Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Thestrup, Frands.; fremstillet af FrandsThestrup.

Titel | Title: Herrens Øye paa de Fromme, de FrommesLye i Herren til Fromheds Amindelse efterden Velædle og Velbiurdige nu salige Frue,Fru Kirstine Beck til Vraa, Elkier, Lengsholm,Ellinggaard og Aas, hvis Legeme til sit...

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : trykt hos Johan Jørgen Høpffner,1723

Fysiske størrelse | Physical extent: 461 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere ellerfremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present thework, even for commercial purposes, without asking for permission. Alwaysremember to credit the author.

( rommes yet EMN/Til Uromhcds Amindelse

EfterDen Uelcedle og Welbiurdtge

nu Malige NBUW

» . > ^ -

Kllinggaard og Kas /Hvis Legeme til sit Hvile-Sted i Hendes

Begravelse i Aistrup Kirke blev beskadigetden 6 . lulii Aar I 7 IY.

Dog Hendes Uromheds Ihukommelseikke forglemmes.

e Usterlevende til KftertankeFremstillet af

Discop i Aalborg Stifft.

K Z S B E R H A V N ,Trykt hos Johan Isrgen Hopffner, Universitets Bogtk.

Aar uoccxxui.

O O O Q O O L O O O, O O O O O O O OOP

Im vrlm arur.1. n r^^ i_u^v.

ljavniL 6.17. ulu ^0. 1/22. f «

_ .

O O O O O ^O O, O O O O ^O O O O O O O O^O

, <

O »

-5. »

. ^ L .

O

O

's > Mdlc og KlkaaM

r-

i- oodkecn v

llMNgHvlmog asl.

» > Dm 7 ^

oyMe og UelbacirneG 1 *

srgen MesTil UungerMaard og NllingGaarv

e

Rans Mngl. Kaysts. ttl Dannemarkog Norge, rc.

Mats- og MstitzMaads/

K-W (o) M>

- Z el-

O storre Glcrde mandhaver/ at vare samlet med dend mand elfler;Zo meere bliver Sorgen, mar mand ffal M is ad. Haver end Samlingen va­

ret lomge, det giver dog Bekymring, at dm ikke kand vare tangere, og det legger en stor­re Sorg paa Bekymringer, naar mand saa maa M is ad, at mand ikke kand vente saa at samtis igien. Den kierlige Omgiengelse kauius haver haft hos de skeler (da hånd ogforeholdt dem det, som mecst kunde gavne oggloede dem, Omvendelse til GUd/ og Troen til ZEsum Lhristum/ som forer dm storfte Fornovelse, at fordragehver andre i Kierlighed, holde Aan-

H.A.L0v.r?.

Lpk.4. Ecnighkd i Fredens Baand)haver varet een lang Tud, Ved tre A aks

,7 Tud, i hvilke hånd ikke haver afla­det , at paaminde hver af dem , doger Skilsmissen saa haard, at den fsrer dem alle i Graad, og det som gaar dem meesttil Hierte, er at hånd saa M is fra dem, atde ikke meere stal sec hans Ansigt. ErkNd karriarcken jscob opstiget til em hvy Al-

6-N.46. der, og alle hans Bsrn blevne selv myndige, v-s- der have vorne Born, dog tand loiepk, soni

er i dm heste Tilstand, i Herlighed i07.7 ikke bare stg for Graad, naar Dvden stil­

ler deme hans gamle Fader fra ham, og hans ZErbodighed mob ham, og hans Loengsel ef­ter ham secs, at hånd sviger ham, faa vidt hånd kand til hans langt fraliggende Begra­velse i Om-m, og bestikker ham een oerefuld Zvrde-Fcer, med saa stoor een Graad, atLananilerne slutte af Graaden, at det maavirre een stoor Sorg for ZEgypternr.Za enddog hans Aar vare saa mange, at der kunde ikke ventis lcmgereLeve-Tiid for ham, dog finnis de Born, der elste ham, at de for tiilig maa savne ham. Det stunts vel og for

dm,

v i >.

dm, der haverHierte til Sine, at hånd vilde lierne lomgere blive hos dem, paa det at hånd unde blive ved at deele af sine Raad og For­

maninger, sit Gode og Velsignelse til dem, som hånd elsker: Deraf kommer den kierlige Kamp og 6>spul j ?>iuio, enten hånd stal ud- Mlge det der er ham selv, eller det der er hans Venner best; Hånd dragis mellem begge,den Kierttghed hånd haver til de Aklllg t,som hånd haver i Hjertet, og ere deelagti- ge med ham i Nqadcn, forer ham tildet A>nfle, at hånd maa bie og blide hos dem til deris Forfremmelse og Troens Gleede, men dm Kerlighkd hånd haver i Sigte i Kimmelenat VEkk Med j hriffo, giver ham emMngstl efter det soin er fast meget bedre for hans Sierl, EnLhristeiiSteel Anis vel, at de kere Venner drage paa Horden, og vilde holde dep hos dem, og den vilde sove fig efter deris M raa; Men den Forsmag dm har faaet paadetujkatteer- lige Gode i Himelen, j dctdcnharfmagktG 1W gode O rd / og den tilkommende

Ver-

v.r;

v.r;

Lbr.6.>5.

kbr.i r.v.rr.

Oen.49v.»8.

6 en. 17 v.r8.

Verdens Kraftkr, og beternker dm ufor­anderlig Omgieengelse og Gloede hos Ell-glenis mange Tusinde/ og Forste-fs-dis Forsamling og Meenighed, forer demtil det Duske: Eia vare vider! SomFerder- ne, der havde Opliusning afGUd, at den Arv i Himmelen, var bedre, end alt det de kunde have paa Jorden, havde dens Loengselder efter, som 1-cob: HErre, jeg bier ef­ter din Salighed. Det faaes i denneVelbaarne nu Salige I M N A K Skils­misse med Eder Velbaarne Urne og Jom­fru, som Hendis Hov-Elskelige Dottre. Den Kierlighed Eders Velbiurdigheder havde tilHende, saa Em-god een Moder, ogde vel-grundede Raad Hun af den scerdeelis Forstand Hun var begavet med, og Hendis gamle Erfarcnhed, kunde deele til Eder, kom Eder til at giore den Forbon for Herude, som var Hbrakams Duske for stn, den Tiid, eenisteSon: Gid Zsmael maatte leve! EdersBon for Hende, var vel, at om muelig, GUd vilde betee den Naade mod de mange, som ved HmdiSLtv havde dens Livis Ophold, oz

mod

mod Eder, som havde Eders Liv og Gloede afHende, at Hendis Dage endnu maatte for- leengis, og GUd, soni ved k eckia, vilde leg- ge Aar til Henbis Dage: Og Hendis Kier- ^ lighed til Hendis Elskelige og Lydige Dottre, som vel kunde sige til deris Moder, som Son-nm til sin Fader: Jeg overtraade tNd ,aldrig dit Bud/ var saa hjertelig, at Hun ""med Tålmodighed vilde boere et svagtLegeme iblandt Dem, naar Hun med sin Noervoerelse kunde voere Dem til Fornoyelse,og med sin Bon, som eet Rog-Offer for GUds Ansigt, og sine Hcrnders " ' Oploftelse, som et Aften-Offer, stedsetilbede Dem GUds Raade og Velsignelse,ogaf singrundigeForstand og Erfare nhedkunde deele sunde Raad til Denl, der vare komne fra Hendis Hierte, og stedse laae Hen­de paa Hierte; Men da Hun af tiltagende Svaghed saae at Hendis Kroefter afkoge, ogmerkede at Hendis Fraffillclsis Tild Var .snart forhaanden

Ltilbage, af Ver­

dens

densVelstand,afVenners Glade,afBorns Kierlighed, som alt det der skulle blive tilbageefter Hende, og Hun rakte sig efter det, somVar for / den Himmelste Gloede, Hun althavde Smag paa; Den Jordiske Arv vilde Hun gierne forlade, som Hun alt var forsikret at det var bedre, at komme til den oevige Arv i Himmelen, ret som k-uius forestiller de hel­lige Fadre, der ey saa vilde lade sig indtageaf det Jordiske/ de io hellere ville indta-

' ge det Himmelske / fom band siger omdens Attraa: M m NU becMre deeet bedre/ som er eet Ajmmclske.Faderne forrestillis, som de der have NDgktgot / haabe meget bedre, . derhavde forladt sin Eyendom i og ad­lyder GUd, som kaldede bam til eet fremmed Land, havde vel GUds Forsikring paa Lan­det, som een Gave baade til sinAfkom, ogsigselv / som HErren sagde: Dm AfkomVil jeg give dette Land/ og da al,r-k-.mendnu havde ingen Afkom, fornyede GUD

sit

sitLostebaade paaham og hans Arvingen 07 ,"v.7.

Lxo6 .v.8.

Jeg erHErren/ som udforde dig fra Uri Ehalda a/ at give dig dette Land/Arvelig at besidde det: Dog ansaaehanddet ikke saa meget, saa vit som Gaven bestod i det Jordiske der i Landet, som var saa fuldaf Jordiske Velsignelse, som det sigis, atflyde med Melk og Honning; Mnhånd ansaae i Soerdelishcd GUds Forjæt­telse, som fomemmelig sigtede til den velsig­nede Seed, der skulle fodes i Landet, og for­hverve ham eet bedre Land, det cevige Fceder- ne Land. Havde hånd ikke seet efter denStad / som haver Grundvold/ som ^er herlig og uforanderlig, fordi den haverGUd selv m Bygge-Mester og For-arbeyder / da, der hånd fvrnam, saavelsvmhans Son, og Sonne Son, at de ikke selvfik Herredom iOmzn.ja ingen ret Eyedom, maatte de have vendt deris Tanker tilbage til vend Eyedom, de vare reysie fra, som de alt bavdeforladt efter HErrens Ord til^-br-bsm Gak dig af dit Land / og fra 6---.din Slegt/ og din Faders Huns/og

de

de finge intet iglen, som de kunde flgis at eye, eller besidde, som nogen stadig Boelig, menmaatte noyes med Pauluner og FlytteBoliger, ja maatte kiobe det Leyer-stoed dy-

o-n re, hvor de kunde begrave deris Dode i , ja L° nde maatte fattis Brod til Livets Ophold,

* at Hunger maatte node dem til at revse udc.rs,v.r. gfLllNdkt, til svoren, ssack til Oe-

r-r. Ocob Md M flN Emilie tll ^Mpcen.De maatte deraf tcencke, de havde bedre hiemtilforn. Som dend , der feer ingen Forbe­dring ved sin Forandring, tager tilbage til det prrige, som det affoeldige Israel betæn­ker, de har havt bedre hos GUd, som den rette Mand, md hos Afguderne,Om Bole­

ne. .. re, flutter: Jeg vil vende tilbage iglentil min forrige Mand / mig leed da be­dre md nu. Men dm Forsikring Fcedrene havde ved Troen, om den velsignede Seed/ved hvilken de skulle faae den oevige Velsig­nelse, og det Himmelske c-maan hos GUD,hvor til Ocob saae Stien/ og HimlensPort/ gav dem dm Fornoyelse,,nt,de agte­de alle Land ringere, end det forjettede Land, fordi det var dem eet Pandt, de skulle blive

6en

6ea. 15. v.l6.

klal. 4 ». v.;.

ved, om md ikkun selv som Fremmede, dogderis Efterkommere, efter sierde Slegt/som rette Eyerc/ indtil dm rette Arvingkom, der skulle indtage det Himmelske rette Fcedekne-Land for dem, derfor det L-n-rn, som de hvldtbedre end alle Land,agtede de dog ringere end detHjmmelffe Fcederne Land., , . Det som ffal give Behag til det vi udvel- ge paa Jorden, er, at mand der kand faae Kundskab omLhristo, at opliusis afhans An­sigt. Min Sicel torster efter GUd/ tfter den levendis GUd/ naar ffal jeg komme hen / og sees for hans Ansigt.Siger D av iN : Det som formerer den Lemgselgierne at forlade Zordm, for at faae bedre, er den Forsikrmg og det Haab, at kommedid, hvor vi altid ffal blive medDErren/ -^4W faa i all Evighed skue GUds Ansigt. ' Det er det bedre, soin Fooderne lcmgtis efter, der viser os

o) Deris Begiering M det bedre/som de begiere; Apostelen siger om dem:A!u btgiere de. Esterat de have faaet Kundskab,hvad deris Attraa meest maa staae

D til.

til. Det mand ikke tiender, kand mand ikke heller skattere eller begiere; men det mand horer der talis vel em, eller erfarer at vare

^ " nogen D yd / etter af nogen Kost barhed /og Godhed, fatter mand Begierliqhed til ; Saa viisis her, at det Fadrene brgiare, ha- ve de Underretning om, at vare vard at trag­te efter, og maae vi derved fee

(-») Tilden / naar de have fattet denBegieringNu. >

(b b) Dm Begiering de håbe fattet.(23) Tiden N ll: Deere komne i Er­

faring, og kand betanke den Ubeftandtghed, der er i det Jordiske, og den fornsyclige Be standighed idet Himmelste, saa vi maae an-see dette deris Nu

<- - -) Som deris Opliusnings Tiid/de havefaaet god Kundskab.

(bbb) Deris Livis Tiid/ de have kunkort at leve.

(333) Nu de havefaaetOpliusNiNgom Qvindens Sced / der stal knuse Slangens Hoved, stal vare br»K-mr Sad,

dm

dm Love / der skal overvinde den HclvedisLove, ffal voere afZuda/da begiere de: 07,7De seeat alt det, som ffal giore Landet her­lig , sone er lovet og Israel, er, atden Silvh ffal komme der, hvorfra ald v .,° .

Velsignelsen ffalkonlme. Fordi ffalbrakams S(kd, sklll S(yd

blive mangfoldig og arve Landet. Alt det der ffal give Lyst til det Land, er fordi Lhrn slus ffal der begynde sit Embede, at samle Rigens Born, fom hånd siden vil forflytte tilsit Herligheds Rige. I hvad Land mand er, eller hvad Eyedom mand meener at be­sidde , maa mand holde dm for dm fornem­meste , og onffeligste, hvor mand kand haveLhrM Kundffab, der er HerlighedensHflflh/ at om mand lider ilde/ band kand giore alting vel / om mand lider Vel/ bandkand gwre det bedre/at det alt kand M isi Herlighed, ved det ecniste at de har M i- stum , om de md flunis at vcere Fremmede, og eve mgcn Ting, saa ere de dog M-vingertil alting: Alle Ting ere eders/ naflr.I cre CHNstl. Men naar de fattes Lhri-

fto,

Lol.v.ry.

6or. z.V.»r»

. ^

LilssNft./tv, da hvad Mgdom de have af Verden, e- re de dog fattige, som Menighedens Tiener

v.»7riig/ og haver intet behov/

Jeg et

v.ro.

lendig og jamerlig og fattig og blilldog nogen/ fordi hånd haver intet afLhri- sti Guld, den rette Kundffab af det saliggio- rmdes Ord / der er bedre end Guld / hånd fal tis og LhristiKltkder/ hans Ret- ferdighed, hvor i mand eene kand behage GUd, maa derfor soge OyenSalVe afden hellige Ehrlsto/ den Hellig KandsGaver, der sone Olimgiver Liusnmg, saa givis ogsaa ved Ordet OpliUsNiNg til atVide alle Ting.' Og derved kommer den rette Fryd, som foragter ald Verdens Gloe­de, som dm een LhristenMoel alleene begie-rer, kommer lader os siunge lNkd Fryd for HErren/lader os frydeos for vor Sa­ligheds Klippe/og kzuiur flger: KlippenVar Ehristus/ paa dm Klippe er mand saa fast, at ingen Sorg, Modgang eller Be-

kvm-

kymring kand hindre Gloedcn, saa at vavig i de eftersøgende 96.9/. 98. salmer vitser: at der kand ikke andet end vcere Sang, Fryd og Gloede, hvor HErrens Navn lvvis, oghans Salighed bebudes/ hvorHEr- rcn regncrcr/maae Jorden fryde sig.Zngen kand overfalde, HErren jo forsvarer,ingen ksud bcdrove, HErrni jo vil gloede,saMMtferdlge altid kand glade sigi HEmU/denKundflabgav Fcedrene denBeKerinwat hvor got de havde i andre Land, og hvor got det var, saa naar de anfee den korte Tiid, de havde der at voere, var dog de- ris LoeNgsel efter er bedre/ faa vi maae amsee det M u for Fcrdrene ved

Deris Livs-Tiid/ de have kun

klal. 9, v.r. n .

98.V.1.4.

/ V

Nublik , og naar det regnis mod Evigheden, dasoin nnet, som en Draabe afenSpand.SaaMchet, der er i Verden, er som intet at sottte sin Liid til, eller soge nogm Lyst udi, eller agte for nogen varig Tiid. pavia maa ler saa sin TW, hånd bruger ikke Alne til atmaale med, sone Kaartimr til Taber-

E natten,

Lls. 40/v.15.

Lxo6.r-v.r.

r6»1.;y.v.s.

Lr-ck.4° mindre, som dm lange Kiep k2c-ckici saae at Manden brugte til atmaale Tem- pelens Muur; Men band tager det kortesteMaal dertil, du har sat M M Dage / som enHuandbreed,og siden gior dem endda rin­gere, minLivisTid er som intet for dig/hvorfor og Mennistet ev kand regnis for no­get der er bestandig, hvert Menniske er i- del Forfængelighed medens band staar. Det som er intet / kand mand ikke giore signogen lang Tanke om. Kunde mand betcen- ke hvor snart det Glas er udrunden, der er opsat for os, hvor hastig vore Dage fare bort:Leettere end VE vM N s Skotte / der ikke saa snart siaaes ind ad den eene Elide, den jo er ude af den anden, mand skulle ikke giore stg saa megen Umag for det som inteter vcerd:Hvi tcrlle Z eders Penge der / somikke er Brod. Det er daarligt, at havemegen Attraa til det, som ev kand erlangis eller loenge beholbis. Derfor bor de GUdSBom, som tiender dens Leve-Tiid ikkun at voere et UU, lidet eller intet, stille deris A ttraaefter nogtt varigere, som der maa ansees i Foe- drene. (bl-) Sen

V»»»

(bb) Dm Begiering de har fattet;k h((Uk(/ som er een inderlig Mraa

, /sppeto.

v.r.

som stroeber af ald Magt at faae det, den har faaet Lyst til, den som haver den Begiering slaaer Sind ogTankcr fra altandet, athand kand kun naae det hånd har faaet i Sinde og sigter til, som den der stunder efter eet Bl- scops EWtde flader alt andet fare, ogstiiler Hu og Tanker derefter. Saadan er een Christen Sioels inderligLoengfel efter at komme til sin Wsum, at dends idelig Suker: Kom HErre ZEsu! Den Glandsden haver faaet af ZEsu Lins i det Salig­gørende Evangelio, som er saare fast og ..klarere end dm ?erm? sif paa det hellige" ' Bterg / giver saadan Begierlighed at faaemeere af dm Herlighed, at intet kand behage uden dm kand faae det Himelste. vLviciHor-ger: NuHCrre/hvad HOer jeg bittes- kb,, ter? Min Forventelsc er til dig. Hånd

. som har sagt, at alt det, de Jordiske sindede - giore sig Umage for, er nogle forfængelige. Billeder, sporger, hvad det er at haabe til?som ikke er af andm Beskaffenhed, end naar

uland

V.8.

mand haver biet l-enge efter det, mand dog ofte faser intet, ofte det der er verre end in-

,«b.8. tet, som lov finder deris Haah som for- " glemme GUd, som em SpMdtlVkV/ dcn

finnis som et Garn mand vilde fange noget med, men det der fangis med, er kun som Fluer, der kand rive Spindelveven i stykker, og flve bort, eller, om mand fanger det, saa er det kun som Fluer/ der duer ey til nogetgvt, men meere kand giore ondt, som dt bo-de Fluer der forderve Apothekercns

" ' S lllV t. Tit faaer mand det, som er ver­re md intet, soni, da lob ventede got kom

,°b.der ondt / der hånd haabedc til Lins/kom der Morte. Der kom det, som varlige imod det band begierede, som Lhristus og forestiller de Begieringer, som kand finlis

' tilMenniffene, der give lige imod Ansygnin-gen, om de ville give Steen til den, sombeder om Brod/ og em Slange til dm,som beder om em Fist. vavig kand befitale afErfarmhcd om de Forandringer, der falde ved de Begieringer mand haver i det

3or-

s

2l

Zordiffe: dct hånd loenge biede efter/ og hånd attraade, var, end efter GUds egen Tilsagn,at blive een Forste over GUds eget Folk/og een Konge paa Israels Thronk/ og det var det Kosteligste nogen kunde begicre eller bie efter paa Jorden, som?ccms ftetter Kon­gen som dm Oberste; Men naar band haver faaet det Kosteligste, hvad er det da band haver biet efter? Det meste der er udier Moye og Besvcering. Der varBesvoering for ham Mkdens htMd biede/ForfolgelseafSsui. Hunger ogMangel ihans Forfolgelfe, Overfald af Fjender der op- brcendte hans Stad; Hånd fandt meere Be­svoering , da hånd havde faaet det band biedeester, der kom een u-tidig Bkgierligbed/som een Giest til ham, der giorde stg til Gre­ve, og undertvang ham, at band var Konge at regiere det store Folk, kunde ikke regiere stg selv, men maatte lade stg regiere af en Qvin- de. Hånd fandt Hierte-Sorg af dem, band skulde meest vented Gloede af, hans Born be- drovede ham den eene meere end den anden,Ammon medBlodstam/ Absolom med

F at

i8sm ,i; v.14.

r?etr. r. v.iz.

klal. 90.V .,O .

>83M.rr

c.rr.v.r.

c.;c>.v.r.

r83M.r»v.4.

c.lz.v.>4

at dråbe sin Brodér / og Men at for-7 solgt sin Fader/ og mange andre Be-

drovelser. Derfor maae hånd vel spsrge: Hvad cr det? som»iram sporger om det,hånd haver ingen Behag til: Hvad tre

' dkt sor Stlkdrr? Uden vor Begieringer til GUd, ellers findis der intet paa Jor­den , der kand fornvye. Den der har erfa­ret hvad Blanding af Viederverdighed, der er i ald Verdens Herlighed, og hvor fuld-

' komne de Gaver ere, som komme fra GUd,og hvor fornoyelig det er, at glcrde sig i

^ HErren / som kand vare altid / finderintet, der kand finnis saa kostelig og herlig, hånd jo agter det ringe mod det Himmelske, fom bliver

<b) Det bedre de begiere.Naar det ecne legges mod det andet, og

detdyrebaredrages stadet ringe, da kand detnedrige ikkun agtis for det ringe moddet ovrige, hvorom ere de dyrebare Forjet- telser. I at legge det eene mod det andet, be-findiS

-W"

(-»-) Noget bedre, (bb) Det bedre

V.r5

er det WllMelske.(32) Bedre udvisser noget andet Got,

som dog ikke kand komme til den Fuldkom­menhed, at der jo sindis det, som er Nedre.Der kand sindis noget Got i Verden, som den Ruge, der haver havt alt sit i dette Liv,sigis dog: at have havt sit Gode. DeOnde i Verden kand finnes at have meest af det Gode, og beholde det loenge, som kom­mer lob til at sporge, hvor det kand komme,at de som glorc ondt/ faae dog saa megetgot/ hvi lede de Ugudelige/ blive gam- 7°b.... le/ ja faae meget Gods? de stime fli-de deris Dage i det Gode. Saadan-ue holdes dog for at have gvt, at vsere igoed Belstand. Oavici finder og meget

beste afIorden/ og at de kand nyde det "N " 'i denbesteTilstandiFred. Hånd stikker Fredj dme Landemerke, handmoetter dig med den

bcstex

vir.

V.ro.

L5a. 66. v.4.

v.;

v-5

dkste HVcdk/som hånd tilholder dem at tiende med Taksigelse til G U D , af hvis Haand de annamme det. O JerusalemprilsHErrcn/ OZion lov dinGUd;Thi det er saa meget Got GUd har giort mod Israel, frem for andre, hånd gjordetkke saa ved nogetFolk; M n de flecsteaf dem bleve saa forblindede af det JordiskeGode, at de ikke tragtede efter det Bedre/det kunde saa-indtage dem, at de indbilde- de sig de havde den beske Herlighed, cg doggjorde de det onde forHErrensOjne/og forhaanede dem, svin haabede til det beske i.HErren,.MtlGUd lod dem kicnde, alder var Gloede M dern der sogte det beske jHEr- rens Ord, og'kun Skam for dem, der sogte dens Gode t det Jordiske, og havde densLyst i det som var HErren Vederstygge­ligt/ son; Propheten troster de Troende:WCrren skal aabenbarts Eder til Gloe­de, og de Olle beffiemmes. Raar l)L-vi-k opregner det, som agtis for det siimeligeGode, og den Tiids Lyksalighed, at Kam­

mer-

s;at

disINd;vrtdestester />e-»gc/teerr-teis-

>»

e

merne blive fulde / sone kunde give For­mad ud/ et flags ester et andet/ Faarc- .7/ ne kand fode/Oxeue kunde virre seede,da holder hånd for gvt, som mand kalder Lyk­kens Gode, Lyksaligt er det Folk/ somdet saa gaaer; Mm hånd vaser der erendnu noget bedre i Vendte for dem, derholde GUD for deris storste Glade, som hånd tillegger dm n-foranderlige Salighed:Saligt er det Folk / hvis Gud er

v.»5

-

. Hvor meget mand zin er og smykker det, som mand holder for gvt og yndkligt/saa er det dog jordisk ogforgiM-geligt/ og hoenger Ureenhed ved; Hvortit vi toe os, bliver dog det Vand vi boere paa vore Hoender, u-reent; V i maae erindre, at der homger altid Ureenhed ved vort Kivd, i°b. >»- og vi maae soge den Renselse, som vzvia bc- *der om: Aflos Nlig mcd Isop/ saa bli­ver jeg rem/ toe mig/ saa bliver jeghvidere end Snee. Naar alt det, somVerden af sit Liggendes« og herligste For­mad kunde boere frem, skulle venes mod et

G Skin1

Skin af den cevige Herlighed, da var det ik­ke alleneste uvigtigt, som det der er fuldvig­tigt paa den almindelig Vegt, kand ev vcere vigtig paa Helligdommens; men det var kunsom eet Gran iVevskaalen/ som flet

xs-,.6-. intet, een Mands Born cre Logn/naar de oplegges paa Veyskaalen.Det skal fordi vare det beste at soge Vigtig­hed i det Gode, GUD haver glemt til deGudfrygtige,; Det kand alleene raldis

' v°" em evig vigtig Herlighed/derfor maae det Bedre mre

v.io.

(bb) et imnielffe.

6ev.r.v.»4.

Det Himmelske / som det rette Farderne-Land, var det, som de troende Foedris Attraa stoed til, som det, hvor de skulle igien samliv med derisFoedre, og da nyde det fuld­komne Blive-Sted, hvor de altid flulle blive »Fryd,Fred og Rolighed, som den Hvile, hvortil GUd indtog dem, naar de endte de­ns Vandring, ester at NnocK havde vandret saa mange Aar, som eet Aar haver Dage,da tog GUD hannem. Som hansVandring var med GUd- at hånd Vel bk-

ha-

27Distrikt.hagede GUd/ saa blev hånd bortfort/ at hånd ikke skulle see Doden / mm hvilehosGUd. Efterat GUd havde lovet vra-l>sm arvelig at besidde Lanran, som skulle bli­ve til hans Efterkommere, vitser hånd ham et bedre Sted, hvor hånd ffulde igien kom­me til sine Forfoedre, og faae der bestandigHviile, du ffalt fare til dine Fcedre med 6°°.Fred. Og den Henfart kunde ikke vcere "

begravne; Men til de Himmelske Boliger,hvor den retserdige Hbrzkzm var indtagen,som dm Retferdige hcnsamlis fta det m-. „Onde/ og gaaer ind med Fred, og saa flgis " ' " om Hbraksm, da hånd dode fra dette JordiffeLanaan: Abraham opgav sin Aand/ogdodei em god Alderdom gammel ogmoet,og blev famlet til sine Folk. Wm HansAfffeed fra Verden flgis, hayd opgav sin Aand / og Aanden af dm GUds Mand maatte komme til GUd/ som havde gi- vet dm, og der vare de Troende/ som kal­dis hans Folk / som hånd blev samlet til,

de

Tilstrlst.

de Forffe-Foddes Forsamling/ omo-m, s. dvis Dsd iligemaade flgis: at sstMlis til-7-.A, sine Folk/ den Samling ald deris Haab

og Vente haver sigtet til, hvor de forst nydedet de kunde finde sig saa vel ved, at de ikke kunde faae bedre; Thi der kommer et GUds

«.«>. „ Barn til det rette evige Gode. Ingen> > er god uden Een/ som er GUd; Wg

ingen kand faae det fuldkomne Gode for hånd kommer ind til sin HErres Gloede. Siselm er aandelig, og kand ikke sinde For- noyelse, forend den kand blive hos GUd, somer een AstNd. Aandernis Fader kand ec- m stilleLsmgselenog Skriget paa detteBarn,

r« 4. der skriger efter Liv, efter dM levendisG U d. M m afSioelcns Kroefter kand fornsyes for de faae det Himmelske: For­standen tragter efter meere og meere Kund-stab, forstaaer dog kun her i stykke-viis:

' Der fattis meget, saa lsenge vi her ere ikkunSkole Born; Den befte Loerere kand ikke vide alting. Propheten der havdefaaet r Deele asM« Aand, kunde ikke didt/

hvad

aabydeikkeidsMHgfor!de.ivr-omce-

rk.e§. r. v.-.

c.4. v.»7.

Lor. si. v.7.

r(7or.i r. v.r. ^

hvad den summmffes Ausogning var, fordiHErren havde ikke aabenbaret hamdet: Uendis Sial er bedrovet / siger band, og HErren haver det stiult for mig/ og ikke givet mig det tilkiende.End, om den fornoden Kundskab siger ?au>u§:Den Forstand er ikke i alle; Hånd'veed ikke selv/om hånd var i Legemet eller uden Legemet/ da hånd var hen­rykt indtil den Tredie Himmel. V ikomme forsi til den fuldkomne Kundskab veddet Himmelste naar det fuld­komne kommer, og viskalsee Ansigt tilAnsigt. Vor Vtllie og Begierlighed kand ey blive roelig eller mcettis, den jo bierefter meere, Dyet seer sig aldrig mat/Dret horer sig aldrig fuldt/ Galen ° °kand ikke fyldis/ der fattis altid, naarVegierligheden haver samlet mecst af det den meener at faae af alt det besie Gods, bliver der dog meget den kand intet faae. Denmeener atPendinge stal forskaffe og be- -

H - sivr-

>s. harhelstgnet. Simon kand ikke faae dend

stykke alting. Men der er meget mand eyfaacr for Penge, de kand ey stille Hungeren i 83M2rir, har nok at give boegerne, menkand ikke kiobe Helbred, n-iacn kand ikke

rium.« for ald sit Solv og Guld faae Niicsmtil atforbandeZsraelsFolk, somHErren

v» 1

Hellig Aands Gave for alle sine PcndlN5 ge/ saa ingen kand mcettis af Pen-

. ^ 4 dinge. Men fom Gudfrygtighed er " nyttelig til alle Ting / saa ere de Gud

frygtige forsikrede om alt det Gode der kand snstis, alt det Hjertet kand forlange, indtilald Fornsvelse erlangis i den HiMMelsteu endelige Gloede.

Z den Skikkelse efter de hellige Fcedremaae vi rettelig anseedenVelbaarnenuSal.

m e i M s u M s e e i c ,der i hvor vel Hun haver liidt paa Jorden, haver dog ikke agted noget af det at soette Liid til- men haver kiendt, at Hun ikke kunde herhave noget saa vel, at Hun jo havde bedre i Vendte. GUd haver ladet Hendis Deel

saa

V.»I

Ha vel falde paa Jorden, at Hende af Rllgdom og Gods er tilsuldeu een god Deel t dette Jordiske; Men har saa vaaren uddeelt til Hende, at Hun haver loert at kien*de den Deel var paa Jorden / fvm er un* der faadan Forandring, at Hun ikke haverVillet tage nogen ret Gloede derudi, fom een vang Fordeel, Hun jo haver havt Aarfagat sege til GUd, at hånd vilde forandre det til een bedre Deel. Hendis Lod er vel fal*den som i eet Ierlcho / der haver Navnaf Macmen/ som den var som Maanen, nu lius, nu mvrk, Steden var vel god atboe paa, men der var det U-sUNde V lM d. Paa devesteSteder var altid noget derfat*

rk(e§.v.»9.

Mand, der kunde vide Raad til det, som be* kMer. Fra Hendis forste Aar til Hendis sidste Alder, haver Hun voeret holden someen GUds Daatter, som hånd vilde del* signe rundelig/ og refse naadelig. Hendis Barndom var vel som iblant Roser / paa det deyligste af dm cedele Stamme:

sen-

Hcndis Fader i den Hoye Stand/ der 4> ligesom hans Fader var sat, som iolepN over

V 4 ° . ?iiLr20L Huus, og een Regenter over alt hans ^ Gods, saa Hånd over Kongens Gods ogv.r i.

hos Kong O.ivicI »g kkoboam, ogLandets Indkomst, som goram Rente

v.»4 . ik e § .ir

" " til at vcere jefnlig hos Kongen. Men hvor got dette kunde stunis, lcerde Hun dog strax i sin Ungdom, at GUd havde noget bedretil Hcndis Fader/ og vilde selv vcere Hen­de een bedre Fader. Hun lcerde da strari Hendis Jomfru Stand/ at stikke sigtil det, sone GUd siden tilstikkede Hende i denlangvarig Enke- Stand / som Hun hosHendis Moder / der blev een Enke, lcerde saa Hendis Skik, at der kunde sigis som?->u-lus til I imolk-um: Du hader kfterfnldtmin Lårdom/ Skik/ Forsat/Tro/ Langmodighed / Kicrlighed / Tål­modighed. Da GUd fordeHende afIvm-fru Stand i Egte-Stand, var Hcndis Arvpaa det behageligste, som i een »mw-Lund,

som

rl^ M

* <

og nyde deris Arbcide vel/

som em GUds Have; Men da det stum ''tis meget gvt ved dm Kierlighed, at de 2Hjerter vare forbundene til at leve og doe

Lccl. 4. v.9.

MinSiccl kom til din Roo / HZrren ha- ver giort vel tmod dig / vilde Gud ogviise, at denVelstand var ikke atslaaesin Lidtil, i det hånd tog den gode Mand / at handselvvildevcrreHende m bedreMand.GUd lod ikke Sorgm vcere eme»men Be- drsvelsen i Enke Stand forogedis afdmbe- kymmerlige Tilstand de strax paafolgendx Krigs Tider paafvrde Landet, og enddog GUd var saa naadig, at Krigs-Luen kom ikke M at ffade de Boliger, der var i Hmdis Arvedeel, dog fandt Hun, at hvad der kun. de samlis af Hmdis Arv, det maatte udgi­ves til dem, der ffulde beffierme Hmdls Evmdom, at der kunde vcere Besolding tildem, der stride paa Sold/ at de kunde " A 'udeholde Fimdernis Sverd, at de ikke ffuttekomme ind, at giore bart til Grunde.

3 Saa

Saafik Hun altid at tiende, at her iblant dette Gode, var meget afdet Onde, og naar det fluntis, at det, Hun her havde at gladis ved, det forde meere Sorg og Bekymring, Hun dog kunde troste stg ved, at GUd hav­de meere end een Velsignelse, og om der end kom Storm og Uveyr at for uroeliqe den

. KlstandHun havde afHtllltMlcllSDug, og Jordens Fedme / sag var det dogHmdis Tilflugt, at der var een bedre Vel­signelse for Hende, naar Hun skulde forlade Jorden. Her bar Hun vel son, een adel Brud, de stisnneste Smykker med Guld­ringe og Armbaand, men da Hendis legene lige Brudgom saa snart skiltis fra Hende, forde de Hende til at betanke, som eenLhri-sti Brud, at om de Armbaand end vareafden flionneste Kicnii, de vare dog Baand/og Hun derimod trostede sig ved sin JE S UBaand/ som hånd fordis udi, at hånd vil­de binde Sathan, og Hun afdem, som Bro­drene af Pauli Baand/ sik dis meereMood og Dristighed/ som Hun ansaaedem tjenlige til at binde Hendis Syndige Saar, og binde Hende fast til ZESUM.

Hendis Kloeder kunde vel voere af de stien- nefte, som Kongens Daatters af Gylden­stykke; Men de maatte og voere sttkkede ^Klaver/ at erindre de mange Sting ogSaar Hendis Msus havde faaet for Hen­de , at Hun der kunde stiule sin Synd og Sorrig. GUd blandede saa altid Henvis Gloede med Sorg i at Hun kunde tragte ef­ter den Gloede, der er uden Sorg. GUdgav Hende Formad / og Villa med denFormad, at vilde unde andre Glcede og Go­de af det Hun eyede, at c^s-re dem medLammene afHiorden/ og Kalvene a f^ « -Stalden, og lade dem drikke Vnn af Skaalcrne til at gloede dem; Men at den ForraadikkestuldeforraadeHendisIhukom- melse, at ikke tanke paa Josephs stade/paa de Fangne og Medlidende, satte GUd ved Hendis Maaltid, som ved Paaste-Lam-mets, de bittre Urter/ og ved HendisV iin, den bittre Drvvelsens Viin, at Hunblandede sin Drik med Graad. GUd w->havde bercedHendisLeye saa ypperligiMHunkunde hvile som paa de FilsbeensScnge,

Z6 Lilssrift.

men i det hånd tog fra Hende, den svin ffulde gloede Hendis Leve, og voere Lius i den morke Mat, maatte Henbls Tanker voere som lobs.Mar jeg tcenkte min Seng stal tro-

i°» 7. ste mig/ min Leye stal forsinke nogetaf min Klage/ da forfcerder du mig i Drsmme/atHun maatte vLdestn Leye

''E"' med M modige Taarer / at Hun kundetoenke paa at troste dem, der vare i Sorg og Gienvvrdighed; Hun laerde faa at kiende, der var ingen ret Lyksalighed i dette Timelige,hvorfor Hun som een ret Enke blev i sine

6a1.6v.io

Bonner til GUd, giorde vel af dm ArvGUd havde givet Hende, dkN stUNd Hun

' havde Ttid/ og altid ansaae det Hun her havde arved, og eyede, som det Hun ffulde, og gierne vilde forlade, som det, Hun haabede til,var langt bedre.

Hvorfore enddog I Hendis Elskeli­ge Born/vel havde onffet loengere at behol.de Hende, dog maae det stille Eders Sind til­freds, at Hun haver faaet det, Hun komge haronffet,og har nu bedre iEye,dm bedre Arvi Himmelen. Det

uldeorke!obs,bro­getigteyende;ogderige,melrvunherogtil,

arVet

Lilstrift. 3 7

Det var vel bedre for Eder den Sal.N N N U M efterlatte E>ffelige Dottre, at3 lamgere kunde gloedet Eder med Eders Fromme Noder, soerdeelis Velbaarne Jom­fru, der, fom Tieneren, der elskede sinHerre/ ikke vilde gaae ud fra ham/ "ikke vilde vige fra fln Elffelige Moder, ffuldevel holdt det bedre og fornovligere for sig, at Hendis Noder kunde blive lomgere bos dem.Men naar Hun betaenker, at Hendis Noderer bortfaren at vcere med LHristo /og til den, som LHristus kalder baade sin ogVores Fader/ saa inaae Hun gloedis ved Hendis Noders Velfart, og noyes med fln Himmelske FadersVillie, at band og kand blive Hendis Fader/ og bave den Forsikring:HErren din GUd ffal vandre med dig/ hånd stal ikke flaae dig varlos/ >- ev heller forlade dig. M n om MersKelbiurdigheder nu ikke meere kand see Hen­dis Ansigt, da at I dog altid kand bave Hen­dis kierlige og dyderige Omgiengelse for Ov­ne, og mange til Dyds Opmuntring, Gat

K etter-

Tbr.rv.7.

r (7or. 8. v .ii.

eftcrsolge saadan Tro/ kunde see Hen­dis Omgiengelsts Endeligt, og kiende med hvad Fromheb og Gudsfrygt HendisVandring haver vaaren: Var det rel E- ders Bcgtering til mig at opfatte noget Ulden Velbaarne nu Sal.MNNNW Amin­delse. For hvilken Forretning cnddog jeg vel i Begyndelsen maatte undskylde n'.ig,somjeg frygtede for, at mine mangfoldige Em­bedets Forretninger skulle ikke tillade at begynde den, og mine Aar mindre holde ud til at fuldende den: Dog som jeg fandt mig skyldig til alt det, svin kunde tankes til denSal.KMUZ8M Lov og Bre, vilde jeg med at begynde hellere udviife min Beredvillig­hed, at der hos mig var RkdebvNhed tilat ville / end jeg med at undskylde mig skul­de beskyldes forUskionsomhedpaa saadan Dy­ders Erempel, ogUtaknemmelighcd mod den Sal. KUUMM Velynde til mig, og Be- vaagenhed til mine Born. Til hvilket fore­tagne Arbeid, som GUd, imod min Tanke, haver forlemet afsin Naade, DageogKraf- ter, at jeg haver til dette at sammenskrive, kundet anvende Begyndelsen og Enden af Dagene, som Embedets Forretninger tager

alle

hen-MkdndissiE-t tilmin->jegsomtm­

atendmigdennedlig-til

alleDag stunde bort, sonijeckro saae med ole,at Folket stod for Mose fra Morgenen indtil Aften/ alleDagenisTimer for­drede hans Embedis Forretninger.

Eaa haver jeg afdlnlcdningaf den Konge­lige kkImiNcs ya vicis Ord, om de Mronnnis Dage/ved GUdsBlffand samlet nogle Be-toenkninger,hvordan de korte Livs-Dage vi her nyde, best anvendis af dem, som med derisFromhedsVelgierninger,dagligtrosieogloettedem, der daglig boer Dagens Biurde ogHee de/og vedAftenen nep kand sinde etBe-gere kaldt Vand til dens Ledsselse.

Som vi Migen maaesigedet kil den Sal. . ^ WMLov-voerdigeAmindelse,atHun for hver Betroengte,og fornennnelig de Nodli-dende af Hcndis Stand, var som eet ret Til-nugl-Sted,somvrvicisFromhed voldte, atal- leBetromgte holdte sig til ham, hver som var iHlertis Bekymring meenteatfaaeTrostvgHielphoSham, saa hverBekvmretvgT roen­gende sogte til Hende, og Hun lodingen frasig ubenHielpogTrost, og det kiendtis klarlig, atden S«d,somHun udsaaede t dentorstjgeJordblev sag frugtbar,atHErren, ligesom ved iLrc.

vel-

Lxo6. t 8 v.»z.

l3ttkt.2S V. l r .LttK.toV.4r.

>83M .rrv.r.

4« LMrift.velsignedeHende,atHunsik hundrede fold;Thi det ikke saunis hos Hendis Arvinger, at Hun haver uddeelet til saa mange; MenHun haver efterladt til Wders Gelbiurdigheder

endis Elskelige Dottre det Hun billigkunde levereEder medForsikring om dets lov­lige Adkomst og sin Fornoyelse, som s-cob sag

Sen. v.i»

detil eku: Tag min Velsignelse; Thi u; Md ffienkte mig den/og jeg haver al-

deeliv nok. Wders Relbiurdigheder vildederfor lade see Eders ffionsomhed paa GUds

at I ikke VM det skulle vcere stiult og ligge i Londom, som om Hendis Dyd og Fromhed burde udflgis. Som k uiu; raler om stn Om- gimgelse og Lcerdom for -Num, at den er vit­terlig for Kong ZrippLm. som ikke burde bli­ve i Londom: Kongen veed om disse Ting;

Thi det er ikke ffeet i een VR.HH. Saa, at detGode som i saa mangeAar var beteed mod mange i dette velsignede M M eblive ubekimdt for Efterkommerne, men atdm S leg t/ som kommer efter/ia de

Bom,

old;r,atHun»eder»illigllou-- sag-Mral-»ildeUdsline-der,M i»hed)m-Vit-bli-ng;>m;>,ataodalle»atde

Bsrn,somff»lle sodis kundekiende det.Dahaver jeg efter Uiders Tclbaarcnheders Begiering sammenskrevcn dette, at der kunde dog blive noget til Den vel fortjente Salig UUN UM Bris Minde,som jeg vilde onske, atjegdertil kunde havt saadanne baade Sin. dets og LegemetsKr<rfter,som saadanc,vi vel med kLulo maae kalde VeromclslsBrcve, -0 °r r.udfordre, og jegkimderinig baadeflyldig og villig til. Det alleene trsfter mig, der nu medden gamle kLrkiiKi maa sporge: HVvrlkdis rZam.iy

v.zz.stulle jeg klendthvad got eller ondt er,at den Enfoldighed, som nuforis afmin, som een Affoeldigis, Pen, dogfteminer overeens »ned deme fron»n»e vel-aldeme UM UUKadstadigeSind,dern»eeftbehagedeEenfvldig-hed, og ,kke havde Lyst til Verdens Pral ogLompiimcmer, eller kunde finde nogenBehagide udpyndtedeOrd, der ere svmdc Vandlose r°6-Skyer; Mensomdet var NmdisRoos/som varUendis Samvittigheds Tidyis-byrd,at Hm havde vandret i Verden i

. ^ . . . -- v .ir .MenfoldighedogGudsAetsindighed/

v .ir.

til

Sorv.4

tilHendis Zhukvmelfe, ogGUds Borns E5 terfolgelse, at jeg ikke derved haver arbejdet

, paa nogen Mennissclig Vilsdoms bevegende Ord; Men gaaet frcnl efter denenfoldighed i Lhrifto, at det ikke ffulde finnis,

som de der med en smukFarve vilde fore nogen Held paa det, som i fig selv er u heldig; Men den Sal. A U U D A Dyder vare faa tiende lige, at de kunde ffinne afderis eget LlUs/fom ffinnede for dem, der jefnligen saae Hendis

s. godeMerniliger. Zeg vil derfor ydmygst * ' bede Mders Mlbaarenheder vilde vel optage

det, som af mig den S a l.Z M M A og Ge­rts bereedvillige Tienere,er vel mecitt, og lade Eder det behage, som fremkommer til at foyeMders Helbiurdigheders Villie og Behag.Jeg vil onffe,at R-ders Velbiurdigheder nlaa finde noget derudi, som kand vcere til Trost i Sorgen, og nogen Deyviisning, til at folgedeSpor, fom her viists i de FrommisVandring

^ paa HErrens Vey, og finde at HErrellsv.»9

kravv.5

-» VeyerdenFrommisStyrkk/fomdenS a l.M U M haver troligfuldt, og befundet;

... DenFrommis Wetferdighed stal gisre'' hans Vey ret/og saaledis harfuldkom-

met

VX

sEf-»eidetZbc-rdenmis,ogenRenmde-/sonendislvgsttageVe- lade foye -ag. naa ost i ede ingMsden-et;)rem-iet

Tilskrift. 43

met sit Lob med Gla dt/ og er opfyldtmed ald Glade oa Fred.

GUd forleene Raade at Velbaarne Krue medHovcrdle og Velbaarne Hr. Lr-n^Maad maae glcede sig indbyrdisi dens GUds Gode/ ogseeDerisGlcedeiDerisElffeligeVstkre,atdets0MpsulusstgkroM^imockcc>,ytN U-den strymt/somboede fyrst i din Mormo­der e.oi6e, ogdinNoder 6umKe,stg erWpaaatogldig: Dktniaaeog befindis hosdem,at denTrv og Gudsfrygt, de have seet hos DerisMormodergnaac blive i dem, og de medHendemaaetragke ester den bestandtgedlrve-deel,at, som det nu klemmer Deri6Hierte,ak de ,naa favneden, der styrkede dens Hierte, meddet Wrd,som er Vist,de da aldrig maae gleme HendisFvrmaningerafDerisHiertc.dersaa andcrgtig ogtrolig bad for dem: Vor HErre JEsus Lbristus troste Eders Hjerter, og styr­ke Eder iallgodTale og Gierning.

DmBarmhiertigeHimmelsteFaderaldTrostis G V lD / troste Eder Velbaarne Jomfru i EdersSorg over Eders dyrebare Wru Mvder l Hånd selv voere EdersLius i den­ne Bekymrings Morkhed! at I , som bid til,maae, som de reene GUds Born, ffinne

^K.rcr. v.r4.

kom i s. v.i

rl'im .v.z.

i.i

V.Y.

v. 16 ,17.

r eor. i .v.;.

V.I 5.

som Himelste Lins i Verden/ saa at detder ved den Sal. NBAAK Hew

u-«b 4. fart/ er bleven formorket, som vedDodsklls v..6. SkUgge/ nmae ved det Wrd, der som et

Lius skinner i eenmMStkd/iomeereopliusis,at flee'reGloedisDage kand opffinne/

kku,. at Z stedse kandHaudrc tGudsAnstgtisbus/ og hver Dag glcedis i hans Ravn.HErren fornlcere Ader Mmptlige, oggiore Adn-overfiodige i Kierligheden til hver andre/ til at styrke AdersHier- ter/ at vare ustraffeltge i Hellighed/ for GUd og vor Fader udi vorHEr-r is Z C S u L H N Z S T I Tilkonlmel-se med alle hans Hellige! Der om jeghjertelig beder Uoyoedle og Velbaarne

ru L ^ n - U a a d sDelsedle og Belbiurdige

OomfrueDeris

6. »6 Tienstbereedvilligste Tiener og Forbeder' 7 I'»Lsuruk.

itdctHen-ftnsmkteecreinne,Stisavn.e,ogdenlier-led/A -licl-iege

k

»S (o) S« 45'' -----

h»

Lccl. i. v.14.

»Jok. 5.v.19.

nd iag-for-)kti/s(kN-'eren?>andfaaeGin­nentir-Zcl-mgede:

de; Saa at hvor vel mand end omladis paa Jorden / kand mand dog ey lide vel, for Mand forlader Jorden. Der randkomme den Tanke, mand er kommen til saa- dan Roelighed, at mand ey toenker, at kom­me i nogen Uroe, somvsvjci selv herudi kicn- der stn Skrobelighed: Jeg sagde Vel i MiliRoelighed: Jeg stal ikke snuble evin- delig; Mm dm bestandige og u-foran- derlige Hvile og Roelighed / er ikke atvendte for mand kommer til den SabbathsHvile/ der er til bcste for Guds Folk.Der er mand fsrst fri for Synds og Svrrigs Uroe, og alle moysvmme og bekymmerligeGerninger; M hvo som tt koNIMkNind til hans Hvile/ hånd haver og hvi- let af sine Gierningcr. Kand nogen endkommet dmdaarlige Tanke: at hånd er Her­retu een bestandig Eyedvm, som Oa vici frem­stiller hine indbildiske Jord- Drotter: D t -ris inderste Tanke er/ at derts Hunskundebliveevindelig/ derisBoligfra ^

Stegt

Z§rcs Minde efter Delbaarne

v./.

Slcgt til a ndcn/ og de lade kalde Jor­den efter dens Navn: De kand dog eykomine lcenger med dens forvildede Tanker, end de maae besinde i Sandhed, det er saaubestandigt og forfængeligt/ som v^icisaa sandfærdigt stiller for Ovne ined een tre­dobbelt Bekræftelse: Nandelig hvert

^Menniste eridelForftengelighedme- '6.' denshandendstaaer; Nandelig Mcn-

nissene gaae frem som i et Billede; Nandclig de giore sig megen Uroeforgicves. I alt det de kand tcenke de eremoegtige og har ovcrflodigt, fattis dem dog

^ det beske, som der siger vel: Jeg fat-' tis intet; Men var dog i et sxpcen, i et

fremmet Land, hvor hånd seer den at vcere Herre, som ey frygtede HCRren, og ham fattedis den Herlighed, hånd havde at haa-bis til, Lciomircrr Ruge, hvor hånd var afKongelig Scrd. Ingen kand ret vide sin Tilstand i Verden/eller kiende hvadAar eller Dage ham ere tillagde, til at nyde den deel ham er afdeelt i Verden, uden hånd

so-

49

M)geynker,rsaa)gv>6i tre-crt me­jen­de; roekere dogfat­tetcere amaa- :af»ide>ad ydemdse-

. >

seger dmKundffab hosGUd, at nones med sin beskikkede Deel, som 8o>omon kalder sitbeskikkede Brod. Dm Kundffab vov,gsaa inderlig beder om, da band i sin Alder- doin best kiendte Verdens Forscmgelighed:DErre lab mig kiende min Ende/og mine Dages Maal hvad bet er: atjeg kand kiende hvad det er jeg haver at leve.Dkt hober dkiMklblmrm »o M»gc

toenkt paa alle sine Dage, og andvendt dem ikke til Forfomgelighcds Timiste, men at time HErrm alle sine Livs Dage; Fra sin Blomstrende Ungdom var Hun ovfordt

?ial.v.z.

Du cst min Tillid/re mit Haab fra min Ungdom af /Hun blev ved med vovia j hvad Hende til­faldt at kiende stnGUdsLedsaglting, og der­for daglig takke ham: Lad Min Mmdvare fuld med din Pr iis / ja dagllgenmed din Rovs, og holdt saa ud hver Dag tilHendis Alderdoms sidste Dage: BortkastN mig

ksal.?!,v.s.

V.8.

v.9

klal.92.v .if.

mig ikke i min Alderdoms Tiid / saavi maatte sige om Hende, som Oavici om dem, der ere plantede i NErrens Huns: D effulle endnu blomftris i Alderdom­men/ de ffulde vorde saftige oggron-neHun var i Hendis Alder som et Blom­ster, der meest ansees i Vinters Tiid, naar de andre ere affaldne, det meest for sin Rar- hed er agtet og afholden. Saa alle Dmge har Hun lcerdt at kiende sine Dage.Enddog Hendis Fsdscls og forste Dage kun­de ansees som Glcedes og Eres Dage, af den Hove Adelige Stand af gammel Biurd

,ok, s. og Blod, derom Joderne kunde sige: P iere Abrahams Scrd/ og have aldrigtient nogen / og?3UIU5 deraf kand saavelsom andre roose sig efter Kisdet: Ere deEbmer? Jeg ogsaa: Ere de gsraeliter? Jeg ogsaa: Ere de AbrahamsSikd? Zeg ogsaa: Dog kiendteHun med m sonderknused Aand sin Synde-standaf dm gamle clsm, og med vavici bekiendte:

Jeg

--

/saadem,De omVN lom» marrar.Da­ge.Ln- . af urdNeigiveldere­nsledndr:g

v.5.Jeg tiender mine Overtrædelser/ og w,.,.. mtnSynd er altid for mig: Dcejeg er fod i Ondffab/ og min Moder ha- * ' ver undfanget mig i Mynd. Vel varHendis Fremkvlnst, sviil paa de yndeligsteEtoeder, der kand gloede hver ved de rinden­de Mette og de gronne Linde/ der baadeziirer, gloeder og vederqvoeger, som Israels herlige Boliger beskrives blank Bekke ogTr«er, ligesom Mette ere de Udbrede/ som Urtegaarde hos een Flood/ som "."".'4

andel-Krceer derNErrcn planter/ "som Lederne hos Vandet/ dog kiendte Nun, at hos de rindende Mette kand ogvoere den u-reene Dynd; De skionneAlooder og k'kzrpkrr flyder gimnemeet syndig og asgudist vamaLum, der kandbegribis afSngistogNorg: Dethoye « Tm kand ncdtrvkkts/ eet gront Trce .7^kand GUd gine tort. Var Hendis Op­fostring end, som de hellige Borns / der

vore

voxt som et Moscntrcr/ der groer hoseen Mek paa Marken/ saa Hmdis Mo­derne Herkonift inaae ljgnis ved de skionne

/ der boerer de nnge Roser r(lNd!e / Hun kiendte dog , at ingen

8ap. r.v.8.

til

Lant.r.v.l.

Lia. r r. v.r,;

Roser sindis uden ved, Torne, og i ald denne VerdmsUbestandjghcMrMdisHier- te dog bestandig hos HErren, som, den rette

i Saryst. der beholder sin Åndelighedog Lugt midt Aant de WW Korne. A f den OVlst/ hvis Lugt var i HERrens

rkU4. Frygt, sogte Kun iblant de mangt ofvigt-de og stinkende at faae dm retftLasensLugt til Livet/ Hunholt sig K M ved den levende Vandkilde/ at Hun,kunde sindedet levende Vand / at sodme« de btttre

' kKr-,-Vande7 °Hun strar i Hendis Vam drings Fcrr blev fort til, der ellers maatte

P5-,. H. blevmHmde, som Vandet/der gaaecindtil Masten / soerdeelis i Hmdis Frem­gang at seode,Ugudeliges Vey/ og dem,

som

rLoxv.15

hoSMo-ionne>iostrngen>mnehier-retteghedA f

renslge-ens»denindetretamatteaerem-Mt,dm

5)som ey vare at ansee for Folk/dog atvce- re lykkelige i Verden, de som vare saare ttoloseatvoere trygge/de plandtedis og stngeRodder; Men Hendis Ove var tilGUds Forstuns Ave, der seer og regierer haade Verdens og GUds Borns Tilstand, som vender alting efter sit u randsageligeRaad, som hånd forud tiender alle Ting, ogeene kandforkvnde de Ting, som komme skul- 4.le herefter. Hun derfor med iewm. ffjodsig " "ind til GUdsKundskab: Men duHEr-re ktendte mig/ du faaest mig/ og prsVede mit Hierte mod dig/ og med o-viasaae hver fin Dag under GUds Kundskab - hvorom hånd ftemforer disse hellige Ord i den Tredivte og Stuvende kLime j det At­tende vers saaledis:

ser. ir.v.;.

Emil tiender deage/ og deris

ve evindellgm.rommes

rv skal M klal.;7.v.rr.

Estmomke vi her hvad v-vick Tanke kand have voeret, da hånd haver skrevet den­ne kLime, da stunts som ham kunde vsere paa-

l

om-

kommen em Misfornsvelse og Fortrydelse over, atdetgikbesttilmeddeVerste, desvmsvede sig meest i det L)hde / havde meest af det Gode/ Misdcedere vare meesterrede; Men hånd styrkede sit Sind, med at besinde, at alting styris afGUds Forsiun. GUds Folk maa ey saa hastig forandris over det, som for andke Folk falder at forundre.De Maae holde fast ved'deris Gud, blivepaa hans Veye, voere stille for HErren/ og forvendte hum... .Tegner end j Hast nogm Velstand for den Ugudelige, denhar dog ingmStandMe meere endGrces,der sUart gronnis og afhuggis, eller Blom- steret, der i een Hast udbreder sig og snartudfalder: De stulle hastklig afhuggissom Grcrs/ de stolle affalde som eengron Urt; Men naar GUds Bom oppe­bie dens GUds Time, saa bliver den em lyksalig Time: GUd kommer med Hevn o- ver deris Fjender, melnTrost til dem selv:Varer trostige / og styrker Eders Hlerter/CdersGUdffal komme med

i

ydelse >e som meeflmeest> medimn.overlidre.bliveren/hastdenroes,lonvnartgiseen»pe­rm noO::rsicdn/

-

Hevn/ ja GUds Betaling/ hånd ffalsnart komme at frelse eder. GUd tomerlned fln Velsignelse i Haft at lyksaliggisre dem, hånd lader dem som ved een hastig fal­dende Arvstrar indtage det, som andre med mange Aars Bekymringer loenge have sam­let paa, og ikke har haft een glad Dag ved. Det flunisyer, som vavia runde haft Nsbali Tanke, og med eftertænksom og taknem­melig Hierte kunde overveyet GUds Huus- holding med at uddeele Verdens Gode, saa at de Gode bekomme det beske og bestandig­ste. Mand agter at vavia har stiilet denne kli-lmcs VL58 efter Bogstavernes omen, som at betomke: GUd holder dog Orcken > og stil­ler alle Ting efter sine omrcs, at de maae falde ret og liige i 0r6en, som Bogstaverne efter hin anden, hvilke nu kand begynde et

NU NUke, M Ulykke: Det kand agtes tvavis Ild­soer med dlLbsl: Den onde, daarlige og fvr- troedelige Mand, sad inde med meget Got, og var saa arrig, at hånd havde ikke et got Ord, mindre et gvt Raad, mindre nogen Formad til vavia, der havde beviist meget got mod ham, mm hånd meere forhaanede

l8sm.»LV .rs.

V .r.V.» 5. V .lo . V .i6 .V.Z7-

M

kial. ;7.v.io.

v.i«.

v.rvi6, og hans Tienere, der havde forsvaret ham; Men GUd kom snart med Hevn og hastelig afhug ham, og vedGiftermaal med hans Dyde-sulde Hustru biZscl lod vsvia konme til at arve alt det med MWe havde samlet, saa det var font LKvici siger heri ?5>imen V. 10. Dkt er endnu tt lidet/ stiller den Ugudelige ikke meere/ og v.». Nen de Sagtmodige stolle arve Lan­det/ kand det end kun for Menniffen siunislidet/som den Netviise haver/ der er dog faa fyndig, at det er bedre end man­ge Ugudeligis store Gods / fom derkand voere meere Fynd og Nytte i em lidenLxcraA, kNd j em stor vsmicer. Dkkfore la der Oavici sin Done fare over de Ugudeliais Velstand, som den, oin hvilken hånd ey ret kaird stionne, ey heller agter hånd hvad andre kand domme om sin cgenTilstand, som demin- dre forstaae eller kand fatte; Men hånd la' der det alt hviile under GUDS naadige ogforsigtige ONlhU/ der saa seer til for sineHver Dag/at det Gode hånd beflitter dem,haver Bestandtghed / saa hånd lader det derpaa beroe, kLi. z/. v.,8. MEp

Varet mog I med)s v i6M erher/saas V. n.

^an-Miset erkan-l derliden:ela-ligis-retndremimdlm le og stne>em,detEr-

Emn kicndcr bc Wrvmmcsage/ og bcris rv skal M

bc lvilideligeii.Hvor os forestilles:

I. DcFrommesDage i GudsOye.I l. De FromiUs Arvigod Oe.

Om det Forste stger L>avi6; .Rren kiender de Wrommesr! i?-

age. Z Bekymring finder mand en stoor Trost, at den tager stg vor Sorg an, og ha­ver Omsorg for os, der kand og vil hielpe.' oderneiSulsn hielpjs afDods Angist, naar

ongen.felv haver Naade for dem, at demaae hevne dem paa derts Fjender / Mk.«.W Av frelses fra Dods Dom. I vor stor- " " ste Bedrovelse er det den storste Vederqvse-gelse: GUD har Naade til os, M w er ,vor Tillid og Styrke. Raar ttekcmms v2 giver Joderne tilkiende: GUd er med ham, da bllve de styrkede i deris Skrvbeligbed:Jeg gav dem tilkiende min Guds

P Haand/

Haand/ som var god over mig / der­til med Kongens Ord/ og da folger derpaa, de bestyrkede deris Hcender titdet Gode. Der kand ikke vcere bedre Op­muntring til at fore vor Sind i Roelighed, og med Taalmodighed og Frimodighed at tage imod alt det, der kand stunts at giore Fvrtroed og Fortrydelse, end at mand haver den Eftertanke, at GUd veed og tiender best vore Tiider og Tilstand, og veed at olmere alting til stne Borns Befte, faa vi kand ha­ve vift Haab til ham. Jeg haabte paadig HErre/ jeg sagde: Du est Min

' GUd/mine Lnocr ire i din Haand;Saa at

ERren tiender de Mrommes

»8sm.,6v.7-

Kage / HERren som haver Viisdvm ogMagt til at styre alle Ting, og haver M i­skundhed til at styre vel for stne Elskelige: Hånd tiender ikke alleene med eet udvortisSum som M ennistcne seer for Ovne;til ems Skikkelse/ i hvad Stand em er,Men HERren seer og til Hjertet/

med

Op­hed, d at ivre wer besknere

»

med een grandgivelig Agtsomhed hvad denUromme kand vare angelegen, og med al­seende Forsmil hvad ham kand vare forno­den til hver Dag/ som hånd troster En­gelen i Smymz: A g Vktddillt MlkkNlN-ger og Lrcengscl og Arnrod/ Z stal­le have Trangsel t Ti Dage/ vartro indtil Doden/ og jcg vil give digLivsens Krone. Saa de have ikke hehovat svrge eller tage sig det for nar, at andre lide vel, og de lide ikkun siet, men GUd for- fluner dem,vghaver saaTal paa derisMagt, at de kand finde GUds Naade for dem hverMag / som hans Barmhtertighedcrcre ny hver Morgen. V i tage derforafOrdme hver Ord under vor Betankning.

V« 8;9>

1"krr.V.rz.

1. UEMN der tiender.2. Ne Womme der tiendes.i. Hos em veldig og alvidende HErre

maae vare een fuldkommen Kundskab, der­for maae sees

(») NEr-

>Vrcs Minde efter Velbaarne

» l i m . 6. V./5.

1.vc. r r. v.rz.

§olv. I r.v.r, -4.

K 0M .4.v.rz.

6en. »8.v.»7.

