ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

The product may be pending regulatory approvals to be marketedin your country. Contact yourMAQUET representative for moreinformation about SERVO-i withNAVA, or go to:www.maquet.com/nava

4

Glædelig jul og godt nytår

5

I Dagens Medicin blev der sidst i september bragt en debat omkring NAPS – Nurse Administrated Prop-ofol Sedation. Som Fagligt Selskab for anæstesisygeplejerskerne, må vi bakke op om DASAIM´s udtalelse. Formanden for DASAIM mener, at NAPS er at udsætte patienterne for en ”helt unødig risiko”, der skal være kompetente fagpersoner til-stede ved anvendelse af anæste-simidlet Propofol. Anæstesisyge-plejersker er med deres specialud-dannelse uddannet i at administrere og håndtere virkning og eventuelle bivirkninger af anæstetikum. Der-for er det faglig kvalitet, at det skal være anæstesisygeplejersker, som administrerer Propofol til selv de kortvarige indgreb som endosko-pier. Derved sikres patienterne den bedst mulige kvalitet. Samtidig med denne debat er vi i FSAIO i gang med at udarbejde en ny funktionsbeskrivelse for anæste-sisygeplejersker. En funktionsbe-skrivelse der er efterspurgt og som skal beskrive de mange forskellige arbejdsopgaver anæstesisygeple-jerskerne varetager i kraft af deres uddannelse og høje kompetence-niveau. Efterfølgende vil vi ligeledes udarbejde nye funktionsbeskrivelser for intensiv- og opvågningssygeple-jerskerne.

Når dette nummer af DRÅBEN kommer ud til vores medlemmer midt i december måned, går mange og lægger planer for jul og nytår og tænker tilbage på året, der næsten er gået. For FSAIO har 2011 været et travlt og spændende år. Bestyrelsen der blev valgt for et år siden er nu veletableret og engageret i mange opgaver både nationalt og inter-nationalt. Vi har haft et velbesøgt efterårslandskursus, bl.a. med præ-miering af postere, men også med en generalforsamling med mange ideer til hvordan vi kan synliggøre og fremme det faglige selskabs for-mål og virksomhed. I foråret havde vi succes med den internationale intensivkongres EfCCNa/FSAIO. I oktober måned blev den første internationale kongres for opvåg-ningssygeplejersker holdt i Toronto. Det var med medvirken af danske sygeplejersker både i planlægning af kongressen og som oplægshol-dere og deltagere på kongressen. Jeg ser frem til 2012 med mange nye og spændende opgaver.

Glædelig jul og godt nytår Mette Ring

Formanden har ordet

6

Indholdsfortegnelse Side

Leder ………………………………………………………………… 4

Formanden har ordet ……………………………………………… 5

Sygeplejens år ……………………………………………………… 8

Essenslæring i klinisk intensiv praksis ……………………………… 10

Brandsår og hypotermi ……………………………………………… 17

Cufftryk på endotracheale tuber …………………………………… 24

E-learning test i anatomi, fysiologi og patofysiologi ……………… 37

Bestyrelsen har ordet ……………………………………………… 45

- Efterårslandskurset 2011

- En tovholder ser tilbage på året der gik

- Referater

- Generalforsamling FSAIO

- Boganmeldelser

- Opslagstavlen

- Mål for FSAIO

- Studiestøtteordningen

- Regionsgrupper

- Bortlodning af Landskursusophold

- Kurser og kongresser

FSAIO årsregnskab 2010 …………………………………………… 92

Vejledning for indlæg i Dråben ……………………………………… 94

Simpler, faster, better

AQT90 FLEX

En stærk kombination til måling af akutparametre

ABL90 FLEX

8

DSR anbefaler konkrete ændrin-ger på akutområdetI forbindelse med valgkampen har vi i Dansk Sygeplejeråd haft særlig fokus på et af jeres områder – nemlig aku-tområdet. En ny DSR-analyse viser, at fra 1995-2011 er antallet af skadestuer gået fra 69 til 35 og borgerne har i dag i gennemsnit 49% længere til den nærmeste skadestue. Og de læn-gere afstande gør mange danskere utrygge. Rent faktisk siger 26 procent – altså lidt over hver fjerde - dansker, at de er utrygge ved afstanden til ska-destuen. Under valgkampen talte formand for DSR Grete Christensen derfor stærkt for, at vi skal have styrket de akutte tilbud i nærområderne. Der skal være højt kvalificeret personale til at tage sig af akut syge børn, voksne og ældre plejekrævende borgere. Og sygeplejerskerne er en meget vigtig del af løsningen. Hun opfordrede helt konkret politikerne til at: • etablere flere skadesklinikker med

behandlersygeplejersker• sikre at ambulancer og akutbiler er

bemandet med anæstesisygeple-jersker

• oprette en Sundhedshotline døgnet rundt, og

• ansætte flere veluddannede syge-plejersker på plejehjemmene, som kan tage sig af syge ældre, så de i langt de fleste tilfælde er fri for at få en lang køretur ind til den nærme-ste skadestue.

Nu er den nye regering kommet i arbejdstøjet. Og vi følger naturligvis op over for de nye ministre og politikere, så de akutte tilbud bliver forbedret. Du kan finde vores akutudspil på www.dsr.dk.

Faglig forsvarlighed i en trængt tidSundhedsvæsenet er i rivende udvik-ling, og det mærker I om nogen hver dag. Der er travlhed, og vilkårene for faglig udvikling er under pres. Det er noget DSR er meget opmærksomhed på. Faglig forsvarlighed og arbejdsmiljø hænger meget tæt sammen. I en tid med pressede ressourcer, nedskæ-ringer og fyringer bliver arbejdsmiljøet helt automatisk påvirket. Hvis arbejds-miljøet på afdelingerne bliver dårligt, kommer fagligheden under pres. Og hvis muligheden for at udøve faglig forsvarlig sygepleje er presset, forrin-ges arbejdsmiljøet. Det forsøger DSR at få sat ekstra fokus på lige nu. Vi vil gerne se den faglige forsvarlighed sat til debat ude

Sygeplejens årIndlæg på Efterårslandskurset 2011

Af Professionschef Tine Lyngholm, DSR

9

på afdelingerne. Til brug for det har vi lavet en spørgeguide, som vi opfor-drer jer alle til at bruge. I finder den på www.dsr.dk

Sygeplejens år – det handler om faglig stolthed!Sygeplejens År blev blæst i gang den 12. maj 2011, og det er et år, hvor vi sammen med bl.a. de faglige selska-ber sætter fokus på sygeplejerskers professionelle arbejde og engage-ment. Vi skaber debat om faglighed og iværksætter aktiviteter i hele landet for at vise, at sygeplejefaget er værdi-fuldt og attraktivt. Et eksempel er vores sms-kam-pagne, hvor mere end 1.000 syge-plejersker hver uge har diskuteret faglige og etiske dilemmaer. I efteråret søsætter vi en ny, større event, hvor vi opfordrer sygeplejersker inden for alle specialer og i alle egne af landet til at fotografere lige præcis deres fag. Vi håber, at I også vil være med her, så vi får gode billeder af intensiv, anæstesi

og opvågningssygepleje. Følg med på www.dsr.dk under Sygeplejens År. Sæt også et stort kryds i kalen-deren lørdag den 12. maj 2012, hvor afrunder Sygeplejens År med en dag fuld af fag og festivalstem-ning i København. Vi arbejder på et stærkt fagligt program med interna-tionale oplægsholdere, workshops og parallelle spor om sygeplejeidentitet, sygeplejehistorie og sjove og skæve vinkler. Der bliver også mulighed for at lave abstracts og posters, så vi kan inspirere hinanden med ny faglig viden.

Andre sporDSR har også tiltag på andre områ-der, som kan være relevante for jer, som f.eks. på uddannelsesområdet, hvor vi er i gang med at se på en ny model for systematisering af efter- og videreuddannelsesområdet. Her sam-arbejder vi med FSAIOs bestyrelse, når det vedrører jeres faglige felt.

Årsmøde for anæstesiarbejdsgrupperneTorsdag d. 24. maj 2012 – kl. 9.30 – 15.30

Mødet afholdes i Kreds Hovedstadens lokaler Frederiksborggade 15, København K.

Yderligere information vil blive annonceret i Dråbens marts-udgave.

10

Essenslæring i klinisk inten-siv praksis – En to minutters refleksionsmodel

Intensivsygeplejerske, klinisk vejleder Ulla Otte og Klinisk Sygeplejespecialist, adjunktPia Dreyer, Intensiv Terapi Afsnit, ITA, Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Resumé Artiklen tager udgangspunkt i Spe-cialuddannelsen til intensivsygeplejer-ske og fokus er rettet mod kursistens læreproces. Formålet med artiklen er at beskrive, hvordan Essenslæring kan styrke kursistens evne til at foku-sere samt give vejlederen mulighed for at opnå indsigt i og forståelse for de oplevelser, kursisten har i prak-sis. Essenslæring er en refleksiv pro-ces, hvor tanker, følelser og handlin-ger gøres til genstand for refleksion. Kliniske vejledere på Intensiv Terapi Afsnit, ITA, Aarhus Universitetshospi-tal blev præsenteret for begrebet og den tilhørende model på den årlige Læringskonference for kliniske vejle-dere. Essenslæring er nu blevet en del af dagligdagen, hvor kursisten udfordres af vejleder gennem brug af en firetrinsmodel. Modellen har fokus på kursistens ressourcer og erfaringer, således at der i vejledningen arbejdes med kursistens styrker frem for svag-heder.

Introduktion Intensiv Terapiafsnit på Aarhus Univer-sitetshospital, Aarhus Sygehus, ITA, er en højteknologisk afdeling, som er uddannelsessted for sygeplejersker (kursister), som er i gang med Spe-cialuddannelsen i intensiv sygepleje (1). Afsnittet uddanner på årsbasis 15 kursister. Det er den kliniske vejleders opgave at få kursisterne igennem uddannelsen med kvalificeret vejled-ning. Derfor er der brug for inspira-tion, nye input og vejledningsmodeller på dette felt. I mødet med kursisten vil vejledningen foregå både på det personlige og faglige plan, hvilket kan være forbundet med forskellige følelser og oplevelser, hvor faglighed og identitet kommer i spil. Samtidig er arbejdet på det intensive afsnit til tider præget af travlhed, pressede og stressede situationer med mange afbrydelser, der kan forstyrre vejled-ningen. Disse faktorer betyder, at det kan være svært for kursisten at arbej-de målrettet i forhold til egen uddan-nelse.

www.smiths-medical.com

Smiths Medical Danmark ApSSlotsmarken 182910 HørsholmTlf: 7027 2095

Til akut og kronisk smertebehandling

* Intravenøs og epidural analgesi * Perifere nerveblokader * Sårinfiltrationer

Sjælland/Bornholm: Rikke Madsen, Tlf: 4040 9126

Jylland/Fyn: Gitte Larsen, Tlf: 4035 4820

For yderligere information & vejledning, kontakt din lokale produktspecialist

CADD® Solis -den nye generation af ambulatoriske PCA pumper.

12

I artiklen ”Du bliver afbrudt hvert tiende minut” (2) beskrives det bl.a. hvad der sker, når man bliver afbrudt i det, man er i gang med. Man taber tråden, situationen bliver forpasset, og nogle gange finder man aldrig tilbage til det, man var i gang med, og det giver stress, konkluderes det i artiklen. Netop derfor kan vejleder få stor hjælp af at have flere vejledningsmodeller at læne sig op ad i forhold til udfordrin-gerne i praksis.

Essenslæring På den årlige Læringskonference for kliniske vejledere, hentede vi inspira-tion til en firetrinsmodel med navnet Essenslæring præsenteret af lek-tor i socialpsykologi Jan Brødslev Olsen (3). Den model er nu blevet en del af dagligdagen som et redskab, der hjælper os i vejledningen. Gen-nem modellen udfordres kursisten til at skelne mellem egne erfaringer og ressourcer i forhold til problematikker i praksis. Essenslæring eller essens-refleksion, som er det mere præcise ord ifølge Brødslev, betyder en kon-kret, dybdegående undersøgelse af en given erfaring (3). I Essenslæring er det den lærende og lærendes erfa-ringer, der er i centrum. Erfaringer beskriver Brødslev som en blanding af sanseindtryk, følelser, stemninger og tanker. På baggrund af de erhver-vede erfaringer foretager kursisten en række observationer og refleksioner for derigennem at finde forståelse og sammenhæng med det, der er ople-vet i praksis. I denne proces er det vigtigt, at det er oplevelser og erfa-ringer, som kursisten har oplevet, og som har betydning. Essensrefleksion

kan udfordre kursisten til at arbejde i dybden med egne erfaringer og refleksioner, hvorved essensen bliver italesat og tydeliggjort, heraf navnet essensrefleksion. Under anvendelse af modellen italesættes erfaringer og gennem refleksioner får kursisten øje på ressourcer, som måske var over-sete eller glemte.

Essensrefleksion Essensrefleksion består af fire trin: Essenserfaringer, undersøgelse, hand-lemuligheder og beslutning (3). Ordet essens betyder ”at være” og henvi-ser til noget centralt, en kerne, det væsentlige eller substantielle ved at være menneske. Indholdet i essensen kaldes essenskvaliteter. Denne kerne eller essens er os givet fra fødslen og udvikles hele livet igennem. Brødslev beskriver essens på følgende måde: ”De erfaringer, vi gør os i barndom-

men, er med til at forme de grun-dantagelser, vi bærer med os livet igennem om os selv, andre menne-sker og forholdet mellem os selv og andre. Antagelser, der ofte er ube-vidste, men som fra denne position kan udøve en meget stor indflydel-se på vores konkrete tanker, følel-ser og handlinger i det daglige”(3).

Eksempler på essenskvaliteter kan være kærlighed, tillid, selvtillid, selv-værd, selvstændighed, vilje, styrke, fred, medfølelse, nærvær, glæde, respekt, omsorg, ansvar og frihed (3). Man kan betragte essenskvaliteterne som menneskelige ressourcer, der gør det muligt for mennesker at finde mening i tilværelsen. Brødslev anskuer essenskvaliteterne som påmindelser om døre til rum, man kan have glemt,

13

og som minder én om, at en anden tolkning er mulig i en given situation (3). Når man realiserer en essenskva-litet, er det vigtigt at huske, at man også virkeliggør en følelse (3). Hver gang en essenskvalitet, f.eks. selv-værd, ikke bliver mødt med forståelse i omgivelserne, bliver den reduceret. Derved kan der opstå en sårbarhed, hvor personligheden og fagidentiteten bliver påvirket. Essensrefleksion er inspireret af Kolbs læringscirkel (3), hvor der i vej-ledningen arbejdes med den person-lige erfaring og refleksion. Der kan arbejdes på to måder; en vækst- og en problemorienteret. I den vækstori-enterede tilgang tages udgangspunkt i en konkret essenskvalitet, som kursi-sten ønsker udviklet for derigennem at styrke kursistens fokus på de positive sider. I den problemorienterede tilgang tages udgangspunkt i en konkret pro-blemsituation, hvor der er brug for en åbning eller en løsning (3). I essensre-fleksionen undersøger vejleder, hvilke ressourcer kursisten har brug for til at komme videre. Her kan vejleder anvende følgende spørgsmål: Hvad har du brug for? Hvorfra kender du det? Hvad tænker du om det? Hvordan kan det realiseres? Hvad beslutter du dig for?

Essensrefleksion – beskrevet via en case I det følgende gennemgås de fire trin i essensrefleksion: Essenserfaringer, undersøgelse, handlemuligheder og beslutning med inddragelse af følgen-de case: I en vejledningsseance fortæller

en kursist om en tilbagevendende indre uro og usikkerhedsfølelse under den mundtlige morgenrap-port, hvor en gruppe af kolleger får et kort resumé af en patients syge-historie, behandling og videre plan. Under vejledningen finder vejleder ved hjælp af de fire trin i essens-refleksion ud af, hvilken ressource kursisten kan have brug for til at ændre på den indre uro og usikker-hedsfølelse. En oplagt mulighed vil være sikkerhed, som kan gøre kur-sisten i stand til at skabe indre ro under rapporten.

Første trin - essenserfaringer Under første trin i vejledningen gør kursisten brug af egne personlige erfaringer (figur 1). I casen spørger vejleder ind til kursistens tidligere erfa-ringer med at give rapport. Spørgs-målet stilles for at blive klogere på, om det har indflydelse på den følelse, kur-sisten har i den nuværende situation. Det er vigtigt for processen, at det er oplevelser, kursisten har inde på livet. Videre i vejledningen arbejder kur-sisten med erfaringer og eksempler på situationer, hvor oplevelsen af sik-kerhed har været fremtrædende. Via refleksion er kursisten nu nået frem til situationer af erfaret sikkerhed. Disse erfaringer bringes med videre til andet trin (3).

Andet trin - undersøgelse Andet trin i vejledningen er en dybere undersøgelse på baggrund af første trins oplevelser og erfaringer (figur 1). En vigtig faktor er de forhold, der virkede fremmende og hvor det lyk-kedes, samt de forhold, der vir-

14

kede hæmmende i udfoldelsen af essenskvaliteten sikkerhed. Det kan være udbytterigt at drage paralleller til andre oplevelser (3). I casen arbej-der kursisten med at sætte ord på sin ubearbejdede uro. Vejleder er under andet trin dialogpartner i den analyti-ske proces og hjælper kursisten til at oparbejde en dybere forståelse, der både inddrager tanker, følelser og krop. I vejledningen bringes kursisten til erkendelse og refleksion over, hvad der gav følelsen og oplevelsen af sik-kerhed, om det var i kursisten selv eller i omgivelserne. Kursisten når i casen frem til, at manglende struktur kan være med til at give en indre uro og usikkerhedsfølelse.

