1

Boost Din Energi Af Caroline Fibæk, naturopath i biologisk medicin

www.GreenGoddessGuide.dk

2

Sundhed er ikke bare fravær af sygdom. Sundhed er, når du hver morgen springer glad ud

af sengen, elsker at bruge dig selv i hverdagen og kan holde krop og sind i balance, på trods

af ydre påvirkninger. Sundhed er en gennemgribende lyst til livet uden at have brug for

symptomdæmpende midler.

Træthed er, hvis ikke der er mangel på søvn, et ledsagesymptom ved de fleste akutte og

kroniske problemer.

Årsagerne bag en længerevarende træthed skal altid klarlægges. Oplever du stor træthed

på trods af rigeligt søvn er det en god ide at blive undersøgt hos din læge. Vær opmærksom

på om du lider af blodmangel, lavt blodsukker eller stress.

Hvis ikke trætheden forsvinder, kan en naturopath hjælpe med at finde andre

bagvedliggende årsager og behandle derefter.

De rette vitaminer, mineraler og urter kan gøre en stor forskel.

Binyretræthed

Binyretræthed betyder at binyrerne ikke kan producere nok hormoner, specielt hormonet

kortisol.

Symptomerne kan være følgende:

Uforklarlig træthed, især om morgenen

Besvær med at komme op om morgenen, selvom du går tidligt i seng

Du føler dig udkørt og overbelastet

Svækket immunforsvar, besvær med at komme sig efter sygdom og stress

Tendens til lavt blodtryk

Nedsat sexlyst

Trang til salt og søde ting

Du har det bedst efter klokken 18

Lettere depression

Binyretræthed er en tilstand, hvor binyrerne ikke længere kan producere den normale

mængde hormoner. Det viser sig i en lang række meget forskellige symptomer, hyppigst

ses ovennævte symptomer. Ofte har man også fået sin døgnrytme, så man kommer for sent

i seng og har utroligt svært ved at komme op om morgenen.

Binyrerne producerer steroide hormoner som cortisol, adrenalin, noradrenalin,

aldosteron, testosteron og DHEA. Binyrerne er en del af et større hormonsystem i kroppen,

3

som er med til at regulere bl.a. væskebalancen, blodsukkeret, kønshormonerne, kamp-flugt

reaktionerne, immunforsvaret m.m.

Mennesker, der lider af binyretræthed, producerer ikke nok af to bestemte hormoner

kaldet kortisol og aldosteron.

Kortisols vigtigste funktion er at hjælpe kroppen med at håndtere stressfaktorer som

f.eks. sygdomme, operationer og infektioner. Hormonet hjælper også med at varetage højt

blodtryk og kardiovaskulære funktioner samt med at regulere metabolismen af proteiner,

kulhydrater og fedtstoffer.

Aldosteron regulerer mængderne af salt, kalium og vand i kroppen – aldosteron holder

alle disse i balance.

Der findes mange forskellige stadier af binyretræthed, lige fra en mild træthed til forstadie

til kronisk træthedssyndrom.

TEST dig selv

Den bedste måde at finde ud af, om du lider af trætte binyrer, er at måle

binyrebarkhormonet kortisol. Indholdet i blodet svinger meget døgnet

igennem og skal derfor undersøges på forskellige tidspunkter. En enkelt

måling har ingen værdi. Kortisolmængden måles bedst i en spytprøve

Føler du at du skal slæbe dig igennem dagen? Er du mere træt end du plejer at være? Skal du have koffein eller sukker for at holde dig kørende? Har du meget stor trang til sukker eller salte ting? Er din sexlyst nedsat? Er du drænende træt om morgenen? Har du svært ved at komme i seng om aftenen eller problemer med at falde i søvn? Føler du dig trist eller følelsesløs? Måske lettere deprimeret? Bliver du hurtigere stresset end du tidligere har gjort? Bliver du oftere syg og tager det længere at komme til hægterne efter sygdom? Sortner det ofte for dine øjne når du rejser dig pludseligt? Er dit blodsukker ustabilt? Har du svært ved at holde fokus? Har du hukommelsesproblemer? Taber du ofte tråden når du snakker? Er du drænet for energi ved 15-16 tiden? Får du mere energi efter 18? Kan du nikke genkendende til flere eller mange af disse spørgsmål? Så har du måske binyretræthed.

