bsim tutorial - revideret til 2008.05.30

7/17/2019 BSim Tutorial - Revideret Til 2008.05.30

http://slidepdf.com/reader/full/bsim-tutorial-revideret-til-20080530 1/77

TUTORIAL FOR BSIM2000 !

$%&'()* %(* +,(- ./0 1223

Opbygning af kontor modul for IT-Højskolen

+$(*4(56 ,(-$*)%(&5 1223+789:#;

</'=(&5 >1223?2@?A2BC



TUTORIAL FOR BSIM2000 1

D54E&*4=B&'%/65/*=/

Indholdsfortegnelse ________________________________________________________ 2

1 Indledning _____________________________________________________________ 4

2 Kort præsentation af BSim _______________________________________________ 5

2.1 Hvad kan programmet? ______________________________________________________ 5

2.2

Hvordan er programmet opbygget? _____________________________________________ 5

3 Indledende overvejelser ved brug af BSim __________________________________ 6

3.1 Præsentation af IT-Højskolen, København _______________________________________ 6

3.2 Generelle indledende overvejelser. _____________________________________________ 7

3.3 Indledende overvejelser inden modellering af IT-Højskolen __________________________ 8

4

Geometrisk opbygning af kontormodul ____________________________________ 12

4.1 Valg af database __________________________________________________________ 13

4.2 Opbygning af model _______________________________________________________ 14

4.3 Indsættelse af vinduer ______________________________________________________ 18

4.4 Indsættelse af dørhul _______________________________________________________ 21

4.5 Konstruktioner og konstruktionstyper ___________________________________________ 23

4.6 Klimadata _______________________________________________________________ 33

4.7 Kontrol af indlæste data _____________________________________________________ 34

5

Termisk zone og systemer ______________________________________________ 36

5.1 Indsættelse af termisk zone __________________________________________________ 36

5.2 Equipment _______________________________________________________________ 39

5.3 Heating _________________________________________________________________ 42

5.4 Infiltration ________________________________________________________________ 44

5.5 Lighting _________________________________________________________________ 45

5.6 Peopleload ______________________________________________________________ 47

5.7 Ventilation _______________________________________________________________ 48

5.8

Venting _________________________________________________________________ 52

5.9 Solafskærmning __________________________________________________________ 54

5.10 Indsættelse af fiktive zoner __________________________________________________ 56

6 Simulering af kontor, tsbi5 ______________________________________________ 57

6.1 HeatBalance _____________________________________________________________ 59

6.2

Tables __________________________________________________________________ 61

6.3 Temperatur illustreret i 24 timers interval. ____________________________________ 62

6.4 Resultat af simulering ______________________________________________________ 63

7

Udvidelse af modellen __________________________________________________ 64



TUTORIAL FOR BSIM2000 A

7.1 Simulering med 2 termiske zoner i tsbi5 ________________________________________ 66

Appendiks A _____________________________________________________________ 69

Appendiks B _____________________________________________________________ 72

Appendiks C – Indsættelse af skillevæg ______________________________________ 74



TUTORIAL FOR BSIM2000 F

! D54*/45(56

Denne tutorial er udarbejdet til BSim2000, der er en programpakke udviklet af By og Byg. BSim2000er en programpakke til beregning og analyse af indeklimaforhold og energiforbrug i bygninger. Pånuværende tidspunkt (2008) betegnes programmet. BSim – Årstallet ”2000” er fjernet.

Tutorialen er alene tænkt som en vejledning til en fremgangsmåde ved anvendelse af programmet oghenvender sig primært til nye brugere af programpakken samt til undervisningsbrug for denne.Der forudsættes således et godt kendskab til klimateknik og bygningsfysik, idet disse emner ikkegennemgås nærmere.

Under brugen af tutorialen anbefales det at anvende den help-funktion, der findes i programpakken,da mange af de omtalte emner uddybes her.

Udgangspunktet for tutorialen er et dispositionsforslag for den nye IT-Højskole i Ørestaden på

Amager. Der vil dog forekomme afvigelser fra dispotionsforslaget, disse begrundes primært med atmodellen i denne tutorial er opbygget meget simpelt, for at lette introduktionen til programpakken

Tutorialen er opbygget af syv kapitler, samt to appendiks.I kapitel 2 og 3 beskrives først kort programmet BSim2000 samt projektforslaget for IT-Højskolen. I defølgende tre kapitler beskrives opbygningen af en simpel model i BSim2000 systematisk. Kapitel 7beskriver, hvorledes modellen kan udvides, ligesom der kort skitseres hvilke muligheder programmetgiver.I appendiks A præsenteres programmet XSun kort, mens appendiks B indeholder skematisk oversigtover de anvendte systemkonstanter.

Tuturialen er udarbejdet i august 2001 ved anvendelse af BSim2000-programmet version 2,1,8,7. Vedanvendelse af andre versioner af programmet, kan der forekomme afvigelser fra tutorialen. Tuturialen

er opdateret i januar 2008 ved anvendelse af BSim- programmet version 4.7.1.18. I denne tuturial eralle rettelser i forhold til den oprindelige version af tutorial skrevet med rødt. For de personer, der kunhar en sort/hvid printet version, kan en original version hentes på campus nettet som PDF-fil.

Tutorialen giver ikke en komplet introduktion til alle programmets mange muligheder, men beskriverhvorledes en simpel model opbygges og simuleres. Det er således forfatternes tanke at tutorialenefterfølgende vil lette tilgangen til programmet, også ved mere avancerede modeller og simuleringer.

Tutorialen er udarbejdet på BYG-DTU af:

Diplomingeniør Johnny MadsenDiplomingeniør Anders ScheplerDiplomingeniør Jon Gjørlund

Lektor Kaj Christensen har været leder af projektet.Desuden har Carl Bro samt By og Byg været behjælpelige med materiale og rådgivning.

Lektor Jørgen Erik Christensen, DTU BygEr ansvarlig for den videre opdatering af denne toturail30. maj 2008



TUTORIAL FOR BSIM2000 @

1 G&'% H'I=/5%)%(&5 )B +,(-

1?! J0)4 K)5 H'&6')--/%L

BSim2000 er et værktøj til beregning og analyse af indeklimaforhold, effektbehov og energiforbrug ibygninger.Programmet, der er et multizoneprogram, beregner bl.a. effektafgivelser og energistrømme internt ibygningen, samt eksternt mellem bygningen og omgivelserne.For samtlige zoner, der simuleres, vil programmet således beregne varmetab ved transmission,infiltration, udluftning og varmetilførsel forårsaget af solvarme, personer og udstyr samt belysning -mens der beregnes effektbehov og energiforbrug i alle komponenter af varme-, køle- ogventilationsanlæg.Programmet er specielt anvendeligt ved analyse af forskellige parametres indflydelse på bygningenstermiske indeklima og energiforbrug, eksempelvis vinduers areal og -orientering, ventilation og internbelastning.Programmet anvender som standard klimadata fra det danske reference år DRY, men der er

mulighed for, at anvende andre klimadata.

1?1 J0&'4)5 /' H'&6')--/% &HMN66/%L

BSim2000 er en Windowsbaseret programpakke der indeholder en række programmer til opbygningog analyse af bygningsmodellen:Programmerne er:

,(-<(/O? Her modelleres bygningsgeometrien til en visuel 3D fremstilling.

,(-:+? Er database for konstruktioner og materialer.

#=M(@? Er et beregningsværktøj til beregning af indeklimaforhold og energiforbrug.

+<P3? Anvendes til beregning af bygningers varmebehov og til at eftervise, om BR95’s energirammeer overholdt.,(-Q(6E%? Dagslysforholdene i et rum kan bestemmes.

R=$5? Ved animation kan sollysfordeling og skygger i og omkring byggeriet analyseres.

,(-:RS? Et filter, som gør det muligt at anvende cad-tegninger til opbygning af den geometriskemodel.

Beregnings- og animationsprogrammerne kan først tages i anvendelse, når den geometriske modelsamt konstruktionerne er defineret (SimView og SimDB).I denne tutorial belyses primært brugen af SimView, SimDB og tsbi5

1?1?! TH4)%/'(56

BSim2000 bliver jævnligt opdateret, og det anbefales derfor, altid at kontrollere at der arbejdes medden senest opdaterede version af BSim2000. Programmet kan opdateres via By og Bygs hjemmeside(http://www.byogbyg.dk/udgivelser/pc-programmer/bsim2000/opdateringer.htm.).På hjemmesiden er der desuden mulighed for at tilslutte sig et debatforum for BSim2000, hvor dersker udveksling af erfaringer mellem BSim2000-brugere, ligesom der på siden findes en FAQ-side.



TUTORIAL FOR BSIM2000 U

A D54*/4/54/ &0/'0/V/*=/' 0/4 M'$6 )B +,(-

Denne tutorial tager udgangspunkt i et dispositionsforslag for IT-Højskolen, udarbejdet af rådgivendeingeniørfirma Carl Bro. Der forekommer dog i denne tutorial visse afvigelser fra det orginale forslag – bl.a. ændret ventilationsssystem og ændret bygningsgeometri, hvilket grunder i et ønske om at gøretutorialens model så simpel som mulig, samtidig med at den bevarer et realistisk præg.

IT-Højskolen repræsenterer den moderne byggestil, hvor der ofte anvendes store glaspartier.Da sådanne bygninger ofte kræver ekstra opmærksomhed mht. indeklima pga. store eksternevarmebelastninger og beskeden bygningsmasse, kan BSim2000-simuleringer være anvendelige iprojekteringsfasen, eksempelvis til belysning af termiske forhold.Ved simuleringerne kan alternative designforslag (klimaskærm, ventilation, solafskærmning etc.)analyseres mht. indeklima og energiforbrug, og de optimale løsninger kan efterfølgende vælges isamarbejde mellem arkitekt, ingeniør og bygherre.Der har således været anvendt adskillige BSim2000-simuleringer under projekteringen af IT-Højskolen, til belysning og analyse af indeklimamæssige forhold.

A?! W'I=/5%)%(&5 )B D#9JXV=K&*/5Y GXM/5E)05

IT-Højskolen skal opføres i den nordøstligste del af Ørestaden i København, mellem KøbenhavnsUniversitet og det kommende DR-byggeri.Byggeriet, der skal opføres over flere etaper, bliver i første omgang på ca. 19.000 m 2, og skal stå klartil indflytning 1. juni 2003. Højskolen skal indeholde undervisningslokaler, forskerkontorer og senereudbygges med en forskerpark.

Bygningen har form som et stort H. To parallelle bygningskroppe på 6 etagers højde omslutter etpanoptisk rum ud imod hvilket, der er trukket en lang række transparente ”skuffer” i forskellig længde. De to bygningskroppe er hhv. ca. 100 og 135 meter lange, og har en dybde på ca. 14 meter – mensatriet mellem de to er ca. 19 meter bredt med en frihøjde på ca. 24 meter.

!"#$% ' –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( )%"*+","-. ,./*0-#*"*# /1 23456789:.-*; <-= /*#">-.8- /1 ?:%804+/8- :<%@=-A

I denne tutorial arbejdes udelukkende med de fire øverste etager af de to bygningskroppe, deromslutter atriumet.

Se fi ur 3-2



TUTORIAL FOR BSIM2000 Z

Disse fire etager er principielt identiske og skal hovedsageligt anvendes til forskerkontorer og indrettesmed cellekontorer.

!"#$% ' –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( B=8*"0 /1 ,./*0-#*"*# /1 8C=4680."#-DC#*"*#89%:,; <-= /*#">-.8- /1 ?:%804+/8- 9:*0:%A

A?1 8/5/'/**/ (54*/4/54/ &0/'0/V/*=/'?

Inden den egentlige opbygning af modellen opstartes er der visse overvejelser, der bør gøres. Arbejdet med opbygningen af modellen er ofte omfattende, og for at spare tid og kræfter er det vigtigtat gøre sig klart, hvad modellen skal bruges til inden selve modelopbygningen begyndes.Programmet giver mulighed for at undersøge mange aspekter inden for indeklima- og energiforhold.Ved fra start at afklare hvad der ønskes undersøgt, kan modellen ofte simplificeres.

”Hvad ønskes undersøgt ved simuleringerne?”.

Efter man har gjort sig klart, hvad der ønskes undersøgt, kan der ofte udvælges repræsentative deleaf den betragtede bygning, hvorved arbejdet med opbygningen af modellen yderligere kanbegrænses. Ofte kan bygningen repræsenteres af et ”worst-case”-område.

”Kan modellen af bygningen simplificeres, ved at udvælge repræsentative udsnit af bygningen?”.

Det er ligeledes vigtigt at gøre sig klart, hvor virkelighedstro og detaljeret modellen skal fremstå.Enkelte detaljer kan være uden væsentlig betydning, og kan derfor udelades, mens andre detaljer erafgørende for det endelige resultat. Denne vægtning afhænger ligeledes af, hvadsimuleringsresultaterne skal bruges til.

”Hvilke detaljer er væsentlige og hvilke er uvæsentlige for det endelige resultat? ”.

