BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Den skjulte risikoBrandmænd har – muligvis – øget risiko for at få kræft Foto: Øvelse i Karup Side 12-16

NR. 2 · Marts 2013

NR. 2 · Marts 2013 · 11. ÅRGANGISSN1603-0362

UdgiverForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

redaKtionAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dk

eKspeditionLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: fkb@fkbnet.dk

annoncerEkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk

oplag, pris og UdgivelseForventet trykt oplag: 2.500Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længe lager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli

oFFentliggØrelseSamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

BladUdvalgBeredskabschef Niels Mørup (formand)Beredskabschef Sven Urban HansenVicebredskabschef Ole NedahlBeredskabschef Jørgen PedersenBeredskabschef Claus LundViceberedskabschef Palle K. TourellViceberedskabschef Dennis Ottosen

layoUtMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk

tryKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.

UdgivelseBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN april 2013 er 11. marts 2013.

BRANDVÆSEN Indholdleder:inddrag civilsamfundet i samfundets beredskab Af Søren Ipsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

navne:Første grønlænder på katastrofe-kursus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4

FKB: Debat: Meget andet end blå blink . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Chefmøde i kreds 5: Enighed om beredskabets hjørnesten . . . . . . . . . . side 8 Kreds 6 inviterer til beredskabsdage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9

BBs: Uformel invitation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 Mere fokus på forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 BRS forudser RBD-pukkel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10

Kræft og brandmænd: Ja, der er – vistnok – en risiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Hvilke kræftformer?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Røg er farlig – men hvor meget? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Begrænset viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 FKB stiller skarpt på sikkerhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 Kun få anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Der er noget i luften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Tøjet er forurenet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Arbejdsgivers ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15 Første lyserøde brandbil i Europa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15 København: Skift tøj på brandstedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15 Falck: Fokus på indsats i røg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Vejle: Af med tøjet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16

Frederikshavn: Befolkningsuddannelse i hjertestart . . . . . . . . . . . . . side 17

gas: Giftig gas er en ny udfordring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Gas med 3-dobbelt farlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Stigende antal henvendelser om kemi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 Udkald til gas giver mange tanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 Konference: Fokus på kemi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Ny energi giver store udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Hvordan kommer man ud af en brændende bus?. . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Voldsomme busbrande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23 Stikflamme fra gastank er et tegn på sikkerhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Naturgas kan ”næsten ikke brænde” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25 Fakta om gas. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25 Først Odense og nu Fredericia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 16,2 mio. kører på gas. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Holstebro gi’r den gas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27

Forebyggelsesstafet: Red farmor Af Peter Hofman-Bang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 3 ud af 4 danske hjem har røgalarm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29 Lidt om Brandbevægelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Ikke politisk flertal for tvungne røgalarmer i gamle huse . . . . . . . . . . . . side 32 Røgalarmer kan kobles trådløst sammen Af Lasse Hansen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

3

LEDERMarts 2013 · BRANDVÆSEN

Inddrag cIvIlsamfundet I samfundets beredskab”den robuste kommune” viser vejen. lokal forberedelse på det ekstreme

d ette blad har inden for de

seneste 12 måneder omtalt

projektet Den Robuste Kom-

mune i flere omgange. Projektet er sat

i verden af PRIMO Danmark, der er stif-

tet af Kommunaldirektørforeningen

i Danmark, og af FKB. Det tager sigte på

at udvikle og styrke et samlet, sammen-

hængende kommunalt beredskab ud

i den yderste bolig.

det vigtige nærHedsprincipFKB tager del i projektet for projektets

grundtanke om, at borgerne skal invol-

veres i sårbarhedsreducerende foran-

staltninger ved samfundskritiske risici

og afhjælpende indsats ved omfattende

hændelser. Det understøtter FKBs man-

tra om et robust redningsberedskab med

borgere, institutioner og virksomheder

i centrum. Budskabet tager afsæt i nær-

hedsprincippet og spiller fint sammen

med projektet Den Robuste Kommune,

der er centreret om det lokale, sammen-

hængende beredskab i kommunerne.

Hvor projektet indledningsvist bl.a. via

to velbesøgte konferencer i henholdsvis

foråret og efteråret 2012 har handlet

om at skabe en fælles forståelse af be-

grebet robusthed i en beredskabsmæs-

sig sammenhæng, retter projektet nu

fokus mod konkrete initiativer.

Borgerne sKal være medI boligforeningen 3B har projektet Den

Robuste Kommune fundet en samarbejds-

partner, hvor det giver god mening at

fokusere på et samlet, sammenhæn-

gende kommunalt beredskab ud i den

yderste bolig. I bebyggelsen Egedals-

vænge i Kokkedal har det foreløbigt ført

til etableringen af et udviklingsarbejde,

hvor beboerne inddrages i at forberede

sig på fx ekstremt vejr.

Udviklingsarbejdet har det særlige

aspekt, at beboersammensætningen er

meget blandet.

ForBeredt til KriserTilsvarende har Den Robuste Kom-

mune etableret en samarbejdsrela-

tion til Beredskabsforbundet, som

udbyder forebyggelseskurser til bor-

gerne med udgangspunkt i hjemmets

beredskabsplan.

Konceptet tænkes anvendt i bebyggel-

sen Egedalsvænge og i et andet projekt,

der igangsættes under Vanløse Lokal-

udvalg. Her har opgaven hidtil været at

spotte en gruppe af ildsjæle, som inden

for rammen af Den Robuste Kommune

kan bidrage til videreudvikling af den

robuste kommune.

Fælles for de konkrete initiativer er,

at Den Robuste Kommune bidrager til at

vise vejen for en forebyggelsesindsats,

der inddrager civilsamfundet i samfun-

dets beredskab. Projektet er derfor

særdeles relevant for kommunerne, der

kan se frem til nyttige læringspunkter

fra projektet.

Læringspunkterne bør indgå i den

kommunale, helhedsorienterede bered-

skabsplanlægning og den tværgående

risikostyring, der er så afgørende for,

at kommunerne kan forberede sig på

og komme godt igennem kriser og sær-

lige hændelser.

I forlængelse heraf skal det næv-

nes, at KL i et høringssvar vedrørende

udkastet til nationalt risikobillede har

foreslået Beredskabsstyrelsen at øge

fokus på samfundets modstandsdygtig-

hed med afsæt i projektet Den Robuste

Kommune.

Af Søren Ipsen,

bestyrelsesmedlem FKB og

bestyrelsesmedlem PRIMO Danmark

Fælles for de konkrete initiativer er, at Den Robuste Kommune bidrager til at vise vejen for en forebyg-gelsesindsats, der ind-drager civilsamfundet i samfundets bered-skab. Projektet er der-for særdeles relevant for kommunerne, der kan se frem til nyttige læringspunkter fra projektet

NAVNE BRANDVÆSEN · Marts 2013

4

I Danmark kan man køre gennem

en hvilken som helst kommune på

under en time. I Grønland kan det

tage flere dage at rejse mellem to byer

i samme kommune. Alligevel kan den

grønlandske kommunesammenlægning

i 2009 på visse områder sammenlignes

med den danske kommunesammenlæg-

ning to år tidligere, fortæller Aqqaluk

Petersen.

Han er første grønlænder på katastrofe-

og risikomanager-uddannelsen på Profes-

sionshøjskolen Metropol, er efter to år

netop færdig som beredskabstekniker

og fortsætter nu på anden del. Som

hovedopgave på første del beskrev

Aqqaluk Petersen de beredskabsmæssige

udfordringer i den grønlandske kommune-

sammenlægning, hvor man som i Danmark

stadig arbejder med de kulturelle forskelle

fra tidligere, noget med fælles historie

og fælles oplevelser på den enkelte

brandstation og at sådan plejer vi at gøre.

Opgaven bygger bl.a. på en række

interviews og munder ud i flere anbe-

falinger til grønlandske politikere og

beredskaber.

Aqqaluk Petersen, der er 31 år, be-

gyndte som 19-årig som deltids-brand-

mand i Nuuk. Sideløbende har han rejst

meget rundt i Grønland i forbindelse

med mineralefterforskning, og selv om

han umiddelbart gerne vil arbejde ved

beredskabet i Nuuk, er en fremtid inden

for råstof- og oliebranchen også en

mulighed, når han om halvandet år bliver

færdig med sin bachelorgrad. Det er en

branche, der fokuserer langt mere på

sikkerhed, end man gør i det alminde-

lige, landbaserede beredskab, siger han.

miljØ og siKKerHedUd over erfaring fra beredskabet i Nuuk

har Aqqaluk Petersen også været deltids-

ansat brandmand ved Beredskabscenter

Aalborg, mens han læste politik ved

Aalborg Universitet. Men inspireret af

holdledernes stærke faglighed i såvel

Grønland som Aalborg sprang han over til

katastrofe- og risikomanager-uddannelsen.

Det vil være en oplagt baggrund for en

stilling brandvæsnet.

Sideløbende er han ved at tage en

arbejdsmiljølederuddannelse på Tekno-

logisk Institut i Taastrup, lige som

han har taget nogle kurser inden for

off-shore branchen i Esbjerg, samt et

PHTLS-kursus i nødbehandling.

Alt sammen for at få en god basis til at

fortsætte inden for brandvæsnet – eller

anden form for beredskab på Grønland,

hvor en grønlandsk baggrund tit kan

blive et vigtigt bindeled mellem myndig-

heder og de mange nationaliteter, der er

beskæftiget inden for råstofbranchen.

praKtiK på grØnlandSamtidig med, at Aqqaluk Petersen

i første del af sin bachelor-uddannelse

har været i praktik hos Nuuk Brandvæsen,

har han også skaffet flere af sine medstu-

derende praktikpladser i det grønlandske

redningsberedskab og hos Air Greenland.

Selv er han ved siden af sit studium

med til udarbejdelsen af den risiko-

baserede dimensionering i Vordingborg

Kommune.

første grønlænder på katastrofe-kursusmålet er en stilling ved beredskabet på grønlandAf Erik Weinreich

Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mær-kedage for redningsbered-skabets ledende medarbej-dere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

Uddannelsesleder Lars Zwisler havde fornø-

jelsen at ønske Aqqaluk Petersen tillykke.

fkbMarts 2013 · BRANDVÆSEN

5

GF Brand, Redning og Vagt · Tlf. 75 65 38 74 · www.gf-brv.dk

Få skræddersyet din bilforsikring

GF Forsikring har Danmarks bedste muligheder for valg af forsikringer

der dækker netop dine behov. Ring 75 65 38 74 og få et skarpt tilbud

og et gratis forsikringstjek.

10% af beredska-

bernes ”drift”

handler om blå

blink, men i tale fylder blå blink 90 %.

Det sidste bør ændres både inden for

beredskabet og udadtil, så borgerne får

en bedre forståelse for værdien af et

effektivt beredskab.

Alt det andet fyldte da også mest

på årets første debatmøde om bered-

skabets struktur. Næsten 60 chefer

deltog i FKBs chefseminar den 30.

januar, hvor der var lagt op til en bred

brainstorm omkring nuværende og

fremtidige muligheder for samarbejder

på tværs af kommunegrænserne, selv

om kommissoriet for det kommende

udvalgsarbejde om strukturen ikke er

fastlagt endnu.

stop og start For naBoForHandlingerKommunernes første reaktioner på

Folketingets beslutning om at se

nærmere på redningsberedskabets

struktur har været meget forskellige.

Forinden forhandledes der flere steder

i landet om nye samarbejder mellem

naboberedskaber. Nogle af disse

drøftelser er nu sat helt i bero,

mens man afventer det kommende

udvalgsarbejde.

Andre steder har Folketingets udmel-

ding sat skub i nye forhandlinger, der

meget let kan munde ud egentlige, fæl-

leskommunale brandvæsner.

Alt sammen set i lyset af, at bered-

skabet er til for borgernes skyld, og at

stordrift kan være godt men ikke nød-

vendigvis i alle tilfælde giver den bedste

og billigste service, som en deltager sagde.

Meget andet end blå blinknaboforhandlinger. Besparelser eller mere service. erstatning for støttepunkter. Hvem sørger for kriseledelse? strukturdebat med mange emner Af Erik Weinreich

fkb BRANDVÆSEN · Marts 2013

6

mange modellerDebatten afslørede mange modeller for

samarbejde lige fra vederlagsfri nabo-

hjælp og aftaler om fordeling af special-

materiel til fælles brandslukning, mens

hver kommune fortsat beholder myndig-

hedsopgaver som fx brandsyn.

Vigtigt er det at bevare muligheden

for forskel i det kommunale service-

niveau.

HvorFor iKKe mest For pengene?Selv om sparekniven også skærer i de

kommunale beredskaber, blev der

advaret om, at strukturdebatten ikke

kun bør blive en spareøvelse ud fra et

spørgsmål om at skabe det billigste

beredskab.

I Norge har man i stedet valgt at

gå efter det bedste beredskab for de

samme penge. Altså at få mere for pen-

gene i forhold til branddøde og øvrige

samfundsmæssige omkostninger som

følge af brand mv.

Trods alt repræsenterer beredskabet

kun 0,5 % af de kommunale budgetter.

nye stØttepUnKterFlere deltagere tilkendegav frustration

over den pludselige nedlæggelsen af

de kommunale støttepunkter, og flere

steder forsøger kommuner at genskabe

dem – nu blot i rent kommunalt regi.

