ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

The product may be pending regulatory approvals to be marketedin your country. Contact yourMAQUET representative for moreinformation about SERVO-i withNAVA, or go to:www.maquet.com/nava

4

5

Her ved starten af 2012 er tenden-sen, at der skal prioriteres hårdt indenfor sundhedssektoren. Økono-misk set skal der spares og der er kun få ledige job at søge for syge-plejersker. Det udelukker dog ikke at der kan ske faglig udvikling og at sygeplejerskerne kan udvikle deres viden og kompetenceområder. De sidste par år har der ikke været stor udskiftning i personale-grupperne på de forskellige spe-cialafdelinger. Det har betydet, at ressourcer der ellers bruges til oplæring af nyt personale bl.a. kan benyttes til at synliggøre og beskrive hvilke kvaliteter i sygeplejen, der er væsentlige og af afgørende betyd-ning i patientplejen. Ligeledes har mangel på ledige job herhjemme medført at sygeplejersker søger midlertidigt job i udlandet – primært i de nordiske nabolande. Der er dog også en del sygeplejersker med specialuddannelse i anæstesi- eller intensivsygepleje, som vælger at arbejde i krigszoner og i fattige nød-lidende lande. De har med deres uddannelser gode forudsætnin-

ger for at arbejde under fremmede forhold, samtidig med at de lærer hvordan opgaverne kan løses bedst muligt under trange vilkår. Foråret er lige om hjørnet og det er spændende hver dag at komme til postkassen. Der er dagligt med-lemmerne som har udfyldt og sendt den lille blanket fra Dråben, så de kan være med i lodtrækningen om et gratis landskursus. Dejligt at der er så stor interesse for landskur-serne og at I som medlemmer bak-ker op omkring dem. Det er vigtigt, at I kommer og deler erfaringer om udviklingsprojekter og nye tiltag i praksis. I bestyrelsen ser vi frem til et inspirerende forårslandskursus i Kolding sidst i marts.

Formanden har ordetV/ Mette Ring

6

Indholdsfortegnelse Side

Leder ………………………………………………………………… 4

Formanden har ordet ……………………………………………… 5

Fokuseret stuegang ………………………………………………… 8

Væsketerapi ved akut nyreinsufficiens …………………………… 12

Anæstesi med mange facetter.. …………………………………… 17

Mod globalisering af et erhverv …………………………………… 21

Hvilken effekt vil oppnås ved at det innføres daglig sedasjonsstopp til respiratorbehandlede intensivpasienter? ……………………… 28

Bestyrelsen har ordet ……………………………………………… 45

- Formandens beretning

- Mål for FSAIO

- Studiestøtteordningen

- Opslagstavlen

- Regionsgrupper

Vejledning for indlæg i Dråben ……………………………………… 74

8

Formål med artiklen og baggrund for udvikling af den fokuserede stuegangPå Glostrup Hospital har vi på inten-siv afdeling udviklet et stuegangskon-cept, som vi har navngivet ”Fokuseret stuegang”. Konceptet rammer bredt indenfor mange af de satsningsområ-der, som vi på intensiv afdeling arbej-der indenfor. Missionen med denne artikel er at udbrede stuegangskonceptet ”foku-seret stuegang” til andre intensivafde-linger. Vi har en tiltro til at konceptet styrker den samlede kvalitet af stue-gangen samt øger personalets mono- og tværfaglighed. Vi vil hermed give Dråbens læsere en appetitvækker på en succesfuld arbejdsmetode, som vi dagligt har glæde af. Det er en ny vej til at posi-tionere stuegangssituationen som omdrejningspunkt for patientbehand-lingen. Baggrunden for udviklingen af den fokuserede stuegang skal findes i den gamle stuegangsmodel. Der var mange udsagn fra personalet om uro og afbrydelser under stuegang, som førte flere problemer med sig. Mang-lende koncentration om kerneopga-ven, tværfaglige konflikter pga. for sen stuegang og en fornemmelse af

at spilde hinandens tid, behandlings-planer som ofte først blev udarbej-det senere på dagen, usikkerhed om opgavefordeling, vekslende dokumen-tation osv. Læger såvel som sygeplejersker efterspurgte en anden model for stue-gang. Ønsket var et teamarbejde med gensidig respekt for planlægning og prioritering af tid.

Fokuseret stuegang - hvorfor nu det?Vi har udviklet den fokuserede stue-gang, som en platform for en tvær-faglig indsats, der skal integrere og optimere alle de opgaver, der er for-bundet med en stuegang. Hensigten er at fremme stuegangens betydning som centralt omdrejningspunkt for planlægningen af behandlingen og de tilhørende administrative opgaver. Den fokuserede stuegang skal i høje-re grad overfor omgivelserne og de implicerede parter signalere højtide-lighed, respektfuldhed og ro. Den stil-ler krav til det stuegangsgående team om koncentration og fælles ansvar. Stuegangen udføres i et samarbej-de mellem læge og sygeplejerske og forpligter gensidigt dette makkerskab til at bidrage med egne kompetencer og faglige synspunkter.

Fokuseret stuegang

Af intensiv sygeplejerske Gitte Skadhauge og klinisk afdelingssygeplejerske Marlene Fleischer, Intensiv Terapi afsnit Y13, Glostrup

9

Begrebet fokuseret stuegang ram-mer både kliniske, administrative og kulturskabende aspekter i en intensiv afdeling. Belægene for den fokusere-de stuegangs mangesidige fordele og sideeffekter er fremkommet både på empirisk og statistisk vis. Således fin-der vi både svage og stærke belæg. Der er mange positive tilkendegivel-ser og skriftlige tilbagemeldinger fra afdelingens ansatte, tidligere ansatte og uddannelsessøgende fra flere fag-grupper. Vi kan desuden registrere at vores indberetninger til diverse data-baser er steget markant efter indførel-sen af den fokuserede stuegang.

Fokuseret stuegang indeholder såle-des mange aspekter:For patienten:• Patientsikkerheden øges, f.eks.

gennemgås medicinlisten minutiøst af læge og sygeplejerske og dob-belttjekkes dermed.

• Den strukturede form sikrer at behandling og dokumentation bygger på ”god klinisk praksis” og at alle patienter får en ensartet behandling af høj kvalitet uanset lægen og sygeplejerskens kompe-tencer.

• Vi sender et signal til patient og pårørende om vi har en respektfuld indstilling til forvaltning af patientens tid og kræfter samt afdelingens res-sourcer.

For læringen:• Den interprofessionelle læring mel-

lem professionerne øges og sam-arbejdet bedres.

• Konceptet inviterer til et lærings-skabende forum for den uddannel-

sessøgende. • Dokumentation og diverse scorin-

ger sikres, bl.a. udføres lovbundne scoringer til indberetning i diverse databaser.

For samarbejdet:• Det er en kulturskabende og ved-

ligeholdende indsats. Konceptet reducerer afbrydelser og højtidlig-gør vores arbejde.

• Det reducerer potentielt tværfaglige konflikter, som resulterer i forbed-ring af det psykiske arbejdsmiljø og øget arbejdsglæde til følge.

• Behandlingsplanen udarbejdes i samarbejde mellem læge og syge-plejerske og så vidt det er muligt også patienten.

Fokuseret stuegang - form og indholdForm• Læge og sygeplejerske mødes ved

vagtens start og aftaler et tidspunkt for den fokuserede stuegang. Beg-ge forpligtiger sig til at planlægge og prioritere dagen, således at man tilstræber at overholde aftalen. Hvis man bliver forhindret, har man for-pligtelse til at meddele den anden part dette.

Denne planlægning frigør dermed også tid og mulighed for at plan-lægge andre aktiviteter, så som konferencedeltagelse, pårørende-samtale, personalets pauser og eventuel undervisning eller projekt-arbejde.

Alle stuegange tilstræbes gen-nemført inden den tværfaglige mid-dagskonference kl. 13.

• Der monteres et skilt synligt uden

10

på døren. Dette indikerer, at der på stuen foregår en fokuseret stue-gang. Stuegangsteamet signalerer, at ingen må afbryde eller gå ind på stuen med mindre at afbrydelsen er uopsættelig.

Indhold • Traditionel gennemgang af pro-

blemstillinger samt udarbejdelse af behandlingsplaner og -mål.

• Gennemgang af stuegangs-checkliste.

Listen indeholder en række delele-menter, der skal sikre udarbejdelse og dokumentation af udvalgte cen-trale behandlingsområder, lovbund-ne scoringer til div. centralregistre, scoringer med henblik på at øge den interne kvalitet af behandlin-gen, dokumentation af ” god klinisk praksis” samt udarbejdelse af kon-krete behandlingsplaner for patien-ten.

Checklisten er smidig og kan juste-res afhængig af afdelingens fokus-områder:

Evaluering af stuegangen• På ugens hverdage holder vi tvær-

faglig konference kl. 13. Her præ-senterer det stuegangsgående team patientens problemstillin-ger og handlingsplaner. Her er så mulighed for supervision og fælles drøftelse af planer og dilemma´er.

Efter konferencen har det stue-gangsgående team mulighed for at justere på behandlingen.

AfrundingVi har nu arbejdet med konceptet i nogle år og mener at have gjort til-strækkeligt mange gode erfaringer til at kunne videreformidle dette stue-gangskoncept til andre intensive afde-linger. Vi mener, at den fokuserede stuegang i høj grad har sin fremtidige berettigelse både på intensive afdelin-ger men også på andre typer afdelin-ger.

www.smiths-medical.com

Smiths Medical Danmark ApSSlotsmarken 182910 HørsholmTlf: 7027 2095

Til akut og kronisk smertebehandling

* Intravenøs og epidural analgesi * Perifere nerveblokader * Sårinfiltrationer

Sjælland/Bornholm: Rikke Madsen, Tlf: 4040 9126

Jylland/Fyn: Gitte Larsen, Tlf: 4035 4820

For yderligere information & vejledning, kontakt din lokale produktspecialist

CADD® Solis -den nye generation af ambulatoriske PCA pumper.

12

Indledning og afgrænsningAkut nyresvigt er en kompleks syg-dom, som medfører mange forskel-lige aspekter vedrørende diagnostik, behandling, pleje og monitorering. I denne artikel er formålet at omtale væskebehandling ved akut nyresvigt, herunder også effekten af furosemid. De øvrige aspekter vedrørende akut nyreinsufficiens omtales kun i det omfang, som er nødvendigt for forstå-elsen, ellers ikke.

Definition af akut nyresvigtDiagnosen akut nyreinsufficiens kan stilles, hvis et følgende kriterier er opfyldt: stigning i p-kreatinin på 0,5 mg % (44 μmol/l), 50 % stigning i p-kreatinin over basisniveauet, 50 % fald i GFR eller behov for akut dialyse. Ved oliguri er diuresen under 400 ml/døgn og ved anuri under 100 ml/døgn.

Årsager til akut nyreinsufficiensÅrsager til prærenal akut nyreinsuf-ficiens1. Hypovolæmi pga. manglende

væsketilførsel, eksterne tab (renalt, gastrointestinalt, dermalt), interne

tab (nefrotisk syndrom, levercirrose, malnutrition, ileus, traumer, pan-creatitis, peritonitis), 2. Nedsæt-telse af hjertets minutvolumen pga. infarkt, arytmier, insufficiens, hjerte-tamponade, 3. Perifer vasodilata-tion, pga. sepsis, shock, lægemid-ler (antihypertensiva), 4. Svær renal vasokonstriktion pga. behandling med f.eks. NSAIDs (ikke steroidhol-dige antiinflammatoriske lægemid-ler) og 5. Okklusion af nyrearteri-erne pga. tromboser, kompression.

Årsager til postrenal akut nyreinsuf-ficiens1. Intra-uretrale obstruktion pga. sten,

tumor, afstødt papil, koagel, 2. Eks-tra-uretrale obstruktion pga. tumor, retroperitoneal fibrose og 3. Nedre urinvejsobstruktion pga. prosta-tahypertrofi, prostatacancer, uret-hrastruktur, blærecancer, cancer cervicis uteri eller neurogen blære

Årsager til renal akut nyreinsuffi-ciens1. Vaskulære pga. vasculitis, malign

hypertension, hæmolytisk-uræmisk

Væsketerapi ved akut nyreinsufficiens

Erling Bjerregaard Pedersen, Professor overlæge, dr. med.Medicinsk Afdeling og Medicinsk Forskning, Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest, og Aarhus Universitet.e-mail: ebp@dadlnet.dk

13

syndrom, trombotisk trombocyto-penisk purpura, sklerodermi, kole-sterolemboli 2. Glomerulære pga. akut glomerulonephritis, rapidly progressive glomerulonephritis 3. Interstitielle pga. infektiøse (bakteri-er, vira, svampe), infiltrative (sarcoi-dose, lymfom, leukaemi), lægemid-ler (penicillin, cephalosporin, NSA-IDs) og 4. Tubulære (akut tubulær nekrose, ATN) pga. iskæmi, langva-rig prærenal akut nyreinsufficiens, shock, postoperativt,traumer, nefrotoksika (antibiotika, røntgen-kontrastmidler, tunge metaller, kemoterapeutika), rhabdomyo-lyse, ophobning af urat eller oxalat i kroppen, dysproteinæmi (myelo-matose, light chain disease), hyper-calcæmi.