I-uc. 19

(") MErren dkr harDvepaa dem atkiende.(s) Det Dve MERren har paa dem at

tiende.0) WErren/someeneborkaldksUEr-

re, vg er MErre over alle Herrer. De som kand siunis at have Navn afHerrer, fordi de have nogen Evedom, og vel ville 'i KulersRaadige Herrer / ere kun ringe Tieneremod den Uenevolds MErre; fon»lmm.der kunde boere'ricel af den storste i lo- narck og Eencvolds Herre, fordi hånd ev al­leene varHerreover det herligste On^nsLarid, der regieredes af mange Konger og Herrer,som Israels Bsrn floge der z l Kon ger/og cyede dcris Land; Men hånd og kaldes Verdens Arving / hand doganseer sig som den ringeste, som StoV 0gAlke mod denne NErre. M aver håndend saa mange Herrer under sig, hvilke hånd som den store Huusholdere sottter over sine Forretninger, og betroer hver sit Pund, og soetter over sine Etoeder, saa haver band dog ikke behov, at have dens Tieniste, enten for

ilstun paa sine Vegne; Thi HErrensDyne lober onr paa ald Jorden/ eller-for at have Hielp af dem til at styre og dom­me Folket; Thi hånd erUErren vor GUd/hansDomme erc i all Verden.Eller at de skulle hielpe til at opholde nogle afde nedrige Ting ; Thi han d bcrrer altingmed sit KrafteS Ord. Uand selv somAltMgtig har all Magt til at raadeforal- le Ting, hånd som Barmhjertig haverRaade til at ville deele af sin Godhed til alle,hånd som Alvidende haver Vidflab ogKundskab nok til at uddeele til hver, det som kand voere til hans Vre og dcriS Veste, saavi maae ansee den N E R R E

(>) Som dm ritgeste og mcrgtigsteEyere.

(b) Som dm rundcste og mildesteGivere.

(c) Som dm rigtigste og myndigsteMeddeelere. /

Q (->) Maae

r ekir. 16. v.9.

»Lkr. iL v.14.

. ^v.7.

Lbr.r.v.;.

tr Bres Minde efter Veltmarne

(-) Maae vi «re den HERRE, foruden moegtigste og riigeste Eyere, der er HErre over det, hånd selv haver giort: Glid ha-Ver giort Verden/ og alle Ting der-

" udi/ hånd som er Himmelens og Jor­dens NErre. .. Mand agter dem for sto-

Hen. 1 4 . v.r5

romme fln Herre der af, at band er rilg ogMlrgtlg/ fordi hånd haver Formad afdet Gode, som dm Did anfaaes for storste Riig- dom, hånd haver Faar og Fce/og Solvog Guld/ og Svenne og Piger/ogKamele og Asne; Mm ald den Riigdom hånd seer i hans Herris Verge, seerhånd dog GUd er dm rette OVer-HtMover, og at hånd haver det alt afhang Vel­signelse: WErrenhMrvklsWetmlnHerre meget/ saa alt det har, eraf GUds Gave, handhllver givet ham.Det var at undre i det. affseldjge Israel , -at de fulde hen til saa stor VaukundGed, at de,

som

ndm Erre»ha­der For-:sto-Zolvtbe-svgfdetdig-elv/ogttvseerrreZebMN,erlN-,atde,M

k.om. 9. v.4.

som vare udvalde, som GUds Eycdoms .,,Folk og opdragne i den rette GUds Kund- "stab, at GUds synderlige Ord vare °m. dem betroede / Pagterne og Lovens *' Stiftelse/ og GUds Dyrkelse/ og

orjcrttelserne horde dem til/der bur- n-,M komme hans underligeTing ihu/ "

som hånd giorde / saa de baade af hansOrd ogjevnligeMirakler ogPelgimringer burde lcerdt at tiende MErren i alle derisVeye/ dog bleve saa vanvittige, at de ikke kiendte, at deris GUd var HErre over alt det de havde i deris Eye, og det derfor ikke stood i deris Magt at anvmde det ttl deris Ere, som vare vederstygelige for GUd, det GUd selv havde givet dem, at det alleene skulde brugis til hans Vre, som HErren vil Matts Huns derom stal gaae i Rette medderis Moder: at hun ikke vidste / atjeg haver givet hendeKorned ogWn-mosten og Olien/ og jeg Haver givet hende megtt Solv og W d/ som pe

brug-* >

§4 Vres Minde efter Nclbaarne

l uc. rr v.r5.

brugte Baal til ZEre. Mand anseerden for een stoor Herre / der haver Lande at herske over, fom Lhristus siger: Folke­nes Konger hcrffe over dem/ og de som have Magt over dem kaldis naa- dige Herrer: - lvcruz optegnis sirrdeelissone den storste ^on-rck fordi hans Herre--

rak.dom stratte sig over Nlange Riger: som* ' reglerede fra India indtil Morland

over hundrede og siufog tinge Lande/der havde at prunke med hans Kongeriges herlige Riigdom, og udviisde sin Herlighed i det hånd med en stor KkaZmKccmr vilde gio- re niange til gode, nldkalde baade hoye og ne­drige Betimte til Giestkbud. Men alle Jordens Herrer enten i dens Herlighed, i det de have at herske over, eller i dens Rund­hed, i det de have at uddeele, ere intet at lig­ne mod Herrenets HERRE, der mader sila for alle Folk, at hånd kand forkaste af dem hvilke der ey ville lyde ham, og udvelge -e Lydige til sit eget Folk, som hånd fremstil­ler Israel sin Magt over de Egypter, hvis Konge der meente hånd havde ingen Herre

over

v.z

l N s M

landeolkc-gdcaaa-eeliserre-somandlde/iges;hedgio-jne-alledr iud­kig-deraflge'til­sisere

over sigMmspmde: Hvo er denHerre/ rhvis Rost jeg stal adlyde; og derimod sin Miskundhed over dem selv; I haveseet hvad jeg gjorde ZEgvpterne/ og jeg oploftede eder over Arne-Vin­ger/ og wg eder til mig/og ville I nu

I9.V.4 .vtsseligkn lyde min Rost / og holde ° minPW/ daffulle I vcerc mig een Eyedonffrem.fpr alle Folk; thi aldJorden hor migt.il. Hvad de storste Eye-re ere Herrer over paa Jorden, ere de under GUD som Over-Herre; De har ey andet Herredom, end som Under Herrer ellerLehn-- Herrer, der maae tage Lehn af Over-Her-ren, end ym dmdeyltgste blantMenni- 4, skensBorn/ siges der, at MErren vor *Herstab/ hvis Navn er herligt over all Jorden / satte ham til det Herre­dom: Du ffal giore ham til en Her­sker over dine Hcenders Gierningcr/du lagde alle ting under hans Fodder.

R Saa

klal.Z.v.r»7.

Wres Minde efter Delbaarnr

Van. v.rz,»4

«» ^

Saa alt det alle have under deris Magt, er dog under GUds Magt, saa det maae mee» re siges om alle Menniffens Born, som ha­ve nogen Magt, sone der siges om Mennl-ffens Son/ hånd gav hannem Magt vg Wre og Arlgc/ at alle Folk / Al­mue og Tungemaal ffulle tiene ham.

Ven. 4- v.»v

Hvad Tanke lucia end kand gioreflg, enten at de selv ere Konge Stammen, der ffalikke viige Spiir fra Zuda/ eller Lcr-temeffer fra hans Fvdder; Mer hvorhoyt de end kand regne deres Herkolnst i Her­re Standen, saa maae de dog Kende, at de og alt deris ere under den HErre; af hamfom em Konge maae de regims, af ham som een Lovforer ffulle de hore de Love

V.rr.

hvor efter de ffulle rette sig, N E M ll tkVor Dommere/ WErren er vor Lov­form/ VErren er vor Konge. Denstore Kong Osvici selv som havet det gandffe

staels Rige under sig, og haver giort vemliMnde sig Skatffvldtg^ kiendtthalll

for sin nge, der haverHerredvmdSOver-

;t,ermee-nha-MNi-lagtAl­lam.ntenffal8a'-hvor Her­at de hamhamove,ner!ov>Dell»dlketveMi«ver'agt»

Magt, og som eene bor Vren. O MMGUd / du Konge: Jeg vil ophoyedig/ og love dit Navn evindelig og

v.»,r.altid. NErren er ffoor og meget be rommeltg / og hans Mcrgtighed eru-randsagelig. Hånd «rer ham som Kn GUd, fra hvilkm hånd eene venter det Go­dt/ for dm Konge, som alle maae tiende forKonge, efterdi hånd er lMgtigkkt end hånd,som har Magt over de andre Konger; Thi hvad andre Konger have, eller hvad de have Magt over, tand mand dog soette Tal van ,det er aldrig saa vidt udbredet, at der jo erEnde paa, som der paa Lande Mes baade Gmndser, at de ere fra India til Mor- land, og Tal, at de ere 12/Lande, men hans b««-.' Storhed baade i Magt og Eycdvm, er ft> "at dm tand ey udregnis eller udgraMidm er urandsageltg. vrv',6 tand ey ffttdeEnde paa hans Bud; Jeg hnr seet En­dt paa alleTttlg/ men dit Bud strek-ker stg saare vidt. Esterat br-.nMhM.de seet de mange Afguder M hanS Fsedre ^ . ^

- d'vv' "

; !l

' »-

! >,

! ,' I- > iI ! /! E ' '

, !

, «

I > ,> !» ,! :

nl '- ^

i l' II, ! >. 1»

it., )>!

l»»»».

jli ) !j!! i

>. ' .I>>

V!

>

1 l

> > i l'

LZ Wres Minde efter Velbaarne

R.ow'4. v.» r.

dyrkede, og gjorde sig Tanke om at de ga­ve dem og Huusgeraad, enddog de vare kun skarns Afguder, og kunde intetgive, fordi deere intet i Verden/ kalder GUd br-m->-n

«»>-ud til at kiende sig som GUD, og som den «..7.v.,. Almcegtigstc GUd/ som den eme fuld­

kommen, der raader for alle Ting, at som z hans Fcedre tilforn havde sogt mange Gu­der for at finde noget Got, af hvilke ingen havde Magt, Evne eller Vidskab til at give! noget, fordi de vare ikkun skarn og intet, hånd da i hannenl alleene kunde finde alle Ting, og -vare vis paa, at alt det hånd havde lo-?>det/ var hånd og Nllrgtig til at giore.'Var end GUds Lofte til brzk.im at forfin- ne mangeFolk, i det GUd lover ham, at bli­ve Fader til et stoor Antal Folk, saa mange,

V-Lsom ikke kunde Mis/ som Stiernerpaa Himmelen/ dog har GUd nok til atforsorge dem alle. Hans Velsignelse kand tilfore dem alle saa meget, at ingen af dem skal fattis, end paa de Stader, hvor der fim nes ingen Middel, enten til Mad eller Drik­ke, i em Stemsuld og u frugtbar Arken. Forden storeMangde afFolkover6ooOoc>

skal

>e ga- e kun rdide

t den fuld- soul

Gu- ngen give land g, ogelv-ne.esiu-

tge,Mlatmdein'tu-ik-m.)O

stal fattis Brod siger HErren: S t t jegVil lade regneBrod af Himmelen til eder/ at Folket maae gaae ud/ og de kunde sanke hverDags Nodtorft paafln Dag/ og naar dem fattis Vand, stal GUd byde Stcenklippen give det, som HErren siger til ktofc: Du ffalt flaat paaKlippen/saa ffal der flyde Bandasden.''' "Hvor mange stags Folk der end ere paa Zor- dm, haver GUd nok til at forstum dem al­le, mten de ere Joder eller Grater/er hånd alles HErre/riig til alle dem/ som paakalde ham. Som alle Ting ere* dm HErres Haand, laa er der nok i den

ak opholde ane; som OaviLi der af prnser dm moegtigeHErre, al hånd alleTider kand hielpe alle: Dit HeMVomNit Mer stedft og altid/ du opladet Vikl ^ H ind/ og matter alt drt/loltl M r/ med Behagelighed / og deraf mme vtden riigeste Eyere/ at hanv vil lade ver hånd tyer udkomme mange ADeekog Mk-

i o.

'45V. i ), »6.

70 Vres Minde efter Delbaarne

te. Det Riigdoms Dyb paaGUdsViisdom og Kundstab kand ingenlun­de udgrundes, hvor GUd har saadanNaa- de og Godhed til alle, at deraf altid udfly­der Naades Etrvmme, som de tvende O-

4. lie-Tracrs Greene som staac hos de w gyldene Krukker som udose Gul-

oven af sig. Hånd giver alle ogderfor rundelig.

Saa vi maae ansee ham(b) Son, den rundcste og mildeste

Givere.Raar vavici falder i Forundring over

GUdsMagt og Riigdom, font hånd ey nokW..4,. kand ophoye: NErren er stoor og me- -

get bcrommelig/ og hans Magtig-»- hed er u - randsagelig / din valdige

ZEres Herlighed/og jeg vil fortalledin Magtighed/ da udforer hånd enddamem Guds Godhed/ Rundhed ogMiskundhed / som det der gaaer over alt,De stutte overflodig udose din store

> God-

v.r.

r»5»

. ___ _____ Salig Fru I M N I M __________ H

iUds GodhcdsZhukommelse/ KErren er ,n»iM Raadig og Barmhjertig/LangmodigNaa og af stor Miskundhed/ MErren erudflv god mod alle/og hans megen Mistund->e O hed gaaer over alle hans Gierninger.>s de Skulle mand toenke paa GUD i sin storek,il- Magt, som alting maae bugne for, og modm hvilken ingen Ting kand bestaae, og mandle og derhos eykundekiendehansGodhedogMild-

hed, mand maatte falde i Frygt udenHaab:- For een Regenter, der er som een brolen- „Ile heLsve og glubendeBisrn frygter hver, '

der horer tt Vredes Ord af ham, det giverover Frygt, som det var en Dods Dom. Gaaer) nok ver et hastig Ord udaf Mund, stiul- me- te de Hamans Ansigt/som der alt vartia^ foeldet Dods Dom over ham. Raar^cov>iae ster een vreed Mime afl-aban, j hvis Time- o-n.,

ste hånd var, da haver hånd ikke meereHaab kllk om noget M Befordring hos hany men gis-ldda rer sig reede at flye fra ham; som hånd ikke0g kand vente nogen Deel hos ham. Mena,t, hvo vil flye fta GUds Ansigt, hvis Magt ^

rr over alle Stoeder, hvis Torden kand flaae ' 'MM

Vres Minde efter Velbaarne l

igiennml de fasteste KNiure, der kand liUM og adsprede de Ugudelige, der kand udikl)de sine Etraaler og forfcrrdc dem, derkand befale hver det mindste Lreatur at fore et Dods Bud til den, der kand have Tanke

1°,.. .9. nled?ii->w at have Magt tll at fltM ihielV .. biler gide los,fom HErren beordrer de fmaa

Orme at voere Bvddeler til at piine denhofferdige HerodkM/ de foragtelige Luns

Lx .8 g-g, voere blant de storste Plager forPha-?' rao og hans HoffGkstndk.

.Men naar vi bctcenke, at den lMgtlge MErre/ der forfoerder i stn Grumhed, erden Mildeste og naadigfte KErre moddem, fonl kalde paa ham, faa c>zvia, naar

v.6." hånd har seet hans Lllllied paa hans Kiemder, har Tillid at bede til ham om Hielp tilstg felv: Udrcrk dine Hinder af det Hoye/ og redde mig af store Vand:og veed,hand er naadig,at horedeursom bede:

km.«,. Dn dorer Bonner / hen til dig stalkomme alt Kiod; Da kand mm v«re

Ap

une-ffy

>,derforeinkehielnaadentusha-

tge,er>wdaarlen-»til)ctld:de:?alere

Sloedeligere at tomke paa, end hans store Raa- de: See vi os selv, da vi vare de foeleste og vederstygeligfte Lreature, laae i Synden, og ey kunde tomke paa nogen Redning afvv- ris Elendighed, da saae hånd saa mild og nam dlg til os, at hånd ynkedes over os, at tage vor Forsmædelse fra os, fri os fraSyndsens Ham, vaDodfens Billede, og igim fore Livtil os: Jeg gik frem til dig / og saaedig nedtraaden i dit Blod / og sagdetil dig i dit Blod: Lev. Wg dm naa-dige HErre til dis meere Forsikring for elen­dige Syndere om hans Raade og Kierlimhed giver dm Forsikring igien: M ieade til dig i dit Blod: Du s t EZa til at fore de Dode til Livet har hånd ikke vildet spare det Kierefte i hans persen / mmgivetsin Sonat giore Sondere til Son-ner: Derudi er Kierligheden ikke/at Vi have elffet GUd; men athandha- ver elffet os/ og udsendt sin Son til Forngelft for vore Synder: saa atLivsens Forste floges ihiel/ atdeDo-

T de

v.6.

i)oN.4»V.'O,

^6 .;. v.l 5.

-4 Bres Minde efter Velbaarne

de kunde forls til Livet. A f dm over-flodige Godhed i at give det Beste for de Ver- fte, maae vi trofte og gloede vs, at hånd vil deele det Beste til sine Elskelige: Saa vi kand med Paulo gjore denne glcedelige Slutningaf vor GUds forekommende Naade: Hvil-ken som ikke sparede sin egen Son /

»°m.». men gavhannem hen for os alle/hvor- " " ledis ffulle hånd ikke ogsaa naadeligcn

give os alle Tilig med hanncm. Vihorer intet kierere end Livet: Alt det kkllMand haver/ stal hånd vel give forsit L iv; Intet kand virre fornoveligere end

K-I.. >. Liufet, Liuset er sodt og det er Dynene lysteligt at see Solen: Intet for­nemmis rundere eller overflodigere at uddeele til andre md een Kilde; og i alle diste priifls den mcegtige milde og runde HErre:

m,Hos dig er Livsens Kilde/ i dit LinsDlle vi see Liuset/ og L M u s siger, atband er kommen til at uddeele i Overflodig'hed alt det Gode: Jeg er kommen/ at

de

)ob.». v.4.

-v./.

>Vkl>3 er- )vil 'and lin gvil-on/>or-zcnV>eenforendN0'or-vr­issere:nsat

atde

l > -4

ve ffulle have Liv/ og de ffulle haveoverstodigt. Det klare Maades Skin op-linser og opmuntrer hver, der erentm iVaw kundigheds eller Bedrovelses Wsrkhed, saa at den der er beknyttet og besengstet, og veed ikke hvor hånd skal vende sig, finder ved det­te LiusVevvnsning og Lcdsagning: Håndlader sit Ansigt fftnne hos os/ at vimaae tiende hans Vev paa Jorden," ' 'Hvor store Bekymrings Bolger/ eller De-drovelsers og Fristelsers Vandvover/ derkand storme ind paa Sioelen, og ligesom for- morke Steel og Sandse, har mand ey at frygte, naarmand kuntagerTilflugt tildcne .HErre, som er mBeffyttelseforHand- ,.7 siood. Bier mand kun GUds Time, der ' / kommer Trostes og Glcedes Lins fra hans Ansigt, vavla j ald sin Sieele-Angeft tW rderaf Frimodighed: Bie efter GUD'»Thi jeg ffql endnu takke ham/ for der er megen Frelse for hans Ansigt/ Ve- dersivEgelsens beleiligeMer udkom­me fra VErrens Ansigt. AfKilden

ud-

v.i9.

WreS Minde efter Velbaarne

V.'.

udvcelder stedse det klare Vand, som deelerVcedste til Agre og Enge. Du lader Kil-der udvceldei Dalene/at de gaae tmcl-lemBiergene. DenGodheds ogNaades Kilde hos HErren tilstoppes aldrig: Der er

r--,.., en aaben Kilde/ hvor vi kand rensis fraSynd og Ureenhed/ hvilken ellers skul­le giore os u skikkede til at nyde nsgen CM de eller Lyksalighed. Der er een Saligeheds Kilde/ hvoraf mand kand ose Vand MedGlcrde. HErrenerdenretteleVen-

1-r. >. dis Vandkilde / hvortil hver som tor-ster/ maae altid komme/ og kand altidfinde Ledffelse uden Betaling Vitn ogNktlk ; saa at deraf kiendis denne HErris Godhed og Rundhed,at hånd giver for intet, og dog saa overflodig, at det ey alleene kand

is

v«re til Fornoyelse/ nien og til Ford?stelse; Horer mig dog noye/ og Mk got/ saa stal Eders Sicele forlyste sig med det Feede.

M l

eelerKil-mcl-ades>ererZfrafful-Ylce-llig-and)cn-tor-iltidI ogrrisitet,anvO dec

V

-

Men at denne runde HErre ikke skal ka­ste det Hellige for Hunde/ eller de ffion-ne Perler for Sviin / og dem, der med ^Svimwe ikkun roeder efter Fode, uden attiende HCrrcn den Hyrde der foderdem/dauddeeler hånd sineGaver saa rigtig at der ikke skal vrages paaUddeelingen, ellernogen skulle have billig Aarsag at knurre, ogsaa myndig/ atingen tor sige imod, athandjo maae giore af sit hvad hånd vil, saa vi an- see den R ER R E

(c) Som den rigtigste og myndigsteUddeeler.

MErren haver bestemt Tiider/ og..deMBoliges diffeMaal, »Mddar»tmg l sin Haand og uddeeler alting til de be- sttmte Tider og visse Maal med den sammeHaand/som hånd oplader saa, at alt det kk"".hånd udlader, eller udgiver deraf, maae gaaetil hver, paa den Tiid og det Sted, hvor hånd vil tlldeele det, saa hver Lreatur, endog demfornuftlge ere lydige efter hans vireLon, Fjstene at gaae i deris Garn, som hånd

V.rL.

U Vil,

Vres Minde efter Velbaarne

6en

-

vil, der ffal drage een stor Drat, Diurent at fode mange til den, hvis Hiord hånd vil,

m. so,,, Jacobs have formcerettil en storMangfoldighed/,saa og Kornet/ at det

6en.'«. ffal give hundrede, fold til dm, hånd somilE vil velsigne, saa at Markene klccde sig med Faar/og Dalene stiule sig medKorn. lov forestiller om denne GUds Rc giering og rigtig Uddeeling sonr at lade os underviise af et hvert Lreatur: Kiere sporg

i-"..-, dog Diurene ad / hver ffal lcrre dig det: og Himmelens Fugle de ffulle forkyndedigdct. Eller taltilJorden/ og den ffal lcrre dig det/ og Fiffene i Havet ffulle fortcelle dig det. Hvo' veed ikke alt saadant/ at Morrens'Haand haver giort det. Hånd befa­ler det saa at gaae til hver, at det alt bliver j een rigtig Uddeeling, saa at hver tand mat­ris, og holde sin rette Maade, hverken for- meget eller forlidet; men afpasset efter hverv Tilstand, som KKana blev Udsendt saa lige

pal-

v.y.

v.8-

v.9,

renedvil,ffor>tdttsomMucdRc» e osorgdigMeen/U !»volis'fmver

>rs

rdor 8.v.»5.

V.4,

passet efter hver Israelit, saa at den havdeikke til overs/ som meget havde fan- oa,6 ket/og den fattedes ikke/som havde fan- "-' ket mindre / de havde sanket hver faameget/ som hånd kunde cede. Dm amseer HErren for en tro og snild Huusholde-re der kand give hans Tienere pen tillagdeSpiise som hvad der udmaales ved ngtigMaade,vg uddeelks n'aanxtlig til hver Tiener. HErren selv veed saa noye at pas­se og flikke til hvers Nytte og Gode, at det er baade skikket til hans Tilstand, og ret af- deelt til hans Fornodenhed. Til at ret PH de, hvo der er skikket til at nyde noget, horViisdom / og at bruge den rette Maade at uddeele det, saa det kand vcere til Nvtte,hor Forffand; Men hvor vil mand fimde Viisdom og hvor er ForstandsSted/ sporger job. og hånd svarer : GlHVced Veyen dertil / og Hånd tienderdends Sted; thi hanv seer indtil Jor­dens Ende/ hånd seer under ald Olm-MeleN. DererhosGUddtNfuldkonmm

Viisdom, at rette alle Veye til at naae det rette Sted og Maal. Raar de Veye og Maal, som Mennistene selv paafinde, ere dem kun Afveye, og fore dem langt fra Maa- let, til at naae det, som dem kand time og gavne, da deeler GUD fine Gaver saa, at de kand ikke andet, end blive til Gavn. Hånd deeler og skikker saa det, svin hånd viltilskikke sine Elskelige, som denbcstikkedeDeel Kong 5-iomon end i fin ftorfte Herlighed fim der fornoden at bede om til at naae ven rette Fornsyelse, at hånd hverken skulle tabe Mo­det , eller blive for hov-modig. G iv migikke Armod eller Riigdom/ men ud­byt til mig mit beskikkede Brod. o--via lserde sriomnn, at, til at leve, skulle hånd rette sig efter det Ord / der pierer saaalting, at hver faner sin Deel: Som dia­man flgervmhansFadersLcerdom: Håndlardemig og sagde mig: Lad ditHier- te tageimod mim Ord/ holt mitBud/saa M t du leve/og dermed bestikker hånd Salome, at hånd kand faae hane stikket til at annamme og regiere Riiget. Men det vj

selv

selv ville deele os til, og tage efter vort eget Tvkke, falder ud som ^bkioms Adfter modKongDavich Hånd vil selv med UtlderfUN-"^--" > dighed bemoegte sig Ritget/ og mister ."alting, Lvkke og Liv. GUd besiikkcr lotva," at deele Landet til Israels Stammer; Mensom det ikke var ham selv muelig at vilde, hvil­ken Deel, der hest kunde stikke sig til hver, . .Stamme, maae Lodden kastes, derviiserAr- vedeelen, som dem tilfaldt, og svare til det, dem i lacobs Velsignelse var tilsagt, som band si­ger: Glad dig Zebulon i din Udfartpaa Hafvet/ saa vnser Lodden Zebulons „LandemcrkegaaeroptilHafvet. Naar Lodden/ der kastes i Skiodet / udvit-

v.n.

krov. 16.v.;;.

lS .v.rg

ser/ at det der stal dsmmis om / det kommer fra HErren/ da inaae den stil­le Trcetten/ og adstille imellem de °AUlEgtige / at den eene ev stal sige: een an­den haver hans Deel, naar hver bar det, som Gud bar ttldeelet ham, og med eet fornovctSind bor erkiende: Lodden er falden Mig paa de deyligste Steder / ia der er een

k5al.ivc>.v.Z

sod. i o. vro.

kisl.rr. V. 10, 11.

ffion Arvedeel for mig. Hver derforaf gandffe Hjerte og Tillid sogeHErren, og holde sig til ham, som eene haver Evne og Kundskab, at vcrldig forsvare og rigtig for­stum. Hvernoyes med det, som handfaacr afdenne HErres Haand, som haver passetog stikket alle Ting ester sin Velbehagelig-hed. Alt det vi ere/ og alt det vi eye/ harden Almcegtige GUDS Haand bereed.Hånd giordt os/ og ikke vi selv/ tilsitFolk og til Faar/som hånd foder. DenHaand seer lob. at have dannet ham fra forste Begyndelse i Moders Liv: Du lodstMig sammenlobe soin Melk. Den seervavia at have draget ham til dette Liv:Du drogst mig af min Moders Liv;at have opdraget ham i alt sit Liv, du varstminTillid der jeg laae over min Mo­ders Brost / du est min GUd afmin Moders Liv/ ogsaa min Tillid framin Ungdom. Og den Tillid maae hver,der haver vavias Tro»have til den vLvick Son, som er forsogt i vsvick Skrobelighe-

der,

m,og re og ; for- 'aacr -assetlelig-/hareeed.

DenlfSk'

»er,icl5he-er,

Salig Zru rciksridre vec«. s r

der, dog udm Synd, og er een ypperstePmst / der kand have Medlidenhed medvore Skrobeligheder/ ester den e- vige Pagt/ som er Davids stadige Lk-N.Mlj kundheder/ som GUds Lofte til hans 'tro Tienere O-via var: Jeg Vil holde ham p,,,,minMtflundhed evindelig. DenGudsMiskundhed mod sine, stiller Sindet i saadanRoelighed/ at mand lader den Bekym­ring fare / om de mange Ting, mand fin­nis at fattes, og sirtter sig kun med klsna ^ ved den HErres Fodder, og finder der al- >.4-.'ting iden eenc Ting/ den Tro og Tillid til den UErre, der tene er nok baade af Pilkor og Pillte til at forsiune os medalt det der kand fornoye os. De mange be- kvmmerlige Tanker, Verdms Bom giore sig, deele det lille Hierte (der kunde ellers ee- nes med den store GUd) i mange smaa styk­ker , af Uraad om Fode/ hvad de ffulleade og drikke/ om Brod/ hvor de skullefinde det i Drken / eller paa de Steder,

hvor

k6»I. -ov.4.

v.r6.

der kand fattes, rnen kiende / og beskikkeMiddel tilat hielpe Mangelen. Saa her an- sees faadan virkelig Kundskab, at kikNdk med faadmlKgtsomhed,og omhyggkligMed- lidenhcd som en Fader agter noyc paa denSon, som band elsker, haver Omsorg forhvad der skal tiene til hans Optugtel se og Op fodsel, og hvordan hånd kand hielpes om hanv kommer i Fristelse, anfegtes af Siugdom, eller falder t nogen Fare. GUd med sit For­stems Ove agter vel paa alle; Men hånd ha­ver sit strrdeelis Faderlige Ove paa deGudfrygtiges Dage. Tusind Aar tre for dine Dyne / som den Dag iGaar/ siger vavici, men i Forsikring om GUds Naade/ mod sine Elsselige, beder:Mcette os aarle med dinMiffundhed, lad dm Gierning stes for dine Tienere/og din Vre over dMs Born. Alles Aarog Dage staaer for HErrens Ovne, defreM- farne, noervarende og tilkommende, ligesom de alle vare n«rv«rende, saa ev nogen noget

kanv

ran--med

i forOp>anvom,Zor--»haade

>er:>ed,re/

dnigct>nv

kand tilkomme uden GUds Kundskab, T il­ladelse eller Bestikkelse; Men over de From*Mk har hånd et NlMdig §)ve / thi de eresom hans Dyesteen at rore, saa vi maaefte LErrens Kundffab.

(») Hånd tiender alle.(b) Hånd tiender flg ved de Fromme.(c) De maae tiende ham, som hånd stal

kiende stg ved.

D yne; I Ofringerne skulle der noye ag-^7 '- tes efter hvad. per varudenLydk/ og der­

for maattePmftcn, athand ikke stulle ofte^7 .7' af det, som nogen Brost var paa/ tage

Skindet af Lammet, Mre det i Stykker, og eftersee om noget var slugt/ der kunde giore det u dygtig til Ofrmgerne, og at agte hvad Ureenhed der var ved Zndvollen, at det alt vel kunde aftoes; Men for GUds Ovne er alt det, som ev.i Men,Mt, i Mar- ve eller Ledemod, saa aabenbare, som alle Lemmer og Ledemod, ligesom i Ofringer­ne, kunde vare skilte fra hver andre, saa m-

kiendt for GUds Ovne. Det som er forhor get i Hierte og Tanke, er aabenbare fvrGUd.MErren tiender etNennistes manker.

' keiruL, afdet hånd finder at Lhristlis kicnderhans Hiertelaug til ham, bekiender: K Mre du veedst alle Ting. af det,hun fandt, HErren kiendte hendes Trang, som hun tvrde ikke aabenbare nogetMenuiske,flutter: MErren er en GUd/som vced

" ' alle Ting. Det hånd giver allemaaevC-

ag

)ftcage'er,ndeag',atldsgpilleep

bc opid.,'k.»er!r-

g,'e,'d

re

<3.17.V.rZ

V .-4 .

v.rx.

reham fuldkommen bekiendt: Deraf formepner ?ZU>U5 at de Xcdenienscr skal kiende (Htid, vg ikke lade hani voere iblant dem som eenn-beklendt GUd. GUd som hader giort Verden / og alle Ting derudi/ hånd giver alle Liv og Aand og alleT ing / og derfor maa alle Ting dis meerevceremndbare for ham, som

(l-b) Alle Ting m i hans Haand /som hans Haand har dannet alle Ting, hvoveed ikke alt saadant, at KErrens Haandhaver giort det/ at i hans Haand ere ^ alle dens Sicrle/ som leve/og alt Klods Aand hver for sig. HErrmkiender da fuldkommen Legeme og Sioel,Aand, Liv, ogalt hvad derbehovestilhvers Ophold, ja beskikker det saa, at der i den sto­re Huusholding, som den store HErre fore- staaer og forsiuner, ingen U vrdeMlighedskeer, men som hånd gjorde alting smukti sin Tiid/ saa forsiuner hånd og alle, og '45.giverdemallhvaddebehoveismTiid. DenMviise harOmsorg for sine Msters 77'

3 Liv,

krov.ry.-7-

Leet. 9. v.r.

Liv/ som er efter Ordet, hånd Kender/men med saadan Omhu, at hånd har Efter­tanke og Efterflun, hvad der kand voere for­noden til dens Fremtarv, og til at afvende hvad der kand skade dem, som med sammeOrd siges: Den Retferdtgc tiender de Fattiges Sag / fom er, at hånd saaoverlegger, og giorer sig Umag for at redde ham med Retten, at hånd kand faae hansSag ret udfort. HErrens KllNdsM erOmsorg og Tilsmn/ at hvad dem fattes som hånd tiender/forsiuner hånd, saa dem stal intet fattes/ ky allcene Legemlig/mm forneminelig Aandklig. Men hvor vel GUds Kundskab er til alle, og hans Haand retter og styrer alle, at de Retfepdige og Viise / og deris Gierninger ere i GUdS Haand; Dog har GUSmådelig Dlsiun til sine Elskelige. I Huus-holdingenkienderHusbondenflneDenereogVunde, sine Faar og Foe, og haver Omsorg for dennem, som soger, at hånd kand beholde l-cob Mat vogte sine Faar, fordi

de

deIvlhahrdrle,haeeiLhaHsotefarrTh«2

hns i

de vogtes vel ved ham, og maae bekende:Jeg haver erfaret / at

Oen.v.2 ,z.

Erren harvelsignet mig for din ffyld; Dog haverband meere Omsorg for dem, som håndholder bedre eller behageligere end de an­dre. lacob, da hånd frygtede for Llsu, stil­ler Folket og Qvoeget l 2 Hcer, at hanv kastvhave Haab til den eenes Frelse, om end den eene overfaldes; Hånd soetter Benest e-Ovinderne og deris Born forst/ HMhånd meente det forste Anfald stulle komme,Hånd ftttter Rachel og Joseph sidst / som hånd meeff elffede/ hvor hånd meett- te, der var mindst Fare. Og i fln Frem­fart , har hånd sserdeeles Omhu for de VM-me Born/ og de strobelige nybare Koer.Den almagtige og aldseende Huusholdere haver vel den almindelig Kundskab om alle;MHEnensOyne erepaa hverMands Veye/oghand seer alle hansHange, mmhånd har sardeelis Faderlig Omsorg for st­ue Born, og dem, tom soge hans HikU, og langes efter hans Made, som holde sig saa

til

v iz

lob. ?4i V .r . .

Ove, som kioert: De som har GUd for Dyne, med deris Troes.Dve drager GUds

c-°k« Dve og Hjerte til sig: Du haver beta-^ get mit Hierte med et af dine Ovne:

Siger den Aandelig Brudgom til sin Elske­lige. Hånd tager saa naadig Kiendemerke paa en troende Sicel, at hånd holder dm for

.. sin egm Brud, som hånd Vil trolove sig iTroen/ at den skal kiendeHånd kiender den for sin Son som hånd hå­

rs..^. ver Behag til: K E M N haver M ha -^ gelighed til slt Folk / son: er een Behag

mEvst, som med samme Ord siges: GUD L«>-s. har Lyst til din Gierning. Dm M a ­

ve kimdes, i det GUd beteer sig mod dem, som hans egen Eyedom, som nyder det heste

^ . af ham, som hånd lover Israel: Z skulle> ; " vakre mig en Eyedom ftem for alle M ,

og saa kiender KErrm sig ved de Aande-lige Zsraeliter: Den ZEre horer til E-

der,

tzaltz zru M x r M

. -i'

les Mager sig, saa at, enddvg G U d kkalle MenMffersFresser/ Me, a t M ,skulle komme til MndheVsMkienMft/ saa er hånd dog meestdeMWtM/ de erc GUdS sitr Udvalde, fomGUd Nv M "' ° forstune i stt eget Huns c Som derfor „maepriises Salige: Salig kk k>en/ sM duudvirker/ og lader komme frem/ at handmaaeboe idmeForgaarde: Derforstuner GUd dem, son, sine HuNs EMe med alt dtt Gode, son, hånd »ader kvstmlr

klal. 65.v.5.

ses GodeV i ffulle mcrttes i ditHlill

faae meere Kundstah/ giver Ktisdyog Aabenbarclses Aand udi hans. .kiendelse/ som er Forstands ovliusteLpk'.

v.,7

AaJeger

Er-k

ZSres Minde efter Velbnarne

V.4.

MErren som lceger dig. Da Israel ertA". for GUd, som et ungt Barn hånd havde

sierdeeles Kierlighed til, da lcmr hånd dem, lceger dem, foder dem. Saa HErren si­ger om dem: da Israel Var ung da hav­de jeg ham kicer. ZeglcrrdeEphraim at gaae. Jeg havde lcegt dem / jegrakte ham Fode: GUd holder dem m-

^ , der sin Varetegt, hånd bevarer sine Helli-MS Sicele, i hans Huns ere de i den trygge-ste Bolig, hvor ingen af de Nedrige kandstade dem; Thi de boe i den Hoyestcs

" SkiUl / og der nyde Styrke og Velsignel­se af GUd:Kraft/ MErren stal velsigne sit Folk

' med Freden; Mn de GUd stal kimde sigved, og tiender for sine/ og sit Folk, maae

* og have en rigtig Kundstab om GUd, hanseye og Villie, saa vi niaae ansee

Erren skal give sit Folk

(c) De maae tiende MErren/ som hånd stal tiende sig ved.

Have

Have de faakt Kundskab om HErrens naadige Omsorg for dem, de maae foge mee- re Kundskab, at deris Omhu kand vare, at blive meere i GUds Tieneste, og noerme-re efter hans Villie, de saae til BErrtNog bleve opliuste: Zo meere de see tilHErren, at tiende hans Veye, jo meere Liusfaae de til,at tiende og ophoue hanSM Vn,hans Raade, hans Godhed, hans Magt, hans Befliermelse, saa de maaestnde sig skyl­dige , at love DErren altid. De maaederfor ey lade stg fordunkle af Verden, eller de forfængelige Lyster, der udstykke GUds Kundffab, og som een forfængelig Afgudtilstryge deris Dyne/ at de ikke see/og deris Hierter at de ikke forstaae.Men de maae soge Opliusning afdet O rd /der er et Lius paa deris Sti/ at de tandAende HErren hvor de vandre, og hånd tand vandre med dem, og rette deris Veye, ester dend viife Laiomons Underviisning:Klend LErrcn i alle dine Veye/og

klal.;v.6.

v.r.

Lla.44»v.i«.

klal. 11 y v.105.

hånd skal giore dine Stier rette krov.;.v.6.

An

Lxo6.; 4v.ry. f

Lpk. 5.V .ir .

Rpd. r.v.»8-

Ansigt skinnede/ som var vendt til GUdda hånd havde talt med hannem; de som stal opliuses , maae vende Sind og Hierte til GUd, og hore hans Ord, der taler til dem, og de maae vende sig fra Verden, at de skalikke have Samfund med Norkhedens u - frugtsommelige Gierninger/ somGUd voemmes ved, men saa opliusis, at derand kiende / hvilket det Haal? er/ somGUd kaldede dem til/og derfor eme hol­de sig til GUd, som de kiende ingen andeti, som de kandgaae til at sinde Livet, sonr Pederbekiender: VErre hvem ffulle vi gaachen til? du have r det evige Livs Ord.DenKundskab maae ydmyge dem for GUd,som Daniel gav sit Hierte til at svr- staae og ydmyge sig for GUd. Vcr-dens Kundskab opblceser ogsom yoyeTanker; Men GUds Kundstah leerer W- nwghed, Lydighed, Retferdighed og Hellig­hed , som de der kiende HErren, niaae strcr-

6.V.L8.

V.rr

v.r;.

Errcn af dig? uden at giore Ret/ - og elffe Miskundhed/ og ydmyge dig/ " at vandre med din GUd. De ey alleene komme fra km Vankundighed, hvor­ved de vare langt fra Ehristo/ og Uden .GUd/ men ved det at EhristUs linser - > 4.for dem, komme de ncrr til/ videndes hvad NErrens Villic er / og jo meerede efter den Kundskab see til, hvorledis deskulle omgaaes varligcn / ikke som uvi­st/ men Vist/ og vittige om GUds Veyeat vandrepaa, jo noermere komme de tilGud,som noermeste Venner, Z ere MM VtN-ner/siger^hristu6,dersom I giore hvad-somheldst stg befaler eder. Venner erede noermeste, der kiende, hvad der er deris Vm vmHiertet, og beflitte sigpaa, at dens Hierte kand voere som hans Hierte, som jekuder » vil soge Forsikring om lavagabs Ven­skab: Er dit Hierte ret sindigt/ som mitHiertemedditHierte/da de ogkand " ^vente at nyde det gode, som kommer afHier-

Bb tet.

tet. De som saaklende GUd, at de beflit­te flg paa Lydighed mod hans Bud, og den rette JEsu Kierlighed, ere noermest i hansKicrkghed: Hvo som haver ellerkiender mine Befalinger og holder dem/siger Mristus, hånd er den som mig elffer;Men hdo rnlg elffer/ handffal elffcsaf min Fader / og jeg ffal etffe ham.De ere GUds Elstelige, som hånd saaledes kiender sig ved, saa v-rvici soetter saadant Kiendemerke paa dem, som har GUd for Syen, og GUd har NaadesSye til, at håndkalder dem OrvMMe.

Salig Fru L lk S lM k M L Ii.

stit-dmMs)ergerer;'esm.c>esmtformd

es

>mMla­ve

ve altid GUd for Dyne, have Tro og Til­lid til GUd, og skille alle deris Handeler, atde kand voerei Naade hos GUd, og hand­le redelig mod allc. Te Oromme stemme deris Vandring paa GUds Veve, at loge deris Gloede i GUd, og glEdr ve Gode, saa GUd igien gloeder dem med stt Gode.De ffulle glade sig/ som troe paadig. Du VErre ffal velsigne den Retfer-

r Lor. 8 . v . r t .

dige/ du ffalt krone ham med Made.Ordet, som Oavici bruger', lyder ret, de

Fuldkomne/ saa HErren »ned samme sigertil - Vandre for mit ANsigkog var fuldkommen/ det forklares og O prigtige/ saa vi maae see dem, som HEr- ren haver sit ftrdeeles Ove og Mendomer-kketil,som

(->) Fuldkomne.(h Oprigtige.(c) Fromme.

V i maae tage hver under sin -BetomH ning, og blive dm? alle- som et for. GUdsSyne, som de der sigtt dertil i akkedtriS

For-

?s3l.5. V. i r , i z.

6en. 17.v . i .

rvo Wres Minde efter Velbaarne

^ 4 Forretninger, fuldkommelig at efterfolge HErren, og at fuldkomne den Kongelig Lov efter Skriften, at de kand fuldkomme

*.-4. dens Lob medDleede / saa de(-) Streebe fukdkommtlig at holde sig

paaGUdsVeve.(b) Handle oprigtelig med deni, de om

gaaes med.M Bette sig frommelig i all dens Om

goengelse.0) De HErren ffal tiende som Fuld­

komne/ kand vel ikke i dette Liv aldeeles kome saa vidt, som l-cobus siger: I ffullt Vikrefuldkomne og gandffe/ saa Eder fat­tes intet; efterdi band selv »ender: V i fal

V.5

de alle i mange Stykker; Mndemaae»p«.anvmde ald Flid at komme saa vidt de kand,

og naar de har giort alt det de kunde/som er langt fta hvad de ffulde giore, og derfor

».u°. .7. saa meget meere maae kiende sig unyttigeTienere/ da see hm til Troens Begyn­

de-

dere og Fuldkommere ZEsnm. Demaae see, at de ikke begynde at bygge paa een falsk Grund og giore sig bove Tanker, naar der ey kand bygges andet paa, end de, tom seedet, maae spotte: Dette Mcuniste be­gyndte at bygge / og kunde det ikkefuldkomme/ som det Guldhovet af stor o-„. Mseelse, der staaer kun paa Lecrfoddcr:' "Og de store PharisWe Indbildinger oni sine gode Gierninger, hin tor bævere med,ligesom hånd alt havde fuldkommet aldGUds Lov, at hånd tor sige om Budene IDet haver jeg holdet altsammen fraMilt Ungdom/ da hånd ikke staaer paa an-" °den Grund, end de kalkede Graver/ somfinnes deylige udvortes/ men inden til ere fulde afdode Been. Mm stal dertoenkes paa nogen fuldkommen Bygning, Grunden maae voere trofast. Kong^io- 1mon agter det i sin Brude Sal, Lhristus der M er sin Menighed, hånd gjorde Bundendertil afGuld (det saare faste Prophe- ..tiske Ord/ som vor Troes forste og faste

L c Grund-

c a p . r ; .V .L 7 .

k 5al. h y.v.i

v.n .

Grundvold,som er kosteligere endGuld)dmds Sparlagen (som Skygge forHeden / det sikkerste Skiul mod GUDSVredes Brynde, og Lovens Forbandelse) var af Purpur / som er Lhristi dyrebareFortjeneste ved hansPUrpvr farvedeBlod.

.c°r.,. Paa denne Grundvold/ lbm erIEsus Ehristus/ kand der bygges til Fuldkom­menhed/ levende Steene til et aande- ligt Huns/ et helligt Prastedom at

^ ofre aandelige Offer/soin ere velbeha­gelige forGud vebZEsumLhrlstum.Men paa den gode Grund er det ey nok een begynder at bygge, band maae blive ved, ind­til hånd faner Bygningen fuldkommen /som hver Troende maae opbygge sig selvtil at blive den Hellig Aands Tempel: V i i-

"A? de Z ikke at I ere GUds Tempel/og GUds Aand boer i Eder. Dermaae Tiid og Fliid til Bygningen, hvo der ey tiender hånd har GUds Tempel at byg­ge paa, som hånd daglig maae drives til af

den

)rse)keH.ISII-e-iti-i.nd->/

Vi-'/!kr

nn

Osl.;.v.;.

den Hellig Aand/ og blive i hellig Opbygget- »k, dm vil dm Hellig Aand ev kimde sig ved,eller holde for sin Bolig, om hånd som be­gyndte i Aanden ville fuldkomme detl Kiodet/ som den der var i sit beste Arbeyd nnd Bygningen, ville lade sig lokke af eenLeeg eller lystig Lamp-Zme, af Fraadferj ogDrukkenskab, til at forlade BygningenMl dermed maatte forfalde ogforderves. Der­som vi leve i Aanden, da lader os gaae kkt «.frenl i Aanden / blive ved i det Gode vihave begyndt. Den Hellig Aand tillader os ey at gaae tilbage til Kiodet/ der bc-qicrer mod Aanden / hvormed mandsscttes tilbage fra sin Gimsing, men at gaae ret stem, blive ved sit Arbeyde at fuldkom­me sin hellige Tempel, som det stal stee ved

v.rz

V .r/.

23ck.4. v.6, Y.Volden til dette Huns/ hansHcender

ffulle fuldftrdige det: Saamaaeeen Troende ikke hviile; Men blive ved at op-bygge sig selv paa sin helligste Tro/

aeV.L0

og

og skrabe at blive fuldkommen i sin Gierning,som baade maae ffee med at bygge paaTempklen/ opbygge sig selv til daglig For­bedring , svin den kand ikke vare god, der jo daglig soger at blive bedre, saa og at oftesandelig Offer/ som kccrus sagde, der til-konmer de Aandelige Prcrster/ sommaae vare fuldkommen Offer, som vi maae opofre med fuldkommen Hierte ogVillie, alle vore Gierninger og Zdratter til GUds Kre, og denHErres Lydighed, som vimeden uskrymtet Oprigtighed ogAttraaborelffesaa fuldkommen/ som hånd byder:Du skal elfte UErrcn din Gkld af dit gandfle Hierte/ og af din gandske Sicrl/ og af ald din Formue. M detOffer at ftembare, formaner k-uiu-: MI fremstille Eders Legemer at varett lcvendeshelligt/ ogGUd velbeha­geligt Offer. Der maae alt strabes atvare fuldkommen. Skal det vare leven­des, vi maae ikke, som ved Ofringerne under

Skyg-

i; r l!c!

R.om.»r .v.i.

aioeil->nvi>gtilmiar:i fkeetlt

erG

Salig Fru lcMLI'INL M L«.

Skyggen, lade det beroe, at Præsterne frem­båre de Dodes Legemer, men vi maae op« ofre vor gandste Liv, Sicel og Tanke til at time HErren. Skal det vcrre hellig, der maae ikke vcrre nogen regierende kiodelig Lyst, der besmitter det. Hvad der skulle ofres magtte vcrre uden Lyde. GUd hader IsraelsOffer, naar der er Smitte, eller Lyde paa,som det hvorved hans hellige Navn vandel« liges, som hånd haardelig tiltaler dem: Ilade komme frem besmittet Brod paa

lade fremkomme no-mit Alter/ og I get halt eller nuMgt. Naar Jerusalemer besmittet, og bleven som en U-MN OVlll-de / dends Urccnhed er paa dendsSomme/ vil HErren ey see dends Elm? bighed / naar Israel halter paa begge Sider/ vil GUd ikke see til deris Offer, eller spare Ved Ilden. De maae helligesig ogfraflille sig/ey rore noget u-reent,som HErren stal antage og tiende for sine.Fraffiller Eder/ siger WErren/ ogrorer ikke noget u-reent/ og jeg vil an

Dd nam

I^ev. i , v.z.

klal.». v.6 .

c.7.v.S.

Urr. r.v.8»9.

V. r i;r4 »

Lsa.srv.n .

»Sor.6.v.17.

namme Eder/ og vare Eders Fader/ - - og Z ffulle vcere mine Sonner og

Dottre. De maae gaae ret frem ef- o-,.«. ter Regelen/ som de nye Ercature j

Lhristi Folge, der korsfaste/dvde og dm--4 be den gamle Adams Lyster, agte ikke om

nogen forfcengelig kisdeligLyst ogEre, og ey ville rose udm af LhristiKors, efter ?->u>ihelligeForstet. Det vare langt fra Nlig/at jeg stal rose mig/uden afvor NEr-

-.r. v.,4. res ZEsu Lhristi Kors/ formedelst hvilken Verden er mig korsfast ogjeg i Verden. De maa styrkes, at de kandvcrre stadige i deres Gang at folge JEsu Fodspor, at de ikke med deres Hvegen og

wk.«. halten stulleomfsres afhver LårdomsVeyr/ som de der hyklede, og ginge ikke

OA rcttilEvlMgeliiSandhed; Men som

Ldr.ir

?Llliu5 formaner: Morer viste rin med. eders Fodder/ at ikke det som er halt/ stal drages mcere af Lave; men hel-

- - let

r?et. i. V.4 ; §-

ler blive lcegt / og de saa blive fardige tilat fuldkomme dens GUds Gierning, og stille ald dens Vandring, som for GUds Vvcn, som HERREN siger til :Vandre for mit Ansigt og var fuld- o-«kommen/ saa at de fuldkomnien overgi *ve sig GUd ved at stille sig fra dm syndigeOmgangelse, og legge ald Fliid M at-ye den Forkrcenkelighed / som er i Verden udi Begierlighcd. Som i

Mennistene, saa det ikke langer var dens, eller meere maatte vare efter dens Tykke; Mm stulde vare ostet HErren, slagsts ost frembåres efter Lovens Befaling, saa maaede, som omvende stg til GUd, ogsaa do-de L egemets Gierninger formedelst Aanden/ at de som fornyede fuldkommenundergive sig GUds Regiering / ogde ikke leve ester deriS egm Tykke, men al­deles til GUds Ure og Tteniste: GivetGUd Eder selv/som de der ere Leven­de fra de Dode/og GUd EdcrsLem

>7.

l^om. s. v.rz.

R.om.6.v.rz.

mer

mer til Retfærdigheds Vaaben: Defelv, og alle deris Lemmer, og alle Sioelens Krceftcr, Forstand og Villie henvendcs ee- ne til GUds Lienestc, og om end de leve i Verden, de dog ikke indtages af Verden, om de md ombcere det kiodelige og dvdelige Legeme, og ofte anftegtes af kiodelige Be-gieringer, de dog ved Krom har deris Liv i ZEfumed dm Forsikring: Dtt jeg NUlever i Kiodkt/ det lever jeg i GUds Sons Troe; af hans Fylde kand defaae alt det de behover, alle aandelige Gaver til at stikke sig i deris Omgcengelse, og for­nemmesig den Raade, hånd med sin fuld­kommen og u endeligFortieneste har forhver­vet, herved blive de behagelige for GUd,vg de stwbe faa at omgaaes for GUds Ansigt, at de og kimdes af GUd

(b) OprigtigeSom handle saa redeligen, at ingm Un­

derfundighed, Falskhed, Hykleri, eller u-lov- lig Begierlighed kand hindre dem fta det GUd befaler, og deris Samvittighed, ret­tet efter GUds Ord, tilsiger, og derfor al­drig i en ond Tanke forttager nogen ond Han­

del

del mod nogen,eller giorer noget got atder skal komme ont af/ som de ikke heller maaegiore ont,at der kand komme got; Mm "giore alt af et redelig Hierte, ak de i dcris Tanke, Forset eller Omgcengclse ere somaclunael. l hvilken ikke er Svig/ og disse

soves vel med dem, vi ansaae, som fuldkom­ne, hvilke, om de end ikke i alle Ting kand fuldkomme deris Gierning, dog altiid haveet redelig Hierte og et oprigtig Forsoet, tilalt det de foretage, soni Orv.a i sit Lofte at vandre paa en fuldkommen Vey, haver etoprigtig Hierte, at hånd uden Hykleri i ald Rekfindighed vil gaae frem for GUdsog ikke lade sig forfore af verdslig Lvst, eller udvortes Drift i denMegieringGUd har be­troet ham, som band der bruger samme Ord,som vi her handle om: Jeg Vil handle ,,o.viselig paa en fuldkommen Vey / jeg " vil vandre i mitHiertes Oprigtighed,og med samme Ord scetter GUd det herom- meligeMinde paa bam til at opmuntre hans Son3a>omon, ae esterfolge sinFaberisaadanOprigtighed. Dersom du vandret

Ee for

I »o VrcS Minde efter Dellmarne.

. , for mig / ligesom David din Fader vandrede med et fuldkommen Hjerteog Retsmdighed. Saa enddvg Oaviclmaae tiende sinufnldkvmmenhed, og bede tilHErren: Gak ikke til Dom nied din

kb, .4-. Denere; thi ingen/ som lever/kandVcrre retftrdtg / saa anseer GUd dog i Naade hans Oprigtighed i Hjertet, deten Hedning b im c lc c k , Kongen i O c r r r , tandvide at fore til sin Undsiylding i sin Mishand­ling mod Sara: I mit Hiertes Oprig-tighcd og nied uffyldigeHamder gjor­de jeg det / saa den Skold Gierningen fo­rer med sig, metncr hånd kand undffyldes,fordi Hjertet var oprigtig/ og ikke tænk­te at for-urette nogen, derfor og Gud over­seer med ham, og forhindrer, hånd ey skal bli­ve meere skyldig. GUd sagde til hamnem: Jeg veed ogsaa at du gjorde det af et oprigtig Hierte/ derfor ha­ver jeg og forhindret dig / at du fful­de ikke synde for Mig. Derimod l-xb-m

beskyt-

V.6.

Salig Fru KIL81-IM M d i l r

beskylder de Lickemiccr, at i hvorvel de kunde siunes, at forsvare deris Gierning, at densHjerte droges m bimci-cK, som densBecn og deris Kied, og deris Broder, saadog var der ikke Oprigtighed i deris Han.del, fordi de havde saa fWclig givrt modl--rubb.lL>. og hans Huns, som havde fortientsaa meget gvt af dem; saa hånd sporger:Have Z nu giort rcrt og rcdeltgcn /

L.l6.og giort Abinielech til Konge. DeOprigtige maae ikke drages af deris eget forfængelige Hierte/ der er forkaste­ligt/ der kand lokkes og drages fra et til an- det; Men det mane vsere, som OLvick, eftevGUds Hierte, der beder: Boy Mit Hier- te til dine Vidnesbyrd/ og som 1° fo-

7er. 17.v.9.

reholder Israel: Frygter NU W E M N /og ticnerham fuldkommelig og sande-lig/ som er i Oprigtighed: Saa de ret­te dem eene efter HErrcns Befalinger, derere rette / og M de Hiertet/ og gaaesaa ^ ,7 - ret frem i alke Hanbeler, som ret-hicttede

og

i ir . Vres Minde efter Vekbaarne

... og oprigtige i deris Hjerter/ der ikke laklsl.»»5 v.5- de sig forvende paa de krogede Veyc/som der siges j 8-lmZ-,rs Tiid, de som skulle

)u6.5. v.6,s gaaepaa Gienftie ginge ad krogede Pepe/

som i Ufreds Tider, de som agte hverken Ret eller Skiel, folge ingen ret Vey, men fa­re frem paa Omveye, og vrange Veye til at overfalde og bedrage andre; Men deOprigtige gaae lige frem, de see retfrem,og gaae lige frem: Lad dine Dytte see

.1;. ret frem/ viig ikke til hsyre eller ven­stre HlltMd / son: HErren vil, de saa rig­tig ffalholde sig paabansVeye: Saa hol­der det at I giore/ som NErren Eders GUd haver budet Eder: Ifful-le ikke vige til hoyre eller vcnffreStde.Zsrael begierer i Stilhed og Oprigtighed uden nogen Fjendskab, eller underfundig Bedrageri, at revse igiennem eaoms Land.Vi dille hverken gaae over paa Ager eller Viingaard / vi ville drage ad Landveyen/ vi ville hverken boye til

den

Salig Ku secic. >>;den hoyre eller til den venstre Side.De Oprigtige kiendes der i, at de holde den rigtige og rette Vey, og ikke bove af til no­gen af Sideme, enten til den hoyre afBe- gierlighedtilOphoyelse, eller til den Venstre ,af Frygtagtighed til Fornedrelse; Men de blive stadige paa Veyen, og om de skulletvile de vare paa ret Vey, da heller stMge flg fore, end de skulle forfores tilAfveye, og i alt rette sig efter HERREN, som siger:Staaer paa Veven og seer til og spor­ger om de gamle Vepe/ hvor den gode ^ Vev mon vcere/og vandret paa den/som dm gamle Trofasthed, holde paa den gammel Vns, og rette dens Vits efter dengamle asDagene. DerisHierteog Oye 7.er altid hos GUd, og tcrnke at GUd voldet M e med dem, der ev kand taale dem, detalleene ere i OykN-Tiencste/ som de ville ,teekkes Menniskene/fom deTienere, der ^ 'ere flittige i deris Herrers Vvesiun, men for-ssmmekge, naarde erefraGynene. Menchm dr vide ar OErrensDven ere reene-

>»

»»4 Eres Minde efter Velbaarne

tt-kac.. rt/ end de gierne seeont/eller taale nogeturigtig,eller densomtsilerLsgNnied smig-

kial. irLpk. 6. v.5- 6.

rendEader/ eller afdobbeltHierte/ saa tiene de i Sjettes Ecnfoldighed/ somChristo/oggtoreGudsHillie afHier-ket. Hjertet og Gierning stemmer over ems, i alt, sigter og til GUds Ere og Tieneste. De Oprigtige rette sig efter den Skikkel'se GUd haver givetMenniffene atgaae med vprettet Hoved mod Himmelen, at de rette

(,0,, derisOvne og Tanker op ad, ssge deTiNg/" " somere oven til/der somLbristus er/

4

Salig Fru -»5

et

mns

6,e.

d'el//

e

e/irtli

GUds Dyrkelse kand beffne hansevige Magt og Guddom. Mee- ° . v. ° .

re maae de, som leve i GUds Sons o-, Tro/ oprette flg ester det andet Menni- .c°r7 ;. ffe NErren af Himmelen/ saa et retoprigtig Kknniske maae soge at boere denHimmclffes Billede/ og stroebe at rette V .4,.

flg ester den Skikkelse, GUd gav det forskeMenmske: GUd gjorde et McnNiffe 7.oprigtig / at gaae i Tro og Tillid oprettet *til GUd, og ikke nedboye flg til nogen Jor­diske Lyst, ellerFordeel, der skulle drage hans Hierte fra den Himmelske GUd, til det for-ftengelige Jordiske Gode. De som begynde forst at boye flg ester det Uvisse / blive alt 'meere tilboyelige til det Urigtige/ somsymons Qvtnde r boyede hans Hier te "ester andre Guder, hans Hjerte boves forsk tll dem, der boye hans Hierte til Afguderi, og gandske nedboyes til de Forfoengelige, som skulle alleene rette flg efter den u foranderligGUd. Desom lade flg boye af en Formuen- -de, og agte en ugudelig Person/ kand

fal-

i

,,6 Bres Minde efter Delbaarne

»k e§. ».V.r.

falde hen til den Uretferdighed, at hoye kNRetferbig i Dommen; De> som Tyn­gen paa Vegten, bove flg hen hvor det tun­geste er, som meest veyer, de meme derved at boye Lykken til fig, og opstige til Stand og Velstand, som blive kun som der faldt igiennem Sprinkelet i fin Sal, og fal­der videre » Vildfarelse at soge til den Afgud i LKron, og derved falde de kun hen i Ulykke;

kr°v .'4 . Thi de Ugudelige ffal falde om tUlyk-ke; Mm de Oprigtige lofte' f>g op fraJorden til Himmelen, son» v-vick Zst dig

Erre vil jeg oplofte min Sicel. Deholde stg saa rigtig paa GUdb Veye, som

Lr-ck.,i NCrren foreholder: De vandre i hansSkikke / og holde hans Ret/ at gio-re Oprigtighed / at de Waste ald Fi-namerj, og Falskhed, og blive tMe ved Sand­hed, som de saa stette flg for Syne, at de lal­le Ting kand strcebe at folge dm, som vLvicibeder om Made til dette Fvrstet: W n dfra mig den falffe Vel)/ og stenk mig din Lov; Jeg udvalde Sandheds

Vev/

klal. r x.v.i.

kkl. 119 zo.

Salig Fru KIK81-HM rr-

enW-UN-vedmdderfal-;ndke;l)k-srN>lgDeomnsis-Si­nd­al-v>6

Oligbsv/

Vcy/jeg satte din Ret for mig. Teblive deresteri ald derisOmgcengelse ogHan-del i Verden stedse paa Sandheds og l.»°...Retferdigheds Vky. Sandender gaaer frem for VErrens Aasiunj håndhaver Vittighed/ fordi hånd soger Under-

v.76.

vnsning afGUd: MErre ladmigkien- l-l-.,de dine Veve / lar mig dine Stie. ""Hånd haver Villighed / fordi hånd soger sin Lyst og har sinAttraa tildetHErmi befaler, Jeg havde Begicrlighcd til di-ne Befalinger/ jeg vil forlyste migmed dine Bud/ og soger om det, sone det hånd meest haver Sind til, for mig paadineBudords Ltie/ thi jeg haver Lystdertil. Hånd haver Samvittighed / som hånd vecd at GUd tiender alle hans inderste Tanker / saavelsom hans Ord

v.;5

vgGierninger.duforstodst mincTan- ker langt fra/ du tiender alle mine " . Veye; der er ikke et Ord paa min ^

G g Tun-

Vres Minde efter Delbcmrnf

v.»z,»4.

Vob. 16. v.19.

Job. 27V.6.

»Lor. z. V.rr.

Lunge/sec NErre/du vcedst det alt-sammen/ og derfor ey vil t«Nke, tale eller handle uden saa redelig, at hånd tand have en god Samvittighed/ naar GUd vilrandsage og efterfee hans Omaomgelse ogForhold: Randsag migGudogkiendmit Hierte/ prov mOog Kend mineTanker / og see om der er eN Sorge-fuld Vel) i Mig / saa hånd i alt strceber at gaae frem i saadan Wrigtighed', at i hvad

ind til den naadige G M / at tage sit Vid« nesbyrd af ham, M M ' 'M i t Vidne tri Himmelen/ yg denMg ret Kenderer i det Hove/ ja hånd veed med. sig selv ikke nogen u redelig Handel, Mrchre hånd skulle nedkaste,sit, Hoved; M t Hjertestal ikke beffcrmme mig for mine Da­ges ffyld/ hånd jo som tilforn i et redelig Forsat, saa endnu hver Dag vil arbevde paaog see sig for, at handle redeligen ikke al-lceneste for WErren/ men ogsaa for

Men-

Salig Fru LIK8HN6 KLOL. "9

klal. 119 v.97.

v.»4-

Mmnistelik. vavici harfaaetLvst tilGudsOrd, og hans hellige Bud, at de ere blevne ham saa L m iliz ire, at hånd som een elskeligVen, haver Samtale med dem, hvad hav­de jeg din Lov saare kler/ den er minTale hver Dag. Deraf kommer det, at hvo der saa elfferGUds-Ord, at håndjevnlig holder sig til det, vgi sit Foretagen­de seger det, at r-Zuicre sig ester, som sineRaadMud/ hliver saa oprigtig i aldOmgængelse, at hvo hånd kommer i Tale med, kand det ev vsere andet end et redeligja ja eller ncy ney/ saa der ikke kand VE- re nogen Svinke imellem Hiertet og Tun- gen, som der ffulde fsdes et andet Fosteri Hiertet, u-liig med den Stemme som horesafMunden, ester dens Skik, der signe MkdderiMMog forbandet deriSHierte,Hiertet tomker lige imod det Munden taler, ret som paa Uhrverket, Viseren, mand fter uden tu gaae lige frem, men Hjulene inden til gaae lige imod; Men Oprhindrer ald Hykleri, Unde.,.....Bedrageri, vg forer til GMertighed r

Op-

k5s!» 6»v.5.