Det gamle materiel kan lånes tilbage

fra Beredskabsstyrelsen, så opgaven

lyder alene på at finde en model for

finansiering af driften.

Måske kan det ligefrem blive indgan-

gen til nye fællesskaber for materiel?

Og måske kan de frivillige blive en

del af dette fællesskab med ansvar for

specialopgaver på tværs af kommune-

grænser.

Hele frivillighedsarbejdet fylder ikke

meget i beredskabernes økonomi, men

det har en stor samfundsøkonomisk

betydning, blev det understreget. Alene

i Region Sjælland kan 450 af de frivillige

i dag tilkaldes på tværs af kommune-

grænserne til opgaver, der ikke har med

brandslukning at gøre, fx pumpeopgaver

ved skybrud.

masser aF risiciUd over nuværende og fremtidige

muligheder for samarbejde gik en af

dagens øvelser på alt det andet, som

beredskaberne arbejder med – eller

kan arbejde med – for her er der endog

meget store forskelle kommunerne imel-

lem. Alt det andet er alle de opgaver,

der løses ved siden af opgaver jævnfør

beredskabsloven.

Flere deltagere tilkende-gav frustration over den pludselige ned-læggelsen af de kom-munale støttepunkter, og flere steder forsøger kommuner at gen-skabe dem – nu blot i rent kommunalt regi.

Selv om sparekniven også skærer i de kom-munale beredskaber, blev der advaret om, at strukturdebatten ikke kun bør blive en spare-øvelse ud fra et spørgs-mål om at skabe det billigste beredskab.

Stort fremmøde og intense debatter om beredskabets mange facetter.

fkbMarts 2013 · BRANDVÆSEN

7

skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k

DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

Det er vigtigt at få denne alsidighed

frem i lyset, så personer udenfor

beredskabet får en større forståelse

for, hvad beredskabet egentlig tager sig

af i dag.

Det gælder fx kriseledelse og sikring

af den fortsatte drift af kommunens

ydelser til borgere og samfund. I for-

hold til, at de enkelte kommune svarer

til store koncerner med hver deres

milliard-omsætning, er følgende spørgs-

mål meget relevante:

• Hvem står for den kommunale krise-

ledelse?

• Har kommunen en strategisk risikostyring?

• Hvilke planer og hvilken sikkerhed har

de enkelte forvaltninger for fortsat

drift, hvis fx elektriciteten forsvinder

fredag eftermiddag?

I mange kommuner sikrer det kommunale

redningsberedskab i dag den tvær-

gående koordination og kvalitet af den

samlede kommunale beredskabsplan.

idé-KatalogDer var ikke lagt op til beslutninger på

chefseminaret. Tværtimod. Her var langt

flere spørgsmål end svar, hvilket også

var forventningen.

Spørgsmål og forslag til nye samar-

bejdsområder blev samlet sammen til

brug som baggrundsmateriale for det

kommende arbejde om modeller for

beredskabets struktur samt med henblik

på at skabe et idé-katalog for forenin-

gens medlemmer.

Små, gule sedler blev brugt til at holde styr på dagens mange input. Notaterne er senere blevet

renskrevet for at indgå i det videre arbejde.

fkb BRANDVÆSEN · Marts 2013

8

Enighed om beredskabets hjørnestenchefmøde i kreds 5. Hvad forventer borgerne? Af Erik Weinreich

H jørnestenene i det kommunale

redningsberedskab nu og

i fremtiden er:

• kvalitet

• nærhedsprincippet

• sektor ansvar

• den risikobaserede dimensionering

Det var den enstemmige konklusion,

da FKB kreds 5 Hovedstaden holdt

chefmøde den 23. januar for med hjælp

fra kommunikationsrådgiver Trine Sick

at diskutere fremtidens beredskab.

Meget bevidst havde man valgt en

ordstyrer uden beredskabsfaglig bag-

grund til at stille spørgsmål og styrer

debatten. På den måde kom der mere

fokus på svarene.

Målet for mødet var ikke at blive enige

og træffe endelige beslutninger, men

at få holdninger og ideer frem til brug

for FKBs videre arbejde – ikke mindst

i forhold til, hvad borgerne forventer af

deres lokale beredskaber.

Rent konkret blev det foreslået, at

kredsen udarbejder et idékatalog med

nuværende og fremtidige initiativer hen

over kommunegrænserne med mulig-

heder og samarbejder, der kan skabe

værdi i fremtidens beredskab.

Byrådssalen i Gentofte var en både flot og praktisk ramme, da beredskabs-

cheferne i kreds 5 diskuterede fremtid, fællesskaber og beredskabets værdier.

kreds 6 InvIterer tIl beredskabsdagegeneralforsamling på en fjeldside og elastik i programmet Af Erik Weinreich

g eneralforsamlingen i FKBs Kreds 6

Færøerne, Føroyskir Sløkkiliðs-

leiðarar, holdes i år den 10. maj på

fjeldsiden Hálsur på øen Kalsø, der den dag

næsten får fordoblet sit indbyggertal. Øen

har 85 fastboende fordelt på fire bygder,

Syðradalur, Húsar, Mikladalur og Trøllanes.

Generalforsamlingen er en del af

de fælles beredskabsdage, der holdes

10.-11. maj sammen med brandmands-

foreningen Landsfelag Sløkkiliðsmanna,

og hvortil også FKB medlemmer fra

Danmark er velkomne til at deltage.

Beredskabsdagene foregår på de

nordlige øer med base i Klaksvig, og

førstedagen vil for det meste foregå

udendørs for kredsens A-medlemmer,

udstillere og gæster. Turen til Kalsoy

foregår med skibet Dragin og tager

20 minutter. Der er planlagt en bustur

på øen, og der er intet jag. På Færøerne

går man ikke højt op i tid. Et program

har altid en elastik på en halv time til

hver side, fortæller kredsformand

Sunleiv Højgaard.

En vigtig del af fredagens arrange-

ment, der foregår sammen med brand-

mandsforeningen, er udstilling – og

salg – af materiel til brand og redning.

Desuden byder beredskabsdagene bl.a.

på indlæg om dykkeruddannelsen, kon-

kurrencer mellem brandfolk og besøg på

alarmcentralen.

Programmet slutter med festaften

lørdag, og når der er fest, er der ”et

hav” mellem færøsk og dansk kultur. På

Færøerne er der med garanti sang på

programmet, og sangen udgør let 50 %

af festen.

Vil man opleve den færøske kultur,

natur og gode humør, er der tilmelding

inden 1. april.

Links: www.fkbnet.dk

fkbMarts 2013 · BRANDVÆSEN

9

UHPSIndsats for fuldt tryk

Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer.

∙ Maksimal slukningseff ekt. ∙ Minimalt vandforbrug.

Det eff ektive og kompakte slukningssystem fra Rosenbauer, som er specielt udviklet til den hurtige førsteindsats, og ligeledes er fl eksibel til bl.a. efterslukning og Hazmat opgaver. www.rosenbauer.com

www.facebook.com/rosenbauergroup

02_2013_GBK_Brandvaesen_185x130_DK.indd 1 18.02.13 13:46

k un halvdelen af

landets kommuner

har på nuværende

tidspunkt indsendt reviderede

beredskabsplaner om den

risikobaserede dimensionering

til Beredskabsstyrelsen, og

hvis ikke kommunerne skyn-

der sig, kan det give proble-

mer med sagsbehandlings

tiden senere på året, forud-

ser overingeniør Jan Petersen

fra Beredskabsstyrelsen.

Planerne skal revideres

en gang i hver kommunal

valgperiode, og det vil sige

inden nytår. Beredskabs-

styrelsen havde gerne set, at

beredskabsplanerne kom i en

jævn strøm, og styrelsen har

adskillige gange opfordret

kommunerne til at speede

processen op, men uden det

store resultat.

Problemet kan skyldes res-

sourcemangel i kommunerne,

men Beredskabsstyrelsen har

heller ikke for mange ressourcer,

og selv uden travlhed vil en ren

sagsbehandling, hvor styrel-

sen ikke har behov for at ind-

hente supplerende oplysninger,

tage mindst 4-6 uger i styrelsen.

Efter sagsbehandlingen skal

beredskabsplanen retur og

godkendes i kommunalbesty-

relsen og derefter indsendes

til styrelsen i den endelige

version. Alt dette skal være

på plads inden årets udgang.

- Så kommunerne må

gerne skynde sig, lyder det

fra Jan Petersen.

spareplanerI de dimensioneringssplaner,

der er indsendt, er der i en

række tilfælde indskrevet mere

samarbejde på tværs af kom-

munegrænser end tidligere,

og det glæder Jan Petersen,

fordi det i flere år har været

et af styrelsens fokuspunk-

ter for at sikre borgerne den

hurtigst mulige hjælp. I de

tilfælde, hvor det ikke er sket,

d e to seneste år har Beredskabsstyrelsen inviteret nye

beredskabschefer til et generelt info-møde med

introduktion til styrelsens organisation og arbejds-

områder. I år er invitationen ændret, og både nye beredskabs-

chefer og de kolleger, som har haft jobbet i flere år, og som

bl.a. har lyst til en snak med styrelsens direktion, er velkomne.

Mødet holdes den 30. april hos Beredskabsstyrelsen

i Birkerød, og ud over en orientering om styrelsens arbejde,

bliver der tid til at drøfte de emner, der interesserer gæsterne,

lover styrelsen. Af samme årsag begrænses deltagerantallet,

så hvis der tilmelder sig væsentlig flere end ti, vil de sidst

tilmelde i stedet få mulighed for at deltage i et tilsvarende

arrangement senere på året.

Forståelse og samarBejdeProgrammet for dagen er fastlagt ud fra et ønske om at give

beredskabscheferne en bredere forståelse for, hvad styrelsen

kan tilbyde ud over, hvad de kender fra kontakten til de fem

beredskabscentre.

Formålet med mødet er både at øge kendskabet til

Beredskabsstyrelsen og at styrke samarbejdet mellem det

statslige og det kommunale redningsberedskab – begge

veje, siger styrelsens direktør, Henning Thiesen.

BrUg statistiK og dataHovedvægten vil ligge på den risikobaserede dimensione-

ring, ODIN, forebyggelse, uddannelser og øvelser samt

Beredskabsstyrelsens assistanceberedskab.

Beredskabsstyrelsen vil blandt andet komme ind på, hvad

det er vigtigt at have fokus på ved revision af dimensione-

ringsplanerne.

Et vigtigt led i denne proces er anvendelse af data og statistik,

og her vil styrelsen give en række eksempler på, hvilke data der

kan trækkes på baggrund af kommunernes indberetning, samt

beskrive de statistikpublikationer, som styrelsen er ansvarlig for.

HoB-værKtØjVed større ulykker eller katastrofer er det er vigtigt, at samfun-

det fortsat kan fungere. Til det formål har Beredskabsstyrelsen

udviklet konceptet den ”helhedsorienterede beredskabsplan-

lægning” eller blot HOB. Styrelsen har udviklet en række hjælpe-

værktøjer til HOB’en, som vil blive nærmere beskrevet.

Ved introduktionen til Beredskabsstyrelsens operative

beredskab vil der blive lagt vægt på styrelsens kapacitet til

at assistere kommunerne og dermed mulighed for at løse

konkrete opgaver.

Invitationen er sendt til alle beredskabschefer.

BRS forudser RBD-pukkelHalvdelen af kommunerne har endnu ikke indsendt dimensioneringsplaner for denne valgperiode Af Erik Weinreich

mere fokus på forebyggelseDet forebyggende arbejde udgør fortsat en meget lille del af de kommunale dimensioneringsplaner. Ud over de lovpligtige brandsyn og den brandtekniske byggesagsbehandling er der mange steder kun plads til enkelte initiativer som fx kampagner på skoler og institutioner.

I den politiske aftale for beredskabet 2013-2014 er der sat fokus på forebyggelse. Det sker bl.a. med beslutningen om, at der skal udarbejdes en national forebyggelsesstrategi, og at der skal ske en yderli-gere udvikling af kampagne- og oplysningsinitiativer til brug for kommunerne.

uformel InvItatIonalle beredskabschefer er velkomne Af Erik Weinreich

bRs BRANDVÆSEN · Marts 2013

10

opfordrer styrelsen typisk til

et øget samarbejde.

Noget tyder også på, at

flere dimensioneringssplaner

er ændret som led i kom-

munale spareøvelser. Disse

spareøvelser kan føre til en

reduktion i kommunernes

dimensionering, og styrelsen

har flere gange opfordret

kommuner til at genoverveje

beslutningen om sådanne re-

duktioner, og i andre tilfælde

anbefalet kommuner til at

følge situationen med den

nye dimensionering nøje.

Der er også andre situa-

tioner, hvor styrelsen ikke

er enig med kommunerne.

Styrelsen har således påtalt,

at en kommune valgte kun at

have deltidsansatte indsats-

ledere, dvs. indsatsledere

som alene varetager indsats-

ledelsesmæssige opgaver for

redningsberedskabet. Derved

vil der kunne mangle en vigtig

dialog mellem det operative

og det forebyggende i bered-

skabet, mener styrelsen.

