København, Forår 2012

Master i socialpædagogikModul 2

Socialpædagogikkens problemstillinger, mål og metoder

(15 ETCS)

Socialpædagogikkens problemstillinger, mål og metoder

I det andet modul er det de socialpædagogiske arbejdsområder, der arbejdes med. De studerende udvikler viden om politiske og institutionelle målsætninger, socialpædagogiske og socialpsykologiske samspil og relationer samt etiske problemstillinger, og de får indsigt i forskningsmetoder, internationale undersøgelser og metodeudvikling.

KompetencemålEfter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:

demonstrere overblik over og indsigt i teorier om:o målsætninger inden for det socialpædagogiske område og socialpædagogisk praksiso etiske problemstillinger og de professionelles rolle inden for det socialpædagogiske

område analysere målgrupper, socialpædagogiske metoder, institutioner og indsatstyper diskutere pædagogisk metodiske problemstillinger inden for det socialpædagogiske område vurdere teori om socialpædagogiske problemstillinger formulere pædagogiske metodiske problemstillinger inden for det socialpædagogiske

område.

Modulansvarlig: Inge M. Bryderup (bryderup@dpu.dk)Anna Kathrine Frørup (anka@dpu.dk)

Faglig koordinator: Inge M. Bryderup

Undervisere modul 2: Kirsten BaltzerInge M. BryderupTorsten ErlandsenTine Fristrup

Bjørn HamreJanne Hedegaard HansenNiels Rosendal JensenKasper KofodJens Erik KristensenSøren LangagerLine Lerche MørckLejf MoosAnna Kathrine FrørupKirsten Elisa PetersenIrene HøjlundBjarne WahlgreenVibe AarkrogNing de Connick-Smith

Grundbøger:Bryderup, Inge M. & Andsager, Gry (2006). Skolegang for anbragte børn og unge. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.Bryderup, Inge M., et al (red)(2008). Aktuelle udfordringer i socialpædagogikken. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

BEMÆRKFælles foredrag/forelæsninger: afholdes enten for alle masterstuderende eller for både studerende på master i special- og socialpædagogik.Forelæsninger: alene studerende på master i socialpædagogik. Kompendiet indeholder litteratur for både fælles foredrag/forelæsninger for masterstuderende i social- og specialpædagogik og forelæsninger for studerende på master i socialpædagogik.

De studerendes forberedelse til undervisningen:Før modulstart anbefales det at grundbøgerne er læst.Til undervisningsgangene er der opgivet både primær og sekundær litteratur. Den primære litteratur, som ligger i kompendiet, tager underviserne udgangspunkt i og det vil være en fordel at den er læst. Den sekundære litteratur kan betragtes som forslag til yderligere læsning, hvis området, som undervisningen behandler, vækker særlig interesse. Denne litteratur forventes studerende selv at anskaffe sig.

Første seminar

Torsdag d. 9.2. 10.00-12.30 Fælles forelæsning: Aspekter af social- og specialpædagogisk faglighed i teori og praksis v/Søren Langager

Formål: Målet med undervisningen er, at de studerende får indsigt i nogle centrale grundproblematikker i special- og socialpædagogisk faglighed, herunder refleksion over forskelle og ligheder i selvforståelse og praksis.

Indhold: Forelæsningen vil tematisere en række fælles faglige grundproblematikker inden for de social- og specialpædagogiske professionsområder, herunder spørgsmål omkring professionsdilemmaer, etik og grænsesætning, kommunikation og forståelse, læring og barrierer, relation og stilladsering, og kreativitet, sanselighed og identitet. De forskellige problemstillinger eksemplificeres ifm. forskning inden for først og fremmest voksen- og ungeområdet.

Den studerendes forberedelse:I skal forberede Jer ved at læse de til forelæsningen tilknyttede tekster

Litteratur: Schmidt, Lars-Henrik (1996). Etik og socialpædagogik. I: Inge M. Bryderup & Søren Langager

(red.) (1996), Følelseseksperter? Etik og engagement i socialpædagogisk arbejde. København: Socialpædagogisk Højskole.

Langager, Søren (1992). Undervisning, socialpædagogik og terapi. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 5, s. 239-256.

Langager, Søren (1995). Specialpædagogik og sansernes ordning. I S. Langager: Specialpædagogik og det æstetiske perspektiv. Emdrup: Danmarks Lærerhøjskole

12.30-13.30Frokost

13.30-16.00Forelæsning for mastere i socialpædagogik: Socialpædagogisk metodetænkning ift. anbragte børn og unge v/Anna Kathrine Frørup

Formål:Aktuel forskning tilsiger, at de aktuelle metodiske tilgange inden for børn og ungeområdet er præget af henholdsvis relations-dialogorienterede og konsekvens-regelorienterede tilgange, samt at der er store forskelle i opfattelser af begreber og tilgange blandt praktikere rundt i landet. Formålet med undervisningen er at give de studerende indblik i både historiske og socialpolitiske baggrunde for en relations-dialogorienteret og konsekvens-regelorienteret tilgang som metode til arbejdet med anbragte børn og unge.  

