cisus rulleplan 2017-2020 til udenrigsministeriet cisus rulleplan 2017-2020 til udenrigsministeriet...
TRANSCRIPT
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
1
Partnerskaber i udvikling Støtte til engagerende og resultatorienteret civilsamfundssamarbejde
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
Resumé: Ny-orientering og puljereform med partnerskaber i centrum I dette oplæg til rulleplan lægges der vægt på, at CISU i 2017 vil videreføre en række tematiske ny-
orienteringer inden for alle grene af CISUs indsatser – samt gennemføre en omfattende puljereform.
CISU havde i forvejen indledt en revision af retningslinierne for Civilsamfundspuljen og af vores
kapacitetsopbygning og kommunikation blandt andet for at kunne inkludere den valgte tematiske ny-
orientering indenfor eksempelvis: muligheder for nye finansieringsformer, de nye verdensmål, indsatser i
skrøbelige situationer, inddragelse af privatsektor, digitalisering/teknologi/iværksætteri i udvikling, samt
mere fokus på frivillighed og engagerende oplysning.
Der er siden sket store ændringer i en række, både eksterne og interne, vilkår og rammer. Det gælder
eksempelvis konsekvenserne af de i 2016 gennemførte nedskæringer, det foreliggende udkast til ny
udviklingspolitisk og humanitær strategi samt forslaget til Finanslov 2017. Her ser vi blandt et nyt fokus på
forenkling og styrket folkeligt engagement i Danmark og forslag til nye modaliteter for
civilsamfundsstøtten.
For Civilsamfundspuljen har de beskårne økonomiske rammer ændret vilkårene dramatisk. Der er et
åbenlyst behov for at fokusere puljens strategiske mål og rammer samtidig med en nødvendig tilpasning af
CISUs tilsagns- og fordelingsstyring af puljen. CISU vil i samme omgang kunne styrke fokus på med- og
samfinansiering. CISU vil gennemgå alle dele af bevillings- og implementeringsprocessen for at gennemføre
forenklinger, hvor det er muligt – og forsvarligt. Det vil i flere tilfælde kræve en entydig accept fra
Udenrigsministeriets side. Puljen vil blive tilrettelagt, så der inden for en og samme ramme kan håndteres
midler fra flere forskellige finansieringskilder (for eksempel fra forskellige kontoer i Udenrigsministeriet).
Med et tydeligt udgangspunkt i mål 16 og 17 vil FN's Verdensmål lægge sammenhængende "ring om alle
CISUs indsatser" både i puljer, kapacitetsopbygning og kommunikation.
Rulleplan beskriver grundlaget for, hvordan CISU fremadrettet fortsat vil være en dynamisk og troværdig
partner for medlemsorganisationer, deres partnere, ansøgere, brugere, Udenrigsministeriet og
udviklingsmiljøet. Vi vil fortsat sætte samarbejde, partnerskaber og netværk på alle niveauer og under alle
former i centrum. Vi vil desuden styrke fokus på egne og andres samarbejder, alliancer og netværk samt
ressourcemobilisering og kontekstforståelse i Nord og Syd.
Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Udenrigsministeriet på alle niveauer, ikke mindst med
HMC, EUN og MKL.
God læselyst.
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
2
Indhold Resumé: Ny-orientering og puljereform med partnerskaber i centrum ........................................................... 1
1 Indledning .................................................................................................................................................. 3
2 Strategiudvikling og -implementering ....................................................................................................... 4
2.1 Opdaterede kontekstuelle pejlinger .................................................................................................. 4
2.2 CISUs strategi 2014-17....................................................................................................................... 6
2.3 Fleksibilitet og integration af nye veje .............................................................................................. 7
3.4. Monitorering, læring og dokumentation ............................................................................................... 8
4. CISUs indsats- og udviklingsområder ...................................................................................................... 10
4.1. Partnerskaber i udvikling ................................................................................................................. 10
4.1. Kapacitetsudvikling – Nye temaer og mere differentiering, aktualitet og medlemsindspil ............ 11
4.2. CISUs puljer - en puljereform med adskilte vinduer, forenkling og strategisk fokusering .............. 12
4.3. Globalt engagement - Formidling af mere global viden og samarbejde med udvalgte partnere ... 18
4.4. Dansk engagement - nye rammer og principper for oplysning og kommunikation ....................... 19
5. Organisatorisk udvikling af CISU .............................................................................................................. 21
5.1. Organisatorisk kapacitetsudvikling i CISU ....................................................................................... 21
5.2. Kvalitetssikring ................................................................................................................................. 22
6. Redegørelse for opfølgning på anbefalinger fra reviews og kapacitetsundersøgelser ........................... 23
6.1. Tilsynsbesøg fra Udenrigsministeriet i januar 2016 ........................................................................ 23
6.2. Eksternt UM review 2015-16 ........................................................................................................... 24
7. Kort redegørelse for budgetopstilling ..................................................................................................... 24
7.1. Budgettets områder ........................................................................................................................ 24
Bilagsoversigt ................................................................................................................................................... 25
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
3
1 Indledning I udformningen af dette oplæg har CISU som udgangspunkt fulgt de "Administrative retningslinjer for
forvaltning af tilskudsmidler fra Udenrigsministeriet til puljeordninger – januar 2016". Heraf fremgår, at
strategiske konsultationer sker hvert fjerde år, og at konsultationer i "mellemliggende år" vil koncentrere
sig om resultaterne fra det forløbne år samt om ændringer i forhold til det strategiske oplæg. På
dialogmødet i forbindelse med CISUs strategiske rulleplan 2016-19 blev der imidlertid fra UM udtrykt ønske
om, at der for CISUs vedkommende skulle være strategiske drøftelser hvert andet år. Nærværende plan
kunne således i princippet kun være en opdatering.
Vi har imidlertid valgt (og aftalt med HMC) at planen følger rammerne for en strategisk drøftelse. Det
skyldes de markante ændringer, der er undervejs i både konteksten og i CISUs indsatser. Det betyder, at
planen tager udgangspunkt i den af Udenrigsministeriet anerkendte ramme, der er anvendt for CISUs
rulleplaner i de foregående to år.
Vi har som sidst udskilt den generelle organisatoriske beskrivelse af CISU i et bilag. De forventede
organisatorisk ændringer, som følge af ovenstående, vil fremgå heraf.
CISUs opdaterede fuldgyldige monitoreringssystem kan ses i afrapporteringen for 2015. Det er baseret på
CISUs 2014-17 strategi og den deraf afledte og tidligere godkendte Theory of Change, der er revideret sidst
i 2015. Vi har vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at indlægge et enkelt udvalgt mål til særlig
rapportering (puljereform).
Vi har efter aftale fortsat integreret "Puljen for Klima og Miljø til danske civilsamfundsorganisationers
indsatser i partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i Syd" (PKM) samt "Puljen til danske
civilsamfundsorganisationers indsatser i partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i lande under EU's
Naboskabsprogram" (PNB) i rulleplanen hvor relevant. Der medsendes ligeledes særskilte budgetter for de
to puljer.
Det er aftalt, at der forinden dialogmødet den 7. december 2016 gennemføres en løbende dialog med HMC
på basis af et af CISU udformet arbejdsdokument, der nøjere beskriver den kommende puljereform i CISU.
I samme periode gennemfører CISU en grundig dialog med - og høring af - alle relevante stakeholdere.
CISU vil samtidig deltage i den af Globalt Fokus og Udenrigsministeriet tilrettelagte proces om nye
modaliteter for civilsamfundsstøtte.
Puljereformen og tilhørende beslutninger om beløbsgrænser og tilsagnsstyring forventes tilrettet og
godkendt af CISUs bestyrelse den 14. december 2016.
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
4
2 Strategiudvikling og -implementering
2.1 Opdaterede kontekstuelle pejlinger
Med de globale aftaler i 2015 om Verdensmålene så vi begyndelsen til det, der kan blive nye rammer for
hele udviklingssamarbejdet og rollefordelingen heri. Det gælder både rollefordelingen imellem Nord og Syd
og forventningerne om forstærket deltagelse af en række private aktører herunder erhvervsliv, fonde og
investorer som f.eks. pensionskasser. Desuden er der fokus på mange store byers deltagelse ikke mindst på
bæredygtighedsområdet, socialøkonomiske virksomheder og deleøkonomi samt på
myndighedssamarbejde.
I partnerskaberne indenfor civilsamfundsorganisationerne giver det ligeledes nye muligheder for - og pres
på for - at gentænke roller og rollefordeling. Med Verdensmålenes universalitet som ramme gælder det for
eksempel, at CISUs medlemsorganisationer må overveje, om de kan og skal spille en større rolle end hidtil i
Danmark og Europa. Det gælder også afsøgningen af muligheder for, at de og deres partnere kan indgå i
tættere samarbejde og partnerskaber med de øvrige aktører, herunder den private sektor, i de respektive
kontekster. Digitalisering, teknologiudvikling og iværksætteri spiller en stigende rolle i
udviklingssammenhæng både ude og hjemme.
Med Verdensmål 16 og 17 er der lagt en helt central ramme for civilsamfundsindsatserne i Nord og Syd.
