børn med særlige behov (og særlige kompetencer)
DESCRIPTION
Børn med særlige behov (og særlige kompetencer) . Fokus på de tosprogede børn i den danske folkeskole. Oplæggets kernespørgsmål . Hvorfor italesættes tosprogede børn ofte som børn med særlige behov (eller problembørn)? Hvilke særlige behov er der tale om? - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Børn med særlige behov (og særlige kompetencer) Fokus på de tosprogede børn i den danske folkeskole
Oplæggets kernespørgsmål • Hvorfor italesættes tosprogede børn ofte som børn med
særlige behov (eller problembørn)? • Hvilke særlige behov er der tale om? • Hvilke særlige sproglige kompetencer bringer de tosprogede
med sig, og hvordan kan skolen tilgodese disse?
Det første spørgsmål er dog:• Er J. Norman Jørgensen ikke bare endnu en halal-hippie, når
han beskriver ”de sure gamle mænd” og det særdeles intolerante danske sprogsamfund?
Hvorfor er vi intolerante? • Vi accepterer ikke større udtalemæssige variationer af vores
sprog • Sproget tilnærmer sig en form for middelklassekøbenhavnsk • Dialekter og perkerdansk forkastes som værende mindre værd og
tilhørende ” de dumme” • Vi har svært ved at forstå mennesker med udtalevarianter, der
afviger fra normen
Hvorfor er vi intolerante? • Politikerne afskaffede tilskuddet til modersmålsundervisningen
i 2001 – betød en reel afskaffelse af modersmålsundervisningen i skolerne
• Den offentlige diskurs omkring de tosprogede tager sig ikke sjældent ud som følger:
En diskursanalyse (kort)
Teksten s. 82 i ”Andetsprogsdidaktik”:Lær dog sprogetI ”dags dato” på TV2 17/10 var der et indslag om nogle unge
kriminelle palæstinensere, der skulle udvises efter endt fængselsstraf. Der var et interview med den enes forældre. Det undrede mig meget, at de efter som oplyst ti års ophold i Dk stadig ikke talte dansk. Jeg mener, at hvis man ønsker at bo og vise interesse for det land, man er kommet til, så er det første, man lærer, sproget, så man kan blive integreret. Dette har måske også noget at gøre med de unges kriminelle adfærd.
BT 21.okt.1999
Lag 1 – deiksis
Argumenterende tekst – lav grad af dialogicitet (få andre stemmer) Hvordan skabes kohærens? en del antagelser og påstandeTekstens logik er bygget op omkring en kausal og en betingende
relation (hvis de unge ikke kan sproget, bliver de kriminelle – integration og sprogforståelse indenfor andetsproget er uløseligt knyttet til hinanden)
Der er det pragmatiske subjekt (skribenten) Der er de semantiske agenter/subjekter (forældrene til de unge
kriminelle, de unge selv)Metaforiserede/slørede subjekter er myndighederne (kommer til syne
i teksten ved den passive verbalkonstruktion ”der skulle udvises”
Lag 1 - modalitet
Teksten er evaluerende i høj grad Teksten støtter et særligt sæt værdier (værdien om sproget som
integrerende m.m.
Lag 2
Avisartikel bragt i BT Relativ stor udbredelse, modtageren er alle læsereHenvender sig særligt til indvandrere og herunder særligt dem, der
ikke vil lære sproget Debatskabende tekst (tekstens funktion) Holdningstilkendegivende tekst (funktion) Kommunikerer mere eller mindre direkte med en hel række andre
tekster (mundtlige og skriftlige) Med andre ord: indgår i den større diskurs omkring tosprogede, deres
sprog og deres status i samfundet
Lag 3
Teksten er med til at give unge indvandrere en særlig identitetHermed hænger teksten sammen med den sociale praksis, hvor
diskursen (italesættelsen af unge indvandrere som gruppe) i vores tilfælde defineres og bestemmes af en dansk læserbrevsskribent i BT
Andre semantiske og handlende subjekter i denne diskurs er de unge indvandrere selv, politikere. Deres stemmer tilsammen udgør diskursen, som en diskursanalyse sætter sig for at analysere
Partnersamtale 2 og 2 (ca. 10 min.)
