BROER OG TUNNELER

34 TRAFIK & VEJE • 2016 FEBRUAR

Broer og tunneller i Københavns Kommune

København vokser, og det samme gør antallet af anlægs- og renoveringsopgaver i kommunens enhed for broer og bygværker. Det er dels for at sikre en robust infrastruktur og dels for at binde byen bedre sammen på tværs af bydele og sociale skel. Det har medført en ny organisation og nye måder at arbejde med projekter på – både i forvaltningen og med rådgivere og entreprenører.

Af Enhedschef i Byrumsprojekter

Teknik- og Miljøforvaltningen,

Københavns Kommune,

Stine Cecilie Brink

stibri@tmf.kk.dk

ResuméKøbenhavns Kommune er i en rivende

udvikling og har igennem en årrække byg-

get en stribe nye broer – for bl.a. at styrke

byens infrastruktur. Behovet for en velfun-

gerende infrastruktur stiger i takt med, at

København vokser. Indbyggertallet i Kø-

benhavn stiger hvert år med ca. 10.000

borgere. Det betyder, at der i 2025 vil være

næsten 100.000 flere københavnere, der

er afhængige af at kunne komme hurtigt,

komfortabelt og sikkert rundt i byen. Side-

løbende med nybyggerierne er der de se-

neste år kommet stort fokus på renovering

og vedligehold af eksisterende broer og

tunneller. 49 af byens i alt 182 broer, tun-

neller og øvrige mindre bygværker mangler

fortsat renovering og vedligeholdelse, for

at de kan holde mange år endnu – en inve-

stering på ca. 400 mio. kr.

Forbindelser, der binder byen sammenNår Københavns Kommune bygger nye

broer og tunneller, er det oftest bundet

op på kommunens udviklingsstrategier.

Enten med en ambition om at binde byen

bedre sammen for de bløde trafikanter el-

ler i sammenhæng med udviklingen af nye

bydele. Men det kan også være som følge

af et stort behov hos borgerne, eller når

en privat bidragyder tilbyder at forære el-

ler medfinansiere et anlæg, som vi har op-

levet på flere projekter de senere år med

f.eks. Inderhavnsbroen. Her er størstede-

len finansieret af A.P. Møller Fonden. Også

Cirkelbroen er en gave doneret af Nordea-

fonden.

Københavns cykelstrategi 2011-2025,

Fra god til verdens bedste, har ført til

mange nye stibroer og enkelte tunneller

Nyopført bro/tunnelKommende ny bro/tunnelBro renoveretPlanlagt bro/tunnelrenoveringEvt. nye forbindelserHavneringen

INDERHAVNSBROEN

TRANGRAVSBROEN

CIRKELBROEN

CYKELSLANGEN

NORDVESTPASSAGEN

STIBRO VED LANGEBRO

VEJBRO OVER FREDERIKSHOLMSLØBET

STIBRO OVER FREDERIKSSUNDSVEJ V. VESTVOLDEN

HUSUM STIBRO

Nyopført bro/tunnelKommende ny bro/tunnelBro renoveretPlanlagt bro/tunnelrenoveringEvt. nye forbindelserHavneringen

INDERHAVNSBROEN

TRANGRAVSBROEN

CIRKELBROEN

CYKELSLANGEN

NORDVESTPASSAGEN

STIBRO VED LANGEBRO

VEJBRO OVER FREDERIKSHOLMSLØBET

STIBRO OVER FREDERIKSSUNDSVEJ V. VESTVOLDEN

HUSUM STIBRO

Figur 1. Oversigtskort.

TRAFIK & VEJE • 2016 FEBRUAR 35

(f.eks. Cykelslangen ved Dybbølsbro). De

indgår som vigtige bindeled på tværs af

veje, togbaner og vand og er en del af et net

af cykelforbindelser bestående af grønne

cykelruter, Supercykelstier og almindelige

cykelstier. Eksempelvis kan nævnes Hav-

neringen – en 13 km lang cykelrute rundt

om Københavns Havn. Heri indgår bl.a.