4

Gode råd, der styrker dine binyrer og giver dig ny energi

14 veje til mere energi og stærkere binyrer

1. Øg dit indtag af rå frugt og grønt så meget som du overhovedet kan. Drik smoothies

med spinat til morgenmad, frugtsalater og friskpresset juice af bladgrønt - gå helt

amok. Her er der endelig en kostvane hvor devisen ”jo mere jo bedre” holder. Du

kan finde opskrifter og inspiration på www.carolinefibaek.wordpress.com

2. Der er mange årsager til manglende energi og overskud – fx mangel på vitaminer og

mineraler. Specielt B12, D3 vitamin og jernmangel kan give udpræget træthed.

Dvitamin får vi fra solens stråler og derfor er de fleste danskere i mangel vinteren

igennem. Du kan blive tjekket for vitamin og mineralmangler hos bl.a. naturopater,

biopater og heilpraktikere.

3. Undgå energirøvere fx som lyst brød, sukker, sodavand, stort indtag af

stivelsesholdige produkter, kaffe, alkohol og cigaretter.

4. Bevæg dig! Gør motion til en leg og dyrk det du aller mest elsker at lave. Dans

samba, hop i trampolin, anskaf en hula hop ring. Børn har et fantastisk

energiniveau som vi som voksne mister ved at side foran kasser som fjernsyn og tv.

5. Panax Ginseng er en urt, som hjælper kroppen til at modstå fysisk og emotionel

stress og træthed. Man bør dog ikke tage ginseng mere end 6 uger uden pause. Start

med 200 ml dgl og øg til max 600 ml koreansk ginseng.

6. Guarana øger fysisk, mental og seksuel energi og modvirker træthed. Guarana

indeholder stoffer, der minder om koffein, dog uden at påvirke søvn eller øge stress

som kaffe gør. Vælg et soltørret knust produkt, da ristning omdanner guaranin til

koffein. Brug guarana som erstatning for kaffe og koffeinholdige drikke – det kan

hjælpe dig til at tage de værste kaffe-abstinenser.

7. Yerba maté er bladende fra det sydamerikanske træ hvor man brygge en

energigivende te fra. Maté indeholder xanthinalkaloider beslægtede med dem som

findes i kaffe og guarana, dog uden koffeins bivirkninger som søvnforstyrrelser og

nervøsitet. Brug maté som erstatning for kaffe, hvis du ellers har et stort

kaffeforbrug.

8. Og for at have energi nok må man selvfølgeligt sove nok. Husk at få mellem 7-9

timers sammenhængende nattesøvn i et helt mørkt rum for at kunne være

veludhvilet næste dag. Gå i seng før kl. 22

9. Alle steroide hormoner , som bl.a. kortisol, dannes af kolesterol, derfor er det vigtigt

at få gode, mættede fedtstoffer i kosten. F.eks, økologisk, kærnet smør (ikke

smørbare blandingsprodukter!) eller kokosolie.

10. Masser af grønt! Klorofyl i bladgrønt sørger for at transportere ilt rundt til alle

cellerne i kroppen. Drik masser af grøn juice og grønne smoothies.

11. Væske: Sørg for at din krop er velhydreret. En krop i væskeunderskud er træt. Start

dagen med et stort glas vand med citronsaft.

5

12. Motion: rør dig hver dag for at ilte kroppens celler og hjernen, men du må endeligt

ikke træne hårdt. Se Anne Bechs træningsvejledning på

www.GreenGoddessGuide.dk

13. Frisk luft og dagslys hver dag er mindst ligeså vigtigt for at opretholde et godt

energiniveau. Hjernen og alle cellerne i din krop har brug for sollys og ilt.

