det flyvende tÆppe : 16 : 2010

Derimod er der på skoler med mange tosprogede en diskurs, hvor modsætningsforholdet mellem minoritet og majoritet er omdrejningspunktet.

Læs videre side 3

nyhedsbrev om dansk som andetsprog for børn, unge og voksne

etniske minoritetsdrenge klarer sig dårligere end alle andre elever

Af Tina Fehrmann, Kontor for folkeskolens mål, fag og evaluering

det fLyvende tÆppe : 16 : 2010

Drenge med en minoritetsbaggrund har det gennemsnitligt set svært i folkeskolen. Og statistiske analyser viser, at for-klaringer hertil skal findes i drengenes etniske baggrund. Dog er der en gennemgående tendens til, at efterkommere af indvandrere klarer sig bedre end førstegenerationsind-vandrere.

Det viser resultatet af et forskningsprojekt om etniske minoritetsdrenges skolepræstationer udarbejdet af Rambøll i samarbejde med post doc., ph.d. Simon Calmar Andersen. Projektet har haft til opgave at belyse, hvorfor minoritets-drenge klarer sig dårligere i grundskolen end etniske mino-ritetspiger og etnisk danske drenge og piger.

Undersøgelsen viser, at etnicitet har større betydning for drengenes skolepræstationer end deres hjemmebaggrund, og at den etniske baggrund dækker over et kompliceret samspil af faktorer på skolen, i hjemmet og i fritidslivet, som ser ud til at hænge sammen med andelen af etniske minoritetselever.

Andelen har betydning for, hvordan skolen og lærerne tack-ler denne gruppe elever. På skoler med få tosprogede ele-ver er drengene – og minoritetseleverne i det hele taget – en del af skolens fællesskab og omtales ofte i positive vendin-ger omkring berigelsen ved den kulturelle mangfoldighed.

Til

Undervisningsministeriet

Dokumenttype

Hovedrapport

Dato

Februar 2010

Rambøll Management Consulting i samarbejde med Simon Calmar Andersen

MEHMET OG MODKULTUREN EN UNDERSØGELSE AF DRENGE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND

indHold

det fLyvende tÆppe : 15 : 2010 : sIde 2 ud af 17

Udgives af Integrationsministeriet og Undervisnings-ministeriet.

Nyhedsbrevet bringer informationer fra følgende uddannelses- og skoleområder:

Undervisningsministeriet: grundskole og folkeoplysning, erhvervsfaglige uddannelser, forberedende voksenunder-visning (fvu), arbejdsmarkedsuddannelser (amu), almen voksenuddannelse (avu)/højere forberedelseseksamen (hf), gymnasiet (det almene gymnasium), handelsgymnasium (hhX), teknisk gymnasium (htX), korte og mellemlange videregående uddannelser samt øvrige tilbud, herunder vejledning.

Integrationsministeriet: danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

det flyvende tæppe udsendes elektronisk fire gange årligt.dette nummer er udsendt juni 2010.

deadline for næste numre: 30.08.2010 og 22.11.2010.

Tilmelding til nyhedsbrevet: du kan tilmelde dig ”det flyvende tæppe” via undervisnings-ministeriets hjemmeside på adressen: http://www.uvm.dk/aktuelt/abonner.aspx. nye og gamle nyhedsbreve kan læses på adressen: http://www.uvm.dk/uddannelse/uddannelse%20og%20under-visning%20for%20voksne/erhvervsrettet%20voksen-%20og%20efteruddannelse/arbejdsmarkedsuddannelser/tosprogede/det%20flyvende%20taeppe.aspx, eller søg det flyvende tæppe på: www.uvm.dk. det flyvende tæppe offentliggøres på www.nyidanmark.dkbidrag til det det flyvende tæppe skal være korrekturlæste og korte, dvs. max 1-2 a4 sider. redaktionen vil gerne have kommentarer eller forslag til artikler. Redaktion og kontaktpersoner i Integrations-ministeriet: peter villads vedel (ansvarshavende): [email protected] eller Lone fensmark andersen: [email protected].

Kontaktperson i Undervisningsministeriet: annette ramsøe, e-post: [email protected]

Layout: tingkov design

nyt fra undervIsnIngsmInIsterIet

grundskole og folkeoplysning

Minoritetsdrenge klarer sig dårligere end andre eleverAf Tina Fehrmann, Kontor for folkeskolens

mål, fag og evaluering

Ny kampagne skal få flere skoler til at lave en plan for undervisningen af tosprogede eleverAf Linda Lykke Madsen, Tosprogs-taskforcen,

Skolestyrelsen

erHvervsfaglige uddannelser

Lær med stil i studiecaféerAf Johan Linde, Kontor 2 for erhvervsfaglige

uddannelser

Drenge i gråzonenAf Johan Linde, Kontor 2 for erhvervsfaglige

uddannelser

Fastholdelseskaravanen

nyt fra IntegratIonmInIsterIet

danskuddannelser

Ændringer i kursistsammensætningen på danskuddannelserneAf Mette Kjærgaard Thomsen,

Økonomi- og Analysekontoret

Danskuddannelsesloven – revision af uddannelsesbekendtgørelsenAf Lise Hjort Elmquist, Danskuddannelsesenheden

