ceo superbrands 2017 - kommunikationsforum€¦ · schultz stadig fast i 1. pladsen som det...

CEOSUPERBRANDS2017

IndholdDEL 1

Side 5 CEOs i redaktionelle medier

Side 6 Årets CEO Superbrand i 2017

Side 7 Top-20 CEO Superbrands

Side 8 Ét dårligt medieår kan give ridser i lakken på selv et superbrand

Side 10 Ekspertpanelets vinder

Side 12 Topchefer har mandat til at mene noget - det skal de udnytte bedre Interview med Virksomhedsredaktør på Børsen, Kasper Kronenberg

DEL 2

Side 14 De syv brandparametre

Side 18 Innovation og kommunikation går hånd i hånd Interview med Microsoft Danmarks administrerende direktør Marianne Dahl Steensen

Side 22 Brandparametrenes ledere

DEL 3

Side 25 CEOs på de sociale medier

Side 26 Vi taler om dem - men hvorfor ikke med dem?

Side 30 Topchefer skal skifte hjørnekontoret ud med en Twitterprofil Interview med global social media ekspert Amy McIlwain

Side 34 Metode

3

Forord Med CEO Superbrands 2017 sætter vi i Infomedia for femte år i træk fokus på lederne i toppen af det danske erhvervsliv – det vil sige de CEOs, der står i spidsen for Dan-marks største virksomheder.

Der er ingen tvivl om, at en CEO med et stærkt brand har stor værdi for sin virksom-hed. Faktisk viser undersøgelser, at hele 50 pct. af en virksomheds omdømme i dag tilskrives virksomhedens CEO. Dermed ligger der også et stort ansvar på skuldrene hos den mand eller kvinde, som står ved roret. Han eller hun står nemlig i høj grad til ansvar for varetagelsen og værdiskabelsen af organisationens brand.

Dette skærper kravene til den moderne topchef. De skal nu også tilføje evnen til at være et aktiv i kommunikationen udadtil til listen over ledelsesmæssige kompeten-cer, som kræves af en CEO i dag. En CEO skal altså selv udgøre et brand – et brand, der både understøtter virksomhedens troværdighed og image, og som giver gen-nemslagskraft til virksomhedens øvrige kommunikation. Denne analyse stiller netop skarpt på, hvilke CEOs der udgør det største brand for sin virksomhed.

I dette års analyse kigger vi igen på hvilke sager og hvilke omtaler i mediebilledet, der har påvirket menneskene bag landets største virksomheder. Og netop mediebilledet har ændret sig i de seneste år. Rammerne, som topcheferne kan kommunikere inden for, rækker nu langt bredere end de redaktionelle medier. Skønt sociale medier har været her længe, bliver de i stadig større grad en del af virksomheders kommunika-tion. Det gør de især, fordi sociale kanaler giver virksomheder muligheden for at op-bygge en kommunikationskanal omkring deres vigtigste profiler i organisationen – en mulighed, viser det sig, som kun få topchefer rent faktisk benytter sig af.

I år har vi derfor besluttet at gribe vores analyse an på en ny måde. Analysen er denne gang blevet udvidet til, at vi også har kigget på de udvalgte topchefers engagement på sociale medier, da disse kanaler også har indflydelse på topledernes individuelle brands.

Endelig er resultaterne af vores kvantitative og kvalitative analyser blevet supple-ret yderligere med en række interviews med danske og internationale eksperter og thought leaders. Disse interviews har givet rapporten et mere nuanceret syn på de tendenser, vores data har synliggjort, og eksperterne giver deres indspark til, hvad der ligger i et ’CEO Superbrand’, og hvordan man kan gøre sit brand endnu stærkere.

Vi har set frem til at udfolde resultaterne af årets undersøgelse.

God læselyst! Simon Ernst-Sunne Head of Advisory & Solutions Infomedia A/S

5

DEL 1

Rapportens første del består af en analyse af 40 topche-fers brands i 2017. Analysen består dels af en medieanalyse af topchefens performance i de seks største dagblade i det for-gangne år, og dels af et ekspertpanels vurdering af topchefer-nes omdømme. For mere information om metoden se side 34.

Sidste år var det afgående CEO fra LEGO Jørgen Vig Knudstorp, der løb med sejren som årets CEO Superbrand. Samtidig sagde vi også farvel til den forrige dobbelte vinder, Lars Rebien Sø-rensen, der gav roret for Novo Nordisk videre. Med både Knud-storps og Rebiens afgang som administrerende direktører var der lagt op til stor rotation i toppen - og det kom der!

Faktisk er der kun én genganger i top-5 sammenlignet med sidste års analyse, og nummer fire fra 2016 er nu slet ikke at finde i top-20. Dertil byder vi i år også velkommen til hele syv nye CEOs på listen. To af dem har overhalet indenom og lagt sig helt til tops i analysen og har indtaget årets 1. og 2. plads.

CEOs i deredaktionelle medier

6

Kåre Schultz er årets CEO Superbrand i 2017. Han er i løbet af 2017 blevet anerkendt som værende en effektiv le-der, og selvom han startede året hos Lundbeck og i november overtog styrepinden hos Teva, er han altså den CEO, der kom-mer ud af 2017 med det stærkeste brand.

Kåre Schultz har længe været et kendt CEO brand, og derfor er det heller ikke overraskende, at han slutter højt på listen efter Lundbecks indtræden i top-40 virksomheder. Men at Schultz flyver direkte ind på en 1. plads, er overraskende.

Schultz har været den mest omtalte CEO i danske medier i 2017 med det, der svarer til cirka fire omtaler om ugen. Det er denne synlighed, kombineret med hans anerkendte effektive ledelse, der er den primære årsag til hans placering.

Med Schultz’ afgang fra Lundbeck i november 2017 har vi valgt også at tage danske omtaler om hans nye job som CEO hos Teva med i analysen. Men selv uden den omtale holder Schultz stadig fast i 1. pladsen som det stærkeste CEO Super-brand i 2017.

De nye stryger til tops – andenpladsen går til FruergaardÅrets CEO Superbrands er præget af debutanternes himmel-rejse. For ud over Schultz er Lars Fruergaard Jørgensen, der ved årsskiftet overtog Novo Nordisk fra Lars Rebien Sø-rensen, strøget direkte ind i toppen. Han tager 2. pladsen i årets analyse.

Lars Fruergaard Jørgensen har allerede formået at opbygge sit brand i medierne. De ellers så store sko, som Lars Rebien Sørensen efterlod, har Fruergaard gjort til sine egne. En del af omtalen handler om, at han er tiltrådt som CEO, men også hans arbejde med at få Novo Nordisk tilbage på rette kurs ef-ter et hårdt efterår i 2016 præger omtalerne om ham. Det bli-ver interessant at se, hvilken position Fruergaard får skabt sig i medierne i det kommende år.

Foruden Kåre Schultz og Lars Fruergaard Jørgensen byder årets top-20 også velkommen til Kim Fausing (Danfoss), Allan Polack (PFA), Per Bank (Dansk Supermarked) og Jais Valeur (Danish Crown).

Ekspertpanelets favorit placerer sig på tredjepladsenSidste års 5. plads, Henrik Poulsen, rykker i 2017 op på en 3. plads og er også røget helt til tops som ekspertpanelets fa-vorit i 2017.

En af de helt store sager i medierne for Poulsen i 2017 var selvfølgelig DONGs navneskifte til Ørsted. Navneændringen, og den afledte omtale af Poulsen og Ørsteds nye grønnere fokus og strategi, har været med til at påvirke hans score po-sitivt både hos medierne, men også blandt vores eksperter.

Mads Nipper hiver god omtale hjem og placerer sig som nummer fire.Mads Nipper, sidste års nummer otte, er i år trådt ind i toppen af listen. Mads Nipper og Grundfos fylder volumenmæssigt mindst i medierne i 2017, når vi sammenligner med de øvrige CEOs i top-5, og næstmindst hvis vi sammenligner med top-10. Alligevel formår han at få den sparsomme medieomtale til at betyde noget. Dette ses blandt andet ved Nippers høje sco-re blandt ekspertpanelet, men også på hans mediescore som er drevet af kvaliteten af omtalerne frem for synlighed.

Vores analyse viser, at det særligt er hans kommunikative ev-ner, økonomiske performance og samfundsansvar, som Nip-per honoreres for i den danske presse. De gange han har op-trådt i medierne, har han altså formået at styrke sin position og sit brand, og resultatet af analysen placerer derfor Nipper på dette års 4. plads.

Kåre Schultz er åretsCEO Superbrand i 2017

7

2017 2016 CEO Virksomhed Mediescore Panelscore Brandscore

1 (ny) Kåre Schultz Lundbeck/Teva +70 +63 +66

2 (ny) Lars Fruergaard Jørgensen Novo Nordisk +70 +60 +65

3 5 Henrik Poulsen DONG Energy/Ørsted +62 +65 +64

4 8 Mads Nipper Grundfos +53 +62 +58

5 6 Anders Dam Jyske Bank +53 +61 +57

6 7 Anders Holch Povlsen Bestseller +57 +57 +57

7 9 Søren Skou A.P. Møller Mærsk +46 +52 +49

8 10 Jens Bjørn Andersen DSV +54 +42 +48

9 3 Niels B. Christiansen LEGO +34 +61 +48

10 18 Morten Hübbe Tryg +46 +45 +46

11 17 Peder Tuborgh Arla Foods +34 +55 +44

12 12 Cees't Hart Carlsberg +36 +46 +41

13 (ny) Kim Fausing Danfoss +38 +43 +41

14 13 Jan van de Winkel Genmab +41 +35 +38

15 33 Allan Polack PFA Holding +41 +34 +37

16 15 Jeff Gravenhorst ISS +24 +50 +37

17 16 Lars Rasmussen Coloplast +18 +55 +37

18 26 Per Bank Dansk Supermarked +44 +29 +37

19 28 Jais Valeur Danish Crown +35 +35 +35

20 11 Anders Runevad Vestas Wind Systems +20 +50 +35

Anders Dam anerkendes for sinekommunikationsevnerLigeledes har Anders Dam fra Jyske Bank indløst sidste års 6. plads til en 5. plads i 2017 og sniger sig således med i årets top-5.For Dam er det ekspertpanelets vurdering og hans synlighed i medierne, der sikrer ham pladsen i top-5. Dækningen af Dam i 2017 har været centreret omkring Jyske Banks strategi og økonomiske performance, og har trukket overskrifter som ”Jy-ske Bank har fået blod på tanden” (Børsen, 21. februar 2017) og ” Ekspert: Anders Dam kan hive kunder fra rivaler” (Børsen, 30. marts 2017).