Inderhavnsbroen og Trangravsbroen, samt

en stibro over Belvedere Kanalen, som ud-

føres i 2016.

En anden kommende cykelforbindelse

(Nordvestpassagen) er en tunnel under S-

togbanen mellem Mjølnerparken på Nørre-

bro og Lygten i Københavns Nordvestkvar-

ter, hvor målet ligeledes er at binde bydele

bedre sammen.

Forbindelser internt i kvartererBroer og tunneller kan også være med til at

skabe forbindelser til eller internt i kvarterer.

F.eks. har By & Havn for nylig etableret en

fodgængertunnel under banen ved Nord-

havn station for at sikre adgang til de nye

byområder i Nordhavn. Københavns Kom-

mune er desuden i gang med projektering

af en ny vejbro over Frederiksholmsløbet

i Sydhavn, som forventes udført i 2017-

2018. Denne bro er noget helt særligt, da

den fra start er tænkt som mere end blot

en forbindelse. Den får en 50 m lang bænk

til ophold, så man kan sidde i næsten hele

broens længde med ryggen til trafikken og

nyde udsigten over kanalerne i Sydhavn –

inspireret af Dr. Louises Bro på Nørrebro.

De broer, der doneres af fonde eller an-

dre, kan også være led i en større plan, som

den kommende stibro over havnen nord

for Langebro er et eksempel på. Realdania

bygger broen og donerer den derefter til

kommunen. Samtidig er Realdania i gang

med at udføre Bryghusprojektet BLOX, der

bl.a. kommer til at huse Dansk Arkitektur

Center, og som broen bl.a. skaber en bedre

forbindelse til. I samme omgang etablerer

Realdania også en midlertidig gangbro

over Frederiksholms Kanal. Københavns

Kommune følger op med at skabe et nyt

byrum under Langebro med bedre lys,

cafémiljø og klubhus for vandsport, hvilke

skal sikre en bedre og tryggere forbindelse

mellem Bryghusprojektet på den ene side

af Langebro og Kalvebod Bølge på den

anden. Senere i år anlægger Københavns

Kommune byrumsforbedringer i gaden

Frederiksholms Kanal for at styrke fodgæn-

gerforbindelsen fra indre by til havnen.

Inddragelse skaber gode løsningerAlle nye broprojekter bliver til i dialog med

områdets interessenter og naboer – i Kø-

benhavns Kommune kaldet omverdensind-

dragelse. Oftest ved de lokale borgere og

erhvervsdrivende mest om lokalområdet.

Derfor er det særligt vigtigt at inddrage bor-

gerne i projekterne for at skabe de bedste

løsninger og for at sikre ejerskab til projek-

tet i lokalområdet. Dog er der altid tilfælde,

hvor forudsætningerne er så fastlåste, at

det ikke giver mening at starte en dialog,

da der reelt ikke er mulighed for justerin-

ger. Under alle omstændigheder har Tek-

nik- og Miljøforvaltningen altid fokus på,

hvordan anlægsarbejdet kan gennemføres

med færrest mulige gener. Selvom et an-

lægsarbejde sjældent går ubemærket hen,

er der altid fokus på kommunikationen om

fremkommelighed, så de berørte kan tage

deres forholdsregler og f.eks. planlægge

en alternativ rute i en periode.

Kommunens mange kasketterSom kommune har vi mange kasketter på i

de forskellige broprojekter. Vi er f.eks. ikke

bygherre på alle projekter. Cirkelbroen over

Christianshavns Kanal, der er designet af

kunstneren Olafur Eliasson, er en gave do-

neret af Nordea-fonden, der selv var byg-

herre på projektet. Alligevel følger der en

lang række opgaver med, hver gang en ny

bro skal bygges. Vi udsteder tilladelser og

godkendelser samt fører tilsyn og bidra-

ger med idéer og kommentarer undervejs

Figur 2. Inderhavnsbroen.

Figur 3. Cirkelbroen.

36 TRAFIK & VEJE • 2016 FEBRUAR

i projekteringsarbejdet. Efter færdiggørelse

af et projekt overdrages det til kommunen,

som fremadrettet vedligeholder broen eller

tunnelen.