Kvalitet i sprogprøver – også et internationalt målAf Gitte Østergaard Nielsen,

Danskuddannelsesenheden

opslagstavlen

Kurser og konferencer

Lærdansk- hvad gør vi?Af Gerhard Korbo, Lærdansk

side 09

side 11

side 12

side 14

side 14

side 15

side 01

side 04

side 06

side 07

side 08

http://www.uvm.dk/aktuelt/abonner.aspx

http://www.uvm.dk/aktuelt/abonner.aspx

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Uddannelse%20og%20under-visning%20for%20voksne/Erhvervsrettet%20voksen-%20og%20efteruddannelse/Arbejdsmarkedsuddannelser/Tosprogede/Det%20Flyvende%20Taeppe.aspx



undervIsnIngsmInIsterIet / grundskoLe og foLkeopLysnIng


minoritetsdrenge

... forsat fra forsiden

På skoler med høj andel af tosprogede elever oplever mino-ritetsdrengene mangel på anerkendelse og finder et fælles-skab, der baserer sig på etnisk definerede grænser. Der er en tendens til, at de etniske minoritetsdrenge finder mening og identitet ved at definere sig i modsætning til skolens normer og forventninger. Drengene oplever en mangel på anerken-delse generelt og af deres kulturelle og sproglige baggrund specif ikt. I stedet f inder de et fællesskab, som har etnisk definerede grænser – og som ofte ikke ser positivt på lektier, aktiv deltagelse i undervisningen mv. En modkultur, der påvirker motivationen, forberedelsen og deltagelsen i timer-ne. Herudover har mange af drengene sproglige udfordrin-ger på dansk, som er med til at forstærke en oplevelse af ikke at slå til.

Minoritetsdrengene klarer sig væsentlig dårligere end alle andre elever, og det er ikke blevet bedre siden 2002. Dog klarer efterkommere sig bedre i skolen end indvandrere. Dette fællesskab føres videre i fritiden, hvor minoritets-drenge har begrænset voksenkontakt. I forskningsprojektet bliver det derfor anbefalet på længere sigt:

– At begrænse andelen af elever med væsentlige behov for sprogstøtte på de enkelte skoler for at modvirke problemkategorisering af etniske minoritetselever og etniske minoritetsdrenges tendens til at etablere modkultur i forhold til skolens normer og forventninger med den betydning disse forhold har for skole- præstationerne.– At kombinere målrettede indsatser med effektmålinger for at håndtere elever med væsentlige sprogstøttebehov.

Derudover peges på handlemuligheder, som kan iværksæt-tes på kort sigt:– Kompetenceløft i dansk som andetsprog – målrettet skoler med mange etniske minoritetselever– Ansættelse af særlige kompetenceprofiler på skoler med mange etniske minoritetselever– Reflektioner over modersmålets rolle.

fakta om forskningsprojektet ”Mehmet og Modkulturen – en undersøgelse af drenge med etnisk minoritetsbaggrund” er en opfølgning på regeringens handlingsplan ”Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder for alle” og er udarbejdet af Rambøll i samarbejde med post doc., ph.d. Simon Calmar Andersen, som også er medlem af formandsskabet for Skolerådet. Forskningsprojektet belyser, hvorfor minoritetsdrenge kla-rer sig dårlige i grundskolen end etniske minoritetspiger og etnisk danske drenge og piger.

Til

Undervisningsministeriet

Dokumenttype

Hovedrapport

Dato

Februar 2010

Rambøll Management Consulting i samarbejde med Simon Calmar Andersen

MEHMET OG MODKULTUREN EN UNDERSØGELSE AF DRENGE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND

http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Folke/PDF10/100602_mehmet_og_modkulturen.ashx

http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Folke/PDF10/100602_mehmet_og_modkulturen.ashx



ny kampagne skal få flere skoler til at lave en plan for undervisningen af tosprogede elever

Af Linda Lykke Madsen, Tosprogs-Taskforcen, Skolestyrelsen

Næsten halvdelen af de tosprogede elever, der forlader fol-keskolen, læser så dårligt, at det er vanskeligt for dem at komme videre i uddannelsessystemet.

Tosprogs-Taskforcen og DR Kampagner lancerede den 23. marts 2010 kampagnen ”To sprog - én udfordring”. Kampagnen formål er at sætte fokus på undervisningen af tosprogede elever og motivere og hjælpe skoler i hele Dan-mark til at lave en plan for undervisningen af tosprogede elever.

sætter fokus på tosprogethedSom led i kampagnen er der lavet en række radio- og TV-indslag, hvor kendte tosprogede fortæller om de sproglige udfordringer, de selv har oplevet. I fire årlige e-magasiner kan man derudover se indslag fra blandt andet Tosprogs-Taskforcens samarbejdsskoler, få gode råd til undervis-ningen og læse interview med eksperter på området. Det næste e-magasin udkommer i juni måned og sætter fokus på undervisning i dansk som andetsprog. E-magasinet sendes ud som nyhedsbrev fra Skolestyrelsen. Man kan tilmelde sig nyhedsbrevet på Skolestyrelsens hjemmeside og læse alle e-magasiner på tosprogstaskforce.dk.

tilmeldte skoler kan få rådgivningSamtlige kommuner og alle skoler med mindst fem procent tosprogede elever har i forbindelse med lanceringen mod-taget en pakke med plakater, postkort, stickers og foldere, der informerer om kampagnen. Skoler, der melder sig til at lave en plan, får adgang til en særlig håndbog med gode råd og redskaber, ligesom de kan få konsulent-rådgivning fra Tosprogs-Taskforcen.

Hvis man som kommune tilmelder mindst tre skoler, kan man få Tosprogs-Taskforcen ud til en hel workshopdag i kommunen. Tilmelder man sig som skole, kan man deltage i møder i Skolestyrelsen. Siden lanceringen af ”To sprog- én udfordring” har en række skoler tilmeldt sig, og det er

Dejan Cucik er en af de kendte tosprogede, der medvirker i kampagnen.

muligt at tilmelde sin skole eller kommune helt frem til udgangen af 2011, hvor kampagnen slutter.