Mediebilledet 2017Det er hovedsageligt Børsen, Jyllands-Posten og Berlingske, som har bragt omtaler af vores top-40 CEOs i det forgang-ne år. Disse tre medier har alle haft ti gange flere omtaler af topcheferne end både BT, Politiken og Ekstra Bladet. Ser man

på analysens medier i 2017 generelt er Kåre Schultz, Lars Fruergaard Jørgensen, Anders Holch Povlsen og Søren Skou de topchefer, som får den mest positive omtale. Men de fleste af disse darlings må dog vige pladsen, når det kommer til mængden af omtaler, til fordel for Thomas F. Borgen, som er blandt top-3 mest omtalte CEOs i samtlige medier, dog med undtagelse af Børsen og Jyllands-Posten. Børsen er endvide-re den avis, som har den mest positive tilgang til Borgen med fokus på hans faglighed, økonomiske performance og stra-tegiske kompetencer. Omvendt er Borgen den mest omtalte CEO i Berlingske, med næsten 40 pct. flere omtaler end den anden mest omtalte topchef fra listen, nemlig Lars Fruergaard Jørgensen. Berlingske er endvidere det medie som har været mest kritisk over for Borgen i 2017, særligt i henhold til hvid-vasksagen.

MetodeMediescoren er et gennemsnit mellem en synlighedsscore og en PR-score. Synlighedsscoren er CEO’ens synlighed i mediebilledet, mens PR-sco-ren måler kvaliteten af topchefens medieomtale. Panelscoren er udregnet som et gennemsnit af hhv. kendskabsgraden blandt panelets respon-denter og omdømmevurdering. Kommunikationspanelet består af en eksklusiv skare af på den ene side erhvervsjournalister fra et landsdæk-kende medie, og på den anden side af kommunikationsfolk. Den samlede brandscore er et gennemsnit mellem mediescoren og panelscoren. Læs mere om analyse-metoden bagerst i rapporten

2017 har budt på modvind for Thomas F. Borgens brand. Danske Bank har været i krydsilden i medierne i forbin-delse med hvidvasksagen, der prægede omtalen i sidste halv-del af året. Fra toppen af ledelsesstigen har Borgen utvivlsomt taget mange af de mediemæssige slag, og dog har det overra-skende nok ikke knækket hans brand.

Det kan næppe komme som en overraskelse for nogen, at ne-gative sager i pressen samt uindfriede økonomiske forvent-ninger, vil påvirke en topchefs brand. Uanset om det er en stra-tegisk beslutning at stille CEO’en forrest i sådanne sager, eller om en CEO ufrivilligt er trukket ind i sagen af medierne, så vil det have en negativ påvirkning på topchefens mediescore og give ridser i lakken på brandet.

Borgen stod ved udgangen af 2016 som en af kronprinserne til dette års titel som CEO Superbrand. Han havde leveret et

stærkt økonomisk comeback for Danske Bank og endte på en 4. plads over Danmarks bedste topchefbrands. Mediernes til-navn var ”Rekord-Borgen”, og han var en af de få darlings hos sidste års kommunikationspanel. Det havde derfor været nær-liggende at pege på Borgen som kandidat til en placering helt i top på listen over CEO Superbrands i 2017.

Situationen endte imidlertid med at blive en anden. Hvidvask-sagen har været en stor del af Borgens medieomtale, og her har han fået knubs på analysens brandparametre som etik og samfundsansvar, kommunikative evner og faglighed. Men Bor-gens brand står dog stadig stærkt i vores ekspertpanels vur-dering.

”Fra toppen af ledelsesstigenhar Borgen utvivlsomt taget mange af de mediemæssigeslag, og dog har detoverraskende nok ikkeknækket hans brand.

Ét dårligt medieår kan give ridser ilakken på selv et superbrand

8

En overraskelse uden for top-5

Niels B. Christiansen, der var på 3. pladsen sidste år, skiftede i oktober 2017 Danfoss ud med LEGO. Selvom det ellers var Jørgen Vig Knudstorp, den tid-ligere mand i spidsen for LEGO, der løb med sejren i 2016, tyder det på, at Christiansen, som dette års 9. plads, endnu ikke har formået at få sit eget stærke CEO brand og LEGOs til at gå sammen i en højere en-hed.

At Christiansens brand stadig står stærkt bliver be-kræftet af vores ekspertpanel, der placerer Christian-sen i deres top-5 over CEOs, der, efter deres mening, har udmærket sig kommunikativt i 2017.

9

På den samlede liste over CEO Superbrands falder Bor-gen godt nok ud af top-20, men hans panelscore er nærmest uændret. Kigger vi på panelets mulighed for at give svar til ”Hvilken CEO har, efter din mening, været det største aktiv for sin virksomhed i 2017?” peger flest af ekspertpanelets respondenter på netop Borgen.

Borgen er dog et særstående tilfælde. Ser vi på listen helt overordnet set, går mediernes fremstilling af top-cheferne, mere eller mindre i hånd med ekspertpanelets vurdering. Der kan være eksempler på, at panelets vur-dering vejer den modsatte vej af, hvad mediernes gør, som vi i år ser med Borgen.

Der skal altså mere end en mediestorm, om end en ko-lossal én af slagsen, til at ryste denne topchefs brand. Derfor er det også interessant at se, hvor Borgen ville ende, hvis hvidvasksagen bliver taget ud af ligningen. Ser vi bort fra hvidvasksagen i analysen, lander Borgen på en 9. plads. Så selvom Borgen ikke kommer ud på top-pen af årets liste af CEO Superbrands, kan meget tyde på, at hans brand stadig er meget velfunderet.

Det er ikke kun Borgen, som er faldet ud af top-20. Også Pandoras Anders Colding Friis, Pernille Erenbjerg fra TDC og Peter Høgsted fra Coop Danmark er rykket ned på listen i 2017. Deres exit af top-20 er dels grun-det de negative omtaler, der har været i forbindelse med forventningerne til hver deres virksomheds økonomiske performance i løbet af året, men også omtaler om in-terne uenigheder og manglende kundetilfredshed har medvirket til nedrykningen.

Negative mediesager og performance, der ikke lever op til forventningerne, kan ryste et CEO Superbrand. Det bliver interessant at se, hvilke sager der kommer til at præge mediebilledet i 2018, samt hvilke påvirkninger det vil have på næste års CEO Superbrands.

Årets højdespringer

Dette års højdespringer er PFAs Allan Polack, der har udskiftet sidste års 33. plads med en 15. plads i analysen i 2017. Grunden til denne stigning er blandt andet, at Polack er blevet mere synlig i 2017. Sam-menlignet med 2016 har Polack haft en stigning af omtaler på over 20 pct., og kigger vi nærmere på om-talerne, kan denne ekstra omtale – og dermed hans spring op ad listen – skyldes, at Polack i år har blandet sig meget mere i samfundsdebatten omkring pensi-on, pensionsordninger og pensionsalder. Dette enga-gement og den ekstra omtale har givet point i analy-sen og har helt sikkert været med til at styrke Polacks brand i 2017.

10

Ekspertpanelets vinder er Henrik Poulsen

Henrik Poulsen fra DONG Energy/Ørsted, der ellers måtte tage sig til takke med en 3. plads i medierne, bliver til gengæld forgyldt af vores ekspertpanel. Det er et stort ryk op fra sidste år, hvor Poulsen landede lige uden for panelets top-5 på en 6. plads. At Henrik Poulsen igen i år er at finde i top-5 hos medierne bevidner, at Poulsen har formået at bygge sig et sta-bilt CEO-brand, som nu også i år er blevet anerkendt af vores ekspertpanel.

Når vi sammenholder mediernes top-10 med ekspertpanelets 10 favoritter, ses overordnet set de samme resultater dog med nuanceringer. De seks CEOs med den højeste samlede brandscore figurerer på begge lister - dog varierer det med placerin-gerne.

Det ses tydeligst i forbindelse med Thomas F. Borgen. Eks-pertpanelets vurdering virker ikke til at være blevet påvirket negativt af hvidvasksagen, når det kommer til deres syn på

Borgens brand. Således tyder det på, at eksperter godt vil kre-ditere en topchef, der går forrest i håndteringen af en negativ sag og forsvarer sin virksomhed.

Omvendt er en CEO som Jens Bjørn Andersen fra DSV, der ellers har en høj mediescore, slet ikke at finde på panelets top-10. En CEO kan altså sagtens gøre sig synlig i mediebilledet uden at slå sig fast som et superbrand blandt kommunikations- eksperterne.

