Dyreværnssager satte rekord i 2013Side 4

Dyrenes Beskyttelse åbner i år to helt nye internater og udvider kraft igt et tredje. Flere hunde og katte

kan nu få hjælp – og det er tiltrængt

Tema side 12-19

nye internaterog hjælp

til fl ere dyr

Tæl forsøgsdyr i din shampoo

AP

RIL

20

142

UDDRAG – BLiV MeDLeM oG fÅ heLe BLaDet

Side 20

Dyreværnssager

Guide sådan

hjælper du

vilde dyr i nød

4

2.544 dyreværnssager på et enkelt år er det voldsomste antal, Dyrenes Be-skyttelse nogensinde har håndteret. Men sådan blev facit for 2013. Det er mere end dobbelt så mange som bare to år tidligere, og mange af de nød-stedte dyr er kommet i pleje på Dyre-nes Beskyttelses internater.

– Vi oplever for eksempel hunde, som ikke bliver fodret godt nok, og som har levet med ubehandlede og smer-

Flere

dyreværnssager i 2013

2013 blev endnu et rekordår, hvor Dyrenes Beskyttelse oplevede flere dyreværnssager end nogensinde før. Endnu en gang er det

kattesagerne, der dominerer billedet

te

kst

: La

rs

Ma

Dse

n. G

ra

fik

: sa

nn

e k

jaLL

eG

eB

er

G. f

ot

o: i

sto

ck

ph

ot

o o

G a

rk

iV

Område Nordjylland | 685

Område København | 606

Bornholm | 300

Område Roskilde | 260

Område Frederiksborg | 589

Område Vestsjælland | 849

Område Storstrøm | 870

Område Fyn | 838

Område Sønderjylland | 396

Område Ribe | 492

Område Vejle | 737

Område Aarhus | 997

Område Viborg | 499

Område Ringkøbing | 876

tefulde sygdomme over længere tid, fortæller jens jokumsen, der er pro-jektleder for familiedyr og internater i Dyrenes Beskyttelse.

– for kattenes vedkommende er en del direkte blevet smidt ud, dumpet i en kasse, efterladt i skoven eller på anden måde overladt til deres egen skæbne. Det er en meget alvorlig ting at gøre. hvis dyrene ikke var blevet fundet, ville mange af dem være døde, siger han.

over halvdelen af dyreværnssagerne i 2013 handlede om katte.

til gengæld lader det til, at antallet af henvendelser – som ud over dyre-værnssager også omfatter redningssa-ger og grundløse sager – er ved at sta-bilisere sig. knap 9.000 henvendelser om dyr i nød fik Dyrenes Beskyttelse i 2013 mod cirka 8.500 i 2012.

henvendelser om dyr i nød i danmark

5

141 sager endte med politianmeldelse.i 2012 var tallet 129

18,2 % af dyreværnssagerne bundede i mentale eller sociale problemer. Det er præcis samme andel som i 2012

52,4 %af dyreværnssagerne var kattesager. Dvs. kattesagerne fyldte mere end alle andre dyr tilsammen

21,8 %så mange flere dyreværnssager behandlede Dyrenes Beskyttelse i 2013.

31,3 %så mange flere dyreværnssager om katte behandlede Dyrenes Beskyttelse i 2013

2010

2009

2011

2012

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 9.000

� Dyreværnssager

� Dyreredningssager

� Grundløse sager

2013

Gnavere | 1.640

Katte | 9.918Svin | 261

Heste | 4.365

Hunde | 2.982Faunadyr | 969

Får/geder | 4.165

Maritime dyr | 237

Eksotiske dyr | 998

Kvæg | 4.713

Andre landbrugsdyr | 6.248

Dyreværnssager er sager, hvor et menne-

ske er ansvarligt for, at dyret er i nød. I

dyreredningssager er der ikke en person,

der er ansvarlig. Grundløse sager skyldes

ofte uvidenhed eller chikane.

totalt antal henvendelser om dyr i nød

så mange dyr handlede sagerne om

12

TEMA | NYE INTERNATER

Dyrenes Beskyttelse har her i marts indviet et stort, nybygget inter-nat i hjallerup i nordjylland. roskilde internat har netop fået en spritny hundeafdeling, og hele den gamle del af internatet er nu helliget katte. Ved ejby på Vestfyn er et nyt internat også allerede taget i brug – det indvies dog først officielt til sommer.