Den er allerede under udvikling og implementering rundt omkring i verden - og også i CISU. CISU har
eksempelvis allerede lavet en guide til, hvorledes Verdensmålene kan anvendes af de danske
organisationer. Vi har – bare indenfor CISUs puljer - civilsamfundsindsatser, der samlet set dækker alle de
øvrige 15 Verdensmål! Andre sektorer er også i fuld gang med at implementere deres rolle. I Danmark
afventer vi i skrivende stund en samlet dansk handlingsplan, men i Udenrigsministerens udspil til ny
Udviklingspolitisk og Humanitær Strategi (UHS) er Verdensmålene helt centralt placeret.
I samme udspil lægges der op til, at det stærke folkelige engagement og mulighederne for direkte
deltagelse i civilsamfundsindsatser skal styrkes og forenkles. CISU ser frem til, at de politiske og
forvaltningsmæssige rammer herfor konkretiseres.
Med CISUs puljer til indsatser i EU's nabolande og til klima- og miljøindsatser såvel som den kommende nye
humanitære pulje (DERF) er det tydeligt, at andre typer af folkelige indsatser er på vej – også for mindre
og mellemstore organisationer. Det bæres af mere generelle politiske forventninger om, at folkelige danske
organisationer bør arbejde i et bredere felt af lande end hidtil.
Det synes relevant i en tid, hvor der er et stigende pres på råderummet for civilsamfund og aktivisme
overalt i verden. Der anvendes en lang række redskaber spændende fra strammere lovgivning, finansielle
begrænsninger, angreb på ytrings-, organisations- og formsamlingsfrihed – til egentlige overgreb, vilkårlige
fængslinger og sågar drab på aktivister.
Vi ser internationalt, at tidligere års klare skelnen mellem humanitære indsatser og udviklingsarbejde
delvist er ophævet, så der i dag er tale om et kontinuum af indsatser, hvor temaet modstandsdygtighed
(resiliens) ligger mellem de humanitære og udviklingsorienterede indsatser.
Der er fortsat en løbende debat om den folkelige forankring af det danske udviklingssamarbejde, dog uden
at det for alvor har ført til ændringer i rammerne for eksempelvis oplysningsarbejdet. CISU finder, at der
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
5
med Verdensmålene er en ny og unik ramme for kommunikations- og oplysningsarbejdet, og vi håber, at
det afspejler sig i en gentænkning af de samlede oplysningsindsatser i DANIDA. Udover Verdens Bedste
Nyheder – som CISU er en stærk del af – ser vi mulighed for at skabe nye rammer og alliancer indenfor
oplysningsarbejdet.
CISU er i skrivende stund lead på ansøgning til EU's DEAR-call om en meget stor europæisk pulje til
oplysning om Verdensmålene gennem mindre og mellemstore organisationer.
I CISU har vi igennem de seneste år arbejdet med frivillighed og folkeligt engagement som udgangspunkt.
Blandt andet underbygget af vores medlemsundersøgelser kan vi demonstrere, at der er mere end 50.000
frivillige med i arbejdet i medlemsorganisationerne. Vi ser for tiden et styrket frivilligt engagement både i
organisationer, der fortrinsvis omfatter unge og i organisationer, der primært dækker seniorer.
Realiseringen af betydelige nedskæringer på udviklingssamarbejdet og inddragelse af bistandsmidler til
flygtningemodtagelse betød også en stærkt beskåret ramme for CISUs Civilsamfundspulje i 2016. På trods
af nedsatte maksimumsgrænser for ansøgninger og organisationer og flere andre tiltag, betød det en
voldsom mængde af afslag til ellers fuldt støtteværdige indsatser, et pres på CISUs programmodalitet samt
et stort pres på bevillingssystem og rådgivere.
Danmark har med den rettighedsbaserede udviklingspolitik og civilsamfundspolitik – og vores historiske
foreningstradition – fortsat en helt unik rolle at spille indenfor civilsamfundsopbygning, som kun meget få
andre lande dækker. Det håber vi fortsætter også i de kommende år.
Med Finanslovforslag 2017 forventes der gennemført omfattende ændringer i vilkårene for
organisationerne, der har en rammeaftale med Udenrigsministeriet. En ændring hvor CISU under en eller
anden form forventes at kunne være "aftager" af organisationer, der ikke længere opnår en direkte
partnerskabsaftale med Ministeriet.
Vi ser også i FFL17 at den ekstra 11 % (udover de 25 %) nedskæring, der fandt sted for 2016 for
puljeordningerne bortfalder, hvilket giver en smule lettelse for CISUs puljeforvaltning i 2017. Det skal dog
pointeres, at der med FFL17 stadig ikke er tilstrækkelige ressourcer til at imødekomme støtteværdige
projekter.
I flere europæiske lande er der samtidig en aktuel trend, der betyder, at der reduceres voldsomt i bistand
via civilsamfundsorganisationer til civilsamfundsopbyggende indsatser, kombineret med en politisk stærkt
styret markedsgørelse af indsatserne.
Vi har dog samtidig i de seneste år set en stigende fokus på kapacitetsopbygning i og fra Syd selv, flere
Sydfonde og andre former for finansiering af udvikling – og vi antager, at dele af den udvikling også vil blive
fastholdt fremover. Det fremmer et forstærket fokus på globale løsninger og samarbejde frem for
overførsel af ressourcer, viden og kapacitet fra Nord til Syd. Det fører til et øget behov for at civilsamfunds-
organisationernes rolle i Nord såvel som partnerskabet mellem civilsamfundsorganisationerne i Syd og i
Nord udvikles og udfoldes.
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
6
Det giver grund til både at gentænke og udvikle civilsamfundsorganisationernes rolle og indsatser, så
samarbejde imellem danske organisationer og deres partnere ude i verden forbliver relevant i indsatserne
for blandt andet CISUs i 2014 vedtagne vision:
Stærke folkelige organiseringer og fællesskaber, der arbejder for at sikre menneskers rettigheder, fremme
global retfærdighed og modvirke årsagerne til fattigdom.
CISUs indsatser 2016-2019 skal således ses i en kontekst, der på mange områder ikke bare er i stærk
bevægelse – men under voldsom forandring!
2.2 CISUs strategi 2014-17
Der er et særdeles konstruktivt samspil imellem den politiske ramme udstukket af Udenrigsministeriet fx i
form af Civilsamfundspolitikken fra juni 2014 og CISUs egne mål og rammer. I Civilsamfundspolitikken er
rollen for puljeordninger defineret således:
Via disse typer støtte søger Danmark at bidrage til udviklingsresultater og fremme en bred og forskelligartet
vifte af civilsamfundsstøtte og koblinger mellem Danmark og lande i det globale syd. Det skaber solidaritet
mellem civilsamfundsaktører samt opmærksomhed omkring og støtte til udvikling i den danske befolkning.
Bevilgede puljemidler allokeres til udvalgte paraplyorganisationer med det formål at øge kapaciteten blandt
danske civilsamfundsorganisationer til at skabe større interesse for og viden om udviklingsforhold samt til
at indgå i udviklingssamarbejdsaktiviteter med deres partnere i det globale syd.
CISU har på sin generalforsamling i april 2014 vedtaget en mission:
CISU understøtter danske organisationers nationale og globale arbejde for en retfærdig og bæredygtig
verden. CISU er platform for erfaringsudveksling og vidensdeling. Vi opbygger kapacitet, fremmer gensidig
læring og nytænkning og styrker folkelig deltagelse i udviklingsarbejde. Vi forvalter offentlige puljer og
arbejder for, at der er ressourcer til en mangfoldighed af organisationer og indsatser. CISU fremmer
medlemsorganisationernes fælles interesser og råderummet for civilsamfundsarbejdet.
Dertil knyttes den samtidigt vedtagne CISU strategi 2014-2017. Den har tre strategiske mål, der spiller
sammen og understøtter hinanden (se den fulde strategi her).
1. EVNE: Stærke danske organisationer der kan gøre en forskel i partnerskaber og netværk
Strategisk mål: Et stort antal forskelligartede, dansk baserede, folkelige organisationer er i stand til at
indgå i gensidigt forpligtende partnerskaber og netværk med civilsamfundsorganisationer i fattige lande, og
at de evner at være synlige og samarbejdende aktører i Danmark
2. MULIGHEDER: Fokus på civilsamfunds mangfoldighed, roller, ansvar og rammer
Strategisk mål: Beslutningstagere, fagpersoner og den danske befolkning bakker op om det danske
engagement i udviklingssamarbejdet og anerkender, at stærke og folkeligt forankrede civilsamfund har en
mangfoldighed af roller og ansvar i udviklingssamarbejde, både lokalt, nationalt og globalt
3. INDSATSER: Forstærket bekæmpelse af fattigdom og dens årsager
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
7
Strategisk mål: Danske organisationer og deres partnere arbejder aktivt for udvikling, der sikrer
menneskers rettigheder, fremmer global retfærdighed og modvirker årsagerne til fattigdom både på lokalt,
nationalt og globalt niveau
I CISU bruger vi vores strategi meget aktivt. De strategiske mål afspejler sig blandt andet i årlige 'Rammer
og prioriteringer', som godkendes af Generalforsamlingen. De danner også grundlag for CISUs
forandringsfortælling med et tilknyttet monitoreringssystem, som sammen med nærværende Rulleplan
guider CISUs arbejde. For hvert strategisk mål beskriver strategien og forandringsfortællingen en række
konkrete indsatsområder for CISU. Disse er afspejlet i et sæt teambaserede handlingsplaner og individuelle
arbejdsplaner. Tilsammen udgør det et ”hierarki” af redskaber, der sikrer, at alle niveauer i vores arbejde er
strategisk orienteret. Med udgangspunkt i strategien har CISU som forening også en opgave med at
varetage interesser på vegne af medlemmerne og civilsamfundet. En opgave der kort er beskrevet i det
organisatoriske bilag (bilag 1).Strategien fra 2014 bliver udfordret af kontekstændringerne som beskrevet
ovenfor, men det er Bestyrelsens opfattelse, at den fortsat danner et solidt grundlag, indenfor hvilket både
den nedenfor beskrevne ny-orientering og de påtænkte indsatser kan rummes.