Ligeledes ligger Lars Fruergaard Jørgensen helt i top på me-diescoren, men må affinde sig med en 6. plads ud fra panelets vurdering. Det tyder altså på, at Fruergaard stadig har lidt vej igen kommunikativt, før han også kan komme i ekspertpane-lets top.

11

1 Henrik Poulsen, DONG Energy/Ørsted +65

2 Kåre Schultz, Lundbeck/Teva +63

3 Mads Nipper, Grundfos +62

4 Anders Dam, Jyske Bank +61

5 Niels B. Christiansen, LEGO +61

6 Lars Fruergaard Jørgensen, Novo Nordisk +60

7 Thomas F. Borgen, Danske Bank +60

8 Anders Holch Povlsen, Bestseller +57

9 Lars Rasmussen, Coloplast +55

10 Peder Tuborgh, Arla Foods +55

1 Lars Fruergaard Jørgensen, Novo Nordisk +70

2 Kåre Schultz, Lundbeck/Teva +70

3 Henrik Poulsen, DONG Energy/Ørsted +62

4 Anders Holch Povlsen, Bestseller +57

5 Jens Bjørn Andersen, DSV +54

6 Mads Nipper, Grundfos +53

7 Anders Dam, Jyske Bank +53

8 Morten Hübbe, Tryg +46

9 Søren Skou, A.P. Møller Mærsk +46

10 Per Bank, Dansk Supermarked +44

MEDIER Mediescore

PANELET Panelscore

Top-10 i medierne vs. panelets favoritter

Hvad er CEO’ens rolle i forhold til virksomhedens kommunikation?Alt det strategiske er CEO’ens job, og derfor bør det også være den administrerende direktør, der er talsperson, når det hand-ler om virksomhedens strategi eller andet, der kan påvirke organisationen. Her hjælper det ikke noget, at de gemmer sig bag ”ingen kommentarer” eller sender pressechefen. Men el-lers synes jeg, det giver god mening at have flere ansigter ud-adtil og at lade andre fra ledelsen eller eksperter udtale sig om specifikke sager, der vedrører deres område.

Hvilken forskel gør det for jeres historie, om en CEO er klar til at udtale sig?På Børsen er vi meget aktørdrevet. Vores læsere vil gerne læse om aktører – om menneskene bag virksomheden, hvad de si-

ger, og hvordan de agerer i en given situation. Det er meget mere interessant at læse om, så vi stiler altid efter at få aktø-rerne med i vores historier.

Vores vinkling af historien afhænger af de aktører, vi taler med. Hvis en række investorer kritiserer virksomhedens strategiske beslutninger, og svaret fra ledelsen er ”ingen kommentar”, vil historien jo formentlig få en negativ vinkling for virksomhe-den. Hvis CEO’en derimod kommer med et fornuftigt modsvar, kommer der mere balance i artiklen – eller modsvaret kan være så stærkt og handlekraftigt, at dét bliver vinklen i stedet. Så det gør helt sikkert en stor forskel.

Så virksomheder kan lettere få sine budskaber ud i medierne, hvis CEO’en udtaler sig?Ja, i allerhøjeste grad. Jeg vil godt se den redaktør, der ikke vil tage imod en invitation fra en CEO i top-50, der vil udtale sig. Hvis de vil det, er vi som journalister nok også mere tilbøjeli-ge til at tage de vigtigste budskaber for virksomheden med i historien.

Men hvordan synes du så, at danske CEOsklarer sig i medierne?Jeg synes, det ville klæde toppen af dansk erhvervsliv at ud-tale sig mere om samfundsrelevante emner. For eksempel om flygtningekrisen eller politiske beslutninger, som påvirker det danske erhvervsliv. Selvfølgelig kan det række lidt ud over virk-somhedens interesser, men erhvervsledere har absolut man-dat til at mene noget. Hvis samfundet tager en drejning, og det bliver svært at tiltrække den rette arbejdskraft, har det jo store konsekvenser for os alle.

I dag har vi en politik, der gør det svært at tiltrække dygtige mennesker fra udlandet. Samtlige danske topchefer har helt sikkert en klar holdning til netop det, og det giver de udtryk for, når båndoptageren er slukket, men de tier offentligt. Det

Topchefer har mandat til at mene noget – og det skal de udnyttemeget bedre

Erhvervsjournalister vil have mere fra topchefen end et indøvet citat om virksomhedens nyeste tiltag – de vil have CEO’ens holdning til samfundsrelevante emner, der påvirker det danske erhvervsliv. Virksomheds- redaktør hos Dagbladet Børsen, Kasper Kronenberg, savner en mere nuanceret offentlig debat, hvor topcheferne tør mene noget. Det sælger ikke bare flere aviser – det styrker også topchefens brand, hvis du spørger ham.

12

er ærgerligt, for det ville fylde meget i debatten, hvis tople-dere stillede op og gav et klarere billede af, hvordan politiske beslutninger påvirker erhvervslivet.

Et godt eksempel er Allan Pollack fra PFA, der ofte er i medi-erne med klare holdninger til pensionssystemet, og det at vi lever længere. Han mener, at vi skal have et pensionssystem, der belønner folk på arbejdsmarkedet med en gulerod, og han har flere gange markeret sig i den debat. Og det synes jeg er rigtig godt.

Det ville gøre den offentlige debat langt mere nuanceret, hvis vi så mere af det fra andre danske CEOs, men de virker bange for at udtale sig og gør det desværre meget sjældent. Og når de endelig gør, bliver det ofte lidt for forsigtigt.

Vi kan se i vores analyse, at nogle CEOs bliver nævnt oftere end andre. Sælger nogle CEOs flere aviser end andre?Det gør en kæmpe forskel, hvilken CEO det er. Utvivlsomt. Der er nogle virksomheder, og dermed også nogle CEOs, der er nemmere at få plads til i avisen eller på forsiden. Virksomhe-der som eksempelvis LEGO, Danske Bank og B&O, som mange kender og har en holdning til, tiltrækker altid mange læsere. De har en særlig historik blandt danskerne, der gør dem inte-ressante. B2B-virksomheder har det ofte lidt sværere, fordi almindelige mennesker ikke kan sætte sig ind i produkterne, så ja, det betyder noget.

Dertil kommer selvfølgelig de danskejede virksomheder. Dan-foss og Grundfos er jo begge B2B-virksomheder, hvor produk-terne måske ikke er de mest ophidsende for almindelige men-nesker, men de har en historie og har været en toneangivende del af dansk erhvervsliv i mange år. Derudover er de familie-ejede, og det gør dem mere interessante for vores læsere og dermed mere interessante for os journalister.

I dag er der en stigende forventning til, at CEOs kom-munikerer på sociale medier. Har det betydet, at flere CEOs også åbner mere op for jer journalister?Nej. Faktisk tværtimod. Der er næsten flere, der ikke stiller op

til interviews. Der er en tendens til, at investorer og portefølje-folk er blevet meget påpasselige med deres udtalelser, og den tendens smitter af på nogle CEOs. Man prioriterer simpelthen pressen mindre, og så får vi måske et knastørt citat på mail. Og det er lidt svært at arbejde med.

Jeg fornemmer, at mange er blevet forsigtige og ikke har tillid til, hvordan de bliver citeret, og i hvilken kontekst det kunne blive delt i efterfølgende på sociale medier. Jeg hører fra man-ge kommunikationschefer, at de er bange for en shitstorm på sociale medier, og hvis man har en virksomhedskultur, hvor du ikke må lave fejl, så er det selvfølgelig lettere at lade være. Men dermed misser man jo så også muligheden for at få sine poin-ter ud til befolkningen eller politikerne.

Men selvom min oplevelse er, at færre stiller op til interview, synes jeg nu heller ikke, at flere topchefer er blevet mere ak-tive på sociale medier. Jo, nogen har da fået en Twitter-konto, og deres virksomheder er der, men jeg oplever egentlig ikke, at de selv har taget teten og deltager i debatten på social medier.

Årets CEO Superbrand er jo Kåre Schultz. Hvad tænker du om ham som vinder?Kåre Schultz har på rekordtid opbygget et stærkt brand qua le-vering af resultater og en meget, meget klar og tydelig strategi i forhold til, hvordan han ville gøre Lundbeck mere lønsom. Og så fik hans brand ekstra vitaminer, da udlandet fik øjnene op for hans kvaliteter, og han – som en anden professionel fod-boldspiller – blev hentet til en stor udenlandsk virksomhed, hvor han virkelig får kam til sit hår. Han har qua sin tilgang til jobbet hos Teva bygget videre på fortællingen om en CEO, der virkelig tager fat om nældens rod og viser en ekstrem tydelig-hed og handlekraft.

Det må være enormt inspirerende for mange mennesker i en verden, at du har en lidt gammeldags type, der sparker døren ind, smøger ærmerne op og hurtigt går i krig med den opgave, han skal løse, som til syvende og sidst jo handler om at skabe værdi for ejerne.

”Samtlige danske topchefer har helt sikkert en klar holdning til netop det, og det giver de udtryk for, når båndoptageren er slukket, men de tier offentligt. Det er ærgerligt, for det ville fylde meget i debatten, hvis topledere stillede op og gav et klarer billede af, hvordan politiske beslutninger påvirker erhvervslivet.

13

Medarbejdere ogorganisation

Kommunikativeevner

Økonomiskperformance

Strategiskekompetencer

Samfundsansvar og etik

Innovation ogkreativitet

Faglighed ogmarkedskendskab

14

DEL 2

Rapportens anden del vil have fokus på topledernes performance inden for i alt syv specifikke brandparametre, som alle er udviklet af Infomedia til vores medie-analyser.

