dm’s & djØf’s & idas’ forskerindvandrerforskning 6-7 center i esbjerg blev lukket...

DM’s & DJØF’s & IDA’s

FORSKERFORUM

ww ww ww .. ff oo rr ss kk ee rr ee nn .. dd kk

NR. 139 NOVEMBER 2000

FFøøllgg ddee sseenneessttee nnyyhheeddeerr ppåå:: ww ww ww .. ff oo rr ss kk ee rr ee nn .. dd kk

F

Forskningens finanslov? 3Regerings forslag ligner stagnation, men hvad lyder ønskerne på fra centrale aktører?

Forskningsrådene 5- stiller også op til uændrede frie midler, men der er stor usikkerhed om programmer, som løber ud

Indvandrerforskning 6-7Center i Esbjerg blev lukket efter tvivlsom evaluering - og nu har centret så også besvær med at få andre bevillinger

DTU: Vilstrup-analyse 8Dårlig ide med udpegede institutledere

Eksterne penge: Mærsk 9-11Eksterne midler giver et friere spillerum, og Mærsk styrer altså ikke hårdt, konstaterer den unge forsker, institutlederen og dekanen

Hvis jeg var statsminister 12“Universiteterne skal gøre sig sine mål klart, og hvordan de realiserer dem er jeg flintrende ligeglad med ...”

Ikke stemmer i forskning 14- og det betyder noget, når politikerne skal lave finanslov

Når undervisning er kedelig 16Brug studenternes forventninger til undervisningen. ESSAY

SSF indrømmer uheldig binding 21Balladen om forskerskolen skyldesblandt andet, at rådet gik på kompromis med sine principper

We have a dream 23UNIVERS: Præsidentvalg i USA

“Finansloven er i bedste fald udtryk for stagnation iforhold til år 2000. Hvis der skal ske en reel genop-retning, skal universiteterne tilføres 500 mio. kr. i2001, som dernæst efterfølges af en årlig realvækstpå tre-fire procent - vel at mærke koblet til ind-førelse af stærkere ledelsesredskaber, så man kan fådet fulde udbytte af en realvækst. Og forsknings-rådene m.m. skulle samtidig sikres stabile rammer,dvs. en indsprøjtning på 100-200 mio. kr.”.

Danmarks Forskningsråd - som er regeringensøverste faglige rådgiver - anbefalede i januar, at regeringen og Folketinget indhentede den mang-lende vækst i 1999-2000. Men sådan kom det ikketil at gå, og det skuffer DFr-formand Søren Isaksen.

“Regeringens passive holdning og manglendevilje til at op prioritere forskningen er dybt uansvar-lig. Ved festlige lejligheder - senest statsministerensåbningstale - betones det, hvor vigtig forskningener. Men når den dag så kommer, hvor politikerneskal prioritere, undlader de at tage konsekvensen.Det gælder såmænd både regeringen som oppositi-onspartierne. Jeg synes, det er for dårligt, at manikke tør prioritere”, siger Isaksen.

Lunsen til ældre, sygehuse og forskningIsaksen kan konstatere, at hverken Danmarks Forsk-ningsråds kraftige opfordring fra januar måned ellerBirte Weiss’ forskningsforlig fra maj måned har resulteret i flere penge på finanslov-2001:

“Desværre har de ikke haft den positive effekt.Foreløbig kan jeg kun konstatere, at Danmarks

Forskningsråds principielle anbefalinger smittede afpå forskningsforliget - men at der ikke er kommetnye penge i spil”.

Han er forarget over regeringens åbne pulje på enmia. kr., som efter forhandling skal fordeles mellemældre/syge og forskning samt “vidensøkonomi”:

“I stedet for at prioritere i henhold til festtalernelægger regeringen lunser ud til åben fordeling mel-lem de tre områder. Jeg er meget nervøs ved denproces, for sådanne prioriteringer har det med atfølge sager, som dukker op i sidste øjeblik af forhandlingerne. Og forskning har altså meget sværtved at konkurrere med syge og gamle om vælgernesopmærksomhed ...”

Forskning som valgtema!Isaksen er pessimistisk i vurderingen af, om derkomme væsentligt flere midler til forskningen:

“Ærlig talt, så tror jeg ikke på det - på kort sigt.Der er en mindretalsregering, som har svært ved athandle, og vi nærmer os et folketingsvalg. Det ersvært at få et ikke-populært område som forskningpå dagsordenen i en sådan situation. Men måskekan nogle dårlige historier om, at det går skidt, fådet politiske system til at handle, fx at universiteter-nes forskning og undervisning sakker agterud i international målestok, at vi ikke kan konkurrere påvidensopbygning, at højteknologiske (IT-) virksom-heder flytter til udlandet og lignende ...”

Se side 3-5

jø

Politikernesfesttaler

- har ikke meget med virkeligheden at

gøre. Finansloven skulle således have

tilført forskningen 600-700 mio. kr.,

men nu ligner det mere et 0

- og det skuffer Danmarks Forskningsråd

ff-139 30/10/00 9:24 Side 1

D

D

E

2 FORSKERforum NR.139 – NOVEMBER 2000

Medlemsblad for DM’s universitets-ansatte (ULA), DM’s forskningsinsti-tutions ansatte, DJØF’s undervisnings-og forskningsansatte (under Overens-komstforeningen), samt IDA’s under-visnings- og forskningsansatte.

Bladets leder udtrykker fælles hold-ninger. Øvrige artikler i bladet er ikkenødvendigvis i overensstemmelsemed afdelingernes synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Redaktion:Lektor Leif Søndergaard, DM I(ansv.hav. for dette nummer)

Lektor Jens Heide, IDA

Seniorforsker Carl-Henrik Brogren,DM IIILektor Mogens Ove Madsen, DJØF

Journalist Jørgen Øllgaard([email protected])

Journalist Mogens Tanggaard([email protected])

Redaktionens adresse:FORSKERforumPeter Bangsvej 322000 Frederiksberg C

Telefon: 38 15 66 33Fax: 38 15 66 32E-mail:

FORSKERforumudkommer 10 gange om året. Bladet udkommer den første uge i hver måned.

Næste deadline: 19. november 2000

Øvrige adresser:Dansk MagisterforeningPeter Bangsvej 322000 Frederiksberg CTlf. 38 15 66 00

Magistrenens Arbejdsløshedskassetlf. 39 15 39 15

DJØFGothersgade 133PB 21261015 Kbh. Ktlf. 33 95 97 00

AAK – Akademikernes A-kasseNørre Voldgade 291358 Kbh. Ktlf. 33 95 03 95

IDAKalvebod Brygge 31-331780 Kbh. Vtlf. 3318 48 48

IAK tlf. 33 18 49 00

Oplag: 8.000

Grafisk Produktion:Poul Rømer Design tlf. 44 53 05 51

Tryk: Nørhaven

Foto: Søren Hartvig (hvor ikke andre er anført).

www.forskeren.dk

L E D E R

Det var dejligt at høre, da statsministeren i sinåbningstale til Folketinget lagde stor vægt på, at regeringen økonomisk ville sikre forskningen ogundervisningen på landets universiteter. Det er sagtfør, også af forskningsministeren. Ved et møde d. 11/10 arrangeret af ATV om “The VisionaryUniversity” erklærede hun ligefrem, at “fedtethe-den på universitetsområdet skal på museum”, så nutør vi måske begynde at tro på det. Til trods for at finansministerens første finanslovudspil bebudedenedskæringer på universitetsområdet.

Det er også på høje tid, at der gøres noget radi-kalt. På mange områder er de danske universiteterved at tabe pusten i den internationale konkur-rence, nedskæringerne er nået ned til bunden, ogflere fagområder vil lide uoprettelig skade, hvis derikke ydes effektiv økonomisk nødhjælp. Derforstøtter vi helhjertet forskningsminister Birte Weiss’bestræbelser på at skaffe flere penge til universi-tetsområdet.

Der er ikke brug for nye cigarkasser til at finansierenye projekter, men derimod flere basisbevillingertil hovedområderne, flere bevillinger til vedligehol-delse af universiteternes bygninger og apparatur-park. Overvæltningsudgifter og krav om medfinan-siering og indlejring af forskningsprojekter har undermineret universiteternes økonomi, så deringen handlekraft er tilbage. For at kunne være visionære og tage nye initiativer op - som ikke herog nu giver nye indtægter - kræves et vist økono-misk frirum. Ikke for at universitetslærere skalslippe for at søge eksterne midler i konkurrencemed andre. Ikke for at universiteterne ikke skal prioritere. Men simpelthen for at kunne pleje denmenneskelige kapital og kunne realisere nye initia-tiver.

Vores minister har ved flere lejligheder (senestved den fælles konference om den nye stillings-

struktur på Handelshøjskolen i Århus d. 2/10)udtalt, at universiteterne ikke kan regne med atkunne konkurrere på løn med det øvrige arbejds-marked. Men universiteterne må kunne tiltrækkedygtige yngre medarbejdere med andre kvaliteter:gode, inspirerende arbejdsforhold og en god perso-nalepolitik. Dertil kan føjes: en god infrastrukturog gode fysiske rammer. Det vil også gavne under-visningen, medvirke til at holde fast på de studerendeog tiltrække nye unge.

Indsprøjtningen vil også sende det vigtige signaltil de unge, der til foråret skal indskrive sig til enuddannelse, at samfundet anser et universitets-studium for at være vigtigt.

En økonomisk saltvandsindsprøjtning som konse-kvent opfølgning af Forskningsministerens forsk-ningsaftale kan sikre en længere planlægnings-periode, der muliggør en aktiv personalepolitikmed karriereplanlægning og anvendelse af de nyestillingstyper fra den reviderede stillingsstruktur.

Udgangspunktet må være, at universiteternes tohovedaktiviteter, forskning og undervisning, ersammenhængende aktiviteter, hvilket bør afspejlesi finansieringen. I det mindste en del af taxameter-finansieringen bør erstattes af en enhedsfinansie-ring af en sådan størrelse, at den både kan sikre detnødvendige grundlag for den forskningsbaseredeundervisning, vedligeholdelse af den menneskeligekapital samt sikre muligheder for nye initiativer.

Enhedsfinansieringen kunne passende tage situdgangspunkt i de udviklingskontrakter, somUndervisnings- og Forskningsministeriet har underskrevet tidligere på året. Med udviklingskon-trakterne har politikerne fået indsigt i universiteter-nes fremtidsplaner og mål. Her står, hvad universi-teterne prioriterer højt - og dermed også, hvad deikke prioriterer højt. Det ville være en selvfølge,om politikerne tog positivt afsæt heri.

Af lektor LEIF SØNDERGAARD, fmd. for DM’s universitetslærere

Økonomisk frirum

ff-139 30/10/00 9:24 Side 2

FORSKERforum NR.139 – NOVEMBER 2000 3

Danmarks forskningsråd: 600-700 millioner “Finansloven er i bedste fald udtryk for stagnation i forhold til år 2000. Hvisder skal ske en reel genopretning, så skal hele forskningsområdet tilføres sam-let tilføres 600-700 millioner. Universiteterne alene bør tilføres 500 mill. kr. i2001, som dernæst efterfølges af en årlig realvækst på 3-4 procent - vel atmærke koblet til indførelse af stærkere ledelsesredskaber, så man kan få detfulde udbytte af en realvækst, siger formanden for Danmarks Forsknings-råd, Søren Isaksen, der tilføjer at også andre områder bør have en indsprøjt-ning, i størrelsesordenen 100-200 millioner.

Rektorer: 500 millioner alene til universiteterne“Finanslov-2001’s besparelser løber op mindst i 40 millioner, alene som følgeaf 1 pct.’s taxameternedskæring. Men måske løber den helt op på 100 millio-ner på universiteternes forskning og uddannelse, men det er ikke til at gen-nemskue.

Og det virker ærlig talt lidt absurd, at man starter med en besparelse samti-dig med at man taler om, at Danmark skal styrke sin rolle i den internationalevidensøkonomi og om at styrke universiteternes økonomi ...

Vi har da en forventning om en gevaldig genopretning. Hvis det bliver på200 millioner, så kompenserer det ikke de sidste års besparelser. Men bliverdet 500 millioner, så er vi hjulpet godt på vej”, siger Henrik Toft Jensen,formand for Rektorkollegiet

AC: 400 millioner“Siden 1998 har tendensen været at nedskære undervisningstaxametre og basismidlerne til forskning og hæve de eksterne forskningsmidler. Det harført til en betydelig udhulning af budgetterne til den faste lærerstab - med forringelse af den forskningsbaserede undervisning til følge”, konstaterer ACom årets finanslov. Ved at tage se på nedgangen i taksameter-indtjening alene,så er der sket en forringelse i 1998-2001 svarende til 150 millioner kr. beregner AC. Og hertil kommer så en forringelse af basismidlerne til forskningpå 250 millioner kroner i samme periode.

Weiss: Jo, forskning mangler penge ...“Finansloven blev ‘neutral’ og det skal blandt andet ses i lyset af usikkerhedenomkring EURO-afstemningen.

Men det er da rigtigt, at forskningen mangler penge, og set over en årrække erder risiko for, at man ikke kan være på omgangshøjde i den internationale konkur-rence. Det sagde jeg også ved pressemødet i januar, hvor Danmarks Forsknings-råd fremlagde behovet på de 600-700 nye millioner. Men jeg sagde også, at det, derskal indhentes, ikke vindes ind på én finanslov. Det skabes over en periode ...”,siger forskningsminister Birte Weiss, der i starten af november regner med athave en afklaring af, om hendes principaftale om forskning følges af penge. Indenda foregår der intense forhandlinger, som hun ikke vil røbe noget om ...

Regeringens forslag: En brøkdel af en milliard“På finansloven er der afsat en udisponeret pulje på 1 mia. kroner til nye initiativer.Puljen vil blive søgt udmøntet under efterårets finanslovsforhandlinger sammenmed de af Folketingets partier, som vil bidrage til at finde den fornødne finansie-ring.

Regeringen vil især prioritere følgende områder: Forbedring af forholdene forældre. Gunstigere tilkår for forskningen og de videregående uddannelser. Styr-kelse af vilkårene for dansk erhvervslivs overgang til vidensøkonomi, jf. den erhvervspolitiske strategi .dk21.”

.

Forskningens finanslov 2001 Regeringens finanslovsforslag på forskningsområdet kaldes af regeringen “neutral”.

Men hvad står der på ønskelisten rundt omkring?

2001-bevillinger til universiteter og forskning (mio.)

Tilskudsfin. forskning(forskningsråd m.m.)

Basis til universitets-forskning

Ordinær uddannelse

600 - 700 ?

1.982

2.552

2.730

(Kilde: Finanslovforslaget)

ØNSKELISTE:

ff-139 30/10/00 9:24 Side 3


Årets finanslov blev ikke det gennem-brud for en dansk forskningssatsning,som Danmarks Forskningsråd (DFr)havde anbefalet. I stedet for en markantgenopretning af tilbagegangen i 1999-2000 ligner det nu nærmere en vækstløsfinanslov. Hvor anbefalingen lød på 600-700 mio. kr. til universiteternes basismid-ler, forskningsrådene og sektorforsknin-gen, så var regeringens udspil i bedstefald udtryk for stagnation med pil nedadmod et fald på 40 mio. kr....

Der er dog forhåbning om, at forsknin-gen får en andel af regeringens åbne puljepå en mia. kr., som efter forhandling skalfordeles mellem ældre, sygehuse ogforskning. Formanden for DFr, SørenIsaksen, er dog skuffet over regeringensudspil, og han er direkte forarget overspillet om milliard-puljen:

“I stedet for at prioritere i henhold tilfesttalerne, lægger regeringen lunser udtil åben fordeling mellem de tre områder.Jeg er meget nervøs ved den proces, forsådanne prioriteringer har det med atfølge sager, som dukker op i sidste øjeblikaf forhandlingerne. Og forskning haraltså meget svært ved at konkurrere medsyge og gamle om vælgernes opmærk-somhed ...”

Januar-anbefalingen: 600-700 mio. kr.DFr - som er regeringens øverste fagligeforskningsrådgiver - offentliggjorde i januar en “pengestrømsanalyse”, somfortalte, at universiteterne som følge afundervisningsminister Ole Vig Jensensplan, “Universiteter i vækst”, havde fåettilført flere ressourcer i perioden 1994-98. I 1999 var bevillingerne så fastholdtpå samme niveau som året forud (trodsaktivitetsudvidelse), og i 2000 faldt bevil-lingerne.

Derfor anbefalede rådet - kritisk overfor regeringens nedskæringer - at denmanglende vækst i 1999-2000 blev ind-hentet en gang for alle i finanslov-2001. I kr. svarede dette til 600-700 mio., kon-staterede DFr-formand, Isaksen, dengang.Som en slags modydelse krævede DFrogså, at der indførtes “stærkere ledelses-redskaber end de eksisterende” for at fådet fulde udbytte af de ekstra midler.

Og fra 2002-2007 burde de offentligeforsknings- og udviklingsudgifter have enårlig realvækst på tre-fire pct. - svarendetil den gennemsnitlige årlige vækst gen-nem 90’erne.