Tredje trin - handlemuligheder Under tredje trin i vejledningen under-søges, om det er muligt at realisere essenskvaliteten i den konkrete situa-tion (figur 1). Igen er det vejleders rolle at være dialogpartner og sammen med kursisten finde handlemuligheder afhængig af, hvordan udgangspunktet for essensrefleksionen er. Det kræver kreativitet hos vejle-der mht. at afsøge handlemuligheder i forhold til udgangspunktet i casen og i at få nuancerne frem (3). Vejleder får kursisten til at overveje en konkret situation, hvor der kan arbejdes med at opnå sikkerhed. Kursisten lægger en strategi for at opnå sikkerhed og hvilke elementer, der skal i spil for at nå dertil.

Fjerde trin - beslutning I fjerde og sidste trin i essensrefleksio-nen træffes beslutning om, hvordan og hvornår essenskvaliteten realiseres.

I casen beslutter kursisten sig for at arbejde med struktur. Strategien er at udarbejde et skema med stikord, som skal guide kursisten under morgen-rapporten. Når beslutningen er ført ud i livet, arbejdes der videre med denne erfaring i vejledningen. Ved at arbejde med essensrefleksion fokuserer kursi-sten på de situationer i fortiden, hvor det lykkedes, at håndtere den situa-tion og praksis kursisten stod i (3). I essensrefleksionen er det vigtigt, at vejleder følger op på erfaringen og får spurgt ind til forløbet.

Perspektiver på anvendelsen af Essenslæring i klinisk intensiv praksis Gennem arbejdet med modellen for Esenslæring/essensrefleksion har vi, på Intensiv Terapi Afsnit, ITA, fået ny inspiration og et nyt perspektiv på vej-ledning. Ved at inddrage essens og essenskvaliteter fokuseres på hver enkelt kursist som unik og med hver sin personlighed og ressourcer. Én af gevinsterne ved at arbejde med Essenslæring er, at det sætter en positiv udvikling i gang, hvor kursisten får øget fokus på egne ressourcer. Samtidig har vejleder fået en fanta-stisk model til at finde ind til kursistens ressourcer, og hvor det ændrede per-spektiv sætter større fokus på kursi-stens styrker end svagheder. Vejleder sætter fokus på at styrke den enkelte kursist i stedet for at være fejlfinder. I casen arbejdes der med struktur, så kursisten kan håndtere læring selv i pressede situationer. Når vejleder er fortrolig med og træ-net i firetrinsmodellen, kan den afvik-les på et par minutter, så vejleder får

Roche Diagnostics A/SIndustriholmen 592650 HvidovreTlf. 36 39 99 52www.cobas.com

COBAS and LIFE NEEDS ANSWERSare trademarks of Roche.© 2011 Roche

cobas b 123 POC systemBlodgas – så let som 1, 2, 3

Det nye cobas b 123 POC system er et fleksi-belt blodgasinstrument, designet til dig, som har brug for svar i en fart. Systemet kræver minimum oplæring og har maksimum oppetid, så du kan bruge tiden på det, der er vigtigt for dig.

…tænk hvis alt var så let som 1, 2, 3.

16

en hurtig idé om, hvad der kan være på spil i praksis. Derefter kan vejleder sammen med kursisten gå i dybden med dennes erfaring og problematik-ker. Én af ulemperne ved modellen kan være, at det kræver energi, krea-tivitet og træning af den vejleder der anvender modellen. Vejleder skal være meget bevidst om, hvordan modellen anvendes, da kursistens følelser kan komme i spil. I sådanne situationer kan kursisten tilbydes sundhedsfaglig supervision. I vores kliniske intensive praksis giver det god mening at arbejde med Essenslæring, da det er en ressource-orienteret tilgang, hvor vejleder guider kursisten til en fornyet bevidsthed og nye handlemuligheder (3). Essenslæ-ring giver vejleder en indsigt i, hvordan kursistens personlighed, faglige viden

og fagidentitet er i spil, og har den lærende og den lærendes erfaringer som centrum.

Litteratur 1. Bekendtgørelse om Specialuddan-

nelse for sygeplejersker i Intensiv sygepleje (1997) BEK nr. 521 af 19/06/1987

2. Bjørnsson K. Du bliver afbrudt hvert tiende minut. Sygeplejersken 2010, 3: 22-27

3. Olsen, JB. Det Menneskelige. Essens, eksistens, fortælling. For-fatteren og Aalborg Universitets-forlag: 2008; Essens; p. 13-20. Autencitet; p. 37-43. Det gode liv; p. 78-90. Positiv psykologi; p. 131-140. Læring; p. 172-193. Konse-kvenser af essensperspektivet; p. 221.

1. Personlige konkrete erfaringer med essenskvaliteten ”sikkerhed”

2. Undersøgelsen af essenskvaliteten ”sikkerhed”

4. En konkret beslutning om handlinger for at realisere essenskvali-teten ”sikkerhed”

3. Afsøgning af konkrete handle-muligheder for at realisere essenskvaliteten ”sikkerhed”

Essenskvaliteten ”sikkerhed”

Figur 1 Essenslæringscirklen - med sikkerhed som eksempel

Jan Brødslev Olsen, 2008

«

∆

√

∆

17

I Danmark bliver brandsårspatienter skyllet med rindende vand til smerte-frihed. Her mener de ansvarlige læger for brandsårsafdelingen, at så længe det gør ondt uden skylning med vand, er der en inflammatorisk proces i gang som er vævsødelæggende, derudover sænkes metabolismen, så flere hud-celler overlever.(Kilde nr.1) Sundhedsstyrelsen har klassifi-ceret Rigshospitalets brandsårsaf-deling som landsafdeling for brand-sårspatienter. Det vil sige at børn og ældre der er forbrændt på 10% af legemsoverfladen og for andre 15% forbrænding af legemsoverfladen skal overflyttes til Rigshospitalets brandsårsafdeling.(Kilde nr. 2) Da jeg selv og flere af mine kolleger har været frustreret over at aflevere brandsårspatienter til Rigshospitalets traumecenter, der har været mode-rat hypoterme ved ankomst, har jeg arbejdet med følgende problemformu-lering:”Hvilken betydning har brandsårs-behandlingen for anæstesisygeple-jerskens pleje og behandling af den forbrændte patient og hvordan kan anæstesisygeplejersken medvirke til at nedsætte patientens risiko for hypotermi under ekstern transport”

Temperaturregulering:Huden er kroppens vigtigste mekanis-me til justering af varmetab, kroppens varmeproduktion foregår i organerne og som biprodukt af deres vanlige metabolisme er det med til at opret-holde varmebalancen ved behaglig opholdstemperatur. Når temperatu-ren falder i huden og kroppens kerne, sender sansecellerne besked til tem-peraturcenteret i hypothalamus om at øge varmeproduktionen. Det sker ved at hypothalamus øger aktiviteten i de motoriske nerveceller til muskulaturen hvorved der opstår muskelrystelser. Vand er en særdeles effektiv varme-leder og selvom det sympatiske ner-vesystem aktiveres og der vil opstå muskelrystelser, vil der ske et varme-tab hvis vandtemperaturen er under 20 grader. (Kilde nr. 3)

Hypotermi:Hypotermi inddeles i mild hypotermi hvor kernetemperaturen er under 35 grader og over 32 grader. Patienten er her psykisk påvirket, har nedsat dømmekraft og forvirring. Cirkulaorisk ses takykardi og stigende blodtryk pga. vasokonstriktion. Der er faldende respirationsfrekvens. Neuromuskulært ses der grove kulderystelser. Moderart hypotermi er hvor kerne-

Brandsår og hypotermi

Af Anæstesisygeplejerske Anette Markussen, Kolding Sygehus

18

temperaturen er under 32 grader men over 28 grader. Der ses tiltagende bevidstløshed. Cirkulatorisk sker der en omfordeling af det cirkulerende blodvolumen, det koncentrerer sig om de livsvigtige organer og arme og ben der ikke bliver opvarmet af blodet bliver kolde. Respiratorisk sker der en hypoventilation og patientens svælg-refleks forsvinder med øget risiko for aspiration. Neuromuskulært er der aftagende kulderystelser og begyn-dende rigditet. Ved svær hypoterm er kernetem-peraturen under 28 grader og patien-tens cerebrovaskulær autoregulation er ophørt. Cirkulatorisk ses faldende blodtryk og tiltagende bradykardi. Der kan opstå asystoli. Respiratorisk er der tiltagende risiko for apnø og respi-rationsstop. Neuromuskulært ses der ingen bevægelser og der er tiltagende rigditet. Hypotermi påvirker leucocytternes morbiditet og fagycotose hvilket redu-cerer infektionsforsvaret. En bidragen-de faktor til øget infektion er den var-mebesparende vasokonstriktion, og derved nedsat blodgennemstrømning, som kan give vævshypoxi. Der er ligeledes forlænget blødnings – og koagulationstid hvis patienten er hypoterm, ikke kun pga. den reduce-ret aktivitet af koagulationsfaktorerne, men også på grund af den mindskede trombocytaggregation. Sidst men ikke mindst er der øget effekt og forlænget virkning af lægemidler pga. langsom-mere metabolisme primært i leveren. (Kilde nr. 4)

Diskussion: Patienter med forbrændinger bliver

i Danmark skyllet med vand til smer-tefrihed, dette betyder ofte at brand-sårspatienterne bliver skyllet med vand i flere timer, inden patienten føler smertefrihed. Det samme oplever jeg som anæstesisygeplejerske, når vi bli-ver kaldt i skadestuen til en voldsom forbrændt patient. Falck har ofte skyl-let patienten med koldt vand fra ska-destedet og ind på skadestuen, hvor-efter skadestuepersonalet fortsætter skylningen med koldt vand. I the Soci-ety for Academic Emergency medi-cine, beskriver de at køling af brand-såret med vand er mest effektiv de første 30 minutter derefter mener de, at der er for stor risiko for, at brand-sårspatienten bliver hypoterm. WHO er enig i denne antagelse, i deres guideline for behandling af brandsår, skal brandsåret kun skylles med koldt vand i 30 minutter, for at reducere smerterne og ødem samt minimere vævsødelæggelsen. WHO mener at hvis der er tale om store brandsår skal brandsåret forbindes for at forebygge varmetab og hypotermi. De ansvarlige for brandsårsbehandlingen i Danmark pointerer også at brandsårspatien-terne skal undgå svær hypotermi, og derfor kun skal skylles med vand på de forbrændte områder, da man skal undgå svær hypotermi. Det er dog en svær kunst på en gang, at skylle med koldt vand til smertefrihed og samti-dig undgå hypotermi, især når store områder på kroppen er forbrændt. WHO og the Society for Academic Emergency medicine imødekommer hypotermi ved kun at skylle brand-såret i 30 minutter og herefter for-binde såret, selvom også de påpeger den smertestillende effekt. De beskri-

Vidste du at…

Èn dråbe blod kan forblive smittefarlig i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanylerDa vi skulle udvikle BD Venflon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne.

Resultatet blev BD Venflon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde:

du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter.

risikoen for utilsigtet blodspild under og efter an-læggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle?* Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50

20

ver dog ikke, hvordan de i stedet vil smertedække brandsårspatienterne (Kilde nr. 5). Jeg har ikke kunnet fin-de litteratur eller forskning, der kunne bevise en positiv eller negativ forskel i behandling af selve brandsåret, på grundlag af den danske kontra den amerikanske brandsårsbehandling. Brandsårspatienter der bliver over-flyttet til Rigshospitalet har store for-brændinger og er derfor afklædte, da de bliver skyllet med vand. Vand er en særdeles effektiv varmeafleder, også selvom det sympatiske nervesystem aktiveres og patienten har shivering, vil der ske et varmetab hvis vandet er under 20 grader. Huden er krop-pens vigtigste mekanisme til juste-ring af varmetabet, så vi kan holde en konstant kernetemperatur. I hvile er varmeproduktionen et biprodukt af organernes metabolisme (Kilde nr. 6). Brandsårspatienterne har altså fået ødelagt den vigtigste mekanisme til selv at reducere varmetabet, der-udover er brandsårspatienterne ofte intuberet og anæsteseret, hvilket ned-sætter patienternes metabolisme (Kil-de nr. 7). Dette er ligeledes med til at nedsætte brandsårspatienternes egen varmeproduktion. En af anæstesisygeplejerskens vigtigste opgaver er at opretholde patienternes legemstemperatur, her tænker jeg en temperatur over 35 grader. Da vi ved en temperatur under 35 grader allerede kan se påvirknin-ger på patienten. Så som takykardi og stigende blodtryk pga. vasokon-striktionen ved mild hypotermi. Dette kan medføre vævshypoxi, som er en medvirkende faktorer til den øgede infektionsrisiko hos brandsårspatien-

ter. Anæstesisygeplejersken skal være opmærksom på at disse patienter har en ægte risiko for udvikling af septisk shock, der kan opstå af vævsskade efter forbrændinger. Anæstesisygeple-jersken skal ligeledes være klar over at iltforsyningen til cellerne er dårlig ved hypovolæmi, dette pga. vasodilation, og ved væsketab fra blodbanen pga. utætte kar. Samtidig forårsager hypo-termi at leucocytternes morbiditet og fagocytose bliver påvirket. (Kilde 8) Efter er besøg på Rigshospitalets brandsårs afdeling blev jeg fortalt, at den hyppigste komplikation til brand-sår er infektion. De så det dog ikke som en relation til hypotermi. Jeg har heller ikke her været i stand til at finde undersøgelser på, om der i Danmark er en sammenhæng mellem dødlighe-den blandt brandsårspatienter og gra-den af deres hypotermi. Udover at immunforsvaret påvirkes af hypotermi, beskrives også ændrin-ger af patientens respiration. Først får patienten takypnø, derefter fal-dende respirationefrekvens og til sidst bevidstløshed og apnø (kilde nr.9). Det er derfor vigtigt at anæstesisygeple-jersken er opmærksom på den ikke intuberede brandsårspatients respi-ration under hele behandlingen med skylning med vand. Når patienterne er intuberet, mener jeg på baggrund af den faldende metabolisme som følge af anæstesilægemidlerne, at anæ-stesisygeplejersken skal være meget opmærksom på ikke at hyperventilere patienten, så der opstår alkalose da der er nedsat metabolisme i den anæ-steserede patients organer og derved mindsket CO2 produktion. Brandsårspatienter har ofte andre

21

skader end selve brandsåret, og det er vigtigt, at man ikke lader sig alene blive optaget af de store brandsår, men går systematisk frem efter ATLS princippet (Kilde nr. 10). De ansvarlige for brandsårsbehandlingen i Danmark siger ligeledes, at hvis der i den initi-ale fase opstår hypovolæmisk shock, skal der altid findes en anden årsag end brandsåret. Dette stemmer godt over ens med, at når patienten er hypoterm, kan der i den initiale fase forekomme forlænget blødnings- og koagulationstid (Kilde nr. 11). Brand-sårspatienterne er ved ankomst til Rigshospitalets Traumecenter ofte moderat hypoterme. Hvis patienterne samtidig har indre skader, vil de let kunne have blødt en del inden anæ-stesisygeplejersken registrerer det, da de pga. de store forbrændinger, som led i brandsårsbehandlingen, får store mængder væsker og på den måde vil kunne kompensere for blodtabet, en tid. Der skal gives store mængder væsker til brandsårspatienterne, da hudens isolerende virkning er ødelagt ved forbrændingen. Væsken gives efter Parklandsformlen, som bety-der der skal gives 4ml Ringer lactat X procent forbrændt legemsoverflade (Kilde nr.12). Disse store mængder væsker er ligeledes en af grundene til, at det er svært at holde brandsårs-patienterne varme, da det er svært at opvarme væskerne under den eks-terne transport frem til skadestue eller traumecenter. For at forebygge hypo-termi kræver det en god planlægning at overflytte brandsårspatienter. Sik-kerhedsforanstaltninger for at undgå hypotermi bør være agressivt imple-

menteret i afdelingen. Der bør benyt-tes bairhuggere, varme lamper samt varme væsker for at holde brandsårs-patienterne varme, og der skal være maksimal varme i ambulancen/heli-kopteren (Kilde nr. 13). Er brandsåre-ne yderligere blevet forbundet inden transporten så anæstesisygeplejer-sken ikke skal stå og skylle brand-såret med vand, vil hun have mere opmærksomhed på patientens respi-ratoriske, cirkulatoriske, metaboliske, neuromuskulære og psykiske tilstand, som hun skal observerer og behandle nøje.

