Betænkningvedrørende

ændring af reglerne foruddannelsen

til børneforsorgspædagog

BETÆNKNING NR. 653

1973

J. H. SCHULTZ BOGTRYKKERI . KØBENHAVN

Indholdsfortegnelse.Side.

Indledning 7I. Optagelsesbetingelser 10

1. Aldersbetingelser 112. Skolekundskaber og andre forudsætninger 113. Erhvervserfaringer 124. Koordination mellem de forskellige seminarier af behandlingen af ansøgninger om opta-

gelse på grunduddannelsen 14

II. GrunduddannelsenIndledende bemærkninger vedrørende teoriundervisningen 16A. Undervisningen på grunduddannelsen 18

a. Teoriundervisningen på den almene linie 181. Den 2-årige teoretisk-praktiske uddannelse 18

Generelle betragtninger 18Timetal og fagfordeling 22Fagenes indhold 23

Den pædagogisk-psykologiske faggruppe. 24De sociale fag 25Sundhedslære, sygdomslære og socialmedicin 25Aktivitets- og beskæftigelsesfag 25Orienteringsfag 26Rådighedsfag 26Tilvalgsfag 26Speciallæsning 26Uddannelsens afslutning 26Afsluttende bemærkninger 28

2. Den 1-årige teoretiske uddannelse 28b. Den teoretiske uddannelse på småbørnslinien 29

Generelle betragtninger 29Timetal og fagfordeling 29Fagenes indhold 31

Den pædagogisk-psykologiske faggruppe. 31Sundhedslære, sygdomslære og socialmedicin 32Aktivitets- og beskæftigelsesfag 32Sociale fag 32Orienteringsfag 33Rådighedsfag 33Tilvalgsfag 33Speciallæsning 33

Uddannelsens afslutning 33Afsluttende bemærkninger 33

c. Praktikundervisning på den almene linie og småbørnslinien 34B. Den 1-årige uddannelse til barneplejerske 38C. Grunduddannelsen fælles med andre forsorgsgrene 39

4

Side.

D. Regler vedrørende overgang til og fra beslægtede områder 40E. Overvejelser om differentiering af uddannelsen 42F. Efteruddannelse 44

1. Almene efteruddannelseskurser 452. Opskolingskurser 453. Specialkurser 454. Planlægnings- og forskningskurser 45

III. Den videregående uddannelse 47Undervisningens omfang og fagfordeling 48

Fagenes indhold 49Pædagogik 49Psykologi 49Psykiatri 49Socialmedicin 49Orienteringsfag 50Regnskabsføring og driftsøkonomi 50Foredrag, institutionsbesøg m. v 50Specialer 50Årsopgave 51

Behov for pladser på fortsættelsesseminariet 51

IV. Behovet for børneforsorgspædagoger i de kommende år 54Daginstitutioner 54Døgninstitutioner 55Mulighederne for at få dækket det beregnede behov for socialbørneforsorgpædagoger . . . 55Den planlagte optagelseskapacitet i 1973 55

V. Økonomiske forhold under uddannelsen 57a. Gældende regler 56b. Statens Uddannelsesstøtte 57c. Overvejelser om overførsel til Statens Uddannelsesstøtte 60d. Betaling for kost og logi 60e. Tilskud til dobbelt husførelse 61

VI. Økonomiske konsekvenser af den foieslåede udvidelse af uddannelsen til børneforsorgs-pædagog 621. Økonomiske konsekvenser specielt vedrørende den almene linie 622. Økonomiske konsekvenser specielt vedrørende småbørnslinien 633. Økonomiske konsekvenser fælles for den almene linie og småbørnslinien 644. Udvidelse og etablering af seminariernes undervisningslokaler 665. Oversigter 68

a. Antal undervisningstimer pr. hold 68b. Resumé vedrørende merudgifter og besparelser 68

VII. Udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til børneforsorgspædagog 70

VIII. Sammendrag 81

5

Bilag.

1. Børneforsorgens Samvirkes forslag til uddannelsesskitse af 12. april 1967.2. Dansk Barneplejeråds skrivelse af 2. februar 1968 vedrørende uddannelsen til børneforsorgspæ-

dagog af S-linien.3. Børneforsorgens beskæftigelseshold.4. Ekspeditionssekretær N. Østergaard-Hansens analyse af funktioner på børne- og ungdomshjem

samt vuggestuer (december 1969).5. Forstanderenqueten.6. Mindretalsudtalelse fra Danske Børneforsorgsarbejderes Sammenslutnings elevkreds' repræsentant

i skoleudvalget vedrørende børneforsorgsseminarierne.

Indledning.

I det pædagogiske nævns møde den 27. okto-ber og i skoleudvalgets møde den 15. novem-ber 1966 blev det besluttet at nedsætte et ar-bejdsudvalg med det formål at foretage engennemgang af reglerne for uddannelsen tilbørneforsorgspædagog med henblik på at fåbelyst:

1) i hvilket omfang reglerne må anses forutilstrækkelige,

2) om eventuelle mangler ved uddannel-sen kan og bør afhjælpes ved en forlængelseaf uddannelsestiden, og

3) på grundlag heraf at fremkomme meden motiveret indstilling til brug ved skoleud-valgets videre overvejelser om det rejstespørgsmål.

Uddannelseskommissionen for det socialeområde har i skrivelse af 5. februar 1968 an-modet skoleudvalget om en udtalelse ombørne- og ungdomshjemmenes personaleud-dannelsesbehov.

Kommissionen har på baggrund af en ana-lyse af de i institutionerne beskæftigede per-sonalekategorier udbedt sig oplysning omeventuelle ønskelige ændringer i personale-sammensætningen.

Kommissionen har endvidere udbedt sigen bedømmelse for hver personalegruppe afeventuelle kvantitative og kvalitative mang-ler ved disse uddannelser og afhjælpning afmanglerne, set i forhold til målsætningen forforsorgen nu og i en overskuelig fremtid,såvel i henseende til grunduddannelse, efter-uddannelse (supplement og ajourføring), vi-dereuddannelse til speciale eller lederfunkti-oner, f. eks. gennem udvidelse af uddannel-seskapaciteten eller forbedring af uddannel-sernes indhold og struktur.

Bedømmelsen er ønsket for børne- og ung-domsforsorgens egne uddannelser, især bør-neforsorgspædagoguddannelsen, for andresociale uddannelser og for mere almene ud-dannelser. Specielt for så vidt angår uddan-nelsen til børneforsorgspædagog ønskerkommissionen en bedømmelse af den linie-

delte uddannelse på baggrund af en beskri-velse af børneforsorgspædagogernes nuvæ-rende arbejde og det arbejde, det er ønske-ligt at tildele dem i fremtiden, derunder ar-bejde af mere behandlingspræget art end nu,og arbejde i andre institutioner end aner-kendte børne- og ungdomshjem og daginsti-tutioner for spæde børn. Vedrørende andreuddannelser har kommissionen alene ønsketoplysninger om kvantitative og kvalitativemangler og behov uden angivelse af forslagtil ændringer.

Arbejdsudvalget fik følgende sammensæt-ning:Direktør H. Horsten, Socialstyrelsen (for-

mand)konsulent P. W. Perch, Socialstyrelsenkonsulent P. V. Bentsen, Socialstyrelsenekspeditionssekretær Otto Sørensen, social-

ministerietoverlærer Jørgen Christiansen, Danske Soci-

alpædagogers Landsforbundforstanderinde, frk. Erna Dinesen, Danske

Socialpædagogers Landsforbundforstander Gunnar Andersen, Børneforsorgs-

seminariernes Samvirkerektor H. C. Rasmussen, Jægerspris børne-

forsorgsseminariumrektor P. B. Johansen, Bagsværd børnefor-

sorgsseminarium.Ekspeditionssekretær Otto Sørensen er

den 13. september 1968 udtrådt af, og eks-peditionssekretær, fru T. Loft, socialministe-riet, indtrådt i arbejdsudvalget. Fru Loft af-løstes som medlem af arbejdsudvalget den 1.november 1969 af fuldmægtig Jens Wandall,der den 1. september 1970 afløstes af ekspe-ditionssekretær Anders Dybdal.

Efter at konsulent P. V. Bentsen er fra-trådt sin stilling i socialstyrelsen er konsu-lent K. Steinov indtrådt som medlem af ar-bejdsudvalget.

I arbejdsudvalgets drøftelser har endvi-dere deltaget ekspeditionssekretær A. Toft,socialministeriet, der er sekretær for uddan-

8

nelseskommissionen for det sociale område,forretningsfører Jörgen Andersen, DanskeSocialpædagogers Landsforbund, og perso-nale inden for børne- og ungdomsforsorgensamt hospitalsvæsenet i det omfang, drøftel-serne vedrørende enkelte spørgsmål hargivet anledning hertil.

Skoleudvalgets daværende sekretær, eks-peditionssekretær H. Winther, arbejds- ogsocialministerierne, har fungeret som. sekre-tær for arbejdsudvalget. Udvalget, der harholdt 30 møder, har drøftet følgende spørgs-mål:

I. Optagelsesbetingelser.

1. Aldersbetingelser (grænse opad ognedad).

2. Skolekundskaber og andre forudsætnin-ger.

3. Erhvervserfaringer.4. Koordination mellem de forskellige semi-

narier af behandlingen af ansøgningerom optagelse.

II. Grunduddannelsen.

A. Er den nuværende grunduddannelse til-strækkelig under hensyn til kravene til arbej-det på borne- og ungdomsinstitutionerne forså vidt angår:

a) teoriundervisningen på den almene linie,b) teoriundervisningen på småbørnslinien,c) praktikundervisningen på den almene

linie og småbørnslinien.

B. Den etårige uddannelse fil barneplejerske.

C. Grunduddannelse fælles med andre soci-ale forsorgsgrene.

D. Regler vedrørende overgang til og fra be-slægtede områder.

E. Overvejelser om differentiering af uddan-nelsen .

F. Efteruddannelse, og supplerende uddan-nelse for personale ved børneforsorgen, derikke har børneforsorgspædagoguddaanelse.

III. Den videregående uddannelse.

IV. Behovet for børneforsorgspædagoger ide kommende år.

V. Økonomiske forhold under uddannelsen.

VI. Økonomiske konsekvenser af den fore-slåede udvidelse af grunduddannelsen.

Arbejdsudvalgets drøftelser er foregået bl. a.på grundlag af forskelligt materiale, som erindhentet fra institutioner, organisationerm. v.

Som værende af særlig betydning for ud-valgets arbejde skal nævnes Børneforsorgsse-minariernes Samvirkes forslag af 12. april1967 til uddannelsesskitse, der er optagetsom bilag 1, og Dansk Barneplejeråds skri-velse af 2. februar 1968 vedrørende uddan-nelsen til børneforsorgspædagog af S-linien,optrykt som bilag 2. Endvidere kan det næv-nes, at ekspeditionssekretær N. J. Øster-gård-Hansen, socialstyrelsen, i efteråret1969 har udført en omfattende analyse affonnål, opbygning, funktioner, personale oguddannelse i forbindelse med de forskelligetyper af institutioner inden for børne- ogungdomsforsorgen, idet han dog kun harmedtaget de typer på hvilke børneforsorgs-pædagogerne har deres naturlige arbejds-plads.

Analysen er udført uafhængigt af arbejds-udvalgets arbejde, og arbejdsudvalget harikke taget stilling til de synspunkter, somekspeditionssekretær Østergård-Hansen frem-sætter, ej heller til den fremgangsmåde, derer anvendt ved dets udarbejdelse.

Materialet har imidlertid for arbejdsudval-get dannet en god baggrund for en justeringaf en række opfattelser, man var nået fremtil, og udvalget mener, at også andre kanhave udbytte af at sætte sig ind i denne be-skrivelse af personalets aktuelle arbejdssitu-ation, hvis de vil have en fyldigere baggrundfor at forstå uddannelsesforslagene i betænk-ningen, også selv om udvalget ikke har tagetstilling til dens indhold og konklusioner.

Analysen er optrykt som bilag 4 til be-tænkningen.

Det bemærkes, at arbejdsudvalget ikkehar set sig i stand til fuldt ud at behandle dedrøftede spørgsmål ud fra den af uddannel-seskommissionen for det sociale område øn-skede bredere synsvinkel.

Det bemærkes videre, at arbejdsudvalgetikke inden afgivelsen af nærværende be-tænkning har kunnet nå til enighed om etforslag til ændring af reglerne for den 1-årige uddannelse til barneplejerske eventuelti forbindelse med etablering af en korttids-

uddannelse. Arbejdsudvalget vil derfor fort-sætte sit arbejde vedrørende dette problem.Der henvises til afsnit II B.

Det bemærkes endelig, at arbejdsudval-gets overvejelser om optagelsesprocedurenved børneforsorgsseminarierne ikke er af-sluttet. Arbejdsudvalget vil derfor fortsættesit arbejde vedrørende dette problem. Derhenvises til afsnit I 4.

Arbejdsudvalget har den 31. marts 1971afgivet sin betænkning til skoleudvalget,som i et møde den 25. maj 1972 med visseændringer har tilsluttet sig arbejdsudvalgetssynspunkter.

Nærværende betænkning med de ændrin-ger, som yderligere er foretaget på grundlagaf senere forhandlinger om det som afsnitVII optrykte udkast til bekendtgørelse omuddannelse til børneforsorgspædagog, giverherefter udtryk for skoleudvalgets opfat-

telse. Man henviser dog til den som bilag 6optrykte mindretalsudtalelse.

Det pædagogiske nævn har behandletspørgsmålet i 8 enkeltmøder, ligesom det harværet drøftet i et fællesmøde den 28. maj1971 mellem det pædagogiske og det økono-miske nævn.

Om afgivelsen af nærværende betænkningog det som afsnit VII optrykte udkast til be-kendtgørelse om uddannelsen til børnefor-sorgspædagog er der i nævnets møde den 25.maj 1972 opnået enighed.

Man skal indstille, at en ny bekendtgø-relse om uddannelse til børneforsorgspæda-gog søges gennemført snarest muligt medikrafttræden pr. 1. september 1973.

Endvidere skal man indstille, at fortsæt-telsesseminariets kapacitet, der nu er på 3hold, fra 1. september 1973 at regne udvidestil 4 hold.

København den 25. maj 1972

Gunnar Andersen. Jørgen Christiansen.

Anders Dybdal. Holger Horsten(formand).

Poul W. Perch. H. C. Rasmussen.

Erna Dinesen.

P. B. Johansen.

Kristian Steinov.

H. Winther.

9

I. Optagelsesbetingelser.

Ifølge socialministeriets bekendtgørelse af 1.juni 1964 om uddannelsen til børneforsorgs-pædagog skal ansøgere for at kunne opta-ges på uddannelsen på den almene linie ogpå småbørnslinien opfylde følgende betingel-ser, jfr. § 4 og 18:

1) have en sådan alder, at pågældendeved uddannelsens afslutning vil være fyldt21 år og højst 32 år.

Personer, der er ansat i normerede stillin-ger inden for børne- og ungdomsforsorgen,kan dog optages indtil deres fyldte 40. år.Personer i normerede stillinger over dennealder kan kun under særlige omstændighe-der optages.

2) fremlægge tilfredsstillende vidnesbyrdfra de arbejdssteder, hvor pågældende harværet beskæftiget i de senere år, samt til-fredsstillende attestation af sin almindeligevandel.

3) ved en ikke over en måned gammelhelbredsattest, herunder attest for tuberkulo-seundersøgelse, godtgøre ikke at lide afnogen sygdom eller legemlig mangel, der gørvedkommende uskikket til at være ledereller medarbejder ved en anerkendt børne-forsorgsinstitution, eller som bevirker, athan kan smitte eller skade andre elever påseminariet. Fremlæggelse af sådan hslbreds-attest kræves dog ikke, såfremt pågældendeer ansat i offentlig stilling og ved sidste an-sættelse har forelagt fyldestgørende attest.

4) normalt have gennemgået en faguddan-nelse eller en almen uddannende undervis-ning, der ligger ud over den almindelige fol-keskoleuddannelse såsom folkehøj skoleop-hold af mindst 5 måneders varighed.

Studentereksamen, realeksamen, statskon-trolleret prøve efter 9. eller 10. klasse elleranden anerkendt afgangsprøve giver adgangtil optagelse uden yderligere betingelser iden her omhandlede henseende.

5) For optagelse på småbornslinien er detudover de under l)-4) nævnte betingelseren forudsætning, at ansøgeren har gennem-

gået en ét-årig barneplejeuddannelse, herun-der samariterkursus, med et tilfredsstillenderesultat.

6) For optagelse på den etårige uddan-nelse er det udover de under l)-4) nævntebetingelser en forudsætning, at pågældendehar udøvet virksomhed af mindst 2 års va-righed i anerkendt opdragelseshjem eller påanden måde udført pædagogisk arbejde, derkan ligestilles hermed.

7) Uddannede sygeplejersker kan optagestil den afsluttende teoretiske undervisningpå småbørnslinien i sidste kursusperiode,når pågældende forinden har haft mindst 6måneders praktik på en af direktoratet forbørne- og ungdomsforsorgen dertil godkendtinstitution for spæde børn eller en dertilgodkendt børnehave.

8) Uddannede diakoner kan opnå eksa-men som børneforsorgspædagog, når deunder ledelse af et børneforsorgsseminariumhar haft mindst 6 måneders praktik på en afdirektoratet for børne- og ungdomsforsorgendertil godkendt institution og gennemgået etsærligt 5-måneders teorikursus på semina-riet. (På grund af for ringe tilslutning tildenne uddannelsesretning er uddannelsen afdiakoner til børneforsorgspædagoger blevettilrettelagt således, at deltagelse på detnævnte 5-måneders teorikursus erstattes afdeltagelse på afsluttende 6-måneders teori-kursus på den 2-årige kombinerede teore-tisk-praktiske uddannelse til børneforsorgs-pædagog efter den almene linie).

Arbejdsudvalget har drøftet ændring afoptagelsesbetingelserne på følgende punkter:1. Aldersbetingelser (grænse opad og

nedad).2. Skolekundskaber og andre forudsætnin-

ger.3. Erhvervserfaringer.

Herudover har udvalget drøftet:4. Koordination mellem de forskellige semi-

narier af behandlingen af ansøgningerom optagelse.

11

ad 1. Aldersbetingelser (grænse opad ognedad).For at kunne optages på uddannelsen skalansøgeren have en sådan alder, at pågæl-dende ved uddannelsens afslutning vil værefyldt mindst 21 år og højst 32 år.

Personer, der er ansat i normerede stillin-ger inden for børne- og ungdomsforsorgen,kan dog optages indtil deres fyldte 40. år.Personer i normerede stillinger over dennealder kan kun under særlige omstændighe-der optages.

I uddannelsesbekendtgørelsens § 53 erder givet skoleudvalget adgang til at dispen-sere fra optagelsesbetingelserne, derunder al-dersbetingelserne.

Der er i udvalget enighed om, at en al-dersgrænse nedad må anses for at være afringe betydning, hvis der som foreslået ne-denfor under 1.2. normalt stilles krav om re-aleksamen eller tilsvarende skolegang sombetingelse for optagelse.

Hvis den nuværende uddannelsestid bibe-holdes, vil et sådant krav betyde, at de stu-derende på småbørnslinien altid, og på den2-årige kombinerede teoretisk-praktiske ud-dannelse på den almene linie, og på den 1-årige teoretiske uddannelse på den almenelinie, der er under afvikling, som regel vilvære fyldt 21 år ved afslutningen af uddan-nelsen.

En ophævelse af den nuværende alders-grænse vil således ikke få nævneværdig be-tydning. Dette vil så meget mere være tilfæl-det, hvis der sker en forlængelse af uddan-nelsestiden, jfr. nedenfor under II A. a og b.

En ændring i kravene til de studerendeserhvervserfaringer, som foreslået nedenforunder I 3, vil for småbørnslinien dog betyde,at de vil kunne blive færdige med uddannel-sen inden det 21. år, medens den foreslåedeændring for studerende på den 2-årige teore-tisk-praktiske uddannelse på den almenelinie vil betyde, at uddannelsestiden forlæn-ges, således at de studerende ved uddannel-sens afslutning nærmer sig 21 år.

Under hensyn til foranstående samt til atdet ved optagelsen af studerende altid vil ståskoleudvalget frit for om fornødent midlerti-digt at afvise helt unge ansøgere, har ar-bejdsudvalget anbefalet, at aldersgrænsennedad ophæves.

Ved sagens behandling i det pædagogiskenævn er der imidlertid givet udtryk for be-

tænkelighed ved at opgive den nedre alders-grænse, hvorved uddannelsen vil ækvivalererealeksamen. Fastsættelse af en nedre alders-grænse på 18 år - eventuelt med en dispen-sationsadgang - må forekomme mere reali-stisk i relation til ønsket om, at ansøgerne eri besiddelse af de nødvendige forudsætnin-ger for at gennemføre uddannelsen.

For så vidt angår aldersgrænsen opad erdet af nogle af udvalgets medlemmer blevetanført, at grænsen bør ophæves dels underhensyn til, at der ifølge skoleudvalgets prak-sis i vidt omfang dispenseres fra grænsen itilfælde, hvor ansøgeren skønnes egnet tiluddannelsen, og dels til, at dette vil være ioverensstemmelse med det almindelige syns-punkt i uddannelseskommissionen vedrø-rende det sociale område, hvorefter det i al-mindelighed vil være ønskeligt at ophæve al-dersgrænserne for uddannelser under det so-ciale område.

Fra anden side er der i udvalget blevethenvist til, at en bibeholdelse af den om-handlede aldersgrænse med dispensationsad-gang for skoleudvalget vil gøre det letterefor seminarierne at afvise uegnede ansøgeretil uddannelsen. Det er dog samtidig er-kendt, at dette hensyn er mindre tungtvej-ende end de foran nævnte hensyn.

Der er i udvalget opnået enighed om, ataldersgrænsen opad bør ophæves, dels underhensyn til de i uddannelseskommissionen an-førte synspunkter og dels til skoleudvalgetsdispensationspraksis med hensyn til alders-betingelserne.

ad 2. Skolekundskaber og andre forudsæt-ninger.

Det har i udvalget været drøftet, om det afhensyn til de studerendes muligheder for atgennemføre uddannelsen vil være rimeligt atstille større krav til skoleuddannelse som op-tagelsesbetingelse end den foran side 10 an-førte. Det har herunder været drøftet, omder bør stilles krav om højere forberedelses-eksamen,, svarende til de krav, der fra Dan-marks sociale højskole stilles som optagelses-betingelse på socialrådgiveruddannelsen.

Det er over for udvalget oplyst, at det eren erfaring fra flere børneforsorgssemina-rier, at studerende med mindst realeksamenhar bedst mulighed for at følge den teoreti-ske undervisning.

12

Under hensyn hertil er der i udvalget enig-hed om at foreslå, at der som betingelse foroptagelse på børneforsorgspædagoguddan-nelsen stilles krav om, at ansøgerne normaltmindst skal have realeksamen eller tilsva-rende baggrund. Udvalgets medlemmer er li-geledes enige om, at der bør være mulighedfor, at skoleudvalget kan dispensere fradette krav i tilfælde, hvor forholdene talerherfor.

Dette kan f. eks. være tilfældet, hvor an-søgeren af seminariet anses som egnet: til ud-dannelsen ud fra en helhedsbedømmelse afden pågældendes personlige egenskaber ogaf hans muligheder for at gennemføre denteoretiske del af uddannelsen.

Ved bedømmelsen af sidstnævnte områdevil gennemførelsen af en faglig uddannelseog/eller af en omfattende supplerendealmen uddannelse ud over folkeskoleunder-visning være af særlig betydning.

Det har været anført, at forskelligartedeskolemæssige forkundskaber vil vanskelig-gøre undervisningen på seminarierne. Hidti-dige erfaringer, hvor man har undervistf. eks. studerende fra 9. kl. sammen med stu-denter, peger ikke i den retning. Uanset sko-legang vil de fleste studerende være retukendt med de vigtigste fag, i hvilke der un-dervises, og individuelt anlagte undervis-ningsformer vil afbode virkningerne af sko-legangens varierende længde og niveau. Deter imidlertid af betydning, at den studerendekan lade sig undervise på et niveau, der sva-rer til det, som en realist med en rimelig ek-samen lader sig undervise på.

Af de studerende, som seminarierne opta-ger for tiden, har 60-75 pct. realeksameneller anden højere eksamen. Man kunne idisse år sammensætte klasser, hvor alle stu-derende havde gode eksaminer.

Udvalget har særligt drøftet, om delta-gelse i socialt orienteringskursus skal kunnekvalificere en ansøger til optagelse på ud-dannelsen.

Socialt orienteringskursus tilsigter at giveeleverne et vist kendskab til det sociale, soci-alpædagogiske og sundhedsmæssige områdei videste forstand med henblik på at uddybederes forståelse for de problemer, der er for-bundet med arbejdet med børn, ældre ogvanskeligt stillede. Endvidere tilsigtes det atgive eleverne bedre mulighed for at be-

dømme egne forudsætninger og interesser irelation til dette område.

Kurset er som en forsøgsordning etableretflere steder i landet, f. eks. på Toftevangs-skolen i Birkerød og på forsøgscentret i Rød-ovre.

Kursets varighed er foreløbig fastsat til150-200 timer, og det søges tilrettelagt såle-des, at det kan indplaceres i undervisningeni folkeskolens 10. klasse, efterskoler, hus-holdningsskoler, højskoler, ungdomsskoler,aftenskoler, forsvarets civilundervisningsamt skoler for ikke-faglærte. Emneområdeter bl. a. børns og unges udvikling, ældresproblemer, handicappedes og udviklings-hæmmedes problemer og sundhedspleje.

Der er i udvalget enighed om, at gennem-gang af socialt orienteringskursus ikke i al-mindelighed skal kunne kvalificere en ansø-ger uden realeksamen til optagelse på ud-dannelsen til børneforsorgspædagog, men atdet ved afgørelsen af spørgsmålet om dispen-sation fra de almindelige optagelsesbetingel-ser vil kunne tages i betragtning, om ansøge-ren har deltaget i socialt orienteringskursus.

ad 3. Erhvervserfaringer.For at kunne optages på uddannelsen påsmåbørnslinien skal ansøgeren have gennem-gået en et-årig barneplejerskeuddannelsemed et tilfredsstillende resultat, jfr. uddan-nelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2. Ifølgebekendtgørelse af 10. oktober 1951 af reglerangående barneplejerskeuddannelsen, er det,jfr. direktoratet for børne- og ungdomsfor-sorgens vejledning af 26. juni 1964 vedrø-rende den et-årige uddannelse til barneplej-erske, en betingelse for at gennemgå barne-plejerskeuddannelsen, at ansøgeren har del-taget i husligt arbejde uden for hjemmet i étår.

For optagelse på den 2-årige kombineredeteoretisk-praktiske uddannelse på den al-mene linie stilles i uddannelsesbekendtgørel-sen ingen krav om erhvervserfaring, idet derdog er en vis tilbøjelighed til at lade ansø-gere med praktisk erfaring gå forud for an-søgere uden sådan erfaring, når der som nukun findes et begrænset antal pladser på se-minarierne i forhold til antallet af kvalifice-rede ansøgere.

Optagelse på den 1-årige teoretiske ud-dannelse på den almene linie er ifølge ud-

13

dannelsesbekendtgørelsen betinget af, at an-søgeren har udøvet virksomhed af mindst 2års varighed i anerkendte opdragelseshjemeller på anden måde udført pædagogisk ar-bejde, der kan ligestilles hermed.

Drøftelserne i udvalget om, hvilke krav tilerhvervserfaringer der bør stilles som betin-gelse for optagelse på børneforsorgsseminari-erne, har været koncentreret om, 1) hvor-vidt kravet om 1 års husligt arbejde bør op-retholdes som betingelse for optagelse påsmåbørnslinien, og om 2) hvorvidt der veduddannelserne bør kræves en vis forudgå-ende institutionspraksis (forpraktik).

Ad 1). Kravet om 1 års husligt arbejde ifremmede hjem, fortrinsvis med børn, samten vis huslig uddannelse som betingelse foroptagelse på småbørnslinien er begrundetmed ønsket om at give de unge piger indtrykaf livet i en anden familiekonstellation endderes hjemlige. Udvalgets medlemmer erimidlertid enige om, at dette krav ikke børopretholdes, idet der ofte under arbejde i 1år i huset ikke foregår en egentlig huslig ud-dannelse, og idet de hjem, der beskæftigeren ung pige, er ganske atypiske. Det er i øv-rigt i praksis ofte vanskeligt at afgøre, ombetingelsen er opfyldt.

Ad 2). For så vidt angår spørgsmålet om for-udgående institutionspraksis for studerendepå småbørnslinien er det udvalgets opfat-telse, at to til dels modstridende hensyn gørsig gældende, nemlig hensynet til driften afvuggestuer og spædbørnshjem og til forprak-tikanternes uddannelse.

Det pædagogiske arbejde på vuggestuerog spædbørnehjem kræver som minimum tomedarbejdere pr. gruppe. De bør begge afhensyn til børnene være fuldt uddannede so-cialpædagoger. Indtil videre må det pågrund af manglende uddannet arbejdskraftog utilstrækkelig uddannelseskapacitet ak-cepteres, at den ene medarbejder ikke erfuldt uddannet, men enten er forpraktikant,seminariepraktikant eller er ansat med enbegrænset uddannelse. Seminariepraktikan-terne skal følge de regler, der er indeholdt idirektoratets cirkulære vedrørende prakti-kantundervisning.

Det foretrækkes at beskæftige personermed uddannelsesmæssigt sigte som hjælpe-personale, selv om dette kan medføre van-skeligheder som følge af for stor fluktuation,

fremfor et nødtørftigt uddannet hjælpeperso-nale.

Hidtidige erfaringer har ifølge det for ud-valget oplyste vist, at udbyttet af arbejdet iinstitutionerne i visse tilfælde har været retbegrænset for forpraktikanterne, idet disse ien del tilfælde har været anvendt som ar-bejdskraft til ikke-pædagogiske formål ismåbømsinstitutionerne. Herved er uddan-nelse med henblik på optagelse på et børne-forsorgsseminarium i nogen grad blevet tilsi-desat., Dette uheldige forhold har bevirket etret stort frafald af egnede ansøgere til ud-dannelsen som bømeforsorgspædagog. Detmå endvidere antages, at et ret stort antalunge kvalificerede har afholdt sig fra at tageplads som forpraktikant med henblik på ud-dannelsen til bømeforsorgspædagog. Somfølge heraf har den nuværende form for for-udgående institutionspraksis efter udvalgetsopfattelse ikke den værdi for uddannelsen,som den burde have. Udvalget har derforovervejet, om det vil være rimeligt at fra-falde kravet om forudgående institutions-praksis og alene kræve, at ansøgerne har denødvendige skolemæssige forudsætninger ogen vis modenhed, eventuelt opnået gennemerhvervsarbejde.

Udvalget har ikke ment helt at kunne af-vise, at forudgående institutionspraksis kanhave værdi for uddannelsen, f. eks. derved,at ansøgerne allerede inden optagelsen påuddannelsen vil have en rimelig mulighedfor at tage stilling til, om deres valg er rig-tigt, og at en periode med institutionspraksiskan muliggøre en vis frasortering af uegnedeansøgere.

Det vil desuden være vanskeligt under denuværende beskæftigelsesforhold at drivevuggestuerne og spædbørnshjemmene udenikke-uddannet personale.

Udvalget finder derfor, at forpraktikkenikke bør gøres obligatorisk.

Institutionernes personaleproblemer børimidlertid snarest løses gennem normering afet tilstrækkeligt stort uddannet personale.

For så vidt angår spørgsmålet om forprak-tik for studerende på den 2-årige teoretisk-praktiske uddannelse på den almene linie,bemærkes, at disse studerende som anført ibegrænset omfang i praksis har haft ansæt-telse under børneforsorgen som forprakti-kanter.

Udvalget finder, at der ikke bør ske æn-

14

dringer i de gældende regler, hvorefter for-udgående institutionspraksis på den om-handlede uddannelse ikke kræves, men at desynspunkter, der gør sig gældende for små-børnsliniens vedkommende, gælder tilsva-rende her.

ad 4) Koordination mellem de forskelligeseminarier af behandlingen af ansøgningerom optagelse på grunduddannelsen.

Optagelse på børneforsorgsseminarierne afelever til uddannelsen til børneforsorgspæ-dagog af småbørnslinien og den almene linie(den 2-årige teoretisk-praktiske linie) fo-regår for tiden typisk på følgende måde:

Ansøgningen indgives til det seminarium,på hvilket pågældende ønsker opdagelse.Efter udløbet af ansøgningsfristen gennem-gås ansøgningerne af seminariet, der for såvidt ansøgerne opfylder de formelle betingel-ser for optagelse eller det med rimelighedkan antages, at de vil kunne opnå dispensa-tion fra betingelserne i uddannelsesbekendt-gørelsen, tager personlige samtaler meddisse. Samtalerne foregår dels med de en-kelte ansøgere og dels i form af gruppesam-taler, der af hensyn til ansøgerne og omkost-ningerne ved gennemførelsen af samtalerneafholdes forskellige steder i landet. Pågrundlag heraf meddeler det enkelte semina-rium skoleudvalget, hvilke ansøgere der øn-skes optaget på uddannelsen eller eventueltoptaget på venteliste, og hvilke ansøgere dermå afvises for tiden på grund af manglendekvalifikationer eller manglende modenhed,eller afvises endeligt på grund af uegnethedfor uddannelsen. Herefter træffer skoleud-valget den endelige afgørelse af spørgsmåletom eventuelle dispensationer fra uddannel-sesbekendtgørelsens regler om optagelse ogaf spørgsmålet om økonomisk støtte til denenkelte studerende.

Som regel optages studerende til ét holdad gangen på vedkommende seminarium,men således at der på venteliste optages etpassende antal ansøgere, som uden yderli-gere procedure kan optages i tilfælde afafbud fra optagne studerende. Optagelse påventeliste medfører som regel, at pågæl-dende ansøger optages på det efterfølgendehold.

I de senere år er det på enkelte semina-rier, hvor et stort antal kvalificerede ansø-

gere søger optagelse, blevet praksis at optagestuderende til et hold udover det førstkom-mende hold i tilfælde, hvor der er ret korttid (op til Vi år) mellem de to holds begyn-delse.

Da der over for skoleudvalget er rejstspørgsmålet om, hvorvidt den nuværendeordning giver garanti for, at de optagne erde bedst kvalificerede af ansøgerne til samt-lige børneforsorgsseminarier set under ét,har udvalget drøftet spørgsmålet om, hvor-vidt optagelsesproceduren bør ændres.

Det er skoleudvalgets opfattelse, at opta-gelsesproceduren bør tilrettelægges således,at der opnås den bedste garanti for, at manud fra den samlede ansøgermasse optager debedst kvalificerede, at ansøgerne undergivesen ensartet bedømmelse, at ansøgerne får envis frihed i valget af seminarium, og at ansø-gere, der er endeligt afvist af et seminarium,ikke optages på et af de øvrige seminarier.

Det har særligt været drøftet, om optagel-sen af studerende tilstrækkelig sikkert kanforegå alene ud fra en bedømmelse af de op-lysninger, der foreligger om ansøgerne i an-søgningsskema, eksamensbeviser, samt do-kumentation for forudgående beskæftigelse,således at personlige samtaler med ansø-gerne ikke længere skal finde sted.

Der er i skoleudvalget enighed om, at ho-vedkriteriet for, om en ansøger skal optages,fortsat må være de i sagen foreliggende do-kumenter. Den personlige samtale skal alenetjene til at bestyrke eller afkræfte de ind-tryk, man har fået af ansøgeren gennem be-dømmelsen af sagens akter. På grundlag afde personlige samtaler vil der således væremulighed for at udskille enkelte uegnede an-søgere, som man ellers ville have optaget pågrundlag af sagens akter, og at overveje op-tagelse af ansøgere, som man på grundlag afde foreliggende akter ville have afvist udenden personlige samtale. Skoleudvalget finderderfor, at optagelsen af ansøgere fortsat børforegå både på grundlag af de i sagens akterforeliggende oplysninger og i nogle tilfældepå grundlag af personlige samtaler med an-søgerne.

Det har endvidere været drøftet, om detvil være praktisk at etablere en ordning,hvorefter ansøgningerne om optagelse ind-sendes til ét sted, f. eks. socialstyrelsen, og atansøgningerne derefter fordeles til de en-kelte seminarier efter geografiske retningsli-

15

nier med henblik på gennemførelse af depersonlige samtaler på den måde, at semina-rierne gennemfører personlige samtaler medansøgere inden for hvert sit geografiske om-råde uden hensyn til, på hvilket seminariumansøgeren i givet fald skal optages.

I den tid, udvalget har arbejdet, er der ibørneforsorgsseminariekredse sket en udvik-ling i opfattelserne vedrørende optagelsernei retning af at tillægge samtaler med ansø-gerne for at vurdere deres holdning og moti-vation aftagende betydning, selv om det sta-dig fastholdes, at de i en del tilfælde kanvære af betydning.

Samtidig er der i stigende grad på semina-rierne ønsker om at fritage seminarierne forde stærkt lokalt prægede optagelsesprocedu-rer og finde frem til en mere generel ord-ning.

På et møde, hvor alle seminarier var re-præsenteret, enedes man om at anbefale enordning, hvor ansøgningsskemaer fås på deenkelte seminarier, men hvor de udfyldte an-søgningsskemaer fremsendes til undervis-ningskonsulenten i socialstyrelsen. Ansøge-ren skal angive, på hvilket seminarium på-gældende primært ønsker sig optaget, lige-som der angives et sekundært og et tertiærtønske. Undervisningskonsulenten kvittererskriftligt for modtagelsen af ansøgning. Alleansøgninger, der er indkommet inden ansøg-ningsfristens udløb, overdrages til et optagel-sesudvalg. I dette udvalg, som nedsættes afsocialstyrelsen efter indstilling fra skoleud-valget, og hvis formand er socialstyrelsensundervisningskonsulent, skal være repræsen-tanter for socialstyrelsen, seminariernes rek-torer og fast ansatte lærerkræfter, de stude-rende samt eventuelle andre sagkyndige medsærlige muligheder for at bedømme ansøge-rens egnethed for uddannelsen. På grundlagaf ansøgningerne opdeler udvalget ansøgernei tre grupper:

a. De der kan optages uden personlig sam-tale,

b. De med hvem man ønsker en optagelses-samtale, inden afgørelse om optagelsetræffes. Til samtalen kan knyttes en er-hvervsvejledning.

c. De om hvem man på grundlag af kend-

skab til ansøgningernes helhed kanskønne, at de ikke vil have mulighed foroptagelse.

Gruppe b-ansøgerne indkaldes i nærhedenaf deres bopæl til samtale med interviewereudpeget af optagelsesudvalget. Herefter træf-fer udvalget afgørelse vedrørende fordelin-gen af de studerende på de enkelte semina-rier. Denne fordeling skal forelægges forskoleudvalget. Et seminarium bør i særligetilfælde kunne forhandle med optagelsesud-valget om, at en tildelt studerende flyttes tilet andet seminarium.

I den nuværende bekendtgørelses § 3 står,at uddannelsens fire første måneder kangøres til en prøvetid for en studerende. Nåruddannelsen forlænges, vil det være natur-ligt, at den studerende får længere tid til atvise sine iboende muligheder. Det foreslåsderfor, at seminariet senest efter et studiefor-løbs første år for alle studerendes vedkom-mende skal tage stilling til, om de er studie-egnede med henblik på fortsatte studier.Menes det ikke at være tilfældet for en stu-derendes vedkommende, drøfter repræsen-tanter for lærerpersonalet spørgsmålet medpågældende, og seminariet tager derpå ende-lig stilling til, om pågældende kan fortsætte.En beslutning om, at en studerende skal op-høre, skal kunne indankes for socialstyrel-sen.

Fristen for indsendelse af ansøgninger fo-reslås derfor fastsat til 1. oktober for hold,der begynder i forårssemestret, og til 1. fe-bruar for hold, der begynder i efterårsseme-stret. Der bør mindst være 3 måneder imel-lem, det skoleudvalgsmøde, hvor optagel-serne m. v. drøftes, og det tidspunkt hvorundervisningen på seminariet påbegyndes.

Den foran nævnte af seminarierne anbefa-lede ordning svarer stort set til den ordningvedrørende børnehave- og fritidspædagogse-minarierne, der er gennemført ved bekendt-gørelse nr. 585 af 22. december 1969. I med-før af denne bekendtgørelse er der nedsat etfordelingsudvalg bestående af repræsentan-ter for direktoratet for folkeskolen og semi-narierne og for rektorer, lærere og stude-rende ved børnehave- og fritidspædagogse-minarierne.

II. Grunduddannelsen.

Indledende bemærkninger vedrørende teoriundervisningen.

1. Uddannelsen af medarbejdere ved børne-og ungdomsforsorgens institutioner er oprin-delig i vidt omfang søgt løst fra privat side.Allerede i 1934 oprettedes en højskole medden særlige opgave at holde højskolekursermed børneforsorgsarbejde for øje, Hindholmhøjskole, også kaldet »Barnets højskole«.Den blev oprettet ved privat indsamledemidler på initiativ af Ludvig Beck, der varskolens første forstander. På denne højskolehar gennem årene mange medarbejdere vedopdragelseshjem fået inspiration til arbejdetblandt børnene. Skolen afholdt oprindeligkun 3 og 5-måneders almindelige højskole-kurser.

2. I en betænkning af 31. maj 1939 frem-satte et af socialministeriet i 1936 nedsat ud-valg forslag om en uddannelse af ledere ogmedarbejdere til opdragelseshjem.

Forslaget hvilede på en forudsætning om,at der skulle etableres en uddannelse, der in-deholdt

1) de fordringer det offentlige fremtidigmåtte kræve for at antage en person til delta-gelse i det opdragende arbejde i et opdragel-seshjem, og

2) en supplerende uddannelse for dem,der allerede deltog i dette arbejde.

Under hensyn hertil foreslog udvalget enopdeling af uddannelsesstoffet i en rækkeobligatoriske grundfag og nogle valgfri sup-plerende fag. Undervisningen i obligatoriskefag skulle udgøre i alt 590 timer foruden 1dag ugentlig til institutionsbesøg og milieu-forskning. De supplerende valgfri fag skulleudgøre i alt ca. 650 timer, hvori der varmedregnet 54 timer til frie foredrag.

Udvalget foreslog uddannelsestiden fast-sat til 7 måneder eller 30 uger, hvoraf 3 ugerfragik til ferier m. v., således at der blev 27fulde arbejdsuger å 6 dage. Lørdagene fore-sloges anvendt til institutionsbesøg og mi-lieuforskning, således at hver uge blev på 5

læsedage å 6 timer eller 30 timer; herefterblev hele uddannelsestiden 810 timer for-uden lørdage. Til rådighed for supplerendefag var ifølge forslaget således 220 timer.

På grund af den 2. verdenskrigs udbrudkort efter betænkningens afgivelse blev ud-dannelsesplanen ikke gennemført på davæ-rende tidspunkt.

3. Et i 1947 nedsat udvalg vedrørende ud-dannelse af ledere og medarbejdere til bør-neforsorgens institutioner afgav i 1948 ind-stilling om godkendelse af en foreløbig ud-dannelsesplan for barneplejersker.

Planen godkendtes af arbejds- og socialmi-nisteriet den 6. april 1948, og i 1950 nedsat-tes under udvalget et arbejdsudvalg med denopgave på grundlag af erfaringerne siden1948 at fremkomme med forslag om eventu-elle påkrævede ændringer.

På grundlag af arbejdsudvalgets indstil-ling af oktober 1951 udvides denne uddan-nelse med yderligere 2 års praktik kombine-ret med 100 timers aftenskoleundervisningplaceret efter en fuld arbejdsdag i praktik.Der henvises herom til arbejds- og socialmi-nisteriernes bekendtgørelse af 10. oktober1951 af regler angående barneplejerskeud-dannelsen.

Udvalget afgav sin betænkning i 1952,hvori det foreslog uddannelsen (bortset frauddannelse af barneplejersker) delt i engrunduddannelse og en videregående uddan-nelse.

Teoriundervisningen på grunduddannel-sen foresloges gennemført på 5 måneder ogopdeltes i obligatoriske grundfag og valgfrisupplerende fag. Undervisningen i obligato-riske fag skulle udgøre i alt 500 timer, hvor-til kommer institutionsbesøg og frie foredragm. v. De supplerende valgfrie fag skulle ud-gøre i alt mindst 160 timer.

Denne uddannelse blev gennemført vedsocialministeriets bekendtgørelse af 8. marts

17

1952 angående en særlig uddannelse af le-dere og medarbejdere til opdragelseshjem.

4. Efter at bekendtgørelsen af 8. marts1952 havde været i kraft i nogen tid, nedsat-tes et arbejdsudvalg med den opgave pågrundlag af de indvundne erfaringer at frem-komme med forslag om eventuelt påkrævedeændringer i bekendtgørelsen samt i øvrigtfremkomme med forslag vedrørende uddan-nelsesmæssige problemer inden for børnefor-sorgen.

Endvidere nedsattes et arbejdsudvalg meddet formål at fremkomme med forslag til ud-videlse af barneplejerskeuddannelsen samtudarbejde planer for gennemførelsen af sup-plerende kurser i henhold til § 28 i bekendt-gørelsen af 10. oktober 1951 af regler ombarneplejerskeuddannelsen for uddannedebarneplejersker, som efter barneplejerskeud-dannelsen har haft mindst 3 års praktisk ar-bejde i spædbømehjem, vuggestuer eller bør-nehaver bl. a. med henblik på overtagelse afstillinger ved opdragelseshjem for størrebørn eller som ledere af institutioner forspæde børn.

5. Udvalget afgav i 1955 betænkning nr.128, hvori foreslås en udbygning af barne-plejerskeuddannelsen, derunder en væsentligforøgelse af antallet af undervisningstimerog ændring af fagområdet. Som en over-gangsordning for tidligere uddannede barne-plejersker oprettes et 4 måneders supple-rende kursus for disse efter nogle års prak-tisk arbejde.

Af disse forslag gennemførtes på grund afmodstand fra de private kredse, der stod bagden etablerede uddannelse, alene det 4 må-neders supplerende kursus, der henlagdesunder skoleudvalget vedrørende børnefor-sorgsseminarierne.

Det supplerende kursus søgtes på davæ-rende tidspunkt kun af en mindre del af destatsautoriserede barneplejersker, og denførste uddannelse manglede fortsat et effek-tivt tilsyn med uddannelsesforløbet i de 3praktikår.

Socialministeriet udbad sig i 1959 en ud-talelse fra børne- og ungdomsforsorgens pæ-dagogiske nævn vedrørende det i betænk-ning nr. 128 i 1955 fremsatte forslag til æn-dring af barneplejerskeuddannelsen, hvoromforslag blev fremsat i samme nævns betænk-ning nr. 257 af 1960.

Af de i betænkningen fremsatte forslag

blev kun forslaget om henlæggelse af ledel-sen af barneplejeskolen under skoleudvalgetvedrørende børneforsorgsseminarierne gen-nemført. Selv om socialministeren tiltrådteogså de øvrige forslag i betænkningen, ansåman det for rettest at afvente en samlet be-tænkning fra nævnet om uddannelse til bør-neforsorgspædagog.

På grundlag af nævnets betænkningherom, nr. 313/1962, realiseredes den nu-værende uddannelse til børneforsorgspæda-gog af småbørnslinien, der begyndte sinvirksomhed den 2. december 1963 og blevendelig godkendt ved socialministeriets be-kendtgørelse nr. 174 af 1. juni 1964.

Den teoretiske uddannelses varighedfremgår af nedenstående skema:

Den pædagogisk-psykologiske fag-gruppe 2101.

Barneplejelære 204 t.Børneforsorgskundskab m. v 126 t.Orienteringsfag og frie fag 168 t.Beskæftigelsesfag 173 t.Institutionsdrift, kontorarbejde og

bogføring 84 t.Valgfrie fag, mindst 128 t.

— fag, højst 390 t.

Samlet timetal, mindst 1.093 t.Samlet timetal, højst 1.355 t.

6. I udvalgets betænkning nr. 128 af 1955foresloges det vedrørende uddannelse afmedarbejdere ved børne- og ungdomsforsor-gen (bortset fra barneplejersker), at den teo-retiske grunduddannelses varighed udvide-des fra 5 til 10 måneder fordelt på grundfagog supplerende fag i 2 perioder. Undervis-ningen i obligatoriske fag skulle udgøre 927timer og i supplerende valgfri fag ca. 80timer.

Forslaget blev i praksis gennemført fra1958 på børneforsorgsseminarierne på Hind-holm og Jægerspris. Problemet blev i øvrigtoptaget til drøftelse i børne- og ungdomsfor-sorgens pædagogiske nævn, der i betænk-ning nr. 313/1962 foreslog den ordning foruddannelsen, som gennemførtes ved social-ministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 1. juni1964, og som fra 1960 havde været gennem-ført som en forsøgsordning.

Den teoretiske uddannelses varighedfremgår af nedenstående skema:

18

A. Undervisningen på grunduddannelsen,

a) Den teoretiske uddannelse på den almene linie.

1. Den 2-årige teoretisk-praktiske uddan-nelse.

Generelle betragtninger:Ved tilrettelæggelsen af uddannelsen varman uden større erfaringsbaggrund, hvorforman sammenlignede med nabouddannelsersom sygeplejerskers, børnehavelærerinders,læreres og socialrådgiveres og tog fag og op-bygningspunkter fra forskellige af disse ud-dannelser og slog den sammen til en miniud-gave af dem.

Resultatet var bedre, end man umiddel-bart skulle forvente, idet f. eks. de valgte ho-vedgrupper af fag stadig ser ud til at værede rimeligste at arbejde med. I arbejdet medfaggrupperne har der dog måske været entendens til at se for meget på opgaven ude-fra, fra det enkelte fags synsvinkel og ikkeindefra, fra institutionsfunktionernes syns-vinkel. Dette er dog ikke afgørende for demuligheder, der med den valgte faginddelingfaktisk gives for arbejdet.

Man ved nu mere om de studerendes re-elle behov for undervisning, men har endnuikke i tilstrækkelig grad gennemarbejdet detinstitutionspædagogiske område indefra. Detskyldes især, at det administrative arbejde iforbindelse med seminariernes hurtige eks-pansion har været særdeles omfattende. Deter formentlig nødvendigt, at seminariernefortsætter deres gennemarbejdning af insti-tutionspædagogikkens teori i undervisnings-situationer. Denne gennemarbejdning, somantagelig vil vare nogle år, er i de senere årblevet lettere, blandt andet fordi antallet afseminarier er forøget, og der derfor er mere

kvalificeret personale, der arbejder med stof-fet, men også fordi elevmaterialet er blevetmere studieegnet. Ved udbygningen af detinstitutionspædagogiske stof må der heletiden ske en koordinering med den udvik-ling, der er i gang på andre socialpædago-giske områder.

Hovedudgangspunktet i seminariernes ar-bejde må tages i institutionernes struktur,funktioner og opgaver. Dette skal ske undereffektiv udnyttelse af den viden, samfunds-videnskaberne sidder inde med, ikke mindstvedrørende familiens funktioner.

Børneforsorgspædagogen må have en be-tydelig faglig viden indenfor sit hovedfaginstitutionspædagogikken på psykologiskgrundlag. Han må kunne anvende sin videngennem aktiv deltagelse i udformningen afsåvel behandlingsstrategi for hele institutio-nen som behandlingsplan for mindre grup-per og for den enkelte klient. Denne udform-ning må ske i snævert samarbejde med pæ-dagogkolleger og institutionens øvrige fag-grupper. Teoretisk indsigt og færdighed ivurdering af aktmateriale såvel som en åbenegen iagttagelse må kunne anvendes og regi-streres. Han må have en sådan erfaring igruppearbejdsform, at han kan deltage ak-tivt og åbent i gensidig supervision.

Han må kunne anvende sit kendskab tildifferencer i normer og handlemønstre i for-skellige befolkningsgrupper og kunne sættedette kendskab i relation til klientens forud-sætninger, egne forudsætninger og institutio-nens målsætning. Han må kunne afpasse sinindsats og sit engagement efter såvel klien-

19

tellets mere almene karakter som den en-kelte klients særlige forudsætninger ogbehov, f. eks. aldersmæssigt, miljømæssigt,eller med hensyn til familiesituation.

Børneforsorgspædagogen må på baggrundaf teoretisk og praktisk erkendelse af egneholdninger og forudsætninger kunne korri-gere for sine reaktioner, udnytte sine mulig-heder i konkrete situationer og i det enkeltekontaktforhold. I akutte belastningssituatio-ner må han kunne bevare overblik og profes-sionel holdning, således at egne spontaneemotionelle handletendenser modificereshensigtsmæssigt.

Han må kunne skønne over klientens re-aktionsmulighed både i spontane situationerog i provokerede situationer i bevidsthedenom, at såvel støtte som belastning kan med-føre konfliktsituationer.

Han må beherske spandet mellem de pri-mære kontakter (mellem ham og klienten),der er nødvendige, for at en personligheds-udvikling kan fremmes hos klienten, - ogden professionelle rolle, som han selv børvære nået til. Såvel den personlige tilfreds-stillelse, primærkontakterne kan give pæda-gogen, som den professionelle rolles grænserbør være afklarede for ham selv og ikkeskjult for klienten.

På børneforsorgens institutioner må pæ-dagogen kunne yde et personligt engagementog et behandlingsarbejde overfor de vanske-ligst stillede børn og unge, hvor anden socialog pædagogisk behandlingsindsats har vistsig at være utilstrækkelig til at opnå en til-fredsstillende integrering af individet i sam-fundet.

Pædagogen må arbejdsmæssigt kunne ind-passe sig i en totalinstitutions daglige rutine.Han må beherske en række tekniske færdig-heder, som fungerer som redskab for kon-takt, samtidig med at de er indlæringssituati-oner for klienterne. Det kan være såvel dag-liglivsfunktioner som særlige aktiviteter.

En belysning af de forventninger, maninden for børne- og ungdomshjem stiller tilbørneforsorgspædagogernes arbejde og deresfunktion, og en belysning af, hvorledes disseforventninger anses for opfyldt, har udvalgetanset for motiveret.

Der er derfor i 1968 lavet et rundspørge(»Forstanderenqueten«) til 20 forstandererepræsenterende forskellige institutionskate-

gorier bortset fra spædbørnshjemmene. En-queten foreligger beskrevet i rapportenderom (bilag 5). Her skal kort resumeres:

Hovedformålet har været gennem en for-undersøgelse at påpege visse kvalitative trækved forstandernes vurdering, der eventueltkunne været støttende for udvalgets overvej-elser.

Enquetens materiale har været et spørge-skema med anførsel af en lang række speci-elle funktioner, holdninger og færdigheder,som forstanderen skulle udvælge de 25 væ-sentligste iblandt med hensyn til pædagoger-nes virke på institutionen.

Hvis man inddeler funktionerne i noglehovedkategorier, viser der sig vidtgåendeoverensstemmelse mellem besvarelserne frade forskellige institutionsstyper. Størst vægttillajgges de spørgsmål, der henviser til pæ-dagogens personlighed, tæt fulgt af kategori-erne psykologisk viden og institutionspæda-gogiske færdigheder. De administrative pro-fessionelle færdigheder og især den almeneog nabofaglige orientering er tillagt mindstvægt.

Vægten på pædagogens personlige egen-skaber er gennemgående for alle institutions-typer; den er især tydelig fra behandlings-hjemmenes side. Aktivitetsfagene viser enbetydelig forskel mellem børnehjemsgrup-pen, hvor samtlige hjem vurderer disse fær-digheder særligt højt, medens ungdomsinsti-tutionerne samstemmende vurderer dem re-lativt lavt. Derimod lægger ungdomshjem-mene ret stor vægt på den almene insfituti-onspædagogiske rutine, mens behandlings-hjemmene for børn tillægger den relativtmindre vægt. Hvad angår de administrativeprofessionelle færdigheder er der enighedom at vurdere dem relativt svagt, om end in-stitutioner med den relativt svageste beman-ding (alm. børnehjem og ungdomspensio-ner) vurderer dem højere, end de øvrige in-stitutionstyper gør. Den almene og nabofag-lige orientering har ikke for nogen institu-tionskategoris vedkommende kunnet hævdesig i vurderingen af de mest nødvendigefunktioner.

Med henblik på beskrivelse af, hvorledesforventningerne er opfyldt, har den enkelteforstander foretaget en helt anonym vurde-ring af de børneforsorgspædagoger, hanhavde arbejdsmæssigt kendskab til.

20

Generelt gør det forhold sig gældende, atde funktionskategorier, forstanderne harvurderet som vigtigst i arbejdet, også i al-mindelighed af den enkelte forstander er be-dömt som bedst tilgodeset gennem medarbej-dernes funktion.

Således er personlighedsegenskaberne denkategori, der som helhed af de fleste typerinstitutioner er vurderet højest. Nogle ung-domshjem med særligt vanskeligt klientelfinder dog de personlige egenskaber mindrevelrepræsenterede. Hvad angår psykologiskviden gør der sig en vis forskel gældende,idet behandlingshjemmene anser denneviden for noget svagere repræsenteret, endskolehjemmene og de øvrige ungdomshjemgør. Det kan her erindres, at behandlings-hjemmene også tillagde den psykologiskeviden relativt mindre vægt, end andre insti-tutionskategorier gjorde.

Der er her vidtgående enighed om at vur-dere færdighederne inden for det admini-strativt profesionelle område og den nabo-faglige viden som de svagest repræsenterede,jfr. at netop disse to funktionskategorierblev tillagt mindst betydning af de seks kate-gorier.

Sammenfattende kan de påviste tendenseri materialet siges at uddybe, bekræfte ogsupplere de mere umiddelbare indtryk, ud-valget har haft angående børneforsorgspæ-dagogernes funktion. Resultaterne har ikkeværet af så overraskende art, at de har givetanledning til forslag om uddybning gennemen egentlig repræsentativ undersøgelse.

Forstanderenquetens tendenser giver an-ledning til følgende bemærkninger fra udval-gets side:

Forstandernes påpegning af personligheds-egenskabernes særlige betydning bestyrkerudvalget i sin opfattelse af

1) at der søges optaget elever med person-lighedsegenskaber, der indbefatter velegnedekvaliteter og/eller lovende udviklingsmulig-heder med hensyn til modenhed, etisk stan-dard, åbenhed, initiativ,

2) at der må lægges særlig vægt på så-danne undervisnings- og arbejdsformer, somgiver mulighed for personlig vækst. Initiativ-opmuntrende undervisning og arbejdsform,arbejdsproblemcentrerede fremlæggelser ogdrøftelser med højt niveau af elevaktivitet,forarbejdning af praktikerfaringer både på

stedet og på seminariet, lejlighed til person-lig vejledning både på holdbasis og individu-elt. Derudover må aktiv tilegnelse af pro-duktivt, musisk og orienterings stof anses foruomgængeligt. Problemer ved rekrutteringaf personale med personlighedskvalifikatio-nerne i centrum er påpeget fra nogle ung-domshjem med særlig vanskeligt klientel.Udvalget er enig i, at dette spørgsmål kræveropmærksomhed.

Forstandernes i hovedsagen enige fremhæ-ven af betydningen af psykologisk og institu-tionspædagogisk viden og institutionspæda-gogiske færdigheder bestyrker udvalgets op-fattelse. Den går ud på at disse områder erså centrale for uddannelsen, at man gennemde foreliggende ændringsforslag tilstræberstørre bredde i undervisningen her.

Hvad angår differentiering mellem arbej-det for forskellige aldersgrupper, synes akti-vitetsfagene (fritidsbeskæftigelsen) efter for-standernes skøn at have betydeligt krav påopmærksomhed især i børnehjemsarbejdetog antagelig større opmærksomhed, end detnu er muligt. Dette er tilgodeset i her forelig-gende udkast til timefordeling.

Ungdomsinstitutionerne vurderer aktivi-tetsfagene i den nuværende form relativtlavt; dette kan muligvis hænge sammen medden særlig komplicerede problematik om-kring kontaktforholdene mellem pædagogerog ungdomselever. Udvalget skønner, atdisse forhold kræver opmærksomhed bådemed hensyn til formidling af teoretisk videnog forarbejdning af de studerendes praktiskeerfaringer med henblik på særligt interesse-rede i ungdomsarbejdet.

Det er muligt, at holdningen til disse fagfra ungdomsinstitutionernes side hængersammen med, at fagene i deres hidtidigeform har været ret stærkt børneorienterede.Der er taget hensyn til dette spørgsmål gen-nem omtalen af differentieringsmulighe-derne, jf. afsnit II E, s. 42 ff.

Med hensyn til de administrative professi-onelle færdigheder er enquetens tendens enbestyrkelse af udvalgets opfattelse af, atvisse administrative færdigheder, specieltregnskabsføring, med fordel kan reduceres iforsorgspædagoguddannelsen og/eller hen-skydes til videreuddannelsen.

Ligeledes er den betydelige vægt, der erlagt på samarbejde og kommunikation i

2!

overensstemmelse med nærværende betænk-nings sigte.

Hvad derimod angår den professionelleorientering, som kommer til udtryk i dennefunktionshelhed, og den udadrettede oriente-ring, som almen og nabofaglig orientering erudtryk for, finder udvalget ikke, at densvage repræsentation i enqueten kan tages tilindtægt for en svækkelse af undervisning ogaktivitet på disse felter. Udvalget afstår fraat forsøge at forklare den svage repræsenta-tion, men føler sig foranlediget til at frem-hæve, at denne orientering - velintegreret ipædagogens samlede viden - kan være enikke ubetydelig del også af den modne per-sonlighed.

Tilrettelæggelsen af undervisningen på etbørneforsorgsseminarium vanskeliggøres af,at der er meget få sider af vort samfundskultur, som det ikke kan være af betydningfor børneforsorgspædagogen at have kend-skab til, og at uddannelsen derfor berettigetkan give sig af med næsten uendelig mangeforskellige discipliner og tage overordentliglang tid. I socialuddannelseskommissionensbetænkning nr. 547/1970: Socialpædagogi-ske uddannelsers indhold er der i kap. 6 og ibilag IV givet en detaljeret redegørelse for,på hvilke punkter det kan skønnes rimeligtat udvide den eksisterende uddannelse. Ipraksis må der naturligvis ud fra et helheds-syn foretages en udvælgelse.

Med den nuværende tilrettelæggelse afuddannelsen er det på grund af det storeantal emner, der skal behandles, kun muligtat orientere de studerende, som herved kunfår ringe muligheder for at bearbejde deresholdninger. Når de er færdige med uddan-nelsen, kender de i nogen grad til de gængsesynspunkter på socialiseringsprocessens målog midler, men disse er ikke integreret såle-des i deres personlighed, at de kan omsættesi pædagogisk handlen. Der er en væsentligrisiko for, at de uddannede arbejder videreud fra de normer og værdier, de havde indenuddannelsen. På den baggrund vil det værevanskeligt at nå børneforsorgslovens mål.

Inden for det emneområde, der er afgræn-set i den nuværende bekendtgørelse, er derderfor rigeligt med stof til en uddannelse,der er flere gange så lang som den nuvæ-rende. Uddannelsens varighed kan derforikke fastlægges additivt udfra opremsningenaf nogle timetal for udvalgte emner. Der må

findes frem til en varighed, som samfundetmed dets øjeblikkelige udviklingsgrad harråd til at investere i. Uddannelsen må doghave en sådan længde, at der kan blive taleom tilegnelse af så mange emner, at den stu-derende kan få et tilstrækkeligt bredt hel-hedssyn på institutionspædagogikken, og ensådan fengde, at der kan blive tale om indle-velse i stoffet.

På naboområderne inden for socialpæda-gogikken er uddannelserne i et vist omfangforlænget til at blive tre-årige, og praktik-kens andel af uddannelsesforløbet er reduce-ret. Det vil formentlig være realistisk at til-stræbe et tilsvarende uddannelsesforløb forbørneforsorgsuddannelsernes vedkommende.På længere sigt vil det utvivlsomt være forkort, hvilket umiddelbart fremgår af betænk-ning nr. 547.

De studerendes aktive deltagelse i uddan-nelsens udformning og uddannelsesstedetsadministrative funktioner ønskes og oplevesi stigende grad som naturlig af både stude-rende og lærere. De studerendes medansvarfor uddannelsen er af betydelig pædagogiskværdi. Børneforsorgspædagogerne får oftemeget hurtigt efter deres uddannelses afslut-ning lejlighed til at tage selvstændigt pæda-gogisk ansvar og må derfor på uddannelses-stedet have skaffet sig holdninger, der gørdem i stand dertil. Det fællesskab og den ak-tiviseren, der gennem de studerendes delta-gelse i seminariearbejdets udformning kanopnås, er samtidig af betydelig værdi for ste-dets trivsel og dermed for studiearbejdets ef-fektivitet og uddannelsens udvikling. Den erisær effektiv på mindre uddannelsessteder,hvor de studerende kender hinanden, såle-des at et repræsentativt system på grund afsamspilsmulighederne alle de studerendeimellem giver alle studerende mulighed forat opleve medindflydelse og modtage til-strøkkelig feed-back fra valgte repræsentan-ter.

Ethvert seminarium bør have et studeren-des råd (valgt af hele gruppen af stude-rende) , et lærerråd (bestående af samtligefaste lærere, timelærere og rektor), og et fæl-lesråd bestående af repræsentanter valgt afhver af de to grupper. Hvordan de to først-nævnte grupper vil udforme deres arbejde,må være overladt til dem selv, og de to grup-per må i fællesskab enes om fællesrådets ud-formning og funktioner. I princippet behø-

22

ver der ikke at være begrænsninger for,hvilke emner fællesrådet kan tage op ogeventuelt afgøre. Som eksempler kan nævnestime- og fagfordeling, lokaleanvendelse, byg-geri og indretning, budgetlægning, optagel-ser og bortvisninger samt karaktergivning.Lokale hensyn kan dog medføre begrænsnin-ger, hvorfor det er vanskeligt at udforme ge-nerelle regler. Det må også nævnes, at rektori forbindelse med seminariets offentlige god-kendelse har fået ansvaret for, at seminarietadministreres pædagogisk og økonomisk for-svarligt i overensstemmelse med gældenderegler og budgetter, hvorfor han kan se signødsaget til at disponere i modstrid medvedtagelser, f. eks. i et fællesråd. De regler,det enkelte seminarium anvender, skal med-deles socialstyrelsen i forbindelse med un-dervisningsplanen.

I skoleudvalget, hvor der tages stilling tilprincipielle spørgsmål fælles for alle semina-rier, dispensationer m. m., vil det i lyset afovenstående være naturligt, at de studerendefortsat repræsenteres.

Børneforsorgspædagoguddannelseme harhidtil fundet sted på ret små seminarier mednormalt 3 spor og fra 1. sept. 1971 normalt4 spor. Fordelene herved skulle være mulig-heder for et ret nært samspil mellem stude-rende indbyrdes, lærerne indbyrdes og mel-lem studerende og lærere. Det er muligt foralle at opleve helheden i systemet. 3 sporefter den 3-årige uddannelse muliggør enpassende fordeling mellem faste lærere og ti-melærere og er tilstrækkelige til effektivt atudnytte de relativt få speciallokaler, der erbrug for ved denne type uddannelser. Detdrejer sig f. eks. om lokaler til rytmik/gym-nastik, aktivitetsfag, let tilgængelige gruppe-rum og laboratorier med håndbøger og AV-midler samt bibliotek. 3 spor vil netop fyldeet sæt af disse lokaler ud.

Fra anden side fremhæves fordelen vedstore uddannelsesinstitutioner beliggende iuddannelsescentrer. Lærernes og studeren-des omgang med andre studiers studerendegiver, når den finder sted, større udsyn; deter lettere at skaffe speciallærere; der kan skefælles udnyttelse af speciallokaler, evt. kost-bare hjælpemidler og af f. eks. kantiner.

Når uddannelsescentrene til sin tid udfor-mes og gives klarere beskrevet indhold, erder formentlig intet til hinder for, at flereselvstændige, f. eks. 4-sporede socialpædago-

giske uddannelsessteder placeres inden forsamme uddannelsescenter og får mulighedfor at støtte hinanden.

Timetal og fagfordeling.Udgangspunktet for nedenstående skitse er,at den nuværende balance faggrupperneimellem skønnes at være hensigtsmæssig.

Aktivitetsfagene bør dog også af hensyntil en parallelisering med andre social-pæda-gogiske uddannelser have en mere fremtræ-dende plads.

Skitsen er udarbejdet under forudsætningaf en uddannelseslængde på 6 semestre,nemlig 4 teorisemestre på seminarierne å 6måneders varighed og 2 praktiksemestre å 6måneders varighed.

Det forudsættes videre, at seminarierneselv bestemmer rækkefølgen af teori- ogpraktiksemestre; dog skal uddannelsen ind-ledes og afsluttes med et teorisemester.

I teoriperioderne forudsættes effektiveundervisningsmåneder å 4 uger med gen-nemsnitlig 25 lektioner pr. uge å 5 undervis-ningsdage. Hertil kommer arbejde med spe-cialer uden for klassen, gruppearbejde udenfor undervisningssituationer med deltagelseaf lærere, foredrag, ekskursioner, studierej-ser, supervision m. m. De anførte timetalkan derfor ikke bruges som udgangspunktfor beregning af, hvor mange lærertimer se-minariet skal bruge. Dette tal vil ligge nogethøjere end nedenstående tal.

Internationale Arbeitsgruppe für Heimer-zieherschulleiter angiver i sine standarder 25undervisningstimer ugentlig som maximum isociale uddannelser. I flere lande er tallet imange sociale uddannelser lavere. Fællesti-mer og deletimer kan forekomme. Ekskursi-oner og studierejser må, selv om de er udbyt-tegivende, kun gennemføres, hvis det kanske uden betydelig ulempe for klientellet påde institutioner, man besøger.

Ønsket om et ret lavt antal undervisnings-timer ugentlig bygger på hidtidige erfaringeri retning af, at de studerende ved at tilbringefor mange timer i klassen får for lidt tid tilat forarbejde det her fremlagte stof. Klasseti-merne bliver for ineffektive, fordi de stude-rende ikke kan modtage alt, hvad der med-deles dem ved denne undervisningsform, ogderes viden bliver for overfladisk. Et lavt ti-metal er ikke ensbetydende med, at de stude-

23

rende udfører mindre studiearbejde. De fårtværtimod bedre tid til det i form af læsning,udarbejdelse af opgaver og gruppearbejde.

Der regnes med, at klasserne ikke oversti-ger 24 studerende.

Det nye timetal vil med 4 semestre å ca. 5måneder i alt være 2.000.

