EGMONT RAPPORTEN 2016

EN BEDRE START LIVSDUELIGHED HOS DE ALLERMINDSTE

Livsduelighed grundlægges tidligt • Dagtilbud kan støtte udsatte børn bedre • Læring er ikke bogstavtræning • Sundhedsplejersker i nøglerolle • Kommune: Investér i de allermindste • Frivillige kan spille en større rolle

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

2

> I

nd

ho

ld

>

3

Egmont Rapporten stiller hvert år skarpt på en særlig udfordring for udsatte børn og unges læring og livsduelighed, som er de indsatsom-råder, Egmont Fonden arbejder med. I år er temaet den tidlige indsats for at sikre udsatte småbørn en god start på livet – det vil sige at give alle børn de rette muligheder for at lære, trives og udvikle sig.

Vi har i magasinform samlet en del af den ek-sisterende forskning på området, indhentet ny viden og spurgt en række af dem, der skal løfte opgaven, hvad det kræver, og hvad der skal til for at gøre det bedre.

Formålet med Egmont Rapporten 2016 er kaste nyt lys over, hvordan vi som samfund mindsker den moderne fattigdom – uligheden i læring og livsduelighed – blandt de allermind-ste. Men rapporten er også en invitation til alle, der arbejder professionelt eller frivilligt med at hjælpe udsatte småbørn og deres familier: Lad os sammen blive klogere på, hvad der skal til. Lad os finde den arbejdsdeling og de samar-bejdsformer, der virker bedst. Og lad os sprede kendskabet til de indsatser og metoder, vi ved, skaber resultater.

God læselyst.EGMONT FONDEN

FORORD

EGMONT RAPPORTEN 2016 EN BEDRE START

Ansvarshavende Fra Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration: Henriette Christiansen, Trine Beckett, Camilla Bjerre Damgaard

Tekst og redaktion Ola Jørgensen, Marie Preisler

Grafisk design Kenneth Schultz

Foto Anne Prytz Schaldemose

Tryk Rosendahls A/S Print Design Media

ISBN 978-87-982380-3-4

Egmont Rapporten stiller hvert år skarpt på et særligt aspekt af børn og unges liv. Egmont Rappor-ten udgives af Egmont Fonden.

Dagtilbud. Hver tredje vuggestueleder oplever, at de ikke i tilstrækkelig grad kan yde den nødvendige støtte til børn i udsatte po-sitioner. Lederne efterlyser især tid, viden og et bedre samarbejde med forældre-ne, viser ny undersøgelse. Lignende meldinger kom-mer fra dagplejerne.SIDE 20

De frivillige. Udsatte småbørn skal møde flere ressourcestærke voksne, og vi har alle sammen et medansvar, lyder det samstemmende fra flere frivillig-organisationer. Ud-fordringen er at finde de rigtige former for samspil om opgaven.SIDE 34

Sundhedsplejen. Sundhedsplejersker kan spille en nøglerolle over for sårbare spædbørn. De kommer tæt på alle nyfød-te og nyder ofte forældre-nes tillid. Køge Kommune er blandt dem, der satser på sundhedsplejerskerne i den tidlige indsats. SIDE 38

Livsduelighed. Udsatte børn risikerer i deres allerførste år at

komme uopretteligt bagud med

personlige, sociale og sproglige

kompetencer, viser flere undersø-

gelser.

SIDE 8

De nyfødte. Følelsesmæssige kompetencer skal trænes straks fra

fødslen – det styrker de allermind-

stes trivsel og ruster dem til videre

læring.

SIDE 26

Kommunen. Aarhus investerer målrettet i at nedbringe antallet af

udsatte småbørn og forventer, at

det vil spare penge med tiden.

SIDE 30

Evidens. Endnu er kun få tilbud til de allermindste børn evalueret.

Ny forskning viser dog, at univer-

selle indsatser – til alle spædbørns-

forældre – ikke kan stå alene.

SIDE 42

Bakspejlet. Hvorfor er tidlig indsats ikke sikret for længst? Tre

tidligere formænd for Børnerådet

kigger kritisk tilbage – og fremad.

SIDE 44

INDHOLD

Egmont Fonden er en erhvervsdrivende fond. Fonden består af en kommerciel del, der driver medievirksomhed og står bag fx Nordisk film, TV2 Norge og over 700 magasiner og blade, og en almennyttig del, som støtter et godt liv for børn og unge. I 2015 gik over 80 millioner kr. af overskuddet fra Egmont Fondens medievirksomhed til indsatser for at øge børn og unges trivsel og læring.

Læring. Godt samspil med voksne er fundamen-tet for børns læring, og mange udsatte spædbørn er bagud fra start. At fjer-ne den ulighed kræver tid-lige indsatser, forældrein-volvering og vuggestuer af høj kvalitet.SIDE 14

Egmont Fonden. Vi skylder alle børn en god start på livet og

de rette muligheder for læring.

Egmont Fonden stiller skarpt på

indsatser for udsatte små børn og

inviterer til nye samarbejder på

området.

SIDE 4

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

2

De fleste danske spædbørn er mætte, når de bliver puttet, men alt for mange er sultne efter den gode voksenkontakt, som er grundlaget for livsdue-lighed og læring. Det kan og skal der gøres noget ved, me-

ner Egmont Fonden. Gennem snart 100 år har fon-den støttet almennyttige initiativer for udsatte børn og unge og ser nu et særligt behov for at zoome ind på de mindste børn, fortæller Henriette Christiansen, direktør for støtte- og bevillingsadministrationen i Egmont Fonden:

– Mangel på livsduelighed og læring er den mo-derne fattigdom, og i den forstand er der alt for mange fattige små børn i Danmark. Vi ved i dag, at den bedste måde at bekæmpe denne fattigdom på er at sætte ind meget tidligt, og der skal vi som sam-fund have højere ambitioner end i dag.

Læringsuligheden skal reduceres og helst helt elimi-neres, fastslår Henriette Christiansen og glæder sig over, at formandskabet for Rådet for Børns Læring i deres anbefalinger på området er helt på linje.

GOD VOKSENKONTAKTEgmont Fonden sætter også selv handling bag or-dene. En ny alliance for småbørns læring og livsdue-lighed er etableret i et samarbejde med Tænketan-ken DEA, og de kommende år vil Egmont Fonden aktivt deltage i og medfinansiere initiativer, der skal fremme udsatte småbørns livsduelighed og læring, varsler Henriette Christiansen. Se også tekstboks om SmåbørnsAlliancen.

– Det er blevet meget tydeligt, at der er behov for flere øjne på de udsatte 0-2-årige. Der er meget fo-kus på udsathed blandt større børn, men de mindste er oversete. Som fond ligger det i vores DNA at sæt-te barnet i centrum, og her er en gruppe børn som er så små, at de ikke har en egen stemme. Derfor

Alle børn skal være livsduelige og have gode muligheder for læring. Med det som mål stiller Egmont Fonden skarpt på indsatser for udsatte små børn og inviterer til nye samarbejder om styrket tidlig indsats.

!

Vi skylder alle børn en god start på livet

D

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

4

> E

gm

on

t Fo

nd

en

>

5

EGMONT FONDEN

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

4

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

6

> E

gm

on

t Fo

nd

en

>

7

skal vi gøre os ekstra umage for at se og forstå deres behov for tryghed og udvikling.

Fondens aktiviteter og investeringer på småbørns-området vil have det overordnede mål at sikre, at de helt små børn kommer i armene på voksne, der giver dem tryghed og et stimulerende samspil i de første to leveår, hvor livsdueligheden ifølge eksperter i børns udvikling bliver grundlagt.

– God voksenkontakt er, hvad de mindste børn behøver allermest for at blive livsduelige og åbne for læring. Det er der solid evidens for, men mange børn får ikke nok af den tidligt i livet, hvor det er allervig-tigst, og det skal vi som samfund blive meget bedre til at sikre. Ellers opstår en stor og desværre uopret-telig læringsulighed, siger Henriette Christiansen.

EN OPGAVE FOR ALLEAt garantere alle spæd- og småbørn god voksenkon-takt er en opgave, der involverer mange parter, fast-slår hun. Først og fremmest de små børns forældre, men andre voksne omkring barnet har også en helt afgørende betydning – især for børn, hvis forældre har svært ved at opfylde deres lille barns behov.

– Alle forældre vil deres børn det bedste, men i en udsat familie har forældrene måske ikke de nød-vendige kompetencer, og det skal vi som samfund blive langt bedre til at opdage og reagere på. Det er en forpligtelse for alle omkring barnet – også bed-steforældre, veluddannede pædagoger i vuggestuer, sundhedsplejersken, naboen og det øvrige civilsam-fund.

Der er brug for handling så tidligt som muligt i udsatte småbørns liv, helst allerede ved fødslen eller før, fastslår Henriette Christiansen med henvisning til, at barnet ifølge eksperter i børns udvikling inden

treårsalderen har udviklet de følelsesmæssige kom-petencer, som er stillads for al senere læring.

SAMARBEJDE OG INVESTERINGERHenriette Christiansen ser ikke én men mange veje til tidligere og mere effektiv indsats mod udsathed blandt småbørn, og alle vejene kræver samarbejde og investeringer, fastslår hun.

– Som fond vil vi bidrage med risikovillig kapital, men det skal ske i et samarbejde med offentlige og private aktører. Det kræver brede skuldre at bære de øgede investeringer, som skal til for at løfte opgaven.

At en fond går aktivt ind i udviklingen af vel-færdsydelser, er imidlertid ikke nyt, påpeger hun og henviser til, at den amerikanske Rockefeller Founda-tion står fadder til hele den danske sundhedsplejein-stitution; se også side 40.

– Det er et rigtig godt eksempel på, hvor effektivt et tæt offentligt-privat samspil kan være i forhold til bedre livsvilkår for små børn. Som fond vil vi ikke blot bidrage med kapital, men også med viden og netværk. Derfor har vi taget initiativ til SmåbørnsAl-liancen sammen med DEA.

Henriette Christiansen forventer, at SmåbørnsAl-liancen om et år dels har leveret en række konkrete initiativer og nye samarbejder til gavn for udsatte småbørn, som offentlige og private aktører kan inve-stere i, dels har fået de små børns behov højere op på dagsordenen.

FRIVILLIGE KAN GØRE MERESelv ser hun et stort potentiale i et øget samarbejde mellem fagprofessionelle i den offentlige sektor og i en generel styrkelse af sundhedsplejerskens rolle. Den offentlige sektor skal også blive langt bedre til

at samarbejde med civilsamfundet om at forebygge udsathed blandt småbørn, vurderer Henriette Chri-stiansen.

– Civilsamfundets engagement er ret begrænset i dag, når det gælder indsatser for børn under tre år, og vi ser et stort potentiale her. Den offentlige sektor skal åbne sig for langt mere tværsektorielt samarbej-de, eksempelvis ved at gøre brug af frivillige i eksem-pelvis vuggestuer.

