KØBELOVUDVALGET

BETÆNKNINGOM

FORBRUGERKØB

Betænkning nr. 845

1978

ISBN 87-503-2504-3Ju 00-55 bet.

Indholdsfortegnelse

Kapitel I:Udvalgets arbejde og sammensætning 5

Kapitel II:Almindelige bemærkninger om køberetten samt et resumé af udvalgets forslag 8

1. Behovet for en revision af reglerne om forbrugerkøb 82. Udformningen af reglerne om forbrugerkøb 103. Resumé af udvalgets forslag 11

Kapitel III:Hovedpunkterne i udvalgets forslag 15

1. Definition af forbrugerkøb 152. Salgsgenstandens pris m. v 193. Leveringsstedet 204. Forsinkelse med salgsgenstandens levering m. v 22

A. Køberens beføjelser 22B. Forsinkelsesreglernes fravigelighed m. v 24

5. Mangler ved salgsgenstanden 26A. Urigtige oplysninger om salgsgenstanden 26B. Undladt varedeklaration m. v 28C. Varers farlighed 29D. Almindelig definition af mangler 31

6. Køberens adgang til at kræve afhjælpning af mangler 337. Sælgerens ret til at foretage afhjælpning eller omlevering 368. Erstatning for mangler 399. Reklamation over mangler 41

10. Mangelsbeføjelsernes fravigelighed 4311. Forbrugerens stilling i forhold til producenter, importører og andre tidligere

salgsled 47A. Garanti ikke givet 48B. Garanti afgivet af et tidligere salgsled 49

Kapitel IV:Udkast til lov om ændring af købeloven (Forbrugerkøb) 51Bemærkninger til lovudkastet 54

Bilag1: Lov nr. 102 af 6. april 1906 om køb, som ændret ved lov nr. 409 af 30. no-

vember 1965, lov nr. 212 af 24. april 1973, § 5 i lov nr. 299 af 8. juni 1977og § 10 i lov nr. 638 af 21. december 1977 89

2: Den svenske konsumentkøbelov (konsumentköplag, SFS 1973 : 877) 983: Norsk lov nr. 36 af 14. juni 1974 om ændringer i kjøpsloven 24 mai 1907,

nr. 2, særlig med sikte på forbrukervern 1034: Kapitel 5 i den finske lov om forbrugerbeskyttelse (Konsumentskyddslag nr.

38 af 20. januar 1978) 1065: Udvalgets udkast til nye almindelige regler om køb 108

om forbrugerens retsstilling og retsbeskyttelse 1166: Kapitel VII-XI i Forbrugerkommissionens betænkning III (nr. 738/1975)

De i bilag 6 i parentes angivne sidetal refererer til sidetallene i Forbruger-kommissionens betænkning III.

4

Kapitel I.Udvalgets arbejde og sammensætning.

De almindelige regler om køb findes i lovnr. 102 af 6. april 1906 om køb med senereændringer. Købeloven er optaget som bilag1 til betænkningen. Loven bygger på et ud-kast, der er udarbejdet af en skandinaviskkommission. I Sverige og Norge blev der ihenholdsvis 1905 og 1907 gennemført love,som kun på enkelte punkter afveg fra dendanske købelov. I Finland er der derimodikke gennemført en købelov, men de reglerom køb, som har dannet sig i Finland pågrundlag af retspraksis, svarer i det store oghele til reglerne i de skandinaviske købe-love.

I 1961 blev der i Finland nedsat et ud-valg med den opgave at udarbejde et forslagtil en købelov. På et nordisk justitsminister-møde i januar 1962 blev det besluttet, at deøvrige nordiske lande skulle udpege sagkyn-dige til at følge arbejdet i det finske udvalgog stå til rådighed med oplysninger om rets-stillingen i deres respektive hjemlande. Desagkyndige skulle endvidere i forbindelsemed arbejdet i det finske udvalg overveje,om der var grund til at foreslå ændringer ideres hjemlandes købelove. Som danske sag-kyndige udpegede justitsministeriet ved skri-velse af 13. juli 1962 professor, dr. jur. A.Vinding Kruse og byretsdommer, nuværendehøjesteretsdommer Erik Bjerregaard. I defølgende år fulgte de sagkyndige arbejdet idet finske udvalg og deltog i en række nor-diske møder. De deltog endvidere som dan-ske delegerede i en international konferencei april 1964 i Haag, hvor der blev afsluttetto konventioner om ensartede købe- og af-talelove for internationale køb.

I 1967 blev det besluttet at reorganiseredet nordiske købelovsarbejde. Baggrundenherfor var, at de nordiske forbrugerorgani-sationer med henblik på en styrkelse af for-brugernes retsstilling havde fremsat ønske

om en række ændringer af reglerne om køb.De på Haager-konferencen i 1964 afsluttedekonventioner aktualiserede også spørgsmå-let om en revision af købeloven.

I skrivelse af 16. juni 1967 anmodedejustitsministeriet professor A. Vinding Kruseog dommer Erik Bjerregaard om at overvejebehovet for en revision af købelovgivningenunder særlig hensyntagen til Haager-kon-ventionerne og de nævnte henvendelser fraforbrugerorganisationerne. Justitsministerietanmodede endvidere om en udtalelse om,hvilken stilling Danmark burde tage tilHaager-konventionerne. I Sverige blev deudpegede sagkyndiges mandat ligeledes ud-videt, og i Norge blev der nedsat et udvalgmed repræsentanter for erhvervslivet og for-brugerne.

Efter at justitsministeriet i 1967 havdemodtaget en henvendelse fra en række er-hvervsorganisationer om en forhøjelse afden dagældende morarentesats på 5-6 pct.p. a., anmodede justitsministeriet ved skri-velse af 18. marts 1968 udvalget om at over-veje en ændring af lovgivningens regler ommorarenter forud for den øvrige revision afkøbelovgivningen.

I maj 1969 afgav udvalget indstilling om,hvilken holdning Danmark bør tage tilHaager-konventionerne om ensartede købe-og aftalelove for internationale køb.

I juli 1972 afgav udvalget betænkning ommorarenter (nr. 652/1972). Betænkningenindeholdt dels forslag om en forhøjelse afde hidtidige forholdsvis lave morarentesatsertil en årlig rente, der svarer til den til enhvertid fastsatte officielle diskonto med et tillægpå 2 pct., og dels forslag om nye regler om,fra hvilket tidspunkt der skal betales mora-renter. Den af udvalget foreslåede forhøjelseaf morarenten er gennemført ved lov nr. 212af 26. april 1973 om ændring af købeloven,

5

forsikringsaftaleloven og gældsbrevsloven.Udvalgets øvrige forslag i betænkningen ommorarenter har endvidere i et vist omfangdannet grundlag for reglerne i lov nr. 638af 21. december 1977 om renter ved for-sinket betaling m. v.

Det videre arbejde med en revision afkøbelovgivningen blev tilrettelagt således, atudvalget først behandlede problemerne i for-bindelse med de almindelige køberetligeregler i samarbejde med de øvrige nordiskekøbelovudvalg, mens udvalgets overvejelservedrørende de særlige spørgsmål i forbin-delse med forbrugerkøb blev stillet i bero.Baggrunden herfor var, at handelsministe-riet i december 1969 havde nedsat forbru-gerkommissionen med repræsentanter for er-hvervslivet og forbrugerorganisationerne.Kommissionen fik bl. a. til opgave at gen-nemgå såvel den offentligretlige som dencivilretlige lovgivning med henblik på atforetage en samlet vurdering af forbrugernesstilling som grundlag for udformningen afen tidssvarende forbrugerpolitik. Kommis-sionen skulle således bl. a. fremkomme medforslag til nye regler om forbrugerkøb.

I september 1974 indtrådte nuværende af-delingschef i justitsministeriet N. Pontoppi-dan som medlem af udvalget.

Forhandlingerne mellem de nordiske kø-belovudvalg om en almindelig revision afkøbeloven blev afsluttet i september 1975.Det lykkedes at nå til enighed om et i detvæsentlige fælles dansk, norsk og svensk ud-kast. Det danske udkast er optrykt som be-tænkningens bilag 5. De svenske og norskeudvalg har i 1976 afgivet betænkninger omnye købelove (SOU 1976 : 66 og NOU1976 : 34).

Det finske udvalg afgav allerede i 1972betænkning med et købelovudkast (Kommit-tébetänkande 1973 : 12), men en arbejds-gruppe har senere udarbejdet et revideretforslag til en finsk købelov (Lagstiftnings-avdelningens vid justitieministeriet publika-tion 13/1977). Bortset fra, at forslaget føl-ger en anden systematik, svarer det i det væ-sentlige til de øvrige nordiske udvalgs ud-kast. Forbilledet for systematikken i det fin-ske forslag er bl. a. et udkast til en ny kon-vention om internationale køb, der er ud-arbejdet af FN's kommission for internatio-nal handelsret (UNCITRAL).

Arbejdet med en reform af købeloven

6

med henblik på en øget forbrugerbeskyttelseer forløbet anderledes i de øvrige nordiskelande end i Danmark. I Norge og Sverigeblev det således i 1971 besluttet, at købe-lovudvalgene skulle give spørgsmålene i for-bindelse med forbrugerkøb prioritet forudfor den øvrige del af arbejdet med en revi-sion af købeloven. I Sverige afgav den købe-lovsagkyndige, professor Jan Hellner, i april1972 en betænkning med udkast til en sær-lig forbrugerkøbelov - konsumentköplag(SOU 1972 : 28). Konsumentköplagen blevgennemført i 1973 (SFS 1973 : 877) ogtrådte i kraft den 1. januar 1974. Konsu-mentköplagen er optrykt som betænkningensbilag 2. I 1977 er der i Sverige udpeget ensagkyndig, der skal overveje, om der er be-hov for ændringer i konsumentkøbeloven.

I Norge afgav købelovudvalget, der havdehøjesteretsdommer Karsten Gaarder som for-mand, i december 1972 en indstilling medudkast til ændringer i købeloven for så vidtangår forbrugerkøb. På grundlag af udval-gets indstilling udarbejdede justisdeparte-mentet et lovforslag om ændringer i købe-loven, særlig med sigte på forbrugerbeskyt-telse (Ot.prp. nr. 25 (1973-74)). De fore-slåede ændringer af købeloven blev vedta-get og trådte i kraft den 1. januar 1975, jfr.lov nr. 36 af 14. juni 1974. Ændringslovener optaget som betænkningens bilag 3.

I Finland udarbejdede justitieministeriet1975-77 et forslag til en forbrugerbeskyttel-seslov. Forslaget blev vedtaget og træder ikraft den 1. september 1978, jfr. Konsu-mentskyddslag nr. 38 af 20. januar 1978.Lovens kap. 5 om sælgerens ansvar ved købaf forbrugsvarer er optaget som betænknin-gens bilag 4.

I Danmark afgav forbrugerkommissioneni 1975 betænkning III om forbrugerens rets-stilling og retsbeskyttelse (nr. 738/1975).Betænkningen indeholder en lang række re-kommandationer om ændringer i købeloven.Disse henstillinger er rettet til justitsministe-riet, og de forudsættes af forbrugerkommis-sionen viderebehandlet i købelovudvalget.Forbrugerkommissionens forslag vedrørendekøbelovgivningen er enstemmige og er så-ledes tiltrådt af repræsentanter fra såvel for-brugerorganisationerne som erhvervslivet.De afsnit i forbrugerkommissionens betænk-ning, der vedrører købelovgivningen, er op-taget som bilag 6 til denne betænkning.

Ved skrivelse af 17. september 1975 an-modede justitsministeriet udvalget om at be-handle de særlige spørgsmål i forbindelsemed forbrugerkøb forud for de videre over-vejelser om en almindelig revision af købe-loven. Justitsministeriet anmodede udvalgetom at lade forbrugerkommissionens henstil-linger indgå i overvejelserne.

Udvalget har i overensstemmelse hermedved overvejelserne om en revision af regler-ne om forbrugerkøb taget udgangspunkt i

de forslag, hvorom der i forbrugerkommis-sionen er opnået enighed, jfr. kapitel III.Udvalgets forslag med bemærkninger findesi kapitel IV. Et resumé af forslagene er op-taget i kapitel II, se side 11 ff.

Udvalgets sekretariat består af universi-tetslektor Børge Dahl og fuldmægtig i ju-stitsministeriet Christian Trønning. BørgeDahl blev udpeget ved skrivelse af 25. juni1974. Christian Trønning har fungeret somsekretær siden d. 11. oktober 1976.

København i april 1978.

A. Vinding Kruse(formand)

Erik Bjerregaard Niels Pontoppidan

Børge Dahl Christian Trønning

1

Kapitel II.Almindelige bemærkninger om køberetten samtet resumé af udvalgets forslag.

1. Behovet for en revision af reglerne omforbrugerkøb.

Købeloven fra 1906 gælder for alle køb,bortset fra køb af fast ejendom. Loven gæl-der således både for køb mellem erhvervs-drivende og forbrugerkøb. I et meget be-grænset omfang er reglerne dog forskelligefor de to typer køb. På enkelte punkter,hvor loven pålægger køberen pligter, erdisse således lempeligere for købere i for-brugerkøb og andet civilkøb end for køberei handelskøb. Købeloven finder kun anven-delse, hvis ikke andet er aftalt eller følgeraf handelsbrug eller anden sædvane, jfr. lo-vens § 1, stk. 1.

De meget væsentlige ændringer i samfun-det, som er sket siden købelovens gennem-førelse for mere end 70 år siden, gør detpåkrævet at overveje, om den retlige regu-lering af forholdet mellem den erhvervsdri-vende sælger og den private køber, som erfastlagt i købeloven, er tilfredsstillende udfra nutidens forhold. Som karakteristisketræk i udviklingen kan peges på følgende:

Den væsentlige stigning i levestandardenhar medført en tilsvarende kraftig forøgelseaf antallet af køb og af værdien af det købte.Antallet af produkter, der udbydes til salg,er også steget betydeligt, og det er som følgeheraf blevet vanskeligere for køberne atorientere sig på markedet.

Der er endvidere sket en kraftig koncen-tration af virksomhederne i detailleddet, ogbl. a. i forbindelse hermed er der oprettet etstort antal selvbetjeningsforretninger. De ud-budte varer er i videre omfang end tidligeremasseproducerede og færdigemballerede, oginformation om varerne på indpakningen, iannoncer, brochurer og brugsanvisninger hid-rører ofte ikke fra sælgeren, men fra tidligere

salgsled, som f. eks. producenten eller im-portøren.

Ved køb af genstande af en vis værdi fore-kommer det hyppigt, at købelovens reglerfraviges ved, at der træffes særlig aftale omretsforholdet mellem sælgeren og køberen.Mange sælgere anvender således standard-formularer, f. eks. slutsedler eller garanti-beviser. Disse formularer er ofte udarbejdetaf sælgeren eller dennes brancheorganisation,og de indeholder som følge heraf ikke sjæl-dent vilkår, som begrænser køberens mulig-hed for at udøve de beføjelser, som tilkom-mer ham efter købeloven. Køberne har i al-mindelighed meget ringe muligheder for atpåvirke indholdet af standardformularer.Valget står for dem mellem at akceptere vil-kårene i formularen eller afstå fra at købe.Ofte undlader forbrugerne i øvrigt at gen-nemlæse formularerne, fordi det er uover-kommeligt, og fordi vilkårene opleves somnormale og dermed akceptable. Læser deformularen igennem, vil de ikke sjældentvære ude af stand til at overskue vilkårenesrækkevidde.