Pædagogisk-psykologiske fagPædagogikPsykologiDe pædagogiske ideers historie

Med nu- Med ju-værende steretforde- forde-ling: ling:

620 t. 560 t.

Sociale fagSociologiSamfundslære med erhvervs-

vejledningInstitutionsdriftBørne- og ungdomsforsorgs-

kundskab 3401. 2801.

Sundhedslære, sygdomslæreog socialmedicin 120 t. 120 t.

Aktivitetsfag 280 t. 400 t.Orienteringsfag 220 t. 220 t.Rådighedstimer 160 t. 160 t.Tilvalgsfag (minimum) 160 t. 160 t.Speciallæsning 100 t. 100 t.

I alt.. . 2.000 t. 2.000 t.

I ovenstående tabel er anført 2 kolonner. Iden første er angivet timefordelingen, hvisman tillægger fagene samme vægt som i dennuværende uddannelse. Herved får de pæda-gogisk-psykologiske og de sociale fag tillagtmeget stor vægt, mens aktivitetsfagene fårtillagt langt færre timer end i andre social-pædagogiske uddannelser. Dette må ansesfor uheldigt, da børnef orsorgspædagoguddan-nelsen kritiseres for at stå svagt på aktivitets-området. Ved at forøge aktivitetsfagenes ti-metal på bekostning af de to førstnævntefaggrupper, fremkommer en rimeligere for-deling, især når man betænker, at de flestetimer i valgfrie fag hører til aktivitetsgrup-pen. Den står endnu ikke helt så stærkt, somi børnehave- og f ritidspædagoguddannelserne,men det skønnes, at de øvrige faggrupperikke kan svækkes yderligere, også selv om ti-merne til rådighedsfag og liniefag især vilfalde på de to grupper. Børneforsorgspæda-gogerne skal meget langt ind i behandlings-pædagogikkens teori og praksis, f. eks. med

henblik på arbejdet på behandlingshjem ogungdomshjem, og de støder på de flestetyper af sociale problemer, f. eks. i forbin-delse med børnenes familier. Den justeredetimefordeling ligger ikke langt fra den fore-slåede timefordeling for S-linien.

Det foreslås overladt til det enkelte semi-narium at fordele fagene på de enkelte seme-stre, idet der dog i alle semestre skal væreundervisning i pædagogisk-psykologiske fag,sociale fag, orienteringsfag og aktivitetsfag.Det enkelte seminariums fordeling af fa-gene inden for de forskellige semestre skalgodkendes af socialstyrelsen.

Hvis man ønsker at parallelisere medandre socialpædagogiske uddannelser, såle-des at overgang til og fra disse er muligunder uddannelsesforløbet, kan det dogblive nødvendigt med en meget mere fastlagtopbygning.

Det bemærkes, at det foreslåede timetal erlidt lavere end for visse tilsvarende socialpæ-dagogiske uddannelser, hvis timetal dog ogsåomfatter visse af de ovenfor nævnte sær-funktioner.

Fagenes indhold.Indholdsredegørelsen for de enkelte fag iden nuværende bekendtgørelse af 1964 erstadig i det store og hele dækkende, men derer dog foreslået visse ændringer. Som fageneher er bygget op, indeholder det enkelte fagbåde anvendelsesviden og den teoretiskebaggrund herfor.

Det forventes, at moderne undervisnings-fremgangsmåder anvendes; de vil væremeget forskellige fra seminarium til semina-rium, og de skal ikke beskrives nærmere. Se-minarierne må være udstyret med det nød-vendige undervisningstekniske udstyr, her-under bibliotek, AV-midler og mangfoldig-gørelsesmidler.

Det skal dog bemærkes, at det vil værenaturligt at samle hele undervisningen istore helheder, så de enkelte faglige discipli-ner kan støtte hinanden, og de studerendefår mulighed for at se helheden. Seminari-erne behøver ikke at føle sig bundet af etstift opdelt ugeskema. Det vil f. eks. være na-turligt at trække en del emner frem og foran-stalte koncentrerede kurser over disse, f. eks.af en uges varighed, mens seminariets øvrigeundervisning er suspenderet.

24

Den store frihed i tilrettelæggelsen af un-dervisningen bevirker, at seminariet forhvert enkelt hold må planlægge, hvordandets studietid skal forløbe.

På grund af den studerendes større mulig-heder for selvstændigt arbejde, skal der væremuligheder for at gennemføre en mere ud-bygget studievejledning end den helt tilfæl-dige, som faglærere hidtil har givet.

Der ønskes til hver klasse afsat 4 ugent-lige lærertimer til formålet. Vejledning skalbestrides af seminarielærere, der har særligeforudsætninger for rådgivningsvirksomhed,og som har grundigt kendskab til alle aspek-ter af seminarieuddannelsen, og som derforkan hjælpe den studerende med at få sam-menhæng i sit arbejde. Studievejledningenkan ske individuelt eller i grupper og på ini-tiativ enten af studerende eller studievejlede-ren.

Almen indlæringsteknik og gruppeteknikog anvendelse af hjælpemidler som biblio-tek, AV-midler, mangfoldiggørelses midlerindlæres i de i det følgende nævnte fag.

Den pædagogisk-psykologiske faggruppe.Som omtalt i de indledende bemærkningerbør udgangspunktet tages i institutionens si-tuation, og det nødvendige stof fra de øvrigeadfærdsvidenskaber bør indgå i udbygnin-gen af den nødvendige viden, således at in-stitutionsdagliglivets situationer kan beher-skes. Der må lægges vægt på, at den stude-rende ikke blot tilegner sig en teoretiskviden, men at der også gives ham mulighe-der for at lære at omsætte den i praksis.

De emnekredse, som det vil være naturligtat behandle, kan bygges op på forskelligmåde, og pædagogiske og psykologiskeemner bør i undervisningen være vævetstærkt ind i hinanden, således at de kanstøtte hinanden. Der kan ikke angives nogennaturlig rækkefølge, i hvilken emnerne kantages, men man må på et eller andet tids-punkt i uddannelsen behandle emner somopdragelsens målsætning og målenes indfly-delse på pædagogikkens udformning. Idenne sammenhæng kan emner fra de pæda-gogiske ideers historie komme ind i billedet.Iagttagelse og beskrivelse af børns og ungesadfærd må indøves. Behandlingsprincipper,både når det gælder individuel behandlingog gruppebehandling og de risici, som pæda-gogen herved kommer ud for, må gennemgås

grundigt. Tilrettelæggelsen af institutionensdagligliv og udnyttelsen af dette til at skabeet effektivt behandlingsklima gennemarbej-des, hvorved man også kommer ind på legog andre aktiviteters samt kulturformidlin-gens betydning. Arbejdet med de vigtigstepsykiske og sociale afvig, herunder psykoso-matiske problemer og deres behandlingsmu-ligheder samt svagtbegavedes og handicap-pedes problemer tages op. Skoleproblemergennemgås. Familiens placering i behand-lingsarbejdet gennemgås. Sexproblemer. Deydre rammers betydning. Samspillet med detøvrige samfund under og efter barnets ellerden unges ophold, og oplærings- og uddan-nelsesproblemer. Personalearbejdets udform-ning gennemarbejdes og vejledningsteknik-ker i forbindelse med enkeltpersoner oggrupper indøves.

I psykologien kan der lægges vægt på op-levelsen af omverdenen, udviklingspsykologi(herunder barnets fantasiliv og dets følelses-mæssige, personlighedsmæssige, sproglige,sociale, intellektuelle og motoriske udviklingog karakteristika ved forskellige faser af bar-nets og den unges udvikling), endvideremere generelle emner inden for indlærings-psykologi, motivationspsykologi, personlig-hedspsykologi og differentialpsykologi samtsocialpsykologien (herunder det gruppedy-namiske område). Baggrunden for afvigel-ser, herunder lovovertrædelser, gennemgås.Der lægges vægt på, at de studerende til-egner sig fagets terminologi.

Under vejledning af faglærer skal ele-verne kursorisk læse faglitteratur. Der børindføres en større skriftlig opgave (årsop-gave) på normalt 25 maskinskrevne kvartsi-der, i hvilken den studerende redegør for etinstitutionspædagogisk eller -psykologiskproblem på grundlag af eksisterende danskeller fremmedsproget litteratur og egne iagt-tagelser. Viden fra de sociale fag vil også na-turligt kunne indgå i årsopgaven.

Årsopgaver findes ikke i den nuværendeuddannelse, men der har ofte været udtaltønske om at få den indført. De giver lejlig-hed til at trænge dybt ind i kilderne og til atprøve at formulere synspunkter samlet fraforskellige kilder (både litteratur og iagtta-gelse) i et hele, hvorved den studerende harlejlighed til at opleve, at han ikke blot bevæ-ger sig på fagområdernes overflade, hvad debrede pædagogiske uddannelser ellers let

25

kan give anledning til. Udarbejdelsen af op-gaven henlægges til næstsidste teorisemester,men kan fastlægges på et så tidligt tids-punkt, at den studerende kan indsamle mate-riale i en foregående praktikperiode.

Årsopgaven skal godkendes af faglæreren,som også hjælper den studerende med atfinde emnet og at få det behandlet. Han kaneventuelt delegere opgaven ud til andre læ-rere.

Årsopgaven kan løses som gruppeopgave.Materialet der kommer frem, kan udnyttes iundervisningen i sidste teorisemester. Opga-ven skal afleveres i 5 maskinskrevne eksem-plarer.

Færdigheder i undervisning af praktikan-ter har man hidtil ønsket henlagt til særligekurser efter afsluttet uddannelse. Da mangenyuddannede hurtigt kommer ud for atskulle vejlede praktikanter og uuddannedeog for at skulle formidle et personalesamar-bejde, foreslås undervisning i disse færdighe-der indført i grunduddannelsen.

De sociale jag.I de sociale fag skal der gives en almindeligoversigt over den gældende børneforsorgs-lovgivning og et rids af børneforsorgens hi-storie. Der gives en oversigt over børnefor-sorgens organer (herunder børneværn, soci-ale udvalg, anke m. m.) og børne- og ung-domsforsorgens institutioner, både børne- ogungdomshjem og daginstitutioner, reglernefor deres virksomhed, hvordan de oprettesog fungerer og deres personaleforhold. Pleje-hjemsanbringelse, adoption og efterværn be-handles. Man kommer ind på resultaterne afbørneforsorgsarbejdet.

Man sikrer sig, at de studerende har etgenerelt kendskab til virksomheden på nabo-områderne inden for den sociale sektor,skolenævn, m. m., og at de har kendskab tilfamiliepolitik, socialpolitik, organisationer,forvaltning og i det hele taget har en bredbaggrund af viden vedrørende samfundetsforhold i almindelighed.

Under de sociale fag indføres sociologisom et særligt fag. Det er vigtigt, at de stude-rende får færdighed i at anvende det sociolo-giske begrebsapparat, som er særdeles an-vendeligt ved behandlingen af den totale in-stitutions problemer. En væsentlig del af dennyere og nyeste litteratur på feltet er skrevetud fra en sociologisk referensramme. So-

ciologisk viden er også vigtig som baggrundfor forståelsen af samfundskundskaben.

Det foreslås, at kontorarbejde og bogfø-ring udgår som selvstændigt fag, idet derformentlig ikke er noget rimeligt forholdmellem den tid, de studerende anvender påat lære de daglige posteringer i regnskabet,og den brug de har for denne viden i insti-tutionslivets praksis. Faget foreslås erstattetmed faget institutionsdrift, hvor der orien-teres om institutionens forskelligartede øko-nomiske problemer, og hvor der lægges sær-lig vægt: på områder, som den studerende vilkomme i direkte kontakt med, som f. eks.lommepengeregnskab o. lign. Men andre ad-ministrative problemer samt personalets an-sættelses- og arbejdsforhold behandles ogsåi dette fag.

Sundhedslære, sygdomslære og social-medicin.Under denne fagkreds vil det socialmedicin-ske aspekt i stigende grad vinde indpas, ogdet kan overvejes at ændre fagbetegnelsentil socialmedicin på linie med børnehave- ogfritidspædagoguddannelserne.

Elementær førstehjælp bør indgå i dettefag. Der er taget hensyn dertil ved fastlæg-gelse af timetallet.

Problemerne i forbindelse med brug afstimulanser skal gennemgås.

Aktivitets- og beskæftigelsesjag.Beskæftigelsesfågene har ændret betegnelsetil aktivitetsjag.

Formålet med aktivitetsfagene er ikkelængere at lære de studerende manuelle fær-digheder, som de kan viderebringe børnene,men at opøve dem i brug af almindeligtværktøj og teknikken, idet der efterhåndener udformet en lang række skabende fag,som eleverne kan tilegne sig på semina-rierne med henblik på senere videregivelsetil børnene. Der er så mange muligheder, atenhver uddannelse må foretage et udvalg.Der lægges i stigende grad vægt på at opnåen helhedsvirkning i samspillet mellem dissefag og på, at de kan støtte teoretiske discipli-ner, og at de udføres således, at de kandanne baggrund for en kontakt medarbejderog barn imellem, som kan udnyttes i institu-tionens behandlingsarbejde. Der er såledesingen principiel forskel mellem de teoretiske

25

fag og aktivitetsfagene, endsige nogen mod-sætning mellem dem. De er begge ligevær-dige dele af et socialpædagogisk hele.

Når ovennævnte synspunkter tages med,slår formuleringerne i uddannelsesbekendt-gørelsens § 13 vedrørende aktivitetsfagene idet store og hele til. Dog skal en del af deunder § 14 nævnte valgfri discipliner henfø-res til § 13, idet de er så væsentlige, at deogså må kunne gennemføres som obligatori-ske fag. Det enkelte seminarium skal oplysesocialstyrelsen om hvilket udvalg af aktivi-tetsfagene, man vælger at tage op.

Orienteringsfag.Uddannelsesbekendtgørelsens § 12 giver såmange muligheder, at den kan overføresuændret, hvis ordet »bør« i stk. 2 i førstelinie, erstattes med »kan«. Det bør nævnes,at det anses for væsentligt, at de studerendeer bekendt med massemediernes virkning ogkulturformidlingsproblematikken.

Rådighedsfag.Timerne i rådighedsfagene kan anvendes tiludvidelse af timetallet ved de forannævntefag efter det enkelte seminariums skøn. Ud-videlse af et fag ved anvendelse af rådigheds-timerne kan f. eks. skyldes, at en klasse harvist sig særlig interesseret i en del af faget,og at seminariet anser det for rimeligt atstøtte denne interesse. Det kan også tænkes,at en klasse af en eller anden grund er kom-met bagefter i et fag, og at den trænger til enudvidet undervisning.

Tilvalgsfag.Tilvalgsfagene kan være af meget forskelligvarighed og kan lægges inden for hvilkensom helst af de ovenfor nævnte faggrupper.Der bør oprettes hold, når mindst 10 stude-rende er interesseret heri. Det bør være fri-villigt, om de studerende vil deltage i til-valgsfag udover 160 timer. Uddannelsesbe-kendtgørelsens eksemplificering af valgfriefag bor udgå.

Ved behandlingen af udkast til bekendt-gørelse om uddannelse til børneforsorgspæ-dagog blev der af det nedsatte arbejdsudvalg(bestående af repræsentanter for DBS(DSL) og dennes elevkreds, BørnesagensFællesråd, Dansk Barneplejeråd, Børne- ogungdomsforsorgens Personaleforbund og

rektorer fra samtlige børneforsorgssemina-rier) givet udtryk for, at minimumstallet forstuderende ved tilvalgsfag bør sænkes til 8,dog med den forudsætning, at tilvalgsfagetmå anses for relevant for uddannelsen.

Da institutionerne ofte beklager sig overde uddannedes manglende viden og kunnen,når det gælder indretning og udsmykningeraf boliger og institutioner, bør dette fagtages op. Det hører formentlig naturligerehjemme her end under aktivitetsfag.

Speciallæsning.Som speciallæsning kan f. eks. tænkes ar-bejde med svagtbegavede, ungdomshjemsme-todik, behandlingsmetodik, familievejled-ning etc. Eleverne kan vælge det eller de fag,som viser hen til et forventet kommende ar-bejdsfelt. Liniefaget foreslås lagt i sidste teo-risemester eller i de to sidste, hvis disse ikkeafbrydes af en praktikperiode. Ved indfø-relse af liniefag imødekommes en del af desynspunkter, der er fremført i afsnit E.

Uddannelsens afslutning.Det foreslås, at uddannelsen afsluttes medén mundtlig og én skriftlig eksamination,den første i den pædagogisk-psykologiskefaggruppe, den anden i sociale fag. Hervedudgår eksamen i kontorarbejde.

Den mundtlige eksamen i den pædago-gisk-psykologiske faggruppe omfatter delseksaminandens fremstilling af et spørgsmåltrukket inden for det på seminariet gennem-arbejdede pensum, efter at eksaminanden ito timer har forberedt emnet med adgang tilde faglige hjælpemidler, dels en samtale afca. 15 minutters varighed om den af den stu-derende udarbejdede større opgave. Der børvære to censorer ved mundtlig eksamen.

Ved behandlingen af udkast til bekendt-gørelse om uddannelse til børneforsorgspæ-dagog blev der af det nedsatte arbejdsudvalggivet udtryk for, at censorerne bør beskikkescentralt administrativt af socialstyrelsen.

Ved den skriftlige opgave bør det være til-ladt efter nærmere regler at anvende hjælpe-midler.

Et case kan danne udgangspunkt forspørgsmålene.

Ved behandlingen af udkast til bekendt-gørelse om uddannelse til børneforsorgspæ-

27

dagog blev der af det nedsatte arbejdsudvalggivet udtryk for, at det ved de afsluttendeprøver var af væsentlig betydning, at der forden enkelte studerende var valgmulighed,om formen skulle være skriftlig eller mundt-lig - en ordning, der kunne administreresforholdsvis let af seminarierne. Man fandtendvidere, at samtalen vedrørende årsopga-ven mest hensigtsmæssigt burde gøres uaf-hængig af eksamen i øvrigt, selv om dettebetød bortfald af den upartiske censorord-ning.

Det foreslås, at socialstyrelsen nedsætteren opgavekommission med styrelsens under-visningskonsulent som formand til udarbej-delse af opgaverne til den skriftlige eksamen.Opgaverne til den mundtlige eksamen udar-bejdedes af faglæreren og godkendes af soci-alstyrelsen.

Den uddannede modtager et bevis for be-stået eksamen indeholdende års- og eksa-menskarakterer, titel på speciale, speciallæs-ning samt arten af de institutioner, hvor på-gældende har været i praktik i over 3 måne-der. Beviset udfærdiges på en formular, derer fælles for alle seminarier.

Der gives årskarakterer i eksamensfagenesamt en samlet karakter for aktivitetsfagene.Alle lærere, der har undervist, skal deltage ibedømmelsen i sit fag. Den enkelte stude-rende kan efter eget ønske få lejlighed til at:udtale sig i forbindelse med lærers og censo-rers votering ved fastlæggelsen af pågælden-des egne karakterer.

Ved behandlingen af udkast til bekendt-gørelse om uddannelse til børneforsorgspæ-dagog blev der af det nedsatte arbejdsudvalggivet udtryk for, at det ikke er muligt at giveen samlet karakter i aktivitetsfagene, hvor-for der kun bør gives årskarakterer i eksa-mensfagene.

Det foreslås, at man anvender en karak-terskala med 4 trin A (udmærket), B (til-fredsstillende), C (antagelig) og E (uantage-lig), og at ca. V3 af de studerende får B Ifaget og omtrent lige mange A og C.

Denne karakterskala er en forenkling afden allerede eksisterende. A + -karakterenønskes afskaffet, da det har vist sig at værelidt tilfældigt, hvem der tildeltes denne ud-mærkelse. Karakteren D er blevet anvendtmeget sjældent og anses af de studerende forså brændemærkende, at dens rimelighed kanbetvivles. Ovenstående karakterer svarer så-

ledes til de nuværende og samtidigt i deresopbygning til foreslåede karaktersystemerved andre socialpædagogiske uddannelser.Hvis 13-skalaen vil blive gældende for alleuddannelser, vil ovenstående skala let kunnetransformeres.

I seminariets protokol, hvor hver stude-rende har sit blad, indføres efter indstillingtil eksamen årskarakterer og praktiklederenssammenfatning af udtalelser fra alle de prak-tiksteder, hvor den studerende har opholdtsig mindst 3 måneder.

Ved behandlingen af udkast til omtaltebekendtgørelse blev der af det nedsatte ar-bejdsudvalg givet udtryk for, at man fandtdet utidssvarende, at hver enkelt studerendehar sit blad i seminariets protokol; i stedetbør indførelsen af de nævnte data ske i enafgangsprotokol.

For at en studerende kan gå op til eksa-men, skal de indførte karakterer være A, Beller C, årsopgaven skal være godkendt ogpraktikken anerkendt, og den enkelte stude-rende må ikke have forsømt mere end 2 må-neder af teoriundervisningen og 1 måned afden praktiske undervisning. Seminarietafgør, hvordan der eventuelt skal suppleres.

Eksamen ønskes bibeholdt for at mod-virke en eventuel urimelig bedømmelse afden studerende fra seminariets side. Man øn-sker for at modvirke en konkurrencementali-tet at forenkle karaktersystemet så megetsom muligt, men vil dog bibeholde det afhensyn til uddannelsens sammenligningsmu-ligheder med andre uddannelser.

Studerende, der får karakteren E i et eksa-mensfag, kan kun modtage eksamensbevisefter en procedure, som allerede er beskreveti den gældende bekendtgørelse.

Ved behandlingen af udkast til bekendt-gørelse om uddannelse til børneforsorgspæ-dagog blev der af det nedsatte arbejdsudvalggivet udtryk for, at på baggrund af uddan-nelsens tilsigtede skærpede krav bør karak-teren E såvel som års- og/eller som eksa-menskarakter uden videre medføre den stu-derendes dumpning.

Udvalget finder anledning til at under-strege, at det efter udvalgets opfattelse er afmeget stor betydning, at der ved valget afform for eksamen og karaktergivning ikkesker udelukkelse af eller begrænsning i mu-ligheden af at eksperimentere indenfor dette

28

område på linie med den udvikling, der fo-regår på andre uddannelsesområder.

Som bilag 6 til betænkningen er optagetskrivelse af 13. maj 1971 fra Danske Børne-forsorgsarbejderes Sammenslutnings elev-kreds' repræsentant i skoleudvalget, hvoridet oplyses, at han ikke kan gå ind for foran-stående forslag.

Afsluttende bemærkninger:Det er vigtigt, at uddannelsen af de stude-rende opleves som en helhed.

Uddannelsen bør derfor struktureres såle-des, at de enkelte fag i så vid udstrækningsom muligt støtter hinanden. For at den til-stræbte helhed i undervisningens tilrettelæg-gelse skal få nogen betydning og for atundgå en for omfattende eksamen, der vilvære en hæmsko for et frit undervisningsar-bejde, må obligatorisk fremmøde ved under-visningen forlanges, både ved obligatoriskefag og valgfrie fag, til hvilke man har meldtsig.

Seminariet kan fritage for deltagelse i eteller flere fag, når tilstrækkelig viden kandokumenteres. Dette kan i visse tilfælde be-virke en afkortning i uddannelsen. En sådanskal godkendes af skoleudvalget efter indstil-ling fra et seminarium. Her kan f. eks. næv-nes stud.pæd.er, der inden deres uddannel-ses afslutning ønsker at gå over til en børne-f orsorgspædagoguddannelse.

Planlægningen på det enkelte seminariummå være effektiv, for at det i videst muligtomfang undgås, at fagene overlapper hinan-den. Uddannelsens struktur vil variere endel fra seminarium til seminarium, bl. a.fordi lærerkræfterne har forskellige forud-sætninger. Et emne, der på ét seminariumbehandles i ét fag, vil på grund af lærerkræf-ternes forudsætninger på et andet semina-rium naturligere kunne henføres til et andetfag. De foran anførte timetal kan og bør der-for ikke kræves strikte overholdt.

Den betydelige frihed, det enkelte semina-rium har til selvstændigt at udforme under-visningen, bevirker, at seminariets undervis-ningsplan skal godkendes af socialstyrelsen.

For samtidig at sikre, at alle dimitteredeuanset uddannelsessted har stiftet bekendt-skab med en nogenlunde ensartet emne-kreds, vil det være hensigtsmæssigt, at fag-lærerne opstiller emnelister over hovedfage-

nes indhold. De hidtil opstillede regler ogemnelister har vist sig ikke at være hæm-mende for institutionerne, samtidig med atde har været til effektiv vejledning for semi-narierne.

Det forudsættes, at der med skoleudval-gets godkendelse og eventuelt på dettes initi-ativ vil kunne drives eksperimenterende un-dervisning på seminarierne, når detaljeredeforsøgsplaner fremlægges. Forsøgene kanbåde gælde detailproblemer som f. eks. eksa-mensformer (afløsningsopgaver, gruppeek-samination, studerendes deltagelse i karak-tergivningen m. m.) og uddannelsens opbyg-ning som helhed, f. eks. i forbindelse medandre sociale uddannelser.

Den nye bekendtgørelse bør revideres, nårdet første hold har gennemført sin uddan-nelse efter den.

En gennemførelse af uddannelsen i over-ensstemmelse med ovenstående synspunktervil bevirke, at der gives de enkelte semina-rier ret stor bevægelsesfrihed, som må mod-svares af, at der gives socialstyrelsens under-visningskonsulent øget tid til rådighed til ko-ordineringsfunktioner.

Det vil endvidere være nødvendigt at ud-bygge samarbejdet mellem seminarierne ogat udarbejde fælles undervisningsmateriale,f. eks. tekster og materialer til AV-midler. Etsamarbejde med andre socialpædagogiskeuddannelsessteder på disse områder kan visesig frugtbart.

2. Den 1-årige teoretiske uddannelse.

For så vidt angår denne uddannelse bemær-kes det indledningsvis, at dens betydning forbørneforsorgen er aftaget, efterhånden somder er skabt mulighed for uddannelse af etstørre antal børneforsorgspædagoger på dento-årige uddannelse.

Der er i udvalget enighed om, at det hidtilikke har været muligt at foretage en rimeligfrasortering af ansøgere til denne uddan-nelse, hvilket har haft til følge, at en del an-søgere, der må betragtes som uegnede ellermindre kvalificerede til uddannelsen, er ble-vet optaget på børneforsorgsseminarierne.

Det er i vidt omfang forekommet, at insti-tutionerne har ansat ikke uddannede medar-bejdere, som senere ønsker at uddanne sig tilbørneforsorgspædagog. Denne uddannelsehar de hidtil kunnet få ved gennemgang af

29

den 1-årige teoretiske uddannelse. Hvis den2-årige uddannelse forlænges, står denneudvej næppe længere åben, og sådanne ansø-gere må henvises til den normale uddannel-sesvej .

Skoleudvalget har iværksat en undersø-gelse af, hvor mange uuddannede ansatte,der findes, som med rimelighed kan forventeat gennemføre deres uddannelse til børnefor-sorgspædagog på den 1-årige linie. Når dissehar modtaget deres uddannelse, vil den 1-årige linie kunne nedlægges, og dens kapaci-tet kan overføres til den almene grundud-dannelse.

Det er meddelt institutionerne, at de, hvisde fremtidig ansætter ikke-uddannet perso-nale, ikke kan forvente at få det uddannetpå den 1-årige linie.

Efter udvalgets opfattelse skal det tilstræ-bes, at der til pædagogisk arbejde på institu-tionerne udelukkende ansættes personalemed en fuldstændig socialpædagogisk ud-dannelse, og at ikke-uddannet personale ikkekan nære mere eller mindre berettigede for-

ventninger om på et senere tidspunkt atkunne få en pædagogisk uddannelse på den1-årige linie.

Der vil muligvis fortsat være et vist behovfor at få uddannet folk med en faglig uddan-nelse, der i en moden alder søger ind i enfaglærerstilling i børneforsorgen, og somskønnes at være egnede som medarbejdere.Hvis de ønsker ansættelse i en børneforsorgs-pædagogstilling, må de have en fuldstændiguddannelse, idet dog skoleudvalget kan givetilladelse til, at uddannelsen afkortes, der-som disse ansøgere har særlige forudsætnin-ger, som med rimelighed kan begrunde enafkortning af uddannelsen. Afgørelsen børtræffes af skoleudvalget på grundlag af enansøgning til et seminarium, der afgiver ind-stilling til skoleudvalget om, hvor meget ud-dannelsen vil kunne afkortes.

For faglærere, som ikke ønskes ansat ibørneforsorgspædagogstillinger, gennemfø-res supplerende kurser med hovedvægt påinstitutionspædagogik og fritidsaktivering afklientellet.

b) Den teoretiske uddannelse på småbørnslinien.

Generelle betragtninger.Man har anset forskellene mellem børnefor-sorgsuddannelsens A-linie og dens S-linie forat være så store, at det er naturligt at be-handle dem hver for sig i denne betænkning.Man har dog anset det for uhensigtsmæssigtat gentage alle de generelle betragtninger iafsnit a. 1. her i afsnit b., og afsnittet inde-holder derfor de synspunkter, man i særliggrad har villet lægge vægt på i forbindelsemed S-linien. Af bekendtgørelsesudkastet vilfremgå, hvilke af bestemmelserne for den al-mene linie der også gælder for småbørnsli-nien.

Til trods for at uddannelsen på småbørns-linien er af relativ ny dato, er der pr. 1. juli1969 færdiguddannet ca. 275 børneforsorgs-pædagoger af denne linie, og det har alle-rede vist sig, at de gennemførte ændringerhar betydet en ikke ubetydelig omlægning afarbejdet i institutionerne i retning af et merepædagogisk præget arbejde.

Samtidig kan det konstateres, at de gen-nemførte forbedringer ikke tilstrækkeligt til-godeser behovene hos børnene og i instituti-onerne, blandt andet fordi de færdiguddan-

nede børneforsorgspædagoger af småbørnsli-nien lider under ikke at have haft den til-strækkelige tid til et mere intensivt arbejdemed og fordybelse i fagene, men har fået enfor kursuspræget uddannelse.

Disse mangler er blandt andet betinget af,at der med den nuværende korte teoritid un-dervises i for mange timer pr. uge med en til-svarende reduktion af den personlige bear-bejdning af stoffet. Denne mangel uddybesyderligere af, at det ansøgermateriale, semi-narierne i dag har at vælge imellem, er bed-re kvalificerede, end tilfældet var ved ud-dannelsens omlægning i 1963, hvorfor deantagne elever i stigende grad må føle sigutilfredsstillede ved en for overfladisk be-handling af stoffet.

Timetal og fagfordeling.De fremførte, generelle betragtninger inde-barrer i sig selv, at der må blive tale om enikke ubetydelig udvidelse af det samlede un-dervisningstimetal, men viser samtidig, atder nu må tages mere principiel stilling tiluddannelsens målsætning med hensyn til detdaglige arbejde.

30

Der er her to væsentlige forandringer ibehovet for institutionsformer, vuggestuer/spædbornehjem at tage hensyn til.

Spædbornehjemmene har i en årrækkeværet stadigt dalende i antal, samtidig medat den enkelte institutions børnetal harværet nedadgående. Samtidig er procentde-len af truede børn blandt spædbørnehjems-bornene blevet væsentligt forøget. En væ-sentlig årsag til nedgangen i børnetallet påspædbørnehjem er en tiltagende placering afde mindst vanskelige eller handicappedebørn i vuggestuer. Denne forandring bety-der, at der i stigende grad vil være brug forobservationsspædbørnehjem, der kræver enbetydelig uddybet viden hos medarbejderne.

Vuggestuerne vil - som følge af flytningenaf en del af det tidligere spædbørnehjemskli-entel - i nogen grad møde det samme pro-blem, men samtidig betyder det stigendeantal mødre i udeerhverv, at en række børn,der ikke tidligere institutionsanbragtes førbørnehavealderen, nu placeres i vuggestue,hvilket bl. a. betyder en væsentlig størrespredning imellem de bedst og de dårligstudrustede børn i grupperne, hvilket stillerstærkt forøgede krav til medarbejdernes psy-kologisk-pædagogiske viden og de aktivitets-muligheder, de kan tilbyde børnene.

Disse ændringer får bl. a. konsekvensermed hensyn til betydningen af de mere syge-plejemæssige fag, idet de studerende, der erindstillet på at skulle arbejde i vuggestuerefter endt uddannelse, i ringere grad end nufår brug for disse fag, mens omvendt de stu-derende, der påtænker at arbejde i spædbør-nehjem, på visse områder får anvendelse foren mere detailleret viden på disse områder,end uddannelsen i dag bibringer dem.

Det er derfor næppe muligt at nå frem tilen fordeling af et øget timetal blot ved for-holdstalsmæssigt at forøge timetallene i deallerede eksisterende fag. Hidtidige erfarin-ger synes imidlertid at vise, at de studerendei slutningen af deres uddannelse ret klarttenderer mod et valg mellem de to formerfor arbejdssteder, og man kunne derfor tæn-ke sig det hidtidige fag barneplejelære split-tet op i 3 hovedafdelinger:

1. barnets daglige pleje, der hidtil ikkehar været specificeret, men som nu tænkesomdobt til småbørns/institutionspædagogik,

2. sundheds- og sygdomslære, omfattendeanatomi og fysiologi, hygiejne og bakterio-

logi, ernæringslære, sygdomsforebyggelse oggrundlæggende pædiatri, og

3. en udvidelse af de under 2. nævnte fagmed særlig vægt på pædiatri og pleje/obser-vation af syge børn som liniefag. Dette sid-ste tænkes specielt optaget for elever, derønsker at arbejde på spædbørnehjem.

Den pædagogisk-psykologiske faggruppe,der herefter også omfatter den fra den hid-tidige barneplejelære hentede småbørns/in-stitutionspædagogik, udvides følgelig medden virkning, at faget barneplejelæres hidti-dige timetal bibeholdes nogenlunde.

I nær tilknytning til den ændrede pædago-gisk-psykologiske faggruppe står det hidti-dige beskæftigelsesfag, der fremtidig skifterbetegnelse til »aktivitets- og beskæftigelses-fag« og udvides med børnesang, og som i 1.teoriår uddybes med visse tidligere valgfrifag, f. eks. dramatik og tromning. Faget somhelhed udvides betydeligt i timetal i erken-delse af, at den landvinding, der allerede ernået med den nye uddannelse, i praksis visersig ikke at være tilstrækkelig.

Børneforsorgskundskab m. v. uddybes,når det gælder gennemgangen af den socialelovgivning, samtidig med at faget instituti-onsdrift flyttes hertil. Timetallet forøges re-lativt beskedent.

Orienteringsfag og frie fag har efter denhidtidige plan optaget en sjettedel, henholds-vis en ottendedel af minimums- respektivemaksimumstimetallet. Med de forøgede kravtil elevernes forkundskaber skønnes andelenfor høj, hvorfor det absolutte timetal fasthol-des i erkendelse af dette fags betydning forelevernes forståelse af en række andre fag.

Institutionsdrift, kontorarbejde og bogfø-ring er som anført overflyttet til børnefor-sorgskundskab m. v. Det bør dog overvejes,om speciel bogføring kan etableres som lini-efag - i det mindste på småbørnslinien, da etstigende antal relativt nyuddannede udnæv-nes til institutionsledere.

Hvad sluttelig angår gruppen tilvalgsfag,foreslås denne opdelt i to grupper:

1) rådighedsfag, hvor timerne kan anven-des til undervisning dels inden for, delsuden for de allerede nævnte faggrupper. Isidstnævnte tilfælde skal det ske med sko-leudvalgets godkendelse,

2) valgfri fag, der ønskes af eleverne, ogsom seminariet gennemfører under forudsæt-

3.1

ning af tilstrækkelig tilslutning og mulighe-der for at finde kvalificerede lærere hertil.

Det nye timetal vil med 4 semestre hver åca. 5 måneder i alt være ca. 2.000, der for-deles efter nedenfor anførte plan:Pædagogisk-psykologisk faggruppe:småbørnspædagogikalmen pædagogikinstitutionspædagogikudviklingspsykologisocialpsykologialmen psykologi 560 t.

Sundhedslære, sygdomslære ogsocialmedicin:

barnets daglige plejeanatomi og fysiologihygiejne og bakteriologisygdomsforebyggelsepædiatriernæringslærefysiske handicap 200 t.

Aktivitets- og beskæftigelses fag:tegning og malingformninganden kreativ aktivitetbørnesangdramatik, tromning, brug af rytme-

instrumenter o. lign. aktiviteter, 1. år 400 t.

Sociale fag:børneforsorgskundskab m. v.sociologibørneforsorgens historielove og cirkulærersamfundslæresociallovgivninginstitutionsdrift 280 t.

Orienteringsfag 160 t.

Rådighedsfag 160 t.

Tilvalgsfag 160 t.

Speciallæsning 80 t.

En direkte sammenligning mellem den heranførte timefordeling og den for den nuvæ-rende uddannelse gældende er ikke gennem-førlig på grund af de allerede omtalte om-grupperinger af en række fagområder. Sam-menfattende kan det dog siges, at der på etpunkt er tale om en virkelig radikal foran-

dring, idet der efter den nye plan arbejdesud fra nødvendigheden af at gøre uddannel-sen til børneforsorgspædagog af småbørnsli-nien til en pædagogisk uddannelse med enderaf følgende mindre vægt på de udtalte sy-geplejefag og en tilsvarende forøgelse af ti-metallet for såvel den pædagogisk-psykolo-giske faggruppe som aktivitets- og beskæfti-gelsesfaget.

Fagenes indhold:Den pædagogisk-psykologiske faggruppe:De fundamentale træk i familiebarnets nor-male udvikling i de første 3 leveår, herunderpersonlighedsudviklingen og den grundlæg-gende identifikationsproces, gennemgåsgrundigt og sættes i relation til småbørnsop-dragelsen bl. a. som forudsætning for et fo-rebyggende arbejde og en pædagogisk vej-ledning af forældrene.

Disse spørgsmål uddybes yderligere veden mere speciel gennemgang af opdragelsenpå institutioner for småbørn og de dermedforbundne fordele og ulemper. Der læggessærligt vægt på de risici og handicaps, somtruer en normal udvikling, og på den tidligstmuligt iværksatte hjælp til modvirkningheraf. Eleven øves bl. a. af denne grund iomhyggelige iagttagelser af børn, dels medhensyn til særlige adfærdsformer og sympto-mer, dels med hensyn til udviklingen over enlængere periode. Det tilstræbes, at disse iagt-tagelser samtidig medvirker til at knytte for-bindelsen mellem de i praksis forekom-mende situationer og den på seminariet ind-lærte teori.

De første leveårs betydning for hele per-sonlighedsudviklingen uddybes yderligereved en grundig gennemgang af de 3-7-årigesudvikling og de særlige institutionspædago-giske problemer, der knytter sig hertil. Pro-blemet understreges endvidere ved gennem-gangen af den fortsatte udvikling i skoleå-rene og ungdomstiden, der behandles i ho-vedtræk.

I en skrivelse af 2. februar 1968, der eroptrykt som bilag 2 til betænkningen, påpe-ger Dansk Barneplejeråd over for udvalget,at psykologers og psykiateres tilkendegivel-ser af de tidlige barneårs betydning for bar-nets udvikling har haft manglende effekt, ogat arbejdet med småbørnene ikke mindst ivuggestuerne bringer personalet i forbin-

32

delse med forældrene og bringer det i situati-oner, hvor det må støtte og vejlede foræl-drene. Disse to forhold viser hen til en ud-bygning af den pædagogisk-psykologiske fag-gruppe, og vejledningsteknikker i forbin-delse med enkeltpersoner og grupper kom-mer ind i billedet. Disse skal også anvendesi forbindelse med vejledning af uuddannedeog praktikanter.

Det påses, at undervisningen henter sitstof fra såvel institutionspædagogikken somfra de pædagogiske ideers historie, og at psy-kologiundervisningen omfatter både udvik-lings-, personligheds- og socialpsykologi medsamtidig gennemgang af de for arbejdet rele-vante sider af almenpsykologien, ligesom detsikres, at der bibringes de studerende etgrundigt kendskab til fagenes terminologi.

Der lægges speciel vægt på, at undervis-ningen anvender metoder, som i videst mu-ligt omfang gør det muligt for de studerendeat fortsætte studiet af faget på egen hånd,hvorfor de studerende i sidste teoriår udar-bejder en større opgave over et i samråd medseminariet valgt emne, ligesom der kan etab-leres tutorordning i forbindelse med kurso-risk læsning.

Den udarbejdede opgave indgår såvel i ek-saminationen af den studerende ved uddan-nelsens afslutning som i den endelige vurde-ring af pågældendes præstation.

Sundhedslære, sygdomslære og socialmedi-cin:Der lægges særlig vægt på barnets dagligepleje og omsorgen for dets velbefindende.

Det menneskelige legeme og dets funktio-ner gennemgås.

Der meddeles kendskab til levnedsmiddel-hygiejne og socialhygiejne, herunder spørgs-mål vedrørende teknisk hygiejne, bolig-, in-stitutions- og arbejdshygiejne samt almenepidemiologi med gennemgang dels af fore-byggende foranstaltningers betydning for fol-kesundheden, dels lovbestemmelser om ve-derlagsfri behandling af smitsomme sygdom-me m. v.

I tilknytning hertil gennemgås personlighygiejne, herunder seksualhygiejne og sund-hedsvaner, ligesom bevægelsesfysiologienmed indøvelse af de rette arbejdsstillingerbehandles.

Endvidere gives en almindelig oversigtover de vigtigste sygdomsvækkende bakte-

rier og vira samt forholdsregler, der børtages imod dem, herunder gennemgås speci-elt isolationsteknikken.

Ernæringslære tilsigter at orientere omden rette ernæring og de vigtigste fødemidleri barnealderen samt hensigtsmæssig kostsam-mensætning. Der gives endvidere øvelser iplanlægning af daglig kost.

Undervisningen i pædiatri tilsigter at med-dele indsigt i tidlige sygdomssymptomer ogdisses betydning samt sygdommens indfly-delse på barnets fysiske og psykiske udvik-ling og på barnets pleje.

Pædiatri kan indgå i speciallæsning, deralmindeligvis er forudsætning for ansættelsei spædbørnehjem. Der gives her et grundi-gere indblik i de i spædbørnehjemmene hyp-pigst forekommende sygdomme, disses be-handling og mulige eftervirkninger samt i fo-rebyggelse af sygdommens videre udbre-delse.

Aktivitets- og beskæftigelsesfag:Selv om den pædagogiske og psykologiskebetydning af faget principielt er henlagt tilden pædagogisk-psykologiske faggruppe, be-handles disse emner i direkte tilknytning tilden studerendes eget arbejde med de forskel-lige aktivitetsformer.

Formålet med faget er primært at give denstuderende indsigt i de forskellige aktivitets-former, som er af betydning for børn i før-skolealderen med hovedvægten på børne-gruppen indtil 3 år, og at bibringe de færdig-heder, der sætter den studerende i stand tilat vejlede børnene i sådanne aktiviteter ogforberede disse.

Den studerende opøver færdighed i brugaf almindeligt værktøj.

Der lægges afgørende vægt på, at den stu-derende selv gennem erfaring med de for-skellige aktivitetsformer oplever skaberglædeog egne produktive evner for derigennem aterhverve sig forståelse for børnenes oplevel-ser i de kreative aktiviteter.

Den studerende får endelig til opgave selvat fremstille legetøj eller beskæftigelsesmate-rialer for børn i alderen indtil 7 år.

Sociale fag:Denne faggruppe omfatter bl. a. samfunds-lære, og selv om det er en erfaring, at denstuderende i dag møder med bedre forudsæt-ninger end ved etableringen af den nuvæ-

33

rende uddannelse, er der fortsat behov foren grundig gennemgang af dette fag, specieltmed henblik på familiens stilling i samfun-det. Sociologisk orientering melder sig natur-ligt i denne sammenhæng. Det tilsigtes, atden studerende bliver fornuftigt orienterettil det daglige forældrevejledningsarbejde.

Det er herudover nødvendigt at give destuderende en bedre og bredere indføring ide væsentligste sider af det sociale systemmed henblik på samarbejdet mellem institu-tioner og myndigheder, og at give dem etindblik i socialpolitiske synspunkter medhenblik på udviklingen inden for den socialesektor.

Børneforsorgskundskab omfatter dels enorientering i børneforsorgens historie og ho-vedretningslinierne i dens udvikling, dels enfordybelse i dens nuværende struktur og dengældende lov med særlig vægt på gennem-gang af de gældende cirkulærer, herunderopøvelse i at læse og tolke samme.

Endelig er faget institutionsdrift henførttil denne faggruppe, dog med et mindre ti-metal end tidligere, idet der ikke længere un-dervises med henblik på aflæggelse af prøvei bogføring.

Sidstnævnte fag kan vælges som special-læsning, der i så fald omfatter ikke blot dag-lige posteringer, men også månedsafslutning,føring af hovedbog, afstemning af sammesamt afslutning af årsregnskab, eventueltmed øvelser i budgetlægning.

Orienteringsfag:§ 12 i nugældende bekendtgørelse overføresuforandret.

Rådigheds jag:Timerne i rådighedsfag kan efter seminarietsskøn anvendes til yderligere fordybelse i etaf de tidligere fagområder eller til andre fag,som seminariet - efter indhentet godken-delse - ønsker at tage op. Som eksempel påfagområder uden for den nævnte fagkredskan nævnes småbørnsmotorik. I dette fag ar-bejdes der endvidere med praktiske demon-strationer til bevægelsesfysiologien og medindøvelse af de rette arbejdsstillinger, smig.barneplejelære.

Tilvalgsfag:Studerende, som måtte ønske det, kan såvelinden som uden for de nævnte fagkredse

supplere uddannelsen udover de obligatori-ske 160 timer til arbejde med særlige emner.Seminariet er - under forudsætning af til-slutning af mindst 10 elever, og såfremt deter muligt at skaffe lærerkræfter til emneom-rådet - forpligtet til at gennemføre sådannetimer. Er seminariet i tvivl om emnets rele-vans, indhentes godkendelse først.

Speciallæsning:Som eksempel kan nævnes spædbørnehjem-mets særlige pædagogiske muligheder. End-videre kan nævnes regnskabsføring.

Uddannelsens afslutning:Det foreslås, at uddannelsen afsluttes medén mundtlig og én skriftlig eksamination,den første i den pædagogisk-psykologiskefaggruppe, den anden i børneforsorgskund-skab m. v.

Den mundtlige eksamen i den pædago-gisk-psykologiske faggruppe omfatter delsden studerendes fremstilling af et spørgsmåltrukket inden for det på seminariet gennem-arbejdede pensum, efter at eksaminanden ito timer har forberedt emnet med adgang tilde faglige hjælpemidler, dels en samtale afca. et kvarters varighed om den af den stude-rende udarbejdede større opgave. Der børvære to censorer ved mundtlig eksamen.

Ved den skriftlige eksamen bør det væretilladt efter nærmere regler at anvende hjæl-pemidler. Et case kan danne udgangspunktetfor spørgsmålene.

Eksamen i såvel bogføring (institutions-drift) som i barneplejelære udgår.

Med hensyn til udarbejdelse af skriftligeopgaver og karaktergivning henvises til for-slaget foran side 26 f vedrørende den almenelinie.

Afsluttende bemærkninger:Det nære slægtskab mellem de i det foran-stående nævnte fagkredse medfører uvæger-ligt, at samme detailspørgsmål vil blive be-handlet i flere forskellige fag. Det er derforen nødvendighed, at der tilvejebringes etsnævert samarbejde mellem de enkelte læ-rere, således at fagene i størst muligt omfangsupplerer hinanden, samtidig med at de i såringe grad som gørligt gentager den sammeinformation.

Af samme grund vil et og samme emne på

34

forskellige seminarier og til forskellig tidkunne tages op til grundig behandling indenfor forskellige fag, medens andre fag deref-ter bliver supplerende.

Erfaringer synes at vise, at det kan værefrugtbart at koordinere de enkelte fag tilsamtidig behandling af samme problem an-skuet fra hver sit udgangspunkt i en rækkeforskellige fag, hvor dette kan lade sig gøre.

Det vil næppe være rigtigt at fastlægge enbestemt undervisningsform for seminariernesom helhed eller for disses lærere en bloc,bl. a. fordi den enkelte lærer arbejder bedst

på sin egen facon, og fordi der er forskelle iindlæringsmetoder for stof af forskellig art.

Hvad der allerede er anført under den pæ-dagogisk-psykologiske faggruppe kan deri-mod nok gøres mere generelt.

Det bør i undervisningen tilstræbes, athver enkelt studerende ud over at indarbejdeen fundamental viden i de forskellige fag er-hverver sig de bedst mulige forudsætningerfor til stadighed at vedligeholde og ajourføresin viden, hvilket forudsætter en ændring iretning af en mere elev- eller gruppecentre-ret undervisningsform.

c) Praktikundervisningen på den almene linie og småbørnslinien.

Tilrettelæggelsen af den praktiske uddan-nelse ved børneforsorgspædagoguddannel-serne har været drøftet på bestyrelsesmø-der i Børneforsorgsseminariernes Samvirkeog på dets årsmøde, ligesom et udvalg bestå-ende af seminariernes praktikforstanderehar arbejdet med spørgsmålet i tilknytningtil Samvirket.

Man har yderligere støttet sig til erfarin-gerne fra den praktiske uddannelse, som denhidtil har været gennemført og til Socialud-dannelseskommissionens betænkning, Prak-tik i uddannelserne til det sociale område(Betænkning nr. 524, 1969).

Man er gået ud fra tre forudsætninger:1. At praktiktiden på både den almene

linie og småbørnslinien skal være på 10 må-neder og

2. At der i fremtiden på begge linier vilvære mulighed for en vis specialisering, og

3. At der for fremtiden ikke, bliver tale omløn i praktiktiden, men at de studerendehenvises til støtte fra Statens Uddannelses-støtte.

Begreberne, der er anvendt i det følgende,skal kort gennemgås. De studerende, der iforbindelse med deres uddannelse gennemfø-rer en praktik på en institution, betegnes se-minariepraktikanter. De medarbejdere, derpå hver enkelt praktikinstitution er udpegettil at vejlede seminariepraktikanter, kaldespraktiklærere. De medarbejdere ved semina-rierne, der har ansvaret for praktikkens gen-nemførelse kaldes praktikledere, idet manher følger terminologien i betænkning nr.524. Deres stillinger på seminarierne varie-

rer en del, men kan f. eks. være overlærereller afdelingsleder. For at koordinere denpraktiske gennemførelse af seminarieprak-tikken, mødes praktiklederne med mellem-rum til praktikledermøder.

Praktikuddannelsens betydning for ud-dannelsen som helhed er for at bruge be-tænkning nr. 524's ord »at give uddannelsenet realistisk indhold og gøre den levende ogvedkommende for eleverne«. Den stude-rende får under praktikken mulighed for atomsætte noget af den erhvervede teori i for-bindelse med dagliglivets praksis og får mu-lighed for at skaffe sig en praktisk indsigt,der kan betyde en berigelse af det senereteoretiske arbejde på seminariet.

Nedenfor gengives Samvirkets stand-punkt, som skoleudvalget i den nu forelig-gende form er enigt i.

Udvalget kan tilslutte sig betænkning nr.524's opfattelse af, at praktik er nødvendigfor at gøre en socialpædagogisk uddannelselivsnær, men at dens omfang bør begrænsesså meget som muligt.

Det kan næppe endnu helt afklares, hvor-dan en praktisk uddannelse bedst tilrettelæg-ges, og det er derfor vigtigt, at praktikud-dannelsen får mulighed for at bevare et eks-perimenterende præg.

Praktik har kun mening, hvis den gør denstuderende bedre egnet til sit fremtidige ar-bejde, end den pågældende ville have væretmed en ren teoretisk uddannelse.

Seminariepraktikantens arbejdsydelse måikke være en nødvendig forudsætning forgennemførelse af institutionens funktioner.Af hensyn til børnene og af hensyn til prak-

35

tikantens oplæring skal der være et fuldtal-ligt pædagogisk personale på praktikinstitu-tionen ud over praktikanterne. Man beteg-ner ofte dette forhold ved at sige, at prakti-kanten skal være overtallig.

Det afgørende i praktikperioden er prakti-kantens oplæring, ikke en arbejdspræstation.På den anden side erkendes det, at oplærin-gen ikke kan ske, med mindre praktikantengår ind i institutionens daglige pædagogiskearbejde og deltager, så vidt hans forudsæt-ninger tillader det, i alle en børneforsorgs-pædagogs normale funktioner. Der må ikketillægges praktikanten større pædagogisk an-svar, end institutionens ledelse, praktiklære-ren og seminariepraktikanten selv efter drøf-telse er enige om, at han kan påtage sig.

En seminariepraktikant kan kun i undta-gelsestilfælde benyttes som vikar, og institu-tionen er pligtig at meddele praktiklederendette skriftligt.

Der kan ikke pålægges seminarieprakti-kanten praktisk arbejde som for eksempelmadlavning, rengøring eller andre vedlige-holdelsesfunktioner, med mindre der er taleom pædagogisk arbejde. Hvad detaljerne iforbindelse med seminariepraktikanternesoplæring på praktikinstitutionerne angår,har man siden oktober 1966 fulgt direktora-tet for børne- og ungdomsforsorgens cirku-lære, »Retningslinier for tilrettelæggelsen afpraktikundervisningen ved uddannelse afbørneforsorgspædagoger«. På praktikle-dermøder har dette cirkulære været gennem-gået, og man har udarbejdet et forslag til re-vision af cirkulæret, hvori er samarbejdetreglerne for den almene linie og småbørnsli-nien. Praktikledernes udkast vil kunne læg-ges til grund ved udarbejdelsen af et nyt cir-kulære vedrørende de formelle retningslinierom praktikantens ansættelses- og arbejdsfor-hold. Det bør i så fald suppleres med ret-ningslinier for praktikkens pædagogiskemålsætning, bl. a. kendskab til børnenes væ-remåde og personaleforhold.

Udvalget finder, at den tid, der af børne-forsorgspædagoguddannelsen anvendes tilpraktik, skal være 10 måneder. For så vidtangår den almene linie er der ikke tale omnogen udvidelse, og praktikkens betydningset i forhold til uddannelsens hele omfang erformindsket, idet omfanget af den teoretiskedel af uddannelsen forventes forøget. For såvidt angår småbørnslinien er der tale om en

halvering af praktiktiden, og her forventesogså en forøgelse af teoriperioderne. Alt i altsker der således en betydelig reduktion afpraktikkens rolle i børneforsorgspædagogud-dannelserne, svarende til de synspunkter,der fremføres i betænkning nr. 524.

Udvalget vil finde det rigtigt, at det skalvære overladt til det enkelte seminarium atfordele praktikperioderne inden for uddan-nelsen på den måde, som man på det enkelteseminarium skønner det mest effektivt. Detmå dog fastholdes, at børneforsorgspæda-goguddannelsen skal indledes med et teori-kursus af mindst 4 måneders varighed. End-videre skal mindst én af praktikperiodernevære af 4 måneders varighed og foregå på etanerkendt børne- eller ungdomshjem for denalmene linies vedkommende og på et aner-kendt spædbørnehjem eller en anerkendtvuggestue for småbørnsliniens vedkom-mende. Perioder af over 3 måneders varig-hed kan afkortes med en uge eller 14 dage,der anvendes til orienteringsspraktik på in-stitutionstyper forskellige fra dem, på hvilkehovedpraktikken gennemgås. Under en ori-enteringspraktik forventes det ikke, at se-minariepraktikanten systematisk deltager ipraktisk pædagogisk arbejde, men at hanskaffer sig indsigt i pågældende institutions-types pædagogiske funktion.

Lægges praktikperioden som et samlethele af 10 måneders varighed, gør de ovenforfremsatte synspunkter sig også gældende,men hertil kommer, at seminarierne i så faldkan hjemkalde holdets studerende til en ugesteoretisk undervisning eller lignende på se-minariet i midten af perioden.

Det anbefales, at teoriperioder og praktik-perioder henholdsvis ved børneforsorgssemi-narierne og ved børnehave- og fritidspæda-gogseminarierne koordineres, således at derbliver mulighed for, at studerende på de so-cialpædagogiske seminarier kan skifte ud-dannelsesretning undervejs uden forlængelseaf uddannelserne.

Under forudsætning af, at der findes god-kendte praktiklærere på institutionerne, vilalle børne- og ungdomshjem, herunder spæd-bømehjem samt alle anerkendte vuggestuer,være de primære praktiksteder, og som om-talt bør mindst én 4-måneders praktik afvik-les på en sådan institution. Hvis der kanskaffes egnede praktiklærere, kan imidlertidogså andre institutionstyper anvendes som

36

praktiksteder, for eksempel andre daginstitu-tioner, bornehospitaler, børnepsykiatriskeafdelinger, åndssvageforsorgens og særfor-sorgens børneinstitutioner, ungdomsfængslerog eventuelt institutioner for voksne handi-cappede. Institutioner i udlandet vil kunneanvendes som praktiksteder med skoleudval-gets godkendelse.

Der bør være en praktikleder pr. spor.Han har ansvaret for gennemførelsen afpraktikken for pågældende klasses stude-rende. En praktikleder skal have kendskabtil områdets praksis og have en teoretisk ud-dannelse, der kvalificerer til en seminarielæ-rerstilling samt have gennemgået de formerfor seminarielæreruddannelse, der måtte bli-ve etableret på det socialpædagogiske om-råde.

Foruden de egentlige praktiklederfunktio-ner skal en praktikleder gennemføre et antaltimers teoretisk undervisning på seminari-erne. Han kan bringe impulser fra instituti-onslivet ind i seminarieundervisningen. Om-fanget af denne teoretiske undervisning fast-lægges på grundlag af en analyse af prak-tikledernes arbejdssituation. For at vurdereudbyttet af praktikuddannelsen som helhedbør praktikledermødet regelmæssigt havemulighed for på grundlag af bearbejdelse aferfaringer og ved insamling af materialer atfremkomme med ændringsforslag.

På praktikledermøderne søges der tilveje-bragt en rimelig fordeling (også i geografiskhenseende) af de til rådighed værende prak-tikpladser til de enkelte seminarier. Er dermangel på praktikpladser af en bestemt ka-tegori, sker der en fordeling, således at semi-narier, der har brug for praktikpladser af på-gældende kategori, får lige mange pladser tilhver klasse. De studerende skal have lejlig-hed til at udtale ønsker om praktiksted, ogdet forventes, at seminariet i videst muligtomfang tager hensyn til ønskerne.

Praktiklederen har til opgave omhyggeligtat vejlede hver enkelt studerende med hen-syn til tilrettelæggelsen af hans praktik udfra den studerendes interesser og forudsæt-ninger, men også ud fra den begrænsning,der ligger i det antal praktikpladser, semina-riet har til sin rådighed.

Der må lægges vægt på, at seminarierne ideres undervisning inden praktikperioderneforbereder praktikanterne på det kommendepraktisk pædagogiske arbejde.

Praktiklederen skal besøge hver praktik-institution hvert halvår. På grund af praktik-periodernes varierede længde vil det ikkevære muligt for alle praktikanter at modtagebesøg af praktiklederen på hvert praktiksted.

Forekommer en praktikperiode af mindst6 måneders varighed, der eventuelt er opdelti to 3-måneders perioder, kan seminarieele-ven for eksempel indkaldes til et endagsgruppemøde sammen med andre medstude-rende. Disse møder kan afholdes regionalt,så der kun bliver tale om stærkt begrænsetrejsetid. Gruppemøderne kan afholdes forstuderende fra flere forskellige seminarier.Ved disse møder får seminariepraktikantenlejlighed til at tale med sin praktikleder ogdrøfte sine praktikproblemer med ligestil-lede.

Når praktiklederen besøger en praktikin-stitution, kan han, hvis det ønskes af institu-tionen, give dens medarbejdere en redegø-relse for praktiksituationens ide og praktik-kens udformning.

En seminariestuderende kan kun komme ipraktik på en institution, hvis der på dennefindes en af socialstyrelsen godkendt prak-tiklærer. Forudsætningen for godkendelse er,at han har gennemgået en socialpædagogiskgrunduddannelse og har gennemgået et prak-tiklærerkursus. Han skal være inde i prak-tikinstitutionens praktiske arbejde i dets hel-hed, således at han kan formidle indsigt der-om. Endvidere skal praktikanten kunne drøf-te sine arbejdsmæssige problemer med ham.

Praktiklæreren skal være til rådighed forpraktikanten 2 timer ugentlig. Hvis der erflere praktikanter på institutionen og deundtagelsesvis har den samme praktiklærer,kan den ene time dog være et gruppemødemellem praktiklæreren og praktikanterne.

Den første wge af et praktikophold skalpraktiklæreren være til rådighed for prakti-kanten en time om dagen.

Seminariepraktikanterne skal i praktikpe-rioderne gennemføre en del teoretisk ar-bejde. De skal efter samråd med praktiklæ-reren indsamle iagttagelsesmateriale, der kananvendes i den efterfølgende teoretiske un-dervisning på seminarierne. Den nærmereudformning af disse opgaver skal foretagesaf seminarierne.

Endvidere skal seminariepraktikanterneefter aftale med seminariet læse en del kur-sorisk læsning.

37

Ved afslutning af et praktikophold afmindst 3 måneders varighed udarbejderpraktiklæreren og praktikanten i fællesskaben vurdering af praktikantens mulighederfor praktisk pædagogisk arbejde. Vurderin-gerne fremsendes til praktiklederne, derefter samråd med den studerende samarbej-der de forskellige vurderinger til en helheds-bedømmelse, der medgives eleven ved ud-dannelsens afslutning. En vejledning i udar-bejdelse af vurderinger udarbejdes af prak-tikledermødet og godkendes af skoleudval-get.

For at en medarbejder kan godkendes sompraktiklærer skal han have gennemgået ensocialpædagogisk uddannelse. Der kanf. eks. være tale om børneforsorgspædagogerefter den almene og småbørnslinien, statsau-toriserede barneplejersker med 4 månederssupplerende kursus, børnehavepædagoger,fritidspædagoger. Endvidere kan som prak-tiklærere godkendes lærere, der har gennem-gået fortsættelsesseminariet, og socialrådgi-vere som har gennemgået fortsættelsessemi-nariet eller psykologer med mindst et års in-stitutionserfåring. Det bør være en forudsæt-ning for godkendelse som praktiklærer, atpågældende gennemgår et praktiklærerkur-sus i form af et efteruddannelseskursus i vej-ledningsteknik og seminariearbejde af 14dages varighed. Da der i første omgang for-ventes at blive brug for ca. 500 praktikvejle-dere, vil der altså være brug for 20 kurser å25 deltagere. Senere skønnes det, at der vilblive brug for uddannelse af ca. 100 praktik-lærere om året. På længere sigt skønnesdisse 14-dages kurser utilstrækkelige, og detmå overvejes at indføre praktikvejledningsom speciale på fortsættelsesseminariet.

Indtil kurserne kan gennemføres, vil detblive nødvendigt med midlertidige anerken-delser af praktiklærere.

Praktiklærerne indkaldes hvert halve årtil endagsmøder. Møderne kan holdes for etenkelt seminariums praktiklærere, men kanogså holdes som fællesmøder for flere semi-narier for praktikinstitutioner i en bestemtgeografisk region. Praktiklederne fastlæggerplanerne for de halvårlige praktiklærermø-der.

Det er vigtigt, at der for praktiklærerneforanstaltes efteruddannelseskurser af mindst1 uges varighed mindst hver 5. år.

Det forventes, at seminariepraktikanterne

oplever sig selv som medlemmer af praktik-institutionens team og følger dets arbejds-former og udfører deres pædagogiske ar-bejde under ansvar over for praktikinstituti-onen. Seminariepraktikanterne er imidlertidfortsat tilknyttet seminariet som seminarie-studerende, idet seminariet skal tage stillingtil deres uddannelsesmæssige mulighederbl. a. ud fra deres praktikarbejde.

Praktiklæreren har ansvaret for, at semi-nariepraktikanten får den fornødne videnom institutionens klientel og arbejdsforhold,således at det praktisk-pædagogiske arbejdeudføres forsvarligt. Hertil kommer, at de ividest muligt omfang skal deltage i instituti-onens medarbejdermøder.

En praktikinstitution kan afslå at modtageen tildelt seminariestuderende. Afslaget skalbegrundes.

Praktikinstitutionens leder kan efter sam-råd med praktikant, praktiklærer og perso-nalet som helhed samt med seminarietspraktikleder anmode seminariepraktikantenom at ophøre med sit praktikarbejde på in-stitutionen. Seminariet må så tage stilling til,om der skal anvises pågældende praktikantny praktikplads, eller pågældende skal op-høre med sin uddannelse.

Seminariepraktikanten modtager normaltikke vederlag for sit praktisk-pædagogiskearbejde. Da institutionerne ofte anser det foren fordel, at seminariepraktikanten bor påpraktikinstitutionen, skal denne have lejlig-hed til at tilbyde seminariepraktikanten fristation, hvis han ønsker det. Denne ordningkan formentlig kun gælde for børne- ogungdomshjem og enkelte vuggestuer.

Seminariepraktikanterne skal deltage ipraktisk-pædagogisk arbejde 30 timer ugent-lig, herudover skal de som omtalt 2 timerugentlig deltage i møder med praktikvejlede-ren, hvortil kommer deres teoretiske ar-bejde.

Pålægges der undtagelsesvis praktikantenpraktisk-pædagogisk arbejde udover de 30timer ugentlig, skal dette arbejde honoreresmed normale lønninger. Seminariepraktikan-ten kan afslå at tage sådant arbejde.

Ved behandlingen af udkast til bekendt-gørelse om uddannelse til børneforsorgspæ-dagog blev der af det nedsatte arbejdsudvalggivet udtryk for, at i stedet for en i bekendt-gørelsen nærmere fastslået arbejdstid børman tage højde for udviklingen på arbejds-

38

markedet ved at bestemme, at praktikantenskal deltage i pædagogisk arbejde, konferen-cer m. v. i 2/3 af normal arbejdstid. Endvi-dere finder arbejdsudvalget, at det er væ-sentligt, at praktikanten kun undtagelsesvisog normalt kun med seminariets godken-delse benyttes som vikar.

Seminariet skal dække seminarieprakti-kantens transportudgifter fra seminariet tilpraktikstederne og tilbage til seminarietsamt rejser til de halvårlige møder med prak-

tiklederne. Transportudgifterne dækkes medet beløb svarende til billigste transport medoffentlige transportmidler.

Praktiklærerne bør lønnes af seminarier-ne efter en af socialministeriet fastsat takst.

Der afholdes hvert år efteruddannelses-kurser for de for ét år siden dimitterede. Pådisse kurser drøftes de indsamlede erfarin-ger. Disse kurser afholdes over efteruddan-nelsesprogrammet.

B. Den 1-årige uddannelse til barneplejerske.

I § 18, stk. 2, 2. punktum, i socialministeri-ets bekendtgørelse af 1. juni 1964 om ud-dannelsen til børneforsorgspædagog er detbestemt, at den etårige uddannelse til barne-plejerske omfatter praktisk arbejde på en in-stitution for spæde børn, suppleret med ca.30 timers undervisning i barnepleje og andreemner i naturlig tilknytning hertil samt etsamariterkursus.

Endvidere er det i bekendtgørelsens § 58,stk. 3, bestemt, at bekendtgørelse af 1.0. ok-tober 1951 af regler angående barneplejer-skeuddannelsen forbliver i kraft indtil vi-dere, idet dog bestemmelserne vedrørendeden etårige uddannelse må tillempes de for-nævnte bestemmelser i § 18, stk. 2.

Herefter har direktoratet for børne- ogungdomsforsorgen i sin vejledning vedrø-rende den 1-årige uddannelse til barneplejer-ske af 26. juni 1964 bl. a. udtalt, at den ét-å-rige uddannelse til barneplejerske sigter:

1) dels på at danne grundlag for uddan-nelsen til børneforsorgspædagog efter små-børnslinien,

2) dels på at give unge kvinder, der vilsøge at kvalificere sig til at passe deres egnebørn, eller som vil søge pladser ved børne-pasning i private hjem, et almindeligt kend-skab til barnepleje. Den er således ikke enselvstændig afsluttet uddannelse, der giveradgang til ansættelse i børneforsorgsinstituti-oner. (»Uddannelsen« må i virkelighedensnarere betragtes som gennemgang af et kur-sus end som en uddannelse).

Om den teoretiske undervisning er det an-ført, at de 30 timer fordeles på følgende em-neområder:Småbarnets psykiske og legemlige udvikling.

Småbarnets daglige pleje.Småbarnets ernæring.Hygiejne, herunder almen hygiejne og ele-

vernes personlige hygiejne.Leg og beskæftigelse af småbørn og betyd-

ningen heraf for barnets udvikling.Orientering i børneforsorgens område og op-

gaver, om muligt suppleret med instituti-onsbesøg.

Endvidere kan eleverne deltage i samariter-kursus.Som anført foran i afsnit 1.3. forudsætter

en forsvarlig drift af daginstitutioner ogspædbørnshjem, at der i hver gruppe børn tilenhver tid er beskæftiget én uddannet med-arbejder, og som hjælpepersonale yderligereén person, der enten kan have en begrænsetuddannelse, f. eks. svarende til sygemedhjæl-peruddannelsen, eller være en ung pige, derarbejder i institutionen med uddannelses-mæssigt sigte (forpraktikanter og praktikan-ter).

I almindelighed foretrækkes det fremfordet forannævnte hjælpepersonale at beskæf-tige yngre kvinder med uddannelsesmæssigtsigte som hjælpepersonale, selv om dette kanmedføre vanskeligheder som følge af for storfluktuation.

En del af dette uuddannede personale erunge piger, som gennemfører den ét-årigebarneplejerskeuddannelse med sigte på enuddannelse som børneforsorgspædagog afsmåbørnslinien. Da der er et overvældendeantal ansøgere sammenlignet med antallet afpladser på børneforsorgsseminarierne, fore-kommer det ofte, at ansøgere til disse plad-ser må vente flere år på optagelse, eller at de

39

overhovedet ikke bliver optaget på uddan-nelsen til børneforsorgspædagog.

I konsekvens heraf og i den formening, atden ét-årige barneplejerskeuddannelse kvali-ficerer til arbejdet på børneinstitutionerne,og af fortsat interesse for arbejdet på institu-tionerne, bliver en del af dette uddannedepersonale i arbejdet på institutionen, oftegennem længere tid.

Skoleudvalget har overvejet, om reglernefor den ét-årige barneplejerskeuddannelsebør ændres. Dette skyldes som nævnt foran,

at de, der deltager i det omhandlede kursus,i for høj grad og i strid med forudsætnin-gerne for opretholdelsen af »uddannelsen«har betragtet dette som givende adgang tilansættelse i børneforsorgsinstitutionerne.