De syv parametre er:

• Strategiske kompetencer• Økonomisk performance• Faglighed og markedskendskab• Etik og samfundsansvar• Kommunikative evner• Medarbejdere og organisation• Innovation og kreativitet

I hver omtale er det blevet vurderet, om den pågældende CEO bliver positivt eller ne-gativt beskrevet som besiddende en eller flere af disse syv brandparametre. Dette kan ske på to måder:

1. gennem eksplicit og direkte ros eller kritik i artiklen. Eksempel: Artiklen ”Urokkelige Kåre Schultz: Strategien virker” (Børsen, 11. juni 2017) medfører således en positiv omtale af Kåre Schultz’ strategiske kompetencer.

2. gennem en tæt men teknisk set indirekte kobling mellem en artikel og CEO, hvor hovedvinklen f.eks. er på virksomhedens performance på en af de syv pa-rametre, og artiklen så er koblet med enten et billede af den pågældende CEO, eller har et indholdsmæssigt link mellem virksomheden og dens CEO. Eksempel: Artiklen ”Opkøb og nye butikker skal redde Pandora” (Jyllands-Posten, 9. august 2017). Artiklen retter ikke eksplicit kritik af Pandoras CEO, Anders Colding Friis, men lader ham i stedet indgå ved citat. Dermed er det en negativ omtale ift. økonomisk performance.

Det er ikke alle omtaler, der har indflydelse på brandparametrene. Denne slags omta-ler omfatter f.eks. artikler, hvor CEO’en blot nævnes, men ikke beskrives, f.eks. i flæng med andre CEOs.

Brandparametrenes score er uafhængige af den samlede mediescore, da brandpara-metrene er analyseret separat. Denne side og resten af del 2 er baseret udelukkende på medieundersøgelsen og inkluderer ikke ekspertpanelet.

De syv brandparametre

15

Schultz-effekten:

Kåre Schultz har et stærktbrand hele vejen rundt

I medierne er Kåre Schultz blevet rost for sin stringen-te tilgang – der tales om ”Schultz-effekten”, og han har fået tilnavnet ”Hard-Kåre”. Artikeloverskrifter som ”Nu får vi sva-ret: Hvor hardcore er Kåre” (Berlingske, 15. december 2017) og ”Knalddygtige ‘Hard-Kåre’ elsker store biler og primitive strandsaunaer” (Berlingske, 12. september 2017) har været med til at manifestere det tilnavn.

Det er særligt Kåre Schultz’ økonomiske performance, strate-giske kompetencer samt hans faglighed og markedskendskab, som dominerer omtalerne om ham, og det er disse egenskaber, der i flere artikler omtales som ”Schultz-effekten”: ”Schultz-ef-fekt fortsætter: Aktiehop på 16,6 pct.” (Børsen, 12. september 2017). Det er derfor ikke overraskende, at Schultz også på dis-se områder udmærker sig i forhold til de andre CEOs på listen. Til gengæld omhandler under 10 pct. af omtalerne af Schultz ’Innovation og kreativitet’ samt ’Kommunikative evner’, hvilket

giver en indikation af, at Schultz er en leder med en traditionel tilgang til ledelse, hvor økonomisk performance er den styren-de form for ledelseskommunikation.

Største mediesager i 2017 Kåre Schultz’ jobskifte til den israelske medicinalkoncern Teva 1. november 2017 har fyldt meget i den danske presse – sær-ligt omfanget af Schultz’ kommende årsløn og hans jobskiftes påvirkning på Lundbecks aktier har fået opmærksomhed i me-dierne.

Massefyringer har også fyldt meget i 2017’s mediebillede, hvad angår Schultz. En af hans første større beslutninger efter skiftet til Teva var, som det også var ved Lundbeck, at omor-ganisere, hvilket har betydet varsling om massefyringer i Teva. En sag der trak ekstra omtale, da Israels Premierminister, Ben-jamin Netanyahu, blandede sig i sagen.

16

Medarbejdere ogorganisation

Kommunikativeevner

Økonomiskperformance

Strategiskekompetencer

Samfundsansvarog etik

Innovation ogkreativitet

Faglighed ogmarkedskendskab

+89

+85+34

+27

+76

+74

+23

14%

3%

21%

24%13%

5%

20%

Ovenstående grafik viser Kåre Schultz’ scorer på de syv brandparametre, samt hvor meget disse parametre har fyldt i brandomtalerne af Schultz. Det ses eksempelvis at de områder, hvor Schultz udmærker sig (’Økonomisk performance’, ’Strategisk kompetencer’ og ’Faglighed og

markedskendskab’), også dominerer omtalerne af ham, mens de brandparametre, hvor Schultz scorer lavest (’Kommunikative evner’ og ’Innovation og kreativitet’) fylder mindst.

17

Microsofts danske topchef:

Innovation ogkommunikation går hånd i håndMarianne Dahl Steensen er administrerende direktør i Microsoft Danmark, og så er hun ikke bleg for at gå forrest og tale ominnovation og fremtiden for virksomheder og mennesker i en digital verden. Hun både blogger, tweeter og blander sig i debatter i medierne, og vi har mødt hende til en snak om,hvordan innovation og kommunikation er alfa og omega fortopchefer.

18

20

Hvorfor skal CEOs prioritere innovation – og ikke mindst kommunikere om det eksternt?Innovationsagendaen er vanvittig vigtig lige nu, især for virk-somhederne i top-40. Hvis en CEO kun taler om økonomiske re-sultater og omkostninger, så taler han eller hun slet ikke ind til værdipotentialet i virksomheden – hverken over for investorer, kunder, medarbejdere, partnere eller slutbrugere.

Innovation peger fremad og viser virksomhedens retning, og det er ved at tale om virksomhedens vækstorientering, at man skaber fans. Alle værdikæder bliver brudt op på helt nye måder i dag, og stakeholders og partnerskaber bliver mere og mere vigtige. Derfor er der behov for kommunikation om innovation, der inspirerer og motiverer dine interne og eksterne interes-senter. Jeg synes, det er alfa og omega.

Én ting er at tale om innovation, men hvordaninkorporerer I innovation i Microsoft?Traditionelt set var innovation centreret om, at du skal innove-re dit produkt, så du imødekommer markedet. Men innovation rækker meget bredere end det, og der er mange niveauer af innovation, f.eks. innovative forretningsmodeller eller kultu-rinnovation.

Mange finder Microsoft interessant, fordi vi gør mange ting anderledes end traditionelle virksomheder. Eksempelvis er der mange, som synes, det er fascinerende, at jeg ikke har mit eget kontor – det bliver opfattet innovativt, fordi det er ander-

ledes i forhold til mange andre direktører, og dermed bliver det et meget håndgribeligt eksempel på en innovativ og moderne arbejdskultur. I Microsoft tænker vi innovation ind i vores hver-dag – ikke bare i vores produktudvikling men også i, hvordan vi måler og evaluerer vores medarbejdere, og hvordan vi tænker medarbejdertrivsel.

Kåre Schultz er dette års CEO Superbrand, og han scorer på højt på blandt andet faglighed og markeds-kendskab, men når ikke op i top-5 blandt de CEOs, der omtales som innovative. Hvordan ser du Kåre Schultz som brand?Kåre er jo fantastisk dygtig og uden tvivl en fremragende CEO, og hans resultater er eminente! Men det kan godt overraske mig en smule, at han er vinderen i år, for Kåre falder også lidt uden for ”trenden” i forhold til de ledertyper, der bliver efter-spurgt i dag.

Jeg føler, at nutiden hylder ledere, som er karismatiske, holisti-ske og innovative, og som på en måde samler organisationen. Det er ikke så meget her, jeg opfatter, at Kåre sætter ind – der er Kåre mere fra ”den gamle skole”, om man vil. Kåre er hårdt-arbejdende og kompromisløs i sin eksekvering, og havde vi for eksempel befundet os i årene efter finanskrisen, så havde han været et oplagt CEO Superbrand, for her var hans ledelsesstil meget efterspurgt, og måske endda påkrævet.

Hvem synes du fremstår som et innovativt superbrand blandt dine CEO-kollegaer i det danske erhvervsliv?Jeg synes, André Rogaczewski fra Netcompany gør det helt fantastisk. De andre ledere blandt top-40 har stået på ryggen af et virksomhedsbrand, hvor André har skabt brandet fra bun-den – både for sig selv og sin virksomhed.

Udover at hans virksomhed er i fabelagtig vækst, så formår han at gøre it nærværende for danskerne. Se bare hans projekt med plejehjemmet i Nordsjælland, hvor han har stillet it til rå-dighed for at hjælpe arbejdsgangene. Dertil kommer hans sto-re engagement i den offentlige debat, hvor han eksempelvis er med til at sætte fokus på, hvordan teknologi bidrager positivt til vores samfund; at teknologi og robotter ikke kommer til at stjæle job fra mennesker på arbejdsmarkedet, men tværtimod skabe flere.

André er ekstremt synlig i sin virksomhed, og han har en stærk ”founders-mentality”, der er meget inspirerende. Samtidig har han visioner, der er større end virksomheden, hvilket er det, der driver hans engagement i samfundsdebatten. Han gør det virkelig godt – og for mig er han et skoleeksempel på et CEO Superbrand.

Du er selv meget engageret både på sociale medier og i pressen - er det et strategisk valg?Det er det helt sikkert. Jeg mener afgjort, at kommunikation er en kerneopgave for en CEO i dag. Som administrerende direk-

21

tør er man virksomhedens stemme og ansigt udadtil, og derfor skal man prioritere kommunikation.