14. Tag et tilskud af de adaptogene urter.

Adaptogene urter til dine binyrer

Denne gruppe af urter styrker dine binyrer, så du bedre kan tåle stress. Der findes en hel

stribe, hvor Panax ginseng hører til blandt de mest kendte. Den er så energigivende og

styrkende, at den faktisk kan være lidt for overvældende for sensitive typer. Af de mere

rolige urter, som alligevel har en kraftig effekt er:

Astragalus membranaceus – hindeagtig astragel

Eleutheroccocus senticosus – russisk rod

Rhodiola rosea – rosenrod

Schisandra chinensis

I helsekosten kan du finde kombinerede ekstrakter af de adaptogene urter.

Kosttilskud

Ved trætte binyrer er der dels et større behov end normalt, og dels er depoterne i kroppen

oftest helt udtømt.

Tag 1-2 vitamin-mineraltabletter af god kvalitet dagligt, fx Spektro eller Multivitamin fra

Pharma Nord.

Tag magnesium 500 eller 800 mg hver aften inden sengetid i en periode. Sørg desuden for

at få masser af bladgrønt.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har også stor betydning for immunsystemet. Vi

har behov for mindst 50-60 mikrogram.

Aminosyren L-carnitin, 1-3 gram dagligt, styrker cellernes kraftværker (mitokondrierne)

og sikrer tilførslen af de sunde fedtsyrer til mitokondrierne. I helsekosten kan du købe All-

Energy fra Solaray, som indeholder l-carnitin, vigtige vitaminer og mineraler samt

adaptogene urter.

Q10, der er et vigtigt hjælpeenzym i kroppen, er også vigtigt for mitokondrierne.

6

Din hjerne og dine cellemembraner har brug for gode fedstoffer. Omega-3 fedtsyren DHA

(Docosahexaensyre) vigtig for hjernen. Tag et tilskud af omega-3 fra enten fisk eller alger,

f.eks. Nordic Naturals Arctic Cod liver Oil eller Omega-3 Zen (vegansk DHA)

Mad

Den kost jeg anvender i min behandling er meget inspireret af begrebet Raw Food –

hvilket vil sige at man lever af rå frugt og grønt, nødder, kerner og frø, koldpressede olier,

bladgrønt og urter. Dette er dog et meget stort skridt for de fleste mennesker – så for at

gøre behandlingen mere ”brugervenlig” har jeg tilføjet lyst økologisk kød, fisk, skalddyr,

æg, hummus og mm. (med mindre andet er specifikt anført for din individuelle diæt)

Uopvarmet frugt og grønt er fyldt med alle de stoffer som gjorde det muligt for dem at

spire og gro – livskraft, enzymer, vand, oxygen, phytokemikalier, vitaminer og mineraler

og masser af andet godt. Uspoleret mad er ærlig mad – hvad du ser er hvad du får. Ingen

skjulte ingredienser, kun frisk og lækker levende mad – til levende kroppe!

Mærk selv forskellen når kroppen vækkes til live igen.

MORGENMAD

Start altid dagen med et stort glas vand med lidt friskpresset

citron.

Grøn juice eller smoothie.

Find flere opskrifter på www.GreenGoddessGuide.dk

De er vigtigt du får godt med protein, væske og gode fedtstoffer fra morgenstunden. Gode

og letoptagelige kilder til protein er: spirulina (ca 65% protein), hampefrø (ca 35%),

chiafrø, bipollen og bladgrønt. Du kan også bruge et godt proteintilskud, som f.eks.

SunWarrior eller WarriorBlend. Æg og fisk kan også være gode kilder. (Vælg ikke rovfisk

pga. indholdet af tungmetaller)

FROKOST/AFTENSMAD

Inddel din tallerken sådan:

25%

75%

7

De 25 % kan f.eks. bestå af: sorte eller røde naturris, økologisk lyst kød om nødvendigt

(f.eks. fjerkræ, lam, gedekød og vildt), fisk, rejer, æg, hummus, kogte bønner og linser,

amaranth, quinoa, let kogt boghvede eller hirse. Gedeost og fåreost specielt friskost

tolereres som regel af de fleste. Godt fedt, f.eks. økologisk kærnet smør eller kokosolie.