Udvalget har ikke kunnet nå til enighedom et forslag om ændring af reglerne for den1-årige uddannelse til barneplejerske indenafgivelsen af nærværende betænkning. Ud-valget vil derfor fortsætte sit arbejde vedrø-rende dette problem og fremkomme med enindstilling, når overvejelserne er afsluttet.

C. Grunduddannelse fælles med andre forsorgsgrene.

I Socialuddannelseskommissionens betænk-ning: Socialpædagogiske uddannelsers ind-hold (nr. 547/1970) gives i kapitel 5 ensammenfatning af resultaterne af en sam-menligning mellem uddannelserne.

Det konstateres, at undervisningsniveaueter ret ensartet, og at man i ret høj grad talersamme sprog. På flere uddannelsessteder un-dervises flere uddannelsesretninger til en visgrad sammen. Der konstateres en tendens tilen tilnærmelse mellem uddannelserne, hvil-ket blandt andet giver sig udtryk i bred ori-entering om tilgrænsende arbejdsområdersvirksomhed og samarbejde med disse. Detnævnes ikke i betænkningen, men det vides,at socialpædagoger med en bestemt social-pædagogisk uddannelse ofte arbejder på etandet socialpædagogisk arbejdsområde, enddet, som pågældende er uddannet til, og end-videre på f. eks. hospitaler og skolevæsener-nes observationskolonier.

På den anden side fremhæver betænknin-gen, at undervisningen med hensyn til vægtog indhold er ret stærkt præget af det ar-bejdsområde, som den enkelte uddannelsesigter imod. Dette gælder specielt retningsfa-get (pædagogik), men også de øvrige fag,hvor man tager sit udgangspunkt i elevernesmotivation for arbejde på området.

Visse af de socialpædagogiske uddannelserligner hinanden mere end andre. Der findesmange fællestræk inden for børneforsorgs-(A -f S), børnehave- og fritidspædagogud-dannelserne, der for eksempel lægger særligvægt på individets samspil med gruppen,mens en række andre uddannelser lægger

mere vægt på at støtte og stimulere den en-kelte klient og på medicinske fag.

Betragter man oversigten over ønskeligeudvidelser (kapitel 6) viser de 4 uddannel-ser også betydelige lighedspunkter.

Det vil formentlig derfor være med de toandre uddannelser i denne gruppe, at børne-forsorgsseminarierne med størst udbytte kansamarbejde i den øjeblikkelige situation.

Dermed være ikke sagt, at de andre social-pædagogiske uddannelser ikke også er inter-esserede i et samarbejde, og det ser ud til, atde i høj grad ønsker at bevæge sig bort fraden »medicinske« model i betænkning nr.547's betydning i retning af de 4 nævnte ud-dannelsers. Arbejdssituationen er for det so-cialpædagogiske personales vedkommendeogså ret ensartet, f. eks. på et af børneforsor-gens skolehjem og et af særforsorgens, ogder er mange fællestræk til arbejdet på insti-tutioner for åndssvage børn. Der er naturlig-vis nuancer i arbejdet, men de bør nok ikkeunderstreges for stærkt. Der er i øvrigt vedat dukke mange multihandicappede opinden for alle socialpædagogiske arbejdsom-råder. Det kan nævnes, at også fængselsvæ-senets personale foruden deres opsynsfunkti-oner i stigende grad er interesseret i at få so-cialpædagogiske funktioner; hvis det lykkes,vil deres funktioner ikke ligge langt fra bør-neforsorgspædagogens på for eks. et ung-domshjem, og de må have uddannelsen, dersvarer dertil.

En række praktiske vanskeligheder bevir-ker dog, at tendensen til en tilnærmelse mel-lem uddannelserne opbremses. Det drejer sigfor eks. om forskelle i de eksisterende ud-

40

dannelsers varighed - forskelle som sjældenter begrundet i forskelle i vanskeligheden afde funktioner, der skal gennemføres af deuddannede. En anden vanskelighed er deforskellige tilskudsordninger under uddan-nelserne, hvor de studerende ved nogle ud-dannelser hører til under Statens Uddannel-sesstøtte, medens de ved andre er ansatte oglønnede under uddannelsen.

Foruden disse historisk og praktisk beto-nede vanskeligheder melder der sig ogsåvanskeligheder af mere principiel art, idet totendenser inden for den sociale uddannelses-sektor gør sig gældende:

1. En tendens i retning af bredt dækkendeuddannelser, begrundet i ligheden i de funk-tioner der skal udføres af de uddannede. Så-danne uddannelser vil give et bredt arbejds-marked for de uddannede.

2. En tendens i retning af stærk specialise-ring, som inden for børneforsorgs pædago-gernes A-linie bl. a. giver sig udtryk i ønsketom specialisering med henblik på arbejde påungdomshjem.

Disse to tendenser er muligvis vanskeligtforenelige.

Det vil imidlertid af hensyn til en hurtigudvikling inden for den sociale sektor værenaturligt, at de forskellige socialpædagogiskeuddannelser er i kontakt med hinanden, så-ledes at i forvejen eksisterende forskelle ikkeuddybes, og således at man på en rækkepunkter kan starte fælles forsøgsvirksom-hed.

Kan en sådan forsøgsvirksomhed ses ilyset af en fælles socialpædagogisk uddan-nelsesmodel, vil den formentlig blive mesteffektiv, og en parallelisering af uddannel-serne vil blive tilnærmet. Om det vil med-føre en egentlig fællesuddannelse, må udfal-det af forsøgene vise. Det må blandt andetfastslås, hvad der tjener klientellets behovbedst på de forskellige områder. Nogle af desocialpædagogiske uddannelser revideres idisse år. Med henblik på ovenstående er detvigtigt, at man ved tilrettelæggelsen af deresstruktur ikke låser sig for fast, således at etforsøgsarbejde unødvendigt vanskeliggøres.Dette må også gælde ved revisionen af bør-neforsorgspædagoguddannelserne.

D. Regler vedrørende overgang til og fra beslægtede områder.

Børnef orsorgspædagoguddannelserne har hid-til givet visse muligheder for, at folk med an-dre sociale og pædagogiske uddannelser ogf. eks. sygeplejerskeuddannede har kunnetarbejde på og få supplerende uddannelse ibørneforsorgens område.

Børnehave- og fritidspædagoger har kun-net ansættes uden supplerende uddannelse inormerede stillinger og har haft adgang tilfortsættelsesseminariet. Dette har folkeskole-lærere og socialrådgivere også. På fortsættel-sesseminariet har man endvidere i en del til-fælde dispenseret fra manglende formelleuddannelsesforudsætninger, når det skønne-des, at en ansøger havde tilstrækkelig bag-grund i øvrigt til at lade sig undervise påfortsættelsesseminariets niveau. På grundud-dannelserne har man haft en særlig ordningpå A-linien for diakoner, der ville være bør-neforsorgspædagoger, med 6 måneders kon-trolleret praktik og 5 måneders teori. Manhar også dispenseret, så andre, der har kun-net dokumentere tilsvarende uddannelsesfor-

udsætninger, har kunnet følge denne ord-ning. Det har blandt andet været tilfældetmed omsorgspædagoger, husholdningslærer-inder, enkelte klubfolk, en enkelt cand.theol. m. fl. Ordningen har som helhed fun-geret tilfredsstillende.

På S-linien har en tilsvarende ordningværet gældende for uddannede sygeplejer-sker.

De positive erfaringer med disse ordnin-ger tilsiger, al A og S-linien stadig må væremeget åbne over for folk, der ønsker at gåind og supplere en allerede gennemført ud-dannelse og derved erhverve sig fulde rettig-heder som børneforsorgspædagog, eller folksom ønsker at afbryde en uddannelse, somde er i gang med, for at gå ind i en børnef or-sorgspædagoguddannelse. I sidstnævnte til-fælde må det være rimeligt, at de godskrivesal den erhvervede viden og kunnen, de harsamlet i den tidligere uddannelse og hervedefter godkendelse af skoleudvalget opnår ri-melige afkortninger i børneforsorgspædagog-

41

uddannelserne. De, der gennemfører deresuddannelse på denne måde, må dog præstereen studieindsats, der mindst ligger på højdemed indsatsen hos dem, der følger et nor-malt uddannelsesforløb. Studievejledningenkan støtte dem, der får tilladelse til at gå indi børneforsorgspædagoguddannelsen på eteller andet trin, så de får læst det stof, deeventuelt måtte mangle.

Repræsentanter for underudvalget harværet i forbindelse med studieplansudvalgetfor børnehave- og fritidspædagoguddannel-serne og har forhandlet om mulighederne forovergang mellem forskellige socialpædagogi-ske arbejdsområder under og efter basisud-dannelsen. Man enedes om at søge følgendegensidige ordning mellem børnehavepæda-gog- og fritidspædagoguddannelserne og bør-neforsorgspædagoguddannelserne på A ogS-linien gennemført:

a. Under forudsætning af, at omfanget ogniveauet af teori-praktikuddannelsen er ensinden for uddannelserne til børnehavepæda-gog, fritidspædagog, børneforsorgspædagogpå almen linie og børneforsorgspædagog påsmåbørnslinien, kan dimittender fra en af defire uddannelser ansættes direkte på et af dearbejdsområder, som de tre andre uddannel-ser uddanner til. Det tilrådes dog dem, dergår over, så hurtigt som muligt at søge efter-og/eller videreuddannelse på det nye felt.

b. Ønsker en studerende at skifte mellemen af de fire omtalte uddannelser undergrunduddannelsesforløbet, eller ønsker endimittend fra en af de fire uddannelser atsupplere med en af de andre, henvender på-gældende sig til et stående udvalg, som hartil opgave at tage stilling til, hvor megenrabat pågældende kan få ved den ønskedeuddannelse på baggrund af, hvad der alle-rede er gennemarbejdet. Udvalget tager stil-ling fra sag til sag.

I det stående udvalg skal de i ordningendeltagende uddannelser være repræsenteret.

Ordningen kan tænkes udvidet til at om-fatte for eks. andre socialpædagog-, social-formidler- og læreruddannelser.

Hvad angår a. har dette punkt intet atgøre med overgangsordningen, men under-streger betydningen af, at omfang og niveauaf socialpædagogiske uddannelser, der øn-sker at samarbejde, så vidt muligt er ensar-tet.

Hvad angår b. forsøgtes det at skabe fasteregler for overgang ved påbegyndelsen afhvert nyt skoleår. En sådan ordning fandtesdog at binde uddannelsesstrukturen i de for-skellige uddannelser så hårdt, at der ikkevar et rimeligt forhold mellem ulemperneherved og de formentlig ret fåtallige tilfælde,hvor overgang vil finde sted. Faste reglerkan næppe heller med den nye 3-årige ud-dannelse udformes på linie med reglerne fordiakoner og sygeplejersker. Skoleudvalgetmå tage stilling fra tilfælde til tilfælde efteren indstilling fra et seminarium. For atkunne foretage denne indstilling må semina-riet råde over en udtalelse fra det hidtidigeuddannelsessted om, hvad ansøgeren hargennemgået af undervisningsstof og praksissamt en udtalelse om pågældendes studieeg-nethed.

Overgang fra en uddannelse til en andenunder studieforløbet vil muligvis blive al-mindeligere og bør ikke modarbejdes, idetalle arbejdsområderne er bedst tjent med atfå medarbejdere, der har fået den uddan-nelse, de er mest interesseret i, og i erkendel-sen af at erhvervsvejledningen endnu ikke erså effektiv, at overgangsønsker også af dengrund kan være rimeligere.

Giver skoleudvalget tilladelse til, at enstuderende, der er i gang med en anden ud-dannelse, overføres til børneforsorgspæda-goguddannelsen, må det meddeles til det un-der b. nævnte udvalg, således at det kan til-stræbes, at der ikke bliver for store forskellei de principper, man går frem efter ved deforskellige uddannelser.

Det kan ikke udelukkes, at dele af børne-forsorgspædagoguddannelsen som for eks. etliniefag, kan gennemføres ved en anden ud-dannelsesretning. Seminarierne kan for eks.ved begrænset undervisningsfritagelse frem-me en sådan udvikling. Børneforsorgssemina-rierne må i rimeligt omfang give studerendefra. andre uddannelser tilsvarende mulighe-der.

Det er muligt, at fastere regler for over-gange uddannelserne imellem kan gennemfø-res på et senere tidspunkt, enten på grund aferfaringerne fra de enkelte tilfælde eller somen følge af en øget parallelisering af de soci-alpædagogiske uddannelser som følge af so-cialuddannelseskommissionens arbejde.

42

E. Overvejelser om differentiering af uddannelsen.

Allerede fra den reviderede barneplejer-skeuddannelses inkorporering i børnefor-sorgspædagoguddannelsen - som blev en re-alitet gennem bekendtgørelse nr. 174 af 1.juni 1964 - har uddannelsen rummet 2 linier(A-linie og S-linie) med sigte på forskelligealdersgrupper i klientellet, de 3-21 årige ogbørn indtil 7 år. Som det fremgår af nævntebekendtgørelse og af nærværende betænk-nings overvejelser, er der i den nuværendestruktur lagt vægt både på at give de to li-nier den fælles baggrund, som børne- ogungdomsforsorgens struktur og totalinstituti-onernes fællespædagogiske problematik tilsi-ger, selv om studerende på S-linien nu ikkelængere fortrinsvis søger ansættelse i døgnin-stitutioner, hvilket der er taget hensyn tilved de fremsatte forslag om den fremtidigeuddannelse på S-linien. For disses vedkom-mende tilgodeser man gennem specielle fagog en særlig strukturering af den praktiskeuddannelse de specielle krav, som et grun-digt kendskab til det spæde barn og småbar-net stiller til S-liniens undervisning.

Et arbejdsudvalg har i tre møder gennem-gået den særlige problematik, der foreliggervedrørende specialisering i særlige arbejds-områder for A-linien.

Nedenfor gengives arbejdsudvalgets syns-punkter, som skoleudvalget kan tilslutte sig.

De mest påtrængende emneområder synesat være arbejdet med de 14-18 årige og ar-bejdet med svagt begavede elever. Man harvalgt at anskue problemet udfra de forud-sætninger, der må anses for særligt væsent-lige i arbejdet med de unge, idet man har til-stræbt, at udvalgsarbejdets konklusionerskulle være så almene, at de er anvendeligeindenfor andre områder, som f. eks. arbejdetmed svagt begavede.

Man nærmer sig derved en almindelig mo-del for differentiering af uddannelsen medhenblik på særlige arbejdsområder. Dettevil sige, at differentieringen med hensyn tilarbejdet for de unge eller med hensyn til desvagt begavede ikke i princippet adskillersig fra en differentiering, der kunne findested indenfor andre områder, for eksempelmed henblik på arbejdet i spædbørnehjemog i vuggestuer.

Allerede fra revisionsarbejdets begyndelsehar spørgsmålet om, hvorvidt børneforsorgs-

pædagoguddannelsen i lige så høj grad til-godeser ungdomsarbejdet - og det vil hersige ungdomshjemmene - som det tilgodeserbørnearbejdet, været draget frem.

Forstander Karl Hegnby har i en artikel i»Børnesagspædagogen« af 1965 fremhævet,at ungdomshjemmene kun udgør en beske-den del af institutionerne, samt at såvel ud-dannelsesbekendtgørelsen som arbejdstradi-tion inden for børne- og ungdomsområdetnaturligt overvejende nok var børneoriente-ret. Han fremlagde til overvejelse, om ung-domsforsorgen var bedre tjent med en stær-kere centreret statsadministration og et even-tuelt personalemæssigt uddannelsesfælles-skab med fængsel sforsorgen og visse dele afsærforsorgen, idet han hævdede, at den nu-værende uddannelse ikke stimulerede i til-strækkelig grad til at søge ansættelse på ung-domsinstitutioner; hermed blev disse perso-nalerekrutteringsmæssigt ladt i stikken.

Argumentationen for den særlige uddan-nelse eller en speciel linie for ungdomsfor-sorgens pædagoger kan deles i tre punkter:

a) arbejdet kræver en speciel psykolo-gisk-pædagogisk viden og forudsætning, somikke indenfor den normale timeplan kan til-godeses i tilstrækkeligt omfang.

b) arbejdet kræver særlige forudsætnin-ger, idet det er væsentligt indenfor aktivi-tets- eller beskæftigelsesfagene at have sær-lige dybtgående, halv- eller helprofessionelleforudsætninger, fordi de unges krav til tek-nisk beherskelse og fordybelse i fagstoffet erstørre end børnenes. Subsidiært kræver ar-bejdet professionelle forudsætninger i fag,som man skal delagtiggøre de unge i, og detnås kun, hvis man professionelt beherskerdet.

c) arbejdet kræver en større personlig mo-denhed, fordi autoriteten - i kraft af at maner voksen - ikke tæller på den måde, dengør over for børnene. Dette hænger bl. a.sammen med, at børn i deres samvær medde voksne pædagoger, i hvert fald til 11-12års alderen, i et ret stort omfang akcepterer,at den voksne har et normsæt, alene fordihan er voksen, de er sat til at være afhæn-gige af.

Det kræver også betydelig modenhed hospædagogen at akceptere umodenhed overfor

43

sociale normkrav hos unge, som skullekende spillereglerne. For mange synes det atvære lettere at affinde sig med den umoden-hed, man ser hos børnene, som i højere gradopleves som værende underkastet en lære-proces.

De unges ligegyldighed eller overlegenhedoverfor et normsæt og eventuel umodenhed,der binder pædagogen, f. eks. på seksuelle,etiske eller økonomiske områder, kan ogsåvirke stærkt provokerende.

Udvalget er enigt i, at de pågældende fak-torer er af væsentlig betydning i arbejdetmed unge. Man er imidlertid også kommettil det resultat, at de pågældende faktorersbetydning ikke er principielt forskellige i ar-bejdet med børn og med unge.

Det er såvel fra institutionernes som fraseminariernes side et gennemgående indtryk,at det stort set er de samme menneskelige ogfaglige kvalifikationer, der gør, om pædago-gen har held med sit arbejde med børn ogmed unge. Man er derfor kommet til det re-sultat, at fællesskabet i uddannelsen, fælles-skabet i arbejdet med uddannelsens hoved-fag, de fælles drøftelser af problematikkenmed erfaringer i forskellige praktikstedermed forskelligt klientel, også aldersmæssigt,er af central betydning for pædagogens ud-vikling, uanset om han vælger arbejde medsmå eller større børn eller unge. Udvalget erpå dette grundlag enedes om, at en vis diffe-rentiation i den faglige viden og kunnen -afhængig af den studerende interesseområ-der — bør tilvejebringes, men er samtidigklar over, at pædagogens aktive samvær medklientellet i høj grad er afhængig af, at pæ-dagogen har en umiddelbar sikkerhed ogføler en frihed til at tage aktiviteter op medelevgruppen. De studerendes holdning til ak-tivitetsfagene og til den direkte personligekontakt med eleverne må - ikke mindst afhensyn til ungdomsarbejdet - prioritereshøjt. Uddannelsen bør lægge særlig vægt påsikkerhed i et mindre antal aktiviteter, sompædagogen virkelig behersker. Herved bli-ver han i stand til at benytte dem som kon-taktmiddel og stabiliseringsmiddel og fårdermed et vigtigt værktøj i hænde i sit be-handlingsarbejde.

For at tilgodese differentieringsmulighe-derne inden for teoriperioderne i en 3-åriguddannelse skal udvalget særligt fremhævefølgende punkter som væsentlige:

1) det bundne timetal nedsættes til ca. 25timer ugentlig i teoriperioderne, herved vilder gives lejlighed til fordybelse i særlige in-teresseområder.

2) specialiseret læsning, eller differentie-ret uddannelse bør være en obligatorisk delaf den samlede uddannelse. Den dermed føl-gende læsning bør kunne omfatte fordybelsei begrænsede områder af hovedfagene, ogden bør kunne omfatte emner med sigte påsærlige funktioner. Bedømmelsen af diffe-rentieringsstudiet indgår i den samlede be-dømmelse af den studerende.

3) den teoretiske differentiering bør liggei den senere del af uddannelsen, det vil sige ide to sidste teorisemestre, således at den spe-cialiserede læsning også har baggrund i erfa-ring fra et praktiksemester. Den opstilledeskitse til mindstetal for undervisningstid vilgive mulighed for en målbevidst differentia-tion indenfor såvel aktivitetsfagene som rå-dighedstimer og valgfrie fag samt samtligetimer inden for liniefaget.

Dette skulle give mindst ca. 400 timerspecielt afset med henblik på den differenti-erede læsning. Når dertil kommer mulighedfor speciel fordybelse gennem gruppearbejdeog individuel vejledning (supervision) uden-for de bundne undervisningssituationer, fo-religger der inden for skemarammen godemuligheder for en tilfredsstillet differentie-ring. Samtidig har man dog undgået atsvække den fælles almene baggrund, der erforudsat for uddannelsen som helhed, ogsom fortsat må anses for væsentlig for re-krutteringen, for arbejdsfællesskabet og forden ansættelsesmæssige bevægelsesfrihed.

4) det må overvejes, om samtlige semina-rier behøver at have undervisnings- og prak-tikkapacitet til alle differentieringsmulighe-der. En vis differentiering under hensyn tiludbud af egnede praktiksteder og lærerkræf-ter kan tænkes.

5) for så vidt der fortsat opstilles emneli-ster for hovedfagenes indhold, vil det anta-gelig være naturligt, at der for faste veletab-lerede differentieringsområder, som f. eks.de unge eller de svagt begavede elever, ogsåfastsættes vejledende emnelister.

6) ved etablering af efteruddannelseskur-ser for tidligere uddannede børneforsorgs-pædagoger, vil det være naturligt, at manovervejer specielle kurser for de differentie-rede områder, f. eks. et kursus for pædago-

44

ger ved ungdomshjemmene eller et kursusfor pædagoger ved institutioner for svagt be-gavede. For så vidt angår faglærere, det vilsige medarbejdere med en faglig uddannelsemen uden en socialpædagogisk uddannelse,kan der etableres specielle suppleringskur-ser, som kan have et tilsvarende differentie-ret sigte afhængig af de pågældendes uddan-nelse og arbejdsområde; herom henvises iøvrigt til afsnittet om efteruddannelse.

Udvalget har desuden beskæftiget sig medspørgsmålet, om ungdomshjemmene hidtilhar været svagere rekrutteret med uddan-nede børneforsorgspædagoger end de øvrigeområder af børne- og ungdomsforsorgen.Ifølge opgørelser fra Jægerspris seminarieter en række ungdomshjem relativt velforsy-nede med uddannede pædagoger i forhold tilantallet af eksisterende børneforsorgspæda-gogstillinger indenfor disse institutioner.

Hvis man imdlertid tager det forhold ibetragtning, at antallet af børneforsorgs-pædagogstillinger på mange ungdomsinsti-tutioner er meget lille, og at beskæftigelses-og aktivitetsarbejdet derfor i vidt omfang va-retages af faglærere udenfor deres normalearbejdstid, kan der ikke være nogen tvivlom, at ungdomsforsorgen som helhed medhensyn til mulighed for intenst pædagogar-bejde har særdeles alvorlige udækkedebehov.

Udvalget mener det derfor nødvendigt, atman særligt retter opmærksomheden mod attilrettelægge institutionsstrukturen, arbejds-og lønvilkårene for ungdomsforsorgens pæ-dagoger på en sådan måde, at disse udæk-kede behov kan blive dækket bl. a. gennemen øget rekmttering på grundlag af de stude-rendes interesse i dette specielle felt.

F. Efteruddannelse.

Ved efteruddannelseskurser forstås kurser afkort eller begrænset varighed med det for-mål løbende at ajourføre grunduddannelsen,således at efteruddannelse er et led i densamlede uddannelse af personalet på liniemed grunduddannelse og videreuddannelse.

Børne- og ungdomsforsorgen har en bety-delig tradition med hensyn til efteruddan-nelse. Der tænkes på de mindre kurser, hvorarbejdet lægges således tilrette, at hver enkeltdeltager får lejlighed til aktivt at tage stillingtil problemerne. Takket være disse kurser erefteruddannelsesspørgsmålet ved at væreude over eksperimentstadiet, når det gælderindhold og form. Dækningsgraden må der-imod stadig siges at være utilfredsstillende,idet kun ledergruppen og visse specialgrup-per får deres efteruddannelsesbehov dækketi betydelig grad, hvorimod dette ikke er til-fældet med den langt større gruppe, sombørneforsorgspædagogerne udgør.

En undersøgelse af tilslutningen blandt 9års dimittender fra Jægerspris børneforsorgs-seminarium til de efteruddannelseskurser,der afholdes for børne- og ungdomsforsor-gens personale, har vist, at kun 16 pct. hardeltaget i pædagogiske kurser og 10 pct. itekniske kurser. (Det bemærkes dog herved,at der blandt de omhandlede dimittender er

børneforsorgspædagoger, der nylig er fær-diguddannede, og som derfor endnu ikkehar haft tilskyndelse til og behov for efter-uddannelse).

Under hensyn til foranstående har sko-leudvalget fundet det rimeligt at overveje,om det vil være fornødent at søge arbejdetmed efteruddannelsesspørgsmålet intensive-ret.

Ved tilrettelæggelse af efteruddannelses-kurser må det haves for øje, at kurserne ikkealene bør afholdes for børneforsorgspædago-gerne, men tillige for alle børne- og ung-domsforsorgens personalegrupper uden hen-syn til deres uddannelse og funktion på insti-tutionerne.

Det bør endvidere tilsigtes at fremme dentværfaglige kontakt, således at der også af-holdes kurser for medarbejdere f. eks. frabørneværnsarbejdet, det forebyggende ar-bejde og plejehjemsarbejdet, eventuelt gen-nem afholdelse af fælles kurser for personalefra de forskellige arbejdsområder og eventu-elt for grupper, der har deres arbejde i denskolepædagogiske verden eller på andremåder har funktioner inden for kulturfor-midlingen. I hvert fald bør en del pladser påalle børne- og ungdomsforsorgens kurserholdes åbne for deltagere fra andre arbejds-

45

områder, idet man har brug for gensidigt atlære af hinanden, ikke mindst i en periode,hvor helhedssynspunktet i det sociale ar-bejde så stærkt understreges.

Medarbejdere fra børne- og ungdomsfor-sorgen må tilskyndes til også at søge kurseruden for området og kurser af interesse formedarbejderne, der for tiden er lukkede fordem, må søges åbnet. Det vil lettest kunneske ved et gensidighedsprincip.

Efter arten af kurserne vil det formentlig ivisse tilfælde være hensigtsmæssigt at optagedeltagerne frit efter opslag, i andre tilfældeat invitere eller opfordre enkelte medarbej-dere til at deltage i det pågældende kursus.Deltagerantallet på kurserne kan være varie-rende alt efter kursusindhold, men det for-udsættes, at alle deltagere er aktive i forbin-delse med kursus' gennemførelse.

Det vil efter skoleudvalgets opfattelsevære rimeligt, at der tilrettelægges kurser på4 niveauer:1) Almene efteruddannelseskurser, som børhave et centralt fagligt emne, men altid inde-holde alment institutionspædagogisk stof ogen bredere orientering om den almene situa-tion. Det må dog tilstræbes, at kurserne ikkefår et alt for snævert institutionspædagogiskpræg og derved snarest fremmer institutions-pædagogernes isolerede faglige stilling endhjælper med til at udvide horisonterne. Somemner, der kan behandles med dansk og in-ternational baggrund, kan nævnes udviklin-gen inden for socialvidenskaberne, social-politikken, institutionspædagogikken, aktivi-tetsfagene og massekulturen.2) Opskolingskurser, hvor medarbejdere,der ikke har gennemgået en pædagogisk ud-dannelse, stifter bekendtskab med de fag-kredse, som seminarieuddannelserne indfø-rer i. Kurserne bør være så omfattende i de-res emnekreds og af en sådan varighed, at del-tagerne har en rimelig mulighed for at sættesig ind i problemstillingerne, uden at de dogfår den opfattelse, at de gennem kursus harfået en faglig uddannelse. Sigtet må være atgive dem muligheder for at samarbejde medfuldt uddannet personale, således at man adden vej kan reducere spændingerne mellemgenerationerne og mellem det uddannede ogdet uuddannede personale på institutio-nerne. Gøres opskolingskurserne ret langva-rige, er det muligt, at de vil kunne medføre

reduktion i omfanget af en pædagoguddan-nelse, hvis deltagerne vil søge ind i en sådan.3) Specialkurserne, hvor der udbredes kend-skab til en etableret specialviden, oftest foret specielt udvalgt klientel af kursusdelta-gere. Som eksempler på emner kan nævnesledelsesproblemer, forskellige behandlings-teknikker, supervision, behandling af svagt-begavede, kursus om praktikspørgsmål, og idenne gruppe falder også overgangskur-serne, som skal gøre en medarbejder med énsocialpædagogisk uddannelse egnet til at ar-bejde på et andet socialpædagogisk arbejds-område, hvor der normalt kræves en andenspecialpædagogisk uddannelse.

For tiden virker fortsættelsesseminarietsom overgangsuddannelse til børneforsorgs-området for seminarieuddannede lærere.Dette er uheldigt med henblik på fortsættel-sesseminariets funktion som videreuddannel-sesinstitution. Det anbefales at holde nogetkortere kurser for seminarieuddannede læ-rere, der søger ind i børneforsorgen. Kur-serne kan være af 2-3 månedes varighed oglægge hovedvægten på institutionspædago-gik og institutionsskolernes særlige forhold.Lærerne kan så senere deltage i fortsættel-sesseminariets kurser eller søge videre ud-dannelse for eks. på Danmarks Lærerhøj-skole.

Seminariernes egne lærerkræfter har ogsåbrug for efteruddannelse. Det er sandsynligt,at en sådan naturligt vil kunne gennemføresi samarbejde med andre sociale uddannelser.Fagområderne er små og fagoverlapningenuddannelserne imellem betydelig. Fordeleneer derfor indlysende, og den gensidige erfa-ringsudveksling vil tjene til at bringe områ-derne hurtigt fremad, fordi landvindinger påét område hurtigt vil brede sig til andre. Ud-viklingen på dette område kan startes ved, atbørneforsorgen selv etablerer kurser, hvortilnaboområdernes seminarielærere inviteres,og man kan vel så forvente, at der gøres gen-gæld. Et koordinerende organ, der også selvkan tage initiativer, vil nødvendigvis dukkeop. Man må søge visse kurser på DanmarksLærerhøjskole åbnet for seminarielærere.Aktivitetsfagene er særligt vanskeligt stillet,idet der ingen formaliserede uddannelserfindes, der naturligt peger hen på seminarie-lærervirksomhed på det sociale område.

4) Planlægnings- og forskningskurser, hvor

46

nye udviklingstendenser inden for områdetbehandles af specialister, og hvor man forsø-ger at skubbe grænserne for den eksiste-rende viden et stykke fremad.

De foran nævnte kurser, hvis varighedifølge sagens natur må være yderst forskel-lig, kan formentlig mest hensigtsmæssigthenlægges til borneforsorgsseminarierne ogfortsættelsesseminariet, der i forvejen haropbygget en organisationsform, der er egnettil at gennemføre arbejdet. Seminarierneråder over nødvendige lærerkræfter, værel-ser, biblioteker, samlinger og værksteder. Engod vekselvirkning mellem arbejdet på insti-tutionerne og arbejdet med uddannelsen vilogså kunne opnås på denne måde.

Mange af seminarierne har omfattende er-faringer i tilrettelæggelse og gennemførelseaf efteruddannelseskurser. Kurserne har oftebetydet en betydelig belastning af seminari-ernes i forvejen begrænsede plads- og perso-naleresourcer, men man har anset dem for atvære af en sådan betydning, at indsatsen erblevet ydet. I fremtiden, når efteruddannel-sen er en integreret del af uddannelsesforlø-bene, må seminarierne udstyres med perso-nale og lokaler især i form af kursistværelseri tilstrækkeligt omfang. Mange kurser vildog stadig med fordel kunne afholdes uden

for seminarierne, også selv om de er tilrette-lagt af seminariernes personale.

Det kan diskuteres, hvor omfattende ef-teruddannelsesvirksomheden skal være, mensom et absolut minimum, hvis medarbejder-ne skal kunne følge med i den meget hurtigeudvikling på det sociale område, må fastsæt-tes en kursusuge om året. I praksis kan dermåske blive tale om et 14-dages kursus hvertandet år, eller et 3-ugers kursus hvert 3. år.Har en medarbejder deltaget for eks. i prak-tikvejlederkursus eller videreuddannelses-kurser, kan han fritages for andre former forefteruddannelse det pågældende år. Det på-hviler institutionen, hvor en medarbejder eransat at påse, at han får den nødvendige ef-teruddannelse.

For tiden er der ca. 2100 ansatte, der kankomme ind under efteruddannelsesordning,og det vil altså sige lige så mange efterud-dannelsesuger, hvis man går ud fra det oven-for anførte minimumstal. Da en kursusugefor tiden koster ca. 900 kr. (incl. undervis-ning og ophold, men excl. rejse og eventuelvikar) vil udgifterne til gennemførelse af etsådant program blive 1.890.000 kr.; herfragår dog udgifterne til det nuværende kursus-program, herunder praktiklærerkurser.

III. Den videregående uddannelse.

Når børneforsorgsinstitutionernes personalehar gennemgået deres grunduddannelse, kanderes fortsatte uddannelse tænkes at findested enten i form af efteruddannelseskurser,der gennemgående vil være af kortere varig-hed, og hvor personalets viden og kunnen påforskellige relevante områder tænkes ajour-ført. Denne virksomhed er omtalt under II.F. eller den fortsatte uddannelse kan tænkesat finde sted i forbindelse med videreuddan-nelse, hvor emnerne behandles i et merekompliceret og derfor vanskeligere tilgænge-ligt begrebsapparat end det under grundud-dannelsen anvendte. Der gives herved lejlig-hed til at trænge dybere ind i emnerne, ogder gives anledning til at gå direkte til de vi-denskabelige kilder, der kan tjene til belys-ning af emnerne, således at den studerendeikke behøver at holde sig til andenhåndsma-teriale. Der kan også tages nye fagområderop, udover dem der behandles ved grundud-dannelserne. Det er endvidere meningen, atden studerende skal have lejlighed til at ar-bejde med koordineringsfunktioners og ledel-sesfunktioners problematik. Det tilstræbes,at undervisningen ikke båseopdeles, men atundervisningen tilrettelægges således, at denstuderende får lejlighed til at opleve fagenesproblematik som en helhed. Til videreud-dannelse af denne art kræves længere sam-menhængende arbejdsperioder, end kursus-formen kan give.

Den hidtidige videregående uddannelse påfortsættelsesseminariet har haft et sigte, dersvarer til ovenstående, men de forbedredegrunduddannelser, ikke alene ved børnefor-sorgsseminarierne, men også ved parallelleuddannelser, fra hvilke der tilgår børnefor-sorgen arbejdskraft, bevirker, at man nu kanrevidere planerne for fortsættelsessemina-riet, hvorved der kan stilles noget størrekrav til de studier, der skal gennemføres der.Det vil ligeledes være naturligt at give lejlig-hed til visse specialiseringer.

Der er tale om videregående studier, så-

ledes at ikke alle grunduddannede kan for-ventes at følge fortsættelsesseminariets un-dervisning, og skoleudvalget må for hverenkelt ansøgers vedkommende tage stillingtil, hvorvidt pågældende vil have mulighedfor at få et rimeligt udbytte af arbejdet påfortsættelsesseminariet, eller om pågældendehellere skal benytte de egnede efteruddan-nelseskurser.

Når skoleudvalget afviser en ansøger tilfortsættelsesseminariet, skal afslaget begrun-des, og der må gives pågældende ikke an-tagne ansøger vejledning i, hvilken supple-rende viden og kunnen, han skal erhvervesig for eventuelt at kunne optages på fort-sættelsesseminariet.

Fortsættelsesseminariets virksomhed kantænkes at antage en række forskelligestrukturer i forbindelse med opbygning ogvarighed. Dette skyldes, at deltagernes be-hov i et vist omfang er forskellig på grundaf de forskellige arbejdsmæssige krav, derstilles til de pågældende medarbejdere.Dette kan skyldes forskellen mellem institu-tionerne (daginstitution contra forskelligetyper døgninstitutioner); mellem de pågæl-dende medarbejderes funktioner ( f. eks. in-stitutionsleder, afdelingsleder, lærer, social-rådgiver eller værkstedsleder) eller mellemforudgående uddannelse og erfaring (f. eks.børneforsorgspædagog med 2- eller 3-åriguddannelse på S-linien eller A-linien, børne-forsorgspædagog med 1-årig uddannelse påA-linien, anden socialpædagogisk uddan-nelse, lærer- eller socialrådgiveruddannelseeller faglig uddannelse).

Det skal i denne forbindelse nævnes, atdet i arbejdsudvalget vedrørende bekendtgø-relse om uddannelse til børneforsorgspæda-gog blev fremhævet, at ikke alle studerendepå børneforsorgens fortsættelsesseminariumnødvendigvis skal have gennemgået børne-forsorgens basisuddannelse.

Der synes således at være brug for et vidtspektrum af videregående uddannelser som

48

et tilbud, hvoraf den enkelte kan sammen-sætte sin videreuddannelse.

Det kunne derfor overvejes at sammen-sætte forskellige 1-årige fortsættelseskursereller lade medarbejderne gennemgå 1 ellerflere mindre kurser, eventuelt således, at densamlede videreuddannelse, der bl. a. kankvalificere til ledende stillinger, stykkessammen i løbet af 2-3 år.

Under en sådan ordning kunne opstillesen fortegnelse over emner, f. eks. i 4 måne-ders afsnit. Denne emnefortegnelse måttevære under stadig revision. På grundlagheraf kunne der opbygges et kursusprogramfor fagområdet spændende over f. eks. 3 år.De mest almindeligt relevante emner kanindgå i 1-årsprogrammer, der går igen hvertår, medens mere sjældent valgte emner kunkan indgå hvert andet eller hvert tredje år.Det kunne i givet fald være praktisk, omnogle af kurserne kunne gennemføres påuniversiteter, Danmarks Lærerhøjskole, desociale hojskoler eller andre skoler.

Når man har valgt at holde fast ved et for-løb, der som hovedregel strækker sig samlet

over 2 semestre skyldes det, at det forment-lig for de fleste vil være af meget stor værdiat have et helt år til rådighed til det videre-gående studium, og at hver kursusperiodefor den enkelte må være så lang, at det erpraktisk at indsætte en vikar i hans stilling.Hertil kommer, at undervisningsperiodennæppe kan være kortere end 2 semestre,hvis der skal være tale om den tilsigtede for-dybelse i et eller flere emner.

Da det må anses for ønskeligt, at der ermuligheder for specialiseringer under ud-dannelsesforløbet, og da det må betragtessom naturligt, at en socialpædagog forudenen interesse i en bedre indsigt i sit arbejds-område som helhed under sit arbejde fårsærlige interesser, som arbejdserfaringernegiver gode muligheder for at uddybe, fore-slås det, at fortsættelsesseminariets to seme-stre kommer til at bestå af en række fælles-undervisningsfag og en række specialtilbud,der søges indpasset i undervisningsplanenunder iagttagelse af den størst mulige fleksi-bilitet.

Undervisningens omfang og fagfordeling.

Det foreslås, at både fællesfagene og specia-lefagene skal strække sig over begge seme-stre, i alt 10 måneder, og således at delta-gelse i fortsættelsesseminariets undervisningnormalt er et årskursus. Der undervisesmaksimalt 24 timer ugentligt; i dette timetaler includeret undervisning i valgte specialer.Der regnes med tre faggrupper i fællesunder-visningen, idet man foreslår at slå de pæda-gogisk-psykologiske fag sammen til én fag-gruppe med i alt 250 timer i de to semestre.Man vil slå de social-administrative fag sam-men til én faggruppe med et samlet timetalpå 150 timer, og man vil slå orienteringsfa-gene sammen til en faggruppe med i alt 100timer. Det vil sige, at de studerende får sam-menlagt 500 timer fælles undervisning iløbet af de to semestre. Der forsøges oprettetså mange klasser å højst 20 studerende, atalle kvalificerede ansøgere kan optages. Maner bekendt med, at Danmarks Lærerhøjskoletilstræber at undervise i hold på 15-16 stu-derende, og finder det ønskeligt, om der kanetableres hold af tilsvarende størrelse på

fortsættelsesseminariet. På grund af detstore antal af ansøgere til denne uddannelsemå det dog anses for udelukket inden for enkortere tid at nedsætte holdkvotienten tilunder 20.

På grund af undervisningsarbejdets dybt-gående karakter vil det ofte være nødvendigtat dele klasserne. På den anden side vil derkunne blive tale om fællesarrangementer,hvor de studerende fra flere klasser deltager.Med mellemrum vil det normale skema medfordel kunne suspenderes til fordel for kortekoncentrerede kurser.

Under hensyn til, at seminariets stude-rende kan møde med meget forskellige for-udsætninger, tilrettelægges uddannelsen såfleksibelt, at den enkelte studerende - efterforhandling med skolens ledelse - får mulig-hed for fritagelse for de områder af normal-planen, der i forvejen beherskes. Den fri-gjorte tid kan eventuelt udnyttes til udvidetspecialelæsning, hvilket omtales senere.

Skolen kan endvidere modtage stude-rende, som kun deltager i enkelte fagområ-

49

der, når det skønnes, at deres forudsætnin-ger ikke nødvendiggør deltagelse i hele nor-malplanen, og når det i øvrigt kan ske udenat forringe uddannelsen for de studerende,der gennemgår hele uddannelsen.

Studerende, der ønsker afgangsbevis frafortsættelsesseminariet, skal have bestået ek-samen i de tre i bekendtgørelsen nr. 174(1964) nævnte fag. For at kunne indstillesig til eksamen skal den studerende have af-leveret en større, selvstændig skriftlig op-gave inden for det pædagogisk-psykologiskefagområde, samt have afleveret en større,selvstændig skriftlig opgave inden for detvalgte speciale.

Ved behandlingen af udkast til bekendt-gørelse om uddannelsen til børneforsorgspæ-dagog blev der af det nedsatte arbejdsudvalggivet udtryk for, at der ved et fortsættelses-kursus ikke bør gives bedømmelser af denstuderendes faglige standpunkt, og at prøve iregnskabsførelse i lighed med grunduddan-nelsen bør afskaffes, for at faget regnskabs-førelse ikke skal have urimelig vægt i for-hold til andre mere væsentlige fagområder,ligesom det i arbejdsudvalget blev fremhæ-vet, at prøverne ikke nødvendigvis børdanne afslutning på uddannelsen ved fort-sættelsesseminariet.

Fagenes indhold.Pædagogik.Undervisningen sigter mod at give de stu-derende forudsætninger for at finde frem tilen begrundet vurdering af opdragelse og be-handling af børn og unge både i henseendetil mål og midler.

Faget, som omfatter filosofisk, tematisksåvel som komparativ pædagogik, bør dannebaggrund for seminariets samlede undervis-ning, og må tage direkte sigte på de stude-rendes fremtidige gerning som institutionsle-dere og medarbejdere med selvstændigt pæ-dagogisk ansvar (institutionspædagogik).

Den videregående undervisning i pædago-gik må udover en drøftelse af midlerne i op-dragelsen, give plads for en mere indgåendebehandling af opdragelsens mål, herundersammenhængen med andre forhold i sam-fundslivet.

Psykologi.Psykologiundervisningen har, idet der byg-ges på grunduddannelsernes undervisning,

til formål at gøre de studerende bekendtmed de nyere resultater af den psykologiskeog pædagogiske forskning. Der bør læggesvægt på de forhold, der betinger opdragelseog behandling af afvigere blandt børn ogunge.

Undervisningen omfatter almen psykologi,udviklingspsykologi, dybdepsykologi, social-psykologi, gruppedynamik og arbejdspsyko-logi (herunder problemer om arbejdsledelse,vejledning af den enkelte medarbejder ogforældrearbejde).

De studerende orienteres om samarbejdetmellem pædagoger og fagpsykologer.

Psykiatri.Undervisningen i psykiatri skal - sidelø-bende med psykologiundervisningen - til-stræbe en orientering i de psykiske lidelser ivideste forstand, deres opståen, forløb og be-handling med særligt henblik på barndomog ungdom.

Man tilstræber at give de studerende for-ståelse af, hvad der foregår i en observationog i en behandling, hvad enten den er dyb-depsykologisk eller overvejende pædagogisk.Hovedformålet er at give dem en forståelseaf pædagogens muligheder i bestræbelsernepå at stabilisere børn og unge med psykiskevanskeligheder. En del pædiatriske emnertages op, især sådanne, som står i vekselvirk-ning med psykiske lidelser. Undervisningengøres så instruktiv som muligt ved gennem-gang og demonstration af konkrete tilfælde.

De studerende orienteres grundigt omsamarbejdet mellem pædagog og læge.

Socialkundskab.Med henblik på at udvikle de studerendesmuligheder for at vejlede børn og unge ogdisses pårørende om børnenes og de ungessamfundsmæssige forhold, samt for at del-tage i samarbejde herom internt i institutio-nerne, og eksternt med børne- og ungdoms-værnene og andre myndigheder, institutio-ner m. v. gives:

1) gennemgang af børns og unges retligeforhold og samfundsmæssige placering,

2) gennemgang af børne- og ungclomsin-stitutionernes retlige og administrative for-hold, herunder myndigheders og personale-gruppers ansvarsområder og indbyrdes sam-arbejde. Der gennemgås cirkulærer,

50

3) orientering om det sociale hjælpesy-stem, sundhedsvæsenet, uddannelsesmulig-heder og arbejdsmarkedsforhold.

Også i dette fag bygges på det alleredeunder grunduddannelsen lærte.

Orienteringsfag.Herunder medtages fagområder, der behand-ler kulturelle og etiske forhold, som har sam-menhæng med hele baggrunden for arbejdetmed børn og unge, således for eks. FN's er-klæring om menneskerettighederne og bar-nets retsstilling i samfundet.

Ligeledes bør der orienteres om det viden-skabelige biblioteksvæsen og gives mulighedfor arbejde med emner i forbindelse med te-ater, musik og andre kunstformer.

Regnskabsføring og driftsøkonomi.Formålet med undervisningen er at give le-dere og medarbejdere på børne- og ungdoms-hjem betingelser for at kunne administrerehjemmet hensigtsmæssigt.

Foredrag, institutionsbesøg m. v.I foredrags- og diskussionsform behandlesaktuelle emner og emner, der har tilknytningtil skolens fagkreds, og som nærmere uddy-ber denne. Gennem institutionsbesøg og eks-kursioner gøres de studerende bekendt medpædagogisk og socialt arbejde i praksis. Dettilstræbes, at de studerende stifter bekendt-skab med børne- og ungdomsforsorgens ad-ministrative organer og institutioner såvelvedrørende dag- som døgninstitutioner(børne- og ungdomshjem) som med tilgræn-sende områders uddannelsesforhold og ar-bejde.

Specialer.Herudover skal der tilbydes de studerendeen række specialer; man regner med atkunne tilbyde mindst seks forskellige med100 timers undervisning for den enkelte stu-derende. Hver studerende skal deltage imindst to specialer, men kan, hvis hanmener at kunne magte det, få lejlighed til atdeltage i flere efter aftale med seminariet.Specialerne tager i ret høj grad deres ud-gangspunkt i funktioner, der forekommer påalle eller de fleste af de institutioner, hvorden studerende har mulighed for at få ar-bejde. Specialiseringer med henblik på en-

kelte institutionstyper tænkes henlagt tilgrunduddannelserne.

Ved behandlingen af udkast til bekendt-gørelse om uddannelse til børneforsorgspæ-dagog blev der af det nedsatte arbejdsudvalggivet udtryk for, at antallet af specialer børvære valgfrit for de studerende, således atder kun opstilles krav om specialelæsning imindst 450 lektioner.

I det følgende foreslås seks specialer, somkan tænkes at forekomme et enkelt år påfortsættelsesseminariet. Det kan ikke und-gås, at disse specialer til en vis grad overlap-per. Det vil ikke blive angivet i detaljer,hvad specialerne skal indeholde. Det forud-sættes, at fortsættelsesseminariet, når denneplan er ved at komme i gang, opstiller enliste over en lang række emner inden forhvert speciale, og at de studerende og læ-rerne i fællesskab drøfter, hvilke emner derskal tages op, og hvordan de skal prioriteres.Dette skulle uden vanskelighed kunne ladesig gøre, da der kun regnes med 5-6 stude-rende pr. speciale. Som de seks specialer kanf. eks. foreslås:

1. Behandlingspædagogik (gennemarbej-delse af den eksisterende viden om psykiskeafvig og deres behandling).

2. Svagtbegavede (kendskab til den eksi-sterende viden om intelligensafvig og deresbehandling, både i levegruppesituationer ogi skolesituationer).

3. Specialpædagogik (kendskab til deneksisterende viden om skoleafvig og deresbehandling).

4. Kriminologi (teoretisk og anvendt).5. Personaleadministration (herunder f.

eks. om ansættelsesvilkår, samarbejdsteknik-ker, supervisionstekniker).

6. Teknisk administration (herunderf. eks. driftsøkonomi, forhold mellem øko-nomi og pædagogik, prioriteringsfænome-ner, databehandling m. m.).

Men der kan selvfølgelig tænkes mangeandre specialer, og nye vil dukke op i årenesløb, og det er vigtigt, at uddannelsen ersådan udformet, at der er muligheder for atsætte kommende specialer ind, når behovmelder sig. Som eksempel på andre specialerkan nævnes: Klientellets indpasning i sam-fundet, deprivationssyndromet, misbrug afeuforiserende stoffer, »Social change techni-ques« (læren om at fremme sociale foran-

51

dringer, således at de sociale fagområder såvidt muligt ligger på linie med den tekniskeudvikling og samfundsudviklingen).

Under arbejdet med specialerne forventesdet, at de studerende kan arbejde med denpå de skandinaviske sprog forekommendelitteratur om emnet på alle teoretiske nive-auer, og at den studerende på grundlag afkilderne kan formulere relevante synspunk-ter og lade dem gå ind i en mundtlig ellerskriftlig behandling af emnerne. Ved grund-uddannelserne tilstræber man, at de stude-rende i rimeligt omfang lærer at forstå dereseget og naboområdernes fagsprog. De stude-rende, der har gennemgået fortsættelsesemi-nariet, skal ikke alene kunne forstå de væ-sentligste sider af deres eget fagområdes ognaboområdernes begrebsapparater, men ogsåi rimeligt omfang kunne anvende sproget iforbindelse med udveksling af informatio-ner, for eksempel i forbindelse med de aka-demikere, der arbejder på institutioner.

Det kan tænkes, at der er studerende, deroplever, at de har en så bred uddannelse ivisse af de fag, i hvilke der gives fællesun-dervisning, at deres udbytte af denne under-visning er begrænset. Det kan for eks. tæn-kes at gælde for cand.psyk'er og cand.pæd'eri fagene psykologi og pædagogik. De skalkunne fritages for disse fag i fællesuddannel-sen, mod at de i stedet tager et ekstra speci-ale.

Der kan også tænkes situationer, hvor enstuderende er dimitteret fra fortsættelsesse-minariet, men hvor han ønsker at følge etyderligere speciale på dette seminarium. Detskal han have lejlighed til, hvis i øvrigt deydre forhold tillader det.

Hvis der opstår nye specialer, eller hvisder blandt de dimitterede opstår et stærktbehov for at få lejlighed til at gennemgå etbestemt speciale, kan et sådant tænkes gen-nemført i en koncentreret kursusform, hvorenhver, der har gennemgået fortsættelsesse-minariet, kan deltage.

Fortsættelsesseminariet håber på, at der påfortsættelsesuddannelserne på naboområ-derne vil ske en parallel udvikling, såledesat en omfattende udveksling af undervis-ningstilbud vil kunne finde sted. Fra fortsæt-telsesseminariets side vil man være interesse-ret i at deltage i et stående fællesudvalg, derhar til opgave at koordinere undervisnings-tilbuddene fra de eksisterende fortsættelses-

uddannelser. Dette udvalgs medlemmer kansamtidig hjælpe den enkelte studerende medat tilrettelægge sine studier, fordi man i ud-valget kan have et særligt godt overblik overudbuddet. Der må også søges forbindelsemed f. eks. Danmarks Lærerhøjskole og uni-versiteterne og andre læreanstalter, såledesat fortsættelsesseminariets studerende i detomfang, det er muligt, kan gøre brug afderes uddannelsestilbud. På lignende mådemå fortsættelsesseminariet åbne sine under-visningstilbud for specielt interesserede stu-derende fra andre tilsvarende undervisnings-institutioner.

År sop gave.Foruden at deltage i undervisningen i fælles-fagene og deltage i specialundervisningenskal den studerende under vejledning udar-bejde en årsopgave, i hvilken han får lejlig-hed til at gå helt i dybden med et problem,der er afgrænset så snævert, at han har lej-lighed til at sætte sig ind i dele af originallit-teraturen vedrørende dette emne. Årsopga-veemnet kan godt ligge inden for et speciale,men behøver ikke at gøre det. Han skal ud-arbejde et skriftligt arbejde på grundlag afdisse studier. Denne opgave skal klart af-spejle, på hvilket niveau arbejdet er fore-gået. Omfanget af den individuelle vejled-ning må være fastlagt, når arbejde med op-gaven begyndes.

Ved behandlingen af udkast til bekendt-gørelsen om uddannelse til børneforsorgspæ-dagog blev der af det nedsatte arbejdsudvalggivet udtryk for, at der burde være mulighedfor den enkelte studerende for udarbejdelseaf flere større opgaver, specialopgaver.

Foruden hoveduddannelsen kan der påfortsættelsesseminariet tænkes efteruddan-nelse på samme niveau, som på det hvorfortsættelsesseminariet i øvrigt foregår. Del-tagerne i disse kurser skal derfor normalthave gennemgået fortsættelsesseminarietshoveduddannelse, men der skal være godemuligheder for dispensationer.

Behov for pladser på fortsættelses-seminariet.

Ud fra antagelsen om, at der for optagelse påden videregående uddannelse foruden visseformelle kriterier også må stilles krav ommedarbejderens (ansøgerens) faglige dygtig-

52

hed og studieegnethed, har udvalget skønnetover, hvor stor kapaciteten på fortsættelses-seminariet for tiden kan tænkes at være.Formålet taget i betragtning, det vil sige, atde studerende gennem uddannelsen skalblive i stand til at udøve en mere fagligt for-midlende og ledende funktion, kan man fo-restille sig, at kun en vis procentdel af detsamlede antal dimitterede vil være egnede tilen egentlig videregående uddannelse på etrelativt højt abstraktionsniveau.

Et alment skøn foretaget ved seminarielæ-reres gennemgang af et par af sidste eksa-mens dimittendhold synes at vise, at heni-mod 14 af de uddannede anses for så kvalifi-cerede, at de kan profitere af en ret kræ-vende fortsættelsesuddannelse. Dette skøn

bekræftes af en anden skønsmæssig vurde-ring gående ud fra kravet om visse eksa-mensmæssige præstationer foruden årska-raktererne. Hvis man således vil sikre sig, atden studerende ligger på et passende fagligtniveau, og kræver at mindst et af grundud-dannelsens centrale fag er bestået med ka-rakteren A, og at vedkommende desudenikke har mere end et C, synes antallet af eg-nede ligeledes at svare til ca. VA af dimitten-derne. Den hidtidige tilgangs omfang be-kræfter yderligere vurderingen.

Ud fra denne forudsætning kan man op-stille nedenstående tabel til belysning af be-hovet for pladser på fortsættelsesseminariettil og med skoleåret 1980/81.

Som man vil se, er behovet for pladser påfortsættelsesseminariet til børneforsorgspæ-dagoger med grunduddannelse sat til 25 pct.af de tre år tidligere fra grundseminariernedimitterede.

På basis af tidligere erfaringer kan vi på-regne, at ca. 20 pct. af samtlige kvalificeredeansøgere har anden uddannelse end børne-forsorgens grunduddannelse, hvilket er lagttil grund for tallene i den pågældende ko-lonne.

Kolonnen »Efterslæb« er kun medtagetfor at runde op til hele hold på 20 stude-rende og dækker næppe det faktiske efter-slæb. På den anden side er det endnu ikkemuligt at vurdere i hvor høj grad og hvorhurtigt børneforsorgspædagoger af S-linienvil melde sig.

Der er ikke i disse skøn taget hensyn tileventuelle onsker om, at fortsættelsessemi-

nariet på et senere tidspunkt skulle påtagesig videreuddannelse, specialuddannelseeller lederuddannelse for medarbejdere fraandre forsorgsgrene under socialstyrelsen.Endvidere må man være opmærksom på, atden foreslåede kapacitet for fortsættelsesse-minariet svarende til ca. 25 pct. af samtligedimittenter fra grundseminarierne efterladeret udækket behov af formentlig mindstsamme størrelsesorden for efteruddannelse(ajourføringskurser, administrationskurser,gruppetræningskurser, specialpædagogiskekurser m. v.), et behov som hidtil har været- omend utilstrækkeligt - tilgodeset af fort-sættelsessemniariet samt socialstyrelsens ogpersonaleorganisationernes løbende kurser.

Fortsættelsesseminariets undervisning er iovenstående udkast foreslået en del omstruk-tureret. Der er ikke foreslået udvidelser, selvom disse ville være rimelige af pædagogiske

53

grunde. Det skønnes imidlertid, at de stude-rende vanskeligt kan være borte fra de insti-tutioner, på hvilke de er ansat, i mere end deto semestre.

Den nye struktur medfører ikke øgede ud-gifter.

På en række andre socialpædagogiske om-råder sker der for tiden en udbygning af de

videregående uddannelser. Det sker efter retforskellige retningslinier udsprunget af detpågældende områdes aktuelle behov. Det måvære hensigtsmæssigt, at disse fortsættelses-uddannelser kommer i forbindelse med hin-andens erfaringer. Det kan for eks. ske idet tidligere omtalte fællesudvalg.

IV. Behovet for børneforsorgspædagoger i de kommende år.

Behovet for uddannelse af børneforsorgs-pædagoger i de kommende år afhænger førstog fremmest af, hvor mange nye normeredestillinger der vil fremkomme i de institu-tioner, som børneforsorgsuddannelsen tagersigte på. Det vil for børneforsorgspædagogeraf S-linien sige anerkendte spædbørnehjemog vuggestuer, og for børneforsorgspædago-ger af A-linien de øvrige anerkendte børne-og ungdomshjem.

Antallet af normerede stillinger vil igenafhænge af udviklingen i antallet af institu-tioner og udviklingen i børneforsorgspæda-gogernes arbejdsvilkår med hensyn til ar-bejdstidens længde, forholdet mellem antal-let af børn pr. pædagog og institutionernesåbningstider.

Behovet for uddannelse af børneforsorgs-pædagoger vil endvidere være afhængigt af,i hvilket omfang de ny-uddannede børnefor-sorgspædagoger søger ansættelse inden forbørneforsorgens institutioner, samt af i hvil-ket omfang børneforsorgspædagoger, som eransat inden for børneforsorgen søger stillin-ger uden for børneforsorgen eller ophørermed at have erhvervsbeskæftigelse.

Det må endvidere tages i betragtning, atbørneforsorgspædagoger og børnehave- ogfritidspædagoger i et vist omfang bliver an-sat i institutioner inden for børne- og ung-domsforsorgens område, som vedkommendesuddannelse ikke direkte tager sigte på. Dettebevirker, at man ved vurderingen af den for-nødne uddannelseskapacitet ikke helt kanundlade at se de fire uddannelsesretningerunder ét.

Den 26. januar 1972 blev der foretaget enopgørelse af bl. a. personaletallet i daginsti-tutioner for børn og unge, der er endvidereforetaget en opgørelse af personaletallet idøgninstitutioner for børn og unge.

Den sociale uddannelseskommission har isamarbejde med socialstyrelsen på grundlagaf disse personaleopgørelser beregnet beho-vet for pædagoger i 1985, kommissionen harendvidere foretaget beregninger til belysningaf mulighederne for at ansætte pædagoger.

Daginstitutioner.

I 1972 er dækningsgraden for vuggestue-pladser ca. 5,8 pct, i 1975 og 1985 er dæk-ningsgraden ifølge perspektivplanlægnings-redegørelsen forudsat at være 15 pct. og 30pct., ligeligt fordelt på vuggestuer og pladseri privat dagpleje. I de følgende beregningerer det antaget, at dækningsgraden for vugge-stuer i 1977 udgør 11 pct. af aldersgruppen0-2 årige.I januar 1972 udgjorde personalet ved vug-gestuerne ca. 5.500 personer, svarende til4.600 heltidsansatte. Disse tal svarer til, atder for hver 100 vuggestuepladser er ansat44 personer svarende til 37 heltidsansatte.

I perioden indtil 1985 forudsættes, at for-holdet mellem fuldt uddannede socialpæda-goger og personale med en begrænset pæda-gogisk funktion forbedres, således at der i1985 er en person med en begrænset pæda-gogisk funktion til arbejdet med børnene forhver godkendt pædagogstilling bortset fralederen. Denne norm svarer tilnærmet til, atforholdet mellem fuldt uddannede socialpæ-dagoger og personale med en begrænset pæ-dagogisk funktion vil være ca. 1,3 i 1985,svarende til normen i børnehaver og fritids-hjem.

Personaleudviklingen ved vuggestuer i perio-den 1972-1985.

Uddannelseskategori 1972 1977 1985

Socialpædagoger . 1.6001) 3.900 6.300Personale med enbegrænset pædago-gisk funktion meduddannelse 1.1502)Personale med enbegrænset pædago-gisk funktion udenuddannelse 1.100Praktikanter 600Andet personale . . 1.050

I alt 5.500

4.300 4.900

2.800 3.800

11.000 15.000•) Især børneforsørgspædagoger af S-linien og nogle børneha-

vepædagoger og fritidspædagoger og enkelte med andre uddan-nelser.

2) 1-årige barneplejersker.

55

Døgninstitutioner.I overensstemmelse med perspektivplanrede-gøreisen er der regnet med en vis stigningi personalet ved døgninstitutionerne på trodsaf faldende antal pladser. Det skyldes, at deopgaver, som i fremtiden vil blive taget op,må antages at være mere personalekrævendeend de hidtidige, da institutionsanbringelsesom følge af forstærket støtte til familienmere og mere begrænses til svært belastedebørn og unge.

For personalet i 1985 er det antaget, atdet vil være fordelt således, at godt halvde-len af det samlede institutionspersonale be-står af socialpædagoger og socialformidlere,jfr. perspektivplanlægningsredegørelsen.

I forhold til 1972 er der ikke regnet mednogen vækst i socialpædagoger (småbørn),fordi antallet af pladser i spædbørnehjemmå antages at være faldende.

Personaleudviklingen ved børne- og ungdoms-hjem ind. spædbørnehjem i perioden 1972-1985.

') Forstandere og børneforsorgspædagoger excl. ikke uddan-nede i normerede stillinger.

2) Incl. ikke uddannede i normerede stillinger.

Mulighederne for at dække behovet forsocialpædagoger.I de følgende beregninger er socialpædago-ger for skolebørn og voksne regnet som engruppe. I dag udgøres gruppen socialpæda-goger for voksne af omsorgsuddannede in-den for åndssvageforsorgen.

Ved en beregning af den nødvendige ud-dannelseskapacitet er det nødvendigt atkende den gennemsnitlige erhvervslængde,som for de uddannede især afhænger af for-delingen mellem mænd og kvinder.

For det uddannede varierer andelen afkvinder efter personalekategori, som detfremgår af nedenstående fordeling.

Socialpædagoger (småbørn) 90 pct. kvin-der

Socialpædagoger (skolebørn og voksne)55 pct. kvinder.

Ved beregningen af den fremtidige uddan-nelseskapacitet er det endvidere nødvendigtat foretage et skøn over, hvordan antallet afdeltidsansatte vil udvikle sig i planlægnings-perioden. Er antallet relativt set stigende, be-tyder det en forøgelse af uddannelseskapaci-teten, hvis man skal kompensere herfor vedat ansætte flere. I perspektivplanlægnings-redegørelser regnes der med en stigning i an-tallet af deltidsansatte, men der opstilles ikkenoget konkret skøn. I nærværende redegø-relse er der ikke kompenseret for et stigendeantal deltidsansatte.

I perioden 1972-85 er den ønskede netto-tilvækst af socialpædagogisk uddannet per-sonale inden for hele den sociale sektor.

Socialpædagoger (småbørn)(børneforsorgspædagoger af S-linien og børnehavepædagoger) 14.600

Socialpædagoger (skolebørn ogvoksne) (børneforsorgspæda-goger af A-linien, fritidspæda-goger og omsorgsuddannede) 10.900

Den ønskede nettotilgang af socialpædago-gisk personale sammenlignes med kandidat-produktionen i samme periode. Der forelig-ger forholdsvis konkrete planer om optagel-seskapaciteten i 1972 og 1973, og der erforeløbig regnet med, at disse planer reali-seres, således at det yderligere udbygnings-behov i planlægningsperioden opgøres somen tilvækst i forhold til 1973-kapaciteten.

Den planlagte optagelseskapacitet i 1973.Socialpædagoger (småbørn) 2.800Socialpædagoger (skolebørn og voksne) 2.190

Ud fra en forudsætning om 10 pct. frafaldi studietiden kan kandidatproduktionen be-regnes.

Skønnet kandidatproduktion i perioden1972-1985.

1972-75 1976-80 1981-85

Socialpædagoger(småbørn) 5.700 12.600 12.600

56

1972-75 1976-80 1981-85

Socialpædagoger(skolebørn ogvoksne) 4.690 9.800 9.800

På denne baggrund er det muligt underforskellige forudsætninger dels om kvinderserhvervsfrekvens, dels om udviklingen afden andel af de ansatte, som er kvinder, atberegne nettotilvæksten af nyuddannede iperioden 1972-85.

Socialpædagoger (småbørn).

For socialpædagoger (småbørn) regnes delsmed en uændret andel af kvinder på 90 pct.(alternativ 1), dels med en andel på 85 pct.i 1976-80, og 80 pct. i 1981-85 (alternativ2), samt med både en lav og en høj erhvervs-frekvens for kvinder.

Skønnet nettotilvækst af nyuddannede so-cialpædagoger (småbørn) i perioden 1972-85 under forskellige forudsætninger.

Socialpædagoger (skolebørn og voksne).

For socialpædagoger (skolebørn og voksne)antages den nuværende andel af kvinder på55 pct. for uændret.

Skønnet nettotilvækst af nyuddannede so-cialpædagoger (skolebørn og voksne) i peri-oden 1972-85 under forskellige forudsæt-ninger.

Beregningerne viser således, at der i perio-den frem til 1985 vil blive uddannet social-pædagoger i et sådant omfang, at behovet vilblive opfyldt.

Der kan på visse tidspunkter i periodenblive overskud af pædagoger fra en andenuddannelsesretning, dette vil dog ikke fåstor betydning på grund af pædagogernesfleksibilitet, som må påregnes at blive for-øget bl. a. som en følge af indførelsen af æn-drede institutionstyper (integrerede daginsti-tutioner) og en følge af bestræbelserne på atgøre de socialpædagogiske uddannelser mereensartede og dermed forøge mulighedernefor, at socialpædagoger kan skifte arbejdeinden for hele det socialpædagogiske om-råde.

Det bemærkes, at man med denne frem-stilling kun har taget stilling til to af de 3personalekategorier, som socialuddannelses-kommissionen arbejder med, nemlig perso-nale for børn og voksne og ikke for ældre.For den fælles socialpædagogiske uddannel-se må man derfor henvise til denne kommis-sions samlede prognosetal.

V. Økonomiske forhold under uddannelsen (stipendier, vikartilskudog tilskud til dobbelt husførelse).

a. Gældende regler.

Efter de nugældende regler, jfr. uddannelses-bekendtgørelsens § 54-56, kan der til stu-derende ved børneforsorgsseminarierne ydestilskud til afholdelse af vikarudgifter underuddannelsen under visse betingelser, derun-der særlig at pågældende har været ansatmindst 3 år inden for børneforsorgen i enstilling med selvstændigt pædagogisk ansvar,og at han er fast ansat i normeret stilling.Tilskuddet ydes med et beløb højst svarendetil lønnen på 1. løntrin i den pågældendeslønningsklasse.

Størsteparten af de studerende på børne-forsorgens fortsættelsesseminarium samt påden 1 årige teoretiske uddannelse til børne-forsorgspædagog (og den 4 måneders sup-plerende uddannelse for autoriserede barne-plejersker og sygeplejersker) oppebærer så-dant tilskud.

Til studerende, der ikke oppebærer vikar-tilskud kan der ydes stipendier. Stipendierydes i teoriperioderne til praktisk talt allestuderende på den 2-årige kombinerede teo-retiskpraktiske uddannelse til børneforsorgs-pædagog på den almene linie og uddannel-sen til børneforsorgspædagog efter småbørns-linien, samt til de få studerende på børne-forsorgens fortsættelsesseminarium og påden 1-årige teoretiske uddannelse til børne-forsorgspædagog og den 4 måneders supple-rende uddannelse for autoriserede barne-plejersker og sygeplejersker, der ikke mod-tager vikartilskud. Stipendierne til barne-plejersker og sygeplejersker på 4 månederssupplerende uddannelse udgør 400 kr. pr.måned og til de øvrige studerende 140 kr.pr. måned.

Endelig kan der til studerende, der somfølge af uddannelsen har særligt store udgif-ter til dobbelt husførelse, ydes et særligt til-skud til dækning af disse udgifter.

b. Statens Uddannelsesstøtte.Det har i udvalget været drøftet, om de stu-derende på børneforsorgsseminarierne børhenvises til at søge støtte fra Statens Uddan-nelsesstøtte. Der ses i denne forbindelse bortfra studerende, der oppebærer vikartilskudunder uddannelsen.

Formålet med Statens Uddannelsesstøtteer at yde stipendier og studielån til mindre-bemidlede elever og studerende, der efterundervisningspligtens ophør gennemgår enoffentligt anerkendt uddannelse.

Det er af undervisningsministeriet fastsat,at støtten for året 1970-71 på den ene sidehøjst kan andrage 8.500 kr., samt at støttenpå den anden side ikke kan andrage under1.000 kr. årligt. For hver uddannelsesinstitu-tion er fastsat et såkaldt normalt maksimum,det vil sige den maksimale støtte, der kan til-deles en studerende, når nærmere givneøkonomiske vilkår er opfyldt. Dette normalemaksimum er forskellig fra uddannelsesinsti-tution til uddannelsesinstitution, idet manved fastsættelsen af dette maksimum måtage hensyn til faktorer som uddannelsensvarighed, uddannelsens bekostning og ud-dannelsesinstitutionernes geografiske place-ring.