“Universiteter i knibe”Isaksen kaldte i januar udviklingen for“Universiteter i knibe” (se FORSKER-forum 131), fordi de faldende bevillingerbetød flere løse ansættelser, hvilket gaven skæv arbejdsdeling mellem den fasteog den løse stab. Der var kommet flererene forskerstillinger til i forhold til detdaglige personale, som skal afvikle admi-nistrations- og undervisningsarbejdet.Der kunne således påvises en stigning iundervisningsbelastning i perioden 1985-95 (også som følge af faldende taxameter-betalinger), mens belastningen hereftervar uændret indtil 1999.

Også taxametersystemet fik kritiskebemærkninger, primært fordi taksternevar blevet lettere beskåret, men også fordi“fluktuationer i studenterbestanden” ikkegiver sikkerhed for dækning af basisom-kostningerne til undervisningen - hvilketgennem 90’erne fik et stigende pres påforskningsbevillingerne til følge.

Rådet anbefalede en flerårig økono-misk satsning, der primært skulle gå tilbasismidlerne - forudsat, at midlerne giktil ansættelse af udefrakommende viden-skabeligt personale. Forudsætningen varsamtidig, at der gennem en aktiv ledel-sesindsats sikredes “et mere hensigts-mæssigt samspil mellem interne og eks-terne forskningsmidler”.

Påvirkning af de toneangivende ministre Universiteterne kan ikke gøre meget merefor at byde sig til for politikerne

“Faktisk er universiteterne blevetmeget mere ansvarlige siden 1998, hvortiden forud var en ‘klynkeperiode’. De erblevet mere ansvarlige, og nogle bevægersig også hen imod en ny ledelse. Så uni-versiteterne kan såmænd ikke gøre såmeget mere for at råbe politikerne op.Nej, tilskyndelsen skal komme fra de omgivende dele af samfundet: denvidensintensive del af industrien og de offentlige institutioner, som har behov fordygtige medarbejdere. De skal igen ogigen forklare ministerierne, politikerneog især de toneangivende ministre,Nyrup, Lykketoft og Jelved, at der erbehov for en oprustning af forskning oguddannelse på universiteterne. Før trorjeg ikke, at der sker noget ...”

jø

Finansloven et kludetæppeDanmarks Forskningsråd havde anbefalet en vitaminindsprøjtning på 600-700 mio. kr.,

men finanslovsforhandlingerne peger ikke i den retning, og det skuffer formanden for DF, Søren Isaksen

ff-139 30/10/00 9:25 Side 4


En løs milliard

I regeringens finanslovsforslag indgik enmilliard til fordeling mellem ældre ogsyge, forskning og vidensøkonomi. Heltforudsigeligt er det blevet et stort klude-tæppe af interessenter, bare inden for temaet “forskning”:

Selv om det betragtes som en triumffor forskningsminister Birte Weiss, at hunoverhovedet fik forskningen hæftet påden løse milliard, så lyder en nøgtern vurdering således på, at forskningen måstille sig tilfreds med 100-200 millionerud af milliarden. Langt fra de 600-700millioner, som DFr anbefalede allerede ijanuar.

Efter præsentationen af den tynde finanslov har nogle politikere luftet planer om, at noget af overskuddet ved etåbent udbud af telelicenser kan gå tilforskningen - på samme måde som priva-tiseringen af Statsanstalten for Livsfor-sikring i 1990 blev til Grundforsknings-fonden.

“Men det kræver, at hele Folketingetkan enes om det. Selvfølgelig vil detvære positivt med penge herfra, men detville - alt andet lige - være bedre med enklar politisk markering på finansloven”,konstaterer Søren Isaksen fra Danmarksforskningsråd.

jø

Forskningsrådene Uændrede “frie midler” på ca. 400 millioner - men stor usikkerhed

om, hvad der sker, når programmer for 400 millioner løber

ud i de kommende år ...

Der gik en chokbølge gennem rådssyste-met, da finanslovsforslaget blev offentlig-gjort. Ud for forskningsrådene stod derfor 2001 nemlig 289,6 millioner kroner,hvor der burde have stået ca. 400 millio-ner for bare at opretholde niveauet fra deforegående år.

Ifølge FORSKERforums oplysningerhar en intens forhandlingsfase medForskningsministeriet imidlertid opklaret,at det faktiske beløb til åben fordeling villande på de tidligere års niveau - uden atman dog er i stand til præcist at sige, hvorstort beløbet er. (Usikkerheden skyldes, atman har skiftet budgetteringsmetode fraudgiftsrammer til tilsagnsrammer, forblandt andet at undgå at flerårige bevil-linger fremstår som opsparing).

Men forskningsrådene kan ikke sefrem til flere frie midler.

Hvad med 400 millioner programkroner?Rådssystemet har udtrykt tilfredshedmed, at Danmarks Forskningsråd (DFr) ijanuar anbefalede, at antallet af særligeprogrammer og FoU-puljer (til Forskningog Udvikling) bør nedbringes markant.

Disse skal erstattes af programmer af ensådan størrelse, at det effektivt kan prægeforskningsbilledet og det bør tematiskhave en sådan bredde, at der sikres rellekonkurrence om pengene, foreslog FFr.

Der er imidlertid stor usikkerhed omdisse program og FoU-puljers skæbne, og man bliver ikke klogere ved at læse finansloven. I FORSKNINGSFORUM -rådssystemets øverste organ - udtrykkesder en stor usikkerhed over, hvad dersker, når de store programmer udløber om tre-fire år. Det er programmer, sombeløber sig til langt over 400 millionerkroner - og det svarer i forskningsarbejdetil 1.000 stillinger:

“1.000 stillinger er virkelig noget, dervil kunne mærkes i hele det danske for-skersamfund - både kvantitativt og kvali-tativt. Det er afgørende for kontinuiteten idansk forskning, at der findes en løsning.Derfor ser vi med stor spænding og en visængstelse på de forestående forhandlin-ger om de kommende års forskningsbe-villinger”, siger FORSKNINGSFORUM’sformanden Jørgen Søndergaard.

jø

www.forskeren.dk20.10.2000:

Mere privat forskning

I 1997-98 er dansk erhvervslivs investe-ring i forsknings- og udviklingsarbejdesteget med hele 13 procent. Det er denhøjeste stigning, der er konstateret i90’erne. Det er især databehandling ogmedicinalindustrien, som med hhv. 46 og35 pct. præger statistikken, mens indsat-sen i andre sektorer ligefrem har udvist etfald.

Det fremgår af den netop offentlig-gjorte rapport “Erhvervslivets forskningog udviklingsarbejde - forskningsstatistik1998” (fra Analyseinstitut for Forskning).

Birte Weiss nævner ikke den stagne-rende offentlige indsats i 1999-2000 ellerregeringens skuffende finanslovsforslag isin pressemeddelelse.

Danmarks Forskningsråd ser derimoden direkte forbindelse til de igangværendefinanslovsforhandlinger. Rådet anbefa-lede i januar en 600-700 millioners ind-sprøjtning til forskningsområdet, og for-manden Søren Isaksen siger:

“Vores argumentation var blandtandet, at det offentlige indsats er en nød-vendig fødekæde for den private indsats,så derfor er det nødvendigt med en inten-siveret offentlig indsats. Jeg siger ikkedermed, at det offentliges udgifter nød-vendigvis skal stige i samme takt somden private i 1997-98. Men tallene fra detprivate understrøtter vores opfordringom, at finansloven 2001 bør indebære etvæsentligt løft ...”.

ff-139 30/10/00 9:25 Side 5


I januar lukkede forskningsministerenDAMES (Dansk Center for Migration ogEtniske Studier) ved Syddansk Universiteti Esbjerg med henvisning til en negativevaluering af centret. En gennemgang afselve evalueringen peger imidlertid på, atden er foretaget på et problematisk grund-lag. DAMES blev ikke alene vurderet pådet, centret havde fået penge til. Et person-ligt og ambitiøst arbejdsprogram fra leder,der var kortvarigt ansat og skiltes fra cen-tret i bitterhed, indgik nemlig centralt ievalueringen. Rapporten redegjorde ikkefor dette “arbejdsprograms” status ellervigtigere: begrundelsen for at gøre detcentralt i evalueringen. Det fremgik hellerikke af den afsluttende evalueringsrapport,at programmet aldrig blev sat i værk.

Proceduren er problematisk, konstate-rer evalueringseksperten Hanne FossHansen:

“Det forekommer mærkværdigt at etudkast til et arbejdsgrundlag trækkes indsom noget betydningsfuldt i en evalue-ring. Det kan ikke drages ind som et cen-tralt dokument, hvis det kun var et udkast,som tilmed aldrig blev gjort til faktisk ar-bejdsgrundlag”. Foss Hansen understre-ger, at hun hverken kender migrationsfel-tet eller den konkrete evaluering.

Esbjerg: Ud over kommisoriumDAMES-leder Jan Hjarnø - som erkendt som en aktiv debattør i spørgsmålom indvandrere og flygtninge - har sidenevalueringen i 1999 søgt at komme igen-nem med sin protest mod hele forløbet.

“Hver eneste gang har systemet hen-holdt sig formalia: at de har overholdtregler, at udvalget er kompent og interna-tionalt, at vi jo ikke klagede osv. Det harværet som at slå i en dyne, de har nægtetat forholde sig til indholdet i vores kri-tik”.

Evalueringspanelet konkluderede -blandt andet på grundlag af arbejdspro-grammet - at DAMES havde underpriori-teret grundforskningen. Men ifølgeHjarnø er der et skærende misforholdmellem evalueringens formelle kommis-sorium og det som evalueringen faktiskgør. I evalueringens afsnit om “DAMESintentioner” inddrages nemlig et udkasttil arbejdsprogram (1996) fra centretstidligere forskningsleder, professorCarl-Ulrik Schierup (nu ansat vedUmeå Universitet).

“Da vi blev præsenteret for, at evalue-ringen havde inddraget Schierups udkast,måtte vi ned i arkiverne, for det var ikkeet dokument med nogen formel ellerpraktisk status i Esbjerg”, fortællerHjarnø.

Fire dage til kommentarUd over inddragelsen af Schierups pro-gram-udkast viser en gennemgang afselve evalueringsproceduren et voldsomthastværk. DAMES (Hjarnø) fik blot firedage til at kommentere udkastet til evalu-eringsrapport (d. 15. 4 1999). Hjarnøbrugte sin indsigelse til bl.a. at problema-tisere inddragelsen af Schierups program-udkast, idet dette blev brugt til at polemi-sere (“jämföre”) mod DAMES faktiskeaktiviteter.

Trods protesterne giver den endeligerapport (d. 24.4 1999) det indtryk, at pro-grammet faktisk blev søsat.

“Evalueringen var generelt meget ne-gativ og gik langt videre end kommisorietegentlig gav rammer for. Evalueringenblev dermed ikke bare baseret på bevil-lingsgrundlaget (kommisoriet), men ogsåden tidligere leders arbejdsprogram. Detvil sige, at DAMES ikke blev evalueret pådet, centret havde fået penge til, men påde ambitioner og interesser, som den tid-ligere leder havde. Og disse ambitioner eraldrig indgået i bevillingsgrundlaget”,forklarer Hjarnø. “Arbejdspapiret havdestore teoretiske visioner - om det postmo-derne og Foucault’ianske - men det haraldrig indgået i vores mere praktisk-em-piriske og materialistiske arbejdspro-gram”.

Evalueringskomiteens formand,professor Thomas Boje vil ikke forklaresig om sagen, og derfor heller ikke omhvorfor Schierups arbejdsprogram indgiki evalueringen:

“Vi gjorde et stykke arbejde efter bed-ste evne og med et udvalg, hvor der sadtre højt-kvalificerede forskere. Udvalgetkom med en indstilling, og hvad rappor-ten er brugt til derefter er ikke vores an-liggende. Vi har ikke siden udtalt os omsagen og vil heller ikke gøre det her”.

Bitter kritiker blev central kildeFor Jan Hjarnø var den skjulte dagsordenbag inddragelsen af arbejdsudkastet al-vorlig: Evalueringen kunne dermed brugeprofessor Carl-Ulrik Schierups ambitio-ner som målestok og samtidig bruge pro-fessoren som en skjult - men vægtig - kri-tiker af DAMES.

Rapporten begrunder ikke inddragel-sen af Schierup. En nærliggende forkla-ring kunne dog være, at denne var ansatpå samme institut som evalueringskomi-teens formand, professor Thomas Boje(nu er professor på RUC, red.).

Evalueringsrapporten anfører korrektnok, at man har haft samtaler med dentidligere forskningsleder. Det anføresimidlertid ikke, at Schierup forlod

DAMES i vrede. Schierup søgte efter fåmåneders ansættelse om 5 års orlov for attiltræde et svensk professorrekrutterings-stipendium, men Sydjysk Universitets le-delse afviste anmodningen. Også Schier-ups kone blev nægtet en lignende orlov.Evalueringsrapporten omtaler ikke denneuenighed, som ellers kunne tillægge Schi-erup helt personlige motiver for at udle-vere sit udkast til arbejdsprogram til eva-lueringen.

Thomas Boje vil ikke udtale sig omSchierups bitre skilsmisse, eller omdenne kunne have betydning for Schier-ups troværdighed eller habilitet.

Birte Weiss: Dårlig evaluering ognyt initiativForskningsministeren vil ikke gen-over-veje DAMES-sagen, selv om den nega-tive evaluering kan være præget af pro-blematiske præmisser?

“Jeg kan da godt forstå, at det er ær-gerligt at få en negativ evaluering, mender kan altså ikke presses mere ud af densag. Kommisoriet og panelet var god-kendt af parterne. Jeg har ingen grund tilat tro, at evalueringskomiteen ikke hargjort deres arbejde godt nok. To forsk-ningsråd var inddraget og indstillede tilmig, at man ikke burde forlænge bevillin-gen”, siger Birte Weiss.

Lukningen betød ikke en nedpriorite-ring af dansk indvandrerforskning. En til-svarende bevilling på 4 millioner kroner/år var allerede i december 1999 overførttil nyt opslag om Migrationscenter (senæste side). Den dårlige evaluering dan-nede således vejen for nedlæggelsen afDAMES, og var på sin vis forudsætnin-gen for det nye opslag:

“Hvis DAMES havde fået den bedsteevaluering, så var der sandsynligvis bevil-get en 3-årig forlængelse. Og skulle dersættes yderligere i gang på forskningsfel-tet, så skulle det være sket med penge,der var stampet op et andet sted”, indrøm-mer Weiss og slutter:

“Men pengene er ikke ‘taget’ fraDAMES. De havde en 5-årig bevilling ogskulle evalueres ved udløbet. Der blevevalueret på, om bevillingen havde funge-ret efter hensigten. Samtidig skulle vitage stilling til, hvordan dette vigtigeforskningsområde - som mildt sagt fyldermeget i den offentlige debat - skulle vi-dereføres. Så kom der en dårlig evalue-ring, og der blev slået et nyt center-initia-tiv op. Og det kunne DAMES så søge pålige fod med andre”.

jø

Farvet evaluering?En negativ evaluering lukkede indvandrer-forskningscentret DAMES i Esbjerg.

Men evalueringen blev måske lavet på farvede præmisser, idet den inddrog en tidligere leders

arbejdsprogram som målestok. Problemet var bare, at der var tale om en ambition,

som aldrig fik status...

ff-139 30/10/00 9:25 Side 6


Statens Samfundsvidenskabelige Forsk-ningsråd har igen bragt sig i et alvorligtdilemma. Man tildelte Aalborg en center-bevilling til et Aalborg-konsortium - ikonkurrence med Jan Hjarnø ved SDU -men erklærede samtidig, at et af Hjarnøsprojekter burde indarbejdes i centret.Men nu kan de to parter ikke blive enigeom betingelserne. Det nye Aalborg-centerkræver nemlig, at Jan Hjarnø nedlæggerforskningscentret DAMES ved SyddanskUniversitet, for at han skal få sin delbe-villing til et enkelt projekt.

Hjarnø - der også var ansøger til hoved-center-bevillingen - kalder Aalborg-kra-vet om nedlæggelse utidig indblanding.

Han finder det også kritisabelt, atforskningsrådene SFF og SHF ikke stillerklare betingelser op for tilknytning afhans enkeltprojekt.

SSF: Op til forhandlingRådene har lagt spørgsmålet om tilknyt-ning op “til forhandling mellem par-terne”, men det undrer Hjarnø, at SSF ogSHF på den måde giver uindskænketmyndighed til centerlederen.

Hvorfor er det ikke en betingelse forcenterbevillingen, at Aalborg-konsortietskal lave en aftale med de tre støttevær-dige projekter?

“Rådene har vurderet, at Aalborg kommed et godt projekt, og at centret skaldannes her. Når de således har fået bevil-lingen til et center, så er det dem, somskal køre den bevilling”, forklarer prof.Peter Gundelach, som i denne sag ind-tager forsædet i SSF. Den ordinære SSF-formand, Hans Gullestrup, er nemlig in-habil (idet han kommer fra Aalborg).

Af Hjarnø opleves Aalborgs betingelsesom et simpelt forsøg på at nedlægge enkonkurrent! Spørgsmålet er derfor også,om Aalborg-centret suverænt kan stillekrav om nedlæggelse af DAMES for at in-

tegrere Hjarnøs projekt? “Jeg kender ikke til disse betingelser.

Men det er jo centerlederens vurdering.Rådene har opfordret parterne til at findeen måde at forhandle det på plads. SSFog SHF har lagt penge i et center, og sågiver vi mulighed for, at andre kan til-knytte sig”.

Aalborg har altså ret til at sige nej tilat indoptage Hjarnøs projekt?