Som administrerende direktør taler jeg jo ikke alene til med-arbejderne, vores partnere og vores kunder. Min kommunika-tion er også med til at brande Microsoft over for de millioner af mennesker, der bruger vores teknologi, og koder på vores platforme. Derfor er kommunikation i min optik ikke bare en opgave, der kommer på toppen af mit job – det er en af mine kerneopgaver.

På sociale medier er det også helt tydeligt, at når virksomhe-den Microsoft Danmark deler noget på eksempelvis LinkedIn, og jeg deler det samme indhold – så oplever jeg et højere en-gagement. Og det er bare naturligt, for folk vil hellere lytte og engagere sig med personer frem for virksomheder – og netop derfor er engagementet fra CEO’en og den øvrige ledelse uhy-re vigtig.

Hvordan samarbejder du med din kommunikations-afdeling om din eksterne kommunikation som CEO?Kommunikationsdirektøren er en utrolig vigtig sparringspart-ner for den administrerende direktør i dag. Det er vigtigt, at man stoler på hinanden og lærer hinanden godt at kende, så man kan fungere optimalt som makkerpar.

Da jeg startede i Microsoft, satte jeg mig sammen med kom-munikationsteamet, så vi kunne blive enige om, hvilke emner og budskaber jeg skulle kommunikere omkring. Og her fore-tog vi både en afvejning og prioritering af, hvilke af Microsofts budskaber jeg bør være talsperson for – og hvilke emner jeg personligt burde engagere mig i. For mig har det også være vigtigt, at jeg udtaler mig om emner, som jeg har en holdning til og er passioneret omkring. Ellers bliver det ikke autentisk, og så kan det være lige meget.

Vi fik defineret de emner og agendaer, jeg med fordel kunne være ansigtet på, og på den måde fandt vi i fællesskab min ”spilleplade”, hvor nogle af emnerne er drevet ud af virksom-heden, men som administrerende direktør må man også gerne mene noget, der går ud over virksomheden. Kompetenceud-vikling og uddannelse har f.eks. altid interesseret mig, og der-for er det emner, jeg gerne engagerer mig meget i og udtaler mig om.

Men skriver du alt selv på de sociale medier?Ja, for jeg vil gerne være autentisk. Hvis det ikke er dig selv, der skriver, og det ikke er dine egne holdninger, der skinner igen-nem, så mister det troværdigheden. Selvfølgelig sender jeg nogle pointer forbi kommunikationsteamet en gang i mellem for at få deres input, men det er mig, der skriver det, jeg er af-sender på. Og det er også altid mig, der svarer.

Men det fantastiske er jo, at vi lever i en tid, hvor man ikke skal være perfekt. Det er på en måde lettere at tilgive ”ups’ere” og

slåfejl, når det er en person frem for en firmaprofil. Vi lever i en tid, hvor det er okay, at en administrerende direktør laver den slags fejl - det gør dig mere menneskelig. Og det er dejligt, for jeg er rigtig god til at lave fejl.

Hvad er dit gode råd til andre CEOs, der vil engagere sig mere i sit eget brand?Først og fremmest er det vigtigt, at man selv har lyst til at være virksomhedens ansigt udadtil – og at man prioriterer det. Folk gennemskuer lynhurtigt, hvis det er kommunikationsmedar-bejderen, der skriver direktørens tweets eller artikler.

Men som administrerende direktør skal man turde mene no-get, der går lidt uden for det, virksomheden mener. For mig er det innovation og kompetenceudvikling – for en anden direk-tør er det helt sikkert nogle andre emner. Man skal bare finde de emner, der betyder noget, så man både fremstår troværdig og autentisk. Og så er det bare med at komme i gang.

”Vi lever i en tid, hvordet er okay, at enadministrerende direktør laver den slags fejl – det gør dig mere menneskelig. Og det er dejligt, for jeg er rigtig god til at lave fejl.

KÅRE SCHULTZ

ANDERS HOLCH POVLSEN

JENS BJØRN ANDERSEN

FRANK VANG JENSEN

PER BANK +52

+54

+57

+66

+76

FAGLIGHED OG MARKEDSKENDSKAB


HENRIK POULSEN

CEES’T HART

MORTEN HÜBBE

PETER HØGSTED +60

+60

+68

+71

+78

INNOVATION OG KREATIVITET



NIELS B. CHRISTIANSEN

JEFF GRAVENHORST

ALLAN POLACK +49

+49

+50

+51

+58

SAMFUNDSANSVAR OG ETIK

HENRIK POULSEN

JAKOB RIIS

MADS NIPPER


LARS FRUERGAARD JØRGENSEN +63

+63

+63

+64

+67

KOMMUNIKATIVE EVNER

Top-5 CEOs for hver af desyv brandparametre

Brandparametrenes ledere I det følgende ser vi nærmere på, hvilke CEOs der udgør

top-5 inden for hver af de syv brandparametre. Ingen af de 40 CEOs ligger i top-5 på alle syv brandparametre, men særligt to CEOs skiller sig ud – dette års CEO Superbrand Kåre Schultz og Bestsellers Anders Holch Povlsen.

Den strategiske leder med forståelse for både marked og performanceDet er ingen overraskelse, at Kåre Schultz udmærker sig på dette års liste over brandparametre. Schultz imponerer i 2017 med hele fire 1. pladser på følgende brandparametre: ‘Faglig-hed og markedskendskab’; ‘Medarbejdere og organisation’; ‘Strategiske kompetencer’ og ‘Økonomisk performance’, hvil-ket giver et godt billede af, hvordan Schultz i løbet af 2017 er blevet portrætteret i den danske presse.

Den innovative leder med en bred ekspertiseAnders Holch Povlsen fra Bestseller er listens topscorer,

da han figurerer på hele seks af brandparametrenes top-5. Særligt inden for ’Innovation og kreativitet’ samt ’Samfunds-ansvar og etik’ udmærker Holch Povlsen sig i den danske pres-se med historier om Bestsellers investeringer i blandt andet Nemlig.com, Normalkæden og den digitale modetøjsvirksom-hed Miinto, bare for at nævne nogle stykker. Han er klart den CEO fra vores liste, som fylder mest i mediebilledet på innova-tionsområdet med artikeloverskrifter som ”Holch Povlsen ud-vider konstant sit imperium” (Børsen, 30. januar 2017) og ”Tøj-milliardær tager rattet i Nemlig.com” (Berlingske, 5. juli 2017). Derudover scorer Holch Povlsen også højt på både faglighed og markedskendskab samt strategiske kompetencer.

Generelle tendenserOverordnet set har brandparametrene ‘Strategiske kompeten-cer’, ‘Økonomisk performance’ samt ‘Faglighed og markeds-kendskab’ fyldt mest i dette års omtaler på tværs af alle CEOs. Dette er helt i tråd med sidste år, og det kan derfor tyde på, at

22

KÅRE SCHULTZ


LARS FRUERGAARD JØRGENSEN

HENRIK POULSEN

ANDERS DAM +65

+66

+68

+74

+85

STRATEGISKE KOMPETENCER

KÅRE SCHULTZ


JAN VAN DE WINKEL

HENRIK POULSEN

KIM FAUSING +53

+55

+56

+58

+74

MEDARBEJDERE OG ORGANISATION

KÅRE SCHULTZ

ANDERS DAM

MORTEN HÜBBE


MADS NIPPER +58

+59

+59

+61

+89

ØKONOMISK PERFORMANCE

det er inden for disse områder, at vores CEOs er mest komfor-table med at udtale sig. Dette understreges også med vores eksterne medieekspert Kasper Kronenbergs efterspørgsel på flere CEOs, som vil udtale sig om mere end blot deres virk-somhed, og dermed engagere sig i relevante aspekter af sam-fundsdebatten.

Omvendt er ‘Innovation og kreativitet’ samt ‘Medarbejdere og organisation’ de brandparametre, som indgår i færrest omtaler i 2017, og dermed også de parametre som listens CEOs har haft mindst fokus på/succes med at kommunikere ud. Dette står i skærende kontrast til det foregående interview med Admini-strerende Direktør, Marianne Dahl Steensen fra Microsoft, der netop påpeger vigtigheden af en innovationsagenda, da det er innovation, der indikerer virksomhedens fremtid og vision.

Endvidere bliver det spændende at se, om topchefernes ud-talelser og fokus de kommende år bliver mere medarbejdero-

rienteret. Dette set i lyset af, at moderne ledelse gør op med økonomisk performance og også fokuserer på medarbejderne i virksomheden. Medarbejderne ses i højere og højere grad som ressourcer, der er værdiskabende for forretningen, og derfor kommer der fokus på kommunikation som et virkemid-del til at fastholde medarbejderne.

De CEOs som i 2017 har haft succes med at blande sig i sam-fundsdebatten, som eksempelvis PFAs Allan Polack, har fået styrket deres brand, og helt konkret kan dette også afkodes i Polacks 5. plads på parameteret: Etik og samfundsansvar - en plads han har fået takket være sit engagement i debatten om pension og pensionsalder – eksempelvis med overskrif-terne ”PFA-boss advarer mod ny pensionsfinte” (Børsen, 5. april 2017) og ”Kronik: Ældreboom kræver nytænkning” (Jyl-lands-Posten, 20. oktober 2017).

23

Denne tredje og sidste del af rapporten tager et kig på topchefernes tilstedeværelse på sociale medier. Det er især gennem sociale medier, at CEOs i de kommende år kan og skal synliggøre sig for at (re)positionere sig selv og sin virksomhed.

Det sociale mediebillede har todelt betydning for Danmarks topchefer. På den ene side er kanaler som LinkedIn og Twitter deres professionelle og personlige talerør til pressen, stake-holders, befolkning og medarbejdere. Det er her, de har direkte indflydelse på deres brand og kan tage teten med den kommunikation, der har betydning for virksomheden. De topchefer, der har fingeren på pulsen, kan sågar præge og italesætte en politisk eller samfundsrelevant agenda via disse kanaler.