For studerende under 20 år udgør støttenmaksimalt 3.700 kr. for hjemmeboende og5.300 kr. for udeboende.

I hvilket omfang den enkelte studerendekan opnå støtte, svarende til dette normalemaksimum, beror på, hvorvidt der foreliggerøkonomisk trang.

Ved bedømmelsen af dette spørgsmåltages der udgangspunkt i forældrenes (for-sørgerens) indkomst- og formueforhold. Ivisse tilfælde tages dog ikke forældrenes ind-komst- og formueforhold i betragtning.Dette gælder således, når ansøgeren er fyldt28 år inden udgangen af december måned i

58

det uddelingsår, som støttemidlerne vedrører.Støtten til den enkelte ansøger gradueres

efter forældrenes skattepligtige indkomst, så-ledes at støtten nedsættes med stigende for-ældreindtægt for til sidst helt at bortfalde.Skalaen er indrettet således, at der i alle til-fælde ydes fuld støtte, når forældrenes skat-tepligtige indkomst er under 20.000 kr., me-dens der ikke ydes støtte af nogen art, nården skattepligtige indkomst er 54.000 kr. ogderover, jfr. herved den neden for anførteskala.

Den skattepligtige indkomst, der læggestil grund ved bedømmelsen, korrigeres i til-fælde, hvor der foreligger hustruindtægt,(moderens indtægt) idet der i så fald fradra-ges halvdelen af denne, dog højst 2.000 kr.,Overstiger forældrenes formue 200.000 kr.,lægges 10 pct. af den overskydende del afformuen til den skattepligtige indkomst.

Endvidere foretages fradrag i forældrenesskattepligtige indkomst for børn under elleri den undervisningspligtige alder samt sø-skende, der er under uddannelse ved institu-tioner, der ikke er omfattet af støtteordnin-gen, og som ikke har indtægter, der oversti-

ger 600 kr. månedligt. Fradraget udgør4.500 kr. pr. barn. Såfremt der er andre sø-skende under uddannelse ved institutioner,der kan få støtte fra Statens Uddannelses-støtte, anvendes en speciel beregningsmåde,der skal hindre, at mindre forskelle i foræl-drenes indtægtsforhold bliver afgørende forstøtten til samtlige børn.

Inden for de enkelte indkomstintervallerer den støtte, der ydes, i en vis udstrækningforskellig, alt efter om ansøgeren er gift(incl. separeret eller fraskilt, hvor der fore-ligger bidragspligt over for ægtefællenog/eller børn, samt enlige med forsørgerpligtover for børn), ugift og udeboende (incl.ugifte kollegianere), ugift og hjemmebo-ende, således at støtten - i det omfang derforekommer variationer inden for det en-kelte indkomstinterval - er størst for denførst nævnte gruppe og mindst for den sidstnævnte gruppe.

Der henvises herved til nedenståendeskala, hvor kvotienten 1.00 angiver, at derer grundlag for at yde normalt maksimum,kvotienten 0.96, at der ydes 96 pct. af dettemaksimum etc.

59

Når en ansøger er fyldt 23 år inden ud-gangen af december måned i det udde-lingsår, som støttemidlerne vedrører, menikke er fyldt 28 år, har han ret til en støtte,der udgør 2.500 kr. i stipendium og 3.000kr. i lån uden hensyn til forældrenes økono-miske forhold; derimod kan egenindtægtsbe-stemmelserne føre til en begrænsning også afdenne særlige støtte.

Ansøgere over 23 år, som under hensyn tilforældrenes økonomiske forhold vil opnå ensamlet støtte i stipendier og lån på 5.500 kr.eller derover, kan ikke opnå yderligere støtteefter denne særregel.

For ansøgere over 23 år, som under hen-syn til forældrenes økonomiske forhold vilopnå en samlet støtte i stipendier og lån påmindre end 5.500 kr., forhøjes støtten til ialt 5.500 kr. på følgende måde:a. Hvis det under hensyn til forældreøkono-

mien beregnede stipendium udgør min-dre end 2.500 kr., forhøjes stipendiet til2.500 kr., og som lån ydes i alt 3.000 kr.

b. Hvis det under hensyn til forældreøko-nomien beregnede stipendium udgør2.500 kr. eller mere, opretholdes det så-ledes beregnede stipendium, og som lånydes forskellen mellem 5.500 kr. og detberegnede stipendium.

Når der er truffet afgørelse om, hvilkenstøtte der vil tilkomme den enkelte stude-rende efter de oven for angivne regler, skalder tages stilling til, hvorvidt ansøgerensegenindtægt i støtteperioden vil kunne på-

virke størrelsen af den samlede støtte. Dergælder her den regel, at ugifte ansøgere ikkevil kunne have en egenindtægt, der tilsam-men med støtten fra Statens Uddannelses-støtte overstiger 15.600 kr. årlig. For gifteansøgeres vedkommende gælder, at ægtefæl-lernes egenindtægt tilsammen med støttenikke må overstige 31.200 kr. årligt + 3.300kr„ pr. barn.

Der er her tale om elevernes forventedebruttoindkomst i den pågældende uddannel-sesperiode, og ikke om den skattepligtigeindkomst. Hvis støtteperioden er kortere end1 år, foretages forholdsmæssig reduktion.

Ansøgeren må senere fremlægge doku-mentation for sin faktiske indkomst i denomhandlede periode, og såfremt indkomstenhar afveget fra den forventede, sker der re-gulering af støtten.

Støtten til den enkelte ansøger ydes somhovedregel med halvdelen som stipendiumog halvdelen som lån. Lånene er rentefri iuddannelsestiden, såfremt denne ikke over-skrider den sædvanlige, men forrentes deref-ter med 1 pct. over den til enhver tid af Dan-marks Nationalbank fastsatte diskonto.

Til studerende under 20 år ydes støttenudelukkende i form af stipendier.

Nedenfor er anført størrelsen af støtten tilstuderende på børnehaveseminarier og semi-narier:I mindre provinsbyerhvilket giver 580 kr. mdl.i 10 måneder

5.800 kr. årligt,

60

/ større provinsbyer,såsom Ålborg, Århus og

Odense 6.100 kr. årligt,hvilket giver 610 kr. mdl.i 10 måneder

/ København 6.800 kr. årligt,hvilket giver 680 kr. mdl.i 10 måneder.

c. Overvejelser om overførsel til Statens Ud-dannelsesstøtte.

Efter udvalgets opfattelse er der næppe tvivlom, at borneforsorgsseminarierne opfylderde almindelige betingelser for at blive god-kendt som uddannelsesinstitutioner, der erberettiget til at modtage støtte af Statens Ud-dannelsesstøtte. Uddannelsen til børnefor-sorgspædagog - såvel på den almene liniesom på småbørnslinien - adskiller sig dogfra andre uddannelser, hvis studerende mod-tager støtte gennem denne støtteordning,dels ved at der indgår lange praktikperioderi uddannelsen til børneforsorgspædagog,dels ved at de studerende i disse praktikperi-oder, i modsætning til hvad der gælder på defleste andre uddannelsesområder, oppebæreren vis løn.

Børneforsorgsseminariernes studerendesaflønning som seminariepraktikanter er pr.1. oktober 1970:

Elever på børneforsorgsseminariernesalmene linie i 1. praktikperiode ogelever på bøineforsorgssemin arier-nes småbørnslinie i 1. og 2. praktik- kr. månedligperiode 1.454,86

Elever på børneforsorgsseminariernesalmene linie i 2. praktikperiode ogelever på børneforsorgsseminarier-nes småbørnslinie i 3. og 4. praktik-periode 1.548,72

Herudover ydes for tjeneste ved bør-ne- og ungdomshjem et særligt ve-derlag på 175 kr. med dyrtidstillægsom for statens honorarer. Dettevederlag udgør 50,06 kr. månedligpr. 1. oktober 1970.

Endvidere ydes der de pågældende friuniform.

Det er underhånden i Statens Uddannel-sesstøtte oplyst, at man i givet fald sandsyn-ligvis vil vælge helt at se bort fra praktik-

perioderne og alene yde støtte for de hen-holdsvis 10 og ca. 9 måneder, i hvilke dergives teoretisk undervisning på de to uddan-nelseslinier.

Man vil rimeligvis anlægge det synspunkt,at den teoretiske undervisning ses som enhelhed, og se bort fra det forhold, at under-visningen i praksis er opdelt på 2 eller 3 un-dervisningsperioder af relativ kort varighed.

Hvis dette synspunkt fortsat er gældende,vil det betyde, at de studerendes praktiklønikke vil have korrigerende indflydelse på un-derstøttelsens størrelse, ligesom praktikperi-odernes - og dermed indtægternes - forde-ling over uddannelsesperioden vil være udenbetydning for støttens størrelse.

Hvis man imidlertid overgår til seminarie-praktikperioder uden aflønning, såledessom det er tilfældet ved uddannelse på bør-nehaveseminarier og fritidspædagogsemina-rier, må det være en forudsætning, at derydes støtte fra Statens Uddannelsesstøtteogså i disse perioder.

Udvalget vil anse en sådan ordning formest naturlig, idet denne ordning over forstuderende og praktikinstitutionernes pæda-gogiske personale præciserer den studeren-des status som studerende.

Udvalget gør i denne forbindelse opmærk-som på, at støtte fra Statens Uddannelses-støtte efter udvalgets opfattelse kræver en retstor administration for de enkelte semina-rier. Dette skyldes, at der for fastsættelsen afstørrelsen af støtten til de enkelte studerendegælder ret komplicerede regler, som vil med-føre et ikke ringe merarbejde for de enkelteseminarier sammenlignet med den nuvæ-rende ordning, der i administrativ henseendeer såre enkel. Udvalget har imidlertid valgtat se bort fra denne ulempe.

d. Betaling for kost og logi.

I forbindelse med overvejelserne om støtte-ordningen for de studerende på børnefor-sorgspædagoguddannelsen har udvalgetdrøftet spørgsmålet om en ajourføring afkost- og logiprisen, idet det nuværende ni-veau på 225 kr. må anses for at være forlavt.

Det har været overvejet at indføre en ord-ning, hvorefter betalingen for kost og logiuanset pågældende seminariums beliggenhed

61

af socialstyrelsen, skønsmæssigt fastsættes tilmarkedsprisen, der pr. 1. september 1970 an-slås til 550 kr. pr. md., hvoraf 310 kr., dvs.ca. 3/5, skulle dække kostudgiften og 210kr., ca. 2/5, skulle dække logiudgiften.

Under hensyn til, at en undersøgelse påbørnehaveseminarierne har vist, at gennem-snitsstøtten pr. studerende udgør mellem 40og 50 pct. af den normale maksimumsstøtte(dvs. fra 290 kr. til 340 kr. månedlig afhæn-gig af seminariets geografiske placering),hvoraf halvdelen ydes som lån, anser udval-get at en forhøjelse af kost- og logipris tilmarkedsprisen ville medføre en urimelighård økonomisk belastning for de studeren-de.

Udvalget skal derfor foreslå, at kost- oglogipriserne fastsættes til samme beløb på se-minarierne og institutionerne og således, atkostandelen fastsættes som en ren madpris -det vil sige uden iberegning af løn til køk-kenpersonale etc. -, og at logiprisen fastsæt-tes til en fast pris med hensyntagen til andreuddannelsesretningers logipriser. Betalingenfor kost og logi vil efter udvalgets opfattelsepassende kunne ansættes til 300 kr. om må-neden, hvoraf 180 kr. skal dække kost (ca.22 dage å 8 kr.) og 120 kr. skal dække logi.

Udvalget skal endvidere foreslå, at derfastsættes et beløb for kost i undervisningsti-

den, idet denne betalingsform i praksis ermeget anvendt. Beløbet foreslås fastsat til120 kr. månedlig.

Det foreslås videre, at ordningen træder ikraft fra og med skoleåret 1973-74, og at re-gulering af betalingen for kost og logi skerén gang årlig med fremtidig virkning pr. 1.juli, da der ikke er studerende på semina-rierne.

Det foreslås endelig, at studerende, derikke ønsker at bo eller spise på seminariet, idet omfang de ikke modtager disse ydelser,fritages for betaling for logi respektive kostefter regler, der fastsættes af socialstyrelsen.

Fritagelse for betaling for kost kan kunske, hvis den studerende normalt ikke indta-ger de pågældende måltider på seminariet.Der kan i overensstemmelse med hidtidigpraksis ikke foretages fradrag for »tilfæl-dige« fravær på grund af kortvarige syg-domsperioder eller bortrejse.

e. Tilskud til dobbelt husførelse.

Adgangen til at yde tilskud til dobbelt husfø-relse foreslås opretholdt efter de hidtidigeregler, hvor der kan tages hensyn til, omde studerende har billig kost og logi på semi-narierne.

VI. Økonomiske konsekvenser af den foreslåede udvidelse afuddannelsen til børneforsorgspædagog.

Udvalget har overvejet, hvilke økonomiskekonsekvenser den foreslåede udvidelse af ud-dannelsen til børneforsorgspædagog vil få.

dervisningslokaler m. v., idet de hidtidigespor på 2 hold, der hver er undervist i ca.2.500 timer, må afløses af spor på 3 hold, derhver skal undervises i ca. 3.500 timer såle-des:

1 spor å 3 hold å 3.500 undervisningsti-mer = 10.500 undervisningstimer i 60måneder = 20 måneder eller ca. 480 elev-måneder årlig mod1 spor å 2 hold å 2.500 undervisningsti-mer = 5.000 undervisningstimer i 20 må-neder = 10 måneder eller 240 elevmå-måneder årlig.En sådan rytme kan næppe opnås de første

år efter overgangen til 3-års uddannelse; forså vidt angår årene 1973-74, 1974-75 og1975-76 må arbejdet tilrettelægges underhensyn til, at 2-års elever optaget 1. septem-ber 1972 og 1. september 1973 skal færdig-uddannes på seminarierne i tiden 1. januar1974 til 30. juni 1975, men på længere sigtbør det kunne praktiseres således, at der af1 spor på 3 hold altid er 2 inde til teoriunder-visning.

Det kan bemærkes at der i f.å. 72-73 ernormeret yderligere 14 praktikleder- og 12lærerstillinger sidstnævnte i l.r. 18/26. Iforslag til f.l. 73/74 er desuden en praktik-lederstilling søgt konverteret fra timelønnetpersonale.a. Med hensyn til beregning af omkost-ningsforøgelsen pr. spor beregnet efter time-tal (samme beregninger for A og S dimitten-der) bemærkes, at timelønnen i finansloven71-72 niveau (altpå pr. 1. april 1970) er sattil et gennemsnit for akademiske og ikkeakademiske undervisere på 60 kr.; de nævn-te satser er pr. 1. april 1972 på henholdsvis89,06 kr. og 62,42 kr.

Mellemproportionalen er 75 kr., men dader formodes at være færre akademiske endikke akademiske undervisere, kan man mu-ligvis anslå gennemsnitstimelønnen til 72 kr.

63

Den skønsmæssige omkostningsforøgelsepr. spor på øvrige driftsudgifter foreslås for-højet til 40.000 kr., således fordelt:

Administration 8.000Brændsel, lys og kraft 5.000Diverse elevudgifter 22.000Inventar 3.000Diverse driftsudgifter 2.000

40.000

Diverse eksamensudgifter kan skønsmæs-sigt forhøjes til 7.000 kr.

Den samlede omkostningsforøgelse pr.spor kan herefter på årsbasis opgøres såle-des:

Lønninger 79.000 kr.øvrige drift 40.000 -

119.000 kr.

Der er ikke herved regnet med forplej-nings- og opholdsudgifter, og formentlig måudvidelsen af elevantallet også ske således,at eleverne selv sørger for deres underhold.Dette er dog næppe muligt på Sydsjællandsog Jægerspris børneforsorgsseminarier, ogher må nok regnes med nedenstående yder-ligere merudgifter pr. spor til:

Fødevarer 240 elevmånederå 22 dage å 10 kr 52.800 kr.Eejendomsudgifter 26.000 -

78.800 kr.

Den samlede omkostningsforøgelse ved 9spor er herefter følgende:

9X 119.000 kr 1.071.000 kr.3X 78.800 - 236.400 -

1.307.400 kr.

3/10 af 119.000 X 7 = 249.900 kr.+ 3/10 af 78.000X2 = 47.300-

I alt for 1973-74: 297.200 kr.

b. For finansåret 1973-74 vil merudgifterog merindtægter have virkning fra den 1.september 1973.

Hvis det forudsættes, at det første 3-årshold forbliver i teoretisk undervisning i 10måneder, d.v.s. fra 1. september 1973-30.juni 1974 (medens elever på 2-års uddannel-sen normalt sendes i praktik efter 4 måne-ders undervisning) ,vil seminarierne få dob-belt undervisning i tiden 1. januar - 31.marts 1974.

Under forudsætning af, at der i 1973-74kommer 7 hold 3-års elever i gang, kan ud-giftsforøgelsen i 1973-74 anslås til

Merindtægten vil for 2 hold i 3 mdr. å225 kr. andrage ca. 33.000 kr.

2. Økonomiske konsekvenser specielt ved-rørende småbørnslinien.

For så vidt angår småbørnslinien forventesundervisningen ligeledes at omfatte 3.500undervisningstimer fordelt på 2 år ledsagetaf 1 års praktik, mod tidligere ca. 2.500 un-dervisningstimer i et teoriår ledsaget af 2 årspraktik.

For denne linie vil antallet af dimittenderikke blive påvirket af den foreslåede æn-dring, idet det forventes, at der optages ogdimitteres nedennævnte antal spor og elever,som svarer til de udarbejdede finanslovsfor-slag og budgetoverslag, således som disse sø-ges ændret efter de foran i afsnit IV udar-bejdede prognoser:

Hold Elever

1972-73 elever opt. 1/9-1969 . 11 2461973-74 - - 1/9-1970 . 1 1 2421974-75 - - 1/9-1971 . 14 3041975-76 - - 1/9-1972 . 27 584*)1976-77 - - 1/9-1973 . 25 5501977-78 - - 1/9-1974 . 25 550

*) heri incl. 1 forsøgshold, hvortil udgifterafholdes af særforsorgens midler.

Når man påregner det samme antal dimit-tender, må der også her påregnes en stærktforøget: kapacitet med hensyn til lærerkræf-ter og undervisningslokaler m. v., idet dethidtidige spor på 3 hold, der er blevet under-vist hver i ca. 2.500 timer i 1 år, afløses afspor på 3 hold, der skal undervises i ca.3.500 timer hver, fordelt over 2 år.

1 spor å 3 hold å 3.500 undervisningsti-mer i 60 måneder = 20 måneder = 480elevmåneder p. a.

1 spor å 3 hold å 2.500 timer i 30 måneder= 10 måneder = 240 elevmåneder p. a.

Heller ikke på dette område kan overgan-gen ske i fuldt omfang pr. 1. september 1973,

64

idet tidligere optagne elever må gøres færdi-ge efter den nugældende rytme.

a. Omkostningsforøgelsen i et normalt fi-nansår bliver af samme omfang pr. spor somfor A2 linien, nemlig 119.000 kr. eller for 25spor på S-linien 2.975.000 kr.

Yderligere udgifter, nemlig til kost og logi,må her regnes for 3 spor på Sydsjælland ogJægerspris = 78.800 kr. pr. spor, i alt236.400 kr.

De samlede udgifter må herefter anslås til5.211.400 kr. for et finansår.

Merindtægter på konto for elevers beta-ling vil andrage 720 elevmåneder a 225 kr.= 162.000 kr. Betalingen forudsættes pris-talsreguleret.

b. For finansåret 1973-74 vil merudgifteropstå for de pr. 1. september 1973 optagneelever, der efter den nuværende ordning sen-des i praktik efter 4 måneders undervisning,men efter den nye ordning formentlig skalhave teoretisk undervisning i tiden 1. sep-tember 1973 til 1. april 1974. For 1973-74betyder dette, at eleverne undervises i yder-ligere 4 måneder, d.v.s. for tiden 1. decem-ber 1973 til 31. marts 1974. Omkostningerneherved kan sættes til 4/10 af de for et fi-nansår beregnede beløb eller ca. 48.000 kr.pr. spor.

For 25 spor bliver dette 1.190.000 kr.,hvortil kommer, at der på Jægerspris og Syd-sjælland påregnes udgifter til kost og logi be-regnet med 4/10 af foranstående årsbeløb på78.800 kr. eller 3x31.500 kr. = 94.500 kr.

Den samlede merudgift må således anslåstil 1.284.600 kr. for tiden 1. september 1973til 31. marts 1974.

Heroverfor kommer en merindtægt vedelevernes betaling for kost og logi i 4 måne-der å 225 kr. pr. md. X 24 elever eller21.600 kr., for 3 hold ca. 65.000 kr.

3. Økonomiske konsekvenser fælles for denalmene linie og småbornslinien.

1° Foran afsnit V.d. vedrørende betaling forkost og logi har udvalget foreslået, at prisenfor kost og logi fastsættes til 300 kr. om må-neden, og at dette beløb opdeles med 1 kost-dag på 8 kr. for ca. 22 kostdage månedligt

beregnet til 180 kr. og en logipris på 2/5 afdet samlede beløb 300 kr. = 120 kr.

Samtidig har udvalget foreslået, at derfastsættes et beløb for kost i undervisningsti-den på 120 kr. månedligt.

a. Det i 1971-72 i børneforsorgsseminari-ernes driftsbudgetter optagne beløb for be-taling for kost og logi svarer i alt væsentligttil betalingen 225 kr. månedlig.Beløbet andrager 604.400 kr.Hertil må lægges de for A-linien

beregnede merindtægter 162.000 -og for småbørns-linien 162.000 -

928.400 kr.

beregnet efter betalingen 225 kr. pr. måned.En omregning af beløbet til en betaling på300 kr. månedlig giver en samlet indtægt på1.238.000 kr. eller en merindtægt på 310.000kr. for et helt finansår.b. For finansåret 1972-73 er anslået en mer-indtægt på ca 3/10 af foranstående beløb,eller 93.000 kr.

De nævnte beregninger angår udelukken-de de studerendes betaling for kost og logipå seminarierne - derimod ikke betalingenfor kost og logi under praktikantophold påinstitutionerne, der af udvalget foreslås fast-sat til samme takst som på seminarierne.

2° Udvalget har endvidere foreslået, at deuddannelsessøgende fremtidig får understøt-telse fra Statens Uddannelsesstøtte såvel un-der deres ophold på seminarier som underderes ophold på institutionerne, således atbørne- og ungdomshjemmenes og daginstitu-tionernes aflønning af praktikanter samtidigbortfalder, og at elevunderstøttelserne, der afseminarierne udbetales med 140 kr. pr. må-ner, ligeledes bortfalder.

a. Denne ordning vil medføre, at udgiftentil elevunderstøttelser, der for finansåret1972-73 er søgt med 1.046.000 kr., svarendetil ca. 747 studerende (idet A1 holdene stortset ikke får stipendier, men vikartilskud).

Et overslag over besparelsen i 1973-74kan baseres på følgende tal:

286 A + 550 S = 836 eleverå 1.400 kr. = 1.170.400 kr.4/10 heraf = 468.000 kr.

b. Ordningen vil endvidere betyde, at de ifinanslovsforslagene for børne- og ungdoms-

65

hjemmene søgte udgifter til aflønning afpraktikanter ved seminarierne bortfalder.

De på finanslov 1972-73 søgte prakti-kantlønninger er følgende:

Statshjem 300.500Underskudshjem 3.121.200Procent-hjem ca. 2,7 mill,spædb.hjem - 1,6 -

ca. 4,3 mill.Procenttilskud heraf ca. 2.150.000

I alt 5.571.700

Den forventede besparelse i 1973—74 kanmed en stigning i praktikantlønninger på ca.10 pct. beregnes til i alt ca. 5,8 mill. Udgifts-beregningen for procenthjem er sket pågrundlag af et skøn på ca. 150 praktikanterpå procent-hjem og ca. 90 på spædbørns-hjem til en årlig løn på 18.000 kr.

Beregningen ser således ud:Statshjem 327.000Underskudshjem 3.150.000Procent-hjem ca. 2,94 mill,spædb.hjem - 1,74 -

ca. 4,68 mill.Procentilskud heraf ca. 2,340.000

I alt: 5.817.000

c. En overgang til støtte fra Statens Uddan-nelsesstøtte for studerende ved børnefor-sorgsseminarier vil medføre en belastning afStatens Uddannelsesstøtte, og ved beregningaf denne merudgift har udvalget henførtKøbenhavns børneforsorgsseminarium, Bag-sværd børneforsorgsseminarium og Skov-tofte børneforsorgsseminarium til Køben-havnsområdet, seminarierne i Århus, Ål-borg, Odense og Esbjerg til området »størreprovinsbyer«, medens seminarierne i Jægers-pris, Sydsjælland (Hindholm) og Ikast erhenført til området »mindre provinsbyer«,med beløb pr. elev pr. måned for Køben-havnsområdet på 340 kr., for området»større provinsbyer« 305 kr. og for området»mindre provinsbyer« 290 kr. månedlig.

Beregnet på det foran anførte antal holdvil udgiften for Statens Uddannelsesstøtteved støtte til studerende ved børneforsorgs-seminarierne i finansåret 1972-73 i tiden1 september 1972 til 31 marts 1973 udgøreca. 1.770.000 kr., medens udgiften beregnet

på samme grundlag for et fuldt finansår viludgøre ca. 2.530.000 kr.

Af de nævnte beløb må halvdelen påreg-nes ydet som stipendier og halvdelen somlån.d. Vedrørende omkostningerne i forbin-delse med en central optagelsesprocedure afansøgere til børneforsorgsseminarier kan detoplyses, at der på finansloven 1971-72 un-der § 15.A.5.15.02. Lønninger til børnefor-sorgsseminarier ifølge anmærkningerne eroptaget 70.000- kr. til afholdelse af udgif-ter ved optagelsesproceduren for seminarie-elever, herunder papirbedømmelse og sam-taler. Der er ikke tilsvarende anmærkningertil forslaget 1972-73, og beløbet er derforumiddelbart indeholdt i lønningskontoen,formentlig med en 10 pct. forhøjelse.

Udgifterne pr. ansøger er anslået til 50 kr.,og man har opereret med 1000 elever (41hold å 24 elever) + 40 pct. ekstra til yder-ligere ansøgere, der ikke bliver optaget påseminariet.

Det skal bemærkes, at belobet på 70.000kr. ikke omfatter rene kontorudgifter.

Ved den nuværende optagelsesprocedurehar man, såfremt de formelle optagelsesbe-tingelser er i orden, en samtale med alle an-søgere-

Ved den fremtidige optagelsesprocedureer det hensigten fortrinsvis at henholde sigtil de i sagen foreliggende dokumenters op-lysninger, og optagelser af ansøgere bør kuni nogle tilfælde ske på grundlag af person-lige samtaler.

Ved den fremtidige optagelsesproceduremå man skønsmæssigt anslå, at udgifterne tilpersonlige samtaler vil udgøre en mindre delaf de samlede udgifter, mens udgifterne tilpapirarbejde, kontorhold o.s.v. med det sti-gende antal ansøgere vil udgøre en størreandel af udgifterne.

Formodentlig vil en centraliseret gennem-gang og registrering af samtlige ansøgerekrajve 6 studenters arbejdskraft i 2 måneder,hvilket med en timeløn på 15 kr. giver enudgift på knap 10.000 kr.

De samlede årlige udgifter må derfor an-slås således:de for finansåret 1971-72 budgetterede 70.000+ 10 pct 7.000og løn til 6 studenter i 2 måneder . . . 30.000

107.000

66

Udgifterne kan kun meget løseligt anslås,og der må derfor konkluderes, at udgifterneved en centralisering af optagelsen må anslåstil 100-120.000 kr., idet det samtidig må på-peges, at der på seminariernes budgetter bli-ver en tilsvarende besparelse.

4. Udvidelse og etablering af seminariernesundervisningslokaler.

Man har undersøgt, hvorvidt børneforsorgs-seminarierne er i stand til fra d. 1. septem-ber 1973 delvis og fra d. 1. september 1974helt at overgå til undervisning efter udval-gets forslag, således at der gives eleverne 2års teoretisk undervisning.

Resultaterne af disse undersøgelser viser,at for de børneforsorgsseminarier, hvor ud-videlser og nybygninger er optaget på social-styrelsens investeringsprogram, er der alle-rede beregnet de nødvendige merudgifter ide løbende finanslovsforslag og budgetover-slag. Man har herved forudsat, at der i fi-nansåret 1972-73 er bevilget midler til udvi-delse af børneforsorgsseminariernes kapaci-tet vedrørende småbørnslinien.

Sydsjællands børneforsorgsseminarium:Opførelsen af kollegiebyggeri samt lokalertil undervisning og aktivitetsfag til et samletbeløb på 8,7 mill. kr. er endnu ikke med-taget på byggekvoten indtil 1976. Også detteseminarium har tilkendegivet fra efteråret1973 at kunne påbegynde den 3-årige ud-dannelse.

En forøgelse af antallet af spor på små-børnslinien fra d. 1. september 1972 vil efteroplysning fra seminariet forudsætte etable-ring af yderligere 50-58 kollegieværelser,hvortil udgifterne er anslået til ca. 50.000kr. pr. værelse, heri inkluderet alle bygge-udgifter.

Jægerspris børneforsorgsseminarium:For så vidt angår spørgsmålet om forøgelseaf antallet af spor på småbørnslinien fra 1.september 1972, har seminariet været i standtil at påtage sig to (2) af de omhandledeyderligere spor, idet man har lejet en tidli-gere skole i Hillerød, hvortil den årlige lejebeløber sig til 50.000 kr., hvilket beløb erindarbejdet i budgetforslag for 1973-74. Enforudsætning er det imidlertid, at man i Hil-

lerød desuden får etableret lokaler til aktivi-tetsfag ved opførelsen af en undervisnings-pavillon, hvilket antagelig vil andrage ca.150.000 kr. Der er dog mulighed for at over-flytte en pr. 1. september 1973 uudnyttetpavillon fra seminariet i Odense. Dette vilnedsætte udgifterne betydeligt - antagelig tilhenimod halvdelen.

I forbindelse med lejemålet i Hillerødbortfaldt planerne om opførelse af kollegie-værelser, hvorved opnås besparelse på150.000 kr.

Derimod må påregnes udgifter i forbin-delse med omlægning af eksisterende rum tilværksteder, flytning af bibliotek m. v. påJægerspris, hvor der nu er 2 A-hold, 1 S-holdog 1 F-hold. Denne belægning medfører lo-kaletrængsel, hvorfor visse ændringer ernødvendiggjort.

Endelig skal det bemærkes, at pr. 1. ja-nuar 1973 påbegynder et nyt F-hold uddan-nelsen i Hillerød, ligesom der i forårsseme-stret bliver plads til et 4 mdr.s supplerendekursus. Derved bliver afdelingen i Hillerødkontinuerligt udnyttet fuldt ud.

Bagsværd børneforsorgsseminarium:I februar 1973 forventes påbegyndt nybyg-ning og ombygning, herunder opførelse afundervisningslokaler, fælles lokaler, kantinem. v. til et samlet beløb af 7,6 mill. kr. Ar-bejdet ventes afsluttet marts 1975. Semina-riet har dog tilkendegivet, at man fra efter-året 1973 kan påbegynde den nye uddan-nelse. Forøgede driftsudgifter i denne anled-ning er ikke medtaget i budgetforslag for1973-74.

Det kan oplyses, at den i 1972-73 gen-nemførte forøgelse af antallet af spor påsmåbørnslinien har medført udgifter til ind-retning og montering af undervisningsloka-ler til et beløb af i alt 113.000 kr.

Skovtofte børneforsorgsseminarium:Arbejdet med om- og tilbygninger ventes af-sluttet maj 1975 og er medtaget i budgetfor-slaget for 1973-74 med et beløb på 7,4mill. kr.

Københavns børneforsorgsseminarium:har oplyst, at uændret uddannelseskapacitet(4 spor) for Københavns børneforsorgssemi-narium vil nødvendiggøre en samlet udvi-

67

delse af undervisningsarealet på ca. 1400-1500 m2.

Der er efter seminariets skøn kun ringemulighed for at leje supplerende lokaler afnævnte omfang i seminariets nærhed, og enudbygning på den nuværende grund kan afbyggetekniske årsager ikke finde sted, hvor-for det antagelig bliver nødvendigt at flyttehele seminariet til nye lokaler fra september1973.

Det må anses for ønskeligt, at seminarietfortsat placeres inden for Københavns kom-munes grænser, da seminariet er det enesteaf sin art i nævnte område.

Det samlede lokalebehov anslås til ca.2800 m2. Udgiften hertil vil afhænge af, omder er tale om leje af lokaler i en nyopførteller en ældre ejendom. Skønsmæssigt kankvadratmeterprisen anslås til ca. 300 kr.,d.v.s. en samlet udgift på kr. 840.000. Semi-nariets nuværende lejeafgift andrager kr.300.000 årligt.

Der må yderligere påregnes udgifter tillys, varme og rengøring, samt montering afnye lokaler, anslået til ca. 125.000 kr.

For så vidt det skulle vise sig muligt atleje ca. 1400 m2 supplerende lokaler i nær-heden, vil udgiftsforøgelsen til leje andrageca. 420.000 kr., hvortil kommer en monte-ringsudgift på mellem 80.000 og 100.000 kr.

Odense bornej or sorgsseminarium:Vedrørende dette seminarium kan man regnemed, at køb af det nuværende børnehjem,hvortil der hører en børnehave, og dettesflytning fra Lillehjem andetsteds, kan ske iforåret 1973, således at de til disposition væ-rende lokaler kan istandgøres til ibrugtagelsefra d. 1. september 1973.

Bolbro børnehjem flytter senest d. 1. april1973 til Nyborg børnehjem, mens byggerietaf et nyt Bolbro børnehjem er udsat på ube-stemt tid. Hele bygningen er således til rå-dighed pr. 1. april 1973, og efter fornødenindretning af ejendommen til brug for semi-nariet, herunder indretning af lokaler, sane-ring af varmeanlæg o. lign., kan seminarietventes at flytte ind d. 1. september 1973.

Århus home] or sorgsseminarium:Seminariets nuværende fællessal kan maksi-malt rumme 90 mennesker, og der vil blivebrug for et nyt lokale til fællesarrangemen-

ter, der, under forudsætning af at uddan-nelsen fra d. 1. september 1973 forlængestil 3 år, og under forudsætning af at semi-nariet fortsætter som 5-sporet, må kunnerumme ca. 280 personer.

Der bliver herefter behov for en sal, hvorsamtlige elever og lærere på ca. 280 kan mø-des. I tilknytning hertil er der behov for etkantinekøkken og en spisesal med plads til120.

Det er oplyst, at en udvidelse af undervis-ningen på småbørnslinien fra d. 1. septem-ber 1972 kan ske ved forøgelse af de under-visningslokaler, der findes inden for de eksi-sterende bygninger. Omkostningerne vedændringerne anslås til 50.000 kr., hvortilkommer monteringsudgifter til et beløb af40.000 kr.

Ikast børneforsorgsseminarium(Ikast-seminariet for socialpædagoger):

Det oplyses, at der forventes en ændret for-deling af undervisningslokalerne mellem fri-tidspædagogseminariet og børneforsorgsse-minariet, hvorved det nuværende udgifts-niveau med mindre stigninger vil kunne hol-des, indtil det nye fritidspædagogseminariumer opført, på hvilket tidspunkt lejeudgif-terne vil stige væsentligt, uden at de dog kanopgøres konkret for tiden.

Ålborg børneforsorgsseminarium:Seminariet har, for at kunne forøge under-visningen i 1972-73 til i alt 5 spor, heraf 3på småbørnslinien, søgt bevilling til leje afet i nærheden liggende nedlagt folkebiblio-tek, der vil egne sig udmærket til formålet,og hvor der er et areal på 340 m2 brugbarelokaler, for en årlig leje på ca. 35.000 kr.Herudover er bevilget monteringsudgifter tilbeløb af 45.000 kr.

Disse beløb er bevilget og indarbejdet ibudgetforslaget for finansåret 1973-74. Derer desuden udarbejdet planer om byggeri afen pavillon til 500.000 kr., som skal væretil disposition senest 1. januar 1974. Des-uden inddrages den nuværende forstander-bolig til undervisning, hvilket anslås at koste18.520 kr.

Esbjerg børneforsorgsseminarium:Ved planlægningen af det nye seminarium erallerede taget hensyn til de forøgede krav,

68

der stilles til undervisningslokaler m. v. efterden udvidede undervisning.

I skrivelse af 8. februar 1971 har semina-riet meddelt, at den planlagte udvidelse afantallet af hold, der i en overgangsperiodepå 2 år skal omfatte i alt 6V2 spor, hvoraf3 på småbørnslinien, vil medføre samledehuslejeudgifter til Esbjerg kommune på255.000 kr. p. a. Seminariet vil derefter have4 spor.

5. Nedenfor anføres under a. antallet afundervisningstimer pr. hold efter den gæl-dende ordning, og som det formentlig vilforme sig efter udvalgets forslag, og under b.i oversigtsform de foran anførte merudgifterog besparelser ved overgang til den udvidedeundervisning efter udvalgets forslag.

a. Antal undervisningstimer pr. hold.I Uddannelsesbekendtgørelsen af 1. juni 1964er antallet af undervisningstimer ansat tilnormalt 1.292 timer på A2 linien og 1093-1355 på S-linien, men der anvendes imidler-tid rent faktisk ca. 2.500 lærertimer pr. holdpå begge linier. Dette skyldes først og frem-mest, at holdene på en række områder, f .eks.øvelsespraktik - gruppedrøftelser - oriente-ringsfag - beskæftigelses- og valgfri fag, mådeles i 2 å 3 grupper, men også, at der tilpraktiktilsyn m. v., ekskursioner og eksame-ner medgår et væsentligt antal timer.

Tilsvarende forhold vil få virkning vedden nye undervisningsplan, jfr. nedenstå-ende oversigt:

69

Besparelserne i praktikantlønninger kanvanskeligt vurderes, specielt på spædbørne-hjem og vuggestuer, idet det formentlig bli-ver nødvendigt at ansætte nogen anden ar-bejdskraft til erstatning, når praktikanterneudelukkende skal være observatører og ikkedeltage i arbejdet.

Det bemærkes, at merindtægterne ikke erregulerede, da der er tale om samme elevtalog samme takster (225 kr. respektive 300kr.) for elevbetaling.

VII. Udkast til bekendtgørelse om uddannelsen tilbørneforsorgspædagog.

I medfør af børne- og ungdomsforsorgslo-vens § 87 fastsætter socialministeriet hervedfølgende regler om uddannelsen til børnefor-sorgspædagog:

§ 1. Uddannelsen til børneforsorgspæda-gog har til formål at uddanne ledere og med-arbejdere ved børne- og ungdomshjem, vedvuggestuer samt hermed beslægtede social-pædagogiske arbejdssteder. Den meddeles afsærlige dertil af socialministeriet godkendteseminarier.

Stk. 2. Uddannelsen på børneforsorgsse-minariernes almene linie tager sigte på atkvalificere deltagerne til stillinger som soci-alpædagogiske medarbejdere ved børne- ogungdomshjem og beslægtede arbejdssteder.Uddannelsen på børneforsorgsseminariernessmåbørns-linie tilsigter fortrinsvis at ud-danne socialpædagogiske medarbejdere vedinstitutioner for småbørn og beslægtede ar-bejdssteder.

Stk. 3. Alle, der har gennemgået uddan-nelsen på børneforsorgsseminariernes al-mene linie eller småbørnslinien benævnesbørneforsorgspædagoger. Samtidig med, at

uddannelsen til børneforsorgspædagog er enafsluttende uddannelse, kvalificerer den tilat søge optagelse på børneforsorgens fortsæt-telsesseminarium, jfr. § 25.

Stk. 4. Uddannelsen på børneforsorgensfortsættelsesseminarium, der er en videregå-ende socialpædagogisk og administrativ ud-dannelse, tager fortrinsvis sigte på at kvalifi-cere deltagerne til stillinger med ledendefunktioner ved børne- og ungdomshjem ogvuggestuer eller hermed beslægtede social-pædagogiske arbejdssteder.

§ 2. Som betingelse for godkendelse afbørneforsorgsseminarier som berettigede tilat meddele den i denne bekendtgørelse om-handlede uddannelse kræves: at der forelig-ger en plan for undervisningens indhold ogafslutning, overensstemmende med det inærværende bekendtgørelse anførte, og atrektor normalt har en forudgående uddan-nelse i og virksomhed inden for børnefor-sorgsarbejdet og i kraft af sin uddannelse iøvrigt må anses for egnet til at lede en ud-dannelsesskole af den her omhandlede art.

I. Uddannelsen på børneforsorgsseminarierne på den almene linie og på småbørns-linien.

1. Optagelsesbetingelser.

§ 3. For at kunne optages til uddannelsensom børneforsorgspædagog, der er tilrette-lagt som en kombineret teoretisk-praktiskuddannelse af 3 års varighed, skal ansøgeren

a) være fyldt 18 år.b) normalt have gennemgået mindst 10 års

skolegang med anerkendt afgangsprøve.c) fremlægge dokumentation for eventuel

forudgående beskæftigelse.

2. Behandling af ansøgninger om optagelse.

§ 4. Til at behandle ansøgninger om opta-gelse på børneforsorgsseminarierne nedsæt-ter socialstyrelsen efter indstilling fra uddan-nelsesrådet vedrørende børneforsorgssemina-rierne, jfr. § 37, et optagelsesudvalg bestå-ende af børne- og ungdomsforsorgens under-visningskonsulent som formand og lige man-ge repræsentanter for rektorerne, for semina-riernes fastansatte undervisere og for de stu-derende.

71

Stk. 2. Retningslinier for behandlingen afansøgninger om optagelse udarbejdes af op-tagelsesudvalget. Retningslinierne skal god-kendes af socialstyrelsen efter indstilling frauddannelsesrådet.

3. Undervisningens omfang og indhold.

§ 5. Undervisningen tilrettelægges med enuddannelseslængde på 6 semestre, heraf 4 te-ori-semestre å normalt 18-20 ugers varighedpå seminarierne og 2 praktik-semestre af 5måneders varighed. Antallet af studerendemå ikke overstige 24 pr. klasse.

Stk. 2. Rektor fastsætter efter forhandlingmed seminarierådet selv rækkefølgen afteori- og praktik-semestre, dog skal uddan-nelsen indledes og afsluttes med et teori-se-mester. Seminarierne skal tilstræbe ensartet-hed i fordelingen af teori- og praktik-seme-stre.

Stk. 3. Teoriperioderne består af effektiveundervisningsmåneder å normalt 4 uger medgennemsnitlig 25 undervisningslektioner pr.uge i normalt 5 undervisningsdage. Hertilkommer arbejde med specialer, gruppear-bejde, foredrag, ekskursioner, studierejser,studievejledning m. m. Der afsættes desuden4 ugentlige lærertimer pr. klasse til studie-

vejledning, der kan foregå individuelt eller igrupper.

§ 6. Undervisningsfagene deles i grundfagog supplerende fag og omfatter i alt 2000undervisningslektioner.

Stk. 2. Grundfagene er obligatoriske, menen studerende kan, når særlige forhold talerderfor, af uddannelsesrådet vedrørende bør-neforsorgsseminarierne efter indstilling fraseminarierådet fritages for at deltage i et afde obligatoriske fag. I tilvalgsfag bør holdoprettes, når mindst 8 og normalt 10 stude-rende er interesseret heri, forudsat at til-valgsfaget må anses for relevant for uddan-nelsen.

Stk. 3. Rektor fordeler efter forhandlingmed seminarierådet selv fagene på de en-kelte semestre; dog skal der i alle semestrevære undervisning i pædagogisk-psykologi-ske fag, sociale fag, orienteringsfag og akti-vitetsfag.

Stk. 4. Seminariernes undervisningsplanerskal godkendes af socialstyrelsen.

Den teoretiske undervisning på børnefor-sorgsseminariernes almene linie og små-børns-linien:

§ 7. Lektionstal for de studerende for deenkelte fag:

Aim. linie

Pædagogisk-psykologiske fag 560Sociale fag 280Sundhedslære, sygdomslære og socialmedicin 120Aktivitets- og beskæftigelsesfag 400Orienteringsfag 220Rådighedstimer 160Tilvalgsfag (minimum) 160Specialelæsning 100

l a i t . . . 2000

Lærerne planlægger i samarbejde med destuderende indenfor bekendtgørelsens ram-mer undervisningens form og indhold.

Småbørnslinie

56028020040016016016080

2000

Teori-semestrenes faglige indhold:

Den pædagogisk-psykologiske faggruppe.

Den almene linie Småbørns-linien

§ 8. Under faggruppen henhører fagene almenpædagogik, institutionspædagogik og psyko-logi.

Stk. 2. I løbet af 1. semester behandles studieteknik.

72

Den almene linie Småbørns-linienStk. 3. Der undervises i træk i personlig- Stk. 3. Der undervises i træk i personlig-

hedsudviklingen ud fra forskellige psykolo- hedsudviklingen ud fra forskellige psykolo-giske teorier sideordnet med gennemgang af giske teorier med særligt henblik på udvik-psykiske, sociale og fysiske afvigelser samt lingen i førskolealderen sideordnet med gen-behandlingen af disse. nemgang af psykiske, sociale og fysiske af-

vigelser samt behandlingen af disse. Skole-barnets og den unges videre udvikling gennem-gås i tilknytning til førskolebarnets.

Stk. 4. Der undervises i tilrettelæggelsen af institutionens dagligliv for indenfor dette atkunne skabe et udviklingsfremmende pædagogisk klima.

Stk. 5. Opdragelsens» målsætning og dennes indflydelse på pædagogikkens udformning be-handles bl. a. i forbindelse med de pædagogiske ideers historie.

Stk. 6. Der undervises i familielivets psykologi og forældresamarbejde.Stk. 7. De studerende øves i iagttagelse og beskrivelse af børn og unge.

Stk. 8. Der undervises i socialpædagogisk Stk. 8. Der undervises i behandlingen afbehandling såvel med henblik på individuel det enkelte barn, herunder det lille barnsbehandling som på gruppebehandling. daglige pleje og i arbejdet med gruppen som

helhed.

Stk. 9. Der undervises i personalesamarbejde og i anvendelsen af vejledningsteknikker iforbindelse med enkeltpersoner eller grupper.

Stk. 10. De studerende indføres i voksenpædagogik og samtaleteknik dels med henblik påundervisning af praktikanter og dels med henblik på deltagelse i familiearbejde.

Stk. 11. Psykologiundervisningen lægger hovedvægten på de områder, der er af betydningfor tilrettelæggelsen af det institutions- og miljøpædagogiske arbejde. Der behandles: Op-levelsen af omverdenen, udviklingspsykologi samt mere generelle emner indenfor indlærings-psykologi, motivationspsykologi, personlighedspsykologi, differentialpsykologi og social-psykologi. Der lægges vægt på, at de studerende tilegner sig fagets terminologi og almindeligeteoridannelser.

Stk. 12. Det er ønskeligt, at undervisningen anvender metoder, som gør det muligt for destuderende at fortsætte studiet af faget på egen hånd. Der etableres derfor - under vejledningaf faglærer - kursorisk læsning af faglitteratur.

Sundhedslære, sygdomslære og socialmedicin.

§ 9. Det menneskelige legeme og dets funktioner gennemgås.

Stk. 2. De studerende orienteres om lev- Stk. 2. De studerende meddeles kendskabnedsmiddelhygiejne, teknisk hygiejne (drikke- til levnedsmiddelhygiejne, teknisk hygiejneog spildevand), bolig-, institutions-, arbejds- (drikke- og spildevand), bolig-, institutions-,og svangerskabshygiejne, almen epidemio- arbejds- og svangerskabshygiejne, almenlogi, herunder lovbestemmelser om veder- epidemiologi, herunder lovbestemmelser omlagsfn behandling af smitsomme sygdomme, vederlagsfri behandling af smitsomme syg-og forebyggende foranstaltninger for folke- domme, og forebyggende foranstaltningersundheden. for folkesundheden.

Stk. 3. Personlig hygiejne, herunder seksualhygiejne og sundhedsvaner, gennemgås, ligesombevægelsesfysiologien med indøvelse af de rette arbejdsstillinger behandles.

Stk. 4. De vigtigste børnesygdomme gen- Stk. 4. Der gives en almindelig oversigtnemgås. over de vigtigste sygdomsvækkende bakte-

rier og vira samt de forholdsregler, der børtages imod dem.

73

Den almene linie. Småbørns-linien.Stk. 5. De studerende orienteres om hen- Stk. 5. De studerende orienteres om den

sigtsmæssig kostsammensætning. rette ernæring og de vigtigste fødemidler ibarnealderen samt hensigtsmæssig kostsam-mensætning. Der gives endvidere øvelser iplanlægning af daglig kost.

Stk. 6. I undervisningen i sundheds- og sygdomslære indgår væsentlige elementer fra ele-mentær førstehjælp.

Stk. 7. Problemerne i forbindelse med brug af stimulanser og euforiserende stoffer skalgennemgås.

Stk. 8. Undervisningen i pædiatri tilsigterat meddele de studerende kendskab til detidlige sygdomssymptomer og disses betyd-ning samt sygdommens indflydelse på barnetsfysiske og psykiske pleje.

Stk. 9. Pædiatri kan, for studerende sommåtte ønske det, uddybes i specialelæsning.Der gives da et grundigere indblik i de i spæd-børnehjemmene hyppigst forekommende syg-domme, disses behandling og mulige efter-virkninger samt i forebyggelse af sygdommenesvidere udbredelse.

Aktivitetsfag.

§ 10. Aktivitetsfaget tilstræber

1) at give den studerende forståelse for forskellige aktiviteters betydning for barnets/den ungesudvikling og give dem mulighed for at vejlede børnene og de unge i sådanne aktiviteter.

2) at give de studerende forståelse for så- 2) at give de studerende forståelse for så-danne aktiviteters betydning for formid- danne aktiviteters betydning for etable-ling af kontakt mellem barn/ung og med- ring af et godt trivselsmiljø.arbejder til brug i institutionens behand-lingsarbejde.

Stk. 2. Aktivitetsfaget falder i 5 hoved- Stk. 2. Aktivitetsfaget falder i 5 hoved-dele : dele:

1) formning, herunder småsløjd, arbejde med værdiløst materiale, lerarbejde, tegning ogmaling o. s. v.

2) træ- og metalsløjd o. lign. 2) som den almene linie, men i mindre om-fang.

3) igangsætning og understøttelse af børns 3) igangsætning og understøttelse af børnenesog unges selvvirksomhed og gruppe- selvvirksomhed og gruppeaktivitet vedaktivitet, f. eks. gennem vejledning i bl. a. udvælgelse af dertil stimulerendehobbyvirksomhed som anlæg af samlin- legetøj samt billed- og småbørnsbøger.ger, fotografering m. v.

4) børneleg, boldspil, sanglege, gymnastik, idræt, terrænsport, dans o. lign., idet områderog indhold tilpasses de to liniers forskellige aldersmæssige sigte.

5) dramatik, medieanvendelse (film, TV, AV-materiel i øvrigt), sang, musik, rytmik etc, idetområder og indhold tilpasses de to liniers forskellige aldersmæssige sigte.

10

74

Stk. 3. De pædagogisk-psykologiske aspekter i forbindelse med aktivitetsfag tages op iforbindelse med dette.

Sociale fag.§ 11. Der gives en oversigt over familiensfunktioner og aktuelle problemer vedrø-rende familien og dennes forhold til samfun-det samt pædagogens muligheder i. forbin-delse med samspil med familiens medlem-mer. Børns og unges sociale og retslige stil-ling belyses, og historiske og kulturelleaspekter mcdinddrages. Samfundets tilbudtil familier med børn gennemgås. De stude-rende øves i at analysere forekommende si-tuationer og foreslå hjælpeforanstaltninger.

Stk. 2. Der orienteres om sociologiske ho-vedsynspunkter som baggrund for en be-handling af samfundets struktur og funktio-ner. Gængse normsystemer gennemgås, ogpædagogens rolle i et samfund under hurtigudvikling behandles.

Stk. 3. Der foretages en gennemgang af desociale sikrings- og hjælpeforanstaltningermed særligt henblik på børn og unge, herun-der reglerne om børns anbringelse uden forhjemmet. Børne- og ungdomsforsorgens ud-vikling og nuværende struktur og funktionergennemgås bl. a. på grundlag af gennemgangaf love og cirkulærer. De forskellige typer afinstitutioner for børn og unge gennemgås.

Stk. 4. Der orienteres om de dele af virk-somheden på områder, der grænser til detsociale, herunder det undervisningsministeri-elle og justitsministerielle samt sundhedsvæ-senet, som måtte være af særlig interesse forsocialpædagoger.

Stk. 5. Institutionsdrift behandles ved engennemgang af institutionernes økonomi,børns og unges økonomiske forhold på insti-tutionen, institutionens vedligeholdelse, per-sonalets ansættelsesforhold, arbejdsforholdog arbejdstilrettelæggelse.

Orienteringsfag.§ 12. Undervisningen tilsigter dels at give enorientering, dels at fremkalde en debat omspørgsmål, som ikke direkte omfattes af denfaglige uddannelse. Den omfatter emner afpolitisk, social, humanitær og kulturel arthentet fra tidens øjeblikkelige debat, menkan også omfatte mere almenmenneskeligeog almengyldige problemer.

Rådighedsfag.§ 13. Efter det enkelte seminariums skønetableres der i 160 timer uddybende under-visning i et eller flere af forannævnte fageller i fagområder, som seminariet - efterindhentet godkendelse - ønsker at tage op(eksempelvis småbørnsmotorik). Undervis-ningen i disse timer kan være fremkaldt af,at en klasse har vist særlig interesse for ellerhar mødt særlige vanskeligheder i et fag.

Tilvalgsfag.§ 14. Den studerende er pligtig at vælge 160timer inden eller uden for de nævnte fag-kredse til arbejde med særlige emner, og se-minariet er, under forudsætning af mindst 8og normalt 10 studerendes tilslutning, for-pligtet til at gennemføre sådan undervisning,såfremt kvalificerede lærerkræfter kan skaf-fes.

Stk. 2. Studerende, som måtte ønske det,kan herudover, såvel inden som uden for denævnte fagkredse, supplere uddannelsenmed indtil 160 timer til arbejde med særligeemner på samme betingelser som anført istk. 1.

Specialelæsning.§ 15. De studerende kan i specialelæsningenvælge et område, som i særlig grad viser hentil et forventet kommende arbejdsfelt ellerpå anden måde er relevant for uddannelsen.Specialelæsning gennemføres på hold medmindst 8 studerende. Specialelæsningen læg-ges i sidste teori-semester eller i de to sidste,hvis disse ikke afbrydes af en praktikperi-ode. Som emner for specialelæsning kanblandt andet tænkes: Arbejde med svagtbe-gavede, ungdomshjemsmetodik, behand-lingshjemsmetodik, erhvervsvejledning, fa-milievejledning, spædbørnehjemmenes pæ-dagogiske muligheder, pædiatri, institutio-nernes regnskabsføring, barnets sprogligeudvikling, børns leg, værkstedsaktiviteter,pædagogisk dramatik o. lign.

Årsopgave.§ 16. Den studerende udarbejder i 2. eller 3.studieår - over et i samråd med faglærernevalgt pædagogisk, socialt eller psykologiskemne - en skriftlig opgave - årsopgaven -

75

på ikke under 25 normalsider. Omfattendeårsopgaver kan efter samråd med faglærerneløses som gruppeopgave. Årsopgaven skalgodkendes af faglæreren. Hertil kommer ensamtale med den studerende forud for afgi-velse af årskarakteren.

Praktik.§ 17. Studerende på den almene linie ogsmåbørnslinien gennemgår praktikundervis-ning af 10 måneders varighed, der tilrette-lægges af seminarierne. En praktikperiodemå højst være af 5 mdr. s varighed. Praktik-ken skal gennemføres på mindst to forskel-lige institutionstyper.

Stk. 2. Børne- og ungdomshjem samt alleanerkendte vuggestuer er primære praktik-steder. Såfremt egnede praktiklærere kanskaffes, kan også andre daginstitutioner,børnehospitaler, børnepsykiatriske afdelin-ger, åndssvageforsorgens og særforsorgensbørneinstitutioner, ungdomsfængsler og evt.institutioner for voksne handicappede an-vendes som praktiksteder.

Stk. 3. En praktikperiode af mindst 4 må-neders varighed skal for den almene liniesvedkommende foregå på et anerkendt børne-og ungdomshjem og for småbørnsliniensvedkommende på et anerkendt spædbørne-bjem eller en anerkendt vuggestue. Praktik-perioder af over 3 måneders varighed kanafkortes med 1 uges eller 14 dages oriente-ringspraktik på andre institutionstyper.

§ 18. Seminariepraktikanten deltager, såvidt hans forudsætninger tillader det, i alleen børneforsorgspædagogs normale funktio-ner. Seminariepraktikanten bør betragtessom medlem af praktikinstitutionens medar-bejderkreds og bør følge dennes arbejdsfor-mer og udføre det pædagogiske arbejdeunder ansvar overfor praktikinstitutionen.Han deltager i medarbejdermøder, forældre-møder og medarbejderrådsmøder. Praktikan-ten deltager i pædagogisk arbejde, konferen-cer m.v. i et timetal af 2/3 af den til enhvertid gældende arbejdstid for personalet. Her-til kommer vejledningstimer.

Stk. 2. Seminariepraktikanten må ikke ud-fylde en ledig stilling, og hans arbejdsydelsemå ikke være en forudsætning for gennem-førelse af institutionens funktioner.

Stk. 3. Praktiklæreren har ansvaret for, atseminariepraktikanten får den fornødne

viden om institutionens klientel og arbejds-forhold. Praktiklæreren er til rådighed forpraktikanten i to timer ugentlig. Seminarie-praktikanten er dog fortsat tilknyttet semina-riet. Han kan kun i undtagelsestilfælde, ognormalt kun med seminariets godkendelse,benyttes som vikar.

Stk. 4. Seminariepraktikanten skal i prak-tikperioden efter angivelse fra seminarietspraktikleder udføre en del teoretisk arbejdeog kan indkaldes til korte kurser på semina-riet under praktikperioden.

Stk. 5. Praktiklederen har til opgave atvejlede de studerende med tilrettelæggelsenaf praktikken. Praktiklederen besøger prak-tikanten på praktikinstitutionen efter behov,dog mindst én gang.

Stk. 6. Uddannelsesrådet udarbejder nær-mere retningslinier for de studerendes ar-bejde på praktikstederne og for samarbejdetmellem seminarierne og praktikstederne.

4. Deltagelse i undervisningen.§ 19. Deltagelse i undervisningen på semina-riet og i praktikinstitutionen er obligatoriskfor de studerende. Nærmere regler heromkan fastsættes af socialstyrelsen efter for-handling med uddannelsesrådet for børne-forsoro'ssemin arierne.

5. Ophør af uddannelsen.§ 20. Senest efter første praktikperiode skalseminarierådet for alle studerendes vedkom-mende efter indstilling fra lærerrådet tagestilling til de studerendes egnethed for vi-dere studier.

§ 2 1 . En beslutning om, at en studerendeskal ophøre på grund af studie-uegnethed,jfr. § 20, eller af andre grunde, kan af denstuderende indankes for socialstyrelsen, hvisafgørelse kan indbringes for socialministe-riet. Socialstyrelsen kan træffe bestemmelseom., at anken har opsættende virkning.

6. Afkortning af uddannelsen.§ 22. Ændringer i foranstående normer forundervisningens omfang og indhold kan forden enkelte studerendes vedkommende vedbåde den almene linie og småbørnslinien

76

godkendes af uddannelsesrådet under hen-syntagen til den studerendes tidligere teoreti-ske og praktiske uddannelse indenfor andretilgrænsende uddannelsesområder. Retnings-linier for afkortning af uddannelsen fastsæt-tes af socialstyrelsen efter indstilling fra ud-dannelsesrådet. Enkeltafgørelser trøffes afuddannelsesrådet på grundlag af en indstil-ling fra vedkommende seminarieråd.

§ 23. Studerende, der ikke har opnået bevisfor gennemført uddannelse, kan genindstillesig to gange efter beslutning af vedkommen-de seminarieråd.

Stk. 2. Der afholdes sygeeksamen for stu-derende, der på grund af en ved lægeerklæ-ring dokumenteret sygdom har været forhin-dret i at indfinde sig ved seminariets af-holdte eksamen.

7. Uddannelsens afslutning.

§ 24. Efter indstilling til eksamen og indenden afsluttende prøve, indføres den studeren-des årskarakterer i afgangsprotokollen tilli-gemed praktiklederens i samråd med den stu-derende udfærdige samlede vurdering af dengennemgåede praktik på praktiksteder, hvorden studerende har opholdt sig mindst 3 må-mener. Der gives årskarakterer i eksamens-fagene. Alle lærere, der har undervist: de stu-derende, skal deltage i bedømmelsen af dereseget fag. Den enkelte studerende kan efterønske få lejlighed til at udtale sig i forbin-delse med vedkommende læreres fastlæggel-se af årskarakteren.

Stk. 2. For at en studerende kan gå op tilprøve, skal de indførte årskarakterer væreA, B eller C, jfr. stk. 7. Årsopgaven skalvære godkendt og praktikken anerkendt.Efter indstilling fra lærerrådet afgør semina-rierådet for den enkelte studerendes ved-kommende, om uddannelsens formål er til-godeset. Seminarierådet afgør efter indstil-ling fra lærerrådet, hvorledes og i hvilketomfang uddannelsen i påkommende faldskal suppleres.

Stk. 3. De afsluttende prøver er følgende:a) en skriftlig eller mundtlig fremstilling af

et spørgsmål indenfor den pædagogisk-psykologiske faggruppe indenfor det påseminariet gennemarbejdede pensum.

b) en skriftlig eller mundtlig opgave i soci-ale fag, dog ikke institutionsdrift.

Stk. 4. Socialstyrelsen nedsætter en opga-vekommission med børne- og ungdomsfor-sorgens undervisningskonsulent som for-mand til udarbejdelse af opgaver til denskriftlige eksamen på henholdsvis den al-mene linie og småbørns-linien. De skriftligeopgaver er fælles for samtlige seminarier.Opgaverne til den mundtlige eksamen udar-bejdes af vedkommende faglærer og godken-des af socialstyrelsen. Ved de mundtlige prø-ver skal der være 2 censorer. Censorerne harret til at stille spørgsmål til eksaminanden.

Stk. 5. Bedømmelsen af såvel de skriftligeopgaver som de mundtlige prøver foretagesaf faglærer og censorer i forening.

Stk. 6. Censorerne beskikkes af socialsty-relsen.

Stk. 7. Ved udfærdigelse af års- og eksa-menskarakterer anvendes følgende betegnel-ser:

A: Udmærket.B: Tilfredsstillende.C: Antageligt.E: Uantageligt.Stk. 8. Efter uddannelsens afslutning

modtager den uddannede et bevis for beståeteksamen indeholdende oplysning om tids-punktet for afslutning af uddannelsen,hvilke fag uddannelsen har omfattet samt deopnåede års- og eksamenskarakterer. Endvi-dere indeholder beviset titel på speciale,arten og omfanget af specialelæsning samtnavnet på de institutionstyper, hvor pågæl-dende har været i praktik i over 3 måneder.Beviset udfærdiges på en af socialstyrelsenudarbejdet formular, der er fælles for alleseminarier. Opnås der ved bedømmelsen inoget fag kun betegnelsen E, er eksamenikke bestået.

II. Børne- og ungdomsforsorgens fortsættelsesseminarium.

1. Optagelsesbetingelser.

§ 25. For at kunne optages på børneforsor-gens fortsættelsesseminarium skal stude-

rende opfylde de i § 3 under a—c omhand-lede betingelser for optagelse til uddannel-sen til børneforsorgspædagog. Det er herud-

77

over en forudsætning for optagelsen, at den Stk. 2. Afgørelse om optagelse til fortsæt-studerende er i besiddelse af en af følgende telsesseminariet træffes af uddannelsesrådetuddannelser: børneforsorgspædagog, børne- vedrørende børneforsorgsseminarierne.havepædagog, fritidspædagog, folkeskolelæ- Stk. 3. Afslag på ansøgning om optagelserer, aut. sygeplejerske eller aut. barneplejer- skal begrundes,ske (den treårige uddannelse efter reglerne iarbejds- og socialministeriets bekendtgørelseaf 10. oktober 1951 angående barneplejer- 2, Undervisningens omfang og indhold.skeuddannelsen) For så vidt angår de to § 26 D e n v i d e r e g å e n d e uddannelse er af 10sidstnævnte uddanne ser skal disse være m å n e d e r s v a r i g hed. Deltagelse i undervisnin-suppleret med det særlige 4 maneders kursus e r o b l i g a t o r i s k f o r d e s t u d e r ende medfor autoriserede barneplejersker og sygeplej- n £ ) r m a l t 2 4 l e k t i o n e r n t l i { k l a s s e r m e d

ersker. Andre grundlæggende pædagogiske m a k s i m a l t 20 studerende,uddannelser kan give adgang til optagelse r, , ,, _ , , , r , , ,efter en bedømmelse af det enkelte tilfælde. *tk' 2: Studerende kan efter uddannelses-Det er endvidere en betingelse for optagelse, rådets afgørelse og efter indstilling fra semi-at den studerende har udøvet praktisk virk- naneradet fritages for undervisning i de delesomhed af mindst 2 års varighed i et eller ff ^Jlesfågene, som pågældende i forvejenflere anerkendte børne- og ungdomshjem kan dokumentere at beherske Den frigjorteeller på anden måde udført pædagogisk ar- t l d anvendes til udvidet specialelæsnmg.bejde, der kan ligestilles hermed. Det forud- Stk. 3. Studerende udefra kan deltage isættes endvidere, at pågældende ved denne undervisningen i enkelte fag, når det kantjeneste eller på anden måde har dokumente- ske, uden at uddannelsen forringes for deret at have forudsætninger for at blive veleg- studerende, der gennemgår hele uddannel-net til at udfylde stillinger med selvstændigt sesforløbet.pædagogisk ansvar inden for børne- og ung- Stk. 4. Undervisningen opdeles i en fælles-domsforsorgen. undervisning og en række specialer.Fællesfag: Pædagogisk-psykologiske fag (pædagogik, psykologi og psykiatri) 250 lektioner

Social-administrative fag (socialkundkab, regnskabsføring og driftsøko-nomi) 160 —Orienteringsfag 100 —

Specialer, hvor den enkelte studerende skal deltage i 450 —

I alt . . . 960 lektioner

Stk. 5. Den videregående uddannelse skal Stk. 2. Der lægges vægt på en problemori-tilbyde et tilstrækkeligt antal specialer in- enteret undervisning og på at give de stude-denfor de ovenfor nævnte fællesfags om- rende muligheder for at se sammenhængenråde. Specialerne kan både angå teoretiske fagområderne imellem,emner, anvendelses viden, administrative Stk. 3. Ved besøg på pædagogiske og ad-emner og kombinationer af disse tre. På spe- ministrative institutioner og organer indencialehold kan studerende fra forskellige klas- for den sociale sektor og tilgrænsende områ-ser samles. Et specialehold består af 5-8 stu- der uddybes den studerendes indsigt i områ-derende. Specialer kan efter aftale med ud- dernes praksis,dannelsesledelsen gennemgås på andre ud-dannelsesinstitutioner. Der kan gives adgang Pædagogik.til at følge specialeundervisningen for stude- § 28. Undervisningen sigter mod at give derende fra andre uddannelsesinstitutioner studerende forudsætninger for at finde fremefter aftale med uddannelseslederen. til en begrundet vurdering af opdragelse og

behandling af børn og unge både i hense-§ 27. I den videregående uddannelses un- ende til mål og midler.dervisning bygges der på socialpædagogiske Stk. 2. Faget, som omfatter filosofisk, te-grunduddannelser eller på andre sociale og matisk såvel som komparativ pædagogik, børpædagogiske uddannelser af mindst samme danne baggrund for seminariets samlede un-omfang. dervisning og må tage direkte sigte på de

78

studerendes fremtidige arbejde med selv-stændigt pædagogisk ansvar (institut ionspæ-dagogik).

Stk. 3. Den videregående undervisning ipædagogik må, ud over en drøftelse af mid-lerne i opdragelsen, give plads for en mereindgående behandling af opdragelsens mål,herunder sammenhængen med andre forholdi samfundslivet.

Psykologi§ 29. Psykologiundervisningen har, idet derbygges på grunduddannelsernes undervis-ning, til formål at gøre de studerende be-kendt med de nyere resultater af den psyko-logiske og pædagogiske forskning. Der børlægges særlig vægt på de forhold, der betin-ger opdragelse og behandling af afvigereblandt born og unge.

Stk. 2. Undervisningen omfatter almenpsykologi, udviklingspsykologi, dybdepsyko-logi, socialpsykologi, gruppedynamik og ar-bejdspsykologi (herunder problemer om ar-bejdsledelse, koordinationsproblemer, vej-ledning af den enkelte medarbejder og foræl-drearbejde).

Stk. 3. De studerende orienteres om sam-arbejdet mellem pædagoger og fagpsykolo-ger.

Psykiatri.§ 30. Undervisningen i psykiatri skal - side-løbende med psykologiundervisningen - til-stræbe en orientering i de psykiske lidelser ivideste forstand, deres opståen, forløb og be-handling med særligt henblik på barndomog ungdom.

Stk. 2. Man tilstræber at give de stude-rende forståelse af, hvad der foregår i en ob-servation og i en behandling, hvad enten dener dybdepsykologisk eller overvejende pæda-gogisk. Hovedformålet er at give dem en for-ståelse af pædagogens muligheder i bestræ-belserne på at stabilisere børn og unge medpsykiske vanskeligheder. En del pædiatriskeemner tages op, især sådanne, som står i vek-selvirkning med psykiske lidelser. Undervis-ningen gøres så instruktiv som muligt vedgennemgang og demonstration af konkretetilfælde.

Stk. 3. De studerende orienteres grundigtom samarbejdet mellem pædagog og læge.

Sociale fag.§31. Det tilsikres, at den studerende har er-

hvervet sig eller erhverver sig en viden, dersvarer til grunduddannelsens krav indenforfagområdet, jfr. §11.

Stk. 2. Herudover gives en videregåendeundervisning indenfor områderne socialret,herunder familieret, sociologi, herunder sær-lig familiesociologi, samfundsforhold, sam-fundsstrukturer og socialpolitik samt social-medicin. Det tilsigtes, at de studerende entenindividuelt eller i grupper kan arbejde medselvstændige undersøgelser indenfor denævnte eller beslægtede områder.

Orienteringsfag.§ 32. Herunder medtages fagområder, derbehandler kulturelle og etiske forhold, somhar sammenhæng med hele baggrunden forarbejdet med børn og unge.