Indhold:De studerende vil blive præsenteret for forskellige metoder inden for det socialpædagogiske arbejde, og for hvilke syn på børn og familier disse tilgange repræsenterer. Der vil spørges til konsekvenser af tilgangene for såvel børn og unge som for professionen.

Den studerendes forberedelse:Læs de tekster, der er opgivet, og gør Jer nogle overvejelser over, hvordan I på Jeres eventuelle arbejdsplads beskriver praksis/den metodiske tilgang, og hvilke børne-/ungesyn, der på denne baggrund konstrueres.

Litteratur:  Bryderup, Inge M. (2004). The educational principles of social education and special education for

children and youngsters in care – a Danish study. Young, Nordic Journal of Youth Research no. 4, 2004. SAGE.

Bryderup, Inge M. (red.) (2005). Socialpædagogisk arbejde med børn og unge. Socialpædagogernes Landsforbund. Side 277-289.

Bryderup, Inge M. & Frørup, Anna Kathrine (2010). Social Pedagogy as Relational Dialogic Work – Competences in the Modern Society. In: Claire Cameron (ed.) (2010). Social Pedagogy and Working with Children: A Progressive Approach. Jessica Kingsley Publishers (in print).

Sekundær litteratur:Kristensen, Ole Steen (red) (2006). Mellem omsorg og metode – tværfaglige studier i institutionsliv.

Forlaget PUC.Schwartz, Ida (2001). Socialpædagogik og anbragte børn. København: Nordisk Forlag.

Fredag d. 10.2.Kl. 9.30-10.00Fælles kaffe v/festsalen

Kl. 10.00-12.30Festsalen

Forelæsning: Forholdet mellem teori og praksis v/professor Bjarne Wahlgren og lektor Vibe Aarkrog

Transfer – anvendelse af det lærte i andre sammenhænge – er en grundlæggende pædagogisk udfordring i hele uddannelsessystemet. Udfordringen bliver særligt prægnant i professionsuddannelserne: Hvordan sikres den bedste kompetenceudvikling med henblik på varetagelse af den kommende profession? Den viser sig markant i erhvervsuddannelserne og i voksen- og efteruddannelsen. Hvordan tilrettelægges erhvervsrettede kompetenceudviklingsforløb, formelle eller nonformelle, så det, der læres, anvendes optimalt efterfølgende i arbejdslivet? Hvad siger forskningen om disse forhold?

Litteratur:Som grundlag for undervisningen læses: Wahlgren, B. (2009). Transfer mellem uddannelse og arbejde. København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling.  Teksten kan downloades på NCK's hjemmeside www.ncfk.dk. Der er tale om en sammenfatning af forskningsresultater.

Som supplerende litteratur kan læses:Wahlgren, B. (2010). Voksnes læreprocesser – Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde.

København: Akademisk Forlag. Kapitel 6. Aarkrog, V. (2010). Fra teori til praksis - Undervisning med fokus på transfer. København:

Munksgaard.

12.30-13.30Fælles frokost for alle masterhold på DPUAulaen

13.30-16.00Forelæsning for mastere i socialpædagogik: Institutionelle logikker og institutionelle identiteter – ledelse/organisation v/ Kasper Kofod

Mål:Det analyseres, hvilke krav og forventninger der stilles til organisering og ledelse af de pædagogiske institutioner.

Indhold:De pædagogiske institutioner danner i mange tilfælde rammen om hele liv, og det gælder derfor om at skabe så gode rammer som muligt, for at beboerne kan leve så anstændige liv som muligt – omstændighederne taget i betragtning. Disse organisationer er en del af den offentlige sektor, og det stiller særlige krav til deres ledelse og organisering. Der er særlige logikker på spil i disse organisationer, fordi de både fungerer i en politisk sammenhæng med den fokus på dem, det indebærer, og de skal fungere på markedslignende vilkår. Samtidig er det institutioner, som er befolket med professionelle. Disse forhold er med til at stille særlige krav til organisering og ledelse af disse institutioner.

Den studerendes forberedelse:En oversigt over forelæsningens hovedpointer kan læses i Kofod (2005). For en uddybelse af temaerne i forelæsningen kan man med fordel supplere med Kofod (2007), især kap 2, 3, 9 og 12. hertil kan man supplere med Pedersen (2007), kap. 8. For en uddybning af særlige temaer kan man inddrage Bevort og Sundstrøm (1995) samt Kofod og Jensen (2009).