“Det er jo en bevilling til Aalborg-pro-jektet, ikke til Hjarnø. Den konkrete til-knytning skal forhandles mellem de toparter, så lad os nu se, hvad der sker. Rå-dene har bedt dem om at forhandle, og såtager vi stilling til sin tid”.

Aalborg: Nej til DAMESDer er ingen indholdsmæssige problemeri at integrere Hjarnøs projekt, oplyser dennye centerleder i Aalborg, Ulf Hedetoft.Men der er organisatoriske problemer:

“Det blev klart for os, at Hjarnø - medopbakning fra Syddansk Universitet -havde tænkt sig at fortsætte DAMES, ogdet stiller sagen i et helt andet lys. Det be-tyder, at vi skal integrere et projekt underden forudsætning, at han vil bidrage posi-tivt, konstruktivt og loyalt som individuelforsker - og ikke som centerleder fra etkonkurrerende projekt. Vi har megetsvært ved at se, hvordan det skal kunnelade sig gøre, når han insisterer på, atDAMES skal fortsætte. Under de betin-gelser synes vi, at det er en dårlig idé atindarbejde Hjarnøs projekt”.

Aalborg-konsortiets tilgang ligner etabsolut krav om nedlæggelse af DAMES.

“DAMES må gerne fortsætte. Men vikan ikke se, at en del af centerbevillingenskal gå til DAMES, for det vil i realitetenbetyde en skjult støtte til DAMES. Det erjo en del af den politiske konstruktion - atder kun kan oprettes ét center”, svarer UlfHedetoft.

Men hvad så, hvis Hjarnø acceptererat gå ind med et enkeltprojekt, samtidigmed at DAMES opretholdes?

“Det er stadig betænkeligt, for jeg trorikke, det i praksis kan lade sig gøre. Deter fint og legitimt at opretholde DAMES- konkurrence er fint - men i praksis kanjeg ikke se, at man kan have to konkurre-rende institutioner flettet ind i hinanden.Og jeg har svært ved at se en konstruk-tion, hvor det bliver klart, at hans bidraghører til under vores center”.

Men bliver det ikke til et institutions-slagsmål på den måde?

“Vi ønsker en konstruktion, hvor delta-gerne er loyale over for centret, hvorpræmisserne er gennemskuelige. Somforsker har jeg intet imod Hjarnø person-

ligt. Men han er jo ikke menig medarbej-der ved DAMES, men leder ...”

I slutningen af oktober stod fronternestejlt over for hinanden, og Hedetoft for-klarer:

“Vi afventer en bevillingsskrivelse,hvoraf betingelserne er angivet. Kontak-ten til Hjarnø må genoptages, når forsk-ningsrådenes betingelser er klare. Oghvis det bliver sådan, at vi får hovedbevil-lingen, og Hjarnø får en mindre delbevil-ling til sit projekt, så arbejder vi ud fradet”.

DAMES’ dårlige evalueringDAMES mistede sin bevilling efter ennegativ evaluering i 1999. Forsknings-ministeriet brugte pengene til at oprettemigrationsprogrammet. Men SyddanskUniversitet valgte at drive centret videremed andre midler.

Spørgsmålet er så, om evalueringenhar givet et dårligt ry, som gør det sværtfor DAMES at konkurrere eller at findesamarbejdspartnere.

“Overhovedet ikke”, slutter Hedetoft iAalborg. “Det har intet at gøre med insti-tutionsslagsmål at gøre; vi har aldrig setskævt til DAMES eller deres bevillinger.Og hvis vi var blevet bedt om at tilslutteDAMES-projektet til konsortiet, så havdedet været en anden sag - selv om jeg ikkeved, hvordan vi havde grebet det an. Menvi er udtrykkeligt blevet bedt om at op-rette et center. Og det gør vi så ...”

jø

Ned med konkurrenten- eller et spørgsmål om loyalitet? Uklare rådsbetingelser for en centerbevilling - med tilknyttede

enkeltprojekter - har skabt konflikt om indvandrerforskning. Centerlederen i et Aalborg-konsortium

kræver nemlig, at Syddansk Universitet skal lukke sit konkurrerende forskningscenter

DAMES, for at få delbevilling

Betingelse: Kun ét centerKonflikten mellem Aalborg og DAMEShar visse paralleller til den ballade, somSSF fik i forskerskole-sagen (se FOR-SKERforum 135-136), hvor rådet accep-terede en binding fra Socialministerietom, at der kun kunne oprettes ét centertil et konsortium ( Se side 21).Opslag fra under Forskningsmini-steriet: “Forskningscenter vedrørendeetablering af et center uden mure formigrationsforskning” (december1999).Femårig bevilling på 20 mio. kr.

ff-139 30/10/00 9:25 Side 7


43% synes det er en dårlig idé og 16% enovervejende dårlig idé, hvis rektor forDTU i fremtiden skal udpege institutle-derne. Den store modstand mod idéenskyldes en frygt for, at medarbejderde-mokratiet vil gå fløjten, fremgår det afundersøgelsen. Hele 72% finder idéenproblematisk ud fra et demokratisk syns-punkt, 20% ud fra et organisatorisk og10% ud fra et fagligt synspunkt.

Idéen er ellers en af de væsentligsteorganisatoriske ændringer, når DTU efterplanen overgår til selveje den 1. januar2001. Tallene fremgår af en undersøgelse,Vilstrup har lavet blandt 147 af DTU’s vi-denskabelige medarbejdere. 103 af demer ingeniører og 44 er magistre. Under-søgelsen er bestilt af Ingeniørforeningen iDanmark (IDA) for at få medarbejdernesvurdering både af de organisatoriske æn-dringer og af processen hen mod selvejet.(Selv om det lave antal gennemførte in-terviews gør, at materialet hviler på envis statistisk usikkerhed, er svarprocen-terne dog så markante, når det drejer sigudpegede/ikke-udpegede institutledere, atde kan anses som værende dækkende forvirkeligheden).

Mod de i alt 59% modstandere afidéen om udpegede insitutledere, står så23% der synes det er en god idé eller overovervejende god idé.

Mistillid til rektoratetDet forhold, at en ekstern bestyrelse efterDTU’s overgang til selveje skal ansætteen rektor, deler de ansatte i to nogenlundelige store for- og imod-grupper. Detsamme er tilfældet med vurderingen afdet betimelige i at reducere DTU’s insti-tutter og centre fra de nuværende hen-holdsvis 32 og 5 til 13 og 2. Dog er der enbemærkelsesværdig stor ved-ikke-gruppeblandt de yngste medarbejdere, hvadangår spørgsmålet om ekstern bestyrelseog ansat rektor. I øvrigt er det et gennem-gående træk ved undersøgelsen, at ved-ikke procenterne er størst for de yngstemedarbejdere.

Helt éntydig er medarbejdernes vurde-ring af selve processen frem mod en re-ducering af antal institutter. Kun 9% harfundet processen tilfredsstillende mod32% utilfredsstillende.

Når medarbejderne bliver spurgt, omde har oplevet den igangværende omlæg-ning af DTU’s struktur som tilfredsstil-lende eller utilredsstillende, lader svaretikke noget tilbage at ønske i klarhed:

Hele 51% svarer utilfredsstillende/over-vejende utilfredsstillende mod 19% til-fredsstillende/overvejende tilfredsstil-lende.

Derfor er det måske heller ikke overra-skende, at relativt mange ikke har tillid tildet nuværende rektorats ledelse af DTU.44% har mistillid/delvis mistillid mod32% med tillid/delvis tillid til rektoratet.21% svarer både/og og 2% ved-ikke.

Generations-holdningerHvordan vil medarbejderne nu reagere påomlægningerne på DTU fra årsskiftet?Vil det påvirke deres arbejdsindsats pånogen måde? Vil de søge nyt arbejde,eller vil de blive på DTU?

Hvad angår det første spørgsmål, vil64% ikke lade deres arbejdsindsatspåvirke af forandringerne. Interessant erdet igen at se, hvordan den yngste medar-bejdergruppe (25-29 år) svarer: Hele 82%vil være upåvirket af en ny ledelsesstruk-tur og 0% vil lade arbejdsindsatsenpåvirke i negativ/overvejende negativ ret-ning. Arbejdsindsatsen for ca. 20% af demere-end-30 årige vil blive påvirket i ne-gativ retning af ændringerne.

Ikke mange vil søge nyt job på grundaf de forestående ændringer. Kun 8% vilhelt sikkert søge nyt arbejde.

mt

DTU-ansatte: Dårlig idé med udpegede institutledere

Ansatte på DTU er bekymret for medarbejderdemokratiet,

hvis rektor i fremtiden skal udpege institutlederne

www.forskeren.dk13.10.2000: DTU tyvstarter

DTU har nu indsendt den formelle ansøg-ning om dispensation fra universitetslo-vens par. 12 om opbygning af en ny ledel-sesstruktur. Som led i et ledelsessystem - “der under-støtter en hurtig beslutningsproces ogsom tilskynder til implementering af be-slutningerne” - har rektor imidlertid ty-vstartet med at udpege nye institutledereFØR man indsendte dispensations-ansøg-ningen. Navnene på de nye institutlederevar således offentliggjort FØR man havdefået dispensation. Det særlige ved udpeg-ningen er, at det er sket uden om universi-tetslovens bestemmelser om medarbej-derdemokrati.Er det ikke forvaltningsmæssigt kritisa-belt at udpege før DTU har fået dispensa-tion, fordi DTU hermed lægger pres påForskningsministeriets godkendelse?“Det mener jeg ikke, formelt set. Det erhelt sædvanligt, at der godt kan forbere-des nogle beslutninger i en interimsperi-ode”, svarer Forskningsministeriets che-fjurist Thorkil Meedom. “DTU har ikkelagt pres på eller foregrebet noget ved atudpege, før de har fået den formelledispensation. Ministeriet tager en sagligbeslutning uanset hvordan ansøgningener lagt frem ...”

DTU’s rektorat får ikke gode karakter for processen.(Fotograf: Nina Lemvigh-Müller).

ff-139 30/10/00 9:25 Side 8


Problemstillingen er den klassiske: Deoffentlige forskningsbevillinger er da-lende, så hvis universiteterne vil blot fast-holde - for ikke at tale om at udvide - ak-tiviteterne, skal de kigge sig om i sam-fundet efter nogle pengestærke samar-bejdspartnere.

Denne fra politisk hold ofte gentagedeopfordring er der nogle fakulteter og in-stitutter på de danske universiteter, derhar annammet mere end andre. Det erdem, der i debatten om universiteternesog forskningens forhold fremhæves som“innovative og fremsynede” i modsæt-ning til de mere “berøringsangste og tra-ditionelle”, som vil stå vagt om forsknin-gens frihed og uafhængighed af den uslemammon.

Til de første af slagsen, de “innovativeog fremsynede”, regnes Syddansk Uni-versitet i Odense. I hvert fald når regne-stykket skal gøres op af ledende er-hvervsfolk og politikere fra midten og udtil højre.

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttetfor Produktionsteknologi, i daglige taleblot Mærsk Instituttet, er et eksempel pået tæt samarbejde mellem universitet ogerhvervsliv. Er det fri forskning, der dri-ves der? Hvordan opfatter forskerne selvderes rolle? Er de spændt for en andenvogn end den frie forsknings?

FORSKERforum har besøgt instituttetfor at få syn for sagn. En forsker, en insti-tutleder og en dekan har bidraget til ne-denstående.

Instituttet startede officielt den 1. juli1997, men havde indtil 31. maj 1999til huse på universitetet i Odense. Den31. maj flyttede instituttet ind i sinegen bygning.

I et gavebrev af 7. januar 1997ydede A. P. Møller og Hustru Cha-stine Mc-Kinney Møllers Fond etbeløb på 50 mio. kr. til projekteringog opførelse af en bygning...” der skalhuse et nyt institut for produktions-teknologi med henblik på at fremmesamarbejdet mellem forskningen påOdense Universitet og dansk er-hvervsliv til glæde for begge parter”.Derudover ydedes et beløb på 25 mio.kr. til “delvis dækning af instituttetsårlige driftsudgifter i de første femår”.

Odense Universitet yder detsamme beløb til driften i perioden1997-2002, hvor tilskuddet fra A. P.Møller-fonden ophører.

Instituttet har en bestyrelse,hvoraf tre medlemmer er fra univer-sitetet og tre er udpeget af A. P. Møl-ler fonden.

Ingen berøringsangst på

Mærsk InstituttetPå Mærsk Instituttet på Syddansk Universitet i Odense arbejder

forskerne tæt sammen med erhvervslivet.

Det giver dem et friere økonomisk spillerum, end de ellers

ville have haft, men til gengæld forventer sponsorerne også

et spinn-off af forskningen

Mærsk Instituttet

Nøje overvåget af rektor Henrik Tvarnø tagerMærsk Mc-Kinney Møller det første spadestik tilMærsk Instituttet, som stod færdig i foråret 1999.

Mæ

rsk

Se næste side

ff-139 30/10/00 9:25 Side 9


FORSKERENHenrik Hautop Lund, 31år, er professor - landetsyngste ifølge et ubekræftetforlydende - på Mærsk In-stituttet. Det har han væretsiden sommeren 2000. Op-rindeligt er han uddannet

datalog fra Aarhus Universitet. Han har ihele sin endnu korte karriere arbejdet tætsammen med det private erhvervsliv.

Henrik Hautop Lund opfatter sig selvsom en “fri forsker”. Denne selvopfat-telse anfægtes ikke af, at sponsorer ogandre eksterne pengedonatorer forventeret eller andet “spin-off ”, som han selvudtrykker det, af hans forskning. Tværti-mod er sponsorerne med til at “give hamet spark til at lave de vilde ting”.

“Jeg forsker i det, jeg gerne vil forskei. Jeg får en pose penge fra en anden in-stitution end den sædvanlige statslige.Der er ingen bindinger på de midler, menforhåbentlig når jeg frem til nogle resul-tater, der kan bruges til noget. Der er daen forventning om, at min forskning førerfrem til nogle spinn-off’s, til noget der erbrugbart. Ellers kan jeg jo nok ikke bliveved med år efter år at få penge til minforskning. De eksterne sponsorer skal jogerne kunne se værdien af vores forsk-ning. Det er selvfølgelig faren i dennekonstruktion.”

Den virkelige verdenDenne drejning over imod de eksternesponsorer ser Henrik Hautop Lund imid-lertid ikke som en begrænsning ellerindsnævring af sin forskning. Tværtimod.Han ser det som en fordel, at forskningenogså er fokuseret på rigtige problemstil-linger i den virkelige verden.

“For mig er ordet nytteværdi et posi-tivt ord. Det er meget inspirerende, at ensviden bliver anvendt, og at det, jeg går oglaver, kan bruges i den virkelige verden.Det er ikke nok bare med indikationer ogteoretisk viden. Med en industriel partnerkræves det, at vi analyserer problematik-kerne i den fysiske verden. Jeg synes, atdet mere giver mig et spark til at lave devilde ting, for det er her, sponsorerne vir-kelig kan få noget ud af os forskere. Hvisvi ikke bare tager nogle små skridt fremad,kunne de lige så godt have ansat en per-son i virksomheden til at gøre tingene. Viskal tage de lange skridt og hop fremad.De små skridt må de selv tage ude i erhvervslivet.”

For Henrik Hautop Lund er det ultima-tive formål med forskningen at være medtil at opretholde og udvikle velfærdssam-fundet. Kun ved at forskernes viden bli-

ver brugt i dagligen, kan de være med tilat præge udviklingen i langt højere grad,end hvis de isolerer sig på deres instituti-oner. Faktisk ser han det som nærmest enpligt, at forskerne stiger ned fra deres el-fenbenstårne.

“Som institution, betalt af staten ogskatteyderne, er det selvfølgelig vigtigt,at vi giver noget tilbage for de penge, vihar fået. Det kan vi blandt andet gøre vedat samarbejde med industrien, som ska-ber nye arbejdspladser - det er jo dér, job-bene og vores velfærd genereres.”

Forskeren: “I Danmark harvi kvaliteterne til at bliveforskningsmæssigt førende,men ikke mentaliteten.”

Et generationsspørgsmålDen unge forsker og professor ser ogsåhele diskussionen om universiteternessamspil med det omgivende samfundsom en del af et generationsspørgsmåleller -skifte: “Min generation har et mereumiddelbart positivt forhold til at sam-arbejde med erhvervslivet. På mere tradi-tionelle institutter vil man måske se nega-tivt på det. Når der kommer nogle ungemed en lidt anden tilgang til forskningenend den traditionelle, så er universitets-verdenen ikke så åben alligevel”.

I øvrigt mener Henrik Hautop Lund, atDanmark godt kunne blive forsknings-mæssigt førende, hvis vi gik bort fra at“føre socialpolitik via forskningsbudget-ter”. Han går ikke ind for, at alle skalhave lige meget: Der burde føres en mereselektiv forskningspolitik med satsningog prioritering på tre til fire områder.

“I Danmark har vi kvaliteterne til atblive forskningsmæssigt førende, menikke mentaliteten”, siger den 31-årigeprofessor ved Mærsk Instituttet i Odense.

INSTITUTLEDERENPeder Thusgaard Ruhoff har siden 1.august 1999 været institutleder på MærskInstituttet. I 1991 blev han kandidat ifysik og datalogi (Odense Universitet), i1995 ph.d. i kemi (RUC) og i 1999 lektori anvendt matematik.