Det tilrådes i alle tilfælde at starte med en så simpel model som muligt – specielt som uerfaren brugeraf programmet. Modellen kan efterfølgende udbygges og raffineres efter behov og ønsker.

Ud over disse indledende overvejelser, kræves der kendskab til bygningens geometri, konstruktioner,varme-/ventilationssystemer, interne varmebelastninger etc. etc.Generelt tilrådes det, at man danner sig et godt overblik over den bygning, der arbejdes med, indenopbygningen af modellen startes – herved kan mange fejl undgås.




A?A D54*/4/54/ &0/'0/V/*=/' (54/5 -&4/**/'(56 )B D#9JXV=K&*/5

Formålet med denne simulering af IT-Højskolen er, at fastlægge det forventede termiske indeklima iforskerkontorerne. Det ønskes herigennem belyst, om de vejledende termiske indeklimakrav, derbeskrives i DS474, kan forventes overholdt.De vejledende krav, der stilles i DS474 til det termiske indeklima, er:

Max. 100 timer over 26 C.

Max. 25 timer over 27 C.

De fire øveste etager i de to bygningskroppe er indrettet med forskerkontorer. De fire etager indrettesprincipielt ens, med forskerkontorer placeret ved øst- og vestfacaden. Forskerkontorerne indrettessom hhv. enkelt- og dobbeltmandskontorer, se figur 3-2.Formålet med simuleringerne er at fastlægge de termiske forhold, derfor udvælges et vestvendtenkeltmandskontor, placeret på 3. etage (kontor 3.44G) som ”worst-case”-område til modelleringen.Der vurderes, at varmebelastning her er er størst, dels på grund af stort vinduesareal og dels på grundaf orientering. Kontoret ses fremhævet på figur 3-1 og 3-2.På nedenstående figur er kontoret (3.44G) optegnet i en lettere simplificeret udgave, der svarer til den,

der senere modelleres i BSim2000.

Kontormodul 3.44G

Systemlinie

Globaltkorrdinatsystem

N

Y

X

102

205

2900

3000

4210

!"#$% ' –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4(

E"<,."1"+-%-0 ,./*0-#*"*# /1 ?:%804+/8- 9:*0:% 'AFFGA

2 ,

0 0 0

3 ,

4 0 0

7 0 0

3 4 2

8 7 1

!"#$% ' –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( H:=%-0 8*"0 " I4

%-0*"*#-*A J:%804+/8- 9:*0:% 'AFFGA

Her er søjlen i kontorets nord/vestligste hjørne udeladt, hvorved kontoret fremstår kvardratisk.Udeladelsen af søjlen begrundes af to forhold.Dels vurderes søjlens indvirkning på de termiske forhold i kontoret at være beskeden (Kontoretnatkøles ikke, og søjlens termiske kapacitet har derfor kun lille indvirkning på temperaturen i kontoret).Dels simplificeres den geometriske opbygning af kontoret, hvilket bevirker at kontoret er bedre egnetsom eksempel til introduktion i BSim2000 gennem en tutorial som denne.



TUTORIAL FOR BSIM2000 P

A?A?! +/'/65(56=B&'$4=I%5(56/'?

I det følgende beskrives kontorets konstruktioner, interne- og eksterne varmebelastninger samtvarme- og ventilationsforhold.

3.3.1.1 Konstruktioner.

IndervæggeIndervæggene opbygges som endobbelt gipsvæg, med to lag gips påhver side og 50mm isolering. Dermedregnes ikke bidrag fra rigler.

2*13mm

gipsplade

2*13mm

gipsplade

50 mm isol

kl . 39

102

!"#$% ' –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( K,DC#*"*# /1"*=->L#A

YdervæggeYdervæggene regnes opbygget som en80mm betonfacade med 125mmisolering udvendigt. Uden på isoleringenmonteres efterfølgende en facade-beklædning, der ikke medregnes her.

125mm

isol. kl. 39

Beton

80mmFacadebeklædning

!"#$% ' –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( K,DC#*"*# /1

C=-%>L#A

Etageadskillelse.Etageadskillelserne regnes opbygget af 340mm huldæk. Der lægges 2mm linoleum direkte påbetonen som gulvbelægning, der etableres nedhængte lofter. Lysåbningen af de nedhængte lofter ermin. 80%, hvorfor der forventes fuld opblanding mellem rummet over loftspladen og kontoret.

Betondæk

loftplade

Gulvbelægning

2mm linoleum

3

4 0

7 0 0

4 0

!"#$% ' –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( K,DC#*"*# /1 -0/#-/=89"..-.8-A



TUTORIAL FOR BSIM2000 !2

3.3.1.2 Vinduesparti

Vinduespartiet i kontormodul 3.44G består af et oplukkelig vinduesfelt, samt et fast vinduesfelt, hvorpåder etableres solafskærmning.Vinduespartiets opbygning og mål fremgår af nedenstående figur.

Klart glas, oplukkeligt

Klart glas, m. afskærmning

2 0 0 0

1 0 0 0

1 0 0 0

7 01960

2100

!"#$% ' –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( K,80/.0-% /1 >"*=$-8,/%0"A

I nedenstående tabel fremgår vinduespartiets egenskaber.

Glas Ramme Vindue

Ikke opluk.

felter klar 2 Argon

20% / 1m pr.

vindue 1.15 2.0 ca. 1.72 0.41 0.65

Opluk.Felter klar 2 Argon20% / 1m pr.vindue 1.15 2.0 ca. 1.72 0.41 0.65

Glas-

placering

Glas-

farve

Lag

glas

Gas-

fyldning

Karm

Areal/højde

U-værdi W/m2 Kg-

værdi

Lt-

faktor

3/D-. '4!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( M"*=$-8,/0"-08 -#-*89/D-%A

Det forudsættes at de oplukkelige vinduer åbnes i arbejdstiden ved temperaturer over 23 C ikontormodulerne.

Solafskærmning ud for vinduesparti:Det forudsættes, at der monteres natureloxeret aluminiumspersienner i det faste vinduesfelt med enafskærmningsfaktor på 0,30. Solafskærmningen regnes aktiveret, når den operativekomforttemperatur er over 24 C, samt det totale solindfald gennem det klare glas er over 100W/m2 glasareal. Anbefalingsvis deaktiveres afskærmningen ved højere vindhastigheder end 10 m/s.

3.3.1.3 Intern varmebelastning.

Kontoret indrettes til en person og den interne varmebelastning fra personer, udstyr og belysning er:

Personlast: 1 person á 100 W = 100 WEdb-udstyr: 100 W pr. person = 100 WLoftsbelysning: 8 W/m2 gulvareal = 96 WSærbelysning: 1 stk. asym. arkitektlampe type lavenergi= 18 WI alt: = 314 W

Kontoret er således påvirket af en total intern varmebelastning på ca. 26 W/m 2 gulvareal, hvilket er etnormalt niveau for et moderne cellekontor.Varmebelastningerne for personaktivitet og udstyr optræder på hverdage i tidsrummet kl.08-17, dogikke i august, hvor skolen antages at være ferielukket.



TUTORIAL FOR BSIM2000 !!

3.3.1.4 Infiltration:

0,3 h-1 hidrørende fra bygningens utætheder.

3.3.1.5 Opvarmning:

På grund af IT-højskolens centrale placering regnes det for naturligt, at denne er fjernvarmeforsynet.Styringstemperaturen for varmeanlægget fastsættes til 20 C i opvarmningssæsonen. Effekten afradiatoren på kontoret skønnes til 0,5 kW.Der etableres ingen form for differentieret styring af varmeanlægget – hele opvarmningssæsonen (alleugens syv dage) er setpointet for varmeanlægget 20oC.

3.3.1.6 Mekanisk ventilation:

Ventilationsanlægget er opbygget som et VAV-anlæg. En rumføler tænkes placeret i kontoret, såledesat anlægget styres efter denne. Setpoint for rumføleren sættes til 21 C og den mindste tilladteindblæsningstemperatur er 16 C.Ventilationssystemet kan maksimalt give de enkelte kontorer et luftskifte på 6 h -1. Ved dette flow er

tryktabene i indblæsnings- og udsugningsdelen skønsmæssigt beregnet til 1200 Pa og 600 Pa.Der regnes med varmegenvinding ( =0,7) uden overførsel af fugt. Der findes kun varmeflade (max.10 kW) i ventilationsaggregatet.Ventilationssystemet tænkes kun i drift i bygningens brugstid.

3.3.1.7 Øvrige beregningsforudsætninger

Bygningen er orienteret 9 mod øst i forhold til sand nord.Der er ikke regnet med skyggevirkning fra nabobygninger og beplantning.Der betragtes ikke fugtforhold af nogen art.




F 8/&-/%'(=K &HMN65(56 )B K&5%&'-&4$*

BSim2000-programmet åbnes ved at klikke på BSim2000 via menuen programmer under start-menuen i Windows.Herved fremkommer programmets hovedvindue (SimView ). Hovedvinduet er delt op i to felter, derforeløbig er tomme. I feltet til venstre vil den aktuelle bygning senere optræde som en træstruktur. Ifeltet til højre, der er opdelt i fire underfeltet, vil bygningen blive vist grafisk.Der klikkes på new -ikonet i menubjælken ( Toolbar) øverst i skærmbilledet. Herved fremkommerdialogboksen Projekt Name .

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:#D:98 !"#$%&' )*+% 0". */>*#">*"*# /1 <:=-.; 8/<0 /*#">-.8-8 /1./#%"*#8</,,-A

I tekstfeltet Name angives projektets navn. Det anbefales at vælge et repræsentativt navn,eksempelvis ”IT-Højskolen”.

I tekstfeltet >> angives stien, hvor projektet skal gemmes. Såfremt den mappe, der nu automatisk erspecificeret som C:\Programmer\ Danish Building Research Institut\BSim2000\Modeller , ikke alleredeeksisterer, vil programmet oprette en ny mappe med det givne navn, som benyttes til at gemme deforskellige simuleringer i. Det er også muligt at søge i PC´ens filsystem efter den placering, der ønskesbenyttet for modellen.

32)O

E-8 <-*$D7L.9- P0::.D/%Q "99- " E"<M"-? 9/* =-* 1%-<9/.=-8 >-= /0 9."99- ,@ <-*$-* ,-%. :# 5-%-10-% >L.#-/##01*" A



TUTORIAL FOR BSIM2000 !A

F?! <)*6 )B 4)%)M)=/

Herefter klikkes på Næste-knappen , hvorved dialogboksen Data Base fremkommer. Heri skal deroprettes en database, der indeholder data om konstruktioner.

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:#D:98 2*'*1*3% 0". >/.# /1 =/0/D/8-A

Ved at klikke på >>-knappen , kan der vælges en database. Til denne tutorial vælges standarddatabasen SbiData.mdb , som findes i programpakken. Programmet opretter efterfølgende en kopi afden valgte database. Denne kopi får samme navn som projektet ( her IT-Højskolen) med efternavnet.mdb og gemmes under den tidligere angivne sti, se figur 4-1.Der er således tilknyttet en specifik database til hvert projekt. Denne database er ikke – somstandarddata basen BSim2006.mdb – skrivebeskyttet og kan således redigeres og suppleres efterbehov.

Ved at klikke på Næste-knappen , fremkommer dialogboksen Profile.

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:#D:98 !"#4-0% 0". >/.# /1 DC#*"*#80C,-A

I dialogboksen vælges, hvilken bygningstype der ønskes simuleret - Office (kontor) eller Dwelling(beboelse) - her vælges office. Ved dette valg oprettes en række typiske tids- og belastningsprofiler,som senere eventuelt kan benyttes ved definition af modellens systemer.

Herefter klikkes på Udfør-knappen , hvorved der vendes tilbage til programmets hovedvindue,SimView . Navnet på SimView-vinduet skal nu svare til projektnavnet, her IT-Højskolen. - BSim2000 ,se figur 4-4



TUTORIAL FOR BSIM2000 !F

F?1 THMN65(56 )B -&4/*

Herefter kan den egentlige opbygning af modellen begyndes. Dette gøres ved at højre-klikke etvilkårligt sted i den grafiske visning (SimView-vinduets højre side), hvorved der fremkommer en menu,hvori der vælges Add Building.

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( 5-+,-%.67-89:% <-= <-*$ 1:% :,%-00-.8- /1 *C DC#*"*#A

Ved opbygning af en ny model er det mest naturligt at starte med at definere det/de rum, som der ervalgt at simulere for bygningen og herefter trinvis beskrive detaljerne: konstruktionstyper, lag ikonstruktionerne samt materialer i konstruktionerne.Ved opbygning af modellen opbygges et rum ad gangen. Det første rum der opbygges erudgangspunkt for bygning, hvortil der efterfølgende kan tilføjes nye rum.

Modellerne defineres i et rumligt koordinatsystem, hvor x-aksen er positiv mod øst, y-aksen er positiv

mod nord og z-aksen er positiv opad.

Ved at vælge Add Building fremkommer dialogboksen Building.



TUTORIAL FOR BSIM2000 !@

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:#D:98 ;:-09-8< 0". =-1"*-%"*# /1 DC#*"*#-*8 $=D%-=-.8-A

I tekstfeltet Building Name navngives bygningen, her vælges ”syd-østlige bygningskrop”. I tekstfeltetRoom Name navngives det rum, der opbygges, her vælges ”Kontor 3.44G ”.