Litteratur:Kofod, K. K. (2005). Organisering og ledelse i socialpædagogiske institutioner. Tidsskrift for

Socialpædagogik, nr. 16, side 36-46.

Sekundær litteratur:Bevort, F. & Sundstrøm, J. (1995). En ny byttehandel mellem medarbejdere og virksomhed? I: F.

Bevort, P. E. Jensen & Prahl (red.), Engagement i arbejdet. Involvering i organisationer. København: Handelshøjskolens Forlag.

Kofod, K. K. (2007). Ledelse af sociale institutioner. Pædagogisk ledelse under forandring. København: Børsen.

Kofod, K. K. & Jensen, N. R. (2009). Organisationsudvikling og socialpædagogisk praksis i bo- og dagtilbud for voksne udviklingshæmmede. København: Danmarks Pædagogiske

Universitetsskole, Aarhus Universitet. (Ligger som e-bog på Forskningsprogrammet for Special- og Socialpædagogik og kan downloades).

Pedersen, John Storm (red.) (2007). Ledelse i en reformtid i velfærdsstatens maskinrum: 8 forskningsbaserede bidrag om institutionsledelse. København: Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag.

Andet seminar

Torsdag d. 1.3.

10.00-12.30Fælles Forelæsning: Overskridende læring i grænsefællesskaber, eksemplificeret med ADHD-problematikken og udsatte unge v/Line Lerche Mørck

Mål: At få de studerende til at reflektere over måder, hvormed man kan medvirke til overskridende læring, herunder overskride vor tids individualiserede tendenser i såvel teori som i praksis. Dvs. at reflektere mere kollektivt baserede overskridende handlemuligheder af særlig relevans for marginaliserede etniske minoritetsunge og diagnose-problematikker, dermed også mere alment for socialt arbejde og specialpædagogisk praksis.

Indhold: Der introduceres til en teori om overskridende læring og grænsefællesskaber, herunder hvordan man gennem fællesskaber og kollektive læreprocesser på tværs af etniske og sociale forskelle kan medvirke til delvis overskridelse af marginalisering. Den socialpraksisteoretiske analyseramme anvendes i analysen af ADHD-problematikker og udsatte unges læring og overskridelse af marginalisering i produktionsskole-linjen kulturcoach. Det diskuteres med udgangspunkt i praksis-eksempler, hvordan forskellige parter kan medvirke i skabelsen af overskridende læring og grænsefællesskaber i praksis.

Litteratur:  Kristensen, K. & Mørck, L. L. (2011). Overskridende læring – ADHD-problematikken som

eksempel. I: J. Christiansen m.fl. (red.), Specialpædagogik – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.Mørck, L. L. (2009). Samarbejde omkring problemer og handlemuligheder. Kritisk psykologisk

perspektiv på intervention. I: K. Bro m.fl. (red.), Psykologiske perspektiver på intervention – i pædagogiske kontekster. En case metodisk tydeliggørelse af sammenhæng mellem forståelse og forandring. Dansk Psykologisk Forlag (pp.177-208).

Mørck, L. L. (2011). Interkulturel forståelse. I: K. Mark (red.), Pædagogers arbejde med sprog og billeder. Akademisk Forlag.

Mørck, L. L. et al (2011). Etik i kollektivt biografiarbejde med mødre til ’børn i vanskeligheder’. Nordiske Udkast, november 2011.

Sekundær litteratur:Garde, B., Mørck, L. L. & Carelse, S. (2007). Respekt. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, no. 2, 52-61.

Mørck, L. L. (2006). Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitets Forlag.

Mørck, L. L. (2010). Læring og overskridelse af marginalisering blandt udsatte unge i folkeskolen. Unge pædagoger, marts 2010, temanummer om specialpædagogiske problemstillinger.

Mørck, L. L., Jensen, S., Elmholm, N. (2010). Inklusion og fællesskaber bygger på respekt. Liv i skolen, januar 2010.

12.30-13.30Frokost

13.30-16.00Forelæsning for mastere i socialpædagogik:Socialpædagogiske metoder i ungdomsuddannelser ift. unge med særlige behov v/Niels Rosendal Jensen

Mål:I løbet af forelæsningen er det målet at inddrage både de samfundsmæssige og strukturelle forhold, men med afgørende vægt på det institutionelle niveau og den form for socialpædagogik, der faktisk kunne gøre en forskel.

Indhold:Et folketingsflertal har besluttet, at 85 % unge skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2010 og 95 % i 2015. Aktuelt begynder mere end 95 % på ungdomsuddannelserne (gymnasium og teknisk skole), men frafaldet er betragteligt, og derved ender gennemførselsprocenten et sted mellem 75 og 80 %. Der er med andre ord lang vej igen. Det har endvidere vist sig, at tendensen til øget boglighed på alle ungdomsuddannelser volder vanskeligheder for unge, der stammer fra uddannelsesfremmede miljøer. I den forbindelse har man benyttet begrebet ”social arv” eller ligefrem ”negativ social arv” som forklaringsmodel.