Vekselvirkningen og samspillet mel-lem universitetsmiljøet og det industriellemiljø interesserer ham. Blandt andet fordiindustrien ligger inde med en viden, somer oparbejdet under andre forudsætningerend den universitære, en viden som kanvære spændende også set med akademi-ske briller.

“Hvis vi kan sidde i et universitets-miljø og skabe nye redskaber, som er in-teressante for mange mennesker i den in-dustrielle verden, og vi kan få viden ogerfaringer fra dem og bruge det i voresarbejde og forskning, så lad os da prøveat se, hvad der sker. Der kan helt sikkertopnås en synergieffekt”, konstatererPeder Thusgaard Ruhoff.

Institutlederen understreger, at det erinstituttet selv, der bestemmer og sættermålsætningen for dets arbejde. I aftalenmed A. P. Møller fonden er der intet kravom, at instituttet skal løse den eller denopgave til den og den tid til en bestemtvirksomhed.

Institutlederen:”Det er ikkebestillingsopgaver, vi giveros af med. Vi er ikke konsu-lenter. Vi har kompetencer,og firmaerne har problemer- det er det, der skaber etprojekt.”

Ingen spændetrøjer“Vi har ingen begrænsninger eller nogenspændetrøje lagt ned over vores forsk-ning. Men med aftalen (se boks omMærsk Instituttet, red.) har vi fået en langrække muligheder for at lave det, vi gernevil. Det er ligesom med den kommendeopera i København. Fordi Mærsk Mc-Kinney Møller har foræret den til Dan-mark, skal han jo ikke fastlægge repertoi-ret for den. Med pengegaven til os harhan blot været interesseret i at styrkevores forskning og profilere vores insti-tut. Og det er jeg stolt af ”.

Det naturvidenskabelige og tekni-ske fakultet arbejder i år med et forsk-ningsbudget på ca. 130 mio. kr. Derafer ca. 50 mio. kr. basismidler og ca. 80mio. kr. eksterne midler. Af disse 80mio. kr. kommer de 15 mio. kr. fra er-hvervslivet og 65 mio. kr. fra andreeksterne bidragydere som for eksem-pel EU, Forskningsråd, diverse offent-lige fonde m.fl.

Ud af fakultetets samlede budgetpå 130 mio. kr. udgør erhvervslivets15 mio. kr. altså 11,5%. For dansk of-fentlig forskning som helhed udgør er-hvervslivets andel cirka 2%.

ff-139 30/10/00 9:25 Side 10


Samarbejdet med private virksomhe-der kan komme i stand på to måder.Enten kontaktes instituttet af et giventfirma, som er interesseret i at få løst enbestemt opgave. Eller også henvender in-stituttet sig selv til en given virksomhedfor at høre, om den kan være interessereti det, instituttet nu måtte have udvikleteller opdaget.

Det er instittutet selv, der afgør om deter interesseret i et samarbejde. Det bedsteer, om opgaven forskningsmæssigt passerind i det, instituttet ellers beskæftiger sigmed.

“Det er ikke bestillingsopgaver, vigiver os af med. Vi er ikke konsulenter.Vi har kompetencer, og firmaerne harproblemer - det er det, der skaber et pro-jekt”, slår Peder Ruhoff Thusgaard fast.

BrobyggerFor at befordre samarbejdet med er-hvervslivet og styrke instituttets profes-sionelle udtryk er der på instituttet ansaten projektchef, eller, som institutlederenogså kalder ham: en brobygger. Det er enrent teknisk-administrativ stilling udennogen forskningsforpligtelse.

Som brobygger ud til industrien er dethans opgave at udligne kulturforskellenemellem den akademiske og den praktiskeverden. Han skal “holde gryden i kog ogfinde nye samarbejdspartnere”. Af ud-dannelse er han ingeniør og kommer fraOdense Stålskibsværft, som er en A. P.Møller-virksomhed.

“Han er med til at gøre os til seriøsesamspillere”, siger Peder Ruhoff Thusga-ard.

“Hvis man har sikret sig, at samarbej-det ikke giver nogen begrænsninger forforskerne, så har jeg svært ved at se,hvorfor man skulle nøjes med de midler,staten stiller til rådighed. Det er da tåbe-ligt ikke at udnytte de muligheder og detpotentiale, der ligger i samarbejdet mederhvervslivet. Den almindelige ressource-mangel på universiteterne har da hellerikke slået så hårdt igennem her på insti-tuttet. Jeg går efter flere samarbejder forat sikre fremtiden for instituttet”.

DEKANEN“Vi skal bidrage med nogle ting, som deskatteydere, der betaler gildet, synes erinteressante og nyttige. Ellers tørrer kil-derne jo ud. Hvis vi mener, at forsknin-gen skal være totalt fri og uafhængig afsamfundet, så taler vi om en helt andetforskningsvolumen, end vi har i dag. Vikan ikke forvente, at samfundet investe-rer mia. i, at vi skal finde frem til noget,vi synes er sjovt. Det er det dilemma,nogle ikke rigtigt har gjort sig klart.”

Ordene er Jens Oddershedes, dekanfor det naturvidenskabelige og tekniskefakultet på Syddansk Universitet iOdense.

Selv tror han i øvrigt ikke, at der fin-des forskere, der forsker i noget, de ikkeselv synes er sjovt. Ellers kunne de baregå ud i den private sektor og tjene flerepenge. Så universitetsforskere er privile-gerede på den måde, at de frit kan vælge,hvad de vil forske i, samtidigt med at deter sjovt. Prisen er, at de får lidt mindre iløn end deres privatansatte kolleger.

“Men hvorfor skulle det ikke være ligeså sjovt, når forskningen kan udnyttes afandre? Og bliver en opgave mindre inte-ressant, når den udføres i samarbejdemed en virksomhed? spørger han, oggiver selv svaret:

“Det er en standardreaktion fra be-røringsangste forskere at advare mod atsamarbejde med eksterne partnere. I vir-keligheden har de nok aldrig selv prøvetet sådant samarbejde. Og på universite-terne kan vi jo i øvrigt til enhver tid sigenej tak til samarbejder, vi ikke bryder osom.”

Dekanen: “Man kan godt fåen fornemmelse af, at nårpolitikerne råber så højt opom, at vi skal have erhvervs-finansiering, så er det fordi,de selv kan slippe for at be-tale.”

Ved festlige lejlighederSå dekanen har ingen berøringsangst overfor et tæt samarbejde med universitetsfor-skere og erhvervsliv. Men når politikereved festlige lejligheder taler om forsknin-gens betydning for samfundets fortsatte

udvikling, men alligevel skærer i bevil-lingerne, når en ny finanslov banker pådøren, og beder universiteterne intensi-vere samarbejdet med erhvervslivet for atfå budgetterne til at holde, så er dekanen,som man siger, steget af.

“Der er jo ingen fremtid i at flytte fi-nansieringsansvaret fra den danske statover til det private erhvervsliv. Det blivervi jo ikke dygtigere af, og det skaber ikkeflere arbejdspladser og mere udvikling.Man kan godt få en fornemmelse af, atnår politikerne råber så højt op om, at viskal have erhvervsfinansiering, så er detfordi, de selv kan slippe for at betale.”

I den forbindelse påpeger JensOddershede, at i de lande, vi normaltsammenligner os med, bruges der enstørre del af bruttonationalproduktet tiloffentlig forskning end tilfældet er i Dan-mark.

“Politikerne høster fortjeneste, når deskovler penge ned i de største pressions-gruppers kasser. Men dem hører universi-teterne jo ikke til. Når politikerne kun gårefter høje stemmetal, er der ingen grundtil at satse på forskning og videregåendeuddannelser.”

Hvis dekanen skulle bestemme, villehan faktisk gå den modsatte vej ved atgive flere offentlige midler til den forsk-ning, der er god til at tiltrække pengeudefra. Fordi en sådan forskning åbenbartaf samfundet findes interessant og nyttig.Men nu bevilges der penge til al forsk-ning, også til den, som ingen eksternemidler kan tiltrække, og på den måde foralle for lidt og ingen nok.

Penge med kort horisontÉt problem ser Jens Oddershede ved deeksterne midler, nemlig den korte hori-sont på dem. En dag hører de jo op, oghvad så? Dertil kommer, at det kræver etmeget stort arbejde at få pengene hjem.Kontakter, forhandlinger og indgåelse afaftaler kræver tid. Meget tid.

Den eksterne finansiering har medførten klar ændring i en dekans arbejdsopga-ver: I dag skal en dekan også være et an-sigt udadtil, han skal deltage i samfunds-livet og i debatterne og være god til atrejse penge. “Det er også en af årsagernetil, at jeg går ind for en professionaliseretledelse af universiteterne”.

Men det er en hel anden sag, som ikkekommer denne historie ved.

mt

Mæ

rsk

ff-139 30/10/00 9:25 Side 11


Børge Diderichsen, hvad ville du gøre,hvis du var forskningsminister?

“Mit første ønske ville være at sætteuniversiteterne fri og give dem mulighedfor hver for sig at følge de visioner, dehar eller burde have for at skabe fremti-dens universitet. Ikke fordi der er nogenfælles formel for fremtidens universitet,men sådan som de ser sig selv i forholdtil de kunder, de mener er relevante fordem, det vil først og fremmest sige stu-denterne, som er universiteternes vigtig-ste ressource. Men også i forhold til detalmindelige samfundsliv og erhvervsli-vet.”

Og dit andet ønske?“For det andet burde alle vores univer-

siteter have en stærk ledelse. En ledelseder har nogle klare idéer om, hvad den vilmed sit universitet. Og det er ikke detsamme som en ledelse, der siger til densansatte, at sådan skal det være, og nu skalI bare rette ind til højre. Den skal vide,hvordan “deres” universitet skal se ud omfem år.”

Hvis jeg var forskningsminister?

FORSKERforum indleder i dette

nummer en interview-serie med

en række personer, der har ytret

sig om forskning og uddannelse

på de danske universiteter ...

Skal en sådan ledelse være en ekstern ud-peget og ansat?

“I mange henseender kan det væresundt med en ekstern ledelse, men det af-hænger som i så mange andre situationeraf, hvad det er for mennesker, vi taler om.Den perfekte kombination er en visionærog handlekraftig ledelse med gennem-slagskraft og en bestyrelse, der ved, hvor-dan den skal bakke op om og inspirere le-delsen. Der er nogle universiteter, hvorden visionære kraft er god, men andre ste-der hvor den er meget, meget svag.

Hvilke universiteter tænker du på?“I nogle tilfælde kan man forestille

sig, at de nødvendige ændringer ikke kangennemføres, med mindre der kommer enret stærk ekstern bestyrelse, mens æn-dringerne i andre tilfælde godt kan gen-nemføres uden en ekstern bestyrelse, somfor eksempel i Aalborg. Også SyddanskUniversitet har været ganske manøvre-

dygtigt uden en ekstern bestyrelse. Menvi må også indrømme, at nogle af de storeuniversiteter i modsætning til det nye,lille universitet, som ikke er tynget af hi-storie og traditioner, har haft svært vedradikalt at ændre kurs.”

Så det står og falder med personerneog visionerne?

“Ja.”Så du plæderer ikke absolut for en

anden styreform?“Nej, men det er vigtigt, at universite-

terne indgyder politikere og embeds-mænd tillid til, at de forvalter deres mid-ler godt og effektivt. Udgangspunktet foruniversitetsledelserne må være, at mankan overbevise politikerne om, at samfun-det investerer pengene godt, hvis de inve-steres i universiteterne.”

Grundforskning og diversitetHvem afgør, hvad den gode vision er, oghvad fremsynethed er?

“Det er politikere og embedsmænd,der må tage stilling til, om samfundetsmidler bliver godt brugt både på kort oglangt sigt.”

Så det er altså politikerne, der bestem-mer, hvad en god vision er?

“Ja... og i sidste ende Folketinget. Po-inten er, at hvis et universitet siger, at dethar de og de overordnede mål og får be-vilget et nærmere fastsat beløb til at opnådisse mål med, så skal det også levere enspændende vare inden for en passendetidsramme. Nogle universiteter vil måskelægge særlig vægt på grundforskning,andre på uddannelse, nogle på innovationog samarbejde med erhvervslivet ognogle fjerde især på en kombination afovennævnte. Så må politikerne afgøre,om det lyder spændende eller ej, og omdet er noget, de vil investere i. Den næstefordeling af investeringer må så afhængeaf, i hvor høj grad det enkelte universitethar levet op til sine løfter.”

Hvad ville du gerne investere i?“Jeg så gerne, at nogle universiteter

satsede kraftigt på grundforskning. Oghvis de kan vise, at de bliver internatio-nalt respekteret herfor, så skal de også fåde midler, de har brug for. Andre univer-siteter vil lægge vægt på samarbejdetmed erhvervslivet med løfte om at skabeet antal Giga’er i løbet af de næste år,hvis de får passende midler hertil. Formig at se er det utroligt vigtigt, at vi til-skynder til diversitet - således at universi-teterne hver på deres måde kan koncen-trere sig om det, de hver især er bedst til.”

Stabile budgetterBør universiteterne efter din mening havetilført flere penge?

“Det vigtigste er, at de enkelte univer-siteter kan operere under stabile budge-trammer. Det gør de ikke i dag. Og at af-taler bliver gensidigt forpligtende, såledesat universiteterne på den ene side lovernoget, samfundet er tjent med, og de toinvolverede ministerier på den anden sidelover stabile budgetter og frihed under an-svar.”

Er det situationen i dag?“Nej, sådan opfatter jeg ikke udvik-

lingskontrakterne. Fra ministeriernes sideer det igen og igen blevet påpeget, at depå deres side ikke vil lægge sig fast pånoget. De har sendt nogle halvbløde sig-naler om, at de selvfølgelig vil se medvelvilje osv., osv. Men det er ikke godtnok. Arbejdet med udviklingskontrak-terne har på nogle universiteter været til-trængt, men i det omfang jeg kender kon-trakterne, må jeg sige, at detaljegraden idem er fuldstændig tosset.”

Hvordan tosset?“Universiteterne skal have deres frihed

til at finde ud af, hvordan de vil leve optil nogle meget klare mål. Om de vil gøredet på den ene eller anden måde, er jegflintrende ligeglad med, bare der er enklar aftale om, at de leverer topklasse-forskning, skaffer danske udenlandsfor-skere tilbage, tilbyder de unge gode ud-dannelsesvilkår, uddanner fremragendeforskere, sikrer nyttiggørelse af videnm.m.”

Men har universiteterne pengene til atnå disse mål?

“Der er ingen tvivl om, at som situati-onen er i dag, har vi et gevaldigt økono-misk efterslæb på universitetsområdet. Vived, at mange miljøer bliver udsultet.Nogle steder er feltet af ansøgere til pro-fessorstillinger chokerende ringe, og deter et af de alvorligste sygdomstegn for etuniversitet. En professorstilling burde jovære noget af det mest attraktive for debedste hjerner i den akademiske verden!Vilkårene, man stiller til rådighed for enny professor, er ofte ringe...beskedne fy-siske rammer, forældet udstyr og tyn-gende adminstrative byrder.”

Faktisk siger du, at begge parter, poli-tikerne og universiteterne, mangler visio-ner og er lidt forbenede?

“Ja, det er det, jeg siger. Det er fulds-tændigt rigtigt. Livskraften i universitets-miljøerne er mange steder for ringe. Menjeg savner også, at en forskningsminister

Hvis jeg var forskningsminister...“Venner! Nu får I alle tiders chance for at gøre noget stort for de midler, der er nødvendige,

hvis I altså har nogle spændende idéer”.

Det ville Børge Diderichsen - forskningschef på Novo Nordisk - sige, hvis han var forskningsminister

INTERVIEW

ff-139 30/10/00 9:25 Side 12


klart går ud og siger: Venner! Nu får I alletiders chance for at gøre noget stort for demidler, der er nødvendige, hvis I altså harnogle spændende idéer.”

Mere samarbejde med det private“Bør universiteterne tiltrække flere pengefra f.eks. erhvervslivet, end de gør i dag?

“Ja, det synes jeg. Hvad angår det pri-vate engagement i forskning og forsker-uddannelse, ligger vi i Danmark lavt, nårvi sammenligner os med de sædvanligelande. Universiteternes grundlæggendeindstilling til samarbejde med erhvervsli-vet er mange steder tilbageholdende. Frauniversitetsledelsernes side er holdningenåben de fleste steder, men når man kom-mer lidt længere ned i systemet, bliverder flere skeptikere. Men en stor del afansvaret for, at vi er lidt bagud, skyldes såsandelig også erhvervslivet. Det er derikke skygge af tvivl om. Det skyldes del-vist strukturen i dansk erhvervsliv, menhar også noget med holdningen at gøre. IDanmark har vi jo ikke mange forskningstunge virksomheder, i modsætning tilf.eks. Sverige. Alene Novo Nordisk stårfor 20% af al privat forskning her i lan-det. Men mange danske erhvervsledere erikke endnu opmærksomme på de storemuligheder, der ligger i at samarbejdemed universiteterne om såvel uddannelsesom forskning.”

Hvorfor er vi bagud med samarbejdetmellem universiteter og erhvervslivet?

