Den politiske indsats for gidslerne i Somalia Eller måske rettere, manglende indsats?

Gennem den tid jeg har skrevet om gidslerne fra LEOPARD, har jeg ofte fået på puklen for min kritik af den, efter min mening, manglende politiske indsats i sagen. Derfor har jeg samlet en mindre buket af den politiske indsats i sagen gennem de sidste halvandet år, som har været offentliggjort i medierne. Og, jeg må desværre sige, der er sgu langt mellem snapsene ved dette bord. Det skal selvfølgelig ses i lyset af den stående opfordring til ikke at omtale gidselsagen offentligt, af hensyn til ikke at forstyrre de igangværende forhandlinger. Derfor starter jeg helt kronologisk fra starten i januar 2011, hvor gidselsagen om Leopards besætnings tilfangetagelse tog sin begyndelse. På dette tidspunkt deltog den danske stat ganske aktivt i bekæmpelsen af pirateriet i det Indiske Ocean, med militært indsats og havde gjort det siden 2008. Så statens bidrag til kampen mod pirateriet startede ikke først ved overfaldet på Leopard. Dagen efter overfaldet på Leopard, udsendte rederiet Shipcraft en pressemeddelelse: Onsdag den 12. januar kl. 14:00 blev vi kontaktet af kaptajnen på M/V Leopard, der informere os, at de blev beskudt af pirater der nærmede sig i to små speedbåde. Derefter har der ikke været nogen kontakt med skibet, der nu ligger stille. I eftermiddag gik styrker fra et flådeskib ombord på M/V Leopard og tog kontrol med skibet. En gennemgang af M/V Leopard viste, at der ingen pirater var ombord og besætningen ikke var at finde. Vores fokus er nu at få vished om besætningens situation og få dem sikkert hjem. den nuværende situation er dog, at vi ikke er i besiddelse af bekræftet information om, hvor besætningen befinder sig. M/V Leopard er p.t. under flådens kontrol. De første dage fyldte overfaldet på Leopard selvfølgelig alle de danske medier. Og jeg fulgte selvfølgelig med på nyhedsstrømmen. Jeg har selv tidligere havde sejlet med søsterskibet PUMA, ganske vist kun en kort periode, da jeg afmønstrede netop på grund af de somaliske pirater. Og min interesse i sagen blev ikke mindre, da jeg erfarede at kaptajnen på LEOPARD var min tidligere arbejdskollega, som jeg havde sejlet sammen med på Vestafrika i 2007/08, hvor vi afløste hinanden som kaptajn på M/S MALENE. Den 14. januar kom en ny pressemeddelelse fra Shipcraft: Shipcraft A/S kan bekræfte, at M/V Leopard blev kapret af pirater onsdag 12. januar. Vi formoder, at det herefter af uvisse årsager ikke er lykkedes at starte hovedmotoren, og at piraterne derefter forlod skibet medbringende vores 6 mand store besætning. De fuldstændige omstændigheder er dog stadig uklare. Danske og internationale myndigheder er alle informeret. Siden 12. januar har vi været i kontakt med pårørende til besætningen for at sikre, at de er orienterede om situationen og tilbyde dem bedst mulige assistance. Vores højeste prioritet lige nu er vores besætnings velbefindende, og vi gør alt, hvad der kan gøres for at løse den nuværende situation hurtigst muligt. Af hensyn til vores besætnings sikkerhed er vi for nuværende ikke istand til at komme med yderligere informationer. Vi vil derfor gerne bede medierne respektere både den følsomme situation samt vores besætnings familiers privatliv. Så snart vi er i besiddelse af yderligere relevante nyheder, vil de blive offentliggjort via Ritzau og være at finde på denne hjemmeside.

(NB: det sidste henviser til Shipcrafts hjemmeside, som ellers blev lukket ned samme dag, som LEOPARD blev kapret. Den er nu åben igen, men kun med de pressemeddelelser rederiet udgiver). Men man stod overfor en hel ny situation, nemlig den, at piraterne bortførte besætningen, uden at kapre skibet. Det bevirkede, at man stod overfor en forhandlingssituation ganske anderledes end ved tidlige kapringer. De første dage efter overfaldet, var der stor usikkerhed omkring hvad der var sket med gidslerne. Nu skulle man tro, at både stat og medier var meget interesseret i at få klarlagt deres skæbne. Men der var nu noget der optog nogle medierne mere, end gidslernes skæbne. Nemlig den nyhed, at skibet var lastet med våben. Dagbladet Information havde den 14. januar, to dage efter overfaldet, en artikel med overskriften – Pirateriet øger behov for kontrol med danske våbentransporter -. I artiklen skrives der bl.a. Flere døgn efter kapringen af det danske skib Leopard er det stadig uvist præcist hvilke våben, der gemmer sig i skibets last, og hvor de skulle sejles hen. Siden overfaldsalarmen lød i Udenrigsministeriet kl. 02.00 onsdag nat, har medierne ellers stået på nakken af hinanden for at skrive om de forsvundne danske besætningsmedlemmer og den muligvis våbenfyldte last. »Det er da ikke politisk interessant, hvad der er om bord i de danske handelsskibe,« lyder kommentaren fra Udenrigsministeriets talsmand. Rederiet Shipcraft, som ejer Leopard, har undladt selv at give oplysninger i sagen. Formand for folketingets retsudvalg Peter Skaarup siger til Information: »Med det øgede pirateri må vi være endnu mere opmærksomme på truslen for kapringer, uanset hvad de danske skibe transporterer. Jeg finder det vigtigt, at bevogtningen af våbentransportsskibe bliver bedre, og at Danmarks samlede indsats for at bevogte handelsskibe i samarbejde med vores NATO-allierede bliver forbedret og forstærket. Den seneste sag er en ulykkelig bekræftelse på, at piraternes aktivitetsområde er bredt ud, og det skal vi tage bestik af. Det er i Dansk Folkepartis optik vigtigt, at vi opprioriterer den danske og internationale bevogtningsindsats til fordel for en sikker skibstransport over hele kloden.« At man på dette tidspunkt ikke havde fuldt overblik over, hvad der var sket med de seks søfolk, var tilsyneladende ikke så interessant, som det faktum, at skibet var lastet med våben. Den 17. januar kunne man læse i dagbladet Politiken, at Danmarks Rederiforening indkalder til internationalt topmøde i København. I artiklen kunne man bl.a. læse følgende: Der skal international handling til, hvis piratproblemet skal løses. Derfor indkalder Danmarks Rederiforening toppen af den internationale rederibranche i international Chamber of Shipping, ICS, til et hastemøde. - Indkaldelsen sker i frustration over det internationale samfunds langsomlighed i forhold til pirateriet ved Somalia. Formålet for os er, at vi nu vil have pirateriet højere op på den internationale dagsorden, udtaler vicedirektøren i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen. Rederiforeningen kan ved indkaldelse af ICS, lægge et indirekte pres på FNs søfartsorganisation IMO, hvor ICS er høringspartner og rådgiver. Vicedirektøren udtaler endvidere. – I øjeblikket forsøger men bare at afværge angreb fra piraterne, og det er vi flåden dybt taknemlige for. Men vi er bekymret for, at kapringer går hen og bliver ”business as usual”. Det internationale samfund mangler en egentlig model for, hvordan det her skal løses -.

