MaterialelæreArbejdsmiljø
15. december 2011
Erling ØstergaardÅrhus Tandlægeskole
Pensum
• Kemi 2000, C‐niveau– side 146 – 153– Side 182 – 183– Udleverede noter fra denne forelæsning og forelæsningen den 15/9
Et sikkert studium
• Farlige stoffer og materialer på laboratorier og klinikker• Ventilation/processug ved arbejde med stoffer og materialer
• Personlige værnemidler – beskyttelsesbriller, beklædning, handsker
• Forholdsregler ved uheld – øjenskader, stikuheld• Rygepolitik• Undervisningsmiljø• Brandbekæmpelse• Førstehjælp/hjertestartere
Tandlægeskolen er en byggeplads
Mærkning af stoffer og materialer
• Handelsnavn• Indholdsstoffer (farlige)• Faresymboler• Risiko‐ og sikkerhedssætninger (R‐ og S‐sætninger)
• Leverandørens navn, adresse og tlf. nrMærkningen skal være på dansk!
Faresymboler
Fx
Yderst brandfarlig
Miljøfarlig
N
Xn
Sundhedsskadelig
Tx
Meget giftig Ætsende
C T
Giftig
E
Eksplosiv Lokalirriterende
Xi O
Brandnærende
Meget brandfarlig
Brandfarlig
R10
Brandfarlig
F
Fareetiketten
Firmanavn
Adresse og telefon
HandelsnavnNavne på indholdsstoffer
R-sætningerS-sætninger
Farebetegnelse
EF-nr
Faresymbol
Risikosætninger, langtidsskadende virkninger
Sætningerne skal – efter behov - anføres på emballagen sammen med faresymbol, etc
Kan ophobes i kroppen efter gentagen brugFare for varig alvorlig skade på helbredAlvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning
Kan give overfølsomhed ved indåndingKan give overfølsomhed ved hudkontaktKan fremkalde kræftKan fremkalde kræft ved indåndingMulighed for kræftfremkaldende effekt
Kan forårsage arvelige genetiske skaderMulighed for varig skade på helbred
Kan skade forplantningsevnenMulighed for skade på forplantningsevnenKan skade barnet under graviditetenMulighed for skade på barnet under graviditetenKan skade børn i ammeperioden
GHS og CLaP
Gammel og ny faremærkning
Eksempel på gammel og ny mærkat
Hvilke produkter skal faremærkes?
• Laboratoriekemikalier med farlige egenskaber skal faremærkes
• Farlige husholdningskemikalier og rengøringsmidler
• Men ikke:– Dentalmaterialer, idet de hører under loven om medicinsk udstyr
– Kosmetiske produkter– lægemidler
Skriftlig information
• Alle farlige stoffer og materialer skal forsynes med en arbejdshygiejnisk brugsanvisning. Det gælder også for dentalmaterialer
• Brugsanvisningen skal udarbejdes og fremsendes af leverandøren
• Brugsanvisningen skal være på dansk• På arbejdspladsen skal der udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning
Arbejdshygiejnisk brugsanvisningSikkerhedsdatablad
• Skal udarbejdes af leverandøren for alle farlige stoffer og materialer. Skal være på dansk.
• Skal indeholde flg. 16 punkter:– Navn på stoffet/materialet– Sammensætning– Fareidentifikation– Førstehjælp– Brandbekæmpelse– Forholdsregler ved udslip og uheld– Håndtering og opbevaring– Eksponeringskontrol og personlige værnemidler– Fysiske og kemiske egenskaber– Stabilitet og reaktivitet– Toksikologiske oplysninger– Miljøoplysninger– Bortskaffelse– Transportoplysninger– Oplysninger om regulering– Andre oplysninger
Arbejdspladsbrugsanvisning (APB)(tillæg til leverandørens sikkerhedsdatablad)
• Stof/materiale– Navn– Anvendelse
• Opbevaringssted• Forholdsregler ved brug
– Indretning og ventilation– Handsker/briller
• Førstehjælp– Udstyr– alarmering
• Brandbekæmpelse– Placering– Slukningsmidler
• Uheld/spild– Afleveringssted– Værnemidler
• Bortskaffelse– Opbevaring på klinikken– Aflevering
• Dato og underskrift
Hvornår anvender man de arbejdshygiejniske brugsanvisninger?
