boligen med artikel om mænd mødesteder i aarhus

BL DANMARKS ALMENE BOLIGER | NR. 2 FEBRUAR 2016 83. RGANG

Der blev studeret almene boliger og almene boformer i den store mlestok, da Inger Stjberg den 15. januar besgte boligafdelinger p sterbro og Nrrebro.

Hold fingrene vkEt markant flertal af den danske befolkning mener ikke, at enlige forldre p kontant-hjlp skal have deres indkomst reduceret.

Affyring af bomber er ikke nokAffyring af krysantemum-bomber i ejendommen er ikke nok til, at retten vil stte beboere ud af deres bolig.

BOLIGENOp og ned ad Ryesgade

BOLIGEN | februar 2016BOLIGEN | februar 20162 3

LEDERLEDERLEDER

Den onde cirkel ken-der vi alt for godt til i nogle af vores ud-satte boligomrder, hvor vi gr et stort arbejde for, at br-nene skal f uddan-nelse og senere en plads p arbejds-markedet.

LEDER

bl

Foto

: A

nna-

Lene

Rib

er

BOLIGENFebruar 201683. rgangISSN 0108-2590

Udgiver:

BL Danmarks Almene BoligerStudiestrde 50, 1554 Kbenhavn VTlf.: 3376 2000, Fax.: 3376 2001E-mail: [email protected]: www.bl.dk

REDAKTIONBent Madsen, direktr i BL, (ansvarsh.), [email protected]: Regnar Nielsen, DJ, [email protected]

Michael Thorberg, DJ, [email protected] Nyvang, DJ, [email protected] Usman, DJ, [email protected] Andersen, DJ, [email protected] Friis Srensen, DJ, [email protected] Ellekrog, DJ, [email protected]

FORSIDEFOTO Stefan Kai Nielsen

LAYOUTHanne Frost, DJ, [email protected] Hansen, DJ, [email protected]

EKSPEDITIONAnja R. Andersen, [email protected]

ANNONCESALGMedia-PartnersTel.: 2089 1848E-mail: [email protected]: www.media-partners.dk

MEDLEM AF Dansk Fagpresse

OPLAG31.492 ekspl.

KONTROLLERET AF Fagpressens Medie Kontrol

TRYK Stibo Graphic A/S

SIDSTE FRISTSidste frist for indlevering af stof er den 1. i mneden fr ud-givelsen. Boligen udsendes med 11 numre rligt til alle aktive bo-ligfolk i den almene bolig sektor, til bestyrelserne, de ansatte i

administrationerne, inspektrer, varme mestre, afdelingsbestyrel-ser, redaktions udvalg, fritidsud-valg m.fl.

Gengivelse af Boligens artikler i uddrag er tilladt, men kilde skal angives. Alle ar tikler fremsttes for forfatterens eget ansvar.BL Danmarks Almene Boliger udgiver desuden 4 numre af Bebo-erbladet til hele beboerkredsen. Abonnement for begge blade kr. 125 p.a. inkl. moms.

Af Bent Madsen | @madsenbent

LIGE NU synes der kun at vre en dominerende dagsorden i dansk politik: Flygtninge. Frste fase i den debat handlede om antallet. Forventeligt handler anden fase om bostning og integration. Og det er en meget vigtig debat, for den vil stte retningen ikke alene for arbejdet i de kommende r, men ogs have en langsigtet betydning. For de flygtninge, som kommer til at opholde sig permanent i Danmark, er det helt afgrende, bde for den enkelte flygtning, dennes evt. brn, lokalsamfundet og i sidste ende samfundskonomien, at de fr tilknytning til arbejdsmarkedet og kommer ind i en positiv social cirkel. Lykkes det ikke, risikerer vi ikke alene, at de enkelte flygtninge fr et liv som marginaliserede, men det vil ogs smitte af p deres brn som negativ social arv. Den onde cirkel kender vi alt for godt til i nogle af vores udsatte boligomrder, hvor vi gr et stort arbejde for, at brnene skal f uddannelse og senere en plads p arbejdsmarkedet. Den positive historie er, at det rent faktisk lykkes i ganske stort omfang. Spejlbilledet er, at det samme desvrre ikke er lykkedes for deres forldre. Vi skal bruge

disse dyrt kbte erfaringer, til at dette svigt ikke gentager sig. I kommunerne er der et tt samarbejde imellem de almene boligorganisationer omkring bostning af flygtninge, der har fet asyl. I nogle kommuner sker en god opflgning, s de nye beboere fr lagt en vej ind i uddannelse og/eller arbejde. Men vi har desvrre ogs eksempler p, at den lokale boligafdeling og boligorganisation kommer til at st alene og efter bedste evne m sikre det, som vi kan kalde en hverdagsintegration. Det er simpelthen ikke godt nok hverken for lokalomrdet eller samfundet som helhed. Boligorganisationerne kan bidrage med mange gode erfaringer, og lokalt er der ogs en stor vilje til at gre en indsats. Det er vigtigt, at alle parter tager deres ansvar. Det fik UIBM helt konkrete eksempler p, da hun for kort tid siden besgte Mjlnerparken, som det ogs er beskrevet i artiklerne p side 1012. Her er det p afgrende vis lykkedes at vende udviklingen i et af de boligomrder, der nrmest var et ikon for betegnelsen udsat boligomrde. Formanden for Lejerbo Kbenhavn fortalte ministeren: Der gr heller ikke lang tid, s behver vi slet ikke en boligsocial indsats mere. Tingene kan lykkes lad os nu gre det rigtige fra starten.

DEN DOMINERENDE DAGSORDEN


30 32

8 14

4 BOMBER ER IKKE NOK Boligen har samlet fire sager, hvor lejere

enten har sprngt eller p srdeles farlig vis opbevaret krysantemumbomber i den ejendom, hvor de bor. P trods af at bomberne har en sprngkraft, der svarer til en hndgranat, s er det ikke nok til at blive sat ud af boligen.

8 P MNDENES PRMISSER Et australsk koncept, hvor mnd mdes for

at vre aktive sammen og skabe netvrk, er fundet til Danmark.

10 MINISTERIELT BESG Ministeren for udlndinge, integration og

boliger har besgt almene boliger i Kbenhavn. Boligen var med.

14 DET BEHVER IKKE AT VRE SVRT I Viborg lser kommune og boligselskaber i

tt samarbejde med lokalsamfundet de udfordringer, der kommer med flygtningestrmmen.

18 INDBLIK DET ER PRVET FR, OG DET VIRKER IKKE

Et kontanthjlpsloft, svarende til det der aktuelt er stillet forslag om, blev indfrt i 2004. Det bragte ikke flere i arbejde, men satte gang i udsttelserne.

24 STOP FOR OVERFYLDTE LEJLIGHEDER rhusianske boligorganisationer slr ned p

overfyldte lejligheder. Det virker. Siden 2013 er antallet faldet med 69 procent.

26 GOD HISTORIE, MEN SAVNER NUTIDEN Boligen anmelder ny bog om Bellahj.

28 STOP FOR NEDRIVNINGER KOSTER DYRT Boligorganisationer og i sidste ende beboerne

kommer til at tabe mange penge p stoppet for nedrivninger af almene boliger, der er dikteret af Ministeriet for Udlndinge, Integration og Boliger.

30 DEN NSTE HELHEDSPLAN Den nuvrende sociale helhedsplan for

Gellerup lber i endnu to r. Men Brabrand Boligforening er allerede ved at forberede ansgningen til den nste.

32 KOMMENTAR OG ANALYSE Boligens arkitekturanmelder, Nathan Romero

Muelas, anmelder ungdomsboliger p Aarhus Havn.

INDHOLD


Af Michael Thorberg | [email protected]

11. januar 2015, Vollsmose: En sndag midt i mneden kommer Rul-lemarie helt fra EOD (Explosive Ord-nance Disposal) i Skive for at fjerne en krysantemumbombe p strrelse med en hndbold. Det er politiet, som under en ransagning finder bomben i en ude-stue i Bgeparken.

11. marts 2015, Odense ret: Beboeren fra Bgeparken dmmes blandt andet for at have haft en del for-skellige ulovlige vben kastekse, sa-muraisvrd, ammunition og en 6 tommer krysantemumbombe opbevaret i boligen.

4. maj 2015: Boligorganisationen Civicas advokat skriver til beboeren, at man i Civica ikke vil tolerere den slags fra en beboer, og at lejemlet derfor ophves. Beboe-ren accepterer ikke at fraflytte, og sa-gen gr videre.

23. oktober 2015, Odense ret: Civica taber sagen og skal betale 15.000 til beboeren. Det svarer til ved-kommendes omkostninger i sagen. I dommen begrundes kendelsen blandt andet med, at retten ikke finder, at der er frt bevis for, at bomben var tilstrk-kelig farlig til at opfylde almenlejelo-vens 81, stykke 1 og 2 (se boks). Civica anker sagen.

For let eller for svrt?I de seneste mneder har der vret debat i medierne, om det var blevet for let for boligorganisationer at stte kriminelle lejere ud. Anledningen er de ny regler, som giver politiet mulighed for at tippe en boligorganisation om domme for alvorlig kriminalitet udfrt af beboere i et alment i boligomrde. Boligen skrev ogs om sagen og undersgte sammen med Dagbladet Politiken, hvor udbredt brugen af de ny regler er. Svaret var: Ikke srlig udbredt. Flere boligorganisationer kommenterede problemstillingen over for Boligen. De vendte sprgsmlet om, s det ld: Er det for svrt at stte beboere ud, som udviser en adfrd, der er til fare for bde ejendom og naboer. M man fx opbevare en krysantemumbombe i sin bolig? Er den overhovedet srlig farlig? Til det sidste sprgsml er svaret i hvert fald ja. Major Sren Kyrval er chef for EOD i Skive og regnes for den frende ekspert i Danmark i sprgsml om sprngstoffer. Han siger: En krysantemumbombe har en sprngkraft, der svarer til en hndgranat. Den m derfor kun hndteres af uddannede fyrvrkere, og der er krav til bde transport og opbevaring. Hvis en krysantemumbombe fr fugt, risikerer den at blive ustabil og dermed ekstremt farlig. Vurderingen fra Kyrval bekrfter

Jens Pilholm, direktr i Civica, i, at det var rigtigt at anke dommen fra Odense ret: Den afgrelse var efter vores mening helt hen i vejret. Bomben l netop i en udestue, hvor der naturligvis er svingende luftfugtighed. Og skal man have Rullemarie til at fjerne den, siger det jo en del om, at den slags er alvorligt.

En bombe p reposenMen kigger man p retspraksis i forhold til at stte beboere ud i forbindelse med krysantemumbomber i boligomrderne, s tyder noget p, at der skal endog ganske meget til, fr man m opsige et lejeml. Det kan BoVest tale med om.

Hvor meget skal der egentlig til, for at man kan opsige et lejeml? Det sprgsml er blevet aktuelt efter sager om krysantemumbomber.

Nr en bombe ikke er nok til at blive sat ud

ALMENLEJELOVEN

81. En lejer kan plgges retsflger efter 82, nr lejeren i flgende tilflde udver adfrd, som er til gene for ejendommen, udlejer, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der lovligt frdes i ejendommen:

1. Nr lejeren udver eller truer med fysisk vold over for de pgldende personer.

2. Nr lejerens adfrd kan vre til fare for ejendommen eller de pgldende personer, herunder p grund af anvendelse af vben eller opbevaring af farefremkaldende materialer i det lejede.


For nogle r siden havde man en sag, hvor en beboer i Tranemosegrd i Brndby blev vred over, at en underbo spillede hj musik. Han skred derfor til handling og tog elevatoren ned til den repos, hvor beboeren med den hje musik boede. Med sig bragte han en krysantemumbombe, som han bragte til sprngning uden for den pgldendes hoveddr. Dren gik i to stykker og flj ind i lejligheden. De to andre hoveddre p reposen blev ogs blst ind. Sagen blev fuldt opklaret, fordi der var videoovervgning i elevatoren. Beboeren erkendte, hvad han havde gjort, men retten i Glostrup ville ikke anerkende BoVests ret til at opsige le

jemlet. Begrundelse: Boligorganisationen havde ikke tidligere haft problemer med den pgldende.