Efter købeloven har køberen ikke adgangtil at kræve, at sælgeren afhjælper manglerved salgsgenstanden. Ved køb af bl. a. biler,fjernsyn og andre teknisk komplicerede ogvarige forbrugsgoder har køberne imidlertidbehov for at få rettet evt. fejl ved detkøbte, og i praksis forekommer det da ogsåhyppigt, at sælgeren eller producenten elleret andet tidligere salgsled i forbindelse medkøbet påtager sig en pligt til at afhjælpeeventuelle mangler.

Købelovens regler om forbrugerkøb måpå trods af det anførte i det store og heleogså i dag karakteriseres som tilfredsstillen-de. Det må dog anses for påkrævet at beskyt-te forbrugerne mod, at de ved standardkon-

8

trakter eller andre aftaler fratages de rettig-heder, som tilkommer dem efter loven.

I de senere år er der gennemført såvel of-fentligretlig som civilretlig lovgivning meddet formål at beskytte forbrugerne mod kon-traktsvilkår, der stiller dem urimeligt ringe.På grundlag af § 1 i markedsføringslovenaf 1974, hvorefter der ikke i erhvervsvirk-somhed må foretages handlinger, der stridermod god markedsføringsskik, kan der så-ledes nedlægges forbud mod anvendelse afkontraktsvilkår, der må anses for urimelige.Forbudssagen kan rejses af forbrugerombuds-manden. Overtræder den erhvervsdrivendeforbudet, vil han kunne straffes. Er der ind-gået en aftale, der forringer den retsstilling,som købeloven giver køberen i et forbruger-køb, vil aftalen endvidere efter den i 1975gennemførte generalklausul i aftalelovens §36 kunne tilsidesættes helt eller delvis, hvisdet vil være urimeligt eller i strid med rede-lig handlemåde at gøre aftalen gældende.

Den beskyttelse, der følger af markeds-føringsloven og aftalelovens § 36, overflø-diggør dog efter udvalgets mening ikke yder-ligere regler til værn for køberen i forbruger-køb. Det skyldes for så vidt angår markeds-føringsloven bl. a., at de ressourcer, der stårtil forbrugerombudsmandens rådighed, sæt-ter forholdsvis snævre rammer for hans mu-lighed for at gribe ind over for den mang-foldighed af kontrakter, der anvendes. Medhensyn til aftalelovens § 36 bemærkes, atdet vil kunne være vanskeligt at vurdere, omen konkret aftale vil kunne tilsidesættes pågrundlag af reglen, da den har karakter af engeneralklausul. Det vil derfor i vidt omfangvære en forudsætning for reglens anvendelsepå aftaler vedrørende forbrugerkøb, at derunder en retssag eller en sag, der behandlesaf forbrugerklagenævnet eller et andet klage-nævn, tages stilling til, hvorvidt aftalen erurimelig. Gennemslagskraften af aftalelovens§ 36 må som følge heraf ikke overvurderes.

Efter det anførte må det for så vidt angårforbrugerkøb anses for nødvendigt, at derved siden af markedsføringsloven og aftale-lovens § 36 gennemføres regler om køberensretsstilling, der ikke ved aftale kan fra-viges til skade for ham. Dette var der ogsåenighed om i forbrugerkommissionen. Ud-formningen af de ufravigelige regler drøftesnedenfor under 2. Med hensyn til termino-

logien bemærkes, at udtrykket »ufravigelig« idet følgende i betænkningen benyttes i be-tydningen, at den regel, der foreslås gjortufravigelig, ikke ved aftale eller på andenmåde kan fraviges til skade for køberen.

Herudover er der efter udvalgets opfat-telse behov for visse ændringer i købelovensenkelte regler.

Navnlig bør der - i overensstemmelse meddet foran anførte og forbrugerkommissionensforslag - gennemføres en adgang for køberentil at kræve, at sælgeren afhjælper manglerved salgsgenstanden, medmindre dette vilforvolde sælgeren uforholdsmæssig omkost-ning eller væsentlig ulempe.

Endvidere bør forbrugeren over for sælge-ren have adgang til at påberåbe sig tidligeresalgsleds oplysninger om salgsgenstanden iannoncer m. v., og har f. eks. en producenti forbindelse med købet påtaget sig at af-hjælpe evt. mangler, bør køberen kunne re-klamere over en mangel såvel til sælgerensom til producenten med virkning for begge.Udvalget foreslår derfor en række sær-regler for forbrugerkøb.

Ved overvejelserne af de foreslåede reglerfor forbrugerkøb, herunder forslagene om,at reglerne i et vist omfang gøres ufravigelige,har udvalget været opmærksom på, at en for-bedring af forbrugernes retsstilling vil kunnemedføre en forøgelse af sælgernes omkost-ninger, som i kraft af prisforhøjelser vilblive overvæltet på forbrugerne i alminde-lighed. Efter udvalgets opfattelse er der imid-lertid ikke grund til at tro, at en gennem-førelse af de foreslåede regler vil betydenogen særlig omkostningsforøgelse for er-hvervsdrivende, der i dag afslutter køb ioverensstemmelse med købelovens regler, ogsom afhjælper eventuelle mangler ved salgs-genstanden. At forslaget for andre erhvervs-mæssige sælgere vil kunne medføre forøgedeomkostninger, der kan give sig udslag i pris-forhøjelser, taler efter udvalgets mening ikkeimod en gennemførelse af forslaget. Pris-forhøjelsen - der i det overvejende antal til-fælde må antages at være af forholdsvis un-derordnet betydning - vil være udtryk for enfordeling af risikoen for, at sælgeren ikkeopfylder købet behørigt men f. eks. levereren mangelfuld genstand. Det må anses forønskeligt, at forslaget medfører en sådanrisikofordeling, og således sikrer, at den

9

enkelte køber ikke må bære tabet ved, atgenstanden f. eks. viser sig at lide af enmangel.

En del af de særregler, som foreslås forforbrugerkøb, er efter udvalgets meningegnede til anvendelse også i handelskøb.Udvalget har alligevel ikke på nuværendetidspunkt fundet det hensigtsmæssigt atfremlægge forslag om, at de nævnte reglerogså skal gælde for andre køb end forbru-gerkøb. -Det skyldes navnlig hensynet tilikke at forsinke færdiggørelsen af arbejdetmed forbrugerkøb. Hertil kommer, at be-hovet for ændringer typisk er betydelig min-dre påtrængende ved køb mellem erhvervs-drivende end i forbrugerkøb, bl. a. fordi denerhvervsdrivende køber normalt har bedremulighed for at varetage sine interesser iforbindelse med købets afslutning end for-brugerne. Endelig vil det af tekniske grundevære mest hensigtsmæssigt at fremlægge etsamlet forslag til den almindelige revision afkøbeloven. På et enkelt punkt (forslag om atforlænge den absolutte reklamationsfrist ved-rørende mangler ved salgsgenstanden fra 1til 2 år) har spørgsmålet om at udstrækkeforslaget til at gælde for køb i almindeligheddog givet anledning til særlige overvejelser.Der henvises herom til side 43.

2. Udformningen af reglerne omforbrugerkøb.

a. Som nævnt ovenfor må det anses fornødvendigt, at der for forbrugerkøb gennem-føres ufravigelige regler om køberens rets-stilling.

I Sverige er de gennemførte ufravigeligeregler optaget i en særlig konsumentkøbelov.Reglerne stiller på de fleste punkter forbru-gerne mindre gunstigt, end de er stillet efterden almindelige købelovs regler. Er der intetaftalt mellem køber og sælger, gælder imid-lertid ifølge konsumentkøbelovens § 2 denalmindelige købelov, i det omfang dens reg-ler er gunstigere for køberen end konsument-købelovens regler. Konsumentkøbeloven an-giver således kun det minimum af rettig-heder, som forbrugeren ikke kan berøvesved aftale.

I Norge er reglerne om forbrugerkøb der-imod indarbejdet i den almindelige købelov,hvis bestemmelser om forsinkelse med salgs-genstandens levering og om mangler med

enkelte undtagelser er gjort ufravigelige iforbrugerkøb. De ufravigelige norske reglerom 'forbrugerkøb gælder således i modsæt-ning til de tilsvarende svenske regler også itilfælde, hvor der intet særligt er aftalt. Deufravigelige regler i kapitel 5 i den finskeforbrugerbeskyttelseslov om sælgerens an-svar ved køb af forbrugsvarer gælder lige-som de norske regler også, såfremt intetsærligt er aftalt.

Hovedspørgsmålet i forbindelse med ud-formningen af danske regler om forbruger-køb er, hvilket beskyttelsesniveau der skalvælges. Hvis købelovens almindelige reglerom forsinkelse og mangler samt de supple-rende regler, som udvalget foreslår for for-brugerkøb, gøres ufravigelige, er det udtrykfor et forholdsvist højt beskyttelsesniveau.Gennemføres der et dobbeltsporet systemsom det svenske, hvor minimumsreglerne påde fleste punkter stiller forbrugerne ringere,end de er stillet, hvis intet er aftalt, er det ud-tryk for en mindre vidtgående beskyttelse.

Spørgsmålet om, hvilket beskyttelsesniveauder skal vælges, kan imidlertid efter udval-gets mening ikke besvares generelt. Det børpunkt for punkt vurderes, hvilke rettighederdet er påkrævet og af hensyn til sælgerneforsvarligt at sikre forbrugerne. Flere grundetaler dog for, at man - som i Norge - som ud-gangspunkt fastlægger beskyttelsesniveaueti overensstemmelse med de regler, som gæl-der, såfremt intet særligt er aftalt. Et dobbelt-sporet system som det svenske er såledespå grund af det forholdsvis kompliceredesamspil mellem de almindelige regler ogminimumsreglerne vanskeligt at overskue.Mange vil f. eks. nok gøre sig skyldig i denmisforståelse, at minimumsreglerne er udtrykfor, hvad der gælder, hvis intet særligt eraftalt. Hertil kommer, at der er grund til atantage, at systemet vil medføre, at sælgere ividt omfang i standardkontrakter eller købe-aftaler i øvrigt vil gengive eller henvise tilminimumsreglerne, således at disse, i stridmed hvad der tilsigtes med lovgivningen,bliver de sædvanligt gældende.

Udvalget har som følge af det anførte isine overvejelser om reglernes fravigelighedtaget udgangspunkt i de almindelige reglerom forbrugerkøb. Udvalgets hovedsynspunkthar været, at de almindelige regler bør væreufravigelige i det omfang, de må anses for atvære udtryk for en passende afvejning af

10

hensynene til sælger og køber. Man har dogi hvert enkelt tilfælde, hvor det er skønnetpåkrævet at gennemføre en beskyttelsesregel.nøje overvejet, hvorvidt det ville være forstrengt for sælgerne at gøre den almindeligeregel ufravigelig, med henblik på i givet faldi en undtagelsesregel at angive, i hvilket om-fang særaftaler kunne tillades.

Som det vil fremgå af det følgende, erudvalget efter en gennemgang af de alminde-lige regler nået til, at en stor del af reglerneom køberens beføjelser i tilfælde, hvor salgs-genstanden leveres for sent eller er mangel-fuld, bør gøres ufravigelige i forbrugerkøb.Udvalget har fundet, at der ikke er behov forundtagelsesregler om, at visse af de nævntebestemmelser kan fraviges ved aftale i nær-mere bestemt omfang. Det skal tilføjes, at detudgangspunkt, som udvalget har taget i sineovervejelser vedrørende udformningen af deufravigelige regler, er i overensstemmelsemed de synspunkter, som forbrugerkommis-sionen i betænkning III side 56 anfører ved-rørende spørgsmålet om gennemførelse afufravigelige regler om køberens mangels-beføjelser.

b. Med hensyn til den lovtekniske frem-gangsmåde, som bør anvendes ved udarbej-delsen af regler om forbrugerkøb, har ud-valget drøftet flere muligheder. Udvalget harsåledes overvejet, om der burde udarbejdeset forslag til en selvstændig forbrugerkøbe-lov, som for så vidt angår disse køb heltskulle træde i stedet for den almindeligekøbelov. En sådan forbrugerkøbelov måtteindeholde såvel fravigelige som ufravigeligeregler. Ved at arbejde med en »udtøm-mende« lov ville det være muligt på hen-sigtsmæssig måde at foretage en dybtgåendejustering af reglerne om forbrugerkøb. Somnævnt er de gældende regler i købelovenimidlertid efter udvalgets vurdering i detstore og hele fortsat anvendelige også i for-brugerkøb. Som følge heraf ville en selvstæn-dig lov i vidt omfang blive enslydende medden almindelige købelov. Det betydelige an-tal regler, som loven måtte indeholde, villeendvidere gøre det vanskeligt at overskue,på hvilke punkter reglerne om forbrugerkøbafveg fra de almindelige regler. Under hen-syn hertil har udvalget foretrukket at indar-bejde særreglerne om forbrugerkøb i denalmindelige købelov.

Udvalget foreslår, at særreglerne for for-brugerkøb placeres samlet i et nyt kapitel islutningen af købeloven. Som et alternativ tildenne ordning har udvalget overvejet at pla-cere særreglerne for forbrugerkøb blandtlovens øvrige bestemmelser på det sted, hvorde systematisk hører hjemme. Der vil værevisse fordele forbundet med en sådan ord-ning, men udvalget har tillagt det afgørendevægt, at særreglerne, som må antages at fåvæsentlig større praktisk betydning i forbru-gerkøb end købelovens øvrige bestemmelser,vil blive forholdsvis lette at overskue, hvisde placeres i et særligt kapitel. Med hensyntil begrundelsen for den valgte placeringhenvises i øvrigt til kapitel IV side 60.

3. Resumé af udvalgets forslag.

1°. Udvalget stiller forslag om en række nyesærregler om forbrugerkøb samt om, at endel af de gældende regler i købeloven gøresufravigelige i forbrugerkøb. At en regel erufravigelig betyder efter den terminologi, derbenyttes i betænkningen, at den ikke kanfraviges til skade for køberen. Særreglernefor forbrugerkøb foreslås placeret i et nytkapitel i slutningen af købeloven.

2°. En definition af forbrugerkøb foreslåsoptaget som en ny § 4 a i købeloven. Forbru-gerkøb defineres som køb, der foretages afen køber hos en erhvervsdrivende, der hand-ler som led i sit erhverv, når det købte hoved-sagelig er bestemt til ikke-erhvervsmæssiganvendelse for køberen, og sælgeren vidsteeller burde vide dette. Bevisbyrden for, atkøbet ikke er et forbrugerkøb, skal påhvilesælgeren. Efter forslaget anses erhvervsdri-vendes køb af driftsinventar og driftsmaterieltil deres virksomhed således ikke for at væreforbrugerkøb. Den foreslåede afgrænsning afforbrugerkøb svarer til de definitioner afforbrugerbegrebet, der er indeholdt i lovom renter ved forsinket betaling m. v. og lovom visse forbrugeraftaler (dørsalg m. v., post-ordresalg og løbende tjenesteydelser).

3°. Et køb, der afsluttes ved aftale mellemto privatpersoner, er efter det anførte ikke etforbrugerkøb. Det foreslås dog, at et køb fraen privat sælger af en genstand, der hoved-sagelig er bestemt til ikke-erhvervsmæssig

11

anvendelse for køberen, f. eks. en brugt biltil privat brug, skal anses for at være etforbrugerkøb, hvis købet er afsluttet ellerformidlet for sælgeren af en erhvervsdri-vende. Endvidere foreslås det, at de forplig-telser, der påhviler sælgeren i et sådant køb,også skal påhvile den erhvervsdrivende, derhar afsluttet eller formidlet købet (lovudka-stets § 4 a, stk. 2, 2. pkt.). Den erhvervs-drivende, der optræder som mellemmand,har således efter forslaget bl. a. pligt til atafhjælpe evt. mangler, jfr. nedenfor. For atet køb kan anses for afsluttet eller formidletfor sælgeren af en erhvervsdrivende, må detkræves, at den erhvervsdrivende har optrådtaktivt i forbindelse med købets afslutning.

