DAGSORDEN FOR MØDE I HOVEDMED
Dato: 16. maj 2018
Tid: Kl. 09:00-11:30
Sted: Rådhuset, udvalgsværelse D, 1.sal, vær.103
Mødedeltagere: HovedMED: Ledelsesrepræsentanter: Tobias Børner Stax (adm. dir. – formand), Camilla Niebuhr (di-rektør), Nikolai Kragh Petersen (ressourcedirektør), Tine Weber (Sekretariatschef), Kate Obeid (Områdechef, arbejdsmiljøleder), Jeanne Jacobsen (skoleleder, SKK), Marialise Rømer (klyngeleder, LFS ledersektion), Marica Kljucaric Hansen (selvej. klyngeleder, ar-bejdsmiljøleder, BUPL ledersektion), Nina Hemmersam (Center for Policy). Medarbejderrepræsentanter: Jan Hoby (LFS – næstformand), Lars Steen Sørensen (KLF), Inge Thomsen(KLF), Annette Mai Larsen (BUPL), Bodil Marie Gjøl (DSR), Henriette Brock-dorff (BUPL), Irene Holmstrøm (FOA, KLS), June Andersen (HK), Niels Mortensen (FOA 1), Rune Simmelsgård Clausen (AC), Thomas Enghausen (LFS), Thomas Martin Hannberg (HK), Helle Bille Nattestad (AMR), Jeppe Jensen (AMR), Jesper Koch Hedengran (AMR). Fra Ledelsessekretariatet: Nikolaj Uffo Steen Marker (Referent)
Afbud:
Anna-Belinda Fosdal (områdechef)
DAGSORDEN
Tid Indhold Formål Bilag
1 09:00-09:05
5 min
Velkomst v. Tobias Børner Stax
2 09:05-09.25
20 min
Budget 2019
2. budgetbehandling i BUU
Administrative effektivise-
ringer
v/Tobias Børner Stax
Orientering
3 09:25-09:35
10 min
Henvendelser om brud på
MED-aftalen
Procedurer for behandling af
henvendelser med afsæt i MED-
aftalen
v. Nikolaj Marker, MED-
sekretariatet
Orientering og drøftelse
Bilag 1: Procedurer ved
brug på MED-aftalen
4 09:35-09.55
20 min
Arbejdsmiljøredegørelse 2017
Hvad hæfter I jer ved i Ar-
bejdsmiljøredegørelsen?
v. Louise Werner Gielsager,
Orientering og drøftelse Bilag 2: Arbejdsmiljøre-
degørelse 2017
Bilag 3: AMKs årsrapport
2017
Bilag 4: ØKFs årsrapport
2
MED-sekretariatet
om sygefravær
Bilag 5: BUU-notat om
TU19
Pause
09:55-10.05
10 min
10:05-10:40
35 min
Arbejdsmiljødrøftelse 2018
Hvad hæfter I jer ved ift. de
indsatser, der er i gang til
understøttelse af fokusom-
råderne for 2017-2019?
Skal noget prioriteres an-
derledes?
Hvad er det vigtigste bud-
skab fra Hoved-MED ang.
indsatser og fokusområder?
v. Louise Werner Gielsager,
MED-sekretariatet
Drøftelse Bilag 6: Oplæg til ar-
bejdsmiljødrøftelse 2018
5 10:40-11:00
20 min
Videre proces for adm. fælles-
skaber
v. Nicolai Kragh Pedersen
Orientering og drøftelse
6 11:00-11:15
15 min
Den nye EU-
persondataforordning og legal
compliance i BUF
v. ARC
Orientering Bilag 7-9: IT-
datasikkerheds-
uddannelsen
7 11:15-11:25
10 min
TU19
Nedsættelse af følgegruppe
v. Nikolaj Marker, MED-sek.
Orientering
8 11:25-11:30
5 min
Eventuelt og afslutning
v. Jan Hoby
Orientering
SKRIFTLIG ORIENTERING
Vejledning til håndtering af sager med mistanke om medarbejderes seksuelle overgreb. OBS: Ændrin-
ger og præciseringer fremgår med rød tekst (bilag 10 - sendes via Ugepakken den 23. maj 2018)
PUNKTER PÅ KOMMENDE MØDER Kommende sager i BUU, bl.a. FGU og kommunal ungeindsats (KIU)
Den videre vej for evaluering af MED-aftalen v/arbejdsgruppen under Hoved-MED
Kroppen i kerneopgaven (AMK og NFA) v/ MED-sekretariatet
Model for inddragelse af brugere og borgere v/ Center for Policy
MED-sekretariatet, Børne- og Ungdomsforvaltningen
Maj 2018
Procedurer ved brud på MED-aftalen
Procedurer ved brud på MED-aftalen
Hvad siger MED-aftalen om håndtering af tvister?
Procedurer ved brud på MED-aftalen
De typiske henvendelser til HovedMED
Handler om brud på MED-aftalen: Manglende information, drøftelse og timing ift. medbestemmelse. Det er ikke et anliggende for HovedMED at tage stilling til metodevalg, økomomi/budget eller et udfordret arbejdsmiljø. Det skal løses i ledelsesstrengen.
3
Procedurer ved brud på MED-aftalen
Hvad betyder det i praksis?
At uoverensstemmelser el. lign. i første omgang skal forsøges løst i ledelsesstrengen, dvs. via den lokale skoleleder, pædagogiske ledere, klyngeleder eller områdechef At MED-sekretariatet kan inddrages, såfremt uoverensstemmelser el. lign. ikke umiddelbart kan løses i ledelsesstrengen
At der kan indhentes bistand fra forvaltningens faglige rådgivere, fx økonomikonsulenter eller jurister
At man kan henvende til og bede HovedMED forholde sig til uoverensstemmelsen – når ovenstående ikke bidrager til løsningen af uoverensstemmelsen – og månedsfristen for den manglende overholdelse af forpligtelserne er overskredet, jf. MED-aftalens § 29.
At indbringe uoverensstemmelsen for KL og de forhandlingsberettigede organisationer (KTO), som vil søge uoverensstemmelsen bilagt ved mægling i en voldgift
Procedurer ved brud på MED-aftalen 5
Procedurer ved brud på MED-aftalen
Trin i processen
Lokale aktører
•Uoverensstem-melse opstår i en enhed
OC, KL, PL eller SL
•Håndtering i ledelsesstrengen
OC, KL, PL eller SL
• MED-sekretariatet inddrages mhp. afklarende og evt. konfliktnedtrap-pende aktiviteter
OC, KL, PL eller SL
•Bistand fra intern eller ekstern rådgiver
Fra lokale aktører til HovedMED
•Henvendelse og behandling i HovedMED
KL/KTO
•Behandling og bilæggelse ved mægling
Aktør
Handling
Procedurer ved brud på MED-aftalen
Hvad kan HovedMED gøre?
• Når HovedMED modtager en henvendelse om et påstået brud på MED-aftalen, forudsættes det, at de forudgående trin er afprøvet og ikke er mulige løsningsveje
• HovedMED kan først behandle sagen, når månedsfristen er overskredet; dvs. fra en part anmoder om, at den anden part overholder en given forpligtelse i MED-aftalen til der er gået 1 måned
• Hvis HovedMED er enig i, at forpligtelsen ikke er overholdt, skal HovedMED blive enige om en godtgørelse for den manglende overholdelse af MED-aftalen. En godtgørelse vil være at pålægge den part, der ikke har overholdt MED-aftalen, en ”samarbejdsfremmende foranstaltning”, fx et kursus eller lignende.
• Hvis HovedMED ikke kan blive enige om, hvorvidt der er brud på MED-aftalen eller ikke kan blive enige om godtgørelsen, kan sagen indbringes for KL/KTO i en voldgift.
Arbejdsmiljøredegørelse 2017
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Københavns Kommune
MED-sekretariatet
2
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
Indhold
1. Indledning ....................................................................................................................................................................... 4
2. Læsevejledning ............................................................................................................................................................... 4
3. Hovedkonklusioner ......................................................................................................................................................... 5
3.1 Sygefravær ................................................................................................................................................................ 5
3.2 Trivselsundersøgelsen 2017 ...................................................................................................................................... 5
3.3 Arbejdsulykker .......................................................................................................................................................... 5
3.4 Tilsyn og påbud fra arbejdstilsynet ........................................................................................................................... 5
3.5 Arbejdsmiljørådgivning ............................................................................................................................................. 5
3.6 Tidlig Indsats ............................................................................................................................................................. 5
3.7 Anonym psykologhjælp, Falck Healthcare ................................................................................................................ 5
4. Sygefravær ...................................................................................................................................................................... 6
4.1 Udviklingen i sygefravær på faggrupper ................................................................................................................... 6
5. Trivselsundersøgelse 2017 .............................................................................................................................................. 7
6. Arbejdsulykker ................................................................................................................................................................ 7
6.1 Arbejdsulykker og vold ............................................................................................................................................. 9
6.2 Anciennitet og arbejdsulykker ................................................................................................................................ 10
7. Tilsyn og påbud fra Arbejdstilsynet på skoler og dagtilbud .......................................................................................... 11
7.1 Skoler ...................................................................................................................................................................... 11
7.2 Dagtilbud ................................................................................................................................................................. 12
8. Arbejdsmiljørådgivning ................................................................................................................................................. 13
8.1 Kvalitative observationer i AMK ............................................................................................................................. 14
8.1.2 Skoler ............................................................................................................................................................... 15
8.1.3 Daginstitutioner ............................................................................................................................................... 15
8.1.4 Klubber og fritidshjem ..................................................................................................................................... 15
8.1.5 Administration og bydækkende enheder ........................................................................................................ 15
8.2 Tidlig Indsats............................................................................................................................................................ 15
8.2.1 Udvikling i TI-forløb efter årsag ....................................................................................................................... 16
9. Anonym psykologhjælp, Falck Healthcare .................................................................................................................... 18
10. Arbejdsmiljøindsatser i BUF 2017 ................................................................................................................................ 19
10.1 Arbejdspladsen i Fokus .......................................................................................................................................... 19
10.1.1 Stærkere arbejdsfællesskaber ....................................................................................................................... 19
10.1.2 Forebyggelse af vold og trusler ...................................................................................................................... 19
10.1.3 Forebyggelse af generende støj ..................................................................................................................... 20
10.1.4 Hygiejneindsatsen .......................................................................................................................................... 20
3
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
10.2 MED-uddannelsen og MED-support ..................................................................................................................... 20
10.3 Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED-organisationen ............................................................................... 21
10.4 Stresshåndtering – psykisk sundhed ..................................................................................................................... 21
10.5 Task Force og lignende indsatser ved højt sygefravær .......................................................................................... 21
10.6 Arbejdsmiljøkampagnen ’BOUNCE 2017 – fælles om robuste forandringer’ ....................................................... 21
10.7 Styrket Borgerkontakt ........................................................................................................................................... 22
10.8 Fraværslinjen (hotline om trivsel og fravær) ......................................................................................................... 22
10.9 Arbejdsmiljøuddannelsen ..................................................................................................................................... 22
10.10 Forebyggelse af muskel/skelet belastninger i vuggestuer - Kroppen i Kerneopgaven ....................................... 22
10.11 Arbejdsmiljø og Byggeri ...................................................................................................................................... 22
10.12 Håndtering af faremærkede produkter på BUFs arbejdspladser........................................................................ 23
4
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
1. Indledning Hvordan står det til med arbejdsmiljøet i Børne- og Ungdomsforvaltningen i København? Hvor går det
godt og hvor er der rum til forbedringer? Det er nogle af de svar, som denne arbejdsmiljøredegørelse
giver.
Arbejdsmiljø er de fysiske, psykiske og sociale faktorer, der påvirker ansatte i forbindelse med jobbet.
Det er med andre ord de relationer og vilkår, som alle på en arbejdsplads er en del af, og som alle derfor
også har et ansvar for.
Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for, at vi kan udfolde os bedst muligt og bidrage til at børn og unge i byen
får de bedste kort på hånden.
Arbejdsmiljøredegørelsen giver en samlet status på arbejdsmiljøet i forvaltningen og rummer viden, som
Hoved-MED har brug for, når det skal prioritere, hvilke fremtidige forebyggelses- og arbejdsmiljøindsat-
ser, der skal sættes i gang.
Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af tilgængelige data, der belyser tilstanden i arbejdsmiljøet for
2017, og ligger til grund for Hoved-MEDs arbejdsmiljødrøftelse i maj 2018. Redegørelsen kan dog læses
af alle i og omkring BUF, der interesserer sig for medarbejdernes aktuelle arbejdsmiljø.
2. Læsevejledning Redegørelsens hovedkonklusioner findes i kapitel 3. I kapitlerne 4 til 10 bliver tilgængelige data og cen-
trale arbejdsmiljøindsatser opsummeret og kommenteret.
Rapporten er opbygget således, at hvert kapitel redegør for udviklingen af et givent område de seneste
tre år. I kapitlerne 8,9 og 10 redegøres for de arbejdsmiljøindsatser, der er afviklet i BUF i 2017.
Der er så vidt muligt sammenligningstal for tre år. I læsningen af rapportens tabeller og figurer, skal der
tages forbehold for variationer i organisationssammensætning, eksempelvis Fremtidens Fritidstilbud
(2016), udvidelse af skoler med specialklassespor, ændring i klyngestruktur (2015) samt varierende fokus-
områder fra Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg.
Derudover skal det nævnes, at særligt ulykker og sygefravær indtastes i dynamiske systemer, hvor der
foretages løbende registreringer. Det betyder, at der efter publicering af denne arbejdsmiljøredegørelse
kan forekomme marginale ændringer i ulykkesopgørelser og sygefraværsopgørelser for 2017.
I bilagsmaterialet findes 1) AMK’s Rapport over samlede indsatser i 2017, 2) Sygefravær årsrapport
2017, 3) Aflæggerbordsnotat om Trivselsundersøgelsen 2017 af 18.5.2017
5
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
3. Hovedkonklusioner 3.1 Sygefravær Sygefraværet har været stødt faldende i BUF siden 2007. I 2017 er sygefraværet fortsat faldet for de
fleste personalegrupper i BUF, bortset fra kontor- og IT-personale samt pædagogmedhjælpere, som er
steget en smule. Lærernes sygefravær er faldet for tredje år i træk og det største fald ses i dagplejen,
som dog fortsat er den faggruppe med størst sygefravær i BUF.
3.2 Trivselsundersøgelsen 2017 Trivselsundersøgelsen 2017 blev behandlet i arbejdsmiljøredegørelsen for 2016. Undersøgelsen viste en
fremgang på stort set alle trivselsparametre. Den største fremgang ses i temaet ’indflydelse’ og spørgs-
målet om ’støj og uro’ scorede lavest. Derudover ses en stigning i omfanget af vold og trusler.
Trivselsundersøgelsen 2017 var med til at danne grundlag for arbejdsmiljødrøftelsen 2017 afholdt i Ho-
ved-MED 17. maj 2017
3.3 Arbejdsulykker Der er sket en væsentlig stigning af indberettede arbejdsulykker i 2017. Det er hovedsageligt inden for
kategorien ’vold og trusler’ på kommunens specialskoler/KKFO stigningen ses. Øget fokus gennem Triv-
selsundersøgelsen 2017, Hoved-MEDs arbejdsmiljødrøftelse 2017 og øget support gennem Arbejdsplad-
sen i Fokus, vurderes at forklare en del af stigningen på området. 9 % af det samlede antal ulykkesindbe-
retninger er forbundet med fravær. Det er især i kategorien ’faldulykker’ på 0-6 års institutionerne, hvor
der er fravær forbundet med ulykkerne. Det er fortsat ansatte med lav anciennitet, der står for den stør-
ste andel af ulykkesindberetningerne.
3.4 Tilsyn og påbud fra arbejdstilsynet Arbejdstilsynet har i 2017 gennemført flere tilsyn på skoler og dagtilbud, uden at det har medført flere
påbud. Tendensen fra 2016 med flere påbud på de enkelte arbejdspladser fortsætter i 2017. På skolerne
er der givet flest påbud vedrørende ’indeklima’ og ’psykisk arbejdsmiljø’. På dagtilbudsområdet vedrører
påbuddene ’ergonomi’ og ’indeklima’.
3.5 Arbejdsmiljørådgivning Forbruget af Arbejdsmiljø Københavns organisationspsykologiske ydelser stemmer nogenlunde overens
med billedet fra sidste år. I 2017 er der sket en lille stigning af opgaver, der handler om ’systematisk ar-
bejdsmiljø’, ’ergonomi’ og ’fysisk arbejdsmiljø’. Størstedelen af de samlede opgaver omhandler fortsat
psykisk arbejdsmiljø og fordeler sig hovedsageligt i kategorierne ’kommunikation og samarbejde’ samt
’forandringsprocesser og ledelsesudvikling/-coaching’.
3.6 Tidlig Indsats Brugen af Arbejdsmiljø Københavns individuelle rådgivning, Tidlig Indsats, er fortsat stigende i BUF. Som
de foregående år er ’stress, udbrændthed og depression’ de hyppigste årsager til henvendelserne i Tidlig
Indsats. Blandt de fysiske henvendelser er det ’ryg- og nakkelidelser’, der er de hyppigste henvendelses-
årsager. Stigningen er ligeligt fordelt mellem fysiske og psykosociale problematikker.
3.7 Anonym psykologhjælp, Falck Healthcare Der har været et lille fald i antallet af sager i forhold til 2015 og 2016. Antallet af anvendte timer pr. sag
er stabilt og den hyppigste årsag til behovet for anonym psykologhjælp er som de foregående år
’stress/udbrændthed’. I 2017 har Falck Healthcare henvist 61 sager til Tidlig Indsats, i Arbejdsmiljø Kø-
benhavn.
6
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
4. Sygefravær Sygefraværet fortsætter på ellevte år i træk med at falde i BUF (se figur 1). I 2017 lå sygefraværet på 11,9
dage1, hvilket er et fald på 0,4 dage i forhold til 2016. BUF var dog 0,4 dage fra at nå det fastlagte måltal på
11,5 dage. Økonomiudvalget har fastsat et mål om, at sygefraværet i BUF skal nedbringes til 11,2 dage i
2018.
Figur 1: Sygefraværsudviklingen i BUF for årene 2007-2017.
4.1 Udviklingen i sygefravær på faggrupper Sygefraværet er faldet for de fleste faggrupper i BUF. Lærernes sygefravær er faldet for tredje år i træk.
Det største fald i sygefraværet i 2017 er for dagplejen, som er faldet med 2,2 dage. Dog er dagplejen
stadig den faggruppe i BUF, som har det højeste sygefravær. Derudover er sygefraværet i 2017 faldet
pænt for akademikere, køkken/rengøring, pædagoger samt pædagogiske assistenter. Kontor og IT er
omvendt steget med 1,1 dag og pædagogmedhjælpere med 0,1 dag (tabel 1).
Største faggrupper /Årstal 2015 2016 2017 Udvikling
2016-2017
Årsværk 2017
Folkeskolelærere 12,6 11,6 11,0 -0,6 3.675
Pædagoger 14,4 14,4 14,0 -0,4 3.993
Pædagogmedhjælpere 13,3 13,7 13,8 0,1 1.796
Pædagogiske assistenter 14,4 15,8 15,4 -0,4 337
Pædagogisk ledere 7,1 7,2 7,2 0,0 342
Dagplejen 15,9 18,7 16,5 -2,2 235
Akademikere 7,7 7,3 6,3 -1,0 396
Kontor og IT 9,3 7,8 8,9 1,1 401
Køkken/rengøring 13,2 12,1 11,4 -0,7 1.014
Sygefravær total i BUF 12,6 12,3 11,9 -0,4 13.844 Tabel 1. Sygefravær fordelt på de største faggrupper.
1 Betegnelsen ”dage” henviser til det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. medarbejder. pr. år.
7
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
5. Trivselsundersøgelse 2017 Trivselsundersøgelsen 2017 blev behandlet i Arbejdsmiljøredegørelsen 2016 for derved at være med til at
danne grundlag for arbejdsmiljødrøftelsen allerede i 2017. I denne redegørelse fremhæves de vigtigste
resultater fra trivselsundersøgelsen. For mere detaljeret gennemgang henvises til Arbejdsmiljøredegørelse
2016 og Arbejdsmiljødrøftelse 2017.
I BUF steg svarprocenten fra 69 % i 2015 til 80 % i 2017. Trivsel og motivation ligger rimeligt i BUF med en
score på 5,5, og der ses en fremgang på stort set alle trivselsparametre blandt de forskellige sektorer og
faggrupper i BUF. Generelt havde skoler og lærergruppen den største fremgang ift. de øvrige faggrupper.
Den største fremgang på 0,3 sås på temaet ’indflydelse’. Derudover var der en fremgang (på 0,2) på føl-
gende tre temaer:
Samarbejde om fælles opgave
læring og udvikling
sundhedsfremme
Det spørgsmål, der fik den højeste score er: ”Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kolleger”,
hvilket ligger på 5,9. Laveste score er på spørgsmålet: ”Kan du udføre dit arbejde uden at være generet af
støj og uro” med en score på 4,1. Sidstnævnte var dog steget med 0,3 fra 2015, hvilket er en forholdsvis
stor stigning, som sandsynligvis hænger sammen med en forbedring af akustikken på en række arbejds-
pladser. Slutteligt ses desuden en stigning i krænkende adfærd, hvor omfanget af vold og trusler er steget
(Kilde: Overordnet rapport for BUF 2017).
Trivselsundersøgelsen har fungeret som vigtigt arbejdsredskab for indsatser i Arbejdsmiljø København,
Arbejdspladsen i Fokus og MED sekretariatet.
6. Arbejdsulykker
I 2017 blev der anmeldt 3.684 arbejdsulykker i Børne- og Ungdomsforvaltningen. 2
Jævnfør tabel 2 er antallet af arbejdsulykker i BUF steget med 46 % alene det seneste år og 63 % siden
2015. MED-sekretariatet vurderer, at denne markante udvikling skal tilskrives et betydeligt fokus på ar-
bejdsulykker i BUF, særligt vold og trusler, og en øget registreringspraksis af arbejdsulykkerne.
Ud af de 3.684 anmeldte arbejdsulykker var 337 arbejdsulykker forbundet med fravær på én dag eller mere
ud over tilskadekomstdagen (tabel 2). Antallet af arbejdsulykker med fravær er dermed faldet ca. 7 % siden
2016.
2 Ulykkesstatistikken er udarbejdet af MED-sekretariatet på baggrund af data fra Københavns Kommunes fælles elek-
troniske ulykkesregistreringssystem, SafetyNet. Data er trukket 31.12.2017. Anmeldte arbejdsulykker er inddelt i fem
AMK-ulykkestyper, som tager sit afsæt i de officielle EASY-kategorier: (1) Faldulykker, (2) Muskel/skelet overbelast-
ning, (3) Stik og skæreskader, (4) Vold, (5) Andre Ulykker.
8
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
Tabel 2: Antal arbejdsulykker i BUF i 2015-2017 fordelt efter fravær og ulykkesår.
Hovedparten af de anmeldte arbejdsulykker i 2017 er uden fravær (3.347) svarende til ca. 91 % af det sam-
lede antal anmeldte arbejdsulykker. Sammenlignes antallet af arbejdsulykker uden fravær med antallet af
anmeldelser i 2016 ses en stigning svarende til ca. 56 %.
Tabel 3: Antal arbejdsulykker i BUF i 2015-2017 fordelt efter fravær og ulykkestype
Som det fremgår af tabel 3 (og tabel 4) skal en stor del af årsagen til stigningen af anmeldte arbejdsulykker
findes i ulykkeskategorien ’vold’, og langt størstedelen af disse er uden fravær. Tabel 3 viser, at antallet af
arbejdsulykker vedrørende ’vold’ uden fravær udgør 2.218 ud af i alt 3.347, hvilket svarer til ca. 66 % af alle
arbejdsulykker uden fravær i 2017. Fra 2015 til 2017 ses en stigning svarende til ca. 80 %. MED-sekretariatet
vurderer, at et øget fokus på indberetningspraksis i forbindelse med vold gennem Trivselsundersøgelsen
2017, Hoved-MEDs arbejdsmiljøredegørelse 2017 samt indsatser i Arbejdspladsen i fokus i 2017 er medvir-
kende faktorer til stigningen.
Tallene for arbejdsulykker relateret til ’vold’ understøttes desuden af landsdækkende analyser udført af Det
Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsulykker (NFA), som bekræfter, at vold udgør en stigende udfordring
på landsplan for medarbejdere, som er beskæftiget i brancherne undervisning og daginstitutioner. I BUF er
det specialområdet, der står for flest indberetninger på vold, hvorimod udviklingen ligger på et stabilt ni-
veau i almenskolerne.
Ulykkestypen ’andre ulykker’3 står for den næststørste andel af anmeldte arbejdsulykker i 2017 med en
andel svarende til ca. 25 %. I forhold til antal anmeldte arbejdsulykker i 2015 er der her tale om en fordob-
ling, jf. tabel 3.
3 I ulykkestypen andre ulykker indgår bl.a. hændelseskategorierne: akut overbelastning pga. lyde og tryk; ramt af fal-
dende, roterende, svingende eller udslynget genstand; kollidere med genstand eller person i bevægelse; klemt/mast.
9
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
Tabel 4: Antal arbejdsulykker i BUF i 2017 fordelt efter fravær, enhedstype og ulykkestype
Tabel 4 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i 2017 fordelt på enhedstype og ulykkestype. Tabellen
viser, at særligt specialområdet rammes af arbejdsulykker relateret til vold, idet specialområdet står for ca.
84 % af alle arbejdsulykker anmeldt som vold (tabel 4). Hændelser relateret til vold dominerer ligeledes på
kommunens almenskoler, idet der er sket 287 hændelser svarende til ca. 71 % af alle arbejdsulykker på
kommunens skoler i 2017.
I det hele taget er arbejdsulykker uden fravær, særligt centreret omkring medarbejdere, som arbejder på
specialområdet (ca. 77 % af alle arbejdsulykker forekommer her), skoler (ca. 12 %) og 0-6 års institutioner
(ca. 6 %).
Arbejdsulykker med fravær sker primært i forvaltningens 0-6 års-institutioner, inden for kategorierne ’fald-
ulykker og muskel/skelet overbelastninger’. På kommunens skoler og specialinstitutioner er arbejdsulykker
med fravær primært relateret til vold.
6.1 Arbejdsulykker og vold I tabel 5 fremgår udviklingen i arbejdsulykker anmeldt som ’vold’ i perioden 2015 til 2017 samt andelen af
de respektive enhedstypers samlede antal indberettede arbejdsulykker indenfor perioden.
Her er anvendt Arbejdsmiljø Københavns gruppering af enhedstyperne fra ulykkesstatistikken i 2015 og
2016, så tallene for anmeldelser i henholdsvis skoler og KKFO er lagt sammen og tal relateret til specialsko-
ler og specialfritidsinstitutioner er ligeledes er lagt sammen. Dette for at gøre udviklingen sammenlignelig.
Tabel 5: Antal arbejdsulykker anmeldt som ’vold’ i BUF i 2017 fordelt efter enhedstype og ulykkesår
10
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
6.2 Anciennitet og arbejdsulykker Antallet af anmeldte arbejdsulykker kommer fortrinsvis fra medarbejdere med en anciennitet på 0-5 år,
idet denne medarbejdergruppe står for ca. 70 % (2.579) af alle anmeldte arbejdsulykker i BUF i 2017, jf.
tabel 6.
Medarbejdere med en anciennitet på 1-2 år står for størsteparten af ulykkesindberetningerne, idet ca. 30 %
(1.863) af alle arbejdsulykker sker for denne medarbejdergruppe. Sammenlignes antallet af arbejdsulykker
for denne medarbejdergruppe med antallet af indberetninger i 2015, ses en stigning svarende til knap 200
%.
Tabel 6: Antal arbejdsulykker i BUF i 2015-2017 fordelt efter anciennitet og ulykkesår.
I figur 2 nedenfor ses fordelingen af forvaltningens medarbejdere (17.115 årsværk) pr. anciennitetsgruppe.
I figur 3 ses anciennitetsgruppernes andel af anmeldte arbejdsulykker i 2017.
Det fremgår, at medarbejdere med en anciennitet på 0-5 år og som udgør ca. 44 % af forvaltningens sam-
lede antal medarbejdere står for ca. 70 % af alle anmeldte arbejdsulykker i BUF i 2017.
Figur 2: Fordelingen af BUFs medarbejdere
pr. anciennitetsgruppe (%)
Figur 3: Anciennitetsgruppernes andel af anmeld-
te arbejdsulykker i BUF i 2017(%)
11
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
I figur 4 vises andelen af medarbejdere i de respektive anciennitetsgrupper, som har indberettet en ar-
bejdsulykke i 2017.
Figur 4: Andel af medarbejdere pr. anciennitetsgruppe, som er blevet ramt af en arbejdsulykke i 2017 (%)
7. Tilsyn og påbud fra Arbejdstilsynet på skoler og dagtilbud Arbejdstilsynet er myndigheden på arbejdsmiljøområdet. Påbuddene afhænger af det fokus Arbejdstil-
synet har det pågældende år, hvorfor der ikke ar tale om en decideret udvikling i graferne fra 2015-2017,
men nærmere en sammenligning. I 2016 havde Arbejdstilsynet en specialindsats med fokus på psykisk
arbejdsmiljø på undervisningsområdet. I 2015 og 2017 var der tale om almindelige risikobaserede tilsyn,
hvor der er et bredt fokus på hele arbejdsmiljøområdet.
7.1 Skoler I 2017 har Arbejdstilsynet gennemført lidt flere tilsyn på skoler end i årene 2015 og 2016 uden at det har
medført flere påbud på skolerne.
Der er afgivet flest påbud vedrørende indeklima og psykisk arbejdsmiljø på skolerne (figur 5)
Andelen af skoler med påbud er faldet fra omkring 50 % i 2015 og 2016 til 42 % i 2017 (tabel 7). Andelen
af skoler med en grøn smiley er i 2017 kun lidt højere end 2016 (29 %), nemlig 31 %. (tabel 7).
12
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
Fordeling af skoler med påbud i procent
Figur 5: Forklaring af kategorier: Formelle overtrædelser: omfatter påbud om fx APV, arbejdspladsbrugsanvisinger, samt arbejdsmiljøorganisati-
on
Indeklima: omfatter påbud om fx ventilation, fugt og svamp, samt indeklima Andet: omfatter påbud om fx ulykkesrisiko, såsom stikskader,
kemiske forhold, påbud om kontorindretning.
Skoler
og år
Antal skoler
med tilsyn
Samlet antal
påbud på skoler
Samlet antal
skoler med
påbud
Procentdel af
skoler med
påbud
Samlet antal
skoler med
grønne smileys
Procentdel af
smileys på
skoler
2015 39 26 20 51 % 19 49 %
2016 31 36 15 48 % 9 29 %
2017 45 31 19 42 % 14 31 %
Tabel 7: Antal tilsyn, påbud og smileys på skoler, samt fordelingen af antal skoler med påbud og med smileys. Fx i 2017 fik 42 % af de besøgte skoler
et påbud, og 31 % af de besøgte skoler fik en smiley. Bemærk: nogle skoler har flere påbud
7.2 Dagtilbud Arbejdstilsynet har i 2017 besøgt lidt flere dagtilbud end i 2016, men færre end i 2015. På dagtilbudsom-
rådet er der afgivet flest påbud vedrørende ergonomi og indeklima (figur 6). Andelen af dagtilbud med
påbud er i 2016 og 2017 på samme niveau, nemlig 34 %, mens antallet af dagtilbud med en grøn smiley
er steget fra 43 % til 47% (tabel 8).
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
10%
5% 5%
26%
13%
0%
8%
19%
13%
3%
13%
45%
6%
32%
14%
2% 4%
18%
14%
2%
11% 2015
2016
2017
13
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
Fordeling af dagtilbud med påbud i procent
Figur 6: Forklaring af kategorier: Formelle overtrædelser: omfatter påbud om fx APV, arbejdspladsbrugsanvisinger, samt arbejdsmiljøorganisati-
on
Indeklima: omfatter påbud om fx ventilation, fugt og svamp, samt indeklima Andet: omfatter påbud om fx ulykkesrisiko, såsom stikskader,
kemiske forhold, påbud om kontorindretning
Institutioner
og år
Antal dagtilbud
med tilsyn
Samlet antal
påbud på insti-
tutioner
Samlet antal
dagtilbud med
påbud
Procentdel af
dagtilbud med
påbud
Samlet antal
grønne smileys
i dagtilbud
Procentdel af
smileys i dagtil-
bud
2015 131 41 29 22 % 94 71 %
2016 73 46 25 34 % 32 43 %
2017 89 45 31 34 % 42 47 %
Tabel 8: Antal tilsyn, påbud og smileys på dagtilbud, samt fordelingen af antal dagtilbud med påbud og smileys. Bemærk: nogle dagtilbud har flere
påbud.
I 2017 har 45 skoler og 89 dagtilbud i BUF haft besøg af Arbejdstilsynet. Grøn smiley er udtryk for, at
arbejdspladsen ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet, hvorimod Arbejdstilsynet reagerer med
påbud i varierende grader, hvis arbejdspladsen ikke lever op til arbejdsmiljølovgivningen4.
8. Arbejdsmiljørådgivning Arbejdsmiljørådgivning omfatter de opgaver som Arbejdsmiljø København (AMK) rekvireres til af ar-
bejds- pladserne i BUF. I 2017 har BUF forbrugt 5.213,5 timer fordelt på 290 opgaver i AMK’s arbejdsmil-
4 Gradering af påbud: strakspåbud, påbud med frist, undersøgelsespåbud og rådgivningspåbud mm. Se mere på Ar-
bejdstilsynets hjemmeside: https://arbejdstilsynet.dk
0%
5%
10%
15%
20%
25%
8%
1% 2%
10%
5%
2%
5%
14%
3% 4%
21%
8% 10%
3%
12%
8%
4%
24%
1% 3%
7% 2015
2016
2017
14
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
jørådgivning med følgende fordeling: 66 % af timerne er brugt på rådgivning inden for psykisk arbejds-
miljø (167 opgaver). 34 % af timerne er brugt på det systematiske, fysiske og ergonomiske arbejdsmiljø
(123 opgaver). Andelen af rådgivning på det fysiske arbejdsmiljøområde – ergonomi, fysisk arbejdsmiljø
og systematisk arbejdsmiljø - tegner sig for en større andel af den samlede timebanks opgaver end i 2016
(46 opgaver i 2017 og 31 opgaver i 2016) (figur 7).
Daginstitutioner, inklusive klubber og fritidshjem, tegner sig for hovedparten af opgaverne med i alt 133
opgaver. På skolerne har der været 83 opgaver. Hertil kommer 72 opgaver for administration og bydæk-
kende enheder samt 31 opgaver for de selvejende institutioner.
Fordeling af timebanksopgaver i BUF i 2017
Figur 7: Fordeling af timebanksopgaver i BUF i 2017 (% timer). Hovedkategorien ”Organisationsudvikling, ledelse og psykisk arbejdsmiljø” er her
opdelt i 13 underkategorier, mens de øvrige 3 hovedkategorier er bibeholdt.
8.1 Kvalitative observationer i AMK
I sin årsrapport for 2017, supplerer AMK de kvantitative data med en række kvalitative observationer, der
beskriver hvilke problematikker, der har været centrale i opgaveløsningen 2017. Det er væsentligt at under-
strege, at disse observationer indkredser de behandlede problematikker og derfor ikke tegner et generelt
billede for hele BUF. De kvalitative observationer er defineret af AMKs organisationspsykologiske rådgivning,
baseret på timebankens opgaver samt de AiF-opgaver AMK har løst (1.800 timer).
Systematisk arbejdsmiljø 13%
Fysisk arbejdsmiljø 13%
Ergonomi 8%
Kommunikation og samarbejde
28%
Forandringsprocesser 10%
Ledelsesudvikling/-coaching
7%
Stress og arbejdsbelastning
5%
Konflikter 5%
Fravær, nærvær 2%
Påbudsopgaver - Psykisk arbejdsmiljø
2%
Vanskelig borger-/brugerkontakt
1%
Social kapital 1%
Mobning 1% Andet
1%
Vold og trusler
1% Ej angivet
0%
15
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
8.1.2 Skoler
AMK har haft opgaver på 52 arbejdspladser (83 opgaver). Temaer der har fyldt: Teamsamarbejde og konflik-
ter samt stress og sygefravær. Forældresamarbejde. Påbud, vold og trusler om vold samt høje følelsesmæs-
sige krav.
8.1.3 Daginstitutioner
AMK har haft opgaver på 83 arbejdspladser (100 opgaver). Temaer der har fyldt: Professionalisering af ledel-
ser. Professionalisering af Trio/MED, Pædagogiske lederes arbejdsmiljø, ergonomi i vuggestuer.
8.1.4 Klubber og fritidshjem
AMK har haft opgaver på 24 arbejdspladser (31 opgaver). Temaer der har fyldt: Skolepædagogers arbejds-
forhold, etablering af fælles kultur og professionalisme i ledelser og Trio/MED, ledelse på flere matrikler,
vold og trusler.
8.1.5 Administration og bydækkende enheder
AMK har haft opgaver på 45 arbejdspladser (72 opgaver). Temaer der har fyldt: Ombygning og ergonomi i
HNG og Dagplejen, Fysisk- og systematisk arbejdsmiljø i EAT køkkenerne, Arbejdsfællesskaber og fraværsind-
sats i Tandplejen, Halvårsmøder i MED organisationen.
8.2 Tidlig Indsats Tidlig Indsats er Arbejdsmiljø Københavns individuelle rådgivning og er et tilbud til medarbejdere og le-
dere i Københavns Kommune ved fravær og mistrivsel. Tidlig Indsats er afklarende og korttidsbehand-
lende forløb ved både fysiske og psykosociale problemstillinger, der har betydning for arbejdet. I BUF
har der været en stigning på 10 % i tilmeldingerne til individuelle forløb fra 2016 til 2017 – en tendens,
der er fortsat fra 2015. I alt har BUF haft 988 forløb i 2017 mod 899 i 2016 og 775 i 2015 (figur 8). Stig-
ningen er ligeligt fordelt mellem fysiske og psykosociale problematikker.
Effekten af Tidlig Indsats, opgjort i sygdomsstatus, viser at 24 % af medarbejderne er sygemeldte ved
opstart af Tidlig Indsats, mens sygemeldingerne er faldet til 8 % ved forløbenes afslutning. Det skal dog
understreges at ¾ af alle medarbejdere i forløb i Tidlig Indsats er raskmeldte ved opstart.
Tidlig Indsats fik i 2016 udvidet sin kapacitet pga. af stigende arbejdspladsefterspørgsel. En udvidelse som
BUF har gjort god brug af. Stigningen i antal tilmeldinger fra BUF er fortsat i 2017
16
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
Antallet af henholdsvis fysiske og psykosociale forløb modtaget i 2015-2017
Figur 8. Udvikling i antallet af TI-forløb i BUF fra 2015-2017
8.2.1 Udvikling i TI-forløb efter årsag
Der kan for hvert forløb anføres én primær årsag til henvendelse. Særlige fraværsproblemer eller proble-
mer pga. af organisationsændringer kan dog registreres som en supplerende årsag og disse registreringer
indgår i opgørelsen. Indtil 2017 var det muligt at angive op til to primære henvendelsesårsager, og tallene
fra de tre år kan derfor ikke direkte sammenlignes. Forskellene i opgørelsesmetode er imidlertid små og
figuren giver stadig et tilnærmet billede af udviklingstendenser i henvendelsesårsagerne. Anonyme forløb
indgår i opgørelsen.
I figur 9 og 10 illustreres årsagerne til henvendelse til et TI-forløb. I de fysiske forløb, som fremgår af figur 9,
er ryg- og nakkelidelser den hyppigst nævnte henvisningsårsag.
I fordelingen af de psykosociale henvendelsesårsager (figur 10) Stress, udbrændthed og depression er i lig-
hed med 2016 klart den største henvendelsesårsag og tegner sig for lidt over 50 % af henvendelserne. Kon-
flikter på arbejdspladsen er næststørste henvendelsesårsag i BUF (fravær og organisationsændringer er,
som tidligere nævnt, begge supplerende årsager)
17
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
Udvikling i TI forløb efter årsag – fysiske forløb
Figur 9: Udvikling i TI forløb efter årsager. Fysiske forløb 2015-2017.
Udvikling i TI-forløb efter årsag - psykosociale forløb
Figur 10: Udvikling i TI forløb efter årsager. Psykosociale forløb 2015-2017.
18
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
9. Anonym psykologhjælp, Falck Healthcare
BUFs anonyme psykologhjælp blev i 2017 varetaget af Falck Healthcare. Den anonyme psykologhjælp har
til formål at alle ansatte kan henvende sig, hvis de har brug for akut psykolog- eller krisehjælp i relation
til deres arbejde.
Antallet af sager har været nogenlunde stabilt i 2015 og 2016 med ca. 1.000 igangsatte sager om året. I
2017 er der sket et lille fald til 935 igangsatte sager. Derudover er 61 henvist til Tidlig Indsats og 57 er
henvist til ’andet’. Der er anvendt 4,2 timer pr. sag mod 4,3 timer pr. sag i 2016. Som i 2015 og 2016 har
behandlingstypen i langt de fleste sager i 2017 (906) bestået af psykologbistand (ansigt til ansigt), og 39
har modtaget akut krisehjælp.
Den hyppigste årsag til behovet for psykolog- og krisehjælp er fortsat ’stress/udbrændthed’ (figur 11), dog
er der sket et fald fra 502 sager i 2015 til 377 sager i 2017, i denne kategori. Herudover er årsagerne ty-
pisk ’funktionsproblemer, andre voldsomme hændelser og samarbejdsproblemer’.
Figur 11. Sager fordelt på problemområde 2015-2017
19
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
10. Arbejdsmiljøindsatser i BUF 2017 I det følgende beskrives centrale forebyggelses indsatser på arbejdsmiljøområdet i 2017. Nogle indsatser
er rene BUF indsatser og nogle er Københavns Kommunes indsatser med angivelse af antallet af deltage-
re fra BUF.
10.1 Arbejdspladsen i Fokus Programmet Arbejdspladsen i Fokus er igangsat som en vigtig del af effektiviseringsstrategien for BUF, og
udspringer af investeringscasen i forbindelse med budget 2016. Formålet er at sænke sygefraværet og øge
nærværet omkring kerneopgaven. Programmets tilgang er helhedsorienteret, hvor fokus er at finde og
implementere løsninger, der styrker og udbygger stærke arbejdsfællesskaber, så det samtidig kan medvir-
ke til effektiv arbejdstilrettelæggelse og bedre arbejdsmiljø. I forhold til arbejdsmiljøet, er der særligt fokus
på at nedsætte smitterisikoen og styrke hygiejneindsatsen (0-6 års området), reducere generende støj og
forebygge vold og trusler.
I 2017 var 40 skoler, 24 klynger, 51 institutioner i klynger, 18 institutioner i netværk og 16 Klub-
ber/Fritidscentre i gang med indsatser i Arbejdspladsen i Fokus. Stærkere arbejdsfællesskaber, forebyggel-
se af vold og trusler, reduktion af gerende støj samt bedre hygiejne, er den type projekter, der kan søges
om i regi af Arbejdspladsen i Fokus. Projekterne beskrives separat nedenfor.
10.1.1 Stærkere arbejdsfællesskaber
Midlerne til styrkelse af arbejdsfællesskaber er primært prioriteret til arbejdspladser med højt fravær,
udfordringer med trivsels- og/eller arbejdsforhold og dernæst til arbejdspladser, der ønsker støtte til ud-
vikling af metoder, der kan bidrage til stærke arbejdsfællesskaber. Indsatserne tager afsæt i den enkelte
Arbejdsplads’ vilkår og behov og forløbene har derfor ret forskellig karakter.
Overordnet set fordeler indsatserne sig i følgende fire kategorier:
1. Enheder, der arbejder med tilpasning af strukturelle forhold, som fx ’fra stue til team’, ændret mø-
destruktur og mødeform
2. Enheder, der arbejder med udvikling af arbejdskulturen, som fx uhensigtsmæssige uformelle ’spille-
regler’ og ’aftaler, der kan spænde ben for kerneopgaven og faglige kvalitet
3. Enheder, der arbejder med ledelsesteamets opgave og rolle ift. udvikling af stærke arbejdsfælles-
skaber
4. Enheder, der arbejder med at styrke den fælles forståelse af kerneopgaven. Dette foregår hovedsa-
ligt ved udvikling af Lokal-MED og Trio
10.1.2 Forebyggelse af vold og trusler
I 2017 har Arbejdspladsen i Fokus haft forløb på tre specialskoler og fire skoler relateret til konfliktfor-
ståelse og konflikthåndtering. Nogle forløb var påbegyndt i 2016, og andre er startet 2017 og fortsætter i
20
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
2018. Indsatserne har fokus på blandt andet teamsamarbejde, klasseledelse og konflikthåndtering med
henblik på forebyggelse af vold og trusler om vold.
På klubområdet, er der igangsat en bydækkende indsats, som indebærer et kompetenceløft i forhold til
konfliktforståelse og konflikthåndtering været fokus på at styrke organiseringen af forebyggelsen, her-
under udvikling af lokale voldsberedskaber, fælles retningslinjer og målrettet support til Lokal-MED og
Trio.
10.1.3 Forebyggelse af generende støj
Støjindsatsen har kørt hele 2017 og fortsætter ind i 2018. Der deltager fem skoler og seksten daginstitu-
tioner. Støjindsatsen går på tre ben, et pædagogisk/didaktisk ben, et ben omhandlende måden at orga-
nisere og tilrettelægge arbejdet på og et byggeteknisk/akustisk ben. Navnlig på daginstitutionsområdet
har denne tilgang vist sig at være konstruktiv, og der skabes god symbiose mellem udviklingen af kerne-
opgaven og børne- og arbejdsmiljøet. Indsatsen afsluttes medio 2018.
10.1.4 Hygiejneindsatsen
35 institutioner har deltaget i hygiejneindsatsen. Der er afprøvet forskellige metoder til at tænke hygiej-
ne ind i den pædagogiske praksis. Ud fra disse erfaringer er der lavet følgende tiltag: Ændret digitaliseret
tilsynskoncept for sundhedsplejersker, herunder et egenvurderingsskema, som udfyldes sammen med
Trio/Lokal-MED. Desuden er der, til de arbejdspladser der ønsker vejledning til, at styrke hygiejneindsat-
sen lavet to tiltag: 1. Udvikling af et hygiejnekit som understøtter kobling af pædagogik og hygiejne. 2.
Hygiejnekursus igennem BUF-akademi.
10.2 MED-uddannelsen og MED-support Der har i 2017 været 10 hold på MED-grunduddannelsen og afholdt 34 forløb på den praksisnære kom-
petenceudvikling (support). Til sammenligning var der i 2016 15 hold på MED-grunduddannelsen og 27
support forløb. Dertil kommer halvårsmøder forår og efterår, hvor Hoved-MED inviterede arbejdsplad-
sernes Lokal-MED (Trioer for de selvejende netværk) til arbejdsmøder med udvalgte temaer. Forårets
tema handlede om Trivselsundersøgelsen 2017 og arbejdsfællesskaber og blev afholdt sektorvis – skoler,
klynger, selvejende og administration & bydækkende. Efterårets tema handlede om introduktion af nye
medarbejdere og repræsentation i MED og blev afholdt områdevis.
De 34 supportforløb i 2017 har, efter aftale med den enkelte arbejdsplads, varieret fra en times møder til
temadage eller forløb over flere dage og har omhandlet:
Orientering af personalet om rammen for MED-arbejdet
Lokal-MEDs opgaver, roller og ansvar
Trioens roller, opgaver og ansvar
Specialrekvirerede MED-uddannelser
Leder APV; Årlig arbejdsmiljø drøftelse
21
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
Udfordringer i samarbejdet i Trio
Forløbet ’Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED’
Trivselsundersøgelse 2017
Udvikling af MED hos selvejende
Opfølgning på bekymringsskrivelser
10.3 Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED-organisationen Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED organisationen indeholder en konkret metode, der med af-
sæt i kerneopgaven fokuserer på at styrke samarbejdet i MED- og Trio gennem fælles bidrag til styrkede
arbejdsfællesskaber. Forløbet på tre workshopdage og en opfølgningsdag er i 2016 afprøvet i to klynger
i BUF og i 2017 i yderligere fem klynger og tre skoler, som alle har givet positive tilbagemeldinger i form
af et styrket samarbejde i MED og på hele arbejdspladsen. MED-sekretariatet forventer at afvikle yderli-
gere syv forløb i 2018 – fordelt mellem skoler og daginstitutioner i BUF. Fem konsulenter fra MED-
sekretariatet er uddannet til at facilitere forløbet.
10.4 Stresshåndtering – psykisk sundhed For at reducere stress på arbejdspladserne tilbydes ledere og ledelsesteam kurser og workshop i forebyg-
gelse og håndtering af stress. Kurserne udbydes af Arbejdsmiljø København og går under navnet Psykisk
Sundhed. Alle kursusdeltagere får samtidig tilbudt mulighed for et opfølgende ledelsesparringsforløb på
særlige udfordringer. I 2017 deltog 125 ansatte i BUF på disse kurser og workshops. Derudover er der i
område Valby/Vesterbro/Kongens Enghave igangsat en mere strategisk indsats på udvalgte skoler og
klynger, som involverer både hele ledelsesstreng og MED-system.