– alt i alt er der tale om en væsentlig

Hjælp til flere hunde og katteDyrenes Beskyttelse åbner i år to nye, store internater. Herudover er Roskilde Internat netop blevet udvidet, og Dyrenes Beskyttelse kan nu hjælpe betydeligt flere hunde, katte og mindre familiedyr

te

kst

: La

rs

Ma

Dse

n. f

ot

o: i

sto

ck

ph

ot

o

forøgelse af vores samlede kapacitet, fortæller dyrlæge og dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse, jens svenning-sen – og tilføjer, at det er tiltrængt.

– Vi har længe haft problemer med at få plads til især privates dyr. Vi finder altid plads til dyr fra dyreværnssager og andre dyr i akut nød, men i mindre akutte situationer har internaterne desværre ofte måttet afvise folk, alene

fordi der ikke har været plads til flere dyr. Det har ramt private dyreejere, som har ønsket at komme af med deres dyr på grund af for eksempel sygdom eller skilsmisse. Det er synd for både dyr og ejere, og det er ærgerligt, fordi det er relativt nemt at finde nye fami-lier til dyr, der er vant til mennesker.

10 pct. flere dyrhelt konkret får nordjyllands internat

13

og fyns internat hver især plads til 25 hunde og 50 katte. roskilde internat udvider sin kapacitet betragteligt og har nu plads til lige så mange hunde og katte som nordjyllands og fyns internater tilsammen. alt i alt bliver Dyrenes Beskyttelses internatkapaci-tet øget med mere end 10 pct.

Ud over at der nu bliver mulighed for at modtage fl ere dyr fra private, vil den øgede kapacitet også komme især kattene til gode i sommeren og eft er-året, hvor det er højsæson for killinger, og internaterne hvert år fyldes til bris-tepunktet.

endelig kan udvidelsen af roskilde in-ternat og åbningen af nordjyllands og fyns internater betyde, at Dyrenes Be-skyttelse får mulighed for at tage fl ere dyr i feriepension, hvilket dels hjælper dyrene og deres ejere, dels betyder et velkomment økonomisk tilskud til internatdrift en, som hovedsageligt er præget af udgift er.

Placeringen er vigtigBeslutningen om at opføre to nye internater er imidlertid ikke blot et spørgsmål om kapacitet, men også om lokalitet, fortæller dyreværnschef jens svenningsen.

– i nordjylland har vi savnet en or-dentlig internatdækning. internatet i

frederikshavn, som vi tidligere har be-nyttet, er lukket, og nordjyske hunde og katte i nød har skullet ud på lange køreture for at komme til et internat. Det har langtfra været optimalt for dyrene, som endda i nogle tilfælde har været svagelige. De lange transporter er desuden dyre og tidskrævende. en-delig har manglen på et lokalt internat betydet, at det har været svært for os at fi nde nye hjem i nordjylland til vo-res internatdyr.

Lignende forhold gør sig gældende på fyn, hvor især hunde i en periode har risikeret lange transporter til Brande internat i jylland, fordi der på fyn kun var et enkelt katteinternat.

Centrum for dyrevelfærdMens Dyrenes Beskyttelse har inter-nater spredt ud over hele Danmark, er det hidtil kun roskilde internat, der har været 100 pct. ejet af foreningen. De andre internater er drevet af pri-vate, som har indgået aft ale om at fun-gere som internat for Dyrenes Beskyt-telse. aft alerne indebærer, at Dyrenes Beskyttelse betaler for de enkelte dyrs ophold, pleje og dyrlægebehandling.

Det billede ændrer sig nu, idet både nordjyllands og fyns internat vil være ejet og drevet af Dyrenes Beskyttelse. og mens jens svenningsen betoner, at ethvert internat under Dyrenes

13 dyr om dagen i gennemsnit fi k sidste år et nyt hjem via et af Dyrenes Beskyttelses internater.

Så mange dyr fi k nye hjem eft er at have været på internat i 2013

Beskyttelse er garant for god kvalitet og den bedste dyrevelfærd – og i øvrigt underkastes årlige kontrolbesøg – så glæder han sig også over den nye si-tuation:

– Med to nye internater, som vi selv er fuldstændig herre over, og med den tiltrængte udvidelse i roskilde, er det vores ambition, at internaterne skal være et naturligt centrum for dyrevel-færden i lokalområdet. skoleklasser skal kunne komme på besøg, vi vil ud at besøge lokale plejehjem med dyrene til glæde for både dyr og beboere, og vi vil forhåbentlig kunne indgå aft aler med det lokale politi om at huse her-reløse hunde og dyr i karantæne, siger han.