4°. Efter købelovens § 5 skal køberen, hvisprisen for salgsgenstanden ikke er aftalt,betale, hvad sælgeren forlanger, for så vidtden krævede pris ikke kan anses for ubillig.Da det efter udvalgets opfattelse må ansesfor mindre rimeligt, at sælgeren i visse til-fælde kan kræve den højeste pris, der ikkekan anses for ubillig, foreslås § 5 i forbru-gerkøb erstattet med en regel, hvorefter kø-beren, hvis prisen ikke er aftalt, skal betale,hvad der må anses for rimeligt. Ved afgørel-sen heraf skal der tages hensyn til salgs-genstandens art og beskaffenhed, gængs prisved aftalens indgåelse samt omstændigheder-ne i øvrigt. (§ 72 i lovudkastet).

5°. Med hensyn til leveringsstedet foreslåsdet, at levering i alle tilfælde, hvor sælgerenskal sende salgsgenstanden, først skal ansesfor sket, når genstanden er kommet i købe-rens besiddelse. Forslaget vil bl. a. medføre,at forbrugerne fremover ikke i de såkaldteforsendelseskøb i tillæg til købesummen skalbetale transportomkostninger, medmindredette særligt er aftalt. (§ 73 i lovudkastet).

6°. Den gældende regel i købelovens § 17,stk. 2, hvorefter køberen, hvis købet angåren bestemt genstand, som skal afhentes afham, under visse betingelser bærer risikoenfor genstandens hændelige undergang ellerforringelse fra det tidspunkt, hvor den kanhentes, foreslås ophævet i forbrugerkøb.Virkningen af forslaget bliver, at køberen ialmindelighed først vil komme til at bærerisikoen fra det tidspunkt, hvor levering harfundet sted. (§ 1 a, stk. 3, i lovudkastet).

7°. Med hensyn til køberens retsstilling, hvissalgsgenstanden ikke leveres i rette tid, fore-slås'den gældende regel om, at køberen kanhæve købet, hvis der indtræder en væsentligforsinkelse, gjort ufravigelig i forbrugerkøb.Endvidere foreslås der for forbrugerkøb ind-ført en ny ufravigelig fristregel. Efter dennekan køberen hæve købet, såfremt sælgerenikke efter påkrav leverer salgsgenstandeninden udløbet af en rimelig frist, som købe-ren har fastsat, eller, hvis der ikke er fast-sat en sådan frist, inden rimelig tid. Ved atrette et påkrav til sælgeren vil køberen ikkesjældent kunne afkorte den periode, i hvil-ken han har pligt til at afvente levering.Fastsætter han en bestemt frist for levering,vil han endvidere på forhånd kunne fåklarhed over, på hvilket tidspunkt han op-når ret til at hæve købet. (Lovudkastets § 74,stk. 2, 1.pkt.).

8°. For at hindre omgåelse af de ufravige-lige forsinkelsesregler ved anvendelse af af-talevilkår, der giver sælgeren ret til at ud-skyde leveringstiden, foreslår udvalget, atkøberen, såfremt sælgeren har benyttet sigaf sin ret efter et sådant vilkår, skal kunnehæve købet, hvis sælgeren ikke efter påkravleverer salgsgenstanden inden rimelig tid.Køberen kan også i disse tilfælde fastsætteen bestemt frist for leveringen. (§ 75 i lov-udkastet).

9°. Med hensyn til spørgsmålet om, i hvilketilfælde salgsgenstanden må anses for man-gelfuld i forbrugerkøb, foreslår udvalgetdels nogle specielle regler og dels en almin-delig mangelsdefinition. (Lovudkastets § 76).

Salgsgenstanden skal for det første ansesfor mangelfuld, hvis sælgeren eller et tidli-gere salgsled har givet urigtige eller vildle-dende oplysninger, der kan antages at havehaft betydning for køberens bedømmelse afsalgsgenstanden. Det gælder uanset, om op-lysningen er meddelt køberen ved købets af-slutning eller har været indeholdt i en an-nonce eller en brochure, der er kommet tilkøberens kundskab. Forslaget vil bl. a. med-føre, at køberen i forhold til sælgeren vilkunne påberåbe sig en urigtig oplysningf. eks. i en annonce, der hidrører fra en pro-ducent eller et andet tidligere salgsled. Detgælder, selv om sælgeren hverken vidste el-

12

ler burde vide, at oplysningen var urigtig.Reglen om køberens adgang til at påberåbesig urigtige oplysninger foreslås gjort ufra-vigelig.

Salgsgenstanden skal endvidere anses formangelfuld, hvis den ikke kan anvendesuden væsentlig risiko for skade på person.Reglen herom foreslås også gjort ufravigelig,således at køberen kan gøre mangelsbeføjel-ser gældende mod sælgeren, selv om han vedkøbets afslutning er blevet gjort bekendtmed salgsgenstandens farlighed. Køberen vil.f. eks. ofte kunne hæve købet. Forslaget erbegrundet i hensynet til at sikre forbrugernemod varer, hvis anvendelse indebærer væ-sentlig fare for skade på legeme eller helbred.

Efter den almindelige definition, som ud-valget foreslår, skal salgsgenstanden ansesfor mangelfuld, hvis den er af anden ellerringere beskaffenhed eller brugbarhed, endden ifølge aftalen og de foreliggende om-stændigheder skulle være. Der må bl. a. an-tages at foreligge en mangel, hvis sælgerenikke har opfyldt sin loyale oplysningspligt,d. v. s. forsømt at give køberen oplysningom fejl, som han kendte eller burde kende.Der er ikke med forslaget tilsigtet ændrin-ger i forhold til det gældende mangelsbegreb,der bygger på retspraksis og handelssædva-ner.

10°. Det forekommer ikke sjældent i for-brugerkøb, at sælgeren tager et generelt for-behold med hensyn til salgsgenstanden, idetden f. eks. sælges »som den er og forefin-des«. Udvalget stiller forslag om en ufravi-gelig regel, der begrænser virkningerne afdisse forbehold. Hovedprincippet er, at gen-standen uanset det tagne forbehold skal an-ses for mangelfuld, hvis den er i væsentligringere stand, end køberen under hensyn tilprisen og omstændighederne i øvrigt havdegrund til at regne med. Der foreligger lige-ledes en mangel, hvis sælgeren har giveturigtige eller vildledende oplysninger ellertilsidesat sin loyale oplysningspligt, eller hvisgenstanden ikke kan anvendes uden væsent-lig risiko for personskade. (§ 77 i lovud-kastet).

11°. Med hensyn til køberens retsstilling itilfælde, hvor salgsgenstanden lider af enmangel, foreslås de gældende regler i købe-lovens § 42, stk. 1, og § 43, stk. 1 og 2, gjort

ufravigelige i forbrugerkøb. Reglerne vedrø-rer køberens adgang til at kræve et forholds-mæssigt afslag i købesummen og beføjelsentil ved væsentlige mangler at hæve købeteller kræve omlevering.

12°. Efter købeloven har køberen ikke ret tilkræve, at sælgeren afhjælper en mangel vedsalgsgenstanden. I praksis er det imidlertidsædvanligt, at erhvervsmæssige sælgere på-tager sig at afhjælpe mangler eller at sørgefor, at afhjælpning sker hos producenten el-ler andre. Udvalget stiller på baggrund herafforslag om, at der indføres en afhjælpnings-pligt for sælgeren i forbrugerkøb. Køberenskal dog ikke kunne stille krav om en repa-ration, hvis det vil forvolde sælgeren ufor-holdsmæssig omkostning eller væsentligulempe at sørge for udbedring af mangelen.Bevisbyrden for, at en afhjælpning vil med-føre den angivne følge for sælgeren, påhvi-ler ham. Kan køberen forlange afhjælpning,og har han fremsat krav herom, kan hanholde købesummen tilbage. Afhjælper sæl-geren ikke på køberens anmodning mange-len inden rimelig tid, kan han endviderehæve købet eller ved artsbestemte køb kræ-ve omlevering. Han kan også lade mangelenafhjælpe for sælgerens regning, for så vidtdette kan ske uden uforholdsmæssige om-kostninger. (§ 78 i lovudkastet).

Reglerne om sælgerens afhjælpningspligtog om de beføjelser, der sikrer gennemførel-sen af afhjælpningskrav, foreslås gjort ufra-vigelige.

13°. Efter købelovens § 49 kan sælgerenved at foretage afhjælpning eller omleveringafværge, at køberen gør beføjelser gældendei anledning af en mangel, hvis afhjælpnin-gen eller omleveringen kan ske inden udlø-bet af den tid, da køberen er pligtig at af-vente levering, og rettelsen åbenbart ikkekan medføre omkostning eller ulempe forham. Denne ret for sælgeren til at rette enmangel er meget snæver, og meget kunne daogså efter udvalgets opfattelse tale for en ud-videlse. Der har imidlertid i forbrugerkom-missionen været enighed om kun at anbefaleen udvidelse af sælgerens afhjælpningsret ibestillingskøb. Udvalget stiller som følge her-af ikke forslag om en generel udvidelse afsælgerens afhjælpningsret. Der foreslås der-imod en udvidelse af sælgerens omleverings-

13

ret i forbrugerkøb. Efter forslaget kan sæl-geren afværge, at køberen gør mangelsbe-føjelser gældende, ved uden omkostningereller væsentlig ulempe for køberen at fore-tage omlevering inden rimelig tid, efter athan har fået meddelelse om mangelen. Sæl-gerens afhjælpningsret i bestillingskøb udvi-des i tilsvarende omfang. Reglerne om sæl-gerens afhjælpnings- og omleveringsret fore-slås gjort ufravigelige i forbrugerkøb. (§ 79 ilovudkastet).

14°. Udvalget stiller forslag om en ny regelom erstatning for mangler. Reglen skal gæl-de både for køb af individuelt- og artsbestem-te genstande. Efter forslaget ifalder sælgerenerstatningsansvar, hvis han har givet købe-ren vildledende oplysninger, som han ikkehavde føje til at anse for korrekte. Sælgerener således ikke ansvarlig for oplysninger,der er givet af tidligere salgsled, eller foregne oplysninger, som han ikke vidste ellerburde vide var urigtige. Sælgeren ifalderendvidere erstatningsansvar, hvis han harhandlet i strid med almindelig hæderlighedeller har tilsidesat sin loyale oplysningspligt.Endelig er sælgeren ansvarlig, hvis genstan-den savner egenskaber, som må anses for til-sikrede, eller mangelen efter købets afslut-ning er forårsaget ved hans forsømmel-se. Den ny erstatningsregel, der foreslås gjortufravigelig, afløser § 42, stk. 2, der fore-slås ophævet i forbrugerkøb. Ved køb afgenstande bestemt efter art gælder fortsatden strenge regel i § 43, stk. 3, hvoreftersælgeren kan ifalde ansvar, selv om han eruden skyld. § 43, stk. 3, foreslås dog ikkegjort ufravigelig. Den ny erstatningsregel eroptaget i lovudkastets § 80.

15°. Udvalget stiller for forbrugerkøb for-slag om nye lempeligere regler om køberenspligt til at reklamere over en mangel vedsalgsgenstanden, jfr. §§ 81-86 i lovudkastet.Efter de gældende regler skal køberen re-

klamere uden ugrundet ophold, efter at hanhar eller burde have opdaget mangelen. Den-ne frist foreslås forlænget, således at det ertilstrækkeligt, at reklamation sker inden ri-melig tid. Køberen har endvidere efter for-slaget kun pligt til at afgive en såkaldt neu-tral reklamation, d. v. s. en reklamation,som ikke indeholder oplysning om, hvil-ken beføjelse der gøres gældende. Han fri-tages således for den pligt, han har efter degældende regler, til i givet fald uden ugrun-det ophold at give meddelelse om, at han vilhæve købet eller kræve omlevering eller ef-terlevering.

Den absolutte frist, der gælder for kø-berens adgang til at påberåbe sig en mangel,foreslås forlænget fra 1 til 2 år efter salgs-genstandens overgivelse til køberen.

Har en producent eller en anden er-hvervsdrivende i forbindelse med købet på-taget sig at afhjælpe eventuelle mangler vedsalgsgenstanden, foreslås det, at køberen kanreklamere såvel til sælgeren som til den an-den erhvervsdrivende med virkning for beg-ge.

De nye reklamationsregler foreslås gjortufravigelige. Da reglerne bl. a. regulerer kø-berens pligt til at reklamere for at bevare sinret over for f. eks. en producent, der har på-taget sig at afhjælpe eventuelle mangler, vilkøberen herved også blive beskyttet mod be-stemmelser om korte reklamationsfrister,der er indeholdt i det dokument, som hanhar modtaget vedrørende producentens af-hjælpningstilsagn.

16°. Udvalget foreslår endelig, at en rækkeregler i købeloven - udover de alleredenævnte i §§ 42, stk. 1, og 43, stk. 1 og 2- gøres ufravigelige i forbrugerkøb. Detdrejer sig om § 47 om køberens undersøgel-sespligt, § 44 om tidspunktet, for mangels-bedømmelsen, § 50 om kvantitetsmangler og§§ 55-58 om afvisning af leverede genstan-de og ophævelse af køb.

14

Kapitel III.Hovedpunkterne i udvalgets forslag.

Udvalget har som nævnt i kapitel I i sineovervejelser om en revision af reglerne omforbrugerkøb taget udgangspunkt i de for-slag, hvorom der i forbrugerkommissionener opnået enighed. Man har for det førsteunderkastet forbrugerkommissionens rekom-mandationer en rent teknisk behandling medhenblik på at udforme regler, der på har-monisk måde kan indgå i den gældendeformueretlige lovgivning. Udvalget har imid-lertid også vurderet forbrugerkommissionensforslag i lyset af de erfaringer, der er ind-vundet i udlandet, herunder navnlig i Norgeog Sverige, hvor der henholdsvis i 1973 og1974 blev gennemført særlige regler om for-brugerkøb.

Udvalget har endvidere taget hensyn tildet udkast til en ny revideret købelov (sebilag 5), som udvalget har udarbejdet i sam-arbejde med de øvrige nordiske landes kø-belovudvalg. Man har således fundet, atvisse af de ændringer, som udvalget agterat foreslå for køb i almindelighed, alleredenu bør gennemføres for forbrugerkøb. Ende-lig har udvalget taget hensyn til den finskelov nr. 38 af 20. januar 1978 om forbruger-beskyttelse og til de forslag om ændringer ireglerne om forbrugerkøb, der er stilleti den norske betænkning om lov om kjøp(NOU 1976:34) og den svenske betænk-ning om en ny köplag (SOU 1976:66).

Udvalget er på denne baggrund nået fremtil, at der bør stilles forslag om regler forforbrugerkøb, der i betydeligt omfang svarertil forbrugerkommissionens rekommandatio-ner. Selv om der på nogle punkter er af-vigelser, har udvalget ved udformningen afreglerne bestræbt sig på at opretholde denbalance mellem sælgerens og køberens ret-tigheder og pligter, som har fundet udtryk iforbrugerkommissionens rekommandationer.Det er således udvalgets opfattelse, at de

foreslåede regler efter en samlet vurderingvil medføre den styrkelse af forbrugerensretsstilling, som er tilstræbt af forbruger-kommissionen.