32)O

G-*-%-.0 0".%@=-8 =-0; /0 >L.#- 1:%*$10"#- */>*-; =-% D-89%">-% DC#*"*#-*R%$<<-0 #:=0 :# 8:< 8-*-%- 9/*#-*9-*=-8A

De tre tekstfelter i dialogboksens venstre side: X origin, Y origin og Z origin angiver rummets origon i

forhold til tegningens origon. Det her betragtede kontor er placeret på 3. etage, og gulvets undersideer placeret 11,73m over terræn. Derfor placeres rummets origon (x,y,z) i (0, 0, 11.73).

I tekstfeltet Rotation kan rummets rotation i forhold til det globale koordinatsystem angives. Dette erkun aktuelt, hvis der arbejdes med en model, hvori der indgår flere bygninger og fastsættes derfor hertil 0.

De tre tekstfelter i højre side af dialogboksen: X extent, Y extent og Height angiver rummetsudbredelse dvs. afstandene mellem systemlinierne.X extent angiver rummets udstrækning i X-retningen, Y extent angiver rummets udstrækning i Y-retningen, mens Height beskriver rummets højde.

Programmet er indrettet således at konstruktioner der vender imod det fri (Outdoor) eller imod jord

(Ground) afsættes fra systemlinierne og ind efter, mens konstruktioner der adskiller to rum afsættessymmetrisk om systemlinierne. Dette forhold skal tages i betragtning når rummets udbredelsedefineres.

Rummets mål, angivet som målet mellem væggenes center, fremgår af snit- og plantegninger, figur 3-3 og 3-4.For rummets udstrækning i X-retningen tillægges dog halvdelen af facadekonstruktionens tykkelse forat korrigere for afsættelsen af konstruktioner ind mod rummet, og målene er således X-extent =4,313m, Y-extent = 3,0m og Height = 3,74m . Der klikkes på OK .Hermed er rummets geometri og systemlinier opbygget og fremtræder nu i SimView-vinduet .



TUTORIAL FOR BSIM2000 !U

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( 5-+,-%. 7-89:% <-= #%/1"89 >"8*"*# /1 9:*0:%; 8/<0 0%L80%$90$%A

I venstre side af SimView-vinduet ses begyndelsen af træ-strukturen, som et ikon, med bygningens

navn ”Syd -østlige bygningsk rop”.

I højre side af SimView-vinduet vises rummet grafisk på fire måder. I det grafiske felts 3-kvadrant visesen plantegning (x vender mod øst og y vender mod nord). I første og anden kvadrant angives opstalterset hhv. med y-retningen og mod x-retningen. I fjerde kvadrant ses rummet i en rummelig afbildning.I tredje kvadrant optræder desuden en nordpil, hvoraf modellens orientering kan ses. Heraf fremgårdet, at modellen nu er orienteret stik øst-vest. Modellen skal efterfølgende roteres 9o mod øst,svarende til bygningens virkelige orientering, se kap. 4.2.1.

Tegningerne kan zoomes ind/ud ved klik på lup-ikonerne i menubjælken eller med + og – tasterne.Den rumlige tegning kan ændres ved klik på pil-symbolerne i menubjælken eller ved brug afpiletasterne.

I det videre arbejde med modellen benyttes hovedsageligt den rumlige afbildning i 4. kvadrant.

32)O

N-0 -% <$."#0 /0 L*=%- 806%%-.8-%*- /1 0%L80%$90$% 1-.0-0 8/<0 =- #%/1"89- 1-.0-% >-= /0 0%L99- <-= <$8-* "."*"-%*-; =-% /=89"..-% 1-.0-%*-A



TUTORIAL FOR BSIM2000 !Z

F?1?! .&%)%(&5 )B -&4/* – +$(*4(56 W'&H/'%N

Det fremgår af figur 4-6, at modellen er orienteret stik øst-vest, derfor skal modellen roteres 9o mod østsvarende til bygningens orientering, jf. figur 3-1. Modellen kan roteres ved at højre-klikke på ikonetsyd-østlige bygningskrop i træstrukturen, hvorved dialogboksen Building Property fremkommer.

!"#$% F – N"/.:#D:98 ;:-09-8< !"#=%"'> 0". %:0/0":* /1 DC#*"*#A

I tekstfeltet Rotation angives modellens rotation i forhold til sand nord, regnet positiv med uret. Den herbetragtede bygning er drejet 9o mod øst i forhold til sand nord, hvorfor der skrives 9 i tekstfeltet ogafsluttes med OK . I SimView-vinduet kan rotationen nu ses.

F?1?1 [)056(05(56 )B &MV/K%/'

Ved at klikke på + ved det øverste ikon i træstrukturen (Syd-østlige bygningskrop )åbnes et nyt ikon,navngivet med rummets navn, her ”Kontor 3.44G ”.Et klik på + ved dette ikon åbner en mere detaljeret træstruktur, hvori de enkelte flader i modellenoptræder under automatisk tildelte navne som fx Const20(Face19). Hver enkelt flade i modellen, herseks, tildeles således automatisk et navn. Ved at klikke på navnet markeres fladen i den grafiskeafbildning.

For at få et bedre overblik over modellen anbefales det at ændre fladernes navne til mere beskrivendenavne. Dette gøres ved at højre-klikke på fladens navn, hvorved dialogboksen Construction Property fremkommer.

32)O

S@% -* 1./=- </%9-%-8 " 0%L80%$90$%-*; </%9-%-8 1./=-* " =-* #%/1"89- >"8*"*# <-= -* %6= 1/%>-A !./=-*8 1"%-576%*- </%9-%-8 <-= -* 8:%0 1"%9/*0 – 9/.=-0 >-%0-IA N-0 -% /.0"= <$."#0 /0 8- R L*=%- 9::%="*/08L00-0 ,@ -0-*9-.0 >-%0-I >-= /0 567%-49."99- ,@ =-00-A




!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:#D:98 ?#83'":&'-#8 !"#=%"'> 0". L*=%"*# /1 1./=-%8 */>*-A

I tekstfeltet kan fladernes navne ændres. Her navngives fladerne efter orientering og efter om fladen

støder op mod det fri(ydervæg) eller ind mod nabokontorer (indervæg). Det anbefales, at navngivefladerne efter en systematik, der er beskrivende og genkendelig.

F?A D54=I%%/*=/ )B 0(54$/'

Af plan- og snittegningerne, figur 3-4 fremgår det, at der er placeret et vindueshul i facaden (YdervægVest) samt et dørhul i den modsatte væg (Indervæg Øst).

For at indsætte et vindueshul i modellen, skal den konstruktionsflade, hvor vinduet skal placeres,markeres ved at klikke på fladens navn i træstrukturen. Herved bliver væggen rød i den grafiskeafbildning. Herefter dobbelt-klikkes på et udgangspunkt, som kan vælges mellem væggens fire vertex,samt på en linie i fladen. Ved at dobbelt-klikke på linien bliver den grøn.

I dette tilfælde vælges det vertex nederst til højre samt den lodretstående linie over dette vertex jvf.figur 4-9. Der højre-klikkes i et af de grafiske felter, hvorefter menuen fremkommer.



TUTORIAL FOR BSIM2000 !P

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( 5-+7-%.67-89:% <-= <-*$ 0". "*=8L00-.8- /1 >"*=$-A

Der vælges Add Windoors , hvorved dialogboksen Windoor fremkommer. Heri kan vinduesfeltetdefineres.

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:# @-89##" 1:% >"*=$-8,./+-%"*#A

Da vinduet er opdelt i en oplukkelig del, samt en del med solafskærmning, skal vindueshulletopbygges af to vinduer.

Den oplukkelige del og den solafskærmede del af vindueshullet måler begge 2.1 x 1 m 2.




Den oplukkelige del af vinduet er udgangspunkt for opbygningen, og er placeret i en højde af 871 mmfra center af gulvdækket samt 450 mm fra kontorhjørnet. Disse to mål indtastes i tekstfelterne Dist ogOffset (se forklaring i dialogens nederste højre hjørne).

Number of Items og Distance between anvendes, såfremt der er flere vinduer i samme flade. I dettetilfælde sættes Number of items til 2 og Distance between sættes til 0, da vindueshullerne skal ligge

umiddelbar over hinanden. Vindueshullerne kan nu navngives ”Vindue” i tekstfeltet Name, herefterklikkes på OK – hvorefter vindueshullets placering kan ses i den grafiske afbildning og som ikoner itræstrukturen. Afslutningsvis navngives det oplukkelige vindue ”Opluk” (nederst) og det vindue der senere skalafskærmes ”Afskærmning” (øverst), dette gøres ved at højre-klikke i træstrukturen på det aktuellevindue.

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( 5-+,-%.67-89:%; 5>:% 9::%="*/08L00-0 0". >"*=$-085$..-08 *-=-%80- >-*80%- 576%*- -%

/*#">-0A

Efter at vindueshullet er placeret kan koordinatsættet hertil aflæses, ved at vælge vinduet itræstrukturen og placere markøren på vertex.Hvis vindueshullet ikke blev placeret rigtigt, er der mulighed for at flytte det. Vælg i træstrukturen detvindueshul der ønskes flyttet og dobbelt-klik på et !"#$"% samt en tilstødende ”linie”. Der højre-klikkes i et af de grafiske felter, og der vælges Move i menuen, der fremkommer.

Dialogboksen Move/Size Windoor or Opening kommer frem og de ønskede ændringer kan indtastes.Her er samtidig mulighed for at flytte flere vinduer i samme konstruktionsflade. Sammefremgangsmåde benyttes når en åbning skal flyttes.



TUTORIAL FOR BSIM2000 1!

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:# 0". L*=%"*# /1 ,./+-%"*# :# 806%%-.8- /1 >"*=$-R@D*"*#A

32)O

N-% 9/* :,80@ ,%:D.-<-% $*=-% :,DC#*"*# /1 <:=-..-%; 1I 8:< 16.#- /1 "99- 5-.0 8/<<-*1/.=-*=- 576%*-4,$*90-% <-..-< 0: 1./=-%; 8:< 806=-% :, 0". 5"*/*=-*A

N-0 >". =-%1:% <-#-0 :10- 9$**- D-0/.- 8"# /0 /*>-*=- 1$*90":*-%*- ?0%*8 A#9%0 :# ?0%*8 B%#+%'"> ; 8,-+"-.0>-= :,DC#*"*# /1 806%%- <:=-..-%A T-##- 1$*90":*-% 1"*=-8 " <-*$-* C9-' $*=-% D0%*8A

F?F D54=I%%/*=/ )B 4X'E$*

Til indsættelse af dørhul anvendes samme fremgangsmåde som ved indsættelse af vindueshuller.Indervæg Øst markeres i træstrukturen og vertex i nederste højre hjørne samt gulvlinien markeres i

den rumlige afbildning. Der højre-klikkes i et af de grafiske felter og kommandoen Add Windoors vælges i den fremkomne menu.Dørhullet måler 2.2 x 1 m og er placeret 173 mm over center af dæk og 150 mm fra Indervæg Syd .Disse specifikationer kan nu indtastes i dialogboksen Windoor – ligesom dørhullet kan navngives.

32)O

B*=#@ /0 ,./+-%- @D*"*#-% :# 5$..-% 1:% 0L0 P+/A UV<<Q ,@ 9:*80%$90":*-%*-A




!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:# 1:% =6%5$..-08 ,./+-%"*# " 1:%5:.= 0". </%9-%-0 >-%0-I :# ."*"-A

Vindues- og dørhul er nu isat og fremgår af modelopbygningen i SimView .

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( 5-+,-%.67-89:%' -10-% "*=8L00-.8- /1 =6%4 :# >"*=$-85$.A

Der er nu opbygget en basismodel af kontoret, hvor alle objekter er navngivnet hensigtsmæssigt, ogorienteringen af bygningen er rigtig.



TUTORIAL FOR BSIM2000 1A

F?@ G&5=%'$K%(&5/' &6 K&5=%'$K%(&5=%NH/'

Efter at modellen er blevet geometrisk opbygget, skal der defineres, hvilke elementer og materialer deenkelte flader i modellen består af.Der findes i BSim2000 en database, der indeholder adskillige konstruktioner og materialer. Databasener tidligere valgt, se afsnit 4.1 Valg af database.

F?@?! :)%)M)=/5 6/5/'/*%

For at sætte konstruktioner på modellens flader, er det nødvendigt at åbne SimDB . Dette gøres ved atklikke på menuen View og vælge SimDB . (kan også vælges i menubjælken med ikonet DB ).

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( 5-+2;; 5>:% 80/*=/%= DC#*"*#8-.-<-*0-%*- -980-%*- >L##- -% >"80A

I databasen arbejdes der overordnet med to begreber:

BuildingMaterial indeholder en række almindeligt anvendte bygningsmaterialer og giver samtidigmulighed for definition af nye.

BuildingElement består af en række standard konstruktioner, og giver mulighed for opbygning afalternative konstruktioner. Konstruktionerne i BuildingElement er sammensat af de i BuildingMaterial definerede materialer.