2.3 Fleksibilitet og integration af nye veje
Ovenstående kontekstuelle pejlinger sætter en ramme for Rulleplan 2017-2020. Den betyder, at vi på den
ene side skal have sikre og klare retninger og mål i forhold til de udfordringer, vi ser. På den anden side er
det nødvendigt med en stor portion fleksibilitet og mulighed for løbende at respondere på og tilpasse
indholdet til de kontekstuelle bevægelser, herunder den igangværende proces omkring vedtagelse af den
nye Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi såvel som FL17 forhandlingerne.
CISU skal i en ændret kontekst fortsat være relevant for medlemmerne og reflektere deres udfordringer og
behov. Det betyder, at vi skal tilpasse og udvikle andre tilbud og måder at arbejde på inden for den
nuværende ramme. Det betyder også, at vi skal spille en aktiv og synlig rolle både i forhold til staten og
andre institutionelle donorer og deres faglige og politiske systemer – med henblik på at kunne tiltrække nye
partnere og ressourcer til at understøtte medlemmernes arbejde og resourcemobilisering.
CISU har i 2016 etableret task forces, der i dialog med medlemmerne, har arbejdet med seks tematiske
emner, nemlig: Verdensmål, Privatsektorsamarbejde, Skrøbelige Situationer, Kommunikation/Oplysning,
Frivillighed og Finansieringsformer/donordiversificering. Vi har med glæde noteret os ikke blot
medlemmernes engagement i arbejdet med disse temaer, men også at de på forskellig vis er indeholdt i
udkastet til den nye Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi. Vi vil i 2017 sammen med vore
medlemmer fortsætte arbejdet med disse temaer og integrere dem i vores tilgange og ydelser.
Den nye Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi lægger op til forenkling af krav og procedurer hos
puljeordninger som CISU, så disse i endnu højere grad reflekterer de ansøgte projekters karakter og
størrelse samt de ansøgende organisationers kapacitet. CISU startede i efteråret 2015 en revision af sine
puljeretningslinjer og besluttede i foråret 2016 at afvente indholdet i udkast til ny Udviklingspolitiske og
Humanitære Strategi. I lyset af tidligere erfaringer har CISU i efteråret 2016 påbegyndt en puljereform.
Denne vil i tæt dialog med medlemmer og baseret på bestyrelsens beslutninger blive gennemført og
implementeret i løbet af 2017.
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
8
Vi kan forvente, at 2017 vil indeholde yderligere ændringer i vores kontekst, og vi må med deltagelse af
bestyrelse og sekretariat gennemføre nye former for samtaler med medlemmerne med henblik på fortsat
at drøfte nye veje og muligheder for både dem og CISU. Heri ligger også at afsøge muligheder for ny-
orientering af relationen mellem medlemmer og CISU, som hidtil har været præget af, at CISU har haft en
ramme og finansiering til kunne levere en bred vifte af kapacitetsopbyggende ydelser og bevillingsmæssige
ressourcer, til i højere grad at være karakteriseret ved gensidige partnerskaber mellem medlemmer og
CISU.
Det kræver, at der fortsat er rum for at bestyrelse og sekretariat sammen med medlemmerne kan arbejde
med viden om konteksten, organisatorisk læring, ekstern formidling og opbygning af nye partnerskaber og
relationer. Og det kræver samtidig at det politisk/strategiske arbejde fortsat har en høj prioritet i CISU.
Som led i den danske implementering af Verdensmålene har CISU foreslået, at der etableres en dansk
multi-stakeholder platform, der – under en eller anden form – kan bidrage på tværs af hele det danske
samfund. Såfremt noget sådant etableres, ser CISU sig som en aktiv og attraktiv partner.
3.4. Monitorering, læring og dokumentation
3.4.1. Udvikling af forandringsfortælling og monitoreringssystem
CISUs 2014-17 strategi er siden 2012 blevet suppleret med en forandringsfortælling (ToC), som
efterfølgende er blevet opdateret og udmøntet i et outcome matrix, der viser, hvilke adfærdsmæssige
forandringer (outcomes), CISU bidrager til, ved at medlemmer, deres partnere og andre
samarbejdspartnere som 'boundary partners' bruger fx CISUs bevillingsmæssige og kapacitetsopbyggende
ydelser (outputs). Denne outcome matrix udgør den overordnede ramme for vores monitorering og er
efterfølgende blevet revideret flere gange. Matrixen blev i 2015 kraftigt revideret til at reflektere ændringer
indeholdt i den nye Civilsamfundspolitik samt i CISUs strategi 2014-17. Udover at ændre en række
outcomes – fx nummer 5 og 6 – indeholder den opdaterede matrix en række antagelser på outcome og
output niveau, da vi havde lært i tidligere år, at vi manglede disse for at kunne foretage mere udtømmende
monitorering.
Vi har i vores nuværende outcome matrix for hver af vore tre strategiske mål udarbejdet to outcome
challenges, det vil sige i alt seks hoved-outcomes. For hver af disse outcome challenges har vi gennem
outcome mapping metoden identificeret 'boundary partners', som gennem brug af vore ydelser (outputs)
baseret på en række udbyggede antagelser ændrer deres adfærd, som er de outcomes, vi med vor
forandringsfortælling søger at opnå. For at kunne levere relevante og effektive ydelser (outputs) er det
vigtigt, at vi løbende monitorerer og udvikler de processer, CISU som organisation baserer sit arbejde på.
Vi vil som vist i vores oversigt over opfølgning på UM's review af CISU opdatere vores ToC og outcome
matrix, således at den vil blive udbygget til at inkludere flere aspekter omkring resultater – både forstået
som civilsamfundsstyrkelse som fattigdomsreducerende resultater – i det Globale Syd.
Monitorering på outcome, output og procesniveau
Vores monitorering finder sted på tre niveauer; nemlig på outcome, output og procesniveau. Disse er
yderligere beskrevet i afsnit 2.1. i vores 2015 afrapportering, hvorfor der henvises til dette afsnit for
nærmere information.
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
9
Vi har i lyset af UM's CISU review i 2016 arbejdet på at styrke vores monitorering på outcome niveau. I
forhold til 2015 har vi i 2016 opdateret formater for status og afsluttende rapporter således at vi får flere
oplysninger om graden af målopfyldelse, resultater fra projekter samt hvorledes indsatser har bidraget til
udvikling af partnerskaber såvel som Syd CSO'ers kapacitet. Vi har i forhold til tidligere gennemførte
visionsstudier udviklet metoder for første generation af tematiske reviews og tracer studier, der vil blive
gennemført i 2016. Erfaringer fra disse reviews og studer vil blive brugt til videreudvikling af dem, således
at anden generation reviews og studier kan gennemføres i 2017.
Brug af monitoreringssystem til dokumentation og fortsat læring
For at understøtte læring med planlægning og accountability har CISU udviklet et årshjul kaldet PALME1
som sammenkæder monitorering med læring, planlægning og rapportering. Anvendelsen af PALME er
beskrevet nedenfor.
Som en lærende organisation bruger vi i CISU monitoreringssystemet til evidensbaseret udvikling af såvel
organisation som ydelser. Vores PALME årshjul understøtter uddragelse af læring ved at beskrive hvorledes
M&E data vil blive anvendt i læringsfora på definerede tidspunkter i løbet af året, således at læring bliver
sammenkædet med vores strategiske og operationelle planlægning. Overordnede refleksioner baseret på
indsamlede M&E data ved henholdsvis forårs- og efterårssemesterstart udgør læringsmæssigt to
hjørnesten suppleret med løbende inddragelse af læring beskrevet i PALME årshjulet. For at sikre
transparens og medlemsinddragelse vil hovedpunkterne for læring endvidere blive fremlagt og diskuteret
på de årlige Status & Dialog møder med medlemmer og brugere.
3.4.2. Udvalgte udviklingsmål
CISU har tidligere år formuleret udvalgte udviklingsmål som del af sine rulleplaner. Da vi jævnfør de i januar
2016 af UM opdaterede administrative retningslinjer for puljeordninger står i et mellemår er der ikke krav
om at formulere sådanne udvalgte mål. Da vi står over for en større reform af vore puljer, har vi dog
skønnet, at det vil være formålstjenligt at formulere et udvalgt udviklingsmål om dette, som vi vil
rapportere særskilt på ved næste rapportering i september 2017.