I det følgende gennemgås hovedpunkternei udvalgets forslag med udgangspunkt i for-brugerkommissionens rekommandationer.

1. Definition af forbrugerkøb.

I kapitel II i forbrugerkommissionens be-tænkning III redegøres der for, i hvilketomfang forbrugerbegrebet er benyttet i dengældende offentligretlige lovgivning, bl. a.monopolloven, markedsføringsloven og lo-ven om forbrugerklagenævnet. Det fremgåraf redegørelsen, at begrebet ikke udtrykke-ligt er defineret i lovgivningen. I handels-ministeriets bemærkninger til forslaget tillov om forbrugerklagenævnet (Folketings-tidende 1973-74, 2. samling, A sp. 2276 og2278) er det dog angivet, at det er detsidste led i omsætningen, der som forbrugerkan indbringe klager for nævnet. En er-hvervsdrivende kan således indbringe klagefor nævnet over varer, som han benytter isin erhvervsvirksomhed, når disse ikke ind-går i virksomhedens produktion eller er er-hvervet med henblik på videresalg. Det føl-ger af denne fastlæggelse af forbrugerbe-grebet, at forbrugerklagenævnet i et vist om-fang også kan behandle klager fra købereni et handelskøb.

Forbrugerkommissionen peger på, at derved udformningen af civilretlige regler vilvære større trang til at præcisere forbruger-begrebet. Kommissionen beskriver forbru-gerkøb på følgende måde: »Køb fra en er-hvervsmæssig sælger af goder, der sædvan-ligvis købes til privat brug eller forbrug.

15

Forbrugerkøb omfatter ikke køb med hen-blik på videresalg eller anvendelse i ellerfor en erhvervsvirksomhed.«

Denne beskrivelse er i det væsentlige ioverensstemmelse med fastlæggelsen af for-brugerbegrebet i fremmed ret, herunder meddefinitionen af forbrugerkøb i den svenskelov om konsumentkøb § 1 og den norskekøbelovs § 1 a. Beskrivelsen udelukker imodsætning til, hvad der gælder i relationtil loven om forbrugerklagenævnet, at er-hvervsdrivendes køb af genstande til anven-delse i erhvervsvirksomheden kan betragtessom forbrugerkøb.

Forbrugerkommissionen finder, at en lov-mæssig definition af forbrugerkøb vil inde-holde ubestemte beskrivelser, der vil efter-lade tvivl i retsanvendelsen. Kommissionener derfor af den opfattelse, at det vil væremere hensigtsmæssigt, at det overlades tildomstolene at fastlægge begrebet. Man an-befaler herefter, at der ikke lovfæstes etbestemt forbrugerkøbsbegreb.

Siden fremkomsten af forbrugerkommis-sionens betænkning III er der gennemført tolove, der indeholder civilretlige regler til be-skyttelse af forbrugerne. Det gælder såledeslov nr. 139 af 29. marts 1978 om visse for-brugeraftaler (dørsalg m. v., postordresalgog løbende tjenesteydelser) og lov nr. 638af 21. december 1977 om renter ved forsin-ket betaling m. v. Begge disse love in-deholder en udtrykkelig definition af for-brugerbegrebet, som i det væsentlige er ioverensstemmelse med den beskrivelse afbegrebet, som forbrugerkommissionen hargivet. Af bemærkningerne til forslaget tillov om visse forbrugeraftaler (Folketings-tidende 1977-78, A sp. 721) fremgår det, atman har anset det for rigtigst at optage endefinition i loven, da dens bestemmelsergriber umiddelbart ind i en række retsfor-hold. Såvel af hensyn til erhvervslivet somforbrugerne må det derfor anses for ønske-ligt, at lovens anvendelsesområde søges fast-lagt så præcist som muligt.

Købelovudvalget kan tilslutte sig, at for-brugerbegrebet af denne grund bør lovfæstesi den civilretlige lovgivning, der som denforeliggende indeholder regler, der kun skalgælde i forbrugerforhold. Efter udvalgetsopfattelse giver den definition, som er inde-holdt i de to nævnte love, også en forholds-vis præcis afgrænsning af forbrugerbegrebet.

Ved at optage definitionen i lovgivningenopnår man således en væsentlig bedre vej-ledning for retsanvendelsen, end hvis manoverlod det til domstolene at fortolke begre-bet på baggrund af motivudtalelser.

Det er udvalgets opfattelse, at den be-skrivelse af forbrugerbegrebet, som forbru-gerkommissionen har givet, er hensigtsmæs-sig. Man kan også tilslutte sig den præcise-ring af begrebet, som er sket i lovene omvisse forbrugeraftaler (dørsalg m. v., post-ordresalg og løbende tjenesteydelser) og ren-ter ved forsinket betaling m. v.

Det skal særligt fremhæves, at udvalgeter enig i, at erhvervsdrivendes køb af drifts-inventar og driftsmateriel ikke bør anses forforbrugerkøb. Begrundelsen herfor er, at er-hvervsdrivende i almindelighed ikke kan an-tages at have samme behov for beskyttelsesom privatpersoner. Ved forbrugerklage-nævnsloven har man ganske vist valgt envidere afgrænsning af forbrugerbegrebet, så-ledes at erhvervsdrivende i et vist omfangkan indbringe sager for nævnet. Der er her-ved givet den erhvervsdrivende køber enprocessuel fordel på linie med forbrugeren.En tilsvarende ligestilling mellem forbru-gere og erhvervsmæssige købere i udvalgetsforslag må imidlertid anses for betænkelig,idet en styrkelse af køberens retsstilling ef-ter købeloven i modsætning til en styrkelseaf køberens processuelle stilling direktemodsvares af en udvidelse af sælgerens plig-ter.

Udvalget er opmærksom på, at navnligmindre erhvervsdrivende i visse situationerkan have et lignende behov for beskyttelsesom privatpersoner. Det synes imidlertidikke muligt at finde en generelt anvendeligafgrænsning af de køb, hvor de særlige be-skyttelsesregler skulle finde anvendelse. Det-te spørgsmål blev indgående overvejet underfolketingets behandling af lovforslaget omvisse forbrugeraftaler. Som foran anførtblev resultatet, at man ikke medinddrog er-hvervsdrivendes køb under loven. Efter ud-valgets opfattelse må problemet løses kon-kret, og man vil i det væsentlige kunneimødekomme dette beskyttelsesbehov vedanvendelse af aftalelovens § 36, bl. a. fordiudvalgets forslag om forbrugerkøb vil kunnebevirke, at det i videre omfang bliver mu-ligt at påberåbe sig § 36 som grundlag forindgriben over for kontraktsbestemmelser,

16

der tilsidesætter den erhvervsmæssige købersrimelige interesser.

Udvalget foreslår herefter, at der i købe-loven optages følgende definition af for-brugerkøb:

»Ved forbrugerkøb forstås et køb, somen køber (forbruger) foretager hos enerhvervsdrivende, der handler som led isit erhverv, når det købte hovedsageliger bestemt til ikke-erhvervsmæssig anven-delse for køberen, og sælgeren vidste ellerburde vide dette. Sælgeren har bevisbyr-den for, at købet ikke er et forbruger-køb.«

De væsentligste elementer i den fore-slåede definition er beskrivelsen af parternei købeaftalen. Sælgeren skal være en er-hvervsdrivende, der i forbindelse med dettekøb handler som led i sit erhverv. Køberen- forbrugeren - beskrives gennem sit for-mål med købet. Om en person skal ansesfor forbruger, kan således ikke besvares ge-nerelt, men kun i relation til en bestemt af-tale. En forbruger er en person, der har købten genstand, der hovedsagelig er bestemttil ikke-erhvervsmæssig anvendelse.

Definitionen foreslås placeret som en ny§ 4 a i købeloven. Om den nærmere for-ståelse af de enkelte led i definitionen hen-vises til de specielle bemærkninger til § 4 a.

Da der i de kommende år må forventesat blive gennemført regler om forbruger-beskyttelse på en række civilretlige områder,finder udvalget grund til at fremhæve, atdet må anses for ønskeligt, at der anvendessamme forbrugerdefinition overalt i den ci-vilretlige lovgivning, således at der i befolk-ningen kan dannes en klar opfattelse af, ihvilke aftaleforhold de særlige beskyttelses-regler gælder. Det kan i den forbindelsenævnes, at udvalget er bekendt med, at ju-stitsministeriets kreditkøbsudvalg i forbin-delse med udarbejdelsen af nye regler omkøb på kredit, der bl. a. skal afløse den nu-gældende afbetalingslov, vil foreslå en de-finition af forbrugerkøb, der svarer til § 4 a.

Udvalget har overvejet, om særreglerneom forbrugerkøb ligesom købeloven i øvrigtbør gælde for alle køb, bortset fra køb affast ejendom, eller om anvendelsesområdet,som det er sket i Norge og Sverige, børbegrænses til køb af varer eller ting. Selvom behovet for beskyttelse af forbrugerne

ved køb af værdipapirer og rettigheder næp-pe er så stort som ved køb af forbrugsgoder,finder udvalget imidlertid, at der ikke ergrund til at undtage køb af værdipapirer ogrettigheder. Det må antages, at visse af sær-reglerne om forbrugerkøb vil få betydningi disse køb, f. eks. ved salg af pantebreve.Udvalget foreslår derfor, at reglerne om for-brugerkøb får samme anvendelsesområdesom købeloven i øvrigt.

Med hensyn til byttehandler finder ud-valget, at det almindelige princip i købe-lovens § 2, stk. 2, kan finde anvendelse, så-ledes at særreglerne om forbrugerkøb gældertilsvarende for en byttehandel mellem enerhvervsdrivende og en forbruger.

Køb og salg mellem private omfattes ikkeaf definitionen af forbrugerkøb. Et særligtproblem knytter sig imidlertid til køb, derindgås eller formidles for en privat sælgeraf en erhvervsdrivende. Sådanne køb fore-kommer navnlig inden for handelen medbrugte genstande.

Hvis en erhvervsdrivende, der afhænderen genstand for en privat persons regning,som kommissionær handler i eget navn,anses han som sælgeren. Dette medfører, atkøbet betragtes som et forbrugerkøb, medden virkning at de foreslåede beskyttelses-regler kommer til anvendelse, således at kø-beren kan gøre sine beføjelser efter købe-loven gældende direkte over for og i øvrigtkun over for den erhvervsdrivende. Optræ-der den erhvervsdrivende ikke i eget navn,men som fuldmægtig eller formidler afhandelen, kan købet derimod efter denovenfor anførte definition ikke anses somet forbrugerkøb, og køberen kan derfor ikkepåberåbe sig de foreslåede regler over forden private sælger. Køberen kan heller ikkegøre misligholdelsesbeføjelser gældende overfor den erhvervsdrivende, da han i dennesituation ikke anses som sælger.

I de tilfælde, hvor købet formidles af enerhvervsdrivende, vil der i det væsentligevære samme behov for beskyttelse af købe-ren som i tilfælde, hvor den erhvervsdri-vende selv optræder som sælger. Det afgø-rende er, at køberen forhandler med en pro-fessionel, som oftest besidder en overlegensagkundskab. Den erhvervsdrivende vil end-videre hyppigt kunne stille standardformu-larer til rådighed for den private sælger, ogofte vil køberen først på et sent tidspunkt

172

- eller måske slet ikke - blive opmærksompåj at den, han handler med, ikke optræderpå egne vegne. Ved at medtage disse til-fælde i definitionen af forbrugerkøb undgårman også risikoen for, at de ufravigeligebeskyttelsesregler omgås ved, at erhvervs-mæssige sælgere af f. eks. brugte biler for-melt optræder som fuldmægtige for tidligereejere af bilen.

Udvalget foreslår derfor, at køb fra pri-vate af genstande, der hovedsagelig er be-stemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse forkøberen, anses som forbrugerkøb, hvis kø-bet er afsluttet eller formidlet for sælgerenaf en erhvervsdrivende, jfr. § 4 a, stk. 2,l.pkt., i udvalgets lovudkast. For at købetkan anses for afsluttet eller formidlet forsælgeren af en erhvervsdrivende, må det ioverensstemmelse med den ovenfor givnebegrundelse for reglen kræves, at den er-hvervsdrivende har optrådt aktivt i forbin-delse med købets afslutning, jfr. nærmerenedenfor.

Forslaget er i overensstemmelse med § 1,stk. 2, i den svenske konsumentkøbelov og§ 1 a i den norske købelov. Forslaget stem-mer endvidere med § 1, stk. 4, i lov omvisse forbrugeraftaler (dørsalg m. v., post-ordresalg og løbende tjenesteydelser).

Virkningen af denne del af forslaget bli-ver, at de pligter og det ansvar, der vil på-hvile en sælger i et forbrugerkøb, kommertil at påhvile den private sælger, som harladet salget formidle af en erhvervsdrivende.Det gælder bl. a. pligten til at foretage af-hjælpning af mangler ved det solgte, somkan rettes, uden at det forvolder sælgerenuforholdsmæssig omkostning eller væsentligulempe, jfr. § 78, stk. 1, i udvalgets lov-udkast. Den private sælger vil ganske visttypisk ikke som en erhvervsmæssig sælgerkunne opfylde afhjælpningspligten ved selvat reparere salgsgenstanden, men udvalgethar fundet det rimeligt, at det pålæggesden private at sørge for, at den solgte gen-stand bliver repareret hos trediemand.

Efter udvalgets opfattelse er det imidler-tid ikke tilstrækkeligt for køberen, at hankan holde sig til den private sælger i detilfælde, hvor købet er formidlet af en er-hvervsdrivende. Som nævnt vil køberen imange tilfælde opfatte den erhvervsdriven-de, som han har haft kontakt med, som denegentlige part i købeaftalen og ikke fæstne

sig ved, at den erhvervsdrivende kun op-træder som formidler af købet. Navnlig medhensyn til afhjælpningspligten synes det ri-meligt, at køberen kan kræve, at den er-hvervsdrivende reparerer en mangelfuldsalgsgenstand, fremfor at rette afhjælpnings-kravet mod den private sælger, der i modsæt-ning til den erhvervsdrivende oftest ikkehar sagkundskab og faciliteter til selv at af-hjælpe mangelen.

Udvalget foreslår derfor, at de pligter ogdet ansvar, der efter købeloven kommer tilat påhvile sælgeren i et forbrugerkøb, ogsåkommer til at påhvile den erhvervsdrivende,som har formidlet købet, jfr. § 4 a, 2. pkt.,i udvalgets lovudkast.

Udvalget har lagt vægt på, at en sådanregel vil tilskynde erhvervsdrivende, der op-træder som mellemmænd, til at udvise for-sigtighed med, hvilke oplysninger om salgs-genstandene de giver køberen. Det er ganskevist i mange tilfælde den private sælger, derkender salgsgenstanden og derfor kan giveoplysninger om den, men den erhvervsdri-vende bør ikke ukritisk videregive den pri-vates oplysninger til køberen.

Da det ansvar, der med den foreslåederegel pålægges den erhvervsdrivende, kanvære relativt strengt, finder udvalget, at derer grund til at understrege, at et køb somnævnt ovenfor kun kan anses for afslutteteller formidlet for sælgeren af en erhvervs-drivende, hvis den erhvervsdrivende har op-trådt aktivt i forbindelse med købets afslut-ning. Hvis den erhvervsdrivende således kunhar sat køber og sælger i forbindelse medhinanden, men ikke direkte ved anprisningaf salgsgenstanden eller på anden måde hardeltaget i salgsforhandlingerne, vil der ikkepåhvile ham ansvar efter udvalgets lovud-kast. Efter udvalgets opfattelse må det imid-lertid antages, at det er yderst sjældent, aten erhvervsdrivende, der modtager vederlagfor sit hverv, ikke deltager aktivt i salgs-forhandlingerne.