Ifølge vicedirektøren skal pirateriet ikke løses med krudt og kugler, men ved kapacitetsopbygning af først og fremmest kystbevogtningen i den østafrikanske region, hvor dette er nærmest ikke eksisterende. Tanzania har en kinesisk fiskerbåd med en kanon ombord, og Kenya er i besiddelse af to hurtiggående motorbåde og tre gummibåde. Derfor vil rederiforeningen også invitere forsvarsudvalget og spørge dem, hvad de kan gøre som politikere Men tilbage til de seks gidslers skæbne. Den 21. januar udsender rederiet Shipcraft på ny en pressemeddelelse med følgende indhold: Vi kan bekræfte, at der er indledt forhandlinger med de pirater, der tilbageholder besætningen fra M/V Leopard. Vi kan også bekræfte at hele besætningen har det godt og bliver godt behandlet. Vi er i regelmæssig kontakt med piraterne, og det er forsat vores øverste prioritet at få frigivet besætningen så hurtig som muligt. Vi er ikke istand til at komme med detaljerede oplysninger om forhandlingerne, og vi vil også sætte stor pris på, at medierne forsætter med at respektere familiernes privatliv i denne følsomme og svære tid. Det blev det sidste offentligheden hørte fra rederiet Shipcraft de næste 6 måneder. Den 22. januar kunne Berlingske bringe en artikel med overskriften –

Lene E. tavs om gidslerne.

Den Filippinske fagforening FILDAN(fagforening for de fire Filippinske søfolk, der var ombord på Leopard), havde rettet henvendelse til udenrigsministeriet, da de gerne ville vide hvad der er sket med deres søfolk. Spørg hos myndighederne i Filippinerne. Den melding om gidselsagen i Somalia, og en påskønnelse fra Udenrigsminister Lene Espersen, var alt hvad FILDAN fik ud af at gå til den danske minister, skriver Nyhedsbrevet 3F. Udenrigsministeriet henviser til, at der er tale om en hel normal procedure. Ministeriet har kontakt til det Filippinske Udenrigsministerium via ambassaden i Oslo. Det er via den kanal, kommunikationen foregår. Der går et stykke tid, hvor gidslerne ikke omtales i medierne. Men den danske kamp mod pirateriet generelt, får en hel del omtale. Ikke mindst en sag, hvor Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager måtte opgive at en sag mod seks somaliske pirater, som krigsskibet ESBERN SNARE havde haft ombord i en måned. Som en konsekvens af, at Statsadvokaten opgav sagen, måtte Esbern Snare sætte de seks pirater i land i Somalia. Det var nu ikke første, og absolut ikke sidste, gang dette scenarium kom til anvendelse, desværre. Denne lidt tragikomiske situation med at den danske flåde fanger pirater, for derefter at sejle dem hjem til deres hjemlands vedmodige strand. Her kan de så, veludhvilede og ved godt helbred efter opholdet hos den danske marine, genoptage deres piratvirksomhed. Trods dette syntes Udenrigsministeren at den danske piratjagt er en succes. Udenrigsminister Lene Espersen skrev, den 14. februar, følgende til Ritzau: - Det nuværende, såvel som de tidligere, danske flådebidrag har sammen med andre internationale samarbejdspartnere afværget talrige kapringsforsøg og har konfiskeret og destrueret store mængder af piraternes udstyr. Dermed er farvandene ud for Somalias kyst alt andet lige blevet mere sikre for skibsfarten. Og det er nu engang hovedformålet med vores indsats-.

Den 24. februar, blev et dansk sejlskib kapret af de somaliske pirater. På sejlskibet befandt sig en dansk familie, forældrene og tre børn, samt to gaster. Igen kørte piratdebatten på de højeste nagler. Nu har piraterne 9 danske gidsler. Jeg tror helt sikkert, at kapringen af sejlerfamilien for alvor fik samfundets øjne op for piratproblemet. Ikke mindst, fordi her var børn involveret. Og det gav også medierne anledning til lige at give den et ekstra drej på samvittighedsskruen. Folk har unægtelig mere sympati for, at der sidder tre børn som gidsler, end hvis det ”kun” var søfolk. I den massive mediedækning af sejlerfamilien, bliver de seks gidsler fra Leopard sjældent nævnt. Men fra politisk side, er holdningen forsat – regeringen forhandler ikke med pirater. I slutningen af maj fremlægger regeringen sin piratstrategi, som jeg tidligere har omtalt. Et meget ambitiøst og veludtænkt stykke papir. Som efter min mening tager mere sigte på at give piraterne ordenlige forhold, end egentlig at gøre noget for at stoppe pirateriet. Søfartens Ledere skrev på deres hjemmeside, den 26. maj, en artikel under overskriften:

Regeringens piratstrategi glemmer gidslerne I artiklen kan bl.a. følgende læses. - Det er positivt at Danmark som søfartsnation giver et bud på en plan, der angriber piratproblemet både langsigtet og holistisk. Men regeringen glemmer gidslerne -. Udtalte direktør i Søfartens Ledere, Fritz Ganzhorn. Han forsætter – Som det er nu sejler rederierne og de søfarende deres egen sø bag lukkede døre og nedrullede gardiner, når et skib er blevet kapret. Det er ikke godt nok. Vi har forståelse for at hemmelighed er et vilkår i den her sammenhæng, men det havde været ønskeligt, hvis strategien indeholdt en plan for, hvordan alle gode kræfter samles for at gribe gidselproblematikken bedst muligt an. Som søfarende er vi i en meget dårlig situation når tilfangetagne søfolk fjernes fra deres skibe og last, og dermed også fra deres forsikringsforhold. Derfor syntes vi, at der er et hul i regeringens nye piratplan. Den mangler et fjerde fokusområde, der sigter på at tage vare om de søfolk, der er taget til fange -. Søfartens Ledere efterlyser, at regeringen og udenrigsministeriet sætter sig for bordenden og sammen med rederierne, forsikringsselskaberne og arbejdstagerorganisationerne skaber rammerne for en erfaringsudveksling på gidselområdet. Rederiforeningerne er tilfredse med piratudspillet. Regeringens nye piratstrategi er en god platform at arbejde videre ud fra i den fremtidige indsats for bekæmpelse af piraternes hærgen ud for Somalia og i det Indiske Ocean, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen. Her nævner man ikke hvad der skal gøres for gidslerne. Men det er selvfølgelig heller ikke rederiforeningens interesseområde. Og dog. Den 21. juni lykkedes det Ekstra Bladet at komme igennem til gidslerne fra Leopard, gennem en satellit telefon. Her fortæller Søren Lyngbjørn, at begge officerer (Eddy og Søren) er fysisk og psykisk udmatte efter det 161 dage lange fangenskab. - Vi vil hjem, før vi dør hernede. Det er bare et spørgsmål om tid, før vi får malaria, og så er det sket. Myndighederne og rederiet må gerne få fingeren ud. De har bare at komme til lommerne og få betalt de her pirater, så vi kan komme hjem -, siger Søren Lyngbjørn i samtalen med Ekstra Bladet. - Vi har været syge, så det går ikke så godt. Skipper har noget mavesår igen. Vi er meget svage. Jeg er svag, men der er ikke noget alvorligt i vejen med mig -, siger Søren Lyngbjørn. De seneste tre måneder er gidslerne blevet flyttet rundt mellem forskellige pirattilflugtssteder på det somaliske fastland, og det har øget presset på de to danskere, og deres fire filippinske kollegaer.

Ekstra Bladet forsøgte at få en kommentar fra rederiet Shipcraft, men forgæves. Rederiet forholder sig totalt tavs. Den 22. juni bragte Maritime Danmark denne artikel:

Staten vil ikke gå ind i danske gidselsager

Udenrigsministeriet er bekymret over, at ni danskere nu i mange måneder har været holdt som gidsler af somaliske pirater. Men den danske stat går af princip ikke ind i forhandlinger med pirater eller kriminelle, og udbetaler heller ikke løsesum.