Et nytrsknald i Greve1. januar 2006, Gersagerparken i Greve: Cirka en time efter midnat mens der danses til tvs ABBA-koncert i de sm stuer, og familier med sm brn er p vej hjem fra nytrsfest lyder der et brag, som kan hres i mange kilome-ters omkreds. En bombe, der antages at vre en krysantemumbombe, bringes til sprngning i et indhak ud for en op-gang. Skaderne er omfattende. Ud-hng p bde den ene og anden side af bygningen falder ned. Opgangens

glasfacade trykkes ind, og loftspla-derne falder ned. Dren til klderen trykkes ligeledes ind. I blokken over for 50 meter vk blses 40 vinduer ind, og vinduesrammerne bliver skve. I op-gangen, hvor bomben sprnges, er en familie p fire p vej op ad trapperne. Den mindste er en pige p fire r.

Iflge direktr Per Feldby fra BS61 var det rent held, at ingen mennesker kom til skade ved eksplosionen. Sagen efterforskes nu af politiet, og opklares den, og viser det sig, at det er en beboer i omrdet, som str bag forbrydelsen, vil man i BS61 ogs forsge at opsige lejemlet.

Videoovervgning fra Gersagerparken

opgang 95, nytrsnat nogle f sekunde

r i kl. 01.

Man kan se udhnget udenfor give eft

er og de hvide tagplader indenfor falde

ned.

Opgangspartiet blev raseret i Gersagerparken 95 nytrsnat.Fotos: Polfoto


ALMENT TALENT AKADEMI HAR DEBUTERETDeltagerne p uddannelsen Alment Talent Akademi, udbudt af BL, har vret sam-let for frste gang. Det skete p Hotel Scandic i Kbenhavn den 11. januar, hvor deltagerne og deres chefer var mdt op til frste modul om forandringsledelse. Uddannelsen er en ambitis efteruddannelse for boligselskaber og medarbejdere i den almene sektor, der str over for nye udfordringer og vil have ekstra vitaminer ind i organisationen. Uddannelsen strkker sig over t r og 11 undervisningsgange. KFS

KORT NYT

STOR FLLES SJLLANDSK VENTELISTEBoligselskabet Sjlland har fra nytr etableret en flles ven-teliste sammen med to af de boligorganisationer, der admi-nistrerer Hvals Boligselskab og BoliGrn i Kge Kommune. Samarbejdet omfatter nsten 13.000 boliger. Med den nye flles vente-liste kan du sge boliger i alle tre selskaber mere enkelt, ud-taler boligrdgiver Christina Bjrnvad, Boligselskabet Sjl-land, p dets hjemmeside. Den rlige pris for at vre aktivt boligsgende p venteli-sten er 265 kroner og 120 kro-ner, hvis man er i bero.NEW

Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab vil benytte sig af retten til at stte stenkastere og deres familier ud af deres lejligheder i Volls-mose. I begyndelsen af januar blev ni unge mnd idmt fngsel og betingede udvisningsdomme for en episode i august ved afdelingen Bge-parken. Dommene er anket, men stadfstes dommene, vil de to boligselskaber ikke tve med at stte otte af dem ud. De bor i deres afdelinger.

Vi er helt klar til at tage de ndvendige skridt til at stte familierne ud af deres lejligheder, ogs selv om vi ikke har prvet det fr, siger Bent Bllingtoft, der er direktr i FAB, til Fyens Stiftstidende. De unge er dmt for optjer i bydelen den 9. juni 2015, hvor der blandt andet blev kastet molotovcocktails efter politiet. OLE

KAN BLIVE SAT UD FOR MOLOTOVCOCKTAILS

Foto

: Y

ilmaz

Pol

at


Boligen udkommer 11 gange om ret. I perioden januar 1958 til december 2014 er bladet udkommet 638 gange med i alt godt 25.000 sider. Niklas Jarnit og Markus Srensen, der lser Plan, By & Proces p Roskilde Universitet har i lbet af det sidste halve r lst samtlige sider i de 638 numre. Anstrengelsen er et led i udar-bejdelsen af deres flles speciale, der handler om udviklingen af beboernes triv-sel i de store almene boligomrder, der blev opfrt i 60erne og 70erne. Vi har valgt Boligen som kilde, fordi den igennem perioden har henvendt sig til alle aktrer, der spiller en rolle for udviklingen Beboere, ansatte i boligorganisa-tioner, entreprenrer m.fl., siger Markus Srensen. Og ikke mindst fordi den har vret ben i forhold til at skrive om nye tiltag, og fordi den p trods af at det er sektorens eget blad ogs har vret kritisk, fort-stter Niklas Jarnit. Boligen er udkommet siden januar 1933.RMN

BOLIGENEKSPERTER I

Markus Srensen tv. og Niklas Jarnit bag de 56 rgangsbger med Boligen, de har lst. Foto: Stefan Kai Nielsen

GRNSEKONTROL FRTE TIL STOP AF UDSTTELSERDa Danmark i begyndelsen af januar indfrte grnsekontrol, havde det indi-rekte og uventede konsekvenser for boligselskaber, der havde planlagt udst-telser af beboere p Frederiksberg. Poltiet mtte nemlig oplyse Frederiksberg retskreds, at man ikke havde mandskab til at deltage i udsttelsesforretnin-ger. Blandt de ramte var boligorganisationen fsb, der fik aflyst et enkelt foged-besg. Iflge fogedchef ved Retten p Frederiksberg, Tine Hammershj Madsen, drejede det sig om syv udsttelser, der alle skulle have vret fortaget man-dag den 4. januar. Retten havde ikke planlagt udsttelser resten af ugen. OLE

BOLIGORGA NISATION VLGER EL FOR BEBOERNEFor at skabe konkurrence og sikre bedre priser har det siden 2003 v-ret lejernes eget ansvar at til- og af-melde strm i forbindelse med flyt-ninger. Hos Boligkontoret rhus har man dog oplevet, at nogle beboere helt glemmer at tilmelde sig og der-for midt i papkasser og flytterod str uden strm i kontakterne. Derfor har boligorganisationen be-sluttet at trffe el-valget for beboer-ne og for at afmelde strmmen, nr en beboer flytter ud. Skulle beboer-ne vre uenige i valget, kan de altid vlge en anden udbyder, oplyser Bo-ligkontoret rhus i sit medlemsblad Kvarteret. OLE


Af Ivan Mynster | [email protected] Foto: Jesper Balleby

En mrk efterrsaften i et klderlokale i Trigeparken i Aarhus er syv mnd dukket op til Mnds Mdesteds mde for at planlgge, hvad der

skal p programmet i den kommende tid. Her er det mndene selv, som bestemmer, og det stter ogs sit prg p indretningen af klderlokalet. Fire kuglerunde wclamper oplyser det lille lokale. En slidt beigefarvet sofa, der for lngst har udtjent sin vrnepligt, og et stort firkantet lyst

egetrsbord fylder godt halvdelen af rummet. P bordet er der dkket op med friskbrygget kaffe, smkager og kiks, som bliver fortret, mens mndene snakker om, hvem der fik flest point, da de for nylig var p besg i den lokale skydeklub. Hvis det skal vre mndenes sted, s skal tingene foreg p deres prmisser. Alle skal vre ligevrdige og fle, at de har indflydelse og medbestemmelse, fastslr projektarbejder Kari ster, som er ansvarlig for den daglige drift af Mnds Mdested i Trige og Herredsvang. En plusoplevelseFor en af deltagerne, Poul Horn, har

Mdesteder for mnd spirer frem i almene boligomrder i Aarhus Et australsk koncept, hvor mnd mdes for at vre aktive sammen og skabe netvrk, har fundet vej til Aarhus. Her er Det Boligsociale Fllessekretariat get sammen med boligfor-eninger om at skabe bne mdesteder for mnd i fire boligomrder.

Mndene er samlet rundt om bordet, mens de snakker om den seneste fisketur, hvor projektarbejder Kari ster bde glemte fiskeknive og bffer til grillen.


mdestedet vret et skridt p vejen til at komme videre i livet. Han var i forret ramt af en mindre depression og isolerede sig i sin lejlighed efter arbejde p det lokale forbrndingsanlg for at undg kontakt med andre mennesker. Det er de sm plusoplevelser, der gavner, nr man har det drligt. Man skal ikke have for store plusoplevelser, for s bliver man tudefrans, og det duer heller ikke. Men med en lille positiv dosis fler man sig igen klar til at komme ud blandt andre, siger Poul Horn. Mnds Mdested er stadig i sin indledende fase. Derfor m mndene indtil videre tage til takke med klderlokalet, men de har allerede sgt om tilladelse hos kommunen til at f tre skurvogne. Mens de afventer tilladelsen, har de fet lov til at leje lokalet af boligforeningen i Trigeparken for et symbolsk belb p 200 kroner om mneden.

Konceptet stammer fra AustralienDet australske fnomen Mens Shed er get fra at vre et lille lokalt initiativ til at blive en verdensomspndende bevgelse. I dag er der flere end 1.000 Sheds fordelt over lande som Australien og New Zealand, Irland, Finland, England og Grkenland. Senest er konceptet kommet til Danmark, hvor det gr under navnet Mnds Mdested. Det Boligsociale Fllessekretariat er tovholdere p projektet i Aarhus, som sker i samarbejde med de lokale boligforeninger.

Vi har ofte fet henvendelser fra mnd, som spurgte, om det ikke snart var deres tur til at f nogle aktiviteter. Der er mange aktiviteter for kvinder og begge kn, men alts ogs en eftersprgsel p aktiviteter kun for mnd, siger projektleder Helle Dybdal.

Bliver landsdkkendeIndtil videre er etableret ni mdesteder i landet, mens yderligere tre er i stbeskeen. Mnds Mdested er finansieret af midler fra Satspuljen, Sundhedsministeriet og Landdistrikspuljen, som i januar 2015 afsatte 10 millioner kroner til Forum for Mnds Sundhed. Pengene skal blandt andet finansiere driften af mdesteder for mnd i Billund, Aarhus og Aalborg og p Bornholm og Stevns. I forret 2015 blev der etableret mdesteder i Aarhus i boligomrderne Herredsvang, Frydenlund, Vandtrnsomrdet og Trige. Det Boligsociale Fllessekretariat har iflge Helle Dybdal tidligere for

sgt at sttte opstart af mandeaktiviteter i boligomrder. Hun peger p, at de ofte er stoppet igen efter kort tid. Derfor tog sekretariatet imod invitationen om at vre med i Mnds Mdested med bne arme. Helle Dybdal forudser, at initiativet p lngere sigt kan blive en stor gevinst for boligomrderne. Der er ogs en rkke sundhedsmssige fordele at hste, hvis projektet gr som planlagt, forklarer hun. Hvis man har et netvrk i sit lokalomrde, er der strre chance for, at man trives i sit liv. Der er ogs strre chance for, at man bliver boende i omrdet. P den mde er der ogs en dyb interesse fra boligorganisationernes side i, at det bliver en succes for mndene, siger Helle Dybdal og fastslr, at det er et velkendt faktum, at mnd i mindre grad end kvinder opsger sundhedssystemet. I Australien har man igennem en undersgelse kortlagt de gavnlige effekter for deltagernes fysiske og mentale helbred. P flere parametre kan man se, at de klarer sig bedre end sammenlignelige grupper af mnd, der er mindre socialt aktive. Det fremgr af samme undersgelse, at deltagere i Mens Shed er mere opmrksomme p mentale lidelser som depression og angst. De er ogs mere villige til at sge hjlp hos lge, psykolog, coach, familie, prst eller socialrdgiver, hvis de bliver psykisk syge.

t Poul Horn har fet lettere ved at mde nye mennesker, siden han begyndte at komme p mdestedet. Stedet giver ham ogs et pusterum efter en lang arbejdsdag.

Kontakt os p telefon 76 27 50 00, via mail p [email protected] eller besg os p dbb.as

LGET BY, VEJLE

RENOVERING AF 547 ALMENNYTTIGE LEJLIGHEDER.AREAL: 50.000 M2

Vidste du, at Dansk Boligbyg a/s siden 2010 har renoveret 100.000 m2 fordelt p almene boliger, institutioner og pleje- hjem med en entreprisesum p 600 mill. kr.?