Såfremt køberen i tilfælde, hvor købeter formidlet af en erhvervsdrivende for sæl-geren, rejser krav mod mellemmanden, vildenne ofte kunne gøre regres mod den pri-vate sælger. Hvis køberen f. eks. hæver kø-bet på grund af en væsentlig mangel, og denerhvervsdrivende tilbagebetaler købesum-men, vil den erhvervsdrivende sædvanligvishave regres mod den private sælger.

18

Da der kan gå forholdsvis lang tid, indenden erhvervsdrivendes eventuelle ansvarover for køberen er afklaret, bevirker den fo-reslåede regel, at mellemmanden kommer tilat bære risikoen for den private sælgers in-solvens. Udvalget finder imidlertid, at derikke er afgørende betænkeligheder knyttettil at lade den erhvervsdrivende bære dennerisiko, da han kan indregne en risikopræ-mie i vederlaget for sin virksomhed.

I bemærkningerne til § 4 a i kapitel IVomtales det nærmere, i hvilke tilfælde denerhvervsdrivende må antages at have regres.

2. Salgsgenstandens pris m. v.

Er der indgået en aftale om køb, udenat prisen på varen er fastsat, skal køberenefter købelovens § 5 betale, hvad sælgerenforlanger, for så vidt den forlangte pris ikkeer ubillig. Reglen i § 5 finder kun anven-delse, hvis hverken prisen eller princippernefor dens fastsættelse kan anses for aftalt. Ipraksis anses det i reglen at være stiltiendeaftalt, at den, der køber i en forretning medfaste priser, ikke skal betale mere end disse.Det samme gælder i andre tilfælde, hvor derkøbes varer, der har en nogenlunde fastmarkedspris.

Forbrugerkommissionen har overvejet,»om der tiltrænges en regel, som kan be-skytte forbrugeren i højere grad, end tilfæl-det er efter købelovens § 5, f. eks. ved atbevisbyrden for, at der er aftalt en højerepris end den, der må anses for rimelig forvarer af samme eller lignende art og kva-litet, lægges over på sælgeren«, jfr. forbru-gerkommissionens betænkning III, s. 37.Kommissionen er imidlertid i tvivl om, hvor-vidt der er behov for en ændring af dengældende retstilstand. Man opfordrer derforkøbelovudvalget til at overveje en ændringaf købelovens § 5 i lyset af de betragtnin-ger, som kommissionen har anført.

Efter udvalgets opfattelse fører den gæl-dende regel i købelovens § 5, som den for-stås i retspraksis, i de fleste tilfælde tiltilfredsstillende resultater, når der er taleom salg af genstande, der har en fast mar-kedspris. Ved salg af genstande, der ikkehar en sædvanlig pris, må det imidlertid an-ses for mindre rimeligt, at sælgeren efterkøbelovens § 5 kan kræve den højeste pris,

der ikke kan anses for ubillig. Udvalget fore-slår derfor en regel, hvorefter køberen i etforbrugerkøb, hvor der ikke er aftalt enpris for salgsgenstanden, skal betale, hvadder under hensyn til salgsgenstandens art ogbeskaffenhed, gængs pris ved aftalens ind-gåelse samt omstændighederne i øvrigt måanses for rimeligt, jfr. § 72 i udvalgets lov-udkast. Ved afgørelsen af, hvilken pris derskal anses for rimelig, bør der som nævnttages hensyn til varens sædvanlige pris, hvisen sådan kan konstateres. Andre forhold børimidlertid også kunne inddrages i vurderin-gen, da det kan forekomme, at prisen børfastsættes til et højere eller lavere beløb enddet, der sædvanligvis kræves. Som et eksem-pel på tilfælde, hvor prisen bør være lavereend den sædvanlige, kan nævnes et køb,hvor køberen ved at hente salgsgenstandenpå fremstillingsstedet har sparet sælgerenfor normale forsendelsesomkostninger. Hvil-ke omstændigheder der bør indgå i vurde-ringen af, om prisen er rimelig, omtalesnærmere i bemærkningerne til § 72 i ka-pitel IV.

Udvalgets forslag er i overensstemmelsemed § 5 i udvalgets udkast til nye reglerom almindelige køb og til § 5 i udkastet idet svenske købelovudvalgs betænkning omen ny köplag (SOU 1976:66). Det norskekøbelovudvalg har derimod i betænkningenom lov om kjøp (NOU 1976:34) foreslåeten noget anderledes regel. Efter § 5 i detnorske forslag til en ny købelov skal købe-ren, hvis prisen ikke er aftalt, betale varenssædvanlige pris. Hvis der ikke findes ensædvanlig pris, skal køberen betale, hvadsælgeren kræver, når kravet må anses forrimeligt.

Den foreslåede regel finder kun anven-delse, hvis prisen eller dens fastsættelse ikkefremgår af aftalen eller forholdene i øvrigt.Det er imidlertid ikke ensbetydende med,at der i forbrugerkøb kan aftales eller kræ-ves urimeligt høje priser. Sådanne aftalerkan efter generalklausulen i aftalelovens§ 36 tilsidesættes, således at prisen nedsæt-tes til et rimeligt beløb. Det fremgår af for-arbejderne til aftalelovens § 36, at dennebestemmelse må antages at få særlig be-tydning i forbrugerforhold, og udvalget erderfor af den opfattelse, at der ikke er be-hov for en særregel om nedsættelse af uri-melige priser i forbrugerkøb.

2* 19

Det følger af almindelige bevisbyrdereg-ler, at sælgeren må godtgøre, at der er ind-gået en aftale om prisen eller dens fastsæt-telse, hvis han vil påberåbe sig en sådan af-tale. Bevisbyrden for, at der er aftalt enhøjere pris end den, som anvendelsen af denforeslåede regel ville føre til, kommer der-for til at påhvile den erhvervsdrivende. Rets-tilstanden bliver således i overensstemmelsemed den bevisbyrderegel, der har væretovervejet i forbrugerkommissionen, jfr.ovenfor.

Udvalget har overvejet, om den foreslåederegel bør være ufravigelig. En ufravigelig be-stemmelse ville få den virkning, at aftaler,hvorefter sælgeren forbeholder sig ret til fritat fastsætte prisen, skulle tilsidesættes. Ud-valget er imidlertid af den opfattelse, at detundertiden kan have en rimelig kommercielbegrundelse, at sælgeren i et forbrugerkøbforbeholder sig ret til at forhøje en aftaltpris, hvis markedsforholdene ændrer sig in-den leveringstiden. Sådanne aftaler bør der-for ligesom aftaler, hvoraf prisfastsættelsendirekte fremgår, anerkendes som gyldige.Sælgerens adgang til frit at fastsætte prisenvil imidlertid være begrænset af aftalelovens§ 36, således at han ikke kan kræve en uri-melig pris. Retstilstanden vil således ikke af-vige væsentligt fra, hvad der ville gælde,hvis den foreslåede regel blev gennemførtsom ufravigelig.

Efter § 11, stk. 1, i lov om priser og avan-cer kan monopoltilsynet fastsætte reglerbl. a. om fakturering og om dokumentationfor prisberegningen, såfremt tilsynet findersådanne foranstaltninger egnede til at frem-me konkurrencen. Af forarbejderne til reg-len fremgår det, at faktureringspligt bl. a.kan fastsættes af hensyn til forbrugernesmulighed for at efterprøve regningens rime-lighed.

Forbrugerkommissionen foreslår i sin be-tænkning III, s. 85, (rekommandation 6),at pris- og avancelovens regel om fakture-ringspligt bør gives civilretlig gennemslags-kraft, således at det gøres klart, at kundensbetalingspligt først indtræder, når der fore-ligger en faktura, der er i overensstemmelsemed den for området udfærdigede forskrift.

Faktureringspligt må i første række an-tages at ville blive foreskrevet med hensyn tilerhvervelse af tjenesteydelser, som kan op-deles i en række bestanddele såsom medgået

arbejdstid, timeløn og anvendte materialer.Det er i disse tilfælde af betydning, at for-brugeren har kendskab til regningens be-standdele, hvis han skal kunne bedømmeprisens rimelighed. Den civilretlige regel,som forbrugerkommissionen har foreslået,bør derfor efter udvalgets opfattelse indgå iovervejelserne om forbrugerbeskyttelse vedtjenesteydelser.

Ved køb af varer, hvor det er det mest al-mindelige, at der ved købets afslutning er af-talt en bestemt pris, vil der formentlig kuni særlige tilfælde blive fastsat regler om,hvorledes de erhvervsdrivendes faktura skaludformes. Udvalget finder derfor, at derikke er grund til at foreslå en særregel i kø-beloven om, at forbrugerens betalingspligtførst indtræder, når der foreligger en fak-tura, der opfylder kravene i prislovgivnin-gen. Det er endvidere udvalgets opfattelse,at det følger af almindelige regler, at købe-ren i et forbrugerkøb kan kræve en regning,der er udformet i overensstemmelse med for-skrifter fastsat efter pris- og avanceloven forat give forbrugerne mulighed for at efter-prøve regningens rimelighed, og at forbruge-rens betalingspligt ikke indtræder, før derforeligger en fyldestgørende regning.

3. Leveringsstedet.

De gældende regler om leveringsstedet i kø-belovens §§ 9-11 er nærmere omtalt i for-brugerkommissionens betænkning III, s. 38,hvortil der henvises. Det skal dog understre-ges, at det, hvis salgsgenstanden af sælgerenskal sendes eller bringes ud til køberen, erafgørende for retsstillingen, om varen skalsendes inden for eller uden for sælgerensplads, d. v. s. det område, hvor sælgeren nor-malt bringer varer ud ved sine egne folk.Skal genstanden sendes til et sted, der liggerinden for pladsens grænser (pladskøb medudbringelsespligt), anses levering ikke forsket, forinden genstanden er kommet i kø-berens besiddelse, jfr. købelovens § 11. Ogdet gælder, hvad enten udbringning i detkonkrete tilfælde foretages af sælgeren selveller en selvstændig fragtfører. Skal genstan-den sendes uden for pladsens grænser (for-sendelseskøb), sker levering derimod alle-rede, når genstanden overgives til en selv-stændig fragtfører eller bringes inden for

20

skibssiden, jfr. købelovens § 10. Selv omder foreligger forsendelseskøb, anses leve-ring dog først for sket, når genstanden kom-mer i køberens besiddelse, hvis sælgeren la-der sine egne folk udbringe genstanden udenfor pladsens grænser.

I forbrugerkommissionens betænkninggennemgås det endvidere a. st., hvilken be-tydning reglerne om leveringsstedet har. Herskal det fremhæves, at omkostningerne vedforsendelsen til leveringsstedet påhviler sæl-geren, mens den videre transport må betalesaf køberen, at køberen bærer risikoen for enhændelig undergang eller forringelse afsalgsgenstanden, efter levering er sket, og atdel afgørende for, om der foreligger forsin-kelse, er, om salgsgenstanden i rette tid erstillet til køberens disposition på leverings-stedet.

Forbrugerkommissionen finder, at leve-ringsreglerne ikke volder problemer i denbetydelige pladshandel, hvor forbrugerneselv medtager de indkøbte varer. Reglernegiver derimod anledning til vanskeligheder,når det er aftalt, at sælgeren skal udbringeeller sende salgsgenstanden til køberen. Bag-grunden for disse vanskeligheder er, at kø-belovens pladsbegreb er blevet udflydendeinden for forbrugerområdet, bl. a. som følgeaf at en række stormagasiner og andre de-tailvirksomheder bringer varer ud inden forbetydelige områder. For forbrugerne vil detofte ikke være muligt at bedømme, om derbliver tale om pladskøb med udbringelses-pligt eller forsendelseskøb. Endvidere påta-ger sælgerne sig i stigende omfang at afhol-de transportomkostningerne i forsendelses-køb, uden at dette udtrykkeligt aftales. Deter kommissionens opfattelse, at forbrugerneutvivlsomt i almindelighed går ud fra, at enkøbt vare, hvis størrelse hindrer køberen iselv at medtage den, skal udbringes ellersendes ud af sælgeren uden udgift for købe-ren.

Forbrugerkommissionen foreslår på dennebaggrund en ændring af leveringsreglerne iforbrugerkøb, således at levering i alle til-fælde først anses for sket, når varen er kom-met i køberens besiddelse. En virkning af ensådan regel vil være, at sælgerne også i for-sendelseskøb må indkalkulere transportom-kostningerne i salgsprisen, idet køberen ikkelængere skal betale for en del af transporten.Forbrugerkommissionen peger på, at den

foreslåede regel vil have den gavnlige effekt,at den opgivne varepris bliver køberens sam-lede udgift til vare og transport, således atdet vil blive lettere for forbrugerne at fore-tage prissammenligninger end efter den gæl-dende retstilstand, hvor transportomkostnin-gerne i visse tilfælde skal betales særskilt.

Efter forbrugerkommissionens opfattelseer der ikke behov for, at den foreslåede re-gel gøres ufravigelig.

I de øvrige nordiske lande er der ikkegennemført eller foreslået særregler om le-veringsstedet i forbrugerkøb.

Efter købelovudvalgets opfattelse bør ud-gangspunktet i forbrugerkøb fortsat være, atleveringsstedet er sælgerens forretningssted,jfr. købelovens § 9. Det bør således ogsåfremover påhvile køberen at hente salgsgen-standen hos sælgeren, hvis det ikke er aftalt,at denne skal sende genstanden til køberen.

På grundlag af oplysningerne i forbruger-kommissionens betænkning om praksis medhensyn til udbringelse og forsendelse af va-rer til forbrugerne er udvalget imidlertidenig med kommissionen i, at udviklingenhar medført, at reglerne om leveringsstedeti købelovens §§ 10 og 11 ikke længere ertidssvarende i forbrugerkøb. Reglen om, atkøberen i forsendelseskøb, hvis der ikke erindgået en særlig aftale, skal betale for endel af transporten, bør således ikke opret-holdes i forbrugerkøb.

Udvalget har endvidere overvejet, om kø-beren også fremover i forsendelseskøb børbære risikoen for undergang eller beskadi-gelse af salgsgenstanden, som indtræder, ef-ter at genstanden er overgivet til en fragtfø-rer, der har påtaget sig forsendelsen. Udval-get har i den forbindelse lagt vægt på, atsælgeren, som vælger og efter det ovenforanførte skal betale transportøren, i forholdtil køberen bør bære følgerne af en beskadi-gelse, der skyldes transportørens uforsvar-lige behandling af genstanden. Erhvervs-mæssige sælgere vil endvidere langt bedreend forbrugerne kunne bære risikoen for enbeskadigelse af genstanden, der skyldes an-dre årsager, idet de erhvervsdrivende harmulighed for at fordele et eventuelt tab vedat tage betaling for risikoen gennem dengentagne afsætning af varer. Efter udvalgetsopfattelse er det også mest naturligt, at præ-mien for en eventuel transportforsikring på-hviler den, som skal betale de direkte for-

21

sendelsesomkostninger. Udvalget finder der-for, at sælgeren i forsendelseskøb bør bærerisikoen for salgsgenstandens hændelige un-dergang eller forringelse, indtil genstandener kommet i køberens besiddelse.

