MaterialelæreArbejdsmiljø 

15. december 2011

Erling ØstergaardÅrhus Tandlægeskole

Pensum

• Kemi 2000, C‐niveau– side 146 – 153– Side 182 – 183– Udleverede noter fra denne forelæsning og forelæsningen den 15/9

Et sikkert studium

• Farlige stoffer og materialer på laboratorier og klinikker• Ventilation/processug ved arbejde med stoffer og materialer

• Personlige værnemidler – beskyttelsesbriller, beklædning, handsker

• Forholdsregler ved uheld – øjenskader, stikuheld• Rygepolitik• Undervisningsmiljø• Brandbekæmpelse• Førstehjælp/hjertestartere

Tandlægeskolen er en byggeplads

Mærkning af stoffer og materialer

• Handelsnavn• Indholdsstoffer (farlige)• Faresymboler• Risiko‐ og sikkerhedssætninger (R‐ og S‐sætninger)

• Leverandørens navn, adresse og tlf. nrMærkningen skal være på dansk!

Faresymboler

Fx

Yderst brandfarlig

Miljøfarlig

N

Xn

Sundhedsskadelig

Tx

Meget giftig Ætsende

C T

Giftig

E

Eksplosiv Lokalirriterende

Xi O

Brandnærende

Meget brandfarlig

Brandfarlig

R10

Brandfarlig

F

Fareetiketten

Firmanavn

Adresse og telefon

HandelsnavnNavne på indholdsstoffer

R-sætningerS-sætninger

Farebetegnelse

EF-nr

Faresymbol

Risikosætninger, langtidsskadende virkninger

Sætningerne skal – efter behov - anføres på emballagen sammen med faresymbol, etc

Kan ophobes i kroppen efter gentagen brugFare for varig alvorlig skade på helbredAlvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning

Kan give overfølsomhed ved indåndingKan give overfølsomhed ved hudkontaktKan fremkalde kræftKan fremkalde kræft ved indåndingMulighed for kræftfremkaldende effekt

Kan forårsage arvelige genetiske skaderMulighed for varig skade på helbred

Kan skade forplantningsevnenMulighed for skade på forplantningsevnenKan skade barnet under graviditetenMulighed for skade på barnet under graviditetenKan skade børn i ammeperioden

GHS og CLaP

Gammel og ny faremærkning

Eksempel på gammel og  ny mærkat

Hvilke produkter skal faremærkes?

• Laboratoriekemikalier med farlige egenskaber skal faremærkes

• Farlige husholdningskemikalier og rengøringsmidler

• Men ikke:– Dentalmaterialer, idet de hører under loven om medicinsk udstyr

– Kosmetiske produkter– lægemidler

Skriftlig information

• Alle farlige stoffer og materialer skal forsynes med en arbejdshygiejnisk brugsanvisning. Det gælder også for dentalmaterialer

• Brugsanvisningen skal udarbejdes og fremsendes af leverandøren

• Brugsanvisningen skal være på dansk• På arbejdspladsen skal der udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning

Arbejdshygiejnisk brugsanvisningSikkerhedsdatablad

• Skal udarbejdes af leverandøren for alle farlige stoffer og materialer. Skal være på dansk.

• Skal indeholde flg. 16 punkter:– Navn på stoffet/materialet– Sammensætning– Fareidentifikation– Førstehjælp– Brandbekæmpelse– Forholdsregler ved udslip og uheld– Håndtering og opbevaring– Eksponeringskontrol og personlige værnemidler– Fysiske og kemiske egenskaber– Stabilitet og reaktivitet– Toksikologiske oplysninger– Miljøoplysninger– Bortskaffelse– Transportoplysninger– Oplysninger om regulering– Andre oplysninger

Arbejdspladsbrugsanvisning (APB)(tillæg til leverandørens sikkerhedsdatablad)

• Stof/materiale– Navn– Anvendelse

• Opbevaringssted• Forholdsregler ved brug

– Indretning og ventilation– Handsker/briller

• Førstehjælp– Udstyr– alarmering

• Brandbekæmpelse– Placering– Slukningsmidler

• Uheld/spild– Afleveringssted– Værnemidler

• Bortskaffelse– Opbevaring på klinikken– Aflevering

• Dato og underskrift

Hvornår anvender man de arbejdshygiejniske brugsanvisninger?