KonklusionBrandsårsbehandlingen forårsager ofte, at brandsårspatienterne bliver hypoterme. Det er vigtigt at patienten ikke ligger og er våd og kold, derfor skal der kun køles på patienternes for-brændte områder og den intakte hud pakkes ind i varme tæpper og folie. Det er vigtigt at anæstesisygeplejer-sken har viden om bivirkningerne af hypotermi. Den øgede infektionsrisiko, hvor der er risiko for septisk shock, og hvor ilt behovet er øget. Hypotermi kan ligeledes være årsag til at patien-ten har forlænget blødnings- og koa-gulationstid, hvor anæstesisygeplejer-sken skal være på forkant med blød-ninger og være bevidst om at stærkt forbrændte patienter ofte har andre skader. Sidst og ikke mindst har hypo-terme patienter nedsat metabolisme, og derfor har patienterne øget effekt og forlænget virkning af lægemidler. Anæstesisygeplejersken skal her være opmærksom på at reducere lægemid-lerne, for at undgå at nedsætte meta-bolismen yderligere og derved øge

22

varmetabet. Huden er kroppens vigtigste meka-nisme til justering af varmetabet og denne er i forbindelse med forbræn-dinger ødelagt. Her skal anæstesi-sygeplejersken forsøge, at minimere dette varmetab ved at benytte varme tæpper, bairhuggere og varme intrave-nøse væsker. Da brandsårsbehandlin-gen i Danmark stadig er skylning med koldt vand til smertefrihed, skal anæ-stesisygeplejersken under den ekster-ne transport forsøge kun at skylle med koldt vand på de forbrændte områder. Det kræver derfor en grundig plan-lægning af den eksterne transport til Rigshospitalets traumemodtagelse for at minimere brandsårspatientens risiko for hypotermi.

PerspektiveringBehandlingen af brandsårspatienter der skal overflyttes til Rigshospitalets traumecenter, kan have stor betydning for anæstesisygeplejerskens pleje og behandling af den forbrændte patient, hvis patienten samtidig er hypoterm. Derfor mener jeg, at alle tiltag der kan tages for at undgå patienten bliver hypoterm skal tages i brug. Jeg ville gerne foreslå at brandsårsbehandlin-gen i Danmark blev ændret i forhold til WHO´s anbefalinger om, kun at skylle brandsårspatienterne med vand i 30 minutter og derefter forbinde brand-sårene så man undgår at brandsårs-patienterne øger varmetabet, men da brandsårsbehandlingen i Danmark går ind for at det er bedst at skylle med vand til smertefrihed, har jeg forsøgt at finde tiltag, der muligvis hjælper til at minimere brandsårspatienternes varme tab, og derved nedsætte deres

risiko for hypotermi. Da de enkelte sygehuse kun mod-tager ganske få brandsårspatienter der kræver overflytning til Rigshospi-talets brandsårsafdeling, kan man ikke sige, at vi har rutine i at behandle og observere brandsårspatienter under ekstern transport i anæstesiafdelin-gen. Derfor håber jeg, at fremlægning af opgaven, kan få synliggjort proble-matikken omkring brandsårspatienter og hypotermi. Det kunne være en stor hjælp, hvis der blev udarbejdet en guideline for, hvordan vi modtager den forbrændte patient, og hvordan vi kan holde tem-peraturen på den forbrændte patient, f.eks. at vi med det samme får blod-varmere med intravenøse væsker gjort klar, så snart vi modtager beskeden om, at en brandsårspatient er på vej til skadestuen. Derudover bede ska-destuepersonalet skrue op for varmen på stuen hvor brandsårspatienten skal modtages. Få monteret varmefiltre på anæstesiapparatet i tilfælde af patien-ten skal intuberes. Hvis patienten er i stand til at drikke, kan der tilbydes varme drikke, bairhuggere skal være på stuen og benyttes med det samme ved ankomst af en forbrændt patient. Varme tæpper og folie omkring den intakte hud. Når der først er opstået hypotermi, da være opmærksom på at stoppe skylning med vand og benytte kolde kulde på forbrændin-gerne i stedet for rindende vand. Jeg finder det ligeledes påkræ-vende med et tværfagligt samarbejde med Falck, så det præhospitale per-sonale, også bliver gjort opmærksom på at brandsårspatienternes tempe-raturregulering er kompromitteret, og

23

det derfor er vigtigt at brandsårspa-tienterne ikke bliver hypoterme. Det præhospitale personale er de første, der kan begynde forebyggelsen af hypotermi, f.eks. med maksimal var-me i ambulancen, så patienten kan kommer derind og få det våde tøj af. Derefter skal de svøbes ind i varme tørre tæpper omkring den intakte hud, og kun skylles på forbrændingen.

Kilde nr. 1 Callesen, Torben, Anton-sen, Kristian, 2010 Den akutte patient. 2. Udgave. Kap. 23 s. 333 – 351 af Alsbjørn, B og Nielsen, SKilde nr. 2 Rigshospitalets brandsårs-afdeling. www.rigshospitalet.dkKilde nr. 3 Sand, Olav, Sjaastad, Øystein V og Hauge, Egil. 2007. Fysi-ologi en grundbog 1 s. 468 – 475.Kilde nr. 4 Halldin, Matts og Lindahl, Steen. 2000 Anestesi. Kap. 48 s. 539 – 546 af Lindahl og Selldén. Callesen, Torben og Antonsen, Kristian, 2010. Den akutte patient s. 345 – 346 samt Larsen, C.F, Roed, J. og Larsen, J.F. 2008 Traumatologi af Jakobsen, Lars s. 348 – 351Kilde nr. 5 Sand, Olav, Sjaastad, Øystein V og Hauge, Egil. 2007 Fysio-

logi en grundbog 1 s. 468 – 474Kilde nr. 6 Halldin, Matts og Lindahl, Steen. 2000 Anestesi. Kap 48 s. 541Kilde nr. 7 Larsen, C.F, Roed, J og Larsen, J.F. 2008 Traumatologi s. 348 – 351. samt Callesen, Torben, Anton-sen, Kristian. 2010 Den akutte patient 2. Udgave s. 345 – 346.Kilde nr.8 White, Christopher E, Renz M 2008 artikel fra Critical care Medi-cine, VOL 36, N0 7, s. 318 – 324.Kilde nr. 9 Callesen, Torben, Antonsen,kristian, 2010 den akutte patient. 2. Udgave s. 346 af L. Jakob-sen.Kilde nr. 10 White, christopher E, Renz, Evan M 2008 Artikel fra Critical care Medicine, Vol. 36, NO 7 s. 318- 324.Kilde nr. 11 Halldin, Matts, Lindahl, Steen. 2000. Anestesi. 1. Udgave af Lindahl,S og Selldén, E. s. 542 – 543.Kilde nr. 12 Larsen, C.F, roed, J og Larsen, J.F, 2008. Traumatologi. 1. Udgave. S. 333 – 334.Kilde nr. 13 White, Christopher, E. Renz, M. 2008. Artikel fra critical care medicine, Vol. 36, NO 7, s. 319Bilag 1 WHO Management of burns.

24

Cufftryk på endotracheale tuber

Af Henriette Lunde Borregaard,Anæstesisygeplejerske, Regionshospitalet Silkeborg

Denne artikel udspringer af en undren over manglende monitorering af cuff-tryk i praksis. Til dagligt arbejder jeg som anæstesisygeplejerske på Regi-onshospitalet Silkeborg. Jeg er nyud-dannet og har i slutningen af min uddannelse skrevet en afsluttende hovedopgave omhandlende cufftryk. Interessen til dette emne er opstået, da jeg i opvågningspraktikken, blev opmærksom på, at mange patien-ter har ondt i halsen efter anæstesi. Nogle var hæse, havde faktisk ingen stemme. Andre var meget ru i halsen, og for nogle var det så generende, at det ikke var til at abstrahere fra.

IndledningI Silkeborg, hvor jeg til dagligt arbej-der, har vi årligt ca. 700 anæstesier med intuberede patienter. Vi har ingen cufftryksmåler. Jeg oplever, at den mest brugte måde at sikre sig om cuf-fen er tæt, er ved at palpere pilotbal-lonen fra tuben mellem fingrerne. Vi lytter også til om cuffen er utæt, i så fald tilføres der ekstra luft til cuffen. Desuden tjekkes respiratoren for leak i tidalvolumen. Inden opgaven tog form kontak-tede jeg mine medkursister i regionen, for at få et indblik i hvordan de tjek-ker, om en cuff er tæt. Kun 3 ud af 11

kursister vidste hvad intervallet for det anbefalede cufftryk var, ingen havde for vane at bruge manometer, enkelte afdelinger havde dem dog til rådighed. De fleste tjekkede tæthed på cuffen ved at palpere pilotballonen på tuben samt leak på respiratoren. Kursisterne repræsenterer alle sygehuse i Region Midt, så disse resultater sammenholdt med min egen erfaring, mener jeg, viser at cufftryk er et overset emne i anæstesisygeplejerskens hverdag. Er det så i orden, at vi nøjes med at skønne os til om cuffen på intube-rede patienter er tæt? Bør vi ikke have andre overvejelser med, så som: for lavt tryk som kan give aspirationsfare, eller for højt tryk i trachea hvorved kapillærerne afklemmes og de gener patienterne kan have deraf? En anden problematik kan opstå, grundet uddannelsen til anæstesisy-geplejerske foregår efter konceptet mesterlære kombineret med teore-tisk undervisning. En artikel udarbej-det af Steward, Secreast, Norwood og Zachary (Steward et al) undersø-ger blandt andet, om anæstetistens erfarings grundlag har nogen betyd-ning for, hvor meget luft der applice-res i cuffen. Her vises at kun 30% af patienterne i deres undersøgelse, har fået cuffet tuben indenfor det idelle

Sevorane® sevofluran

• Sevorane® sevofluran indeholdermindst 300 ppm vand for atbeskytte mod Lewis syrer

• Sevorane-flasken er monteretmed lukket QuikFil® påfyldnings-system

• Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylennaftalate)

SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMPIndeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08.Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til mak-simalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det krævelavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andrehalogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter medkendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskilli-ge andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt pådet autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blod-derivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidigmed benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika.Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulæreblokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anven-des som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancu-ronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkel-se af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromusku-lær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskel-relaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyn-tagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætterden utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neuroki-rurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet udenbehandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkeltetilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inha-lation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malignhypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blod-tryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malignhypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttendebehandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen afsevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænkekoncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiethos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er ble-vet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation.Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelseaf succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveau-erne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af dissepatienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestan-dige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ildfra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning afsevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm aftør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskif-tes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stig-ning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer:Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning.Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring.Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produk-tresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP):kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago,IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendteproduktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.

27

interval, som er 20 – 30 cmH2O. De konkluderer endvidere, at der ikke er nogen forskel i evnerne til at vurdere cufftryk, hvad enten man er anæstesikursist eller anæstesiolog. De skriver slutteligt, at dette ikke er over-raskende, da intubation samt insufla-tion af cuff er en færdighed, der læres fra den erfarne til den mindre erfarne: ”If the theacher’s estimation is incor-rect, the student’s will be also” (Steward et al, 2003, p.447). Her mener jeg, at der kan opstå situationer hvor anæstesisygeplejer-sken ubevidst kan videregive ikke helt korrekt læring til kursisten.

Målinger af cufftryk Jeg har på anæstesiafdelingen på Regionshospitalet Silkeborg foreta-get en lille undersøgelse (stikprøve) af nogle intuberede patienter. Dette for at af- eller bekræfte min teori om, at vi har en tendens til at applicere for meget luft i cuffen. Jeg har målt cuff-tryk på i alt 48 patienter og har fundet frem til, at kun 22,9 % af patienterne havde et cufftryk indenfor anbefalet niveau (20-30 cmH2O).

Tabel 1 viser at 22,9 % af de 48 målte cufftryk var indenfor anbefa-let niveau. 31,2 % af patienterne er i fare for aspiration og 45,8 % risikerer ischæmi i trachea. Det findes tankevækkende, at en så relativt lille procentdel af patienter-ne havde et cufftryk indenfor anbefa-lingerne. For som anæstesisygeplejer-ske arbejder vi med patientsikkerhed, lige fra fastetider, patientidentitet og det at bedøve en patient på den for ham sikreste og mest skånsomme måde. Som sygeplejerske skal vi også huske på, at vi er underlagt en lovgi-ving, som forpligtiger os til at arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed (Bekendtgørelse af 22 maj 2006 af Lov om autorisation af sundhedsper-soner mm. Kap. 5, §17) En ny dansk undersøgelse fra dec. 2010 fra Herlev Hospital og Rigsho-spitalet viser samme tendens som stikprøven fra Regionshospitalet Silke-borg. Her er dokumenteret et studie af 119 patienter intuberet med endotra-cheal tube. Hos 54 af disse patienter var cufftrykket højere end de i artik-len anbefalede 30 cmH2O (Rokamp, 2010).

Tabel 1.

< 20 cmH2O

18 – 14 – 12 – 18 – 14 – 10 – 10 – 12 – 8 – 5 – 16 – 10 – 15 – 10 – 2

i alt = 31,2 %

Mellem 20 – 30 cmH20 (anbefalet)

28 – 26 – 22 – 20 – 20 – 29 – 20 – 24 – 29

– 20 – 20i alt = 22,9 %

> 30 cmH2O

50 – 118 – 120 – 60 – 100 – 95 – 82 – 120

– 48 – 70 – 56 – 50 – 37 – 40 – 45 – 44 – 50 – 34 – 50 – 60

– 54 – 36 i alt = 45,8 %

28

Afgrænsning og formålPå baggrund af ovenstående er det tydeligt, at der er mange aspekter at tage hensyn til, når en endotracheal tube cuffes. Der er patienternes oplev-else af postoperative halssmerter, som understøttes af egne erfaringer. Det ser ud til, at der blandt anæste-sipersonale er manglende viden om cuffmonitorering samt cufftryk, og at begrebet mesterlære kan sløre bille-det yderligere. Undersøgelser og egen stikprøve viser, at der er rum for for-bedring, når anæstesisygeplejersken skal cuffe en endotracheal tube. Formålet med artiklen var, at under-søge monitorering af cufftryk nær-mere, samt om cufftryk har betydning for postoperative halssmerter og aspi-ration ved korterevarende anæstesier. Jeg undersøgte hvilke måder, hvorpå man kan kontrollere cufftryk og hvilke måder, der er mest valide. Jeg beskæftigede mig udelukken-de med materiale indsamlet fra under-søgelser lavet på mennesker over 18 år, ASA klasse 1-2. De brugte tuber var af typen Portex high volume-low pressure str. 7.0 og 8.0. Ovenstående ledte mig frem til ovenstående problemformulering:

ProblemformuleringHvordan kan anæstesisygeplejersken sikre sig at endotracheale tuber er cuffet indenfor det anbefalede niveau? Og har cufftryk betydning for patien-ten i form af postoperative halssmer-ter samt aspiration selv ved kortereva-rende anæstesier?

Begrebsafklaring- Anbefalede niveau : 20-30 cmH2O

(Seegobin, 1984, p. 965)- Korterevarende anæstesier angives

her til at vare 120-180 min.- Postoperative halssmerter define-

res som; hoste, ømhed i halsen, hæshed og blodigt ekspektorat (Lianhui, 2010, p.1133)

MetodeOpgavens problemformulering blev belyst ud fra en naturvidenskabelig tilgang. Litteraturen der anvendes har ligeledes en naturvidenskabelig under-søgelsesmetode. De valgte undersøgelser der bru-ges til at belyse opgavens problemfor-mulering, er fundet via søgning i søge-databaserne PUBMED og CINAHL. Søgeordene er: Cuff injury som gav 3780 hits, Cuff injury AND cuff pres-sure gav 380 hits. Endoctrachealtube AND cuff pressure gav en søgning på 30 hits. Cuff monitoring And aspiration gav en søgning på 36 hits. Endvidere har jeg søgt på tracheal wall damage, hvor der kom en søgning frem på 100 hits. For at basere opgaven på nyeste viden er alle undersøgelserne fra år 2000 og fremefter, dog fraset en enkelt artikel, som er fra 1984. I det følgende beskrives en artikel udarbejdet af Seegobin i 1984. Her vises via fiberoptik, hvad der sker med kapillærerne i trachea, når de afklemmes ved forskellige tryk. Her-efter præsenteres forskellige måleme-toder af cufftryk samt validiteten deraf (Steward et Al). En ny kinesisk under-søgelse fra november 2010 (Lianhui), baserer sine resultater af cufftryks-målinger på korterevarende anæste-sier dvs. 2 – 3 timer, og bruges til at belyse om cufftryksmonitorering har

Beslutningsstøttesystem til sikker og pålidelig etablering af normalt blodsukkerniveau hos kritisk syge patienter

Automatiseret beregning af insulinsats med hensyntagen til ernæring

Kontrol af komplekse arbejds-processer

Kortere ophold på intensiv-afdeling grundet færre komplikationer

In touch with the future B. Braun SpaceControl - Sikker glykæmisk kontrol i en ny dimension

For yderligere information kontakt:

Produktchef Vibeke Møller JakobsenMobil 5139 5903 . vibeke.jakobsen@bbraun.com

Produktspecialist Lone HesnerMobil 2029 4303 . lone.hesner@bbraun.com.

30

sin relevans ved korterevarende anæ-stesier.

Fiberskopisk undersøgelse af kapillærtryk i tracheaSeegobins artikel fra 1984 er en ran-domiseret undersøgelse med 40 patienter i generel anæstesi. Her er formålet ved hjælp af fiberoptik at visualisere blodkarrerne i trachea medens de udsættes for forskellige trykstyrker. Det anbefalede cufftryk i artiklen er 20-30 cm H20. (Seegobin, 1984, p. 968). Kort opridset viser Seegobins undersøgelse, at kapillærerne ved et cufftryk på 50 cm H20 og opefter totalt obstrueres, hvorved der opstår ischæmi i trachea. Dette uddybes af Rokamp som påviser, at hvis kapil-lærtrykket overskrides (27-40 cm H20) i mere end 15 min. bliver membranen i trachea ischæmisk og stofudveksling mellem blod og omgivelser kan ikke længere finde sted (Rokamp, 2010, s.1). For at drage en parallel til stikprø-ven fra Regionshospitalet Silkeborg (jf. tabel 1) ville 16 af de i alt 48 patien-ter have haft en totalt obstrueret slim-hinde af trachea under anæstesien.