Fra sine 16 samarbejdsskoler har Tosprogs-Taskforcen erfaret, at skolernes udfordringer med undervisningen af tosprogede elever ofte ligner hinanden. På baggrund af erfaringerne fra samarbejdsskolerne har Tosprogs-Taskfor-cen derfor fastlagt en række typiske udfordringer og lavet tilhørende mål og indsatser, som andre skolerne kan lade sig inspirere af.

dr.dk/tosprog

I samarbejde med



ny kampagne skal få flere skoler til at lave en plan for undervisningen af tosprogede elever

... fortsat

ny skolelederuddannelseI forbindelse med kampagnen udbyder Tosprogs-Taskforcen også en ny efteruddannelse til skoleledere, der særligt hen-vender sig til skoleledere på skoler med mange tosprogede elever. Det første hold med deltagere fra Tosprogs-Taskfor-cens samarbejdsskoler starter i september 2010. Hvis man vil vide mere kan man læse mere på vores hjemmeside www.tosprogstaskforce.dk/Efteruddannelse/Efteruddannelse af skoleledere

Du kan læse Tosprogs-taskforcens e-magasiner på tosprogstaskforce.dk

Læs mere om kampagnen på www.tosprogstaskforce.dk og www.dr.dk/tosprog og tilmeld din skole.

http://www.tosprogstaskforce.dk/efteruddannelse/efteruddannelse%20af%20skoleledere.aspx



undervIsnIngsmInIsterIet / erhvervsfagLIge uddanneLser

lær med stil i studiecaféer

Af Johan Linde, Kontor 2 for erhvervsfaglige uddannelser

Forskning viser, at elever lærer mest, når de har lyst til at lære. Det er derfor vigtigt at skabe sammenhæng imellem krav til læring og lyst til læring. Med udgangspunkt i dette har Fastholdelseskaravanen sammen med læringsekspert Svend Erik Schmidt udarbejdet hæftet ”Lær med Stil - om læringsstile i praksis”.

Hæftet sætter fokus på arbejdet med læringsstile på erhvervsrettede ungdomsuddannelser med særligt fokus på etniske minoritetsunge og studiecaféer. Hensigten er at give medarbejdere på erhvervsrettede ungdomsuddannelser inspiration og værktøjer til at opbygge studiecaféer.

Hæftet indeholder en kortfattet introduktion til arbejdet med læringsstile og meget konkrete værktøjer til det daglige arbejde. Ligeledes giver det inspiration og forslag til indret-ning af læringsrum, der fremmer elevernes læring indenfor de forskellige læringsstile. Ideerne til den fysiske indretning er udarbejdet i samarbejde med cand arch. industriel desig-ner Gunilla Mandsfelt Eriksen.

Find hæftet på www.bfau.dk http://www.brugforalleunge.dk/1800/




drenge i gråzonen

Af Johan Linde, Kontor 2 for erhvervsfaglige uddannelser

Flere statistiske undersøgelser peger på, at drengene gene-relt, og navnlig drenge med etnisk minoritetsbaggrund, er særligt frafaldstruede i uddannelsessystemet. Med henblik på at imødekomme det danske samfunds behov for velud-dannet arbejdskraft er der stort behov for indsatser, der styrker specielt drengenes gennemførelsesmuligheder i de erhvervsfaglige uddannelser.

På baggrund af et arbejdsseminar har Fastholdelseskara-vanen udgivet inspirationshæftet ”Drenge i gråzonen - veje til at få udsatte drenge til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse”. Formålet med inspirationshæftet er at give medarbejdere på erhvervsrettede ungdomsuddannelser viden om de udsatte drenge og konkrete forslag til, hvordan disse drenges gennemførelse af erhvervsrettede ungdoms-uddannelser kan støttes.

Inspirationshæftet indeholder beskrivelser af de udsatte drenge, og hvad der skal til for, at de kan gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Hæftet rummer en række gene-relle råd og metoder indhentet fra fagpersoner, der i daglig-dagen er tæt på de udsatte drenge. Derudover indeholder hæftet seks anbefalinger og to bud på undervisningsforløb, der kan inspirere skolernes praksis.

Find hæftet på www.bfau.dk Drenge i gråzonen: http://www.brugforalleunge.dk/1798/



fastHoldelseskaravanen

Fastholdelseskaravanen er et samarbejde mellem Undervis-ningsministeriet og Integrationsministeriet samt en selv-stændig del af Brug for alle unge. Projektet er økonomisk støttet af Den Europæiske Socialfond. Fastholdelseskara-vanen udvikler strategiske indsatser i samarbejde med pro-duktionsskoler, erhvervsskoler og Ungdommens Uddannel-sesvejledning for at sikre, at især f lere etniske minoritets-unge gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse.


IntegratIonsmInIsterIet / danskuddanneLse

ændringer i kursistsammensætningen på danskuddannelserne

Af Mette Kjærgaard Thomsen, Økonomi- og Analysekontoret, Integrationsministeriet

Integrationsministeriet udgiver årligt en rapport omhand-lende aktiviteten blandt udbyderne af dansk-uddannelse til voksne udlændinge. Rapportens analyser er baseret på ind-beretninger fra samtlige udbydere af danskuddannelse til Integrationsministeriet og indeholder bl.a. informationer om kursistfordelingen mht. danskuddannelse, køn, nationa-litet, henvisningskategori og modulforløb. Derudover giver rapporten et indblik i omfanget af tilbudte undervisnings-lektioner og fraværstimer blandt forskellige kursistgrupper samt prøveresultaterne ved de afsluttende prøver på hver af danskuddannelserne.