• Til fastlæggelse af arbejdsprocedurer• Til vurdering af evt. skadevirkninger på ansatte/patienter
• Ved sammenligning af nye materialer• Ved nyansættelse af personale• I forbindelse med udarbejdelse af klinikkens arbejdspladsvurdering (APV)
Eksempler på farlige klinikmaterialer
Eksempler på kræftrisikable stoffer på klinikken
• Chloroform (rodfyldningsmateriale)• Formaldehyd (rodfyldningsmateriale)• Hydroquinon (fremkalder)
Eksempler på allergene materialer på klinikkerne
• Plastmaterialer – incl primere og bondings• Lyshærdende glasionomercementer• Methylmethacrylat• Kviksølv• Eugenol• AH+• Formol‐cresol• Fremkalder (hydroquinon)
Plastmaterialer, incl primere, bondings og lyshærdende glasionomercementer
• Risiko for allergi ved hudkontakt forårsaget af methacrylatforbindelserne i den uafbundne plast
• Risiko for luftsvejsgener – fx astma
Uddannelses-og erhvervsvejleder Lillian Hansen SKT- Aarhus
Universitet 2009
21
Arbejde med plastmaterialerne
• Læs leverandørbrugsanvisning og brugervejledning – og følg anvisningerne
• Undgå direkte kontakt med materialet• Brug handsker – bedst nitrilhandsker. Handskerne skiftes ved direkte kontakt med materialet
• Brug suget til at nedsætte risikoen for spredning af aerosoler (og dampe)
Handsker som beskyttelse mod kemikalierplastmaterialer
Vinylhandsker Latexhandsker Nitrilhandsker
Plastfyldnings‐materialer > 20 min > 20 min > 20 min
Vandige primere og bondings
‐ 2‐3 min > 20 min
Alkoholbaserede primere og bondings
‐ 1 min 7 ‐ >20 min
Acetonebaserede primere og bondings
‐ < 1 min < 1 min
Resiner ‐ > 20 min > 20 min
Eksempler på reproduktionsskadende stoffer
• Dinitrogenoxid (lattergas)• Hydroquinon (fremkalder)• Xylen, toluen (skeadhæsiver)• Kviksølv• Methylmethacrylat• Ethanol
Lattergas beskrivelse af problemerne
• Dinotrogenoxid anses for at være reproduktionsskadende
• Der findes både klinik‐/hospitalsundersøgelser og forsøgsdyrsundersøgelser, der underbygger dette
• I de undersøgelse der vedrører mennesker, findes ingen målinger af de koncentrationer, der har været årsag til skaderne
Lattergasforholdsregler ved graviditet
• Gravide bør friholdes for arbejde ved patienter, der får lattergas
• Gravide bør fraværsmeldes under graviditeten, såfremt friholdelse ikke kan gennemføres/ikke er tilstrækkeligt
Krav til foranstaltninger ved arbejde med reproduktionsskadende stoffer
• Substitution eller effektiv processug + personlige værnemidler
• Gravide må generelt kun udsættes for 1/10 af gældende grænseværdier
• Ved graviditet skal der udarbejdes en individuel risikovurdering med henblik på vurdering af, om den gravide: – Kan fortsætte med sine arbejdsopgaver– Skal skifte til andre opgaver– Skal fraværsmeldes
Arbejdsmiljølovens krav til arbejdet
• Arbejdet skal tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt– Generende eller skadelige dampe skal fjernes ved kilden – brug processug
– Undgå unødvendig hudkontakt med skadelige materialer – anvend personlige værnemidler, herunder egnede handsker
Processug i laboratorier
• Stinkskabe til acrylarbejde – risiko: dampe• Udsugningsskab til kogning af acryl• Processug ved fx lodning og sandblæsning • Ventilerede kemikalieopbevaringsskabe• Processug ved de enkelte arbejdspladser –risiko: støv
• I alle lokaler er der desuden rumventilation
Stinkskab
Stinkskabskontrol
Udsugningsskab
Processug
Processug i klinikkerne
• Gamle klinikker– Ventileret arbejdsskab– Opbevaringsskab
• Nye klinikker– Udtræksplade med sug ved alle arbejdspladser– Opbevaringsskabe
• Børneafdelingen– Processug i dobbeltmasker til lattergas
• Alle klinikker– Rumventilationmed indblæsning og udsugning
Lattergasapparat med dobbeltmaske
Processug på de nye klinikker
Adfærd i laboratorier og klinik
• Der må ikke spises eller indtages drikkevarer i klinikken eller på laboratorierne
• Vask hænderne grundigt, når du forlader laboratoriet
• Desinficer hænderne, når klinikken forlades• Hold orden og ryd op, når arbejdet er færdigt
Personlige værnemidler
• Afhængig af opgaverne kan der blive behov for:– Handsker til beskyttelse mod smitte og/eller kemiske stoffer
– Beskyttelsesbeklædning (kittel og fodtøj)– Øjenværn– øreværn
Handsker
Hvad siger hygiejnestandarden om brugen af handsker i patientbehandlingen?