Endelig bør køberen efter udvalgets op-fattelse i forsendelseskøb fremover kunnepåberåbe sig en forsinkelse, der indtræder,efter at salgsgenstanden er overgivet til enfragtfører, der har påtaget sig den videreforsendelse til forbrugeren. Det er sælgeren,der vælger og efter det ovenfor anførte skalbetale transportøren, og sælgeren bør derforogså i forholdet til køberen tage følgerne afen forsinkelse, der indtræder, mens salgs-genstanden er i transportørens besiddelse.

Udvalget foreslår på denne baggrund ioverensstemmelse med forbrugerkommissio-nens rekommandation en særregel for for-brugerkøb om, at levering, hvis sælgerenskal sende salgsgenstanden, først anses forsket, når genstanden er kommet i køberensbesiddelse, jfr. § 73 i udvalgets lovudkast.Samtidig foreslås købelovens §§ 10-11 op-hævet i forbrugerkøb, jfr. § 1 a, stk. 3, i ud-valgets lovudkast. Efter udvalgets opfattelseer der imidlertid ikke grund til at udelukkeaftaler, der fraviger reglerne om leverings-stedet i forbrugerkøb, herunder aftaler om,at forbrugeren skal betale transportomkost-ningerne. Den foreslåede regel er derfor ioverensstemmelse med forbrugerkommissio-nens indstilling ikke gjort ufravigelig.

I forbindelse med reglerne om leverings-stedet har udvalget overvejet, om reglen ikøbelovens § 17, stk. 2, fortsat bør gælde iforbrugerkøb. Efter denne bestemmelse bæ-rer køberen risikoen for salgsgenstandenshændelige undergang eller forringelse fra ettidligere tidspunkt end leveringen, hvis kø-bet angår en bestemt genstand, som skal af-hentes af køberen. Risikoen påhviler købe-ren fra det tidspunkt, hvor genstanden ifølgeaftalen kan hentes, hvis den holdes rede tillevering.

I udvalgets udkast til nye regler om al-mindelige køb er den gældende regel i § 17,stk. 2, ikke medtaget. Hvis salgsgenstandenskal afhentes uden medvirken fra sælgerensside, følger det dog af § 9, stk. 3, i udval-gets udkast, at risikoen for salgsgenstandenpåhviler køberen fra det tidspunkt, hvorgenstanden kunne hentes og den køberen

bekendt er tilgængelig for afhentning. Af-hentning af salgsgenstanden vil i almindelig-hed kræve medvirken fra sælgerens side,hvis genstanden befinder sig på sælgerensforretningssted.

I forbrugerkøb vil den typiske situation,hvor den gældende regel i købelovens § 17,stk. 2, finder anvendelse, være, at køberenskal hente genstanden på sælgerens forret-ningssted. Det er efter udvalgets opfattelseikke rimeligt, at køberen i sådanne tilfældeskal betale den fulde købesum, hvis gen-standen ødelægges eller forringes ved enhændelig begivenhed, f. eks. ved at den bli-ver beskadiget ved en brand eller stjålet vedet indbrud hos sælgeren. I overensstemmel-se med de overvejelser, som udvalget hargjort sig vedrørende reglerne om alminde-lige køb, foreslås det derfor, at købelovens§ 17, stk. 2, ophæves i forbrugerkøb, jfr. §1 a, stk. 3, i udvalgets lovudkast. De tilfælde,hvor salgsgenstanden skal afhentes af købe-ren uden medvirken af sælgeren, vil efterudvalgets opfattelse forekomme så sjældenti forbrugerkøb, at der ikke er behov for ensærregel, der svarer til § 9, stk. 3, i udval-gets udkast til nye regler for almindeligekøb.

Virkningen af ophævelsen af § 17, stk. 2,i forbrugerkøb bliver, at risikoen for salgs-genstandens hændelige undergang eller for-ringelse først vil komme til at påhvile købe-ren fra det tidspunkt, hvor levering har fun-det sted, jfr. købelovens § 17, stk. 1. Hviskøberens forhold har hindret levering, fordihan ikke er mødt op hos sælgeren for at af-hente genstanden på det tidspunkt, hvor le-vering skulle være sket, overføres risikoendog til køberen fra dette tidspunkt, jfr. kø-belovens § 37.

4. Forsinkelse med salgsgenstandenslevering m. v.

A. Køberens beføjelser.Efter købeloven kan køberen gøre forskel-lige beføjelser gældende, hvis sælgeren ikkeleverer salgsgenstanden i rette tid. Han kansåledes efter § 21 vælge mellem at forlangesalgsgenstanden leveret og at hæve købet, oghan kan kræve erstatning efter reglerne i §§23-25 for det tab, han har lidt som følge afforsinkelsen. Køberen kan dog kun hævekøbet, hvis forsinkelsen er af væsentlig be-

22

tydning for ham, og dette er kendeligt forsælgeren.

Forbrugerkommissionen foreslår ingenændringer i disse regler for så vidt angårforbrugerkøb. Det har i kommissionen væretovervejet at foreslå en såkaldt nachfrist-re-gel. Efter denne regel, som har forbillede iden tyske Biirgerliches Gesetzbuch (BGB)§ 326, kan køberen hæve købet, hvis sælge-ren ikke leverer salgsgenstanden inden ud-løbet af en rimelig tillægsfrist, som køberenhar fastsat. De udkast til nye regler om al-mindelige køb, som de øvrige nordiske lan-des købelovudvalg har udarbejdet, indehol-der alle en sådan nachfrist-regel. Kommis-sionen udtaler i betænkning III, s. 40, føl-gende om en nachf rist-regel:

»Der er fra forbrugerside udtalt ønske omen sådan bestemmelse. Det erkendesimidlertid, at den praktiske forskel overfor de almindelige købelovsregler næppebliver stor, såfremt man kan gå ud fra, atleveringstilkendegivelser i retspraksis vilblive anset som væsentlige for køberen,således at betingelserne for at hæve vedforsinkelse dermed er opfyldt. Kommis-sionen går ud fra, at denne problemstil-ling vil indgå i de købelovssagkyndigesovervejelser.«

Hvilken betydning der skal tillægges til-kendegivelser fra køberen om, at det er væ-sentligt for ham at få salgsgenstanden leve-ret på det aftalte leveringstidspunkt eller in-den udløbet af en vis tillægsfrist, vil afhæn-ge af, hvornår sælgeren modtager køberenstilkendegivelse. Hvis sælgeren allerede vedkøbeaftalens indgåelse har fået tilkendegi-velsen, vil den blive tillagt betydning, såle-des at køberen kan hæve købet, hvis derindtræder forsinkelse, eller den fastsattefrist overskrides. Modtager sælgeren købe-rens tilkendegivelse efter købets afslutning,vil den derimod ikke altid medføre, at enmindre forsinkelse betragtes som væsentlig.Det må dog antages, at køberens tilkende-givelse ofte vil blive tillagt afgørende betyd-ning, hvis sælgeren kunne have leveret salgs-genstanden til det tidspunkt, som køberenhar angivet, uden omkostninger og ulemper,som var upåregnelige ved aftalens indgåelse.

Købelovudvalget er på denne baggrundenig med forbrugerkommissionen i, at detallerede efter den gældende retstilstand må

antages, at der i vidt omfang er adgang forkøberen til at fastsætte en nachfrist for sæl-gerens levering med den virkning, at det vilblive betragtet som en væsentlig forsinkelse,der giver adgang til at hæve købet, hvis gen-standen ikke bliver leveret inden fristensudløb.

Det vil imidlertid alligevel medføre enstyrkelse af forbrugernes retsstilling, hvisden nærmere betydning af en fastsat tillægs-frist præciseres ved en nachf rist-regel. Kø-beren vil efter en sådan regel blot ved atfastsætte en rimelig tillægsfrist for leverin-gen og afvente dennes udløb kunne få klar-hed over, om han har ret til at hæve købet.Han behøver således ikke yderligere at godt-gøre, at forsinkelsen er væsentlig for ham.Udvalget stiller derfor forslag om en sær-regel for forbrugerkøb om, at køberen kanhæve købet, såfremt sælgeren ikke efter på-krav leverer salgsgenstanden inden udløbetaf en rimelig frist, som køberen har fastsat,jfr. § 74, stk. 2, i udvalgets lovudkast.

Det forekommer formentlig ofte, at for-brugere, som ikke har fået leveret købte va-rer rettidigt, retter henvendelse til sælgerneog anmoder om levering uden at fastsætte enfrist for leveringen. Sådanne henvendelserer ligesom påkrav, hvor der fastsættes en be-stemt leveringsfrist, udtryk for, at køberenlægger vægt på hurtig levering. De vil derforofte have den virkning, at forsinkelsen be-tragtes som "væsentlig og dermed hævebe-grundende, hvis sælgeren ikke forholdsvishurtigt leverer genstanden. Udvalget finderimidlertid, at sælgerens pligt til at udfolderimelige bestræbelser for at efterkomme kø-berens påkrav direkte bør fastslås i lovgiv-ningen. Udvalget foreslår derfor i tilslutningtil nachfrist-bestemmelsen en regel om, atkøberen kan hæve købet, hvis sælgeren ikkeefter påkrav leverer salgsgenstanden indenrimelig tid, jfr. § 74, stk. 2, i udvalgets lov-udkast.

Med hensyn til udtrykkene rimelig fristog rimelig tid i udvalgets forslag bemærkes,at længden af disse tidsrum vil afhænge afomstændighederne i det enkelte tilfælde. Af-gørende vil dog navnlig være salgsgenstan-dens art, køberens behov for hurtig leveringog efter omstændighederne sælgerens leve-ringsmuligheder.

Udvalget har særligt overvejet, om nach-

23

frist- og påkravsreglen også bør gælde vedkøb af genstande, som først skal tilvirkes, oggenstande, som af sælgeren specielt er an-skaffet til køberen (bestillingskøb m. v.). Isådanne køb vil sælgeren kunne blive ramthårdt af en ophævelse af købet, hvis hanikke kan sælge genstanden til andre, ellerdette kun kan ske med et væsentligt tab.

Den norske købelov indeholder i § 21,stk. 5, en regel om, at disse køb i sådannetilfælde kun kan hæves, hvis køberens for-mål med købet vil blive væsentligt forfejletsom følge af forsinkelsen.

Det antages i dansk ret, at der ved vurde-ringen af, om der foreligger en væsentligforsinkelse i et bestillingskøb m. v., skal ta-ges hensyn til, at en ophævelse kan påføresælgeren et betydeligt tab. Betingelserne forat hæve skærpes således i forhold til andrekøb. Det er udvalgets opfattelse, at der efterden foreslåede nachfrist- og påkravsregel påtilsvarende måde vil være tilstrækkelig mu-lighed for at tage hensyn til sælgeren vedbestillingskøb m. v. Ved vurderingen af,hvilken rimelig frist sælgeren skal have efterkøberens påkrav til at levere salgsgenstan-den, bør der således tages hensyn til, omsælgeren vil have mulighed for at sælge gen-standen til anden side uden væsentligt tab.Udvalget finder derfor, at der ikke er behovfor en særregel, som skærper betingelsernefor at hæve et bestillingskøb m. v.

Udvalget er enig med forbrugerkommis-sionen i, at der ikke er behov for ændringeri reglerne om køberens adgang til at kræveerstatning for forsinkelse i et forbrugerkøb.

B. Forsinkelsesreglernes fravigelighed m. v.Forbrugerkommissionen har overvejet, ihvilket omfang forsinkelsesreglerne bør væreufravigelige i forbrugerkøb, jfr. betænkningIII s. 40. Det fremhæves her, at der i prak-sis anvendes standardformularer, der afskæ-rer køberen fra at hæve, selv om der fore-ligger en væsentlig forsinkelse. Kommissio-nen udtaler, at disse bestemmelser kan værerimelige i bestillingskøb, men i øvrigt er derikke tilstrækkelig grund til, at en sælger iet forbrugerkøb ved hjælp af standardvilkårskal kunne fastholde forbrugeren ved købeti en eller anden ubestemt periode, blot fordider foreligger undskyldende omstændighe-der for sælgerens manglende evne til at le-vere. Kommissionen henviser til, at den

svenske konsumentkøbelov i § 3 indeholderen ufravigelig bestemmelse, hvorefter købe-ren i tilfælde af forsinkelse kan hæve købet,såfremt forsinkelsen er af væsentlig betyd-ning for ham, og sælgeren trods opfordringikke leverer varen i rimelig tid.

Forbrugerkommissionen opfordrer på den-ne baggrund udvalget til at overveje en re-gel, hvorefter aftaler i forbrugerkøb, derbeskærer køberens rettigheder efter købe-loven i tilfælde af sælgerens forsinkelse, ikkekan afskære køberen fra at påberåbe siglovens beføjelser, når Lan forinden har givetsælgeren et rimeligt varsel til at opfylde af-talen, og levering efter dettes udløb fortsatikke har fundet sted. Forbrugerkommissio-nen anfører til støtte for denne bestemmelse,at det ved det forudgående påkrav opnås, atkøberen forud for gennemførelse af mislig-holdelsesbeføjelser tilkendegiver, at der nuopstår en væsentlig misligholdelse for ham.Sælgeren vil derefter have en ganske særligtilskyndelse til at gennemføre opfyldelses-foranstaltninger.

Forbrugerkommissionen har endvidereovervejet, om reglen i købelovens § 14 omkøberens ret til ved kontant- og kreditkøb atholde købesummen tilbage, indtil salgsgen-standen leveres, bør være ufravigelig i for-brugerkøb. I Norge og Sverige er der gen-nemført ufravigelige regler om forbruge-rens tilbageholdsret, jfr. den norske købe-lovs § 14, 2. led, og den svenske konsument-købelovs § 3, stk. 2. Kommissionen finderimidlertid, at der ikke er behov for en ufra-vigelig regel, da vilkår om, at køberen ikkeskal kunne holde købesummen tilbage, i al-mindelighed vil kunne tilsidesættes efter af-talelovens § 36 som urimelige.

I den norske købelov er reglerne om kø-berens beføjelser i tilfælde af forsinkelsegenerelt gjort ufravigelige i forbrugerkøb.Denne ordning foreslås opretholdt i det nor-ske købelovudvalgs betænkning om lov omkjøp (NOU 1976:34). Det vil medføre, atogså den nye nachfrist-regel, som udvalgetforeslår, vil blive ufravigelig i forbrugerkøb.

Den påkravsregel i § 3 i den svenske kon-sumentkøbelov, som forbrugerkommissionenhenviser til, foreslås i den svenske betænk-ning om en ny köplag (SOU 1976:66) op-hævet. I stedet stilles der forslag om enufravigelig bestemmelse, hvorefter købereni tilfælde af forsinkelse kan hæve købet,

24

hvis forsinkelsen er af væsentlig betydningfor ham, og sælgeren indså eller burde indsedette.

Den finske lov om forbrugerbeskyttelseindeholder i 5. kap. § 8 en ufravigelig nach-frist-regel. Endvidere er køberens- adgang tilat hæve købet ved væsentlig forsinkelse gjortufravigelig.

Købelovudvalget er enig med forbruger-kommissionen i, at der er behov for at vær-ne forbrugerne mod bestemmelser i stan-dardformularer, der fastholder forbrugerenved et foretaget køb, selv om sælgeren ikkeopfylder sin leveringsforpligtelse. Der børsåledes gennemføres en ufravigelig regel, dersikrer køberens hævebeføjelse i forbruger-køb. På baggrund af den af forbrugerkom-missionen skitserede regel har udvalget over-vejet, om en tilstrækkelig beskyttelse kanopnås ved, at nachfrist- og påkravsreglen i§ 74, stk. 2, l .pkt, i udvalgets lovudkastgøres ufravigelig. Virkningen heraf vil være,at det i forbrugeraftaler kan vedtages, at for-brugeren i tilfælde af forsinkelse kun kanhæve købet, hvis han forinden har rettet etpåkrav til sælgeren, og denne derefter harfået en rimelig tid til at opfylde aftalen.