“Noget af det er kulturelt betinget.Vores store universiteter har i mange årset med stor skepsis på erhvervslivet,bl.a. af frygt for at blive styret. Og er-hvervslivet har i betydeligt omfang setmed skepsis på disse forskere, som befin-der sig på afstand af virkeligheden ogmåske kan være lidt arrogante og vanske-lige, når det drejer sig om intellektuellerettigheder. Universitetsledelserne børopbygge en professionel ekspertise, derskal kunne forhandle med erhvervslivetog sætte klare aftaler op for samarbejdet,der respekterer begge parters behov.”

Bragt til tiggerstavenEr den frie forskning efter din mening al-vorligt trængt?

“Den fare, jeg ser, er, at universite-terne i al almindelighed er så udsultede,at de simpelthen ikke kan klare sig, medmindre de går rundt med tiggerstaven. Atde bliver så fattige, at de bliver nødt til atdanse efter den pibe, som forlanges afdem, der sidder på ressourcerne. Så er

der en risiko for, at det går galt. En af uni-versiteternes forpligtelser er at sikre etgrundlag for den frie forskning, for at dendygtige kreativitet får lov at blomstre, atsatse på talenterne, uanset hvilke vildeidéer, de måtte have. Lidt forenklet kanman sige, at de allerbedste miljøer er dem,hvor forskerne har frit spillerum til at be-skæftige sig med noget, der virkelig væk-ker deres nysgerrighed og udfordrer derestænkeevne.”

Hvad med de humanistiske fag? Dekan have svært ved at finde en sponsor?

“Jeg har her to hovedsynspunkter. Detene er, at det kan jo ikke nytte, at vi her iDanmark tror, at vi skal have et udbud afalverdens forskellige fag...fra albansk tilkirgisisk og hvad ved jeg. Mit andet ho-vedsynspunkt er, at vi hele tiden skalvære opmærksomme på, hvor vi har ta-lenterne og det rigtige forskningsmiljø.Hvis vi f.eks. har et stærkt miljø inden foriransk filologi med nogle dygtige for-skere, der har opbygget en vidensskat oget internationalt netværk til andre for-skere, så skal vi selvfølgelig bevare det,uanset om nogle måtte mene, at iransk fi-lologi i dag er mindre interessant.”

Men der er jo ikke mange studenterår-sværk i iransk filologi?

“Jamen, der skal være plads til denakademiske tradition. Hvis de mennesker,der sidder på et sådant institut, er af ver-densklasse, så er jeg ikke den, der vilhænge mig i, om der kommer fem ellertyve studerende om året. Hvis disse mennesker er stjerner på det akademiskefirmament inden for deres felt!”

Kan man lede et universitet som en er-hvervsvirksomhed?

“Nej, ikke på samme måde. At fore-stille sig at moderne managementteoribare kan overføres til et universitet er heltforkert. Men det betyder ikke, at universi-teterne ikke kan få inspiration af denmåde, det private erhvervsliv varetagerdets humane ressourcer på, som det såsmukt hedder. På det punkt er virksomhe-derne i almindelighed langt mere udvik-lede end universiteterne. Det kan univer-siteterne godt lade sig inspirere af.”

mt

Børge Diderichsens Blå Bog:

Født 1952 i Kiel. Cand.scient. i biokemi1976. Ph.d. i mikrobiologi 1980 vedKøbenhavns Universitet. Lektor sammeår på Institut for Mikrobiologi. Ansat påNovo Nordisk siden 1981, først som for-sker, i dag som forskningschef.

Børge Diderichsen sidder og har sid-det i et utal af råd, forsamlinger, komitéerm.v. både i Danmark og i udlandet. Her etudvalg af de danske: Adjungeret profes-sor ved Aarhus Universitet, bestyrelses-medlem i Mikroelektronik Centeret påDTU, medlem af Statens Naturvidenska-belige Forskningsråd (1994-99), medlemaf fakultetsrådet ved Det Sundhedsviden-skabelige Fakultet ved Københavns Uni-versitet, medlem af Aalborg UniversitetsKontaktråd, medlem af Forskningspoli-tisk Udvalg under Akademiet for de tek-niske Videnskaber og bestyrelsesmedlemaf Medicon Valley Academy.

Derudover kan Børge Diderichsenfremvise en alenlang publikationslisteførst og fremmest inden for bioteknologi.

ff-139 30/10/00 9:25 Side 13


“Det kan måske undre, at Folketingets po-litikere på den ene side erklærer, at forsk-ning er utrolig vigtig for samfundets ud-vikling, økonomien og betalingsbalancen,men de prioriterer den ikke højt i finans-loven...” siger forsker Kristian Kindtlerfra Analyseinstitut for Forskning (AfF).

“En forklaring kan være, at forskere eren svag interessegruppe, dårligere end fxlandbruget og industrien til at sætte deresinteresser igennem. En anden forklaringkan være, at universiteterne er dårlige tilat blande sig i spillet om midlerne”.

Men en helt tredje forklaring kanvære, at der simpelthen ikke er stemmer iforskning:

“Det er svært at sælge forskning somvalgtema for den almindelige befolkning!Forskning har en langsigtet horisont, mendet står i modsætning til politikkensstrukturelle kortsigtethed. Valgcyklusener højst fire år for folketingspolitikere.Og politikerne lever af stemmer. Derforer forskningspolitiske budskaber også re-lativt omkostningsfrie ...”

Kristian Kindtler er politolog ogpræsenterede i foråret (sammen med PiaKallehauge) rapporten “Politikere ogforskning”, som er den første afrapporte-ring om politikernes opfattelse og anven-delse af forskning. Der var sendt spørge-skemaer ud til Folketingets 179 politikere,og der kom besvarelser tilbage fra 93(mens 39 afslog at svare). Og så inter-viewede man nogle af formændene forFolketingets stående udvalg, som dannerden formelle ramme om den forberedendedel af lovgivningen, fx Finansudvalget,Miljøudvalget og Forskningsudvalget.

Spørgeskemaerne og interviewrundengav nogle indtryk af, hvordan politikerneopfatter forskning.

Nytte og forskningRapporten fortæller, at 91 pct. af politi-kerne tillægger forskningen “stor nytte-værdi”. Sundhedsvidenskaben er topsco-rer (med 83 pct.). Teknisk videnskab ogjordbrugsvidenskab vurderes lige efter(med 77 pct.). Og så kommer samfunds-videnskab og naturvidenskab (med hhv.75 pct. og 72 pct.). Og nederst kommer såhumanistisk forskning (med 54 pct.).

Folketingspolitikernes høje nyttevur-dering af sundvidenskab og lavere vurde-ring af humanistisk forskning stemmeroverens med befolkningens almindeligeopfattelse (som beskrevet i en tidligererapport fra AfF (“Siune og Vinther”,1998).

“Politikerne har en meget operationelforståelse af forskning. Den skal være an-vendelsesorienteret og helst kunne målespå Danmarks konkurrenceevne. De har

ikke den opfattelse, at forskning i sig selver noget, eller at forskning kan bidrage tilen “kritisk refleksion...”

Samfundsvidenskaben indtager enoverraskende stor betydning hos folke-tingspolitikerne. Den tillægges faktisklige så stor samfundsmæssig nytte somteknisk videnskab og jordbrug. Desudentegner samfundsforskningen sig for denstørste anvendelse i form af læste pri-mærkilder hos politikerne.

“Forklaringen kan jo være, at politi-kerne præsenteres for meget viden fraden front. Og samfundsvidenskabeligeudredninger er nemmere at sætte sig ind iend andre typer viden”, siger Kindtler.

De tunge politikområder lig med de hårde videnskaberPolitikerne har et rationalistisk viden-skabsideal:

“Forskning er for mange politikeremeget konkret. Det er noget målbart, ogforskere er sådan nogle, som futter rundt ikittel i laboratorier”, konstaterer Kindtler.“Inden for nyttetænkningens univers ervidenskab noget, der hænger sammenmed produktion og Danmarks konkurren-ceevne osv. Der er en klar sammenhængmellem de vigtige politikområder - fxsundhed, miljø og trafik - og så videnska-

bernes status. De tunge politikområderhænger sammen med de hårde videnska-ber: naturvidenskab og teknik, jordbrugog veterinær-videnskab, lægevidenskab.Omvendt ligger det også heri, at alt udenfor disse hårde områder, har noget med“værdier” at gøre. Især humaniora, menogså samfundsvidenskab og i nogen gradjura er mere ukonkrete og holdnings-prægede. Der er ikke en erkendelse af, atde bløde videnskaber kunne bidrage til atkvalificere den almindelige politiskedebat”.

Prioriteringen af de hårde og blødeområder får indflydelse på debattensvinkling: “Hvor er forskningsmiljøernehenne i debatten om forskningspolitik-

kens aktuelle omdrejningspunkter: globa-lisering og IT? Kynisk set er det jo bareen omskrivning af økonomi og markeder,og det er et aktuelt eksempel på økonomi-ens evne til at etablere de store sandhe-der, uden at der bliver sat spørgsmål vedpræmisserne for den politiske debat. Detkunne humaniora - og dele af samfunds-videnskaben - måske gøre ...”

Politiseret forskning?Det er meget forskelligt, hvad politikerneforstår ved “politiseret forskning”.

På den ene side har de den naive fore-stilling om, at forskning er apolitisk ogobjektiv, hvilket deres manglende be-vidsthed om sektorforskningens eksi-stensbetingelser er udtryk for. På denanden side aner de måske også, at forsk-ning jo også kan være det præcis mod-satte, fordi forskeren er et menneske og etled i processen. Det er for eksempelsådan, at udvalgsformænd - som ofte ererfarne politikere på deres område - ge-nerelt giver udtryk for, at forskning sjæl-dent er objektiv og neutral. Men de omta-ler samtidig forskningen på en måde, sådet skinner igennem, at de afslører en fo-restilling om såvel objektive som indisku-table forskningsresultater.

Men politikerne er i hvert fald fuldtbevidste om, at forskning kan tjenemange formål. Og det er ofte umiddel-bare taktiske formål mere end saglighed,som styrer, hvorvidt forskningsresultaterinddrages. Det afhænger af den politiskekontekst, fx om resultaterne har en oply-sende funktion i den politiske debat, ellerom de snarere har en strategisk funktionfor den enkelte politiker. I nogle tilfældebruges resultaterne som et sagligt videns-grundlag, i andre tilfælde sker der enstærk politisk instrumentalisering af re-sultaterne.

“Om man bruger forskningsresultaterafhænger således af, om politikeren kanbruge dem til sit formål. For eksempelsvarede mange af politikerne ja - godtnok med et skævt smil - til spørgsmålet,om politiseret forskning ville få en andenbetydning for dem, alt efter om de havderegeringsmagten hhv. sad i opposition”,fortæller Kindtler.

“Og så handler forskning for politi-kerne meget konkret om, hvad der kanfinde praktisk anvendelse - herunder ogsåi medierne! Det er en stor misforståelse,hvis man tror, at politikerne står i en of-ferrolle - at det er journalister, som alenesætter dagsordenen. Det er nemlig sådan,at nok er politikere afhængige af pressen,men medierne er også afhængige af poli-tikerne”.

Politologen efterlyser en systematisk

Ikke stemmer i forskning Årets finanslov ser ud til at blive en skuffelse, set med forskningsbriller. Men det kan forklares ud fra,

hvordan politikerne opfatter forskningen, konstaterer politolog

“Om man bruger forsk-ningsresultater afhængersåledes af, om politikerenkan bruge den til sit formål.For eksempel svaredemange af politikerne ja -godt nok med et skævt smil- til spørgsmålet, om politi-seret forskning ville få enanden betydning for dem,alt efter om de havde rege-ringsmagten hhv. sad i op-position”,

ff-139 30/10/00 9:25 Side 14


viden om dynamikken i det gensidige af-hængighedsforhold mellem medier, poli-tikere - og interessegrupper, herunderNGO’er (Non-Governmental Organisati-ons, private interessegrupper, græsrød-der m.m.).

Forskningens status hos politikerne“Der er en vis symbolværdi i ‘forsknings-baseret argumentation’ i forhold til of-fentligheden. Det signalerer saglighed oggrundighed at bruge den slags viden i of-fentligheden. Politikerne angiver, atforskning har stor betydning for deres po-litiske arbejde. To ud af tre politikere vilgerne have tilsendt mere førstehånds-ma-teriale fra forskerne. Men hvis man ken-der til omfanget af politikernes faktiskeanvendelse af forskning og måden, de an-vender forskning på, så er det naivt at tro,at de vil sætte sig ind i den, og at den der-med skulle finde mere anvendelse”, kon-staterer Kindtler tørt.

I praksis er der et paradoks mellempolitikernes tro på forskningens faktiskebidrag og så deres muligheder for at sættesig ind i og være kritiske over for sammeforskning. På trods af politikeres uomtvi-stelige ønske om at sætte sig ind i forsk-ningen, så er lovgivning præget af travl-hed og resultatpres i det daglige, som for-hindrer dem i det.

Men politikerne tilskynder alligevelforskerne til at formidle noget mere:

“Det er et interessant ønske, som angi-veligt skulle være motiveret af, at de sæt-ter sig ind i forskningens primærkilder.Men sandheden er, at der er utroligt lidttid til den slags. Det er fantastisk begræn-set, hvilke dele af forskningen, man be-tjener sig af. Tempoet er så højt, at denenkelte ikke har tid til at afsøge videns-grundlaget. Når de derfor ønsker mereformidling fra forskerne, så er det lidt bil-ligt at sige det ...”

Lille bevidsthed om politiseret forskningIkke overraskende siger politikerne, atforskning er overordentlig vigtig for detdanske samfund, for hvem ville svare nejpå det spørgsmål? siger Kindtler tørt.

Men det overrasker, at politikerne varmeget lidt bevidste om, hvordan denviden, som hører til deres beslutnings-grundlag, bliver til. Det synes såledesfuldstændig uproblematisk for de fleste

oppositionspolitikere, at de ofte er ganskeafhængige af en viden, der tilvejebringesaf sektorforsknings-institutioner indenfor de enkelte ressortministerier:

“Oppositionen stiller selvfølgelig kri-tiske spørgsmål til det politiske videns-grundlag. Og når ministeren præsentereret svar fra en sektorinstitution - som erunderlagt ministerens område - så er deringen bevidsthed hos oppositionen ompræmisserne, og rammerne dermed er de-fineret af ministeren og regeringen”,siger Kindtler.

“Formelt set er sektorforskningen uaf-hængig, men i praksis er institutionerneknyttet til det politisk-administrative ap-parat. Og det er da påfaldende, at flertal-let af politikerne opfatter forskningensbetydning for energi- og miljøpolitiksamt fødevareområdet for at være stor,men de er ikke bevidste om, at det mesteaf deres vidensgrundlag på disse områderproduceres i sektorforskningen. Der kanderfor være behov for en debat om sek-torforskningen - en debat om, hvad derkendetegner denne viden frem for videnproduceret uden for sektorforskningen oghvad man kan forvente sig af disse for-skellige former for forskning. Når detkommer til stykket er der jo ikke nogen“sag” i politiseringen af sektorforsknin-gen: Den er jo ikke sat i verden for sinegen skyld, og den er heller ikke sat i ver-den for at tjene offentligheden. Dens for-mål var og er at betjene det politiske sy-stem - og primært regeringen. Det ændrerden formelle juridiske uafhængighed ikkepå”, siger Kindtler.

Pressen: Bestillingsforskning?Kindtler vil ikke overdramatisere sektor-forsknings-aspektet, som det i nogen gradskete, da rapporten i Weekendavisens re-ferat blev til, at udredninger fra sektorin-

stitutioner faktisk kontrolleres af ministe-rierne. Og så blev der fremdraget eksem-pler på uheldig styring fra miljø-, jord-brugs- og fødevareområderne.

Det uheldige ved debatten om sektor-forskningen var, at den blev drejet henmod den enkelte forskers uafhængighedog videnskabelige hæderlighed frem forat handle om de betingelser, hvorunderviden bliver til. Derfor kom det vel ikkebag på nogen, at forskerne reageredeskarpt!

Men man fik ikke den mere væsent-lige debat om demokratiet: Hvad betyderstrukturen for magtfordelingen mellemFolketinget og regeringen?”

Ekspertvælde?Politikerne siger nok, at forskning oftehar været afgørende for udfaldet af en po-litisk beslutning. Men Kindtler tror ikkepå de simple diagnoser om ekspertvælde:

“Forskning kan ikke erstatte politiskafvejning - og gør det heller ikke! Det erjo politikerne, som tager beslutningerne.I stedet skal man bemærke sig den subti-litet, som “forskning” gør sig gældendemed. Det er ikke eksperterne eller tekno-kratiet, som bestemmer. Det er fx ikkefag-økonomer, som træffer de politiskevalg, men de politiske valg er styret afden økonomiske tænkemåde”, konstate-rer Kindtler og stiller spørgsmålet, hvor-for nogle typer viden vinder indflydelsefrem for andre - samt hvordan det struk-turerer vores måde at tænke på.

“Hvordan er det fx kommet dertil, atøkonomien har så stor betydning for Fol-ketingets beslutninger? Det strukturererpolitikken, fordi politikerne bestandigt be-finder sig i en økonomisk diskurs. De for-mulerer sig på økonomiens præmisser ...”

Økonomien store betydning svækkesikke, selv om den økonomiske videnskabpræsenterer modeller eller tal, som er be-hæftet med stor usikkerhed (fx arbejds-markeds-styringen i ADAM).

Forskere er fjerne Hvordan oplever politikerne forskere?