Kommunen fastholdt

imidertid sin beslutning – på

trods af påtalen.

iKKe meget ForeByggendeDet forebyggende arbejde

udgør fortsat en meget lille

del af de kommunale be-

redskabsplaner. Ud over det

lovpligtige er der stort set

kun plads til en lille dialog

ved brandsyn, samt nogle

kampagner på skoler og

institutioner, og der er ikke

indskrevet noget om succes-

kriterier for forebyggelse. Det

burde være et direkte mål, at

kommuner afsætter måske

bare en del af et årsværk til

forebyggelse og ikke kun næv-

ner forebyggelse lidt mere

uforpligtende som en hensigt.

11

Marts 2013 · BRANDVÆSEN

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: info@polygon.dkMilitærvej 17 · 4700 Næstved · Tlf. 7023 2007Prøvensvej 27 · 2610 Rødovre · Tlf. 3834 1038

POWERMOONballonbelysningmobilt lysanlæg til skadesteder

• 200 l. stabiltank• Bardun fri• 1000 W HQI, blænd-og skyggefrit lys

kRæft og bRANDmæND BRANDVÆSEN · Marts 2013

12

• Ja, brandmænd har muligvis/sandsyn-

ligvis en forøget risiko for at få kræft.

• Nej, der findes ingen beviser for

denne øgede risiko.

• Ja, der bør forebygges noget mere.

Risikoen bør tages alvorligt.

• Nej, man kender ikke alle faktorer,

der skal beskyttes imod.

• Ja, der bør hurtigst muligt laves en

dansk undersøgelse omkring brand-

mænds kræftrisiko.

Sådan lyder den korte version af en

stor konference på Christiansborg

om emnet Brandmænd og kræft, men

netop usikkerheden giver i sig selv

nogle begrænsninger, for hvordan skal

der forebygges?

Konferencen med deltagere af

alle parter lige fra FOA og FKB til

Kræftens Bekæmpelse og Arbejds-

tilsynet gav ikke noget entydigt billede

ud over, at alle bør tage risikoen al-

vorligt og sørge for den bedst mulige

beskyttelse.

b randrøg indeholder en lang

række kræftfremkaldende

stoffer, fx benzen, der kan give

leukæmi, og formaldehyd, der kan give

lungecancer. Der er ingen tvivl om, at

brandmænd er meget udsatte for en

lang række kræftfremkaldende stoffer,

men der er til gengæld stor usikkerhed

omkring følgerne, for hvor længe og

hvor kraftig er påvirkningen.

Og selv om man ved, at nogle af de

farlige stoffer kommer ind i kroppen på

brandmænd, ved man ikke, om det sker

i skadelige mængder.

Seniorforsker Niels Ebbehøj fra

Arbejdsmedicinsk Klinik Bispebjerg kunne

på Christiansborg ikke komme med

entydige konklusioner omkring risikoen

t re kræftformer nævnes især

i forbindelse med brandmænd.

Det er de kræftformer, hvor

der statistisk tegner sig det tydeligste

billede, fortalte seniorforsker Johnni

Hansen fra Kræftens Bekæmpelse:

• Testikelkræft

• Prostatakræft

• Lymfekræft

Flere undersøgelser tyder på, at brand-

mænd har 20 % forhøjet risiko for at få

en af disse kræftformer, og selv om der

er en vis usikkerhed i materialet, er det

nok til en advarsel – men i forhold til

hvad? Netop for disse kræftformer ved

lægerne stort set intet om mulige årsager.

Langt mere naturligt havde det været,

hvis brandmænd havde en øget risiko

for lungekræft på grund af de røgpar-

tikler og kemiske stoffer, som de bliver

udsat for i forbindelse med brand-

slukning, men det er der ingen statistik,

der tyder på.

Ud fra, at kræft formentlig skyldes

en kombination af flere påvirkninger af

alt fra kemiske stoffer til natarbejde, er

reglerne for beskyttelse skærpet.

Ja, der er – vIstnok – en rIsIkoBrandmænd har formentlig øget kræft-risiko på grund af røg, partikler og kemikalier

HvIlke kræftformer?Brandmænd har ikke oftere lungekræft end andreAf Erik Weinreich

Begrænset videnPå trods af mindst 50 un-dersøgelser på verdensplan om brandmænd og kræft, er der stadig begrænset viden om en øget risiko.

Det viser den hidtil grun-digste gennemgang af alt materiale, som WHOs kræft-forskningsinstitut, IARC (International Agency for Research on Cancer), offentliggjorde i 2010.

Røg ER FaRlIg – MEn hvoR MEgEt?Konklusion på alle undersøgelser: Brug personligt beskyttelsesudstyrAf Erik Weinreich

kRæft og bRANDmæNDMarts 2013 · BRANDVÆSEN

13

A COMPANY IN THE VHF GROUPBaldersbækvej 31, 2635 Ishøj 43 74 44 60 • salg@radiocom.dk

www.radiocom.dk

Birdy TETRA Pager

• 3 års fuld garanti• IP-67 godkendt• POCSAG•Mulighed for kryptering• Lang batteritid (4000 timer)•Robust• Vibrator alarm

• 3 års fuld garanti• 2-vejs digital pager• POCSAG/GPRS/GPS•Mulighed for kryptering•Nødkaldsfunktion• Indbygget RFID•Min. 65 timers batteritid

Birdy III Pager Birdy WP Pager

Få fuldt udbytte af SINE-netværket

• 3 års fuld garanti• Dækningssikring ved hjælp af back-up på GPRS• Man down funktion• 24 timers batteritid• VælgalarmtonesomMP3fil• RFID

ved at være brandmand. På baggrund

af undersøgelser fra hele verden om

brandmænd og kræftrisiko nåede han

alene frem til, at det at være brandmand

i et helt liv kan muligvis være kræftfrem-

kaldende.

Definitionen muligvis kræftfremkal-

dende kan man i realiteten ikke bruge til

så meget, hvis man bliver syg. Men man

kan gøre en indsats for at nedsætte den

ekstra risiko, forklarede Niels Ebbehøj.

overFlØdige HelBredstjeKDet er ikke nødvendigvis en god idé at

undersøge alle brandmænd for kræft,

advarede Niels Ebbehøj.

Sådanne undersøgelser er ikke

pålidelige nok. Der vil komme rigtig

mange falske positive svar, dvs. at raske

mennesker vil få diagnosen syg, og efter-

følgende operationer er ikke ufarlige.

Niels Ebbehøj anbefalede til gengæld

at følge alle regler for brug af værn og at

sørge for en god sikkerhedsorganisation

på arbejdspladsen. Personlig beskyttelse handler meget om kultur og rutiner. Indsatsen på billedet stammer fra 2009 og opfylder næppe reglerne om brug af åndedrætsværn. Foto: Jørgen Brieghel.

p ersonlig beskyttelse ved indsatser bliver i FKB be-

handlet i de respektive faggrupper.

Aktuelle emner er bl.a.:

• Politik om rengøring af branddragter

• Man kan ikke måle for alt. Giver målinger falsk tryghed?

• Skal overtryksventilatoren køre lidt længere?

• Sikkerhedsafstand uden maske fra brande, herunder bil-

brande?

• Hvor længe skal røgdykkerapparatet blive på?

• Skal holdleder og indsatsleder have røgdykkermaske på for

at understrege alvoren?

• Hvornår skal indsatsdragten skiftes?

fkb stIller skarpt på sIkkerHed

kRæft og bRANDmæND BRANDVÆSEN · Marts 2013

14

I de 18 år fra 1993 til 2010 modtog

Arbejdsskadestyrelsen kun otte

anmeldelser om kræft som arbejds-

skade hos brandmænd. Først da fagfor-

bund og Arbejdsskadestyrelsen sidste år

gjorde opmærksom på muligheden, kom der

49 nye anmeldelser, som Arbejdsskade-

styrelsen nu er i færd med at behandle.

- Mange af brandmændene, der har

fået kræft, har ofte været udsat for

kemikalier og andre påvirkninger i mange

år. Ikke kun i forbindelse med brand,

men også fra efterslukning, dieseldampe

og kemiske stoffer, der stammer fra

brande, fortalte chefkonsulent Rikke

Nissen fra Arbejdsskadestyrelsen ved

mødet på Christiansborg.

eKspertenHed arBejder HUrtigtDe første otte sager handlede kun lunge-

kræft. Kun en af sagerne er anerkendt

som arbejdsskade. To er afsluttet, fordi

de pågældende er døde, og der kan

ikke udbetales erstatning til efterladte.

Netop derfor har Arbejdsskadestyrelsen

nedsat en særlig enhed til behandling

af de nye sager. Den skal sikre både

den nødvendige ekspertise og en hurtig

sagsbehandling.

der sKal være en sammenHæng- De mange nye sager vedrører et hav af

kræftformer, og en anmeldelse er ikke det

samme som en garanti for anerkendelse

som arbejdsskade. Vi skal have styr på,

om der er en årsagssammenhæng, dvs.

om der er sandsynlig eller overvejende

sandsynlig sammenhæng mellem

arbejdet og den pågældende kræftform,

sagde Rikke Nissen og tilføjede:

- Derfor er det vigtigt at få beskrevet

arbejdets omfang og karakter og at

medtage oplysninger om særligt

store brande på kemiske fabrikker eller

lignende.

d er er forskel indholdet i røg fra

en husbrand, en bilbrand og

en lossepladsbrand, og brand-

folkene er nødt til at vurdere, hvad der

er i luften, når de skal beskytte sig,

sagde produktchef Peter Mentz fra

Dräger, der bl.a. producerer personlige

værnemidler.

Fx er hydrogencyanid eller blåsyre

et stigende problem i forbindelse med

nyere byggematerialer, og stofferne

ændrer sig hele tiden. Man kan umuligt

analysere hvert brandsted, så i England

har man fremstillet værktøjer til risiko-

vurderinger af forskellige typer brande.

I risikovurderingen er det vigtigt at være

opmærksomhed på, at der ved eftersluk-

ningen kan være farlige stoffer i luften,

og at man også her er tilstrækkeligt og

rigtigt beskyttet, sagde Peter Mentz.

Potentielle farekilder omfatter gas,

støv, damp og aerosoler. De kan både

hver for sig og sammen udgøre en

sundhedsrisiko.

Der vil være mange situationer, hvor

et luftfiltrerende åndedrætsværn ikke

rækker, og hvor et trykluftsapparat

er nødvendigt, også selv om det ikke

er lovens krav, for det er menneskers

helbred, der er det vigtigste, under-

stregede Peter Mentz.

Han efterlyste i den forbindelse, at

fx Arbejdstilsynet hjælper med forskrif-

ter, så ikke alle brandvæsner landet

over skal udarbejde egne regler.

b ranchearbejdsmiljørådet for

transport og engros har i efter-

året udsendt en ny vejledning

i personligt beskyttelsesudstyr for

brandmænd. Heri indskærpes der bl.a.:

Som udgangspunkt skal indsatspåklæd-

ning, der er forurenet med brandrøg,

betragtes som en sundhedsmæssig risiko

og behandles herefter. Ansatte på depoter

mv., der er i kontakt med forurenet ind-

satsbeklædning, skal anvende en filtre-

rende ansigtsmaske og skal samtidig

tilse, at forurenede beklædningsgenstande

ikke kommer i kontakt med rene.

Kun få anmeldelser til arbejdsskadestyrelsenerstatning kræver en sandsynlig eller overvejende sandsynlig sammenhæng mellem kræft og arbejdeAf Erik Weinreich

der er noget I luftenAf Erik Weinreich

tøjet er forurenet Af Erik Weinreich

Den seneste branchevejled-

ning kan hentes på FKBs hjem-meside under

”vidensdeling”.

risikovurdering af brandsteder. valg af rigtig beskyttelse

kRæft og bRANDmæNDMarts 2013 · BRANDVÆSEN

15

Denne stockholmske brandbil vækker opsigt, og det er også formålet.Foto: H.E. Haulrich.

d et er vigtigt at inddrage de

mennesker, der kender virkelig-

heden, for den viden, der ligger

hos medarbejderne, kommer aldrig på

embedsmændenes bord.

Vise ord fra kontorchef Jens Skovgaard

Lauritsen i Arbejdstilsynet, men han

understregede samtidig, at det ikke

friholder arbejdsgiveren for ansvar.

På den ene side skal arbejdsgiveren

sikre, at ansatte er i stand til at passe

på sig selv, og på den anden side har

arbejdsgiveren pligt til eget tilsyn,

så brandslukning sundhedsmæssigt

og sikkerhedsmæssigt foregår efter

reglerne.

Det indebærer bl.a. udarbejdelse af en

APV – inklusiv en kemisk APV – og nød-

vendig instruktion i at bruge relevante

værnemidler i hele arbejdets udstræk-

ning. Dvs. også under efterslukning,

hvor der frigives skadelige stoffer, og

det vil også sige mulighed for at vaske

hænder, sagde Jens Skovgaard Lauritsen

og forklarede det således:

- Ved slukningsarbejde er det indsats-

lederens ansvar at sikre, at brandfolkene

bruger værnemidler, og at gribe ind,

hvis der opstår situationer, hvor arbej-

det ikke foregår efter forskrifterne eller

forsvarligt.