• Til fastlæggelse af arbejdsprocedurer• Til vurdering af evt. skadevirkninger på ansatte/patienter

• Ved sammenligning af nye materialer• Ved nyansættelse af personale• I forbindelse med udarbejdelse af klinikkens arbejdspladsvurdering (APV)

Eksempler på farlige klinikmaterialer

Eksempler på kræftrisikable stoffer på klinikken

• Chloroform (rodfyldningsmateriale)• Formaldehyd (rodfyldningsmateriale)• Hydroquinon (fremkalder)

Eksempler på allergene materialer på klinikkerne

• Plastmaterialer – incl primere og bondings• Lyshærdende glasionomercementer• Methylmethacrylat• Kviksølv• Eugenol• AH+• Formol‐cresol• Fremkalder (hydroquinon)

Plastmaterialer, incl primere, bondings og lyshærdende glasionomercementer

• Risiko for allergi ved hudkontakt forårsaget af methacrylatforbindelserne i den uafbundne plast

• Risiko for luftsvejsgener – fx astma

Uddannelses-og erhvervsvejleder Lillian Hansen SKT- Aarhus

Universitet 2009

21

Arbejde med plastmaterialerne

• Læs leverandørbrugsanvisning og brugervejledning – og følg anvisningerne

• Undgå direkte kontakt med materialet• Brug handsker – bedst nitrilhandsker. Handskerne skiftes ved direkte kontakt med materialet

• Brug suget til at nedsætte risikoen for spredning af aerosoler (og dampe)

Handsker som beskyttelse mod kemikalierplastmaterialer

Vinylhandsker Latexhandsker Nitrilhandsker

Plastfyldnings‐materialer > 20 min > 20 min > 20 min

Vandige primere og bondings

‐ 2‐3 min > 20 min

Alkoholbaserede primere og bondings

‐ 1 min 7 ‐ >20 min

Acetonebaserede primere og bondings

‐ < 1 min < 1 min

Resiner ‐ > 20 min > 20 min

Eksempler på reproduktionsskadende stoffer

• Dinitrogenoxid (lattergas)• Hydroquinon (fremkalder)• Xylen, toluen (skeadhæsiver)• Kviksølv• Methylmethacrylat• Ethanol

Lattergas beskrivelse af problemerne

• Dinotrogenoxid anses for at være reproduktionsskadende

• Der findes både klinik‐/hospitalsundersøgelser og forsøgsdyrsundersøgelser, der underbygger dette

• I de undersøgelse der vedrører mennesker, findes ingen målinger af de koncentrationer, der har været årsag til skaderne

Lattergasforholdsregler ved graviditet

• Gravide bør friholdes for arbejde ved patienter, der får lattergas

• Gravide bør fraværsmeldes under graviditeten, såfremt friholdelse ikke kan gennemføres/ikke er tilstrækkeligt

Krav til foranstaltninger ved arbejde med reproduktionsskadende stoffer

• Substitution eller effektiv processug + personlige værnemidler

• Gravide må generelt kun udsættes for 1/10 af gældende grænseværdier

• Ved graviditet skal der udarbejdes en individuel risikovurdering med henblik på vurdering af, om den gravide: – Kan fortsætte med sine arbejdsopgaver– Skal skifte til andre opgaver– Skal fraværsmeldes

Arbejdsmiljølovens krav til arbejdet

• Arbejdet skal tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt– Generende eller skadelige dampe skal fjernes ved kilden – brug processug

– Undgå unødvendig hudkontakt med skadelige materialer – anvend personlige værnemidler, herunder egnede handsker

Processug i laboratorier

• Stinkskabe til acrylarbejde – risiko: dampe• Udsugningsskab til kogning af acryl• Processug ved fx lodning og sandblæsning • Ventilerede kemikalieopbevaringsskabe• Processug ved de enkelte arbejdspladser –risiko: støv

• I alle lokaler er der desuden rumventilation

Stinkskab

Stinkskabskontrol

Udsugningsskab

Processug

Processug i klinikkerne

• Gamle klinikker– Ventileret arbejdsskab– Opbevaringsskab

• Nye klinikker– Udtræksplade med sug ved alle arbejdspladser– Opbevaringsskabe

• Børneafdelingen– Processug i dobbeltmasker til lattergas

• Alle klinikker– Rumventilationmed indblæsning og udsugning

Lattergasapparat med dobbeltmaske

Processug på de nye klinikker

Adfærd i laboratorier og klinik

• Der må ikke spises eller indtages drikkevarer i klinikken eller på laboratorierne

• Vask hænderne grundigt, når du forlader laboratoriet

• Desinficer hænderne, når klinikken forlades• Hold orden og ryd op, når arbejdet er færdigt

Personlige værnemidler

• Afhængig af opgaverne kan der blive behov for:– Handsker til beskyttelse mod smitte og/eller kemiske stoffer

– Beskyttelsesbeklædning (kittel og fodtøj)– Øjenværn– øreværn

Handsker

Hvad siger hygiejnestandarden om brugen af handsker i patientbehandlingen?