Hvis kun nachfrist- og påkravsreglen gø-res ufravigelig, er der efter udvalgets op-fattelse grund til at antage, at sådanne vil-kår i vidt omfang vil blive indføjet i stan-dardkontrakter, der benyttes på de områder,hvor der i dag forekommer misbrug. Det vilimidlertid for forbrugerne kunne være van-skeligt at gennemføre en ophævelse på grundaf en udebleven levering i overensstemmelsemed et sådant vilkår i en standardkontrakt.Det vil kræve, at forbrugeren retter en klarhenvendelse til sælgeren, og ikke sjældentyderligere, at forbrugeren sikrer sig bevis for,at leveringsanmodningen er fremsat. Det måimidlertid nok antages, at mange forbrugerevil undlade at sikre sig et sådant bevis. Ud-valget finder på denne baggrund, at det ikkevil være tilstrækkeligt, at nachfrist- og på-kravsreglen gøres ufravigelig.

Udvalget foreslår derfor, at også den al-mindelige regel om køberens hævebeføjelseved væsentlig forsinkelse gøres ufravigelig iforbrugerkøb, jfr. § 74, stk. 2, og § 1, stk. 2,i udvalgets lovudkast. Forslaget herom er ioverensstemmelse med den norske købelov,kap. 5 § 8 i den finske forbrugerbeskyttel-seslov og det svenske købelovudvalgs udkast

til ændring i konsumentkøbeloven. Det erudvalgets opfattelse, at aftaler, hvorved kø-berens hæveadgang udelukkes eller begræn-ses i tilfælde af væsentlig forsinkelse medleveringen, ikke kan antages at være rimeligtbegrundede i forbrugerkøb.

Udvalget har særligt overvejet, om det ibestillingskøb og køb, hvor salgsgenstandener anskaffet specielt til køberen, vil værefor strengt for sælgeren, at reglerne om kø-berens hævebeføjelse i tilfælde af forsin-kelse gøres ufravigelige. Da der imidlertid,som nævnt ovenfor, ved anvendelsen af reg-lerne er mulighed for at tage hensyn til, omsælgeren vil have vanskeligheder ved atsælge salgsgenstanden til andre, finder ud-valget ikke, at der er grund til at tilladesæraftaler på dette område.

De af udvalget foreslåede regler vil sikre,at sælgeren ikke i tilfælde af forsinkelsekan kræve, at køberen fortsat skal værebundet af et køb i en ubestemt længere pe-riode efter leveringstidspunktet. Reglerne vilimidlertid ikke hindre, at sælgeren i en stan-dardkontrakt eller ved en individuel sær-aftale forbeholder sig ret til at forlænge enaftalt frist for leveringen. Sælgeren kan eftersådanne forbehold kræve, at køberen skalvære bundet i en ubestemt fremtid, uansetat levering ikke sker. For at hindre, at sæl-geren på denne måde omgår de ufravigeligeforsinkelsesregler, foreslås det, at køberen,såfremt sælgeren på grundlag af et forbe-hold i aftalen har udskudt leveringstiden,kan hæve købet, hvis sælgeren ikke efterpåkrav leverer salgsgenstanden inden en ri-melig frist, jfr. § 75 i udvalgets lovudkast.Reglen er udformet på samme måde somnachfrist- og påkravsreglen i § 74, stk. 2.

Det skal understreges, at køberen efterden foreslåede regel må give sælgeren enrimelig frist. Længden af fristen vil ligesomved nachfrist- og påkravsreglen bl. a. afhæn-ge af salgsgenstandens art, køberens behovfor hurtig levering og efter omstændighe-derne sælgerens leveringsmuligheder. Ud-over disse omstændigheder bør der imidler-tid navnlig lægges vægt på, om sælgerensærligt har gjort køberen opmærksom på, atder kan indtræffe leveringsvanskeligheder,som vil medføre, at den aftalte leveringsfristmå udskydes. Har køberen været opmærk-som på, at en udskydelse af leveringstids-punktet kan blive aktuel, må han give sæl-

25

geren en længere frist end ellers, før hankan hæve købet.

Da reglerne om køberens hævebeføjelse itilfælde af forsinkelse med leveringen ogsåvil kunne omgås ved aftaler, hvori der erfastsat en urimelig lang eller ikke tilstræk-kelig bestemt frist for levering, har udvalgetovervejet også at lade den foreslåede regelomfatte disse aftaler. I Vesttyskland er dergennemført en lovgivning, hvorefter bl. a.sådanne, vilkår i standardkontrakter eruvirksomme,

Efter udvalgets opfattelse må det imidler-tid antages, at aftalelovens § 36 giver til-strækkelig beskyttelse mod misbrug gennemsådanne aftaler. Udvalget har herved ogsålagt vægt på, at der i særlige tilfælde kanvære behov for at indgå aftaler, hvori derikke er fastsat en bestemt frist for leverin-gen. Som eksempler herpå kan nævnes købaf genstande, som først skal tilvirkes efterkøberens behov, og genstande, som ikkenormalt markedsføres af sælgeren, men spe-cielt fremskaffes til køberen. Bedømmelsenaf aftalens rimelighed bør derfor foretageskonkret efter aftalelovens § 36.

Udvalget har endelig overvejet, om ogsåreglerne om de rettigheder, som køberen itilfælde af forsinkelse med leveringen harved siden af hævebeføjelsen, bør gøres ufra-vigelige i forbrugerkøb. Udvalget finderimidlertid, at der ikke er behov for ufravige-lige regler om køberens adgang til at fast-holde købet, til i kontant- og kreditkøb atholde købesummen tilbage, indtil leveringsker, og til at kræve erstatning for tab somfølge af forsinkelse. Udvalget er enig medforbrugerkommissionen i, at vilkår, der fra-tager køberen retten til at holde købesum-men tilbage, i almindelighed vil kunne til-sidesættes efter aftalelovens § 36.

5. Mangler ved salgsgenstanden

Købeloven indeholder ingen definition af,hvad der skal forstås ved en mangel vedsalgsgenstanden. Det antages imidlertid iteori og praksis, at der foreligger en man-gel, hvis genstanden ikke svarer til, hvadder er aftalt eller med rette forudsat af kø-beren. Vurderingen af, om genstanden ermangelfuld, vil således i første række bero

på aftalen og de øvrige konkrete omstændig-heder ved det enkelte køb. Hvis ikke andetfølger af særlige omstændigheder, vil detdog blive betragtet som en mangel, hvis gen-standen ikke har den brugbarhed og værdi,som er almindelig for genstande af den på-gældende slags.

Forbrugerkommissionen anbefaler, at deri købeloven optages en række særregler omvarens egenskaber og en almindelig defini-tion af mangler, jfr. betænkning III s. 42-49. Disse anbefalinger gennemgås i det føl-gende.

A. Urigtige oplysninger om salgsgenstanden.Der har i forbrugerkommissionen væretovervejende enighed om det grundsyns-punkt, at den enkelte forbruger i videreomfang end hidtil i civilretlig henseende børkunne påberåbe sig erhvervsdrivendes til-sidesættelse af markedsføringsforskrifter, jfr.betænkning III s. 15 ff. I overensstemmelsehermed foreslår kommissionen, at der gen-nemføres et civilretligt modstykke til mar-kedsføringslovens § 2, hvorefter der ikkemå anvendes urigtige, vildledende eller uri-meligt mangelfulde angivelser, som er egnettil at påvirke efterspørgsel eller udbud afvarer, se betænkningen s. 45 ff. Efter for-slaget skal køberen i et forbrugerkøb uansetmodstående aftale kunne gøre mangelsbe-føjelser gældende i overensstemmelse medkøbelovens regler, hvis der ved købet ellerpå varens indpakning eller gennem markeds-føringsforanstaltninger eller andre meddelel-ser, som er beregnet på at komme til almen-hedens eller køberens kundskab, af sælgereneller tidligere salgsled er anvendt urigtigeeller vildledende angivelser af betydning forbedømmelsen af varens egenskaber og ind-hold, herunder især brugsegenskaber, hold-barhed, farlighed og vedligeholdelsesmulig-hed.

I norsk og svensk ret er der gennemførtregler, der ligger på linie med forbrugerkom-missionens forslag. Efter de svenske reglerkan køberen dog kun støtte ret på urigtigeoplysninger fra tidligere salgsled, hvis sæl-geren har påberåbt sig oplysningerne ellermå have indset deres urigtighed. Med hen-syn til de svenske og norske regler henvisesi øvrigt til redegørelsen i betænkning IIIs. 46-47. Reglerne foreslås i det væsentligeopretholdt i de to landes købelovudvalgs

26

betænkninger om en almindelig revision afkøbelovgivningen.

Efter den gældende retstilstand foreliggerder en mangel, hvis sælgeren inden købetsafslutning har meddelt køberen urigtige op-lysninger, som denne har lagt vægt på vedkøbeaftalens indgåelse. Det samme må ofteantages at gælde, hvis sælgeren har givetsådanne oplysninger i reklamer, annoncereller på genstandens emballage. Det skal dogunderstreges, at anprisninger i generelle ven-dinger i almindelighed ikke har retsvirknin-ger, hvad enten de fremsættes direkte overfor køberen eller i en reklame, der er rettettil en videre kreds.

Forbrugerkommissionens forslag vil i for-hold til den gældende retstilstand medføre,at det præciseres, at køberen kan støtte retpå bestemte oplysninger, som sælgeren harfremsat i reklamer og andre meddelelser,der er beregnet for en videre kreds.

Udvalget er enig med forbrugerkommis-sionen i, at køberen bør kunne påberåbe sigdisse oplysninger. Udviklingen har medført,at købere i vidt omfang må basere dereskøb på oplysninger i reklamer og lignende.Det gælder f. eks. i den moderne selvbetje-ningshandel. Køberne vil endvidere oftevære ude af stand til at kontrollere rigtig-heden af oplysningerne i reklamerne. Rets-reglerne bør derfor værne køberne mod, atdisse oplysninger er urigtige.

Forbrugerkommissionens forslag vil end-videre have den virkning, at køberen også iforhold til sælgeren kan påberåbe sig enurigtig bestemt oplysning i en reklame ellerannonce, som hidrører fra en producent, im-portør eller et andet tidligere salgsled. Kom-missionen fremhæver, at. der er en glidendeovergang mellem tilfælde, hvor annoncerm. v. sættes i værk af henholdsvis detail-handlere og tidligere salgsled. Selv annon-cer, der indrykkes af sælgeren i aviser oglignende, har ofte fået deres indholdsmæs-sige udformning i tidligere salgsled. Brochu-rer og oplysninger, som er trykt på færdig-pakkede varers emballage eller indlagt i va-ren, hidrører ligeledes hyppigt fra tidligeresalgsled.

De ovenfor nævnte hensyn, der taler for,at køberen kan støtte ret på oplysninger ireklamer m. v., gælder også i tilfælde af, atreklamen hidrører fra et tidligere salgsled.Da den erhvervsmæssige sælger nyder godt

af de markedsføringsforanstaltninger, deriværksættes af tidligere salgsled, må det end-videre anses for rimeligt, at køberen kangøre beføjelser gældende mod sælgeren, hviset tidligere salgsleds oplysninger viser sig atvære urigtige.

Udvalget kan på denne baggrund tilsluttesig forbrugerkommissionens forslag. Af tek-niske grunde er reglen formuleret således,at det fastslås, at der foreligger en mangel,hvis1) genstanden ikke svarer til den beteg-

nelse, hvorunder den er solgt, eller sæl-geren i øvrigt ved købets afslutning hargivet-urigtige eller vildledende oplysnin-ger, der kan antages at have haft betyd-ning for køberens bedømmelse af gen-standen, eller

2) sælgeren eller et tidligere salgsled harhar givet oplysninger som nævnt under 1på varens indpakning, i annoncer elleri andre meddelelser, der er beregnet tilat komme til almenhedens eller købe-rens kundskab.

Reglen er optaget som § 76, stk. 1, nr.1-2, i udvalgets lovudkast.

Det skal understreges, at der efter for-slaget kun foreligger en mangel, hvis denurigtige eller vildledende oplysning kan an-tages at have haft betydning for køberensbedømmelse af genstanden. Hvis oplysnin-gen ikke har spillet nogen rolle for køberen,vil det ikke være rimeligt at give ham mulig-hed for f. eks. at kræve afslag i købesum-men.

Det vil efter forslaget påhvile køberen atgodtgøre, at der foreligger en urigtig oplys-ning, og at denne har haft betydning forham. Der bør imidlertid ikke stilles strengekrav til beviset for, at oplysningen har haftbetydning for køberen. I almindelighed mådet være tilstrækkeligt, at køberen godtgør,at der foreligger en urigtig oplysning, som eregnet til at påvirke køberes interesse forsalgsgenstanden. Det lempeligere beviskraver i forslaget markeret ved formuleringen:»oplysninger, der kan antages at have haftbetydning«.

Udvalget har overvejet, om bevisbyrdenburde lægges på sælgeren, således at han mågodtgøre, at oplysningen ikke kan antages at

27

have haft betydning for køberen. En sådanregel vil være på linie med aftalelovens § 30,hvorefter det i svigstilfælde påhviler løfte-modtageren at antageliggøre, at en af hamudvist svigagtig adfærd ikke har indvirketpå løftegiverens erklæring. Kan løftemodta-geren ikke det, anses løftet for ugyldigt. Ud-valget har imidlertid fundet, at det vil værebetænkeligt at overføre princippet i aftale-loven til at gælde enhver urigtig erklæringfremsat jaf sælgeren eller et tidligere salgs-led, og at den foreslåede regel, som kunstiller beskedne beviskrav, må anses for til-fredsstillende ud fra hensynet til forbru-gerne.

Anses salgsgenstanden for mangelfuldsom følge af, at der er givet urigtige oplys-ninger om den, vil køberen normalt kunnekræve et forholdsmæssigt afslag i købesum-men. Han vil endvidere kunne hæve købet,hvis mangelen er væsentlig. Om han kankræve erstatning for mangelen vil derimodikke sjældent afhænge af, om sælgeren vid-ste eller burde have indset, at den givne op-lysning var urigtig, jfr. nærmere nedenfors. 39 ff.

Efter den af forbrugerkommissionen fore-slåede regel skal sælgeren ikke have adgangtil i aftalevilkår at tage forbehold om rig-tigheden af de oplysninger, der hidrører fratidligere salgsled. I betænkning III s. 46fremhæves det dog, at det følger af kom-missionens forslag, at køberen ikke somgrundlag for en ret til at hæve købet kan på-beråbe sig urigtige oplysninger, når sælgerenhar tilkendegivet, at han ikke kan indeståfor oplysningerne, og han selv er i god tromed hensyn til urigtigheden.

Udvalget har overvejet, om det vil værefor strengt for sælgerne at udelukke adgan-gen til at tage forbehold om rigtigheden aftidligere salgsleds oplysninger. Det må er-kendes, at en række detailhandlere ikke vilhave bedre mulighed end køberne for atkontrollere rigtigheden af de oplysninger,som en producent eller grossist har anførtpå varens indpakning eller i brochurer. Ef-ter udvalgets opfattelse vil det imidlertidalligevel være mindre rimeligt, hvis sælgerenved anvendelse af vilkår i standardkontrak-ter eller individuelle særaftaler kunne over-føre risikoen for disse oplysningers rigtighedtil køberen. Udvalget finder derfor, at denforeslåede regel bør være ufravigelig, jfr.