10.5 Task Force og lignende indsatser ved højt sygefravær Task Forcen er et tilbud via Arbejdsmiljø København om konsulentbistand til arbejdspladser med højt
sygefravær. Task Force blev, i første omgang, etableret som et projekt i perioden 2013-2016. I denne pe-
riode deltog 130 arbejdspladser i BUF. Evalueringen af Task Force projektet viste, at sygefraværet for
deltagende BUF arbejdspladser blev reduceret med 4,4 dage et år efter afslutning af forløb og med 8,6
dage tre år efter afslutning af forløb. Således viser evalueringen, at Task Force på både kort og langt sigt
har haft en markant afsmittende effekt på sygefraværet. I 2017 fortsatte Task Force indsatsen som en
del af programmet Arbejdspladsen i Fokus. I 2017 gennemførte 13 arbejdspladser Task Force eller syge-
fraværslignende forløb. I 2018 vil Task Force indsatsen fortsat være en del af programmet Arbejdsplad-
sen i Fokus og tilbydes arbejdspladser med højt sygefravær.
10.6 Arbejdsmiljøkampagnen ’BOUNCE 2017 – fælles om robuste forandringer’ Bounce-kampagnen havde i 2017 særligt fokus på at give arbejdspladser i Københavns Kommune inspira-
tion og redskaber til at udvikle og bevare robustheden i en forandringstid. 119 ansatte i BUF deltog på
22
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
morgenmøder om organisatorisk robusthed (47 deltagere), Kurset, Ledelse af robuste forandringer (37
ledere deltog), Kursus for at styrke arbejdet med robuste forandringer for Trio/MED (35 deltagere).
10.7 Styrket Borgerkontakt Arbejdsmiljø København udbyder kursus i Styrket borgerkontakt, som er et tværgående projekt i Køben-
havns Kommune, som har til formål at udvikle medarbejdernes kompetencer til at forbygge og håndtere
konflikter med borgere. I BUF har tre skoler deltaget i kurset, som i denne sammenhæng skifter navn til- og
er målrettet Styrket forældre kontakt i 2017.
10.8 Fraværslinjen (hotline om trivsel og fravær) Fraværslinjen i Arbejdsmiljø København er en ydelse under Tidlig Indsats. I 2017 har der været 440 hen-
vendelser fra ansatte i BUF til fraværslinjen (2015 - 463 henvendelser og 2016 - 460 henvendelser). Det
er fortsat primært ledere, der kontakter fraværslinjen for sparring i forhold til konkrete medarbejderfor-
løb og tilbagevendelsesplaner. I de tilfælde hvor det er medarbejdere, der ringer, er henvendelsesårsa-
gen typisk problemstillinger omkring sygefravær, trivsel og samarbejde.
10.9 Arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljø København har igen i 2017 stået for BUFs arbejdsmiljøuddannelser i tæt samarbejde med
MED-sekretariatet. Der er afholdt 10 lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser, 173 deltagere har gennemført.
Evalueringerne fra kurserne er meget tilfredsstillende. Supplerende arbejdsmiljøuddannelser findes i
AMKs generelle kursusudbud. Mange enheder vælger også at deltage i eksterne (og interne) temadage med
aktuelle arbejdsmiljøemner på dagsordenen.
10.10 Forebyggelse af muskel/skelet belastninger i vuggestuer - Kroppen i Kerneopgaven BUF har sagt ja til at deltage i et ergonomiprojekt, Kroppen i Kerneopgaven, forestået af AMK og NFA
(Nationalt forskningscenter for Arbejdsmiljø). Projektet er startet i 2017 og løber ind i 2018. Projektets
målgruppe er vuggestuepersonale og indeholder kortlægning, afdækning og forebyggelse af bevægeap-
paratsbelastninger. Kerneværdien i projektet er forebyggelse gennem udvikling af børnenes selvhjulpen-
hed. Baggrunden er bekymrende data om daginstitutionspersonalets muskelskeletbelastninger og deraf
følgende gener. Projektet har lovende perspektiver på arbejdsfastholdelsen på området. 16 institutioner
deltager i projektet.
10.11 Arbejdsmiljø og Byggeri Den proaktive indsats omkring byggeri og arbejdsmiljø har i 2017 bestået af to kurser for arbejdsmiljø-
grupper og tekniske ejendomsledere fra skoler, som står overfor renovering, til- eller ombygning. Otte
skoler har deltaget. Kurserne har været afholdt af Arbejdsmiljø København, som har undervist sammen
med folk fra Byggeri i BUF. Kurserne bliver generelt evalueret fint og vil blive fortsat i 2018.
23
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
10.12 Håndtering af faremærkede produkter på BUFs arbejdspladser Københavns Kommunes Miljøcertificerings årlige stikprøve viste både i 2015 og 2016, at arbejdsmiljølo-
ven mange steder ikke overholdes, hvad angår arbejdspladsbrugsanvisninger og sikkerhedsdatablade. I
2017 har der været en øget kommunikationsindsats omkring korrekt håndtering af faremærkede pro-
dukter på BUFs arbejdspladser. Dette er foregået via Ugepakken, på arbejdsmiljøuddannelsen, på MED-
uddannelsen og der har været afholdt fire kurser specielt målrettet skolernes kemilokaler.
37 skoler og i alt 67 deltagere var tilmeldte Styr på kemilokalet – et arbejdsmiljøkursus og evalueringerne
viste en generel tilfredshed med kurset. Derudover var der udbredt tilfredshed med fokus på området og
det faktum, at der ligger et færdigt hjælperedskab – Chemicontrol – som er lige til at anvende. Der er
planlagt yderligere tre kurser i 2018.
24
Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017
ÅRSMØDE MED BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN
Årsrapport fra
Arbejdsmiljø København 2017
Til årsmøde med
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Januar 2018
1
Indledning Arbejdsmiljø København (AMK) udgiver i lighed med tidligere år en årsrapport, som
beskriver AMK's opgaveløsning i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i 2017.
I rapporten er samlet AMK's ydelser:
• Rådgivnings- og konsulentydelser på arbejdspladserne (ofte refereret til som Timebanksydelser)
• Individuel rådgivning i Tidlig Indsats
• Arbejdsmiljøuddannelsen samt andre kursus- og uddannelsesaktiviteter, herunder: o Arbejdsmiljøkampagnen ’BOUNCE – udvikler robuste arbejdspladser’ o Trivselsundersøgelsen 2017 o P.S. – Indsats for Psykisk sundhed i Københavns Kommune o Styrket Borgerkontakt
• Kroppen i kerneopgaven
• Fraværslinjen (Tidlig Indsats-hotline)
• Arbejdspladsen i Fokus
Rapporten giver først et overblik over AMK's forskellige ydelsestyper og en kort
opsummering af omfanget af den konsulentbistand og rådgivning, som BUF har benyttet i
2017 indenfor de forskellige ydelsestyper.
Derefter beskrives centrale tendenser, som AMK har oplevet og arbejdet med det seneste
år i BUF.
Sidst i årsrapporten er indsat en bilagsdel bestående af bilag 1 og bilag 2.
Bilag 1 indeholder en opgørelse af brugertilfredsheden med AMK's opgaveløsning i BUF.
Tidligere års høje brugertilfredshed fortsætter.
Bilag 2 indeholder et overblik og detaljerede opgørelser over de opgaver, som AMK
(herunder Tidlig Indsats) har leveret i BUF indenfor de forskellige ydelsestyper.
AMK kan i denne årsrapport selvfølgelig kun udtale sig på baggrund af de erfaringer, vi har
erhvervet igennem vores opgaveløsning i BUF. Som det vil fremgå af rapportens
kommende afsnit, så har AMK haft kontakt med 235 arbejdspladser i forbindelse med
organisatoriske Timebanksopgaver og modtaget 988 individuelle forløb i Tidlig Indsats.
2
Kort om AMK's ydelser til BUF i 2017 Herunder gives et kort overblik over AMK's ydelsestyper og omfanget af AMK's
leverancer inden for hver ydelsestype i BUF i 2017. Se bilag 2 for uddybende oplysninger
om leverancerne.
Rammer for AMK's rådgivning
Formålet med AMK's virksomhed er at sikre god trivsel og professionel opgaveløsning
samt mindske fravær og nedslidning i Københavns Kommune. Rammerne for dette
arbejde er beskrevet i ’Aftalegrundlag for arbejdsmiljørådgivning’, som revideres årligt.
AMK virker ud fra den præmis, at kerneopgave og trivsel/arbejdsmiljø går hånd i hånd.
AMK’s rådgivning tager udgangspunkt i at få struktur, koordinering og kommunikation
omkring arbejdet med kerneopgaven til at spille sammen, for derigennem at skabe et godt,
sundt og sikkert arbejdsmiljø på Københavns Kommunes arbejdspladser.
Timebanken
Hvert år har BUF et antal rådgivningstimer til rådighed hos AMK – kaldet ’Timebanken’.
Rådgivning under Timebanken omfatter således de rådgivningsopgaver, som AMK
rekvireres til af arbejdspladserne i BUF.
Rådgivningsbistand under timebanken rekvireres via BUFs kontaktperson i AMK, og
proceduren for dette findes på AMK’s hjemmeside(www.amk.kk.dk). Kontaktpersonen
sørger for, at AMK's konsulenter er opdaterede på særlige, strategiske fokusområder,
forandringsprocesser o.l. i BUF. Derved sikres, at rådgivningen altid er i tråd med BUFs
politikker og strategier, ligesom konsulenterne kan være behjælpelige med at oplyse om
mulige supportmuligheder internt i BUF som alternativ/supplement til AMK's rådgivning.
I 2017 var der 5.331 timer til rådighed i timebanken, og forbruget endte på 97,7 % af
timerne (5.213,50 timer). Timerne er fordelt på 290 forskellige rådgivningsopgaver, hvilket
er på samme niveau som i 2016. Efterspørgslen på timebanksydelser har været særlig høj i
første halvdel af året bl.a. grundet trivselsundersøgelsen samt ophøret af tidligere års
fraværs-task force, som har betydet større efterspørgsel på sygefraværsrelateret rådgivning i
timebanksregi end tidligere. Adgangen til timebanken blev derfor begrænset fra juni og
langsomt åbnet op igen hen ad efteråret.
Af tabel 1 fremgår det, at 66 % af timebanken er brugt på rådgivning ved AMK's
organisationskonsulenter inden for psykisk arbejdsmiljø – fordelt på 167 opgaver. 34 % af
timerne er brugt på det systematiske, fysiske og ergonomiske område – fordelt på 123
opgaver. Andelen af rådgivning på det fysiske arbejdsmiljøområde tegner sig for en større
andel af den samlede timebank end i 2016 (46 opgaver og 667 timer i 2017 mod 31 opgaver
og 359 timer i 2016).
3
Tabel 1: Fordeling af timebankopgaver
Kategori Timer % timer Opgaver
Organisationsudvikling, ledelse og psykisk arbejdsmiljø 3441,50 66 % 167
Systematisk arbejdsmiljø 697,75 13 % 37
Fysisk arbejdsmiljø 667,00 13 % 46
Ergonomi 407,25 8 % 40
5213,50
5213144,00
290
I Bilag 2 findes opgørelser over, hvordan opgaverne fordeler sig inden for de respektive
kategorier.
Daginstitutioner inkl. klubber og fritidshjem tegner sig for hovedparten af
timebanksopgaverne med i alt 133 opgaver. På skolerne har der været 83 opgaver. Hertil
kommer 72 opgaver for administrationen og de bydækkende enheder samt 31 opgaver for
de selvejende institutioner.
Tidlig Indsats
Tidlig Indsats er et tilbud til medarbejdere og ledere i Københavns Kommune ved fravær
og mistrivsel. Tidlig Indsats tilbyder afklarende, korttidsbehandlende forløb om
psykosociale eller fysiske problemstillinger, der har betydning for arbejdet. Forløbene
varetages af psykologer og fysioterapeuter og har overordnet et fokus på at fastholde
medarbejderne i arbejde.
Figur 1 viser udviklingen i efterspørgslen 2015-2017 i BUF fordelt på forløb med
henholdsvis fysiske og psykosociale problemstillinger.
Tidlig Indsats har ligesom tidligere år modtaget et stigende antal tilmeldinger til individuelle
forløb. I alt har BUF haft 988 forløb i 2017 mod 899 i 2016 og 775 i 2015. Stigningen er på
10 % og er ligeligt fordelt mellem fysiske og psykosociale problematikker.
4
Antallet af hhv. fysiske og psykosociale forløb modtaget 2015-171
Figur 1. Udvikling i antallet af TI-forløb i BUF fra 2015-2017
Tidlig Indsats fik fra 2016 udvidet sin kapacitet, bl.a. på baggrund af ønske herom fra BUF.
Som det ses har BUF gjort rigtig god brug af den udvidede kapacitet allerede i 2016, og
yderligere i 2017. Stigningen i antal forløb fra BUF (samt flere andre forvaltninger) er dog
nu så stor, at Tidlig Indsats igen vil have brug for udvidede ressourcer, hvis man skal kunne
håndtere den øgede efterspørgsel. AMK er pt. i kontakt med flere forvaltninger herom,
heriblandt BUF.
I bilag 2 fremgår fordelingen af henvendelser på henvendelsesårsager og faggrupper samt
jobstatus ved afslutning af forløb for 2017.
Effekten af Tidlig Indsats opgøres bl.a. i forhold til de tilmeldte medarbejderes
sygdomsstatus ved hhv. start og afslutning af forløbet. Som det fremgår af figur 2, er 24 %
af medarbejderne sygemeldte ved opstart i Tidlig Indsats, mens det kun gælder for 8 %
vedkommende ved forløbenes afslutning.
Tallene i figur 2 viser desuden, at der virkelig er tale om en tidlig indsats, da ca. ¾ af alle
medarbejdere i forløb i Tidlig Indsats er raskmeldt ved opstart. Dette giver rigtig god
mulighed for at få tidligt fat, inden problemerne bliver for fastlåste. Yderligere viser tallene,
at der er god effekt af forløbene, da langt størsteparten af de sygemeldte er raskmeldte ved
afslutningen af et forløb i Tidlig Indsats.
1 Anonyme forløb indgår i opgørelsen.
5
Sygdomsstatus ved start og afslutning af TI forløb. (Afsluttede forløb i perioden
2015-2017)2
Figur 2: Sygdomsstatus ved start og afslutning af TI -forløb. (Afsluttede forløb i perioden 2015-2017)
Udannelses- og kursusaktiviteter
Arbejdsmiljø København står for den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse i BUF og har
herudover løbende en række kursus- og uddannelsestilbud til arbejdspladserne i
Københavns Kommune, herunder BUF.
I 2017 har der været 913 deltagere fra BUF i 22 forskellige arrangementer; uddannelser,
temamøder og kurser fordelt på 62 hold (i alt 1473 kursistdage).
Herunder uddybes deltagelsen på en række udvalgte kursus- og uddannelsesaktiviteter hos
Arbejdsmiljø København fra BUF’s medarbejdere i 2017. Videre uddybning findes i bilag
2.
Arbejdsmiljøuddannelsen
I 2017 var der 173 deltagere fra BUF på Arbejdsmiljøuddannelsen fordelt på 10 hold.
2 Anonyme forløb indgår ikke i opgørelsen. I procentudregningen indgår kun forløb, hvor sygdomsstatus var oplyst.
6
Trivselsundersøgelsen 2017
I forbindelse med Trivselsundersøgelsen 2017 afholdt Arbejdsmiljø København en række
gå-hjem-møder.
I alt deltog 285 ansatte i BUF i gå-hjem-møderne om Trivselsundersøgelsen 2017.
Derudover udbød Arbejdsmiljø København opfølgningsmøder med inspiration til,
hvordan man kan bruge spørgsmålet og underspørgsmålene om mobning i
trivselsundersøgelsen i planlægningen af en opfølgningsproces.
I alt deltog 92 ansatte fra BUF i workshops om opfølgning på mobning i
trivselsundersøgelsen 2017.
Arbejdsmiljøkampagnen ’BOUNCE 2017 – fælles om robuste forandringer’
Arbejdsmiljø København sætter hvert år fokus på aktuelle arbejdsmiljøtemaer via
arbejdsmiljøkampagner.
Kampagnen i 2017 havde særligt fokus på at give arbejdspladser i Københavns Kommune
inspiration og redskaber til at udvikle og bevare robustheden i en forandringstid.
Tilbuddene i 2017 var en række forskellige kurser, morgenmøder og dialogværktøjet ’Sæt
spot på organisationens robusthed’.
I alt deltog 119 ansatte i BUF i BOUNCE-kampagnens aktiviteter (se bilag 2 for
uddybning).
P.S. – Indsats for Psykisk Sundhed i Københavns Kommune
- samt øvrige kurser om håndtering af fravær, mistrivsel og stress
’P.S. – Indsats for psykisk sundhed i Københavns Kommune’ har til formål at reducere
stress på arbejdspladsen. Indsatsen udbreder den nyeste viden om stress og formidler
velafprøvede redskaber via kurser, workshops og andre tilbud. Målgruppen er ledere,
ledelsesteams, MED/Trio og arbejdspladserne.
I alt 125 ansatte i BUF har deltaget på kurser og workshops under ’P.S. – Indsats for
psykisk sundhed i Københavns Kommune.’
Særligt inden for daginstitutions- og fritidsområdet har søgningen på lederkurserne været
stor, mens interessen fra skoleledelserne har været meget sparsom. Generelt udtrykkes stor
tilfredshed med kurser og workshops, hvor lederne særligt lægger vægt på, at redskaberne
er nyttige i forhold til konkrete udfordringer.
I 2018 vil ’P.S. – Indsats for psykisk sundhed’ sætte fokus på at tilrettelægge en mere
strategisk indsats, som involverer hele ledelsesstrengen og MED-systemet på udvalgte
skoler og klynger.
7
Styrket Borgerkontakt
I 2017 afholdt AMK kursus for tre skoler i Styrket Borgerkontakt.
Styrket Borgerkontakt er et tværgående projekt i Københavns Kommune, som har til
formål at udvikle medarbejderes kompetencer til at forebygge og håndtere konflikter med
borgere. Konceptet har veldokumenteret effekt på medarbejdernes trivsel, borgernes
tilfredshed med den offentlige organisation samt på ressourceforbruget på konflikt- og
klagesagsbehandling.
I nærværende sammenhæng har forløbene skiftet navn til Styrket Forældrekontakt, idet
sigtet med indsatserne har været at forebygge mistrivsel og sygefravær forårsaget af
konfliktfyldt forældrekontakt. Samtidig har det været hensigten at øge den organisatoriske
læring og forebyggelse af konflikter med/klager fra forældre. Styrket Forældrekontakt-
forløb er gennemført på tre skoler i 2017. Erfaringerne er indtil videre, at konceptet er
yderst relevant for medarbejderne og direkte anvendeligt i deres daglige kontakt med
forældre. I 2018 har alle tre skoler ønsket at arbejde videre med implementering af
konceptet og rette fokus mod den skriftlige kommunikation med forældrene.
Kroppen i Kerneopgaven
16 dagtilbud (ca. 200 medarbejdere) på 0-3 års-området deltager i forskningsprojektet,
”Kroppen i Kerneopgaven”, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
og AMK udfører. Formålet med projektet er dels at undersøge de fysiske belastninger i
vuggestuearbejdet, dels at reducere smerter i kroppen og de fysiske belastninger i arbejdet.
Baggrunden for projektet er dels data fra området om smerter og fravær, dels de
henvendelser, som AMK løbende får fra vuggestueområdet om ønske om ergonomisk
rådgivning. Endelig er der meget lidt forskning på netop dette område både nationalt og
internationalt. Interventionen består i en medarbejderinvolverende proces, hvor der
identificeres handlinger, som både øger børnenes selvhjulpenhed og reduktion af
medarbejdernes belastninger.
Projektet har fra start haft stor interesse fra dagtilbuddene, og der måtte trækkes lod om
udvælgelsen til at deltage. Der bliver foretaget målinger, observationer og
spørgeskemaundersøgelser på medarbejderne før og efter en intervention. Projektets
intervention afsluttes sommeren 2018 og evalueres derefter.
8
Fraværslinjen (hotline om trivsel og fravær)
Fraværslinjen er en ydelse under Tidlig Indsats. Det er en telefonisk hotline, hvor man kan
få rådgivning omkring fravær og trivsel. Både ledere, medarbejderrepræsentanter og
medarbejdere kan få rådgivning og sparring.
I 2017 har der været 440 henvendelser fra ansatte i BUF til fraværslinien i Tidlig Indsats.
Dette tal er stort set på niveau med de tidligere to år, hvor der begge år har været omkring
460 henvendelser.
Det er primært ledere, der kontakter Fraværslinjen. Lederne ønsker ofte sparring i forhold
til konkrete medarbejderforløb, bl.a. forebyggelse og håndtering af sygefravær og mistrivsel
blandt deres ansatte.
Desuden er der en del henvendelser relateret til tilrettelæggelse af tilbagevendelsesplaner. I
de tilfælde, hvor det er medarbejdere, der ringer, er henvendelsesårsagen typisk
problemstillinger omkring sygefravær, trivsel og samarbejde.
Uanset om det er ledere eller medarbejdere, der kontakter Fraværslinjen, tilstræber AMK's
konsulent at afdække baggrunden for henvendelsen, og hvad der tidligere har været forsøgt
for at afhjælpe problemet med henblik på at afklare, hvilke nye tiltag der synes mest
relevante. Fraværslinjen vil yderligere være opmærksom på, hvilke andre
støtteforanstaltninger, både inden for arbejdspladsen og udenfor, der med fordel kan
aktiveres – eksempelvis øvre ledelseslag, personalejura, jobcenter, praktiserende læge mv.
Arbejdspladsen i Fokus
BUF købte i 2017 ekstra organisationspsykologisk konsulentrådgivning hos AMK under
programmet, Arbejdspladsen i Fokus. Tilkøbet svarede til 1800 timer fordelt på 38
arbejdspladser. Rådgivningen var målrettet arbejdspladser med enten højt sygefravær, vold
og trusler om vold eller andre udfordringer i arbejdsmiljøet. Et tema på mange af
arbejdspladserne var udvikling af arbejdsfællesskaber. I nærværende sammenhæng indgår
erfaringer fra AiF-forløb på samme vis som Timebank, Tidlig Indsats og AMK’s andre
ydelser til BUF i 2017.
9
Kvalitative observationer i BUF 2017 I de kommende afsnit stilles skarpere ind på nogle af de vigtigste kvalitative observationer
og problematikker, som AMK har observeret via vores rådgivning på 235 arbejdspladser i
BUF i 2017 (timebank og Arbejdspladsen i Fokus), i de 988 individuelle forløb i Tidlig
Indsats samt i de mange øvrige sammenhænge, vi har mødt medarbejdere og ledere i BUF i
2017 (kursus- og uddannelsesaktiviteter, projekter mv.).
De nævnte problematikker kan godt have været til stede før 2017 og nogle af dem har
eksisteret gennem en årrække. Men karakteristisk for dem er, at de har været centrale i
AMK's opgaveløsning i 2017 og derfor vurderes som vigtige opmærksomhedspunkter for
BUF at få kendskab til.
Rapporten er opbygget således, at der først fokuseres på kvalitative observationer på
skolerne, herefter på dagtilbud, klub- og fritidsinstitutioner, og til slut på bydækkende og
administrative enheder.
Skolerne (52 skoler – 83 opgaver)
Team-samarbejdet
AMK’s organisationskonsulenter har igen i 2017 været på besøg på en del af byens skoler,
fordi enkelte teams har været udfordrede samarbejdsmæssigt. Den direkte årsagskæde er
vanskelig at afgøre, men et presset team-samarbejde forstærker sårbarheden over for særligt
krævende elever, for uklare roller, for fravær, som teamet selv skal dække, samt for et
generelt højt tids- og arbejdspres i hverdagen. Det fører til konflikter, stress, sygefravær
mv., og ofte kommer AMK ind i billedet på dette tidspunkt. Det er AMK’s oplevelse, at
mange teams efterspørger og har behov for yderligere ledelsesmæssig støtte til at skabe
større klarhed omkring roller og opgaver i teamet, og når der kaldes på hjælp i helt
konkrete situationer. Nogle af de vanskeligheder, AMK ser, at teamene udfordres af at
skulle håndtere selv, er at løse problemer med fx dårlig gruppedynamik eller indfasning af
en kollega på vej tilbage efter en sygemelding.
En særlig udfordring, som AMK møder både på skolerne og i Tidlig Indsats, er
teamsamarbejdet mellem unge og ældre lærere. Forskellige forventninger til
teamsamarbejdets grad af arbejdsfællesskab og forskellige arbejdsvaner kan splitte teamene.
De unge bliver mere pressede og kan ikke prioritere opgaveløsningen på samme måde som
de ældre kolleger. De har samtidig svært ved at sige problemet højt, så det skaber isolation
og individualisering af problematikken. Igen ses det meget forskelligt, hvorvidt ledelsen har
blik herfor og guider teamene (eller teamkoordinatorerne) i at finde fælles fodslag. AMK
møder dog flere lokale afdelingsledere, som har godt fat i denne problematik, og det giver
anledning til at tro på, at den nærværende ledelse kan løsne op for sådanne udfordringer
både ved årets planlægning i forhold til teamdannelse og indgriben, hvis det brænder på.
10
Tidlig Indsats i AMK har haft individuelle forløb med 181 lærere i 2017 (156 i 2016), og
herudover må en del lærere formodes også at have brugt Falck Healthcare. Tidligere års
tendens, hvor de yngre lærere var overrepræsenterede, ser ud til at fortsætte.
Inkluderende fællesskaber
Det er ingenlunde nyt, men stadig en meget fremtrædende tendens på de skoler, som AMK
har rådgivet i 2017, at opgaven med at skabe velfungerende inkluderende fællesskaber kan
være en stor udfordring, især i indskolingen. Det kommer til udtryk i det daglige, hvor
graden af uforudsigelighed og høje følelsesmæssige krav kan være stor, og mange lærere
rammes på deres faglige selvværd, når hverdagen præges af fokus på få elever frem for hele
klassen, og på forebyggelse/håndtering af udadreagerende adfærd og magtanvendelser frem
for pædagogik og undervisning. Tæt ledelsesmæssig involvering og god organisering af
ressourcerne omkring spidsbelastede teams eller medarbejdere spiller her en afgørende
rolle. Vi ser desuden fortsat et potentiale for udvikling af det pædagogiske personales
konfliktdæmpende kompetencer, hvor mange fx opnår stor gevinst ved træning i low
arousal eller lignende foregribende metoder.
Påbud vedrørende psykisk arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet giver bl.a. påbud om høje følelsesmæssige krav eller vold og trusler om vold til
skolerne.
Påbuddene kan af skolerne opleves som et pres og en stor opgave, hvor handlerummet er
begrænset. Fx kan det være de fysiske rammer, som sætter overliggeren for
opdeling/adskillelse af klasser/elever.
Det er AMK’s indtryk, at skolerne arbejder fornuftigt med området, og at mange skoler er
rigtigt godt med i forhold til at forebygge og håndtere de arbejdsmiljømæssige udfordringer,
der hører til i 2017.
Høje følelsesmæssige krav
På rådgivningsopgaver om høje følelsesmæssige krav, ser AMK, at det bliver hjælpsomt for
lærerne, når ressourcecentrene kommer helt ud i klasserne med hjælp/rådgivning. En
gennemgående uklarhed i disse opgaver er desuden usikkerhed i forhold til, hvor man kan
få hjælp ved spidsbelastninger. Mange skoler har således gavn af at få klare, nedskrevne
aftaler om, hvad der skal løses i teamet, og hvad man kan få hjælp til fra skolens
kompetencecenter, ressourcecenter, ledelsen eller måske fra Fagligt Center, AMK m.fl.
Vold og trusler om vold
Generelt har AMK fået mange henvendelser vedr. vold og trusler især i forlængelse af
trivselsundersøgelsen. For nogle går henvendelsen på at forstå, hvordan børn kan beskrives
som voldelige eller truende. Andre ønsker rådgivning til forening af børne- og
medarbejderperspektiv, så både børn og voksnes trivsel og sikkerhed er i fokus. Vores
rådgivning tager udgangspunkt i, at problematikken befinder sig midt i et krydsfelt af
pædagogik, jura og arbejdsmiljø og derfor skal håndteres som sådan. Netop dette går igen i
11
vores samarbejde i regi af Arbejdspladsen i Fokus, som forhåbentlig kan understøtte det
aktuelle arbejde på de berørte arbejdspladser i BUF.
AMK oplever stor variation i forhold til skolernes retningslinjer for risikovurdering og
håndtering af vold og trusler. Mange ved ikke, hvad der lovmæssigt er påkrævet, eller
hvordan de skal tage fat i arbejdet. Her ville centrale guidelines og skabeloner være en stor
hjælp. I forhold til anmeldelse af vold og trusler, riv/krads o.l. møder vi desuden stor tvivl
omkring anmeldelsespraksis af arbejdsskader. Mange er usikre på, hvad der skal anmeldes,
hvordan man anmelder, og om der er en bagatelgrænse.
Forældresamarbejdet kræver kompetencer
Mange lærere og pædagoger på skolerne beretter om et pres fra forældre, der stiller store og
til tider urimelige krav. Det kan være krav om særlige hensyn til et barn, tilgængelighed og
svartid på Intra mv. Særligt de ressourcestærke forældre kan være svære at takle, og AMK
har i flere tilfælde hørt personalet berette om at opleve sig mangelfuldt bakket op af
ledelsen, som kan være tilbøjelige til at strække sig ret langt for at imødekomme de
ressourcestærke forældres behov af frygt for, at disse ellers vil vælge en privatskole til deres
børn. I dette lys giver kompetenceudvikling som konflikthåndtering, Styrket Borgerkontakt
o.l. god mening, da der både kan være god mening i at styrke personalets individuelle
kommunikations- og konfliktkompetencer, og samtidig understøtte, at procedurer og roller
i forhold til særligt krævende forældrekontakt er klare og kendte.
Fraværsarbejdet udfordres af ledelsesskift
Fraværsarbejdet på skolerne er langt de fleste steder, som AMK er i kontakt med,
kendetegnet ved systematik og professionalisme. Dog ser vi ikke sjældent, at momentum
går tabt ved ledelsesskift, og at nye ledere først efter lang tid introduceres for fraværspolitik,
ledelsesmæssige forventninger og supportmuligheder.
Byggeri på byens skoler
Der bygges fortsat nyt/til på mange skoler i København, men efterspørgslen på AMK's
rådgivning er stadig begrænset. Der er gode erfaringer med at invitere skoler, der skal i gang
med byggeri, på kursus i AMK forud for byggeprocessen. AMK mødte i 2017 nogle
tilfælde af problemer eller skader på bygninger, såsom dårligt indeklima, vandskader med
efterfølgende dannelse af skimmelsvamp o.l., som i stort omfang kunne have været
forebygget ved bedre vedligehold med bygningerne.
AMK's organisationskonsulenter ser desuden en del gener i det psykiske arbejdsmiljø
relateret til byggeri på skolerne.
12
Dagtilbud (83 arbejdspladser – 100 opgaver)
Pres og professionalisme
De forgangne år har AMK berettet om en presset hverdag og kerneydelse samt om
professionalisering af såvel ledelse som Trio på dagtilbudsområdet. Begge tendenser er
fortsat i 2017. Heldigvis er det også AMK’s indtryk, at professionaliseringen er det gode
svar på det pres, som er på hele sektoren. Således er bevægelser væk fra omsorgskultur og
mod mere arbejdsfællesskab, systematisk fraværshåndtering, professionelt fokus på
kerneopgaven mm. fortsat i god udvikling på mange af de arbejdspladser, AMK har mødt i
2017. Der har været mange opgaver inden for det kommunikative område, hvor man har
ønsket hjælp til at arbejde med professionel uenighedskultur, feedback og refleksion i
praksis.
Nærværende ledelse har svære vilkår
Dog ser AMKs organisationskonsulenter, arbejdsmiljøuddannelsesundervisere samt Tidlig
Indsats, at mange pædagogiske ledere har en stor udfordring med at bedrive nærværende
ledelse. Det kan skyldes en stadig stor opgaveportefølje både i egen institution og i
klyngeledelsesteamet, egen uddannelse samt at de er ledere for enheder, der er spredt over
flere matrikler. Til sammen skaber dette dels en bekymring for de pædagogiske lederes
arbejdsmiljø og trivsel, dels for de medarbejdere, de til tider, med egne ord, forsømmer.
Det kan resultere i utilstrækkelig personaleledelse, men også i fraværende eller uklar faglig
ledelse, som igen skaber konflikter og/eller stress på nogle af de enheder, som AMK
møder.
En afledt effekt af ovenstående, som især er fremtrædende i Tidlig Indsats, er, at presset
rykker videre til medarbejderrepræsentanterne. De bruges til at lufte kollegernes
frustrationer og til at løse indbyrdes konflikter i institutionerne. Det er de ikke klædt
ordentlig på til, og så kan læsset vælte for dem.
Stor variation mellem klyngeledelsesteam
Klyngeledelsesteamene er mange steder i byen kommet rigtigt langt med at finde fælles
retning og koordinering af teamets opgaver. Der er dog en bemærkelsesværdig stor
variation heriblandt. Nogle teams har næsten ophævet den pædagogiske leders funktion
som leder af en enhed, og lederne bestrider i stedet et ansvarsområde, fx sygefravær
(herunder sygefraværssamtaler), på tværs af alle klyngens enheder. I andre klynger møder vi
overbelastede pædagogiske ledere, der ikke får aflastning og sparring af deres team, men
som synes næsten ladt alene. En mindre tendens, AMK har mødt flere steder i byen i 2017,
er dannelsen af mindre opgavefællesskaber inden for de enkelte klyngeledelsesteams, som
virker til at være til stor gavn for ledernes arbejdspres og arbejdsmiljø.
Vuggestuer har opmærksomhed på ergonomi
Som tidligere beskrevet har interessen for projektet ’Kroppen i kerneopgaven’ understreget,
at byens vuggestuer har fokus på ergonomi i relation til kerneopgaven. Det samme mønster
møder AMK i form af tilslutning til superbruger-kurset ’Bliv super til ergonomi’ samt i
form af efterspørgsel på timebanksydelser om dette tema (både decideret ergonomisk
13
vejledning samt ergonomisk indretning). Det er AMK’s oplevelse, at ergonomi i højere
grad er blevet ”mainstream” på vuggestuerne, men også at der fortsat er betydelige
udfordringer. Det ergonomiske arbejdsmiljø er sårbart og kan udfordres af
personaleomsætning, hvor ergonomi ikke er en integreret del af intro-forløbet eller af
sygefravær blandt personalet, som får de tilbageværende til at glemme de gode vaner om
selvhjulpne børn mv. Et yderligere forbedringspunkt til forebyggelse af arbejdsskader og
fysisk nedslidning er træning med og uden børn.
Selvejende institutioner (24 arbejdspladser – 31 opgaver)
Som beskrevet de seneste år benytter en del selvejende institutioner sig af AMK. Det er
fortsat sådan, at de udfordringer, som AMK her præsenteres for, er mere komplekse end i
de kommunale institutioner. I nogle af forløbene i Tidlig Indsats træder det fx frem ved, at
institutionslederen hverken har valide fraværsdata, systematik i sin opfølgning eller juridisk
support at trække på i komplicerede fraværsforløb. Desuden oplever AMK i sit samarbejde
med flere selvejende institutioner, at lederne kan have et meget begrænset råderum pga.
pres fra forældre og bestyrelse.
Klubber og fritidsinstitutioner (31 arbejdspladser – 33 opgaver)
Skolepædagogernes arbejdsmiljø
Som beskrevet de seneste år oplever AMK fortsat, at skolepædagogerne har en kompliceret
og udfordrende arbejdsdag. Det handler bl.a. om det dobbelte organisatoriske
tilhørsforhold, der ligger i en kombinationsansættelse, som oftest bliver halvt (eller intet)
begge steder. Både AMK’s organisationskonsulenter og Tidlig Indsats møder
skolepædagoger, der oplever sig som gæster på skolerne, der ikke tænkes ind i relevante
sammenhænge, glemmes ved planlægning af møder og arrangementer, ikke inddrages i
arbejdsmiljødrøftelser i Trio/MED og mere bruges til at lappe huller eller som vikar, frem
for at gives mulighed for at forberede og gennemføre reelt pædagogisk arbejde. Det
dobbelt organisatoriske tilhørsforhold bliver særligt vanskeligt, når der ved mistrivsel
og/eller sygefravær er behov for særlige hensyn, gradvis tilbagevenden efter sygdom o.l.
Ligesom tidligere år er variationen stor og i høj grad afhængig af det tværgående
samarbejde og relationen mellem skoleleder og pædagogisk leder/klyngeleder. Således er
det ofte, men ikke altid, lidt lettere, når fritidstilbuddet er en integreret del af skolens
organisation (KKFO).
Udbredt fokus på etablering af fælles kultur og professionalisme
AMK har i 2017 været rekvireret til mange KKFO’er og selvejende eller klyngeorganiserede
fritidsinstitutioner og -centre med det formål at hjælpe ledelsen/Trio med etablering af
fælles kultur. Således har Fremtidens Fritidsreform strakt sig ind i 2017, idet mange har
taget fat i kulturarbejdet, efter at strukturen kom på plads i 2016. Opgaven har mange
14
steder været omfattende, da de nye arbejdsfællesskabers kultur og pædagogik har båret
præg af stor diversitet på de forskellige sammenlagte enheder. AMK’s
organisationskonsulenter har desuden oplevet stor uensartethed for så vidt angår det
systematiske arbejdsmiljøarbejde (fx anmeldelse af arbejdsskader), fraværshåndtering og
implementering af MED-aftalen. Her har særligt de tidligere selvejende institutioner skilt
sig ud.
Store enheder på flere matrikler er en udfordring
I forlængelse af FFT har AMK også mærket de udfordringer, der knytter sig til de meget
store enheder, som ofte er fordelt på flere matrikler. I Tidlig Indsats har medarbejderne
fortalt om utilgængelig ledelse, der opleves meget fjern i hverdagen. Det vanskeliggør
forebyggelse af mistrivsel, fravær og konflikter blandt personalet. AMK’s
organisationskonsulenter har tilsvarende mødt pædagogiske ledere, teamkoordinatorer og
Trio’er, der kæmper med at få kabalen til at gå op bl.a. ved at facilitere processer, der øger
selvledelsen i de lokale arbejdsfællesskaber. Det er AMK’s oplevelse, at teamkoordinator-
funktionen indeholder nogle paradokser, når behovet på de mange matrikler netop er mere
nærværende daglig ledelse. Samtidig møder vi mange pædagogiske ledere, der fortæller om
at bruge uforholdsmæssig meget tid på administration, byggeri o.a., som fjerner dem
yderligere fra deres personaleledelses- og forandringsopgave. De kommende administrative
fællesskaber forværrer ledernes bekymring for denne situation.
En yderligere dimension i forhold til de pædagogiske ledere på fritidsområdet er, at en del
af dem oplever sig ensomme i deres respektive ledelsesteam pga. den anderledes opgave
end pædagogiske lederkolleger inden for 0-6-års området. Flere af disse ledere oplever ikke
de områdebaserede netværk tilstrækkeligt hjælpsomme.
Barske arbejdsmiljøer
I 2017 har AMK været på besøg i mange fritidsinstitutioner, -centre og ungdomsklubber
karakteriseret ved et relativt hårdt miljø for så vidt angår både omgangsformen med de
unge og imellem ansatte. Det kommer også til udtryk ved en barsk tone, højt
konfliktniveau, højt sygefravær og mange (delvist anmeldte) arbejdsulykker. Det er særligt
på disse arbejdspladser og blandt gadeplansarbejderne, at AMK’s organisationskonsulenter
samt psykologerne i Tidlig Indsats har mødt forestillingen om “vold og trusler som en del
af hverdagen”. Det er normalt at få lidt verbale og fysiske knubs, og man taler
pligtopfyldende om at ”holde på de unge”, så de ikke går på gaden og laver ballade i stedet.
Også bandekonflikten rykkede ind i 2017, og det skabte stor utryghed blandt de ansatte,
som AMK var i kontakt med. Det er generelt AMKs opfattelse, at mange af disse
arbejdspladser mangler basale procedurer og retningslinjer for såvel vold og trusler som
fraværshåndtering mv.
15
Administration og bydækkende enheder (45 arbejdspladser – 72 opgaver)
Administrationen i HNG
Centralt har der i 2017 været kaldt på AMK i timebanksregi i forskellige forbindelser. Det
drejer sig om løbende henvendelser vedr. ombygning i HNG, ergonomisk vejledning på
kontorarbejdspladser samt seminar for områdesekretariatet.
Dagplejen
Dagplejen benyttede i 2017 AMK til rådgivning i forhold til indretning og ergonomi samt
afsluttede et forløb omkring den administrative sammenlægning.
EAT-køkkenerne
AMK har været på flere rådgivningsopgaver, herunder et påbud, i EAT-køkkenerne i 2017.
Det er særligt inden for det fysiske og systematiske arbejdsmiljøområde, at vores rådgivning
har været efterspurgt. De forskellige organisationsformer for EAT-medarbejderne (nogle er
ansat i EAT-organisationen, andre direkte på skolerne) vanskeliggør det systematiske
arbejdsmiljøarbejde begge steder. Når AMK’s organisationskonsulenter kommer på byens
skoler, oplever vi somme tider, at EAT-medarbejderen ”glemmes” eller placeres i en
sammensat restgruppe af minoritetsfaggrupper/-medarbejdere. Dette forhold gør det
somme tider vanskeligt at integrere EAT-medarbejderne i skolernes arbejdsfællesskab og at
implementere forandringer i arbejdsmiljøet mm.
Tandplejen
BUT har ligesom tidligere år benyttet sig af AMK's forskellige ydelser. I 2017 arbejdede
man videre med fraværsindsatsen efter task force i 2016 med særligt fokus på udvikling af
ledelsesstrengen. Yderligere har AMK været kaldt ud til en række lokale klinikker i
forbindelse med udvikling af god kommunikationskultur, gode arbejdsfællesskaber mv.
Derudover er arbejdet med systematisk arbejdsmiljø herunder kemi fortsat i 2017.
Halvårsmøder i MED-organisationen
Det har givet rigtig god mening at AMK har været involveret i begge MED-organisationens
to halvårsmøder i 2017. I maj var temaet arbejdsfællesskab og trivselsundersøgelsen, mens
det i november tog udgangspunkt i et af temaerne fra HovedMEDs årlige
arbejdsmiljødrøftelse, nemlig introduktion af nyansatte samt af nye repræsentanter i
LokalMED. Tendensen fra sidste år, hvor inspirerede arbejdspladser i kølvandet på
halvårsmøderne henvender sig med ønske om lokale processer om arbejdsfællesskab,
fortsætter.
16
Bilag 1: Evaluering og brugertilfredshed Brugertilfredshed med AMK's rådgivningsopgaver
Figur 3: Brugertilfredshed med AMK’s rådgivningsopgaver. Baseret på 118 udfyldte evalueringsskemaer
(besvarelsesprocent = 61).
17
Bilag 2: AMK's leverancer til BUF Fordeling af timebanksopgaver i BUF i 2017
Figur 4: Fordeling af timebanksopgaver i BUF i 2017 (% timer).
Hovedkategorien ”Organisationsudvikling, ledelse og psykisk arbejdsmiljø” er her opdelt i 13
underkategorier, mens de øvrige 3 hovedkategorier er bibeholdt.
Systematisk arbejdsmiljø
13%Fysisk
arbejdsmiljø13%
Ergonomi8%
Kommunikation og samarbejde
28%
Forandringsprocesser
10%
Ledelsesudvikling/-coaching
7%
Stress og arbejdsbelastning
5%
Konflikter5%
Fravær, nærvær2%
Påbudsopgaver -Psykisk arbejdsmiljø
2%
Vanskelig borger-/brugerkontakt
1%
Social kapital1%
Mobning1%
Andet1%
Vold og trusler1%
Ej angivet 0%
18
Tabel 2: Organisationsudvikling, ledelse og psykisk arbejdsmiljø
Kategori Timer % timer Opgaver
Kommunikation og samarbejde 1464,75 43 % 62
Forandringsprocesser 535,25 16 % 23
Ledelsesudvikling/–coaching 385,50 11 % 29
Stress og arbejdsbelastning 271,75 8 % 11
Konflikter 258,00 7 % 14
Fravær, nærvær 119,50 3 % 3
Påbudsopgaver (psykisk arbejdsmiljø) 116,75 3 % 3
Vanskelig borger-/brugerkontakt 76,25 2 % 5
Social kapital 58,00 2 % 5
Mobning 57,75 2 % 5
Andet 41,00 1 % 4
Vold og trusler 40,75 1 % 2
Ej angivet 16,25 0 % 1
3441,50 167
Tabel 3: Systematisk arbejdsmiljø
Kategori Timer % timer Opgaver
Trivselsundersøgelse 282,25 40 % 18
TRIO og MED-udvalg 148,25 21 % 4
Andet 140,25 20 % 5
APV-arbejde 80,50 12 % 4
Ulykkesanalyse-/ulykkesforebyggelse 26,00 4 % 2
Førscreeninger 20,00 3 % 3
Udbud 0,50 0 % 1
697,75 37
19
Tabel 4: Fysisk arbejdsmiljø
Kategori Timer % timer Opgaver
Kemi/biologi/hygiejne 306,25 46 % 15
Ventilation og indeklima 129,00 19 % 11
Støj, akustik, vibrationer 118,00 18 % 11
Påbudsopgaver – Fysisk arbejdsmiljø 97,50 15 % 4
Indretning 13,00 2 % 4
Andet 3,25 0 % 1
667,00 46
Tabel 5: Ergonomi
Kategori Timer % timer Opgaver
Ergonomi i daginstitutioner 257,75 63 % 19
Kontorergonomi 83,00 20 % 13
Ergonomi i køkken/vaskeri/rengøring 61,50 15 % 7
Tunge løft/fysisk krævende arbejde 5,00 1 % 1
407,25 40
20
Forløb i Tidlig Indsats i 2017
Figur 1 (forefindes inde i selve rapporten), figur 3 (bilagsmaterialet) og figur 4
(bilagsmaterialet) er baseret på alle modtagne forløb i 2017.
Figur 2 (forefindes inde i selve rapporten) og figur 7 (bilagsmaterialet) giver et billede af,
hvor medarbejderne er ved afslutningen af forløbet – disse opgørelser er baseret på
afsluttede forløb i 2017.
Udvikling i TI-forløb efter årsag - fysiske forløb3
Figur 3: Udvikling i TI forløb efter årsager. Fysiske forløb 2015-2017.
I figur 3 og figur 4 illustreres årsagerne til henvendelse til et TI-forløb. I de fysiske forløb,
som fremgår af figur 3, er ryg- og nakkelidelser den hyppigst nævnte henvisningsårsag.
3 Der kan for hvert forløb anføres én primær årsag til henvendelse. Særlige fraværsproblemer eller problemer
pga. af organisationsændringer kan dog registreres som en supplerende årsag og disse registreringer indgår i opgørelsen. Indtil 2017 var det muligt at angive op til 2 primære henvendelsesårsager, og tallene fra de tre år kan derfor ikke direkte sammenlignes. Forskellene i opgørelsesmetode er imidlertid små og figuren giver stadig et tilnærmet billede af udviklingstendenser i henvendelsesårsagerne. Anonyme forløb indgår i opgørelsen.
21
Udvikling i TI-forløb efter årsag - psykosociale forløb4
Figur 4: Udvikling i TI forløb efter årsager. Psykosociale forløb 2015-2017.
Fordelingen af de psykosociale henvendelsesårsager fremgår af figur 4. ’Stress, udbrændthed og depression’ er i lighed med 2016 klart den største henvendelsesårsag og tegner sig for lidt over 50 % af henvendelserne. Konflikter på arbejdspladsen er næststørste henvendelsesårsag i BUF, da fravær og organisationsændringer begge er sekundære årsager (se fodnote 4).
4 Der kan for hvert forløb anføres én primær årsag til henvendelse. Særlige fraværsproblemer eller problemer
pga. af organisationsændringer kan dog registreres som en supplerende årsag og disse registreringer indgår i opgørelsen. Indtil 2017 var det muligt at angive op til 2 primære henvendelsesårsager, og tallene fra de tre år kan derfor ikke direkte sammenlignes. Forskellene i opgørelsesmetode er imidlertid små og figuren giver stadig et tilnærmet billede af udviklingstendenser i henvendelsesårsagerne. Anonyme forløb indgår i opgørelsen.
22
Henvendelser fordelt på faggrupper – Fysiske forløb 2015-2017
Figur 5: Henvendelser fordelt på faggrupper – Fysiske forløb 2015-2017
I figur 5 er BUF-medarbejdere i TI fysiske forløb fordelt på faggrupper. De største
faggrupper er pædagoger og pædagogmedhjælpere med henholdsvis 104 og 55 forløb.
23
Henvendelser fordelt på faggrupper – Psykosociale forløb 2015-2017
Figur 6: Henvendelser fordelt på faggrupper – Psykosociale forløb 2015-2017
I figur 6 er BUF-medarbejdere i TI psykosociale forløb fordelt på faggrupper. Den største
faggruppe er pædagoger med 296 forløb. Næststørst er folkeskolelærere med 181 forløb.
Pædagogmedhjælpere er den tredjestørste gruppe med 87 forløb.
24
Andelen af medarbejdere i job ved forløbets afslutning (afsluttede forløb 2015-2017)5
Figur 7: Andelen af medarbejdere i job ved forløbets afslutning. Afsluttede forløb 2015-2017 (kun forløb
hvor jobstatus er oplyst indgår)
Ved afslutningen af et TI-forløb registreres medarbejderens jobstatus. Af figur 7 fremgår,
at 92 % af de BUF-medarbejdere, som gennemførte et TI-forløb i 2017, var i job ved
forløbets afslutning.
5 Anonyme forløb indgår ikke i opgørelsen.
25
BUF-deltagelse i AMK-kursus- og udannelsesaktiviteter
Figur 8: Antal deltagere fra BUF i kursus- og uddannelsesaktiviteter afholdt af AMK i 2017.