Frivillige skal ikke erstatte det uddannede pæda-gogiske personale i vuggestuerne, understreger hun:

– Især for udsatte småbørn er det alfa og omega, at de i vuggestuen er sammen med veluddannede pædagoger, det må der ikke opstå usikkerhed om. Men frivillige kan udfylde en vigtig supplerende rolle i eksempelvis vuggestuen. Der er brug for at mobi-lisere alle tilgængelige ressourcer for at sikre de ud-satte børns livsduelighed.

”Livsduelighed” er det begreb, Egmont Fonden har valgt at bruge om de personlige, sociale og fag-lige kompetencer, et barn behøver for at kunne fun-gere, udvikle sig og få et godt liv. Alle kompetencer-ne er vigtige; de hænger sammen og skal stimuleres hos det lille barn. For de mindste børn ikke primært via ABC’en, men Henriette Christiansen opfordrer til at lytte til de eksperter, der her i rapporten peger på, at selv hos helt små børn står vinduet for læring åbent på vid gab.

– Egmont Fondens børnesyn hviler på, at børn har brug for beskyttelse og tryghed, men også at de ikke er stakler, men fulde af ressourcer, som vi kan og skal stimulere. På dét punkt bliver udsatte små børn svigtet i dag, og det skylder vi at yde vores bi-drag til at ændre på, siger hun.

Alle forældre vil deres børn det bedste, men i en udsat familie har forældrene måske ikke

de nødvendige kompetencer, og det skal vi som samfund blive langt bedre til at opdage og

reagere på.

Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadsministration

SmåbørnsAlliancen skal mindske læringsulighed

Egmont Fonden og Tænketanken DEA har med Små-børnsAlliancen forpligtet 30 handlekraftige beslutnings-tagere fra både offentlig og privat sektor til at mødes syv gange frem til udgangen af 2017 for sammen at udvikle nye tidlige indsatser, samarbejder og investeringsmodel-ler på 0-6-årsområdet.

Vi skal bidrage til at mindske den læringsulighed, som allerede viser sig tidligt i de små børns liv, siger adm. direktør i DEA, Stina Vrang Elias:

– Uddannelse er én afgørende faktor for et godt liv for den enkelte, og for at vi som samfund er konkurren-cedygtige. Desværre er mange udsatte børn bagud fra start. Derfor skal vi sætte ind tidligt, og indsatserne skal være målrettede og have større effekt.

Hun vurderer, at mange kommuner har fokus på om-rådet og ønsker at sætte tidligt ind, men der mangler vi-den om de forskellige indsatsers effekter og potentialer.

– I dag er der gang i mange mindre lokale indsatser, som med fordel kunne tænkes sammen i større forsøg, hvor man har den tålmodighed, økonomiske tyngde og skala, som er nødvendig for at kunne måle effekten for børnene.

Det betyder, at alliancen også skal være modig og turde prioritere indsatser:

– Vi skal både anvise veje til større investeringsvilje og give bud på, hvordan de ressourcer, der er til rådighed, gør størst mulig gavn. Når flere små børn end i noget andet land i verden er i dagtilbud hos professionelle voksne, og stort set alle får besøg af en sundhedsplejer-ske, så bør vi kunne blive bedre til at bryde den negative sociale arv, siger Stina Vrang Elias.

FOTO

: BJØRN

PIERRI ENEV

OLD

SEN

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

8

> L

ivsd

uel

igh

ed

>

9

Allerede inden de starter i bør-nehave, har nogle børn mar-kant lavere følelsesmæssige, sociale og sproglige kompe-tencer end deres jævnaldren-de. Disse børn har en højere ri-siko for senere at få problemer

med fx adfærd og uddannelse. Det er det samlede indtryk fra en række nyere undersøgelser af udsat-hed, læring og livsduelighed blandt de 0-2-årige i Danmark.

Netop samspillet mellem personlige, sociale og faglige kompetencer er afgørende for, at børn kan fungere, udvikle sig og håndtere de udfordringer, de møder på deres vej. Det er kernen i en definition af begrebet livsduelighed, SFI har opstillet. Se tekstbok-sen Hvad er livsduelighed? på side 11.

Ud fra denne definition har SFI til Egmont Rap-porten 2016 undersøgt, hvad helt små børns kom-petencer betyder, for hvordan de klarer sig senere i livet. Det er sket med data fra den hidtil største for-løbsundersøgelse af danske børn, hvor en stor grup-pe børn er fulgt fra fødslen i 1995, til de fyldte 18 år.

TIDLIGE TEGN PÅ LAVERE LIVSDUELIGHED SFI’s analyse af tallene viser, at der på flere punkter er en klar sammenhæng mellem en række indikatorer for de 3-åriges livsduelighed og deres senere livsfor-løb – blandt andet:

At en relativt højere andel af de børn, der har livsduelighedsproblemer som 3-årige, får ad-færdsmæssige problemer som 11-årige. I grup-pen af 11-årige med adfærdsproblemer havde 26 pct. fx haft sproglige vanskeligheder som 3-årige. Hos andre 11-årige var andelen under det halve (11 pct.).

At de børn, som var sprogligt bagud ift. jævn-aldrende i 3-års alderen, klarer sig dårligere ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse: Færre består denne prøve, og flere får karakterer under middel.

At børn med tidlige sociale og sproglige udfor-dringer har en forhøjet risiko for senere at blive sigtet for vold. !

LIVSDUELIGHED

Livsduelighed grundlægges tidligt

A

Udsatte børn risikerer i deres allerførste år at komme uopretteligt bagud med personlige, sociale og sproglige kompetencer. Vigtige forskelle i livsduelighed grundlægges i de alleryngste år, og 15-20 pct. af de mindste børn kan være i risikogruppen, viser flere undersøgelser.

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

8

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

1

0

> L

ivsd

uel

igh

ed

>

11

Ifølge undersøgelsen er der en signifikant sammen-hæng imellem børnenes sproglige kompetencer og morens uddannelsesbaggrund. Hvert femte 3-årige barn af en mor med grundskole som højeste ud-dannelse har svært ved at besvare enkle spørgsmål. Blandt børn af mødre med længere uddannelse gæl-der det kun halvt så mange, nemlig hver tiende. Se figur 1.

OMKRING HVER SJETTE KAN VÆRE UDSAT

Der findes ingen autoritative opgørelser over, hvor mange småbørn i Danmark der er udsatte. Det af-hænger i høj grad af, hvordan man definerer udsat-heden. I nogle opgørelser indgår kun den relativt lille andel af aldersgruppen, der allerede har en sag i det sociale system. Andre bruger bredere definitioner af udsathed, og flere af de undersøgelser placerer om-kring 15-20 pct. af børnene i en risikogruppe:

Én SFI-undersøgelse fra 2008 anslår således, at hvert femte danske barn på 7 år har forældre med svage ressourcer, hvor risikoen for omsorgssvigt er betydelig.1 En anden undersøgelse viser, at 12-18 pct. af børn i alderen 1-5 år har psykiske vanskelig-

1 Else Christensen & Per Schultz Jørgensen: Hvad er omsorgs-

svigt - og hvor mange børn handler det om? SFI, 2008.

heder i en grad, så det påvirker deres trivsel og evne til at fungere i hverdagen.2

I en omfattende kortlægning af børn og unges trivsel i Danmark skønnes det, at andelen af udsatte børn og unge (fra 0-18 år) i 2010 var omkring 15 pct.3 – lavest hos de yngste og højest hos teenager-ne. Denne undersøgelse viser også:

At forekomsten af udsathed på næsten alle om-råder er større blandt børn og unge fra familier med få socioøkonomiske ressourcer, dvs. hvor forældrene mangler uddannelse eller job. I 13 pct. af familier med et 3-årigt barn har ingen af forældrene gennemført en erhvervsuddannelse.

At børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund er betydeligt mere udsatte end deres etnisk dan-ske jævnaldrende. Forskellen kan blandt andet skyldes, at de vokser op under ringere socioøko-nomiske forhold. De er fx fire gange så hyppigt som danske jævnaldrende indkomstfattige. Cirka

2 Anne Mette Skovgaard: Mental health problems and psychop-

athology in infancy and early childhood. An epidemiological

study. Danish Medical Bulletin, 2010.

3 Mai Heide Ottosen m.fl.: Børn og unge i Danmark – Velfærd

og trivsel 2014. SFI, 2015.

!

Mors uddannelsesniveau

FIGUR 1

Mødres uddannelsesniveau afgørende for børns sprogAndel børn med sproglige vanskeligheder*

Note*: Sprogvanskeligheder er her målt som summen af negative svar på spørgsmålet: ”Barnet kan svare på enkle spørgsmål”, dvs. ”klarer det nogenlunde” plus ”klarer det ikke”.

KILDE: SFI: LIVSDUELIGHED, NOTAT, 2016.

Hvad er livsduelighed?SFI definerer på baggrund af international litteratur samt sparring med eksperter på området livsduelighed som:

”De personlige, sociale og faglige egenskaber og kompetencer, der i samspil bidrager til en persons evne til konstruktivt at håndtere udfordringer, fungere alene såvel som i fælleskaber og udvikle sig i mødet med omverden.

¾ Centrale personlige egenskaber er evner såsom selvkontrol,

vedholdenhed, nysgerrighed, evnen til at være optimistisk og føle meningsfuldhed.

¾ Sociale kompetencer omfatter evnen til at skabe sociale kontakter og kunne håndtere sociale situationer, følelse af tilknytning og empati.

¾ Faglige kompetencer omfatter kognitive såvel som fagkompetencer.

Livsduelighed udvikles og grundlægges i barnets tidlige år i samspil med tætte sociale relationer (fx familien).

Livsduelighed kan styrkes i familie, socialt netværk og fritidsliv samt institution, skole og uddannelsesforløb gennem pædagogisk påvirkning.”

KILDE: SFI: LIVSDUELIGHED, NOTAT, 2016.

Mindst mellemlang videregående

uddannelse

Andel 3-årige med sproglige vanskeligheder

Højere end grundskolen

Grundskoleniveau

0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 %

21 %

11 %

8 %

> L

ivsd

uel

igh

ed

>

11

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

1

2

> L

ivsd

uel

igh

ed

>

13

40 pct. af etniske minoritetsbørn og -unge lever i familier, hvor ingen voksne er i beskæftigelse; blandt børn af dansk herkomst er den tilsvaren-de andel 7 pct.

At også familietypen gør en forskel. Børn og unge, der bor i kernefamilier, oplever færre ri-sikofaktorer, end børn og unge, der bor i sam-menbragte familier og hos enlige forsørgere. Fle-re småbørn i eneforsørgerfamilier lider materielle afsavn, og de er lidt sjældnere end børn i kerne-familier omfattet af forebyggende helbredstiltag. 16 pct. af de 3-årige bor ikke i kernefamilier.