Der kan vælges mellem BuildingMaterial og BuildingElement i rullepanelet øverst til højre.

F?@?1 THMN65(56 )B K&5=%'$K%(&5/'

I det følgende beskrives opbygningen af de konstruktioner, som kontoret er opbygget af.Konstruktionerne fremgår af bygningsbeskrivelsen, Kapitel 3.

4.5.2.1 Indervæg

I rullepanelerne i øverste højre hjørne af SimDB-vinduet vælges først BuildingElement og herefter internal walls i underliggende rullepanel, hvorved en række almindeligt forekommendeindervægskonstruktioner vises. Da ingen af disse kan anvendes, klikkes på New , hvorveddialogboksen New BuildingElement fremkommer.



TUTORIAL FOR BSIM2000 1F

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4 N"/.:#D:98 )%. ;:-09-8<C0%+%8' 1:% :,%-00-.8- /1 *C0 DC#*"*#8-.-<-*0A

I tekstfeltet Name navngives den nye konstruktion, her vælges gipsvæg og i SfB vælges et nummer,der ikke eksisterer i databasens Sfb-system, i dette tilfælde 22.11.11.

32)O

E1T4*$<<-%-0 5-*16%-% 0". E1T48C80-<-0; 5>:% 5>-%0 -*9-.0 </0-%"/.-R9:*80%$90":* -% 9./88"1"+-%-0 >-= -0

D:#80/> :# -* 0/.49:<D"*/0":*A

Herefter klikkes på OK ., og den nye konstruktion fremgår nu i SimDB under oversigten Internal walls (BuildingElement ).



TUTORIAL FOR BSIM2000 1@

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( 5-+2;; :>-%8"#0 :>-% "*=-%>L##- <-= *C0 -.-<-*0A

Markér det nye element (22.11.11 Gipsvæg ) og klik på Edit .Herved fremkommer dialogboksen Edit BuildingElement , heri vælges fanen ConstructionLayer .

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( K,DC#*"*# /1 #",8>L# " 5-+2;A

Indervæggen er opbygget af tre lag, der består af to gipsplader á hver 13mm, 50mm isolering og igento gipsplader. Der klikkes på New Layer tre gange. Herved fremkommer der tre nye materialer vednavn (No Type).Det øverste (No Type) markeres og i rullepanelet Type , i højre side af dialogboksen, vælges f. Precastelements . Herefter vælges f70. Plasterboard i rullepanelet ConstructionMaterial .



TUTORIAL FOR BSIM2000 1U

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N-1"*"0":* /1 16%80- ./#R</0-%"/.- " "*=-%>L#8-.-<-*0-0A

Det er nu muligt at angive tykkelsen på gipspladerne ved at klikke på det miderste tekstfelt underrullepanelet ConstructionMaterial og indtaste tykkelsen 0,026 (m).

32)O

E0/%0 <-= /0 :,DC##- 9:*80%$90":*-% "*=-1%/; =/ ,%:#%/<<-0 :,1/00-% H/C-% W P,./+-%-0 6>-%80 " ="/.:#D:98-*X="0 T$".="*#X.-<-*0Q 8:< "*=-%8"=-* /1 9:*80%$90":*-*A

Det næste lag (No Type) markeres og i rullepanelet Type vælges m. inorganic materials . Hereftervælges m11. Stone wool 39 i rullepanelet ConstructionMaterial . Tykkelsen 0,050 (m) indtastes.Det sidste lag er som det første opbygget af 2 lag gips og oprettes som det første.

De tre lag i indervæggen er nu definerede og fremgår af dialogboksen Edit BuildingElement.



TUTORIAL FOR BSIM2000 1Z

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N-* 1L%="#- #",8>L#A

Indervæggen er nu opbygget, og der klikkes på OK . I SimDB kan den nye indervæg nu ses med detvalgte SfB-nummer, og væggens egenskaber, herunder isolansen, kan ses i højre felt under de 2rullepaneler.

4.5.2.2 Ydervæg

Ofte er det nemmere at kopiere et eksisterende element, gemme dette under et nyt navn og herefterredigere det, således at det svarer til det ønskede.Databasen åbnes og i rullepanelerne vælges BuildingElement og herefter external walls . Det øversteelement med SfB-nummeret 21.10.00 og Id Concrete 80 markeres.Herefter klikkes på Copy -knappen i venstre side af dialogboksen, hvorved dialogboksen CopyBuildingElement fremkommer.




!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( Y:,"-%"*# /1 -98"80-%-*=- -.-<-*0 PZ:*+%-0- [WQA

Der indtastes et SfB-nummer, der ikke findes i oversigten over eksternal walls i Enter Unique SfB feltet. Her vælges SfB-nummer 21.10.46 og der klikkes efterfølgende OK , hvorved dialogboksen Edit

BuildingElement kommer frem.

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( S/>*#">*"*# /1 -0 9:,"-%-0 -.-<-*0A

Her navngives det kopierede element efter eget valg (fx Concrete 80 + 125 iso).Fanen ConstructionLayer markeres. Elementet består nu allerede af et betonelement. Klik på NewLayer og markér herefter dette. I rullepanelet Type vælges m. inorganic materials efterfølgendevælges m11. Stone wool 39 i rullepanelet ConstructionMaterial . (se også figur 4-23). Herefter kantykkelsen 0,125 (m) indtastes for isoleringstykkelsen, og der afsluttes ved at klikke på OK .



TUTORIAL FOR BSIM2000 1P

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( K,DC#*"*# /1 C=-%>L#A

Ydervægskonstruktionen er nu opbygget.

4.5.2.3 Gulv- og loftkonstruktion

Gulv- og loftskonstruktionen opbygges ved samme fremgangsmåde som ved indervæg, kap 4.5.2.1.Vælg BuildingElement i øverste rullepanel og herefter Internal floors .Klik på New og indtast ”Gulv og loftkonstruktion ” i tekstfeltet Name samt sfb-nummeret 24.10.00 i SfB-feltet og afslut med OK .Markér det nye element og klik Edit . Herefter klikkes på fanen ConstructionLayer og der oprettes tonye lag. I rullepanelet Type vælges j.Organic materials hvorefter j3.linoleum vælges i feltetConstructionLayer . Tykkelsen på 0,002 indtastes som thickness. I rullepanelet Type vælges f.Precast elements, hvorefter f17.concrete Igwt 1800 vælges i rullepaneletConstructionMaterial. Tykkelsen på 0,34 indtastes som thickness.Der klikkes OK og gulvkonstruktionen er klar til brug.

4.5.2.4 Vinduer

De ønskede vinduestyper ligger ikke som standard i databasen, og det er derfor nødvendigt atopbygge disse. Åben SimDB og vælg BuildingMaterial i øverste rullepanel. I det nederste rullepanel vælges a. Glazingunits hvorefter a16. 4-12-LwE4 findes med rullepanelet. Der klikkes Copy og i tekstfeltet Name tastesIT-vindue mens SfB-nummeret vælges til a94 og der afsluttes med OK. a94 IT-vindue markeres og der klikkes efterfølgende Edit . Fanen Glazing vælges og vinduetsegenskaber kan indtastes i tekstfelterne.I tekstfeltet Heat Transmittance fastsættes Normal til 0,41 som er glassets g-værdi, mens Diffuse fastholdes til 0 .I feltet Light Transmittance indtastes Normal til 0,65 , mens der i tekstfeltet Center indtastes 1,15 underfeltet Uvalue .Der afsluttes ved at trykke OK , se figur 4-24 .



TUTORIAL FOR BSIM2000 A2

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( M"*=$-08 1C8"89- -#-*89/D-%A

I det nederste rullepanel vælges b. Frames, hvorefter b9. Alu-træ findes med rullepanelet. Der klikkesCopy og Name vælges til IT-ramme, mens SfB-nummeret vælges til b10 .b10. IT-ramme markeres og der klikkes efterfølgende Edit .

Fanen Frames vælges og Uvalue ændres til 2.0 .

I SimDB vælges BuildingElement i øverste rullepanel og herefter External windoors i nederste. Klik

New og indtast ”Vindue ” i tekstfeltet Name samt systemnummeret 31.01.20 i SfB-feltet og afslut medOK .Markér det nye element og klik Edit . Herefter klikkes på fanen ConstructionLayer og der klikkes togange på New Layer . Det første Layer markeres. I rullepanelet type vælges a. Glazing units , hvoreftera94.IT-vindue vælges i rullepanelet ConstructionMaterial.I felt 2 under a94. IT-vindue indtastes 0.06 (W/mK), hvilket angiver den lineæretransmissionskoefficient (se evt. i program-hjælpen under emne ”Materialelag for Windoor ” )



TUTORIAL FOR BSIM2000 A!

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( K,DC#*"*# /1 >"*=$-8-.-<-*0 " =/0/D/8-*A

Efterfølgende markeres det andet lag (Layer). I rullepanelet Type vælges b. Frames hvorefter b10.IT- ramme vælges i tekstfeltet ConstructionMaterial. Rammebredden angives til 0.07 (m) i felt 2. Derklikkes herefter på OK . Herved er vindueskonstruktionen defineret.

DørI SimDB under Internal windoors findes en standard dør, som anvendes i dette eksempel (SfB-nummer 32.01.10).

Det er nu altid muligt redigere i et konstrueret element, hvilket gøres ved at finde elementet idatabasen, markere dette og klikke edit.

F?@?A D54=I%%/*=/ )B K&5=%'$K%(&5/'

Der er to måder at indsætte konstruktioner på i den geometriske model. Her beskrives kun den mestsimple, ”specifik indsættelse”.

Ikonet Indervæg Øst i træstrukturen markeres, i menuen View vælges tree og efterfølgendeexpand .(expand ligger også i menubjælken). Herefter kan konstruktionselementet for væggen ses itræstrukturen. (Er der ikke indsat konstruktioner endnu, vil elementet optræde som No Type ).SimDB åbnes og der vælges BuildingElement i det øverste rullepanel og herefter Internal walls i detnederste. Det ønskede element 22.11.11 Gipsvæg findes. Elementet trækkes herefter med musen fraSimDB over i træstrukturen og placeres over det tidligere element (No Type ).




!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( 2*=8L00-.8- /1 >"*=$-89:*80%$90":* 1%/ =/0/D/8-* 0". >"*=$-0 K,.$9 " 5-+,-%.E

Bliver opgaven udført korrekt vil den gamle konstruktion blive erstattet med den nye i træstrukturen.Fortages der ændringer i konstruktionerne i SimDB vi disse ændringer kunne ses i SimView .

Konstruktionerne vil ikke kunne ses korrekt før der er indsat en termisk zone, samt alle flader er

defineret (indervægge, ydervægge og dækkonstruktioner) (Se kap 5).

32)

X10-% L*=%"*#-% /1 9:*80%$90":*-% 89/. =-% 1:%-0/#-8 $,=/0- >"-? " E"<M"-?; 16% ="88- 9/* 8-8A N-00- #6%-8 >-=/0 >L.#- ,-%. -10-%1$.#0 /1 F=9*'% " <-*$-* ,-%. -..-% >-= /0 >L.#- "9:*-0 F=9*'% " <-*$D7L.9-*E

Indsættelsen foretages på alle øvrige konstruktionsflader: Indervæg Syd, Indervæg Nord, Loft, dæk,Ydervæg Vest, Vinduerne og Dør .

32)O

T%$# =-* #-:<-0%"89- <:=-. 0". /0 :,8*$8- 1-7. " 9:*80%$90":*-%*-A PE@8:< /0 =6%5$..-08 $*=-%9/*0 -% ,./+-%-0./>-%- -*= =L99-08 :>-%8"=-QA



TUTORIAL FOR BSIM2000 AA

F?U G*(-)4)%)

Der skal nu vælges placering og klimadata for modellen. Dette gøres ved at højre-klikke på ikonet syd-østlige bygningskrop i træstrukturen i SimView-vinduet. Her vælges Add Site .

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:#D:98 ;:-09-8< !"#=%"'>E

Hvorved dialogboksen Site fremkommer

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:#D:98 5-'% 1:% >/.# /1 9."</=/0/A

For at definere en placering af modellen klikkes på knappen New . Hermed oprettes en ny Site og deter muligt at vælge et klimadatasæt ved at trykke på knappen Browse . Der findes i BSim2000forskellige standard klimadatasæt, her vælges det danske reference klimadatasæt for Københavncph.dry.Det nye site tildeles automatisk et navn som Site 199 – dette kan ændres i dialogboksen øverstetekstfelt, her til Cph.dry.

I træstrukturen i SimView optræder det valgte klimadatasæt nu.



TUTORIAL FOR BSIM2000 AF

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( 3%L80%$90$% " 5-+,-%.67-89:%' <-= >/.#0 9."</=/0/8L0A

F?Z G&5%'&* )B (54*I=%/ 4)%)

Der er nu indlæst data for det valgte kontormodul 3.44G. Inden modellen gemmes anbefales det atkontrollere om der er fejl eller mangler i de indtastede data. Dette kontrolleres i Model List , der kan

åbnes ved at klikke på ikonet Doc (med rødt) i værktøjsbjælken i SimView-vinduet.

