Broer og tunneller

Hvor mange broer og tunneller har vi bygget?

• 9 landskabsbroer

• 1 overdækket tunnel

• 26 vej- og stibroer

• 2 faunabroer

• 6 større faunapassager

På tværs af motorvejenDer skal være masser af gode muligheder for at komme på tværs af motorvejen. Ellers bliver motor-vejen nemt en uheldig barriere — både for den lokale trafik og for mennesker og dyr i de områder, som vejen går igennem.

Landskabsbro ved Askhøjvej ved Linå, maj 2013.

På kortet kan du se de steder, hvor vi bygger broer og tunneller langs motorvejen.

I alt bygger vi 44 broer og tunneller på de 29 kilometer mellem Funder og Låsby.

SILKEBORG LANGSØ

LandskabsbroVej- eller stibroTunnelFaunapassageFaunabro

Vi bygger i beton

Elementer — eller støbt på stedetAlle broer og tunneler langs motorvejen bliver bygget i beton.

Flere af de mindre broer og tunneller bygger vi med elementer, som er støbt i forvejen og kørt hen til de steder, hvor vi skal bruge dem.

Man kan også støbe broerne på stedet ved at bygge store støbeforme af træ og hælde beton på. Sådan gør vi med alle de store broer.

Bygning af form til at støbe vejbro hen over motorvejen ved Høje Kejlstrupvej, maj 2013

Fordele ved betonBeton er let at forme, så broerne kommer til at se ud, som arkitekterne har planlagt dem. Det gælder kun om at bygge de rigtige træforme, før betonen hældes på.

Betonen gør det også nemt at give broerne de rette kurver og hældninger, så det er sikkert at køre hen over dem med høj hastighed.

Desuden er beton ret billigt. Broer støbt i beton koster mindst 20 % mindre end broer bygget i stål, selv når vi støber på stedet og bruger lang tid på at bygge formene.

Hvad er beton?

Beton består af mange små sten, som er blandet med cement og vand. Betonen størkner ved at vandet fordamper, så den bliver til en hård masse, som er meget stærk.

Støbning af broer kræver store mængder træ

til forskalning og forme.

Et skelet af jern

JernarmeringFor at styrke broen støbes jernstænger ind i betonen. Beton med indstøbte jernstænger kaldes armeret beton eller jernbeton.

Broernes ”rygsøjle” På langs gennem broerne, fra den ene ende til den anden, er der tykke kabler med wirer, der spændes op som en rygrad.

Beton med jernarmering

Broens rygrad — tykke, brune rør med bærende armering inden i Linåbroen, januar 2013.

Beton er især god til at klare tryk, men mindre god til at klare stræk.

Broens lårknogler — bropiller med lodret jernarmering, der stikker op i toppen. Pillen til venstre er stadig omgivet af træstøbeformen med afstivning uden om. Linåbroen, januar 2013.

Broernes ”ribben”Forneden og foroven i betondækket er der indstøbt et tæt netværk af tynde jernstænger i betonen. Det er broernes støttearmering, eller ribben, som gør, at betonen kan holde godt sammen ud til siderne. Nogle broer er ikke mere end 25 cm tykke langs kanten. Det kan de kun klare takket være støttearmering.

Broernes ”lårknogler”Vi støber også lodrette jernstænger ind i bropil-lerne. De fungerer som broernes lårknogler. Beton har i sig selv stor trykstyrke, og det skal der til, for at bropillerne kan holde broen oppe.

Broens ribben — støttearmeringen gjort klar i træformen, før betonen bliver hældt på. Gudenåbroen, juni 2013

Stræk

Tryk

Betonen med skelet

Beton består af hærdet cement med sten. Prøv at mærke, hvor stærkt og hårdt det er.

For at gøre betonen ekstra stærk, støber vi et skelet af jernstænger, kaldet armering, ind i det.

På billederne oven over kan du se, hvordan armeringen støbes ind i betonen. Beton, som består af

sten og grus bundet sammen af cement.

Armeringsjern, som støbes ind i betonen for at gøre den stærk.

Afstandsstykker lavet af fiberbeton.

En af wirerne i den bærende armering.

Støbning fra A til Z

Her kan du se, hvordan brobyggerne støber betondækket, som vejen skal ligge på. Eksemplet er fra landskabsbroen ved Linå, som er 100 meter lang. Vejen bygges som en dobbeltbro med en bro for hver vejbane. Her støber man betondækket på den ene del af dobbeltbroen i én lang træform direkte oven på bropillerne.

Træformen bliver bygget oven på bropillerne.

Træformen holdt oppe af et stillads.

Træformen klar til udlægning af jernarmering.