Patofysiologiske aspekter vedrørende væskebalanceHos voksne med normal hydreringstil-stand og med normal vægt og højde, men uden nyrefunktion, er det daglige væskebehov basalt på ca. 500 ml. Denne værdi fremkommer som for-skellen mellem det gennemsnitlige tab med sved, udåndingsluft og afføring, ca. 1000 ml, og den basale produkti-on af vand ved stofskifteprocesserne, ca. 500 ml. Ved fysisk arbejde, feber, mv. er væsketabet større og der-med også behovet for væsketilførsel. Alle voksne patienter med akut anuri skal således have tilført en væske-mængde på ca. 500 ml under basale omstændigheder, hvis de i øvrigt er i normal hydreringstilstand. Foreligger der dehydrering skal væskemangelen desuden korrigeres. Foreligger der overhydrering, skal væsketilførslen

være mindre eller væske skal fjernes ved dialyse.

Diagnostik og differentialdiagnostikNår patienter indlægges eller under-søges ambulant pga. nedsat nyre-funktion, dvs. forhøjet p-kreatinin, skal der oftest foretages en undersøgelse af nyrernes størrelse og afløbsforhold, f.eks. ved ultralydsundersøgelse eller CT-scanning af nyrerne. Herved kan det umiddelbart afklares om patienten har postrenal nyreinsufficiens. Baseret på anamnesen, den klini-ske undersøgelse, analyser af blod- og urinprøver samt forskellige billed-diagnostiske procedurer, kan prære-nal akut nyreinsufficiens sædvanligvis diagnosticeres. Hvis der ikke er holdepunkter for hverken præ- eller postrenal akut nyreinsufficiens foreligger der renal akut nyreinsufficiens. Præcis diagnose af nyresygdommen kræver nyrebiopsi, men dette er ikke altid nødvendigt i den akutte fase, men kan være det ved nogle nyresygdomme.

BehandlingPrærenalBehandling af den tilstand, der har ført til hypovolæmi, nedsættelse af hjer-tets minutvolumen, perifer vasodilata-tion, svær renal vasokonstriktion eller okklusion af a. renalis.

PostrenalBehandlingen er ophævelse af afløbs-hindringen. Ofte må der primært anlægges nefrostomi. Akut dialyse kan komme på tale forud for anlæg-

14

gelse af nefrostomi eller kirurgisk inter-vention.

RenalGrundsygdommen behandles om muligt, og en række forskellige behandlingsprincipper anvendes af-hængigt af diagnosen.

Specielt vedrørende væskebe-handlingVed akut nyreinsufficiens og ustabilt kredsløb er væsketilførsel i de første timer vigtig [1,2]. Ved septiske tilstan-de er kapillærpermeabiliteten øget og stor væsketilførsel har været praktise-ret i de første timer til døgn med risiko for at inducere betydelig overhydre-ring. Denne kliniske praksis er kom-met i modvind, da mange undersø-gelser og analyser har vist, at overhy-drering i sig selv medfører øget morta-litet og morbiditet [2-9]. Det anbefales derfor, at stor væsketilførsel kun gives i de første timer, og at den hæmody-namiske status snarest afklares med henblik på eventuel anvendelse af kredsløbsstimulerende stoffer.

Specielt vedrørende behandling med furosemidFurosemid til patienter med akut nyre-svigt reducerer ikke mortaliteten og forbedrer ikke nyrefunktionen, men reducerer måske varigheden af dia-lyseperioden [10-12]. En høj dosis af furosemid øger måske diuresen, men reducerer ikke mortaliteten eller beho-vet for dialyse hos patienter med akut nyresvigt, der kræver dialysebehand-ling [13]. Informationerne om furose-mid til akut nyresvigt er baseret på oversigtsartikler, hvor de tilgrundlig-

gende publikationer er blevet karakte-riseret som værende af lav eller mode-rat kvalitet [10-13]. En nylig oversigts-artikel konkluderede, at diuretika har vist sig at være ineffektive til forebyg-gelse af akut nyresvigt og til at forbed-re prognosen, når først akut nyresvigt er opstået [14]. En anden oversigts-artikel har konkluderet, at furosemid har ikke effekt ved anuri, men øger risikoen for høreskader [10]. Alt i alt er evidensen for en gavnlig effekt af furo-semid ved akut nyresvigt meget ringe, og risikoen for bivirkninger øges.

References1. Rivers E, Nguyen B, Havstad S,

Ressler J, Muzzin A, Knoblich B, Peterson E, Tomlanovich M; Early Goal-Directed Therapy Collabo-rative Group. Early goal-directed therapy in the treatment of severe sepsis and septic shock. N Engl J Med. 2001; 345 :1368-77.

2. Dellinger RP, Levy MM, Carlet JM, Bion J, Parker MM, Jae-schke R, Reinhart K, Angus DC, Brun-Buisson C, Beale R, Calan-dra T, Dhainaut JF, Gerlach H, Harvey M, Marini JJ, Marshall J, Ranieri M, Ramsay G, Sevransky J, Thompson BT, Townsend S, Vender JS, Zimmerman JL, Vin-cent JL. Surviving Sepsis Cam-paign: international guidelines for management of severe sepsis and septic shock: 2008. Intensive Care Med. 2008; 34:17-60.

3. Didier Payen, Anne Cornélie de Pont, Yasser Sakr, Claudia Spies, Konrad Reinhart and Jean Louis Vincent for the Sepsis Occurrence in Acutely Ill Patients (SOAP) Inve-

Roche Diagnostics A/SIndustriholmen 592650 HvidovreTlf. 36 39 99 52www.cobas.com

COBAS and LIFE NEEDS ANSWERSare trademarks of Roche.© 2011 Roche

cobas b 123 POC systemBlodgas – så let som 1, 2, 3

Det nye cobas b 123 POC system er et fleksi-belt blodgasinstrument, designet til dig, som har brug for svar i en fart. Systemet kræver minimum oplæring og har maksimum oppetid, så du kan bruge tiden på det, der er vigtigt for dig.

…tænk hvis alt var så let som 1, 2, 3.

16

stigators.A positive fluid balance is associated with a worse out-come in patients with acute renal failure. Critical Care 2008, 12:R74doi:10.1186/cc6916

4. Mehta RL. Fluid balance and acute kidney injury: the missing link for predicting adverse out-comes? Nature Clinical Practice Nephrology 2009; 5: 10-11

5. Duramai L, Schmidt GA. Fluid Therapy in Resuscitated Sepsis. Less Is More. Chest 2008; 133: 252-263

6. Schrier RW. Fluid Administration in Critically Ill Patients with Acute Kidney Injury. Clin J Am Soc Nephrol 2010; 5: 733-739

7. Prowle JR, Echeverri JE, Ligabo EV, Ronco C, Bellomo R. Fluid balance and acute kidney injury. Nat. Rev. Nephrol 2010; 6: 107-115

8. Boyd JH, Forbes J, Nakada T, Walley KR, Russell JA, Fluid resuscitation in septic shock: A positive fluid balance and eleva-ted central venous pressure are associated with increased morta-lity Critical Care Medicine. 2011; 39: 259-265

9. Grams ME, Estrella ME, Coresh J, Brower RG, Liu KD, for the Natio-nal Heart, Lung, and Blood Insti-tute Acute Respiratory Distress Syndrome Network. Fluid Balan-ce, Diuretic Use, and Mortality in Acute Kidney Injury Clin J Am Soc Nephrol 2011; 6: 966-973

10. Ho and Sheridan. Meta-analysis of furosemide to prevent or treat acute renal failure. BMJ 2006; 333:420

11. Bagshaw SM, Delaney A, Michael Haase M, Ghali WA, Bellomo R. Loop diuretics in the management of acute renal fai-lure: A systematic review and meta-analysis. Crit Care Resusc 2007; 9: 60–68

12. Sampath S, Moran JL, Gra-ham PL, Rockliff S, Bersten AD, Abrams KR. The efficacy of loop diuretics in acute renal failure: Assessment using Bayesian evi-dence synthesis techniques. Crit Care Med 2007; 35:2516-2524.

13. Cantarovich F, Rangoonwala B, Lorenz H, Verho M, Esnault VLM. High-dose furosemide for estab-lished ARF: A prospective, ran-domized, double-blind, placebo-controlled, multicenter trial. Am J Kid Dis 2004; 44: 402-409

14. Karajala V, Mansour W, Kel-lum JA. Diuretics in acute kid-ney injury. Minerva Anestesiol 2009;75:251-7

17

En uddannelse til anæstesisygeple-jerske åbner mange døre, og giver muligheder for at bruge sit fag på tal-rige måder. Med den anæstesifaglige baggrund har jeg fået chancen for at udvide min horisont, udvikle mig både som men-neske og som sygeplejerske, og ikke mindst: Fået muligheden for at del-tage som sygeplejerske i andre sam-menhænge end de traditionelle på sygehusets operationsgang J Min sygeplejeuddannelse stammer fra Silkeborg 1985, og hurtigt efter fik jeg ansættelse på Intensiv afdeling. Godkendelsen som Intensiv sygeple-jerske fulgte efter nogle år i 1989. Efter en række arbejdsår i Silkeborg følte jeg mig klar til et nyt skridt. Uddannelsen til anæstesisygeple-jerske afsluttede jeg på Viborg Syge-hus i 1998. Det var en meget lærerig periode med dygtige vejledere og kol-leger, der virkeligt kunne lære fra sig. Heldigvis kunne jeg fortsætte i en fast stilling som færdiguddannet, og følte mig ”som en fisk” i vandet i det faglige team-arbejde, der skal til for at få en travl afdeling til at fungere godt.

Det er den rolle som ”team-player”, der fanger mig og som har været bestemmende for at tage de udfordringer, som jeg har engageret mig i siden hen. Den første kontakt til Forsvaret kom i 1998, hvor jeg meldte mig til Den Danske Internationale Brigade. Det blev starten på den tilknytning, jeg siden har haft til det danske mili-tær. Det blev også begyndelsen på et deltidsarbejde som anæstesisygeple-jerske i uniform. Der er meget at lære i soldaterfaget, og nu fulgte rekruttiden med støvler og spade, samt lære at skyde og håndtere våben. Den før-

Anæstesi med mange facetter..

Anni Helene Kanstrup,Anæstesisygeplejerske,Anæstesiafdelingen, Regionshospitalet Viborg

18

ste mission med Brigaden stod snart for, og i 1999 gik turen til Makedonien på Balkan, hvor jeg var een af de tre anæstesisygeplersker i den danske FN-lejr. FN-styrkerne var udstationerede Makedonien som fredsbevarende styrker, og spændingerne på Balkan var på bristepunktet. Blot få måneder efter min hjemsendelse brød Kosovo-krigen ud. Gennem Forsvaret er mulighederne for at få fagligt højtkvalificeret uddan-nelse til stede, og en lang række vide-reuddannelseskurser har øget både min sygeplejefaglige viden og færdig-heder, samt givet den indsigt, der er nødvendig inden en udsendelse på mission. Man bliver ”klædt på” på for-hånd, og alligevel kan virkeligheden være barsk i felten. Nogle år forløb uden militær udsen-delse og der blev tid at prøve kræfter med opgaven som anæstesisyge-

plejerske, ”alt-mulig-kvinde” og dag-lig leder af anæstesiafdelingen på et privathospital – og en tur til Thule Air Base i NordGrønland skulle også prøves. Kontakten til Forsvaret blev vedligeholdt gennem fortsatte kurser, og en øvelse til Polen, hvor Det Dan-ske Felthospital blev opstillet og fuldt monteret. Krigen i Afghanistan kræver ofre, og Briterne har i Camp Bastion i Hel-mand-provinsen er stort felthospital – verdens største og travleste traume-center. Den officielle henvendelse fra den britiske regering var, om Danmark kunne overtage det britiske felthospital i en periode i 2009. Jeg så mulighe-den for at bruge mit fag med deltagel-se i den danske indsats i Camp Bas-tion. Forberedelserne inden udsen-delsen var lange, meget grundige og strakte sig over et år. To gange var hele holdet på 100 danskere – heraf

Vidste du at…

Èn dråbe blod kan forblive smittefarlig i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanylerDa vi skulle udvikle BD Venflon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne.

Resultatet blev BD Venflon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde:

du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter.

risikoen for utilsigtet blodspild under og efter an-læggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle?* Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50

20

var 50 sundhedsfagligt personel - i England for at træne i den nøjagtige kopi af Felthospitalet, som står opstil-let i en kæmpe hangar i York. Der var ingen tvivl om, at vi alle ville komme til en del af verden med lemlæstede og sårede, og at vi skulle være forberedte til fingerspidserne – såvel fagligt som mentalt. Felthospitalet i Afghanistan var en hård, lærerig, spændende og barsk oplevelse – det hele på en gang. Men jeg er sikker på, at vi gjorde en forskel med vores samlede indsats og lin-drede for krigens ofre. Her betaler sol-daterne og deres familier den højeste pris for indsatsen. Efter min udsendelse til Afghanistan er jeg overgået til en kontrakt med Flyvevåbnet, hvor der nu er tilknyttet et lille antal anæstesisygeplejersker – Vi kaldes ”Wing Nurses”. Gennem en særligt sygeplejefaglig uddan-nelsesdel er vi trænet i transport af syge og sårede i luften. Der sker med Hercules C130-flyene eller med Chal-lenger-flyet. Når en indsats med kort

varsel er krævet, udsendes en besked til os i gruppen, hvem der kan/skal deltage. Det skærper interessen for, hvad der sker i de danske indsatsom-råder blandt andet i Afghanistan. Vore sårede danske soldater skal hurtigt og sikkert hjem. Det faste arbejde er på anæste-siafdelingen på Regionshospitalet i Viborg. Dertil er jeg tilknyttet ambulan-cen i Skive bemandet med anæste-sisygeplejersker, der udfører en vigtig opgave og giver kvalificeret service til borgerne. Forude ligger endnu en missions-udsendelse med Forsvaret. En rådighedskontrakt med Forsva-ret kræver overordnet 3-5 års erfaring, og med en reaktionsstyrkekontrakt kan du blive tilknyttet hæren, flåden eller flyvevåbnet. En kontrakt er en 4 års periode og med to missionsud-sendelser a 3 måneders varighed. Jo, der er mange spændende muligheder som anæstesisygeplejer-ske J

21

Den internationale sammenslutning af anæstesisygeplejersker, (IFNA) som også Danmark er medlem af gennem FASAIO, har siden dannelsen i 1989 stræbt efter at skabe fælles kvalitet i uddannelser og i udøvelsen af praksis. Mange organisationer inklusive ICN (International Council of Nurses) har været positive overfor disse bestræ-belser. Denne artikel opsummerer de resultater, IFNA har opnået, og intro-ducerer IFNA’s nye initiativer for at forbedre anæstesisygeplejen verden rundt gennem en godkendelse af de enkelte landes uddannelsesprogram-mer. Verdenskongressen for anæstesi-sygeplejersker i Haag, som blev holdt i juni 2010, fejrede dannelsen af IFNA for 20 år siden og starten på det nye Anesthesia Program Approval Proces (APAP) som fuldender alle de nødven-dige trin, som er nødvendige for glo-balisering af et erhverv. Samtidig blev verdenskongressen også start på den nye Practice Committee, hvis formål er beskrevet nedenfor.

