draaben 2013 03

28. årgang . September 2013 . Nr. 3

www.draabendanmark.dk

DRÅBENDANMARK

Tidsskrift for anæstesi- intensiv- og opvågningssygeplejersker

ISSN 0904-0641

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

159087 Draaben september 2013.indd 1 10/09/13 08.13

Maquet Critical Care AB171 95 Solna, SwedenPhone: +46 (0) 8 730 73 00www.maquet.com

MEMBER OF THE GETINGE GROUP

IMPROVED SYNCHRONYINTRODUCING SERVO-i WITH NAVA

MAQUET is proud to announce a revolutionary

ventilation application: NAVA (Neurally Adjusted

Ventilatory Assist) – a new option for SERVO-i.

This breakthrough technology employs Neurally Controlled

Ventilation that allows the patient to control breathing

patterns and tidal volumes. By using the same input signal

as the diaphragm, SERVO-i provides respiratory unloading

in synchrony with the patient’s respiratory efforts.

Experience the predictive power of neural monitoring.

Obtain enhanced knowledge for informed clinical decisions

to achieve optimal conditions for the patient.

SERVO-i with NAVA – Empowering human effort

MAQUET – The Gold Standard.

The product may be pending regulatory approvals to be marketedin your country. Contact yourMAQUET representative for moreinformation about SERVO-i withNAVA, or go to:www.maquet.com/nava

NAVA_ad_420x277_spine 06-10-11 15.00 Sida 1


4

Ansvarshavende redaktør og forretningsfører: JanNormannKristensen Agerbølparken26,7323Give Tlf.:75735195 E-mail:[email protected]

Redaktion: Artikler (tekstfil i word) og lign. sendes til: PeterBrusgaard H.C.AndersensVej265 9800Hjørring Tlf.:30258847 E-mail:[email protected]

HanneSørensen E-mail:[email protected]

MarianneRasmussen E-mail:marianne_rasmussen1@ hotmail.com

MajBrittWranér E-mail:[email protected]

JytteDusgaard E-mail:[email protected]

Postadresse: »DRÅBEN«Danmark Agerbølparken26 7323Give Telefon75739606 Telefax75739606 Postgironr.8518335

Årsabonnement: kr.100,-excl.moms

Kontaktperson FSAIO - Dråben: NinaLennert Ørstedsgade7,6400Sønderborg Tlf.:42433109 E-mail:[email protected]

Henvendelse til FSAIO - se under bestyrelsen

Oplag:3.300stk.

Tryk:Rosendahls,Odense

Trykklare annoncer:SendespåmailtilAnetteJensen:[email protected]

DRÅBENDANMARK

Tidsskrift for anæstesi- intensiv- og opvågningssygeplejersker



5

Sommerferien er et tidspunkt, hvor vi alle samler ny energi. Denne sommer har solen været gavmild og gjort sit til, at vi kan vende veloplag-te tilbage til jobbet, hvad enten det drejer sig om de vante rammer eller det er starten på nyt med supple-rende efter- og videreuddannelse. FSAIO afholder valg til bestyrel-sen denne sensommer og resultatet vil blive annonceret sidst i septem-ber. Heldigvis har de fleste af de nuværende bestyrelsesmedlemmer valgt at genopstille, samtidig med at nye kandidater også har meldt sig. Det er glædeligt at ildsjæle indenfor vore 3 specialer – anæstesi/inten-siv/opvågning – brænder for at gøre en ekstra indsats i sygeplejefaglig sammenhæng. Gennem de Faglige Selskaber under DSR bliver syge-plejen diskuteret og profileret ikke bare lokalt, men også nationalt og internationalt. En af styrkerne ved de Faglige Selskaber er netop, at det er sygeplejersker fra geografisk forskellige områder i hele landet som mødes og på forskellige måder bidrager til at påvirke udviklingen af vores specialerelaterede sygepleje. I kraft af de mange kontaktflader, bliver der dannet netværk, så bred-

den i sygeplejen kan synliggøres. Dette vil blandt andet være tilfældet når den 13. nordiske kongres for Intensiv- og anæstesisygeplejersker afholdes i København 20.-21. sep-tember 2013. Efter 8 år i FSAIO – bestyrelsen har jeg valgt ikke at genopstille. Det har været en øjenåbner på mange niveauer, at være en del af det fag-lige selskab. Fra starten af oktober konstitu-eres den ny bestyrelse for FSAIO. De mange solskinstimer vi har haft denne sommer, vil række langt ind i efterår og vinter.

Mette RingFormand FSAIO

Formanden har ordet

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG



6

Indholdsfortegnelse Side

Formanden har ordet ……………………………………………… 5

Studietur til Spanien ………………………………………………… 8

Temperatur-projekt på artroskopipatienter ………………………… 13

Den offentlige tværfaglige smertebehandling i Danmark ………… 21

Er du tryg ved trykket – og størrelsen? …………………………… 27

Bestyrelsen har ordet ……………………………………………… 44

- IFNA

- 5th EfCCNa

- 8. international conference

- ICN-kongres i Melbourne

- Opslagstavlen

- SI-Gruppe

Vejledning for indlæg i Dråben ……………………………………… 70

cobas® 8000 modular analyzer series Intelligent LabPower -fordi udfordrende jobs kræver intelligente og effektive løsninger, nu og i fremtiden

Tlf. 36 39 99 642650 Hvidovre

Roche Diagnostics A/SIndustriholmen 59

www.roche.dk

COBAS and LIFE NEEDS ANSWERS are trademarks of Roche.© 2009 Roche

cobas® 8000 modular analyzer series

c8000_Advert_090910_final.indd 2 10.09.2009 16:52:10 Uhr

Roche Diagnostics A/SIndustriholmen 592650 HvidovreTlf. 36 39 99 52www.cobas.com

COBAS and LIFE NEEDS ANSWERSare trademarks of Roche.© 2011 Roche

cobas b 123 POC systemBlodgas – så let som 1, 2, 3

Det nye cobas b 123 POC system er et fleksi-belt blodgasinstrument, designet til dig, som har brug for svar i en fart. Systemet kræver minimum oplæring og har maksimum oppetid, så du kan bruge tiden på det, der er vigtigt for dig.

…tænk hvis alt var så let som 1, 2, 3.


cobas® 8000 modular analyzer series Intelligent LabPower -fordi udfordrende jobs kræver intelligente og effektive løsninger, nu og i fremtiden

Tlf. 36 39 99 642650 Hvidovre

Roche Diagnostics A/SIndustriholmen 59

www.roche.dk

COBAS and LIFE NEEDS ANSWERS are trademarks of Roche.© 2009 Roche

cobas® 8000 modular analyzer series

c8000_Advert_090910_final.indd 2 10.09.2009 16:52:10 Uhr

Roche Diagnostics A/SIndustriholmen 592650 HvidovreTlf. 36 39 99 52www.cobas.com

COBAS and LIFE NEEDS ANSWERSare trademarks of Roche.© 2011 Roche

cobas b 123 POC systemBlodgas – så let som 1, 2, 3

Det nye cobas b 123 POC system er et fleksi-belt blodgasinstrument, designet til dig, som har brug for svar i en fart. Systemet kræver minimum oplæring og har maksimum oppetid, så du kan bruge tiden på det, der er vigtigt for dig.

…tænk hvis alt var så let som 1, 2, 3.


8

Organdonationsgruppen i øvrigt tæl-ler; Mette Skriver (anæstesisygeplejer-ske afd.Y), Hanne Møller (spl.), Mette Meulengracht (spl.), Mette Bork (spl.) og Marian Poulsen (So.Su.assistent) alle ansat på anæstesiologisk afd. Y13 på Glostrup Hospital.

Afd. Y startede en arbejdsgruppe omkring organdonation i efteråret 2011. Gruppen består af personale fra vores intensiv afdeling samt de to organdonationsansvarlige nøgle-personer på Glostrup. Vi havde ved opstarten af gruppen en forventning om at ca. 2 % af vores patientflow på intensiv ville være/blive potentielle donorer (svarende til 8-10 patienter årligt). Dette skal specielt ses i lyset af, at intensivafdelingen behandler et større antal neurologiske patienter her i blandt trombolysepatienter. I organ-donationsgruppen har vi det seneste års tid undret os over at det reelle antal af potentielle donorer har været langt under det forventede antal. I den tid gruppen har eksisteret har vi haft 3 reelle organdonationsforløb og 2 forløb med egnede donorer, hvor organdonation ikke blev en realitet - i

det ene tilfælde fordi patienten tidli-gere havde sagt nej til organdonation og i det andet forløb fordi pårørende afslog. I Danmark har vi en donationsrate på ca. 15 donorer pr. million indbyg-gere. Spanien har et af verdens høje-ste antal donationer pr million indbyg-gere – faktisk ca. 3 gange så mange som i Danmark. Vi besluttede derfor at tage på en studietur til Spanien, for at prøve at finde frem til hvordan det kan være at det forholder sig sådan. For at få optimalt udbytte af turen havde vi en tolk med; Sandy – spanskfødt dansker som arbejder som anæstesisygeplejerske på 4141/RH.

Vores besøg var af to dages varighed:1. dag besøgte vi ONT (Organización Nacional de Transplantes – en pedant til Dansk Center for Organdonation) hvor vi blev forelagt deres program ”den spanske model”. Denne model har på relativt få år ført Spanien frem til den højeste organdonationsrate i et større land i verden – hvor Spanien før lå på et niveau som svarer til Dan-

Studietur til SpanienONT og LaPaz i Madrid den 5. - 8. marts 2013

Skrevet af sygeplejerske Pernille U. Faber-Madsen, sygeplejerske Helle Oldfield og Overlæge Anne Øberg Lauritsen


9

marks aktuelle organdonationsniveau. Modellen går i korte træk ud på at alle hospitaler der har en intensiv afdeling også har en transplantations-koordi-nator (evt. et team) ansat, deltids/hel-tids afhængigt af hospitalet størrelse og specialer. Transplantationskoordi-natoren er næsten altid en intensivist, men kan også være nefrolog eller fra et andet speciale. Vigtigste egenskab for transplantationskoordinatoren er dog dedikationen til arbejdet samt gode kommunikative- og samarbejds-evner. Transplantationskoordinato-rens primære opgave består såvel i undervisning af alle personalegrupper omkring organdonation samt opspo-ring af potentielle donorer. Koordina-toren er selvstændigt fungerende og refererer direkte til hospitalsdirektio-nen. ONT arbejder ud fra princippet om ”benchmarking” – hvilket her betyder

en konstant udvikling med læring og vidensdeling fra de bedste. Blandt andet har ONT udarbejdet er kursus i den svære samtale for alt plejepersonale tilknyttet intensive afdelinger, der er obligatorisk – og der har nu været mere end 14.000 per-sonaler igennem dette kursus, der nu er blevet udstrakt til også at gælde personale på onkologiske afdelinger samt skadestue/modtagelser. Dette kursus er tænkt som en måde at få de efterladte bedst muligt igennem krisen, når en pårørende dør. Specifikt omkring spørgsmålet om tilladelse til organdonation pointerede de, at muligheden absolut ikke blev nævnt førend patienten var erklæret (hjerne)død. Samtalen omkring til-ladelsen til organdonation blev altid afholdt af en intensivist og en fra transplantationsteamet og om muligt en intensivsygeplejerske. Samtalen

Besøg hos ONT som er svarende til Dansk Center for Organdonation.


10

opdeles i 2 faser: Den initieres ved at intensivlægen forklarer om patientfor-løbet og at patienten nu er død. Efter denne første fase forlader intensivlæ-gen lokalet. Når (og først når) familien er igennem de første reaktioner og med sikkerhed har forstået at deres pårørende er død, spørger personen fra transplantationsteamet om tilla-delse organtransplantation. Personen fra transplantationsteamet har såle-des en meget tæt pårørende kontakt, og vi blev forklaret hvordan de ikke sjældent blev kontaktet efterfølgen-de af pårørende, med tak for hjæl-pen i den svære tid. Interessant var også, at ONT fortalte at det nærme-ste aldrig skete at nogen pårørende fortrød deres beslutning om tilladelse til organdonation, tværtom var de ofte glade for at have kunnet hjælpe andre. De som fortrød, var dem som havde nægtet tilladelse. Samtidigt

pointerede de kraftigt at selve dona-tionen altid var sekundær i forhold til patientforløbet og det at få familien igennem krisen.

2. dag besøgte vi universitets hospi-talet La Paz, i Madrid. Dette hospital har alle lægelige specialer og mere end 1300 senge, og over en million patientkontakter pr år. Vi blev meget flot modtaget af hospitalsdirektionen som indledte med en beskrivelse af et universitetshospital med høje mål og standarder. De var tydeligt stolte af deres hospital og af det arbejde de udførte. Vi blev efterfølgende vist rundt af hospitalets transplantationskoordina-tor Santiago Yus Teruel (intensivlæ-ge). Vi blev ført gennem et på mange måder anderledes fungerende hospi-tal end vi er vant til på Glostrup. Bl.a. var der ansat en person i elevatoren

Vidste du at…

Èn dråbe blod kan

forblive smittefarlig

i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanylerDa vi skulle udvikle BD Venflon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne.

Resultatet blev BD Venflon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde:

du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter.

risikoen for utilsigtet blodspild under og efter an-læggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle?* Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50

Nordic Venflon Pro flier v4 - Dansk.indd 1 03-09-2008 10:58:05Untitled-2 1 03-09-2008 11:00:41

Fint modtaget af direktionen på hospitalet LaPa


Vidste du at…

Èn dråbe blod kan

forblive smittefarlig

i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanylerDa vi skulle udvikle BD Venflon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne.

Resultatet blev BD Venflon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde:

du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter.

risikoen for utilsigtet blodspild under og efter an-læggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle?* Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50

Nordic Venflon Pro flier v4 - Dansk.indd 1 03-09-2008 10:58:05Untitled-2 1 03-09-2008 11:00:41159087 Draaben september 2013.indd 11 10/09/13 08.13

12

som styrede hvor den stoppede og hvornår – man ringede simpelthen og bestilte den! Der var en øjenscanner ved indgangen til direktionen! Intensiv var hermetisk aflukket for uvedkom-mende inklusiv pårørende! Der var besøgstid 2 x 20 min. dagligt. Der forefandtes flere intensive afdelinger, hvoraf vi besøgte de 2. En meget flot ny cardiologisk intensiv med 9 store 1-2 sengestuer frontlagt med glas som rumdeling. Den almene intensiv med plads til 20 senge var et ander-ledes syn. Ældre lokaler, en lang gang som øjensynligt fungerede til flere formål så som stuegang og rapport. Normeringen var 1 sygeplejerske til 2 patienter – intuberet eller ej. Den intu-berede eller urolige patient blev fixeret med håndremme/bånd, så de ikke extuberedes accidentielt eller sepone-

rede andet udstyr. Overalt blev vi mødt af smilende imødekommende personaler. Der hvi-lede en rar stemning over stedet. Et meget interessant besøg og generelt en meget givende tur såvel fagligt som personligt og socialt. Vi fik rigtig mange inputs og ideer fra Spanien – og vil nu efterfølgen-de arbejde med dem og se hvad og hvordan vi evt. kan implementere dele af ”den spanske model” i vores dan-ske system med henblik på at bedre vores organdonationsrater her i Glo-strup og måske endog hele Danmark. I den anledning er gruppen allerede nu blevet inviteret flere steder hen i DK for at holde foredrag om emnet.