Der findes ingen nøjagtig opskrift på

forsvarligt arbejde, og ved brandslukning

vil det vil ofte være et skøn i det enkelte

tilfælde, hvilken slags værnemiddel, der

skal bruges.

arbeJdsgIvers ansvarBrandmanden skal kunne passe på sig selv, og indsatslederen skal påse, at han gør detAf Erik Weinreich

v i ved ikke, om det spiller nogen

rolle, men her lader vi tvivlen

komme brandmanden til gode.

- Det lyder enklere end det er, men rene

branddragter kræver et stort logistik-

arbejde, hvis det skal fungere effektivt.

Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen,

København, kunne på konferencen på

Christiansborg fortælle om projekt Rene

branddragter, der handler om at skifte tøj,

inden man forlader brandstedet, så partikler

og kemikalier ikke bliver slæbt ind i brand-

bilerne og med hjem på brandstationen.

Projektet, der har svensk forbillede,

har kørt nogen tid på brandstationen på

Fælledvej, og snart rulles det ud til også

at omfatte Københavns Brandvæsens

andre brandstationer.

ja, det er FarligtGennem årene har både kulturen blandt

brandmænd og deres materiel udviklet

sig positivt, og for blot ti år siden kom

sikkerhedsorganisationen i Københavns

Brandvæsen med en klarudmelding om

at huske åndedrætsværn ved eftersluk-

ning. Det viser vigtigheden af hele tiden

at arbejde med adfærd og hele tiden

blive bedre.

Jakob Andersen indrømmede blankt,

at det er farligt at være brandmand,

men ikke på grund af flammer. Trods

alt er det kun 2-3 % af arbejdstiden, at

brandmændene arbejder med slukning.

Der er mange andre muligheder for at

komme til skade, så det er vigtigt, at alle

ser på risici.

Hovedstadens brandvæsen har for-

holdsvis mange arbejdsskader, der

i 2012 løb op i 48. Derfor tager man

i 2013 hul på et nyt sikkerhedsmæssigt

tema, nærved-ulykker.

Hård træning Betaler sigMen selv om man skal tænke i sikkerhed,

skal man ikke lade være med at øve.

Tværtimod skal brandmænd træne under

realistiske og kontrollerede forhold,

mente Jakob Andersen.

Han var dybt bekymret for at drosle

ned for øvelser, for ellers bliver risikoen

større, når det virkelig gælder.

Han henviste her til et citat fra militæ-

ret: train hard, fight easy.

Skift tøj på brandstedettvivlen kommer brandmanden til gode. nu vil Københavns Brandvæsen se på nærved-ulykkerAf Erik Weinreich

e uropas første lyserøde brand-

bil kan opleves i Stockholm,

hvor den ikke kun er til pynt

men benyttes i aktiv indsats. Brand-

bilen reklamerer for den nye Insam-

lingsstiftelsen Brandmännens Cancer-

fond, der har til formål at indsamle

penge til forskning i og begrænsning

af brandmænds kræftrisiko.

Links: www.ibcf.se

først I europaUtraditionel reklame for kræftfondAf Erik Weinreich

v ores brandfolk har aldrig tid-

ligere skiftet tøj ude på brand-

stedet, men det skal de nu,

hvis tøjet er mere end mindre forurenet

efter en indsats. De snavsede dragter

lægges i opløselige plastsække og kom-

mer direkte i vaskemaskinen hjemme på

stationen.

Sådan lyder konklusionen fra bered-

skabschef Ole Borch i Vejle på den nye

branchevejledning for brandmænds

personlige beskyttelsesudstyr. Han

fortsætter:

- I det øjeblik dragterne bliver isoleret

og vasket ved 60 grader i en industri-

vaskemaskine, forestiller jeg mig, at de

flygtige partikler bindes. Men brand-

dragter kan være meget forskellige

i forhold til vask, så vi er nødt til at have

fat i producenterne omkring, hvor rene

de bliver.

- Vi har også indskærpet og

strammet op på regler om brug

af åndedrætsværn ved efter-

slukning. Nu skal man mindst

bruge støvfilter med kulfilter ved

efterslukning. Holdlederen kon-

trollerer selvfølgelig bagefter, at

branden er slukket, og her er det

hans egen vurdering, om han skal

benytte fuld åndedrætsværn.

- Ligeledes har vi strammet op

i forbindelse med håndhygiejne

ved fx forplejning under indsats.

apv FØr Øvelser- Som en tredje ting er vi ved at se

på røg-hygiejne i forbindelse med

øvelser. Inden hver øvelse laver vi

en APV, hvor vi undersøger mulig-

hederne for påvirkning, og hvor vi også

skal forholde os til den instruktør, der er

udsat for påvirk-

ning hele dagen

fra kl. 8 til 16,

siger Ole Borch.

I arbejds-

miljøorganisa-

tionen hos Vejle

Brandvæsen

er der enighed

om, at brandrøg

indeholder giftige partikler.

Der har dog aldrig været sager om

kræft blandt brandmænd som mulig

følge af deres arbejde.

Mange brand-stationer har siden efteråret indført nye regler for vask af indsatsdragter, så der bliver trængsel på tørresnorene.

16

kRæft og bRANDmæND BRANDVÆSEN · Marts 2013

Fokus på indsats i røgnye retningslinjer hos Falck for efterslukning og vask af snavset tøjAf Erik Weinreich

af med tøJetnye regler i vejle for skift af branddragterAf Erik Weinreich

v i har en fælles opgave i at

passe bedre på os selv, og det

gør vi først og fremmest ved at

ændre adfærd og holdninger. Den nye

branchevejledning fra efteråret har sat

fokus på bedre arbejdshygiejne, så vi

undersøger i øjeblikket, om vi gør det

godt nok, selv om reglerne følges. Det

gælder både ude på brandsteder og

hjemme på stationerne.

Brandchef Bendt Trustrup fra Falck

tænker bl.a. på efterslukning. Måske har

der hidtil været flere folk på området

– inde som ude – end nødvendigt, og

måske har ikke alle - som de skal - hidtil

benyttet fuldt åndedrætsværn eller

i hvert fald filtermasker. Det bør ændres,

og Falck har derfor indskærpet retnings-

linjerne for indsatser i røgmiljøer.

er vasKen god noK?Falck har i flere år haft en fast praksis

med kontrol af alle masker hver gang,

de har været brugt i indsats. Kontrollen

foregår på tre specialværksteder. Nu er

arbejdstøjet også kommet i fokus. Det

bliver vasket lokalt, og Falck undersøger

i øjeblikket, om vaskemidler og vaske-

metoder er gode nok.

Samtidig indskærpes det, at røgdyk-

kere skal skifte tøj, inden de kører hjem

fra indsats, hvis deres dragter er meget

snavsede. Tøjet skal lægges i vandoplø-

selige poser og vaskes ved hjemkomst.

Med andre ord gælder det om at

ændre dårlige vaner, hvor de måtte

være, siger Bendt Trustrup. Selv om

arbejdsmiljøet er ledelsens ansvar –

i praksis holdledernes – er det vigtigt,

at alle er med.

iKKe arBejdssKaderFalck har i øvrigt ingen konkrete sager

om arbejdsskader i form af kræft,

der muligvis kan skyldes arbejdet

som brandmand. Den slags hører

under en mulig erhvervsbetinget lidelse,

dvs. skader sket over påvirkning

gennem længere tid, og her er det

læger, der har anmeldelsespligt,

mener han.

17

hjERtEstARtMarts 2013 · BRANDVÆSEN

s iden 1. april sidste år er 6.300

borgere i Frederikshavn Kom-

mune blevet uddannet i første-

hjælp ved hjertestop. Målet er at ud-

danne mindst 10.000 inden udgangen af

september. Det vil svare til hver femte

borger over 16 år.

Befolkningsuddannelsen er det ene

ben i et stort projekt, der skal få flere

nordjyder til at overleve et hjertestop.

Det andet ben er forankret i hjem-

meplejen, hvor samtlige 60 biler er

blevet forsynet med en hjertestarter og

en smartphone med en særlig app, der

løbende sender deres position til regio-

nens AMK vagtcentral, hvor den kan ses

på et stort oversigtskort.

Kommunens omkring 500 hjemme-

plejere og sygeplejersker er uddannet i at

bruge hjertestarterne og har hele tiden

smartphonen på sig, når de er på vagt.

Ved melding om et hjertestop, alarme-

rer vagtcentralen de to nærmeste hjemme-

plejere, der meget ofte vil kunne nå frem

til den pågældende borger og begynde

en behandling, inden ambulancen kom-

mer. Hvis nærmeste hjemmeplejere ikke

kan forlade den borger, de er hos, går

kaldet efter 35 sekunder automatisk

videre til næstnærmeste hjemmeplejer.

Uvarslede ØvelserBeredskabsmester Niels Faurby er tek-

nisk ankermand på projektet og har haft

ansvaret for uddannelsen af hjemme-

plejens mange medarbejdere både i brug

af hjertestarter og de nye smartphones,

der er indkøbt til formålet, og som ikke

bruges til andet.

For at gøre brugerne fortrolige med

hele alarmeringsprocessen holder Niels

Faurby sammen med sygeplejerskernes

gruppeleder jævnligt prøvealarmeringer,

hvor AMK kalder hjemmeplejen til hjerte-

stop. Først ved ankomst opdager de

pågældende, at der er tale om en øvelse

med både tidtagning og kontrol i brug af

hjertestarter på en dukke.

Målet er, at alle kommer gennem en

sådan øvelse hvert halve år, og des-

uden skal der løbende uddannes nye

medarbejdere til projektet. Det tager

rigtig mange timer, siger Niels Faurby,

der også har ansvaret for den tekniske

del med opdatering af ny software til

telefonerne og udlæsning af data fra

hjertestartere, når de har været i brug.

Disse data sendes til sygehuset hurtigst

muligt og i hvert fald inden for 24 timer.

Desuden bliver hjertestarterne retable-

ret, så de er klar til næste gang.

Flere vil overleveProjektet er skræddersyet til yder-

kommuner, hvor store afstande er en

hindring for hurtig hjælp. Nu vil hjælpen

være nærmere, og dermed vil chancerne

for at overleve et hjertestop øges.

Fra nord til syd i Frederikshavn Kom-

mune er der 90 km, og kommunen ople-

ver omkring 50 hjertestop om året.

Bag projektet, der koster omkring en

mio. kr., står Hjerteforeningen, Trygfonden,

Frederikshavn Kommune og Region

Nordjylland. Sidstnævnte har ansvaret

for hjemmeplejeres og borgeres uddan-

nelse i hjertelungeredning. Det er håbet,

at det kan blive en inspiration til andre

yderkommuner.

10.000 vigtige BriKKerHver enkelt borger er en vigtig brik

i overlevelseskæden, og med uddan-

nelse af 10.000 borgere øges chancerne

for, at hjertepatienter kan overleve et

hjertestop. Uddannelsen er gratis for

borgerne, der kan vælge mellem to

muligheder:

• Selvlæring, hvor borgeren på projek-

tets hjemmeside bestiller et lærings-

sæt med en øvedukke og en CD. Sæt-

tet kan bruges flere gange af familie

og venner, og de 6.300 sæt, der hidtil

er udleveret, vil formentlig dække over

mange flere borgere, der er blevet

klogere på at give hjertemassage.

Det er samme type læringssæt, som

tidligere er benyttet ved en tilsvarende

befolkningsuddannelse på Bornholm.

• Kursus i hjertestart, især beregnet

for pårørende til borgere med hjerte-

problemer. Kurset tager tre timer.

35 UdKaldHidtil har AMK kaldt hjemmeplejen

i Frederikshavn til op mod 35 hjerte-

tilfælde. Ofte kommer hjemmeplejen 3-5

vigtige minutter før ambulancen og kan

nå at starte en behandling. Hjertestar-

terne har været i brug 7-8 gange, mener

Niels Faurby.

Links: www.parattilhjertestart.dk

Befolkningsuddannelse i hjertestartamK kalder hjemmeplejere i Frederikshavn til hjertestop. alle har hjertestarter i bilen. teknisk undervisning af 500 medarbejdere ligger hos beredskabetAf Erik Weinreich

Kommunens omkring 500 hjemmeplejere og sygeplejersker er uddannet i at bruge hjertestarterne og har hele tiden smartphonen på sig, når de er på vagt.

18

gAs BRANDVÆSEN · Marts 2013

s elv om en 46-årig mand havde

sat advarende skilte på sin bil,

inden han den 30. januar begik

selvmord med en ekstrem giftig gas,

kunne det have fået følger for andre.

I hvert fald blev flere personer efter-

følgende indlagt med åndedrætsbesvær

og symptomer på forgiftning.

Hændelsen fandt sted i en plantage

ved Frøslev, hvor manden blev fundet af

en tilfældig forbipasserende. Denne slog

alarm til politiet, og næsten samtidig

med politiets ankomst knuste han en

rude i bilen. Han blev meget hurtigt

dårlig af de giftige dampe fra bilen, og

da han efterfølgende blev kørt til

sygehuset i Flensburg, måtte han af-

klædes og vaskes, inden han fik lov at

komme ind.

Også de to politifolk fik åndedræts-

besvær og måtte på sygehuset.

Derefter blev Aabenraa Brand og

Redning tilkaldt, og ud fra, at der ikke

var tale om en direkte berøring med

kemikalier, vurderede indsatsleder

Svend Sørensen, at indsatsdragt med

fuld åndedrætsbeskyttelse måtte være

tilstrækkelig.