Stk. 2. Ligeledes bør der orienteres om detvidenskabelige biblioteksvæsen, om brugenaf audio-visuelle hjælpemidler og gives mu-lighed for arbejde med emner i forbindelsemed massemedier samt teater, musik ogandre kunstformer.

Regnskabsføring og driftsøkonomi.§ 33. Formålet med undervisningen er atgive medarbejdere på børne- og ungdomsin-stitutioner betingelser for at kunne admini-strere institutionen hensigtsmæssigt.

Specialopgaver.§ 34. Foruden at deltage i undervisningen ifællesfagene og deltage i specialundervisnin-gen skal den studerende under vejledningudarbejde mindst én større skriftlig opgave.Omfanget af vejledningen må være fastlagt,når arbejdet med opgaven begyndes. Omfat-tende opgaver kan løses som gruppeopgaver.

3. Uddannelsens afslutning.

§ 35. Inden undervisningens afslutningfremlægger den studerende en større skrift-lig opgave. Emnet for denne opgave kanvælges af den studerende selv efter aftalemed faglæreren, jfr. § 34.

Stk. 2. Der afholdes prøver i pædagogik,psykologi samt i sociale fag.

Stk. 3. Med hensyn til de studerendes del-tagelse i undervisningen, eksamens afhol-delse, bedømmelse af de studerendes præsta-tioner og udfærdigelse af afgangsbevis fin-der reglerne i §§ 19 og 24 anvendelse.

79

III. Efteruddannelse.

§ 36. Socialstyrelsen drager omsorg for, atder indenfor de budgetmæssge rammer, derfastsættes på finansloven, gives børne- ogungdomsforsorgens personale samt perso-nale fra tilgrænsende områder mulighed forefteruddannelse i form af kortere eller læn-gere kurser i henhold til følgende emnefor-deling:

1) Almene efteruddannelseskurser.2) Opskolingskurser (specielt for perso-

nale, der ikke har gennemgået en pæda-gogisk uddannelse).

3) Specialkurser, herunder kurser i forbin-delse med overgang fra arbejde ved etsocialpædagogisk uddannelsesområde tilet andet.

4) Planlægnings- og forskningskurser.Stk. 2. Det bør tilstræbes, at alte medar-

bejdere ved børne- og ungdomsforsorgsinsti-tutioner modtager efteruddannelse svarendetil mindst een kursusuge om året i gennem-snit.

IV. Uddannelsesrådet vedrørende børneforsorgsseminarierne.

§ 37. Til at følge uddannelsen ved børnefor-sorgsseminarierne i henhold til de i I - IIIovenfor anførte regler beskikker socialmini-steren et uddannelsesråd bestående af indtil15 medlemmer. Af disse skal 1 medlem re-præsentere socialministeriet og 1 undervis-ningsministeriet, 2 medlemmer socialstyrel-sen, 1 medlem udpeges efter indstilling afBørnesagens Fællesråd og 2 medlemmerefter indstilling af de forhandlingsberetti-gede personaleorganisationer. Endvidere ud-peges 2 repræsentanter for rektorerne, 2 forde fastansatte lærere samt 2 repræsentanterfor de studerende. Socialministeriet beskik-ker ét af medlemmerne som formand. Med-lemmerne beskikkes for et tidsrum af 4 år,

svarende til valgperioden for de kommunalevalg.

Stk. 2. Socialstyrelsens undervisningskon-sulent deltager som særlig tilforordnet i ud-dannelsesrådets møder. Endvidere tilkaldes ifornødent omfang repræsentanter for under-visere for de enkelte seminarier, ligesomandre sagkyndige kan tilkaldes.

§ 38. Uddannelsesrådet tager i det om-fang, andet ikke er udtrykkeligt fastsat, stil-ling til principielle spørgsmål fælles for de idenne bekendtgørelse omhandlede uddan-nelser samt til dispensationer fra optagelses-betingelserne og fra de gældende regler forden teoretiske og praktiske uddannelse.

V. Ydelse af økonomisk støtte under uddannelse.

§ 39. Til studerende på børneforsorgssemi-narierne kan ydes støtte af statens uddannel-sesstøtte efter de for ydelse af sådan støttefastsatte regler.

§ 40. Til studerende ved børne- og ung-domsforsorgens fortsættelsesseminarium kanydes tilskud til afholdelse af vikarudgifter afet på de årlige finanslove bevilget rådigheds-beløb. Det er som hovedregel en forudsæt-ning for ydelse af sådant tilskud, at pågæl-dende studerende har virket mindst 3 år vedanerkendte børne- og ungdomsforsorgsinsti-tutioner i en stilling med selvstændigt pæda-gogisk ansvar, at han med institutionenssamtykke holder vikar for at deltage i ud-

dannelsen, samt at vikaren og dennes afløn-ning er godkendt af socialstyrelsen. Der ydeset tilskud svarende til højst lønnen på 1. ska-latrin i den pågældende lønramme. Udgiftentil vikar afholdes af institutionen, der modbehørig dokumentation for udgifternes af-holdelse og attestation for pågældende med-arbejders deltagelse i uddannelsen får re-funderet det udbetalte vikartilskud.

Stk. 2. Tilskud til afholdelse af vikarud-gifter bevilges af uddannelsesrådet efter ind-stilling af fortsættelsesseminariet.

§ 41. Såfremt deltagelse i uddannelsen påbørne- og ungdomsforsorgens fortsættelses-seminarium påfører en studerende særligt

80

store udgifter til dobbelt husførelse, kan derud over vikartilskud efter § 40 tildeles hamet særligt tilskud til dækning af disse udgif-ter.

Stk. 2. Det er en betingelse for opnåelse af

sådant tilskud, at den studerende har forsør-gerpligt over for andre, og at han under ud-dannelsen opretholder sit hjem med selv-stændig husførelse.

VI. Overgangsbestemmelser.

§ 42. Nærværende bekendtgørelse træderi kraft pr. 1. september 1973.

Stk. 2. Samtidig ophæves socialministeri-ets bekendtgørelse nr. 174 af 1. juni 1964,dog at bestemmelserne vedrørende den 1-årige teoretiske uddannelse forbliver i kraftindtil d. 1. juli 1975 med samme adgang forde studerende til at opnå vikartilskud og til-skud til dobbelt husførelse som hidtil.

Stk. 3. Studerende, der har påbegyndtderes uddannelse før nærværende bekendt-gørelses ikrafttræden, bevarer adgangen til atafslutte uddannelsen efter de i bekendtgø-relse nr. 174 af 1. juni 1964 fastsatte be-

stemmelser med senere ændringer, herundermed hensyn til adgang til at oppebære sti-pendier.

Stk. 4. Endvidere ophæves arbejds- og so-cialministeriets bekendtgørelse nr. 417 af10. oktober 1951 af regler angående barne-plejerskeuddannelsen, bortset fra bestem-melserne om den 1-årige barneplejerskeud-dannelse, som indtil videre forbliver i kraft.Bestemmelsen i § 4 om deltagelse i husligtarbejde udenfor hjemmet i et år ophæves, ogden teoretiske undervisning i § 7 ændres fra54 til 30 timer.

VIII. Sammendrag.

1. Det er udvalgets almindelige opfattelse, atder i den nuværende uddannelse til børne-forsorgspædagog gives de studerende en forbegrænset teoretisk baggrund i forhold til dekrav, der stilles til deres kunnen og indsigtsom følge af udviklingen på det socialpæda-gogiske område. Det gælder for uddannel-serne både på den almene linie og på små-børnslinien. Udvalget går derfor ind for, atuddannelsen kommer til at omfatte ialt 2 årsteoretisk uddannelse på børneforsorgssemi-narierne og ét års praktisk uddannelse på ar-bejdssteder med socialpædagogiske funktio-ner.

Det overlades til seminarierne at fastlæggerækkefølgen af teoriperioder og praktikperi-oder i de enkelte uddannelsesår.

En udvikling i retning af en udvidelse afuddannelsernes omfang iagttages også påandre socialpædagogiske områder. Børneha-vepædagog- og fritidspædagoguddannelsernehar allerede fået et omfang som foran be-skrevet.

Det er udvalgets opfattelse, at de emne-kredse, som gennemarbejdes i de nuværendeuddannelser i rimeligt omfang dækker destuderendes behov. Man ønsker derfor kunforetaget mindre ændringer i denne forbin-delse, men ønsker mere tid for de studerendetil bearbejdelse af emnerne, således at destuderende kan få tid til fordybelse og ikkemå nøjes med en mere overfladisk oriente-ring.

Det er udvalgets opfattelse, at indholdetaf uddannelserne på den almene linie og påsmåbørnslinien er så ensartet, at det er na-turligt, at de får en ensartet struktur og etovervejende fælles fagligt indhold.

2. Udvalget finder, at de forudsætninger,som de studerende, der har gennemgåetgrunduddannelserne nu møder med, er sågode, at fortsættelsesseminariet bør have ennoget ændret struktur, der giver de stude-rende flere valgmuligheder og bedre mulig-heder for selvstændigt at tilrettelægge deresstudier.

3. I forbindelse med disse hovedopfattel-ser har udvalget fundet det påkrævet at fore-slå en række mindre justeringer af uddannel-sesbetingelserne.

Optagelsesbetingelserne bør ændres på enrække punkter, idet udvalget ikke mere fin-der det påkrævet med nedre og øvre alders-grænser. Ansøgernes skolekundskaber børmindst ligge på et niveau svarende til dennuværende realeksamens, idet dette er enforudsætning for at følge undervisningen, al-lerede som den er udformet i dag. For frem-tiden bør man ikke lægge vægt på, om ansø-gerne har været i forudgående instruktions-praksis (forpraktik) inden optagelsen, lige-som erhvervserfaringer i form af husligt ar-bejde ikke længere bør tillægges betydning.

Udvalget anser det for hensigtsmæssigt, atprøvetiden i forbindelse med uddannelses-forlængelsen udvides fra 4 måneder til førsteuddannelsesår.

Udvalget går ind for 4-sporede seminariergerne placeret inden for uddannelsescentre.

Man går ind for teorisemestre å normalt18-20 ugers varighed. Hver teoriuge omfat-ter 5 undervisningsdage med ialt 25 lektio-ner.

Den teoretiske undervisning bør omfattenedennævnte fag (timetal):

Aim. linie

Pædagogisk-psykologiske fag 560Sociale fag 280Sundhedslære, sygdomslære og socialmedicin 120Aktivitets- og beskæftigelsesfag 400Orienteringsfag 220Rådighedstimer 160Tilvalgsfag (minimum) 160Speciallæsning 100

Ia l t . . . 2000

Småbørnslinie

56028020040016016016080

2000

82

Forslaget om det store timetal i sundheds-lære, sygdomslære og socialmedicin påsmåbørnslinien begrundes med, at arbejdetmed spædbørn kræver særlig viden på dettefelt. Tilsvarende kræver arbejdet med størrebørn og unge almen baggrund, hvorfor time-tallet på den almene linie er foreslået stort iorienteringsfag.

I forbindelse med den pædagogisk-psyko-logiske faggruppe foreslås indført en størreskriftlig årsopgave, og der foreslås indførtrådighedstimer, speciallæsning samt studie-vejledning.

Det foreslås, at kontorarbejde og bogfø-ring erstattes af disciplinen institutionslære,som indgår i de sociale fag, i hvilke også dis-ciplinen sociologi tages op.

Der tillægges de studerendes aktive delta-gelse i uddannelsens udformning og uddan-nelsesstedets administrative funktioner storpædagogisk værdi.

Udvalget mener, at en vis differentiering iden faglige viden og kunnen bør tilstræbes.Det kan ske ved den nyindførte speciallæs-ning, ved valgfrie fag, ved efteruddannelses-kurser samt især på den videregående ud-dannelse.

Udvalget foreslår, at eksamen i bogføringog barneplejelære udgår, og at der afholdeseksamen i sociale fag og i den pædagogisk-psykologiske faggruppe. Der foreslås årska-rakterer og eksamenkarakterer efter en for-enklet karakterskala med 4 trin.

Den 1-årige teoretiske uddannelse og desærlige ordninger for diakoner og sygeplejer-sker foreslås afskaffet. Til gengæld foreslåsder givet mulighed for dispensationer medhenblik på afkortning af et uddannelsesfor-løb.

Udvalget anser praktikundervisning fornødvendig. Praktikanterne bør være overtal-lige på praktikstederne, og der bør læggesvægt på, at praktikken er en undervisnings-situation. Praktikanten bør deltage i prak-tisk pædagogisk arbejde 30 timer ugentlig.Der bør på institutionerne være en uddannetsocialpædagog som praktiklærer til rådighedfor praktikanten 2 timer ugentlig. Praktiklæ-rerne bør lønnes af seminariet.

Uddannelsen til børneforsorgspædagoghar mange lighedspunkter med en rækkeandre socialpædagogiske uddannelser. Afhensyn til en hurtig udvikling inden for densociale sektor vil det derfor være nødven-

digt, at alle disse uddannelser er i nær kon-takt med hinanden, at der skabes en fællesforsøgsvirksomhed, og at man ved revisioneraf eksisterende uddannelser ikke låser sigfor fast til bestemte uddannelsesmodeller,således at forsøg vanskeliggøres.

4. Udvalget går ind for at børnehavepæda-goger, fritidspædagoger og børneforsorgspæ-dagoger skal kunne ansættes direkte på hin-andens arbejdsområder. Hvis en stude-rende under uddannelsesforløbet ønsker atskifte fra en af de omtalte uddannelser til enanden, skal et stående udvalg tage stilling tilmeritoverførelsen. Andre socialpædagogiskeuddannelser end de nævnte skal kunneindgå i sidstnævnte ordning.

5. Udvalget foreslår en systematisk efter-uddannelse af børne- og ungdomsforsorgensmedarbejdere med gennemsnitlig mindst énkursusuge pr. medarbejder pr. år.

6. Det er beregnet, at besættelse af ledigestillinger i vuggestuer og spædbørnehjemsamt besættelse af ledige stillinger i nyopret-tede vuggestuer i året 1977 vil give et behovfor 4100 børneforsorgspædagoger af små-børnslinien. Tilsvarende skal der bruges1700 pædagoger af den almene linie. Hertilkommer dækning af forskellige former forafgang m. m.

Det vil næppe være muligt, især for små-børnsliniens vedkommende, at forøge uddan-nelseskapaciteten i et sådant omfang, at mani løbet af dette korte åremål vil kunne undgåledige stillinger inden for området.

For at 90 pct. af de normerede stillingerpå vuggestuer og spædbørnehjem kan værebesat med fuldt uddannede i 1980, skal derkunne optages 25 hold å 24 elever årligt påsmåbørnslinien fra 1. september 1972. Dettilsvarende tal for den almene linies ved-kommende er 12 hold å 24 elever.

7. Den økonomiske støtte til de stude-rende under uddannelsen bør for fremtidenudredes af Statens Uddannelsesstøtte både iteori- og praktikperioderne. Herved præcise-res den uddannelsessøgendes stilling somstuderende.

For studerende, der bor på kollegier til-knyttet seminarierne, fastsættes kostprisen afsocialstyrelsen, således at den kun dækkerden direkte udgift til mad. Logiprisen fast-sættes af socialstyrelsen, således at den sva-

83

rer til andre uddannelsessøgendes udgifter lede besparelser er beregnet til 3.062.200 kr.til logi. årligt. Til gengæld vil merudgiften for Sta-

8. Seminariernes forøgede driftsudgifter tens Uddannelsesstøtte beløbe sig tilvil opvejes af merindtægter fra elevindbeta- 2.530.000 kr. årligt.linger og besparelser ved elevunderstøttel- Udvidelse og etablering af undervisnings-sers og praktiklønningers bortfald. De sam- lokaler vil medføre en del udgifter.

Bilag

Indhold.

Bilag 1. Forslag til uddannelsesskitse, den fremtidige uddannelse til børneforsorgspædagog af 12.april 1967, udarbejdet af Børneforsorgsseminariernes Samvirke.

Bilag 2. Dansk Barneplejeråds skrivelse af 2. februar 1968 vedrørende uddannelsen til børneforsorgs-pædagog af S-linien.

Bilag 3. Børneforsorgspædagogernes beskæftigelsesforhold m. v.

Bilag 4. Analyse af funktioner på børne- og ungdomshjem samt vuggestuer (december 1969), ud-arbejdet af ekspeditionssekretær N. Østergaard-Hansen.

Bilag 5. Forstanderenquéten.

Bilag 6. Mindretalsudtalelse fra Danske Børneforsorgsarbejderes Sammenslutnings elevkreds' re-præsentant i skoleudvalget vedrørende børneforsorgsseminarierne.

87

BØRNEFORSORGSSEMINARIERNESSAMVIRKE

Bilag 1.

Forslag til uddannelsesskitse.

Den fremtidige uddannelse til børneforsorgspædagog.

Redigeret 12. april 1967.

Siden sin oprettelse efteråret 1965 har Børne-forsorgsseminariernes Samvirke haft sin op-mærksomhed rettet mod sigte, indhold ogomfang af uddannelsen til børneforsorgspæ-dagog i henhold til gældende bestemmelserog med henblik på fremtiden. De overvejel-ser og undersøgelser, det i den forbindelsehar gjort sig, findes i hovedtræk nedfældet idets mødereferater, men i den nuværende si-tuation, hvor spørgsmålet om børne- ogungdomsforsorgens fremtidige uddannelserdels er taget op af skoleudvalget vedrørendebørneforsorgsseminarierne m. v., dels til be-handling af uddannelseskommissionen fordet sociale område, har Samvirket ment, atdet var dets opgave at fremsætte sine hoved-synspunkter vedrørende den fremtidige ud-dannelse, således at disse kan indgå i over-vejelserne.

I sine hidtidige overvejelser af uddannel-sesspørgsmålet har Samvirket ofte følt sigbundet af gældende bestemmelser, korttids-perspektiver og hensyntagen til andre ud-dannelsesformer inden for den sociale sek-tor. I den nu foreliggende situation finderdet, at det må være hensigtsmæssigt at frem-komme med en skitse, der efter dets opfat-telse indeholder et fremtidsperspektiv ogalene tager hensyn til de krav, nutidens ogfremtidens børne- og ungdomsforsorg stiller.

Efter Samvirkets opfattelse er en koordi-nering af de socialpædagogiske uddannelseraf stor vigtighed og til fremme heraf finderdet, at det vil være af betydning, at hvert ar-bejdsområde redegør for sine egne uddannel-sesmål og -planer. Med en sådan baggrundvil det være muligt at finde frem til såvelfælles som divergerende synspunkter medhensyn til uddannelsernes hovedlinier og en-keltheder.

1.Den nuværende uddannelse, der som be-

kendt gennemføres i henhold til socialmini-steriets bekendtgørelse nr. 174 af 1. juni1964, betegnede ved sin start 1955-58 etmeget betydeligt uddannelsesmæssigt frem-skridt, men må i dag anses for utilstrækkeligbåde under hensyntagen til de pædagogiskeopgaver, der er henlagt til børne- og ung-domshjemmene, og under hensyntagen tilden nu foreliggende systematiserede videnom institutionernes forhold. Dertil kommer,at den todelte uddannelse, i hvilken det nu-værende fortsættelsesseminarium mere måbetragtes som en udbygning af grunduddan-nelserne end som en institution for højereuddannelse, er mindre rationel end en sam-menhængende uddannelse med mulighed forsupplerende uddannelse ville være.

Man foreslår derfor følgende:1. Den hidtidige grunduddannelse udvides

til 4 års varighed og tilrettelægges såle-des, at den meddeler en uddannelse, der- svarende til hvad der f. eks. er gæl-dende for lærerseminarierne — anerken-des som den egentlige uddannelse til detsocialpædagogiske arbejde inden forbørne- og ungdomsforsorgens institutio-ner (se under 3).

2. Det nuværende fortsættelsesseminariumomdannes og udbygges til en institutions-pædagogisk højskole, der giver de stude-rende mulighed for at sammensætte stu-dieplaner af varieret indhold og længde(se nærmere under 4).

2.

A. Samvirkets bestyrelse finder ikke, at derbør foretages væsentlig ændring i de nugæl-

88

dende betingelser for optagelse til uddan-nelse som børneforsorgspædagog udformet i§ 4 og § 18 i socialministeriets bekendtgø-relse nr. 174 af 1. juni 1964, men skal dogbl. a. i konsekvens af, at man foreslår ensar-tede retningslinier for uddannelsen af A-li-nie og S-linie, pege på visse forhold.

a. Den forlængede uddannelsestid tænkesikke at medføre, at optagelsesalderen sænkesvæsentligt. Man foreslår minimumsalder foroptagelse på seminariet fastlagt til 18 år, så-ledes at man tidligst kan have afsluttet ud-dannelsen umiddelbart efter det fyldte 22.år.

b. Man har været opmærksom på, at altfor rigoristiske krav med hensyn til forudgå-ende skolegang kan afskære kvalificeredepersoner fra at få den ønskede uddannelse,og at ansøgernes personlige ansvarsfølelse oghele holdning over for tilegnelsesstoffet ermere afgørende end en eventuel eksamen,men er dog kommet til det resultat, at denskolemæssige forudsætning for optagelsenormalt må være, at ansøgerne har realeksa-men eller dermed ligestillet uddannelse. Derbør dog kunne gives dispensation for elever,der over for seminariet kan godtgøre bådetilstrækkelige kundskabsmæssige forudsæt-ninger og positiv holdning over for tilegnel-sesstoffet.

c. Som betingelse for optagelse må manendvidere forlange, at ansøgerne har gen-nemgået en forpraktikanttjeneste af mindstVi års varighed og med et sådant resultat, atdet giver grund til at formode, at ansøgerenhar evner og lyst til arbejdet som børnefor-sorgspædagog.

Man er opmærksom på, at forpraktikant-tjenesten formentlig må ind i fastere rammerend hidtil, og er indstillet på, at der må stil-les en række krav til de institutioner, dermodtager forpraktikanter, idet disse dels skalindføre den vordende børneforsorgspædagogi hans fremtidige arbejde, dels vurdere for-praktikantens egnethed til arbejdet.

Som følge heraf må det blive seminari-erne, der blandt sine ansøgere formidler an-sættelse af de bedst egnede i forpraktik. Detskønnes, at der må anvises pladser til ca. 20pct. flere forpraktikanter end seminariernekan optage, og at ansøgning om optagelsesom forpraktikant må indgives ca. 1 år førførste uddannelsessemester.

Spørgsmålet om forpraktikantens egnet-hed afgøres af institutionen og seminariet ifællesskab.

B. Optagelsesbetingelserne for børnefor-sorgens fortsættelsesseminarium § 35 i ud-dannelsesbekendtgørelsen, kan formentliguden væsentlige ændringer overføres til denforeslåede institutionspædagogiske højskole,idet der dog bør gives større muligheder for,at ansøgere med tilsvarende uddannelser ogarbejdsmæssige forudsætninger kan optages.Samtidig kan man eventuelt indføre visse be-stemmelser med hensyn til optagelsesansøg-ningernes indhold, f. eks. således, at ansøg-ningerne yderligere motiveres og indeholderansøgerens forslag til studieplan.

3.

Uddannelsen til børneforsorgspædagog bli-ver for A- og S-linierne af 4 års varighed,der opdeles i 3 praktikperioder af Vi års va-righed og 4 seminarieperioder, hvoraf deførste 3 er af Vi års varighed, medens densidste varer 1 år.

Den normale fordeling bliver herefter:1. semester =2. semester =3. semester =4. semester =5. semester =6. semester =7. semester =8. semester =

1. seminarieperiode1. praktikperiode2. seminarieperiode2. praktikperiode3. seminarieperiode3. praktikperiode4. seminarieperiode4. seminarieperiode.

Med hensyn til undervisningsstof finderman ikke, at der er grund til at ændre de iuddannelsesbekendtgørelsen givne retnings-linier på væsentlige punkter. Det er sandsyn-ligt, at enkelte af de fag, der for tiden kan til-bydes som valgfri, med fordel kan udgå, me-dens andre, som f. eks. psykiatri og admini-strationsteknik, med fordel kunne optages iplanen. Som helhed er det Samvirkets opfat-telse, at uddannelsesbekendtgørelsens fag-ramme er særdeles rimelig, men at den nu-værende uddannelsestid ikke tillader en til-strækkelig fordybelse i de enkelte fag, idetden korte uddannelsestid ikke giver mulig-hed for at gå ret langt ned under emnetsoverflade, dersom den eksisterende rammeskal udfyldes.

Samvirket vil endvidere finde det særde-les ønskeligt, at speciallæsning blev indført

89

som et obligatorisk led i uddannelsen. Fastereretningslinier for eventuelle specialers arteller omfang skal ikke forsøges angivet, menSamvirket finder, at såvel fordybelse i et af-grænset område inden for uddannelsens ho-vedfag som et mere omfattende emne medsigte på særlige funktioner bør kunne god-kendes som speciale. De udførte specialop-gaver indgår i den samlede bedømmelse afeleven.

Selv om en så betydelig udvidelse af densamlede uddannelsestid som den her foreslå-ede vil medføre en betragtelig udvidelse afantallet af undervisningstimer, er det Sam-virkets opfattelse, at timetallet ikke bør stigeproportionalt med uddannelsestidens for-længelse. Det ugentlige timetal bør nedsæt-tes væsentligt f. eks. til 24 timer i gennem-snit pr. uge i den samlede uddannelsestid.Timetalsreduktionen bør først og fremmestgive eleverne væsentlig mere tid til selvar-bejde og egentlige studier, men kan for semi-nariets lærere tillige med fordel benyttes tilgruppesamtaler eller enkeltmands vejledning.

Aktivitetsfagene vil fortsat være et væ-sentligt led i den samlede uddannelse såvel ipraktik- som seminarieperioclerne. Uddan-nelsen i disse fag bør først og fremmest sigtepå at give børneforsorgspædagogerne et vig-tigt terapeutisk værktøj i hænde og gøredem i stand til at benytte aktiviteter til for-skellige formål (kontaktmiddel, stabilise-ringsmiddel, iagttagelsesmiddel o. s. fr.).Det vil også i denne gren af uddannelsenvære mere betydningsfuldt, at eleven har op-nået en sådan sikkerhed i et mindre antal ak-tiviteter, at han virkelig behersker disse, endat han får et ret overfladisk kendskab til enmangfoldighed af muligheder, ligesom detvil være betydningsfuldt, at specialer, derikke falder under den mere traditionelt be-stemte opfattelse af beskæftigelsesfag, aner-kendes som betydningsfulde aktivitetsmulig-heder, hvilket også forudsætter øget selv-virksomhed på disse områder fra elevernesside.

Med hensyn til praktikperioderne skal detbetones, at deres værdi som integrerede led iuddannelsen står og falder med tilrettelæg-gelsen og samarbejdet mellem seminariumog praktiksteder. Det vil derfor være nød-vendigt, at praktikanttjenesten tilrettelæggessom et detaljeret uddannelsesprogram medstigende sværhedsgrad. Som minimumskrav12

til den praktiske uddannelse kan følgenderetningslinier angives:

Praktikanten skal arbejde sammen med enuddannet social-pædagog.

Ethvert praktikantsted skal have en an-svarlig supervisor, der arbejder nøje sammenmed seminariet.

Supervisorerne skal have regelmæssigesamtaler med praktikanten.

Supervisorer må have det nødvendige teo-retiske og praktiske grundlag til løsning afopgaven.

Samvirket finder ikke anledning til atfremsætte konkret forslag til fordeling af un-dervisningsstoffet på de enkelte semestre,men skal påny betone det betydningsfulde i,at uddannelsen bliver en helhed, således atpraktikperioderne på én gang bygger på denforudgående seminarieperiode og forberedertil den efterfølgende, medens undervisnin-gen i seminarieperioderne både bygger påelevernes indvundne erfaringer og forbere-der til deres kommende opgaver. Det vil ek-sempelvis være naturligt at forvente, at ele-verne efter 2. praktikperiode vil være i standtil at beskrive og vurdere den forudgåendepraktikperiode.

I 3. seminarieperiode (5. semester) vildet være hensigtsmæssigt at vælge og påbe-gynde specialer, der bør afsluttes senest vedudgangen af første halvdel af sidste semina-rieperiode, således at sidste halvår (8. seme-ster) af såvel elever som seminarium kan an-vendes til en afrunding af den samlede ud-dannelse.

4.

Det nuværende fortsættelsesseminariumtænkes udbygget og omdannet til en institu-tionspædagogisk højskole (Danmarks insti-tutionspædagogiske højskole).

Den organiseres i de enkelte semestre somen række studiefag, af hvilke den studerendealt efter nuværende eller kommende arbejds-område og alt efter interesser sammensætteren studieplan, der skal godkendes. Studie-fagene behøver ikke at have samme omfang,når det gælder ugentlige timer, men der skalfastsættes et samlet minimumstal for den en-kelte studerende. Der lægges betydelig vægtpå selvstændige studier. Visse af fagene kanvære forbeholdt enkelte medarbejdergrup-per, andre kan være fælles for alle grupper.

90

Der afsluttes med eksaminer. Fagene, afhvilke der tilbydes 10-15 forskellige kanvære af pædagogisk, psykologisk, medicinsk,pædiatrisk eller administrativ art. Fageneigangsættes i det enkelte semester, hvis dermelder sig mindst 10 studerende til det. Detkan overvejes, om der kan finde samarbejde

sted med andre højere læreanstalter, såledesat fag gennemgået der kan godkendes vedden institutionspædagogiske højskole, lige-som disse andre læreanstalter eventuelt kansende studerende til den institutionspædago-giske højskole for at følge dens undervisningi dens specialfag.

Eksempler på mulige fag ved den institutionspædagogiske højskole.

Der lægges en ramme og udarbejdes en stu-dievejledning for hvert fag. Undervisningeni faget behøver ikke at dække det i dets hel-hed, da der jo lægges vægt på selvstudier.Der arbejdes mere med teoretiske end de an-vendte aspekter af fagene, og arbejdet meddem skal gå så dybt, at de studerende selv-stændigt kan udlægge dem. Nogle af fagenekan tænkes gennemgået på andre højere læ-reanstalter.Forskningsteori inden for adfærdsvidenska-berneForskningsmetodik inden for adfærdsviden-skaberneSocialpædagogikInstitutionspædagogikSocialpsykologi, gruppedynamikUdviklingspsykologiIndlæringspsykologiMotivationspsykologiArbej dspsykologiSvagtbegavedes psykologiSociologiKriminologiBørnepsykiatriUngdomspsykiatriPsykopatologiSocioterapiCaseworkGroupworkAnbringelsesteknikFrigorelsesteknikOpdragelseshistorieUndervisningsmetodikErhvervspædagogikSocialmedicinSocialhygiejneSocialpolitikKulturpolitik

KulturformidlingPersonaleadministrationOrganisationsteknikDriftsøkonomiRegnskabsteknikIndkøbsteknikInstitutionsrammer

5.

Foruden Danmarks institutionspædagogiskehøjskole vil der være brug for en række ef-teruddannelseskurser af kortere varighed.Det vil ofte forekomme, at børneforsorgensmedarbejdere kun en enkelt gang vil få lej-lighed til at frekventere den institutionspæ-dagogiske højskole, men de må, hvis de skalholde sig å jour med deres fags udvikling,med korte mellemrum på kurser, hvor degennem foredrag, gruppearbejde og ska-bende arbejde i beskæftigelsesfågene kanhente nye impulser til deres daglige arbejdepå institutionerne. Efteruddannelseskursernekan gennemføres af de af børneforsorgensseminarier, der måtte have interesser og mu-ligheder derfor, og indgå som et integreretled af disse institutioners arbejde. Den vek-selvirkning mellem institutioner og uddan-nelsessteder, der derved opstår, er af betyde-lig værdi. Alle pædagogiske medarbejdere måpå kursus mindst hvert andet år.

En række andre kurser vil der vise sig atvære behov for, herunder længerevarendekurser for medarbejdere ved pædagogiskenabo-områder, der ønsker at skifte arbejds-område, og kurser for medarbejdere, derkommer ind i børne- og ungdomsforsorgen,fordi institutionerne har brug for deres fag-lige uddannelse, men som ingen pædagogiskuddannelse har.

91

DANSK BARNEPLEJERÅD,Ravnsnæsvej 48, Birkerød.

Bilag 2.

Vedrørende uddannelsen til børneforsorgspædagog af S-linien.

Foranlediget af kendskabet til skoleudval-gets drøftelser vedrørende ændring af ud-dannelsen til børneforsorgspædagog, tilladerDansk Barneplejeråd sig høfligst at fremførefølgende bemærkninger med hensyn til ud-dannelsen på S-linien.

Den nuværende uddannelse.Det er rådets opfattelse, at man bør afskaffe»arbejde i huset« som et optagelseskrite-rium. Begrundelsen herfor er, at dette ar-bejde i sit indhold kan være så forskelligt, atdet skønnes umuligt at anlægge nogensom-helst bedømmelse af den oplæring, derskulle finde sted. Hertil kommer så, at det errådets opfattelse, at aspiranter til uddannel-sen som børneforsorgspædagog på andenmåde har fået eller vil kunne få kendskab tilfamilielivets særlige dynamik, herunderbørns roller i en normalfamilie.

På tilsvarende vis kan rådet anbefale, atden nuværende forpraktik, »uddannelsen«til 1-årig barneplejerske, bør bortfalde. Fore-spørgsler synes at have godtgjort, at ogsådenne oplæring er af så forskelligt indhold,at det kan være uhyre vanskeligt at overse, ihvilket omfang dette år vil kunne indregnesi den samlede uddannelseslængde. Med hen-syn til »uddannelsens« almendannende sigtefinder man, at en sådan mere hensigtsmæs-sigt kunne henlægges til andre af samfundetsuddannelsessystemer, f. eks. højskolerne,forsåvidt man fortsat vil mene, at det måttevære en samfundsopgave at gøre unge eg-nede til at tage vare på egne børn.

Sammenfaldende må ovennævnte to deleaf uddannelsen til børneforsorgspædagogsiges at være direkte hindrende for rekrutte-ring af et klientel af unge - måske ikke deringeste. I denne sammenhæng skal ogsånævnes, at de formentlig vil være en uover-stigelig hindring for tilgang af mandlige an-søgere, hvilket Dansk Barneplejeråd i sigselv mener er ude af takt med den fremad-

skridende udvikling med en ligestilling afkønnene også i uddannelsesmæssig hense-ende.

Rådet: kan helt tilslutte sig de synspunk-ter, der er fremkommet fra forskellig sidemed hensyn til at hæve kravene om ansøger-nes skolemæssige forudsætninger, idet ud-dannelsens teoretiske del byder elever medutilstrækkelig baggrund på for store vanske-ligheder. Midlertidigt burde man kræve real-eksamen som en generel forudsætning, hvor-fra der kun kan dispenseres i særlige til-fælde, hvor en ansøger har vist ekstraordi-nær vilje til at videreuddanne sig efter denalmindelige skolegangs afslutning.

Sammenfattende om optagelseskriterietønsker man at udtale, at arbejde i huset børbortfalde, at forpraktik bør som almindeligregel ligeledes bortfalde med den ventil, atseminarierne i særlige tilfælde skal kunnehenvise ansøgere til at erhverve sig en videnom institutionsarbejde med børn, samt at re-aleksamen bør være det almindelige krav tilforudgående skoleuddannelse.

Om den nuværende uddannelses teoreti-ske del ønsker man at udtale, at den almin-delige opfattelse, at den tid, der er afsat tilindlæring af og fordybelse i det teoretiskestof, er for kort, også deles af Dansk Barne-plejeråd. Dette bliver formentlig ikke min-dre markant, når børneforsorgsseminarier-nes ugentlige timetal til obligatorisk og valg-fri undervisning er betydelig større end in-denfor andre uddannelsesområder på tilsva-rende niveau. Uden at gå ind i detailspørgs-mål med hensyn til uddannelsens indhold vilman gerne gå ind for en betydelig udvidelseaf den tid, der afsættes til den teoretiske un-dervisning.

Det er straks vanskeligere at udtale sig ompraktikperioderne, idet indholdet af dissevelnok afviger betydeligt fra den ene institu-tion til den anden. Generelt set må man velsige, at ikke alle institutioner har personale-mæssige forudsætninger for at give praktik-

92

undervisningen det indhold, der er tilsigtet.Tilkendegivelser fra seminarieelever synes atvise betydelige divergenser. For ikke at endemed en alt for lang samlet uddannelse, måman nok tage to spørgsmål op til vurdering:

Hvordan kan man eventuelt afkorte dennuværende praktik på 4 - 6 måneder, oghvordan kan man effektivisere praktikun-dervisningen, hvilket sidste ikke bliver min-dre aktuelt, forsåvidt denne del af uddannel-sen skal gores kortere.

Det synes at være nødvendigt at fastholdede nuværende 4 praktikformer: vuggestue,spædbørnehjem, børnehave og hospital.Overvejelserne må så i første række gå på,om det er nodvendigt med praktikperioder å6 måneder.

Effektiviteten af praktikperioderne kanformentlig kun sættes op under følgende toforudsætninger: En normering af uddannetpersonale, der sætter institutionerne i standtil at afse tid til undervisningen, samt en ud-dannelse af de praktikvejledere, der har an-svaret for seminarieelevernes oplæring. Idenne forbindelse vil man gerne pege på mu-lighederne for efteruddannelseskurser om-kring disse spørgsmål.

Konkluderende om disse betragtningerkan man altså udtale, at tiden for teoretiskuddannelse bør forlænges, samt at praktik-uddannelsens længde bør overvejes samti-dig med, at man søger at foranledige prak-tikvejlederne uddannet til varetagelse afderes særdeles væsentlige arbejde, der vel ivirkeligheden for praktikvejledernes ved-kommende burde forudsætte tilsvarende fag-lige kvalifikationer med hensyn til praktik-vejledning som for børneforsorgsseminarier-nes medarbejdere indenfor disses fagområdeiøvrigt.

Den eventuelt ændrede uddannelse.Man har med interesse gjort sig bekendt medden uddannelsesskitse, der er fremsendt fraBørneforsorgsseminariernes Samvirke, ved-rørende en fireårig uddannelse til børnefor-sorgspædagog. Man kan i mangt og megethelt tilslutte sig de betragtninger, der herigøres gældende med den bemærkning, atden nuværende uddannelse til børneforsorgs-pædagog af S-linien inklusive forpraktikken(uddannelsen til 1-årig barneplejerske) haren udstrækning på 3 år og 9 måneder, hvor-

til kommer arbejdet i huset. Der er altså sna-rere tale om en effektivisering af den nuvæ-rende uddannelse end om en egentlig forlæn-gelse af uddannelsen. En sådan effektivise-ring vil Dansk Barneplejeråd jfr. det tidli-gere bemærkede hilse med stor tilfredshed.

I denne forbindelse kan man ikke tilbage-holde nogle bemærkninger om den mang-lende effekt, som specialisters - psykologerog psykiatere - skriftlige og mundtlige til-kendegivelser af de tidlige barneårs betyd-ning for den senere udvikling, har haft. Detkan virke, som om ingen rigtig har lagtmærke hertil, langt mindre har taget konse-kvente skridt til en imødekommelse af speci-alisternes erfaringer. Dansk Barneplejerådønsker at benytte denne lejlighed til at pegepå disse synspunkter. Det bør tælle betyde-ligt med, når man tilrettelægger en uddan-nelse, at der i den periode, hvor pågæl-dende personalegruppe skal udøve sit ar-bejde med børnene, er særdeles store påvirk-ningsmuligheder, hvis effekt på et seneretidspunkt kan få afgørende indflydelse påbørnenes muligheder for en harmonisk til-pasning til og udfoldelse i det eksisterendesamfund. Disse betragtninger er bevidstbredt anlagte, men må vel siges at være fun-damentale i alt pædagogisk arbejde, altsåogså med børnene i de mindste aldersgrup-per.

Nu er et tilfredsstillende pædagogisk ar-bejde naturligvis ikke alene afhængigt afpersonalets uddannelse. Bygningsmæssigerammer, personalets antal i relation til bør-negruppen samt andre faktorer må tagesmed ved vurderingen. I denne relation fin-der man imidlertid at måtte pege specielt påde uddannelsesmæssige spørgsmål. Det varmåske anbefalelsesværdige såfremt skoleud-valget ville indkalde nogle specialister,f. eks. psykologer, psykiatere og pædiatere,til at udtale sig om spørgsmålet set fra deresside.

Dansk Barneplejeråd mener, man i alt væ-sentligt kan anvende det uddannelsesforløb,der er nævnt i oplægget fra Børneforsorgsse-minariernes Samvirke. Man er opmærksompå, at der her kun regnes med tre praktikpe-rioder, men det vil sikkert være muligt at til-passe dette til uddannelsen på S-linien, evt.gennem en deling af den ene praktikperiodetil 2 X 3 måneder, eller, såfremt man viltage praktikperiodernes varighed op til over-

93

vejelse gennem indarbejdelse af fire praktik-perioder af kortere varighed end 6 måneder

I forhold til den nuværende uddannelsepå S-linien ønsker man en række ting æn-dret, men disse er omtalt tidligere i forbin-delse med bemærkningerne om den nuvæ-rende uddannelse.

Familiepolitisk sigte.

Det er rådets opfattelse, at arbejdet i vugge-stuer, i højere grad end det nu er tilfældet,må have et familiepolitisk sigte i den for-stand, at personalet må virke støttende forforældrene, i visse tilfælde også ud over,hvad der angår børnene. Dette er ikke frem-ført for at gribe ind overfor andre af sam-fundets hjælpeforanstaltninger, f. eks. fami-lievejledningen. Det er vist imidlertid ui-modsigeligt, at vuggestuernes personale gen-nem børnene har en særlig god kontaktflademed forældrene. Dette kunne med udbyttebenyttes til også på anden måde at vejlededisse. Den nuværende personalenormering,samt for så vidt også den nuværende uddan-nelse, tilgodeser imidlertid ikke dette hen-syn, hvorfor det skal nævnes her.

De fleste forældre, især til de mindstebørn, står ofte tvivlrådige i rollen som op-dragere. Det bør vel også her bemærkes, atsundhedsplejerskevirksomheden ophører,når børn indskrives i vuggestuer. Det er der-for væsentligt, at personalet har tid og mag-ter deres virksomhed med forældrene.

Vuggestuernes arbejdsmæssige forudsætnin-ger.

Personalets uddannelse er, som tidligerenævnt, ikke alfa og omega for et hensigts-mæssigt pædagogisk arbejde. Bygningsmæs-sige rammer og antallet af personalet i rela-tion til børnegruppernes størrelse er ogsåvæsentlige faktorer.

Man har derfor ment at burde gøre noglebemærkninger herom ved denne lejlighed.

I håb om, at disse bemærkninger må blivemodtaget i samme positive ånd, i hvilken deer skrevet, tillader rådet sig at udtale, at manikke mener, at vuggestuernes nuværendebygningsmæssige rammer er de bedst mu-lige. Man er naturligvis opmærksom på, atde planlæggende instanser på dette områdeer undergivet bevillingsmæssige begrænsnin-ger. Alligevel ønsker man at fremhæve, at

man ville anse en institutionstype, opbyggetomkring levegrupper på 4-6 børn i forskel-lig alder mellem et par måneder og tre år,for mere hensigtsmæssig end de nuværendeinstitutioner, hvor man fortrinsvis har et be-tydeligt større antal børn i samme alder sam-let i et rum. Til ovennævnte levegruppeskulle indrettes flere små rum, af hvilkenogle kunne være fælles for flere grupper, derkunne tilfredsstille børnenes behov for akti-vitet på forskellige alderstrin, f. eks. lege-rum, hobbyrum og lignende. Systemet medbørn i forskellige aldre har flere fordele.Man undgår f. eks. at flytte børnene efterstrikte aldersmæssige kriterier, hvorved dehar mulighed for at opretholde kontaktenmed den samme pædagog igennem helederes ophold i vuggestuen, og børnene vilbedre kunne fungere som en levegruppe udfra de forudsætninger, man kender i privatehjem, bl. a. kunne man på den måde undgåat skille søskende. Skønsmæssigt vil derblive 1-2 spædbørn i hver gruppe, men detkan vel forudses, at den moderne familiepo-litik vil give mulighed for mødrene til atblive la^ngere i hjemmet efter fødsler, hvor-ved antallet af de helt små børn i vugge-stuerne må forudses at være dalende.

Til gengæld går rådet ind for, at børneneførst i 3-års alderen flyttes til børnehaver.Forsåvidt personalesituationen i institutio-nerne er nogenlunde stabil, vil den pædagog,der er knyttet til levegruppen, kunne få etgrundigt kendskab til de enkelte børn og tilbørnenes forældre og miljø, hvilket må sigesat være særdeles givende i pasningen af bør-nene og ved kontakten med hjemmene.

Det er rådets opfattelse, at den nuværendeopdeling af børnene i spædgruppe og i grup-per for større børn for en god dels vedkom-mende grunder sig på forestillinger om etab-lering af den bedst mulige hygiejniske stan-dard. Man er naturligvis helt på det renemed, at der må tages hensyn til de hygiejni-ske forhold, hvorunder børnene opholder sigi vuggestuerne, men man anser det på denanden side for væsentligt, at denne side afinstitutionernes arbejde tages op til ny vur-dering. Dette kunne kombineres med bestræ-belser for at knytte en stærkere kontakt mel-lem børn og forældre. F. eks. ville man hilsemed tilfredshed, hvis det i større grad villevære muligt at animere forældrene til atbade børnene i hjemmet. Netop badesituatio-

94

nen indebærer så rige kontaktmuligheder,hvorfor denne del af plejen i videst muligomfang bør overlades til forældrene. Måskekunne man også på anden måde hjælpe for-ældrene med praktiske gøremål, som detimidlertid ved denne lejlighed vil føre forvidt at komme ind på.

I det hele er det rådets opfattelse, at enopdeling af vuggestuerne i levegrupper medbørn i forskellige aldre vil gøre institutio-nerne mindre sterile og omgangen med bør-nene mere lig det, man kender fra famili-erne. Man vil ved en anden lejlighed udtalesig yderligere om indretning af vuggestuer.

Til en levegruppe tænker man sig så knyt-tet én pædagogisk medarbejder samt tilhjælp for denne en »ung pige«. Man er herbetænkelig ved at fastslå, at den »unge pige«nødvendigvis skal være en af de nu kendteforpraktikanter (1-årigt uddannede barne-plejersker), idet man gerne ser, at denne»uddannelsesform« bortfalder jfr. det tidli-gere bemærkede.

Under spørgsmålet om personalenorme-ringen finder man anledning til at nævnemuligheden af, at man indretter dele af insti-tutioner (grupper eller afdelinger) med hen-blik på observation eller behandling af små-børn, der måtte have særligt behov herfor.Man finder det betænkeligt, såfremt manskulle udskille en særlig gruppe institutionertil dette formål, idet disse hurtigt ville få etsærligt renomé (eller rygte). Det vil snarerevære hensigtsmæssigt, at denne forstærkningaf institutionerne skete indenfor disses nor-male rammer, og at børnene blev placeret idisse grupper/afdelinger efter særlig henvis-ning fra f. eks. børneværn, familievejledningeller sundhedsplejerske.

Forskellen fra »normalinstitutionen«skulle således alene ligge i personaleinddæk-ningen.

Formentlig vil man anse disse betragtnin-ger for særdeles afvigende fra det, der nu eralmindeligt. Det er imidlertid Dansk Barne-plejeråds opfattelse, at denne lejlighed, hvorman drøfter personalets uddannelse, måttevære den rigtige til at tage fat på en nyorien-tering omkring arbejdet i vuggestuerne.

Om privat dagpleje.Det kan næppe undgås, at man sammenhol-der de økonomiske konsekvenser af anbrin-

gelse i privat dagpleje med anbringelse ivuggestuer. I forbindelse med de senestedrøftelser i skoleudvalget er det vel endvi-dere sandsynligt, at man direkte vil se fore-lagt tal, der dokumenterer den økonomiskeforskel.

Dansk Barneplejeråd har hidtil været til-bageholdende med at udtale sig om de pri-vate dagplejeordninger, hvilket bl. a. skal sespå baggrund af en erkendelse af, at vugge-stuerne ganske enkelt ikke kan magte efter-spørgslen efter pladser, hvilket formentligikke vil ændre sig synderligt i de nærmesteår - måske årtier.

Efter at dagplejeordningen nu har væretvirksom i et par år, finder man imidlertid idenne forbindelse anledning til at fremførenogle enkelte bemærkninger.

Det har vist sig, at det er uhyre vanskeligteller måske helt uoverkommeligt at føre eteffektivt tilsyn med plejehjemmene. Detmåtte i hvert fald forudsætte et betydeligtstørre personale som tilsynsførende, og deter vel i den forbindelse spørgsmålet, omplejehjemmene ville acceptere en særlighyppig kontrol.

Det synes at have vist sig, at plejehjem-mene først og fremmest interesserer sig forde helt små børn, hvilket formentlig hængersammen med, at det større barns trang - ogkrav - til aktivitet passer dårligt sammenmed en privat boligs indretning. Dette skalogså ses i sammenhæng med, at det fortrins-vis er de »pame« hjem, der godkendes somdagplejehjem. »Pæne« skal her ses i relationtil lejlighedernes beliggenhed, indretning ogudstyr.

I praksis synes det uhyre vanskeligt eller ibedste fald risikabelt for forældrene at givederes mening til kende over for plejehjem-met, ligesom børnene jo qua deres alder ikkehar mulighed for at fremføre deres syn påeventuelle mangler.

Hertil kommer så, at en egentlig familie-støtte formentlig ikke er mulig. I vejled-ningsmæssige øjemed vil mødrene sikkertbedre kunne acceptere de uddannede pæda-goger, og det er vel kun i de færreste til-fælde, at forældre vil drøfte personlige van-skeligheder med eller uden relation til bør-nene med det private plejehjem.

Endelig må det anses for afgørende, at etplejehjems egnethed står og falder med»plejemoderens« evner og kvalifikationer,

95

medens der i en institution finder en afsmit-ning sted fra den ene medarbejder til denanden. Det er vel en kendsgerning, at ikkealle fungerer lige godt. Når der imidlertid erflere ansatte, som i en institution, vil der skeen udjævning i kvalifikationer, således at debedst kvalificerede vil øve indflydelse på deøvrige til gavn for børnene.

Afsluttende skal bemærkes, at Dansk Bar-

neplejeråd gerne så en drøftelse med sko-leudvalget af det her nævnte, inden man læg-ger sig fast på en bestemt linie i uddannelsenaf børneforsorgspædagoger af S-linien, gernesammen med specialister inden for små-børnspajdagogikken. Man vil her gerne påopfordring fremkomme med forslag på even-tuelle deltagere i en sådan drøftelse.

DANSK BARNEPLEJERÅD

96

SKOLEUDVALGET VEDRØRENDEBØRNEFORSORGSSEMINARIERNE

Bilag 3

Børneforsorgspædagogernes beskæftigelsesforhold m. v.

i.

I efteråret 1967 er af Jægerspris børnefor-sorgsseminarium foretaget en undersøgelse»Hvad bliver der af børneforsorgspædago-gerne«. Undersøgelsen omhandler børnefor-sorgspædagoger, der er dimitteret fra semi-narier i årene 1959-1967.

Nedenfor er givet en redegørelse for un-dersøgelsen.

1) Antal uddannede børneforsorgs-pædagoger.

I den nævnte periode er dimitteret ialt 357børneforsorgspædagoger, 207 på den 1-årigeteoretiske uddannelse, 130 på den 2-årigekombinerede teoretisk-praktiske uddannelseog 20 på uddannelsen på småbørnslinien.

a) Af nedenstående oversigt fremgårkønsfordelingen af dimittender inden for deforskellige uddannelseslinier:

Der har ganske vist i de sidste par år væretet stigende antal mandlige ansøgere til dennelinie, og det er oplyst, at 40, svarende til1/3, af ansøgerne til det hold A.2., der skalbegynde 1. september 1968, er mænd. Semi-nariet har dog bemærket, at de mandlige an-søgere i det store og hele synes at være min-dre velkvalificerede end de kvindelige.

b) Om børneforsorgspædagogernes ægte-skabelige stilling er det oplyst, at 50 pct. ergift (77 pct. af mændene og 35 pct. af kvin-derne).

c) Med hensyn til aldersfordelingen er deralene foretaget undersøgelse for så vidtangår dimittender fra sommeren 1967. Deter oplyst, at gennemsnitsalderen for A.2.-linien (22 dimittender) og S.linien (20 di-mittender) er 23 år med stor ensartethed ialderen (et par elever i slutningen af 20'erneog resten i alderen 21-24 år) og 33 år forA.l.linien (13 dimittender) med betydeligspredning fra midten af 20'erne til midten af40'erne. Det høje aldersgennemsnit forA.l.linien skyldes, at seminariet optager deældre ansøgere frem for yngre ansøgere.

2) Afgang fra erhvervet.

„, . „ , , , r , , , Af undersøgelsen fremgår det, at 58 børne-Til tabellen bemærkes, at det første hold f o r s o r g s p æ d a g o g e r , eller 15 pct. af de 357

børneforsorgspædagoger af A.l. limen blev d i m i t t e n d e r > e r u d g å e t af erhvervet, heraf 11dimitteret sommeren 1959 og det første definitivt og 4 pct. midlertidigt,holdpa A 2.1imeni 1961. Af disse holder A f n e d e n s tående oversigt fremgår dender siden dimitteret et om aret, dog dimitte- p r o c e n t v i s e f o r d e i i n g p å uddannelsesretnin-redes 2 hold A.2.ere et enkelt år k ø n af d e ( d e f i n i t i v t midlertidigt)

Under hensyn til, at der pa smabørnsli- af å e n d e børneforsorgspædagoger:men kun er dimitteret et hold, nemlig i som-meren 1967, indgår disse børneforsorgspæ-dagoger ikke i undersøgelsen vedrørendespørgsmålet om förbliven i erhvervet og ef-teruddannelse.

Antallet af mandlige dimittender på A.2.linien synes at antyde, at det er forholdsvisvanskeligt at rekruttere mænd til A.2. linien.

97

Til oversigten bemærkes, at der somnævnt foran i tallene indgår børneforsorgs-pædagoger, der er dimitteret i perioden1959-67. Antallet af udgåede er relativtstørst for pædagoger fra de hold, der er di-mitteret for mange år siden. Til belysning afspørgsmålet er det undersøgt, hvor mangeA.l.ere fra de 4 første årgange, og hvormange fra de 2 første årgange A.2.ere, derer vedvarende udgået af arbejdet. 14 pct. afhold l'erne er vedvarende udgået og 21 pct.af hold 2'erne er vedvarende udgået. Pådette grundlag vil det formentlig være rime-ligt at konkludere, at mindst 4/5 af de di-mitterede børneforsorgspædagoger forbliveren længere årrække, her mindst 4 år, i ar-bejdet. Af 32 udgåede børneforsorgspædago-ger har 22 (alle kvinder) oplyst, at afgangenskyldes indgåelse af ægteskab, 7 at de erutilfredse med arbejdsforholdene, 2 at de vi-dereuddanner sig og 1, at han finder sig ueg-net til arbejdet.

3) Förbliven i erhvervet.

Af undersøgelsen fremgår det, i hvilke stil-linger, i hvilke lønklasser og på hvilke insti-tutionstyper, børneforsorgspædagogerne eransat.

Det bemærkes, at børneforsorgspædago-gerne af S-linien ikke er medtaget i undersø-gelsen. Det kan dog oplyses, at af de 20 ud-dannede var 7 på undersøgelsestidspunktetbeskæftiget som assistenter på spædbørns-hjem og 8 på vuggestuer, 4 var endeligt ud-gået på grund af ægteskab og 1 betragtedesig som midlertidigt udgået af arbejdet.

a) Hvad stillingerne angår, er langt denstørste gruppe de egentlige børneforsorgspæ-dagogstillinger. I dem fungerer 45 pct. afsamtlige uddannede. 13 pct. af samtlige ud-dannede er afdelingsledere, 5 pct. er faglæ-rere og 4 pct. er forstandere. Endvidere ar-bejder 1 eller 2 i følgende stillinger: overlæ-rer, kurator, familievejleder. Andre af de ud-dannede er gået over i andet socialpædago-gisk arbejde, og 8 pct. er assistenter ved dag-institutioner, medens 3 pct. er assistenterved særforsorgsinstitutioner, 1 eller 2 erledere ved daginstitutioner og ved særfor-sorgsinstitutioner, og endelig findes der enlille gruppe, der angiver at have andet social-pædagogisk arbejde.

b) Med hensyn til de pågældendes løn-mæssige placering fremgår det af undersø-gelsen, at 70 pct. er indplaceret i lønklasse-systemet. Opdeler man placeringen i grund-stillinger og avancementsstillinger og lader3.-7. lønklasse høre til førstnævnte kategoriog lønningsklasserne fra og med 10. høre tilsidstnævnte, viser det sig, at 62 pct. er ansati grundstillinger (9 pct. i 3. lønklasse og 53pct. i 7. lønklasse) og 38 pct. i avancements-stillinger (11 pct. i 10. lønklasse, 15 pct. i13. lønklasse, 4 pct. i 14. lønklasse, 4 pct. i15. lønklasse, 2 pct. i 18. lønklasse, 1. pct. i21 lønklasse, knap 1 pct. i 22. lønklasse og 1pct. i 23. lønningsklasse).

En opdeling mellem A.l.ere og A.2.eremed hensyn til lønmæssig placering viser, at51 pct. af de førstnævnte er ansat i stillingeri 10. lønklasse eller derover mod kun 19 pct.af A.2.ere. Det bemærkes herved, at forskel-len er særlig udpræget for så vidt angår dekvindelige børneforsorgspædagoger, idetkun 9 pct. af A.2.ere er ansat i 10. lønklasseeller derover imod 40 pct. af A.Lerne.

Ovenstående tal viser næppe noget omavancementsmulighederne for børneforsorgs-pædagoger af de to uddannelseslinier, menformentlig alene, at A.l.ere i kraft af deresalder og længerevarende tilknytning til bør-neforsorgen har større chance for at opnåansættelse i avancementsstillingerne.

En opdeling på køn i relation til avance-ment viser, at 74 pct. af kvinderne er ansat igrundstillinger imod 46 pct. af mændene.

Denne forskel vil formentlig med tidengive anledning til vanskeligheder, ikkemindst fordi de kvindelige elever somgruppe betragtet møder med bedre forudsæt-ninger end de mandlige og også klarer sigbedre end disse under uddannelsen.

c) Af nedenstående oversigt fremgår, påhvilke institutionstyper dimittenderne er ble-vet ansat.

BørnehjemSkolehjemBehandlingshjemHjem for unge..

Dimittender

38 pct.12 pct.19 pct.31 pct.

Antal normeredestillinger for

børneforsorgs-pædagoger (A)

56 pct.16 pct.8 pct.

20 pct.

Af tabellen fremgår det, at børnehjem-mene ikke har modtaget en andel af dimit-tenderne svarende til antallet af instittitio-

98

ner, medens behandlingshjemmene tilsyne-ladende får flere, end de kan tilkomme.

4) Videreuddannelse.

a) Af de 208 dimittender på A.l.linien har49 (28 mænd og 21 kvinder) og af de 130dimittender på A.2.-linien har 13 (7 mændog 6 kvinder) gennemgået børneforsorgensfortsættelsesseminarium.

Den relative større andel af A.l,holdene,som søger videreuddannelse, skyldes for-mentlig hovedsagelig den aldersmæssige for-skel. A.l.ernes gennemsnitlige alder er væ-sentlig højere end A.2.ernes, og A.2.1inien eren nyere uddannelsesretning end A.l.linien.Dette betyder, at A.2.dimittender gennemgå-ende har for kort anciennitet til optagelse påfortsættelsesseminariet og til opnåelse af vi-kartilskud. På grundlag af en gennemsnitligbedre studieegnethed hos A.2. dimittenderneend hos A.l. dimittenderne må det forven-tes, at der sker en væsenlig ændring i dekommende år.

b) Enkelte elever har søgt videreuddan-nelse på naboområder. Det kan herved næv-nes, at der er ca. 5, der har eller er ved atgennemgå uddannelsen til socialrådgiver,medens 1 elev med realeksamen, grundud-dannelse og uddannelsen på fortsættelsesse-minariet har opnået dispensation fra Univer-sitetet og nu studerer psykologi, og een stu-dent med grunduddannelsen læser psyko-logi.

c) En begrænset videreuddannelse foregårendvidere på kurser.

Omkring halvdelen af dimittenderne haroplyst at have deltaget i et eller flere marts-kurser, medens under 10 pct. har deltaget iNyborgmøder. Hvad angår de egentlige ef-teruddannelseskurser, som foranstaltes af di-rektoratet og af organisationerne, har 16 pct.deltaget i pædagogiske kurser og 10 pct. itekniske kurser. Disse tal vurderes som laveog må give anledning til overvejelser vedrø-rende en intensivering af arbejdet med efter-uddannelsesspørgsmål.

2.

En undersøgelse pr. 1. juli 1968 af beskæfti-gelsesforholdene for 121 børneforsorgspæ-dagoger, der er dimitteret fra Bagsværd bør-neforsorgsseminarium i perioden 1. decem-ber 1966 - 1. juli 1968, har vist følgende:

børnehjem 4ventetidshjem 2spædbørnshjem 21vuggestuer 69børnehaver. 10børnehave/vuggestue, halvdag 1Grønland 4udlandet 4uden arbejde 7

lait. . . 121

9 pct. er således endeligt eller midlertidigtude af arbejde ved børneinstitutioner.

99

Bilag 4.

Analyse af funktioner på børne- og ungdomshjem samt vuggestuer.

(Udarbejdet af ekspeditionssekretær N.]Østergaard-Hansen,direktoratet for børne- og ungdomsforsorgen i december 1969).

I. Vuggestuer og spædbørnshjem.

Uddannelsen til børneforsorgspædagog afsmåbørnslinien - eventuelt med senere over-bygning - sigter på uddannelse af assisten-ter, afdelingsledere og ledere ved vuggestuerog spædbørnehjem, der modtager børn op til3-års alderen.

I den følgende analyse sondres mellemvuggestuer, spædbørnehjem og observations-hjem for spæde børn, således at udgangs-punktet tages i vuggestuerne.

A. Vuggestuer.

1. Formål:

Vuggestuerne virker som daginstitutionerfor børn i alderen op til 3 år, således at deyder børnene omsorg i åbningstiden, mensbørnene tilbringer natten i deres eget hjem.

Foruden at yde børnene omsorg, herundermad, i åbningstiden, er det tillige vuggestu-ernes opgave at medvirke til barnets almeneudvikling; det er i de senere år i stigendegrad erkendt, at alderen op til 3 år er afgø-rende for børnenes psykiske og sproglige ud-vikling, således at en individuel støtte fordet enkelte barn må ydes i større omfangend tidligere forudsat.

Efter de oplysninger, der foreligger fra enenkelt vuggestue, er halvdelen af børnene ien vuggestue børn af enlige mødre, og halv-delen af børnene i denne vuggestue får støtteaf børne- og ungdomsværnene til opholdet ivuggestuen.

Vuggestuerne har således udover funktio-nen over for børnene en vigtig funktion somvejleder af disses forældre.

2. Opbygning:

En opgørelse ved udgangen af marts 1969viser, at der da var i alt 228 vuggestuer medi alt 8.196 pladser (3 år forud: 138 vugge-

stuer med 4.850 pladser). Stigningstakten ioprettelsen af vuggestuer er ret stor; man be-regner, at antallet af vuggestuer og pladser i1975 vil være henholdsvis ca. 440 og godt15.000.

En opgørelse, foretaget pr. 1. juli 1969,viser, at der da var i alt ca. 1200 normeredestillinger, heri medregnet lederstillinger, vedvuggestuer. På basis af en stikprøveundersø-gelse, foretaget i slutningen af 1968, kanman skønne, at ca. 200 af disse stillinger varledige, mens ca. 500 var besat af bårne- ogsygeplejersker uden det supplerende 4 måne-ders kursus.

Dertil kommer forpraktikanter, seminarie-praktikanter, og køkken- og (timelønnet)rengøringspersonale; det er almindeligst, attøjet sendes ud til vask, men enkelte størrevuggestuer kan have en vaskerileder. Derer sjældent ansat heltids- eller deltids-kon-torhjælp; men en stor del af vuggestuerne erkommunale.

En typisk vuggestue har ca. 32 børn, for-delt i grupper efter børnenes alder (10 spæde,10 kravlebørn og 12 børn i legestuen). Veden sådan vuggestue er der normeret 1 lederog yderligere 4 uddannede medarbejdere,hvortil kommer 3 forpraktikanter og 1 prak-tikant fra børneforsorgsseminarierne.

Hertil kommer 1 køkkenleder.

100

3. Funktioner.

a) Direkte kontakt med børnene: Dette ar-bejde, som er vuggestuernes hovedfunktion,omfatter i høj grad omsorgsbetonet arbejde,men tillige som nævnt støtte til barnets per-sonlige, sociale og sproglige udvikling.

I det omsorgsmæssige arbejde indgårhjælp til daglige funktioner: madning medflaske og skemad, vask og renlighed, af- ogpåklædning og middagshvil.

I det omsorgsmæssige arbejde indgår i højgrad en direkte kontakt med barnet, som eraf væsentlig betydning for dets udvikling, ogdet betyder, at der under dette arbejde ogsåmå tales og leges med barnet etc.

Det må bemærkes, at for børn i disse al-dersklasser er spise- og afførings-situatio-nerne af meget stor betydning for børnenesharmoniske udvikling, således som det alle-rede er påpeget af Siegmund Freud.

For i alt fald de lidt større børn kommerhertil beskæftigelsen, som må afpasses efterbørnenes alder og personlige/sociale udvik-ling; beskæftigelsen kan dels ske i tilslutningtil den givne situation, dels i sig selv. I detdirekte arbejde med børnene indgår tilligelægetilsyn etc.

b) Intern kommunikation m. v.: Underhensyn til at vuggestuen foruden at yde om-sorg også skal støtte barnets personlige ud-vikling, er det nødvendigt, at hver enkeltmedarbejder, der har med børnene at gøre,til stadighed er opmærksom på børnenes ad-færd m. v. og til stadighed noterer sine iagt-tagelser, således at barnets udvikling kanfølges på grundlag af en journal.

Dette forudsætter samtidig en stadig kom-munikation mellem medarbejderne. Dennekommunikation foregår for en stor del ufor-melt, f. eks. som samtaler mellem medarbej-dere ved »vagtskifte«, men tillige er medar-bejdermøder blevet et vigtigt led i arbejdet.

Hertil kommer medarbejdernes forbere-delse til deres arbejde.

Da vuggestuerne i væsentligt omfang be-skæftiger unge under uddannelse (forprakti-kanter og praktikanter fra børneforsorgsse-minarierne) spiller arbejdet med indføringaf disse unge i arbejdet og med undervisningen relativt stor rolle.

c) Ekstern kommunikation m. v.: I detteindgår kontakt med børnenes forældre, med

læge o. s. v. og med børne- og ungdoms værnog andre hjælpe-instanser.

For forældrearbejdet kan det nævnes, aten ganske betydelig del af børnene i vugge-stuerne er børn af enlige forsørgere og/ellerfamilier, der støttes af børne- og ungdoms-værnene. Det er derfor væsentligt dels atyde vejledning, til dels af praktisk art, dels atyde støtte med hensyn til familiemæssige ogbeslægtede problemer.

Endvidere medfører den ofte vanskeligefamiliesituation, børnene befinder sig i, kon-takt med børne- og ungdomsværn, herunderfamilievejledningen, samt med andre dagin-stitutioner og børne- og ungdomshjem, derhar forbindelse med barnets søskende etc.

Tillige er det naturligvis nødvendigt, atder holdes forbindelse til læge, tandlæge etc.

d) Praktisk arbejde uden direkte relationtil arbejdet med børnene.

Arbejdet forudsætter en lang række funk-tioner uden direkte kontakt med børnene,selv om overgangen kan være flydende.

Til disse hører vedligeholdelse af ejen-dom, lokaler og evt. have, kontorarbejde,husligt arbejde; særlig må nævnes arbejdet imælkekøkkenet, der er knyttet sammen medspædstuen og udføres af pædagogisk perso-nale.

e) Ledelsesfunktioner: Disse omfatter ko-ordination af de enkelte medarbejderes ar-bejde og af de udadrettede funktioner, le-delse og tilrettelæggelse af interne møder,såvel som af kontakten til forældre, børne-og ungdomsværn og andre institutioner -hertil kommer mere repræsentative funktio-ner.

4. Hvem udfører institutionens funktioner?

a) Det direkte arbejde med børnene udføresdels af de uddannede medarbejdere, dels afforpraktikanter og praktikanter fra seminari-erne; i den nuværende personalesituation vilf. eks. også 1-årigt uddannede barneplejer-sker indgå i dette arbejde.

b) Den interne kommunikation påhvileralle medarbejdere; ledelsen og tilrettelæggel-sen vil påhvile lederen, dennes stedfortræderog eventuelle afdelingsledere.

c) Den eksterne kommunikation herunderforældrearbejdet: Dette arbejde udføres af de

101

medarbejdere, der har med børnene at gøre;forældrearbejdet består ofte i uformelle sam-taler ved børnenes anbringelse og afhent-ning, men kan også få en niere formel karak-ter.

d) Det praktiske arbejde udføres af demedarbejdere, der er antaget til det, menkan også i visse tilfælde påhvile de pædago-giske medarbejdere som led i forberedelsentil det pædagogiske arbejde.

Mælkekøkken varetages af assistentermed bistand af praktikanter/forpraktikan-ter.

Kontorarbejdet må ofte udføres af pæda-gogiske medarbejdere, idet der sjældent erkontorhjælp ved vuggestuerne.

e) Ledelsesfunktionen har tidligere væretstærkt koncentereret om lederen, mens detøvrige personale snarest havde status somhendes medhjælpere; i de senere år er der enstærk tendens til dekoncentrering af leder-funktionen, således at assistenterne i højeregrad har ansvaret for tilrettelæggelsen afderes eget arbejde.

5. Normeringsmæssige aspekter.En personalenormering, der gør det muligtfor vuggestuerne at varetage en pædagogiskfunktion efter de linier, der efter nutidenskrav med rette kan stilles til arbejdet medspæd- og småbørn, må give muligheder forkvalificeret arbejde med mindre børnegrup-per og samtidig kunne muliggøre arbejdemed det enkelte barn, når der er behov der-for.

Endvidere må der være tid for den en-kelte pædagog til forberedelse, deltagelse imøder i institutionen og deltagelse i udadret-tet arbejde i forbindelse med arbejdet medde børn, der hører til den gruppe, hun arbej-der med. Tillige spiller tilrettelæggelsen afuddannelsen, herunder praktikkens omfangen afgørende rolle for forståelse af persona-lebehovet ved vuggestuer og andre institutio-ner for spæde børn.