Tx-koordinator Santiago Yus (intensiv læge) sammen med hans team bestå-ende af 3 sygeplejersker.


13

Baggrund:Opvågningsafdelingen i artroklinikken på Hjørring Sygehus (dagkirurgisk operationsafdeling til knæartrosko-pier) oplever, at mange af patienterne angav at fryse, efter at have været i generel anæstesi til knæartroskopi. Vi valgte derfor at undersøge, om patienternes kropstemperatur faldt før, under eller efter anæstesi/opera-tion. Vi afprøvede forskellige tæppe-typer, som vi havde fået fra forskellige medicinal firmaer. Vores hypotese var bl.a., at de allerede kom til at fryse, når de sad i venteværelset. På artroklinikken er venteværelset et gangareal med flere udgange, hvilket vil sige, at patienter-ne ofte sidder og får træk. Reduktion i kropstemperaturen er størst den første time af anæstesi, hvilket bl.a. skyldes omfordeling af patienternes varme fra kropskernen til periferien, ved konvention pga. skylle-væske, infusion af kolde væsker, ved forflytning til et koldt operationsleje, afklædning og varmetab fra operati-onsfeltet. Typisk falder temperaturen 0,3 til 1 grads celsius. Årsagen til at patienterne let nedkøles, under anæ-stesi, skyldes bl.a. at patienterne lig-ger stille, og kun basalstofskiftet pro-

ducerer varme. Anæstesi påvirker hypothalamus, som er vores tempe-raturreguleringscenter, og grænserne for kropslig udløst respons for kulde, fungerer derfor ikke normalt. Desuden bidrager mange anæstesimidler til dilatation af arteriolerne, hvilket også kan medføre hypotermi. Dette øger risikoen for postoperative komplika-tioner, såsom nedsat immunsystem og koagulationssystem med risiko for infektion og blødning. Desuden kan hypotermi medføre shivering, hvor ilt-behovet stiger med 100-600 % med øget kardiovaskulær belastning til føl-ge. (1. side 299, 2. side 60)

Inkludering af patienter:Vi valgte at inkludere de patienter, som er endagskirurgiske patienter, hvilket vil sige, de patienter som kom-mer hjemmefra og går hjem samme dag. Operationsvarigheden måtte ikke overskride 1½ time.

Metode:Vi valgte at lave undersøgelsen på 45 patienter.15 patienter fik på operationslejet Easy Warm tæppe på, som er et selv-varmende tæppe. (3) 15 patienter fik Sozo tæppe, som er et termotæppe,

Temperatur-projekt på artroskopipatienter

Af Line Holland, Lisbeth Wernlund, Susanne Bloch Nielsen.Anæstesisygeplejersker, Sygehus Vendsyssel/Hjørring


14

samt et varmt vattæppe. (4)15 patienter fik to varme vattæpper på, som er standard varmekilde til denne patientkategori. Der blev kun registreret 14 patienter med vattæp-per. Alle patienter fik efter operationen et vattæppe at ligge på, når de kom over i hvilestolen, hvor de efterfølgen-de blev kørt på opvågningen. Vi brugte Smiths medical : ”Level 1 Tempanic temperature sensor with 400 series termistor” til at registrere patienternes temperatur. Termistorens præcision er +/% 0,2 grader celcius i området 4-45 grader, hvilket vi har gjort brug af, da vi evaluerede resulta-terne. (5) Alle patienter fik registreret deres temperatur vha. en øretemperatur

sensor, som fulgte patienten fra de ankom til artroklinikkken, og til de for-lod opvågningen. Første måling var i venteværelset, og anden måling var på operationslejet, hvor temperaturen kontinuerligt blev målt og registreret hvert 5. min., indtil patienten kom på opvågningen. Der blev temperaturen målt ved ankomst, samt hvert kvar-ter indtil patienten forlod opvågningen (oftest efter 1 til 1½ times opvågning) Rumtemperatur, operationsvarig-hed, vandforbrug til artoskopierne samt forbruget af ringer acetat blev registreret. Alle patienter fik opvarmet ringer acetat vha. en blodvarmer (37 grader). Alle patienter blev bedøvet med propofol, ultiva og fik larynxmasker.

Anta

l per

sone

r

8 7 6 5 4 3 2 1 0

easy warm Sozo vattæpper

falder i tp.stiger i tp.uændret tp.

temperatur

Resultat:Fra venteværelse til operationsstuen

Samlet set:20 patienter faldt mere end 0,2 grader 10 patienter steg mere end 0,2 grader 13 patienter havde uændret temperatur1 patient fik ikke målt temperatur i venteværelset1 patient fik et vattæppe på i venteværelset, da patienten angav at fryse. Patientens temperatur steg 1 grad.

Anta

l per

sone

r

8 7 6 5 4 3 2 1 0



temperatur


Beslutningsstøttesystem til sikker og pålidelig etablering af normalt blodsukkerniveau hos kritisk syge patienter

Automatiseret beregning af insulinsats med hensyntagen til ernæring

Kontrol af komplekse arbejds-processer

Kortere ophold på intensiv-afdeling grundet færre komplikationer

In touch with the future B. Braun SpaceControl - Sikker glykæmisk kontrol i en ny dimension

For yderligere information kontakt:

Produktchef Vibeke Møller JakobsenMobil 5139 5903 . [email protected]

Produktspecialist Lone HesnerMobil 2029 4303 . [email protected].


16

Fra operation start til operation slut:

Fra operationsstuen til opvågningen:

7

6

5

4

3

2

1

0

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Anta

l per

sone

rAn

tal p

erso

ner





Anta

l per

sone

r

8 7 6 5 4 3 2 1 0



temperatur

Anta

l per

sone

r

8 7 6 5 4 3 2 1 0



temperatur


17

Der blev registreret at 2 ud af de 44 patienter havde shivering i opvågnin-gen. 1 patient med Easy warm tæp-pet og 1 med Sozo-tæppet. Easy warm tæppet gled let af patienterne, og tre patienter, med denne tæppetype angav at fryse i opvågningen og fik derfor et ekstra vattæppe på.

Konklusion:Vi kan konkludere at 45,45% af patienterne faldt i temperatur når de sidder i venteværelset, mens 29,55% har uændret temperatur og 22,73% stiger i temperatur. Så vores hypotese om at patienterne allerede før opratio-nen startede var lidt hypoterme holdt stik. Fra operationen startertede til den sluttede, var der ikke var den store

forskel på de tre typer tæpper. Med Sozo tæppet var der 47% patienter som steg mere end 0,2 grader, 40 % havde uændret temperatur, mens kun 13 % patienter faldt mere end 0,2 grader i temperatur. Easy warm tæppet var der 33% som steg, 40% havde uændret tem-peratur og 27% faldt i temperatur. Med vattæpperne var der 50% der steg i temperatur, 29% havde uæn-dret temperatur og 21% faldt i tempe-ratur. Fra operationen var slut og til patienten kom i opvågningen kunne man se at 53% faldt i temperatur og 7% steg og 40% havnde uændret temperatur med easy warm tæppet. Med Sozo tæppet var der 46,5% som faldt, 7% steg og 46,5% havde uændret temperatur.

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Anta

l per

sone

r



Fra opvågning start til opvågning slut:

Anta

l per

sone

r

8 7 6 5 4 3 2 1 0



temperatur


18

Med vattæpperne var der kun 23% som faldt i temperatur, mens 8% steg og 69% havde uændret temperatur. Fra opvågningens start til slut var det Sozotæpperne som var bedst. Der var 53% som steg i temperatur mens 20% faldt og 27% havde uæn-dret temperatur. Med easy warm tæpperne var der 7% som steg i temperatur, 33% faldt mens 60% havde uændret tempe-ratur. 20% af denne tæppegruppe angav at fryse, hvorfor de fik et ekstra tæppe på. Desuden faldt tæppet let af patienterne, hvorfor der kan sættes spørgsmålstegn ved dette resultat, da tre patienter fik et ekstra tæppe på. 7% af patienter steg i temperatur med vattæpperne, mens 31% faldt og 62 % havde uændret temperatur.

Perspektivering:Rusultatet kunne måske have set anderledes ud, hvis ikke 45% af patienterne var lidt hypoterme inden operationen startede. Det kunne have været spændende at lave et projekt, hvor patienterne havde siddet i et varmt venteværelse eller havde tæp-per på således at de var pre-warmet inden de skulle opereres. Resultatet ville måske også have set anderledes ud, hvis operationsti-den havde været længere (gennem-snitstiden var ca. ½ time) Man kunne

jo formode at patienternes temperatur ville stige eller forblive uændret med easy warm tæpperne, da easy warm tæpperne holder en konstant tempe-ratur i 10 timer. Patienterne som hav-de vattæpperne på, ville sandsynligvis falde i temperatur med tiden, efter som det var de patienter med vat-tæpper, som faldt mest i temperatur i opvågningsafdelingen. Havde vi inkluderet flere patienter havde resultatet måske også været mere validt ? Der er selvfølgelig altid risiko for fejlmåling af temperaturen, hvilket også spiller en rolle på resultatet.

Kilder:1. Hovind, Inger Liv ”Anestesisyke-

pleie” Anskribe AS 2011, 2 utgave 1. oplag 2011

2. Mogensen, Jørgen Viby, Lars S Rasmussen og Thomas Vester Andersen: ” Anæstesi” 2007 by FADLs Forlag A/S, Copenhagen

Abbott særtryk 1, udgave 1, oplag 2007

3. Mølnlycke health care ”Barrier EasyWarm”

4. Medicoline: Heat reflective blan-kets”

5. Smiths medical: ”Level 1 Tympa-nic Temperature Sensor with 400 series Thermistor”

Leading the way in visualisation

Den nye monitor, aView, er let at transportere og kan monteres på et dropstativ.

Monitoren har fladskærm med touch screen og mulighed for at dokumentere proceduren ved hjælp af foto og video. Overførsel af billeder og video kan ske ved hjælp af USB.

aScope 3 kan anvendes til intubation, samt procedurer som BAL, Lunge hygiejne (BW) placering og kontrol af DLT og Bronkie Blokker, Aintree-kateter, PDT, med mere.

Ingen krydsinfektioner eksempelvis af MRSA eller tuberkulose.

NYT•Klart billede med høj opløsning

•Bærbar monitor med touch screen

•Brugervenlig

•Foto og video optagelse

•Nem dokumentation ved brug af USB

•Minimum 3 timers batteri tid

•aScopets diameter 5.0mm / 3.8mm

•Arbejds/sugekanal størrelse 2.2mm / 1.2mm

•Konnektor til fixering af tube

•Bøjelig spids på 150°/130° / 130°/130°

Ambu® aView™

Ambu® aScope™ 3 /3 Slim

www.ambu.com/visualisation

Ambu A/SBaltorpbakken 13DK-2750

Tel + 45 72 25 2000Fax + 72 25 [email protected]

www.draabendanmark.dk - klik ind med gode ideer


Leading the way in visualisation

Den nye monitor, aView, er let at transportere og kan monteres på et dropstativ.

Monitoren har fladskærm med touch screen og mulighed for at dokumentere proceduren ved hjælp af foto og video. Overførsel af billeder og video kan ske ved hjælp af USB.

aScope 3 kan anvendes til intubation, samt procedurer som BAL, Lunge hygiejne (BW) placering og kontrol af DLT og Bronkie Blokker, Aintree-kateter, PDT, med mere.

Ingen krydsinfektioner eksempelvis af MRSA eller tuberkulose.

NYT•Klart billede med høj opløsning

•Bærbar monitor med touch screen

•Brugervenlig

•Foto og video optagelse

•Nem dokumentation ved brug af USB

•Minimum 3 timers batteri tid

•aScopets diameter 5.0mm / 3.8mm

•Arbejds/sugekanal størrelse 2.2mm / 1.2mm

•Konnektor til fixering af tube

•Bøjelig spids på 150°/130° / 130°/130°

Ambu® aView™

Ambu® aScope™ 3 /3 Slim

www.ambu.com/visualisation


Tel + 45 72 25 2000Fax + 72 25 [email protected]


Ambu aScope 2 evalueret af engelske sundhedsmyndigheder

Ambu® aScope™ 3

Ambu® aScope™ 2

Ambu® aScope™ 3 Slim

Ambu® aScope™ Trainer

Ambu® aView™

Ambu® aScope™

Monitor

Forgængeren til aScope 3 er netop ved at blive evalueret klinisk og økonomisk af National Institute for Health and Clinical Exellence i England. De endelige anbefalinger forventes klar i juli 2013. De foreløbige anbefalinger siger blandt andet:

”Dataene tyder på, at brugen af Ambu aScope 2 er omkostningseffektiv i en række kliniske sammenhænge, hvor et genbrugeligt fiberoptisk endoskop ikke er tilgængeligt. De relevante sammenhænge er på decentrale afdelinger, operationsgange og intensiv-afdelinger. Hvor mange penge, der kan spares, afhænger af antallet af udførte intubationer og af hvor mange (hvis nogle overhovedet) genbrugelige fiberoptiske endoskoper, der er til rådighed på den enkelte afdeling. Som et eksempel indikerer de økonomiske modeller, en markant besparelse på ca. 26.000 kr. pr. afdeling, når Ambu aScope 2 anvendes på intensiv-afdelinger under de før omtalte situationer.”

Få mere information ved kontakt til Ambu A/S.

(kilde: “PRESS RELEASE, NICE opens consultation on new device to help in placing breathing tubes in people with unexpected difficult airways” http://guidance.nice.org.uk/MT/158)

Hele aScope-familien


Tel + 45 72 25 2000Fax + 72 25 [email protected]/visualisation


21

Hvordan beskriver de tværfaglige smertebehandlere deres praksisfelt og de komplicerede problemstillin-ger, som ligger i arbejdet med svært forpinte kroniske smertepatienter, og hvorledes fungerer den offentlige tværfaglige smertebehandling i Dan-mark, set ud fra en teoretisk pædago-gisk synsvinkel? Det var nogle af de spørgsmål, som jeg forsøgte at belyse i mit masterprojekt i professionsudvikling på Danmarks Pædagogiske Univer-sitet, ”En pædagogisk analyse af den offentlige tværfaglige smertebehand-ling”. Denne artikel er dels udarbejdet på baggrund af masterprojektet og dels baseret på mit oplæg ved årsmødet i Dansk Smerteforum, som blev afholdt i marts 2013. Hvis man kort skal skitsere, hvad det er, som adskiller de tværfaglige smertecentres måde at arbejde på, set i forhold til andre sundheds og lægefaglige områder, er det, at de samarbejder på tværs af de normale skel, som eksisterer imellem de to repræsenterede videnskabsforståel-

ser, naturvidenskab og humaniora. Nøglen til denne samarbejdsform lig-ger i det teoretiske fundament bag behandlingen af de kroniske smerte-patienter, nemlig den biopsykosociale model. Den var oprindelig en ameri-kansk model og særligt udarbejdet til netop dette fagområdes patientgrup-pe. At modellen så siden er blevet brugt i flæng i de mange sundheds-uddannelser, er noget helt andet. Den oprindelige biopsykosociale model indebærer, at man på tværs af faggrupperne og med den enkelte smertepatient som udgangspunkt gør brug af den problemløsende metode. Den er garant for, at alle facetter af de ofte mangeartede problemer, som kroniske smertepatienter kan bære rundt på, bliver belyst på et gensidigt, respektfuldt fagligt ekspertniveau. Det at være i stand til at arbejde på denne måde kræver konstant fag-lig nysgerrighed på tværs af ens eget fag. Flere af de interviewede overlæ-ger og sygeplejersker gav udtryk for dette således:. ”At man er ekspert på sit eget felt og føler sig tryg ved sine kollegaer, som tilsammen udgør

Ambu aScope 2 evalueret af engelske sundhedsmyndigheder

Ambu® aScope™ 3

Ambu® aScope™ 2

Ambu® aScope™ 3 Slim

Ambu® aScope™ Trainer

Ambu® aView™

Ambu® aScope™

Monitor

Forgængeren til aScope 3 er netop ved at blive evalueret klinisk og økonomisk af National Institute for Health and Clinical Exellence i England. De endelige anbefalinger forventes klar i juli 2013. De foreløbige anbefalinger siger blandt andet:

”Dataene tyder på, at brugen af Ambu aScope 2 er omkostningseffektiv i en række kliniske sammenhænge, hvor et genbrugeligt fiberoptisk endoskop ikke er tilgængeligt. De relevante sammenhænge er på decentrale afdelinger, operationsgange og intensiv-afdelinger. Hvor mange penge, der kan spares, afhænger af antallet af udførte intubationer og af hvor mange (hvis nogle overhovedet) genbrugelige fiberoptiske endoskoper, der er til rådighed på den enkelte afdeling. Som et eksempel indikerer de økonomiske modeller, en markant besparelse på ca. 26.000 kr. pr. afdeling, når Ambu aScope 2 anvendes på intensiv-afdelinger under de før omtalte situationer.”