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( B=8*"0 /1 A#9%0 G-3' 1:% <:=-..-*A

I Model List optræder alle de indtastede data på en liste, der kan fungere som dokumentation formodellen. Til alle data er der tilknyttet et ikon – såfremt der optræder fejl eller mangler i modellen, vilprogrammet give en fejlmeddelelse vedrørende manglende data i form af et rødt stop-skilt-ikon ud fordet objekt, som er fejlbehæftet.Der bør ikke optræde fejl (stop-skilt ikoner i model list) i modellen, hvis dette alligevel er tilfældet, er detmuligt at hoppe til et objekt ved at dobbelt-klikkes på stop-skilt ikonet i listen, og fejlen kan rettes.Når det er kontrolleret, at der ikke optræder fejl i listen, lukkes Model List og modellen kan gemmes.

SimView-vinduet bør nu se ud som figur 4-31.



TUTORIAL FOR BSIM2000 A@

!"#$% F –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( E"<M"-?4>"*=$-0 -10-% "*=8L00-.8- /1 9:*80%$90":*-%A



TUTORIAL FOR BSIM2000 AU

@ #/'-(=K \&5/ &6 =N=%/-/'

@?! D54=I%%/*=/ )B %/'-(=K \&5/

Til en bygningsmodel skal alle de installationer og belastninger defineres, som har indflydelse på dettermiske indeklima. De kaldes i det følgende under et for komponenter.

En termisk zone er et eller flere rum i en bygningsmodel, som kan tilknyttes en komponent som f.eks.varmeanlæg, ventilation og personlast.

I træstrukturen højre-klikkes på ikonet Syd-østlige bygningskrop . Her vælges Insert Thermal Zone forindsættelse af termisk zone.

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:#D:98-* ;:-09-8< !"#=%"'> 0". "*=8L00-.8- /1 0-%<"89]:*-A

Den termiske zone vises nu i træstrukturen. Ved at højre-klikke på ikonet fremkommer dialogboksenThermalZone Property , hvor den termiske zone navngives ”Termisk 3.44G” . I feltet Select System erdet muligt at tilføre systemer til modellen ved at afkrydse de enkelte komponenter i listen.



TUTORIAL FOR BSIM2000 AZ

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:# /H%"+*0I#8% !"#=%"'> 0". 8C80-<>/.# :# */>*#">*"*# /1 0-%<"89 ]:*-A

Kun de afkrydsede systemer vil efterfølgende blive simuleret. Systemer består af en komponent meden tilhørende tidsplan. En tidsplan består generelt af ét eller flere sammenhørende par af reguleringerog tidsplaner.

Ved reguleringen angives, hvorledes komponenten skal reguleres eller modificeres til de tidspunkter,der falder inden for den tilhørende tidsplan.

Systemer definerer altså en indeklimamæssig påvirkning af bygningen til et vilkårligt tidspunkt underen simulering.

Da modellen opbygges som et cellekontor vælges følgende komponenter ved afkrydsning:

Equipment (Udstyr)Heating (Opvarmning)InfiltrationLighting (Belysning)PeopleLoad (Personlast)VentilationVenting (Udluftning)

Der afsluttes med OK og systemerne fremgår nu af træstrukturen i SimView .

For at tilføje Kontor 3.44G til den termiske zone markeres kontor 3.44G (Kasse ikon ) i træstrukturenog trækkes op i den termiske zone Termisk 3.44G .(Blåt ikon )




!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( Y:*0:%-0 0%L99-8 :, " =-* 0-%<"89- ]:*-A

Træstrukturen ændres således, at kontor 3.44G er placeret i den termiske zone Termisk 3.44G, og devalgte systemer fremgår med ikoner.

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( 5-+,-%. 5>:% 0%L80%$90$%-* >"8-% %$<<-0 &#8'#" JEKKB ,./+-%-0 " =-* 0-%<"89- ]:*-

/%"+-3& JEKKBL 8/<0 8C80-<-%A

Når systemerne er tilføjet den termiske zone, kan disse defineres nærmere ved at højre-klikke på demi træstrukturen. Herved åbnes en dialog for definition af det aktuelle system.I det følgende vil de valgte systemer blive gennemgået. (I appendiks B er alle systemkonstanteroversigtsmæssigt angivet.)



TUTORIAL FOR BSIM2000 AP

@?1 ]^$(H-/5%

Kontoret er indrettet med en PC. Andet udstyr som printer og scanner tænkes placeret andet sted.Ved at højre-klikke på Equipment-ikonet i træstrukturen fremkommer dialogboksen Equipment .

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:#D:98-* CM:-=+%8'E

Her klikkes på New , hvorefter systemet kan defineres og navngives. I øverste tekstfelt navngivesEquipment automatisk. Navnet ændres til et mere hensigtsmæssigt, her PC-100W.

I tekstfeltet Heat Load , angives den samlede varmebelastning fra equipment. Her antages en PC´svarmebelastning at være 0,1 kW.

Part to Air angiver andelen af varmeafgivelsen, der afgives direkte til rumluften ved konvektion. Denresterende varmemængde fordeles til zonens flader. Faktoren Part to air fastsættes skønsmæssigt til

0,7.

Når de tre tekstfelter er udfyldt korrekt klikkes på Anvend og efterfølgende klikkes på DayProfile-fanen ,hvor døgnbelastningsprofilen skal defineres.



TUTORIAL FOR BSIM2000 F2

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N/C)%:1".41/*- <-= /*#">-.8- /1 =6#*D-./80*"*#A

Ved at klikke på New kan der oprettes et døgnbelastningsprofil, der kan navngives i rullepanelet . Hernavngives det ”100% 8 -17 25% 12 ”. PCén antages at være i drift mellem kl. 8-17, dog på stand-by mellem kl. 12-13, pga. frokostpause.Varmeafgivelsen fra PCén antages ved stand-by at være 25% af effekten ved normal drift.I tekstfeltet Profile kan døgnprofilen indtastes som 100% 8-17 og 25% 12 , svarende til PCéns drifttid,se figur 5-6.

3",O

2 ="#4-0% /*#">-8 D-./80*"*#-% 8:< ,%:+-*0 :# 0"=8"*0-%>/.A ^>"8 =-* 8/<<- 0"<- /*#">-8 0: #/*#- "=6#*,%:1".-0; -% =-0 D-./80*"*#-* 1:% =-* *-=-%80- /*#">-.8-; =-% >". >L%- #L.=-*=-A !I -% ,%:1".-%*- P \W _ V4`F; VWW _ [4Va Q :# P VWW _ [4Va ; \W _ Vb4b Q "=-*0"89-A

Der klikkes herefter på Anvend og fanen Time vælges. Heri skal defineres, i hvilke uger (ellermåneder), hvilke dage og hvilke timer den aktuelle komponent (Equipment ) skal være aktiv og fungeremed den tilknyttede regulering (DayProfile ).



TUTORIAL FOR BSIM2000 F!

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4: Timeangivelsen ”N7%"9*<6*:<:3' O617” $*=-% 1/*-* /-+%A

I fanen Time klikkes på New , hvorefter en ny tidsplan kan oprettes. Tidsplanen skal svare til IT-

Højskolens årlige brugstid.Skolen forventes at være i brug alle hverdage fra kl. 8-17, dog ikke i august, hvor der antages at væreferielukket.Denne tidsplan kan nu afkrydses i de aktuelle felter: Month, Day, Hour .

3",8

2 /-+%64*8%8 8$,,.-%-% A#8'H64%0'%' :# @%%&64%0'%' 5"*/*=-*; [email protected]=-8 /0 9$* -* /1 ="88- 89/. /19%C=8-8A 2*>64%0'%' :# N#:"64%0'%' 89/. =-%"<:= D-##- /19%C=8-8A

2 N#:"64%0'%' /*#">-% /19%C=8*"*# " 1-.0-0 WV; 0"<-* <-..-< 9.A WWAWW :# 9.A WVAWW

Det anbefales at navngive denne nye tidsplan hensigtsmæssigt, her vælges ”Hverdag-august 8- 17”. Der klikkes på Anvend og herefter vælges Schedule-fanen .




!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( !/*-* 5DH%9:0% <-= /*#">-.8- /1 =/#."# =%"1080"= <-= 0".56%-*=- @%."# 0"=8,./*A

I fanen Schedule fremgår de nyoprettede tidsreguleringer for equipment nu. Der klikkes herefter OK .I SimView´s træstruktur fremgår de oprettede definitioner for equipment nu under systems .

@?A J/)%(56

Kontormodulet 3.44G bliver opvarmet ved hjælp af en radiator placeret under vinduespartiet.Der højre-klikkes på Heating i træstrukturen , hvorved dialogboksen Heating kommer frem.

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4 !/*-* ^-/0"*# $*=-% EC80-<-%P^-/0"*#Q

Der klikkes New og i rullepanelet kan varmesystemet navngives til Heating 3.44G .



TUTORIAL FOR BSIM2000 FA

Anlæggets maksimale effekt for kontoret er 0,5 kW, hvilket indtastes i tekstfeltet MaxPower (kW). Fixed part (-) skønnes til 0 , da der ikke regnes med at være rørtab af betydning.Part to Air (-), som angiver hvor stor en del af radiatorens varmeafgivelse, der tilføres indeluften vedkonvektion. Værdien ligger normalt mellem 0,5 og 0,7, her skønnes værdien til 0.6 . Der klikkes påAnvend og fanen HeatCoolCtrl vælges efterfølgende.

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( E0C%"*#-* /1 >/%<-/*.L##-0 1:% 9:*0:% 'AFFG

Der klikkes på New og i rullepanelet navngives reguleringen ”HeatingDay” .Herefter kan konstanterne for styringen af varmeanlægget fastsættes.

Factor , som angiver hvor stor en del af den beregnede effekt der er til rådighed inden for de tilreguleringen knyttede tidsplaner, fastsættes til 1.

Set Point , som angiver indstillingen af rumtermostaten, sættes til 20 C .

:/=(65 #/-HY =&- angiver den dimensionerende udetemperatur for radiatoren, sættes til -12 C .

Min Power angiver den mindste til rådighed værende effekt i anlægget, før varmelevering regnesafbrudt, og er her sat til 0,05kW .

Te Min, som angiver udetemperaturen, hvor den til rådighed værende effekt i radiatoren når sinmindste værdi, sættes til 15 C.

Sensor Zone angives som (None ), hvilket betyder, at sensoren befinder sig i den termiske zone hvorreguleringen benyttes.

Herefter klikkes Anvend og fanen Time vælges. I øverste rullepanel vælges tidsplanen

HeatingSeason , der findes som standard tidsplan. Herefter klikkes Anvend og fanen Schedulevælges. Her fremgår reguleringen af varmeanlægget nu som HeatingDay og HeatingSeason.



TUTORIAL FOR BSIM2000 FF

32)O

ML% :,<L%98:< ,@; /0 >-= "*=8L00-.8- /1 1.-%- 0"=8,./*-% " 1/*-* 5DH%9:0%; >". =-* 16%80- 0"=8,./* D.">-,%":%"0-%-0 567-%- -*= =- -10-%16.#-*=-A Pc:=8/0 2*>!"#4-0% $*=-% CM:-=+%8'EQ

@?F D5B(*%')%(&5

Ved at højre-klikke på infiltrations-ikonet under systemer, fremkommer dialogboksen Infiltration . Herklikkes New .

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:#D:98 P84-0'"*'-#8 1:% =-1"*-%"*# /1 "*1".0%/0":*A

I tekstfeltet Basic AirChange angives middelværdien af grundluftskiftet for infiltrationen. Dette

fastsættes her til 0,3 /h.

I tekstfeltet TmpFactor angives infiltrationens variation med øget temperaturdifferens. Faktoren erafhængig af bygningstype, og den angives her til 0 .

TmpPower er en potens på temperaturdifferensen, som normalt ligger i intervallet 0,4 – 0,7. Herfastsættes denne skønsmæssigt til 0,5 .

I tekstfeltet WindFactor angives en faktor, der beskriver infiltrationens vindafhængighed. Faktorenafhænger af bygningstype, og skønnes her til 0,05 s/m/h.

I det øverste tekstfelt kan infiltrationen navngives. Her ændres det automatisk tildelte navn (fxInfiltration62 ) til et bedre beskrivende - her infiltration 0,3/h - herefter klikkes på Anvend .



TUTORIAL FOR BSIM2000 F@

Infiltrationen forekommer konstant, uafhængigt af brugstiden for kontoret. Derfor vælges FullLoad idet øverste tekstfelt under fanen DayProfile , og der klikkes Anvend .Under fanen Time anvendes Always i det øverste rullepanel. Både FullLoad og Always findes somstandard reguleringer i programmet, og kan vælges ved at klikke på rullepanelerne i de to faner.

Afslutningsvis kontrolleres Schedule , hvor Fullload og Always nu bør figurere, og derefter klikkes OK.