Den seneste rapport fra 2007 og 2008 viser, at det ændrede indvandringsmønster også smitter af på danskuddannelser-ne, idet kursistsammensætningen har ændret sig betydeligt i perioden 2006-2008.

udviklingen i kursistantallet på danskuddannelserneDet samlede antal kursister, som har modtaget undervisning på mindst én af de tre dansk-uddannelser efter lov om dan-skuddannelse til voksne udlændinge m.f l. har været næsten uændret siden 2006. I 2008 fulgte således 37.833 kursister en eller f lere af de tre danskuddannelser mod 35.569 og 34.569 kursister i hhv. 2006 og 2007. Mens kursistantallet har været forholdsvist stabilt i perioden 2006-2008, er der i samme periode sket en del forskydninger, mht. hvordan kursisterne fordeler sig på hver af de tre danskuddannelser samt henvisningskategorier.

kursisternes fordeling på hver af danskuddannelserneNår kursister henvises til danskundervisning, kan de indpla-ceres på tre forskellige dansk-uddannelser afhængig af deres uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Danskuddannelse 1 er målrettet kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål.

Danskuddannelse 2 tilrettelægges derimod for kursister, der typisk har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjem-landet, og som må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Endelig er danskud-dannelse 3 målrettet kursister, der typisk har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.

Rapporten viser bl.a., at antallet og andelen af danskud-dannelsesforløb på danskuddannelse 1 har været aftagende i perioden 2006-2008. I 2006 var der således 5.053 DU-forløb på dansk-uddannelse 1 svarende til 14 pct. af samt-lige DU-forløb, mod 3.258 DU-forløb i 2008 svarende til 8 pct. af alle DU-forløb. På danskuddannelse 3 er antallet af DU-forløb derimod steget fra 18.039 DU-forløb i 2006 til 20.728 DU-forløb i 2008. Dette betyder, at 53 pct. af alle DU-forløb på danskuddannelserne i 2008 foregik på dan-skuddannelse 3 mod 49 pct. i 2006. På dansk-uddannelse 2 er der ligeledes sket en lille stigning i antallet af DU-forløb.

Tabel 1: Danskuddannelsesforløb på hver danskuddannelse, 2006-2008. Antal og pct.

2006 2007 2008

Danskuddannelse 1 5.053 (14 %) 4.009 (11 %) 3.258 (8 %) Danskuddannelse 2 13.540 (37 %) 13.369 (38 %) 14.915 (38 %) Danskuddannelse 3 18.039 (49 %) 18.257 (51 %) 20.728 (53 %) I alt 36.632 (100 %) 35.635 (100 %) 38.901 (100 %)

Note: Antal DU-forløb er ikke det samme som kursistantal, da enkelte kursister har haft undervisning på mere end én dansk-uddannelse.

1) Der mangler oplysninger om aktiviteten for et sprogcenter i 2008.2) Kursister kan blive henvist til danskuddannelse efter en række forskellige henvisningskategorier.3) Benævnes fremover DU-forløb.



ændringer i kursistsammensætningen på danskuddannelserne

... fortsat

Tabel 1 giver et overblik over udviklingen i antallet og ande-len af DU-forløb på hver af danskuddannelserne i perioden 2006-2008.

kursisternes fordeling på henvisningskategorierSom nævnt kan kursister blive henvist til danskuddannelse efter en række forskellige henvisnings-kategorier . I og med at indvandringsmønstret har forandret sig, er der også sket ændringer i kursisternes fordeling på de ni henvisningskate-gorier. I 2008 var der ca. 22.800 kursister, som var henvist til danskuddannelse som selvforsørgende svarende til 60 pct. af samtlige kursister. Denne gruppe består hovedsage-ligt af udlændinge, der har fået opholdstilladelse i forbin-delse med uddannelse eller arbejde. Til sammenligning var ca. 17.300 kursister svarende til 49 pct. af samtlige kursister på danskuddannelserne i 2006 henvist til danskuddannelse som selvforsørgende.

Tidligere var en stor del af kursisterne henvist til danskud-dannelse på forsørgelsesydelse, dvs. enten introduktions-ydelse, kontakthjælp, starthjælp eller dagpenge. I 2006 var det tilfældet for ca. 11.000 kursister eller 31 pct. af alle kur-sister . Til sammenligning var dette tal faldet til ca. 6.000 kursister i 2008 svarende til 16 pct. af samtlige kursister.

Tabel 2 giver et overblik over udviklingen i antallet og andelen af kursister på hver af henvisnings-kategorierne i perioden 2006-2008.

Som nævnt belyser rapporten også forhold mht. til aktivite-ten blandt udbyderne af danskuddannelse til voksne udlæn-dinge. Den seneste rapport om aktiviteten på dansk-uddan-nelserne kan hentes på: www.nyidanmark.dk/publikationer

Tabel 2: Kursisterne fordelt på henvisningskategori, 2006-2008. Antal og pct.