»ro 8§re6 Minde efter Delbaarne

V . r i .

5

k5-,.Oprigtighed og Fromhcd stulle bevare mig/ det bevarer saa fra alt u lovligt som det kommer den Oprigtige til i aldForetagende, i ald Handel med sin Noeste,^ rM sig efter den Kongelig Lov / sombinder saa kierlig at omgaaes med enhver, at mandynder og elsker ham, under ham saa

.n-c. vel som sig selv, ev tomter at forfordeele ham i Handelen; mm heller deele til ham,og om hånd fattes Hielp, da lade det sig gaae til Hierte, og hielpe ham til rette, saa mand er Medlidende med den Lidende, og af een Lhristelig Barmhjertighed, endog mod den, der kunde have giort os Skade og Fortred, arbeyde paa at giore ham til Gode, og soge hans Fordeel, og det udviiser Ordet, som og fortolkes

romme(c) eSom beviise dens Fromhed aset kier­

lig Hierte mod dem, som behove deris Raadeller Welp. Fuldkommenhed udviisesmeget i Fromhed/ som er Udviisning af

A ' Kierllghed/ som er Fuldkommenheds.Baand,

Salig Fru KIK81-INL Mcx. i r l

fBaand / som binder alle Dyder sammenvg samler alt, hvorved det ny .Mennisse skal skrabe efter fuldkommenhed; der er den sve­ske afAandens Frugter/og fvrerFrom- hed med sig, somKierlighedcn er ftom. GUd er Kierlighed/ og hvo som bli­ver i Kierlighed/ hånd bliver i GUd/og GUd i hannem. I Fromhed lig­ne vi meest GUd, og komme GUd ncermest, som meest beskrives af sin Godhed: M E r-renenGUd/ barmhjertig ognaadig/ langmodig og meget mistundclig ogtrofast. Uhriftus viiser den Riige Veyentil Fuldkommenhed ved Fronlhed/ atgive det hånd haver til de Fattige, og holde sig selv fast til ham, at folge ham, som gikonlkring, og gjorde Vel mod alle: Vilt dir vare fuldkommen/ da gakhen/selg 7hvad du haver / og giv Fattige det.De som ere hoyest opsatte, og meest anseete af GUd, beskrives og meest af Godhed ogFromhed, son, Kongerne og Prccster-

r

ne. lob. som var som en Konge/ tillegges hxj forst i hans irci, at hånd var heel from.Israels Konger, som vare noermest GUd, og

o-m. 7. Gud overleverede sin L ov at la sk/ og loe" " re at frygte KERren / de beffrives af

Barmhjertighed; sira at af den I'kc! erede og bekendte i de andre Lande, at de L/rcr vide at fore sig dens Fromhkd til Gode:See nu vi have hor t at Israels Hun-

' ses Konger ere barinhiertigeKonger.Den Berommelfe vs via nreestansees for i sin Regiering, tages ikke afhans mcegtige Gien vinger, eller store Voelde og Herlighed; men

rk,.7g. af hans Fromhed/ hånd foddc dem med u" sit Hiertes Fromhed / og derfor flyder

sig ind til GUds Raade, at hånd flal redde ham nred Retten fra de Onde, som hånd eyhar for urettet : NErrc staf mig Ret;thi jeg haver vandret i min Fromhcd/ og jeg haaber paa MErren. Og detEres Minde vs via tillegges af?sui», or: at

E«!' handgiordkWdsTlllieogtientc GudsRaad;>

Salig Km K IK S T E IM X

zesm., og loe-af

erercr

se:lu­er.sintr­imedser>dee-

eyt;d/-etatH6

p;

l »

^er. r r . v.i6.

li

Raad, .o......o -det raaderHErrentil,at vandre i Oprigtig­hed og Fromhcd / at giore Ret og el-j?e Miskundhed. Derafberommes dmSalige og Hovlovlig Ihukommelse Konglatin, at hånd hialp den Elendige ogFattige/ hvorudi Fromhed meest yttresat hielpe dm til rette/ som ikke kandhielpe sig selv, som dm fattige Qvinde tager Tilflugttil Israels Konge: Frels Mig MM Her­re Konge/ svin hun venter at hielpes vedhans Fromhed ogNaadk/ som der stal fin­des vedKongerne og Herrerne, svin ogLhri-stus siger: De som haveMagt/kaldes I.u c . -

naadige Herrer. ""Ligesaa tillegges og Fromhed Prcr-

sterne / som ncest Kongerne vare meest an- seete afGUd. A f det anseelige Lhristi For-vlliede k v lc lc k i^ e c lc c k fortes begge de hovesteKnivers. Melchizcdech een Konge i

v.rb.

v .iz .Salem / den hoyeste GUds Pmst/og GUd samler de 2 Orcicncr, som dm hsye- UEbr.7steVærdighed atophovts til: Hånd glor- ""

de

^ ' de os til Konger og Pruster. Præ­sterne beskrives vel, af dms udvortes Zirat og Herlighed, af deris herlige Kloeder, mendet som nmre bepryder dem, erden indbor­

es-, 45. tes Hellighed og Fromhcd/som Kon- "" gens Daatter er idel ypperlig indvor­

tes. GUd befaler dtose: Du stalt gio- ^ " re Aaron din Broder hellige Klcrder

til Herder og Herlighed; Men det eret stsrre Eres Smykke G U d i kiolis Vel­signelse M er paa Stame Faderen l-e vi ftlv,afhansFromhcd: DineTbumini og

v.tz. dine Urim hore den fromme Nand til:Og af vs via beskrives denne Z ijr, i hvilken de fremledes af HErren: Jeg Vil klcededends Prcrster med Salighed/ ogdends Hellige ffulde fryde sig/ hvordet Ord, som tegner Helligt/ og lyder retGodhjertigt / af de Zodiske Mestere for­klares VM gevirerne, svM dt skUllt j dM Oreien

voere soerdeles fromme. Lhristus scettcr det derfor, som noget selvsomt, og vra-ncn

u-an-

Salig Fru ki^-ruM 6L H -

u anstændigt, at Pmsten og Levitenvilde gaae forbi den ilde slagne paaVeven, og ikke haveBarmhiertighed med hans Elem dighed, og at Pharisaerne, som boldt stg for de Wperste i den Gejstlige 0r6en (saa at deDverste/ og Pharisirerne/ sattes fanl meiyvarc ubarmhjertige, de opcrde V i­dners Huusk/og lade tilbage de Ting/ som svare ere i Loven/ som er Dom/Barmhjertighed og Troen. Hvor-fore de, som ikke ville besvare dcriS Samvit­tighed med de Border, som ere imod Loven, inen ville foresatte stg GUds Lov om Kier-lighed, ogLbristi Forskrift: (Jeg giver E-der en ny Befaling / at Z ffulle clstehverandre) maae aflegge ald Ondstabog Svig og Hyklerj og Avind ogald Bagtalelse: og som de der have smaget, at WERren er from/ skrabe at

I-uc. i o. v .;i, ; i .

7.v.48.

kntcN.r;v.i4.

v.rz.

v;4.

i ketr.».V.l.

v.j.

i r6 Vres Minde efter Delbaarne

(»->) Z Zaalmodighed, mod dem, somgisre dem ont.

(bb) Z Godhiertighed, mod dem, somde gisre got.

Det eme udvisses i det, at de ere Lidendeaf dem, som trcenge dem.

Det andet, i det, at de ere Medlidendemed dem, som trcenge til dem.

Z det eene at tilgive /idet andet at udgive.Det Forste (->->) er en Fromhed/ey al-

. leene at bare de VanlMgtiges Skrs- beligheder/ mm og at een medTaalmo-dighed og et gvt Hierte kand boere hvad ontog Uret, der kand boeres paa ham, og hånd kand overboere med en anden, det band en­ten af Fortrædelighed, Gienstridighed eller Ubillighed kunde forsee stg imod ham, og afet kierlig Hierte eftergiver hans Skyldog Brede. Den ansees af en stor i- ib c rr - lic-c og Rundhed, der kand tilgive en an­den m stor Gield, hånd kunde blcven hane skyldig. GUD berommes fornemmelig as

v.Z.

V.lS.

Lig. 5 5 . V.7.

den Egenstab, som dm der er naadig afsig Av, og Nyttig for Mennistme: Håndforlader dig alle dine Synder/ hånd ^ gior ikke mod os efter vore Synder/ og ey betaler os efter vore Misgier-ningcr. Vor Skyld og Gield er ftorft hos GUd, derfor og hannem tilleggcs denstorfte Rundhed: Hånd er meget rund til at forlade. De Wrommc maae her-udi ligne GUd, saa de som have varet nar- mest efter GUds Sind, ere kiendte, at de have haft dm Naade af GUd, at de af eenGudelig Fromhed have kundet overbare det Onde, og dmUret andre have villet ba­re paa dem. Moses der varden narmestiOmgangelse med GUd (saa GUd siger:Jeg vil tale mundtlig med ham/ og „. ftunttgen / og ikke i morke Ord / ia * -

Erren talede til Mose/ Ansigt modAnsigt / ligesom en Mand taler med 0-°sin Ven) lod derudisee em stor Prove afFromhed/ da hans Soster kkria. og Bro­

dér

V.IS.

v.ir.

Vvr.

der -ron forhaanede hans Hustru for hen­des Herkomst, saa de meente, fordi hun var

-p>>... afKkorland, og saa fremmed fra IsraelsBorgerstab / fom -et fornemmeste Adel­skab, hun da ikke var af saa got Folk som de;Thi skoles tog alt det med saadan Sagt-

Uum.r modighed/ som hånd var en sagtmodig - Mand frem for alle Melmister paa

Jorderige / at Gdld selv antager hans Sag, faa at, der k ios« lod som hånd ikke hor­de det, ^ e n e n siger: KErren horde det;Fordi 065 Fromhcd varsaastor, athandikke vilde tilregne hans Sekter den u tidige

. Hofferdighed, med de spodste Gluffer, og Gloser hun gav hans Hustru, saa vilde GUd

7-"- lade see, at ham horer Hcvrien tit/ at u-br. -» hEd vilde tage den Mromme iForsvar, og

stette dem til rette, fom stitte stg op imod ham.DenFromhed Udviiser vL vici, at hånd kand svare til den Bre-ia-i, Qvinden afi'-ekor

. « .4 tillegger ham: Som en GUds Engeler min Herre Kongen/ som mand sigerom den, som er from og Eye-god, hånd er

som

V.ZO.

V.»7.

4!

* .

degdtSI.d

l I

ci:t

i r -

som en Engel. Med hvor stor Spot ogHaanhed, samt Bander ogSkields Ord 8i- mci end farer afk-km im efter ham, saa til­lader dog ikke hans Fromhed/ at hånd villade hans Krigs Overst bik', sidde hampaa Hovedet, og hcvne hans Uteerlighed ogOp- fetzighed, men hånd anseer det meere at for- doye, at hånd lider det af ham, som var af Stamme med hans Fvrfolger s->ui. end afhans egen Son, som hans Fromhed dogvar saa stor mod, at hvor u lydig hånd end var mod sin Fader, vilde hånd dog, de skullefare lempelig med han,: Hans ftommeHierte vomte hain til, at gierne tilgive og glemme det Onde andre givrde ham. Den Snibbe hånd tager af hans Brodér Liirb:Jeg tiender din Hofmod og HiertcsOndskab/ tomker hånd ikke efter, da hånd som Konge kunde hcvnet den Misundelse, men hånd meere forfremmer sine Sodsten- des Born. Den Forfolgelse hånd lider af Savl. tager hånd imod saataalmodig, at hånd indstiller sin Forhold mod ham til GUds e-gen Kiendelse: Dom mig NErre ester

Kk min

cgp. 16. v.z,11.

V.5.

»83M.I7v.»8.

iSkrr. r v.»6.

^ minRetftrdlghed/ogkfttrmmFrom-hcd/ som er hos mig: Ordet Oavi-j her

, - . »

ftemforer, Wromhed/ er det samme, somi vor lexc. som og er Fuldkommenhed:at den maae ansecs meest at stroebe efterFuldkommenhed, der er saa ftom/ at håndkand overvinde Ag selv, og ikke vil stride imod den, sone opvoekker Strid imod ham, og vin hånd end befinder, at hans Fjende soger alle- steds at forraske ham, hånd dog ikke vil hevne sig paaham, men beviiseKierlighedmvd dm Gienftridige. Det Lhristus opforer som en hoyOrac! af Fromhed og Kierlighed, hvorved vor Fader i Himmelen vil kiende os for sine Born: At kunde elste den, som hader os, og giore got mod den, som giorer ont modvs. Jeg siger eder/ elffer eders Fjen­der/ velsigner dem / som eder bande/

Kksnl,. 5 . v.44.

v.45

glorer dem got/ som eder hade/ og be der for den:/ som overfalde eder/ og forfolge eder: Paa det I ssulle vir­re eders Faders Born/ som er l Him­melen. Det er det hoyeste Adelstab, at

kun-

kunde have fln Herkomst fra denHiinmel-ste Fader. Lhrisius ligner sig selv ved eenVelbaaren Mand. Den er ret Vel- l^uc.

baaren/somerfodafGUd/ ogerLhri- '^k<om. z

v.17sti Broder, og Medarving; Da maaedet udviises, at band paasicrgter den Him­melste Fader i Godhed og Barmhierlighed. Jeg vil takke dig KErre; M din Miskundhed er stoor fra 0- ver Himlene/dinMistundhcdcrgod/siger Osvicl, og i Fromhed maae tiendes, hvo der ere hans Bom, saa Lbriftus siger:Z flulle vare denKllerhovestesBorn,thi hånd er god imod de Utaknemme­lige og Onde / derfor varer barln- hiertige/som eders Fader og er barm­hjertig.

See vi her til Herre-Standen/ ognl dem i den gamle Adelstand, da maae vierindre baade Strenghed og Fromhcd.Endeel blkve tirulerecle, Edits StrkNg-

hed/

klsl.108.

c3v. »ec . v.rr.

I uc. 6. V.Z5.

v.;6.

hed / endeel Eders FrolNhed / som deder skulle ansces som Guder paa Jorden, ogaf hoyeste Herkomst. Jeg haver sagt /Iere Guder/ og Z ere allesammenden Hoyestes Born. De skulle Udi beg­ge Deelestmbe at ligne deris GUd og Fader i Himmelen, som Hssolicien beskriver afbegge;See GUdsFronihed/og Strenghed.De verdflige Herrers Strenghed saaehen til den Myndighed de havde, og den Ret- ferdighed de skulle ove, i at befordre Retten, straffe Misdoedere, og lade see deris Dyd, Mod og Mandighed i at imvdstride Fjender­ne , der vilde overfalde Landet. I alt dette

»°m.,fordesSverdet vel,som de ikke baare for-' gieves/ mm som de ved Sverdet bleveNagne til Riddere, saa blev dem givet derafiuei Strenge Ridder/ at de skulle erin­dres at voere strenge / mandige og retfer- dige i at fore Sverdet ret til at fvrfolge de-ris Lands Fiender/ og at forsvare deris Lands Folk. Men andres Haardhedgav een Forferdelse for det Navn, og em

Van-

Salig Fru >?!Vanffe paa den i'icei, da nogle misbrugte den Strenghed med Voldsomhed og O-Ver-Magt over deris Underhavende, eller med Ildsindighed og Over-Mod at overvoel- de dem, som ikke kunde vcrre efter deris Sind.Strenghed kand tage sin Ziir af Dyd/naar den brugis mod Udyd at udrydde,at fore VErrens Sverd mod NErrens ^Fiender. Det kand Anis for stoor eenStrenghed Samuel bruger mod 8»8> mendet er en Gudelig Ridklcrhed/fordi hånder en Hevnere til Vrede/ over den/ som k-7.'" haver gtortilde. Men somdodeFluer kand forderve den heste Salve / at denstinker / saa kand Misbrug, der er som eenflyvendes Gift eller Ild, forderve og nedbry­de det, som ved en god Brug kunde vcere op­byggelig. Som det Kkc6icLmenc. der i Arette clos, er xn Loegedom til Livet, kand, naar .mand tager for meget, fvraarsage en Siug- _ .dom til Dodm: Honningen er god/ -»som kand vederqvoege lollLlban, at hans Sven'sand see, mm at crde Honning for me-

L ccl. i s . v.i.

Ll * S"/

v.9

gkt/ er ikke got/ saa kand det sone i stg selver got, ved Misbrug blive det verste. 'rr- »Em er et behagelig Navn, naar den som

L«.hoercr Navnet overlader sit Huus til en Chri­sten Skole. Det var etMajestgtiffNavn hos dem, der fordr deris Regiering, som Eferdige Konger, der og kunde svare til det,

i.u°.som Lhristus siger, at de kaldis naadige " Herrer; Mm det blev groesielig, da nogle

som havde Magt , misbrugte deris Magt, meere til deris Folkes Odeleggelse og For- dervelse, end at de skulle soge deris Frelse og Forbedring, som loram, der forer det ondeNavn paa sig ; Hånd giorde ilde fok

' ' MErrens Dvne / i det hånd soer saagrummelig afsted i sin Regiering, at håndflog alle flne Modre ihiel med Nve rd/ og dertil med nogle af de Dverste i Istael: Ved det de som Ugudelige for-fslge strengelig den Elendige med Hof-V.r.

' -V. r-

Mod, anftes de md Hyrder ogligner Zerusalems Regenttke ved drgraadigste Diur: M M Ayrster t dtN då­

',>5

- .

re brolende Lover,' dend§ Dommrrt '

-

Ulve om Aftenen/ og kauius kalder dmucharmhiertige og grumme Tyran Keyser d ero em Love. Derved kaldes Landepla-mTyrannic/som det ffarpesteRiis. To-rannie haver giort sig reede til et Nits over Ugudelighed / ia Tyrans Navnblev omsider som et forfærdelig konker, som det sierde Diur i vanicliz Siun, der vargrcrtzeligt og forfærdeligt/ opaad og sondcrknusede det overblevne. Saa deMordiske og Grumnieste bleve kaldede Ty­ranner, at hver maatte frygte for dem, somfor Dieveleniselv, der kaldes m KvNgk/mm hånd svarer til sit Ravn og ^poiixon Forderver, og de soul Fordervere kand have Navn med ham/som dkbuckoao-?oolor beffrives af saadan Tyrannier Z MM k gruede og frygtede for hansMagt/ og der legges Aarsag til Frygten,af hans Grumhed G Tyrattnte/ deruden railbn. udm lovlig Aarsag, ikkuil efterhans egenTykke lod henrette: M U d t M

stog

rDm.4 .V.»7.

Lreck.7.v.n.

* *

Oan. 7. v./.

poc.g vl r.)

Oan. 5. v.i-.

' -

flog hvem hånd vilde. Ved M an grue­lig Misbrug maatte og det Dyds og MyN

Nsbac.'.V.7.

^ae. > y. v.»».

dlgheds Navn Mtrenge / hos andre an­sees som en grusom Udyd / der var en Be­styrtelse, for hver det horte, som deck^er, der vare et Folk, der gjorde efter deris egenFremfusenhed, det stal vare gmtzkligt ogforfcrdeligt/ hvis Ret og hvis Hoy-hed udkommer af det samine. De dableve kaldte Strenge Herrer/ som mis­brugte deris Overmagt med Vold til at ud­aske det af deris Underhavende, sone var o- ver deris Evne, som Tieneren, dog med U-billighed, megger dmvelbaarncMand/der havde betroet hamstr Pund, ligesom hånd fordrede meere af fine Tienere, end de kunde sormaae, og vilde, at de skulle skaffe ham

rugt, hvor hånd ev havde leveret dem Sad.eg frygtede for dig / thi du cst en

streng Mand/ du tager der/ som du ikke lagde/ og du hoster der / som duikke saaede. Saadan var det Strenge Egyptiske Herredom, der lagde Israel storre

. Bvr-

Salig Fru MSL.i 7 -

V I I .

Byrde paa, end de kunde boere, og betogbtln be Middel / svni de burde have tilArbejd, og dog fordrede det fulde Arbeid afdem, hvorfore og GUd vilde straffe de Wgvpter igim medsaadanne strenge Her­rer: Jeg vil overgive de Mgypler ^7

V ' 5

: v?

i strenge VErrers Haand/ og Gmderefter vilde straffe de ckai^M Streng­hed / og giore Ende paa dens Overmodig-hed: Jeg Vil giore en Ende paa de Stoltes Hofmod/ og nedtrykke de Vceldiges Hofferdighed; Saa detbliver dog; Strenge Herrer regicrerikke lamge/ og det varer ikke loenge med det, som de med dens Strenghed have meent at «ville samle tilderis Efterkommere: Denne ,er et ugudelig Menniffes Deel hosGUd / og Tyranners Arv / som de stulle faae afden Almcrgtigste/ haver hånd mange Botn/ daffulle de kom-

7c>b.»7.V .IZ .

v,»4., < - .d

mc til Sverdet/ og hans Afkom stal ikke mattes af Brod.

Dend Strenghed forferdcr meere,der ikke forferdes for at udose Wcnniskens Blod, enten for at indtage deris Gods, somIclirbel og ckab pr-L icerer paa at faae Livet

V.,«. af dkbakk, at de selv kunde faae hans Viin- gaard, eller for at udfore deris Vrede,Mae paa Lams Vey / lade flg saa dri-

afdkN rOndt/ at det Had, der optcendes ' i Hjertet, md imod een Brodér, som meeK

burde elskes, ikke kand udslukkes uden med deres Broders Blod. Det kand saa lomgeulme i dem, at den Strenghed og Hevn-gierighed lpccuierer paa, hvordaiit de kandhevne dem, svin bLiom kand lade den Bit­terhed til hans Broder ^mnon tilvore i2 gandste Aar / indtil hånd ved et venlig

v..,. Indbud udforer sit Fjendtlig Forscet. Dertil kand de drives af et picamcrj til den, de kun­de Anes der enten kunde agtes lige i

' med dem, eller fvredrages dem, som det foret joab til med Underfundighed at nedleggc baa-

-.»O.V.W de b a e r og her kand den bnds/ der kand

R.om.rr)V .I- .

c. i ;. v.4.

kand forvandle sig til Linsens Engel /strtte dem saadan en liusFarve paaMorkheds Gierning, atdet fordrer derisStMlghed; det er Lavaiirff, at ikke lide nogm pikker eller pukker paa dem, de jo maae udfordre og ud-eeskeden, selvatsogeLsriLt-KLion. Men dermedfore de enHaanhed paaderis Strenghed/ giore sig selv til Boddeler, i det de giore sigftlv til Hevnere, mod det Lhristelige Forbud:Hkvner eder ikke selv. Sverdetjer deni leveret af den fomikke dcerSverdet for- gieves / mm som Guds Tiener/ der erHevner tilVrede over dem/som gioreilde/og hånd haver leveret dem LoV-B0c>kN 0°"' med Sverdet. Der efter stal kiendcs, hvor deskal bruge dens Strenghed/ hvo der stalstraffes med Sverdet, og hvo der skal bruge Sverdet tilStraffen; Mnvillede selvbru ge Sverdet imod Loven, da tager Loven Sværdet fra dem, og dommer dem selv som Msdcedere, som Wanddrabere, der fore SkM, Beffcrmmelfe og Elendighed over de­ns Venner/ dens Legemer/ deris Diab­le; Deris Venner/de skille ved det Gcde

v.,8.

—EWMH-

k5al. 6;v.n.

de kunde ventet af dem, dens Legemer/som fortiene det, som v->v,g siger: Mand skulle nedlegge dem ved Sverds Magt, deskulle blive Rcevenes Deel/ Udkastedefor vilde Diur, ikke vårdiges at begraves, som de Ugudelige handle med de trofaste Vid-

zp°c.. ner: De tilstcdde ikke dcris Legemerat legges i Graven. Te som selv ud-

0«,, ose Menniffens Blod / dens Blod stal* 6. udosts igicn Ved Menniffct/ dcris Le-

emer, som Misdoedercs, ikke vårdiges at Mk,,,-? komme iblantdeHelligesGraver, mennmae* - fores til Galgebanken medMisdeederes. De­

ns SiEle faae Morderes Deel, som ikke

^poc.r,v.8.

rand arve GUbs Rige; Og I vide at ingen Manddrabere haver det cvi- ge Liv blivendes i sig. MnderisDeel stal vare i Soen/ som brander medIld og SVoVel. Terser kand saadan Strenghed ikke beqvemme den, der er a- del afBiurd/ og bor meeft vare adel af-

Efterdi den gaaer gsndste fra demrette

Dyd. < . ' - > ^ «

li

h

,4,retteSrund til alle Dyder, som erKicrlig hed / hvilken afvender ald saadan u menniffelig Strenghed, i det den opblases ikke/forbittres ikke; tanker ikke ont/min­dre gior ont; Og det Mes forst i Orde­nen, som giorffikkelig til alt det andet, Kier-ligheden er langmodig/ Kierlighcdener ft0M.

rOor.r;»

v-4

Ved r0M§t!) bliver mand mecst vndtt og agtet. Saa at den Merk-voerdigsteiblantHelgene, og storste Regenter for Israel, optegnes af sin Medlidenhed og Fromhed, som det der gjorde hane yndelig:Een barmhjertig Mand som fandt Raade for all Klods Ovne/ svin blev cisset af GUD og Mennissene. Mo­ses hvis Hukommelse er i Velsignel­se/ hånd giorde ham lige ved de Hel­liges ZEre/ og giorde ham stor ved Fjendens Frygt. Hans Fromhedhindrer ham ikke, mm meere befordrer Haiti

§stn til

8r.45.V. ' . r -Z

til ZEre hos hans Folk/ til Frygt hos hans Fjender.

Ten Fromhed er frugtbar, at andre tand have Gavn af de Frommes Gode, idet at de ere medlidende med dem som troem ge til dem, og blive villige til at uddeele og udgive til dem, som mangle, og den udviises

(i>b) I Godhiertighed mod dem, somdcgioregot.

Det fromme Hierte kand ev see nogen der fattes, at det jo rores til det Gode; iaa denGodhjertige arbeyder paa

(-2-) At fremme sit Gode til dem, someye lidet eller intet.

(bbb) AtforfremmedemtildetGode/som ere lidet eller intet.

(»22) De Fromme udvtist deris God­hiertighed i at fremme dens Gode tildem, som eye eller nyde kun lidet Got.De der skionne paa, at GUd har lagt meget Got ned hos dem, betomke, at de ere kun Huusholdere, der skal udbytte til andre/det

de

S»l1g Fru 8X0X >«»de ere fatte over, de ere langt fra den Indbil- ding, at de ere Herrer, at de maac kalde God-- - set deris, son, de maae giore ved hvad de ville,bruge det til deris Lvfter / og lade det fat­tes paa den Nodlidende/ de regne sig kun for Tienere/ der ere satte over deris HEr-rcs Tiunde / at deele til dem, det fom O-ver-HErren haver tillagt hver af dem i retteTude at nyde. Den Fromme lader det eyberoe paa, at hånd kand eftergive sine Tiene­re eller Skyldener den Gield band kand voere bleven ham ffvldig i sin Tieneste; Men hånd vil og giore ham tilgode, giore faa imod ham,at band kand kiende band tiener een frvM Herre: Den store Herre lader det ikke beroe, 'at hånd eftergiver Tieneren sin Gield/men band vil og lade ham fremdeles blive i Tje­nesten, at bandkand nydemeereafhansGod-bed. va viciiFrom bed er faa stor.at band ey alle- ne ikke vil regne kiepklborckk til onde, at band eraf53ui8t-2m,iie,dersaamegetforfuldteham, - men band vil og forsiune ham med saa me- - get til Ophold, at band kand vel blive forsimmt: Zegvilvisseltgcngiore Wissund-

hed

hed med dig/ og jeg vil give dig igien ' alle din Faders 5 ^ Agre/ og du stal crde Brod over mit Bord. Fromhedkand ikke saa snart opholdt/ at den skulle lade af, naar den har begyndt, den er som Kilderne /der opvlrlde i Dalene/ gaaer imellemBiergene/ og flyde saa jolcrngere jo meere ud til manges Nytte, at give alle DM

* ' paa Marken at drikke. De trettes eyhvor langt de end udlobe til at ledske mange:Tm Fromme k«des ey eller trettes af det,band fmes og lober for andre til deris Gode,

0-6. Raar vi giore got / da lader os ikke blive trette. Aandens Mrugt er Kierlighed/Fromhed,' Godhed/ ogGUds Born drives afGUds Aand/saa maae de ey voere stille; men altid gaae vi­dere stem i Fromhed og Godhed. Hiu-lene der drives af Aanden havde Ovne

' til alle Sider trint omkring/ og gin- ge hen hvor Aanden forte dem. De

From-

'45

, c

V. l 6.c.L. v.l9-

Fromme der rores afdenHelligAand maaehave deris Oven til alle Sider, at see hvo der fattes, og hielpe den Fattige, at vcrre denBlindes Dyne/ og Fattiges Fodder:Rsres de af den Hellig Aand, da ere de. ,den Hellig Aands Tempel. Redstabet i TkMplcnstulle salves med den vellugrendes hellige Salve Olie. Nave de annammet emSalVelscafden Hellige/den Hellig Aand af Lhristo, at de stal vcrrehans udvalbe Redstab / hellige til hansGierning, og villige til Velgierning»deris Kierligheds Lugt inaae vcere overflodig til deVanlnagtigcs og Skrobeliges Veder- 2°""'- qvcrgelfe, stm LHristi Brud berommes:Hvad er din megen Kierlighed bedre end Viin/ og din Salves Lugt frem ^ for alle kostelige Urter. Have de vedretsodeEvangelio faaet LHristi sodtLugt,'der vederqvceger, styrker og forlyster, de maae

v . i .

folge Lhristum, at deris Lugt kand saaledes udbredes til andre. Tage de Lugt af detJesse Rits/ paa hvilkm BERrens Lta. ,i

^r»».

» »

klal. r 1 r v.i.

Aand hviiler / saa at hans Lugt er i Errens Frygt / de uddeele den til an­

dres Qvaegelse og Gloede, som Roserne, og Himensfrvd tage Kraft af Solen, og give vndelig Lugt til andres Hierte-Styrtning. Det Gode de Fromme have, ville de at man­ge skulle have gotaf. Som den der fryg

v.r.

*. »v .;

*.4.

V.5»

V.9

ter VErren/ som haver Lyst til hansBud / band faaer det Gode af HErrcn tillig og sine Efterkommere, at hans Stkdstal blive mcegtig paaIordcn/ de Op­rigtiges Slegt stal velsignes/ Gods og Riigdom stal vcerc i hans Huns.Det Lius band haver af det Himmel LiuS, lader hånd skinne til andres OpliuSning, tilde Bebrovedes Trost. DereropgaactctLius for deOprigtige i Morket/hand er naadig og barmhiertig / det er en god Mand/ som beviifer Raade oglaaner gierne. Hans N E s Lius seesi det klare Skin, der udbredes til Nodtor sti­ges Trost og Fordeel, hånd UdstMdek /hånd giver de Fattige. Da

»4^Da tiendes Fromhkd at voere ret vir­

kelig og frugtbar, naar dm beholder ikke alle Delle for sig, men uddeeler til dem, som fad tes. Fromme i at fremme det Gode til dem, som have ont, der kand gloede sig ved Frug­ten af de gode Troeer, der lade vet ey blive nok med faure Ord og venlige Miner, medhoflig Tale at stge: Farer vel/ varmerEder og mcetter Eder; men give dem .Ikke de Ting/ som hore til Legemets 'Nodtorftighed. Saadan Floyels Tun­gers Fromhed afflaaes somVoeir, der fo­rer ingen frugtbar Regn, Dm V anvloseSkyer: Lader os ikke elske med Ordeller Tunge/ men med Gierning ogSandhed. Ordme og Lom plim entem s

kand voere mange og velliudmde, men ingen til Nytte, naar de fore ingen god Gierning med sig; Som Blomsterne paa Troeerne tegne nok til Frugter, kand voere overflodi- ge og u-tallige, og ligesom give gvt Haab og Lofte om hundredefold Frugt, mendestleffe falde af, at der intet folger efter af den ven­tede Frugt. Manges Orv katlvved derisgode

rsok.;.v.»8.

* *

v e u t . j .v.»S.

Jer >7. v.ro.V-y.

Veut.slV,»s.

gode Lofter tegne til nieget got, men de flee- ste ere kun, som de Monister, der ved dens hvide og rode Skikkelse ere deylige at see til, men bliver til ingen Nytte. GUd klager det over sit eget udvalde Folk, at dens Ord og Lofter ere saa gode, som ikke kand hores bedre, at hvo der ikke tiender dem, skulle tom.ke, at de vare de frommeste Folk, saa HEr. ren sagde til klosen: Jeg haver hort det­te Folkes Ords Rost / som de have talet til dig/ det er alt got/ som de ha­ve talet; Mn GUd som begrundec Hjertet/ som prover Nyrene/ ogkim. der at Hjertet over alt er forkasteligt/seer forud, at det hos de fieeste bliver kun vedOrd, hvorpaa ingen Fromheds Frugterfolge, de haver ingen gode Gierninger efter

de Bud og Skikke hånd haver givet dem, GUd vilde vel at deres Hjerter kunde virreester dens Ord: Ach havde de saadantet Hierte at frygte mig/og bevare al­le Mine Bttd! Hvor der er ttHierte til at

beva-

ballg Fru LlLS'I'HM MOL. '4h

/ok. 1 5 .Y.ia.

v. 1 r.

bevare GUdS Bud, der er Kierlighed ogFromhed afHiertet, at giore stn Uoeste tilgode, som Lhristus samler Lydighed og Ktkr>-lighed, hånd elsker de Lydige, de Elskelige skul­le indbiurdes udviise Kierlighed: DersomZ holde mine Befalinger/ da skulle I blive i min Kierlighed. Denne ermin Befaling at Z skulle elske hver­andre/ ligesom jeg haver elsket Eder.Lhristi Uromhed og Kierlighed udvitsde hånd i Velgierninger / baade at giorekg lcrre. Der var Velgierning i det band . " lcerde; Thi derved spisede hånd de hungrigeSioele med det Himmelske kk-m-,-. denMad som varer til det evige Liv/ hvor.ved den som maatte tigge Smuler paadm, fik Tilgang at sidde til Hoyborvs med Abraham i Himmelen. Derved

/ 0 K.6 .v.»7 .V.sS.

-om, end ved de Skristklvges; K h i håndl«rde dem/ fom den der havde MW

r 6. v .r l, v,»».

Pp dlgklsttk. 7 . v.Ȥ.

» 5 0 VreS Minde efter Delbaarne

dighed / og ikke som Skriftklogene; ogtil hans Velgierning iLardommen/fovede hånd og iGierningen/somdetvarVelgierning alt det hånd gjorde: ZEsusgik omkring gandste Galilaam/ lcrr- de i deris Synagoger/ og pmbikede Rigens Evangelium / og hclbrededeallehaande Sygdomme / og allchaan-de Skrsbeligheder iblant Folket. Hans Sve saae ey nogen med sorrigfuld Hjerte, hans

L il.v .;. Indvold jo rortes as Barmhicrtig- ^7 -hed. Hånd haver giort alting vel.

' ' Mgen kom til ham, der jo fik Trost og Hielp af ham. Saa maae og de ret Oromme

lod.,.V.'.

viise deris Fromhcd i Gierningen / athielpe dem der ere i Nod og Trang, son, der ikke alleeneste siges om lob, hånd var from; men hånd selv med Sandhed udsiger, hvor«udi hånd beviiste sin Oromhed: Jeg reddede den Fattige der hånd streg/ og den Faderlose/ som havde ingett Hielpere/ jeg frydede EnkersHtcrte.

Der-

«

Deraf tage de Mromme det rette Kende- merke, at de fremme det Gode til dem« fom eye intet/ og ligefaa

o K b) M de forfremme dem til det Go­de/ fom ere intet.

Der tiendes Hjertets MrvMhed/ atforfremme den / fom ikke selv kand kom-mefrcm; NaarGUd haver ladetseeRaa<de mod een, maae hånd besinde, at det er hans Skyldighed, at lade Frugten deraf kommetil andre, som hver har faaet en Naa- des Gave / saa tiener hverandre der­med. Naar?MU5 er omvendt/ maae hånd styrke sine Brodre/ og see til, håndkand forfremme dem til LHrisium. Den Maade Stand nogen er kommen udi, maae komme hannem til at eftertanke, hvordan andre kand blive deelagtige i denNaade. Den Velstand em sattes udi, maae fore ham til, at hånd kand fore andre til at lide vel med sig, at det ikke alleene ffal vare for ham felv, men kand blive for sieere. Det KisrllockLus fore­holder Dronning nak«, at hun ikke alleene

- skulle

flulle tomke paa sig selv; men hvordan hun kunde tiene hendes Fryndffab, det Miste

maae ikke saa ophoye hans Tanker, som Pha-

til BordS/ og de tomke intet paa, at see til Folkets Tarv, eller hvad de kunde behovetil deris Bord, eller at fore dem til HErrens Bord, men snarere at eede fra dem, der havdekun selv lidet at «de, og lMdc EtlkerS Huuse: Dm der af Gienvordighed opfo» res til Voerdighed, maatte ikke glemme sin

k nttv.r zv.r, 6, Folket/ og de vilde gierne sidde overst

saa , at det vil drage andre efter sig. Det drages ikke alleme af dem»der ere af Biurd Vg Blod, at forfremme dem til deris Frcm-tarv, men den WrvMMe har vg Hierte til

»ed Dyd og Dygtighed ... >rfremmelse. Den na- ed vover meest til dem, som l)M kaulus om det uam

delig Slegtstab, at de, somere stabte iChriffo IEsu tll gode Wrninger/ere deslneere forbmdne, nu de. ere Brodre i Lhristv IEsu, end da de vare Men Ehri-sto / fremniedc fra Forjættelsens Te­stamente/ de bor velgioregot mod alle/men meest modTroens egne Folk; saagaaer det og i det naturlige Slegtstab; Det stal vel vsere vor Pligt >nod hver, som er vorNoeste, som er vor Kiod; Dustalt ikke stinke dig for dit Kiod; Men det KiodVildeUrael gieme indgrendse inden deris egen Stamme, fom Jodernes Klage er for derisKiod, som deris nseste Stegt; Ru er dvktKiod/som Vore Brodres Kiod. Blo­det er ey saa tyndt, det jo er fyndigere end

Qa Vand.

kpv.».V.t0.

V .IZ .

v.l».

Ool.6.v .io .

- ««Lsa.fS.v.7-

5 .v.z.

V»>- »

Vand. kauius dragts jo af dem, som sine

ne Qenersicr, mm hånd ladkr stg dog ikke saaindtage af Biurd og Blod, at hånd jo og ha­ver Hierte til at forfremme dem, som ikke ere af hans Biurd og Fryndffab. Om de end ikke ere af hans egen Stamme, afmaa, og Herre Standen, seer hånd dog at der er no­get got bos dem, volder hånd for got at for­stemme dem til det, hvorudi de kand vcere

dog fornemmelig lin Frvmhcd fee mod fin e- gen Slegt og Frvndlkab: HansBroderssi-

-8 am . r ;-8-mmea Son lomciab lader hand kvmme til Hoveat vmgaaes med hans Printz^mnon. ja med

' Kongen selv; Hans Sosters Svnner biLi, > , losb: Lkei og forfremmer hånd tilst-

_________ S M Fru x m s - r E M c ic .________

asde andre Olstccrer, Inr;i, afLcnjLminiOi- b-L, nieil mdog af de Udloendiste Folk, som ikke komme iblant Israel, eller i HErrens "Meenighed, som 2 cicck een Hmmonircr, saa V.Z7.

hans Fromhed var at forfremme hvem der kunde v«re vel skikket. Den FrvMhed er endnu til.Amindelse efter voris gode gamle Adelstand, der vaade lod fee dens l iberaiircrmed at uddeele til dem, som selv havde ingen L)eel, som de holdt det, som noget derudkm- vedcs af det rette Adelskab, at giore velmod de Nedrige, som lide ilde, at forsiune de Nod- tvrstige,saaoghavde destor Omhu for dens Tienere at faae forfremmede; Dms Ihu­kommelse lever endnu, der af den Velsignel­se GUd havde givet, stedse lod udbytte til de Fattme, der ikke, som ved den Ru­ges Dor, maatte frygte for at faae Afstag paa Lmurler, naar de vidste der blev udbaa- ren Brod til dem, at mcette sig paa. Og det var ikke dermed giort, at dens Fromhed skulle voere frugtbar, medens de vare somTrEtt plandtet ved Vandbekke/som E.''giverslnFrugtismTiid; Mm som A- hel taler ester hans Dsd/ og Tmet,

naar

,°b .4. u^ar det er afhugget, dog skyder Greem'» af Roden / og kand blive frugtbar, saa ha­

ve de med deris k u n d e r , og til Skoler ogFattige lc lta m c n rc rc 6 c L z p ic L le r , der giver dMaarlig Frugt, endog efter at de ere hensamle-de til at arve Velsignelsen/ faa ladetVelsignelse efter sig, at de derudi have de flee- ste Arvinger, afdeGUds Born der oere de­ris Aste, der have levnet dcni Brod til atmattes, og priise deris Fromhed / der ha­ve bestikket dem det, hvorved de ofte troffes og vederqvages. V i have saa her endnu af de

8clWl-Kir, i_ir»O6-diovkk. bk/vttM,

, LkULblkk. ogfieere, der endnu klEde den Regne / ogbryde Bred for den Hungrige/ ja for­stum dem, som i Skolerne oplares til at blive

v°:.' Byggen,estere/ at opbygge GUd§L?K... Menighed og stikkes til at forstum vghetiene

de almindelige Embeder til alles Nytte.For deris Tienere bavdederiS Fronchkd

den Omhu , at de ikke alleme forfrouuuede mange til Larm tGudsKirker, tilEmveds-

M«Nd

Lis. 5 8.v.7.

v.ro.

Momd i Kongens og Rigets Tieneste, men de og aflagde dem, der havde voeret i dcris Anbetroede, med Agre, Huns og Gaarde, som klinde voere dem til deris Lives Ophold, at de, som havde vel tient, kunde voere deris egne Herrer, de som havde voeret tro Tiene­re i lidet, satte saa over meere, at de af Tie­nere gjorde dem til Herrer, at raade selv for det, dem blev tillagt.

Den Kwmme er saa altid omhyggeligfor at hielpe og time andre, og finnes den Dag er ilde bortvendt, som ikke er vel an­vendt , med at henvende nogen Ticneste, el­ler Velgierning til den, som bor at hielpes ,derfor som den Mromme toeller sine Da­ge med sine Velgicrninger, og vil at disse stal voere fleere end hine, saa har GUd sit Ovepaa hver af dem, at den, der holder de 7Stierner fast i sin hoyre Haand/ som vandrer midt iblant de 7 gyldent Lin­se-stager siger til Engelm i kergam o: Jegveed dine Gierninger/ og hvor dtt boer/ der som Satans Stoel er / og du holder hart ved mit Navn/ og neg-

R r tcde

V,lZ.

r§am.r7v.iv

Job.V.ri.

tede ikke min Tro/ end i de Mage/ paa hvilke Antipas mit tro Vidneblev ihielflagen. GUd haver sit Ave paahverdag/ og meest deUngeiFnsielsmsStund, da de Wromme dog holde fast. Saa siger v-vi6 om dmKundflabGUd haver paa de Wromme/ band tager Kien- demerkepaa

Saa note haver GUD sit Ave paa deWromme, at hånd agter hverDag/hvadde giore / og hvad der giores ved dem.HcKK maaesporgevsvici, om hvadTog håndforetog hver Dag/ Achis sagde: hvor falde Z ud i Dag? Og hånd maaenoyes med den Beretning, som giverham; Men GUD tiender og seer hansGiermng hver Dag. Hans Dyne cre paa hver Mands Vey/ og hånd seeralle hans Gange. Mm sicrdeeles haver

»5-band sit Naades Vve paa hver Tud paa de

romme ogRetstasine for ham. Er-rL?br.i6.

v.9.

lob. r.v.8.

rens Dyne lober om paa ald Jorden at styrke sig med dem/ som have ret-staffen Hjerte mod ham, som den from­me Zob/ naar Satan vandrer om alt Lam det, haver GUd hver Dag sit Sve paa ham,hvor from og oprigtig hånd er, hvor håndfrygter GUd og flyer det Onde. AgterGUd paa hver afderis Mage/ demaae og hver D a g agte paa GUds V M , at de kand stikke alting der efter, som vavici dertil vender sig, og bliver alle Dage derved, at ag­te der efter: Jeg boyede mit Hier te/ ^ .>§.at gtore efter din Skik/Evindelige« ""tilEnde. Saade Fromme maae agte

n GUd haver hver Dag Dye paa dem.

(y De maae hver Dag have GUd for Dyne.

(-») Haver GUd sit Ave paa hver af de- "res Mage / hvad de foretage, hvad de for­

rette,

L ?!i. 4.'v i.

rette, hvordan dens Dag og Tud anvendes, saa og hvad dem forekommer, hvad dem kil­dendes og vederfares hver Dag / saa vimaae anfee at GUD fuldkommen seer 0gkiender

(2 2) Hvad de handle hver Dag.(l> b) Hvad dem hENdes i de Dage.(- ->) Agter GUd hver Kag hvad

deris Handel og Gierning er, om de ere i GUds Gierning, der haver gjort dem, ogtilmaalt dem Kagene i hvilke de skulle gio- re, om de VMgaaes som deris Kald ervard til/ med hvilket de ere kaldede.Ere de kaldede af dm Helligende maae altidbeflitte sig paa hellige Handeler efter denHellige som Eder kaldede/ vorder ogI hellige/ i ald Omgængelse/ de maaeholde den Skik og Orden, som HErren ha­ver orciiaerck, der haver kaldet dem. Densom er kaldet til Striden maae ikke een Ti­me viige fra sin Post hvortilhånd ercomrma-

' lierer, maae ikke indviklesig tdetteL'vs§9 e*

-lilv*4 .

Bestillinger/ .............. ......vans Sr-rion. )ojz6z beffikkede Dravantere,hvor hver skulde holde sig trint omkringKongen/ og hvo som trcrnger sig in- den Ordenen/hånd stal doe. Vigernogen fra sin GUdS Orden og Skik, eller fa­rer til det band ev er ffikktt til, hånd er, fraLivfens Stie, paa DodfensVey. GUd ha­ver Ove paa hver Time, paa hver Trin og Bevegelfe, der er hos hver, ja end hvad For­andring hånd hver Minutkand have i sin Tan­ke. Hvad heller jeg sidder eller staaer/ da veedst du det/ du forstodst minTanke langt fra. Tiden forud er bkkienttfor G U d , meere Dagen og Timen, naaret skeer. Lhristus toeller Timerne paa Da­

gen efter Zevndogcn, foin altid holdtes i Io-deland: Ere der ikke tolv Tiimcr om ..Dogeni hvor mange der end deele derie Gierninger til hverTime, og hvordan de an- vende?imerne6 Deeling,saa er ikke det mind- ste dtraf, der jo er bekendt for GUd, at somdet er m Daare/ der siger i sit Hierte/- Ss der

V .-

/

r6r Vres Mmde efter Velbacirne

rLor. 6.V.r.

k.crm. r V .'Z .

der er ingen Gkld/ saa er det en daarngTanke af den der kiender GUd, om hånd vil­de Mike, der var nogen Dag eller Handel i Dagen, der jo er bekicndt forGUd: KieN-de de det ikke / alle de som giore u-ret.GUd haver Dagene paa finTalflvk, hvormange hver skal have til sin Leve-Tiid, og ef­ter den fordrer GUD Regenffab for hver

ag band har tilladt ham, hvordan den er anlagt, om band har agtet M ste paa dendTlid og det NU / der er en VelbehageligDid og Saliggørelsens Lag/at van­dre skikkelige« soin om Dagen/ ved Dags-gierning / som er Linsens Wr-NiNg / efter hans Lins og Villie, der havergivet dem Dagen/ som ikke kunde v«re an­det, end hver Dag at forlyste dem i HErren, om de ret tiende hvad HErren er, og vide atden rette Glade er i HErren. Salig er

klsi.gy.1 6 , 1 7 .

det Folk/som veed at fryde stg/ MEr re/de skulle vandre i dit Zi nstgtesLius/ de skulleWer Dag glcedes i dit Navn.

v.5

Ik ren .;v .r r .r ;

GUd tceller Dagene op til Maaneder, og tager accur-rTal baade paaTimer og Dageidem. Er halls Maanedcrs Tal hos ^dig; hånd leggcr strar Merke Tegn paaTi-Men/ der begynder Magen/ og Magender begynder Maaneden. Den forske Time paa Dagen/ lader hånd strar opstinne med sit Raades Lins, med sin Kraft til at anven­de Dagen, til den Handel, at mand kand bli­ve i Guds Raade, hans Barmhikttig-heder have ingen Ende/ de ere ny hverMorgen: Hånd lader og sin Ret blive be- kimdt hverDag, at de som ikke ville gloedes ved hans Miskundhed, at blive i saa naadigen HErres Ticneste, skulle finde hans Ret- ftrdighed, naar de selge sig til Fremmede,

rren ffal hver Morgen lade sin Ret komme til Liusct. DenforsteMag "paa hver Maancd maatte vcere til at gloe­de sig i GUd, som HERren binder: .PaaEders GladssabS Dag/ paa EdersbestemteHoytiider/ og paa Eders ny nu«. .. Maaneder/ da skulle I blase i Trome- ""°-

tcr

r

tcr over Eders Brand-Offer/ ogTak-Offer: Den fyrste Dag paa det NV Aar, paa denMaaned, som begyndte det al mindelig Aar, ffulde vare en hellig For­samling/ alt at de paa den forste Dag strar skulle tanke paa at helliges og fornyes, som

^ Gud derfor hader deris ny Måneder/og er kied af at lide dem, naar de ikke hade deris gamle Synder, eller ktedes ved deris

. c ° r gamle Surdey/ at de kunde vorde enNy Dky. Hver maae erindres hver Mor­gen , sardeeles hver ny Maanev, og meere hver ny Aar, at eftertanke de gamle Ua-

'0 ° '' ge/ at de kunde blive ny Lreature/ iforedet ny Menniske, og hver Dag dråbe den gamle ciam.der kun driver dem tilde gang- stge syndige Veye, til hove Tanker om flg felv, at de ere bedre og ypperligere end an-

,ob... dre, have meere Frihed, maae gide derisr Dage i det Oodk/ ade og drikke og gio-

re stg til Gode, saa den eene Ugg skulle faa vel vare efter den gamle Lyster , sdmden forrige, lader os drikke sterk W lk/

iMor-

Salig Fru KIK8HNK MLK. ,6sL53.;4.

V.I r .

k5s1 90.V« 1 ()»

i Morgenffalvirre som i Lag/ja stor/ja end meget mecre. HvormangeAaretMcnniste kand her vpnaae, saa afteelles dedog i Dage. VoreAMLage ere halv-sterdesindstive Aar-/rog om det kom­mer hoyt/firesindstive Aar/saaathvorhoyt eens Alder kand optegnes, saa er doghver Mag derudi antegnet hos GUd, oghver Gierning i UagtN. I cob kand selvhave Tal paa sure Aar, og nogenledes erin­dre hvad ont hånd haver lidt i de Aar, saa hånd kalder sin Tiid een ond Uld) , Men o-n 47-hand anscer den ikkun soni lldtN mod hans Forfadre, somGud dog haveroptegnet hversAar til nogle hundrede, ja snart til tusinde,og alle de Handeler i dem ere saa bekiendte sor GUd, som de vare alt een Dags, fordiat tusinde Aar ere for GUds Oyen „som den Nag i Gaar/ saa snart over- Li­sette, som alt er for GUds Vvne. Haver da GUd Tilsiuns Ape paa hver afderis Ma­gt/ og agter paa dens Mage/ og Tuds

, >Tt - . Ham.

166 Bre4 Minde efter Velbaarne

Handel vgGierning, da haver hånd og For-siuns Vve til de Fromme/ at see ogkimde

(b t>) Hvad dem hccndes i de Dage/

kkal. IZ9L.l6.

GUds Forstems Ove er paa hver afdem fra den forste Dag til den sidste, at de intetkunde blive/ uden de bleve afGUd, de kun­de mindre blive Ved / Uden GUd vilde la­de det blive til for dem. LKvia stxr paa GUd hver Dag, der haver seet til for ham fra denforste Lag/ ia end forud: Dine § ) Msaae mig/der jeg var endnu u bereed/ og disse Ting vare allesammen skrev­ne i din Bog/ i de Lage/ som de ble­ve dannede/ja der var ikke een af dem.GUD holder ved at hans Forsiun bevarer dem ^

(--s) Paadegodc Lage/at vogte dem,at de ikke skulle blive dem til onde.

(b b b) Paa de onde Lage/ at vende dem,tilgode.

(-2») GUd har stt ForstunsGve paa deTage,der kunde flunes godt for deFroM/ at vogte, styre og rette dem, at de ev stalleVM

O

Salig zn> lciksiMe vccic. »i,blive dem til Skade. Der kan d voere K agt/fom boldes for gode, fordi detsiunes detgaaer vel til i dem.

LccI.V.I4?

^mos. 6.v.r.

5aiomon kalder nogle D age godt / som hånd stunes der kand bruges tilLyst: Glor dig til gode paa den godeMag. WangenOagsiunes os at vcere god,fordi mand kand giore sig og andre til gode,fom dog ikke skeer til det beste, mm meere tildet onde, som de der holde GladstabsNage/ meene sig at vare langt fra den onde Mag / rekke dem paa derls Senge/ crde Lammene af Hjorden og Kalvene af Stalden/ optanke sigInstrumenter tilSang/ drlkkeVlmafSkaalernc/ da alt dette bedragclige Go­de kand snart blive dem til Onde, som sildesaa derls Mage l det Gode/ at de selvblive onde, og saa falde i den Ondes Snare,at de l et Oyeblik fare ned tll Helvede, ^ 'GUD baver da saa Naade-Emn til deFrommes Dage/ at det band tilsender dem til dens Ttmeste hver Mag/ kand tlt-

ne

r6z Vres Minke efter Veltmarn?

lie dem til gode/ i det de tiende, at det er rk, . 4; udkommen og udladt afben Haand / der" oplades til at mEtte det/ som lever/

og ville ikke antage det, som gvt, eller tiende4. ut vcrre dem til Gode, for det bliver hklli-

'-r- getformedelstGudsOrdogForbon,at de kand annamme det med Taksigelse;der er den Vederlag GUd vil have af sine Gaver, som hånd vil overlade til hans Bom, og som giver dem Adkomst dertil, og Frihed at bruge dem til GUds Bre og dens Go­de. De ey heller ville annamme videre der­af, end til at moettes, til deris Fornodenhed/ og sommelig Forlystelse, og holde saadan Waade i de lovlige Gloedskabs Dage, at de ikke skal spildes til Ovcrdaadighed, eller O- verflodighcd, som de der kunde blive dem tit

v.9.

en Svare/ at fore dem i mange daarlige og stadelige Begieringer/ enten til at leve hver Dag herlig/ og i den forfæn­gelige Glcrde / E r at forkorte deriSDage ved em u-tilborlig Sorg / somAandms Fortcrrelse. De spilde deris Wge

meget

rrti

1,

meget ilde, der af det Gode GUd lader fal­de i deris Skivd tage Anledning at mis­bruge de GUds Gaver, enten at spilde dem med Fraadferj og Drukkenskab, ellerspille Dagene bort ved Lceg og u-sonl-melig Lystighed. Mange GUds Gaber spildes ved Overflodighed og til at overiileNaturen, og for at sove den eene SandsSmagen/ som haver den korteste Del), og varer kun en Minut af Dagen / over­iile de andre Sandfer og Lemmer, at deblive u flikkede til nogen Dags Gierning, eller til at takke GUd for det Gode hånd gi­ver denl, somFolket, der indtagen af Lyst tilderis Guldkalv, glemte GUd, satte slg Ntdat <rde og drikke/ og ilode op at leege.DensForhold bliver dervedsvm§v6Qm>rerncLtil Hofferdighed / Overflodighed i Mad og overflodig Orkesloshed.De spille Dagene bort i deris lystige Sam­linger med Lykke-Spil, hvorved de meeneat Vinde og giore deris Lykke/ og soge de­ris Fordeel, da de tabe den gyldme T«d/. / Uu deris

deris Redelighed/som de, der dog soge- ^ 4 at forfordeele andre/ og ofte det, deris

Foraldre har movsom samlet til dem, at de maae finde de ere forblindede af dm blinde Lokke, at de ikke kunde see, at enten de vindeeller tabe ved Lykke - Spil / da ere de u- lykkelige / saa ald den Leeg og Lyst bliver, som ^bncr taler om.Leeg til )o-b: LadDrengene nu giore dem reede at leegefor os/ men det ved ^kkcis Dod, endes l Sorg/ og det gaaer meesten med saadan Leeg og Lyst, som ^bncr siger: Det vilVorde til Bedrovelse paa det sidste/

Jer. z i. v.-9.

og ofte saa elendigt, som HErren siger om Babylons Lystigheder: Zcg Vil sirttcde-ris Mstebud i deris Heede/ og jeg vil giore dem drukne/ at de flulle sprin­ge/ og sove en evig Sovn. Andre gio­re deris Dage til deris Biurde/ som ik­ke ville noyes med det GUd afpasser til dem hver Dag/ men kand nedsiunke sig i Sorg,gramme sig, og grue ftr hvad de ssulle

ade,

Salig Fru 8 L H »7i

v.17.

klal.;4.v .i«.

L

adk/hvad de M e drikke de tilkommen­des Dage/ og have faa aldrig en god Dag / fordi de ikke have den i GUd, som tene er god / og kand kV faae den retteSmag, at smage og see at HErren er god/ og de som soge HErren/ stullc ik­ke have Brost paa noget Got.

Men de Fromme seer GUd saa til, ogved sit Ord la rer dem, at de, i hvad de ny­de hver Dag og Stund, see til HErren, ogtiende/at hans Guddommelig Kraft t alle de Ting/ som hore til Livet/ ogGudftygtighcd er dem gitzen / de der­for ey maae anvende nogen af GUds Ga­ver, saasom den kunde vcere imod det Aan-deltg Liv, eller Gudfrygkighed. De ril­le ikke soge deris Gode i dette timelige Liv, at det ey stal blive dem til onde, som VerdensFolk have deris Deel t Liver; men ve ^.' 7alt see efter det rette Gode i det bedre Liv, vg opholde sigidenTroe, at skt paa HE» w,. ,7.renS Gode i de Levendes Lande.' GUd

r ? e t r . v.z.

v.iS

GUd giver dem Korstands opliuste Vvne/ at kicndc dctHaab de ere kal­dede til. Det gode de har i Haanden ellernyde her narvarcnde, agte de ikke som noget de ville leggc paa Hjertet, mindre at anven­de nogen M ig paadet, til at tage nogen for­fængelig Glade det af, men som vavia j sit lifligste Harpe-Slag, som kand glade dem, der hore den liflige K-iulic, at de kand springe af en forfangelig Glade, dog i ald den lifli­ge Klang har alleene sin Glade i GUd, oghans Hierte er stemmed i Andagt: G U dMit Hierte er bercedt/ jeg vil siunge og lecge ogsaa/ min ZEre. Vaag op

" Psalter og Harpe. Zeg vil takke dig HErre iblant Folkene/ og siunge din Los iblant Menniffene. Saa deFromme/ i den forfangelig Glade andrekand tage sig, dog haver deris Glade allee­ne i GUd. Det Lins de har faaet afGUdS Ords Lins, gier deris Troes Ove saa ffarp- seende, at de lidet agte den Arv og Fode deher have, men seer til den bestandige. Vck-

kk1.tO8.v.r.

V.4.

S

signe din Arv/og fod dem/ og ophededem evindelig/ saa de ikke agtevcerd at amvende nogen Dag at gloede sig i det Timelige, men meene den er spildt, der ikke er anvendt til GUds Bre, og deris Gloede iGUd. Til­kommer dem da nogen Drovelse, den kand ev hindre deris Hiertes Gloede, at jo den Op- liusning de have vin GUdS Navn, som denharmhiertige Fader, der vender alting sine Torn til det besie, giver deni hver Mag / i byer Tilfcelde en ret Hiettens Gloede, En­lig er det Folk/som vecd at flyde sig/MErrc/ de ffulle vandre i dit A nsig-tcEills; de ffulle hver Dag gladesi dit Navn. GUd har alt Tilsiun til deWromme/atstk

(bbb) Paa de ondeDagt/ at vende demtil gode.

Der kand opgaae MorkbedS og Tan­ges Mage for de Mromme / dog blivede ikke for dem, som for dem, der med derisMorkheds Gierninger fore Sorgs og Mndighkds morte Lage over sig, som

X r HEr-

P5s1,8y.V, r S , i 77

Hmos.8-v.9.

v.7

HErrenflger: Jeg Vil lade Solen ned-gaae om Middagen/ og lade Landet blive mork paa lins Dag. Mm somde morte Skyer tit opdrage 7 og vel hindre Solens Glands, men dog fore en frugtbar

>-->».Regn/fonl den Bondenvcnter til Jor­dens kostelige Frugt/ faa vender GUdfor sine, at paa de Sorrigs vg Morkheds D age folger Aandelig Vederqvoegelse tilSlandelige Frugter ved deUKandtlig UkgN, dettrefte fulde Ord: GUd du lodstop­drages en magtig Regn / du veder-qvcegede din Arv. Z Sorgs og Van-smcegtelfens Arken lader GUD opkommeTroftens Kilde, naar de gaaer igicnuelN Morbtrr-Dlllen/holde de hanneni for enKilde/ ja en Regn med Velsignelsestal betakke dem. Der kand komme on­de Dage ved Kender og Forfslgere, saa de Fromme maae voere under samme Vilkor,,svnl dmFrommeste og Dejligste iblant

M n -

kkni. 68. v,io.

kksl.84.V-7.

krsl.4 5 .

MenniffensBorn/ der varmeest pla­geti der maae hores Klage: Vandet crgangen ind til Sicrlen/ Angestens ogDrovelsens Vande: Z tg er kvMMtN idybt Vand/ og Strommen gik overMig. Men aldrig ere de uden Trost og Haab: De vide at tage Tilflugt tilHErren,som den Armes Styrke i hans Dro-velse/ en Beskyttelse for Vandflod/

psal.siy.v.r.

/

Lla. 25v-4.

ttebr.6.v. 19.

Jer. »7.v.17.

V.IZ.

)uc!. 5. v.6.

)ul.v . ; i .

rkl.65v .4 .

kssl.; 8V.7-

Lpk. 6. v.r».

Lant.r. v .i 5.

Job. iv.»s.

Z Samgars Tiid forginge Stiene.BePhttister komme undertidenTroppe-viis, og fortrykte og rovede Israel, undertiden laae som Stiemoend og overfaldt de Van< drende, at ingen sikker Fart kunde vcere paa Vevcne, indtil Samgar vprort af GUdsAand, med den MaV hånd havde iHaanden, paa eenDid stog en Trop paa 600 Mand/og saa afvendte de onde Dage fra Israel. V i have mange Fjender, de onde Synder, der i Hobetal kand overfalde GUds Born, og overiile dem, som maae klage med vavici.Uretvishcds Ord haver overvældetMig/ der maae finde sineUagk/som elendige

age: Jeg gaaer hver Dag i Ser-gc-KlEder. Undertiden indtreenge de lom lige Synder, hvoryed Satan ved sine snedi­ge Anlob sniger sig ind, som de smaaRa-ve at forberve Viinbicrgene / og de smaa Druer/ som Mol der spaderKladet/ som Fjenden, der passer paa, naarFolket sover, at saae sin Klinte; Men GUd med sin Aand opmuntrer sine Bvrn til at

gaae

'Salig Fru 6L0K, l77

v 4.

gaae ham imod faste i Troen / og bevoeb- ?>ne stg nied GUds Ktep og Stav /dertroster dem, og flaaer alle deHelvedes Phi- lister, saa at om dens Vey end var som atvandre i Dodskiis Skygges Dal / dety ville frygte for ondt/ fordi Gild selv ved sit Ord og Lins driver dempaaRct- ^,ferdigheds Stier. De Fromme kanotit komme i den storfteFare, men aldrig om­komme derudi, de kand NkdsttMs/ men ik­ke odelegges/ som de der ere refscde/men ikke ihielstagne. GUd vender ognmger det saa, at det kommer dem til Go­de, lxmd lader dem nogle Dage see paa andresFare, at det stal vare dem til Advarsel, at de selv desbedre kand tage stg vare, vsvia er-kiender det iblant de store Ting GUd giorde:Du viiste mig megen Angcst og Ulykkc/ du stal giore mig levendes igien;GUd har viist ham saa, at hånd baade har seet Angest paa andre, og band haver forsogt dm selv, mm mddog hånd har v«ret som en

I y D 0d

klal.-l.v.ra»

* ' r

V.»r»

Dod baade i andres , og i hans egne Ovne, saa dog har GUd vendt den Dods Angesttil saa gloedelig et Liv, at hånd kand takkeGUd / fryde sig og lrege for GUd:GUd vitser deFroMlMde Gienvordigheds Dage, som andre maae drage igiennem, at de kand kende deris GUds Godhed mod demftlv, at hånd ey saa bart refser dem, men at de kand af andres Nefselse tcenke paa deris egen Rettelse, som Faderen der flaaer Tie« neren for en ringe Forseelse, at Sonnen skal see derpaa, og erkende, at hans Afvigelse er flvldigtilstorre Straf hvis ikke hans Faders Kierlighed forde ham til at have Taalnw« dighed med ham, at hånd deraf stal tomke at rette sig i de tilkommende Dage. GUd Vir ser ved Prvpheten sit Riis paa alle lucia og Israels Naboer ogOmliggende, paa de§x-

v.r, rier, pliiliiler, 1 ^rier, clomirer, mmonicer, shpV» GUd Vil siaae paa sucii, som GUd vilde, atv... . . . de af deris Naboers Straf flulle tage Ad«

varsel til, at ikke foragte H E R rm sM / mm holde hans Skikke/ som Gudsigter til med sine Donie, at hver flulle doM-

Mt

Salig Zru tzLcK. »7Y

l.Mk stg selv/ og vare sig, som l>.->uiun siger,de erc strevne os ttl Advarsel. Naar -c°r,°Drvia haver viistGUdsHuusbolding: akdeGlid havde Velsignet/ saa de bleve saare formeerede; mm bleve derefter for-mindffcde og nedtrykke af ond Træng­sel og Angest / da flutter hånd, at det sialalt stilles de Fromme for Syne, at de veddet GUd viiser dem paa andre, kand saa un­dervisses, at ve derover tand have deris Gloe­de i GUds Miskundhed: De Oprigtigesee det og glcrde sig. GUD lader de Fromme selv prove nogle Genvordigheds Dage, som den fromme job sinder: Saa ha­ver jeg faaetForfcengelighcds Maa- ncder mig til Arvedeel / og de haver talt mig Elendigheds Ncettcr til;Men det alt, at GUd kand give des meere Gloede efter Drovclsen, som vzvia j den For­sikring beder: Mcrt os aarle med dinMiskundhed/saa ville viprise dig/og vare glade i alle vore Rage/ glced os

efter

klsl.ro-.v»;8»

V.4r

lob.7. v.;

k5s!. 9 2 ,V.»4.

v.»5

kta!.; 8« v.7

ksal.119.V.7 r.