Genopretning for 400 mio. kr.Genopretning står lige nu rigtig højt på

kommunens prioriteringsliste, hvor en om-

fattende indsats for at få indhentet et stort

efterslæb på driften af eksisterende broer,

tunneller og andre mindre bygværker er sat

i gang. Det samlede genopretningsbehov

på broer og bygværker frem til 2022 sva-

rer til yderligere ca. 400 mio. kr., og dertil

kommer de årlige driftsbudgetter. Der er

allerede bevilget ca. 290 mio. kr. til genop-

retning af bygværker.

Mange af de bygværker, der er indtil

nu er bevilget penge til, har generelt væ-

ret komplicerede. Flere broer har været i så

dårlig stand, at de helt er blevet udskiftet,

f.eks. en ny stibro over banen ved Husum

station og ligeledes broen over togbanen

ved Emdrupvej. Fremadrettet skal der

primært gennemføres knap så store pro-

jekter, men til gengæld langt flere mindre

renoveringer. Der er indtil nu afsluttet otte

projekter i 2014-2015, og yderligere seks

bevilgede projekter er under projektering.

Der mangler fortsat bevillinger til yderligere

49 bygværker, der efter planen skal reno-

veres inden 2022.

En gulerod har effektSelvom nogle renoveringsprojekter ikke

er helt så komplicerede, er der alligevel

mange udfordringer. Broer og tunneller er

allerede en del af infrastrukturen, og når

et eksisterende led tages ud ifm. renove-

ringsarbejde, kan det derfor ikke undgå

at påvirke trafikken. Der er stor fokus på

fremkommeligheden i København, og det

kræver derfor grundig planlægning og

også koordinering med alle andre aktivite-

ter i byen, både andre byggerier og mid-

lertidige arrangementer. Der skal prioriteres

mellem aktiviteterne, så flere nærliggende

indfaldsveje f.eks. ikke spærres samtidig.

Mulighederne for at arbejde med udvidede

arbejdstider eller på andre måder at for-

korte anlægstiden, analyseres nøje. I Kø-

benhavn Kommunes udbud arbejder kom-

munen som bygherre også ofte med både

bod og bonus og har rigtig gode erfaringer

med bonus. F.eks. var det muligt at åbne

både Stormbroen, Chr. IV Bro og broen på

Frederiksborgvej adskillige uger tidligere

end planlagt, fordi entreprenøren lagde sig

i selen for at opnå bonus.

Fleksibel budgetstyringRenovering af broer betragtes som højrisi-

koprojekter, der er kendetegnet ved mange

ukendte faktorer, der først bliver kendte,

når reparationsarbejderne påbegyndes.

Det drejer sig f.eks. om omfanget af skader

på beton og armering, som ikke altid kan

forudses, før belægningerne opbrydes. På

baggrund af disse forhold besluttede Bor-

gerrepræsentationen i 2014 at disponere

fire særskilte bevillinger til genopretning af

broer i én samlet pakke.

Figur 4. Cykelslangen.

TRAFIK & VEJE • 2016 FEBRUAR 37

Én samlet pakke sikrer en budget-

mæssig robusthed, der understøtter, at

genopretningsarbejdet kan pågå simultant

på flere bygværker, og at budgetmæssige

udsving udlignes. Forvaltningen kan nemlig

styre efter en samlet ramme for flere pro-

jekter frem for en fast ramme pr. projekt.

Sådan kan genopretningen ske inden for

den samlede budgetramme. Genopret-

ningen af broerne kan derfor gennemføres

mere effektivt og fleksibelt, da Teknik- og

Miljøforvaltningen ikke er nødt til at standse

et underbudgetteret projekt for at søge til-

lægsbevilling. Det gør det muligt at ekse-

kvere i en kontinuerlig proces.

Organisationen tilpassesFor at kunne håndtere de mange opga-

ver har Teknik- og Miljøforvaltningen bl.a.