Trivselsundersøgelsen 2017 – uddybning af deltagelse:
Gå-hjem-møder:
• 183 medarbejdere fra BUF deltog på et af de fire gå-hjem-møder ’Vær parat’.
• 102 medarbejdere fra BUF deltog på et af de fire opfølgningsmøder ’Fra rapport til
handling’.
Temamøder om opfølgning på mobning i trivselsundersøgelsen:
• På temamødet for ledere deltog 10 ledere fra BUF.
• På temamøderne for Trio og MED-udvalg var der 82 deltagere fra BUF.
26
Arbejdsmiljøkampagnen ’BOUNCE 2017 – fælles om robuste forandringer’ –
uddybning af deltagelse:
• Til to morgenmøder om organisatorisk robusthed i foråret deltog 47 ansatte fra
BUF.
• Til ledere med personaleansvar udbød Arbejdsmiljø København kurset: ’Ledelse af
den robuste forandring’, hvor 37 ledere i BUF deltog.
• For Trio og MED-udvalg har Arbejdsmiljø København udviklet et kursus for at
styrke arbejdet med robuste forandringer. Fordelt på 3 hold har der været 35
deltagere fra BUF.
P.S. – Indsats for Psykisk Sundhed i Københavns Kommune
- samt øvrige kurser om håndtering af fravær, mistrivsel og stress – uddybning af
deltagelse:
’P.S. – Indsats for psykisk sundhed i Københavns Kommune’:
• ’Skab fælles kurs og sammenhold
Lederteams der reducerer stress – sammen!’
Målgruppe: Lederteams
(1 hold) 20 deltagere fra BUF
• ’Skab gode landinger
Ledelse der hjælper medarbejdere tilbage efter stress’
Målgruppe: Ledere med personaleansvar
(2 hold) 5 deltagere fra BUF
• ’Skab klarhed og handlekraft
Ledelse der reducerer stress hos medarbejderne og dig selv’
Målgruppe: Ledere med personaleansvar
(3 hold) 16 deltagere fra BUF
• ’Skab rammer, rytmer og relationer’
Ledelse der reducerer stress hos ledere’
Målgruppe: Ledere for ledere
(4 hold) 23 deltagere fra BUF
• ’Stresshåndtering for ledergrupper’
Målgruppe: Ledergrupper
(1 hold) 12 deltagere fra BUF
27
• ’Sæt din kurs, skab klarhed og handlekraft
Ledelse der reducerer stress hos medarbejderne og dig selv’
Målgruppe: Ledere med personaleansvar
(4 hold) 49 deltagere fra BUF
Øvrige kurser, der relaterer sig til håndteringen af fravær mistrivsel og stress:
• ’Find balancen mellem empati og handlekraft – temadag for ledere om at håndtere
vanskelige fraværsforløb’
(2 hold) 13 deltagere fra BUF
• ’Styr på fraværsopgaven i trioen’
(5 hold) 37 deltagere fra BUF
• ’Kerneopgaven i forandring – hvordan forebygger vi som Trio mistrivsel eller
stress?’
(1 hold) 2 deltagere fra BUF
Øvrige kurser
• Ergonomi:
’Bliv super til ergonomi’
21 deltagere fra BUF
• Byggeprojekter:
’Fra arbejdsmiljøet med fra start’
32 deltagere fra BUF
• Alkohol- og misbrugsnøglepersoner:
Temadag: 12 deltagere fra BUF
Udannelsen af nøglepersoner: 2 deltagere fra BUF
28
Københavns Kommune
Økonomiforvaltningen
Koncernservice, Koncern HR
April 2018
ÅRSRAPPORT OM SYGEFRAVÆR I
KØBENHAVNS KOMMUNE
2017
Gns. fraværsdagsværk
Rubin pr. 19.2.2018
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
1 INDLEDNING ...................................................................................................................................................... 1 2 SAMMENFATNING ............................................................................................................................................. 2 3 KOMMUNE- OG FORVALTNINGSNIVEAU ........................................................................................................... 6
3.1 SYGEFRAVÆRET I 2017 .............................................................................................................................................. 6 3.2 MÅLTALSOPFYLDELSE 2017 ........................................................................................................................................ 7 3.3 SYGEFRAVÆR 2017 IFT. PROGNOSEN FOR 2017 PR. JULI .................................................................................................. 8 3.4 OMKOSTNING TIL SYGEFRAVÆR PR. FORVALTNING ............................................................................................................ 9
4 SYGEFRAVÆR FORDELT PÅ PERIODER OG LÆNGDE ..........................................................................................11 4.1 KORT OG LANGT SYGEFRAVÆR .................................................................................................................................... 11 4.2 SYGEFRAVÆR FORDELT PÅ PERIODER, DETALJEOPDELT ..................................................................................................... 13 4.3 LANGTIDSRASKE ...................................................................................................................................................... 14 4.4 SYGEFRAVÆR OVER 30 DAGE OG UDGIFT TIL SYGEDAGPENGEREFUSION .............................................................................. 14 4.5 SYGEFRAVÆR OVER 8 UGER – OPFØLGNING I JOBCENTRET................................................................................................ 16 4.6 FAST TRACK I JOBCENTRENE ....................................................................................................................................... 16 4.7 90-DAGES LISTEN .................................................................................................................................................... 17
5 FAGGRUPPER ...................................................................................................................................................19 5.1 STØRSTE FAGGRUPPER .............................................................................................................................................. 19 5.2 BENCHMARK FOR UDVALGTE FAGGRUPPER ................................................................................................................... 21 5.3 ERHVERVSUDDANNELSES-ELEVER (EUD) ...................................................................................................................... 24
6 ANSATTE PÅ SÆRLIGE VILKÅR...........................................................................................................................26 6.1 SYGEFRAVÆR BLANDT ANSATTE PÅ SÆRLIGE VILKÅR IFT. ORDINÆRT ANSATTE ....................................................................... 26
7 TIDLIG INDSATS, AKUT KRISEHJÆLP OG PSYKOLOGBISTAND ............................................................................28 7.1 TIDLIG INDSATS I ARBEJDSMILJØ KØBENHAVN ............................................................................................................... 28 7.2 AKUT KRISEHJÆLP OG ANDEN PSYKOLOGISK BISTAND – FALCK HEALTHCARE ........................................................................ 29
8 INSTITUTIONER OG SERVICEOMRÅDER ............................................................................................................30 8.1 SKOLER .................................................................................................................................................................. 35 8.2 DAGPASNING .......................................................................................................................................................... 36 8.3 PLEJECENTRE .......................................................................................................................................................... 37 8.4 HJEMMEPLEJEN ....................................................................................................................................................... 38 8.5 HANDICAPINSTITUTIONSOMRÅDET .............................................................................................................................. 39 8.6 PSYKIATRISKE BOSTEDER ........................................................................................................................................... 39 8.7 KFF INSTITUTIONER ................................................................................................................................................. 40 8.8 CENTRE OG UNDERAFDELINGER I BIF ........................................................................................................................... 42
9 DEFINITIONER OG BEGREBER ...........................................................................................................................43 10 BILAG................................................................................................................................................................44
10.1 FORKORTELSER ................................................................................................................................................... 44 10.2 FORVALTNINGER – OG EUD-ELEVER – 2007, 2012-2017 .......................................................................................... 44 10.3 FORVALTNINGER, KORT OG LANGT, 2007, 2012-2017 ............................................................................................. 45 10.4 FRAVÆR I ALT - SAMTLIGE FRAVÆRSÅRSAGER............................................................................................................ 45 10.5 NEDSAT TJENESTE – GNS. SYGEFRAVÆR PR. ÅRSVÆRK PR. FORVALTNING ........................................................................ 46 10.6 §56 – ANTAL EPISODER PR. FORVALTNING, GNS. LÆNGDE OG GNS. FRAVÆR PR. ANSAT .................................................... 46 10.7 STØRSTE FAGGRUPPER I KK FORDELT PR. FORVALTNING .............................................................................................. 47 10.8 SPREDNING PR. INSTITUTIONS-/SERVICEOMRÅDE 2017 ............................................................................................. 50 10.9 SKOLER – EKSKL. EVT. KKFO ................................................................................................................................. 51 10.10 SKOLERNE – SKOLEN, EVT. KKFO OG I ALT, EVT. PR. LOKALOMRÅDE ............................................................................. 53 10.11 DAGPASNINGSOMRÅDET –KLYNGER PR. LOKALOMRÅDE ............................................................................................. 56 10.12 PLEJECENTRE – KORT OG LANGT SYGEFRAVÆR 2014-2017 ........................................................................................ 59 10.13 HJEMMEPLEJEN I SUF – KORT OG LANGT SYGEFRAVÆR 2014-2017 ............................................................................ 61 10.14 HJEMMEPLEJEN I SOF – KORT OG LANGT SYGEFRAVÆR 2014-2017 ............................................................................ 62 10.15 HANDICAPOMRÅDET – KORT OG LANGT SYGEFRAVÆR 2014-2017 .............................................................................. 62 10.16 PSYKIATRISKE BOSTEDER – KORT OG LANGT SYGEFRAVÆR 2014-2017. ......................................................................... 64 10.17 KFF INSTITUTIONER – KORT OG LANGT SYGEFRAVÆR 2014-2017 ................................................................................ 65 10.18 CENTRE OG UNDERAFDELINGER I BIF – KORT OG LANGT SYGEFRAVÆR 2014-2017 ......................................................... 67 10.19 OMKOSTNING TIL SYGEFRAVÆR ............................................................................................................................. 71
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
1
1 Indledning
Formålet med årsrapporten er dels at fremhæve de områder, hvor der er sket en positiv udvikling i
sygefraværet og dels at identificere områder, hvor der formodes at ligge et potentiale for yderligere
nedbringelse af sygefraværet.
Årsrapporten viser, hvordan sygefraværet blandt medarbejderne i Københavns Kommune (KK)
udviklede sig i løbet af 2017, og hvordan forvaltningernes sygefravær ligger i forhold til deres mål-
tal.
Anvendte forkortelser fremgår af Bilag 1.
Data er trukket i kommunens ledelsesinformationssystem, Rubin, i uge 8. Der inddrages også data
fra tidligere årsrapporter i enkelte tilfælde.
Sygefraværet i de statistiske opgørelser opgøres i fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat/årsværk. Det vil
sige, at deltidsansatte omregnes til årsværk. Sygefraværet opgøres som summen af vagtplankoderne
”Sygdom” og ”Arbejdsskade". Sygefravær registreret som Nedsat Tjeneste i forbindelse med delvis
syg/rask og §56 fravær vises særskilt, da det indgår i det samlede sygefraværsbillede. Der medtages
sygefravær for overenskomstansatte, tjenestemænd og elever, og derved ikke ansatte i særlige
jobstøtteordninger. Sidstnævnte vises dog i en særskilt opgørelse i rapporten.
De selvejende institutioner i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) og Socialforvaltningen (SOF)
indgår ikke i opgørelserne, da kommunen ikke har adgang til data. Intern Revision og Borgerrådgi-
veren indgår ikke under forvaltning, men indgår i KK-totalerne.
Sygefraværet for samtlige erhvervsuddannelses-elever (EUD), fx social- og sundhedselever og kon-
torelever registreres under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF), idet Grunduddannelse Kø-
benhavn (GRUK) er forankret her.
Læsevejledning:
Beskrivelser af positive udviklingstendenser og lavt sygefraværsniveau omkranses af en grøn, sti-
plet ramme.
Beskrivelser af negative udviklingstendenser og højt sygefraværsniveau omkranses af en rød, stiplet
ramme. I de røde tekstrammer beskrives altså områder, der kalder på øget fokus og indsats, fordi
der her formodes at ligge et potentiale for nedbringelse af sygefraværet.
Beskrivelser af en udvikling, der i 2017 var negativ ift. året før, men som i et lidt længere perspek-
tiv har været positiv, eller et sygefravær, der ligger på et relativt lavt niveau, omkranses af en gul
ramme.
Beskrivelserne under hver figur i rapporten er disponeret sådan, at hovedpointer oplistes først. Der-
for varierer rækkefølgen af de farvede bokse.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
2
2 Sammenfatning
Markante fald i sygefraværet i 2017 – KK når måltallet
Sygefraværet i Københavns Kommune (KK) faldt også i 2017, nemlig med 0,8 dag, og det ligger nu
på 11,2 dage i gennemsnit pr. medarbejder. Med faldet i sygefraværet nåede kommunen sit måltal,
idet sygefraværet endte 0,3 dag lavere end måltallet for 2017. Fire ud af kommunens syv forvalt-
ninger nåede deres måltal. Men der er fortsat et stykke vej til måltallet for 2018, der er 10,9 dage.
Dette måltal bygger på Økonomiudvalgets mål om, at KK i 2018 skal ligge blandt den fjerdedel af
landets kommuner, der har lavest sygefravær. I 2016 lå KK midt i feltet. Kommunernes sygefravær
kendes først i maj måned, og der redegøres for KK’s placering i Halvårsrapporten om sygefravær
2018.
I 2017 var der fald i sygefraværet næsten over hele linjen. Således faldt sygefraværet for 12 af
kommunens 15 største faggrupper i 2017 sammenlignet med 2016, og seks forvaltninger havde la-
vere sygefravær. De største fald ses i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) og Kultur-
og Fritidsforvaltningen (KFF), der således har knækket kurven med stigende sygefravær de sidste
par år. Sygefraværet i SUF faldt også markant i 2017. BUF, SOF og ØKF havde mindre fald i syge-
fraværet. Sygefraværet steg marginalt i Teknik- og Miljøforvaltningen, men det ligger dog lavere
end for to år siden.
Faldende sygefravær 10 år i træk har frigjort mange ressourcer
Sygefraværet er nu faldet 10 år i træk, hvis man ser bort fra 2013, hvor det lå uændret. Sygefraværet
er i alt faldet 5,1 dage siden 2007, svarende til et fald på 31 %. Dette betyder, at kommunen nu år-
ligt får arbejdskraft for den lønudgift på i alt ca. 277 mio. kr., der før gik til sygedage. Omregnes de
nu færre fraværsdage, svarer det i princippet til, at der i dag er 655 fuldtidsansatte mere på arbejde
hver dag1.
Det er både det korte og det lange sygefravær, der faldt i KK i 2017, og begge typer fravær ligger
nu på det laveste niveau i 10 år, nemlig hhv. 6,2 dage og 5,1 dage2. De seneste 10 år er både det
korte og det lange faldet markant, nemlig hhv. 2,2 dage og 2,9 dage. Foruden gevinsten i den be-
skrevne lønudgift for kommunen som arbejdsgiver, resulterer faldet i langtidsfraværet også en re-
duktion i ressourcerne for kommunen som myndighed. Bopælskommunerne udbetaler sygedagpen-
ge efter 30. fraværsdag. Antallet af langtidsfraværsforløb over 30 dage har været markant faldende
blandt de ansatte i kommunen siden 2007. I 2017 var det samlede antal dage i sygedagpengeperio-
den 18.905 lavere dage end i 2013, hvilket betyder, at KK’s udgift til sygedagpenge til borgere an-
sat i KK var ca. 6,4 mio. kr. lavere end i 20133.
Antallet af langtidsfraværsforløb på over 8 uger lå i 2017 på 1.369, hvilket er ca. 1.000 færre forløb
end i 2007. Den gennemsnitlige længde lå i 2017 på 133 dage, hvilket er samme niveau som i 2013.
Dette formodes at have reduceret ressourcerne i jobcentrene til sygedagpengeopfølgning. I 2017 var
der kun 7 anmodninger til Jobcenter København om et såkaldt Fast Track, hvilket vurderes at være
meget få sager i lyset af, at der årligt er over 1.300 fraværsforløb.
BIF – knækker kurven, markante fald og forvaltningen når måltallet
BIF er den forvaltning, der havde det største fald i sygefraværet i 2017, nemlig 2,1 dage. Sygefra-
været ligger nu på 8,3 dage, hvilket er det næstlaveste blandt forvaltningerne. Hermed er kurven
med stigende sygefravær de seneste to år knækket, og sygefraværet er igen på samme niveau som i
1 Beregningen er udarbejdet af Økonomiforvaltningen marts 2017, og således opdateret ift. tidligere beregning fra 2010.
Beregningen er uden de ansatte i selvejende institutioner i BUF og SOF, da kommunen ikke har løn- og fraværsdata for
disse. 2 På grund af decimalafrunding giver summen af de to afrundede tal for kort og langt ikke 11,2 (kort sygefravær er 6,18
og langt er 5,05). 3 Da Rubin ikke rummer data for den gennemsnitlige længde af lagtidsfraværsforløbene i år 2007 vises beregningen for
2013-2017.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
3
2013-14. Forvaltningen nåede sit måltal for 2017, og det nuværende niveau svarer til måltallet for
2018. Der var især markante fald i det lange sygefravær i 2017, nemlig 1,7 dage. BIF er også den
forvaltning i KK, der har højest andel af langtidsraske, nemlig 18 %.
Sygefraværet i centrene i BIF faldt samlet set med 2,1 dage i 2017, men det dækker over store for-
skelle. Generelt gælder det dog, at alle de største faggrupper havde fald i sygefraværet. Vejlede-
res/underviseres sygefravær faldt med 2,1 dage, men det er fortsat højere end i 2014. Akademiker-
nes sygefravær faldt med 2,3 dage, og det ligger nu på det laveste niveau i mange år – og det laveste
niveau for gruppen ift. øvrige forvaltninger. Sygefraværet for kontor/IT faldt med 1,6 dage, men det
ligger fortsat højere end i 2014-15.
KFF – markante fald og forvaltningen når måltallet og har det laveste sygefravær i KK
KFF havde det næststørste fald i sygefraværet blandt forvaltningerne i 2017, idet det faldt med 1,6
dage. Sygefraværet ligger nu på 7,6 dage, hvilket er det laveste niveau i kommunen. Efter en mar-
kant stigning i sygefraværet i 2016, ligger sygefraværet nu på det laveste niveau i 10 år. Forvaltnin-
gen nåede sit måltal for 2017, og det nuværende niveau svarer til måltallet for 2018. Der var især
markante fald i det lange sygefravær i 2017, nemlig 1,4 dage. KFF er den forvaltning, der har ned-
bragt sygefraværet mest siden 2007, nemlig med 45 %.
Sygefraværet i kultur- og idrætsinstitutionerne faldt samlet set med 2,3 dage i 2017, men det dækker
over store forskelle. Dog havde alle de største faggrupper havde fald i sygefraværet. Specialarbej-
dernes sygefravær faldt med hele 6,0 dage, og det ligger nu på 8,8 dage, hvilket er det laveste ni-
veau de seneste 10 år – dette er også tilfældet for teknisk service, hvis sygefravær dog kun faldt
med 0,2 dag i 2017. Sygefraværet for kontor/IT faldt med 1,4 dage i 2017, og det ligger nu på 9,7
dage, hvilket er det 2. højeste for gruppen ift. øvrige forvaltninger. Akademikernes sygefravær faldt
med 0,1 dag.
SUF – markante fald de seneste to år og ligger langt under måltallet
Sygefraværet faldt med 1,4 dage i SUF i 2017, og det er nu faldet i alt 2,1 dage de seneste to år.
Sygefraværet ligger nu på 12,5 dage, hvilket er det laveste niveau for forvaltningen de seneste 10 år
– men SUF har dog fortsat det højeste sygefravær blandt forvaltningerne. SUF nåede sit måltal for
2017, og fastholdes niveauet vil SUF nå sit måltal for 2018. De seneste to år har der været fald i
både det korte og det lange sygefravær. SUF er den forvaltning i KK, der har lavest andel af lang-
tidsraske, nemlig 13 %.
Sygefraværet for både plejecentrene samlet set og for hjemmeplejen faldt markant i 2017, nemlig
med hhv. 1,7 dage og 1,3 dage. Det gennemsnitlige sygefravær er nu hhv. 12,7 dage og 14,2 dage,
hvilket er de laveste niveauer i 10 år. Dog bemærkes, at sygefraværet for hjemmeplejen er det næst-
højeste af de viste, store serviceområder i KK, og der er store forskelle i plejecentrenes sygefravær.
Sygefraværet for alle de største faggrupper i SUF er faldet i 2017, og det ligger nu på det laveste
niveau i 10 for de fleste af faggrupperne. Sygefraværet for køkken/rengøring faldt med 3,0 dage, og
det ligger nu på 10,8 dage, hvilket er det laveste niveau for gruppen i KK. Sygefraværet faldt med
2,6 dage for sygeplejerskerne, 1,5 dage for kontor/IT, 1,2 dage for SOSU’erne, 0,5 dag for akade-
mikerne og 0,1 dag for ergo- og fysioterapeuterne. Eud-elevernes sygefravær faldt med 1,5 dage i
2017, hvormed tendensen med faldende sygefravær blev fastholdt. Det bemærkes, at antallet af SO-
SU-elever – som blandt eleverne har det markant højeste sygefravær – har været støt faldende.
BUF – faldende sygefravær på 10. år, men 0,4 dag fra måltallet
Sygefraværet faldt med 0,4 dag i BUF i 2017, og det ligger nu på 11,9 dage, hvilket dog er det
næsthøjeste blandt forvaltningerne. Hermed fastholdes en tendens med svagt faldende sygefravær i
forvaltningen i 10 år. BUF nåede dog ikke sit måltal i 2017, og med det nuværende niveau ligger
forvaltningen 0,7 dag fra måltallet for 2018. Gennem de sidste 10 år har der været fald i både det
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
4
korte og det lange fravær, men de seneste år har korttidssygefraværet ligger stabilt, hvorimod lang-
tidsfraværet fortsætter en faldende tendens.
Sygefraværet for skolerne samlet set faldt med 0,3 dag i 2017. Efter stigende sygefravær i 2013-14
har det nu været faldende de sidste tre år, og det ligger nu på 11,2 dage, hvilket er en anelse under
niveauet for 2012. Sygefraværet for dagpasningsområdet faldt med 0,2 dag i 2017, men det ligger
lidt højere end i 2015.
Sygefraværet for de fleste faggrupper i BUF faldt i 2017. Dagplejernes sygefravær faldt med 2,2
dage, og det ligger nu på 16,5 dage, hvilket er markant højere end sygefraværet blandt kommunens
største faggrupper. Sygefraværet faldt med 1,0 dag for akademikerne, 0,7 dag for køkken/rengøring,
0,6 dag for lærerne på skolerne og 0,5 dag for pædagogiske assistenter, 0,4 dag for pædagogerne.
Sygefraværet for kontor/IT steg med 1,1 dage, og det steg med 0,1 dag for pædagogmedhjælperne,
hvormed tendensen med stigende sygefravær blev fastholdt.
SOF – fald i sygefraværet igen efter flere år med uændret sygefravær
Sygefraværet faldt med 0,6 dag i SOF i 2017, og det ligger nu på 11,6 dage. Dette er et markant
lavere sygefravær end det nogenlunde stabile niveau på 12-13 dage, som forvaltningen har ligget på
i flere år. SOF nåede akkurat sit måltal for 2017 og ligger nu 0,6 dag fra måltallet for 2018. Både
det korte og det lange sygefravær faldt i 2017.
Sygefraværet for de psykiatriske bosteder faldt samlet set med 2,6 dage i 2017, hvormed tendensen
med stigende sygefravær de sidste to år er brudt. Sygefraværet for hjemmeplejen faldt med 0,3 dag,
og det ligger nu på 18,1 dag, hvilket er højere end i 2014-15, og det markant højeste niveau blandt
kommunens store serviceområder. Sygefraværet for handicapområdet steg med 0,5 dag, og det lig-
ger nu højere end i 2015-16.
5 ud af SOF’s største faggrupper havde lavere sygefravær i 2017 ift. 2016. Sygefraværet faldt med
1,4 dage for både kontor/IT og Ergo- og fysioterapeuterne, 1,2 dage for SOSU’erne, 0,3 dage for
akademikerne og med 0,1 dag for socialpædagogerne. Sygefraværet steg med 1,7 dage for omsorgs-
og pædagogmedhjælperne, der ellers har haft faldende sygefravær i flere år, og det steg med 0,5 dag
for socialrådgiverne.
ØKF – lille fald i sygefraværet, men stadig langt fra måltallet
De seneste år har ØKF haft stigende sygefravær, men i 2017 er der et lille fald på 0,1 dag. Hermed
ligger sygefraværet på 8,4 dage, hvilket er det tredje laveste sygefravær blandt forvaltningerne.
ØKF nåede ikke sit mål, idet sygefraværet lå hele 0,8 dag over måltallet. Med det nuværende niveau
ligger forvaltningen 1,1 dag over måltallet for 2018. Det korte sygefravær faldt med 0,6 dag, men
det lange sygefravær steg med 0,5 dag.
Faldet i ØKF’s sygefravær kan alene tilskrives et markant fald i sygefraværet for Koncernservice,
hvor sygefraværet faldt med 1,5 dage i 2017, hvilket var efter en stigning i 2016. Sygefraværet steg
med 0,4 dag i Københavns Ejendomme og Indkøb og med 0,2 dage i Koncern IT. Hermed fasthol-
der disse to enheder en stigende tendens.
Sygefraværet for såvel kontor/IT som akademikerne faldt i 2017, nemlig med hhv. 1,0 dag og 0,6
dag. Derimod fortsatte en tendens med stigende sygefravær for køkken/rengøring og teknisk ser-
vice, der havde stigninger på hhv. 2,8 dage og 0,4 dag. Køkken/rengøring i ØKF har det højeste
sygefravær for faggruppen blandt forvaltningerne.
TMF – lille stigning i sygefraværet og langt fra måltallet
Sygefraværet i TMF steg med 0,2 dag i 2017, og det ligger nu på 9,3 dage, hvilket dog er lavere end
i 2015. TMF endte med et sygefravær 0,7 dag over måltallet, og med det nuværende niveau er der
1,3 dage ned til måltallet for 2018. Stigningen skyldes alene en stigning i det lange sygefravær.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
5
4 ud af forvaltningens 5 største faggrupper havde højere sygefravær i 2017 ift. 2016. Sygefraværet
steg med 3,1 dage for håndværkerne, 1,2 dage for specialarbejderne/faglærte/gartnere m.fl., 1,1 da-
ge for kontor/IT og 0,2 dag for akademikerne. Sygefraværet faldt med 3,3 dage for teknisk service.
Ansatte på særlige vilkår har markant højere sygefravær
Sygefraværet for de i alt 1.331 ansatte på særlige vilkår indgår ikke i kommunens fraværsstatistik
og måltal. Men det bemærkes, at sygefraværet for disse ligger på 17,4 dage, hvilket er 55 % højere
end for de ordinært ansatte og elever. Den største gruppe, fleksjobberne, har et sygefravær på 19,3
dage.
Krisehjælpsordning og Tidlig indsats
KK stiller akut krisehjælp og anden psykologbistand til rådighed for de ansatte i forbindelse med
arbejdsrelaterede problemstillinger. Hjælpen ydes af hhv. en ekstern leverandør af krisehjælp (Falck
i 2017 og SOS i 2018) og en intern enhed i Arbejdsmiljø København kaldet Tidlig Indsats. Tidlig
Indsats leverer både psykologhjælp og fysioterapeutisk behandling.
Det har i flere år været kommunens ønske at lade Tidlig Indsats varetage et stigende antal af de
psykologiske samtaleforløb. Dette er lykkes. I 2017 behandlede Tidlig Indsats 1.652 sager, hvilket
var en stigning på 269 sager ift. 2015, svarende til 19,5 %. Derimod faldt antallet af sager hos Falck
med 375 sager, svarende til et fald på 17,3 %. Falck behandlede i alt 1.797 sager i 2017.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
6
3 Kommune- og forvaltningsniveau
3.1 Sygefraværet i 2017
Figur 1 Sygefravær pr. forvaltning 2015-17
Figur 2 Sygefravær pr. forvaltning - udvikling 2007-2017
Rubin 19/2-2018 Udvikling 2007-2017
Forvaltning 2007 2017 Dagsværk %
KFF 13,9 7,6 6,3 45%
BIF 14,4 8,3 6,1 42%
TMF 14,4 9,3 5,1 35%
ØKF 12,4 8,4 4,0 32%
KK i alt 16,3 11,2 5,1 31%
SUF 17,7 12,5 5,2 29%
BUF 16,7 11,9 4,8 29%
SOF 16,1 11,6 4,5 28%
Ovenstående figurer viser, at:
Sygefraværet i KK faldt med 0,8 dag i gns. pr. fuldtidsansat i 2017, og det ligger nu på 11,2
dage. Hermed fortsættes tendensen med faldende sygefravær i KK. Sygefraværet har været fal-
dende 10 år i træk, hvis man ser bort fra 2013, hvor det lå uændret. Seks ud af kommunens syv
forvaltninger havde fald i sygefraværet i 2017.
De største fald i sygefraværet ses i BIF og KFF. Her er sygefraværet faldet med hhv. 2,1 dage
og 1,6 dage, og det ligger nu på hhv. 8,3 dage og 7,6 dage, hvilket er de laveste niveauer blandt
forvaltningerne. Hermed har BIF og KFF knækket kurven med stigende sygefravær de sidste
par år, og begge forvaltninger har nu et sygefravær på niveau med eller lavere end 2014. Sam-
men med ØKF har de tre mindste forvaltninger fortsat markant lavere sygefravær end de øvrige
14,6
12,6 12,2
9,5
8,0
9,1
7,9
12,2
13,9
12,3 12,2
9,1 8,5
10,4
9,2
12,0 12,5
11,9 11,6
9,3 8,4 8,3
7,6
11,2
0,0
2,0
4,0
6,0
8,0
10,0
12,0
14,0
16,0
SUF (6.731)
BUF (13.844)
SOF (6.008)
TMF (2.185)
ØKF (1.994)
BIF (1.729)
KFF (1.308)
KK i alt (33.799)
Sygefravær pr. forvaltning
2015 2016 2017
Gns. fraværsdagsværk
Kilde: Rubin 19/2-2018
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
7
forvaltninger.
Sygefraværet faldt markant i SUF i 2017. Med et fald på 1,4 dage i 2017 er sygefraværet nu
nede på 12,5 dage, hvilket er det laveste niveau for forvaltningen de seneste 10 år - men SUF
har dog fortsat det højeste sygefravær blandt kommunens forvaltninger.
I SOF faldt sygefraværet med 0,6 dag i 2017, og det ligger nu på 11,6 dage. Dette er et markant
fald i forhold til det nogenlunde stabile niveau på 12-13 dage, som forvaltningen har ligget på i
flere år. SOF har dog det 3. højeste sygefravær blandt forvaltningerne.
I BUF faldt sygefraværet med 0,4 dag i 2017, og det ligger nu på 11,9 dage. Hermed fastholder
BUF tendensen med svagt faldende sygefravær gennem hele 10 år. Sygefraværet er faldet med i
alt 1,8 dage de seneste fem år, så der er tale om små årlige fald, og BUF har fortsat det 2. høje-
ste sygefravær blandt forvaltningerne.
Sygefraværet i KK er i alt faldet med 5,1 dage siden 2007, svarende til et fald på 31 %. Alle syv
forvaltninger har haft markante fald i sygefraværet siden 2007. De tre store velfærdsforvaltnin-
ger SUF, BUF og SOF har haft fald på ca. 29 % de seneste 10 år, mens BIF og KFF topper med
fald på hhv. 42 % og 45 %.
I ØKF faldt sygefraværet marginalt med 0,1 dag, og det ligger nu på 8,4 dage. Hermed fasthol-
des de seneste tre års højere niveau end niveauet i tidligere år, hvor det lå på 7,5-8,0 dage. Det
bemærkes, at forvaltningen løbende har fået overført personale fra de øvrige forvaltninger (se
afsnit 8.)
I TMF steg sygefraværet med 0,2 dag i 2017, og det ligger nu på 9,3 dage. Men dette er dog
lavere end i 2015, hvor det lå på 9,5 dage. Sygefraværet i TMF har de seneste seks år ligget no-
genlunde stabilt på 9,1-9,3 dage med 2015 som en undtagelse, hvor det lå 0,2 dag højere.
3.2 Måltalsopfyldelse 2017
Figur 3 Måltalsopfyldelse 2017 Rubin 19/2-2018
Sygefravær 2017
Måltal 2017
Afvigelse fra måltal 2017
Måltal 2018
SUF 12,5 13,8 1,3 13,0
BIF 8,3 8,7 0,4 8,3
KFF 7,6 7,7 0,1 7,5
SOF 11,6 11,6 0,0 11,0
KK I alt 11,2 11,5 0,3 10,9
BUF 11,9 11,5 -0,4 11,2
TMF 9,3 8,6 -0,7 8,0
ØKF 8,4 7,6 -0,8 7,3
Ovenstående figur viser, at:
KK nåede sit måltal for 2017, idet sygefraværet endte på 11,2 dage, hvilket er 0,3 dag lavere
end måltallet på 11,5 dage. Måltallet for 2018 er 10,9 dage.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
8
Fire ud af kommunens syv forvaltninger nåede deres måltal i 2017.
SUF var hele 1,3 dage under året måltal, og fastholdes niveauet vil forvaltningen nå måltallet
for 2018.
BIF og KFF nåede også deres måltal, og fastholder de niveauet, vil disse to forvaltninger akku-
rat nå deres måltal for 2018.
Endelig nåede SOF også deres måltal for 2017, men forvaltningen skal nedbringe sygefraværet
yderligere for at nå måltallet for 2018.
Tre ud af kommunens forvaltninger nåede ikke deres måltal for 2017.
ØKF og TMF var hhv. 0,8 dag og 0,7 dag fra årets måltal, og med de nuværende niveauer er
disse to forvaltninger mere end 1 dag fra deres måltal for 2018.
BUF var 0,4 dag fra årets måltal, og med det nuværende niveau er forvaltningen 0,7 dag fra
måltallet for 2018.
3.3 Sygefravær 2017 ift. prognosen for 2017 pr. juli Nedenstående figur har til formål at vise, hvor godt prognosen for 2017, som blev udarbejdet pr. juli
måned til Halvårsrapporten 2017, ramte. Hvis en forvaltning kom ud med et lavere sygefravær end
prognosen viste, kan dette eksempelvis skyldes, at der de facto var mindre sygdom, men det kan
også skyldes en ekstraordinær effektfuld indsats i årets resterende måneder.
Figur 4 Sygefravær 2017 ift. prognosen for 2017 pr. juli
Forvaltning Prognose 2017 (pr. juli)
Resultat 2017
Resultat ift. prognose
BIF 8,8 8,3 Lavere
BUF 11,6 11,9 Højere
KFF 7,3 7,6 Højere
SOF 11,6 11,6 Lig med
SUF 12,8 12,5 Lavere
TMF 9,1 9,3 Højere
ØKF 8,9 8,4 Lavere
KK i alt 11,2 11,2 Lig med Grøn farve indikerer, at forvaltningen ramte samme niveau eller lavere end prognosen viste
Rød farve indikerer, at forvaltningen endte med højere sygefravær end prognosen viste.
Ovenstående figur viser, at:
Sygefraværet i KK for 2017 endte på 11,2 dage, hvilket præcist var det niveau, som prognosen
pr. juli viste.
4 forvaltninger endte med et sygefravær for 2017, der var lavere end eller lig med prognosen pr.
juli viste.
Både BIF og ØKF endte med et sygefravær for 2017, der lå 0,5 dag lavere end prognosen pr. ju-
li viste. SUF endte med et sygefravær for 2017, der lå 0,3 dag lavere end prognosen viste, og
SOF endte præcist på det niveau, som prognosen viste.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
9
3 forvaltninger endte med et sygefravær for 2017, der lå højere end prognosen pr. juli viste.
Både BUF og KFF endte med et sygefravær, der lå 0,3 dag højere end prognosen viste, og syge-
fraværet i TMF endte 0,2 dag højere end prognosen viste.
3.4 Omkostning til sygefravær pr. forvaltning For at estimere omkostningen til sygefravær i KK, er der blevet udarbejdet en model
4 herfor. Mo-
dellen blev forelagt Økonomiudvalget d. 25. april 2017. Modellen beregner omkostningen til syge-
fravær i både lønsum og årsværk. Beregningerne blev opdateret pr. 4. september 2017, i dokumentet
Forvaltningernes omkostning til sygefravær – model notat. De benyttede tal til nedenstående bereg-
ning fremgår af Bilag 10.19.
Beregningerne af modellen viser at nedbringelsen af sygefraværet med ét fraværsdagsværk i gns. pr.
fuldtidsansat i KK svarer samlet set til i alt 128 årsværk eller en lønsum på ca. 54 mio. kr.
Figur 5 Udvikling i omkostning til sygefravær pr. forvaltning 2016-2017
Forvaltning: (ordinært an-satte og ele-ver)
Økonomisk effekt ved nedbringelse af sygefra-været med ét fraværs-dagsværk for samtlige fuldtidsansatte
Sygefravær 2016
Sygefravær 2017
Sygefraværsudvikling 2016-17
Udvikling i om-kostning til syge-fravær
BIF 2.899.394 10,4 8,3 -2,1 -6.088.727
BUF 21.985.501 12,3 11,9 -0,4 -8.794.201
KFF 2.309.514 9,2 7,6 -1,6 -3.695.222
SOF 10.085.682 12,2 11,6 -0,6 -6.051.409
SUF 10.431.935 13,9 12,5 -1,4 -14.604.709
TMF 3.743.154 9,1 9,3 0,2 748.631
ØKF 3.328.864 8,5 8,4 -0,1 -332.886
KK i alt 54.269.444 12,0 11,2 -0,8 -43.415.555
Figur 6 Sygefravær opgjort i årsværk 2016-2017
Forvaltning: (ordinært an-satte og ele-ver)
Ét fraværsdagsværk i for-valtningerne omregnet til antal årsværk
Sygefravær 2016
Sygefravær 2017
Sygefraværsudvikling 2016-17
Antal årsværk tilgængelig ift. Udvikling i syge-fravær
BIF 6 10,4 8,3 -2,1 13
BUF 52 12,3 11,9 -0,4 21
KFF 5 9,2 7,6 -1,6 8
SOF 23 12,2 11,6 -0,6 14
SUF 27 13,9 12,5 -1,4 38
TMF 8 9,1 9,3 0,2 -2
ØKF 7 8,5 8,4 -0,1 1
KK i alt 128 12,0 11,2 -0,8 103
4 Modellen bygger på en gennemsnitlig lønomkostning inkl. pension pr. faggruppe, i forhold til faggruppens sygefravær
pr. forvaltning.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
10
Ovenstående figurer viser, at:
Nedbringelsen af sygefraværet med ét fraværsdagsværk i gns. pr. fuldtidsansat i KK svarer sam-
let set til i alt 128 årsværk eller en lønsum på ca. 54 mio. kr.
Nedbringelsen af sygefraværet i 2017 på 0,8 dag svarer således til, at der samlet set var 103
fuldtidsansatte/årsværk mere på arbejde hver dag i forhold til året før eller en lønsum på ca. 43
mio. kr.
Nedbringelsen af sygefraværet de seneste 10 år på i alt 5,1 dage svarer til, at der samlet set var
655 fuldtidsansatte/årsværk mere på arbejde i forhold til året før eller en lønsum på ca. 277 mio.
kr.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
11
4 Sygefravær fordelt på perioder og længde
4.1 Kort og langt sygefravær Længden af et fraværsforløb opgjort i kalenderdage afgør i hvilket fraværsinterval, det hører til.
Forløb, der har varet 1-14 kalenderdage, opgøres i kategorien kort fravær. Det faktiske antal fra-
værstimer i forløbet omregnes på vanlig vis til fraværsdagsværk jf. bilaget Definitioner.
Figur 7 Kort og langt sygefravær fordelt på forvaltninger 2015-2017
Ovenstående figurer viser, at:
Både det korte og det lange sygefravær faldt i KK i 2017, og begge typer fravær ligger nu på det
laveste niveau i ti år. Det lange sygefravær faldt med 0,4 dage i 2017, og det ligger nu på 5,1
dage. Det korte fravær faldt med 0,3 dag i 2017, og det ligger nu på 6,2 dage.
Generelt ligger det korte sygefravær mere stabilt end det lange, når man ser på udvikling fra år
til år. Men de seneste 10 år er både det korte og det lange faldet markant, nemlig hhv. 2,2 dage
og 2,9 dage.
Det lange sygefravær faldt i 5 forvaltninger i 2017.
I BIF og KFF faldt det med hhv. 1,7 dage og 1,4 dage, og det ligger nu på hhv. 3,5 dage og 2,9
dage, hvilket er de markant laveste niveauer blandt forvaltningerne. Det lange sygefravær steg
markant i de to forvaltninger i 2016, men det ligger nu lavere end niveauet i både 2016 og 2015.
I SUF faldt det lange sygefravær med 0,9 dag i 2017, og det ligger nu på 5,7 dage, hvilket dog
er det højeste niveau blandt forvaltningerne. Hermed fastholdes en tendens med faldende lang-
tidssygefravær.
BUF og SOF fortsætter også en tendens med faldende langtidssygefravær. Begge forvaltninger
havde et fald på 0,3 dag i det lange sygefravær i 2017, og det ligger nu på 5,3 dage i begge for-
8,0 7,4 6,8 6,5 6,7 6,6 6,5 6,6 6,3
5,3 5,3 5,3 4,6 4,9 4,3
5,0 5,2 4,8 4,7 4,9 4,7
6,5 6,5 6,2
6,7 6,6
5,7 6,2 5,6 5,3 5,7 5,6 5,3
4,2 3,9 4,1
3,4 3,6
4,1 4,1
5,2
3,5 3,2 4,3
2,9
5,7 5,5 5,1
14,6 13,9
12,5 12,6 12,3
11,9 12,2 12,2 11,6
9,5 9,1 9,3
8,0 8,5 8,4
9,1
10,4
8,3 7,9
9,2
7,6
12,2 12,0 11,2
20
15
20
16
20
17
20
15
20
16
20
17
20
15
20
16
20
17
20
15
20
16
20
17
20
15
20
16
20
17
20
15
20
16
20
17
20
15
20
16
20
17
20
15
20
16
20
17
SUF (6.731)
BUF (13.844)
SOF (6.008)
TMF (2.185)
ØKF (1.994)
BIF (1.729)
KFF (1.308)
KK i alt (33.799)
1-14 kalenderdage 15 kalenderdage og derover
Gns. fraværsdagsværk KK
Kilde:Rubin 19/2-2018
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
12
valtninger, hvilket er det 2. højeste niveau blandt forvaltningerne.
Det korte sygefravær faldt i 6 forvaltninger i 2017, og i TMF lå det uændret på 5,3 dage.
I SUF og ØKF faldt det korte sygefravær med 0,6 dag. Hermed fortsættes en tendens i SUF med
faldende korttidssygefravær, idet SUF med et korttidssygefravær på 6,8 dage dog fortsat har det
højeste niveau blandt forvaltningerne. Faldet i det korte sygefravær i ØKF i 2017 var efter en
stigning i 2016, idet det nu dog er under niveauet i 2015.
I BIF faldt det korte sygefravær med 0,4 dag, og det ligger nu på 4,8 dage, hvilket dog kun er
0,2 dag under niveauet i 2015.
I SOF faldt det korte sygefravær med 0,3 dag i 2017, og det ligger nu på 6,3 dage.
I KFF faldt det korte sygefravær med 0,2 dag i 2017, og det ligger nu på 4,7 dage, hvilket dog er
det samme niveau som i 2015.
I BUF faldt det korte sygefravær med 0,1 dag i 2017, og det ligger nu på 6,6 dage. Men dette er
0,1 dag højere end i 2015.
Det lange sygefravær i TMF steg med 0,2 dag i 2017, og det ligger nu på 4,1 dage. Men dette er
0,1 dag lavere end i 2015.
Det lange sygefravær i ØKF steg med 0,4 dag i 2017, og det ligger nu på 4,1 dage, hvilket dog
er det 3. laveste niveau blandt forvaltningerne. Hermed fastholdes en tendens med stigende
langtidssygefravær i ØKF.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
13
4.2 Sygefravær fordelt på perioder, detaljeopdelt
Nedenstående opgørelser viser dels, hvor mange ansatte der slet intet fravær har haft og dels, hvor-
dan sygefraværet er fordelt på detaljerede periodelængder.
Figur 8 Fordeling af alle ansattes eventuelle sygefravær på intervaller – inkl. 0 dage
Rubin 19/2-2018 Procentmæssigt fordeling af ansattes fravær (kalenderdage)
BIF BUF KFF SOF SUF TMF ØKF KK i alt
0 dage 27,6% 24,0% 36,2% 25,1% 27,4% 30,8% 33,3% 26,2%
1 dag 8,4% 6,3% 8,2% 7,2% 6,1% 6,9% 8,1% 6,7%
2 - 7 dage 38,7% 35,4% 32,3% 34,5% 32,3% 32,4% 34,0% 34,3%
8 - 14 dage 13,5% 17,5% 12,4% 16,3% 15,8% 15,2% 12,7% 16,2%
15 - 30 dage 5,6% 8,7% 5,7% 8,5% 9,5% 8,2% 6,3% 8,4%
31 - 56 dage 2,4% 3,4% 2,7% 3,9% 4,1% 2,9% 1,9% 3,5%
57 - 89 1,6% 1,7% 0,8% 2,0% 1,7% 1,7% 1,4% 1,7%
90 - 120 dage 0,6% 0,8% 0,5% 0,9% 1,0% 0,5% 0,8% 0,8%
Mere end 120 dage 0,8% 1,4% 0,5% 1,3% 1,4% 1,0% 1,1% 1,3%
Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Note: Alle ansatte der har været ansat i 2017 indgår – uanset hvor længe, de har været ansat.
Figur 9 Sygefraværets fordeling på periodelængde pr. forvaltning
Rubin 19/2-2018 Procentmæssigt fordeling af kalenderdage
BIF BUF KFF SOF SUF TMF ØKF KK i alt
1 dag 8,9% 8,5% 10,5% 8,6% 7,2% 6,7% 6,5% 8,1%
2 - 7 dage 34,2% 32,9% 37,5% 30,2% 30,3% 33,1% 30,2% 31,9%
8 - 14 dage 6,6% 6,2% 7,9% 7,4% 8,9% 10,5% 7,3% 7,4%
15 - 30 dage 6,9% 7,2% 9,8% 8,3% 8,8% 8,1% 7,9% 7,9%
31 - 56 dage 9,1% 9,1% 9,1% 10,6% 8,8% 9,4% 4,6% 9,1%
57 - 89 dage 10,2% 8,0% 6,8% 9,8% 7,7% 8,2% 8,0% 8,3%
90 - 120 dage 2,5% 5,9% 2,0% 5,4% 6,0% 3,5% 6,6% 5,5%
Mere end 120 21,6% 22,2% 16,3% 19,9% 22,4% 20,6% 29,0% 21,9%
Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Note: Alle ansatte der har været ansat i 2017 indgår – uanset hvor længe, de har været ansat.
Ovenstående figurer viser, at
Ca. 1/3 af de ansatte i KK havde i 2017 0-1 dages sygefravær – 26 % havde intet sygefravær.
Ca. 1/3 af de ansatte i KK havde i 2017 2-7 dages sygefravær.
Ca. 1/3 af de ansatte i KK havde i 2017 sygefravær på 8 dage og derover, idet halvdelen lå på 8-
14 dage og den anden halvdel på 15 dage og derover.
40 % af sygefraværet er helt kort sygefravær på 1-7 dages varighed.
15 % af sygefraværet er mellemlangt sygefravær på 8-30 dages varighed.
45 % af sygefraværet er meget langt sygefravær på 31 dage og derover, og 22% af alt sygefra-
vær relateres til forløb på mere end 120 dage.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
14
4.3 Langtidsraske Der anvendes en udbredt definition, hvor en medarbejder skal have haft højst 5 kalendersygefra-
værsdage årligt to år i træk. Det betyder også, at der kun kigges på medarbejdere, der har været an-
sat i begge af de seneste to år.
Figur 10 Langtidsraske Rubin 19/2-2018 Antal langtidsraske* Antal ansatte i alt** Andel langtidsraske
i procent
BIF 226 1.272 18%
BUF 1.567 10.874 14%
KFF 177 1.079 16%
SOF 668 4.649 14%
SUF 625 4.978 13%
TMF 251 1.667 15%
ØKF 265 1.516 17%
KK i alt 3.779 26.034 15% * Højst 5 kalenderdage i både 2016 og 2017
**Antal medarbejdere, der har været ansat i begge de seneste to år.
Ovenstående figur viser, at
Der var 3.779 medarbejdere i 2017, der kan kendetegnes som langtidsraske, idet de to år i træk
havde stabilt lavt sygefravær på højst fem kalenderdage årligt begge år. Dette svarer til en andel
på 15 %. Dette er en stigning på ca. 100 medarbejdere i forhold til 2016.
Andelen af langtidsraske er højest i BIF, ØKF, KFF og TMF og lavest i SUF, SOF og BUF.
4.4 Sygefravær over 30 dage og udgift til sygedagpengerefusion Det er relevant at følge udviklingen i antallet og længden af fraværsforløb på over 30 dage, dels
fordi kommunen som myndighed har sygedagpengeudgiften til de borgere, der er ansat på kommu-
nens arbejdspladser (ca. 61%), og dels for at kunne holde øje med, om kommunens arbejdspladser
indhenter den berettigede sygedagpengerefusion fra bopælskommunerne. På grund af ufuldstændigt
datasæt ses kun på perioden 2013-17.
Arbejdsgiverperioden, hvor arbejdsgiveren ikke får refusion, er de første 30 dage.