“Som fjerne mennesker, fjernt fra detpraktiske liv. Men i den sammenhæng erdet værd at bemærke sig, at politikerneynder at opfatte sig selv som “prakti-kere”, hvilket næppe svarer til offentlig-hedens opfattelse. Men afstanden mellemfolketingspolitikere og forskere blivermindre og mindre, for der kommer flereog flere akademikere på tinget ...”, svarerKindtler.

Hvor stor tillid har de til forskersam-fundets frihed til at prioritere, hvad derer vigtigt at forske i - til forskernes frihedtil selv at vælge forskningsemne?

“De er tilbageholdende med at ud-trykke styringsønsker i forhold til den of-fentlige forskning, men på den anden sidehar de et klart ønske om, at forskningenskal kunne anvendes; der skal kommenoget ud af det! Derfor har de også stortillid til, at “kontrakter” er vejen frem.Forskningen skal samarbejde med omver-denen”.

jø

“Politikerne har en megetoperationel forståelse afforskning. Den skal væreanvendelsesorienteret oghelst kunne måles på Dan-marks konkurrenceevne. Dehar ikke den opfattelse, atforskning i sig selv er noget,eller at forskning kan bi-drage til en “kritisk reflek-sion...”

ff-139 30/10/00 9:25 Side 15

Hvordan kan du bedst lide at blive under-vist? Det spørgsmål blev de færreste universitetslærere stillet, da de selv stude-rede, og de har i hvert fald aldrig haft forventninger om, at lærerne skulle modi-ficere deres undervisning for at tilpassesig de studerendes ønsker.

Men det var jo dengang, undervisningvar lærercentreret. Nu har verden foran-dret sig. De studerende er blevet til kunder og uddannelse til en service. Forbrugernes ønsker tages alvorligt.Siges det.

En undersøgelse, som vi foretog i 1998med deltagelse af 395 førsteårsstude-rende på tre britiske universiteter, gavnogle interessante udsagn om, hvad destuderende forventer. De studerende blevudspurgt i løbet af den første undervis-ningsuge: bedt om at tilkendegive, hvor-dan de håbede at blive undervist, hvordande forventede at blive undervist, og hvor-dan de helst ikke ville undervises. Derud-over blev de spurgt om, hvilken slagsprøvning, de ville foretrække. Til sidstblev de bedt om at nævne de kvaliteter,som de mente, det var vigtigst for en uni-versitetslærer at være i besiddelse af.

Hovedkonklusionerne gik på, at kun defærreste nærede forventninger om atblive undervist sådan, som de gerne ville,og at de fleste forventede at blive undervistpå en måde, som de ikke ville bryde sigom. Budskabet lød, at stort set ingen brødsig om forelæsningen, der til gengæld varden form, de gennemgående havde forven-tet. Sikken redelighed! Mere tolerance varder over for den interaktive forelæsning,hvor de studerende havde mulighed for attage aktivt del i undervisningen.

Vi ved jo alle sammen godt, at fore-læsningen ikke nødvendigvis er lærerensforetrukne undervisningsform. Men hvadskal man ellers stille op, når man stårover for 200 studerende i et auditorium?Vi accepterer også, at institutioner er nødttil at finde økonomisk rationelle metodertil at få de studerende til at engagere sig i det stof, som det er meningen, de skalstudere. Men det er underligt, at fore-læsningen stadig opfattes som den mestvelegnede metode dertil. Foretrækker destuderende interaktiv undervisning, ja sågør lærerne klogt i at tænke lidt over,hvor lidt interaktiv deres præsentationer er.

Men vores undersøgelse viste også, atde studerende var betænkelige ved vær-dien af rollespil og fremlæggelse af egetarbejde, om end det er muligt, atdefinitionerne i spørgeskemaet fremlagdedisse aktiviteter på en sådan måde, at det i sig

selv lagde op til betænkelighed.På baggrund af vores resultater, foreslår

vi, at lærere, der overvejer at benytte sigaf rollespil eller fremlæggelser fra de studerendes side, gør klogt i først at findeud af, hvordan de studerende har det medden slags. Det kunne være, at de stude-rende ville være mindre nervøse, hvis defik en begrundelse for, hvorfor metoderneblev anvendt, og hvis de, der gav udtrykfor nervøsitet, fik mulighed for støtte.

Er der forskel på de studerendes forvent-ninger og præferencer på forskellige ud-dannelser? De studerende på de tre uddannelser, som vi valgte ud i vores undersøgelse (medicin, erhvervsstudierog psykologi), havde alle markant for-skellige akademiske baggrund. Ikkedesto mindre var de enige om, at der varmindre end de ønskede af interaktive forelæsninger, studentercentreret under-visning og gruppearbejde, og omvendtvar der flere formelle forelæsninger ogmere selvstudium, end de kunne ønskesig.

Prøvning er ifølge nogle den væsentlige

drivkraft bag de studerendes motivation -og dertil kan man så tilføje, at det er lidtærgerligt, at de studerende selv ikke harmulighed for at bidrage mere til, hvordande skal prøves/evalueres. Resultaternevedrørende prøvning viste, at de stude-rendes præference for løbende evalueringvar omvendt proportional med tidligereeksamenssucces inden for prøveformen!Nok ikke overraskende, da de studerendeefter al sandsynlighed vil foretrække denmetode, der tidligere har givet dem succes.

De adspurgte prioriterede gode under-visningsevner højest og gode organisa-tionsevner lavest på en liste over de mestønskede kvaliteter ved en universitets-lærer. Man kan spørge sig selv, om kvali-tetssikringsorganet Quality AssuranceAgency (det engelske evalueringscenter,red.) er opmærksomt på dette...

At undersøge de studerendes forventnin-ger er værdifuldt, hvis universiteter ogandre læreanstalter ønsker at skabe et effektivt læringsmiljø, og det bør indgåsom en selvfølgelig del af kvalitetssikrin-gen.

Hvad mener de studerendeom forelæsninger


Når undervisning er kedeligDet er vigtigt at kende de studerendes forventninger til undervisning og prøveformer, at indrette

aktiviteterne derefter og ikke mindst gøre de studerende bevidste om aktiviteternes hensigt,

konstaterer PAUL SANDER og KEITH STEVENSON

ESSAY

Lægestuderende• Det eneste, du lærer, er det, du havde

lært, hvis du havde nøjedes med atlæse bøgerne eller kursusnoterne.

• Det indebærer mindst kontakt medlærerne og medfører tanken om, atevaluering bare bliver en gang opgy-lpning af information.

• Det opfordrer ikke til selvstændigtænkning.

• Det er kedeligt; der er ingen input frade studerende.

• Jeg tror, man kan lære mere ved at deltage i noget i stedet for bare atsidde og tage noter.

• Gruppearbejde er mindre presset oggør, at man kan lære, hvordan manbliver læge i stedet for eksamenspa-pegøje.

Psykologistuderende• Ingen interaktion, ingen læring.• Det er nemmere at forstå og udvikle

synspunkter, hvis de studerende kan interagere med læreren om emner i stedet for bare at lytte.

• Jeg husker meget lidt af det, jeg får atvide, da jeg ikke er en aktiv deltager i en forelæsning og derfor ikke hørerret meget efter, hvad der bliver sagt.

• Jeg synes det er lidt svært at holdetrit med tempoet, når man tagernoter.

• Det er ikke ligefrem det hele, derfiser ind.

Erhvervsstuderende

• Der er ingen deltagelse.• Det bliver kedeligt bare at tage noter

hele tiden.• Ikke interaktivt nok.• Der tages ikke højde for det, hvis stu-

derende ikke forstår eller gerne vilsige noget.

ff-139 30/10/00 9:25 Side 16


Det kan også hjælpe læreren til at udar-bejde mere effektive kursusmoduler.Nogle gange kan læreren tilnærme sig destuderendes præferencer, andre gangekan de studerendes præferencer være urealistiske, og i så fald skal man værelidt forsigtig. Hvis de studerende fx ud-trykker betænkeligheder ved en bestemtundervisningsform, kan læreren besluttesig for at ændre formidlingsudtrykketeller give ekstra støttetimer til dem, derudtrykker betænkelighed.

Denne forventningsdrevne procesburde kunne hjælpe såvel de studerendesom læreren til at finde den bedste ind-læringsrute for den enkelte gruppe stude-rende. Og det er, hvad man skal gøre klartfor de studerende, at de kan forvente.

Hvad de mener om rollespil og præstationer

Paul Sander er lektor ved School of Health and Social Sciences, Univer-sity of Wales Institute, Cardiff. KeithStevenson er lektor ved University ofLeicester og tilknyttet Open Univer-sity.

Kilde: Uddrag fra THES 29/19/00.Oversættelse: Martin Aitken.

Lægestuderende

• Det tager lang tid, og man lærer megetlidt.

• Det virker sjældent, fordi man assimi-lerer ikke særlig meget information;det er mere en social aktivitet.

• Præsentationer giver alt for ofte forlidt information.

• Hver gruppe lærer en specifik detaljeom deres præsentation, men megetlidt om de andres.

• Jeg er for optaget af selve præsentatio-nen til, at jeg lærer noget ved det.

• Hvis hovedparten af undervisningen foregår via de studerendes egne præs-entationer, er det ikke nødvendigvisdet rigtige stof, vi lærer.

• Jeg tror, du lærer meget mindre og ermeget mindre opmærksom på dinemedstuderendes ideer og præsentatio-ner end på dine læreres.

• Selv om det kan være sjovt og givelidt afveksling, er det sjældent særliginformativt, og det er svært at få nogetsom helst brugbart ud af det.

Psykologistuderende

• Selv om det kan være nyttigt med rollespil, bliver der ikke formidlet in-formation nok til, at det skal priorite-res som undervisningsmetode.

• Jeg finder det særligt pinligt at brugedenne metode.

• Det kan være, man skal være god tildrama, og det er jeg ikke.

• Det gør mig nervøs at optræde forandre.

• Jeg ville blive nervøs, hvis jeg skullestille mig op foran alle de andre.

Erhvervsstuderende

• Nogle gange er det svært at lære nogetaf præsentationer.

• Det handler mere om skuespil end omat lære noget.

• Nogle ender jo altid med at bestillemeget mere end andre.

• Det er ikke fair over for dem, der ergenerte eller nervøse.

• Mange ville ikke føle sig særlig godt tilpas i den situation, og jeg tror ikke,det er nogen effektiv indlæringsme-tode.

ff-139 30/10/00 9:25 Side 17


Forskerforum har i nr. 137 fra september2000 bragt tre artikler med titlerne “LexOlesen Larsen”, “Cowboyland” og “Enfondsejers bratte fald”. Artiklerne inde-holder en række fejl, som herved berigti-ges:

Danmarks Grundforskningsfond er opret-tet ved lov nr. 409 af 6/6 1991. Den for-valtningsretlige konsekvens af at fondener oprettet ved lov er, at fondens admini-stration er undergivet reglerne i forvalt-ningsloven og lov om offentlighed i for-valtningen. Yderligere er fonden påsamme måde som andre offentlige og pri-vate fonde, der forvalter offentlige mid-ler, underlagt tilsyn fra både de relevanteressortministerier samt Rigsrevisionen.For så vidt angår det ansættelsesretligespørgsmål gælder samme regler som forandre fonde, der modtager offentligemidler; nemlig at ansættelseskontrakterforhandles individuelt, men under hen-syntagen til lovens krav om at fondensmidler skal forvaltes betryggende. Der ersåledes hjemmel i lov nr. 409 af 6/6 1991til, at fonden kan forhandle lønninger påalmindelige markedsvilkår. En sådan for-valtningsretlig opbygning er helt almin-delig og gælder f.eks. en lang række aflandets museer.

Det er således ikke korrekt, når FOR-SKERforum i artiklen “Lex Olesen Lar-sen” hævder, at “Selve Grundforsknings-fonden var opbygget som en halvoffentliginstitution, som unddrog sig de alminde-lige statslige regler (om ansættelser, of-fentlighed i forvaltningen m.m.) og mini-steriet resonerede derfor, at fonden ikkebehøvede at holde sig til statens lønreg-ler”. Udtalelsen i artiklen Cowboylandom at “Gennemgang af hans personligekontraktforhold afslører en fondsforvalt-ning med sine egne standarder - på tværsaf de regler, som ellers gælder for offent-lig virksomhed” er således heller ikkekorrekt.

Peder Olesen Larsen var ved oprettelsenaf Danmarks Grundforskningsfond ansat

som tjenestemand. Peder Olesen Larsenstillede som betingelse for at påtage sighvervet som formand for DanmarksGrundforskningsfond, at han ikke blevstillet ringere, end han ville være, såfremthan var fortsat som forskningsdirektør iUndervisningsministeriet. Da fonden varhelt nyoprettet og derfor ikke havde fast-lagt en ansættelsespolitik, ønskede PederOlesen Larsen at sikre sig mod senerekritik og bad derfor ministeriet om at uds-tikke retningslinier for indholdet afansættelseskontrakten. Af hensyn til op-fyldelsen af Peder Olesen Larsens kravom ikke at blive stillet ringere, bad mini-steriet Peder Olesen Larsen om selv atkomme med et oplæg baseret på hans da-værende ansættelsesvilkår som tjene-stemand. Dette oplæg dannede basis forUndervisningsministeriets brev af 15/101991, hvori ministeriet skriver, at “Un-dervisningsministeriet ville kunne anbe-fale, at disse forudsætninger blev brugt tilgrund for forhandlingerne mellem Dan-marks Grundforskningsfond og PederOlesen Larsen, såfremt Grundforsknings-fonden havde været en statsinstitution”.

For så vidt angår fratrædelsesgodtgørel-sen fremgår det af brevet fra Undervis-ningsministeriet, at Peder Olesen Larsen,såfremt denne ikke genudpeges efter ud-løbet af den første ansættelsesperiode på6 år, skal være berettiget til en fratrædel-sesgodtgørelse på 3 års løn. Denne klau-sul er identisk med reglen i Tjenestem-andslovens § 32 og er således ikke usæd-vanlig, men gælder for alle tjenestemand-sansatte, herunder også Peder OlesenLarsen. Tjenestemandslovens § 12 og 13indeholder regler om pligt til påtagelse afarbejdsopgaver i fratrædelsesperioden.

Klausulen om fratrædelsesgodtgørelseblev ikke anvendt i den ansættelsesaftale,som Peder Olesen Larsen indgik medDanmarks Grundforskningsfond. I stedetblev der indføjet en klausul om, at PederOlesen Larsen ved fratræden efter denførste ansættelsesperiode på 6 år skullefortsætte som konsulent i 3 år med anven-delsen af sin fulde arbejdskraft og påuændrede lønvilkår. Ansættelsen somkonsulent skulle ophøre, såfremt PederOlesen Larsen fik passende ansættelse istatens tjeneste. Bestemmelsen omansættelse på konsulentbasis med fuldrådighedspligt er bibeholdt i de senere til-læg til ansættelsesaftalen og kom følgeligogså til at gælde i forbindelse med Peder

Olsen Larsens fratræden som direktør forfonden.

For så vidt angår Peder Olesen Larsensøvrige ansættelsesvilkår kan det oplyses,at disse er i nøje overensstemmelse medtilkendegivelsen i Undervisningsministe-riets brev af 15/10 1991. Ansættelseskon-trakten henviser nemlig til Peder OlsenLarsens tidligere vilkår som tjenestem-and, idet kontrakten bestemmer følgende:“POL’s vederlag, der indbefatter bestyrel-seshonorar, svarer til aflønningen i denstilling, som han før tiltrædelsen indtogsom direktør for Forskningsdirektoratet,herunder de til denne knyttede specielleog/eller generelle tillæg”.

Peder Olesen Larsens kontrakt med Dan-marks Grundforskningsfond svarer såle-des nøje til de ansættelsesvilkår PederOlesen Larsen havde som tjenestemand,og Peder Olesen Larsen udfører stadigopgaver for og/eller på vegne af fondensom lønnet konsulent. I det omfang PederOlesen Larsen udfører lønnede opgaverfor andre institutioner, tilfalder honoraretfonden. Som eksempel på sådanne opga-ver, hvor honoraret tilfalder fonden, kannævnes formandskab for Søren Kierkega-ard Forskningscenter, formandskab forudvalg til evaluering af forskeruddannel-sen i Danmark, formandskab for et evalu-eringspanel under EU samt medlemskabaf panel til evaluering af universitetet iTromsø.

Det er således ikke korrekt, når FOR-SKERforum i artiklen “Lex Olesen Lar-sen” hævder, at Peder Olsen Larsens kon-trakt er “særpræget”, og at ministeriet“spændte en guldrandet faldskærm ud forOlesen Larsen i 1991”. Det er ej hellerkorrekt, når det hævdes i artiklenCowboyland, at “han fik en kanonkon-trakt, hvis lige ikke findes i den offent-lige forvaltning. I dag koster denne kon-trakt Grundforskningsfonden ca. 771.000kroner årligt i tre-fire år - mere end 2,3millioner kroner - selv om Olesen Larsenfor længst er fratrådt” eller når det hæv-des, at “Kontrakten kom til at opereresamtidig med betydeligt bedre løn- ogpensionsvilkår end Olesen Larsens tidli-gere ansættelse ..”.