– internatdrift en er en hjørnesten i Dy-renes Beskyttelses dyreværnsarbejde og i vores renomme hos befolkningen. flere steder i landet er internaterne vores primære ansigt udadtil, og nu bliver vi endnu mere synlige. og først og fremmest vil vi fremover hjælpe endnu fl ere dyr.

nordjyllands internat og den nye hun-deafdeling på roskilde internat skulle eft er planen være indviet og i fuld drift ved udgivelsen af dette nummer af Dyrevennen. fyns internat er ligeledes i drift , men forventes indviet til som-mer – Dyrevennen følger op.

918 hunde

3.598 katte

335 marsvin, kaniner,

kanariefugle, undulater

og chinchillaer

tilsammen fandt Dyrenes Beskyttelses internater i 2013 nye hjem til 4.851 dyr. i 2012 var tallet 4.097.

Du kanSTØTTE

dit lokale internat Læs mere på

www.dyrenesbeskyttelse.dk/støt-os/internat-støtte

24

te

kst

: La

rs

Ma

Dse

n. f

ot

o: i

sto

ck

ph

ot

o

Ring 1812 eller

kontakt en vildtplejer

Det allervigtigste er at få rådgivning og eventuelt hjælp. ring til døgnåbne Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812 eller kontakt din lokale vildtplejer for at få en vurdering af, hvil-ken hjælp dyret har brug for. hvis det er nødvendigt, vil en dyreambulance køre dyret til nærmeste vildtplejestation. hjælpen betales af Dyrenes Beskyttelse.

– især med nuttede dyr oplever vi, at folk venter for længe med at kontakte os, fortæller vildtplejer pia kjærskov fra silkeborg Vildtplejestation.

– hvis man først ringer, når det hele bliver bøvlet, og dyret har fået det dårligere, kan det være for sent.

Der er i det hele taget ingen grund til at vente med at ringe. ring hellere en gang for meget end for lidt, og husk, at der typisk vil være ventetid, hvis der skal sendes en dyream-bulance for at hente dyret.

Vær sikker på, dyret er i nøden ”forladt” harekilling er som tommelfingerregel ikke i nød, og man bør aldrig tage den med sig. en harekilling ser kun sin mor nogle minutter hver aften og er resten af tiden overladt til sig selv – dette er helt naturligt.

Rålam er oftest heller ikke i nød. ring gerne og rådfør dig med Dyrenes Vagtcentral, men rør aldrig ved rålam-met, og tag det under ingen som helst omstændigheder med hjem.

til gengæld har et pindsvin, som ligger frit fremme og er inaktivt, oftest brug for hjælp, og man bør straks ringe til 1812 eller nærmeste vildtplejestation.

Fugleunger, der sidder på jorden, bliver generelt fodret af deres forældre og bør lades være.

en enkelt rævehvalp vil oftest blot være på strejftur. flere hvalpe, som kravler rystende rundt, kan derimod meget vel være forladte.

Glem ALT om mælk ingen vilde dyr har godt af at få almindelig mælk. Deres maver tåler den ikke – de får diarré og dehydrerer. adskillige dyr, som i den bedste mening har fået mælk, er endt med at dø mellem hænderne på en vildtplejer. Giv aldrig mælk.

Førstehjælp til vilde dyr

Selv om det sker med hjertet på rette sted, lykkes det hvert år men-nesker at gøre langt mere skade end gavn, når de forsøger at hjæl-pe vilde dyr i nød. Det viser erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer. Men hvad er det så, man bør gøre, hvis man står med et dyr i nød?

25

Forbudt plejenogle dyr er decideret ulovlige at pleje for private. Det gæl-der blandt andet rålam, rovfugle, ugler og flagermus. Kontakt straks Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812.

Giv roDet er utrolig vigtigt ikke at stresse et vildt dyr, for dyret kan simpelthen dø af stress. har det af den ene eller den anden grund været nødvendigt at håndtere et dyr og tage det ind, bør man anbringe det i en kasse med noget hø, et gammelt håndklæde eller lignende, så dyret kan putte sig og eventuelt gemme sig, og så det ikke rutsjer rundt, hvis man bærer eller kører med kassen. anbring den over-dækkede kasse på et roligt og gerne halvmørkt sted.

Forkomne dyr kan mangle varmenødstedte dyr – fugle såvel som pattedyr – kan have brug for varme. Men rådfør dig først med Dyrenes Vagtcentral eller en vildtplejer. Varme kan gives på flere måder: Læg dyret på et badeværelsesgulv med varme i (ikke for varmt!), pak det ind i et håndklæde eller et tæppe, sæt det i en kasse under en arkitektlampe eller op ad en radiator. Det skal gerne være sådan, at dyret har mulighed for selv at regulere varmepåvirkningen, eksempelvis ved at kunne bevæge sig hen i en køligere ende af kassen.