Figur 11 Sygefraværsperioder over 30 dage - antal perioder 2007-2017 Rubin 19/2-2018 Antal fraværsperioder
Forvaltning 2007 2013 2014 2015 2016 2017
BIF 129 67 83 109 137 86
BUF 1.590 1.125 1.196 1.226 1.351 1.067
KFF 155 84 69 66 96 58
SOF 731 542 519 510 594 509
SUF 1.114 666 694 747 807 556
TMF 178 96 107 118 120 122
ØKF 125 114 113 134 144 92
KK i alt 4.022 2.694 2.781 2.910 3.249 2.490
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
15
Figur 12 Sygefraværsperioder over 30 dage - gns. længde, kalenderdage 2013-2017
Rubin 19/2-2018
Gnst. Længde i kalenderdage
Forvaltning 2013 2014 2015 2016 2017
BIF 82 75 72 79 93
BUF 102 101 90 76 94
KFF 99 87 83 78 77
SOF 85 95 89 73 82
SUF 89 91 91 76 94
TMF 94 82 84 82 89
ØKF 95 86 86 68 119
KK i alt 94 95 89 76 92
Figur 13 Sygefravær over 30 dage – antal kalenderdage i alt 2013-2017 Rubin 1/3-2018 Kalenderdage i alt
Forvaltning 2013 2014 2015 2016 2017
BIF 5.471 6.194 7.855 10.824 7.969
BUF 114.762 121.386 110.647 103.068 99.997
KFF 8.310 5.987 5.488 7.532 4.510
SOF 46.092 49.071 45.441 43.551 41.997
SUF 59.215 63.432 68.063 61.517 52.264
TMF 9.067 8.757 9.968 9.847 10.896
ØKF 10.799 9.677 11.562 9.527 11.058
KK i alt 253.716 264.504 259.024 245.866 228.691
Figur 14 Beregning af KK’s sygedagpengeudgift
2013 2017 Difference
Antal dage i forløb over 30 dage 253.716 228.691
Antal dage i arbejdsgiverperioden (uden sygedagpengeud-
gift), som fratrækkes
30*2.694
= 80.820
30*2.490
= 74.700
Antal dage med sygedagpenge 172.896 153.991 18.905
Antal uger med sygedagpenge 2.701
Sygedagpengerefusion (Fuld dagpengesats 4.245,- kr/uge *
beskæftigelsesgrad (33,8/37)
10.491.157
Sygedagpengerefusionsudgift for KK v. 61% ansatte,
der er borgere i KK (beregnet)
6,4 mio. kr.
Ovenstående figurer viser, at
Antallet af fraværsforløb på over 30 dage, som udløser en sygedagpengerefusionssag, faldt med
759 forløb i 2017 ift. 2016, hvormed tendensen med stigende antal sager de seneste tre år er op-
hørt. I 2017 var der i alt 2.490 forløb over 30 dage.
I 2017 var der samlet set 18.905 færre dage med sygedagpengerefusion end i 2013. Dette svarer
til en sygedagpengeudgift i 2017 på 10,5 mio. kr. lavere end i 2013. Da 61% af de ansatte i KK
også er borgere i kommunen betyder det en estimeret lavere udgift for KK på 6,4 mio. kr. til sy-
gedagpenge sammenlignet med 2013.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
16
4.5 Sygefravær over 8 uger – opfølgning i jobcentret Borgere, der bliver ramt af længerevarende sygdom, vil inden udgangen af 8. sygefraværsuge blive
indkaldt til en samtale af hjemkommunens jobcenter. Jobcenteret skal bidrage til, at den sygemeldte
fastholder sit job og sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet med nedenstående figurer er at
vise, hvor mange sygefraværsforløb i KK, der fører til sygedagpengeopfølgning i jobcentret og hvor
længe disse er. På grund af ufuldstændigt datasæt ses kun på perioden 2013-17.
Figur 15 Sygefraværsperioder over 8 uger - antal forløb og udvikling, 2007-2017
Rubin 19/2-2018 Fraværsperioder, Antal
Forvaltning 2007 2013 2014 2015 2016 2017
BIF 69 36 42 58 79 47
BUF 980 686 745 673 797 592
KFF 97 48 39 38 52 28
SOF 415 318 289 248 324 272
SUF 613 357 381 357 461 301
TMF 90 50 57 67 67 64
ØKF 87 63 59 77 79 65
KK i alt 2.351 1.558 1.612 1.518 1.859 1.369
Figur 16 Sygefraværsperioder over 8 uger - gns. længde, kalenderdage 2013-2017 Rubin 19/2-2018 Gns. længde kalenderdage
Forvaltning 2013 2014 2015 2016 2017
BIF 120 107 100 109 134
BUF 140 138 129 102 135
KFF 143 121 114 111 116
SOF 115 136 138 100 118
SUF 131 132 143 104 140
TMF 140 118 118 117 132
ØKF 137 126 120 89 153
KK i alt 133 134 132 103 133 Note: over 8 uger = 57 dage eller mere
Ovenstående figurer viser, at
Efter en stigning i antal fraværsforløb på over 8 uger i 2016 faldt dette med 490 forløb i 2017,
og det ligger nu på 1.369 forløb. Hermed er antallet af fraværsforløb på over 8 uger det laveste i
10 år. I 2007 var der ca. 1.000 flere sager.
Selvom den gennemsnitlige længde af forløbene over 8 uger steg til 133 dage i 2017 - hvilket er
samme niveau som i 2015 og tidligere - faldt det samlede antal fraværskalenderdage med 9.400
kalenderdage i 2017.
61 % af de ansatte i KK er også borgere i kommunen, og modtager således sygedagpengeop-
følgning i Jobcenter København.
4.6 Fast Track i jobcentrene Folketinget vedtog i 2014 en reform af sygedagpengesystemet. Dette førte bl.a. til indførelse af det
såkaldte Fast Track. Fast Track giver både virksomheder og borgere mulighed for – allerede ved
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
17
sygefraværets start - at anmode bopælskommunens jobcenter om at iværksætte en ekstraordinært
tidlig indsats, hvis sygeforløbet ventes at vare længere end otte uger. På den måde kan indsatsen
komme i gang meget tidligere end ellers, hvor første opfølgningssamtale med kommunen først er
efter otte ugers sygdom. Jobcentret indkalder til samtale indenfor 14 dage efter anmodningen.
Oplysninger fra Jobcenter København viste allerede i 2016, at Fast Track ordningen havde svært
ved at slå igennem. Jobcenter København havde efter det første år kun modtaget 48 anmodninger i
alt fra virksomhederne og borgerne i kommunen. For at promovere ordningen internt i KK udsend-
tes information til lederne i KK før sommeren 2016 om ordningen, og der blev stillet en elektronisk
selvbetjeningsløsning til rådighed m.v. 61 % af de ansatte i KK er også borgere i kommunen.
I 2017 var der 7 anmodninger til Jobcenter København om Fast Track vedr. ansatte i KK. Heraf
var der 6, hvor kommunen som arbejdsgiver henvendte sig, og 1, hvor medarbejderen selv hen-
vendte sig. Dette er en betydelig nedgang ift. 2016; I perioden 1.10.2015 - 31.1.2017 (16 mdr.)
modtog Jobcenter København i alt 25 henvendelser vedr. ansatte i KK, der var behandlet som
Fast Track.
7 sager vurderes at være meget få sager i lyset af, at der årligt er over 1.300 fraværsforløb på
over otte uger.
4.7 90-dages listen Lederne i KK har adgang til en rapport i Rubin, der hedder Trafiklyset. Med Trafiklyset kan en le-
der se det aktuelle antal sygefraværsdage pr. medarbejder for de seneste, løbende 12 måneder. Med-
arbejderne oplistes efter faldende antal fraværsdage. Formålet er at give lederen et hurtigt overblik
over, hvem det er, der trækker det samlede sygefravær op, så man kan forholde sig til, om opfølg-
ningsindsatsen er tilstrækkelig i forhold til fastholdelse og nedbringelse af sygefraværet.
Inspireret af Trafiklyset er der udarbejdet en rapport kaldet ”90-dageslisten”. Denne retter sig pri-
mært mod centralt niveau i forvaltningerne samt områdechefniveau. Rapporten, der kan trækkes når
som helst med opdaterede data, viser en liste over medarbejdere, der aktuelt er sygemeldt og hvis
fraværsperiode aktuelt er over 90 dage. Hvis man er autoriseret til at se navne på medarbejdere, vil
disse fremgå. Formålet med listen er at give centralforvaltningen og områdechefniveau mv. et bille-
de af omfanget og at man i dialogen med underliggende ledelsesniveau kan drøfte, om der er igang-
sat tilstrækkelig opfølgningsindsats.
Figur 17 90-dages listen – oversigt over antal pr. forvaltning
Rubin 19/2-2018 Åbne forløb over 90 dage
Højeste antal dage i aktuelle, åbne for-
løb
Top 5 - gennemsnit
Har fratrædelsesda-to
BIF 12 331 195 5
BUF 109 469 381 26
KFF 8 296 181 4
SOF 50 782 394 21
SUF 54 289 262 26
TMF 11 534 321 2
ØKF 19 728 412 5
KK i alt 263 89 Note: Antal fraværsdage er i denne opgørelse kalenderdage.
90-dages listen viser, at
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
18
Et punktnedslag foretaget den 19.2.2017 viser, at der aktuelt er 263 åbne sygefraværsforløb i
kommunen på 90 dage og derover.
Det længste åbne forløb har indtil videre varet op til 782 dage. Gennemsnittet for de 5 længste
forløb er 590 dage.
89 af de sygemeldte har en fratrædelsesdato (hvilket kan dække over, at de har en afgrænset
ansættelse eller er afskediget).
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
19
5 Faggrupper
Dette kapitel viser sygefraværet for de største faggrupper i Københavns Kommune. Minimums-
grænsen er på ca. 500 årsværk (alle ansatte omregnet til fuldtidsstillinger/årsværk). Bilag 10.7, der
viser faggrupperne i forvaltningerne, viser faggrupper ned til ca. 200 ansatte. I analyserne inddrages
tal fra dette bilag.
Sygefraværet i faggruppeopgørelserne er opgjort eksklusivt elever, idet eleverne vises særskilt til
sidst i kapitlet.
I afsnit 5.2 sammenlignes sygefraværet for udvalgte faggrupper, som er repræsenteret i flere for-
valtninger.
5.1 Største faggrupper Nedenstående diagram viser de største faggrupper i KK. Sygefravær for kommunens største fag-
grupper fordelt pr. forvaltning fremgår af bilag 10.7.
Figur 18 Sygefravær faggrupper i KK med over 500 medarbejdere, 2015-2017
Note: Faggrupperne opgøres eksklusivt elever, der vises særskilt
14,7
15,4
14,4
13,3
14,2
13,1
12,6
13,2
12,7
10,0
10,7
10,1
9,4
10,0
6,2
13,3
16,0
14,4
13,7
13,4
12,9
13,9
11,9
11,6
10,8
11,7
10,1
10,0
9,6
6,2
14,9
14,8
14,0
13,8
13,5
12,2
11,3
11,0
10,9
10,1
9,7
9,6
9,2
9,2
5,7
0,0
2,0
4,0
6,0
8,0
10,0
12,0
14,0
16,0
18,0
Om
sorg
s- o
g
pæ
dag
ogm
edh
jælp
ere
(51
9)
SOSU
per
son
ale
(40
22
)
Pæ
dag
oge
r (3
99
7)
Pæ
dag
ogm
edh
jælp
ere
(17
96
)
Soci
alp
æd
ago
ger
(17
44
)
Kø
kken
/ren
gøri
ng
(16
24
)
Syge
ple
jers
ker
(87
8)
Spec
iala
rb./
fagl
.gar
tner
e/
bro
lægg
ere
mv.
(8
03
)
Lære
re m
.fl.
i fo
lkes
k.
og
spec
.un
der
v.
(38
01
)
Tekn
isk
Serv
ice
(57
6)
Vej
led
ere/
un
der
vise
re
ind
enfo
r b
esk.
om
r.
(82
6)
Soci
alrå
dgi
vere
(8
41
)
Ko
nto
r- o
g It
-per
son
ale
(28
86
)
Ergo
- o
g fy
sio
tera
peu
ter
(69
4)
Aka
dem
iker
e (3
44
9)
Største faggrupper i KK
2015 2016 2017
Fraværsdagsværk
Rubin:19/2-2018
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
20
Figur 19 Lærere m.fl. ansat på skoler i BUF. Sygefravær pr. år 2012-17
Ovenstående figurer viser, at
12 ud af kommunens 15 største faggrupper havde lavere sygefravær i 2017 ift. 2016.
3 af de 12 faggrupper med faldende sygefravær havde markant større fald i sygefraværet end det
gennemsnitlige fald for kommunen på 0,8 dag;
Sygeplejerskernes sygefravær faldt med 2,6 dage i 2017, hvilket dog var efter en stigning i
2016, men det er nu 1,3 dage lavere end i 2015. Sygefraværet faldt både for sygeplejersker ansat
i SOF og i SUF.
Sygefraværet for vejlederne/underviserne på beskæftigelsesområdet faldt med 2,0 dage i 2017,
hvilket dog var efter en stigning i 2016, men det ligger nu 1,0 dag lavere end i 2015.
SOSU-personalets sygefravær faldt med 1,6 dage i 2017, hvilket dog var efter en stigning i
2016, men det er nu 0,6 dage lavere end i 2015. (Som det fremgår af figur 21, faldt sygefraværet
også markant for SOSU-eleverne). Sygefraværet faldt både for SOSU’er ansat i SOF og i SUF,
idet det bemærkes, at sygefraværet for SOSU’er ansat i SOF er 1,5 dage højere end for SOSU’er
ansat i SUF.
De øvrige 9 af de 12 faggrupper med faldende sygefravær i 2017 havde følgende fald og syge-
fravær: Specialarbejdere/faglærte (0,9 dag og 11,0 dag), kontor- og IT-personale (0,8 dag og 9,2
dage), teknisk service (0,7 dag og 10,1 dage), lærere m.fl. (0,7 dag og 10,9 dage), køk-
ken/rengøring (0,7 dag og 12,2 dage), akademikere (0,5 dag og 5,7 dage), socialrådgivere (0,5
dag og 9,6 dage), ergo- og fysioterapeuter (0,4 dag og 9,2 dage) og pædagoger (0,4 dag og 14,0
dage).
Det bemærkes, at sygefraværet for den afgrænsede gruppe af lærere m.fl. ansat på skolerne faldt
med 0,6 dage, hvormed det har været faldende i tre år i træk og nu ligger på 11,3 dage, hvilket
11,7 12,5
14,2
13,2
11,9 11,3
0,0
2,0
4,0
6,0
8,0
10,0
12,0
14,0
16,0
2012 2013 2014 2015 2016 2017
Lærere m.fl. ansat på skoler i BUF. Sygefravær pr. år 2012-17
Rubin:19/2-2018 Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
21
er lavere end i 2012.
For de to faggrupper kontor- og IT-personale og akademikere - der er ansat i alle syv forvaltnin-
ger jf. nedenstående figur – er der et spænd i sygefraværet på ca. 2 dage.
Sygefraværet for køkken/rengøring, der hovedsageligt er ansat i BUF, SUF og ØKF, har udvik-
let sig forskelligt i de tre forvaltninger de seneste år, og der er et spænd i sygefraværet på ca. 5,6
dage jf. nedenstående figur. I BUF fortsætter tendensen med faldende sygefravær, og det faldt
med 1,8 dage i 2017. I SUF faldt sygefraværet markant i 2017, dog efter en stigning i 2016. I
ØKF fortsætter tendensen med stigende sygefravær, og det steg med 2,8 dage i 2017, hvormed
sygefraværet for gruppen ansat i ØKF nu er det højeste blandt forvaltningerne i KK.
Akademikerne har markant lavere sygefravær (5,7 dag) end de øvrige faggrupper.
Sygefraværet for teknisk service faldt i 2017 med 0,7 dag, og det ligger nu på 10,1 dage, men
dette er 0,1 dag højere end i 2015.
Socialpædagogernes sygefravær steg med 0,1 dag i 2017, og det ligger nu på 13,5 dage, men
dette er 0,7 dag lavere end i 2015.
Omsorgs- og pædagogmedhjælpernes sygefravær steg med 1,6 dage i 2017, og det ligger nu på
14,9 dage. I 2015 lå det på 14,7 dage.
5 faggrupper har markant højere sygefravær end kommunens gns.: Omsorgs- og pædagogmed-
hjælpere (14,9 dage), SOSU-personale (14,8 dage), pædagoger (14,0 dage), pædagogmedhjæl-
pere (13,8 dage) og socialpædagoger (13,5 dage).
5.2 Benchmark for udvalgte faggrupper Nedenfor vises udvalgte, umiddelbart sammenlignelige faggrupper fordelt pr. forvaltning for at vise
forskelle. Der henvises i øvrigt til Bilag 10.7 for at se udviklingstendensen blandt kommunens stør-
ste faggrupper pr. forvaltning.
Beskrivelserne af figurerne er indarbejdet i teksten om faggrupperne ovenfor.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
22
Figur 20 Sygefravær for AC’er 2015-17
Figur 21 Sygefravær for kontor/IT personale i alle forvaltningerne 2015-17
6,3
7,7
6,3
5,3
5,9 6,1
5,7
6,2 6,4
7,3
6,1 5,8 5,8
5,5
6,5 6,2
6,6 6,3
5,8 5,7
5,2 5,0
4,2
5,7
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
7,0
8,0
9,0
TMF (823)
BUF (396)
SOF (577)
KFF (424)
ØKF (643)
SUF (323)
BIF (262)
KK i alt (3449)
Sygefravær AC'ere
2015 2016 2017 Rubin:19/2-2018
Fraværsdagsværk
8,8
10,5
9,4
10,8
9,3
8,3
7,4
9,4 9,3
11,1 10,4 10,5
7,8
10,2 9,9 10,0
10,4 9,7
9,4 9,1 8,9 8,6 8,4
9,2
0,0
2,0
4,0
6,0
8,0
10,0
12,0
TMF (247)
KFF (478)
ØKF (703)
SOF (444)
BUF (401)
BIF (369)
SUF (244)
KK i alt (2886)
Sygefravær for kontor/it-personale
2015 2016 2017 Rubin:19/2-2018
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
23
Figur 22 Sygefravær for køkken/rengøring 2015-17
13,2 12,8
10,0
13,1 12,1
13,8 13,6 12,9
11,4 10,8
16,4
12,2
0,0
2,0
4,0
6,0
8,0
10,0
12,0
14,0
16,0
18,0
BUF (1.014)
SUF (268)
ØKF (267)
KK i alt (1.624)
Sygefravær for køkken/rengøring
2015 2016 2017 Rubin:19/2-2018
Fraværsdagsværk
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
24
5.3 Erhvervsuddannelses-elever (EUD) I forbindelse med opstilling af måltal for forvaltningerne blev det besluttet, at SUF opstiller et sær-
ligt måltal for netop denne gruppe, og derfor følges gruppen i nærværende årsrapport. Elevernes
sygefravær indgår i SUF’s samlede forvaltningsmåltal.
Figur 23 Erhvervsuddannelseselevers sygefravær fordelt på uddannelsesretning og
kort/langt sygefravær 2015-2017
Ovenstående figur viser, at:
Samlet set faldt Eud-elevernes sygefravær med 1,5 dage i 2017, hvormed tendensen med fal-
dende sygefravær fastholdes. Sygefraværet er nu 15,5 dage, hvilket er det laveste niveau i man-
ge år, men dog fortsat markant højere end nogen af faggrupperne ansat i KK.
Det bemærkes, at antallet af SOSU-elever har været støt faldende de seneste år. I 2017 var der
403 SOSU-elever mod eksempelvis 963 SOSU-elever i 2015.
SOSU-voksenelevernes sygefravær faldt med hele 8,2 dage i 2017, og det ligger nu på 18,0 da-
ge, hvilket dog fortsat er markant højere end de fastansatte SOSU’er sygefravær. Faldet skyldes
primært et stort fald i det lange sygefravær, men det korte sygefravær faldt også.
SOSU-hjælperelevernes sygefravær faldt med 4,0 dage i 2017, og det ligger nu på 15,7 dage,
hvilket dog fortsat er højere end de fastansatte SOSU’er sygefravær. Faldet skyldes primært et
stort fald i det lange sygefravær, men det korte sygefravær faldt også.
Det korte sygefravær for alle tre SOSU-elevgrupper ligger fortsat markant højere end nogen af
faggruppernes korttidssygefravær, selvom der dog har været markante fald de seneste par år.
Korttidssygefraværet for SOSU-assistenteleverne ligger nu på 13,9 dage og lidt lavere niveauer
13,7 13,7 13,9 13,3 12,0
9,9
16,5 14,0 13,4
7,4 8,0 9,6 9,3 9,6
7,3
12,7 10,9 10,4
7,7 5,6
8,6 10,7 14,2
8,1
8,1
5,7
2,4
5,5 3,7 3,3 4,1 2,3
2,8
7,5
6,1 5,1
21,4
19,3
22,6 23,9
26,2
18,0
24,6
19,7
15,7
12,9 11,7
12,9 13,4 11,9
10,1
20,2
17,0 15,5
0,0
5,0
10,0
15,0
20,0
25,0
30,0
2015 2016 2017 2015 2016 2017 2015 2016 2017 2015 2016 2017 2015 2016 2017 2015 2016 2017
SOSU, assistentelever (159)
SOSU, voksenelever (117)
SOSU, hjælper-elever (127)
PAU-elever (257)
Kontorelever (94)
Elever i alt (867)
Kort Lang Rubin: 19/2-2017
Fraværsdagsværk
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
25
for de øvrige to grupper.
Det korte sygefravær for kontoreleverne faldt med 2,3 dage i 2017, og det ligger nu på 7,3 dage,
hvilket også er noget over gennemsnittet for kommunen.
SOSU-assistentelevernes sygefravær steg med 3,3, dage i 2017, og det ligger nu på 22,6 dage,
hvilket er det højeste niveau blandt eleverne og markant højere end nogen af faggruppernes sy-
gefravær.
Kontorelevernes sygefravær faldt med 1,8 dage i 2017, og det ligger nu på 10,1 dage, hvilket er
markant lavere end for øvrige elevgrupper.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
26
6 Ansatte på særlige vilkår
KK ønsker at leve op til sit sociale samfundsansvar som arbejdsgiver, og derfor ansættes en vis an-
del af de ansatte på særlige vilkår i henhold til aftalen om det sociale kapitel.
Yderligere er det relevant ift. en fastholdelsesindsats eksempelvis ifm. sygemeldte medarbejderes
tilbagevenden til arbejdet efter sygdom – eller forebyggende – at benytte sig af de mange redskaber,
der stilles til rådighed.
På baggrund af begge ovennævnte forhold er det relevant at følge udviklingen i antal ansatte på
særlige vilkår, herunder hvor mange af kommunens egne ansatte, der går fra ordinær ansættelse og
over på en særlig ordning ifm. fastholdelse.
Jf. Indledningen tæller sygefraværet for ansatte på særlige vilkår ikke med i kommunens opgørelser
over sygefravær.
6.1 Sygefravær blandt ansatte på særlige vilkår ift. ordinært ansatte
Figur 24 Andel ansatte på særlige vilkår samt forskel i sygefravær
KK-i alt 2017 Antal Antal Gns. sygefraværsdage
(kalenderdage) pr. ansat Gns. fraværsdagsværk
pr. fuldtidsansat Ansatte Årsværk
Kilde: Rubin 19/2-2018 Kort Langt I alt Kort Langt I alt
Ordinært ansatte (ekskl. elever) 37.741 33.799 6,4 7,1 13,5 6,2 5,0 11,2
Ansatte særlige vilkår i alt 1.331 1.006 6,9 15,4 22,3 6,4 11,0 17,4
Fleksjob 664 438 7,1 17,7 24,9 6,5 12,8 19,3
Seniorstillinger 334 320 7,9 19,1 27,0 7,0 13,3 20,3
Løntilskud 223 161 4,2 3,0 7,1 4,3 2,2 6,5
Rotationsstillinger 55 49 8,9 7,2 16,1 8,1 4,9 13,0
Øvrige 26 22 7,8 15,6 23,4 7,4 11,1 18,5
Skånejobs 26 13 5,6 38,4 44,0 5,5 28,7 34,2
Sygefravær for ansatte på særlige vilkår 7% 117% 65% 3% 119% 55%
ift. ordinært ansatte (%-andel højere)
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
27
Figur 25 Seniorstillinger og fleksjobbere 2015-17
Ovenstående figur viser, at
Sygefraværet for de i alt ca. 1.331 ansatte (svarende til 1.006 årsværk) på særlige vilkår faldt
med 1,4 dage i 2017, og det ligger nu på 17,4 dage. Hermed er sygefraværet for ansatte på sær-
lige vilkår 6,2 dage højere end for ordinært ansatte, svarende til 55 % højere, hvilket er nogen-
lunde samme niveau som sidste år. Hermed fastholdes et højere niveau end i eksempelvis 2014,
hvor det lå på 15,4 dage.
Opgjort i kalenderdage har ansatte på særlige vilkår et sygefravær på 22,3 dage, hvilket er 8,8
kalenderdage mere end ordinært ansatte (det er relevant at se på sygefravær i kalenderdage, da
en stor andel af ansatte på særlige ordninger er ansat på nedsat tid).
Sygefraværet for ansatte i seniorstillinger, der er den næststørste gruppe, steg med 0,4 dag i
2017, og det ligger nu på 20,3 dage. Hermed fastholdtes en tendens med stigende sygefravær.
Det er alene langtidssygefraværet, der ligger markant højere for ansatte på særlige vilkår. Lang-
tidssygefraværet for ansatte på særlige vilkår ligger på 11,0 dagsværk, hvilket er mere end dob-
belt så højt som for gruppen af ordinært ansatte (5,1 dage). Fleksjobberes og seniorjobberes
langtidssygefravær ligger på hhv. 12,8 og 13,3 dagsværk.
Fleksjobberes sygefravær faldt med 3,0 dage i 2017, men dette er samme niveau som i 2015.
7,0 7,3 6,5 8,3 7,7 7,0 6,5 6,5 6,2
12,2 15,0
12,8 10,6 12,2 13,3
5,7 5,5 5,1
19,3
22,3
19,3 18,9 19,9 20,3
12,2 12,0 11,2
0,0
5,0
10,0
15,0
20,0
25,0
2015 2016 2017 2015 2016 2017 2015 2016 2017
Fleksjob (438)
Seniorstillinger (320)
KK i alt (33.799)
Seniorstillinger og fleksjobbere
1-14 kalenderdage 15 kalenderdage og derover
Fraværsdagsværk
Rubin: 19/2-2018
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
28
7 Tidlig Indsats, akut krisehjælp og psykologbistand
Ansatte i KK kan få psykologisk bistand i forbindelse med voldsomme hændelser eller mistrivsel i
forbindelse med arbejdet.
Ved behov for akut krisehjælp har man indtil 31.12.2017 kunne henvende sig til Falck Healthcare.
Ved behov for psykologisk bistand pga. mistrivsel i arbejdet kunne ansatte og deres ledere indtil
31.12.2017 vælge mellem to tilbud, nemlig Tidlig Indsats, som er kommunens interne tilbud i Ar-
bejdsmiljø København, og Falck Healthcare, der er et supplerende, eksternt tilbud. Fra 1.1.2018 står
SOS-International for det eksterne tilbud.
7.1 Tidlig Indsats i Arbejdsmiljø København
Figur 26 Udvikling i Tidlig Indsats/SYFO forløb samlet 2015-17
Note: Inkl. SYFO-forløb i SUF
Ovenstående figur viser, at:
Det samlede antal sager i Tidlig Indsats lå i 2017 på 2.449 sager. Hermed fortsætter tendensen
med stigning i antal sager. Fra 2015 til 2017 er det samlede antal af forløb i Tidlig Indsats steget
fra 1.971 i 2015 til 2.449 i 2017. Stigningen på 478 forløb de seneste to år svarer til en stigning
på 24 %. Stigningen ses både i forløb med psykosociale problemstillinger og i forløb med fysi-
ske problemstillinger.
I 2017 var der 1.652 sager med psykosocial problemstilling i Tidlig Indsats, hvilket er en stig-
ning på 7,5 % ift. 2016 og en stigning på 19,5 % ift. 2015.
I 2017 var der 797 sager med fysisk problemstilling i Tidlig Indsats, hvilket er en stigning på
15,5 % ift. 2016 og en stigning på 35,5 % ift. 2015.
588 693 797
1.383 1.537
1.652
1.971 2.230
2.449
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
2015 2016 2017
Udvikling TI-forløb KK
Fysisk problem Psykosocialt problem
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
29
7.2 Akut krisehjælp og anden psykologisk bistand – Falck Healthcare
Figur 27 Antal sager/forløb hos Falck Healthcare i 2015-2017
2015 2016 2017
Antal sager/forløb i alt 2.172 2.012 1.797
Udvikling ift. året forinden -160 -215
-7,4% -10,7%
Ovenstående figur viser, at:
Antallet af psykologiske samtaleforløb hos Falck Healthcare lå i 2017 på 1.797. Hermed fort-
sættes en tendens med faldende antal sager/forløb de seneste to år. Fra 2015 til 2017 er det sam-
lede antal af forløb hos Falck Healthcare faldet fra 2.172 i 2015 til 1.797 i 2017. faldet på 375
forløb de seneste to år svarer til et fald på 17,3 %.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
30
8 Institutioner og serviceområder
De seneste års opgørelser over sygefraværet for institutions- og serviceområderne skoler, dagpas-
ningsinstitutioner, plejehjem, hjemmeplejen, handicapinstitutioner mv. har vist, at der er stor spred-
ning i sygefraværet indenfor samme institutionsområde. Det er der fortsat.
I årets sygefraværsrapport vises uddrag fra institutionslisterne fra bilagsmaterialet, idet der vises
arbejdspladser med hhv. lavest og højest sygefravær i 2017. For alle områder gælder, at sygefravæ-
ret groft sagt ligger nogenlunde stabilt enten meget højt eller meget lavt flere år i træk, og derfor er
det valgt at illustrere og fremhæve denne tendens. Formålet er at udpege sammenlignelige arbejds-
pladser/institutioner, hvoraf man dels kan lære af de bedste og dels kan gøre en særlig indsats de
steder, der har problemer.
Der indledes med oversigter, der viser udviklingen for de enkelte områder pr. forvaltning.
I bilagene 9-18 oplistes sygefraværet for alle skoler, dagpasningsinstitutioner, plejehjem, hjemme-
plejen, handicapinstitutioner mv.
Arbejdspladser, der er lukket i 2017 (fremstår med 0 ansatte i 2016), trækkes helt ud af opgørelsen
over sygefravær (altså også i de foregående år).
For alle institutioner gælder, at alle personalegrupper er medtaget, dog vises Skoler også i en opgø-
relse alene for undervisningspersonalet.
Figur 28 Sygefravær pr. institutions-/serviceområde 2014-2017 for BIF
8,6
9,5
10,9
8,8
7,0
9,0
11,0
13,0
15,0
17,0
19,0
2014 2015 2016 2017
Sygefravær pr. institutions-/serviceområde (BIF)
Centre i BIF
Fraværsdagsværk
Rubin: 19/2-2017
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
31
Figur 29 Sygefravær pr. institutions-/serviceområde 2014-2017 for KFF
Figur 30 Sygefravær pr. institutions-/serviceområde 2014-2017 for BUF
8,3 8,7
10,2
7,9
7,0
9,0
11,0
13,0
15,0
17,0
19,0
2014 2015 2016 2017
Sygefravær pr. institutions-/serviceområde (KFF)
KFF institutioner
Fraværsdagsværk
Rubin: 19/2-2017
11,5 12,2
13,3
12,5
11,5 11,2
14,4
13,5 13,9 13,7
7
9
11
13
15
17
19
2012 2013 2014 2015 2016 2017
Sygefravær pr. institutions-/serviceområde (BUF)
Skoler excl. KKFO Daginstitutioner
Fraværsdagsværk
Rubin: 19/2-2017
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
32
Figur 31 Sygefravær pr. institutions-/serviceområde 2014-2017 for SOF
Figur 32 Sygefravær pr. institutions-/serviceområde 2014-2017 for SUF
17,9
16,1
18,4 18,1
15,3
13,9 13,6
14,1
13,0
14,2 14,9
12,3
7,0
9,0
11,0
13,0
15,0
17,0
19,0
2014 2015 2016 2017
Sygefravær pr. institutions-/serviceområde (SOF)
Hjemmeplejen SOF Handicap Psykiatriske bocentre
Fraværsdagsværk
Rubin: 19/2-2017
13,8 14,1 14,4
12,7
15,2 15,4 15,5
14,2
7,0
9,0
11,0
13,0
15,0
17,0
19,0
2014 2015 2016 2017
Sygefravær pr. institutions-/serviceområde (SUF)
Plejecentre Hjemmeplejen SUF
Fraværsdagsværk
Rubin: 19/2-2017
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
33
Figur 33 Sygefravær pr. serviceenhed 2014-2017 for ØKF
Ovenstående figurer viser
6 ud af de 12 største institutions/serviceområder i forvaltningerne havde i 2017 lavere sygefra-
vær end i 2016.
Sygefraværet for de psykiatriske bosteder i SOF faldt samlet set med 2,6 dage i 2017, og det
ligger nu på 12,3 dage. Hermed er tendensen med stigende sygefravær de sidste to år brudt.
Sygefraværet for institutionerne i KFF faldt samlet set med 2,3 dage i 2017, og det ligger nu på
7,9 dage. Hermed er tendensen med stigende sygefravær de sidste to år brudt.
Sygefraværet for plejecentrene i SUF faldt samlet set med 1,7 dage i 2017, og det ligger nu på
12,7 dage. Hermed er tendensen med stigende sygefravær de sidste to år brudt.
Sygefraværet for hjemmeplejen i SUF faldt samlet set med 1,3 dage i 2017, og det ligger nu på
14,2 dage. Hermed er tendensen med stigende sygefravær de sidste to år brudt. Det bemærkes,
at sygefraværet er det næsthøjeste af de viste områder.
Sygefraværet for skolerne (uden KKFO) faldt samlet set med 0,3 dage i 2017, og det ligger nu
på 11,2 dage. Hermed har sygefraværet været faldende de seneste 3 år.
Sygefraværet i Koncernservice i ØKF faldt samlet set med 1,5 dage i 2017, og det ligger nu på
8,3 dage.
Sygefraværet for centrene i BIF faldt med 2,1 dage i 2017, og det ligger nu på 8,8 dage. Hermed
er tendensen med stigende sygefravær de sidste to år brudt. Sygefraværet er dog en anelse høje-
re end i 2014, hvor det lå på 8,6 dage.
Sygefraværet for hjemmeplejen SOF faldt med 0,3 dag i 2017, og det ligger nu på 18,1 dage.
Dette er dog 2,0 dage højere end i 2015, hvor det lå på 16,1 dage. Hjemmeplejen i SOF har det
højeste sygefravær blandt de viste områder.
4,3
5,7
6,5 6,7
10,2 9,6
9,9 8,4
3,6
9,2
10,5 10,9
0,0
2,0
4,0
6,0
8,0
10,0
12,0
2014 2015 2016 2017
Sygefravær pr. serviceenhed (ØKF)
Koncern IT (332) Koncernservice (622) Københavns Ejendomme og Indkøb (707)
Fraværsdagsværk
Rubin: 19/2-2017
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
34
Sygefraværet for daginstitutionerne i BUF faldt med 0,2 dag i 2017, og det ligger nu på 13,7
dage, hvilket dog er en anelse højere end i 2015, hvor det lå på 13,5 dage. Daginstitutionerne
har det 4. højeste sygefravær blandt de viste områder.
Sygefraværet for handicapområdet i SOF steg med 0,5 dag, og det ligger nu på 14,1 dage, hvil-
ket også er højere end i 2014. Handicapområdet i SOF har det 3. højeste sygefravær blandt de
viste områder.
Sygefraværet i Københavns Ejendomme og Indkøb i ØKF steg med 0,4 dag i 2017, og det lig-
ger nu på 10,9 dage. Hermed fastholdes en tendens med stigende sygefravær de seneste tre år
(Det fremgår af en særskilt årsrapport for ØKF, at stigningen primært skyldes et meget højt sy-
gefravær blandt det overførte køkken/rengøringspersonale fra SOF).
Sygefraværet i Koncern IT i ØKF steg med 0,2 dag i 2017, og det ligger nu på 6,7 dage. Her-
med fastholdes en tendens med stigende sygefravær de seneste tre år.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
35
8.1 Skoler Nedenfor vises de fem folkeskoler og specialskoler, der har hhv. lavest og højest sygefravær i 2017.
Sygefravær for samtlige skoler fremgår af bilag.
I opgørelsen indgår 71 skoler med sammenlagt 4.358 fuldtidsansatte/årsværk. I bilaget vises også en
oversigt inkl. evt. KKFO’er.
Figur 34 Top 5 skoler 2017 (ekskl. evt. KKFO)
Top 5 skoler (alle ansatte)
Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat
Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Skoler i alt 13,3 12,5 11,5 11,2 4.358
European School Copenha-gen
6,7 10,2 4,8 3,5 23
Kalvebod Fælled Skole 1,2 8,4 10,3 4,6 14
Amager Fælled Skole 9,8 7,7 9,0 7,2 77
Frederiksgård Skole 12,5 15,5 11,0 7,4 37
Skolen på Strandboulevar-den
7,6 8,8 6,8 7,4 55
Top 5 listen viser, at
Fire af de fem skoler med laveste sygefravær i 2017 har i mindst fire år i træk haft lavere sygefravær
end gennemsnittet for skolerne. Disse skolers sygefravær ligger mellem 3,5 til 7,4 dage mod gennem-
snittet for området på 11,2 dage.
Figur 35 Bund 5 skoler 2017 (ekskl. evt. KKFO)
Bund 5 skoler (alle ansatte)
Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat
Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Skoler i alt 13,3 12,5 11,5 11,2 4.358
Oehlenschlægersgades Sko-le
14,1 12,5 15,0 15,7 52
Skolen i Peter Vedels Gade 23,8 8,2 13,2 16,1 33
Randersgades Skole 9,9 8,4 9,5 16,4 43
Ørestad Skole 12,3 13,3 16,0 17,2 75
Korsager Skole 15,2 15,0 11,8 18,1 77
Bund 5 listen viser, at
Fire ud af de fem skoler med det højeste fravær i 2017 har i mindst to år i træk haft højere sygefravær
end gennemsnittet for skolerne.
Skolen med højest sygefravær i 2017 har i mindst de sidste fire år haft et højere sygefravær end gen-
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
36
nemsnittet for skolerne.
8.2 Dagpasning Nedenfor vises de fem klynger på dagpasningsområdet, der har hhv. lavest og højest sygefravær i
2017. Sygefravær for samtlige klynger fremgår af bilag. Bilaget rummer desuden tal for hhv. gns.,
max og min. indenfor hver klynge for at illustrere spredningen.
I opgørelsen indgår 39 klynger. Der er i alt 5.859 fuldtidsansatte/årsværk på området.
Figur 36 Top 5 dagpasning, klynger – 2017
Top-5 BUF Dagpasning Klynger
Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk
2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Klynger i alt 14,4 13,5 13,9 13,7 5.859
Indre By/Østerbro Klynge C 12,1 11,5 9,1 8,7 145
Indre By/Østerbro Klynge E 10,3 11,9 13,1 9,2 125
Amager Klynge G 19,2 12,2 11,3 10,0 159
Indre By/Østerbro Klynge D 13,1 14,4 12,5 10,1 147
Valby/Vesterbro/Kgs. Eng-have Klynge C
16,4 13,7 11,9 11,0 243
Top 5 listen viser, at
To ud af fem klynger på dagspasningsområdet med det laveste sygefravær i 2017 har i mindst fire år i
træk haft lavere sygefravær end gennemsnittet for klyngerne. Disse klyngers sygefravær ligger på 8,7
til 9,2 dage mod gennemsnittet for området på 13,7 dage.
De resterende tre klynger på dagspasningsområdet med laveste sygefravær i 2017 har i mindst to år i
træk haft lavere sygefravær en gennemsnittet for klyngerne.
Figur 37 Bund 5 dagpasning, klynger – 2017
Bund-5 BUF Dagpasning Klynger
Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk
2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Klynger i alt 14,4 13,5 13,9 13,7 5.859
Amager Klynge H 20,2 15,7 15,0 16,7 145
Nørrebro/Bispebjerg Klynge F
15,4 17,3 17,7 16,9 145
Nørrebro/Bispebjerg Klynge E
13,0 18,1 17,2 17,8 138
Brønshøj/Vanløse Klynge A 14,5 15,1 15,1 18,1 176
Amager Klynge D 14,1 13,9 14,3 18,6 155
Bund 5 listen viser, at
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
37
Fire ud af fem klynger på dagpasningsområdet med det højeste sygefravær i 2017 har i mindst
fire år i træk haft højere sygefravær end gennemsnittet. Disse klyngers sygefravær ligger på 16,7
til 18,6 dage mod gennemsnittet for området på 13,7 dage.
8.3 Plejecentre Nedenfor vises de fem plejecentre i SUF, der har hhv. lavest og højest sygefravær i 2017.
I opgørelsen indgår 40 plejecentre. Der er i alt 2.736 fuldtidsansatte/årsværk på området.
Figur 38 Top 5 plejecentre 2017
Top-5 SUF Plejecentre Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk
2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Plejecentre i alt 13,8 14,1 14,4 12,7 2.736
Plejecentret Bonderupgård 6,7 5,0 6,0 6,4 65
Tingbjerghjemmet 4,8 8,3 11,5 6,9 42
Damsøgaard Plejehjem 8,6 7,3 17,8 7,3 28
Rundskuedagen Vesterbro 8,7 6,2 13,1 7,5 35
Hjortespring 9,8 8,1 11,1 7,5 106
Top 5 listen viser,
Fire ud af fem plejecentre med det laveste sygefravær i 2017 har i mindst fire år i træk haft lave-
re sygefravær end gennemsnittet for området. Sygefraværet for disse ligger på 6,4 til 7,5 dage
mod gennemsnittet for området på 12,7 dage.
Figur 39 Bund 5 plejecentre 2017
Bund-5 SUF Plejecentre Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk
2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Plejecentre i alt 13,8 14,1 14,4 12,7 2.706
Solterrasserne 15,8 12,0 13,8 16,7 70
Aalholmhjemmet 10,2 8,7 12,7 16,7 37
Kastanjehusene 12,6 16,2 21,6 17,9 80
Solgavehjemmet 17,5 23,2 18,0 19,6 39
Plejecentret Aftensol 19,3 11,8 21,3 24,0 32
Bund 5 listen viser, at
Tre ud af fem plejecentre med det højeste sygefravær i 2017 har i mindst tre ud af seneste fire år
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
38
haft højere sygefravær end gennemsnittet for området. Sygefraværet for disse plejecentre ligger
på 17,9 til 24,0 dage mod gennemsnittet for området på 12,7 dage.
De resterede to plejecentre har mindst de seneste to år haft lavere sygefravær end gennemsnittet
for området, men begge plejecentre har i 2017 haft en markant stigning i sygefraværet i forhold til
året før.
8.4 Hjemmeplejen Nedenfor vises de tre lokalområder i hjemmeplejen i SUF, der har hhv. laveste og højeste sygefra-
vær i 2017.
I opgørelsen indgår 11 lokalområder i hjemmeplejen. Der er i alt 1.470 fuldtidsansatte/årsværk på
området.
Figur 40 Top 3 hjemmeplejen 2017
Top-3 SUF Hjemmepleje Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat
Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Hjemmepleje i alt 15,2 15,4 15,5 14,2 1.470
Sygeplejen VBH 10,0 9,4 10,3 8,0 64
Sygeplejen IBØ 16,6 16,7 15,1 10,6 78
Hjemmeplejen IBØ 13,6 15,3 15,7 10,7 225
Top 3 listen viser,
Lokalområdet i hjemmeplejen med laveste sygefravær i 2017, har i mindst fire år i træk haft en
sygefravær der var lavere end gennemsnittet for området. Sygefraværet for dette lokalområde
ligger 8,0 dage mod gennemsnittet for området på 14,2 dage.
Figur 41 Bund 3 hjemmeplejen 2017
Top-3 SUF Hjemmepleje Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat
Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Hjemmepleje i alt 15,2 15,4 15,5 14,2 1.470
Hjemmeplejen VKV 18,5 17,2 15,3 14,8 245
Hjemmeplejen Amager 16,6 16,9 18,5 18,3 232
Hjemmeplejen Bispe-bjerg/Nørrebro
17,4 14,3 18,3 19,4 222
Bund 3 listen viser, at
Alle tre lokalområder i hjemmeplejen, der havde højeste sygefravær i 2017, har i mindst tre ud af
de sidste fire år haft højere sygefravær end gennemsnittet for området. Sygefraværet for disse lo-
kalområder var mellem 14,8 og 19,4 mod gennemsnittet for området på 14,2 dage.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
39
8.5 Handicapinstitutionsområdet Nedenfor vises de to handicapcentre i SOF, der har hhv. lavest og højest sygefravær i 2017.
I opgørelsen indgår syv centre. Der er i alt 40 handicapinstitutioner, der eksempelvis kan være dag-
hjem, bosteder og bofællesskaber. Sygefraværet for disse fremgår af bilaget. Der er i alt 1.553 fuld-
tidsansatte/årsværk på området, inkl. administration.
Figur 42 Top 2 handicapcentre 2017
Top-2 handicapcentre Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk
2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Handicapcentre i alt 15,3 13,9 13,6 14,1 1.553
Instituttet for Blinde og Svagsynede
8,5 7,0 7,6 6,6 69
Center for Selvstændig Bolig og Beskæf.
14,3 10,9 11,5 11,4 231
Top 2 listen viser, at
Begge handicapcentre med det laveste sygefravær i 2017 har i mindst fire år i træk haft lavere
sygefravær end gennemsnittet for området. Det er samme centre som i Årsrapport 2016 var top 2
på handicapområdet.
Sygefraværet for disse handicapcentre ligger på 6,6 til 11,4 dage mod gennemsnittet på 14,1 da-
ge.
Figur 43 Bund 2 handicapcentre 2017
Top-2 handicapcentre Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk
2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Handicapcentre i alt 15,3 13,9 13,6 14,1 1.553
Center for Omsorg og Speci-alpædagogik
16,1 15,7 15,4 16,8 294
Center Campo 17,4 14,3 14,9 20,3 222
Bund 2 listen viser, at
Begge handicapcentre med det højeste sygefravær i 2017 har i mindst fire år i træk haft højere
sygefravær end gennemsnittet for området. Det er samme centre som i Årsrapport 2016 var i
bund 2 på handicapområdet.
Sygefraværet for disse handicapcentre ligger på 16,8 til 20,3 mod gennemsnittet for området på
14,1 dage.
8.6 Psykiatriske bosteder Nedenfor vises de to psykiatriske bocentre i SOF, der har hhv. lavest og højest sygefravær i 2017.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
40
I opgørelsen indgår fem bocentre. Der er i alt 29 botilbud mv. i centrene. Sygefraværet for disse
fremgår af bilaget. Der er i alt 825 fuldtidsansatte/årsværk på området.
Figur 44 Top 2 Psykiatriske Bocentre 2017
Top-2 Psykiatriske bocentre Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk
2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Psykiatriske bocentre i alt 13,0 14,2 14,9 12,3 825
Center City Total 16,4 14,5 10,1 8,0 131
Center Nord-Vest Total 11,5 14,6 13,5 10,7 165
Top 2 listen viser, at
Begge bocentre med det laveste sygefravær i 2017 har i to år i træk haft lavere sygefravær end
gennemsnittet for området. Sygefraværet for disse bocentre ligger på 8,0 til 10,7 dage mod gen-
nemsnittet for området på 12,3 dage.
Figur 45 Bund 2 Psykiatriske Bocentre 2017
Bund-2 Psykiatriske bocentre
Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk
2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017 Psykiatriske bocentre i alt
13,0 14,2 14,9 12,3 825
Center Lindegården Total
12,5 14,0 15,0 13,3 168
Center Amager Total 15,5 16,5 22,3 15,8 201
Bund 2 listen viser, at
Bocenteret med det højeste sygefravær i 2017 har fire år i træk haft højere sygefravær end gen-
nemsnittet. Sygefraværet for dette bocenter var 15,8 dage mod gennemsnittet for området på 12,3
dage.
Bocenteret med næsthøjest sygefravær i 2017 har i to år i træk haft højere sygefravær end gen-
nemsnittet for området.
8.7 KFF institutioner Nedenfor vises de fem institutioner på Idræt og Kulturområdet i KFF, der har hhv. lavest og højest
sygefravær i 2017.
I opgørelsen indgår 33 institutioner. Der er i alt 1.004 fuldtidsansatte/årsværk på området.
Figur 46 Top 5 KFF institutioner 2017
Top-5 KFF institutioner over 10 årsværk
Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk
2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
41
KFF institutioner i alt 8,3 8,7 10,2 7,9 1.004
BIBLIOTEKET 5,3 7,8 13,2 2,0 16
Huset-KBH 2,0 7,4 2,6 13
Borgerservice Udvikling 2,5 2,7 18
Bibliotekssamarbejde 3,0 5,0 2,9 14
Amager Kulturpunkt 8,8 4,8 10,5 2,9 13
Top 5 listen viser, at
Tre ud af fem KFF institutioner med det laveste sygefravær i 2017, har i mindst to år i træk haft lavere
sygefravær end gennemsnittet for området.
Figur 47 Bund 5 KFF institutioner 2017
Top-5 KFF institutioner over 10 årsværk
Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk
2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
KFF institutioner i alt 8,3 8,7 10,2 7,9 1004
Borgerservice Front 2,9 9,8 11,5 13,0 72
Bellahøj Svømmestadion 10,2 8,9 16,6 13,1 12
Thorvaldsens Museum 3,7 3,8 6,8 13,9 14
ES Viceværtservice 2 14,0 20
ES Terræn og Baner 16,5 33
Bund 5 listen viser, at
To ud af fem KFF institutioner med det højeste sygefravær har i mindst tre år i træk haft højere syge-
fravær end gennemsnittet for området.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
42
8.8 Centre og underafdelinger i BIF Nedenfor vises de tre centre/underafdelinger i BIF, der har hhv. lavest og højest sygefravær i 2017.