De 75 % skal bestå af:

Bladgrønt, f.eks. spinat, blandende salater, krydderurter. Broccoli, blomkål og andre

kåltyper. Grøntsager som gulerødder, tomat, agurk, avokado, løg, hvidløg, svampe, tang,

bønnespirer. Olier, f.eks. hampefrøolie, olivenolie og hørfrøolie. Kerner og frø f.eks. sesam,

solsikke, græskar, hampefrø. Friske urter, f.eks. persille, basilikum, purløg, timian osv.

- Brug så stor variation som muligt og lad dig inspirere på www.GreenGoddessGuide.dk.

MELLEMMÅLTIDER

Grøntsagsstave, frugter, smoothies, nødder og tørret frugt m.m.

TrailMix: lav en god blanding af nødder, kerner, super foods og tørret frugt og hav dem

med dig i en pose.

Specielt vigtigt:

Godt fedt! Alle steroide hormoner , som bl.a. kortisol, dannes af kolesterol, derfor er det

vigtigt at få gode, mættede fedtstoffer i kosten. F.eks, økologisk, kærnet smør (ikke

smørbare blandingsprodukter!) eller kokosolie.

Bladgrønt og mineraler! Kål, babyspinat, vilde urter som skvalderkål og

brændenælder. Alt grønt.

Letoptageligt protein! spirulina (ca 65% protein), hampefrø (ca 35%), chiafrø, bipollen

og bladgrønt. Du kan også bruge et godt proteintilskud, som f.eks. SunWarrior eller

WarriorBlend. Æg og fisk kan også være gode kilder.

Power Urtete

Bland lige dele:

Lakridsrod

*Schisandrabær

*Rhodiola rosea

8

*Maté

Overhæld med kogende vand og lad trække i 5 min.

(Obs! Brug ikke schisandrabær, hvis du er gravid)

*Rhodiola rosea, maté og schisandrabær kan købes på www.rawandmore.dk

Se under TV på www.GreenGoddessGuide.dk, hvordan du laver energigivende Matcha Limonade.

UNDGÅ Energi-Drænere

Når man er træt og mangler energi er det let at hige efter ekstra kulhydrater (brød, sukker,

slik sodavand eller kage) og koffeinholdige drikke, som f.eks kaffe, for at få et ekstra skud

energi til at klare hverdagen. Men sukker og hurtige kulhydrater og kaffe dræner lynhurtigt

din energi.

KAFFE

Der er megen debat om kaffe – er det sundt eller ej? Lige som vi har besluttet os for at

kvitte kaffen finder forskere et sundt stof i kaffebønnen og sådan kan debatten gå frem og

tilbage længe. Så lad os i stedet se på, hvad der sker i din krop, når du drikker

koffeinholdige drikke.

Når du drikker din morgenkaffe tænker du måske ikke over det, men du sender faktisk din

krop på en rutsjebanetur af opture og nedture, for til sidst at lande pladask udmattet og

drænet.

For bare et par timer efter du har drukket din første kop forsvinder det kunstige energi-

kick og mange mennesker får igen trang til endnu et energi-kick fra enten kaffe eller noget

sødt. Og fortsætter du sådan dagen igennem ryger dit energiniveau op og ned og kan ende

med at du udmatter dine binyrer.

Nu er der som sådan intet ondt i kaffebønner – faktisk er der også mange gode egenskaber

ved kaffe. Problemet ligger mere i hvordan vi bruger kaffen. Eller nærmere; hvordan vi

misbruger kaffe. For oftest er kaffedrik en daglig rutine, en vane vi ikke rigtigt kan bryde

ud af og må gøre hver dag. For at vågne, for at få energi, for at komme gennem dagen.

Nogle må have et kaffefix for hyggen – og helst flere gange dagligt.

Men når vi bruger kaffe på den måde burde vi måske hellere se på, hvorfor vi føler vi har

brug for vores daglige koffeinfix.