Armeringsjern fra bropillerne neden under stikker op gennem formen.

Den sidste bane træ lægger brobyggerne først i til sidst. Ellers risikerer man, at formen går ud af facon, hvis træet udvider sig i fugtigt vejr.

Røde rør til at trække elkabler og andre ledninger gennem broen, når den er færdig.

Net af støttearmering er bygget op oven på formen.

Skinne, som vibratoren kører på. Der er også en skinne langs den anden side af broen.

Armeringsjern

Armeringen er lagt på plads i formen, så kan der snart støbes.

Blå vibrator, som skal glatte betonen ud, når den bliver hældt i formen. Vibratoren kører på skinner langs siden af formen.

Brune rør med bærende armering inden i.

Beton bliver hældt i formen.

Betonkanon med lang svingarm, så det er nemt at fordele betonen overalt i formen.

Til sidst bliver betonen glattet ud, hvorefter den skal hærde 4-5 uger.

Vibratoren jævner betonen, mens den langsomt kører hen ad broen.

Vi spænder en bro op!

Her kan du se, hvordan brobyggerne spænder wirerne i den bærende armering i betondækket op, så stykkerne — eller fagene — mellem bropillerne ikke falder ned.

Betondækket skal både kunne holde til sin egen vægt uden at knække, og til de tunge biler, som kommer til at køre på broen.

Broen med træformen før støbning af betondækket.

Når betonen er hærdet, spændes den bærende armering op. Hver bundt wirer inde i armeringsrørerne strammes op efter et særligt system, så broen ikke trækkes skævt.

Et af de 12 armeringsrør set tæt på. I hvert rør er der 19 wirer, som bliver spændt op.

Bøsninger låser automatisk, så wirerne ikke kan trække sig sammen igen, når de er spændt op.

Åbning til at hælde flydende beton ind i røret, når wirerne er spændt op. Betonen fordeler sig gennem hele armeringsrøret og fikserer wirerne.

Hydraulisk dunkraft, som spænder wirerne op ved at trække 400 tons i hvert bundt. Wirerne stikker ud for enden af maskinen.

Betondæk, som er støbt og hærdet.

Wirer, som er spændt op. Wirer, som endnu ikke er

spændt op. Derfor stikker de ikke så langt ud af betondækket.

Oven på hver bropille hviler armeringsrørene på en særlig kraftig forstærkning, som skal bære trykket, når wirerne inden i strammes op.

Den bærende armering består af 12 brune rør med wirer inden i. Armeringen løber på langs gennem hele broen.

Hvad er princippet?

En opspændt bro er en slags hængebro med de bærende kabler skjult inde i betonen.

De bærende armeringskabler bliver indstøbt i buer, der hviler oven på bropillerne. Når betonen er næsten hærdet, trækker man i enderne af de wirer, som ligger inde kablerne.

Det spænder broen op, så den ikke kommer til at ”hænge med maven” mellem bropillerne.

Broens bærende armering spændes op med en hydraulisk donkraft.

En bro hvor den bærende armering ikke er spændt op, vil falde sammen.

Broerne kan give sig!

Færdigstøbt mellemrum hvor der skal ilægges bevægelig fuge, i den nye Gudenåbro, juni 2013. Broen kan give sig 30 cm, som fordeles i hver ende af broen.

Påvirket af temperaturenDe fleste materialer i verden udvider sig , når det er varmt, og trækker sig sammen, når det er koldt. Det gælder også for beton.

Derfor er det vigtigt, at broerne bygges, så de ”kan give sig”

Bevægelig fuger Når man kører hen over en motorvejsbro mærker man ofte et lille bump i vejen i hver ende. Det skyldes, at bilen rammer fuger, som er sat ned i vejen i overgangen mellem bro og land.

Fugerne er bevægelige ”dilatationsfuger”, som skal give betonbroen plads til at udvide sig og eller trække sig sammen, uden at der dannes sprækker i vejen. Fugerne er lavet som store metalfingre, der glider ind og ud mellem hinanden.

Når broen udvider sig i varmt vejr...

Når broen trækker sig sammen i koldt vejr...

Bevægelig dilationsfuge indsat i den nye Gudenåbro, oktober 2013.

Broernes liggeunderlag

Neoprenlejer oven på hver finger af de bærende søjler på Gudenåbroen, juni 2013.

Neoprenleje

Neoprenlejerne i Linåbroen er 16 cm høje og 50 cm brede. Her er den bærende armering i betondækket lige spændt op. Opspændingen har gjort broen cirka 10 cm kortere. Det ser man ved, at neoprenlejerne er trukket til den ene side. Lejerne retter sig ud, når lidt af trækket igen går af armeringen.