Den studerendes forberedelse:Læs først uddraget fra Gudmundsson og Jensen med henblik på at indfange det særpræg, pædagogik for unge med særlige behov kan omfatte. Det drejer sig om at indfange den samlede setting af undervisning, vejledning, voksenroller og ungdomsmiljø. Er der elementer, I i særlig grad bider mærke i?Læs derpå Ejrnæs’ artikel om social arv. Artiklen forholder sig særdeles kritisk til den lemfældige omgang med begrebet social arv. Var det bedre at afskaffe det og måske erstatte det med et begreb som social ulighed?

Litteratur:Gudmundsson, G. & Jensen, N. R. (2005). Pædagogik for unge med særlige behov – en

forskningsbaseret udredning om, ’hvad der virker’. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kapitel 4 (pp. 81-144).

Ejrnæs, M. (2008). Pædagoger, forskere og diskursen om den sociale arv. Tidsskrift for Socialpædagogik, Nr. 21 2008, side 6-13.

Fredag d. 2.3.

10.00-12.30Fælles forelæsning: Relation og deltagelse – udvikling og læring v/Kirsten Baltzer

Formål: Formålet er at karakterisere læring i forskellige praksisfællesskaber og sætte dem i relation til udvikling, dannelse, uddannelse og rådighed over egne livsbetingelser.

Indhold/temaer:Forelæsningen bygger på synspunkter om forholdet mellem læring, selvbestemmelse og fremmedbestemmelse (Baltzer, 1996). I den videre udvikling af synspunkterne inddrages bl.a. Tønnesvang teori om selvet i pædagogikken og Honneth’s forståelse af anerkendelse.

Litteratur:Baltzer, K. (2011). Relation og deltagelse – udvikling og læring. Om forholdet mellem læring,

selvbestemmelse, og fremmedbestemmelse – social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv. Arbejdspapir til masteruddannelserne i social- og specialpædagogik. Marts 2011

Bemærk: denne tekst figurerer ikke i kompendiet, men lægges ud på BlackBoard.

Baltzer, K. (1996). Læring, selvbestemmelse og fremmedbestemmelse. I M. Hedegaard (red.), Praksisformers forandring – personlig udvikling. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Sekundær litteratur:Baltzer, K. (2011). Undervisning som ledelse af erkendelsesprocesser. I Hermansen, M., Lærerens

psykologibog. København: Akademisk Forlag.Hick, P., Kershner, R. & Farrell, P. (2009). Psychology for Inclusive Education. New directions in

theory and practice, Part I: Understanding inclusive learning. London: Routledge.Tønnesvang, J. (2011). Vitaliserende læringsmiljøer. I M. Hermansen, Lærerens psykologibog.

København: Akademisk Forlag

12.30-13.30Frokost

13.30-16.00Forelæsning for mastere i socialpædagogik: Viden om anbragte børn og unge i døgntilbud v/ Kirsten Elisa Petersen

Mål:Forelæsningen præsenterer vidensopsamling om anbragte børn og unge i døgntilbud.

Indhold:

Der inddrages viden om anbragte børn og unge, herunder indkredsning af pædagogiske metoder og resultater af forskellige anbringelsesformer og indsatser.

Den studerendes forberedelse:De studerende skal læse de angivne tekster, især vidensopsamlingen, som forberedelse til undervisningen.

Sekundær litteratur:Bryderup, Inge M., Madsen, Bent & Perthou, Anetter Sejer (2001). Specialundervisning på

anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud. København: Danmarks Pædagogiske Institut.Bryderup, Inge M., Madsen, Bent & Perthou, Anette Sejer (2002). Specialundervisning på

anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud – en undersøgelse af pædagogiske processer og samarbejdsformer. København: Danmarks Pædagogiske Institut.

Bryderup, Inge M. et al (red.) (2008). Aktuelle udfordringer i socialpædagogikken. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag (udleveres som modulets grundbog).

Petersen, K. E. (2010). Viden om anbragte børn og unge i døgntilbud. Socialpædagogernes Landsforbund.

Masterugen

Tirsdag d. 27.3.

10.00-12.30Fælles forelæsning: Klinisk psykologis indtog i pædagogisk praksis – fordel eller ulempe? v/Irene Højlund

Mål: Målet er at præsentere studerende for en diskussion om psykologers og psykologiens rolle som leder og supervisor i samarbejdet med den special-, social- og almenpædagogiske profession. Det er et mål at problematisere og diskutere, hvorfor psykologer dominerer i samarbejdet.