3.6 Forskellige metoder til at vur-dere et cufftrykEn undersøgelse udarbejdet af Ste-ward et Al beskæftiger sig med for-skellige metoder til at vurdere et cufftryk. Undersøgelsen baseres på 40 anæstesiudøvere bestående af kursister, anæstesisygeplejersker og anæstesiologer, som alle skal cuffe en endotracheal tube udfra deres vante teknikker. Cufftrykket blev herefter

målt med et manometer. Formålet var at undersøge, om metoderne kunne stå bi med måling med manometer. De forskellige målemetoder udgøres af:

Minimum leak technique: Her tilstræ-bes at den mængde luft der applice-res i cuffen tillader et lille leak, altså utæthed ved end-inspiration.

Predetermined volume technique: En tilfældig valgt mængde luft appliceres i cuffen. Denne teknik tager ikke hen-syn til tracheas diameter og kapillæ-rernes tryk.

Palpation technique (finger estima-tion): Den endotracheale tube appli-ceres med luft hvorefter testballonen palperes for at give en indikation af cufftryk. Af praktiske grunde er dette den mest anvendte metode i klinik-ken.

Direct intracuff pressure measurement technique: Et manometer påsættes testballonen og giver direkte adgang til det helt præcise cufftryk (Steward et al, 2003, p. 444). Resultatet at Steward et al’s under-søgelse viser at 4 anæstesiudøvere benytter minimal leak teknikken og kun 1 udøver benytter sig af metoden med den forudbestemte volumen. De resterende 35 udøvere benyttede sig af palpations teknikken. Ingen benyt-tede sig af manometer, da det ikke var tilgængeligt på de respektive afde-linger (Steward at al, 2003, p. 447). 12 af de 40 målte cufftryk var indenfor anbefalede niveau. Undersøgelsen af Scott konklude-

31

rer, at den rigtige måde at kontrollere et cufftryk på er ved hjælp af et mano-meter, da dette er den eneste metode der helt præcist angiver hvad cufftryk-ket er. De andre metoder er skøn, og er påvist at være uholdbare (Steward et al, 2003, p. 444). De anbefaler på det kraftigste, at der i klinikken bruges manometer og understreger, at man bør bruge de redskaber, der er tilgæn-gelige for at påføre patienterne mindst mulig skade (Steward et al, 2003, p. 447).

4.2 Korterevarende anæstesierI henhold til artiklens problemformu-lering præsenteres her en kinesisk undersøgelse af Lianhui. Undersøgel-sen er udarbejdet efter en undren over postoperative respiratoriske komplika-tioner efter endotracheal intubation, dette værende hoste, ømhed i halsen, hæshed og blodigt opspyt (Lianhui, 2010, p. 1133). Undersøgelsen tager udgangspunkt i korterevarende anæ-stesier og består af en kontrol gruppe (273 ptt.) og en studie gruppe (236 ptt.). Kontrol gruppen fik appliceret cuf-fen på den endotracheale tube efter anæstetistens ønske - uden brug af

manometer. Studie gruppen ligeledes, her blev cufftrykket dog redigeret med manometer. En læge fulgte ved hjælp af et struktureret spørgeskema op på patienterne 24 timer efter extubation med spørgsmål om hoste, ømhed i halsen, hæshed og blodigt opspyt. 20 af patienterne i hver gruppe blev efter extubation undersøgt i trachea med fiberoptisk scop (Lianhui, 2010, p. 1134). Alle cufftrykkene i studiegrup-pen blev korrigeret til 20 mmHg og maksimum 23 mmHg. Tabel 2 viser, at i fht. hoste er der sket en stigning i studiegruppen. Ved ømhed i halsen, hæshed og blodig opspyt er der sket en reduktion fra 44%, 11% og 11% til 34%, 3% og 4%. Den følgende tabel, Tabel 3. viser sammenligning af varigheden af endo-tracheal intubation og forekomsten af komplikationer i de to grupper: Tabel 3 viser, at tilfældene med hoste, ømhed i halsen og blodigt opspyt stiger ved anæstesier over 180 min. Ved intubation varende læn-gere end 180 min stiger forekomsten af ømhed i halsen og blodigt opspyt i kontrol gruppen markant. Ved undersøgelsen med fiberoptisk

Tabel 2. 24 timer efter extubation:

Kontrol gruppe Studie gruppe

Antal patienter 273 236

Hoste 37 (14%) 42 (18%)

Ømhed i halsen 119 (44%) 81 (34%)

Hæshed 30 (11%) 8 (3%)

Blodigt opspyt 30 (11%) 9 (4%)

32

skop kunne forskeren konkludere, at skaderne i studiegruppen var mindre alvorlige end hos kontrolgruppen. Her fandt man sporadiske afklemninger af slimhinden hos 8 patienter i kon-trolgruppen og hos 15 patienter i stu-diegruppen – ingen af disse patienter klagede over postoperative halssmer-ter. Lokalt samlede afklemninger af slimhinden forekom hos 9 patienter i kontrolgruppen og 5 patienter i stu-diegruppen. Disse patienter klagede over ømhed i halsen 24 timer efter ekstubation. Begyndende dannelse af sår var observeret ved 3 patienter i kontrolgrupppen, hvorimod der ingen tilfælde af sårdannelse var at finde i studiegruppen (Lianhui, 2010, p. 1135). Forskeren af undersøgelsen kon-kluderer, at korrekt kontrol af cufftryk med manometer, hjælper til at ned-bringe antallet af postoperative hals-smerter selv ved korterevarende anæ-stesier (Lianhui, 2010, p. 1136).

AspirationAlle ovennævnte undersøgelser næv-ner aspiration som en alvorlig kompli-

kation for en utæt tube. Desværre har aspiration ikke været artiklernes pri-mære fokus og aspiration belyses ikke nævneværdigt. Vi ved dog, at patien-ten i anæstesi har mistet sine svælg-reflekser, og derfor er i aspirationsfare. Hvis patienten aspirerer på en cuff der er appliceret under anbefalet niveau, kan aspirationen fra ventriklen sive forbi cuffen og ned til lungerne. Alvor-ligheden deraf må være af varierende størrelse men kan bestemt være ska-delig for patienten.

KonklusionDet første spørgsmål jeg stiller i pro-blemformuleringen er; Hvordan kan anæstesisygeplejersken sikre sig at endotracheale tuber er cuffet inden-for det anbefalede niveau? Her kan det konkluderes at, den eneste valide måde hvorpå anæstesisygeplejersken kan sikre sig at cufftrykket er i orden er ved brug af manometer. Min for-modning om at anæstesipersonalet ikke bruger en valid teknik til kontrol af cufftryk, er blevet bekræftet af kil-derne. Den sidste del af problemformu-

Tabel 3

Kontrol gruppe Studiegruppe < 180 min > 180 min < 180 min > 180 min

Antal patienter 181 92 165 71

Hoste (%) 26 (14%) 11(12%) 29 (18%) 13(18%)

Ømhed i halsen (%) 68 (38%) 51 (55%) 43 (26%) 38 (54%)

Hæshed (%) 16 (8%) 14 (15%) 5 (3%) 3 (4%)

Blodig opspyt 13 (7%) 17 (18%) 4 (2%) 5 (7%)

Ambu® aScopeTM – ideelt til Perkutant

Dilations Trakeostomi

���aScopet giver mulighed for at visualisere

proceduren

��aScopet er bøjeligt og let at navigere

���aScopet er en omkostningseffektiv løsning

på grund af lave opstartsomkostninger

���aScopet kan efterlades frit i tuben under

proceduren så man kan have begge hænder fri

���aScopet er et engangsprodukt så der kræves

ingen rengøring

��Ingen dug - klart billede fra start til slut

Monitorering under PDT Verificer placeringen

af trakeostomituben

Ambu® aScopeTM til brug ved udførelse af Perkutan

Dilatations Trakeostomi – en ny og klogere løsning

aScope ™ anvendt sammen med Ambu® aScope™

Monitor giver operatøren mulighed for visuelt at

verificere placeringen af guidewire, nålen og

trakeostomituben er korrekt udført.1

1. C Gernoth, H.V. Genzwuerker, Euroanaesthesia 2010,

Helsinki, Finland – June 12-15, 2010

Brugen af visuel guiding ved Perkutan Dilatations Trakeostomi (PDT) er stigende af hensyn til

sikkerheden og anbefales derfor som fast rutine ved denne procedure.

Yderligere er der en stigende risiko for multiresistente micro-organismer på intensiv afdelinger, denne

risiko gør at Ambu aScope vil være et indlysende valg , fordi:

Airway Management

Produkter. Træning. Support.

Ny online training og support

Log på: airwayelearning.com

Ambu A/SBaltorpbakken 13DK-2750 Ballerup

DanmarkTlf.: +45 72 25 20 00Fax: +45 72 25 20 53

www.ambu.comsalg.dk@ambu.com

I Ambu har vi større ambitioner end blot

at være leverandør af produkter til

luftvejshåndtering.

Derfor har vi i samarbejde med en række

dedikerede eksperter, inden for luftvejs-

håndtering, bevæget os ind i elearning

indenfor luftveje.

Log på airwayelearning.com

Webside layout ændres uden varsel.

35

leringen lød; Har cufftryk betydning for patienten i form af postoperative halssmerter selv ved korterevarende operationer. Til dette konkluderes, at hvis ikke cufftrykket befinder sig indenfor det anbefalede interval, 20 -30 cm H20, har cufftrykket betydning for aspirationsfare samt postopera-tive halssmerter. Er cufftrykket for højt kan det medføre ischæmi og dermed postoperative halssmerter. Er cufftryk-ket for lavt er patienten i aspirations-fare. Dette gør sig også gældende ved korterevarende anæstesier, hvilket bekræftes af Lianhui, som konkluderer at patienterne har postoperative hals-smerter også ved korte anæstesier, samt at incidensen deraf bliver lavere ved korrigeret cufftryk.

PerspektiveringPå Anæstesiafdelingen på Regions-hospitalet Silkeborg, har undersøgel-sen fået den konsekvens, at der er blevet indkøbt manometre til måling af cufftryk. Vi måler nu cufftryk på alle intuberede ptt. og dokumenterer cuff-trykket i EPJ. Det er endvidere beslut-tet også at måle cufftryk til alle larynx-maske anæstesier, da andre under-søgelser viser, at der også her er en tendens til applicere for meget luft i larynxmasken. Her har vi reduceret antallet af ml. luft markant og er gene-relt blevet mere opmærksomme på mængden af luft vi applicerer i hen-holdsvis tuber og larynxmasker. Med udarbejdelsen af denne artikel håber jeg, at kunne sætte fokus på cufftryk. Jeg mener, at måling af cuff-tryk er en relativ billig og hurtig løs-ning med stor betydning for patienten samt bedring af den anæstesiologiske

sygepleje.

ReferencerBekendtgørelse af 22 maj 2006 af Lov om autorisation af sundhedspersoner mm. Kap. 5, § 17

IKAS – Institut for Kvalitet og Akkredi-tering i Sundhedsvæsenet. Den Dan-ske Kvalitetsmodel: http://www.ikas.dk/Den-Danske-Kvalitetsmodel.aspx

Lianhui Liu, MD, Xiaoquing Zhang, MD, Wei Gong, MD, Shitong Li, PhD, Fen Wang, MD, Shukun Fu, MD, Maz-hong Zhang, PhD, Yannan Hang, MD (2010): Correlations Between Control-led Endotracheal Tube Cuff Pressure and Postprocedural Complications: A Multicenter Study. Society for Ambula-tory Anesthesiology, November 2010, Vol. 111, Nr. 5, p. 1133 – 1137.

Rokamp Z. Kim, Secher H. Niels, Møl-ler M. Ann, Nielsen B. Henning (2010): Tracheal tube and laryngeal mask cuff pressure during anaesthesia – manda-tory monitoring is in need. BMC Anes-thesiology, December 2010, vol 10. Der er ikke angivet sidetal på under-søgelsen.

Seegobin R. D., Van Hasselt G.L. (1984): Endotracheal cuff pressure and tracheal mucosal blood flow: endoscopic study of effects of four large volume cuffs. British Medical Journal, 31 March 1984, vol. 288, p. 965 – 968.

Steward L. Scott, Secreast A. Janet, Norwood R. Barbara, Zachary Richard (2003): A comparison of endotracheal tube cuff pressures using estimation techniques and direct intracuff mea-surement. AANA Journal, December 2003, vol. 71, Nr 6, p. 443 – 447.

Symposium for anæstesi-sygeplejersker i Danmarkog Øresunds regionenRigshospitaletOnsdag den 14. marts 2012, kl. 09.30-16.00Pris: kr. 250,- inkl. forplejning

Nu åben for tilmelding!www.anaestesisygeplejesymposium.rh.dk

Yderligere oplysninger: karen.lisa.hilsted@rh.regionh.dkog britta.toftlev.johansen@rh.regionh.dk

Indkaldelse af abstracts - deadline 01.12.2011:Se hjemmesidenwww.anaestesisygeplejesymposium.rh.dk

Program, bl.a.:• Status på forskning og udvikling inden for

anæstesi sygeplejen• Hvordan initierer ledelsen forskning og udviklings-

aktiviteter i afdelingen og hvad kræver det?

Bemærk...

37

Baggrund:Som uddannelsesledere for henholds-vis specialuddannelsen i anæstesiolo-gisk- og intensiv sygepleje har vi har igennem en årrække kunnet kon-statere, at videnniveauet indenfor de naturvidenskabelige emner ikke er på det niveau, som specialuddannelser-ne forventer. Specialuddannelsernes kompleksitet og kompetenceniveau er på et højere niveau end sygeplejerske-uddannelsens, og underviserne har gentagne gange måtte begynde med det stof, som forventes som basisvi-den inden uddannelsens start. Det har haft konsekvenser for den alle-rede sparsomme afsatte tid til diverse naturvidenskabelige emneområder. Vi besluttede os for at undersøge mulighederne for, hvordan vi kunne give kursisterne et indblik i det natur-videnskabelige niveau og dermed give dem mulighed for at kunne forberede sig i tiden op til teoriuddannelsernes start. Vi mener nemlig ikke, at kur-sisterne har brug for et endnu større forberedelses pres, end det der alle-rede ligger i den teoretiske del af spe-cialuddannelserne. Vi blev hurtigt enige om, at en e-

learningtest i anatomi, fysiologi og patofysiologi kunne være en løsnings-model og kontaktede derfor Region Hovedstadens E-learningenhed, som opfordrede os til at sende en ansøg-ning, der forklarede formålet med testen. I maj 2010 fik vi en positiv tilbage-melding fra styregruppen for E-lea-rningenheden, hvor vi fik oplyst, at der var afsat en produktionsramme på 150 ”mandetimer” fra enheden og 25.000 kr. som produktionstilskud til grafik og lignende. Spørgsmålene blev overvejende udarbejdet af artiklens forfattere, men vi fik også bidrag af nogle ildsjæle indenfor begge specialer. Selve samarbejdet med E-learnin-genheden har været utroligt inspire-rende og lærerigt, og det har været en oplevelse at indgå i en samarbejdsre-lation, hvor kreativiteten er i højsæde, og mulighederne er uendelige. Den eneste udfordring i samarbejdet var, at de ikke havde nogen faglig viden om områderne, hvilket resulterede i sjove formuleringer - og for os også et sideløbende stort kontrolarbejde.Juni 2011 var testen færdig. Den

E-learning test i anatomi, fysiologi og patofysiologiEn genvej til målrettet forberedelse gennem anafys-test

Uddannelsesleder Lise Wolder og Uddannelsesleder Britta Toftlev Johansen, Rigshospitalets Udviklingsafdeling 2011

38

består af 243 spørgsmål, hvor hovedparten er udarbejdet som multiple choice,

Medinor A/S · Park Alle 350 E · 2605 Brøndby

Tel: 7015 1041 / 7015 1442 · Fax: 7015 5262 · info@medinor.dk

www.medinor.com

Akut brug for blodgastal ?

Akut brug for elektrolytstatus ?

Akut brug for kreatinin ?

Akut brug for Troponin I ?

Altså har du

Akut brug for i-STAT

Ring til Medinor på 7015 1041, så er det løst

40

multiple answer og en del som drag and drop.

41

Kort efter afprøvede vi testen på en lille testgruppe bestående af anæ-stesi- og intensivsygeplejersker, og få ændringer blev derefter iværksat.

Anafys-testenTesten består af 10 emneområder:

Fortsættes ➞

42

Der er mellem 6 – 41 spørgsmål indenfor hvert område og med der-til hørende litteraturhenvisninger. Når kursisten har besvaret et spørgsmål

rigtigt, ”popper” der efterfølgende en uddybende forklaring op indenfor de spørgsmål, hvor det er relevant.

Enkel, men samtidig sofistikeret

a division of Medtronic

LIFEPAK® 20 monitor/defibrillator giver brugeren mulighed for at gå fra AED funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20 er konstrueret til brug på en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den anvender Adaptiv bifasisk teknologi med stød op til 360 joules og er derfor blandt de kraftigste defibrillatorer på markedet.

For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se på www.physio-control.dk

Hvornår er testen taget i brug?September 2011 fik alle introduktions-kursisterne tilsendt en beskrivelse af formålet med testen og et password. De uddannelsesansvarlige i Region Øst informerede desuden sideløbende om testen. På nuværende tidspunkt er kursi-sternes tilbagemeldinger meget positi-ve. De tilkendegiver at: ”forberedelsen er blevet meget målrettet, samtidigt med at det er en sjov og spændende måde at tjekke sit niveau på - der går nærmest sport i det”.