For en sikkerheds skyld tilkaldte han

HazMat-enheden fra Beredskabsstyrel-

sen i Herning samtidig med, at områ-

det blev afspærret i en afstand af 100

meter.

Den 46-årige havde med skilte i bilen

tydeligt angivet, at der var tale om

hydrogensulfid, og HazMat-folkene

kunne ved målinger – i fuld beskyttel-

sesudstyr – bekræfte dette, og først da

blev manden fjernet fra bilen.

I udlandet er der flere eksempler på,

at hydrogensulfid er anvendt ved

selvmord, og Beredskabsstyrelsen

frygter, at man nu vil opleve flere af den

slags selvmord i Danmark. Det stiller be-

redskabet over for nogle helt nye udfor-

dringer. Beredskabsstyrelsens Kemiske

Beredskab har derfor udsendt et særligt

faktaark om hydrogensulfid, der også er

kendt som svovlbrinte.

Der er tale om en farveløs gas, der

i lave koncentrationer har en lugt af råd-

ne æg. Hydrogensulfid er både en meget

giftig, meget brandfarlig og miljøfarlig

gas. Den kan danne eksplosive blandin-

ger med luft, og gassen omdannes ved

brand til giftigt og ætsende svovldioxid.

Normalt kan hydrogensulfid lugtes,

inden man får symptomer, og ved højere

koncentrationer ændres lugten fra rådne

æg til kvalmende sødt, mens lugtesansen

ligefrem bedøves ved høje koncentrationer,

så hydrogensulfid her ikke kan lugtes.

Symptomer ved indånding er hoved-

pine, kvalme, hoste, svimmelhed og

opkastning samt blålig misfarvning af

hud og slimhinder. Ved højere koncen-

trationer er der hoste, åndedrætsbe-

svær og smerte i luftveje, efterfulgt af

krampe og bevidstløshed.

Styrelsen understreger, at selvmord

ved brug af hydrogensulfid skal hånd-

teres som et uheld med farlige kemiske

stoffer – og at eventuelle advarsler på

vinduer og døre skal tages alvorligt. Det

er nødvendigt for redningsmandskabet

at bruge personligt beskyttelsesudstyr

ved åbning af eksempelvis en bil og ved

håndtering af personer. Som minimum

skal der bruges fuld åndedrætsbeskyt-

telse, men ved direkte kontakt med de

anvendte kemikalier, skal man iklædes

kemikalieindsatsdragt.

Forekommer der hydrogensulfid i en

beboelsesejendom, skal man være op-

mærksom på personer i tilstødende rum

og lejligheder, specielt i forbindelse med

udluftningen. Gassen kan også spredes

via ventilationsanlæg, så evakuering kan

blive nødvendig, lyder det fra Bered-

skabsstyrelsen.

gas med 3-dobbelt farlIgHedHydrogensulfid lugter i lave koncentrationer af rådne æg.

ved højere koncentrationer kvalmende sødt, og ved endnu højere koncentrationer bedøves lugtesansen

Af Erik Weinreich

19

gAsMarts 2013 · BRANDVÆSEN

d er er en stigende efterspørg-

sel på kemisk rådgivning

fra især de kommunale ind-

satsledere, lyder det fra Ulla Klixbüll,

der er souschef ved Beredskabs-

styrelsens Kemiske Beredskab, der har

døgnvagt.

I 2012 fik Kemisk Beredskab 598

telefoniske henvendelser, og de 42

tilfælde resulterede i en indsats fra

Kemisk Beredskab. Ti gange rykkede

HazMat-beredskabet ud.

I starten af 2013 har der for alvor

været travlt, og alene HazMat-teamet

i Herning har i de første seks uger

været kaldt bud tre gange.

alt det UKendteTypisk bliver Kemisk Beredskab kontak-

tet i forbindelse med udslip af kemiske

stoffer, fx ved håndtering og sammen-

blanding af kemikalier, ved brand, hvori

der indgår farlige stoffer eller udvikles

farlig røg, og ved fund af kemikalie-

samlinger, illegale laboratorier samt

efter eksplosioner.

Også de kommunale modtage-

stationer kontakter Kemisk Beredskab,

når de modtager tromler med ukendt

indhold, fortæller sektionsleder

Philip Marquard fra Beredskabsstyrel-

sen i Herning.

Selv om et HazMat-team har en

formodning om, hvad de står over for

– som det var tilfældet ved selvmordet

ved Frøstrup – så måler man altid

bredt for at være sikker.

FUld BesKyttelseHvis man er 100 % sikker på, at der

er tale om en bestemt gas, kan fuld

åndedrætsbeskyttelse være nok. Det

kan fx være ved udslip på en fabrik.

Ellers kræver det altid både fuld

åndedrætsbeskyttelse og en passende

beskyttelsesdragt, understreger Philip

Marquard. Aerosoler er således ikke

gas men en meget fin fordeling af fast

stof eller væske, der svæver i luften,

og man ved aldrig, om en berøring her

kan få konsekvenser.

Tilsvarende skal man altid undgå at

røre ved ukendte stoffer, der ligger på

jorden, advarer han.

Stigende antal henvendelser om kemismå, luftbårne dråber kan kræve fuld beskyttelse. Kemisk Beredskab har døgnvagtAf Erik Weinreich b lot en uge efter den store

medieomtale af et gas-selvmord

i Frøslev blev Aarhus Brand-

væsen den 6. februar kaldt til Langkær

Gymnasium i Tilst, hvor der var en tyde-

lig gaslugt, og hvor flere mennesker var

blevet dårlige.

Ved ankomst var gymnasiet evaku-

eret, og 4-5 elever havde det så dårligt,

at de måtte ned på asfalten og ligge.

Flere elever fortalte, at lugten mindede

om tåregas.

- I sådan et tilfælde flyver tankerne

gennem hovedet, fortæller indsatsleder

Johnny Damgård, der på den ene side

gættede på, at det nok var en elev, der

havde lukket noget gas ud, og at det

ikke var så farligt – og på den anden

side ikke kunne være sikker på noget og

måtte tage situationen alvorlig.

Efter samråd med kemikaliebered-

skabsvagten blev det besluttet, at de

i alt 24 personer, som var påvirket af

gas, skulle renses.

En gennemgang af gymnasiet viste

ingen tegn på gas, og heller ikke

Beredskabsstyrelsens HazMat-team fra

Herning, som Johnny Damgård tilkaldte,

kunne påvise gas-rester.

Bl.a. målte HazMat-folkene på en

jakke fra en af de elever, der havde

været tættest på, uden at kunne påvise

gas-rester.

Konklusionen blev, at der var tale om

tåregas dvs. CS-gas, og bygningerne blev

efterfølgende ventileret, før de blev frigivet.

Alle elever blev færdigbehandlet på

stedet og slap for en tur forbi hospitalet.

To elever er efterfølgende sigtet for

at have medbragt tåregas.

udkald tIl gas gIver mange tankerdenne gang var det tåregas, men man ved det ikke på forhåndAf Erik Weinreich

Typisk bliver Kemisk Beredskab kontaktet i forbindelse med ud-slip af kemiske stoffer, fx ved håndtering og sammenblanding af kemikalier, ved brand, hvori der indgår farlige stoffer eller udvikles farlig røg.

20

gAs BRANDVÆSEN · Marts 2013

e t par voldsomme hændelser er på programmet på

Sveriges største kemi-konference, der finder sted

i Helsingborg den 13.-14. marts. Det er dels sammen-

stødet mellem to biogas-drevne busser i Helsingborg i februar

sidste år og dels en storbrand i september i et gødnings- og

saltlager i Halmstad.

Selve slukningsindsatsen ved busbranden vil blive gennem-

gået af brandingeniør Anna Brand fra Helsingborg Brandvæsen,

hvorefter Statens Havarikommissions rapport om branden vil

blive præsenteret.

Ved gødningsbranden i Halmstad var der overhængende

risiko for eksplosioner, og røg fra branden med indhold af

nitrøse gasser drev på et tidspunkt ind over byen.

Indsatsen bliver gennemgået set fra såvel brandvæsen,

sundhedsberedskab som den kommunale information.

Ud over kemikalieindsatser vil der bl.a. være et indlæg om

efterfølgende rensning af indsatspersonale.

Målgruppen for Kem 2013 er bl.a. brand og redning, sund-

hedspersonale, politi og den kemiske industri.

Links: www.kem2013.se

fokus på kemIsærlige udfordringer ved brande i biogas-drevne busser og stort gødningslagerAf Erik Weinreich

Hvad gør man, når vinden vender, og giftig røg begynder at drive ind over Halmstad og dens 79.000 indbyggere?

Beredskabsinspektør

Ved Kerteminde Redningsberedskab er en fuldtids-stilling som beredskabsinspektør og stedfortræder for beredskabschefen ledig til besættelse pr. 1. april 2013 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: 12. marts 2013 kl. 12:00. Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 12.Ansøgning vedlagt cv og relevant dokumentation sendes digitalt til: jha@kerteminde.dk.

Nærmere oplysninger om stillingen og lokalområdet kan fås ved henvendelse til beredskabschef Søren Nørgaard Pedersen tlf. nr. 6515 1495 eller mail til beredskab@kerteminde.dk

Se hele stillingsopslaget på www.kerteminde.dk

Kerteminde Kommune har 2 redningsberedskabsstationer og entreprisebrand-væsen. Kommunen har et voksende indbyggertal på ca. 24.000 og et areal på ca. 206 km2. Den er placeret i et attraktivt område med god infrastruktur. Den har en langstrakt kyststrækning og den varierede natur er et yndet mål for natur - og rekreative aktiviteter - ligesom der er aktive erhvervsområder med flere betydende virksomheder i området. Kommunen gennemskæres i den sydlige del af regional motorvej og jernbane. Kommunen har pasningsgaranti og er placeret centralt i forhold til uddannelse og kulturelle begivenheder. Se mere om Kerteminde Kommune på www.kerteminde.dk.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

21

gAsMarts 2013 · BRANDVÆSEN

t t bredt forlig i Folke-

tinget har afsat 70

mio. kr. til en kick-

start af gas-, el- og brintbiler.

Teknologien er velafprøvet

i andre lande, men den er

ny i Danmark og kræver nye

vejledninger og kurser, hvis

man skal undgå fejltagelser,

der i værste fald kan blive

katastrofale.

De nye energiformer er

ikke nødvendigvis mere

brand- og eksplosionsfarlige

end de gamle, men risikoen

kan ligge andre steder.

Nye, miljøvenlige brænd-

stoffer betyder med andre

ord nye udfordringer for

de kommunale rednings-

beredskaber i forhold til

både indsats, forebyggelse

og brandteknisk byggesags-

behandling.

Odense har 15 gasdrevne

biler. Fredericia og Holstebro

kommer først med gasdrevne

bybusser og Skive er også

på vej. De vil gøre deres

erfaringer med tankstationer

for naturgas.

Elbiler har kørt i nogle år,

og brintbiler venter i kulissen.

Alle kræver et net af lade-

og tankstationer, hvis de

skal have succes, og der må

ikke gås på kompromis med

sikkerheden.

Seneste vejledning omkring

indsats ved ny energi er fra

december, hvor Beredskabs-

styrelsen udsendte Rednings-

beredskabets indsats på brint-

forbrugstankanlæg. De første

seks tankanlæg er etableret

i Danmark, men der kommer

mange flere, når brintbiler for

alvor kommer på markedet

i 2015.

ny energi giver store udfordringerAf Erik Weinreich

Brandhane - NOSTALGIMed trafikbrudzone - forsynet med kugleafspærring og fodbøjning

AVK Danmark A/S www.avkventiler.dk

salg@avk.dk

danmark mangler erfaring i forhold til nye risici

Nye, miljøvenlige brændstoffer bety-der med andre ord nye udfordringer for de kommunale red-ningsberedskaber i forhold til både ind-sats, forebyggelse og brandteknisk bygge-sagsbehandling.

22

gAs BRANDVÆSEN · Marts 2013

m eget pegede på gassen

som den store synder, da

et mindre sammenstød

i Helsingborg mellem to biogas-drevne

bybusser medførte en hurtig og voldsom

brand. Begge busser udbrændte, men

ved et rent lykketræf kom ingen menne-

sker til skade.

Nu ser det ud til, at gassen kun har

haft en lille eller ingen indflydelse på

brandens udvikling. Til gengæld viser

undersøgelser, at busser i almindelighed

gemmer på en helt anden risiko.

Sammenstødet fandt sted den 14.

februar sidste år, hvor bremserne på den

ene bus svigtede, da den svingede ind

på rutens endestation. Med lav hastig-

hed ramte den en anden bus.

Ved sammenstødet opstod der brand

i motorrummet på den påkørte bus, og

her svigtede det automatiske brandsluk-

ningsanlæg, så ilden hurtigt bredte sig

op i bussen.

KUnne iKKe Komme UdUd over de to chauffører var de kun

fem passagerer i busserne. Heldigvis.

Tilsammen måtte busserne medbringe

over 180 passagerer, og havde det

været myldretid og busserne fyldt, var

det næppe gået godt.

I den første bus var chaufføren alene,

og alt mens hun skreg om hjælp, måtte

hun kæmpe hårdt og hamre på døren,

før hun fik den op.