Indhold: Undervisningen begynder med en bestemmelse af, hvordan vi kan forstå, hvad psykologisk faglighed er for en størrelse. Herefter følger kort nogle refleksioner over styrkeforholdet mellem psykologi og pædagogik og, hvordan vi kan forstå psykologiens centrale plads i pædagogikken. Derefter gennemgås en række af fordele og ulemper for pædagogikken og dens borgere, brugere, elever mv. når psykologen ”kommer og blander sig”.

Litteratur:Nissen, Morten (2006). Pædagogisk Psykologi – et bud på en positiv bestemmelse. I Ed. Elle,

Nielsen og Nissen Pædagogisk Psykolog – positioner og perspektiver. Totton, Ian (1999). The baby and the bathwater: ‘Professionalisation’ in psychotherapy and

counseling. British Journal of Guidance & Counseling, vol. 27, No 3. Pp. 313-324.

12.30-13.30Frokost

13.30-16.00Forelæsning for mastere i socialpædagogik: Socialpædagogiske vidensformer v/ Bjørn Hamre

Mål:Det er målet at perspektivere disse vidensformer ud fra Ferdinand Tönnies og Zygmunt Baumans forståelser for fællesskabsbegrebet, og der vil blive givet bud på fællesskabets betydning i en postmoderne kontekst.

Indhold:Socialpædagogik vil blive diskuteret som værende konstitueret af tre forskellige vidensformer: socialpædagogik som analyse og diagnose, som emancipatorisk projekt og som en historisk indlejret kulturel praksis. Der vil i denne forståelse blive trukket på en uddannelsessociologisk opdeling af de socialpædagogiske vidensformer.

Den studerendes forberedelse:Teksterne forventes læst således at I er i stand til at diskutere dem i undervisningen

Litteratur:Brinkkjær, U. og Nørholm, M. (2000). Hvorfor er det svært at omsætte teori til teori til praktik? I:

Søren Gytz Olesen (red.), Pædagogiske praktikker. Viborg: Forlaget PUC.Eriksson, Lisbeth (2004). Gemenskapen då och nu. I: Socialpedagogik och samhällsforståelse.

Stockholm: Symposion.

Sekundær litteratur:Bauman, Zygmunt (2002). Fællesskab, København: Hans Reitzels Forlag. Callewaert, Staf (2004). På vej mod en generel teori om professionel viden og handlen. I: Karin

Anna Petersen (red.), Praktikker i erhverv og uddannelse. København: Frydenlund.

Onsdag d. 28.3.

9.00-11.30 Fælles forelæsning: Skolegang og undervisning under anbringelse samt efterfølgende uddannelse v/Inge M. Bryderup

Mål: Det er målet at formidle eksisterende faktuel viden om skolegang og uddannelse og at diskutere de tilgange og forståelser, der er i undervisningen af socialt udsatte børn og unge. Endvidere er det målet at diskutere sammenhænge mellem socialpædagogisk indsats og undervisning. Indhold:

Omkring halvdelen af alle anbragte børn og unge modtager undervisning på interne skoler. Aktuel forskning viser, at en stor andel af alle tidligere anbragte børn og unge ikke får 9. klasses afgangseksamen, og at en stor andel af dem ikke får ungdomsuddannelser.

Litteratur:Bryderup, Inge M. et al. (2002). Specialundervisning på anbringelsessteder og i

dagbehandlingstilbud – en undersøgelse af pædagogiske processer og samarbejdsformer. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kapitel II og IX.

Bryderup, Inge M. & Andsager, Gry (2006). Skolegang for anbragte børn og unge. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kapitel 1 og 8.

Bryderup, Inge M. & Trentel Q., Marlene (2011). Tidligere anbragte unge og uddannelse. Forlaget Klim (IN PRINT). Kapitel 1, 2 og 3.

11.30-12.30Frokost

12.30-15.00Forelæsning for mastere i socialpædagogik: Socialpædagogiske logikker og metoder i arbejdet med voksne udsatte v/Janne Hedegaard Hansen

Mål:Det er målet at diskutere, hvorledes disse konstruktioner i den socialpædagogiske praksis får konsekvenser for brugernes livsmuligheder som brugere og som borgere.

Indhold:I den socialpædagogiske praksis hersker specifikke forståelser af brugerne samt af specifikke problem- og løsningsforståelser og dermed af dominerende definitioner af socialpædagogisk identitet og faglighed. Disse forståelser og logikker fører til, at det bliver meningsfuldt at handle på bestemte måder, mens andre handlinger bliver ikke-mulige.

Den studerendes forberedelse:De studerende skal læse opgivet litteratur samt overveje, hvilke 3 forhold, som de tillægger en særlig betydning i deres egen arbejdspraksis.