»?et.5,5.

-ror/«.

ester de Dage dll haver plaget os.GUd sigter dermed at hånd kand faae demret fromme / og til at overvinde de onde Dage, at de blive dem til gode, ved

(3 2-.3) AdMyghed.(bbbv) Taalmodtghed.

(zzss) A f det GUD holder dem nogleDage i sin Skole under sin Haand, lcere deat ydmyge sig, saa Oavia gaaer nkddoyet den gandstc Dag / hmw sinder deraf dennyttigste Lcerdom, at blive ydmyg eller elen- dig, som det eene folger med det andet, saa det hånd efter den sidste Vcrlil)i, bekiendcr:Det var mig got at jeg blev elendigt at jeg kunde lcere din Skik/ det er ef­ter l-mkeri: Det er Mig kitM at du ha­ver ydmyget Mig. Det si-etter den ret­te Skikkelse paa de Fromme / at de lcere at ydmyge sig, og naar den ffivnneste Pry­delse beprydes med Admyghed / fomer saadan Prydelse, ester Ordet, der skeer ved dm Knude, der knytter Haaret eller Ko­derne sammen til Ziirlighed, som M n E

hed

v.»8.

r^or.i.v.r6.

hed samler alle Dyder, saaGUd giver deNdmyge Naade. Afdet de finde GUdsRefselse, bliver den dem til Opliusning ogRettelse, at de tiende, der boer intet gvt k°m.7 i dem, det er/ i deres Kiod/ de tand daintet rose dem af Kiodet/ eller giore flg no-

GUd ikke haver kaldet mange Viise efter Kiodet / ikke mange Mcegtige /ikke mange Vclbturdtge/ saavidt de ereikkun Velbiurdtge; Men om der kunde voe- re noget got, een god Tanke eller Gierning hos dem, da maae de kiende, at det er ikke de­ns eget; men de have annammet det a f' < - GUd, og naar de i hans Tieneste have brugtalle dens Kroeftcr, og givrt all det de kunde, kand de dog ikke giore sig nogen hov Tankeom deris beske Gieming, men maae kun hol­de flg for u-nyttige Tienere / fordi devare pligtige til alt det de have giort, og ik­ke nser kand naae at giore ald dm Gierning de vare ffyldige. De hoye Tanker nedkastedem, indbilde de flg at vsere ypperlige, de

Zz aab-

l^uc. 17.V.lv.

klal. 107aabne dermed Vey til dens Foragtelse; ThiGud udoser Foragtelse paa de Apper-lige om de hofmode fig deraf. De maaederfor ydmyge sig selv, som arme Tiggere , der fattes alting, og maae soge det afGUds Hstaade, og voere tilfreds med alt det, GUdvil tilsmde dem, som de af sig selv intet kand vente, men alt maae bcroe paa GUds naa-- dtge Villie, hvad, og paa hvad Tiid hånd vil unde dem, og det giver

(bbbb) Uaalmodighed/ der flikker de Fromme til et ret fromt og stille Sind.Kiender mand, at mand haver intet afsigselv, og mand ey med Billighed kand fordre noget af GUd, saa kand mand ikke vcere u taalmv- dig, om mand ey faaer det mand atttaaer, el­ler om det moder, som mand heller vilde af­vende; Mm mand maae see, at GUd hverDag tilflikker det som ham behager. Mandkand ey fortryde om mand ikke fores til no­gen timelig Lyst, Riigdom eller Ere, men i alle Ting kiende GUd haver sin Frihed, der i hvad hånd giorer, og til hvem, kand sige:

"E'° Jeg glor dig ikke u ret. Om GUDspiser med grcedclig Brod/ og sten-

i-8;ker med fuld Maade af Taare/ omOavici end maae finde, at det gaaer ham ilde,naar det gaaer andre vel: Jeg er plagethver Dag / og min Straf er hverMorgen ny/ hånd dog kV vil voere ilde til­freds, eller tage fra den HErre, men hånd af den GUds Vevviismng, hånd faaer iGUds Helligdom med faadan Taalmvdighed flikker sig i alt det GUd handler, som hånd kiender det for det befte: Zcg tENk-te/ det er mig got/ jeg holder mig ncrr til GUd/ jeg satte mttHaab paa den HErre HErre. Ten Fromme loerersaa alle Dage, at flikke sig i GUds Huns- holdning , og hvad der hoendes, som Broderne i (klares: Da taugde vi og sagde'

6

kisl.7;.v.»4.

v.17.

v.»8.

Skec VErrens Villie; Hånd overboerer baade hvad ont hånd skal lide, og hvad gvt hånd mister, naar hånd kun kand efter­tanke, at det er efter GUds Raad og Be­skikkelse. Jeg taugde / jeg vil ikke op­lade min Mund; Thi du giorde det.Det giver Trost i Hjertet, og Haab til det

befte:

^K.rr.V.»4

klal.rtz. v. r 0.

?ial.; i. F.»5>

Lbr.4.v.i

1 c?on» 5.

R.om. 1 r.v.i i.

I>1al. ir; v.r.

klal.; i v.iL.

bcste: Vcrrcr trostige / og hånd stal bckrcrfte eders Hierte/ alle I som haa­be paa HErrcn. Har da Gud saa noye og naadig Dve paa de FrvMMts Dage/at agte paa hvad de handle, og hvad dem hom-des, da maae og de FrommeM Hver Dag have Gud for Dyne.

De maae betomke: De have med GUdat handle, og at alle Ting ere blotte ogaabenbare for hans Oven/ om hvilkevi talk. Som de altiid ere iHErrensGicrning/ og tiene NErren/ saa ha­ve de Mtiid den HErre for Oven, som Tie­nere bor altid agte paa deris Herres Ovenog Villie; See / som Tieneres Dyne sec paa deris Herres Haand / saa see vore Ovne paa HErren vor GUd. Oms Dage og Tider ere t GUdSHaand / de maae derfor ikke handle i dem,som de vare i deris egen Haand, eller stode under ingens Tilflun uden deris egen, der kunde anvende dem efter deris egne Lvlker,

v.lH .

iLdr. i r v.zr.

----

men som de ere de kostelige Llenodier, der saa vel maae vares, som de ikke, som O M -dens Penning kand findes igien, naar de ere borte, eller vendtes igim, naar de ere bvrtlobne, som Hmc, meente at hendte fine ,bortlobne Svenne igien, saa maae de holdes saa hoyt i Ere, at de ey bruges til nogen u- nyttig, mindre til skadelig Handel, som ey maae komme for GUDS Sven. Zblant dem, som bleve anseete af vsvia, regnesIsaschars Born/ som vare forstan­dige paa Tiderne/ at vide hvad Israelskulle giore. De ere ret forstandige paa Tiderne, de som ere rette Zstaeliter/ ihvilke ikke er Svig/giore saa deris Gier- ninger, at de hver Tid og Stund tanke deere for UErren i hans hellige Tempel/ rk, ..og hans Done see derpaa. vLvicl veedat alle hans Dage og Dages Forretnin­ger ere for GUds Dvne, og hvor vanskeligt det er for ham selv ret at kiende, hvor hånd bor ret anvende Dagen / derfor hånd saainderlig beder til GUd, at hånd vil lare ham

Zlaa ret

V.4

k5al.;9»Vs.

V.L.

X

kssl.l6,v.s.

ret at strtte Prns paa Dagene/ der saahastig lober bort, at hånd kand priise GUd i dem alle, og anvende dem til GUds Vre:VErre lad mig tiende min Ende/ og mine Mages Maal / hvad det er / atjeg kand tiende hvad det er jeg haverat leve. See du haver sat mine Da­ge som en Haandbred. Hånd kalder stnTid kun Dage; Intet lober hasteltgere enden Dag; Hånd kalder dem sme Dage /st>m de der ere ham tiltalte af GUd, og kandkaldes hans/ fordi handsom kalder sig GudSTiener, anvender dem ikke uden til at time GUd, som hånd altid haver GUd for Av­ne, M er ham saa for sig, at rette hans Hom- ders Gierning, at hånd intet stal vende sine Avne eller Homder til andet, end det GUdseer til i Raade. Jeg haver MEMNaltiid for mig/ haver ham for V M / hånd er hos min hoyre Haand/ oghanvholder sig altid i GUds Tieneste, som bandmed saadan Alvorlighed bekræfter, som deter hans rette Alvor altiid at blive i GUds

Tie-

Tjeneste: Kiere MErre/ sandelig jeger din Tienere / jeg er din Tienere/og hånd er saa omhyggelig for, altid at have GUd for Ovne, og bolde sig i hans Tirneste, ak om hånd nogen Stund skulle vige fta sin HErre, da beder, GUd selv vil drage ham tilbage til sin Tjeneste, som band dog har sin Skyldighed i Minde, at altid rette sig efter

kisl. 11L.V.,S.

Guds Befaling: Jeg soer som et L Mder omkommer/ Opsog din Tiener/ Thi jeg haver ikke forglemt dineBud;band soger til GUd, at efterdi band gandskr haver given sig i hans Tjeneste, hånd da kandret eftertanke, og faae T a l paa sine Dagk/at band kunde faae ret Forstand paa, hvordan band efter GUds Villie kand anvende sineDage: Lcrr os saa at tcrlle vore Da­ge / at vi maae bekomme Vttsdom iHiertet. Det er ikke raadeligt, at nogenindlader sig i for stor et Tal paa Aar/ dahånd eybegvnder i det Mindre/paa Dage; det meere forvirrer end fortt til nogen RO

terningi sin

klal.ny.v.i/L.

kssl. yo.v.,r.

lighed. GUd fvrer alle Rages

kial.ir9-v.»6.

.V.»7>

i sin Bog, vil »nand ikke hver Dag have GUd for Avne, og eftertanke hans Gierning, det lober saa hoyt, til for stor en 8um, som mand ev kand komme efter, som Oavici tiender:Disse Ting vare allesammcn ffrrvne i din Bog / i de Dage/ som de blevedannede. O GUd hvor kostelige ere dine Tanker for mig/ hvad ere derisSummer store. Det timer da ikke at gi­ve sig til at talle paa mange Aar/at efter­set vor Skyldighed og Efterladenhed i dem, det blev os for overlegen, som sinde Befvar-lighed nok i at talle paa Dagene/ og hverDag og hverTime efterfee og overlegge, hvad Maade hver haver faaet af GUd, som end den ringeste Tiggere maa hoylig deromme Guds Forsinn for sig, at om hånd ikke selv veed hvor hånd stal faae en Smule at matte sig paaden Dag / GUd dog forsorger ham med daglig Brod; Og derimod maae noyeagte hver Dags Gierning, hvad hånd fore­tager, om det er efter GUdS Forskrift, og t

Kald

d!td

e

e-ur-

»

z

Salig Fru 6 L H 1 8 9

* _._ ->»»- . — - «-. , - -------— _ ---MI> ...

-Kald cr vcrrd til. LiiLur fortryder at hansTimer vil gaae sit eget ZErinde/Dg soge sin Fordeel, og meesi bruge hans Ravn dertil, da hånd som een Tiener burde alleeNe ssge sin Herres Brinde og Kre, Tieneren meener vel, at hånd kand vel blive hjulpen nred det Solv og de Kloeder, soin hånd kand pmLiccre flg til, og den fremniedeKliMer,dersaasnart var hjulpen tilsinSund- hed, gav need saa god een Villie, og det stuble vel blive fliult for Prophetens D l)ttt /som hånd var langt borte: Da dog alt det hånd glor, er faa bekiendt for ham, som håndhavde gjort det i hans Gvesiun; Vandre­de ikke mit Hierte med dig/ siger Pro-pheten. Betoenke vi hver Dag, at hvor vi vandre, da er HErren noer hvs, i ham le­de diogrores: Hvadvigiore, davandrerGUds Dye og Hierte med os, og vi intet rand bevares uden hans Tilsiun bevarer os, da maae vi vare os at toenke, meere at giv- re noget, som GUd cy kand behage, ellersom hånd ikke kand lide hos sig: D U est ik-ke mi GUd/ som behager ugudelig

Bbb V<r

Lpk. 4.v.r.

»kex.rv.r6.

v .,7.v.rz.

L pl,. 6. V.5.

K.UtK.2.V4-

Vccsen/densom er ondbliver ikkehosdig. Hver Dag maae mand da have Gud

1°^ forSyen, at arbeide GUds Giernlng/som hånd altid arbejder til voris Gode: ForMenniffene kand en liderlig Tiener toenke attime for Done. Den Dag Husbondenkand have Syne med sine Folk, som kon der gaaer ud at see til sine Host Folk, kunde de voere flittige og duelige til deris Gierning» men de Dage, naar Husbondens Dyne ere vendte fra dem, kand de lade deris Gierningligge, som dm Dovne, der flllMlMr ogso- ver endeel bort afDagen, og flaaerHcrn- derne sammen / som hånd burde Udroekketil hans Herres Arbeide; Men i voris Guds Tieneste, kand vi ikke toenke nogen Dag eller Trin GUd jo haver Dve paa vor Handel. For Menniffene kand mand tit give Snak for sin Gierning, som Pharisoeeren kand me­get rose de Dage hånd haver henvendt til dehellige Forretninger, Mkd Faste-Dage/ med at passe Dagen / naar hånd ffulde

' give Tiende af det hånd eyede / Mvsvja finder dem der kun med store Ord og

me-

krov.6.v.»o»

T.ucV.»».

megen Snak drive deris Dage bort. V ifortå re vore Aar som en Snak: En ^Snak lober hastig af, og tit er det flet intet som den har givrt meget af; Men saadan Snak er saaildeantagenforGUd, som håndi vor Regnskab forer den op blant de U-Nyt- ^ „tige Ord/ ved hvilke vons Dage, saa ilde *--6- spildes, at GUd derfor optegner os blant u- nyttige Tienere, der have misbrugt GUdsTiid og Dage til Forfængelighed: M klllli-ffene stulle giore Negnflab paa Mom- nlcns Mag for hvert unyttigt Ord /de have talet. Den Agtsomhed maae da vcere hos de FwMNie/ at som GUd tien­der og haver Syemerke paa hver derisMag/de da og agte selv paa hver deris Dage, og deris Forretninger i deris Dage,

(->->) At de ikke blive U lovligt, o- v) Ikke U nyttige.(c Mm Opbyggelige.

(->-») Ikke U lovlige/ som stride lige mod GUds Lov, og dermed giore Magene L pk .z .

v i. ton

k/al. !O v.8.

v.9,

krov.».

ondt med det Onde og U-lovlige der gioresi Dagene, som fsrer Ont ogUlykke med sig, som den Ugudelige, der anvender kun Da--gen at spcculere paa ont: Hund sidder eenTnd paa Luur hos Gaarden / Hånd ligger en anden Dag paa Luur i Skiul/som en Love i sin Hule / hånd ligger paa Luur at gribe den Elendige/ hånd griber den Fattige/naarhand dragerham i sit Garn/ saa ald hansTiid anven­der hånd kun paa eraSiq ver og Lurerj, og at besnoere og drage dcnds Formue til sig, som formaaer intet, og at drage andre med sig til at udrette deris u lovlige Forehavende.Sondere lokke: Gak med os / Vi Villelure efter Blod / vi ville sinde alle-haaudc ffion tGods. Ved det de lure paaandre, og ikkelagte hvad lovligt er, lurer Sa­tan paa dem, at drage dem lomgere fra GudS Budords Vey, saa alle Dage blive dem liige til Forfængelighed og svndige Gierninger, MmdSondage at giore til Synde-Tage/og den Dag GUd har helliget til sin Kre og

Tie-

W>Tieneste, at vanhellige til deris egneu-lovlige Gierninger. GUd holder saa bovt over sine dellige Dage, at da GUd havde befalet Kioie. Lx°z„ at lade konsieligen ved udarbevde alt detRedffab, som ffulle voerei Forsamlingens Paulun, da, at de ikke ffulle tomke, at det kun­de virre lovlige Gierninger paa Sabbathen, som ffulle til den helligeTieneste, leggerGUd den soerdeeles Befaling dertil, og igientagerBudet: Z ffulledog holde Mine Sad-,bather / at end ikke nogen Gierning til denhellige Tieneste maatte forrettes paa den hel­lige Dag. Hvor langtmeere u lovlige holdes de andre verdslige Gierninger, eller de fyndi­ge Handeler, som forrettes paa de hellige Da­ge; Hvilke, om de ikke anvendes til hellig O-- velse, at cere GUd, og opbygge sig selv og an­dre, da ere saadanne Gierninger anseete faa u lovlige for GUd, at band kalder dem eenUret som hånd ey kand lide paa Sab­bathen. Fordi Israel ev vilde hviile den hel­lige Hvile paa de bellige Dage, og ey havde Lvst til at hellige Sabbathen, maae de fores i den langvarigTr«ldom,derffullevare saalom-ge, indtil de M n fik Lyst t il Sabbathen.

Lla. r. v.iz.

Lcc Dmr(^kr.;6,

v.ri.

kom.6.

krov.4 .'V.-.

Den Fromme vil derfor bedre vare sig, og dem hånd har at sige over, at ikke nogenKag/ mindre hellig Kag/ stal anvendestil de Handelet som ere U lovlige, og see til deblive.

(b b) Ikke Nyttige. Den kand me­get siunes at agte paa DagtN/der ey mis­bruger den til de Mishandlinger, der stride lige mod Loven, maae dog bruge den til det, som kand vcere til Legemets Prydelse; Men som der i alle Ting maae sees hvad Nytteog Gavn Kagen anvendes til, saa og om' agen ikke anvendes formeget til det, somer u nyttig, og bliver derved skadelig og skam­melig , som k-uius svorger om dem, der va­re efter deris egen Tykke kommen for meget i med de syndige Lyster, at de bleve SyndensTienere, hvad havde I da for Frugt/af hvllke I nu skamme Eder. Smyk­ke hor vel til Skikkelighed, og fordrer nogen Tiid af Dagm, saa end de Naadens Ga­ver, svmViisdommen meddeeler,lignes vedSmykke paa Hovedet; mm det bliveru nyttig atspildeformegenTiid af Dagelt

med

Salig Fru LIK8-NNL MSK ch»M.

med Haars Flettelse / Gulds Pawhelligelse / eller at tage Kloeder paa af sierdeeles Roder, som der i Kalven Hof drives mange Dage og heeleKtaaneder bort medJomfruernes Renselse og Pyndten; Hvad Nytte fsrer det med sig? som de maae sy­nes forstyrrede, der siiilde Dagen til det, som intet kand gavne dem, men meere ffade, son,HErren siger til sucis: Du Forstyrrede/hvad vilt du giore / om du end ifordedigMurpur-Klceder?om du end smyk­kede dig med gyldene Smykke / om du end vilde sminke dit Ansigt/ saaffal du dog smykke dig forgieves.Hvor mange Dage og Noetter tages evbort, som ffal flunes til Sindets Vederqvcr- gelse, til Menniffens Lvst? Der ffal nogettil Tidsfordriv. Men Dagene / der eresaa flygtige, at de ey kand komme tilbage, Tiden, der er saa kostbar, at den ikke kand betales, burde ikke drives bort, og giore sineDrivere m Dag-drivere / da ald denNytte, som kand finnes i dm Lvst, er kun

Leeg

r? e tr .v.;>

Lkk.»»V»rr,

4»

,0 )r . 9. V.»7

Leeg og u nyttig, det stal hede til Legemets Bevegelse, til Sindets Forfriskelse, da det bliver tiit til Legemets Svekkelse, til Sin­dets Forkromkelse, i det mange, som bur-

" 7.' de undertvinge dens Legemer/ dm emeag flaae de merre los md den andm, gio-

re dens Legemer los-agtige/ ja giore de-ris Sind vildsindet og ildesindet; Thi naar

rcc, „ Sindet (der skulle toenke paa sin Oprindelse, V 7 . at det er kommen afGUd, og derfor soge at

'Iv have Lhristi Sind/ og rem VMm somLhristus sin, efter den Himmelske Faders Villie) for enL ystigheds Mg begynderi lidet at foye Villien og Begierligheden, da udbreder Villien sig til at tage meere Lyster til sig, pg bove Sindet efter sig, den eme

ag efter den anden. Satan passer da paa at forestille dm Deylighed, der eriFrug--ten, og ffiuler den Elendighed der er ved Fonbudet, at Begierligheden drager oglokker jo dybere ind i Synden, at den ey noves med em Dags L E mm stal fore en an-

LL ,.. den med sig, lige saa hastig: Z Morgenskal vare ligesom i Dag, mm smdttblb

bliver gandske forsuppet af Sandserne, og i detVillien i de staalne VtM dts Sodhed soger at fornoye Legemet, da forderver den baade Legemet og Sioelm, som efter de ly­stige Dage maae tit folge; At dU skal gi­ve maac ffee de Fremmede din BEre/ og den Grumme dine Aar/ og duffalt siden hyle/ naar dit Kiod og Le­geme er fortceret. Den Levitiffe Mandlader sig overtale af sin Tcegte-Qvindes Fa­der til at blive tre Dage hos ham, at cedeog drikke, sidenden sicrdcDag til at for­lyste sit Hicrtc/ og den tager den meeste Deel af delt femte med sig, indtil alle delystlgcEage sluttes med en ulykkeltgUat.DmAyens Lvst der kommer paav-via den Aftenstund hånd endelig stal af sin Seng ud paa Taget, forblinder hans Sind, at håndlader Begierligheder forfore ham s iM ef­ter , at forlyste sig med en fremmed Qvinde,og den Frihed hans Lvst tager sig den U agmed at tage sin Forlystelse med dm, som var bunden M en anden, bebiNdtt ham faa

krov.9.v.17.

c.z.

v .n .

)u6.19. v.4,6.

»8nm.nv.r^

med Vellystens Strikker, at hånd bliver em bunden Tral, og den store Israels Konge bliver saadanUnderdaner snart et Aars Da­ge under Syndens Byrde, at band maaeklage: Mine Misgterninger ginge over mit Hovet/ de ere blevne mig svare/ som en svar Byrde; De SatansTralle sidde ham paa Hovedet, som selv var Hovet for GUds Folk. Den Aftenstund den Unge gaaer ud, at giore een kromens-,forer hamtildenM0rkeNat,ogUorkhedsGierninger; der opgaaer en Hore stiernefor ham, hun begynder af den Frihed, somtages af Venskabs Samling, hun tog fat paa ham/ og kyste ham / men dermeddrager hun ham til hendes udprydede Seng, tander i hannem Begierligheds Brynde, atboele med flg Natten over til MorgtN /og alt dette stal der sattes en behagelig i'ic-ipaa af en Lystighed: Lad 06 forlyste Vs j Herlighed/ da Enden paa dm piaillr bli­ver for ham, somen Ote/ der fores tilSlagtcr-Bcrnken/ogsomm Fugl/der

haster

haster til en Snare/ og vecd ikke at det gielder hans NV.

Hver Lyst maae da overlegges medagen og Tiden/ at den ikke, med at ta­

ge heele Dage og lang Tiid med stg, stal blive til en u tiidig Vellyst, der vil siden foreSin- det saa lang Tiid ud at forlyste sig i de For- ftengeligheder, at det maa stee ev kand kom­me tilbage igien, at fornyes i sit SindsAand/ eller blive stikket til Bede Stunden,som de, der vil holde ud i deris Lvstigheder,at Morgen stal vcrre som i Nag / deforsvmme baade deris Aften-Bon og deris Morgen Bon, som lob dog agtede fornoden at afbede de u vrdentligeHandeler, der kun­de falde i hans Borns ^ liem bleer og Geste-buder; Handgiorbe sig aarleom Mor­genen reede/ og ofrede Brændoffer efter alles deres Tal; Ogihvad derafDagen anvendes til Lvst, maae den dog ey tage den Tiid bort, som bor vcrre til vorAndagt/ saa at i een af GUd selv bestikketEgte-Samling, maae fra den kierlige Om-

gcrm

v.r;.

Lpk. 4.v.rj.

; 6. v.lr,

/ob r.v.;,

i( 7or 7. v.5.

)u6.16. v.9.

k.om 1 ; v.iz.

Lcc!. 10.V ! .

Mngklse tugts nogen Afsondrings § ilb forAndagtens stvld, at I kunde vom ledigetil Faste ogBonnen. Satan stal gio-re hvad band kand, at de Lvstigheder kand saol fortumle Sindet, at der ev kand voere Sands til Bonnen, hånd lurer paa hver Tiid, somdm der lurede paa Samson som var iKammeret/ at band ved de Lvstigheder,som kand stunes i Begyndelsen lovlige, kandfore t Fraadserie og Drukkenskab/ i Kammer og U-tcerligheder. DmdFlue-Konge sogcr, at band kand soette eenSpve paa den nydeligste Spiise, og kaste eendod Flue i den vellugtendcs Salve/ atdends gode Lugt stal forandres i en vederstyg­gelig Stank. Den Fromme kand tage no­gen Dag til at forlyste stg i den Velsignelse GUd haver givet ham, naar hans Tanke er hos GUd og hans Taksigelse til GUd, som Giveren; Som det foreholdes josckim som en vanartig Son, at hans Fader jolin kundevel holde stg lystig, at eede og drikke / men hans Lystighed kunde ev saa udbrede stg'at

r r

i8am.y

dm kunde hindre RctogRetfcrdighcd.Der kand voere Gloedffabs Dag med og over GUds Gaver, naar der ey spildes for man­ge Dage, og mand saa giorer Gloeden over- fusende til at vanhoelde Gaverne»at den be­tager den Priis mand ffulde ofre til Den,hvorfra alle gode Gaver komme. 5a-m u c i byder nogle af Folket til Offeret, atde skulle eede med ham; Men hånd velsig­net Offeret forst, at de i dens Gloede kand V.,

oereogpriiseGUd. Efter atv^viv haverind-fortArkenvftetBrcklld-Offer ogTak- ,§ .6.Offer/ og velsignet Folket/ uddccler hånd til hver der gik til sitHuus/en Le­ve Brod/et ftykke Md/og enFlafte ^ViiN / at de efter GUds Tieneste ikke allee­ne skulle haveBrodet til at ftyrke Hier- ,..04.ttt/mm ogVilnen til atglcede Hjertet.Men det gaaer alt ud derpaa, at mand ikke ffal lade Tiiden u nyttig gaae i forfængelig Gloede til Legemets Vellyst, og glemme at forlyste sig i HErren, som KUr>T Gloede var, at oere GUd, og gloede fig vver det heste ftn

Eee GUd:

Gud: Min Sial ophoyer HErren/ 4«! og min Aand glceder sig i GUd min

Frelsere. Finder end Ssiomon at der erDid til at lee / Did til at dantze / dogkand der vare saa megen Forfængelighed ved, naar mand vil spilde for megen Tiid paa Lat­ter, og mand vil drive for mange Dage bort t u nyttig Glade, at hånd maae straffe Gla- den, som den der giorer det, som er Lastvar-

L. r. V. r digt: Jeg sagde tilLaddcr/du est ga ' len/ og til Glcrden/ hvt giorer du det ?Hånd rester Gltkdcn / som den kunde ret­tes, og sporger: Hvi den lader stg indtage af detTimelige,somkundeffndeAarsagnok i det

ru,. 4. Aandelige Gode, at glade sig i H E M N ;Mm syndig Latter forkaster hånd, som Ga- lenffab, som ikke kand have Sted i det Aan- delige; Thi den Aandelige Glade yttres ik­ke i Latter, men Latter er kun Tegn til den Glade, mand fatter over nogm verstig Be­hag. Siger end vavici: De Retferdi-ge stulle lee over ham / nemlig over vmMgtige/ som beromer sig i Ondstab/

og

ro;

og den Latter skulle smiles at voere af dend Aandelig Gloede over derls Samvittigheds Vidnesbyrd, atGUd her saa vel udforer de- ris Sag, saa er dog nogen verdslig Gode derved, som hand igien kommer i Stand, ved hans Forfolgeres Undergang, som der sigesom GUds Straf paa voeZ: GUd skul

V.7.

v.r.

forstyrre dig / hånd stal sonverknuscdig aldeeles/ og bortrive dig afPau-lunet: Derimod om GUds Naade mod OavicI: Ztg stEVt sVMtt gkSNtO-lie-Trcr i GUds Huns. Der simesvel og Aandelig Gloede , naar ZionsFoeng-sel vendes: A t deris Mund er fuld afLadder: M n den Ladder kommer vel afdet Gode og de lystige Dage de forestille dem, naar de igien kommer i Lanaan. V i finde vel og den Tiid, fom JEsus har anvendt tilGloede: Paa den Stund glcrddeJEsus sig i Aanden; Men vi finde al­drig hånd haver leet, men meere at have havt saadan Mishag til dem, som bruge forfoen- gelig Latter, at hånd forestger dem, at der kand ikke andet folge paa saadan Forlystelse,

end

» V

v.ro.

v.rr.

l^uc. 6. v.»5-

Hebr. i r v.i.

kfal.ny.v.ior.

v .;r.

Klattki.2oV.rr.

end dens egcnBedrovk.se: J-E E dtk/ Zsom NU lee/ thi I ffulle serge og grade.Skulle da nogen der vetoe nker, hvor noye GUd agter paa Dagene/ hvordan de an­vendes, voere saa daarlig og misbruge dengyldene Did til syndig Latter eller forfæn­gelig Gloede, at hånd ikke heller med dm Fromme ffulle stroebe efter den Fuldkom­menhed, at hånd kunde lobe den KampesMaal/ som os er foresat/ at ikke de Ly­ster eller Verdens Fordeel ffulle voere een Byrde, der skal hindre det Haab, at vi ikke kun­de holde vore Jodder fra alle ondt Stier/og at lobe GUds BudordsVeyc; el­ler voere reede at boere Dagens BiUtde og Hcede i JEfu Arbkyde, hvor mandkunde vente en NagdeLon, naar Aftenen kommer. Det den fromme Prvphet seer efter, der vilde ikke flye fra sin GUds Tje­neste , fordi der falt fortroedelige Dage medtt haardnakktt Folk, der kom ham til at see tilbage til hans Fodfels Dag, som en Begvn* delse til mange elendige Dage, hånd vilde ikke

begle-

Salig Fru IM8-NNL SL6ir.iM rdx

begiere en Vellyffks Dag/ svindet Men-Wne pleye at tragte efter, hånd viser sin Trofasthed og Bestandighed i GUds Tienc-ste, at holde Dagen ud med GUD; Zcgflydde ikke fra dig/ at va re Hyrde ef­ter dig; Jeg haver ikke heller begiertMenntskens Magt hånd haver ikke at- traaet at gaae af GUds Tieneste, og Hyr­de-Embede, for at hånd ikke kunde faae saa- danne Dage, som den gamle de Ade­lige Mennifler tragte efter, med Lyster og Begierligheder; inen vil gierne t sin Hyrde- Tieneste tage imod Kuld og Heede, da hånd som ey vil flye fra GUd, kand i fuld Tilliid tage Tilflugt til sin GUd, at hånd stal haveNaadcs §)ye paa hans Mage/ og vende det Onde af Dagene at blive ham til Gode:Var mig ikke til Forffrekkclse/ du est mit Haab paa den onde Dag. Saamaae de Fromme voerc findede, og noyeagte paa deris Handeler alle deris Dage, at de ikke blive U lovlige ellcrU nyttige, rnen

(cc) Opbyggelige.F ff

v.r6.

V.l7.

De

ro6 Wrcs Minde efter Velbaarne

7°b .4. W bestemte Dage/og de Maanedcrdcm ere tiltalte, maae de saa eftertælle, at dem ikke skal fattes noget i Tallet, de jo bestemme

pl->., dem til det Gode. Holder GUd Bog over " alle derts Forretninger, og derts Samvid

tighed er en lonlig Tegnere paa hvad de hverDag foretager, maae de FroMMk faa nove agte derpaa, at de kaied beholde deris Navn at vom fromme og fuldkomne, at forfrem­me hver Time til GUds Vre, deris, og de­ris Rceftes Opbyggelse, som de hver Dagbetcenke: HErren giver agt derpaa/ og horer det/ og der er streven en Z- hukommelfts Bog for hans Ansigt/ for dem fom frygtede HErren/ og tamkte paa hans Navn. vavia har al-lctidcr i Tanke hvad GUd vil domme oM hans Gicrning, og hvor hånd bor-at skikkesig for Gud. Alle hans Domme erefor mig/og jeg vil ikke kaste hans Skikfra Nlig. I alle Ting maae mand agtehvad Skik GUd vil have, og ikke hvad Ver­den kand flunes at vom skikkelig; Thi der-

kis!. Z. v.»6.

kikl. 18»v.rz.

om er Advarsel: Bliver ikke lige stikke­de med denne Verden/ men bliver for­vandlede i Eders Sinds Fornyelse/ kil at I kunde prove/ hvilke n der er den

rr.

giste sig selv en Lov, men maae sees om deter efter Friheds fuldkomne Lov/ og den 'Kierlighed/der opbygger. Jeg ha-ver lov til alle Ting/ men alle Tilig. *'opbygge ikke. Alt det de Fromme maaesyge hver Dag, er at de kand opbygge: Al­le Ting ffee til Opbyggelse; Atdebaademed Formaning og Trempel kand opbygge baade sig selv og andre, som k>auius vil have, at hver stal have Ove paa sig selv indbiurdes:Formaner Eder felv hver Dag/ saa-lcknge det kaldes i Dag/ og seer til andre, lader os give agt paa hverandre/. til heftig Tilskyndelse til Kierlighed og gode Gierninger. Ttt Bygningmaae den eene hielpe dm andm, og ingen

Dag

ro.vH

?____ /-

u6arV ro.

D a g maae efterlades, at jo Arbejdet fort'kki,.r. fattes; Hver D ag maae anvendes til Byg-- ^ Ningens Forbedring. GUDS Ord er

Regelen/ hvorefter Bygningen skal Mes ' paa Grundvolden/ som erZEsus Ehrt-

stus/ og derudi maae mand hver Dag forbedres, at Troen kand bestyrkes, der M er Bygningen fast paa Grundvolden,opbygger Eder selv paa Eders hellig­ste §ro. Mand har ev alleene Lyst til ak bygge men og forbedre, og ziire Huuset, saa maae i den helligeBvgning daglig sees efter, at den hellige Tempel med Dyders Blomster kand stires og prydes, at GUd kand haveLyst at boe i den Tempel. Z erc den lk-vende GUdsTempel/ ligesomGUdhaver sagt: Jeg vil boe i dem. Demaae hver Dag hellige stg ved andoegtige Bonner, og hellige Ovelsrr, at hver kand bli­ve et Kar til ZErehelliggiort/ogHus-

' bonden nyttig/ som er bereed til aldgod Gierning. Det er ikke nok at begyn­

de

rOor.6,v.i6.

rl'im .V.rr

de rned at hellige sig, men hver D ag maae den, som er hellig, anvende til at helliges Wkte/og saa holde ud til pensidste Tag/ogifulbende Hellighed i Gudsfrygt/ofte daglig Tak Offer for GUds Belgier- niNger, og opofre sig selv til GUds LMsie,og saa tiene GUd i Hellighed og Rkk-ferpighcd alle sine Lives Dage/ saa

^poc.Lr

» «rOvr-.

l-Uc. t.

at deris Ncesie opbygges, og de fom ere som Steenhiertede til at tage modnogen Ngades Gave, eller lade sig stikke tilGUDS Bvgnmg, kand blive LevendesSteene / at vorde et aandklig Huns.Derved de Fromme stilles fra Verdens Forfængelighed, og saa foreenes med GUd, L de alttd ere forHErren, M LiVS Da­ge stue paa HErrens Dettighed/ ind­til de ende deris Wagk i Herlighed.

OmdenneRelbaarneIMWnu Laligmnsrim WLlL,

Gg» maae

r ? e tr . r , v.z.

kial.L7.V.4.

ksal.4.V.4.

M.7;,V.rz.

maae vi sige: HErrtN haver stilk ttNFw M til sig/ som med vavia kunde sige:Jeg var dog stedse hos dig / dn holdtmlg ved din hsyre Haand / og der al­tid havde sin GUd for Avne, og fandt hansRaad, Hielp og Forsvar i det Hendes hov-re Haand M e angribe/som vsvici; Zeghaver sat HErren altid for mig/ hånder hos min hsyre Haand: KErrm ha­ver kiendt Hende som den Fromme / håndhavde et naadigt Ove til, og som hånd vilde fremme og lede ved sin egen Haand, fra for­sir og speede Ungdom til den hoye Alder­dom. 3 Hendes forske Barndom/ da GUd tog Hendes Fader fra Hende, og tilsig, maatte det siunes ligesoin dend M M /hvor af Hun ffulde have Ledffelse og Kraft,

,k«e..7 bkv tor, ligesom dend Mek Okk for Lim.Men som GUd forsynede ham ved en Enkei Zarepta, som GUd velsignede; Saa varHmdes Moder den velsignede Wnke/ derhavde Omsorg for Hende, og som en flyven­

de

Salig Fru MW. ru

klal. »»7v.r.

krov.z.v .6 .1Lvr.z/v.r.

de Kae gav det klare Ledske-Vand til Vederqvoegelfe, og son, de grsnne Linde gav Forlystelse. HERren lod see, da Hendes Fader forlod Hende paa den Tud,Hun nepkunde kiende Fader / at band kiendte stg ved Hende, og gav Hende son: sin klcreVcnfln Velstgnelse. Hun og klcndte HErreni all^ sine V M og som den der klfferGUd/ er kiendt af ham/ saa var Hen­des Hierte vg Kierlighed saa til GUD, at Hun Kendte ham for den mildeste Udgiver, der deelede saa rundelig til Hende, at, end-dog, da Hun, son, een Ungdoms HllftNlventede GlEdc/ GUD tog den Herre fraHende, dertil at gloede Hende ftulle.samle med Hende, Hun dog kendte ham for mbedre Mand og HErre, der befalede Vel­signelsen at gaae kl Hende paa Ageren/til Lands Frugt/ Ovaeges Frugt/ogi alt det Dun tog sig fore. Saa Hun *altid kunde takke HErren fordi hånd kk,

krov.5.v.»8.

veut. r v . ; .

v .4 .

var god. Hun kieMe Ham som den rigtig

iv7 v .r .

LL. 7.V.r6.

Ikren.zV.»7.

ligste Oddetler/ og derfor var saa vel for- noyet med dm Deel GUd deelede til Hende, at Hun ikke blev utaalmodig eller knurrede mod HERren; Men da-hand tog HMdes badet fra Hende» da Hun var et ungtB W / som det der ry kunde forstaae atfor-stydc Onde og udvirlle det Go­de/ og Hun nmatte venNk sig tit at bitreAaget afsin Ungdom/og ham tog Hen

d. t.v.r.

kfs».;9.V.io.

dts MUd fra Hende, da Uun sonr RuthVar m ung Enke / at Hcndis Taare maatte lobe Hende paa Kindbeenen /kiendte Hun med Taalmvdighed, at det varHErrcu soul tog / og kyssede paa HansHaand, og vilde ikke til nogen u taalmodig KnNrrett oplade sin Mund; Tlsi Hun kieNd-te, at VErren giorde det. Var og vil­lig at lede eene / og alleene hos den besteMand dg HErre, og strcebte efter at fuld. komme jm Vandring for hans Ansigt, at legge ald Fliid paa alle Dyder, Holde sig op­rigtig i alle sine Forretninger, altid at M k

tedelig og rigtig, og holde ved den gamleAdelig Trofasthed / paa Adelig ZE-re og Love/ at ikke nogen ffulle gioreHen-des Roes forftengelig, efter kaui, Forfat,Zeg vilde heller doe/ end,at nogenffulle gtore mig min RMforfa rige­lig ; saa mand paa Hendes Ja og Lofte kunde vare meere forsikret, end mange amdresHaand og Skrift/ogHendes Skrifthvlt Hun saa uryggelig, fom bauius dervedgiver fast Forsikring: Jeg PanlUS ffrcv lned NliN Haand. Z alt lod Hun kiende den rette Adelige Fromhed i Godhier-tighed, som havde et LhristlLgHierte at til­give deur, der kunde falde i Hendes skyld, el­ler fortjene Hendes Vrede, efter Pauli For­maning : Tilgiver Ederselv/ dersomnogen haver Klagemaal imod nogen.Hendes fromme Hierte var faa langt fra faadan Ubarmhiertighed, eller faadan hartHierte, som KLu;. der kand giemmc paaVrede / som ikke kand Udryddes af Ester-

' H h h M l-

. '

iLclr.Y'V.lL.

' . ». ' ^

» - p«

k d ilem . v. IY.

Lol.;.v.»;»

- ^

Len. ;r v.4

v.44

tommerne de Edomiter / at de jo glcedt »b-iv..- ved dens BrodresSdeleggelse, at Hun

jo heller ynd i-cob vM forekomme Dem med Hoflighed og ZErbodighed/ og

c,p., af VM Velsignelse Hun kiendte GUd hav­de givet Hende /ville heller stille deris Sind, der ville voere Hendis Modstandere, og ester Sin Frelseres Regel; GiM dem til go­de som Eder hade ; heller bevuse fln Rum -hed mod dem, der vilde viise Fortrædelighed mod Hende, eyd hgve Stridighed mod no­gen, og saaledessanllede den ecne Fromhedmed den anden, baade med at vcere forli­gelig med at tilgive/ og v«re kikrllg i atudgive. Den Fromhed/ som stimedeaf Hendes yndige Ansigt, baade af Natu­ren og Naaden, og de behagelige Miner, fym betyde Godhed og Beredvillighed maat- te komme hver til at sige. jvm den Thekoitiste

»Lw .4 VM vavici: Hun var som kp Guds Engel:' Som Englene, der g iM sig over, at de stn; . have havt et out Sind, tand ymvende W il

4.-4! det Gode, og ere Denstagtige Aander, Mkvar

varHmdes Gloede at see andres Forbedring, U var stlv reede med sin Tienstagtighed og Beredvillighed, at fremme det Gode til dem som intet eyede, og forfremme dem til Go«de, fom selv sidde ilde; Hendes FromhcdUdbredde sig til dem, deri Hendes S tandvare kun af siet Tilstand/ faa mange af dem maatte sige om Hende, som Istael omvcdorz: Hun var opkommen en Moderfor dem. Den Rundheds Frugt forendes

ek ncdflod endog til de Nedrige/ til Hen-des Tienere, som gjorde Hendes Arbevde, tz>m Hun forsiunede, at naar de ikke loengere tzin Timere kunde have Brod af Hendes Bord, de da selv som deris egne Herrer kun­de have Bord, otz Brod paa Bordet. Za storre var Hendes Fromhed imod dem', somUdtyde i Ord og Lcerdom: Et sier- deeies .Mdheds Bve havde Hun til HWMsTienere at forstum, at HendesHkkM hed udstod i Stromme Tal tit dem, og de­ris Born, og for alting havde G U D forDyne baade i at bestikke dem tit GUds

Tie-

)u 6 .s . v.7.

r ^ im . 5.v.i7.

Tieneftt, og at tilstikke deni, hvis dem kun« de tilkomme i Tjenesten. Til at bestikke og kalde HErrens Tienere til hans Huns og Hel«ligdvm, haver HWkke vildet, at Kiod-Rs-

for dem, som andre, derilieozLtilLostren,; V il

hånd have Ageren / hånd stal tageRuth med; Dermsd det gaacr til, som medZcroboam, dkk tvg U PtEster Ns dt klN«geste AantFolket/hvis Daand håndfyliede Nlkd Ofret/ og de der kun soge Tieneste for Brsd, som bede : Kiere ladMig komme tit en Pmste-Ticneste/at eede et stykke Brod; og lader sig bindetil en ringe Lieneste-Pige, der kand vare med­handlet som vinr: 5ickem siger vel: ^ iv e r

,4. mig Pigen til Mustru/ da W dog varkMNket. Men det var langt M, at DmGelbaarne Walige D U N N vilde nogetdesmittet stulde komme forHErrm, som hav­de forbudet, at indfore Skoge-lon eller

D M -

Ven. V.rr

Hundc-vErdiHErrensHuns. Hun,som havde Navn af Lhristo, vilde og i dette, at Lhristo i hans Tienere skulle fores eenreen Jomfru til, og Hun kunde forGUd >c°r-og hans Ktcenighcd have en rem Sainvittig- hed, ttt Hun ined Uccier ikke ville have den, der som Simon viZZus vilde byde Penge fordm Hellig Ilands Gave, eller der med ^SolV-eller Guld-Mgelen vilde toenkeat aabucTempelens Wr/mender maattevccre bekiendt, at have Kundskabs Nogettil at aabne Himmelens Dor. .

Vel kunde den Fromhcd og Bannhier- tighed voere bos det Edle Hjerte, som selv var en Enke, at Hun som en velgiorende i '^ »bims havde Medlidenhed med m bedrevet' ' Enke (der med den af Propheternes BoyesHustruer maatte klage: M tN Husbondcrdod/saa veedffdu/at band dinTie-

i r. V.xr.

mre frygtede NErren) og da vilde skikke dm, som Hun forst kunde voere forsikret om, at band var velskikket til at vare paa GUds Timeste, og kunde voere m Retsin­dig Sioele Sorgere, der dog ikke havde givet

sin Tro til nogen- eller, der ikke- som ickcmsHjerte / der Ungde til om».Me.fat-tetHierte til nogen anden, men kunde tkoste Enken i Hmd'es Bedrovelse/ V btsogkEnken i HkttdtsTmngsel; Mmsomdmder vilde ikke, atHendes Fromhedffullesaatees mod een, at den skulde blive mMfteng-hkd mod en anden, vilde ikke tvinge ellerdreye nogen', silod deris egen TilbvyclWcd, men lod alt beroe paa GUds egen Forsiun,' som dm bcste Enkernes Maied, ogsomhaver

. Hjerterne i sin Haand, og kand bove,dem fom Vandstromme ; Om derisHierterkuntzrboyeHtil at elffe hver andre, og det kunde blive, Med at give sig selv bort, som

siger om Gaven og Velsignelsen til de.........per efter/ som hånd haver

rsvelse mer Tvang. Saa den Ma­ngt WWUM vilde altid udviise, Hun varem Retsindig k^nodlL55L drk sugede

NUS/og ey vilde lade sin Om­sorg fare for GUds Tieneres Anus.

Den ffore Forsorg og Fromhed lod dmrU 'M W MM fterdetles fte mod sin

Sicrle-Sorgere, ftm Hun befandt hMsomm trofast Pmst/ der giorde ligesomdet behagede GUdS Kerte/ og t-mAandeLge Tjeneste bar Onchu for Henve ogHendes Huns, og til at forsium Hendes Sicel, bar det Livsens B M tsi Hende, saaHunmerkede, som delt Mg'j 5unem4 in Mro.MHeuW dsNtandVar hellig / faa vade HMW aMM ladefte sin Fromhcd mod haMMMi'dg la­de sin Godheds StrommeMdfiyde tsi Hans Born. Saaviit Hnn selv MM WMilig«M at forsiune denl, vside HMM'veM lleftge tsi nogm anden: Lad nug fommetil enPrcestk-Tlenkstf. MentildenforsteSon varHendis Ord, ftm HEmns ti! Icrcmkm;Du stalt gaae tsi det/ som jegWderdigtil/ ogtil den anden, somn,b20!tji)sevb:B l iv hos mig. Som HErren vM, atSonnm klezrsr ff lle jfores Faderens sron,Prstste-Klader/ og tage hans Embede

efter

r8sm.r»

rkess.4V.9»

»8am.rv.;4,

)er. r»V.7>

6en. ry.V.IY.

dum.r«

»Lor.z.v.6.

»Lex. 6. v.z.

ester ham, saa vilde og dm Mange M M /efter GUds Raad, at Svanen ffulle troede i Faderens Embede, og som Hun kiendte af Fremvert i de GUds Meenigheder, Faderen vare betroede, at GUd gav Vert ved hans Arbeyde, saa havde Hun og denBevaagen-hed for Sonnm, at hånd skulle blive ved i sam-mestt plandte og vande.

Den Trosse-fulde Uek flod og til fleere af Dornene, saa at Prvpheternes Born maatte oere Hmde som en Moder. Som Propheternetz Bvrn havde Tillid til Pro- pheten bliLum, hg dcris Jern eller Dre, somde havde laant / var falden i Vandet, athånd hialp dem, og kom Jernet til atflyde paa Vandet / saa maatte mand si­ge, at Hun som en Moder for dem, der maat­te klage, deris Arbeide og Voerktvy, som de ofte ikke-selv eyede, men havde laant afandre, var faldet i Vandet for dem, saa at de med Dom-Vand og Graad, maatte overhvellederisGieming, da forte Hun detover Van­det, ssrygede Graaden af deris Dyne, riss­te dem sin runde og mllde Haand baade til at vphielpe dem, og fore og fode dem. S>un-

Salig Fru 8 L H rrr

tes dens Tilstand saa forringet, og de af Drovelsens Vande saa overskyllede, at der var ingen Redning for dem, Hun var reedeathielpedem/soimifen brusende Grav/ >4°.afdet ffidenVand/ at de kunde faae NV

get imellem Hoenderne/og selv gisre U0- ^ 4. gct med Hcrnderne/ at komme i Brug ogRcering til at selv forhverveveris Brod.

Som Hun da anvendte sine Dage i Fromhed / og Godheds Frugter, og amsaae hver Dag/ som Hun havde giort in­tet, eller gjort ilde, naar Hun ikke havde giort vel mod nogen, saa ville GUd og forlangeHendes Dage/ at Hun kunde giere got i mange Dage og Aar. Hver Dag an-saae Hun som Hende talt til af GUD, at Hun vinde agte sine Handeler, vg Bede-gtlser / som de G U d havde Zal paa, ogHun ffulde giore Regenffab for, om nogen fattedes afTallet, svin Hun ikke havde an­vendt paa sinGUdsTicneste. Og daGUdhavde talt Rende bedrovede Ncettcr til/ ^vg borttagtt Dm fra Hende, der gladede

Kkk Hm-

k5al. 90v.rr.

v.<)>

M-

Hende om Dagen, og trostede Hende i Mork- heds R«tter, da som en vraue. der var eene uden Mand, sogte Mette at forkene sig medsin Frelsermand. Hendes forste Stemme om Dagen var at tale ,ned stn GUd, som

s,V.4.

vavick: NEM du M aarle hM MinRost/ jeg vil stikke Ulig aarle for dig.

ki-i.! rv.ii.

kkl. 4». v.iz.

som Hun begyndte Dagen med at flikke sig efter GUd, saa holdt Hun ved den samme Skik, de andve Deele paa Dagen/ at boeresit Hjertes Miggcndc forGUd: Jeg vjltale og hyle Asten/ Morgen og Mid­dag/ saa stal hånd hore min Rost.GUd holdt sig vgtilHende, og som den beste Mand opholdt Hende alle Dage, faa Hun maatte bekiende om sin Naadige GUD:Dn opholder mig for minFromhedsstyld; som den er velsignet/somforlader sig paa MErren/ og ligesom et Trer/der er plantet hos Vand/ ogfom mon udstyk sine Rodder hos rrr

ek/ hånd stal ikke frygte naar derkom«

Jer. ,7>.7.8,

kommer Heede / og hans Blade stal vare gronnc/ og hånd stal ikke fsrge/ naar et tort Aar kommer/ og stal ik­ke lade. hf at give Frugt; Saa maae mand sige om denne Fromme Sial/ Hunforlod stg paa HErren, som Hendes BeffeMan^ dllTun var forladt af Hendes Mgte- Mand, HErren og velsignede Hendes Fore-tagende, se bos denne Mek Wivd HendesTroee vWerter til saadan Frugt ogFrem- vert,Maldden Modgang ogKaarsens Hee­de frygtede Hun ikke, fordi Hun eene frygtedeWErren?og denGudsfrygt McdNoy-tomhed var Hende ben storste Vinding. "M ar der var Vinter, og alting visnet for andre, var det spm .Vaars Dage, at alting var grsnt og gloedelig for Hende, saa Hun.irke chrgM, om det end tegnede til Torke og Msvertzj TbiHun fornam til megen Frugt-barhed afHendesGUds Forrnnd,og om end-ffiontHendes Mand, som den Uod-MteenHun skulde bygge med, var rykket fra Hen de, Hun dog i dtt Hun vendte 6g til benAlmagtigste/ da blev Lun opbygt/ og

Hen-

r

Hendes Gode tilvorte til Hende og til Hen des Arvinger, som er det Orvici siger, der komNlerArvtildeWromme/ saa vi seen. De Frommes Arv tgodEye:

Te Wromme forfremnlkr GUd til detGode, og fremmer det Gode til dens Gloe­de ; Deraf naevnes her K rV / som det derrr til dens Beste, der baadc er det Godt/vg som tiklegges egentlig de Gode; DeUgudelige kand vel siges at eye, men ikke ret­telig at arve. u-via seer vel at de Ugude­lige kand faae en Hob samlet, som i denneklaimer forkgaaendt Vers, at de Ugudeli­ge kand have nleget og stort Gods/ mende kand ey lomge beholde det, saa at det kun­de blive til Arv; Thi deris Arme/ somflulle holde det sammen, flat sonderbrydes/mmdeFroMMbeholdederisArV; Saavavici, der var Konge over Lanaan, seer hen til Lanaans Land, som GUd havde givet sitEyedVMs Folk til en bestandig Arv og

Eye-

Salig Fru rrz

Eyedom, somHErren siger til Maels Bom:EsterdiI komme til Lanaans Land/ da stal det Land / som eder stal falde til Arv/ vcrreL'anaans Land med si- "ne Grendser/ som br^m var tilsagt afGUd, der hånd blev kaldet atudgaae til »°br,..

det Sted/ som hånd ffulde tage til Arvedecl. GUd lovede brakrm Lan-

.8.rr.

V.7.

det til hans Afkom/ da hånd boede i La-naaN/sigerHErrentilham: AltdetLand/som du seer/ vil jeg give dig og dinAfkom evindelig. GUd satte han, selvsom For-mand, hans Bom som Arvingerog Efter Msend, til en langvarig Tiid, den eene at arve efter Den anden, og derpaa op­retter GUd sin Pagt med ham: PaadenDag giorde MErrenPagt inedAbram / og sagde: Din Afkom haver 6°°. jeg givet dette Land fra ZEgypttFlod/indtil denftore Flod/ den Flodkknr, bttegner demred Landets Grendser,

Lll . ' fta

»5v.is^

f M ^ L g y p c i F M til L u p k r s c c m . Det LofteGUP bermftede med Eed, som flden bestyr­ker M ac: Dig og din Sad Vil jeggive alle disse Lande/og stadfcrste den

Lx°6>,, / son, jeg haver soret AbrahamOeu. »6

v.;

-

t§umv.»47? fore i det Land/ og hans

din Fader. „M e r dm Pagt, og oprettede Testamente / som Landet ffulde More demangfoldigeEfterkvmmere afBorn ogBor-ne-Bsrn, kaldes det en Arv/ fra hvilken naar de udelukkes, som,havde lastet GUd, siger GUd om c-»ieb: Ham vil jeg ind-

' om ffalarve det/og naar Landet flden bed Fjen­derne tages fra dem, som besadde det, klagedb: Vor Arv er Vendt til Fremmede.sok. Mes som Skiftes-Forvalter, og naar hånd befales af GUd at ffifte Landet iblant Waels Stammer: dastger HERRER:Dn M t deele Landet til Arv blant dette Folk/ hvilket jeg soer deris For­fadre at give dem.?'Og Stamme,som ikke fik saadan M l af Landet til Eve-dom, stges: Mose havde ikke gtvetLe-

/

Salig Fru XlNL'NNK MW .

Erren Israels^,vi Stamme Arv/GUd er deris Arv.

Dog bestoed ikke de kroendes GUds Fol- kes Lyksalighed alleene i det jordiffeLanaanS Forjettelse og Besiddelse/ som de derudi stol­le soge og finde derisstorsteFornoyelse: Det havde km varet en forfængelig Gloede, at soge det Land, som kom under mange For-

end' ben Mgravelse-Sted, hvor i hans Lege­me j Om den jordiske Deel, kunde hvile, hvil­ken hånd dog ikke kunde tilegne sig, for hånd , . maatte kiobe den af kterkr Born. Var end v.io.Landet af saadan Frugtbarhed, at det forde stiopne Gmsgange for Ovcrgtt/ og c--«--.r

- c.i z.v /.

c.zz.v.z.

ksslSL.V.1 4 .

de mangfoldige Blomster for Bier/ kaldes saa ofte et Land / der flyder med Melk og Honning; Markene kladde sig med Faar/ og Dalene ssiulte sigMed Korn / dog var det ey fri for Lande-Plager, der var ofte Hunger i Landet, derdrVer br-Ksm afLandtt tit Egypten, kom- mer ik-c til at drage til o««, og noder Z»-

col>

col, til at sende sine Sonner til atkiobeKom07.^ afVgypten, at de ikke skulle doe afHunger

i Lanaan, og siden nvd alle sink siet at for- c.46.v>. ^de Lanaan og drage bort tll ILgypten:Lmk.Der bliver og Hunger s Landet i Dom-

V merncs Tiid, at niim eiech med Hustru ogBorn maae sdge Brod i Moabiternes Land, og end i vz vi^Did plages Lanaans Land

Zlars Hunger. Folkets Gien-stridighed og mange Synder forandrede saa det stionneste Land, at der blev den elendig­ste Tilstand, derpaa solger GUds, Trusel;

.6. ZegvttgisttedeWimmeWlNtt/v.19.

v.rz.

v.r.

V.-4

V.rs.

eders Jord som Kander; ke endda dermed lade eder tugte af mig/ men vandre modvillige«/ davil jeg og vandre mod eder modvilligen/ og flaae eder endda siuv gange meerefor eders Synders styld/ og fore et hevnendcsSverd over eder/ som M hevne min Pagt/ og om Z forsamle eder i eders Stader / da.vil jeg aK gevel sende Pestilentse iblam eder/ og

3 skul-

Salig Fru IM 87M L M H r r -

Mulle,gives t edersFienderssaand.Som det var det lyksaligste Land, saalcengeFolket Wc lyde GUd, at de kunde nyde Landets Gode/ saa det Elendigste, naar det bliver gimstridigt, . som Jerusalem

H,ren. i V.7 .

maae ihukomine sin Elendigheds og sin Gicnstridigheds Dage/ ja alle sine ynffeltge Ting/som den fordum havde;L>g naar det end var i den rochgste Stand, som, da HErren havde flyetMael We-lighev for alle de ris Fiender trin t om-krillg/ onl Landet end var i dm meH aors-rencic Tilstand, svM UNdkr KvNg 8rlomonzRegienng, der havde Fred trint vinkringpaa M Sider, ogZuda VgZsrael hve­de tryggelig hver under sit Vuntm - 4og Figentrcr/ saa kunde dtdog ikke l-mge " "beholde det Gode, dens Lyksaligheds Tiid kunde ey vare lcengere end deris.Livs Tud,denIlrV/ beholdte de kun saalcenge de leve­de, vg dtt var kun en kott Tiid, st»m deris Leve-Tiid kunde kun regnestil halvsierdc-

Mmm sinds-

klal. yo.v.io.

6.v.;;.

silidsttve Aar/og onidet kommerhoyttil siresindstive Aar/ og alt-et derKm-de ansees fornoyelig t -em, var kun blandet ,ned Bekymring, naar det HMr vceretkosteligt med dem/:da haver det vceret Moye esverring

og GUd haverbeskikkeknogen anden Lyk­salighed DSiirleN / som M'bestaaer inogen Jordiffe Eyendom, som er kun saartm gc mod det Himmelske, atLhristus tilholderMe Korll, W meget at-ekymre ffg om -et

H lade det Maldede fornoden as det

Timelige: Adfporger forst GuVMi

W M ,Saa var ArVtN i Lanaan jigesbm et

ge°M"M .s ta l

Salig Fru KIL811M 6LLK

Oen. n .vr.

Sar lbvkt ^raliLm. at alle Slegter paa ZordA, i ham ffulle VW cks/.. ffulleaOenbareS i det Land,ogdet ffulde voere et Urbillede paa detHMmlelffeF«derne-Land,hvor 06 er bevaret en nforkrcenkclig og .. Oesmittelig og uforvisneligArveLecl.Dm Hvile GUds Ulk ffulle indkomme tili Lanaan, som sW om denGr vare indkom­ne. .HEMN havde flMZsrael Rse-lighed; var kun mAfbllding paa den evige ' 'Hvile i Himmelm, som den hefte Kabbaths- .

fp M M F o lk : - 'd kunkr Mdfvre dem i det Land

^um.r;

bandMze lovet, de maatte ikke indkomnee t^ven^vile, faa HERrtN M r om dem:

eikke tiende miUMve/herfol-Ker jeg demi min Vrede/de ffulle ikke komme til MiN Hvile: LkgesaaMr

klal.qz.V.1 L.

heller til dm Hvile, hånd haver forhvervttdem; ThiMenedksomhavetk0et/gaae

ind

V. r o.

V .ro .

f- s- 2§ re6 Minde, efter Delbaarne" ' - -- i - L

M,eh>dm retteMandW

W A W M K W Wrog hvilet af sine Gier WDaf sine egne. ^

U WtileMrdede dDN ?»»/>mWfvia'dit

Meden Arv,somOE "k/M Meme som det Go- omme i dette Liv; Mm

hdtzGW havergienlt demtil det andet LiNM saa bttcenke m ^

Nnes Lyksalighed /de

rHMBestandighed/ denW M W L

^WlaM deTing som fores til Lyksalig­hed sdrtte Timelige, Maedet fornemmeligregUs, sWhersilfsres^ Fromme/ at defaaeMrd/ og sierdeM at den afdeeles fm andre / og bliver deris Deel, saa vj agtt.:z ?

(-^ A t dem tilkommer Nrtz, ^ 'Ak-

tzalig Fru L IK 8H M LstLL. -N' (s) At den K rv forbliver dem til Eyedom.

Det er deris KrV.0 ) Maae vi satte det soni et sar Mer-

kc Orvici giver til at giore Forstiel paa deFromme og Onde. Raar de Onde tlfhugges hastelig somGms/ affaldesom en tor Urt/ da have de Fromme deris Haab til HErren / der opholder dem, at de kand boe i Landet/ og ncere slg vel. D e Onde udrydde^/ men de fom bie efter HErrcn/ de ffulle ar­ve Landet. Der kand vel vare den Did,at den Ugudelige kand. tiltage, komme i stor Velstand og k lo re re , men det rand ikke vare lange med ham, at det jo snatt faaer en En­de,.med ham, og ald Han6 Herlighed, menderimod de Fromme / hvor stille og sagtede gaae frem i deris Omgiengelse, og For. retning, nyde de dog det Gode med derisHiertes Glade: D e t er endnu et lidet/ faaer den Ugudelige ikke meere; Mende Sagtmodige ffulle arve Landet /

Nim og

2

?lal.;7. v. 2.

v.;.

v.9

v.iv.

. *»;4

v i r .

veut.rz.v.g.

krav. i o. v.rr.