Er det fordi du ikke kan vågne?

9

Fordi du er træt?

Trænger du til en pause?

Hvis du har problemer med at vågne ordentligt om morgenen, er det måske fordi du ikke

sover nok? Eller måske fordi du ikke sover godt nok?

De fleste mennesker er dehydrerede og mangler væske efter en lang nats søvn. Kaffe er

vandrivende og øger altså vores vandmangel.

At forcere kroppen til at bruge sine energireserver når den føler sig træt er bestemt ikke

godt og det giver dig ingen gevinst på den lange bane – tværtimod.

Når du drikker kaffe (eller sort te eller energidrikke med koffein) starter der et sandt

krigsudbrud af neuronaktivitet i din hjerne som får dine binyrer til at producere en masse

adrenalin. Adrenalin er et stresshormon, og det er blandt andet pga. adrenalin at vi kan

udføre fantastiske og storslåede handlinger, som f.eks. som når en atlet løber sin slutspurt

eller vi udfører nærmest overmenneskelige handlinger. Adrenalin er skyld i vores Fight

and Flight respons, som gjorde vores forfædre i stand til at spurte fra sabeltigere og andre

drabelige fjender. Når du udskiller adrenalin er det for at presse kroppen til at yde sit

yderste. Leveren udskiller alle sine energidepoter og dit blodsukker stiger, din hjerterytme

og puls stiger og din vejrtrækning øges. Dine pupiller udvides og alle processer, som ikke er

essentielle for din overlevelse, sættes i bero – som f.eks. din fordøjelse eller din

reproduktionsevne. Det er alt sammen meget smart, hvis man skal løbe fra en sabeltiger.

Men ikke foran din computer eller på kontoret. Hver dag.

Når du drikker kaffe stimulerer du på helt samme måde kroppen til at skabe den samme

Fight or Flight respons – som jo er helt ubrugelig når du sidder foran computeren ved dit

skrivebord.

Når dit adrenalin-kick er ovre og de energi-ressourcer, som blev frigivet fra din lever er

brugt op – så falder dit blodsukker og din energi igen, drastisk. Og det er let at hige efter

endnu et ”fix”.

Hvis du konstant flere gange i løbet af dagen giver din krop sådan et energifix, enten fra

sukker eller koffein (eller en kombination), så holder du konstant din krop i et Flight or

Fight-mode, hvilket faktisk svarer til at din krop er i konstant beredskab. Forestil dig at du

levede i en krigshærget by og alle konstant var bange for et nyt angreb fra en fremmed

magthaver. Over alt er menneskene skræmte og nervøse – på vagt – for hvad det skal ske

om lidt. Det er kemisk set hvad der foregår i din krop, hvis du konstant holder din krop i en

Fight or Flight reaktion! Denne tilstand kan tilsidst munde ud i kronisk træthed,

udmattelse, nervøsitet, humørsvingninger, søvnproblemer, irritabilitet og depression. Dine

binyrer brænder simpelthen ud – de bliver udkørte. Koffein tvinger dem til at pumpe

10

adrenalin ud i blodbanen, selv når de næsten ikke har mere at give af. Og de må arbejde

hårdere og hårdere for at følge med og det gør dig mere træt og udkørt med tiden.

Og gennem årene kræver det mere og mere kaffe for at opnå det samme energi-kick. Kan

du huske din første kop kaffe? Dengang var det virkeligt noget af et energi-kick, ik? Nu skal

der nok lidt mere til. Nogle skal op på 4-5 kopper om dagen for at bare få lidt effekt. Her

kan man virkeligt tale om trætte binyrer.

Kaffe påvirker altså din krop på samme måde som ethvert andet stof eller narkotikum. Du

starter måske med bare en kop i ny og næ, men langsomt opbygger din krop en tolerance

mod koffeinet og dets effekt – og du må drikke mere for at mærke den samme effekt. Til

sidst kan din krop ikke fungere ordentligt uden. Ellers oplever du abstinenser, som f.eks

hovedpine.