IFNA’s visionIFNA blev dannet d. 10. juni 1989, hvor repræsentanter fra 11 lande fra hele verden underskrev stiftelsesbre-vet. I dag er 35 lande medlemmer af IFNA, som er det officielle, verdens-omspændende organ for anæstesisy-geplejersker med det formål at støtte og fremme kvalitet i anæstesisygeple-jen. Anæstesisygeplejersker er verden over anerkendt for deres betydnings-fulde indsats for verdenssundheden som klinisk arbejdende sygeplejersker, undervisere, administratorer, forskere og konsulenter. IFNA deltager i formu-leringen og implementeringen af sund-hedspolitikker samt i anerkendelsen af anæstesisygeplejersker som vigtige og rentable sundhedsudøvere.

IFNA’s mål1. at fremme samarbejde mellem

anæstesisygeplejersker internatio-nalt

2. at udvikle og fremme uddannelses-standarder indenfor anæstesisyge-plejen

Mod globalisering af et erhverv

Af Sandy Oulette Med, CRNA; FAAN and Betty J Horton PhD, CRNA Sekundær publikation af artiklen Towards Globalisation of a Profession, publiceret i AANA journal februar 2011. Oversat og redigeret af Jakob Ibsen Vedtofte, klinisk oversyge-plejerske, Cand. pæd. og medlem af IFNA’s Practice Committee

22

3. at udvikle og fremme standarder for god klinisk praksis indenfor anæ-stesisygeplejen

4. at fremme mulighederne for løben-de fagudvikling (Continous profes-sional development) indenfor anæ-stesi

5. at hjælpe anæstesisygeplejersker-nes nationale sammenslutninger med at forbedre standarden på anæstesisygeplejen og kompeten-cen hos anæstesisygeplejersker

6. at fremme anerkendelsen af anæ-stesisygeplejen

7. at etablere og vedligeholde et godt samarbejde mellem anæstesisyge-plejersker, anæstesiologer og andre sundhedsprofessionelle medlem-mer og med hospitaler og organer, som har interesse i anæstesisyge-plejen.

Hvordan etableres en verdensom-spændende profession?Ved IFNA’s Verdenskongres i Wien i 1997 opsatte Dr.Marjorie Lenn, arbej-dende direktør for the Center for Qua-lity Assurance in International Educa-tion, USA, fem mål for udviklingen af en global profession. Disse er at:1. fungere som internationalt vidnes-

byrd for behovet for professionelle standarder indenfor anæstesi

2. samarbejde effektivt med egnede regionale og internationale organi-sationer

3. fungere som forbindelsesled til andre globale organisationer

4. overvåge og registrere egne frem-skridt gennem forskning, publikati-on og præsentation i internationale fora

5. overveje udviklingen af et IFNA

kvalitetssikringsprogram for uddan-nelse i anæstesisygepleje og fag-udviklings-programmer/ - løbende efteruddannelse

Det første trin imod udviklingen af internationale anæstesistandarder var udviklingen af globale standarder: • I 1989 blev Educational Standards

for Preparing Nurse Anesthetists udviklet af IFNA’s Education Com-mittee

• 1991 blev Standards of Practice udviklet af Education Committee og godkendt af det nationale repræ-sentantskab i 1991

• Code of Ethics er udviklet i 1992 • Patient Monitoring Guidelines,

senere ændret til Patient Monitoring Standards som er vedtaget i 1998.

I det andet og tredje trin mod en globalisering af anæstesisygeplejer-skeprofessionen er følgende gennem-ført: • IFNA har i sin levetid samarbejdet

med vigtige nationale og internatio-nale organisationer som eksempel-vist WHO, WFSA (World Federation of Societies of Anesthesiologists) og ICN (International Council of Nurses)

Det fjerde trin, at overvåge organisa-tionens fremskridt er opnået gennem international forskning, publikationer og møder. Maura McAuliffe og Beverly Henry’s undersøgelse fra 1999 om praksis, uddannelse og lovgivning vedrørende anæstesisygepleje viste følgende: • at anæstesisygeplejersker giver

anæstesi i 106 lande, at anæste-

23

sisygeplejersker bedøver i 77% af verdens landdistrikter og i 75% af byerne, 57% angav, at det var påbudt med supervision af anæste-siologer. Alle havde formelle uddan-nelsesprogrammer, men nogle blev nødt til at tage deres uddannelse udenlands. 50% angav, at løbende fagudvikling ikke var mulig og ende-lig angav 74% at hospitalspolitikker sammen med national lovgivning regulerer anæstesisygepleje i prak-sis (McAuliffe and Henry 1999).

Det femte og sidste trin mod en glo-balisering af anæstesisygepleje som en profession blev taget ved Verdens-kongressen i Holland i 2010, da IFNA’s nationale repræsentantskab udnævn-te den nye Practice Committee og IFNA startede APAP aktiviteterne. • Formålet for den nye Practice Com-

mittee er at kortlægge kompeten-ceniveauet for alle non-physicians, det vil sige anæstesisygeplejersker og andre som giver anæstesi både i medlemslande og ikke-medlems-lande. Desuden at identificere de kvalifikationer, der er nødvendige for at praktisere som anæstesisy-geplejerske i de forskellige lande og kortlægge de organer, som har tilsyn med disse forudsætninger.

• Endvidere skal den nye Practice Committee udarbejde forslag til Livslang Læring / Continous Pro-fessional Development for anæ-stesisygeplejersker. Endelig skal komiteen tage sig af en revision af Practice-, Monitoring – og Ethical Standards samt anbefale talere til kommende kongresser.

Anesthesia Program Approval Process – godkendelse af anæ-stesiuddannelsesprogrammer Interessen for international kvalitets sikring af anæstesiuddannelsen blev markeret i 1998, da IFNA Education Committee foreslog formelle proces-ser for både uddannelse og prak-sis. Emnet blev diskuteret på IFNA’s bestyrelsesmøde ved Verdenskon-gressen både i 2000 og i 2001. I 2002 blev der holdt et oplæg ved Verdens-kongressen af formanden for USA’s Council on Accreditation of Nurse Education Programs (COA), som fore-slog flere muligheder for international godkendelse af uddannelsesprogram-mer med respekt for kulturelle, natio-nale eller regionale forskelle. Det første udkast til et ansøgnings-forløb blev udviklet af medlemmer af IFNA’s Education Committee i perio-den 2006 – 2007. Som led i dette arbejde gennemførtes fire pilotprojek-ter på anæstesiuddannelsesprogram-mer fra Sverige, Holland, Schweiz og USA. Disse fik tildelt ”IFNA Recogniti-on” i 1998. I forløbet, som resulterede i den endelige Anesthesia Program Approval Process (APAP) indgik bl.a. erfaringer fra pilotprojektet, kommen-tarer fra kollegaer samt interne og eksterne parter og resulterede i ende-lig godkendelse af dokumenter og forløb af IFNA’s besluttende organer i 2010. APAP er baseret på IFNA’s over-bevisning om at sygeplejersker skal være veluddannede, såfremt de arbej-der i det perioperative område og hvis sygeplejersker anlægger venøse eller arterielle katetre, indleder og afslut-ter anæstesi, intuberer og ekstube-

24

rer patienter, eller hvis de er alene på stuen uanset årsag. APAP er det konkrete initiativ, der skal sikre, at uddannelsen af sygeplejersker bliver tilstrækkelig god til at underbygge anæstesiologisk praksis og patientsik-kerhed gennem at kræve, at uddan-nelsesprogrammerne opfylder IFNA’s globale uddannelsesstandarder.

APAP’s tre niveauerDer findes tre niveauer af godkendel-se: Registration (registrering), Recog-nition (anerkendelse) og Accreditation (godkendelse), kun ét af niveauerne vil blive tildelt et program på et givet tids-punkt. Udformningen af de tre god-kendelsesniveauer tager højde for:1. Variation i programmerne for anæ-

stesiuddannelse verden over2. Det økonomiske stadie i det givne

land3. Den økonomi, der er til rådighed for

uddannelserne4. En forpligtelse til at overholde en

fælles standard for uddannelses-kvaliteten

Hver af de tre niveauer kræver, at uddannelsesprogrammets ansvarlige med deres underskrift lover at over-holde IFNA’s Educational Standards. Det laveste niveau Registration kræver blot en forpligtelse til at over-holde Educational Standards, mens Recognition indeholder en yderligere gennemgang af uddannelsesplanerne for at sikre, at disse indeholder de dele, som indeholdes i Educational Standards. Disse to niveauer er gratis, mens det sidste niveau, Accredita-tion, kræver at ansøgeren skal afholde udgifterne i forbindelse med et besøg af en IFNA repræsentant samt ind-

sende en selvevaluering. Godkendte uddannelsesprogrammer indenfor alle tre niveauer bliver offentliggjort på IFNA’s hjemmeside og bliver tildelt et certifikat med angivelse af niveau.

Krav til godkendelseFølgende krav stilles til godkendelse eller fornyelse hvert 5. år.• Uddannelsesprogrammet uddan-

ner ikke-læger• Krav til godkendelse på de to første

niveauer, Registration og Recogni-tion er, at deltagere i anæstesiud-dannelsen har en sygeplejerskeud-dannelse eller tilsvarende videnska-belig baggrund

• Kravet til godkendelse på det høje-ste niveau, Accreditation er, at del-tagerne har en sygeplejerskeud-dannelse som baggrund

• Der skal være dokumentation fra myndighederne om at uddannelsen er godkendt eller har tilsvarende officiel status i landet

• Tilsvarende skal der være doku-mentation for at uddannelsen ikke for nylig er blevet nægtet godken-delse af myndighederne eller af til-svarende kvalitetssikringsorganer

Selv om IFNA kraftigt støtter en syge-plejerskebaggrund som grunduddan-nelse, er det også IFNA’s holdning at anerkende de øvrige uddannelses-baggrunde, som for øjeblikket eksi-sterer blandt anæstesiudøvere verden over. IFNA tror på, at en åben proces har de største muligheder for at for-bedre anæstesi til patienter nu og i fremtiden.

AfslutningIFNA har siden dannelsen arbejdet

Sevorane® sevofluran

• Sevorane® sevofluran indeholdermindst 300 ppm vand for atbeskytte mod Lewis syrer

• Sevorane-flasken er monteretmed lukket QuikFil® påfyldnings-system

• Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylennaftalate)

SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMPIndeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08.Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til mak-simalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det krævelavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andrehalogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter medkendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskilli-ge andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt pådet autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blod-derivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidigmed benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika.Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulæreblokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anven-des som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancu-ronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkel-se af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromusku-lær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskel-relaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyn-tagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætterden utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neuroki-rurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet udenbehandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkeltetilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inha-lation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malignhypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blod-tryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malignhypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttendebehandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen afsevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænkekoncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiethos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er ble-vet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation.Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelseaf succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveau-erne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af dissepatienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestan-dige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ildfra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning afsevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm aftør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskif-tes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stig-ning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer:Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning.Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring.Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produk-tresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP):kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago,IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendteproduktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.

27

for globale standarder for udøvelse af praksis og gennemførelse af anæ-stesiuddannelser. Eksempler på disse aktiviteter er den nylige etablering af en Practice Commiteee og etablerin-gen af APAP som led i godkendelse af ikke-lægelige uddannelsesprogram-mer i anæstesi. Det er håbet, at IFNA’s Education Committee og Practice Committee i fællesskab vil arbejde for at øge synligheden af anæstesisyge-plejersker internationalt samtidig med en løbende forbedring og standardi-sering af anæstesisygeplejen som en verdensomspændende profession.

ReferencerCaulk RF. International Federation of Nurse Anesthetists. In: Foster SD and Faut-Callahan M (eds) A Professional Study and Ressource Guide for the CRNA.. Park Ridge, IL:AANA Pub-lishing, Inc., 2001, 398 – 399International Federation of Nurse Anesthetists. Code of Ethics, 1992International Federation of Nurse Anesthetists. IFNA Standards of Prac-tice, 1991 with 1996 revisions.International Federation of Nurse Anesthetists. Patient Monitoring Guidelines, 1998International Federation of Nurse Anesthetists. IFNA Educational Stan-dards for Preparing Nurse Anesthe-tists, 1990 with 1999 revisions.