'

og forlyste Um ovet storOred. Desom ey ville haste med at blive riige, mm bie til den Ttid,HErren vil-blUdePelstgNebsenMre M dem/ Dm giortr riig/ oggaae oprigtig stem MHENrens Vey,Meris erWHen/M'denKrv bliver dkkiSMiver ved demWerks Arvinger/Saa vi Niaae'stkWW

8iog Forsigtighed/at kandods der samles med

M

»»« > ^

- § nM M ^derts Foraldre som

(s) See vi det der samles med Klove og stor Omhyggelighed, svin Foraldrene tage sig, at de kand-siprhvcrve noget, og efterlade sig chv til dcfis Born, og da maae sees tildesbedre OpMststst^

(2 s) Dm

tzatig KruNI

72'" »rz(-s) Dm Sorg VerbehLBorn tage

sig, der bliver kun t« Forbandelsk. (b b) Dm Omsorg Guds Born tage

for deris Bortt / det er nied Vel-

- ' r

signelse.(22) Dm Sorg Verdens BvrnW rt

sig, bekymre og besiMe sig m M for at faat lidet, og ofte kun Wde deris MM, fom di : faae intet, saa Tiden forwmegm ArWdx - og Befvoering med sig, som drives af det ,Hqab til megen Fmgt i Hosten, mm tit W v >»se om ald deris Arbeyde m<M siges: W ssisie

v.6.nieget/ og fore lidet ind. n Arpaa deris store Umage, fom dog bliver uden nogen Gavn og Nytte: M gioke sig „Megen Uroe forgievespDe have vovbelt Onde, de have ont af dW Arbeyde og Bekymring, og faae intet gvt der af, de HG ve Fortroed, eg faae ingen Fordeel, de haveUroe og Umag at saNile / og kunde ep havesaa megen Fornoyelfe deraf, at de kunde voe re visse paa, at nogen af. dens. Mnde ssi.M det. De nyde cv nieere deraf, end de kand

bave

-abe tt kort Vvesiun deraf, soinHovidsman- . den i 8amLrm fik i en Hast megen Formad at

' v.? ' fte/ men M sik Forlov at eede deraf.Hvor de meest toenke at fluge og oede med

^ -- Mariftrerne/ der opcede Vidners*-'4- Hllllft/der finde de lidet til at fsdes af, og in­

tet til at feedes af, ret som de Kom Biller, der oederideligKornetogudhuller det, ogeredog

x,,, altid lige magre. T il at drage det cene * ° Huns op til det andet/ bedrage de Eyer-

momdene,. dog de meest bedrage sig selv: De kandmememed Kongen af Babylon, at dehar Krog og Garn at drage og fange de

ti-b-z.. Eenfoldige udi, som Fiffe, saa de ofre til de-' tis Vaad/rose sig af dens Spidsfindig­

hed og befalde deris snllde Troekker, at de ha­ve kundet paafinde saadanne Krog-Love, at forvilde dm som vilde gaae paa rette Veve;Mm der er Forbandelse i det/Forstyr-ringogSkcrndftl i alt det de tage forHENder/det de meest har samlet, kand m blive jsimmm, men svmder kunde vcere Krud antomdt under det, i m Hast splittes ad. De

>cg-

V.4 .

legge den eene Ager til den anden/ ^mm den kand ikke blive liggendes; Thi em ten deeles debort til andre, som 1 efter de­ns optENkte tilret beklager Straffen af '

give vore Agre igttn/ hånd dcelededet ad; Eller om de kand stunes at havedem, faae de dog ingen Nytte af dem, som foad har ingen Nytte af sin Ager / naar-Vbl->iom lader Afgroden afbramde / el­ler Philifterne af deris Agre / naar derkommer Rcrve med Blus/ der opbræn­de Kornet, og om Sceden finnes end atfrem- vore paa Agrene, den bliver dog uden Kornog Frugt, fvm paa 8->m-mL Agre, Straasom staaer/ stal ikke faaeGrode/ den ffal ikke give Mel.

At de kand drage des meere til sig end Retten tillader, da drage de klret Mtd e,- ,.

r8am.i4v.;o.

)ucl.i;.v.f.

Ole. 8. v-7.

v.r8.

»83M .i6Lognens Snorer/ som med den sansmenOundne Logn-Snor drager epKibo-7tccksAgre tilsig; Men i det despinde paasaa

Qoo snart

snart at ville bevilge sig med andres, spinde de paa Snoker til Satans Snarer, hvor­med hånd drager dem til sig, og ikke det mind­ste af alt det de have bedraget fra andre, kandAge med dem: De som Ville blive ril-ge/ falde i Fristelsen vg Snaren/ og

7"- mange daarlige og stadellgc BegierDm.6 v.y

V.zr.

Hollir.v.9.

ringer/ hvilke nedfenke Menniffenei Ddeleggclse og Fordervelse. Detoenke at have viise Anstag, men Udgangen viifer, at de vare daarlige, de meene, deriS Anstag stal forbedre dem, da de dog forder- ve dem, fordi de ikke soge Raad hos GUd, eller rette sig efter hans Regel, som ellersrrmaWgatopbygge/oggivc osAr-Velod iblant alle de Helligede. Naarde have giort sig meestMoye, og draget me­get fammen, kand de i en Hast rykkes fra det altsammen, da den som her Med Lpkrsim kun­de indbilde sig: Jeg er dogbleven riig/jeg har funden mig Formue i alt mitZlrbeyde/ maae besinde sig saa fattig, at hånd ikke kand faae enVands Drik at ledste flgpaa, som denriigeSværmere, fonrhav-

V.r.4-

V.17.

de overstadig til andre hver Dag, kand ikke faae en Draabe i Helvede. Den daarlige ' og ffadeligeMovsomlnelighed betager dog de ypperste Herrers Hjerter i Israel, saaat de agte intet om at giore Urek, eller fortrykke dem de ville trcekke fra, naar de kun kand be- rove andre, og faae deris Rov i deris Huuse, som HERren derfor advarer dem, ssgtrRet/ hiclper den Fortrykte til rette/ rb.. stikker den Faderlose Ret/ hielperEnkens Sager/ og HErren fremstillerdem fln strenge Dom over dem, der misbru­ge deris Magt til at besnelle de Ringe, for atberiige stg felv. HERMI stal kvMMttil Dom med de ZEldste afstt Folk/ ° og med sine Fyrster; Thi Z have s- delagt Viingaarden/ den Fattiges Rov er i eders Huns/ hvi nedtrykke Z mit Folk/ og sonderknuse de elendi­ge Personer. Det bliver og Aarfagen tilderis Folkes, kamillers og Lands §)deleggel- fe, som HErren til Strafmaae saette de Tien­der, der stal tage fra dem, det de have taget

fra

6«)« V.!

v.ls

v.»9fta andre, der stal gribe Rov og fore

V.i;

Det Derfra / ja de der stal bortfore dem fraderis Huufe, som de bar taget andres Huufefra dem; derfor er mit Fylk bortfort / for det havde ikke Forstand / og detSHerlighed er bleven til hnngrigeFolk;og saa maae de lade alle de Huufe efter sig, fom ve have bavt saa megen Move for med Underfundighed at faae indrettet, at de eenekunde besidde Landet: Dette tt for mineOren/stgerdenHErreZkbaoth/hvaLstal det gielde / om de mange Huufe ikke stulde blive ode/ om de store ogdeylige ikke stulle staae ledige. For-

v.,4. di Pharisirerne vare gierige, endbog de ville -.'r-v-rr siunes hellige, og ki-rocicr var en Mtkv/der

lurer, at hånd kand rove til sig, da rgqder

L.uc. 1 6 .

Mrc

»tor. 5V.L

Lhristus sine Discipler; Tagkk eder Va7,°' re for Phariscrernes Ssirdcy/ og

Herodis Surdey; som Surdeyen udbreder sig og gior den gandste so-de Dey snur / saa den u-lovlig Begikkttg-

Ved

Salig Fru 8 L H

hed til at drage andres Gods til sig, for at samle til sig og sine Arvinger, fsrer kun en Suurhed, Fordcrvelsc og Forbandelse med sig i de Middel, der kunde fore Nytte og Gloede med sig, som vare lovlig adspurde. Lhristus vil og, hans Disciple skal tage sig va­re for saadan Begierlighed, der stunder efter Overflodighed, som det der ikke behoves tilLivets Rodtorftighed; Vogter eder forGierighed / Thi ingens Liv bestaaer i hans Formue/ i det hånd haver O'vetsiod. Den Gierighed og Kroglvve, der ey meere kand rettes, end kroget / der ey kand blive ret/ hindrer den Nytte, der kunde ventes ved det, der samles til KrV /som flulle vom, at mand skulle have got der­af, soge nogen Fornoyelse og Roelighed der-udi, og voere glad i sine Gierninger/men intet af alt det kand dm naae, hvis Be- gierlighed er u-moettelig, og altid bekym­rer og giorer sig Uroe for at samle meere;Thi alle hans Tage ereSorg og hans Handel er Gmmnielse/ ja hanSHier-

Ppp te

I ue. i r.V.I5.

L c c I .». v.i5.

Lccl.v.rr.

Lccl. r.v.r;.

te haver ikke Roelighed om Natten.Ofte de der have meest skrabet sammen, fin­de ey meere Fornoyelfe derudi, md ^msa. der opregner fin Rigdoms Herlighed, ZEre

Mk.og store Ophsyelse, og slutter; Men jeg..... er ikke fornovet med alt dette. Min­

dre kand det Samlede give enten Sindet eller Legemet nogen Roelighed, men fsrer mee­re Uroe, Natte-8?ecul2lioner, som hindre de-

Mk.«. xjy Sovn, saa om de end med lvero kandhave den stionnefte Leye, dog kand ey faae den mindste Sovn. Derfor OLvia, der er

?.' ovet i Verdens Medgang og Modgang,haver ofte vceret i M lMgkl / og omsider

sck^ kand have nok af Rigdom / veed best atv.'». Mte I'icel paa alt det mand tragter efter og

giorer flg saa megm Umag for i sine Livs- Dage, at Uroen er meere end Gloeden ogNytten; Naar det haver vcrret ko- steltgt med dem/ da haver det vceret Moye og Besvcrring. Zngm Gloedederaf uden forfomgelig, og altid blandet med Sorg; Sorg naar de samle, at de ey stal faae nok; naar de har faakt, at de stal miste

det,

det, Tyve tage det, Rust eller andet for-derve det, og titt bliver Sorg dendlrv Boo " Snene faae ester dem; Paa det store Gods de faae ester Foraldrene, ffoele de, og »neme deter faa fast, at ingen kand tage det fta dem,fom den Riges Gods er hans faste 7.7'Stad/og en hoy Muur i hansTanke; , ,.Men naar de maae besinde, at den Uret, der var samlet med, maae snart adsprede det, ogden Udyd bliver som en Ref/der gaser ned i Vogter paa en Muur / som i 7t t Oyeblik Mon briste/ bliver deriS Sorgdes storre, naar de maae see deris Herlighedsom Babylons; dends Grundvotlk crefaldne/ dends Mure ere asbrudne; » rdet de forlade sig paa var bedragelig, og det er forsomt, som kunde legge boS dem en bestan­dig Grundvold, som Saiomon holder for det forste, Foraldre burde at forstune deriS Bornmed, at tiende Viisdom og Tugt og HErrcns Frygt/ der er Begyndelsentil Kundskab / bvorved de kunde staae fastei ald Lykkens Forandring, somdenRetfer- dige

/e n . 5 -

krov.i.V. r .

V.7.

e.!O,v.r 5

v .ir .

dige er en evig Grundvold; Mm i detForaldrene har forsomt at lcere og formane dem, og ladet dem gaae efter dens eget Tyk­ke, fom Li- Sonner, der raadde sig selv,

. bleve arrige Skalke / der kiendte ikkeHErren/ da blive de elendige, saa der maaesiges til dem: Z Mge gmder og hy-

^ le r over eders Elendtgheder/som konl-"... me over eder; EderSBigdom er raad-

net og eders Klerder ere moll-crdne.Det de havde arvet, er borte, og de har in­tet lcert, hvorved de kunde igien adsimge dens Brod, faa de rettelig inaae klage:Jeg er vanvittigere end nogen / og

L.'° jeg haver ikke Mennistelig Forstand/ og jeg haver tkke llM Vtisdom/ maaederfor blive iblant de Svige fuldesBorn, der

rs-,..°». Vanke om og tigge og lede om Nod-* torfttghed/ og tit maae sogeHielp afdem,

de selv have voeretHerrer over, saa den Sorg,som Verdens Born paa den Maade tage sig for at forsorge deris Arvinger, er kun daarlig, som den efterlader kun meere Sorg

og

r znna, fundet det for sig, ville cede dens Brsd med Ladhed, og dermed fortoere det de have, i det de intet forhverve, som den der

l>r°v... erM i sit Arbeid/ er hans Broder/som forkommer sit Gods/ hvorudoverdet bliver til intet for dem, som altid tage fra, og intet legge til, og der bliver intet at efterlade deris Born og Efterkommere, der soge kun, som 5-mlon siger i sin morke Tale,

M.4. Mad afIEderen/ og Sodhed afdenv -4. StEkke. Som Bierne har sat den Hun-

ning i den stoerke Love,der tilforn har oedet, og odet mange for sin Fode, saa soge de kun den Sodhed andre har sat for dem, og de selv ey har haft Umag at sanke; M n de kand finde hos de Stoerke, som andre har tilfort den Sodhed. De fvrtoere hvad de finde for sig, og ev toenke at soge noget til dem, der kom­me efter dem.

Men de Wromme tage saadan Dn>sorg, at derved kand fremmes noget got til dem selv og til deris; De kiende deris Pligt, at arbeide, de vide deris Arbeide er uden Frugt, uden GUd velsignet deris Arbeide, og legger sin Haand paa deris Haand, der-

. for

for begynde de deris Gieming med Bon-nen / og blive ved at bede og arbeide.De tiende, at de rre nu udm for det Para> . diis, hvor de uden Mvvsommelighed og A n >.».beide kunde finde Forlystelse i at see alle-haande Trcecr og gode Frugter til attkdk / ia at det Brod, de nu skal fodes med,maa sogks med Arbeide / der tand drive Sbcedcn afAnslgtkt. Deladedemdetikke veere fortrcedeligt, at give sig »Arbeide, at de ikke skulle holdes u voerdige til at nyde Fdde, som det er u billig den skulle nyde no­get, som ikke ville giore flg Umag atforhvenve det, efter Apostelens Bud: DtrsvMnogen ikke bil arbeide/ handcrde ikkeheller. De eftertanke, at hvor mandarbetder/ der er Baade/ og dm Fo»deel, som de soge, kand og blive andre til Deel: Derfor, at de ikke ved Efterladenhed skat miste det, som de selv kand behove til Ophold, men ved Flittighed kand soge det, som deris Born kand beholde ester dem, da giore de fig Umag, om ikke med at udflerbe Lemmen

ri-trek z ' v.8. ^V ro,

2 rov. 1 4

v.r

S

Kl3ttb.20V. i r .

ne med megen.streng Arbejde, sone de derlade sig leye j ViiNgaardkN at udsiaaeDagens Byrde og Heede/ at de kandnaae vens Dag Lon, dog meest som de der arbeide med Sindet / og tage sig megen Hovedbrud, enten til at undervise de Van-Vittige, og give GUds Folk Saligt

> 77. giorelses Forstand/ da de maae anvendeald Tud til at selv ioere det de skulle lcere an­

k r , , . dre, og grunde paa HEtrens Lov Dag

Luc. 1 .

" og Rat/ som meere tand udmatte Legemetk°,.,».end streng Arbeide; Thi megen Las-"" ntng er Livs Arbeide/ paa det de km-

de vmte Frugt afdet FigkNtM / de be-

Eller og til at regiere de Vrangvillige, naar de med detiS Raad, Forstun og Ester- toenksomhed kandtiene detAlmindelige, styre og orcl.nerc Lande og Riger, som er saa vigtig og Hov-fornoden et Arbeide, at uden det, er alt Arbeide forgieves, og kun falder til un­dergang ; Thi hvor ingen Forsigtigheder/ der skal Folket falde / men ved gode

Raad

s

? ro v . 11v.»4.

O en. 41. >49.

i

Raad tankes paa alles Opkomst. Hvormange Raadgivere ere/ der gaaerdet vel til. Medstt Raad og Forfiunltg-hed flyer loicpK/kMpcen Fvrraad, at der erBrod, naar det savnes hoS andre, og der­med forhverver felv, at hånd kand have nok til stg og sine Brodre, og deriS kamiller, atfaae dem velforstunet. Men alt det Arbefde, de Fromme kand tage stg, enten med Haaild eller Hoved / med Umforg ogAarvaagenhed, saa see de det er alt forgik veS,og uden Frugt, hvor staklede endstaae op til deriS Arbeid, og hvor ltkNgk de i de­riS Arbeid holde ud omAfteNtN/udenHEr- ren velsign er deriS Arbeide. For ald den Hob, de kand have samlet, priise de GUDmed O-vist. og tiende: Dell er kommetaf din Haand/ og den er altsamcn din/ '"saa vide de og at foge alting afGUdS Haand,ogbegyndederiSForetagmdemedHonneN,at GUd vil give Naade og Velsignelse tilde. riS Forretning, og derfor rette de alle deriSHandeler ester ok-icn- Regel: Alt det/

R rr som

r sO Wrcs Minde efter Vekbaarne

Oo!.;. v.47.

V .r L .

»Oor.;.v.5.

Jok., 5. v.z.

Jok. I.V.l6»

Oen.v.r.

som I gtore i Ord kller Gicrning/ja alle Ting ffulle I glore i den HEr-ris ZEsu Navn. De betoenke at de ereog bcveges i GUd, som k uius lcerer de rkc-

I hannklnlcvr vi/ og rores vi/og ere vi / saa de ev kand rore dem, UdenGUD fsrer dem, de kand ey bevege dens Lelnmer til nogen Gierning, uden GUd gi­ver dem Kraft; mindre, at de kunde fores til nogen god Tanke eller Gierning, som kand give nogen Nytte eller Tjeneste, uden GUd styrer ogregiererdem, og velstgner dens Fo­retagende, vi ere ikke dygtige af os selv/at tanke noget som af os selv; Men det vi ere dygtige / det er af GUD.Ald Raade og Kraft kommer fra Lhristo,Selv stger hand: Uden mig kunde i fletintet giore/ ogjokLnnes vidner V M ham, at alt det Gode kand erlanges ved ham:Af hans Fylde have vi alle faact/ jaog Naade for Raade/ aldHielp ogLed-sagning maae komme fra den Aand: Somdet var GUds Aand der svcvede over

Van-

Salig Fru KikS-rinK »sr-7^' 1

Vandene og udrugede de forste Ting iSkabningen til en god Skikkelse og Frugt- barhed, saa kand intet ret stikkes uden GUds Aand, og ved hans Regieking stikkes alting ,vel, udsendcr du din Aand,da stabes de,erkiender Oavia, og derfor beder saa inderlig vmGuds Aands Ledsagning: D illA ander god / lad ham fore mig frem i det "2Erette Land. Bonnen maae VKre Rege­len til at aabne GUDS Skat Kammer, Troen, Haandcn til at drage Naade og Vel­signelse til alt det, der stal foretages, dervedieger bralmmsSvend tilGUd, at faaeAn-viisning, hvordan hansGierning og Vrin- ^ de stal vel freinines til at soge den, hvorved hans Herres Son stal faae Arvinger til det Land, GUd havde lovet ham. Hånd som ^ ved brakamx Undcrviisning i hans Hunsvar oplcerdt, at mand i ald sin Handel og Forretning, skulde soge Ledsagning og Hielpaf GUd, vil intet begynde uden hånd tilforn beder GUd om sin Hielp og Bistand. Densamme Andagt haver ik-c. hånd Var ud- ,gangen paa Marken at giore sin Bon

imod

V . I - .Jacob. r.

6ev.rz.V .Y .v.»6.

kisl.50.v.ir.

»of.».v.S.

imod Aftenen/ at hånd kunde soge GUdom Velsignelse til den, hvorved hans Huns skulde bygges, og den mangfoldige Sced til Lanaans Arv skulle fremmes. Intet kand mand vente sig til Gode, uden mand maae soge det af GUds Haand, som eene er god,og hvorfra ald god Gave kommer ned.Mand kand intet eye i det Jordiske, udenmand haver det med dends Minde til fuld Hjemmel, som haver vseret rette Eyere dertil. A braham holder det for, at hånd ey kand have ret til den dobbelte Hule/ hånd begierer at kiobe til en Begravelse / for hånd haver kiobt den afEphrvN/ som da var Evermand, for fuld Vcrrd. GUd er Over HErre overalt: JorderigehorMig til / og alt det som er der i. SMhvo der skal have noget, maae have det som en Gave af GUD, som GUD foreholderIsrael, somen u-skionsom Moder: Hun ik­ke Vidste/ at jeg haver givet hende Kornet og Viinmosten og Olien/og jeg haver gtvethende meget Selv og

Guld.

v.»;»»4'

Guld. Kommer det alk fra GUds Haand,vi ved Bomen maae da soge GUd, at hånd vil give os det vi behove. Skal vi vente no­gen Frugt af Jorden/ vi maae alt bedederom til GUd iHiMMklen/ som IsraelsBvnner om Kornet af Jorden, maae see til Himlen, og alleene haabe til Bonhorelfe afGUd i Himmelen. Paa dkN Did Viljeg bonhsre/ sigerHZrren/ jeg vil bon­hore Himlene/ og de flulle bonhore Iorden/og Jorden flal bonhorcKor- net/ og Viinmoflen og Olien/ og deflulle bonhore Israel. V i maae forsibede: GUd vEk os naadig og velsig- kA «, ne os/ for vi kand vente: Landet gav ^sin Grode. V il nogm begynde en Gier- ning imod GUd, da mager den kun paa sinegen Ulykke: Hvert Redflab / som erberedt imod mig/ flal ikke lykkes/ sigerHErren. Den der vil udmkke flnHaandIII dtllOlttNlllg, Mod ^kand som 1-roboam finde, dm saa kand visile, '

Sss at

V>7.

at hånd ikke kand drage den til sig igien.Men hvo der soger GUds Hielp i fin Gier-

^ ning og beder HErren: Forstemme Vv-^" res Handers Gierning Ho6 06/ kand

og, som den der frygter HErren, have den Forsikring, at hånd af sit Arbeyde nyder Op­hold , og, som den der i sin Gierning gaaer paa HErrens Veye, skal finde fin Velftert, og blive i Velstand: Du stalt Nikke dlg

^ af dine Hinders Arbeyde: Saligest du/og det stal gaae dig vel. Desom savne Brod til Fode, og Sted til Bo­lig/ kand finde alt, ved Bon til GUd. De

klal.ro/. v.5,6

Vare hungrige og torstige/deris Sicr- / le vansmcegtede 1 dem / dog raabte de til HErren i deris Nod/ hånd udfrie-

7 de dem af deris Angest/ og forde dem paa rette Vey/ at de ginge til den Stad/som de kunde boe: Hånd gjor­de en Orken til Soe medPand/ håndlod de Hungrige boe der/ og de fase­

de

de Agre/ og plantede Viingaarde/ og singe Frugt afAfgroden/oghanv Velsignede dem/ og de bleve saarefor-mecrede. De bede VIN det dem fattes, ogGUd byder Velsignelsen at tilfore dem, at de ikke skal fattes. Saa maae de der stal have den rette Omsorg for at samle til derisBorn, begynde med m andcegtlg Bon /og blive ved med en flittig Haand/ eller Handel/ som 8stomon vil saa have samlet,saa hånd tillegger begge det Gods og Rig­dom, der kand sanstes. Den Flittiges Haand gier riig/ og siden siger hånd:HErrens Velsignelse den gtor riig.Derved samler de Fromme saadan For-raad, at det ey alleene bliver nok til dem selv, men de ogkand efterlade noget tilderis Born, som de da sinde for sig.

(b) Som Arv der tages uden Move.Som Born arve efter Fvrcrldre.

F-edrenes Forsorg at giore sig til Tiene­re , for at samle meere, aior Bomme til Herrer, at de uden Sorg strar kand tage og

eve

v.;6.

v.)7.v .;8 .

krav., o. v.4.

v.rr.

«

r

. ? -'

»56 ZCres Minde efter Velbaarne — .

L c c I .».V .r i .

eye meget. Den som har arbeidet med Viisdom/Forstand og Oprigtighed/maae give en anden sin Deel/ som in­tet haver arbeidet derudi. Det der ha­ver givet de Gamle Arbeide at soge, gier,at de Unge kand finde meget uden Arbeide, og derudi maae tiendes en dobbelt Lyksalighed for de Fromme.

c--) At de kand have Arv til deris Ar­vinger.

(b b) At de kand have Arvinger til de- ris Arv.

(2 L) Maae det ansees, som en Lyksalig­hed for de Fromme / at de kand have saa vel samlet, at de af deris GUds Velsignelsekand efterlade Arv til Eyedom, j Forraad, af Huuse, til Bolig og Varelse, af Gods i Huusene, til at boe vel, og nyde til Fornovel-se og Forlystelse, som Huns 0g Gods ar-

" des af Foraldrene / hvor der kand varesaa vel tillavet, som L-ccKus. der havde saa

'N " stor Riigdom og SEre/ at hånd giorde"o

il

v.ry.

sig Liggendefte af Solv og Guld ogEdeleStkene, og allehaande kosteltgeTmg,fvni Huns Redstav, KornHuse ogKornets Indkomst, og ver kand dokke den Foksikring hos, at det er alt saa lovlig adspurdt, at det er af GUds Velsignelse, som dertil alt det der var samlet af Kong k-eciiir > scettes denherlige Adkomst; GUd gav ham gatih- ste meget Gvdsl der tand mand sige: akder er en Arv i det Huns i saa god Beva­ring, som GUd haver sat Gierde ombkt Huns / og Arvingerne maae vel sigerDet er en ffion Arvedeel for uiig. De finde det magelig for sig uden nogen U Mage, de tage det Gode, som de ikke har haftnoget ont for, som den der fandt det Ng-gendcfcr i den Ager.

stwrger om v-via har samlet saadaN Gods og Eyedom, at hånd Men kunde gi­ve til andre, eller hans egne kunde arve efterham. Skal Isat Son give eder Agre og Wingaarbe? Handfelv dahandtomk-te mindst paa at eye noget, og var kun ud-

T tt gaaet

X lattft.i;v.44.

v-7.

V.ro.

kssl.78.V.6 7 .

v.er*.7 0 .

V.7I.

aaet at oplede stn Faders bortlobne Asene» andt det meeste og herligste, det gandffe

Israels Rige, som 8-muei stger til ham :Hvo tilhorer alt det Israel begicrer?(eller det Dnffeligste iIffael) Mon det ik­ke tilhore dig og din Faders Mus?GUd gav ham tt gandffe Land og Rige at regiere, da hans Fader neppe kunde give ham et stykke Land-Jord at arve, og da hånd med stn Ulydighed nrod GUd gjorde sig u dygtigtil at eye/ og hans Born mat arve/ kun­de en betomke: At den GUd, der tog ham fra Asener ogden ringeste Stamme i Israel, og den rintzeste Slegt i Stammen, kunde ef­ter fit Guddommelig Behag, tage vzvia fra

aarene, da hånd var af dend anseeligste , tamme, til at blive Herre over det gandffeLand, som forkaste Josephs Stamme/ og udvalde ikke Ephraims Stamme/ men udvalde Juda Stamme/ og ud­valde David fin Tienere/ og tog ham fra Faare-stierne/ lod ham komme tilat fode Jacob hans Folk/ og Israelhans Arv. vrvia der bevarede HErrenS

Vene

Veye dg var em Mand tstek GUks ,Hjerte / havde GUd og Hierte til, at vand ^bod ham at osere en Fyrste over hans Fomog gav ham Israel sin Arv/ og gav faa Me- get, der kunde blive at arve tildans Bom, at hånd selv kunde doe mcrt afWre o g „Rigdom/ fom band takker GUd for / * "og priser hans Herligheds Navn/ og " 'hånd kunde efterlade sin Son blomst, mang­foldig Fvrraad af SolV/ Gnld/.og hvad der udkrsevedes til GUdsDuuses Byg­ning, som Grunden til hans andre Han­sis : Saa Grunden til VtN ktttt Attzmaae bygges i Gudsfrygt/ dN GUdgavst dem Arv / som frygte dit Navn.Den som M er sin Tillid eeNe til GUd, og

V:6;

riender at GUd har givet han: dm Arv og alt det Gode hånd Haver, saa hånd fiNder sig ffyldig, at giore andre til gode dermed, ham vil GUd forsiune med Bolig, og Nemlig i Boligen til at ved lige bolde sin Stand og Til-»and; HM M MERttll og glor

Mt/

Pia!.;/.v.;.

klik. 5 .V . n .

l^uc. ir. v.i6.

Lia. 65. v.8.

L5s.»5.v.6.

i8sm.iv.5.

>i

rtio Vrcs Minde efter Dclbaarne

got/ boe i Landet og nccr dig vel.Om det ikke altid kand vcere at Arven kand bestaae i kostelige Llenodier, st oreHerre-Sce- der, eller Herre Domme; som kandprunke af stn Rigdoms Wrltghed/ og sine mange Born / som hånd kunde mee' ne der kunde blive Arv nok til dem alle: Dettriige p r o p r ie ts r iu r vgAulsmand kand see paasit Lands megen Formad, og mange Hin se: Der kand dog vcere lidet/ der kand vce­re fyndigere og fornoyeligere / end detmeget, som den lille Most i Vindruen/der er en Velsignelse udi. Minen kandvcere liden, Men dog fyndigere, sone i dend HErre Zebaotbs Giestebud uMercs medFedmen afMarV/som vkler liden, mendog nydelig. Det ktneSkYkkemKznLgavttanna er af Iilcere Anseelse end alle de an­dres Deele. Naar mand kun kiender, at deter den Deel/ som er afdeelt llfMld/ Vet bestikkede Brod/ da kand mand gloede sigderved, som dm bkste Deel / svin de ev

kand

kand gisre, der ey agte, af hvad Haand de have taget det; Men som de have ey sogt det med Gudelig Fliid, eller Arbeyde, ansee dedet kun som noget dem er falden eller slum-pet paa, som den blinde Lykke, efter Hednin- enis Zndbilding, og deris roeier; Afbilding, asier det kosteligeHorn, med alle slags For­

mad, i den Sovendes Skiod; Hvormedmange dysses l Sovn, i Meening, at de kand sove til deris Lykke, da dog, om end GUDgiver Brod som i W hm, det er kun til hans kitM V tN / som bliver i fln Ben ogAr^beyde, og ey siaaes med stor Bekymring,men kaster sin Omhu paa KErren/ ^ 7

og vandrer tBetviishedogtalerOprigtighed i alle sine Handeler. Thi hansBrod bliver givet hannem. Det audre kand have lnegen Umag og Arbeide for at samle, henforer GUds Velsignelse til samdanne GUds Venner; Syndere giverhånd Bestilling/ at sanke og samle tilat give den somvelbehagesforGUd. DmFromme som GUds Velbehageligttager det af GUds Haand, baade som det

Uuu der

N, 5 ,

Lccl. r.v.»6.

klal.104.v.is.

LccI. r»

IU6 .9 ,7.' r

L.ev 19.V.lv.

der kand voere fornoden / og det der kand fornoye/ og forlyste, som der loges Bro-det til at styrke Hjertet/ og Viinen tilat glcede Hiertet. Saiomoa bereeder sig forst Viingaarde/ siden Urtehaver ogLyst-gaarde; Vnngaarde til Frugt/som det de Gamle lagde sig meget efter, som den veste Eyedom, der gav den veste Frugt:Vinstokkens Most glcedcr Guderog Mennistene / giver Fornvvelfe baadefor Hove og Nedrigt, Riige og Fattige, som GUd derfor gav sin Lov om Vnngaarde,at de Riige maatte ikke beholde ald Frugten for sig selv, men flulle levne noget tilde Fat­tige : Du ffalt ikke for noye tageViin-druerne af din Vungaard/ og ikke ef­ter opsanke de Bcer/ som ere nedfald­ne i din Viingaard/ bu stalt lade den Fattige og Udlcendige dem; OgViin- gaarden anfaaes fom en bestandig Eye­dom/ der flulle blive til Arvingerne/ fomIsraels Folk holt saa bart paa, at det ikke

flulle

r6 ;

skulle komme fra deris egne Arvinger tilandres, saa at d^boili eil Underdan tor af-siaae Kongen sin Begiering, at byt­te nred ham, eller selge ham sin Vnngaard:

Emn lade det veere langtfra mig/ atjeg stulle give dig mineFccdrcsMv. "GUd vilde ikke de skulle selge det af Haan­den, som kunde levnes en Eyedom til Ar- -,-v.Vinger; Men atZfraels BornsKrvcdkklskulle ikke komme om fra een Stamme til enandm, skulle hver hcellge hart Ved sine „ Fcrdres Stammes Arv. Detogbe-stikkes ved den ny Stad, at Arven stal bliveved Stammen: Naar Fyrsten givernogen affine Sonner en Gave af sin Arv/ den samme stalle hans Sonner beholde/ det er deris Eyedom til Arv.Men det som gives til Tieneren, maae tilFrydens Aar komme igien til Fyrsten/og saa til Arvingerne. Det Forsoet seeshos dem, GUd har givet megen Forraad og ladet deris Eyedom udbredes til Herre­dom over mange, at det kunde foreges og

sort-

V.!7.

xsa!.4y.v . i r .

fortsirttes tilderis Arvinger, at deris Ravn og Stamnie-Navn kunde blive ved; Degiore sig Tanke / at deris Huns kunde blive evindelig: Deris Bolig fraSlegt til anden / lade Jorden kal­de efter deris Navn; dertil oprettesSlamM-Mbn °sat Navnet kand vedligeholdes ved Husene og Husene opholde Ravnet. Derudi randde Fromme have deris Glsede, at de ikke alleene kand have Arv, men og

(t>l>) Arvinger til deris Arv.De kand have BorN efter sig, derkand

faae Gavn og got af det, som de have havt Omhu for at samle. Disse ere den stsrsteVelsignelse, som tillegges dm Gudfryg­tige/ at hånd kand see sin Afkom eftersig, og det ikke alleene i forste, men end og i fleere Slegter, til Born og deris Born:

" 2 "° Du ffalt see dineBorne-Born. Ogdet er m anden Velsignelse, som scerdeelestillegges den Fromme / at Arven kandrekke ned til de Arvinger: Den Gode stal

2Sj

giore det, at Borne Born faae Arv.Hvorved Arven sees af des stsrre Retfær­dighed ogIpperlighed, at den saa langt kand forfremmes ikke alleene i forske 6 r->a, men end og ifleere. Det kand ikke siges, atmand har nogen Eyedom, mindre, at der er nogenBestandighed i det mand eyer, saa lomge mand seer kun paa stg selv, og det korte Liv, der betager det Haav til lomge at nyde got af det mand eyer. Ved det en Mand trce-der i Egte stand, siger 8yrack: Hånd havtr begyndt paa Eyedom/ det kand kun voe-re Begyndelse, fordi hånd da forst faaer den Mtdhlklp / der baade kand hielpe ham, atsamleGods, og at faaeBokN/HVorved hans

krov. I ; v.rr.

v.,4.

Gods kand blive ved at kyks og beholdes. Derfor ansees de kun berettigede til Arven, som ere rette Arvinger, Born af Egte-Sengtll / som er den u-besmittet Seng,De Born fom ere avlede uden Egte-Standen, som er den Stand GUd selv velsig­nede til det Menniskelige Klons Formce- relse/ de ere ikke deelagtige i den Vklstgnel-

X rr se,

Lbr. r z. v.4.

6en. r.v.»L.

havde to Sonner/ mm dm eme, som er fod uden Egteskab, siges at veere fod efter

se, som ere aulede efter det Kivdettge, uden den af GUd beskikkede Orden. Abraham

M ote t/ og maae ey arve. Zsaac/ som var fod af s.ira dm rette Egte Hustru, er

Arv GUd vil have uddeelt, som kommer af hans Haand og Velsignelse, maae fornem­melig voere til de Bom, som fremkommer efter den Orden, som GUd har velsignet, og skikket ved Egteskab, at de kand kaldesBorn/som ere VErrens Gave. Hav­de kLlblcba ikke bleven Osvick E g t k A u f t r U , da kunde Oavicis Son 52>omon ikke bleven Arving til hans Faders Rige. Hvvr-meget Gods der md kand samles, kand det ikke ansees med ret Fornoyelse udm dertil eren ret Egte-ArVlNg. Haver ^rakzmmed sin 82 ra samlet meget, saa band er

(iett.rr.v.ro.

Len.v.»

som

Salig Fru 8LLK. 167fom Tieneren kunde kiende var HERrensVelsignelse; NErren haver velsignet 6°n -4

V.Z5min Herre meget; hånd fattes dog Fornoyelse, faa loenge hånd fattes Arving/ derkand tage den Velsignelse efter ham, saa at alt det HErren haver givet ham, siunes for- gievcs, saa lomge hånd ikke giver ham Born:HErre/ HErre/ hvad vilt du give ..mig? som gaaer hen foruden Born: -Og ^Vram sagde fremdeeles: See / mighaver du ingen Afkom givet/ og see/Min Huus-Knegt arver mig. HvadGave GUd giver, er intet at regne mod den Gave, som ingen kand give uden GUd, som er Born, saa at naar kackei fordrer Bom af sin Manddom det der kunde staae i en MandsMagt; Skaf Mig Born/ maae hånd O-n--°. billig vredes over, at det soges af ham, som alleene staaer iGUdsMagt, og rettelig sva­rer igien: Mon jeg vcrre i GUds sted?Verdens Gode kand Menniffene selv tage, som de tit faae meest, der meest kand rove,

... ^

^o'- fce/ rove Solv/ rove Guld/ mm Bomer den Gave, som ey alleene maae ventes af GUdS Haand, men der kand og ingen tage dem uden GUd vil give dem, som de optegnneS med en sirrdeeles Agtsomhed; See

n-,.. .7. Born er VErrens Arv/ og Livsens Frugt er en Lon; og m sin Velsignelse,og en ypperlig Skenk. Men skal denne Arv og HErrenS Gave, blive skikket til at nyde HErrens Gode, og dm Vcliignelse hånd til­siger sine, da maae det kiendeS for saadan mGave / som skal jgien gives HErren /der maae agtes paa de Arvinger, at de kand blive HErrenS Arv

(- -2) At de ty forsommes/ saa de kun-de blive »flikkede til Arven.

(bbl)) At de Vel forslums/ at de kandblive skikkelige Arvinger.

(222) Maae de ikke forsommeS, eller raade sig selv, og gaae paa deris egneVeye, hvorved de med Israel blive som en u-ktgierlig Ovte / at de ikke kandregine sig selv, mindre regine deris A rv /

om

>

269om de finge den at raade for. DenVanffe sindes hos mange, der vel have Arvingertil dens Arv, men forsomme at anvende no-get af Arven / at optugte dem vel, og op­fede dem i Tugt og HErrens For-manclse / at de kunde blive skikkelige Ar­vinger/ at de kunde tiende, hvo der udgi­ver alt det Gode til dem. De blive ikk e vp- lcerde eller opliusde til at kiende Gvld Lill-sens Fader/ som alle gode Gaver kom­mer fra/ mindre at kiende sig selv, at de ereikkeEMMamd/ellerHerrer over den Arvdem er tilfalde«, men kun HUUsholderp og Tienere, der skulle givre GUd, svin Over- HErre Regenffab for det Pund dem er be­troet; Men fordi de ey har hort Tugt atblive Viise / have de ey heller kunde naaetViisdomsFrugt/ som er bedre end op- gravct Guld/ og end klart Guld ogUdValt SolV / kand derfor ikke have For­stand til at ret bruge det Sslv eller Guld de have arvet/ sone Salomon sporger: Hvor-

Lvy til

kpki. 6. v.4.

Iscob. r. v.l7.

V

krov.z.v.r;

» 7 2 ZEres Minde efter Delbaarne ___

kr°v.7. til ffuNePenningc i DaarensHaand,at klode Vitsdoni med? efterdi håndhaver bog ikke Vid dertil. De forstaaeikke at anvende Arven til det Gode, men misbruge den tilderis egen Ulykke, som Son- nen, der har faaet den Zndbilding, at det er

r-u-. .;. lMs A rv / som hans Fader haver samlet,' vil have Arven for hånd faaer Forstand til

at regiere den, og saa i en Hast fordoye det, som flulle forvares, at det lange kunde vare ham til Nytte, og blive hans Arvinger til Gode, og nu bliver det kuil hans egen og saa- ledes fleres egenUlykke, som Foraldrene med Klove havde samlet til deris Borns Lykke:Den som er Daarens Stalbroder skal faae Ulykke/ og Ulykke skal folgeSyndere / alt fordi de Forcrldre / dersamle Liggendefæ for Bornene / for­komme at lade dem faae Kundskab paa det

" 7 ^ Liggendefæ i Himmelen / som hverken Rust eller Mol kand forderve/og atlare dem at betanke, at alt det de have, ha­ve de faaet af GUds Haand, og derfor evmaatte indbilde sig, at de maatte regiere med

det,

'<>

r ^or.4 . - V.7-

V.8.

I

-t

'c-

i!

det, som fuldkomne Herrer ester deris Tyk­ke, som kauius foreholder de Selv klogerHvad haver du/som du ikke haver an­nammet? Z cre allereede blevne ru­ge/ I have rcgieret uden os; da de cyselv maatte regiere uden dem, som kand kere dem ret at forestaae og styre det, deur er be­troet, at de ikke giore efter hvad de selv kun­de tage sig lov til; men hvad der kunde vcr- re nyttclig og opbyggelig, som o-uim dereftervil rette, hvad hånd ellers kunde have lov til;Zeg haver vel lov til alle Dug / menalle Dug ere ikke nyttclige/alle Dugopbygge ikke. Derfor at de Arvinger kand ret oplyses, maae der agtes

(bbb) At de Vel forsiunes/ at de kand blive skikkelige Arvinger.

Som arbejdes paa ved det, at den for­nuftige Steel, dem er givet af GUd, holdestil den fornuftige GUds Dyrkelse/"7.''-og ikke faaer ftrar Frihed til, naar de kige indi Verden, at skikke sig efter Verden.Viismanden beternker dcnd Geneigenhed

hånd

lLor.io.v.r;.

hånd kunde have til detGode: Jeg Var etBarn af en god Art/ og jeg havde

' faact en god Slcrl / men som hånd for­nemmer, hånd afsig selv ey kand blive ret skik­ket til det Gode, saa soger hånd til GUds Raade, og beder om Viisdom, der kand undervisse ham, hvordan hånd i alting skalstikke sig: Mensom jeg fornam/ at jeg ikke anderledes kunde komme til at hol- de mig/ uden GUd gav mig det/ og der horer Forstand til at tiende hvis den Naade var/ da gik jeg til HEr- ren/ og bad ham ydmygel tgen. SkalArvingen blive stikket til at annamme Ar­ven og beholde den, hånd maae kiende den GUds Skik, og holde sig efter den, som Ar­ven kommer fra, hånd maae vide at rette sig efter hans Villie, som haver Rettighed tilald Arv. Som HErren siger: Landet hor Mig til. DenstorsteOmhudemaaehave,som GUd haver givet Arv og Arvingertil Arven, maae osere, at de, som fodes kun i Mrkhed, vanartige og vankundige Vom,

kand

i

»7«

kand kV alleene ved Zgienfodseten forestil GUd, og blive hans Bom, og faae Ret­tighed til den Himmelske Arv, som de vedZgienfodclfen vorde Arvinger efter Daabet til det evige Liv; mm og vedOpfodselcn laere at stionne paa, hvad denrette Arv er, de maae meest tragte efter, og fom de har at haabe til; Thi af hvad Her­komst nogen kand fodes, saa er det kunKiod af Kiod/ og den gamle ^cirm er iham, og er tilboyelig til Kivdelige Lyster, som?->u,u5 befinder; I mig/det er/ i mitKiod boer intet got/ det Onde/ som jeg ikke Vil/ det gior jeg: Derforeer Tugtemester fornoden, der kandisere medl u>o, Me at beraabflaae med Kiod og Blod/ men undertvinge sit Legeme/ og fore det i Traldom/ atKiodetkandblive underdanig, vennes til at time, at det ikke skal faae Krcefter, naar det begiercr og strider imod Aanden/ogfaa atbrugeHer­redom ; Men dm, som ved Igienfodelsm erblevm et GUds Barn, kand drives af

Z z z GUds

kom.7.

O a l.r .v .«6.

v.,7.

6al.k.

r?4 7V.r;.

» Lor. 14. v i .

1

Lpk. r.v.i8.

^ Is ttk .2 5

v.Z4-

krov.i7..v.6.

GUds Aand/ leve i Ilanden/ og gaae ret frem i Aanden/ og tragte efterAandclige Ting / og ladeste, hånd M m ner paa hans fornemmeste Herkomst /og det Haab hånd haver til den herligeArvsRiigdom/ der er bereed de Hel­lige/ og er vis paa, at hånd som et GvldsBarn stal arve det Himmelske sin Fa­ders Rige/ som hånd haver bereed sineVelsignede. Saadanne Born vel oplar-de, og vel opliusde til at soge GUds Bre, blive deris Fadres Vre; Thi dem maae dettillcgges, som Laiomon siger; BorNkNcsZEre ere deris Fcedre: den Ere vedsaadanDvdsForfremmelst nedstiger til de>n, som fodes af dem, at de tilfore deris Forfor dre en siorre Anseelse, og ligesom anrette for dem et Glades Arve rige, som de rakte demen Lrone; Borne-Born ere de Gam­les Erone: saa at )ob, naar hånd har mistflncBorn,som hånd havde holdt tilGudsfrygt-gior fltKlagemaal: Hånd forde Mig af

min

nnn Ere/og togLronen afmitHoved:Og naar GUd vil straffe Lpki-rim, at de, fom havde GUds Velsignelse til at blive Frugt­bare til cn stor Hob Folk, skulle nu hiem- sogcs med ufrugtbarhed, at de ey skulle faaeBorn eller Arvinger, da siges om dem:Dcris Herlighed ffullc bortflyve som en Fugl/ at de stulle ikke fode/ ligesomBren gik bort for Foraldrene, naar dens Born gik bort. Derfor maae den storste og forste Omhu vare for Born, om de skulle blive Foraldrenes Bre, og Arvinger, at de strar lare at soge GUds Bre, og tragte for­nemmelig efter den avige Arv, da de ydmy­ge sig, og tiende, at hvad de her nyde, det ha­ve de af dens Faders Haand, som da kand kaldes Teris/ naar det er givet dem af bam, svin er HErre over alt, som her tillegges de Fromme den rette Arve Rettighed.

^ob.r-,v.9.

4

Len. 4S. v .'S .

Aote.-.V.n.

»

»

kand finnes at have, bliver andres, kommer til Fremmede, som ZivnsDaatter maae kla­ge: Vor Arv er vendt til Fremme­de; Da bliver Deris/de beholde, Deris/ son, det de have den rette Hiemmel paa af GUd, af den rette Hoved Eyere, det af bamer givet i deris Eye, som siger tiMi-u. om det hånd haver, som hånd kiender for enVelsignelst; GUd stcnkte mig den: saa hånd haver den rette Adkomst dertil, og det ham er givet, kand hånd have Magt til at give bort igicn.

Vel sigter Psalmisten her meest til denArv deFromme beholde i det tilkommen­de Liv / som ret kand kaldes Deris' A t deris Arv/ som dem er bevaret i Himme­len/ beholdt de, naar alt det ve VerdensBorn i den onde Slegt holde for deris / erikke meere Hold paa,. end at de maae miste alt, naar de gaa af Verden. Naar de ikke kand beholde een Draabe at ledske sig paa afalle de Vandspringe de kunde havtoven og neden/ da stentes de Fromme med Vellystens Strom/ om de her end ikke

har havt et Beggere kalt Vand. Mendog vil GUd unde de Fromme af denne Verdens Gods, det de kand kalde DensArv/ og kand blive Dens i dens Efter-,kommere, som hånd siger i denne kkime, at de skal arve Landet/ faa at Arv i Landetskal og forfremmes til dens Arvinger. Saa vi maae lade voris Tanker falde hen til den Jordiske Arv/ at see

(s) Nogle, som holde det for deris/fomdog er ikke dens/ men andres.

(v) Nogle, som bkholdedktdkNskyfag at de og dkklc det til andre.

0) Nogle giore sig store Tanker om me« getatvcere deris/fom der maae stgestil, som Lhristus til den Ovindeaf^m-ri- om hendes Mand: Den som bu NU haM / hånd er ikke din Mand; Og som ??u-lur i manden Meningstger, mand burde athqndle med det Verflige;bt der kiobe/somde ikke eye: De giore sig megen Umag ak

Aaaa kiobe

k la ttli io v .4 r .

I0K.4.v.iS.

16or.7, v . ; s .

Bres Minde efter Delbaarne

Han. 4. v.zo.

)u6.14.v.»8.

k5a!.;y.V.7.

?s 49.v.ll.

« »

K5s.»y.v.8.

kiobe meget for andres Penge, og eve saa ik-kun lidet deraf, som kand kaldes DeriS»De kand tage Navn af megen Eyedom, Me n andre tage Frugten deraf: De kand fatte hove ZNdbildinger om deris Bygninger soml^bucko6onolor0M L-b^Ion; ZMgN dtUNtikke vcrre den store Babylon/ som jeghaver bygt til min Herligheds Mre:de have dog intet deraf, uden Umagen at lam ke og samle, naar det der kand indrentes, maae ydes til andre, som 8»mlon siger til sineGiefter: Z have ployet med min Kalv.Saa have de vel Oren, men en anden plvver med den, eller tager Arbejdet af den, ellerFrugten af Arbcidet, saa de have kun Mt-gen Uro forgieves/ i det de samle for an­dre, og omsider som Daarer og Narrer maae omkomme / og lade andre derisGodS / saa bedragne i deris Tanker, somden Hungrige/ der drommer at håndceder / og naar hånd opvaagner / da erhans Sicrl tom. De dromme, at de ha­ve meget, og det de have under Hgnver er

* DbNv/

Dens / og de ere riige, dog de, som Enge­len! l^oLcez, ere fattige og nsgne. Deblive nogne,naar hver tager stt, ogsaa af- kloederdem, at ald denHerlighed, de have ind-bildet stg at have, bliver svin den hofferdi- ge Erone / de drukne af Ephraim /der haver voeret et stortMvd underLronen, der haver voeret store Ord og Spraden, somden drukne Uenkrciza brouter og com m 3ll6e-rer sterk; Men det fluttks med Sorg, naardens deylige Herlighed bliver som etaffaldet Blomster. De siuntes blom­strende i fulde Floor, men de affalde, for de kand boere nogen Frugt. De ville eragtcs en lide«! Tiid med et Herre Ravn, men om­sider nedkastes og foragtes end af Dcris Tie­nere, som det lov maae klage, ham u billigvederfares; Nu lee de ad mig/ som eremeget yngre end jeg/ hvis Fadre jeg havde foragtet at satte hos mine Faa-rc-Hunde: saa maae de tit fornemme, atde som have vceret satte til at vare paa dens Hunde, kand kaste Foragt paa dem selv; for­di at dens hove Zndbildinger, over det de ikke

Hpoc.;v .i? .

k!ls. rZ .v . l.

ikeA.rsV.l 6.

V.I 8.

Lia.rz,v.i.

J o b .; o. v.i.

L.uc. 14. v.jo.

rfal.rz.v.»z.

eyede, har fort dem til den Fornedrelse»at de eye intet, og maae lide at andre Wttsdem, som den der begyndte at bygge/og kunde det ikke fuldkomme. Alt det derbar varet kostelig hos dem, har varet i derisIndbiWg, mm tsig selv har det varet Moye og Bcsvcering. Men det falder anderledesmed de Komme:

(b) De beholde det deris er, sqa qt de og deele dergf til andre.

De Komme kand ansee deris Gode,som det der er deris efterGUdsTilsagntilde Gudfrygtige: Hans Sicel ikal hvi­le i det Gode / og hans Seed stal ar­velig besidde Landet. Mm de annam­me det ikke, som det der alleeneste skulle vare dem selv tit Gode, men og som det der skal uddeeles, qt deris Godekand og blive andre til Gode og Tjeneste. De ere vel her de ret­te Huus-Serrer, saa vidt de selv ere Herrer over deris Huns og Huusgeraad, at andre ikke kand med rette tilegne fig noget Herre­dom derover, soM kcnkiciaa vilde indbilde stg af fin Magt at vare Over-Herre over det

c»r.v.z.

Xclub var Herre og Eyere til; D itS v lV ,k^.°og dlt Guld cr Mit; Men de kand flge med Rette som -bock . Mine Fcedres Arv; °Eller om det, de paa andre lovlige Maader havde forhvervet sig, som 1-cob siger om detstykke Land, som band restamenrerecie )osepksirrdeeles; Hvilket jeg tog af Amori

6en. 4r. v.rr.ternesHaand med mitSvcrd/og min

Bue/ og som den Arve - Begravelse Abraham havde kiobt afEphron for'c.49.v.zo4OO Sekel Solv: Men de betomke dogat de i Henseende til den store HuuS HErre, Herrernes HErre, der haver betroet dem althvad de have, ere kun HuUshvldtre / dervel selv nyde deris Deel, men som ere pligtigetil atuddeele til deris Herres Timide de- ... ris tillagde Spise/ de ansee det da "

(22) Som det der er deris/ at de selvkand nyde det.

Som det derstal dttles/at andrekand og nytte det.

Bbbb*

(--)Dkt

" ' l ' " »»8r Z§res Minde efter Velbaarne—r

E, ck » » , « « .(-->) Det er heris som GUd haver ladetkr°<,°. komme i deris Lod, og er deris beffikke-^ dc Deel / de annamme det, fdm GUDS

Skabning og SkiKelse af GUds Haand , og Med deris Takslgklft lgien give de GUd dtt, soni hånd fordrer derfor, hvorved de have Hjemmel af GUD, og have det medhansMnde, at demaae brugedet til deris Zlyttt/ til deris Sinds Forfristelse, ogderisHicrtes Forlystelse; DetBrod, GUdgiver dem til deris Fode, at de kand styrke

kki.,-4. Hjertet / den Viin GUd istienker for dem," at den kand gloede Hierttt, og de saa med

k°6>.GUds gode Gaver kand gwre fig til go-He paa den gode Dag. Guds egneV enner have saa kiendt, at GUd havde gi« vet dem af sine Gaver, endog til at opmun- tre deris Gloede med deres indbyrdes Ven­ner, men dog tage derudt den Varsomhed,at det som de bruge til deris Wde / stal ty misbruges til deris Onde / at de ikkefor at fornoye dm eene SandsSmagen (somjob siger: Munden smager den sig ty

Ma-/od. r». v.»i.

tzMg' Fru 8L6L. r8z

v.4.r eF.4.

V.4».

Maden?) skulle forderve de andre, at deved Overflodighcd afMad, fluide ved deris k .,« Lvstigheds Gierning falde i SoUomL Wis- gierning, eller ved at giore stg til Gode med den sode Honning, fylde sig med saa meget 1-^4. deraf, at det skulde blive dem selv til Skade, "» >som at crde Honning formeget er ik-ke got. Ved deKiod Gryder i Bgypten, .der anretter formeget tilLekkerhed, kand der fores colocjvim. Derfor enddvg de Frommevide at bruge deris til nogen Forlystelse;saa skeer det dog, at ey derved skal gives An­ledning til nogen GUds Fortornelft. DmGudfrygtige Kong Orvicl vil ey aldeeles aft siaae oLioms Begiering, at hånd jo maae faae sine Brodre med sig tilderis Giestebuds ?Gloede, men, at hånd og kand have GUDmed sig, velsigner hånd ham. Den be?ste Mand, som GUd selv giver Vidnesbyrd,at handftygter GUd og siycr det onde/ ^ 'nemlig job, mishager ikke, athansSonnerholde Gtestebud hver i sit Huns /og indbyde deris Sodffende til at gloede sig med de Gaver GUd haver givet dem, at

eede

. . . .

»84 Vres Minde efter Delbaarne

v.4.

>5

r8.ex.rrv.r.

Jer. »» v.,5.

ben. ;7. v.z.

crde og drikke med dem, men hånd forsom­mer dog ikke iglen at hellige dem/ og oftefor dem til at afbede hos GUd, om de kun­de misbrugt hans Gaver, eller mishandlet noget i derts Gloede. Den nidkiere Konge

som giorde ret for HERrenSDyen/og digede ikke til den hoyre el­ler Venstre Side/ vidste og at bruge GudsGaver til stnGloede, soml-reminforeholder hans Son loLcKim, at hans Fader vel kun­de giore sig til Gode af GUds Gaver, men hånd dog havde Retten for Dyne, at hånd ey skulde giore ont, men det kunde gaae hamvel. Haver din Fader ikke crdct og drukket/ og giorde alligevel Ret og Retferdighed/ da gik det ham vel.Med det Gode GUd giver, maae mand gio­re sig til gode, nyde gvt deraf til Ziirlighed og Skikkelighed. )»cob holder billigt, at af den Formue GUd havde givet ham, skulde hans Born holdes vel, saa hånd giver hans elskelige Son MpK en udstafferet Kiortelaf adffillige Farver. Ogsigesaa laverKong vsvia flne Princesser udpyndte med

Salig Fru rS5

r8am.iv.»8.Kiorteler af adffillige Farver/ at de

paa deris Klceder kunde tiendes at vcrre yp­perligere end andre. Den Fvrraad 5aiomon af GUds Velsignelse haver annainmet, an­vender hånd til at giore alting herlig, ikke al­leene i GUds Huns, men og i sit eget Huns og Huusholding med anseelig Taffel, ffionne Opvartere, med kostbare Klceder og l->ven . saa at Dronningen af 8^ M er som Sand-se-los, at der er ikke MM Aand i hende/'^ af Forundring over den ovtrmaadt Her-lighed/ og det alt af de Ting, der saa varehans og tilhorde ham, at og Lhristus, der i sin Fornedrelse vilde ikkun gaae frem i enringeSkikkelfflkkk have dtthVottil håndkunde helde sit Hoved/ dog kalder det " LSalomonsHerlighed; 8-iomon i ald sinHerlighed. Det maae holdes for en U-stionsomhed paa GUds Gaver og hans Fa­derlig Forsiun, at ikke vilde kiende de Ga­ver , som GUd haver givet, til at nyde dem til det, de ere givne af GUd, hans Born til Gode, som de der vilde ansees for Viise, dogudi selvgjort Dyrkelse, at ikke rm det/

Leer eller

r.

Xsattk. 6. v.r-.

do^r. v,r i. cttcr smoge det/ eller toge poa det.

Eaa synde og andre, deraf en Mistvil, som det ikke ffuldcholde dem ud, Mildeikke atny­de tilNodtorftighed, nlen gisre sig til Tie­nere for det, der skulle tiene dern til Gode, og tage nlange vaagne ogbekymmerligeRat- ter, at vare som Vagtere over deris Gods, som de ikke kand bringe over deris Sind, at tage noget til deris Vederqvagelsc. Men mangen sparer det af Karrighed, som afHierte-Bekymring: Hånd neglede det og

.8-w..s sagde: Jeg vil ikke cede. Dkt maae velkaldes Aandens Fortarclse hos denl, der ik­ke vil noende at bruge deris Gods til deris e- gen Gode, lllen enddog de har nok til at op­holde firere, maae deris eget Legeme fortå­res, og saa besvare Sindet, fordi de kand ik­ke bringe dem selv til at tage af deris Rigdom til at vederqvage deris Legeme, saa Prædi­keren inaae fore dem iblant de U lyksaligste:Det erenUlykke/ som jeg sooe under Solen/ og den er olmindclig hos Mennissknk. En Mond soniGUd gov Rigdom og Gods og ZEre/ og hanncm fottcs intet for sin Sial / af

alt

Lccl. 6.

Salig Fru IM8VINL rst7

alt det/som hånd vil begiere/ og GUd giver ham ikke Magt tii at eede deraf/ men en fremmet Mand stal ade det/ det er og Forfængelighed/ og en ondPlage; En stor Plage, at de tand ikkehave Magt over deris eget/ enten selv atnyde noget deraf, end ikke til Fornodenhed eller Fornovelse, mindre at bruge noget der­af med dens egne Venner til Forlystelse,men de vare det saa lange, at ingen afderisVenner faae Deel deraf, men en Fremmet selv tager det. Men de Fromme ville ik­ke have dens alleene for sig selv, men de ville og anvende det til falles Tieneste, at deris Venner kand glade sig med dem, som de ikke finnes de have nogen ret Glade af det, derer deris/ uden de dermed og kand glade amdkN ^M u§ bom line socio jucun6a polieiHo;Mand stunes ikke mand kand have nogen Fornvyelse afdet mand eyer, uden mand kand nyde det med sineVenner. Derudi stionnede Fromme ret paa, hvordan det er dc­ris/at de ikke alleene ville, at det stal vårs

deris

I s c o d .».v.Z.

Llsktkr;v.40.

deris ogderisVennerSGl«de, men de og vilde saaledes ansee det

(d b) Som det der skal deeles / at andre og kand nytte det.

De med ret Lhristelige Ovne ansee de Medlidende og Hielpe-lose, der nodes til at soge Hielp hos dem, der have Middel til at hielpe,atsaadanne (om de end af dem, der an- fte Personer, soettes til Side, som de ey maaekomme dem noer, men sige til den Fatti­ges Stat du der) dog bor regnes i det storste Slegtskab, som Lhristi Brodre/som komme paa hans Vegne, at fordre Kloe­der for dens Nsgenhed, Mad for deriS Hun­ger af dem, som have af denne VerdensGodS. Den Fromme/der har Lhriflumi Hjertet, og Lhristi Kierlighed til Raadgi- ver, seer den Nogne og Hungrige, som sin Broder i Lhristo, som hånd gierne vil deele dettil, somhand eyer, at den Medlidende kand nyde dm Deel deraf, som kand vederqvoege ham, at hånd ikke ved det hånd lukker sit Hier­te til for ham, eller lukker ham ud af sit Huns«stal udelukke ZEsum afsitHierle, sonUoiE-

nes

>

ne5 sporger: Den som haver VerdensGods / og agter sin Broder haver behov/ og lukker sit Hierte til for ham/ hvorledes bliver GUds Kierlighed iham? De kand ikke have Deel i Lhrisio/der ikke vil unde Lhristi Lemmer Deel i det,GUd haver tildeelt dem, at de kand holdefor deris; Men om de end uddeele det som er deris til de Rodlidende, saa de faae og de <ris Deel deraf, saa bliver det dog dkrts/ fvlN Uddktlc dtt / de faae meere Nytte deraf;Thi i det de give/ da gives dem igten /og dtt af den rundeste og riigeste Givere, der for en liden Kkaade de kand uddeele med, giordet fuldkommen Lofte: En god knuggetog ffuddct og overflodig Maade fful- lc de give i Eders Skiod. Te somudsatte en god Lapital paa Rente, udlevere deris Pund til Verle-Benken, levere velderis Penge i andres Hcender, men det bluper dog deris / de tage Rentm og Nytten deraf, og den gandffe Lapital bliver dem be»

- Dddd hob

»lov.).V .l7.

'' ' .

I^uc. 6.v-r .

l?rov . 19 v.i7.

>8am.»5v.n.

L ccl. 1 1.v.r.

holden. De som give af deris til de Fat­tige, udlaane paa den beste Forsikring; ThtLkristus optager det, som det varudlaant til ham, som giver den beste im-resse, Hvosom forbarnicr sig over den Ringe/hånd laancr HErren/ nicn hånd stal betale ham iglen / det hånd bor have.Det Anes vel for dem, der cy tiende GUdS Forstem, eller -en o-iig-livn hånd haver gi­vet ud paa de Fattiges Vegne, at de miste deris, naar de give det til andre, som d balstuntes, hånd ikke saa vil udkaste fit Brodog fit slagtede Kiod / og give til nogleFremmede og Ubekiendte / det holderhånd for, at hånd stk intet for, som hånd ikke strar kunde see reede Betaling derfor. Man­ge har den forvirrede Tanke, at det de udgi­ve til dem, som have intet at give igien, el­ler at betale med, er som de kunde kunkaste deris Brod paa Bandet/ hvor detstrar maatte opsluges, eller bortforts afBolgerne, at det aldrig kunde igien komme dem til Nytte, eller blive til deris Ticne- ste, det udkastes kun til dem, der ere som

Dan«» O » »

Vandet/ der udosts paa Jorden / og '^7kommer ikke igien, der ere saa forsagte og fvr- kaste, saa deris Avne maae flyde med Band­stromme og maae klage; Vandet er gan-gen ind til Eialen/ alle Vandvover ^ 'og Bolger ginge over mig: men om ^ ^det stunes at kastes bort, det bliver dog evbor- te, omdetendbliverborteenTidlang, atdcr sees ingen gode igien derfor, det bliver dog ik­ke borte altiid, det jo forer en Velsignelse til­bage, ret som Skibene der udsendes paa Van­det, jo lomgere de blive borte, jo storre For- deel og Baade fore de tilbage. Det tager vel en lang Aid med Ssiomovs Skibe til Hiarlis, band havde med Skibe paa Havet, der 5 ,'?gaaer ? Aar bort paa een Revse, men Ge- vinsten bliver des storre med den store Skat * " af Guld og Solv de fore tilbage med sig: Og saa gaaer det med det som uddeeles til fattige Kbristi Lemmer, det bliver som i Vandet, om det md kand vare noget langt inden mandfinder Velsignelsen; Du stalt finde det e°°>.... ltkNge der efter / forsikrer Proedikeren. * 'Deeles det ud til syv og otte/ til man-ge medens mand haver at deele, saa maae det

agteS,

Lis. 6 s.v.r.