@?@ Q(6E%(56

Belysningssystemet består af en almen loftbelysning (General Lighting ), samt enarbejdspladsbelysning (Task lighting ). Reguleringen af de to belysningstyper er forskellig, idetarbejdspladsbelysningen altid antages tændt inden for tidsangivelserne i tidsplanen, mens almenbelysningen tændes og slukkes efter det aktuelle behov.

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:# 0". /*#">-.8- /1 D-.C8*"*#4-11-90 8/<0 *">-/$ PH"#50"*#Q

Lighting systemet åbnes og fanen Lighting kommer frem. Der oprettes en ny profil ved at klikke New .Task Lighting angiver hvilken effekt arbejdspladsbelysningen afgiver. I kontoret tænkes placeret 1 stk.arkitektlampe type lavenergi med effektafgivelsen 0,018 kW – hvorfor der tastes 0,018kW i taskligthingGeneral Lighting (loftbelysningen) er anslået til 8 W/m2, og da kontoret er ca. 12 m2 indtastes værdien0,096 kW i tekstboksen.Gen. Lighting Level anvendes til regulering af belysningsniveauet efter dagslys og er i dette tilfældefastsat til 200 Lux.Lighting Type er indgang for valg af belysningstype, idet der kan vælges enten glødelamper(Incandescent ) eller lysstofrør (Fluorescent ), her vælges lysstofrør.De resterende tekstfelter sættes til 0 , da kontorets belysning kun styres efter den indfaldenesollystransmittans (lux) og ikke solenergitransmitans (W).Profilen navngives Lighting 18W, 96W og der trykkes Anvend efterfulgt af fanen DayLightCtrl .



TUTORIAL FOR BSIM2000 FU

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( !/*-* 2*>G-<H'?'"0 5>:% 80C%"*#-* /1 .:10D-.C8*"*#-* =-1"*-%-8 P2*>G-<H'?'"0Q

I DayLightCtrl fanen defineres det ønskede belysningsniveau ved at klikke New .Såfremt sollystransmittansen og arbejdspladsbelysningen ikke kan opretholde det ønskede lysniveau(200 lux) i et referencepunkt tændes loftbelysningen.I tekstboksen Desired Light Level indtastes derfor 200 lux.I rullepanelet Control Form vælges On /Off , da loftbelysningen sættes til enten at være tændt ellerslukket (ingen lysregulering). Herefter navngives DayLightCtrl-profilen ”200lux ”, og der klikkes Anvend efterfulgt af fanen Time .I fanen Time vælges den tidligere oprettede tidsplan Hverdag-august 8-17 , da lyset kun tændesindenfor kontoret brugstid.Der afsluttes ved klik på Anvend og efterfølgende OK .



TUTORIAL FOR BSIM2000 FZ

@?U W/&H*/*&)4

Ved at højre-klikke på ikonet for People-Load fås en dialogboks til at definere personbelastningen ogtilhørende regulering.

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:#D:98 0". =-1"*-%"*# /1 ,-%8:*D-./80*"*#A

I feltet Total Load , klikkes på New og i det øverste tekstfelt navngives personbelastningen, her”Enkeltkontor” , mens der i feltet Number of People tastes 1, svarende til et enkeltmandskontor.I feltet People Type , klikkes på New og i rullepanelet vælges standard . Herefter klikkes Anvend

Under fanen DayProfile oprettes en ny tidsplan – som beskrevet i afsnit 4.2 Equipment . Tidsplanenangives som 100% 8-17 og 0% 12 , svarende til at kontoret forlades (og dermed ikke personbelastes) ifrokostpausen. Fanen DayProfile ser efterfølgende således ud:




!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( !/*-* 2*>!"#4-0% 1:% )-:,.-H:/=A

Under fanen Time defineres tidsplanen. Tidsplanen for PeopleLoad er identisk med tidsplanen forEquipment , derfor kan den tidligere definerede tidsplan, Hverdag-august 8-17 , anvendes. Dennevælges under rullepanelet – her optræder den under det tidligere valgte navn Hverdag-august 8-17 .

I fanen Schedule fremgår de nyoprettede tidsreguleringer for PeopleLoad nu.

@?Z </5%(*)%(&5

Der højre-klikkes på ventilations-ikonet under systemer. Herved fremkommer en dialogboks, hvoriventilationssystemets fysiske komponenter kan defineres under fanen Ventilation .

@?Z?! S)5=Y (5H$% &6 &$%H$%

I feltet øverst til venstre Fans , beskrives ventilatorerne for hhv. indblæsnings- og udsugningssystemet.



TUTORIAL FOR BSIM2000 FP

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( 3-980D:98 R*83 0". D-89%">-.8- /1 >-*0"./0:%-%

I feltet Input defineres indblæsningssystemet.I tekstfeltet Supply indtastes den maksimale volumenstrøm for indblæsningssystemet. For detbetragtede kontor, svarer den maksimale volumenstrøm til et luftskifte i kontoret på 6 /h eller 0,067m3/s (kontorets volumen er ca. 40 m3).

I tekstfeltet Pressure Rise angives den totale trykstigning over ventilatoren svarende til tabet igennemhele aggregatet og det tilhørende kanalsystem. Her er dette skønsmæssigt fastsat til 1200 Pa forindblæsningssystemet.

Total Eff angiver indblæsningsventilatorens totale virkningsgrad. Denne er afhængig af størrelsen afventilatoren og fastsættes her til 0,7.

Part to Air angiver andelen af den optagne effekt i indblæsningsventilatoren, der overføres tilventilationsluften. Faktoren fastsættes skønsmæssigt til 0,5.

I feltet nederst, Output indtastes identiske størrelser i de tre tekstfelter: Return, Total Eff og Part to Air .I tekstfeltet Pressure Rise indtastes den samlede trykstigning over ventilatoren forudsugningssystemet. Denne fastsættes skønsmæssigt til det halve af indblæsningssystemet (600 Pa)pga. andre komponenter i systemet ( ikke køle-/varmeflader, andet filter, etc.)

@?Z?1 ./_&0/'N ;5(%

I feltet øverst til højre Recovery Unit beskrives varmegenivinderen.

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( 3-980D:98-* S%D#7%"> F8-' 0". D-89%">-.8- /1 #-*>"*=-%

I tekstfeltet Max Heat Rec angives den maksimale temperaturvirkningsgrad for varmegenvinderen.Her fastsættes virkningsgraden til 0,7.I de tre følgende felter Min Heat Rec, `)a b&&* ./_ &6 `&(=%$'/ ./_ tastes 0 – svarende til at

varmegenvinderen kan slukkes og desuden ikke overfører kulde og fugt.



TUTORIAL FOR BSIM2000 @2

@?Z?A J/)%(56 b&(* &6 b&&*(56 b&(*

I felterne Heating Coil og Cooling Coil nederst til højre beskrives varme- og kølefladerneskarakteristika.

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( 3-9801-.0 0". D-89%">-.8- /1 >/%<-4 :# 96.-1./=-%A

I tekstfelteterne MaxPower indtastes hhv. varme- og kølefladens maksimale effekt (her 10 kW og 0kW).Der anvendes ikke køling i det anvendte ventilationssystem og feltet Surf Temp, der angiverkølefladens overfladetemperatur, er irrelevant

Her anvendes ikke befugter, hvorfor der tastes 0 i feltet Humidifier .

I tekstfeltet Air Source angives, hvorfra ventilationsluften hentes – her Outdoor.

De enkelte komponenter i ventilationssystemet – indblæsning, udsugning, genvinder, samt varme-/køleflade - er nu defineret og fanen ventilation bør ligne figur 5-19.

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N-1"*-%"*# /1 >-*0"./0":*89:<,:*-*0-%A

Der klikkes på Anvend og reguleringen af ventilationen kan nu defineres.



TUTORIAL FOR BSIM2000 @!

@?Z?F ./6$*/'(56 )B 0/5%(*)%(&5

Der findes i BSim2000 adskillige former for regulering af ventilationen. Det her anvendteventilationssystem er et VAV-system, derfor klikkes på fanen VAVCtrl. Herved fremkommer endialogboks, hvori reguleringen skal defineres. I fanen VAVCtrl klikkes på New , hvorefter den aktuelleregulering kan indtastes.

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( B=8*"0 /1 1/*-* ,T,?'"0 0". =-1"*-%"*# /1 %-#$.-%"*# 1:% >-*0"./0":*A

VAV max factor angiver, med hvilken faktor volumenstrømmen over ventilatoren kan forøges med iforhold til den definerede volumenstrøm under fanen Ventilation (benyttes fx når der er natkøling). Hersættes faktoren til 1.

I tekstfeltet Min Inlet Temp angives den nedre grænse for indblæsningstemperaturen – dennefastsættes til 16oC.

Setp Indoor Air angiver setpunktet for varmegenvinding og opvarmning – den temperatur der ønskesopretholdt i kontoret. Her sættes temperaturen til 21oC.

I tekstfeltet Setp Cooling angives setpunktet for køling – her anvendes ikke køling, feltet er derforirrelevant.

Air Hum (kg/kg) er ikke aktuel, da der ikke anvendes befugter, hvorfor denne sætte til 0 .

I øverste tekstfelt ændres det automatisk tildelte navn til ”Regulering 16-21”, hvorefter der klikkes påAnvend .

Under fanen Time fastsættes tidsplanen for ventilationssystemet. Dette er er kun aktivt i skolensbrugstid, derfor vælges den tidligere definerede tidsplan, Hverdage-august 8-17, der findes underrullepanelet.

Ventilationssystemet regulering kan nu tjekkes under fanen Schedule, hvor den bør fremgå somRegulering 16-21 og Hverdage-august 8-17. Der afsluttes ved klik på OK.




@?3 </5%(56

Udluftning (Venting ) angiver den naturlige ventilation, der vil forekomme ved åbning af fx vinduer.Venting vælges ved at højre-klikke på ikonet i træstrukturen under systems , hvorved dialogboksenVenting fremkommer.

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( d*#">-.8-% /1 9:*80/*0-% 1:% 9:*0:% 'FFG " ,%8'-8<69-*0#<1#&3%8A

Der klikkes på New og i øverste rullepanel indtastes navnet ”Udluftning” . Herefter er det muligt atangive systemkonstanterne for Venting .

Basic AirChange er beregnet til ca. 0,5/h ved maksimal åbning af vinduerne på 30o. Dette luftskifte erfundet ud fra beregningsformler for flow ved termisk drivtryk /Danvak Grundbog – ”Varme- ogKlimateknik”, 2. udgave/.

Tempfactor beregnes/angives ved at klikke på Tempfactor . Herefter vil dialogboksen VentingTempFactor komme frem.



TUTORIAL FOR BSIM2000 @A

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:#D:98-* ,%8'-8< /%+=R*D'#" 0". D-%-#*"*# /1 /%+=R*D'#"E

I tekstfeltet dH (m) angives højden af åbningen. Her tænkes vinduet åbnet maksimalt 30o, hvorvedden lodrette åbningshøjde bliver ca. 0,1 (m).AeffIn (m 2 ) samt AeffOut (m 2 ) angives begge til 0,105, da ind og udblæsningsarealerne erlige store. (vinduesbredde (2,1m) * dH (m)/2). Epsilon angiver hvor effektivt den indstrømmende luft opblandes med rumluften. Værdien liggernormalt mellem 0,5 og 0,9, her vælges værdien 0,6 .

Det er undervejs muligt at udregne den endelige TempFactor ved at klikke Calculate . Efterindtastningen klikkes OK , hvorved der vendes tilbage til dialogboksen Venting.

TempPower angives her til 0,5 .WindFactor som angiver luftskiftets vindafhængighed ligger normalt mellem 0,05 og 0,4. Her vælgesværdien 0,2 .Max Air Change fastsættes skønsmæssigt til 3 .

Der klikkes afslutningsvis på Anvend , hvorefter fanen VentingCtrl vælges.

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( B=8*"0 /1 1/*-* ,%8'-8<?'"0 A

Der klikkes på New og i rullepanelet navngives reguleringen ”VentingCtrl 23C” .I feltet Set Point angives, ved hvilken indetemperatur vinduerne åbnes - her 23 C. Factor (-) fastsættes til 1.Efterfølgende trykkes Anvend og fanen Time vælges.I Time fanen vælges tidsplanen Hverdag- august 8-17 i rullepanelet. Der klikkes Anvend, og ventingsystemets regulering fremgår nu af fanen Schedule .

Hermed er alle de valgte systemer definerede og bør fremgå af træstrukturen i SimView-vinduet.



TUTORIAL FOR BSIM2000 @F

@?P ,&*)B=KI'-5(56

Solafskærmningens funktion er at reducere solindfaldet gennem det aktuelle vindue.Windoor Property dialogen åbnes ved at højre-klikke på vindues-ikon ”Afskærmning” i træstrukturen.

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4(N"/.:# 0". >"*=$-8 8,-+"1"9/0":*A

I Select Systems afkrydsningsfeltet til højre vælges SolarShading efterfulgt af OK . Herefter vil derunder ikonet Afskærmning i træstrukturen fremgå et nyt ikon, med navnet SolarShading .Systemets SolarShading defineres ved at højre-klikke på ikonet, for herefter at oprette en ny profil vedat klikke New .