FR

EFTER

Annonce


Af Regnar M. Nielsen | [email protected]: Stefan Kai Nielsen

Der er trangt i foyeren til Mdestedet i Mjlnerparken frst p eftermiddagen fredag den 15. januar. Reprsentanter fra vrtsorganisationen, Lejerbo, andre boligorganisationer, BL, kommune, det lokale politi og ministeriet lytter til afdelingsformand, Sren Dalsgaard, der med akkompagnement fra en powerpointserie redegr for den kommende fysiske renovering af afdelingen. Centreret i lokalet str Inger Stjberg og lytter interesseret. Pludselig rives der i dren. Et par unge mnd vil ind. Sekretariatslederen, Eskild Dahl Pedersen, stikker hovedet ud og fortller, at de ikke kan komme ind nu. Endnu et par unge mnd kommer til. De kigger nysgerrigt ind igennem vinduet. To af dem har ivrigt gang i deres telefoner..

F minutter senere er de f unge mnd blevet til flere, og endnu en forsger at komme ind, mens de nytilkomne ogs skal kigge ind ad vinduet. Endnu engang siger sekretariatschefen, at det ikke kan lade sig gre. Afdelingsformanden er nu frdig med sit indlg. Ministeren bliver bedt om at forlade lokalet, hvor en ikke ubetydelig usikkerhed har bredt sig grundet opbuddet uden for vinduerne. Hun skal flge med op p nste etage, hvor hun i vrigt i overensstemmelse med programmet skal mde en gruppe lokale kvinder. jeblik!, siger hun. Jeg gr lige ud, fortstter hun, mens hun kaster et blik p manden fra PET, der tilsyneladende er den, der er ansvarlig for hendes sikkerhed. Det afgr du selv, siger han uden at udtrykke strre overraskelse. Han har dog trods den korte stning ikke talt frdigt, fr Inger Stjberg har bnet dren, er trdt ud og er

i gang med smilende at hilse p de forsamlede unge mnd. Vi vil bare se, hvad her foregr, siger en af dem. Ministeren forklarer, at hun er inviteret til at se p deres kvarter. M jeg ikke tage et foto af dig? sprger en. Jo! Naturligvis. Meget gerne.I de efterflgende sekunder tages der mange selfies, hvor ministeren str tt sammen med de forsamlede.

Attraktivt og tt ved serneEt improviseret jeblik i et ellers stramt program, hvor ministeren to en halv time tidligere indledte besgsturen i en helt anden slags almene boligafdelinger i Ryesgade p sterbro. Sm afdelinger, der blandet med andre boligtyper, ligger med suvern god beliggenhed i det centrale Kbenhavn med halvandet stenkast ned til serne. Her blev hun blandt andet af AABs direktr, Christian Hgsbro, prsenteret for en afdeling, der er bygget p grunden, som en gang var legepladsen Byggeren. Et diskret, men stort, opbud af politi er spredt ned ad gaden. Betjentene hol

AfvbningMinisteren for udlndinge, integration og boliger besgte Mjlner parken og afdelinger p sterbro.


der rvgent je med selskabet, mens det efter historien om besvrlighederne og navnlig urolighederne, der i 80erne var forbundet med byggeriet p den tidligere legeplads, bevger sig ned ad Ryesgade. Endnu et kort stop denne gang ved en Lejerbo afdeling, som fr et par ord med p vejen af BLs formand, Palle Adamsen inden flget nr en af 3Bs afdelinger. Her byder organisationens nstformand, Iris Gausbo, velkommen. Under besget fortller hun blandt andet om variationen, der er i de almene boliger. Det er ogs os, der har Egedalsvnge afdelingen med juletret, forklarer hun blandt andet ministeren, efter denne har besgt Berit Liberti, der har boet hele sit liv i den attraktive afdeling p skellet imellem sterbro og Nrrebro.

KvindemdeI Mjlnerparken gav de begejstrede unge mnd slip p ministeren, som s kunne g til sit lukkede mde med en gruppe strke lokale kvinder, der blandt andet har sat sig tungt p det lokale beboerdemokrati. En gruppe kvinder, der i vsentlig grad m tilskrives en betydelig del af ren for, at ikke kun beboerdemokratiet fungerer, men ogs skal have en del af ren for de betydelige sociale fremskridt, der igennem de seneste r er sket i bydelen. Efter mdet med kvinderne slutter Inger Stjberg sig igen til sit flge, der begiver sig ud p en spadseretur igennem afdelingen. Der er godt med politi, der passer p ministeren. Om det lngere er ndvendigt, er tvivlsomt. Foran og bag ministerens flge gr

boligomrdets unge mnd og vogter ppasseligt over deres nye veninde.

Et stort lfteMinisteren for udlndinge, integration og boliger slutter efter vandringen igennem omrdet sit besg i en af Mjlnerparkens prvelejligheder. Her redegr chefen for Mjlnerparkens boligsociale indsats og lederen af det lokale politi for succeserne med at nedbringe kriminaliteten i omrdet. Der bliver ligeledes redegjort for succeser med organiseret lektiehjlp og indgelse af mere end 300 fritidsjob til bydelens unge. Indsatser, som formentlig ogs er baggrund for, at Mjlnerpar

ken efter mange rs fast placering p regeringens liste over udsatte boligomrder nu er tt p at komme af listen. Hvor boligomrdet tidligere kunne stte flueben ved alle fem kriterier, som kvalificerer et omrde til listen, s opfylder Mjlnerparken i dag kun tre. Formanden for Lejerbo i Kbenhavn, Jan Httel, og de vrige lejerboreprsentanter siger farvel til ministeren med et stort lfte: Der gr ikke lang tid, s er Mjlnerparken ikke lngere p listen. Der gr heller ikke lang tid, s behver vi slet ikke en boligsocial indsats mere.

AVANT FINDES I 6 SERIER. 200-300-400-500-600-700 serie. RING FOR DEMO/TILBUD. Se film og billeder p vore hjemmeside. MANGE BRUGTE MASKINER P LAGER.

EN MULTIMASKINE MED OVER 100 FORSKELLIGE REDSKABER bl.a. valseudlgger, div. Skovle OG MANGE FLERE.

Danmark - www.avant.dk

Annonce

>>

Boligens fotograf var i hrd konkurrence, da Inger Stjberg besgte Mjlnerparken. Til venstre diskuterer ministeren en sel-fie, som en af omrdets unge mnd har taget, hvor han poserer sammen med ministeren. Til hjre mder ministeren en strre gruppe kvinder, der er bosat i Mjlner parken. Mdet gik s godt, at Inger Stjberg har inviteret dem til sna-rest at besge hende i ministeriet, s de kan tale videre.

BOLIGEN | februar 201612 BOLIGEN | februar 201612

Af Regnar M. Nielsen | [email protected]: Stefan Kai Nielsen

F dage efter ministerens besg i de kbenhavnske almene boligafdelinger deler ministeren sine indtryk med Boligen. Det har vret dejligt at opleve, at man allerede er begyndt med de store udfordringer, siger hun med henvisning til de blandt andet fysiske og boligsociale indsatser i Mjlnerparken. Hjlpen til at udvikle og formidle fritidsjob til brn og unge er utroligt givende. Familier med udenlandsk baggrund kan af gode grunde ikke have det netvrk, der ofte er ndvendigt for at sikre job. Og det glder bde job til voksne og til brn, siger Inger Stjberg. Det er ogs godt tnkt og begavet, at man belnner brn og unge, der op

frer sig ordentligt med et fritidsjob, fortstter hun. Hun fastslr, at indsatserne over for brnene i boligomrderne er utrolig vigtige og afgrende for fremtiden. Men understreger samtidig, at der ogs fortsat skal gres store indsatser i forhold til de voksne. Forldrene er brnenes vigtigste rollemodeller. Man skal ikke vokse op med et billede af, at man kan komme igennem livet i passivitet, siger hun.

PoltiindsatsenOgs den strkt lokalt forankrede politiindsats har imponeret ministeren. Her er et godt eksempel p, hvor meget det betyder, nr borgerne kender deres politi. Helt konkret i Mjlnerparken betd det jo eksempelvis, at beboerne bragte kaffe og kage til betjentene, mens de udfrte deres

arbejde efter terrorsagen sidste r. De gjorde det, fordi de kendte dem og havde tillid til dem, siger Inger Stjberg. Det er resultatet af en lang indsats, der ogs har krvet mod. Det gjorde indtryk p mig, da politiet fortalte, at de under indsatser i forbindelse med uroligheder og lignende har afvist at benytte de masker, politiet ellers anvender for at sikre sig imod eventuelle senere repressalier. Det har krvet mod, som m udspringe af et stort engagement for opgaven, fortstter hun. Ogs helhedsplanen, der skal bne boligomrdet op for omverdenen, gjorde indtryk p ministeren. Forhbentlig vil det ogs f alle beboerne i Mjlnerparken til at bne sig imod omverdenen, siger hun.

Der var mange indtryk, der efter besigtigelsesturen skulle bundflde sig hos ministeren. Det synes at have gjort et godt indtryk.

Fritidsjob, helhedsplaner, lokalt politi

Inger Stjberg fik mange oplevelser med hjem fra besigtigelsesturen i Mjlnerparken og afdelingerne i Ryesgade. Boligen talte med ministe-ren om indtryk-kene, da de havde fet lov til at bund-flde sig.

Inspektr p Grnjordskollegiet, Steen Ryborg:

Solceller p taget er en langt bedre forretning,

end penge i banken.

Kontakt Benny BirkholmChefkonsulent Energi p [email protected] eller 40 34 99 63

Se her hvor meget I kan tjeneForestil jer en tnkt boligforening - Solglimt der har 100 lejeml. Solglimt fr analysereret strmforbruget, og ud fra det investerer foreningen i et solcellanlg p 25 kWp med en tilbagebetalingstid p ca. 8 r. Anlgget er designet, s foreningen kan bruge 90% af strmmen selv, og 10% skal slges til el-nettet. Anlgget koster 300.000 kroner og kan ca. producere 20.000 kWh om ret. Samlet set giver det 500.000 kWh i anlggets garantiperiode p 25 r. (Forsikringspolice)

Solglimts konomi:Indtgt p 1 r:90% af 20.000 kWh 2 kr. = 36.000 kr.10% af 20.000 kWh 60 re= 1.200 kr.I alt rlig indtgt = 37.200 kr.

Indtgt p 25 r:25 x 37.200 = 930.000 kr.

Den totale konomi:Omkostning: -300.000 kr.Indtjening: 930.000 kr.Fortjeneste: 630.000 kr.

Vi vil gerne rette en misforstelse...Al den medie-virak, der har vret omkring solcelle- loven, tilskud, EU og energipriser har betydet, at nogle boligforeninger tror, at det er blevet en indviklet og umulig forretning med et solcelleanlg. Vi vil gerne straks rette den misforstelse. Solceller p boligfore-ninger og kollegier er en bedre forretning end nogen-sinde! Enklere kan det ikke siges.

En del har set lyset og er begyndt at gennemg deres bygningsmasse for at se, hvor der med fordel kan investeres i solcelleanlg. Vi oplever dog stadig at der er mange der tror solceller er en drlig forretning og derfor ikke udnytter muligheden.

Det er NU, I skal f et tilbud hjem p solceller, hvis I gerne vil spare kmpesummer p elregningen.

Boligforeningerne er nemlig lige nu i sammefordelagtige situation som de private boligejere var for nogle r siden, hvor der kom solceller

p det ene parcelhus efter det andet. Chefkonsulent Energi, Benny Birkholm, Bolind.

Udnyt fordelenFordelen er, at boligselskaberne kan udnytte nettomler ordningen, s I kan modregne den strm, I selv produ- cerer 1-1 ved elselskabet. Strm er dyr at kbe, men billig at producere og det kan I udnytte til jeres fordel. Strm koster typisk ca. 2 kr. at kbe pr. kWh. P et solanlg kan I producere strm til ca. 1/2 kr. pr. kWh.