Mål til rapportering Baggrund Indikatorer for 2017
1. Puljereform gennemført
CISU påbegyndte i efteråret 2015 en revision af puljeretningslinjer, da man havde konstateret et behov for at opdatere og justere en række punkter. Dette arbejde blev sat på stand-by i foråret 2016 for at afvente formuleringen af Udenrigsministeriets nye Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi og have denne som del af grundlaget for ændringer i puljerne. I forbindelse med FFL17 og tilhørende politiske processer blev der klart, at der er behov for mere end en revision af retningslinjer – nemlig en reform af vore samlede puljer.
CISU vil have gennemført en konsultativ proces med brugere vedr. puljereformen
CISU har forenklet krav i retningslinjer og ansøgningsformater samt forenklet forvaltningsprocedurer
CISU vil have opdateret sine forvaltningsmæssige procedurer for gennemførelse og afslutning af CISU bevillinger, så de reflekterer den nye puljestruktur
CISU vil have gennemført ansøgningsrunder, som specificeret i puljereform vedtaget af bestyrelsen
1 PALME = Planning, Accountability, Learning, Monitoring & Evaluation.
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
10
4. CISUs indsats- og udviklingsområder
4.1. Partnerskaber i udvikling
Vi vil på baggrund af CISU 2014-17 strategis tre prioriteter EVNE, MULIGHEDER OG INDSATSER fortsat sætte
partnerskabet i centrum.
For at understrege, at det sker i en stærkt forandret kontekst, har vi lagt vægt på, at der er tale om
partnerskaber i udvikling. I forhold til sidste års rulleplan integrerer vi en række tematiske
udviklingsområder, der danner ramme for udviklingen inden for de enkelte indsatsområder: puljer,
kapacitetsudvikling, forankring i Danmark og indsatser i partnerlande.
Ovenfor har vi illustreret, hvordan vi vil arbejde med udviklingen af partnerskaber. Gennem
kapacitetsudvikling og puljestøtte vil vi understøtte vores medlemmers evner. Gennem oplysning og
formidling vil vi skabe bedre muligheder for civilsamfundets virke. Gennem fokus på det globale vil vi
understøtte resultatorienterede civilsamfundsindsatser. Alle disse aspekter er beskrevet i de følgende fire
afsnit.
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
11
4.1. Kapacitetsudvikling – Nye temaer og mere differentiering, aktualitet og medlemsindspil
4.1.1. Nye temaer og nye former i vore kapacitetsydelser
CISUs kapacitetsydelser dækker kurser, rådgivning, faglig formidling og understøttelse af samarbejde,
netværksopbygning og vidensudveksling medlemsorganisationerne imellem og til andre faglige netværk.
Konteksten for danske civilsamfundsorganisationer er i hastig bevægelse. Det betyder stigende fokus på
nye temaer for kapacitetsudvikling samtidig med, at der er stort behov for grundlæggende ydelser.
Vores grundlæggende ydelser omfatter:
Introducerende kapacitetsudvikling
Projekt- og programrelaterede ydelser
Strategisk organisatorisk udvikling
Tværgående temaer, herunder særligt civilsamfundspolitikken, partnerskaber, PANT2, sydfunding
og oplysnings- og kommunikationsarbejde
Aktuelle temaer fx ændringer i dansk udviklings- og civilsamfundspolitik og internationale
tendenser
I lyset af vores ny-orientering i task forces har vi endvidere udviklet følgende nye faglige temaer, som vil
blive integreret i vore ydelser i 2017:
Verdensmål
Skrøbelighed og resiliens
Privatsektorsamarbejde
Kommunikation
Frivillighed
Nye finansielle støtteformer
Digitalisering/teknologi/iværksætteri i udvikling
Samtidig med at sikre udbud af grundlæggende ydelser vil vi fortsat have fokus på dels at differentiere
vores ydelser, så de matcher forskellige behov hos medlemmerne, og dels at øge organisatorisk frem for
individuel læring hos vore medlemmer. Som følge af dette vil vi i 2017 anvende tilgange og redskaber til
læring, der dækker både kurser, rådgivning og formidling – med fokus på organisatorisk læring.
Nedskæringerne i 2016 ramte vores udbud af kapacitetsydelser både kvantitativt i form af antal kurser og
rådgivninger og kvalitativt i form af reduktion i antal CISU undervisere på udvalgte kurser. Da CISUs midler
fortsat er beskåret i forhold til 2015 vil vore kapacitetsydelser i 2017 ikke være på 2015-niveau men rettere
på det niveau vi fik etableret i efteråret 2016.
I lyset af de markante ændringer i vores kontekst samt for at anvende ressourcer bedst muligt vil vi i 2017
fortsat udbygge koordinering med Danske Handicaporganisationer (DH), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF),
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) samt Globalt Fokus for at sikre effektiv anvendelse af
ressourcer. Vi vil desuden reducere antallet af faste kurser udbudt i kursuskalenderen ift. 2015 niveauet, for
2 Participation, Accountability, Non-discrimination and Transparency (PANT)
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
12
dermed, i en tid med markante ændringer i medlemmernes kontekst, at have ressourcer at kunne tilbyde
møder om relevante aktuelle temaer.
Konteksten for vore ydelser udvikler sig hastigt, og vi vil derfor i 2017 fortsat søge at sikre globale inputs,
hvor det er relevant og muligt. Vi vil identificere relevante kapacitetsnetværk og ressourcepersoner, der i
forbindelse med besøg til Danmark eller via Skype kan give input til vore kapacitetsydelser. Derudover vil vi
i særlige tilfælde invitere personer til Danmark for at bidrage til udvikling og levering af ydelser.
CISU vil fortsætte sit samarbejde med Dansk Flygtningehjælp om Puljen til Diasporaorganisationer. Vi vil
desuden stadig have særlig opmærksomhed på rådgivning af diasporaorganisationer ved at forankre
rådgivningen i en intern task-force af rådgivere.
I forhold til vore medlemmer vil vi baseret på en tæt dialog med dem løbende revurdere dels deres behov
på kort og langt sigt, dels udforske muligheder for at ændre relationen fra at de primært ser CISU som en
service provider til at de ser CISU som partner. Dette inkluderer en ændring af kapacitetsydelsers form til i
videre udstrækning at indeholde medlemsindlæg og erfaringsdeling samt stærkere fokus på at understøtte
netværk blandt medlemmer. Vi vil desuden i 2017 afklare, om e-learning kunne være et supplement til
eksisterende kapacitetsydelser.
4.1.2. Samarbejdsrelationer, partner og kontaktflader
CISU vil fortsat koordinere udbuddet af kapacitetsydelser med andre aktører på området, herunder Globalt
Fokus, DH, DMR-U og DUF. I Danmark er CISU en central aktør i kapacitetsudvikling, og vi leverer (i mindre
omfang) kapacitetsydelser til civilsamfundsaktører i Genbrug til Syd for DMR-U, kurser for Diakonhøjskolen
samt som indtægtsdækket virksomhed til andre danske aktører involveret i udviklingsarbejdet som fx til
Global Health på Aarhus Universitet og DFCs kurser om CSO kapacitetsudvikling, Gender mainstreaming,
Organisational Change Managagement samt Result Based Management. I Norden har vi et samarbejde
med, Kepa i Finland og Forum Syd i Sverige om erfaringsudveksling og udvikling af kapacitetsydelser. På
europæisk plan samarbejder vi med repræsentanter fra organisationer i fem europæiske lande om
udvikling af ydelser rettet mod oplysningsarbejde. Internationalt har CISU i stigende grad arbejdet med
Verdensmålene som fremtidig ramme og derfor indledt et samarbejde med TAP-netværket3. CISU har
endvidere - som beskrevet nedenfor - samarbejde med CIVICUS, ICSC i Berlin og fonde og netværk i Afrika
og Asien som fx URAIA i Kenya og FECONORI i Nicaragua.
4.2. CISUs puljer - en puljereform med adskilte vinduer, forenkling og strategisk fokusering
CISU har forvaltet og udbygget den nuværende Civilsamfundspulje (CSP) siden 2002. Puljen udgør med
dens tilknyttede systemer, rammer, retningslinjer, procedurer mv. et solidt fundament for CISUs
puljeforvaltning og har i de senere år været model for en række puljeordninger i andre organisationer og i
Udenrigsministeriet.
CISUs oplysningspulje, ”Puljen for Klima og Miljø til danske civilsamfundsorganisationers indsatser i
partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i Syd” samt "Puljen til civilsamfundsindsatser i EU's
nabolande" bygger på samme fundament og for en stor dels vedkommende i det samme
forvaltningsmæssige set-up.
3 The Transparency, Accountability and Participation Network arbejder specifikt med Verdensmål nummer 16 og
reflekterer derfor i vid udstrækning CISUs tilgang til Verdensmålene.
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
13
Med de ændringer, der er beskrevet i konteksten ovenfor, i samspil med de fremlagte tematiske
uviklingsområder samt en række konkrete erfaringer fra puljeforvaltningen, vil CISU gennemføre en større
reform at puljesystemet.