Hvis du er interesseret i at se en demomodel af testen, går du ind på: http://elearning.hosp.dk/anafys/demo Yderligere spørgsmål vedrørende testen kan rettes til:Uddannelsesleder for intensiv special-uddannelsen Lise Wolder, lise.wolder@rh.regionh.dkUddannelsesleder for anæstesi specialuddannelsen Britta Toftlev Johansen, britta.toftlev.johansen@rh.regionh.dk

Hjælp til at forbedre akutte situationer med nyfødte

Laerdal træningsløsninger for neonatale og

pædiatriske afdelinger

SimNeSimNewB

www.laerdal.com

45

46

Efterårslandskurset 2011

Af Lene Dall

Er lige vendt hjem efter at have del-taget i efterårslandskurset 2011. Jeg forlod Kolding fyldt med masser af nye indtryk. Fyldt med masser af ny viden, fyldt med snak med dejlige kol-legaer fra hele landet, fyldt med en glæde over mit fag og mit speciale og fyldt mave af dejlig mad. Det var fantastisk at vinde kurset i lodtrækning og så få så meget med hjem. Der sker rigtig meget udvik-ling rundt omkring i landet. Det var sjovt og lærerigt at snakke med jer fra andre sygehuse. FSAIO er en stor gevinst for vores speciale, et sted til vidensdeling. Vi kan lære så meget af hinanden, det er berigende at høre og læse om den udvikling der er i gang rundt om i lan-det. Hjemmesiden har et stort potentia-le, hvor gode ideer og udviklingspro-jekter kan præsenteres og diskuteres. Jeg oplever fra egen afdeling, at der er mange der ikke kender til FSAIO og de muligheder den giver. Hvordan gør vi det bedre? Der er mange afdelinger der ikke har en repræsentant i den regionale arbejdsgruppe. Måske skal der FASIO ”ambassa-dører” til at informere hvert hold anæ-stesikursister. Informere om vigtighe-den af en faglig sammenslutning og muligheden for videndeling.

Tilbage til landskursetKurset var i år delt op, så man havde mulighed for kun at deltage en dag. En rigtig god ide i disse sparetider. Kurset var delt op i parallel sessio-ner, så deltagerne kunne koncentrere sig om det der var relevant for dem. Det var rigtig godt. Jeg kunne fortælle meget om hver enkelt session, men der var især tre jeg var meget optaget af. Det var sessionen om Allergi og anæstesi, ved over læge Mogens Krøjgaard. Han havde to hovedpunk-ter, han gerne ville have os til at tage med hjem.1) Diagnosen kan være meget svær

at stille, da patienterne ofte har fået mange forskellige stoffer.

2) Ofte kan man ikke vide, hvad patienten reagerer på, da man kan reagere på næsten alt.

Mogens Krøjgaard gennemgik symp-tomer og behandling af allergiske reaktioner under anæstesi. Vi skulle ikke være så bange for at bruge adre-nalin. Adrenalin er antidot til anafylak-tisk chok. Ved et regelret anafylaktisk chok er behandlingen adrenalin og væske. Så derfor: Stil diagnosen, behandl patienten, tag en blodprøve(tryptase) inden for fire timer og henvis patienten til udredning på Dansk anæstesi og allergi center.

47

Han oplyste om en allergipakke , som skulle være sendt ud til alle afde-lingssygeplejersker, hvor oplysninger stod i forbindelse med en allergisk reaktion. Hvis denne ikke var modta-get kunne man rekvirere den på www.daac.dk. Senere på første dag hørte vi om E-learning. Uddannelseslederne Britta Toftlev Johansen og Lise Wolder fra Rigshospitalet har lavet e-leanings program i anatomi og fysiologi.Et fan-tastisk tilbud til kursister på intensiv og anæstesiuddannelsen i Østdanmark. Opsætningen var sjov og meget inspirerende, og gav lyst til at gå i krig med alle områderne. Vi var rigtig mange der kunne se store fordele ved, at det var tilgænge-ligt for os alle sammen. Vi kunne alle godt trænge til en ” opstramning ” indenfor flere områder. Det ville være en god ide at regio-nerne investerede i dette program, som mulighed for den enkelte medar-bejder til at holde basal viden ajour. Potentialet i E-learning er stort; du kan benytte det når det passer dig, hvor som helst og kan målrettes til de enkelte subspecialer. Tak for den tilsendte lille ”E-lear-ningsmagsprøve”, jeg har præsenteret den for relevante personer. Anden kursusdag var også fyldt med en masse spændende indlæg. De sidste to timer af et kursus er tæt på en umulig opgave for en foredrags-holder, men denne opgave løste den fantastiske foredragsholder Vibeke Arensbak fantastisk. Hun er kommunikationstræner, coach og en masse andet, og hun kunne det med ”kommunikation”.

Vi blev holdt mere end vågne med spænding og gode grin. Hvad, hvordan, hvorfor kommuni-kerer vi og med hvilket kropssprog får vi det sendt af sted? Hvordan bliver det modtaget? Kropssprog fylder op til 80% og betoningen kun 20%.. Hun snakkede også om anerken-delse, som er en forudsætning for liv-givende udvikling. At arbejde anerkendende er udtryk for en fundamental måde at møde andre mennesker. Nærvær, respekt og oprigtighed. Hun arbejdede ud fra de tre N`er: Vær nysgerrig, vær nærværende, vær neutral. Afslutningsvis fortalte hun om 9 for-skellige måder at være i verden på. De ni var Perfektionist,Hjælper,Udretter, Romantiker,Iagttager, Skeptiker, Even-tyrer, Frontkæmper og Fredselsker. Vi kunne vist alle finde os selv, eller i hvert fald kunne vi genkende nogen andre!!!!. Der kan læses mere på www.thinkaboutit.dk. Kommunikation er en svær størrel-se, men når ordet ” småkage ” lyder næste gang vil jeg knytte hånden og sende en tanke tilbage til Landskurset 2011.

Tak for et fantastisk kursus. Venlig HilsenLene Dall

50

Der er stor aktivitet i de fleste arbejds-grupper og det har været en fornøjel-se, for mig som ny tovholder i besty-relsen, at mærke stemningen og over-være spændende faglige indlæg på årsmøderne for hhv. anæstesi-intensiv og opvågningsspecialerne. Se refera-terne på hjemmesiden. Jeg ser frem til næste år hvor en fra bestyrelsen og jeg mødes i Region Midt/Nord med opvågningsarbejds-grupperne, i Region Hovedstaden med anæstesiarbejdsgrupperne og i Region trekanten med intensivar-bejdsgrupperne. Der har været en del debat omkring, hvorvidt det er muligt, at lægge regnskabsåret i kalenderåret og opvågningssygeplejerskerne vil tage det op på generalforsamlingen i for-året (Forårslandskurset 26-27 marts). Jeg glæder mig til at deltage i debat-ten og vil på det tidspunkt kunne for-tælle om ansøgningerne for midler til 2012-2013 er ankommet rettidigt. En af grundene til at bestyrelsen fasthol-der regnskabsåret fra maj-april er dels at ansøgningerne mangler rettidighed, hvilket forsinker udbetalingen og der-med bestyrelsens regnskab og dels at et af kravene for udbetaling er at medlemmerne i arbejdsgrupperne har betalt kontingent som skal indbetales

i januar. Der er dog altid en vej og jeg ser frem til at vi finder den sammen. For at lette ansøgningsprocessen for alle parter og forhåbentlig sikre rettidige ansøgninger til april 2012, er det mit mål at udarbejde skabeloner som udsendes til formændene for arbejds-grupperne i begyndelsen af marts 2012. Hermed vil alle vide hvad der skal vedlægges ansøgningen og for-manden skal blot tjekke om alle med-lemmer i arbejdsgruppen har betalt kontingent. Til alle medlemmer: Følg med i de debatter og engagementer arbejds-grupperne arrangerer for dig i din regi-on via arbejdsgruppernes referater på www.dsr.dk/fsaio eller opslag i Dråben eller i din afdeling.

Venlig hilsen Bente Buch

En tovholder ser tilbage på året der gik

Af Bente Buch

51

I begyndelsen af oktober var jeg så privilegeret at få mulighed for at del-tage i den årlige ESICM (European Society of Intensive Care Medicine) kongres i Berlin, og jeg vil gerne takke FSAIO for støtte til deltagelse i kon-gressen. Jeg havde en poster med omkring brug af auditmetoden til at forbedre det tværfaglige samarbejde omkring afslutning af behandling på intensiv afsnit. Det var én ud af omkring 1000 postere (med ca. 325 poster sessions pr. dag), så de enkelte postere blev ikke de store tilløbsstykker, men det var udbytterigt at diskutere projektet med dem, der kom forbi. Der deltog mere end 5000 læger, sygeplejersker og andre sundheds-professionelle indenfor det intensive område, og kongressen var vel plan-lagt med oplæg om den nyeste viden indenfor intensiv terapi, etik, end-of-life, samarbejde med familie, patient-sikkerhed og meget mere. Der var typisk 4-6 oplæg indenfor samme emne ved en session, og med sideløbende sessioner i 11 lokaler var det engang imellem svært at vælge.

Da mit forskningsområde er afslut-ning af behandling på intensiv afsnit, var det først og fremmest sessioner, der på forskellig vis berørte det områ-de, jeg deltog i. Oplægsholderne var klinikere og forskere med stor viden indenfor området, og det var spæn-dende at se og høre mange af forfat-terne til de artikler omkring end-of-life, jeg har læst gennem de sidste år. En af de kendteste forskere på området er Dr. J. Randall Curtis fra Seattle, USA. Han havde flere spæn-dende oplæg på kongressen, bl.a. omkring hvorvidt forskelle i end-of-life care mellem regioner skyldes ”rimeli-ge” kulturelle variationer, eller om kva-liteten nogle steder er for dårlig. Hans konklusion var mest det sidste. Han havde også et oplæg omkring værdi-en af retningslinjer i forhold til end-of-life, hvor hans konklusion ud fra den evidens, der ligger på området, var, at retningslinjer kan være gode guider, men at de ikke må være for detalje-rede, da det kan begrænse hensynet til den enkelte patient. En anden kendt forsker er profes-sor Kathleen Puntillo fra San Fran-sisco, USA. Hun er sygeplejerske og

ESICM LIVES 201124th Annual CongressBerlin, 1-5 October 2011

Hanne Jensen

NY

53

har i mange år beskæftiget sig med at integrere palliativ behandling hos intensive patienter. Hun havde bl.a. et oplæg omkring kritisk syge intensivpa-tienter, hvor undersøgelser har vist, at symptomer som f.eks. tørst fylder rig-tig meget – symptomer vi som perso-nale ofte ikke er opmærksomme på. Man kan læse mere i artiklen: Pun-tillo KA et al. Symptoms experienced by intensive care unit patients at high risk of dying. Crit Care Med. 2010; 38:2155-60. Flere oplæg omhandlede de pårø-rendes oplevelser omkring dødsfald på intensiv, og et citat af Dame Sicely Saunders (grundlæggeren af moderne hospicefilosofi) blev taget frem flere gange: ”How people die remains in the memory of those who live on”. Dr. R. Gerritsen fra Holland fortalte om en undersøgelse, hvor de havde anvendt det amerikansk udviklede og valide-rede QODD spørgeskema (quality of death and dying). Selv om undersø-gelsen gav viden om de pårørendes oplevelser, var der for mange spørgs-mål, der ikke gav mening i en nord-europæisk sammenhæng. Han er nu i gang med at udvikle et euroQODD, og vi arbejder på at etablere et sam-arbejde, så skemaet også kan udvik-les og testes i en dansk udgave. Et oplæg, der også gjorde et stort indtryk, var fra Peter Gibb, en tidligere intensiv patient fra UK. Hans hoved-budskab var, at patienter og pårøren-de har behov for empati, ikke sympati. Han er medstifter af en organisation kaldet ”ICUsteps”, der hjælper både patienter og pårørende til at få bear-bejdet intensiv opholdet gennem bl.a.

drop-in arrangementer og udgivelse af en brochure for patienter og pårø-rende. Brochuren indeholder glimren-de information om mange væsentlige områder, og den er også værd at læse for personale. Brochuren er efterhån-den oversat til en del forskellige sprog og er nu også på vej i en dansk over-sættelse. Man kan læse meget mere på hjemmesiden: www.ICUsteps.org Det var bare et par små udpluk af mange inspirerende oplæg. Næste års ESICM kongres er i Lissabon, Por-tugal fra d. 13. – 17. oktober 2012, og jeg kan varmt anbefale at deltage. Deadline for indsendelse af abstracts er d. 15. april 2012; nærmere infor-mation kan findes på www.esicm.org

Hanne JensenPh.d. studerendeAnæstesiologisk afdelingVejle SygehusTlf.: 7940 6228E-mail: hanne.irene.jensen@slb.regionsyddanmark.dk

54

Vi var tre anæstesisygeplejersker fra Rigshospitalet, der var til børneanæ-stesi kongres i Palma de Mallorca. Kongressen forløb over tre dage med foredrag, workshop og caseba-seret undervisning. Vi har valgt, at referer fra et par foredrag og den casebaserede under-visning da vi fandt disse mest interes-santDet første foredrag som vi hørte, handlede om hvordan vores arvema-teriale har betydning for den individu-elle nedbrydning af medicin. Der er lavet en del forskning om emnet på voksne, men der findes kun lidt forsk-ning på børnegruppen. Der blev givet et eksempel hvor en nyfødt døde ni dage gammel. Det viste sig, at barnet havde store mor-fin koncentrationer i blodet. Barnet havde ikke fået morfin, men moderen var derimod i behandling med codein. Nærmere undersøgelse af moderens gener viste at hun ikke kunne ned-bryde morfin tilstrækkeligt, og derfor havde barnet via modermælken, fået alt for store doser morfin. Afslutnings-

vis blev der spurgt om vi ud i fremti-den, burde havde en DNA profil på alle patienter? En af de cases der blev fremlagt beskrev en hændelse fra Wilhelmina børnehospital i Holland. Der blev for-talt om en 19 dage gammelt maturt barn på 3,5 kg med kendt Pierre Rubin syndrom. Barnet skulle ope-reres for øvre luftvejsobstruktion og for problemer med, at spise. Barnet havde ingen kendte kardiologiske eller neurologiske sygdomme. Barnet blev bedøvet med Sevofluran, remifentanil og atracurium. Anæstesiskemaet blev vist , og vi kunne se at mean BT var mindre end 35 mm Hg, HR lå på 100- 110, Sat og co2 var normal gennem den to timers lange anæstesi. Efter endt operation blev barnet overflyttet intuberet til intensiv terapi. Dagen efter begyndte barnet, at få trækninger i den højre arm og i læben. EEG viste epileptiske forandringer og CT scanning otte dage efter operatio-ner viste svær hjerneskade. Patienter døde tre uger efter operationen, og post mortem undersøgelsen viste

3rd Annual Congress of the European Society for Paediatric AnaesthesiologyPalma de Mallorca 22.-24. september

Ved Doris Nielsen, Bende Burgdorf og Elsebeth Herold fra Anæstesiafdelingen Rigshospitalet København

3M™Bair Hugger™ varmeterapi giver enkel og effektiv forebyggelse mod hypotermi

Luft varmeterapi

Det er dokumenteret, at patienter i generel eller regional anæstesi ikke kan regulere deres egen temperatur. Kernetemperaturen falder med op til 1,6°C inden for den første time efter anæstesiinduktion1, hvilket øger de risici, der er forbundet med utilsigtet hypotermi, såsom højere døde-lighed2, forlænget hospitalsophold3 og øget incidens af sårinfektion4.

3M Bair Hugger trykluftsdrevet varmeterapi er en enkel og sikker metode til forebyggelse af utilsigtet hypotermi og dertil knyttede komplikationer.

Læs mere om vores produkter på www.bairhugger.dk

Alle patienter bør tilbydes varmeterapi Karakteristisk mønster for hypotermi induceret ved generel anæstesi

Forløben tid (timer)

1,6 °C fald i kerne-temperatur}

0 2 4 6

1 t.

0

-1

-2

-3

�Ke

rnet

emp.

(°C

)

1. Sessler, DI. Perioperative Heat Balance. Anesth. 2000;92:578-596.2. Bush H Jr., Hydo J, Fischer E, et al. Hypothermia during elective abdominal aortic aneurysm repair:

The high price of avoidable morbidity. J Vasc Surg. 1995;21(3): 392-402.3. Sessler DI. Current concepts: Mild Perioperative Hypothermia. New Engl J Med. 1997;

336(24):1730-1737. 4. Kurz A, Sessler DI, et al. Perioperative Normothermia to Reduce the Incidence of Surgical-Wound

Infection and Shorten Hospitalization. New Engl J Med. 1996;334:1209-1215.

Diagram tilpasset efter: Sessler, DI., Periopera-tive Heat Balance. Anesthesiology, V92, No. 2, Feb 2000.

3M a/sHealth Care

Fabriksparken 15DK-2600 GlostrupTlf.: +45 43 48 01 00Fax: +45 43 96 85 96www.3mhealthcare.dk

56

svær hjerneskade der skyldes hypoxi og iskæmi. Efter fremlægning af casen blev der stillet spørgsmål ud i salen. og lagt op til debat.