Få mere information ved kontakt til Ambu A/S.

(kilde: “PRESS RELEASE, NICE opens consultation on new device to help in placing breathing tubes in people with unexpected difficult airways” http://guidance.nice.org.uk/MT/158)

Hele aScope-familien


Tel + 45 72 25 2000Fax + 72 25 [email protected]/visualisation

Den offentlige tværfaglige smertebehandling i Danmark, set ud fra en moderne pæda-gogisk synsvinkel Af Eva Nielsen ”Udd. sygepl. fra HS i 1998, psykiatrisk sygepl, klinisk vejleder og MBA i pædagogik fra DPU/Århus Uni, 2012”


22

det daglige tværfaglige team omkring patientens behandling”. Uanset hvor mange års faglig viden og erfaringer parterne har hver især, er dette en forudsætning for, at sam-arbejdet kan fungere. Dette giver et ganske godt billede af, hvor kompliceret den tværfaglige smertebehandling er. Her er der nem-lig ikke ét fagområde eller videnskabs-felt, der kan siges at være mere vær-difuldt end et andet i samarbejdet. De skaber tilsammen de optimale betin-gelser for at kunne hjælpe den enkelte smertepatient. Det som specielt udmærker den danske tværfaglige smertebehandling set med teoretiske pædagogiske bril-ler er, at den ligger meget tæt opad den pædagogiske teoretiker John Deweys tanker om læring og faglig udvikling i et tværfagligt videnskabe-ligt samarbejde. Det var i sin tid John Dewey, som med den problemløsen-de metode udarbejdede det teoreti-ske fundament for, at videnskaberne skulle samarbejde og ikke modarbej-de hinanden i forbindelse med udvik-ling og læring. At grundlæggeren af den tværfaglige smertebehandling,

Henry K. Beecher, efter 2. verdenskrig tog denne pædagogiske metode til sig, er egentlig ikke så mærkeligt. Dewey og Beecher var begge amerikanere. De levede i samme tids-alder og var meget anerkendte viden-skabsmænd på hvert deres fagområ-der. Dewey var grundlægger af fore-stillingen om at gøre datidens ”sorte folkeskole” mere tidssvarende, så læring og udvikling gik hånd i hånd. Beecher var professor i anæstesi og hans videnskabelige arbejde var lige så nytænkende som Deweys. Han var epokeskabende for udvikling og forskning af forskellige aspekter inden for anæstesien. Hvis man har en faglig interesse og nysgerrighed for at videreuddanne sig inden for såvel smerte som den tværfaglige smertebehandling, tilby-der fagområdet to uddannelser. Den fælles nordiske diplomuddannelse for læger og masteruddannelse i smer-tebehandling. Begge uddannelser har hver især sine forcer, nemlig at uanset om man er læge eller eks. anæstesi , intensiv og opvågningssygeplejerske eller andet speciale/fagområde, kan man være sikker på, at det indholds-mæssige, er på et højt videnskabeligt niveau. Men begge uddannelser bærer også præg af en traditionel bundet-hed til de overordnede videnskabs-teorier i den naturvidenskabelige og humanistiske videnskabsmetode. Dette er i dag et problem ikke kun i disse to uddannelser, men generelt pædagogisk i uddannelsessystemet. Kort fortalt, er vi gennem vores valg af uddannelse præget af denne barriere mellem videnskabsformerne, som har

Sevorane® sevofluran

• Sevorane® sevofluran indeholdermindst 300 ppm vand for atbeskytte mod Lewis syrer

• Sevorane-flasken er monteretmed lukket QuikFil® påfyldnings-system

• Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylennaftalate)


Sevorane® sevofluran

• Sevorane® sevofluran indeholdermindst 300 ppm vand for atbeskytte mod Lewis syrer

• Sevorane-flasken er monteretmed lukket QuikFil® påfyldnings-system

• Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylennaftalate)


SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMPIndeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08.Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til mak-simalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det krævelavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andrehalogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter medkendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskilli-ge andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt pådet autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blod-derivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidigmed benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika.Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulæreblokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anven-des som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancu-ronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkel-se af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromusku-lær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskel-relaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyn-tagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætterden utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neuroki-rurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet udenbehandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkeltetilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inha-lation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malignhypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blod-tryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malignhypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttendebehandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen afsevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænkekoncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiethos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er ble-vet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation.Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelseaf succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveau-erne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af dissepatienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestan-dige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ildfra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning afsevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm aftør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskif-tes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stig-ning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer:Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning.Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring.Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produk-tresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP):kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago,IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendteproduktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.


25

sit udspring i det 17. århundrede og grundlæggelsen af naturvidenskaben. Først nu er man ved at nå frem til at se betydningen af et tværfagligt sam-arbejde imellem de forskellige viden-skabsformer. Dette afspejles bl.a. i den nye gymnasiereform fra 2005, hvor fagene på tværs af videnskabs-forståelserne nu skal danne udgangs-punkt for tværfaglige undervisnings-forløb. Eleverne opnår på denne måde en fælles forståelsesramme for de muligheder, der ligger i samarbej-det imellem videnskaberne og kan anvende denne viden i deres uddan-nelsesforløb og karriere. Den tværfaglige smertebehand-ling og alle de sundhedsfaglige fag-grupper, der arbejder inden for dette område, besidder den naturlige til-gang til netop denne måde at prakti-sere den tværfaglige videnskabelige disciplin. I kraft af faglig ekspertise og kendskab fra såvel det praktiske arbejde som det teoretiske fundament er der derfor mulighed for at udgøre avantgarden i uddannelsessystemet. Det kræver selvfølgelig, at man i den nuværende udviklingsfase i fagområ-det synliggør og dokumenterer vig-

tigheden af den pædagogiske dimen-sion. På den måde får man skabt de nødvendige forståelsesrammer for, hvordan man på samfunds, sundheds og uddannelsesplanet kan opnå en moderne måde at tænke og udvikle det tværfaglige samarbejde i viden-skabsområderne.

Kildehenvisninger:Nielsen Eva, Masterprojekt 2012 DPU ”En pædagogisk analyse af den offentlige tværfaglige smertebehand-ling”.Schatman Michael m.fl. ”Chronic pain management”, 2007, Informa healt-hcare New York.Dewey John. “Demokrati og uddan-nelse”. Klim forlag 2005Artikel fra American Society of Anes-thesiologist. Inc. 1998. Gravenstein J.S “Henry Beecher the Introduction of Anesthesia into the University”.1. delrapport. Gymnasiets dilemma – lærernes positioner, udgivelsesår 2006

Dewey John. ”Hvordan vi tænker”. Klim forlag 2009.

Kom direkte på Dråbens hjemmeside med din smartphoneDråben følger med tiden J Dråben følger med tiden

QR kode til Dråbens hjemmeside

SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMPIndeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08.Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til mak-simalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det krævelavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andrehalogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter medkendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskilli-ge andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt pådet autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blod-derivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidigmed benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika.Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulæreblokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anven-des som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancu-ronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkel-se af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromusku-lær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskel-relaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyn-tagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætterden utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neuroki-rurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet udenbehandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkeltetilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inha-lation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malignhypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blod-tryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malignhypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttendebehandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen afsevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænkekoncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiethos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er ble-vet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation.Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelseaf succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveau-erne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af dissepatienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestan-dige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ildfra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning afsevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm aftør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskif-tes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stig-ning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer:Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning.Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring.Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produk-tresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP):kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago,IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendteproduktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.


26

Opvågningssygeplejersker fra Østdanmark arrangerer

temadagFor medlemmer af FSAIO

Mandag den 4. november 2013 Kl. 8.30 - 16.00på Hillerød Hospital

Træk vejret! Efter operationen

Er ilt farlig? Moblisering C-pap Pep Børns luftveje Vidensdeling

Temadagen koster 250,- Kr. Inklusiv morgenkaffe/croissant - frokost bolle - eftermiddags kaffe/kage

For tilmelding og detaljeret program - se opslag i din afdeling, på FSAIO’s hjemmeside eller kontakt [email protected]

Opvågningssygeplejersker i Øst arbejdsgruppen under FSAIO

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG


Arbejdsgruppen af opvågningssygeplejersker fra Øst Danmark :Tine Larsen (Hvidovre), Anette Lasskogen (Hillerød), Lisbeth Dam (Holbæk), Helle Kahl (Glostrup),

Birgit Hansen (Køge), Astrid Weltzer (Rigshospitalet 2042), Rikke Gottlieb (Juliane Marie centret), Hanne Ceutz (Herlev), Mona Jensen (Juliane Marie centret), Anne Weibye (Roskilde)


27

Hvilken klinisk enkel metode kan anbefales til at sikre, at cufftrykket i larynxmasker ikke overstiger det anbefalede maksimumtryk? Det er tidlige vist, at ’just seal’ metoden – lige akkurat tæt cuff - kan sikre, at cufftrykket ikke overstiger 60 cm H2O, som er den af fabrikanten anbefalede maksimale grænse. Denne artikel gennemgår den opfølgende undersøgelse af, hvilken betydning valg af størrelse har for cufftrykket, succesraten for anlæg-gelse og forebyggelse af ’sore throat’ – en fællesbetegnelse for smerter og gener i mundhulen fx skader på slim-hinde, nerveskader og smagsforstyr-relser.

Baggrund Larynxmasken (LMA) er i både natio-nale og internationale dagkirurgiske enheder det mest anvendte redskab til luftvejshåndtering til patienter, der skal i universel anæstesi (1). På Aar-hus Universitetshospital findes der ikke en instruks for anlæggelse af LMA. Vi har erfaret, at der bliver brugt forskellige metoder ved anlæggelsen.

Nogle lægger LMA med tømt cuff, som producenten anbefaler [2], mens mange lægger LMA med den røde studs eller en sprøjte uden stempel siddende på cuffslangen [3, 4]. Når LMA er placeret i svælget, pustes cuf-fen op med luft, til masken bevæger sig fremad i munden. Hvis cuffen er tæt, foretages der ikke yderligere. Vi kontrollerer ikke, om cuffen er ’mere end tæt’, og vi måler ikke cufftryk. På Dagkirurgisk Center på Aarhus Universitetshospital & den daværende Friklinik i Brædstrup blev det i perio-den 2010-11 undersøgt, hvad cuff-trykket var i larynxmasker, når de blev anlagt efter fabrikantens rekomman-dationer vedr. størrelse og maksimal mængde luft i cuffen (2). Der blev inkluderet 85 patienter (5). Ti patienter blev efterfølgende ekskluderet af projektet, fordi cuf-fen aldrig opnåede tæthed med den rekommanderede luftmængde. En af disse patienter blev intuberet, mens de resterende ni patienter opnåede tæthed ved at få anlagt LMA et num-mer større end anbefalet i forhold til den rekommanderede vægtangivelse.

Er du tryg ved trykket – og størrelsen?

Af Hanne Mølgaard, anæstesisygeplejerske, Niels Spangsberg, overlæge, Bodil Sestoft, klinisk sygeplejespecialist, Dagkirurgisk Center, Aarhus Universitetshospital, NørrebrogadeKontakt: [email protected]


Hos 91% af patienterne var det ved anvendelse af ’just seal’ metoden muligt at reducere trykket væsentligt under grænsen på 60 cm H2O (se figur 1). Det er beskrevet, at LMA kan for-årsage skader på luftvejen [6-15]. Vi hører også af og til patienter klage over ondt i halsen efter anæstesi med larynxmaske. Antallet af ska-der kendes ikke, idet det formentlig oftest ikke opfattes som en utilsigtet hændelse og derfor ikke indberettes. På Aarhus Universitetshospital og De Vestdanske Friklinikker blev der i peri-oden 2000-2010 registreret fire util-sigtede hændelser vedrørende skader efter LMA. En patient havde smerter og luksation af kæbeleddet, og tre patienter havde smagsforstyrrelser og smerter i tungen. Det kan derfor anta-

ges, at det har klinisk betydning, hvor-dan procedurerne omkring anlæggel-se af larynxmaske håndteres. Med baggrund i, at der nu anven-des ’just seal’ som metode til at sikre tæt cuff, er det dog erfaret, at der alli-gevel er LMA, der ikke bliver tætte. I disse tilfælde blev det i en periode valgt at anlægge større LMA end rekommanderet af fabrikanten, hvilket gav succes - cuffen blev tæt, og LMA blev ikke displaceret under operatio-nen. Denne observation er også gjort af andre, idet det er beskrevet i en udenlandsk undersøgelse, at der er tendens til at LMA lettere displaceres under forløbet, hvis den vælges for lille (16). Formålet med den aktuelle under-søgelse var derfor systematisk at undersøge, hvilken betydning valget

Figur 1 Cufftryk

2

Figur1Cufftryk

Deterbeskrevet,atLMAkanforårsageskaderpåluftvejen[6‐15].Vihørerogsåafogtilpatienterklage

overondtihalsenefteranæstesimedlarynxmaske.Antalletafskaderkendesikke,idetdetformentlig

oftestikkeopfattessomenutilsigtethændelseogderforikkeindberettes.PåAarhusUniversitetshospital

ogDeVestdanskeFriklinikkerblevderiperioden2000‐2010registreretfireutilsigtedehændelser

vedrørendeskaderefterLMA.Enpatienthavdesmerterogluksationafkæbeleddet,ogtrepatienterhavde

smagsforstyrrelserogsmerteritungen.Detkanderforantages,atdetharkliniskbetydning,hvordan

procedurerneomkringanlæggelseaflarynxmaskehåndteres.

Medbaggrundi,atdernuanvendes’justseal’sommetodetilatsikretætcuff,erdetdogerfaret,atder

alligevelerLMA,derikkeblivertætte.IdissetilfældeblevdetienperiodevalgtatanlæggestørreLMAend

rekommanderetaffabrikanten,hvilketgavsucces‐cuffenblevtæt,ogLMAblevikkedisplaceretunder

operationen.Denneobservationerogsågjortafandre,idetdeterbeskrevetienudenlandskundersøgelse,

atderertendenstilatLMAletteredisplaceresunderforløbet,hvisdenvælgesforlille(16).

Formåletmeddenaktuelleundersøgelsevarderforsystematiskatundersøge,hvilkenbetydningvalgetaf

LMAstørrelsekanhaveforanlæggelseaflarynxmaskeiførsteforsøg,samtatundersøgehvilkecufftryk,

dervarnødvendigeforatopnåentætcuff.Dervarbrugforatfindesvarpåfølgendespørgsmål’Kanman

anbefale,atderekommanderedevægtgrænserpåLMAændres?’’og’OpnårmantæthedafLMAmed

laverecuffvolumenoglaverecufftrykvedatvælgestørreLMA?’

Enkel, men samtidig sofistikeret

a division of Medtronic

LIFEPAK® 20 monitor/defibrillator giver brugeren mulighed for at gå fra AED funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20 er konstrueret til brug på en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den anvender Adaptiv bifasisk teknologi med stød op til 360 joules og er derfor blandt de kraftigste defibrillatorer på markedet.

For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se på www.physio-control.dk

DK LP20 A5 draft1.indd 1 09-10-12 15.39.55159087 Draaben september 2013.indd 28 10/09/13 08.14

29

Enkel, men samtidig sofistikeret

a division of Medtronic

LIFEPAK® 20 monitor/defibrillator giver brugeren mulighed for at gå fra AED funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20 er konstrueret til brug på en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den anvender Adaptiv bifasisk teknologi med stød op til 360 joules og er derfor blandt de kraftigste defibrillatorer på markedet.

For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se på www.physio-control.dk

DK LP20 A5 draft1.indd 1 09-10-12 15.39.55159087 Draaben september 2013.indd 29 10/09/13 08.14

30

af LMA størrelse kan have for anlæg-gelse af larynxmaske i første forsøg, samt at undersøge hvilke cufftryk, der var nødvendige for at opnå en tæt cuff. Der var brug for at finde svar på følgende spørgsmål ’Kan man anbe-fale, at de rekommanderede vægt-grænser på LMA ændres?’’ og ’Opnår man tæthed af LMA med lavere cuf-fvolumen og lavere cufftryk ved at vælge større LMA?’

MetodeTil denne deskriptive undersøgelse af valg af størrelse på LMA blev der anvendt systematisk registrering af LMA anlæggelser blandt patienter, der blev bedøvet af førsteforfatteren i perioden april 2011 til april 2013. Patienterne var lejret i rygleje. LMA blev anlagt med åben cuffventil. Følgende demografiske data blev registreret: køn, alder, højde, vægt, LMA størrelse, cuffvolumen, cufftryk, peaktryk, inspiratorisk tidalvolumen, ekspiratorisk tidalvolumen, blod på

LMA efter fjernelse, antal anlæggel-sesforsøg, afvigelser fra rekomman-deret LMA størrelse i kg. Data blev registreret i Excel. Der blev lavet deskriptiv statistik på de indsamlede data i statistikprogrammet STATA 12.

Resultater voksneDet blev inkluderet 107 voksne, 42 mænd og 65 kvinder med en gen-nemsnitsalder på 35 år. Den yngste var 12 år, den ældste var 73 år. Sam-menholdes den rekommanderede størrelse LMA i forhold til vægt (se figur 2), var der 46 patienter (43%), der fik anlagt en større LMA end rekommanderet af fabrikanten. Cuff-trykket lå væsentlig under det anbe-falede maksimumtryk, 60 cm H2O (se tabel 1). Cuffvolumen lå ligeledes langt under de anbefalede antal ml. Der var fem patienter (5%), der hav-de blod på LMA ved fjernelsen, to af disse fik anlagt LMA i andet forsøg. Ingen patienter blev intuberet.

Tabel 1 LMA størrelse i forhold til vægt, cufftryk og cuffvolumen

* Standard deviation = et udtryk for spredningen af observationer omkring en middelværdi

vægt kg cufftryk cm H2O cuffvolumen ml luft mean (SD*) mean (SD*) mean (SD*)

LMA str. 4 (n=29) 59 (6) 22 (17) 6 (4)

LMA str. 5 (n=67) 70 (9) 21 (18) 7 (5)

LMA str. 6 (n=11) 87 (7) 32 (17) 9 (6)


31


32

Resultater børnDet blev inkluderet 65 børn, 32 dren-ge og 33 piger med en gennemsnits-alder på 8 år. Den yngste var 2 år, den ældste var 15. Sammenholdes den rekommanderede størrelse LMA i forhold til vægt (se figur 2), var der 32 patienter (51%), der fik anlagt en større LMA end rekommanderet af

fabrikanten. Cufftrykket lå væsentligt under det anbefalede maksimumtryk, 60 cm H2O (se tabel 2). Cuffvolumen lå ligeledes langt under de anbefalede antal ml. Der var to patienter (3%), der havde blod på LMA ved fjernelsen, disse fik begge anlagt LMA i andet forsøg. Ingen patienter blev intuberet.

Det ideelle bør være, at patienten i intensiv pleje er rolig, fri for smerter og angst,

men har bevaret kommunikationsevnen

– både i forhold til familie og personale

– trods sederende og analgetiske lægemidler

DAISAM, Sederingsguidelines, 2011

dexdor® (dexmedetomidin) Vækbar patient • Kommunikation • Samarbejde •

A5 annonceDRAABEN 2 sider ny pga fejl.indd 1 10-06-2013 14:02:29

Figur 2 Rekommandationer LMA størrelser

4

Figur2RekommandationerLMAstørrelser

Resultaterbørn

Detblevinkluderet65børn,32drengeog33pigermedengennemsnitsalderpå8år.Denyngstevar2år,

denældstevar15.SammenholdesdenrekommanderedestørrelseLMAiforholdtilvægt(sefigur2),var

der32patienter(51%),derfikanlagtenstørreLMAendrekommanderetaffabrikanten.Cufftrykketlå

væsentligtunderdetanbefaledemaksimumtryk,60cmH2O(setabel2).Cuffvolumenlåligeledeslangt

underdeanbefaledeantalml.Dervartopatienter(3%),derhavdeblodpåLMAvedfjernelsen,dissefik

beggeanlagtLMAiandetforsøg.Ingenpatienterblevintuberet.

Tabel2LMAstørrelseiforholdtilvægt,cufftrykogcuffvolumen

vægtkg

mean(SD*)

cufftrykcmH2O

mean(SD*)

cuffvolumenmlluft

mean(SD*)

LMAstr.2(n=2)

LMAstr.2,5(n=12)

LMAstr.3(n=25)

LMAstr.4(n=22)

LMAstr.5(n=1)

16(6)

18(4)

30(6)

47(10)

69

22(9)

22(15)

20(9)

16(8)

18

3(1)

4(3)

3(1)

4(1)

5

*Standarddeviation=etudtrykforspredningenafobservationeromkringenmiddelværdi

Tabel 2 LMA størrelse i forhold til vægt, cufftryk og cuffvolumen

* Standard deviation = et udtryk for spredningen af observationer omkring en middelværdi

vægt kg cufftryk cm H2O cuffvolumen ml luft mean (SD*) mean (SD*) mean (SD*)

LMA str. 2 (n= 2) 16 (6) 22 (9) 3 (1)

LMA str. 2,5 (n=12) 18 (4) 22 (15) 4 (3)

LMA str. 3 (n=25) 30 (6) 20 (9) 3 (1)

LMA str. 4 (n=22) 47 (10) 16 (8) 4 (1)

LMA str. 5 (n=1) 69 18 5


Det ideelle bør være, at patienten i intensiv pleje er rolig, fri for smerter og angst,

men har bevaret kommunikationsevnen

– både i forhold til familie og personale

– trods sederende og analgetiske lægemidler

DAISAM, Sederingsguidelines, 2011

dexdor® (dexmedetomidin) Vækbar patient • Kommunikation • Samarbejde •

A5 annonceDRAABEN 2 sider ny pga fejl.indd 1 10-06-2013 14:02:29159087 Draaben september 2013.indd 33 10/09/13 08.14

Indikationer: Til sedation af voksne patienter på intensivaf-deling, der har behov for et sedationsniveau, der ikke er dybere end opvågning ved verbal stimulering (svarende til Richmond Agitation-Sedation Scale (RASS) 0 til -3). Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Udtalt hjerteblok (af II. eller III. grad), medmindre der behandles med pacemaker. Ukontrolleret hypotension. Akutte cere-brovaskulære tilstande. Bivirkninger: Meget almindelig: bradykardi, hypotension, hypertension. Almindelig: hyper-/hypoglykæmi, agitati-on, myokardieiskæmi eller myokardieinfarkt, takykardi, kvalme, opkastning, mundtørhed, abstinenssyndrom, hypertermi. Ikke almindelig: metabolisk acidose, hypoal-buminæmi, hallucination, AV-blok (I. grad), nedsat mi-nutvolumen, dyspnø, abdominal distension, uvirksomt lægemiddel, tørst. Særlige advarsler: Beregnet til anvendelse på intensivaf-deling. Må ikke anvendes som inducerende stof til in-tubation eller til at fremkalde sedation sammen med muskelrelaksantia. Bolus- eller støddosis frarådes. Ikke egnet som monoterapi ved status epilepticus. Forsigtig-hed ved behandling af patienter med bradykardi, hypo-tension, hypovolæmi, rygmarvsskade og alvorligt ned-sat leverfunktion. Dexdor kan nedsætte den cerebrale blodgenemstrømning og intrakranielt tryk, og dette skal tages i betragtning ved valg af behandling (forsigtighed ved neurologiske forstyrrelser og hovedskader). Ved brat seponering efter langvarig behandling har α-2-agonister sjældent været sat i forbindelse med abstinensreaktio-ner. Denne risiko skal overvejes, hvis patienten udvikler agitation og hypertension kort efter seponering af dex-medetomidin. Kombination med betablokkere kan med-føre hypotensiv virkning og bradykardi. Det vides ikke om dexmedetomidin er sikkert at anvende ved malignt hy-perthermi-sensitive personer, hvorfor det frarådes. Interaktioner: Der er ikke påvist farmakokinetiske interak-tioner mellem dexmedetomidin og isofluran, propofol, alfentanil og midazolam. Farmakodynamiske interakti-oner ved samtidig administration af dexmedetomidin kan det dog være påkrævet at reducere dosis af enten dexmedetomidin eller det samtidige anæstetikum, seda-tivum, hypnotikum eller opioid. Dosering og indgivelsesmåde: Kun til hospitalsanvendel-se. Fortyndes* inden i. v. administration. Intuberede og sederede patienter: initial infusionshastighed på 0,7 mi-krogram/kg/t (kan reduceres ved svækkede patienter). Derefter trinvis tilpasning til 0,2-1,4 mikrogram/kg/t (1,4 mikrogram/kg/t bør ikke overskrides). Ved inadækvat se-dationsniveau med maksimal dosis skiftes til alternativt sedativum. Indtil der er klinisk virkning af Dexdor, kan

der administreres propofol eller midazolam, hvis det er nødvendigt. Behandlingsvarighed revurderes jævnligt. Ved nedsat leverfunktion overvejes reduceret vedlige-holdelsesdosis. Ældre patienter: normalt kræves ingen dosisjustering. Nedsat nyrefunktion: ingen dosisjuste-ring. Nedsat leverfunktion: anvendes med forsigtighed. Evt. reduceret vedligeholdelsesdosis. Børn: der kan ikke gived dosisanbefalinger for børn <17 år. *Fortynding med enten glucose 50 mg/ml (5%), ingerlaktat, mannitol eller natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%) injektionsvæske, opløs-ning. Overdosering: Hyppigste symptomer er bradykardi, hypo-tension, oversedation, somnolens og hjertestop. Kardi-ovaskulære symptomer behandles som klinisk indiceret. Sinusarrest ophæves spontant med eller responderer på behandling med atropin og glycopyrrolat. Graviditet: dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet. Den potentielle risiko for mennesker kendes ikke. Må kun anvendes på tvingende indikation. Amning: dyrestudier har vist udskillelse i modermælk hos rotter. En risiko for spædbørn kan ikke udelukkes. Der skal tages en beslutning om ophør af amning eller af be-handling. Fertilitet: i dyrestudier med rotter sås ingen virkning på fertilitet. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: ikke relevant. Pakninger og priser (uge 22/23 2013 (AIP)): 5 x 2 ml am-puller kr. 881,78, 25 x 2 ml ampuller kr. 4408,91, 4 x 4 ml hætteglas kr. 1410,85, 4 x 10 ml hætteglas kr. 3527,13. Pakninger og priser (uge 22/23 2013 (AUP)): 5 x 2 ml ampuller kr. 1.148,75, 25 x 2 ml ampuller kr. 5.768,40, 4 x 4 ml hætteglas kr. 1.832,95, 4 x 10 ml hætteglas kr. 4.492,85. For dagsaktuelle medicinpriser se venligst www.medicinpriser.dk. Udlevering: BEGR. Tilskudsberettiget: Nej. Indehaver af mar-kedsføringstilladelse: Orion Corporation, Orionintie 1, FI-02200 Espoo, Finland.

Produktinformationen er forkortet. Et fuldstændigt produktresumé kan rekvireres hos Orion Pharma A/S, Møllevej 9 A, 2990 Nivå, telefon 4912 6600. Marts 2013

PRODUKTINFORMATION RETTET TIL SUNDHEDSPERSONER:Forkortet produktresumé for Dexdor (dexmedetomidin) 100 mikrogram, koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Orion Pharma | Møllevej 9a | 2990 Nivå | www.orion pharma.dk | www.dexdor.eu

A5 annonceDRAABEN 2 sider ny pga fejl.indd 2 10-06-2013 14:02:30


35

Cases ’VOKSNE’ En kvinde på 48 år, 158 cm høj og en vægt på 58 kg får anlagt en LMA str. 4. LMA bliver ikke tæt med et accep-tabelt cuffvolumen. LMA str. 5 anlæg-ges. LMA bliver tæt med 6 ml luft i cuffen og et cufftryk på 20 cm H2O. En mand på 40 år, 178 cm høj og en vægt på 80 kg får anlagt en LMA str. 5. LMA bliver ikke tæt med et acceptabelt cuffvolumen. LMA str. 6 anlægges. LMA bliver tæt med 8 ml luft i cuffen og et cufftryk på 10 cm H2O.

Cases ’BØRN’ En pige på 4 år, 91 cm høj og en vægt på 22 kg får anlagt en LMA str. 2,5 i forbindelse med en øjenoperati-on. LMA bliver tæt med 2 ml luft i cuf-fen og et cufftryk på 17 cm H2O. LMA displaceres imidlertid under operatio-nen, og LMA må fikseres ekstra, hvil-ket er vanskeligt, idet det skal foregå under den sterile afdækning. En dreng på 4 år, 93 cm høj og en vægt på 22 kg får den samme dag til den samme type operation anlagt en LMA str. 3. LMA bliver tæt med 2 ml luft i cuffen og et cufftryk på 12 cm H2O. Denne LMA displaceres ikke under operationen.

DiskussionPå baggrund af resultaterne af den deskriptive statistik og de erfaringer, som de fire cases er eksempler på, er der belæg for at anbefale, at patienter, der ligger tæt på den øvre rekomman-derede vægtgrænsen for en given størrelse LMA , med fordel kan få anlagt en større LMA end producen-ten anbefaler.

I de tilfælde, hvor der blev anlagt en større LMA end rekommanderet, blev der opnået tæthed af cuffen med et lille cuffvolumen og et lavt cufftryk. Der var endvidere ikke blod på disse LMA ved fjernelse, fraset de tilfælde, hvor en større LMA først blev valgt til andet forsøg. I de to år projektet ind-til videre har varet, er der kun blevet anlagt to LMA str. 2, idet det blev valgt at anlægge LMA str. 2,5 til børn fra 12 kg. Det er rekommanderet at børn, der vejer 10-20 kg, skal have anlagt LMA str. 2. At anlægge LMA efter grænserne skitseret i figur 2 har været succes-fuldt. Ved anvendelse af de justerede vægtgrænser samt brug af ‘just seal’ metoden har det været muligt at opnå tæt cuff med små volumina luft og lave cufftryk. Endelig tyder erfarin-gerne på, at anvendelse de justerede vægtgrænser for samtlige størrelser LMA og anlæggelse af LMA efter med anvendelse af ’just seal’ metoden kan forebygge, at der opstår komplika-tioner som ’sore throat samt displace-ring af LMA under operationen. Det kan diskuteres, om det er en styrke eller en svaghed, at der ude-lukkende er registreret data blandt de patienter, som førsteforfatteren selv har bedøvet. Det er en styrke, at samtlige af disse patienter har fået registreret data. Der var ikke inter-observatør-variation. Der var ingen drop outs eller inkomplette registre-ringer. Svagheden er, at der ikke er data på samtlige patienter, der har fået anlagt LMA, hvilket fx for børne-nes vedkommende ville have været en population på omkring 1200. Dette ville have øget styrken i materialet.


Phili

ps In

telli

Vue

- uni

k tr

ansp

ortlø

snin

g m

ed X

2 m

onito

rmod

ul

- To

uch

farv

eskæ

rm

- Væ

gt k

un 1

200

gram

- D

atao

psam

ling

for h

ele

patie

ntfo

rløbe

t

- O

verv

ågni

ng u

nder

tran

spor

t

- Tr

ådlø

s ov

erfø

rsel

af d

ata

til c

entr

al

- In

gen

“re-

kabl

ing”

nød

vend

ig

Kom

plet

inte

grat

ion

med

Inte

lliVu

e se

rien

elle

r som

sta

nd-a

lone

Han

dyIn

telli

gent

Uni

k

Mer

e in

fo p

å w

ww

.vic

are-

med

ical

.dk

elle

r kon

takt

ViC

are

Med

ical

A/S

på

tlf. 4

5 82

33

66

Phili

ps In

telli

Vue

- uni

k tr

ansp

ortlø

snin

g m

ed X

2 m

onito

rmod

ul

- To

uch

farv

eskæ

rm

- Væ

gt k

un 1

200

gram

- D

atao

psam

ling

for h

ele

patie

ntfo

rløbe

t

- O

verv

ågni

ng u

nder

tran

spor

t

- Tr

ådlø

s ov

erfø

rsel

af d

ata

til c

entr

al

- In

gen

“re-

kabl

ing”

nød

vend

ig

Kom

plet

inte

grat

ion

med

Inte

lliVu

e se

rien

elle

r som

sta

nd-a

lone

Han

dyIn

telli

gent

Uni

k

Mer

e in

fo p

å w

ww

.vic

are-

med

ical

.dk

elle

r kon

takt

ViC

are

Med

ical

A/S

på

tlf. 4

5 82

33

66


38

Der er imidlertid mange udfordringer forbundet med, at både anlæggelse af LMA og registrering af data skulle udføres af mange personer, fx kunne data påvirkes af divergerende anlæg-gelsesmetoder og mangelfulde regi-streringer. Der kunne opstå risiko for at skulle ekskludere adskillige patien-ter og resultaterne kunne blive usikre.

PerspektivUndersøgelsen peger på, at det er hensigtsmæssigt at anvende rekom-mandationer kritisk og reflekterende, således har praksis for valg af størrel-se ændret sig fra opfindelsen af LMA og til nu. Ligeledes bør andre forhold tages i betragtning, fx reflekteret vur-dering af patientens fysiognomi. Og er patienten ældre, med deraf følgen-de mindre spændstighed i vævet, kan en LMA større end rekommanderet være et klogt valg. En rekommandation er en anbefaling, men den bør altid forholdes kritisk til den enkelte patient.

’Man bør ikke anvende rekommanda-tioner ukritisk’

PointsBrug ’just seal’ metoden – lige akku-rat tæt ’Just seal’ metoden gør cufftryksmå-

ling overflødig‘Just seal’ metoden minimerer risiko for ‘sore throat’”A smoother cuff makes a better fit” [17]Større LMA – større tæthedMindre cuffsprøjte – mindre cuffvolu-men

TakVi vil gerne takke kollegaer på Dag-kirurgisk Center for stort engagement i undersøgelsen. Vi vil også takke afsnitsledelsen, Peter Ahlburg og Lise Jensen, for opbakning og relevant faglig sparring under hele forløbet.

Referencer1. Luba K, Cutter. Supraglottic

airway devices in the ambula-tory setting. Anesthesiology Clin 2010;28:295-314

2. LMA – Instructions for use http://www.lmana.com/viewifu.php?ifu=15 /juli 2013

3. von Ungern-Sternberg BS, Erb TO, Chambers NA, Heaney M. Laryngeal Mask Airways – to inflate or to deflate after insertion? Pediatr Anaesth 2009; 19:837-43

4. Matta BF, Marsh DSM, Nevin M. Laryngeal Mask Airway : a More Successful Method of Insertion. J Clin Anesth 1995; 7:132-35

5. Mølgaard H, Nascou L, Streubel L. Er du tryg ved trykket? Dråben 2011;26:8-12

6. Eschertzhuber S, Brimacombe J, Kaufmann M et al. Directly mea-sured mucosal pressures pro-duced by the i-gel™ and laryn-geal mask airway Supreme™ in paralysed anaesthetised patients.


39

Anaesthesia 2012;67:407-107. Emmett SR, Lloyd SD, Johns-

ton MN et al. Uvular trauma from a laryngeal mask. BJA 2012;109:468-69

8. Foley E, MC Dermott TED, Shan-ahan E et al. Transient isolated lingual nerve neuropraxia asso-ciated with general anaesthesia and laryngeal mask use: two case reports and a review of the litera-ture. Ir J Med Sci 2010;179:297-300

9. Seet E, Yousaf F, Gupta S et al. Use of Manometry for Laryngeal Mask Airway Reduces Postope-rative Pharyngolaryngeal Adverse Events. Anesthesiology 2010; 112:652-7

10. Higgins PP, Chung F, Mezei G. Postoperative sore throat after ambulatory surgery. Br J Anaesth 2002; 88:582-4

11. McHardy FE, Chung F. Postope-rative sore throat: cause, preven-tion and treatment. Anaesthesia 1999;54:444-53

12. Keller C, Brimacombe J, Ben-zer A. Calculated vs measured pharyngeal mucosal pressures with the laryngeal mask Aiway during cuff inflation: assessment of four locations. Br J Anaesth 1999;82:399- 401

13. Rokamp KZ, Secher NH, Møller AM, Nielsen HB. Tracheal tube and laryngeal mask cuff pressure during anaesthesia – mandatoty monitoring is in need. BMC Anes-thesiology 2010;10:20 http://www.biomedcentral.com/content/pdf/1471-2253-10-20.pdf /juli 2013

14. Masud S, Hrh D, Niazi et al. Inferi-or alveolar nerve injury with laryn-geal mask airway. Internet J Anes-thesiol 2007; 14(2) http://archive.ispub.com/journal/the-internet-journal-of-anesthesiology/volume-14-number-2/inferior-alveolar-ner-ve-injury-with-laryngeal-mask-air-way.html#sthash.eascGdri.dpbs / juli 2013

15. Hockings L, Heaney M, Cham-bers NA et al. Reduced air lea-kage by adjusting the cuff pres-sure in pediatric laryngeal mask airways during spontaneous ventilation. Pediatric anesthesia 2010;20:313-17

16. Loke GPY, Tan SM, Ng ASB. Appropriate size of Laryngeal Mask Airway for children. Anaesth Intensive Care 2002;30:771-4

17. Wong JGL, Heaney M, Chambers NA et al. Impact of laryngeal mask airway cuff pressures on the inci-dence of sore throat in children. Pediatr Anaesth 2009;19:464-69

Baggrundslitteraturvan Zundert TCRV, Brimacombe JR, Rerson et al. Archie Brain: Cele-brating 30 years of development in laryngeal mask airway. Anaesthesia 2012;67:1374-85

Interessekonflikter: Ingen


1. Intensive symposium

PROGRAMKL.

08.45 – 09.15 Kaffe, morgenbrød og registrering

09.15 – 09.20 Velkommen v. HR viceklinikchef Ragna Larsen, Klinik anæstesi,

Aalborg Universitetshospital

09.20 – 10.20 Lungs up – Thumbs up – ilt, lunger og mobilisering v. Professor Bodil Steen Rasmussen, Klinik Anæstesi,

Aalborg Universitetshospital

10.20 – 10.30 Pause med frugt og vand

10.30 – 11.15 Er critical illness myopathy/critical illness polyneuropathy gået af mode? v. Overlæge Lorenz Oppel ph.d,

1. Reservelæge Claudia Pfleger, neurologisk afd. Klinik Hoved- og Orto, Aalborg Universitetshospital

11.15 – 11.30 Pause med lidt mobiliserende øvelser Opvågningssygeplejerske Sif Drachmann Thomsen

11.30 – 12.30 Tidlig mobilisering af den intensive patient v. Specialeansvarlig sygeplejerske Mette Trane Hansen og

specialeansvarlig fysioterapeut Sine Secher Mortensen, Klinik for tidlig neurorehabilitering, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

12.30 – 13.15 Frokost

13.15 – 14.00 En trussel mod selvforståelsen – en kvalitativ undersøgelse af intensive patienters oplevelse af afhængighed og sygepleje v. Cand. Cur. sygeplejerske Kristina Lykkegaard

14.00 – 14.10 Pause med kaffe og kage

14.10 – 15.00 Implementering og integrering af daglig mobiliseringsplan for intensive patienter v. Udviklingsansvarlig fysioterapeut Annette Fjerbæk og

intensiv sygeplejerskerne Helle Plætner Seibæk, Anne-Marie Bunzel, Camilla Rysholt, Katrine Haslund, Klinik Anæstesi, Aalborg Universitetshospital

15.00 – 15.45 Akupunktur til behandling af PONV – implementering og hverdagen med akupunkturbehandling i opvågningen v. Opvågningssygeplejerske Birgitte Langer og

opvågningssygeplejerske Heidi Bach

15.45 – 16.00 Afslutning v. Udviklingssygeplejerske Karin Kaasby

29. OKTOBER 2013

Du er hermed inviteret til at deltage i det første intensive symposium på Aalborg Universitetshospital

Programmet har fokus på tidlig mobilisering og r ehabilitering af den intensive patient. Et aktuelt og spændende område, der er i fokus på de intensive afdelinger i Danmark.

Området belyses fra flere vinkler. Lægefagligt er der fokus på lungerehabilitering og polyneuropati, sygeplejefagligt på omsorg og psykisk pleje i forbindelse med tidlig mobilisering, terapeutisk i forhold til fysioterapi og betydningen af tidlig mobilisering i forhold til patientens rehabilitering.Som bonus er der et indlæg om akupunktur som behandling af PONV.

Symposiet er arrangeret i et samarbejde mellem de kliniske undervisningsansvarlige sygeplejersker fra intermediære og intensive afsnit og udviklings sygeplejerske Karin Kaasby, Klinik Anæstesi, Aalborg Universitetshospital.

Vi håber at se dig i Aalborg til en lærerig dag.Pris inkl. forplejning 350kr.

TilmeldingSenest 4. oktober

http://goo.gl/QIF8y

Benyt link her under eller scan QR-koden for at komme til tilmelding.

Auditoriet Medicinerhuset


41

Rettelse til

”Anæstesi og smertebe-handling i et Accelereret operationsforløb”Dråben 28. årgang. Juni 2013. nr. 2.

I artiklen står (side 12 1. spalte): Den ”halve” spinalanæstesi suppleres med Properfol (vægt x 0,6 = ml/t) og Ketamin (vægt x 0,6 = ml/t).

Dette skal rettes til: Den ”halve” spinalanæstesi suppleres med Pro-pofol 10 mg/ml, hvor af der gives 6 mg/kg i timen (0,6 ml/kg i timen) og S-Ketamin 5 mg/ml, hvor af der gives 0,3 mg/kg i timen (0,06 ml/kg i timen).

Med venlig hilsenAnn Dorthe Petersen, anæstesisygeplejerske og Jane Schwartz Leonhardt, Projektsygeplejerske, Vejle Sygehus


42

Årsmøde 2013 for anæstesiarbejds-grupperne

Den 28. Maj afholdt anæstesiarbejdsgrupperne års-møde. Referat fra mødet findes på FSAIO’ hjemmeside. Næste årsmøde afholdes onsdag den 21. Maj 2014.

En manchet designet til forebyggelse af krydsinfektioner. Unik enpatients blodtryksmanchet produceret i genanvendeligt materiale. Indeholder ikke PVC eller DEHP og skåner herved miljøet. Hver manchet har et fleksibelt vindue, der sikrer den præcise størrelse til patienten og dermed opnås patientens korrekte blodtryk. Eco Cuff™ fås i 4 størrelser og passer til alle blodtryksmålere. FlexiPort® konnektion sikrer en hurtig og let applikation til manchetten til glæde for både personale og patient.

Welch Allyn FlexiPort® EcoCuff™

Mediq Danmark A/S, Kornmarksvej 15-19, 2605 Brøndby Tlf. 3637 9100, mediqdanmark.dk


En manchet designet til forebyggelse af krydsinfektioner. Unik enpatients blodtryksmanchet produceret i genanvendeligt materiale. Indeholder ikke PVC eller DEHP og skåner herved miljøet. Hver manchet har et fleksibelt vindue, der sikrer den præcise størrelse til patienten og dermed opnås patientens korrekte blodtryk. Eco Cuff™ fås i 4 størrelser og passer til alle blodtryksmålere. FlexiPort® konnektion sikrer en hurtig og let applikation til manchetten til glæde for både personale og patient.

Welch Allyn FlexiPort® EcoCuff™

Mediq Danmark A/S, Kornmarksvej 15-19, 2605 Brøndby Tlf. 3637 9100, mediqdanmark.dk


44

Bestyrelsen FSAIO oktober 2010

Bestyrelsen har ordet

Formand, Europæisk kontaktperson intensiv (EFCCNA) og lægemiddelindustriforeningen (LIF).Medlemsnr.62967 Arbejdssted:MetteRing ÅlborgSygehusHeliosvej12,9210ÅlborgSØTlf.:20277431 e-mail:[email protected]

Næstformand og Medlemsregistrant.Medlemsnr.84477 Arbejdssted:MajkenDamFrederiksen Ortopæd.anæstesiØrnehøjvej3,9260Gistrup AalborgTraumecenterTlf.98314173 AalborgSygehuse-mail:[email protected]

Kasserer:Medlemsnr.61783 KirstenHøghJensen Arbejdssted:Bjarkesgade9,6700Esbjerg SydvestjyskSygehusEsbjergTlf.75131428 AnæstesiafdelingenE-mail:[email protected] Tlf.79182658

Nordisk Kontakt, intensiv (NOSAM), og FSAIO’s kontaktperson til ”Dråben Danmark”’s redaktion.Medlemsnr.72381 NinaLennert Arbejdssted:Ørstedsgade7,6400Sønderborg Intensivafd.Tlf.42433109 SygehusSønderjylland,SønderborgE-mail:[email protected] Tlf.74182266

Kontaktperson til de Regionale Arbejdsgrupper, kontaktpers til Dansk Anæstesi Database (DAD), og kontaktperson til International Conference for Peri Anesthesia Nurses (ICPAN)BenteBuch Medlemsnr.77027 Arbejdssted:OrdrupJagtvej97,2920Charlottenlund Rigshospitalethhv.opvågningsafd.POTA2042Tlf.31330281 (tlf:35452042)E-mail:[email protected] ogUdd.-ogudviklingsafdelingen(tlf:35457210)

Webnurse, kontaktperson til IFNA, og Nordisk Kontakt, anæstesi (NOSAM). Medlemsnr. Arbejdssted:DorteSoderberg Anæstesiologisk-IntensivAfdelingV,Rughavevej3,5230OdenseM NeuroanæstesiologiskafsnitTlf.66141702 OdenseUniversitetshospitalE-mail:[email protected] Tlf.65412593

Studiestøtte, Patient sikkerhed, Europæisk kontaktperson, intensiv (EfCCNA), og kontaktperson til World Federation (WFCCN).LoneJuhlChristensen Medlemsnr.67973 AnæstesiologiskAfdelingV,Erikkevej17,5700Svendborg IntensivafsnitTlf.62209395 OUH,SvendborgSygehusE-mail:[email protected] Tlf.63202204

1. suppleant til FSAIO’s bestyrelse: Medlemsnr.73964LotteReiter Sauntevej113b,3100HornbækTlf.50541877 E-mail:[email protected]

2. suppleant til FSAIO’s bestyrelse: Medlemsnr. LisbethIsaksenHundborgvej55,7700ThistedMobil30691879E-mail:[email protected]


45


46

IFNA – forward together

Af Jakob Ibsen Vedtofte, medlem af IFNA’s Practice Committee

Hvad er IFNA?IFNA er den internationale sammen-slutning af anæstesisygeplejersker, som har til formål at fremme uddan-nelse og praksis gennem udvikling af standarder og derved hæve kvalite-ten af anæstesisygepleje verden over. Antallet af medlemslande vokser sta-dig og tilvæksten sker især i Asien; i dag er 41 lande medlemmer af IFNA. IFNA’s øverste organ er Council of National Representatives, hvor Dorte Söderberg er den danske repræsen-tant. Dette organ mødes hver andet år, som regel i forbindelse med ver-denskongresser, hvilket giver man-ge af de mindre bemidlede landes repræsentanter mulighed samtidig med at deltage i disse kongresser.

IFNA’s opbygningFor at varetage ledelsen af IFNA i perioden mellem kongresserne har de nationale repræsentanter udpeget en præsident, som lige p.t. er den hol-landske repræsentant Jaap Hoekman og en Executive Committee, hvor Skandinavien er repræsenteret ved Ingrid Andersson fra Sverige og Marit Vassbotten fra Norge. Den daglige ledelse varetages af en deltidsansat anæstesisygeplejerske fra Frankrig, Pascal Rod, som har titel af Execu-tive director. Executive Committee mødes hvert år dels for at planlægge kommende års kongresser, dels for at tage stilling til forslag fra ekspert komiteerné. Der er tre komiteer, hvor

Congress Planning Committee har opgaven at planlægge kommende års kongres, samt give forslag til kom-mende værtslande for kongresser. Education Committee tager sig af uddannelsesspørgsmål og har til for-mål at vedligeholde og udvikle Edu-cational Standards samt at udvikle og drive APAP programmet. Endelig er der Practice Committee som har til opgave at gennemføre en verdens-omspændende undersøgelse af kom-petencerne hos udøverne af anæstesi i de enkelte lande. Desuden har Prac-tice Committee taget sig af at udvikle retningslinjer for vedligeholdelse af anæstesisygeplejerskers kompeten-cer, kaldet Continuous Professional Development og endelig tager Prac-tice Committee sig af at vedligeholde standarder omkring praksis, moni-torering samt etiske guidelines. I det følgende vil de seneste opdateringer indenfor de forskellige områder blive gennemgået.

Næste års Verdenskongres for anæstesisygeplejerskerNæste års kongres afholdes i Ham-mamet, Tunesien fra d. 28. – 31. maj. Det er anden gang en verdenskon-gres holdes udenfor Europa og første gang det afrikanske kontinent er vært for en verdenskongres. Ifølge værts-landets repræsentanter skal man kun-ne forvente en langt større afrikansk og arabisk deltagelse i kongressen og man er også som værter opsat på at


47

det skal blive en succes. Det største minus lige nu er sikker-hedssituationen, som ser forskellig ud afhængig af, hvilket land man kommer fra. Generelt bliver de amerikanske anæstesisygeplejersker frarådet at deltage af det amerikanske udenrigs-ministerium og det danske udenrigs-ministeriums rejsevejledning tilråder p.t. forsigtighed ved rejse udenfor turi-stområderne. Såfremt sikkerhedssituationen for-andrer sig betydeligt vil kongressen blive aflyst, men efter en grundig dis-kussion i Executive Committee fast-holder man at gennemføre kongres-sen som planlagt.

Educational Standards og APAPEducational Standards blev i 2012 revideret ud fra CanMed role model-len med de 7 roller, som bl.a. kendes fra anæstesiologernes opbygning af speciallægeuddannelsen. Educatio-nal Standards er de retningslinjer man fra Education Committee godkender uddannelsesprogrammer ifølge APAP programmet. APAP står for Anes-thesia Program Approval Proces og består af tre niveauer:• Niveau 1: registrering, som blot er

en hensigtserklæring fra institu-tionen om at overholde Educational Standards

• Niveau2.:anerkendelseerengen-nemgang af institutionens uddan-nelsesplaner med henblik på at vurdere om institutionen overholder disse standarder.

• Niveau3: akkreditering er engen-nemgang af uddannelsesplanerne samt et fysisk besøg af to survey-ors, som både interviewer uddan-nelsesansvarlige samt studenter i programmerne.

I 2012 blev det første program fra den franske skole for anæstesiuddan-

nelse, Ecole des Infirmiers Anestheti-ste godkendt på niveau 3, akkredite-ring og til mødet i juni 2013 var der 15 programmer fra hele verden, som søgte om anerkendelse eller akkredi-tering. I Skandinavien er der to svenske programmer, som er blevet anerkendt på niveau 2. Det drejer sig om anæ-stesiuddannelserne i Lund og Göte-borg, mens det islandske program søger om akkreditering på niveau 3. Det er ikke underligt, at der globalt er stor interesse for en gennemgang af uddannelserne ud fra de internatio-nale standarder, for det er en enestå-ende mulighed for at få sin uddannel-se bedømt af uvildige repræsentanter. Samtidig med giver det også status, hvis uddannelsesprogrammet kan bryste sig med et akkrediteringsstem-pel.

Den verdensomspændende undersøgelse af anæstesisyge-plejerskers kompetencerStatus lige nu er at 55 medlemslande har besvaret det omfattende spør-geskema. Vera Meeusen fra Practice Committee er hovedansvarlig for ind-samlingen af data og præsenterede et kæmpestort regneark med alle resultaterne ved mødet i juni og kun-sten er nu at gøre data overskuelige. Ved kommende års verdenskongres vil resultaterne blive præsenteret og Vera håber at der fortsat vil dukke nye lande op, som kan udfylde spørge-skemaet. Men det er besværligt, for mange af de lande som ikke har sva-ret, har uoverskuelige eller svært til-gængelige informationssystemer i den offentlige sektor. Men via kontakter i ICN, International Council of Nurses håber Vera på at få brugelige kontak-ter i 3. verdens lande.


48

Continuous Professional Development (CPD)Ved kongressen i Ljublana i 2012 blev retningslinjerne for CPD vedta-get af medlemslandenes nationale repræsentanter og nu er det så op til medlemslandene at få dem taget i brug. Og på det punkt er danskerne faktisk meget godt i gang, for Dorte Söderberg fra FSAIO har oversat de engelsksprogede standarder til dansk, der vil blive læst korrektur på dem i løbet af sommeren af Britta Toftlev Johansen og Jakob Vedtofte og så er de klar til brug. FSAIO vil overveje, hvorledes de kan bruges i den faglige sammenslutning og i mellemtiden er styregruppen for efteruddannelsen af anæstesisygeplejersker i region Øst i gang med at planlægge en efterud-dannelse, som vil anvende de 7 roller i CanMed modellen. Samtidig er en arbejdsgruppe på anæstesiafdelingen, Bispebjerg hospital i gang med at undersøge hvorledes anæstesisygeplejerskernes kompetencetrin kan tilrettelægges ud fra CanMed modellen og forventer at have nået resultater i slutningen af året.

Revision af Practice Standards, Monitoring Standards samt Etiske retningslinjerVed kongressen i 2012 blev Standard of Practice, Standards of Monitoring samt Code of Ethics vedtaget af med-lemslandenes nationale repræsentan-ter. Og efter lidt besvær er de blevet godkendt af ICN, som dog mener, at standarderne på sigt skal udformes på Advanced Practitioner Niveau. Samtidig skal de forskellige standar-der være opbygget ud fra strukturen i CanMed modellen og skal inkludere Non-Technical Skills. Men da de god-kendte standarder først skal fornyes i

2018, vil der være god tid at få de for-skellige krav til standarderne til at gå op i en højere enhed.

AfrundingDet internationale arbejde ser ud, som om det bliver taget godt imod af dan-skerne – det rummer en lang række muligheder for anvendelse i den dan-ske praksis, enten det er uddannelse eller praksis efter uddannelsen. Det kan sammenfattes til, at der ser ud til at være lys for enden af tunnelen, men som englænderne advarer: ” Be aware that the light at the end of the tunnel is not a train”.

Referencer:IFNA’s hjemmeside lokaliseret på http://ifna-int.org/ifna/news.php

Meeusen V et al. Composition of the anaesthesia team: an European sur-vey. Eur J Anaesthesiol 2010; 27 (9) 773 - 779

McAulife MS, Henry B. Countries where anesthesia is administered by nurses. AANA J 1996; 64 (5): 469 – 479

Horton B, Oulette S, Rowles J, Shek-leton M. IFNA – The global connection for nurse anesthesia. AANA NewsBul-letin September 2012.

Oulette SM, Horton B. Mod globali-sering af et erhverv. AANA J 2011; 79 (1): 12 – 14, bragt oversat i Dråben 2012; 1

The CanMEDS Frameworkhttp://www.collaborativecurriculum.ca/en/modules/CanMEDS/Can-MEDS-intro-background-01.jsp

Söderberg D, Vedtofte J. IFNA – det globale samarbejde blandt anæstesi-sygeplejersker. Dråben 2012; 4: 44 - 48

Safedraw™-P

Argon Medical Devices • Dronninggårds Alle 136 • 2840 Holte • Telefon: 4547 5017

* Billiet Erik, Gabarith-Test, University of Gent

Safedraw™- P– nålefri blodprøvetagning uden adapter

· Lukket og nålefrit system

· Minimal risiko for kontaminering

· Gabarith™ certifi ceret = dynamisk fejlmargen < 5%*


Safedraw™-P

Argon Medical Devices • Dronninggårds Alle 136 • 2840 Holte • Telefon: 4547 5017

* Billiet Erik, Gabarith-Test, University of Gent

Safedraw™- P– nålefri blodprøvetagning uden adapter

· Lukket og nålefrit system

· Minimal risiko for kontaminering

· Gabarith™ certifi ceret = dynamisk fejlmargen < 5%*


50

Med denne lille artikel vil vi gerne sige tak til FSAIO for økonomiske støtte til deltagelse i EfCCNa’s konference i Beograd i Serbien i maj 2013. Konferencen var den: “5th con-gress of the European Federation of Critical Care Nursing Association” og blev afholdt i Serbiens hovedstad Beograd. Temaet var “East meets West: Critical Care Nursing Strengt-hening Healthcare in Europe”. På konferensen deltog fem sygeplejer-sker fra Intensive afsnit, Ovita med to indlæg: en præsentation ved Louise Höy; “Sleep in the ICU” og en poster med titlen “Follow-up interviews with former intensive care patients” af Lis-beth Vodder Jensen, Anne Cathrine Kudsk Nielsen, Marianne Renberg og Pia Dreyer. Konferencen forløb veltilrettelagt over tre dage, og der var mange spændende emner på programmet så som: sedering, opfølgning i forhold til intensiv patienten, pårørende på intensiv, obstipation, end-of-life care, respiratoraftrapning, VAP, fiksering af patienter, etik og meget meget mere. Konferensen var i sandhed et møde mellem øst og vest, og deltagerne fik

et godt indblik i de store forskelle, der er på den sygepleje, der ydes til den intensive patient i forskellige lande i verden. Vi blev på flere tidspunk-ter rystede i vores forståelse, både på den gode måde hvor vi tænkte, måske skulle vi også prøve det, og på den mindre gode måde hvor vi tænk-te, godt det ikke er sådan hos os. Vi vil i det følgende prøve at berette om de oplæg der gjorde mest indtryk

5th EfCCNa and UINARS Congress 2013

Af Pia Dreyer og Marianne Renberg, Intensiv afsnit, Ovita, Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital


51

på os. Inden selve konferencen startede, var der tre forskellige pre-workshops (non-invasiv respiratorbehandling, kommunikation på intensiv og viden-skabelig publicering) som vi deltog i. De var af meget høj faglig kvalitet og kan varmt anbefales til en anden gang. Det der gjorde mest indtryk var nok workshoppen om inddragelse af pårørende på intensiv. 2 entusia-stisk israelske intensiv sygeplejersker holdte oplæg og satte os sammen i grupper på tværs af lande og kulturer. Vi lavede rollespil og diskuterede og blev klogere både på os selv og ”de andre”. Især var det lærerigt at høre om, og afprøve, hvordan andre lande ind-drager pårørende på deres intensive afdelinger, samt hvordan de afværger konflikter med de pårørende. Konferencen havde derefter en meget flot åbning med den serbi-ske sundhedsminister og en meget stolt intensiv sygeplejerske der havde arbejdet hårdt for at få konferen-cen til Serbien. Så gik det ellers slag i slag med den ene præsentation og posterwalk efter den anden i 3-4 parallelle præsentationer, så vi havde for det meste meget svært ved at vælge. I forhold til VAP hørte vi om et studie der havde undersøgt klorhe-xidin mundskyld versus tandbørst-ning, konklusionen tør vi ikke skrive her, for studiet må vist ses lidt efter i sømmene først. Et kæmpe stort stu-die i Malaysia med flere tusinde del-tagere har vist øget dødelighed ved dyb sedering - så nu laver de et nyt studie, hvor de forsøger sig med ”let

sedering” – meget spændende forsk-ning. Der var andre emner som f.eks. obstipation, som er et overset emne i intensivregi, men en protokol i forhold til sygeplejen kan bedre behandlingen. I Taiwan fikserer de patienterne, og det har de lavet en meget fin under-visningsvideo af til nyansat personale; men så passer en sygeplejerske også 3-5 høj intensive patienter. I England arbejder de meget med follow-up kli-nikker og outreach teams, til gavn for både patienter og pårørende. Fra Irland fremlagde de sygeplejerskernes involvering i end-of-life care, idet man her gennem mange år har arbejdet med sygeplejerskernes forståelse af end-of-life care. I Israel er man meget langt fremme i forhold til kommunika-tion på intensiv, f.eks. fremlagde de hvordan forbedret sygeplejerske- og lægekommunikation har effekt på patient outcome. Sådan kunne vi blive ved med det ene gode oplæg efter


52

det andet. En del af konferencen var også gallamiddagen fredag aften. Det var en rigtig fest med Serbisk mad og dans. Rigtig Balkan musik, en sand fest hvor alle dansede, man kunne slet ikke lade vær. Hele salen dansede kædedans og alle sang og festede, og der blev skabt en masse gode kontakter til intensivsygeplejersker fra hele verden.