Forskningsministeriet er blevet forelagtde dokumenter, som bekræfter vilkårenefor Peder Olesen Larsens fratræden somdirektør i fonden. Det fremgår af brev fra

Olesen LarsenPeder Olesen Larsens advokat har anmodet om at få optaget et genmæle i FORSKERforum:

ff-139 30/10/00 9:25 Side 18


Forskningsministeriet til FORSKERfo-rum af 20/6 2000, at ministeriet “foretogsom tilsynsmyndighed alene en legalitets-kontrol af de to aftaledokumenter, det vilsige, at ministeriet vurderede om afta-lerne var i overensstemmelse med lovenog den fastsatte overgangsordning”. Deter således ikke korrekt, når FORSKERfo-rum i artiklen “Lex Olesen Larsen” hæv-der, at “Ministeriet oplyser således, atman nok foretog “legalitetskontrol” afOlesen Larsens endelige aftrædelsesaf-tale i foråret 1998, men man godkendteden ikke.” FORSKERforum slutter heraf,at aftalen “ikke var åbenbart ulovlig”.Ministeriet har benyttet sin bemyndigelsesom tilsynsmyndighed til at vurdere omfondens administration var lovlig og harnetop fundet, at dette var tilfældet. Mini-steriet har ikke lovhjemmel til at foretagesig andet og mere.

Sammenfattende er der således intetusædvanligt eller ulovligt ved Peder Ole-sen Larsens ansættelsesvilkår.

I artiklen “En fondsejers bratte fald”hævdes det i forbindelse med en omtaleaf Matematiksagen, at “Fondens sagsbe-handling overholdt ikke de simpleste reg-ler for skriftlighed i sagsbehandlingen,men forlod sig på uformelle møder ogmundtlighed” samt at “Sagen afslørede,at Olesen Larsen havde sine helt egneregler for, hvordan der blev taget fagligebeslutninger i fonden”. Det er ikke belægi Forskningsministeriets afgørelse for ensådan konklusion. Samtlige beslutningerom bevillinger i fonden er truffet på be-styrelsesmøder, optaget i referaterne ogunderskrevet af bestyrelsesmedlemmernei fuld overensstemmelse med kravene ifondens fundats.

Advokat Søren Holck-Andersen

SVAR:

Der blev ikke fremsat påstande om “ulov-ligheder”. Derimod fastslår artiklerne, atforvaltningen og Peder Olesen Larsens(POL) kontrakt var meget særpræget,hvilket bekræftes af kontorchef MarianneBrinch Fischers udsagn: “Vi kender ikketil fratrædelser i denne størrelsesorden”.

Der er ikke begået “fejl” i artiklerne.De er skrevet ud fra de oplysninger, somFORSKERforum kunne få udleveret fraGrundforskningsfonden, fx at “konsulent-honoraret på 717.000 hidrører fra den af-tale, der blev indgået med Peder OlesenLarsen i forbindelse med dennes fratræ-den” (oplyst 15. juni).

POL bidrog selv til, at FORSKERfo-rum ikke fik flere oplysninger. Han blo-kerede gennem flere måneder, at Fondenudleverede oplysninger om indholdet afansættelseskontrakt og aftrædelsesvilkår(med tvivlsom henvisning til offentlig-hedslovens par. 16 stk.3). Det er derfor enny og meget interessant oplysning, nåradvokaten fortæller, at POL havde kravpå en konsulent-stilling i 3 år på uæn-drede lønvilkår. Det er således også nyt,når advokaten oplyser, at POL’s ansættel-sesvilkår svarer nøje til de vilkår, han tid-ligere havde som tjenestemand i Under-visningsministeriet.

Det sidste kan imidlertid ikke værerigtigt, for i Undervisningsministeriet varPOL i 1991 ansat på åremål med tilbage-gangsret til en kontorchef-stilling i løn-ramme 37. Og sådanne aflønnes ikke med771.000 kroner om året! (I forlængelseheraf er advokatens gengivelse af tjene-stemandsreglerne ukorrekt, når det hævdes at POL’s vilkår var identisk her-med. Reglerne omhandler 3 års rådigheds-løn i det helt særlige tilfælde hvor en stilling nedlægges - hvilket kontorchefMarianne Brinch Fischer også gjorde op-mærksom på).

Også gengivelsen af Fondens lov-grundlag er ukorrekt. Før loven - modOlesen Larsens protester - blev lavet om i1998, forvaltede man som en halvoffent-lig institution. Det er Olesen Larsen ud-mærket klar over. Han kender således dennotits fra en højtstående embedsmand,der i 1991 fastslog, at fonden “i sin virk-somhed er uafhængig af statens lønreg-ler” - for netop den notits banede vejenfor Olesen Larsens kontrakt.

Olesen Larsen kan heller ikke haveglemt, at han i midten af halvfemsernenægtede FORSKERforum aktindsigt,netop med henvisning til, at Fonden ikkevar en offentlig institution og dermedikke omfattet af lov om offentlighed i for-valtningen!

Genmælet rokker således ikke en tød-del ved påstanden om, at Olesen Larsenskontrakt var en “kanonkontrakt”, hvislige ikke findes i den offentlige forvalt-ning. Selv om historien om kontraktenkan ses som en mindre detalje, så er denganske illustrativ for, hvordan der blevforvaltet i fonden - og hvilken magt Ole-sen Larsen havde før 1998. Kontraktenbetød jo, at POL stod meget stærkt over-for såvel bestyrelsen som Forskningsmi-nisteriet, og det er med til at forklare,hvorfor POL turde protestere mod JytteHildens lovændring, der ville fratage hammagt.

At POL søger at ændre historieskriv-ningen omkring sin næse i matematiksa-gen fra 1998 skal jeg ikke kommentere.

Kun kan jeg beklage, at det ikke lykke-des at afdække, hvad der gør at vi ikkemå kende POL’s kontrakt, og hvorfor dengamle bestyrelse havde så travlt med athandle aftrædelsesvilkårene af, kun enuge før den nye formand Henrik Tvarnøtiltrådte?

Jørgen Øllgaard, journalist

ff-139 30/10/00 9:25 Side 19


I

D D

D

L E D E R

I de sidste 20 år er der sket væsentlige ændringer isamfundet. I stedet for økonomisk demokrati ogøget indflydelse er fokus flyttet til privatisering ogstørre indflydelse gennem forbrugsvalg. Mens de-mokratiseringen af universiteterne har været et ef-fektivt instrument til at åbne disse for indflydelseudefra, er den politiske diskussion i stigende om-fang vendt væk fra spørgsmålet om indflydelse påeget arbejde til effektivitet i ydelser. Universite-terne er i tiltagende grad udsat for kritik, der somhovedpunkt har den manglende effektivitet i ledel-sen af forskningen.

I historisk lys kan denne udvikling ikke aleneforklares med en intern stagnation på universite-terne. Det er nok muligt at påpege en vis stivhedbl.a. i studienævnenes arbejde med at forny uddan-nelserne. Og det er også muligt at udpege det kol-legiale selvstyres akilleshæl: den interne lige-deling mellem interesser. Men dette udelukkededog hverken ganske omfattende fornyelser af fag-områder og etableringen af nye uddannelser ogfaglige enheder. Nok så vigtigt for denne udviklingvar den voksende ledelsesfokusering både i det pri-vate erhvervsliv og i den offentlige sektor. I dennesammenhæng endte universiteternes selvstyre medat være en afvigelse fra den ellers så ledelsesfoku-serede omverden.

På trods af vedtagelsen af den nye universtitets-lov med et bredt flertal i folketinget har diskussio-nen om universiteternes ledelse ikke ført til nogenafklaring. Universiteterne fik på papiret tillagt enstørre grad af selvforvaltning, som jo nu kunne fo-regå på en forsvarlig måde med den gennemførtestyrkelse af ledelserne, men i praksis har kritikkenaf ‘manglende’ eller ‘dårlig’ ledelse på universite-terne fortsat. I dag typisk med den begrundelse atde valgte ledere ofte bliver fundet blandt de svageog kompromissøgende, og at de ofte ikke harnogen professionel ledelseskompetence.

Diskussionen er blevet aktuel igen med DTU over-gang til selveje og særstyre, jf. mulighederne i uni-versitetslovens undtagelsesparagraf (§ 12). Andreuniversiteter / fakulteter er på vej til at gøre detsamme (se forsiden samt s. 10-12).

Nogle ser særstyre som den store mulighed forat “rydde op” på universiteterne og få indsat stærkeledere, der kan sikre hurtige og effektive beslutnin-ger uden den faglige debat i kollegiale organer.

Men formålet med at have akademisk og kolle-gialt sammensatte organer både på institut- og institutionsniveau er at sikre kvaliteten i de fagligeog institutionelle vurderinger. Det har i denne sam-menhæng været en klar svækkelse af kvaliteten afden faglige og institutionelle rådgivning, at konsi-storium med universitetsloven er blevet et organsammensat af ledere med ansatte og studerendesom minoritetsgruppe. Selv om argumentionen - atville undgå kontroverser og sikre sammenhæng iledelsen af et universitet - er fristende (specielt i

tider, der lægger så stor vægt på ledelse)er tanke-gangen fundamentalt farlig på et universitet. Detteskal nemlig at stå som garant for viden og uafhæn-gighed, som imidlertid begrænses, når den nødven-dige faglige kontrovers (ikke at forveksle med konflikt) ikke kan foregå åbent, men underlæggesledelsespres og kommercielle hensyn.

Det er derfor vores synspunkt, at der fortsat skaleksistere et konsistorium, som skal varetage denfaglige og institutionelle rådgivning. Dette konsi-storium kan godt have en rektor som mødeleder,men må i øvrigt være uafhængigt af dennes magt-beføjelser i den daglige ledelse. Der kan fremføresen række synspunkter på sammensætningen afdette organ, men eftersom det i langt de flestesager vil skulle fungere ved at bearbejde opstilledesynspunkter og søge at afveje disse mere end veddemokratiske flertalsafgørelser, forekommer detteikke at være noget kardinalpunkt. En 2:1:1 sam-mensætning af VIP, TAP og studerende forekom-mer derfor rimelig. Det er derimod helt afgørendeat dette organ ikke sammenblandes med det funge-rende ledelseshierarki, da dette erfaringsmæssigttilsidesætter den åbne faglige dialog.

Et andet afgørende element i en ledelsesstrukturer ledelsen af institutterne. Også her er der brugfor, at ledelsen sammensættes af en daglig ledelseog en faglig og institutionel, akademisk orienteretledelse. Den sidstnævnte kan varetages i institut-bestyrelser, der dog må gøres lidt større end dem,vi har set i de senere år - ikke mindst for at sikrefaglig repræsentation i de større institutenheder.Også her er det vigtigt at sikre den faglige uafhæn-gighed i bestyrelsens sammensætning, så den kanfungere som det organ, hvor instituttets udviklingog faglige spørgsmål kan afgøres. Det gælder ikkemindst prioritering af de faglige områder og kvalifi-cering af det grundlag, der skal være for at udpegeden retning, som den faglige udvikling bør tage.

Der er derfor behov for, er at argumentere imodden ide, at et universitet kan sammenlignes med envirksomhed eller for den sags skyld et sektor-forskningsinstitut. Det ligger i universitetets op-gave at kunne sikre forskning og faglig udviklinginden for de områder, der er angivet i statut og for-mål. Dette giver en langt bredere opgave, end denafgrænsning, som typisk er gældende for det fag-lige område i sektorforskningen eller i en virksom-heds kommercielle målsætning. Et universitets op-gave kan ikke løses, hvis man mener, at der kun måforskes og søges resultater inden for områder, somen ledelse forstår og har valgt at prioritere!

Med den foreslåede centralisering af ledelsen påDTU risikerer man at ende i en fagligt set inds-nævret og kommerciel prioritering af forskningen,således at institutionen ikke længere kan stå somgarant for, eller dækkende for, den teknologiske ogingeniørmæssige kompetence i landet.

Af lektor JENS HEIDE, IDA’s undervisnings- og forskningsansatte

Universitetsledelse

Genoptryk fra sidste nummer, som havde teknisk fejl

Det samfundsvidenskabelige Forsk-ningsråd “har strammet sin kritiskeholdning” til programmer, hvor der påforhånd - fra politikere, ministeriereller andre - kræves, at der kun kanoprettes et center på en bestemt bevil-ling.

Det sker efter forskerskole-sagen,som resulterede i en alvorlig klage frade forsmåede Aalborg-ansøgere og afoffentlig omtale (se nr. 135-136:“Forskningskartel”).

For rådet var dilemmaet i den sag,at Socialministeriet havde stillet for-håndsbetingelse om, at der kun kunneblive tale om oprettelse af et center forde 28 millioner kroner (bevilget tilforskningsinitiativet: Integration, pro-duktion og velfærd, oktober 1998).Samtidig skulle der helst indgå etsamarbejde mellem universiteter ogsektorforsknings-institutioner, hed detsig.

Forhåndsbetingelserne var imidler-tid i strid med SSF’s generelle hold-

SSF: Problematiske binBalladen om forskerskolen skyldes bl. a., at Socialministeriet stillede problemat

Vi strammer vores kritiske holdni ng til den slags programmer, lyder SSF’s læ

FORSKERforums artikler om for-skerskolen blev af Det samfundsvi-denskabelige Forskningsråd modta-get som “grove beskyldninger” og“sensationsjournalistik”. Og i Forsk-ningsstyrelsen afviste direktør JensMorten Hansen at besvare kritiskespørgsmål til sagen.

Parterne afviste bastant, at der varbegået fejl i SSF.

Nu indrømmer SSF imidlertid i enevaluering af sagsforløbet, at der blevbegået en enkelt fejl. Rådet beklager,at spørgsmålet om Peter Gundelachshabilitet / inhabilitet ikke blev ført tilreferat.

Beklagelsen kommer efter atFORSKERforum i artikel (“Rådsfor-mand inhabil?, nr. 135, juni måned)stillede spørgsmålet, om SSF-for-mand Peter Gundelach kunne deltagei behandling af tre indsigelser modproceduren, når Gundelachs eget so-ciologiske institut selv var konkur-rent til de tre? Gundelach forklarede,at han ikke kunne se det problemati-

- og en enkelt beklagelsSSF lavede en fejl i sagsbehandlingen

ff-139 30/10/00 9:25 Side 20


ning om, at der gerne kan være flere cen-tre. Det var imidlertid ikke på tale at af-lyse opslaget, fortalte SSF-formand PeterGundelach, men SSF fortrød bagefter, atSSF ikke tog en mere grundlæggende di-skussion af Socialministeriets betingel-ser:

“Betingelsen gav nogle bindinger ogbegrænsninger. Vi skulle måske havepresset ministeriet noget mere på detpunkt, men så var risikoen selvfølgelig, atder slet ingen bevilling var kommet. Detvar en balance ...”, forklarede Gundelachdengang (se nr. 135).

Ikke afvisning af bindingerBalladen om forskerskolen får imidlertidikke rådet til at sige nej til bevillingermed problematiske bindinger.

Rådet er klar over, at man står over for“svære valg”, såfremt man mødes medsådanne krav, hedder det i redegørelse omForskerskolesagen: Overvejelserne måikke alene gå på, hvor restriktivt rådetskal tolke sine kriterier i lyset af den mu-

lighed, at man kan blive tvunget til at sigenej til en stor bevilling. Overvejelsernemå også inddrage, om rådet efter loven erforpligtet til at deltage i opslaget / ud-møntningen. Opgaven kan derfor være atsikre den bedst mulige udmøntning“under de givne betingelser”, hedder detdiplomatisk.

ForskerskolenProblemet med forskerskolen opstod alle-rede kort tid efter opslaget i oktober1998. Her viste det sig nemlig, at et kon-sortium bestående af Socialforskningsin-stituttet (SFI) og Amternes og Kommu-nernes Forskningsinstitut (AKF) og uni-versitetsinstitutterne på Århus-økonomiog KU-sociologi havde lavet aftale om atsøge sammen. Denne forening af totalt-dominerende aktører blandt sektorinstitu-tionerne takkede nej til andre bejlere. Dervar dermed ikke tale om et “konsortium”,men om et “kartel” (monopol med detformål at holde konkurrenter ude). Ipraksis ville det nemlig ikke være muligt

at finde andre sektorinstitutioner at alli-ere sig med. Allerede inden ansøgnings-fristens udløb var der derfor tre bejlere,der luftede deres bekymring: Aalborg,RUC og KU-økonomi.

Rådet valgte imidlertid at berolige detre med, at der selvfølgelig var “fri kon-kurrence”, idet man ville anlægge enbred fortolkning af de opstillede kriterier.Det var således ikke et absolut krav meden samarbejdsaftale mellem sektorforsk-ning og universitet, hed det.

Ansøgningerne blev behandlet og Aal-borg-konsortiet løb ind i “et forudsigeligtafslag”, som resulterede i en klage oversåvel procedure som sagsforvaltning fraAalborg samt i de kritiske artikler i FOR-SKERforum. For SSF fremstod proble-met imidlertid alene som dilemmaet i debetingelser, som man kan blive nødt til atsluge ved større programbevillinger. Ogdet er således dette dilemma, man under-streger i “stramning af den kritiske hold-ning ...”

SSF: Igen om forskerskolen

Lektor Per H. Jensen havde i forrigenummer af FORSKERforum (nr.137)et læserbrev angående SSF’s behand-ling af ansøgningerne til et “Center(forskerskole) i integration, produk-tion og velfærd”. Per Jensens indlæger en gentagelse af nogle af de mangeklagepunkter som han tidligere harfremført over for rådet. Da rådet alle-rede har svaret detaljeret på disse, skalvi henvise interesserede til at rekvirererådets besvarelse af Per Jensens klage-skrivelse. Man kan desuden fra SSF’ssekretariat få en udførlige redegørelsefor SSF’s behandling af de indkomneansøgninger til ovennævnte forsker-skole.