SOCIALE KOMPETENCER GRUNDLÆGGES FØR BØRNEHAVEN

At der allerede tidligt er store forskelle i de helt små børns livsduelighed, er grundigt belyst i en undersø-gelse, som indgår i Fremtidens Dagtilbud, et udvik-lingsprogram igangsat af Ministeriet for børn, Lige-stilling, Integration og Sociale forhold.4

4 Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet og Syd-

dansk Universitet: Børns tidlige udvikling og læring i dagtilbud.

Analyser af 0-6-årige børn i dagtilbud. Videnspublikation til

kommuner. Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud, 2016.

Undersøgelsen er fra 2016 og analyserer med viden-skabeligt validerede metoder både de såkaldt socio-emotionelle og de sproglige kompetencer hos børn i aldersgruppen 0-6 år. Også tidlige matematiske kompetencer indgår i undersøgelsen, men kun for børn i alderen 3-6 år. Blandt konklusionerne er:

At de sprogligt svageste børn som 4½-årige har et sprogligt niveau, der svarer til niveauet for et gennemsnitligt 3-årigt barn; tilsvarende har de 5½-årige børn med de svageste kompeten-cer det sproglige niveau, som de stærkeste børn havde som 3-årige. Se figur 2. Samme tendenser ses for børnenes socioemotionelle og tidlige ma-tematiske kompetencer.

At børnenes kompetenceniveau i forhold til selv-regulering og samarbejde stort set ikke stiger med alderen i perioden fra 3-5½ år. Det tyder på, at de grundlæggende forudsætninger for socioemotionelle kompetencer etableres allerede i alderen 0-2 år. Analyserne viser da også, at det netop er i disse år, at børnene oplever en ret markant stigning i disse kompetencer.

SKÆVT FRA STARTDet er således, mens børnene er helt små, at der grundlægges betydelige forskelle mellem børn med svage og stærke socioemotionelle kompetencer.

Rapporten viser, at de store forskelle i børnenes soci-oemotionelle og sproglige kompetencer, der allerede findes fra 1- eller 1½-årsalderen, varer ved frem mod skolestarten. I rapporten fra Fremtidens Dagtilbud hedder det:

”Disse forskelle i børnenes kompetencer betyder, at børnene har forskellige forudsætninger for at ind-gå og deltage i børnefællesskaberne i dagtilbuddene. Forskellene betyder også, at børnene har forskellige forudsætninger for deres videre læring og udvikling op gennem grundskolen.”

Undersøgelsen finder én del af forklaringen på de tydelige kompetenceforskelle i de små børns fa-miliemæssige baggrund, herunder læringsmiljøet i familien. Flertallet af børnene vokser op med stærke læringsmiljøer i hjemmet, men der er også en mindre gruppe, der vokser op med svagere muligheder for at blive stimuleret i hjemmet, fx via sprogunderstøt-telse fra forældrene. Undersøgelsen peger også på, at ”mødrenes uddannelsesniveau, forældrenes sam-livsstatus og børnenes oprindelse har betydning for børnenes kompetencer.”

Utryg tilknytning hos hvert tredje barnBørn udvikler per instinkt en følelsesmæssig tilknytning til deres primære omsorgspersoner. Kvaliteten af denne tilknytning kan måles, når barnet er ét år og angives da som enten tryg, utryg eller desorganiseret. Ved desorga-niseret tilknytning kan barnet ikke etablere en tilknyt-ning til den voksne omsorgsperson, fordi samspillet er reguleret af angst eller frygt; barnet er bange for dem, det skal knytte sig til.

International tilknytningsforskning har igennem de sidste 30 år vist, at det i en almindelig børnegruppe typisk er to ud af tre børn, der har en tryg tilknytning. Hver tredje barn har en utryg tilknytning, og for knap én ud af 10 er relationen desorganiseret. I grupper af særligt forsømte eller omsorgssvigtede børn kan ande-len med en desorganiseret tilknytning være helt op til 80 pct.

Omfattende analyser af den eksisterende forskning på området dokumenterer, at en utryg eller desorga-niseret tilknytning ikke blot er en alvorlig risikofaktor, når det gælder udvikling af psykiske lidelser, men også svækker udviklingen af empati, moral, relationer med jævnaldrende samt skoleparathed og -resultater.

KILDE: METTE SKOVGAARD VÆVER, LEKTOR I KLINISK BØRNEPSYKOLOGI, KØBENHAVNS UNIVERSITET.

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

1

2

FIGUR 2

Børnehavebørns sproglige kompetencer*Gennemsnit og hhv. stærkeste og svageste 15 pct. af børnene

Spro

glig

t ni

veau

De 15 % svageste

Gennemsnittet

De 15 % stærkeste

Note*: Sproglige kompetencer er her vist som resultatet af én af de test (rim), der indgår i metoden Sprogvurderingen 3-6; samme møn-ster findes for de øvrige deltest.

KILDE: BØRNS TIDLIGE UDVIKLING OG LÆRING I DAGTILBUD, FREMTIDENS DAGTILBUD, 2016.

3 år 3 år 3 år4,5 år 4,5 år 4,5 år5,5 år 5,5 år 5,5 år

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

1

4

> L

æri

ng

> 1

5

Kinesiske babyer skriger på en anden måde end danske – og for en af landets førende eks-perter i børns læring Charlotte Ringsmose er det en illustra-tion af, at sprog og kultur slår

igennem meget tidligt i børnenes læring.– Det lille barn er helt vildt læringsparat lige fra

det øjeblik, det bliver født. På intet senere tidspunkt i livet er potentialet for læring større end i de tidligste leveår, siger hun.

Dette pivåbne vindue for læring, som alle børn fødes med, har psykologer døbt the window of op-portunity, men paratheden til læring er ikke nok.

Godt samspil med voksne er fundamentet for børns læring, og derfor er mange spædbørn i udsatte familier bagud fra start. At fjerne den ulighed kræver tidlige indsatser, forældreinvolvering og vuggestuer af høj kvalitet, vurderer psykologiprofessor Charlotte Ringsmose.

!

LÆRING

De mindste børn lærer ikke af sig selv

K

> L

æri

ng

> 1

5

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

1

6

> L

æri

ng

> 1

7

Spædbørns store potentiale forløses kun i mødet med voksen omsorg, fastslår Charlotte Ringsmose, psykolog, professor på Danmarks institut for Pæda-gogik og Uddannelse (DPU) og medlem af Rådet for Børns Læring.

– De mindste børn lærer ikke af sig selv, som man troede tidligere. I dag ved vi, at de mindste børn kun lærer, når voksne omsorgspersoner engagerer sig i barnet og indgår i et stabilt samspil med det.

APPETIT PÅ LÆRING Blandt forskere i hele verden og på tværs af forsk-ningsmiljøer er der i dag bred enighed om og evi-dens for, at relationen til voksne er helt afgørende for det lille barns mulighed for at udvikle sociale, personlige og faglige kompetencer. Alligevel er det endnu ikke alment kendt og anerkendt, vurderer Charlotte Ringsmose. Mange kommuner, dagtilbud og forældre har endnu ikke samme indsigt, og det er meget vigtigt at råde bod på, fastslår hun.

– Mange tror stadig, at omsorg for spædbørn alene handler om tør ble, mad og søvn, men det rækker ikke. Omsorgspersoner skal også stimulere barnet, når det er vågent. Det er afhængigt af en kontakt og opmærksomhed, der er nøje afstemt med barnets behov og appetit – også på læring.

Det før-verbale samspil har stor betydning for barnets sproglige og kognitive udvikling, og mange forældre evner intuitivt dette vigtige relationelle samspil med deres baby. Men langt fra alle, og de udsatte børn bliver udsatte meget tidligt i livet, ek-sempelvis vil en kun otte uger gamle babys indlæring være påvirket, hvis moren er depressiv.

Det kan være fatalt for indlæringsevnen hos ud-satte børn, der heller ikke får dette vigtige samspil i kontakten med andre voksne, eksempelvis i vug-gestuen.

– Det tidlige samspil bygger et stillads for læring op i løbet af barnets to første leveår. Sker det ikke, er barnet dårligere stillet end andre børn. De har mindre af den sociale kapital, som kulturel kapital hviler på, og det skader dem også kognitivt, forklarer Charlotte Ringsmose.

Ny hollandsk forskning viser, at sensitiv og re-sponsiv omsorg decideret gør børn mere intelligente:

– Det har længe været kendt, at omsorgssvigt betyder, at børn ikke udvikler sig så godt. Nu ved vi også, at den rette omsorg gør børn mere intel-ligente.

At komme bagud på læring som spæd er dermed meget svært senere at kompensere for.

TIDLIG HJÆLP TIL FORÆLDRETidlige indsatser med forældrene i fokus er Char-lotte Ringsmoses vigtigste bud på at give spædbørn i udsatte familier de bedste betingelser for at tilegne sig sociale, personlige og faglige kompetencer. Sæt om muligt ind, allerede mens barnet ligger i sin mors mave, lyder hendes råd:

– Forældreindsatser har størst betydning, for de er tættest på barnet i de første helt vitale år. Lav al-liancer med forældrene, og lær dem god relations-dannelse, gerne inden barnet er født.

Læringspotentialet hos det lille barn er så stærkt, at det skaber mønstre med det samme – også hvis det er en dårlig eller svag relationsdannelse, det op-lever.

BEDRE DAGTILBUDProfessorens andet råd er at sikre, at børn fra hjem uden tilstrækkelig stærk relationsdannelse får plads i vuggestuer af høj kvalitet. Det er bedre for udsatte småbørn at komme i vuggestue end at være hjem-me, for vuggestuen har pædagoger, der er uddan-

Mange tror stadig, at omsorg for spædbørn alene handler om

tør ble, mad og søvn, men det rækker ikke.

Charlotte Ringsmose, psykolog, professor på DPU

! > Læ

rin

g

>

17

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

1

8

> L

æri

ng

> 1

9

net i det vigtige helt tidlige relationelle samspil, som videre læring bygger på, og som de ofte ikke får nok af derhjemme. Men vuggestuerne leverer det i dag ikke i tilstrækkelig grad, vurderer Charlotte Rings-mose.

– Børn fra udsatte familier har brug for plads i vuggestuer af høj kvalitet med de dygtigste pædago-ger, der kan give dem det læringsfremmende sam-spil, de mangler hjemmefra. Pædagogerne har på deres uddannelse lært om børns udvikling, men der er desværre store variationer i kvaliteten af de sam-spil, der tilbydes helt små børn i praksis.

Generelt er danske vuggestuer i verdensklasse, vurderer hun. Men de 15-20 procent udsatte børn er en stor og uløst udfordring. Her løser danske dagtilbud opgaven langt dårligere end dagtilbud i resten af Norden. Nye undersøgelser viser også, at kvaliteten af danske dagtilbud varierer meget, og at udsatte børns læring er to år bagud, når de når sko-lealderen.

Charlotte Ringsmose ser som mulig årsag, at det pædagogiske personale overbelastes i dagtilbud med mange udsatte børn:

– De udsatte behøver de mest veluddannede pæ-dagoger og fleste ressourcer, men i praksis går det lige omvendt. Forskningen viser, at der sker en op-hobning af udsathed i bestemte områder og institu-tioner, hvor personalet derfor ikke kan nå samspillet med alle de børn, der har særlige behov. Og der er evidens for, at institutioner med trygge børn tiltræk-ker veluddannede pædagoger og flest ressourcer.