2006 2007 2008

Henvist efter integrationsloven med ydelse (I1) 3.188 (9 %) 2.365 (7 %) 2.198 (6 %)

Henvist efter integrationsloven selvforsørgende (I2) 4.999 (14 %) 5.779 (17 %) 6.544 (17 %)

Kommunalt henvist efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (K) 6.065 (17 %) 4.089 (12 %) 2.596 (7 %)

Henvist efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (A1 & A2) 1.781 (5 %) 1.324 (4 %) 1.209 (3 %)

Selvforsørgende (S1 & S2) 17.334 (49 %) 18.472 (53 %) 22.815 (60 %)

Andre kursistgrupper 2.202 (6 %) 2.540 (7 %) 2.471 (7 %)

I alt 35.569 (100 %) 34.569 (100 %) 37.833 (100 %)

Note: Antal DU-forløb er ikke det samme som kursistantal, da enkelte kursister har haft undervisning på mere end én dansk-uddannelse.Som nævnt belyser rapporten også forhold mht. til aktiviteten blandt udbyderne af danskuddannelse til voksne udlændinge. Den seneste rapport om aktiviteten på dansk-uddannelserne kan hentes på: www.nyidanmark.dk/publikationer

4) For en uddybning af henvisningskategorierne henvises til ministeriets seneste aktivitetsrapport for 2007 og 2008.5) Indbefatter henvisningskategorierne: S1 og S2.6) Indbefatter henvisningskategorierne: I1, K, A1 og A2.


danskuddannelsesloven – revision af uddannelsesbekendtgørelsen

Af Lise Hjort Elmquist, Danskuddannelsesenheden


Udkast til en revideret bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. blev sendt i offentlig høring den 4. maj 2010 med frist for afgivelse af høringssvar den 25. maj 2010. Det er hensigten at den reviderede bekendtgø-relse skal træde i kraft den 1. juli 2010.

Baggrunden for ændringerne i uddannelsesbekendtgørel-sen er først og fremmest de ændringer, som følger af lov nr. 1512 af 27. december 2010 om ændring af lov om danskud-dannelse til voksne udlændinge m.fl. (Arbejdmarkedsrettet danskundervisning).

Udkastet til bekendtgørelsen indeholder bl.a. nye regler om følgende hovedpunkter:

arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (intro-dansk)Fra 1. juli 2010 skal kommunerne - udover det ordinære tilbud om danskuddannelse – tilbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (intro-dansk). Tilbuddet gives til nyan-komne arbejdstagere med fast, lovligt ophold i Danmark. Arbejdstagerne behøver således ikke vente på, at de er ble-vet folkeregistreret.

Ved tilrettelæggelsen af intro-dansk tages der så vidt muligt hensyn til kursisternes aktuelle arbejdssituation, således at kursister fra samme arbejdsplads eller fra tilsvarende arbejdspladser kan undervises sammen. Tilbuddet omfatter undervisning i 250 timer.

I bekendtgørelsesudkastet foreslås, at tilbuddet opdeles i fem undervisningsforløb af 50 timer hver. For at forenkle admi-nistrationen af tilbuddet om intro-dansk er der i bekendtgø-relsesudkastet indsat regler om, at hvis en udlænding er ble-vet henvist til et undervisningsforløb på 50 timer, erstattes timerne ikke, hvis kursisten udebliver fra timerne eller en del af dem op grund af sygdom eller af andre grunde. Dog gives der et ekstra undervisningsforløb på 50 timer, hvis fra-været skyldes graviditet, barsel og adoption i det omfang der efter regler i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel er eller har været ret til fravær.

Udover reglerne om introdansk i selve bekendtgørelsen, er der et fagbilag (bekendtgørelsen bilag 4), som indeholder fagbeskrivelsen for introdansk.

eu-grænsependleres ret til dansk-uddannelse, herunder regler om, hvornår grænsependlere, der er blevet ledige, har ret til danskuddannelse.Bekendtgørelsesudkastet indeholder nærmere regler om grænsependlere – dvs. EU-borgere som enten er lønmodta-gere eller har etableret selvstændig virksomhed i landet uden at have bopæl i Danmark. Det fremgår således af udkastet, hvordan kommunerne skal kunne underrette grænsepend-lere om retten til danskuddannelse og intro-dansk og om betingelserne for, at grænsependlere, der er blevet ledige, stadig har ret til danskuddannelse og intro-dansk. Reg-lerne i udkastets § 2, stk. 2, der udtømmende nævner de situationer, hvor en EU-grænsependler, som ikke længere er erhvervsaktiv, bevarer sin status som arbejdstager eller selv-stændig erhvervsdrivende, svarer til reglerne i EU-opholds-bekendtgørelsen.

kommunernes tilsyn med sprogcentreBekendtgørelsesudkastet indeholder regler om, at kom-munerne har ansvaret for at føre tilsyn med udbydere af danskuddannelse. Det fremgår af bestemmelsen, at tilsy-net omfatter et administrativt, økonomisk og pædagogisk tilsyn, og at den driftsansvarlige kommunalbestyrelse hvert tredje år skal indsende en kortfattet rapport til Integrati-onsministeriet om udviklingen på området og om, hvordan tilsynet har været ført.


kvalitet i sprogprøver – også et internationalt mål

Af Gitte Østergaard Nielsen, Danskuddannelsesenheden


Danskprøverne for voksne udlændinge, som udarbejdes af Integrationsministeriet, er i dag såkaldte højrisikoprø-ver, da de er knyttet sammen med opnåelse af rettigheder: Tidsubegrænset opholdstilladelse (Prøve i Dansk 2), dansk indfødsret (Prøve i Dansk 3) og adgang til universitetsstu-dier (Studieprøven). Det er ikke mindst derfor afgørende at sikre højeste kvalitet i prøverne. Det internationale samar-bejde inspirerer hertil.

alte – et europæisk samarbejdeFor 20 år siden blev den uafhængige organisation ALTE etableret: Association of Language Testers in Europe, med afsæt i Cambridge, hvor ALTE-sekretariatet fortsat har til huse. I dag har ALTE 32 medlemslande, og der kommer til stadighed f lere lande til. Formålet er at støtte det enkelte land i at fremme og sikre kvalitet i sprogprøver for voksne via erfaringsudveksling, drøftelser, konferencer og kursus-virksomhed.