Inspektr p Grnjordskollegiet, Steen Ryborg, t.h. sammen med Kbenhavns overborgmester Frank Jensen ved indvielsen af Danmarks strste kollegie-solenergianlg, som rligt sparer kollegiet for 1/2 mio. kr. p el-regningen.

Hvis I sger den nye 20 MW-pulje inden 1. maj 2016, tilbyder vi et gratis 55 smart-TV, s I kan flge el-produktionen direkte i jeres boligforening.

Eksempel

= strm fra el-selskab til beboernes individuelle forbrug

Solenergistrm til fllesvaskeri, udsugningsanlg, klder- og trappebelysning

= solenergi til foreningens flles forbrug og salg til el-selskab

Gratis

Kontakt os for at f et tilbudVil I ogs spare og tjene penge p strm? Tror I heller ikke p, at prisen p strm fra el-nettet bliver billigere de nste 10 r? Vil I ha en sikker lsning, hvor vi klarer det hele for jer?

I kan kontakte Bolind/MUNK Energy s kommer vi ud til jer, s vi kan skabe et overblik over, hvor meget I kan spare med solceller. Vi har en konomimodel, som kan udregne jeres fortjeneste ud fra en teknisk rapport, og som tager hensyn til inflation, rente osv., den vil vi meget gerne vise jer.


Af Jan Kaare | [email protected]: Lars Holm

Hver mned i 2015 har Viborg Kommune modtaget flygtninge, og hver gang, der er dukket en bus op fra flygtningecentrene, er det get glat med at finde boliger til passagererne. Forklaringen er et tt samarbejde imellem kommunen og Boligselskabet Sct. Jrgen og Viborg Boligselskab. Vi bruger ogs det private boligmarked, men vi har navnlig et tt samarbejde med de to boligselskaber om blandt andet at finde boliger, siger Charlotte Burvil, der er arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune og dermed ansvarlig for flygtningemodtagelsen. Boligselskaberne har iflge arbejdsmarkedschefen vret gode til at imdekomme de behov, som kommunen har p flygtningeomrdet. Vi ved kun med en eller

to mneders varsel, hvor mange flygtninge der kommer, og hvem de er. Men s snart oplysningen er i hus, kontakter vi boligselskaberne. S kommer de nye flygtninge ind p ventelisterne til de boliger, hvor der er plads, og hvor det passer med kommunens flygtningestrategi. Det er en

fantastisk hjlp og har indtil nu gjort det muligt at skaffe boliger til alle fra dag et.

Ogs hjlp til beskftigelseViborg Kommune har valgt at fordele nye flygtninge p s mange lokalsamfund som muligt. Det passer fint

med, at Boligselskabet Sct. Jrgen har afdelinger spredt ud over store dele af kommunen. Alligevel er det ikke helt ukompliceret at vre med til at lse opgaven med at indkvartere flygtningene. Der er mindst to hurdler, siger Hans Erik Lund, direktr for Boligselskabet

Shukri Aref Khalbash, der fr hjlp til plneklipning af ejendomsfunktionr Hardy Mogen-sen, er netop startet i praktik i Boligselskabet Sct. Jrgens afdeling i landsbyen Lgstrup.

Boligselskaber og boligafdelinger samarbejder tt med Viborg Kommune om in-tegration og om at skaffe boliger til flygtninge fra blandt andet Syrien.

Tt samarbejde skaber plads til flygtninge


Shukri Aref Khalbash flygtede til Danmark fra Syrien i slut-ningen af 2014. Han glder sig meget til at f foden in-denfor p det danske arbejds-marked, mens han venter p at blive genforenet med sin familie. Shukri Aref Khalbash er til at begynde med i prak-tik to dage om ugen og gr tre dage p sprogskole.

I Rdkrparken satser man p at f hele byen med til at inte grere boligafdelingens flygtninge.

Hele lokalsamfundet skal med

I Rdkrparken i Rdkrsbro sydst for Viborg har man valgt at vre proaktiv i forhold til flygtninge. Nr der rykker flygtninge ind i ledige boliger, bliver de med det samme kontaktet af frivillige og opfordret til at vre med i aktiviteter. Resultat: Nste gang, der skal vre fllesspisning i Kvartershuset, er det fire syriske flygtninge, der str for madlavningen, og 10-15 flygtninge er med i den lokale fodboldklub. I vores boligomrde ved vi, hvilke konsekvenser det har at vre isoleret fra det omkringliggende samfund. Derfor har vi fra begyndelsen valgt at g aktivt ind i integrationen, s flygtningene hurtigst muligt kommer med i fllesskabet, siger afdelingsformand formand Poul Bloksgaard.

Gerne tolkehjlpRdkrparken er en del af en social helhedsplan, og der har tidligere vret problemer med ghettodannelse. Derfor er afdelingsbestyrelsen meget opmrksom p, at

integrationen kommer til at omfatte hele bysamfundet. Nr man har vret i et omrde, hvor folk helst flyttede fra, er det afgrende, at det ikke kun er hos os, flygtningene bliver integreret. De skal med i hele byens liv. Derfor har vi vret med til at tage initiativ til at holde borgermder for at skaffe frivillige fra hele Rdkrsbro, siger afdelingsformanden. Det er samspillet imellem beboere, boligselskab og kommune, der er krumtappen i en vellykket integrationsproces, og selvom det er get godt indtil nu, vil Poul Bloksgaard gerne have, at kommunen kommer endnu mere p banen. Man kan lre hinanden at kende ved at spile fodbold sammen, men det gr meget nemmere, hvis der til at begynde med er mulighed for at tale sammen. Derfor hber jeg, at kommunen vil stille tolke til rdighed, nr vi fr behov for det. Rdkrparken bestr af 96 boliger.

Sct. Jrgen. Flygtninge fr i dag frre penge fra det offentlige, og mange kan derfor have svrt ved at betale husleje, og en stor del af flygtningene er enlige, hvilket kan gre det svrt at matche dem med de boliger, der bliver ledige. Boligselskabet har valgt at tackle udfordringerne ved i nogle tilflde i en periode at snke huslejen en smule for at hjlpe flygtningen til en bolig. Boligselskabet Sct. Jrgen arbejder ogs med integration p anden vis. Man har netop indget en aftale med kommunen om at beskftige fem syriske flygtninge i en periode p syv mneder. De skal assistere ejendomsfunktionrer og lse andre praktiske opgaver. Vi vil generelt gerne vre med til at srge for, at flygtninge bliver velintegreret, og det er ikke nok for dem at have en bolig. De skal ogs finde en plads p arbejdsmarkedet, siger Hans Erik Lund. Viborg Kommune har siden januar modtaget 150 flygtninge, og man venter, at antallet vil stige fremover.

Det er langt fra i alle kommuner, at samarbejdet imellem kommuner og boligselskaber fungerer optimalt, nr det handler om at finde boliger til flygtninge. Det mener boligsocial konsulent i Kommunernes Landsforening, Kathrine Bek Nyboe. Det umiddelbare indtryk er, at der er stor forskel p, hvor godt samarbejdet fun

gerer, men vi har ikke nogen samlet viden p omrdet. Det forsger vi nu at skaffe, siger konsulenten. Som en del af en strre undersgelse af integrationsarbejdet i kommunerne vil KL i lbet af de kommende mneder undersge, hvor det gr godt med boligindsatsen, og hvor det gr mindre godt.

Stor forskel p samarbejde

BOLIGEN | februar 201616

TINGBJERG RYKKER FOR DE

HJEMLSEFrostgraderne gr hrdt udover de hjemlse herhjem-me. Ndherbergene er fyldt op, og srligt hjemlse uden identitetspapirer kan blive ndt til at sove under ben himmel. Men flere steder rykker civilsamfundet nu for at hjl-pe og lave ndherberg. Blandt andet i boligomrdet Tingbjerg ved Kbenhavn, hvor der er stillet en opvar-met hal til rdighed. Initiativet blev taget af journalist Signe Wenne-berg og i Tingbjerg tog lokalpolitikeren og ildsjlen Sheikh Saleem ideen op. Flere andre steder i ho-vedstadsomrdet har private skabt rum med var-me og lidt mad og drikke, til de frysende hjemlse. KFS

KORT NYT

HALV MILLIARD TIL RENOVERING I ALBERTSLUND SYD

Til maj gr frste etape af den meget omfattende renovering af grdhusene i Albertslund i gang. Det er NCC, der har fet opgaven med at renovere 493 grdhavehuse. Kontraktsum-men er p 490 millioner alts nsten en halv milliard. Bag renoveringen str Albertslund Boligselskabs afdeling 3702 syd, administreret af Bo-Vest. Nr renoveringsarbejdet er ved at vre slut, udbydes de nste etaper af den omfat-tende opgave.MITH

HOTSPOT GIVER LAVERE UNGDOMS- KRIMINALITETDe kommuner, som har en hotspot-indsats, har oplevet et markant fald i ungdomskriminaliteten, viser en ny evalue-ring fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU). Metoden er blevet testet i otte udsatte boligomrder i danske kom-muner med hj kriminalitet blandt unge. Her har kommu-nerne udnvnt en hotspot-chef som ansvarlig for at styre og koordinere det kriminalprventive arbejde i boligomr-derne p tvrs af boligorganisation, politi, civilsamfund og internt imellem kommunens forskellige forvaltninger. Samtidig rummer hotspot-indsatsen ogs en opsgende indsats p gadeplansniveau. Resultaterne har udlndinge-, integrations- og boligmi-nister Inger Stjbergs opmrksomhed: Det er utroligt positivt, at evalueringen af hotspot-ind-satsen nu giver os viden om, hvordan kommunerne sik-rer det i praksis. Og derfor vil jeg strkt opfordre landets kommuner til at lre af disse indsatser, siger hun.MITH

INGEN GRUND TIL RADON-FRYGT

I ETAGEBOLIGERRadon er en radioaktiv gasart, som trnger ind i boliger igennem uttheder i bygningens konstruktion imod jor-den. Og nu har en undersgelse fra Statens Byggeforsk-ningsinstitut slet fast, at der er meget ringe risiko for et for hjt radon-indhold i luften, hvis man bor i en etagebo-lig. Der er mest radon i boliger, som ligger i stueetagen i huse med terrndk. Risikoen for et for hjt indhold af radon falder markant, nr der er klder under boligen, el-ler nr boligen ligger p 1. sal og hjere. Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, som dannes af radium, der findes i jorden. Det kan hver-ken lugtes, smages eller ses men det kan mles i boli-gens inde-luft. Hvert r dr cirka 300 danskere af lunge-krft, som sknnes at stamme fra radon.MITH

Behovet for en omfattende renovering af grdhavehusene er stort. Beboerne genhuses under arbejdet.Foto: Bo-Vest

BOLIGEN | februar 2016 17

UDVIDET SAMARBEJDE I SILKEBORGSiden nytr har 85 procent af de alme-ne boliger i Silkeborg Kommune kunnet fin-des p en flles ven-teliste. Boligportalen BoligSilkeborg er vok-set. Nu er Silkeborg Boligselskab kom-met med i samarbej-det, som i forvejen har omfattet AAB Sil-keborg og Arbejder-nes Byggeforening. Udvidelsen af sam-arbejdet medfrer, at de lokale boligs-gende fr valgmulig-heder i et strre geo-grafisk omrde, da Silkeborg Boligsel-skab er strkt reprsenteret i oplandsbyerne. Samtidig er hjemmesiden BoligSilkeborg.dk blevet fornyet. Desuden er det blevet nemmere at sge bolig og tjekke sine boligtilbud p computer, tablet og mobil.NEW

REGULERING AF HUSLEJER MDER SKEPSIS P CHRISTIANSBORGKort fr nytr kortlagde DR huslejepriserne i den almene sektor og lagde dermed op til debat om huslejeforskelle-ne rundt omkring i landet. Prisforskellene gr indtryk p Christiansborg, men par-tierne er skeptiske over for forslag om at udjvne priser-ne. Venstres boligordfrer, Britt Bager, siger til DR: En udjvning af huslejeniveauerne ville krve, at vi satte beboerdemokratiet ud af kraft, og det er jeg og Ven-stre ikke umiddelbart tilhngere af. Men vi vil gerne se forslag. Ogs i DF vil man gerne diskutere udligningsordninger, mens Socialdemokraterne ikke er meget for at hve de billigste huslejer for at stte de dyreste ned. Alternativet og Enhedslisten vil heller ikke flytte penge fra den ene af-deling til den anden. KFS

Herslevvej 49, Herslev, 4000 Roskilde, Tlf. [email protected] - www.annestausholm.dk

ANNE STAUSHO

LM LAN

DSKABSARKITEKTER

ANNE

STAUSHOLM LAN

DSKAB

SARKITEKTER

ANN

E ST

AUSHO

LM LANDSKABSARKITEKTERANNE STA

USH

OLM

LAN

DSKA

BSARKITEKTER

Landskabsarkitekter

LANDSKABRENOVERING, NYANLG, KLIMATILPASNING, PLEJE- OG DRIFTSPLANER OG KONCEPTUDVIKLING

Udarbejdelse af opgaver inden for Bygherrerdgivning Projektering- og projektledelse Borgerinddragelse Myndighedsbehandling Udbud af driftsopgaver

Vores anlg er kendetegnet ved at danne robuste rammer for gode friarealer til alle aldersgrupper og med en hensigtsmssig og konomisk fordelagtig drift. Vi sammenstter opgaven efter det aktuelle behov og den givne konomi.