I opgørelsen indgår ti centre/underafdelinger. Der er i alt 1.550 fuldtidsansatte/årsværk på området.
Figur 48 Top 3 Centre i BIF i 2017
Top-3 Centre i BIF Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk
2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Centre i alt 8,6 9,5 10,9 8,8 1.550
Københavns Erhvervshus 6,0 7,1 8,5 4,8 98
Jobcenter København – Karrierecentret
6,2 72
Jobcenter København – Ungecentret
9,3 9,4 8,5 6,7 175
Top 3 listen viser, at
To ud af tre centre i BIF med det laveste sygefravær i 2017, har i mindst tre år i træk haft lavere syge-
fravær end gennemsnittet for området.
Figur 49 Bund 3 Centre i BIF i 2017
Bund-3 Centre i BIF Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk
2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Centre i alt 8,6 9,5 10,9 8,8 1.550
JK - Center for Jobindsats 11,2 10,1 15,1 9,2 262
Ydelsesservice København 5,8 7,4 10,8 11,1 207
JK - Arbejdsmarkedscentret 6,9 10,7 10,1 11,8 216
Bund 3 listen viser, at
En ud tre centre i BIF med det højeste sygefravær i 2017, har i mindst fire år i træk haft højere syge-
fravær end gennemsnittet for området.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
43
9 Definitioner og begreber
Datagrundlag Rubin (KK fravær), tallene er trukket i uge 8.
Afgrænsninger Fraværsårsag i sygefravær er lig Egen Sygdom og Arbejdsskade.
Aflønningsform er lig Fast månedsløn, månedsvis bagud, Fast måneds-
løn, månedsvis forud.
Ansættelsesgruppe er - medmindre andet er angivet - lig med Overens-
komstansat/tjenestemand og Elever.
Ansatte på særlige vilkår (fleksjob, jobprøvning, virksomhedspraktik,
seniorstillinger, løntilskud mv.) indgår ikke i statistikken.
Selvejende institutioner Kun de selvejende institutioner fra SUF er medtaget, idet ØKF ikke har
adgang til fraværsdata for selvejende institutioner i SOF og BUF
Dagsværk Opgørelsen af antal fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat (årsværk) kræver,
at man beregner antallet af fuldtidsansatte (årsværk).
Ved at måle pr. fuldtidsansat gøres det muligt at sammenligne institutio-
ner, hvor der er mange deltidsansatte med institutioner, hvor der er man-
ge fuldtidsansatte.
Fraværsdagsværk beregnes som:
Antallet af fraværstimer
7,4
Antallet af fuldtidsansatte beregnes som:
En ansat, der arbejder 37 timer om ugen i alle årets uger defineres som
en fuldtidsansat. En person, der er ansat 20 timer om ugen hele året, og
en anden person, der er ansat 17 timer om ugen hele året, udgør tilsam-
men én fuldtidsansat.
Institutionslister Institutionslister og spredningsdiagrammer er afgrænset til at indeholde
data for de institutioner, der har ansatte i det år, årsrapporten omhandler,
her 2017. Dette har betydning for gennemsnittet i de foregående år, der
derved ikke er helt sammenligneligt med det, der har været præsenteret i
foregående årsrapporter. Nedlæggelser eller sammenlægning af instituti-
oner kan have betydning for antal ansatte, men da fokus i denne del af
rapporten er på udvikling i sygefravær på institutionsniveau, vælges fo-
kus på netop deres sygefravær. Under faggrupper ses udviklingen i syge-
fravær for den samlede gruppe ansatte.
Når der i bilagene opgøres for sygefraværet i de enkelte institutioner, er
det sygefraværet for alle ansatte i den pågældende LOS-enhed der tælles
med.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
44
10 Bilag
10.1 Forkortelser BIF Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
BUF Børne- og Ungdomsforvaltningen
KFF Kultur- og Fritidsforvaltningen
SOF Socialforvaltningen
SUF Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
TMF Teknik- og Miljøforvaltningen
ØKF Økonomiforvaltningen
KK Københavns Kommune
ØU Økonomiudvalget
10.2 Forvaltninger – og eud-elever – 2007, 2012-2017
Kilde: Rubin 19/2-2018
Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat
2007 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Årsværk 2017 KK i alt 16,3 12,7 12,7 12,3 12,2 12,0 11,2 33.799
BIF 14,4 9,1 8,3 8,3 9,1 10,4 8,3 1.729
BUF 16,7 13,7 13,6 13,3 12,6 12,3 11,9 13.844
KFF 13,9 9,8 9,5 7,9 7,9 9,2 7,6 1.308
SOF 16,1 12,7 13,0 12,7 12,2 12,2 11,6 6.008
SUF 17,7 14,4 14,3 13,9 14,6 13,9 12,5 6.731
TMF 14,4 9,1 9,3 9,1 9,5 9,1 9,3 2.185
ØKF 12,4 7,5 7,8 7,7 8,0 8,5 8,4 1.994
Kilde: Rubin 19/2-2018
Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat
2007 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Årsværk 2017
Elever i alt 16,1 17,5 17,7 20,2 17,0 15,5 867
Kontorelever 13,9 10,9 10,6 13,4 11,9 10,1 94
Serviceassistenter 23,7 8,8 9,9 30,3 16,9 11,8 17
Øvrige elever 13,4 8,4 10,1 9,9 9,3 12,3 78
PAU 12,0 9,1 9,0 12,9 11,7 12,9 257
SOSU, hjælper 17,8 22,7 23,4 24,6 19,7 15,7 127
SOSU, voksen 16,4 20,0 20,0 23,9 26,2 18,0 117
SOSU, assistent 18,6 21,1 19,1 21,4 19,3 22,6 159
Rengøringsteknikere
10,5 23,9 23,4 12
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
45
10.3 Forvaltninger, kort og langt, 2007, 2012-2017
Kilde: Rubin 19/2-2018
Gns. Fraværsdagsværk Årsværk
2017 2007 2013 2014 2015 2016 2017
Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total
KK i alt 8,4 7,9 16,3 6,9 5,8 12,7 6,4 5,9 12,3 6,5 5,7 12,2 6,5 5,5 12,0 6,2 5,0 11,2 33.799
BIF 8,8 5,6 14,4 5,5 2,8 8,3 5,0 3,3 8,3 5,0 4,1 9,1 5,2 5,2 10,4 4,8 3,5 8,3 1.729
BUF 8,7 8,1 16,7 7,1 6,5 13,6 6,6 6,7 13,3 6,5 6,2 12,6 6,7 5,6 12,3 6,6 5,3 11,9 13.844
KFF 6,1 7,8 13,9 5,2 4,3 9,5 4,5 3,4 7,9 4,7 3,2 7,9 4,9 4,3 9,2 4,7 2,9 7,6 1.308
SOF 8,3 7,8 16,1 6,9 6,1 13,0 6,4 6,3 12,7 6,5 5,7 12,2 6,6 5,6 12,2 6,3 5,3 11,6 6.008
SUF 9,1 8,6 17,7 8,0 6,3 14,3 7,5 6,5 13,9 8,0 6,7 14,6 7,4 6,6 13,9 6,8 5,7 12,5 6.731
TMF 7,3 7,1 14,4 5,4 4,0 9,3 5,2 3,9 9,1 5,3 4,2 9,5 5,3 3,9 9,1 5,3 4,0 9,3 2.185
ØKF 5,4 7 12,4 4,7 3,1 7,8 4,6 3,0 7,7 4,6 3,4 8,0 4,9 3,6 8,5 4,3 4,1 8,4 1.994
10.4 Fravær i alt - samtlige fraværsårsager
Fraværsårsag 2014 2015 2016 2017
Kilde: Rubin 19/2-2018
Gns. fraværs-dagsværk
Pct. af samlet fravær
Gns. fraværs-dagsværk
Pct. af samlet fravær
Gns. fraværs-dagsværk
Pct. af samlet fravær
Gns. fraværs-dagsværk
Pct. af samlet fravær
Fravær i alt 22,7 100,00% 22,3 100,00% 23,6 100,00% 23,9 100,00%
Sygefravær i alt 11,9 52,33% 11,8 53,05% 11,7 49,64% 11,0 45,90%
Sygdom 11,7 51,8% 11,7 52,4% 11,5 48,9% 10,9 45,4%
Barsel 4,8 21,1% 5,2 23,5% 5,3 22,3% 5,3 22,1%
BU over en md. med dp
1,4 5,7% 2,5 10,3%
Nedsat tjeneste 1,8 7,8% 1,0 4,3% 0,8 3,3% 0,8 3,5%
Hjemmeboende barn syg
0,7 3,1% 0,7 3,3% 0,8 3,3% 0,8 3,2%
Graviditetsgener 0,6 2,8% 0,7 3,3% 0,7 2,8% 0,7 3,1%
Kursus 1,0 4,4% 0,9 3,8% 1,1 4,6% 0,6 2,6%
Omsorgsdage 0,4 1,9% 0,5 2,3% 0,5 2,2% 0,5 2,3%
Seniordage 0,4 1,8% 0,4 2,0% 0,5 2,0% 0,5 2,1%
Specialdag 0,0 0,0% 0,3 1,4%
Sygdom med § 56-aftale
0,3 1,1% 0,2 0,9% 0,2 0,9% 0,3 1,1%
Barsel fædre 0,1 0,3% 0,1 0,5%
Arbejdsskade 0,1 0,6% 0,1 0,7% 0,2 0,7% 0,1 0,5%
Delvist syg 0,1 0,3% 0,1 0,4% 0,1 0,5% 0,1 0,4%
BU under en md. med dp
0,0 0,0% 0,0 0,0% 0,1 0,4% 0,1 0,4%
Kursus (uddannel-se)
0,0 0,0% 0,1 0,3%
Nedsat tj gravidi-tetsgene
0,0 0,1% 0,0 0,2%
Orlov u/løn-uden pension
0,0 0,2% 0,0 0,2%
Organisationsmøde
0,0 0,1% 0,0 0,1%
Alvorligt sygt barn 0,0 0,1% 0,0 0,1%
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
46
Rådighedsvagt vagtv. EX
0,0 0,1% 0,0 0,1%
Tilkald 0,0 0,0% 0,0 0,1%
Orlov u/løn-over en måned
0,0 0,1% 0,0 0,1%
Barsel uden løn 0,7 3,2% 0,7 2,9% 0,2 1,0%
Barsel delvis gen-opt. arb
0,0 0,1% 0,0 0,2% 0,0 0,1%
10.5 Nedsat tjeneste – gns. sygefravær pr. årsværk pr. forvaltning
Kilde: Rubin 19/2-2018 Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat
Forvaltning 2007 2013 2014 2015 2016 2017
BIF 1,0 1,9 2,2 1,5 1,5 1,6
BUF 1,3 2,0 2,2 1,1 0,8 0,8
KFF 0,9 0,8 1,1 0,8 0,9 0,7
SOF 1,3 1,9 1,9 0,9 0,8 0,9
SUF 1,3 1,5 1,6 0,8 0,7 0,6
TMF 1,2 2,3 1,8 0,8 1,0 1,1
ØKF 0,1 1,4 1,5 1,1 0,8 0,8
KK i alt 1,2 1,8 1,9 1,0 0,8 0,9
10.6 §56 – antal episoder pr. forvaltning, gns. længde og gns. fravær pr. ansat
Paragraf 56 Antal fraværsperioder
Rubin 19/2-2018 2007 2013 2014 2015 2016 2017
BIF 355 370 253 316 286 689
BUF 599 1007 1179 1066 1606 1602
KFF 39 109 105 126 297 583
SOF 332 599 528 523 651 610
SUF 408 683 718 596 568 743
TMF 67 194 181 171 392 583
ØKF 25 282 224 142 135 282
KK i alt 1825 3244 3188 2940 3935 5092
Paragraf 56 Gnst. Længde i kalenderdage
Rubin 19/2-2018 2007 2013 2014 2015 2016 2017
BIF 2,6 4,6 8,7 3,3 2,8 2,2
BUF 5,1 4,7 3,6 3,3 3,0 2,8
KFF 6,5 6,0 6,6 3,1 1,8 2,3
SOF 2,5 2,1 3,0 2,8 2,5 2,2
SUF 4,1 3,2 3,4 2,8 4,0 2,7
TMF 3,5 2,2 2,1 2,7 1,7 2,3
ØKF 8,5 3,5 6,3 9,3 4,2 2,3
KK i alt 3,9 3,7 4,1 3,4 2,8 2,5
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
47
Paragraf 56 Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat
Rubin 19/2-2018 2007 2013 2014 2015 2016 2017
BIF 0,5 0,7 0,9 0,5 0,4 0,6
BUF 0,2 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2
KFF 0,2 0,4 0,4 0,2 0,3 0,7
SOF 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
SUF 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
TMF 0,1 0,2 0,2 0,2 0,3 0,5
ØKF 0,0 0,4 0,5 0,4 0,2 0,2
KK i alt 0,2 0,3 0,3 0,2 0,2 0,3
10.7 Største faggrupper i KK fordelt pr. forvaltning Inkl. grupper under 500, hvis den udgør en relativ stor gruppe i forvaltningen.
KK Faggrupper over 5 årsværk
Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat
Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2013 2014 2015 2016 2017
Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total
KK Totalt 6,9 5,8 12,7 6,4 5,9 12,3 6,5 5,7 12,2 6,5 5,5 12,0 6,2 5,1 11,2 33.799
Akademikere Totalt 4,1 2,1 6,2 3,8 2,4 6,1 3,7 2,4 6,2 3,9 2,3 6,2 3,7 2,0 5,7 3449
Akademikere BIF 3,8 1,4 5,2 3,6 3,1 6,7 3,2 2,5 5,7 3,2 3,4 6,5 2,8 1,3 4,2 262
BUF 3,9 3,5 7,4 3,7 2,7 6,4 3,9 3,8 7,7 3,9 3,4 7,3 4,0 2,4 6,3 396
KFF 4,6 1,9 6,5 4,1 1,9 6,0 3,8 1,5 5,3 4,2 1,6 5,8 3,8 1,9 5,7 424
SOF 4,2 2,0 6,2 3,8 2,8 6,6 4,0 2,4 6,3 4,0 2,1 6,1 3,8 2,0 5,8 577
SUF 4,0 1,9 5,9 3,1 1,3 4,5 3,0 3,1 6,1 3,4 2,1 5,5 3,5 1,5 5,0 323
TMF 4,3 2,1 6,4 4,2 2,2 6,4 4,3 2,0 6,3 4,3 2,0 6,4 4,2 2,4 6,6 823
ØKF 3,4 2,0 5,4 3,4 2,3 5,7 3,3 2,6 5,9 3,6 2,2 5,8 3,3 1,9 5,2 643
Dagplejere Totalt 6,9 11,7 18,6 5,7 13,3 19,0 5,5 10,4 15,9 6,0 12,6 18,6 7,2 9,3 16,5 236
Dagplejere BUF 6,9 11,7 18,6 5,7 13,3 19,0 5,5 10,4 15,9 6,0 12,6 18,7 7,2 9,3 16,5 235
Ergo- og fysioterapeuter Totalt 6,8 2,9 9,7 5,7 3,5 9,2 6,6 3,4 10,0 6,5 3,1 9,6 6,2 3,0 9,2 694
Ergo- og fysioterapeuter BUF 6,5 3,1 9,6 6,0 1,2 7,2 5,9 4,2 10,1 5,5 2,1 7,7 6,1 2,2 8,4 63
SOF 6,7 4,5 11,2 5,4 3,0 8,4 6,0 4,2 10,2 6,9 3,7 10,7 6,1 3,2 9,3 171
SUF 6,9 2,3 9,2 5,8 4,0 9,8 6,9 3,1 9,9 6,4 3,0 9,4 6,3 3,0 9,3 457
Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. Totalt
7,2 5,1 12,3 7,2 6,3 13,5 7,3 5,4 12,7 7,3 4,2 11,6 6,9 4,0 10,9 3801
Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv.
BIF 5,8 2,1 7,9 5,9 5,5 11,4 8,6 2,2 10,7 6,8 2,6 9,4 4,5 3,1 7,6 42
BUF 7,2 5,1 12,3 7,2 6,4 13,6 7,3 5,3 12,6 7,4 4,2 11,6 6,9 4,0 11,0 3675
SOF 6,2 7,0 13,1 7,1 4,0 11,1 6,7 10,0 16,7 5,7 6,9 12,6 5,9 2,1 8,0 83
Håndværkere Totalt 5,3 4,6 9,9 5,0 4,9 9,9 5,9 4,4 10,3 5,4 4,2 9,5 5,5 5,2 10,7 367
Håndværkere BIF 3,5 1,0 4,5 4,4 6,2 10,6 4,3 2,2 6,5 4,4 4,4 5,4 1,1 6,5 12
BUF 5,9 3,5 9,4 5,4 4,3 9,7 5,4 7,7 13,1 4,7 3,8 8,5 4,6 5,9 10,5 57
SOF 5,4 5,8 11,2 5,8 14,5 20,3 5,4 2,6 8,0 3,9 5,2 9,1 3,4 3,3 6,7 29
SUF 4,5 5,6 10,2 4,0 3,4 7,4 8,4 2,0 10,4 5,9 5,2 11,1 5,5 3,9 9,4 58
TMF 5,4 5,6 10,9 5,2 3,8 9,0 5,9 5,0 10,9 5,8 4,4 10,2 6,3 7,1 13,3 159
ØKF 5,2 2,0 7,2 4,4 2,1 6,4 4,9 3,6 8,5 5,4 2,5 7,8 5,3 2,4 7,8 50
Kontor- og It-personale Totalt 6,0 4,1 10,2 5,5 4,1 9,6 5,5 4,0 9,4 5,8 4,2 10,0 5,4 3,9 9,2 2886
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
48
Kontor- og It-personale BIF 5,8 3,8 9,6 5,2 1,9 7,1 5,1 3,1 8,3 5,2 5,0 10,2 5,0 3,6 8,6 369
BUF 6,0 4,2 10,3 5,1 5,0 10,1 4,9 4,4 9,3 4,9 2,9 7,8 4,9 4,0 8,9 401
KFF 6,8 5,1 11,9 5,4 4,0 9,3 5,6 4,8 10,5 5,7 5,4 11,1 5,5 4,1 9,7 478
SOF 6,2 3,5 9,7 6,1 5,3 11,5 5,9 4,9 10,8 6,3 4,2 10,5 5,9 3,2 9,1 444
SUF 6,6 5,7 12,2 5,2 2,2 7,4 5,5 1,9 7,4 5,6 4,2 9,9 5,2 3,2 8,4 244
TMF 6,2 4,0 10,2 6,1 5,7 11,8 5,7 3,1 8,8 6,1 3,2 9,3 5,9 4,5 10,4 247
ØKF 5,5 3,9 9,4 5,5 4,1 9,6 5,4 3,9 9,4 6,1 4,2 10,4 5,3 4,1 9,4 703
Køkken/rengøring Totalt 5,7 8,4 14,1 5,2 7,2 12,4 5,3 7,7 13,1 5,4 7,4 12,9 4,9 7,3 12,2 1624
Køkken/rengøring BUF 5,5 8,9 14,4 5,0 7,9 12,9 5,1 8,1 13,2 5,3 6,7 12,1 4,9 6,5 11,4 1014
SOF 7,1 11,1 18,1 6,9 8,1 15,0 6,4 8,0 14,5 5,4 11,1 16,5 3,8 8,3 12,1 38
SUF 6,1 5,5 11,6 5,8 5,7 11,4 5,5 7,3 12,8 5,8 8,0 13,8 4,9 5,9 10,8 268
TMF 5,5 11,8 17,3 4,7 9,7 14,4 5,1 13,8 19,0 6,0 8,9 14,9 7,6 7,4 15,0 32
ØKF 3,4 1,1 4,5 5,4 4,6 10,0 5,5 8,2 13,6 4,9 11,5 16,4 267
Omsorgs- og pædagogmedhjælpere Totalt 8,5 8,0 16,4 8,1 6,4 14,5 8,3 6,4 14,7 7,7 5,6 13,3 7,9 7,1 14,9 519
Omsorgs- og pædagogmedhjælpere SOF 8,5 8,0 16,4 8,1 6,5 14,5 8,3 6,4 14,7 7,8 5,6 13,3 7,9 7,1 15,0 517
Pædagoger Totalt 7,9 7,4 15,3 7,2 7,4 14,7 7,0 7,5 14,4 7,3 7,2 14,4 7,4 6,6 14,0 3997
Pædagoger BUF 7,9 7,4 15,3 7,2 7,4 14,7 7,0 7,5 14,4 7,3 7,1 14,4 7,4 6,6 14,0 3993
Pædagogisk uddannede ledere Totalt 3,3 6,3 9,6 2,4 7,4 9,8 2,5 4,4 6,9 2,3 4,9 7,2 2,3 4,2 6,4 434
Pædagogisk uddannede ledere BUF 3,2 6,8 10,0 2,5 7,2 9,7 2,2 4,9 7,1 2,2 5,0 7,2 2,2 4,9 7,2 346
SOF 2,9 3,4 6,3 2,1 6,7 8,8 3,4 2,8 6,3 2,1 2,3 4,4 2,1 1,0 3,1 75
TMF 7,6 10,6 18,3 3,9 17,4 21,3 4,4 4,4 8,4 15,6 24,0 5,4 5,4 9
Pædagogiske assistenter - 08218 Totalt 9,6 10,3 19,8 8,5 7,7 16,2 7,3 7,1 14,4 8,1 7,7 15,8 8,3 7,1 15,3 340
Pædagogiske assistenter - 08218 BUF 9,6 10,3 19,8 8,5 7,5 16,0 7,3 7,1 14,4 8,1 7,7 15,8 8,3 7,1 15,4 337
Pædagogmedhjælpere Totalt 9,1 6,5 15,6 8,2 6,3 14,5 8,0 5,3 13,3 8,3 5,3 13,7 8,2 5,6 13,8 1796
Pædagogmedhjælpere BUF 9,1 6,5 15,6 8,2 6,3 14,5 8,0 5,3 13,3 8,3 5,3 13,7 8,2 5,6 13,8 1796
SOSU personale Totalt 7,9 8,1 15,9 7,1 8,2 15,3 7,7 7,7 15,4 7,8 8,2 16,0 7,2 7,6 14,8 4022
SOSU personale SOF 8,2 8,4 16,6 7,5 7,6 15,1 7,9 7,2 15,1 8,6 8,6 17,2 8,1 7,9 16,0 846
SUF 7,7 8,0 15,7 7,0 8,4 15,4 7,7 7,8 15,5 7,5 8,1 15,7 7,0 7,5 14,5 3173
Socialpædagoger Totalt 7,8 7,4 15,1 7,2 8,2 15,4 7,3 6,9 14,2 7,2 6,2 13,4 6,8 6,7 13,5 1744
Socialpædagoger SOF 7,8 7,2 14,9 7,2 8,2 15,4 7,3 6,9 14,2 7,2 6,3 13,5 6,8 6,6 13,4 1682
SUF 9,1 15,5 24,7 9,1 9,5 18,6 8,4 4,1 12,5 8,5 3,0 11,6 6,4 9,7 16,1 57
Socialrådgivere Totalt 6,7 5,1 11,9 5,8 4,2 10,1 5,7 4,4 10,1 6,0 4,1 10,1 6,1 3,5 9,6 841
Socialrådgivere BIF 6,0 1,6 7,6 5,3 5,3 10,6 5,5 4,6 10,1 6,2 7,6 13,8 5,7 2,0 7,7 132
SOF 6,9 5,5 12,4 5,9 4,0 9,9 5,7 4,3 10,1 6,0 3,5 9,5 6,2 3,8 10,0 700
Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv. Totalt
6,4 6,3 12,7 6,3 5,6 11,8 6,3 7,0 13,2 5,8 6,2 11,9 6,2 4,8 11,0 803
Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv.
BUF 6,1 9,4 15,6 5,3 8,5 13,9 5,0 8,4 13,4 4,3 4,1 8,3 4,6 3,1 7,6 146
KFF 5,7 5,2 11,0 5,7 3,3 9,0 5,6 4,7 10,3 5,8 9,0 14,8 5,6 3,2 8,8 155
SOF 6,3 2,5 8,8 5,9 4,6 10,6 5,8 7,8 13,6 6,7 3,5 10,1 5,1 1,3 6,4 8
SUF 7,0 8,5 15,5 8,7 8,7 9,8 1,8 11,6 8,0 8,0 8,3 1,3 9,5 13
TMF 6,9 6,2 13,1 6,8 5,5 12,2 6,9 7,4 14,3 6,1 6,0 12,2 7,0 6,4 13,4 434
ØKF 4,8 0,6 5,4 7,1 6,6 13,7 6,1 5,8 11,9 6,1 6,8 12,9 4,9 2,4 7,3 47
Sundhedsplejersker Totalt 5,6 6,3 12,0 4,7 4,2 8,8 4,9 6,2 11,1 5,3 4,1 9,4 4,6 4,2 8,9 212
Sundhedsplejersker BUF 5,7 6,5 12,1 4,6 4,2 8,9 4,9 6,2 11,2 5,3 4,0 9,3 4,6 4,2 8,8 210
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
49
Syge- og sundhedspers., ledere Totalt 3,1 3,0 6,1 2,6 5,5 8,1 3,0 7,1 10,1 2,6 3,0 5,6 2,7 3,2 5,9 288
Syge- og sundhedspers., ledere BUF 4,4 9,9 14,2 4,7 1,3 6,1 5,5 22,0 27,4 1,6 5,5 7,0 1,7 1,7 8
SOF 3,9 3,4 7,4 2,7 7,3 10,1 3,0 5,8 8,8 2,9 2,4 5,3 3,3 4,7 7,9 52
SUF 2,8 2,6 5,4 2,5 5,2 7,7 2,9 6,7 9,6 2,5 3,1 5,7 2,6 3,0 5,6 227
Sygeplejersker Totalt 7,3 6,0 13,3 7,0 6,0 13,0 7,0 5,6 12,6 7,3 6,5 13,9 7,1 4,2 11,3 878
Sygeplejersker SOF 6,9 6,6 13,5 6,9 6,0 12,9 6,0 3,8 9,7 7,1 7,3 14,4 7,4 4,4 11,8 179
SUF 7,4 5,8 13,2 7,1 6,0 13,0 7,2 6,1 13,3 7,4 6,4 13,8 7,1 4,1 11,2 698
Teknisk Service Totalt 5,6 7,0 12,5 5,4 5,0 10,4 6,0 3,9 10,0 6,1 4,7 10,8 5,7 4,4 10,1 576
Teknisk Service BIF 5,9 2,4 8,3 4,2 5,3 9,5 4,3 9,9 14,3 4,6 0,4 5,0 5,5 7,9 13,5 22
BUF 5,2 8,0 13,2 4,4 5,6 10,0 4,8 3,6 8,4 5,0 8,0 12,9 4,0 7,3 11,4 153
KFF 5,8 8,0 13,7 4,6 5,4 9,9 5,1 4,0 9,0 5,4 3,4 8,7 6,1 2,3 8,5 114
SOF 3,9 2,5 6,4 5,8 4,9 10,7 7,1 4,2 11,3 4,2 4,2 5,2 4,3 9,5 17
SUF 4,3 6,4 10,7 5,3 3,7 9,0 6,5 3,1 9,6 6,3 4,7 10,9 5,9 6,9 12,7 24
TMF 6,0 5,6 11,7 7,5 4,1 11,6 8,2 4,3 12,5 8,3 4,6 12,9 7,1 2,5 9,6 151
ØKF 5,0 9,1 14,2 7,0 3,6 10,6 5,9 2,6 8,5 6,4 2,8 9,3 6,0 3,7 9,6 95
Vejledere/undervisere indenfor besk.omr. Totalt 6,2 3,4 9,6 5,5 3,5 9,0 5,4 5,2 10,7 5,9 5,9 11,7 5,3 4,3 9,7 826
Vejledere/undervisere indenfor besk.omr.
BIF 6,1 3,3 9,4 5,5 3,6 9,1 5,4 5,3 10,7 5,9 5,9 11,8 5,3 4,4 9,7 822
Øvrige Totalt 4,7 4,0 8,7 4,3 4,6 8,9 4,3 4,0 8,3 4,4 4,5 8,9 4,2 3,8 7,9 2730
Øvrige BIF 2,4 0,9 3,3 2,6 4,4 7,0 2,8 2,2 5,0 2,6 5,3 7,9 2,9 3,6 6,5 61
BUF 4,9 4,3 9,2 4,4 4,8 9,2 4,4 4,2 8,6 4,3 4,3 8,5 4,3 3,8 8,1 1120
KFF 3,4 1,0 4,5 3,0 1,7 4,7 3,2 1,0 4,2 2,9 3,4 6,2 2,7 1,4 4,1 124
SOF 5,8 5,3 11,0 5,2 6,5 11,7 5,2 4,7 9,9 5,7 5,8 11,5 5,0 4,5 9,4 599
SUF 4,7 4,9 9,6 4,7 4,6 9,3 4,8 4,7 9,4 4,7 5,3 10,0 4,4 4,5 8,9 315
TMF 3,9 1,8 5,8 3,4 2,7 6,0 3,7 4,0 7,7 3,9 4,0 7,9 3,7 3,8 7,5 326
ØKF 2,4 2,5 4,8 2,3 2,6 4,9 2,5 2,8 5,3 2,7 1,3 4,0 2,4 2,1 4,5 185
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
50
10.8 Spredning pr. institutions-/serviceområde 2017
0
5
10
15
20
25
30 Sk
ole
r ek
sl. K
KFO
(4
.35
3)
Cen
tre
i BIF
(1
.55
0)
Dag
inst
itu
tio
ner
(5
.85
9)
Ple
jece
ntr
e (2
.70
6)
Hje
mm
eple
jen
SU
F (1
.47
0)
Hje
mm
eple
jen
SO
F (3
43
)
KFF
inst
itu
tio
ner
(1
.00
4)
Psy
kiat
risk
e b
ost
eder
(8
25
)
Han
dic
apce
ntr
e
(1.5
53
)
Spredning pr. institutions-/serviceområde 2017
Bund Gns.
Gns område i alt
Top Gns.
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
51
10.9 Skoler – ekskl. evt. KKFO
Skoler (alle ansatte)
over 5 årsværk Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat
Årsværk 2017 Rubin 19/2-1018 2014 2015 2016 2017
Kort Lang Total Kort Lang Total Kort Lang Total Kort Lang Total
Områder i alt 6,9 6,4 13,3 7,0 5,5 12,5 7,1 4,4 11,5 6,7 4,5 11,2 4358
Område Indre By/Østerbro 6,8 4,8 11,6 6,7 4,0 10,7 6,6 3,4 9,9 6,3 4,2 10,5 871
Område Nørrebro/Bispebjerg 6,7 6,3 13,0 6,8 5,8 12,6 7,2 3,8 11,0 6,7 4,3 11,0 941
Område Valby/Vesterbro/Kgs. Eng-have
7,6 6,6 14,1 7,4 6,5 13,9 7,5 5,0 12,5 7,0 4,3 11,3 1002
Område Amager 6,8 7,4 14,3 7,1 5,3 12,4 6,9 5,0 12,0 6,5 4,9 11,4 831
Område Brønshøj/Vanløse 6,7 6,9 13,6 7,0 5,9 12,9 7,5 4,8 12,3 7,2 4,9 12,0 713
Skoler
European School Copenhagen 6,7 6,7 3,8 6,4 10,2 4,8 4,8 3,5 3,5 23
Kalvebod Fælled Skole 1,2 1,2 8,4 8,4 8,6 1,7 10,3 4,6 4,6 14
Amager Fælled Skole 7,2 2,6 9,8 7,2 0,6 7,7 6,4 2,6 9,0 6,2 1,0 7,2 77
Frederiksgård Skole 8,9 3,5 12,5 8,5 7,0 15,5 6,4 4,6 11,0 6,0 1,3 7,4 37
Skolen på Strandboulevarden 6,3 1,4 7,6 6,8 2,1 8,8 5,0 1,7 6,8 5,4 2,0 7,4 55
Holbergskolen 5,4 4,6 10,0 6,3 5,3 11,6 6,1 2,5 8,6 5,0 2,5 7,5 80
Øster Farimagsgades Skole 6,1 1,3 7,4 6,8 2,7 9,4 6,2 2,2 8,5 5,5 2,0 7,5 68
Gasværksvejens Skole 7,7 6,1 13,8 6,5 3,1 9,6 5,8 2,2 8,0 5,3 2,3 7,6 58
Husum Skole 6,8 10,8 17,6 8,6 9,7 18,2 6,7 5,3 11,9 6,1 2,3 8,4 61
Tagensbo Skole 5,7 4,5 10,2 4,6 2,3 6,9 5,2 5,5 10,7 3,1 5,4 8,5 67
Sundbyøster Skole 8,2 7,8 16,1 8,5 11,6 20,0 5,9 12,3 18,2 4,8 3,7 8,5 48
Christianshavns Skole 5,3 2,4 7,8 6,1 1,8 7,9 5,3 1,1 6,4 5,4 3,2 8,6 76
Lergravsparkens Skole 6,4 3,1 9,5 7,6 6,2 13,8 6,9 2,9 9,8 5,5 3,2 8,6 83
Sølvgades Skole 5,8 6,7 12,5 5,5 6,6 12,1 5,3 1,4 6,8 6,8 1,9 8,6 47
Kirkebjerg Skole 7,0 8,3 15,3 5,5 4,2 9,7 6,6 2,4 9,0 6,3 2,5 8,7 87
Frejaskolen 5,0 1,2 6,1 5,1 1,2 6,3 5,6 6,1 11,7 5,9 2,8 8,7 64
Langelinieskolen 7,2 6,5 13,6 7,9 3,6 11,6 7,1 6,2 13,3 6,1 2,7 8,8 99
Hanssted Skole 6,5 7,2 13,6 6,1 5,2 11,4 7,1 2,1 9,2 5,1 3,6 8,8 50
Heibergskolen 8,8 17,3 26,1 6,2 4,6 10,8 6,5 1,7 8,2 6,0 3,0 9,0 49
Vibenshus Skole 9,6 7,3 17,0 7,5 3,2 10,8 8,7 1,0 9,7 8,1 0,9 9,0 59
Gerbrandskolen 6,2 9,8 16,0 7,5 4,7 12,2 6,8 6,1 12,9 6,1 3,0 9,1 65
Katrinedals Skole 5,4 2,1 7,4 5,8 4,7 10,6 6,7 6,1 12,8 6,7 2,6 9,3 75
Nørre Fælled Skole 6,2 10,6 16,8 6,9 5,5 12,4 7,0 3,0 10,0 7,3 2,1 9,4 57
Strandparkskolen 9,0 8,4 17,4 8,6 6,4 15,1 8,6 5,5 14,1 6,9 2,7 9,5 48
Skolen på Islands Brygge 7,4 13,6 21,0 6,1 12,1 18,2 7,9 7,3 15,2 7,9 1,8 9,7 107
Lykkebo Skole 6,6 6,2 12,8 7,9 9,2 17,1 6,8 10,3 17,1 6,0 3,8 9,7 55
Vigerslev Allés Skole 7,1 3,2 10,3 6,6 5,0 11,6 8,1 3,3 11,4 7,7 2,2 9,9 58
Ålholm Skole 10,2 1,1 11,3 8,4 2,1 10,5 9,1 0,7 9,8 8,0 2,1 10,1 51
Sortedamskolen 5,4 1,8 7,2 6,0 4,7 10,7 5,5 7,9 13,4 4,3 5,8 10,1 59
Den Classenske Legatskole 6,7 6,0 12,7 3,5 13,4 16,9 3,7 8,5 12,2 6,8 3,5 10,3 43
Blågård Skole 5,1 9,3 14,4 6,1 7,4 13,5 6,5 4,7 11,2 6,9 3,5 10,4 86
Ellebjerg Skole 7,6 5,9 13,5 7,7 10,4 18,1 7,3 1,8 9,2 7,5 2,9 10,5 54
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
52
Utterslev Skole 6,1 2,1 8,2 5,5 4,1 9,6 7,4 1,1 8,4 7,7 2,8 10,5 75
Fensmarkskolen 8,8 9,8 18,7 9,7 13,0 22,7 8,9 6,5 15,4 7,2 3,4 10,6 61
Bellahøj Skole 6,9 5,2 12,0 6,9 5,6 12,6 7,2 2,8 9,9 6,5 4,1 10,6 87
Grøndalsvængets Skole 8,2 2,7 10,9 7,2 0,8 8,0 8,0 1,0 9,0 7,5 3,3 10,8 55
Lundehusskolen 6,2 8,8 15,0 6,7 4,9 11,6 7,1 2,9 10,0 6,7 4,1 10,8 78
Tingbjerg Skole 6,2 10,4 16,5 7,3 7,5 14,8 7,4 10,8 18,2 7,2 3,6 10,9 68
Guldberg Skole 5,7 7,4 13,2 6,6 4,2 10,8 6,4 2,9 9,3 7,6 3,4 10,9 85
Engskolen 5,5 5,1 10,7 6,9 7,0 13,9 6,6 4,7 11,3 5,5 5,4 10,9 35
Valby Skole 10,5 14,2 24,7 8,6 7,6 16,1 8,4 6,5 14,8 7,1 4,0 11,1 63
Højdevangens Skole 5,6 3,0 8,6 6,1 3,5 9,6 6,1 6,2 12,3 6,4 5,1 11,4 67
Sankt Annæ Gym. - Folkeskoleafde-ling
6,6 7,7 14,2 7,2 4,5 11,6 7,1 3,7 10,9 6,2 5,7 11,9 43
Kildevældsskolen 5,7 4,2 9,9 7,0 1,8 8,8 6,8 1,8 8,6 6,6 5,7 12,3 85
Vesterbro Ny Skole 6,9 7,5 14,4 7,7 6,3 14,1 7,5 3,7 11,3 7,1 5,3 12,3 78
Kirsebærhavens Skole 8,6 14,0 22,5 7,7 15,0 22,7 9,0 10,5 19,5 8,1 4,4 12,5 67
Damhusengens Skole 6,0 5,1 11,1 6,6 6,2 12,8 8,0 4,9 12,9 7,6 5,0 12,6 108
Skolen på Amagerbro 8,4 12,0 20,4 8,6 12,5 21,1 6,6 4,2 10,8 6,8 5,8 12,6 42
Øresundsskolen 7,5 3,8 11,3 8,3 8,1 16,4 6,9 5,4 12,4 7,2 5,7 12,9 62
Peder Lykke Skolen 6,0 8,3 14,3 7,3 1,5 8,7 6,4 4,6 10,9 7,6 5,4 13,0 72
Skolen ved Sundet 6,3 1,1 7,5 6,8 2,0 8,8 6,5 1,4 7,9 5,0 8,1 13,1 87
Nørrebro Park Skole 7,1 1,8 8,9 6,7 6,7 13,5 8,5 4,6 13,1 7,5 5,8 13,2 69
Nyboder Skole 6,9 2,1 9,0 7,2 4,2 11,4 9,1 2,5 11,7 6,7 6,6 13,3 70
Strandvejsskolen 7,6 5,1 12,7 6,7 1,6 8,3 7,4 2,7 10,1 7,7 6,0 13,7 58
Bavnehøj Skole 9,4 6,8 16,2 9,1 9,6 18,7 8,5 4,6 13,1 7,3 6,5 13,9 41
Tove Ditlevsens Skole 6,6 3,1 9,6 7,6 6,6 14,2 6,5 6,5 13,0 7,1 6,9 14,0 108
Skolen i Charlottegården 7,9 9,6 17,4 7,2 6,2 13,4 8,0 3,1 11,1 8,4 5,6 14,0 76
Dyvekeskolen 5,5 11,0 16,5 5,6 1,3 6,9 7,3 1,7 9,1 6,8 7,2 14,1 60
Rødkilde Skole 8,5 5,8 14,3 8,0 5,1 13,1 7,5 3,1 10,7 7,3 7,0 14,3 74
Rådmandsgades Skole 6,7 9,0 15,7 6,9 8,3 15,2 7,6 8,2 15,8 6,0 8,9 14,9 77
Brønshøj Skole 7,8 6,2 14,0 7,8 2,1 9,9 9,0 3,1 12,1 7,8 7,2 15,0 75
Skolen i Ryparken 6,9 1,6 8,6 7,9 4,9 12,8 7,6 2,5 10,1 8,1 7,1 15,2 38
Skolen i Sydhavnen 6,8 6,7 13,6 7,7 5,1 12,8 8,7 4,4 13,1 9,3 6,3 15,6 53
Oehlenschlægersgades Skole 8,7 5,4 14,1 7,9 4,7 12,5 8,9 6,1 15,0 9,9 5,8 15,7 52
Skolen i Peter Vedels Gade 7,3 16,5 23,8 7,6 0,6 8,2 6,5 6,8 13,2 7,0 9,2 16,1 33
Randersgades Skole 7,4 2,6 9,9 7,0 1,5 8,4 6,4 3,1 9,5 5,4 11,0 16,4 43
Ørestad Skole 9,0 3,3 12,3 7,3 6,0 13,3 8,8 7,2 16,0 7,6 9,7 17,2 75
Korsager Skole 6,8 8,4 15,2 7,4 7,6 15,0 8,2 3,5 11,8 8,9 9,3 18,1 77
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
53
10.10 Skolerne – skolen, evt. KKFO og i alt, evt. pr. lokalområde
Skoler (inkl. evt. KKFO) over 5 årsværk
Fraværsdagsværk pr Fuldtidsansat
Årsværk 2017 Kilde: Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Kort Lang Total Kort Lang Total Kort Lang Total Kort Lang Total
Områder i alt 7,1 6,3 13,4 7,2 5,5 12,7 7,3 4,5 11,8 6,9 4,6 11,5 5072
Område Indre By/Østerbro Total 6,8 5,0 11,9 7,0 4,6 11,6 6,7 3,6 10,2 6,5 4,0 10,5 999
Område Amager Total 6,8 7,1 13,9 7,1 5,0 12,1 6,9 4,9 11,8 6,7 4,9 11,6 953
Område Nørrebro/Bispebjerg Total
7,2 6,4 13,5 7,1 5,6 12,7 7,5 4,1 11,6 7,1 4,5 11,6 1158
Område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Total
7,7 6,4 14,1 7,4 6,4 13,8 7,6 5,2 12,8 7,2 4,6 11,7 1206
Område Brønshøj/Vanløse Total 6,7 7,0 13,7 7,2 6,1 13,3 7,6 4,8 12,4 7,0 5,0 12,0 756
Skole (inkl. evt. KKFO)
European School Copenhagen 6,7 6,7 3,8 6,4 10,2 4,8 4,8 3,5 3,5 23
Amager Fælled Skole 7,2 2,6 9,8 7,2 0,6 7,7 6,4 2,6 9,0 6,2 1,0 7,2 77
Fritidsinst. Øster Farimagsgades Skole
6,0 6,0 6,2 15,3 21,5 5,1 3,5 8,6 4,2 2,9 7,1 25
Øster Farimagsgades Skole 7,6 4,0 11,7 6,2 2,2 8,5 5,5 2,0 7,5 68
Øster Farimagsgades Skole inkl. KKFO
6,1 1,2 7,3 6,7 4,8 11,5 6,0 2,5 8,5 5,1 2,2 7,4 93
Skolen på Strandboulevarden 6,3 1,4 7,6 6,8 2,1 8,8 5,0 1,7 6,8 5,4 2,0 7,4 55
Holbergskolen 5,4 4,6 10,0 6,3 5,3 11,6 6,1 2,5 8,6 5,0 2,5 7,5 80
Fritidsinst. ved Sundbyøster Skole
5,5 9,4 14,8 10,1 6,4 16,5 3,2 6,5 9,7 5,9 5,9 16
Sundbyøster Skole 7,4 14,0 21,4 5,9 12,3 18,2 4,8 3,7 8,5 48
Sundbyøster Skole inkl. KKFO 7,8 8,1 15,9 8,7 10,8 19,5 5,4 11,3 16,7 5,1 2,8 7,9 64
Fritidsinst. ved Gasværksvejens Skole
6,6 3,3 9,9 7,8 0,8 8,6 6,8 10,0 16,8 6,0 3,5 9,5 16
Gasværksvejens Skole 6,6 2,4 9,0 5,8 2,2 8,0 5,3 2,3 7,6 58
Gasværksvejens Skole 7,3 5,0 12,4 7,0 2,3 9,3 6,1 4,4 10,5 5,4 2,5 8,0 74
Husum Skole 6,8 10,8 17,6 8,6 9,7 18,2 6,7 5,3 11,9 6,1 2,3 8,4 61
Christianshavns Skole 5,3 2,4 7,8 6,1 1,8 7,9 5,3 1,1 6,4 5,4 3,2 8,6 76
Kirkebjerg Skole 7,0 8,3 15,3 5,5 4,2 9,7 6,6 2,4 9,0 6,2 2,4 8,6 89
Lergravsparkens Skole 6,4 3,1 9,5 7,6 6,2 13,8 6,9 2,9 9,8 5,5 3,2 8,6 83
Sølvgades Skole 5,8 6,7 12,5 5,5 6,6 12,1 5,3 1,4 6,8 6,8 1,9 8,6 47
Hanssted Skole 6,5 7,2 13,6 6,1 5,2 11,4 7,1 2,1 9,2 5,1 3,6 8,8 50
Heibergskolen 8,8 17,3 26,1 6,2 4,6 10,8 6,5 1,7 8,2 6,0 3,0 9,0 49
Frejaskolen 4,3 4,3 5,6 6,1 11,7 5,9 2,8 8,7 64
Rughave 3,8 14,4 18,2 4,4 4,4 5,2 7,1 12,3 4,1 3,3 7,3 8
Specialfritidsinst. ved Frejasko-len
8,5 4,5 13,0 6,4 8,6 15,0 7,0 5,1 12,1 6,9 3,2 10,1 25
Frejaskolen inkl. KKFO 5,9 3,4 9,2 5,4 3,2 8,6 5,9 5,9 11,8 6,0 2,9 9,0 98
Vibenshus Skole 9,6 7,3 17,0 7,5 3,2 10,8 8,7 1,0 9,7 8,1 0,9 9,0 59
Frederiksgård Skole 7,5 8,2 15,7 6,4 4,6 11,0 6,0 1,3 7,4 37
Specialfritidsinst. Frederiksgård Skole
3,0 1,8 4,8 9,0 3,4 12,5 18
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
54
Frederiksgård Skole inkl. KKFO 8,9 3,5 12,5 8,5 7,0 15,5 6,5 4,5 11,0 7,0 2,0 9,0 55
Gerbrandskolen 6,2 9,8 16,0 7,5 4,7 12,2 6,8 6,1 12,9 6,1 3,0 9,1 65
Fritidsinstitutionen ved Tagens-bo Skole
11,8 4,2 16,0 7,9 16,3 24,2 9,2 3,1 12,3 7,7 4,0 11,6 18
Tagensbo Skole 5,2 0,5 5,7 5,2 5,5 10,7 3,1 5,4 8,5 67
Tagensbo Skole inkl. KKFO 6,8 4,5 11,2 5,2 4,6 9,7 5,9 5,1 11,0 4,1 5,1 9,1 85
Katrinedals Skole 5,4 2,1 7,4 5,8 4,7 10,6 6,7 6,1 12,8 6,7 2,6 9,3 75
Fensmarkskolen 8,8 14,3 23,1 8,9 6,5 15,4 7,2 3,4 10,6 61
Specialfritidsinst. ved Fens-marksskolen
8,3 5,3 13,6 8,5 1,9 10,5 7,6 4,2 11,8 6,3 1,2 7,6 29
Fensmarkskolen inkl. KKFO 8,6 7,9 16,5 9,3 8,9 18,2 8,4 5,7 14,1 6,9 2,7 9,6 90
Fritidsinst. ved Langelinieskolen 10,5 7,0 17,5 13,8 8,9 22,8 11,8 12,3 24,1 10,9 1,4 12,3 35
Langelinieskolen 2,9 2,9 8,6 0,9 9,5 7,1 6,2 13,3 6,0 2,7 8,7 97
Langelinieskolen 8,1 6,6 14,7 9,6 5,1 14,8 8,4 7,9 16,3 7,3 2,3 9,7 133
Lykkebo Skole 6,6 6,2 12,8 7,9 9,2 17,1 6,8 10,3 17,1 6,0 3,8 9,7 55
Vigerslev Allés Skole 7,1 3,2 10,3 6,6 5,0 11,6 8,1 3,3 11,4 7,7 2,2 9,9 58
Fritidscenter Tingbjerg 2,3 2,6 5,0 18
Fritidsinst. ved Tingbjerg Skole 5,1 5,7 10,8 18
Tingbjerg Skole 1,1 8,0 9,0 7,3 8,6 15,9 7,4 10,8 18,2 7,2 3,6 10,9 68
Tingbjerg Skole inkl. KKFO 6,2 10,4 16,5 7,3 7,5 14,8 7,4 10,8 18,2 6,1 3,9 10,0 103