Da sprogbeherskelse spiller en stadig større rolle interna-tionalt set, har Europarådet (med i dag 46 medlemslande) stærkt fokus på sprog og sprogrøver, og behovet for kvalitet og sammenlignelighed på tværs af landegrænser kom for et par årtier siden i fokus. Dette resulterede efter adskillige års forarbejde i 2001 i Europrådets udgivelse af Common European Framework of Reference (CEFR). CEFR er i dag oversat til en lang række sprog. Den danske oversæt-telse Den fælles Europæiske Referenceramme for Sprog blev udgivet af Integrationsministeriet i 2008. Ikke mindst CEFR-beskrivelserne af sprogniveauer ud fra et funktionelt sprogsyn kom til at spille og spiller fortsat en meget central rolle, også i ALTE-samarbejdet. Niveaubetegnelserne A1, A2, B1, B2 og C1 er i dag alment kendt i Danmark, når man taler om andetsprogsundervisning og -prøver for voks-ne, og dette fælles sammenligningsinstrument har samtidig muliggjort et tæt samarbejde mellem testorganisationer tværnationalt. Gennem de seneste 10 år gælder det også det politiske niveau i Europa, idet dette at bestå sprogprøver i

øget omfang knyttes til opnåelse af rettigheder som tids-ubegrænset opholdstilladelse og indfødsret. I Europarådet søger man løbende at kortlægge denne udvikling.

audit og 17 minimumstandarderFor at en testorganisation kan være medlem af ALTE, er det i dag en betingelse, at det enkelte medlemsland lader sine prøver audite. Det engelske ord ”audit” betyder ”revidere” (latin ”se igen”). Ifølge fremmedordbogen betyder ”revide-re”: ”Gennemse kritisk; undersøge igen med ændringer for øje”. Det er i sidstnævnte betydninger, ordet audit benyttes, idet audit allerede indgår som en del af testterminologien hos prøveudviklere også i Danmark.

Audit-systemet er udviklet gennem de seneste år i ALTE, og formålet er at sikre, at de enkelte landes prøver kan leve op til de minimumstandarder, der kan opstilles til gode sprog-prøver. Ikke-testkyndige tror fejlagtigt, at alt afhænger af selve prøven: Er der fx valgt gode tekster på rette niveau til prøven i læseforståelse, og er opgavetypen god? Men selve prøven udgør kun en lille del af hele testscenariet: Er prø-verne fx teoretisk forankrede? Måler de det, de påstår, de måler? Er der sikkerhed for, at prøven er ens i konstruktion og niveau fra gang til gang? Hvordan er bedømmelsen? Er censorerne veluddannede og sikre bedømmere? Bedømmes der ensartet? Foretages der statistiske analyser af prøverne? Er sikkerheden omkring udsendelse, opbevaring og gen-nemførelse af prøverne i top? Hvordan er kommunikatio-nen til prøvedeltagerne?

I ALTE er der opstilet i alt 17 minimumstandarder, som fordeler sig under fem forskellige overskrifter, som alle er væsentlige sider af testscenariet, og som i den virkelige ver-den spiller sammen, for at kvalitet i prøverne kan sikres. De fem overskrifter er:

– Testkonstruktion, fx: Er prøven sprogteoretisk forankret, benyttes der testspecifikationer, er der nedsat en opgavekommis- sion, relateres prøven til en ydre referenceramme (fx CEFR)?– Administration og logistik, fx: Efter hvilke kriterier udvælges prøveafholdende udbydere? Hvordan er sikkerheden omkring prøve-



kvalitet i sprogprøver – også et internationalt mål

... fortsat

afholdelse? Hvordan tilgodeses prøvedeltagere med handicap?– Bedømmelse og karaktergivning, fx: Er eksaminatorer og censorer uddannede? Bedømmer censorer korrekt og ensartet? Er der én eller to censorer på en prøve? – Testanalyse, fx: Foretages der statistiske analyser før en prøve produceres? Foretages der statistiske analyser efter en prøves afholdelse? Gennemføres der BIAS-analyser ( er prøven i favør eller disfavær i forhold til faktorer som fx køn, alder, nationalitet? )– Kommunikation med ”stakeholders”, fx: Hvordan er kommunikationen med prøvedeltagerne, herunder selvstuderende, før og efter en prøves afholdelse? Hvordan sikres god kommunikation med prøveafholdende udbydere? Med aftagerinstitutioner?

Til hver af de 17 minimumparametre er der desuden udar-bejdet lange tjeklister, som skal sikre, at hvert punkt bliver korrekt og tilstrækkeligt belyst.

auditprocessenSelve auditprocessen foregår som et trefaset forløb, som typisk strækker sig over ca. et halvt år: pre-audit, audit og post-audit.I pre-audit-fasen ansøger at lands testorganisation (I Dan-mark Integrationsministeriet) om at få en prøve auditet, hvorefter ALTE tildeler ansøgeren en auditor, dvs. en per-son som uddannet til at foretage en audit.Testorganinsationen udarbejder derefter en rapport, som beskriver og ikke mindst dokumenterer de 17 minimum-standarder. Materialet sendes til auditor. Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 er fx blevet auditet af den norske testekspert Cecilie Carlsen fra Norsk Språktest i Bergen.I audit-fasen gransker auditor materialet og udarbejder på baggrund heraf sin egen rapport, som derefter drøftes med testorganisationen på et møde over en til to dage.I post-audit-fasen udarbejder auditor sin endelige rapport, hvor hver af de 17 minimumstandarder kommenteres med betegnelserne enten ”Standard met: Good practice”, ”Stan-dard met: Satisfactory with recommendations for improve-ment” eller ” Standard not met: In need of improvement”.

