalenderbog fortæller historien omtuaregdrengen Sulei, der bor i Niger. Gennem hamkan danske børn få en oplevelse af livets gang i enlille, fattig landsby, på kanten af ørkenen. Et liv medmange alvorlige problemer. Ingen regn og ingen sko-le til børnene. Men også et liv med glæder og spæn-dende oplevelser, kamelvæddeløb og kammerater.

Vidunderlige Afrika!

Vejledningens indhold

Fakta om NigerBaggrundsmateriale om Niger for lærere.

SamtaleforslagTema- og samtaleforslag til hvert enkelt af elevbo-gens kapitler samt henvisning til relevant faktastof,der kan indgå i undervisningen.

Eventyr fra NigerEt fulani-eventyr, der kan indgå i forløbet.

AktivitetsforslagFem aktivitetstemaer: ”Vand og sand”, ”Tre spil ogen leg”, ”Tuareg-time”, ”Nomademad” og ”Tuareg-ting”. Der indgår 14 kopiark i aktivitetsforslagene.

Om CARE og DanidaOm CARE’s og Danidas arbejde, andre u-landskalen-derbøger og bestilling af materiale.

LitteraturlisteForslag til supplerende læsning for lærere og elever.Henvisning til relevante hjemmesider.

Til lærerne

7

På www.u-landskalender.dk findes supplerende

aktiviteter for børn

Forslag til arbejdet med materialet

ForarbejdeSom forberedelse til arbejdet med emnet anbefalesdet, at man sætter sig ind i faktastoffet om Niger.

Bagest i denne bog findes en litteraturliste forbørn. Bestil bøgerne på skolebiblioteket, så de kanbenyttes under forløbet.

Beslut på forhånd, hvilke af aktivitetsforslageneder skal indgå i arbejdet med emnet og anskaf de nødvendige materialer. Sørg for, at eleverne har vægkort, atlas og globus til rådighed i klassen.

Ud fra klassetrin og elevsammensætning skal det besluttes, hvilke rammer forløbet skal have.

Der kan veksles mellem� Højtlæsning af elevbogen� Selvlæsning� Klassesamtale� Lærerfortælling� Individuelt arbejde� Gruppearbejde� Værkstedsarbejde� Feature eller emne på tværs af klasser

ForløbTil hvert af elevbogens kapitler er der i afsnittetmed samtaleforslag givet ideer til� Hvilke temaer, der kan belyses� Emner, der kan danne udgangspunkt for samtale� Faktastof, læreren kan fortælle mere om

Aktiviteterne kan enten knyttes til gennemgangen afbogen eller indgå som en selvstændig fortsættelse af arbejdet med emnet.

AfslutningInviter familie, venner og elever til Det Store Tuareg-marked.Tag turban på! Læg tæpper ud på gulvet som små butikker. Sælg tuaregpunge, nøgleringe ogamuletter. Hirsegrød og hirsepandekager. Udstil elevernes arbejde med emnet. Der kan være slange-tæmmere, historiefortællere, medicinmænd, tuareg-musik og kamelopvisning.Vis DR´s u-landskalender-film i en lille biograf.

8

Fakta om Niger

9

Heden er det første og stærkeste indtryk, der ram-mer én ved mødet med Niger.

Allerede på vej ud af flyet, efter de otte timersrejse fra en kold og blæsende vinter i Danmark, ta-ger heden næsten vejret fra os. Selv ikke de ti hjælp-somme dragere, der slås om tjansen med at bærevore kufferter, kan aflede vor opmærksomhed fraden kvælende, tørre varme, der indhyller os.

Niger er et af de varmeste lande i verden – selv i februar måned, som ellers på disse kanter er en afårets køligste. – Min-ee-twixeh, hilser tuaregerne iNiger hinanden, når de mødes – Hvordan går det i heden?

Niger, der ofte forveksles med sit naboland Nige-ria på grund af ligheden i navnene, ligger i Vestafrika.Det er et kæmpeland, det næststørste i Vestafrika,med et areal, der er ca. 30 gange større end Dan-marks.

Staten Niger blev dannet af franskmændene ikolonitiden. Nigers grænser til nabostaterne, der serud, som var de trukket med en lineal, er det synligeresultat af europæiske kolonisatorers indbyrdes riva-lisering om magten på Det Afrikanske Kontinent.Landets befolkning udgør da også et etnisk klude-tæppe af mange, meget forskellige folkeslag.

Niger er et af de fattigste lande i verden og detland i Afrika, der har flest analfabeter. Kun 15 pct. afbefolkningen kan læse, så her har man virkelig brugfor overskuddet fra salget af årets u-landskalender,der skal give nomadebørn mulighed for skolegang.

10

Ankomst til Niger

Tørke og regnNigers klima og landskabNiger kan opdeles i tre klimatiske zoner, bestemt afden mængde regn, der falder i forskellige dele aflandet. Omkring 70 pct. af den nordlige del af Nigerer dækket af ørken. Her falder kun ganske lidt ellerslet ingen regn. Mod syd afløses ørkenen lidt efterlidt af halvørken, Sahelbæltet. Her falder der mellem100-600 mm regn årligt. Området omkring flodenNiger og den sydvestlige del af landet er det mestfrugtbare med 800-900 mm regn årligt.

Regntiden i Niger falder fra juli til september ogafløses af ni måneders tørke.

De koldeste måneder i Niger ligger fra novembertil starten af februar, hvor temperaturerne kan kom-me under 30 grader. Derefter begynder det at blivehedere, og i april og maj stiger temperaturen tilomkring 48 grader. Harmatanen, den tørre østligeørkenvind, der bringer sandstorme med sig, begyn-der i slutningen af december. I de følgende tre må-neder indhyller den med jævne mellemrum Sahel ien sky af sand, der nedsætter sigtbarheden til fåmeter.

Sahara – verdens største ørkenSaharaørkenen dækker hele den nordlige del af Afri-ka. Den har et areal på størrelse med det samledeEuropa.

Fotografier fra ørkenen har næsten altid fotogenesandklitter som motiv, men i realiteten udgør sandet

kun omkring 10 pct. af det monotone og flade land-skab. Sahara er uendelige sten- og grussletter, derkun få steder afbrydes af bjerge og forvitrede højde-drag. Det er et område med ekstreme temperatu-rer, som i dagtimerne kan nå langt over 50 grader ogom natten falde til under frysepunktet. Der kan gåår uden regn i dele af ørkenen, og i visse perioderkan det være så varmt, at regn, hvis den endelig fal-der, fordamper, inden den når jorden. Den nøgne ogtørre jord er ekstremt udsat for erosion og sand-flugt under de hyppige sandstorme.

OaserNogle steder i ørkenen er det muligt at grave brøn-de og hente vand op fra undergrunden. Med vandkan ørkenen ændres til frugtbart landbrugsland. I oa-serne lever fastboende folk af at dyrke dadler, kornog grøntsager, som de sælger til nomaderne. Dehøje daddelpalmer, oasens kendetegn, kan ses på langafstand af folk, der rejser gennem ørkenen.

Ørkenens nomaderNigers Saharaørken er tyndtbefolket. Kun folk, dergennem tusinder af år har lært at tilpasse sig de bar-ske vilkår, kan overleve her. De fleste af ørkenensbeboere er nomader, der kun opholder sig kortva-rigt på et sted, før de igen vandrer videre for atfinde vand og nye græsgange til deres husdyr. De

11

ved, hvor brøndene findes, og hvor der er chancefor frisk græs på de forskellige årstider.

KaravanerTidligere levede mange af ørkenens folk som han-delsrejsende. De drev karavanetrafik med varer adforskellige ruter på tværs af ørkenen. Syd for Saharakøbte de guld, elfenben og strudsefjer, som blevsolgt til europæerne på markeder i Tripoli og andrebyer ved Middelhavet. Der blev også handlet medslaver, som blev indfanget i lande mod syd og tvung-et til at vandre hundredvis af kilometer gennem ør-kenen for at blive solgt i Nordafrika og Europa. Såsent som i 1906 drog en karavane med 20.000 ka-meler af sted fra Agadez mod Bilma.

Karavanetrafikken foregår stadig, men er i daglangt mindre og har fået konkurrence fra lastbiler.Blandt andet fragtes der stadig salt fra miner i detcentrale Sahara ned til Sahel-bæltet. Her ombyttessaltet med hirse, der bringes tilbage til oaseområderi ørkenen.Tidligere var salt en mangelvare i Sahel ogsin vægt værd i guld.

For at komme fra Aïrbjergene til Bilma, en oase idet østlige Sahara, hvor der udvindes salt, må manvandre en uge gennem den mennesketomme Ténéré-ørken. På denne strækning findes der kun én brønd!Når de indkøbte varer, salt og dadler, er læsset på ka-melerne, går turen så tilbage. Man vandrer fra klok-ken syv om morgenen til klokken elleve om aftenenuden at stoppe. Selv måltiderne indtages, mens manbevæger sig fremad, og kun i de varmeste timer midtpå dagen rider de rejsende på kamelerne, ellers gårde for ikke at overbelaste de tungtlastede dyr.

Dyreliv i ørkenenKun få dyrearter har formået at tilpasse sig de hårdebetingelser for overlevelse i ørkenen. Ørkenræve,ørkenharer og ørkenrotter gemmer sig for dagensbrændende hede i underjordiske huler og kommerførst frem, når det bliver køligere for at finde føde.De lever af de få hårdføre vækster, der kan trivesher, og af biller og andre insekter. Skorpionens sejehud gør, at den kan overleve de høje temperaturer,og den bruger sit giftige bid både til forsvar og til atdræbe byttedyr.

Slanger og ørkenfirben udnytter solen til at pro-ducere kropsvarme, men også de må søge skyggefor ikke at dø af udtørring.

I den sydlige del af Sahara lever der mange strud-se. Strudsen er verdens største fugl, den kan blive opmod tre meter høj. Den kan ikke flyve, da den ikkeer udstyret med dækfjer.Til gengæld kan den løbemed en fart af 70 km i timen.

Sahara – engang Sahara har ikke altid været en gold ørken.Tusind kmnord for Nigers hovedstad, Niamey, har man fundetforsteninger af kæmpedinosaurer, som engang levedeher.Talrige indgraveringer i klippehuler i det centraleog nordlige Sahara vidner om, at ørkenen enganghar været et frodigt savanneområde med store søerog floder beboet af næsehorn, giraffer, elefanter ogkæmpekrokodiller.

Ved hjælp af tegningerne har man fundet ud af, atlandskabet omkring år 3000 f.Kr. begyndte at tørreud, hvorefter de jægere og bønder, som levede herpå denne tid, søgte sydpå og overlod området til no-mader.

12

FatamorganaI ørkenen kan man komme ud for et mærke-

ligt fænomen. Pludselig ser man i det fjerne

det forjættende syn af palmer, huse og grøn-

ne marker. Men når man nærmer sig stedet,

forsvinder det igen. Et fatamorgana er virke-

ligt, forstået på den måde, at det ikke blot

er et syn, der dannes i hovedet på en selv.

Faktisk kan man fotografere et fatamorgana.

Fænomenet frembringes ved lysstrålernes

brydning og tilbagekastning i atmosfæren.

Hvis de lavere luftlag er koldere end de over-

liggende, kan lysstråler fra jorden fuldstændigt

tilbagekastes og fremstå som et spejlbillede

i de højere luftlag.

13

SahelMod syd begynder ørkenen langsomt at skifte karak-ter. Først i form af enkelte tidselagtige småbuske, derstikker op af den sandede jord, men snart ses ogsåspredte akacietræer, flerstammede doum-palmer ogknortede baobabtræer som en afveksling i det ensfor-mige landskab. Dette er Sahel, en halvørken ellerbusksteppe på et par hundrede kilometers bredde,der ligger som et bælte tværs over Afrika. Sahel bety-der kyst på arabisk, og man mener, området fik sitnavn af nomader, der efter at have krydset den udtør-rede ørken kom til dette område og oplevede detsom en frodig kyst.

I dag er den overvejende del af Sahel støvet og tør.Kun her og der giver de spredte træer skygge for denbrændende sol. Alle træstammer er afgnavede for bla-de og grene i ”en geds højde”, for overalt færdes flok-ke af geder, okser, æsler og kameler frit rundt på jagtefter lidt grønne blade. Gederne er smarte, de stillersig på bagbenene og kan derfor nå højt op.

Sahels beboere Langs vejene i Sahel ligger landsby efter landsby. Småsamfund af runde, brune hytter med græstag, opbyg-get omkring en central plads med et halvtag, en tafa-la, hvor landsbyens mænd mødes og snakker.Kvinderne mødes ved brønden.

85 pct. af Nigers befolkning bor i Sahel og i detmindre savanneområde omkring Nigerfloden i densydvestlige del af landet. I den sydligste del af Saheler det muligt at dyrke jorden. Hirse er den mest al-mindelige afgrøde og danner grundstammen i be-folkningens daglige kost. Derudover dyrkes bønner,sorghum, jordnødder og forskellige grøntsager.

Kamelen – ørkenens skibFor ørkenens folk er kamelen en livsnødvendighed. Egentlig er det enpuklede

dyr en dromedar, men i Niger kaldes de kameler. Kamelen er i familie med

den sydamerikanske lama og menes i tidernes morgen at være indvandret fra

Nordamerika.

Kamelen er en langbenet, tøndeformet drøvtygger, omkring to meter høj, og

med en vægt på 400 kg. Et dyr, der totalt har tilpasset sig ørkenens ekstreme

klima. Et gammelt mundheld siger, at naturen, efter at have begået den fejlta-

gelse at skabe ørkenen, forsøgte at gøre det godt igen ved at skabe kamelen ...

Kamelens lange ben beskytter dens krop mod sandets brændende hede og

dens tvedelte tæer sørger for, at den ikke synker i. Dens næsebor er lange og

beskyttede, så luften afkøles, når den trækker vejret. Selv når temperaturen

udenfor stiger til 50 grader, holder den sin kropstemperatur på 30 grader.

En kamel går roligt af sted med en fart på gennemsnitligt 5 km i timen.Til gen-

gæld kan den gå fra tidlig morgen til sen aften uden hvil. Den kan bære byrder

på mellem 150 og 200 kg. Hvis der mangler føde og vand, klarer den sig uden

i både én og to uger, men ved ankomsten til en brønd er den i stand til at

drikke over 100 liter vand på under 10 minutter.

På tuaregernes sprog, tamachek, findes der mere end 20 forskellige beteg-

nelser for kamel.Tuareger elsker deres kameler, de giver dem navne, og jo

flere kameler en tuareg ejer, des højere er hans status. En kamel er dyr: Den

kan koste helt op til 5000 kr. – en svimlende sum i Niger.Til sammenligning

kan man erhverve et æsel for omkring 200 kr.

I den nordligste del af Sahel holder forskellige noma-degrupper til med deres flokke af langhornede zebu-køer, får og geder. Fra gammel tid har det væretsædvane, at nomaderne i tørketiden søger mod syd,hvor der endnu er vand i brøndene, for at lade kvæ-get afgræsse de høstede hirsemarker.Tidligere vardette en fordel for de fastboende bønder, som fikforbedret deres marker af de græssende dyrs gød-ning. Men nu er Sahel blevet mindre, befolkningenstørre, og nomadernes kvæghjorde for talrige.

Ørkenen breder sigDet menes, at Niger hvert år mister 200.000 hektarlandbrugsjord som følge af erosion og sandflugt. Forhvert år, der går, rykker ørkenen sydpå, og gennemde senere år har der været voldsomme sammenstødmellem nomader og fastboende bønder om rettentil jorden og det sparsomme vand. En voldsom be-folkningstilvækst i Sahel-bæltet har medført en in-tensivering af jordbruget, voksende behov for vandog udpining af jorden. Behovet for brænde har gjort,at trævæksten udryddes, og nomadernes storekvægflokke, der overgræsser de tørre områder,medvirker til at lægge jorden åben for vinderosion.