KKFO Skibet 6,8 7,7 14,5 7,9 2,9 10,7 6,7 5,6 12,3 8,7 3,4 12,1 29
Skolen på Islands Brygge 1,5 1,5 7,4 6,6 14,0 7,9 7,3 15,2 7,9 1,8 9,7 107
Skolen på Islands Brygge inkl. KKFO
7,3 12,4 19,6 6,5 10,1 16,6 7,6 6,9 14,6 8,1 2,1 10,2 136
Den Classenske Legatskole 6,7 6,0 12,7 3,5 13,4 16,9 3,7 8,5 12,2 6,8 3,5 10,3 43
Fritidsinstitutionen ved Ålholm Skole
7,4 5,1 12,5 5,8 2,1 7,8 6,3 4,5 10,9 9,6 1,7 11,3 19
Ålholm Skole 7,4 3,0 10,4 9,1 0,7 9,8 8,0 2,1 10,1 51
Ålholm Skole inkl. KKFO 9,4 2,2 11,7 7,7 2,1 9,8 8,4 1,7 10,1 8,4 2,0 10,4 70
Fritidsinstitutionen ved Sorte-damskolen
5,8 1,9 7,7 8,0 13,0 21,0 5,1 2,6 7,7 6,0 5,2 11,2 21
Sortedamskolen 5,4 5,6 11,0 5,5 7,9 13,4 4,3 5,8 10,1 59
Sortedamskolen inkl. KKFO 5,5 1,8 7,3 6,4 6,5 12,8 5,4 6,7 12,1 4,7 5,7 10,4 80
Blågård Skole 5,1 9,3 14,4 6,1 7,4 13,5 6,5 4,7 11,2 6,9 3,5 10,4 86
Ellebjerg Skole 7,6 5,9 13,5 7,7 10,4 18,1 7,3 1,8 9,2 7,5 2,9 10,5 54
Lundehusskolen 10,6 10,6 5,6 1,5 7,1 7,1 2,9 10,0 6,7 4,1 10,8 78
Specialfritidsinst. ved Lundehus-skolen
3,7 1,7 5,5 6,7 1,6 8,3 8
Lundehusskolen inkl. KKFO 6,2 8,8 15,0 6,7 4,9 11,6 7,2 2,9 10,1 6,7 3,9 10,5 86
Bellahøj Skole 6,9 5,2 12,0 6,9 5,6 12,6 7,2 2,8 9,9 6,5 4,1 10,6 87
Fritidsinst. ved Grøndalsvængets Skole
4,5 13,9 18,4 3,0 8,9 11,8 9,6 1,3 10,9 7,2 3,9 11,2 18
Grøndalsvængets Skole 7,8 1,0 8,8 8,0 1,0 9,0 7,5 3,3 10,8 55
Grøndalsvængets Skole inkl. KKFO
7,5 4,8 12,3 6,5 2,2 8,6 8,3 1,1 9,4 7,4 3,4 10,9 73
Guldberg Skole 5,7 7,4 13,2 6,6 4,2 10,8 6,4 2,9 9,3 7,6 3,4 10,9 85
Fritidsinstitutionen ved Utters-lev Skol
11,8 1,8 13,6 8,9 2,4 11,3 8,5 1,6 10,2 6,1 6,4 12,5 25
Utterslev Skole 2,6 2,6 6,4 2,4 8,7 7,4 1,1 8,4 7,7 2,8 10,5 75
Utterslev Skole inkl. KKFO 7,8 2,0 9,8 6,5 3,6 10,1 7,7 1,2 8,9 7,3 3,7 11,0 101
Specialfritidsinst. ved Strand-parkskole
4,5 2,8 7,3 7,2 12,3 19,5 8,0 7,5 15,5 7,1 7,0 14,1 26
Strandparkskolen 3,7 3,7 9,4 8,7 18,0 8,6 5,5 14,1 6,9 2,7 9,5 48
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
55
Strandparkskolen inkl. KKFO 9,3 8,0 17,4 8,1 8,6 16,7 8,4 6,1 14,5 6,9 4,2 11,1 74
Højdevangens Skole 5,6 3,0 8,6 6,1 3,5 9,6 6,1 6,2 12,3 6,4 5,1 11,4 67
Sankt Annæ Gym. - Folkeskole-afdeling
6,6 7,7 14,2 7,2 4,5 11,6 7,1 3,7 10,9 6,2 5,7 11,9 43
Fritidscenter Nørre Fælled 7,6 13,5 21,1 13
Nørre Fælled Skole 3,0 3,0 6,3 4,6 10,9 7,0 3,0 10,0 7,3 2,1 9,4 57
Nørre Fælled Skole inkl. KKFO 6,2 10,6 16,8 6,9 5,5 12,4 7,0 3,0 10,0 7,6 4,3 12,0 68
Engskolen 2,2 2,2 5,5 9,3 14,8 6,6 4,7 11,3 5,5 5,4 10,9 35
Specialfritidsinst. ved Engskolen 4,5 4,5 8,1 6,2 14,4 17
Engskolen inkl. KKFO 5,5 5,1 10,7 6,9 7,0 13,9 7,2 4,0 11,2 6,4 5,7 12,1 53
Kildevældsskolen 1,9 1,9 6,6 3,2 9,7 6,8 1,8 8,6 6,6 5,7 12,3 85
Specialfritidsinst. Kildevældssko-len
2,9 8,2 11,1 2,8 3,9 6,7 4,8 4,8 7,4 3,3 10,7 14
Kildevældsskolen inkl. KKFO 5,5 4,5 10,0 6,6 2,0 8,6 6,6 1,6 8,2 6,7 5,4 12,1 98
Fritidsinstitutionen ved Valby Skole
7,5 5,7 13,1 10,1 2,3 12,4 7,2 4,7 11,8 7,5 7,5 15,0 22
Valby Skole 8,4 3,4 11,8 8,4 6,5 14,8 7,1 4,0 11,1 63
Valby Skole inkl. KKFO 9,6 11,8 21,4 9,0 6,1 15,1 8,1 6,0 14,1 7,2 4,9 12,1 85
Specialfritidsinst. ved Øresunds-skolen
5,7 8,8 14,5 7,2 6,9 14,1 6,8 2,0 8,8 8,2 3,0 11,1 35
Øresundsskolen 3,0 3,0 5,8 6,8 12,6 6,9 5,4 12,4 7,2 5,7 12,9 62
Øresundsskolen inkl. KKFO 6,8 5,8 12,6 7,8 7,6 15,5 6,9 4,1 11,0 7,6 4,7 12,3 96
Vesterbro Ny Skole 6,9 7,5 14,4 7,7 6,3 14,1 7,5 3,7 11,3 7,1 5,3 12,3 78
Kirsebærhavens Skole 8,6 14,0 22,5 7,7 15,0 22,7 9,0 10,5 19,5 8,1 4,4 12,5 67
Skolen på Amagerbro 8,4 12,0 20,4 8,6 12,5 21,1 6,6 4,2 10,8 6,8 5,8 12,6 42
Skolen ved Sundet 1,7 1,7 7,0 2,2 9,2 6,5 1,4 7,9 5,0 8,1 13,1 87
Specialfritidsinst. Skolen ved Sundet
6,6 4,4 11,0 6,1 2,2 8,3 7,1 7,1 8,2 3,5 11,6 9
Skolen ved Sundet inkl. KKFO 6,4 1,5 7,9 6,8 2,0 8,8 6,6 1,3 7,9 5,3 7,6 13,0 97
Peder Lykke Skolen 6,0 8,3 14,3 7,3 1,5 8,7 6,4 4,6 10,9 7,6 5,4 13,0 72
Bavnehøj Skole 5,1 5,1 7,1 8,6 15,7 8,5 4,6 13,1 7,3 6,5 13,9 41
Fritidsinstitutionen ved Bavne-høj Skole
9,5 9,5 5,9 5,9 11,0 11,0 8,2 2,3 10,5 13
Bavnehøj Skole inkl. KKFO 9,4 5,6 15,0 8,6 7,9 16,5 9,1 3,5 12,6 7,5 5,5 13,0 54
Nørrebro Park Skole 7,1 1,8 8,9 6,7 6,7 13,5 8,5 4,6 13,1 7,5 5,8 13,2 69
Nyboder Skole 6,9 2,1 9,0 7,2 4,2 11,4 9,1 2,5 11,7 6,7 6,6 13,3 70
Skolen i Peter Vedels Gade 1,5 1,5 4,5 4,5 6,5 6,8 13,2 7,0 9,2 16,1 33
Specialfritidsinst. Skolen Peter Vedels
7,5 7,5 6,6 6,6 6,8 5,8 12,6 7,9 7,9 16
Skolen i Peter Vedels Gade inkl. KKFO
7,4 10,6 18,0 7,2 0,4 7,6 6,6 6,4 13,0 7,3 6,1 13,4 50
Skolen i Ryparken 7,1 3,5 10,7 7,6 2,5 10,1 8,1 7,1 15,2 38
Specialfritidsinst. Skolen i Rypar-ken
11,5 6,3 17,8 11,5 4,9 16,4 10,9 6,7 17,7 10,7 1,9 12,6 52
Skolen i Ryparken inkl. KKFO 9,2 4,0 13,3 9,7 4,9 14,6 9,4 4,8 14,2 9,6 4,1 13,7 90
Strandvejsskolen 7,6 5,1 12,7 6,7 1,6 8,3 7,4 2,7 10,1 7,7 6,0 13,7 58
Damhusengens Skole 5,4 4,6 10,0 8,0 4,9 12,9 7,6 5,0 12,6 108
Fritidsinstitutionen ved Vanløse Skole
5,6 1,4 7,0 8,0 8,3 16,4 11,8 2,8 14,6 7,4 13,9 21,3 11
Damhusengens Skole inkl. KKFO 6,0 4,7 10,6 6,8 6,4 13,2 8,4 4,7 13,1 7,9 6,0 13,8 115
Rødkilde Skole 8,3 6,4 14,7 8,6 7,5 16,1 7,3 3,9 11,2 7,3 7,0 14,3 74
Dyvekeskolen 6,8 1,3 8,1 7,3 1,7 9,1 6,8 7,2 14,1 60
Specialfritidsinst. ved Dyve-keskolen
6,5 2,3 8,8 7,9 7,9 7,0 8,3 15,2 12,3 6,5 18,8 9
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
56
Dyvekeskolen inkl. KKFO 5,6 9,9 15,5 5,9 1,1 7,0 7,3 2,5 9,8 7,5 7,1 14,7 68
Rådmandsgades Skole 6,7 9,0 15,7 6,9 8,3 15,2 7,6 8,2 15,8 6,0 8,9 14,9 77
Fritidsinst. ved Tove Ditlevsens Skole
14,6 2,4 17,0 8,5 15,4 23,9 9,0 6,8 15,8 9,6 8,6 18,2 28
Modersmålsskolen 0,1 3,6 3,7 1,3 1,3 18
Tove Ditlevsens Skole 0,8 0,8 9,1 2,8 11,8 7,3 6,8 14,1 8,2 8,3 16,5 91
Tove Ditlevsens Skole inkl. KKFO
7,1 3,0 10,1 7,7 7,3 15,0 6,9 6,5 13,4 7,6 7,3 14,9 136
Brønshøj Skole 7,8 6,2 14,0 7,8 2,1 9,9 9,0 3,1 12,1 7,8 7,2 15,0 75
Fritidsinstitutionen ved Ørestad Skole
7,2 5,0 12,1 7,7 3,7 11,4 7,2 2,5 9,7 7,5 3,8 11,3 32
Ørestad Skole 3,3 3,3 8,1 5,7 13,8 8,8 7,2 16,0 7,6 9,7 17,2 75
Ørestad Skole inkl. KKFO 8,2 4,0 12,2 7,5 5,1 12,6 8,2 5,5 13,8 7,5 7,9 15,5 107
Oehlenschlægersgades Skole 8,7 5,4 14,1 7,9 4,7 12,5 8,9 6,1 15,0 9,9 5,8 15,7 52
Randersgades Skole 7,4 2,6 9,9 7,0 1,5 8,4 6,4 3,1 9,5 5,4 11,0 16,4 43
Fritidsinst. ved Skolen i Sydhav-nen
12,9 6,1 19,0 8,4 7,8 16,2 8,6 9,3 17,8 8,7 11,6 20,4 29
Skolen i Sydhavnen 6,7 4,4 11,2 8,7 4,4 13,1 9,3 6,3 15,6 53
Skolen i Sydhavnen inkl. KKFO 9,4 6,5 15,8 8,0 6,2 14,2 8,7 6,2 14,9 9,1 8,2 17,3 82
Skolen i Charlottegården 3,4 3,4 7,7 3,6 11,3 8,0 3,1 11,1 8,4 5,6 14,0 76
Specialfritidsinst. Skolen i Char-lotteg
9,7 11,5 21,2 9,0 3,7 12,7 10,4 10,4 20,8 10,4 14,7 25,1 38
Skolen i Charlottegården inkl. KKFO
8,4 10,1 18,5 7,7 5,4 13,2 8,8 5,5 14,3 9,1 8,6 17,7 113
Korsager Skole 6,9 8,9 15,9 7,8 6,7 14,5 8,7 3,7 12,4 8,9 9,3 18,1 77
Fritidsinst. ved Kalvebod Fælled Skole
4,2 4,5 8,7 8,4 29,7 38,1 11
Kalvebod Fælled Skole 7,4 7,4 8,6 1,7 10,3 4,6 4,6 14
Kalvebod Fælled Skole inkl. KKFO
1,2 1,2 8,4 8,4 8,2 3,3 11,5 6,3 13,3 19,6 25
10.11 Dagpasningsområdet –Klynger pr. lokalområde
BUF Dagpasning Klynger samlet
Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat
Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total
Områder i alt 6,9 7,5 14,4 6,6 7,0 13,5 7,0 6,9 13,9 7,1 6,7 13,7 5.859
Område Indre By/Østerbro 7,0 8,2 15,1 6,4 7,7 14,1 6,1 6,7 12,8 6,2 5,7 11,9 1.242
Område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave
7,2 7,9 15,2 7,0 6,4 13,4 7,1 7,1 14,1 7,3 6,2 13,5 1.133
Område Amager 6,3 8,6 14,9 6,1 7,6 13,7 7,1 6,8 13,9 7,0 7,1 14,1 1.360
Område Brønshøj/Vanløse 6,5 7,0 13,5 6,4 6,6 13,0 7,1 7,5 14,5 7,0 7,7 14,6 878
Område Nørrebro/Bispebjerg 7,4 5,7 13,1 7,1 6,2 13,3 7,5 6,8 14,3 7,8 6,8 14,7 1.246
Klynge Indre By/Østerbro
Klynge C MIN 6,7 9,1 15,8 5,6 4,3 9,9 9,1 9,1 5,4 0,9 6,4 22
GNS 6,5 5,6 12,1 6,8 4,7 11,5 7,4 1,7 9,1 5,9 2,8 8,7 145
MAX 3,4 1,6 5,0 1,7 1,6 3,3 4,4 4,4 2,5 14,1 16,7 10
Indre By/Østerbro Klynge E
MIN 3,3 3,3 1,8 2,7 4,5 0,9 9,8 10,7 1,2 3,2 4,3 17
GNS 5,6 4,8 10,3 5,6 6,3 11,9 4,9 8,1 13,1 5,0 4,2 9,2 125
MAX 6,5 5,8 12,3 7,4 11,0 18,4 5,7 11,8 17,5 6,7 3,9 10,6 23
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
57
Amager Klynge G MIN 6,6 5,5 12,1 5,8 7,3 13,1 6,8 16,1 22,8 4,8 2,1 6,9 18
GNS 7,3 11,9 19,2 6,3 5,9 12,2 6,5 4,8 11,3 6,5 3,5 10,0 159
MAX 10,9 11,4 22,4 9,0 11,3 20,4 6,1 6,6 12,7 6,7 6,2 12,9 25
Indre By/Østerbro Klynge D
MIN 2,8 1,5 4,3 3,8 2,0 5,7 14
GNS 7,6 5,5 13,1 7,0 7,3 14,4 5,4 7,1 12,5 6,5 3,5 10,1 147
MAX 7,3 11,6 18,9 7,3 12,3 19,6 6,1 6,2 12,3 8,0 6,4 14,5 22
Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge C
MIN 7,6 11,9 19,5 4,3 6,2 10,5 8,8 13,7 22,5 3,6 3,6 10
GNS 7,1 9,2 16,4 7,0 6,6 13,7 6,4 5,5 11,9 6,5 4,4 11,0 243
MAX 3,6 9,0 12,5 8,2 14,1 22,3 16
Amager Klynge E MIN 6,2 11,7 17,9 5,8 11,8 17,7 8,2 12,2 20,4 6,3 0,4 6,8 17
GNS 6,2 5,5 11,7 6,9 6,6 13,5 8,1 5,5 13,6 7,5 3,7 11,1 154
MAX 8,0 5,2 13,2 7,3 14,4 21,7 10,4 6,0 16,4 10,6 3,6 14,3 17
Amager Klynge C MIN 10,8 16,1 26,9 6,3 9,9 16,2 8,3 4,6 12,8 6,0 6,0 14
GNS 6,0 9,2 15,2 6,5 9,2 15,7 7,2 8,0 15,2 6,0 5,3 11,3 165
MAX 5,6 9,6 15,2 7,1 8,9 16,0 8,8 9,1 18,0 6,9 10,2 17,1 15
Indre By/Østerbro Klynge H
MIN 2,4 2,4 3,6 0,8 4,5 13
GNS 6,7 7,4 14,0 5,5 6,6 12,1 6,1 5,4 11,5 5,9 5,6 11,5 124
MAX 5,5 2,9 8,4 3,1 3,1 6,3 5,1 11,4 6,4 9,9 16,3 33
Indre By/Østerbro Klynge F
MIN 10,0 10,0 7,0 2,7 9,7 6,2 4,7 10,9 5,4 0,6 5,9 24
GNS 7,1 6,4 13,6 5,9 4,7 10,5 6,5 5,8 12,3 6,5 5,6 12,1 150
MAX 10,6 7,0 17,6 7,3 18,7 26,0 13,0 13,0 7,1 11,4 18,5 11
Nørrebro/Bispebjerg Klynge D
MIN 4,4 5,5 9,9 2,8 5,6 8,4 3,8 12,8 16,7 5,3 2,3 7,7 37
GNS 6,7 6,7 13,4 6,2 5,6 11,8 6,5 8,8 15,3 6,9 5,5 12,4 172
MAX 10,0 10,0 11,1 0,9 12,0 12,1 2,9 15,0 11,4 7,4 18,8 21
Nørrebro/Bispebjerg Klynge C
MIN 6,0 0,4 6,4 6,2 3,3 9,5 6,6 2,0 8,6 6,3 1,4 7,7 27
GNS 7,5 3,1 10,6 7,4 6,0 13,4 8,4 4,2 12,6 8,8 3,8 12,6 157
MAX 5,2 1,0 6,3 4,7 14,7 19,4 4,6 1,7 6,3 8,3 13,6 21,9 14
Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge E
MIN 2,8 2,8 4,1 1,6 5,8 3,5 1,5 5,0 7,7 1,1 8,8 21
GNS 5,7 8,2 14,0 6,1 4,9 11,0 5,6 6,1 11,7 6,5 6,2 12,6 160
MAX 8,9 11,1 20,0 7,8 10,1 17,9 7,5 17,5 25,0 8,3 17,2 25,4 26
Brønshøj/Vanløse Klynge E
MIN 9,9 13,5 23,4 5,7 7,1 12,8 5,7 5,4 11,1 5,1 4,1 9,3 21
GNS 6,8 6,3 13,1 5,7 3,4 9,1 6,1 8,3 14,4 6,5 6,3 12,8 148
MAX 5,3 6,4 11,7 5,6 2,0 7,5 7,2 8,4 15,6 6,5 9,2 15,8 42
Nørrebro/Bispebjerg Klynge B
MIN 7,6 12,0 19,6 5,3 5,3 6,5 0,6 7,1 4,1 4,1 10
GNS 8,7 8,3 17,0 7,9 3,6 11,5 7,6 8,7 16,3 8,7 4,2 12,9 135
MAX 7,6 12,6 20,2 10,2 5,9 16,1 8,7 10,9 19,6 9,2 16,4 25,6 14
Indre By/Østerbro Klynge J/Øbro-børnene
MIN 4,9 7,8 12,7 6,3 3,4 9,7 6,7 12,0 18,7 7,2 1,3 8,5 25
GNS 6,7 10,8 17,6 6,2 8,8 15,0 5,5 7,9 13,4 6,1 6,8 12,9 77
MAX 10,6 13,2 23,9 5,3 4,9 10,2 5,9 13,9 19,8 10,5 16,1 26,6 8
Indre By/Østerbro Klynge A
MIN 8,5 1,4 9,9 6,0 11,2 17,1 6,6 6,6 5,8 5,8 6
GNS 9,1 7,0 16,2 8,3 10,0 18,3 6,4 5,1 11,5 6,8 6,1 12,9 117
MAX 7,1 3,3 10,3 10,2 10,2 5,7 1,4 7,1 6,2 9,7 16,0 16
Brønshøj/Vanløse Klynge D/Radius
MIN 4,0 3,6 7,6 3,1 2,5 5,6 5,3 0,4 5,7 3,5 2,4 5,9 24
GNS 5,2 8,6 13,8 6,0 7,1 13,1 6,6 4,9 11,5 6,6 6,4 13,0 153
MAX 7,0 4,3 11,2 6,5 6,5 12,2 6,8 19,0 10,4 11,2 21,6 9
Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge D
MIN 6,5 1,6 8,1 6,0 6,0 6,9 2,4 9,2 7,8 0,8 8,6 19
GNS 8,5 4,6 13,1 8,6 4,3 12,9 8,3 3,7 12,0 8,8 4,3 13,0 160
MAX 9,6 0,6 10,3 10,2 6,5 16,7 11,4 7,5 18,9 10,8 6,4 17,2 22
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
58
Brønshøj/Vanløse Klynge B
MIN 7,7 7,7 6,6 8,6 15,2 8,8 5,7 14,5 4,6 2,3 6,9 19
GNS 5,6 7,5 13,0 5,2 7,9 13,0 7,1 4,7 11,8 6,2 7,6 13,8 124
MAX 6,0 8,6 14,6 6,8 5,0 11,8 8,9 14,6 23,5 8,1 17,6 25,7 18
Specialklyngen MIN 6,8 49,1 55,9 7,2 3,8 11,0 4,2 4,2 4,9 1,7 6,6 13
GNS 7,7 14,6 22,2 7,2 10,6 17,8 6,0 12,4 18,4 5,6 8,5 14,0 124
MAX 7,7 17,0 24,6 8,7 16,9 25,7 7,0 22,8 29,8 6,2 23,3 29,5 18
Brønshøj/Vanløse Klynge C
MIN 7,4 2,3 9,7 8,9 3,9 12,8 7,7 3,4 11,1 8,4 1,5 9,9 44
GNS 7,7 5,9 13,6 8,3 4,8 13,1 9,0 5,5 14,5 8,1 5,9 14,1 129
MAX 7,1 13,9 21,0 8,0 9,6 17,6 8,1 7,6 15,7 7,5 13,0 20,5 27
Amager Klynge B MIN 8,7 2,1 10,8 6,3 9,5 15,8 5,6 4,0 9,6 7,9 0,4 8,4 34
GNS 7,9 4,6 12,5 6,0 9,6 15,6 6,9 10,4 17,3 7,7 6,5 14,2 130
MAX 8,6 6,6 15,2 6,8 8,9 15,7 9,8 14,4 24,2 8,1 10,7 18,7 49
Amager Klynge F MIN 6,2 0,3 6,6 6,0 1,6 7,6 7,3 7,3 4,4 3,3 7,7 18
GNS 7,6 7,1 14,7 6,5 6,9 13,5 6,9 7,8 14,7 7,5 7,0 14,5 181
MAX 10,1 8,7 18,8 7,0 10,9 18,0 7,4 9,3 16,7 9,2 17,1 26,3 38
Indre By/Østerbro Klynge I
MIN 6,1 13,2 19,3 7,9 11,4 19,3 8,0 15,5 23,5 5,7 3,1 8,9 20
GNS 7,4 13,5 20,9 6,2 13,5 19,7 7,3 7,9 15,2 7,0 7,6 14,6 117
MAX 8,3 18,1 26,4 5,5 7,2 12,7 7,6 7,6 15,1 8,0 11,6 19,6 50
Nørrebro/Bispebjerg Klynge H
MIN 7,0 6,4 13,4 6,5 2,3 8,9 6,2 3,9 10,1 7,5 7,5 17
GNS 8,4 4,1 12,6 8,3 5,3 13,6 8,2 5,2 13,4 8,0 6,7 14,7 195
MAX 10,3 1,1 11,3 7,8 10,9 18,7 7,4 6,3 13,7 7,9 12,2 20,1 32
Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge A
MIN 8,6 9,4 18,0 7,9 5,7 13,6 5,7 10,6 16,3 6,8 2,0 8,8 39
GNS 7,2 8,1 15,4 6,8 5,9 12,7 6,3 8,4 14,8 7,4 7,4 14,8 197
MAX 6,3 7,2 13,5 6,4 5,0 11,4 5,9 12,1 18,0 9,1 12,9 22,0 50
Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge B
MIN 4,0 8,2 12,2 7,2 2,0 9,2 19
GNS 8,4 9,7 18,0 6,2 6,7 12,9 7,5 10,6 18,1 6,6 8,2 14,8 187
MAX 6,3 15,4 21,7 4,1 10,4 14,5 10,5 30,7 41,2 9,6 20,6 30,2 22
Indre By/Østerbro Klynge B
MIN 6,3 8,6 14,9 4,7 16,4 21,1 4,5 7,7 12,1 5,5 5,7 11,2 40
GNS 7,6 8,1 15,7 6,7 10,5 17,2 5,7 7,2 12,9 6,6 8,4 15,0 118
MAX 7,1 9,6 16,8 8,5 7,6 16,1 6,3 5,1 11,3 8,0 9,6 17,6 53
Amager Klynge A MIN 0,7 0,7 2,1 1,6 3,7 6
GNS 4,5 7,3 11,8 4,3 6,3 10,6 6,6 5,1 11,7 6,1 8,9 15,0 106
MAX 8,9 0,4 9,3 8,0 1,5 9,6 9,9 5,5 15,4 8,7 10,6 19,3 24
Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge F
MIN 5,1 5,1 6,5 6,5 6,0 6,0 6,3 2,2 8,5 18
GNS 8,1 7,8 15,8 7,3 9,1 16,5 8,8 8,6 17,4 8,6 6,6 15,1 187
MAX 10,0 14,0 24,0 9,4 7,1 16,5 9,0 10,4 19,3 11,0 11,8 22,8 24
Brønshøj/Vanløse Klynge F
MIN 6,2 11,5 17,8 6,2 10,8 17,1 9,1 13,6 22,7 7,7 2,6 10,3 16
GNS 6,9 7,5 14,4 7,5 6,9 14,4 8,5 12,5 21,0 7,8 7,4 15,2 148
MAX 9,4 6,8 16,2 7,8 5,1 12,9 9,3 7,0 16,3 7,2 20,8 28,0 17
Nørrebro/Bispebjerg Klynge G
MIN 7,5 5,0 12,5 2,6 0,7 3,3 7,4 3,0 10,4 9,9 1,4 11,4 43
GNS 7,0 3,5 10,5 6,3 4,4 10,7 7,5 3,0 10,5 8,2 7,0 15,2 176
MAX 10,2 2,3 12,5 9,3 7,6 16,9 8,7 5,9 14,6 9,4 13,1 22,5 26
Nørrebro/Bispebjerg Klynge A
MIN 4,3 0,6 4,9 4,7 1,4 6,0 3,2 3,3 6,5 4,0 0,4 4,4 21
GNS 6,0 6,8 12,8 6,8 4,9 11,7 6,5 5,8 12,2 6,6 8,6 15,3 127
MAX 2,5 13,7 16,1 2,7 1,9 4,6 6,6 2,0 8,6 9,7 24,3 34,0 15
Amager Klynge I MIN 6,0 1,8 7,8 5,0 0,5 5,5 8,5 2,7 11,2 5,8 0,6 6,4 27
GNS 6,8 6,2 13,0 5,6 5,3 10,9 8,2 4,2 12,4 7,4 8,5 15,9 165
MAX 6,5 9,0 15,5 6,0 10,2 16,2 9,9 8,4 18,3 9,1 16,5 25,6 31
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
59
Amager Klynge H MIN 10,2 12,8 23,0 7,5 20,6 28,1 9,9 16,4 26,3 5,0 2,5 7,5 15
GNS 6,3 13,9 20,2 6,6 9,1 15,7 7,3 7,8 15,0 6,5 10,3 16,7 145
MAX 6,8 1,0 7,8 5,5 17,2 22,7 6,9 16,7 23,6 7,7 17,8 25,5 11
Nørrebro/Bispebjerg Klynge F
MIN 9,6 9,0 18,7 4,7 27,5 32,2 7,0 9,6 16,5 5,6 4,5 10,1 20
GNS 8,0 7,4 15,4 7,5 9,8 17,3 7,5 10,3 17,7 7,3 9,5 16,9 145
MAX 9,7 4,9 14,6 8,0 9,7 17,7 8,3 13,4 21,7 7,4 16,2 23,5 32
Nørrebro/Bispebjerg Klynge E
MIN 8,9 1,9 10,8 8,3 5,1 13,3 9,3 13,8 23,1 9,8 2,6 12,4 23
GNS 6,9 6,1 13,0 6,3 11,8 18,1 7,7 9,5 17,2 7,9 9,9 17,8 138
MAX 7,4 9,9 17,3 7,7 15,9 23,6 7,9 16,1 24,0 8,0 16,8 24,7 24
Brønshøj/Vanløse Klynge A
MIN 8,6 4,2 12,9 7,4 4,2 11,7 4,3 12,6 16,9 5,3 7,0 12,3 29
GNS 7,6 7,0 14,5 6,5 8,5 15,1 5,9 9,1 15,1 6,7 11,4 18,1 176
MAX 13,7 8,1 21,9 7,6 21,6 29,1 8,7 12,1 20,8 7,4 24,4 31,8 21
Amager Klynge D MIN 1,9 4,3 6,2 5,0 1,6 6,6 4,0 6,7 10,7 3,1 6,3 9,4 14
GNS 4,2 9,9 14,1 5,6 8,2 13,9 6,9 7,4 14,3 7,2 11,3 18,6 155
MAX 5,0 15,1 20,1 6,5 15,6 22,0 9,9 9,4 19,3 7,8 17,2 25,0 45
10.12 Plejecentre – kort og langt sygefravær 2014-2017
SUF Plejecentre over 5 årsværk Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat
Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Kort Lang Total Kort Lang Total Kort Lang Total Kort Lang Total
Lokalområder i alt 6,2 7,4 13,6 6,8 7,2 13,9 6,5 7,7 14,4 6,2 6,4 12,7 2736
Lokalområde Vanløse/Brønshøj/Husum 5,5 5,3 10,8 6,5 5,5 12,0 5,6 4,8 10,4 5,9 4,5 10,5 683
Lokalområde Amager 6,2 7,1 13,4 6,6 6,7 13,3 6,4 7,2 13,6 6,0 6,0 12,0 437
Lokalområde Indre By/Østerbro 6,0 8,7 14,7 7,1 8,3 15,3 6,4 7,8 14,2 5,8 7,6 13,4 410
Lokalområde Bispebjerg/Nørrebro 7,0 9,3 16,3 6,6 8,7 15,3 7,1 9,6 16,7 6,4 7,3 13,7 680
Lokalområde Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby 6,3 6,8 13,1 7,2 6,9 14,1 7,2 9,4 16,7 7,0 7,2 14,2 526
Lokalområde Plejecenter
Lokalområde Vanlø-se/Brønshøj/Husum
Plejecentret Bonderup-gård
2,1 4,6 6,7 2,1 2,9 5,0 2,9 3,0 6,0 3,2 3,2 6,4 65
Lokalområde Vanlø-se/Brønshøj/Husum
Tingbjerghjemmet 3,8 1,0 4,8 4,7 3,7 8,3 7,4 4,1 11,5 4,8 2,2 6,9 42
Lokalområde Vanlø-se/Brønshøj/Husum
Damsøgaard Plejehjem 5,3 3,3 8,6 4,9 2,3 7,3 4,3 13,5 17,8 5,3 2,0 7,3 28
Lokalområde Vester-bro/Kgs. Enghave/Valb
Rundskuedagen Vester-bro
2,8 5,9 8,7 3,1 3,1 6,2 4,4 8,7 13,1 5,0 2,5 7,5 35
Lokalområde Vanlø-se/Brønshøj/Husum
Hjortespring 5,1 4,7 9,8 5,2 2,9 8,1 4,5 6,6 11,1 5,9 1,6 7,5 106
Lokalområde Bispe-bjerg/Nørrebro
Sølund 4,9 3,3 8,1 5,7 7,4 13,1 6,0 10,3 16,3 5,3 3,5 8,7 127
Lokalområde Vanlø-se/Brønshøj/Husum
Skjulhøjgård 3,3 7,9 11,2 3,5 8,4 11,8 3,4 2,6 6,0 4,3 4,9 9,2 33
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
60
Lokalområde Indre By/Østerbro
Kærbo 6,5 11,4 17,9 7,1 7,7 14,8 6,1 2,6 8,7 6,4 3,2 9,7 38
Lokalområde Vanlø-se/Brønshøj/Husum
Egebo Bystævneparken 5,8 6,2 12,0 6,3 8,5 14,8 4,4 3,9 8,3 4,1 6,0 10,1 89
Lokalområde Indre By/Østerbro
Kildevæld Sogns Pleje-hjem
5,2 9,7 15,0 6,7 5,9 12,7 6,1 1,3 7,3 5,0 5,4 10,4 44
Lokalområde Amager Plejecentret Hørgården 5,8 5,6 11,4 6,5 6,5 13,0 6,3 9,5 15,8 5,9 4,6 10,6 110
Lokalområde Vester-bro/Kgs. Enghave/Valb
Verdishave 5,8 3,7 9,5 6,9 2,0 8,8 5,9 5,2 11,1 5,7 5,0 10,7 57
Lokalområde Bispe-bjerg/Nørrebro
Bispebjerghjemmet 6,2 7,6 13,9 6,2 5,6 11,9 6,3 6,4 12,7 5,6 5,2 10,8 67
Lokalområde Vanlø-se/Brønshøj/Husum
Johannesgården 7,1 9,5 16,6 7,4 9,2 16,6 6,1 7,3 13,4 6,7 4,6 11,3 54
Lokalområde Amager Peder Lykke Centret 4,1 5,9 10,0 4,5 4,1 8,5 4,1 3,9 8,0 4,5 7,3 11,8 106
Lokalområde Indre By/Østerbro
Rosenborgcentret 4,9 7,6 12,5 5,9 5,3 11,3 6,7 3,9 10,6 5,8 6,3 12,2 67
Lokalområde Amager Bomi-Parken 6,6 4,4 11,0 6,5 3,9 10,4 6,8 7,1 13,9 5,5 6,7 12,2 65
Lokalområde Indre By/Østerbro
Deborah Centret 4,6 14,8 19,4 5,6 16,1 21,7 5,0 5,5 10,4 4,2 8,0 12,2 30
Lokalområde Vester-bro/Kgs. Enghave/Valb
Absalonhus 6,7 6,8 13,5 9,6 14,8 24,4 10,2 13,6 23,9 5,6 6,6 12,2 32
Lokalområde Amager Ørestad Plejecenter 9,4 11,4 20,8 9,3 12,2 21,5 8,5 8,6 17,1 8,4 4,4 12,8 84
Lokalområde Bispe-bjerg/Nørrebro
Klarahus 8,1 13,3 21,4 6,7 12,2 18,9 7,3 10,2 17,5 6,6 6,3 12,9 128
Lokalområde Vanlø-se/Brønshøj/Husum
Poppelbo Bystævnepar-ken
6,7 4,2 10,9 10,5 4,6 15,1 7,4 2,0 9,4 8,2 4,7 12,9 62
Lokalområde Vester-bro/Kgs. Enghave/Valb
Langgadehus 7,7 10,3 18,0 8,7 8,5 17,1 9,5 20,1 29,6 8,4 4,7 13,0 57
Lokalområde Vanlø-se/Brønshøj/Husum
Lærkebo Bystævnepar-ken
7,5 5,5 13,0 7,3 10,6 17,8 7,4 4,4 11,8 7,2 5,9 13,1 57
Lokalområde Amager Højdevang Sogn 6,6 9,5 16,1 7,2 7,1 14,3 7,3 7,0 14,3 5,9 7,3 13,2 73
Lokalområde Bispe-bjerg/Nørrebro
Haandværkerforeningens Plejehjem
6,7 7,5 14,2 7,0 9,4 16,5 6,5 7,8 14,3 6,0 7,6 13,5 101
Lokalområde Vester-bro/Kgs. Enghave/Valb
Bryggergården 6,2 3,1 9,4 5,9 11,3 17,2 6,0 2,9 8,9 7,0 6,8 13,9 43
Lokalområde Vanlø-se/Brønshøj/Husum
Pilehuset Bystævnepar-ken
5,8 5,4 11,2 8,3 4,4 12,6 6,5 4,3 10,9 7,4 6,7 14,1 147
Lokalområde Vester-bro/Kgs. Enghave/Valb
Dronning Ingrids Hjem 6,9 3,7 10,6 7,4 6,3 13,7 7,6 8,6 16,2 8,2 6,0 14,2 101
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
61
Lokalområde Indre By/Østerbro
Fælledgården Plejecen-ter
6,9 7,5 14,4 8,2 7,0 15,2 6,7 13,8 20,5 5,5 9,0 14,5 151
Lokalområde Bispe-bjerg/Nørrebro
Slottet 8,1 15,8 23,9 6,9 8,7 15,6 7,8 8,7 16,5 6,8 8,3 15,1 86
Lokalområde Indre By/Østerbro
Nybodergården 6,1 7,0 13,2 7,0 12,1 19,0 7,3 7,8 15,1 6,0 10,1 16,1 38
Lokalområde Indre By/Østerbro
Ryholtgård 5,9 8,4 14,3 6,4 11,5 17,8 5,7 6,2 11,9 8,0 8,2 16,2 42
Lokalområde Vester-bro/Kgs. Enghave/Valb
Kirsebærhaven 7,5 9,3 16,8 8,3 6,2 14,5 9,0 10,4 19,4 7,6 9,0 16,6 56
Lokalområde Bispe-bjerg/Nørrebro
Møllehuset 9,1 12,1 21,2 6,7 7,4 14,1 6,8 8,5 15,3 5,7 10,9 16,6 58
Lokalområde Vester-bro/Kgs. Enghave/Valb
Solterrasserne 6,2 9,6 15,8 6,4 5,7 12,0 5,8 8,0 13,8 6,3 10,4 16,7 70
Lokalområde Vester-bro/Kgs. Enghave/Valb
Aalholmhjemmet 4,2 6,0 10,2 6,7 2,0 8,7 5,9 6,8 12,7 6,5 10,3 16,7 37
Lokalområde Bispe-bjerg/Nørrebro
Kastanjehusene 6,5 6,1 12,6 7,0 9,3 16,2 8,1 13,5 21,6 7,7 10,2 17,9 80
Lokalområde Vester-bro/Kgs. Enghave/Valb
Solgavehjemmet 6,9 10,5 17,5 9,5 13,7 23,2 8,2 9,8 18,0 8,3 11,3 19,6 39
Lokalområde Bispe-bjerg/Nørrebro
Plejecentret Aftensol 6,6 12,7 19,3 7,3 4,5 11,8 10,7 10,6 21,3 9,7 14,3 24,0 32
10.13 Hjemmeplejen i SUF – kort og langt sygefravær 2014-2017
Hjemmepleje SUF over 5 årsværk
Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat
Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Kort Lang Total Kort Lang Total Kort Lang Total Kort Lang Total
Lokalområder i alt 7,2 8,0 15,2 7,8 7,6 15,4 7,6 7,9 15,5 6,9 7,3 14,2 1470
Lokalområde Indre By/Østerbro 8,2 6,7 14,9 9,0 7,4 16,3 6,7 10,1 16,8 6,7 4,1 10,8 323
Lokalområde Vanløse/Brønshøj/Husum 6,5 4,0 10,4 6,8 4,5 11,2 6,4 4,9 11,2 5,6 5,7 11,3 251
Lokalområde Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby 7,4 10,6 18,0 7,8 8,4 16,2 7,6 7,4 15,0 6,5 7,7 14,2 307
Lokalområde Amager 7,3 8,7 16,0 8,0 9,3 17,3 8,3 9,1 17,4 7,7 9,1 16,8 301
Lokalområde Bispebjerg/Nørrebro 6,7 9,0 15,6 7,2 8,1 15,3 8,9 7,4 16,4 7,7 9,9 17,7 288
Enheder
Hjemmeplejen/Sygeplejen VBH
Sygeplejen VBH 7,2 2,8 10,0 6,2 3,3 9,4 5,8 4,6 10,3 4,9 3,1 8,0 64
Hjemmeplejen/Sygeplejen IBØ
Sygeplejen IBØ 9,5 7,1 16,6 9,8 6,9 16,7 7,5 7,6 15,1 7,7 3,0 10,6 78
Hjemmeplejen/Sygeplejen IBØ
Hjemmeplejen IBØ 7,5 6,1 13,6 8,2 7,1 15,3 6,1 9,7 15,7 6,4 4,4 10,7 225
Hjemmesygeplejen og Hjemmeplejen Amager
Hjemmesygeplejen Ama-ger
6,1 7,0 13,1 7,3 11,9 19,1 6,6 6,9 13,6 6,7 5,1 11,7 69
Hjemmeplejen/Sygeplejen VKV
Sygeplejen VKV 8,1 9,7 17,8 8,3 3,7 12,0 8,4 5,6 14,0 7,2 4,6 11,8 62
Hjemmepleje og Hjemme-sygepleje BN
Hjemmesygeplejen Bispe-bjerg/Nørrebro
6,8 4,5 11,3 7,7 10,0 17,7 8,6 3,1 11,7 8,1 3,9 11,9 66
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
62
Hjemmeplejen/Sygeplejen VBH
Hjemmeplejen VBH 6,3 4,3 10,6 7,0 4,8 11,8 6,6 4,9 11,5 5,9 6,6 12,5 187
Hjemmeplejen/Sygeplejen IBØ
Hjemmeplejen/Sygeplejen IBØ - Natplejen
10,5 10,4 20,9 12,3 10,9 23,2 10,6 22,6 33,2 7,2 5,4 12,6 21
Hjemmeplejen/Sygeplejen VKV
Hjemmeplejen VKV 7,4 11,2 18,5 7,7 9,5 17,2 7,5 7,8 15,3 6,4 8,4 14,8 245
Hjemmesygeplejen og Hjemmeplejen Amager
Hjemmeplejen Amager 7,6 9,1 16,6 8,2 8,7 16,9 8,8 9,7 18,5 8,0 10,3 18,3 232
Hjemmepleje og Hjemme-sygepleje BN
Hjemmeplejen Bispe-bjerg/Nørrebro
6,6 10,8 17,4 7,0 7,3 14,3 9,1 9,2 18,3 7,6 11,7 19,4 222
10.14 Hjemmeplejen i SOF – kort og langt sygefravær 2014-2017
Hjemmepleje SOF over 5 årsværk
Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat
Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Kort Lang Total Kort Lang Total Kort Lang Total Kort Lang Total
Områder i alt 8,5 9,5 17,9 8,4 7,7 16,1 9,6 8,8 18,4 9,2 8,8 18,1 343
Den Sociale Hjemmepleje - Nord Total 8,6 12,8 21,4 8,9 10,3 19,1 9,9 6,9 16,8 9,8 5,7 15,4 146
Den Sociale Hjemmepleje - Center Midt Total 9,0 11,5 20,5 8,7 9,5 18,2 9,1 13,2 22,3 8,4 9,0 17,4 101
Den Sociale Hjemmepleje - Amager Total 8,6 5,3 13,9 7,5 2,8 10,3 9,5 7,0 16,5 9,4 13,5 22,9 96
10.15 Handicapområdet – kort og langt sygefravær 2014-2017
SOF Handicapinstitutioner over 5 årsværk
Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat
Årsværk 2017
Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total
Handicapinstitutioner i alt 7,4 7,8 15,3 7,4 6,5 13,9 7,1 6,5 13,6 7,0 7,1 14,1 1.553
Instituttet for Blinde og Svagsynede 3,8 4,6 8,5 4,6 2,3 7,0 5,6 2,0 7,6 4,3 2,4 6,6 69
Center for Selvstændig Bolig og Beskæf. 6,1 8,2 14,3 6,4 4,5 10,9 6,2 5,3 11,5 5,6 5,8 11,4 231
Center for Erhvervet Hjerneskade 8,2 7,1 15,4 8,3 5,7 14,0 7,4 5,6 13,0 7,1 4,5 11,6 173
Center for Børn med Handicap 8,0 11,6 19,6 8,5 8,1 16,6 7,9 6,3 14,1 7,4 5,1 12,6 196
Center for Autisme og Specialpædagogik 7,3 6,8 14,0 7,0 7,2 14,2 6,9 7,0 13,8 6,4 6,7 13,1 366
Center for Omsorg og Specialpædagogik 8,9 7,2 16,1 8,4 7,2 15,7 7,9 7,5 15,4 8,3 8,5 16,8 294
CenterCampo 7,7 9,7 17,4 7,5 6,9 14,3 7,2 7,7 14,9 7,9 12,4 20,3 222
Center Institution
Instituttet for Blinde og Svagsynede
Blindeinst. Specialråd-givning
3,2 1,3 4,5 4,7 1,0 5,7 5,8 1,0 6,8 3,6 1,3 4,9 25
Center for Autisme og Specialpædagogik
Center for autisme og specialpæd. DAE
3,8 5,7 9,5 4,1 5,6 9,7 3,9 1,4 5,3 4,2 0,8 5,0 17
Instituttet for Blinde og Svagsynede
Blindeinst. BVA-afdelingen
3,2 9,3 12,4 5,8 2,8 8,6 7,2 7,2 4,6 1,3 6,0 16
Center for Erhvervet Hjerneskade
CEH - Aktivitets- & samværstilbud
8,3 8,3 5,9 5,9 7,1 1,1 8,2 4,0 2,7 6,7 12
Center for Erhvervet Hjerneskade
CEH - Fys- & Ergoterapi 6,1 3,4 9,5 5,2 10,0 15,2 6,9 3,0 9,8 7,5 7,5 16
Center for Omsorg og Specialpædagogik
Tilbuddene under Specialfysioterapien
3,2 3,2 7,1 7,1 6,9 6,9 7,5 7,5 14
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
63
Center for Selvstændig Bolig og Beskæf
Netværkene 2,5 7,51 10,1 5,0 8,06 13,0 5,3 12,8 18,1 5,3 2,3 7,6 7
Center for Selvstændig Bolig og Beskæf.
Bofællesskaber 1 4,6 8,5 13,1 6,6 7,5 14,2 7,1 7,2 14,4 6,3 1,4 7,8 27
Center for Autisme og Specialpædagogik
CAS 5 - Nordlys 6,3 4,2 10,5 7,2 5,3 12,5 9,1 6,6 15,7 6,5 1,6 8,0 62
Center for Børn med Handicap
Svanehuset 6,8 21,5 28,3 6,5 3,8 10,3 7,0 3,1 10,0 6,9 1,1 8,0 42
Center for Omsorg og Specialpædagogik
Omsorg og Specialpæ-dagogik DAE
6,6 6,6 5,2 5,2 3,6 3,6 4,7 3,9 8,6 10
Center for Selvstændig Bolig og Beskæf.
Vinklen 5,1 2,8 7,9 5,1 1,5 6,6 5,9 0,3 6,2 4,7 3,9 8,7 36
Instituttet for Blinde og Svagsynede
Blindeinst. Erhverv og kursus
4,2 5,0 9,2 3,9 3,4 7,3 4,4 4,1 8,5 4,7 4,0 8,7 27
Center for Autisme og Specialpædagogik
CAS 2 7,3 9,3 16,5 7,0 18,8 25,8 5,2 7,4 12,6 6,9 1,8 8,7 26
Center for Erhvervet Hjerneskade
CEH - Neopsykologi, Sygeplej. og Pæd.
3,0 3,0 6,2 6,2 6,8 2,0 8,8 8
CenterCampo Kysten 5,4 1,8 7,1 4,0 4,0 3,7 1,1 4,8 4,4 4,5 8,9 25
Center for Børn med Handicap
Elmehuset 7,0 6,9 13,9 7,8 2,4 10,3 6,8 5,7 12,5 6,4 2,6 9,0 28
Center for Børn med Handicap
Aflastningsinstitution Skovhusene
11,0 8,9 19,9 9,2 9,6 18,8 7,6 10,4 18,0 5,9 3,3 9,2 39
Center for Autisme og Specialpædagogik
CAS 4 5,5 5,4 11,0 4,4 5,7 10,1 4,4 7,0 11,5 6,0 4,3 10,3 34
Center for Selvstændig Bolig og Beskæf.
ASPECT 3,9 8,5 12,4 6,4 4,6 11,0 6,1 9,6 15,7 6,5 5,0 11,5 50
Center for Erhvervet Hjerneskade
Lions Kollegiet 9,0 8,2 17,2 9,2 5,8 15,0 7,9 5,9 13,8 7,8 4,0 11,8 94
Center for Omsorg og Specialpædagogik
Carl Jacobsensvej & Ringertoften
9,8 6,2 16,0 8,6 6,0 14,7 7,1 9,1 16,2 7,3 4,5 11,8 49
Center for Omsorg og Specialpædagogik
Døgninstitutionen Albatros
8,9 7,0 16,0 7,5 7,2 14,7 8,1 2,5 10,7 8,3 4,4 12,6 34
Center for Selvstændig Bolig og Beskæf.
Captum 6,2 8,4 14,6 7,7 6,2 13,9 6,5 3,7 10,2 5,7 7,0 12,7 73
Center for Autisme og Specialpædagogik
CAS 1 6,2 2,6 8,8 6,8 6,0 12,7 5,5 7,9 13,4 4,7 8,4 13,1 57
Center for Erhvervet Hjerneskade
Verahus 7,4 7,7 15,1 7,7 5,5 13,3 6,7 7,9 14,6 6,4 8,0 14,3 45
Center for Børn med Handicap
Behandlingshjemmet Baunegård
7,7 5,8 13,5 6,7 14,1 20,8 6,8 4,0 10,8 7,5 7,3 14,8 45
Center for Selvstændig Bolig og Beskæf.