KlSttll.IO

»Oor.9 .Vs.

klsl. I r» v.r.V.A.

Vres Minde efter Delbaarne____________________________________ _____________________

agtes, som en forvaret Skat / der kand ev tages bort, naar der kommer Ulykke paaZorden/ som tager alt det andet bort. Det kand ligge ffiult, som Velsignelsen i Druen / indtil Saften trykkes der aftn en Gloedes Min. Lhristus forsikrer, at den som uddeeler ikkun en ringe Deel, som etBeggere kaldt Vand/ stal ingenlun­de Miste sin Lon. Og de som intet miste, de have jo deris beholden; Det bliver og de­ns med Tilvert og Forbedring, som det de uddeele, er som Sceden; mand saaer lidet, oghoster meget;Hvo som karrtgligen saaer/ stal og karrigligen hoste / hvo som saaer i Velsignelse/ stal og hoste tilVelsignelsen. Den GUds Velsignelseder kommer i deris Deel, somdehavetilbm ge i Steden for det, de have nddeelt, forersaadan Forbednng og Formeerelse med sig.Den Oprigtiges Slegt stal velsig-nes/ hvor meget hånd udspreeder og gi« der de Fattige/ dog fattes ham intet, at

io Gods og Rigdom cr i hans Huns/saa j alt kimdes de Frommes Lyksalighed, atdem tilkommer Aki)/ og deris Lyksalighedudbredes, i det at Arven kommer videre frem til deris Arvinger, og saaledes maae og kiendes

2. Arvens Bestandtghed /den bliver evindelig.

Te Fromme faae Arv/ og den Arvkommer til deris Arvinger; der finder den Sted at blive paa, saa at saa lange detfromme Navn bliver ved, det da om Ar­ving , efter Arving, kand figes: Det er denfromme Slegt/ saa er det ogdenSlegt og deris Seed/ som ere velsignede af HErren / og deris idelig Afkom meddem / saa det Godes Bestandtghed sees

(-) Afen Blive-Tiid, Arven M e t .(?) Afen varig Blive Tiid, den bliver

evindelig.(?) Tmnes den her af een lang Tiid, eller

BliVe-Wid/som dog ikke kand vare altid.Eeee Bli-

Blive-Tiden nmae vare efter BliVe- Steden / som paa Jorden ikke kand blive

«ebr„. bestandig; Thi vi have her ikke en bli-> >4. ' vende Stad. Hverken kand vi altid blive

paa en Sted, ey heller kand Skeden altidblive for os eller vores. Det ffionne Ea-

„ naans Land/sonl var givet bMamg Af-' » kom til en evig Eyedom/ kommer un­

der faadan Forandring, baade for Land ogFolk: at HErren gier Landet tomt/

^ „ og gior det ode/ og vil omvende dets Skikkelse/ og lade bortsprcede detsIndbyggere. At de maaeforlade Sta­derne, og Staderne maae blive forladte afdem, volder, at de have forladt HErrcn/som ecne giver Bestandighed til det, som stal

7,c°b. blive, hos hvilken der er ikke Forandringeller Forvendelses Skygge. Håndgaaer i Rette med dem, der ikke ville Nvei hans Bud og Skik, og stikke Ret for dem, lom de have Ret over: Om de forvendeRetten for dem, og ikke ville blive retsindi­

ge

Stilig Fru KIK8HNL ry;

ge Herrer for dem, og blive ved at skikke tem ret efter HErrens Bud, fom ikke forandres,da skulle de cy heller blive bos dem soiu Tie« nere, somHErren siger: Z tg Vil kvANMtil eder til Dom / og vil vcrre etsnartVidne imod Troldkarlene / og imod Horkarlcne/ og dem som svirre sal- steligen/ og dem som hensnige Dag- lonncrnes Lon/ og fortrykke Enker og Faderlose/ og forvende en Frcmnic- deSSag/og ikke frygte mig/sagde den HERre Zcbaoth; Thi jeg er HErren: Jeg omskiftes ikke. GUdviifer, at de som med Uretferdighcd villefor- oge deris Gods, eller ville betage GUd dm Deel, som band haver beskikket til sig og sine Tienere, de bedrove GUd, og dermed hers­ve sig selv, idet de fore Forbandelse over sig, der tager alting bort, at intet af det de sam­le, kand blive hos dem: I sagde: Hvor­med berovedt vi dig? med Tiendenvg Oplostelskn/ I m viffeWn ftr- - ' ban-

»- .

klal.r.v.;.

V.8.r -

/

sy6 VreS Minde efter Velbaarne

2,-s

bandede / at I bcrove mig. Mn desom blive i GUDS Skikkelse, og frygteHErrcn/ de ffulle/ sagde den HEr- re Zebaoth/ vare mig en synderlig EyedVM. NaardeselvereGUdsEye-dl)M/beholde de deris Eytdom/ GUD lader sin Velsignelse blive hos dem, at der­af kand sees/ hvad Skilsmisse der er i-mellem den / som tiener GUd/ og densom ikke ticncr ham/ maae derfor eftersee

<-) Dem,somArveneykandblivcho§.(v) Dem, som bliver ved deris Arv.

(-) Kand Arven ikke blive hos dtM/der ikke ville blive i GUds Tieneste.Vilde de ikke blive ved at tiene GUd, som giver dem alt det Gode, da maae det Godety heller blive dem til Tieneste. Fordi duikke ttente HErren din GUd i Hicr-

p""" tens Glade og Fromhed/for duhav-pe alting mangfoldelig/ flalt du Me

. Salig Fru XIK8HNK -97.dine Fjender med Hunger og mcd Torst og mcd Nogenhed og med alle- " haande Armod. Naar de ikke ville bliveved at vandre forHErren, maae de ey blive hos HErrens Gode, mm maae ud fra deris eget til Fremmede; Jeg Vil give eder iFremmedes Haand; thi I have ikke vandret efter mine Skikke. Holde desig fremmede fra GUd, vil GUd og holde sig fremmed for dem, og lade det, som hånd haver givet deris Fcedre »blive Fremmedetil Deel efter HErrens Forvarsel: DineSonner og dine Dottre ffulle gives 0°° ".fremmede Folk. Udlandingen / som " '' er hos dig / stal opstige meget hoyt 0- ver dig/ men du stalt nedstige meget nederlig/ hånd stal blive til Hoved/ ogdu stal blive til Hale. Det er vel ik­ke smukt at tage Brodet fra Dorne­ne og kaste det for Hunde/ men naarDornene blive som Hunde/ der ikke agte

v.4;.

v.44.

Uattk.ixv.rS.

c. 7. v.L

F ff f Hel

kfs!

Helligdom/ der, som Hunde uden Forstandbielde og bieffe paa dem, der time i Helligdom­men, og fulde afArrighed forfolge de Helli­ge, som den Helligste klager over stne Forfol-geresomHunde; Hunde hMbespendtMig/ de Ondes Hob hader belagt Mig: damaaede,somHunde/kastesudkNfor, afben store Huns-Herre, og band maae kalde andre ind til Bommes Brod, oin bandend af Steene ffullc opvakte Born/der af de baarde Vilkor de vare under, kandfremdrages til bedre at ssionnepaa de SMU-x.-k .7 ler/ der falde afderis Himmelsse HEr-res Bord/ at de ere bedre, naar de tages i

H Gudsfrygt med Noysomhed / endalt det Brod andre kunde bave samlet medMoysomhed / og ikke have vidst hos hvemde skulle soge det, eller hvo der stuve takkesder. for, naar de have fundet det, og derfor of­te ilde have anvendt det, som Folket til at

44 bage Kager til Himmelens Dron-* ning/ til dm blindeLvtte, at forlystehen- " 7.' de/ at hun som den store Gudinde

som

-lim. LV.6

AA.,-.F.»7

(som Hkdningme holdte for en Gudinde for Jagten) ffulde forlyste dem med Jagten, saa mange, i det de soge dens Lyst i at jage efter Diurene paa Marken, forglemme den Jagt,som de burde meest at ihukomme; at jage ru,. efter det foresatte Maal/ og tit som Lku. * idet de jage efterVilt/ blive selv forvil- t u ­dede og miste Velsignelsen. Som ilm-ei, dergaaer paa sitSkytterj udi Orken/ bli- o-,:."ver forvildet i Vildbanen, at hånd glemmer det hånd havde loert i Huns, atbevare MErrens Veye. Wvorfore

til deris Arv, som maae ey blive hos dem, mm de selv maae komme under andre Hen rer. Det bliver GUds Dom paa de stor­agtige luclrc Born: Du stalt holde op/og det af dig selv fra din Arv/ som jeg av dig/ og jeg vil giore dig til dineienders Tienere. Israel som ikke vilde

agte deriS GUds Bud, foragtes af Frem­mede, og udkastes af dens blivende Stce-der. Kongen afAssyricn fordeIsrael

bort

ler: ,7. v-4.

»Lex.,,V.II.

zoo Vres Minde efter Vclbaarne

v.rr. bort til A ssyrien / fordi de haM ikke lydt VERrens deris GUds Roff.

rlr.ex.i7v.rz.

V.»5.

Lia r ».?.r,r.

De kunde ikke blive ved deris Huuse, fordi-e ikke vilde blive ved deris Gud sHuus,eller paa hans Vcye, men foere paa vrange Veve / de maae romme deris Eyedvm for de ll>rier, der indtage den. Et) heller kand de Fjender lange blive Besiddere af det Land, fordi de ikke ville lare at kiende den GUD,der havde taget dem i Tienefte til at uddrivehans u lydige Folk. Det mede der debeavndte atboeder/ at de frygtede ik­ke MErren/ da sendte NErren Lover tblant dem/som myrdte dem. Naarde som have fordervet de forrige, falde til Hof ferdighed og Overdaadighed, vilde GUd eylange lade dem blive / men snart kand gio- re Ende med dem. Ligesom en HVckVel-Vind farer frem af Synden/ saa kom­mer de Lab/Iomer. Den IaW handler falsteligen/og sdeleggcren odelegges;GUd gior Ende paa den« igien, og horer dem, som stikke over dem. Dm GUds Ha and der

hav-

bavde ffrevet Loven paa Tavlerne for sit eget vs-. Folk, skriver da Dommen paa Veggen for " de babylonier og deris Konge balrba^ar, som misbrugte til sinOverdaadigbed de Guldkar,GUD i Loven havde beskikket til sin hellige Tieneste. Saa kand intet blive il! GodeboS dem, der ikke selv ville blive Gode, og bliVeidenalleenegodeGUdsTienesie. De­ns Arve-Gods bliver dem ikkun til Narre- Gods; Naar de meene, de have arvet me­get, at de ey kand fattes, men fatte denTan-ke, Jeg tankte i min Rolighed/ jeg 1.,°.stal ikke snuble evindelig/og som denu- " gudelige siger isit Hierte: Jeg stak al­drig omstodcs/ jeg stal ikke komme i -Ulykke/da blive de meest narrede, som GUd sagde til den, der mccnte at hånd skulde leve

ro .v .6.

l-u<7. >r.! V .ro .

Isenge, fordi band bavde nok at leve af: D uDaare/ i denne Nat krave de og binS itk l af dig. Hånd blev narret, i det, athånd skrår tagesfraalt det, band inecntelan­ge at have got af. v-via ansecr dem somMarer/ der giore sig megen Uroe

med

zor ZEres Minde efter Velbaarne

v.6.

V .9.

Mkd at samle meget, som dog er forgieves/fordi det kand ikke blive hos dem, svin ereidel Forfængelighed / og tor dog spotteham, der betomker sin korte Blive Tiid, somenHaandbred/ og haver fln Forventelsetil HErren, saa hånd beder GUd, at hånd vil fri haM for saadanne Daarers daarligeTanker om flg: Sctt Mig ikke til tNMaaresSpot. Fordidehavesaadaar­lige Tanker/ at deris Huns kand bliveevindelig/og de sammeMennisker dog ik-ke lcrnge kand blive i saadan V§rd /maae de omkomme somDaarcr og Nar­rer/ og lade andre deris Gods. DerisDaarlighed tees i det, at de stoele paa det, som ey staaer fast, og kand ey kcenge blive veddem; Enten kand de ey blive hos Godset de have satHierte til, men maaefalde fra det, fordi der er ikke den Kraft i det, at det kandholde dem tilbage; Thi hverken deris Sold

K.' eller deris Guld stal kunde redde dem: EllerGod.

,a

'.k

S

Godset kand ikke blive hos dem/ mmsnart falder fra dem, naar de meene, at de holde fast paa det, som en Fugl, de meene at gribe med Haanden, flyver hastig bort med sine Vinger, som en sterk Fugl, de ey kand holde paa. Deraf gives Advarsel til deris daarlige Anflag, der ville giore sig formegen Umage for at blive riige, at det er ikke meget at fee efter, som mand ev Isenge kand see paa, fordi det ey Isenge kand blive: Skulde du la>de dine Ovne flyve til det/ som ikke bli­der Ved; thi det stal visselig giore sig .Vinger/ som cnDrn/ der flyver til

immelcn. Den store Vrn med destore Vinger kand tage Toppen afcccieren. den ypperste blank Folket, og hastig bortfore det: Den Soed der igien udbredesm et Viintrir med stionne Greene/kand hånd og bortfore, saa at det sandste o- des og udryddes, at der stal kiendes, at den Falskhed, der var brugt til at blive beholden iVelstand, kand ey blive lyksalig; Thi saasagde den WErre GErre: Skulde det lykkes? stulbe mand ikke oprykke

Rod-

rreck. 17v.z.

v.6.

Redderne deraf/ ogafflaaeFrugten deraf/ og den skal borttorres. Fraeen Hovedmand i m Emilie kand udbrede sig saa meget ont, at deraf kand blive en For d er- velse til mange af hans Afkom: Med sin-i Hofferdighed, Overdaadighed, Uretferdig-hed, kand hånd udsprede sin Surdey, at den kand givre dencheelen-miiissuur og syndigedir ide thand'chender sit Hierte fra

o-m.9. MErren/ blider m Rod tblant dem/som bcrr Galde og Malurt/og dm op-

^ voxer og glor omogUro/at mange vedden besmittes / at de falde under GUdsVrede, og da falder alt fra dem, som HEr-rell siger oni ee->u: Jeg hadede Efau /og jeg giorde hans Bterge odt/ og hans Arv for Drager i Drken. Saa-ledes kand det blive hos de Ugudelige, somVErrens Forbandelse / der er i de U-gudeliges Huns / jager alt ud afHuset,og Huset felv, fra den der ey forstaaer at voe-

Lpk.reHuus Herre, fordi hånd ikke er deHklli-." " ges Medborger og GlldsHuus-egm.

Saa

Saa intet kand blive bestandigt, der ikke er grundet paaden u foranderlige GUd, Den Lyksalighed kand alleene tilleggcs de From­me, som have ald deris Tillid til GUd, de befries fra andres Aag og Herredomme, og felv kand beholde det dem er tillagt af GUd,som tiene VErren dcrisGUd. Ztaar

v.i.

v.«

de rette dens Handeler efter GUds Bud -indrettet GUd alt det de foretage, at det bliver vel grundet, og saa bestyrket, at

(d) De kand blive ved deris Arv.Fordi de blive ved GUd, som altid bli­

ver den samme, da bliver GUds Gode veddem, som hans Tienere. Dll bliver dkNsamme / flger v-vi6 til stn GUd, og dineAar faae ingen Ende/ dine Tieneres Born ffulle blive ved/ og deris Seedstal stadfcestes for dit Ansigt. Gmfoyer saa megen Made og Velsignelse til deFromme / der blive i hans Tjeneste, at de baade kand nyde det som horer til et lyksa­ligt Liv, og de kand Nydt det lENgt. dlt

Hhhh Kong

zo6 Wres Minde efter Deldaarne

Er--,s KoNg Lreckias. som gjorde Ret for" 'V rens Dyen/og med et retsindigt Hier-

° t e giorde got for GUds V M / kandlange blive ved at giore got, og nyde GUds Gode, da lover GUD ham et langere og lnksaligere Liv, og Frihed for hans Fjender;

2.6.

krav. z.

Jeg Vil legge til dine Dage femten Aar/ og fri dig og denne Stad. Saa-lange de blive i den Lydighed mod GUd, lo­ver GUd dem og den Lyksalighed: MinSon forglem ikke min Lov/ men lad dit Hlerte bevare mine Bud; thiet langtLiv og mange Aar ai leve udi/ ogLykke,ffulle deffaffe digrundcligen.Hjertet i en lydig Son fordrer GUd her til sine Bud, og naar den Grund ved Lydighed erlagt, bygges derpaa ald anden Lyksalighed. Sriomon kand best tale derom af Erfarenhcd,da hånd havde bedetGUdikkunvmdeneeneTing: Giv din Liener et lydigtHierte,da faaer hånd baade det, og langt meere, end hånd kunde onske, sonl G UD sagde:Jeg gtvcr dig et vlist og forstandigt

Hier-

Hiertc/ jcg haver og givet dig dertil med det / som du ikke haver bedet om/baadeRiigdom og ZEre. Mand an­vender meget paa Helbred og Sundhed at blive loenge i Live, og iblant sine Vennen Mand arbeider meget paa at faae Gods og Eyedom, at det rnand holder for Verdens Velfoerd og Velstand, kand loenge blive hos os: Til at beholde et sundt og langt Liv, kal­der mand Lagerne at olmere Epiistn, og udvoele det, som kand fode og vederqvoege Legemet, og afvende Siugdom, at ikke So­lens Brynde skal ffade, som forde en dvde- „ lig Siugdom paa den Sunamitiffes Barn,eller atHeeden ey stal fortåre om Da 6.N,gen/ogKUidkll omNatten/at der maat- " »°- te frygtes for Svindsot ogKoldesiuge; MenangriberSiugdomeN/dasogesLcrgcn,som til : Der stal alle Midler tit soettks paa, som den blodsvttige Qvinde, der havdelidt meget af mange Lcrger/ havdetilsat alt det hun havde/ enddog dethjalp hende intet; Mm der toenkes lidet paa det beste, atsoge GUd, og lade sig fore-

ffri.

v ir .

v.r-.

m

. Hyoc.»V » l j .

krov.). V.-. 8.

krov. 4 v.»z»

zar 8§res Minde efter Vekbaarne

skrive kecepk af hans Bud, soni er levendesi ald Evighed/ og haver Helvedes ogDodsensNogle/da det er detkeme ium.som aldrig flaaer feil, vg det siionneste kr -lervariv, at lyde GUds Bud, og blive i HEr-rms Frygt: Frygt GErren og viig fra det Onde/ det stal vcrre din Nav­le sundt/ og vedergvcege dine Been.Ved Sundhed og Styrke i Beenene tegnes der til et langt Liv, at blive loenge ved Hel­bred. Ved at vige fra alt det sone ont er, forvarer mand sig fra alt det, som kand ska­de Sundheden; Hjertet hvorafLivet Ud- gaaer / forvares, at det ikke besvoeres medFraadserj og Drukkenskab/ som eredeftorste Mordere,der droebe steere endSverdet,Znse mulci, perimir 5c6 cra^ula plurcs;Den Gudsfrygt og Tillid til GUd bevarer Hjertet fra Bekymring vg Hierte Sorg for denne timelige Mring, og Verdens Gods, som er den ftorste Tvv til at sticrle Helbredet bort, vg den versie Svindsot, der fortcerer alle Menniskets Krsefter. Derimod til atovervinde alle Bekymringer og Vidervær­dig-

ballg Km Xlkz'riNK McL.

' : - wri

digheder, blider den fast, og er rodfast, der er grundet, og haver sin Rood i GUd, fom vi agte her, det samme Ord, som vrvici hxxfatter at blide/ haver det samme RvdDrv, som HErrens hove og hellige Ravn, svin ,GUd svarerne-om sit Ravn; <Daa stalbu sige til Israels Born: Jeg stal vcere / haver sendt mig til Eder: sommaae erindre os, at ingen kand have nogen ret bestandig Blide-Tud, eller Blive-Sted, uden hånd bliver i GUd, som altid er og bli­der den samme/ og band bliver rodfast i GUD, saa stadig, som de RttferdigtSRod der stal ikke rokkes. Mange rykke

Lxo6.v.14.

Men kandde Fromme

blive de faste / u-bevegelige / ovcrflo-dige altid i HErrens Gicrning. Dersindes detbesteRaad mod allevaiMligeOm- hyggeligheder, der ville drage Sindet hid ogdid, fore det i Tvivl/ ligesom en HavsBolge som rores oa drives af Varet/

> S o r. 1 - v .5 3 /

Iscob. 1. v.6.

Lla.4?v.ry.

naar hånd derinwd bliver stadig i sin Troe ogTillid tilGUd, beder i Trom intet tviv-lcndcs/ og kaster ald sin Omhu paa

Erren/ og befaler ham sineVeye/ der sagde ikke til Jacobs Scrd forgie- ves; Soger mig: Efterdi hånd harsaa Aye ogTilsiun forlacobsHuns, at hånd selv antager dem og boerer dem: Z som bE-

^ res fra I tomer af Moders Liv: Jeg selv vil bcrre Eder indtil Alderdomen.Hånd leder dem og raadfsrer dem, at de rand blive hos ham, og ey forvildes til an«

kk,.7,. det. Jeg Var dog stedse hos dig/duholdt mig ved bin hoyre Haand/ sigerOs vici, og er vis paa at GUd stal ikke slippe, men ledsage ham, at hånd kand blive hos ham:

* " Du stal lede mig Ved dit Raad. Dender bliver ved GUd, horer hans sode Ord,smager og seer at HErren er god/

, finder den beste ppecic, at hungre og top ste efter Retferdighed / og dermed sin«der de beske Raad mod de verste Siugdom«

Mk/

IO)l.!

v.9

V.6.

Salig Fru XIX8HXX VULX. ;>»me, mod den fordervelige Vattersot, denu- moetteligeBcgierlighedefterVerdensGods, der (som den Vatterfottiges giorer ham meere torstig, jo meere hånd drikker) forer den Gierige til at begiere desmeere, jo mee­re hånd faaer, at hånd altid bliver ved detMundheld, Bcer hid/ bcrr hid: og der­med desmeere gaaer fra GUd, at hånd eykand boe paa hans hellige Bierg/ mm med det afgudiffe 1u62 forglenliner HEr- rens hellige Bierg / og rcedcr Bordtil Gab/ ofrer til Lokken/ gaaer bort til de hoye Bierge / og bedriver Ho­rers/ sigter kun til Guld- og Solv-Bierge,Mer Guld til sin Tillid / indtil håndgandjke gaaer fra HErrens Tieneste, og bli­ver mammons Troel, og Afguds Dyrkere,somGierighed er en Afguds Dyrkelse.Imod den dvdelige Siugdvm, der flet kunde dode og borttage Hjertet, ak det ikke ffulde bltve hos GUd, seer Oavici det beske Raad:at Hjertet gandffe drages fra den verdslige Begierlighed, og bliver paa GUds Veye, som hånd derom saa inderlig beder, GUd vil

selv

?rov.;s,'v.15.

ksal.rs.v.i.

Lla. 65.v .n .

)er.v.6.

7ob.;».v.-4.

6.'v.r4.Lol.>5.

;r r Vres Minde efter Velbnarne

selv drive hans Hierte fra de vrange Veye til stne rette: Bsy Mit Hiette til diMVidnesbyrd og ikke til Wrighed.

g sonl Lydighed til GUds Bud er det sikkerste Naad til at pr-rlcrvcrc for S illg«domme / der nedbryde Legemet, og for Synder/ der ffade Siselm, saa er det ogdet Middel, hvorved mand Isenge kand blive i Livet, og nyde et lyksaligt Liv, at detGode kand blive hos os. Derpaa giver O-vici saadanForffrifttildkM, som hånd ind­byder at loereHErrens Frygt: Hvo er dmMand/ som haverLyst til Livet/som begierer lcrnge at leve / at sce got (altdet hånd seer tienlig hertil, er at vare sig i sin Tale og Gierning, for det GUd forbyder,og vare vel paa det, GUd befaler) forvardin Tunge fra ont/ og dine Lceber/ at de ikke tale Svig; Viig fra ont og gier got/ fog Fred og efterfolg den/Til at blive i Livet og blive lykkelig, er detsik'

kla1.;4.v .r z

V. » 4

V, ' 5

sikkerfte Raad at blide hos Gud, og have ham for Done, der har sit Naadcs Dvc hossine : MErrens Dyne fte til de Ret-ferdige/ og hans Orne hore paa de ris Raad/ der har bestcinmet vore Da­ge / og har Tal paa vons Maaneder /og raader eeNe for, hvor mange Tider hånd vil tilmaaleos, og til hvor hoytetTal deffal opstige, og hvad ont eller tzot hånd vil tilmaa- le os i Tiderne, saa at den der stal blive lyk­kelig i sin Livs Tiid, masie og agte paa de sanlme Bud, og vogte paa den sammeHEr- res Dor, og rette alle sine Forretninger ef­ter hans Bild; Thi Lykke skulle de for­skaffe dig rundelige«. Lykken onskerhver sig, men kand ey blive lykkelig uden den loges hos GUd; der maae det soges, svMstal vcere til Guds KirkesVelstand og Frem-vM; OnfferZerusaleEykke/dttflalgaae dem vel / som elske dig / det stal virre Fred inden dine Nuure. Detkaldes Lykke, som er GUds Kirke-Fred, og demFred og Lykke kommer til dem, at detkand gaae dem vel, som have Lyst til at

Kkkk bli-

Hob. 1 4 .

»,krov.Zi

. .» ,ktsN 1 r »

I»

-;>4 »»»»

klai. 84.v.i.

I uc. io» v.;.

blive i GUds Huns, og holde hans Boli­ge elskelige/fordi de kunde laere der atscet-te deris Saab til GUd / og ikke for-

- 7. V 7. glemme GUds Gterning/ men holde hans Bud. Lhristus byder flue Disciple;Hvor som I komme i et Huns/ da si­ger forst: Fred vcrre med detteHuns.

, Te forkynde Freds Fyrsten/ der giorde c°u Fred med sit Kaarses Blod/ og alt det

Gode de forkynde ved han,/ som Grunden til ald Lykke og Salighed, indslutte de i denHilsen: Fred/ som bliver hos dem, der hol­de Fred med GUd, og bevise Lydighed mod hans Bud, som alleene kand tilegnes deFromme / der blive i Lhristo, som Ager;

lok. 1 5 .V.7.

Dersom Z blive r mig/ og mine Ord blive i Eder/ da hvad som Z ville/detbeder om/og det stal vederfares Eder.Fred, Liv og Lykke onsses Kongerne; MedFreds Gnsse kommer Hovidsknand fyr yenjLmin og rucl!> tll r>2 via, fordi de harfornommenGUd er med ham: Fred/Ared

VE-

dlrre med dig/ Fred med dm Mielpe-' " re; thi din GUd hiclper dig. MedenLvk-Onssning, om end ikke velinerne, kom­mer UuiLi til blaiqm, sonl vilde selv giore sigtilKonge; Kongen ffee Lykke/ eller es-ter Ordet, Kongen leve/ og ligesaa Ages;Kongen Adonia til Lykke: Mmfomingen af dem havde GUd med Ag, eller vil­de blive i Lydighed mod GUd og dens Fa­der, kunde hverken Liv eller Lykke blive hosdem; Thi ingen Fred, Velstand eller Lykke kand blidt hos de Konger eller Herrer , derey vilde blive hos GUd, lyde hans Bud, og kiende ham for Over HErre. Saa lMU

gjor-e ret forRErrens Dyne/ k.7,?bliver hånd lykkelig, men naar hånd ky villyde WdsMad/men forladeWErrm da forladerhansFolk ogaldLykke ham: k-L- 'bf"k>ender at har GUdimd fig, og LvUen folger ham, derfor beder hånd, atband vil blive hos ham: Bliv hos Mig/jeg haver erfaret/ at NErren haver v.'S.

vclsigmtmlgforrinstl«. DmSta<bi»

c.Zv.v.,7

Hi6dighedl-cob haver til at blive fast hos flnGUd,giorer ham og trofast LA Timeste, at GUdbliver hos ham, og velstgnerbans Hcenders Gierninger, og dewed kommer Lvkkevg For-deel i saadan uscedvanlig Overflodighed, athans Herre r-Lb-ln kandMonne derpaa, at detkand ey konmic fta de M-r-Miy hånd holdtfor line Huns-Guder (som Mange Otte Til­lid til nogle Drage-dukker, derffal fore Lykke i Huset, eller de, ved at bedrage fra andre , stal dragetll dein) mm dmVelstgmlse er kom­men fra den GUd, som -en Tienere dyrker , som haver vogtet hansQvoeg, som og l-cob foreholder l-adan, nt ald den Velsignelse erkommen fra hans Gud; Havdt ikke lNMFaders GUd/ Abrahams GUd/ og Uaacs Redfel dceret paa mlkSlde.V-VI6 finder flg best ved at blive i Gbjds Tje­neste, og agte paa hans Befalinger; der ha> ver hånd ey behov at tvivle paa, hvad hans HErres Villie er, eller, naar hånd timer vel, om halld kand faae hans Len- jdm man­ge Herrer vil hverken flgederis Tienere hvadde stulle giore, eller give dem Lon, naar de har giort det beste de kunde toeNke at vcereefterderiSVillie; M n v,via finder, MER-

rmS

Ms Vidnesbyrd er trofast/ som glor > 7.denVankundige viis/ DErrens Be salinger cre rette/ som glade Hlertet/

Errens Bud ere klare/ som ovltuseDynene/ DErrens Frygt er reen/som bliver altid/ saa den der bliver i GUds Tjeneste har altid reede og rigtig for sig, hvad hånd stalgiore, at hånd kand giore fin GUds Giernmg med Gloede, og har ey at frygte for, at der stal stee Forandring entm med nv Skikke, eller ny Tjeneste, men hånd bliver altid i den samme Lydighed, og er vis paa den fuldkommenste og bestandigste Lon; Thi

Errens Domme ere Sandhed/ ko

v.9

ve».

v.rr.

v.er.

steligere end Guld/ din Tiener bliver paamindt ved dem / naar mand hol­der dem / da er der stor Lon. Iava-v-cl seer, at naar hånd bliver paa GUdsVey, da bliver alt det Gode hos ham, ogdet som gaaer over alt, at hånd kand blive i enbestandig Gloede og Hiertens Fvrnovelse;Jeg glader Mig i dine Vidnesbyrdes

L ll l V e y /

Vey / som over ald Oversiodtghed:Hånd haver Glade nok af det GUd vidner med dam, at band er paa den rette Vey, ogder kand blive i Naade med GUd, og der­ved maae hver Christen Sial finde det hvor-

.c«... med Lbrifius trofier kauium; M n N lltl-de er dig nok I derafdenaltidkandfaaedenLårdom, der tiener meest til at blive rolig,

^ . 1. Jeg haver lcrrt/ at lade mig noye; og "4- kand glcrde sig i KErren altid. Der­

for Oavia bliver paa den Vey, der vidner VM, at hånd bliver hosGUD, og GUDvandrer med ham, Soni kiolcs beder GUdom; Har jeg fundet Naade for dine Dyne/ da Vii6 mig din Vey / at jeg kand kiendc dig/ og finde Naade fordine Dyne: da finder hånd GUbs Spor,at band kand blive i de Fodspor/ jomLhri-slus haver efterladt os. Koinme vi ikke al-rkl.65. -

V.l,. iL.

tid i deFodspor som dryppe medFkdmceller kunde blive i det Land/ fom kand lM ttes af hans Gierningers FkWt/ GUd

kial.ic/4.v.iz

lader dog altid sine FrvMtNe blide paa det Sted, son« nM bliver til deris Gavn ogGode, som Got og Miffundhed ffMedog folge dem alle deris Lides Dage/og de ffulle blive i VCrrensHuusmange Dage. Det Gode GUd vil la­de blide hos sine af sin Miffundhed, er vet ikke altid af udvortes Anseelse; Thi det Ud­vortes kand tit voere bedragelig, somMide- lighed erBedragelighed/under et fmmket Ansigt kand voere en forbandet jekbei men det bestaaer altid i at blive hos KEr-rm; V<er glad i Haabet/ taalmodig iLrcrngselcn/og troe at seeDErrens Gode i de Levendes Lande. Detbesto ^bliver hos dem, saa lMge de her blive idenPW , fom GUd oprettkde med dm trvmdb .Avrskam, som VM gNMdct PM dM VelsiUN-- "de Soed, ved hvilken alleene de kalld haveVelsignelse, saa loenge de blide her, ogsiderlaltid blive Faderens Velffgnede / at arve det Rige deni er beretdt. Sonr

det

rr» 7- . » , » ' Akres Mnde efter Dclbaarne

Vrov.»' ^ie.7.

det er det rigtigste Liv , at leve i Troen, og blive stadig i det Haab> at hvor meget got Mand her nyder, det er dog ikke det hoveste Gode; men de har det beste til gode Hv6 HEr--rm, som giemmer det rette for de Op­rigtige. Mand nyder her som en capiui.HErren under os at bruge, men mand maae stedse yde Renten til det, som er bestikket af GUd»som haver laaNt os dm: Saa lange beholder mand gemeenlig enc-Mi.som mand rigtig betaler stn Rente; men opholder mand dermed, eller ilde fordoier det Betroede, da opstges og hiemfvrdres c->piksien. v-vici jLbristi Person seer flN rette Arv/ fin be-

v.r

e 4*

ste Deel i HErren: UErrcn er min Ar­ves Deel og min Kalk/ du est den/som opholder MtN Lod. Naar o-vici selv betragter ve Verdens Folk / som havederis Deel i Livet, da kand band vare snartil at snuble/ over det hånd seer, det gaaerde Ugudelige vel / de ere ugudelige /dogere lyksalige i Verden/ de bliderne- getriige; mmnaar hånd gaaer til Guds

Hel-

Helligdomme/ og giver agt paa derisEnde/ da finder hånd, at de kand ikke loen-ge blive i dm Velstand, men maae kiende GUds hastige Dom over dem; Du sattedem paa det flibrcde/ hvorlunde bleve de odelagde saa snart/ de faae Ende og blive siet ode: hvorfore hånd slutter, at i hvor det gaaer, saa bliver det dog gvtfor GUds Folk; GUd er dog Israel god/ dem som ere reeneafHiertet/ogden Gloede bliver bestandig som mand so­ger hos GUd, og den Deel beholder mand altid, som mand soger i GUd, om end alt detmand haver i Verden forandres; For-slMgter mit Kiod og mit Hicrte/ saa er GUd mit Hiertcs Glade og minDeel evindelig. Hånd er derfor omhyg­gelig for, hvorledes hånd stal aflegge noget af sin Skyldighed til GUd, at hånd kand be­holde GUds Miskundhed hos stg, som hånd kiender, i atd den Uroe/ hånd derved er udi, og alt det Onde hånd har lidt, saa har dog GUd

Mmmm vendt

v.17.

v.l8.

v.i9«

v.r.

v.r6.

/

zr» Wres Minde efter Velbaarne

vendt det til det Gode; Min Stikl kolliW ..6. iglen tit dinRoe; thi MErren haver

giort vel mod dig. Hvorledes stal jeg

7ob.»».v.».

k 5a!.n6v.iz.

betale MErren alle hans Velgterninger/fom hånd gtor mod mig? Hamleer sig meget i GUds Gield, og siyldig til at betale; men som intet Mimiske har no-- get at vederlegge GUd, sonMpK sporgenMon en Mand kand gavne GUd?Saa vil v-vici frembåre, det GUd vil have for ald sin Raade, at prise GUd og udvise sinTakstgelse ved sin Lydighed at blive i Guds Tieneste, som hånd har lovet: Jeg Vil op. tage den mangfoldig saligheds Kalkog paakalde i MErrens Navn. Jegvil betale MErren mine Lofter: Hånd

o°°. 4°. vil ikke som Skenken annamme Velgier-* '' ning,og forglemme det. Mnden der faaer

Lofte af GUd om noget Got, og sinder de Velgiernmger GUd haver lovet, maae med )osspk3l ey alleene med Taksigelses Rostlovt MErren / men og blive ved at rette

sig

sig ester hans Omgoengetse, som htllld Vandrede i Asa sin Faders Veye/ og vigede ikke derfra/ i det hånd giorde v.z.

det/ som ret var sor VErrens Vv ne. Skal vavi-j blive som et gront O-lie-Trce iGUdsHnus/ hånd bliver al»tid hos GUd, og forlader sig paa GUds Miffundhed evindelig og altid/ oghånd vil takke Gud evindcligen / håndvil blive ved at boere sin Taksigelse til HEr- ren evindelig/ fordi hånd forlader sigtil, atHErrenMl blive ved at give ham sit Godeevindelig: Som det er den stedsvarende Bestandighed, hånd seer der er ved det Go. de, og den Arv, som HErren beskikker de Fromme, den faaer ikke saa snart Ende, men den varer lomge, som den beskrives

(s) A f saa lang m BliVe-Did /at den bliver th jlldellg/

Deris Arv bliver evindelig.. Ordets Evindelig, som vavici her Mer, betegner saadan Tiid, som for Wenniskene

er

v.io

v.ir.

I

;*4 Wres Minde efter Velbnarne

er ffinlt og u-bekiendt, hvor lcenge dm ffal va­re, og kand udvlise baade det, som varer en laNgTtid, og haver lit foresatte Maal og En­de, saa og det som varer i ald Evighed uden nogen Ende/ og saaledeS beqvemnier sig til det, som forklares af de Iodiske Mestere omden tilkommende Verden: Hvormed devel

--i sigtede til den Tilstand, der ffulde blive underLis. 6 s.v. 17.

Lsa.Y.v.7.

k eliiL Negiering, da N E M N staber NyHimle og ny Jord / som de forstode om Masten? m's 0^ ^ be ventE at dette

stnlle vcrre uden Ende om Davids Stoel og hans Konge rige til at be­stride det/ og opholde det med Ret og Retferdighed fra nu og til evig Tid/saa giorde de dem og Tanke om, at den T iid, de ffulle beholde deriS Arv, skulle blive en E- vighed uden Ende. V i da maae ansee Varig­heden ester de Ting, som de tilleggeS

(s) Om det som baren Langvarighed/ og dog er endeligt.

(b) Om det som bliver i Evighed / og» ».endeligt. g,.

Salig.Zru XIKNNM r»50 ) Siges de Ting at veere evige, jvm va­

re en lang Tid, men endes til en bestemt Tid, som passes efter deris Skikkelse, om hvilke der tales. Om den Tienere, hvisDrehans Herre haver igimnemboret op til Dor-stvl-pen, stgesder; Saa stal hånd ttene ham ex,,..evindeligen/ og hånd ffal blive ham en e- " dig Svend: som dog kun kunde vare i hanseller hans Herres Livs Tiid. rr-nn-vitfore stnSon muei forHErrensAn- „E..Mt at blive evindelig / som dog ikke kun- *de vare loengere end dm bestemte Tiid til ve-vilcme5 Tjeneste, til det 5O Alders Aar. 'cliis fatter Tanker om vsvia, hånd ffal »aere ^min Tiener evindelig/ som hånd meen- '^7.7te, saa lcenge hans Livs Tiid kundevoere. De af GUd i det forrige Testamente indstiftede Lscrsmemcr kaldes evige/ som sigtede til denTiid Forjettelserne fuldkonimedes, til Ti" o-,.«.densFylde kom/atGud sende sin Non.GUd opretter sin Pagt imellem sig og b>-s- bsm, og hans Afkom, hvorom HErren si­ger : A t det stal vare en evig Pagt/og jeg vil give dig og din Afkom gand- ^

V.4.

Rnnn ste»

steEanaans Land til en evigEyedom;Os deri Pagt som^^K-m og hans Afkom skulde holde, at ald Mandkion stal 0M-

v.-i. stceres/siulde vcere til en evig Pagt. T il sanime evig Did indstiftedes Paaste-LammetsHoytid; Med enevig Skik

" stutle Z hoytidelig holde den/ fom dogi°k... skulde opholde, naar de kunde see det Guds

Lam/ som bar Verdens Synder/ og . c°r.r. vor Paaste var blevet ofret for os

Ehristus. Saa den evige Tiid om al­le de Ting sigter kun til en bestemt Tiid, og deAar ere ikke anderledes end de faae Ende.Om det Huns, HErren havde sagt til v-,vic>,og til hans Ssn^iomoa. Z dette Huns og i Jerusalem/ som jeg udvalde af

" alle Israels Slegter/ vil jegscette mit Ravn evindelig/ siger 6 ->bnei En Fyr-ftesFolk stal forderveStadcn ogHelvsn

v.»6. ligdommen/og Enden derpaa stal ffce med Floden / midt i Ugen stal Offer og Mad-Offer opholde. <>>) Er

Salig §ru Xlk8HlM vxeii.. zr7(b) Er der en Evighed / fom er u-

ttldelig. Om GUd, som hverken haver Begyndelse eller Ende, siger Oavici: FxaEvighed og til Evighed est du Gud.De som blive efter dette Liv, lade aldrigaf at blive/ mm blive evindelig/ mMcnniflet far did/ som hånd bliver evindelig/ og mange af dem/ som sove iZordensStovffulle opvaagne/som-me til det evige Liv/ og somme til stam og til evig Skiendsel.

V i maae derfore ansee dm Arv, som deFromme ttlkommer, at have Blive-Titd dg Bestandighed, ligesom Arven er

(22) DenArV/ som dem tilkommer idet- te Liv, og varer en lang Did / dog ikke altid / men faaer Ende.

(bb) Den Arv / som de kommer til i detandet Liv, som bliver altid i Evig-vighed / og faaer aldrig Ende.

(s s) De

ktal. 90, v.».

LccI. 1 r.v-5.

vsn. r». v.».

kia!. ;4- v.t r.

lod. ,7-vr.Y.s.

(s 3) De Fromme holde sig til GUd, og holde derls Born og Arvinger til at komme til GUd, og holde ved famme Gudsfrygt,somvavici gjsrerdetkierligeIndbud; KvM«mer I Bom / horer mig/ jeg vil lir­ke eder HErrenS Frygt. GUd la­der sin Velsignelse komme til dem, og blivehos dem, at det Gods og Eyedoin de have, kand ey alleene eyes og besiddes af dem selv,men og blive ArVe-Gods til derisBorn,vg Efterkommere i mange Slegter. job holder sig trolig til GUd, vg enddog derkand finnes nogen Aid si)m hans Lyksalighed op- holder fra ham, dog kand det ey forandre ham, at band jo bliver stadig hos sin GUd indtilEnden; Indtil jeg forsmcegttr vil jegikke vende min Fromhed fra mig/ jeg vil holde fast ved min Retferdighcd og vil ikke forlade den. GUd vil ikkeheller forlade ham; Har end Satan faaet Tilladelse af GUd at forderve hans Gods, GUd opretter dog den Forliis med desmee-re Fvrdeel: GUd taler om hans Fromhedtil hans Berommelsk/ og vnl Satans Ar-

Salig Fru KlRLUNk ;ry

righed mod ham, til Satans BessckMMtl- se; Min Tiener Job/ hvis Lige er ikke i Landet/ en Mand/ som er heel ^from og oprigtig/ som frygter GUd/ "og ssyer det Onde: Men derimod omSatans u billige Ondskab mod ham, mendu haver opvakt mig imod ham/ at fordcrve ham uden Sag. G ud raderSatan den Frihed een Aid at vcere som mStraten rovere, at rove fra sov hans Gods, Qvceg vgFcrmon, at vcere en Word brcrnde- re, Tyv og Mordere, at sticrle hans Gods,opbmnde hans Hiord / drcebc hans V« Born/ og kuldkaste dcrisHuse/ ja atvcere mKirke rovere at forderve hans Lege-me, som den Hellig Aands Tempel;Mm det bliver alt til Satans BkssckM-Mklsk/at hvor hart den stcrkt MVEbNkde kand komme med / ftcrke Aander, mod den­ne Tabernakels Misse Huns/ banddog ikke i de 6 Bcdrovelser/ som 6 sin­ke Feltslag kand afsiaae dcnm Helgen, der

Oooo har

. iLor.L.V.lY.

I uc. >».v.r6.

rLor.;.V.l.

)ob. s.v.19.

r.iz.v.l5

cu9.v.»5

e.4».v.,»

V l » .»' ,V.tZ

harfltHaab til GUd/ hvor Nleget hånd end flaner paa ham, der hårfin Tro ogTillid til den Frelser / der lever / omhånd end ernarDoden, ak jo den arrige Fjen­de mase vige saaSeyer los, at ibensyvtN-de skat intet ont rore ham; men efterRefselsen gierer GUd ham riigere, Velsig­net ham derefter meere end tilforn/faaat hånd faaer dobbelt/ hånd kand efterla­de til Arv / og hånd faaer Arvinger tilArven.. Mand kand vel ikke af det Medhold af

Arv og Rigdom slutte om Folk, enten de erefromme eller onde/ at fordi Arven hol­der ud med een, hånd derfor ffulde holde ved GUd, eller fordi den varer ikke lang Tiid bos ham, eller hans Arvinger, hånd derfor ev skulle vare i Naade hos GUd, eller GUds Gode ikke skulle vare hos ham: Mand kand ev slutte at den vandrer fuldkommen, som ha­ver Verdens Gods i Fuldkommenhed, eller at den, som fattes i det Timelige, skulle og fat­tes i det Aandelige; Thi af Verdens Gods

kand

kand mand ikke tiende det rette Gode, eller afVerdens Glade, hvo dergladerflgiLhrp sko, hvis Rige er ikke afdenneVerden. Den Ugudelige kand finnes lykkelig, saajob spor-ger; Kvi leve de Ugudelige/ blive gamle/ og faae meget Gods/ deris " Scrd er stadfcrstet for dem/ med dem/ og deris Mode er for deris Dyne:Ozvia maae finde herudi saastor Grandffning, som hånd ikke saa leet kand finde stg udi;Zeg Var nidkia r paa de Galne/ da jeg ,.7, maatte see/at det gik de Ugudelige vel; "Men alt det de faae, er for deris ondeForhold, kun som L-u> vilde at KiicKol skulde blive forvavia, somtilenSnare. Deereialdden '^7.7Lystighed og Herlighed saa daglig indvikledei Satans Snarer / hvorved hånd jo mee-re og meere binder dem fast og indvikler dem i dette Verdens Gods og Vellyst, og fat­ter dem i Troeldom under kckmmoa, at hånd, . .. ligesom klirr-o ved Israel, legger dem alt storre Biurde paa, at de velter dem i dettejordiske Leer og Stcene/ og alt det de sy­ge efter, er ikkun Strllll / saa de ikke kand

er. 16v.4.

v.9.

r <v .rS .

vsn.7.v.4.

faae Frihed til at udledes, og giore GUd no« gen Ticneste. Bo mene der springe i Hastind i en stor A rv efter saadanneForoeldre,kand vel i en Hast af andre ansces lykkelige, de felv kand af det store Gods fatte et stort Ktoed, at de ville over andre; men loenge kand det ikke vare hos dem, der ikke vare paa GUds Veve, men vende dem kun til det, soiit GUd voemmes ved. GUd truer Bor« rimeM »Nåj ald dens Overflodighed, med

Sverd og Hungeraf Stugdom / af

Den Gloede de ha«Jeg lader opho­

re Frydens Roff og Glædens Rost/og det fordi de i alt det de have arvet, boere ingen Kre til GUd, men have ald deris Glce«de i deris Afguderi; de fyldedc Min Arvmed deris Vcderstvggellgheder. Dekand en kort Tiid siuncs voeldige som DiU-ret/ at have Magt, som Loven/de andre Under sig, at have Vinger som Druen / at flyve over alle: Men det kand snart voere givrt, at Vingerne kand rykkes fra deM, saa de maae blive ved Jorden, ogingen-

___ Eallg Km lU k N E M M . _____ n i

ingensteds tand flyve op; Det, som de stole- de paa, og giorde sig til af, kand tage Vin­ger og flyve bort. Det ilde samlede Gods, kand ikke blive m lang Tiid, mindre til evigD id . Den som hielper at samle er en po>- I/ON, enForderverogAdspreeder, naarhand har draget Sicelen til sig, seer de, som agte­de sig Herrer for det store Gods, at vare be­dragne, at de Lognens Snorer/ somhånd flyede dem at drage sammen med, va­re kun som Snorer af Sand, som snart kand adspredes, og intet kand holde sammen: Ja for dem, der til at samle stort Gods tagePandt af deris Brodre/ og rove deRognev Werder/ blive de til tAnareromkring dem, saa at Redsel hastelig forferder dem. Ja naar de Uretferdigehar gjort sig lange Mye, at ophugge andre M at opbygge sig selv, blive de ophugnefor det er dens Tiid/ saa at det u rctfer-dige Gods tit ikke kand blive til Arv; Thi den som har varet saa flugende efter det, at hånd har villet tage til sig hvad hånd kunde

Pppp faae

krov.r;.v.z.

Hpoc. - v . n .

L 5a. 5. v.rs.

^ o b .r» .V.L.

v.ra.

V.16.

faae, om hånd end vidste det var u ret, kand det snart blive saastrrt for, at hand maae selvvoemmes derved, og hånd maae Udspye det

" store Gods, som hånd flugkde. Den Hastat ville giore stg riig ved at giore andre u ret,maae snart endes i Sorg; Hvo som saner

'7 7 ' Uret/ hånd stal hoste Sorg/og hans Hastigheds Riis stal faae Ende.

Men de Frommes Arv er altid til Vel- kr°v.,. Anelse, HErren stal velsigne den Ret-" ferdiges Bolig/ og Velsignelsen forer alt

det med sig, som kand ret kaldes got. Der­om maae vi sige, som kappus til Lhristum:

M.«. RErre viis os Faderen/ og det er0 s Nvkr Det er os nok, vi kand have den Forsikring, at GUd er vor Fader, der for­sorger os med alt det vi stal have ; Thi

"7 ."." Eders Himmelste Fader veed/ at Iv-u-.. have alt dette behov/ siger Mristus.L 7 .' Det kand vel siunes lidet, ja snart intet for

dens Ovne, der have et stort Mved af deriSstvre Gods, men det lidet er bedre i HEr'

rens

rens Frygt,end stortLiggendescr/liaar

V . I . , .

der er Uro udi; Som etlidet stykke Guld,en liden vi-m-m er bande af storke V«rdj og Langvarighed, end mange pralende Kloe- der, og store opbygde Evenkomme, soM snart kand forderves og foraarsageSvorig:I Rttgegmdcr og hylcr/tvers Rig- b. dom er raadnet/ og eders Klerder ere mol-crdne/ogdcUgudkligeSHuus stal 7.7 udflettes. Gud beviser Naade tit tu-slude Led / og gier Miskundhed niov tusinde for dkln/ som elske ham og hobde hans Bud/ saa at naar de holde ved atelste GUd, og rette alle deris Gierninge- efter hans Bud, da elsker GUd dem, og bli­ver deris, og deris Efterkommeres GUd; ogSaligt er det Folk/ hviS GUd Mc- ren er/ det Folk/ som hånd udvalleksig til Arv: GUds Velstgnelst bliverved dem og deris Afkom; Thi de ere deriSSad/ som ere velsignede afKErren,eg deris idelig AfkMe mtddcnk

klal-N -V.er .

siger: - A

siger: Jeg vil siunge NErrens megenN-U9. Nistundhedevindtligen/ jegvilkund-

giore din Sandhed med min Mundfor Slegt og anden. seer paaden Pagt, soni GUd haver gjort med hans Fcedre, og den Eed, hvormed hånd haver for­sikret ham om hans Naade og Velsignelse, atstal den blive ved, da maae og Slegterne

V.4.

*.5

holde ved KErren; Som siger: Jeggiorde en Pagt med mine Udvalde / jeg soer David min Tienere/ jeg vil stadsirste din Seed evindelig/ og byg­ge din Stoel for Slegt og anden.v-vici! Rige skulle blive saa varig, at det kun­de blive en k-gur til Lbrisii Rige/ som skul­le vcrre evindelig/ derfor maae hans Efter­kommere blive ved at bygge paa HERrens Huus, lade sig selv opbygge, og GUd vcrre dens Bvgge-mester, og altid tcrnke paa HEr- ren, og forkynde hans Miskundhed, om HEr- ren stal tcrnke paa dem, og lade sit Gode blive

klsl. ; ;V .H .

bestandigt hos dem. Errens Raadbliver bestandigt evindelig/hansHier-

tes Tanker fra en Stegt til anden.GUd gjorde Pagt med br-Kam, og forret­tede ham det siionnefte Land, i hvilket, enddog hånd var kun fremmed, og sik ikke meere af Landet, end det hånd maattekiobe for Pen- s-«.,,, ge, til en Hvile- og Begravelse-Sted, hans Son og Ssnne-Son vare kun og fremme­de i det Land, GUd havde givet dem til Arv/deris Efterkommere maatte udbrede sig i °°°, /LZxplen, veere fremmede, og under T r o e l - "dom, og meget plages indtil 4;o Aar efter o-ss Forjettelsen, daGUd lod dem, som varefor- vo­merede til 60OOOO, indtage Landet, og nyde Loftets Fuldkommelse til en evindelig Eye- dom at besidde Landet, somholt saalccngeved, som de holdte ved GUd, og haabede til den vel-signedeSoed; SaaatdadenkomlTtdkNs s-,..Al)!vt/ vare endnu br-Kamr Efterkomme- ' *re i Landtt, der kunde tale om deris ArVe- Rettighed / saa vidt de meente sig endnuat burde nyde Frugten af den velsignede hrsksm. og den Evedom der var lovet hans Soedidet forjettedeLand, som naarLhri-stus siger til Joderne : MndhkbkN skal

Qqqq fri

,«k s srigiore eder / da svare de; Vi ere A- ' i- brahams Sad/ og have aldrig tient

nogen I De meente det var nok til at beva­re deris Frihed/ og at bevise, at de varefri Folk, den gamle Herlighed, svin de havdeaf deris Stamme-Fader brak-m, naar de vare ikkun af hans Seed, afFcedrene es-

rdor.i r. v.»8 r«.

ter Dioder/ som p-uiur siger, mange ro­se sig efter Kiodet/ at de ere Ebra er/

- ^

lov. 8. VZ5.

Israeltter/ Abrahams Ncrd; MmLhrisius viser, at dcnFrihed haver ingenVa righed, eller Bestandighed, som tages til at vige fra Gtld, og hans hellige For­skrift for dem, der ville beholde deaandkligekrivilegier, som Lhristus gier Forstiel paaTieneren ogSonnen: Derercn EvighedforDonnen/ inen ikke for Tieneren, Tie­neren bliver ikke i Huset cvindeligen.Den fom tiener Synden kand ikke have Deel i den Velsignelse som forer Bestandighed, derfor ikke kand nyde nogen Frihed af Lbri-fto: Ingen Wiorlevnere/cllcr Urcen,

eller

eller Gierig/Hvilken der er enAfguds Dyrkere/haver Arv t EHristi ogGUds Rige. Den Gierige finnes, at hånd haver den rette Maade at faae stor For­mue, med Bedrageri, at drage andres til sig, med de falffe Vcvffaaler at formeere stt .Pund: Udi Kiobmandens Haand ere der falffe Vcyffaalcr/hand bedrager gierne, og Ephraim sagde: Jeg er dogblevenriig: Jeg har sundet min For-MUe i alt Mit Arbcide/ hånd meener, atrand hånd drage Huse og Agre til stg,hånd vil blive stbdendes i Landet, og altid stdtzhastig paa hans indrettet Eve-Seede. Mm det kand ey blive bestandig til dem selv,mindre til dens Arvinger; Thi hvad giel-der det om de mange Huse ikke ffulleblive ode / om de store og deylige ikkeffulle staae ledige ? De Verdens Treel­le faae intet mecre afderis Arbeid og Moye, end Tienere, der, naar de har arbejdet loen- ge med at bygge og indrette tt Huns, eller Huusholding, „ iaae gaae af Huset og Tie-

.............................................. ^

v.y<

Z40 ZCrcs Minde efter Velbaarne

v.is.

, ncslcn, naar Huus Herren k» langer behagerderis Tieneste. Det Evindelig kand al-

. leene blive for dem, der ere Sonner! Deere GUds Born/ der kiende GUd forFader/ der binder Velsignelsen at vce- rc i deris Huse/der lyde bam, at smedens

'k. Jord ynffclig/og giore den meget riig/^ E og scetter Gierdc om dem og deris Hans,

Saa bliver Lanaans Eyedom alleene dem til en Velsignelse, der af^r-u-imsBorn fryg­tt GUb; Tbl at ikke alleStceder i Lanaan kunde blive H bratnmr Efterkom mere til bestan­dig Eyedom, og at de kunde ikke fordrive man- ge af Landets Indbyggere, og felv bekomme deris Stceder, voldte at de ikke agtede GUdS Pagt, men giorde Pagt med Landets Ind- bvggere, son, PagtenSEngel viser derisO-

. vertroedelfe, og derfor GUds Nefselse, at de ikke selv skulle blive Herrer over alt Landet,som de ikke vilde lydeHErren: McnZlyd-de ikke niinRost/hvi haveZ det gtort?da sagde jeg ogsaa: Jeg Vil ikke fordrivedem for Eder. Dog opvakte altid GUdnogle Dommere, eller Leerere, der kunde hol­de

Iu6.».v.rr.

7u6.6.v . ; r .

de Israel til Gudsfrygt, at de derved kunde beholde dcris Arv i det forjettedeLand, der, som Q e c le o n , kunde voere f e r u b L a , ! , at ned­bryde deris Afguderi, og fsre NErrens Sverd/ at frelse demfrak^>3Mlcme,saa ''"°'de beholt deris Arvedeel i Rolighed; og I l g e s d t l ? 3uIu5 9 M Iepkrka,82m lonL2m ue!, ttebr. I l

derformedelstTroenovervundeKon- ger/ giorde Retferdighed/ og saaledesfriede GUds Folk fra deris Fjender, at de i HErrens Frygt kunde nyde deris Land ogArdedeel med Fred. GUd seer paa den Gudsfrygt, der i Retsindighed er hos v-via,at hans Hierte er ester Guds Hjerte/og derfor lover ham, at hans Slkd skalstadfæstes/ og hans Huus skal blive varig,som Orv>6 erindrer forst GudsLofte tilIfrael i Almindelighed, som hans udvalde Folk:Du berjdde dig dit Folk Israel digtil et Folk evindelig / og du VErreduest blcven deris GUd: Siden feerhånd sig og sit HvUs af ald Israel sindeles udvalt; og nu VErre GUd / dit

R rrr Ord

r8am.7V.L4.

?4 »

v.i;Ord / som du talcde over din Tiene­re / og over hans Huns/ det stadsirstkvindelig. Det holder ved vavickHuus,at Kongerne i lu6a ere alt va vick v-lc-ncicn- res, og om der end nogen af dem lader sig for- fore fra de rette GUds Veve, svin

'*7. ' Vandrede i Israels Kongers Vey/ligesom Achabs Huns/ som hånd iod sig forfore afsmDronning AchabsDaat-ter at giore ont for MErrcns Oven/ sone og cin- vandrede i Israels Kon-

.b gersVey/ dertil med lod sin Ooli gaae " igiennem Ilden efter Hcdningktics

Vederstyggelighed: DogvildeHEr-rcn ikke forderve Davids Huns for den Pagtcs flyld/ som hånd havde giort nled David/ og som hånd hav­de tale t at give hanneln og hans Bornet Lins alle Dage. Saa nogle af hansEfterkommere, enddvtz de digede fraGUdsVeye, sont ur,,. der forgreb sig paaHEr-

rcn

r(7kr.r>^.7-

ren sin GUd / og gik ind i GErrens Tempel at giore Rogelse/

rLkr.rL.V .l6.

der gjorde ont for GErrens Dyne ef-terHedningenesVederstyggellghed/dog omvendte de lig, at Riget blev stadfæstet paa derisArvinger. Og om end deris Fra­fald fra GUd omsider forde GUds Vrede Med Fordervelse over dem, og udkaste dem afderis ZttderneArVe-Rige/ saa denGlld- ftygtige Kong lovL Sonner blive vel alleKonger paa deris Faders Lbrone, Menfordi de ikke bleve bestandige i deris Faders Gudsfrygt, men gjorde ont for HERrenSO yen, bleve de alle Land-flygtige Kon- ^ 7ger, lo-ck-r til Vgvpten, loj-km til Baby« lon, ^eclccki-r maae see det ynkelig Siun, at hansBorn stagtes for hans Oven, og saa mi« "ke kne Oven, og fores blind til Babylon:Dog lader GUd afvavick Stamme bevares til deris Arvedeel, som band forsikrer, naarde omvendte dem: Jeg vll fore dem hidtil denne Sted iglen/ og lade dem boe ^7 tryWIlgm/ og He b E hlkre mit .Z8.

golk/

v.7

v.4o«

Folk/ og jcg vil Mre deris GUd/og jeg vil give dtln eetLiertc/og een Vcy/ at frygte mig alle Dage/ at det stal gaae dem vel/ og deris Born efter dem / og jeg vil giore en evig Pagtmed dem. Naar de bolde dem til GUd, atvoere hans lydigeFolk, vildand holde stg til dem, al vcere deris naadige GUd, og lade flt Godekomme til dem, al Arven kand dlive til de­ns Born. Siunes det end sandste ude at vente Soed af vsvick Stamme til at bliveArvinger til noget af hans Rige, naar lo- jackin )oj,cliim5Son strivcs op for Bornt"los i for en Mand / som ikke stal ha­ve Lykke i sine Dage; Thi der stat

17,;,-- ikke lykkes af hans Scrd en Mand / som kand sidde paa Davids Stoel / og regiere meere i Zuda. Dog naarband i Foengselet i Babylon vdmvgcr stg, og giorer Poenitenh, har GUd Raade til hans Soed, faa den HErre HErre fagde: Zeg Viltage af det hoye Leder-Trcres Top

og

og scette det/ jeg vil bryde noget sub- tiligt overst af dens vege Greene/og jeg vil plandte det paa ethoyt ogop- fsrtBierg/ paa Israels hoye Bierg Vil jeg plandte det / og det stal faae Greene og bcrre Frugt/ og blive til et herligt Lcdcr-Trce. Af el-lev jeckonia Udkl)M dbg Lorobabel sl)M bltV e.

r ckr.z.v.17.

v . i r .Anforer for dem svin komme af Udlomdig - . hedsFcengsel til Jerusalem ogZuda, hver til v .l ,r .

stn Stad, og Fyrstendommet blev ved ham, saa at vrakLms og Oa vicjL SEd blive dog Ar­vinger iglen til Landet, og beholdt derisAr- vedeel, saa lcenge de kiendte at det var af GUdS Haand, og de holdt fast ved hans Pagt; Men naar deris Tanker falde sand­ste hen til den timelige Arv, og de alleene see Aer saadan en Frelser, der skulle oprette ^ . Israel et verdslig Rige/ giore sig selv in- 'M anden Tanke, end om Agre og verdslig Kisbmandstab, og tragte intet efter det Aandetlge og rette evige Rige, saa de endforagte Frelserens Indbud til hans helli-

"A" Sk Radere/bespotte og ihielflaae hansTienere/ der kalde dem til Brollup, da

,7. maae MUd odelegge de Manddrabere/og deris Stader, og adsprede det Folk, somikke ville lade sig samle under hans Vin-

r.v.r? . Dog at braksm r Forjettelse kand seesikke at hangeved det Jordiske alleeneste, mm nicest sigte til det Himmelske, og den lcengege forventede Abrahams Sced Frelse-

. ren Lhristus ikke skulle ansees at ssge sit Ri­ge af denne Verden/ vilde hånd ey kom­me, da Sad var paa det hoyeste i Verden, paaden Kongelige Throne, som var i den stvrste Herlighed i vLvick og s.i>o- mons Did; men det siulie opholdes indtil den K ongelige Herlighed alt efter Haandcn igien aftog fra den verdslige Hoyhed og Lyksalig-hed, at den Jesse Roed o-vias Stamme var bleven som enRod aftorIord,som hader

c .z z .v .r . .ingen Skikkelse eller Deylighcd. Desom opregnes i vLviclr Stegte Register, sat­tes ikke som nogen af hov Stand, men der er intet om dem, uden deris Navne, at de e- re afvLvick Efterkommere: loieok og

va-

»8am. i zv.»4.

»8sm.7v.8.

vare kun i ringe Stand, der maatte noere sig af deris Hcenders Arbeide, uden nogen Ver­dens Voelde og Velstand. Osvjch Stamme var da kommen til den LMemicecogMerlig-- hed, at den svarede til sin Begyndelse: GUd udvalve v-vig som en Mand kftkk sitHjerte / og GUd kaldede ham fra den rin-gefte Stand til den hovcste, det ffal foreholde vavici; Saa sagde den HErre Ze-baoth, Zeg tog dig fra Faare-stienbag efter Faarcne/ at du ffulde vcrre en Fyrste over mit Folk. Thi da Lhristus foddes af c>L vici; Stame, var ald Arven saa borte fra hans Fader og Moder, at da de komme til vsvigs Stad Bethlehem, hav­de de M et Huns eller Hytte til Evedvm, men sdm Fremmede og Giefter maatte soge til etGleste-Herberge/ og noves med den rin-geste Plads i Herberget. Vide end Phari- soeerne paa den Tiid, da alle afvaviclsStam- me lmre fremmede i derisFoedresArvedeel/at Lhristus er Davids Son / og ommd mange maae forundre sig over hans Loer- c.^'z dom og kraftigeGierninger, dog, fordihand - s havde ingen Arv eller Evedom paaJorden, ° >r.v.r.

ikke

l-uc.v.7.

v.ro.

farc. 6. v.z.