Ud fra teksten til i dag, definér begreberne og forskellene imellem dem:
Flersprogethed
dobbelt etsprogethed tosprogethedmodersmål ANDETSPROG
FREMMEDSPROG
Sproget – én model
Sprogets psykologiske funktion - kritisk
sproglig bevidsthed
Lag 3: Indlejret i magtforhold - Diskurs
som social praksis
Lag 2: Formålsbestemte
handlinger - Diskursiv praksis
Sprogets sociale funktioner
lag 1: Mønstre – (korrekthed)
Diskurs som tekst
Sprogets indretning: lyde og strukturer – grammatik, syntaks,
fonologi m.m.
Fokus på sprogets funktionelle og kommunikative
aspekter
Sproget som socialt skabt og skabende
samt som et kreativt middel til dannelse og udvikling af identitet
Mini-kursus i portugisisk
Vamos á praia; preciso falar com voce. Tenho problemos com meu marido/ minha mulher.
Grammatik, syntaks og udtale Den sociale funktion Den psykologiske funktion
Skolens disciplinerende logik (Laura Gilliam) • Eleverne skal først isoleres fra deres sociale kontekst, dernæst
neutraliseres i forhold til klasse og etnicitet, så skal de standardiseres som (ens) elever, dernæst differentieres i forhold til skolens egne logikker og kapitalformer (tilpasningsgrad), så disciplineres (meget psykologisk) og til sidst problematiseres
Lighedsideologien • Alle skal vurderes ud fra de samme kriterier, der er knyttet til
skolens forestilling om det gode middelklassemenneske • Etnicitet nedtones• Standarddansk er lige med status og begavelse • Man skal også kunne sidde stille, høre efter…• Differentiering sker i henh. gode og dårlige cirkler• Negative cirkler er som bekendt svære at bryde med
Oppossitionel identitetsadfærd • Manglende anerkendelse fra skolen fører til, at drengene
søger anerkendelse hos de andre børn • Drengene kan ikke opfylde skolens ”fælles mål”, og derfor
følger de en alternativ agenda, der kan skaffe dem:• Alternativ status, der findes i sociale kategorier som køn,
etnicitet og religion
Oppossitionel identitetsadfærd
Skolen overser, ”at drengene spiller et andet spil, hvori deres adfærd er logisk og meningsfuld – at de på socialt kompetent vis og med praktisk sans forsøger at navigere i drengefællesskabet. I stedet forstås drengenes adfærd som tegn på manglende sociale kompetencer, empati og selvdisciplin.” (Gilliam 2007)
Et lidt halal-hippie-agtigt svar:
Tosprogede børns behov er ikke anderledes end dansk børns behov: de har behov for anerkendelse
Anerkendelse af…• Deres etnicitet, køn og religion • Deres kultur • Deres sproglige kompetencer • Kontrastivt beredskab • Mellemtrin på andetsproget er ikke fejl! • Andetsproget er under udvikling (intersprog) • Udtalemæssige varianter er ikke lige med dårlig begavelse • Deres modersmåls betydning for sprogtilegnelsen • Deres evne til at skifte kode og låne fra modersmålet eller andre
sprog
Diskurser • Der er en forskerdiskurs, der er enig omkring en del ting ang.
Sprogtilegnelsen, eks. Det integrerede syn på andetsprogstilegnelsen
• Der er en populær samfundsdiskurs (til dels forstærket af politikerne), hvor den dobbelte etsprogethed er synet på sprogtilegnelsen
Sprogsyn I
• Norm om dobbelt etsprogethed• Betragtes af mange som den mest ideelle form for
tosprogethed
• Individet behersker begge sprog lige godt uafhængigt af kontekst
Sprogsyn II• Norm for integreret tosprogethed• Her betragtes sprogene hos den tosprogede ikke som
separate størrelser
• Barnet benytter hele sin sproglige kompetence og tilpasser sprogbrugen efter konteksten
Konklusion • Skolen kan med fordel kaste et kritisk blik på dens egen
disciplineringslogik, hvor vi som mål alle skal være lige (lighedsideologi)
• Dansklæreren kan med fordel integrere de tosprogedes særlige kontrastive beredskab i sprogtilegnelsen
• Læreren kan med fordel anerkende de tosprogedes identitetskategorier, der har med køn, etnicitet og religion at gøre
Et par links
7 ambitiøse mål...
den københavnske middelklasse (satire)