PÆDAGOGISK REHABILITERING

LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG

UDDANNELSE (DPU) AU

Sundhedspædagogik- sundhedsbegreber og kompetencer

Disposition

I. Hvad er sundhedspædagogik?II. Pædagogisk sundhedsfremme og

forebyggelseIII. Dominerende pædagogiske forestillingerIV. Refleksiv sundhedspædagogik, viden og

værdierV. Forskellige sundhedsbegreberVI. Tværfaglige udfordringer og kompetencer

Indledende spørgsmål

Hvordan arbejder man pædagogisk med rehabilitering funderet i sundhedsfremme og forebyggelse – snarere end i kompenserende hjælp, pleje og omsorg?

Hvad er forskellen på en pædagogisk og en ikke-pædagogisk tilgang i rehabiliteringen?

Giver det altid mening at tale om en pædagogisk tilgang på ældreområdet?

Er det lige så oplagt at arbejde pædagogisk med ældres hverdagsliv som med børns?

Paradigmeskift

Hjælp

Kompensation

Pleje og omsorg

Evner

Livskvalitet

Sundhedsfremme og

forebyggelse

Sundhedsfremme og forebyggelse

Forskellige typer mål:

Sundhedsfremme: afsæt i det levede liv Kapacitets opbygning Det bedste (evner, vilje, muligheder) støttes/fremmes

(+)

Forebyggelse: afsæt i prognose eller risiko Mindske risici Undgå forværring, sygdom, ulykker m.m. (-)

Sundhedspædagogik

Kobling mellem sundhed og pædagogik

Sundhedsmæssige mål med pædagogiske midler Fx rehabilitering med aktiviteter der implicerer

læring og nye måder at gøre noget på, dvs. forandring og kompetenceudvikling

Pædagogiske mål med sundhed som indhold Fx en pædagogisk aktivitet, der bygges op omkring

viden om aldring (udvikling), sundhed og sygdom

Sundhedspædagogisk praksis

Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet

Forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering kan reflekteres, planlægges og håndteres pædagogisk!

Typiske sundhedspædagogiske mål

EKSEMPLER: At skabe rammer for kompetenceudvikling, der

baner vejen for et sundere og bedre livAt afklare forskellige sundhedsopfattelser,

værdier og former for viden (både borgerens og den professionelles), der er på spil

At sikre muligheder, som borgeren kan bruge i forhold til at fremme sin egen og evt. også ægtefællens/ familiens sundhed

Intentionel praksis – hvad betyder det?

En sundhedspædagog:

vil noget med de mennesker, hun/han arbejder med

reflekterer over effekten eller resultatet med fokus på:

læring og forandring

Sundhed – pædagogisk set

Det enkelte menneske: Skaber mening om fx sammenhængen mellem

livskvalitet, sundhed, livsbetingelser, forandringsstrategier (at vide)

Klarer sin hverdagen og afprøver evt. nye måder – selv eller i fællesskab med andre (at kunne/gøre)

Erkender sin vilje til livet – er bevidst om til det, det gerne vil (at ville)

Dette implicerer, at mennesket også kender til andres begrundelser for det, de gerne vil med det

Erkendelsen

At kunne (hvorda

n)

At ville (hvorfor)

At vide (hvad)

Pædagogisk sundheds-fremme

På den ene side at leve et sundt eller godt liv

På den anden side at deltage i læreprocesser, der støtter eller fremmer evner, vilje, muligheder for at leve sundt/godt

At leve

At lære

Pædagogisk forebyggelse På den ene side at kunne vurdere, hvad der er risikabelt for én selv (og andre)

På den anden side at kunne forholde sig til og bruge relevant viden/sundheds-oplysning

At beslutte mht. risiko

At bruge

viden/oplysnin

g

Problemafklaring

Man må først og fremmest skelne klart mellem et selvoplevet og et epidemiologisk problem Problematisk, hvis man forsøger at overføre en

bestemt risikoproblematik til borgere på baggrund af en viden, de ikke anerkender

Dernæst må man skelne mellem sin egen og borgerens opfattelse af det, der forhindrer hende/ham i at leve et godt liv: Problematisk ikke at forholde sig til de værdier og

problemer, mennesker selv oplever, de har

Sundhed udefra Sundhed indefra

Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov

Behaviorisme (kognitiv indlæringsteori)

Adfærdsmodificering Målet er sat af andre Problem: virker sjældent

Vi ønsker at opdrage mennesket til selvomsorg/ selvregulering

Klassisk humanistisk reformpædagogik

Individuelle handleerfaringer

Processen er det vigtigste Problem: hvad så med de

sundhedsprofessionelle?

To dominerende pædagogiske forestillinger

Refleksiv sundhed

Mennesket kun kan regulere sig selv - når det trives socialt og lever i en meningsfuld omverden, der kan ’forstyrre’ på en positiv eller skelsættende måde (Wistoft, 2009)

Den sundhedspædagogiske opgave bliver: At koble menneskets selvregulering/læring til den

professionelles viden og faglighed Sammen at åbne for ny indsigt i forhold, der har

betydning for dets mentale og fysiske sundhed At skabe gensidige, meningsfulde og lærende rammer

Den refleksive vej

• Det drejer sig ikke kun om træning eller adfærdsmodificering, men i lige så høj grad om:a) At skabe åbenhed og afklare værdierb) At muliggøre ny indsigt og nye færdighederc) At sikre udfordring og stimulering i forhold til

selvværd og tro på egne evner

• Målet er både læring og kompetenceudvikling, der fører til forandringer i en sundhedsfremmende retning