Litteratur:Hansen, Janne Hedegaard (2009). Socialpædagogen – identitet og faglighed. Hans Reitzels Forlag

(kap. 5 og 6).

Torsdag d. 29.3.

9.00-11.30Fælles forelæsning: Professionalisering og profession v/Lejf Moos

Gruppen af specialpædagogiske undervisere kan betegnes som en relationsprofession. Professionsbegrebet diskuteres ud fra mange forskellige perspektiver og interesser. Diskussionerne ridses op og tre forskningsstrategier introduceres: En antropologisk tilgang (om livshistorie metode), en diskursanalytisk tilgang (om dominerende diskurser) og en politologisk/governance tilgang (om nye sociale teknologier).

LitteraturMoos, L. (red.) (2004). Relationsprofessioner. Skolen i Morgen, 7 årg., no. 7.

Sekundær litteraturMoos, L., Krejsler, J., Laursen, P. F. (red.) (2008). Relationsprofessioner – lærere, pædagoger,

sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere og mellemledere. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Moos, L., Hermansen, M. & Krejsler, J (red.) (2002). Professionalisering og ledelse. Frederikshavn: Dafolo.

Hjort, K. (2004). De professionelle – forskning i professioner og professionsuddannelser. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.

Laursen, P. F., Moos, L., Olesen, H. S. & Weber, K. (2005). Professionalisering – en grundbog. Roskilde, Roskilde Universitetsforlag

Moos, L. & Krejsler, J. (2006). Dominerende diskurser i talen om professioner. Temanummer. Nordisk Pedagogik, vol 28(4).

Moos, L. (red.) (2007). Nye sociale teknologier i folkeskolen – kampen om dannelsen. Frederikshavn: Dafolo.

Moos, L. (2004). Membership and relationships in a changing context. In C. Sugrue (Ed.), Passionate principalship (pp. 42-56). New York: RoutledgeFarmer.

Moos, L. (2005). Produktion af professionel identitet. In J. Krejsler, N. Kryger & J. Milner (Eds.), Pædagogisk antropologi – et fag i tilblivelse. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

11.30-12.30Frokost

12.30-15.00Forelæsning for mastere i socialpædagogik: Den socialpædagogiske profession og grunduddannelse i nationalt og internationalt perspektiv v/ Torsten Erlandsen

Mål:Det er målet at diskutere den socialpædagogiske profession og grunduddannelse i nationalt og internationalt perspektiv

Indhold:Ved eksempler fra den historiske udvikling af socialpædagogikken i Danmark udpeges en række temaer, som i perioder har været dominerende uden dog rigtigt at sætte sig igennem i en professionsopfattelse, men som også transformeres over tid og i øvrigt kun sporadisk svarer til udviklingen i andre lande. Dernæst analyseres og vurderes uddannelsestænkningen i den statslige uddannelsesplanlægning af professionsuddannelser i Danmark. Endvidere kastes der et kritisk blik på nyere dansk professionsforskning og denne forsknings blinde plet mht. socialpædagogikken.

Den studerendes forberedelse:Med afsæt i egne uddannelseserfaringer skal du studerende vurdere, hvorfra deres socialpædagogiske viden stammer og hvordan den har været brugt i egen socialpædagogisk praksis. Endvidere skal de studerende vurdere, hvad der sker med deres tidligere erfaringer og viden fra socialpædagogisk arbejde under uddannelsen til master i socialpædagogik.

Litteratur:Erlandsen, Torsten (2006). Hvem navngav socialpædagogerne. Tidsskrift for Socialpædagogik, nr.

17, 2006, s. 45-52 (kan downloades på http://www.socialpedagogik.dk/gratis.php)Erlandsen, Torsten (2007). Hvem navngav socialpædagogerne? 2. del. Tidsskrift for

Socialpædagogik, nr. 19, 2007, s. 5-8.Erlandsen, Torsten (2003). Socialpædagogers uddannelsestænkning. VERA nr. 25, nov. 2003, s. 37-

49. Sekundær litteratur:Bryderup, Inge M. (red.) (2005). Socialpædagogisk arbejde med børn og unge. Socialpædagogernes

Landsforbund.Bryderup, Inge M. (2005). Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år. Århus: Forlaget

Klim.Bryderup, Inge M. m.fl. (red.) (2008). Aktuelle udfordringer i socialpædagogikken. DPU Forlag.

Fredag d. 30.3.

9.00-11.30Fælles forelæsning: Forebyggelsens idéhistorie og aktualitet med særligt henblik på special- og socialpædagogikkens nye status i den nationale konkurrencestat v/ Jens Erik Kristensen

Mål: At kvalificere til eftertanke over bestræbelsen på at forebygge sociale problemer og social marginalisering samt at formidle indsigt i historiske og aktuelle forebyggelsesstrategier og i aktuelle social- og specialpædagogiske forebyggelsesstrategiers nye politiske kontekst.