Det er forbudt at fælde træer, men indbyggerne iSahels mange byer og landsbyer har ikke andre mu-ligheder for at få kogt den daglige hirsegrød.

Fra tidlig morgen til sen aften fragtes der brændepå kameler og æselkærrer over Kennedy-broen, derer en indfaldsvej til hovedstaden. Man anslår, at der –bare i Niamey – bruges 300 tons brænde daglig, sva-rende til omkring 2000 træer. Sættes der ikke effek-tivt ind over for træfældningen, vil Sahel snart væretræløs, og ørkenen vil brede sig yderligere.

14

15

Brøndens dybe vandFor at overleve må mennesket have adgang til vand. Ide landsbyer, hvor brønden er tørret ud eller sandettil, må man ofte vandre mange kilometer hver dagfor at hente vand fra andre landsbyer. Dette er deunge kvinders arbejde. Brøndene i Sahara og Saheler meget dybe, da de vandførende lag ligger langtnede. Det er almindeligt, at en brønd graves ud i ”30mands dybde”, d.v.s. omkring 40-50 meter. Mangesteder er brøndene så dybe, at man benytter æslerfor at kunne trække vandet den lange vej op. Hausa-erne er kendte som særlig dygtige brøndgravere.

Vandet i brøndene er ofte forurenet. Brøndene eråbne, så skidt og møg kan falde i dem. De er ikkeindhegnede, og det kan ske, at tørstige dyr styrter i.Spande og brøndreb lægges på jorden, hvor de bliverfyldt med bakterier fra dyregødning. I Niger trormange mennesker, at hvis man opgiver en brønd, førden er tom, vil brøndens ånd hævne sig på en. Der-for er det almindeligt, at landsbyfolk, selv om de fårgravet en ny og renere brønd, bliver ved med at be-nytte den gamle, forurenede.

Floden NigerLangs den sydvestlige del af Sahel løber Niger, den”sorte” flod, der har givet landet navn. Niger er Afri-kas tredjelængste flod med et forløb på 550 km gen-nem Niger, før den fortsætter sin vej mod Atlanter-havet gennem Nigeria.

I floden lever flodheste, krokodiller, søkøer ogmange spiselige fisk, bl.a. den velsmagende Capitaine.Der fiskes med rundnet fra lange, smalle kanoer.

Flodvandet bruges til drikkevand, til at bade i og tilopvask og tøjvask. Særlig i den tørre tid, hvor strøm-

men aftager, er flodens vand stærkt forurenet. Manhenter vand i floden i sække, fremstillet af gedeskind,der så fragtes til landsbyerne, bundet fast under ma-ven på æsler. På landet kender man mange steder ik-ke til begreber som hygiejne og forurening, og selv-om man måske er så heldig at have fået en modernebrønd med pumpe og rent vand, fortsætter manmed at drikke det forurenede flodvand, der giver diarresygdomme. Hvorfor? – Fordi det har man altidgjort ...

Det er langs Niger, den vigtigste landbrugsjord i Niger findes. Flodens vand giver mulighed for at dyrkeris, bomuld, jordnødder, kassava og bønner til eksport.

Man har gennem flere år arbejdet med planer omat bygge en dæmning over floden, så flodvandet kun-ne udnyttes til kunstvanding. Mange forskere advarerdog om, at et sådant projekt ville medføre miljøka-tastrofer længere nede ad floden, hvor vandmæng-den ville falde tilsvarende.

TørkekatastroferGennem de seneste tredive år er det blevet tiltagen-de tørt i Sahelområdet.

To gange i 70’erne og igen i 80’erne faldt der ikkeregn i mere end et år.

Befolkningen sultede, og tusinder af nomader mis-tede alt deres kvæg, som døde af tørst og sult. Udenkvæg måtte mange nomader opgive deres livsstil ogslå sig fast ned i det sydlige Sahel.

Fordi regnmængden i Niger kun lige er nok til, deroverhovedet kan dyrkes noget, betyder selv små ud-sving i nedbøren, at høsten slår fejl. Da de fleste fa-milier er helt afhængige af deres egen fødevarepro-duktion, opstår der hurtigt sultkatastrofer.

Vand – Hvor meget bruger vi?I Danmark bruger hver person i en almindelig

husholdning dagligt 200-300 liter vand. I

Niger bruger de mennesker, der har adgang

til en brønd i nærheden, dagligt mellem 20

og 70 liter vand. Skal man hente vandet flere

kilometer væk, falder forbruget til mellem

2 og 5 liter pr. person.

En dansker bruger altså 100 gange så meget

vand som en nigerer.

Et menneske kan leve i en måned uden mad,

men kun tre dage uden vand.

Vejer et menneske 50 kilo, er 33 kilo vand.

Et menneske drikker 3 liter vand om dagen,

en ged 5 liter, en ko 20 liter og en elefant

300 liter.

16

MiljøMange i-lande, heriblandt Danmark, forsøger at hjæl-pe og støtte den nigerske stat med at forebygge ogbekæmpe ørkenens fremmarch.

Man planter læbælter, der skal forhindre sandflugt,borer brønde og forsøger at lære befolkningen,hvordan de skal behandle deres natur for ikke at ud-pine og ødelægge den. Men årsagerne til udviklingener mangeartede og komplicerede og har både natur-lige og menneskelige årsager. Meget tyder på, at kli-maet globalt er ved at ændre sig, og undersøgelserviser, at vandspejlet i undergrunden er faldende, såtræernes rødder ikke kan få næring. Nomadernesstore kvæghjorde tramper bevoksningen i stykker,

befolkningen fælder træerne, og jorden udpines gennem intensiv dyrkning.

Dyrelivet i SahelMan tager ikke til Niger for at studere vilde dyr.Selvom her tidligere levede både løver, elefanter,giraffer, næsehorn og andre af Afrikas fantastiske dyr, er de fleste nu trukket sydpå mod mere frugt-bare områder.

Man kan endnu være heldig at se små flokke af giraffer i området omkring Niamey, og 100 km sydfor hovedstaden ligger en stor naturpark, hvor derbl.a. lever elefanter.

GræshopperGræshopper er en plage i Afrika.Vandre-

græshoppen findes overalt i Sahara, hvor den

trives godt i det varme klima. Millioner af

æg kan udklækkes på samme tid i det varme

sand. Græshoppesværmene driver af sted

med vinden og kan på få minutter æde alt

grønt inden for synsvidde. Nogle sværme er

så store, at de kan ses på satellitbilleder!

Græshopper er svære at bekæmpe, for det

er nødvendigt at have et fly, så man kan kaste

gift ned på dem oppefra.

17

Mindre end 10 pct. af Nigers areal er opdyrket, menpå trods af dette udgør landbrug og kvægavl livs-grundlaget for 85 pct. af Nigers befolkning. Af deresterende 90 pct. af landet er langt den største delørken, som ikke giver mulighed for agerbrug. I løbetaf de sidste 30 år er der sket en halvering af landetsdyrkbare areal, og Niger er i dag ikke selvforsynendemed fødevarer.

ErnæringDen almindelige befolknings daglige kost er uhyreensformig og består af hirsegrød, hirsevælling og hir-sebrød morgen, middag og aften. Grøden blandesmed mælk. Nogle gange koger man en sovs af bøn-ner eller andre grøntsager, som man dypper hirse-brødet i. Mange blade, blomster og frugter fra deforskellige træer i Sahel er spiselige og benyttes og-så, når man vil variere sovsen. Frugter og blade frabaobabtræet er f.eks. en yndet spise.

Landbrug Landbruget er organiseret som små familiebaseredebrug – hver familie har sit lille landstykke, og de skalleve af det, de dyrker her. Arbejdet foregår medhåndkraft, og høstudbyttet er afhængigt af den usikrenedbørsmængde. Man benytter traditionelledyrkningsmetoder. Nogle steder gødes med dyre-gødning, men kun få bønder har råd til det, og jor-

den udpines lidt efter lidt. Når afgrøderne viser tegnpå at blive svagere, lader man marken ligge brak inogle sæsoner, før man igen bruger jorden. Det vok-sende behov for fødevareproduktion har i dag med-ført kortere braklægningsperioder med deraf falden-de udbytte, da det er svært at benytte kunstgødning,fordi man i stedet nemt risikerer at ødelægge plan-terne, hvis der falder for lidt regn.

HirseHirse er langt den vigtigste afgrøde i Niger. I regnti-den er de dyrkbare dele af Sahel én stor hirsemark.Hirsen er velegnet til Sahelområdet, fordi den kannå at færdigudvikles i løbet af de tre måneder, regn-tiden varer.

Nogle få uger før regntiden starter i juni måned,sår bonden sin hirse.

Han pløjer ikke først, da dette ville gøre jordensårbar over for erosion, men laver i stedet rækkeraf små jordhøje med sin hakke. Her sår bonden sine hirsefrø, og så giver han sig til at vente på regnen ...

Først når regnen kommer, spirer hirsen, og i løbetaf de næste måneder vil den vokse sig tre meter høj og modne. Når hirsen har vokset lidt, planterbonden ofte andre afgrøder imellem planterne.Det hjælper til at holde ukrudtet nede. Efter høsten lagres hirsen i små, flettede forrådshytter på pæle,som ligger spredt i udkanten af markerne. Hirse-

Det daglige brød

stænglerne bruges til at bygge huse og hegn af ellertil brændsel.

KvægbrugKvægbrug er, økonomisk set, en af de vigtigste aktivi-teter i Niger, og kød er en af landets største eks-portartikler. Mange af de fastboende bønder erkvægavlere, men det er først og fremmest nomader-ne, der står for den store del af kvægavlen. Især fula-nifolket holder store flokke af geder og zebuokser,som de vandrer rundt i Sahel med. Zebuoksen er let

genkendelig på sine store, buede horn. Fulanierneselv spiser sjældent kød, men udnytter mælken fraderes dyr til fremstilling af forskellige syrnede pro-dukter.

Uran-eventyretI midten af 60’erne fandt man store forekomster afuran i bjergområdet Arlit i det centrale Sahara. Pådette tidspunkt var verdenspriserne på uran i top.I Niger opstod håbet om at opnå hurtig velstand.Den første asfalterede vej gennem ørkenen blev an-

lagt, så uranen kunne fragtes til hovedstaden. Herblev der bygget et imponerende mineministerium og et meget flot og stort universitetsområde medmange fakulteter. Man tog store udenlandske lån i forventning om sikre fremtidige indtægter. Meneventyret fortsatte ikke. Op gennem 80’erne faldtpriserne på uran kraftigt.Tjernobyl-katastrofen ogvoksende modstand mod atomkraft verden overnedsatte efterspørgselen på uran. Niger havde base-ret hele sin offentlige økonomi på uranindtægterne,og da udviklingen vendte, medførte det, at embeds-mænd og skolelærere i flere år ikke fik udbetalt løn.En af følgerne var, at skolerne i Niger i årene 1991-93 var lukket.

Ud over uran findes der også kul i Niger. Detmeste af kulproduktionen går dog til uranudvinding-en. Så Niger importerer den største del af sin energifra Nigeria, der producerer via vandkraft.

IndustriDer er ingen moderne industri af betydning i Niger.Der foregår en vis forarbejdning af landbrugspro-dukter såsom oliefrø, ris og kød. Derudover findesder en mindre tekstilindustri og en cementfabrik,et ølbryggeri og små virksomheder, der fremstillerredskaber til husholdningen.

18

19

Ifølge FN’s udviklingsindeks er Niger verdens næst-

fattigste land. Udviklingen af landet hæmmes af

mange faktorer. Landets isolerede beliggenhed uden

adgang til havet og tæt på ørkenen giver høje trans-

portomkostninger. Den ufrugtbare jord og det tørre

klima vanskeliggør fødevareproduktion. Den udbred-

te analfabetisme og manglende uddannelse af be-

folkningen forhindrer udvikling af arbejdskraften. Be-

folkningstallet vokser eksplosivt, hver kvinde i Niger

føder i gennemsnit syv børn.

ØkonomiUd over den officielle eksport af uran og kød er

det den uofficielle handel med nabolandet Nigeria,

der er Nigers vigtigste indtægtskilde. Den overvej-

ende del af denne handel har form af smugleri frem

og tilbage over grænsen. Cigaretter, benzin og land-

brugsvarer er blandt de vigtigste handelsvarer. Det

meste af den benzin og diesel, der sælges øst for

hovedstaden Niamey, er smuglet direkte ind fra

Nigeria.

Herved unddrages staten en stor del af sine i for-

vejen meget små indkomster. Skattesystemet i Niger

er opbygget, så indkomsterne hovedsagelig kommer

fra afgifter på import og eksport. Personlig beskat-

ning er lille og dårligt fungerende. Statens indtægter

er samlet så små, at der ikke er råd til at opbygge

et fungerende skole- og sundhedssystem for Nigers

indbyggere.

Siden Niger blev selvstændigt i 1960, er landets

økonomiske situation år for år blevet forringet. Be-

folkningstallet vokser meget stærkere end økonomi-

en, og den enkelte nigerer bliver stadig fattigere.To

tredjedele af Nigers indbyggere lever for under 7

kr. om dagen.

BistandLandet er meget afhængigt af økonomisk bistand fra

udlandet. Den udenlandske bistand steg voldsomt i

forbindelse med de store tørkekatastrofer i 70’erne

og 80’erne. Niger har siden uafhængigheden fortsat

et tæt samarbejde med sin tidligere koloniherre,

Frankrig, som stadig er landets vigtigste bistandsyder.

I forbindelse med militærkup i landet og medføl-

gende grove overtrædelser af menneskerettigheder-

ne inddrog de internationale bistandsydere for en

tid deres støtte. Heriblandt Danmark, som fra 1995 –

2000 havde haft Niger som programsamarbejdsland.

Danmarks bistand til Niger var især koncentreret

om miljøforbedring og vandforsyning.

Frankrig har nu genoptaget sin økonomiske bistand

sammen med Den Afrikanske Udviklingsbank, EU,

Tyskland og Belgien.

MassemedierDer udkommer flere forskellige dagblade i Niger, de

fleste fransksprogede. Der er ytringsfrihed, men de

aviser, der kritiserer den førte politik, har det tit

svært økonomisk. Journalister og redaktører udsæt-

tes for chikane fra myndighedernes side og kan risi-

kere at blive fængslet for deres udtalelser. I et land,

hvor kun 15 pct. af befolkningen kan læse, er dagbla-

denes indflydelse dog begrænset.

De fleste nigere får deres daglige informationer

fra radioen. Den statslige station ”La Voix du Sahel”

sender nyhedsudsendelser på både fransk og de

mange lokale sprog. Men det er nu mest musikken,

der interesserer befolkningen i Sahels små landsbyer.

Ghettoblasteren er det store statussymbol blandt

ungdommen på landet. Mens enhver ældre tuareg-

mand med respekt for sig selv har sit sværd spændt

om maven, når der er markedsdag, er de unge tuare-

ger udstyret med en ghettoblaster i et bånd om

skulderen.

Det statslige fjernsyn,Télé-Sahel, har kun et fåtal

af Nigers indbyggere mulighed for at se, da der kun

få steder på landet er elektricitet.

TransportMan kan rejse på mange forskellige måder i Niger.

Enten kan man gå – og det er der mange, som gør –

Et fattigt land

eller også kan man køre med æselkærre eller ride

på kamel. På udfaldsvejene fra Niamey er disse

transportmidler mindst lige så almindelige som biler,

hvilket gør overhalinger mere spændende end i Dan-

mark!