På den anden side er det på sociale medier, at nyheder bliver breaket, debatter tager form og ikke mindst der, hvor både shitstorms og lovestorms samler kræfter. Så selvom topchefer-ne ikke er til stede på sociale medier, bliver der talt om dem, og deres brand bliver påvirket. Derfor er det vigtigt, at CEOs som minimum lytter til de sociale medier og har forståelse for, hvilke strømninger der præger debatten om dem som CEO, deres virksomhed og agendaer, der er relevante for deres branche. For det kan have stor betydning for både topchefens brand og virksomhedens omdømme.

Danske topchefer glimrer dog ved deres fravær online. Selvom der bliver talt om dem på sociale medier, er det kun 11 af de 40 CEOs, der er aktive på LinkedIn, og kun 5 af de 40 topchefer, der er aktive på Twitter. Der er altså rig mulighed for, at topcheferne kan tage en agenda, skille sig ud og brillere på sociale kanaler.

På de næste sider dykker vi ned i, hvor-dan debatten om de 40 CEOs er foregået i 2017 på sociale medier. Vi analyserer desuden også på, hvordan de er blevet omtalt, samt præsenterer et par gode råd til, hvordan topchefen fremadrettet selv kan påvirke sit brand gennem socia-le medier.

Begreberne og den analytiske metode, der ligger til grund for denne del af rap-porten, bliver beskrevet på side 34.

CEOs på de sociale medier

DEL 3

Definition af ”aktiv”på sociale medier

Vi anser brugere af social me-dier ud fra to typer: Passive og aktive.

Passive brugere, definerer vi som brugere der har en profil, og muligvis holder sig opdate-ret, men ikke selv tager aktiv del i debatten.

Aktive brugere defineres som brugere, der ikke kun er til ste-de, men som også promovere sig selv og sine holdninger via opdateringer, posts og tweets på de sociale kanaler.

25

26

Når vi kigger på dækningen af vores top-40 CEOs på so-ciale medier, så viser vores analyse, at det er især de redaktio-nelle medier, stakeholders, politikere samt brancheorganisati-oner, der har talt om de 40 topchefer på sociale medier i året, der er gået. 2017 bød på godt 3.700 omtaler af de 40 CEOs på tværs af Twitter, Facebook, Instagram og YouTube. Det svarer altså til, at én af de 40 topchefer bliver nævnt hele 10 gange dagligt.

Ser vi på året som helhed på sociale medier, tegner der sig hur-tigt et billede af, at det er specifikke sager, der især har dre-vet omtale for nogle af de 40 topchefer (figur 1). Den sag der har givet mest omtale på de sociale kanaler for én enkelt CEO i 2017, er annonceringen af Kåre Schultz’ afgang fra Lund-beck i efteråret. Langt efter, målt på antal omtaler kommer hhv. omtalen af Jyske Banks partnerskab med Apple Pay - hvor forbrugere henvendte sig til Anders Dam på sociale medier - og til sidst Mads Nippers indlæg til Dansk Industris Topmø-de, hvor hans værdier og mål for Grundfos blev tiljublet. De to sidstnævnte sagers omtaler og interaktioner foregik primært gennem direkte kommunikation til de to CEOs’ personlige Twit-ter-accounts.

På engagement er det Coops CEO, Peter Høgsted, der med sine udtalelser ifm. sprøjtegiftsdebatten og Samvirke, har dre-vet det største engagement fra følgere. På 2. pladsen er det hvidvasksagen med Thomas F. Borgen, der har drevet det andet højeste engagement. På 3. pladsen var det sagen om Anders Holch Povlsen, der overtalte Aarhus Kommune til at

flytte en kommunal vej, der løb foran hans private gods. Der-med også et godt eksempel på at det ligeledes skaber omtale, når en CEO engagerer sig i sager som privatperson.

Omtalerne har samlet set genereret knap 10.600 interaktio-ner, dvs. summen af likes, delinger, retweets og kommentarer. Dertil har disse omtaler til sammen en potentiel rækkevidde på 15,6 millioner øjne.

Vores analyse viser også, at online debatten om de danske topchefer primært har fundet sted på Twitter (figur 2). Som figuren viser, så har Facebook som medie kun drevet 6 pct. af omtalerne af de danske top CEOs.

De 6 pct. Facebook har stået for, har dog samtidig stået for den højeste potentielle rækkevide (58 pct.) og har også gene-reret med interaktivitet (hele 70 pct.). Så selvom Twitter stod for langt de fleste omtaler, opnår man en højere rækkevidde og flere interaktion. Denne forskel kan antageligvis tilskrives, at man på Facebook rammer slutbrugerne, hvorimod man på

Vi taler om dem – men hvorforikke med dem?

FIGUR 1

Linkedin’Earned data’ fra LinkedIn er ikke taget med i vores ana-lyse, da det ikke er muligt at trække data fra LinkedIn. Som det er nu, har LinkedIn en lukket API, og data er der-for ikke tilgængelig til medieanalyse eller monitorering.

27

Twitter rammer ens interessenter. Som forbrugere er vi nemlig mere tilbøjelige til at engagere os, og dermed ser vi denne sto-re forskel i rækkevidde og interaktion. På Facebook stod Berlin-ske Business for hele 21 pct. af omtalerne af de 40 topchefer.

De danske ’Social Heroes’… eller måske bare de lokale mestre?Som nævnt tidligere i rapporten, så viser vores analyse klart at

de førende danske topchefer glimrer ved deres fravær online. For selvom der bliver talt om dem på sociale medier, er det kun 11 af de 40 CEOs, der er aktive på LinkedIn, og endnu færre (kun 5 af de 40 topledere), der er aktive på Twitter.

Interessant er det dog, at vi i vores almene analysearbejde på de sociale medier kan se, at der rent faktisk er rigtig mange an-dre personer – også fra de samme top-40 virksomheder - som

OMTALER

MEDIEFORDELING

6%

94%

42%

58%70%

23%

7%

POTENTIELRÆKKEVIDDE INTERAKTIONER

FACEBOOK TWITTER INSTAGRAM YOUTUBE

FIGUR 2

28

gør det langt bedre på sociale medier end de 40 CEOs i vores analyse. De sidder bare længere nede i organisationerne, og får dermed ikke den samme synlighed.

Som man kan læse i interviewet på side 30, har vi talt med en international ekspert i virksomheders brug af sociale medier, og vi spurgte hende om hendes syn på den lave tilstedevæ-relse blandt danske CEOs på sociale kanaler. Til sammenlig-ning fortæller hun, at hele 50 pct. af CEOs fra USA’s Fortune 500 virksomheder er aktive på sociale medier. Dermed må vi

OMTALER

1 Anders Dam Jyske Bank 863

2 Mads Nipper Grundfos 813

3 Kåre Schultz Lundbeck/Teva 654

4 Thomas F. Borgen Danske Bank 182

5 Anders Holch Povlsen Bestseller 123

INTERAKTIONER

1 Peter Høgsted Coop Danmark 1.879

2 Lars F. Jørgensen Novo Nordisk 1.371

3 Kåre Schultz Lundbeck/Teva 1.062

4 Mads Nipper Grundfos 1.059

5 Anders Dam Jyske Bank 998

POTENTIEL RÆKKEVIDDE

1 Kåre Schultz Lundbeck/Teva 4.5M

2 Mads Nipper Grundfos 1.6M

3 Søren Skou A.P. Møller Mærsk 1.3M

4 Lars F. Jørgensen Novo Nordisk 1.2M

5 Anders Holch Povlsen Bestseller 1,1M

konstatere, at vi i Danmark halter bagefter, når det kommer til CEOs brug af sociale medier til at kommunikere og styrke deres forretning.

Anders Dam og Mads Nipper tager ’social-teten’Som nævnt er det primært de topchefer, der selv er tilstede på Twitter, der opnår mest synlighed. Som det vises i figur 3, er Anders Dam og Mads Nipper de to mest omtalte topchefer blandt de 40. Omtalerne af de to generede også mange inter-aktioner, men må dog her se sig slået af Peter Høgsted, der indtager 1. pladsen med flest interaktioner. Kigger vi på den potentielle rækkevidde er det dog igen årets CEO Superbrand der sætter sig på en klar 1. plads, med hele 2,9 millioner flere øjne end nummer 2.

Top-3 omtales især for deres kommunikative evner på sociale medierHvis vi kigger nærmere på, hvordan de top-3 mest omtalte CEOs bliver omtalt på sociale medier ift. de syv brandparame-tre, omtales alle i top-3 meget positivt for deres kommunika-tive evner.

Fordi Anders Dam står i spidsen for en virksomhed, der har di-rekte kontakt til befolkningen som slutkunder, gør de sociale kanaler ham mere eksponeret for både positive og negative kommentarer fra forbrugerne, end Mads Nipper og Kåre Schultz (Figur 4). Selvom Dam får en del kritik fra forbruger-ne på Twitter, udemærker han sig alligevel positivt overordnet set inden for kommunikative evner og strategiske kompeten-cer. Det største fokus i kommunikationen var om Jyske Banks produkter og relaterede fortællinger, og var i langt mindre grad om en agenda eller kernesag, der var relevant for Dam eller Jy-ske Bank. Dam har derfor også noget at hente på parametrene ’Medarbejdere og organisation’ og ’Faglighed og markedskend-skab’, som han stort set ikke omtales for på sociale medier.