Spørgsmål til debat:Hvad er den nedre grænse for et nor-malt BT hos neonatale under anæ-stesi? Er det lave BT årsag til hjerneska-

den? Hvor nøjagtigt er BT måling? Hvad er forholdet mellem cerebral

perfusion og BTDisse spørgsmål blev debatteret, og mange var enige om, at det var det samlede kliniske billede, barnet skulle vurderes ud fra. Ingen ved hvad de optimale BT værdier er. Den caseansvarlige fortalte, at kon-sekvensen på deres hospital var ble-

vet, at neonatale ikke skulle bedøves med remifentanil, da dette barns hjer-neskade højst sandsynlig skyldes lav HR. Remifentanil er kendt for, at depri-mere HR, hvilket er uhensigtsmæssigt hos børn der netop opretholder deres MV ved, at øge hjerte frekvensen. Den sidste dag hørte vi et foredrag, om den skandinaviske uddannelse af anæstesilæger til børneanæstesiolo-ger. Der blev fortalt om uddannelsens opbygning, teoriundervisning og prak-tiksteder. Foredraget var spændende for os, fordi der i Norden arbejdes på tilsvarende uddannelse for anæstesi-sygeplejersker. Efter et par gode og lærerige dage, vendte vi meget inspireret hjem til vores respektive afdelinger.

Tusinde tak til FSAIO for økonomisk støtte til kongressen.

www.wcna2012.com

Ljubljana, Slovenia, May 26-29, 2012

World Congress for Nurse Anesthetists

10th WCNA

Group of Nurse and Health Technicians in Anesthesiology, Intensive Care and Transfuziology part of Nurses and Midwives Association of Slovenia

57

Lørdag den 29. oktober og søndag den 30. oktober 2011 blev det 28. møde afholdt for repræsentanterne for medlemslandene i EfCCNa. Der var repræsentanter fra 17 lande og der var ansøgning fra Malta om at blive optaget i fællesskabet. Ansøgningen blev efter-kommet, således at der nu er 24 med-lemslande i EfCCNa. Mødet var tilrettelagt med arbejde i de forskellige grupper, men først var der ”bordet rundt”. Interessant var det at høre om hvad der er aktuelt indenfor intensivsygeplejen i de forskellige lande. Rigtig mange steder er man optaget af at forbedre uddannelsen. I Norge er man klar til at starte Masteruddannelse i intensivsygepleje formentlig fra årsskif-tet. I Kroatien kan man starte sygeple-jeuddannelsen som 14-årig og være færdiguddannet som 18-årig og der starte på intensivt afsnit. I Grækenland har sygeplejerskerne løn til gode, lige-som de har fået varsel om, at de ikke får løn for december måned. I Schweiz har intensivsygeplejerskerne valgt at bryde op med den nationale sygeplejerskeor-ganisation. I stedet er de ca. 300 inten-sivsygeplejersker organiseret sammen med intensivlægerne. Mødet var tilrettelagt med arbejde i grupper, hvor der blev arbejdet i hærdigt med nye tiltag. Grupperne er som føl-ger:

• Research & Development Committee (Delphi-Study, E-LINK-Study, Colla-boration Study)

Chair: Bronagh Blackwood, Ireland• Education Committee (Development

of a Programme for Critical Care Nur-sing)

Chair: David Waters, UK• Practice Committee (EfCCNa Stan-

dards of Practice, EfCCNa Code of Ethics)

Chair: Colette Ram, Holland• Exchange Program Committee (Web-

site Display, Participating Hospitals) Chair: Eva Barkestad, Sweden• Public Relations Committee (Website,

Promotion Agenda, Mission & Vision)) Chair: Irene Harth, Germany

For mit vedkommende er jeg med i Research & Development Committee.. Her prøver vi at udarbejde forslag til et nyt international projekt under emnet End of Life Care.

Log ind på hjemmesiden: www.efccna.org og læs om de øvrige tiltag, der er gang i. Næste EfCCna – kongres bliver i Serbien i maj 2013. Der er oprettet hjemmeside: www.efccna.org hvor der løbende er opdateringer angående kon-gressen.

EfCCNa Autumn Meeting, Jerusalem, Israel Mette Ring, EfCCNa – repræsentant

58

Det er med stor glæde at jeg hermed giver en tilbagemelding om min del-tagelse i den første ”Internationale Conference for PeriAnesthesia Nurses (ICPAN)”, som foregik i Toronto, Cana-da fra den 2. til den 5. oktober 2011. En meget stor tak for økonomisk støtte skal lyde til FSAIO som har været med til at gøre min tur mulig. Også tak til jeres bestyrelsesmedlem Bente Buch, som oprindeligt opfor-drede mig til at indsende en abstract. FSAIO har støttet flere af os del-tagere i ICPAN-konferencen og efter aftale med dem og Bente Buch, væl-ger jeg at berette om mit foredrag og de tråde, der kunne trækkes til andre foredragsholdere. Kort om kongressen kan fortæl-les, at den er den første af sin art med 450 deltagere fra 13 lande og faktisk var vi 15 danskere med. Vi var repræ-senteret med både poster og fore-dragsholder. Kongressens hovedtema var ”Many Practices … Just one Word” og ønsket fra kongressens side var, at net-working og inspiration fra forskel-lige praksisser skulle give anæstesi-sygeplejersker, opvågningssygeplejer-

sker, dag-kirurgiske- og ambulatorie-sygeplejersker, samt modtagerafsnits-sygeplejersker muligheden til at haveindflydelse på vores praksis frem-tid og dermed også har indflydelse på patienternes indlæggelsesforløb i fremtiden. Jeg er afdelingssygeplejerske i Enhed for Akut Smertebehandling og Palliation (EASP), som er en ny enhed på Rigshospitalet (RH), der med en tværfaglig tilgang arbejder med kva-litetsudvikling og forskning af den postoperative smertebehandling på RH.

Internationale Conference for PeriAnesthesia Nurses (ICPAN)Canada fra den 2. til den 5. oktober 2011

Af Berit Ahlmann Thomsen, Anæstesisygeplejerske og afdelingssygeplejerskeEnhed for Akut Smertebehandling og Palliation Rigshospitalet

Logoet for ICPAN-konferencen

Mediq Danmark Køge, Kornmarksvej 15-19, 2605 Brøndby, Tlf. 4690 1400

60

Mit foredrag på ICPAN var følgende:Læger og plejepersonale i de kirur-giske klinikker giver udtryk for at postoperativ smerte og kvalmebe-handling er en udfordring, der kræ-ver tid og specialviden, som i dag ikke altid er til stede i afdelingerne. I en tværsnitsundersøgelse udført af EASP i 2010, der havde fokus på den postoperative smertebehandling på Rigshospitalet(RH) fandtes et betyde-ligt potentiale for optimering på flere områder. Eksempelvis fandtes mang-lende dokumentation af smertescore, ikke sufficient døgndækkende smer-tebehandling og relativ højt opioidfor-brug. EASP repræsenterer en ny organi-satorisk platform for dette arbejde på tværs af centre og klinikker på RH. Formålet er at udvikle, introducere og implementere en opdateret postope-rativ multimodal smerte- og kvalme-behandling og derved skabe basis for et optimeret postoperativt forløb med øget mulighed for mobilisering, ernæ-ringsindtag og derved give patienterne forbedret rekonvalescens. Et essen-tielt element i dette arbejde er løbende dataindsamling og dokumentation. At udvikle og indføre en ny smer-testillende behandling kræver et tæt samarbejde mellem alle parter i det kirurgiske forløb: Anæstesi, kirurger, opvågnings- og plejepersonale samt EASP’s samarbejdspartner: Enhed for kirurgisk patofysiologi v/ Professor Henrik Kehlet og Enhed for Uddan-nelse, Forskning og Undervisning v/ professor Jørgen Dahl.

Metode: Vi arbejder ud fra en selvudviklet metode, som er projektorienteret og består af 7 faser:1. Indledende fase2. Indsamling af data3. Dataanalyse og forslag til ny smer-

teplan4. Implementeringsfase5. Monitorering og justeringsfase6. Audits7. Procedure-specific guideline. Præ-

sentation af dataanalyser og audi-tresultater

For at kunne identificere hvor smer-tebehandling kan optimeres, kortlæg-ges patienternes postoperative forløb. Med udgangspunkt i analyse af data og viden om evidensbaseret smerte-behandling foreslås en ny standard smerteplan. Samtidig tages kontakt til anæstesi og kirurgisk stamafdeling mhp etablering af et samarbejde. En vigtig faktor i den indledende fase er accept af projektet ”ny smerte-plan” med ledelsesmæssig opbakning og af tidspunktet for gennemførelse af projektet hos de implicerede interes-senter, dvs. kirurger, anæstesiologer, plejepersonalet og fysioterapeut. Des-uden er det vigtigt at identificere bar-rierer, som kan være bremsende for samarbejde og implementering af en ny smerteplan. Flere faktorer spiller ind for en opti-mal udnyttelse af den smertestillende behandlingseffekt på det postopera-tive forløb (illustreret i fig. 1 (1)). Det er op til de enkelte interessenter at iden-tificere netop deres delprojekt af det overordnede projekt, samt, hvornår de vil tage fat på et indsatsområde (nu eller vente til resultater af dette projekt

61

er synlige). For at sikre forankring efter pro-jektperioden er afdelingens personale med i alle faser af forløbet, så de ople-ver ejerskab af processen/projektet. Ligeledes synliggøres projektet med kontinuerlig information om projektet og visualisering af kvalitetsindikatorer og mål.

Resultater: Min præsentation tog udgangspunkt i patienter, der gennemgår plan-lagt kompleks nonmalign rygkirurgi. Hovedsagelige patienter med skolio-se, hvor der blev der lavet nye smer-te- og kvalmeplaner. Projektet har betydet tæt tværfagligt samarbejde og udmøntet sig forskellige delprojekter for alle grupper. I dette skriv nævnes kun sygeplejerskernes delprojekt.

For sygeplejegruppen har det ud over et fagligt løft med undervis-ning i smerter og smertebehandling, udmøntet sig i et delprojekt med ind-satsområde omkring smertescoring og dokumentation. Delprojektet har været båret af afsnittes egne smerte-nøglepersoner og har bl.a. resulteret i ændringer i klinisk smerteplejeplan, arbejdsgange og events med fokus på smertescoringer. Resultatet er flere smertescoringer end tidligere. For patienterne har den nye smer-te- og kvalmeplan betydet en reduk-tion med 20 % af tiden i opvågning, lavere smertescorer de første 2 postoperative dage både i hvile og ved mobilisering, samtidig med en opioid-reduction på mellem 20-80 %. Patienterne kunne mobiliseres 1 dag tidligere fra seng og med talerstol

Optimeret patientforløb

Ny smerte- og kvalmebehandlingProcedurespecifik multimodal og

opioidbesparende

Revision af sygeplejear-bejdsgange

Kirurgiske tiltag

Stress-reduktion

Ernæring

Patient-information

Udnyttelse af analgetisk effekt

Træning og udskrivelse

Fig. 1

62

med den ny smerte- og kvalmeplan i forhold til den gamle smerteplan. De var i stand til at gå uden støtte fra talerstolen 2 dage tidligere og antallet af indlæggelsesdage blev reduceret fra 9 til 7 dage med den nye smerte- og kvalmeplan.

Opsummering: Vi har nu en ny retningslinje på Rigs-hospitalet for disse rygpatienter. Der er konsensus blandt alle involverede parter i patientforløbet i brugen af denne retningslinje. Der er øget fokus på smerte og dokumentation af dette. Sidst men ikke mindst patienterne har færre smerter, de mobiliseres og udskrives tidligere.

Konklusion: Postoperative smerter er fortsat en udfordring. En ny organisatorisk måde at arbejde med postoperative pro-cedurespecifikke smerteplaner på er nødvendigt og er spiller en akut postoperativ smerteenheder en stor rolle i det tværfaglige samarbejde (2).

Tråde trukket til andre foredrags-holdere på ICPAN:Jocelyn Reimer-Kent, Vancouver, Canada talte om hvad hun kaldte: Rapid Surgical Recovery (lig vores: optimerede patientforløb), hvor hun havde valgt at fortælle om udfordrin-gerne med længden af fastetiden for patienterne, specielt de patienter, som kommer på operationsgangen op ad dagen. Samtidig fortalte hun om udfordringerne med at få lægemæssig backup til at gennemføre disse opti-merede patientforløb, trods et sam-arbejde og brug af professor Henrik

Kehlets forskning. Vi talte sammen om udveksling af ideer, da vi i på Rigshospitalet og for den sags skyld i resten af Danmark er langt fremme på området i forhold til de optimerede patientforløb.Fionuala O´Gorman, Cork Ireland fortalte om et vellykket tværfagligt pro-jekt, hun har været med til at imple-mentere omkring pleje og behand-ling til døende på akutte hospitaler, samt hvilke forbedringer det tværfag-lige samarbejde har ført med sig som sidegevinster. Se http://www.hospice-friendlyhospitals.net/.Denise O´Brian, Michigan, USA talte om udfordringerne med imple-mentering af elektroniske systemer i opvågningsregi, om hvor svært det er at skabt bro mellem it-udviklerne og den daglige praksis og hvordan det lykkedes hende at vise vejen ved at tage it-udviklerne med i anvendelsen af systemet i hverdagen. Vores fælles udgangspunkt var ”implementering” og hvordan man bedst skaber bro / ejerskab af syste-mer og dermed øger interessen og brugen af et givet redskab.Jan Odom-Forren, Kentucky, USA talte om forandringer, udfordringer og valg i vores liv, både personligt og fagligt. Hun talte om nogle udfordrin-ger og forandringer, som havde haft indflydelse på ledere og hvordan de efterfølgende har reageret og hvilke valgt de efterfølgende har taget på egne og personalets vegne. Vores fælles udgangspunkt var netop ledelsernes reaktioner på nye tiltag (fx vores nye smerteplaner), om støtten til gennemførelse var til stede og hvilken helt essentiel betydning en

GE Healthcare

See the individual in the informationForestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand. Med kritisk information ved � ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling.

Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/SPark Allè 295, 2. sal2605 BrøndbyT: 4329 5700F: 4329 5701

Avance® carestation

64

ledelsesmæssig forankring har. Informationer om ICPAN, samt talere og præsentationer kan findes på: www.icpan.info. Ud over kongressen rummer Toron-to, Canada faktisk også to af verdens vidundere og vi ville da heller ikke gå glip af disse:Det har været en stor fornøjelse at deltage!Venlig hilsenBerit Ahlmann ThomsenAnæstesisygeplejerske og afdelings-

sygeplejerskeEnhed for Akut Smertebehandling og Palliation, RigshospitaletTlf.nr. 3545 1053Mail: Berit.Ahlmann.Thomsen@rh.regionh.dkWebsite: www.easp.rh.dk

Litteratur:1. Dahl et al. Expert.Opin.Pharma-

cother. 20102. White PF, Kehlet H. Anesthesiology

2010

Canadian National-tower i Toronto, Canada, som er 553 meter højt

Niagara Falls, Ontario, Canada

65

Kredsbestyrelserne i DSR havde invi-teret de Faglige Selskaber til at del-tage i deres generalforsamlinger med stande for at prøve at hjælpe de Fag-lige Selskaber med at blive mere syn-lige og kan måske på den måde få flere medlemmer. Der er stadig med-lemmer af DSR der ikke kender noget til de Faglige Selskaber. FSAIO takkede ja til at deltage i Kreds Nordjylland og Kreds Syddan-mark. Mette Ring deltog i Nordjylland med en stand. Desværre var det kun FSAIO der havde taget i mod invitatio-nen til at deltage. I Kreds Syddanmark deltog Nina Lennert og undertegnede. Vi synes vi havde fået lavet en fin stand med to borde, da vi havde så mange forskel-lige pjecer og lidt chokolade at dele ud af. Vi var i alt 5 Faglige Selskaber der havde taget i mod invitationen, for uden os var det: Sundhedsplejerskerne, øjensyge-plejerskerne, kræftsygeplejerskerne og operations- skadestue- og steri-centralens sygeplejersker. Der udover var der stand fra Sygeplejemuseet i

Kolding, Lån og Spar og et Center for undervisning og udvikling i Middelfart. Vi, repræsentanter fra de Faglige Selskaber fik rigtig snakket med hin-anden. Det er jo ikke ret ofte at vi har mulighed for at mødes og jeg synes, at denne lejlighed var rigtig fin.General forsamlingen var berammet fra kl. 9.30 til 16.00. DSR´s formand Grete Christensen holdte åbningstalen og herefter star-tede generalforsamlingen.Ved 13-tiden var der frokost og kl.14. var der et rigtig godt foredrag med læge og hjerneforskeren Peter Lund Madsen, her fik vi rigtig lov til at røre latter musklerne. Kl. 15 fortsatte generalforsamlingen og inden den sluttede var der bortlod-ning blandt de tilbageblivende delta-gere om en del flotte gaver.FSAIO kunne desværre ikke deltage i de øvrige Kredses generalforsam-linger. Vi håber at Kredsene vil indbyde os til deres generalforsamlinger i 2013 og vi vil gøre meget for at vi kan deltage i flere af de øvrige Kredses generalfor-samlinger.

FSAIO´s deltagelse i DSR´s generalforsamlinger

v/Kirsten Høgh

Fluido Bl dBlod- og væ

K

Juniorkæskevarmer

�������

Keep it simple !