Det er aftalt med HMC, at der forinden dialogmødet den 7. december 2016 gennemføres en løbende dialog
med HMC på basis af dette afsnit og nedenstående udkast/arbejdsdokument udformet af CISU, der nøjere
beskriver et udkast til den kommende puljereform. I samme periode gennemfører CISU en grundig dialog
med - og høring af - alle relevante stakeholdere. CISU vil samtidig deltage i den af Globalt Fokus og
Udenrigsministeriet tilrettelagte proces om nye modaliteter for civilsamfundsstøtte. Puljereformen
forventes tilrettet og godkendt af CISUs bestyrelse den 14. december 2016.
Udenrigsministeriet forventes at få et udkast af retningslinier til gennemsyn og kommentering først i
december måned forinden CISUs Bestyrelses vedtagelse.
Implementeringen af puljereformen forventes herefter at finde sted løbende henover 2017 med
påbegyndelse for udvalgte dele til den fastsatte næste ansøgningsfrist for CSP den 15. marts 2017. Den
igangværende digitalisering af ansøgnings- og forvaltningsprocesser vil blive testet ultimo 2016 og
implementeret i 2017.
Reformen vil have følgende pejlemærker:
- Bidrage til Verdensmålene med udgangspunkt i mål 16 og 17
- Styrke et bredere folkeligt engagement i Danmark, de mellemfolkelige relationer til folk i partnerlande
og oplysningsindsatser i Danmark
- Modgå tendenser til indskrænkning af civilsamfundets råderum
samt
- Forenklet ansøgnings- og rapporteringsproces – ikke mindst for de mindre ansøgninger
- Øget kravsafstemhed ift. ansøgningers størrelse, organisationers erfaring, formål etc.
- Flere og klart adskilte indgange for ansøgninger med forskellige formål (puljeportal)
- Fortsat mulighed for at arbejde med langsigtede strategiske partnerskaber (programtilgang) med fokus
på basisfunding og egen-/samfinansiering
- Enkel og fleksibel adgang til samfinansiering på flere områder end EU
- Styrket fokus på civilsamfundsbæredygtighed og katalysatorrolle for partnerorganisationerne i
civilsamfundsopbygning - og mindre på større projektudrulninger/udvidelser
- Mulighed for at puljerne kan udbredes til flere lande (som er på DAC listen)
- Mulighed for at puljerne kan dække flere tematiske/geografiske områder, således at midler fra
forskellige dele af Udenrigsministeriet kan integreres direkte.
Dertil kommer integrationen af de tematiske udviklingsområder som:
- Særligt fokus på indsatser i skrøbelige lande/regioner – herunder i nærområder
- Incitamenter til samarbejde med andre aktører, herunder det private erhvervsliv
- Forsøgsordning med at åbne for ansøgninger fra socialøkonomiske virksomheder
- Fokus på anvendelsen af midler til oplysning i Danmark (PROmidler og CISUs Oplysningspulje)
- Fokus på at værdsætte frivillige indsatser
- Fokus på opnåelse af supplerende funding fra anden side (i Danmark, internaitonalt og i partnerlande)
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
14
- Inddragelse af digitalisering, teknologi og iværksætteri i udvikling
-
Derudover vil der ske en inkludering af tidligere identificerede behov for mindre ændringer. Reformen vil
også indeholde en reformering af bevillingssystem og -forløb i overensstemmelse med de behov, der opstår
ved ændringerne
Det skal bemærkes, at CISU opfatter det som en klar forudsætning for gennemførslen af forenkling i
ansøgnings-, bevillings- og rapporteringsforløb samt lettere adgang til (mindre) bevillinger, der fremmer det
danske folkelige engagement, at der er villighed til i Udenrigsministeriet og hos andre relevante
myndigheder, at acceptere, at der ikke vil kunne opnås samme grad af informationsgrundlag, verifikation
og resultatopgørelser som hidtil.
CISU vil fastholde en række overordnede principper, som har dannet grundlag for den succesfulde
implementering af CISUs puljer over tid. Det drejer sig om:
- En (mangfoldig) partnerskabstilgang byggende på ideen om gensidige bidrag
- Den rettighedsbaserede tilgang
- Udviklingstrekanten som fælles forståelsesramme - anvendt med forskellig vægt efter formålet
- Transparens og åbenhed i forvaltningen (åbne vurderingskriterier, åbenhed om processer, afgørelser og
begrundelser herfor, adgang til godkendte ansøgninger mv.)
- De grundlæggende LTA/PANT principper og den menneskerettighedsbaserede tilgang vil stadig være et
fælles udgangspunkt
- At bevillingssystemet først og fremmest udøver et helhedsorienteret skøn på baggrund af formål og
vurderingskriterierne og ikke sætter skøn under regel
- Adskillelse af rådgivningsfunktioner og bevillingskompetence
- Lærings- og kapacitetsopbygning tænkes sammen med puljeforvaltning så der bidrages gensidigt til
praksis
- Medlemsinddragelse ift. etablering af puljer og retningslinier
- Ordentlighed i forvaltningen med anvendelse af de højeste standarder indenfor god forvaltningsskik
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
15
P.t. er der udformet følgende arbejdsdokument / udkast til en reformeret puljestruktur:
På nuværende tidspunkt har CISUs bestyrelse drøftet puljereformen i lyset af den nye kontekst og med
udgangspunkt i ovenstående temaer, rammer og umistelige principper.
På den baggrund er der på nuværende tidspunkt lagt op til at puljereformen indeholder følgende
elementer:
I praksis vil puljen bestå af en portal med alle generelle principper og tilgange, herunder de basale kriterier
for adgang til puljen (eligibility) samt et kort overblik over fire forskellige "vinduer":
Verdensborgervindue
Civilsamfundsvindue
Partnerskabsprogramvindue
Samfinansieringsvindue
De fire vinduer er indgange til fire adskilte modaliteter med forskellige målsætninger, karakteristika og
vurderingskriterier (i dag er det basalt set de samme vurderingskriterier der dækker alle type af
ansøgninger uanset størrelse og karakter)
Der etableres:
Et nyt "Verdensborgervindue"
Der etableres et særlig vindue for mindre ansøgninger (for eksempel under 0,5 mio) som har folkeligt
engagement og frivillighed ude som hjemme - og i alle afskygninger - som fokus. Her er der plads til at søge
støtte til en omfattende vifte af større og mindre aktiviteter og indsatser, der understøtter
civilsamfundsopbygning i bredeste forstand.
Et fornyet "Civilsamfundsvindue"
Vinduet bygger i høj grad på den nuværende Civilsamfundspulje, hvor fokus skærpes på at etablere
bæredygtighed for organisationer og projekter og på at skabe katalyserende effekter hos
civilsamfundspartnerne (og formindsket projektudrulning/udvidelse). Det sker blandt andet med henblik på
at diversificere funding (ude som hjemme) og indgå i netværk og alliancer. Samtidig vil
vurderingskriterierne skulle sikre tydeligere vægt på de tematiske områder/lande/kontekster, man kan
lægge sig ind under som ansøger (fx skrøbelighed, landekontekst, privatsektorsamarbejde, funding-
diversifisering, med- og samfinansiering).
En programfacilitet omlagt til et "Partnerskabsprogramvindue"
Med fokusomlægning som i Civilsamfundspuljen skal det reviderede programvindue med samlet
programtænkning kunne håndtere langsigtet og fagligt stærkt partnerskabssamarbejde med flere parterne,
hvor fokus på opbygning af kapacitet til at der sammen med partnerne opnås både legitimt, organisatorisk
og finansielt grundlag, der kan sikre gennemførelsen af konkrete indsatser. Der vil være tale om flerårig
godkendelse men årlige bevillinger, der kan blive reguleret hvis puljemidlerne ændres.
En velfungerende Partnerskabsprogramvindue vil være relevant, hvis CISU - som led i udmøntningen af
Finanslovsforslag 2017 - skal håndtere flere programmer i fremtiden. Og skal som sådan "klargøres" til det
formål.
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
16
Et fornyet "Samfinansieringsvindue"
Vinduet dækker den hidtidige mulighed for en simpel ansøgningsproces ved EU-samfinansiering, der i
forvejen er anerkendt civilsamfundsopbyggende. Vinduet udvikles, så der mere fleksibelt kan tilbydes
lettere adgang til at med- og samfinansiere med andre former for klart civilsamfundsmålrettet funding fra
andre kanaler/donorer.
Generelt for alle vinduer skal der etableres:
Kravsafstemthed styrkes
Generelt styrkes kravsaftstemtheden og det helhedsorienterede skønsprincip (vurdering i forhold til
indsatsens størrelse og karakter samt organisationens kapacitet og track record). Det gøres ligeledes ved
anvendelse af klart adskilte vurderingskriterier alt efter, til hvad der søges og med hvilket formål (de fire
vinduer).
Øget fleksibilitet
Ansøgningsfrister bliver mere fleksible og behandlingstider nedbringes hvor muligt. Det betyder en
stærkere sammenhæng imellem ansøgningens størrelse/karakter og dens behandlingstid.
Forenklede ansøgninger
Der gennemføres omfattende reform af ansøgningsprocedurer og -formater med henblik på at forenkle for
alle typer - og således at der i langt højere grad er kravsafstemthed i forhold til ansøgningens størrelse mv.
