Download - Mette Krogh Christensen, lektor, ph.d
NYE VEJE: UDVIKLING AF FORSKERTALENT PÅ HEALTHSEMINAR på AU HEALTH, D. 11. APRIL 2012
Dilemmaer i arbejdet med talenter
– en kommentar fra idrætsverdenenMette Krogh Christensen, lektor, ph.d.
Leder af forskningsgruppen Talentudvikling og ekspertise i sportInstitut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, [email protected]
Talentarbejdet i AGF (U13-15)
Kilder: http://www.agf-talentfodbold.dk/forside.htm og http://www.e-pages.dk/aarhuselite/313/ d. 3/4 2012
12. april 2012 Mette Krogh Christensen2
70 klubber (+4000 spillere)
1000 spillere
216 spillere
156 spillere 66 spillere
Rekruttering af 9-12 spillere til
AGF
Talentudvikling er en proces
Talentopsporing - Potentialer - Held/tilfældighed
Talentidentifikation - ”Talent” (?) - Systematik (?)
Talentudvikling - Elite - Træningsmiljø
Mette Krogh Christensen
Person
Miljø
12. april 20123
Dilemmaer i talentarbejdet
Arbejdet med
talenter
Talent: Arv, miljø
eller træning?
Identifika-tion:
Kriterier eller
intuition?
Specialise-ring: Tidlig
eller sen?
Proces: Udvikling
eller afvikling? Udvikling
: Strategis
k eller evolution
ær?
Felt: Sport eller
forsker-uddannel
se?
12. april 2012 Mette Krogh Christensen4
Felt: Sport vs. Forskeruddannelse
Et felt er et struktureret socialt rum, hvor positioner indenfor feltet uddeler symbolske gevinster og værdier.
Kampe mellem positionerne er drivkraften i et felts udvikling.
Et felt er: ”…et spillerum med sin egen logik”, og ”…udstyret med sine egne særlige indsatser, sine egne
særlige regler, og hvor der skabes og investeres en samlet specifik kultur eller kompetence…” (Bourdieu, 1997, p. 181)
12. april 2012 Mette Krogh Christensen5
ForskelleDe to miljøer refererer til to forskellige overordnede sociale felter, som divergerer m.h.t. dominerende logikker (tab/vind/ranking hhv. bestået/ikke-bestået)
Ph.d.-vejlederen følger den studerende i 3-5 år, mens en træner kan skiftes ud ret pludseligt .
Den akademiske talentudvikling finder sted i 20-35 års alderen, mens et sportstalent udvikles allerede fra 13-15 års alderen.
At blive forsker er (i mine øjne) en langt mere kompleks virksomhed end at blive eliteatlet.
12. april 2012 Mette Krogh Christensen6
Felt: Sport vs. Forskeruddannelse
ForskelleDe to miljøer refererer til to forskellige overordnede sociale felter, som divergerer m.h.t. dominerende logikker (tab/vind/ranking hhv. bestået/ikke-bestået)
Ph.d.-vejlederen følger den studerende i 3-5 år, mens en træner kan skiftes ud ret pludseligt .
Den akademiske talentudvikling finder sted i 20-35 års alderen, mens et sportstalent udvikles allerede fra 13-15 års alderen.
At blive forsker er (i mine øjne) en langt mere kompleks virksomhed end at blive eliteatlet.
LighederEliteatlet og ph.d.-studerende er “high-performers”.
Både elitetrænere og ph.d.-vejledere er specialiserede og professionelle talentudviklere.
Begge felter:1. arbejder specifikt med rekruttering,
selektionssystemer, politikker, strategier og praksisser for talentudvikling.
2. kræver at både talentet og talentudvikleren investerer 10 års specialisering for at opnå ekspertise inden for deres domæne.
3. er meget kompetitive professioner, hvor kun en forsvindende andel af talentmassen har succes med at opnå en prestigefuld position.
12. april 2012 Mette Krogh Christensen7
Felt: Sport vs. Forskeruddannelse
Dilemmaer i talentarbejdet
Arbejdet med
talenter
Talent: Arv, miljø
eller træning?
Identifika-tion:
Kriterier eller
intuition?
Specialise-ring: Tidlig
eller sen?
Proces: Udvikling
eller afvikling? Udvikling
: Strategis
k eller evolution
ær?
