Å r s s k r i f t 0 8

16

Artiklen er baseret på interviews med Johannes Kallestrup, født 1915, hvor han fortæller om sin barndom i Give By i starten af 1920’erne. Størstedelen af sognet boede på denne tid på landet. Det har været an-derledes at vokse op i byen, men som vi kan se i artiklen, var man ikke afskåret fra livet på landet, selvom man boede i byen.

Da Johannes Kallestrup i 1922 var syv år, flyttede familien ind i et hus på Hospitalsgade. Som barn følte han dog ikke, at det var der, han mest tilbragte sin tid ”vi var ikke hjemme ret meget andet end for at spise og sove, og så skulle vi jo lære vores lektier”. Dagene var fyldt af skole-gang, arbejde og leg.

Johannes Kallestrup 7 – 14 år- at være dreng i Give By

v. Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum

Johannes Kallestrups præstebillede, 1929. Johannes står i den bagerste række num-mer fem fra venstre.

Å r s s k r i f t 0 8

17

Johannes gik i skole i syv år, indtil han blev konfirmeret i 1929. Der var skolegang hver dag, også lørdag. Skoledagen var fra syv morgen til over middag. Give Skole var i Johannes’ skoletid en skole med mel-lem- og realskole, hvortil der kom børn fra hele oplandet, så langt som fra Jelling og Mølholm kom eleverne. Skoletiden var derfor også afpas-set efter toget, der var i Give lidt i syv. Der var seks lærere og to læ-rerinder på skolen. Det var næsten en lærer til hvert fag. De første år i skolen gik han i den lille klasse. Her havde han en lærerinde ”hun var noget gammel. Når man fik en lussing af hende kunne man få et klap i stedet for, hun var godheden selv”. Ellers var der meget forskel på, hvor skrappe lærerne var. En af hans lærere var lærer Bøgebjerg ”når vi sang, spillede han på violin, så kunne han godt ske at gi’ jen lige a æ bue. Engang imellem var det da nødvendigt nok at skælde ud”. I den store klasse havde han overlærer Jeppesen som klasselærer, til han gik ud af skolen. Overlærer Jeppesen boede på skolen ligesom de to lærer-inder og endnu en lærer.

I sin skoletid var Johannes med skolen en tur i København for at lave gymnastik. Der var et drengehold og et pigehold af sted til Folkeskolens Idrætsstævne, 1928. Turen varede fire dage og var en stor oplevelse. Det var jo sjældent, de kom så langt om-

Pigeholdet fra Give Skole går indmarch til gymna-stikstævne i København. Forrest med fanen går Sig-rid Hvillum, der var brugsuddelerdatter fra Give.

Faneskjold modtaget af Give Skole ved Folkeskolens Idræts-stævne 1928.

Å r s s k r i f t 0 8

18

kring. Udover gym-nastikken var tog-turen derover og sporvognsturene i København ople-velser, som han sta-dig husker.

Om eftermiddagen, når skolen var fær-dig, skulle der ar-bejdes. ”Hvis jeg skal fortælle om, hvad vi lavede som knægte, så arbejdede vi så at sige hele tiden”. Johannes havde sam-men med sine brødre forskellige småjobs. Johannes var nummer fire ud af en søskendeflok på syv. De var tre drenge lige i rap, hvoraf Johan-nes var den yngste. De tre brødre delte eller var fælles om de forskel-lige småjobs.

De hjalp til som bydrenge hos købmand Nybroe-Hansen i Østergade. Købmandsforretningen lå omtrent overfor, hvor de boede. I Østergade var der adgang til kolonihaver, der lå bag gadens huse. Der var en 10-15

kolonihaver. Imellem haverne var en bred gang på ca. tre meter, som de skulle holde ren og skufle om lør-dagen. Der måtte ikke være ukrudt tilbage, og til sidst skulle den rives.

I Hospitalsgade op mod kirken hav-de Terkel Thomsen en gård med stenbro. Her var de tre drenge også engageret til at luge, og der måtte heller ikke være noget skidt, så til sidst skulle der også fejes. Hos Ter-kel Thomsen hjalp de også til, når der om efteråret blev kørt roer hjem. Der måtte ikke stikkes i roerne, så

De tre Kallestrup-brødre: Evald, Jo-hannes og Aksel.

Drengeholdet fra Give Skole stiller an til foto ved gym-nastikstævnet i København. Med holdet på turen var læ-rer Schnedler.

Å r s s k r i f t 0 8

19

Hospitalsgade set ind imod byen. Til højre ses møllen og sygehuset. Til venstre ses Terkel Thomsens gård.

det var Johannes’ og hans brødres opgave at læsse roerne af vognen ned i roekulen, mens de andre med en anden vogn hentede næste læs.