Vi tilbyder lsninger i samarbejde med andre professionelle aktrer inden for landmling, arkitekter og rdgivende ingenirer med specialer i bl.a. kloak og regnvandshndtering.

Kontakt os gerne for en uforpligtende samtale.

Annoncer

Nnsom trring af vasketj Affugtningsanlg til vaskeklder Trret nsten som i den friske luft Energiklasse A1 Skner tj og bygningen Ingen mug og skimmel

Se mere panderbergklima.dk

eller ring43 999 888

Indblik af Samina Usman & Regnar M. Nielsen | [email protected] | [email protected]

I december fremlagde regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti et lovforslag om et nyt kontanthjlpsloft Et for-slag, der iflge regeringens egne beregninger isr vil ramme enlige forldre med brn. Opinionsinstituttet A&B Analyse har for Boligen spurgt Danmarks befolkning om, hvor meget det er ac-ceptabelt at reducere enlige forsrgeres indkomst for at ge deres incitament til at arbejde. 57 procent af befolkningen siger 0 procent. Der skal ikke tages penge fra enlige forldre p kon-tanthjlp. 20 procent af befolkningen svarer, at der kan tages 10 procent. Og resten mener, at der kan tages mere fra dem. Skal der tages penge fra enlige forldre p kontant-hjlp, er 80 procent af befolkningen enige om, at re-duktionen af indkomsten skal ske gradvist, s man ek-sempelvis kan undg udsttelser.

Undersgelsen er foretaget af A&B Analyse i dagene fra den 11. til den 15. december 2015. I alt deltog 1.103 personer i alderen fra 18 og opefter i unders-gelsen.

0 %

10 %

20 %

30 %

Over 30 % 7,7,2 % 4,1 % 10,5 % 20,5 % 57,2 %

0 10 20 30 40 50 60

I teltlejre

I opsamlingslandsbyer

Boliger 17,1%

58,8% 24,1%

Andet

0 10 20 30 40 50 60

3 personer

4 personer

5 personer

6 personer

Flere end 6 personer 7,3% 13,7% 9,2 % 11,8% 58%

HOLD FINGRENE FRA ENLIGE FORLDRES BOLIGSIKRING

DANMARKS BEFOLKNING:


Foto

: Sca

npix

INDBLIK > BEBUDET LOFT OVER KONTANTHJLP

0 %

10 %

20 %

30 %

Over 30 % 7,7,2 % 4,1 % 10,5 % 20,5 % 57,2 %

0 10 20 30 40 50 60

I teltlejre

I opsamlingslandsbyer

Boliger 17,1%

58,8% 24,1%

Andet

0 10 20 30 40 50 60

3 personer

4 personer

5 personer

6 personer

Flere end 6 personer 7,3% 13,7% 9,2 % 11,8% 58%

Hvor meget er det acceptabelt at reducere indkomsten for enlige forsrgere p kontanthjlp for at ge incitamentet til at arbejde? Undersgelsen med

oplysninger om, hvad eksempelvis kvinder i forhold til mnd,

jyder i forhold til kbenhavnere mener om sprgsmlene, kan ses p blboligen.dk. Samme sted kan der lses flere artikler, som uddyber

indhold og konsekvens af regeringens forslag.


>>


KONTANTHJLPSLOFTET ER PRVET FR:

IKKE FLERE I ARBEJDE, MEN MANGE FLERE UDSTTELSER Antallet af udsttelser efter blandt andet indfrelsen af det frste kontanthjlpsloft i 2004 steg s voldsomt, at Domstolsstyrelsen skulle ndre sine beregningsmetoder.

I 2003 vedtog et flertal i det davrende Folketing et loft over, hvor meget kontanthjlpsmodtagere kunne mod-tage i kontanthjlp, boligsikring og srlig sttte. Den-gang som med det nye kontanthjlpsloft var form-let, at det skulle motivere personer p kontanthjlp til i hjere grad at sge arbejdsmarkedet. Loftet, der typisk betd imellem 700 og 2.000 kroner mindre i indkomst, trdte i kraft den 1. januar 2004. Halv-andet r senere prsenterede SFI en strre unders-gelse, der hed Loft over ydelser. Den mlte den beskf-tigelsesmssige effekt af loftet over kontanthjlpen. Loftet synes ikke at have fet flere kontanthjlps-modtagere i beskftigelse i lbet af den betragtede pe-riode. Der er sledes ikke kommet flere i arbejde blandt de respondenter, der berres af loftet, end blandt de re-spondenter, der ikke berres. Sdan ld den overordnede konklusion i undersgel-sen, der var baseret p to tidsmssigt adskilte inter-views med 1.000 kontanthjlpsmodtagere. Undersgelsen viste videre, at kontanthjlpsmodta-gere generelt ikke havde problemer med motivationen i forhold til at arbejde. I stedet var de i vid udstrkning afskret fra at arbejde p grund af drligt helbred, sprog-problemer med mere.

FLERE UDSTTELSERMens kontanthjlpsloftet, der trdte i kraft i 2004, ikke

bragte nvnevrdigt flere kontanthjlpsmodtagere i job, s blev der i 2004 og de efterflgende r sat langt flere ud af deres lejligheder, fordi de ikke kunne betale deres husleje. Mens der iflge Domstolsstyrelsens tal i 2003 blev udsat godt 3.800, s steg det tal i de efter-flgende r stt, sledes at der i 2007 blev udsat 4.600. En stigning p 21 procent. Det skal i denne sammenhng retfrdigvis nvnes, at antallet af udsttelser allerede var begyndt at stige i 2003, alts fr kontanthjlpsloftets indfrelse. HOKUS POKUSFor regeringen var stigningen i antallet af udsttelser blevet et s voldsomt problem, at Socialforskningsinsti-tuttet blev plagt at gennemfre en grundig rsagsana-lyse. Den blev prsenteret i april 2008 af social- og bo-ligminister Karen Jespersen. Tilhrerne blev her prsen-teret for langt lavere tal i udviklingen af udsttelser, end de tal, man ellers kendte fra de foregende r. Forklarin-gen var, at Domstolsstyrelsen, der udgiver de rlige tal over fogedretternes udsttelser, pludselig havde ndret mden, beregningerne blev foretaget p. Pludselig mtte udsttelser, hvor lejeren efter domsafsigelse var net at flytte, inden fogeden kom, ikke lngere tlle med. Ogs selvom selve fogedforretningen i realiteten ofte var gen-nemfrt, ved at foged, flyttebil, politi og kommunale re-prsentanter var mdt op p boplen. P den mde




blev det samlede udsttelsestal for 2007 barberet fra 4.600 udsttelser ned til cirka 3.400. P trods af at Domstolsstyrelsen fremadrettet benyt-tede den nye beregningsmodel, der alts ikke lngere talte de udsttelser med, hvor beboerne havde net at flytte, steg dette tal dog stt frem til og med 2011, hvor der blev udsat 4.400 husstande, fordi de ikke havde betalt deres husleje.

NYT LOFT P VEJDa den stigende kurve over udsttelser knkkede frst i 2012, var kontanthjlpsloftet sammen med en rkke andre beskringer herunder ogs en 225-timersregel blevet afskaffet den 1. januar samme r. I 2014 der er det seneste tal blev der udsat 3.300. Nu har regeringen foreslet at genindfre bde kon-tanthjlpsloft og 350-timersregel. Cirka 30.000 kon-tanthjlpsmodtagere ventes at blive ramt af det nye loft og den nye timeregel. Beregninger foretaget til re-geringens eget lovforslag viser eksempelvis, at enlige kontanthjlpsmodtagere med brn vil miste godt 2.000 kroner (cirka 20 procent af rdighedsbelbet) om mneden. Af lovforslaget fremgr det videre, at for-ventningen er, at indfrelsen af et nyt kontant-hjlpsloft vil bringe cirka 650 af de berrte 30.000 kontanthjlpsmodtagere i beskftigelse.

KONTANTHJLPS- MODTAGERE SRLIGT UDSATTEAf den store undersgelse om udsttelser, som Socialforskningsinstituttet gennemfrte i 2007, fremgik det, at kontanthjlpsmodtagere er strkt overreprsenterede blandt beboerne i husstande, der udsttes, fordi de ikke har betalt husleje. I alt var 30 procent af de udsatte p kontanthjlp.

0

1000

2000

3000

4000

5000

20122011201020092008200720062005200420032002

Antal udsttelser

r


Udvikling i udsttelser 2002-2012

Tallene i figuren stammer fra Domstolsstyrelsen, der har udarbejdet statistikken siden 2002. Tal for udsttelser efter 2012 kan findes p Domstolsstyrelsens hjemmeside.

>>


FORLDER FONDEN:

Vi er dybt bekymrede Som privat, social hjlpeorganisation, arbejder For-lder Fonden (tidligere Fonden for Enlige Mdre og Fdre) for at forbedre enliges livsvilkr. Fonden r-der over 42 midlertidige akutboliger og har igennem lngere tid kunnet mrke et pres p behovet for enlige, der sger billige boliger. Leder Kirstine Srensen fortller, at en stor an-del af de personer, der sger hjlp hos Forlder Fonden, typisk er p kontanthjlp. Vi er dybt bekymrede over regeringens kontant-hjlpsreform, og vi frygter klart en stigning i udst-telser. De fleste ved jo, at huslejen er det vigtigste at f betalt, og det skaber nogle forhutlede hver-dagsliv med f penge til mad og brnefdselsdage. Vores officielle melding er, at vi forstr det politiske budskab om, at folk skal have et incitament til at tage et arbejde. Men som boligaktr for enlige for-ldre, der har det konomisk vanskeligt, er vi strkt foruroligede, lyder det fra lederen.

KOMMUNERNES LANDSFORENING:

Antallet af hjemlse stiger I et hringssvar fra KL er budskabet klart. Det sva-rer til et selvml, hvis regeringen indfrer sin bebu-dede kontanthjlpsreform. Med lovforslaget vil an-tallet af udsttelser forventeligt stige, hvilket er i strid med regeringens egen 2020-mlstning p det sociale omrde, der netop gr ud p at ned-bringe antallet af hjemlse. Stiger antallet af udsttelser, betyder det, at der bliver lagt et yderligere pres p kommunerne, som skal hjlpe med at finde nye billige boliger. Og den opgave er urealistisk, fordi der allerede str 17.000 flygtninge, som venter p en bolig. Sledes uddyber ny nstformand i KL, Jacob Bundsgaard: Vi befinder os i en situation, hvor der er et enormt stort pres p at finde billige boliger, og det glder stort set alle kommuner. Scenariet er, at det bliver meget vanskeligt for de her borgere at f rd til at betale en helt almindelig bolig, og bekymrin-gen er ogs, at en rkke af de her borgere vil vre henvist til forsorgshjem, som igen betyder, at kom-munen fr en opgave skubbet over p deres bord. Jacob Bundsgaard peger desuden p, at kontant-hjlpsreformen skal ses i sammenhng med, at man samtidig har indfrt en integrationsydelse, der betyder, at kampen om de billige boliger er ganske massiv, hvilket gr, at det bliver yderligere vanske-ligt at finde en passende bolig. KL opfordrer p det kraftigste Folketinget til, at der bygges flere billige boliger.