I det hele taget er der flere dyr, end der er men-

nesker og biler på vejene i Niger. Særlig æsler har

det med at gå i stå i middagsheden, og det sker ofte

midt på en befærdet vej. Så er den eneste løsning

for bilisterne at køre udenom, for æslet flytter sig

under ingen omstændigheder! Flokkene af geder har

en anden taktik: De står og venter, indtil en bil er

ganske tæt på, så tager de en hurtig beslutning og

kaster sig i samlet flok ud over vejen.

Skal man langt, tager man en bushtaxi eller en

lastbil. Først bliver billetterne til siddepladserne

solgt, derefter ståpladserne, og til sidst fyldes der op

med passagerer, der hægter sig fast udenpå og oven-

på.

Vejene er dårlige, og de fleste er svære at køre på

i regntiden. Kun godt 800 km er asfalteret, resten er

sandveje.

Omkring 200 km af floden Niger er sejlbar for

større skibe fra september til marts. Niger bruger

havnene i Togo og Ghana til udskibning af eksportva-

rer.

Der er internationale lufthavne i Niamey og i ør-

kenbyen Agadéz.

FlagNiger fik sit flag i forbindelse med løsrivelsen fra

Frankrig i 1960.

Som mange af de øvrige flag i de tidligere franske

kolonier i Vestafrika er det inspireret af Trikoloren.

Flaget er opdelt i tre vandrette borter. Den øverste,

orange, symboliserer Sahara. Den midterste, hvide,

står for venskab og fremskridt og den nederste,

grønne, er symbol for frugtbarhed og håb. Cirklen i

centrum af midterfeltet er solen over Niger.

Præfekter og sultanerNiger er et demokrati. Landets forfatning fra 1999

giver begrænset magt til præsidenten, der er statsle-

der og vælges direkte. Nationalforsamlingen har 83

medlemmer. De udgør den lovgivende forsamling

og vælges hvert femte år. Præsidenten udpeger en

ministerpræsident blandt tre kandidater, udvalgt af

Nationalforsamlingen.

Niger har siden kolonitiden, på fransk vis, været

opdelt i departementer og arrondissementer med

politisk valgte ledere på de forskellige niveauer.

Parallelt med det politiske system fungerer dog

stadig et traditionelt system af høvdinge og sultaner.

Hver landsby har sin ”chef ”. Oftest nedarves titlen

som høvding i bestemte familier. I Zinder, der før var

hovedstad, og i Agadéz, tuaregernes hovedby, har

man sultaner. Sultanen af Zinder bor i et fornemt

palads med spir og dekorationer. Hans vigtigste funk-

tion er juridisk. Han giver audiens i sin højloftede

sal, omgivet af sit hof af ældre mænd iklædt farve-

strålende kaftaner og turbaner. Her mægler han

mellem uenige ægtefæller og bilægger ved hjælp af

Koranens ord stridigheder om jord og afgrøder

mellem naboer. Sultanen lønnes af staten, men mod-

20

PengeFør kolonitiden var byttemidlet i det vestafri-

kanske område porcelænssnegle. Porcelæns-

sneglene kom fra Det Indiske Ocean og blev

importeret til Vestafrika af karavanerne, pak-

ket i kasser med 30.000 stk. Desuden benyt-

tede man østrigske Maria Theresa-dollars,

der på trods af, at de var gået ud af omløb

i 1854 i Østrig, var meget efterspurgte i Vest-

afrika. Kursen for én østrigsk dollar var 4000

porcelænssnegle!

Dagens møntenhed er CFA (Communauté

Financière Africaine), en valuta, som alle tidlig-

ere kolonier i Vestafrika benytter – bortset

fra Mauretanien og Guinea. Et tusind CFA

svarer til ca. ti danske kr. (2003).

tager også gaver af sine ”klienter”.

HovedstadenNigers hovedstad, Niamey, ligger ved Nigerfloden i

den sydvestlige del af landet. Indtil franskmændene

gjorde Niamey til hovedstad i 1926, var den bare en

lille fiskerby. Der bor omkring 650.000 mennesker i

Niamey. Det præcise tal er svært at fastslå på grund

af den stadige indvandring fra landzonerne.

Byen er bygget langs med flodens bredder, dens to

dele forbindes af Kennedy-broen, som blev konstru-

eret af amerikanerne i 1970. I centrum er der

mange imponerende byggerier, mest ministerier byg-

get under uranboomet. Bortset fra ”det europæiske

kvarter” med dets mange fornemme villaer bag høje

mure er byen et stort mylder af lave, brune adobes-

tenshuse, der ligger tæt, kvarter efter kvarter. Her

er det svært at finde rundt, gadenavne er ubrugelige,

for ingen kender dem. For at finde en person i Nia-

mey må man spørge sig frem blandt de lokale, indtil

man finder nogen, der kender ham.

En dag i NiameyNiamey vågner i det tidlige morgengry, når der kal-

des til morgenbøn fra byens moskeer. Snart efter

vrimler gaderne med mennesker, der haster til ar-

bejde i morgendisen. Rundt om langs husene tændes

der op i kulbækkenerne til dagens første kop te. Ba-

gerne slår dørene op, de sælger flutes, en brødtype,

som er blevet indført af franskmændene.

I løbet af formiddagen vokser mængden af men-

nesker, biler, kameler og æselkærrer i gaderne. Mar-

kederne, Grand Marché og Petit Marché, åbner. Her

kan man købe alt: fødevarer, smykker, brugt tøj fra

Europa, skolebøger og fine himmelsenge i jern.Tur-

banklædte skræddere sidder ved deres sorte Singer-

symaskiner og fremstiller kaftaner og kjoler til kun-

derne, der selv medbringer stof. Her sælges traditio-

nel medicin og amuletter, der kan beskytte bæreren

mod alt fra slangebid til utroskab, fritterede græs-

hopper, som er en yndet snack, og bitre kolanødder,

som virker opfriskende.

På markedet, som alle andre steder i Niamey, er

der fyldt med tiggere. Lasede drenge fra koransko-

lerne, der går rundt med en blikskål og tigger om

mad. Udmagrede fulanikvinder med små tynde spæd-

børn. Spedalske, blinde og benløse. Giver man til én,

er tyve andre hænder rakt frem et sekund efter.

Lidt over middag ebber gadelivet ud – det er ved

at blive hedt. Folk går hjem eller søger skjul for so-

len under små halvtage. Først ved firetiden er der

igen aktivitet. Det er tid til eftermiddagsbøn. Overalt

i gaderne ligger grupper af mænd på knæ og beder,

vendt mod Mekka.

Dagen bliver hurtigt til nat på disse breddegrader.

Det betagende syn af solen, der går ned over Niger-

flodens dovne vand, varer kun kort, et øjeblik efter

har mørket sænket sig over byen. Gadelygter er

sjældne i Niamey, så når det er mørkt, er det mørkt.

Byen lever endnu videre nogle timer, men ved mid-

nat bliver der stille i gaderne.

21

22

Nigers historieDet tidlige VestafrikaIndtil år 3000 før vor tidsregning var Sahara et

frodigt område befolket med jægere og fiskere af

berberafstamning. Da Sahara blev mere tør, søgte

disse folk sydpå. De slog sig ned i det vestafrikanske

område, hvor de lærte sig smedekunst og dannede

samfund, der handlede indbyrdes. I 800-tallet blev

grunden lagt til det mægtige Kanemrige, der blom-

strede frem til 1400-tallet. Et andet mægtigt konge-

dømme var Songhairiget mod nordvest, hvis indbyg-

gere er forfædre til en del af Nigers nulevende

befolkning, djermaerne.

Begge rigers rigdom og magt var baseret på kon-

trollen med den trans-sahariske karavanehandel med

guld, salt og slaver. Karavanetrafik var blevet mulig

pga. kamelen, som blev introduceret i Afrika omkring

år 300.

I det 16. århundrede indvandrede store grupper

af hausaer fra syd til det vestafrikanske område, fulgt

af djermaer fra Songhairiget og af tuareger fra de

nordlige ørkenområder.

IslamIslam blev bragt til området via den trans-sahariske

handel. I slutningen af 1000-tallet antog Kanems re-

gerende fyrste den islamiske tro, og den nye religion

spredte sig til aristokratiet og overklassen. Blandt

Nigers brede befolkning er islam først blevet den

dominerende trosretning i det 20. århundrede.

Fransk kolonimagtI slutningen af 1800-tallet begyndte Frankrig og Stor-

britannien et kapløb om at tilegne sig kolonier i Afri-

ka. Frankrig var især interesseret i at opnå kontrol

med handelsvejene gennem Sahara. I 1890 begyndte

den blodige erobring af de vestafrikanske territorier,

men det varede helt frem til 1901, før Frankrig

fik militær kontrol over det område, som i dag er

Niger. Tuaregerne i ørkenområderne fortsatte deres

modstand helt frem til 1920’erne. I 1927 blev Niger

erklæret for autonom, fransk koloni.

Landet blev administrativt inddelt i kantoner efter

fransk mønster, og ledere blev udpeget blandt afrika-

nere, der havde tjent i den franske hær, eller på an-

den vis var franskvenlige.

Frem til 1927 var byen Zinder hovedstad og cen-

trum for administration og uddannelse. Men fransk-

mændene frygtede, at befolkningen her, hovedsagelig

hausaer, ville have for nære kontakter til hausaerne

i den britiske nabostat Nigeria. Derfor flyttede de

hovedstaden til Niamey, som hovedsagelig var bebo-

et af djermafolket. Som konsekvens heraf blev hele

Nigers højtuddannede elite siden hen rekrutteret

blandt djermaerne, hvilket har givet en alvorlig skæv-

SlaveriMange tror, at det var europæerne, der ”op-

fandt” handelen med slaver i Afrika, men rea-

liteten er, at de blot fortsatte og videreudbyg-

gede en ældgammel afrikansk tradition.

Slavehandelen i Niger fortsatte så langt frem

som til slutningen af 1800-tallet. Sultanen af

Zinder havde på den tid 300 koner og mange

flere børn. Guldpriserne var faldet og kunne

ikke længere finansiere hans store hof. Så når

gælden blev for stor, sendte han sin hær på

12.000 mand ud for at plyndre omkringliggen-

de landsbyer og fange beboerne, der efterføl-

gende blev solgt som slaver.

Den dag i dag diskuteres det i Niger, om sla-

veriet er endeligt afskaffet i landet. Nok sæl-

ges og købes der ikke slaver længere, men en

stor befolkningsgruppe i landet, kaldet bella,

består af tidligere slaver. Mange af disse arbej-

der stadig for deres ”herre” og er i praksis

hans ejendom.

23

vridning, som har præget regering, hær og admini-

stration lige siden.

I 1930 indførte franskmændene jordnødder som

afgrøde i Niger, da salget af disse var rentabelt på

verdensmarkedet, men ellers var franskmændene ik-

ke særlig interesserede i Niger og gjorde stort set

intet for at skabe udvikling i landet.

I slutningen af 1940’erne tog franskmændene de

indledende skridt til en afkolonisering af Niger. Der

blev dannet en lovgivende forsamling med begræn-

set magt, og de traditionelle ledere blev opfordret

til at danne politiske partier. De to hovedrivaler i

nigersk politik blev nu den konservative og fransk-

venlige Hamani Diori og den venstreorienterede

Djibo Bakary. Bakarys politiske mål var at gøre Ni-

ger selvstændigt, og i 1960 opnåede Niger, efter en

folkeafstemning, fuld selvstændighed. Inden dette

skete, var Bakary dog blevet sendt i eksil af fransk-

mændene, der rasede over hans politiske linje og

ønskede at overgive magten i landet til den fransk-

venlige Diori.

SelvstændighedI de følgende år bevarede Niger et tæt forhold til

Frankrig, der fortsat ydede både økonomisk og mili-

tær støtte.

I slutningen af 1960’erne kom en periode med

økonomisk nedgang i landbruget på grund af tørke.

Diori fortsatte hårdhændet med at inddrive skatter

fra befolkningen. Kunne de ikke betale, blev de sat i

fængsel eller mistede deres jord. Dette skabte stor

utilfredshed blandt landets intellektuelle og studen-

ter.

Kountchés diktaturI 1974 tog hæren magten ved et populært militær-

kup og indsatte sin leder, Seyni Kountché, en djerma

fra aristokratiet.

Han forbød straks al politisk aktivitet og slog med

hård hånd ethvert tilløb til modstand ned. Kountché

var heldig. Hans magtovertagelse faldt sammen med,

at regnen kom, og at priserne på uran på verdens-

markedet femdobledes. Indtjeningen fra uranen gjor-

de Niger uafhængigt af økonomisk hjælp fra Fran-

krig. Kountché kastede sig ud i store investeringer til

byggeri og vejkonstruktioner. Pengene blev lånt til

høj rente i udlandet. Men for den fattige landbe-

folkning var det intet fremskridt. Inflationen steg, ale-

ne i 1976 med 25 pct., så de fattige var fattigere end

nogensinde.

I begyndelsen af 80’erne blev Niger ramt af en

voldsom tørke. I to år faldt der ikke regn. For før-

ste gang nogensinde tørrede floden Niger fuldstæn-

dig ud. Mennesker og dyr døde af sult og tørst. På

samme tid faldt priserne på uran fatalt, og Niger

sank tilbage i total fattigdom. Offentligt ansatte fik

ikke løn i flere år, og samfundsadministrationen var

sat i stå.

DemokratiI 1987 døde Kountché. Han blev efterfulgt af den

mand, han selv havde udpeget, oberst Ali Saibou.

Saibou så det som sin opgave at genskabe landets

institutioner. Han skabte en konstitution for landet

og udskrev valg. Dog tillod han ikke andre kandida-

ter at stille op ...

Nu begyndte Nigers bistandsydere at lægge pres

på regimet for at få indført demokrati i landet. I

1992 blev der indført flerpartistyre, og samme år

blev der afholdt valg. Oppositionslederen Mahamane

Ousmane blev valgt til præsident. Demokratiet fik

dog en svær start på grund af Nigers mange økono-

miske problemer.

Tuaregernes modstand10 pct. af Nigers befolkning er tuareger, et lyshudet,

berbisk nomadefolk, som også lever i flere andre

nord- og vestafrikanske lande. De er et krigerfolk,

berømte for deres mod, og de betragter naturligt

ørkenen som deres territorium. I koloniperioden var

24

de de sidste, der opgav væbnet modstand mod de

nye herrer. Flere gange under kolonitiden gjorde de

oprør mod franskmændene, der efterhånden lærte

at behandle dem med en vis respekt. Kolonimagten

tillod dem en vis grad af selvstyre i ørkenområder-

ne, men forhindrede dem i at fortsætte deres tradi-

tionelle røvertogter ned i Sahel.

Under uranboomet måtte tuaregerne se på, at

den rigdom, der skabtes gennem uranudvinding i de-

res område, ikke førte nogen økonomisk fremgang

med sig for dem selv. Den nye rigdom gav kun folk i

hovedstadsområdet velstand.

For tuaregerne, der primært lever af kvægavl, blev

tørken i 1980’erne en katastrofe, der fjernede deres

livsgrundlag. De måtte i stort tal drage til Libyen og

Algeriet for at overleve. I 1990 vendte de fleste til-

bage, fordi de havde fået løfte om økonomisk hjælp

til at genetablere sig i Niger. Men hjælpen udeblev

eller havnede i de forkerte lommer.Tuaregerne gjor-

de oprør og overfaldt en politistation i det nordøst-

lige Niger. Regeringstropperne slog hårdt igen, og tu-

aregerne, der følte, at demokratiseringsprocessens

goder gik dem forbi, dannede bevæbnede grupper.