ændret organisationens opbygning. Hele

forvaltningen gennemgik en organisations-

ændring i 2014, og i den forbindelse blev

de drifts- og anlægsafdelinger, der beskæf-

tiger sig med broer og genopretning gene-

relt, placeret i nærheden af hinanden både

fysisk og organisatorisk. Området er siden

blevet styrket på ressourcer og kompeten-

cer på både anlægs- og driftssiden.

Mange af opgaverne er omfattet af et

EU-Tjenesteydelsesdirektiv. For at få et for-

nuftigt flow i eksekveringen af opgaverne

har Teknik- og Miljøforvaltningen i 2014

indgået en rammeaftale med fire rådgi-

vende ingeniørfirmaer. På den måde bliver

udbudsprocesserne knap så omfattende,

og vi sikrer i en periode, at viden om projek-

ter i Københavns Kommune bringes videre

i nye projekter. Rammeaftalen skal dog for-

nyes med jævne mellemrum. Vi overvejer i

øjeblikket, om en tilsvarende aftale for en-

treprenørydelser skal udbydes.

Paradigmer for udbudMængden af opgaver har desuden medført,

at Teknik- og Miljøforvaltningen har udvik-

let (og stadig udvikler) en række værktøjer i

form af paradigmer for udbud i forbindelse

med renoveringsopgaver (paradigmer for

SAB, SB, TAG osv.). Paradigmerne letter

og forenkler processen for arbejdsbeskri-

velser og udbud til entreprenører og sikrer

en mere smidig og ensartet udbudsproces

fra gang til gang. Dette skyldes, at rådgi-

verne har et ensartet udgangspunkt og

ikke behøver at starte helt forfra hver gang.

Entreprenørerne kan genkende dokumen-

ternes opbygning, og det er på den måde

lettere at gå til for alle parter.

Alt i alt sker der rigtig meget på dette

område i København, og det ser ud til at

fortsætte. Så længe byen vokser, er der

brug for ny smart infrastruktur og vedlige-

holdelse af den eksisterende. Der er såle-

des idéer om en del nye projekter, f.eks.

endnu tre forbindelser på tværs af havnen,

to mod syd og en mod nord, samt en bro

over Frederikssundsvej ved Vestvolden.

Broer og tunneller vil altid have en vigtig

betydning for byens udvikling og være med

til at understøtte sammenhængen på kryds

og tværs.█

Figur 5. Husum.

Husum stibro – fra renovering til ny broI forbindelse med de løbende eftersyn

af broer i København i 2013 blev der

på stibroen i Vestvolden over jernba-

nen ved Husum station konstateret

omfattende skader på dækkonstruk-

tionens T-bjælker. Skaderne var så

omfattende, at det var nødvendigt

at afspærre og nedrive brodækket.

Broen er ca. 50 meter lang med to

mellemunderstøttende søjler. Det,

der egentlig blot skulle have været en

renovering af betondækket, blev så i

stedet til en udskiftning af brodækket,

som desværre også kom til at påvirke

tidsplanen. Fredningsmyndigheder og

Banedanmark skulle nemlig inddrages

i et helt andet omfang. Opgaven blev

udbudt som et miniudbud blandt de

rådgivere, som indgik i kommunens

rammeaftale. Planen var, at den skulle

udbydes i ”tidligt entrepriseudbud”

med betonløsning henholdsvis kom-

positbro (stål og kompositdæk) med

henblik på en prissammenligning mel-

lem de to løsninger. Betonløsningen

viste sig hurtigt ikke at være en mulig-

hed på grund af en øget konstruktions-

højde, som gjorde, at det ikke var mu-

ligt at indpasse den i den eksisterende

geometri. Det blev derfor besluttet at

arbejde videre med kompositløsnin-

gen som traditionelt entrepriseudbud.

Sideløbende med projekteringen blev

forundersøgelserne suppleret med

yderligere undersøgelser, hvilket be-

virkede en fornyelse/forstærkning af

endevederlag og udskiftning af en af

søjlerne. Så det, der startede som en

renovering, blev til en næsten ny bro,

der blev åbnet i september 2015.