Samtidig blev den anden bus fyldt

med røg så hurtigt, at chaufføren efter

at have hjulpet sine passagerer ud måtte

famle sig frem for at kontrollere, at bus-

sen nu virkelig også var tom.

gassen Blæste UdBusserne var fra forskellige producenter,

og begge havde brændstoftanke med

biogas placeret på taget. Varmesikringer

på tankene virkede på begge busser.

Ventilerne skulle åbne ved 110 grader

for at forhindre, at tankene eksplode-

rede, og det var de ved brandvæsnets

ankomst. Gassen var allerede væk, uden

at det havde påvirket branden.

Alligevel udbrændte begge busser, og

varmen var så kraftig, at en nærliggende

bygning var i fare for at bryde i brand.

overtændt på Få minUtterBrandens hurtige udvikling overraskede.

Da første slukningskøretøj ankom blot

seks minutter efter, at et vidne havde

slået alarm fra sin mobiltelefon, var

begge busser allerede overtændt.

Branden medførte i øvrigt en meget

kraftig røgudvikling.

særlig UndersØgelseEt sammenstød mellem to busser burde

ikke have medført en så hurtig og voldsom

brand. Derfor har den svenske havarikom-

mission foretaget en større undersøgelse,

og blandt andet har Sveriges Tekniska

Forskningsinstitut i Borås lavet et fuldskala

forsøg, der afspejler, hvad der skete

i Helsingborg. Konklusionerne af forsøget

vil sammen med havarikommissionens

rapport blive offentliggjort på Kem 2013

konferencen i Malmø i denne måned.

mange spØrgsmålDen dobbelte busbrand i Helsingborg

har medført adskillige spørgsmål om

brandsikkerheden i busser, hvad enten

de kører på diesel eller naturgas.

Hvor hurtigt og hvordan kommer man

ud af en brændende bus, hvis dørerne

ikke kan åbnes?

Er chaufførerne tilstrækkeligt uddan-

net til at håndtere nødsituationer?

Og ved brandfolk nok om evakuering af

busser og slukning af brande i busser?

Hvordan kommer man ud af en brændende bus?voldsom brand i Helsingborg, da to gasdrevne busser stødte sammen. men det var ikke gassens skyldAf Erik Weinreich

Alle busser på gas om 5 årSkånetrafiken i Sverige har i dag 300 gasdrevne bybusser. Målet er, at alle selskabets busser, også de regionale, allerede om fem år, i 2018, skal køre på bionaturgas.

Til alt held brændte busserne ikke midt i byen, hvor risikoen for følgeskader ville have været meget større.

23

gAsMarts 2013 · BRANDVÆSEN

I flere år har antallet af busbrande

ligget omkring 130 om året, og

det er langt flere end i Danmark.

Selv ikke krav fra forsikringsselskaber

om sprinkleranlæg i motorrummet har

reduceret antallet af busbrande, selv om

sprinklerne dog har betydet, at de gen-

nemsnitlige skaderomkostninger over

ti år er faldet med over 70 %.

De automatiske slukningsanlæg når

således at slukke brandene eller be-

grænse deres udvikling væsentligt.

Danske busser brænder ikke nær

så ofte som svenske, og en forklaring

på forskellen kan være svenske krav

om mere miljørigtige motorer og mindre

larm fra busser. Det har betydet en

kraftig forøgelse af brændstoftrykket

i motoren og bedre isolering, der holder

på både støj og varme.

voldsomme busbrandeHvert år brænder 130 svenske busser. Forsikringskrav om sprinkler i motorrummetAf Erik Weinreich

Busser er absolut ikke bygget af brandsikre ma-terialer. Tværtimod er der rigtig mange forskellige

materialer, der brænder rigtig godt og udvikler giftig røg, hvis en brand i motorrummet skulle brede sig.

Foto fra Sydamerika.

Danske busser brænder ikke nær så ofte som svenske, og en forkla-ring på forskellen kan være svenske krav om mere miljørigtige motorer og mindre larm fra busser.

24

gAs BRANDVÆSEN · Marts 2013

e n ti meter lang stikflamme fra

en gastank på taget af en bus er

bevis på, at sikkerhedsventilerne

fungerede efter hensigten. Ventilerne

skal åbne ved overophedning for at hindre

en eksplosion, og det gjorde de også.

Episoden fandt sted i Wassenaar

i Holland den 29. oktober sidste år og

er en af de meget få brande i gasdrevne

busser, hvor der også er gået ild i gas-

sen. Det er ellers meningen, at gassen

skal nå ud af gastankene og ”forsvinde”

uden at antænde.

Branden i Holland er opstået i motor-

rummet bag i bussen og skyldes en

defekt ved køleventilatoren. Ilden bredte

sig til en reservetank med 40 liter hy-

draulikolie, der helt sikkert medvirket til

en hurtig brandspredning.

Da chaufføren opdagede røgen, nåede

han at stoppe bussen og få passagererne

ud, inde ilden bredte sig til hele bussen.

Den indbyggede sikkerhed lukkede

for gastilførslen til motoren og åbnede

for gastankenes ventiler, og det var

varme og flammer fra den efterhånden

overtændte bus, der efter flere minutter

antændte den udstrømmende gas i en

kæmpe stikflamme.

ForKlaring på vandrette ventilerMed andre ord virkede brandsikkerheden

i forhold til gastanke og installationer

efter hensigten, og gastankene eksplo-

derede ikke, men flere har efterfølgende

stillet spørgsmålstegn ved det fornuftige

i, at sikkerhedsventilerne ikke vendte

opad men sad vandret og dermed send-

te stikflammen ud til bussens ene side.

Det er et bevidst valg ud fra en sikker-

hedsvurdering, forklarer Robert van den

Ende, der er koordinator for brandefter-

forskningen i Region Haaglanden. Bus-

sen kører nemlig gennem flere tunneler,

og hvis en sådan ulykke var sket inde

i en tunnel, ville den kraftige stikflamme

have anrettet langt større skade på

loftet end på sidevæggen.

Nu ramte stikflammen heldigvis

kun nogle træer og sved en enkelt bil,

men hvis branden var opstået i byens

centrum, kunne stikflammen have for-

årsaget store skader på mennesker og

bygninger.

Noget helt andet er, at bussen ikke

havde et automatisk brandsluknings-

system i motorrummet. Et sådant ville

muligvis have kunnet slukke ilden, inden

den nåede at brede sig til hele bussen.

Busbranden i Wassenaar har ikke givet

anledning til skærpede krav til gasdrevne

busser. Derimod har brandvæsnet juste-

ret planen for den taktiske indsats ved

sådanne brande.

Krav til garagerHolland har i øvrigt særlige krav til gara-

ger og værksteder til busser, der drives

af naturgas, og som i Danmark er det

brandvæsnet, der ved brandsyn kontrol-

lerer, at kravene overholdes., fortæller

Robert van den Ende.

Links: … til video af branden: søg på google: wassenaar bus brand

stIkflamme fra gastank er et tegn på sIkkerHedvoldsom brand i gasdrevet bus. god forklaring på, at sikkerhedsventilerne pegede vandret i stedet for lodretAf Erik Weinreich

Først da bussen var helt overtændt, gik der pludselig ild i den udstrømmende gas, så der stod

en mindst ti meter lang stikflamme ud til siden. Branden opstod om formiddagen, og den sorte

røg gjorde næsten dag til nat. Foto: Afdelingen for brandefterforskning i Region Haaglanden.

25

gAsMarts 2013 · BRANDVÆSEN

b randsikkerheden i busser, som

kører på naturgas, er mindst

lige god som i busser på diesel,

og efter min bedste vurdering er den

bedre, fortæller Jan-Helge Sandvåg, der

er teknisk chef hos Tide Bus i Bergen.

Selskabet har arbejdet med gasbusser

siden år 2000, og i dag kører 268 ud af

selskabets i alt 1350 busser i Norge og

Danmark på naturgas.

I modsætning til brint kan naturgas

ikke umiddelbart antændes. Gassen

består af næsten ren metan, der

først antændes ved 500-600 grader og

vel at mærke kun, hvis blandingsforhol-

det ligger på 5-15 % i forhold til atmo-

sfærisk luft.

Selv om der skal relativt meget til at

antænde naturgassen, skal man ikke

undervurdere faren ved en lækage.

Gassen er usynlige og tilsat et lugtstof,

men det kan være vanskeligt at måle

koncentrationen af gas i luften. Derfor

bør man altid handle som om, gassen

kan antændes.

Hvis der opstår en brand i en gasbus,

vil det automatiske brandsluknings-

anlæg i motorrummet udløses. Er det

ikke tilstrækkeligt til at slukke ilden, og

bussen bliver overtændt, har busserne

en dobbeltsikring i form af en smel-

tesikring, der åbner for gassen, hvis

temperaturen overstiger 110 eller 124

grader alt afhængig af fabrikat, samt en

overtryksventil, der ligeledes åbner for

gassen, hvis trykket kommer over 300

bar, forklarer Jan-Helge Sandvåg.

Også gastilførslen til motoren har en

dobbelt sikring: Både når motoren sluk-

kes, og hvis der på grund af en lækage

opstår et hurtigt trykfald, lukkes tilførs-

len automatisk.

lad det BrændeTide Bus har aldrig været udsat for

brande, hvor gassen i en bus er blevet

antændt, men skulle det ske, tilråder

Jan-Helge Sandvåg, at man lader

gassen brænde ud. Derved undgår

man risikoen for, at der kan dannes en

blanding af gas og luft, som kan brænde

ukontrolleret.

KUrsUs For BrandFolKInden de naturgasdrevne busser sættes

i drift, er det vigtigt, at lokale brandfolk

bliver fortrolige med deres sikkerheds-

systemer og ved, hvordan de fungerer

rent teknisk. I Bergen har brandfolkene

været på kursus, og det er direkte et

ønske hos Tide Bus, at det samme sker

i Fredericia. I hvert fald vil Tide Bus

tilbyde en sådan undervisning, siger Jan-

Helge Sandvåg.

Trods alt opbevares gassen under

meget højt tryk, og skader på ventiler

kan ikke udelukkes.

Det er da også sket, at gassen slipper

ud, og her er det en stor fordel, at den er

lettere end luft og derfor stiger til vejrs.

naturgas kan ”næsten ikke brænde”gasdrevne busser har to gange dobbelt sikkerhed, og skulle det utænkelige ske, skal man blot lade gassen brænde udAf Erik Weinreich

Fakta om gasbionaturgasGas fra bioanlæg skal ”op-graderes”, før den kan pum-pes ind i naturgasnettet, dvs. man fjerner især CO2 fra gassen. Den opgraderede biogas kaldes bionaturgas, der har samme indhold af metan som fossil naturgas. Den opgraderede biogas kan således transporteres rundt og bruges i motorer på linje med naturgassen.

forkortelserCNg – Compressed Natural

Gas, komprimeret na-turgas under højt tryk, mindst 200 bar

LNg – Liquefied Natural Gas, flydende naturgas kølet ned til -163 gra-der C.

LPg – Liquefied Petroleum Gas, autogas fra perio-den 1960-1990 med stort indhold af butan og propan. LPG er tungere end atmosfæ-risk luft.

Ng – Naturgas, hoved-sagelig bestående af metan. Metan er lettere end atmosfærisk luft.

NgV – Natural Gas Vehicles, naturgas-drevne køretøjer

Selv om der skal relativt meget til at antænde naturgassen, skal man ikke under-vurdere faren ved en lækage.

I 2011 investerede Naturgas Fyn

som de første i Danmark i natur-

gasdrevne biler. En lille flåde på 15,

fordelt på modellerne VW Passat, VW

Transporter, VW Caddy og Fiat Panda.

Samlingen udvides snart med en VW Up.

Bilerne tankes på en mindre gas-tank-

station på Ørbækvej i Odense, der har

de 15 biler som primære kunder. Det er

samtidig en betalingsstation, og 20 % af

salget går til udefrakommende kunder,

hvilket vil sige udenlandske gas-bilister.

Kapaciteten rækker desuden til, at

tankstationen kan fylde et par gasdrev-

ne busser om dagen.

30. jUniNu er turen kommet til Fredericia. Om

lidt over tre måneder, søndag den 30.

juni, indsættes Danmarks første gas-

drevne busser i Fredericia.

Busdriften varetages af den norske

Tide Bus koncern, der har mange års

erfaring på området, mens Naturgas

Fyn har fået ansvaret for tankstationen,

der bliver Danmarks første i kommerciel

størrelse. Den bliver koblet direkte på

naturgasnettet og skal kunne servicere

både lastbiler, busser og personbiler.

Fredericia får 11 bybusser, der skal

køre på naturgas, og for at de kan

serviceres, skal der bl.a. indrettes et

gnistfrit værksted.

sommeren 2013Nu er turen kommet til Fredericia. Om

ganske få måneder indsættes Danmarks

første gasdrevne busser i Fredericia.

Busdriften varetages af norske Tide

Bus, der har mange års erfaring på om-

rådet, mens Bionaturgas Danmark har

fået ansvaret for at etablere og drive

gastankstationen, der bliver Danmarks

første i kommerciel størrelse. Den bliver

koblet direkte på naturgasnettet og skal

kunne servicere både lastbiler, busser og

personbiler.