De krævede øget selvstyre i deres områder. Rege-

ringen sendte en straffeekspedition af sted, der myr-

dede flere hundrede tuareger, voldtog kvinder og

torturerede uskyldige civile. Dette medførte bitter-

hed ikke blot hos tuaregerne, men bredt i det niger-

ske samfund. Der opstod generalstrejker i byerne,

og den politiske situation blev uholdbar.

På trods af flere forsøg på fredsaftaler, som har gi-

vet tuaregerne udvidet selvstyre og økonomiske

fordele, er der stadig mange bevæbnede grupper af

tuareger i den nordlige del af Niger. Dette medfø-

rer, at rejsende ad vejen fra Niamey til tuaregernes

hovedstad Agadéz jævnligt udsættes for væbnet rø-

veri.

MilitærkupI 1994 måtte præsident Ousmane udskrive nyt valg

efter at have tabt en tillidsafstemning. Her fik oppo-

sitionens leder, Hama Amadou, flertal. Ousmane

nægtede i første omgang at acceptere ham som mi-

nisterpræsident, men måtte modstræbende give sig.

Stillingskrigen mellem de to ledere lammede dog al

aktivitet, og i 1996 tog militæret magten ved et kup

ledet af oberstløjtnant Ibrahim Maïnassara. De le-

dende politikere blev arresteret og sat i fængsel, for-

fatningen ophævet og alle borgerrettigheder suspen-

deret. Det internationale samfund, med Frankrig i

spidsen, reagerede med at indefryse al hjælp til Ni-

ger.

Maïnassara lovede snart at afholde valg. De følgen-

de valghandlinger var dog behæftet med så megen

valgsvindel og undertrykkelse af oppositionen, at

Højesteret i 1999 erklærede valgene for ugyldige.

Tre dage efter denne dom blev Ibrahim Maïnassara

myrdet af soldater fra sin egen livvagt.

Niger nuMagten blev forbigående overtaget af et ”råd for na-

tional forsoning”, og i efteråret 1999 stillede syv

kandidater op til præsidentvalget.

Valget blev vundet af Mamadou Tandja. Han er den

første repræsentant for hausafolket, der har indtaget

præsidentposten i Niger, hvor det indtil nu har væ-

ret djermafolket, der har haft total politisk domi-

nans.Tandja, der er pensioneret oberst, har et godt

forhold til landets største fagforening, som har stor

politisk indflydelse i Niger. En af Tandjas vigtigste op-

gaver bliver at genoprette landets dårlige økonomi.

Forud for valget i 1999 havde de offentligt ansatte

ikke fået løn i næsten et år. Dette har Tandja fået

styr på, hvilket gør ham populær blandt skolelærere

og folk, der arbejder i administrationen. Et andet

problem er, om han kan holde hæren på plads. På

trods af sin lille størrelse har militæret domineret

den politiske scene i Niger siden selvstændigheden.

Endelig er der store problemer med respekten for

menneskerettighederne i Niger. Forholdene i Nigers

fængsler er elendige, og folk holdes fængslet i lange

perioder, før de kommer for en dommer.

Nigers folkMan siger, at det hvide og det sorte Afrika mødes i

Sahara. Nigers befolkning på 10,3 millioner består da

også af mange forskellige folkeslag, der er indvandret

syd- og nordfra. Der er ni større folkegrupper i lan-

det med meget forskellige kulturmønstre og levevis.

SprogDer tales over tyve forskellige sprog i Niger. Landets

officielle sprog er fransk, som primært bruges inden

for forvaltningen, inden for skolesystemet og blandt

de veluddannede. Den almindelige nigerer taler ikke

fransk. De fleste forstår og taler hausa, som er det

sprog, der tales af flest mennesker i Niger.

ReligionDen altovervejende del af Nigers befolkning er mus-

limer. I mange områder trives islam dog side om side

med traditionel åndetro.

Selvom Niger har en verdslig forfatning, gennemsy-

rer religionen de fleste aspekter i samfundslivet. På

landet, hvor stort set ingen kan læse, har den lokale

marabou stor indflydelse på samfundslivet. En mara-

bou er en ikke-uddannet skriftklog. Han fortolker is-

lams bud og har magt til at afgøre sager om arv, skils-

misse og ret til jord. Inden for islam er der ikke no-

get krav om speciel uddannelse for at opnå ret til at

forkynde. Det er således meget almindeligt, at mænd,

der har midler til det, selv finansierer opførelsen af

en moské og slår sig ned som imamer.

Religion og social anseelse er tæt forbundet. Det

betragtes som vigtigt at bede det påbudte antal

gange dagligt, at faste efter forskrifterne og at give al-

misser til de fattige. Et centralt element i islam er pil-

grimsrejsen til Mekka, så man kan blive elhadj: den,

der

har valfartet. Denne titel er forbundet med høj social

anseelse og synonym med økonomisk driftighed.

Ugens vigtigste dag er fredag, hvor alle mænd samles

til bøn i moskéen.

Den eneste skoleundervisning, størsteparten af

drengebørnene i Niger modtager – hvis de overho-

vedet kommer i skole – er undervisning i koransko-

ler. Her lærer de at fremsige dele af Koranen, ned-

skrevet på arabisk på trætavler.

Traditionelt har man i Niger praktiseret en mode-

rat form af islam. Der har dog gennem de senere år

25

været flere tegn på, at en mere rabiat og fundamen-

talistisk orienteret religionsdyrkelse er på vej ind i

landet fra nabostaten Nigeria. Her har man, særligt

i de nordlige områder op mod Niger, fået indført

fundamentalistisk sharialovgivning.

Vi besøgte bittesmå, isolerede landsbyer langt ude

i bushen. Næsten alle steder så vi en eller flere unge

med et portræt af Bin Laden på den lasede T-shirt. I

et land med dyb fattigdom, hvor det enkelte men-

neskes mulighed for at forbedre sit liv er meget lille,

har Bin Laden mulighed for at blive et stærkt sym-

bol.

Kvinde i NigerKvinder er generelt dårligere stillet end mænd i Ni-

ger. Man har ikke nogen særlig lovgivning, der speci-

elt omhandler kvinders forhold, men betragter dem

som borgere på lige fod med mænd. Piger kommer

sjældnere end drenge i skole, og langt færre kvinder

end mænd får en videregående uddannelse. Kun i by-

erne findes en lille elite af højtuddannede kvinder.

Der eksisterer kvindeorganisationer, som har til

formål at arbejde for forbedring af kvindens rettig-

heder, men kvinders forhold reguleres i høj grad af

den religiøse, islamiske lovgivning, som er en vigtig

juridisk vejviser i Niger.

Koranen giver kvinden ret til at besidde ejendom,

men ifølge islamisk arveret kan kvinder kun arve det

halve af, hvad mænd arver.

Mænd har ifølge Koranen ret til at have op til fire

koner, hvis de har råd, og kvinden har ingen ret til at

modsætte sig dette. Første kone er sjældent enig,

26

Besøg på Diginas sundhedscenterSundhedsstationen i den lille støvede Sahel-landsby er bygget for nylig, med hjælp fra CSI, en fransk hjælpe-

organisation. Der er pænt og rent på den overdækkede veranda og indenfor i de to konsultationer. På ve-

randaen sidder 30-40 kvinder tæt sammen og venter med deres spædbørn.

Madame Zemalon tager imod mig i døren. Hun er en køn, ung djermakvinde, sygeplejeuddannet i Niamey.

Hun er gift med landsbyens skolelærer og bor i et hus ved siden af sundhedscentret.

Hun fortæller, at de er tre ansatte på centret, to sygeplejersker og en mand, der står for uddeling af medi-

cin. De har den mest almindelige medicin til rådighed, fortæller hun, men kun det, som er billigt. Der hører

en lille sygestue til centret, så man kan have patienter indlagt i op til tre dage. Centret står for lægehjælp til

ni lokale landsbyer, i alt omkring 8.700 personer.

I dette område får kvinderne 7-13 børn hver, men mange børn dør hurtigt efter fødslen. De fleste er 16-

17 år gamle, når de får det første barn. De mest almindelige dødsårsager for små børn er malaria, meningi-

tis og luftvejssygdomme. Sammen med den anden sygeplejerske underviser madame Zemalon de gravide

kvinder i spædbørnspleje, omgang med drikkevand og brug af myggenet.

Mens vi har talt sammen, har kvinderne på verandaen ventet tålmodigt. Nu kaldes den første patient ind.

Det er vaccinationsdag. Børnene vejes først, så man ved, hvor stor en dosis de skal have. Der vaccineres

med engangskanyler, og personalet er iført engangshandsker. Mødrene tager vaccinationen af deres børn

stille og roligt. Man kan se, det ikke er første gang, de besøger centret. Børnene, derimod, skriger af fuld

hals.

Før vi går, spørger jeg madame Zemalon, hvad hun kunne ønske sig til sundhedscentret. Hun griner lidt.

”To ting, vi nok aldrig får”, svarer hun så. ”Elektricitet, så vi kan se, når det er blevet mørkt, og en bil til at

køre de rigtig syge til hospitalet.”

Hun forklarer mig, at der ingen biler er i landsbyen. Bliver man alvorligt syg her, skal man tilbagelægge 30

km på kamelryg for at komme til hospitalet i Filingûé. Det gør, at de fleste foretrækker at blive hjemme.

27

når manden vælger at gifte sig igen, og der opstår

nemt mange konflikter mellem konerne og også

mellem deres børn. Skilsmisse er mulig, men det er

altid manden, der beholder børnene. Staten har for-

søgt at gennemføre en verdslig lovgivning på områ-

det, Code de la Famille, men religiøse ledere har i

praksis blokeret for dens realisering.

Sundhed og sygdomSundhedstilstanden i Niger er alarmerende dårlig.

Den forventede levealder er 42 år, og kun to ud af

tre børn lever, til de er fem år. Mange af de sygdom-

me, som dræber små børn, er banale og kunne fore-

bygges med vaccinationer og øget viden om hygiejne

og sygepleje. Meningitis og mæslinger, som man har

vaccine imod, er hyppige dødsårsager. Mange børn

dør af malaria, tuberkulose, lungebetændelse og diar-

ré. En vigtig årsag til den høje børnedødelighed er

underernæring; 20 pct. af befolkningen er kronisk

underernæret.

Bor man på landet, er der langt til den nærmeste

sundhedsklinik, som i gennemsnit skal dække 27.000

menneskers behov for lægehjælp. 65 pct. af landets

læger arbejder i hovedstaden Niamey; derfor er ud-

dannede læger på landet en sjældenhed.

For de fleste er den eneste mulighed at lade Allah

råde over liv og død eller at tilkalde en traditionel

barber. Barbererne arbejder ved siden af deres fri-

sørjob som amatørkirurger. Man tror f.eks., at hals-

sygdomme sidder i drøbelen. Så når små børn får

halsbetændelse, er det ikke ualmindeligt, at barberen

skærer deres drøbel af med et barberblad. De stak-

kels børn dør ofte af blodtab få timer efter.

SkolesystemetDer er brug for skoler i Niger! Mindre end 15 pct.

af befolkningen kan læse og skrive, og procentde-

len af børn, som går i skole, er en af verdens lave-

ste. Kun omkring en fjerdedel af Nigers børn ind-

skrives i grundskolen, og der er meget stort fra-

fald. På landet er der meget få skoler, så koransko-

ler er ofte det eneste skoletilbud i landsbyerne. En

koranskole er kun for drenge og er en slags læse-

gruppe, hvor der undervises i udenadslære af kora-

nen på arabisk. Nogle få koranskoler er blevet mo-

derniseret, så der også undervises i andre fag.

Det er en gammel tradition, at koranskolens un-

derviser, marabuen, i en periode tager skoledrenge-

ne med sig til en større by, hvor de skal leve af at

samle almisser. Dette har udviklet sig til et stort

problem i Niamey og blev diskuteret i flere aviser.

Byen vrimler med koranskoledrenge, der tilbringer

dagen med at tigge på gaden. I mange tilfælde, fordi

de tvinges til at samle penge ind til deres marabu.

Flertallet ender som gadedrenge og kommer aldrig

tilbage til deres forældre i landsbyen.

Det offentlige skolesystem i Niger er opbygget

efter fransk model, og al undervisning foregår på

fransk. Skoleforløbet er opbygget med en seksårig

grundskole, efterfulgt af en fireårig fortsættelses-

skole. Der er eksaminer hvert år, og mange børn

må forlade skolen, fordi de dumper. De fleste børn

taler og forstår ikke fransk ved skolestarten, hvil-

ket i sig selv vanskeliggør indlæringen. Der sidder

op til 60 børn i hver klasse, og undervisningsfor-

men er meget autoritær. Det er almindeligt, at læ-

reren slår børnene. På de fleste skoler mangler det

mest elementære såsom tavle, kridt, blyanter og

bøger.

Men også blandt forældre mangler der forståelse

for betydningen af skolegang. Mange forældre hol-

der deres børn hjemme, for at de kan hjælpe til

med arbejdet – de skal jo alligevel være bønder, så

de har ikke brug for skolelærdom. For nomade-

børn er skolegang ekstra vanskelig, da de jo ikke

bliver på samme sted ret længe ad gangen.

Videregående uddannelseHar man fuldført fortsættelsesskolen, er det muligt

at studere videre på universitetet. Der findes et

stort offentligt universitet i Niamey, og et mindre

islamisk i byen Say.

Derudover er der mulighed for at gå på lærerse-

minarium eller håndværkerskoler i de større byer.

HausaerneHausaerne udgør 50 pct. af Nigers befolkning. Beteg-

nelsen hausa er i højere grad en angivelse af et

sprogligt og kulturelt fællesskab end af en etnisk

identitet. Hausa tales af mere end 20 millioner men-

nesker i Afrika og er et af de største sprog syd for

Sahara. Hausakulturen opstod i det centrale Nigeria

og bredte sig derefter mod nord og syd.

Hausaer er fastboende bønder og drevne handels-

mænd. De står for megen af den udbredte officielle

(og uofficielle) handel med Nigeria og er den be-

folkningsgruppe i landet, der har størst økonomisk

indflydelse. Hausaerne er muslimer, og mændene bæ-

rer ikke som nomaderne turban, men en lille rund,

broderet hat med flad puld.

Kvinderne er iklædt farvestrålende lange kjoler og

hovedbeklædning.

En central tradition blandt hausaer er at skaffe sig

position i samfundet ved at give gaver. Dette gavegi-

veri havde i gammel tid et sådant omfang, at det for-

hindrede hausaer i at blive velhavende. De forærede

så at sige alt væk for at få prestige.

Songhai-djermaSonghai-djerma er den næststørste befolkningsgrup-

pe i Niger. De udgør lidt over 20 pct. af befolkning-

en. Djermafolket (udtales: Zarma) nedstammer fra

det sagnomspundne Songhairige, som var kendt for

sine administratorer og krigere. De indvandrede for

omkring 400 år siden til områder langs med Niger-

flodens vestlige del, hvor de slog sig ned. De fleste

bor endnu i dag tæt på floden, hvor de arbejder som

fiskere og bønder. De taler deres eget sprog, djerma.

Af udseende og klædedragt adskiller de sig ikke fra

hausaerne. Mange af mændene har karakteristiske,

vifteformede tatoveringer omkring munden.

Fulani10 pct. af Nigers befolkning er fulani, også kaldet

peul eller bororo, et nomadefolk, som lever i flere

vestafrikanske lande i Sahelbæltet. De taler fulfulde.