International Federation of Nurse Anesthetists About IFNA (1999) Ava-liable at : http://www.ifna-int.org/ifna/page.php? Accessed 19. August 2010 International Federation of Nurse Anesthetists. Anesthesia Program Approval Process (APAP) Operational Policies and Procedures, 2010McAuliffe MS, Henry B. Nurse anes-thesia world-wide: an analysis of practice, education and legislation. Research Rapport 1999

28

SammendragBakgrunnKunnskapen om at tung sedering til intensivpasienter ser ut til å gi økt sykelighet og dødelighet har økt inte-ressen for sedasjonpraksis og videre forskning. Hensikten med denne artikkelen var å vurdere forskningsartikler for å se på effekten av å innføre daglig sedasjonsstopp til sederte respirator-behandlede intensivpasienter.

Metode Systematisk litteraturgjennomgang

Resultat Studier viser at innføring av daglig sedasjonsstopp til respiratorbehand-lede intensivpasienter, kan føre til redusert bruk av sedativa og forkortet behandlingstid på respirator. Det viser seg imidlertid at effekten av daglig sedasjonsstopp kan sammenlignes med bruk av mer generelle sederings-protokoller og/eller validerte seda-sjonsvurderings verktøy.

Konklusjon Til tross for at undersøkelser sterkt støtter bruken av daglig sedasjons-stopp og/eller sedasjonsprotokoll er det fortsatt ikke standard på de fleste intensivavdelinger. Større studier som inkluderer et bredt spekter med kri-tisk syke intensivpasienter trengs på området for å tydeliggjøre effektene av daglig sedasjonsstopp i forhold til sykelighet, mortalitet, liggetid, pasient-sikkerhet og pasientopplevelser.

InnledningDe fleste respiratorbehandlede inten-sivpasienter trenger smertelindrende og sederende legemidler. Hensikten med smertelindring og sedering av intensivpasienter er at de skal aksep-tere respiratorbehandling, medisinsk behandling og sykepleietiltak. Målet er å oppnå sikkerhet, velbehag, amnesi og søvn, redusere angst, irritasjon og smerte, og å forebygge utvikling av intensivdelirium hos den kritisk syke pasienten (1,2,3). Oversedering kan dekke over symptomer på angst, deli-rium og smerte, og føre til forlenget

Hvilken effekt vil oppnås ved at det innføres daglig seda-sjonsstopp til respiratorbe-handlede intensivpasienter?

Af Ann-Marie Storsveen, Undervisningssykepleier.Generell anestesi. RH. Norge

Beslutningsstøttesystem til sikker og pålidelig etablering af normalt blodsukkerniveau hos kritisk syge patienter

Automatiseret beregning af insulinsats med hensyntagen til ernæring

Kontrol af komplekse arbejds-processer

Kortere ophold på intensiv-afdeling grundet færre komplikationer

In touch with the future B. Braun SpaceControl - Sikker glykæmisk kontrol i en ny dimension

For yderligere information kontakt:

Produktchef Vibeke Møller JakobsenMobil 5139 5903 . vibeke.jakobsen@bbraun.com

Produktspecialist Lone HesnerMobil 2029 4303 . lone.hesner@bbraun.com.

30

periode med redusert bevissthet. Det kan også føre til immobilitet, alvorlige bivirkninger av medikamenter, økt risi-ko for komplikasjoner, forlenget reha-bilitering og dermed økte helsekost-nader (1,2,3). Undersedering og for lite smertestillende kan på den andre siden medføre alvorlig utvikling av smerte, angst, økende ubehag, søvn-mangel og psykotiske opplevelser (3,4,5). Bakgrunnen for daglig seda-sjonsstopp hos intensivpasienter er å optimalisere sedasjonsnivået, unngå for mye og for lite smertelindring og sedering, og redusere behandlingsti-den på respirator og liggetiden i inten-sivavdeling (1,2,3).Hensikten med denne artikkelen er å belyse forskningsresultater vedrøren-de daglig sedasjonstopp hos sederte, respiratorbehandlede intensivpasien-ter; Hvilken effekt vil oppnås ved at det innføres daglig sedasjonsstopp til respiratorbehandlede intensivpasien-ter?

DefinisjonerSederingSedasjon oversettes i ordbok til ”bruk og virkning av beroligende middel”. Sèdàre kommer fra latin og betyr å berolige (6). Sedering kan sees på som både en prosess og en tilstand. Det kan være en prosedyre som består av administrasjon av medika-menter, og bruk av ikke-medikamen-tell behandling for at pasienten skal kunne tolerere medisinske prosedyrer og sykepleietiltak. Sedasjon som en tilstand kan forklares med pasientens varierende grad av våkenhet og søvn, samt som et redusert nivå av irritabili-tet og angst (7). Sedasjon brukes ofte

som et felles begrep for både sede-ring og smertelindrig selv om disse begrepene strengt tatt er adskilte. I de fleste artikler vedrørende daglig seda-sjonsstopp brukes sedasjon som en medikamentelt fremkalt tilstand ved bruk av både analgetika og sedativa.

Daglig sedasjonsstoppDaglig sedasjonsstopp betyr å stenge av sedering og analgesi daglig, frem til pasienten ”våkner”. Dersom pasi-enten blir urolig, får smerte eller ube-hag startes det på nytt med sedering og smertestillende, men forsøksvis i lavere dose enn før sedasjonsstoppet. I noen studier presiseres det at man ved daglig sedasjonsstopp får anled-ning til å følge pasientens mentale status (1,4,8).

MetodeI litteraturgjennomgangen ble data-basene Cochrane Library, Cinahl og Medline benyttet. Søket var begrenset til engelsk litteratur og til tittel, abstrakt og nøkkelordsfelt, samt tidsrommet 1990-2009. Følgende søkeord ble brukt: daily interruption, daily awa-kening, sedatives, sedation interrup-tion and analgetics. Hvert enkelt av de ovenstående søkeordene ble søkt på og siden krysset med ”AND” og søkordene critical care, critical care unit, intensiv care, og intensiv care unit. De ble ikke funnet systematiske oversiktsstudier vedrørende daglig sedasjonsstopp, men 7 enkeltstudier ble funnet relevante for kritisk gjen-nomgang og diskusjon. Ytterligere 9 artikler ble brukt til å understøtte funn.

31

ResultatStudien til Kress et al fra 2000 er en kjent randomisert, kontrollert studie som inkluderte 128 voksne respirator-behandlede medisinske intensivpasi-enter (1). Kontrollgruppen fikk kontinu-erlig sedasjon og i intervensjonsgrup-pen ble sederingen avstengt daglig til pasienten var våken. En pasient ble bedømt som våken når hun/han kunne utføre 3 av følgende 4 hand-linger: åpne øynene på verbal tiltale, følge med øynene på oppfordring, klemme hånden på oppfordring og/eller stikke ut tungen på oppfordring. Hvis pasienten ble urolig eller viste tegn til smerte og ubehag startet man sederingen igjen. Sederingen som ble brukt var midazolam eller propofol sammen med morfin. Resultatene fra Kress et al sin studie viste at pasiente-ne i intervensjonsgruppen lå signifikant kortere tid på respirator og på intensi-vavdelningen, men tiden pasientene lå på sykehus var den samme i de to gruppene. I intervensjonsgruppen ble det tatt færre diagnostiske tester for å oppdage forandringer i mental status som foreksempel CT og MR. En kom-plikasjon som selvekstubering var lik i begge gruppene For å kunne si noe om de langsik-tige psykologiske konsekvensene og forekomsten av post traumatisk stress (PTSD) hos de pasientene som fått daglig sedasjonstopp, ble 32 pasien-ter fra Kress et al sin studie fra 2000 inkludert i en kvalitativ studie (9). Meto-den var strukturert intervju i tillegg til utfylling av egenrapporterings skjema. Pasientene skulle ha vært utskrevet fra sykehuset i minst 6 måneder for å kunne delta i studien. Ingen av pasi-

entene i intervensjonsgruppen husket at de hadde våknet på intensivavde-lingen til tross for daglig sedasjons-stopp. Resultater fra studien viste at tegn på PTSD var statistisk lavere hos de som hadde daglig sedasjonsstopp sammenlignet med de pasientene som mottok konvensjonell sedasjons-behandling. Det ble konkludert med at daglig sedasjonsstopp til respiratorbe-handlede intensivpasienter ikke påfø-rer pasienten noen langsiktige psyko-logiske konsekvenser I en studie fra 2004 så man på eventuelle medisinske komplikasjo-ner knyttet til daglig sederingsstopp, på bakgrunn av en retrospektiv ”chart review” basert på Kress et al sin stu-die fra 2000 (10). Forekomsten av komplikasjoner som ventilator assosi-ert pneumoni (VAP), øvre gastrointesti-nale blødninger, bacteremi, barotrau-me, venøs trombembol sykdom, cho-lestasis og sinusitt ble studert. Målet med studien var å undersøke om daglig sedasjonsstopp var assosiert med reduksjon av disse komplikasjo-ner. Resultater viste at pasienter som fikk daglig sedasjonsstopp, fikk færre komplikasjoner enn pasientene i kon-trollgruppen (13 komplikasjoner hos 12 pasienter i intervensjonsgruppen versus 26 komplikasjoner hos 19 pasienter kontroll -gruppen) I en multisenter pilotstudie med 65 medisinske/kirurgiske intensivpasi-enter fra tre universitetssykehus, ble respiratorbehandlede intensivpasien-ter randomisert til en sedasjonsproto-koll- og daglig sedasjonsstopp grup-pe eller en sedasjonsprotokoll gruppe (11). Studiens hensikt var å undersøke om voksne intensivpasienter som ble

32

behandlet etter en sedasjonsprotokoll og daglig sedasjonsstopp hadde kor-tere behandlingstid på respirator enn pasienter som ble behandlet etter kun en sedasjonsprotokoll. Målet med stu-dien var å bestemme sikkerheten og gjennomførbarheten av intervensjonen med tanke på en fremtidig større ran-domisert studie. Sederingsregimet for disse pasientene var midazolam og morfin som kontinuerlig infusjon. Det ble ikke påvist forskjell i liggetid på respirator, liggetid på intensiv og på sykehus, eller mortalitet mellom de to gruppene. Det var heller ikke påvist forskjell mellom gruppene i bruken av alternative ventilasjons strategier, forekomsten i barotrauma og/eller organsvikt. Studien viste at det var trygt å behandle pasientene med en kombinasjon av sedasjonsprotokoll- og daglig sedasjonsstopp. Studien hadde strenge inklusjonskriterier, og av 648 pasienter ble bare 65 pasien-ter randomisert til de to gruppene. Det er tatt hensyn til de restriktive inklus-jonskriteriene i den planlagte multisen-terstudien, og flere eksklusjonskriterier fra pilotstudien er strøket. I en randomisert kontrollert studie med 97 sederte, respiratorbehand-lede intensivpasienter ville man under-søke om en sykepleieimplementert protokoll med daglig sedasjonsstopp kunne redusere tiden pasientene lå på respirator (12). I kontrollgruppen ble beslutningen angående sedasjon og smertelindring tatt av legen på vanlig måte på den medisinsk-kirurgiske avdelingen der studien foregikk. Standard sedering på avdelingen var propofol og remi-fentanyl, og til pasienter som trengte

en dyp sedasjon la man til midazo-lam. Man ønsket å se på liggetid på respirator, liggetid på intensiv og - på sykehus, mortalitet, samt total dose av sedativa og analgetika i de to gruppene. Studien kunne ikke påvise forskjell mellom gruppene i forhold til tid på respirator, tid på intensiv, tid på sykehus eller overlevelse. Till tross for at man i intervensjongruppen gjorde daglige sedasjonsstopp der pasien-tene var uten sederig flere timer, var det heller ikke noen forskjell mellom de to gruppene i den totale mengde legemidler per døgn. Brook et al sammenlignet bruken av en sykepleiestyrt sedasjonsproto-koll med vanlig behandlingsstrategi på 322 voksne sederte respiratorbe-handlede pasienter (13). I sedasjons-protokollgruppen skulle sykepleierne avgjøre om smertestillende, sedative eller begge trengtes for å optimalisere behandlingen av pasienten. Avven-ning fra respirator og nedtrappning av sedasjon var også styrt med hjelp av protokollen basert på respon-sen fra pasienten og av legeordinert sederingsnivå. Studien foregikk på en avdeling for medisinske intensivpa-sienter. Resultatene viste at pasien-ter som ble behandlet med protokoll hadde kortere liggetid på respirator og kortere liggetid både på intensiv og på sykehus. I 2008 ble det i Lancet publisert en multisenterstudie der 336 av 1658 pasienter ble randomisert til to grup-per (8). Pasientene i intervensjons-gruppen ble testet med spontane pusteforsøk etter protokoll og i tillegg behandlet med daglig sedasjons-stopp. I kontrollgruppen ble pasien-

Ambu® aScopeTM – ideelt til Perkutant

Dilations Trakeostomi

���aScopet giver mulighed for at visualisere

proceduren

��aScopet er bøjeligt og let at navigere

���aScopet er en omkostningseffektiv løsning

på grund af lave opstartsomkostninger

���aScopet kan efterlades frit i tuben under

proceduren så man kan have begge hænder fri

���aScopet er et engangsprodukt så der kræves

ingen rengøring

��Ingen dug - klart billede fra start til slut

Monitorering under PDT Verificer placeringen

af trakeostomituben

Ambu® aScopeTM til brug ved udførelse af Perkutan

Dilatations Trakeostomi – en ny og klogere løsning

aScope ™ anvendt sammen med Ambu® aScope™

Monitor giver operatøren mulighed for visuelt at

verificere placeringen af guidewire, nålen og

trakeostomituben er korrekt udført.1

1. C Gernoth, H.V. Genzwuerker, Euroanaesthesia 2010,

Helsinki, Finland – June 12-15, 2010

Brugen af visuel guiding ved Perkutan Dilatations Trakeostomi (PDT) er stigende af hensyn til

sikkerheden og anbefales derfor som fast rutine ved denne procedure.