Fluido Blod og væBlod- og væ

• Garanterer temved flow på 5-1p 5

• Klar og primet

• Kun 1 betjening

• 3 års garanti

C f h dl f f kMEDCORE er forhandler af forsktemperaturregulering. Fluido Jutil opvarmning af blod og væsketil køleterapi samt forced air waKontakt os gerne for at høre næ

MedCore Danmark A/SMedCore Danmark A/SImmerkær 54, 2650 HvidovreTlf: (+45)36456517www.medcore.dk

Junioræskevarmeræskevarmer

mperatur 20 ml/min

på 10 sekunder

gsknap

k lli l i i d fkellige løsninger indenforunior er en af løsningerne er, ligesom vi har løsninger arming.ærmere:

�������

68

Generalforsamling FSAIO

19. september 2011, Comwell Kolding

Deltagere: 95 medlemmer + FSAIO- bestyrelsenValg af referent: Nina LennertValg af dirigent: Inge Marie Kristen-sen, Region Syddanmark- Ingen indkomne forslag til drøftelse

på GFValg af stemmetællere: Peter Brusgaard + Jette Mogensen

Formandens beretning v. Mette Ring- Beretter om det første elektroniske

valg i 2010. En meget lav stemme-deltagelse. Der er nu en bestyrelse på 7 + 2 suppleanter. FSAIO havde konstituerende møde i september 2010. Derefter fulgte en orientering af/om FSAIO´s opgaver mv.

- Præsentation af bestyrelsens medlemmer og deres respektive arb.’s-områder: Mette Ring - Dorte Söderberg – Majken Dam Frederik-sen – Kirsten Høgh Jensen – Nina Lennert – Bente Buch – Lone Juhl Christensen – Lotte Reiter – Lis-beth Isaksen

- Mette Ring beretter om EfCCNa/FSAIO-kongressen, der fyldte utro-ligt meget i foråret. FSAIO sponso-rerede at 50 danske sygeplejersker

kom med på den første internatio-nale kongres for intensivsygeplejer-sker i Danmark.

FSAIO har desværre et faldende medlemstal – Hvordan får vi flere med? – Mette Ring opfordrer til at tage FSAIO-foldere med hjem og i det hele taget gøre reklame for hvil-ke fordele, der er ved at være med-lem.

Mette Ring opfordrer til at flere tager postere med på landskursus, hvor man kan vise/fortælle hvad man har/eller arbejder med. Bedste poster præmieres.

Vi skal blive bedre til at fortælle hvem vi er, som det faglige sel-skab.

Funktionsbeskrivelsen for hhv. anæstesisgpl. og intensivsgpl. er under revidering.

Fra salen: Der forslås at vi kommer på Facebook - laver SMS-kampag-ne - fortæller hvordan man stiller op til bestyrelsen; herunder hvad er arbejdsvilkårene – at komme mere ud til medlemmerne.

Mette Ring informerer om at de faglige selskaber i samarbejde med DSR er ved at udvikle et fæl-les visuelt design. Forhåbentlig vil

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

69

det nye fælles design, bevirke at de faglige selskabers materialer bli-ver mere genkendelige, både i de elektroniske medier og i de trykte foldere.

Mette Ring: Der mangler ildsjæle – alle er velkomne med gode input til FSAIO´s arbejde fremadrettet - også fordi der kommer flere fore-spørgsler inden for alle 3 specialer, der skal tages stilling til/kommente-res.

Fra salen: Da vi har splittet kurset op i 2 dage er der en del som ikke er med på generalforsamling.

Bente Buch: Opfordrer til at ildsjæ-le gerne må oprette arbejdsgrup-per.

Gennemgang af årsregnskab 2010 ved kasserer Kirsten Høgh Jensen.Regnskabet godkendes.Som kommentar til regnskabet oply-ses at vi nu skal betale moms af med-lemskontingentet. Det er en ekstra udgift, men der er også områder hvor FSAIO kan trække moms fra.Fra salen: Der spørges om indtægter/tilskud fra DSR? – FSAIO modtager et beløb på godt 40.000 kr. årligt til de internationale samarbejder. Hvad sker der med puljen af likvi-de midler, hvis FSAIO opløses? - De henstår i 5 år – ifald der skulle være ildsjæle, som ønsker at oprette en lign. sammenslutning/selskab.

Præsentation af Budget 2012 v/ Kirsten Høgh JensenBudgettet godkendes.- Vi vil bibeholde at medlemmer af

FSAIO kan deltage i de kommende verdenskongresser, derfor fortsæt-ter studiestøtten uændret.

- Indtægter er kontingentmæssigt dalende

- Til DRÅBEN gives aftalt beløb/med-lem

Der er budgetteret med underskud, men forhåbentlig bliver det reduceret ved at det lykkes at skaffe flere med-lemmer og flere deltagere til landskur-serne. Fra salen spørges der til om det er med vilje at der bruges af egenkapita-len. Dertil svarer Mette Ring, at det er bevidst at man vil nedsætte egenkapi-talen. Derudover spørges til om man kun-ne overveje at sende bladet ud elek-tronisk? Mette Ring fortæller at der for-mentlig vil blive en overgangsfase med både et elektronisk blad og den velkendte papirudgave af DRÅBEN.

Valg af revisor Helle Schønning, Gentofte. Der foreslås, at vi i stedet for revisor benævner funktionen som bilags-kontrollant, da regler for det juridiske ansvar derved ændres.

70

Følgende er en oversigt over de bevil-gede penge til studiestøtte som er givet ud i dette år. I foråret blev der givet studiestøtte til 20 sygeplejersker, som deltog i EfCCNa kongressen, der blev afholdt i Tivolis kongrescenter i København. Navnene på disse er tidligere offentlig-gjort i Dråben. Resten af året har 14 sygeplejer-sker fået studiestøtte til internationale kongresser. Heraf 9 opvågningssyge-plejersker, 4 anæstesisygeplejersker og 1 intensivsygeplejerske. Bestyrelsen i FSAIO er utrolig glade

for at kunne bevilge støtte til medlem-mernes faglige udvikling og internatio-nal networking via studiestøtteordnin-gen. Mange har sendt deres beretning om rejsen til os, og referaterne kan ses på www.dsr.dk/fsaio. Det er en fornøjelse at være studiestøtteansvar-lig i FSAIO da selskabet prioriterer at give et godt tilskud til medlemmerne. Kriterierne for at komme i betragtning er: 1 års medlemskab af FSAIO, ret-tidig indsendelse af ansøgning, samt at turen går udenlands og at det ikke er en del af specialuddannelsen som afvikles for støtten.

Studiestøtte 2011

v/ Lone Juhl

Hermed navnene på de sygeplejersker der har modtaget studiestøtte:

Opvågning Helle Kahl Andersen, Icpan 5000 krOpvågning Berit Ahlmann Thomsen, Icpan 5000 krOpvågning Anne Weibye, Icpan 5000 krOpvågning Lene Wiinholdt Doktor, Icpan 5000 krOpvågning Astrid Weltzer, Icpan 5000 krAnæstesi Kia Beck Johnsen, Europæisk pæd konference ESPA 2011 5000 krAnæstesi Bende Burgdorf, ESPA 2011 5000 krphD, Intensiv Hanne Irene Jensen, ESICM 2011 5000 krAnæstesi Doris Nielsen, ESPA 2011 5000 krAnæstesi Elsebeth Herold, ESPA 2011 5000 krOpvågning Lise Grubbe Lund, Icpan 5000 krOpvågning Dorthe Bank madsen, Icpan 5000 krOpvågning Susanne Olsen, Icpan 5000 krOpvågning Pia Dybdal Nielsen, Icpan 5000 kr

72

Sammen med en kollega, Lone Hede-gaard Andersen, har jeg gennem flere år arrangeret undervisning/simuleret træning for vores kollegaer i Hjerteop-vågningen. Det har været i de akutte og uforudsete situationer, der kan opstå efter en hjerteoperation. Jeg skulle med på landskurset i FSAIO, og så der blev efterlyst poster. Jeg havde ikke prøvet at lave en poster før, men tænkte at jeg kunne bruge noget af det materiale vi havde, fx formål og mål med undervisningen. Så kunne det vel ikke være så svært og tage ret lang tid. Jeg blev klogere. Jeg startede med at få grønt lys fra min leder, og fik en kontordag til at lave posteren i. Det tog en del mere tid. Lone har været med til at lave posteren og vi har nok brugt et par dage sammen, og desuden har jeg brugt tid før og efter. Jeg kontaktede Mette Ring i FSAIO for at høre hvilke krav de havde til en poster, men det var frit hvordan man ville gøre det. Fra vores uddannelsesansvarlige Hanne Juul fik jeg hjælp til hvordan man gør rent praktisk og så hendes sidste poster. Den havde et layout

Lone og jeg synes var flot, så layoutet brugte vi ikke mere tid på. Jeg havde bestilt en tid i Kommuni-kationsafdelingen, da de hjælper med layout og sørger for trykning. Ud fra vores ide til layout, indhold og billeder lavede en mediegrafiker et forslag. Til indholdet kunne vi bruge en del fra vores materiale og billeder, men det krævede en del fravalg, præci-seringer, omformuleringer og alle ord blev vendt og drejet mange gange. Til dette fik vi stor hjælp af vores forsk-ningssygeplejerske Pernille Skovby, som gennemgik det med os før det blev sendt til Kommunikationsafdelin-gen. Efter 3-4 gange hvor jeg havde det til godkendelse blev det sendt til tryk-keren. Vi valgte 90 x 120 cm og på papir, hvor det står tydeligere end på stof. Vi har lært meget af proces-sen, ikke bare hvordan man laver en poster, men også hvordan man for-mulerer sig præcist. En viden som vi kan bruge i vores videre arbejde, så vi er blevet klogere på flere fronter. Vi kan varmt anbefale andre at lave en poster.

Hvordan laver man en poster?

Af Bente Horslund Kristiansen, intensiv sygeplejerske,introduktions- og oplæringsansvarlig, Anæstesiologisk-Intensiv afd.I, Hjerteopvågning, Århus Universitetshospital, Brendstrupgårdsvej. bentekri@rm.dk

73

Vinder af Posterkonkurrencen ved Efterårets Landskursus 2011

Bente Horslund KristiansenIntensiv sygeplejerske, Århus Universitetshospital.

Emne: ”Simuleret træning i akut sygepleje i et hjerteopvågningsafsnit – Making it real”

De 2 andre, der havde en poster med er:Hejdi Gamst-Jensen, Bispebjerg Hospital – ”Oesophageal doppler guided fluid management for appendicitis or hip fracture surgery”Kirsten Pedersen, Aalborg Sygehus Nord – ”Actioncard for babyambulance i region Nordjylland”

TE-171/172 TE-311/312

HEMAX Medical ApS • Generatorvej 41 • 2730 HerlevTlf. 36 45 65 17 • www.hemax.dk • hemax@hemax.dk

RYTHMIC MICROPUMP

INFUSIONS- OG SPRØJTEPUMPER FRA TERUMO

SMERTE- OG INFUSIONSPUMPER FRA MICREL

M E D I C A L ™

TERUMO:Kendetegn for alle Terumos pumper:

• Høj brugervenlighed. • Robuste pumper. • Lang levetid.

TE-171/172 infusionspumpe:

• ”Mid-press” betyder, at pumpen ikke klemmer infusionsslangen helt flad og dermed ødelægger blodlegemerne. Derfor er pumpen meget velegnet til blodtransfusioner. • Stor spredning på indløbshastigheden – fra helt lav til høj. 0,1 ml/t til 1200 ml/t. • Høj præcision.

TE-331/332 sprøjtepumpe:

• Letlæseligt display. • Med tydeligt decimal markering. • Tydelig monitorering af alarmer.

MICREL:RYTHMIC smertepumpe:

• Let og kompakt pumpe. • Simpel at programmere. • Nyskabende og unikke infusionssæt. • Infusionssættet kommer samlet i en pakke – dermed meget hygiejnisk og nemt. • ”Air in line” alarm-irritationen er væk takket være air eliminerings filteret, som er

indbygget i det unikke infusionssæt.

MICROPUMP infusionspumpe:

• Nem og hurtig programmering i ML/T • Lille, let og transportabel • Lang batterilevetid • Bruger standard sprøjter • Hurtig identifikation af alarmer • Stor sikkerhed og præcision

M E D I C A L ™

HEMAX Medical ApS • Generatorvej 41 • 2730 HerlevProduktspecialist Anja Hermansen • Tlf.: 28 18 70 64 (Jylland & Fyn)Produktspecialist Karen Ambirk • Tlf.: 20300208 (Sjælland)

76

Den akutte patient (2010) er en opda-teret af den første udgave af bogen, som kom i 2005. Akut medicin er siden 2005 blevet et emne med stor fokus, både i sundhedsvæsnet, som politisk. Akutte modtage afdelinger er etableret de fleste steder, hvis ikke alle og triage er blevet et ord der er hvermands eje. Den akutte patient er stringent og logisk bygget op. Først er der en grundig gennemgang af ABCD i forhold til den akutte patient. Her er formentlig ikke meget nyt for den erfarne anæstesi eller intensiv syge-plejerske, men selve struktureringen er vigtig, og særligt i situationer, hvor vi ikke nødvendigvis ved hvad der er på spil. Bogen er struktureret over de samme tre overskrifter inden for hvert kapitel: de første fem minutter, den første time, det første døgn. Fokus er på det enkle og sansede. SE, LYT og FØL er stikordene for de første fem minutters vurdering i man-ge af kapitlerne. I det ligger der en vigtig pointe, for sygeplejersker, der

er vant til at arbejde med masser af forskelligt udstyr og overvågning. Her kommer man virkelig i kontakt med det mest grundlæggende. Eksempel-vis skriver Quist og Mogensen i kapit-let om Patienten med akutte abdomi-nalsmerter: De første fem minutter: ABC gennemgås og sikres. Er patienten shockeret? Eller sep-

tisk? Se: Er patienten ved bevidsthed?

Er patienten bleg og klamtsveden-de?

Føl: Er abdomen bræthårdt (defén-se musculaire)?

Lyt: blodtryk, hjerteaktion, puls, respiration (Den akutte patient s. 251).

Der er gode kapitler indenfor akut åndenød, hjertestop og rytmefor-styrrelser, blødning og hæmostase, bevidsthedspåvirkning, modtagelse af multitraumatiserede, akutte smerter, smerter i brystet, smerter i abdomen, forgiftninger, krise etc.

Boganmeldelse:

Den akutte patient, 2. udgave

Redigeret af Torben Callesen og Kristian Antonsen.Udgivet Munksgaard Danmark, 392 sider, pris kr. 548,00Anmeldt af Anne Højager Nielsen Sygeplejerske med specialfunktion, KvalitetskoordinatorITA, Anæstesiologisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro.

ntonsen

77

Målgruppen for denne bog er helt klart læger, som arbejder med mod-tagelse af akutte patienter, men jeg synes også at sygeplejersker, som arbejder meget selvstændigt, som f.eks. præhospitalt, på transporter, i skadestuer eller sygeplejersker, der arbejder med Mobile Akut teams kan blive inspirerede af denne bog. Bogen

er informationspakket, men samtidig også meget symptomorienteret, hvil-ket gør den meget praktisk anven-delig. Det er dog en bog, som skal studeres i fredelige stunder – den har ikke lomme format – og er for kom-pleks at slå op i når man står i situa-tionen.

78

Boganmeldelse:

Kan jeg dø af det, Mor?

Skrevet af Karin Mørch. People`s Press 2011Anmeldt af: Mette Ring, AfdelingssygeplejerskeNeuroanæstesiologisk afsnit, Aalborg Sygehus Syd

plejerske

Bogen er en beretning om, hvordan en families liv former sig gennem en 10-årig periode, hvor ældste datter Ilya er igennem et svært sygdomsfor-løb. Ilya har multiple hæmangiomer i sin hjerne, hvoraf de 2 har en stør-relse, som giver risiko for akutte hjer-neblødninger. Begge forældre påtager sig et stort ansvar og gør en impone-rende indsats for at Ilya skal få den bedst tænkelige behandling. Dette sker samtidig med at familien med 3 mindre søskende også skal fungere. Ì beretningen følger vi familien fra Ilya`s sygdom konstateres til genop-træningen og start på efterskolen efter hjerneoperationen I Arizona. Ilya`s syg-dom udvikler sig og med forældrenes seriøse research, bliver beslutningen at det sikreste sted at få Ilya opere-ret er i Phoenix, Arizona, hvor der er et stort center for patienter med cere-brovaskulære sygdomme. Interessant er det at få et lille indblik i hvordan det amerikanske sundhedsvæsen fun-gerer på en højt specialiseret enhed. Specielt kendetegnende for centeret – set med en danskers øjne - er at

hospitalet fungerer på højt blus også i aften- og nattetimerne. Denne bog er en gave til sund-hedspersonalet på sygehusene, ikke mindst til dem der arbejder indenfor det neurokirugiske speciale. Beret-ningen er konstruktiv og giver en så objektiv beskrivelse af forløbet, som man kan forestille sig. Gennem bogen skildres blandt andet hvad TID kan betyde. Det både i forhold til, hvordan man som personale giver sig tid til at tale med patient og pårørende og være der for dem, men også hvordan det ved svær sygdom i hjernen kan handle om at minutters ventetid kan få uafvendelig betydning. Gennem hele beretningen er det også tydeligt at det er af afgørende betydning at læger og sygeplejersker skaber tillid og påtager sig ansvar for patienten sammen med dennes pårø-rende. I beretningen om Ilya´s syg-domsforløb er det tydeligt, at der er flere personer, som familien gennem alle årene har haft stor tillid til. Perso-ner som har taget ansvar og hjulpet familien gennem en meget svær tid.