Efter de oplysninger der foreligger fra for-skellige vuggestuer - forekommer det rigtigtat regne med 3 børnegrupper, således at dertil hver gruppe hører børn i forskellig alder,så kontaktknæk i videst muligt omfang und-gås.

Til hver af disse grupper bør der knyttes 2

faste medarbejdere, således at der kan skeen opdeling af disse grupper i undergrupper,men med fleksibilitet, så der kan være tid tili givet fald at tage sig af enkelte børn.

Hver gruppe bør da lægge beslag på 2gange 60-63, det vil sige 120-126 ugentligetimer, således at der til hver gruppe - ellerdobbeltgruppe - kan være knyttet 4 pædago-giske medarbejdere, så personalekvotientenbliver 2,5 til 3.

Hvorvidt 1 af de 4 medarbejdere i en dob-beltgruppe eventuelt kan være en prakti-kant, eller disse bør gå som overtallige, må inogen grad afhænge af de specielle forhold iinstitutionen; men under hensyn til børnenesbehov for helt faste kontakter forekommerdet nok hensigtsmæssigt, at praktikanterneholdes uden for normeringen.

Ved hver institution bør der være enleder. Såfremt institutionen overgår til enkollegial (kollektiv) ledelsesform, må der påtilsvarende måde være normeringsmæssigdækning for de funktioner, der skal udføresaf ledelsen. Til større institutioner eller tilinstitutioner med særlig mange børn fraproblemfamilier, bør der evt. knyttes en so-cialrådgiver.

Derimod bør f. eks. psykologhjælp kunnetilkaldes, men betales rimeligst pr. ydelse.

En vuggestue med 30-32 børn bør såledesud over lederen have 12 pædagogiske med-arbejdere.

Efter den prognose, der er opstillet, børder til 440 vuggestuer og 15.000 pladservære knyttet 440 ledere og ca. 6.000 andreuddannede medarbejdere.

6. Uddannelsesmæssige aspekter.Efter de foreliggende oplysninger er der vedvuggestuerne i det væsentligste tale om ud-dannelse af børneforsorgspædagoger afsmåbørnslinien.

Men i det omfang, hvor der er knyttetandre særligt fagkyndige medarbejdere tilvuggestuerne, i alt fald på heltidsbasis, villedet være rimeligt at kunne tilbyde disse enindføring i arbejde, og det samme gælderkøkkenledere (hvortil kan henvises til den3-årige køkkenlederuddannelse) og kontor-medarbejdere (der evt. kan henvises til soci-al assistentuddannelsen) .

Børnehavepædagoger, der knyttes tilsmåbørnsstuerne, bør rimeligvis have ad-

102

gang til en indføring i de 2-3 årige børnsproblematik.

For bømeforsorgspædagogerne må uddan-nelsen sigte på, at de systematisk kan arbejdemed både enkelte børn og grupper af børnog tilrettelægge barnets/gruppens dag.

Undervisningen må integrere teoretisk un-dervisning i pædagogik og psykologi medmetodik, således at de teoretiske fag gøres tilredskabsfag.

Arbejdet nødvendiggør, at den pågæl-dende har kendskab til udviklings psyko-logi, psykiske afvigelser og gruppedynamik,således at assistentens teoretiske kundskaberkan omsættes til handling.

Endvidere må assistenten have en sådansikkerhed i arbejdet, at hun kan improvisereen beskæftigelse, der passer til barnets ud-vikling og øjeblikkelige behov.

Af hensyn til såvel den interne som denudadrettede kommunikation må assistentenkunne beherske en daglig terminologi oghave færdighed i såvel samtaleteknik somskriftlige udfærdigelser og tillige en grundig

viden om samfundets hjælpemuligheder,især naturligvis over for børn og familie.

For personale, der er interesseret heri, ogsom eventuelt ønsker ansættelse i avance-mentsstillinger, bør der være mulighed forvidereuddannelse.

Efteruddannelse af alle uddannede børindgå som et naturligt led i uddannelsesyste-met for området.

7. Konklusioner:

Analysen viser, at dels behovet for flere vug-gestuer, dels og navnlig for et mere kvalifice-ret arbejde for småbørn nødvendiggør enmeget betydelig forøgelse af antallet af bør-neforsorgspædagoger af småbørnslinien; til-lige må uddannelsen i højere grad ruste deuddannede pædagoger til et arbejde, der ihøj grad vil være præget af behovet for indi-viduel behandling af småbørn og af kommu-nikation med forældre, kolleger og andre in-stitutioner, og som i høj grad medfører selv-stændigt ansvar.

B. Spædbørnshjem, herunder observationshjem for spæde børn (og mødrehjemmenesspædbørneaf delinger).

1. Formål:

Spædbørnehjemmene virker som døgninsti-tutioner og yder således totalomsorg forbørn op til 3-års-alderen; i visse tilfælde -især ved observationshjemmene for spædebørn - overskrides denne aldersgrænse dog.

Spædbørnehjemmene skal foruden de rentomsorgsmæssige opgaver yde den støtte tilbørnenes almene udvikling, der normaltydes af moderen i barnets første leveår.Dette vil sige, at hjemmene har ansvaretikke blot for barnets fysiske trivsel, menogså for den grundlæggende mentale, socialeog sproglige udvikling i barnets første le-veår.

Efter oplysninger fra et enkelt spædbørne-hjem stammer 15 af de 24 børn, der var an-bragt dér den 15. oktober 1969, fra ufuld-stændige hjem (7 var børn af enlige mødreog 8 andre var børn fra andre brudte hjem).Af oplysningerne fra dette hjem fremgåryderligere, at forældrene til de anbragtebørn i høj grad trænger til støtte. Observa-tionshjemmene har ud over de foran nævnte

formål, således som det fremgår af betegnel-sen, det særlige formål at observere børn; tilat begynde med arbejdede de fleste af dissehjem overvejende med observation for adop-tion, men de har siden måttet påtage sig merebehandlingsmæssige opgaver.

2. Opbygning:

En opgørelse pr. 1. oktober 1969 viser, atder i Danmark da var 37 spædbørnehjem(og spædbørneafdelinger ved korttidsbørne-hjem) med omtrent 960 pladser og 5 obser-vationshjem for spæde børn med ialt 135pladser. I de prognoser, der er foretaget i di-rektoratet, regner man på længere sigt med ialt ca. 900 pladser i hjem for spæde børn; ogman regner med i løbet af forholdsvis korttid at måtte afvikle nogle af de dårligere fun-gerende spædbørnehjem.

Spædbørnehjemmene - observationshjem-mene medregnet - er af ret ensartet stør-relse, idet det typiske børnetal varierer om-kring 25; kun et enkelt spædbørnehjem

103

(under Københavns kommune) er væsent-ligt større, nemlig 62 børn. Pr. 1. april 1969var der ved spædbørnehjem og -afdelingeransat 130 assistenter, 10 afdelingsledere og33 forstandere (idet der er medtaget 4 afde-linger for spæde ved børnehjem).

Herudover er der ansat 37 køkkenledere,ca. 75 husassistenter og derudover timeløn-net hjælp ved husligt arbejde, kontorar-bejde, havearbejde m. v. Ved de fleste hjemer der desuden en nattevagt.

Endvidere er der ca. 200 forpraktikanterog ca. 75 praktikanter fra bømeforsorgsse-minarierne.

Ved observationshjemmene er der norme-ret 20 assistenter, 9 afdelingsledere og 6 le-dere; disse hjem har desuden psykologisk ogpsykiatrisk hjælp, og 3 hjem har hver enhalvtidssocialrådgiver.

Desuden er der 6 køkkenledere og 20 hus-assistenter og desuden deltidshjælp og nat-tevagt, som ved spædbørnehjemmene. End-videre er der ca. 30 praktikanter, dels for-praktikanter, dels praktikanter fra seminari-erne.

En stikprøve, foretaget i slutningen af1968, tyder på, at ca. 20-25 pct. af alle nor-merede stillinger ved de »almindelige«spædbørnehjem var ubesat, mens et tilsva-rende antal var besat af bårne- eller syge-plejersker uden supplerende 4 månederskursus.

Ved observationshjemmene er såvel antal-let af ledige stillinger som antallet af ikkefuldt uddannede medarbejdere væsentligtmindre.

Et typisk spædbørnehjem har ca. 25 børn,og der er her normeret 3 assistenter og 1 for-stander; derudover er der 5-6 forpraktikan-ter og 2-3 seminariepraktikanter.

Ved observationshjemmene er der typisk6 assistenter, 2 afdelingsledere og 1 forstan-der - hertil kommer 5-6 for- og seminarie-praktikanter.

3. Funktioner.

a) Direkte kontakt med barnet: I dette ar-bejde indgår i det hele de samme bestand-dele, som er nævnt under vuggestuerne; dader her er tale om institutioner, der yder to-talomsorg, kommer hertil situationen om-kring barnets nattesøvn, læggen det i seng,

vækken det om morgenen samt hjælp til bør-nene i alle måltider.

Ved observationshjemmene kommer hertilpsykiaterens og psykologens virksomhedmed undersøgelser af børn etc.

b) Intern kommunikation: I endnu højeregrad end ved vuggestuerne er iagttagelse afbørnene af betydning (især naturligvis vedobservationshjemmene); svarende hertil erjournalføringen af særlig stor betydning.

Hertil kommer for observationshjemmenesamvirket mellem flere forskellige personale-grupper, idet der her er ansat psykiater, psy-kolog og ofte socialrådgiver.

Spædbørnehjemmene har i endnu højeregrad end vuggestuerne undervisningsopgaverover for forpraktikanter og seminarieprakti-kanter; visse spædbørnehjem er desudenpraktiksteder for vordende sundhedsplejer-sker.

c) Ekstern kommunikation m. v.: I dettearbejde vil i det hele indgå de samme be-standdele som ved vuggestuerne; men sær-lig ved observationshjemmene kommer her-til kontakt med mødrehjælp, børnepsykiatri-ske afdelinger etc.

d) Praktisk arbejde uden direkte relationtil arbejdet med børnene: Foruden de funkti-oner, der er nævnt under vuggestuerne, harspædbørnehjemmene desuden de funktioner,der følger af deres virksomhed som døgnin-stitutioner, altså f. eks. køb af tøj, kostfor-plejning etc.

e) Ledelsesfunktioner: Disse svarer i dethele - med kvantitative forskelle - til, hvadder er nævnt under vuggestuer.

4. Hvem udfører hjemmets funktioner?

a) Det direkte arbejde med børnene svarer idet hele til, hvad der er nævnt under vugge-stuerne; ved observationshjemmene kommerhertil psykologens og psykiaterens virksom-hed. Endvidere må nattevagten ud over denrene vagtfunktion i givet fald arbejde medbørnene.

b) Den interne kommunikation svarer idet hele til, hvad der er nævnt under vugge-stuerne. Ved observationshjemmene må mansærligt nævne psykiaterens og psykologensarbejde som vejledere.

104

c) Den eksterne kommunikation, herun-der forældrearbejdet svarer ligeledes i dethele til, hvad der er nævnt under vuggestu-erne; hvor der er socialrådgiver, falder den-nes arbejde naturligvis væsentligst på detteområde.

d) Det praktiske arbejde: Herom kan idet hele henvises til, hvad der er nævntunder vuggestuerne; en del af dette arbejde- f. eks. køb af børnetøj m. v. - falder nærdet pædagogiske arbejde.

Som ved vuggestuerne er der forholdsvislidt kontorhjælp.

e) Ledelsesfunktionen: Herom kan henvi-ses til, hvad der er nævnt under vuggestu-erne.

Ved spædbørnehjemmene er der - somved de øvrige børne- og ungdomshjem - entendens til, at delegere ledelsesfunktionen tilafdelingsledere; der er således normeret af-delingsledere ved alle observationshjem forspæde.

5. Normeringsmæssige aspekter.

De grundlæggende synspunkter svarer til,hvad der er nævnt under vuggestuerne; menbørnene i spædbørnehjemmene har et endnustørre behov for nær kontakt med kvalifice-rede medarbejdere, således at man her måarbejde med mindre grupper end ved vugge-stuerne, hertil kommer især ved observati-onshjemmene arbejdet med observation,journalføring, forberedelsestid og konferen-cer.

Ved et spædbørnehjem må man regnemed, at børnenes vågne tid er omkring 84timer om ugen - man bør næppe regne meden fast sovetid, da tendensen bl. a. går i ret-ning af at oprette grupper, der går på tværsaf børnenes alder. Hvis man på samme mådesom ved den typiske vuggestue regner med 3grupper (her med 8 børn i hver), der hvertil stadighed har 2 medarbejdere, skal der ialt dækkes 2 X 84 eller i alt 168 timer ihver gruppe, og hver gruppe skal da have ca.5 faste medarbejdere, hvoraf 1 formentligskal have status som afdelingsleder. Persona-lekvotienten i gruppen bliver da 1,5 til 2;eventuelt kan 1 medarbejder i en sådan dob-beltgruppe være en praktikant, men der kani det hele henvises til, hvad der er nævntunder vuggestuer.

Da der som nævnt i prognosen skal regnesmed 900 hjem for spæde børn, kan manregne med, at der bør normeres ca. 400 assi-stenter og ca. 100 afdelingsledere, hvortilkommer ca. 35 ledere. Med hensyn til even-tuel overgang til kollektiv/kollegial ledelsehenvises til, hvad der er anført under vugge-stuer.

Hertil kommer, at der i alt fald ved speci-alinstitutionerne bør normeres socialrådgi-vere, således at man i det mindste må regnemed 10 socialrådgivere (foruden behovetved mødrehjemmene, hvorom henvises til IIF).

6. Uddannelsesmæssige aspekter.Med hensyn til disse kan der i det hele hen-vises til, hvad der er anført under vugge-stuer.

Det bør dog bemærkes, at specialister(psykologer og psykiatere) bør have en ind-føring i den særlige problematik omkringdøgninstitutioner for spæde børn, og detsamme må gælde for socialrådgivere.

For børneforsorgspædagoger af S-linien,der ansættes ved spædbørnehjem vil kend-skab til samfundets hjælpemidler og til sam-taleteknik være af endnu større betydning,end det gælder for børneforsorgspædagogerved vuggestuer; særlig for de børneforsorgs-pædagoger, der ansættes ved observations-hjemmene for spæde, er desuden viden omudviklingspsykologi og psykiske afvigelseraf betydning.

På samme måde som for vuggestuernegælder, at personale, der er interesseret heri,og som eventuelt ønsker ansættelse i afde-lingsleder- eller forstanderstillinger, børhave adgang til videreuddannelse.

7. Konklusioner.Analysen viser, at skal spædbørnehjemmenekunne yde børn samme udviklingsmulighe-der som et naturligt godt hjem, er en væsent-lig udvidelse af det uddannede personalenødvendig, samtidig med at hjemmene imeget mindre grad end nu må basere deresarbejde på unge under uddannelse. Tilligemå uddannelsen i høj grad tilgodese behovetfor individuel behandling af småbørn og forsamarbejdet mellem spædbørnehjem ogandre institutioner, forældre m. v. samt mel-lem forskellige medarbejdergrupper.

105

Sammenfatning for institutioner for spæde børn.

Formål: Institutionerne virker dels som dag-dels som døgninstitutioner for spæde børnog yder dem dels omsorg, dels støtte i per-sonlig og social udvikling.

De seneste tiårs erfaringer har medført, atman i højere grad har erkendt de tidligereårs betydning i personlighedens udvikling,således at der i stigende grad lægges vægt påden pædagogiske side af sagen.

Opbygning: Der er i Danmark et stigendeantal vuggestuer (en opgørelse i 1969 viser228 institutioner med godt 8.000 pladser ogca. 1.200 uddannede medarbejdere, mensder regnes med 440 institutioner med 15.000pladser i 1975).

Antallet af døgninstitutioner for spædevar i 1969 godt 40 med et samlet belæg påca. 1100 og i alt godt 200 normerede medar-bejdere, men antallet af institutioner ogpladser er faldende.

Hertil kommer hel- og deltidsansatte med-arbejdere ved husligt arbejde m. v. samt for-praktikanter og praktikanter fra seminari-erne; antallet af de sidste kan anslås til1.000-1.200, for- og seminariepraktikantertaget under ét.

Især til visse døgninstitutioner med sær-ligt formål (observationshjem) er der des-uden knyttet deltidsansatte socialrådgivere,psykiatere og psykologer.

Funktioner: Analysen viser, at funktio-nerne kan deles i funktioner uden direktepædagogisk sigte og funktioner med direktepædagogisk sigte.

De sidste funktioner omfatter dels direktebørne-arbejde, dels intern og extern kommu-nikation.

Samtlige medarbejdere deltager i den in-terne kommunikation, der dels er formalise-ret (medarbejdermøder, journalføringo. lign.), dels består i uformel kontakt mel-lem medarbejderne. Der påhviler institutio-nerne for spæde børn et meget stort under-visningsarbejde.

Den eksterne kommunikation omfatterdels kontakt med andre myndigheder oghjælpeinstanser, dels forældrearbejdet; dettearbejde vil i almindelighed påhvile leder, af-14

delingsledere og assistenter, idet der kunsjældent er normeret socialrådgivere.

Det direkte arbejde med børnene, somdels er omsorgsbetonet, dels kommunikati-onsbetonet, udføres i alt overvejende af bør-neforsorgspædagogerne.

Ledelsesfunktionen påhviler forstanderne,men tendensen går mod større medarbejder-indflydelse og delegation af kompetence.

Normeringsmæssige konsekvenser: Det eropgjort, at en normering der tilfredsstillerbørnenes behov for nær kontakt med få, vel-kendte voksne, og som samtidig tager hensyntil behovet for kommunikation, forberedelsem. v. og til den generelle tendens til forkor-tet arbejdstid, vil kræve i alt ca. 7.000 ud-dannede børneforsorgspædagoger.

Herved må bemærkes, at det store antalforpraktikanter i princippet er forudsat af-skaffet, og at vuggestue-kapaciteten er forud-sat fordoblet.

Desuden må man regne med et begrænsetantal normerede socialrådgiverstillinger.

Uddannelsesmæssige konsekvenser: Derer stillet forslag om indføringskurser for deforskellige specialistgrupper, der i øvrigt børhave adgang til efter- og videreuddannelseindenfor deres respektive områder.

Endvidere er der foreslået en uddannelsefor køkkenlederne.

For børneforsorgspædagogernes vedkom-mende er det anført, at uddannelsen skalsætte dem i stand til systematisk at arbejdebåde med enkelte børn og grupper af børnog tilrettelægge barnets/gruppens dag.

Undervisningen bør derfor give børnefor-sorgspædagogen et sådant indblik i psyko-logi, at han/hun kan bruge denne viden ipraksis.

Tillige må børneforsorgspædagogen kunnebeherske beskæftigelse af småbørn.

Det er endvidere nødvendigt, at børnefor-sorgspædagogen behersker samtaleteknik,skriftlige udfærdigelser og har et godt og so-lidt kendskab til samfundsforhold, især fa-miliekundskab i vid forstand.

Det er endvidere nødvendigt, at børnefor-sorgspædagogerne får adgang til efter- og vi-

106

dereuddannelse, der kan være koordineretmed tilsvarende uddannelser på beslægtedefelter.

Det bør nævnes, at arbejdet omkring de

svagest stillede småbørn efter den viden,man nu har om de tidlige års betydning forpersonligheden, kræver en veluddannet ogtilstrækkelig stor medarbejdergruppe.

Konsekvenser med hensyn til seminariekapaciteten.

Såfremt ovenstående normeringsmæssigtholder stik og ligeledes de øvrige prognoser,skal antallet af uddannede børneforsorgspæ-dagoger af S-linien til 1985 øges fra godt800 til op imod 7.000, og den teoretiske ud-dannelse forlænges til 2 år, forudsættes, atden årlige tilgang af pædagoger bliver om-trent 400. Den gennemsnitlige årlige afgang

vil kunne anslås til ca. 10 pct. og vil fra ca.100 stige til godt 600 årlig ved periodensslutning; man kan regne med et middeltal påknap 400. Med en 2-årig teoretisk uddan-nelse skal antallet af seminariepladser modperiodens slutning ligge på omkring 2000.På længere sigt skal den for at opveje denårlige afgang være ca. 1500.

II. Andre borne- og ungdomshjem end spædbørnehjem.

Uddannelsen til børneforsorgspædagog afden almene linie - eventuelt med overbyg-ning af børneforsorgens fortsættelsessemina-

sigter på uddannelse af assistenter,numafdelingsledere og ledere af disse hjem, dermodtager born og unge fra 3-20 års alderen.

I den følgende analyse sondres mellemforskellige hovedtyper af hjem for børn ogunge, således at udgangspunktet tages i ar-bejdet ved »almindelige« børnehjem.

A. Børnehjem.

1. Formål:

Børnehjemmene modtager børn i alderen fra2-3 til 15-16 år (ved udskrivningen op til18-20 år), der anbringes uden for hjemmet,og for hvem anbringelse i privat plejehjemikke viser sig hensigtsmæssigt.

Mens børnehjemmene i tidligere lid over-vejende modtog børn med overvejende for-sørgelsesmæssige problemer, er det nu væ-sentligt pædagogiske problemer, der er årsagtil, at børn anbringes i børnehjem; heraf føl-ger at børnehjemmene udover totalomsorgogså yder børnene en væsentlig pædagogiskstøtte, der kan antage karakter af padago-gisk behandling.

Oplysninger, indhentet fra 3 forskelligebornehjem viser, at børnene er præget afstore hjemlige vanskeligheder, der har givetsig udslag i skole- og adfærdsvanskeligheder.1 af de 3 hjem er stærkt præget af at mod-tage »glemte børn«.

I almindelighed er der ikke skole i børne-hjemmene, således at den helt overvejende

del af børnene i børnehjemmene søger denstedlige skole.

En del børn forbliver i børnehjemmeneunder videregående skolegang og/eller er-hvervsuddannelse op til 18-20 års alderen.

2. Opbygning:Der findes i Danmark godt 130 børnehjemtil kortere eller længere ophold med i alt ca.3.300 børn; af disse børnehjem har 8 med ialt godt 300 børn egen skole.

En del korttidsbørnehjem har spædbørns-afdeling eller arbejder i nær tilknytning tilet spædbørnehjem.

Ud over disse hjem findes 9 ventetidshjemmed godt 200 børn for åndssvage børnunder børneforsorg; i det følgende er derikke taget særligt hensyn til denne gruppe.

Børnehjemmene varierer i størrelse fra11-12 børn til over 60 børn, og antallet afnormerede medarbejdere (lederen medreg-net) fra 3 til 16.

107

Det samlede antal normerede stillinger -lederen medregnet - er ca. 600; men en stik-prøve viser, at ca. 20 pct. af disse stillingerer ubesatte, mens andre ca. 20 pct. er besatteaf medarbejdere uden adækvat uddannelse.

I gennemsnit er børnehjemmene på 25børn; et børnehjem af denne størrelse har etnormeret personale på 3 assistenter og 1 for-stander; men efter den ovennævnte stik-prøve må man regne med, at én af assistent-stillingerne ikke er besat.

Hertil kommer 1 køkkenleder, 3 husassi-stenter, samt deltidsansat rengøringshjælp,gartner og kontorhjælp; desuden er der 1-2forpraktikanter og undertiden praktikanterfra børneforsorgsseminarierne.

Er forstanderen en gift mand, varetagerhans kone oftest ledelsen af husførelsen ogfår et særligt vederlag for dette arbejde.

3. Funktioner:a) Direkte arbejde med børnene: Dette ar-bejde er naturligt børnehjemmenes hoved-funktion, og det omfatter såvel omsorgsmæs-sigt arbejde som pædagogisk arbejde udenomsorgsfunktion, og såvel arbejde med en-kelte børn som arbejde med børnegrupper.

Det omsorgsmæssige arbejde omfatterhjælp til daglige funktioner for børnene:Morgenvækning, hjælp til mindre børns på-klædning og vask, deltagelse i spisning, min-dre børns middagssøvn, hjælp til mindrebørns afklædning og læggen sådanne mindrebørn i seng.

Endvidere indgår der hjælp til og pasningaf syge børn, følgen børn til læge og tand-læge og eventuelt i skole o. s. v., tilrettelæg-gelse af hjemrejse i weekends og på ferie etc.

Alt dette omsorgsmæssige arbejde har na-turligvis en pædagogisk side, og der indgår idet samtaler med enkelte børn både om dedaglige problemer og om barnets særlige for-hold til andre børn i institutionen, til skoleog kammerater, til hjemmet, til forældre —der ofte ikke lever sammen - og til sø-skende. Det omsorgsmæssige arbejde kan påsamme måde danne grundlag for samtalermed grupper af børn.

Særlig vigtig i denne forbindelse er spise-situationen; ikke blot fordi det er vigtigt atlægge grunden til gode spise- og kostvanerunder opholdet i børnehjemmet, men ogsåfordi spisesituationen - som ofte for børn er

stærkt emotionelt ladet - kan give anledningtil dels affektsituationer med anledning ispisningen og deraf følgende indgriben frapædagogens side, dels samtaler om fællesproblemer ud fra den givne situation - i dethele til kontakt mellem pædagogen og engruppe børn.

I det daglige arbejde indgår i det hele densituationsbetingede samtale med enkeltebørn eller grupper af børn; dette er et natur-ligt led i samværet mellem børn og voksne,og selve dette samvær er i det hele grundla-get for et pædagogisk arbejde, selv om der»ikke foregår« noget særligt i dette arbejde.

Beskæftigelsen af børn - enkeltvis ellergruppevis - kan dels foregå i særlige beskæf-tigelseslokaler, hobbyrum eller lignende, ogman kan da arbejde med stoftryk, modelle-ring, metalsløjd o. s. v.; men beskæftigelsenkan også foregå uden for disse særlige loka-ler på grundlag af en improviseret udnyttelseaf en situation i eller ved institutionen.

Som nævnt har det helt overvejende antalaf børnehjemmene ikke egen skole; men envæsentlig del af de børn, der modtages i bør-nehjemmene, har mere eller mindre udpræ-gede skolevanskeligheder, både i form afvanskeligheder ved indlæringen (ringe intel-ligensfunktion, læse- eller talevanskelighederm. v.) og i form af vanskeligheder i skole-miljøet (tilpasning til skolens krav til ordenetc., tilpasning til kammeraterne etc.)

Derfor vil det ofte være nødvendigt, atder gives børnehjemmenes elever mere støttei skolearbejdet end normalt, både som lektie-hjælp i videste forstand og som hjælp til atklare de daglige situationer i skolen - f. eks.ved samtaler om en gruppe børns eller en-kelte børns oplevelser i skolen, både i for-hold til lærere og kammerater.

Særlige vanskeligheder kan nødvendig-gøre, at der ydes læse- eller taleundervisningi børnehjemmet; og i særlige situationer kanhjælp udefra fra særlige sagkyndige (psyko-log, psykiater) være nødvendig i behandlin-gen af enkelte børn.

Endelig er der knyttet læge til hjemmet.b) Intern kommunikation m.v. Da for-

målet med anbringelse af børn i børnehjem idag overvejende er at give det en pædago-gisk støtte, der sætter børnene i stand til atvende tilbage til deres hjemlige miljø, er detnødvendigt, at der lægges en plan for arbej-

108

det med hvert enkelt barn i børnehjemmet.Til dette formål er det nødvendigt, at hver

enkelt medarbejder, der har med børnene atgøre, til stadighed er opmærksom på børne-nes adfærd og kontinuerligt nedfælder sineiagttagelser skriftligt, således at det er muligtat danne sig et billede af barnets udviklingunder opholdet på grundlag af en omhygge-ligt ført journal.

Det er endvidere nødvendigt, at der er enstadig kommunikation mellem de medarbej-dere, der har kontakt med børnene,, for at enpædagogisk plan for det enkelte barn kanlægges - og naturligvis stadig revideres - ogfølges.

Denne kommunikation foregår for en stordel mere eller mindre informelt, f. eks. somsamtaler mellem medarbejdere ved »vagt-skifte«; men i stigende grad er medarbej-dermøder, dels for hele institutionen, delsfor enkelte afdelinger, blevet et integreretled i hjemmenes arbejde.

I forbindelse med den interne kommuni-kation bør antagelig nævnes medarbejdernesforberedelse til deres arbejde, som også kanindgå i institutions- eller afdelingsmøder.

Endvidere kan det bemærkes, at enkeltestørre børnehjem med særligt vanskeligt kli-entel har en rådgivende deltidspsykolog, ogdennes arbejde består da for en væsentlig delaf personale-vejledning.

Endelig modtager visse børnehjem prakti-kanter fra børneforsorgsseminarierne, lige-som unge kan arbejde i børnehjem som for-beredelse til uddannelsen i børneforsorgsse-minarierne; arbejdet med indføring af »for-praktikanter« og praktikanter i arbejdet ogarbejdet med varetagelsen af undervisningenaf seminariepraktikanterne lægger erfarings-mæssigt beslag på forholdsvis meget tid.

c) Ekstern kommunikation m. v. Børne-hjemmets arbejde forudsætter kontakt medde børneværn, der har anbragt de enkeltebørn, da oplysning om barnets udviklingunder opholdet er et nødvendigt led i børne-værnenes arbejde, der bl. a. omfatter fami-lievejledning og muligvis videregående tiltagmed hensyn til den pågældende familie, ogsom ikke kan udføres uden kontakt til detbarn, der er anbragt uden for hjemmet.

I børnehjemmenes arbejde vil endvidereindgå samarbejde med skolen og med andreuddannelses- og erhvervssteder, idet skole-

og erhvervsuddannelse fra børne- og ung-domsforsorgens side er at betragte som led ibehandlingen af de børn, der er anbragtuden for hjemmet.

Særlig vil der være brug for kontakt mel-lem på den ene side børnehjemmet og påden anden side for eks. specialundervisning,revalidering og erhvervsvejledning, idet detofte vil være børnehjemmet der sørger forsine elevers erhvervsmæssige start efter sko-legangens afslutning.

Hertil kommer endelig, at børnehjemmeneaf hensyn til samarbejdet med den stedligebefolkning må holde sig i nær kontakt medegnens eller byens almene liv.

d) Forældrearbejde. Dette arbejde udgøren særlig vigtig del af hjemmenes arbejde,idet hensigten med et barns ophold i et bør-nehjem må være at sætte det i stand til atvende tilbage til barnets »eget« miljø.

Da anbringelsen typisk kan føres tilbagetil forhold i familien, er det nødvendigt, atbarnets familiesituation bearbejdes, hvilketforudsætter en ganske udstrakt kommunika-tion og også et samarbejde med familien ombarnet; den tilbudstanke, der er lagt tilgrund for børne- og ungdomsforsorgsloven,vil netop forudsætte et sådant samarbejde,idet tilbuddet ikke kan virke, hvis foræl-drene afskæres fra indflydelse på deres barn.

Endvidere er det nødvendigt, at samarbej-det fortsætter efter barnets hjemgivelse tilforældrene, idet det arbejde, der er gjort ibørnehjemmet, må følges op i barnets hjem-lige miljø.

e) Praktisk arbejde uden direkte relationtil arbejdet med børnene.

Arbejdet i et børnehjem omfatter enrække funktioner, der ikke direkte har for-bindelse med arbejdet med børnene, selv omovergangen kan være mere flydende, end detkan fremgå af en halv-skematisk fremstillingsom nærværende; mindre vedligeholdelses-arbejder i hus og have kan give grundlag forarbejde med større børn, og på samme mådekan oprydning i værelser eller i hobbyloka-ler foretages af børnene sammen med en(eller flere) voksne.

Vigtigst i så henseende er formentlig bør-nehjemmets køkken, idet dette ofte vil væreet sted, hvor børn søger hen, og hvor de be-skæftiges.

De nævnte funktioner og andre, som vask,

109

fyring etc., er dog i hovedsagen af rent prak-tisk natur og må ses væsentligst i denne be-lysning.

f) Kontorarbejde. Heri vil indgå i førsterække føringen af hjemmets regnskab, vare-tagelse af korrespondance, men også f. eks.renskrivning af journaler og mødereferater.

g) Ledelses-funktioner.Dette arbejde omfatter koordination af de

enkelte medarbejderes arbejde, koordinationaf de udadrettede funktioner, ledelse og til-rettelæggelse af såvel interne møder som for-handlinger med forældre, skole, børne- ogungdomsværn og andre myndigheder/hjæl-peinstanser; hertil kommer mere repræsen-tative funktioner.

4. Hvem udfører hjemmets funktioner?a) Det direkte arbejde med børnene forud-sættes udført af de normerede assistenter ogtil dels afdelingslederne; i den nuværendesituation ved børnehjemmene, hvor et rela-tivt stort antal stillinger enten er ubesatteeller er besatte af medarbejdere uden enadækvat uddannelse, vil arbejdet i nogengrad overgå til andre medarbejdergrupper,herunder »forpraktikanter«; endvidere vilskellet mellem praktiske og pædagogiskemedarbejdere være ret uklart.

b) Den interne kommunikation er et ar-bejde, der skal udføres af alle medarbejdere,der direkte eller indirekte er deltagere i ar-bejdet med børnene; ledelsen og tilrettelæg-gelsen vil påhvile lederen og dennes stedfor-træder og - hvor hjemmet er delt i afdelin-ger — afdelingslederne.

c) Den eksterne kommunikation ogd) for ældrearbejdet:Der er kun undtagelsesvis socialrådgivere

ved børnehjem, således at arbejdet må udfø-res af de medarbejdere, der har med børneneat gøre, hovedsagelig lederen.

Med hensyn til forældrearbejdet er bør-nehjemmene - da lederen og dennes stedfor-træder vanskeligt kan afse tid til længere rej-ser — i høj grad afhængige af samarbejdetmed det stedlige børneværn.

e) Det praktiske arbejde belyses bedst,hvis man skelner mellem husførelsen og detøvrige praktiske arbejde.

For husførelsen gælder, at hvis forstande-

ren er gift, kan hans hustru påtage sig ledel-sen af husførelsen, og hun modtager da etsærligt vederlag; dette arbejde vil da omfattebudgetlægning og regnskab for husholdnin-gen, arbejdet med kostplanen og antagelseaf huslig arbejdskraft.

Der vil desuden ved hjemmet være ansaten køkkenleder og et antal husassistenter;men tendensen går i retning af overvejendeat ansætte timelønnet husligt personale (her-under rengøringspersonale).

For det øvrige praktiske arbejde gælder,at det i hovedsagen udføres af menneskermed løsere tilknytning til hjemmets arbejde(lokale håndværkere, havemand o. s. v.).

Det må dog erindres, at praktisk arbejde igivet fald kan indgå som led i pædagogiskarbejde, og på den anden side at grænsenmellem pædagogisk og praktisk arbejdskraftunder den nuværende mangel på uddannetarbejdskraft vil være mindre klar.

f) Kontorarbejde. Dette arbejde udførestypisk af en deltidsansat kontormedhjælperog en speciel regnskabsfører; men især vedmindre hjem varetager lederen en stor del afdette arbejde.

g) Ledelsesfunktion. Ledelsesfunktionenved børnehjem har i ældre tid været stærktkoncentreret om forstanderen, mens det øv-rige personale blot havde status som med-hjælpere; i de senere år er der imidlertid enstærk tendens til dekoncentrering af leder-funktionen med medarbejder- og elevindfly-delse, samtidig med, at tendensen går i ret-ning af en tydeligere opdeling af de massivehjem i afdelinger, således at afdelingen i sti-gende grad bliver den pædagogiske enhed,og lederfunktioner overføres til afdelingsle-derne.

(Det må bemærkes, at afdelings-opdelingi højere grad er et spørgsmål om delegationaf lederbeføjelser end om indretning afhjemmenes bygninger, selv om gruppe- ogafdelingsarbejdet kan lettes eller vanskelig-gøres ved de bygningsmæssige forhold).

Med hensyn til ledelsen af det huslige ar-bejde henvises til det foran under 4 d) an-førte.

5. Normeringsmæssige aspekter.En personalenormering, der gør det muligtfor børnehjemmet at fremtræde som et til-

110

bud på linie med anden social og pædago-gisk service i sarafundet, må give mulighedfor pædagogisk arbejde med mindre børne-grupper og samtidig kunne byde en sådanfleksibilitet, at der er mulighed for at ar-bejde med det enkelte barn, når der er behovderfor.

Endvidere må der være tid for den en-kelte pædagog til forberedelse og til delta-gelse i interne møder og i alt fald i et vistomfang i udadrettet arbejde, der kan stå inær forbindelse med hans/hendes arbejdemed en børnegruppe eller med et enkeltbarn.

En gruppe vil formentlig hensigtsmæssigstvære omkring 8 børn, selv om enkelte grup-per kan være mindre eller større, alt efterbørnenes behov; også hjemmenes bygnings-mæssige struktur vil her være af betydning.

I den indstilling, direktoratet i december1963 indgav til socialministeriet om ændrin-ger i personalenormeringen ved børne- ogungdomshjemmene, var der indeholdt planerfor arbejdet i et børnehjem baseret på delingi henholdsvis 3 og 2 grupper, således at derarbejdedes med færre børnegrupper dels iskoletiden, dels om aftenen efter de mindrebørns sengetid.

I modellen med 3 børnegrupper var derregnet med i alt 38-39 arbejdstimer pr. dag,i alt altså ca. 270 ugentlige arbejdstimer, ogman regnede med i alt 7 medarbejdere, for-standeren inclusive, til et sådant hjem.

I modellen med 2 børnegrupper regnedesmed i alt ca. 30 arbejdstimer pr. dag, såledesat man regnede med 210 ugentlige arbejdsti-mer og i alt mindst 4 medarbejdere forudenforstanderen.

I disse modeller var der regnet med envågen tid fra kl. 06.45 til kl. 22.00, og det ersandsynligt, at man i alt fald i visse afdelin-ger må regne med aftenarbejde til kl. 23,00.

Den udvikling, der er omtalt foran, i ret-ning af afdelingen som den grundlæggendeenhed i arbejdet ved børne- og ungdoms-hjemmene, vil antagelig føre til et lidt størrebehov for arbejdstimer, og samtidig må manregne med en noget lavere arbejdstid i frem-tiden. Hertil kommer de ændringer, der alle-rede er i udvikling med hensyn til hjemme-nes ledelsesform, som dels forudsætter rigeli-gere kommunikation både mellem medarbej-derne (lederen medregnet) indbyrdes ogmellem medarbejderne og børnene. Samtidig

må børnehjemmene for at kunne virke somet ligeberettiget led i samfundets sociale ser-vice have en stor berøringsflade udadtil.

I en afdeling med 2 børnegrupper - detvil sige 12-18 elever - må man formentligregne med ca. 150 ugentlige arbejdstimer idirekte arbejde med børnene og følgelig meden normering på 5 medarbejdere (1 afde-lingsleder og 4 assistenter); i en afdelingmed kun 1 gruppe må man regne med110-120 ugentlige timer i det direkte ar-bejde, således at personalenormeringen i ensådan afdeling bliver på 1 afdelingsleder og3 assistenter.

Som foran antydet beror afgørelsen om af-delingens størrelse på mange forhold, menen afdeling med 2 grupper synes at give ennoget større fleksibilitet i arbejdet, selv omdet samlede antal mennesker i afdelingen (5medarbejdere og 12-18 børn) måske vilvære vel stort for en familielignende gruppe.

Man må imidlertid i forhold til ovenstå-ende betragtninger tage et vist forbehold forudviklingen inden for børne- og ungdoms-forsorgens struktur; således vil de tanker,der har været fremme om en større ellermindre integration mellem dag- og døgninsti-tutioner også influere på bedømmelsen afpersonalebehovet i døgn-arbejdet.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at nogleaf de bedst arbejdende børnhjem alleredenu har en personalenormering, der nærmersig den ovenfor skitserede.

Hvis man regner med en personalekvoti-ent omkring 3 (d. v. s. 1 normeret medarbej-der for hver ca. 3 børn), betyder dette, atder ved børnehjemmene i alt bør være1.000-1.100 uddannede medarbejdere, og atca. 400 af disse vil have en ledende funktionsom forstandere eller afdelingsledere. Her-ved er ikke taget hensyn til en udvikling iretning af kollektiv/kollegial ledelse, mendenne udvikling skønnes ikke at påvirkepersonalebehovet.

Det bemærkes, at der efter den nugæl-dende normering er ca. 600 normerede med-arbejdere ved børnehjemmene.

Hertil kommer spørgsmålet om normeringaf socialrådgivere.

Antallet af socialrådgivere ved børne-hjemmene er i dag helt lavt, hvad der for envæsentlig del må ses på baggrund af den her-skende mangel på socialrådgivere; behovetfor socialrådgivere vil naturligvis afhænge af

I l l

den form, hvorunder den eksterne forsorgfra børnehjemmene skal udøves, af lokaleservice-instanser (herunder udviklingen af»sociale supermarkeder«), men også af ihvilket omfang man finder det rimeligt atskelne mellem det eksterne og det interne ar-bejde.

Direktoratet har hidtil regnet med, at derbør knyttes socialrådgivere til større børne-hjem som koordinatorer af det udadrettedearbejde, og man vil formentlig - omend løst- kunne opgøre behovet for socialrådgiveretil at være af størrelsesordenen 50 til 100.

6. Uddannelsesmæssige aspekter.

a) Konsulenter. I de tilfælde, hvor der knyt-tes psykiatrisk og psykologisk sagkundskabtil børnehjemmene, har disse en rådgivendefunktion netop på basis af deres faglige ud-dannelse.

Det vil dog være rimeligt, om der kunnegives disse medarbejdere en indføring i bør-neforsorgens problematik og i samarbejdetmed børneforsorgspædagoger.

b) Kontormedarbejdere. Disse medarbej-dere vil ofte være deltidsansatte (med und-tagelse af større børnehjem); men på grundaf de mange særlige opgaver i en institutionsom et børnehjem bør det nok overvejes,hvorvidt der bør gennemføres et indførings-kursus for kontormedarbejdere i børnehjem-mene, i så fald omfattende speciel lovgiv-ning, regler for regnskabsføring m. v.

For heltidsansatte kontormedarbejderekan den påtænkte uddannelse som socialas-sistent give et rimeligt grundlag.

c) Køkkenledere. Der er ikke for tidennogen bestemte uddannelseskrav for køk-kenledere ved børne- og ungdomshjem; mendirektoratet søger at afhjælpe behovet vedkorte kurser i husførelse m. v.

Det vil være rimeligt, om man fremtidigkunne udnytte den 2-årige køkkenlederud-dannelse for lederne af børne- og ungdoms-hjemmenes husholdning, og ved større bør-nehjem forekommer det ikke unaturligt athave mere end én faguddannet medarbejderi det huslige arbejde (som stedfortræder forkøkkenlederen).

Endvidere vil det være af betydning, omder kunne indrettes særlige indføringskurserfor køkkenlederne, dels under hensyn til de

specielle administrative funktioner, dels ogmåske særligt fordi køkkenpersonalet i bety-deligt omfang har kontakt med børnene, ogspisesituationen og maden er af stor emotio-nel betydning for børnene.

d) Socialrådgivere. I det store og hele vilsocialrådgivere blive ansat ved børnehjempå grund af deres uddannelse, der er rettetpå eksternt forsorgsarbejde og ikke mindstforældrearbejde; men området er dog af såspeciel art, at man bør overveje et indfø-ringskursus, ikke mindst af hensyn til samar-bejdet mellem socialrådgivere og pædagoger.

Skulle en socialrådgiver ønske at overgåtil pædagogisk arbejde, vil det være nødven-digt, at den pågældende supplerer sin uddan-nelse især med pædagogisk metodik.

e) Børneforsorgspædagoger. Udannelsentil børneforsorgspædagog må dygtiggøre depågældende til systematisk at varetage arbej-det med børnene i fritids- og levegrupper, så-ledes at de pågældende i samarbejde medderes kolleger og børnene kan tilrettelæggebørnegruppens og det enkelte barns dag.

For børneforsorgspædagogernes vedkom-mende bør der lægges vægt på en undervis-ning, der integrerer den teoretiske undervis-ning i pædagogik/psykologi med metodik,således at pædagogik og psykologi bliverredskabsfag.

Arbejdet som assistent i et børnehjemnødvendiggør, at den pågældende har kend-skab til udviklingspsykologi, psykiske afvi-gelser og gruppedynamik, således at assisten-tens teoretiske kundskaber lader sig omsættetil handling.

Det er endvidere nødvendigt, at assisten-ten har en sådan sikkerhed i arbejdet, athan/hun kan improvisere pædagogisk gi-vende beskæftigelse foruden at have kend-skab til »almindelig« beskæftigelse i hobby-værksted eller lignende.

Af hensyn til den observation, der stedsemå foregå i et børnehjem, der skal samar-bejde med mange instanser og ikke mindstmed forældrene, er det rimeligt at krævefærdighed ikke blot i iagttagelse, men også iden faglige terminologi og problematik ogfærdighed i skriftlige udfærdigelser.

Hertil kommer, at færdighed i samtaletek-nik er nødvendig for en assistent i et børne-hjem; i det hele må der i undervisningenlægges vægt på kommunikation.

112

Foruden i de pædagogiske fag må assi-stenten, der har ansvaret for en gruppebørns daglige liv, have en grundig viden omsamfundets muligheder, om børne- og famili-elovgivning, skolelovgivning og skolens mu-ligheder og det sociale hjælpeapparat.

Desuden må assistenten kunne lære bør-nene rimelige forbrugsvaner.

Da børnehjemmene modtager børn medskolevanskeligheder, og det er assistenterne,der skal støtte børnene i skolearbejdet, erdet rimeligt at kræve, at de har gode skole-kundskaber; det vil næppe være rimeligt atstille krav om bestemt eksamen, men de på-gældende må kunne dokumentere et skoleni-veau, der også kan muliggøre selvstudiumunder og efter uddannelsen.

Det vil være af væsentlig betydning, atder gives tilstrækkelig tid til fordybelse i fa-gene under uddannelsen, f. eks. ved selvstu-dium og arbejde i grupper med specielle pro-blemer.

Tillige er det nødvendigt med en alsidigpraktik, hvor der på praktikstederne børgives undervisning navnlig i relation til desærlige problemer, der arbejdes med i denpågældende institution.

Måske burde man overveje mulighedenfor at knytte en øvelsesinstitution til hvertenkelt seminarium.

Man kunne overveje at koordinere uddan-nelsen til børneforsorgspædagog med uddan-nelserne til f. eks. børnehave- og fritidspæ-dagog; en sådan koordination vil kunne om-fatte store dele af de teoretiske fag, men deter muligt, at især praktiktjenesten vil voldevisse vanskeligheder.

Det må dog bemærkes, at efter direktora-tets praksis anses de 3 grupper for ligestil-lede ved ansættelse i børne- og ungdomsfor-sorgens institutioner.

Koordinationen vil under alle omstændig-heder kunne føres så langt, at pædagoger,der har gennemgået en af de nævnte uddan-nelser, vil kunne gå over til andre med etkortere supplementskursus.

Samme vej — som efter den nuværendeordning er åben for f. eks. diakoner - kunneåbnes for andre grupper inden for dennefagkreds.

Udviklingen inden for det socialpædagogi-ske arbejde nødvendiggør, at der gives ad-gang til regelmæssig efteruddannelse; det vil

være nærliggende at gøre et vist minimum afefteruddannelse obligatorisk.

Efteruddannelsen må rumme en bred vifteaf tilbud, således at den kan give mulighedfor en vis specialisering på felter, der har be-tydning for den pågældendes arbejde, ogsom han/hun har vist interesse for, såledesbør det være et normalt led i en uddannelse,at en medarbejder regelmæssigt gennemgårsærlige kurser i f. eks. beskæftigelse, arbejdemed handicappede eller ajourføringskurserbåde vedrørende pædagogik/psykologi ogsamfundsmæssige fag.

Videreuddannelse kan dels gives som spe-cialuddannelser i tilknytning til grunduddan-nelsen, f. eks. i form af uddannelse til tale-eller læsepædagog, men også som uddy-bende uddannelser inden for feltet, såledesat uddannelsen gennem efter- og videreud-dannelse kan give adgang til uddannelse vedhøjere læreanstalter til kandidat- og licenti-atniveau; sådanne videregående uddannelserbør rimeligvis koordineres med andre social-pædagogiske felters videregående uddannel-ser.

f) Ledere. Ifølge den nugældende praksiser det en forudsætning for ansættelse somforstander for et børnehjem, (men ikke somafdelingsleder), at den pågældende har gen-nemgået børneforsorgens fortsættelsessemi-narium.

Det forekommer naturligt, at den der øn-sker ansættelse i en ledende stilling, forin-den har søgt en videregående uddannelsesærlig med henblik på ledelsesproblemer.

7. Konklusioner.

Selv om det allerede ville betyde en kvali-tetsmæssig forbedring af børnehjemmenesarbejde, om man rådede over uddannet per-sonale svarende til direktoratets indstillingfra 1963, vil dette dog vise sig utilstrække-ligt i det længere løb, ikke mindst fordi be-folkningens krav til tilbuddene fra den of-fentlige sektor naturligt skærpes; en integra-tion med andre hjælpeinstanser vil forud-sætte et personale, der uddannelsesmæssigtstår på et højt niveau, og som både i sin ud-dannelse og i sit arbejde har mulighed forbåde faglig fordybelse og for rekreativ be-skæftigelse.

Det vil tillige være et naturligt krav, om

113

uddannelsen til børneforsorgspædagog i vi-dest muligt omfang koordineres med det øv-rige uddannelsessystem, således at en dygtigog interesseret medarbejder ikke hæmmesved at være uddannet inden for dette relativtbegrænsede område.

Ikke mindst må den i almindelighed sti-gende uddannelsesstandard føre til en væ-sentlig udvidelse af efteruddannelsestilbu-det, og det må overvejes, om ikke et vist målaf efteruddannelse må være obligatorisk.

Der stilles i det foregående forslag om envæsentlig forøgelse af personalenormeringenved børnehjemmene; denne udvidelse hæn-ger sammen med erfaringer, der er gjort ved

de bedst arbejdende børnehjem, men udvi-delsen kræver naturligvis planlægning, ogdet er påkrævet at tilrettelægge en etapevisudbygning, således at forsorgen kan få lejlig-hed til at gøre sine erfaringer, eventuelt gen-nem forsøgsinstitutioner.

Også på uddannelsesfeltet antydes væsent-lige ændringer; og også her er det nødven-digt at gennemføre overgangsordninger iform af supplerende kurser for de nu uddan-nede medarbejdere, særlige regler om prak-tiktjeneste for medarbejdere, der gennemnogle år har gjort tjeneste ved børnehjem forat kunne gennemgå den etårige uddannelseetc.

B. Skolehjem.

1. Formål:

Skolehjemmene modtager børn i skolealde-ren - det vil sige fra 6-7 til 15-16 år (vedudskrivningen op til 18-20 år), der anbrin-ges uden for hjemmet på grund af skolevan-skeligheder eller andre adfærdsvanskelighe-der, og som på grund af deres skolemæssigevanskeligheder ikke - i alt fald ikke vedmodtagelsen - kan undervises i folkeskolen.

Skolehjemmene er døgninstitutioner, deryder eleverne total-omsorg, men har derudo-ver til formål at yde eleverne pædagogiskstøtte og behandling; denne ydes foruden ifritid og i levegrupper tillige igennem hjem-menes undervisning.

En del elever følger dog undervisning ilokal skole.

Til adskillige skolehjem er der knyttetpensionsafdelinger for elever, der entensøger skole uden for hjemmet eller er i ar-bejde eller under erhvervsmæssig uddan-nelse.

Et enkelt skolehjem - Godhavn - har lær-lingeskole i flere fag.

2. Opbygning:

Der findes i Danmark ca. 40 skolehjem medca. 1200 elever indrettet særligt til at mod-tage elever med svag intelligens-funktion.

Der er for tiden et betydeligt pres på sko-lehjemmene, og antallet af pladser må forø-ges væsentligt i de nærmeste år, for at beho-vet kan opfyldes.

Omtrent halvdelen af skolehjemmenemodtager kun drenge, mens nogle få kunmodtager piger, og de resterende bådedrenge og piger.

Visse skolehjem, især for normalt bega-vede, er særligt indrettet til at modtage ele-ver i alderen svarende til folkeskolens æld-ste klasser (fra 12-14 til 16 år). Den gen-nemsnitlige normering ved skolehjemmeneer 4 assistenter, 1-2 afdelingsledere, 1 faglæ-rer, 3 lærere, 1 overlærer (stedfortræder forforstanderen) og 1 forstander. Ved ca. halv-delen af hjemmene er der normeret social-rådgiver. Det skal herved bemærkes, at sko-lehjemmene i gennemsnit har ca. 30 elever.

Til det normerede personale kommer køk-kenleder, anden huslig og praktisk med-hjælp samt kontorhjælp.

Derudover er det sædvanligt, at skole-hjemmene har seminarieelever i praktik.

Der er ofte psykiatrisk og/eller psykolo-gisk sagkundskab knyttet til hjemmet.

Er forstanderen en gift mand, varetagerhans kone ofte ledelsen af husførelsen ogmodtager for dette arbejde et særligt veder-lag.

Skolehjemmene varierer fra 20 til 70 ele-ver. I alt er der normeret ca. 200 stillingerberegnet for børneforsorgspædagoger, ca.200 underviserstillinger, ca. 15 socialrådgi-verstillinger og ca. 40 forstanderstillinger.Mens der ikke er synderlig ledighed i under-viserstillingerne, kan man regne med, at ca.30-40 stillinger beregnet for børneforsorgs-pædagoger er ledige, og at et lignende antal

114

er besat med medarbejdere uden adækvatuddannelse. Endvidere er der rekrutte-ringsvanskeligheder med hensyn til social-rådgiverstillingerne. - Udover det norme-rede personale er der ved skolehjemmene ca.30 medhjælpere i have og landbrug, ca. 200heltidsmedarbejdere i husholdningen (her-under rengøringen), ca. 10 heltidsansattekontorfunktionærer og 3 nattevagter. Der erendvidere ca. 30 forpraktikanter og et antalpraktikanter fra børneforsorgsseminarierne.Desuden er der et antal deltidsansattemedhjælpere ved husligt arbejde og kontor-arbejde.

3. Funktioner.

a) Direkte arbejde med børnene. 'Dette ar-bejde adskiller sig fra arbejdet ved børne-hjemmene derved, at eleverne er ældre ogoftere pubertetsprægede, og at behandling afadfærdsvanskeligheder, herunder skolevan-skeligheder, spiller en mere fremtrædenderolle. Således vil skole-støtten til elevernespille en større rolle også uden for skoleti-den, og samtaler, beskæftigelsesformer m. v.må i nogen grad tage en anden form.

Den væsentligste forskel på børnehjem ogskolehjem bliver imidlertid, at skoleunder-visningen ved skolehjemmene er et led iselve institutionens arbejde.

Skoleundervisningen skal ifølge børne- ogungdomsforsorgsloven stå mål med, hvadder ydes i folkeskolen; men som følge af deskolemæssige vanskeligheder, der er anled-ning til anbringelsen, kan undervisningenikke lægges i rammer som i normalskolen; istedet for klasser må man arbejde med småhold i deletimer og om gørligt enetimer; ar-bejdet må i meget høj grad sigte på at moti-vere eleverne til at bruge det tilbud, skolenkan give. Hertil kommer de forskelle fra fol-keskolen, som følger af den langt mindreenhed, og de deraf følgende færre undervis-ningsfaciliteter.

I det direkte arbejde vil i højere gradindgå dels socialrådgiverens samtaler medeleverne til brug ved forældrearbejdet ellerved løsningen af elevernes samfundsmæssigeproblemer, dels den støtte, der i særlige til-fælde ydes af psykiater og af psykolog.

b) Intern kommunikation: Den internekommunikation ved skolehjemmene svarer

for en del til børnehjemmene; men ud overden kommunikation, der finder sted vedbørnehjemmene, indgår lærermøder og læ-rernes mere uformelle kommunikation i sko-lehjemmenes arbejde, og hertil kommer denkommunikation der finder sted mellem deforskellige arbejdsled (børneforsorgspæda-goger - socialrådgiver - lærere). Da der ihøjere grad er tale om behandling, må såvelobservation som kommunikation spille ennoget større rolle ved skolehjem end ved bør-nehjem.

c) Ekstern kommunikation: I den eks-terne kommunikation ved skolehjemmeneindgår i det hele de samme elementer somved børnehjemmene; en del af den eksternekommunikation (børnehjem-skole) vil indgåsom led i den interne kommunikation vedskolehjemmet, men i øvrigt vil der være kon-takt til de samme instanser som fra børne-hjemmene, og f. eks. kontakt til psykiatriskeafdelinger, hvor elever har været indlagt, vilspille en større rolle.

Det erhvervsforberedende arbejde vil lige-ledes indtage en større plads på grund af ele-vernes højere alder og større afvigelser.

d) Forældrearbejdet vil kun adskille sigfra det tilsvarende arbejde ved børnehjem-mene ved de større krav der stilles på grundaf elevernes større vanskeligheder; det måimidlertid ikke glemmes, at der er tale omældre elever, der i mange tilfælde ikke ud-skrives til hjemmet, men til eget logi eventu-elt med støtte fra institutionen.

Som ved børnehjemmene, men antagelig ihøjere grad, vil arbejdet med eleverne fort-sætte, efter at de har forladt institutionen(efterværn).

e) Praktisk arbejde uden direkte relationtil arbejdet med børnene: Arbejdet vil i dethele ikke adskille sig væsentligt fra det til-svarende arbejde ved børnehjemmene, menskolehjemmene råder ofte over et betydeligtstørre areal, således at havearbejde o. s. v.spiller en større rolle.

Arbejdet i køkkenet vil muligvis være afmindre betydning i pædagogisk henseende,fordi det klientel, der modtages i skolehjem-mene, gerne er ældre end gennemsnittet afbørn i børnehjem.

f) Kontorarbejde: Dette arbejde vil oftestfå større omfang end ved børnehjemmene,

115

på grund af de større enheder (med størrepersonale og større intern og ekstern kom-munikation) og på grund af de fastere reglerfor budget og regnskab (idet skolehjemmenemodtager underskudsdækning).

g) Ledelsesfunktioner: Til de funktioner,der er nævnt under børnehjemmene, kom-mer ved skolehjemmene tilrettelæggelse afskolens arbejde og af samarbejdet mellemskole, bogrupper, fritidsarbejde og social-rådgiverfunktionen .

4. Hvem udfører hjemmets funktioner?

a) Det direkte arbejde med børnene: Dettespørgsmål belyses lettest, hvis man sondrermellem skolearbejdet og det øvrige direktearbejde med børnene.

Skolearbejdet varetages af hjemmets læ-rere samt for visse fags vedkommende(formning, idræt, værkstedsundervisningetc.) af faglærere; desuden kan børnefor-sorgspædagoger (assistenter og eventuelt af-delingsledere) eller socialrådgiveren haveenkelte undervisningstimer.

I det øvrige arbejde med børnene forud-sættes som ved børnehjemmene de norme-rede assistenter og til dels afdelingslederneat deltage; på samme måde som ved børne-hjemmene er et antal stillinger ikke besatteeller besatte med medarbejdere uden adæ-kvat uddannelse, hvilket medfører, at andremedarbejdergrupper drages ind i dette ar-bejde.

Endvidere er det sædvane, at hjemmetslærere har et vist antal timer med børneneuden for skoletiden; men da det er foreskre-vet, at lærerne mindst skal læse 24 undervis-ningstimer, og arbejdstiden gennem de se-nere år er nedsat betydeligt, er dette arbejdei aftagende. Lærerne har f. eks. kunnet del-tage i fritidsarbejdet ved at gå ind i fritidsbe-skæftigelsen i områder, de havde særlig in-teresse for.

Desuden har det været sædvane, at læ-rerne er indgået i lørdags-søndagsturnus.

b) Den interne kommunikation: Dette ar-bejde omfatter foruden det arbejde, der ernævnt under børnehjemmene, lærermødersamt i det hele kommunikationen mellem læ-rerne indbyrdes og mellem de forskelligegrene (skole, bogruppe/beskæftigelse, eks-ternt arbejde).

Som ved børnehjemmene påhviler ledel-sen og tilrettelæggelsen forstanderen og af-delingslederne, men tillige indgår her over-læreren som den, der kan have ansvaret fortilrettelæggelsen af skolearbejdet.

c) Den eksterne kommunikation og

d) i or ældrearbejdet: Ved de skolehjem,hvor der ikke er normeret socialrådgiver, erforholdet som ved børnehjemmene; er dernormeret en socialrådgiver, vil arbejdet på-hvile socialrådgiveren under direkte ansvarover for lederen - dog kan også i disse til-fælde lærere (og især overlæreren) og bør-neforsorgspædagoger (især afdelingsle-derne) blive inddraget i den del af forældre-arbejdet, der har direkte tilknytning til deresarbejde.

e) Det praktiske arbejde: Herom kan deri det hele henvises til, hvad der er nævntunder børnehjemmene; jfr. dog de modifika-tioner, der er nævnt under 3 e).

f) Kontorarbejde: Der er på grund af denofte noget større enhed og det noget mereomfattende arbejde (jfr. foran under 3 f) of-tere ansat en heltids-regnskabsfører og even-tuel anden kontorhjælp (undertiden tilligekontorelever).

g) Ledelsesfunktioner: For dette arbejdekan for en del henvises til børnehjemmene.Det må imidlertid bemærkes, at ledelsen afhjemmets undervisning i reglen vil være hen-lagt til overlæreren, der i nogle tilfælde til-lige varetager funktionen som »personale-chef«, foruden at det er overlæreren, derfungerer som leder under forstanderensfravær.

Endvidere er det socialrådgiveren, der ko-ordinerer det eksterne forsorgsarbejde, her-under forældre- og efterværnsarbejde.

5. Normeringsmæssige aspekter.

En personalenormering må opfylde desamme krav, der er nævnt under børnehjem-mene, hvortil kommer de krav, der stilles tilen skole-enhed der udover at meddele kund-skaber tillige skal virke som led i en almenpædagogisk behandling og som led i behand-lingen af skolevanskeligheder.

I direktoratets indstilling af december1963 til socialministeriet indgik en modelfor et skolehjem med 30 elever, delt i 3 grup-

116

per å 10 børn; og direktoratet regnede pådette grundlag med følgende normeringsplanfor et skolehjem med 30 elever (der svarertil skolehjemmenes gennemsnit, jfr. foranunder 2):

4 assistenter,1 socialrådgiver,4 lærere,1 viceforstander (overlærer),1 forstander.

Som det fremgår af det under 2 anførte,er denne plan i det hele opfyldt for gennem-snitsskolehjem, men der er dog kun norme-ret socialrådgivere ved knap halvdelen afskolehjemmene.

Hertil kommer, at planen i indstillingen af1963 i nogen grad var præget af økonomiskehensyn (gruppestørrelsen), samtidig med atman for fremtiden må regne med en nogetlavere arbejdstid ikke mindst for lærernesvedkommende, og arbejdet i det hele stillerstørre krav, end man tog hensyn til i 1963.

Hvis man ved bedømmelsen af behovetfor børneforsorgspædagoguddannet perso-nale regner med en vågen tid fra kl. 06.45 tilkl. 23.00, således at der er 2 grupper i hveraf 2 afdelinger, men kun 1 medarbejder tilrådighed pr. afdeling i skoletiden (mandag-fredag fra kl. 08 til kl. 13), skal der i altdækkes 140-150 timer i hver afdeling framandag til fredag. Hertil kommer lørdage ogsøndage, således at der skal dækkes L75—185timer i hver afdeling. I en afdeling med 2grupper (12-16 elever) bør der derfor nor-meres i alt fald 1 afdelingsleder og 4 assi-stenter; der skal således regnes med 1 børne-forsorgsuddannet medarbejder for hver ca. 3elever i et skolehjem.

For skolens vedkommende må man regnemed at arbejde i små grupper, da elevernenetop ikke har vist sig i stand til at arbejde iegentlige klasser; hertil kommer et behov forarbejde med enetimer og måske med opde-ling i hold på 2-3 elever i visse fag, især ihovedfagene.

Regner man med et behov på 4 skoletimerfor hver elev i institutionen (idet der er tagethensyn til, at enkelte elever kan undervisesuden for hjemmet), kan man regne med etbehov på i alt ca. 120 undervisningstimerugentlig.

Med den udvikling, der kan påregnes medhensyn til lærernes arbejdstid i folkeskolen,

vil det være nødvendigt at regne med 1 le-dende lærer (nuværende stillingsbetegnelseroverlærer) og 5 lærere, altså 1 lærer forhver ca. 5 elever.

Hertil kommer, at udviklingen viser, atder i det mindste må regnes med 1 normeretsocialrådgiverstilling.

Endelig vil det ved visse skolehjem værenødvendigt med en normeret heltidspsykolog- dette vil antagelig kun blive tilfældet vedde allerstørste skolehjem og ved de skole-hjem, der modtager det mest behandlings-krævende klientel.

Hvis man på noget længere sigt regnermed et behov på ca. 1.500 skolehjemsplad-ser, hvoraf ca. 900 for normalt begavede,kan man påregne et samlet behov for ca. 500børneforsorgspædagoger (hvoraf ca. 100 af-delingsledere), ca. 300 læreruddannede,50-100 socialrådgivere og 10-20 psykologer(heltidsansatte).

Hertil kommer ca. 50 institutionsledere(forstandere), der efter den nuværendepraksis vil have grunduddannelse som læ-rere.

Går man over til kollektiv/kollegial le-delse, vil denne ændring ikke påvirke perso-nalebehovet, idet de pågældende funktionerunder alle omstændigheder udføres.

Det bemærkes, at der efter den nugæl-dende normering er ca. 200 stillinger bereg-net for børneforsorgspædagoger, ca. 200 un-derviserstillinger, ca. 15 socialrådgiverstillin-ger og ca. 40 institutionslederstillinger vedde ca. 40 skolehjem.

6. Uddannelsesmæssige aspekter.For de under børnehjemmene nævnte grup-per a)-e) kan i det hele henvises til det dernævnte.

For børneforsorgspædagogerne må derdog lægges vægt på dels de behandlingsmæs-sige sider af pædagogikken og på forståelsenaf skolesituationen, dels på samarbejdet medpersonalegrupper med anden uddannelse;noget tilsvarende vil antagelig gælde social-rådgiverne.

Til de nævnte grupper kommer som en nygruppe:

f) Lærere. Det har gennem de senere årværet erkendt, at lærere ved skolehjem børhave en speciel forberedelse til denne op-

117

gave, og det har hidtil været løst ved at gørebørneforsorgens fortsættelsesseminariumobligatorisk - enkelte lærere har dog medtilsvarende støtte gennemgået tilsvarende ud-dannelse på Danmarks Lærerhøjskole.

Det vil stadig være nødvendigt at byde læ-rerne såvel efter- som videreuddannelse, ogher bør man antagelig overveje en nærmerekoordination med folkeskolens efter- og vi-dereuddannelse især inden for undervisningaf adfærdsvanskelige m. v.

For lærere, der ønsker at avancere til le-derstillinger, må stilles krav om, at de gen-nemgår kurser med sådant sigte på linie medbørneforsorgspædagoger m. v.

7. Konklusioner.

Udover hvad der er nævnt for børnehjem-mene, fremgår af ovenstående, at der er etstort behov for børneforsorgspædagoger ved

skolehjemmene, ligesom det antageligt vilvære nødvendigt at øge antallet af socialråd-givere betydeligt.

Med hensyn til uddannelsen gælder, atder viser sig et behov for træning i kommu-nikation mellem forskellige faggrupper og ierkendelse af helhedssituationen skole-fritid/bogruppe - hjemligt miljø, såledesvil indføringskurser for lærere og for social-rådgivere sikkert vise sig værdifulde.

Endvidere vil efteruddannelse og vide-reuddannelse vise sig nødvendigt i væsent-ligt videre omfang, end der nu er mulighedfor. Endelig vil problemer omkring samar-bejdet gøre det nødvendigt, at børneforsorgs-pædagoggruppens status ikke forringes iforhold til de expanderende lærer- og social-rådgiveruddannelser, da man i modsat faldkan vente en uhensigtsmæssig lagdeling i in-stitutionerne.

C. Behandlingshjem for børn.

1. Formål:

Behandlingshjemmene modtager børn i detstore og hele i skolealderen, dog kun op tilca. 12 års alderen, der i særlig grad trængertil indgående pædagogisk-psykologisk be-handling. De børn, der anbringes i behand-lingshjem, visiteres i reglen dertil gennembørnepsykiatriske afdelinger eller rådgiv-ningscentre. Behandlingshjemmene er døgn-institutioner, der yder eleverne total-omsorgud over den pædagogisk-psykologiske be-handling; denne behandling ydes i fritidog levegrupper, gennem hjemmenes under-visning og gennem psykoterapi.

Derudover yder behandlingshjemmenestøtte til børnenes familier under og efter op-holdet. Et behandlingshjem, Nebs Mølle-gård, har en efterbehandlingsafdeling i dennærmeste større by (Roskilde), og andre be-handlingshjem planlægger tilsvarende afde-linger.

2. Opbygning:

Der findes i Danmark 12 behandlingshjemfor børn med ca. 300 elever; et par af dissetænkes dog med den videre udbygning over-ført til andet formål.

Behandlingshjemmene er i nogen gradspecialiseret, således at visse hjem modtagerbørn med tidlige karakterskader, andre hjemmodtager psykotiske og grænsepsykotiskebørn, og atter andre børn med overvejendeneurotisk udvikling.

Der er for tiden et meget stærkt pres påbehandlingshjemmene, og antallet af pladsermå forøges stærkt i de kommende år, for atbehovet kan opfyldes.

Til en behandlingshjems-afdeling for 10børn regnes i almindelighed med 3 assisten-ter og 1 afdelingsleder, således at der til etbehandlingshjem med 20 børn vil være nor-meret 6 assistenter og 2 afdelingsledere, ogtil et behandlingshjem med 30 børn vil værenormeret 9 assistenter og 3 afdelingsledere.

Der er endvidere ved hjemmenes skolernormeret gennemsnitlig 1 lærer pr. 5 børn -normalt er der ved et behandlingshjem med20 børn 3 lærere og 1 overlærer. Der er nor-malt knyttet 1 socialrådgiver og 1 psykologtil hvert behandlingshjem, men nogle be-handlingshjem har dog mere end 1 socialrå-giver og 1 psykolog.

I det hele findes adskillige afvigelser frade ovennævnte normer.

Til det normerede personale kommer køk-kenleder, anden huslig og praktisk hjælp

118

samt kontorhjælp; hertil kommer hjemmetslæge.

Der er knyttet psykiatrisk sagkundskab tilalle behandlingshjem.