Fredericia får 9 bybusser, der skal

køre på naturgas, og for at de kan

serviceres, skal der bl.a. indrettes et

gnistfrit værksted.

v erden over kører i dag 16,2 mil-

lioner af biler på naturgas. Tre

lande, Pakistan, Iran og Argen-

tina tegner sig for halvdelen. I Europa

topper Italien med 800.000. Sverige har

38.000, Norge 550 og Danmark blot 14

naturgasdrevne biler.

Det sidste skal der ændres på, først

og fremmest ved etablering af et net

af gastankstationer, der er grundlaget

for gas som brændstof. Danmark har

allerede et stort naturgasnet, som de

nye tankstationer kan kobles på for-

holdsvis billigt.

EU-kommissionen har da også fore-

slået, at der etableres et netværk af

stationer for naturgas over hele Europa,

så der i 2020 højst vil være150 km mel-

lem stationerne.

Køretøjer med gasmotorer produceres

allerede i alle størrelser lige fra den

lille VW Up til busser og lastbiler fra

bl.a. Volvo, Scania, MAN, Irisbus og

Mercedes.

16,2 mIo. på gasnaturgas er et almindeligt brændstof til biler. nu skal danmark være med Af Erik Weinreich

26

gAs BRANDVÆSEN · Marts 2013

Først odense og nu Fredericia15 biler kører på naturgas i odense, og snart kører 9 bybusser og et antal skraldebiler på naturgas i FredericiaAf Erik Weinreich

Bilerne tankes på en mindre gas-tankstation på Ørbækvej i Odense, der har de 15 biler som primære kunder. Det er samtidig en betalings-station, og 20 % af salget går til udefra-kommende kunder, hvilket vil sige uden-landske gas-bilister.

27

gAsMarts 2013 · BRANDVÆSEN

H olstebro er vant til gas. Kom-

munen har allerede et af

verdens største biogasanlæg

– måske verdens største – og fra som-

meren 2014 vil ti bybusser i Holstebro

efter al sandsynlighed køre på gas.

Den endelige beslutning ventes taget

her i foråret.

Det bliver dog ikke den ”fede” biogas,

som i dag benyttes i fjernvarmeværker,

men i første omgang naturgas og

senere måske oprenset biogas, der

svarer til naturgas, og som ”hældes”

på en eksisterende naturgasledning.

I hvert fald er det planen, at den kom-

mende gas-tankstation skal kobles

direkte på naturgasledningen og drives

af Naturgas Fyn.

Tankstationen skal både servicere

de nye bybusser og op mod 50 mindre

køretøjer, som Vestforsyning planlægger

at købe. Desuden vil tankstationen blive

åben for udefrakommende gas-bilister.

pas på statisK eleKtricitetNatur- og biogas er ikke de eneste nye

energikilder. For halvandet år siden var der

således brandteknisk byggesagsbehandling

af en brint-tankstation til Vestforsynings

tre nyindkøbte brintbiler, fortæller be-

redskabsinspektør Per Borg Jakobsen.

Det var en lidt speciel øvelse, hvor der

er blandt andet blev drøftet statisk elek-

tricitet (Atex direktiv) og indsatstaktik

med Beredskabsstyrelsen. Det endte da

også med, at kravene til byggetilladelsen

i Holstebro blev en del af Beredskabs-

styrelsens nye vejledning for brinttank-

stationer.

Usynlig FlammeBrint-tankstationen er bygget ind i en

skibscontainer, der står i et indhegnet

område, og hvor der er opsat en tydelig

vejledning i, hvordan den afbrydes.

Brint brænder med en usynlig flamme,

så som en direkte følge af brint-tanksta-

tionen har brandvæsnet investeret i et

termisk kamera.

Brintbiler er i realiteten elbiler, og Per

Borg Jakobsen er ikke bekymret for en

indsats, hvis de skulle blive involveret

i en ulykke. Blot skal man tænke sig

grundigt om, inden man begynder at

klippe i dem, siger han.

Holstebro Kommunes biler er tydeligt

mærket, så man ikke er i tvivl om, at de

kører på brint, og de kører ikke så langt

på en opladning.

Holstebro gI’r den gasvestforsyning kører allerede med brintbiler, og nu er der planer om naturgas-bilerAf Erik Weinreich

Holstebro er på mange måder en foregangskommune, når det gælder alternativ energi. Bl.a. har Vestforsy-

ning, der ejes af kommunen anskaffet brintbiler og egen brint-tankstation.

Foto: Holstebro Brand & Redning.

foREbyggELsEsstAfEt BRANDVÆSEN · Marts 2013

28

Red farmorBrandBevægelsens kampagne for flere røgalarmer til de ældre er nu gennemført en eller flere gange i 41 af landets kommunerAf Peter Hofman-Bang, overingeniør, BrandBevægelsen

v i ved fra Beredskabsstyrelsen,

at de ældre er betydeligt over-

repræsenterede i dødsbrands-

statistikken. Vi ved også, at de ældre

har relativt få røgalarmer. Disse fakta er

baggrunden for, at BrandBevægelsen –

med støtte fra TrygFonden – nu i seks år

har tilbudt kommunerne at deltage i en

kampagne for at få sat flere røgalarmer

op hos de ældre.

Kampagnen er blevet udviklet gen-

nem årene, så den nu har sloganet

Bliv dagens helt på under 5 minutter

og en hjemmeside, hvor man bl.a. kan

tage superheltetesten. Uanset resulta-

tet fører testen til, at man skal sætte

røgalarm op hos farmor. Vittige hoveder

spørger, om ikke også mormor skal have

en røgalarm, og hertil er kun at svare, at

ofte er mormor også farmor!

I de første fem år blev kampagnen

afviklet i uge 44, lige ved sommertidens

afslutning, hvor familien Danmark rykker

inden døre, men i 2011 besluttede de

nordiske ministre med ansvar for red-

ningsberedskabet at udråbe 1. decem-

ber (1-1-2) til nordisk røgalarmdag.

En vigtig del af kampagnen er pressedækning af opsætning af

røgalarmer i ældreboliger. Her hjælper en juniorbrandmand

i Odense med ved opsætningen.

FOREBYGGE SES STAFET

Vi ved fra forhandlerne af røgalarmer, at de kan registrere en forøget efterspørgsel i forbindelse med kampagnen.

Marts 2013 · BRANDVÆSEN

29

foREbyggELsEsstAfEt

Det har BrandBevægelsen naturligvis

tilpasset sig.

Hvad går Kampagnen Ud på?Formålet er at opfordre familierne til at

sørge for, at de ældre har fungerende

røgalarmer i deres bolig. Det gøres ved

en massiv kommunikationsindsats og

med ”det gode eksempel” ved, at en

lokal berømthed (f.eks. borgmester,

sportshelt eller X-faktor-vinder) sætter

en røgalarm op ”hos sin gamle mor”,

hvorefter frivillige opsætter ca. 100 røg-

alarmer hos ældre borgere i kommunen.

TrygFonden har sponsoreret røgalar-

merne, som har 10-års batteri, så man

ikke året efter skal ud at skifte batterier

på dem.

Vi ved fra forhandlerne af røgalarmer,

at de kan registrere en forøget efter-

spørgsel i forbindelse med kampagnen.

HvorFor en Fælles Kampagne?Kommunernes fordel ved at deltage

i Red farmor-kampagnen er, at Brand-

Bevægelsen står for en stor del af arbej-

det og omkostningerne, og at det giver

en større effekt, at mange kommuner

gennemfører kampagnen samtidigt med,

at BrandBevægelsen sørger for lands-

dækkende presseomtale.

Fra mange kommuner er der klare tilbage-

meldinger om, at den ”grydeklare kam-

pagne” har gjort det hele meget nemmere.

Hvad tilByder BrandBevægelsen?Kommunerne tilbydes en ”kampagne-

pakke” med drejebog, kontaktperson

Håndholdt IR - kamera for brandfolk

FLIR K40 / K50

Yderst overkommelig pris: et IR kamera i alle brandkøretøjer

Robust og pålidelig

Klare og skarpe IR - billeder

Nemt at bruge, - også med brandmandshandsker

Genererer rapporter i medfølgende software

320240

x

NYT

FLIR K - Serien har optimerede billed indstillinger for alle situationer en brandmand behøver

FLIR Commercial SystemsLuxemburgstraat 22321 MeerBelgiumTel. : +32 (0) 3665 5100Fax : +32 (0) 3303 5624e-mail: flir@flir.com

www.flir.com

Imag

es u

sed

for i

llust

ratio

n pu

rpos

es o

nly

3 ud af 4 danske hjem har røgalarmI 2005 havde 64 % af de danske hjem en røgalarm. I 2009 var tallet 71 %, og i november 2011 var der mindst en røgalarm i 76 %.

Vi ved fra andre lande og fra politiets brandstedsundersøgere, at ikke alle opsatte røgalarmer er i funktion, men vi har også masser af beretninger om, at røgalarmer virker, som de skal, så beboere får slået alarm og får slukket mindre brande, inden de når at udvikle sig til store.

Mange svarer, at de har flere end én røgalarm, så vi har regnet os frem til, at der er ca. én røgalarm pr. indbygger i Danmark, men de er så ”ulige fordelt”, at ca. 600.000 boliger ikke har en røgalarm.

Undersøgelserne peger desuden på, at mange af dem uden røgalarm, lige præcis er dem, der har mest behov for den, fx ældre mennesker i lejeboliger.

fra BrandBevægelsen, røgalarmer, instruktioner, foldere og

plakater, streamere til kommunens køretøjer samt præ-

fabrikeret pressemateriale, herunder radiospots og tv-spot

til lokale medier.

Landsdækkende sørger BrandBevægelsen for presse-

materiale til alle ugeaviser og landsdækkende medier samt

Go-cards på over 500 cafeer, gratis bogmærker på bibliote-

kerne mv.

KommUnernes BidragDet er vigtigt, at deltagende kommuner nedsætter en plan-

lægningsgruppe, typisk med deltagelse fra brandvæsenet,

ældreforvaltningen

og kommunikations-

afdelingen. Den skal

organisere opsætnin-

gen og lokal presse-

omtale med hjælp fra

BrandBevægelsens

pressemateriale og

BrandBevægelsens

kontaktperson, som

kan bidrage med erfa-

ringer fra andre kommuner. Nogle kommuner henter også

erfaringer fra tidligere deltagere i Red farmor-kampagnen.

loKal tilretningKan man selv tilpasse kampagnen til lokale forhold?

Ja, absolut. Vi ser mange gode variationer i, hvordan kam-

pagnen gribes an lokalt, fx i sammensætningen af arbejds-

gruppen, hvordan man skaber kontakt til modtagerne, hvem

foREbyggELsEsstAfEt BRANDVÆSEN · Marts 2013

30

Lidt om BrandBevægelsenBrandBevægelsen blev stiftet i 2005 efter inspiration fra den svenske november- rörelsen . Medlemsskaren dækker ”Brand-Danmark” meget bredt, fra de tre relevante styrelser over politi, brandvæsener og videncentre til interesseorganisationer. BrandBevægelsen satte i 2005 som sit første mål at reducere antallet af omkomne og kvæstede med 25 procent i 10-året 2005-2015 samt at reducere de materielle skader ved brande mærkbart.

Beredskabsstyrelsens dødsbrandstatistik peger på, at dødsbrandstallet er pænt på vej ned fra de 80 omkomne pr. år, som tallet har svinget omkring i (alt for) mange år.

BrandBevægelsen stod i samarbejde med Forsvarsudvalget bag høringen Brandsikker-heden i Danmark – bør vi opsætte nationale mål? på Christiansborg forud for beredskabs-forliget, hvori høringens spørgsmål blev besvaret med et klart ja .

Hvem er med?BrandBevægelsens sekretariat er placeret hos SikkerhedsBranchen i Sikkerhedens Hus i Hvidovre, og den har i dag følgende med-lemmer:• Beredskabsstyrelsen • Sikkerhedsstyrelsen • Energistyrelsen • Foreningen af Kommunale Beredskabs- chefer • Københavns Brandvæsen • Rigspolitiets kriminaltekniske afdeling • Københavns Politi, Afdeling A-Brand • BYG, DTU • Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) • DABYFO, Forum for Danske Bygnings- myndigheder • Danske Risikorådgivere • Forsikring & Pension (F&P) • SikkerhedsBranchen • Boligselskabernes Landsforening • Beredskabsforbundet • ÆldreSagen

Nogle kommuner har valgt at købe flere af røgalarmerne og tilbyde dem bredt til kommunens ældre.

BrandBevægelsen leverer det nødvendige kampagne-materiale, bl.a. klistermærker med ”Dagens Helt”.

der opsætter røgalarmerne og hvordan

man griber presseindsatsen an.

Blot skal man fastholde målet med

kampagnen: At opfordre kommunens

borgere til at opsætte røgalarmer – ikke

mindst hos de ældre – så resultatet

bliver til mange flere end de 100 røg-

alarmer, som sættes op af de frivillige.

Nogle kommuner har valgt at købe

flere af røgalarmerne og tilbyde dem

bredt til kommunens ældre, og fx

Næstved gør dette år efter år.

planlægningHvert år i juni udsender BrandBevægelsen

en invitation til alle Danmarks bered-

skabschefer, men normalt begynder

interesserede brandvæsener at melde

sig til sekretariatet længe før som led

i planlægning af årets forebyggende ak-

tiviteter. Så I er velkomne til at kontakte

BrandBevægelsen når som helst.