Derefter sendes rapporten til vurdering i Standing Com-mittee i ALTE.

standing committeeI Standing Committe er der 12 medlemmer, som er udpe-get blandt og valgt af ALTE-medlemsorganisationerne. Et medlem er valgt for en treårs periode. Den nuværende Standing Committe er den første i dette ganske nyudvik-lede auditsystem. I dag er de repræsenterede medlemslande Tyskland, Frankrig, England, Spanien, Baskerlandet, Ita-lien, Portugal, Litauen, Bulgarien, Holland og Danmark.

I Standing Committe drøftes de rapporter, der fremsen-des fra auditorer. Efter en drøftelse gives der ”karakterer” i form af enten ”Resolved – all minimum standards are met” eller ”Unresolved – an action plan for improvement has been established by the standing Committe, the actions for improvement have to be suggested by the auditee” (= det land, der er blevet auditet).

Det er indlysende for alle, at hverken ALTE eller Standing Committee kan blande sig i de forskellige landes testprak-sis. Hovedformålet med auditsystemet og -processen er, at de ansvarlige testproducenter selv noterer sig et systems stærke og måske svage sider. Det er denne uddannende og bevidstgørende proces, der er det helte centrale i auditpro-cessen, og som skal kvalificere den enkelte organisation til at fastholde og/eller arbejde hen mod høj/højere kvalitet i prøverne. Det er selve idéen med at være medlem af ALTE. Eksempelvis blev der efter audit af danskprøverne sat større fokus på uddannelse af eksaminatorer og censorer, og præ-testning af læseprøver blev igangsat.

ALTE-medlemskabet er i dag således både nationalt og internationalt set et udtryk for, at en ansvarlig terstorganisa-tion ønsker at fremme og sikre kvalitet i sprogprøverne.

Henvisninger: www.nyidanmark.dk, www.alte.org og www.coe.int

integrationsministeriets lederkonference 2010Lederkonferencen 2010Dato: 6.–7. oktober 2010Sted: Quality Park Hotel Middelfart

Tema: Nye opgaver og udfordringer for danskuddannelserne

Yderligere oplysninger: Peter Villads Vedel, Danskuddannelsesenheden, [email protected]


kurser og konferencer

innovation camp 2010 for ledere ved danskuddannelserneCOK - Den Kommunale Højskole, Kystvej, Grenaa Dato: 6. – 8. september. 2010.

Løser I jeres udfordringer ud fra samme metode hver gang? Hvad med ansvaret fordeles det, som det altid er blevet? Ansætter I dem I plejer og ”kender”? - og kunne I tænke jer, at det var anderledes? Bliv klædt på til at gøre din organisation - og dit miljø - (mere) innovativt!

Kurset giver bud på, hvordan du kan arbejde med at skabe meningsfulde idéer om, hvad der er muligt for fremtidens danskuddannelser, og hvordan du kan for-følge disse muligheder.

Du får redskaber, metoder og processer til at arbejde med fremtidsscenarier og visioner, iscenesætte krea-tiv idéudvikling og videreudvikle idéer sammen med andre. Du får et koncept til at arbejde løbende med innovation og feedback på afsættet til dit næste træk i forhold til at få innovation sat på dagsordenen i din organisation.

Målgruppe:Ledere ved sprogcentre og andre udbydere af dan-skuddannelse til voksne udlændinge.

Undervisere: Annemette Digmann, Leder af MidtLab, Region Midtjylland, Liselotte Lyngsø og Henrik Good Hov-gaard, Future Navigator, Lisbeth Christensen, konsu-lent, COK og Lisbeth Christensen er også kursusle-der.

opslagtavlen


opslagtavlen

lærdansk – Hvad gør vi?

Af Gerhard Korbo, chef for Lærdansk

Lærdansk sprogcentre er det fælles navn for Dansk Flygt-ningehjælps danskuddannelsescentre, der alle har samme fokus – at give f lygtninge og andre udlændinge det bedste tilbud om danskundervisning og integration.

Dansk Flygtningehjælp har en ambition om at være den bedste på de områder, organisationen arbejder med. Det gælder også på sprogcenterområdet, hvor Flygtningehjæl-pens Lærdansk netværk arbejder for at være det bedste valg for kursister, kunder og medarbejdere. Intet mindre.

en stor spiller på markedetDet kræver konstant nytænkning og udvikling, og der har Lærdansk netværket stor gavn af, at være Danmarks største netværk af sprogcentre med fokus på dansk undervisning til f lygtninge og udlændinge i Danmark.

Lærdansk netværkets 17 skoler og 350 medarbejdere står for mellem 20 og 25 procent af danskundervisningen, og kunne i 2009 sikre at 11.000 kursister gennemførte 10.500 modul-tests og beståede prøver.

Udover at have udviklingskonsulenter på de enkelte skoler, har Lærdansk en fælles udviklingskonsulent for hele områ-det samt mulighed for at trække på Dansk Flygtningehjælps konsulenter på andre fagfelter.

Lærdansk anvender en del af de årlige overskud til at finan-siere en særlig fælles udviklingspulje på årligt fem millioner kroner, der støtter udviklingsarbejder af en størrelse, som den enkelte skole ikke kan finansiere.

fordele ved et stort netværkDet samlede volumen i Lærdansk netværket betyder, at lærere og vejledere kan f inde sparring og udveksle erfa-ringer. Det gælder indenfor specif ikke kompetencer som fx udtaletræning, dansk for sundhedspersonale, dansk for slagteriarbejdere eller nye områder som fjernundervisning.


opslagtavlen

Personalet på alle vore skoler er virtuelt bundet sammen via et fælles intranet – Fællesintra. Ambitionerne med Fællesintra er at skabe virtuelle videns-delingsgrupper på tværs af skolerne, at udvide de fælles materialesamlinger fra den enkelte skole til netværket af skoler og give personalet et forum, hvor de fx via blogs kan drøftelse emner, som er relevante for hele netværket.