LYS I ØJNENE HVER DAGHun anbefaler politikerne at lave en spredningspoli-tik, som sikrer, at udsatte vuggestuebørn ikke er på stue med mange andre udsatte børn. Nogle kommu-ner gør det allerede på børnehaveområdet.

– Hvor det er muligt, bør politikerne sikre en jævn fordeling af udsatte børn i vuggestuerne, og det må og kan der findes spændende løsninger på. Eksem-pelvis kan man via boligpolitikken få unge studeren-de til at bosætte sig i ghettoområder.

Kommunerne bør også ofre ekstra ressourcer på at give de udsatte småbørn dygtige pædagoger, der har tid nok til dem.

– Det er dyrt, men rigtig godt givet ud – også økonomisk. Regningen for disse børns manglende læring kommer senere og er langt højere.

Hun understreger, at det er de voksnes og sam-fundets ansvar at sikre de mindste børn det relatio-nelle samspil, de er afhængige af for at lære.

– Det kan aldrig blive barnets ansvar, og vi lader vores børn i stikken og ved overlade dem alt for me-get til sig selv i deres svære udviklingsopgave.

Læreplanerne for danske dagtilbud ventes frem-over at få større fokus på læring i hverdagen i insti-tutionen, hvor institutionerne hidtil i perioder har arbejdet med udvalgte temaer. Det ser Charlotte Ringsmose som et lille skridt i den rigtige retning:

– At fokusere på det daglige læringsmiljø er et fremskridt, for det lille barn lærer hvert eneste mi-nut. Men lad nu være med at gå i retning af anglo-amerikansk læsetræning; det har ingen effekt på den lange bane. Læring for de mindste opstår kun i et legende og glædesfyldt relationelt samspil, hvor de møder eksempelvis litteratur og sang og får pirret nysgerrigheden. De skal have lys i øjnene hver eneste dag.

Børn fra udsatte familier har brug for plads i vuggestuer af høj kvalitet med de dygtigste pædagoger, der kan give

dem det læringsfremmende samspil, de mangler hjemmefra.

Charlotte Ringsmose, psykolog, professor på DPU

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

1

8

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

2

0

> D

agti

lbu

d

>

21

Pædagogerne i vuggestuen kan ret let vurdere, om et barn er i en udsat position. De over-ser sjældent, at et

barn er udsat, og i to ud af tre institutio-ner er man også nogenlunde i stand til at yde den nødvendige støtte til udsatte børn. Sådan vurderer lederne af 253 vug-gestuer i hvert fald deres egen institu-tions arbejde med udsatte børn i en ny undersøgelse, Epinion har foretaget til Egmont Rapporten 2016.

Men en tredjedel af lederne siger også, at det kan være svært at levere den ønskede indsats for denne gruppe børn. Se også figur 1.

Næsten alle vuggestuer har ét eller flere udsatte børn. I 13 pct. af institu-tionerne vurderer lederen, at andelen af udsatte børn er over 20 pct., og blandt disse er der relativt flere, som tilkendegi-ver, at de kan komme til at overse et barn i en udsat position.

UDSATHED ER MANGE TINGUndersøgelsen bygger ikke på én fastlagt definition af at være udsat. Det er vugge-stuelederne selv, der angiver, hvor mange af børnene, de skønner, er ”i en udsat position”. Som den mest udbredte årsag til udsathed peger 65 pct. af lederne på ”forældrenes evne til at yde omsorg for og støtte barnet”. I de uddybende svar tegner vuggestuelederne et mere finkornet billede af, hvad der kan være baggrunden for netop de utilstrækkelige forældrekompetencer. Blandt de typiske forklaringer er:

at forældrene selv er udsatte og fx

har sociale eller psykiske problemer

at der i familier med en etnisk mino-ritetsbaggrund kan være kulturfor-skelle og sprogbarrierer, der gør det svært at støtte barnet tilstrækkeligt

at der er sorg eller krise i familien, på grund af fx skilsmisse, dødsfald eller traumer.

!

Vuggestueledere:Vi kunne støtte udsatte børn bedre

P

Hver tredje vuggestueleder oplever, at de ikke i tilstrækkelig grad kan yde den nødvendige støtte til børn i udsatte positioner. Lederne efterlyser især tid, viden og et bedre samarbejde med forældrene, viser ny undersøgelse.

Sådan er undersøgelsen gennemførtEpinion har gennemført telefoninter-view med 253 ledere af daginstitu-tioner over hele landet.

Undersøgelsen er gennemført blandt ledere af både kommunale, selvejen-de og private institutioner, der har med børn i 0-2-årsalderen at gøre. Der er udtrukket en stikprøve af in-stitutioner, der tilnærmelsesvis svarer til fordelingen af alle 0-2-årige børn i daginstitution med hensyn til institu-tionstyper og kommuner. Dataind-samlingen er foregået i perioden 12.-25. august 2016.

En tilsvarende undersøgelse er gen-nemført blandt dagplejere. Resulta-terne af denne er vist på side 24-25.

DAGTILBUD

0 % 10 % 20 % 40 %30 % 50 %

Mange forældre mangler viden om, hvor-dan barnets udvikling kan stimuleres

39 %

Mange forældre mangler personligt over-skud til at stimulere barnet

44 %

Vi har forskellige holdninger til, hvordan barnets udvikling bedst kan stimuleres

26 %

Note: Svar fra de 33 pct. af lederne, der angiver, at de kan have svært ved at yde den nødvendige støtte.

0 % 20 %10 % 40 %30 % 60 % 70 % 80 %50 % 90 %

Vi mangler viden og kompetencer

27 %

Vi mangler tid og ressourcer

82 %

Udfordringer i forældresamarbejdet

15 %

Spørgsmål: Hvilke udfordringer oplever du/I ofte i samarbejdet med forældre til børn i udsatte positioner?

Spørgsmål: Hvad er årsagerne til, at det kan være svært for jer at yde den nødvendige støtte?

Spørgsmål: Vi er i stand til at yde den nødvendige støtte til børn i udsatte positioner.

FIGUR 3

Udfordringer i forældresamarbejdet

FIGUR 2

Derfor er det svært at støtte …

FIGUR 1

Kan vuggestuerne løfte opgaven? Andel af lederne, pct.

Andel af lederne, pct.

Andel af lederne, pct.

KILDE: EPINION FOR FOA OG EGMONT FONDEN 2016

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 %

Overvejende enig 47 %

Helt enig 19 %

Hverken enig eller uenig

25 %

Overvejende uenig 7 %

Helt uenig 1 %

I alt 33 %

> D

agti

lbu

d

>

21

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

2

2

> D

agti

lbu

d

>

23

28 pct. af lederne nævner ”barnets egen sygdom eller handicap” som en af de ud-bredte årsager til udsathed blandt institu-tionens børn.

MANGLER TID TIL DEN EKSTRA INDSATS

Den tredjedel af lederne, der ikke er sikre på at kunne hjælpe de udsatte børn til-strækkeligt, peger især på tre årsager: De mangler tid og ressourcer, de mangler viden og kompetencer, og samarbejdet med forældrene giver udfordringer. Se også figur 2.

Især manglen på tid og ressourcer er afgørende for et stort flertal af lederne. Det resultat svarer til indtrykket fra en beslægtet undersøgelse af arbejdet med inklusion i dagtilbud, som EVA udgav i 2014. Her angav 85 pct. af lederne (og endnu flere pædagoger), at utilstrække-lig normering er en hindring for at udøve en inkluderende pædagogik i daginstitu-tionen.

Ingen af undersøgelserne kan afgøre, om der faktisk er for få ressourcer til at få alle med, men de viser, at lederne oplever det sådan. Lederne peger især på, at det er svært at afsætte kræfter til den nød-vendige ekstraordinære indsats over for udsatte børn – eksempelvis en-til-en-tid – eller til en langt tættere kontakt med de udsatte børns forældre.

Mange ledere (27 pct.) efterlyser også viden og kompetencer i indsatsen for de

udsatte børn og familier, og den mangel kan måske forstærke ledernes oplevelse af, at de ikke har tilstrækkelige ressourcer til at løfte opgaven.

FORÆLDRENE SKAL MEDForskning viser, at forældresamarbejde er centralt for at lykkes med indsatsen for udsatte børn. Syv ud af ti ledere vurderer, at forældre til udsatte børn i høj eller me-get høj grad deltager aktivt og engage-ret i samarbejdet med vuggestuen om at stimulere barnets udvikling, mens tre ud af ti er mere forbeholdne.

Ifølge vuggestuelederne er de mest udbredte barrierer for et godt samarbej-de forældrenes manglende overskud og viden samt holdningsforskelle. Se figur 3. Her peger lederne i de uddybende svar på, at nogle forældre er tilbageholdende med at gå ind i samarbejdet, fx på grund af egne dårlige erfaringer eller vanskelig-heder ved at erkende behovet for hjælp:

”Det er meget følsomt at snakke om barnets mangler, fordi forældrene føler, at det rammer deres evner som foræl-dre.”

”Der er en frygt blandt forældrene for tvangsfjernelse, så mange har svært ved at tale om det.”

Flere ledere nævner desuden, at nogle forældre har utilstrækkelige forældre-kompetencer og ikke formår at påtage sig ansvaret for barnet og samarbejdet med vuggestuen:

”For nogle forældre halter det i praksis ofte med at gøre noget ved det, hvis de får besked på, at noget er godt eller vig-tigt for barnet. Nogle forældre er ikke i stand til at følge de råd, der gives.”

Endelig fremhæver mange ledere, at kulturelle og sproglige barrierer kan van-skeliggøre samarbejdet med familier med etnisk minoritetsbaggrund:

”Det kan være fremmed for forældre-ne at engagere sig i barnets institutions-liv pga. kulturelle forskelle. Det gør det svært for os som institution at få foræl-drene med i vores arbejde med barnet”.

Svarene understreger betydningen af en systematisk og professionel tilgang til arbejdet med de udsatte børns forældre.

I indsatsen for at støtte udsatte børn samarbejder vuggestuerne foruden med forældrene også med en lang række eks-terne parter, især:

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR (79 pct. af vuggestuerne)

Socialrådgivere og sagsbehandlere i socialforvaltningen (55 pct.)

Sundhedsplejersker (46 pct.). ”De kommer ud i hjemmene og ser ting, vi ikke kan se” og ”De er de første fagpersoner, der har med barnet at gøre,” uddyber to af vuggestuele-derne.

EN ROLLE TIL DE FRIVILLIGE?På fjerdepladsen blandt samarbejdspart-nere kommer frivillige organisationer, men det er kun hver niende vuggestue, der har erfaringer med den form for sam-arbejde. De fleste angiver, at de ikke har haft behov for det eller ikke har tænkt på det som en mulighed. Se figur 4.