Man mener, Fulanifolket oprindeligt kom fra Etio-

pien, og at de på den tid, da Sahara endnu var frugt-

bar, er migreret hertil. Mange hulemalerier i Sahara-

området viser tegninger af mennesker, der ligner fu-

lanierne forbløffende meget.

De er høje, spinkle mennesker; kvinderne med ka-

rakteristiske fletninger samlet øverst på hovedet. Fu-

lani-folket er muslimer og praktiserer ligesom fler-

tallet af Nigers befolkning flerkoneri. De er pastora-

lister og lever af kvægbrug. De holder zebukøer, en

kvægrace med meget karateristiske lyreformede

horn. Fulanifolket er meget anset i Niger for deres

store viden om kvægbrug, mange fastboende bønder

lader fulanier passe deres kvæg. De anses også for at

være en af de befolkningsgrupper i Niger, der har

klaret sig bedst gennem de senere års klimaforring-

else i Sahel. Det er et centralt element i fulaniernes

kultur, at man hjælper hinanden. Har en familie mis-

tet sit kvæg, låner en i hans klan ham en ko. Først

når den har fået tre kalve, skal den tilbageleveres.

Efterhånden som der er blevet flere fastboende

bønder i Sahel, opstår der nu stadig hyppigere vold-

somme stridigheder mellem nomaderne og de fast-

boende. Nomaderne har fra gammel tid anset det

for deres ret at drive kvæget sydpå i tørketiden.

Men bønderne bliver vrede over at få trampet deres

jord og afgrøder ned og få tømt deres brønde. Den

private hjælpeorganisation CARE har gennem flere

år arbejdet på at få skabt landkorridorer til noma-

derne, så de ofte blodige sammenstød kan undgås.

Fulanierne bliver sjældent på samme sted mere

end en uges tid, og det er hensynet til deres køer,

der bestemmer, hvor vandringen går hen. Fulanier-

nes kost kommer primært fra køerne. De lever

hovedsagelig af syrnede og friske mælkeprodukter

og hirse.

De dyrker skønhed Fulaniernes kultur er på mange måder særegen. De

tillægger skønhed stor værdi, især blandt mænd. Fra

de er helt små, lærer drengebørn at klæde sig smukt

på og sminke sig. De unge mænd holder skønheds-

konkurrencer, hvor de kappes om pigernes gunst. De

elsker deres zebukvæg, som de tillægger stor skøn-

hed, og avler dem af denne grund, selvom de giver

mindre mælk og kød end andre racer i landet.

Fulanikvinderne er dygtige kunsthåndværkere. De

har alle, ligesom Suleis mor i historien, en samling af

dekorerede kalabasser, som er deres specielle ejen-

dom. Kalabasserne, som bruges til opbevaring af

mælkeprodukter, er dekoreret med traditionelle

mønstre, udskåret med pilespids eller barberblad.

Symboler for månen optræder næsten altid i møn-

steret. Månen, mælk og kalabassens runde form er

symboler, der er knyttet til kvindens frugtbarhed i

fulanikulturen.

28

29

Tuaregerne er et nomadisk ørkenfolk. De har levet i

Sahara siden 1100-tallet.Tuaregerne er af berbisk af-

stamning; de er høje og lyshudede mennesker.Tidli-

gere gik alle tuareger i blå, indigofarvede klædninger.

Farven smittede af på deres hud, og de fik derfor til-

navnet ”det blå folk”. De udgør ca. 10 pct. af Nigers

befolkning.

Tuaregmænd kendes nemt på deres taguelmust, et

fem meter langt stofstykke, der kunstfærdigt er vik-

let om deres hoved, så kun øjnene og næsen er frie.

En voksen mand skal altid bære denne hovedklæd-

ning offentligt. Kvinderne går derimod utilslørede.

Samfundsstruktur Tuaregerne er et krigerfolk. Deres isolerede eksis-

tens i Saharaørkenen har betydet, at de har bibe-

holdt deres samfundsstruktur, som daterer sig tilba-

ge til fjerne tider.

Som tuareg fødes man ind i et system af klaner og

kaster. Hver klan har sin høvding, der igen er under-

lagt høvdinge fra højerestående klaner. I toppen af

hierarkiet regerer sultanen.

Øverste klan er krigerne, som kan sidestilles med

adelige. De var tidligere de eneste, der måtte eje ka-

meler og våben. Under dem er imghad, vasallerne.

Disse betaler afgift til krigerne og passer kvæg – bå-

de deres eget og krigernes. Der er også en speciel

Tuareger - et ørkenfolk

klan for marabuer, skriftkloge, der forestår de religi-

øse og juridiske livsaspekter. Håndværkerklanen er

smede, læderarbejdere og snedkere og har yderme-

re et særligt kendskab til tuaregernes historie og

poesi.

Nederst på rangstigen står eklan, slavekasten.

Tuaregerne tog slaver som krigsbytte, når de an-

greb landsbyer i Sahelområdet. De brugte dem som

tjenestefolk og anbragte dem i landsbyer, hvor de

blev sat til at dyrke hirse til tuaregerne. Da fransk-

mændene kom, forbød de slaveri, men tillod tuare-

gerne at beholde de slaver, de allerede ejede, hvis

disse ikke selv ønskede at blive sat fri. Det er derfor

stadig ikke ualmindeligt, at tuaregerne lever sammen

med deres eklan, som arbejder for dem. Det er

nemt at identificere dem, da de i modsætning til de-

res herrer er sorte. Mange tidligere slaver har dog

gennem tiden valgt at blive frie, og de udgør nu en

særlig klan af sorte tuareger, der ernærer sig som

kvægholdere eller bønder.

Et truet folkTidligere blev det blandt tuareger betragtet som

ærefuldt at være røver. En del tuareger udøver sta-

dig dette erhverv, hvilket medfører, at det kan være

farligt at rejse i Sahara. Internationale hjælpeorgani-

sationer benytter aldrig deres egne, let genkendelige

biler, når de skal arbejde i Agadéz-området. De er

nemlig et sikkert mål for bevæbnede røvere, der lig-

ger på lur langs vejene for at frarøve folk både ejen-

dele og bil. I stedet lejer man biler af lokale tuareger

i Agadéz, som sjovt nok meget sjældnere udsættes

for overfald. For at stoppe guerillaaktiviteten og rø-

verierne har myndighederne flere gange arresteret

et stort antal ledende, intellektuelle tuareger og

holdt dem fængslet som gidsler. Dette har medført

vrede hos tuaregerne og forstærket deres ønske om

en løsrivelse fra staten Niger.

Røvertogter er ikke mere en levevej, som den sto-

re del af tuaregerne praktiserer eller accepterer.

Tidligere tiders indbringende karavanetrafik, der li-

geledes var en vigtig levevej for tuaregerne, er også

ved at miste sin betydning. Så i dag er det kvægavl,

der er tuaregfolkets primære indtægtskilde. Ligesom

fulanifolket vandrer tuaregerne med deres flokke af

kameler, æsler, køer, geder og får på jagt efter græs-

ning og vand. For tuareger er det frie liv og den evi-

ge vandring fra sted til sted den vigtige kerne i deres

liv. At leve fast ét sted og at dyrke jorden er ifølge

deres kultur en nedværdigende livsform. Men efter

de store tørkekatastrofer har mange tuareger måt-

tet opgive nomadelivet, fordi de mistede deres kvæg.

De har været tvunget til at søge mod syd og er ble-

vet landsbyboere i Sahel.

Kvinder og mændTuaregernes omvendelse til islam ligger langt tilbage,

men de har bevaret mange præislamiske skikke. I

modsætning til andre etniske grupper i Niger er

polygami ikke udbredt blandt tuareger, selvom fler-

koneri optræder hos de tuareger, der har været fast-

boende i længere tid.

Det er almindeligt anerkendt i Niger, at tuareg-

kvinder har flere rettigheder og et friere liv, end det

30

Unævnelige navneBlandt tuareger er det tabu at udtale navnet

på sine forældre og på afdøde personer. Hvis

to personer har samme navn, og den ene dør,

giver man straks den overlevende et nyt

navn.

Mange tuareger har dyrenavne, som f.eks.

Amdagh, der betyder giraf.Tuaregerne i hans

gruppe vil undgå at udtale dette ord, når de

taler om giraffer. I stedet vil de benytte ordet

for giraf på djermasproget, tegergedu.

er tilfældet for andre kvinder i landet. Når en tua-

regkvinde gifter sig, vælger hun selv sin ægtemand,

og han hende. Dog skal begge familier acceptere for-

bindelsen.Ved giftermålet flytter kvinden til mandens

klan. Manden betaler brudepris til kvindens forældre

i form af kameler og kvæg eller nu om dage penge.

Kvinden medbringer køkkenudstyr, nogle geder og

sit eget telt. Brudgommen flytter nu ind i hendes

telt, som fortsat er hendes personlige ejendom. Hvis

de bliver skilt – og skilsmisser blandt tuareger fore-

kommer ofte – har hun ret til at tage både telt og

brudepris med sig og efterlade manden uden tag

over hovedet. Mange tuaregkvinder gifter sig både to

og tre gange.

Mænd forventes at behandle kvinder med stor re-

spekt, og ingen mandlig tuareg må træde ind i en

kvindes telt uden tilladelse.

Ved skilsmisse bliver børnene hos deres mor indtil

syvårsalderen, hvorefter drengene overgives til fade-

ren.

BarndomTuaregbørn har forskellige opvækstvilkår, alt efter

hvilken kaste de tilhører. Børn af krigerklanen for-

ventes ikke at arbejde, mens børn af vasaller tidligt

lærer at tage sig af kvæget. Slavernes børn lærer og-

så at gå til hånde fra en tidlig alder.

NavngivningNår et barn er syv dage gammelt, navngives det. Ind-

til da anses barnet ikke for at være blevet et rigtigt

En lærer med problemer ...Faktisk er der en skole i Digina, tuareglandsbyen, hvor Sulei bor. Men der er mange andre landsbyer i Ni-

ger, der ingen skole har. For at kunne fortælle sin historie tryllede Louis Jensen derfor skolen væk – men

her er den: Skolen i Digina består af to lange bygninger placeret over for hinanden omkring en støvet, san-

det plads i udkanten af landsbyen. Der går 172 elever i skolen; de kommer dels fra Digina, dels fra tre an-

dre landsbyer i nærheden.

Der er tre klasseværelser og tre lærere på skolen. I hver klasse sidder to årgange. En af lærerne, hr. Gianda,

som er en lattermild djermamand i trediverne, underviser 2. og 6. klasse sammen.

6. klasse, hvor der kun går 8-10 piger, sidder i den ene halvdel af klasseværelset, mens 2. klasse, der består

af langt flere børn, både piger og drenge, sidder i den anden. I alt er der omkring 40 børn i lokalet. Der er

halvmørkt, for skodderne er lukket til for at holde den værste hede ude.

Hr. Gianda skal undervise i litteratur og sprog (fransk), men der er larm i lokalet. De små sidder uroligt og

råber til hinanden. Hr. Gianda råber også, men uden mærkbart resultat. Alle taler i munden på hinanden,

kun de store piger fra 6. klasse sidder nogenlunde stille.

Pludselig farer hr. Gianda gennem lokalet. Han har et kort stykke reb i hånden, som han slår om sig med.

Så falder der for et øjeblik lidt ro over børnene. Det varer dog kun, til han beder et barn komme op og

skrive på tavlen.Alle vil, og der udbryder kaos om at komme først. Hr. Gianda må have fat i sit reb igen!

Da det endelig bliver middagspause, er alle vist lettede!

På vej væk fra skolen viser børnene mig deres skolehaver, som de selv passer. Fine rækker af salat og bøn-

ner, som bliver omhyggeligt vandet hver dag.

Børnene undervises i litteratur, naturfag, historie, idræt og AAP, praktisk dyrkning.

Ikke alle går i skole. Der løber mange børn rundt i landsbyen om formiddagen, for der er ikke skolepligt,

og forældrene holder dem hjemme, så de kan hjælpe til. Andre nøjes med at gå i koranskole.

Efter at have holdt middagspause møder børnene igen i skole fra 15.00-17.30. Hr. Gianda må have brug

for en god nats søvn oven på sådan en arbejdsdag!

31

menneske endnu, og det er derfor truet af onde ån-

der. Man lader det ikke være alene, og man stikker

et sværd ned i jorden ved siden af sengen til beskyt-

telse. Om morgenen på navngivningsdagen rider ”le

griot”, udråberen, rundt blandt naboerne og fortæl-

ler, hvad der skal ske.Alle samles hos familien for at

overvære, at den nyfødtes hoved bliver barberet.

Hovedbarberingen markerer barnets indtræden i

samfundet. Håret begraves eller lægges ind i en be-

skyttende amulet. Barnet får to navne, dels et isla-

misk, som gives af marabuen, dels et tuaregnavn, som

faderen vælger. Det religiøse navn er bestemt af, hvil-

ken ugedag barnet er født på. Senere vil man dog

blot bruge et af navnene, og det andet vil gå i glem-

mebogen.Tuareger bruger ikke efternavne, men hen-

viser til den klan, de er en del af.

Efter barnets navn er annonceret, beder marabuen

en bøn for det. Man slagter en ged eller to, og der

tilberedes et festmåltid.

Drenge og pigerNår en dreng bliver syv år, omskæres han ifølge isla-

misk skik.

Derefter sover han ikke hos sine forældre mere.

Under resten af sin opvækst overnatter han rundt

omkring hos kammerater, bedsteforældre og anden

familie. Piger omskæres ikke og sover hos forældre-

ne, indtil de bliver gift.

UngdomPiger gifter sig tidligt, når de er mellem 15 og 20 år

gamle. Mænd venter længere, mange gifter sig ikke,

før de er 30 år.

Før i tiden havde man for skik at tvangsfodre pi-

ger med kamelmælk fra syvårsalderen for at få dem

til at udvikle sig hurtigere. Dette fandt særlig sted i

krigerkasten og medførte, at pigerne blev så tykke,

at de ikke kunne gå. Denne skik er dog så godt som

forsvundet, men man anser stadig tykke kvinder for

de smukkeste.

Unge mænd og kvinder kan omgås hinanden frit,

og det er en tradition, at en ung mand, som er forel-

sket, kan liste sig ind til en pige om natten i hemme-

lighed, hvis hun gengælder hans følelser. Der må dog

ikke komme børn ud af forbindelsen. Når den unge

mand bliver 18 år, ifører han sig sin taguelmust, som

han fra nu af altid skal bære offentligt.

SkoleBørnene oplæres i tuaregernes traditioner, historie,

poesi og kultur, af de gamle. I løbet af barndommen

vil børnene i et tidsrum gå i koranskole, hvor en

marabu vil give dem religiøs undervisning.

Tuaregerne har gennem tiderne næret mistro til

de offentlige skoler, hvor undervisningen foregår på

fransk. Dette har, absurd nok, medført, at det ofte

kun har været tuaregbørn af slavekasten, der har

modtaget skoleundervisning. Stillet over for krav fra

myndighederne om at sende børnene i skole, har

tuareger ofte valgt at sende deres slavers børn af

sted i stedet for at sende deres egne.

32

TifinaghSom det eneste folk i Niger har tuaregerne

deres eget oprindelige skriftsprog, tifinagh.

Næsten alle tuareger ved, hvordan man bru-

ger tifinagh-alfabetet, som de undervises i af

deres mødre.

Tifinagh daterer sig tilbage til antikken, hvor

det blev brugt til inskriptioner på monumen-

ter.

Alfabetet er ret primitivt, idet det ikke inde-

holder vokaler. De enkelte konsonanttegn

skifter karakter, alt efter hvordan de placeres

indbyrdes. Der er ikke nogen bestemt skrive-

retning, man kan skrive tifinagh både fra ven-

stre og højre, vandret og lodret.