Yderligere er der en stigende risiko for multiresistente micro-organismer på intensiv afdelinger, denne

risiko gør at Ambu aScope vil være et indlysende valg , fordi:

Airway Management

Produkter. Træning. Support.

Ny online training og support

Log på: airwayelearning.com

Ambu A/SBaltorpbakken 13DK-2750 Ballerup

DanmarkTlf.: +45 72 25 20 00Fax: +45 72 25 20 53

www.ambu.comsalg.dk@ambu.com

I Ambu har vi større ambitioner end blot

at være leverandør af produkter til

luftvejshåndtering.

Derfor har vi i samarbejde med en række

dedikerede eksperter, inden for luftvejs-

håndtering, bevæget os ind i elearning

indenfor luftveje.

Log på airwayelearning.com

Webside layout ændres uden varsel.

35

tene bare testet for spontane puste-forsøk med samme protokoll som i intervensjonsgruppen. Med spontane pusteforsøk menes at pasientene fikk puste på t -stykke eller trykkstøtte på respiratoren, med støtte på 7 eller mindre og peep på 5. Pasienten klarte ikke pusteforsøket hvis han/hun fikk en respirasjonsfrekvens på mer enn 35 eller mindre enn 8 etter 5 min eller lengre. Studien viste at pasientene i intervensjonsgruppen oppnådde flere dager uten respiratorbehandling, og de ble utskrevet tidligere fra både intensivavdelingen og sykehuset sam-menlignete med pasientene i kontrol-lgruppen. Tiden pasienten lå i koma var signifikant kortere i intervensjons-gruppen, mens utviklingen av delirium var den samme i begge gruppene.

Diskusjon Resultatene i studiene som er gjort på daglig sedasjonstopp viser at man kan redusere risikoen for at legemidler akkumuleres. Dette fører til kortere tid på respirator, kortere liggetid på inten-siv og på sykehus og redusert døde-lighet (1,8,15). En annen viktig kon-sekvens av lettere sedering er at man kan bedømme pasientens mentale status og kognitive funksjoner (1,4). I og med at respiratorbehandlingen kor-tes ned og tiden på intensiv forkortes, minsker også komplikasjoner som er knyttet opp mot forlenget respiratortid og intensiv behandling (10). I flere stu-dier der man bruker benzodiazepiner og fentanyl / morfin vises det til signifi-kant kortere tid på respirator og ligge-tid på intensiv hvis man bruker daglig sedasjonsstopp (1,8,14). Der man derimot som første valg

bruker remifentanyl og propofol ser det ikke ut til at daglig sedasjons-stopp har noen effekt på antall respi-ratordøgn eller liggetid på intensiv. Dette beror trolig på at remifentanyl og propofol ikke akkumulerer i krop-pen på samme måte som fentanyl og midazolam og at remifentanyl også minsker behovet for propofol (12). De fleste studier som har sett på daglig sedasjonsstopp opp mot seda-sjonsprotokoll har ikke kunnet vise til noen signifikant forskjell i gruppene angående tid på respirator eller lig-getid på intensiv (1,13,15). I en studie fra 2008 (15) har man imidlertid fun-net at de pasienter som fikk daglig sedasjonsstopp lå signifikant lengre på respirator på intensiv og på syke-hus sammenlignet med de pasienter som ble sedert etter en sykepleiestyrt sedasjonsprotokoll. Det har også vist seg at de studier der implementering av sedasjonsprotokoll har vært vellyk-ket, har ansvaret for medikamentad-ministreringen ligget hos sykepleieren ved pasientsengen. I undersøkelsene understrekes det at det må være en god kommunikasjon mellom lege og sykepleier for å sette optimale mål for sederingen (3,5). Det er begrenset hvilke konklusjo-ner som kan trekkes ut fra disse stu-diene. Mange pasienter ble ekskludert fra studiene uten entydig og / eller overbevisende begrunnelse, noe som gjør at resultatene bør tolkes med varsomhet. Smerte er lite problemati-sert, til tross for at man i flere studier stenger av både sedering og smer-testillende medikamenter. De fleste pasientene i studiene er medisinske pasienter, der smerte muligens ikke

36

er et så stort problem som hos kirur-giske pasienter. I noen av studiene er også medikamentmengden av sede-ring påfallende lav. Med døgnsdoser på 2-3 mg lorazepam, kan man stille spørsmål om det er behov for dag-lig vekking i det hele tatt. På generell intensiv på Rikshospitalet, OUS har vi mange pasienter som har gjenn-omgått operasjoner og dermed har akutte smerter. Hvis man skulle inn-føre daglig sedasjonsstopp blir det en viktig oppgave for sykepleierne å være forberedt på at pasienten kan få smerter, og ha en strategi klar for å løse dette, før man stenger av sede-ring og smertelindring. Mengde medi-kament gitt hver enkelt pasient på vår avdeling er høyere, og kan trolig ikke sammenlignes med de mengder det refereres til i nevnte studier. På bakgrunn av studienes resul-tater kan det tyde på at både daglig sedasjonsstopp, og bruk av seda-sjonsprotokoll og/eller - verktøy kan bidra til å redusere bruken av sedativa og forkortet behandlingstid på respi-rator (1,8,11,15). Det viktigste ser ut til å være at pleiepersonell får et bevisst forhold til og kunnskap om sedasjon, og på det å kontinuerlig vurdere inten-sivpasientens individuelle behov for smertelindring og sedering(14,15). Praksis på Generell intensiv Rikshospi-talet, OUS i dag er at legen ordinerer legemidler og sederingsdypde. Syke-pleieren ved pasientsengen admini-strerer sedering og smertestillende med målsetning om å oppnå ordinert sederingsnivå og skårer med hjelp av sederingsverktøyet Richmond Agitati-on-Sedation Scale (RASS), smertenivå ved hjelp av Numerical Rating Scale

(NRS), og forekomst av delirium ved hjelp av The Confusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU) minst en gang per vakt. Det ideelle sedasjons- og anal-gesiregimet skulle tilsi en våken og samarbeidende pasient, eventuelt en lett sovende pasient som tolerer medisinsk behandling og nødvendige sykepleietiltak. Medikamentene skal ha en rask innsettende effekt og kort virketid, minimum av akkumulasjon, minimale bivirkninger og uten å øke helsekostnadene. Remifentanyl og dexmedetomidine ser ut til å være analgetika og sedativa med oven-nevnte ønskede effekter i intensiv-behandlingen. Studier viser lovende resultater ved bruk av disse medika-mentene i forhold til rask ekstubering og dermed lovende positive følger i forhold til langtidseffekter for den kri-tisk syke pasient (3,4,5,16.17,18).

Konklusjon Med daglig sedasjonsstopp viser flere studier at risikoen for at legemidler akkumulerer i kroppen reduseres og dermed oppnås kortere tid på respi-rator, kortere liggetid på intensiv og på sykehus samt redusert dødelighet (1,8,15).Ved innføring av sykepleiestyrt sedasjonsprotokoll har man nådd de samme resultatene og man har ikke kunnet bevise at daglig sedasjonstopp gir bedre resultat enn det å anvende en sedasjonsprotokoll (11,13,15). Til tross for at undersøkelser sterkt støtter daglig sedasjonsstopp, bru-ken av sedasjonsprotokoll og/eller valide sedasjonsvurderingsverktøy er det fortsatt ikke standard rutine blant sykepleiere og leger ved mange inten-

37

sivavdelinger. Ytterligere forskning på kritisk syke intensiv pasienter trengs på området for å sikre mer solide og generaliserbare resultater. Takk til høyskolen i Bergen for vei-ledning i forbindelse med videreut-danningen ”Å arbeide og undervise kunnskapsbasert”, stort takk også til Hilde Wøien for god hjelp og støtte.

Litteraturliste1. Kress, J P., Pohlman, A,S.,

O´Conner, M,F., Hall, J,B. (2000) Daily interruption of sedative infu-

sions in critically ill patients under-going mechanical ventilation. The new England journal of medicine vol. 342:1471-1477 no 20

2. Kress, J P., Hall, J. B. (2006) Sedation in the mechanically ven-tilated patient. Critical Care Medi-cine. 34(10):2541-2546

3. Devlin, J.W. (2008) The pharma-cology of oversedation in mecha-nically ventilated adults. Current opinion in critical care. 14:403-407

4. Jacobi, J., Fraser, G.L., Coursin, D. B., Riker, R.R. el al (2002) Cli-nical practice guidelines for the sustained use of sedatives and analgesics in the critically ill adult.

Critical care medicin. Vol. 30, no.5. Scheweickert, W. D., Kress, J.

P.(2008) Strategies to optimize analgesia and sedation. Critical care vol. 12 suppl 3

6. The American Heritage® Dictio-nary of the English Language, 4th edition. (2004). Boston, Houghton Mifflin Co. Retrived on April 22, 2006 from http://www.bartleby.com/61/

7. The National Commission on Sleep Disorders (1993). Research report. Vol 1. Executive summary and executive report. Bethesda, MD: National Institutes of health.

8. Girard, T.G., Kress, J.P., Fuchs, B.D., Thomason, J.W.W. et al (2008) Efficacy and safety of a paired sedation and ventilator weaning protocol for mechanically ventelated patients in intensive care (Awakening and breathing controlled trial): a randomised controlled trial. The Lancet vol. 371

9. Kress,J,P., Gahlbach, BK., Mau-reen, L., Pliskin, N. et al (2003)

The long-term psychological effects of daily sedative interrup-tion on critically ill patients. Ame-rican journal of respiratory and critical care medicin. Vol 168

10. Schewickert,W D., Gehlbach, B K., Pohlman A,S., Hall, J, B., Kress J.P.

(2004) Daily interruption of seda-tive infusions and complications of critical illness in medichanically ventilated patients. Critical care medicin Vol. 32 no 6

11. Mehta,S., Burry, L., Martinez-Motta,J.C., Stewart, T.E., Hal-let, D.et al (2008) A randomized trial daily awakening in critically ill patients managed with a sedation protocol: A pilot trial. Critical care medisin vol. 36.no 7

12. Anifantaki,S., Prinianakis, G., Vitsaksaki, E., Katsouli, V., et al. (2009) Daily interruption of seda-tive infusions in an adult medical-surgical intensive care unit: rando-mized controlled trial.

40

Journal of advanced nursing 65(5), 1054-1060

13. Brook, AD., Aherens, TS., Schaiff, R., Prentice, D. et al(1999) Effect of a nursing-implemmmmented sedation protocol on the duration of mechanical ventilation. Critical care medicin 27:2609-2615

14. Wunsch, H., Kress, J,P. (2009) A new era for sedation in ICU

patients. American medical asso-ciation JAMA. 301(5):542-544

15. De Wit, M., Gennings, C., Jen-vey, WI., Epstein, S. (2008) A randomized trial comparing daily interruption of sedation and nur-sing-implemented sedation algo-rithm in medical intensive care unit patients. Critical care vol 12 no 3

16. Muellejans B, Matthey T, Scholpp J, Schill M. (2006) Sedation in the intensive care unit with remifenta-nil/propofol versus midazolam/fen-tanyl: a randomised, open-label, pharmacoeconomic trial. Critical Care 10(3):R91.

17. Siobal MS, Kallet RH, Kivett VA, Tang JF. (2006).Use of dexmede-tomidine to facilitate extubation in surgical intensive-care-unit patients who failed previous wea-ning attempts following prolonged mechanical ventilation: a pilot study. Respiratory Care

18. Jones C, Backman C, Capuzzo M, Flaatten H, Rylander C, Grif-fiths RD. (2007) Precipitants of post-traumatic stress disorder following intensive care: a hypo-thesis generating study of diversity in care. Intensive Care Medicine 33(6):978-8

41

Årsmøde foranæstesiarbejdsgrupperne

Torsdag d. 24. maj 2012 kl. 9.30 – 15.30

Mødet afholdes i: Kreds Hovedstadens mødelokale 3 og 4

Frederiksborggade 15, 4. sal, København K.

Der kan deltage 4 personer fra hver arbejdsgruppe.

Tilmelding, samt forslag til dagsorden bedes sendt senest 3. maj 2012 til:

Helle Clausenhcl@hih.regionh.dk

Tlf: 48 29 62 24Anæstesiafdelingen, Hillerød Hospital

Tilmelding pr. mail foretrækkes.

Følgende bedes oplyst ved tilmelding:

• Navn, tlf.nr. og e-mail• DSR medlems nr.• Arbejdsgruppens hjemmehørende (region)• Arbejdsstedets adresse og tlf. nr.

Vi glæder os til at se jer.

Med venlig hilsen

Anæstesiarbejdsgruppen i Nordsjælland, Region H.

42

Dråben Danmarkønsker alle sine læsereen god påske

43

Opvågningssygeplejerskerfra Østdanmark

arrangerer temaaften

Onsdag den 25. april klokken 18.00 - 21.00på Hvidovre hospital, auditorium.Der serveres sandwich kl. 17.30.