Tre typer mål

Sundhed udefra

• Motivation• Adfærdsmodificeri

ng

Sundheds indefra

• Selvomsorg• Selvregulering

Refeksiv sundhed

• Værdiafklaring • Læring og

forandring

Lærende omverdensforhold

Relationen mellem borgeren og den sundhedsprofessionelle:

indbefatter involvering og er utænkeligt uden stærk faglighed og pædagogiske kompetencer

kræver overskud, gåpåmod, gode rammer, refleksion og erfaringsudveksling

Refleksiv sundhedspædagogisk rehabilitering

Nødvendigt, at udvikle metoder til at få borgeren til at forholde sig til praksisanvisninger, råd og anden oplysning

Implicerer overvejelser over, hvordan man får sat bestemte udfordringer som indhold i en indsats, og hvordan man derudfra former en pædagogisk tilgang, så borgeren lærer at forholde sig og gribe forandrende ind over for ting, han/hun rent faktisk kan gøre eller ændre

Viden og værdier

VIGTIGT: På den ene side at

afklare den viden og de værdier, man som fagperson trækker på

På den anden side at tage borgerens viden og værdier alvorligt

interessere sig seriøst for, hvad der betyder noget for hende/ham!

Karen Wistoft 2011

22

Eksempler på sundhedsbegreber

I. Bredt og positivt sundhedsbegreb II. Biomedicinsk sundhedsbegreb III. Professionelt sundhedsbegreb IV. Åndeligt sundhedsbegreb V. Inuit (etnisk) sundhedsbegreb

23

I. Bredt og positivt WHO (1947)

”Sundhed er et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed”

To dimensioner: Det gode liv Det sygdomsfrie liv

Karen Wistoft 2011

Karen Wistoft 2011

24

WHO’s Ottawa Charter (1986)

Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker:

ved at yde omsorg for andreved at tage beslutninger og ansvar for sine

levevilkårved at sikre, at det samfund man lever i, skaber

betingelser, som giver mulighed for at opnå sundhed

Karen Wistoft 2011

25

II. Biomedicinsk sundhedsbegreb

Sundhed er et godt helbred

Sundhed er at være rask og frisk

Risiko- og sygdomsorientering

Effekttænkning Sundhed kobles til

kroppen eller det mentale

Karen Wistoft 201126

Individualiserende adfærdsperspektiv

Sundhed forbindes med det

enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd

er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for

er noget der mere eller mindre frit kan vælges

Karen Wistoft 2011

27

III. Professionelt sundhedsbegreb

Afspejler typisk værdier og mål for arbejdet og ikke i så høj grad de sundhedsprofessionelles egne individuelle eller personlige værdier

Sundhed er således den sundhed, man tilskriver sin målgruppe

Skel mellem den individuelle sundhedsbevidsthed (mentale værdier) og den sundhedsprofessionelle rolle/funktion forankret i kollektive (sociale) værdier

Karen Wistoft 2011

28

IV. Åndelig sundhed

Søge det ikke-absolutte Erkendelse af at mennesket ikke skal vide alt Leve et liv i balance og reagere på kroppens

signaler Den primære grund til sygdom, svaghed og depression er

menneskets oplevelse af at være separeret fra den åndelige energi (James, 2002)

Følge sine drifter på en afbalanceret måde Tage ansvar for fx familie, arbejde, miljø Hvile i sig selv, have sindsro, tage hensyn til andre Acceptere begrænsninger og egen magtesløshed –

det er løsningen = åndelig sundhed

Karen Wistoft 201129

V. Inuit sundhed (etnisk sundhedsbegreb)

At være menneske At tingene er på rette

plads Sundhed er derude

(naturen) Det gælder om at

finde sin plads i naturens orden…

Inuk

Lys -sjæl

Ånd -krop

Navn -identite

t

Karen Wistoft 2011 31

Sundhedspædagogiske kompetencer

a) Kunne afklare egen faglighed (viden og værdier)b) Kunne afklare egne og kollegiale værdier et

fælles sundhedsbegreb c) Have blik for borgerens indsigt, værdier og

opfattelse af at leve et godt livd) Kunne kvalificere borgerens idéer og lade dem

indgå i såvel målsætningsarbejde som konkrete gøremål/aktiviteter

e) Kunne gennemføre pædagogiske aktiviteter og løbende justere (evaluere) mål, indhold og form

f) Ville udvikle egen evne til at bryde med normer, vante arbejdsgange og på forhånd vedtagne sandheder!

Tværfaglige kompetencer

Kunne se en sag fra flere siderVære opmærksom på både egne og andres

værdier og de grundantagelser, værdierne bygger på

Være opmærksom på egne og andres kompetencerVære i stand til at åbne sig over for partnernes

viden og metoder og skabe rum for fælles refleksion

Forholde sig åbent til indbyrdes forventninger og roller

Involvere sig ’ægte’ i arbejdet og løbende reflektere over egen opgaveløsning

Den tværfaglige udfordring

1. Formulere fælles mål2. Organisere rehabiliteringen med

udgangspunkt i tværfaglige forståelser og tilgange

3. Kombinere sundhedsfaglig og pædagogisk tilgang til rehabilitering, der bygger på forebyggelse og sundhedsfremme

Spørgsmål til videre diskussion

Hvilken særlig faglighed har jeg i forhold til andre, som også arbejder med min målgruppe?

Hvilken forståelse af min rolle har jeg i forhold til mine samarbejdspartnere?

Hvilken viden trækker jeg (selv) på og hvilken viden trækker vi på, når vi arbejder sammen?

Hvilke forventninger har politikerne, ledere og andre beslutningstagerne ift. de ting vi skal samarbejde om på ældreområdet?