Forenklede rapporteringsprocedurer og formater
Der gennemføres en omfattende reform af rapporteringsprocedurer og -formater med henblik på at
forenkle for alle typer, og således at der i langt højere grad er kravsafstemthed ift. bevillingens størrelse
mv. Med det nye Verdensborgervindue er der yderligere mulighed for at forenkle i forhold til mindre
indsatser med fokus på folkelig deltagelse.
Forenkling af (både substantielle og finansielle) procedurer og formater må stadig sikre et solidt og
transparent forvaltningsmæssigt grundlag. Det kræver et tæt samspil med - og accept fra - alle relevante
kontorer i Udenrigsministeriet, så der opnås sikkerhed for en fælles forståelse af konsekvenserne for
eksempelvis CISUs beslutningsgrundlag og rapportering.
Afprøvninger af andre aktørers adgang til puljen/vinduerne
Der vil forsøgsvis blive givet adgang til puljen for danske registrerede socialøkonomiske virksomheder,
ligesom der åbnes muligheder for, at der kan ansøges med tilsvarende partnerkonstruktioner i
partnerlandene.
Åbning for flere DAC-lande i puljen/vinduerne
Der indgås aftale med Udenrigsministeriet om, til hvilke vinduer og lande - og med hvilke formål - puljen
skal åbnes for ansøgninger uden for de nuværende BNI-begrænsninger. Herunder eksempelvis opfølgning
på eksisterende partnerskaber i lande der når op over den nuværende BNI-grænse.
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
17
4.2.1. Tilsagnsstyring og -fordeling
Reformen skal kunne håndtere de aktuelle problemstillinger med, at der er færre midler efter
nedskæringerne til et stadigt stigende antal (voksende) organisationer og ansøgninger. En håndtering der
yderligere bliver stærkt udfordret, såfremt der gives lettere adgang til flere ansøgere og adgang til at
ansøge til flere lande, hvis ikke der tilføres de fornødne ressourcer.
CISU opererer primært med tre redskaber hertil, nemlig scoring/ranking af ansøgninger, finansielle
maksimumsgrænser for de enkelte ansøgninger samt maksimumsgrænser for den enkelte organisation.
CISUs bestyrelse besluttede i december 2015, at effekterne af dens beslutninger om, hvorledes
nedskæringerne i 2016 skulle udmøntes, skulle analyseres umiddelbart efter afgørelserne af
septemberrunden i 2016 (dvs. i december 2016). Det vil fortsat være tilfældet, og analysen vil nu give input
til fastsættelse af for eksempel maksimumsgrænser for (kategorier af) ansøgninger og ansøgende
organisationer samt rammer for tilsagnshåndtering/fordeling inden for kategorierne.
4.2.2. Øvrige puljer
Puljen for Klima- og Miljø (PKM)
PKM afsluttes i sin nuværende form i 2016. Dog således, at puljen fortsat skal monitoreres i 2017 og 2018
og afsluttes endeligt ultimo 2018. Det er i således i budgettet for PKM indlagt, at der er afsat midler i 2017
og 2018 til at CISU kan afslutte det samlede puljeregnskab og monitorering af puljen senest ved udgangen
af 2018. Med den aktuelle runde i puljen har vi (igen) set en stigende efterspørgsel efter midler til
fortalervirksomhed på klima- og miljøområdet, og CISU vil stærkt opfordre Udenrigsministeriet til at
afsætte midler til lignende indsatser, der om muligt kan indgå i det reformerede puljesystem.
Puljen til civilsamfundsindsatser i EU’s nabolande (PNB)
PNB fortsætter i 2017 med de justeringer, der er aftalt med Udenrigsministeriet (ekstra runde i november
2016). Ændringer i rammer og retningslinier som følge af puljereformen kan, hvis det er hensigtsmæssigt,
inddrages i forvaltningen af PNB. De vil i givet fald blive aftalt nærmere med Udenrigsministeriet.
CISUS Oplysningspulje (PRO-restmidler fra CSP)
Oplysningspuljen vil løbende blive justeret og videreudviklet i samspil med initiativerne beskrevet i afsnit
4.5 og i samspil med den mulige forvaltning af EU-puljemidler som CISU har ansøgt om (se afsnit 4.5)
Mulig EU-pulje til oplysningsaktiviteter
Som beskrevet nedenfor i afsnit 4.4.3. er der mulighed for, at CISU skal forvalte en pulje på omkring 5,5
mio. kr. til oplysningsaktiviteter i 2017-2019, såfremt EU godkender den indsendte ansøgning
Mulig humanitær pulje
CISU har som ledende organisation i samarbejde med Red Barnet Danmark og med deltagelse af den
engelske organisation the START Network indsendt tilbud på den nye pulje til mindre humanitære indsatser
kaldet DERF, som i oktober 2016 blev udbudt af UM.
4.2.3. Samarbejdsrelationer, partnere og kontaktflader
I puljesammenhæng er de primære samarbejdspartnere de øvrige puljeordninger DMR-U, DH og DUF, som
vi løbende koordinerer og udveksler viden og erfaringer med. Desuden opsøges CISU af flere myndigheder
og organisationer fra ind- og udland, der ønsker at blive informeret om vores puljeforvaltning. For at
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
18
understøtte vore medlemmers mulighed for at differentiere deres finansieringsgrundlag videreformidler vi
informationer om andre støtte muligheder i det globale Syd såvel som i Danmark. Det sidste er fx sket ved
at vi gennem abonnement til fonde.dk har givet medlemmer adgang til informationer om danske
finansieringsmuligheder.
4.3. Globalt engagement - Formidling af mere global viden og samarbejde med udvalgte partnere
4.3.1. Nye globale brændpunkter - nye aktører
Udkastet til den nye Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi identificerer en række nye globale
brændpunkter samt udvider det hidtidige fokus på udviklingslande i det globale Syd til også at omfatte
andre regioner og andre udviklingsaktører. Disse ændringer giver vore medlemmer nye muligheder men
også nye udfordringer.
Vi vil derfor i 2017 have særlig opmærksomhed på sammen med vore medlemmer at:
Videreudvikle og kommunikere CISUs verdenskort så vores medlemmer får øget adgang til informationer gennem CISUs verdenskort om netværk og -fonde, som de kan bruge i deres partnerskaber
Etablere flere kontakter til relevante globale netværk og -fonde for at kunne vurdere deres kapacitet til at levere ydelser til gavn for vore medlemmers partnere, samt for at CISU kan udvikle aktuelle og relevante tilgange til funding og kapacitetsudvikling og gerne udveksle med egne erfaringer
Planlægge og gennemføre kapacitetsydelser i Danmark for vore medlemmer som direkte inkluderer globale inputs, perspektiver og erfaringer
Styrke formidling af konkrete resultater fra partnerskaber og program- og projektarbejde CISU vil i 2017 undersøge mulighederne for at bringe vores viden i spil ved på strategisk niveau at indgå i
prioriterede samarbejder om udvikling af globale fonde og -netværk, så de kan bidrage til at opfylde både
de danske udviklingspolitiske målsætninger, rettighedstilgangen og Civilsamfundspolitikkens kriterier for
god Sydfunding. CISU vil søge samarbejde med andre aktører for at få inspiration til, hvordan vi kan
indsamle og formidle dokumentation af medlemmernes og deres partneres indsatser og resultater i Syd.
Endvidere vil CISU gennemføre tematiske reviews til dokumentation af danske organisationers betydning
for effekter af partnerskaber og indsatser. Det overvejes stadig om CISU sammen med grupper af
medlemmer og deres partnere kan indgå i geografiske eller tematiske konsortier for at forfølge andre
former for funding til understøttelse af deres indsatser.
I lyset af 2016 nedskæringer og erfaringer indhøstet tidligere år vil CISUs arbejde med Syd-aktører være
mere fokuseret end tidligere på, at inddrage medlemmerne og deres partnere til at indgå i ovenstående
skitserede arbejde.
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
19
4.3.2. Samarbejdsrelationer, partnere og kontaktflader til understøttelse af globalt
engagement
Internationalt vil CISU fortsætte det mangeårige samarbejde med CIVICUS – på et lavere niveau end
tidligere – samt fortsætte samarbejdet med ICSC, der blev påbegyndt i 2015 og 2016 i forbindelse med
"Scanning the Horizon" initiativet.
Med hensyn til samarbejde med aktører i det globale Syd vil vi på baggrund af samarbejdet med URAIA fra
Kenya og FECONORI fra Nicaragua omkring workshop om Social Accountability afholdt på International Civil
Society Week i Bogota i april 2016 fortsætte samarbejdet med udvalgte globale netværk. Vi har tidligere
fulgt trends og sammen med Sydfonde fra fx Tanzania, Ghana, Bangladesh afholdt en workshop om Good
Granting Practices for Multi Donor Joint Funds under International Civil Society Week i november 2014.
Samtidig kan vi i den politiske kontekst se stigende usikkerhed bland donorer vedrørende basket fundet CS-
fonde samt en fremvækst af lokale ressourcer for eksempel igennem filantropi. Dette er en udvikling vi vil
følge nøje i 2017. Endvidere vil vi fortsætte vores samarbejde med "Global South Platform" (tidligere
Demand Driven Capacity Development) i Kenya, Uganda og Somalia
Samtidig kan vi se et stigende fokus på nye regioner end det klassiske globale Syd fx i Naboskabslandene og
mellemindkomstlande i MENA regionen. CISU vil derfor have øget fokus på at identificere
civilsamfundsaktører i disse lande med henblik på senere at kunne identificere mulige samarbejdsflader.