TUTORIAL FOR BSIM2000 @@

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( EC80-<-0 E:./%E5/="*# =-1"*"0":*8 ="/.:#A

Shading Coeff. angiver afskærmningsfaktoren og er her sat til 0,3 , hvilket svarer til en reduktion på70% af solindfaldet gennem vinduet.Max Sun angiver det maksimale solindfald, der kan accepteres på indersiden af vinduet, førsolafskærmningen trækkes for og er her skønsmæssigt sat til 100 W/m 2 glasareal.Max Wind angiver den maksimale vindhastighed, hvorunder solafskærmningen kan være aktiv, ogden antages her til 10 m/s.Profilen navngives ”Solafskærmning” i rullepanelet øverst. Når værdierne er indtastet klikkes Anvend efterfulgt af fanen ShadingCtrl.

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( B==%/# /1 1/*-* 5H*9-8<?'"0E

Der oprettes en ny profil ved at klikke på New .



TUTORIAL FOR BSIM2000 @U

Factor angiver hvor stor en andel af den før indstillede Max Sun (SolarShading ), der kan accepteres,og fastsættes her til 1.Sun Limit og Temp. Max referer til det minimums solindfald (kW) og maksimal temperatur, der tillades ikontoret før solafskærmningen aktiveres, er her sat til 0,1 kW og 24 C. Solafskærmningen aktiveressåledes kun, når solindfaldet overstiger 0,1 kW og temperaturen i kontoret overstiger 24oC.Sf4 shading angiver sollysfaktoren for vinduet, når solafskærmningen er trukket for og antages til 0 .

Control Form angiver, hvorledes afskærmningen trækkes for. Der vælges 0-!-1, hvilket medfører, atafskærmningen reguleres i tre trin. (0 = åben,!= halvt åben, 1 = trukket for)Der trykkes Anvend og i fanen Time vælges den oprettede tidsplan ”Hverdag -august 8- 17” .Der trykkes OK og solafskærmningen er nu defineret og fremgår i træstrukturen.

@?!2 D54=I%%/*=/ )B B(K%(0/ \&5/'

For at programmet kan opfatte geometrien af kontor 3.44G rigtigt, er det nødvendigt at definereklimaforholdene på begge sider af alle konstruktionens flader, kaldet fiktive zoner.Den opbyggede model har kun en flade, der vender mod det fri - alle øvrige flader vender modtilstødende rum, hvor klimaet forudsættes at være identisk med klimaet i kontoret.

I SimView -træstrukturen markeres Kontor 3.44G og tree samt expand vælges i menuen View. Hvorved træet foldes helt ud.Hver flade i træet (fx Indervæg Øst ) har to overflader en udvendig og en indvendig. BSim2000benævner disse Finish , fx Finish(Outdoor) og Finish(kontor 3.44G). Betegnelserne Outdoor og kontor3.44G beskriver klimaforholdene på fladens to sider.Der højre-klikkes på Finish(Outdoor) for Indervæg Øst, hvorved dialogboksen Finish Property fremkommer.

!"#$% \ –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( d*#">-.8- /1 =-* 0-%<"89- ,@>"%9*"*# /1 "*=-%>L##-A

I rullepanelet Facing vælges Termisk 3.44G . Herved følger klimaforholdene på begge sider af fladenIndervæg Øst klimaforholdene i den termiske zone kontor 3.44G . Der klikkes afslutningsvis på OK. Fremgangsmåden som beskrevet ovenfor gennemføres på alle indervægge-, loft- oggulvkonstruktioner ( ikke fladen Ydervæg Vest ).Herefter klikkes View samt Update i menuen View . Alle konstruktioner vil nu blive opfattet rigtigt af

programmet.



TUTORIAL FOR BSIM2000 @Z

U ,(-$*/'(56 )B K&5%&'Y %=M(@

Nu, hvor bygningsgeometrien, konstruktionerne og alle systemer er definerede, kan der foretagessimuleringer med modellen. Dette gøres i tsbi5-programmet , der åbnes ved at klikke på tsbi5-ikonet (blåt hus ) i værktøjsbjælken. Herved åbnes tsbi5-vinduet , der indeholder 5 faneblade. FanebladetOptions indeholder forskellige valg for opsætning af den simulering der ønskes gennemført.

!"#$% a –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( '31-U67-89:% 0". =-1"*-%"*# /1 8"<$.-%"*#8:,8L0*"*#A

I feltet Select a Simulation Period defineres den periode, der ønskes simuleret - her vælges hele år2001.I feltet Simulation Options , kan der vælges forskellige beregningsmetoder for simuleringen, hervælges kun at medtage Optimized Simulation .I tekstfeltet Time steps angives antallet af tidsskridt pr. time. Hvis antallet, der indtastes, er mindre end

hvad der kræves for at opnå en stabil simulering, advares der herom og der anbefales et antaltidssteps, som vil give en stabil simulering. Layer thick har hovedsageligt betydning ved simulering affugttransport og fastsættes her til 0,05.I feltet Save in Log vælges, hvilke grupper af parametre, der ønskes gemt på timebasis. Her vælgesWeather og ThermalZones , da det er disse parametre, der her er interessante.Her anvendes funktionen Dynamic update of Tables , der derfor afkrydses.I feltet Stat, hours er der mulighed for at bestemme ved hvilke operative temperaturer tsbi5 skalregistrere timer hhv. over og under 4 temperaturgrænser. Disse oplysninger kan benyttes til vurderingaf det termiske indeklima.

32)O

E"<$.-%"*#80"=-* 1:%.L*#-8 :# 8"<$.-%"*#8%-8$.0/0-%*- 1:%D-=%-8; 7: 1.-%- 5-+:0*'-#8 V='-#83 =-% /19%C=8-8A




Simuleringen startes ved at klikke start under fanen Simulation. Inden simuleringen startes, gennemfører programmet et check af syntaksen for den aktuelle model ogviser eventuelle manglende informationer i modellist vinduet. Hvis der ingen fejl vises, betyder det ikkeat modellen er fejlfri, men blot at der er tilstrækkelig information til at gennemføre en simulering.

!"#$% a –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( 3-<,-%/0$%1:%.6D >-= 8"<$.-%"*#A

Under simuleringen vises udetemperaturen, samt den operative temperatur i den termiske zone i eninteraktiv graf.

32)O

N-0 -% "99- <$."#0 /0 #-**-<16%- -* 08D"\ 8"<$.-%"*# <-= A#9%00-3' @D-*0; -..-% .$99-0 *-= 8:< "9:*A



TUTORIAL FOR BSIM2000 @P

U?! J/)%+)*)5_/

Under fanen HeatBalance findes bl.a. en oversigt over de enkelte bidrag til varmebalancen, angivet ienheden kWh.

!"#$% a –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( B=8*"0 /1 1/*-D./=-0 N%*'1*0*8D%E

I første kolonne optræder værdierne som sum- eller middelværdier for den valgte periode.Denne periode kan vises som month, week eller year , hvilket vælges i øverste rullepanel til venstre – således af varmebalancen opgøres uge-, måned- eller årsvis.I rullepanelet længst til højre er det muligt at vælge, om der skal vises værdier for hele bygningen eller

blot en enkelt termisk zone i tabellen. Her vælges den termiske zone, Termisk 3.44G. I det midterste rullepanel er det muligt at skifte fra en timevisning til en procentvisning (er kun aktuel forvisning af termisk zone).Trykkes på graf ikonet (Show Graph ) fremkommer et søjlediagram over varmebalancen for den valgteperiode. Ved at højre-klikke på søjlediagrammet er det muligt at ændre den grafiske visning afresultaterne.

32)O

B*=-% 1/*-* N%*'1*0*8D% 9/* =-0 5$%0"#0 :>-%8./#8<L88"#0 >$%=-%-8; :< <:=-..-*8 0"=."#-%- =-1"*-%-=-8C80-<-% 1$*#-%-% -10-% 5-*8"#0-*A !"#$%-%-% =-% -98-<,-.>"8 "*0-0 D"=%/# 1%/ "*1".0%/0":*-* " >/%<-D/./*+-*; -%8C80-<-0 "*1".0%/0":* =-1"*-%-0 1:%9-%0A



TUTORIAL FOR BSIM2000 U2

Fanen Parameters indeholder lister med de parametre, der er gemt på timebasis under simuleringen.For at disse parametre kan vælges er det nødvendigt at oprette en parameterliste, hvilket gøres ved atklikke på New . Herefter vil der i øverste højre hjørne fremkomme et parameterliste-navn (fxParam288), hvilket eventuelt kan ændres til et mere passende navn. Her ændres navnet til”Temperatur”.

!"#$%a –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( !/*-* !*"*+%'%"3 5>:% ,/%/<-0%- >L.#-8 0". /*/.C8-A

I rullepanelerne øverst til venstre kan der vælges forskellige grupper af parametre, som vises i listenumiddelbart under. Her kan de enkelte parametre vælges ved afkrydsning. Derved optræder de valgteparametre i listen til højre Drag to change order. I øverste rullepanel kan vælges om parametrene skal vises for Outdoor eller Termisk 3.44G - hervælges Termisk 3.44G . Rullepanelet under bliver derved aktivt, og det er nu muligt at vælge engruppe – her vælges gruppen Indoor Climate og feltet Top(Termisk 3.44G)o C afkrydses. Top er denoperative temperatur.

32)O

M-= /0 /19%C=8- =- 1:%89-.."#- 8C80-<-% " 1/*-* =*"*+%'%"3; 9/* =-0 /*/.C8-%-8 :< ="88- 1$*#-%-% -10-%5-*8"#0-*A



TUTORIAL FOR BSIM2000 U!

U?1 #)M*/=

Herefter klikkes på fanen Tables , hvori de valgte parametre bruges som timeværdier til tabelvisning oggrafisk visning.I tabelvisningen af timeværdierne findes en række valgmenuer og trykknapper øverst.

!"#$% a –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( B=8*"0 /1 1/*-* /*10%3 <-= /*#">-.8- /1 /#=P/%"+-3& JEKKBQE

I rullepanelet til venstre vælges Year , mens der i det næste rullepanel vælges Hverdag-august 8-17 ,svarende til kontorets brugstid. I det tredje rullepanel vælges HoursAbove og kontorets termiskindeklima kan nu analyseres.

Ved at klikke på graf-ikonet, vises fordelingskurven for temperaturene i brugstiden for kontoret grafisk.

!"#$% a –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( G%/1"89 >"8*"*# /1 1:%=-."*#89$%>- 1:% 3:,A

Af grafen fremgår det at temperaturen i kontoret overstiger 26oC ca. 50 timer om året inden forkontorets brugstid. I størstedelen af periodens timer (ca. 1600) er temperaturen ca. 21oC.

En mere præcis analyse af temperaturforholdene kan opnås ved at anvende tabelvisningen. Af tabellen figur 6-5 fremgår det, at temperaturen i 21 timer overstiger 27,13oC og i 42 timer overstiger26,45oC. Ved at foretage linær interpolation mellem de to værdier, fås at temperaturen overstiger 27oC

i ca. 25 timer (25,01). På tilsvarende måde kan der interpoleres mellem værdierne (42 timer/26,45o

C)og (64 timer/25,65oC) findes, at temperaturen i ca. 54 timer (54,38) overstiger 26oC.




U?A /-H/')%$' (**$=%'/'/% ( 1F %(-/'= (5%/'0)*?

Hvis temperaturforløbet ønskes illustreret i 24 timers interval, vælges der i rullepanelet til venstre Day ,mens der i det næste rullepanel vælges None . I det tredje rullepanel vælges Value og kontoretstermisk indeklima kan nu analyseres.

Ved at klikke på graf-ikonet, vises fordelingskurven for temperaturene i 24 timers interval for kontoret

grafisk.



TUTORIAL FOR BSIM2000 UA

U?F ./=$*%)% )B =(-$*/'(56

Simuleringens formål var at belyse det termiske indeklima i relation til de vejledende termiskeindeklimakrav defineret i DS474.Simuleringen har vist, at kravet til maks. 100 timer med temperaturer over 26 oC er overholdt – derforekommer kun 54 timer med temperaturer over 26oC indenfor kontorets brugstid. Kravet til maks. 25timer med temperaturer over 27oC er netop overholdt – der kan forventes ca. 25 timer medtemperaturer over 27oC. Arbejdet med BSim2000 har således vist, at det foreliggende projektforslag kan forventes at overholdede vejledende termiske indeklimakrav vurderet ud fra et ”worst-case” cellekontor.



TUTORIAL FOR BSIM2000 UF

Z ;40(4/*=/ )B -&4/**/5

Der kan i BSim2000 simuleres med flere termiske zoner. I det følgende udbygges modellen til atindeholde både kontor 3.44G og nabokontoret 3.45G, se figur 3-2.Nabokontoret 3.45G er identisk med det oprindelige kontor 3.44G, dog er kontor 3.45G placeret somdet yderste kontor mod gavlen, hvorfor konstruktionerne skal ændres.

Der tilføjes et rum til en eksisterede model (rum eller bygning) ved at markere den flade, hvorfra detnye rum skal udskydes. Her markeres fladen Indervæg Syd , der vender ud mod gavlen og der højre-klikkes efterfølgende i den grafiske visning. Herved fremkommer en menu, hvori der vælges AddRoom, der åbner dialogboksen Room.