Tema:• Early warning signs – tidlig opsporing af kritisk syge patienter – hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden• Sepsis – hvilke symptomer kan vi se i opvågningen

Tilmelding til Helle.kahl@skafte.it senest den 20. april 2012(Temaaftenen er gratis, alle er velkomne, og oplys gerne navn/hospital/afdeling)

HilsenOpvågningssygeplejersker i Øst arbejdsgruppen under FSAIO

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

Arbejdsgruppen af opvågningssygeplejersker fra Øst Danmark :Tine Larsen (Hvidovre), Anette Lasskogen (Hillerød), Tina Buggeskov (Næstved), Lisbeth Dam (Holbæk),

Tine Christensen (Holbæk Dagkir.), Helle Kahl (Glostrup), Birgit Hansen (Køge), Astrid Weltzer (Rigshospitalet 2042), Rikke Gottlieb (Juliane Marie centret), Hanne Ceutz (Herlev), Mona Jensen (Bispebjerg), Anne Weibye (Roskilde)

Hjælp til at forbedre akutte situationer med nyfødte

Laerdal træningsløsninger for neonatale og

pædiatriske afdelinger

SimNeSimNewB

www.laerdal.com

Beretning 2011Af Jan N. Kristensen

Året har været forholdsvis godt. Økonomien passer med et lille over-skud. Dog har vi haft lidt faldende indtægter. Vi er gået tilbage til Post Danmark. Vi mangler fortsat artikler. Samarbejdet med bestyrelsen for FSAIO er godt. Vi planlægger at lægge gamle nr. af Dråben på nettet.

45

46

Formandens beretning 2011v/ Mette Ring

Kongres/landskursus2011 blev året hvor FSAIO sammen med EfCCNa var arrangør af den før-ste europæiske kongres for intensiv-sygeplejersker i Danmark. Kongres-sen blev afviklet med succes, der var mange flotte og inspirerende faglige indslag fra intensivsygeplejerskerne. På grund af den internationale kongres i foråret 2011, blev der kun afholdt et landskursus. Det var i sep-tember og der var mange deltagere og udstillere. Der blev netværket og udvekslet erfaringer, samtidig med at oplægsholdere fortalte om den nyeste viden indenfor vores specialer. Som et nyt tiltag var der posterudstilling på landskurset. Der blev uddelt præmie i form af kongresafgift til en udenlandsk kongres til sygeplejersken med den bedste poster. Derudover har FSAIO været aktiv i flere internationale sammenhænge. Bl.a. i oktober hvor den første inter-nationale kongres for opvågnings-sygeplejersker blev afviklet i Toronto, Canada. Bestyrelsen var repræsen-teret med en sygeplejerske fra besty-relsen i planlægningsgruppen. Et stort arbejde som blev belønnet med delta-gelse i en vellykket kongres.

Udvalg og arbejdsgrupperFSAIO er repræsenteret i flere forskel-lige udvalg. Blandt flere kan nævnes Den Danske Anæstesi Database (DAD), Dansk Selskab for Patientsik-

kerhed, Center for Organdonation. Der har været en række møder i samarbejde med DSR. Dette med henblik på at sætte fokus på de fag-lige selskaber og etablere et samar-bejde om et fælles visuelt design for hjemmesider, faglige tidsskrifter og pjecer. Der er i 2011 arbejdet meget med det elektroniske medie, som kontaktflade til vores medlemmer. Fra vores hjemmeside er der lagt op til diskussion/dialog omkring forskel-lige emner. På sigt håber vi at flere vil blande sig i debatten og fremkomme med faglige synspunkter. I november havde FSAIO en kommentar i Dagens Medicin, et bidrag til diskussionen omkring NAPS – Nurse Administrated Propofol Sedation.

Bestyrelsen Bestyrelsen er fuldtallig efter valget i september 2010 (7 medlemmer plus 2 suppleanter). I løbet af 2011 har vi lært hinanden bedre at kende og de nyeste medlemmer er blevet fortro-lige med de tildelte poster. Der bliver arbejdet meget af de enkelte bestyrel-sesmedlemmer, hvilket fremgår af de følgende beretninger fra de forskellige bestyrelsesmedlemmer. I fællesskab gør vi en indsats for at alle vores medlemmer kan få mulig-hed for at netværke, udveksle erfa-ringer, fremlægge projekter, deltage i regionale arbejdsgrupper, landskurser og internationale kongresser osv.

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

47

Denne post er en post der er i kon-stant udvikling. Der sker hele tiden ændringer. Vi har et meget tæt sam-arbejde med medlemsregistranten i DSR og med Medlemskontoret.dk. Det meste af vores korrespondan-ce med medlemmerne foregår over FSAIO´s hjemmeside

www.dsr.dk/fsaio. Især er det vigtigt med al ind- og udmeldelse, at det foregår denne vej. Ved at bruge hjemmesidens blanket-ter til ind- og udmeldelse, får DSR´s medlemsregistrant samtidig oplysnin-gerne, og dette gør så at jeg med det samme får besked hvis et medlem ikke er medlem af DSR. Det er et krav for at kunne blive medlem af et fagligt selskab. Medlemmerne kan også sende navne- og adresseændring over hjem-mesiden. Dog er der stadig enkelte medlemmer der skriver til mig på almindelig mail, og det er også fint. En stor opfordring til alle medlem-mer: Husk at melde adresseændring til mig, ellers modtager I ikke vores medlemsblad DRÅBEN Danmark, når den udkommer. Vi får rettet adresser fire gange årligt via Medlemskontoret.dk. Vores kontingent bliver opkrævet af Medlemskontoret.dk, og det sam-arbejde fungerer rigtigt godt. De er en stor hjælp for mig som medlemsregi-

strant. Medlemskontoret.dk opkræver nu også kursusafgiften for deltagelse på landskursus. Dette forgår over EAN nummer til arbejdsgiver. Dette har også haft start vanskeligheder, for-di loven på området blev ændret midt i opkrævningsperioden. Så her er der også udfordringer, men vi håber sta-dig alt bliver nemmere. Jeg vil opfor-dre vores medlemmer at være meget omhyggelige med at udfylde alle EAN numre rigtigt. Hermed er min opfordring til alle vores medlemmer, at så vidt muligt at bruge hjemmesiden til kontakt til med-lemsregistranten. FSAIO har ca. 2500 medlem-mer, og dette medlemstal vil vi gerne opretholde. Så fra mig skal der lyde en opfordring til alle FSAIO´s med-lemmer om at lave reklame for vores faglige selskab, så medlemstallet kan bevares og evt. begynde at stige.

Medlemsregistranten

v/ Majken Frederiksen

48

Denne post har ikke krævet noget afgørende af mig. Andet at det er en funktion man er bevidst om, hvis for-manden får forfald. Dette er heldigvis ikke sket, og jeg håber formanden har masser af overskud til FSAIO endnu.

Formanden gør en kæmpe stor ind-sats for FSAIO og bruger rigtig meget tid på bestyrelsesarbejdet og repræ-sentation af vores tre faglige områder. Stor tak for det Mette.

Næstformand

v/ Majken Frederiksen

Jeg har nu været kasserer i lige godt et år og er ved at finde mig til rette med opgaven. Posten har åbnet megen ny viden for mig f.eks. i regn-skabsføring, skat og moms. 2011 har været et udfordrende år på mange måder også rent øko-nomisk. FSAIO var vært ved den 4. Europæiske intensive kongres, som gav et lille overskud. Vi havde i efter-året et godt landskursus, som gav et pænt overskud. Medlemstallet er nogenlunde kon-stant. FSAIO kan nu begynde at mær-ke den økonomiske krise, priserne stiger og vi forsøger på at holde udgif-terne nede. Vi kan mærke afdelinger-

nes tilbage holdenhed med at sende medlemmerne på vores kurser, men takket være det gode samarbejde med Medicinalindustrien, der her har vist interesse for at præsenterer deres nyste produkter, har vi kunnet holde landskurset på et fornuftigt prisniveau. Vi har stadig økonomi til at støtte op om den faglige udvikling af vores fag. Det være sig i form af tilskud til arbejdsgrupperne, studiestøtte, det nordiske og internationale samarbej-de, bestyrelsens deltagelse i diverse udvalg, arbejdsgrupper og råd samt støtte til vores fagblad DRÅBEN og afholdelse af fagligt kvalificerede landskurser.

Kassereren

v/ Kirsten Høgh

49

Nu har jeg haft posten som webnurse i godt et år og det har været meget lærerigt. Mit mål med hjemmesiden er, at det bliver et naturligt sted for vores medlemmer at gå ind, når man skal orientere sig om hvad der rører sig indenfor vores specialer. Siden opda-teres mindst en gang om ugen. Du kan f.eks. se kommende fag-lige arrangementer i både indland og udland. Skulle du finde et arran-gement i udlandet, som du gerne vil deltage i, kan du se programmet på forsiden eller under den særlige rubrik ”kommende kurser og kongresser” og du vil som medlem også kunne finde ansøgningsskema til studiestøtte fra FSAIO. Deltager du i en anæstesi -, inten-siv - eller opvågnings- arbejdsgruppe eller er du med i en særlig interes-segruppe på tværs af landet, kan du læse referater af møderne og på den måde følge med. Opslag om temada-ge vil også kunne udbredes på denne side. Som noget nyt har vi indledt et samarbejde med en del forlag og til-byder, at du kan holde dig orienteret om ny, faglig relevant litteratur og har du lyst, kan du tjene bogen ved at

anmelde den. Din anmeldelse vil blive offentliggjort på hjemmesiden samt evt. i Dråben og af forlaget. I FSAIO’s bestyrelse har vi en vision om at præge uddannelserne og spe-cialernes udvikling. Det gør vi ved at deltage i tværfaglige organisationer – f.eks. Dansk Anæstesi Database og Dansk selskab for Patientsikkerhed, ved at have et godt samarbejde med Professionsafdelingen i Dansk Syge-plejeråd, ved at deltage i det nordi-ske samarbejde, NOSAM og ved at være repræsenteret i internationale faglige samarbejdsorganer som IFNA, WFCCN og EfCCNA. Dette arbejde kan du også læse om på hjemmesi-den. Det kan være svært i en travl hver-dag at holde sig orienteret. Derfor tilbyder vi den hjælp, at du kan til-melde dig en mailservice, som sender besked, når der er nyheder på hjem-mesiden. (Gå ind på ”nyheder” øverst på siden, tryk ”se flere” og øverst på denne side kan du tilmelde dig med et enkelt tryk).Ind- og udmeldelser af FSAIO, valg til bestyrelsen og tilmelding til bl.a. landskurser sker nu og fremover via hjemmesiden. Dette var en status for hjemmesi-

Hjemmesiden www.dsr.dk/fsaio

v/ webnurse Dorte Söderberg

NY

51

Der er i 2011 givet studiestøtte til 20 sygeplejersker til EfCCNa kongressen, som blev afholdt i København. Des-uden fik 14 sygeplejersker, som del-tog i internationale kongresser, studie-støtte. Disse sygeplejersker kom fra følgende specialeområder: 9 opvåg-ningssygeplejersker, 4 anæstesisyge-plejersker og 1 intensivsygeplejerske. Bestyrelsen i FSAIO er utrolig glade for at kunne bevilge støtte til med-lemmernes faglige udvikling og inter-national networking via studiestøt-teordningen. Mange har sendt deres beretning om rejsen til os (hvilket er et krav), og referaterne kan ses på www.dsr.dk/fsaio. Det er en fornøjelse at være studiestøtteansvarlig i FSAIO, da selskabet prioriterer at give et godt til-

skud til medlemmerne. Kriterierne for at komme i betragtning er; 1 års med-lemskab af FSAIO, rettidig elektronisk indsendelse af ansøgning, samt at turen går udenlands og at det ikke er en del af specialuddannelsen som afvikles for støtten. Se hjemmesiden. I 2012 afholdes der i foråret kon-gres i Kroatien for intensivsygeplejer-sker og kongres i Slovenien for anæ-stesisygeplejersker. I den udstrækning FSAIO er bekendt med en internatio-nal kongres, annonceres det på hjem-mesiden. Hvis medlemmer har kend-skab til internationale kongresser, der kunne være af interesse for andre, er I velkomne til at maile til undertegnede eller til webmasteren. Så vil vi formidle dette til øvrige medlemmer.

Studiestøtten

v/ Lone Juhl

den i den nuværende form. I løbet af det kommende år skal alle de faglige selskabers hjemmesider flyttes over i DSR’s nye portal og en række ting vil derfor ændre sig. FSAIO er udvalgt til at være blandt de første, der skal flyt-te og jeg glæder mig til udfordringen. Min forhåbning er, at siden vil blive lidt

nemmere at arbejde med og at orien-tere sig i for vores medlemmer. Får du en god ide, har du lyst til at starte en debat eller vil du gerne offentliggøre et arrangement så skriv til webnursen

dsoederberg@gmail.com

52

Regionale arbejdsgrupper

v/ Bente Buch

Formålet med arbejdsgrupperne er at styrke den faglige udvikling indenfor specialerne. Der oprettes arbejdsgrupper i rela-tion til medlemsantallet i FSAIO, hvil-ket vil sige at der i 2011 var plads til 5 intensiv-, 5 anæstesi - og 3 opvåg-nings arbejdsgrupper. Følgende regio-ner har arbejdsgrupperAnæstesi: Region Syd, - Midt, - Nord, Sjælland og Region Hovedstaden.Opvågning: Region Sjælland og Hovedstaden i en samlet gruppe, Region Midt og Nord i en samlet gruppe, samt Region Syd.Intensiv: Region Sjælland, - Midt og Region Syd. Hovedstaden var hvil-ende og Nord er nedlagt, såfremt medlemmer fra disse regioner ønsker at danne en gruppe bedes de læse kommissoriet på hjemmesiden og kontakte bebuch2003@yahoo.dk Som FSAIO’s kontaktperson til arbejdsgrupperne, har det været en fornøjelse at deltage i og mærke jeres engagement på årsmøderne. Besty-relsen har deltaget i 3 årsmøder hvor Regionsdannelse og fusioner gene-relt fylder meget, forståeligt nok, og DDKM trængte sig på og blandede sig med de gode faglige indlæg.