Bofællesskaber 2 5,9 6,7 12,6 5,4 2,2 7,6 5,2 4,8 10,0 4,8 10,3 15,1 37
CenterCampo Botilbuddene Center-Campo
7,7 13,3 21,0 8,6 8,1 16,8 7,6 6,1 13,6 8,4 7,1 15,4 59
Center for Omsorg og Specialpædagogik
Døgninstitutionen Løvstikkevej
9,3 3,6 12,9 10,1 3,4 13,6 8,3 2,0 10,3 9,6 6,6 16,1 36
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
64
Center for Omsorg og Specialpædagogik
Grøndalsvænge & Huset
7,9 6,8 14,7 7,4 12,4 19,8 7,7 15,6 23,3 8,5 7,7 16,2 58
Center for Autisme og Specialpædagogik
CAS 3 8,5 7,2 15,7 7,4 11,5 18,9 7,6 5,6 13,2 7,6 8,7 16,4 47
Center for Autisme og Specialpædagogik
Musvågevej 9,3 9,2 18,5 7,8 4,7 12,5 7,4 7,2 14,6 6,5 10,0 16,5 86
Center for Omsorg og Specialpædagogik
Lynghuset 9,5 8,9 18,4 9,7 5,9 15,6 9,7 6,4 16,1 8,2 9,3 17,5 54
Center for Autisme og Specialpædagogik
CAS 6 Nørrebro Vænge 7,1 10,8 17,9 7,6 6,5 14,1 8,4 8,9 17,3 8,3 10,5 18,8 37
CenterCampo Bo- og aflastningstil-buddet Pallesvej
9,4 8,4 17,9 6,7 5,4 12,1 6,1 6,9 13,0 7,4 11,7 19,1 58
Center for Børn med Handicap
Nærumgård 8,3 13,7 21,9 12,8 8,3 21,1 10,9 9,0 19,9 10,0 10,4 20,5 41
CenterCampo Strandviben 3,2 6,8 10,0 8,8 8,9 17,6 8,4 13,6 22,1 9,6 13,0 22,5 53
Center for Omsorg og Specialpædagogik
Aflastningen & Hylde-blomsten
9,8 7,6 17,4 8,8 8,6 17,5 7,1 8,9 16,0 9,4 23,4 32,8 39
CenterCampo Fredskovvej 4,8 4,8 9,3 5,0 14,3 8,6 32,5 41,2 27
10.16 Psykiatriske bosteder – kort og langt sygefravær 2014-2017.
Psykiatriske bocentre over 5 årsværk
Fraværsdagsværk pr Fuldtidsansat
Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Kort Lang Total Kort Lang Total Kort Lang Total Kort Lang Total
Psykiatriske bocentre i alt 6,4 6,5 13,0 6,8 7,4 14,2 7,5 7,4 14,9 6,6 5,7 12,3 825
Center City 7,1 9,2 16,4 7,5 7,0 14,5 7,3 2,8 10,1 6,2 1,7 8,0 131
Center Nord-Vest 6,6 4,8 11,5 6,5 8,1 14,6 7,1 6,4 13,5 6,8 3,9 10,7 165
Center Nørrebro 6,2 4,1 10,2 6,5 4,5 11,1 7,4 3,4 10,8 6,1 5,7 11,8 160
Center Lindegården 5,8 6,6 12,5 6,6 7,4 14,0 6,7 8,3 15,0 6,0 7,3 13,3 168
Center Amager 6,7 8,8 15,5 7,1 9,4 16,5 8,9 13,4 22,3 7,6 8,3 15,8 201
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
65
10.17 KFF institutioner – kort og langt sygefravær 2014-2017
KFF institutioner over 5 årsværk
Fraværsdagsværk pr Fuldtidsansat Årsværk
2017
Rubin 19/2-2018 2014 2015 2015 2017
Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total
KFF institutioner i alt 4,7 3,6 8,3 5,1 3,6 8,7 5,3 5,0 10,2 5,1 2,9 7,9 1.004
Stadsarkiv 2,9 2,9 6,2 6,2 0,4 0,4 8
Kreativ vækst 0,7 0,7 6
Kultur Ø Sekretariat 0,9 0,9 6
Valby Kulturhus 5,6 7,2 12,8 5,2 13,1 18,2 5,7 5,7 1,2 1,2 6
BIBLIOTEKET 4,3 1,0 5,3 5,6 2,2 7,8 6,2 6,9 13,2 2,0 2,0 16
Økonomi og HR 2,6 2,6 1,9 4,1 6,0 2,4 2,4 8
Sikkerhed Uddannelse Havnebade Strande 2,4 2,4 4,8 2,5 2,5 6
Rådhusoplysningen 0,5 0,5 4,0 4,0 2,1 1,7 3,8 2,5 2,5 8
Huset-KBH 2,0 2,0 2,0 5,4 7,4 2,6 2,6 13
Borgerservice Udvikling 2,5 2,5 2,7 2,7 18
Bibliotekssamarbejde 3,0 3,0 2,3 2,6 5,0 2,1 0,8 2,9 14
Amager Kulturpunkt 3,7 5,1 8,8 2,0 2,8 4,8 2,1 8,4 10,5 2,3 0,7 2,9 13
Copenhagen Visitor Service 2,2 2,2 2,9 2,9 2,3 1,0 3,3 11
Dansekapellet 1,0 1,0 0,8 2,6 3,5 1,3 2,1 3,4 7
Emdrup Bad 5,0 5,0 4,0 3,9 7,9 3,9 3,9 3,4 3,4 8
Nørrebrohallen 4,1 3,1 7,1 2,7 0,4 3,1 3,7 1,8 5,4 3,5 3,5 8
Sekretariat 7,0 7,0 4,9 4,9 3,5 3,5 8
Internationalisering og Turisme 1,3 1,3 1,8 1,8 3,4 3,4 2,0 1,5 3,6 13
Bibliotekshuset Rodosvej 7,3 7,3 7,9 2,6 10,5 8,5 8,5 17,0 3,6 3,6 6
Solvang Bibliotek 5,2 5,2 4,3 4,3 5,6 5,6 3,6 3,6 6
ES Sekretariat 3,7 3,7 10
Antikvarisk Afdeling 3,8 4,6 8,4 3,8 3,8 12
Virksomhedsteam 1,2 11,3 12,5 8,3 19,5 27,8 5,6 5,2 10,8 4,0 4,0 7
Digital arkivering 3,0 3,0 3,7 3,7 4,1 4,1 10
Kulturhuset Indre By 0,4 0,4 4,2 4,2 6
Københavns Museum 4,4 0,8 5,2 4,6 2,1 6,7 5,2 1,2 6,4 4,3 4,3 16
Kulturhuset Islands Brygge 3,6 3,6 4,7 2,8 7,5 4,2 1,3 5,5 4,5 4,5 13
Digital formidling og udvikling 1,4 1,4 5,2 5,4 10,6 5,5 0,6 6,1 3,2 1,3 4,5 15
Håndværk og Specialservice 4,5 4,5 7
Ørestad Bibliotek 2,2 2,2 2,8 2,8 2,4 2,4 4,8 4,8 8
Nikolaj Kunsthal 3,0 3,0 4,1 12,2 16,3 1,9 10,4 12,3 5,2 5,2 6
ES Administration 1,8 4,1 5,9 3,7 5,4 9,2 5,9 5,9 15
Støberiet 6,9 6,4 13,3 3,5 13,4 16,9 5,4 5,4 5,0 1,2 6,2 8
Nørrebro Bibliotek 4,6 13,1 17,7 6,2 4,0 10,1 6,4 4,2 10,6 6,3 6,3 8
Københavns Stadsarkiv 5,6 5,9 11,4 3,7 3,9 7,6 7,0 7,0 3,5 3,0 6,5 10
Kultur og Kommunikation 0,4 0,4 3,0 1,7 4,7 4,0 4,6 8,6 6,5 6,5 14
Hillerødgade Bad og Hal 5,2 10,1 15,3 7,1 2,2 9,3 7,8 7,8 6,6 6,6 9
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
66
Østerbro Bibliotek 6,2 1,7 7,9 5,2 1,3 6,6 4,6 4,6 3,8 3,0 6,9 8
Tingbjerg Bibliotek 10,2 10,2 11,7 11,7 5,3 5,3 5,1 1,9 7,1 6
Logistik 1,0 1,0 5,7 9,0 14,7 4,1 9,8 13,9 3,9 3,2 7,1 13
Valby Vandkulturhus 1,8 1,3 3,2 3,5 14,3 17,8 5,4 5,4 6,5 0,7 7,2 12
Øbro Jagtvej Bibliotek 5,3 4,1 9,3 9,6 8,6 18,2 7,5 4,7 12,3 5,7 1,7 7,3 12
LÆR 1,4 1,4 6,1 6,1 4,3 9,4 13,6 2,9 4,7 7,6 8
THM Vagter 7,9 7,9 6
ES Viceværtservice 1 5,7 2,3 8,0 19
ES Service 16-24 4,8 4,5 9,3 6,3 2,2 8,5 8
Sundby Bibliotek 7,4 7,4 7,6 1,8 9,5 7,7 4,7 12,5 7,4 1,7 9,1 18
Blågårdens Bibliotek 8,9 2,1 11,0 5,8 0,2 6,0 8,2 17,5 25,8 7,1 2,0 9,1 8
Biblioteksmaterialer og formidling 1,3 1,3 5,0 2,6 7,5 4,4 7,2 11,6 7,2 2,1 9,3 26
Folkeregister 0,6 2,2 2,8 6,3 6,3 5,8 11,9 17,7 4,1 5,2 9,3 24
Brønshøj Bibliotek 5,4 5,4 5,2 5,2 3,5 3,5 4,1 5,3 9,4 8
International House 0,8 0,8 6,7 5,2 11,9 4,7 4,7 6,2 3,1 9,4 13
Frankrigsgade Svømmehal 6,6 2,8 9,4 7,6 5,6 13,2 7,0 7,0 8,1 1,7 9,7 13
Sundby Bad 2,1 0,8 2,9 4,9 4,9 4,6 4,2 8,8 5,7 4,2 9,8 10
Øbro-hallen 4,3 9,7 14,0 4,6 4,6 5,3 5,3 5,9 4,0 9,9 23
Vesterbro Svømmehal 3,0 3,9 6,9 3,9 3,3 7,2 5,0 15,5 20,5 5,0 5,0 10,0 8
Islands Brygge Bibliotek 4,8 24,4 29,2 7,1 7,1 7,8 7,8 7,2 3,1 10,3 6
Borgerbetjening 1,1 1,1 6,4 0,5 7,0 7,8 2,1 9,9 4,8 5,5 10,4 17
Borgerservice - Tillæg 65+ 0,8 0,4 1,1 6,3 3,9 10,2 6,6 2,7 9,4 5,9 5,1 11,0 24
Svanemøllehallen 4,1 4,1 6,1 2,2 8,3 4,7 4,5 9,1 5,0 6,2 11,2 8
Valby Bibliotek 3,9 0,5 4,4 6,9 0,7 7,6 6,0 11,5 17,4 5,8 5,7 11,5 11
Team Jobcenter 1,6 1,9 3,4 4,4 19,7 24,1 6,7 3,7 10,4 5,5 6,2 11,7 27
Vesterbro Bibliotek 5,1 5,1 4,2 4,2 4,0 4,6 8,6 5,9 6,7 12,6 7
Borgerservice Front 1,6 1,3 2,9 6,6 3,3 9,8 7,2 4,3 11,5 7,6 5,3 13,0 72
Bellahøj Svømmestadion 4,9 5,4 10,2 4,6 4,3 8,9 6,8 9,8 16,6 11,3 1,8 13,1 12
Borger.dk 2,4 5,0 7,3 7,5 5,6 13,0 7,5 7,5 8,5 4,7 13,2 10
Thorvaldsens Museum 3,7 3,7 3,8 3,8 4,0 2,8 6,8 4,0 9,8 13,9 14
ES Viceværtservice 2 6,5 7,5 14,0 20
Prismen 4,0 4,1 8,1 3,5 3,5 2,9 11,2 14,1 0,2 13,9 14,1 5
Biblioteket Online 4,4 4,4 8,4 8,4 11,5 3,2 14,7 10
Vanløse Bibliotek 4,3 4,3 5,7 11,3 17,0 5,8 19,9 25,8 8,7 7,0 15,7 10
ES Terræn og Baner 9,0 7,5 16,5 33
Parkering 2,7 10,9 13,6 7,8 30,6 38,4 9,2 13,7 22,9 5,5 19,3 24,8 8
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
67
10.18 Centre og underafdelinger i BIF – kort og langt sygefravær 2014-2017
Centre og enheder i BIF over 5 årsværk
Fraværsdagsværk pr Fuldtidsansat
Årsværk 2017 Kilde: Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017
Kort Lang Total Kort Lang Total Kort Lang Total Kort Lang Total
Centre i alt 4,3 4,3 8,6 4,1 5,3 9,5 4,4 6,5 10,9 4,0 4,8 8,8 1.550
Københavns Erhvervshus 4,1 1,8 6,0 3,1 4,0 7,1 4,2 4,3 8,5 3,2 1,6 4,8 98
Jobcenter København - Karrierecentret 2,0 4,2 6,2 72
Jobcenter København - Ungecentret 4,8 4,4 9,3 4,0 5,4 9,4 4,9 3,6 8,5 4,7 2,0 6,7 175
Center for Kompetence og Brobygning 5,3 4,4 9,7 4,4 6,3 10,7 4,0 7,7 11,7 3,2 3,9 7,1 96
JK - Center for Arbejdsfastholdelse 3,7 5,3 8,9 3,5 6,2 9,8 3,6 4,9 8,6 3,4 3,9 7,4 141
Center for Afklaring og Beskæftigelse 4,1 3,7 7,9 3,5 5,3 8,9 3,2 5,5 8,7 2,8 4,6 7,5 152
Center for Beskæftigelse, Sprog og Int. 4,8 5,9 10,7 5,6 5,0 10,5 5,4 8,6 13,9 3,2 5,4 8,6 173
JK - Center for Jobindsats 4,3 6,9 11,2 4,0 6,1 10,1 4,7 10,4 15,1 4,0 5,2 9,2 262
Ydelsesservice København 3,4 2,4 5,8 4,1 3,3 7,4 4,5 6,3 10,8 4,9 6,1 11,1 207
JK - Arbejdsmarkedscentret 4,0 3,0 6,9 4,5 6,2 10,7 4,6 5,5 10,1 5,1 6,7 11,8 216
Center Enhed
JK - Center for Jobind-sats
JKI Flere skal med 1 0,7 0,2 0,9 15
JK - Center for Jobind-sats
JKI Flere skal med 3 1,0 0,6 1,6 13
JK - Center for Jobind-sats
JKI Flere skal med 2 1,4 0,2 1,6 13
JK - Center for Jobind-sats
JKI Stab og Administration 2,88 33,55 36,43 2,5 7,2 9,8 4,4 0,7 5,1 1,4 0,3 1,6 7
Center for Beskæftigel-se, Sprog og Int.
CBSI Faglig Support og Administration
2,9 5,7 8,6 3,2 3,4 6,7 1,9 0,9 2,8 2,0 0,6 2,6 25
Jobcenter København - Ungecentret
JKU Centeradministration 2,8 2,4 5,2 2,3 1,9 4,1 4,5 4,6 9,1 2,0 0,8 2,7 18
Center for Kompetence og Brobygning
CKB Undervisning 7,6 2,4 9,9 5,1 13,5 18,6 3,8 18,1 21,9 1,4 1,5 2,9 15
Center for Afklaring og Beskæftigelse
CAB Afdeling 4 4,4 4,9 9,3 3,2 8,2 11,5 2,0 1,6 3,6 2,4 0,7 3,1 18
JK - Center for Arbejds-fastholdelse
JKA Stab og Service 1,071 23,45 24,52 0,9 7,2 8,1 2,3 2,5 4,8 3,2 0,7 4,0 9
Jobcenter København - Karrierecentret
JKK Jobspor 2 1,3 2,7 4,0 34
JK - Center for Arbejds-fastholdelse
JKA Arbejdsfastholdelse 2 4,0 3,9 7,9 3,7 6,4 10,1 2,5 2,2 4,7 2,8 1,3 4,1 28
Center for Kompetence og Brobygning
CKB Administration 5,7 7,669 13,37 4,4 4,0 8,4 7,0 2,3 9,3 3,6 0,6 4,2 7
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
68
Københavns Erhvervs-hus
KEH Virksomhedsservice Team 1
4,4 1,3 5,7 3,4 4,8 8,2 5,1 6,4 11,5 3,0 1,3 4,2 38
JK - Center for Arbejds-fastholdelse
JKA Tværgående Indsats 1,2 7,8 9,0 3,1 10,0 13,1 3,0 1,5 4,5 17
Jobcenter København - Karrierecentret
JKK Jobspor 1 og JKK Kursusafdeling
1,2 3,3 4,5 38
Jobcenter København - Karrierecentret
Jobcenter København - Karrierecentret
1,8 2,8 4,7 30
Jobcenter København - Ungecentret
JKU Fremskudt Jobservice 4,8 6,1 10,8 4,8 3,2 8,0 4,9 5,4 10,3 4,0 0,8 4,7 30
Center for Afklaring og Beskæftigelse
CAB Afdeling 3 3,5 2,5 6,0 3,1 0,9 4,0 3,8 5,9 9,7 2,5 2,3 4,9 21
Københavns Erhvervs-hus
KEH Virksomhedsservice Team 2
3,5 2,8 6,2 2,9 4,2 7,1 3,6 4,4 8,0 3,4 1,7 5,1 34
Københavns Erhvervs-hus
KEH Drift og Service 0,2 0,2 2,1 2,1 4,2 3,6 1,1 4,6 3,4 1,9 5,3 25
JK - Center for Jobind-sats
JKI Centerindgangen 4,4 9,6 14,0 4,2 9,6 13,8 5,6 4,9 10,5 4,5 1,1 5,6 26
Center for Afklaring og Beskæftigelse
CAB Afdeling 1 3,2 1,5 4,7 2,2 7,7 9,9 2,9 12,6 15,5 2,4 3,3 5,8 16
JK - Arbejdsmarkeds-centret
AMC Karrierestedet Tværfaglig
4,9 6,2 11,1 6,8 5,0 11,8 5,9 5,5 11,5 3,6 2,3 6,0 26
JK - Center for Arbejds-fastholdelse
JKA Arbejdsfastholdelse 1 5,3 1,4 6,7 4,3 9,5 13,8 4,3 5,4 9,7 4,1 2,0 6,1 30
Center for Afklaring og Beskæftigelse
CAB Afdeling 5 3,5 1,4 4,9 2,8 4,7 7,5 2,6 5,4 8,0 2,6 3,7 6,2 29
Center for Kompetence og Brobygning
CKB Vejledning 4,8 10,3 15,1 5,2 5,5 10,7 3,6 2,9 6,5 2,6 3,6 6,3 15
Center for Kompetence og Brobygning
CKB Virksomheder og Stab 1,2 0,1 1,3 3,2 1,5 4,8 2,7 3,6 6,3 17
Ydelsesservice Køben-havn
YDS Økonomi og Stab 4,7 4,0 8,7 4,8 3,1 7,9 4,4 1,9 6,3 22
Jobcenter København - Ungecentret
JKU Erhvervsafdeling 3,8 1,3 5,1 3,3 13,5 16,9 3,7 1,6 5,4 5,2 1,2 6,4 22
Center for Beskæftigel-se, Sprog og Int.
CBSI Jobcenter Integration 3,9 1,6 5,5 4,7 3,2 7,9 4,0 8,0 12,0 3,3 3,3 6,6 33
JK - Arbejdsmarkeds-centret
AMC Dagpenge - Jobspor 1
2,5 1,0 3,5 4,1 4,0 8,1 4,4 2,5 7,0 31
JK - Arbejdsmarkeds-centret
AMC Sygedagpenge - Jobafklaring
3,8 3,1 6,9 2,5 3,8 6,3 5,0 7,0 12,0 5,3 1,7 7,0 35
JK - Center for Jobind-sats
JKI Job og Indsats 2 3,6 5,4 9,0 3,5 4,7 8,3 4,9 11,3 16,2 5,1 2,0 7,2 27
Jobcenter København - Ungecentret
JKU Fremskudt Uddannel-sesindsats
5,9 2,4 8,2 5,2 0,6 5,8 3,9 2,8 6,7 4,8 2,4 7,2 31
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
69
Center for Kompetence og Brobygning
CKB Relationer, Afklaring og Udvikling
5,1 1,9 7,1 3,6 5,4 9,1 3,3 9,0 12,3 3,2 4,1 7,3 24
Jobcenter København - Ungecentret
JKU Forberedende Ud-dannelsesindsats
5,7 8,4 14,2 4,3 7,0 11,3 5,7 7,4 13,1 5,5 1,8 7,4 13
Center for Beskæftigel-se, Sprog og Int.
CBSI Danskuddannelse og FVU
5,1 9,5 14,6 7,8 3,6 11,4 6,5 4,5 11,0 3,4 4,0 7,4 24
JK - Arbejdsmarkeds-centret
AMC Karrierestedet 4,2 2,2 6,4 4,8 2,9 7,7 5,2 5,7 10,9 2,3 5,5 7,8 45
Center for Kompetence og Brobygning
CKB Særindsatser 5,9 5,2 11,1 4,6 2,2 6,8 4,4 5,8 10,2 4,6 3,3 7,9 18
Center for Afklaring og Beskæftigelse
CAB Afdeling 6 4,4 7,7 12,1 4,7 3,8 8,5 3,9 10,8 14,8 3,3 4,6 7,9 19
Ydelsesservice Køben-havn
YDS Sygedagpenge 3,9 2,5 6,4 3,9 0,5 4,4 3,2 1,7 4,9 6,8 1,1 7,9 22
JK - Center for Jobind-sats
JKI IPS-team København 1,604 0,659 2,263 2,7 0,7 3,4 4,7 10,0 14,6 7,1 0,9 8,0 7
Jobcenter København - Ungecentret
JKU Fagligt Center 5,3 2,4 7,7 2,0 1,4 3,4 6,2 2,3 8,5 6,6 1,4 8,0 15
Ydelsesservice Køben-havn
YDS Kontanthjælp - Adm. og Kontrol
3,4 3,2 6,5 2,9 2,8 5,6 3,7 4,6 8,2 3,6 4,5 8,1 24
JK - Arbejdsmarkeds-centret
AMC Kontanthjælp - Jobsøgning
5,012 4,022 9,034 5,6 11,8 17,4 1,9 0,2 2,1 4,1 4,6 8,6 10
Center for Beskæftigel-se, Sprog og Int.
CBSI Jobformidling I 1,1 2,8 3,9 5,6 20,1 25,7 2,4 6,5 8,9 24
Jobcenter København - Ungecentret
JKU Fremskudt Beskæfti-gelsesindsats
4,9 4,8 9,7 5,1 10,0 15,1 5,2 1,4 6,6 4,9 4,2 9,1 24
Jobcenter København - Ungecentret
JKU Koordineringsenhe-den
2,7 1,3 4,0 5,8 4,7 10,5 5,6 3,5 9,1 20
JK - Center for Jobind-sats
JKI Job og Indsats 5 3,7 5,1 8,9 3,7 6,7 10,3 4,5 8,5 12,9 4,9 4,4 9,2 31
Ydelsesservice Køben-havn
YDS Beskæftigelse / K-kasse
3,8 1,0 4,8 3,9 1,7 5,5 2,9 4,9 7,8 5,3 4,4 9,6 33
Center for Beskæftigel-se, Sprog og Int.
CBSI Sekretariat 4,6 8,8 13,4 6,1 8,6 14,7 3,0 4,6 7,6 4,9 4,7 9,6 14
JK - Center for Arbejds-fastholdelse
JKA Arbejdsfastholdelse 3 3,6 2,7 6,3 2,8 2,0 4,8 3,5 7,1 10,6 2,7 7,1 9,8 28
JK - Center for Jobind-sats
JKI Job og Indsats 3 4,5 9,8 14,2 3,7 4,5 8,2 4,5 13,9 18,4 2,9 7,1 9,9 29
Center for Afklaring og Beskæftigelse
CAB Afdeling 7 2,1 2,2 4,3 3,7 3,7 7,4 2,7 2,6 5,4 2,5 7,9 10,4 22
JK - Center for Jobind-sats
JKI Job og Indsats 1 5,5 5,6 11,1 4,9 6,1 11,0 4,1 13,7 17,7 2,1 8,4 10,4 45
JK - Center for Jobind-sats
JKI Job og Indsats 4 5,0 1,4 6,4 4,6 5,9 10,5 4,7 12,3 17,0 3,6 7,5 11,0 35
Ydelsesservice Køben-havn
YDS Ansøgning og Udbeta-ling 1
2,9 3,2 6,1 3,5 7,0 10,5 4,0 10,9 14,9 4,2 7,3 11,5 40
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
70
Center for Beskæftigel-se, Sprog og Int.
CBSI Sprogcenteradmini-stration og Kombi
6,9 10,8 17,7 6,9 2,7 9,6 3,3 6,1 9,5 4,0 7,6 11,7 18
Center for Beskæftigel-se, Sprog og Int.
CBSI Jobformidling II 5,3 5,7 11,0 5,7 7,5 13,1 10,3 12,4 22,7 3,6 8,2 11,8 28
Center for Afklaring og Beskæftigelse
CAB Afdeling 2 5,6 2,4 8,0 4,2 7,7 11,8 4,3 2,2 6,5 3,8 8,5 12,3 26
Ydelsesservice Køben-havn
YDS Sygedagpenge 1 3,7 2,5 6,1 4,4 1,4 5,8 5,0 3,5 8,4 3,4 9,5 12,9 19
JK - Center for Arbejds-fastholdelse
JKA Arbejdsfastholdelse og Fleksjob
2,7 6,4 9,0 4,7 2,5 7,2 5,4 2,1 7,5 4,5 8,5 13,0 27
JK - Arbejdsmarkeds-centret
AMC Dagpenge - Virksom-hedsspor
3,1 1,3 4,4 4,8 0,9 5,7 5,2 6,1 11,3 5,5 7,6 13,1 29
Ydelsesservice Køben-havn
YDS Lønrefusion 3,7 3,1 6,8 4,6 2,1 6,7 6,3 10,0 16,3 4,8 8,6 13,4 23
JK - Center for Jobind-sats
JKI Ressourceforløb og Indsats
3,7 7,0 10,7 5,5 11,1 16,6 6,6 7,7 14,2 35
JK - Arbejdsmarkeds-centret
AMC Kontanthjælp 4,0 2,3 6,3 4,3 17,1 21,3 3,5 7,3 10,8 5,6 9,7 15,3 44
Ydelsesservice Køben-havn
YDS Ansøgning og Udbeta-ling 2
3,3 1,9 5,2 6,1 5,7 11,8 6,6 6,8 13,4 5,8 9,7 15,5 29
JK - Arbejdsmarkeds-centret
AMC Dagpenge - Jobspor 2
2,3 2,7 4,9 3,9 3,2 7,0 5,4 12,1 17,4 26
Center for Beskæftigel-se, Sprog og Int.
CBSI Ottiliahus og Wel-come House
2,4 16,1 18,6 8
Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017
71
10.19 Omkostning til sygefravær
Bilag 19.1.: Lønsumsomkostning til sygefravær på KK-niveau
Område Rubin: 03-07-2017
Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat 2016
Gns. lønsum pr. fra-værsdagsværk pr. medarbejder
Økonomisk effekt ved ned-bringelse af sygefraværet med ét fraværsdagsværk for samtlige fuldtidsansatte
KK ordinært ansatte, elever og særlige jobordninger
12,2 1.620 kr. 55.784.654 kr.
KK ordinært ansatte og elever
12,0 1.625 kr. 54.269.444 kr.
KK ordinært ansatte 11,8 1.664 kr. 53.672.939 kr.
Bilag 19.2: Lønsumsomkostning til sygefravær i forvaltningerne for ordinært ansatte og ele-
ver
Forvaltning Rubin: 03-07-2017
Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat 2016
Gns. lønsum pr. fra-værsdagsværk pr. medarbejder i for-valtningen
Økonomisk effekt ved ned-bringelse af sygefraværet med ét fraværsdagsværk for samtlige fuldtidsansatte
BIF 10,4 1.776 kr. 2.899.394 kr.
BUF 12,3 1.637kr. 21.985.501 kr.
KFF 9,2 1.770 kr. 2.309.514 kr.
SOF 12,3 1.683 kr. 10.085.682 kr.
SUF 13,9 1.493 kr. 10.431.935 kr.
TMF 9,1 1.789 kr. 3.743.154 kr.
ØKF 8,5 1.742 kr. 3.328.864 kr.
Bilag 19.3: Ét fraværsdagsværk for alle omregnet til antal årsværk pr. fraværsdagsværk or-
dinært ansatte og elever
Forvaltning: (ordinært ansatte og elever) Rubin: 03-07-2017
Antal fraværsdagsværk 2016
Antal årsværk i sygefravær
Ét fraværsdags-værk i forvalt-ningerne omreg-net til antal års-værk
BIF 10,4 65 6,3
BUF 12,3 634 51,6
KFF 9,2 46 5,0
SOF 12,3 283 23,0
SUF 13,9 374 26,9
TMF 9,1 73 8,0
ØKF 8,5 63 7,4
KK i alt 12,0 1.540 128,5
KØBENHAVNS KOMMUNE
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Center for Policy
NOTAT
Resultater i Børne- og Ungdomsforvaltningen
trivselsundersøgelse 2017
Svarprocent
Svarprocenten er steget fra 69 % i 2015 til 80 % i 2017 svarende til at
13.399 medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen har svaret.
Skolerne og specialskolerne ligger med henholdsvis 84 % og 85 %, og
klyngerne ligger på 79 %. De selvejende institutioner, som sidste gang
lå lavt med en svarprocent på 47 %, er steget meget til denne gang at
have en svarprocent på 65 % i 2017.
Hovedpointer fra trivselsundersøgelsen
Overordnet mange positive tendenser i forhold til 2015. Mens der i
2015 var et generelt fald i resultaterne vedrørende trivsel og
motivation, er der i 2017 en generel fremgang på alle
trivselsparametre, på nær temaet krænkende adfærd, hvor
omfanget af vold og trusler er steget.
Fremgang i forhold til tilfredshed med kvaliteten i det arbejde, der
udføres.
Visse forskelle på tværs af faggrupperne. Markant fremgang
blandt lærere, modsat relativ stor tilbagegang blandt syge- og
sundhedsplejersker.
Betydelig variation på tværs af de enkelte enheder
Resultater på de ti temaer fordelt på sektorer og faggrupper i
2017
Figur 1 viser, at trivsel og motivation ligger godt i BUF med en
gennemsnitlig score på 5,5. Samtidig ses en fremgang på stort set alle
trivselsparametre blandt de forskellige sektorer og faggrupper.
Overordnet i BUF ses den største fremgang 0,3 på temaet
’indflydelse’. Derudover er der en fremgang på 0,2 på følgende
temaer: ’Samarbejde om fælles opgave’, ’læring og udvikling’ samt
’sundhedsfremme’.
18-05-2017
Sagsnr.
2017-0192121
Dokumentnr.
2017-0192121-4
Side 2 af 7
Figur 1. Resultater fra 2017 overordnet i BUF og fordelt på sektorer
Temaer:
Hele
BUF
Skoler Special-
skole
Klynger Selvejende
dagtilbud
Trivsel og motivation 5,5 (5,4) 5,5 (5,0) 5,4 (5,0 ) 5,5 (5,5) 5,7 (5,7)
Indhold i arbejdet 5,6 (5,5) 5,5 (5,1) 5,5 (5,1) 5,6 (5,5) 5,8 (5,7)
Samarbejde om fælles opgave 5,4 (5,2) 5,2 (5,0) 5,3 (5,0) 5,3 (5,3) 5,5 (5,5)
Indflydelse 4,9 (4,6) 4,7 (4,2) 4,7 (4,0) 4,9 (4,8) 5,3 (5,2)
Nærmeste leder 5,4 (5,3) 5,4 (5,1) 5,4 (4,7) 5,3 (5,4) 5,6 (5,6)
Ledelse 5,5 (5,4) 5,5 (5,2) 5,3 (4,8) 5,5 (5,5) 5,8 (5,8)
Læring og udvikling 5,4 (5,2) 5,2 (4,9) 5,3 (5,0) 5,4 (5,2) 5,5 (5,4)
Håndtering af krav 5,3 (5,2) 5,1 (4,8) 5,3 (5,1) 5,4 (5,4) 5,5 (5,6)
Fysisk arbejdsmiljø 4,7 (4,6) 4,4 (4,2) 4,4 (4,1) 4,7 (4,6) 4,8 (4,8)
Sundhedsfremme 4,5 (4,3) 4,1 (3,8) 4,3 (4,0) 4,5 (4,4) 4,8 (4,8)
*) Score fra 2015 vises i parentes
Det spørgsmål, der har fået højeste score på 5,9, er: ”Er der et godt
samarbejde mellem dig og dine kolleger”, der er det eneste spørgsmål
i temaet Samarbejde om den fælles opgave.
Laveste score på 4,1 er på spørgsmålet: ”Kan du udføre dit arbejde
uden at være generet af støj og uro”, der indgår i temaet Fysisk
arbejdsmiljø. Denne er dog steget med 0,3 fra 2015, hvilket er en
forholdsvis stor stigning, som sandsynligvis hænger sammen med
helhedsorienterede arbejdsmiljøindsatser på en række arbejdspladser,
hvor der også er fokus på forbedringer af akustikken.
På sektorniveau har skoler generelt den største fremgang på
trivselsparametrene. De almene skoler ligger lidt højere end
specialskolerne. De selvejende dagtilbud scorer generelt højest på alle
trivselsparametre og har en lille fremgang siden 2015. Kommunale
klynger har ligeledes en lille fremgang siden 2015, men de ligger
generelt lidt lavere end de selvejende dagtilbud.
Fokus på temaer: nærmeste leder og indhold i arbejdet og trivsel
og motivation fordelt på faggrupper
Da vurderingen af ”nærmeste leder” og ”indhold i arbejdet” har en
stor betydning for enheders og medarbejders score på temaet ”trivsel
og motivation”, fokuseres der nedenfor primært på de tre temaer.
Lærerne
Figur 2, 3 og 4 nedenfor viser, at lærerne har den største fremgang ift.
de øvrige faggrupper inden for temaerne ”Trivsel og Motivation”,
”Nærmeste leder” og ”Indhold i arbejdet”.
Den største udvikling hos lærerne ses ift. ”Trivsel og Motivation”,
”Indflydelse” og ”Nærmeste leder” med en stigning på 0,6 siden 2015.
De øvrige trivselsparametre er for lærerne steget med 0,4 og med 0,3
siden 2015
Side 3 af 7
Pædagogisk personale
Trivselsrapporten for det pædagogiske personale viser, at de generelt
har en fremgang på alle trivselsparametre. Pædagogmedhjælpere har
en større fremgang på temaet ’Indhold i arbejdet’ end pædagogerne.
Den største fremgang er på temaet ’Indflydelse’, som er steget med
0,3 siden 2015.
De øvrige faggrupper
Der er en lille fremgang i trivselsparametrene hos akademikerne.
Gårdmænd (specialarbejdere) og køkken-rengøring ligger igen højest i
trivselsundersøgelsen, men er generelt faldet siden 2015. Den samme
nedadgående tendens er gældende for sundhedsplejerskerne, hvor
trivslen også generelt er faldet siden 2015.
Ledere og chefer
Der er også blandt ledere og chefer i BUF en markant fremgang på
flere af trivselstemaerne. Særligt skiller ledere og chefer sig ud ift.
resten af medarbejderne i BUF på spørgsmålene om ”indflydelse på
forandringer” (+0,9) og ”udføre arbejde uden at være generet af støj
og uro” (+0.9).
Den største fremgang for ledere og chefer siden 2015 er på samme to
spørgsmål samt på spørgsmålene om ”nærmeste leder prioriterer
trivslen” og ”arbejde bliver anerkendt og påskønnet af nærmeste
leder”.
Figur 2. Udvikling af trivselsparametre i faggrupperne ift. trivsel og
motivation
5,7
5,3
4,8
5,4 5,5
5,8
6,2
5,7 5,7
5,4 5,4 5,5 5,5
5,8 6
5,4
4,64,8
55,25,45,65,8
66,2
Trivsel og Motivation
2015
2017
Side 4 af 7
Figur 3. Udvikling af trivselsparametre i faggrupperne ift. nærmeste
leder
Figur 4. Udvikling af trivselsparametre i faggrupperne ift. indhold i
arbejdet
Store forskelle i arbejdspladsernes trivsel
Figur 6 viser, at der er stor spredning mellem arbejdspladsernes
besvarelser i trivselsundersøgelsen. Fx er der en arbejdsplads, der
scorer 3,8 på ”Nærmeste leder” og 3,4 på ”Trivsel og motivation”,
mens en anden arbejdsplads ligger på 6,8 på ”Nærmeste leder” og 6,7
på ”Trivsel og motivation”.
Resultaterne for ”Alle klynger”, ”Alle skoler” og ”Alle selvejende
institutioner” viser, at der ligesom i 2015 er størst spredning mellem
de selvejende institutioner. I forhold til temaet ”Trivsel og motivation”
5,6
5,3
4,9
5,3 5,3
5,9 6
5,2
5,5 5,4 5,3 5,4 5,4
5,8 5,8
5,3
4,64,8
55,25,45,65,8
66,2
Nærmeste leder
2015
2017
5,8
5,4
4,9
5,4 5,5
6 6,2
5,8 5,9
5,5 5,4 5,5 5,7
6 6,1
5,7
4,64,8
55,25,45,65,8
66,26,4
Indhold i arbejdet
2015
2017
Side 5 af 7
har skolerne en spredning fra 4,7 til 6,3, klyngerne har en spredning
fra 5,0 til 5,9 og de selvejende institutioner har 3,4 til 6,8.
Figur 5. Temaet ”trivsel og motivation” sammenhold med temaet
”nærmeste leder”
De grå firkanter i figuren viser enhederne i BUF. De orange ’prikker’
viser enheder på et mere overordnet niveau. De sorte linjer viser
gennemsnittet for Københavns Kommune. Den blå firkant indikerer
gennemsnittet af besvarelser på temaet ”trivsel og motivation” og
temaet ”nærmeste leder”.
Krænkende adfærd i BUF
Andelen af medarbejdere, der har været udsat for fysisk vold og
trusler om vold, er steget fra 7 % til 9 % siden 2015. Det er særligt et
udbredt problem på specialskoler og specialtilbud. Trusler om fysisk
vold er alt i alt faldet siden 2008 og 2010, mens trusler om vold i dag
stort set er som i 2008 og faldet 1 procentpoint siden 2010. Mobning
er faldet 3-4 procentpoint siden 2008 og 2010. Uønsket seksuel
opmærksomhed har været konstant siden 2008 (se figur 7).
Side 6 af 7
Figur 6. Udvikling i de overordnede resultater for BUF vedr.
krænkende adfærd 2017 2015 2013 2010 2008
Har du været udsat for
trusler om vold?
9 % 7 % 8 % 11 % 12 %
Har du været udsat for
fysisk vold?
9 % 7 % 8 % 10 % 9 %
Har du været udsat for
mobning?
6 % 6 % 10 % 9 % 10 %
Har du været udsat for
uønsket seksuel
opmærksomhed
2 % 2 % 2 % 2 % 2 %
Figur 7 viser, hvordan fysisk vold og trusler om vold i langt de fleste
tilfælde forekommer fra borgere/brugere/pårørende.
Figur 7. Fra hvem udsættes personer for fysisk vold og trusler om
vold Fysisk vold i pct. Trusler om vold i
pct.
2017 2015 2017 2015
Kolleger 1 % 1 % 1 % 2 %
En leder 0 % 0 % 0 % 0 %
Underordnede 2 % 2 % 3 % 2 %
Borgere/Brugere/Pårørende 94 % 95 % 92 % 95 %
Ønsker ikke at uddybe 4 % 3 % 4 % 2 %
Figur 7 viser, at omfanget af fysisk vold og trusler om vold er størst på
specialskoler og fritidsinstitutioner og – centre. På specialskolerne
hænger det store omfang og stigning sammen med, at begrebet ’fysisk
vold’ anvendt i trivselsundersøgelsen, også omfatter hændelser i
forbindelse med riv og krads samt hændelser med mindre slag, spark
og skub. Specialskolerne har igennem de seneste to år styrket deres
indsats mht. at også at registrere riv og krads.
Figur 8. Omfanget af fysisk vold og trusler om vold fordelt på enheder
i pct. Skoler Specialskoler Fritidsinstitutioner
og fritidscentre
Klynger BUF
Fysisk
vold i
pct.
17 % 50 % 25 % 6 % 9 %
Trusler
om vold
i pct.
17 % 44 % 25 % 4 % 9 %
Figur 9 viser, at der er sket en stigning i fysisk vold på 3 procentpoint
på skoler og 2 procentpoint i klynger samt en stigning i trusler om
vold på 4 procentpoint på skoler og 1 procentpoint i klynger.
Side 7 af 7
Figur 9. Udvikling i fysisk vold og trusler om vold fordelt på skoler og
klynger i pct. Fysisk vold i pct. Trusler om vold i pct.
2017 2015 2013 2017 2015 2013
Skoler 17 % 14 % 9 % 17 % 13 % 13 %
Klynger 6 % 4 % 6 % 4 % 3 % 4 %
Hoved-MED
Børne-og Ungdomsforvaltningen, MED-sekretariatet
16. maj 2018
Arbejdsmiljødrøftelse i BUF 2018 /
Arbejdsmiljødrøftelse i BUF 2018
Status
2
Arbejdsmiljødrøftelse i BUF 2018
Fokus for 2017-2019
3
1. Udvikling og vedligeholdelse af
arbejdsfællesskaber
• Indsatser i Arbejdspladsen i Fokus.
• Halvårsmøderne efterår 2016, forår og efterår 2017 samt
forår 2018
• MED uddannelsen.
• Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED
3. Styrke forebyggelsen og håndteringen af
støj og uro
• Indsats i Arbejdspladsen i Fokus – fem skoler og seksten
daginstitutioner i 2017
2. Styrke forebyggelsen og håndteringen af
vold og trusler
• Arbejdspladsen i Fokus.
• Trivselsundersøgelsen 2017.
• Strategi for forebyggelse af vold og trusler udarbejdet og
vedtaget i Hoved-MED.
4. Forbedre introduktionen og oplæringen af
nyansatte
• Tema på Halvårsmødet efterår 2017.
• Inspirationsmateriale udviklet – KK-Intra
Arbejdsmiljødrøftelse i BUF 2018
Generelle temaer for
Arbejdsmiljøredegørelsen 2017
• Fortsat fald i sygefravær
• Stigning i ulykker ‒ ‘Vold’ – særligt på specialområdet ‒ ‘Andre ulykker’ næststørst ‒ Ansatte med lav anciennitet anmelder mest
• Psykisk arbejdsmiljø
• Lille stigning i antal sager - fysisk arbejdsmiljø
4
Arbejdsmiljødrøftelse i BUF 2018
Hvad hæfter Hoved-MED sig ved i arbejdsmiljødrøftelsen for 2017?
5
Arbejdsmiljødrøftelse i BUF 2018
Hvad er i gang og hvad er på vej i 2018? Stærke arbejdsfællesskaber Forebyggelse og håndtering af vold og trusler Forebyggelse af støj og uro
Introduktion og oplæring af nyansatte
• Arbejdspladsen i Fokus • Fortsat et tema på halvårsmødet forår 2018 • Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED
• MED-uddannelsen/MED-support
• Arbejdspladsen i Fokus • Trivselsundersøgelsen 2017
• Strategi for forebyggelse af vold • Ændret registreringspraksis • Indsatser i gang på 5 skoler og 16 daginstitutioner
• Samarbejde med Byggeri (BUF)
• Materiale udviklet • Halvårsmøde efterår2017
6
Arbejdsmiljødrøftelse i BUF 2018
• Hvad hæfter Hoved-MED sig ved i forhold til de indsatser
der er i gang til understøttelse af fokusområder for 2017-2019? Er vi på rette spor?
• Har vi den rette viden og kompetencer for at arbejde
tilfredsstillende med de fokusområder der er i spil for 2017-2019? Er der noget BUF skal være særligt fokuseret på og hvad er Hoved-MEDs rolle?
7
KØBENHAVNS KOMMUNE
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Administrativt Ressourcecenter
16. april 2018
Sagsnr.
2017-0398277
Dokumentnr.
2017-0398277-13
Sagsbehandler
Toke Morell Neve
Digitalisering og IT - Adm. IT
Gyldenløvesgade 15
1600 København V
EAN nummer
5798009381804
NOTAT
Orientering
Vedrørende generel uddannelse i datasikkerhed.
Som en del af implementeringen af Databeskyttelsesforordningen, der
d. 25. maj 2018 erstatter nuværende persondatalov, har direktionen
besluttet, at alle medarbejdere i BUF skal undervises i håndtering af
persondata og sikkerhed.
Uddannelsen foregår for største delen af medarbejderne som e-læring,
hvor den enkelte medarbejder logger på plan2learn og gennemfører en
række forskellige moduler, som består af et antal undervisningsfilm og
afsluttes med en test. Testen er ikke en eksamen, men er beregnet til
refleksion og kan gennemgås så mange gange, det er nødvendigt for
korrekt besvarelse.
I oktober 2018 vil forvaltningen gennemføre kontrol af, om alle
medarbejdere i BUF har gennemført uddannelsesforløb som planlagt.
Hvis der er medarbejdere, som endnu mangler at gennemføre
modulerne, vil personaleledere blive kontaktet.
Konkret vil uddannelsen blive gennemført, som følger:
Administrative medarbejdere og ledere gennemfører uddannelsen
over to bølger. Den første uddannelsesbølge vil blive frigivet i maj
2018, og anden bølge forventes frigivet medio juni samme år.
For pædagogiske medarbejdere (pædagoger, lærere og andre, der
benytter pædagogisk it) gennemføres uddannelsen som et samlet
forløb. Uddannelsen frigives i juni 2018 og skal være gennemført
med udgangen af september måned i år.
Uddannelse af rengøringspersonale og medarbejdere fra
gårdmandskorpset består af fremvisning af udvalgte moduler og et
oplæg for medarbejderne, der berører fysisk sikkerhed,
tavshedspligt og sikkerhedshændelser. Uddannelsen af
rengøringspersonale og gårdmænd forventes påbegyndt i løbet af
maj måned 2018.
Nyansatte medarbejdere skal i løbet af den første
ansættelsesmåned gennemføre de relevante moduler. Igangsættelse
sker først i efteråret 2018, når gennemførelsen af ovenstående
uddannelse er afsluttet.
Side 2 af 2
Det forventes, at den enkelte medarbejder i alt kommer til at skulle
bruge cirka 90 minutter på uddannelsen i it- og datasikkerhed.
Kommunikationen omkring uddannelse sker via Ugepakke, således at
ledelsen først modtager en ugepakke, hvor de skal planlægge
gennemførelsen af uddannelse. Dernæst får ledelsen en ugepakke,
hvor selve uddannelsen skal gennemføres.
Nedenstående tidsplan beskriver, hvornår ugepakkerne udsendes, og
hvordan uddannelsen skal gennemføres. Som bilag til denne
orientering er en oversigt over, hvilke moduler hvilke
medarbejdertyper skal gennemføre. Samt vejledningen til den
kommende ugepakke.
Tidsplan
Planlægning af uddannelsesforløb for administrative medarbejdere
Uge 18-20
Ugepakke vedrørende planlægning af uddannelse
Uge 19
Planlægning af uddannelsesforløb for pædagogisk medarbejdere
Uge 18-25
Medarbejder på det administrative netværk påbegynder uddannelse (bølge 1)
uge 20-25
Medarbejder på det administrative netværk afslutter uddannelse (bølge 2)
uge 26-39
Pædagogisk personale gennemfører uddannelsen
uge 26-39
Controlling Uge 40-45
Påbegynder løbende uddannelse af nyansatte
Uge 40 -
Opfølgning med personaleledere ift. gennemførelse
Uge 46
Gennemførelse af uddannelse restpersonale Uge 47-50
KØBENHAVNS KOMMUNE
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Administrativt Ressourcecenter
17. april 2018
Sagsnr.
2017-0398277
Dokumentnr.
2017-0398277-2
Sagsbehandler
Toke Morell Neve
Digitalisering og IT - Adm. IT
Gyldenløvesgade 15
1600 København V
EAN nummer
5798009381804
Vejledning i planlægning af uddannelse
Indhold Baggrund for uddannelse i datasikkerhed ............................................ 1
Planlægning af uddannelsesforløb for dine medarbejdere ................... 2
Orientering af uddannelsesforløb ......................................................... 2
Baggrund for uddannelse i datasikkerhed
I vores hverdag kommer de fleste af os i kontakt med mange forskellige typer af personoplysninger D. 25. maj 2018 træder EU’s databeskyttelsesforordning i kraft som dansk lov, hvilket betyder en række skærpelser af persondatalovgivningen, samt en markant øget kontrol med, at lovgivningen overholdes. Databeskyttelsesforordningen medfører, at alle medarbejdere, der i deres arbejde er eller kan komme i kontakt med personoplysninger, skal modtage undervisning i datasikkerhed. Direktionen har derfor besluttet, at alle medarbejdere i BUF skal modtage undervisning i datasikkerhed. Uddannelsen foregår som e-læring, hvor den enkelte medarbejder logger på plan2learn og gennemfører en række forskellige moduler, som består af et antal undervisningsfilm og afsluttes med en forståelsestest. Testen er beregnet til refleksion og kan gennemgås så mange gange, det er nødvendigt for korrekt besvarelse. Fejl i testen har med andre ord ikke anden betydning end, at testen skal tages igen for, at modulet kan afsluttes. I oktober 2018 vil forvaltningen gennemføre kontrol af, om alle medarbejdere i BUF har gennemført uddannelsesforløbet. Hvis der er medarbejdere, som endnu mangler at se modulerne, vil personalelederen blive kontaktet ift. gennemførelse.