!"#$% b –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:#D:98-* e::<

I dialogboksens øverste tekstfelt navngives det nye rum hensigtsmæssigt, her ”Kontor 3.45G ”. Iafkrydsningsfelterne nederst angives rummets geometriske form, her afkrydses Copy of whole Storey ,hvorved der oprettes et kopi af det eksisterende kontor inklusive alle konstruktioner .Der klikkes på OK og nabokontoret fremgår nu af SimView -vinduet.



TUTORIAL FOR BSIM2000 U@

!"#$% b –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( E"<M"-?4>"*=$- <-= 0: 9:*0:%-%A

Som tidligere beskrevet, se kap. 4.5 , ændres konstruktionen på den flade i det nye kontor, der vendermod syd fra Gips til Concrete 80 + 125 iso svarende til gavlens konstruktion. Navnet på fladen ændresligeledes fra Indervæg Syd til Ydervæg Syd. Placeringen af døren i det nye kontor svarer ikke til plantegningen, se figur 3-2, og skal derfor flyttes.

Dette gøres ved at markere døren i træstrukturen, og efterfølgende vælge et af dørens fire vertex,samt en tilstødende linie. Herefter højre-klikkes i det grafiske felt og i menuen vælges kommandoenMove .

!"#$% b –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( N"/.:#D:98-* A#7%; 1:% 1.C0*"*# /1 =6%A

Døren skal rykkes 1,7 m, hvorfor der tastes 1,7 i tekstfeltet Dist. (m).



TUTORIAL FOR BSIM2000 UU

Herefter oprettes der en termisk zone for kontor 3.45G, som beskrevet i kap 5.1. Den termiske zonenavngives hensigtsmæssigt, her ”Termisk 3.45G”. Alle systemer i de to kontorer er identiske og kopieres fra den termiske zone Termisk 3.44G til den nyetermiske zone Termisk 3.45G.Systemerne kopieres fra en termisk zone til en anden ved at markere det enkelte system og hereftertrække det op i den nye termiske zone med musen, mens Ctrl-knappen holdes nede. Husk at kopiere

alle systemer, også systemer tilknyttet solafskærmningen.Modellen er nu udvidet, således at denne indeholder to kontorer (og to termiske zoner) og der kan nusimuleres med den nye model i tsbi5. Modellen bør nu se ud som figur 7-4

!"#$% b –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( 5-+,-%.67-89:% <-= 0: 0-%<"89- ]:*-%A

Z?! ,(-$*/'(56 -/4 1 %/'-(=K/ \&5/' ( %=M(@

Simuleringen i tsbi5 startes som tidligere beskrevet i kap 6.Mens simuleringen kører, under fanen Simulation, kan der nu ses tre temperaturforløb, delsudetemperaturen og dels den operative temperatur i de to termiske zoner.



TUTORIAL FOR BSIM2000 UZ

!"#$% b –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( 3-<,-%/0$%1:%.6D >-= 8"<$.-%"*# <-= 0: 0-%<"89- ]:*-%A

Af grafernes forløb, kan der iagttages mindre afvigelser mellem temperaturforløbene for de to termiskezoner.Under fanen Heatbalance kan der nu vælges mellem en oversigt over de enkelte bidrag tilvarmebalancen for hele modellen eller de enkelte termiske zoner. Der er således mulighed for atsammenligne de to termiske zoner på forskellig vis.

Under fanen Parametres , kan de termiske forhold i de to zoner nu belyses og sammenlignes. Hervælges parametrene Top (Termisk3.44G) og Top (Termisk 3.45G) under Indoor Climate for de totermiske zoner.Under fanen Tables vælges den grafiske visning (klik på graf-ikon ) af de to valgte parametre, hvorvedtemperatur fordelingen for de to zoner fremkommer.




!"#$% b –!""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4( !:%=-."*#89$%>-% /1 0-<,-%/0$%-% 1:% =- 0: 0-%<"89- ]:*-%

Af graferne ses det at kontor 3.45G har flere timer inden for brugstiden med temperaturer under 21oCend kontor 3.44G.Dette skyldes at transmissionstabet for kontor 3.45G er væsentligt højere (1215 kWh) endtransmissionstabet for kontor 3.44G (896 kWh). Forskellen i transmissionstabene, kan aflæses affanen Heatbalance , og skyldes at kontor 3.45G har et væsentligt større areal der vender mod det fri.For at etablere mere ensartede temperaturforhold mellem de to kontorer, kan der eksempelvis ændrespå varmesystemet for kontor 3.45G ( større radiator eller ændring af styringstemperatur foropvarmning)

På tilsvarende måde kan indeklima- og energiforholdene for de to systemer analyseres og optimeres.



TUTORIAL FOR BSIM2000 UP

cHH/54(K= c

Programmet XSun.

XSun er et program, der giver mulighed for en detaljeret analyse af den direkte solstrålings banegennem en bygning.For at benytte XSun er det en nødvendighed at modelgeometrien er defineret (fx systemlinier, vinduerog konstruktioner), mens korrekt definition af systemer i denne sammenhæng er overflødig.

XSun åbnes ved at vælge XSun i menuen View . Herved ændres det grafiskefelt til et stort hvormodellen ses rumligt afbilledet.For at starte en simulering højre-klikkes der i det grafiske felt, hvorefter Sun Date and Options vælges.

!"#$% !""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4 fE$* 5>:% =-% -% 567%-49."99-0 " =-0 #%/1"89- 1-.0A

Herved fremkommer dialogboksen Sun & Date . IT-højskolen er placeret i Københavnsområdet og deønskede data for bredde(Latitude, deg )-, længde grader (Longitude, deg ) samt tidszone (Time Zone) angives for København, som i figur 1.



TUTORIAL FOR BSIM2000 Z2

!"#$% !""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4 N"/.:#D:98-* 5:8 W 2*'%A

I feltet Sun Position vises solens placering på himlen (Azimut og Højdevinkel ) på det valgte tidspunkt -dato og klokkeslæt - af året samt tidspunktet for solopgang (Rise.) og solnedgang (Set .).

I feltet Date vælges den dag og hvilket år, der er udgangspunkt for animationen. Her vælges juli 2000 .

Hour Step angiver, med hvor store spring (timer,minutter) solstrålingen/-indfaldet skal vise ianimationen. Vælges i dette tilfælde til en halv time (0,3 ).

I feltet Day Step er det muligt at vælge hvor mange dage programmet skal springe frem efterafslutningen af en animation inden der startes en ny animation. I dette tilfælde ønskes kun animere en

dag, og i feltet Day Step indtastes derfor 0 .

Som Animation period vælges start til 0 og stop til 24 , svarende til et døgn.

I Options- feltet er der mulighed for at se bygningen fra solen ved afkrydsning i feltet, hvilket undladesher, samt at påsætte skygger forårsaget af bygningen selv (ikke aktuelt for kontormodul 3.44G).

Modellen er nu klar til at blive animeret. Animationen startes ved at højre-klikke i det grafiske felt ogvælge animate . Programmet vil herefter vise solstrålingen gennem vinduespartiet med 30 minuttersstep den 27 juli.

Det er også muligt at fortage animationen ”manuelt” ved at højreklikke i det grafi ske felt og vælgehenholdsvis Next Timestep eller Previous Timestep , hvilket åbner mulighed for at få afbilledetsolindfaldet til et på forhånd bestemt tidspunkt.



TUTORIAL FOR BSIM2000 Z!

!"#$% !""#"$ &'('#)' *)+,-. /"0123',4 E:."*=1/.=-0 =-* `b 7$." <-= /*#">-.8- /1 8:.80%@.-/%-/.-0A

Det er muligt at se, hvor stort et areal den direkte solstråle udgør på en given flade på et givettidspunkt. Det sidstnævnte opnås ved at placere musemarkøren oven på solstrålefladen (se figur 3).



TUTORIAL FOR BSIM2000 Z1

cHH/54(K= +

Oversigt over anvendte faktorer for systemer

Infiltration me

Control Time

0,3 Basic air change

0 TmpFactor

0,5 TmpPower

0,05 WindFactor

Lighting me DaylightCtrl LightCtrl

Control Time

0,018 Task lighting 200 lux Desired Light leveFactor

0,096 Gener al l ight ing 20 0Lu x

ee ays -

17 Weekdays 8-17 Control form on/o ff Lower l imi t

200 Gen. Lighting level Temp Max

Lighting type: Fluoresce

0 Solar lim it0,00 Exhaust Part

PeopleLoad Time

Control me

Total load

1,0 Num ber of people

Person Type

0,1 Heat Gen.

0,06 Moist Gen.

Venting Time

Control Time

0,5 Basic air change

0,38 TmpFactor

0,50 TmpPower

0,2 WindFactor

3 Max air change

Heating Time

Control me

0.5 Max Power

0 Fixed Part

0,60 Part to air

HeatingDay

HeatingSeas

on HeatingSeason

1,00 Factor

21,0 Set Point

-12,0 Design temp

0,05 Min Power

15,0 Te Min

Schedule HeatCoolCtrl

Schedule VentingCtrl

Ventin Ctrl23C

Hverdag-

au ust 8-17 Hverda -au ust 8-17

23 Set Point

1,0 Factor

Schedule Dayprofile

People 100%

8-17 0% 12

Hverdag-

august 8-17

Hverdag-august 8-

17

100% 8-17

0% 12

Schedule

Schedule Dayprofile

Fullload Always Always 100% 1-24



TUTORIAL FOR BSIM2000 ZA

Equipment Time

Control Time

0,10 Heatload

0,5 Part to air

Ventilation Time Zone tempCtrl InletCtrl

Control Time

Input

0.067 Supply m3/s Part of nom. Flow (-) part of nom. Flow

1200 Pressure Rise(Pa) Min air temp (C) Point 1 te1 (C)

0.7 Total Eff. Max air temp (C) Tinl1 (C) on line

0.5 Part to Air Heating set pnt (C) Point 2 te2 (C)

Output Cooling set pnt. (C) Tinl2 (C) on line

0,067 Return (m3/s) Air Hum. (kg/kg) Slope before 1(-)

600 Pressure Rise (Pa) Slope after 2 (-)

0,7 Total Eff. Air Hum. kg/kg0,5 Part to Air

Recovery Unit MoistureCtrl VAVCtrl

0,7 Max Heat Rec Part of nom. Flow (-) 1 Max VAV factor (-)

0 Min Heat Rec Min inlet Temp (C) 16 Min inlet Temp (C)

0 Max Cool Rec Setp. Reheating (C) 21 Setp. Indoor Air (C)

0 Moisture Rec Setp. DeHumid (%) 25 Setp. Cooling (C)

Heating Coil Setp Humidify (%) 0 Air Hum. kg/kg

0.5 Max Power (kW) NightCoolCtrl

Colling Coil Part of nom. Flow (-)

0 Max Power (kW) Setp. Top (C)

5 Surf Temp (C) Top - Te > (C)

Humidifier Top - Setp > (C)0 Max Outlet kg/h Min inlet Air (C)

Outdoor (Air Source) Air Hum. kg/kg

Shading Time

Control Time

Shading Coeff. ()

100 Max Sun (W/m2)

10 Max Wind (m/s)

0 - 0.5 - 1 Control Form

Schedule ShadingCtrl

Solafskærmning

Hverdag-

august 8-

17

Hverdag-

august 8-

17

1 Factor

0.1 Sun limit (kW)

24 Temp Max (C)

0 Sf4 Shading

Schedule

Regulering 16-21

Hverdag-

august 8-17

Hverdag-

august 8-17

Schedule DayProfile

100% 8-17 25% 1

Hverdag-

august 8-17

Hverdag-

august 8-17

100% 8-17

25% 12



TUTORIAL FOR BSIM2000 ZF

cHH/54(K= b – D54=I%%/*=/ )B =K(**/0I6

I

For at indsætte en skillevæg i modellen, skal konstruktionsfladerne, hvorpå skillevæggen skalplaceres, ”splittes” op. Dette gøres for at skabe de fire vertex der forbinder skillevæggen mellem de toflader. De fire vertex, fungerer som knudepunkter i skillevæggens fire hjørner.

Fladerne splittes ved at væggen som skillevæggen skal støde op til markeres, dernæst markeresgulvlinien og tilhørende vertex. Derefter højreklikkes der i de grafiske felter og kommandoen Split edge vælges. Herefter kan placeringen af det nye vertex afsættes.

Denne operation afsætter det nyte vertex.



TUTORIAL FOR BSIM2000 Z@

Samme fremgangsmåde benyttes til at placere de sidste tre vertex.

Med de fire vertex på plads, er det nu muligt at afsætte skillevægen. De fire vertex markeres og derhøjreklikkes i et af de grafiske felter og kommandoen Add Face vælges



TUTORIAL FOR BSIM2000 ZU

Skillevæggen er nu placeret, og det bemærkes i træstrukturen at rummet er blevet opdelt i to rum.



Rcomb = 0,17 er fejl – det burde være 0,13

bsim tutorial - revideret til 2008.05.30

Documents