Tips til at bryde ud af dit kaffemisbrug (og opleve ægte energi i stedet!)

1: Sov min 7-9 timer hver nat i et mørkt og roligt rum. Sov ikke med lys eller fjernsyn

tændt.

2: Start med at tilføre væske til din krop hver morgen – drik et stort glas vand når du

vågner

3: trap langsomt ned – tager du en kold tyrker fra et større kaffeforbrug kan du opleve

slemme abstinenser, som f.eks. hovedpine, humørsvingninger, sløvhed, irritabilitet,

koncentrationsproblemer og angst. Reducer dit kaffeindtag gradvist, således at du trapper

ned over flere uger. Erstat en af dine daglige kopper med urtete eller maté i stedet. Efter en

uge erstatter du yderligere en kop kaffe med te. Start med at erstatte den daglige kop kaffe

du mindst vil savne.

4: Spis måltider fordelt over hele dagen, sunde mellemmåltider og god morgenmad for at

holde din energitilførsel jævn dagen igennem.

5: Rå kakao kan give en effekt, som umiddelbart ligner koffeins opkvikkende effekt. Bare

med en mildere effekt på dine binyrer og nervesystem

Hvis du skal bruge flere skræmmescenarier som motivation får at skære ned på din brug af

stimulanser som kaffe, så ser her:

Kaffe:

Undersøgelser viser, at ved bare seks kopper almindelig brygget kaffe på maskine,

øges risikoen for hjertesygdomme.

Puls, blodtryk, kolesterol og triglycerider stiger. Kaffe virker stærkt

sammentrækkende på karrene, og bevirker en øget dannelse af renin som er et

enzym der afgives fra nyrerne til blodbanen, og gennem forskellige processer

påvirker blodtrykket.

11

Ved indtagelse af store mængder kaffe (10 kopper og derover) er der større

sandsynlighed for at udvikle hjertearytmi.

Kaffe har stimulerende virkning på centralnervesystemet. Koffein påvirker

søvnmønstre, koncentration, humør, adfærd og koordination.

Kaffe indeholder cadmium - et af giftigt tungmetal

Fremmer knogleafkalkning og udviklingen af osteoporose (knogleskørhed).

Koffeinet omdannes i kroppen til urinsyre og kan give gigtsymptomer!

Har en hæmmende virkning på galdeudskillelsen, hvilket kan påvirke evnen til at

nedbryde fedt.

Stort forbrug forbindes med barnløshed

Kaffe er vanedannende med abstinenser som hovedpine, humørproblemer, sløvhed,

irritabilitet, koncentrationsproblemer og angst.

Kaffe påvirker den eksokrine og endokrine funktion af bugspytkirtelen.

Kønskirtler og overordnede hormoner påvirkes i negativ retning. Der er øget

tendens til klimakteriebesvær, problemer med at blive gravid, dårligere sædkvalitet,

hæmning af mælkeproduktion hos ammende kvinder og øget risiko for abort under

graviditet.

Både ufødte og nyfødte mangler enzymer der kan nedbryde koffein. Børn kan ikke

udskille koffein før i 7-9 måneders alderen. Hvis moderen drikker kaffe, får barnet

koffein via modermælken.

Det øger produktionen af mavesyre og pepsin. (Koffeinfri kaffe har lignende

virkning)

Kaffe kan give rumlen og irritation i mavetarmkanalen.

Peristaltikken i tarmene øges (det giver tang til afføring) Ved længere tids kraftig

kaffeindtagelse kan peristaltikken dog blive reduceret og det bliver sværere at

komme på toilettet dagligt.

Kaffe indeholder oxalsyre som skal undgås ved bl.a. nyresten.

Leveren omdanner koffeinen til bl.a. urinsyre, og derfor skal kaffe undgås ved

urinsur gigt. Omsætningen af urinsyre nedsættes også ved leversygdomme,

graviditet og p-pille brug

Flere stoffer i kaffe har vanddrivende effekt hvilket medfører tab af mineraler som

kalium, magnesium og calcium, som trækker på kroppens basiske reserver.