CISU vil endvidere i naboskabsregionen indsamle oplysninger vedrørende naboskabslande og stille disse
oplysninger til rådighed gennem verdenskortet.
CISU vil endvidere intensivere kommunikation med danske ambassader ved at sende oplysninger om
godkendte og eksisterende projekter efter hver ansøgningsrunde i puljerne samt ved at sende kortlægning
over aktive Sydfonde og kapacitetsnetværk i deres lande og gerne opnå en dialog herom. Vi vil endvidere i
2017 særligt prioritere regioner, hvor der er en markant del af vore medlemmer der arbejder som fx
Østafrika, Vestafrika, det sydlige Afrika og Sydasien som cases for intensiveret dialog med danske
ambassader og EU-delegationer.
4.4. Dansk engagement - nye rammer og principper for oplysning og kommunikation
4.4.1. Nye rammer for udvikling og udnyttelse af potentialet
CISUs mangfoldighed af medlemsorganisationer har fortsat et stort potentiale for at blive en vigtig brik i det
politiske ønske om et stærkt folkeligt engagement i Danmark.
Med CISUs positionspapir "Danske udviklingsorganisationers roller i Nord" fra 2015 blev der lagt et fagligt
og strategisk grundlag, som også spiller ind på CISUs kommunikationsvirksomhed og understøttelse af
medlemmernes oplysningsindsatser.
I arbejdet med ny-orientering af CISU har der vist sig et behov for at tydeliggøre rammer og principper for
både CISUs almene og strategiske kommunikation – herunder for bedre at kunne understøtte en mere
samlende resultatkommunikation og medlemmernes oplysningsindsatser generelt.
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
20
CISUs bestyrelse har netop i oktober 2016 drøftet et sæt sådanne rammer. Disse lægges op på cisu.dk når
de er færdigredigeret.
I CISUs eksterne kommunikation vil vi give særlig vægt til:
Mangfoldigheden i indsatser, resultater, medlemsorganisationer og partnerskaber
Den dybe forankring og det store engagement i medlemsorganisationerne
Medlemsorganisationernes brede vifte af resultater ude i verden
Rammerne indeholder også en række principper, værdier og politikker for CISUs eksterne kommunikation.
Verdensmålene vil, som del af CISUs og medlemsorganisationers arbejde og resultater, fremtidigt være en
væsentlig del af kommunikationsarbejdet i 2017. Det er et selvstændigt mål for CISU at udbrede
kendskabet til dem.
Vi arbejder derudover med følgende forståelsesramme indenfor oplysning:
Oplysning og kommunikation er mest virkningsfuld gennem medlemsorganisationer. Det
understøtter CISU både med kapacitetsopbygning, ved at samle og ved at formidle
Også i oplysningsarbejde er vi grundige og gennemtænkte. Vi praktiserer også her do no harm
Vi tror på oplysningsarbejdets positive rolle i udvikling
Vi anerkender den lokale vinkel i dansk oplysningsarbejde, men insisterer på inddragelse af
partnere ude i verden.
Vi tror på værdien i bæredygtig oplysning og kommunikation. Vi bruger ikke kortsigtede
argumenter.
CISUs værdier udgør samtidig en væsentlig ramme for vores kommunikation.
Vi vil i 2017 have særligt fokus på at:
understøtte medlemsorganisationers og ansøgeres fortsatte anvendelse "reframing" og
nuancerede tilgang i deres oplysningsindsatser
skabe platforme for formidling af resultater, herunder anvendelse af CISUs Verdenskort og sociale
medier
etablere og implementere konkrete kommunikationsplaner inden for udvalgte områder og
målgrupper
yde et stærkt fagligt og strategisk bidrag i vores rolle som medlem af Bestyrelsen for "den nye"
Verdens Bedste Nyheder platform
CISU vil fortsat forvalte den succesfulde, mindre Oplysningspulje finansieret af "restmidler" fra PRO-midler i
CSP-bevillingerne.
4.4.2. Samarbejdsrelationer, partnere og kontaktflader
I slutningen af 2016 forventer CISU at afholde en udviklingsorienteret temadag med deltagelse af en lang
række aktører inden for udviklingskommunikation og oplysning. Den skal bidrage til inspirationen frem mod
de konkrete indsatser fra CISUs side i 2017 og frem. Vi har gennem de senere år, i forbindelse med
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
21
"Reframing-projektet" og andre aktiviteter, opbygget en række relationer i både Danmark og Europa, som
vil blive anvendt i den forbindelse.
CISU har været en hovedaktør i Verdens Bedste Nyheder igennem alle årene. Både i direkte samarbejde,
som understøttende for medlemmernes engagement, og igennem Globalt Fokus. Vi er stiftende medlem af
den nye konstruktion som forening, og CISU har plads i bestyrelsen.
Vi ser fortsat Danidas Oplysningsudvalg som en partner vi vil samarbejde - muligvis også ansøge i
samarbejde med medlemmerne.
4.4.3. Ansøgning til EU's DEAR call
Som et særligt bidrag til oplysningsindsatserne har CISU som lead-organisation på vegne af seks europæiske
partnere i syv lande netop indsendt en ansøgning til det aktuelle EU Development Education and
Awareness Raising (DEAR) call om midler til sub-granting. Målet er mere og bedre oplysning om
verdensmålene igennem mindre og mellemstore organisationer. ”Frame, Voice, Report” er titlen på
ansøgningen, der er på 7 mio. euro, og indsendes efter EU-godkendelse af konceptnoten. Call’et søger
civilsamfundsorganisationer i EU, der kan forvalte midler, som er specifikt rettet mod at gøre europæiske
borgere bevidste om Verdensmålene og udviklingsproblematikker med fokus på, hvilken rolle den enkelte
borger selv spiller. Svar forventes i marts 2017. Læs eventuelt mere her om DEAR ansøgning til EU.
Med et positivt svar fra EU vil de i nærværende budget afsatte PRO-midler blive anvendt til CISUs
egenfinansiering af projektet, hvilket også vil gælde for dele af de fakturerede timer for
kommunikationskonsulenten på samme vis som i "Reframing-projektet", der også var finansieret af EU.
Andre midler hertil vil blive taget fra CISUs egne aktivitets- og kampagnemidler. I alt skal der
egenfinansieres ca. 900.000 kr. over tre år / fire budgetår.
5. Organisatorisk udvikling af CISU Her beskrives alene aktuel status og fremadrettede udfordringer. For en uddybende beskrivelse af CISUs
organisation henvises der til Bilag 1.
5.1. Organisatorisk kapacitetsudvikling i CISU
5.1.1. Ledelse
Den i 2015 etablerede sidestillede ledelsesstruktur – kaldet koblet ledelse – mellem sekretariatslederen og
den faglige leder har fungeret med stærk effekt og ikke mindst vist sin styrke under den voldsomme
omstilling, der har fundet sted i det forløbne år. Det betyder blandt andet en yderligere styrkelse af CISUs
muligheder for at udvikle sig i overensstemmelse med kontekstudviklingen og en tilgang til ledelsesopgaven
med tydeligere fokus på organisations- og personaleudvikling. I 2017 vil der være fokus på, at alle dele af
organisationen skal være deltagere i ny-orienteringen af CISUs virke.
5.1.2. Ny-orientering, udvikling og task forces
Siden december 2015 har vi på CISUs sekretariat opereret med en yderligere organisatorisk dimension i
arbejdet i sekretariatet. Vi har etableret en række effektive mindre task forces, der med direkte reference
til sekretariatsledelsen kan undersøge, analysere og gangsætte nye initiativer og bygge relationer op til
andre relevante aktører. Det gælder eksempelvis indenfor EU's DEAR-call, frivillighed, nye
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
22
finansieringsformer, kommunikation og oplysning, Verdensmål, skrøbelige situationer/resiliens og
samarbejde med privatsektor og socialøkonomiske virksomheder – samt på det sidste om puljereformen.
5.1.3. Økonomistyring
Siden ansættelse af en controller i 2012 er CISUs finansielle styring både af egen midler og ift. Bevillingerne
blevet styrket betydeligt. Den aktuelle status er:
1) CISU anvendte fra 2013 til 2015 systemet Toolpack til budgetopfølgning. I 2015 igangsatte CISU en
proces for at udvikle og implementere et nyt samlet budget-, styrings- og opfølgningssystem, hvortil
også regnskabsaflæggelsen er direkte knyttet. Det nye system sikrer endnu bedre involvering af og
ansvar hos de relevante medarbejdere samt organisatorisk forankring. Der er bl.a. konverteret til nyt
økonomistyringssystem, Navision, samt bedre integration med den eksisterende projektdatabase.
2) Fra starten af 2016 er et nyt timeregistreringssystem ("Time-out" valgt efter tilbudsrunde) blive
implementeret, da den tidligere platform (Access) ikke længere kunne anvendes i
tilstrækkeligt/tilfredsstillende omfang. Det er ligeledes integreret direkte i vores regnskabssystem.