En stor gruppe svarer ”andet” og angiver i de uddybende svar fx, at det er vanskeligt at finde en relevant rolle til fri-villige på et område, der kræver høj fag-lig professionalisme – og som i nogle til-fælde også er belagt med tavshedspligt.

”De mennesker, som skal varetage børnenes interesser, skal være professio-nelle” og ”Det er rigtig svært at arbejde sammen med frivillige organisationer, fordi man ikke kan garantere faglighed,” lyder to svarene fra to af de forbeholdne ledere.

I mange af de uddybende svar giver ledere dog udtryk for deres vilje til at samarbejde, men at de har svært ved at finde den farbare vej:

”Vi er begyndt at kigge på det, men det kræver tid at få tingene til at fun-gere”. ”Vi har forsøgt at få frivillige men-torer, men har ikke fået det”. ”Vi ved ikke, hvordan vi skulle gøre,” – siger tre af vuggestuelederne.

Helt klart at få bedre norme-ringer, så vi kan lave mindre læringsgrupper og bedre læ-ringsmiljøer. Den nære kon-

takt både i sprog, omsorg og indlæring gør en stor forskel

for børn.

En mulighed for at bevilge hjemmestøtte til fx unge eller enlige mødre; det vil kunne give forældrene mere over-skud og større viden om for-

ældreskab osv.

Et bedre familiearbejde, så vi havde tiden til at samar-bejde med familien om bar-

net og muligheden for at stille krav til forældrene. Udgåen-de funktioner ville hjælpe en

masse.

Jeg ville ønske, at alle udsatte børn havde en fagprofessio-

nel kontaktperson, som kunne have overblikket over hele de-res liv, hjælpe med at formidle i forhold til forældrene, bygge

bro mellem institutioner og forældre.

!!!!I en perfekt verden ... Vuggestuelederne er blevet bedt om at svare på spørgsmålet ”Hvad ville du allermest ønske, at I kunne gøre for børn i udsatte positioner, som I ikke har mulighed for i dag?”. Her er fire karakteristiske svar:

Spørgsmål: Hvorfor samarbejder I ikke med frivillige organisationer i arbejdet med at støtte børn i udsatte positioner?

FIGUR 4

Barrierer for samarbejdet med frivillige organisationer

Vi har ikke haft brug for det

Vi har selv de nødven-dige kompetencer

Andet

Vi må ikke ifølge kom-munens retningslinjer

Vi har ikke tænkt på det som en mulighed

Personalet ønsker det ikke

0 % 10 % 20 % 30 % 40 %

37 %

4 %

40 %

7 %

34 %

2 %

Note: Svar fra 212 ledere af dagtilbud, der ikke samarbej-der med frivillige organisationer. Der har været mulighed for at afgive flere svar. Svarkategorier med under 2 pct. er udeladt.

KILDE: EPINION FOR FOA OG EGMONT FONDEN 2016

Andel af lederne, pct.

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

2

4

> D

agti

lbu

d

>

25

Epinion har spurgt 315 dag-plejere om deres arbejde med udsatte børn. Undersøgelsen, der er gennemført via et web-baseret spørgeskema, viser blandt andet:

At to ud af tre dagplejere vurderer, at de ikke har børn i en udsat position. Hver femte har ét udsat barn og hver tiende to eller flere.

At det store flertal af dagplejerne angiver, at de generelt ret nemt kan vurdere, om et barn er i en udsat situation; det er dog kun 23 pct., der erklærer sig ”helt enig” i dette. Dagplejerne an-giver utilstrækkelig information fra forældrene som den primære forklaring på denne udfor-dring. Den manglende information kan fx være om, at barnet er for tidligt født.

At 8 af 10 dagplejerne vurderer, at de er i stand til at yde den nødvendige støtte til børn i udsatte positioner. Blandt dem, der ikke er enige, er ud-fordringer i forældresamarbejdet den vigtigste

barriere – på linje med mangel på tid og ressour-cer. Se figur 1.

At dagplejernes direkte samarbejde med fx PPR eller socialforvaltningen om udsatte børn er ret begrænset. Deres primære samarbejdsrelationer er dagplejepædagogen og sundhedsplejersken.

Blandt deres ønsker til en bedre indsats for udsatte børn er:

”At de udsatte børn tæller dobbelt i vores nor-mering, så længe det er nødvendigt, så de får den ro og omsorg, de har brug for. De penge er godt givet ud.”

”At vi kunne få den ekstra hjælp og støtte fra vo-res kommunale kompetencepersoner, når vi har brug for det.”

”At vi havde en direkte linje til socialkontoret. Nogle gange tager det for lang tid i dagplejen, før der bliver gjort noget, og vupti er barnet i børne-have. Samvittigheden nager, når man føler, at man med den rette støtte godt kunne have gjort mere for barnet.”

Dagplejere efterlyser bedre forældresamspilDagplejere føler sig generelt godt klædt på til arbejdet med udsatte børn, men især samarbejdet med forældrene og aflastning i normeringen kunne styrke indsatsen.

Fakta om dagplejen Af de 114.000 0-2-årige, der i

2014 var indskrevet i et dagtil-bud, gik ca. 40.000 i dagpleje, heraf langt hovedparten i kom-munal dagpleje. Det svarer til 35 pct. af de indskrevne børn.

Dagplejens andel af det samlede dagtilbud er faldet støt igen-nem mange år. I 2007 havde dagplejen over halvdelen af de 0-2-årige børn i dagtilbud.

Dagplejen er fortsat mest po-pulær uden for de store byer. I Storbykommuner som Køben-havn og Aarhus er dagplejens ”markedsandel” kun cirka 10 pct. I kommuner som Kalund-borg og Nyborg er den mellem 50 og 60 pct.

Godt hver tredje dagplejer har grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse, cirka halvdelen har en erhvervsud-dannelse, fx som pædagogisk

assistent eller sosu-assistent, mens hver syvende har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, heraf en del som pædagoger.

Omkring 90 pct. af alle 1-2-åri-ge er indskrevet i et dagtilbud. Blandt de 3-5-årige er det 98 pct., men i denne aldersgruppe fylder dagplejen næsten ingen-ting.

KILDE: DANMARKS STATISTIK

E Spørgsmål: Hvad er årsagerne til, at det kan være svært for jer at yde den nødvendige støtte?

Andel af dagplejerne*, pct.FIGUR 1

Når det er svært at støtte …

Samarbejdet med forældrene giver udfordringer

Samarbejdet med andre aktører i kommunen giver udfordringer

Jeg mangler tid og ressourcer

Disse børn har brug for en mere specialiseret indsats

Jeg mangler viden og kompetencer

Sagsbehandlingstiden i kommunen

0 % 20 %10 % 40 %30 % 50 % 60 %

55 %

26 %

55 %

26 %

31 %

14 %

Note*: Svar fra de 18 pct. af dagplejerne, der angiver, at de kan have svært ved at yde den nødvendige støtte. Det har været muligt at give flere svar. Svarmuligheder under 10 pct. er ikke vist.

KILDE: EPINION FOR FOA OG EGMONT FONDEN 2016

Om Susan HartBørnepsykolog, psykotera-peut, forfatter til en række lærebøger om spædbarnets hjerne. Hun har en baggrund i både familiebehandling og børnepsykiatri og underviser psykologer, pædagoger, sund-hedsplejersker og andre pro-fessionelle, der arbejder med forældre og andre omsorgs-personer omkring små børn. Skriver ph.d. om en test, hun har udviklet til at måle emotio-nelle udviklingskompetencer hos børn fra nul år, testen er døbt Emotional Development Scale (EDS). Har udviklet for-ældretræningsprogrammet Forældre på alle strenge.

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

2

6

> D

en n

yfø

dte

> 2

7

Stimulér spædbarnets

følelsesmæssige kompetencer Der er stort fokus på at stimulere små børns kognitive kompetencer, mens ud-viklingen af de følelsesmæssige kom-

petencer gives langt mindre opmærk-somhed. Den prioritering lader mange udsatte børn i stikken, vurderer børne-psykolog Susan Hart:

– Livsduelighed hos et lille barn kræ-ver både kognitive, motoriske og følelses-mæssige kompetencer, men der hersker blandt politikere og i samfundet generelt

den misforståelse, at barnets følelses-mæssige udvikling sker af sig selv. Det er ikke tilfældet.

De følelsesmæssige kompetencer ud-vikler sig kun i en tidlig og nøje afstemt følelsesmæssig kontakt, som udsatte småbørn ofte mangler. Og når udsatte småbørn ikke får udviklet deres følelses-mæssige kompetencer, har det mange negative følger, fastslår Susan Hart:

– De følelsesmæssige kompetencer er limen mellem mennesker. Udsatte børn har større risiko for ensomhed, mistriv-sel og psykiske vanskeligheder, og det vil ofte også hæmme deres faglige læring, siger Susan Hart.

Hun er ophavskvinde til begrebet neuroaffektiv udviklingspsykologi, der forklarer og understøtter børns udvikling ved at koble udviklingspsykologi, tilknyt-ningsteori, traumeforskning og moderne hjerneforskning.

Kognitive, motoriske og følelsesmæs-sige kompetencer reguleres fra forskellige

dele af hjernen; de modnes forskelligt og er afhængige af forskellig stimulation. Den følelsesmæssige udvikling reguleres i dybe lag i hjernen, som man indtil for re-lativt nylig vidste meget lidt om. Det har moderne hjerneforskning rådet bod på. I dag er det dokumenteret, at det er den form for stimulation, som barnet har al-lermest brug for i den allertidligste barn-dom, forklarer Susan Hart.

– Spædbarnet og forældrene synkro-niserer deres adfærd over for hinanden sekund for sekund i komplekse processer, hvor barnet udvikler følelsesmæssige og sociale strategier. Der sker en konstant afstemning mellem barnets medfødte temperament, forældrenes ønsker til bar-nets adfærd og måden, hvorpå forældre-ne træner kompetencer hos deres barn.

LEG STIMULERER HJERNENSamspillet sker så subtilt, at det er svært at registrere med det blotte øje. Video-optagelser af kontakten mellem små

Følelsesmæssige kompetencer skal trænes straks fra fødslen – det forebygger ensomhed, mistrivsel og psykiske vanskeligheder og

ruster børn til faglige læring, viser moderne hjerneforskning.

D!

DE NYFØDTE

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

2

8

> D

en n

yfø

dte

> 2

9

børn og deres omsorgspersoner er derfor et vigtigt værktøj for fagprofessionelle, der arbejder med udsatte børn og fami-lier. Optagelserne indgår også i mange af de programmer, kommuner og andre bruger til at træne udsatte forældre og fagprofessionelle i at skabe det samspil, som små børn er helt afhængige af, og som udsatte børn mangler. Leg er helt centralt i dette samspil, forklarer Susan Hart.