Felt: Sport eller
forsker-uddannel
se?
12. april 2012 Mette Krogh Christensen8
Talent: Arv, miljø eller træning?
Mette Krogh Christensen
Psykologi
Antropo-metri
Fysiologi
Kultur/miljø
Motorik
12. april 20129
En bred definition af talent
”a set of characteristics, competencies and skills developed based on innate potential and multiyear practice, competition and interactions with the environment”(Henriksen, 2010, p. 27)
Mette Krogh Christensen12. april 201210
Kan f.eks. personlighed forudsige succes i sport?
Kriterier for personlighed Stabilitet over tid og på tværs af situationer Særpræg og egenartet i forhold til andre personer
Forskning i personlighed og succes i sport: ingen konsistente fund
Alternative veje: personlighedsvariabler (som delvist kan læres!) Perfektionisme, coping-strategier, mental toughness…
Svar på spørgsmålet: Nej ”Triumph of hope over experience!”
(fx Morris, Journal of Sports Sciences, 2000; Vaeyens et al. Journal of Sports Sciences, 2009)
12. april 2012 Mette Krogh Christensen11
Andre definitioner af talent…
“Talent is a social construction. It is a label of approval we place on traits that have a positive value in the particular context in which we live” (Csikszentmihalyi, Talented Teenagers,1993, p. 23)
“In fact, according to Darwinian models of talent development, an individual’s potential becomes actualized through the evolutionary interaction of innate capacities and “ecological niches” available in family, school, and workplace” (Simonton, Psychological Review, 1999;106(3), p.454)
Mette Krogh Christensen12. april 201213
Succesfulde talentudviklingsmiljøer
K. Henriksen: ”The ecology of talent development in sport”, University of Southern Denmark, 2010, p. 157-158.Features Descriptors
Training groups with supportive relationships
Opportunities for inclusion in a training community; supportive relationships and friendships within the group, despite performance level; good communication.
Proximal role models Community of practice includes prospective and current elite athletes; opportunities to train with the elite athletes; elite athletes who are willing to pass on their knowledge.
Support of sporting goals by the wider environment
Opportunities to focus on the sport; school, family, friends and others acknowledge and accept the athletes’ dedication to sport.
Support for the development of psychosocial skills
Opportunities to develop skills and competences that are of benefit outside the sporting domain; considering athletes as ‘whole human beings’.
Training that allows for diversification
Opportunities to sample different sports during early phases; integration of different sports in the daily routines; appreciation of versatile sport profiles and basic sport skills.
Focus on long-term development
Focus on long-term development of the athletes rather than early success; age-appropriate amount and content of training.
Strong and coherent organizational culture
Organizational culture characterized by coherence between artefacts, espoused values and basic assumptions; culture provides stability to the group and supports a learning environment.
Integration of efforts Coordination and communication between sport, school, family and other components; athletes experience concordance and synergy in daily life.
12. april 2012 Mette Krogh Christensen15
Arbejdet med
talenter
Talent: Arv, miljø
eller træning?
Identifika-tion:
Kriterier eller
intuition?
Specialise-ring: Tidlig
eller sen?
Proces: Udvikling
eller afvikling? Udvikling
: Strategis
k eller evolution
ær?
Felt: Sport eller
forsker-uddannel
se?
12. april 2012 Mette Krogh Christensen16
Dilemmaer i talentarbejdet
Identifikation af talent: Kriterier eller intuition?
IDE: Forudsatte, veldefinerede, gennemtænkte og offentligt tilgængelige kriterier for talent øger validiteten af kriterierne for talentidentifikation.
MEN: Veldefinerede kriterier gør, at validiteten (inkl. outcome og konsekvens) som helhed bliver negativt påvirket!
ÅRSAG: Veldefinerede kriterier……leder til stereotype adfærd og præstationer…mindsker kreativitet, nytænkning og originale udtryk…hæmmer eksperters handlerum og mulighed for ”det bedste
skøn”…øger risiko for (over)betoning af målbare faktorer…mindre egnede til vurdering af komplekse, multifacetterede
færdigheder
(A. Johansson: ”Deciding who is the best”, Umeå Universitetet, 2010)
12. april 2012 Mette Krogh Christensen17
EN CASE OM TALENTIDENTIFIKATION I DANSK UNGDOMSELITEFODBOLD
Et studie af talentidentifikation i danske herreungdomselitefodbold
Mette Krogh Christensen12. april 201218
Hvem er træneren?