Bevægelig top på bropillerNår betonen hele tiden udvider sig eller trækker sig sammen alt efter temperaturen, kommer beton-dækket til at ligge uroligt oven på bropillerne.

For at undgå at betondækkets bevægelser skader bropillerne, lægger vi det på bevægelige puder — eller lejer — af neopren.

Bilister på broerne kører på vejbaner, som for en stor del ligger løst oven på pillerne, så det hele kan give sig. Kun midt på broerne er betondækket støbt fast med bropillerne.

Neoprenlejerne er meget stærke, og de tillader kun små og langsomme bevægelser, op til cirka 10 cm til alle sider. Så det er ingen gyngetur at køre ud på broerne.

Enhver spejder ved, hvor vigtigt det er at ligge godt, når man hviler sig!

Nedenfor kan du mærke på en prøve af broernes neoprenlejer.

Liggeunderlag af neopren

Broleje af neopren

Neoprenleje

Broens overfrakke

Frostskader og rustFugtig beton er udsat for frostskader, og jernar-meringen inde i betonen risikerer at ruste, hvis den bliver udsat for vand. Derfor skal betondækket have en vandtæt overfrakke før vi begynder med asfalteringen.

De vandtætte lag beskytter også betonen mod rester af olie, benzin eller andre kemikalier, som siver ned gennem asfalten.

Hvordan gør vi?Betondækket gøres vandtæt ved at behandle overfladen med epoxy, som er en meget kraftig to-komponent lim, og tagpap.

De vandtætte lag beskytter betondækket mod den smule vand, som vi ikke kan undgå vil sive ned gennem vejbanens asfalt – uden om motorvejens afledningssystem.

Nedsivningsvandet løber ud gennem små dryprør, som er støbt ind i broens betondæk med få meter afstand.

Lille hul, stor virkning! Broens dryprør er ikke mere end cirka 5 cm i diameter. Rørene sørger for at afdryppe det vand, som vi ikke kan undgå vil sive ned gennem asfalten

Betondækkets overflade behandles vandtæt epoxy og tagpap. Her overblæses epoxyfladen med sand, så tagpappen bagefter binder sig godt fast til den ru overflade.

Tagpappen står klar til at blive lagt ud på det grønne epoxylag.

Tagpappen svejses på med varme fra gasbrænder. Først efter udlægning af tagpap er broen klar til at blive asfalteret.

Beton.

Vandtæt epoxy.

Vandtæt tagpap.

”Siveasfalt” blandet af sandskorn i ens størrelse, som gør asfalten gennemtrængelig for vand. Skal lede vandet, som siver ned gennem asfalten, hen til dryprør.

Vejbane asfalt, som gøres så vandtæt som mulig.

Dryprør Støttearmering oven på bropiller

Rør med bærende armering

Støttearmering

Den nye Gudenåbro

Den nye Gudenåbro, august 2013. Arbejdsbroen til at bygge formen til betondækket er anlagt oven på 2000 granstammer, som er banket ned i bunden af åen.

To broer i énLigesom de andre længere broer er Gudenåbroen en dobbeltbro med to dele ved siden af hinanden, som vi bygger hver for sig. Hver brodel bliver holdt oppe af 7 bropiller med fire fingre.

Hver bropille hviler på en platform oven på 30 stålrør, som er banket ned til hård bund — som man nogle steder først finder 15 meter under åen.

Støbt på stedetBropillerne med alle fingrene er støbt direkte på stedet ude i åen — i kamre af tæt sammensvejsede spunsvægge, som er trykket ned i åens bund og suget fri for vand.

Broens betondæk er også støbt på stedet ude over vandet — 50 meter af gangen. Støbningen er sket i store forme af træ holdt oppe af stilladser.

Ved hjælp af træformene har brodelene fået en afrundet underside, som ønsket af arkitekten, og formene er tilpasset, så vejen drejer en smule ude over åen og får den korrekte hældning.

Nogle af formene er genbrugt til støbning af forskellige dele af dobbeltbroen.

Billedbog fra Gudenåen

Nystøbt ”finger”.Støbning af bropille med fingre på den

østlige del af broen, juni 2013.

Træform – forskalling – til støbning af endnu et stykke af betondækket på den vestlige del af broen, juni 2013.

Bropille med fire færdige fingre, som lige er sat under vand. Den vestlige del af broen, juni 2013.

Færdigstøbt betondæk med let hældende kurve på

den vestlige del af broen, juni 2013.Fremvisning af armering monteret på træform

før støbning af endnu et stykke af betondækket

på den vestlige brodel, juni 2013.

Den nye Gudenåbro, maj 2013. Den ene bane af dobbeltbroen er cirka 2/3 støbt færdig.