– Denne vigtige gensidige kontakt i det tidlige forældre-barn-samspil består grundlæggende i at have det sjovt og interessere sig for hinanden. Når forældre finder glæde i samværet med barnet, vil de naturligt reagere på barnets reaktio-ner med eksempelvis ”nu kommer jeg og tager dig-legen”, som ofte får børn til at grine.

Den type leg er det mest stimuleren-de, spædbørn overhovedet kan udsæt-tes for. Det styrker båndet til forældrene og ruster det lille barns nervesystem til at kapere energiudladninger. De fleste for-ældre forstår intuitivt, hvordan de leger med og stimulerer deres barn. Udsatte forældre er ofte usikre og behøver træ-ning.

FORÆLDRETRÆNING FØR FØDSLEN

Susan Hart anbefaler at give udsatte små-børn og deres forældre massiv hjælp til at stimulere deres barns udvikling af disse essentielle følelsesmæssige kompetencer

i det første leveår. Hun fraråder kraftigt at skære i vuggestuernes bevillinger. For de har en helt central opgave i forhold til at træne de følelsesmæssige kompeten-cer hos de børn, der ikke får træning nok hjemme.

Hart har udviklet forældretrænings-programmet Forældre på alle strenge, som bliver brugt i en række kommuner i arbejdet med udsatte familier. Det er et neuroaffektivt udviklingspsykologisk træningsprogram, henvendt til sundheds-plejersker, pædagoger og andre fagpro-fessionelle, der er i kontakt med udsatte familier. Programmet gennemgår og træ-ner en række færdigheder, som forældre har brug for i kontakten med deres barn, eksempelvis hvordan de synkroniserer og afstemmer følelsesmæssigt med bar-net i en nonverbal dialog og med fælles opmærksomhed. De undervises også i, hvordan små børn lærer impulskontrol, omsorg for andre og at trøste sig selv.

Det er Susans Harts erfaring, at træ-ning af samspil med små børn ikke kan læres via samtaler alene. Forældre skal udover en viden omkring barnets ud-viklingsbehov også igennem konkrete øvelser, hvor de med et legende element træner deres forældrekompetencer.

BRUG FOR MÅLRETTEDE OG LANGVARIGE INDSATSER

Også blandt personalet i vuggestuer ser Susan Hart behov for et større fokus på, at den enkelte medarbejders personlige

måde at agere i samspillet med barnet har stor betydning for barnets udvikling af følelsesmæssige kompetencer. Når medarbejdere i en vuggestue har svært ved at skabe et godt samspil med et eller flere udsatte børn, skal medarbejderne uddannes og trænes i det, anbefaler hun.

– Forløbet skal træne medarbejdernes ageren i samspillet og give dem mere til-knytningsbaseret teoretisk viden og flere metoder til at tilgodese de sårbare børns udvikling. Samspillet med det lille barn kræver stor empati, og medarbejderne skal bringes i kontakt med deres egne følelser for at kunne sætte sig ind i de børns følelser, som de skal støtte, siger Susan Hart.

Det er Susan Harts erfaring, at mange udsatte børn har brug for mere målrette-de og langvarige indsatser; men hun ser en tendens i kommunerne til i stedet at satse på korte og universelle tilbud.

Hun efterlyser en tydeligere rød tråd i brugen af de mange milliarder kroner, som hvert år afsættes til indsatser for udsatte børn. Forskere og praktikere bør samarbejde langt mere om opgaven, op-fordrer Susan Hart:

– Mange indsatser sættes i søen på et for løst teoretisk grundlag. Der er brug for, at forskning og praksis understøt-ter hinanden i langt højere grad, end det sker i dag.

Hjernen skal stimuleres for at vokse Hjernen rummer 125 milliarder neuroner, hvoraf kun en fjerdedel er udfoldet ved fødslen. Efter fødslen vokser især hjernebarken, der rummer forestillingsevne, tankeprocesser og evne til impulshæmning. Størstedelen af hjernens tilvækst og udvikling sker i de sidste tre måneder i livmoderen og frem til barnet er cirka to år gammelt. Hver af hjernens neuroner kan forbinde sig til cirka 10.000 andre. Om og hvordan det sker, afhænger af den stimulation, barnet får.

Hjernen skal stimuleres for at vokse, og når barnets læring stimuleres på et passende niveau, opstår der mange koblinger mellem hjerneceller. De områder i hjernen, der bliver stimuleret, vil udvikle sig, mens de hjernesynapser, som barnet ikke bruger, vil forsvinde.

KILDE: SUSAN HART

Udvikling af følelsesmæssige kompetencer – trin for trin:

Spædbarnet starter med at imitere sine forældre, senere begynder det at afstemme sine egne følelser med forældre-nes. Forældre, der er gode til at respondere på barnets signaler, imiterer overdrivende barnets handlinger og trækker sig kort-varigt fra kontakten, når bar-net kikker væk. Ved at tilpasse kontaktmåden, -mængden og -timingen, så den passer til bar-nets aktuelle kapacitet, støtter forældrene barnets behov og giver det den nødvendige tid til at bearbejde informationerne. KILDE: SUSAN HART

Det ni måneder gamle barn kan fore-stille sig forældrene, når de ikke er til stede, og genkalde sig måder at være sammen med andre på. Det kaldes i tilknytningsforskningen for ”indre repræsentatio-ner” og er fundamentet for barnets fremtidige tilknytningsmønstre.

Når barnet er cirka et år, er de indre repræsentationer skabt og bestemmer, hvor me-get barnet senere i livet stoler på at kunne få hjælp af andre, evner at samarbejde og indgå i relationer. Barnets udviklings-opgave er nu mere kompleks, og det lærer efterhånden selv at regulere indre tilstande uden hjælp fra en voksen. Netop det er ifølge Susan Hart helt afgørende i relationer, og uden selvregulering får barnet et højt indhold af stresshormoner, som svækker hjernens vækst.

Når barnet er halv-andet til to år, kan det udvikle mere kom-plekse indre repræsen-tationer, som danner grundlag for dets evne til mere avancerede lege og sprogudvikling. Det kan nu vælge mellem flere muligheder og fastholde opmærksomheden på én ting i længere tid.

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

3

0

> K

om

mu

nen

> 3

1

Aarhus investerer målrettet i de mindste

At reducere antallet af udsatte småbørn er en højt prioriteret opgave i Aarhus Kommune, der derfor det seneste år har introduceret en stribe tilbud om støtte og rådgivning til familier med spædbørn og

til vordende forældre. Samtidig er kommunen gået i gang med at flytte midler fra skole- til børneom-rådet, og står det til Aarhus Kommunes børne- og unge-rådmand, Bünyamin Simsek (V), skal persona-let i vuggestuerne også have mere tid sammen med børnene.

– Generelt er kvaliteten høj i vores dagtilbud, men der er en gruppe udsatte børn, som vi ikke lykkes med at gøre nok for. De får senere i livet en række

problemer med trivsel, helbred og ledighed, som er langt dyrere for kommunen end en tidlig indsats. Vi skal blive bedre til at fange udsatheden, mens barnet er helt lille. Derfor bør vi sikre, at medarbejderne har mere tid sammen med børnene i vores institutioner for 0-2-årige, siger rådmanden.

STOR FORSKEL PÅ DAGTILBUDKommunernes budgetter er stramme, og bare én pædagog mere pr. stue i en kommune som Aarhus vil koste et trecifret millionbeløb. En politisk beslut-ning om en generel opnormering af det pædagogi-ske personale i kommunens vuggestuer står derfor ikke lige for døren, erkender Bünyamin Simsek. Men der skal findes måder at skabe mere tid i vuggestu-erne til det vigtige samspil mellem medarbejdere og børn, mener han:

– Dagtilbud spiller en central rolle for udsatte små børn. At løse opgaven kræver dagtilbud, hvor det pædagogiske personale har en meget høj faglighed og et stort fokus på samskabelse med forældrene. Begge dele kræver, at der er nok medarbejdere til stede, og på 0-2-årsområdet er tilstedeværelsen ikke høj nok.

Rådmanden henviser til en nylig miniundersøgelse i 30 af kommunens daginstitutioner, som magistra-ten har udarbejdet i et samarbejde med blandt andet de faglige organisationer BUPL og FOA.

– Den viser, at i institutioner med samme økono-miske rammebetingelser er der stor forskel på, hvor meget tid personalet selv oplever at have sammen med børnene. Især på 0-2-årsområdet er der for lidt

Antallet af udsatte småbørn skal ned, og Aarhus Kommune har derfor skruet kraftigt op for investeringerne i en tidlig indsats og forventer, at det vil spare penge på sigt. Den ansvarlige rådmand vil også styrke vuggestuer og dagplejer.

!

A

KOMMUNEN

FOTO

: PE

TER

GA

ARD

SØE

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

3

0

Politik for forældresamarbejdeAarhus Kommunes børne- og ungepolitik fastslår følgende om samskabelse med forældrene:

”Alle forældre skal føle sig mødt, set, hørt og respekteret, og alle har noget at bidrage med til samarbejdet.

Vi skal blive bedre til gensidigt at afstemme forventninger og til at tydeliggøre roller og ansvar – både forældrenes, de profes-sionelles og det fælles ansvar.

Samtidig skal vi blive bedre til at mobilisere alle forældres res-sourcer og bedre til at støtte forældre, der har brug for hjælp for at kunne støtte deres barn.”

KILDE: AARHUS KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK – DECEMBER 2015.

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

3

2

> K

om

mu

nen

> 3

3

tid til at kunne løse opgaverne i forhold til de udsatte børn, siger Bünyamin Sim-sek.

NEJ TIL TVUNGEN SPREDNINGUd over at øge normeringer i vuggestuer er der også andre håndtag, som kom-munen kan og bør skrue på for at sikre medarbejderne mere tid sammen med børnene, påpeger rådmanden. Ét af dem er at planlægge medarbejdernes arbejds-tid bedre:

– En del af den manglende tid til til-stedeværelse kan vuggestuerne finde selv ved bedre tidsplanlægning. Det kræver gode ledere, der lærer af de dagtilbud, hvor personalet oplever at have meget tid med børnene, siger rådmanden.

Han er også klar til at åbne kommu-nens dagtilbud mere for frivillige:

– Her er et potentiale, der kan dyrkes. Vi skal bruge pædagogernes faglighed, hvor den virkelig giver mening, og så kan raske ældre og unge byde ind med andre ting og være med til at sikre et kvalitets-løft, som kommunen ellers ikke ville have råd til.

Dagplejen i Aarhus Kommune kan også se frem til et kompetenceløft. Færre for-ældre end tidligere sender deres børn i dagpleje, og derfor skal kvaliteten i vejret, fastslår Bünyamin Simsek. Han er uenig med de børneeksperter, der anbefaler, at udsatte småbørn bør gå i vuggestue, for-di vuggestuerne i modsætning til dagple-jen har pædagogisk uddannet personale. Ifølge Bünyamin Simsek er dagplejerne dygtige til at skabe nærhed, tryghed og til at inddrage forældrene, hvilket en tårnhøj forældretilfredshed vidner om. Samtidig har dagplejerne et systematisk samarbejde med dagtilbuddene, som be-tyder faglig kvalitet i arbejdet.