Er forstanderen en gift mand, kan hanskone varetage ledelsen af husførelsen ogmodtager et særligt vederlag for dette ar-bejde; på samme måde kan afdelingsleder-nes koner varetage en lignende funktion i deenkelte afdelinger og få vederlag derfor.

Ved behandlingshjemmene er der norme-ret ca. 120 stillinger for børneforsorgspæda-goger, ca. 50 underviserstillinger, 12 psyko-logstillinger og 12 forstanderstillinger.

Derudover er der ansat godt 50 heltids- oget antal deltidsansatte medhjælpere ved hus-holdningen (herunder vask og rengøring),godt 10 medarbejdere ved andet praktisk ar-bejde, 14 heltids- og et antal deltidsansattekontorfunktionærer.

Der ydes honorar til 6 forstanderhustruerog 17 afdelingslederhustruer.

Endelig er der 70 forpraktikanter, medensantallet af seminariepraktikanter ikke harkunnet opgøres på årsbasis.

Der er ingen større ledighed i de norme-rede stillinger.

3. Funktioner.

a) Direkte arbejde med børnene: Dette er-bejde adskiller sig fra arbejdet ved børne-hjemmene derved, at børnene er præget afstore personlige og adfærdsmæssige vanske-ligheder, således at den individuelle behand-ling indgår som et afgørende led i behandlin-gen ved siden af arbejdet i levegruppen og ibeskæftigelsesarbejdet.

Ud over den egentlige terapi, der udøvesaf psykologer, vil samtaler med enkelte børneller med helt små grupper i det daglige ar-bejde være af betydning.

Hertil kommer på samme måde som vedskolehjemmene, at skoleundervisningen er etled i behandlingshjemmenes arbejde.

Skoleundervisningen kan i det hele sam-menlignes med den skoleundervisning, derogså i skolehjemmene indgår som et led ielevernes behandling; man må dog regnemed, at eleverne i endnu højere grad er udeaf stand til at modtage undervisning i grup-per. Enkeltmandsundervisningen vil spilleen fremtrædende rolle, især ved de behand-

lingshjem, der modtager psykotisk prægedebørn.

I det direkte arbejde vil tillige indgå so-cialrådgiverens samtaler med børnene, delspsykiaterens og (som foran nævnt) psykolo-gens arbejde.

b) Intern kommunikation: Den internekommunikation kan i nogen grad sammen-lignes med den interne kommunikation vedskolehjemmene, men der er tale om en mereintensiv behandling, der i endnu højere gradkræver observation og kommunikation, oghertil kommer, at endnu en faggruppe - psy-kologerne - indgår som et fast led i arbejdetved behandlingshjemmene.

c) Ekstern kommunikation. I denne ind-går i det hele de samme elementer som vedskolehjemmene; det erhvervsforberedendearbejde vil spille en mindre rolle, da ele-verne er yngre i gennemsnit; men på grundaf de endnu mere komplicerede forhold vilden eksterne kommunikation være yderli-gere kompliceret.

d) Forældrearbejdet: vil afvige fra det til-svarende arbejde ved de tidligere nævntebørne- og skolehjem derved, at der endnu ihøjere grad bliver tale om en egentlig fami-liebehandling og tillige om efterbehandlingefter barnets hjemgivelse.

e) Praktisk arbejde uden direkte relationtil børnene: Arbejdet vil i det hele ikkeskille sig væsentligt fra det tilsvarende ar-bejde ved børnehjemmene.

Arbejdet i køkkenet vil være af betydningogså i behandlings-arbejdet, idet forholdet tilmad spiller en væsentlig rolle i navnlig neu-rotisk eller psykotisk prægede børns udvik-ling.

f) Kontorarbejdet kan i det hele sammen-lignes med det tilsvarende arbejde ved skole-hjemmene.

g) Ledelsesarbejdet: Til de funktioner,der er nævnt under børnehjemmene og sko-lehjemmene, kommer et yderligere koordina-tions-arbejde i form af tilrettelæggelse af psy-koterapien og dennes indpasning i det øvrigebehandlingsarbejde.

4. Hvem udfører hjemmets funktioner?

a) Det direkte arbejde med børnene kan idet hele sammenlignes med det tilsvarendearbejde ved skolehjemmene.

119

Ud over de under skolehjemmene nævntefunktioner indgår i behandlingshjemmenesarbejde den individuelle psykoterapi, der ud-øves af hjemmenes psykolog(er).

b) De« interne kommunikation: Forudendet arbejde, der er omtalt under børnehjemog under skolehjem, indgår ved behandlings-hjemmene kommunikation til og fra psyko-logerne.

I øvrigt kan henvises til, hvad der ernævnt under børnehjemmene og under sko-lehjemmene.

c) Den eksterne kommunikation og

d) forældrearbejdet kan sammenlignesmed arbejdet ved de skolehjem, der har nor-meret en heltids socialrådgiver; men det måtilføjes, at psykologerne i overensstemmelsemed arbejdets karakter i høj grad indgår idette arbejde.

e) Praktisk arbejde og

f) kontorarbejde kan i det hele ligestillesmed det tilsvarende arbejde ved skolehjem-mene.

g) Ledelsesfunktioner: Funktionerne sva-rer delvis til, hvad der er nævnt under bør-nehjem og skolehjem.

Det koordinerende arbejde spiller dog enendnu større rolle, idet flere funktioner ind-går i behandlingshjemmenes arbejde.

Ved de største behandlingshjem, hvor derer normeret mere end 1 psykolog og 1 social-rådgiver, har 1 af disse en ledende og koor-dinerende funktion med hensyn til dissegrene af arbejdet.

5. Normeringsmæssige aspekter.

En personalenormering må foruden at op-fylde de krav, der er nævnt under skole-hjemmene og under børnehjemmene, kunnegive mulighed for at yde intensiv, individuelbehandling til de børn, der trænger dertil.

Som foran nævnt regnes der med et be-handlingshjem til 30 børn (den størrelse,der regnes med ved udbygningen af behand-lingshjemmene) med følgende personalenor-mering efter de nugældende retningslinier:

9 assistenter,3 afdelingsledere,1-2 socialrådgivere,

5 lærere,I overlærer (ledende lærer),1-2 psykologer,1 forstander.

For så vidt angår det personale, der be-skajftiger sig med fritids- og levegrupper, detvil sige børneforsorgspædagogerne, gælderher, at der i en fremtidig udvikling dels måtages hensyn til, at denne medarbejder-gruppe får tilstrækkelig forberedelsestid tilsit arbejde, dels må sikres mulighed for, atder kan ydes det enkelte barn tilstrækkeligstøtte i særlige situationer.

Man må derfor regne med, at der i hverafdeling bør være 4 assistenter og 1 afde-lingsleder, altså 2 elever for hver børnefor-sorgspædagog. For skolens vedkommendemå man regne med, at der i endnu højeregrad end ved behandlingshjemmene skal reg-nes med undervisning i smågrupper og en-keltmands-undervisning; et undervisnings-hold bør ikke være større end 5 elever.

Regner man med, at der forudsættes ca. 6undervisningstimer pr. indskreven elev, bli-ver det ugentlige behov ved et typisk be-handlingshjem (30 elever) ca. 180 undervis-ningstimer, og man må da regne med 1 le-dende lærer og 8 lærere, altså 1 lærer pr.3-3,5 barn.

De erfaringer, der er gjort, bl. a. gennemen forsøgsordning ved behandlingshjemmetNebs Møllegård, viser derudover, at manved et behandlingshjem må regne med 1 so-cialrådgiver for hver ca. 10 indskrevne børn,idet familiearbejdet også for udskrevne ele-ver kræver meget arbejde, samt med 1 psy-kolog for hver ca. 15 børn.

Når man på længere sigt regner med etbehov på 520 behandlingshjemspladser forbørn, kan man regne med et samlet behovfor ca. 260 børneforsorgspædagoger (hvorafca. 50 afdelingsledere), ca. 170 læreruddan-nede, ca. 50 socialrådgivere og ca. 35 psyko-loger (heltidsansatte). Hertil kommer ca. 17institutionsledere (forstandere), der børvære universitetsuddannede psykologer.

Det bemærkes, at der efter den nugæl-dende normering er ca. 120 stillinger, bereg-net for børneforsorgspædagoger, ca. 50 un-derviserstillinger, 12 socialrådgiverstillinger,12 psykologstillinger og 12 institutionsleder-stillinger ved de nuværende behandlings-hjem.

120

6. Uddannelsesmæssige aspekter.For de under skolehjemmene nævnte grup-per a-f kan der i det hele henvises til det déranførte. Det må dog bemærkes, at der foralle grupper må lægges megen vægt på denbehandlingsmæssige side af sagen og på sam-arbejdet personalegrupperne imellem; indfø-ring i den specielle problematik vil være na-turlig for alle grupper.

Til de tidligere nævnte personalegrupperkommer yderligere, da der jo må regnes medheltidsansatte psykologer (og ledere medpsykologuddannelse), som en ny gnippe:

g) Psykologer.Det vil være naturligt, at psykologer ved

børne- og ungdomsforsorgens behandlings-hjem får en indføring i de problemer, der erspecielle for arbejdet her, således samarbej-

det med andre personalegrupper, især måskebørneforsorgspædagoger, indføring i børne-og ungdomsforsorgslovgivning og forsorgs-lovgivning og - for de psykologer der søgertil ledende stillinger - tillige i administrativeemner.

7. Konklusioner.Ud over hvad der tidligere er nævnt, viserdet foran anførte, at der på grund af detstore behov for yderligere pladser i behand-lingshjemmene er et betydeligt behov formedarbejdere af alle kategorier, og at der eret betydeligt behov - for alle medarbejder-gruppers vedkommende - for såvel grundud-dannelse og indføringskurser som efter- ogvidereuddannelse.

D. Observationshjem for børn.

1. Formål:Observationshjemmene modtager børn, i detstore og hele i skolealderen, til kortere ob-servation med henblik på bedømmelsen afdet enkelte barns fremtidige behandlingsbe-hov.

2. Opbygning:Der er for tiden 2 observationshjem forbørn, henholdsvis med 20 og 45 elever, mendet sidstnævnte hjem varetager tillige børne-hjemsfunktioner.

Ingen af de to hjem har skole.Der er i alt normeret 11 assistenter, 5 af-

delingsledere, 2 socialrådgivere og 2 forstan-dere; ingen af de normerede stillinger erubesat. Efter de foreliggende oplysninger erder derudover beskæftiget 12 heltidsmedar-bejdere ved husholdning foruden et antaldeltidsmedarbejdere, 1 heltids kontorhjælp(foruden deltids) og to forstanderhustruer;endvidere er der 10 forpraktikanter og etantal praktikanter fra bømeforsorgssemina-rierne.

3.-4. Observationshjemmene.kan med hensyn til funktioner nogenlundesidestilles med behandlingshjemmene, menda observationshjemmene - modsat behand-lingshjemmene - ikke råder over egen skole,medfører dette et øget behov for eksternkommunikation, især naturligvis med deskoler, børnene går i, og for øget støtte tilbørnenes skolearbejde, idet de lokale skolerikke som hjemmenes interne skoler er ind-rettet på at indgå som led i behandlingsar-bejdet.

5. Med hensyn til de normeringsmæssigQaspekter må man gå ud fra, at observations-hjemmene i fremtiden råder over egne sko-ler, således at også skolen kan indgå i ob-servationsarbejdet. Da der på noget længeresigt regnes med 300 pladser i observations-hjem for børn, kan man bedømme det frem-tidige personalebehov til at omfatte 150 bør-neforsorgspædagoger (hvoraf ca. 30 afde-lingsledere), knap 100 undervisere, ca. 30socialrådgivere, ca. 20 psykologer og om-trent 10 institutionsledere, der formentligsom helhed vil være psykologuddannede.

6. Med hensyn til de uddannelsesmæssigeaspekter må man i det hele henvise til, hvadder er nævnt under behandlingshjemmene.

121

E. Ungdomspensioner.

1. Formål:

Ungdomspensionerne modtager unge i alde-ren over skolealderen, der trænger til pæda-gogisk og social støtte i ungdomsårene.

Fra en ungdomspension er formålet defi-neret således:

»Ungdomspensionens formål er at skabelæreprocesser og andre muligheder for, atden enkelte unge udvikler sig til et menne-ske, der uddannet så langt som anlæg ogevner rækker, er i besiddelse af personlig-hed, selvstændighed og kritisk sans og samti-dig er et socialt individ, og til en vis grad til-passede.«

Det forudsættes, at de elever, der modta-ges i ungdomspensionen, kan klare skole-eller erhvervsmæssig uddannelse eller ar-bejde uden for institutionen; ungdomspensi-onen har derfor på samme måde som børne-hjemmene alene arbejdet med levegrupperog fritidsgrupper.

Kun undtagelsesvis er der knyttet arbejds-hold eller lignende til ungdomspensionerne(der er i alt normeret 2 faglærerstillinger);men ungdomspensionerne må i stigende gradtage sig af unge, der i perioder er uden be-skæftigelse.

Det må bemærkes, at den seneste udvik-ling har medført, at ungdomspensionerne iet vist omfang må modtage stofmisbrugere,og at 2 ungdomspensioner indrettes særligtfor dette klientel.

2. Opbygning:Der findes i Danmark 29 ungdomspensionermed i alt ca. 650 elever; af disse er 13 insti-tutioner med 330 pladser beregnet for ungemænd, 6 med 90 pladser beregnet for ungekvinder og 10 med 230 pladser beregnet forunge af begge køn.

Institutionerne varierer i elevtal fra 8 til50; ca. halvdelen har færre end 20 elever,kun 5 har 40 eller flere elever.

Det gennemsnitlige elevtal er på ca. 23;de ungdomspensioner der kun modtagerunge kvinder, er i gennemsnit lidt mindreend de øvrige.

Ungdomspensionerne er for tiden i bety-delig ekspansion, og på noget længere sigtregnes med i alt 900 pladser

Der er for tiden i alt normeret ca. 130 stil-16

linger ved ungdomspensionerne; af disse erdet store flertal stillinger, der forudsætteruddannelse til børneforsorgspædagog - derer i alt 2 faglærer- og 2 socialrådgiverstillin-ger.

Ved en ungdomspension af middelstør-relse er der normeret 3 assistenter og 1 for-stander. En udsnits-undersøgelse viser des-uden, at der ved en sådan gennemsnits-insti-tution arbejder 1 køkkenleder, 4 husassisten-ter samt i øvrigt timelønnet medhjælp,f. eks. ved rengøringen. Det er sædvanligt, atforstanderens kone påtager sig ledelsen afhusholdningen, og for dette arbejde modta-ger hun et specielt honorar.

En stikprøve-undersøgelse har vist, at ca.15 pct. af alle normerede stillinger i ung-domspensionerne ikke er besat, mens ca.1/3 er besat af medarbejdere, der ikke eruddannede som børneforsorgspædagogereller har en dertil svarende uddannelse(f. eks. fritidspædagog); det må dog bemær-kes, at en del af disse medarbejdere har gen-nemgået klubleder- eller lignende uddan-nelse.

Ved et par større ungdomspensioner erder ansat en rådgivende psykolog.

3. Funktioner.

a) Direkte arbejde med eleverne: Arbejdetadskiller sig fra arbejdet ved børnehjem-mene derved, at ungdomspensionerne mod-tager unge fra 15-16 til 20 år, således at deegentlige omsorgsmæssige funktioner spilleren mindre rolle, og også spise-situationentræder noget tilbage i betydning; ved vissestørre ungdomspensioner går tendensen sna-rest i retning af spisning efter cafeteria-sy-stem, det vil sige uden faste tider og uden atde pædagogiske medarbejdere på sammemåde deltager i måltiderne som ved hjem forbørn.

Til gengæld er arbejdet med kommunika-tion og kontakt stærkt fremtrædende; dettegælder såvel arbejdet med grupper, derf. eks. foregår ved gruppesamtaler, beskæfti-gelse og fællesarrangementer, f. eks. week-end ture, som arbejdet med den enkelte elev.

Den situationsbestemte pædagogik spillersamme væsentlige rolle ved ungdomspensio-nerne som ved børnehjemmene.

122

I enkelte institutioner er der mulighederfor, at elever, der for tiden ikke har beskæf-tigelse eller er under uddannelse, kan be-skæftiges inden for institutionens rammer enganske kort periode.

Derimod er der ikke fast undervisning iungdomspensionerne, og dette stemmer forså vidt med ungdomspensionernes formål,der snarest går i retning af at yde elevernestøtte i vanskelige perioder, sådan at de i vi-dest muligt omfang selv klarer uddannelseetc. uden for hjemmet.

Det er dog nødvendigt, at der er organise-ret fritidsbeskæftigelse i ungdomspensio-nerne.

b) Intern kommunikation m. v.: Den in-terne kommunikation svarer i princippet tilden interne kommunikation ved børnehjem-mene, idet disse typer af institutioner modta-ger børn og unge, der gennemgår skolegang/erhvervs-uddannelse uden for institutionen;forskellene følger af elevklientellets forskel-lige alderstrin.

c) Ekstern kommunikation og

d) Forældrearbejde:Arbejdet svarer i princippet til det tilsva-

rende arbejde ved børnehjemmene, men daungdomspensionerne modtager elever overskolealderen, spiller forældre-arbejdet ennoget mindre rolle og må udformes anderle-des, samtidig med at kontakten til uddannel-sessteder, arbejdspladser etc. spiller en til-svarende større rolle.

e) Praktisk arbejde uden direkte relationtil arbejde med eleverne: Arbejdet kan i dethele sammenlignes med det tilsvarende ar-bejde ved børnehjemmene. Dog vil det pæ-dagogiske aspekt af dette antagelig væremindre fremtrædende; således nærmer visseungdomspensioner sig til en mere kantine-eller cafeteriapræget spiseform.

f) Kontorarbejde: Vil i det hele svare tildet tilsvarende arbejde ved børnehjemmene.

g) Ledelses-funktioner: Vil i det helesvare til, hvad der er anført under børne-hjemmene. Ledelsen af husholdningen viludformes noget anderledes, fordi eleverneselv kan klare en større del af disse funktio-ner, og fordi man som foran nævnt underti-den anvender en kantine-lignende spiseord-ning.

4. Hvem udfører hjemmets funktioner?

a) Det direkte arbejde kan i det hele sam-menlignes med det direkte arbejde ved bør-nehjemmene. Det kan nævnes, at timelønnetarbejdskraft (»aftenassistenter«) i relativthøj grad indgår i arbejdet.

b) Den interne kommunikation,

c) Den eksterne kommunikation og

d) For ældrearbejdet: Om dette arbejdekan henvises til, hvad der er anført underbørnehjemmene.

e) Det praktiske arbejde og

f) Kontorarbejdet kan ligeledes sidestillesmed børnehjemmene. For det praktiske ar-bejde gælder, at dette i mindre grad tangererdet pædagogiske arbejde, således at de 2grupper af medarbejdere derfor er skarpereadskilt.

g) Ledelsesfunktionerne. Herom kan hen-vises til, hvad der er anført under børne-hjemmene. For ledelsen af de huslige funkti-oner henvises til ovenfor , punkt 3 g).

5. Normering »mæssige aspekter.

Med hensyn til de principielle retningsli-nier kan henvises til det under børnehjem-mene nævnte.

I direktoratets ofte nævnte indstilling af13. december 1963 var der for ungdomspen-sionerne nævnt, at den kortere arbejdstid ierhvervslivet medførte, at ungdomspensio-nerne måtte yde eleverne større støtte i friti-den, og til at eleverne i det hele havde størrebehov for støtte end tidligere.

Direktoratet opstillede til brug ved be-dømmelsen af behovet for pædagogisk ar-bejdskraft skitser for arbejdsplaner ved ung-domspensioner af forskellig størrelse; disseskitser førte til den konklusion, at der vedungdomspensioner med indtil 19 eleverburde normeres 2 medarbejdere foruden le-deren, og ved større ungdomspensioner yder-ligere 1 medarbejder for hver påbegyndte 10elever. Udviklingen efter 1963 har vist, at detendenser, der var anført i direktoratets ind-stilling af 13. december 1963, snarest er for-stærket; tillige modtager ungdomspensio-nerne i overensstemmelse med den forlæn-gede skolegang i samfundet i højere gradskoleelever, og desuden er behovet for støtte

123

til elever, der i perioder er uden beskæfti-gelse, forøget, bl. a. i forbindelse med stof-misbruget.

En bedømmelse af personalebehovet pålængere sigt må dels tage hensyn til denneudvikling, og dels i højere grad vælge afde-lingen som enhed, hvilket stemmer med denpædagogiske og bygningsmæssige udviklingsåvel ved ungdomspensioner som ved de øv-rige døgninstitutioner.

Der må regnes med en vågen tid fra kl. ca.06.00 til kl. ca. 24.00 på hverdage og ennoget senere start på søndage, tillige med envis personaleudtynding på lørdag-søndage.

I en afdeling med 2 grupper må man daregne med, at der i de stærkest belastede af-tentimer - fra kl. ca. 16.00 til kl. ca. 23.00bør være 2 medarbejdere, medens man anta-gelig i de øvrige timer vil kunne klare sigmed at have 1 medarbejder til rådighed.

Det samlede antal personaletimer i ensådan afdeling vil for 1 uge ligge i nærhedenaf 200 i det direkte arbejde alene, og der måderfor regnes med 6 medarbejdere - 1 afde-lingsleder og 5 assistenter - i en afdelingmed 15-20 elever; personalekvotienten vilda i en afdeling være på ca. 3.

Herudover skal der endvidere være nor-meret 1 leder ved hver institution, samtidigmed at i alt fald noget større ungdomspensi-oner bør have tilknyttet 1 socialrådgiver.

Regner man som foran nævnt med 900ungdomspensionspladser på noget længeresigt, medfører den ovennævnte beregning, atder skal normeres ca. 250 assistenter og ca.50 afdelingsledere.

Hertil kommer ca. 40 institutionsledere(forstandere), der ligeledes skal have basis-uddannelse som børneforsorgspædagoger,samt ca. 20 socialrådgivere.

Som foran nævnt er der for tiden norme-ret ca. 130 stillinger for børneforsorgspæda-goger ved ungdomspensionerne, men kun 2socialrådgiverstillinger

6. Uddannelsesmæssige aspekter.

Med hensyn til disse kan i det hele henvisestil, hvad der er anført under børnehjem-mene. Specielt for børneforsorgspædagog-gruppen må man dog gøre opmærksom på,at der her i høj grad er brug for specielviden om ungdomsproblemer af såvel fysisk(herunder seksuel) og psykisk som socialart; således er kendskab til arbejdsmarkeds-forhold og til de nær dermed forbundne ud-dannelsesproblemer i høj grad ønskelig.Endvidere må der lægges vægt på samtale-teknik.

7. Konklusioner.

Analysen viser, at dels behovet for flere ung-domspensioner, dels for mere intenst arbejdei disse, nødvendiggør en væsentlig forøgelseaf antallet af stillinger i ungdomspensionerfor såvel børneforsorgspædagoger som soci-alrådgivere.

Tillige må det påregnes, at der i uddannel-sen bør tages hensyn til forhold, der ikkehidtil er taget tilstrækkeligt hensyn til (sam-fundskundskab, samtaleteknik.)

F. Mødrehjem.

Denne gruppe bør formentlig nærmest næv-nes i tilslutning til ungdomspensionerne, idetman må regne med, at deres funktion kom-mer til at nærme sig denne institutions-gruppe, samtidig med at der i den tid, hvorde unge mødre ikke er i stand til at arbejdeuden for institutionen, må ydes dem beskæf-tigelse og undervisning inden for institutio-nen.

Der er for tiden 55 mødrehjems-pladser itilslutning til spædbørnehjem, og dette antalkan ventes at forholde sig konstant.

Ved arbejdet med mødrene er der fortiden ansat ca. 15 medarbejdere, men kor-

tere arbejdstid og muligheden for et mere in-tenst arbejde vil antagelig føre til en vis for-øgelse; skønsvis kan man regne med at an-tallet af medarbejdere ved mødrearbejdet vilblive omkring 20 børneforsorgspædagoger,omkring 5-10 faglærere og ca. 5 socialrådgi-vere.

I uddannelsen bør der tages hensyn tilden særlige funktion, disse hjem skal yde;men på grund af det efter prognosen ret be-skedne antal medarbejdere forekommer detrimeligst at tilgodese de særlige forhold gen-nem kurser af forskellig art.

124

G. Ungdomshjem, herunder behandlingshjem og observationshjem for unge.

Gruppen modsvarer skolehjem, behandlings-hjem og observationshjem for børn, men be-handles her under ét, fordi man i direktora-tets prognoser har regnet den for én gruppe.

1. Formål:

Ungdomshjemmene modtager unge i alderenfra 15-16 år til (ved udskrivningen) 20 årtil fuldt ophold, således at der også givesmulighed for beskæftigelse, erhvervsmæssigtræning og undervisning inden for institutio-nen.

De unge, der modtages i ungdomshjem-mene, anbringes på grund af adfærds- og til-pasningsvanskeligheder, ofte som vilkår foren betinget dom eller et tiltalefrafald.

Ungdomshjemmenes opgave er forudentotalomsorg at yde pædagogisk støtte og be-handling; denne støtte gives dels i fritids- oglevegrupper, dels gennem erhvervstræningog - formentlig i stigende omfang - gennemskoleundervisning.

En del ungdomshjem for unge mænd yderegentlig faglig oplæring til eleverne (dettegælder således Vitskøl Kloster og Flakke-bjerg).

Visse ungdomshjem og behandlingshjemfor unge (Billeshave, Bråskovgård, Sølager)har sikrede specialafdelinger for unge, dervanskeligt kan behandles i en åben institu-tion.

2. Opbygning:

Der findes i Danmark i alt 15 ungdomshjemfor unge mænd med i alt ca. 500 pladser, no-genlunde ligeligt fordelt mellem ungdoms-hjem fortrinsvis til kortere ophold, ung-domshjem fortrinsvis til længere ophold forsvagt begavede og sent udviklede unge.

For unge kvinder findes der 10 ungdoms-hjem med i alt ca. 250 pladser, nogenlundeligeligt fordelt på samme måde som ung-domshjemmene for unge mænd; institutio-nerne for unge kvinder er i gennemsnitnoget mindre end institutionerne for ungemænd (gennemsnitlig ca. 25 elever mod30-35).

Hertil kommer 2 behandlingshjem forunge mænd med i alt ca. 90 pladser og 1 be-

handlingshjem for unge kvinder med 30pladser.

Der er ved ungdomshjemmene normeretca. 330 stillinger, hvoraf ca. 140 forudsætteruddannelse til børneforsorgspædagog (assi-stent- og afdelingslederstillinger), ca. 110 erarbejdslederstillinger, godt 40 er underviser-stillinger, godt 10 er normeret for socialråd-givere og 1 for en heltidsansat psykolog.Hertil kommer lederstillingerne.

Ved de 3 behandlingshjem er der norme-ret 28 stillinger for børneforsorgspædagoger,21 for faglærere, 7 for undervisere, 4 for so-cialrådgivere og 3 for heltidsansatte psykolo-ger. Hertil kommer de 3 lederstillinger; detsamlede antal normerede stillinger for be-handlingspersonale er således 66.

Stikprøver viser, at visse ungdomshjemhar vanskeligt ved at tiltrække børneforsorgs-pædagoger; dette kan hænge sammen medubekvem arbejdstid og med isoleret belig-genhed, men også med at nyuddannede pæ-dagoger ikke følger sig modne nok til at ar-bejde med næsten jævnaldrende unge; mu-ligvis er faktorer i institutionernes interneklima af betydning. En af de seneste stikprø-ver synes at vise, at børneforsorgspædagogeri høj grad tiltrækkes af en dynamisk ledet in-stitution med en udpræget behandlingslinie.

Ud over det normerede personale er i altca. 200 andre heltidsmedarbejdere beskæfti-get ved ungdomshjemmene; heraf er ca. 40medhjælpere ved land-, skov- og havebrug,ca. 90 heltidsansatte ved husligt arbejde(herunder syning, vask og rengøring), ca. 25heltidsansatte kontorhjælpere, ca. 15 natte-vagter og ca. 30 forpraktikanter. Desudenvaretager ca. 45 forstander- og afdelingsle-derhustruer ledelsen af det pågældende hjemrespektive den pågældende afdeling.

Hertil kommer et antal deltidsmedarbej-dere ved husholdning og kontorarbejde.

Tillige modtager ungdomshjemmene prak-tikanter fra børneforsorgsseminarierne, menantallet har ikke kunnet opgøres på årsbasis.

De fleste ungdomshjem har foruden detalmene lægetilsyn psykiatrisk lægetilsyn, ogen del har tillige en rådgivende deltids-psy-kolog.

Ungdomshjemmene - især ungdomshjem-mene for unge mænd - har tidligere overvej-dende modtaget elever med udadrettet ag-

125

gressiv-antisocial adfærd. De seneste års ud-vikling tyder på, at et andet symptomkom-pleks med asocial holdning og ofte stofmis-brug som symptom vil få større betydningend tidligere.

De opgørelser, der er foretaget i direktora-tet, viser, at man på længere sigt regner medi alt 590 pladser i ungdomshjem, behand-lingshjem og observationshjem for ungemænd og med i alt 320 pladser i ungdoms-hjem, behandlingshjem og observationshjemfor unge kvinder, altså et nogenlunde uæn-dret behov, hvad der dog må ses på bag-grund af den ventede ekspansion for ung-domspensionerne .

3. Funktioner:

a) Direkte arbejde med eleverne: I dette ar-bejde indgår - ud over det arbejde der udfø-res af læge, psykiater, psykolog og socialråd-giver i forbindelse med disses arbejde - føl-gende hovedbestanddele:

Arbejde i levegrupperne,Fritids-arbejde,Erhvervstræning ogUndervisning.Arbejdet i levegrupperne omfatter natur-

ligvis i langt mindre grad omsorgsarbejdeend arbejdet ved hjem for børn; derimodtræder tilrettelæggelsen af elevernes dag isamarbejde med eleverne og i det hele sam-taler med eleverne på grundlag af den givnesituation, både med enkelte elever og medgrupper af elever.

I tilknytning til levegrupperne kan der iøvrigt arrangeres egentlige gruppe-samtalersom led i en terapi under en psykologs an-svar.

Der kan også i levegrupperne arrangeresforskellige former for fritidsarbejde, f. eks.udflugter, improviseret fodboldspil, inden-dørs spil o. s.v. Arbejdet i leve-grupperne eri det hele vanskeligt at beskrive exakt, idetselve samværet og den tilknytning det kanskabe, er af væsentlig pædagogisk betyd-ning.

Arbejde af denne art vil muligvis få øgetbetydning med den ændring i klientelet, derer nævnt foran.

Arbejdet i leve-grupperne går jævnt over ifritids-beskæftigelsen, der ved ungdoms-hjemmene kan arrangeres med klubpræg,

især i større ungdomshjem, eventuelt i sam-arbejde med lokalt arbejde; således er derorganiseret sport ved adskillige ungdoms-hjem, og der er mulighed for at arrangerehobbyværksteder, musik etc. Erhvervstræ-ningen har hidtil været det bærende i ung-domshjemmenes arbejde; oprindelig varlandbrug for unge mænd og husligt arbejdefor unge kvinder hovednerven, men man er-kendte tidligt at landbrug var mindre egnetsom fremtidig beskæftigelse for unge mænd,og i stedet indtog håndværksmæssig og si-den industriel virksomhed den væsentligsteplads. For kvindernes vedkommende harman indtil det sidste tiår været bundet af etrelativt snævert kønsrollemønster, men enudvikling henimod flere tilbud for de ungekvinder har dog stedse været i gang.

Erhvervstræningen vil muligvis i de kom-mende år få et andet præg i retning af obser-vations- og tilvænningsværksteder, medensden egentlige erhvervsmæssige oplæring -faglig eller anden - måske i højere grad vilforegå uden for institutionerne.

Samtidig tyder udviklingen på, at under-visningen vil få større betydning i arbejdet.

Det spiller her en rolle, at skolekundska-ber og evnen til at modtage teoretisk træningvil spille en større rolle i samfundet end hid-til - samtidig forlænges den obligatoriskeskoleuddannelse fra 7 til 9 år eller måskeendnu længere, således at det er nødvendigtat udvide skoleundervisningen væsentligt,dersom ungdomshjemmene skal være et ac-ceptabelt tilbud. Hertil kommer, at man mu-ligvis lettere når frem til et klientel af den»nye« type gennem undervisning end gen-nem erhvervstræning.

Undervisningen kan foregå på linie medungdomsundervisning og kan eventuelt foret nogenlunde stabiliseret klientel tage formaf forberedelse til anerkendte prøver. For etmere skadet klientel vil undervisningen sna-rere ligne samtaler, således at kundskabs-meddelelsen vil være underordnet i forholdtil arbejdet med at motivere til kundskabs-tilegnelse.

Som ved de øvrige hjem for adfærds- ogtilpasningsvanskelige børn og unge (skole-hjem, behandlingshjem) er det nødvendigt,at alt arbejdet indgår i en behandlingsmæs-sig helhed, hvilket forudsætter en væsentligintern og ekstern kommunikation.

126

b) Den interne kommunikation kan sam-menlignes med kommunikationen ved skole-eller behandlingshjem; på grund af demange faggrupper der deltager i arbejdet, erdet nødvendigt at forene arbejdet i en fællesreferens ramme.

Hvor der er ansat en psykolog, vil han/hun i sit arbejde som personalerådgiver fåen væsentlig andel i at få den interne kom-munikation til at fungere.

c) Den eksterne kommunikation ogd) For ældrearbejdet: Med hensyn til dette

arbejde kan i det hele sammenlignes medungdomspensionerne men der er gennemgå-ende tale om et mere behandlingstrfengendeklientel og samtidig et klientel, der i højeregrad er i konflikt med samfundets normsy-stem. Dette medfører større kontakt tilandre hjælpeinstanser, men også til retssyste-met. Tillige er det »nye« af stofmisbrug præ-gede klientel ofte fysisk sygt (f. eks. af lever-betændelse), således at kontakten til læge,hospital m. v. er blevet væsentlig.

e) Praktisk arbejde uden direkte relationtil eleverne: Herom kan henvises til, hvadder er nævnt under ungdomspensionerne;men det må bemærkes, at ungdomshjem-mene oftere ligger i landdistrikter, og atnavnlig hjemmene for unge mænd ofte haret betydeligt areal, hvilket forudsætter etforholdsvis stort arbejde med havebrug,landbrug og evt. skovbrug; det må dog be-mærkes at landbrugene i stigende grad bort-forpagtes, efterhånden som landbrug trædertilbage som led i hjemmenes erhvervstræ-ning.

f) Kontorarbejde: Herom kan henvises tilskolehjemmene.

Da mange hjem har erhvervstræning meden betydelig produktion, vil regnskabsføringetc. blive mere omfattende end ved de øvrigeinstitutioner.

g) Ledelses-funktioner: Disse vil i dethele svare til, hvad der er nævnt under sko-lehjem (og behandlingshjem); men til dettekommer imidlertid ledelsen af hjemmeneserhvervs-virksomhed (værksteder, køb ogsalg, regnskab).

4. Hvem udfører hjemmets funktioner?

a) Det direkte arbejde: Arbejdet i /eve-grup-perne og i /n7/dsbeskæftigelsen varetages af

børneforsorgspædagog-gruppen (assistenterog afdelingsledere); men de øvrige persona-legrupper indgår dog mere eller mindre i fri-tidsarbejdet, især som støtte i lørdag-sønda-gene.

Skolearbejdet varetages af lærere, eventu-elt med støtte af timelønnede lærere udefra.

Erhvervstræningen ledes af de normeredefaglærere, ved de største værksteder dogmed hjælp af svende, der lønnes efter over-enskomst med faget, landbrugsmedhjælpereetc.

Endelig varetager specialisterne (læge,psykolog, psykiater, socialrådgiver) den delaf det direkte arbejde, der falder ind underderes særlige område.

b) Med hensyn til den interne kommuni-kation kan henvises til, hvad der er anførttidligere; men antallet af kontakter forøgesvæsentligt derved, at den erhvervsmæssigetræning og værkstedspersonalet må deltage idette arbejde.

c) Den eksterne kommunikation vil vedde hjem, der har normeret socialrådgiverstil-linger, i høj grad påhvile denne i samar-bejde med leder, overlærer og afdelingsle-dere; men som tidligere nævnt er der kunnormeret socialrådgivere ved et mindretal afungdomshjemmene. Som følge heraf er denexterne kommunikation næppe tilstrækkelig,da den må udføres af medarbejdere, der erfuldt optaget af andre pædagogiske opgaver.

Det bør nævnes, at regnskabsføreren ved ialt fald de større hjem varetager en stordel af den eksterne kommunikation.

d) For ældrearbejdet: Om dette henvisestil, hvad der er anført under c.

e) Praktisk arbejde uden direkte relationtil det pædagogiske arbejde: Herom kan idet hele henvises til, hvad der er nævntunder de øvrige institutionstyper.

f) Kontorarbejde: Herom kan henvises tilskolehjemmene.

g) Ledelsesfunktioner: I det hele kan hen-vises til skole- og behandlingshjemmene.

Det må endvidere bemærkes, at værk-stedslederne har lederfunktion i deres ar-bejdsfelt, jfr. foran (4.a).

5. Normeringsmæssige aspekter.

I direktoratets normerings-indstilling af 13.december 1963 fremlagdes en model for et

127

ungdomshjem med 30 elever, men uden af-delings-opdeling. Man regnede i denne skitsemed en vågen tid fra kl. 06.45 til kl. 23 påhverdage og fra kl. 07 til kl. 23 på søndage,således at den samlede fritid i hver gruppevar 641/2 time ugentlig, idet man regnedemed 42 timers erhvervsmæssig beskæftigelseaf eleverne og med 10 timers undervisning i2 hold.

For værkstederne regnede man med enfaglærer for hver 6 elever.

Den skitse, der herefter dannede grundlagfor direktoratets normeringsønske for ung-domshjem var således:

4 assistenter,5 faglærere,1 socialrådgiver,1 overlærer og1 forstander.

Den udvikling, der siden har fundet sted,er gået i retning af en mere udpræget opde-ling i afdelinger af udvidet skoleundervis-ning og af øget ekstern kommunikation (for-ældrearbejde, efterværn etc.); tillige måman regne med forkortet arbejdstid og øgettid til intern kommunikation.

Dette vil føre til forøgelse af antallet afbørneforsorgspædagoger, af lærere og af so-cialrådgivere; derimod kan man antageligregne med et nogenlunde uændret antal fag-lærere, idet den interne beskæftigelse til delsvil blive erstattet af skoleundervisning og afekstern beskæftigelse.

For lærernes vedkommende må man for-mentlig regne med i alt fald en fordobling afdet nuværende antal undervisningstimer;dette er måske snarest i underkant.

For socialrådgivernes vedkommende måman regne med de samme forholdstal, somer anført under skolehjem og behandlings-hjem for børn, det vil sige 1 socialrådgiverfor hver 10 indskrevne elever ved behand-lings- og observationshjem for unge og 1 so-

cialrådgiver for hver 20 indskrevne eleverved de øvrige ungdomshjem.

Med hensyn til antallet af børneforsorgs-pædagoger må man som udgangspunkt vælgeen afdeling med 2 grupper; dette vil da -jfr. foran - forudsætte omtrent 130 ugent-lige medarbejdertimer i elevernes fritid; menhertil kommer at udviklingen i klientelletsart antagelig vil forudsætte, at der derud-over er personale til stede i elevernes arbejds-tid, idet visse elever muligvis bedst behand-les i afdelingerne.

Det er derfor rimeligt at regne med 1 af-delingsleder og 4 medarbejdere i afdelin-gerne i alt fald ved behandlings- og observa-tion shjemmene for unge; det er muligt, at deøvrige ungdomshjem vil kræve mindre ar-bejdskraft.

Et groft skøn vil således forudsætte, at derved behandlingshjemmene og observations-hjemmene for unge vil være en børnefor-sorgspædagoguddannet medarbejder forhver ca. 2,5 elever, mens der ved de øvrigeungdomshjem bør være en børneforsorgspæ-dagoguddannet medarbejder for hver ca.3,5—4 elever.

Det sidste tal (4) giver dog muligvisnoget svagere personaledækning end rime-ligt; i nedenstående skema er der regnet meden kvotient på ca. 3,6.

Endelig må man regne med 1 psykolog forhver 15 elever ved behandlings- og observa-tionshjem for unge, medens der kun ved destørre af de øvrige ungdomshjem og veddem, der modtager klientel der nærmer sigbehandlingshjemmene, vil være behov forheltidspsykologer.

Efter de foreliggende prognoser må mangroft regne med, at ca. 150 af de 590 pladserfor unge mænd og ca. 100 af de 320 pladserfor unge kvinder, skal være i behandlings-eller observationshjemmene.

Det samlede forventede behov kan heref-ter opgøres sådan:

Behandlings-og obs.hjem

Børneforsorgspædagogei 60Faglærere 40Socialrådgivere 25Underviseie 15Psykologer 15Ledere 8

Andre hjem

18011030

1001025

i all

24015055

1152533

128

Af de 240 børneforsorgspædagoger skalca. 60 være afdelingsledere.

Lederne af behandlings- og observations-hjemmene forventes at være psykolog-ud-dannede.

6. Uddannelsesmæssige aspekter.

Med hensyn til disse kan i det hele henvisestil, hvad der er anført for de øvrige instituti-onsgrupper; men særlige forhold gør sig doggældende for visse personalegrupper - dettegælder især d. socialrådgivere, e. børnefor-sorgspædagoger og f. lærere; desuden kom-mer som en ny gruppe h. faglærere m. fl.

d. Socialrådgivere: Det vil være naturligt,at socialrådgivere gennemgår et indførings-kursus, der særlig lægger vægt på problemerfor denne aldersklasse (16-20 år, herunder ierhvervsf orberedelse).

e. Børneforsorgspædagoger: Vanskelighe-der med hensyn til rekrutteringen af børne-forsorgspædagoger til ungdomshjem vil i no-gen grad kunne afhjælpes ved indføring inogle af de emner, der vil være relevante forarbejdet i ungdomshjem - herunder et bredtkendskab til samfundets hjælpemidler især iforbindelse med uddannelsessystemet, sam-taleteknik og muligvis tillige kriminologi.Hertil kommer særlige teknikker med hen-syn til fritidsbeskæftigelse.

f. Lærere: For lærerne må gælde, at debør have indføringskurser på samme mådesom lærere ved skolehjem og ved behand-lingshjem for børn; herudover kan det værenaturligt at give speciel efter- og videreud-dannelse i undervisning svarende til folke-skolens ældste klasser og til den kommunaleungdomsskole.

h. Faglærere: For denne gruppe har hidtilværet krævet, at de pågældende havde gen-nemgået en faglig uddannelse, som var rele-vant for det pågældende arbejdsområde, ogdet har været sædvanligt tillige at forud-sætte, at de gennemgik en pædagogisk ud-dannelse (til børneforsorgspædagog eller er-hvervspædagogisk kursus).

Faglærernes uddannelse overvejes fortiden i børneforsorgens pædagogiske nævn,men det vil være naturligt, at pege på betyd-ningen af et indføringskur sus, der gav kend-skab til pædagogik, psykologi og børnefor-sorgsforhold samt vejledning og kommuni-kationen med de øvrige faggrupper inden forbørne- og ungdomshjemmene.

7. Konklusioner.

Udviklingen gennem de senere år inden forgruppen af ungdomshjem (herunder be-handlingshjem for unge) peger på en væ-sentlig ændring i arten af symptomer, derfører til institutionsanbringelse.

Samtidig vil den stigende betydning afuddannelse og evnen til at skaffe sig teore-tisk viden føre til en ændring i hjemmeneserhvervsforberedende arbejde, således atskoleundervisning vinder frem på bekost-ning af direkte erhvervstræning i hjemmeneDet vil være nødvendigt med en betydeligforøgelse i antallet af børneforsorgspædago-ger, socialrådgivere og undervisere, ligesomdet stigende antal behandlings- og observati-onshjem for unge vil føre til et behov forheltidsansatte psykologer.

Funktionsanalysen viser endvidere et be-tydeligt behov for indføring i særlige forholdved ungdomshjemmene og i kommunikationmed andre faggrupper inden for arbejdet.

Sammenfatning for børne- og ungdomshjem (bortset fra hjem for speede børn).

Formål:Børne- og ungdomshjemmene modtager børnfra 2 år og unge indtil 20 år og yder dem for-uden totalomsorg pædagogisk og pædago-gisk-psykologisk behandling.

De seneste tiårs udvikling har medført, atde rent forsorgsmæssige anbringelser er ble-vet få i forhold til dem, der er begrundet i et

behandlingsbehov; samtidig er 1964-lovenstilbudstanke slået igennem således, at flertal-let af anbringelser nu sker med forældrenessamtykke.

Som led i den pædagogiske behandlingyder særlige institutioner (skolehjem, be-handlingshjem, ungdomshjem) skoleunder-visning og/eller erhvervsmæssig træning; til-

129

lige indgår eksternt forsorgsarbejde, isærforældrearbejde, i stigende omfang i hjem-menes arbejde.

Opbygning:Der er i Danmark i alt ca. 250 børne- ogungdomshjem (bortset fra spædbørnehjem)med et samlet belæg på knap 7.000 børn ogunge.

De seneste prognoser tyder på, at antalletaf elever vil være nogenlunde uændret ellermåske lidt stigende; men udviklingen vil gåret forskelligt for de forskellige typer afbørne- og ungdomshjem, idet man kan regnemed nogen tilbagegang for de »almindelige«børnehjem, nogenlunde uændret eller lidtdalende belæg ved ungdomshjemmene samtret stærkt stigende belæg ved ungdomspensi-oner, skolehjem samt ved behandlings- ogobservationshjem såvel for børn som forunge.

Ved de forskellige typer af hjem er dernormeret omtrent 1300 stillinger, der forud-sætter uddannelse til børneforsorgspædagog(herunder afdelingslederstillinger samt for-standerstillinger ved børnehjem og ungdoms-pensioner); men på grund af den ringe ud-dannelseskapacitet er kun ca. 800 af dissestillinger besat med uddannede børnefor-sorgspædagoger og ca. 250 med personeruden adækvat uddannelse.

I øvrigt er der normeret 50 socialrådgi-vere, 300 undervisere, 130 værkstedsledere,16 heltidspsykologer og 60 forstandere, derrekrutteres fra lærer- og psykologgrupperne.

Ud over disse er der ansat ca. 1.000 hel-tidsansatte medarbejdere ved husholdning,vask, syning etc., ca. 80 medhjælpere i gart-neri, landbrug, skovbrug, ca. 50 heltidsan-satte kontormedhjælpere og ca. 20 nattevag-ter. Hertil kommer, at flertallet af forstan-dernes og en del af afdelingsledernes konermodtager særligt vederlag for at ledehjemmenes/afdelingernes husholdninger.Der er endvidere ansat deltidsansatte med-hjælpere i husholdning, kontor etc. På del-tidsbasis er ansat forskellige konsulenter(psykologer, læger og psykiatere).

Endelig er der ansat 3-400 såkaldte for-praktikanter, der delvis afhjælper manglenpå uddannede børneforsorgspædagoger.

Hertil kommer praktikanter fra børnefor-sorgsseminarierne, hvis antal ikke har kun-net opgøres på årsbasis.17

Funktioner: Analysen viser, at hjemmenesfunktioner kan inddeles i funktioner udendirekte pædagogisk sigte (husholdning, kon-torarbejde etc.) og i funktioner med pæda-gogisk sigte.

De sidste funktioner omfatter dels direktearbejde med eleverne, dels intern og eks-tern kommunikation. Samtlige medarbejder-grupper deltager i større eller mindre om-fang i den interne kommunikation, der delser formaliseret (medarbejdermøder, journal-føring og lign.), dels består i uformel kon-takt mellem medarbejderne.

Den eksterne kommunikation omfatterdels kontakten til andre myndigheder oghjælpeinstanser, dels arbejdet omkring ele-vernes genanbringelse i det normale liv, detvil sige, for eks. forældrearbejde, erhvervs-forberedelse og efterværn. Dette arbejde vilnaturligt påhvile socialrådgivere, hvor ensådan findes, eventuelt i samarbejde medpsykologen; men da der i de færreste til-fælde er normeret socialrådgivere, vil arbej-det hvile på leder, afdelingsledere og even-tuelt egnede og interesserede assistenter.

Det direkte pædagogiske arbejde hvilerdels på specialister (faglærere, lærere, psy-kologer etc.); fælles for alle institutioner erimidlertid arbejdet i fritids- og levegrup-perne, der påhviler børneforsorgspædago-gerne. Arbejdet omfatter ikke alene arbejdeti organiseret fritidsbeskæftigelse, selv ombørneforsorgspædagoger skal kunne vare-tage sådan beskæftigelse, men tillige situati-onsbetinget beskæftigelse, og situationstera-peutiske samtaler med enkelte elever ellergrupper af elever. Endvidere indgår i børne-forsorgs pædagogernes arbejde en række om-sorgsfunktioner i elevernes daglige liv.

Ledelsesfunktionerne påhviler forstan-derne, men tendensen går i retning af størremedarbejderindflydelse og af delegering afansvaret: til andre - afdelingerne spiller såle-des en større rolle som institutionens grund-enhed end tidligere, også i tilfælde, hvorder (endnu) ikke foreligger bygningsmæssigopdelings Endvidere har en ledende lærer —under ansvar over for forstanderen - ledel-sen af skolen i de hjem, hvor der gives internundervisning; faglærere, socialrådgivere ogpsykologer kan have ledende funktion hverfor sit område.

Ledelsen af børne- og ungdomshjem vil

130

tilsyneladende tendere mod at blive kollegialsnarere end hierarkisk.

Normeringsmæssige konsekvenser: Det eropgjort, at en bedre pædagogisk tilrettelægg-gelse af arbejdet - sammen med den sti-gende vægt på specialinstitutioner - vil med-føre en væsentlig forøgelse af det pædagogi-ske personale ved børne- og ungdomshjem-mene. Dette behov må dels ses på baggrundaf behovet for en mere intens behandling afeleverne, der fordrer en nærmere kontakt ismågrupper, dels af behovet for intern kom-munikation, forberedelsestid etc., og dels afden generelle samfundstendens mod forkor-tet arbejdstid.

Efter de i analysen foretagne beregningerbør man regne med ca. 2.600 stillinger forbørneforsorgspædagoger, hvoraf ca. 700med funktion som afdelings- eller instituti-onsleder; ca. 700 underviserstillinger (her-under ca. 100 som ledende lærer); ca. 300socialrådgivere; godt 150 faglærere; ca. 100psykologer.

Endelig må man regne med ca. 100 ledere(af skole-, ungdoms- og behandlingshjem),der traditionelt har været besat med perso-ner med anden uddannelse end uddannelsensom børneforsorgspædagog.

Den foran omtalte udvikling i retning afkollegial ledelse vil næppe være af betyd-ning for personalebehovet, idet selve funkti-onerne ikke ændres.

Uddannelsesmæssige konsekvenser: Derer stillet forslag om indføringskurser af for-skellig art for de forskellige grupper af spe-cialister, herunder læger, psykiatere, psyko-loger, socialrådgivere, værkstedsledere og

undervisere, samtidig med at der bør givesdem mulighed for efter- og videreuddannelseinden for deres respektive felter.

Endvidere er der foreslået en uddannelseaf køkkenledere, medens der for kontormed-arbejdernes vedkommende er henvist til denforeslåede uddannelse for socialassistenter.

For børneforsorgspædagogernes vedkom-mende er det anført, at uddannelsen skalsætte dem i stand til systematisk at lede ogtilrettelægge dagen for den enkelte elev, foren gruppe og for en afdeling. Dette medfø-rer, at børneforsorgspædagogerne bør haveindblik i psykologi (udviklings-, individual-og gruppepsykologi) og kunne anvendedenne viden i praksis.

Tillige skal han /hun have kendskab tilbeskæftigelse af børn og unge i de forskel-lige aldersklasser og være i stand til at im-provisere beskæftigelse. Endvidere er detnødvendigt, at børneforsorgspædagogen be-hersker samtaleteknik, skriftlige udfærdigel-ser og har et godt og solidt kendskab til sam-fundsforhold.

Endvidere er det vigtigt, at der gives bør-neforsorgspædagogerne mulighed for efter-og videreuddannelse - denne efter- og vi-dereuddannelse bør eventuelt koordineresmed tilsvarende aktiviteter på beslægtedefelter.

Det er formentlig af betydning for samar-bejdet mellem de forskellige personalegrup-per i børne- og ungdomshjemmene, såvelsom for hjemmenes klima i det hele, at dengruppe, der i det daglige har den væsentlig-ste kontakt med eleverne, ikke har en påfal-dende lavere status end f. eks. lærere ellersocialrådgivere.

131

Underbilag til bilag 4.

Det normerede personale ved andre børne- og ungdomshjemend spædbørnehjem.

132

133

135

Bilag 5.

Forstanderenqueten.

En forundersøgelse til belysning af arbejdslederes skøn over vigtige funktioneri børneforsorgspædagogers arbejde, og en vurdering af forventningernes opfyld-else, samt et spørgeskema udformet af et arbejdsudvalg. Materialet bearbejdet

og rapporteret ved P. V, Bentsen.

137

Indholdsfortegnelse.Side.

T. INDLEDNINGa. Enquetens forudsætninger 139b. Arbejdsudvalg 140

II. ENQUETENS UDFORMNINGa. Udgangspunkt 141b. Udformning af spørgeskemaet 141c. En forundersøgelse 142d. Bearbejdningsplan 142e. Udfyldning og anonymitet 143

III. INSTITUTIONSUD VALGETa. Valg af institutioner 144b. Institutionernes gruppering 144

IV. FUNKTIONERNES KATEGORISERING 146

V. FORETRÆKKEN AF DELFUNKTIONER OG FUNKTIONSHELHEDERa. Variation i markering af delfunktioner 148b. Hvilken delfunktion tillægges størst betydning 149c. Hvilken delfunktion tillægges mindst betydning 149d. Erfaringernes omfangs betydning for markeringen. 149e. Forskelle i institutionskategoriernes markering af delfunktioner 150f. Hvilke funktionshelheder anses for mest betydningsfulde? 150

VI. VURDERING AF FUNKTIONa. Vurderingspraksis 153b. Variationer i praksis 153c. Hvilke delfunktioner vurderes højest? 154d. Hvilke delfunktioner vurderes lavest? 155e. Hvordan vurderes funktionshelhederne ? 155f. Hvilke fund giver særlig anledning til overvejelse? 155

VIL METODISKE PROBLEMERa. Et lukket valgspørgeskema 157b. Undersøgelsesteknikkens mulige påvirkning af resultaterne 157c. Om skemaets éntydighed 158

VIII. SÆRLIG BEHANDLING AF ENKELTE BESVARELSER 159

IX. SAMMENFATNING OG KONKLUSION 161

Underbilag 1: Det udsendte spørgeskema.Underbilag 2: Funktionshelheder og delfunktioner.

139

I. Indledning.

I, a. Enquetens forudsætninger

Det af Skoleudvalget vedrørende bømefor-sorgsseminarierne nedsatte Underudvalgvedrørende ændring af reglerne for uddan-nelsen til børneforsorgspædagog er i sit ar-bejde stødt på spørgsmålet om, hvilke for-ventninger der eksisterer inden for børne- ogungdomsforsorgens institutioner med hensyntil børneforsorgspædagogernes arbejde ogderes funktion, samt på hvilken måde manfinder, at pædagogerne faktisk fungerer. Iudvalgets overvejelser indgår beskrivelser af,hvad en børneforsorgspædagog har brug for,såvel med hensyn til baggrund, holdnings-og uddannelsesforhold, som med hensyn tildirekte faglig viden og kunnen. Man har in-teresseret sig for, om de forventninger, somer udtrykt i uddannelsesbekendtgørelsen(Bektg. nr. 174 af 1. juni 1964) bliver op-fyldt, og om funktionen på grundlag af dennuværende målsætning kan anses for tids-svarende.

Socialuddannelseskommissionen har i enskrivelse af 5. februar 1968 præciseret sitønske om at få oplyst, hvilke ændringer ipersonalesammensætning, der eventuelt kananses for ønskelig inden for børne- og ung-domshjemmenes område. Kommissionen ud-taler bl. a. der:

»For hver personalegruppe må derefterforetages en bedømmelse af, hvorvidt derkvantitativt eller kvalitativt er mangler vedpersonaleuddannelsen set i forhold til mål-sætningen for forsorgen nu og i en overskue-lig fremtid. Der må herved ses både pågrunduddannelse, efteruddannelse (supple-ment og ajourføring), videreuddannelse tilspeciale eller lederfunktioner«.

»Særlig interesse knytter sig til bedømmel-sen af børneforsorgspædagoguddannelserne.Det er navnlig for denne personalekategoriønskeligt at få foretaget en bedømmelse afden nu i nogle år praktiserede liniedelte ud-

dannelse på baggrund af en beskrivelse af,hvilket arbejde børneforsorgspædagogernefaktisk udfører, og hvilke opgaver man ifremtiden kunne ønske udført. Der tænkesherved på, om man ved en forbedring af ud-dannelsen kan opnå en videreudvikling afforsorgen i retning af yderligere behandling,og i det hele fremme børnenes og de ungestrivsel og udvikling, men tillige på, om ud-dannelsen bør tage sigte på et bredere ar-bejdsfelt end anerkendte børne- og ungdoms-hjem og daginstitutioner for spæde børn«.

Som i øvrigt anført i nærværende betænk-ning (s. 99 ff) har man på flere måder søgtat nærme sig besvarelsen af dette spørgsmål.Man har indhentet job-beskrivelser fra enrække institutioner for alle de stillingskate-gorier, der fandtes. Disse stillingsbeskrivel-ser er ret detaljerede, idet de går ind på,hvilke opgaver børneforsorgspædagogerneog de øvrige medarbejderkategorier faktiskhar. Beskrivelserne kan dog ikke i sig selvtilstrækkeligt tydeligt beskrive, hvordan bør-neforsorgspædagogen faktisk løser de opga-ver, der stilles ham, om han har den for-nødne teoretiske og praktiske baggrund, defornødne færdigheder, overblik, om hansmenneskelige baggrund og en hensigtsmæs-sig holdning i almindelighed er til stede,således at han kan handle relevant i kon-krete og vanskelige situationer. Desuden erdet ønskeligt at få belyst, om der er områder,som han ikke klarer med den aktuelle ud-dannelse og modenhed, men som det var øn-skeligt, at han kunne påtage sig m. v.

For at supplere job-beskrivelserne er mangået andre veje. Man har herunder fundetdet rimeligt at spørge en række arbejdsle-dere om pædagogernes opgaver, med ud-gangspunkt i nævnte job-beskrivelser og om,hvorvidt disse opgaver løses tilfredsstillende.Der er valgt den løsning at spørge institutio-nernes forstandere. 20 forstandere er spurgt,repræsenterende forskellige kategorier in-denfor børne- og ungdomshjem som det een-

140

trale virkefelt for børneforsorgspædagogerefter A-linjen.

Man har ikke medinddraget spædbørne-hjem og har altså heller ikke udstrakt under-søgelsen til at omfatte S-linjens funktion. Selvom en beskrivelse af denne gruppe kan værelige så motiveret, er den undtaget her af togrunde: Dels adskiller dens uddannelsespro-gram sig på en række punkter fra A-linjens,således at spørgeapparatet ikke med rimelig-hed kunne blive helt sammenfaldende, delsvar S-linjens uddannelse på tidspunktet formaterialeindsamlingen (sommer 1968) endnuså ny, at erfaringerne vel endnu dårligtkunne generaliseres.

I, b. Arbejdsudvalg.Efter anmodning fra skoleudvalgets for-mand, direktør Holger Horsten, dannedeforstander Gunnar Andersen, seminariefor-standerne P. B. Johansen og H. C. Rasmus-sen, konsulent P. V. Bentsen et arbejdsud-valg til udformning af enquetematerialet.Dette udvalg supplerede sig med inspektørP. W hitta-] ør gensen og fuldmægtig BenteAabye fra Direktoratet for børne- og ung-domsforsorgen, forstander G. Vittrup fra Es-

bjerg børnehjem, afdelingsleder Leon Laur-sen fra Efterbehandlingshjemmet i Roskildesamt børneforsorgspædagogerne Bent Høy-bye Mortensen og Gunhild Råhede Peder-sen.

Arbejdsudvalget har holdt to møder vedenquetens start.

Til detaljeret redaktion af spørgeskemaetmed følgebrev blev Whitta-Jørgensen, Laur-sen, Aabye og Bentsen udpeget.

Efter materialeindsamlingen har bearbejd-ningen og udarbejdelsen af nærværende rap-port været overdraget undertegnede. Tabel-opstillinger og beregninger er udført af stud.soc. Maren Bak.

En varm tak skal her rettes til de 20 for-standere, som beredvilligt har gennemarbej-det materialet, overvejet dets grundlag ogudfyldt skemaet. Deres medvirken har væretden enkle forudsætning for, at der er nogetat rapportere.

De over hundrede børneforsorgspædago-ger, hvis virksomhed var genstand for be-dømmelsen, takkes også. Det skulle gernefremgå af rapporten, at materialet tydeligtviser, hvor selvfølgelig uundværligt og vær-difuldt pædagogernes arbejde er.

P. V. Bentsen.

141

II. Enquetens udformning.

II, a. Udgangspunkt

Det var allerede fra drøftelserne i skoleud-valget tanken, at undersøgelsen skulle udfor-mes som et spørgeskema. I arbejdsudvalgetsførste møde blev opgaven udviklet til at søgebelyst forstandernes forventninger til føl-gende væsentlige sider (hovedområder?) afpædagogernes arbejde:daglige rutinefunktioner,den organiserede beskæftigelse,funktioner med særlig udnyttelse af pædago-

gens teoretiske viden om psykologi og ind-stitutionspædagogik,

administrative funktioner.Samtidig var man dog enig om, at føl-

gende sider af arbejdet også måtte tilgode-ses:initiativ,professionel holdning,funktion i konfliktsituationer,kommunikationsfærdighed på institutionen,samarbejdsfærdighed udadtil,arbejdslederfunktioner,orientering i samfundets og det sociale appa-

rats struktur.Desuden var det væsentligt at søge belyst,

om fornøden teoretisk viden forelå, og omden blev udnyttet i praktis.

Man forestillede sig 4-6 hovedområder,hver med 5 linjer til udfyldning med defunktioner, som forstanderen lagde vægt på.Samtidig blev det klart, at det måtte ansesfor hensigtsmæssigt at anføre en række stik-ord ved hovedområderne til »inspiration«,idet deres belysning syntes særlig værdifuld.Fremstillingen burde derudover kunne sup-pleres med flere punkter fra forstanderensside og/eller med kommentarer.

II, b. Udformning af spørgeskemaetI de følgende drøftelser blev det klart, at ensådan meget åben besvarelsesform, hvor for-

standerne selv udformede detailemnerne,ville gøre det vanskeligt at samordne besva-relserne. En fortolkning og samordning afensartede besvarelser ville blive sagligt tvivl-som og derigennem også tidrøvende. Hvisman ville have en talmæssig opgørelse over,hvilke funktioner forstanderne anser for væ-sentlige, måtte de indkomne angivelser redi-geres og genudsendes til besvarelse i densamme gruppe forstandere. Især ville andendel af undersøgelsen, forstandernes vurde-ring af, hvordan pædagogerne fungerer i denenkelte egenskab og færdighed, nødvendig-gøre en antagelig overensstemmelse i spørgs-målssamlingen. For ikke at belaste forstan-derne en ekstra gang, og for at forenkle be-arbejdningen, afstod man fra den skitseredefremgangsmåde med genudsendelse.

Da man dog samtidig lægger stor vægt påat få et udsagn om, hvilke egenskaber for-standerne anser for væsentlige, er man gåeten mellemvej imellem en fri angivelse af væ-sentlige egenskaber fra forstandernes side ogbesvarelse af en lukket spørgsmålssamling.

Denne form består i, at man har anført etvæsentlig større antal egenskaber, end manbeder forstanderne besvare. Det omtalte re-daktionsudvalg for spørgeskemaet har inogle møder indenfor områderne psykolo-gisk viden, institutionspædagogisk viden, in-stitutionspædagogiske færdigheder, aktivi-tetsfag, kommunikation og professionel tek-nik samt diverse (administrative funktioner,nabofag m. v.) afsøgt feltet, bl. a. ved gen-nemgang af de nævnte job-beskrivelser ogved anvendelse af dansk og internationalemnekreds for faget institutionspædagogik.Herigennem og gennem indbyrdes drøftelsersamt supplerende bistand af arbejdsudval-gets øvrige medlemmer, har man tilstræbt atfå en så fyldig og dækkende liste, at der ikkeskulle savnes væsentlige funktioner. Princi-pielt tilstræbte man at tage alle relevanteområder med, som ikke i realiteten var dæk-ket af andre delfunktioner. Denne afsøgning

142

besternte omfanget, som blev på 58 delfunk-tioner, hvoriblandt man bad forstandernemarkere de 25, som de anså for de væsent-ligste.

Desuden gav man forstanderne lejlighedtil at anfore andre forhold, hvis de mente, atvæsentlige forhold ikke var anført på listen.Denne sidste mulighed blev kun benyttet imeget begrænset omfang (jfr. afsnit VIII, a).Dette er taget som et tegn på, at listen harfået de allerfleste væsentlige træk fra pæda-gogernes funktion med. På denne måde blevskemaet i realiteten et lukket spørgeskema(jfr. metodiske overvejelser, afsnit VII, a).

Brev til forstanderne med spørgeskemaeter aftrykt som underbilag 1 (s. 164). Række-følgen af delfunktionerne afspejler - udenegentlig opdeling - i nogen grad den gruppe-ring, der omtaltes i nærværende underafsnit.Dette er en teknisk svaghed. Det havdeværet at foretrække enten, at grupperingenfremgik udtrykkeligt, eller hellere at funktio-nerne helt var blandede efter tilfældigheds-princippet. Fordelingen har dog tilsynela-dende ikke givet nogen systematisk skævhedi besvarelserne afhængigt af, om funktionenstår i begyndelsen, i midten eller sidst i ske-maet.

De videre overvejelser om funktionernesfordeling på kategorier er foretaget af Bent-sen, jfr. afsnit IV.

II, c. En forundersøgelse

Enqueten må betragtes som en forundersø-gelse. Teknikken er et forsøg på at opnånogle af både det lukkede og det åbne spør-geskemas fordele og at undgå teknikkernessvageste sider. Af tidsmæssige og økonomi-ske grunde har man ikke foreslået undersø-gelsen fulgt op af en egentlig repräsentativog korrigeret undersøgelse, der nærmerekunne efterprøve de kvalitative træk, somforundersøgelsen antyder. Som nærmere be-skrevet i afsnit III er antallet af deltagendeinstitutioner beskedent, og det kan ikkeanses for repræsentativt for samlingen afbørne- og ungdomshjem som helhed. Tværti-mod har man lagt vægt på at få karakteristi-ske institutionsgrupper repræsenterede, omend hver med et beskedent antal institutio-ner.

Man har måttet afstå fra en nærmere sta-tistisk bearbejdning med anvendelse af sig-

nifikansundersøgelser på fundne differencereller spredningsmål på fordelinger af togrunde:1) Antallet af institutioner er beskedent og

ikke repræsentativt,2) Der er ikke foretaget nogen talmæssig

analyse af enkeltfunktionernes sammen-sætning og indbyrdes relationer.

At man alligevel i beregninger har an-vendt vurderinger som en intervalskala ogskønnet over differencer mellem gennemsnitpå intervalskala og skønnet over differencermellem gennemsnit på institutionsgruppermå gerne betegnes som en flothed. Det harværet vilkårene at føre analyse af beskrivel-ser så langt, som man skønnede rimeligt udfra de foreliggende data og under hensyn tilde antydninger af fund, der kunne vise sig atvære af interesse for den foreliggende op-gave.

I øvrigt henvises til en række metodiskeovervejelser i afsnit VII i forbindelse medundersøgelsens form. I samme afsnit vil ogsåsærlige besvarelser og de indkomne kom-mentarer til opgavens emne blive omtalt.

II, d. Bearbejdningsplan

De to aspekter for undersøgelsens resultaterer således:a) at give en oversigt over de teoretiske og

praktiske funktioner eller funktionshel-heder, som arbejdslederne (forstan-derne) finder er af særlig betydning forbørneforsorgspædagoger i deres arbejde.Se afsnit V.

b) at give en beskrivelse af, hvordan ar-bejdslederne finder disse forventningeropfyldt gennem en samlet vurdering afden anonyme gruppe af børneforsorgs-pædagoger, de har samarbejdet med i desidste 2-3 år. Se afsnit VI.

For begge forholds vedkommende vil ana-lysen blive søgt udstrakt til en beskrivelseaf, hvorvidt det pågældende forhold viserensartede eller forskellige tendenser på for-skellige institutionskategorier, idet dette vilkunne have indflydelse på overvejelserne ommulig differentiering af uddannelsen.

143

II, e. Udfyldning og anonymitet

Man har fundet det naturligt, at institutio-nerne er anonyme i den forstand, at nærvæ-rende redegørelse ikke indeholder nogennavneliste over de udspurgte institutioner.Antallet af institutioner i alt og specielt in-denfor undergrupperne er så lille, at den en-kelte institutions besvarelser af enkeltfor-hold, eller placering i bearbejdningsvariab-1erne måske ville kunne identificeres. Detteville ikke tjene nogen af de formål, der erbaggrund for undersøgelsen, som er enalmen beskrivelse af funktionsforventningerog disses opfyldelse.

Det har også medført, at meget givende,supplerende redegørelser, jf. afsnit VII, for-bliver anonyme.

Det har været en selvfølge, at de pædago-ger, der er blevet vurderet, er ukendte forundersøgelsen. Forstandernes besvarelser in-deholder kun oplysninger om antal pædago-ger.

Af underbilag 1, s. 166, fremgår, hvordanspørgeskemaet er anvendt.

144

III. Institutionsudvalget.

III, a. Valg af institutioner

Arbejdsudvalget udarbejdede en liste over20 institutioner, som udgør en repræsenta-tion af forskellige institutionskategorier.

De udtagne institutioner er ikkz tilfældigtvalgt. For såvidt kan de fremforte synspunk-ter fra forstandernes side ikke tages som etrepræsentativt udtryk for samtlige institu-tionslederes synspunkt. Børneforsorgspæda-goguddannelsen er med hensyn til større an-tal dimmitender endnu så ny, at et stort antalinstitutioner ikke har erfaring med uddan-nede børneforsorgspædagoger eller kun harerfaringer med en eller to i kortere tidsrum.Specielt kan de udvalgte børnehjem ikkeumiddelbart anses for repræsentative forbornehjemsgruppen, idet kun relativt få bør-nehjem har så fyldige erfaringer om børne-forsorgspædagoger, som de her valgte insti-tutioner.