Indhold:

Det overordnede spørgsmål er, om det til enhver tid er bedre at forebygge end at behandle og helbrede? Hvad sker der, hvis man tænker ideen om at forebygge gennem tidlig indsats konsekvent igennem og til ende - både når det gælder sygdomme og sociale problemer eller social afvigelse? Forelæsningen vil belyse forebyggelsestankens ide- og teknologihistorie med særligt henblik på det aktuelle forhold mellem behandling, forebyggelse og sundheds-/socialfremme. Forebyggelsesstrategier blev i det 19. århundrede tænkt sammen under overskriften ’socialhygiejne’, der var et led i håndteringen af det ’sociale spørgsmål’, som også lå til grund for socialpædagogikkens opkomst. Socialhygiejne var dengang en samlebetegnelse for alt fra bakteriebekæmpelse til kriminalitetsbekæmpelse og bysanering. Selvom kategorien siden hen er gledet ud, så er det ikke desto mindre tesen, at der stadig bedrives socialhygiejne på tværs af det sundheds-, social- og beskæftigelsespolitiske felt. I mellemtiden har ’det sociale spørgsmål’ imidlertid skiftet karakter og problematiseringsform. Det er i dag knyttet til spørgsmål om social marginalisering og inklusion med særligt henblik på både ’sammenhængskraften’ og ’konkurrencekraften’ i den nationale konkurrencestat, hvis rationale er mobiliseringen, aktiveringen og produktiviseringen af nationens samlede ’menneskelige ressourcer’ med henblik på den globale konkurrence. Dette har bl.a. medført et skift en kompensatorisk til en forebyggende og aktiverende socialpolitik og i kølvandet herpå til en ny form for socialhygiejne.

Litteratur:Schmidt, L. H. & Kristensen, J. E. (1986/2004). Lys, luft og renlighed – den moderne

socialhygiejnes fødsel. København: Akademisk Forlag. Kapitlerne 1, 4, 5, 6, og 8.Kristensen, J. E. & Schmidt, L. H. (1988). Den forebyggende tanke. Social Kritik nr. 1, 1988.

11.30-12.30Frokost

12.30-15.00Forelæsning for mastere i socialpædagogik: Dansk socialpædagogik set i en international sammenhæng v/ Niels Rosendal Jensen

Mål:Det er målet at diskutere følgende spørgsmål: Hvad er særlig interessant for et internationalt publikum? Hvad tænker de sig at kunne bruge dansk socialpædagogik til? Og hvordan prøver de at omsætte, hvad de har iagttaget? Dette er det ene ben i eftermiddagens program, som både vedrører forskning og praksis (”systemeksport”). Det andet ben vil være et fokus på Bologna Processen, hvor der sigtes efter at harmonisere de mellemlange videregående uddannelser.

Indhold:Dansk socialpædagogik er tilsyneladende mere værdsat ude end hjemme. Mens faget nærmest var forsvundet fra den pædagogiske grunduddannelse og kun fandtes som stillingsbetegnelse i Danmark, var interessen for dansk pædagogik og socialpædagogik stigende i f.eks. England.

Den studerendes forberedelse:Læs først Kornbeck og Jensens introduktion, der peger på socialpædagogik som et komplekst begreb, der søger at favne over en mangfoldighed af forståelser. På den måde kan begrebet blive for altfavnende og dermed indholdstomt. Det kan blive for bundet til de nationale kontekster og vanskeligt at sammenligne såvel teoretisk som praktisk.

Læs dernæst Petrie og Camerons fremstilling af socialpædagogikken i England. Dels peger forfatterne på de særlige udfordringer, begrebet socialpædagogik har i lande som England, dels viser de, hvad der forskes i på engelsk jord.Endelig kan Jensens artikel om velfærd, socialpædagogisk uddannelse og Bologna ses som en ekstra udfordring for socialpædagogikken.

Litteratur:Kornbeck, J. & Jensen, N. R. (2009). Introduction: Social Pedagogy in Europe – Diverse with

common features. In: Jacob Kornbeck & Niels Rosendal Jensen (Eds.), The Diversity of Social Pedagogy in Europe, pp. 1-10. Bremen: Europäischer Hochschulverlag.

Petrie, P. and Cameron, C. (2009). Importing Social Pedagogy? In: Jacob Kornbeck/Niels Rosendal Jensen (Eds.), The Diversity of Social Pedagogy in Europe, pp. 145-168.

Jensen, N. R. Kan forskellige velfærdsregimer betjenes af harmoniserede uddannelser? Tidsskrift for Socialpædagogik, 12. årg. Nr. 2

Afsluttende seminar

Torsdag d. 12.4.