Historien er ikke ene om at pege p muligheden for, at et nyt kontant-hjlpsloft kan stte gang i udsttelsesforretningerne. Bl.a. Kommunernes Landsforening og Forlder Fonden frygter, at det vil f alvorlige konsekven-ser for de cirka 30.000 kontanthjlpsmodtagere, som loftet vil ramme.



MDREHJLPENSkal vi ikke prve at gre noget andet end at straffe brnene til de kontanthjlpsmodtagere, som ikke er i stand til at tage et job? Mske er det p tide, vi prver at lse nogle af de bagvedlig-gende problemer, s de faktisk bliver i stand til at tage et arbejde. Det kan betale sig for samfundet, og det kan gre en forskel i rigtig mange brns liv. Fra debatindlg bragt p Altinget.dk 19/11/15 af Mads Roke

Clausen, direktr i Mdrehjlpen.


HORSENS-BOLIGER I TAGETAGENI forbindelse med en helhedsplan vil Horsens Sociale Bo-ligselskab indrette lejligheder i uudnyttede tagetager. Det sker i afdeling sterled. Der indrettes fire tagboliger for-delt p fire boligblokke, hvor der etableres elevatorer i for-bindelse med projektet. Helhedsplanen omfatter syv blokke fra 1956-62. Hor-sens Byrd har netop godkendt projektet.NEW

KORT NYT

LEJLIGHEDEN SKRUMPER LIGE EFTER INDFLYTNINGLea Jrgensen og Johan Carlsgart samt deres lille datter Eri-ca m indstille sig p, at deres nye almene bolig snart bliver mindre, end hvad der str p lejekontrakten. Parret flyttede den 1. december i Niverdgrd hos Fredens-borg Boligselskab. 14 dage senere godkendte Fredensborg byrd en renovering, som betyder reducerede arealer i nogle af afdelingens lejligheder, oplyser Frederiksborg Amts Avis. Da parret i september skrev under p lejekontrakten, blev de ikke informeret om, at en renovering var p vej igennem beboerdemokratiet. Det fler de sig bondefanget over. Direktr Jens Elmelund, forretningsfrerselskabet KAB, for-klarer til avisen, at man ikke orienterer nye lejere om eventuel-le ndringer, fr kommunen har godkendt projektet. Men en anden gang vil han ikke udelukke, at der tages et forbehold ved udlejning, nr et projekt er tt p.NEW

HNDSRKNING TIL BEBOERDEMOKRATERNE

Sammen gr vi en forskel, hed-der det i forordet til en guide, Sundby-Hvorup Boligselskab har udgivet til sine beboerde-mokrater. Her fr medlemmer af afdelingsbestyrelser, repr-sentantskabet og organisations-bestyrelsen p 44 sider infor-mation om deres rettigheder og pligter. Guiden er bygget op om korte, klare tekster og kan bruges som opslagsvrk til de folkevalgte i det nordjyske boligselskab.NEW

Hndbog for beboervalgte / Forord

1

GUIDE TIL BEBOERVALGTE

rettigheder og pligter,muligheder og begrnsninger.

NED MED SYGEPLEJEBOLIGER

OP MED ALMENEHvor der fr l tre blokke med sygeplejeboliger, opfrer Do-mea Odder nu tre punkthuse med 36 boliger. Projektet er en udlber af, at Odder Sygehus blev nedlagt i 2009, og at omrdet indrettes med en rkke sundheds-, er-hvervs- og kulturaktiviteter under navnet Vita Park. I yderkanten af omrdet l sygeplejeboligerne, som var fra 1952 og ikke blev betragtet som vrd at bevare. De blev nedrevet, og i stedet begyndte Domea Odder i november at opfre sit nybyggeri i tre etager, tegnet af Ginnerup Arkitekter. Ls mere p bl.dkNEW

Lea Jrgensen og Johan Carlsgart fik deres datter, efter at de underskrev lejekontrakten i september.Arkivfoto: Allan Nrregaard


En etvrelses lejlighed med otte beboere. Det er et grelt eksempel p overbefolkede lejligheder, som r husianske boligforeninger bekmper med succes. Siden 2013 er antallet af overbefolkede lejligheder faldet fra 601 til 186. Faldet er resultatet af et tt samarbejde med Aarhus Kommune og startede som et forsg p at bekmpe de skaldte fdrehoteller, proformaadresser og socialt bedrageri. Eksemplet med de otte beboere i den lille lejlighed stammer fra Boligkontoret rhus, der har 5.600 boliger. Foreningen har bragt beboertallet ned i omkring 100 overfyldte lejeml. Vi blev overraskede over, hvor mange der var. Der var et stort oprydningsarbejde, fortller udlejningschef Jette Bttern Laursen, Boligkontoret rhus. Som udgangspunkt m der ikke bo flere voksne i en lejlighed, end der er opholdsrum. Det siger almen

lejeloven. I dag er det da ogs kun en enkelt beboer, der har adresse i den etvrelses lejlighed. Dyre dkadresserBrabrand Boligforening og stjysk Bolig deltog som de frste i forsget, og i 2014 kom de andre rhusianske boligforeninger p nr en enkelt til. Forsget er i dag gjort permanent og omfatter cirka 48.000 boliger. Omkring en procent af boligerne viste sig at vre overbefolkede. En del af dem er brugt til socialt bedrageri. Der er typisk tale om sager, hvor en mand har en dkadresse et sted, men reelt bor hos gtefllen eller kresten, fortller Carsten Jepsen, leder af Aarhus Kommunes Kontrolgruppe. Sdan en sag koster i gennemsnit kommunen 100.000 kroner om ret, fordi familien fr flere sociale ydelser, end den er berettiget til, for eksempel brnetilskud, brnebidrag,

konomisk friplads og boligsikring.

Gen for retfrdighed Vi bakker op om det, fordi vi er interesserede i ordnede forhold i vores lejeml, siger Anders Rnnebro, formand for de rhusianske boligforeninger. Hele vores DNA er, at der skal vre orden i tingene. Der er ogs en retfrdighedsbetragtning i forhold til vores vrige beboere, der flger gldende lovgivning, siger Anders Rnnebro, som til daglig er direktr i AAB med 8.500 boliger. Nogle overbefolkede boliger er det kun p papiret, mens andre rent faktisk huser for mange mennesker. Det kan ogs give uro og utryghed i afdelingen, hvis der er for mange beboere, og det kan give larm og trafik, siger Anders Rnnebro.

Rd og vejledning frstKommunens Kontrolgruppe giver den enkelte boligfor

ening besked, hver gang en bolig bliver overbefolket. Vi har en dialog med lejeren, hvor vi forsger at finde en lsning. Omkring halvdelen har helt uskyldigt tilmeldt flere, end de m, siger Jette Bttern Laursen, Boligkontoret rhus. Vi tager os tid til at lytte, men vi forklarer ogs, at det skal bringes i orden, og at vi i sidste ende kan ophve lejemlet, siger hun. Udlejningschefen og hendes med arbejdere forsger at hjlpe, for eksempel med at komme p venteliste eller ved at lave en fremlejekontrakt, men helt konfliktlst er det ikke. Vi har nogle beboere, som er vrede, fordi de ikke forstr, hvorfor vi skal blande os i det. De har mske deres forldre boende og er ellers stille og rolige lejere, der hverken generer eller snyder nogen, siger Jette Bttern Laursen. Der gr omkring en mned, fra hun fr besked fra Kontrolgruppen, til bebo

Effektiv kamp imod overfyldte lejligheder i Aarhusrhusianske boligforeninger slr ned p overbefolkede lejligheder med succes. Siden 2013 er antallet faldet med 69 procent. Af Signe Schlichtkrull | [email protected]: Simon Jeppesen


erne er afmeldt p folkeregisteret. Hver mned dukker der cirka tre nye tilflde op.

Svrt at ophve lejemlBoligkontoret rhus har ikke ophvet lejeml p grund af overbefolkede lejligheder. Det har AAB i Aarhus til gengld forsgt i en enkelt sag, men uden held, fortller udlejningschef i AAB, Betina Hjmark. Lejeren gik p Borgerservice og frameldte de overtallige beboere med tilbagevirkende kraft, s de var fraflyttet, fr han fik ophvelsen. Det betd, at vi ikke gik videre med den sag, fordi vi vurderede, at vi ikke ville vinde den, siger Betina Hjmark. Lejeren blev alts boende, og selv om det i praksis kan vise sig svrt at ophve lejeml, mener Betina Hjmark alligevel, samarbejdet med kommunen har stor effekt. Hvor AAB i 2014 havde 32 overbefolkede boliger, s er det i dag nede p 18.

De overfyldte lejligheder forsvinder ikke helt i Aarhus. Der er nemlig undtagelser, som er helt i orden, forklarer Carsten Jepsen fra Kontrolgruppen. For eksem

pel m et krestepar godt have en etvrelses lejlighed, og en familie med fire brn m gerne bo i en trevrelses.

SDAN GR DEHver gang der flytter en ny beboer ind i en almen bolig, tjekker Aarhus Kommunes Kontrolgruppe, om boligen er stor nok. Hvis lejligheden er for lille, sender Kontrolgruppen en logivrts-erklring til den of ficielle lejer. Vlger lejeren at st ved tilmeldingen, fr boligforeningen besked om, at lejligheden er overbefolket. Boligforeningen tager kontakt til lejeren med et standardbrev lavet i samarbejde med Kontrolgruppen. Hvis forholdet ikke bringes i orden inden 14 dage, kan lejemlet ophves.

Vi blev overraskede over, hvor mange der var. Der var et stort oprydningsarbejde.

JETTE BTTERN LAURSEN UDLEJNINGSCHEF, BOLIGKONTORET RHUS

Udlejningschef Jette Bttern Laursen.

Annonce

BOLIGEN | februar 2016BOLIGEN | februar 201626 27BOLIGEN | februar 201626

Af Kristoffer Friis | [email protected]

Bogen Bellahj fortllinger om en bebyggelse lander p mit skrivebord, samme dag som en anden historie fra Bellahj er i de lokale nyheder; Kbenhavns Kommune har fet to millioner kroner af ministeriet til at ge fllesskabet i Bellahj, str der i avisen. Pengene skal g til at skabe mere tryghed og nedbringe kriminalitet, hrvrk og skolefravr i omrdet. Historien er anno 2016 ude p bakketoppen i den nordvestlige del af Kbenhavn, imellem husene, der hvor udsigten over byen er fantastisk, lyset er godt, huslejen rimelig og bygningerne ikoniske, at det ikke gr helt s godt. Sammenhngskraften imellem beboerne i de hje huse er dalende, og boligorganisationer, politi, SSP og lokale virksomheder og foreninger skal sammen stte ind. Historien om Bellahj som er 28 hjhuse og fire forskellige boligselskaber er ikke n historie. Der er mange. I en ny fin coffee tablebog om hjhusene

mder vi isr n. Den anden er i nyhederne. Historierne krydser ikke rigtigt hinanden i bogen. Det er bde forsteligt og lidt rgerligt, da der faktisk gres tillb til at fortlle begge sider af mnten, nemlig i form af otte interviews med beboere. I kapitler med overskrifter som Her har jeg ikke tnkt mig at flytte fra og Tnk, at se solen st op ved morgenmaden og En dag opdagede vi, at der er forskel p bygningerne er det interessant at lse beboernes egne ord om, hvordan det er at bo i husene. Men man kan godt stille sprgsmlstegn ved, om valget af udsagn og personer i bogen er reprsentative for, hvordan det ogs er at bo derude i dag? Da husene blev bygget, var det den bedre middelklasse, der boede her. I dag er beboersammenstningen meget blandet, og det er s som s med fllesskabet.