Handskebrug og handskeskift på klinikken

• Handsker skal ifgl. standarden anvendes:– Når der er risiko for forurening af hænderne med blod eller sekret

• Handskerne er engangshandsker som skal skiftes:– Efter hver patient– Ved mistanke om defekt i handsken– Når patienten forlades

Handsker

• Krav til undersøgelseshandsker (sterile/usterile):• CE-mærkede, dvs de skal overholde

standard nr. 455 vedr. medicinske engangshandsker

• Pudderfri• God pasform

Personlige værnemidlerlatexhandsker

• Risiko for kontaktallergi (cellemedieret allergi) pga rester af tilsætningsstoffer– Rødme, kløe, eksem på hænder og håndled

• Risiko for IgE medieret allergi (straksreaktion)– Urticaria (nældefeber)– Rindende, kløende, hævede øjne– Rindende, kløende næse– Ødemer, bla. i ansigt– I værste fald åndedrætsproblemer og anafylaktisk chock

IgE medieret reaktion (”straks-reaktion”) (NRL)

Cellemedieret allergi

Personlige værnemidlerGode latexhandsker

• Latexhandsker er elastiske, har god pasform og giver god beskyttelse mod smitte

• Vælg latexhandsker med– Lavt indhold af latexproteiner, <50µg/g– Lavt indhold af tilsætningskemikalier– pudderfri

Personlige værnemidlernitrilhandsker

• Noget elastiske, rimelig god pasform• God beskyttelse mod smitte og kemikalier• Ingen risiko for IgE medieret allergi• Risiko for cellemedieret allergi overfor restkemikalier

• Skal være pudderfri

Personlige værnemidlerVinylhandsker

• Uelastiske, dårlig pasform• Går let i stykker under brug• Vinylhandsker giver normalt ikke anledning til

allergi (hverken IgE-medieret eller cellemedieret allergi)

• Traditionelle vinylhandsker indeholder op til 50% blødgører (phthalater)

Personlige værnemidlerhandskeplan

• Brug kun gode pudderfri handsker – dvs handsker som efter fremstillingen er blevet ekstra vasket

• Brug forskellige typer handsker, afhængig af opgaverne, fx– Gode latexhandsker til undersøgelse og behandling– Gode nitrilhandsker til plastarbejde– Gode vinylhandsker (uden phthalater) til ”indimellem” og til aftrykstagning

• Se mere i Tandlægebladet, 2005, p. 1218 – 1226• På Tandlægeskolen udfaser vi i 2012 latexhandsker. De erstattes af nitrilhandsker

Forholdsregler ved brug af handsker

• I tilfælde af hudproblemer, er det vigtigt at kende forskellene på handskerne:– Har man IgE-medieret allergi (latexproteiner), vælges en

non-latex handske – fx nitril– Har man cellemedieret allergi (restkemikalier) vælges en

handske uden accelerator – fx vinyl– Har man en uspecifik irritationsallergi, skal man såvidt

muligt undgå brug af handsker, og især undgå brug af tætsiddende handsker

Handsker som beskyttelse mod kemikalier

• Afspritning med 70% ethanol

• Gennembrudstider:– Latex: ca. 1 min– Vinyl: ca. 1 min– Nitril: > 8 min

Beklædning 

• Både i laboratoriet og på klinikken skal man bære kittel som beskyttelse mod forurening af det private tøj.

• Kittel bæres kun i arbejdslokalerne• På klinikkerne skal man endvidere bære fodtøj, som kun anvendes dér

• Både i laboratoriet og på klinikken anvendes beskyttelsesbriller

” Hvis spyt er rødt”

Øjenskylleflaske

Stikuheld på klinikken

• Hvis man stikker eller skærer sig på et brugt instrument, skal man gøre følgende:– Rense såret med vand og sæbe– Desinficere såret to gange med jodsprit/sprit

• Når patienten er gået, skal uheldet registreres• Er man ikke allerede vaccineret mod Hep.B, vil man som regel blive opfordret til at gå på skadestuen

• Vaccinationerne hos egen læge betales af Tandlægeskolen

Affald

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

• Med loven får studerende ret til indflydelse på uddannelsesstedets arbejdsmiljøarbejde gennem valg af en undervisningsmiljø‐repræsentant

• Ledelsen skal hvert 3. år udarbejde en undervisningsmiljøvurdering

• Vurderingen skal omfatte fysiske, psykiske og æstetiske forhold på uddannelsesstedet

Arbejdsmiljø på Tandlægeskolen

• Tandlægeskolen har et arbejdsmiljøudvalg• I har mulighed for at vælge en studerende til udvalget – i øjeblikket Rasmus Gold Hviid

• Nyt om arbejdsmiljø kan findes på både fakultetets og AU hjemmeside

Rygepolitik på AU

• Siden 2008 har det været forbudt at ryge indendørs i alle AU’s bygninger

• Rygning ved Tandlægeskolens bygninger kan foregå i Grønnegården og ved Høegh Guldbergsgade indgangen

Hvor finder jeg information?arbejdsmiljø

• Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk• Statens lovinformation: www.retsinfo.dk hvorfra bl.a. 

følgende love og bekendtgørelser kan downloades:– Lov om lægemidler– Bekendtgørelse om kosmetiske produkter– Lov om medicinsk udstyr– Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen 

ved arbejde med stoffer og materialer– Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer– Bekendtgørelse om klassificering, emballering mærkning, salg og 

opbevaring af kemiske stoffer og produkter, samt Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer

Erling Østergaard

ArbejdsmiljølederTandlægeskolen

Aarhus UniversitetTlf. 87168135

eostergaard@odont.au.dk