Opvågningsarbejdsgrupperne afholdt af Region Syd på OUH d. 17. majOPVÅGNINGSARBEJDSGRUPPER-NE havde et børnetema og DDKM på programmet. Der var mange delta-gere og midt i det hele, var et festligt indlæg i form af 2 hospitalsklovne. De afbrød et foredrag Astrid Weltzer hav-de om udskrivningskriterier til børn, hun blev noget overrasket, men fandt hurtigt en grimasse der kunne passe;). Det ambitiøse program og tilrettelæg-gelsen af dagen viser et stort engage-ment og meget aktive opvågningssy-geplejersker i hele landet. Den arran-gerende gruppe havde valgt at invitere frit fra de øvrige grupper, hvilket resul-terede i vældig mange deltagere.

Anæstesiarbejdsgrupperne afholdt af Region Midt på DSR Kredskon-toret i Århus d. 25. maj ANÆSTESIARBEJDSGRUPPERNE havde planlagt dagen med indlæg om blokstuer, om hjertepatienter, om anæstesi til robotassisteret kirurgi og særligt fyldte omlæggelser af specia-ler og præhospitalsbehandling med paramedicinere, et kontroversielt emne. Der blev også præsenteret et E-learningsprogram og stemningen var god. Især i slutningen af dagen, beriget af hinandens selskab, var alle ildsjæle tændt.

Simpler, faster, better

AQT90 FLEX

En stærk kombination til måling af akutparametre

ABL90 FLEX

54

Intensivarbejdsgrupperne afholdt af Region Midt på Århus sygehus Nørrebrogade d. 8. juni INTENSIVARBEJDSGRUPPERNE gentog dagsorden fra sidste år, Regi-on Midt og syd var til stede. Mødet blev indledt med et foredrag af syge-plejerske Dorte Jensen om ”Orgando-nation - udrykningsteam fra Neuroki-rurgisk afd.” Et team hun er en del af. Der var flere helt nye medlemmer med

og det var dejligt at hilse på jer. Slut-teligt blev vi inviteret til foredrag med Peter Lund Madsen. Se venligst referaterne fra 2011 årsmøderne på hjemmesiden

www.dsr.dk/fsaio

Årsmøder for 2012 annonceres i Drå-ben af de enkelte grupper, jeg glæder mig til at møde jer alle igenJ

FSAIO er medlem af WFCCN (World federation of critical care nurses). Denne verdenssammenslutning af intensivsyge-plejersker blev stiftet i 2001. Den stiften-de generalforsamling bestod af 8 lande: Australien, New Zealand, Storbritannien, Filippinerne, Korea, Canada, Hongkong og Danmark. Det er 11 år siden, og organisationen tæller nu 39 lande. Ruth Kleinpell (USA) er præsident for WFCCN, valgt i Danmark i 2011 og Belle Rogado fra Filippinerne er sekre-tær. Kasseren er Verdrun Dumbovic’ (Kroatien). Ged Williams (Australien)er trade and liasion (arb. med fundraising og samarbejde). Det koster ikke noget at være med-lem for FSAIO´s medlemmer, WFCCN får enkelte midler af forskellige sponsorer, og ellers arbejdes der gratis i organisa-tionen. Der afholdes årligt internationale kongresser, hvor WFCCN støtter disse

med organisatorisk rådgivning. Den Kro-atiske sammenslutning for intensivsyge-plejersker holder sammen med WFCCN konference i 2012 i Šibenik. I tilknytning til denne kongres, bliver der afholdt års-møde i WFCCN, hvor undertegnede deltager. I 2013 er der d. 28. Aug. – 1. Sept. verdenskongres i Durban, som lægger sig op af lægernes kongres. Læs mere om WFCCN Tidskriftet ”CONNECT” er officielt tidskrift for både WFCCN og EfCCNa. CONNECT kan opfattes som en e-journal hvor der kan skrives/beskrives forskellige forhold fra intensivafdelinger, der kan være interessante at dele med andre lande. Der kan således både sen-des videnskabelige og ikke-videnska-belige artikler. Adgang til CONNECT er gratis for alle.

WFCCN

v/ Lone Juhl

55

I samarbejdet med Dråben Danmark har vi afholdt 1 møde i efteråret. Her drøftede vi bl.a. muligheden for at få bladet på nettet. En udvikling vi ser på mange andre områder. Dette kan ikke umiddelbart lade sig gøre, da Dråben er et privat og uafhængigt blad, dog afhængig af reklameindkomsterne. Dråben Danmark ser det positive i at vi kan have et blad i hånden, få læst artiklerne og blive bekendt med rekla-merne. Ellers korresponderer Dråbens redaktion og jeg for en stor del via

mail. Jeg samler hovedsageligt materiale ind fra bestyrelsen som ønskes udgi-vet. Det kan være referater fra studie-støttemodtagere som har haft en god og indholdsrig kongres i udlandet. Ligeledes kan der bringes referater fra møder i vore samarbejdsorganisatio-ner, f.eks. EfCNNa, NOSAM, WfCNN, IFNA Jeg ser frem til fortsat gode ind-holdsrige møder med Dråben.

DRÅBEN – Danmark

v/ Nina Lennert

ICPAN

v/ Bente Buch

Efter 12 måneders forberedelse, i form af telefonkonferencer, blev den før-ste verdenskongres for perianæstesi (opvågnings) sygeplejersker en realitet. Personligt var det en stor udfordring og fagligt blev den en stor berigelse. Det interessante foredrag, vi besøgte et canadisk hospital og sugede til os af deres organisering, men jeg erfare-de også at vi er godt med i Danmark og dette til trods for at vi ikke har det samme antal akademisk uddannede

sygeplejersker. Spændende at se frem til den næste kongres i 2013. Hold øje med hjemmesiden og sæt gang i arti-kel og posterproduktionen piger ;-) FSAIO sørgede for at 15 danske opvågningssygeplejersker fik studie-støtte. Danske sygeplejersker præ-senterede foredrag fra Rigshospitalets EASP enhed og vi havde en dansk poster fra OUH. Jeg ved at vi gjorde et stort indtryk og ser frem til den næste verdenskongres i 2013.

56

Der blev i 2011 holdt to møder for repræsentanterne. Første møde var I København for-ud 4th EfCCNa Congress & FSAIO Spring Congress. På mødet blev de sidste praktiske opgaver omkring afvikling af kongressen uddelegeret. Alle EfCCNa repræsentanterne mødte op dagen inden kongressen og det var spændende at tage i mod dem her i Danmark. Som allerede beskre-vet forløb kongressen planmæssigt og med succes. Det var en stor oplevelse at være med til at arrangere en inter-national kongres. På kongressen blev der uddelt spørgeskemaer til alle kon-gresdeltagerne, dette med henblik på at kortlægge forskelle i sedationsprak-sis, set i et europæisk sammenhæng. Efterfølgende er der blevet arbejdet på at skrive en videnskabelig artikel ud fra de udfyldte spørgeskemaer. Når artiklen publiceres vil det fremgå af hjemmesiden: www.efccna.org eller

FSAIO`s hjemmeside www.dsr.dk/fsaio

Det andet møde for EfCCNa-repræ-sentanterne blev afholdt i Jerusalem i Israel. Der blev der primært arbejdet i de forskellige grupper repræsentanterne er delt op i. Der ud over blev et nyt medlems-land optaget. Med Malta er der nu 25 medlemslande i EfCCNa. Den 5. EfCCNa – kongres er alle-rede under planlægning og finder sted i Serbien i maj 2013. Følg med på hjemmesiden www.efccna2013.org På FSAIO`s hjemmeside findes endvidere link til EfCCNa Newsletter udgivet i efteråret 2011. Det internationale samarbejde fort-sætter i 2012 under samme motto som tidligere: Working together – achieving more

European federation of Critical Care Nursing Associations

v/ Mette Ring

Mediq Danmark Køge, Kornmarksvej 15-19, 2605 Brøndby, Tlf. 4690 1400

58

Verdensorganisationen for anæste-sisygeplejersker har eksisteret siden 1989. Danmark har været medlem siden 1997 og i skrivende stund er der 35 medlemslande. Formålet med IFNA er bl.a. at samarbejde om udvik-ling af anæstesiuddannelsen, at støtte den faglige udvikling indenfor anæ-stesisygeplejen, at give mulighed for efteruddannelse samt at fremme aner-kendelsen af anæstesisygepleje som selvstændigt fag på verdensplan.Da jeg, som nyvalgt IFNA-repræsen-tant i FSAIO’s bestyrelse, ikke sidder i nogen af de etablerede arbejdsgrup-per, kan jeg endnu se frem mit før-ste møde i IFNA. Dette vil finde sted umiddelbart inden verdenskongressen i maj 2012.I årets løb har jeg oplevet, hvor meget den moderne teknologi kan lette det internationale samarbejde. På bag-grund af en problemstilling omkring Propofol administration og opga-veglidning - også kendt som NAPS – indledtes en undersøgelse pr. mail fra IFNA-repræsentanten i Taiwan. Repræsentanter fra alle 35 med-lemslande blev spurgt om: 1) brug af Propofol, 2) hvem der kan give Pro-fofol og 3) hvilke personalegrupper, der kan udføre ”tung sedering”. I de efterfølgende 2 uger bugnede min indbakke af svar fra alle afkroge af verden. Jeg afventer fortsat analysen

af svarene, men jeg synes, at det er et godt eksempel på at det interna-tionale samarbejde dels rummer per-spektiver og dels har fået lettere vilkår at arbejde under.Jeg har også besvaret et spørge-skema, udsendt af IFNA’s Practice Committee, som i en undersøgelse vil kortlægge kompetenceniveauet for alle non-phycicians, det vil sige anæ-stesisygeplejersker og andre som giver anæstesi både i medlemslande og ikke-medlemslande. Desuden skal undersøgelsen afdække de kvalifika-tioner, der er nødvendige for at prak-tisere som anæstesisygeplejerske i de forskellige lande og kortlægge de organer, som har tilsyn med disse for-udsætninger. Danmark har en repræ-sentant, Jakob Vedtofte, siddende i denne arbejdsgruppe.Fra IFNA’s bestyrelse er der fremkom-met et ønske om, at de nationale repræsentanter sidder i arbejdsgrup-perne min. 4 år, da der ellers går meget tid og kompetencer tabt i den løbende udskiftning. Dette er drøftet i FSAIO’s bestyrelse og vi har taget beslutning om at følge dette ønske, således at den siddende repræsen-tant følger IFNA’s valgterminer fremfor FSAIO’s.I 2012 afholdes verdenskongres i Ljubljana, Slovenien fra 26-29/5. Pro-grammet er ved at være på plads og

IFNA

v/ Dorte Söderberg

60

kan ses på www.wcna2012.com. FSAIO har besluttet at støtte kongres-sen med 1000 euro. Danmark har 3

foredragsholdere og er således godt repræsenteret.

NOSAM er en nordisk samarbejdsor-ganisation for anæstesi- og intensiv-sygeplejersker. Samarbejdet består i et årligt møde, der afholdes på skift i de nordiske medlemslande: Island, Færøerne, Norge, Sverige, Finland og Danmark. I maj 2011 var Sverige vært for mødet, som blev afholdt i Malmø. Som nye i denne sammenhæng er det lidt af en øjenåbner at opleve, at vi jo sagtens kan tale sammen – bare det foregår langsomt. Inden mødet fremsender hvert land en landsrapport, der indeholder de aktuelle problemstillinger – fagspe-cifikke og organisatoriske man hver især har. Eventuelle projekter og deres resultater, der arbejdes med, frem-lægges på mødet. Arbejdet mellem møderne foregår via mail. Målet er, at vi opdaterer hinanden om aktuelle spørgsmål i de respektive lande.

Eksempler på emner:• Oversigt over uddannelsessystemer

i de nordiske lande (evt. til offentlig-

gørelse på de enkelte landes hjem-mesider)

• Tilgang til specialistuddannelserne.• Arbejdsmuligheder i de to specialer• Præsentation af initiativ om etab-

lering af en nordisk børneanæste-siuddannelse. Initiativet udgår fra Rigshospitalet og NOSAM overve-jes som paraplyorganisation.

• Kommunikation med medlem-merne (Web, tidsskrift, Facebook, nyhedsbreve)

Næste NOSAM møde finder sted på Island 4.-6. maj 2012 At være NOSAM-repræsentant giver mulighed for at deltage i de andre landes landskurser og vi var begge i Stockholm til svenske fagda-ge i november. Det var en stor ople-velse – både fagligt og socialt. 20.-21. september 2013 skal FSAIO arrangere NOKIAS i samar-bejde med NOSAM og de praktiske forberedelser er allerede i fuld gang. Kongressen bliver holdt på Tivoli Con-gress Centre i København.

NOSAM

v/ Dorte Söderberg og Nina Lennert

Manufactured by:The Laryngeal Mask Company LimitedLe Rocher, Victoria, Mahé, Seychelles

Authorised EU Representative:LMA Deutschland GmbHMildred-Scheel-Strasse 1Bonn, Germanywww.LMACO.com

Copyright© 2008, The Laryngeal Mask Company Limited

LMA, LMA Supreme, The Laryngeal Mask Company Limited logo and its component parts are trademarks ofThe Laryngeal Mask Company Limited. The LMA Supreme™ is protected by a series of granted and pendingpatents, each covering a distinctly unique invention.