Varme kan være utrolig vigtigt, fordi et dyr i nød ofte vil have et meget lavt blodtryk og ikke være i stand til at holde varmen selv. Vi kender det fra os selv, når vi er syge – så er det bare ind under dynen.

Vand er bedst som blanding

hvis Dyrenes Vagtcentral eller en vildtplejer vurderer, et dyr skal have vand, er det bedst at give en opløsning med salt og sukker i. fremgangsmåden er simpel: rør 2-3 tsk. sukker og et lille drys salt ud i en kaffekop lun-kent vand. sukkeret giver dyret energi, saltet hjælper med at binde væsken i kroppen.

selve fodringen kan eksempelvis foretages med en teske, en engangssprøjte (uden nål) eller ved at dryppe med et sugerør. Man kan også dryppe væske på sin fin-ger og holde den hen til dyret.

– overdriv dog ikke sukkervand, dyrene må ikke få det på fjerene eller i pelsen. Og husk, at et koldt dyr hverken skal have vand eller foder, før det har fået normal kropstemperatur, og dets fordøjelse fungerer igen, lyder det fra vildtplejer kristian Mosgaard, fra farstrup Vildtplejestation.

Påbegynd aldrig selv fodringen

pia kjærskov fra silkeborg Vildtplejestation fortæller, at hun de sidste par år har fået en del fugleunger ind, som folk selv havde forsøgt at få på fode ved at made dem med en slags havregrødsblanding. Muligvis en fremgangsmåde, de har læst om på nettet.

– Der er slet ikke næring nok i det, og det er noget snask. jeg har fået flere fugle ind, som var helt smurt ind i blandingen. på et tidspunkt fik jeg for eksempel et kuld solsorteunger bragt ind, som var lige ved at blive kvalt, fordi deres næse-bor var stoppet til med havregrynssnask, siger hun.

Det frarådes at påbegynde fodring, inden man har talt med 1812 eller en vildtplejer.

Vildtplejestationer er ikke altid løsningeni nogle tilfælde kan og bør pleje undgås. for eksempel hvis et pindsvin er svækket af at have hængt fast et par dage i et jordbærnet og hurtigt kan komme til hægterne igen med lidt hunde- eller kattetørkost eller tun i vand. eller hvis en fugl er fløjet mod ruden og blot har brug for at sunde sig nogle timer.

hvis det kan undgås, er der ingen grund til at udsætte dyret for en stressende transport til en vildtplejestation. Men det er altid en god idé at rådføre sig med en vildtplejer eller Dy-renes Vagtcentral, inden man tager sagen i egen hånd.

Sørg for god transportkomfort

hvis du selv transporterer dyret, for eksempel til en vildtplejestation, foregår det bedst i en lille, lukket kasse med enkelte små lufthuller, så dyret sidder i mørke. stil ikke drikkevand i kassen.

– Vi får rigtig tit små dyr ind i store, åbne flyttekas-ser med en skål vand, der er væltet, siger vildtplejer kristian Mosgaard fra farstrup Vildtplejestation og foreslår, at man pakker dyret løst ind i klude, hvis man ikke har en kasse, der passer til dyrets størrelse.

Dyrenes Beskyttelse+ + + 11403 + + +0893 Sjælland USF B

Dyr

even

nen

nr.

2 –

2014

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give alle danske dyr bedre forhold. Medlemmer modtager automatisk bla-det Dyrevennen seks gange om året. Vild med Dyr er foreningens børneblad, og det udkommer ligeledes seks gange årligt. Ønsker du begge blade, kan du tegne et familiemedlemskab. Almindeligt medlemskab (250 kr. pr. år) Familiemedlemskab (300 kr. pr. år) Folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år) Ønsker kun at modtage Dyrevennen elektronisk

Navn:

Fødselsdato og -år: Tlf.

Adresse:

Postnr. + by:

Evt. e-mail:

Bliv medlem og få Dyrevennen

Alh

ambr

avej

15,

182

6 Fr

eder

iksb

erg

C

Gratis guide til gode tilbudVil du gerne købe varer med god dyrevelfærd – men synes måske, det er lidt for dyrt? Så prøv at tilmelde dig Dyrenes Beskyttelses automatiske tilbudsmail

hver søndag mailer vi dig en oversigt over næste uges tilbud på god dyrevelfærd. Du kan vælge at få tilbud fra alle supermarkeds-kæderne – eller du kan vælge kun at blive informeret om tilbud i de supermarkeder, du foretrækker at handle i.

Det er nemt og gratis,

og du tilmelder dig på

www.dyrenesbeskyttelse.dk/

tilbudsmail