9.00-11.30Fælles forelæsning: Handleplaner, elevplaner, lærerplaner og kontraktliggørelse v/Tine Fristrup

Formål: At etablere et refleksionsrum over tidens hang til ”planer”: handleplaner, virksomhedsplaner, elevplaner, lærerplaner etc., hvor det bliver muligt at indtage et metaperspektiv på planer i almindelighed og handleplaner i særdeles.

Indhold: Forelæsningen tager afsæt i tesen om, at når gerninger bliver kendte som ’nogens’ gerninger bliver de til kendsgerninger. Med henvisning til moderniseringsforestillinger om brugerens løsrivelse fra den professionelles klientgørelse, vil jeg vise, hvordan brugere af offentlige servicetilbud i henhold til ’Lov om Social Service’ i handleplansarbejdet fastholdes i en genstandsgørelse som klienter, som forvaltningens handlen på klienten, hvilket betyder, at jeg tillige argumenterer for, at der er tale om sagsbehandlingsmangler i offentlige servicetilbuds handleplansarbejde.

Litteratur:Fristrup, Tine (2005). Individuelle handleplaner – interpreterende konstruktioner og konstruerende

interpretationer. Nordiske Udkast, nr. 1, 2005, s. 61-83. Andersen, Niels Åkerstrøm (2003). Borgerens kontraktliggørelse. Hans Reitzel Forlag.Willer, Jens & Hamre, Bjørn (2007). Handleplaner som del af Socialpædagogisk dokumentation,

NVIE. http://ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/viden_udvikling/NVIE/rapporter/Handleplaner.pdf

11.30-12.30Frokost

12.30-15.00Forelæsning for mastere i socialpædagogik: Socialpædagogiske metoder og indsatstyper mshp. unge- og voksenområdet v/Søren Langager

Mål:Målet med forelæsningen er at formidle indblik i aktuelle måder at forstå den socialpædagogiske opgave mellem institutionaliseret praksis og opsøgende intervention

Indhold:Med afsæt i forskellige forskningsprojekter vil forelæsningen pejle tendenser i professionsfaglige forståelser, metodevalg og indsatsformer inden for det specialiserede voksensocialområde (unge og voksne sindslidende og voksne med udviklingshæmning) og intervention i forhold til udsatte og marginaliserede unge.

Den studerendes forberedelse:

I skal forberede Jer ved at læse de til forelæsningen tilknyttede tekster

Litteratur:Bylov, Frank (2011). Opkvalificering af medborgerskabet i de beskyttede livsformer? (artikeludkast

til antologi under udgivelse under SSIP i sommeren 2012).Langager, Søren (2004). At være sammen og at stå sammen – og hvad det kræver at arbejde med

ungdomsgrupper. I: Fl. Andersen & Klaus G. Henriksen (2004), Den lærende pædagog. Alinea.

Supplerende litteratur:Kortere artikler (under udarbejdelse ifm. igangværende forskningsprojekter) lægges ud på BlackBoard i marts 2012.

Fredag d. 13.4.

Kl. 9.30-10.00Fælles kaffe v/festsalen

Kl. 10.00-12.30Festsalen

Forelæsning: Forventninger, forviklinger og forvandlinger. Dansk uddannelsespolitik 1970-2012 v/professor MSO Ning de Coninck-Smith

I begyndelsen af 1970’erne drøftede politikere og skolefolk, hvordan skolen kunne blive mere demokratisk og børn blive gladere for at gå i skole. 40 år senere er skolen fortsat til debat og til fornyet lovgivning. Men nu er dagsordener og spillere nogle helt andre. Hvad er der sket i den mellemliggende periode? Hvem har kridtet banen op, og hvordan har myndigheder rundt omkring i landet håndteret de skiftende i dansk skolepolitik? Det er nogle af de temaer, som behandles i forelæsningen. Forelæsningen knytter sig til arbejdet med det sidste bind af en ny fembinds udgave af den danske skolehistorie. Bindet omhandler perioden fra 1970 og frem til i dag. Alle fem bind er led i et større forskningsprojekt med titlen.

Litteratur:Ning de Coninck-Smith: ”Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år”. Projektbeskrivelse.

Kl. 12.30-13.30Fælles frokostAulaen

13.30-16.00Forelæsning: Socialpædagogikkens problemstillinger, mål og metoder

– opsamling og perspektivering v/ Anne Kathrine Frørup

Formål:Formålet er at samle op, binde tråde og perspektivere modul 2.

Indhold:På baggrund at modulets forskellige teoretiske og analytiske tilgange til det socialpædagogiske felt og med nedslag i forskellige socialpædagogiske praksisfelter, gives et bud på overblik, sammenhænge, forskelle og perspektiveringer.

Litteratur:Bøger og kompendium tilknyttet modulet.