Kaffe berøver kroppen 100 mg calcium og 50 mg magnesium pr kop.

Det hæmmer jernoptagelsen med op til 50 %

Zink udvaskes.

Kaffe indeholder atiaminase som modvirker vitamin B1 omsætningen.

Kaffe er den afgrøde i verden, der sprøjtes mest med pesticider.

12

Koge-kaffe indeholder 100-500mg koffein pr. kop,

Filterkaffe 100-150mg pr. kop

Maskinbrygget kaffe 100-120mg pr. kop

Pulverkaffe 80-100mg.

Kroppen bruger 48 timer til at omdanne 66mg koffein!

Koffeinfri u-økologisk kaffe er ikke bedre, fordi man bruger biologiske opløsningsmidler

(ætyl acetat og metylklorid), som er kræftfremkaldende stoffer, til at fjerne koffein fra

bønnerne. Enkelte mærker bruger ufarlig vand-ekstraktion, men det er en tidskrævende og

derfor dyr proces.

Tak for kaff´!

SUKKER

Langt de fleste mennesker ved godt at sukker er usundt. Men de færreste ved hvad der

faktisk sker i kroppen, når vi spiser sukker. For når man først ved hvordan sukkeret

påvirker vores celler og vores indre kemi, så er det ikke sikkert du har lyst til at udsætte dig

selv for sukker igen!

Når du spiser kulhydrater (dvs. brød, mel, pasta, kartofler osv.) nedbrydes de i dit

tarmssystem til sukker – en form for sukker kaldet glukose, som optages let i blodbanen og

giver energi til alle dine celler. Det er også det man kalder blodsukker.

Når du spiser stiger blodsukker og det registrerer din bugspytkirtel, som frigør insulin.

Insulin er et hormon hvis opgave er at åbne op for alle dine celler, så de kan optage

blodsukkere og forbrænde det til energi. Ekstra glukose, som ikke forbrændes lagres som

glykogen i din lever og muskler, så du altid har lidt energi reserver at tærer på. Glykogen er

en slags stivelse, som vi hurtigt kan omdanne til glukose /energi. Når du spiser for mange

kulhydrater omdannes det overskydende glukose til fedt og lages i dit bindevæv – du tager

altså på i vægt.

Når du ikke har fået mad i et stykke tid falder dit blodsukker og så frigiver din

bugspytkirtel hormonet glukagon, som frigiver noget af den tidligere oplagrede glykogen

fra leveren – som glykose og på den måde stiger blodsukkeret igen.

Hvis du spiser mere sukker og kulhydrater end nødvendigt skaber du stress i dine celler,

fordi de forsøger at lagre al den fedt, sukkeret omdannes til.

13

For at mindske noget af den stress træder de store immunforsvarsceller – makrofager – til

for at rydde op. Desværre skaber makrofagernes arbejde inflammation i cellerne.

Inflammation er en slags betændelsestilstand, bare uden pus. Det fedtvæv, som dannes når

vi spiser for meget sukker og kulhydrater, frigiver de inflammatoriske stoffer, som

transporteres med blodbanen rundt til resten af din krop og påvirker alle dine celler

negativt. Inflammation påvirker på den måde alle celler i din krop og cellernes følsomhed

overfor insulin nedsættes- hvilket vil sige at dine celler skal udsættes for en masse insulin

før de vil åbne op for alt det blodsukker som fiser rundt i din krop og venter på at blive

forbrændt inde i cellen. Det stresser din bugspytkirtel til at producere meget mere insulin

og med tiden påvirker det også de celler, som skal producere hormonerne, der skal få

leveren til at frigive din oplagrede energi/stivelse (glykogen) til blodsukker igen. Som

resultat er både din forbrænding af fedt og sukker forstyrret og det giver risiko for forhøjet

blodtryk på grund af åreforkalkning og hjertekarsygdomme.