”Myndighederne bistår gidslerne og de pårørende så godt som muligt. Men vi deltager ikke i forhandlingerne med piraterne. De varetages i de to sager dels af rederiet, dels af familien. I begge sager bistår et professionelt sikkerhedsfirma henholdsvis rederi og pårørende”, siger Charlotte Slente, chef for Borgerservice i Udenrigsministeriet, til Ritzau. Den danske holdning er, at man ville bringe tusindvis af danskere over hele verden i fare for kidnapninger og kapringer, hvis den danske stat indlod sig på at forhandle og udbetale løsesum. Den danske politik er helt på linje med den, andre stater har anlagt. Selv om ministeriet har kontakt til såvel rederi som pårørende, kan det ikke sige noget om udsigten til, hvornår danskerne ventes at blive løsladt. ”Vi har hele tiden været bekymrede over situationen for de ni danskere og fire filippinere, der holdes som gidsler af pirater i Det Indiske Ocean i de to sager. De danske myndigheder følger begge sager meget tæt”, siger Charlotte Slente til nyhedsbureauet.

Det er fuldt forståeligt, at gidslerne beder om hjælp. Deres situation er helt ubeskriveligt dårlig, men det påvirker tilsyneladende ikke det danske Udenrigsministerium. Den 29. juni, bragte Politiken en artikel angående kaptajn Eddys hustru, som havde hårdt brug for psykologhjælp. Eddys hustru er alene med tre børn på 2, 8 og 11 år i Chile. Ifølge artiklen ignorerer rederiet Shipcraft denne anmodning. Dette på trods af, at rederiet allerede i januar blev kraftigt opfordret til at sørge for psykologbistand til de pårørende. Sekretariatsleder i Rederiforeningen af 2010, Michael Wengel-Nielsen udtalte til Politiken: - Allerede fra starten af kontaktede vi rederiet og gjorde opmærksom på, at vi har ordninger med psykologhjælp i Søfartens Arbejdsmiljøråd. Vi anbefalede rederiet at bruge den ordning overfor de pårørende -. Selv om hustruen og de tre børn bor i Chile, er det ifølge Michael Wengel-Nielsen intet problem at stille en psykolog til rådighed for hende. En anden pårørende fremsatte også kravet om psykologhjælp til Eddys hustru på et møde den 23. marts mellem Politiets Efterretningstjeneste og rederiets repræsentant. Men Eddys hustru har stadig ikke den dag i dag fået tilbudt hjælp fra en psykolog, selv om hun i lang tid har haft hårdt brug for det, udtalte den pårørende. Også Udenrigsministeriet har adskillige gange gjort rederiet Shipcraft opmærksom på hustruens ønske om psykologhjælp. - Det blev bragt på banen tidligt i sagens forløb, og det blev drøftet igen på et møde i april med de pårørende og rederiet, hvor en repræsentant fra de danske myndigheder var til stede -, udtalte Charlotte Slente, der er chef for ministeriets borgerservice. Direktør fra Shipcraft, Claus Bech, fik forelagt Politikens artikel, men har ikke ønsket at udtale sig.

Samme dag, den 29. juni, anmelder Søfartens Ledere rederiet Shipcraft til politiet: SØFARTENS LEDERE MELDER SHIPCRAFT TIL POLITIET

29-06-2011

Søfartens Ledere har i dag meldt rederiet Shipcraft A/S til politiet. Politianmeldelse kommer efter, at der er skabt

tvivl om, hvorvidt rederiet har gjort tilstrækkeligt for at beskytte søfolkene om bord på fragtskibet Leopard, der

blev kapret den 12. januar i år.

”Vi har stor forståelse for, at det tager lang tid at gennemføre forhandlinger om frigivelse af gidsler,” siger Fritz Gantzhorn,

direktør i Søfartens Ledere: ”Men vi er stærkt bekymrede over, at der nu er gået meget lang tid med ingenting.”

Han henviser til gidselsituationen vedrørende fragtskibet M/V Leopard, der blev kapret ud for Oman den 12. januar i år.

Besætningen – to danske statsborgere og fire filippinere – har siden siddet som gidsler hos somaliske pirater.

”En forudsætning for at få søfolkene hjem er, at rederiet gør en aktiv indsats,” siger Fritz Ganzhorn: ”Og det har vi bestemt

ikke indtryk af har været tilfældet her.”

Gemmer sig bag mur af hemmelighed

Søfartens Ledere har i længere tid været i kontakt med pårørende til det danske gidsel Eddy Opolo Lopez Lopez. Oplysninger

og maildokumentation fra de pårørende tegner et billede af et rederi, der siger ét og gør noget andet.

”Vi har fuld forståelse for, at gidselsituationer påkalder sig omfattende diskretion,” siger Fritz Ganzhorn: ”I den konkrete sag

har rederiet dog tilsyneladende brugt tavsheden som dække for, at de intet foretog sig i sagen.”

Og det er ikke kun de pårørende, der er blevet ført bag lyset.

”Det er tilsyneladende også lykkedes Shipcraft at give Udenrigsministeriet det indtryk, at rederiet både arbejdede på en

frigivelse af gidslerne, og levering af psykologhjælp til de pårørende,” siger Fritz Ganzhorn. ”I hvert fald det sidste er med

sikkerhed ikke sket, selvom Shipcrafts egen brancheorganisation har tilbudt omfattende assistance.”

Sætter lid til politiets efterforskning

Eftersom Udenrigsministeriet tilsyneladende har stolet lidt for meget på Shipcrafts oplysninger, har der efter Søfartens Lederes

opfattelse ikke været et ordentligt tilsyn med, om rederiet har varetaget deres ansatte søfolks interesser, ve og vel.

”Myndighederne er de eneste, der kan ’slå døren ind’ til Shipcraft,” siger Fritz Ganzhorn: ”Da Udenrigsministeriet ikke gør det,

ser vi ingen anden udvej end at melde rederiet til politiet, for igennem i deres efterforskning at få afdækket, hvad Shipcraft i

virkeligheden har gjort – om noget – for at tage vare som sine søfolk og deres pårørende,” siger Fritz Gantzhorn.

Af Jakob Wandel | 29 89 00 98 | jw@soefartens.org

Fakta

Søfartens Ledere anmelder rederiet Shipcraft A/S, Gl. Hovedgade 14, 1. sal., 2970 Hørsholm, Direktør Claus Bech for

overtrædelse af Lov om sikkerhed til søs, Lov om skibes besætning samt den internationale konvention om sikkerhed for

menneskeliv til søs, IMO-konventionen SOLAS, m.v. ved ikke i tilstrækkeligt omfang at have truffet forholdsregler, der effektiv

kunne hindre et piratangreb, samt ved ikke efterfølgende på nogen måde at medvirke til eller gøre forsøg på at få rederiets

medarbejdere frigivet og hjemsendt.

Denne politianmeldelse fik opbakning fra Rederiforeningen af 2010. Her er en artikel fra Maritim Danmark: Onsdag 29. juni 2011 kl: 07:14 – Maritime Danmark

Meget tyder nu på, at forhandlingerne om at få frigivet de seks gidsler, der tidligere udgjorde besætningen om bord på det danske fragtskib Leopard, er gået i stå. Situationen vækker dyb bekymring i branchen.