Hvad skal trænes?
Cushion & Jones 2001, 2006; Potrac, Jones, & Cushion, 2007; Christensen, 2009
Mette Krogh Christensen12. april 201219
“Scientists need to determine the nature of the subjective and implicit criteria that coaches and scouts use to identify talented players” (Williams & Reilly, 2000, p. 664).
Pierre BourdieuRefleksiv sociologi
Mette Krogh Christensen
DEN “OBJEKTIVE” OMVERDEN
DEN ”SUBJEKTIVE” VERDEN
Transformationer
HABITUS
SOCIALE STRUKTURER
Praksis
Dispositioner
Klassifikation
Dybe strukturer
Smag
Praktisk sans
12. april 201221
Teoretisk grundlag
Spg.: Hvordan vil du beskrive de kvaliteter en talentfuld fodboldspiller har?
Mette Krogh Christensen
PERSONLIGE EGENSKABER
SelvreflekterendeEftertænksom
FODBOLDSPECIFIK EVNE
Spilintelligens
Spidskompetencer
ViljeVedholdenhed
”Drive”
LærevilligHårdt arbejdende
Dedikeret
Mod
AUTOTELISK PERSONLIGHED:Selvstyret og selvbelønnende.Dialektisk balancering mellemLEGENDE udfordring og ARBEJDE med færdigheder.(M. Csikszentmihalyi et al. 1993)
12. april 201222
Mette Krogh Christensen
Spg.: Hvordan ved du at en fodboldspiller er mere talentfuld end en anden? Svar: Jeg kan bare se det!
SE”en indre målestok”
”en visuel erfaring”
”jeg kigger efter…”
”få et glimt af”
”det ser sgu’ rigtigt ud”
”et mønster vi kan genkende”
”et lille flash”
”jeg kan bare se balancen”
”du får nogle billeder ind som et eller andet sted
vinder genklang”
”at kigge spillere ud”
12. april 201223
Mette Krogh Christensen
SE• S
ynet er et sensomotorisk domæne og derfor en primær metafor.
FORNEMME• S
ynsindtryk (subjektive erfaringer) evalueres og bliver til billeder og mønstergenkendelse.
VIDE• B
illeder og mønstergenkendelse etableres som viden hos den person, som har set og erfaret disse mønstre.
Lakoff and Johnson: “Philosophy in the flesh”, 1999
12. april 201224
Perspektiver for talentidentifikation
Visual erfaring og mønstergenkendelse (intuition) dominerer trænernes smag for talent.
Såkaldt ”personlig” smag er ikke så personlig endda, for smag skabes i praksis i et socialt miljø.
Smag bruges til at tildele spillerne forskellig kapital.
En person kan kun anerkendes som talent i omgivelser, hvor netop dén slags talentfuldhed værdsættes.
Derfor får det betydning, i hvilket miljø både talentet og træneren befinder sig.
Sidemandsoplæring og miljøskift kan gøre trænernes intuition mere bevidst og fleksibel.
Mette Krogh Christensen12. april 201225
Arbejdet med talente
r
Talent: Arv, miljø
eller træning?
Identifika-tion:
Kriterier eller
intuition?
Specialise-ring:
Tidlig eller sen?
Proces: Udvikling
eller afvikling?
Udvikling: Strategisk
eller evolutionær?
Felt: Sport eller
forsker-uddannelse?
12. april 2012 Mette Krogh Christensen26
Dilemmaer i talentarbejdet
Timing og kriterier?
Tidlig udvælgelse Ønske (håb) om at
identificere talenter så tidligt som muligt.
Større mulighed for at udvikle talenterne over en længere periode.
Udvælgelse af hvad? Vanskeligt at identificere
præcise, endsige objektive, kriterier for talent (Simonton, 1999, Morris, 2000)
Prognosens præcision falder markant med øget kompleksitet i sporten (Vaeyens, et al. , Sports Medicine, 2008)
Mette Krogh Christensen12. april 201227
Relativ alderseffekt (RAE) i fodbold
Tidligt fysisk udviklede børn Favoriseres p.g.a. deres fysiske størrelse og styrke Får mere positiv feedback og ses mere af træneren Selekteres tidligt (12-13 års alderen)Men spillerne udvikler sig og det samme gør spillet….