Lærdansk nedsætter løbende tværgående udviklingsgrup-per med specifikke opgaver. Det har blandt andet resulteret i udvikling af en enkel form for individuel læringsplan, udar-bejdet på baggrund af f lere skolers erfaringer. Senest har Lærdansk haft en møderække, hvor modultestere på tværs af skolerne, blev samlet for at give modultestene et serviceefter-syn. Resultatet er sendt til Integrationsministeriet.

det virtuelle klasseværelsePå et enkelt område har Lærdansk taget det teknologiske skridt fuldt ud og underviser kursisterne på tværs af sko-lerne. På Netdansk, som er online-tilbuddet i Lærdansk, sættes den enkelte kursist på hold med kursister tilmeldt fra andre Lærdansk-enheder, ligesom lærergruppen er sam-mensat på tværs af skolerne. Det betyder at Lærdansk med Netdansk kan give kursisterne et mere forfinet tilbud, sam-tidig med at lærerne sikrer vidensdeling på tværs af de dag-lige organisatoriske enheder.

Også på ledersiden har Lærdansk fokus på at optimere for-delene ved det store netværk. Minimum en gang om måne-den samles lederstaben, for at udveksle erfaringer og iværk-sætte nye fælles tiltag. Lige nu handler det bl.a. om lance-

ring af introdansk og opfølgning på brugerundersøgelserne. Brugerinddragelse

Lærdansk vil være kendt for sin brugerdrevne innova-tion, for at gå forrest i den teknologistøttede undervisning (både på nettet og i klasseværelserne) og for at være en god arbejdsplads. For at sikre, at det første af de tre målsætnin-ger for skolerne og deres udvikling bliver nået, har Lær-dansk i 2009 fået ekstern assistance fra Rambøll, der har gennemført brugertilfredsmålinger på de f leste af netvær-kets skoler; de resterende følger efter i 2010.

Målingerne indikerer, hvor Lærdansk kan nøjes med at hol-de formen ved lige, og hvor den enkelte skole hhv. hele net-værket skal sætte ind for at blive bedre. På den måde giver målingerne gode pejlemærker for fremtidige udviklingsar-bejder.

volumen er nødvendigtLærdansk driver netværk for at styrke egen position – ingen tvivl om det. Men volumen er også nødvendig for at kunne være en afgørende spiller på dansk-området. Uden fornø-dent volumen er det ikke muligt at lave landsdækkende udviklingsarbejde og være med til, via det interne og ekster-ne netværksarbejde, at udpege retningen for den fremtidige indsats på området.

Størrelse betyder noget – og tilbage i 80’erne stod Dansk Flygtningehjælp for en endnu større del af danskundervis-ningen af voksne udlændinge. Det var i den amtslige tid, før opgaven i 1999 overgik til kommunerne.


I løbet af 80’erne og 90’erne kunne Flygtningehjælpen der-for gennemføre et omfattende udviklingsarbejde på dansk-området. Der blev formuleret mål og rammer, udviklet og afprøvet test. Undervisningsvejledninger for Basis I og Basis II med tilhørende test og arbejdsmarkedsrelateret danskun-dervisning som f.eks. ”Dansk ved drejebænken” var noget af det, der var gang i dengang.

Kommunaliseringen i slutningen af 90’erne var hård ved Dansk Flygtningehjælp, der mistede integrationsopgaven. Samtidigt blev en række af Dansk Flygtningehjælps tidli-gere skoler indliciteret i kommunerne. Dansk Flygtninge-hjælp stod tilbage med to skoler – og f lere årtiers erfaringer med danskundervisning og udvikling.

vækst på baggrund af erfaringerFor Lærdansk har 00’erne derfor naturligt stået i vækstens tegn – en vækst Lærdansk forventer at fortsætte ind i 10’er-ne. Det sker ved at vinde udbud i de kommuner, hvor opga-ven sættes i udbud.

Ved udbud skal kommunen vælge ”det økonomisk mest for-delagtige tilbud”. Det sker ved at regne på det pristilbud til-budsgiverne af leverer og vurdere den kvalitet, de beskriver, de vil løse opgaven med.

Lærdansk giver langt fra altid det billigste tilbud, men vin-der som hovedregel på kvaliteten. Den kvalitet Lærdansk lover og efterfølgende leverer, vurderes højt, for den bety-der, at Lærdansk – uden nødvendigvis at være billigste målt i kr. pr. modulstart – bliver den økonomisk mest fordelag-tige udbyder på sigt.

For udbudskommunen tæller prisen typisk 40- 50 pct., kva-liteten ligger ofte lidt højere på 50 - 60 pct. Lærdansk arbej-der i forskellige sammenhænge – bl.a. sammen med Uddan-nelsesforbundet – for at priskonkurrencen afløses af et para-digme med fikserede priser og ren kvalitetskonkurrence.

Det arbejde er vigtigt, da det kan forebygge at de ofte fore-komne udbud af skolerne kommer til at medføre en nedad-gående prisspiral. Indtil det arbejde for alvor bærer frugt, agerer Lærdansk på markedets økonomisk vilkår, hvor prisen og den mulige kommunale besparelse er væsentlige parametre.

opslagtavlen

det flyvende tÆppe : 16 : 2010

Documents