Det var en stor oplevelse at deltage i konferensen, og opleve hvor forskel-lige pleje- og behandlingsvilkårene er for både patienter og personale i for-skellige lande rundt i verden. En stor tak til EfCCNa og UINARS for afviklin-gen af en meget spændende og lære-rig konference, og tak til FSAIO for støtten.

...din hjælp til implementering af EU-direktivet

Blodgassprøjter Perifere Venekatetre

Injektionskanyler

Portnåle

Blodprøve tagning/infusion

Vores sikkerhedsprodukter...

Lancetter

www.smiths-medical.comSmiths Medical Danmark ApSTlf: 7027 2095

Sjælland/Bornholm: Rikke Madsen, Tlf: 4040 9126

Jylland/Fyn: Line Vibe, Tlf: 4040 9105

For yderligere information & vejledning, kontakt din lokale produktspecialist

Smiths Medicals velkendte varemærker anvendes over hele verden. Vi tilbyder et af markedets bredeste sortiment der hjælper dig med at forebygge stik- og skæreskader.

Vindere i lodtrækning om gratis deltagelse af

NOKIAS Johanne Brodersen Lind, Kolding sygehus, anæstesi

Margit Môllerström Lauridsen, OUH - Svendborg sygehus, anæstesi

Hanne Vagn Nielsen, Aalborg Sygehus Nord, anæstesi

Kirsten Glerup Bay, OUH – Svendborg Sygehus, intensiv

Susanne Ravn, OUH, intensiv

Ruth Rubin Bentsen, Aalborg Sygehus Nord, intensiv.

FSAIO ønsker alle til lykke!


...din hjælp til implementering af EU-direktivet

Blodgassprøjter Perifere Venekatetre

Injektionskanyler

Portnåle

Blodprøve tagning/infusion

Vores sikkerhedsprodukter...

Lancetter

www.smiths-medical.comSmiths Medical Danmark ApSTlf: 7027 2095

Sjælland/Bornholm: Rikke Madsen, Tlf: 4040 9126

Jylland/Fyn: Line Vibe, Tlf: 4040 9105

For yderligere information & vejledning, kontakt din lokale produktspecialist

Smiths Medicals velkendte varemærker anvendes over hele verden. Vi tilbyder et af markedets bredeste sortiment der hjælper dig med at forebygge stik- og skæreskader.


54

På kongressen var der mange indlæg fra læger og sygeplejersker fra hele verden. Mange handlede om hvordan de havde håndteret implementering af Rapid response systems og medical emergency teams. Der var hele tiden 3 sessioner i hvert sit auditorie, så det var svært at vælge ind i mellem. Alle indlæg var på ca 20 min, og bagefter var der mulighed for diskus-sion.Der var således mange små indlæg, derfor vil jeg i det følgende beskrive, hvad jeg har taget med hjem fra kon-gressen.Hovedtemaet i de fleste indlæg var:

1. Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos indlagte patienter

2. Hvordan scorer vi patienterne?3. Hvilke parametre skal vi måle?4. Implementering i afdelingerne.5. Forbedrer vi patientens overlevelse

og kan vi forebygge hjertestop?

1. Tidlig opsporing af kritisk syg-dom hos indlagte patienter.Tendensen i dag er korte indlæggelser og fremskyndede patientforløb. Det betyder, at mange undersøgelser og

behandlinger foregår ambulant. Fremtiden er, at de patienter der er indlagte også er alvorligt syge. Det betyder, at de ”friske” patien-ter vi så tidligere, er sjældne. Vi, der har lidt år på bagen, kan jo huske de oppegående patienter, der hjalp lidt til med at hente drikkevarer, telefon mm. til deres medpatienter. Nu er man som regel ikke indlagt, hvis man på nogen måde kan klare sig selv hjem-me. Derfor er de indlagte patienter mere syge og mere plejekrævende. Det betyder, at der også er et stør-re behov for at observere de indlagte patienter for derved at øge mulighe-den for også at forebygge eventuelle komplikationer. Derfor er forebyggelse meget vigtig her: Altså at vi opdager, at patienten er syg før han/hun bliver RIGTIG syg.

2. Hvilke parametre skal vi måle?Der findes forskellige skemaer, men princippet i dem er stort set ens, nemlig registrering af følgende vitale parametre :1. Respirationsfrekvens2. Iltsaturation3. Hjertefrekvens4. Blodtryk

Permalene™ Polymer Teknologi

�-�Øger�patientens�værdighed�� da�lugtgener�minimeres.�

Protect�What’s�Important

The DigniShield® Stool Management System:

Advanced Technology. Advanced Protection.

Konisk lavtrykscuff

–�Mindre�tryk�reducerer�� risiko�for�vævsskade�

-�Optimerering�af�drænage�

Selvlukkende opsamlingspose og kateter

-�Unikt�lukket�system�� der�minimerer�risiko�� for�kontaminering�og�� smittespredning

1

3

DigniShield®�SMS�reducerer�vævsskade�forårsaget�

af�lækage,�tryk�og�friktion.

1

2

3

2

Bard Denmark AB, Sudergade 35B, 3000 Helsingør. Fax: 49 26 20 09

For�yderligere�information�om�Bard® digniShield

® Stool Management System

Ring:�49 26 20 08�eller�email�til�[email protected]

Bard, DigniShield and Permalene are trademarks and/or registered trademarks of C.R. Bard, Inc. or an affiliate. Please consult product label and insert for any indications, contraindications, hazards, warnings, cautions and directions for use. ©2013 C.R. Bard, Inc. All Rights Reserved. 0413/4163

4163 DigniShield Advert A5 AW DANISH.indd 1 12/04/2013 15:07

Kongres i London 13-14 maj 2013

8. international conference on Rapid response systems and medical emergency teamsAf Dorte Nielsen, Aalborg


Permalene™ Polymer Teknologi

�-�Øger�patientens�værdighed�� da�lugtgener�minimeres.�

Protect�What’s�Important

The DigniShield® Stool Management System:

Advanced Technology. Advanced Protection.

Konisk lavtrykscuff

–�Mindre�tryk�reducerer�� risiko�for�vævsskade�

-�Optimerering�af�drænage�

Selvlukkende opsamlingspose og kateter

-�Unikt�lukket�system�� der�minimerer�risiko�� for�kontaminering�og�� smittespredning

1

3

DigniShield®�SMS�reducerer�vævsskade�forårsaget�

af�lækage,�tryk�og�friktion.

1

2

3

2

Bard Denmark AB, Sudergade 35B, 3000 Helsingør. Fax: 49 26 20 09

For�yderligere�information�om�Bard® digniShield

® Stool Management System

Ring:�49 26 20 08�eller�email�til�[email protected]

Bard, DigniShield and Permalene are trademarks and/or registered trademarks of C.R. Bard, Inc. or an affiliate. Please consult product label and insert for any indications, contraindications, hazards, warnings, cautions and directions for use. ©2013 C.R. Bard, Inc. All Rights Reserved. 0413/4163

4163 DigniShield Advert A5 AW DANISH.indd 1 12/04/2013 15:07159087 Draaben september 2013.indd 55 10/09/13 08.15

56

5. Bevidsthedsniveau6. Temperatur7. Ilttilskud

I England har de siden 2012 haft NEWS the National Early Warning System. Det er standardiserede guidelines for monitorering, scoring og behand-ling.Tidligere var der mange forskellige systemer på de enkelte sygehuse. Sammen med skemaet, er der så klare regler for hvornår personalet skal reagere på ”skæve” værdier. Det vigtigste er, at patienten moni-toreres og observeres. Det er simpelt, at tælle en respirationsfrekvens, og en enten meget lav eller høj respira-tionsfrekvens er tegn på, at et eller andet er galt. Måske er en hurtig respirationsfrekvens de første tegn på pneumoni og patienten kan komme i behandling tidligt i forløbet.

Det gælder alle vitale parametre, at hvis de ligger udenfor normalområ-det, kan det være tegn på forværring i patientens tilstand. Hvor meget skal patienterne så monitoreres? Det var der mange meninger om. En enkelt talte for, at det bedste ville være at monitorere alle patienter hele døgnet. Fordelen ved det er ,at man ikke (i teorien ) overser noget, men der er også dyrt og måske skudt lidt over mål.

3. Hvordan scorer vi patienterne ?Fælles for alle skemaer er, at der er en tal-og farvescore og når patientens værdier er udenfor normalområdet, skal der reageres. Det kan også være en fornemmel-se af at patienten er blevet dårligere, selvom værdier ligger indenfor nor-malområdet, der får sygeplejersken til at kalde akutteam. ”The trend is your friend”. Undersøgelse af hjertestop på intensive afdelinger, har vist, at patien-tens vitale parametre ændrede sig i tiden op til hjertestoppet.

4. Hvordan implementerer man det i afdelingerne Det er sværere, at indføre et nyt system frem for at indføre nyt medi-cin. Det allervigtigste er, at alle er med på ideen. Det gælder fra den øverste i hospitalsledelsen til medarbejderen i sengeafdelingerne. Opbakning fra ledelsen er utro-lig vigtig, fordi der er brug for eks-tra resourcer til bl.a. uddannelse af personalet. Hvis ikke personalet er ordentlig klædt på til de nye opgaver


57

vil det ikke komme til at fungere. Uddannelse af personalet kan være både teori, færdighedstræning og simulation.Det gælder personalet i sengeafdelin-gen, der skal vide hvornår og hvordan de skal reagere, hvis en patient bliver dårlig eller har ”skæve” værdier. Det gælder i høj grad også det akutteam, der kan kaldes. De skal gerne have en vis erfaring med at håndtere akutte patienter. Der skal være rammeordinationer , så de har mulighed for at handle selv og så skal der være opbakning, så de kan få hurtig hjælp og vejledning i situationer de ikke selv kan håndtere.

VIGTIGST af alt er, at de involverede brænder for projektet og tror på, at det de gør medfører et væsentlig kva-litetsløft for de indlagte patienter.

5. Forbedrer vi patientens overle-velse og kan vi forebygge hjerte-stop?Ja. Undersøgelser har vist, at måling af vitale værdier forkorter indlæggelse og reducerer dødelighed og mindsker behov for intensiv behandling. Den mest anvendte behandling foretaget af akutteam er: ilttilskud og intravenøs adgang. Det er altså enkle redskaber der skal til for at forbedre patienternes overlevelse. Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til FSAIO for støtte til min deltagelse i kongressen. Det er altid spændende og givende, at høre hvad der sker rundt omkring i verden.


58

Jeg er hjemvendt efter at have delta-get i ICN-kongres i Melbourne i maj 2013. International Council af Nurses (ICN) er et internationalt sygeplejeråd der repræsentere mere end 2 mil-lioner sygeplejersker over hele ver-den. Temaet ved denne ICN-kongres var:”Equity and Access to Health Care”. At deltage i en ICN-kongres har været en fantastisk oplevelse. Cirka 4000 sygeplejersker fra 135 forskel-lige lande deltog. Danmark var det land næst efter værtslandet med den største repræsentation, cirka 300 danske sygeplejersker hvoraf 100 præsenterede et projekt på kongres-sen i form af oplæg eller en poster. Efter ankomst og registrering i Convention an Exhibition Centre i Melbourne var der stor åbningscere-moni. De danske sygeplejersker havde fra Dansk Sygepleje Råd modtaget en rød T-shirt med skriften ”I’m a nurse”,

og den danske gruppe var meget flot til åbningsceremonien med de røde T-shirts og dannebrog. Åbningsceremonien bestod af en række formelle velkomster og udde-ling af Christiane Reimann-prisen til tidligere formand for ICN, Kirsten Stallknecht, som dog ikke kunne del-tage. Aftenen sluttede med en smuk koncert med Deborah Cheetham, en aboriginal operasanger. Kongressen var delt op i mange forskellige sessioner/hovedområder/symposier med oplæg både i audito-rier og mindre lokaler. Der var op til 14 forskellige oplæg hver 20. minut – så det handlede om at være selektiv.Jeg koncentrerede mig mest om sessionerne på ”Nursing Educa-tion an learning Environment”. De mange sessioner under denne over-skrift omhandlede meget læring og læringsmiljø specielt til sygeplejestu-derende.

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

ABL90_AQT90_AD_DANISH_A5_V1_high.pdf 1 20-09-2012 15:41:48

Deltagelse ved ICN-kongres i Melbourne Australien maj 2013

Af Ann Jorry Liljegren, regional uddannelses-koordinator ved specialud-dannelsen intensiv sygepleje Region Syddanmark


C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

ABL90_AQT90_AD_DANISH_A5_V1_high.pdf 1 20-09-2012 15:41:48


60

Jeg vil især fremhæve nedenstå-ende symposium:På dette symposium blev gennem-gået et helt nyt læringsprogram inden for akut sygepleje, der online viste en evidensbaseret undervisnings- og læringspakke. Projektet er blevet udført på et uni-versitet i Melbourne og er udarbejdet til bl.a. akutte afsnit. Det handlede om, hvordan patientens situation kan stabiliseres/forbedres ved at sygeple-jerskers kompetencer øges gennem webbaserede simulationsteknikker. Pilotprojektet var startet i 2008 med sygeplejestuderende, kliniske sygeplejespecialister på et hospital og sygeplejeforskere der har undersøgt patientbehandling i en simuleret tan-kegang ved hjælp af et interventionelt program. Feedback Incorporating Review and Simulation Techniques to Act on Clinical Trends, også kaldet “FIRST2ACT”, er et simuleringsba-seret læringsprogram for studerende og sygeplejersker i Australien som er med til at højne deres håndtering af akut kritisk syge patienter.

Man havde stillet følgende forsknings-spørgsmål: 1. Hvordan kan sygeplejestuderen-

de håndtere simulerede patienter, som bliver akut kritisk syg?

2. Hvordan anvendes viden på et simuleret læringsmiljø? Fx, hvad er forholdet mellem den patofy-siologiske viden og erkendelse og behandling af de fysiologiske ændringer?

3. Hvor opmærksomme er syge-plejestuderende, og er dette rela-teret til viden og dygtighed i deres handlinger?

4. Hvordan kan sygeplejestude-rende arbejde i et team og hvordan påvirker deres teamwork resulta-terne, når der opstår situationer med akut kritiske syge patienter?