”Jeg kan nikke genkendende til disse bekymringer i branchen. Som organisation har vi taget stærkt afstand overfor den udvikling, som sagen har fået. Og det har vi også givet udtryk for overfor rederiet”, siger Michael Wengel-Nielsen, sekretariatsleder Rederiforeningen af 2010, til Ritzau. Rederiet Shipcraft, der ejer Leopard, er medlemmer af Rederiforeningen af 2010.

mailto:jw@soefartens.org

”Af hensyn til gidslerne og deres pårørende, mener vi, at sagen bør løses hurtigst muligt. Med det tidsforløb, der har været, har vi nemlig fået det indtryk, at sagen er gået i stå”, siger Michael Wengel-Nielsen. Sekretariatslederen siger til Ritzau, at man har tilbudt rederiet al den hjælp man kan, herunder al den viden og erfaring, der er hos andre rederier, som har haft lignende sager - også internationale organisationer. Ritzau: Har Shipcraft benyttet sig af det tilbud fuldt ud? ”Tilsyneladende ikke”, siger Michael Wengel-Nielsen. Ritzau har talt med direktør Claus Bech fra rederiet Shipcraft, som har fået forelagt ovenstående udsagn. Men han har ikke ønsket at udtale sig. Leopards seks besætningsmedlemmer - to danske officerer og fire filippinske søfolk - har været holdt som gidsler af somaliske pirater i snart et halvt år. Den 12. januar blev det dansk registrerede skib angrebet og kapret af pirater. Men da det ikke lykkedes piraterne at starte skibets hovedmotor, valgte de i stedet at tage besætningen med som gidsler. Skibet, der menes at have medbragt en våbenlast, blev senere stormet af tyrkiske marinesoldater, og bragt til en ukendt havn. Kilde: amtsavisen.dk

Dagen efter, den 30. juni, skete et mindre mirakel. De danske politikere vågnede op til dåd, og viste interesse for gidselsagen. Jeg skal ikke kunne sige om det var den massive mediedækning, eller Søfartens Lederes politianmeldelse, der gjorde udslaget til denne pludselige politiske interesse. Men, selvfølgelig, bedre sent end aldrig. Både Socialdemokratiet og SF stillede nu krav om, at regeringen gik i sagen om de seks søfolk, der nu i snart et halvt år har været holdt som gidsler af somaliske pirater. Til Ritzau Nyhedsbureau udtalte SF’s Holger K. Nielsen følgende: - Den sag har varet længe nok, og det er meget uacceptabelt som den er forløbet. Rederiet har et moralsk ansvar for at få skaffet de seks søfolk hjem hurtigt. Derfor bør regeringen lægge pres på rederiet-. Partiet vil nu gennem Folketingets Erhvervsudvalg have svar på, hvilke retsstilling de seks søfolk har. Socialdemokratiets søfartsordfører, Nils Sindal siger, at rederiet Shipcraft helt klart er løbet fra deres ansvar. – Mig bekendt har rederiet ikke gjort seriøse forsøg på at få søfolkene fri, og de har tilsyneladende ikke haft forsikringerne i orden til at kunne løfte opgaven. Shipcraft er løbet fra sit ansvar og tie det ihjel. Rederiet fik reddet skib og last og er nu ligeglade med besætningen, der sidder som gidsler hos piraterne i Somalia-. Det var opløftende at læse, at der nu endeligt kom udmeldinger fra politisk side. Men desværre, det var en kort opvågning. Om det skyldes den forestående sommerferie, som ventede lige om hjørnet. Eller begyndende ”valgflæsk” fra S og SF’s side, skal jeg ikke kunne sige. Desværre var det ikke et politisk mirakel det danske samfund var vidne til. Men en jævnlig tilbagevendende tendens fra politikernes side fremover i gidsels sagens forløb. Forskellige politikere fik spalteplads i aviserne, og nogle minutter i TV, hvor de fremkom med disse tomme ord og flosker, hvorefter de dagen efter glemte gidslerne til fordel for andre, og mere populære tiltag. Det er sørgelig, men desværre et faktum. Omkring den 19. juli, udsender piraterne via YouTube en video med optagelser af gidsler. Denne video vises også på Ekstra Bladets webside, og skaber meget debat. Mange mener det er utilgiveligt at vise den video, hvor gidsler trygler om hjælp fra den danske regering.

Der kommer forsat intet frem, om hvad man har tænkt sig at gøre for at hjælpe, hverken fra regeringen eller rederiet Shipcraft. I begyndelsen af august kommer Udenrigsministeriet ud med en appel. Det forlyder at piraterne vil udsende en video med den danske sejlerfamilie. Derfor appellerer de pårørende, via Udenrigsministeriet til, at danske medier undlader at offentliggøre denne video. Senere i august kommer DF med et udspil i piratbekæmpelsen. DF kommer med en række konkrete forslag til hvordan Danmark kan tage teten i bekæmpelse af pirater i Adenbugten. Her er de forslag DF kom ud med:

Udspil om piratbekæmpelse o Dansk Folkeparti har udfærdiget et udspil med tolv konkrete forslag til at styrke

piratbekæmpelsen. Forslagene lyder bl.a.: o Det skal være et krav, at skibe, der ikke kan beskytte sig selv, sejler med konvojer, der afgår

regelmæssigt. o Hvis skibe ikke overholder retningslinjer for bl.a. konvojsejlads og sikre ruter, skal

forsikringsselskaber og det offentlige ikke inddrages, hvis de pågældende skibe bliver kapret. o Der skal være en permanent dansk tilstedeværelse i Adenbugten, og den militære indsats skal

være hårdere og mere konsekvent, bl.a. skal moderskibe sænkes og specialstyrker indsættes på særlige missioner i området, også på land.

o Danske bistandskroner til Somalia, undtagen nødhjælp, skal fryses og gøres afhængig af landets evne til at bekæmpe pirater.

Pirater skal straffes og fængsles, bl.a. på særlige fængselsskibe

Sådan lyder nogle af de konkrete anbefalinger i DF’s nye udspil om piratbekæmpelse, og ifølge partiets

næstformand, Peter Skaarup, skal pirateriet opfattes som krigshandlinger.

»Vi er nødt til at tage bestik af, at vi i 2011 har sørøvere sejlende rundt i Adenbugten. Som stor

søfartsnation har vi en ekstra forpligtelse til at hjælpe vores skibsfarende, og derfor er vi nødt til at gøre

noget,« forklarer han.

»Forhåbentlig frigives gidslerne snart, og denne her sag har givetvis været en lærestreg for andre, der har

troet, at de kunne færdes i området og klare sig. Læren må dog også være, at vi mere markant signalerer til

lystsejlere og mindre rederier, at det altså ikke går at sejle rundt ubeskyttet. De må ind i konvojer,« siger

han.

Fra begge fløje på Christiansborg lyder der opbakning til flere af DF’s forslag. Venstres udenrigsordfører,

Michael Aastrup Jensen, henviser til Venstres egen antipiratplan, der anbefaler nålestiksoperationer på

landjorden for at ramme piraternes baser. Han understreger vigtigheden af, at den militære indsats

koordineres igennem NATO.

Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, er også klar til at forbedre mindre skibes

muligheder for at sejle i sikrede korridorer og konvojer.

Han er ikke afvisende over for, at dansk militær får en mere permanent base i området, men mener, at vi

skal være »meget påpasselige« med at sætte danske soldaterstøvler på jorden i Somalia.

Igen en masse flotte ord, uden nogen egentlig handling. Og, absolut intet der fremmer gidslernes

fortvivlede situation. Nu har gidslerne fra LEOPARD siddet i deres somaliske helvede i 7 måneder.

Den 19. juli 2011, kom der lyd fra Shipcraft, som havde været total tavse siden januar. I en

pressemeddelelse kunne følgende læses:

Der har været fremsat forskellige påstande i medierne, deriblandt om at Shipcraft ikke arbejder målrettet

på at få vores kollegaer frigivet. Disse påstande er usande. Vi har siden januar med rådgivning fra

velrenommerede rådgivere og i samarbejde med alle relevante involverede, deriblandt myndighederne,

forhandlet med piraterne for hurtigst muligt at få vores besætning frigivet.

De nærmeste pårørende holdes løbende informeret om udviklingen i overensstemmelse med etableret

praksis for, hvor detaljeret informationer der kan tilgå uden for cirklen bestående af ledelsen,

sikkerhedsrådgivere og myndigheder. Det er også af hensyn til vores kollegaers sikkerhed, at vi ikke kan

udtale os om, hvad der sker i de igangværende forhandlinger med piraterne, da det kan have negative

konsekvenser for det videre forløb.