De tre drenge hjalp til på endnu en gård, nemlig på Agerbølgård hos Hans Kyed. Stuehuset eksisterer stadig på den nuværende Agerbøl-vej. Det var et sted, de kunne lide at komme ”der fik vi noget ordent-lig føde ude”. Johannes var der også den dag, gården brød i brand. Det var lige før jul, og de sad og spiste til middag, da flammerne slog op fra laden. Dengang var der i byen en brandsprøjte med pumpe, som to mænd skulle betjene. Den stod oppe

i skolegården i et særligt hus. Inden de fik fat i hestene, fik sprøjten kørt ud og fik vand til, var det for sent. Stuehuset og dyrene var tilbage, men ellers brændte det hele

De mange småjobs gav ikke mange penge på lommen. Arbejdet på går-dene blev ikke aflønnet med penge. De fik maden, mens de arbejdede og fik måske også lidt søde sager eller frugt. Ind imellem fik de æg med hjem. På Agerbølgård fik de ved påsketid lov til at samle og få de æg, de kunne finde i laden, hvor hønsene, der var kommet udenfor hønse-gården, lagde deres æg.

Johannes og hans kammerat Børge i deres fine tøj.

Å r s s k r i f t 0 8

20

Når der hos Terkel Thomsen blev kørt roer hjem, måtte drengene tage af roerne, som de skrællede og spiste. For arbejdet i kolonihaverne fik de penge af kommunen.

På en af gårdene var der to voksne sønner hjemme. De var meget inte-resserede i jagt og havde en luftbøsse, der kunne skyde med blyhagl. Johannes og hans brødre fik lov til at prøve at skyde med den. Faktisk måtte de tage luftbøssen, når de havde lyst, og gå ud og skyde gråspur-ve. Det gjorde de ind imellem. De nedlagte gråspurve kom med hjem, hvor de blev plukket. Deres mor tilberedte fuglene og serverede dem som et supplement til middagen. ”De smagte da godt nok, men det fyld-te jo ikke meget”.

En enkelt historie fortæller, hvordan nogle af de tjente penge blev brugt. Bager Jensen havde restauration i Torvegade. Johannes og hans kam-merat, Niels Peter, gik derind og købte en konditorkage. Det var i peri-oden, lige da radioen var kommet frem. Bager Jensen havde en radio i restaurationen. De to drenge bad om at få kagen serveret i restauratio-

”Fodboldholdet” stillet op til fotografering. Billedet er taget en søndag, og man ser da også flere af drengene i deres pæne matrostøj. Bagerst fra venstre: Alfred Buhl Jensen, Knud Sørensen, Sv. Aage Schnedler, Jens (smed) Jensen, Johannes Kallestrup, Niels Peter Madsen, Poul Jensen, Jens Rahbek, Heine Nissen, Vagn Fejerskov. Forrest fra venstre: Jørgen Bay, Karl Iver Sørensen, Knud Rasmussen, Thorkil Mad-sen, Eli Madsen, Markus Thomsen, Tage Ringgaard.

Å r s s k r i f t 0 8

21

nen, så de kunne sidde og lytte til radioen, der var et nyt og spænden-de fænomen.

Der var også tid til leg. Johannes og hans søskende legede altid ude, når det var vejr til det. ”vi kunne jo ikke være syv rollinger inde, når mor skulle være der også”.

Johannes og hans brødre var ikke store, før de begyndte at spille fod-bold. Gymnastikken blev også en fritidsinteresse, der holdt ved op i ungdomsårene.

Der blev spillet vip-pind og kroket, leget skjul og hoppet i reb. Men der blev også leget landmand. Tidligt i sin barndom havde Johannes sten, der gjorde det ud for køer og heste. Disse blev trukket ud på og ind fra græs og fodret. Senere blev stenene skiftet ud med heste og køer i træ. Til disse havde Johannes en stald. Han havde selv lavet den af en kasse, som han havde sat tag på og lavet båse indeni til dyrene.

Når han var på ferie hos sine fætre og kusiner, der boede på landet, la-vede de deres egen gynge. De tog siden fra en arbejdsvogn og hængte den op i bjælkerne i laden, og så havde de en gynge, der kunne rumme 3-4 børn på en gang.

Johannes Kallestrup husker meget fra sin op-vækst i Give. På Give-Egnens Museum har vi bevaret en stor del af denne viden i form af interviews. De omfatter blandt andet en tur rundt i Give By, som den så ud i starten af 1920’erne med en beskrivelse af hvilke huse og gårde, der lå hvor, i hvilke gader og hvem, der boede i dem. Museet har med tiden planer om, at denne beskrivelse vil være at finde på museets hjemmeside, så man hjemme fra kan tage på tur i det gamle Give.Johannes Kallestrup, 2007.