79

80

Ljubljana, Slovenia, May 26-29, 2012

World Congress for Nurse Anesthetists

10th WCNA

WFCCNWORLD FEDERATIONOF CRITICAL CARE NURSES

Opslagstavlen:

82

Mål for FSAIO

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARKAt sikre selskabets fortsatte beståen

og berettigelse ved at:

✔ Overholde de af Dansk Sygeplejeråd (DSR) udarbejdede vedtægter for Faglige selskaber

✔ Samarbejde med DSR

✔ Højne det faglige niveau og synliggøre sygeplejen ved at arrangere og afholde landskurser

✔ Bidrage til at DRÅBEN DANMARK består, for at sikre formidling af nyheder og information, samt faglige artikler til medlemmerne

✔ Arbejde for at sikre specialuddannelserne til anæstesi- og intensiv-sygeplejersker

✔ Arbejde for efteruddannelse til opvågningssygeplejerskerne

✔ Repræsentere danske anæstesi-, intensiv og – opvågningssygeple-jersker i det nordiske og internationale samarbejde

✔ Arbejde for at fremme det tværfaglige samarbejde mellem medlem-merne

✔ Arbejde for at der er specialuddannede sygeplejersker i anæstesi- og intensivafdelingerne

✔ Arbejde for en sund økonomi

83

STUDIESTØTTEORDNINGMålet med studiestøtteordningen er at give medlemmer af FSAIO mulighed for at komme til udlandet i forbindelse med:• studieophold • kongresser • kurser

Betingelserne for at komme i betragtning:• studieopholdet/kongressen/kurset skal have relevans for specialerne:

intensiv/anœstesi/opvågning.• arrangementet skal vœre uden for Danmark• man skal have vœret medlem af FSAIO min. 1 år på ansøgningstidspunk-

tet• man skal have søgt arbejdsgiver om tjenestefri og økonomisk støtte

INDEN man søger FSAIO. Kopi af svar fra arbejdsgiver skal vedlœgges ansøgningen.

• man skal oplyse, hvor man ellers søger støtte• anslået budget skal vedlœgges• der skal vœre en udførlig begrundelse for at deltage• Ansøger skal skrive et resume af arrangementets faglige højdepunkter og sende det elektronisk til lonejuhl@gmail.com senest en måned efter studieopholdet/kongressen.

Ansøgningsskema:Ansøgningsskemaet kan hentes på hjemmesiden www.dsr.dk/fsaio, gå ind under studiestøtte, udfyld skemaet, og send det elektronisk til

Lone Juhl, mail: lonejuhl@gmail.comkopi af, eller indscannet kopi af brev fra arbejdsgiver om tjenestefri og evt. bevilling af penge til arrangementet bedes vedhæftet mailen.

Ansøgninger fremsendes senest 3 måneder før arrangementet finder sted. Vær opmærksom på at fristen for ansøgning kan fremrykkes ved kongresser som NOKIAS, WCNA, EFCCNA, WFCCN, dette offentligøres i Dråben og på hjemmesiden. Alle ansøgninger behandles af hele bestyrelsen.

Der kan maksimalt gives 5000 kr. til et arrangement.Navne på alle studiestøttemodtagere vil blive bragt på hjemmesiden, www.dsr.dk/fsaio fra December og 3 måneder frem.

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

84

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

Regionsgrupper for anæstesi- intensiv- og

opvågningssygeplejerskerLokale arbejdsgrupper i regionerne, som er nedsat med det formål at styrke den faglige udvikling indenfor anæstesi – intensiv – og opvåg-ningssygepleje, kan ansøge FSAIO om økonomisk støtte til driftsomkost-ninger.Med udgangspunkt i medlemstal ydes der tilskud til 5 anæstesi – 5 intensiv og 3 opvågningsgrupper. Hvor det geografisk er en fordel kan grupperne dele sig i 2, og som følge heraf dele tilskuddet.

Der kan max. søges kr. 15.000,00 kr. pr. år pr. gruppe.Ansøgningsfrist for tilskud fra FSAIO d. 1. maj.

Betingelser og forpligtelser:- Arbejdsgruppens medlemmer skal være registrerede, betalende med-

lemmer af FSAIO. - FSAIO oplyses om navn og adresse på samtlige af gruppens medlem-

mer.- FSAIO bekendtgøres med hvem der er formand, kasserer og referent.- FSAIO bekendtgøres med gruppens årsplaner.- Arbejdsgruppen udarbejder budget for det kommende år og aflægger

regnskab for det forgangne år. Regnskabsåret er fra 1. maj til 30. april.- Den økonomiske støtte skal bruges til møder, faglige arrangementer,

temadage og studiekredse for sygeplejersker.- Referater tilsendes FSAIO´s kontaktperson, som får referatet lagt på

hjemmesiden.

Årsmøde afholdes på skift blandt regionsgrupperne i alle specialer i for-året. FSAIO støtter den afholdende gruppe med 5.000,00 kr. til dækning af udgifter til lokaleleje og forplejning.

Kontaktperson:Bente Buch, Ordrup Jagtvej 97, 2920 Charlottenlund,Tlf: 35457210. Mail: bebuch2003@yahoo.dk

✂

Bortlodning afLandskursusophold Bestyrelsen i FSAIO har besluttet at bortlodde 2 gratis pladser på forårslandskur-set til medlemmer af FSAIO. Dette indebærer kursusafgift og 2 overnatninger på kursusstedet. Transport til kursusstedet og tjenestefri er for egen regning.

For at deltage i lodtrækningen skal du:

1. Have været medlem af FSAIO i minimum 1 år på trækningstidspunktet og din kontingentbetaling skal være registreret.

2. Være villig til at skrive et kort referat max. 2 A4-sider til Dråben. Skriv om det, der gjorde størst indtryk på dig, eller om dét, du bedst kan tage med dig hjem og bruge. Sendes til Nina Lennert på mail : ninlen@live.dk

3. Udfylde nedenstående kupon og sende den i en lukket kuvert til formanden for FSAIO: Mette Ring, Heliosvej 12, 9210 Ålborg SØ

Bortlodningen fınder sted ved at to uvildige personer trækker navne blandt de indkomne blanketter den 2. februar 2012. Vinderne får direkte besked.FSAIO gør opmærksom på, at man kun kan deltage på nedennævnte landskur-sus. Skulle man være forhindret i at deltage, kan pladsen gives videre til en ven-inde/kollega under samme betingelser som ovenfor!!

Undertegnede ønsker at deltage i lodtrækningen om 1 af 2 fripladser på Forårslandskurset d. 26. - 27. marts 2012.

Medlemsnummer DSR ______________________________________________

Navn ______________________________________________________________

Adresse ___________________________________________________________

E-mail: ____________________________________________________________

Arbejdssted: _______________________________________________________

Telf. nr. privat: ____________________ Telf. nr. Arbejde: ________________

Speciale: Anæs: _____________ Int: _____________ Opv.: ______________

Indsendes senest den 1. februar 2012.

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

86

Mette RingHeliosvej 129210 Ålborg SØ

Frankeres som brev

✂

87

88

FSAIO’s forårslandskursus 26. - 27. marts 2012 - Hotel Comwell Kolding

Program

Kl. 09:00 – 10:00 Ankomst, indregistrering, kaffe

Velkommen

Kl. 10:00 – 12:00 Syre-basebalance og lidt elektrolytter v/ anæstesiover- læge, Phd Marianne Toftegaard, Aalborg Sygehus

Kl. 12:00 – 13:00 Frokost

Kl. 13:00 – 14:30 Indretning af intensivafdeling, v/ Colette Ram, ledende sygeplejerske ved Utrecht Hospital, Holland. Hospitalet vandt i 2011 international pris uddelt i USA 2011 for indretningen af ICU

Kl. 14:30 – 15:15 Kaffe og udstilling

Kl. 15:15 – 16:00 Guidelines for hjertestopbehandling v/ overlæge til-knyttet Dansk Råd for Genoplivning

Kl. 16:00 – 16:50 Generalforsamling

Kl. 17:00 – 18:30 Landet rundt Anæstesi: Måling af cufftryk i larynxmasker, Aarhus Intensiv: Pårørenderum – intensiv Esbjerg sygehus Opvågning: ICPAN International Congress for PeriA-

naesthesia Nurses, v/ Bente Buch, Rigshospitalet

19:30 Festmiddag

89

Parallelsessioner tirsdag den 27. marts kl. 8:30 – 11:30Anæstesisession

Kl. 8:30 – 9:30 Forskningssygeplejerske Pernille Skovby, Skejby: Beskrivelse af projekt i forbindelse med udarbejdelse af score – skema til børn der skal i anæstesi.

Kl. 9.30 – 10:15 Kaffe og udstilling

Kl. 10:15 – 11:30 Busambulance – voksentransportordning, telekommu-nikation i ambulancer v. 2 sygeplejersker fra ortopæ-disk anæstesiafsnit, Aalborg Sygehus

Kl. 11:30 – 12:30 Frokost og udstilling

Intensivsession:

Kl. 8:30 – 9:30 Tidlig mobilisering af intensive patienter, v. fysioterapeut Kathrine Astrup, Skejby

Kl. 9:30 – 10:15 Kaffe og udstilling

Kl. 10:15 – 11:30 Emne mangler

Opvågningssession:

Kl. 8:30 – 10:00 Pårørende på opvågningsafsnit, v/ sygeplejerske og filosof Lene Knudsen, København

Kl. 10:00 – 10:45 Kaffe og udstilling

Kl. 10:45 – 11:30 Smertebehandling præ-per-og postoperativt, v/Berit Ahlmann Thomsen, Rigshospitalet

Kl. 11:30 – 12:30 Frokost og udstilling

Fællessession 12:30 16:00

Kl. 12:30 – 13:45 Trykkammerbehandling v. personale Rigshospitalet

Kl. 13:45 – 14:30 Erfaringer efter 7 år med Dansk Patientsikkerheds- database v. overlæge Jørgen Hansen, Patientombuddet

Kl. 14:30 – 14:45 Kaffepause

Kl. 14:45 – 16:00 ”Af banen der kommer høns” v/ vejleder Hanne Kristensen Paustin, Holstebro

Kl. 16:00 – Afslutning

Ret til ændringer forbeholdes

90

Tilmelding til forårslandskurset via hjemmesiden: www.dsr.dk/fsaio,

tilmeldingsfrist den 15. februar 2012.

Kursusafgift: 2900 kr. som inkluderer:

Undervisning i 2 dage indenfor aktuelle emner i anæstesi- intensiv- og opvågningssygeplejen med fuld forplejning begge dage inklusiv festmid-dag mandag aften. Kurset er tilrettelagt skiftevis med fælles undervis-ningssessioner og parallelsessioner indenfor hvert af de 3 specialer. Der-udover udstillingsområde med repræsentanter fra medicinalindustrien.

Der er mulighed for at deltage på enkeltdage enten mandag den 26. marts eller tirsdag den 27. marts 2012.

Kursusafgift inkluderer:Undervisning en hel dag indenfor aktuelle emner i anæstesi- intensiv- og opvågningssygeplejen inklusiv forplejning (festmiddag mandag aften dog ikke inkluderet).

FSAIO vil gerne opfordre deltagerne til at komme med postere. Vi ved der er mange, som har udarbejdet postere, som de gerne vil fortælle om til kollegaer. Er du en af dem, så send en mail til kur-susleder Mette Ring: mr@gvdnet.dk

Bestyrelsen vil blandt posterne udvælge den bedste til præmiering.

91

Personalet fra Intensiv Afsnit, Regionshospitalet Holstebro – Hospitalsenheden Vest

inviterer til

11. Holstebro Symposium om Intensiv Terapi & Sygepleje

”Respiratorbehandling: en opdatering”Dato: Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 08.00 – 16.00Sted: Mødelokalerne indgang U, Regionshospitalet Holstebro

Vort første symposium (2001) havde netop respiratorbehandling som tema ved bl.a. Knut Dybvik fra Norge, men siden er forståelsen og meka-nismerne bag de skader respiratorbehandling kan medføre øget, ligesom der er tilkommet ny viden om de muligheder man har for at forebygge bivirkninger og gener gennem forskellige respiratorbehandlinger. Teknologien og specielt interface mellem maskine og menneske er for-bedret i en sådan grad, at tidligere tiders ”kamp” mellem respirator og menneske nu sjældent ses. Det har haft betydning for hele behandlingen og måske især for valg af sedationsstrategi som betyder at patient og pårørende på en helt ny måde kan deltage i pleje og behandling. Det stil-ler nye krav til alle behandlere; læger sygeplejersker og fysioterapeuter. NIV-behandlingen har ligeledes gennemgået en rivende udvikling fra de første simple maskiner til en monitoreret avanceret terapiform. Det har imidlertid også betydet at NIV forsøges på respiratoriske tilstande hvor der er dårlig dokumentation, samt at NIV behandlingen forsøges længe, måske (?) for længe.Alle disse emner vil behandles i foredragsform og gennem workshops i løbet af dagen. Vi har igen formået at hente virkelige kapaciteter på området til Holstebro og forelæsningerne vil i år være på dansk samt på et letforståeligt svensk.

Foredrag ved: Prof. Dr. med. Ola Stenqvist, Sahlgrenska University Hospital Prof. Dr. med. Palle Toft, Odense Universitetshospital Læge Thomas Strøm, Odense Universitetshospital Målgruppe: Læger og plejepersonale fra intensive afdelinger.

Pris: Kr. 400,- incl. forplejning, max. ca. 100 deltagere

Sidste 11. april 2012 til lægesekretær Birthe Kjær Laustsen,tilmelding: tlf.: 7843 2607, e-mail: birtlaus@rm.dk Ved tilmelding bedes oplyst følgende: Stilling, navn, sygehus, afdeling, adresse og EAN nr.

92

ÅRSREGNSKAB 2010 FSAIO 2010 2009 Budget 2010Kontingentindtægter 461.758 555.122 654.000Kursusudstilling 330.103 590.085 150.000Ekstraordinære poster 55.516 0 0Indtægter i alt 847.377 1.145.207 804.000

Afholdte kurser 141.199 263.958 100.000Møder og konferencer 387.654 118.177 200.000Studiestøtte 226.000 169.981 175.000Tilskud arbejdsgrupper 199.484 170.267 200.000Nordisk samarbejde NOSAM 31.165 28.862 20.000Internationalt samarbejde IFNA 12.974 5.750 40.000Europæisk samarbejde EFCCNa 60.620 37.213 40.000Administration 60.000 60.000 60.000Medlemskab andre foreninger 3.000 3.500 45.000Udgifter i alt 1.252.053 905.226 949.000Resultat før skat -404.676 239.981 -145.000Finansielle indtægter 19.966 35.826 10.000Finansielle udgifter 0 0 0Finansielle poster 19.966 35.826 10.000Årets resultat -384.710 275.807 -135.000

BalanceAktiver 2009 2010Likvide beholdninger 695.784 824.205Værdipapirer 397.376 403.931Øvrige tilgodehavende 0 316.406Aktiver i alt 1.093.160 1.544.406

PassiverEgenkapital Saldo pr. 1. januar 2010 1.408.399 1.132.592Overført resultat -384.710 275.807Saldo pr. 31. dec. 2010 1.023.689 1.408.399

GældSkyldig moms 10.541 64.332Skyldige omkostninger 58.930 71.811 69.471 136.143 Passiver i alt 1.093.610 1.544.542

Årsregnskab godkendt på generalforsamlingen den 19. september 2011

93

Budget for FSAIO 2012Indtægter: Note Kr.Medlemskontingent 1 750.000Drifttilskud DRÅBEN 205.000 545.000Udgifter:Landskurser 2 150.000Møder og kongresser 3 175.000Studiestøtte 4 200.000Tilskud arbejdsgrupper 5 200.000Nordisk samarbejde NOSAM 6 30.000Internationalt samarbejde IFNA 7 30.000Europæisk samarbejde EFCCNA 8 30.000Administration 9 110.000Honorarer 10 60.000Andre udgifter 11 5.000Moms 12 130.000I ALT 1.120.000Primært resultat -575.000Udstilling 13 175.000

Renter 14 20.000RESULTAT -380.000

Årsregnskab godkendt på generalforsamlingen den 19. september 2011

NOTE:1. Medlemskontingent til kr. 300,-

Beregnet medlemstal 2500. Overførsel til DRÅBEN, kr. 82,- pr. medlem.

2. Beregnet underskud ved afholdelse af et landskursus.

3. Bestyrelsesmøder 80.000 Andre møder 30.000 Kongresdeltagelse 65.000

175.000

4. Økonomisk støtte til medlemmers deltagelse på kongresser eller studieophold i udlandet.

5. Tilskud til anæstesi- intensiv,- og opvågnings arbejdsgrupper.

6. Beløbet er excl. tilskud fra DSR.

7. Beløbet er incl. medlemskontingent til IFNA og excl. tilskud fra DSR.

Januar 2010, Karin Fietje

8. Beløbet er incl. medlemskontingent til EFCCNA og excl. tilskud fra DSR.

9. Medlemsregistrering 39.000 Bogføring/revision 60.000 Kontorartikler 9.000 Porto 2.000 Diverse 10.000

110.000

10. Medlemsregistrant 20.000 Formand 20.000 Kasserer 20.000 60.000

11. Kontingent til andre foreninger.

12. Moms af medlemskontingent.

13. Udstiller indtægt i forbindelse med landskurser.

14. Renteafkast fra højt forrentede konti og obligationer.

94

Sankt Knuds Vej 37 DK-1903 Frederiksberg C www.tgm-teknik.dk

� +45 43 96 95 95 Fax +45 43 96 98 98 tgm@tgm-teknik.dk

Afs

end

er: D

råb

en D

anm

ark,

Age

rbøl

par

ken

26, 7

323

Giv

e

Magasinpost SMPID-nr. 46182