Mange detaljer i flot layoutDer er mange detaljer i beskrivelserne af byggeriet. Mske for mange og lidt for langt, afhngig af hvem

man ser som mlgruppen, som ikke str krystalklar. Uden tvivl er bogen interessant for byggenrder. Bogen er rigt illustreret og flot layoutet med plantegninger, historiske fotos og nye arkitekturbilleder af Laura Stamer. P den mde er bogen spndende at bladre og lave nedslag i for historisk interesserede og beboere hvem der bare havde s grundig en beskrivelse af sit eget hjem men der er alts fare for at drukne i de udpenslede historier om byggeprocesbeskrivelser, landskab, arkitektur, projektkonkurrence, industrialisering og boligpolitik. Bogen om de progressive hjhuse er skrevet af to arkitekter og en arkitekturforsker. Den er interessant, for den fortller om den nytnkning, der ligger i boligbyggeriet dengang i 1950erne og koblingen til velfrdsstaten; Samfundet blev mere moderne, og troen p fremtiden voksede, og danskerne fik bedre le

vestandarder og hjere indkomster. Selve bygningerne derude er meget forskellige, og det er tydeligt, nr man nrmer sig byggeriet. Flere arkitekter har tegnet. Altaner, facader og vinduer varierer i udtryk, selvom husene bestr af to parallelt forskudte blokke med glastrapper imellem. Flotte bebyggelser og strkt innovative. Der var lys, luft og grnt. Forbilledet, den franskschweiziske modernistiske arkitekt, Le Corbusier, ville have nydt at ryge en pibe tobak i skyggen fra hjhusene. I dag har husene behov for en extreme makeover. Nogle facader mere end andre nogle lejligheder mere end andre. Men der er en aura om de funktionelle hjhuse, det m man indrmme. Fremtiden er her, og den er god, synes betonen stadig at fortlle. Og dt er bogens vigtigste funktion og vrdi. At vre et vindue, vi kan se Bellahjs bidrag til kulturhistorien igennem.

Anmeldelse: Ny bog om Bella hj giver indsigt i byggeriet som bidrag til den moderne kulturhistorie, men savner lidt af virkeligheden i dag.

KLOG COFFEE TABLE-BOG OM BELLAHJ

Bellahj Fortllinger om en bebyggelse. Af Jannie R. Bendsen, Birgitte Kleis og Mogens A. Morgen. Foto: Laura Stamer og Helga Theilgaard. Strandberg Publishing, 296 sider, 349,95 kr.


Tilbuddende er ekskl. moms og afgifter og er gldende fra mandag d. 18. januar til 6. marts 2016.

Nr frosten har bidt sig fast! har vi de rigtige lsninger

BOLIGFORENINGER

Hos Carl ras tilfiler omlgger cylindere

HUSK!vi ngler og

Vejsalt Strada 15 kg pose1:1 palle - 40 poser. 49949126Pris pr. palle

1.400,-Pris pr. palle ved 2 paller 1.200,-Pris pr. palle ved 5 paller 1.100,-

Ruko hngels 2640Smkls. 6 stift. Med 2 ngler. 40711020Pris pr. stk. 279,-

Brother labelmaskine PTE550WSP inkl. 4 tapeHndvrker udgave med Wifi, computer-tilslutning og smart phone label-app. Print fra PC eller smartphone/tablet. Til 3.5-24mm labels. Inkl. tape sort/hvid og sort/gul. 38351045

Vejsalt Strada 15 kg pose1:1 palle - 66 poser. 49949116Pris pr. palle

1.485,-Pris pr. palle ved 3 paller 1.345,-Pris pr. palle ved 6 paller 1.300,-

DeWALT 18 V XR slagbore-/skruemaskine

DCK795D2T kulls inkl. 71 dele tilbehr

Metal gearhus, 2 gear og 15 pos. moment. LED-lys.

Inkl. 2 batterier 2,0Ah., lader 10,8-18 V, HSS-bor

1-10 mm, trbor og murbor 4-10mm, 25bits Tx 20-

25 i TSTAK-kuffert. 39056373

229,-VED 5 STK.

799,-

KULLS OGMED SLAGFUNKTIO

N

1.599,- Inkl. levering direkte fra leverandr

1.100,-

FRA


Nr frosten har bidt sig fast! har vi de rigtige lsninger

BOLIGFORENINGER


HUSK!vi ngler og

Vejsalt Strada 15 kg pose1:1 palle - 40 poser. 49949126Pris pr. palle 1.400,-Pris pr. palle ved 2 paller 1.200,-Pris pr. palle ved 5 paller 1.100,-

Ruko hngels 2640Smkls. 6 stift. Med 2 ngler. 40711020Pris pr. stk. 279,-

Brother labelmaskine PTE550WSP inkl. 4 tapeHndvrker udgave med Wifi, computer-tilslutning og smart phone label-app. Print fra PC eller smartphone/tablet. Til 3.5-24mm labels. Inkl. tape sort/hvid og sort/gul. 38351045

Vejsalt Strada 15 kg pose1:1 palle - 66 poser. 49949116Pris pr. palle 1.485,-Pris pr. palle ved 3 paller 1.345,-Pris pr. palle ved 6 paller 1.300,-

DeWALT 18 V XR slagbore-/skruemaskine DCK795D2T kulls inkl. 71 dele tilbehrMetal gearhus, 2 gear og 15 pos. moment. LED-lys. Inkl. 2 batterier 2,0Ah., lader 10,8-18 V, HSS-bor 1-10 mm, trbor og murbor 4-10mm, 25bits Tx 20-25 i TSTAK-kuffert. 39056373

229,-VED 5 STK.

799,-

KULLS OG

MED SLAGFUNK

TION

1.599,-

Inkl. leverin

g direkte

fra leverand

r

1.100,-FRA

Tilbuddende er ekskl. mo

ms og afgifter og er glde

nde fra mandag d. 18. janu

ar til 6. marts 2016.

Nr frosten har

bidt sig fast!

har vi de rigtige lsnin

ger

BOLIGFORENINGER


HUSK!vi ngler og

Vejsalt Strada 15 kg pose

1:1 palle - 40 poser. 49949

126

Pris pr. palle

1.400,-

Pris pr. palle ved 2 paller

1.200,-


1.100,-

Ruko hngels 2640

Smkls. 6 stift. Med 2

ngler. 40711020

Pris pr. stk. 279,-

Brother labelmaskine

PTE550WSP inkl. 4 tape

Hndvrker udgave med

Wifi, computer-tilslutning

og smart phone label-app

.

Print fra PC eller

smartphone/tablet.

Til 3.5-24mm labels.

Inkl. tape sort/hvid

og sort/gul. 38351045

Vejsalt Strada 15 kg pose

1:1 palle - 66 poser. 49949

116

Pris pr. palle

1.485,-


1.345,-


1.300,-

DeWALT 18 V XR slagbore

-/skruemaskine

DCK795D2T kulls inkl

. 71 dele tilbehr

Metal gearhus, 2 gear og 1

5 pos. moment. LED-lys.

Inkl. 2 batterier 2,0Ah., la

der 10,8-18 V, HSS-bor

1-10 mm, trbor og murbo

r 4-10mm, 25bits Tx 20-

25 i TSTAK-kuffert. 39056

373

229,-VED 5 STK.

799,-

KULLS OG

MED SLAGFU

NKTION

1.599,-

Inkl. leve

ring direk

te

fra levera

ndr

1.100,-FRA

Se den nye tilbudsavis ved at scanne QR koden, eller se den p carl-ras.dk


Ninja Ice strikhandske HptTermoforet og vandafvisende. Str. 8-11. 62341508

Elma datalogger DT 171Fler for bde temperatur og luftfug-tighed. Hukommelse: 16.000 mlinger. Findes kun i udvalgte engroscentre. 33925060

Juvelvask BK480B1-R02Rustfri vask med strainer, bagplade med hanehul. Ml LxB: 480x340mm. Kun p lager i udvalgte butikker. 46102056

Brother labelmaskine PTE550WSP inkl. 4 tapeHndvrker udgave med Wifi, compu-ter-tilslutning og smart phone label-app. Print fra PC eller smartphone/tablet. Til 3.5-24mm labels. Inkl. tape sort/hvid og sort/gul. 38351045

JASA lsekasse 13057Til oval cylinder. Erstatter Ruko.

245/250 og Rex 35. 40521210

Askebger vghngtSort, med brandsikker metal inder-

beholder. Kun p centrallager. 46705215

799,-

499,-

549,-

29,-VED 6 PAR

379,-

549,-

Vores brede sortiment sikrer, at du aldrig gr forgves


Af Ole Ellekrog | [email protected]

Flere boligselskaber har den seneste tid haft mere end almindeligt svrt ved at opn godkendelse i Boligministeriet til nedrivninger af almene boliger. Imellem jul og nytr bekrftede udlndinge, integrations og boligminister Inger Stjberg, at nedrivningsstoppet skyldes, at boligerne mske skal bruges til at huse flygtninge i fremtiden. I boligomrdet Hje Kolstrup i Aabenraa str 110 boliger klar til at blive revet ned. Boligerne har lnge vret tmt for beboere og har ikke vret istandsat

siden. Hvert r koster det sekssyv millioner kroner at have dem stende tomme. De mangler kleskabe, frysere, tapetsering og maling og er p ingen mde indflytningsklare. Hvis vi skal gre disse boliger klar til indflytning igen, vil det blive en kmpe omkostning for vores boligforening, og den omkostning falder i sidste ende tilbage p vores beboere, siger Ove Stahl Schmidt, formand for Kolstrup Boligforening. Han hber derfor, at boligerne i Hje Kolstrup snart kan blive revet ned. Nedrivningen er en del af en helhedsplan, som er godkendt af Landsbyggefonden, s

det eneste, der mangler, er en godkendelse fra Boligministeriet. Men den godkendelse lader vente p sig, for ministeriet godkender nemlig i jeblikket kun meget f nedrivninger. Der kommer i jeblikket rigtig mange flygtninge til Danmark, som skal have tag over hovedet. Ud fra en sam fundskonomisk betragtning m vi vre tilbageholdende med at give tilladelser til nedrivning, samtidig med at vi mangler indkvarteringsmuligheder og boliger til flygtninge. Vi skal vre sikre p, at boligerne rent faktisk er i overskud, begrunder Inger Stjberg nedrivningsstoppet til Boligen.

Tre slags nedrivninger godkendesI samme mail redegr hun for, hvilke nedrivningsprojekter der srligt vil f svrere ved at opn godkendelser. Boliger, der er blevet ubeboelige p grund af for eksempel skimmelsvamp, og boliger, der rives ned som en del af helhedsplaner, vil ikke f problemer med at opn nedrivningsgodkendelse. Derimod vil det blive svrere at f revet boliger ned, som mangler eftersprgsel p grund af befolkningstilbagegang i omrdet. De to frste kategorier vil der blive givet tilladelse til som hidtil. Men den sid

Nedrivningsstop koster boligselskaber dyrtI sidste ende falder omkostningerne tilbage p beboerne.

Boligblokken her, beliggende i Hje Kolstrup i Aabenraa, er en

af dem, som Kolstrup Bol ig-forening har ventet lnge

p at f revet ned. Foto: Ove Stahl Schmidt.


ste kategori vil vi g noget mere ind i.Inden for det seneste r er mange af de almene boliger, der stod tomme, blevet beboet, og det er en positiv udvikling. S vi m frst vre helt sikre p, at de pgldende boliger ikke kan bruges til at huse flygtninge, siger Inger Stjberg.

M lave planer omHvor de i Aabenraa stadig hber p en snarlig godkendelse til nedrivning, har man i Trs i Nordjylland vret ndt til at lgge en plan B. Her har BoligHjrring siden marts 2015 ventet p godkendelse til at f revet 13 boliger ned, fordi de havde stet tomme lnge. Nedrivningen er godkendt af Landsbyggefonden, af kommunen, af beboerne og har vret i licitation. Derfor er det utroligt frustrerende, at vi ikke kan f den sidste godkendelse. Sfremt vi ikke snart fr godkendelsen, har vi nu lavet

en plan B, hvor boligerne renoveres og fr differentieret husleje. Men det er langt fra en god lsning, siger Johnny Jensen, direktr i BoligHjrring. Det koster BoligHjrring omkring 100.000 kroner om mneden at have de 13 boliger stende tomme. Derudover vil der komme yderligere omkostninger, fordi BoligHjrrings afdeling i Trs ikke kan n med i kommunens kloakeringsprojekt i byen. S det m boligselskabet selv betale for, nr og hvis de fr lov til at rive ned. Mske er det fair nok at sige, at vi skal tnke os ekstra godt om, inden vi river ned inde i selve Hjrring. Men i sdan nogle omrdebyer som Trs og Hirtshals, giver det ikke s meget mening. Der er nok tomme boliger i Hjrring Kommune alligevel, siger Johnny Jensen.