Tifinagh egner sig ikke til at gengive længere

tekster, men benyttes til inskriptioner på

smykker og våben og til at skrive korte breve.

I 1966 besluttede man med støtte fra UNES-

CO at skabe et tamachek-skriftsprog, baseret

på det latinske alfabet.

Sprog, kultur og kunstTuaregernes sprog, tamachek, holdes bl.a. i live gen-

nem mundtlig overlevering.Tuaregerne har en meget

rig kulturarv af fortællinger, poesi og eventyr, som

videregives fra generation til generation. Indtil

transistorradioen holdt sit indtog, underholdt man

om aftenen hinanden med historier, digte og sange.

Man har mængder af ordsprog og gåder, og det er

en gammel tradition, at unge piger tester deres bej-

leres vid ved at stille dem gåder, som de skal finde

svaret på.

Mange digte kan afsynges til akkompagnement af

den enstrengede tuaregviolin, imzad.

Tuareger er dygtige kunsthåndværkere. De er især

kendt for deres smedekunst, både inden for våben-

og smykkefremstilling, og for deres læderarbejde. En

tuaregs kamelsaddel, der er fremstillet af læder i

mange farver, kunstfærdigt monteret om et træske-

let, smykker den elskede kamel og giver samtidig

rytteren behagelig støtte.

Suleis landsbyFor at komme til Suleis landsby Digina må man først

køre 150 km ud af landevejen mod Filingûé fra Nia-

mey. Derefter skal man dreje skarpt til højre ved et

stort baobabtræ – der er godt nok ikke nogen vej,

men med firhjulstrækket sat til kan det godt lade sig

gøre. Nu skal man siksakke sig frem mellem træer,

tornekrat og gedeflokke, mens man forsøger at hol-

de den rette, nordvestlige kurs. Har man gjort det

hele rigtigt, ligger Digina foran én efter blot en lille

times offroadkørsel.

Landsbyen, der bebos af tuareger, er opbygget som

små familieenklaver af runde, brune lerhuse med

hegn omkring.

Når man som fremmed kommer til en landsby,

skal man først godkendes af høvdingen. Et kort øje-

blik, efter vi er kørt ind på den centrale plads, duk-

ker de første beboere op. De kalder straks på høv-

dingen, en gammel, rynket mand med store briller

og taguelmust. Flere andre ældre mænd kommer til,

der bliver slæbt bænke og stole ind under tafalaen, vi

bliver bænket og kan nu fremføre vores ærinde.

Snart går snakken livligt.Vi er så heldige, at vores

tolk, som er hausa, er høvdingesøn fra en nærliggen-

de landsby og kender mange i Digina.Tuareger er el-

lers naturligt reserverede mennesker og ikke lige så-

dan at komme ind på livet af.

Efterhånden som dagene går, lærer vi flere af

landsbyens indbyggere at kende.Vi tilbringer den he-

de middagsstund, hvor det er umuligt at opholde sig

i solen, hos Boubaka, som er landsbyens mest indfly-

delsesrige mand. Han er af krigerkasten og bor i en

stor, indhegnet gård midt i byen.Vi bliver budt på

hirsevælling, som man spiser her morgen, middag og

aften. I modsætning til andre folk i Afrika, som spiser

med fingrene, spiser tuareger med træskeer. Godt!

Hirsevællingen serveres i smukt udskårne, sorte træ-

fade. Bagefter får vi te, som tuareger drikker mange

gange om dagen. Man får tre kopper. Den første er

så stærk og sød, at man bliver helt hudløs i munden.

Kvinder og mænd spiser hver for sig, og først når

forældrene har spist, får børnene mad.

Boubaka har mange slaver, tror vi. For i hans gård

bor der flere sorte familier. De færdes som en del af

familien, spiser med og sidder sammen med Boubaka

og snakker under tafalaen. Det er lidt svært at gen-

nemskue, hvilken position de egentlig har, og vi kan

mærke, at det ikke er noget, der skal tales om.

Suleis far har tre koner. De bor alle i den samme

gård, men har hver sit hus. En af konerne er en be-

rømt spåkone. Uden for hendes hytte sidder der

hver dag mennesker og venter på at komme i audi-

ens. Nogle af dem er kommet helt fra Niamey. Men

man kan aldrig vide med spåkoner, så vi holder os

lidt på afstand ...

Vi oplever at blive inviteret med til barnedåb, til

kamelvæddeløb og til bryllup. Da vi den sidste dag,

efter at have sagt farvel, kører ud over sandbakkerne

med retning mod Niamey, er vi helt fortumlede af

oplevelser og indtryk. Stærkest af alt står dog ind-

trykket af den fantastiske gæstfrihed, vi har mødt i

denne lille by, på kanten af ørkenen.

33

Skolegang til ørkenens børnCARE er en af verdens største private hjælpeorgani-

sationer. De har gennem snart 30 år arbejdet med

at hjælpe Nigers folk. Overskuddet fra salget af Bør-

nenes U-landskalender 2003 går til CARE-projektet:

Skolegang til ørkenens børn.

Maradi-regionen i Niger er tætbefolket og den

region i landet, hvor det står værst til med sundhed

og uddannelse. Kun 23 pct. af mændene og mindre

end 10 pct. af kvinderne i denne region har gået i

skole. Mange tidligere nomader fra fulani- og tuareg-

folket har slået sig ned i området. De lever i små lej-

re, som regeringen ikke anerkender som landsbyer

og derfor ikke vil støtte økonomisk.

CARE’s projekt retter sig mod ørkenbørn mellem

7 og 12 år med fokus på tuareg- og fulanibørn og

med en særlig vægtning af pigers mulighed for skole-

gang.

CARE satser på at skabe skolegang for i alt 1800

elever fordelt på skoler i 20 landsbyer i Maradi. Man

vil give børnene fire års grundskoleundervisning, der

primært skal foregå på deres eget sprog. Undervis-

ningsmetoderne i de offentlige skoler i Niger er tra-

ditionelt autoritære og stammer fra den franske

kolonitid. Projektets lærere vil som start modtage et

3-måneders kursus i elevcentreret undervisning og

moderne pædagogiske undervisningsmetoder.

På skolerne skal børnene undervises efter en nøje

tilrettelagt undervisningsplan, der skal udarbejdes i

samarbejde med lokalsamfundene. Der skal lægges

vægt på elementære færdigheder som læsning,

skrivning og matematik, men temaer som sundhed,

rettigheder, demokrati og konfliktløsning skal også

være centrale. Man ønsker en høj grad af lokal ind-

flydelse, både fra forældre og øvrighed, for at sikre,

at børnene sendes i skole. Landsbyen skal selv delta-

ge i bygningen af skolen og selv stå for aflønningen

af lærerne.

Projektet starter i 2004 og løber over fire år.

Under forløbet vil Nigers undervisningsministerium

blive inddraget som partner i projektet for at sikre,

at resultaterne med de landsbystyrede skoler får

spredningseffekt.

Skoleprojektet i Maradi er en del af et 10-årigt

undervisningsprojekt i Niger, som CARE har iværk-

sat.

34

Forslag til samtale

SuleiElevbog side 4

Tema: Landet Niger

Samtal om:

� Hvor Niger ligger� Nigers areal sammenlignet med Danmarks� Hvor langt der er fra Danmark til Niger� Klimaet i Niger.

Se ”Fakta om Niger” side 10-16.Den morgen Sulei blev fødtOg alting blev grønt

Elevbog side 7 + 11

Tema: Vand er liv!

Samtal om:

� Hvordan naturen ændres, når det ikke regner� Hvor længe mennesket kan klare sig uden

vand� At det ufødte barn tilbringer de første ni

måneder i vand� At mennesker i Niger tror på Allah.

Se ”Fakta om Niger” side 11-16, 25.

Saidu bliver bondeElevbog side 12

Tema: Nomader

Samtal om:

� Hvordan nomader lever� Forskelle i livsbetingelser for nomader og

fastboende� Nigers folk: Hausaer og djermaer, tuareger og

fulanier.Se ”Fakta om Niger” side 25-29.

36

Forslag til samtaleForslag til temaer og samtaleoplæg, der kan benyttes i forbindelse med gennemgangen af elevbogen

37

LandsbyenElevbog side 15

Tema: Hverdagsliv i Niger

Samtal om:

� Hvordan der ser ud i Suleis landsby� Hvad de ikke har i Suleis landsby, som vi har

(elektricitet, biler, vandhaner toiletter, fine so-faer osv.)

� Hvad de har i Suleis landsby, som vi måske ikke har (mange dyr, mange legekammerater,at man kender alle, bål foran hytten osv.)

� At mænd i Niger kan have flere koner.Se ”Fakta om Niger” side 25-33.

Se filmen “På besøg i Digina” på den medfølgende cd-rom.

Bingel og attassebladeneElevbog side 18

Tema: Kæledyr

Samtal om:

� Hvad der er dejligt ved at have et kæledyr� Elevernes egne kæledyr, og hvordan de passer

dem� Hvilke dyr der lever i Niger.

Se ”Fakta om Niger” side 11-16.

Lad eleverne se DR-filmen ”Koen”.

Manden og damen i den hvide bil

Elevbog side 20

Tema: Børn hjælper børn

Samtal om:

� Hvad pengene fra salget af årets u-landskalen-der skal gå til

� At rige lande hjælper fattige lande� At de fleste børn i Niger ikke går i skole� Hvad der er godt ved at gå i skole.

Se ”Fakta om Niger” side 4, 34.

Se Filmen “Skole” på den medfølgende cd-rom.

Ud på markenKolort

Elevbog side 23 + 26

Tema: Børns arbejde

Samtal om:

� At Sulei må arbejde for at hjælpe sin familie� Hvilke pligter eleverne selv har hjemme� At man selv må dyrke det, man skal spise� Hvad hirse er, og hvad det kan bruges til.

Se ”Fakta om Niger” side 17-18, 29-33.

En kamel af lerElevbog side 29

Tema: Børns leg

Samtal om:

� Hvad Sulei og Burka leger� Hvad man kan lege uden legetøj� Elevernes egne favoritlege� At alle børn i verden leger.

38

KamelvæddeløbElevbog side 31

Tema: Kameler

Samtal om:

� Hvordan kamelen er tilpasset livet i ørkenen� Hvad man bruger kameler til i Niger� Tuaregernes karavaner� Tuaregernes afhængighed af kameler i ørkenen� Spændende begivenheder, eleverne selv har

været med til i deres by.Se ”Fakta om Niger” side 11-16

Se filmen “Kamelvæddeløb” på den medfølgende cd-rom.

Ler-stenElevbog side 35

Tema: Huset

Samtal om:

� Hvordan man selv bygger sit hus i Niger� At byggematerialerne er ting, der findes i

naturen� At der kun er ét rum i huset, fordi man er

udendørs om dagen� At tuaregdrenge ”flytter hjemmefra” tidligt� Hvordan eleverne selv bor� Hvad der er det vigtigste ved et hjem.


Engang der var girafferElevbog side 38

Tema: Ørkenen vokser

Samtal om:

� Hvordan ørkenen år for år breder sig� Hvad der gøres for at stoppe sandet� At Sahara engang var grøn� Livet i ørkenen – oaser og fatamorgana� At vand kan gøre ørkenen frugtbar igen.


En fin hatElevbog side 40

Tema: Mad

Samtal om:

� At man spiser hirse morgen, middag og aften iNiger

� Hvor meget forskellig mad eleverne selvspiser i løbet af en dag

� Hvad mennesker har brug for at spise� Forskelle mellem et marked i Niger og et

dansk supermarked.Se ”Fakta om Niger side 17-18.

Se filmen “På marked i Niger” på den medfølgendecd-rom.

39

Et navnElevbog side 44

Tema: Livets vendepunkter

Samtal om:

� Hvordan en navngivning foregår i Niger� Hvad der sker, når børn får et navn i Danmark� Fester, der markerer vigtige vendepunkter

i menneskets liv� Tuaregernes ”mærkedage”.


Se filmen “Navngivning” på den medfølgende cd-rom.

Skyerne driver forbiHvad skal vi gøre?


Tema: Det, vi ikke bestemmer over...

Samtal om:

� Hvad der er stærkest: naturen eller menne-sket?

� Forskelle på naturen i Danmark og i Niger� Hvilke ting i livet, mennesket ikke bestemmer

over.

MånebådenElevbog side 52

Tema: Drømme

Samtal om:

� Hvorfor Sulei drømmer om vand� Elevernes egne vigtige drømme� Hvad der mon sker, når vi drømmer.

Træer har store ørerElevbog side 54

Tema: Træer er gode venner

Samtal om:

� Hvad træer giver mennesker� Hvad træer betyder for Nigers natur� Problemerne med træfældning i Niger.


Lad eleverne se DR-filmen ”Abdoulaziz”

99 dråberFloden


Tema: Vi har brug for hinanden

Samtal om:

� Hvordan dyrene hjælper Sulei� At der er brug for alle dyr, også de farlige� Hvad man gør for at passe på naturen i Niger� Hvordan man kan passe på naturen i

Danmark.Se ”Fakta om Niger” side 11-16.

Et skrigElevbog side 60

Tema: Fremtid

Samtal om:

� Hvordan eleverne forestiller sig, at det går Sulei i fremtiden

� Hvad det ville være godt for Sulei at lære iskolen

� At børn i Niger har skolehaver� Hvad det er vigtigt at lære om i danske skoler.

Lad eleverne se DR-filmen ”Rahina”

Det vidste den lille krokodille desværre ikke ...

40

Jægeren og krokodillenEt fulanieventyr fra Niger:

Nu skal du høre historien om jægeren og krokodil-len:

Engang gik en jæger på jagt i bushen. Han havdeheldet med sig og fik skudt en gazelle. Det var godt,for hjemme sad hans sultne børn og ventede. Hananbragte sit bytte på hovedet – som man gør i Afri-ka – og begav sig hjemad. På vejen kom han forbi enflod, der næsten var tørret ud. I den sidste lille pytvand, der var tilbage, lå en stakkels lille krokodille,som var ved at dø af tørst.

– Hjælp mig! råbte den, så snart den fik øje på jæ-geren.

– Jeg er ved at dø her uden vand, for ligesom duer skabt til at gå rundt i bushen, er jeg skabt til at le-ve i vandet.Vil du ikke nok bære mig hen til en sø,hvor der stadig er vand? Jeg lover dig, at jeg vil be-lønne dig storslået, hvis du frelser mit liv!

Jægeren fik medlidenhed med den stakkels lillekrokodille. Han lagde den døde gazelle fra sig. Kro-kodillen rullede sig hurtigt sammen til en kugle, såjægeren kunne løfte den op på sit hoved.

Med krokodillen balancerende på hovedet begavjægeren sig nu af sted mod den nærmeste sø. Hanpustede og stønnede, for krokodillen var temmeligtung, selvom den var lille.

Da jægeren endelig nåede frem til søen, gik han ud ivandet og løftede krokodillen ned.

– Nu må jeg hellere se at komme hjem til minebørn, sagde han og vendte sig for at gå.

Men haps! – I samme øjeblik greb krokodillen fat ihans ben med sine skarpe tænder og begyndte attrække ham ud i vandet.

– AV! råbte jægeren, så giv da slip! Men krokodil-len trak og trak.

– Jeg har ikke spist i tre dage, jæger, så jeg er rigtigsulten, kan du nok forstå!

– Vil du virkelig belønne mig på denne her måde?jamrede jægeren.

I samme øjeblik dukkede et tørstigt egern op vedsøen. Han så, hvad der foregik, og blandede sig i sagen.