Han er heller ikke enig med de eks-perter, der anbefaler tvungen social spredning som middel til at undgå en så høj koncentration af udsatte børn i nogle vuggestuer og dagtilbud, at personalet får svært ved at give hvert barn den for-nødne opmærksomhed.

– Social spredning bliver anvendt på skoleområdet, men jeg er ikke tilhæn-ger af det allerede i vuggestuealderen, Jeg går i hvert fald ikke ind for at sortere børn efter modersmål eller nationalitet.

FLYTTER MIDLER FRA SKOLENRådmanden finder det paradoksalt, at selvom barnets hjerne er mest åben for stimulation de første leveår, bruger sam-fundet langt flere ressourcer på indsatser mod udsathed langt senere i borgernes liv – både i uddannelsessektoren og på beskæftigelsesområdet. Derfor er ma-gistraten også gået i gang med at flytte midler fra folkeskole- og fritidsområdet til 0-6-årsområdet. Den beslutning har et enigt børn- og ungeudvalg stemt for.

– På lang sigt venter vi, at en bedre tidlig indsats vil betyde, at færre børn er udsatte, når de kommer i skole. Men det er en lidt svær øvelse på den korte bane, for hvis vi fjerner midler fra skoleområdet nu, rammer vi de udsatte, som er dér i dag. Derfor flytter vi midlerne gradvist.

Der er endnu ikke flyttet løbende budgetposter fra skole- til dagtilbudsom-rådet, men da Aarhus Kommune i 2015 pålagde alle magistratsafdelinger årlige budgetreduktioner på 1 pct. fra og med 2016, valgte Børn og Unge at finde ho-vedparten af besparelsen på ressourcer til børn med støttebehov i skolen. Forvent-ningen er, at den tidlige indsats kan redu-

cere støttebehovet, når børnene kommer i skole.

Samtidig valgte Børn og Unge-magi-straten at anvende et opsparet engangs-beløb på 54 mio. kr. til en målrettet investering i tidlige og forebyggende indsatser.

Pengene er brugt på en lang række projekter, der skal fremme tidlig indsats i forhold til udsatte børn. De er udviklet i en proces med inddragelse af cirka 200 lokale ledere og medarbejdere og omfat-ter en bred palet af indsatser, fx tilbud til nybagte forældre og sårbare gravide samt sprogindsatser for de mindste børn. Se også tekstboksen Udvalgte tidlige ind-satser i Aarhus.

Nogle af indsatserne er målrettet ud-satte børn og familier, andre er såkaldt universelle programmer for alle små-børnsfamilier. Forskning tyder på, at universelle programmer ikke i samme grad som de målrettede kommer de mest udsatte børn til gode, men for Bünyamin Simsek er det nødvendigt også at tilgode-se det brede flertal af småbørnsforældre:

– Vi har kontakt til 65.000 børn hver dag, så vi er også nødt til at have bredde i vores tilbud.

Hvor meget der på sigt kan spares ved en tidlig indsats, er svært at sætte kroner og øre på, siger Bünyamin Simsek. Projekterne løber foreløbig frem til 2017. Men han er ikke i tvivl om, at det svarer sig både økonomisk og i forhold til de udsatte børn. En stærkere indsats for de udsatte mindste børn har da også længe været et stærkt ønske på tværs af alle faggrupper i magistratsafdelingen.

En række af kommunens tidlige ind-satser er tilrettelagt i samarbejde med forskere og inkluderer også afsluttende effektundersøgelser. Samarbejde ser råd-manden også som en meget vigtig nøgle til at lykkes med tidlige indsatser.

– Ikke mindst i en tid med økonomisk smalhals er der brug for, at kommunen samler alle gode kræfter om opgaven. Det gælder både på tværs af afdelinger og faggrænser inden for kommunen og udadtil i forhold til civilsamfundet.

Vi skal blive bedre til at fange udsatheden, mens barnet er helt

lille. Derfor bør vi sikre, at medarbejderne

har mere tid sammen med børnene i vores

institutioner for 0-2-årige.

Bünyamin Simsek, Aarhus Kommunes børne- og unge-

rådmand (V)

Udvalgte tidlige indsatser i Aarhus Familieiværksætterne i Aarhus: Et foræl-dreforberedende forløb henvendt til par, som venter deres første barn. Støtter og styrker forældrene i de udfordrin-ger, de møder som børnefamilie. Sundhedsplejersken spil-ler en central rolle og er en gennemgående figur i hele forløbet. Frivillige rådgiver om økonomi. Forskningsprojekt med en indsatsgruppe og en kontrolgruppe. Evalueres i 2018.

Projekt sårbare gravide: Mødre henvises af Sårbar Team og jordemødre fra Aarhus Universitets Ho-spital. De tilbydes graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, screenes for fødselsdepression i graviditeten (både mor og far) og følges tæt af sundhedsplejerske i dagene efter fødslen. Projektet løber til udgangen af 2017. De forelø-bige tilbagemeldinger tyder på, at det styrker robusthed hos mødre og nyfødte.

Tryg start i livet: Sundhedsplejersker og pædago-ger med særlig træning fra dagtilbud støtter udvalgte gra-vide og nybagte forældre, som har brug for ekstra hjælp til at skabe en god døgnrytme for deres spædbørn og red-skaber til at forstå og reagere på barnets signaler og skabe tryghed hos barnet ved at tale med det – for eksempel ved bleskift. Pædagogerne og deres ledere er uddannet i neu-roaffektiv udviklingspsykologi. Løber frem til 2017, følges af forskere.

Familiegrupper i dagtilbud: Et gruppeforløb til forældre, der fx ønsker redskaber til at takle barnets behov og udfordringer og vil udvikle deres egne evner til at understøtte barnets trivsel og udvikling. Familiegrup-pemedarbejderne er uddannede sundhedsplejersker og pædagoger.

Tværfagligt trivselsmøde: Et mødeforum, hvor forældre deltager i en samtale om barnets trivsel og udvikling – enten inden barnet begynder i pasning, eller mens det går i vuggestue eller dagpleje. Har hidtil haft møder om 3-6-årige, men nu også om 0-3-årige.

Børns tidlige sprog: Projektet stiller skarpt på ud-vikling af dagtilbuddenes sproglige læringsmiljøer og op-sporing af sprogvanskeligheder, inden barnet bliver tre år. De hidtidige indsatser har haft fokus på de 3-6-årige, men i samarbejde med sprogfolk udvikles materiale til endnu tidligere opsporing.

Børns motorik og sansemotorik: Indsats for at styrke det pædagogiske personale i at understøtte børnenes motorik og sansemotorik. Styrket forældresam-arbejde, hvor forældre kan låne materiale og få vejledning til at understøtte barnets motoriske udvikling derhjemme.

Robusthed: En indsats, der skal styrke det pædago-giske personales kompetence i forhold til at arbejde med børns og familiers robusthed, dvs. at kunne fastholde per-sonlige ressourcer og trivsel ved almindelig modgang.

Read: Forskningsprojekt i samarbejde med TrygFondens Børneforskningscenter, som har til formål at styrke børns sprog- og læsekompetencer i hhv. dagtilbud og indskolin-gen ved at give forældre konkret vejledning i, hvordan de kan læse med deres barn.

Socialfaglige medarbejdere: Der tilknyttes en socialfaglig medarbejder til lokaldistriktet, som er med til at understøtte daginstitutionernes og skolernes arbejde med udsatte familier.

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

3

4

> D

e fr

ivill

ige

>

3

5

!

Hvilken rolle kan civilsamfundet spil-le for udsatte småbørn?Civilsamfundet har kæmpe stor betyd-ning. Hverdagen og de nære relationer omkring det lille barn er helt afgørende. Det har vi som samfund glemt lidt, men vi er heldigvis ved at genopdage, ”at det er en opgave for hele landsbyen at opfostre et barn”. Vi skal ikke tilbage til gamle tiders bondesamfund, der rumme-de en masse social kontrol og repressive miljøer, men vi skal sikre, at alle børn i vo-res hypermoderne samfund har adgang til mange forskellige typer fællesskaber og netværk. Børn fra udsatte familier er ladt i stikken, hvis ingen voksne har lært dem om de mere fritflydende normer og regler, som gælder for moderne fælles-skaber.

Har du gode eksempler på frivillige i indsatser for udsatte småbørn? Frivillige har længe ydet en kæmpe ind-sats for udsatte børn i foreningslivet og hidtil i mindre grad på det sociale områ-de. Men potentialet er stort, for udsatte familier har brug for mange typer indsat-ser, der med fordel kan involvere frivillige, og der findes mange gode eksempler.

I initiativet Børns Voksenvenner er an-dre voksne blevet rigtig stærke ressourcer for børnefamilier. Et andet eksempel er Home-Start, et engelsk koncept, som har spredt sig til mange danske kommuner, hvor ressourcepressede familier definerer, hvad de har brug for hjælp til fra en frivil-

lig: frikadellestegning, gulvvask eller at få læst højt for børnene. I den anden ende af skalaen er der initiativer som Børns Vil-kårs bisiddersystem, hvor professionelle og frivillige støtter børn, der mangler en voksen, de kan stole på.

Ser du også en større rolle til frivillige i vuggestuerne?Helt klart, og det er meget trist, hvis fagpolitiske hensyn hindrer det. Frivillige overtager ikke det pædagogiske persona-les arbejde. De bidrager med noget andet og hjælper medarbejderne til at skabe en institution med andre typer af overskud og nærvær. Frivillige organisationer og de frivillige selv kan være en ressource for både forældre og deres små børn og der-med bidrage til at forebygge udsathed.

Hvad kan borgere som du og jeg gøre?Hvis et barn viser tillid, er det en borger-pligt at være der. For et barn, der har op-levet svigt fra sine primære omsorgsper-soner, er kritisk med, hvem det tror på, så måske vil det være eneste gang, barnet tør bede om hjælp. I takt med at vi har fintunet velfærdssamfundet, har der væ-ret tendens til at overlade det til eksperter i den offentlige sektor at hjælpe andres børn. Vi er blevet lidt usikre på vores egen handlekraft, men den skal vi stole på, og vi skal vide, hvornår og hvordan man laver en underretning, hvis vi har mistanke om, at et barn behøver hjælp. !

Udsatte småbørn skal møde flere ressourcestærke voksne, og vi har alle sammen et medansvar, lyder det samstemmende fra Frivilligrådet, Røde Kors og Mødrehjælpen.

Vibe Klarup VoetmannFormand for Frivilligrådet, der rådgiver regeringen og Folketinget om den

frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer.