Mads Nipper har i 2017 sat sig selv og Grundfos på dagsorde-nen inden for energi, bæredygtighed og virksomhedsdrift. Han bliver især omtalt for sine kommunikative evner og sit samfundsansvar, der omtales meget positivt på de sociale medier. Hans optræden til bl.a. Folkemødet og Dansk Industri Topmøde, blev fremhævet, hvor hans globalisering- og digita-liseringsvision tiltalte publikum, der ivrigt delte videre. Man-ge af hans egne tweets fra samme anledninger, blev delt, fik medvind og fik længere levetid gennem engagement fra hans følgere.

Årets CEO Superbrand, Kåre Schultz, der var den mest omtalte CEO i redaktionelle medier, var dog kun den tredje mest omtal-te på sociale medier i 2017. Omtaler af Schultz generede 1.064 interaktioner (hvilket også placerer ham på en 3. plads), men havde hele 4,5 millioner i potentiel rækkevidde, hvilket place-rer Schultz på en klar 1.plads blandt vores 40 topchefer inden for potentiel rækkevidde.

Det er især Schultz’ kommunikative evner, hans faglighed og

FIGUR 3

29

markedskendskab, der har givet ham både synlighed og posi-tiv omtale på sociale medier. Det samme gør sig gældende for Schultz’ strategiske kompetencer, særligt i forbindelse med sin tid i Lundbeck og fremtidsudsigterne for Teva. Især stakehol-ders benytter de sociale kanaler til at fremhæve og gengive Schultz’ citater og udtalelser fra nyhedsudsendelser og kon-ferencer.

Selv uden at han selv er tilstede på LinkedIn eller Twitter, har

Schultz formået at skabe sig et stærkt brand på sociale medier. Så selvom han ikke er tilgængelig, har hans formåen og gøren i den ‘redaktionelle arena’ haft stor nok gennemslagskraft til at give ekko og skabe en ny dialog på sociale medier. Spørgsmålet er, om de selvsamme udtalelser ville have et længere liv og være mere dynamiske, hvis Schultz selv var med til at præge samtalen direkte, som vi ser han hans to kolleger i top-3 gøre det.

ANDERS DAM

MADS NIPPER

KÅRE SCHULTZ

NEGATIV NEUTRAL POSITIV

Faglighed og markedskendskab

Innovation og kreativitet


Kommunikative evner

Medarbejdere og organisation

Strategiske kompetencer

Økonomisk performance




Kommunikative evner







Kommunikative evner




FIGUR 4

International ekspert i sociale medier:

Topchefer skal skiftehjørnekontoret ud meden Twitterprofil

I dag er topchefens rolle ændret. De kan ikke længere sidde og putte sig på hjørnekontorer i elfenbenstårne. I dag er de den essentielle del af virksomhedens ansigt og brand udadtil. Og selvom sociale medier fundamentalt har ændret måden, hvorpå vi kommunikerer i dag, er kun få af 40 af de største topchefer i Danmark aktive på sociale medier

30

32

”Op mod 50 pct. af en virksomheds omdømme er base-ret på virksomhedens CEO. Og i stedet for at have disse 50 pct. diktereret af, hvad medierne skriver eller ikke skriver, kan top-chefen på sociale medier selv påvirke opfattelsen af sit og virk-somhedens brand”, fortæller Amy McIlwain, der er forfatter af bogen ”The Social CEO” og en anerkendt social media ekspert i USA.

Hun har i årevis rådgivet virksomheder og deres topledelse om, hvordan de ruster sig til og udnytter den digitale transfor-mation, og om hvordan topcheferne bliver ”social CEOs”.

Som kontrast til de fåtal af danske topchefer, der er på sociale medier, er næsten halvdelen af alle Fortune 500 CEOs i USA tilstede på sociale medier, og Amy McIlwain spår, at vi i løbet af det næste år eller to ser flere topchefer, der kommer ud fra deres hjørnekontorer og i stedet er mere menneskelige på so-ciale medier – også i Danmark.

Værdien ved social CEOs er åbenlysMålene for topchefens digitale tilstedeværelse er forskellige fra virksomhed til virksomhed og fra topchef til topchef. Men der er mange fordele at hente. En social CEO kan tiltrække nye medarbejdere, opbygge relationer med investorer og partne-re, være thought leader eller tage en ledende position i den offentlige debat for at forbedre forholdene for virksomheden.

Og internt har det også stor betydning. Amy McIlwain fremhæ-ver helt konkret en CEO, hun talte med i forbindelse med sin nye bog.

”Da han blev forfremmet, ønskede en kollega ham tillykke og sagde, at han nu var både beundret og frygtet. Han synes jo beundret lød fantastisk, men samtidig vidste han også, at hvis han var frygtet, ville hans medarbejdere ikke være ærlige over for ham, hvilket kunne skade både deres samarbejde og per-formance”, fortæller Amy McIlwain og fortsætter:”Han brugte derfor sociale medier til at vise sin personlighed over for medarbejderne og for at bryde glasloftet mellem le-delse og medarbejdere. Det havde stor indflydelse på med-arbejdernes syn på ham som CEO, men også på deres syn på virksomheden, og det resulterede i en endnu større medarbej-dertilfredshed”.

Du er din egen kommunikationskanal - en kanal som folk lytter til”Sociale medier er som en radiostation, og du er radioværten. Du deler noget af dit eget indhold og spiller nogle af dine egne sange, men du spiller også de allerbedste sange fra andre mu-sikere. En god radiovært spiller ikke bare god musik. Han eller hun har en personlighed, som gør, at du lytter til dét program og ikke et andet”.

Sådan siger Amy McIlwain om rollen som social CEO. For selv-om der umiddelbart er lidt langt mellem at være radiovært og topchef, er præmissen den samme. En CEO skal ikke bare dele det mest relevante indhold, men skal ifølge Amy McIlwain også

OM AMY MCILWAIN

Amy McIlwain er en af verdens førende eksper-ter inden for Social Business og brugen af sociale medier. Ud over at være ”best-selling”-forfatter, er hun SoMe-ekspert for en lang række af de store nyhedsmedier i USA, bl.a. NBC, ABC, FOX og CBS. Amy er desuden snart aktuel med en ny bog ”The Social CEO”, hvor hun taler om værdien ved, at CEOs engagerer sig mere på sociale medier.

”Op mod 50 % af en virksomheds omdømme er baseret på virksomhedens CEO. Og i stedet for at have disse 50 % diktereret af, hvad medierne skriver eller ikke skriver, kan topchefen på sociale medier selv påvirke opfattelsen af sit og virksomhedens brand.

give lidt af sig selv for at adskille sig fra mængden og for at connecte med medarbejdere, kunder, stakeholders og journa-lister på en troværdig og autentisk måde.

”For at blive en succes på sociale medier skal dine posts have et drys af personlighed. Hvad går du op i? Hvilke interesser har du? Og hvilke emner berører din verden både professionelt og privat? Det er den type indsigter i CEO’ens personlighed, som virkelig rykker folks indtryk af virksomheden.”

Det lyder måske nok tidskrævende, men behøver ikke være det. ”Det indhold, du deler, kan spejle sig i din kalender. Hvilke rej-ser skal du på, hvilke foredrag skal du holde, hvilke nyheder kommer der, og hvad sker der i medierne? Alle de ting kan væ-ves ind i din strategi for sociale medier,” lyder opskriften fra Amy McIlwain.

Og så er der selvfølgelig forskel på, hvor meget du selv vil eje dine sociale profiler, eller om dit kommunikationsteam skal hjælpe dig. Men opfordringen fra Amy McIlwain er klar:

”De mest succesfulde topchefer er dem, der kan se værdien i sociale medier for dem selv og deres virksomhed, og som ta-ger sociale medier til sig. Du er virksomhedens ansigt og brand udadtil, og der er mange fordele ved at være en social CEO i en verden, hvor både medarbejdere, fremtidige medarbejdere, kunder og stakeholders scroller gennem deres sociale feeds for at holde sig opdateret. Og hvis de ikke lytter til dig, hvem lytter de så til? Din konkurrent?”

Hvordan kommer man så i gang medat blive en ”social executive”?Digital transformation er afhængig af ledelsen, og CEO’en skal købe ind på præmissen om, at sociale medier har ændret må-den, vi kommunikerer på. Det er dog ikke nok, at CEO’en bare skriver en check til teknologien eller platformen. Det kræver personligt engagement og forståelse for at skabe en forret-ning, hvor sociale medier er rygraden i virksomheders digitale infrastruktur.

”Digital transformation starter i toppen, og derfra skalerer det. Fra en social CEO til et ‘social executive’-program til en social salgsstyrke og digitale medarbejderambassadører”, fortæller Amy og tilbyder følgende råd til topchefer, der gerne vil i gang:

”Hvis du som topchef vil i gang på sociale medier, skal du som det allerførste sætte dig sammen med dit kommunikations-team og forstå deres mål, og hvordan du som CEO kan under-støtte det. Du er også nødt til at forstå både platform og tek-nologi. Det er ikke nok at vide, hvordan og hvad du skal dele, men du skal lytte til, hvad der foregår i markedet, og til hvad konkurrenterne og kunderne siger.”

LINKEDIN

TWITTER

29 har en LinkedIn-profil

11 har en Twitter-profil

11 er aktive

5 er aktive

Af 40 CEOs er kun 11 aktive på LinkedIn. De CEOs, der markerer sig positivt, følger relevante industrigrup-per, influencers og virksomheder. De publicerer eget indhold og engagerer sig med sine ansatte og i rele-vant indhold. Per Thau, Jeff Gravenhorst og Lars Fru-ergaard er værd at fremhæve. Især Lars Fruergaard har i sit første år som topchef for Novo Nordisk været flittig til at publicere artikler om sit arbejde og initia-tiver fra virksomheden. Han viser engagement, og at han er en stolt CEO.