Projektet introducerer online en læringspakke, hvor der er inkorporeret følgende:• Videoscenarier der skildrer at

patienten får det værre (spillet af professionelle skuespillere)

• Online tutorledet diskussioner ogfeedbackteknikker, score med en

Til åbningsceremonienConvention an Exhibition Centre

Anæstesi- eller IntensivSygeplejersker

Så tilbyder ActivCare dig: Vi sørger for:

VikariatFri boligRelevante papirerFri ud- og hjemrejse fra DanmarkUdstationeringstillægRejseforsikring

En oplevelse for livetFaglig og personlig udfordringAttraktiv lønStorslåede naturoplevelserRigt friluftslivGodt netværk

Har du lyst til at opleve Grønland eller Norge?

Få nye oplevelser i Grønland eller Norge ! Ring straks til ActivCare på telefon +45 70 20 30 00 og hør om dine muligheder, eller send en mail til [email protected]. Du kan læse mere om os på www.activcare.dk.


Anæstesi- eller IntensivSygeplejersker

Så tilbyder ActivCare dig: Vi sørger for:

VikariatFri boligRelevante papirerFri ud- og hjemrejse fra DanmarkUdstationeringstillægRejseforsikring

En oplevelse for livetFaglig og personlig udfordringAttraktiv lønStorslåede naturoplevelserRigt friluftslivGodt netværk

Har du lyst til at opleve Grønland eller Norge?

Få nye oplevelser i Grønland eller Norge ! Ring straks til ActivCare på telefon +45 70 20 30 00 og hør om dine muligheder, eller send en mail til [email protected]. Du kan læse mere om os på www.activcare.dk.


62

evaluering• Kursushåndbøger og forskellige

vurderingstests

Undersøgelsen var opdelt i fire faser for at opnå følgende mål: Fase 1: Udvikling og forståelse af

teamwork og beslutningstagning gennem den studerendes afprøv-ning af viden og færdigheder tre forskellige steder i Australien.

Fase 2: Udvikling af et web-base-ret elektronisk undervisningspakke anvendelse af interaktive multime-dier, herunder en serie af tre vide-oovervåget scenarier for ’patienter’ (professionelle aktører), som får det akut værre. Resultater vil blive udledt fra den studerendes beslut-ninger, der indbygges i hvert sce-narie.

Fase 3: Gennemførelse af under-visningen på tværs af fire kohorter af sygeplejestuderende ved tre ste-der i Australien.

Fase 4: Evaluere læringsresulta-ter, herunder gennemgang af de studerendes tilfredshed, viden og færdigheder i det kliniske uddan-nelsessted.

Programmet var casebaseret med forskellige patienthistorier som den studerende/lærende blev præsente-ret for, herunder en kort historie af en patient, hvornår patienten var indlagt og med hvilke symptomer. Herefter så man patienten og hvordan vedkommende havde det. Til dette var der videoscenarier med patienter som blev spillet af professio-nelle skuespillere. Den lærende kunne nu gå i gang med at ”behandle”/pleje patienten,

når der blev trykket start. Der var en tidsfaktor på otte minut-ter, hvor man skulle vælge forskellige valgmuligheder – og der var mange muligheder at vælge imellem. Det var meget meget virkeligheds-nært og mindede om enhver akut situation der kan opstå. Undervejs fik man set patienten på skærmen, og set om det fx havde hjulpet at give morfin eller ilt – hvad var patientens status? Hvad vil du gøre nu? Projektet viste, at deltagerne hav-de en god teoretisk viden, men at de undlod at reagere hensigtsmæs-sigt, når patienterne fik det værre og angstniveauet blev øget. Iværksæt-telse af handlinger og bevidsthed om den akutte situationen blev væsent-ligt reduceret og deltagerne blev ofte fikseret i at kunne besvare et enkelt spørgsmål. Resultaterne viste samtidig at den pædagogiske erfaring, som omfatter viden og simulering med de praktiske øvelser på otte minutter, refleksion og feedback havde en betydelig indvirk-ning på deltagernes læring. Pilotundersøgelsen har vist, at have en betydelig indvirkning på klinisk

GE Healthcare

See the individual in the informationForestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand. Med kritisk information ved ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling.

Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/SPark Allè 295, 2. sal2605 BrøndbyT: 4329 5700F: 4329 5701

Avance® carestation


GE Healthcare

See the individual in the informationForestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand. Med kritisk information ved ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling.

Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/SPark Allè 295, 2. sal2605 BrøndbyT: 4329 5700F: 4329 5701

Avance® carestation


64

praksis. Evidensen viste, at identifi-cering og håndtering af akut kritiske syge patienter er et stort problem overalt i verden og ofte medfører en del negative ting. Pleje og behand-ling af en kritisk syge patient er ikke nødvendigvis kompliceret, men i en stresset situation kan det medføre at sygeplejersken ofte overser de vigtig-ste behov. Undervejs i symposiet deltog på skift seks deltagere fra forskellige kontinenter for at prøve de forskel-lige cases og hvordan man priorite-rer arbejdsopgaverne og arbejder i teams. I fremtiden programmet blive udvik-let, således at den kliniske uddan-nelse kan styrkes med web-baseret simulationsteknikker. Det var et meget interessant sym-posium og gav helt sikkert inspiration til at arbejde videre med web-based learning af fx cases online til kursister i specialuddannelsen i intensiv syge-pleje.

Besøg på St. VincentJeg havde inden start af kongressen fået etableret en kontakt på St. Vin-cent Private Hospital hvor jeg havde en aftale med den uddannelsesan-svarlige på ITA. Det var et thoraxkirurgisk intensivt afsnit med otte sengepladser og lig-nede et hvert andet intensivt afsnit. Stort set alle sygeplejerskerne var specialuddannet i intensiv sygepleje. I Australien tager Specialuddannel-sen til intensivsygeplejerske et år og den teoretiske del er på ca. syv ugers teori, fordelt på moduler som i Dan-mark.

Det jeg især var interesseret i at høre om, var hvorvidt der indgår e-learning i deres uddannelse. På afsnittet er der en del proce-durer der foregår som e-learning. Her skal hver sygeplejerske en gang om året testes ved hjælp af forskel-lige e-learningsprocedurer, fx hygi-ejne, hjertestop, respiratorbehandling etc. Der blev fulgt op på om man var opdateret. På den teoretiske del forlød det ikke til, at der var indbygget e-lear-ning. Et af mine formål med dette besøg var endvidere, at få etableret en kon-takt til fremtidig udveksling af kursi-ster, der gerne vil tage deres kliniske uddannelse på andet intensivt afsnit i fx Australien. Det var man meget positivt stemt overfor og det arbejdes der fortsat på.

Tak til FASIO hvis økonomisk støtte var medvirkende til deltagelse i den spændende ICN-kongres.


Opslagstavlen:


HUSK - du kan søge studiestøtte ved deltag-else i kongresser, fagligt kursus eller studieophold i udlandet – Skal søges min. 3 måneder før. – Se hvordan på hjemmesiden.

FSAIO er kommet på Facebook – Klik ind på hjemmesiden og meld dig på


Læs referater af Årsmøderne fra

arbejdsgrup-perne i Anæstesi, Intensiv og Opvågning på

www.dsr.dk/fsaio

Opslagstavlen:

Sæt ✘ d. 27.marts 2014

Deltag i Forårs-fagdagen på

First Hotel Copenhagen,

Molestien 11,

2450 København SV.

Hold dig opdateret på FSAIO´s hjemme-side


66

Speciel Interesse Gruppe, SI-GruppeA. En landsdækkende gruppe, der er nedsat med formål at styrke den

faglige udvikling indenfor anæstesi, - intensiv- og opvågningssygepleje indenfor et specielt interesseområde.

B. At fremme det kollegiale sammenhold mellem selskabets medlemmer.

C. At yde gensidig støtte til løsning af fælles uddannelses- og arbejdsmæssige opgaver.

D. At medvirke til medlemmernes fortsatte dygtiggørelse bl. a. ved afholdes af møder og kurser.

E. At opmuntre til og at bistå ved undersøgelser vedrørende det pågældende interessefelt.

F. At medvirke til sundheds- og sygeplejens udvikling.

G. At fremme det tværgående samarbejde mellem de faglige sammenslutninger. Retningslinier for oprettelse af gruppen.

A. Medlem af FSAIO

B. Antal i gruppen (4-8 personer).

C. Gruppen arbejder selvstændig under FSAIO bestyrelse, men referer til bestyrelsen

D. Gruppen konstituerer sig selv med formand og sekretær og gruppen varetager selv de praktiske opgaver i forbindelse med arbejdet i gruppen

E. Der kan fra FSAIO søges om økonomiske midler til oprettelse og driften af gruppen.

F. Gruppen skal arbejde ud fra formålsbeskrivelse for FSAIO. FSAIO krav til gruppen.

A. Det er et krav fra FSAIO, at retningslinjerne for gruppen overholdes.

B. Det skal fra formanden fra gruppen årligt fremsendes en årsberetning med beskrivelse af aktiviteterne i gruppen samt en beskrivelse af hvilke aktiviteter der ønskes igangsat på kort og langt sigt.

C. Årsberetning skal fremsendes 2 måneder inden den årlige generalforsamling i FSAIO. Årsberetning indgår derefter som en del af formandens beretning på FSAIO s generalforsamling.

D. Udgivelse af nyhedsinformationer på vores hjemmeside og i Dråben.

Strategiske printløsningerINTEGREREDE PRINTLØSNINGERHos en række af vores større kunder inden for både medicinalindustrien og øvrige industrier har vi løftet Print-on-Demand til et endnu højere niveau. Her er der tale om integrerede printløsninger, hvor vi indgår direkte i kundens supply chain i et lukket it-system.

FÆRDIGVARER/STANDARDVARERGennem mange år har Rosendahls Print·Design·Media været førende, når det gælder levering af standardtryksager (blanketter, bestillingskort mv.) til bl.a. læger og tandlæger. I dag er også denne del af virksomheden i vid udstrækning automatiseret i kraft af vores brugervenlige webshop.Kig ind på: www.htodense.dk

OFFSETRosendahls Print·Design·Media har rødder tilbage til 1927. Vores innovative og proaktive tilgang til markedet og kundernes behov er derfor funderet i en solid faglig indsigt og en bred kompentence. Ud over de behovsstyrede printløsninger leverer vi stadig traditionelle offset-tryksager.

ISO-CERTIFICERINGERSom endnu et udtryk for vores kompetencer som strategisk print- og logistikpartner producerer Rosendahls Print·Design·Media i henhold til Good Manufacturing Practice (GMP). Samtidig er vi certificeret efter såvel DS EN ISO 9001 (kvalitet) og DS EN ISO 14001 (miljø), ligesom vi har vores egen kvalitetskoordinator til at sikre den kontinuerlige udvikling af vores kvalitetsprocesser i både projektledelse, produktion og logistik.

Rosendahls A/S · Oddesundvej 1 · 6715 Esbjerg N · www.rosendahls.dk · T +45 76 10 11 12

ann_draaben_2013.indd 1 17/06/13 16.29159087 Draaben september 2013.indd 66 10/09/13 08.15

Strategiske printløsningerINTEGREREDE PRINTLØSNINGERHos en række af vores større kunder inden for både medicinalindustrien og øvrige industrier har vi løftet Print-on-Demand til et endnu højere niveau. Her er der tale om integrerede printløsninger, hvor vi indgår direkte i kundens supply chain i et lukket it-system.

FÆRDIGVARER/STANDARDVARERGennem mange år har Rosendahls Print·Design·Media været førende, når det gælder levering af standardtryksager (blanketter, bestillingskort mv.) til bl.a. læger og tandlæger. I dag er også denne del af virksomheden i vid udstrækning automatiseret i kraft af vores brugervenlige webshop.Kig ind på: www.htodense.dk

OFFSETRosendahls Print·Design·Media har rødder tilbage til 1927. Vores innovative og proaktive tilgang til markedet og kundernes behov er derfor funderet i en solid faglig indsigt og en bred kompentence. Ud over de behovsstyrede printløsninger leverer vi stadig traditionelle offset-tryksager.

ISO-CERTIFICERINGERSom endnu et udtryk for vores kompetencer som strategisk print- og logistikpartner producerer Rosendahls Print·Design·Media i henhold til Good Manufacturing Practice (GMP). Samtidig er vi certificeret efter såvel DS EN ISO 9001 (kvalitet) og DS EN ISO 14001 (miljø), ligesom vi har vores egen kvalitetskoordinator til at sikre den kontinuerlige udvikling af vores kvalitetsprocesser i både projektledelse, produktion og logistik.

Rosendahls A/S · Oddesundvej 1 · 6715 Esbjerg N · www.rosendahls.dk · T +45 76 10 11 12

ann_draaben_2013.indd 1 17/06/13 16.29159087 Draaben september 2013.indd 67 10/09/13 08.15

OxyMask, åben Iltmaske: •Effektiv ved både oral samt nasal vejrtrækning •CO2 retention umulig •Kommunikation med patient •Drikke med maske på •Gastroskopi mulig med maske

For nærmere oplysninger: MedCore Danmark Tlf: (+45)36456517 www.medcore.dk


OxyMask leverer FiO2 fra 24-90%

Konstruktionen af masken styrer flowet så en høj koncentration af ilt sikres foran næse og mund. Derfor kan masken sikre effektiv ilttilførsel selvom den er åben.

Flow FiO2

1L 24-27%

2L 27-32%

3L 30-60%

4L 33-65%

5L 36-69%

7L 48-80%

10L 53-85%

12L 57-89%

>15L 60-90% Flow i OxyMask


70

Vejledning for indlæg i “Dråben”Alleindlægderønskesoffentliggjort,børikkefyldemereend5sideriDråben(ca.3000anslagpr.side).

TekstensendespåmailarkiveretiWord,WordPerfectellerASCII-format(=kuntekst).

Digitalebilledersendessomphotoshopeps-filienop-løsningpå300dpiellerjpg-filisåstorenopløsningsommuligt.Fotossatindiword-dokumenterellergif-+jpg-filerhentetfrahjemmesidererikkeegnettiltryk.Papirbillederskalværeoriginalfotosikkeprintellerkopi.

Redaktionenbehandlerindlæg/artiklerpå4årligeredak-tionsmøder.Publiceringstidspunktetbestemmerredak-tionen,ogerafhængigafbl.a.stofmængdeogaktualitet–derforkandergodtgånogentidfraviharmodtagetditindlægtildetbringesibladet.VibestræberospåatgiveentilbagemeldingnårvimodtagerstoftilDråben.

Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for resul-tater, holdninger, meninger o.l. der måtte fremgå af artiklerne i Dråben.

Deadline: marts nr. juni nr. september nr. december nr.15.januar 15.april 15.juli 15.oktober

Sendes til:PeterBrusgaardH.C.AndersensVej2659800HjørringTlf.:30258847E-mail:[email protected]

NY

Flexi Seal smittspr A5.indd 1 2011-03-03 13.23159087 Draaben september 2013.indd 70 10/09/13 08.16

NY

Flexi Seal smittspr A5.indd 1 2011-03-03 13.23159087 Draaben september 2013.indd 71 10/09/13 08.16

www.draabendanmark.dk - klik ind med gode ideer

Afs

end

er: D

råb

en D

anm

ark,

Age

rbøl

par

ken

26, 7

323

Giv

e

Magasinpost SMPID-nr. 46182


draaben 2013 03

Documents