)4S Dres Minde efter Velkaarne

ikke det hånd kunde helde sit Hoved til/men var kun for dens Oyen af siet ex^-Lon af geinecne Folk, saa de sige: Er hånd ik­ke den Tommermand/ da forarge desig paa ham. Af dette kand seks og kim- des- at den jordiske Arvedeel kand vel hos nogle have en evig Nid/ som er en lang­varig Did/ men dog en endelig Tud, ogat den rette Arv, som skal vcere evig og men- delig , maae ved Lhriftum, fom raader for at give Arven, soges i det Himmelske. V i maae da seeden Langvarighed, som kand heri det Jordiske blive for de Fromme / hvor­ved de kunde her leve livligt/ og efter Do­ven blive som Ubodelige

(.-> -> 2) Ved deris Ihukommelse.(bvb) Ved dms Efterkommere.(-2 3) DerisZhukoMMelse/ ogMres

Minde bliver efter dem; Om de end selv ik­ke sees ellerkiendcs meere, faa sees ogkimdesdog de Fromhtds Frugter, som de have ef­terlad«« andre. Afdm Velsignelse Gu»

ha-

haver givtt, have de saaet saa, at Frugten »deraf hver Aar bliver til Lhristi nodtorftige Lemmer, og derved erindres deris Gavmild­hed , saa at deris Navne, naar de selv ere li­gesom nedsaaede i Jorden, herved ovvore og sees og kiendes af dem, der hoste Frug­ten af deris Soed. De Hungrige, der spi­ses af deris ScedsHost, ved hverMund bidhvorafde moettes,erindre den rUtldeHlMlld der har saaet Velsignelse til dem, hvorved de leve efter deris Dvd, og opholde mangetLiv, der, den eene efter den anden, hedlis^holder deris Amindelse. D- 5>m af de­ris Gaver nyde Kl<r^ Egemets Skiul, melde om dem, fvm Enkerne om atmkL:DW Kloeder haver den runde Haand be- reedttildem. Mange, der havevaarenblantde Vpperste, og af storsie Flor i deris Liv,har ikkun etRaVN efter sig somraadner/da de Retferdigcs Ihukommelse bli­der til en Velsignelse. Dens Skoldog Vaaben kand sirlige siden med dm sidste af Stammen vsere begraven og lagt under Muld; men ved deris Rundhed er oprettet

T ttt en

v.)9.

krov.io.v.7. .

m bestandigere NreS Skotte, end dem kunde opsoetteS afdet duurhaftigsteMarmor; Saa

i°i>.. det, Lhristus stger om ver salvede" ' ham; Hvor som dette Evangelium

«-»k -s bliver prcediket i den gaudffeVcrden/ "" der stal det og siges/ som hun haver

giort/ til hendes Amindelse: Ten Salves Lugt ffulde udbredes for alle, det maae viog stge, hvor deris rcksmenrerecle Gaver ogAlmisser Uddeles, der udbredes deris Ihu­kommelse, som aldrig kand dve, saa Isenge de leve, der nyde deris Gode, og altid maae ha­ve en TaknemmelighedS Erindring til dem, som endnu med deris esterlatte Velgiernin-

,8-m ,4 ger giore stgtilGvde. Ester at vesiom hav- v.-7. de mist flue Sonner, sone ffulde bevare hans

Ihukommelse ester ham, lod hånd opscette enSkotte; Thi hånd sagde : Jeg haver in­gen Son / derfor stal den virre mit Navns Ihukommelse/ og hånd kalde­de den Stotte efter sit Navn/ og denkaldes Absaloms Haand: Men fordider var intet i Haanden/ var den hver­

ken

»8am .,8v.i8

t

Salig Fru X!k;8H^L 8LLK.______ n r

ken andre til Gai)N/ eller lange kunde er­indre hans Navn; Mm de som have opsatog efterladt en Hoved Stoel, der haveren udrakt Haand, hvoraf de Fattige kand tage Gavn, og Gaver til dens Trsst og Veder- qvagetse, om dem maae mand sige, som §x-r->ck onl Derls Amindelse er somen sammen-mangt Rogelsc/ den stal vare i hver Mund/ som Hunning.Som Rsgelsm, scerdeeles den hellige Ro­gelsc/som efter ApothekersKunstbicvdereedt af de meeft velluat-nves Urter, gav en behagelig Luat ft« lig, som 8/racK og ta­ler om ven ypperlig Lugt/som Viisdom-rnen gav fra sig, som af K lM ttl-Bark/ udvaltMyrrheogRogelse: Saade,der af det Gode, GUd haver givet at arve eller eye, haver villet, at andre, end deris fodde Arvinger, skulle nyde Got, og altid ha­ve nogen Frugt, dermed give saadan ypper­lig Lugt, at deris Navn altid lugter som en vellugtende Rogelse, der vederqvoeger ey al­trene dem, som nyde dens Gode, men og

der have giort saa vel mod dem, som ikke selv lide vel. Som k-mim herommer de Gaver som vare afde Philippenser sendte til de Nod-torftige, som var en synderlig sod Lugt/

dre, er bedre end en god Salve; Thiden Salves Lugt kand forgaae, som dodeFluer kand giore; at eMpothkkersSal-ve stinker; Men det gode Navn giver flngode Lugt frasig, saa loenge de gode Frugter uddeeleS,der ere somRoden til det godeNavn.Den Trostes Olie/ som bliver ved at fly

des Lampe/ at den aldrig udslukkes; menderiS Velgierningers Lins/ efter at de- ris Leaems Lins er udsiutt, bliver ved at

V.

Lc1

kb

meest kommer til dem, der giore got mod an

blattb..16

Naar dens Legemer ere nedlag

klal. i i r.v.4.v.6.

nlnger.de i Mrkhed i Graven, skinner deris Lins, " 7 .6. som de have forstunet med Olie at ffinne for dem, der ellers maatte sidde i Brevessens ogVankundigheds Morkhtd / ja i WodstnsSkugge, saa at der maae siges, at der 0P-gaaer et Lins stedse for de Oprigtige i Morket/ og dett Retferdige skal vare til en evig Ihukommelse/ hvilkenforfremmes ved deres Afkom, saa at de Fromme efter Doden blive u dvdelige

(bbb) Ved deris Efterkommere.Ved Born og Efterkommere leve

-elsenge efter deris Dvd. Den Tiid et Men- niffe lever kand ikke regnes her nogen langDid; EtMenniffefodafenOvindeleveren stakket Did/ saa dm gamle n-r- Lll-i maae spvrge: Hvad er det jeg ha- .5 .° ,. ,

ver at leve? Hvor hov en Alder I scob end haver opnaaet, saa holder hånd sin Tiid dog km for en liden Tiid, og mindre af det Go­de hånd haver nydt i Tiden, eftersom det On-

Uuuu de

de haver snart betaget ham den meeste Did at hånd ikke kand kalde dm Did, sin Did /

^ som ikke har voeret ham til gode: Lidenog ond er min Lives Liid. Men som

Tiden lang i sine Forfadre/ saaL e n . 49-

v.r6 .

v e u t . ; ; v .6.

v:r4.

seer hånd og sin Did langisineEsterkom mere / der stige op til de evige HoyersGrendser. Om hånd end doer, saa leverhånd dog i sine Born og Afkomme; Ved sin Forske fodde kuben, enddvg hånd for sinBlvd- skam havde fortient at udrvddes, seer hånd mangfoldige, der skal komme af ham, der stalvcere til en evig Afkom i inange Efter­kommere: Ruben stal leve og ikke dse/og hånd giver rigtig Grund og r-aion dertil, hvorfor hånd ikke ffal dse; Thi hånd ffal ha­ve mange efter sig, hans Mcend stal Vcr- re et Lal Folk. Hånd taler og V M de man­ge der ffal komme afhans Son E r : Zlsicrstal vclsignes af Sonner/ hånd stal vare sine Brodre behagelig / og den som bypper sin Fod i Olie. Ved So«

ner

Eallg Fru kiksune nr

ner der komme efter hin anden og Velsignelse og Velstand, der folger Sonnerne, bliver de- riSArv varig, saa atvedLbristt Tilkonimelseer enHrophc tinde til afAssersStamc.lacob eller llraei lever saa i hans Elegier lom- ge efter hans Dod, saa tcrlleS Israels Eleg­ier til mange tusinde og ved saa mange Eleg­ier efter hver andre bliver en langvarig Tiid; Det klolc- erindrer i sin Bon, naar Arkenkommer til Hviile: HEM kolli igikN tilIsraels ti tusinde maal tusinde. Saala n g Tlid kand de Frommes Arv udstrek- ke sig, og saa lomge kand Arven folge med Afkommen. Men om det er en langDid / kand det dog ikke vare altid / jaom Afkommen end varer, Arven, som de Fromme selv og den Frommes Slegt er til­falden, kand dog falde frådens Efterkomme­re, og kand ikke vare ud med dem, de tit maaeklage: Vor Arv er vendt til Frem­mede/ og vore Huse til Udlændinge.GUD, i sit Lofte til at give §a-naans Land til ham og hans Afkom evinde­lig, forer ham til at estertoenke, hvor u-talli-

ae

I-uc. r. v . ; 6.

k^um .rov . ; 6.

Ikren.fv r .

O en . r V.>5.

c .l7.v.s.

v .i6 .

6en. e5. v.;.

ge hans Efterkommere skulle blive, forst afSkoven; Jeg vil giore din Aflom/ som Skov paa Jorden/ kand nogen tccllc Skoven paa Jorden/da ffal ogdin Afkom kunde talles. Dermst afSkimlerne: See op til Himmelen/ og tal Stjernerne/ om du kand talledem/ og hånd sagde til ham, faa fkal dinAfkom Vorde; Saa u rimeligt dtt var attcelle Steven paa Jorden, eller Etternerne paa Himmelen, saa u-mueligt,vg at tcelle de mangfoldige Folk, som stulle kvme af bwkam,som Mw havde gjort til mange Fol-

" kesFader. De vare vel mange som skul*se komme af , men de vare ikke allelige skikkede til at nyde den rette Velsignelse og Arvcdcel med nogle som Sko-pen hengde i det Jordiske/ andre som Stjernerne havde deris Tanker og Om- gcengelfk i det Himmelske: desom ydmy­gede sig og und Abraham kiendte sigfor GUd ikkun Skov og Aste/ de bleve

som

som Stjerner ogLius til at opliuseandre, atffinne som Himmelffe Lins i Verden/oq beholdt dcris Skin til stvrre og bestandi- gere Klarhed, at ffinnesom Stiernerneevindelig og altid. Mm de, som i densHandel vilde kun blive i StoVkN/ idetIor-diffe ved deris Agre og Vrne, og i deris Tan-

Dg Ville siyVe l)Ver sindre, svmAomgen af Babylon vilde ophoye sin Stoel over GUds Stierner / som hine stolte Pharisccer/som forlode sig paa sig selv/og foragtede andre/ de bleve foragtede ogbortkaste af GUd, som Stevet/der under­trådes og adspredes, som brakzms Efter­kommere, der ikke vilde blive vedTro, ikke ville samle med Lhristo, men ad­sprede / de blcve uddrevne fra det Land, og den Arv, som var lovet, og bleveallevegne adspridde, saa de kaldes, de ad-spridde Stammer; saa at det Folk, somvar GUds Evedoms Folk, forandres i Ef­terkommerne, at de maae for demkaldes o-LMM1, som HErren siger: tkt lkkt

klril. r.v . i ; .

l)an. >». v .; .

v .« ;.

^uc. >z.V.Y.

i rv .;o .

)acob. r . v.r.

X rrr mit

mit Folk/ mm Vrede bliver over detFolk/ og de bleve allesteds Udlændinge, og Fremmede oZ Foragtede: Hvorfore de Fromme tilsiges en bedre Arv af fuldkom­men Bestandighed, som er evig.

(b b) Den AkV de komme til i det andet NV / varer til Evighed / og faaeraldrig Ende.

crisD rbskM ivcch ind k lM .Paa Juda, af hvis Stamme den Qoei og

.Dm Forlofer stullekomme, som stalle give sig" ' selv for alle til Forlosning/ og fore U

Folk fra Satans Tmldom til den rette Him­melske Arv i det u-foranderligeLanaan, soet­ter jsinProphetie et foerdeelesMrke;

e-» 4, Zuda du/ du est den rette/ dig ffulledine Brodre love: og det maae siges, omden Herlighed, og u foranderlig Bestandig- hed, soni er ved den Himmelske Arves U-vighed / den er dm rette / fonr alle Lhri-sti Brodre maae love, som den de altid kand beholde, der blive Ehristi Med-Arvtn-

ge.

n-i.

/ok. i. v .lr.

ge. GUd satte sin Son til Arving over alleTing/ og ved ham faae vi Bor- ,.4, ncnes Udkaarelse/ at vi, som ved Zgien- "' fodelsens Bad blive GudsBorn/ skulle ^ blive Arvinger til det evige Liv. Saafuldkoinmen er den Arv, GUd vil give dem,som hånd giver M agt at blive GUdSBorn/ naar de annamme det sande Lins / som kom til sine egne / Joderne, k°7»' baade at fodes hos dem / og lare dem / 7. - og hans egne ikke annammede.Arvovergaar ald anden Arv/ baade i sinVarighed / som dm er evig/ Udm Ende, saa og i sin Herlighed / som dm er et Ri­ge udm Lige, et evigt Arve-Rige / somShristus viser, at Mun tilkommer dem, somtroc paa hans Navn/ det er, dm Abra- hams Mb, i hvilken alleSlegter stubje velsignes/ saa de, som Velsignede an-naine det: Kommer hid/ I Min FadersVelsignede/ arver det Rige/som eder "7 -

DM ^K .'.v.n.

V . I , .

er

Lbr.i l» v.r6»

rr bereedt fra Verdens Begyndelse.Derved betages bi-skams Bvrn efter Kiv det den Tanke, de ville indbilde sig om §a- naans Land at faae igien, til deris Arv og Evedvne, som det»der kun er jordiff og for foengelig; Thi enddvg GUd i den Raades Pagt, hånd oprettede med Hbrakiam, cclla-mcmcrcclc hans Seed Lanaans Land tll Arv,faa var det dbg kun fom et Pandt/ eller Be­regning paa den bedre og bestandigereArv/ fom er det evige Rige, og det u do-delige Liv; Saa at Foedrene ikke sogte deris Fornoyelse i det Jordiske, men deris Haab sigtede til det Himmelske, hvortil de ansaae det jordiske Lanaan ikkun sone et Forbillede,at Moses agtede Lhristi Forsmædelse(og de Genvordigheder, hånd med GUds Folk lidde for ^lciliL deris Frelser, sone deventede) for storre Rtigdom / end deLiggcndefcr/ som vare i ZEgypten; Thi hånd saae hen til Belonningen;soin de troede, at de som holdte fast i deris Haab til helium, og heller vilde lide ont, end lobe af hans Timeste, de kunde vendte ven Len afham, som tilforer en evig-varendeZM

dom.

;6kdom, ogderfor var hovere at stattere, end ald den Rigdom, der kunde vcere i Egypten, som Propheten forsikrer Zion om den Lenved Frelseren: Nee GErren lader sighoretil Verdens Ende/ sigerZionsDaatter: Nee din Mulighed kom- mer/see hansLon er med ham/ogFrelfe-

Lsa.6r.v.n.

rm selv troster de Troende: Dee jeg kommer snart/ og min Lon er med mig/ at give hver/ som hans Glerning ffalvaere. DM Arv Abrahams S«d var lo­vet, og blev skiftet imellem Stammeme, og ^6... de siden efter haanden indtoge, kundeitte p<e« "re andet, end Forbillede og Figur til den ret«te bestandige evige Arv i Himmelen. Den Rrv dkFroMMe nyde her i Livet, er km fomktLius de en liden Mund kand gloedesved: For VerdmS Born kand det bluffe li«det, mm gaaer ud i Rog, som gloende ,,«Lcrber og et ont Hjerte/ der er som etover-glasseretMaar medNolvflum/der glandser nvgtt, mm bliver kun GruuS

Lvvv og

z,6- Vres Minde efter Velbaarne

k r o v . r 7,.v.r4«

M .r6 '.V.4.

og Skam: Det er Gods/ solli ikke va­rer evindelig. Det bliver derfor den be­ske Arv for de Fromme, som de kand behol­de evindelig; Forlader eder paa VEr- rencvindelig: ThiidenLErre VEr-re er en evig Klippe / son: aldrig kandrokkes. AldNaadesGUd kalder demher til sin evige Herlighed i Lhrtsto

.r°». 5. HEsu/ at fuldkommen bcreede/ styrke/ bekrafte og grundsirste dem, on, de mdlide en lidenDid/ og fattes Verdens Ly­ster, saa de beseglcs med Forjettelsens

epl-.' hxu Hellig Aand / som er vor ArvesPandt tll Eyendommens Forlos­ning/ indtil de komme til det HiMMtl-ffe Jerusalem/ og M Englenes mangeTusinde / der de beholde Arv til Md Eve- dom, som de faae et MdtHerredom. De ffnl-

p°c..r xxguere i ald Evighed/ som Viisman-dm Wrim;Mferdige leve evilldelig/

. — - o g

ttebr.»r V .r» .

tzalig §m XIK8HIM MCL, ;6;og i HErren er derisLon/ derfor skul­le de faae et herligt Rige/ og en dey- lig Lrone afSErrens Haand. Saaden Arv maae tiendes for den bestandigste og behageligste, som den er , L? (-- -) Aldrig foranderlig.

(bbb) Aldrig fortrydelig.(c c c) Altid fornoytlig.

(a - -) Varer den Himmelffe Arv evin­delig/ fordi dm tand aldrig forandres. Lin­sens Bom fare hiem til HErren/ til Linsens Fader/ hos hvilken der er ikke Forandring eller Forvenbelses stygge.Den jordiske Arv er under saa mange For­andringer ; om end m Herre tand made for dm storste Arv, band tand dog hindres, at hånd ingen Nytte eller Gloede tand faae der­af. Kong Afa hindres af hans Fod­ders Sygdom / at hånd ey tand kommeud, at tage nogen Glade af alt det håndraader for. Spedalskhed betager U liL ald Forttoyelse af det Gode der var i hans

Ri-

V.I7.

-

»Sar. 5.v.8..

/acob. r. V l 7.

rLkr. 16V.»r.

64 Vres Minde efter Delbaarne

Rlgk. Naar det siums, at voere vel sam­let til Arvingerne, kand Fiende-Haand»Zl«

. de Brand, botttagedetaltsanmen,som)ob ' i en Hast miste sit. Men af de mange For­

andringer iloser Tiender, Miser

L.06Hlrredom: NErren stal regierk altidog evindelig. Saa naar v-vicl seer ban­de sme egne Forandringer, Mine Dagek te forgangne fom Bog/som enSkyg-ge der helder/ og andres mange Genvor­digheder, Eenliges/ Fangnes/ Dod-sens Borns / da priser hånd den Il-foran­derlige GUd; Du HErrc bliver evin-delig/ du bliver den samme/ og dine Aar faae ingen Ende: og derhos seerhånd, at de som blive hos GUd, de komme og til den u foranderlig Gloede, Dine Tie­neres Born stulle blive ved/ og deris Scrd stal stadfcrstes for dit Ansigt.Naar den sidsteForandring er ffeet, at GUdsBorn ere komne til den Nyt AtNNicl/ og

den

psal.ior.v-4 -

V.l>L

v.iS.

v.»i.

v.r;

v.rL

iV .I.

;6r

v.;

v.4.

Lhrisius mIgienfodftl for GUds Born,

den forffeZord er forgangen/ da skeeringen Forandring meere. Aid Aarsag tilForandring skal vcere borte, hånd som kk GUd/ffalvtrre meddem/dcrtsGUd/og GUd ffal aftorre ald Graad af derls Oven/ og Doden ffal ikke vir­re meere/ ey heller Sorrig/ ey heller Skrig/ ey hcllcr Piine; Thi alle Tingblive da oprettede, siger kcrmr, og det kalder v.,..

Kistrii.ry.

som er til det'evige Livs u foranderlige Her­lighed, i hvilken oe hellige Apostle, som her have forladt alting, ffal mes over alle, at,naar Menniffens Son ffal sidde paa sin Herligheds Stoel/ da ffullc de og sidde paa tolvStole og domme. Ogde»som her ey meere have agtet dens timeli­ge Arv og Evedom, end de jo heller have vil­let forlade det, end Lhrisium, de skulle afLhristo bmaades med den evige og U-for-anderlige Arv i Himmelen/ som hånd forsikrer: Hvo som forlader Huns el

Zrrr ler

;66

Jok. r 6. v.ro.

VreS Mnde efter Delbaarne

ler Modre/ellerSostre/ eller Fader/elletModer/ellerHustru/eklerBorn/ eller Agre for mit Navns skyld/ hånd stal faae det hundrede fold/ og arvedet evige Liv. Der er den u foranderli-ge Gloede, som de altid beholde; Ingentager eders Glade fra eder: derfor ogdm Arv bliver

<Zen. »7. v.4»

(bbb) Aldrig fortrydelig. Der eringen Anledning til Fortrydelse, som dm ee- ne eyMister det den anden faaer. Her i Ver­den falder tiit Fortrydelse, at en faaer det m anden vilde have, som kand fore Msun delse og Had imellem Brodre og Venner, som 1»cob maae finde i fin Faders Huns affin Broder; Esau var Jacob hadst for

? den Velsignelses skyld/ som hans Fa­der havde velsignet hannem med / ogfiden i hans Mor-Broders Huns, at hans Foettere finnes, som hånd havde faact det,dem skulle tilkomme, hånd horde LabansBorns Ord/ som sagde: Jacob ha­

ver

Uattk rs v.»;.

Ver tagetalt vorFaders Gods. EmsOt)c kand vcrre ondt/ og fee stg vred, for­di m Herre udi sin Uddeeling er god mod en anden , om end hånd ikke mister fordi m anden faaer, og hånd ey kunde have ret til at soge Deel i det en anden gives. Men alle deMisundelige fores afDieVelens Avind/ ^ der giordeMenniflet ont og misundeligt, at en kand have ont af det en anden haver got:Saa bitter Nid og Trette er kun Zor- diff / Siceliff / Dievel sk/ men dm kandikke v«re Visdommen/ som kommerher oven ned. Ald faadan Misundelse

Hed maae udryddes af Lhristi ige paa Jorden, at de, der kunde

vcrre avindsiuge, og som graadige Diur modandre Mennister, forandres til Spagferdig-hed og Eenighed; En Ulv stal holde sigbos etLam/ og enParder ffal ligge ^ hoset Kid/ og en Kalv og en ung Lo­ve/ og stedt Fcr tilhobe; Ephraim ffalikke have Nidkierhed mod Zuda / og ^

3 u -

. ee. v.6.

rOorV.8

Zuda stal ikke trange Ephraim. De ^ maae alt fordrage hverandre i Kierlig-

hed/ flittige til at holde Aandens Ec-nighed i Fredsens Baand. Langt meere ffal af Lhristi Vres Rige ald Had, Efter- strcrbelse, og Misundelse vare udclukt; Thinaar Tungemål holde op / og Pro- phetier ogKundffab afffaffes/ da hol-

" der Kierlighkd Ud, dm aflader aldrig/den bliver hos dem, der arve det evige Rige, og derfor kand der ingen Fortrydelse ellerMisundelse vom; Thi Kierlighcd er ik­ke nidjk/ bruger ikke Fortradelighed.I den Arv kand ey voere Fortrydelse ; Thi de alle ere deelagtige i den Herlighed, og den rene mister ikke, fordi den anden nyder: Liu­set afLamperne i Tabernakelen gav sit Skin, hvorved alle som komme der ind kunde opliu- ses, saa at den eene kunde saa vel see dervedsom dm anden. Aaron satte Lamper­ne at ffinne lige for Liuseffagen. DetOrd Lhristus kerer, biuder hånd at de alle

^ 7 ' ffal hore: Horer alle og forstaaer/ saa' at

v.4

kum.8v.r.

Z69at de alle kand faae Deel derudi, og den ce- ne ey betage den anden noget, at jo hver kandfinde derudi Saligheds Middel; Saligeere de/ som hore GUds Ord / og be­dåre det. I den Himmelske Arv have alle bestandig Lins i fuldkommen Glade ;Thi GUds Herlighed haver opliust '

I uc. »L. v.rg .

v.r;.v.r4>

V . r r

den/ og Lammet er dens Lins/ faa at og Hedningene (svin holdtes langt fra ..Israels Borgerflab/ og ey rnaatte ha­ve Arv i det jordiske Kanaan) eftersoin de nuere frelste/ skulle omgaaes i det L ius.V i maae alle sige Faderen Tak/somgjorde os dygtige til de Helliges Ar-vcdeel i Liuset. Alle fom nyde HelligesArvedeel, naae saa fuldkommen en Glade i det Himmelste Livs, at de altid love og takkeGUd/ fom er alle Ting i alle/ og der-for ere

(bbb) Mjd fornoyelige.Thi der kommer det fuldkomne/ hvor

de komme til den Arv, sombliveri den StandAaaaa evin-

Z7o

r ? e t . r. v.4.

ilkeirHV . I7 .

i d o r iv.rr.

» -k5sl. 16v .6.

Hpoc. irv.n.

D t.,.v.i4»

Hebr. 1»v.rr.

Loel.».v.ri.

evindelig/ og aldrig forandres, den u-for-krcenkelig / n besmittelig og u-forvis- neligArvedeel/som er bevareti Him-melcn/hvor de altid stal blive medHEr-ren i den ftilbkommenHerlighed, og sce han-nem Ansigt til Ansigt. Lhristus gloe- der sig ved den deylige Lod og stionneArvedeel/ at hånd iSteden for dr vantroJoder,haverfaaetHedningene,der vedTwm holdte fast ved ham, at de for Lhristi RavnsKekiendelfe ikke klffte deris Lw illdtil Doden / og at hånd ved at forloft os fraald Uretvished/ der bandt os M SatansLroeldom,kunde rense sig etFolk tilEye-dom. Hvor stor maae de Frommes Glce- de voere, at deris Arv bliver paa det herligsteSted, de komme til det Himmekfle Jeru­salem/ og til Englenes mange tilsinde/saa de maae gierne forlade den Arv-de havepaaZorden/fom de dog maae lade ester sig til en anden/ og kimde, deter Forfcetl-

ge-

!

»

Salig Fru XIK81-NM 8LH

c .v r i

gelighkd / naar de i Stedm for det Time­lige / blive Arvinger til det evige Liv.Af den Kundskab r-vius haver vin Lhristo, at hvad Fortmd hånd skal lide, det vendesdog til hans Fordeel, det skal tiene ham tilGode (Jeg veed at det kommer migtil Saliggiorelse) da haver hånd loertFor- ""neyelfe; Jeg haver lcrrt i hvordet gaaer mig / at lade mig noye. Hvor megetfuldkomnere er de Frommes Fornoyelse,der ere allcreede henfarne at vcere med Ehristo / faa de nu lM har behov at for- ° staae i Stykke-viis/ men ere komne til det Fuldkomm. Der finder den u-dode- lig Sioel den rette Fornoyelse ved dtt, fomkommer over eens med dens Vcrsm, som er Aandelig og evig/ naarden gloedes med Lhri­sto i dm evige Herlighed,-som de UdValde faae Saliggiorelse/ som ereiLhristo ZEsu/ med evig Herlighed. Alt hvadder er af dette Zordiffe, hvor kosteligt dtt end er, og hvor meget det er, tand dog ey vcere

V.9.

»Dm. r. v.ic>.

Joel.i.v.i8.

^ . 1 5

stikket til at moette Sioelen. Ligesom Qvoe- et kand ey moettes af Guld, Solv eller ko-

'telige Llenvdier, om mand end vilde soette det for det, fordi det er ikke den Fode, der be-qvemmer deris Natur; Men OvEgktsukker/ Drencs Hjorde see ynkelig ud/fordi der fattes Grcrs og Urter/som

"2 : 7 det/ GUd lader groe til Faeets Fo­de. Mmnistet kand ey mcettes uden Bro-det/ der styrkerHiertet. De kosteli­ge Ting / de have i Jerusalem, kand ey

' Virre til deris Fode/naar de fattes Mad, alle de Solv-Penninge/ de have i Sa- maria/ kand ikke stille derisHunger. Saaer dtt med Sioelen, intet af dette Jordiske, hvor herligt det end er, kand fornoye den;Alt detArbeydeMenniffet gior/kand vcrre for hans Mund/ men Sicelmkand dog ikke fyldes: Deteraltforgoemaeligt, og forflaaer intet til Sioelen, som er u endelig, derfor finder den ey fin retteFornoyelse Uden i det evige og u-endtli-^ ^ * . » d ge

Itiren v i ».

v.»5.

LccI. 6.v.7.

ge Gode. I GUD Mene, fonl cr denAlmcegtige GUd/ der eene er noksom/ O'",'kand Sioelen alleenefte finde fin Fornoyelfe, og derfor bliver den Arv, som den nyder evin­delig hos GUd, saa fuldkommen fornoyelig,fom dm kaldes den herlige Arves Rig- ..dom: Hvor der er alt det fom kand for- nsye, der er Arv/der er Rigdom i Ar-vm, der er Herlighed ved Rigdommender er Arv og bestandig Eve-og Herre dom.

/

De Fromme, fom ere fodde afGUd/ ar- ''^ la ttk .2 5

VZ4 .Ve dcrts Faders Rige/ og have densFornoyelse, at de altid blive Ho§ GUd/sce ham som hånd er / saa det gaaer ky " 'der, fom med anden Arv, der skeer efter dodMand; mm Lhrifms er oprejst fra Gode/ '^ 7. 'at forfikre dem fin Faders Rige, at deflulle leve og regnere med ham, i fiom *Herlighed / end der kand fores i det ftor-ste Rige, i storre Overflodighed, som beteg­nes ved Rigdom; fom, naar der figes,GUds Godheds ogTaalmodighehs

Rig-

V.II. l».

v.4.

Bbbbb

Lpk. r. v.4.

rlim.6v.,8.

Apoc.r l

V.»8.

V.19.

v.rr.

ksa1.r6.v.n.

Rigdom / at GUd er rtig paa Barm­hjertighed/ deRiigeiMrdm flulle voe- re rtige i godeGierninger/ da memesdermedOverflodighed, saa viises og denHim- melfle Arves OverflodiMed og Herlighed,ved dm herligeArves Rigdom. Dm«-refuldMeenighedefterdette Liv vises okzn- n,, som den herligste og deyligste Stad: Dethellige ny Jerusalem beskrives af de kost­bareste»bestandigste og herligste Ting, som kand forlanges. Intet er kostbarcre, ziirli- gere eller varigere end Guld, Vdel Stcene og Perler, og deraf beflrives denne helligeStad, de Frommes evige Arvedeel: Staden var puurt Guld/ Stadens NuresGrundvolle vare prydede med allehaande dyrebare Stcene/ de tolv Porte vare tolvPerler/ogStadens Gade var puurt Guld. I Staden hosGUd er dm fuldkomneste Gloede; Hosdig er overflodig Ma de/lystige Va" relser hos din hoyre Haand evindelig.

Og

Sallg Fr« XikNiNL M M .____ , 7 r

Og naar vi have eftertanke, og beskuet alt det Himmelske, som det ypperste og vigtigste,og bestandigste, fom enevig Vigtig Her- lighed/ saa viit os her kand forestilkes, maaevi sige med Kong David; Saadant atforstaae er mig forunderligt/ e r fo r ^ e hoyt/jeg kand ikke naae det: Thi mr detder kand tales, og pradikes om den »åndeli­ge Herlighed, som GUd haver beredtdenl/ der hannem kiste/ er om de Ting, ' e som intet D yk haver sket/ intet Ore haver hort/ og ere ikke opkomne i no­get Mennistes Hierte. Zngm kandeftertanke dcnHerlighed, som er ved ben Arv, som bliver evindelig.

Til den evigvarcnde Arv/og HimelsteHerlighederdenVelbaarneFromme nu Sl:Orne L L L Kalt hjemfaren / og haver saa meget desto r e ­bellere forladt de Herre Sader, Hun har be­boet paa Zvrden, som Hun saae dem ikkun an,fom Tabernakle / Flotte-Bolige, og jor-

diste

dilkc Dunst/ som ffulle nedbrydes/ ogHun var vis paa en bestandig og evig Bolig i Himmelen. Her var Hun lykkelig i Hendes Levnets Begyndelse, som Hun var blank de-

rr°v.„ ris Tal, som arve Huns og Gods ester^ Foraldre/ ogHun ikke alleene arvkdeGods

og Rigdom, som er en ynskelig Evebom/men Hendes Foraldre efterloed Hende detsom er riigere/ den Aandelig Viisdom/som bessaffer alle Ting/ denGudstyg-

« tighed / der er nyttelig til alle Tina /Dyd og Duelighed, der er meere at stattere end Rigdom: Hvorved Hun var som den

k>r°v.„. dydelige Ovinde/ der er langt meere" vard end Perler/ fordi Hun forstoed at

forvare det Hun havde, og fvrmeere det Hunhavde funden for stg, at Hun kunde efterlade meere Arv til sine Arvinger, som 8-iomoafremderles roser i dm dydige ogHuusraadi-ge Qvinde, Uun tanker paa en Ager

V . .6 . og faaer den/hun planter en Mingaardaf sine Handers Frugt. Det som kun­de indbringe Frugt, tankte Hun paa, og Hen­

des

des Omhu var for det, fom kunde gavne;Hun ponfede ikke paa det, fom kunde vare til at pvndte sig, fom de Qvinder der anvendeden meesie Tiid paa dm udvortes P r y - „delse / med Haars Flettelse/ og at ham- ' " gederis Guld (fom de bedre kunde udleve- re til Verel-Bordtt) ikkun paa dem felv,og have dm meesie Omhu for de Klaver, de meene, der sial ziire og pryde dem: Thi dm Salige M BN N havde ikke behov atlaane nogen Ziir af Klader eller Smykke, fom Hun havde de Naturens Gaver, somEsther/ hun var beylig ogffion. Hun beflittede sig meere, atHun, som Kongens ,.4,.Daatter runde vare ypperlig indvor- ""tes / og det udvortes kunde sees af HendesLivs/Hun lod saa ffinne for Mennisse ne/ at de kunde see Hendes gode Gier klsttk.s.

v . i 6.

ninger/ hvorved U lM var Gkld velbe-hagelig og afholden afMenntffene;Hun var elflet afGUd, der antog deVelgier-ninger, som de vare giorde mod hamselv/ "7^/

Lc c c c hvil-

V.15

kfsl.i r r. v.9.

rOor

hvilke Hun beviisde mod de fattige Brodre,at give de Hungrige atcrde/ og de Tor­stige at drikke/ at klcrde de Nogne:Hun var ceret og afholden af Mmuskme, baade af de trcrngendeFrenunede, som faa of­te vppebaar de Gaver og Velgierninger, somHun udsprcdde og gav til de Fattige /saa og af Hendes Venner, og egne Born, der saae Hendes Omhyggelighed, at ville

"4.' samle Liggendes« tilBornene/ og saaforvalte de Pund/ Hun havde annammet af flne Foraldre, at Hun ikke fom dm ondeog lade Tiener skulle stinke dem, men Hun kunde som den fromme og tro Tie­ner vinde steere med dem, at efterlade tilsine Born og Arvinger. Som GUd lod Hende og derudi vare lykkelig/ at Hun hav­de Arvinger til Arven; Mant hvilke end- dog vel siuntes, som GUd giorde en stor Ind« forset i Hendes Arv, at hånd en og andengang udtog dm, fom skulle varet Arvingentil at fremme Stamme-Navnet (saa den Velbaarne ZMAN, da maatte siunes med

Qvin-

Qvitidm af 'rKekoL- De ville udstukkemin Gnist/ som endnu igien er/ at min -5 .4 Hosbonde stal ikke have et Navn/ og " noget ester sig paa Jorden) dog somGUd for det Arve-Gods, som er forgænge­lig, gav ham dm u-forvisnelig Arv i Himmelen / at hånd for et foranderligHerre Siede paa Jorden, skulle have etu-foranderlig Herredom i Himmelen,og i Steden for de Krandse af Utlge Ro­ser/ fom dog visne/ skulle boere ZErcns .p-k, r.Krands/ der ikke visner/ faa flikkede ^den Velbaarne NWAW sig taalnwdig un­der GUds Skikkelse. GUd vilde bercede Hende med disse smaae Slag, der nedslog Hendes Sonner, fom vare komne fra Hjer­tet, atHun desbedre kunde flikke sig i det sto­re Saar, som gik paa det halve Hierte, daGUd borttog fra Hende den, som var Hendebedre end ti Sonner/ Hendes Elske- v7"lige Mand, hvorover Hun ved at miste sin „.ktedench/ somvar etHiertemedHen-de,'maatte klage: Udi Fred kom paa

mig

Mig en Bitterhed/ og maatte Anes, Hen­des Tilstand var blevm saa beest og bitterfor Hende, at Hun med Naomi, der havdeMist baade Mand og Sonncr / maatte

Lut« v .,o .

. kaldes Mara / fordi den Almægtigstehavde giort det saare beefft forHcnde.Ved Hendes Elsselige Ml)k)stAN borttog

1.uc v . i/

GUd Hmdes Huses Grundstren / menHun grundede stg ved Tro og Tillid paa denHoved-Hiorne-Steen / og som en ret^ W s lltK l vilde alleme blive BHristi Brud, og om Hun end maatte tage Deel i

aria/Kr.V.Zk

hans Moders Navn, som en at et Sverd/ der borthugg Mand og Sort­ner, gik igiennem Hendes Sicrl/ dogHun endnu var en UNg Enke (som k-uiurvilde der skulle giftes og fode Born) saavilde Hun dog blive ttNlig/ og Mene for­kenes med Hmdes Frelsermand, og ikke toen­ke paa fleere Born, end de Dottre GUd hav-de givetHmde,der somZelaphM Tottre,

nu

6en. »7 v.«8.

nuffulleeenevcereArvinger, EfterdiderisFader ikke havde efterladt een Son;Hvorfore, so NI brakrm, da hånd siuntes ikke atvmtenogen anden Son, bad til GUd,at hånd maatte beholde den band havde:Gid Ismael maatte leve for dig! Saavar Hendes Ariske: at de Dottre GUd hav-- de gidetHende, muutte leve for GUd, og Hun af ald Flid kunde arbeide paa, at deris Liv kunde voere for GUd, saa Hun holdt det for den storste Arv, Hun kunde levne dem, at de kunde fores frem for HErren, og loere atbygge paa ham, saa de kunde opvb som Hiorne-Steene/udgravne ester Teni-vlens Lignelse/ de selv blive Guds Te m-pel/ og have GUds PiduesdUd tilriv.,.,.Ard evindelig/ og vorde Arvinge efter Haabet til det evige Liv. Gur>lod og Hende nyde den Fvrnovelse, at Hun beholdt dem hos sig, og Hun daglig kunde have Trvst og Gloede af dem, i det de altid dure lydige og (erdodige mod Hende, fornoye lige og forligelige indbyrdes, og kunde ievm lig voere hos hver andre, og gloede sig med Hende, som lok Born, der vare hver for sig,

n»ddd og

V .rr.

rO o r .; . v.16.

U

lob.». v.4 .

Lttk. 6.v.6.

k5sl. 1» 8 v.1 . 6 .

vg dog jevnlig hos ham, der vare saa kellige og omgcrngelige med hverandre, at de ba­de hverandre tilGiestkblld/ og Modre og Sostre kunde giore stg til Gode tilsammenaf dens GUds Gaver: De havde hver selv sit Huns, og Middel i Huset, at de kunde gis- re hverandre til Gode, de havde deris godeGudfrygtige Fader, der kunde helligt dem,og ofre for dem. Saa havde og dmne Vel­baarne MMUW jevnlig sin Andagt og For­bon for disse sine Dottre, som daglig glcedde Hende, at Hun saa mr hos sig selv havde dembegge: Den aldre i den tilVvMdk ZE-re-Stand/ hvortil Hun opstigede med Hen­des Mand, der ved sin Vittighed og Fer- dighed i sin Konges Tiencste, er iblant dem,somKongen Vil L're/og hvor Hun saaedmVelsmnelse, somlovcs dem, somfrygteHEr-ren: Du stal see dine Borne-Born.

Dm yngre af Hendes Dottre, der hel­lere ville blive i sin Jomfru-Stand, end und­drage sin daglige Hielp og Trost fra sin Hiert- Elstende Moder i Hendes Enke -Stand,vg derfor ikke vilde resolvere som kcbecca. at

fare

fare med en Mand/ men Hendes Forset ^ - 4sne til Hmdes Moder, som MiLi til Lii m:Jeg forlader dig ikke/ og lod see, Hun -^7-var sindet som kum, der sagde tilBed mig ikke faa hart/ at jegffulle forlade dig/ at gaae fra dig/ Dodenalleene stal ikille dig og mig ad. Herved, og ved den Velsignelse GUd fremdceles lod falde i den Sal: MU NK Deel, haver Hun af GUds Naade riige Haand annam- met et Troste-Beggere, der ffulle rcmpercre den Kalk, Hende saa ofte blev til drukket, scrr- deeles i de bedrovede Krigstider, da Hunmaatte klage: GUd du fordrevst os/du bortspridde os/ du viiste dit Folk A /.°tN haard Ung. Thi skrår i Hmdes un­ge Aar maatte Hun sige om saadanne Fjendt­lige Indfald; De trcrngde mig meget

v.47.

afmin Ungdom I og enddog Hun maatte takke GUd (Min Saligheds GUD pk>.„. stal ophoyes / som mig udfriede fraMine Ficnder) saa maatte Hun dog sidenigien sinde de mange Bekymringer , som fal­

de

V 4 - .

iLor-9.v.7.

de ved Krigs Tider, om Hun end ikke blev overfalden af Fjenderne, men var i GUds Beskiermelfe, og selv kunde raade for sin Arv, saa var der dog Frygt for Faren, og Om­sorg for at udreede det, som fornodentlig ud- kroevedes til deris Besolding, som fordredeSold/ om de skulle stride / at imodstaae Fjenderne. Men afdiffe bittre Urter uddrog den Salig MU-UD den sode Hunning; Maatte Hun end finde et Smrt af det Riis, og et Slag af den Kiep, som HErren sigertil Zwn om liur; Hånd stal staae digmed Riset/ og oplofte sin Kiep overdig / det blev dog for Hende fom Zona- thans Kikp/ hvormed hånd tog den HlM- NiNg/der gjorde hans Dyen klare. Hun

ep"... fik derved Forstands opliuste Vvne at° ' fee, hvad Arv og Eyedom end de Rigeste

kand have paa Jorden, saa er det kun, som Zordm, Ubestandig/deris Land kand bli-

Lk. '. ve ode/ Deris Stceder kand opbrern- dts Med Zld. Det de holde for deris be-

stMdigste Eyedom, som besk kand bevares tilArvinger, Mark og Jordegods/ kand

Lis. ro.v.»4 .

t8am.>4v.»7.

Fjenderne odelegge; Fremmede fortEreeders Mark og der er Vdeleggelse/ som naar Fremmede forstyrre noget;saa at de atleene kand blive bevarede, som hol­de stg til GUd: som, naar alt andet er ode­lagt, kand Zjons Daatter blive til o- ^ vers som en Hytte i en Viingaard.Dm Velbaarnedrlnger tog Lcerdom, at ikke foeste sine Tanker til det, som ikke kand blive ved/ menfattede det Mundheld: M a k h tl M ot-mig/ min Srb er i Immcrig/

v.19.

saa Hun alleene tragtede efter denHimmelsieArv, som den Eeel, der bliver evindelig. '.1 '-Hun ansaae alt Gods og Rigdom her, saa siiart Nlistelig, som Tyve / Fremmede eller Fjender kand tage det/ saa sietforgeen- gelig, at de mindste og forgængeligste Lrea-mre, Mol kand fortcrre det. NmdesHjertes Lomgsel blev kun ester den herlige epk...Arves Rigdom/ og imod de sierke Fjen­der, som vilde drive Hendes Tanker fra den

Eeeee Her-

v.»8.

kpki. 6. v.14.V .i6 .

krov.;.V.16.

2600.5.V I .

r lim .4 .v.7.

ZLor.ro.v.iz.

Herligheds Lrone, bevoebnedeHun siqsiia,atHun jfort med MetferdighedsPant- ser tog Troens Skiold/ at udflukkealle de Pille / der af Kiod, Verdm, ellerSatan kunde indssydes paa Hende: Saa Hun, der havde annammet afGUds Ven­stre Haand sEre og Rigdom / af GUds hoyre Daand et langt Liv/vilde ikke lade sig holde tilbage af nogen af disse, at Hun jo jagede fra sigalle de kirkelige og verdslige Anfegtninger, at da Alderdom og Siugdom samlede sig at nedbryde detjordisteTabernakel/ Hun ansirae det kun,fom et Flvtte-Huus, Hun lsengtes efter at forandre, atHun kmde komme til den bestan­dige Arv i det Himmelske Lanaan, at haveen Bygning af GUd/ et Duns/ jom er gtort udenHander evigt i Himlen.Zomeere SiugdommensOnde svoekkede Le­gemet, jo meere styrkede Sioelen sig i GUd,faa Hun stridde den gode Strid/ og for­varede Troen/hvorved Hun holdt fast ved den trofaste GUd, som Hun trostede sig ved,

Hånd

Hånd ey skutte ladeHende fristes overFor- mue/ mm giore Udgangen med Fri­stelsen/ som Hun kunde taale: Dm faste TwHun havde, at seeHErrcns Gode ideLevendesLand/gavHmdeTaalmodig- V . IZ .

v.i4.

k.om.8,v.r«.

ved at bie efter KErren, og vare trosttgi Tmngfelen, i Forsikring, at det, som siuntesont, ffulde dog tienesende til det gode.

Saa at der Jeg, efter Skyldighed, reistehen til den Velvaarne WRNW, atbcere nogen Trost til Hende paa Hendes Syge- Seng, fornam Jeg Frugten afHendes van­lige Gudsfrygt, at enddog mandmaatte ha­ve Medlidenhed med Hendes Lidelse, mand

mb!) ^I^!)bsom altid elskede fln JESUM, fandt og atvorHErreZEsus Lhristus og GUdog vorFader elffedtHende/oggavHmdeen evigTrost/og et gotHaab i Made;atHun, ihvorhartendStugdommentrceng-de, blev stadig j den u-optostkig Kierlighed/at hverken den TrtkNgscl/ Hun fandt af Siugdommm i Legemet, etter den LcrngstlHUN

v.;y.

V.Z7.

krov. »7 v.6.

Hun kunde have efter den Arv eller de Arvin­ger,Hun skulle forlade i Verden, kunde skil­le Hende fra den GUds Klerlighed iChrista ZEsu/ HM jo i alle Ting over­vandt Ved ChristlMl/ som Hun vidste derelskede Hende, og som Hun blev saa ved at elske, at Hun agtede alle de haarde Anstod,som Elskerens Slag/ der ere trofaste /som de der skulle sonderflaae de Krcefter, som Kiodkt endnu af nogm Verdens Lyst kun-

o-> 5. -e at stride med imod Aanden / paa* ' det Hendes Aand kunde blive moegtig ved

GUds Aand, der styrkede Hendes Tro ' 'A til at overvinde Verden: Saa Hun

blev fast i Hendes Tro og Tillid at forla­de stg paa GUd/ som Hun saa tiit havdeerfaret, Hånd havde friet Hende af mange Viderverdigheder og Fristelser, ja afDodsFare/ og blev fast ved det Haab, at Hånd

,Dmendnu skulle frie Hende/ og frelse sen- " " de til sit Himmelske Rige.

Hånd og indforde denne Kioere KZZEL,som

Hvortil

som stribede den gode Strid/ al HUN .. vandt/ og saa stulle arve alle Ting/ og faae det Klenodie/ som hor til det

?la!. ! IY. V.5,

t^ebr. 4.v.,.

GUdsKald/ som er oven fra tEhri- ^ -sto IEsu: Saa at Hun, som havde van­dret med GUd, og inderlig bedet; O atmine Vcye mane stadfæstes/ at holdedin Skik! fandt omsider Sin Hvile hosGUd/ at hvile af ald Arbcide. Mva-- ken Hendes Vandring, at den des Kendeli­gere kand stilles forLwne, at see af hvad E - del Herkomst Hun er udkommen, med hvad GubsfrygtogForsigtighedHunerftemtoMfmen i Verden, og med hvad Tro og Be­standighed Hun er udkommen, da vil jeg her

' elvaarm nu S a l igmdfsre dtstchiicts K d fa rd /

saaledes som det er beskreven af Hendes El­skelige Sioele-Sorger og Sogne Pmst, derfra Barndom har stet og kiendt Hendes Gu­delige og Fromme Omgængelse, og haver

/holdet vedHende tilHendes sidsteAande-dmtsom band ftialedes haver optegntt:

Fffss E t l

ble ek ernuhcrudtorret/ der i Livet udgy-dedesineOlie-Bekkc/hvor

ved Hun lindrede mangens Hierte- Sorg / ladstede mangens torstige Mund / lagede manget saaret Hierte: endes Levnets Dyder/ der o-verleve Hendes Dod/kand ey andet/end staae os i frist Ihukommelse / da Naturen havde givet os i Hende saa stort et Undigheds/ og Raaden saa stort et Gudfrygtigheds Exempel. Tog at de efterkommendeTider maae viide/ hvor mange Dyders Strom- me i denne Mek vare samlede/ opteg­nes dette lidet/ af det meget/ som hos Hende var nedlagt.

?

La har denne Goycrdle og Ucl- baarne / nu Oalige WKMG/ Mm

fordum ONNN til Uraae/ Wkier/Mngsholm/ Kllinggaard og Las/ fsrst seet dette Livs uste Lins udi Kio- benhavn Aar 1644. den 6. »rcij.

Fod af Hoy-Adelige Morcrldrc.endes Fader var Erlig og Velbiur-

dig Mand 8H 1LLX L L 6 X til Vine. Kongelig Majestcets Rentemester.

Kendes Moder var Erlig og Velbiur- dig Frue Fr. IOL

endes Far Fader Erlig og Velbiur-dig K L L K til korsicv. KongeligMajeftoets Rentemester.

Uendes Far Moder Erlig og Velbiur- dig Frue Fr. Ln,l.L til vi«-b kolm.

endes Faders Far-Fader Erlig ogV eM rd ig l^O K LLckMorsIev.kaNds-Dommer i Sicrlland.

Hen-

Kendes Faders FarMvder Zkrkig og Velbiurdig Frue F r.^6 ^« ^ ekueuL.

Kendes Faders Far-Faders Fader Vr-lig og Velbiurdig lOLttUk^ LLLK tilbo^- lev, Kongelig Majestoets Rentemester.

endes Faders Far-Faders ModerBrlig og Velbiurdig FrueFr.^dldi^

til LiciarinZe, som var Strenge Ridders Hr"1 cov kLkrediLkirs til I inkolm,og Fr. KL5SLL Daatter af 8orup.

mdes Far-Faders Far-Faders Fa­der Vrlig og Velbiurdig LeLK tilkor5>ev.

KendesFar-FadersFar-Faders ModerZkrlig og Velbiurdig Frue Fr.

til ker m j!_23!2ncl ^Kendes Far-Faders Mor-Fader Nrlig

og Velbiurdig til v->.l)/e-Oa2rc!.

Kendes Far-FadersMor Moder Krlig og Velbiurdig Frue Fr. k ienLtil l ltrup. /

Kendes Far-Faders Mor-Faders Fa­der Vrlig og Velbiurdig duer; cr^ukustil Alslev. -

Hen-

RendeS Far-Faders Mor-Faders Mv- der Erlig og Velbiurdig FrueFr.k^^ukdl k i UK. som var Strenge Ridder Hr. L«ic» kn.l.ks Daatter tilholders.

RendeS Faders Far ModerS Mor Fa­der Erlig og Velbiurdig i_kk ^diokk-8kd> U K K K K O t i l ttverm Z j kyen.

RendeS Faders Far ModerSMvr-Mo- der Erlig og Velbiurdig FrueFr. lrioi/k ZH85K. som var Strenge Ridders Hr. O r u??eok«5e!^kL5re5tilhcki6rinZcDgFrUeki.is/iL^«Oiru>!Li8 O^i_ 5 Daatter til hvcnllm p j kalite l.

^ endes Mor-Fader Erlig og Velbiur­dig Hr. kidiOk^ove' til »uncirlung.Ridder, DannemarkeS NigeS Raad og Be­falings Mand paa Kaiiunaborg; Slot.

RendeS Mor-Moder Erlig ogVelbiur- dig Frue Fr. KK18 6K7N 8 0 ?ttlk i r ^ -^ou til hoeZLLrcl.

RendeS Mor-FaderS Fader Erlig ogVelbiurdig rr^dlZ kl k>i vK-dlOxv til Ozvnoc, Kongl. MajcsMS Befa­lings Mand paa tlinci-ssvl.

RendeS Mor-FaderS Moder Erlig ogVelbiurdigFrueFr.^kOkkik koskdi- M ^ d l I 5 til Kiuncl5>un6.

Ggggg Hen-

Kendes Morfaders Far Fader Erligog Velbiurdig io n /^3 M e,i^DL-

til ks-betilcr, si)M Vttk Erlig Vg Vtl-biurdig Likioe ov til ksabel-llcc og Frue Likourr koLLNXk rL af lanrupderis Son.

Nendes Mor-Faders Far Moder E r lig ogVelbiurdigFrue Fr. nieokkL ftuus. fom var ErligogVelbiurdigMandI- u«l'rL lii^suu! af luelkouffog Frue biii.i.L- LMirL kil.l.k af Lvanckolm deris Daatter.

Nendes MorFaders Mor Fader Erligo g Velbiurdig Hr.oitto kondikk/Estil dlczb/ekoim, Danmarkes Riges Raad,som var Erlig vgVklbiurdigHr.^oi.oek ko- Lknxirzrm til boller, og FkUk O i;af korliir deris Son.

Nendes Mor-Faders Mor Moder E r­lig vg Velbiurdig Frue Fr. ML o ise tilScKicrvLcl. soM var Erlig og Velbiurdiss Hr.ktooem 6,6e til k rcnckcrup, Ridder, DlM-markksRige6Hoffmefter,ogFrue «c-«krL 5rk»L deris Daatter.

Nendes Mor Moders Fader Erlig og Velbiurdig Hr. KKLML l^nLOU til kanroukolm, Ridder, Danmarkes Riges-

Raad

Raad og Stadtholder, Befalings Mandodel* Kloen.

Vendes Mor-Moders Moder Erligog VelbiurdigFrue Fr.80?ttlL kG8Kdi-

af l ierlimp.

til kreicienburg, KonglkMajests. Stadthol- der og Raad iFvrstendvm Slesvig vgttoiUen.soni var Erlig og Velbiurdig Hr. )o»LdiI^L^ou til Krei6cnburg, Sl: 0gH0yl0VligIHU-komnielse, Kong kkivLkiott den Andens Feldt Marffalk, og Frue v^^-ru? af Ksaickou deris Son.

Vendes Mor Moders Far Moder Er- lig og Velbiurdig Frue Fr. KlkZiML von tt tD, fomvarErlig ogVelbiu rdigvon tt^r.0 til vrsckcnbomg, og Frue

deris Daatter., VendesMor MvdersMor-Fader Ertig

ogVelbiurd: Hr.kkldtttil t ierUmp. Damnarkes Riges Raad ogStadtholder iRvrge, som var Erlig ogVel- biurdig Mand ttoi.ow kos^W^s ti, bor- ler, og Frue k l L k E T e O E af?orr>L de­ris Son. -Hen-

Umdts MorModers MorModer Br- lig og Velbiurdig Frue Fr. ttel-vio v8>iL8ko, som var Vrlig og VelbiurdigKiaiid ^cov tjl rrefckou, vgFr.Svkuie l_6cne deri6 Daatter.

Kf saa Adelig en Kilde er denne vons Udle Uek udsprungen / derhcndtede ey mindreZEre af Bregne Adelige Dyder/ end af saa Bldgam-Mkl en 8 ^ellg8 lNlUt paa Wcr-drc-og Modre-Side. Men at densyndigeklrecnhcd/ som vedhangeros

Hun ftrar aftoct ved Daabens Van­de / til at drage Saft af den levendeVand-Kilde Lhristo / med hvilken Hun foreenet/ at opvoxc/ som et Ret- fcrdigheds Lrcr/ plantet hos Vand- Bekke/ gav strax i sine spade Aar ktendelig Legn paa de glimrendeDv-der/der siden frcmssinncde hoSHendc/

----------- . - — -------------------- ----------------— — -

da Hendes Adelige Dyder afdeelte sig t sireHoved-Stromme/Gudfryg- tighed mod GUD/ Lydighed mod Foraldre/ Kierltghed mod Raste/ Belevenhed mod alle; hvortil Hun daglig blev opmuntret afsine Foral­dres baade Formaninger og Exem- pler/som i denne Deris Laattcr saae en Lopie af deris egne Dyder uddra­gen ey alleene efter Yndigheds Linea­menter i Hendes Ansigt af Natu­ren / men end og ved Gudeligheds i Hendes Sial af Naaden: Hvilken vel-artende Barndom gav Dem Haab / at indrente siden af Hende en fuldkommen Gloede og Fornoyelse/blev oganimerer derved/ at De/ nastat bare Omsorg for/ at de forste hoy fornodne Lhristendoms Elementer kunde blive fast indprentede i Sindet/

Hhhhh ilk

198

at Lhristus kunde faae sin Skikkelse i Hende/ lode Hende oplare i ald denSktkkelighed og sErbarhed/ somHendes Stand kunde pryde/og Run selv tillige med Rem i Fremtiden kun­de sinde Frugten og Nytten af.

erved var nu lagt saa god enGrundvold hos Hende baade udi det Aandelige og Legemlige; Thi stoddet tilbage/ at Kun ffulde opbygges til at blive en levende Steen iGUds Huus/ en Hielpe-Steen i Hendes Foraldres Huus: til det forstc udvalte Kun saaledcs GUd til sin Ungdoms Tugtemester/ at Kun/som var trolovetLhristo sin Siale-Brudgom i Daabcn/ holdte ham nu for sin stor- ste Fornoyelse og Glade / og ty saa- ledes gladbe sig over den ZEre-stand/GUd og Kongen havde sat Hendes

Fa-

/s

i-?s

M. .

Fader udi/ i Riget/ og ved ham den­ne hans Matter / at Dun jo dag lig strabede efter en Naade-stand/at blive Lhristi reene Brud udi GUds Kirkc-ffiod/ ved hans Lrostcs Bry­ste opammet til GUds Naades her/ og hans ZEres Rige hisset. Til detandet at udviisc lod Kun ey mangle at lade see alt det/ som Hendes Alder og Stand kunde tillade atletteHen-des Foraldres Om sorg udi/ da Mo­deren saae sin egen Forsynlighed og Huuslighed efter-artct i Daattcren/ og Daatteren med sin Artighed og Skikkelighed gladde baade Gadersog Moders Hierte.

Kt den Mal: GMMU da/ somnu allereede var indviet til at vare LhristiBrud/ maatte/fra Ungdom­men af/ lare at tage mod det Sure/

saa-

saavelsom det Sode / som begge kom fra den alting-styrende GudsHaand, hvoraf det forste siden meest faldt i Hendes Lod/ rakte GUd Hende det forsteKaarsensBeggere/strax i Ken­des unge Aar/ ved en From Gaders Dod/ at Dun udi d/tte Saar ffulde loere/ naar Dun siden blev dybere saa- ret/ at hendte Plaster hos GUd/ der alleene kand lcrge alle saarede Hjer­ter; da GUd / ved at giore Kendes Frue Moder Husbond los/ gjorde Hende Oader-los: Vel havde Hun allereede lart/ at holde GUd for sin beste Fader/ dog/ naar Hun saae sig blottet fra en omhyggelig Faders go­de og kraftige Raad / kunde Hun ey holde sig fra at fcrlde modige Taare/ fornemmelig/naar Hun i sin Moders Ktnde-faldende Enke-Taare maatte lcrse sin egen Sorg. Km-

endes Sal. Frue Moder hav­de NU resolverer, Udl sit ENke-Slkdk/ Nl-leene at blive hos sin Aandelig Sicr- le-Brudgom/ uden nogen legemlig Brudgom her paa Zordeu/ flyttede derfor fra Kiobeuhavn her til sin Hoved-Gaard Uraae/ da voris Sal: Afoode medfuldte/ som en Med-sor- gende/ dog oste Sorg-lindrendeDaatter.

Ved saa dydig en Moders daglig Tilsyn kunde denne Sal:OM Mss ey andet/ end daglig tiltage i alt det/ som kunde behage GUd/ og fornoye Menniffene; afsaa lydig en Daatter kunde cy andet ventes/ end alt det/ som got var: Og som Hun foruden andre hoye Dyder/ Hun daglig vedGUds med-arbeidende Naade pry­dede sig selv med/ var af GUd bcga-

Ziiii Vet

vct mcd en sirrdeeles Undighed og Bclevenhed/ betog Hun saaledes en- hvers Hierte/ der omgikkes med Hen­de / at den priside sig lykkelig / som maatte nyde Deel i Hendes Egtc- given Kierlighed/ til at deelesitHicr- te ined Hendes Hierte. Hvilket ogbevegcdc denVeladle ogVelbiurdige nuSal:Berre

Merre til Lengsholin, at begiere Hende af Hendes Grue Moder til sin Egte-Fcelle. Og som den Sal: Herres Adelige Ntammepaa den eene Side/ hans egen Perfons gode keoowmL, AErlightd og Fromhcd paa den anden Side gikBudet/ og forte Ordene for ham/ naar hånd ey selv som fravcrrendcs kunde tale for sig; blev dette Himmel- sluttede Egteskab bcjact af Moderen

og

og Daatteren/ og fuldbyrdet/ da den Dal: OMMD rakte den Nal: Her­re sin Haand/ og tillige sit Hicrte/som ved VErrens Tieners Haands Paaleggelse/ med hans egen og man­ge Adelige Personers htertelig Lyk- onstning blev bekræftet paa LraatAar 1666. den 28 wovembm, hvor ogda derisBrolluv blev celebrerer. Det­te nu Himmel-samlede Par forblevhos deris Frue Moder paa Wraae og

terup kunde blive forfcerdiget / da de siyttede did. Alt det/ som kand for­dres til et velsignet Egtestab/ maae enhver forestille sig hos detteHimmel famlede Par; da Gudfrygtighed og ZErlighed/ Forsynlighcd og Gav­mildhed/ Sagtmodighed og Redelig-

hed saaledes hos dem omarmede hin anden/ at den eene daglig sogte at fo rekomme den anden med Mrbodighed og Kierlighed/ og Hun saa an-saae Ham / som sit Moved og Verre/ at Hånd tgicn agtede Hende for sin

oved-Krone og Prydelse/ som den der billig var vcerd baade at elffes ogares.

Mt der da afsaadan Uimmel-plan- tet Roed maatte opvoxe nogle Yn­digheds Poder/velsignedeGUd det­te Etemplarist kierlige Egtcstab med en Son der nep som enForste fodde/ med et gladeligt Vel­kommen/ var tagen mod afForcrldreog Venner/for hånd/ med et sorgeligt

ar vel/ blev hilset/ da hånd strax efter „ odselen dode. Den Mangel er­stattede GUd ved en yndig Zomfrue

I v L

IHL der siden op-voxte/ som en Hielpe-Stcen i Hendes Moders Huns; hvilken Glade blev derefter formeeret ved en anden Son 5WLL8 kLox, som i sine spadeAa r oste gladede Foraldrene/ og vedsine daglige tilvoxende Dyder / gav

aab om i Fremtiden at blive enGrund-Stem for ben Ksy adelige k-miiie. men i sin Alders zdie til 4de Aar blev fuldkommen/ da Glld fra den u-fuldkomne Verdens Glade ha­stede med ham til sig: Hvilken Sorg GUd igien forlindreve ved en Daat-ter Zomfrue LL.8 L

V der ty alleene/som enWg Daatter/ gladede Moderens

ierte i Hendes unge Aar / men endog som en kraftig Medhielperindrblev hos Lende til Mendes sidste Aan de-Drat. Kkkkk udi

Udi saadan Afvcxling paa Sorg og Gla de henlevede dette velsignede Egte Par til Aar 1674. da det beba- gedcGud at lade Modgangs Strom- mc i Hobe-Tal overskylle denne Mal:OMMG forff ved Paaste-DagS Tider den 10 pni: da GUd saarcde Hendes Hierte ved at bortfalde Hen­des halve Hiertc/ da den Mal: Mer-rc/ fKiOLKic« der stedse i Livet havde varet som en Omstem i GUds Om/ blev nu gi­vet en hvid Nteen/ og et nyt Navn ffrevet paa Steenen/ og hånd for­medelst Troen grundet paa Hoved-Hiornc-SteenenLhristum/ opnaae-de Troens Ende / som er SialensSalighed. Vel misundte voriS Dal:Kfdode Ham ey den Himmel-Gla­de/Hun var forsikret ham allercede at

vare deelagtig udi; dog havde Hun gierne tangere undet sig selv hans Narvarelse/ om det havde varet Guds Villie/fornemmcltg/ naarsun saae til sine tvende smaae Momfruer/ dereyendnustisnnede hvad desavne­de/ uden hvad de af deris gode Orne

oders daglige Enke-Taare kunde lare. Enhver/som veed/hvad Be­kymringer den hoy-bcdrovede Enke- Stand fsrer med sig/ maae forestillesig/ hvor ofte den Mal: OKMf" har vadet sit Leye med Graad/ blan­det sine Bonner med vecmodigeHier- te-Suk / sin Spise med salte Dyne- Laare. Rep var denne sure Hier-te-Svie med nogle MaanedcrsFor-lob bleven lindret/ for GUD paa nye iffenkede Bitterhed for Hende/da det behagede GUD ved

Z l-

Lider samme Aar at bortkalde Hen­des gode Frue Moder Sal: Orne ivL u Bel blev Hunnu lige saavel Eyere af den Salig

rucs Hoved-Gaard og Gods/ somHun tilforn var Eyere af Hendes Dyder/ dog maatteHun nu ofte sid­de med Haanden under Kinden/ og beklage sin Eenlighed og Elendighed;Men den GUd/ fom Hun af et tro­fast Hierte forlod sig paa/ begavede den Nal: OKUG med saa god Forstand til at arrigere Vendes Sager/ at enhver maatte med Billighed forun­dre sig over det gode Pund/ nedlagt hos Vende/ der indrentede daglig eymindre ZEre til GUD/ hans Ord/ og Ordets Tienere/ end Lieneste til

endes Ncrste. Da Bekymringerne nu i Vobe-Lal tilvoxte/ opvaM

GUd

GUd ny Middel til Lindring/ der hånd boycde dtll Hoyadle og Vel-baarneGcrres/ da Kongl: Majsts:Lomm ncieur lM 6ms-0g Iukics-Mnnd/70R.0M 8 IHL 8 Hiertc til at de­viere Hendes crldste Zomfrue ivtz koosuLLX til Egte-Fcelle/som og den M l: KMMO Aar i?Oz. bejae­de/ og giorde Deris Brollup paa^raae udi en Hoy-Adelig Forsam­ling Aar 1704. den 22 lan:; efter hvil-ken Lid hånd som en trofast Son u- di adskillige tiltrædende Vanstelig- heder/ ogsiden tilvoxende haarde Li­der / med sin grundige Forstand / »-peciiccePeN/ 0g glEl>klige O M M Ngtl-se ofte fornoycde Hendes Sind og lettede Byrden for Hende.