Vores kollegaer lider under et umenneskeligt pres, psykisk såvel som fysisk. Den intense mediedækning kan

forhale forhandlingsprocessen og derved udsætte vores besætning for yderligere pres. Vi håber inderligt, at

pressen af hensyn til vores kollegaer vil respektere dette. Jeg kan imidlertid forsikre, at vi gør alt hvad der

står i vores magt, for at få vores kollegaer hjem fra deres grusomme fangenskab så hurtigt som muligt.

Det fremgår helt klart at Shipcraft er presset i situationen. Spørgsmålet er så hvad der er sandt og forkert i

de oplysninger der fremkommer?

Jeg tvivler på, at Søfartens Ledere vil politianmelde rederiet, hvis ikke der er noget hold i påstanden om, at

rederiet ikke gør nok for at få gidslerne befriet.

Den 7. september 2011, kom den glædelige meddelelse, at sejlerfamilien og deres to gaster var frigivet.

Midt i glæden over sejlernes frigivelse, glemte Udenrigsministeriet ikke de resterende gidsler fra LEOPARD.

Her er en artikel fra Politikken, den 10. september 2011:

Filippinske familier til søfolk på dansk skib har fået brev fra Udenrigsministeriet. 10. SEP. 2011 KL. 16.58 – POLITIKEN

Pårørende til gidslerne fra det danskejede fragtskib Leopard har fået trøstende og opmuntrende ord i et brev fra det danske udenrigsministerium.

Samme dag som de danske sejlere fra Kalundborg blev frigivet, sendte Udenrigsministeriet et brev til familierne til de seks tilfangetagne søfolk.

Siden 12. januar har de været gidsler hos somaliske pirater.

Vi vil »under ingen omstændigheder glemme jeres pårørende fra fragtskibet Leopard«, lyder det.

To danskere og fire filippinske sømænd

Besætningen består af seks søfolk. Fire er filippinske statsborgere. Styrmand Søren Lyngbjørn er fra Ærø, mens kaptajn Eddy Lopez har adresse i København.

I det engelsksprogede brev til de filippinske familier hedder det blandt andet:

»De danske myndigheder vil fortsat følge jeres sag tæt og gøre alt for at hjælpe jer såvel som rederiet Shipcraft og dets rådgivere i bestræbelserne på at få jeres elskede hjem så snart som muligt«.

I den kommende uge har søfolkene været gidsler i otte måneder.

Dermed opnår de en tvivlsom rekord. I så lang tid har ingen andre danske søfolk været gidsler hos somaliske pirater.

Helt usædvanligt for en piratsag har fagforbundet Søfartens Ledere i sommer langet kraftigt ud efter rederiet Shipcraft.

Rederiet er blevet beskyldt for at gøre for lidt for søfolkene, og fagforbundet har bedt politiet om at se på sagen.

Brancheorganisation er kritisk

Også brancheorganisationen er kritisk. Gidslerne burde for længst have været frigivet, har Rederiforeningen af 2010 slået fast over for bladet Søfart.

»Håndteringen er efter vores opfattelse ikke i overensstemmelse med god rederskik«, sagde sekretariatsleder Michael Wengel-Nielsen.

Søfolkene søgte tilflugt i et sikret rum, da de blev angrebet ud for Oman - og sørgede også for at sætte hovedmotoren ud af kraft, så piraterne ikke fik fat i skibet, som havde våben og sprængstoffer i lastrummet.

Jeg blev både skuffet og meget harm over dette brev fra Udenrigsministeriet, og skrev derfor et åbent brev til Udenrigsministeriet, fulgt op af flere læserbreve. Det korteste af dem kom ud på Maritim Danmark:

Læser: Udenrigsministeriet er uanstændig

Mandag 12. september 2011 kl: 16:01 – Maritime Danmark

Den 12. sept., er det 8 måneder siden Eddy Lopez og hans besætning blev bortført af somaliske pirater, og deres skæbne er forsat uvis. Den sendte Udenrigsministeriet et brev til de pårørende, med kopi til pressen. Og det undrer fhv. navigatør Poul Erik Larsen

”Jeg undrede mig, ikke over at Udenrigsministeriet sendte et trøstende brev til de pårørende, det kunne sikkert være på sin plads, men over, at Udenrigsministeriet mente det skulle offentliggøres i samtlige medier! Jeg syntes helt afgjort ministeriet overskrider al anstændighed og medmenneskelige følelser overfor nogle ulykkelige menneskers skæbne. Under hele denne, og andre lignende gidselaffærer, har Udenrigsministeriet forholdt sig meget afvisende overfor at offentliggøre nogen form for oplysninger og udvikling i disse sager. Pludselig syntes man det er relevant at gøre opmærksom på, at man sandelig ikke har glemt de ulykkelige gidsler! Er det for at dække over det faktum, at selv et stort ministerium er kommet til kort over for de forbryderiske pirater, og egentlig ikke er i stand til at gøre en forskel i det hele taget? Er tiden ikke ved at være nået hvor søfolk, danske såvel som udenlandske, kræver af deres respektive regeringer og politikere, at man agere med andet end langstrakte forhandlinger, som ganske givet på langt sigt vil få en effekt, men absolut er uden effekt her og nu. Hvad mener i aktive søfolk?”, skriver Poul Erik Larsen i en mail til maritimedanmark.dk. Med venlig hilsen Forhenværende navigatør Poul Erik Larsen

Der skal absolut ikke herske tvivl om, at jeg anser statens indsats for at komme gidslerne til hjælp, eller rettere manglende indsats, som værende under al kritik. Også at man fra politiks side prøver at kompensere for den manglende indsats, ved at udsende dette ”trøstende” brev til de pårørende, er efter min mening topmål af stupid arrogance fra Udenrigsministeriets side. Jeg er ikke fortørnet over man sender brevet til de pårørende. Men over at, man for at redde sit politiske ansigt, ser sig nødsaget til at offentligøre det i samtlige medier, samtidig med, at man appeller samme medier om at forholde sig tavse omkring sagen, er helt ude i hampen.

I oktober starter et nyt folketingsår, og denne gang med en ny regering med socialdemokratiet i front. Nu har både S og SF fået regeringsmagten. Så nu kan de rigtig få gjort noget alvorligt ud af deres udtalelser sidst i juni omkring gidslernes situation, som de dengang mente havde varet længe nok. De forlangte dengang, at den daværende regering gik ind i sagen. Det hørte vi ikke mere til. Men nu har de jo alle muligheder for at gøre det rigtige! Den 14. oktober kunne man på epn.dk læse følgende: Løsesum i gidselsag truer rederi på livet I artiklen stod bl.a. Rederiet Shipcraft A/S risikere at bukke under, fordi det ikke kan betale løsesum for at få sine seks sømandsgidsler hjem. Egenkapitalen er tabt, og der er udsigt til et underskud 3,6 millioner, oplyser selskabet i sit årsregnskab for 2010. Direktør i Shipcraft Claus Bech siger til Ritzau, at piraternes krav er uhørt højt, uden han dog vil sætte beløb på. – Vi kan ikke honorere gidselstagernes urealistiske høje løsesums-krav, siger han. På et spørgsmål fra Ritzau, lydende på om han kunne garantere, at Shipcraft får gidslerne hjem inden selskabet opløses, svarede Claus Bech. - Gidseltagerne styrer tidsprocessen, og der er ingen garanti for tidsrammen for frigivelse. Derudover er vi i et meget presset marked (fragtmarked), og generelt er det således, at overstiger udgifterne indtægterne, så er følgevirkningen som oftest konkurs. Når det er sagt, så har Shipcraft ingen intention om solvent opløsning af selskabet, og vi gør alt hvad vi kan, for at få vores folk genforenet med deres kære hurtigst muligt-. Fra regeringen kommer der intet omkring gidslernes skæbne. Her har man travlt med at få orden på problematikken omkring bevæbnede vagter på handelsskibene, således man kan minimere nye kapringer i fremtiden. Den 25. oktober 2011, bliver en dansk nødhjælpsarbejder fra Dansk Flygtningehjælp, sammen med en amerikansk kvindelig kollega, taget som gidsel på land i Somalia. Denne gidseltagning menes også udført af pirater. Den 21. december 2011, kommer på ny en pressemeddelelse fra rederiet Shipcraft: Vi er meget bekymrede over at det endnu ikke har været muligt at opnå frigivelse af vores besætning på trods af målrettede indsatser fra os i samarbejde med vores rådgivere og med hjælp fra myndigheder og andre. Vi har den dybeste medfølelse med vores besætning, der lever i fangenskab under forfærdelige forhold med afsavn af deres kære, med hvem vi også føler. Vi forsætter vores bestræbelser og appellerer til piraterne om et realistisk krav, således at vores besætning kan blive frigivet.