– Stop lige lidt, råbte han, kom herop og forklarmig, hvad der er i vejen! Så kan du æde jægeren bagefter, krokodille!

Krokodillen slap sit tag i jægeren, og de gik beggeop på bredden af søen og forklarede egernet, hvadder var sket.

– Det var da en interessant historie, sagde eger-net, da han havde hørt det hele.

– Men sig mig lige, jæger, hvordan klarede du dog

at bære den tunge krokodille hele den lange vej her-til?

– Jeg bar ham på hovedet, svarede jægeren.– Det forstår jeg ikke, sagde egernet, prøv at vise

mig, hvordan I gjorde.Det ville de godt, så krokodillen rullede sig igen

sammen til en kugle, og jægeren løftede den op påhovedet.

– Ja, det ser jo fint ud, sagde egernet tilfreds, dakrokodillen var blevet lagt godt til rette.

– Nu synes jeg, du skal bære den lille krokodillehjem til dine børn, jæger! De er sultne og kunne sik-kert godt tænke sig at få sådan en lille, lækker stegtil aftenmad.

Det syntes jægeren var en fornuftig ide. Han begavsig straks af sted. Så snart han kom hjem, dræbtehan krokodillen og flåede skindet af den. Han bad sinkone stege den, og imens løb han ud efter gazellen,som han havde efterladt i bushen.

Den aften var der fest og glæde i jægerens lands-by. Alle spiste og spiste, til de var ved at revne!

Lille ven! Af denne historie kan vi lære, at hvisman snyder andre, risikerer man også selv at blivesnydt!

41

Aktivitetsforslag

42

Vand og sand

Vand – Hvad bruger vi det til?

Samtal med eleverne om menneskets (og deres eg-ne) forskellige behov for vand. Benyt kopiarket somudgangspunkt.

Materialer: Kopiark side 44.

Vand – Hvor kommer det fra?

Benyt kopiarket til at forklare eleverne om vandetslukkede kredsløb. Forklar om fordampning, fortæt-ning og nedbør – og om grundvand og overflade-vand.

Benyt en gryde kogende vand og et låg til at vise,hvordan vand bliver til vanddamp, når det opvarmes,for derefter at fortættes til dråber på grydelåget, nårdet køler af.

Materialer: Kopiark side 45, kogeplade, gryde med låg, grill-handske.

Vand – Hvor meget bruger du?

Gennemgå, sammen med eleverne, kopiarkets skemaover vandforbrug ved forskellige aktiviteter.

Bed derefter eleverne registrere deres vandfor-brug i det følgende døgn ved hjælp af kopiarketsskema.

Lad hver elev regne sit samlede forbrug ud. Disku-ter forskelle i forbrug. Var alt forbrug lige nødven-digt? Hvor kunne man have sparet? Sammenlign elevernes vandforbrug med vandforbruget i Niger(Fakta om Niger side 15).


Vand er en nødvendighed for alt levende. Her i Danmark behøver vi blot at skrue på en hane, så strømmer der uendelige mængder af rent, friskt vand ud. Det er nok de færreste danskere, der nogensinde selv har prøvet, hvordan det er at tørste.Vand er ikke noget,vi tænker meget over – det er bare noget, vi har. Sådan er det ikke i Niger. Her er man ganske bevidst om, at vand er lig med over-levelse.Vand er noget, man taler meget om, og noget man dagligt må bruge mange kræfter og megen tid på at skaffe.

43

Rens vandet!

Det er et stort problem i Niger, at meget vand er forurenet. Mange børn dør hvert år, fordi dedrikker forurenet vand. Dette forsøg kan hjælpeeleverne til at forstå, hvordan vand kan renses.

Lad først eleverne forsøge at rense vandet medperlegrus, tilsæt derefter sand og til sidst pulveri-seret trækul (med et lag sand øverst). Jo finerepartikler, filteret består af, des renere bliver van-det.

Hjælp eleverne med at skære det første hul iflasken, så kan de selv klippe færdig.

Materialer: Kopiark side 47, 1,5 liter plasticflasker (sodavands-flasker), kaffefiltre, muddervand, sand, perlegrus,pulveriseret grillkul, sakse.

Byg en brønd til Sulei

En vigtig årsag til, at vandet i mange brønde i Nigerbliver forurenet, er manglende viden om, hvordanman bedst beskytter brøndvandet mod snavs ogbakterier fra mennesker, dyr og omgivelser.

Studér, sammen med eleverne, tegningen til ven-stre på kopiarket. Find forureningskilderne og disku-ter hvordan de kan fjernes. Lad derefter eleverneklippe de forskellige løse brønddele ud på kopiarkets

højre del og lime dem på brønden i midten, så denbliver beskyttet mod forurening.

Materialer: Kopiark side 48 (kopiér evt. i A3-format), sakse,evt. farveblyanter.

Hold på vandet

Sand holder ikke så godt på vand som muldjord. Deter en af de vigtige årsager til, at den sandede jord i Niger eroderer, og at stadig større dele af landetomdannes til ørken. Lad eleverne sammenligne jordsog sands evne til at holde på vand.

Klip to plasticflasker over som beskrevet på kopi-ark 47.

Sæt et kaffefilter i dem begge. Fyld det ene filtermed sammenpresset jord og det andet med sand.

Hæld en kop vand (lige meget) i begge filtre. Lad eleverne observere, hvilken flaske der løber mestvand ned i.

Materialer: To store plastic flasker, sakse, kaffefiltre, jord, sand,vand, kopper.

Hvor vokser det bedst?

Vokser planter bedst i sand eller i jord? Det kan eleverne afprøve ved at plante 5-6 karsefrø i to ens potter. Den ene fyldt med pottemuld, den andenmed sand. Potterne placeres i en vindueskarm ogvandes ens. Lad eleverne observere, hvilke frø derførst spirer, hvilke der bliver sundest og hvilke planter, der efter et stykke tid er blevet de højeste.

Materialer: Potter, blomsterjord, sand, plantefrø.

44

Vand – Hvad bruger vi det til?

kopiark

Find selv på flere ting

45

Vand – Hvor kommer det fra?

kopiark

46

Vand – Hvor meget bruger du?

kopiark

Mål, hvor meget vand du bruger i løbet af en dag.Skemaet nederst på siden kan hjælpe dig.

Type Antal gange Samlet vandfor-brug

Tandbørstning

Karbad

Brusebad

Wc-skyl

Vask af hænder

Tøjvask

Opvaskemaskine

Drikkevarer

Madlavning

Andet

Forbrug i alt i liter

Vandforbrug

Her kan du se, hvor meget vand du bruger til at holde dig ren og til rengøring. Du kan bede de voksne måle,hvor meget vand der bliver brugt til at lave mad i løbet af dagen.

Tandbørstning mens vandet løber 9 liter

Karbad 180 liter

Brusebad 100 liter

Wc-skyl 7 liter

Vask af hænder 2 liter

Tøjvask – en vask 50 liter

Opvaskemaskine – en vask 16 liter

Drikkevarer – et glas 2 deciliter

47

Rens vandet!

kopiark

2.Vend den afklippede top og stik den ned i restenaf flasken.Sæt et kaffefilter i.Put perlegrus i filteret.Hæld et glas muddervandigennem.Gem det rensede vand iet rent glas.

3.Rens flasken og skift filter.Put vådt sand i filteret.Hæld et glas muddervandigennem.Gem det rensede vand i et rent glas.

1.Klip toppen af flasken ca. 10 cm nede.

4.Rens flasken og skift filter.Put nu først et lag vådtsand i filteret,så et lag kulpulver,og øverst endnu et lagsand i filteret.Hæld et glas muddervandigennem.

5.Sammenlign de tre vandprøver.Hvad rensede bedst vandet? Hvorfor?

OBS: Drik ikke vandet.Det er det ikke blevet rentnok til!

48

Byg en brønd til Sulei

kopiark

Find fejlene ved brønden! Byg en ny brønd

Klippeark

49

Tre spil og en legBørn i Niger bruger meget af dagen på at hjælpe til hjemme. Der er ikke megen tid til leg. Der skal passes geder, hentes vand og bæres brænde. Gårdspladsen skal fejes, og de mindre søskende underholdes. Men i de varmeste timer, midt på dagen, falder der ro over landsbyen. Børn og voksne søger ly i skyggen af tafalaerne, indtil den værste hede lægger sig. De voksne snakker og drikker te, mens børnene lytter eller tager sig en lur. De to følgende spil blev også brugt til at fordrive siestaen med.

Kwari – Fori

Pindespil I Niger spiller børnene dette spil med fire hirse-stængler, der er flækket på langs. Derved får de enflad og en rund side. Man kan i stedet bruge tokorkpropper, som saves midt igennem på langs. Firebørn spiller sammen. De skiftes til at kaste de firekorkpropper, som holdes i én hånd, op i luften. Kunde propper, som lander på den runde side, giverpoint:

1 prop = en ged: 1 point2 propper = et æsel: 10 point3 propper = en ko: 100 point4 propper = en kamel: 1000 point

Man skiftes om tur. Den, der har tur, skal råbe detdyrenavn, der svarer til hans point.

Man spiller fire runder, og der føres regnskab efterhvert kast.Til slut lægger man sine point sammen.Den, der har fået flest point, har vundet.

Materialer: Korkpropper, løvsav, blyanter.

50

Dilli

Tre på stribeDilli er et meget populært spil i Niger, både blandtbørn og voksne.

I Niger laver man runde fordybninger i sandet ogbruger dem som spilleplade. I stedet kan man tegnerunde felter med kridt på gulvet. Der skal være femcirkler på række på den ene led og seks på den an-den, i alt 30.

Der er to spillere, udstyret med henholdsvis 12mellemstore sten og 12 træpinde. Man trækker lod.Den, der får pinden, starter.

Spillet går ud på at få tre sten/pinde på stribe, en-ten vandret eller lodret. Hver gang, det lykkes, måman tage en af modstanderens sten/pinde.

Man skiftes, og der må kun lægges to ned på stri-be; den tredje skal rykkes hen til de andre. Når allepinde/sten er lagt, rykker man skiftevis et felt entenvandret eller lodret. Man skal have nøjagtig tre påstribe – har man flere, tæller det ikke! Den, der hartaget alle modstanderens pinde/sten, har vundet.

Materialer: 12 sten, 12 pinde, sandbane eller kridt og et gulv,der må tegnes på.

Kamelkaravane

Tag på tur med karavanen gennem Saharaørkenen.Forsøg at nå først frem til Timiaoasen.

Materialer: Spilleplade på elevbogens omslag. Ludobrikker,terning.

Hovedgymnastik

I Niger transporterer både børn og voksne alver-dens ting på hovedet. Lad eleverne forsøge, om dekan gøre dem kunsten efter.

Lav en leg, hvor det gælder om at kunne balanceremed forskellige ting på hovedet længst muligt. Rul ettørklæde eller et viskestykke sammen til en ring ogplacer det oven på hovedet. Så står tingene bedrefast.Ting med rund bund er nemmest at balanceremed.Tag tid og se, hvem der klarer sig bedst.

Materialer: Tørklæder, forskellige ting, der kan bæres på hove-det.

51

TuaregtimeDet har hidtil været reglen, at de børn i Niger, der var så heldige at komme i skole, alle blev undervist på fransk. Fransk er et sværtsprog, når man kun taler tamachek eller hausa hjemme, og mange børn forlader hurtigt skolen, fordi de dumper til årsprøverne.Det er intentionen i CARE’s skoleprojekt, at undervisningen i skolerne skal foregå på børnenes forskellige modersmål, samtidig med at de undervises i fransk, som er Nigers officielle sprog.

Tifinagh - skrivebog

Som det eneste af Nigers mange forskellige folk hartuaregerne et oprindeligt skriftsprog, tifinagh. Ladeleverne prøve at skrive af efter forskriften.


Tæl til ti på tamachek

Se filmen “Tæl til ti på tamachek” på den cd-rom,der følger med materialet. Prøv at tælle selv. Elever-ne kan også prøve at skrive tallene.

Materialer: Kopiark side 53, cd-rom.

Logbog

Lad eleverne føre logbog over deres arbejde med”Månebåden”. Eleverne kan printe fotos ud fra mate-rialets hjemmeside (www.u-landskalender.dk), somde kan bruge i deres arbejde med logbogen.

Kopisiden limes på karton, farvelægges og benyt-tes som forside.

Materialer: Kopiark side 54, farveblyanter, A4-papir, klips-maskine.

Ønskeseddel

Giv hver elev et kopiark. Lad dem vælge de seksting, de selv ønsker sig mest (resten streges over).På den anden ønskeseddel skal de vælge de seksting, de helst ville forære Sulei. Diskuter i klassen,hvad hver især har valgt, henholdsvis til sig selv og til Sulei: Har eleverne også selv brug for de ting, devalgte til ham? Kunne han bruge de ting, de valgte til sig selv? Var der nogle af ønskerne, der er lige vigtige for danske børn og børn i Niger?


52 kopiark

Tifinagh - skrivebog

53kopiarkTæ

l til

ti p

å ta

mac

hek

diya

n

dish

in

khar

a’d

dukk

oz

sum

mos

s

sadd

iss

issa’a

it’ta

m

tazz

a

tem

orro

t

54 kopiark

Logbog

Navn:

55kopiark

Ønskeseddel Lav to ønskesedler. En med dine egne ønsker og en med deting, du ønsker for Sulei.

Navn: Navn: Sulei

In-liners

Cykel

Playstation 2

Skoletaske

Regnvejr

Fodbold

Sko

Medicin

Harry Potter-bog

Hest

Computer

Himmelseng

Nyt tøj

Legekammerater

Solskinsvejr

Kamel

Fiskestang

Fred i verden

Gedekid

Skole

Penge

Tv

Mad

Video-film

Mit eget værelse

War Hammer

Rent vand

Ferie

Nyt tøj

Andet

In-liners

Cykel

Playstation 2

Skoletaske

Regnvejr

Fodbold

Sko

Medicin

Harry Potter-bog

Hest

Computer

Himmelseng

Nyt tøj

Legekammerater

Solskinsvejr

Kamel

Fiskestang

Fred i verden

Gedekid

Skole

Penge

Tv

Mad

Video-film

Mit eget værelse

War Hammer

Rent vand

Ferie

Nyt tøj

Andet

Hirsegrød

Prøv at spise hirsegrøden, som tuaregerne gør det.Hæld grøden i et stort fad, sæt jer rundt om det pået tæppe på gulvet, og spis af skålen med hver jereslille træske.

HirsekagerMaasa

Når der var markedsdag i Suleis landsby, Digina,solgte mange kvinder disse små, friturestegte hirse-boller, kaldet maasa.

Hirsepandekager

Hirsepandekager har en lækker, nøddeagtig smag.Man kan smøre lidt hjemmekærnet smør på dem og drysse dem med sukker. Det smager dejligt.

Hjemmekærnet smør

Fulanifolket forarbejder mælken fra deres kvæg påmange forskellige måder for at forøge holdbarhedenog give lidt variation i den daglige kost. Prøv at kær-ne smør med eleverne – det er sjovt og nemt.

Opskrifter: Se side 57 og 58.

56

NomademadHirsegrød og hirsevælling udgør hovedernæringen for den største del af Nigers befolkning. Nomaderne blander mælk fra deres køer ellergeder i hirsevællingen, så den bliver så flydende, at den kan drikkes. Hirsegrøden koges meget tyk og spises med en dyppelse, der f.eks.kan være lavet af kogte baobabblade. Når der skal være fest, tilbereder tuaregerne friturestegte hirseboller og hirsepandekager. Kun ensjælden gang, i forbindelse med vigtige begivenheder som navngivning og bryllup, slagter man en ged, som parteres og grillsteges.