Maledes har Dyden solget vo­res M l: Kfdode fra Hendes For-

Lllll kl-- «

aldres Huns til GUdS Huns/. fra GUds Huns til Hendes eget: Det giores ey fornoden at bruge en smin­kende Vand-farve til at afpenfleHen- des Dyder med / da Naturen selv havde ladet mange Dyder sammen- stemme/ enhver at drage sine Linier/ at afmale os i sende Undigheds/ Op- rigttgheds / Godhebs og FromhedsLopie. Udi Hendes ForaldresHuns lagde Run ved en oprigtigLydighed Grundvollen til et langt Liv/ og mange Aar/ og med Aarene mange tusindeVelsignelscr/ som Gud lover de lydige Born. Udi GUds Huns viiffe Hun sig i Hendes Zom-frue- Egte - og Enke-Stand/ en ret nn-. der idelig ttenteGUD med en

n-forfalsket Guds Frygt: Nepfful-de Hendes Sted i GUds Huns sav­

ne

ne Hendes Person / aldrig Hendes Person Andagt/ eller Hendes Andagt Gierte. Og de GUds Muse (som vare en temmelig Deel) GUd havde sat Hende som p^kOneMtil/bar Dun saaledes Omsorg for/ at de ey stulle savne enten Vedligeholdelse udvortes / eller Prydelse indvortes / og allermindst gode Husholdere/ og Retsindige GUds Ords Tienere; thi aldrig stulle Run lade enten Ga­ver forblinde Hendes Ovne/ ellerGunst betageHendes Sind/ at Run stulle legge Kalds-Brevet i dends Haand / som Gun ey ventede/ stulde soge GUds JEre/ og MecnighedensOpbyggelse. Udi Gendes egetHuus maae enhver sige/ at den Erbare Be- levenhcd/ der tindrede ud af Gendes Ovne / lod Gun og see i en fornoye-

lig Omgangelsc: enhver onffede at vare bekicndt med HendesHoy-Adk- lige og de/ som kiendte den Mal: OMUM/ elffede og årede

ende som en Moder. Zl f den Vel­signelse/ GUd havde givet Vende / forglemte Gun ey atmeddcele andre;cy alleene de Adelige Personer/ som

un endeel opholdte i sit Gnus/ en deel ved Sendinger/ og i andre Maader rakte en hielpcnde Mand/ menendog adskillige trangendc GUds Born/ svin fornoyede sig ved den Til­flugt/ de havde til Vende/ som en kras tig Vielperinde: Ja/skulde dcnFattigc/ og Vendes Underhavende tale/de flulde saavel med Aaarcnc paaKin- berile give Lende Davmildheds/ Nod- heds og Fromheds Skudsmaal/ som

endes Over- og Lige-Mand medLang-

Langsel t Sindet give Vende Ad mygheds/ Mildheds og Oprigtigheds Vidnesbyrd. Vendes ynksomme Vierte/ som altid var fyldt afNed lidenhed/kunde ey see en andensOven- Taare/ at jo Kendes Ovne lobc over/hore en andens Nod/ at Gun jo var ferdig at soge andres Roe / end og med sin egen Uroe/ tratte sine egneFodder/ at en andens maatte hvilesig: UdlOrd var Gun som en talen de Engel ved Belevcnhed/ udi Gier- ningen en ret Israelit/ i hvilken var ikke Svig.

Hvad er det da at undre? at mand gierne havde onsset den Nal:WMMGD Levnets Nraad udspan­den til en stsrre Langde/ ja vel man­ge stulde med deris Taare oplive Hen­des Aste/ om det var mueligt: Men

, Mmmmm sW

4'4 SLrcS Minde efter Delbaarne

som Hendes Person, var hoyt crret af Menniffem/ varog Hendes Sicel hoyt elsket af GUd. V i ville da see Hende / som messen Himmel-given Taalmodighed havde overvundet saa mangen GUds Prove / og med en Cxenchlarist Frimodighed at gaae sin sidstoGkende Doden i Mode.

FraMlle almindelige Fiende hav­de deil OallWMMK ofte faaet min- dcndc Bnd/ ved nogle smaa Siugdomme/'svin Mun ved GUds Kraft/der haMstemthossigTid og Time/ at leve og doe udi/ lykkelig overstrtd-de; mcn^o. >7,9 . sidst om Vinteren/ da den tog den alting svcrkkende Al­derdom til Hielp/ begyndte den medstorrc korcc nr aruqvcre Hende. DetsmertedeHendes Gud-clstende Sicelda meest/ at Gun cy saa oste/ som Wun

pleyc-

pleyede/ kunde ftes med Hoben udlGUDS HUUs/ soM »M l complece-

rc6e med en u-forfalflet Gudsfrygt i Hklides eget Huns.

Forste Sondag efter Paajke sam­me Aar/ da Wun ey kunde komme ttlKirke/ begterede Bun/ at der maat-te/ ester Lienesten i Kirkerne/ gioresPrcrdiken paa Stuen / som U blevforrettet af Hendes Sogne-Pmst

Liisdagen derester den i8 maatte Bun begive sig til Sengs. Onsdagen den 19/ da forbemeldte Hendes Pmst besogte Vende/ begterede Hun om Sondagcnester at gaae til Alters/ som Bun/ omKrysterne vilde tillade / onstede vest at kunde ffee i Kirken/ men/hvis ikke/da at maatte flee der paa Gaarden; men som Krcrsternesamme DagMd

4 1 6

Aften merkelig formindskedes/ rcli-ivcre6c Hun / naar Gun Natten over havde ved en/ til saa hoy-vigttg cn Gierning/ velbereed Andagt/aadnet sit Hicrte for GUd/ da om Morge­nen efter at bctienes/ som og ffccbe Torsdagen den 20 Saa velbereed/ som Dun nu annammede det­te Saligheds hoye Pandt/ saa velfornoyet var Dun og med sinGUdsVillie/ hvorudt Wun og blev styrket/da Dun samme Dag med en scrrdeeles Andagt og vevorion hordte Vel-crrvcrrdig --Z. 8i-» e e Kie u 5 Vrediken for Hende: Og om end-fliont den M l: W M altid selvmed en sirr god Forstand havde 0- verel sine Sager/ bekymrede Dun stgdog nu ey ringeste om det Verdsli­ge/ alleene i sin Aandelige Fattigdom

mnk-

tamkte paa de Legemlig Fattige / ogi den Samtale/ Mun samme Dag om Eftermiddagen holdte med Hen­des Soglie-Prcrst/ sagde/ at af den Velsignelse/ Kun med Taksigelse kicndte/ GUd saa rundelig havde ned­lagt i Hendes Skiod / skulde en <>,-c I legeres til Fattige der i Sognet/ hvil­ket/ som det ey nu formedelst Hendes Svaghed af Hende selv kunde fuld­kommes/ blev det af hosvcrrende Ar­vinger Velbaarne Mr. ^s-Maad I()L<6 LK K og Hans Vel­baarne Drue ivL KOv8 mL>og Velbiurdige Momfrue LILL LU-

lovet atblive efterkommet.

Som mand nu/ saa lcrnge mand boer i Legemet/ maae flikke og bove paa disse Jordiske Leer-Huse/ blev

Rnnnn ven

8§re6 Minde, efter Velbaarnes - ^_________

den Mdle og Hoy- forfarne.MyrZ'I'liokvIKMO eciicuL

Micus iWalborg hentet til Hende/ og befandt .Hende udmattet af etSktorbugs Flod/ og derfor ey spare

hed f tN jhelig Hosdgrelse pr^csverecle,

smlviit mueligt var / de paakommende ccicjemies. somSiugdommen endeel medforte/ endeel siuntes at true med. Legemet blev idelig svcrkket ved ttl- Hoxende Sygdom/ men Slcrlen jo.meere styrket i dctAandelige/ saa velved Hendes daglige Morgen- og Af-ten-Bonncr/ hvorved Wun holdteSamtale med GUd/ som og ved Gu­delig Samtale/ andre GUds Bornholdte med Hende / i Særdeleshed

rue svkttik Ur.Obril4 » ' VM

IS

Salig'Km Xlk8l-!ttk 6Lck. -419

OM KM2kLl-v5. og Wrue^^^^c ^ - r t t^ k l^ 5Ltte5i?LvttilW ang/som af den Forfarenhed de begge hav­de i Kaarses og Modgangs Skole /styrkede Hende i det/ Dun tilforn selv havde ovet/Fornoyellghed med GudsVillie / og forsikrede om en u fvige-lta Retferdtgheds Lrone Mun maat- te stride og stmbe for. Med hvilketHaab oa Hans Vclcrdle Moyar-vcerdighed Mopen mL8iku? domte Hende opfyldt/da hånd Torsdagen den n-s>. besog- te Hende/ og fandt for sig t Hendeet Hlerte fuld af Andagt/ og Laberfulde afGUdSOrd/ og til BcstM-dlahed opmuntrede Dendc med smAanderilged / luttenM med

ErrenS B e H ig E lD D o sk t oder

Hende. E E« .. . E M 4

Maa^ »

Daa udrustet laae voris Dal: Lf- dode med AandenS Sverd/ og Sa­ligheds Hielm/ og mod hver en Pul/Sygdom men/ som Dodens Forlobere/udstod/ satte Nun TroensSktold/ ferdtg til at tage mod Dodens sidste Austod/ som en afmagtig Kampes/ der havde mist sin Braad/ men fful­de give Hende en fuldkommen Seyr ; Udi hvilken Frimodighed Nun og blev styrket ved de GUds Lienere/ Hen­des Praster / de Velarvardlge /Hoy-og Vel-larde Mand Nr.

Sogne Prast til Oster-Mrondeslev og Mallund Me­nigheder/ og Provst over Jerslev Herred/ tilJerslev og Vester-Mrondeslcv Me­nigheder/ tilWstcd/ Mr.knvnn

til

til Gellevad/Kellum ogOrum/Gr. eii.Lk til Gorslev og Mendum/ Gr. nicoi^i Medtie-ner i Ordet til Kammer / Korstns/ Zl istrup og Nulsted Menigheder/ som i Hendes egen Sogne-Prcestes Forfald ofte giorde Ticneste paa Stuen. Torsdagen den 6 iunn for­andredes Kun til Doden/ sendte derfor Bud til sin Siale-Sorger/ som og strax kom/ og fandt Hende fuld afLroe/ Haab og Laalmodtghed;begterede saa/ som Kun nu var Rei-se-ferdig / at faae den sidste Tare- Pending / som og blev rakt Hende ved Deelagtighed i ZW Legem og Blod: Og som Nun selvLangsel-fuld sukkede om Forlosning/ blev af samt- ltg Nosvarende med etydmygtKna-fald giort Bon for Hende. Derefter

Ooooo kom

kom Hendes Velbaarne Born -5.Rand ftiKOLX og Urne 1 ve som hver for sigonstcde vel at »un lcengere maatte leve med deni/ men hvis GUd nu fful- de bortkaldc Hende/ takkede de for hver en Times GlEde/de havde hafthos Hende/ hvert et Suk/ Run hav­de draget for dem/ hver en gavmildHaand-Gave/ Run havde rakt dem/ hvilke Dun igten takkede for Deris Omhu og NcrrMrelse hos Hende / og mistede Dem GUds Naade og Velsignelse. Derneff kom HendesHoybcdrovede Jomfrue LILL

hos hvil­ken endeel Hiertc-trcrngende Graad/ endeel Afmagt af commueerljg Rntte- Vaagcn / og storre Sorg over Hen­

des

Sallg §ru 6LLX. 4 -r

des gode Drue Moders Sygdom/ncrsten qdalte Ordene/ at Oun eykunde sige det Gun tlrnktc/og takkede for ald Moderlig Omhu og Kierlig- hed / som den Mal- OMMO igien med et dybt Hiertc-Suk takkede for ald oprigtig og trofast Lydighed/ Kierlighed/ og moy-fulde Aarvaa-genhed hosHende/overlcberedeHen-de saa til GUd/ fom den beste Belon- ner/ Raadgiver/ Fader og Forsonger: Laae saa stille hen sammeDagog Nat/ fuld af Aandens Lrost ogbestandig Taalmodtghcd/indtil Ons­dag Morgen den 14 Klokken 4/ da Gun lod Pmstcn / som var i etandet Kammer/ kalde til sig/ fom strax kom / og da hånd formanede Hendenu at holde fast/ og stride mandM/

sva-

svarede Nun med scerdecles vevocion;a M kand leg forsikre ver/

atjeakolderfast/ogepskalstippemm NCsum / for kand velsianerMig/ trykkede saa paa hans Haand/ at hånd ffulde scrtte sig hos Hende / tog ham Ordene afMunden/ og suk­kede til GUD om en Salig Hiem- fart/fluttendes gierne med detVnffe:

om A E su / kom m ildogvlid/alig til evigog glor mrg

vilket Hendes Hiertes Ottffe og blev fuldkommet Klokken z qvarteertil;/ da Mun i Velbaarne Drue obM.INdt 0 M I^ l)8. WrUe 8LttL-

til Munger-Gaard/ Urne8LttL8ILV til Wang,

Uomfrue ion noo.Hen-

Salig Fru LIK8HNK MLK. 4-5

Hendes Vclbtiarne Morns / og -s(som lyste VErrens

Velsignelse over Hende) Teris Nar- varelse/ overleverede den u-dode- llge Stal i sin Trofaste Skaberes Haand/ som her havde varet sam­let i Livet med dette dodeltge Lege­me 7; Aar / z Maaneder og i Dag/efterladendes til Enhver det Vrisse:

id vt maattt leve/ som un levede! gid vi maat

undode! mitte doe/som iv voere de

iv/ minetferdigcs

2 2 2

PPPPP

aesctserdi-

ioel doe de od!

Sil

V.iO .

Vil faa hov en Alder opstigede den Vel--biurdige U B A N , at Hendes Aars Da- ge opnaaede snart det hoyeste Waal, voriS Aar optegnes til, som de ginge langt over de --o Aar, og noesten opnaaede de 8 0 ; Og maae Hendes AarS Tal vel optegnes, som et Exempel paa den GUdS Fvrjettelse, lomer lagt til de Lydige, at deriS Liv skulle vare

° lamge (at dine Dage kunde forlanges.l)eut.; r. s

v.47. Ved samme O rd ffulle I forlange eders D age) Hvormed og klomon op

krov.4.v.ro.

muntrer til at vcere horig: Mor MtN Sonog annam min Tale/saa ffulle dineLivs Nar-blive mange. GUD underdem nlange Aar, at de loenge kunde nyde det Gode, GUd giver dem, og de deraf lom- ge giore mange til gode; Thi mand maaemed Billighed tilskrive den Sal: U B U M den Dvds Amindelse, at Hun var iblant deDydigste og grommeste af HendesKion. I Skriften udi det gamle Testa­mentes Beger findes ikke nogen QvindesAlder udforlig optegnet, uden S a-

ra

ra levede hundrede syv og live A ar/ disse vare S a ra Llvcs Aar; og hunmed Vre erindres for hendes Lydighed i hen­des Egte-Stand, og fottteS som en Moderfor de Hellige, der have cerbodige Hietter til at lyde deris Moend, der som

. Vandre for GUds Ansigt. Og i detNye Testamente optegnes den Prophkt-inde Anna Phanuels Daatter / dervar en Enke ved sire og siresindsttveAar/ og hendes Aar afdeeles i hendes tug­tige Eenllg-Stand/ hendes Zomfru- dom/ hmdes korte Egte-Stand (havdelevet syv Aar med sin Mand) og hen­des Gudfrygtige Enke-Stand (kom ik­ke afTempelcn/ tiente G U d med Fa­sten og Beden D a g og N at) Saamaae vi erindre denne Sal: KWUA) i sinJomfru-Stand af en Dydefuld Moder vel opdraget i Gud^vgt^og S kkelighed,

fol-

6 e n . r zv .r .

i ket. z. v.6.

O e n .. 17. v .r .

l^uc.».v.z6.

v.4.

k ro v . 5 v.iz.

klal.; 7.v.4 .

krcrv.io.V.»4«

kkal. r o r v.4.

folge Lammet i hvor det gaaer: Zfln Egte-Stand ligesom j syv Aar/og som 5ar2, beviistesm Kierlighed og ZEr- bodighed mod sin Mand, som sin Herre/og siden haver haft sin Tid i den EvrgeligeEnke - Stand / hvilken Hun begyndte iHendes feyreste og beste Ungdoms Aar, daHun m Ungdoms Hustru meest skullevente at forlyste sig; Men GUD tog Den fra Hende, hvormed Hun skulde have noget af Verdens Lvst, at Hun alleeneste skulleforlyste sig i GErren / og Uendes Bc-giering kunde v-ere som deRetferdigks/at HERREN kunde give Hende HendesHjertes Begicringer. Hendes Da-c inaatte Uun finnes, at forgaae som

O s n t .; .v.6.

Lpk. 5.V.r.

, Sgi Sorgs Morke og Taage, dersom Hun ikke idelig havde sogt Qvcegelse i denRog af Myrre i Lhristi sode Lugt/og holdet sig til GUds Ords Lins, der kunde hindre, at hverken Sorgs eller Dods Mork ffulde forferde Hende, som Hendes Bon var:

Er-

Salig Fru XikTUNL Mck, 4*9

Em min GUd oplius mine Dy­ne/ at de ikke maae ffee ikal sode i Do-den. Hun holdt sig derfor alle Dage tilHErren, og hans hellige Huus, og HErren holdt sig til Hende, og Hendes Hmis, baademed sin Velsignelse og med sin Revselse/i hvilken GUd tilbod sig mod Hende, som modBorn at Hendes Hierte kunde drages fradet Jordiske til det Himmelske. Hun tog vel mod sin GUds Gaver i det Timelige, somGUd besogte Hendes Jord/ giorde denonffelig og meget ritg. GUds Mckvar fuld af Vand, mm denne

Lbr. rV.8.

klal.65.v . r s .

fuld af Mara Vand/ der kom Hmde til , 7at foge det sode Tw/ den Sodhed, der er l Livsens Tr« den fode Frelsere, der giver densode Frugt/ fom Hun med HlML holdt sigtil Dag og Nat/ indtil hånd giorde Endepaa Hendes Rcetter, og kaldede Hende ind tildet Lius, hvor der ikke stal daere Nat/Hvor Hun som Lammets Hustru er hiem- fort, og har ben fuldkomne Evendom, den

Qgqqq "for-

r kstr. i .v.4.

'iksal.i6.V.ll.

»d!or. 7. v . ; i .

kom. 8« v .i7 -

^3ttk.25V.Z4.

^ o c , 4.v.9 .

u-forvisnelig Arvedccl i Himmelen ioverfledig Gloede, lystige Vcrrelser hosGUds hoyre Haand evindelig. GUdforleme os Made, faa at bruge denne Ver­den, at vi ikke VanbMge den, faa at skikkeos i den Arv, vi kand nyde paa Jorden, at vi kunde blive vel skikkede til den Himmelske Ar-vedeel, at vi som GUds Arvinge og Lhrlstt Med-Arvinge kunde arve det evige Rige / og for ald den GUds M a­

de og Gloede give hannem ZEre ogVriis og Tak/som lever i

ald Evighed.

j

>>. s

>

!

»

4?r -D»W> Serge-Digt-til den S l Arms

Ssnlig ZEre-'MlndtDm VcMle og Velbyrdige, nu Salige

4 - R

Til Wraa, Elkier, Lingsholm, rc. rc. rc.Mn HiechMeyde kiereModer;

lmprinratur.o.- 6rsmmiu§. -iiM k«>"D« °l

/V —.- . 'H

ZkZ'7- -

.4,k' ^1. e.

Som i en Hast kand brakkes,Ald Heltc-Mood,

rN-) Alv BvrV'kgBlod Noel '"".hr? I lDcd Dobscus Magt mase stakkes.

k r Est 2iisboms Taft > ^Ev Dyders Krast

For denne Giest kand bukke;> !>>.Ec» streng og grum, tzMsti.-i-st -

Een mild og stem iri r.p 'kst«'" For ben Regent maae bukke.^ .7. Ercmpebbcr ^ ^

Frue Moder er, stlM Hvis Dod cenhvcr beklage;

Ack sce! Hun maae I Dodsens

Dog Rang og Gang nu tage: I;", Een

Een Hun var,Med Vre bar

Ald Dyders Vre-Rvgtt,Hun hialp ecnhver Som var det varb,

Ly Fattig undertrykke. - Hun yndet var Og Priisen bar

Blandt dydig Qvinbc-Skare;Den Dod saa start Saa rart et Bark

Dog ville ikke spare.Hvad Sorg jeg fik,Da Hun bortgik,

Zeg ev vidtloftig tegner;Men Tack-fuld SindTil SSrc-Mind

Skal bares, til leg Klegncr.

Grav-Skrift.er ligger, hviler nu, alt under disse Stmie

MdBre,Priis og Roes den sidste keelres Mene,SoinfandtestfuldafDvd,Gudfrygtig,meget from,Hvor Svig mod Årlighed i Hiertet aldrig kom: Taalmodig, Eve-gvd, det var Hun uden Luge, Oprigtig mod enhver, >nod M s H dinge, Nok fagt; der dode bort eenUKAZ) dydig, god, Som Roes u-dodelig os nok tilbage lod.

414* Serge-Digt til den Sal. Frues- . -

I i- » 06111.1551,Vl/L - ' V « L - Z « -»

7? 7 — . / k«' '

V L L V ^ K ^ ^ , L ^ l L t r . Scc.^L rk I6L .^ OjLu, 8r3ke''5 Xukt^ . / / i

' Llulikes ^ n im L ^ r^ rt:^a6 kuncitum ulum ,^

^ eeu alrerum rkalamum -^ I^ o ln d ^ k r ik i c o lL ^ iuO' ^

vu S t doelicolLO iEt t K k O lN L

d lo b ilM m L Oomiurel

O t t k U S H ^ L L L L X()va : <^von6ary ^

.. . ^aralibusclara,V irturw uz rara

karronarum exem pluin* ^ L^lacronarum Ipeculum

. cxlimc.^7. . l^unc aurem ' .doelo lmmorralem animam remlkir^' ^ 8o!o immorrajem famam rcliqvlc:

> u jm u s p e L e s - _.Z^nimL 6ore§, uvLnam rellAioltor) <Ivrs)ori5 clores, ^VXnaMcjjAnior- ^ . ko rru n L 6oce5. ovLuam 'felicior-

'.< i.

1

lm

r lm s s r im is ^ ^

< Ai LH^ /v

^nimL8oonlo Lmabilis 8u!anMhi§, Hmicis 8pon6.favorabi!i8 8unanmi§.

. : In ovLjam 6e6cjeranc?u!v!tL LLrsUcerLM iusm Armm, kullatL viciuX alceram 5uam ^abirkanL

dur iZicur Oira karca ves>erci i t3M OrvL?a6c!)eL^

8e6 ovi6 cecum comenciam Dum keatL^olira'6 6 6 1 ^ 1 ^

l^omine Le omine- k obi8 ckM , i L-t -

D .O ck snor /ile rir.'

Ien5 coeletiis^Dum eras rcretiris-

L ivis cccli,Dum olpila'kcrrr:

--" ^ b lic ' ' < " 'Uk 1°U I Lbkmk ..

k^em ona uaqvLM apu6 nos 6 c >nrcrmoncur»(ZvmpockV

Oculis nokcis exemca ^nimis ramcn inkxr remaae-r

r! r

8ic

17 - ^- -?7 'E 'ALL

UcL in binis kilirbus L^cpcibus 1UIL ^

^6 Smge-Digt tildm Sk. Fruesr ,r^r

5tirp8 L Z L I^ l^ i^ ^ .c u m L K C K l/V ttdKm exltirpcm r!" - Hic' * ^

Im pretlu8 Kom m is l ' U t culcus in « v in i5 ZacrorutD U j lM f is , il ^

(^vos LcclelliZ NoliN8 !: N j non e x p rd le tM s

j W - seci*Lx p L > m s M -^ z^lusarum cukoribus iprL ieM i. ^^ 8 ic 6enio; ^ 4 ! ' ' '

Uc fra^le comuL con^rtokio mltzrrun-,8 ic;venerabi!e dlorncn dcLlo inscriptum.

» - X ^ ^

. . ' M ' ' ^ m V h',6

Imprimstuv.)o. Lrsmmius«.

H lM ris V ^ L K I^ !> !I.n o m in is^ ' Lulror nun^vam non 6evoki'6imus

ustZjr. ^oatines?. Lron6lunct-- ^ ^ ^ F F , >

kt -r . » 1

r vo/7^ ?-r/5o/kcv/< o»->L.

'''Dcn SaiNmc ovcr Samme^^Af Blod og Dyd Hoycedle

Hos GUdnuMWnel-Salige, ^61/ ^

sDl. sidste WrcHMbk.,

aa tod VLeLLX af ae rinde?OgW i det dode Hav?'^

Da Frue M 6K . den Adle QVtNdeSegned' i den sorte Grav. V t

4N

»»

V i i Vande fordum fvomde,Veedffe flod til alle Mand,

Mm da Torke 6 L 6 X M tomde, Blev her et fortorret Land:>

Har du vel en- funden sm?Udi Torken Vand' i Lrith?

Saa er vandet her hcnsvunden,Hvor det for flod bredt og vidt.

Det stoed i lykfalig AL.-wnLiud«.For GUds Kirker og hver Pmst,

T h ivo rS a lig^ iko^W kHver var god, dog Prcester beff.

Dog fom Bekken og » runden Fordum af den haarde Steen,

Saa er Vandet ev hensvunden Mens vi kQO8^ekdi har igien.

Bliv da kOLv j neen fom Stromme Stromme til en Vand rug Soe,

Torke aldrig dig udtomme, ^ Vandet i dig ev bortdoe! ,

Nu vor KK6K ey meere smagerUdaf Svuds og Sorgens Bund,

Men sin' Aarer reene drager Ud fra GUds og Lammets Grund.

Den lob ud fra klam PandeInd blant Nim§ Palmer, der

Rinder nu i Livfens Lande,See! faa salig randt den her.___

4 ^G - " .

-

Sssfs Kvad

4?S Serge-Digt til den Sal. Frues

Vad er Lyksalighed i Verden varb at agte ' WMod Himmel-salighed, som hver maa eftertragte;

GUd kaster Wrc tit og Riigdom i vort Skiod, Derved dog frelses cy i Dodseiis haartc Nod.

Lyksalig levet da, naar mand sit Liv, maae ende Med salig Dod i GUd,' som Dod til Liv kanb vende,

Saa gierne siger mand jo Verden da god Nat Naar mand kmi trostig forst har taget ZEsum fat.

Saa FruklstZHIW 6KLK, hvis Navn vel nep kgnd hs- At manges Hjerter jo af.Sorg og Langfel rores, (res,

.. Med hoy Lyksalighed Hun signet var af GUd,Nll Salig glades, som GUds Himmel-tagen Brud.

Blant gammel Adels Slegt optegnes Hendes Stamme Af Ltt/e og nied andre kunde bramme,

Dog det mob Lbristi Tegn ty nar at agtes var, Som Hun sra Daabcn af ndi sit Hicrte bar. , „p-

De Aar Hun tysset blev ved Barnets Dysse-Vugge Var ey sra Ansiod fri, jo Loden vild' oplugge

DenHiertcnsFryd,HundrogafHcndcsFadcr/r^c^Saa fromcnFadersDSd gavGlcrdcnstrak,ctKnck;

Men Hu», ffioiit Faderlos, ved Artighed bog lindrcd' Sin Moders Hicrte-sorg, som Glade« ofte hindred,

Frn Moder /./aOLM^H-,,, suldtc med til n-----,, Hvor Hendes Dyds stal os til Minde staae.

Her vorte Hun i Aar, dog hver et Aar optegner Ncst Gudsfrygt, Vrbarhcd, ald Dyd mand dermed regner,

Ja Fromhed, Vndighcd, som af hver Sie-Kandt Hos Hende tindrcd' ud, som alles Hicrte vandt.

Til saadan Lcdffk-Vand, af denne sec-r udgybet,Vel mangen sig indfandt med hove Dyder prydet,

MenHierte-Ki lben Hun gav den af/r osa/LE^Slegt, Som Hierte saarct var, og derved strar blev lagt.

Med

Mcd denne kom Fred og Fryd i Gaarde,Mand saae i Kierligbed to Hicrtcc eet at vorde,

Her rentes Dyderne mcd Gudsfrygt, Flittighcb, Med Fromhcd, Wrlighcd, og hvad der folgcr med.

Det hov-velsignet Par af alle agtet, »ret,'Holdt GUd og Sye hos, at det og blev formecret

Mcd fire Planter, som var liigc af hvert Kim,Sg GUd opossrcdcs udi dets daglig Bon.

Den Glade Huns sig af de Sonner spaadeForsvandt ved dcris Dod, men GUd gav dobbelt Naabe

Til Dottrene, som da des storre Glade gav/Og stue nu med Sorg saa from en Moders Grav.

Sin Herre Hun beholdt ncpotte Aar i Live,Men talte Enke-Aar til fem og fyrretive,- „

Dog mangen fattig Sial af denne og Iiocb Gin Ledffc-Trost, ssiont een for Hende bitter floed.

Thi da Hr. Dod saa bitter giorbe Vandes,Kru Moder samme Aar indlanded'

Den fode Himmel-Havn, Hun syntes da forladt Hvis ey GUds Aand meb Trsst nu havde taget fat.

Hvad Hicrtc-Suk og Sorg der Enkens Hicrte bryder,Fast ev udsiges kanb, da GUd selv daglig fryder ^

Hver Munde-Bid med Suk/ mcd snne-Graad hver

Hvoraf sin fulde Deel deu Salig FRUE fik.Hun dog forumet var mcd alt hvad GUd istankte ,Oq mcd tnnlmodig Hnnb pnn GUd og tænkte,

Hun kvike vaa det Riis, GUd fiierted Hende med,Sn GUds Haands Luttre-Zld sit Kors Hun ligncd ved.

Det Namb GUd syntes gotiHendcs Boe at tage

Dertil GUd Riigdom lod til Hende regne uw.

BlantSiallands Enker Fru^0/7-/F 56NE blev året, Blaiit Jyllands Fru som begge have låret,

At GUd hos dcttc Kion iicdlkggcrtit et Pund,Som og tilstoppe tand mod det en Skumle-Mund.

Der her var oprigtig Dyders Docliq,Som mangens Trang og Nod ved Gaver giordc rocliq,

SpsrgFattig,sporgogRiig, de Skudsmaal give stal, Her boede Fromhed selv bog uden verdstig Pral.

Hvad Vre, Kicrlighcd Hun bar til L-D, Stamme,Hvor vel Hun ssgtc Det, GUds 8§rc knude ramme

Sex Pmstcr vidne bar, blank dem jeg oqsaa var Uvcerdig Len, GUds Kald Hun gunstig til mig bar.

Den GUd Hun dyrckct da mcb et oprigtigt Hicrtc, ^ As ham Hun styrckct bkeev mod Dodsens haarde Smerte, ''

Hun vel forliigt med GUd ey srvgtcd Dodsens Dom, Men suckcd Langsel fuld Ach ITS ll bliid nu kom.

Hav Tak da Salig Gial for hver en ledssc Draabe,Din Gunst mod Min og mig jeg billig maa udraabe,

Jeg tackcr hver engang jeg seer det kiereGid jeg som Du ogmaaeforLamct ISsum (?taae.

Imprimatur, o. 6rummiu8.

/.rvr'So'Proust i Kiar-Herret/ og Sogne.Prcrst til Hammer/

Horsens/ 2listrup og Sulsied Meenigheder.

O ivis k<l3n'ibu5IXl 801.0 N0L!I-I88lk1 , Sc 00LI.O VL/Vri88IXIL

Zcc. Lcc.?H8 >1 X16178

Lr<Lxir I'tiOX^ x- c'ruK olovi rKImprimatur. ttLX li.1008

^0. Or-mmiur. kakor Lccleki sr Iev. Sc Lrou<Ii .occiUent.

LxlpcHa 8pe<aror! lorari Ae lirari

O perL jam f)rerjum e li;Le

8i cibi ov id curX cordic^; e^sk,-- lir,( Iv ^ re L e ()verere

kdabicum s^onelium, ^bicum k'uneliumH l_U8'rkI88r!^/L

v o z iiN v L

O m ine c » K I 8H ^ ^ / V O m a e dom ino S- O m iae

babuic: . - .()VL

Dum vixir bene vixir,Le

lam morrua non demorrur > VivicAereviviscic.

I^xordium vitL 5eire li cu^ir Ae Lxodiuma Lunis 26 Lanos,

bieusqvLlo .^ o n lueola led lumota Ae sormvsa ^lajorum InliZniL

Ioner ^nnomm lerie Oliemare poruit;

TtttL ^

B

SorgeNgt tilden Sl? Frues44 r!.<

^ L c eZo liwMyro ^ .lv!/r

4

^ . I^onga Verbd'rum'conserieoHen6ere pollcm,^^ !^ !U O « 7>

^ lo ^ o 'k E k r^ Z n k L k is O riginem 7 I ^ ^ 0 6 0 5carurjZinem ^

vctcre lubeat:Imagines kabuit m ulto magis Augukas

^ ^ a m u c ^In paginas contrabancur ^nguttaskvr V N5g *)N)

^ 6 cje5. - ' v e lig e ? L K 8 0 ^ l . l ^ S c cjjljges

" utpot§cjvLMobiles invenic^satalcs, non ignobiles.. I^ata m ox ^enaca,Wlc^qooslr . 3chn<

^lam m is Oenctrlcis ut prim um remora,' Ubetibus^nm 'ciskccletiX prim um aclmoca

Initiiskclei jnilia batur;^ 6eincle '

, ^^ v o a6ultsor eo cultior faKa

d^obilitatem Oeneris^ Immobiliratc 6 e n ii

» » l i

'r

c°-

Loncinnavit, (^onclecoravir:n>— i . >>

V IK O O '.Virtute ^r^clara V irm tu m ^mallis?ercbara»

, L u ju r sciliecc H u jmE o - t k o-

L

Beremelinige Ihukommelse. >» 4 4 ;M , d » I ----------^ ----------- - ------------

klores om nium lioi oevmxere amores,ssiO^n primis - -

VOM^l Il.l.U8Hri8bSc WK^0 6 IU5

M I V M I O M M L k l

k.?NLZLl

--cckO'

8ane ^mabiljs, klane ikLbllis,

A 7U. .6 jNQ0I- ZLtt^q N!8anc blanc

jOracorambur, sa^us §c xoracor/ ' n ? ^ 5um m Lrru^io3^ r ^

Votj acci'Zic OLvon

VIX , ksobilius?^k! conspexit »/menLUS necoptabilius,

.ou ^.tzvippeqvi... . ,-mkkl ^ L x 8 0 c viaic 7,

pro6lireI MIOI-UXI Onum 6 IN3S bmior^s,

^ o ru m ^Immorcaliraci ad inc 38erVLv!c,

tt^s Kloruliraci aclkuc rcscrvavic L.oe!i?rovi6enri'3;

8uver^!^§ Ou25 l^neMeram

» O L M i r O l l S M MKOLL^kUk VircurumlvuAIvi, AI-

/

V _

^

444 Sorge-Digt til den Sl. Frues» ^

^Ireram

K V V 8 L L MK 0 5 ^ !^ v .c re L L ^ 8 I ^ .

In ^ ! e d o n ju F u m ,.In ^ ale L.onnubium

§oevire 6c non Lervire coevir . .. kLkj.Vj0!emia§ .--L: 7 <

* . » »A )

» ^ . V' 7 , L r i'' /«rI^erko Kau6 iLto -

O x o r i k^^knur^; k'Hiaburk^LdULi^. ^ U L . r Lum 'puit .^ r T i^

kåres I^em m i I^ o rtr liu m kåres;" . . . < M-t im e

V ^us.fere lrrepsrsb ilesceevic!

^nce8oeiara, jsm8sucista,- ' ^ -oi. 8^6

^ ' Ocltirut3civi6cm8okelliturs rsmcn 8olsrio ,

F » ,

^ o b i!l8 s6 forcunX vulm m vulm m kabuic eunclem:. krorlus^Immobilis ^

kuic sbkinc, clum 5uit,V I V U ^ vere V k k ^ L a v e s I ^ V I V I O U ^ ;

In clomo D e le m n e r neAoriols,In clom okroxim i 5ems)er o K eio la , ^

In clomo8us nungvsrn ocioss,L li*

445Lc licec

s/k i^arurL s)rLkcIiiL vene <Zoracam z "L ^ I?orcunL sublicliis bene 6iraram ^

^ lecerir O L U 8 , O K^ n im a m camen 3 muncioimmun^o servavie mun6am,

O K U K 1 cxmformarL,^ O Z O conLrm att») N i v kure >0 z -r vrr>2

Lacramm l^icerarUmZacrarium,Aurearum Vircurum /L r -r iu m ,

vi 7 kuir 0610-!s ?recLti5 ^ 2bcm2cu!um, n o M

krobicaris klabiraeulum, kauoerrariskrQvuZnaculum.

k u ic ,I 'u rb a r r kulticiraris 1 ucamea,

7 O rb^tL Vi^uIracisLolamea^kuir

kO Nom m Lulrrix , k ia lorum U lm x, kulvicorum ^ucrix, kupillvrum kaurrix:

Lc ur brevis l im ;m prorulic ua vam

ivi6um Zeculum, ^ ic i6u w Lpecuiuw»

Zum m arum Vircurum 5ummanum. k5e6 ekeul

I Iori iullerekiu, vx eerce von ebuirmvri,» U l l l i u u ^

» »

4 4 6 Serge-Digt til den Sal. Frues

morte faAa elicr lm m orralis;- L

k^orte non violenca 5e6 lenca ovati 8omnolenca

K IK ? H 6 U 8 , O O O K k ^ H Z ,K I ^ K L K l , 8 0 0 KUK1,

^ ^ . . abltulict^etaka 2c infalii8 niZro norancia czrbone

Oies X IV . lu m i, '

^ o . X D d X I X . I n D o m i n o q V Ie c e o L O V ^ V I cL o et.0 Hvam 8or.o cllZnior.

.klacrem .kl/'r^Le'nekicam ,' -k larronam V ro u ^ klunikcam .

karronam l^kvi'rL KlaZnikcacy",. Ocliclerant, Oetlenc, Oeplanzunc.

d yro u s I'kkrrr^ O m nium klarer,

... Anim am O K U 8 Omniporen8 ?arer^

8ororem M 8 U 8 Oprimu8 k la re r /' Lonciic, Oonservac, OomolecAjtur.

V a le 8^.eAac0r;L r ti non potlis V iv a m atlcovi

6 t t k I 8 H X E ^- Oilc^ acl m inim um Vicam perteqvi

^ ^

»

!n Moders Navn et Hierte-Navn er over al­le Navne,

Men Moders Savn et Smerte-Savn for rem,som hende savne:

Saa sodt et Manna som det er at have haft en Moder, Der Dydig Trofast var og Kiar mod stne Unge Poder,Saa bcestt et derimod og bittert Ssrge-MindeEr det, naar Hun som var saa god, ey mcere er at finde; Da gaacr det udi Hjertet an, som naar i Skyen modes De stridig Paner Ild og Vand, de gierne da vil ffodeS, Det som en buldrend Torden-Skral i Luften foraarsager, Og Regne-Draaber uden Tal til Jorden flux nebjager.En Moders Hicne er i soer et Ildstoed syldt med Glsder, De unge Qvlste Tracr bar til Ilden/ som ben foder,For dennem Hiertet a ltid ftaaer i Blus og kierlig Lue,Eu Baud, et) Viud saa oidt sortuaaer, ak de kaud Ildeu kue? M de jo mecre blase op de Hierte-tindrend' Funker,Hvorved bend unge Borne-Trop medGlade staaer og

Men ack! naar Dobsens kolbe Mund paa Fvre-stabet aanber, Og slukker uk> i Buud og Oruud de Lue kMtdte Brauder,Naar Dodcn gior paa Moder Vold, ben Bomen' nobig

miste,Og Arncstabet findes kold foruden Ild og Gnistr,Naar Haandcn ligger gandstc stiv, som plevcd, at omarme/ Naar Hiertet og er uden Liv, som gav saa megen Varme, Hvad Under? at Forlangsel saa for Hende, som de savne, Og den Forliis de tage paa, Den de ey meere savne,Hvor de i Hiertet trefier an, de da hinanden liide,Som ndi Luften Ild og Vand, der mob hinanden striber . En Torden-Liub af Hicrte-Rocd i Swdc-Tal udbryder, Med Taare og en spne-Klord i Stromme-Tal udskyder.

Hvad

HvadV«ogSmerttModersDsbhosBsrncnekandgisrc,Hvor dvb et Hug, hvor haard et Stod det er i Wrne-Dsre^ Deraf De nok har saaet en Find, som kand til Hjertet ramme,GUd troste hvert bedrevet Sind af Salig FRUERS

Stamme!De savne fast en Moder god,en from,en Vdel-baarm,Hvis Ligeforncp gik paa Ford i Byrd og Dyd udkaaren; NU DerisH»ek ubtorretcr, og l«nger ey vil flyde,Des flccre »sekke merkes der i Syet sig at gyde,Den Kilde Deden stoppet har,som gav deLcdsse Stromme, Hvad Under! Derjp§)yne-Kar mand seer i Band at svome.

ra Dem jeg og til andre gaaer, som og > dette Skaar,, De Deris Saar og hoylig

Her kommer forst ben Enke-Flok, som vel er varb at ynke. Der spundet har af deris Rok, de jammerlige«! klynke,Den Klippe, som tilforn gav de sode Olt-Bekke,Er tom, og ey c«! Draabe af er meere nii at trekke.Her sindes og med Klage-Rest ben fattig Stakle-Robe:Der laae saa tit til Hendes Bryst, ben holder Serge-Mod« Den Doves Dre er nu bov, den Haltes Foeb staaer stille, Den Blindes Sye stililt med Stev, de sige: Det er ilde.Der heres idel Ach og Vcr ndaf den fattig Bonde,Som fast nu kommen er paa Kn« af bisse Tibers Slibe,

^ paa Krykke,Med FrommeHosvond udi Grav er lagt nu alb vor Lykke.' AchZrue! raabeHuusetsFolk: PaaDinForliisvistisnne,DU, som vor Forsvar, Raad og Tolk, os vidste vel at lenne, D M Svends og Liencst-Piges Ret med Job DU ey for«-

'"'vendte,For snart derfor (vi klage det) GUD D3NL Dage endte.

og

449

Og om end bisse tie vil, stal bog be dobe Steme Og Kalk, som HUN lod reedes til til Zions Muure, veene, Nu Zion savnet bar sin LEM, der gierne saae dens Porte, Naar Aarons Dieldcr gav sin Klem, blev Hun ev savnet borte, Sit Huns Hun cv lod bygge saa,at HErrrns Huus stoed ode Men altid lagde Vind oppaa den revne Munr at dobe.Saa siutte denne Sorge-Trop b'e salvede Uevicer,Som aldrig nok sand teaiic op dm SullgcK Genrer; Den lange sorte Mastc Dragt sop Verden er tn Tckcl,En Prast er kun i ringe Agt, nep holdet varb eNSeckcl, -Men langt fra det tilleggeskand dedgode Salig FRUE,Der mod hver «rlig ret GUbs Mand bevaagen lod sig stue. Ashvcr,somHungavKalbogBrod,der siunges Sarge Noder,De klage: Nu er FrukNdod, GUds Kirkes FoKerModer.Jeg og som mindst i bcris Rang hav mist enVar jeg m Munk, (GUd veed) ieg saiig hver Dag en Siale-

Ei --Lig Messe -or Hende, men Papisteri, bort med de Munke,Griller, er under saaban Aberi en egen Forbeel spiller >

Vi veed for, GUD nu Sialyi staacr, som ey er at gienkalde,Vi Efterlevende saa faaer det lade.vs befalde.Tak derfor Tak O Salig Sicrl for hver m deylig

> TimeV i Dig har haft: lev oevig vel: til Afffeed vi det

rime;GUD Mde med sm Himmel-Saft den torre

Rod og Steme!GUD glade med fln Himmel-Kraft de overblevne

Greenc!

450 Serqe-Dtgt ttl dm Sl. Fruesi . » > .»»> » - > - i > - — . . — — .> . »

/l ?

'l)s

X k l ^ n ^ t t L L Xn.

z sm. o-.z..

-»^V -. 5

X«r . E Lr xr o-roL. rrrst rk)(,'! .?!!'' t t : - j - -ll'. Ui) - - <'j)lch0<3 'E - - s!»»5«W» /e c XE?--/«,.. 4 '"'.. .Mit')

j ,a/S.' e»7«k,j«««!^oo--^«>« U§---kr/-:«7L, ssi!^ )s ' "71.42/'^ - . . , . , - ,,

' ^vvek» »csv s«»» «j8^«r' 'r-i^^ / »r ^ > . - E ' « ' M

' rilA«« « e< «»- o<»'oe- -Ixe^en. .^°^k

^ , LlyTi-! kx^e5«» a«.

» W».>-»

7« ,

7 -Z-<5 37«X7,?, /3F/F7-'!k7'k« «<r 7I<ZI« «i) -«s

i tt 57 ^ PsXy 'N rr, 57-cLS-t

rr » / k» H" ix«^, E-ro-t !a X« ,r.

1°»»kx» X00- t(A-> As»,»-«» / , «V«XL,»7<

«'«« ho°ve « r /«, /e ' 79-' t'/ .^DW)N .-k,'.-. ^»' '- Mr li-7- '' ' ' ^ ^ . »

' -Z 7 'V:"7- ' > - , >

> r

4.

r

kinpr! matureJo. 6rsmmiv§.

^^^os-L/V-/5 eVtxe»' so-«A, 5»s, ,

Ue-r ox I. S^»X.

r.^sF

anMarnwr.Srtz »iidHtcm ein cwigDenckMlibl stifften, Bleibt wahrer Luveiib-Ruhm in Lob- und Ehrcn-

Schrifften,4 ''»5« -!

S '

S0

So muffe billig ja der Thcurcstcn Auch ein Gcdsichtnisi-Mahl, auch ei»e Lob-Schrifft bienen,

Um Ihre Tugendcn, um was vortrefflich war,Und uns rum Bcyspicl dicnt, der Well zu stellen bar.

Allcin, was nsitzt Ihr Lob in Ertz und Marmor fasten,Da die Hochscel'ge selbff ein Denckmahl nachgclasscn,

Das ewig bcy uns wird zu Jhrem Nach-Ruhm styn, Und langer dauren kan als Ertz und Marmor-Stem.

Die Dcmuth, Gottesfurcht, die Mklbigkcit/die Licbe,Die Sie zum Schutzund Troff des urmen Rechsten iriebe,

Die keine Zeit, kein Tag, kein berber Feinb vrrhcert. Man wird dcmnach den Rubin von Jhrem TUgeiid-Wcstn, Von Ihrer Mildigkeit bey spstterNach-Welt lcscn,

Stehn glcich die Tvatcn nicht in Marmor eingcsitzt, Gnug, bast der Nahme schon insEwige versttzk.

> Zum beftuudrgen Ehren-OeduchtnHDer Hochseeligen Frauen,

Seiner weylanb Grop-gunstigcnImprimatur. ' Hat diefes schuldigsk bepfugen wvllen

^o. 6 ram m !u k . ^ L a u re n t iu s / . Lrou6!»

or dig, min Skialbre-Penstet an,skriv Ssrgc-Psalmcr, Da Fru n /u n E Lcc/c ved Doden hastig falmer,

Den BCKK, som idelig mcdMilrhedsStrome flod, Sank nu hentorret ned i Jordens dybe Skisd.

Ja sorg, min Skialbre-Pen, dog glem ey BE LKENS Dyder, Din Skyldighed du best i Priis og Sorrig yder,

Lad DELKLNS Dvd hos dig i evig Minde staae,Men sorg, at BELKSN ey kand mecre Vand-riig gaae.

Saa randt da BELKLN ud, endeel gik under Jorden,Og fandt ben anden Deel lin Gang i Engle-Orden, ,

Som vcndter, at de sidst foreenet begge naaer Den Lyst, som Stromme-viis fra Hoved-Kilden gaaer.

GUd

-7° Sorgk'Dlgt til den Sl! Mres.>, -

GUb Hoved-Kilden cr, af M b cr DLLKEN runden,I GUd var BELKENS gang,hos GUd bcn Sted har funden,

Dcn Vande her ubloed paa Floders Viis/Hvad underM dcn nu bar Sted i Paradiis. -

' Til et prustligt Efter-MndeAfden Sal. afdode FRUE,

ImvnKrtur. Forestillet af ' . "" »-to.' OrsmmiuK, kri^erick). Lroocj!.

c t t k I S U M D L K L L U

6 H c » M § ? ve^ ll v k d^bLctti^6umM0ritu^Lli2Mes czvic! ^VLryjnOrbe- D Lecm lola Lkans,5i cine nos orbvs , orbtzM lic OrLriLlmcjver.

5iccine varia reret1§ IK Il' acl a!ra ?!aoZitz, Hv<)s dbanciz c!u!ci5 conjun^io vinxir!' '- ?1anZice, ovo8 Okarici 6ona filere veranc.

Ac qv'16 opus p!an<2u? lic fari Diva viclecur,1n coL!o5 vivo recepca O^O.

jn ryun^o'vixi, soli fe6^U!^l)^ ^orenri,.. ^. . VKl^l a6 munclos Zlorikcata.LIioros.(^vorfum igirur moeror? lellus reticetc lugubre§,

lnkma clelj)icien§ ivir 26 airs Ltiarj§.ttisce memim'r

i ' » §UK olim inker optlmssImprlmMe. k ^ k O k ^ /L

jo, Orammius. 4 M u / > » « « , j. v rS E

DodS

FG M

>1ods anker- —

OverV Dm i Livet priselige, i Dodm Salige ^»

> »- » -

LilWraa,Elkioer,rc.rc.Til skyldig Wre»Minbr opsatte og smubaarne

' paa Begravelses Dagen" ?>6

af

lmprkmskvr nso. Orammius.' '/ 7> "

Dm Salige FRUES hovtforbundsteM den gandste Adelige kamilles

- < - - SCrb-digfte Liiem og Tiener 'I ' Zceen I^ iL ru lf-.- ^ >»

r i4 v

Sogne-Prasi til Wed Meem'ghed. ^

-r-t' '(s

aa er da ingen fri og frank For Gravens ftele Stue,

Ev nogen er saa riig og rank,7 t- Som Dods Fald jo kand kuel

Hvis havde vseret Raad at faae, .Som Dods Sting kunde drevet,

Den gamle FRUE i sit Mraa End oeldre havde blevet: .

Lvvvv Za»'. - /» s s

454 ^, - - "

Serge-Digt til den Sl:!Kues -s? -

-«r ^

>.v> V

Za havde BondEonner gieldt Og Onsser havde nemmet,

Den frommeSicel sit jordiff Telt Saa snart ey havde glemmet;

Saa'klvnker hver paa Hendes Stavn, Hver Bonde, Son og Kone

Udhutler Dodens haarde Navn Med saadan Jammers Tone:

Vor fromme Hosbond'er nu ned., LagN sin Grav og Glemme -Hvis Godhcd Gunst ogWvmildhch

V i aldrig kand forglemme. HvadBorn vtzBorne Bernherfaaer .For Sorg, jeg ey vil skriveAt jeg ey omme Hjerters Saar

Skal finnes at oprive ;' ^De sige: Svdeste x iE E

I har Dr Sorg forvunden, . Menald vor Herlighed vs fra

Med Eder er forsvunden;En Prseste Skare folger med, nue

Som priislig Vre Minde ^Opstriver ved det Leyer«Sted - - ' .

Hvor FRUER deels er inde, Dem Hun gav Brod og alting vel?

De stemme nu tilsammen:

' t L ' - —«4< -7

GUd

Berømmelige Ihukomnwlse. 455iMGUd glad den Fromme Urnes Siall

Hver T)egh stal sige Amen.Zeg en l-evic den ringeste

Jeg allecheldst maae tale, ..Og hendes Dyd, faavidt kandW,.

Med Liv-Loicur gfmale: -,Saa oedel Hun af Byrd og Blod

Blank gamle Stammer tegnes, Saa Hierte-from, saa Eve-M

Blank Dydens Born Hun tegnes,Hvad adel Art, hvad Godheds Saft

Hos FMe stykvils groede,,Det samlet i sin fulde Kraft >

Hos Hende eene bo-de; ^ ^Her var ev Sminke-Verk og Snak,

Ey selv-indbildte Griller,Men aldting troefast, arbart, ach!

Du Dod dog concm Hiller! .See og at GUd i Hendes Skiod

Lod Velstands Stromme regne,Hun og de graa Haars Trone noed

For GUd lod Hende blegne,Hun Ncci af Selv-Eyere

Ev gierne vilde hore,Men kaldte sig HuuSholderste,

Som Regnstab skulde giore.,>A Lad

Ssrge-Dtzt M den Sal. Frues.

Lad arme Enker forst fremgaae,Hvad gielder.de skal stge: "

V i aldrig tenke til at faae Denfromme FRUES Lige;

Mod FaderloS og Troeng'ende En Moder Hun stg viiste,

Hver Fattig, hvor den var at see,Med RundhedS Haand bespiiste.

Paa mig og mitte hver kand fee Det ypperste Erempel, '

Den Fromme Sicel, der tegnede Sit storste Godheds Stempel;

Det stnerter mig den kierlig Haand Er nu i Sovne dysset.

Den jeg og hver med villig Aand Pligtskyldigst tit har kysset.

Sov da Du Dydens Tempel vel,Hviil i dit Kammer roelig,

FvUvst Dig og Du Lalig Licel „ Udi Din Engle-Boelig!.........

Imens der er ett Steen paa WraaPaaMraa Gods er en Bonde,

L1L8H X L LLeXstal prentet staaeMed Priis i alles Munde.

4° 4> 4>-4G rabi

45Vewmmelr'ge Ihukommelse^

M V - L,F.

.Som staacr'pcia

U-7

D n . scK, nuH ^ - M A N

taae Lcrser, W 'se E Z E;w

4 H — P'i'D u , lo m W ^ iM tW K

uden pet rmgeste,>qy E' Det >Beste er borte-uarK m<K

LmmrL ^>g rr?>^ SockSet'er W U iM ^ E E

. .S ° -M W c k S g .; '7 MSee da disse Jorde-Levningek?!?' -E

V her under liggende, sik"'-Af'r»k»>

lr-> -^, Nis

^ ,

Dydms egen Daatter, FroiNheds E Foster,' ;r - . ''Saa gammel,.saa god,

V *

DesMoycrdle og Vclbaarne.ch;h7I iiMhos GUD

v- ?nitM cZ rr r r

)> i

r

z) I Vil Lengsholm/4 ^ Sad cn ret Enke i 44 Aarf »

Da

^ r

B eveMmMe Ihukommelse.

^ g W Hun overgavU459

i§p

t 'S in mdodelige Sisel til GUd', Sit'skrobclige, Legeme til Graven, S it Gods ogMidler' M sine Bom,

.

^ ^ L W ^ ' '>>'

tSm sit pristligeRM N MmMigeGstermKleovergav Hun W°alle?

Soerdeeles til dem- som havde M Lykke at tiende Kendes PeM/svm vavyndig ogbehagelig, KendksDvder.som varMsnne og skinnende,

MdeM efterlod'-Mun s s 5 ) ' Graao- G GreinmM

X '

v- 4?;

Suk og Sorg, " 'Klvnkm og Klagen

Hos alke dem som havde nydt Zromhed og Foylighed, Fred og Frihed, M e

og Wdest, Gasn og Gode, Velstand ogVelsignelse, Ly og Lce, Skiul

og Skygge Under dette, da deylig og blomstrmde,

-Dk

men ach! nu dodvg sorvisnede»Gak

. .7 EndeelSom,i Mes Minde ester

« l.Mr.s c .X N 8 H M L L ( X

Manne tages i Agt. -ks§. r i.lin. I8 efter at Hand,l«6s0m. ^kg§. »7. lin. l». efter Retfokkdige, lcrs Abel og Noe med

^ -steere. It. k.Bredden Lbe. n . V. 4 .7 . 7rse 4. ncest sidste linie; efter binde, lers De Wgierligheder,

der vilde made selv, og til at forbinde.' ksx. 40. lin. ri. j Bredden, loes »6. v. 26.'' .l»2A. 44. lin. 10. < Bredden, l«6 r z. V. lr , lz.ks§. I0l. lin. ro. i Bredden, laks Lsnt.z.v.y.r,L. ,-4. lio. I >. kstrr Rige,l«< idMPaulus ogsiunes at

erindre denne detzcbraers vrange Meening om det tilkommende Jorderige, naar hånd ei>r.siger: GUD lagde ikke det tilkommendeZorderige under Engle.

- -> »

-.

. '.

t / - ' - ' . . .

? ?/'' - ,>»*"'L.

v.M ^ ' '-,

-7 ,1..

- .

r K L-.* - , O - ' , ' ,

- L?7 ' - . - . -- *, »*

M »I >

/

- T ^ A - .

>».- ». " H

' > 7? 7 ». ^5 '> . ' .» . . . 4 .

' «»

»>. »

'<- »» ..- * «i / -, ><

; 'ZT-- » ^

(- . i :» «i

'd- ' ^ ^

- ' - 7 -

' » ^ i » * * '' » » .

r M .77-

,>. -*

. -v .'. ^ . «

- . - E, . ' -.. > 7 " ? - > ' 4t. .7 ? ' s

'-- ^ -» '»^k- ...

^ , 4 - , , . . » t

«'r ^ ' r .'. » * - 4 » »

. .» .' ' > -7s>. '

> F,-. U - «

l7>-

_ ' > /Mi'- / ' ' ' '- ' -> r 'i-. . M ' .

> <.

»-

» -<

'^ 7'

. L..

.^>

k - ^V.

' .' v-1 » ' . ' '. .4 7- ^

» E E'' »

/ i'E>8* 'M ?8:

- ^ .f'> i ,L<

i" KL7 . . 7' i

?L .7 r

. 7"._

- . l>. ^ .

. : . zMMM7s s

-.

° . - ^ -7

-Ln 5r' - ' > -

. ' . . - I ' -M >D .

^ Li ,

', ^ - 5»,-,. --.'SV Lc. ...

. >

,; ^ r V

V-VM', . '»-.'.,- / -7- .- / . » . >»>7 - '' ' ^ F ' ^

.-. r / »,

. ' , ^ - - » - -

. .»

:"L

s.. .7 / fKL c

' - . V -

» '

r-*vi

V'",

. "E> ,> r ^ ^-, ^ -

. - » ' ' ' t i - ' -. '- - >>. '

' V -

A

. - ' ^

« > ^ . V ' . ^

^ 7 - ' . ^. ,-v ,. ^ * .

k , ^ ' ' - '

>

V --^

' ^ ^.«

-

W'7'

, *-

»7 ,

. i

/

* / - - 4 /

--

. ^

...->.

. > - ^ - , ' - - A c

' ^

-c- ^i i ^ ,

. -«

>'

Il« ' . '' ' '

^ V ! X

l« >

—

' >r-

:.' .-4

> - ' 7

1 4

>

^ ' ' 7 / :

' >: " - - ' <

7.-

-E'v" ^ - ' ' ' .. ' /

- i

' 7" -' --. ' ' ' '7

-LL'

,'? N

'- "

- ,c i, ^

>^ 7^

/

' M

<' . 5

' '. o" -"'.' '<

- -i-

> ' 7 V . .!

X j ^

/t7

- VS' ' >, ^, -'/''' >!r7 I ->

'7

^ 7i! -> .--j

7^

h. , 2k -i

' M

^ > 2* V

L.

> - kM.W--H(

> i

. ^>. '- 7-

' X

' t ^E »,

M L ' - -_____ ' r

>1

'^-WM I- -? '»xdT '-MN-E

>-

- > ' - ' li Lr> '

7 - - ' 5 ^ ^ .

5

> .

' . __.

. - -

. ^ .

, ^

. - /

SM.' » > )

. ^ .. 1i-k-L' - ." ' ". ' M '>' t ' )

. '

.)1> 7

... - ' ' " , 7 ,- . '', . - .» > 'H <' »<>»s

KS°iiDtzs

» , - V '>>-' -.

..." - ' '«-

>»

- -

^ ^ . ..>»

-4 .

.. 7' ^- - - : ^ - z ? » , , - « —' 7 ^ . ^ r : ^ -*r 4 «. '- '.-« »''-v > > .>- <- -E » -

I .

? .'E-W <>/. M

-- -*

^ r

.>- * -->»».-7

-> >.

^»V >-

L .' - 7 . <-

^ - 8.4-xM" ' M>1

i

7-.

- -M'

. . V ' .

> - .

< c ' " -

' . . -

^ ' ' X

-, -

V Mk- '<> '. 7 V r?L

- . L »- .<

.' >. >' i'.

'.. ,

. ^- M '

X

, ^ »

<

V - - ... -l

-7^

- -:- '

.'-

'-5 ' ' . '» .. i

-

. :

-*» - . >" - -, ^ E

- .- ,. »« » ^

' ?7>.

- 7

- ' v

^

7 , . ^ 7 7

-rL>

1'? 7 7.>- 7. - - L 7'

V

> >

L -

?- - r

i,

r '

«- .

» »v- »

-'. .

.-L

" ' .1^'!'

i - ».1 F -»

. > ><

> ' v ^ V

, -

"V

^ . ' . 7 ^ -V .

V

> - s i s

^ ^ ' / 7. A t < -'^r -rh - '>

< r .^ . .

, ^

^ »-

7 . ' ^4 -

7 .'

"--. 7-'. 5>71- - -» X. . < .'. 7,- ' s

>»->-'-7

7 -

7

-W k , ' V

-r^'.

^ v / ' . -M' T. V-.B »

»7 n .

V. -7 >" -- ' -

- X .1>

,s

»-' - . < ^

__________MM_ » ?>.

- - MM-'' : « -

- « . - .- >^» > . -' - ' - '

»>' - .!>

F '>

>x. ''

^^Ek2»

*. >

» > -.- <. -t.-

«

' ' 7 ^

. 7 ' *

- ' -- - -« ^

/ ' .

. . V ^

n </

r/ -< v ^ . '

71 W

. . ' ^ . - 7 . < - > -

L -,. . .

i<1- ^

O E M 7>

^E7»-

- V » .'

7 A.

" - -»>8

-7 '* - ».

,17 --'»^

-k .

' - >?. - '7 F

. . -

< :-> - - >.»>--: -.-» -n^.:

. r .. »- - -

. -7 . - .. . - j - «-» - 7

' !/"- ^

7<-- F». i - 7 -' >- > » »

-'F ^

-V

- «

>

' - / 7 ^ ^ '"-

- - >» ., ^.. .*'.' '^-.I .V. .- s -// 7 - '

, «

</

. - - »-' '

--

--' .

. ^ 7 - ^

j x - >- v: 7- ^i V'. - ,

.>

- -

7- > '?»,!-r- ^

B -. ^- -»- -

7

. - -

' V " -

»>.

. ^ - . - . . M j

4>»

- - . 17^'. .

< -

>-

-

. ''' *

*-- . --»

. . . .

'' 7

.»t. -

-

'L '

- s'" '

L .«. ' l.,

-. ' <>._ 7.2 - - r

' - > "

' x ' 7.. . ^

-»- . _

> - -> V -

>.-. - ->

»-/.

. >.'As>*

«> '

>n. . ,

.» ...»- »-- - >> *> 4.