Tidsplan
Ugepakke vedrørende planlægning af uddannelse
Uge 18
Ugepakke vedrørende uddannelse af medarbejder på det administrative netværk
Uge 19
Planlægning af uddannelsesforløb for Uge 18-20
Side 2 af 3
administrative medarbejdere
Planlægning af uddannelsesforløb for pædagogisk medarbejdere
Uge 18-25
Medarbejder på det administrative netværk påbegynder uddannelse (bølge 1)
uge 20-25
Medarbejder på det administrative netværk afslutter uddannelse (bølge 2)
uge 26-39
Pædagogisk personale gennemfører uddannelsen
uge 26-39
Controlling Uge 40-45
Påbegynder løbende uddannelse af nyansatte
Uge 40 -
Opfølgning med personaleledere ift. gennemførelse
Uge 46
Gennemførelse af uddannelse restpersonale Uge 47-50
Planlægning af uddannelsesforløb for dine medarbejdere
Du skal finde ud af, hvornår, hvordan og hvor dine medarbejdere kan gennemføre uddannelsesforløbet, som varer gennemsnitlig 90 minutter.
Hvor: E-læring kan gennemføres både på skole/ i institutionen, men også hjemmefra. Medarbejderen skal oprette sig selv på plan2learn, og kan derefter gennemføre e-læringsforløbet.
Hvornår: Pædagogisk personale: Forløbet skal gennemføres i uge 25 til 39. Administrative personale: Gennemføre uddannelsen i to bølger, første bølge er i uge 20 til 25. og anden bølge i uge 26 til 39.
Hvordan: E-læringsforløbet kan gennemføres på pc, tablet eller mobil. Det anbefales, at det gennemføres på pc og tablet. Bemærk, at det skal være muligt at høre lyd.
Uddannelse for nyansatte
Fra efteråret 2018 skal alle nyansatte medarbejdere inden for den
første måned af ansættelsen gennemføre relevante e-
læringsmoduler. Ansvaret for sikkerhedsuddannelse af nyansatte
medarbejder ligges hos den enkelte personaleleder. Information om
krav til uddannelse af nyansatte vil blive meldt ud via ugepakken.
Orientering af uddannelsesforløb
Du skal inden uge 25 orientere din medarbejdere om uddannelsesforløbet. I ugepakken ligger der en powerpoint-præsentation, som kan benyttes. Du er velkommen til at tilføje slides m.m., som kunne være relevante. Det anbefales, at du inden
Side 3 af 3
orienteringen og gennemførelse af uddannelsesforløbet selv har gennemført forløbet og har taget stilling til evt. ændringer af adfærd og arbejdsgange, som EU-forordningen, lovgivning og KK-regler kræver. Et eksempel kan være, hvis det er kutyme, at medarbejderne ”låner” hinandens password, hvilket ikke er tilladt. Det forventes, at den enkelte medarbejder i alt kommer til at skulle bruge cirka 90 minutter i gennemsnit på uddannelsen i datasikkerhed. Som du har mulighed for at se de første fire moduler på: https://kk.plan2learn.dk/KursusTilmelding2.aspx?id=241938 oprettelseskode: BUF OBS. Du skal være opmærksom på, at de nuværende moduler er målrettet administrative medarbejdere og ikke pædagogiske personale. De forventes klar til primo juni. Der er ved at blive udarbejdes undervisningsmoduler målrettet det pædagogiske personale. Indholdet er det samme, men der henvises bl.a. til Pædagogisk IT og ikke Koncern IT i materialet målrettet til pædagogiske personale.
Side 1 af 5
Oversigt over hvilke uddannelsesmoduler de enkelte medarbejder skal gennemføre
Indhold
Centraladministration / HNG inkl. Rådhuset, Bæredygtig udvikling og Skoletjenesten ......... 1
Børn og ungdomstandplejen ........................................................................................................... 1
KKU ..................................................................................................................................................... 1
UU ........................................................................................................................................................ 2
UiU ....................................................................................................................................................... 2
Kolonier ............................................................................................................................................... 2
Børnecenter København .................................................................................................................. 3
EAT – Køkkenet................................................................................................................................. 3
Svømmeskolen .................................................................................................................................. 3
CSV ..................................................................................................................................................... 3
Gårdmænd ......................................................................................................................................... 4
Rengøring ........................................................................................................................................... 4
Områdekontorer................................................................................................................................. 4
Skolerne: ............................................................................................................................................. 4
klynge .................................................................................................................................................. 5
Børn og ungdomstandplejen 1 2 3 4 5 6 7 8
Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X
Personalekonsulent X X X X X X
Sekretær X X X X X X
Administrative medarbejder/kontorfunktionær
X X X X X X
Specialtandlæge X X X X X X X
Tandlæge X X X X X X X
Tandplejer X X X X X X X
Tandtekniker X X X X X X X
Klinikassistent X X X X X X X
Eksterntandlæge X X X X X X X
KKU 1 2 3 4 5 6 7 8 PIT 1 PIT 2 PIT 3
Centraladministration / HNG inkl. Rådhuset, Bæredygtig udvikling og Skoletjenesten
1 2 3 4 5 6 7 8
Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X
Administrative medarbejder med ikke borgervendte opgaver
X X X X X X
Administrative med borgervendte opgaver
X X X X X X X
Side 2 af 5
Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X (X) (X) (X)
Administrativ medarbejder X X X X X X
Koordinator X X X X X X X
Projektleder X X X X X X
projektmedarbejder X X X X X X
Specialist X X X X X X
Overlærer X X X X X
Lærer X X X X X
Timelærer X X X X X
Lærevikar X X X X X
Tilkaldevikar X X X X X
Vejleder X X X X X X
Rengøring og køkkenmedarbejder*
X X
Cafémedarbejder* X X
Teknisk ejendomsmedarbejder* X X
* gælder udelukkende for lokaltansat medarbejdere i KKU UU 1 2 3 4 5 6 7 8
Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X
Administrativ medarbejder X X X X X X
Vejleder X X X X X X
EGU X X X X X X
Teknisk ejendomsmedarbejder* X
* gælder udelukkende for lokaltansat medarbejder i UU UiU 1 2 3 4 5 6 7 8 PIT 1 PIT 2 PIT 3
Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X (X) (X) (X)
Administrativ medarbejder X X X X X X
Skolesekretær X X X X X X X
Overlærere X X X X X X
Lære X X x X X
vejleder X X X X X
Pædagog X X X X X
Pædagogmedhjælper X X X X X
Klubassistent X X X X X
Ergoterapeut X X X X X X X
Psykomotorisk Terapeut X X X X X X
jobkonsulent X X X X X X
Rengøring og køkkenmedarbejder*
X X
Cafémedarbejder* X X
Teknisk ejendomsmedarbejder* X X
* gælder udelukkende for lokaltansat medarbejder i UiU Kolonier 1 2 3 4 5 6 7 8
Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X
Side 3 af 5
Administrativ medarbejder X X X X X X
Lærer og Friluftsvejleder X X X X X X
Projektmedarbejder X X X X X X
Specialarbejder X X
Honorarlønnet X X
Pædagogmedhjælper X X X X X X
Rengøring* X X
* gælder udelukkende for lokaltansat medarbejder i kolonierne Børnecenter København 1 2 3 4 5 6 7 8
Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X
Administrativ medarbejder X X X X X X
Psykologer/psykologpraktikanter X X X X X X X
Ergoterapeut X X X X X X X
Fysioterapeuter X X X X X X X
lærer X X X X X X
Koordinator X X X X X X
Tale-hørelærer/talepædagog X X X X X X X
EAT – Køkkenet 1 2 3 4 5 6 7 8
Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X
Administrativ medarbejder X X X X X X
Bager X X
Ernæringsassistent X X
Køkkenledere X X X X X X
Kok X X
Køkkenmedhjælpere X X
Køkkenmedhjælper vikar X X
specialist X X
Rengøring* X X
* gælder udelukkende for lokaltansat medarbejder Svømmeskolen 1 2 3 4 5 6 7 8
Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X
Svømmelærer X X X
Svømmelære vikar X X X
CSV 1 2 3 4 5 6 7 8
Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X
Administrative medarbejder X X X X X X
Hørekonsulent/hørevejleder X X X X X X X
Logopæd X X X X X X X
Lære og lærevikarer X X X X X X X
Speciallære X X X X X X X
Neurolog/neuropsykolog X X X X X X X
Optiker/synskonsulent X X X X X X
Side 4 af 5
Praktikant X X X X X X
Praktikvejleder X X X X X X X
Pædagog/pædagogmedhjælper X X X X X X X
Talepædagog X X X X X X X
Tilkaldevikar X X X X X X X
Rengøring og køkken*
Kok* X X
Ejendomsserviceteknikker* X X
Teknisk servicemedarbejder* X X
* gælder udelukkende for lokaltansatte medarbejder
Gårdmænd 1 2 3 4 5 6 7 8
Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X
Administrative medarbejder X X X X X X
Gårdmænd/specialarbejder* X X
*forløbet gennemføres i plenum.
Rengøring 1 2 3 4 5 6 7 8
Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X
Administrative medarbejder X X X X X X
Rengørings- og køkkenmedarbejder*
X X
Praktikanter* X X
Rengøringsleder X X X X X X X
Tilsynsassistent X X X X X X
*forløbet gennemføres i plenum.
Områdekontorer 1 2 3 4 5 6 7 8
Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X
Administrative medarbejder X X X X X X
Kontorfunktionær/fuldmægtig X X X X X X
Sekretær X X X X X X X
Konsulent/seniorkonsulent X X X X X X
Praktikant X X X X X X
Skolekonsulenter X X X X X X
Inklusionskoordinator X X X X X X X
Sundhedsplejerske X X X X X X X
Sundhedsplejestuderende X X X X X X X
Støttepædagog X X X X X X X
Psykolog X X X X X X X
Talehørelære X X X X X X X
Studentermedhjælper X X X X X x
Skolerne:
Side 5 af 5
I forhold til rengøringspersonale medflere skal det bemærkes, at det udelukkende er lokaltansatte medarbejdere, der er omfattet af nedenstående uddannelsesplan. Rengøringspersonale og gårdmænd, der er ansat i Rengøringsektionen og Gårdmændskorpset, håndteres af Rengøringsektionen og Gårdmændskorpset.
* gælder udelukkende for lokaltansatte medarbejder
* gælder udelukkende for lokaltansatte medarbejder.
Skoler inkl. billede- og Musikskolen
1 2 3 4 5 6 7 8 PIT 1
PIT 2
PIT 3
Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X (x) (x) (x)
Administrativ medarbejder X X X X X X (X) (X) (X)
Skolesekretær X X X X X X X
Overlærer X X X X X
Lærer X X X X X
Lærevikarer X X X X X
Vikar X X X X X
Pædagoger X X X X X
Pædagogmedhjælper X X X X X
Børnehaveklasserne X X X X X
Timelønnet lærevikar X X X X X
Pædagog/lærerstuderende X X X X X
Medarbejder madskolen X X X X X
Kok* X X X X X
Køkkenmedarbejder* X X X
Køkkenmedarbejder vikar* X X X
Tekniskejendomsleder* X X X
Servicemedarbejder* X
Rengøring* X
klynge 1 2 3 4 5 6 7 8 PIT 1 PIT 2 PIT 3
Leder X X X X X X X X (X) (X) (X)
Administrativ medarbejder X X X X X X
Pædagog X X X X X
Pædagogmedhjælper X X X X X
Pædagogmedhjælper vikar X X X X X
Pædagogisk assistent X X X X X
Pædagogstuderende X X X X X
Klubmedarbejder X X X X X
Klubassistent X X X X X
Ungarbejder X X X X X
Rengøring og køkkenmedarbejder*
X X
Rengøring og køkkenmedarbejder vikar*
X X
Gårdmand* X X
KØBENHAVNS KOMMUNE
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Administrativt Ressourcecenter
15. januar 2018
Sagsnr.
2017-0005869
Dokumentnr.
2017-0005869-5
Ledelsesinformation, Data og
Analyser
Gyldenløvesgade 15
1600 København V
EAN nummer
5798009370440
NOTAT
Vejledning til håndtering af sager med mistanke om medarbejde-
res seksuelle overgreb/grænseoverskridende adfærd på børn og
unge
Indholdsfortegnelse
1. Generelt .......................................................................................................................................... 2
1.1 Baggrund ................................................................................................................................. 2
1.2 Målgruppe og anvendelse ....................................................................................................... 2
1.3 Underretningspligt for offentlig ansatte og andre ............................................................... 3
1.4 Tavshedspligt ........................................................................................................................... 3
1.5 Aktindsigt ................................................................................................................................ 3
2. Hvis mistanken opstår .................................................................................................................. 4
2.1 Hvem skal involveres – tjekliste ............................................................................................. 4
2.2 Områdeforvaltningens rolle ................................................................................................... 4
2.2 Indsatser i relation til.............................................................................................................. 5
2.2.1 Den mistænkte medarbejder .......................................................................................... 5
2.2.2 Orientering af den faglige organisation ........................................................................ 6
2.2.3 Barnet og dets forældre………………………………… ............................................... 6
2.2.4 Orientering af forældrebestyrelse/skolebestyrelse ....................................................... 7
2.2.5 Den øvrige forældrekreds ............................................................................................... 7
2.2.6 Orientering af personalegruppen ................................................................................... 7
2.2.7 Socialforvaltningen .......................................................................................................... 8
3. Når mistanken fører til politianmeldelse..................................................................................... 8
3.1 Områdeforvaltningen opgave ................................................................................................ 9
3.1.1 Orientering af medarbejderen ..................................................................................... 10
3.1.2 Tjenestefritagelse………………………………………… ........................................... 10
3.1.3 Orientering af Socialforvaltningens børnefamilieenhed ............................................ 11
3.1. Særlige forhold vedrørende aktindsigt .......................................................................... 11
3.2 Politiets opgave ...................................................................................................................... 11
3.3 Politites afgørelse………………………………................................................................... 11
3.4 Sagsforløbets afslutning........................................................................................................ 11
4. Evaluering af forløbet ................................................................................................................. 12
5. Orientering efterfølgende ........................................................................................................... 13
6. Forebyggelse ................................................................................................................................ 13
6.1 Ansættelsesprocedure ........................................................................................................... 13
6.1.1 Indhentelse af børne- og straffeattest .......................................................................... 13
6.2 Arbejdspladsens retningslinjer og løbende drøftelser og
opfølgning .................................................................................................................................... 14
6.3 Opmærksomhedspunkter..................................................................................................... 15
Side 2 af 15
1. Generelt
1.1 Baggrund Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af en generel drøftelse i
Børne- og Ungdomsforvaltningens Chefgruppe og HovedMED om
håndtering og forebyggelse af overgrebssager i forvaltningen. Der har
vist sig et mærkbart behov for klare retningslinjer, som er lette at gå til
og anvende i de konkrete tilfælde, der kan dukke op i arbejdet med
børn og unge i forvaltningen.
1.2 Målgruppe og anvendelse Sagerne vil være forskellige i indhold og form, og derfor vil der uund-
gåeligt skulle tages konkrete beslutninger, når et tilfælde kommer for
dagen. Denne vejledning kan dog være et væsentligt bidrag til at lette
sagsgangen i disse altid vanskelige sager.
Denne vejledning erstatter tidligere retningslinjer.
Vejledningen henvender sig til alle kommunale og selvejende dagin-
stitutioner, privat- og puljeinstitutioner, dagplejen, fritidshjem, klub-
ber, KKFO’er og skoler i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Køben-
havn.
Forvaltningen har stor tillid til de lokale ledere, som er nøglepersoner i
forhold til forebyggelse og håndtering af disse sager. Det er samtidig
forvaltningens målsætning, at børn, forældre og ansatte ikke skal stå
alene.
Vejledningen angiver retningslinjer for, hvad dagtilbud/skoler skal
foretage sig, når der opstår mistanke om, at en ansat krænker et barn
eller ung - både i forhold til personale, forældre, børn og unge for at
sikre det bedst mulige forløb for alle i en vanskelig sag.
Vejledningen kan endvidere anvendes i arbejdet for at forebygge
overgreb på børn og unge og sikre, at der ikke sker en ubegrundet mis-
tænkeliggørelse af forvaltningens ansatte. Der er et dobbelt ansvar at
tage vare på dels at forhindre overgreb på børn og unge og dels at
undgå en uberettiget mistænkeliggørelse af en ansat.
Herudover henvises til de gældende retningslinjer i forbindelse med
ansættelse, herunder krav om indhentelse af referencer samt børne- og
straffeattester.
I sager om overgreb uden for dagtilbud eller skoleregi, eksempelvis
mistanke om overgreb på børn og unge af pårørende/venner eller lig-
nende skal dagtilbuds/skolelederen rette henvendelse til forvaltningen,
eks. pædagogisk konsulent med henblik på råd og vejledning. Tilsva-
Side 3 af 15
rende skal lederen af det lokale dagplejekontor rette henvendelse til
den centrale dagplejeenhed.
Læs mere i pjecen ”Er du bekymret for et barn” på:
https://www.kk.dk/sites/default/files/migrated/sc/bekymret-for-et-
barn_-_en_handlevejledning.pdf
1.3 Underretningspligt for offentlig ansatte og andre Alle offentligt ansatte har i medfør af Serviceloven en skærpet under-
retningspligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til for-
hold, der medfører, at et barns udvikling og trivsel er i fare. Det følger
af regelsættet, at privatansatte, der udøver samme funktion som of-
fentligt ansatte, herunder egen læge, har samme skærpede underret-
ningspligt. Det vil altså sige, at både kommunale og selvejende dagtil-
bud samt skoler er ligestillede i den henseende. Det skal understreges,
at underretningspligten er gældende, blot der opstår formodning om,
at et barn har været eller er udsat for overgreb.
Hvis forældre eller ansatte udtrykker mistanke om, at et barn/ung er
blevet udsat for seksuelt overgreb i daginstitution, dagplejen, fritids-
hjem, klub, KKFO eller skole, er det vigtigt, at den ansatte/den ansat-
tes leder straks reagerer på mistanken. Det vil være en hovedregel, at
en ansat går til sin leder med mistanken, men konkrete omstændighe-
der kan dog tilsige, at den ansatte direkte kan henvende sig i forvalt-
ningen. Det kan eksempelvist være, hvis mistanken retter sig mod den
pågældende leder, eller hvis ledelsen af den ene eller anden grund er
fraværende.
1.4 Tavshedspligt Enhver personoplysning er fortrolig og må ikke videregives uden, at
der er givet samtykke dertil. Der kan dog udveksles oplysninger inden
for en forvaltning. Da enhver mistænkt er uskyldig, indtil andet er
bevist, er tavshedspligten den væsentligste beskyttelse. Der skal være
streng fortrolighed om den mistænktes forhold og ligeledes om de
berørte familiers forhold. Det er væsentligt, at tavshedspligten under-
streges over for alle ansatte, når sager er aktuelle. Det skal bemærkes,
at reglerne om tavshedspligt må vige for reglerne om underretnings-
pligt.
1.5 Aktindsigt Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af
en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med
sagens dokumenter. Alle der er parter i en sag har adgang til at under-
søge sagsbehandlingen. Der skal foretages en korrekt vurdering af,
hvorvidt anmodningen kan imødekommes helt eller delvist. Sagsakter,
der indgår i en igangværende straffesag, må ikke udleveres.
Side 4 af 15
2. Hvis mistanken opstår
2.1 Hvem skal involveres – tjekliste
Klyngeleder, pædagogisk leder og skoleleder
Bestyrelsen og institutionsleder i selvejende institutioner
Områdeforvaltningen, som orienterer opad på direktionsniveau
Den konkrete medarbejder
Den relevante faglige organisation
Berørte forældre
Øvrige forældre
Personalegruppen
Forældre- eller skolebestyrelse
Psykologhuset for Børn og Unge
Socialforvaltningen
Politiet
Rækkefølgen vurderes konkret, ligesom meget foregår samtidigt.
Vær opmærksom på, at der i forhold til den ansættelsesretlige håndte-
ring af medarbejderen, kan søges rådgivning hos KS/Personalejura og
Forhandling.
2.2 Områdeforvaltningens rolle Lederen af dagtilbuddet/skolelederen skal straks tage kontakt til om-
rådeforvaltningens ledelse evt. via den pædagogiske konsulent. Den
pædagogiske konsulent skal straks tage kontakt til ledelsen. Område-
forvaltningen overtager ansvaret for sagsbehandlingen og vil varetage
koordinering af sagen og den konkrete situation. I dagplejen kontaktes
den centrale koordinerende dagplejeleder. I privat- og puljeinstitutio-
ner kontaktes lederen af Privat Børnepasning.
I selvejende daginstitutioner har bestyrelsen ansvaret for sagsbehand-
lingen, som varetages i samarbejde med områdeforvaltningen. Lede-
ren af den selvejende daginstitution skal således både orientere områ-
deforvaltningen og bestyrelsesformanden om mistanken.
Dagtilbuds/skolelederen m.fl. får råd og vejledning om, hvordan den
aktuelle mistanke bør håndteres.
Det er vigtigt for forløbet, at de beslutninger, der træffes indlednings-
vist, er de rigtige, og at flere er med, når beslutningerne træffes. Et
tværfagligt fundament er her at foretrække, og det vil derfor altid være
hensigtsmæssigt at overveje om, der er behov for indkalde til et koor-
dineringsmøde i en task force med relevante samarbejdsparter i. Ved
behov vil områdeforvaltningen i samarbejde med Psykologhuset for
Børn og Unge koordinere/indkalde til et task forcesmøde med relevan-
Side 5 af 15
te samarbejdsparter f.eks. fra Tværfaglig Support, forvaltningens juri-
ster eller politiet m.v.
Ved benyttelse af task forcen skal der være opmærksomhed på tavs-
hedspligtsreglerne. Der må kun udveksles fortrolige og følsomme per-
sonoplysninger, som er relevante og nødvendige oplysninger for myn-
dighedspersoners håndtering af sagen. Private så som eks. paraplyor-
ganisationer deltager ikke i task forcemøder.
Ud over at sikre en koordineret indsats har de forskellige samarbejds-
parter i taskforcen til opgave ud fra deres faglige indsigt at yde råd-
givning og vejledning til områdeforvaltningen for at optimere beslut-
ningsgrundlaget i forbindelse med den videre håndtering af sagen.
Områdeforvaltningen orienterer kortfattet Børne- og Ungdomsforvalt-
ningens direktion om sagens indhold og planlagte handlinger.
2.2 Indsatser i relation til
2.2.1 Den mistænkte medarbejder
Ved forelæggelsen af mistanken for medarbejderen skal der være fo-
kus på, at der ikke lægges hindringer i vejen for en eventuel politi-
mæssig efterforskning. I tvivlstilfælde bør det derfor koordineres med
politiet, hvilke oplysninger der kan videregives til medarbejderen.
Umiddelbart efter mistanken er blevet rejst, hjemsendes medarbejde-
ren. Medarbejderen bliver alene orienteret om, at der er rejst mistanke
om grænseoverskridende adfærd af seksuel karakter, som forvaltnin-
gen er nødt til at undersøge nærmere. Medarbejderen tilbydes krise-
hjælp gennem forvaltningens aftale med SOS International og forvalt-
ningen er behjælpelig med hensyn til kontakt. Kontaktinformation
fremgår af linket http://buf.kkintra.kk.dk/indhold/krisehj%C3%A6lp-
og-psykologisk-bistand-hos-sos-internationale-og-
r%C3%A5dgivning-hos-tidlig-indsats-om
I forbindelse med hjemsendelsen modtager medarbejderen et brev fra
skolen/institutionen om tjenestefritagelse med løn. Der er udarbejdet
et standardbrev, som ligger på opgaveportalen.
Når sagen er blevet oplyst nærmere, Der afholdes snarest muligt en
samtale med medarbejderen, som er mistænkt. Det vil typisk være en
leder i forvaltningen/den selvejende institutions bestyrelsesformand
sammen med dagtilbuds/skolelederen og evt. den pædagogiske konsu-
lent/ central dagplejeleder og evt. en referent. På dette tidspunkt vil
det typisk være afklaret med politiet, hvilke oplysninger der mere
konkret kan videregives til medarbejderen uden gene for en evt. poli-
timæssig efterforskning.
Side 6 af 15
Inden samtalen har den relevante fagforening været kontaktet af insti-
tutionen/skolens leder.
Medarbejderen tilbydes, at en bisidder kan deltage i samtalen, det kan
eksempelvis være en fagforeningsrepræsentant. Man skal orientere
medarbejderen om den videre proces i sagen, herunder, at der kan bli-
ve tale om en politimæssig efterforskning. Medarbejderen skal gøres
opmærksom på, at referatet vil kunne blive videregivet til politiet ved
en eventuelt politimæssig efterforskning, og at medarbejderen derfor
ikke har pligt til at udtale sig. Der skal desuden redegøres for de per-
sonalemæssige konsekvenser, d. v. s. at den pågældende fritages for
fremmøde indtil videre. Dette er et beskyttelseshensyn overfor den
pågældende, og der ligger ikke heri nogen, som helst vurdering af,
hvad der er rigtigt og forkert. Der kan undtagelsesvist være tilfælde,
hvor en mistanke må siges at være grundløs, og i de tilfælde vil frita-
gelse ikke komme på tale, men evt. andre foranstaltninger.
Der udarbejdes referatet af samtalen med medarbejderen, som lægges
på dennes personalesag. Når sagen er afsluttet, skal sagens udfald også
fremgå af personalesagen. Den mistænkte medarbejder vil typisk blive
fritaget for tjeneste, indtil forvaltningen har haft mulighed for at orien-
tere sig i sagen. Dette gør sig gældende, indtil det er afklaret, om mis-
tanken holder eller ej. En fornyet vurdering om evt. fritagelse vil her-
efter blive foretaget. Der må i den forbindelse konkret vurderes, om
det bør sikres, at den pågældende ikke kan få adgang til dagtilbud-
det/skolen for skaffe sig af med evt. bevismateriale.
2.2.2 Orientering af den faglige organisation
Den relevante faglige organisation skal orienteres så tidligt som mu-
ligt om, at der er en sag, således at organisationen er forberedt på at
kunne bistå den berørte medarbejder og/eller den øvrige personale-
gruppe. Af hensyn til tavshedspligten kan den berørte medarbejders
navn kun oplyses med samtykke fra medarbejderen.
2.2.3 Barnet og dets forældre
Dagtilbuds-/skolelederen skal sammen med forvaltningen og evt. i
samarbejde med Psykologhuset for Børn og Unge afholde en samtale
med indehaveren af forældremyndigheden til det/de berørte børn. I
daginstitutioner, fritidshjem, klubber og skoler deltager som udgangs-
punkt en pædagogisk konsulent fra områdeforvaltningen i samtalen. I
dagplejen deltager tilsvarende den centrale dagplejeleder. Der tilknyt-
tes tolkebistand, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til forældrene.
Forældrene orienteres om muligheden for at få tilbudt psykologhjælp
hos Psykologhuset for Børn og Unge via Socialforvaltningen.
https://phbu.kk.dk/
Side 7 af 15
Ofte ønsker forældrene ikke, at barnet skal fortsætte i institutionen,
efter mistanken er kommet for dagen, uanset at medarbejderen er fri-
taget for arbejde. Forvaltningen vil derfor blive anmodet om at finde
et alternativt pasningstilbud. Den pædagogiske konsulent tager i sam-
arbejde med Pladsanvisning hånd om dette.
2.2.3 Orientering af forældrebestyrelse/skolebestyrelse
Dagtilbuds/skolelederen eller områdeforvaltningen orienterer forman-
den for forældrebestyrelsen eller skolebestyrelsen om sagen og ind-
skærper tavshedspligten.
2.2.4 Den øvrige forældrekreds Der skal foretages en vurdering af behovet for at Der indkaldes til
forældremøde for institutionens, dagplejens eller de berørte skoleklas-
sers forældre. Denne vurdering foretages af områdeforvaltningen i
samråd med lederen og bestyrelsen i de selvejende institutioner. Det
må bero på en konkret vurdering af sagens karakter, hvor stor del af
forældrekredsen, der skal inviteres til mødet.
Ved forældremødet deltager Områdechefen, dagtilbuds/skoleleder,
pædagogisk konsulent/koordinerende dagplejeleder, Psykologhuset
for Børn og Unge og evt. Tværfaglig support.
Orientering om sagen skal ske i anonymiseret form i forhold til både
barnets og medarbejderens identitet og det konkrete forhold. Omtale
af medarbejderen skal ske i så neutral form som muligt, idet det skal
holdes for øje, at der alene er rettet mistanke mod medarbejderen.
Ud over en orientering om den konkrete sags eksistens, er formålet
med forældremødet at give forældrene hjælp til at tolke børnenes sig-
naler, således at de bedre kan vurdere om deres børn eventuelt er im-
pliceret. Endvidere er det erfaringen, at åbenhed er medvirkende til at
skabe tryghed. På mødet orienteres endelig om forskellige hjælpemu-
ligheder, herunder tilbud om psykologbistand fra Psykologhuset for
Børn og Unge.
Deltagerne gøres opmærksom på at der er tavshedspligt i forhold til
fortrolige oplysninger, og at konkrete oplysninger derfor er sparsom-
me, hvilket naturligt medfører, at mange kan føle sig frustrerede over
den orientering, der gives.
Eventuel opfølgende skriftlig information til forældrekredsen om sa-
gen varetages af områdeforvaltningen i samarbejde med dagtil-
buds/skolelederen og Psykologhuset for Børn og Unge.
2.2.5 Orientering af personalegruppen
Når der opstår mistanke om seksuelt overgreb i et dagtilbud eller på en
skole, er det af afgørende betydning, at ledelsen er opmærksom på
Side 8 af 15
personalegruppens trivsel for at sikre ro omkring det pædagogiske og
undervisningsmæssige arbejde med børnene, og for at give medarbej-
derne den støtte, de har behov for i forbindelse med, at en alvorlig
mistanke er rejst mod en af deres kollegaer.
Medmindre der foreligger ganske særlige grunde, skal personalegrup-
pen derfor indkaldes til et orienterende møde umiddelbart efter mis-
tanke om overgreb er rejst. Lederen står for orienteringen og den pæ-
dagogiske konsulent/koordinerende dagplejeleder deltager i mødet.
Med støtte fra forvaltningen holder lederen under hele forløbet en tæt
kontakt til personalet for at kunne give den nødvendige støtte og råd-
givning.
Derudover vil områdeforvaltningen kunne gå ind sammen med lede-
ren og vurdere, om et dagtilbud eller skole har behov for anden bi-
stand eller hjælp i en periode. Det er vigtig at sikre, at frustrationerne
bæres videre til lederne og ikke til forældre, børn eller kollegaer.
På mødet skal personalet oplyses om muligheder for at få professio-
nelt råd og vejledning gennem forvaltningens aftale om krisehjælp
SOS International.
Ved mødet præciseres medarbejdernes tavshedspligt i forhold til for-
trolige oplysninger i sagen. Endelig skal medarbejderne informeres
om, at forvaltningens pressechef varetager kontakten til pressen.
2.2.6 Socialforvaltningen
Dagtilbuds/skolelederen eller den pædagogiske konsulent sikrer, at der
sker underretning til den lokale børnefamilieenhed i Borgercenter
Børn og Unge. Vær opmærksom på at foretage underretning for hvert
enkelt barn, hvis der er flere børn, som er berørte. Underretningsplig-
ten fremgår af Serviceloven, og der kan læses nærmere om underret-
ningspligten på opgaveportalen
http://buf.kkintra.kk.dk/indhold/underretning-til-socialforvaltningen-0.
Børnefamilieenheden undersøger herefter familiens behov for støtte,
herunder evt. vurdering af opstart af forløb i Børnehus Hovedstaden,
således at situationen vil blive håndteret korrekt, og at familien tilby-
des den rette behandling.
https://www.boernehus-hovedstaden.dk/
Det er vigtigt at være opmærksom på, at barnet af hensyn til efter-
forskningen ikke kan få individuel psykologbehandling eller blive
bedt om deltagelse, før politiet har afsluttet en eventuel afhøring af
barnet.
3. Når mistanken fører til politianmeldelse
Side 9 af 15
3.1 Områdeforvaltningen opgave
Snarest muligt efter at mistanken er fremsat, afgør forvaltningen, om
der skal indgives politianmeldelse. Afgørelsen træffes på grundlag af
samtlige foreliggende oplysninger, herunder medarbejderens eventuel-
le kommentarer hertil. Det er vigtigt at have for øje, at der ikke må
være risiko for at skade den politimæssige efterforskning eller barnet,
men det vil ofte være muligt for forvaltningen at orientere sig i sagen,
inden anmeldelse indgives. En foreløbig orientering kunne jo vise, at
underretningen var grundløs. Der vil som oftest være tilfælde, hvor
der fortsat vil være en manglende vished om de givne omstændighe-
der, men man skal være opmærksom på, at der ikke skal foretages
efterforskning, dette skal overlades til politiet. I tvivlstilfælde bør en
eventuel anmeldelse drøftes direkte med en af politiets repræsentanter
i taskforcesamarbejdet for at få vejledning om, hvor vidt der skal an-
meldes.
Anmeldelse er ikke det samme som en vurdering af, at der er sket en
straffelovsovertrædelse. Det er tilstrækkeligt, at de foreliggende op-
lysninger medfører en opfattelse af, at man ikke kan afvise, at der kan
være sket overgreb i et eller andet omfang.
Det er vigtigt, at tænke på, at der ikke må handles på en måde, at sa-
gens opklaring og eventuelle efterfølgende domsfældelse vanskeliggø-
res. Det overordnede hensyn er dog, at mulige aktuelle overgreb brin-
ges til ophør.
Områdeforvaltningen skal indgive politianmeldelse, med mindre det
umiddelbart står klart, at underretningen var grundløs. Oplysninger af
fortrolig karakter kan videregives, hvis det er nødvendigt for at vare-
tage det offentliges interesser. Eksempelvis for at sikre politiets efter-
forskning.
Hvis der på baggrund af de foreliggende oplysninger er behov for
nærmere undersøgelse af forholdene, er der grundlag for politianmel-
delse, idet det alene er politiet, der har kompetence til at gennemføre
sådanne undersøgelser. Dette vil tillige være tilfældet, hvis de forelig-
gende oplysninger efterlader et indtryk af, at man ikke kan afvise, at et
misbrug/overgreb har fundet sted. Anmeldelse kan endvidere indgi-
ves/være indgivet af andre, som for eksempel forældrene til bar-
net/børnene.
Områdeforvaltningen indgiver skriftligt politianmeldelse, som skal
indeholde oplysninger om:
Barnets/den unges navn, cpr.nr. og adresse
Forældrenes navne, cpr.nr. og adresse
Hvor det seksuelle overgreb formodes at have fundet sted
Tidspunktet
Den mistænktes navn, cpr.nr. og adresse
Side 10 af 15
Vidner, dvs. familiemedlemmer og andre barnet eller den unge
har betroet sig til
Beskrivelse af hændelsesforløbet, vedlagt skriftligt materiale
så som notater, referater m.v.
Angivelse af kontaktperson i forvaltningen
Det skal af politianmeldelsen fremgå, at forvaltningen ønsker tilbage-
melding om sagens forløb.
Politianmeldelsen skal rettes til Efterforskningsenheden, Personfarlig
Kriminalitet Sektion 3, Postboks 108, 2000 Frederiksberg. Da det er
vigtigt, at anmeldelsen når hurtig frem, bør den sendes via sikkermail
Der er også mulighed for, at taskforcegruppen under et møde vurderer,
at anmeldelsen skal af sted og aftaler nærmere om det videre forløb.
Forvaltningens pressechef varetager en eventuel pressekontakt i sagen,
og områdechefen udpeger en kontaktperson i forhold til politiet. Det
anbefales, at der løbende holdes kontakt til politiet.
Det er vigtigt at holde fokus på håndteringen af sagen, mens politiet
kører deres sagsgange. Der skal løbende koordineres med politiet, og
forvaltningen er ansvarlig for en række sags skridt, som forløber pa-
rallelt med politisagen.
3.1.1 Orientering af medarbejderen Når der er foretaget politian-
meldelse, orienterer områdeforvaltningen skriftligt medarbejderen om
politianmeldelsen. I de selvejende institutioner er det dog bestyrelsen,
som skal sørge for at orientere medarbejderen skriftligt om politian-
meldelsen.
3.1.2 Tjenestefritagelse
Så længe forvaltningen orienterer sig, og der efterfølgende er indgivet
politianmeldelse, vil medarbejderen som udgangspunkt være få bevil-
get tjenestefritagetlse med løn, mens politiet undersøger sagen. For
tjenestemænd kan der endvidere blive tale om suspension. Tjenestefri-
tagelsen besluttes af områdeforvaltningen. I selvejende institutioner
har bestyrelsen kompetence til at beslutte tjenestefritagelsehed
Kopi af eventuel skrivelse til medarbejderen vil tilgå medarbejderens
personalesag. Hvis medarbejderen har bemærkninger, skal disse også
tilgå personalesagen.
Dette gælder også i de tilfælde, hvor forældrene selv har foretaget
politianmeldelse.
Side 11 af 15
3.1.3 Orientering af Socialforvaltningens børnefamilieenhed
Senest i forbindelse med områdeforvaltningens orientering af medar-
bejderen underrettes børnefamilieenheden om politianmeldelsen.
3.1.4 Særlige forhold vedrørende aktindsigt
Alle dokumenter, der fremkommer i forbindelse med politiets efter-
forskning og retsforfølgning, er i medfør af forvaltningsloven omfattet
af forbud mod aktindsigt. Det er uden betydning, at et dokument, hvis
det havde foreligget i en anden sammenhæng, kunne være gjort til
genstand for aktindsigt. De dokumenter, forvaltningen fremsender til
politiet herunder selve anmeldelsen, er alle omfattet af forbuddet mod
aktindsigt.
Efter politiets afgørelse vil der være mulighed for at få aktindsigt efter
forvaltningsloven og retsplejelovens bestemmelser.
3.2 Politiets opgave
Politiet vil indledningsvist alene foretage efterforskning med henblik
på at vurdere, om der skal indledes en sag.
I givet fald besluttes efterfølgende, om der rejses sigtelse, tilta-
le/tiltalefrafald eller om der sker frifindelse/domfældelse (rettens afgø-
relse). Dette gælder også i tilfælde, hvor forældrene selv har foretaget
politianmeldelse, i hvilke tilfælde dagtilbuds/skolelederen får besked
fra politiet.
3.3 Politiets afgørelse
Når politiet afslutter sagen, kan det ske ved, at vurderingen er, at der
efter de indledende undersøgelser ikke er grundlag for at rejse sag. I
det tilfælde vil registrering alene ske i politiets eget register og ikke
være knyttet til en individuel person. Eller der kan rejses sigtelse med
efterfølgende tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.
3.4 Sagsforløbets afslutning
Når en sag har fundet sin afslutning er der brug for tiltag i forhold til:
Medarbejderen
Forældre til barnet
Bestyrelsen
Forældregruppen
Personalegruppen
Socialforvaltningen
I den enkelte konkrete sag vil Områdeforvaltningen i samarbejde med
Psykologhuset for Børn og Unge og dagtilbuddets/skolens ledelse
finde den bedst mulige løsning på de problemstillinger, som en afgø-
relse af den ene eller anden karakter kan rejse.
Side 12 af 15
Det anbefales at indkalde medarbejderen til et opfølgende møde.
Medarbejderen tilbydes, at en bisidder kan deltage i samtalen, det kan
eksempelvis være en fagforeningsrepræsentant/tillidsrepræsentanten.
Referat af den opfølgende samtale skal tilsvarende tilgå personalesa-
gen.
Det kan være, at sagsforløbet viser, at medarbejderen ikke skal genop-
tage sit arbejde. Det vil være situationen, hvor der er sket domsfældel-
se, men det kan være klart på et langt tidligere tidspunkt, uden en en-
delig domsfældelse bør afventes. Der vil funktionærretligt tales om et
tillidsbrud, som foranlediger en afskedigelses- eller bortvisningssag.
Det vil komme an på en konkret vurdering hvorvidt, hvornår og hvor-
dan, der skal indledes en sådan sag. Denne vurdering sker i samarbej-
de med KS i forhold til ansatte i kommunale institutioner og skoler.
Man skal være opmærksom på, at en egentlig retssag kan være en
langsommelig proces, som påvirker og belaster samtlige involverede
dybt. Der kan være tale om vidneafgivelse flere gange, og i de tilfælde
hvor en sag ankes, kan hele forløbet strække sig over en længere peri-
ode.
Hvis udfaldet af sagen er, at intet i medarbejderens adfærd er til hinder
for at genoptage arbejdet, skal denne starte på sit job igen. Institutio-
nens/skolens ledelse og den pædagogiske konsulent har ansvaret for at
sikre, at dette sker på en for alle tilfredsstillende måde. Det kan utvivl-
somt være en meget vanskelig situation for både den pågældende
medarbejder, forældrekredsen og kolleger, og krævende at få samar-
bejdet til at fungere igen, hvilket som regel vil kræve en helt særlig
indsats. I visse tilfælde kan det være nødvendigt, at lederen og den
kommunalt ansatte medarbejder i samråd med områdeforvaltningen
finder en anden arbejdsplads til pågældende.
Endvidere bør det samlede personale tilbydes debriefing, hvilket bedst
gøres via en professionel konsulent. Ofte er det PPR’s kriseteam.
De berørte forældre informeres om sagens afslutning. Når der har væ-
ret afholdt forældremøde i forbindelse med sagens opstart, skal foræl-
dregruppen orienteres om sagens afslutning.
4. Evaluering af forløbet Det er vigtigt at evaluere hvert eneste tilfælde for at lære og kunne
dele erfaringerne med andre. En grundig gennemgang af alle sags
skridt og vurdering heraf kan være medvirkende til løbende at justere
og forbedre tilgangen til håndtering af disse sager.
Der holdes halvårlige evalueringsmøder mellem forvaltningen og de
faglige organisationer med henblik på at evaluere håndteringen af de
konkrete sager.
Side 13 af 15
5. Orientering efterfølgende Områdeforvaltningen orienterer direktionen, når en sag er tilende-
bragt. En evaluering vil med fordel kunne formidles i relevante leder-
fora, og MED bør ligeledes informeres.
6. Forebyggelse
6.1 Ansættelsesprocedure
Der skal som altid indhentes referencer fra nuværende/tidligere ar-
bejdsgivere på den ansøger, man ønsker at ansætte/indstille til ansæt-
telse. Fravigelse kan kun ske hvis ansøgeren ikke tidligere har været i
et ansættelsesforhold. Se nærmere
http://buf.kkintra.kk.dk/indhold/ans%C3%A6t-en-medarbejder
Oplysninger fra de indhentede referencer skal noteres, jf. Offentlig-
hedslovens § 13 om notatpligt. Hvis man modtager oplysninger, der er
til ugunst for ansøgeren, der medfører, at man eventuelt vælger ikke at
ansætte pågældende, skal dette meddeles ansøgeren. Der skal gives en
begrundelse, og ansøgeren skal have lejlighed til at udtale sig, inden
der træffes endelig afgørelse. Dette fremgår af Forvaltningslovens
regler. Det er ledelsen, som foretager partshøring samt træffer afgørel-
se, når en ansøger skal have afslag på ansøgning som følge af util-
fredsstillende referencer.
6.1.1 Indhentelse af børne- og straffeattest
Børne- og Ungdomsforvaltningen er i henhold til politisk beslutning
samt børneattestloven forpligtet til at indhente børne- og straffeattester
for alle medarbejdere, der via deres job har direkte kontakt til børn og
unge under 15 år eller som led i udførelsen af arbejdsopgaver færdes
fast blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed for at få
direkte kontakt med børnene. Medarbejdere må ikke starte på jobbet
før børne- og straffeattester er indhentet og vurderet.
http://buf.kkintra.kk.dk/indhold/ans%C3%A6t-en-medarbejder
Der indhentes således både børne- og straffeattest på alle, der ansættes
i en af kommunens daginstitutioner, fritidshjem, klubber, folkeskoler,
KKFO’er, ungdomsskoler og relevante medarbejdere i Tværfaglig
support. Derudover indhentes børne- og straffeattest på dagplejere og
medlemmer af husstanden i dagplejerens hjem. Indhentelse af børne-
og straffeattest gælder for alle ansatte inden for alle personalekatego-
rier – både lønnede som ulønnede medarbejdere, frivillige og prakti-
kanter. Der skal også indhentes børne- og straffeattester ved deltidsan-
sættelser uanset timetal og ved midlertidige ansættelser. Der skal dog
ikke indhentes børne- og straffeattester, når der er tale om en helt en-
keltstående begivenhed eks. en forælder, som holder et oplæg i klas-
Side 14 af 15
sen, mens læreren er til stede eller ved ansættelse eller beskæftigelse
såsom en uges skolepraktik.
Når skoler og institutioner benytter Københavns Kommunens leve-
randør- og indkøbsaftaler, stilles der i aftalen krav om, at leverandøren
indhenter børne- og straffeattester på de ansatte. Det er kontraktholde-
rens ansvar at sikre, at kravet bliver overholdt. Når institutionen og
skolen selv indgår aftaler, skal de sørge for, at der bliver indskrevet et
krav til leverandøren i forhold til at indhente og vurdere børne- og
straffeattester for medarbejdere, der skal udføre arbejde for forvalt-
ningens skoler og institutioner. (link til materiale på opgaveportalen,
som er ved at blive udarbejdet).
Bestyrelsen for de selvejende institutioner skal i samme omfang som
de kommunale institutioner indhente børne- og straffeattester.
En børne- og straffeattest giver i sig selv ikke en sikkerhed og må der-
for ikke give en falsk tryghed. Det er derfor vigtigt, at børne- og straf-
feattesten suppleres med en grundig ansættelsesprocedure, herunder at
der bliver indhentet referencer, og der sker en løbende opfølgning på
holdninger og adfærd på den enkelte arbejdsplads.
Rigsadvokaten er ved ”Cirkulære om indberetning om straffesager
mod offentligt ansatte samt indberetning om straffesager vedrørende
seksuelt misbrug af børn m.v. begået af personer, der er ansat eller
beskæftiget med børn”§9 forpligtet til at underrette kommunen som
arbejdsgiver, når en straffesag antages at have væsentlig betydning for
ansættelsen.
Forvaltningen bør således modtage underretning fra Rigsadvokaten,
når der rejses sigtelse mod ansatte medarbejdere for seksuel misbrug
af fx børn.
6.2 Arbejdspladsens retningslinjer og løbende drøftelser og op-
følgning
En vigtig del af arbejdet med forebyggelse af overgreb på børn og
unge i dagtilbud og skoler er, at der på det enkelte dagtilbud/skole
lægges rammer for arbejdet og samværet med børn.
Det er lederen, der har det overordnede ansvar for at lægge rammerne
for arbejdet og udvikle pædagogikken og etikken i institutio-
nen/skolen. Et arbejde som kræver personalegruppens inddragelse og
medejerskab.
I det enkelte dagtilbud/på den enkelte skole skal der ske interne drøf-
telser af god etik på arbejdspladsen, herunder en drøftelse af, hvordan
man er sammen med børn og unge samt hvor grænserne for intim ad-
færd går for hhv. børn/unge og de voksnes. En vurdering af de fysiske
rammer skal i den forbindelse indgå i forebyggelsesarbejdet. Således
Side 15 af 15
skal det af hensyn til både ansatte og børn være en minimeret mulig-
hed for ophold i isolerede områder, som for eksempel kældre, skure
eller lign for at undgå, at mistanke kan opstå.
De lokale drøftelser skal danne baggrund for lokale retningslinjer for
institutionen/skolen.
Der er centralt for forebyggelse, at der er en åben faglig opmærksom-
hed på omgangsformer som del af den pædagogiske praksis. Det skal
sikre, at alle er bekendt med de fastsatte normer og sikre, at der bliver
grebet ind overfor grænseoverskridende samvær, det være sig både
verbalt eller fysisk. Skriftlige retningslinjer, som tydeliggør fælles
normer, kan både forebygge og opspore. Der skal skabes ejerskab lo-
kalt. Det er vigtigt, at den faglige viden vedligeholdes og løbende op-
dateres i form af kompetenceudvikling af ansatte.
Kommunikationen mellem forældre og ansatte skal endvidere i fokus.
Der skal skabes et åbent og dialogorienteret miljø. Der skal være plads
til frit at udtrykke sine bekymringer i et rummeligt miljø uden kon-
fliktskyhed eller angst for at tåle kritik. Der skal tilstræbes en åben-
hed, der går begge veje mellem forældre og ansatte, samt mellem de
ansatte indbyrdes. Det skal være legitimt at bekymre sig og stille
spørgsmål ved det, man oplever. Det primære formål er at undgå, at
børn og unge udsættes for overgreb/grænseoverskridende adfærd, og
at der bliver rejst uberettigede anklager mod medarbejdere i Børne- og
Ungdomsforvaltningen.
6.3 Opmærksomhedspunkter Børns signaler
Børn, der udsættes for seksuelle overgreb viser det ofte på forskellige
måder. Ligeledes er der også ofte både fysiske og adfærdsmæssige
kendetegn. Børns alder har også betydning for, hvordan seksuelle
overgreb giver sig til kende. Særligt er det vigtigt at være opmærksom
på ændringer i et barns adfærd.
Du kan læse nærmere om børns reaktioner i ”Når du er bekymret for
et barn” http://buf.kkintra.kk.dk/sites/buf.kkintra.kk.dk/files-
shared/naar_du_er_bekymret_for_et_barn_eller_en_unge_2013.pdf