Morten Kelstrup, medl. af SSF ogHans Gullestrup, fmd. for SSF

oblematiske bindingeryldes bl. a., at Socialministeriet stillede problematiske bindinger for bevillingen på 28 mio. kr.

e holdni ng til den slags programmer, lyder SSF’s lære af sagen

nkelt beklagelsedlingen

ske i, at han deltog i SSF’s forretningsud-valgs besvarelse af de tre indsigelser, idetder var tale om “principielle drøftelser”og ikke behandling af konkrete ansøgnin-ger.

I FORSKERforums artikel om habili-teten indgik Gundelachs medvirken cen-tralt, idet behandlingen af de tre indsigel-ser havde afgørende betydning for bevil-lingssagens videre forløb. Forvaltnings-mæssigt var det derfor vigtigt at vide,hvordan habilitetsspørgsmål var be-handlet i rådet: om det overhovedethavde været til diskussion - eller om for-manden blot deltog rutinemæssigt?

Spørgsmål til sagsbehandlingenFORSKERforum spurgte derfor (imaj/juni) til, hvoraf det fremgik, at Gun-delachs habilitet overhovedet var blevetovervejet? Spørgsmålet blev stillet medhenvisning til, at der af reglerne for forsk-ningsrådene (Betænkning 1317) fremgår,at hvis spørgsmål om habilitet har væretdrøftet, så skal det anføres i protokollen /referatet. Direktør Jens Morten Hansen

blev således spurgt, om der var tale om enforvaltningsfejl, når Gundelach deltog imødet og den forberedende sagsbehand-ling på sagen?

Den forespørgsel besvarede hverkenSSF eller direktøren, men i juli fremførterådet så generelt, at “både forretningsud-valget som helhed og sekretariatet vurde-rede”, at der var tale om et principieltspørgsmål (SSF’s svar om forskerskolen,nr. 136, juli måned).

Det er senere i rådets endelige rede-gørelse for sagen (af 28. august) - somFORSKERforum har fået aktindsigt i - atman beklager det manglende referat af, athabiliteten “har været drøftet”.

Forskningsstyrelsen vil imidlertidikke præcisere, hvornår og mellem hvem,at spørgsmålet har været drøftet, ellerhvem der lavede en eventuel indstilling?

Styrelsen “betragter sagen som fuldtbelyst og har ikke yderligere kommenta-rer eller oplysninger i sagen”, konstatererkontorchef Ib Terp.

jø

LÆSERBREV

ff-139 30/10/00 9:25 Side 21


Ad. Taraxacum officinale

I forbindelse med bagsiden i FORSKER-forum 138 om Botanisk Haves problemerer det beskæmmende at

konstatere, at heller ikke vort eget blader i stand til at beskrive de kausale sam-menhænge korrekt.

I artiklens afsnit 3 står der: “Denne tra-gedie er studenternes skyld. Altså demder ikke vil studere botanik. Logikken er:ingen studenter = ingen lugning = ukrudt= ingen Botanisk Have”.

Lad mig for en god ordens skyld attergøre opmærksom på, at der studeres bio-logi ved Københavns Universitet, og atbotanik er et vigtig fagområde i dette stu-dium. Der er ikke rekrutteringsproblemertil biologi, hvortil der er optaget mere end200 studerende hvert år af en samletansøgerskare på 500

eller derover siden 1992.Dette burde FORSKERforum være i

stand til at beskrive korrekt og ikke blotsakse noget sludder fra POLITIKEN.

P.S. Den efterfølgende citerede dekan-bemærkning - “Men jeg kan jo ikke lukkefysik og give pengene til Botanisk Have”- er nok mere central for

miserens placering.

Poul Møller Pedersen,lektor ved Botanisk Institut

Svar:Allerførst skal vi beklage, at artiklen ikkevar signeret. Det skyldtes en produktions-teknisk fejl. Der burde rettelig have ståetmin signatur mt under artiklen.

Dernæst til substansen i sagen og ar-tiklen. Jeg vil ikke sige, at Poul MøllerPedersen har læst artiklen, som Fandenlæser Bibelen, men det nærmer sig.

Det er naturligvis ikke artiklens hen-sigt at beskrive de dybereliggende kau-sale årsager til, at Botanisk Have manglerpenge, men blot at forholde sig ironisk-humoristisk til, hvad man kunne læse idagbladet Politiken, nemlig at Socialde-mokratiets forskningspolitiske ordfører,Lise Hækkerup, foreslår, at BotaniskHave blot kan løse sine økonomiske pro-blemer ved at lade en række planter ogvækster sponsorere.

FORSKERforum fandt forslaget såabsurd, at det i sig selv forbyder en over-vejet og seriøs behandling af det. Og somi så mange andre tilfælde tackles absurdi-teter bedst med humor - eventuelt tilsatlidt spids ironi. Blot at spørge Lise Hæk-kerup om hendes parti vil sponsorereMælkebøtten, siger da vist alt om, i hvil-ket univers artiklen befinder sig.

Hermed være ikke sagt, at BotaniskHaves problemer ikke fortjener en seriøsbehandling i bladet. Det blev da også af-talt med Botanisk Haves leder, Ole Ha-mann,ved lejlighed at vende tilbage tilproblemet. Naturligvis på seriøse præmis-ser.

Mogens Tanggaard (mt)

StudenterevalueringerLige efter at jeg havde stemt på IngridStage som formand for DM kom jeg tilatlæse hendes indlæg “Studenterevaluerin-ger” (i FOfo nr. 138). Jeg var godt nokfristet til forsøge at bryde postkassen opfor at tilbageholde min stemme. Okay,formandsvalget handler om så mangeting, så Stage får mit kryds alligevel.

Men artiklen om studenterevalueringerer ikke ret heldig. I kort begreb siger den:Studenterevalueringer via spørgeskemaerer ikke en fuldt ud dækkende måde atvurdere undervisningens kvalitet på. Demåler popularitet, ikke kvalitet. Studen-terne er forbrugsorienterede og uansvar-lige. Og iøvrigt er der ikke klarhed over,hvad god undervisning er, og hvordanden bedømmes mest objektivt. Derfor erdet bedst at lade være med at lade de stu-derende vurdere undervisningen. Men vifagfolk vil skam gerne tænke over, hvadgod undervisning er. Når vi har fundet udaf det, skal vi nok give besked. Det er osuniversitetslærere, som har styr på under-visningen, andre bedes lade være med atblande sig.

Det er fuldkommen rigtigt, at studenter-evalueringer via spørgeskemaer rummerfejlkilder, og at man ikke kan sætte lig-hedstegn mellem studenternes vurderin-ger og undervisningens kvalitet. Menevalueringsskemaer kan konstrueres, såde ikke er ren popularitetsmåling, og stu-denternes vurdering må indgå i en vurde-ring af undervisningens kvalitet. Evalue-ring via spørgeskemaer bør også altidsuppleres med mundtlige evalueringsdi-skussioner, for at have et element af dia-log og for at korrigere de anonyme besva-relser, som ganske rigtigt rummer en vis“ansvarsfrihed”.

Studenterevalueringer via spørgeskemahar begrænsninger og kan såmænd ogsåmisbruges. De bør bruges konstruktivt ogsuppleres med andre kilder og metoder tilbelysning af kvaliteten. Men begrænsnin-gerne må ikke bruges som undskyldningfor at lade være med at efterspørge destuderendes (og andre parters) vurderin-ger.

Palle Rasmussen,AaU-Videncenterfor Læreprocesser

LÆSERBREV

LÆSERBREV

ff-139 30/10/00 9:25 Side 22


Det amerikanske præsidentvalg 2000udgør et vendepunkt i den nationale poli-tiske diskussion, fordi idealet om universeltilgang til videregående uddannelse stortset nyder bred opbakning. Med flere end15 millioner studerende indskrevet påuniversiteter og college og mere end entredjedel af befolkningen mellem 25 and29 år i besiddelse af en eller anden formfor universitetsgrad er spørgsmålene omfinansiering og tilgang nu blevet aktuellehelt i frontlinien af amerikansk politik.

Såvel republikanske som demokratiskepolitikere lytter opmærksomt, når forældreklager over deres omkostningerne vedbørnenes uddannelse. Studerende får oftestiftet en gæld på tusinder af dollar. Mender er klare politiske såvel som konstitu-tionelle begrænsninger for, hvor megetpræsidenten eller kongressen kan gøre forat lette deres situation.

Central statslig (føderal) støtte til uddannelse har aldrig været populærblandt konservative. De insisterer på, atden opgave sorterer under den enkelteforbundsstat. De viger tilbage for tankenom en central bevillingsmyndighed ogmedfølgende opsynspligt - specielt fordidet bl.a. indebærer at skulle forvalte enpositiv særbehandlingspolitik (over foretniske minoriteter m.m., red.). Og så erde bange for, at deres frihed til at rådeover pengene til støtte for politiske formålindskrænkes.

Amerikansk lovgivning forbeholderden enkelte stat ansvar for at tilbyde ud-dannelse. Da ca. 30 procent af studerendeindskrives på privatskoler, føler mange, atden føderale regerings rolle burde beg-rænses til at bevilge støtte til individuellestuderende og deres familier.

Uanset hvilken kandidat, der vælges ind iovale kontor, forbliver udsigterne tiløgede bevillinger på det sociale områdedystre. Forbedringer til fordel for videre-gående uddannelse bliver formentligsymbolske. Men i en tid med økonomisktilbageholdenhed i det offentlige er sym-bolværdien høj.

Den republikanske kandidat, George W.Bush, har lovet skattelettelser i størrelses-ordenen en billion dollar og vil genopbyggeUSA’s våbenarsenal, herunder forsvaretmod kernevåben. Demokraternes kandi-dat, vicepræsident Al Gore, har erklæret,at han vil gøre tilbagebetaling af den offentlige gæld til første prioritet. Gorehar lovet at arbejde for en forhøjelse afuddannelsesstøtten under Pell-programmetmed $500 (programmet giver op til$3.000 om året til studerende efter den

enkeltes behov). Bush vil forhøje beløbetmed $1000 - under forudsætning af, atden studerende vælger matematik og naturvidenskab på det gymnasiale niveau.

Men de vigtigste forslag fra begge kan-didater går på en særlig “skattekredit” tilbetaling af uddannelsesomkostninger(Gore vil give op til $2.800) eller et skatte-fradrag på op til $10.000 om året for familier med indtægter under $120.000.Kritikerne indvender, at det ikke vil for-bedre mulighederne for børn af fattige forældre, fordi de (hvis de tjener $20.000eller mindre) næsten ingen indkomstskatbetaler. Gore-Bush -planerne om at tilbyde skattefordele er derfor rettet modmiddelklassen: dem, der tjener mere end$40.000 om året!

Begge kandidater forsøger på hver sinegen måde at appellere til vælgerne. Konfronteret med kritikken lyder det fraGore-kampagnen, at man gerne vil tilbydestipendier på $2.500 til nye studerende,der vil undervise i de socialt dårligt stilledekvarterer i fire år efter dimissionen.

Demokraterne går endelig et skridt videre i forhold til de vanlige støtteord-ninger for studerende. Som den ihærdigefortaler for den højteknologiske økonomi,agter Gore at øge bevillinger til universi-teternes forskning i videnskab og tekno-logi fra $1,4 milliard til $4 milliarder omåret.

Men trods uddannelsesspørgsmålets bety-delige vægt i valgkampen afspejles detteikke i de økonomiske planer, som kandi-daterne har lanceret i deres kampagner.Langt større betydning har det, at samt-lige tre tv-debatter mellem kandidaterneafholdes på universiteter.

Gore plejer gerne at holde mange afsine mere betydningsfulde taler for etuniversitetspublikum; da han i midten afseptember talte for sine vigtige sorte

vælgere, skete det på Howard universitet,et af de førende institutioner for den sortebefolkning. Med en hyppighed, der ellersikke er kendt fra tidligere valgkampe, harGore fremhævet målet om at give alleunge mulighed for at studere på et univer-sitet eller anden læreanstalt; det er et håb,hvis symbolske betydning langt overgårde økonomiske midler, der afsættes til realisering heraf.

Ansatte i uddannelsessektoren er gladeden megen opmærksomhed. De forudserat videregående uddannelse bliver et vigtigt socialt og politisk tema i løbet afdet næste tiår. Men de har kun en svagforhåbning om forståelse fra politikerne,som kan lette de store økonomiskeudlæg, som det i dag koster at tage enuniversitetsuddannelse, og som kan gøreuddannelsen mindre risikabel. Det ernemlig også den almindelige opfattelse,at en sikker karriere er et temmelig flygtigt mål, når man tænker på de mangelavtlønnede jobs i sektoren.

Ingen af kandidaterne har fat på beho-vets virkelige omfang eller hvilke vidt-gående indgreb, der skal til. Indtil detsker, virker det mest sandsynligt, at folkvil fortsætte med at tale om videregåendeuddannelse ligesom de taler om vejret,mens den føderale regering vil udmåleløsninger gennem en dråbetæller.

Stanley Aronowitz er professor i soci-ologi ved City University of NewYork, USA.

Kilde: Oversættelse i uddrag fra THES v. Martin Aitken.

USA: We have a dream- vi gider bare ikke at betale for den, konstaterer Stanley Aronowitz om den amerikanske valgkamp

ESSAY

ff-139 30/10/00 9:25 Side 23

Postbesørget blad nr. 57091(8245 ARC).

M

MeningsmaskinerNogle forskere stiller lidt for villigt op til interviews

om hvad som helst. Men journalister kan også

forvride fokus, siger forsker, der selv oplevede

dagspressens arbejdsmetoder

“Man godt kunne ønske sig større kræsenhed hos nogle samfunds-forskere og humanister, når de ofte udtaler sig om alt muligt mellemhimmel og jord - også selv om det ligger uden for deres felt, og selvom de ikke har beskæftiget sig systematisk med det, de udtaler sigom”.

Politologen Kristian Kindtler kender godt udtrykket “menings-maskiner”. Det opstår, når den samme gruppe forskere kontakteseller kontakter pressen og kommer på med deres uforgribelige me-ning:

“Udtrykket beskriver en dobbelthed, dels at enkelte forskere udta-ler sig om alt muligt, også selv om de ikke har nogen særlig fagkund-skab på området , dels at de udtaler sig om noget, som alle - forskereeller ikke-forskere - har en viden om! Ved at udtrykke sig om triviali-teter medvirker de dermed til befæstelsen af eksperters unødigt storebetydning i den offentlige debat. Men forskeren må selv foretagedenne fravælgelse, afståelsen fra at ytre sig. Journalisterne gør det ihvert fald ikke for dem ...”

Journalisterne kastede sig over delproblemKindtler fik et førstehåndsindtryk af, hvordan nyhedsjournalistikkenarbejder, da han - sammen med Pia Kallehauge - offentliggjorde enrapport om politikere og forskning i foråret. Rapporten omhandledebredt folketingspolitikeres opfattelse af og brug af forskning, men ipressens fremstilling kom den til at handle om diskussionen om sektorforskningens afhængighed eller uafhængighed.

“Den afhængighed var kun en delproblemstilling i vores under-søgelse, alligevel kom den til at optage næsten hele interessen. Jegstår da ved, hvad jeg blev citeret for dengang, men jeg sagde også såmeget andet til journalisterne. Det interessante for journalisten erkonflikten - fx om sektorforskningen laver forskning med bestilte re-sultater - ikke at fremstille sektorforskningens afhængighed som va-rierende, ikke bare fra ministerium til ministerium, men også fra sektor-institution til sektor-institution inden for det enkelte ministe-rium”, fortæller han.

“Fremstillingen kom lidt eensidigt til kun at handle om sektor-forskningens afhængighed, som mere eller mindre grad er til diskus-sion hele tiden. Ikke at rapporten blev ‘offer’ i fremstillingen, for deter vel bare en del af det politiske og journalistiske spil. Det uheldigeved debatten om sektorforskningen var, at den blev drejet hen modden enkelte forskers uafhængighed og videnskabelige hæderlighedfrem for at handle om de betingelser, hvorunder viden bliver til. Der-for kom det vel ikke bag på nogen, at forskerne reagerede skarpt!

Men man fik ikke debatten den mere væsentlige debat om demo-kratiet: Hvad betyder strukturen for magtfordelingen mellem Folke-tinget og regeringen?”

Den journalistiske logikKindtler vil ikke opfordre forskerne til at lade være med at udtale sig,men derimod gøre sig mulighederne og begrænsningerne klart:

“Den journalistiske logik er en anden end forskningens. Denløsner man ikke op ved at forskerne bliver bedre til at formidle ellerved at journalisterne får friere rammer til at formidle lidt mere kom-plekse forhold. Det er noget med at kende spillets betingelser”, sigerhan og slutter:

“... og de forskere som forstår og indvilger i den logik - og måskeendda nyder den - er jo også dem, som anvendes i offentligheden”.

Læs interview s. 14-15

jø

ff-139 30/10/00 9:25 Side 24

dm’s & djØf’s & idas’ forskerindvandrerforskning 6-7 center i esbjerg blev lukket...

Documents