3) I 2014 indførte CISU finansielle standarder, der var obligatoriske at leve op til for bevillingshavere. Disse standarder vil blive yderligere udviklet i 2017 med fokus på den konstruktive og pædagogiske anvendelse. Vi har generelt forøget mængde og kvalitet i den kapacitetsopbygning af CISUs medlemmer, der vedrører finansiel styring, herunder kurser i økonomistyring og finansielt tilsyn samt rådgivning med fokus på økonomistyring og tilsyn.
4) Vi arbejder løbende med at opgradere vores likviditetsstyring og sikkerhed for placering af likvider og
har blandt andet etableret adskilte konti i tre banker. Det forhindrer ikke, at der for tiden er en
betydelig renteudgift ved placering af CISUs midler.
2.3.1 Datasikkerhed og opdatering af alle juridiske rammedokumenter
I forbindelse med ny EU-forordning om datasikkerhed er der brug for en grundig gennemgang af CISUs
håndtering, kommunikation og procedurer omkring det. Det betyder samtidig et behov for at opdatere og
samle alle juridiske dokumenter (juridiske principper, etik, anti-korruption etc.)
5.2. Kvalitetssikring
5.2.1. Kvalitetssikring af faglige ydelser og puljestøtte
CISUs kvalitetssikring af relevans såvel som kvalitet af faglige ydelser er primært baseret på
brugerfeedback. CISU gennemfører løbende monitorering af sine faglige ydelser baseret på tilbagemeling
fra deltagere i udvalgte kurser og rådgivninger. Derudover gennemfører vi årligt spørgeskemaundersøgelser
sendt til alle brugere af kurser og rådgivninger for at få tilbagemeldinger vedrørende CISUs samlede udbud
af kapacitetsydelser. Endvidere gennemføres hvert efterår et Status og Dialog møde med medlemmer, hvor
status på gennemførte faglige ydelser bruges som udgangspunkt for dialog omkring fremtidig udvikling af
disse ydelser.
For at sikre relevans af ydelserne i forhold til brugernes behov og ændringer i den politiske kontekst har
CISU udviklet en samlet læringstilgang for kurser, rådgivninger og formidling til understøttelse af
organisatorisk læring blandt medlemmerne. Denne udviklingsproces vil sammen med relevante inputs fra
Syd og koordineret med andre puljeordninger danne ramme for videre udvikling af CISUs faglige ydelser i
2017.
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
23
CISU gennemførte i 2015 en bruger- og medlemsundersøgelse for at styrke vores viden og
beslutningsgrundlag om medlemmernes behov for udbud og anvendelse af faglige ydelser og puljer.
Brugerundersøgelsen gav endvidere viden til brug for dokumentation og kommunikation, om
medlemskarens sammensætning og dens folkelige forankring etc. Vi er i lyset af nedskæringer i 2016 p.t.
ved at overveje, om vi har ressourcer til at gennemføre en ny undersøgelse i 2017.
Kvaliteten i støtte gennem CISUs puljer understøttes ved at nye puljetiltag inkluderer medlemsdialog såvel
som åbne høringer. Endvidere bruges det ovenfor omtalte Status og Dialog møde også til at give en status
på årets puljebevillinger, som efterfølgende bruges som baggrund for dialog om, hvordan puljerne kan
videreudvikles.
5.2.2. Kvalitetssikring af tjenesterejser
Som en del af sin løbende kvalitetssikring af tjenesterejser har CISU i 2016 opdateret sine retningslinjer for
planlægning, gennemførelse, rapportering og anvendelse af læring fra tjenesterejser samt forbedret den
løbende planlægning og sikret, at der systematisk opsamles og deles viden fra rejserne med medlemmerne.
CISU gennemfører årligt en række tilsynsrejser som del af sin tilsynsforpligtelse samt tematiske og
kontekstorienterede rejser for at understøtte den løbende faglige udvikling. Målet er at sikre, at
kapacitetsydelserne svarer til medlemsorganisationernes og deres partneres interesser og behov.
Kvaliteten i identifikation og planlægning af begge typer rejser sker baseret på klare plansystemer ved at
fortage tidlig identifikation af rejsebehov med inputs fra bestyrelse, bevillingssystem såvel som teams i
sekretariat. Denne indledende identifikation udbygges og operationaliseres kvartalsvist gennem året.
Kvaliteten i gennemførelse af rejser understøttes af klare retningslinjer med tilknyttede værktøjer og
formater. Kvaliteten i udkomme af rejserne understøttes ved at anbefalinger og krav fra tilsynsrejser
forankres i P-teamet, mens læring fra tematiske og kontekstuelle rejser forankres i FY-teamet og
efterfølgende videreformidles via hjemmeside, verdenskort og på relevante kurser.
6. Redegørelse for opfølgning på anbefalinger fra reviews og
kapacitetsundersøgelser
6.1. Tilsynsbesøg fra Udenrigsministeriet i januar 2016
Ved sidste tilsynsbesøg fra Udenrigsministeriet (KVA) i januar 2016 blev følgende konkluderet:
"På baggrund af de på tilsynsdagen fremkomne oplysninger, herunder de foretagne stikprøver og det
fremsendte og udleverede materiale, er det UM’s vurdering, at CISU har en tilfredsstillende
tilskudsforvaltning og en hensigtsmæssig økonomistyring."
Det blev fulgt op af en række anbefalinger og bemærkninger, som der efterfølgende er blevet responderet
og handlet på. CISUs respons er samlet i en handlingsplan fremlagt og godkendt på et møde med
Udenrigsministeriet den 23. maj 2016.
CISU har ligeledes påbegyndt en større opgradering af viden, dokumenterer og formidling vedrørende anti-
korruption, herunder vil to medarbejdere blive certificeret i professionel anti-korruption.
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
24
6.2. Eksternt UM review 2015-16
CISU gennemgik i fra oktober 2015 til februar 2016 et Udenrigsministerielt review foretaget af et
sekspersoners team. Reviewet førte til en detaljeret rapport omhandlende CISUs virke med særlig fokus på
resultater i Syd.
Reviewet ledte til otte hovedanbefalinger, som CISU responderede på i et management respons, der blev
godkendt af UM i april 2016. CISU anerkendte i sit respons at, reviewets anbefalinger var baseret på et
analytisk grundlag og noterede sig, at nogle af anbefalingerne er meget præcise og tekniske, mens andre er
mere brede og relateret til den politiske kontekst. Da denne kontekst i april 2016 var præget af, at hverken
Taksøes rapport eller Danmarks nye Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi var udformet på dette
tidspunkt, indeholdt CISUs respons mere teknisk orienterede handlinger, der umiddelbart kunne
gennemføres, mens andre handlinger var nødt til at afvente et klarere politisk billede.
UM godkendte derfor i april, at status på opfølgning på de otte anbefalinger ville indgå i Rulleplan 2017-20.
Status per 1. oktober 2016 på opfølgning på reviewet er derfor inkluderet i den selvstændige
afrapportering for 2015.
7. Kort redegørelse for budgetopstilling Forudsætningen for dette afsnit / budgettet er regeringens finanslovsforslag for 2017. Der kan blive ændret på forudsætningerne, hvis der sker ændringer i den endelige Finanslov.
7.1. Budgettets områder
Fremsendelse af CISUs budgetter sker iht. UM's budgetmodel i de administrative retningslinjer for
puljeordninger af januar 2016.
Med udgangspunkt i det foreliggende finanslovsforslag for 2017 fremsendes et budget for CISUs kapacitetsopbygning, forvaltning af Civilsamfundspuljen mv. (CSP) på 110,6 mio. kr. Vi fremsender ligeledes budgetter for hhv. "Puljen for Klima og Miljø til danske civilsamfundsorganisationers indsatser i partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i Syd" (PKM) samt "Puljen til danske civilsamfundsorganisationers indsatser i partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i lande under EU's Naboskabsprogram" (PNB) i rulleplanen hvor relevant. Begge budgetter baserer sig her på allerede givne bevillinger. For alle yderligere budget bemærkninger og konkrete budgetnoter henvises der til budgetnotatet i bilag 2.
CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet
25
Bilagsoversigt 1. Beskrivelse af CISUs organisation og virke
2. Noter til budgetoplæg 2017 (overslagsbudget 2018-2020) til HMC
3. Budget CSP 2017 (med 2016 budgetrevision og overslagsbudget 2018-2020) til HMC
4. Budget PKM 2017 (med 2016 budgetrevision og overslagsbudget 2018 og 2019) til MKL
5. Budget PNB 2017 (med 2016 budgetrevision og overslagsbudget 2018) til EUN
Resultatrapportering for 2015 jf. de administrative retningslinjer fremsendt særskilt
Deri indeholdes bl.a.
CISUs opfølgning på review 2015
Bilag om CISUs forandringsfortælling
Bilag om CISUs outcome mapping som er grundlag for vores monitoreringssystem
Opdateret arbejdsdokument for puljereform samt aktualiserede statistikker i sædvanligt omfang og format
vil blive fremsendt inden årets dialogmøde.
Derudover henvises til den betydelige mængde af informative dokumenter der findes på cisu.dk.
Skulle UM ønske andre øvrige bilag fremsendes de gerne på anmodning.