Links: www.redfarmor.dk www.brandbevaegelsen.dk

Marts 2013 · BRANDVÆSEN

31

foREbyggELsEsstAfEt

13

55

4EK

STR

ÖM

Tillykke til brandmandskabet og Beredskabscenter Aalborg med endnu en ny A-sprøjte. WISS har stået for opbygningen. Vi har på vores værksted i Haslev indrettet bilen komplet. Bilen indeholder blandt andet:

tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk

• Ruberg R12 2,5" bronce pumpe LT/HT • Benzin generator 5 kwa.• 5 m lysmast med vip og drej • Robwen A skumanlæg• 2 stk. 90 m HT slanger • 12 m Wibe stige på automatisk nedtagningssystem• Thoreb canbus styring • 5 t Warn spil • Materiel for svær redning Indretnings billeder kan ses på vores hjemmeside www.firetechnique.dk

Alarm-kommunerFølgende kommuner har del-taget i BrandBevægelsens røg-alarmkampagne siden 2007:Allerød, Bornholm, Egedal, Favrskov, Faxe, Frederikssund, Faaborg-Midtfyn, Greve, Guldborgsund, Haderslev, Herning, Hjørring, Holstebro, Horsens, Jammerbugt, Kerte-minde, Kolding, København, Køge, Mariagerfjord, Middel-fart, Morsø, Næstved, Odder, Odense, Randers, Roskilde, Samsø, Skanderborg, Slagelse, Stevns, Svendborg, Sønder-borg, Thisted, Tønder, Ring-købing-Skjern, Rudersdal, Vejle, Vesthimmerland, Aalborg og Aarhus.

foREbyggELsEsstAfEt BRANDVÆSEN · Marts 2013

32

l ovgivning med tilbagevirkende

kraft hører til sjældenhederne,

og på Christiansborg er der

da heller ikke et flertal for at påbyde

røgalarmer i eksisterende boliger,

sådan som der er krav om ved alt

nybyggeri.

Til gengæld er der stor enighed om,

at alle boliger bør have en røgalarm.

Kampagner for røgalarmer i flere hjem

har stor opbakning.

Til spørgsmålet Skal alle boliger have

en røgalarm? svarede beredskabsord-

førerne således:

anette lind, socialdemoKratiet:jaVi har tidligere foreslået

tvungen røgalarm i alle

boliger. Jeg mener, at

en røgalarm er en billig

investering i forhold

til de ulykkelige konsekvenser, et hus

i flammer kan have. Men vi tror, der er

flere måder at udbrede røgalarmer og på

den måde sikre danske hjem mod brand.

Oplysningen skal naturligvis fortsat

prioriteres, og jeg vil gerne opfordre

til, at forsikringsselskaberne tager

del i ansvaret med brandforebyg-

gelsen. Et initiativ kunne være, at en

opsat røgalarm kunne give en billigere

forsikring.

Det vigtigste er, at vi får brandalarmer

i alle hjem.

Hans cHristian tHoning, venstre:måsKeVi kan se, at antallet af

døde ved brand falder

meget kraftigt i lande

med mange røgalarmer, og med alar-

mer med levetid op til 10 år, kan man

i boligforeninger føre nøje statistik for,

hvornår batterier skal skiftes.

Jeg ved ikke, om det skal være et krav,

men det er i hvert fald værd at overveje

meget nøje.

jonas daHl, sF:måsKeDet er et sympatisk

forslag, som vi er posi-

tive overfor, netop

fordi op imod 80 men-

nesker hvert år dør

pga. brand i hjemmet.

I 2004 blev det lovpligtigt med røg-

alarmer i alle nye boliger, og jeg vil ikke

afvise, at man skal se på ældre boliger,

men det bedste ville selvfølgelig være,

hvis man af egen drift sætter en alarm

op. Derfor bør man overveje yderligere

kampagner.

marie KrarUp, dansK FolKeparti:måsKeJeg kan ikke svare hånd-

fast på spørgsmålet,

fordi jeg ikke ved, hvad

det vil koste og hvor be-

sværligt det vil være. Men DF er bestemt

interesseret i mere fokus på røgalarmer,

og selvfølgelig skal de være i alle nybyg-

gede boliger.

villUm cHristensen, liBeral alliance:nejDet kan vi ikke gå ind

for. Jeg tror ikke, at

tiden er til flere regler.

Men vi støtter gerne

oplysning om røgalarmer.

tom BeHnKe, det Konservative FolKeparti:nejDet er vigtigt, at vi som

borgere tager ansvar

for vores eget og vores

families liv og velfærd.

Det er derfor rigtigt positivt, at så

mange mennesker af sig selv har fået

installeret røgalarmer, for røgalarmer

redder liv. Det er også rigtigt godt, at

der er mange frivillige, der hjælper med

at få sat røgalarmer op i de hjem, hvor

der mangler røgalarmer. Det er den

rigtige vej at gå.

Jeg mener derimod ikke, at der er

brug for flere regler. Det er kun et

spørgsmål om tid, før de sidste er med,

og derfor er der ikke behov for, at sta-

ten overtager det ansvar. Ansvaret

ligger hos borgeren, og det skal det blive

ved med.

rasmUs Helveg petersen, radiKale venstre:nejDet er fornuftigt med

røgalarmer, men helst

frivilligt. Men oplysning

må gerne ske for offentlige midler.

Ikke polItIsk flertal for tvungne røgalarmer I gamle Husesympati og opbakning til kampagner, men beslutning om røgalarmer i boliger er borgernes eget valgAf Erik Weinreich

v i skal blive bedre til at

fortælle borgerne om

røgalarmer, der kan

kobles sammen på en intelligent

måde, og hvor batterierne kan

holde i ti år. De kan være et

fornuftigt alternativ til at efter-

montere røgalarmer, der til-

sluttes el-nettet, og hvis led-

ninger ikke alle bryder sig om.

Sådanne alarmer fås med ind-

kapslede batterier, så man efter

ti år blot skifter hele alarmen.

Desuden er der modeller, der

kan kobles trådløst sammen og

programmeres, så den første

alarm, der opdager røg, sender

alarmen videre, så alle alarmer

i bygningen begynder at hyle.

De kan også programmeres

til kun at alarmere den ene vej,

så fx en alarm om røg i en

trappeopgang sendes videre

til alle lejligheder, mens alar-

men fra en lejlighed alene

lyder i denne lejlighed.

Hvis ”fru Jensens” kartofler

koger over, behøver det ikke

alarmere hele opgangen.

lidt For smartJeg har engang leveret røg-

alarmer til et kollegium med

flere hundrede værelser,

hvor bygherren bad instal-

latøren koble det hele sam-

men, så alle beboere fik en

alarm, hvis én af alarmerne

udløstes.

Alarmerne kunne højst

kobles sammen 12 ad gan-

gen, men det klarede instal-

latøren ved at koble grup-

perne på 12 alarmer sammen

med ledninger, så det hele

hang sammen.

Første gang nogle kom

hjem klokken 2 om natten og

skulle teste deres røgalarm,

blev alle beboere vækket,

og installatøren fik travlt

med at demontere sammen-

koblingerne!

det er smartHvad er det så for en af de

sammenkoblede alarmer, der

udløste alarmen?

Ved de bedre alarmer kan

man med en fjernbetjening

slukke for alle alarmer und-

tagen dén, der først gik

i gang. Det kan være for-

nuftigt i fx en børnehave, så

man hurtigt kan lokalisere

det rigtige lokale.

I et sådant anlæg kan man

også midlertidigt dæmpe

følsomheden på en alarm,

så man kan lufte ud og der-

med fjerne årsagen til, at

røgalarmen gik i gang, eller

have mulighed for at arbejde

med støvende værktøj.

Endelig kan den trådløse

fjernbetjening benyttes til

afprøvning, så man ikke be-

høver stige til test af højt-

siddende alarmer.

rigtig smartEndelig er der mulighed for

at koble røgalarmer sam-

men med tyverialarmer, der

kan sende melding til ens

mobiltelefon, hvis man ikke

er hjemme.

Den tekniske udvikling

åbner hele tiden nye mulig-

heder. I fremtiden kan man

måske bruge bluetooth,

så man får alarmen på sin

mobiltelefon.

én er iKKe noKÉn røgalarm pr. bolig er bedre

end ingen, men i kampagner

skal vi huske også at slå et

slag for en røgalarm i hvert rum,

hvor man sover. Dette gælder

også for stuen, hvor rigtig

mange ”sover fjernsyn”.

Stafet for forebyggelseI samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse om-taler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggel-sesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi”.

Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet.

Marts 2013 · BRANDVÆSEN

33

foREbyggELsEsstAfEt

røgalarmer kan kobles trådløst sammenen intelligent sammenkobling kan være smart – eller lidt for smartAf Hasse Larsen, teknisk direktør, LAP-Sikkerhed

Bygningsreglemen-tet indeholder krav om røgalarmer i nye boliger og ved væsentlig renove-ring af eksisterende boliger. Sådanne røgalarmer skal være tilsluttet el-nettet og udført med batteribackup.

Der bør placeres mindst én røgalarm i hver bolig, dog mindst én på hver etage.

rescuetrading.dkRedningsudstyr tilprofessionelle

Hvorfor nøjes?

1. aFFUgtningsanlæg

mUnters a/s Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

2. alarm- og meldeUdstyr

s dansK BrandteKniK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks Kidde danmarK a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk metorion mUsic a/s Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg

3. aspirationssystemer

s FalcK teKniK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks Kidde danmarK a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks siemens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

4. BeredsKaBsKUrser

loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BeredsKaBsplaner

loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. Brandanlæg

s Kidde danmarK a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks lindpro a/s Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s siemens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

7. Bs-, Bd- og F-dØre samt BranddØre og jaloUsier

deKo loFt + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk jsa Brand Elstedbyvej 18-22 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44 Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer

8. Brandvæsenets materiel og Udstyr

ac. mejerimasKiner Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE apollo Brandmateriel, elmodan a/s Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk aUtotec aps Foldagervej 12A 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk avK international a/s Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. condor international clotHing a/s Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com

dansK UniForm Ortenvej 60, 6800 Varde Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning drÄger saFety danmarK a/s Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dks FalcK teKniK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk Ferno norden a/s Herstedøstervej 27-29 Blok A, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16 Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com gKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68 Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk icm-arsima a/s Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-arsima.coms linde Brandmateriel Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk procUrator a/s Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr rescUe trading aps Lillebæltsvej 1-3 6715 Esbjerg N Tlf. 26 35 11 09 www.rescuetrading.dk info@rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr Din Totalleverandør

9. dØrlUKningsanlæg og portaUtomatiK

dorma danmark a/s Roholmsvej 10A 2620 Albertslund Tlf. 44 54 30 00 fax 44 54 30 01 e-mail: info@dorma.dk www.dorma.dks FalcK teKniK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde Brandmateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

10. eKsplosionsForeByg-gelse og eKsplosions-

siKring

drÄger saFety danmarK a/s Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk saFe-vent Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69

11. ForUrenings-BeKæmpelses-materiel

s FalcK teKniK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ld Handel & miljØ a/s www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

12. gnistdeteKtering og -slUKning

saFe-vent Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69

13. HåndildslUKKere, salg og opsætning

BrandsiKring danmarK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted

hVEm sæLgER . . . BRANDVÆSEN · Marts 2013

34

s dansK BrandteKniK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FalcK teKniK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde Brandmateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk rednings-ringen Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted

14. loFts- og vægBeKlædning

deKo loFt + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk

15. maritimt siKKerHedsUdstyr

loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk pro-saFe a/s Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs- motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! Uni-saFe a/s Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder.

16. pUmper

grindex pUmper, elmodan a/s Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk

17. radio-/KommUniKa-tionsUdstyr

iHm p/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 mØrKedal telecom a/s Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations- systemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarni- ture for Tetra radioer, alarmmodtagere radiocom danmarK a/s Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværks- dækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. sWisspHone danmarK a/s Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings- systemer Zenitel denmarK a/s Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11 Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

18. rådgivende Firmaer

dansprinKler aps Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

19. siKringssKilte

s FalcK teKniK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde Brandmateriel Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

20. stationære slUKningsanlæg

s BrØndUm a/s 8361 Haselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00s dansK BrandteKniK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk dansprinKler aps Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dks FalcK teKniK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks Kidde danmarK a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks siemens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

21. total renovering aF seKUndærsKader

arepa danmarK a/s Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 dansK Bygnings- Kontrol a/s Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 neris sKadeservice a/s Ellehammervej 2C 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 polygon Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk ssg a/s Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk

22. vagtcentraler

iHm p/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45s innovative BUsiness soFtWare a/s Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00 Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk intergrapH danmarK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

23. vandFyldte slangevinder

s FalcK teKniK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde Brandmateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

24. vandtåge slUKningsanlæg

novenco Fire FigHting a/s Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00 Fax. 55 75 65 41 www.novenco-ff.coms Kidde danmarK a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks siemens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

hVEm sæLgER . . .Marts 2013 · BRANDVÆSEN

35

s medlem af sikkerhedsbranchen

TEgN EN opTAgElSE uNDER

“Hvem sælger ...”ring til:

ekström Annonce servicepå tlf. 44 44 77 47

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00www.ssg.dk

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249