Har altid vret svrtI Landsbyggefonden, som er en af de instanser, der skal godkende en nedrivning, minder man om, at det altid har vret svrt at opn godkendelse i ministeriet. Det har aldrig vret nemt at f godkendt en nedrivning, det er der sikkert mange boligselskaber, der kan skrive under p. Men med den nuvrende situation er det s nok blevet endnu svrere, siger Birger R. Kristensen,

sekretariatschef i Landsbyggefonden. Boligforeningerne m derfor acceptere en lignende situation et stykke tid endnu, vurderer han. Man m tage bestik af situationen lokalt, s man gr noget ud af at forklare, hvor man i stedet vil huse flygtninge. Hvis der s p lngere sigt fortsat er tomme boliger i de yderligt liggende byer, kan det vre, situationen bliver normaliseret, og at det igen bliver lettere at f nedrivnings

godkendelser, siger Birger R. Kristensen. Og i ministeriet forsikrer man da ogs om, at vejledning og gode rd fra dem med kendskab til de enkelte lokalomrder vil blive lyttet til. Vi vil have en tt dialog med kommunerne om disse forhold og inddrage deres lokalkendskab i vurderingen. Jeg er fuldt ud opmrksom p, at tomme boliger koster boligorganisationerne penge hver eneste dag, siger Inger Stjberg.

Jeg er fuldt ud opmrksom p, at tomme boliger koster boligorganisationerne penge hver eneste dag.

INGER STJBERG UDLNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTER

Sdan ser BoligHjrrings planer for afdelingen i Trs ud. Som en del af planen skal de hvide boliger omgivet af stiplede linjer rives ned. Det eneste, der mangler, er en godkendelse fra Boligministeriet, men den lader vente p sig. Illustration: BoligHjrring.


Af Kristoffer Friis | [email protected] Foto: Simon Jeppesen

Nr man p en tget vinterdag kigger ud over Gellerupplanen i Aarhus fra en 6. sals lejlighed, s er udsigten liges gr, som den ser ud i statistikkerne for et af de mest udsatte boligomrder i landet. Der er anlgsarbejde i gang imellem de lange blokke med de mange paraboler. En ny vej skrer igennem omrdet for at bne det op, og flere blokke forsvinder snart. Kigger man p arkitekternes visualiseringer og de store visioner, s ser fremtiden dog lysere og mere farverig ud. Danmarks strste byfornyelsesprojekt er i gang i Gellerup og skal over de nste 1012 r omdannes. Sigtbarheden er mske ikke s god lige i dag, men leder af den boligsociale indsats i Brabrand Boligforening, Henning Winther, er optimistisk ogs p vegne af alt det, som man ikke kan se. Indsatser for at f beboerne i uddannelse, beskftigelse og f folk til selv at tage ansvar for at skabe et velfunge

rende liv for sig selv og sine brn er i fuld gang. Den nuvrende sociale helhedsplan lber frem til 2017, men allerede nu er boligforeningen i gang med at planlgge den nste, der skal fres ud i livet fra 20182021.

6 r endnuDen boligsociale indsats skal gre sig selv overfldig p et tidspunkt. Vi skal ikke vre her for evigt. Folk skal klare sig selv, og foreningslivet sprudler jo ogs herude. Det bliver ikke inden for de nste to r, at vi gr os selv overfldige, men inden for de nste seks r kan jeg godt forestille mig, at vi har flyttet s mange ting og skabt s meget stabilitet og bredygtighed herude, at vi kan trkke os helt vk, siger Henning Winther. Startskuddet til udviklingen af den nste boligsociale helhedsplan blev taget i november, hvor boligforeningen inviterede til stormde. S beboere, frivillige, foreninger, myndighedspersoner og ansatte kunne kigge hinanden i jnene. Der skal vre en erkendelse hos den enkelte beboer, fr forandringerne kan ske, er tesen. Vi kunne i sekretariatet selv skrive

den helhedsplan p meget kort tid, men vi kan ikke operere herude uden at have et mandat. Det er nyt med de her stormder, men det er vigtigt for at spare tid. Her kan beboeren, foreningsreprsentanten, beboerdemokraten og direktren sidde ved samme bord og f talt ud om problemerne. Dialogen er kvalificerende, og jeg vil jo heller ikke sidde her om tre r, hvor folk s siger, at det er noget skidt. Vi er flles om det. Vi dikterer intet, men udfordrer og kvalificerer, siger Henning Winther.

Gellerup gearer op til ny helhedsplanBrabrand Boligforening er begyndt at forberede ansgningen til den nste boligsociale helhedsplan. Den skal vre fundamentet for helt at overfldiggre sig selv i Gellerup et af landets mest belastede omrder. Optimistisk?

Den boligsociale indsats skal gre sig selv overfldig p et tidspunkt. Vi skal ikke vre her for evigt. Folk skal klare sig selv, og foreningslivet sprudler jo ogs herude.

HENNING WINTHER, LEDER AF DEN BOLIGSOCIALE INDSATS, BRABRAND BOLIGFORENING


Beboerne skal selv tage ansvarDer har i 40 r vret boligsociale indsatser i Gellerup, og den helhedsplan, som Henning Winther nu sidder med, er den tredje af sin slags. S hvorfor har man ikke allerede gjort sig overfldig efter alle de r? En boligsocial helhedsplan gr det ikke alene. Udfordringerne i et omrde som Gellerup handler om strukturelle udfordringer, anvisningsret og om, at folk flytter, s snart de fr ressourcerne. 30 procent flytter vk, nr de kan eje deres egen bolig. I det bo

ligsociale forsger vi at samle op p en social skvvridning fra 80erne og 90erne, hvor man bare fyldte op. Vi har en tung mlgruppe, der str uden for arbejdsmarkedet, er usunde og you name it. Vores indsatser skal i det daglige motivere og understtte livet herude, og nr vi s bliver mdt med et det fixer vi selv, s er det jo faktisk det, vi gerne vil have. Folk skal jo kunne selv, siger Henning Winther, som vurderer, at vi skal frem til 2030, fr det sociale miks i Gellerup har de ressourcestrke beboere i overtal. Kernen i de sociale problemer i Gellerup handler om engagement. Om de voksne, som ikke tager de ekstra skridt for deres brn, finder et lommepengejob til dem, hjlper dem med uddannelse, men som heller ikke selv deltager i frivilligt arbejde eller mobiliserer sig, hvis der er udfordringer; Fordi de ikke har netvrket, viljen eller ganske simpelt ikke kan. Der er et stort hul hos forldrene herude i forhold til deres brn og unge. Det gr helt tilbage til, at man ikke lser for dem fra etrsalderen. De fr ikke et ordentligt sprog, og det kan betyde, at de s ikke fr uddannelse senere hen. Et indsatsomrde er fremover helt klar til den tidlige vejledning. Der fokuserer vi ikke nok lige nu, siger Henning Winther.

Projekter skal blive selvbrendeEn af opgaverne i det boligsociale har siden 2009 vret Foreningernes Hus. Der er mere end 120 aktiviteter hver mned i omrdet fra adskillige foreninger. Huset er et eksempel p en model, som gr fra at vre et projekt til at vre p vej imod at hvile i sig selv. Det er jo bare et godt gammeldags forsamlingshus, men i flere boligomrder str de tomme hen. Det sker ikke her, hvor vi har satset p at udvikle medborgerskabet og den demokratiske del frst. Huset er et eksempel p

et projekt, som ser ud til at blive bredygtigt i 20182019, hvor det s skal vre selvfinansierende. Vi vil gerne lave rammer for, at folk selv kan drive ting. Vi er her for at sige, at det eksempelvis er tosset at have seks fodboldklubber, nr der er basis for n eller to. Det kan vi godt sige og argumentere for, men det er ligegyldigt, for folk er engageret med deres flelser og deres liv. Derfor tager tingene tid, siger Henning Winther. Det nste stormde i Gellerup er den 27. februar, hvor der samles op p projekterne, inden der kan arbejdes videre med planen, som skal godkendes.

FAKTA

Gellerupplanen er en arkitektonisk enhed, frdigbygget i 1972, komplet med svmmehal, forbrndingsanlg, skoler, brnehaver, kulturhuse. Inspireret af funktionalisme, modernisme og Le Corbusier.

Der har vret lst boligsociale opgaver i Gellerup siden 1976. Den boligsociale helhedsplan fra 20182022 er den tredje helhedsplan, som skal vedtages.

6.000 beboere i dag. Over halvdelen uden for arbejdsmarkedet. Mange unge uden uddannelse. Mange lavindkomstfamilier. Dobbelt op p ungdomskriminalitet i forhold til resten af byen, men stort fald.

Meget foreningsaktivitet i omrdet. Cirka 70 foreninger (trossamfund, fodbold, hndbryggerlaug, billard osv.)

Lige nu er der 2.200 boliger i Gellerup, flere nedlgges i forbindelse med den fysiske helhedsplan. Der bliver ogs privatbeboelse.

Ls mere om den fysiske helhedsplan for omrdet p helhedsplangellerup.dk

Den boligsociale helhedsplan har et budget p 44 millioner kroner fordelt over fire r.

t Det er jo i virkeligheden fantastisk, at bare fordi man flytter ind i en boligforening, s fr man hjlp til at finde fritidsjob, praktikplads og hjlp til foreningslivet. I 2022 skal beboerne selv kunne lse de her ting. Lige nu har forldrene ikke netvrket til de her ting, som ellers er helt almindelige at ordne selv i det her samfund, siger Henning Winther, leder af den boligsociale indsats i Gellerup.


P vulkaner i Aarhus Havn

Panelets analyse og mening

Meget positiv anmeldelse af Ringgrdens ungdomsboliger ved Aarhus Havn af Boligens arkitekturanmelder, Nathan Romero Mue-las. Den har beliggenhed, arkitektur, anvendelse. Selv navnet synes at vre get op i en hjere enhed til den beskedne pris, almene boliger kan opfres for.

Nathan Romero Muelas | [email protected] Foto: Jrgen Jrgensen

Med udviklingen af den nye bydel i Aarhus Havn er der ogs skabt plads til de studerende. Grundfos Kollegiet, Marina House og to trne med almene ungdomsboliger udgr en klynge af fire trne, placeret p havnens nordlige omrde. Deres tilstedevrelse er i sig selv gode nyheder, fordi alt for ofte ender byens indtagelse af de gamle havneomrder med prangende hovedkvarterer for store virksomheder eller ejerboliger i den hjere prisende. I dag anmelder vi Vulkanen, det mindste af de to almene ungdomsboligtrne udviklet af boligselskabet Ringgaarden. Palle Jrgensen, selskabets direktr, er meget passioneret omkring ndvendigheden af at skabe en balance imellem det frie marked og de offentligt stttede, billige boliger, hvis vi er ude efter levende, mangfoldige kvarterer. At bygge p et privilegeret site er ogs en god start, men kun det. For selv i sdanne omgivelser kan arkitekter alligevel misforst det hele, hvilket nogle af de nye bygninger i Aarhus Havn kan bevidne. Skabelsen af en

god bygning krver f velovervejede beslutninger og en masse omsorg og engagement fra alle de involverede parter. Ret enkelt og yderst vanskeligt. Og nr budgetterne tilmed er meget begrnsede, som de er i de almene boliger, er der en fare for, at konomiske optimeringer overskygger andre hensyn, som for eksempel indbyggernes livskvalitet og tr jeg nsten sige det bygningens stetiske udtryk.

Et sprgsml om karakterVi opdager ret hurtigt, at der er noget srligt ved denne bygning, der er helt

boligen med artikel om mænd mødesteder i aarhus

Documents