The next generation.

Vil du forebygge intubations traumer?Vil du undgå aspiration?Kan du være sikker på korrekt placering?Vil du beskytte din patient?

Det kan du nu!

LMA Supreme™ – er den første engangs LMA larynx-maske med indbygget drænerings-

kanal.

Med dræneringskanal, sikker placering og større cuff-tæthed er LMA Supreme en endnu

bedre larynxmaske.

LMA Supreme er utrolig let at placere.

LMA Supreme samler alle fordelene fra tidligere LMA larynxmasker i et.

LMA Supreme er den mest avancerede LMA larynxmaske som din luftvej har brug for.

GM Medical A/S4557 0881 · info@gm-medical.dk · www.gm-medical.dk

62

Indkaldelse til årsmøde for Intensive arbejdsgrupper

Onsdag den 6. juni 2012 kl. 09.30 – 15.00DSR s lokaler i Fredericia, Vejlevej 121 7000 Fredericia.

Program:09.30 – 09.45 Kaffe, the og rundstykker09.45 – 09.50 Velkommen09.50 – 10.00 Præsentationsrunde10.00 – 10.45 Afslutning af behandling på intensivt afsnit – faglige, etiske og samarbejdsmæssige udfordringer. Ved Hanne Irene Jensen10.45 – 11.00 Pause11.00 – 12.15 Bestyrelsen har ordet12.15 – 13.00 Frokost1300 – 14.00 Indlæg fra grupperne14.00 – 14.15 Kaffe og the14.15 – 14.45 Evt. 14.45 – 15.00 Afrunding og tak for i dag

Interesserede fra arbejdsgrupperne og fra bestyrelsen bedes tilmelde sig til Lis Hedegaard

E-mail: Lishedegaaard@ hotmail.com senest d. 20 maj 2012.

Med venlig hilsen Trekantens interesse gruppe for intensiv sygepleje – en del af den intensive arbejdsgruppe i Region Syd.

GE Healthcare

See the individual in the informationForestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand. Med kritisk information ved � ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling.

Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/SPark Allè 295, 2. sal2605 BrøndbyT: 4329 5700F: 4329 5701

Avance® carestation

64

VELKOMMEN TIL 4. NATIONALE ÅRSMØDE FOR OPVÅGNINGSGRUPPEN VED FSAIO

MANDAG D. 16/4 2012 KL. 9.30 – 15.00

PÅ PATIENTHOTELLET, BYGNING 19 E AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

NØRREBROGADE, 8000 ÅRHUS C

PROGRAM• KL. 9.30 VELKOMST, KAFFE, THE` MED RUNDSTYKKER SAMT GODKENDELSE AF SIDSTE REFERAT

• KL. 10.15 VÅGN OP I DE BEDSTE OMGIVELSER – MUSIK, LYS OG INDRETNING, OPLÆG VED: METTE LANGVAD ”PRÆSENTATION AF LYD- MILJØET I OBS-AFDELINGEN SAMT UDVIKLINGEN

OMKRING PATIENTFOKUSEREDE HØJTALERE”, HERUNDER STUDIEBESØG PÅ OBS-AFDELINGEN. RUNE TØNNES ”HVORLEDES PÅVIRKER HOSPI-

TALS- OG ARBEJDSMILJØET PERSONALETS OG PATIENTENS TRIVSEL”

• KL. 12.00 FROKOST

• KL. 13.00 ”LANDET RUNDT”

• KL. 14.00 EVT. UDDANNELSE

• KL. 14.30 KAFFE OG EVALUERING

• KL. 15.00 TAK FOR I DAG

MANGE VENLIGE HILSNEROPVÅGNINGSGRUPPEN MIDT/NORD

TILMELDING TIL DORTHE JAKOBSEN PÅ doja@rn.dk eller 50417334 SENEST D. 1/4 2012

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

Enkel, men samtidig sofistikeret

a division of Medtronic

LIFEPAK® 20 monitor/defibrillator giver brugeren mulighed for at gå fra AED funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20 er konstrueret til brug på en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den anvender Adaptiv bifasisk teknologi med stød op til 360 joules og er derfor blandt de kraftigste defibrillatorer på markedet.

For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se på www.physio-control.dk

66

Mål for FSAIO

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARKAt sikre selskabets fortsatte beståen

og berettigelse ved at:

✔ Overholde de af Dansk Sygeplejeråd (DSR) udarbejdede vedtægter for Faglige selskaber

✔ Samarbejde med DSR

✔ Højne det faglige niveau og synliggøre sygeplejen ved at arrangere og afholde landskurser

✔ Bidrage til at DRÅBEN DANMARK består, for at sikre formidling af nyheder og information, samt faglige artikler til medlemmerne

✔ Arbejde for at sikre specialuddannelserne til anæstesi- og intensiv-sygeplejersker

✔ Arbejde for efteruddannelse til opvågningssygeplejerskerne

✔ Repræsentere danske anæstesi-, intensiv og – opvågningssygeple-jersker i det nordiske og internationale samarbejde

✔ Arbejde for at fremme det tværfaglige samarbejde mellem medlem-merne

✔ Arbejde for at der er specialuddannede sygeplejersker i anæstesi- og intensivafdelingerne

✔ Arbejde for en sund økonomi

Strategiske printløsningerINTEGREREDE PRINTLØSNINGERHos en række af vores større kunder inden for både medicinalindustrien og øvrige industrier har vi løftet Print-on-Demand til et endnu højere niveau. Her er der tale om integrerede printløsninger, hvor vi indgår direkte i kundens supply chain i et lukket it-system.

FÆRDIGVARER/STANDARDVARERGennem mange år har Rosendahls Print·Design·Media været førende, når det gælder levering af standardtryksager (blanketter, bestillingskort mv.) til bl.a. læger og tandlæger. I dag er også denne del af virksomheden i vid udstrækning automatiseret i kraft af vores brugervenlige webshop.Kig ind på: www.htodense.dk

OFFSETRosendahls Print·Design·Media har rødder tilbage til 1927. Vores innovative og proaktive tilgang til markedet og kundernes behov er derfor funderet i en solid faglig indsigt og en bred kompentence. Ud over de behovsstyrede printløsninger leverer vi stadig traditionelle offset-tryksager.

ISO-CERTIFICERINGERSom endnu et udtryk for vores kompetencer som strategisk print- og logistikpartner producerer Rosendahls Print·Design·Media i henhold til Good Manufacturing Practice (GMP). Samtidig er vi certificeret efter såvel DS EN ISO 9001 (kvalitet) og DS EN ISO 14001 (miljø), ligesom vi har vores egen kvalitetskoordinator til at sikre den kontinuerlige udvikling af vores kvalitetsprocesser i både projektledelse, produktion og logistik.

Rosendahls A/S · Landbrugsvej 20 · DK-5260 Odense S · www.htodense.dk · mail@htodense.dk · T +45 66 12 60 91

Fluido Bl dBlod- og væ

K

Juniorkæskevarmer

�������

Keep it simple !

Fluido Blod og væBlod- og væ

• Garanterer temved flow på 5-1p 5

• Klar og primet

• Kun 1 betjening

• 3 års garanti

C f h dl f f kMEDCORE er forhandler af forsktemperaturregulering. Fluido Jutil opvarmning af blod og væsketil køleterapi samt forced air waKontakt os gerne for at høre næ

MedCore Danmark A/SMedCore Danmark A/SImmerkær 54, 2650 HvidovreTlf: (+45)36456517www.medcore.dk

Junioræskevarmeræskevarmer

mperatur 20 ml/min

på 10 sekunder

gsknap

k lli l i i d fkellige løsninger indenforunior er en af løsningerne er, ligesom vi har løsninger arming.ærmere:

�������

70

STUDIESTØTTEORDNINGMålet med studiestøtteordningen er at give medlemmer af FSAIO mulighed for at komme til udlandet i forbindelse med:• studieophold • kongresser • kurser

Betingelserne for at komme i betragtning:• studieopholdet/kongressen/kurset skal have relevans for specialerne:

intensiv/anœstesi/opvågning.• arrangementet skal vœre uden for Danmark• man skal have vœret medlem af FSAIO min. 1 år på ansøgningstidspunk-

tet• man skal have søgt arbejdsgiver om tjenestefri og økonomisk støtte

INDEN man søger FSAIO. Kopi af svar fra arbejdsgiver skal vedlœgges ansøgningen.

• man skal oplyse, hvor man ellers søger støtte• anslået budget skal vedlœgges• der skal vœre en udførlig begrundelse for at deltage• Ansøger skal skrive et resume af arrangementets faglige højdepunkter og sende det elektronisk til lonejuhl@gmail.com senest en måned efter studieopholdet/kongressen.

Ansøgningsskema:Ansøgningsskemaet kan hentes på hjemmesiden www.dsr.dk/fsaio, gå ind under studiestøtte, udfyld skemaet, og send det elektronisk til

Lone Juhl, mail: lonejuhl@gmail.comkopi af, eller indscannet kopi af brev fra arbejdsgiver om tjenestefri og evt. bevilling af penge til arrangementet bedes vedhæftet mailen.

Ansøgninger fremsendes senest 3 måneder før arrangementet finder sted. Vær opmærksom på at fristen for ansøgning kan fremrykkes ved kongresser som NOKIAS, WCNA, EFCCNA, WFCCN, dette offentligøres i Dråben og på hjemmesiden. Alle ansøgninger behandles af hele bestyrelsen.

Der kan maksimalt gives 5000 kr. til et arrangement.Navne på alle studiestøttemodtagere vil blive bragt på hjemmesiden, www.dsr.dk/fsaio fra December og 3 måneder frem.

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

✗

Opslagstavlen:

72

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

Regionsgrupper for anæstesi- intensiv- og

opvågningssygeplejerskerLokale arbejdsgrupper i regionerne, som er nedsat med det formål at styrke den faglige udvikling indenfor anæstesi – intensiv – og opvåg-ningssygepleje, kan ansøge FSAIO om økonomisk støtte til driftsomkost-ninger.Med udgangspunkt i medlemstal ydes der tilskud til 5 anæstesi – 5 intensiv og 3 opvågningsgrupper. Hvor det geografisk er en fordel kan grupperne dele sig i 2, og som følge heraf dele tilskuddet.

Der kan max. søges kr. 15.000,00 kr. pr. år pr. gruppe.Ansøgningsfrist for tilskud fra FSAIO d. 1. maj.

Betingelser og forpligtelser:- Arbejdsgruppens medlemmer skal være registrerede, betalende med-

lemmer af FSAIO. - FSAIO oplyses om navn og adresse på samtlige af gruppens medlem-

mer.- FSAIO bekendtgøres med hvem der er formand, kasserer og referent.- FSAIO bekendtgøres med gruppens årsplaner.- Arbejdsgruppen udarbejder budget for det kommende år og aflægger

regnskab for det forgangne år. Regnskabsåret er fra 1. maj til 30. april.- Den økonomiske støtte skal bruges til møder, faglige arrangementer,

temadage og studiekredse for sygeplejersker.- Referater tilsendes FSAIO´s kontaktperson, som får referatet lagt på

hjemmesiden.

Årsmøde afholdes på skift blandt regionsgrupperne i alle specialer i for-året. FSAIO støtter den afholdende gruppe med 5.000,00 kr. til dækning af udgifter til lokaleleje og forplejning.

Kontaktperson:Bente Buch, Ordrup Jagtvej 97, 2920 Charlottenlund,Tlf: 35457210. Mail: bebuch2003@yahoo.dk

Vi søger Intensiv, anæstesi og opvågnings-sygeplejersker til vikariater i hele Norge

Vi vandt licitationen i hele Norge

Uni-care er endnu en gang er kommet ” i det fine selskab”. Forstået på den måde, at vi er en troværdig og yderst kompetent medspiller indenfor vikarbureauerne.

Alt dette betyder at vi søger nye vikarer

I praksis betyder det, at vi er med som fast aftaleleverandør indenfor følgende områder:

- Intensiv ( alle specialer, også Brandskade og opvågning ) - Neonatalogi - Pædiatri - Anæstesi - Operation - Skadestue - Dialyse - Onkologi - Geriatri - Psykiatri - Jordemødre

Hvis du er interesseret i et eller flere vikariater i perioden fra uge 26-33 hvor behovet er ekstra stort, så lad os høre fra dig nu. Vi får brug for DIG.

Kan du noget udover sommeren hører vi naturligvis også gerne fra dig.

Har du gode kollegaer, som også kun tænke sig at komme til Norge, så må de endeligkontakte os.

Man kan enten ringe til os +45 86 78 78 98 eller maile til os kontakt@uni-care.dk,

Vi er ”toptunede” til sommeren og har gearet op på vores kontor på havnen.

Glæder os til at høre fra dig.

Uni-Care ApSMarselisborg Havnevej 58 st. · 8000 Århus CTlf: +45 8678 7898 · Fax: +45 8678 7858kontakt@uni-care.dk · www.uni-care.dk

74

Sankt Knuds Vej 37 DK-1903 Frederiksberg C www.tgm-teknik.dk

� +45 43 96 95 95 Fax +45 43 96 98 98 tgm@tgm-teknik.dk

Afs

end

er: D

råb

en D

anm

ark,

Age

rbøl

par

ken

26, 7

323

Giv

e

Magasinpost SMPID-nr. 46182