Der skete ikke mere i gidselsagen i år 2011.

2012 År 2012 indledes med, at USA kunne meddele den 6. januar, at deres flåde havde befriet 13 iranske gidsler og tilbageholdte 15 mistænkte somaliske pirater blev fanget i en aktion, hvor amerikanske flådestyrker havde bordet et piratmoderskib. Samtidig kunne Danmark meddele, at krigsskibet ABSALON på sin piratjagt ud for Afrikas Horn havde befriet 14 iranske og pakistanske gidsler og fanget 25 pirater. Alle opholdt ombord på et piratmoderskib. 12. januar 2012, gidslerne fra LEOPARD har nu siddet i deres somaliske helvede i et år. Rederiet Shipcraft udsender i den anledning følgende pressemeddelelse:

Trist årsdag for gidseltagning

Det er med både bedrøvelse og beklagelse, at vi nu må konstatere, at vores 6

kolleger har været i somaliske piraters vold i 365 dage. Ligesom alle andre dage

i det forgangne år går vores tanker i dag til vores bortførte besætning og deres

bekymrede familier.

I samarbejde med vores professionelle rådgivere har Shipcraft i hele dette lange

år arbejdet ihærdigt og ufortrødent på at forhandle sig frem til en løsning med

piraterne. Disse forhandlinger er blevet besværliggjort af, at vores besætning

er blevet fjernet fra skibet og opholder sig i land - og ikke som normalt ombord

på et skib.

Derudover er forhandlingerne hidtil desværre strandet på piraternes urealistiske

krav til løsesum – krav, som Shipcraft desværre ikke er i stand til at honorere.

Vi arbejder fortsat ihærdigt på at finde en løsning, således at vi snarest

muligt kan få vores besætning hjem.

Venlig hilsen

Claus Bech

Kritikken hagler ned over Shipcraft fra mange sider.

Fagforbundet 3F kræver nu, at politikerne griber ind for at sikre, at de seks besætningsmedlemmer fra det danske fragtskib Leopard, der har været gidsler hos somaliske pirater i et år, bliver løsladt

”Rederiet og dets sikkerhedsfirma evner ikke at løse opgaven. De spekulerer åbenlyst i at lade tiden gå, fordi de vil opnå en billigere løsning. Det er helt uacceptabelt. Derfor må ministeriet tage over, så der tages hensyn til de søfarendes sikkerhed”, siger Henrik Berlau, forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe. Han peger på, at tiden også blev trukket i langdrag, da samme sikkerhedsfirma var involveret, imens fem danske søfolk var gidsler på Danica White i 2007. I Danmark afviser myndigheder og Udenrigsministeriet officielt, at man vil gå direkte ind i forhandlinger med piraterne i Somalia. Det skyldes princip om, at man ikke forhandler med terrorister, pirater og gidseltagere. Men den holdning afviser 3F's Transportgruppe, fordi der åbenlyst står liv på spil. Forhandlingssekretær Henrik Berlau henviser til, at selv USA nu om dage taler med terrorister. Når USA kan sætte sig til forhandlingsbordet med Taliban, kan

den danske regering sikkert også undgå ”ridser i lakken”, selvom man taler med pirater i Somalia, siger Berlau. Kilde: Fagbladet 3F

I en artikel samme dag, 12. januar, i Politiken er der bl.a. en udtalelse fra vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, der siger. – Vi føler os utrygge ved, om Shipcraft gør det godt nok. Situationen er spændt. Men benytter man de rigtige rådgivere og i det omfang, som de nok burde. Her har du et rederi, der sejler derned uden at forberede sig, uden at tegne alle de nødvendige forsikringer og uden at være klar til at håndtere den situation, som opstår. Det er ikke godt nok-.

Shipcraft afviser hårdnakket al kritik. Igennem hele januar kører alle medier med problematikken omkring pirateriet ved Afrikas horn, og især drejer mediernes opmærksomhed sig omkring problematikken omkring de tilfangetagne pirater, og hvad der skal ske med dem. Men også den aktuelle gidselsag får en hel del omtale. Bare ikke fra politisk side. her er man ligeså tavs omkring sagen, som rederiet Shipcraft. En forklaring kan måske være, det man kunne læse i Information den 11. januar. Her skrev avisen bl.a.

De danske medier har i stor stil accepteret at mørklægge gidseltagningen af tre danske statsborgere i Somalia. Det sker på et samstemmende ønske fra Udenrigsministeriet (UM), de involverede sikkerhedsfirmaer, organisationer og pårørende.

Danmarks Radio har endog indgået en aftale med Udenrigsministeriet om at vende alle gidselindslag med ministeriets afdeling for Borgerservice, før de bliver sendt.

I praksis betyder det, at flere af de nyheder, de danske medierne kommer i besiddelse af, aldrig når frem til læsere, lyttere og tv-seere.

DR har på eget initiativ indgået en aftale om at cleare gidselindslag med Udenrigsministeriet. Flere andre medier har droppet historier for ikke at skade gidslerne. Mediejurist Oluf Jørgensen finder det dybt betænkeligt, hvis Udenrigsministeriet i praksis får vetoret. En anden artikel i samme avis, og samme dag, udtalte Henrik Berlau, der er forhandlingssekretær i 3F’s Transportgruppe, der bl.a. organiserer sømænd, hæfter sig især ved, at situationen er uholdbar, fordi Shipcraft ikke har nogen penge.

»De har i hvert fald fået givet offentligheden et indtryk af, at de ikke har nogen. Hvis det er tilfældet, er det jo slet ikke dem, der skal forhandle,« siger han.

Henrik Berlau mener, at politikerne burde gå ind i sagen og tage ansvaret for, at de to danske sømænd nu har været tilbageholdt som gidsler i et år.

»Regeringen står fast på, at den ikke vil forhandle med den slags mennesker, men hvornår forhandler man så? Når de nu ved, at rederiet ikke kan og måske ikke vil betale, hvad skal der så ske? Skal de sidde der i årevis?« siger og han efterlyser, at regeringen lægger et større pres på Shipcraft, så gidslerne kan blive løsladt.

»Statskassen skal ikke stå åben, men vi skal have de folk ud. I øjeblikket lader regeringen, som om den ikke har noget problem«.

Det har hverken været muligt at få en kommentar til gidslernes situation fra Udenrigsministeriets Borgerservice, Shipcraft eller Dansk Flygtningehjælp.

3F sømændene forsætter deres kritik af regeringens manglende indsats for gidslerne i Somalia.

I slutningen af januar, natten til den 25. januar, blev den danske nødhjælpsarbejder og hans amerikanske kollega befriet af amerikanske specieltropper i en aktion mod piraterne.

Jyllandsposten bragte samme dag i en artikel et interview med Udenrigsministeren. Her udtalte Udenrigsministeren, at de danske gidsler der forsat er i Somalia, ikke skal regne med at blive befriet i nye dødelige aktioner. Dermed må de to danske og fire filippinske søfolk, som forsat holdes som gidsler i Somalia kigge langt efter en lignende aktion, der kan bringe dem hjem til deres familier.