Af denne grund har man anset det for væ-sentligt at henvende sig til institutioner, somfortrinsvis havde en betydelig erfaring medet helst større antal børneforsorgspædago-ger. Forstandernes holdning skulle herved ihøjere grad være præget af mere almene er-faringer, som ikke var knyttet til bestemtepersoner.

De 20 spurgte institutioner fordeler sig så-ledes:

Inden for bornealderen 4 børnehjem, 5skolehjem (heraf 2 for normalt begavede og3 for svagtbegavede), 3 behandlingshjem.Indenfor ungdomsalderen 4 ungdomshjemfor mindre belastede og 4 for mere belastede.Inden for ungdomsalderen blev såvel ung-domspension som ungdomshjem for klientelaf forskellig belastningsgrad samt begge kønrepræsenteret.

Besvarelserne fra et af børnehjemmene(jfr. afsnit VIII, c) og et af ungdomshjem-mene for mindre belastede (jfr. afsnit VIII,e) er delvis eller helt holdt udenfor de tal-mæssige opgørelser.

III, b. Institutionernes gruppering

Institutionerne er primært i de fleste bereg-ninger grupperet i institutioner for børn oginstitutioner i'or unge.

Indenfor børneinstitutionerne er opdelin-gen på almindelige børnehjem og behand-lingshjem i reglen fastholdt, i enkelte til-fælde er skolehjemsgruppen opdelt i institu-tioner for normalt begavede og for svagtbe-gavede.

Inden for ungdomsinstitutionerne er dersom omtalt foretaget en opdeling i institutio-ner for mindre belastede og institutioner formere belastede. Institutioner for mindre be-lastede omfatter ungdomspensioner og insti-tutioner fortrinsvis for kortvarigt ophold. In-stitutioner for mere belastede omfatter ung-domshjem for længere varende ophold ogbehandlingshjem for unge.

I enkelte tilfælde er institutioner for demest belastede - behandlingshjem for børnog ungdomshjem for længere varende op-hold - grupperet over for resten - institutio-ner for mindre belastede.

Der er også foretaget en opdeling i institu-tionerne efter relativ personaletæthed.Denne opdeling har dog i hovedsagen kungivet resultater, som svarede til de førnævnte opdelinger, hvorfor den kun i ét til-fælde vil blive refereret.

De foretagne grupperinger af institutio-nerne begrunder sig i ønsket om at belyseproblematikken omkring institutionernesspecialisering. Stiller institutioner af en spe-ciel art særlige krav til sine medarbejdere,krav som eventuelt kunne begrunde en diffe-rentiering i uddannelsen?

Man kunne fx. på forhånd antage:1) At højere specialiserede institutioner

med stor personaletæthed - som behand-lingshjem for børn — har andre forvent-ninger end mindre specialiserede institu-tioner som almindelige børnehjem,

2) at institutioner med et klientel med

145

større tilpasningsvanskeligheder (institu- af forundersøgelse bliver der ikke opstillettioner for mere belastede) stiller andre egentlige hypoteser, som testes. Derimod vilkrav til personalet end institutioner for sådanne perspektiver som de tre nævnteklientel med mindre afvigelser, blive søgt belyst gennem opdeling af materi-

3) at institutioner for børn og for unge i alet og beregning af hyppigheder i forekom-nogen grad adskiller sig med hensyn til sten.forventninger til pædagogernes færdig- Det antoges på forhånd, at såvel forstan-hed, idet forskellige aldersgrupper måske dernes markeringer af funktioner som dereshar brug for støtte på forskellige områ- bedømmelse af, hvordan pædagogerne fun-der, gerer, vil være præget af deres ønsker og

Under hensyn til undersøgelsens karakter forventninger.

146

IV. Funktionernes kategorisering.

Ved en kategorisering af en række funktio-ner (item)* - som her 58 - der skal dækkeet fagområde, vil man uundgåeligt komme iden situation, at en del af funktionerne medrimelighed kan placeres i flere af hovedkate-gorierne.

Det var et udgangspunkt for drøftelserneom skemaets udformning (jf. afsnit II), atder indenfor de opstillede kategorier kunneplaceres de derhenhørende delfunktioner.Ved den nærmere drøftelse af delfunktio-nerne fremgik det, at de havde deres egetselvstændige indhold, som besvareren måttetage stilling til. I nogle tilfælde beror det ihøj grad på et skøn, om et spørgsmål hørerunder den ene eller den anden kategori. Despørgsmål, hvis indplacering har givet størstanledning til tvivl er her indplaceret i beggekategorier, forsåvidt de umiddelbart oplevessom beskrivende begge.

Ydermere virkede indplaceringen af enlang række item under institutionspa^dagogi-ske og under administrative, professionellefærdigheder noget anstrengt, idet det i højgrad drejede sig om funktionsområder, dervar udtryk for pædagogens hele personlig-hed. En kategori, der i særlig grad omfattedevæsentlige personlighedsegenskaber, trængtesig på. Det er indlysende, at alle nævntefunktioner - forsåvidt de er til stede - udgøren del af pædagogernes personlighed, såman kan med nogen ret spørge, om ikke allefunktioner horer med til personlighedsegen-skaberne.

Den nærmere begrundelse for opstilling afdenne kategori er følgende:t) Der er viden og færdigheder, som i høje-

re grad kan fungere uafhængigt af per-sonlig holdning, livssyn, oprigtighedm. v. Det kan fx. gælde item 3 (videnom indlæringsmetodik) eller item 49(kendskab til administrative funktio-ner).

2) Der er egenskaber, som er væsentlige foren pædagog, men som er så almene og såvæsentlige for næsten enhver medmen-neskelig relation, at det ville være urime-ligt at kategorisere dem som institutions-pædagogiske færdigheder, fx. item 30(personlig følelsesmæssig stabilitet) eller56 (loyalitet og åbenhed).

3) Valget af, hvilke der i særlig grad må be-tragtes som personlighedsegenskaberberor på nærværende bearbejderes sub-jektive vurdering og skøn. Der er ikkelagt velafgrænsede personlighedsteoreti-ske eller statistiske modeller til grund.Der er valgt følgende kriterier som ud-gangspunkt:Et item er betragtet som værende en

personlighedsegenskab, når det deri for-mulerede må antages at være en sådanintegrerende del af personen, at detogså i andre faglige og menneskeligesammenhasnge end institutionspædago-gik vil være af central betydning for denpågældende funktion og kontakt medsine omgivelser.

4) Et mindretal af item (10) er i den ende-lige bearbejdning blevet placeret samti-digt i to kategorier. Fx. item 29 (færdig-hed i selvstændigt pædagogisk arbejde),som både er betragtet som en central,almen institutionspædagogisk funktionog som en personlighedsegenskab. Lige-ledes item 51 (færdighed som personale-vejleder), som er placeret både underadministrative professionelle færdighe-der og som en personlighedsegenskab.

Af underbilag 2 vil indplaceringen affunktionerne i en eller to funktionshelhederfremgå. Ved placeringen er opnået en nogetstørre overensstemmelse mellem antal item ifunktionshelhederne (fra 9 - 15), end detvar tilfældet i de første bearbejdninger, hvorder var helheder med 2 og 4 item, hvilket

*) item (lat.) = ligeledes, fremdeles. Her indført (fra den engelsksprogede brug af begrebet især i statistik)som udtryk for de elementer, der er genstand for undersøgelse, fordeling og talmæssig bearbejdelse. Brugesi det følgende synonymt med enkeltfunktion og færdighed blandt skemaets 58.

147

gav en uhensigtsmæssig følsomhed for item ihelhedens resultat. Som det vil fremgå, erder indenfor visse funktionshelheder foreta-get en underdeling. Hovedparten af optæl-linger og beregninger beskæftiger sig dogkun med funktionshelhederne A - F.

Der kan naturligvis opstilles andre katego-riseringssystemer end det her benyttede; ogindenfor det benyttede system vil der kunneargumenteres for andre indplaceringer af deenkelte item. Som sagt er indplaceringen ud-tryk for et personligt valg.

A. Psykologisk og institutionspædagogisk videnHerunder: psykologisk viden 4Viden om afvigerproblematik 4Institutionspædagogisk viden 3

B. Almene institutionspædagogiske færdigheder

C. Specielle institutionspædagogiske færdighederDagliglivets funktioner 4Aktivitetsfag 5

D. Administrativ og professionel færdighed

E. Almen og nabofaglig orientering

F. PersonlighedsfaktorerFlexibilitet i begavelsen 3Emotionel stabilitet 3Øvrige personlighedsfaktorer 9

Antalitem

/ /

13

9

11

9

15

Hvis man gennemser underbilag 2 medspørgsmålene placeret i kategorier, vil indde-lingsgrundlaget antagelig træde frem. Herskal kun suppleres med enkelte bemærknin-ger:

ad A. En rent teoretisk gruppe, som for-uden den psykologiske emnekreds berørerinstitutionspædagogikken som selvstændigtfag og som del af socialpsykologien.

ad B. Omfatter den anvendte psykologi ogpædagogik i arbejdet. I det væsentlige ud-tryk for pædagogens evner i den direktekontakt med eleverne.

ad C. Omfatter som det ses 2 aspekter,hvoraf det ene er at udnytte dagliglivets situ-ationer, være »miljøskabende«; mens detandet vedrører den organiserede aktivitet,fritidssyssel, hobby m. v. Initiativ, teknik ogorganisation spiller en rolle her.

Det kan være svært at begrunde en adskil-lelse mellem B og C, og besvarelsen bestyr-ker måske også knap nok delingen. Man kanvel sige, at B udtrykker de pædagogiske vir-kemidler, medarbejderne eventuelt råderover. C udtrykker evnen til at anvende vir-kemidlerne i de givne og hyppigt forekom-mende situationer.

ad D. Foruden praktisk administrativtgreb og kommunikations-indstilling og -fær-dighed omhandler gruppen en orientering ibørneforsorgens apparat.

ad E. Denne gruppe skulle give udtryk foren åbenhed i orienteringen udover arbejds-miljøet i snæver forstand. I en folke- ellergymnasieskolesammenhæng ville dette nær-mest blive betegnet som orienteringsfagene.

ad F. Jf. det anførte under underpunk-terne 1-4.

148

V. Foretrækken af delfunktioner og funktionshelheder.

V, a. Variation i markering af delfunktioner

Der er meget stor variation i hyppigheden,hvormed de enkelte item er medtaget af for-standerne. Tabel 1 viser, hvor mange institu-tioner, der har markeret hver af de 58 item.Af de 19 institutioner, der har arbejdet efterden angivne fremgangsmåde, har således desytten været enige om at medtage ét bestemtsporgsmål, nr. 20: »Evnen til individuelkontakt med eleverne«. På samme mådeanses item 53 for at være af væsentlig betyd-ning af 16 institutioner. Item 15 og 29 ansesfor at være af væsentlig betydning af 15 in-stitutioner. Det vil sige, at den altoverve-jende del af institutionerne anser de nævntesporgsmål for at være af central betydning.

På den anden side har der været næstenfuldstændig enighed om ikke at markereandre spørgsmål. Kun én medtager spørgs-mål 50: »Kendskab til regnskab og bogfø-ring«. Ligeledes er item 13 kun markeret afén institution. Item 17 og 24 anses for atvære væsentlige af to institutioner. Item 33anses at være væsentligt af tre institutionero. s. v. De her nævnte spørgsmål anser altsåkun få institutioner for at hore til de vigtige.

Det at et spørgsmål er svagt besvaret, be-høver ikke at betyde, at det anses for at væreuden betydning (jf. metodiske overvejelser,afsnit VII, b), men der antages at være ensammenhæng mellem en gennemgåendestærk repræsentation af et item og den be-tydning denne funktion må tillægges.

149

V, b. Hvilke delfunktioner tillægges størstbetydning?Hvis man definerer særlig vigtige spørgsmålsom de, der har fået 14 og flere besvarelser,kommer man til 9 stk. Hvad er det da for 9egenskaber, som anses for at være særlig vig-tige? Det er

(20) »Evnen til individuel kontakt medeleverne«,

(53) »Holdning overfor samarbejde medkolleger«,

(15) »Færdighed i at løse konflikter«,(29) »Færdighed i selvstændigt pædago-

gisk arbejde«.Det er desuden spørgsmålene ( 4 - 6 - 2 1

- 42 - 52). En analyse viser, at disse cen-tralt placerede spørgsmål fordeler sig overalle funktionshelheder med undtagelse af ka-tegorien »Almen og nabofaglig orientering«.Tre af dem kan placeres i to hovedkatego-rier, og det er værd at bemærke sig, at dissetre alle er placeret i hovedkategorien »Per-sonlighedsfaktorer«, to af dem desuden i ho-vedkategorien »Institutionspædagogiske fær-digheder«, og ét af dem i hovedkategorien»Administrativ professionel færdighed«. Foren række items vedkommende er overens-stemmelsen med hensyn til hyppig marke-ring altså vidtgående.

V, c. Hvilke delfunktioner tillægges mindstbetydning?Her kan nævnes følgende item med hyppig-hed 1-3:

(13) »Kendskab til tilgrænsende funktio-ners begrebsområder« og

(50) »Kendskab til regnskab og bogfø-ring«, som hver kun er nævnt af én institu-tion. Desuden

(17) »Færdighed i arbejdsinstruktion og(24) »Kan anvende sit kendskab til for-

skelle mellem familiemiljø og institutions-miljø« samt

(33) »Stimulering af ansvarsbevidsthed«.Desuden følgende item med hyppighed

4:: 3 4 - 4 7 - 4 8 - 4 9 - 5 1 .Om den generelle betydning af svag be-

svarelse henvises til afsnit VII, b. Her skalkun anføres, at en del af de svagt besvaredespørgsmål i nogen grad overlappes af stærktbesvarede spørgsmål i betydningen. Det er

således værd at bemærke sig, at tre af desvagest besvarede spørgsmål findes indenforgruppen af institutionspædagogiske færdig-heder, hvor også tre af de stærkest besvaredespørgsmål findes. Den særlig svage besva-relse af item 13 kan dog give anledning tilovervejelse af, om spørgsmålets tilsigtedeindhold er blevet rigtigt forstået. I formule-ringen var bl. a. tænkt på kendskab til sam-fundsforhold i almindelighed, sociallovgiv-ningens områder og virkemidler, kendskabtil børnepsykiatri m. v. Den næsten fuld-stændige mangel på interesse fra forstander-nes side for kendskab til bogholderi er be-mærkelsesværdig. Den er i overensstem-melse med udvalgets synspunkter i øvrigtpå dette fagområde og synes at være den del-funktion, som enquetens resultater øver endirekte indflydelse på vurderingen af.

En umiddelbar indholdssammenligning afde citerede item i V b og V c giver følgendeskøn: Helt centrale egenskaber og færdighe-der er anført alene gennem de 4 hyppigstmarkerede item: Kontakten med elever ogkolleger, hensigtsmæssig konfliktløsning ogselvstændighed i arbejdssituationen. Dissedelfunktioner er alle implicerede i de kon-krete situationer i det medmenneskelige ar-bejde, som er børneforsorgspædagogens cen-trale.

De sjældnest markerede item har - bortsetfra item 50 - måske en mere abstrakt karak-ter af baggrundsviden og/eller almen hold-ning. Det - at andre færdigheder er mereumiddelbart nødvendige i det konkrete ar-bejde - kan være en grund til, at disse ikkehar kunnet klare sig i »konkurrencen« om athøre til de væsentligste egenskaber.

V, d. Erfaringernes omfangs betydning formarkeringenSom nævnt i afsnit III har de valgte institu-tioner det særkende, at de har forholdsvisomfattende erfaringer med børneforsorgspæ-dagoger. Alligevel er der stor forskel på be-dømmelsesgrundlaget, idet vurderingen ersket på grundlag af et kendskab til mellem 2og 12 pædagoger med en typeværdi på 5-6.

Der er forsøgt en analyse af forskelle mel-lem markeringer hos de mest erfarne og hosde mindst erfarne. Tallene bliver forståeligtnok meget små i de enkelte opdelinger. Ana-lvsen bliver derfor af tvivlsom værdi. Den

150

skal ikke gengives her i større omfang. Dentyder ikke på, at et større antal item skillersig ud som forbeholdt de mest eller mindsterfarne på en måde, som giver anledning tilomvurdering af de gjorte fund.

Forskellen er tydeligst på 2 item:(1) Viden om borns normale udvikling og(52) Præcision og gengivelse af iagttagel-

ser.Her har samtlige mest erfarne markeret,

mens det kun gælder et mindretal af demindst erfarne. Havde enqueten vajret for-beholdt de mest erfarne, ville disse to itemhave været placeret i afsnit V b.

De item, der udviser særlig foretrækkenblandt de mest eller mindst erfarne fordelersig på alle funktionshelheder. Hovedindtryk-ket er fortsat, at overensstemmelsen melleminstitutioner med forskellig baggrund erfremtrædende.

V, e. Forskelle i institutionskategoriernesmarkering af delfunktioner

Det samlede antal markeringer fra 19 insti-tutioner er 507. Dette giver en gennemsnit-lig* markeringsfrekvens pr. item på 507 : 58= 8,7. Gennemsnitsværdien for en instituti-ons markering af hver item bliver derfor 8,7: 19 = 0,46.

De 9 stærkest besvarede item (jf. afsnit Vb) er blevet markeret 133 gange af 171 mu-lige, eller med en gennemsnitsfrekvens på0,78.

Med hensyn til markeringer er der vidtgå-ende overensstemmelse mellem institutions-kategorierne. Børnehjemmene har i gennem-snit markeret 8 af de 9 item (0,89), skole-hjemmene 7,2 (0,80) og behandlingshjem-mene 6,7 (0,74). Med hensyn til ungdoms-hjem har institutioner for det mindre bela-stede klientel gennemsnitlig markeret 6(0,67) og institutioner for det mere bela-stede klientel 7 (0,78) af de 9 item.

Alle institutionskategorier har altså mar-keret disse item langt hyppigere end gen-nemsnitsværdien for alle item (0,46).

De 10 svagest besvarede item (jf. afsnit Vc) er blevet markeret 29 gange af 190 mu-lige, eller med en gennemsnitsfrekvens på0,15. Børnehjem har i snit markeret 2 af de10 item (0,20), skolehjem 1,2 (0,12), be-

handlingshjemmene for børn har slet ikkemarkeret nogen (0,0). Hvad angår ung-domshjemmene har institutioner for det min-dre belastede klientel gennemsnitlig marke-ret dem 3 gange (0,3), og de øvrige ung-domshjem 1 gang (0,13).

Også her er overensstemmelsen det frem-herskende træk. Selv de ungdomshjem - derforholder sig knap så udpræget med hensyntil de svagest besvarede item - markererdem væsentligt svagere end gennemsnitsvær-dien (0,46).

Det er altså et gennemgående træk, at derer betydelig overensstemmelse mellem insti-tutionerne med hensyn til de enkeltfunktio-ner, som de tillægger stor, respektive mindrebetydning. Man kunne tænke sig, at instituti-onsgrupper med forskellige opgaver og afforskellig specialiseringsgrader ville vise nokså forskellige synspunkter med hensyn til,hvilke egenskaber de lægger vægt på.Spørgsmålet vil blive fulgt op i det følgendemed hensyn til funktionshelheder.

V, f. Hvilke funktionshelheder anses formest betydningsfulde

Hvis man nu vender sig fra enkeltfunktio-nerne mod funktionshelhederne, kan manbeskrive, hvilke helheder (kategorier afspørgsmål) der bliver tillagt særlig vægt, oghvilke der bliver tillagt mindre vægt. I alt erder af 18 institutioner (én, jf. afsnit VIII, c,er ikke medregnet her) foretaget 456 marke-ringer. Der er beregnet hyppighed af fore-komst af item pr. institution i de nævnte in-stitutionskategorier inden for de opstilledefunktionshelheder.

Under hensyntagen til, at 10 item er dob-beltrepræsenterede i funktionshelhederne,bliver det faktiske antal item-markeringer ifunktionshelheder større end 456, nemlig548, og gennemsnitlig frekvens 548 : (58 +10) = 81. Gennemsnitlig sandsynlighed for,at en institution markerer et item i en funkti-

548 : 68onshelhed blev da 77 = 0,45.

l oAf tabel 2 (side 151) fremgår det af ne-

derste talrække, at personlighedsspørgsmå-lene er særlig tæt besvarede, at spørgsmåleneom psykologisk viden og specielle instituti-onspædagogiske færdigheder er besvaret

*) gennemsnit: d. e. overalt brugt synonymt med aritmetisk middelværdi.

151

over gennemsnittet, at institutions-pædagogi-ske færdigheder er besvaret som gennemsnit-tet af samtlige spørgsmål, at de administra-tive professionelle færdigheder tillæggesmindre vægt, og endelig at den almene ognabofaglige orientering kun er besvaret i etomfang på ca. halvdelen af de gennemsnit-lige besvarelser.

Er nu dette billede sammenfaldende forde forskellige institutionskategorier?

Hvad angår funktionshelheden psykolo-

gisk og institutionspædagogisk viden synesungdomsinstitutionerne i særlig grad atlægge vægt på denne viden.

Den funktionsmæssige rutine, som kom-mer til udtryk i gruppen almene institutions-pædagogiske færdigheder viser nogen for-skel, især mellem ungdomsinstitutioner ogbørneinstitutioner, idet ungdomsgruppenlægger vægt på disse færdigheder i et størreomfang, end børnegruppen.

De pågældende item er markeret ret sjæl-dent, især blandt behandlingshjem for børn,kun i et omfang af ca. halvdelen af det, dersvarer til ungdomshjemmene. Børne- og sko-lehjemmene placerer sig der imellem.

De mere specielle institutions-pædagogi-ske færdigheder, som jo omfatter dagligli-vets funktioner og aktivitetsfag, viser en be-tydelig forskel mellem børnehjemsgruppenog ungdomshjemsgruppen, idet den samledegruppe af hjem for børn vurderer disse fær-digheder højt, mens ungdomsinstitutionernevurderer dem relativt lavt.

Med hensyn til de administrative professi-onelle færdigheder synes der at være enig-

hed om, at markere disse item sjældnere endden gennemsnitlige markering.

Muligvis er der en tendens til, at instituti-onerne med den svageste bemanding, børne-hjem og de mindre belastede ungdomshjem,vurderer de administrative færdigheder høje-re, mens især behandlingshjem for børn,som jo har en mere differentieret medarbej-derstab, lægger mindre vægt på disse egen-skaber hos børneforsorgspædagogerne.

Hvad angår den almene og nabofagligeorientering er der vidtgående enighed om atgive disse spørgsmål en svag placering. Atdet især er skolehjem og behandlingshjemfor børn, der vurderer denne viden lavere,

152

kan skyldes tilfældigheder i det lille talmate-riale. Måske kan det beskrive det virkeligesagsforhold, at man netop på disse institutio-ner mener, at den orientering af eleverneudad især påhviler andre personalegrupper(lærere, socialrådgivere). Det må dog sigesat være tydeligt, at denne funktionshelhed,som peger på en udadorientering hos pæda-

gogerne, ikke har kunnet være med i »kon-kurrencen om de 25 svarmuligheder.«

Om personligheds]aktorer kan anføres, atalle institutionskategorier lægger vægt pådisse item i et omfang, der er over gennem-snittet for samtlige markeringer. 1 særliggrad synes behandlingshjem for børn atfremhæve disse egenskaber.

153

VI. Vurdering af funktion.

VI, a. Vurderingspraksis

Forstanderens vurdering af den ham fra in-stitutionen bekendte gruppe børneforsorgs-pædagoger skulle (jvf. afsnit II, d, s. 142)give en beskrivelse af, hvordan arbejdsleder-nes forventninger til pædagogernes funktioner opfyldt. Det aftrykte spørgeskema (un-derbilag 1) viser instruktion og udfyldnings-måde.

De 19 forstandere har hver bedømt mel-lem 2 og 12 pædagoger, ialt er 113 indbefat-tet i bedømmelsen. Samme pædagog kan ikraft af sine ansættelsesforhold være bedømtmere end én gang. Dette er imidlertid udenbetydning for analysen, da den enkelte pæ-dagogs funktion ikke er objekt i undersøgel-sen.

Da der ikke er indarbejdet nogen juste-ring af bedømmelserne, er den anvendte 5-skala formelt og reelt en nominal-skala,d. v. s. vi ved intet om afstandens størrelsemellem vurderingstrinene, vi kender kunrækkefølgen fra bedst til ringest.

Som det ofte er tilfældet i analyse af pæ-dagogiske og andre bedømmelser, er skalaenved udregning af gennemsnit og rangordningaf vurderinger behandlet, som om den varen interval-skala med lige store skridt, ogsom om det havde god mening at udregnesum og gennemsnit på grundlag af den vil-kårligt valgte talskala fra 5 (særdeles til-fredsstillende) til 1 (ganske utilfredsstil-lende). Berettigelsen heraf er ikke underka-stet nogen analyse.

Set under ét har de 19 forstandere brugtskalaen i hele dens udstrækning med en min-dre forskydning i positiv retning og medsparsom benyttelse af ringeste bedømmelse.Den samlede bedømmelse af hele materialeter:19 pct. + + bedømmelse (værdi 5)24 — + ( — 4)31 — O — ( — 3)20 — ( — 2)06 - - - ( - 1)20

Det samlede intervalgennemsnit for samt-lige bedømte pædagoger på de markeredeitem bliver 3,28 med den anvendte talskala.

Det ses, at 74 pct. af samtlige bedømmel-ser omfatter tilfredsstillende eller højere vur-deringer. Heraf kan vel ikke sluttes, at ud-dannelse og funktion anses for tilfredsstil-lende. Men det er vel rimeligt begrundet atslutte, at de spurgte forstandere har accepte-ret bedømmelsesapparatet, samt at der ikkeer givet udtryk for nogen generel, markantutilfredshed.

VI, b. Variationer i praksis

En række forhold spiller en rolle for variati-oner i vurderingspraksis. Fx. spiller bedøm-merens personlige tilbøjelighed til at brugeen bedømmelsesskala i fuld udstrækning enrolle, respektive hans foretrækken af kun atanvende 3 eller 4 skalatrin, eller total und-gåen af nederste skalatrin.

Gennemsnittet for den enkelte institutionssamlede bedømmelse af pædagogerne på demarkerede item varierer fra 2,1 til 4,2. Afhensyn til anonymiteten refereres der ikketal fra enkelte institutioner. De nævnte yder-værdier befinder sig begge i ungdomshjems-kategorien. Inden for institutionerne forbørn varierer gennemsnittet fra 2,7 til 3,6,her synes spredningen at være noget mindre.Der kan konstateres en svag tendens til la-vere vurdering blandt børneinstitutionerne(gennemsnit 3,2), end blandt ungdomshjem-mene (gennemsnit 3,5). Forskellen ernæppe af betydning. Ligheden i bedømmel-sespraksis mellem børnehjem, skolehjem ogbehandlingshjem er det mest fremtrædendetræk.

Institutionerne er opdelt i 3 grupper efterpersonaletæthed efter den i august 1968 gæl-dende personale- og elevnormering:1) Institutioner med lille personaletæthed,

d. e. mere end 3,5 barn pr. norm. med-arbejder. Hertil hører 6 institutioner,

154

børnehjem og ungdomspensioner, Dennegruppe havde et vurderingsgennemsnitpå 3,1.

2) Institutioner med middel personaletæt-hed, d. e. fra 2,5 til 3,5 barn pr. medar-bejder. Hertil hører 7 institutioner, sko-lehjem, observationshjem, og nogle ung-domshjem. Gruppens vurderingsgennem-snit var 3,1.

5) Institutioner med stor personaletæthed,d. e. mindre end 2,5 barn pr. medarbej-der. Hertil hører 6 institutioner, behand-lingshjem for børn, og nogle ungdoms-hjem. Gruppens vurderingsgennemsnitvar 3,7.

Det er muligt, at denne forskel, hvis insti-tutionerne er repræsentative for deres kate-gorier, vil vise sig at være signifikant. Skulledet være tilfældet, vil der være flere fortolk-ningsmuligheder. En af dem kunne være, atdet mere differentierede og specialiserede ar-bejde på institutioner med stor personaletæt-hed i særlig grad tiltrækker højtkvalificerede- måske også på grund af bedre organiseredeydre rammer og højere bygningsmæssig stan-dard.

De forskellige forstanderes vurdering vedhvert item er ikke direkte sammenlignelige.Hver har sit eget niveau, sin vurderingsprak-sis. I nogen grad er den tilpasset den givnesituation og instruktion, men der er somnævnt individuelle forskelle, og deres prak-sis er ikke justeret i forhold til hinanden.

Ud over forstanderens vurderingspraksisvil det foreliggende vuderingsniveau ogsåvære påvirket gennem en for denne undersø-gelse uigennemskuelig kombination af 2 an-dre faktorer: medarbejdernes kvalifikatio-ner og arbejdets art (som må antages athænge sammen med klientellets og institutio-nens struktur).

VI, c. Hvilke delfunktioner vurderes højest?

Da forstandernes vurderingsniveau er for-skelligt, er det ikke item's absolutte place-ring hos forstanderen, der har interesse. Deter hans indbyrdes placering af de enkelteitem, der fortæller noget væsentligt om,hvilke delfunktioner og eventuelle funkti-onshelheder han finder vel tilgodeset, oghvilke han bedommer svagere. En markeringaf hver forstanders højest vurderede og la-vest vurderede item er forsøgt.

På grund af tekniske vanskeligheder vedat sammenholde resultaterne fra flere for-standere, er den enklere teknik, at udregneet samlet gennemsnit for vurderingen afhvert item, foretrukket. Herved er nogle in-dividuelle differencer gået tabt. Desuden eren analyse af forskelle i vurderingsniveau påfunktionshelhederne mellem forstandere afforskellig uddannelsesbaggrund ikke gen-nemført af tidsmæssige grunde. Til gengældfremkommer oplysninger om de træk i rela-tiv placering af item og funktionshelheder,der er mere gennemgående for det samledeundersøgelsesmateriale.

For at vurderingen skal have interesse, mådet forudsættes, at det pågældende item ernogenlunde hyppigt markeret. Fra tabel 1, s.148, er medtaget de 30 item af ialt 58, derhavde en hyppighed på 9 eller derover. Detvil sige, at halvdelen af de 18 institutionereller flere havde markeret pågældende item.

Selv om forstandernes vurderingsniveauvarierer (jf. s. 153), er der regnet et gennem-snit ud for vurderingen af hvert item, idetdelfunktionens relative placering hos den en-kelte forstander er skønnet at ville slå igen-nem også hos den samlede gruppe af forstan-dere ved additionen. Den gennemsnitligevurdering for de enkelte item varierer fra3,85 til 2,44, hvis hyppighedskravet (mindst9 markeringer) skal opfyldes, jf. at det sam-lede vurderingsgennemsnit er 3,28.

Højeste vurdering, 3,85, for item 20:»Evnen til individuel kontakt med ele-verne«. Denne delfunktion er samtidig denhyppigst markerede overhovedet med 17markeringer.

Derefter følger item 56: »Loyalitet ogåbenhed« (vurd. 3,78), item 21: »Respektfor barnets person« (3,77), og item 22: »Eg-nethed som forbillede ved personlig ydrefremtræden« (3,70).

Alle fire er placeret i funktionshelhedenpersonligheds]aktorer. Item 20 er desudenplaceret i helheden Almene institutionspæ-dagogiske færdigheder.

De følgende højt vurderede, over 3,49,som alle opfylder hyppighedskravet, er item29: »Færdighed i selvstændigt pædagogiskarbejde«, item 30: »Personlig følelsesmæssigstabilitet«, item 23: »Funktion som deltageri måltiderne«, item 35: »Evne til at skabeorden og hygge«, samt item 15: »Færdighedi at løse konflikter«. Alle nævnte item hører

155

enten til de 2 funktionshelheder vedrørendeinstitutionspædagogik og/eller til personlig-hedsf aktorerne.

Det synes karakteristisk for de højt vur-derede delfunktioner, at de enten hører tilpersonlighedsegenskaberne i snævrere for-stand, eller hører til de færdigheder, der ercentrale i den direkte medmenneskelige kon-takt med eleverne. Der er ingen udprægedevidens-funktioner repræsenteret.

VI, d. Hvilke delfunktioner vurderes lavt?

Laveste vurdering, 2,44 får item 57: »Fær-dighed i skriftlig formulering«, der er mar-keret af 10 institutioner.

Derefter følger item 4: »Viden om grup-pepsykologi« (vurd. 2,76), som er markeretaf 14, (funktionshelhed: psykologiskviden). Der er ikke flere lavt vurderedeitem, som opfylder hyppighedskravet.

De følgende lavt vurderede, med en vur-

dering under 2,81, og som havde en hyppig-hed mellem 5 og 9, er item 44: »Kendskabtil børne- og ungdomsforsorgslitteratur, item55: »Beherskelse af forhandlings- og konfe-renceteknik, item 9: »Kendskab til behand-lingsmuligheder uden for børneforsorg«, ogitem 28: »Viden om børneforsorgens fag-sprog«. De omtalte item er placeret i funkti-onshelheden Administrativ professionel fær-dighed, ligesom item 57.

Her synes det karakteristisk, at de lavtvurderede delfunktioner er udtryk for rela-tivt videns-prægede funktioner. Nogle afdem med nær tilknytning til fag og færdighe-der, der hører til seminariernes teoretiskeundervisning.

VI, e. Hvordan vurderes funktionshelhe-derne?

Funktionshelhederne har fået følgende gen-nemsnits vurderinger:

Gruppe A: Psykologisk og institutionspædagogisk viden 3,31— B: Almene institionspædagogiske færdigheder 3,34— C: Specielle institutionspædagogiske færdigheder. 3,21— D: Administrative og professionelle færdigheder 2,84— E: Almen og nabofaglig orientering 3,08— F: Personlighedsfaktorer 3,51

Materialet viser en tendens til at vurderede delfunktioner og funktionshelheder højt,som flertallet af institutioner anser for sær-lig vigtige. Mens de funktioner, som kunfærre har tillagt særlig betydning, har ten-dens til lavere vurdering, også hos dem, derhar markeret dem. (Jf. afsnit V f. s. 80-82.

Der er vidtgående enighed om at vurderePersonlighedsfaktorer relativt højt; de flestehøj t vurderede delfunktioner fandtes i dennekategori, ligesom de markeredes hyppigst.Inden for personlighedsfaktorerne er derdog også enkelte institutioner, som har endel lave markeringer, og en række institutio-ner som har enkelte lave markeringer. Grup-perne A, B og C ligger ret nær det samledegennemsnit (3,28), ligesom tilfældet varmed antal markeringer (jf. s. 151).

De administrative professionelle færdighe-der modtog de fleste lave vurderinger og pla-cerede sig som funktionshelhed lavest; næst-lavest ligger den almene og nabofagligeviden.

VI, f. Hvilke fund giver særlig anledning tilovervejelser?

Af variationerne i vurderingspraksis er detrimeligt at hæfte sig ved, at ungdomshjem-mene som gruppe ikke er mere kritiske ideres bedømmelse end børneinstitutionerne.At der er enkelte ungdomsinstitutioner, derangiver, at de ikke anser funktionsniveauetfor tilfredsstillende, ændrer intet ved det ho-vedindtryk, at børne- og ungdomsinstitutio-ner anlægger ensartet vurdering af pædago-gernes funktion.

Ensartetheden i vurderingspraksis mellembørne-, skole- og behandlingshjem påkalderligeledes opmærksomhed. Selv om børne-hjem modtager den del børn med relativtstore tilpasningsvanskeligheder, er forskel-len i de krav og belastninger, pædagogenkan blive udsat for, dog stor mellem de for-skellige kategorier af børneinstitutioner. Un-dersøgelsens opgørelser tyder i almindelig-hed ikke på, at børneforsorgspædagogerne

156

er mindre egnet til de mere belastende opga-ver.

At personlighedsegenskaber og konkreteanvendte pædagogiske virkemidler gives enhøjere vurdering end mere vidensprægedefunktioner, måske af abstrakt karakter, kanhænge sammen med, at de førstnævntemåske er lettere at iagttage i det direkte pæ-dagogiske arbejde. Det kunne også hængesammen med, at man anså baggrundsviden

og teoretisk overblik for at være for dårligtrepræsenteret, At det sidste i almindelighedikke synes at være tilfældet fremgår af, at defleste af de relativt lavt vurderede item kuner markerede af et beskedent antal forstan-dere. Resultaterne synes at have direktesammenhæng med det i afsnit V, c, s. 149 an-førte. Ganske enkelte delfunktioner synesder at være en mere overensstemmende svagvurdering af.

157

VIL Metodiske problemer.

VII, a. Et lukket valgspørgeskema

Et åbent spørgeskema har en sådan form, atdet indenfor et emneområde kan lade sva-reren udforme svaret selv. Man begrænsersåledes ikke på forhånd svarmulighederne,og kan derigennem få en større rigdom afbesvarelser end den, skemaets udformer kanforestille sig eller ønsker at medtage.

Bearbejdningsmæssigt har det åbne skemabetydelige svagheder, idet svar, der lignerhinanden, i reglen må kombineres for at mu-liggøre talmæssige opgørelser. Denne kombi-nation vil blive mere eller mindre vilkårlig.

Et lukket spørgeskema har et givet antalsvarmuligheder, som svareren i reglen væl-ger et af i hvert spørgsmål. Svareren bliverhenvist til at vælge mellem muligheder, somhan måske ikke finder dækkende for sinesvar. På forhånd begrænser udformeren mu-lighederne for svar, og en talmæssig opgø-relse er forholdsvis enkel, idet der er ligemange svar på hvert spørgsmål, fordelt påret få muligheder.

Nærværende spørgeskema er i praksismed hensyn til markeringerne et lukketskema (jf. afsnit II b, s. 141). Men det er ikraft af udformningsproceduren — hvor etantal sagkyndige har opstillet et så stortantal spørgsmål af så alsidig karakter somemnet gav inspiration til — udviklet pågrundlag af en teknik, der ligger nær ved etåbent skema. Man kunne istedet have bedten mindre gruppe forstandere om at angivevigtige delfunktioner, og så bagefter bedt enstørre gruppe vælge mellem dem.

Den anvendte teknik skulle bevare detåbne skemas fordele med hensyn til mangesvarmuligheder. Samtidig sker der en be-grænsning ved, at antallet af svar fastsættesarbitrært til 25. Man afskærer svareren fraselv at skønne, hvor mange funktioner der ervæsentlige. Markeringerne behøver derforikke at betyde, at man anser ikke-markeredeitem for betydningsløse. Det betyder måskekun, at man har brugt de 25 svarmulighederpå item, som var endnu vigtigere.

Man opnår nogle af det lukkede skemasfordele, idet antallet af svarmuligheder erbegrænset, og det fremmer muligheden fortalmæssige opgørelser.

Teknikken har ulemper:1) Den presser et bestemt, ganske vist rela-

tivt stort antal (25) item frem, hvor denenkelte stillet over for en fri opfordring:»Markér hvilke af følgende egenskaberog færdigheder, De anser for særlig vig-tige« måske ville have anført færre ellerflere.Spørgsmål som at undgå overlappende

besvarelser, respektive fremhæve be-stemte grupper ved at markere flere afsamme art, er ikke under kontrol veddenne teknik. En let administrerbar en-quete-teknik — som der her har væretbrug for - formår i øjeblikket næppe atgive talmæssige resultater, og samtidigtilgodese alle relevante sproglige, psyko-logiske og sociologiske hensyn.

2) En del af de svagtbesvarede item over-lappes indholdsmæssigt i nogen grad afstærkt besvarede item.

3) Den talmæssige opgørelse vanskeliggøresstadig ved, at antal item inden for grup-peringen (her funktionshelheden) og an-tallet af besvarelser på hvert item varie-rer fra én til alle udspurgte.

Med nærmere gennemprøvning og stati-stisk gennemarbejdning skulle denne skema-teknik have nogle muligheder for at supplerede almindeligt anvendte spørgeskemateknik-ker.

VII, b.. Undersøgelsesteknikkens mulige på-virkning af resultaterneDet er muligt, at selve den i item opdeltespørgeform teknisk set fremmer - i hvertfald i sit læselige resultat - en detailoriente-ret holdning til delfunktionerne (pædagoger-nes færdigheder og forudsætninger). Fra et

158

teoretisk psykologisk synspunkt kunne denmassive placering af personlighedsegenska-ber og den svage placering af almen og nabo-faglig orientering således være modsigende iog med, at en hensigtsmæssig orienteringfagligt og generelt må kunne regnes som ennaturlig del af en moden personlighed medtilstrækkelige faglige kvalifikationer.

Udvalgsteknikken - fra spørgeskema somher er brugt - svækker muligvis et helheds-syn på personen i sin besvarelse. Den ad-spurgte blev ikke bedt om at tegne et billedeaf en velfungerende børneforsorgspædagog.Han skulle derimod med færdigheden i cen-trum overveje, om hver færdighed nødven-digvis bør være med hos pædagogen. Og såslipper han for at overveje, hvilke af egen-skaberne, der faktisk ofte hænger sammenhos et virkeligt menneske.

Sådanne overvejelser kan bidrage til for-ståelse af tilsyneladende uoverensstemmel-ser eller manglende sammenhæng i besva-relserne af dette skema og i andre skemaer,

fx. af typen: »Nævn de vigtigste egenskaberfor den profession eller for den funktion«.

VII, c. Om skemaets éntydighedForståelsens ensartethed hos svarer-gruppener ikke kontrolleret. Arbejdsgruppens alsi-dige sammensætning, og sammensætningenaf redaktionsudvalget (børneforsorgspæda-gog + psykolog + jurist) samt genforelæg-gelse for arbejdsgruppen, skulle fremme, atden umiddelbart oplevede betydning er no-genlunde sammenfaldende (jf. afsn. VIII,b). Under hensyntagen til arbejdets karakteraf forundersøgelse har man måttet afstå fraen interviewmæssig forståelseskontrol hosrepræsentanter for svarer-gruppen.

Som nævnt i afsnit V, c giver den svagemarkering af item 13 (Kendskab til tilgræn-sende funktioners begrebsområder) fx.grund til at tro, at denne delfunktion i sinformulering næppe har haft det konkreteindhold, som tanken var hos udformerne.

159

VIII. Særlig behandling af enkelte besvarelser.

a. Af de 20 besvarelser har kun én forstan-der benyttet sig af lejligheden til at anføreandre forhold end de gennem de 58 be-skrevne funktioner. Den pågældende har an-ført tre andre funktioner, som var:

Kendskab til lovgivning m. v.,Kendskab til problemer vedrørende fami-

liebehandling,Relevant udnyttelse af informationskana-

ler.Disse tre funktioner er ikke medtaget i op-

tællinger og beregninger, mens resten af denpågældende besvarelse - 22 markeringer -er medtaget. Det er tre centrale funktioner,som det havde været rigtigt at medtage, hvisman havde »fundet på dem« inden skemaetsudarbejdelse. I betragtning af, at ingen an-dre har medtaget ekstra funktioner, har manafstået fra at etablere nogen særprocedurefor dem.

b. En anden forstander har ved firespørgsmål præciseret sin fortolkning af denbeskrevne funktion. Da denne fortolkningkun på én af de fire funktioner afviger fraarbejdsgruppens fortolkning, er den pågæl-dende besvarelse af de fire spørgsmål med-regnet uden forbehold.

c. En tredie forstander har ment, at 51 istedet for 25 forhold var af særlig betyd-ning. Dette materiale har ikke kunnet med-tages i bearbejdelsen af hvilke forhold, deranses for særlig væsentlige (kap. V), mensdet er indgået i bearbejdelsen af, hvordanbørneforsorgspædagogerne fungerer (kap.VI).

d. En fjerde og femte institution har i ste-det for 25 medtaget 29 og 30 markeringer.Disse to besvarelser er medtaget uden reduk-tion eller forbehold.

e. Et ungdomshjem har ikke ment atkunne afgrænse 25 forhold som værende væ-sentlige, men har givet et mundtligt udsagnom betydningen af hver af de 58 funktioner.,Dette materiale har ikke kunnet medtages iden almindelige bearbejdning.

Af besvarelsen kan anføres, at institutio-nen betragter en række delfunktioner somværende af uvurderlig betydning. Mange afdisse ligger i funktionshelhederne Personlig-hedsfaktorer og i Psykologisk og institutions-pædagogisk viden. I øvrigt finder man næ-sten alle 58 funktioner nødvendige, væsent-lige eller af betydning.

Man finder beherskelsen af registreringog formuleret iagttagelse, praktisk brug afsamarbejdsteknik samt lommepengeregn-skab, for ringe udviklet. Man mener, at ma-skinskrivning og kørekort burde være en op-tagelsesbetingelse. Ligeledes lægger manva gt på aktiv musikudøvelse på instrument,for så vidt man har mulighed for det. Manmener, at praktisk institutionsarbejde (for-praktik) fortsat bør være en optagelsesbetin-gelse, ligesom praktikken fortsat bør væreen væsentlig del af uddannelsen. Manmener, at selve uddannelsen har så væsentligindflydelse på pædagogernes funktion, atuddannelsen må bringes kvantitativt og kva-litativt mindst på højde med læreruddannel-sen.

Tre institutioner har i et følgebrev verbaltformuleret nogle almene synspunkter, somher kort skal resumeres (f, g, h):

f. En forstander for et skolehjem anfører,at pædagogerne efter hans skøn slår mindsttil, når det drejer sig om ganske almindeligedaglige ting, som børnenes tøj, fodtøj, værel-ser m. v. Desuden mener han, at det knibermed at følge en vedtagen behandlingsplan.Han mener, at sport og idræt burde være ob-ligatoriske fag.

Han finder, at pædagogerne er ret gode tilat iagtttage og formulere iagttagelserne. En-delig anfører han, at det vil være meget far-ligt, såfremt fremtidens forsorgspædagogerbliver for teoretiske og mister jordforbindel-sen.

g. En forstander for et behandlingshjemfor børn gør dels opmærksom på vanskelig-heden ved at begrænse sig til 25 delfunktio-ner, og dels gør pågældende opmærksom på

160

overlapninger mellem item. Man anbefaler,på grund af uddannelsens kortvarighed, atman satser på det almene og normale; derskonnes ikke at være tid til at indhentestörre viden om det afvigende. Endelig gøresder opmærksom på, at pædagoger, der harværet længe på en enkelt institution, kanhave lært så meget dér, som kan være sværtat se bort fra, hvis det er grunduddannelsenman skal interessere sig for.

h. En anden forstander for et behandlings-hjem for børn fremhæver 6 delfunktionersom de mest fundamentale evner, respektivefærdigheder. Af disse 6 hører de 5 til funkti-onshelheden Personlighedsfaktorer, som hanuafhængigt af undersøgelsen viser hen tilsom begreb. Specielt henviser han til betyd-ningen af høj etisk standard, som han expli-cit kun finder henvisning til i item 5(5 (Loy-alitet og åbenhed).

I övrigt lægger han betydelig vægt på enrække færdigheder, som hører til funktions-helheden Almene institutionspædagogiskefærdigheder.

Han siger direkte, at de fundamentalefærdigheder og basale personlighedsegen-skaber er afgørende, mens summen af fagligog almen kulturel viden er mindre væsentlig.

Direkte dårligt udviklet finder han evnentil at gengive egne iagttagelser og denmundtlige og skriftlige udtryksform. Pådisse punkter anbefaler han mere intensivtræning.

Endelig advarer han stærkt mod at sænkeoptagelsesalderen.

i. En forstander gør opmærksom på, atalle derværende pædagoger under deres ud-dannelse har vårret praktikanter på instituti-onen, hvorfor de må betragtes som »plusva-rianter« for så vidt angår deres egnethedmed det pågældende klientel (som er en sær-lig afvigende gruppe). Dette har relation tildet anførte s. 154 om mulig årsag til øgetgennemsnit hos institutioner med stor perso-naletæthed.

/'. En forstander har taget et generelt for-behold for udfyldningen.

161

IX. Sammenfatning og konklusion.

IX, a. ReferatEn belysning af de forventninger, forstan-dere stiller til børneforsorgspædagogernesarbejde og deres funktion, og en belysningaf, hvorledes disse forventninger anses foropfyldt, har udvalget anset for motiveret.

Der er derfor i 1968 lavet et rundspørge(»Forstanderenqueten«) til 20 forstandere,repræsenterende forskellige institutionskate-gorier, idet dog spædbørnshjemmene ikke ermedtaget, da erfaringsmaterialet med højstIV2 års funktion af pædagoger af S-linienblev anset for at være for spinkelt.

Her skal om teknikken anføres, at enque-ten må anses for en forundersøgelse. Dentalmæssige baggrund — 20 forstanderes vur-dering på grundlag af deres kendskab til 113børneforsorgspædagoger uddannet gennemA-linjen - er dels for lille til at tillade stati-stiske slutninger for undergruppers vedkom-mende, dels er forstanderne specielt udvalgtblandt dem, der havde særlig omfattende er-faringer med uddannede pædagoger. For-standergruppen er altså ikke repræsentativ.

Hovedformålet har været at finde vissekvalitative træk ved forstandernes vurde-ring, der evt. 1) kunne være støttende forudvalgets overvejelser og 2) som evt. kunnebenyttes som et udgangspunkt for en egent-lig repræsentativ undersøgelse. Det sidste erder ikke fundet anledning til at stille forslagom.

Enquetens materiale har været et spørge-skema med 58 specielle funktioner, holdnin-ger og færdigheder, som forstanderen skullevælge de 25 funktioner iblandt, som han/hun anså for særlig væsentlige for pædago-gernes virke på institutionen. De 58 funktio-ner fordelte sig inden for følgende katego-rier:

Psykologisk videnInstitutionspædagogiske færdighederAdministrative, professionelle færdighe-

derAlmen nabofaglig orienteringPersonlighedsegenskaber.

2.1

De 20 institutioner omfattede børnehjem,skolehjem for normalt og for svagtbegavede,behandlingshjem for børn, ungdomshjemhvoriblandt ungdomspensioner, almindeligeungdomshjem og behandlingshjem for unge.

Ved vurderingen af personalets funktionmåtte det have interesse at undersøge, omder var forskel på institutionstypers ople-velse af pædagogernes funktionsegnethed.Hovedinteressen samlede sig om 1) hvorvidtbehandlingshjemmene for børn med detmest belastede klientel og den største perso-naletæthed adskilte sig fra de almindeligebørnehjem, og 2) om ungdomshjemmenesforventninger og funktionsbedømmelse ad-skilte sig væsentligt fra børnehjemmenes.

Hvad angår spørgsmålskategorierne, viserder sig vidtgående overensstemmelse melleminstitutionstypernes vægt på enkeltspørgsmålog på kategorier.

Størst vægt tillægges de spørgsmål, derhenviser til personlighedsudviklingen hospædagogerne, tæt fulgt af kategorien psyko-logisk viden og institutionspædagogiske fær-digheder. De administrative professionellefærdigheder og især den almene og nabofag-lige orientering er tillagt mindst vægt.

Vægten på personligheden er gennemgå-ende for alle institutionstyperne, den er sær-lig tydelig fra behandlingshjemmenes side.

De mere specielle institutionspædagogiskefærdigheder, som omfatter dagliglivets funk-tioner og aktivitetsfagene, viser en betydeligforskel mellem børnehjemsgruppen, hvorsamtlige hjem vurderer disse færdighedersasrlig højt, mens ungdomsinstitutionernesamstemmende vurderer dem relativt lavt.Derimod lægger ungdomshjemmene ret storvægt på den almene institutionspædagogiskerutine, mens behandlingshjemmene for børntillægger denne relativt mindre vægt.

Med hensyn til administrative professio-nelle færdigheder er der enighed om at vur-dere dem relativt svagt. Det synes at værekarakteristisk, at institutioner med den sva-geste bemanding (alm. børnehjem og ung-domspensioner) vurderer disse færdigheder

162

hojere end de institutionstyper med større ogmere specialiseret personalestab (behand-lingshjem).

Hvad endelig angår den almene og nabo-faglige orientering, er der ret vidtgåendeenighed om at give disse sporgsmål en rela-tivt svag placering. Den gruppe spørgsmål,som specielt peger på en vis udadorienteringhos pædagogerne, har ikke kunnet hajvde sigi vurderingen af de mest nødvendige funkti-oner.

Udover at angive hvilke sporgsmål for-standerne fandt vigtigst, har den enkelte for-stander vurderet de børneforsorgspædago-ger, han havde arbejdsmæssigt kendskab tilpå en 5-skala fra særdeles tilfredsstillende tilganske utilfredsstillende (disse oplysningerer lavet helt anonyme af den enkelte forstan-der, således at det ikke er personerne, der ervurderet, men den måde funktionerne er til-godeset).

5-skalaen er brugt meget ensartet for deforskellige institutionstyper, der er ingentype. der adskiller sig særlig karakteristiskmed hensyn til det generelle bedømmelses-grundlag.

Det synes karakteristisk for de højtvurde-rede delfunktioner, at de enten hører til per-sonlighedsegenskaberne i snævrere forstand,eller horer til de færdigheder, der er centralei den direkte medmenneskelige kontakt medeleverne.

Med hensyn til funktionshelhederne gørder sig generelt det forhold gældende, at dekategorier, forstanderne ifølge det foregå-ende har vurderet som vigtigst, også i almin-delighed af den enkelte forstander er relativthøjst bedömt.

Blandt funktionshelhederne er personlig-hedsegenskab erne den kategori, der som hel-hed af de fleste typer institutioner er vurde-ret højst. Nogle ungdomshjem med særligtvanskeligt klientel finder dog de personligeegenskaber mindre velrepræsenterede. Hvadangår psykologisk viden gør der sig en visforskel gældende, idet behandlingshjemmenevurderer denne viden noget lavere end skole-hjemmene og de ovrige ungdomshjem. Detkan her erindres, at behandlingshjemmeneogså tillagde den psykologiske viden relativtmindre vægt end andre bestående katego-rier. Der er vidtgående enighed om at vur-dere de mere vidensprægede færdighederinden for det administrativt professionelle

område og den almene nabofaglige vidensom de svagest repræsenterede, jf. at netopdisse to områder blev tillagt mindst betyd-ning af de 6 kategorier.

Sammenfattende kan de påviste tenden-ser i materialet siges at uddybe og supplerede mere umiddelbare indtryk, udvalget harhaft angående børneforsorgspædagogernesfunktion. Resultaterne har ikke været af såoverraskende art, at de har givet anledningtil forslag om uddybning gennem en egentligrepræsentativ undersøgelse.

IX, b. KonklusionForstanderenquetens tendenser giver anled-ning til følgende bemærkninger fra udval-gets side:

Forstandernes påpegning af personligheds-egenskabernes særlige betydning bestyrkerudvalget i sin opfattelse af

1) at der optages elever med personlig-hedsegenskaber, der indbefatter velegnedekvaliteter og/eller lovende udviklingsmulig-heder med hensyn til modenhed, etisk stan-dard, åbenhed, initiativ,

2) at der må lægges særlig vægt på så-danne undervisnings- og arbejdsformer, somgiver mulighed for personlig vækst. Initiativ-opmuntrende undervisning og arbejdsform,arbejdsproblemcentrerede fremlæggelser ogdrøftelser med højt niveau af elevaktivitet,forarbejdning af praktikerfaringer både påstedet og på seminariet, lejlighed til person-lig vejledning både på holdbasis og individu-elt. Derudover må aktiv tilegnelse af pro-duktivt, musisk og orienterings stof ansesfor uomgængeligt. Problemer ved rekrutte-ring af personale med personlighedskvalifi-kationerne i centrum er påpeget fra nogleungdomshjem med særlig vanskeligt klientel.Udvalget er enig i, at dette spørgsmål kræveropmærksomhed.

Forstandernes i hovedsagen enige fremhæ-ven af betydningen af psykologisk og institu-tionspædagogisk viden og institutionspæda-gogiske færdigheder bestyrker udvalgets op-fattelse. Den går - som det fremgår af s.19 i betænkningen - ud på, at disse områ-der er så centrale for uddannelsen, at mangennem de foreliggende ændringsforslag til-stræber større bredde i undervisningen her.

Hvad angår differentiering mellem arbej-

163

det for forskellige aldersgrupper, synes akti-vitetsfagene (fritidsbeskæftigelsen) efterforstandernes skøn at have betydelig krav påopmærksomhed især i børnehjemsarbejdetog antagelig større opmærksomhed end detnu er muligt. Dette er tilgodeset i her forelig-gende udkast til timefordeling.

Ungdomsinstitutionerne vurderer aktivi-tetsfagene i den nuværende form relativtlavt; dette kan muligvis hænge sammen medden særlig komplicerede problematik om-kring kontaktforholdene mellem pædagogerog ungdomselever. Udvalget skønner, atdisse forhold kræver opmærksomhed bådemed hensyn til formidling af teoretisk videnog forarbejdning af de studerendes praktiskeerfaringer med henblik på særligt interesse-rede i ungdomsarbejdet.

Det er muligt, at holdningen til disse fagfra ungdomsinstitutionernes side hængersammen med, at fagene i deres hidtidigeform har været ret stærkt børneorienterede.Der er taget hensyn til dette spørgsmål gen-nem omtalen af differentieringsmulighe-derne, jf. afsnit II E, spec. s. 42 i nærvæ-rende betænkning.

Med hensyn til de administrativt professi-onelle færdigheder er enquetens tendens enbestyrkelse af udvalgets opfattelse af, atvisse administrative færdigheder, specieltregnskabsføring, med fordel kan reduceres iforsorgspædagoguddannelsen og/eller hen-skydes til videreuddannelsen.

Ligeledes er den betydelige vægt, der erlagt på samarbejde og kommunikation ioverensstemmelse med nærværende betænk-nings sigte.

Hvad derimod angår den professionelleorientering, som kommer til udtryk i dennefunktionshelhed, og den udadrettede oriente-ring, som Almen og nabofaglig orientering erudtryk for, finder udvalget ikke, at densvage repræsentation i enqueten kan tages tilindtægt for en svækkelse af undervisning ogaktivitet på disse felter. Udvalget afstår fraat forsøge at forklare den svage repræsenta-tion, men føler sig foranlediget til at frem-hæve, at denne orientering - velintegreret ipædagogens samlede viden - kan være enikke ubetydelig del også af den modne per-sonlighed.

164

FOR SKOLEUDVALGET VEDR.BØRNEFORSORGSSEMINARIERNE(FORSTANDERENQUETE)

Underbilag 1.

Som det formentlig er Dem bekendt, harskoleudvalget nedsat et underudvalg, sombearbejder problemerne omkring en ændringaf reglerne for børneforsorgspædagoguddan-nelsen. Dette arbejde vedrører bl. a. optagel-sesbetingelser, uddannelsens omfang, under-visningsplan og fagligt indhold og forholdetmellem teoriuddannelsen og praktikken påinstitutionerne.

En række institutioner har udarbejdet ar-bejdsanalyser for børneforsorgspædagoger-nes - og for de andre medarbejderkategori-ers — områder. Disse analyser beskriver retdetailleret, hvilke opgaver børneforsorgs-pædagogen (efter A-linien) faktisk har.Derimod kan analyserne ikke tilstrækkeligtydeligt beskrive, hvordan børneforsorgspæ-dagogen faktisk loser de opgaver, der stillesham, om han har den fornødne teoretiskeog praktiske baggrund, de fornødne færdig-heder, overblik, hans menneskelige bag-grund og en hensigtsmæssig holdning i al-mindelighed og i konkrete vanskelige situati-oner; samt om der er områder, som han ikkei kraft af sin uddannelse og modenhed kla-rer, men som det var ønskeligt, om mankunne overdrage ham m. v. For at få supple-ret beskrivelserne på disse områder, vil mandels spørge forstanderne om medarbejdernesfunktioner, dels vil man bede en række bør-neforsorgspædagoger beskrive en række si-tuationer, hvor de oplevede, at der virkeligstilledes krav til deres professionelle kun-nen.

Med henblik på den førstnævnte af disseto opgaver tillader man sig at anmode omDeres velvillige bistand, idet man hervedspørger ca. 20 forstandere repræsenterendeforskellige institutionskategorier fra børne-hjem til ungdomshjem. I denne opgave erspædbørnshjemmene ikke medtaget, idet er-faringsmaterialet med hensyn til børnefor-sorgspædagogernes funktion endnu er så be-grænset, da de højst har virket i 1V2 år. Manhar specielt henvendt sig til forstandere,

som man antager har ret fyldige erfaringermed hensyn til ansatte uddannede børnefor-sorgspædagoger.

Man har anset det for væsentligt, at for-standerne selv præciserede funktionsområ-der, hvor de i særlig grad på grundlag afderes erfaring med et antal pædagoger føltetrang til at fremsætte bemærkninger om ud-dannelsens tilstrækkelighed og pædagogensegnethed. De bedes derfor om at anføre 25funktioner, som De personlig på grundlag afDeres samlede erfaring fra de seneste 3 årsarbejde finder det begrundet at fremhæve.

Det er klart, at der må finde nogle kon-klusioner sted i et sådant skøn, der ikke kanvære retfærdigt for alle de ansatte pædago-ger under ét; men man må alligevel bedeforstanderen foretage en syntese på grundlagaf sit erfaringsmateriale, da man naturligvisikke ønsker nogen vurdering af enkeltperso-ner.

Man behøver dog ikke ved udarbejdelsenat føle sig forpligtet til at begrænse sig til deanførte funktioner, andre funktioner kanpåføres til sidst.

Bemærkninger kan - om ønskes - anførespå løst papir med evt. supplerende bemærk-ninger, - dels om enkelte situationer, hvorman finder det nødvendigt at udbygge argu-mentationen for sine synspunkter, - delskommentarer for så vidt denne spørgeformikke har givet tilstrækkelig mulighed for atgive udtryk for forstanderens vurdering afbørneforsorgspædagogens funktion.

Det bemærkes, at vurderingen kun bedesomfatte medarbejdere med uddannelse fra etbørneforsorgsseminarium, for så vidt de harfungeret i pædagogstillinger, inklusive afde-lingslederstillinger.

Som det vil ses, er det ikke tanken at bedeDem tage stilling til, hvilken struktur Demener, uddannelsen bør have. Det er detmere grundlæggende -: Om børneforsorgs-pædagogerne fungerer tilfredsstillende? samtpå hvilke områder der må skønnes at være

165

mangler ved uddannelsen, vurderet gennemutilstrækkelig eller uhensigtsmæssig funktion- der er forespørgslens hovedsigte.

På forhånd siger vi Dem tak for Deres bi-stand, som vil kunne betyde et vægtigt bi-

P. Whitta-Jørgenseninspektør

Bente Aabyefuldmægtig

drag til at gøre en evt. ændret uddannelse ibedst mulig overensstemmelse med børne-forsorgens behov. Undersøgelsens hovedre-sultater vil blive Dem tilsendt, når de fore-ligger,

P. V. Bentsenkonsulent

Leon Laursenaf d .leder

166

Forstanderenquete. Institutionens navn:.

De bedes i medfølgende liste omringe le-detallet for de 25 funktioner, som De finderer af særlig betydning for børneforsorgspæ-dagogers viden og kunnen.

De bedes dernæst anføre, i hvilket omfangDe finder, at de børneforsorgspædagoger,der er eller har været ansat ved institutio-nen, har gjort fyldest i de funktioner, De harfundet mest betydningsfulde, jfr. ovenfor.

Ved besvarelsen bedes De udfylde rubrik-kerne til højre i overensstemmelse med dissesignaturforklaringer:

+ + særdeles tilfredsstillende+ meget tilfredsstilende0 tilfredsstillende~ mindre tilfredsstillende-r- -i- ganske utilfredsstillende

Antallet af børneforsorgspædagoger, derdanner grundlag for bedømmelsen, er:

Ved besvarelse af hvert spørgsmål bedesanført antallet af de under hver kategori hø-rende børneforsorgspædagoger.

den

(underskrift)

167

168

169

Underbilag 2

_ Item plac.Gruppe 2 steder Antal svar

A Psykologisk og institutionspædagogisk videnVurderings-gnsnt: 1. Psykologisk viden

3,29 Viden om børns normale udvikling 133,48 Viden om unges normale udvikling 133,17 Viden om indlæringsmetodik 52,76 Viden om gruppepsykologi 14

2. Viden om afvigerproblematik3,51 Viden om tilpasningsvanskeligheder 143,16 Kendskab til specielle psykiske lidelser 63,19 Opmærksomhed overfor afvigende symptomer . jf. gr. B 124,19 Forståelse for de svagtbegavedes særlige forhold 6

3. Institutionspædagogisk viden3,06 Forståelse af forbilledet som pædagogisk faktor 113,58 Forståelse af seksualundervisningens betydning. 74,03 Forståelse af udadvendte kontakter 7

B Almene institutionspædagogiske færdigheder2,94 Evne til at udnytte gruppestrukturen 133,19 Opmærksomhed overfor afvigende symptomer . jf. gr. A 123,08 Færdighed som arbejdsleder 63.49 Færdighed i at løse konflikter 153.50 Færdighed i arbejdsinstruktion 23,40 Færdighed i udnyttelse af udadvendte kontakter 83,85 Evnen til individuel kontakt med eleverne jf. gr. F 17

— Kan anvende sit kendskab til forskellen mellemfamiliemiljø og institutionsmiljø 2

3,56 Færdighed i selvstændig pædagogisk arbejde. . . jf. gr. F 153.11 Diciplinære evner 103,36 Stimulering af ansvarsbevidsthed jf. gr. F 33,36 Sans for den rigtige opgave i en given gruppe-

situation 53.12 Sans for de rigtige opgaver overfor en støttesø-

gende elev 10

C Specielle institutionspædagogiske færdigheder1. Dagliglivets funktioner

2,98 Færdighed i at hjælpe ved skolearbejde 73,52 Funktion som deltager i måltider. 103,50 Evne til at skabe orden og hygge jf. gr. F 13

ti

170

GruppeItem plac.2 steder Antal svar

Vurderings-gnsnt:

3,32

3,212,833,173,123,21

Evne til at bruge hverdagens praktiske sysler pæ-dagogisk

2. Aktivitetsfag

Alsidighed indenfor aktivitets fagPersonlige færdigheder indenfor musiske fag. . .Færdigheder i at organisere indendørs aktiviteterFærdigheder i at organisere udendørs aktiviteterAktiviteter med hensyn til specielle arrangemen-ter (lejrskole, festdage o. 1.)

11

75

[413

D Administrativ professionel færdighed

2,78 Kendskab til behandlingsmuligheder udenforbørneforsorg jf. gr. E

2,81 Viden om børneforsorgens fagsprog2,67 Kendskab til bønne- og ungdomsforsorgens litte-

ratur2,29 Kendskab til administrativ funktion

— Kendskab til regnskab og bogføring2,58 Færdighed som personalevejleder jf. gr. F3,02 Præcision i gengivelse af iagttagelser2,95 Holdning overfor samarbejde med kolleger jf. gr. F3,78 Interesse for samarbejde med specialister og an-

dre institutioner jf. gr. E2,78 Beherskelse af forhandlings- og konferenceteknik2,44 Færdighed i skriftlige formuleringer jf. gr. E

68

6414

1416

77

10

E Almen og nabofaglig orientering

2,78 Kendskab til behandlingsmuligheder uaenforbørneforsorgen jr. gr. D 6

— Kendskab til tilgrænsende funktioners begrebs-områder 1

3,95 Kendskab til hygiejne og sygdomme 53,81 Kendskab til erhvervsmuligheder 43,17 Orientering med hensyn til samfundslivet 72,85 Orientering med hensyn til kulturlivet 42,69 Orientering med hensyn til sport og fritid 43,78 Interesse for samarbejde med specialister og an-

dre institutioner jf. gr. D 72,44 Færdighed i skriftlig formulering jf. gi. D 10

3,16

F Personlighedsfaktorer

1. Flexibilitet i begavelsen

Færdighed i at omformulere fremgangsmåden pågrundlag af erfaringer 6

171

_ Item plac. ,Gruppe 2 s t e d e r Antal svar

Vurderings-gnsnt:

3.49 Åbenhed overfor nye ideer 133,33 Åbenhed i forarbejdning af iagttagelser 9

2. Emotionel stabilitet

2>,A1 Engagement uden uhensigtsmæssig følelsesmæs-sig indstilling 11

3,60 Personlig sikkerhed i fremtræden. 103.55 Personlig følelsesmæssig stabilitet 12

3. Øvrige personligheds/aktorer

3,85 Evnen til individuel kontakt med eleverne jf. gr. B 173.77 Respekt for barnets person 143,70 Egnethed som forbillede ved personlig ydre frem-

træden 123.56 Færdighed i selvstændig pædagogisk arbejde . . . jf. gr. B 153,36 Stimulering af ansvarsbevidsthed jf. gr. B 33.50 Evne til at skabe orden og hygge. jf. gr. C 132,58 Færdighed som personalevejleder. jf. gr. D 42,95 Holdning overfor samarbejde med kol leger . . . . jf. gr. D 163.78 Loyalitet og åbenhed 12

172

PER JENSENELEVKREDSENDen 13. maj 1971i. nr. 5.4

Bilag nr. 6

Skoleudvalgetv/hr. fuldmægtig H. Winther,Arbejdsministeriet,Laksegade 19,1065 Kbh. K.

Angående udkast til betænkning vedrørende ændring af reglerne foruddannelsen til børneforsorgspædagog.

Ved et mode i skoleudvalget den 12. maj1971 drøftedes udkast til betænkning vedrø-rende ændring af reglerne for uddannelsentil borneforsorgspædagog, herunder også ka-raktergivning ved eksamen.

Dette sporgsmål har gentagne gange værettil forhandling i elevkredsens bestyrelse samtblandt de studerende på børneforsorgssemi-narierne.

Elevkredsens bestyrelse samt langt denovervejende del af de studerende er imod ek-samen som sådan, idet man finder, at en altfor stor del af undervisningstiden medgår tilegentlig eksamensforberedelse, hvor tidenmere hensigtsmæssigt kunne have været an-vendt til udvidelse af undervisningsstoffet.

Hvis der endelig skal være regler om eksa-men og dermed om karaktergivning, bør reg-lerne herom være så enkle, at de mindst mu-ligt får karakter af at virke konkurrence-fremmende.

På ovennævnte grundlag skal jeg som be-skikket medlem af skoleudvalget, repræsen-terende DBS' elevkreds og dermed de stude-rende ved børneforsorgsseminarierne, udtalemig imod den beslutning, der blev truffet afskoleudvalgets flertal og foreslå, at karakter-givningen ændres, således at der kun kangives én af to karakterer, nemlig bestået ellerikke bestået.

Med venlig hilsen

Per Jensen.