Hvilken rolle kan civilsamfundet spil-le for udsatte småbørn?Det vigtigste for at give børn en tryg og udviklende barndom er at støtte foræl-drene – især dem med spinkelt socialt netværk, svag tilknytning til arbejdsmar-kedet eller andre sociale udfordringer. Forældrene er alfa og omega for det lille barn, og civilsamfundet kan bidrage til at støtte dem på mange måder. Især er der en vigtig opgave i forhold til de små-børnsfamilier, hvor det går rigtig dårligt, og hvor forældrene har det svært og må-ske er ved at gå fra hinanden, men hvor problemerne endnu ikke er så alvorlige, at kommunen har kørt det store maski-neri i stilling. Her kan en organisation som Mødrehjælpen få adgang.

Hvad gør I selv for de udsatte mind-ste børn? Der er brug for mange forskellige indsat-ser, og vi har mange tilbud. Nogle af dem er båret af professionelle, i andre samar-bejder professionelle og frivillige. Frivil-lige er blandt andet en vigtig del af vores netværksaktiviteter for småbørnsfamilier, hvor de mødes og inspireres og bliver gla-dere forældre af at møde andre familier.

Vi træner også forældre i at være gode forældre for deres barn. Forældretræ-ning er meget vigtigt, og alle vil meget gerne være gode forældre. Vi har blandt andet programmet Unge familier på vej, hvor unge forældre trænes i at passe deres børn og samtidig får afklaret deres egen uddannelses- og jobsituation. Det er vigtigt, at sårbare forældre får hjælp til, hvordan de kan være gode forældre, samtidigt med at de har fokus på deres egen uddannelses- og jobsituation.

Ser du også en større rolle til frivillige i vuggestuerne?Frivillige kan mange ting, men de kan aldrig erstatte det professionelle pæda-gogiske personale, der er selve kernen i vuggestuen. Det betyder i særlig grad meget for udsatte børn, at de møder voksne, der har en høj pædagogisk fag-lighed. Hvis man lader frivillige være ker-nen i en indsats, vil det måske gå godt i ressourcestærke områder, men ikke dér, hvor behovet er størst. Vi kommer ikke uden om en stærk offentlig sektor, der skal være den faglige rygrad i indsatsen.

Mads Roke ClausenDirektør i Mødrehjælpen

De frivillige kan mere, end vi tror

DE FRIVILLIGEFO

TO:

PR

FOTO

: PR

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

3

6

> D

e fr

ivill

ige

>

3

7

Hvilken rolle kan civilsamfundet spil-le for udsatte småbørn?Civilsamfundet spiller en rolle, og den kan og bør blive meget større. Frivillige kan i langt større grad, end det sker i dag, fungere som brobyggere til udsatte familier. De frivillige kan eksempelvis støtte op om familiernes sociale netværk ved at lave netværksgrupper for forældre og børn, hvor de kan blive introduceret til andre tilbud i lokalområdet.

Har du gode eksempler på frivillige indsatser for udsatte små børn? Røde Kors har flere tiltag. Vores fami-lienetværk er en kerneaktivitet, hvor vi hjælper udsatte familier med at skabe

netværk og få et pusterum i hverda-gen, og det organiseres nogle steder som netværk for unge nybagte forældre, eksempelvis Babynettet. I mange fami-lienetværk samarbejder vi med sund-hedsplejersken. Det er vores erfaring, at udsatte mødre nogle gange falder ud af mødregrupper eller slet ikke kommer med fra start og dermed ikke får lov at opleve den ”normalisering”, der ligger i at dele udfordringerne ved at være ny-bagt mor med andre. I forhold til kvinder med anden etnisk baggrund har vi derfor også dannet ”mødrecafé”, hvor de kan komme og mødes med danske kvinder og udveksle erfaringer.

Gør I som frivillige nok for de mest udsatte familier?Vi når ikke de allermest udsatte, men det er heldigvis en offentlig forpligtigel-se gennem serviceloven at hjælpe børn i de allersvageste familier, hvor der kan være vold, seksuelt misbrug og lignende. Civilsamfundet har sin vigtigste opgave med forebyggende indsatser over for de børnefamilier, der risikerer at få meget værre problemer, hvis de skal stå helt alene.

Ser du en større rolle til frivillige i vuggestuerne?Ja, bestemt. Det kunne være sådan, at forældrene deltager i familienetværks-grupper, som kunne foregå i vuggestu-erne uden for lukketid og herigennem få medmenneskelig støtte og sparring i forhold til forældrerollen og udfordringer i hverdagen.

Hvad kan borgere som du og jeg gøre?Vi må gøre op med den ret store for-skrækkelse, der er i det danske samfund i forhold til at banke på hos familien, der bor ved siden af, og spørge, om vi kan hjælpe, hvis vi får tanken, at der er et barn, som ikke trives. Hvis man ikke har noget netværk og føler sig meget alene med forældreopgaven, kan det være svært at bede om hjælp. På samme vis kan enhver af os blive ramt af en depres-sion eller andet i livet, hvor man ikke magter selv at bede nogen om hjælp. Alle kan tilbyde at være til hjælp, blandt andet ved at hjælpe en familie videre til professionelle, når det er relevant. Vi kan også slå til lyd for, at investeringer i små børn er vigtige, da det er veldokumente-ret, at en god start på livet er fuldstændig afgørende for menneskers trivsel senere hen.

FOTO

: RI

CK

Y J

OH

N M

OLL

OY

Hanna Line JakobsenPræsident i Røde Kors

Civilsamfundet og de udsatte familier Seks eksempler på frivillige organisationers indsatser for udsatte børn og deres familier.

Mødrehjælpens tilbud til unge forældre

Arrangementer, korte kursusforløb, personlige samtaler og længere råd-givningsforløb til mødre og gravide.

Rådgivningen tilpasses altid den enkel-tes behov, fx fødselsforberedelse og

mødregruppe, individuelle afklarings-samtaler om job og uddannelse efter barsel, undervisning i spædbarnspleje

eller hjælp og støtte til studiestart.

Børns Voksenvenner Landsforening med over 40 lokalfor-eninger, der arbejder frivilligt for at

gøre en positiv varig forskel for børn og unge med spinkle eller svære fa-milieforhold ved at give dem udvik-

lende venskaber med ressourcestærke voksne. Har siden 1990 skabt mere end 3.700 venskaber. Er del af det

internationale netværk for frivilligor-ganisationer ”Big Brothers Big Sisters

International”, bbbsi.org.

Home-StartEn international organisation, hvor fri-villige tilbyder støtte, venskab og prak-tisk hjælp til familier med børn under

skolealderen for at forebygge kriser og sammenbrud i småbørnsfamilier. Hjæl-

pen er gratis og fortrolig.Har lokalafdelinger i Thy, Aarhus,

Ikast-Brande, Hedensted, Odense, Næstved, Nordvestsjælland, Halsnæs,

Kolding, København og Slagelse.

Familienetværket og Babynetværket

Røde Kors-frivillige landet over etab-lerer netværk for børnefamilier med børn under syv år med særligt behov for støtte, hvor forældre og børn mø-des og får nye venner, deler oplevel-ser og får hjælp til at finde vej i det

offentlige system. Har netop etableret et særligt netværk for familier med

spædbørn, Babynettet.

MnetRøde Kors-frivillige hjælper unge

mødre uden netværk og med lille eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Den frivillige er ikke børnepasser, men en voksen fortrolig samtalepartner, der kan vejlede og coache den unge mor

hen imod uddannelse og job eller lære hende noget om husførelse og mad-lavning. Møder hver anden mandag,

der afsluttes med fællesspisning.

Forælder FondenDriver med aktiv deltagelse af frivillige blandt andet kollegiehuse og første-hjælpslejligheder til enlige mødre og fædre med akut boligbehov. Tilbyder også rådgivning af socialrådgivere og samarbejder desuden med advokater, psykologer og familieterapeuter om at

hjælpe alle, der er alene med børn.

BABY

NET

TET

FOTO

: PI

A V

ESTE

RGÅ

RD S

IMM

S

> D

e fr

ivill

ige

>

3

7

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

3

8

> S

un

dh

edsp

leje

n

>

39

Der er bred enighed om, at sundhedsplejersken er selv-skrevet til en hovedrolle i tidlige indsatser i forhold til udsatte børn. Sundhedsple-jersken er en fagperson, som nyder stor tillid blandt nybagte

forældre – også blandt forældre, der er udfordrede i deres forældrerolle, viser en nylig undersøgelse; se også faktaboks Sundhedsplejerskens særlige rolle.

Denne unikke position og tillid forpligter, fastslår ledende sundhedsplejerske i Køge Kommune, Tine Sommersted:

– Vi kan godt snakke med dem om det svære og endda lave underretninger uden at sætte tilliden over styr. Vi skal turde gå ind i det rum og sige, hvad vi ser, og hvad der bekymrer os i forhold til deres børn.

VÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING At styrke sundhedsplejens rolle er for nylig anbefalet af KL, og Køge Kommune er blandt de kommuner, som har taget de første skridt. Se også tekstboksen KL vil styrke sundhedsplejen.

Siden 2015 har Køge Kommune arbejdet målret-tet på helt tidlig opsporing og handling i forhold til udsatte spædbørn – med kommunens sundheds-plejersker som centrale spillere. Et vigtigt element !

Sundhedsplejersker i nøglerolle over for sårbare spædbørnSundhedsplejersken kommer tæt på alle nyfødte og skal opdage og turde handle prompte, når et spædbarn er udsat. Det er udgangspunktet i Køge Kommune, der uddanner alle sundhedsplejersker i en ny opsporingsmetode og har styrket den tidlige indsats.

D

SUNDHEDSPLEJEN

KL vil styrke sundhedsplejen KL anbefaler i et notat fra 2016 kommunerne:

at styrke det formaliserede arbejde mel-lem sundhedsplejersken og de øvrige områder i kommunen, fx dagtilbud

at styrke sundhedspleje i førskolealde-ren – ikke mindst til børn og familier med særlige behov, fx forældrekurser og hjemmebesøg

at styrke sundhedsplejerskens indsats ved fx at have én gennemgående sundheds-plejerske lige fra graviditeten

at styrke samarbejdet mellem børne/unge-området og sundhedsområdet om forebyggelse og i forhold til udsatte fa-milier.

> S

un

dh

edsp

leje

n

>

39

> E

gm

on

t R

app

ort

en 2

016

>

4

0

> S

un

dh

edsp

leje

n

>

41

i indsatsen er at klæde sundhedsplejerskerne fagligt endnu bedre på til at opdage de udsatte spædbørn.

– Det har altid været del af sundhedsplejersker-nes job at opspore udsatte børn, og sundhedsplejer-sken har en unik mulighed, fordi hun kommer og er velkommen i alle hjem. Men vi ved oftest ikke, når vi træder ind over dørtærsklen, hvilke forældre der har behov for særlig indsats. Det kræver erfaring og lø-bende opkvalificering, siger Tine Sommersted.

Samtlige sundhedsplejersker, fagmedarbejderne i kommunens familiehus samt udvalgte ledere og børnesagsbehandlere har derfor været på kursus på Københavns Universitet, hvor de er uddannet i op-sporingsmetoden Alarm Distress Baby Scale, ADBB.

Metoden er et f