- I lyset af befrielsen her forstår vi godt utålmodigheden fra de tilbageværende gidsler og deres pårørende. Vi gør hvad vi kan, men det står selvfølgelig klart, at den danske stat ikke forhandler med gidseltagere, siger Villy Søvndal.

Endvidere påpegede Udenrigsministeren, at man skal være opmærksom på, at en sådan redningsoperation ikke er risikofri. Der har været hård kamp, og der har været omkomne. (ifølge andre oplysninger skulle 8 pirater være blevet dræbt).

12. februar bragte Maritime Danmark en artikel under overskriften -

Sømænd kalder regeringen handlingslammet

Såvel den nuværende som den afgåede regering - og de ansvarlige ministre for søfart og udenrigspolitik - er tilsyneladende handlingslammede af de somaliske pirater. Det mener 3F Sømændene.

3F Sømændene kan ikke få øje på konstruktive politiske idéer og initiativer til støtte for gidslerne eller deres familier. Derfor opfordrer sømændene nu politikerne i Folketinget, regering og ansvarlige ministre til at tage initiativer, så noget bliver gjort. ”Der må sikres en lovgivning så de søfarende og deres familie ikke efterlades i piraternes vold uden at vide om der er nogle, der i det mindste gør noget konstruktivt for at få gidslerne fri. Der må skabes en dansk organisation så de søfarende ved at der er mennesker i Danmark, der reelt arbejder for deres frigivelse”, skrider 3F Sømændene på deres hjemmeside.. Sømændene konstaterer, at der i dag ikke eksisterer lovgivning der effektivt pålægger rederier, forsikringsselskaber eller myndigheder, at de har et ansvar over for de søfolk som er taget som gidsler - og langt mindre ansvar over for familien til de tilfangetagne søfolk. ”Vi må have en lovgivning der fordeler og placerer et ansvar - såvel juridisk, økonomisk og politisk. • vi må have en lovgivning, der klart definerer krav til de rederier, der sender skibe ind i risikozoner. • vi må have en lovgivning, der pålægger reder, befragter og forsikringsselskaber klare juridiske og økonomiske forpligtigelser hvis ulykken sker. • vi må have en lovgivning, der sikre en offentlig myndighed som har nødvendig politiske, juridiske og økonomisk midler til at yde nødvendig hjælp til såvel gidslerne som deres familie. • vi må have en lovgivning, der sikre en demokratisk gennemskuelighed i såvel lovgivning som administration i terror eller

tilfælde af pirateri og overfald på skibe. Det vil klæde den nuværende minister for søfart, at han tog initiativ til at indkalde de søfarendes interesseorganisationer til drøftelse om et sådan fremtidig lov kompleks, der skal skaffe nødvendige resurser til gavn for de søfarende”, skriver 3F Sømændene. Kilde: 3F Sømændene

Imens forsætter alt som hidtil. Shipcraft og regeringen forholder sig tavse omkring gidselsagen. På andre fronter af piratkampen er regeringen dog ikke så mundlam overfor pressen. Men gidslerne syntes at være helt glemt, og nævnes yderst sjældent.

I marts måned sender den ærøske kommunalbestyrelse et brev til Statsministeren og Udenrigsministeren, hvori de undrer sig over, at staten ikke tager affære omkring gidselsagen. Dette brev fik kommunalbestyrelsen svar på flere måneder senere, og da med samme standardformulering, som jeg har modtaget flere gange, hvor jeg også har skrevet til ministrene. Et høfligt svar, hvor man garantere at der gøres alt for at få gidslerne fri. Men absolut et intetsigende og uengageret brev som intet konkret siger.

Hen over foråret bølger dissektionen om den danske indsats i kampen mod piraterne, men den vedkommer sjældent, for ikke at sige aldrig, hvad man fra politisk side vil gøre for at afhjælpe gidslernes situation.

Den 1. april kunne der læses på Maritime Danmark:

Gidsler er overladt til deres egen skæbne

Med enkelte undtagelser har pirateriet ikke affødt de store overskrifter i danske medier eller til en bred offentlig debat om, hvad man skal gøre ved uvæsenet. Og dermed heller ikke til et pres på politikerne for at finde en løsning.

Hver dag sætter søfarende liv og lemmer på spil for at fragte varer og forsyninger gennem piratfyldt farvand. Frem til årsskiftet 2011/12 har 2.317 søfarende været holdt som gidsler af pirater i farvandet ud for Somalias kyst. 60 af gidslerne er døde. Ved årsskiftet blev 200 søfarende holdt som gidsler. Med enkelte undtagelser, Danica White i 2007, CEC Future, Leopard og sejlerfamilien fra Kalundborg i foråret 2011, har pirateriet ikke affødt de store overskrifter i danske medier eller til en bred offentlig debat om, hvad man skal gøre ved uvæsenet. Lars Bangert Struwe, Københavns Universitets Center for Militære Studier, forsker i pirateri. Han ser to overordnede årsager til, at danskerne tilsyneladende interesserer sig så lidt for sagen, selv om den indirekte påvirker os alle. ”Det handler om, hvem der er gidsler. Og det handler om, at kun få af os i dag har tilknytning til søfart eller kender nogen, der har det. Vi ved ganske enkelt for lidt om søfart, og hvad det betyder for os, og så konkluderer vi, at det ikke vedrører os”, siger Lars Bangert Struwe. En tredje årsag er, at medierne generelt ved for lidt om pirateri. ”Før 2006 var der stort set ingen, der vidste noget om pirateri. Kun få forskere beskæftigede sig med emnet. Da jeg blev ansat på universitet i midten af 00’erne, kendte jeg af navn alle, der forskede i pirateri. Det gør jeg ikke længere, men der er fortsat ingen, der for alvor beskæftiger sig overordnet med pirateri, og de konsekvenser det har for f.eks. vores menneskesyn”, siger Struwe. ”Det er et problem, vi diskuterer meget i forskerkredse, da det er en meget omfattende opgave og enormt svært at finde ud af. Og vi er kun få forskere på det felt”. Kapringen af Danica White i 2007 blev en øjenåbner. Pirateri og gidseltagning kom for en stund på dagsordenen, men blev snart offer for, hvad Lars Bangert Struwe kalder ”det racistiske problem”, nemlig at langt hovedparten af gidslerne har været - og er - søfarende fra ikke-europæiske eller nordamerikanske stater.

”Sad der 200 søfarende med vestlig baggrund ville der uden tvivl være sket en militær intervention. Det ville ikke være politisk acceptabelt, men da langt hovedparten af gidslerne er indere, filippinere eller kinesere, afholder politikerne sig fra denne løsning”, siger Lars Bangert Struwe. Han erklærer sig hermed enig med administrerende direktør i Rederiet Clipper, Per Gullestrup, der tidligere har sagt noget tilsvarende. Senest er der fra rederorganisationer presset på for at intervenere militært på landjorden mod piraternes baser, men foreløbig er det blevet ved snakken. 60 søfarende er omkommet i forbindelse med pirateri og gidseltagning. Mange flere er blevet tortureret og mishandlet i forsøget på at lægge pres på rederier og familier for at få dem til at betale løsesum. Piraternes metoder stiger i voldsomhed. Historisk ved vi, at hvis et mandskab stille og roligt overgiver sig, bliver det efterfølgende forløb ikke så voldsomt. Lars Bangert Struwe tror ikke, at piraterne kan opruste mere, end de allerede har gjort, men han frygter for den dag, hvor et skib bevæbnet med vagter alligevel bliver kapret. ”Historisk ved vi, at hvis et mandskab stille og roligt overgiver sig, bliver det efterfølgende forløb ikke så voldsomt. Bliver der gjort voldsom modstand som fx åben ild mellem parterne, kan man frygte, at det udvikler sig til et blodbad”, siger Lars Struwe. Kilde: Søfartens Arbejdsmiljøråd

Denne artikel gjorde, at jeg skrev et indlæg dagen efter til Maritime Danmark:

Mandag 2. april 2012 kl: 14:51 – Maritime Danmark

Læserindlæg: Jeg har netop læst en artikel på Maritime Danmark med overskriften – Gidsler er overladt til deres egen skæbne. Denne triste overskrift siger desværre sandheden om gidslernes situation, når de først er blevet fanget af de somaliske pirater.