Danske CEOs mangler stadig at finde ordentlig fod-fæste på Twitter, da kun 5 af de 40 CEOs er aktive. Anders Dam (@DamAnders) er blandt de fem, og han bruger sin Twitter til angreb, forsvar og information. Han repræsenterer sig selv, Jyske Bank og en indu-stri, der ofte står på mål for presse og befolkning. En anden interessant topchef-tweep er Mads Nipper (@NipperMads), der ikke bare deler industrirelateret indhold, men også pipper om politik og små glimt fra hverdagen.

40TOPCHEFER

40TOPCHEFER

33

34

Metode Metoden, vi benytter til analysen af CEO Superbrands,

er den samme metode, der ligger bag alle lignende analyser, vi leverer i Infomedia. Nedenfor har vi skitseret den metodiske fremgang, og defineret de individuelle begreber, som bliver nævnt i analysen.

HVILKE CEOS?Analysen omfatter i alt 40 topchefer, der er valgt ud fra C20-in-dekset og suppleret med CEOs fra virksomheder, der optræder øverst på Børsens liste af top-1000 danske virksomheder (li-sten over hvilke 40 CEOs vi har analyseret, kan findes til sidst i metodeafsnittet).

ANALYSE AF REDAKTIONELLE MEDIER

HVILKEN DATA?Analysen af CEO Superbrands 2017 bygger på kvantitativ data indhentet gennem 2.474 artikler fra danske medier samt fra et kommunikationspanel, bestående af erhvervsjournalister fra landsækkende medier samt danske presse- og kommunikati-onschefer.

HVILKE MEDIER?Vores analyse af medierne består af en manuel gennemgang af alle artikler fra de seks største landsdækkende aviser, hvor de udvalgte topledere bliver omtalt. Medierne er BT, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske og Børsen.

BEGREBER

SAMLET BRANDSCORE:Listen over top-20 danske CEO brands er baseret på hver CEOs samlede brandscore, hvilket betyder gennemsnittet af den re-spektive topchefs mediescore og panelscore. Begge ”scorer” er defineret nedenfor.

MEDIESCOREN for hver CEO er udregnet ud fra deres omtaler i førnævnte medier i 2017. Mediescoren ligger mellem +100 og -100 og er et simpelt gennemsnit mel-lem CEO’ens synlighedsscore og en PR-score. Disse scorer baserer sig begge på en manuel gennemlæsning af hver eneste omtale.

SYNLIGHEDSSCOREN er et indekstal mellem 0 og 100, hvor 100 gives til den mest synlige CEO i medi-erne i 2017. Synlighedsscoren beregnes ud fra fire faktorer: 1. Eksponering i overskrift 2. Eksponering i artiklen3. Eksponering med billede samt 4. Størrelse på artiklen.

En synlighedsscore på 50 i denne analyse betyder således, at man har været halvt så eksponeret i medi-erne som Kåre Schultz, som var den mest synlige CEO i 2017. Synligheden vil altid bidrage positivt til scoren, også selvom artiklens historie måtte være vinklet ne-gativ. Dette skyldes, at vi har den holdning, at en CEO bør gå forrest for sin virksomhed og udtale sig - både om de gode såvel som de mindre gode sager.

PR-SCOREN måler kvaliteten af topchefens medieom-tale ud fra fem faktorer:

1. Læsertal2. Eksponering i overskrift3. Eksponering i artiklen4. Størrelse på artiklen samt5. Hvorvidt artiklen er positivt, neutralt eller negativt vinklet i forhold til topchefen.

PR-scoren går fra -100 til +100. Den samlede PR-sco-re opnås ved at tage gennemsnittet af alle omtaler for den pågældende topchef.

PANELSCOREN går, lige som mediescoren, fra -100 til +100. Denne score er udregnet som et simpelt gennem-snit af hhv. kendskabsgraden blandt panelets responden-ter (0-100% kendskab) og omdømmevurdering (-100 til +100). Kommunikationspanelet består af 82 eksperter, bestående af hhv. erhvervsjournalister fra et landsdæk-kende medie og kommunikationsfolk med en ledende titel.

DE SYV BRANDPARAMETRE:Ved den manuelle gennemlæsning af hver enkelt medieomta-le, er det ud over synlighed og PR-score blevet vurderet, hvor-vidt toplederens omtale bliver positivt eller negativt forbun-det med én eller flere af følgende syv lederegenskaber:

1. Kommunikative evner2. Økonomisk performance3. Medarbejdere og organisation4. Strategiske kompetencer5. Etik og samfundsansvar6. Innovation og kreativitet7. Faglighed og markedskendskab

Brandparametrenes score er uafhængige af den samlede me-diescore, da de syv brandparametre er undersøgt separat. Vores metode for analysen er således funderet i samme meto-de som de foregående år – en metode, der er gennemtestet i Infomedias øvrige leverancer.

CEO Virksomhed

Allan Polack PFA HoldingAnders Colding Friis PandoraAnders Dam Jyske BankAnders Hedegaard GN Store NordAnders Holch Povlsen BestsellerAnders Runevad Vestas Wind SystemsBo Lynge Rydahl NEAS EnergyBritta K. Stenholt STARKCees de Jong Chr. Hansen HoldingCees’t Hart CarlsbergFrank Vang Jensen NordeaHenning Haahr Danish AgroHenrik Lind Danske CommoditiesHenrik Poulsen DONG Energy/ØrstedJais Valeur Danish CrownJakob Riis Falck HoldingJan van de Winkel GenmabJeff Gravenhorst ISSJens Bjørn Andersen DSVJofrid Klokkehaug Statoil RefiningKim Fausing DanfossKristian Hundebøll DLGKåre Schultz Lundbeck/TevaLars Fruergaard Jørgensen Novo NordiskLars Rasmussen ColoplastMads Nipper GrundfosMichael Hannibal Siemens Wind PowerMichael Rasmussen NykreditMorten Hübbe TrygNiels B. Christiansen LEGOPeder Holk Nielsen NovozymesPeder Tuborgh Arla FoodsPer Bank Dansk SupermarkedPer Thau DagrofaPernille Erenbjerg TDCPeter Høgsted Coop DanmarkSøren Skou A.P. Møller MærskThomas F. Borgen Danske BankThomas Schulz FLSmidth & coTorben Østergaard-Nielsen USTC

De 40 CEOs, derindgår i analysenANALYSE AF SOCIALE MEDIER

HVILKEN DATA?Analysen undersøger, hvordan de 40 CEOs er blevet eksponeret på åbne so-ciale medier gennem 2017. HVILKE MEDIER?Vi har analyseret alle offentlige profi-ler på Twitter, Facebook, Instagram og YouTube.

DE FØLGENDE MÅLEPARAMETRE ER BRUGT:

ANTAL OMTALER er antallet af gange en CEO er blevet nævnt på de udvalgte sociale medier

POTENTIEL RÆKKEVIDDE dæk-ker over antallet af øjne, som om-talen potentielt er nået ud til. Tallet svarer altså til læser-/lytter-/seertal i redaktionelle medier. Den poten-tielle rækkevide refererer til antallet af følgere på en Twitter-konto, og antallet af følgere/likes på Facebook og Instagram. Opgørelsen tager ikke hensyn til eventuel annoncering af opslag og den øgede rækkevide, som dette medfører.

INTERAKTIONER er summen af handlinger foretaget på de omta-ler, der nævner én (eller flere) af de 40 CEOs. Handlingen dækker over retweets og likes på Twitter, og li-kes, kommentarer og delinger på Facebook og Instagram. Da der er forskellige måleparametre for de enkelte medietyper, vil nogle medie-typer ofte opnå højere engagement.

DE SYV BRANDPARAMETRE:Ligesom med de redaktionelle artikler er der foretaget en manuel gennemlæs-ning af hver enkelt omtale af de tre mest omtalte CEOs for at definere, hvorvidt topchefens omtale bliver positivt eller negativt forbundet med én eller flere af de syv brandparametre.

Endnu en analyse af CEO Superbrands– fordi vi gør en dyd ud af at forstå, hvordankommunikation kan ændre verden

Kommunikation er en afgørende katalysator for, at du når dit mål, hvad end du er CEO, kommunikations-chef eller virksomhed. Vi tror nemlig på, at kommunika-tion kan ændre verden.

Kommunikation kan vælte regimer, afgøre valg, skabe ikoniske brands og gøre personer verdenskendte. Med den rette indsigt i effekten af kommunikation kan du træffe de rigtige strategiske beslutninger om din kom-munikation og ændre din verden ét budskab af gangen.

Men i et kaotisk mediebillede, hvor nye sociale og digi-tale kanaler konstant øger kompleksiteten, har du brug for en strategisk partner til at omsætte data til relevan-te indsigter.

Vi analyserer data fra 150 millioner kilder, sider og pro-filer og omsætter det til viden, der er relevant for din dagsorden – både viden du selv har efterspurgt og vi-den, du ikke vidste, du manglede.

Vi holder øje med de dagsordner i medierne, der er re-levante for din virksomhed, og giver dig indsigt i, hvem der sætter agendaen, hvem der influerer dagsorden, og hvor din position i debatten vil have den største effekt – det kalder vi Insight for Impact.

Infomedia er din strategiske partner, hvis du – som os – tror på, at den rette kommunikation kan styrke dit brand, din forretningsposition og din bundlinje.

ceo superbrands 2017 - kommunikationsforum€¦ · schultz stadig fast i 1. pladsen som det...

Documents