Det er bevist at sukker:

kan forårsage for højt eller for lavt blodsukkerindhold.

kan påvirke proteiners struktur (AGE-komplekser) og sænker på den måde

optagelsen af protein og hæmmer blodets evne til at transportere stoffer.

forhøjer blodfedtstof og kolesterol i blodet

fremskynder alderdomsprocessen

kan forårsage hyperaktivitet, koncentrationsbesvær og irritabilitet hos børn

kan forårsage depression

kan medføre svampeinfektion

kan give knogleskørhed

bidrager til hjerte-karsygdomme

kan give hovedpine og migræne

ved stort indtag øger risici for Parkinsons sygdom med 33% (de der spiser meget

sukker har 3 gange højere risiko for at udvikle Parkinson, end folk med moderat

forbrug)

kan påvirke fostrets vækst

hæmmer immunforvaret

forårsager caries

Den gennemsnitlige dansker spiser 41 kg sukker om året. Det vil sige at du i løbet af 10 år

spiser ½ ton sukker!

Når du spiser sukker udskiller kroppen desuden mere chrom – et vigtigt mineral, som er

med til at regulere dit blodsukker. Sukker gør det også sværere at optage kalk og

magnesium, begge mineraler som er vigtige for aktiveringen af enzymer og for kroppen

14

energiproduktion. Udover det malker sukker dine knogler for mineraler og bidrager på den

måde kraftigt til udviklingen af knogleskørhed.

Når dit blodsukker er højt sker der en spontan forsukring (glykosylering) af dine celler –

det kaldes AGE-komplekser (Advanced Glycation End-products). Hvis du kunne se ind i

din krop og betragte dine celler ville det se ud som overfladen på et stykke kød, når man

putter det på en varm pande og svitser kødet. Det kan også sammenlignes med en glaseret

skinke. Den samme reation, som sker mellem proteinerne i skinken og sukkeret, er præcis

det samme som du udsætter dine smukke celler for, når du spiser sukker. Det er også AGE

som med tiden farver det hvide i øjnene mere gult og man sætter også udviklingen af

leverpletter i forbindelse med AGE-komplekser.

Og navnet siger det hele – AGE ælder dig indefra og ud. AGE-komplekser binder sig

nemlig til cellerne i væv og organer og ophobes med årene hele livet igennem og hindrer

dine celler i at fungere ordentligt. AGE-komplekser udmatter dit immunforsvar, skader

øjets nethinde, nyrer og nervesystem, gør din hud slap og giver dig rynker.

Udviklingen af disse inflammatoriske stoffer og det øgede niveau af insulin i blodet

påvirker vores hjerne, så forskellige stoffer, som skal regulere vores appetit, forstyrres.

Samme problem anses som en af årsagerne til nedsat indlæring, Alzheimers og demens.

Det er meget let at blive afhængig af sukker og søde sager. Både fordi vi jo genetisk er kodet

til at søge efter den mest energiholdige mad (for mindst mulig indsats) og fordi denne onde

cirkel, som konstant fører til bratte fald i blodsukkeret, vil give os mere lyst til at få et

”quick fix” når vores blodsukker er lavt og på den måde få mere energi.

Men også fordi din hjerne bliver ganske afhængig af sukker. Faktisk ligesom en narkoman

bliver afhængig af at få sit fix. For når du spiser sukker udskiller din hjerne et hormon som

hedder dopamin. Dopamin er en del af belønningssystemet i hjernen. Dopamin skaber en

følelse af velvære

Desværre er sukker en moderne opfindelse som vores krop – der genetisk set – stadig er en

neandertal, slet ikke er designet til at skulle indtage. Og det er meget let at få for meget af

en god ting – for med tiden bliver de celler i hjernen, som skal optage dopamin trætte. Det

kræver simpelthen mere og mere dopamin for at få den samme effekt som tidligere. Og vi

bliver nødt til at spise mere og mere sukker og junk food for at opnå den samme effekt.

Og derfor bliver vi så let hooked på sukker.

Erstat sukker-cravings med sundere alternativer.

Se opskrifterne i opskriftsarkivet på www.GreenGoddessGuide.dk