Danmark England Holland0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
1. kvartal2. kvartal3. kvartal4. kvartal
Mette Krogh Christensen
Fødselskvartal, selekterede U15-U18 fodboldspillereHelsen et al. Journal of Sports Sciences, June 2005; 23(6): 629 – 636
12. april 201228
Arbejdet med talente
r
Talent: Arv, miljø
eller træning?
Identifika-tion:
Kriterier eller
intuition?
Specialise-ring:
Tidlig eller sen?
Proces: Udvikling
eller afvikling?
Udvikling: Strategisk
eller evolutionær?
Felt: Sport eller
forsker-uddannelse?
12. april 2012 Mette Krogh Christensen29
Dilemmaer i talentarbejdet
Talentudvikling eller talentafvikling?
Afgørende inklusion/eksklusion sker som 13-årig (RAE).
Enten vælger du systemet (rettelig: systemet vælger dig) eller også har du ikke en chance.
I 19-25 års alderen forsvinder halvdelen af de talenter, som blev identificeret af systemet.
De bliver erstattet med spillere udenfor selektionssystemet.
Spillere blev fravalgt i 13-15 års alderen på grund af RAE.
Vejen til eliten er langt mere nuanceret end selektionssystemet kan rumme!
Anbefaling: Nedjuster forventningerne til det systematiske, strategiske selektionssystem!
12. april 2012 Mette Krogh Christensen30
Tomas Peterson: Talangutveckling eller talangavveckling?, SISU Idrottsböcker, 2011.
Arbejdet med talente
r
Talent: Arv, miljø
eller træning?
Identifika-tion:
Kriterier eller
intuition?
Specialise-ring:
Tidlig eller sen?
Proces: Udvikling
eller afvikling?
Udvikling: Strategisk
eller evolutionær?
Felt: Sport eller
forsker-uddannelse?
12. april 2012 Mette Krogh Christensen31
Dilemmaer i talentarbejdet
Mette Krogh Christensen
To tankegange om talentudvikling
En evolutionær udviklingstankegang: prioriterer en bred talentmasse i så lang tid som muligt.
En strategisk udviklingstankegang: sorterer og udtynder i talentmassen på et meget tidligt tidspunkt.
12. april 201232
Er talent udgangspunktet eller resultatet?
Mette Krogh Christensen
Medfødt gaveNaturligt anlæg
Født talent 10.000 timerTidlig specialisering
Målrettet træning(Ericsson and Lehmann, 2006)
MiljøSociale
betingelserӯkologiske
nicher”(fx Barab and Plucker, 2002)
”Agency”
Held
(Gagné 2004)
12. april 201233
Talent afhænger af øjnene der ser
Mette Krogh Christensen12. april 201234
Arbejdet med talente
r
Talent: Arv, miljø
eller træning?
Identifika-tion:
Kriterier eller
intuition?
Specialise-ring:
Tidlig eller sen?
Proces: Udvikling
eller afvikling?
Udvikling: Strategisk
eller evolutionær?
Felt: Sport eller
forsker-uddannelse?
12. april 2012 Mette Krogh Christensen35
Dilemmaer i talentarbejdet
Tak for jeres opmærksomhed
Udvalgte referencer:Christensen, MK (2009) “An Eye for Talent”: Talent Identification and the “Practical Sense” of Top-level Soccer Coaches. Sociology of Sport Journal.Christensen, MK & Sørensen, JK (2009) Sport or school? Dreams and dilemmas for talented young Danish football players European Physical Education Review.Christensen, MK (2008): Elitefodboldtræneres praktiske sans for talent. I: Henriksen, K (red.): Inspiration til talentudvikling – et psykologisk perspektiv. Syddansk Universitetsforlag. Christensen, MK et al. (2008): Unge fodboldtalenters veje mod toppen – evolutionær eller strategisk talentudvikling? Idrætshistorisk Årbog.Christensen, MK et al. (2011): Situated learning in youth elite football: a Danish case study among talented male under-18 football players. Physical Education and Sport Pedagogy.
Mette Krogh Christensen
…og tak til Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Team Danmark og Det Frie Forskningsråd – Kultur og Kommunikation for finansiel støtte.
12. april 201236