Så er gidslerne reduceret til en handelsvare, i en modbydelig og forbryderisk menneskehandel, som det internationale samfund tilsyneladende ikke magter at stoppe. Og derfor vælger dets politikere, ikke mindst de danske, at undgå diskussion om dette med fuldstændigt, fejt og lammende tavshed. Der bruges årligt mange milliarder kroner på at bekæmpe pirateriet ved Afrikas Horn. Der er på ganske få år etableret en industri, hvis eneste formål er at forsøge at afskære piraterne fra at kapre handelsskibene og tage besætningen som gidsler. Der er et stort militært apparat sat i gang med overvågning af piraternes aktivitet, og forsøg på at begrænse antallet af kapringer. Der er ganske vist sket en nedgang i kaprede skibe, og dermed tilfangetagne gidsler. Dette skyldes dels, en mere effektiv indsats fra de militære styrker i området. Dels, og vel nok det der har den største effekt, øget sikkerhedsforanstaltninger, herunder brug af bevæbnede vagter ombord på skibene. Dette får en hel del medieomtale. Og landets politikere er ikke sene i vendingen, til at rose sig selv for denne indsats. Især bryster politikerne sig gerne af, at den danske indsats får megen ros og positiv omtale fra deres udenlandske kollegaer. At det reelt er søfartserhvervet selv, der har foranstaltet, bekostet og kæmpet, for at beskytte søfolkene og deres skibe, bliver skubbet lidt i baggrunden når politikerne skal fremhæve deres egen ”store” indsats. Politikerne ser mere på positiv omtale, end positive resultater. Det forekommer mig, at være en lidt klam holdning at fremlægge. Der bruges store summer på at forsøge at stabilisere det lovløse land Somalia, for på den måde bl.a. at komme pirateriet til livs. Men hidtil er det meget lidt succes at spore i retning af, at det vil lykkedes af den vej. Også her stiller politikerne gerne op og roser deres store initiativ og engagement til skyerne, og medierne levere varen. Man kører stadig på, at hvis man bare giver de fattige somaliske fiskere mulighed for at tjene deres penge ved fredeligt fiskeri, så kommer man også pirateriet til livs. Der kan endog spores en hvis form for sympati i offentligheden, for disse stakkels fattige mennesker, der er nød til at bedrive pirateri for at overleve. At det ligger meget langt fra virkeligheden, og efterhånden må betragtes som en myte, gør medierne ikke noget for at synliggøre. Man mener åbenbart ikke, at offentligheden behøver at få sandheden om hvordan pirateriet egentligt er organiseret at vide. Og politikerne er af samme mening. Hvis sandheden kom frem i offentligheden, skulle de jo til at forklare sig og måske møde modstand mod deres politiske beslutninger. Så er det, set med politikerøjne, ligegodt bedre at fremlægge det som offentligheden gerne vil se, og give pokker i at der ikke er meget realitet i det. Også her leverer medierne ukritisk spalteplads, og offentligheden sluger det hele råt. Med hensyn til tavsheden omkring gidslernes sørgelige og håbløse situation, henholder politikerne sig til eksperternes

råd om, at det vil skade gidslernes muligheder for hurtig frigivelse, hvis der er for meget omtale af deres situation. Også her er der, efter min mening, tale om en forkert og bedrevidende rådgivning, som mere har sigte på at den forbryderiske menneskehandel helst ikke skal komme til offentlighedens kendskab, og dermed opnå at blive genstand for en fuld berettiget kritik. Det tjener udelukkende et formål, nemlig, at de forhandlere der er på begge sider i en gidselsag, kan drive deres kriminelle ”forretning” i fred og ro. Samt, at politikerne undgår at skulle tage stilling til en uhyggelig, usmagelig og absolut kriminel handling som hedder menneskehandel. Derfor er min opfordring til landes medieredaktører, vis at vi har pressefrihed her i landet og lad jer ikke dirigere af diverse eksperts tilsyneladende ensporet rådgivning. Få en ordentlig debat i gang, som tvinger politikerne til at komme frem af deres flyverskjul, og udvise den fornødne kompetence, der skal til for at stoppe denne modbydelige menneskehandel. Det skylder vi alle i høj grad de mange hundrede uskyldige søfolk, der har fået deres liv ødelagt som gidsler, både for de somaliske piraters pengegriskhed, men sandelig også for verdenssamfunds uhyggelige slappe holdning til hele piratproblematikken. Med venlig hilsen Poul Erik Larsen Forhenværende navigatør Læserindlæg er ikke et udtryk for redaktionens holdning

I løbet af juni måned kører især Ekstra Bladet hårdt på Shipcrafts håbløse behandling af gidselsagen. Her anholder man også regeringen for dens manglende engagement i gidslernes ulykkelige situation, uden at regering eller politikere tager til genmæle. Der er forsat tavshed omkring sagen, både fra Shipcraft og politikere.

Selv Holger K. Nielsen fra SF, som ellers et år tidligere havde påpeget at den daværende regering skulle engagerer sig direkte med hensyn til at få gidslerne fri, kunne pludselig ikke længere forholde sig til gidselsituationen nu. Hans undskyldning er, at han ikke er informeret præcis om processen!

Ekstra Bladets afsløringer af sammensætningen af Shipcrafts bagland, som unægtelig bliver taget ved haserne, får direktøren i det danske sikkerhedsfirma Risk Intelligence til at udtale følgende advarsel til Ritzau:

Det kan gøre det vanskeligere at få frigivet de seks søfolk fra det danske fragtskib Leopard, der i 1½ år har været gidsler hos somaliske pirater, at Ekstra Bladet tirsdag skriver, at rederiets hovedaktionær råder over en stor formue. Det vurderer en piratekspert.

”Alt andet lige vil det forlænge processen med at få gidslerne hjem. Der ryger måske en måned eller to mere på forhandlingerne. Stiger prisen, vil det tage tid at forhandle den ned igen”, siger Hans Tino Hansen, administrerende direktør i sikkerhedsrådgivningsfirmaet Risk Intelligence, til Ritzau.

Det får dog ikke Ekstra Bladet til at minimere sin kritik af sagen forløb. Tværtimod, fra 1. juli og frem til dato har Ekstra Bladet ført en decideret kampagne under sloganet:

- Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia? -

Denne kampagne falder absolut ikke i god jord hos alle. Der er mange, og vidt forskellige meninger om dette. Jeg bifalder ikke nødvendigvis alle Ekstra Bladets holdninger i sagen. Men bakker fuldt og helt op om, at sagen skal frem i offentlighedens søgelys. Derfor bakker jeg også op Ekstra Bladets kampagne, da den i høj grad har medvirket til at sagen er blevet mere synlig.

Det kan ikke have sin rigtighed, at staten og dens såkaldte ”eksperter” kan slippe godt fra at påråbe sig tavshed af hensyn til forhandlingsforløbet. Et forhandlingsforløb, som tilsyneladende er løbet helt af sporet og hidtil kun har ført til at de stakkels gidsler er tæt ved at opgive livet!

Det bør absolut give konsekvenser for alle implicerede parter i sagen. Og, absolut også de politikere, der i den grad har svigtet deres ansvar i sagen, ved at undgå at tage part i denne.

Poul Erik Larsen. Frederiksværk, 21. juli 2012.