57

Nomademad – Opskrifter

kopiark

Hirsegrød

I skal bruge:(4 personer)8 dl sødmælk2,5 dl hirseflager1 tsk salten smørklatsukker eller kanelsukker

Sådan gør I:� Bring mælken i kog under omrøring.� Fortsæt med at røre, mens I drysser hirse-

flagerne i.� Kog ved lav varme i 5-6 minutter.� Smag til med salt.� Spis hirsegrøden med smørklat og et drys

sukker eller kanelsukker.

HirsekagerMaasa

I skal bruge:(16-20 kager)90 ml vand90 ml sødmælk15 g sukker10-15 g tørgær250 g hirsemel250 g rismel15 g bagepulverflormelisolie til friturestegning

Sådan gør I:� Lun mælk og vand lidt i en gryde. Hæld det

over i en skål.� Tilsæt sukker, og rør, til det er opløst.� Opløs gæren i væsken, og stil skålen et lunt

sted.� Si hirsemel, rismel og bagepulver sammen i en

skål.� Rør melet i gærblandingen, dæk skålen, og lad

dejen hæve et lunt sted i 30-40 minutter.� Rør forsigtigt lidt rundt i dejen. Den skal have

samme konsistens som en tyk pandekagedej.� Opvarm 4-5 dl olie i en stor tykbundet gryde.

Steg skefulde af dejen i olien over mellem-varme. Drej kagerne jævnligt, så de blivergennemstegte og brune.

� Lad kagerne dryppe af på fedtsugende papir.Si derefter lidt flormelis ud over dem, og spisdem lune.

Hirsepandekager

I skal bruge:(Til 8 personer)

2 dl hvedemel 2 dl hirseflager1 tsk sukker6 æg6 dl mælk50 g smeltet smør1/2 tsk saltSmør/olie til stegningSukker til drys

Sådan gør I:� Pisk mel, hirseflager, sukker, salt og mælk

sammen.� Pisk æg og smør i.� Varm panden godt op og kom lidt fedtstof på.� Hæld lidt dej på og drej panden, så dejen

fordeles.� Bag pandekagen ved jævn varme i ca. 2 minut-

ter på hver side.� Smør lidt hjemmekærnet smør på pandekagen,

drys med sukker, og spis den varm.

Hjemmekærnet fulanismør

I skal bruge:(Til 1 person)1 dl piskefløde1 lille glas med tætsluttende låget drys saltarmkræfter

Sådan gør I:� Tag fløden ud af køleskabet og lad den stå

i 10 minutter.� Hæld fløde i glasset, det må højst være 1/3

fuldt.� Skru låget godt på!� Ryst glasset kraftigt i ca. 20 minutter.� Når fløden har delt sig i små kugler og kærne-

mælk, hælder du forsigtigt kærnemælken fra.� Saml smørret, og giv det et drys salt.

58

Nomademad – Opskrifter

kopiark

59

TuaregtingTuaregerne er dygtige kunsthåndværkere. Specielt deres læderarbejde og deres smedekunst er højt værdsat i Niger.Deres kameler er udstyret med smukke sadler pyntet med kvaster. Både mænd og kvinder bærer fint forarbejdede sølvsmykker,og store, håndsmedede sværd er en del af mændenes daglige påklædning.

Tuaregnøglering

Nøgleringene, som tuaregerne fremstiller og sælgerpå markederne, er magen til de kvaster, der sidder ienden af deres kamelpiske. De er nemme at lave –følg kopiarkets instruktion.

Materialer:Tyndt (0,8 mm) og blødt læder i forskellige farver.Tyk, stærk sytråd, lædernåle, gode sakse, linealer, sor-te sprittusser med tynd spids, læderlim. Materialernekan bl.a. købes hos det svenske hobbyfirma ”Sløjd-Detaljer” (tlf.: 33 16 14 90), der sælger billige rest-skind.

Kopiark side 60.

Tuaregpung

Tuaregerne har de små, farvestrålende punge hængen-de i deres bælter. Følg instruktionerne på kopiarket.

Materialer:Tyndt, blødt læder i forskellige farver. Stærk sytråd,lædernåle, sorte tynde sprittusser, linealer, gode sak-se, hultang, læderlim. Køb af materialer: Se ”Tuareg-nøglering”).

Kopiark side 61.

Amuletter

Næsten alle tuareger, børn som voksne, har en eller flere amuletter om halsen. De skal beskytte ejeren mod alle slags ulykker og uheld. De små run-de poser kan gemme på mange forskellige ting. Detkan være papirstrimler fra Koranen, navlestrengen

fra ens fødsel, en mælketand eller helbredende urter.Lad eleverne vælge, hvilket personligt indhold deresamuletter skal have.

Materialer: Små læderrester i forskellige farver, stærk sytråd,lædernåle, gode sakse, fiskesnøre, perler.

Lær at binde en taguelmust

Det var svært at finde en mand, der ville vise os,hvordan man tager en taguelmust (hovedklædning)på, for tuareger må ikke vise sig for fremmede udennoget på hovedet. Heldigvis kunne vores tolk, Isakka,som er hausa, kunsten. Det er ham, der optræder ifotoserien.

Materialer: Tyndt stof 3 m x 40 cm.

Kopiark side 62.

60

Tuaregnøglering

kopiark

Klip følgende dele ud:� Et rektangel, 11,5 x 15 cm� En læderstrimmel, 0,5 x 20 cm� En lille læderfirkant, 0,5 x 6 cm

1. Tag det store rektangel.Tegn op til smalle strimler på den lange led.Stop 1,5 cm fra øverste kant.Brug en lineal og en tynd sprittus.Tegn med sprittusser et fint mønster på tværs.

2. Klip strimlerne op.Pas på du ikke klipper helt igennem.

3. Lav mønster på den lange læderstrimmel.Læg den dobbelt.

4. Kom godt med lim på bagsiden af det store læderstykke, der hvor det ikke er klippet op.Læg den dobbelte læderstrimmel for endenaf læderstykket, 2 cm nede.

5. Rul nu den limede del stramt omkringlæderstrimlen.

6. Rul til sidst den lille læderfirkant stramt om toppen af nøgleringen. Sæt en elastik om,så det ikke løsner sig og lad tørre.

1.

2.

4 og 5.

6.

3.

61kopiark

Tuaregpung1. Klip følgende dele ud:� 1 stor cirkel, (d: 18 cm)� 1 lille cirkel, (d: 6 cm)� 2 sidestykker, (brug tegningens mål)� en tynd lædersnor, (70 cm)

2. Tegn fine mønstre på delene medsprittusser.

3. Lim bund og sider på den store cirkel som på tegningen.

4. Sy delene fast langs kanterne.

5. Lav 14 huller langs kanten med en hultang.

6. Sæt lædersnoren dobbelt igennemhullerne og bind knude.

Taguelmust

62 kopiark

1.1 Start med at binde en knude forneden i den ene ende af stoffet. Læg så stoffetop over hovedet, såknuden hænger lidt ned på venstre skulder.Der skal den blive!

2.Sno den anden ende af stoffet ned under hagen, og derefter opbag om hovedet ogrundt. Hold fast i detmed tænderne, ligesom manden på billedet.

3.Hver gang du kommer til højre side af hove-det, skal du dreje stof-fet en omgang, før dubinder videre.

4.Fortsæt med at snostoffet rundt om hovedet, til der kun eret lille stykke tilbage.

5.Stop enden af stoffetgodt ind.

6.Træk den stofbane,du har under hagen op over næsen. Foldstoffet langs siderneaf ansigtet ind.

Nu skulle din taguel-must gerne se sådanher ud. Ellers må duprøve en gang til!

Lær at binde en taguelmust:

For børn:

Odile Weulersse:Aghali og kamelen med denhvide muleHøst & Søn 1996

Werner Gartung:Ta’ med til TimiaMellemfolkeligt Samvirke 1994

Henrik Poulsen:Ka’ du stå på vandski, Ama-du?Høst & Søn 1987

Vagn Rasmussen:I det ukendte AfrikaLM 1986(bog og bånd)

Valerie Pitt o.a.:Tæt på ørkenerGyldendal 1990

Kaare Øster:Sahara rundtMunksgaard 1994

Niels Hartmann:Afrikanske landsbyerDansk UNICEF Komité 1988

Else Lidegaard:NigerAlinea 1996

For voksne:

Lande i lommeformat:Niger / TchadDet Udenrigspolitiske Selskab 2000

Christian Lund:Niger – En politisk og økono-misk oversigtUdenrigsministeriet – Danida 1997

Mette Bovin:Nomads who cultivate beautyNordiska Afrikainstitutet 2001

Karl-G. Prasse:The Tuaregs: The blue peopleMuseum Tusculanum Press 1995

Nigel Cross o.a.:At the Desert’s Edge– oral histories from the SahelPanos Publications Ltd 1991

Dorinda Hafner:A Taste of AfricaA Channel Four Book 1993(madopskrifter)

Litteraturliste

Web-adresser

http://www.destination-timbuktu.dk(rejseoplevelser og facts for børn)

www.u-web.dk (Danidas hjemmeside for børn)

www.u-landskalender.dk

63

64

Flere undervisningsmaterialer om børn fra hele verdenAlle materialerne handler om børns liv i udviklingslandene. De er skrevet af anerkendte danske børnebogsforfattere og rigt illustreret med fotos. Undervisningsmaterialerne består af en elevborg og en lærervejledning – og i nogle tilfælde af lydbånd/cd,dias eller materialekasse. Bøgerne suppleres af DR-TV’s U-landskalenderfilm, som kan lånes hos Mellemfolkeligt Samvirke,biblioteket (tlf.: 77 31 00 00). Mange amtscentraler og pædagogiske centraler udlåner ligeledes filmene og evt. materialekasser.

BoliviaLuis og sølvmøntenOm Luis fra Bolivia, der finder enskat i sin skopudserkasse.Forfatter: Louis JensenFotos: Jørgen Schytte1.-3. klasse2002

LaosTo venner og en lillebrorOm Mei, der knækker den blyant,han skal bruge i skolen.Tekst: Bodil BredsdorffFotos: Jørgen Schytte1.-3. klasse2001

MozambiqueLaura i solsikkehusetOm ånder og medicinmænd i Mozambique.Tekst: Gretelise HolmFotos: Jørgen Schytte0.-3. klasse

2000HondurasGadebørn og gavtyveOm Maria og Belkis, to gadebørn i Honduras.Tekst: Charlotte BlayFotos: Jørgen Schytte3.-5. klasse1999

FilippinerneAl tid i verden Om den handicappede dreng Jason fra Filippinerne.Tekst:Thomas WindingFotos: Jørgen Schytte0.-3. klasse1998

MalawiEn lille bitte butikOm børns liv i Malawi.Tekst:Thomas WindingFotos: Jørgen Schytte0.-3.klasse

1997

VietnamBøfler og bambusskudOm Mang og Hai i Vietnam.Tekst: Charlotte BlayFotos: Jørgen Schytte0.-3. klasse1995

GuatemalaCatarinos farlige natOm Mario og Rosario i Guatemala.Tekst: Jens LohmannFotos: Jørgen Schytte3.-5. klasse1993

Bestilling af materialer

Enkelteksemplarer og klassesæt bestilles hos:

Mellemfolkeligt SamvirkeBorgergade 141300 København KTlf.: 77 31 00 00Fax: 77 31 01 01e-mail: [email protected] på: www.u-landskalenderen.dk

Se og bestil på www.u-landskalenderen.dk

Danida i Niger

Vand er ikke nemt tilgængeligt i Niger. Danida

hjælper med at finde de underjordiske vandres-

sourcer, bore huller, etablere vandpumper og

opmure brøndens øverste del, hvis boringen

skal bruges som husholdnings- eller dyrevandings-

brønd. Nogle boringer er helt op til 900 meter

dybe. Danida støtter særligt etablering af vand-

pumper i landsbyer i den fjerneste del af landet

(omkring byerne Zinder og Diffa, der ligger lige

så langt fra hovedstaden Niamey som Danmark

fra Frankrig).

Danida støtter også udvikling af landbruget i Ni-

ger. For at hindre sandflugt støtter Danida lands-

byernes fiksering af sandklitter ved at plante, pas-

se og pleje læhegn på klitterne. En anden aktivitet

er etablering af små kreditkasser i landsbyerne,

som er styret af kvinderne, og som giver dem

mulighed for at indkøbe såsæd, gødning eller et

landbrugsredskab, der er nødvendigt for at opdyr-

ke marker med andre afgrøder end de normale,

som er hirse og sorghum. Større kreditkasser

giver bønder mulighed for at investere i f.eks.

vandpumper, så de kan vande marker med vand

fra floden Komadougou og derved intensivere

deres produktion og dyrke grøntsager, der kan

sælge på markederne i Nigeria.

Niger har mangel på stort set alle ressourcer,

herunder træ. Danske arkitekter har været driv-

kraften i en videreudvikling af de traditionelle

bygningsmetoder. I stedet for at bruge træ i tag-

konstruktionen, som man altid har gjort og som

på grund af insektangreb skal skiftes med få års

mellemrum, bruges traditionelle muddersten, som

lægges i spænd i særlige buekonstruktioner.

Det største energiforbrug i Niger er brænde, der

overalt bruges til at tilberede morgen- og aftens-

måltidet. Uden regulering er det med til at fjerne

de sidste træressourcer, landet har tilbage. Dan-

mark har støttet indførelsen af et reguleringssy-

stem, der gør det rentabelt for landsbyerne at op-

dele deres skove i parceller, der på skift udnyttes

og tilplantes - en om året. På den måde bliver

der mindst tilplantet lige så meget, som der bliver

hugget til brænde. Systemet er baseret på afgifter:

Det koster tre gange så meget at få brænde ind

til markederne i byerne fra uregulerede områder,

som fra regulerede områder.

Danmark har også støttet indførelse af miljø-

undervisning i skoler, koranskoler og på lærerse-

minarier, hvor børn lærer om dyrkningsmetoder,

der ikke udpiner og nedslider jorden.

Børnenes U-landskalender 2003

Månebåden - Lærervejledning

Undervisningsmaterialet "Månebåden" består

af en elevbog, en lærervejledning og en cd-rom.

Materialet er tilrettelagt for 1.-3. klasse.

Udgivet af Danida i kommission hos Mellemfolkeligt

Samvirkes Forlag. © 2003 Danida Udenrigsministeriet

Redaktion: Kirsten Selsmark

Tekst og iIllustrationer: Mikala Klubien

Fotos: Jørgen Schytte

Lærervejledning og pædagogisk konsulent:

Mikala Klubien

Design, produktion og tryk: Datagraf Auning AS

Produktion: Udenrigsministeriets Informationskontor


ISBN 87-7964-733-2 (Danida)

Undervisningssæt med 26 elevbøger, 2 lærervejled-

ninger med cd-rom og en gratis DR-video med årets

u-landskalenderfilm:


Bestilling af materialet: Se side 64

Synspunkter, der kommer til udtryk i dette materiale,

er forfatternes og ikke nødvendigvis sammenfaldende

med Udenrigsministeriets.

Danidas arbejde i Niger er især fokuseretomkring landets store miljøproblemer.


Månebåden


Undervisningssæt:



Månebåden

M I K A L A K L U B I E N

F O T O S : J Ø R G E N S C H Y T T E

LærervejledningLærervejledning

Mån

ebåd

enM

IK

AL

A

KL

UB

IE

N

F

OT

OS

J

ØR

GE

N

SC

HY

TT

ELæ

rerv

ejle

dnin

g

månebåden måne€¦ · tifinagh suleis landsby skolegang til 34 ørkenens børn forslag til...

Documents