Handskebrug og handskeskift på klinikken
• Handsker skal ifgl. standarden anvendes:– Når der er risiko for forurening af hænderne med blod eller sekret
• Handskerne er engangshandsker som skal skiftes:– Efter hver patient– Ved mistanke om defekt i handsken– Når patienten forlades
Handsker
• Krav til undersøgelseshandsker (sterile/usterile):• CE-mærkede, dvs de skal overholde
standard nr. 455 vedr. medicinske engangshandsker
• Pudderfri• God pasform
Personlige værnemidlerlatexhandsker
• Risiko for kontaktallergi (cellemedieret allergi) pga rester af tilsætningsstoffer– Rødme, kløe, eksem på hænder og håndled
• Risiko for IgE medieret allergi (straksreaktion)– Urticaria (nældefeber)– Rindende, kløende, hævede øjne– Rindende, kløende næse– Ødemer, bla. i ansigt– I værste fald åndedrætsproblemer og anafylaktisk chock
IgE medieret reaktion (”straks-reaktion”) (NRL)
Cellemedieret allergi
Personlige værnemidlerGode latexhandsker
• Latexhandsker er elastiske, har god pasform og giver god beskyttelse mod smitte
• Vælg latexhandsker med– Lavt indhold af latexproteiner, <50µg/g– Lavt indhold af tilsætningskemikalier– pudderfri
Personlige værnemidlernitrilhandsker
• Noget elastiske, rimelig god pasform• God beskyttelse mod smitte og kemikalier• Ingen risiko for IgE medieret allergi• Risiko for cellemedieret allergi overfor restkemikalier
• Skal være pudderfri
Personlige værnemidlerVinylhandsker
• Uelastiske, dårlig pasform• Går let i stykker under brug• Vinylhandsker giver normalt ikke anledning til
allergi (hverken IgE-medieret eller cellemedieret allergi)
• Traditionelle vinylhandsker indeholder op til 50% blødgører (phthalater)
Personlige værnemidlerhandskeplan
• Brug kun gode pudderfri handsker – dvs handsker som efter fremstillingen er blevet ekstra vasket
• Brug forskellige typer handsker, afhængig af opgaverne, fx– Gode latexhandsker til undersøgelse og behandling– Gode nitrilhandsker til plastarbejde– Gode vinylhandsker (uden phthalater) til ”indimellem” og til aftrykstagning
• Se mere i Tandlægebladet, 2005, p. 1218 – 1226• På Tandlægeskolen udfaser vi i 2012 latexhandsker. De erstattes af nitrilhandsker
Forholdsregler ved brug af handsker
• I tilfælde af hudproblemer, er det vigtigt at kende forskellene på handskerne:– Har man IgE-medieret allergi (latexproteiner), vælges en
non-latex handske – fx nitril– Har man cellemedieret allergi (restkemikalier) vælges en
handske uden accelerator – fx vinyl– Har man en uspecifik irritationsallergi, skal man såvidt
muligt undgå brug af handsker, og især undgå brug af tætsiddende handsker
Handsker som beskyttelse mod kemikalier
• Afspritning med 70% ethanol
• Gennembrudstider:– Latex: ca. 1 min– Vinyl: ca. 1 min– Nitril: > 8 min
Beklædning
• Både i laboratoriet og på klinikken skal man bære kittel som beskyttelse mod forurening af det private tøj.
• Kittel bæres kun i arbejdslokalerne• På klinikkerne skal man endvidere bære fodtøj, som kun anvendes dér
• Både i laboratoriet og på klinikken anvendes beskyttelsesbriller
” Hvis spyt er rødt”
Øjenskylleflaske
Stikuheld på klinikken
• Hvis man stikker eller skærer sig på et brugt instrument, skal man gøre følgende:– Rense såret med vand og sæbe– Desinficere såret to gange med jodsprit/sprit
• Når patienten er gået, skal uheldet registreres• Er man ikke allerede vaccineret mod Hep.B, vil man som regel blive opfordret til at gå på skadestuen
• Vaccinationerne hos egen læge betales af Tandlægeskolen
Affald
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
• Med loven får studerende ret til indflydelse på uddannelsesstedets arbejdsmiljøarbejde gennem valg af en undervisningsmiljø‐repræsentant
• Ledelsen skal hvert 3. år udarbejde en undervisningsmiljøvurdering
• Vurderingen skal omfatte fysiske, psykiske og æstetiske forhold på uddannelsesstedet
Arbejdsmiljø på Tandlægeskolen
• Tandlægeskolen har et arbejdsmiljøudvalg• I har mulighed for at vælge en studerende til udvalget – i øjeblikket Rasmus Gold Hviid
• Nyt om arbejdsmiljø kan findes på både fakultetets og AU hjemmeside
Rygepolitik på AU
• Siden 2008 har det været forbudt at ryge indendørs i alle AU’s bygninger
• Rygning ved Tandlægeskolens bygninger kan foregå i Grønnegården og ved Høegh Guldbergsgade indgangen
Hvor finder jeg information?arbejdsmiljø
• Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk• Statens lovinformation: www.retsinfo.dk hvorfra bl.a.
følgende love og bekendtgørelser kan downloades:– Lov om lægemidler– Bekendtgørelse om kosmetiske produkter– Lov om medicinsk udstyr– Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen
ved arbejde med stoffer og materialer– Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer– Bekendtgørelse om klassificering, emballering mærkning, salg og
opbevaring af kemiske stoffer og produkter, samt Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer