DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED BOLIVIA

2016

3

Med udfasningen af det dansk-bolivianske bistandssamar-

bejde i slut-2018, og med lukningen af den danske ambas-

sade i La Paz i august 2017, tager en betydningsfuld æra sin

afslutning.

Den danske udviklingsstøtte i Bolivia har en 40 år lang og

positiv historie bag sig. Det dansk-bolivianske samarbejde

startede helt tilbage i 1970’erne, hvor Danmark via statslån

støttede etableringen af en række bolivianske mejerier.

Bolivias største mejeriselskab, Pil, udspringer direkte fra

denne støtte. Siden blev Bolivia valgt til dansk programsam-

arbejdsland i 1994, hvilket førte til åbningen af ambassaden

i La Paz i 1995, og til en lang række konkrete udviklingsre-

sultater, som Danmark og Bolivia i dag kan være stolte af.

Bolivia har traditionelt set været Sydamerikas fattigste

land – men meget har ændret sig i de forgangne 20 år. Hvor

Bolivia i 1990’erne og starten af 00’erne var karakteriseret

ved store politiske og sociale uroligheder, diskrimination

og ekstrem fattigdom, fremstår Bolivia i dag som et land

med politisk stabilitet, forbedrede sociale indikatorer, en

imponerende vækstrate og en endnu mere imponerende

fattigdomsreduktion.

Og netop økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelsen har

været vigtige mærkesager i det dansk-bolivianske udvik-

lingssamarbejde de sidste 40 år. Danmark har gennem

årene bidraget til indkomstforøgelse for tusinder af fattige

småbønder via støtte til en bæredygtig landbrugsudvikling,

herunder faglig rådgivning og investeringer i udstyr.

Udviklingsbistanden har også haft særligt fokus på op-

rindelige folks rettigheder og uddannelse. Danmark er i

Bolivia kendt for at have hjulpet de oprindelige folk med

at få skøde på deres jord svarende til et areal på 2,6 gange

Danmarks størrelse. Inden for uddannelse har støtten været

fokuseret omkring den bolivianske regerings ambitiøse

uddannelsesreformer. Dette betyder i dag, at næsten alle

bolivianske børn går i skole – og det vel at mærke med

undervisning på flere af landets oprindelige sprog.

Det går med andre ord den rigtige vej i Bolivia, og meget

tyder på, at landet indenfor de nærmeste år vil være et

mellemindkomstland. Beslutningen om at udfase det

dansk-bolivianske bistandssamarbejde sker derfor på et

tidspunkt, hvor Bolivia har gode muligheder for selv at

fortsætte den positive udvikling.

Danmark har dog stadig en relevant og vigtig rolle at spille

i Bolivia efter 2018. Klimaforandringer og øget urbanisering

er blandt nogle af de udfordringer, Bolivia står overfor, og

som har betydning for den bolivianske regerings øgede

satsning på vedvarende energi. Vigtigt er derfor, at 2016

blev året, hvor udenrigsminister Kristian Jensen godkendte

dansk medfinansiering af 3 nye, bolivianske vindmøllepar-

ker til en samlet værdi af DKK 1,3 mia. – den første large-

scale investering i vindenergi i Bolivias historie. Læs mere

om dette fremtidsprojekt her i årsrapporten.

Ellers har 2016 stået i udfasningens tegn. Vi har på ambas-

saden arbejdet hårdt på at sikre resultater og bæredygtig-

hed af de støttede initiativer under Landeprogrammet – bliv

endnu klogere på dette arbejde på de næste sider. I det

kommende halve år vil vi naturligvis fortsætte denne ind-

sats – og det i tæt samarbejde med vores gode bolivianske

og danske samarbejdspartnere. Jeg vil derfor gerne benytte

lejligheden til at takke alle de danskere og bolivianere,

der har været, og fortsat vil være, involveret i det danske

bistandssamarbejde i Bolivia. I har alle været medvirkende

til de gode resultater, som Bolivia nu og i fremtiden høster

frugterne af.

Bolivia – tak for denne gang!

Rikke Zeuner

FORORD AF CHARGÉ D’AFFAIRES RIKKE ZEUNER

tal og fakta om

VIDSTE DU AT … > Bolivia har taget navn efter Simón Bolívar, en af Latinamerikas mest kendte

frihedskæmpere under uafhængighedskrigene mod det spanske imperium.

> 2/3 af Bolivias territorium ligger i Amazonas, og landet har en enestående biodi-

versitet, der omfatter næsten 40 % af verdens dyrearter.

> Der dyrkes over 1.500 kartoffelsorter i Bolivia.

> Bolivia er verdens største eksportør af paranødder. Danmark er 6. største eks-

portdestination.

> Mange fødevarer menes at stamme fra Bolivia såsom forskellige slags peber-

frugter og chili samt peanuts og rodfrugten yuca.

BO

LIVIA

LANDEPROGRAMMET I 2016 var Danmarks støtte til

Bolivia på DKK 160,7 mio.

fordelt på:

Bæredygtig vækst: DKK 55,9 mio.

Miljø/klima: DKK 58,1 mio.

Rettigheder: DKK 24,3 mio.

Andre projekter: DKK 3 mio.

Ambassaden i La Paz administrerer

desuden støtte til:

To regionale programmer i Central-

amerika (DKK 13,7 mio.), projekter

under Danida Business Partnerships

(DKK 4,3 mio.) og projekter under

Danidas Klimapulje (DKK 3,3 mio.).

> Bolivias areal er på ca. 1,1 mio.

km2 – det er 25 gange større end

Danmark.

> Bolivia har ca. 10,8 mio. indbyg-

gere. 37 % identificerer sig selv

som en del af Bolivias oprindelige

folk.

> Bolivia har 37 officielle sprog. De

mest talte er spansk, quechua,

aymara og guaraní.

> Katolicismen den mest udbredte

religion, men der findes flere for-

skellige oprindelige trosretninger.

> Bolivia er et demokrati. Præsident

Evo Morales Ayma og regerings-

partiet MAS blev genvalgt til sin

tredje periode (2015-2018).

> Bolivia er det fattigste land i

Sydamerika med BNP pr. indbyg-

ger på USD 3.000 (2015) – til sam-

menligning er BNP pr. indbygger i

Danmark USD 58.590 (2015).

> Andelen af befolkningen, der

lever for under USD 2 om dagen

er faldet fra 25 % til 7 % over en

20-årig periode.

Forsidebillede: Bondekvinde på landet i Altiplano

med nyfødt alpcaca-føl og moderen i hælene.

Foto: Rikke Zeuner

indhold Forord af chargé d’affaires · 3

Et bedre liv på landet · 4

Fødevaresikkerheden styrkes gennem forskning · 5

Roser og regnorme · 6

Naturbeskyttelse og økonomisk overlevelse · 8

Overtrædelse af menneskerettigheder og retsforfølgelse · 12

Tidslinje · 14

Kaimaner, kakao og kokke i skøn pærevælling · 20

Vild kakao – fra Baures til Bojesen · 22

Certificering og kontrol gør indhug i afskovning · 24

Tørret træ og certificeret uld giver mad på bordet · 26

Koka og kontrol · 28

Diabetes på dagsordenen · 30

Kort Nyt · 31

Grøn energi boomer i Bolivia · 32

Rikke Zeuner på Chacaltaya, 5.400 m. Foto: Ambassaden

4 5

Bolivia står som nation over for flere

udfordringer på landbrugsområdet.

Landet skal dels brødføde en stadigt

voksende og mere forbrugende befolk-

ning samtidig med, at en meget eks-

tensiv udnyttelse af den nuværende

landbrugsjord øger presset for inklu-

sion af nye landområder. En effektivi-

sering og intensivering af landbruget

er derfor nødvendigt, hvis den natio-

nale fødevareproduktion skal øges,

importen af fødevarer mindskes og

miljøet bevares.

Ifølge den bolivianske regering skal

forskning og innovation bidrage

til et mere effektivt landbrug. Den

eksisterende og allerede opdyrkede

landbrugsjord skal udnyttes bedre,

såsædens kvalitet skal forbedres og

produktiviteten skal øges, og af-

grødernes resistens overfor sygdomme

skal sikres. Hertil kommer, at der er

behov for forskning og investeringer i

innovative teknikker og dyrknings-

metoder specifikt tilpasset de meget

forskellige typer landbrug i Bolivias

mange forskellige klimazoner.

Landbrugsministeriets Institut for

Innovativt Land- og Skovbrug (INIAF)

leder forskellige forskningsprogram-

mer målrettet forbedringer af det

bolivianske landbrug. Forsknings-

programmerne har som primært mål

at identificere og afprøve innovative

løsninger, der kan bidrage til øget pro-

duktivitet og fremme af bæredygtige

dyrkningsmetoder til gavn for både

bønder og miljøet.

Såsædens kvalitet og produktivitet sikres i laboratorietINIAF har på landsbasis 6 forskellige

bioteknologiske laboratorier, der sæt-

ter rammen for opbevaring, certificer-

ing og forskning i landets tusindvis af

frøsorter til dyrkning af eks. kartofler,

quinoa og majs. Visionen bag labo-

ratorierne er at styrke og garantere

landets fremtidige frøbeholdning og

fødevareproduktion, samtidig med at

laboratorierne bidrager til bevarelsen

og certificeringen af de forskellige

afgrøder og plantearter, der er helt

særegne for Bolivia.

Et nyt laboratorium i Montero i Santa

Cruz-regionen har som primært formål

at analysere og kvalitetssikre såsæd.

Frøene kommer under mikroskopet

med henblik på at sikre ensartet vækst,

flere frø pr. plante og øget resistens

overfor sygdomme og tørke – alt sam-

men for at sikre et større afkast og øget

indkomst for den enkelte bonde.

På tværs af Bolivias højslette – el

Altiplano – får landbruget en hånds-

rækning. Med finansiering fra det

Danida-støttede landbrugsprogram

EMPODERAR-DETI (DETI) er 4 kommu-

ner, i samarbejde med sammenslut-

ninger af mælkebønder, i gang med at

bygge i alt 114 nye kostalde.

Temperaturerne i de ca. 4.000 meters

højde falder let til langt under fryse-

punktet, og kulde har desværre en

negativ effekt på køers evne til at

producere mælk. En ko på el Altiplano

giver derfor i gennemsnit kun 8 liter

mælk pr. dag sammenlignet med en

dansk kos gennemsnitlige produktion

på 27 liter pr. dag. Ordentlige stalde er

med andre ord altafgørende ikke alene

for dyrenes overlevelse, men også for

at øge mælkeproduktionen og dermed

sikre øget indkomst for mælkebønder-

ne.

Støtte og initiativ går hånd i håndBondefamilier kan med udgangspunkt

i egne behov året rundt ansøge om

medfinansiering til landbrugsprojekter

via DETI ud fra følgende finansierings-

model: minimum 30 % egenfinansie-

ring, maksimum 70 % DETI-finansie-

ring. Danidas landbrugsrådgiver Peter

Ormel mener, at netop denne kombi-

nation af egen- og medfinansiering,

samt bøndernes egen-definition af

behov og projekter, er DETI’s styrke og

største succes.

”DETI’s fleksible støttemodel er gen-

nem de seneste 8 år lykkedes med at

hjælpe tusindvis af bondefamilier til

at synliggøre deres reelle problemer

og behov, ligesom bønderne er blevet

andelshavere af de implementerede

løsninger.”

Hertil kommer, at medfinansieringen

via DETI muliggør projekter bønderne

ellers ikke ville have råd til at gennem-

føre på egen hånd. De finansierede

KORT FORTALT: DETI-PROJEKTER 2016

> Cantapa – La Paz: Nye drivhuse med et forbedret vandingssystem, der

sikrer en mere effektiv og større økologisk salatproduktion, hvilket Claus

Meyer’s restaurant Gustu blandt andet har vist interesse for.

> Andamarca – Titicaca: Nye stalde der holder køerne varme, så de produce-

rer mere mælk og som sikrer tør opbevaring af hø, så det ikke rådner.

> Licoma – La Paz: Nye stalde forhindrer solskoldning af frilandsgrise, som

dermed undgår hudsygdomme og sparer bønderne for en masse penge til

medicin.

> Apacheta – Potosí: Den hårde, tørre og stenede jord på markerne be-

arbejdes hurtigere og lettere med nye pløjemaskiner.

> Chaco – sydøstlige lavland: Nye kostalde til et kvindekooperativ, hvilket

sikrer ly til malkekvæg i den ellers meget massive regnsæson.

INIAF – INSTITUTO NACIONAL DE

INNOVACIÓN AGROPECUARIO Y

FORESTAL

> INIAF er et statsejet forskningsin-

stitut, der under Landbrugsmini-

steriet er ansvarlig for forskning

og fremme af innovationer inden-

for land- og skovbrug.

> INIAF tester såsæd med henblik

på certificering og garantistilling

– i 2016 blev 5 nye hvede- og

rissorter certificeret.

> INIAF yder teknisk rådgivning til

bønder og landbrugsteknikkere

– i 2016 har INIAF ydet teknisk

rådgivning til 21.200 landmænd.

> Efteruddannelse af og deltagelse

fra bønder og landbrugsteknik-

kere har betydning for, at 20

innovationer nu er i brug ude på

markerne. F.eks. en gulerodstype

specielt udviklet til at kunne gro

i Altiplanos barske forhold og

økologisk dyrkning af quinoa, der

giver bønderne en bedre pris for

deres produkt.

> Danida støtter INIAF med DKK 16

mio. (2014-2018).

ET BEDRE LIV PÅ LANDET Tusindvis af småbønder har forbedret dyrevelfærd og egenindkomst, via støtte fra det nationale landbrugsprogram EMPODERAR-DETI. Lokalsamfundenes visioner og vilje i kombination med teknisk assistance og bedre faciliteter har gjort dette muligt.

FØDEVARESIKKERHED STYRKES GENNEM FORSKNING National fødevaresikkerhed har høj prioritet for Bolivias regering. Lav produktivitet og stor import af fødevarer skal afhjælpes med forskning og innovation i landets egen fødevareproduktion.

projekter er mange og forskellige og

omfatter alt lige fra fiskefarme til ko-

og grisestalde, indhegning af marker

og afgrøder eller indkøb af vandpum-

per og pløjemaskiner, så produktio-

nen og markarbejdet bliver mindre

arbejdsintensivt.

”DETI-projekterne har bidraget positivt

til forbedringer af bøndernes levevilkår

blandt andet ved at sikre familierne

en øget produktion og bedre kvalitet

af afgrøderne, hvilket igen bidrager

til en øget indkomst. Projekterne har

også givet bønderne redskaber til at

klare arbejdet hurtigere og dermed

sænke produktionsomkostningerne”,

vurderer Peter Ormel.

Selve implementeringen af de for-

skellige projekter sker ofte ved, at

bondefamilierne hjælper hinanden

efter det traditionelle system ayni. Her

skiftes familierne til at bistå hinanden

med at bygge en stald eller installere

en vandpumpe, hvorfor projekterne

ofte indgår som et vigtigt og integreret

element i lokalsamfundenes traditio-

nelle måde at organisere sig på.

DETI’s teknikere og ambassadens internationale

rådgiver var inviteret til indvielse af fodderstalde i

landsbyen Andamarca, nær Titicaca Søen.

Foto: Simon Langvad Græsbøll Iversen

Fotos: Nanna Schmidt

| VÆKST | | VÆKST OG MILJØ |

6 7

Trods det faktum, at landbrugssek-

toren beskæftiger 42% af Bolivias

arbejdsstyrke, bidrager den relativt

lidt til den bolivianske økonomi med

blot 15% af BNP. Herudover er Bolivia

et land med stor indkomstulighed,

hvilket betyder, at 38 % af landets

befolkning i dag lever under den natio-

nale fattigdomsgrænse1. Den ekstreme

fattigdom er i særdeleshed koncentre-

ret i landdistrikterne.

Hertil kommer, at naturen i Bolivia er

truet af menneskelig aktivitet. Skove-

ne fældes i stort omfang med henblik

på opdyrkning og fødevareproduktion,

og fossile brændstoffer udvindes til

stadighed fra undergrunden uden sær-

lig hensynstagen til miljøet. Ydermere

lider Bolivias økonomi som følge af en

lav konkurrenceevne, hvilket til dels

skyldes manglen på et effektivt og

innovativt landbrug.

Via organisationerne FUNDESNAP og

Fundación Valles støtter Danida derfor

innovationsfonden, Fondo de Inno-

vación, der medfinansierer projekter

med fokus på innovative løsninger

inden for land-og skovbrug. Projekter-

ne har til formål at øge produktivite-

ten i det bolivianske landbrug på en

bæredygtig måde, samtidig med at

bøndernes indtjening forbedres.

Kompost, humussyre og genbrugI de subtropiske dalstrøg i Cocha-

bamba, Bolivias centrale region, er

der mange små landbrug grundet et

gunstigt klima året rundt. Desværre er

dyrkningsmetoder ofte ineffektive og

dyre, hvorfor bønderne får relativt lidt

ud af deres hårde arbejde.

I 2016 har 150 familielandbrug søgt

Fondo de Innovación om støtte til

implementering af specialdesignede

kompostenheder til fremstilling af

biologisk gødning og humussyre-

koncentrat til brug i deres frugt- og

blomsterproduktion.

Kompostenhederne implementeret

under projektet er lavet ud fra et nyt

og innovativt design, der gør kompost-

produktionen intensiv, miljøvenlig og

billig. På bare 4-5 måneder produce-

rer enhederne ikke alene biologisk

gødning men også humussyre – et

nødvendigt men meget dyrt produkt

importeret fra store udenlandske

producenter. Komposteringsteknikken

er desuden meget miljøvenlig, idet bru-

gen af den biologiske gødning mind-

sker behovet for kemiske produkter,

ligesom komposteringen sker på basis

af de organiske spildprodukter, der

dagligt forekommer i frugt- og blom-

sterproduktionen: nedfaldsfrugter,

blade og afskårne blomsterstængler.

Sidst men ikke mindst er enhederne

yderst økonomiske både hvad angår

pladsbehov og købspris (DKK 500 pr.

enhed). Kompostenhederne er med

ROSER OG REGNORMEInnovationer øger småbønders indkomst og skåner miljøet.

HUMUSSYREKONCENTRAT

Anvendelse af humussyre gør jor-

den mere frugtbar og øger plante-

væksten. Ved at stimulere de

gode mikroorganismer i jorden,

sørger humussyren for en naturlig

biologisk balance omkring plan-

ternes rodsystem, og bidrager

til at rødderne absorberer mere

næring fra jorden. Humussyren

forbedrer også planternes

fotosyntese, hvorved planternes

samlede produktivitet øges.

KOMPOSTERINGSENHED

Komposteringsenheden er en cy-

linder lavet af genbrugsmetal. Den

er opdelt i tre lag med hver deres

funktion:

1. lag: Her indføres de organiske

spildprodukter – frugter,

grene og blade m.m.

2. lag: Her omdanner regnorme de

organiske spildprodukter til

ganske almindelig gødning.

3. lag: Her fremstilles den flydende

humussyre som et ekstrakt

fra komposteringsprocessen.

1 World Bank 2015 · 2 Ifølge World Economic Forum ligger Bolivia nummer 105 ud af 144 lande på verdensplan (2013).

Intensiv komposteringsenhed.

Foto: Fondo de Innovación

andre ord en ”bottom of the pyra-

mid”–innovation, som småbønder

med meget lav indkomst har råd til

at investere i, og som sparer dem for

mange penge i den daglige drift.

Teknisk assistanceDa det er første gang, at denne form

for komposteringsenheder introdu-

ceres i Bolivia, har teknisk assistance

været et vigtigt element i sikringen

af en succesfuld implementering. En

væsentlig del af finansieringen via

innovationsfonden er derfor gået til

træningsforløb, hvor bønderne er ble-

vet undervist i hele kompostprocessen

lige fra monteringen og vedligehold af

kompostenhederne, til selve kompo-

steringsprocesserne, til anvendelsen

af både gødning og humussyre i den

daglige drift.

| VÆKST |

INNOVATIONSFONDEN/FONDO DE INNOVACIÓN

Innovationsfonden promoverer bæredygtige land- og skov-brugsinnovation.

Specifikt støttes udbredelsen af allerede udviklede og velafprøvede,

innovative teknologier og metoder fra ind- og udland. Adgang til innova-

tioner har stor betydning for opgraderingen og videreudviklingen af Bolivias

små landbrug og virksomheder – både i økonomiske og miljømæssige

henseender.

Innovationsfonden er et samarbejde mellem de to mangeårige

Danida-partnere:

> FUNDESNAP der er specialiseret i miljø- og biokonservering.

> Fundación Valles der er specialiseret i teknologiske innovationsprojekter.

PROJEKTER> Der ydes støtte til projekter i beløbsstørrelsen DKK 135.000-680.000

> I 2016 er 4 innovationsprojekter under implementering, hvilket omfatter i

alt 430 familier.

INNOVATIONER> Humussyreproduktion til dyrkning af frugt og blomster i Cochabamba.

> Biopesticider og feromon til økologisk quinoa-produktion i det sydlige

højland.

> Konserveringsstrategi for skrøbelige agerbrug i det sydlige højland.

> ”Dyb seng”-system til griseavl i Cochabamba-regionen.

Foto: Fondo de Innovación

9

Det er dog vigtigt at sikre menneskelig tilstedeværelse i de

beskyttede områder, hvorved håndhævelse af lovene om

naturbeskyttelse bedre kan sikres. Ubevogtet er områderne

sårbare overfor skovrydning, ukontrolleret skovarbejde, ulov-

lig jagt og uautoriserede infrastrukturprojekter. De oprinde-

lige folk er allerede til stede i og omkring naturreservaterne,

og de har indgående kendskab til økosystemernes sam-

mensætning og funktioner, og kan bidrage med værdifulde

betragtninger vigtige for de beslutninger, der træffes i forhold

til, hvordan naturen bedst bevares. Det er derfor oplagt, at

lokalbefolkningen inddrages i administrationen og sikringen

af lovimplementeringen i disse beskyttede områder.

Gennem det regionale miljøprogram ProAmbiente, har

Danida i en årrække støttet styrkelse og inklusion af de

oprindelige folks organisationer, herunder videreudvikling

af deres færdigheder udi forhandling og medbestemmelse

(co-management) over de beskyttede naturområder.

Centralamerika er utroligt rig på biodiversitet set i forhold

til regionens relativt lille areal. Regionens naturområder er

beskyttet ved lov, men der mangler både menneskelige og

finansielle ressourcer til at forvalte områderne. Kun 35% af

de beskyttede naturområder administreres på nuværende

tidspunkt af etablerede institutioner.

Hertil kommer, at de mange oprindelige folk bosat i og om-

kring regionens naturreservater, lever stærkt begrænset af

den lovgivning, der beskytter naturen. Lovgivning og forvalt-

ning af de beskyttede naturområder har til dato ikke taget

højde for, at de oprindelige folks territorier ofte overlapper

med naturreservaterne. Dette betyder blandt andet, at de

oprindelige folk ikke har lov til at bosætte sig eller opdyrke

deres eget land, hvilket igen har betydning for, at ca. 37% af

lokalbefolkningerne i regionens beskyttede naturområder i

dag lever under fattigdomsgrænsen.

DANIDAs STØTTE TIL CENTRALAMERIKASiden begyndelsen af 1980’erne har samarbejdet mellem Danmark og

de centralamerikanske lande været tæt. Den danske støtte er først og

fremmest gået til fremme af menneskerettigheder i regionen, men i flere

omgange er støtten også gået til de regionale bestræbelser på at fremme

miljø og bæredygtig udvikling. I 2016 sætter Danida punktum for de mange

års partnerskab.

NATURBESKYTTELSE OG ØKONOMISK OVERLEVELSE

Kortlægning af oprindelige folks territorier er et værktøj

til indflydelse og medbestemmelse.

8

| CENTRALAMERIKA |

Foto: Agexport

10 11

økonomiske incitamenter til at værne om naturen med hen-

blik på at indkomstsikre de kommende generationer. Helt

konkret støttes mikro-finansieringsfonde, grønne værdikæ-

der og teknisk vejledning i bæredygtig produktion af eks.

cashewnødder, kakao, sesam og frugter.

De kommercielle aktiviteter udføres med vejledning og

assistance fra lokale NGOer med årelang erfaring fra de tre

centralamerikanske lande, hvor ProAmbiente er forankret:

Guatemala, Honduras og Nicaragua.

Bufferzoner – beskyttelse og businessInklusion og medbestemmelse kan dog ikke alene sikre

håndhævelse af miljølovgivningen og bevarelsen af de

beskyttede områder – naturbeskyttelse og økonomisk

overlevelse for lokalbefolkningen bliver nødt til at gå hånd

i hånd. Med henblik på at løfte lokalbefolkningerne ud

af fattigdommen støtter Danida derfor bæredygtige men

kommercielle aktiviteter i bufferzonerne omkring de be-

skyttede områder. De økonomiske aktiviteter har til formål

at præsentere lokalbefolkningen for alternativer til eks.

ulovlig skovhugst, ligesom aktiviteterne sigter mod at skabe

”

Som tak for miljøsamarbejdet i Centralamerika fik chargé

d’affaires Rikke Zeuner i august 2016 overrakt en mindetavle

fra Danidas samarbejdspartnere.

Foto: Agexport

Der er al mulig grund til at være stolt af de resultater, der er opnået på trods af politiske kriser og ustabilitet i området

fortæller Elsebeth Tarp, seniorrådgiver for Udenrigs-

ministeriet. Hun har fulgt udviklingen tæt, siden hun i

1980’erne var med til at starte de første Danida-støttede

programmer i Centralamerika.

FOKUS PÅ MILJØ OG RETTIGHEDER I REGIONEN

> Danida har i perioden 2013-2016 støttet fremme af

naturbeskyttelse og bæredygtig udvikling med

DKK 20 mio.

> Danida har i perioden 2013-2016 støttet fremme af

menneskerettigheder med DKK 50 mio.

> Danida har gennem de sidste 20 år støttet fremme af

menneskerettigheder med i alt DKK 400 mio.

BUFFERZONER

Bufferzoner er de landområder, der grænser direkte op til de

beskyttede naturområder, og som er omfattet af restriktion-

er for menneskelig aktivitet – dog ikke i helt samme grad og

omfang som i selve naturreservaterne.

| CENTRALAMERIKA |

Mapas Indígenas. Foto: UICN

Kakaobønder. Foto: Funder

Kortlægning af naturreservater og oprindelige folks territorierEt andet vigtigt element i arbejdet frem mod at sikre natur-

beskyttelse og medbestemmelse for de oprindelige folk har

været udarbejdelsen af ”Mapas de Pueblos Indígenas, Áreas

Protegidas y Ecosistemas Naturales de Centroamérica”.

Som den spanske titel indikerer, er Mapas Indígenas detal-

jerede kort med informationer om de etnografiske, topogra-

fiske, biologiske, demografiske og geografiske forhold, der

gør sig gældende i de oprindelige folks territorier, natur-

reservaterne og økosystemerne i den centralamerikanske

region.

Det særlige ved kortene er, at de er blevet til med deltagelse

fra relevante aktører på alle niveauer lige fra nationale rege-

ringer til lokale kommuner. Særligt har den direkte inddra-

gelse af de oprindelige folk og deres viden om og opfattelse

af egne territorier haft afgørende betydning for kortenes

tilblivelse. Mere end 3.500 repræsentanter for regionens op-

rindelige befolkningsgrupper – fra det nordlige Guatemala

til det sydlige Panama – har taget del i kortlægningen.

Repræsentanterne har via 130 workshops bidraget med deres

definitioner på, forståelse af, og viden om egne territorier,

naturreservater og økosystemer på tværs af landegrænser.

Kortenes rækkevidde og kompleksitet muliggør kombinati-

oner af data, som gør dem til et stærkt redskab i forhold til

politisk fortalervirksomhed og fremtidig forskning. Blandt

andet viser kortene en klar sammenhæng mellem oprinde-

lige folks territorier og lavere niveau af afskovning. Tanken

er, at kortene skal gøres frit tilgængelige via en interaktiv

web-platform, således at forskere og andre interesserede

fra hele verden kan benytte sig af dem.

Mapas Indígenas er blevet til over en 2-årig periode via et

samarbejde mellem de centralamerikanske lande, forskel-

lige oprindelige folks organisationer og Danidas regionale

samarbejdspartnere: IUCN (Centralamerika og Caribien),

AGEXPORT (Guatemala), FUNDER (Honduras) og NITLAPAN

(Nicaragua). Desuden har National Geographic været kon-

sulteret på baggrund af deres erfaring med udarbejdelse af

kort for den centralamerikanske region i 1992 og 2002, og

kortene blev for første gang lanceret i FN’s Forum for Oprin-

delige Folk i New York den 20. maj 2016.

Overgreb mod kvinder, vold mod menneskerettigheds-

forkæmpere og manglende retsforfølgelse er udbredte

fænomener i Centralamerika. Hertil kommer udfordringer

i forhold til korruption i statsapparatet, og at marginalise-

rede befolkningsgrupper har dårlig eller ingen adgang til

retssystemerne.

Danida har igennem en lang årrække støttet flere aner-

kendte menneskerettighedsinstitutioner i den central-

amerikanske region. Institutioner der arbejder for at forbed-

re de nationale retssystemer og sikre retssikkerheden for

den enkelte borger. Blandt disse er den Inter-amerikanske

Menneskerettighedsdomstol og den Internationale Arbej-

derorganisation (ILO), som blandt andet sikrer forsvar af de

mange organisationsledere og medlemmer af forskellige

foreninger, der ofte udsættes for udokumenterede anklager

og kriminelle handlinger.

Den Inter-amerikanske Menneskerettighedsdomstol og

ILO arbejder dels ”top-down” ved at lægge pres på og

støtte nationale myndigheder med henblik på at sikre

overholdelse af internationale og ratificerede konventioner.

Samtidig arbejder de ”bottom-up” ved at styrke kapaciteten

i civilsamfundet i forhold til at gøre udsatte og marginalise-

rede befolkningsgrupper i stand til selv at kæmpe for egne

rettigheder.

Samarbejde på tværs af landegrænserDanida støtter også den Inter-amerikanske Menneskeret-

tighedskommission (CIDH), som har til huse i Costa Rica. I

kraft af sine advokater og dommere med særlig ekspertise

indenfor menneskerettigheder er CIDH i 20 latinamerikan-

ske lande anerkendt som en institution med ”supranational

kompetence”.

Den supranationale status betyder blandt andet, at stater

giver CIDH beføjelser til at håndhæve menneskerettigheder

indenfor nationalstatens grænser, hvor regeringen og de

nationale myndigheder normalt har suverænitet. Det vil

sige, at regeringer eller andre offentlige myndigheder kan

retsforfølges, hvis de forbryder sig mod menneskerettig-

hederne eller ikke udfører deres statslige pligter. CIDH kan

eksempelvis gå i rette med eller påtvinge en regering at

sikre en ordentlig rettergang, i fald det nationale retssystem

grundet eksempelvis korruption ikke har behandlet ankla-

ger om menneskerettighedsovertrædelser.

CIDH bidrager også til udbedringer af retssystemerne på

tværs af de lande, der har tilsluttet sig Kommissionen. Når

en CIDH-dom er fældet i et land, danner denne præcedens

for lignende sager i alle de 20 øvrige lande. Disse CIDH-rets-

sager og -domme kræver dog mange ressourcer, og trækker

ofte i langdrag, hvorfor Danida-støtten blandt andet går til

finansiering af personale og retssagsrelaterede udgifter,

således at CIDH kan følge sagerne til dørs og sørge for at de

skyldige instanser bliver stillet til ansvar.

Forebyggelse og anmeldelser af overtrædelserUdover støtte til de store inter-amerikanske institutioner,

har Danida gennem årene støttet civilsamfundsorganisatio-

ner i regionen. Denne støtte er blandt anden blevet kanali-

seret gennem ACI fonden, IBIS, GESCCA og ISACC.

GESSCA arbejder for at styrke marginaliserede befolknings-

grupper i regionen, hvis rettigheder overtrædes. Fokus

ligger særligt på kvinder og oprindelige folks organisationer,

der blandt andet undervises i deres rettigheder, ligesom de

oplyses om, hvor de kan søge juridisk hjælp, i fald de ople-

ver krænkelser af deres rettigheder. Som følge af indsatsen

anmeldes der stadigt flere og flere overtrædelser i regionen.

Danida-støtten går også til den efterforskning og dokumen-

tation af overtrædelser, som er nødvendig for at indgive

en formel klage eller anmeldelse på nationalt niveau.

Civilsamfundsorganisationerne hjælper enkeltpersoner og

lokalsamfund med at forberede og præsentere deres sager

for jurister hos den Inter-amerikanske Menneskerettigheds-

kommission, som efterfølgende fører sagerne enten via

de nationale myndigheder eller via den Inter-amerikanske

Menneskerettighedsdomstol i Costa Rica.

| CENTRALAMERIKA |

overtrædelse af menneskerettigheder og retsforfølgelse

SAGEN OM BEATRIZCIDH skabte i 2013 vigtig præcedens i en sag om abort i El Salvador.

En ung kvinde ved navn Beatriz var gravid med et svært hjerneskadet barn,

og kom selv i livsfare grundet komplikationer forbundet med graviditeten.

CIDH gik aktivt ind i sagen, som blev fremstillet og ført ved den Inter-ame-

rikanske Menneskerettighedsdomstol i Costa Rica. Resultat blev, at Beatriz

fik bevilget en terapeutisk abort ved kejsersnit, hvorved hun reddede livet.

I et katolsk land som El Salvador, hvor alle former for abort før var strengt

forbudt, har sagen om den unge Beatriz medført lovliggørelse af terapeu-

tisk abort. Dommen har sidenhen reddet mange kvindeliv, ligesom den har

reddet mange børn fra at blive moderløse.

Domstolen CIDH. Foto: CIDH

”Min krop er min egen” står der på ryggen af en demonstrant,

der går ind for fri abort for Zika-ramte gravide kvinder.

Foto: Ambassaden

Demonstration mod genindførelse af forbud mod terapeutisk abort i Nicaragua. Foto: Rikke Zeuner

1312

14 15

forside af tidslinjeforside af tidslinje

TIDSLINJE2016

16 17 18 19

JAN

UA

R

FEBR

UA

R

MA

RTS

AP

RIL

MA

J

JUN

I

JULI AU

GU

ST

SEPTEM

BER

OK

TOB

ER

NO

VEMB

ER

DECEM

BER

2017

22. januarDía del Estado Plurinacional

afholdes i Bolivia. Dagen

blev indført i 2010 af landets

nuværende præsident, Evo

Morales Ayma.

5.-9. februarDet verdenskendte Oruro

Karneval, som siden 2001

har været udnævnt til

UNESCO Kulturverdensarv,

afholdes.

8 .–12. marts

Filmfestivalen Ayni Visual

afholdes i La Paz og El Alto af

den bolivianske kulturorga-

nisation COMPA med støtte

fra danske Spor Media.

Festivallen modtager støtte

via CISU.

14. april Novo Nordisk besøger La Paz

for at drøfte diabetesforebyg-

gelse med sundheds-

ministeren.

18.-29. aprilMidterm Review af Lan-

deprogrammet i Bolivia:

”The Country Programme

is considered to be of high

relevance and is progressing

well and it’s is expected that

most partners will meet their

targets before it terminates

in 2018”.

17.-20. maj Madfestival og besøg til Ma-

didi Nationalpark: Internatio-

nale kokke og madskribenter

besøger Amazonas for at

lære om biodiversitet og bæ-

redygtighed, og prøvesmager

regnskovens produkter.

20. maj Oprindelige folk sætter sig

selv på landkortet – FN

lancerer de Danida-støttede

Mapas Indígenas i New York.

3. juniSom afslutning på sit tre år

lange virke som ambassa-

dør modtager Ole Thonke

Bolivias højeste orden ’La

Condecoración del Cóndor

de Los Andes en el Grado de

Gran Cruz’.

3. juniGrundlovsdag fejres i år et

par dage inden d. 5. juni

på Restaurant Gustu, hvor

der samtidig tages officielt

afsked med ambassadøren.

6. juniRikke Zeuner indsættes of-

ficielt som chargé d’affaires

på ambassaden i La Paz.

8. juni Bolivianere og danskere op-

træder med den traditionelle

bolivianske dans Caporales

under Karnevallet i Køben-

havn.

14. juni Cholita-mode, den traditio-

nelle tøjstil blandt kvinder i

La Paz, har taget verden med

storm og bliver for første

gang præsenteret i magasi-

net ’Udvikling’.

29. juli Chargé d’affaires, Rikke

Zeuner, går catwalk ved

stort cholita-high fashion

modeshow arrangeret af La

Paz Kommune på Brasiliens

Ambassade.

15.-20. august I forbindelse med den

officielle afslutning på det

regionale miljøprogram Pro-

Ambiente i Centralamerika,

modtager chargé d’affaires,

Rikke Zeuner, og rådgiver,

Ivette Long, hæderspris som

tak for ambassadens mange-

årige støtte.

23. august-15. september Ambassaden deltager i

Klima-dage sammen med

andre EU-lande.

29.-30. august Feltbesøg til DETI-projekter

i Oruro og Potosí, herunder

projekt i Melena Alta, hvor 21

kvinder modtager støtte til at

udvide deres hønsebestand

og ægproduktion.

18.-20. september Feltbesøg hos skov-

arbejdere i Guarayos,

Santa Cruz, der med teknisk

assistance fra Danida-part-

ner ABT specialiserer sig i

bæredygtigt skovbrug.

23. septemberChargé d’affaires, Rikke

Zeuner, og EU-kollegaer

mødes med teknikere fra

UNODC (FN’s Agentur for

Bekæmpelse af Narkotika og

Kriminalitet) for at lære om

koka-monitorering og samar-

bejdet med den bolivianske

regering i kampen mod

ulovlige stoffer.

26. septemberINIAF indvier nyt frølabo-

ratorium i Montero, Santa

Cruz. Præsident, Evo Morales

Ayma, og Landbrugsmini-

ster, César Cocarico, deltager

ved indvielsen.

27.-28. oktoberDanidas skovrådgiver,

Charlotte Benneker, holder

forelæsning i Santa Cruz om

skovbrug og udfordringerne

ved ny ABT-certificering.

Blandt publikum er flere

Danida-samarbejdspartnere,

forskere, udenlandske

fagorganisationer og

studerende.

11. novemberSom markering af afslut-

ningen på det af Verdens-

banken, Danida og COSUDE

finansierede PISA-projekt,

afholder INIAF landbrugs-

messe, hvor resultaterne

af mange års metodiske og

teknologiske innovationer

vises frem.

16. novemberUdenrigsminister, Kristian

Jensen, godkender støtte via

Danida Business Finance på

DKK 366 mio. til opførelsen

af 3 vindmølleparker i Santa

Cruz. Projektets samlede

værdi er DKK 1,3 mia.

21. novemberBolivia oplever værste tørke

i 25 år. Den bolivianske rege-

ring erklærer undtagelsestil-

stand grundet vandmangel

i 7 ud af landets 10 største

byer og indfører på ube-

stemt tid vandrationeringer i

La Paz og El Alto.

1. decemberForskningsinstituttet

INESAD udgiver bogen ’ABC om Bolivias

udvikling’. Bogen er bevilget af ambassaden og præ-

senterer Bolivias komplekse udviklingsproblematikker på

en letforståelig måde – herunder udfordringer såsom vand,

skrald, kriminalitet, urbanisering, fattigdom og uddannelse.

10. decemberChargé d’affaires, Rikke Zeuner, lægger hus til den årlige

julefrokost, hvor danskere og deres dansk-bolivianske

familier samles og hygger over den traditionelle danske

julemiddag.

2.-3. februarOfficiel afslutning på det man-

geårige, regionale menneske-

rettighedsprogram Pro-

Derechos i Centralamerika

med deltagelse fra ambas-

saden og alle programmets

regionale partnere.

Foto i baggrunden:

Hans Egede-Lassen

20 21

de deltagende småproducenter i dag

er langt mere bevidste om, hvad det

er markedet ønsker og efterspørger,

ligesom madfestivalen helt konkret

har præsenteret producenterne for

nye afsætningsmuligheder. Blandt

andet viste vild kakao og vild vanilje

sig at være yderst efterspurgt, og

kakaoplukkerne lykkedes med at

etablere et samarbejde med produ-

mangeartede produkter. Afgørende for

at skabe et internationalt blikfang var

deltagelsen fra fødevareinteressenter,

internationale kokke, og madskriben-

ter fra hele verden.

Madfestivalen var desuden kulminati-

onen på en gastronomisk ekspedition

til Nationalparken Madidi, hvor de

inviterede kokke og madskribenter ved

selvsyn fik lov at se, føle og smage på

lidt af alt det, Amazonas har at byde på.

Madfestivalen fik også følgeskab af

en fotoudstilling udarbejdet af den

Danida-støttede organisation Wildlife

Conservation Society (WCS). En udstil-

ling der på flotteste vis levendegjorde

Amazonas’ biodiversitet i form af de

mange dyre– og plantearter regionen

er hjemsted for, og som det er altafgø-

rende at bevare.

Mødet mellem og dialogen med

kokke, madskribenter og fødevarein-

teressenter har haft betydning for, at

De oprindelige folk i Amazonas-region-

en er blandt de mest marginaliserede

befolkningsgrupper i Bolivia – både

hvad angår politisk indflydelse og

økonomiske muligheder. Amazonas’

flora og fauna gemmer dog på mange

rigdomme, som de oprindelige folk

indtil videre kun har udnyttet i begræn-

set omfang, men som måske kan bane

vejen for økonomisk indtjening og

retten til medbestemmelse over egne

territorier.

Paranødder, ferskvandsfisk, honning,

vild kakao og vild vanilje er blot nogle

af de produkter, der repræsenterer et

endnu ikke udnyttet potentiale i Ama-

zonas-regi. Men der mangler kendskab

til de ting, Amazonas kan tilbyde,

førend de kan blive attraktive på store

internationale markeder. Det drejer sig

om oplysning lige fra raffineringsme-

toder til anvendelsen af produkterne i

madlavning eller i skønhedsindustri-

en.

Der er dog tale om et potentiale, der

skal forvaltes med stor ansvarlighed

og omtanke, hvilket kaimanjægere i

Carmen del Romero har bevist muligt.

Skindet fra kaimanen – den lille Ama-

zonaskrokodille – er nemlig i høj kurs i

den internationale modeindustri. Med

finansiel støtte og faglig rådgivning fra

Danida, er det lykkedes kaimanjæger-

ne at få etableret salg af certificeret

skind til det store modehus Gucci, si-

deløbende med salg af det fine kød til

gourmetrestauranter i La Paz – eksem-

pelvis Claus Meyers restaurant Gustu.

Bygget på erfaringerne fra kaiman-

jægerne i Carmen del Romero, har Da-

nida via Landeprogrammet prioriteret

yderligere støtte til kommercialisering

af produkter fra andre af landets regi-

oner, herunder det nordligste Amazo-

nas, den nordlige La Paz-region og det

nordøstlige Chiquitanía. Støtten går til

undervisning i, hvorledes småbønder

kan promovere deres produkter – først

og fremmest på de nationale marke-

der, men også i internationalt regi –

samtidig med at miljøet bevares.

Madfestival og gastronomisk ekspeditionI samarbejde med det bolivianske Mil-

jøministerium organiserede ambassa-

den i maj 2016 en madfestival i La Paz,

hvor småproducenter fra hele Ama-

zonas-regionen præsenterede deres

| AMAZONAS |

kaimaner, kakao og kokke i skøn pærevællingSamarbejde mellem kaimanjægere og det europæiske modehus Gucci har kick-startet markedsføring af bæredygtige produkter fra Amazonas.

DANIDA STØTTER > Undervisning af i alt 1600

familier i kommercialiseringen

og networking i forbindelse

med salg af deres lokale og

bæredygtige produkter.

> Undervisning i administra-

tive og tekniske færdigheder

indenfor dyrkning af ananas og

fiskeavl, herunder udarbejd-

elsen af forretningsplaner og

forhandlingsteknikker mhp.

opnåelse af bedre priser.

JATATA – TAG AF PALMEBLADE I den nordlige La Paz-region, nærmere bestemt i Pilón Lajas-reservatet, flet-

ter T’simane Mosetene-folket ”jatatas” – traditionelle tag af palmeblade.

Via Wildlife Conservation Society (WCS) støtter Danida de i alt 58 familier til

at blive bedre i alle aspekter af deres produktion. T’simane Mosetene-folket

modtager eks. råd og vejledning vedr. salg til nye og større markeder, og i

hvorledes de opnår bedre priser på deres helt særegne produkter. Blandt

de største aftagere af de flettede” jatatas” er store hotelkæder, som bygger

hytter/værelser i traditionel ”junglestil”.

WCS støtter, uddanner og vejleder også T’simane Mosetene-folkets offi-

cielle organisation APAI-RQ, hvis primære fokusområde er udarbejdelse af

lokalplaner til sikring af en bæredygtig forvaltning af Pilón Lajas-reservatet.

Chalalán Ecolodge er ejet og drevet af et af de

små lokalsamfund i Nationalparken Madidi.

Lokalbefolkningen fungerer som guider, og kan

med deres store viden fortælle de besøgende om

alle skovens økosystemer, planter- og dyrearter

samt om naturbeskyttelse. Chalalán har kapacitet

til at modtage 28 besøgende ad gangen.

Foto: FOSC

Foto: WCS

Harpyørnen er en af verdens største rovfugle og

blot én af Amazonas mange truede dyrearter. Den

er særligt truet grundet tab af sit naturlige habitat

provokeret af udvidelsen af skovhugst, kvægdrift

og landbrug. Tilstedeværelsen af harpyørnen er

tegn på et sundt og velfungerende økosystem.

Foto: Mileniusz Spanowicz, WCS

Foto: FOSC

Rød kaiman – jages kun 3 uger om året og inden

for kvoter fastsat af miljøsorganisationen

Wildlife Conservations Society.

Foto: Mileniusz Spanowicz, WCS

centen af den luksuriøse bolivianske

chokolade Para tí.

22 23

I Baures, i det nordøstlige Bolivia, gror der vild kakao. For

de omkring 2.000 indbyggere i det lille lokalsamfund langt

inde i regnskoven er indsamling og salg af den vilde kakao

den vigtigste indtægtskilde, men det indebærer et hårdt

og til tider risikofyldt arbejde. Desuden har lave priser og

manglende markedsføring af den vilde kakao betydning

for, at kakaoplukkerne gennem mange år knapt har kunnet

tjene til familernes overlevelse.

Deres situation har dog inden for de seneste år taget en

positiv drejning. Et virksomhedssamarbejde – støttet af

Danida Business Partnerships – har sørget for bedre ar-

bejdsforhold og indtjeningsmuligheder for kakaoplukkerne,

samt gjort dem i stand til at passe bedre på den vilde kakao

til gavn for både dem selv og miljøet.

Bedre arbejdsforhold og bevarelse af regnskovenUnder mottoet ”Amazonas jord og hænder” er tilknytningen

til lokalsamfundet hele grundlaget for opstarten af virk-

somheden Sumar, der er lokal producent af kakaomasse

i Baures. I 2009 gik Sumar ind i et forretningssamarbejde

med den danske virksomhed Bojesen Chokolade, som på

basis af den vilde kakao fra Baures producerer den eksklusive

chokolade Oialla. Fokus for samarbejdet er promovering

af den bæredygtige indsamling og produktion af den vilde

kakao samt identificering og udviklingen af kvalitetsmarkeder

for Oialla-chokoladen – primært i Europa og USA.

Nye markedsadgange og professional markedsføring af Oial-

la-chokoladen har ført til øget afsætning af den vilde kakao,

hvilket igen har betydet, at kakaoplukkerne i Baures med ti-

den har fået højere løn og bedre arbejdsvilkår. Hertil kommer,

at den bæredygtige produktion også er blevet sat i højsædet.

Som en integreret del af Sumar-Bojesen-samarbejdet bliver

kakaoplukkerne i dag uddannet i skånsom indsamling og bæ-

redygtig skovforvaltning. Der er også blevet indkøbt redska-

ber, som gør kakaoplukning og produktionen af kakaomassen

lettere og mindre risikabel for lokalbefolkningen.

Ifølge Rasmus Bo Bojesen, ejer af Bojesen Chokolade, er

det en god forretning at købe vild kakao fra befolkningen

i Baures. Som han understreger så er ”produktets historie

vigtig for forbrugerne”, og kakaoplukkernes historie fortæl-

ler han gerne i markedsføringsøjemed. Rasmus Bo Bojesen

og David Vacaflores, medstifter af Sumar, finder det dog

også helt naturligt og rimeligt, at en del af den profit, der

skabes ved salget af den eksklusive chokolade, geninveste-

res lokalt til fordel for Baures kakaoplukkere.

”Alle kakaoplukkerne får kanoer stillet til rådighed, så de let-

tere kan komme ud til de øer, hvor den vilde kakao vokser. Vi

har finansieret værktøj til dem, så de kan skære kakaofrug-

terne ned på en, overfor træerne, mere skånsom måde end

ved håndplukning, og vi har købt regnjakker og hjelme, så

de undgår at blive gennemblødte eller komme til skade ved

nedfaldne frugter. Hatte med net er også en del af udstyret,

så de ikke bliver ædt af myg.”

David Vacaflores, stifter af Sumar.

Socialt virksomhedsansvar/CSREn grundlæggende forudsætning for Danida-støtten til

samarbejdet mellem Sumar og Bojesen har været udarbej-

delsen af en CSR-strategi. Danidas krav til CSR ligger langt

fra den traditionelle forestilling om almen velgørenhed,

hvor penge doneres til fattige og marginaliserede befolk-

ningsgrupper uafhængigt af virksomhedens daglige drift

eller kommercielle aktiviteter. CSR skal i Danidas optik,

jf. principper under FNs Global Compact, indgå som en

integreret del af Sumar-Bojesens produktionsrelaterede ak-

tiviteter. Sumar-Bojesen er med andre ord ansvarlige overfor

dem og de omgivelser, der direkte eller indirekte berøres af

virksomhedens aktiviteter lokalt – nemlig plukkerne, deres

familier og den omkringliggende natur.

I forhold til virksomhedssamarbejdet i Baures betyder

CSR-kravet, at 34 kvinder i lokalområdet er ansat på vilkår,

der blandt andet omfatter betalt fravær ved barnets første

sygedag, løn under barsel samt sundhedsforsikring og

pension. Den udarbejdede CSR-strategi betyder også, at

børnearbejde ikke finder sted i Baures. Børnene får i stedet

gratis skolegang og deltager kun som en integreret del af

familiens arbejde i deres skoleferie.

| AMAZONAS |

vild kakao – fra baures til bojesenKakaoplukkere får bedre arbejdsforhold og levevilkår gennem dansk-bolivianskforretningssamarbejde.

DANIDA BUSINESS PARTNERSHIPS

Danida Business Partnerships støtter kommercielt

bæredygtige virksomhedssamarbejder, der bidrager til

øget jobskabelse, større konkurrenceevne og promover-

ing af bedre arbejds- og levevilkår lokalt. Herudover er

erfaringsudveksling og vidensdeling samt introduktion

af grøn teknologi fundamentale elementer i de støttede

partnerskaber.

Vild kakao og økologisk sukker – to simple ingredienser bliver til én af de

reneste og mest luksuriøse mørke chokolader i verden: Oialla.

Foto: Mette Mølgaard Henriksen

Transport til landsbyen Baures, langt inde i den bolivianske regnskov,

foregår med små propelfly.

Foto: Mette Mølgaard Henriksen

Den vilde kakao gror på små øer midt ude i junglen langt fra sprøjtegifte

og kunstgødning, hvilket giver en ren og yderst smagfuld kakao.

Foto: Mette Mølgaard Henriksen

25

ABT er ikke alene den offentlige instans

i Bolivia, der udsteder tilladelser til

bæredygtigt skovbrug og fører kontrol

med landets mange skovområder.

ABT bruger også tid og ressourcer på at

hjælpe landets mange skovarbejdere

med at udarbejde forvaltningspla-

ner for naturområder i de forskellige

regioner. Forvaltningsplanerne hjælper

blandt andet skovarbejderne til at hol-

de styr på mængden af træ der fældes,

ligesom de definerer, i hvilke områder

fældning er tilladt og hvornår. På denne

måde bidrager planerne til et overblik

over skovenes langsigtede potentiale,

hvilket giver skovarbejderne et økono-

certificering og kontrol gør indhug i afskovningAfskovningen i Bolivia er en stor og alvorlig udfordring. Hvert år fældes der på landsbasis 300.000 hektar skov, et område på størrelse med Fyn. Bolivias skovstyrelse, ABT, hjælper derfor statslige skovarbejdere og små lokalsamfund til en mere effektiv og bæredygtig skovforvaltning.

ABT – AUTORIDAD DE FISCA-LIZACIÓN Y CONTROL SOCIAL DE BOSQUES Y TIERRA> ABT blev oprettet under Miljømi-

nisteriet i 2009 og har hoved-

kontor i Santa Cruz.

> ABT’s primære opgaver er:

– Udstedelse af tilladelser til at

dyrke skovbrug.

– Yde teknisk assistance til

skovarbejdere og lokalsam-

fund indenfor bæredygtigt

skovbrug.

– Undervise i national lovgiv-

ning på skovområdet.

> ABT står bag et nationalt net-

værk af skovarbejderforeninger,

så lokal viden og udfordringer

deles på tværs af landets regio-

ner.

> Danida støtter ABT med

DKK 35 mio. (2014-2018).

misk incitament til at passe på skovens

naturlige vækst og yngre træer.

Lokalsamfund er vigtige vagthundeEt tæt samarbejde med de lokalsam-

fund, der lever i og af Bolivias skov- og

naturområder, er desuden en vigtig

strategi for at mindske afskovning.

ABT oplyser lokalsamfundene om den

nationale lovgivning på skovområdet

og opfordrer dem til at anmelde ulovlig

skovhugst.

”De lokale beboere har størst viden

om deres skovområde, og har derfor

også bedre muligheder for at opdage

ulovlig indtrængen og afskovning,

som de blandt andet rapporterer på

ABT’s telefoniske nødlinje”, forklarer

David Guever, regional chef for ABT i

La Paz-regionen. 80 % af den ulovlige

skovhugst i Bolivia opdages i dag gen-

nem anmeldelser fra lokale.

På landsbasis opererer ABT via 25

Operative Enheder (UOBT), som dag-

ligt har kontakt med lokalsamfundene

og svarer på anmeldelser om ulovlig

skovhugst. Enhederne kontrollerer

også diverse trætransporter, herun-

der hvorvidt lastbilchaufførerne har

certificering til transport, og om der

er ulovligt fældede eller fredede træer

i lasten. Enhedernes ingeniører er

desuden ofte ude i de små lokalsam-

fund, hvor de hjælper med udformning

af forvaltningsplaner for de specifik-

ke lokalområder, og hvor de bistår

i implementeringen af bæredygtigt

skovbrug.

ABT-erfaring inspirerer nye miljøprogrammerStøtten til ABT stopper med afslutnin-

gen af Landeprogrammet i 2018, men

der arbejdes på at sikre erfaringsud-

veksling, vidensdeling og tæt koordi-

nation med øvrige donorer – i sær-

deleshed EU. Løbende dialogmøder,

udveksling af programdokumenter og

feltbesøg er bare nogle af de tiltag, der

er taget i brug med henblik på at sikre

kontinuitet og videre medfinansiering

af ABT’s arbejde.

EU’s repræsentant, Rocco Busco,

mener, at EU bør kigge nærmere på,

hvorledes de gode takter startet af ABT

og Danida kan fortsættes. ”EU i Bolivia

står på nuværende tidspunkt overfor

at skulle udforme et nyt miljøprogram i

2017. I den sammenhæng ønsker vi at

inkludere støtte til videreudviklingen

af allerede igangværende aktiviteter

indenfor bæredygtigt skovbrug i Boli-

via. Med de positive resultater opnået i

samarbejdet mellem ABT og Danida er

det derfor logisk, at EU i denne proces

støtter sig op ad Danmarks allerede

gjorte erfaringer”.

| MILJØ |

24 25Fotos: Simon Langvad Græsbøll Iversen

saget til at sælge til mellemmænd, der

tilbyder at købe det vandmættede træ

til langt under markedspris, hvorved

de små producenter mister en stor del

af deres fortjeneste.

Med henblik på at mindske handel

med mellemmænd og øge fortjene-

sten for den enkelte træproducent,

har man derfor på CIP’en i San Buena

Ventura i Amazonas valgt at etablere

et forarbejdningsanlæg, hvor de små

erhvervsdrivende kan få tørret deres

træ. Tørringen giver dem det økono-

miske råderum til selv at finansiere

transportomkostningerne til de lokale

markeder, hvor de efterfølgende med

øget fortjeneste sælger deres produk-

ter til den reelle markedspris.

Fremtidsplanen er, at ProBolivias

5 CIP’s skal blive til til 25-30 CIP’s i

2025 – og det gerne med involvering

fra universiteter og den private sektor.

Dialog er allerede indledt med Japan

om inklusion af metalforarbejdning,

men også mælk, Amazonas-produkter

og andre typer fødevarer er på tale.

ProBolivia er en offentlig institution

under Produktionsministeriet, der

har til formål at øge og diversificere

produktionen blandt Bolivias tusind-

vis af mikro-, små- og mellemstore

virksomheder. ProBoliva opererer

via fire forskellige serviceplatforme,

hvoraf ProMype/Jiwasa er etablereret

via fælles finansiering fra Danida

og COSUDE (Schweiz). Via sine

nuværende 5 regionalkontorer, yder

ProMype/Jiwasa teknisk assistance

til virksomheder i og omkring de

større byer i Bolivia. En assistance,

der omfatter strategiske elementer

lige fra organisering og alliancedan-

nelse, diagnosticering af flaskehalse

i produktionen og udarbejdelse af

handleplaner til medfinansiering af

udstyr og kommercialisering.

En del af den assistance virksomhe-

derne bliver tilbudt under ProMype/

Jiwasa er desuden efteruddannelse i

fagområderne tekstilarbejde, uldforar-

bejdning/vævning, læderforarbejdning

samt træarbejde via ProBolivias i alt 5

Centre for Innovativ Produktion (CIP) i

La Paz, El Alto, Cochabamba, Potosí og

San Buena Ventura. Alt efter behov til-

bydes de små erhvervsdrivende kurser

af forskellige varighed og indhold lige

fra arbejdssikkerhed til værkstøjsvedli-

gehold og produktudvikling – dog altid

med udgangspunkt i praksis. Mod

et symbolsk beløb stiller CIP’s fuldt

ekviperede værksteder med moderne

produktionsfaciliteter til rådighed

for de små erhvervsdrivende, så de

i praksis kan se og få erfaring med

nye metoder eller værktøjer. Centrene

skaber på denne måde incitament for

nytænkning og produktionseffektivise-

ring samt motiverer til investeringer i

nyt og sikrere udstyr.

Færdigheder, certificering og øget indkomstTo af brugerne på CIP’en i storbyen El

Alto er den selvstændige møbelsned-

ker Matilda Cruz Choque og hendes

medarbejder Hernán Alegría Apaza.

De låner træværkstedet til at bygge og

forfine møbler, som forskellige kunder

har forudbestilt hos dem.

”Maskinerne, jeg kan låne her på

centret, er af en meget højere kvalitet

end dem jeg selv har råd til, og her

lærer jeg, hvordan jeg bliver bedre til

tørret træ og certificeret uld giver mad på bordet

PROBOLIVIA – PROMYPE/JIWASA> Danida støtter (via ProBolivia)

ProMype/Jiwasa med

DKK 25 mio. (2014-2018).

> Støtten til ProMype/Jiwasa sker

i tæt samarbejde med og via

medfinansiering fra COSUDE

(Schweitz) DKK 30 mio.

> ProMype/Jiwasa efteruddan-

nede i 2016 mere end 1740

små virksomheder og erhvervs-

drivende, heraf udarbejdede

649 virksomheder individuelle

handlingsplaner.

> 5 virksomheder fik, i tilskud til

deres egenfinansiering på 30

%, økonomisk støtte til indkøb

af udstyr og maskinel til et

samlet beløb på DKK 435.000.

> ProMype/Jiwasa har i 2016

etableret 5 fuldt fungerende

regionalkontorer i storbyerne

El Alto, Cochabamba, Potosí,

Sucre og Oruro.

> ProBolivias 5 CIP’s samarbejder

med universiteter i hele landet

med henblik på integration af

den nyeste forskning i de und-

erviste produktionsmetoder.

> ProBolivia har en database,

hvorigennem små erhvervsdri-

vende kan finde sammen i for-

eninger, hvilket bl.a. muliggør

vidensdeling og fælles prisfor-

handling.

| VÆKST |

Tusindvis af små og mellem-

store virksomheder er blandt

Bolivias svagest stillede,

når det kommer til adgang til

lån og muligheder for

efteruddannelse.

Via ProBolivia støtter

Danida små erhvervs-

drivende i deres arbejde

frem mod en mere effektiv,

miljøvenlig og rentabel

produktion.

26

at færdigbehandle mine produkter”,

forklarer Matilda. Efteruddannelsen

har derudover givet hende mulig-

hed for at bygge mere komplicerede

møbler, og en bedre færdigbehandling

af produkterne har betydet en øget

indkomst for Matilda.

CIP’en i El Alto har også et labora-

torium til fiberanalyse, hvor uld- og

tekstilproducenter kan få indfarvet,

analyseret og certificeret deres

medbragte uld. Fiberanalyserne sker

jævnfør den internationale IWTO-skala

for fibertæthed, hvilket blandt andet

har betydning for, at uld- og tekstilpro-

ducenterne kan levere certificerede

kvalitetsgarner og -tekstiler, der kan

indbringe højere priser på de nationa-

le og internationale markeder.

Tørring med fortjenesteEn særlig udfordring for Bolivias små

træproducenter er desuden vand i

træet. Et stort vandindhold betyder

ekstravægt, hvilket gør transport til en

dyr affære. Dette har den konsekvens,

at småproducenterne ofte ser sig nød-

Foto: Nanna Schmidt

Fiberanalyse. Foto: Nanna SchmidtMatilda på træværkstedet i El Alto. Foto: ProBolivia

27

29

lov”, siger Antonino de Leo, UNODC’s

øverste repræsentant i Bolivia.

Med støtte fra Danida og EU har

UNODC desuden bistået regeringen i

etableringen af tre nationale laborato-

rier, der lever op til de internationale

standarder for narkotikaanalyse. Her

undersøger teknikere de ulovlige og

konfiskerede stoffers sammensæt-

ning, hvilket gør det muligt at spore

dem til de enkelte kokain-producenter.

Data fra disse tekniske undersøgelser

deles desuden med laboratorier i

nabolandene og inkluderes i internati-

onale databaser, således at informati-

onerne kan bruges i den fælles indsats

for at stoppe distribution og salg af

illegale stoffer på globalt plan.

ves og fotograferes i kun 200 meters

højde. Disse to metoder, sammen med

en gennemgang af detaljerede satellit-

fotos (50x50cm) og infrarøde billeder,

munder ud i en analyse af og skelnen

mellem koka-marker og andre former

for produktion og beplantningssam-

mensætning.

”Helikoptermissionerne giver vores

teknikere et godt øjebliksbillede af

landskaberne og hermed en større

indsigt i omfanget af koka-produkti-

onen. De kigger specielt på, om det

geografiske omfang af koka-markerne

er øget eller mindsket i det forgangne

år, og om koka-dyrkningen spreder sig

til landets beskyttede naturområder,

hvor koka-dyrkning er forbudt ved

produceres 12.000 hektar koka pr. år,

men alene i 2015 blev 11.000 hektar

ulovlige koka-marker ryddet – et

område på størrelse med Samsø.

Kontrol på land, i laboratorier og i luftenUNODC bistår regeringen i kontrol- og

monitoreringsarbejdet ved hjælp at

tre forskellige metoder. Dels foretager

UNODC løbende overvågning og regi-

strering af koka-markerne via feltbesøg

og inspektioner på landjorden. Hertil

kommer helikopteroverflyvninger, hvor

de observerede landområder overfly-

Bolivia er verdens 3. største producent

af koka-blade. Internationalt er koka-

bladene mest kendt for deres naturlige

indhold af det let euforiserende og

stimulerende stof alkaloid, som blandt

andet udvindes og bruges i koncentre-

ret form i produktionen af kokain. For

mange folk i Andes-bjergene – især i

Bolivia, Peru og det nordlige Argen-

tina – har koka-bladende dog en helt

anden og kulturel værdi. Bladene

bruges både til daglig og til ceremoniel

brug blandt andet gennem tygning,

te-brygning og afbrænding.

Koka-bladenes brug i mere kriminel

sammenhæng er dog et sørgeligt og

uomtvisteligt faktum, og sammen

med andre sydamerikanske lande,

såsom Colombia og Peru, står Bolivia

overfor store udfordringer i forhold til

at kontrollere, hvilke andele af den

nationale koka-produktion, der går

til de i Bolivia traditionelle og lovlige

koka-markeder, og hvilke andele,

der går til den ulovlige fremstilling af

kokain.

UNODC rådgiver og bistår den boli-

vianske regering i indsatsen for at

overvåge og monitorere den nationale

koka-produktion, samt i arbejdet med

at beslaglægge og destruere ulovlige

stoffer. Alene i Bolivia blev der fra

koka og kontrolBolivia er en del af det internationale FN-samarbejde om at bekæmpe cirkulationen af ulovlige stoffer. Landets regering arbejder sammen med UNODC, FN’s Agentur for Bekæmpelse af Narkotika og Krimi-nalitet, for at komme produktionen og salget af illegale stoffer til livs.

KOKA-PRODUKTION I BOLIVIA > De optimale vækstbetingelser

for kokaen findes mellem 500

og 2.500 meters højde.

> Koka dyrkes primært i det

subtropiske Yungas i La

Paz-regionen og i Cochabambas

tropiske dalstrøg.

> Koka-busken dyrkes ofte på

små jordlodder sammen med

eks. citrustræer.

> Brugen af bladene varierer efter

koka-type. Yungas-koka bruges

til tygning og te, mens Cocha-

bamba-kokaen er foretrukken til

kokain-produktion.

> Ifølge den bolivianske grundlov

må der på nuværende tidspunkt

dyrkes 120 km2 koka. Ifølge

opgørelser fra regeringen og

UNODC er det reelle dyrknings-

areal dog på 202 km2

> UNODC monitorerede i 2016 et

areal på 12.000 km2, hviklet i 2017

udvides til 16.000 km2.

september 2015 til september 2016

konfiskeret og brændt 8,9 tons kokain.

Desværre er koka-busken en meget

attraktiv afgrøde at producere i Bolivia.

Prisen har de sidste 10 år været støt

stigende og lå i 2015 på ca. DKK 65 pr.

kilo, hvilket er højt i forhold til andre

afgrøder som eks. kartofler og majs,

hvor prisen pr. kilo ligger på henholds-

vis DKK 5 og DKK 2. Flere småbønder

end tidligere omlægger derfor til

koka-produktion, hvilket kun bidrager

til regeringens udfordringer i forhold

til at overvåge og skelne lovlig fra

ulovlig produktion. Ifølge den bolivi-

anske grundlov må der på landsbasis

| KOKA |

Rituel brug af koka i Andamarca.

Foto: Simon Langvad Græsbøll Iversen

28

Tørring af koka-blade.

Foto: Casper Dalhoff

Fælles pressemøde

med repræsentanter

fra regeringen og

UNODC.

Foto: UNODC

30 31

andre ord en stor udfordring for den

bolivianske folkesundhed og landets

fortsatte udvikling.

I april 2016 inviterede ambassaden

det verdensomspændende danske

medicinalfirma Novo Nordisk til La

Paz for at mødes med senator Dr. Ciro

Zabala og sundhedsviceminister Carla

Parada Barba. Baggrunden for invitati-

onen var som ambassadør Ole Thonke

forklarer:

”Ingen kan tage kampen op mod

diabetes alene. Det kræver samar-

bejde mellem ministerier, lovgivere,

forskere, læger, private virksomheder

og befolkningen. Som ambassade

håber vi at kunne fremme dialogen og

bistå dette samarbejde ved at skabe

rammerne for et møde mellem verdens

førende virksomhed inden for diabe-

tesforebyggelse og -behandling og så

myndighederne her i Bolivia”.

Novo Nordisk har siden 2013 arbejdet

på en strategi, som skal gøre diabete-

smedicin lettere tilgængelig i verdens

fattigste lande, hvor bedre løsninger

på sundhedsproblemet skal findes i

samarbejde med landenes regeringer.

Som led i denne strategi vil Novo Nor-

disk se på mulighederne for at starte

et samarbejde mellem World Diabetes

Foundation (WDF) og relevante bolivi-

anske myndigheder og aktører.

WDF modtager hvert år en del af Novo

Nordisks overskud, som de bruger på

projekter i lav- og mellemindkomst-

lande. Finansieringen går blandt

andet til at uddanne lokale læger og

sygeplejersker, så de bliver bedre til

at diagnosticere og hjælpe diabetes-

patienter.

”Kroniske sygdomme generelt er

steget markant i Bolivia, og landet har

meget at lære om diabetes, inden syg-

dommen vokser sig til et uoverskueligt

problem til last for både patienterne

og sundhedssystemet” fortæller Bjørn

von Würden, Novo Nordisks repræsen-

tant i Sydamerika.

Von Würden mener desuden, at et

fremtidigt samarbejde med WDF vil

give Bolivia mulighed for at lære af

andre landes fejl i forhold til håndte-

ringen af diabetes. Via sine projekter

over hele verden har WDF gjort sig

værdifulde erfaringer, der vil kunne

diabetes på dagsordenen

OM DIABETES> Diabetes er en kronisk sygdom,

der enten opstår, fordi bugspyt-

kirtlen ikke længere producerer

nok insulin, eller når kroppen

ikke effektivt kan anvende

insulinen.

> Insulin er et hormon, der

regulerer blodsukkeret, og som

tilfører kroppen den energi, der

er nødvendig for at leve.

> Hvis insulinen ikke når ind i

cellerne, bygger sukker sig op

til skadelige niveauer i blodet.

> Sygdommen udløses i de fleste

tilfælde som konsekvens af en

usund livsstil, og kan derfor i en

vis grad forebygges.

> Diabetes er en alvorlig syg-

dom – et højt blodsukker over

længere tid kan skabe alvorlige

komplikationer for organsyste-

met i kroppen.

> Diabetes kan i værste fald føre

til hjerteanfald, slagtilfælde,

nerveskader, nyresvigt, blind-

hed, impotens og infektioner,

der kan medføre amputation.

DANSKE JULE- OG NYTÅRSTRADITIONER PÅ BOLIVIANSK TVJaneth Mamani, tv-vært på det

bolivianske universitets-tv Esencia

Cultural, inviterede i december am-

bassadens to praktikanter, Simon og

Nanna, til en hyggesnak om jule- og

nytårstraditioner i henholdsvis Bolivia og Danmark. Ligesom i Danmark samles

de bolivianske familier over julen om god mad og nyder hinandens selskab.

Risengrød, som i Bolivia hedder arroz con leche (ris med mælk), er også en

yndet spise, men ikke en ret bolivianerne i særlig grad forbinder med julen.

Flæskestegen spises heller ikke juleaften men derimod til nytår, da bolivian-

erne betragter grisen som et dyr, der skubber alt på sin vej fremad uden at se

sig tilbage. Man skuer med andre ord fremad mod det nye år, hvad end det må

bringe med sig af udfordringer og positive overraskelser.

DANMARKS INDSAMLING 2017

INTET BARN MÅ SULTEDanmarks Indsamling er hele Danmarks indsamling. En gang om året går 12

humanitære organisationer og DR sammen for at hjælpe mennesker i nogle

af verdens fattigste lande med at nå FNs Udviklingsmål. Der er i alt 17 udvik-

lingsmål og Danmarks Indsamling har i år fokus på mål nummer 2: at stoppe

sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt

landbrug.

Under titlen ”Morgenmad giver glade børn i Bolivia” samler Oxfam IBIS i 2017

penge ind til at sikre sund morgenmad til mere end 7000 skolebørn i Bolivia.

Pengene går til støtte af en kvindeforening i hovedstaden Sucre i Chuquisaca-

regionen, hvor 32 procent af skolebørnene ikke får morgenmad derhjemme.

Kvinderne skal lave morgenmad fuld af vitaminer og næringsstoffer til børnene

på i alt 13 skoler i fattige områder, så skolebørnene undgår sygedage og for-

bedrer deres indlæring.

UNG-TIL-UNG: FORDOMME OG FORSTÅELSE

2.G spansk fra Ørestads Gymnasie fik

i december mulighed for at afprøve

deres spansk-kundskaber via en times

Skype med den unge cholita, Janeth

Mamani. Janeth er 22 år og studer-

ende ved San Andrés Universitet i

La Paz, og sætter i sit studiearbejde

som tv-vært fokus på traditioner og

kulturudveksling mellem unge på

tværs af landegrænser. De danske

elever havde gruppevis forberedt korte

præsentationer om deres opfattelse af

”danskhed”, hvilket omfattede alt fra

pølsevogne til Danmark som multikul-

turelt samfund. Bagefter måtte klassen

slå lytte-flapperne ud for at følge med,

mens Janeth på spansk forklarede,

hvordan og hvorfor unge bolivianske

kvinder i 2016 vælger at iklæde sig

den traditionelle cholita-klædedragt

med bowlerhat og strutskørter.

KORT NYT

Foto: Mette M

ølgaard Henriksen

Foto: Esencia Cultural

Foto: Elisabeth SchrollFoto: Novo Nordisk

Globalt set er lav- og mellemindkomstlande hårdest ramt af dia-betes. I Bolivia bliver ikke mindre end 167 personer i gennemsnit pr. dag diagnosticeret med sygdommen, og det formodes at 6-10 procent af landets samlede befolkning er diabetikere.

komme Bolivia til gavn både på kort

og lang sigt.

”Diabetes er noget Bolivia er nødt til

at tage hånd om nu, hvis ikke landet

skal stå med et stort sundhedsøkono-

misk problem om bare ti år. Vi ved af

erfaring, at det er nødvendigt at sætte

ind hurtigt både med diagnosticering

og en god behandling, hvis man dels

vil redde menneskeliv men også spare

penge på den lange bane” udtaler

von Würden. Langt de fleste udgifter

i forbindelse med diabetes skyldes

følgesygdomme, som helt eller delvist

kan undgås med behandling tidligt i

sygdomsforløbet.

”Jeg håber oprigtig talt, at både

Senatet og Sundhedsministeriet har

interesse i samarbejdet, så diabetes

ikke når samme omfang i Bolivia,

som det har gjort i mange andre af de

latinamerikanske lande” slutter von

Würden.

Bolivia har som mange andre udvik-

lingslande gennemgået en socio-

økonomisk udvikling de seneste 10-15

år, hvilket blandt andet har medført

livsstilsændringer for store dele af lan-

dets befolkning. Migration fra land til

by har medført et forandret spisemøn-

ster med højere koncentrationer af

fedt og sukker samt en mindre fysisk

aktiv hverdag. Diabetes udgør med

| DIABETES |

Bolivias befolkning vokser støt, og

ligeså gør den nationale efterspørg-

sel på strøm. Tusindvis af landets

husstande er fortsat uden adgang til

elektricitet, men med udgangspunkt i

regeringens målsætning om elektrici-

tet til alle i 2025, er blikket vendt mod

vedvarende energi som alternativ løs-

ning på landets uopfyldte og stadigt

stigende elektricitetsbehov.

Forstudier lægger grunden for nye alternative energiprojekterCa. 67 % af Bolivias samlede elektri-

citetsforbrug dækkes i dag via fossile

brændstoffer (naturgas), men i landets

nyligt godkendte femårsplan er målet

for de kommende år at inkludere

401MW produceret ved hjælp af ved-

varende energi. Primære energikilder

i den sammenhæng er geotermisk

varme, vand, vind, sol og biomasse.

Det allerede opførte og fuldt funktions-

dygtige 5MW-solcelleanlæg i Cobija

på den nordlige grænse til Brasilien

har lagt kimen til fremtidige projekter.

Anlægget er medfinansieret af Danida

under Landeprogrammet, og sikrer

i dag strøm til tusinder af familier i

Amazonas-regionen.

Med henblik på videre udnyttelse af

alternative energikilder indgik Bolivias

nationale el-selskab ENDE og ambas-

saden i 2015 en aftale om Danida-støt-

te til 8 forstudier til projekter indenfor

vind, sol og biomasse. Forstudierne

blev i 2016 inkluderet som integreret

del af Bolivias femårsplan og har lagt

grunden for finansiering af følgende

projekter: solcelleanlæg i Uyuni finan-

sieret af den bolivianske stat og solcel-

leanlæg i Oruro finansieret af Frankrigs

Udviklingsagentur (AFD). Desuden er

Bolivia i dialog med Norge om opførel-

sen af et biomasseanlæg i Cobija.

Dansk støtte til 3 nye vindmølleparkerVigtigst er dog, at 2016 blev året, hvor

udenrigsminister Kristian Jensen god-

kendte dansk medfinansiering af 3 nye

vindmølleparker til en samlet værdi af

DKK 1,3 mia. – den første large-scale

investering i vindenergi i Bolivias

historie.

Den danske medfinansiering sker via

en Danida Business Finance-kredit

bestående af et ”soft loan” på ca. DKK

750 mio. (1 % rente, 20 års løbetid)

samt Danida-støtte på ca. DKK 366

mio. Det resterende millionbeløb finan-

sieres af den bolivianske stat. Danida

Business Finance-støtten betyder, at

projektet kommer i begrænset udbud,

hvor danske vindmøllevirksomheder i

løbet af foråret 2017 kan byde ind.

De 3 vindmølleparker får en samlet

kapacitet på 93 MW og skal placeres

i Santa Cruz-regionen, hvor de givne

vindforhold er optimale i forhold til

udnyttelsen af vindenergi. Når vind-

mølleparkerne er opført vil de skabe

strøm til over 200.000 husstande og

samtidigt reducere en årlig CO2-udled-

ning på i alt 142.500 tons.

Opførslen af de tre vindmølleparker

sætter med andre ord et fint punktum

for det mangeårige bistandssamar-

bejde mellem Danmark og Bolivia,

samtidig med at projektet forhåbentlig

baner vejen for fremtidige, kommer-

cielle og endnu grønnere relationer

vores to lande imellem.

DEN DANSKE AMBASSADE LA PAZ

Av. Arce 2799, Edif. Fortaleza, piso 9,

La Paz, Bolivia

Telefon: +591 (2) 2432070

Email: lpbamb@um.dk

Facebook: Embajada de Dinamarca La Paz

Twitter: @DKAMBinBolivia

Den elektroniske udgave af

årsberetningen kan downloades på:

www.bolivia.um.dk

Teksten kan citeres frit

ISBN 978-87-7195-001-4

Layout: Koch&Falk

Tryk: Rosendahls

Foto: State of Green

Alternativ energi er på fremmarch i Bolivia – og Danmark er med på

sidelinjen.

GRØN ENERGI BOOMER I BOLIVIA