§ 76, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 1, stk. 2, i ud-valgets lovudkast.

På den anden side bør der være mulig-hed for at rette én gang givne urigtige op-lysninger med den virkning, at forholdetbringes uden for området af § 76, stk. 1, nr.1 og 2. Udvalget foreslår derfor en regel om,at køberen ikke kan påberåbe sig en urigtigeller vildledende oplysning, der er rettet, jfr.§ 76, stk. 2, i lovudkastet.

Af hensyn til forbrugerne må det kræves,at rettelse sker på tydelig måde. Af prakti-ske grunde kan det være udelukket at givede forbrugere, der har modtaget oplysnin-gerne, individuel meddelelse om rettelsen.Det gælder f. eks. rettelse af oplysninger iannoncer og brochurer, som læses af enubestemt kreds af personer. Hvorledes ret-telse bør ske i sådanne tilfælde drøftes nær-mere i bemærkningerne til § 76, stk. 2, ikap. IV.

Rettelse af en urigtig oplysning må efterden foreslåede regel senest ske ved købetsafslutning, således at køberen kan tage ret-telsen i betragtning, inden han beslutter atkøbe. Det kan imidlertid tænkes, at aftale-retlige regler fører til, at der fra et tidligeretidspunkt foreligger et bindende tilbud omsalg af en vare, der svarer til de oplysninger,sælgeren har givet. I sådanne tilfælde vil enrettelse ikke medføre, at køberen afskæresfra at påberåbe sig den givne oplysning, mendet kan eventuelt påhvile ham i forbindelsemed en akcept at præcisere, at det er detoprindelige og ikke det rettede tilbud, deraccepteres.

Den foreslåede regel i § 76, stk. 2, gæl-der rettelse af såvel sælgerens som tidligeresalgsleds urigtige oplysninger. Med hensyn tiltidligere salgsleds oplysninger skal særligfremhæves, at der efter forslagets § 76, stk.1, nr. 2, jfr. nr. 1, ikke foreligger en man-gel, hvis den urigtige oplysning ikke kan an-tages at have haft betydning for køberens be-dømmelse af genstanden. Sælgeren vil der-for også på anden måde end ved at rette op-lysningen kunne sikre sig, at køberen ikketillægger oplysningen betydning ved bedøm-melsen af salgsgenstanden, og derved und-gå retsfølger i anledning af tidligere salga-leds urigtige oplysninger.

B. Undladt varedeklaration m. v.I den offentligretlige lovgivning findes der

28

en række bestemmelser, som giver mulighedfor at fastsætte regler om, at erhvervsdriven-de skal anvende varedeklarationer og kva-litetsmærkning. Overtrædelse af disse reglersanktioneres med straf.

Forbrugerkommissionen anfører i betænk-ning III, s. 43, at det i almindelighed må an-tages, at der foreligger en mangel ved ensalgsgenstand, hvis sælgeren i en varedekla-ration har givet urigtige oplysninger om va-rens indhold og egenskaber. Undlader sæl-geren derimod at anvende en påbudt vare-deklaration, vil han nok kunne straffes, mender vil i almindelighed ikke være knyttet ci-vilretlige følger til undladelsen. Efter kom-missionens opfattelse bør der imidlertid og-så på dette punkt gives forbrugerne mulig-hed for i civilretlig henseende at påberåbesig erhvervsdrivendes tilsidesættelse af mar-kedsføringsforskrifter. Forbrugerkommissio-nen stiller derfor forslag om, at såfremt enerhvervsdrivende ved indgåelse af aftalemed en forbruger har undladt at anvende eni henhold til lovgivningen foreskrevet vare-deklaration eller anden påbudt mærkning afvarens eller ydelsens indhold, egenskaber,brug eller farlighed, kan køberen hæve afta-len, medmindre det må antages, at undla-delsen har været af uvæsentlig betydningfor køberen. Efter forslaget skal det påhvilekøberen at bevise, at det har været af væ-sentlig betydning for ham, at sælgeren harundladt at anvende den foreskrevne varede-klaration.

I de øvrige nordiske lande er der ikkegennemført eller stillet forslag om en tilsva-rende regel. Den svenske konsumentkøbe-lovs § 7, stk. 3, indeholder dog en regel, somer beslægtet med den, som forbrugerkom-missionen foreslår. Efter den svenske be-stemmelse foreligger der en mangel vedsalgsgenstanden, hvis sælgeren har undladtat efterkomme et af markedsdomstolen ud-stedt påbud om at give oplysninger om densolgte genstands beskaffenhed eller anven-delse, og det må antages, at undladelsen harindvirket på købet.

Udvalget er enig med forbrugerkommis-sionen i, at det ikke sjældent vil være rig-tigt at give markedsføringsforskrifter, der erfastsat af hensyn til forbrugerne, civilretliggennemslagskraft, således at en overtrædel-se af forskrifterne medfører, at forbrugerenkan gøre beføjelser gældende mod sælgeren.

Det må imidlertid som regel være en forud-sætning for den civilretlige gennemslags-kraft, at overtrædelser af markedsføringsfor-skriften i almindelighed medfører, at derforeligger misligholdelse af sælgerens pligterover for køberen.

Som nævnt ovenfor antages det, at derforeligger en mangel, hvis salgsgenstandenikke svarer til, hvad sælgeren har lovet ellerkøberen med rette har forudsat. Den om-stændighed, at sælgeren har undladt at giveoplysninger om genstandens indhold, egen-skaber, brug eller farlighed som foreskreveti offentligretlige regler, er imidlertid normaltikke udtryk for, at køberen ikke modtagerdet lovede eller med føje forudsatte. Over-trædelse af en pligt til at anvende varede-klaration bevirker således ikke i almindelig-hed, at der foreligger en mangel ved densolgte genstand. Efter udvalgets opfattelsebør en overtrædelse af forskrifter om anven-delse af varedeklarationer m. v. derfor ikkeuden videre medføre, at køberen kan gøremangelsbeføjelser gældende over for sælge-ren.

Det antages i teori og praksis, at sælge-rens undladelse af at give oplysninger omsalgsgenstanden kan udløse beføjelser forkøberen, selv om der ikke foreligger en man-gel ved genstanden. I særlige tilfælde vilf. eks. køberen af en farlig genstand kunnehæve købet på grund af manglende instruk-tion om genstandens anvendelse. Hvilke be-føjelser en tilsidesættelse af sælgerens pligttil at give oplysninger udløser, afhænger afgenstandens beskaffenhed, oplysningens be-tydning og en række andre omstændigheder.Efter udvalgets opfattelse må den gældenderetstilstand vurderes som tilfredsstillende.Udvalget kan derfor ikke tilslutte sig forbru-gerkommissionens forslag om, at der knyttesyderligere civilretlige virkninger til over-trædelse af forskrifter om anvendelse af va-redeklarationer m.v.

Den regel, som forbrugerkommissionenforeslår, ville formentlig også give anledningtil meget store vanskeligheder i praksis, idetdet ofte vil være tvivlsomt, om undladelsenaf at anvende en varedeklaration har væretaf væsentlig betydning for køberen.

C. Varers farlighed.Forbrugerkommissionen anfører i betænk-ning III, s. 47, at der i lovgivningen findes

29

en lang række kvalitets- og mærkningsregler,som er begrundet i ønsket om at sikre imodsundhedsskadelige eller farlige egenskaber.Kommissionen foreslår disse regler supple-ret med en almindelig lovbestemmelse, hvor-efter det kan fastsættes, at varer, som kanmedføre fare ud fra et helbreds- og sikker-hedssynspunkt, ikke må sælges eller mar-kedsføres uden at opfylde nærmere angivnekrav med hensyn til indhold og beskaffen-hed. Oplysning om disse grundkrav og om,at varen opfylder kravene, skal meddeles påvaren.

Efter forbrugerkommissionens opfattelsebør disse offentligretlige regler suppleresmed civilretlige bestemmelser til beskyttelseaf forbrugerne, og det civilretlige værn børudstrækkes til også at gælde i tilfælde, hvorvaren ikke kan anvendes uden åbenbar farefor køberens eller en andens liv eller hel-bred, selv om der ikke findes noget offentlig-retligt forbud mod salget.

Det følger af det i indledningen foran s.26 anførte, at det efter den gældende retstil-stand vil blive betragtet som en mangel, hvisden solgte genstand ikke kan anvendes til sitformål uden en ikke-ubetydelig risiko forpersonskade. Dette gælder dog i almindelig-hed ikke, hvis køberen inden købets afslut-ning har erklæret sig indforstået med ellerhar indset genstandens farlighed.

Spørgsmålet bliver derfor, om mangels-reglerne på dette punkt bør gøres ufravige-lige i forbrugerkøb, således at køberen kangøre beføjelser gældende mod sælgeren, selvom køberen har været bekendt med salgs-genstandens farlighed.

Forbrugerkommissionen foreslår, at man-gelsreglerne gøres ufravigelige. Endvidereudtaler kommissionen, at der i klare tilfældevil være behov for at statuere, at købeafta-len er ugyldig. Efter kommissionens opfat-telse vil dette behov imidlertid kunne imø-dekommes ved anvendelse af aftalelovens §36.

Den svenske konsumentkøbelov indehol-der i § 8 en ufravigelig regel om, at der fore-ligger en mangel ved salgsgenstanden, hvisdenne er solgt i strid med en offentligretligsikkerhedsforskrift. Det samme gælder, hvisgenstanden ikke kan anvendes uden åben-bar fare for køberens eller en andens liv el-ler helbred.

Det fremgår af forarbejderne til den sven-

ske regel, at den bl. a. må antages at få be-tydning inden for handelen med brugte biler.

Den norske købelov indeholder ikke entilsvarende regel. I bemærkningerne til lov-forslaget, der ligger til grund for ændringer-ne i de norske regler om forbrugerkøb i1974, udtales det, at man ikke fandt, at deri Norge var behov for en regel svarende tilden svenske konsumentkøbelovs § 8. Detfremhæves endvidere, at de sædvanlige man-gelsbeføjelser, herunder særlig retten til atkræve forholdsmæssigt afslag, ikke altid vilpasse i de tilfælde, der er omfattet af densvenske regel, og at der i visse situationerikke kan siges at foreligge en mangel, selvom salgsgenstanden ved anvendelse til sitegentlige formål vil frembyde en væsentligrisiko for personskade. Som eksempel på detsidstnævnte anføres et køb af en brugt bil,som køberen kun vil bruge enkelte bestand-dele fra. Se Ot. prp. nr. 25 (1973-74) s. 17.

Den finske lov om forbrugerbeskyttelseindeholder i 5. kap. § 4 en ufravigelig regel,som ligger tæt op ad den svenske konsu-mentkøbelovs § 8. Efter den finske lov sik-res der køberen adgang til at hæve et køb afen genstand, som ikke kan anvendes udenat udsætte køberens eller en andens helbredfor fare.

Det er udvalgets opfattelse, at der ikke ialmindelighed i den civilretlige reguleringaf forbrugerkøb bør stilles krav om, at desolgte varer har en vis mindstekvalitet. Hvisen køber evt. mod en nedsat pris er indfor-stået med at få en genstand, som ikke er afalmindelig god standard, bør han såledesikke kunne gøre beføjelser gældende modden erhvervsmæssige sælger. Udvalget fin-der imidlertid, at hensynet til at sikre for-brugerne mod varer, hvis anvendelse inde-bærer væsentlig risiko for personskade, haren sådan vægt, at det almindelige synspunktikke bør opretholdes for så vidt angår dissevarer. Udvalget er derfor enig med forbru-gerkommissionen i, at mangelsreglerne børgøres ufravigelige på dette område. Der kanderimod ikke antages at være behov for entilsvarende regel om varer, hvis anvendelseindebærer risiko for tingsskade.

Som følge af det anførte stilles der for-slag om en ufravigelig regel, hvorefter detfastslås, at der foreligger en mangel vedsalgsgenstanden, hvis denne ikke kan an-vendes uden væsentlig risiko for skade på

30

person, jfr. § 76, stk. 1, nr. 3, jfr. § 1, stk.2, i udvalgets lovudkast.

Betydningen af, at det fastslås, at der fo-religger en mangel, er, at køberen kan hævekøbet eller kræve forholdsmæssigt afslag ikøbesummen, afhjælpning eller erstatning,hvis de almindelige betingelser for at gøredisse beføjelser gældende er opfyldt. Vedvurderingen af, om disse betingelser er op-fyldt i et køb af en genstand, hvis anven-delse indebærer væsentlig risiko for person-skade, må der imidlertid efter omstændig-.hederne tages hensyn til, at mangelsbegre-bet er ufravigeligt. Afgørende for, om derforeligger en væsentlig mangel, som giverkøberen adgang til at hæve købet, bliver så-ledes ikke, om køberen har erklæret sig ind-forstået med genstandens beskaffenhed, menderimod en almindelig vurdering af farlig-hedsgraden. Med hensyn til adgangen til atkræve afslag, afhjælpning og erstatning mådet erkendes, at det, som anført i forarbej-derne til de norske regler om forbrugerkøb,vil kunne give anledning til visse vanskelig-heder at anvende reglerne om disse beføjel-ser i tilfælde, hvor køberen har akcepteretgenstandens farlige egenskaber. Efter udval-gets opfattelse vil disse vanskeligheder imid-lertid kunne overvindes. I bemærkningernetil § 76, stk. 1, nr. 3, i kapitel IV drøftesdette spørgsmål nærmere.

Det skal endelig i tilslutning til be-mærkningerne i det norske lovforslag omforbrugerkøb fremhæves, at det ikke følgeraf udvalgets forslag, at der foreligger enmangel ved f. eks. en brugt bil, som det vilvære farligt at benytte til transport, hvis kø-beren har tilkendegivet, at han ikke vil kørei bilen, men kun benytte enkelte af dens dele.Det samme gælder, hvis køberen har tilken-degivet, at han selv vil sætte bilen i stand,inden den benyttes til transport.

D, Almindelig definition af mangler.Forbrugerkommissionen har overvejet, omder bør optages en udtrykkelig definition afmangelsbegrebet i købeloven, jfr. betænk-ning III, s. 44. Som centrale faktorer vedmangelsbedømmelsen peger kommissionenpå varens egnethed, holdbarhed, farligheds-grad og vedligeholdelsesmulighed. Der børkunne stilles rimelige krav til varens egen-skaber i disse henseender. Kommissionen eropmærksom på, at det er tvivlsomt, om man

med en regel, der udtrykker dette, opnår atkomme ud over generaliseringens uvished,men mener dog at selv en almindelig regelvil kunne være af en vis betydning for for-brugerne.

I Norge og Sverige er der ikke gennem-ført eller stillet forslag om en almindeligmangelsdef inition.

Udvalget er af den opfattelse, at det ernødvendigt at supplere de under afsnit A ogC nævnte forslag, hvorefter der under vissenærmere angivne omstændigheder foreliggeren mangel, med en almindelig mangelsdefi-nition for at undgå, at de foreslåede regleropfattes som en udtømmende regulering af,i hvilke tilfælde den købte genstand er man-gelfuld.

Da vurderingen af, om der foreligger enmangel, i første række beror på, hvad derer lovet eller med rette forudsat af købereni det enkelte tilfælde, må mangelsbegrebetnødvendigvis defineres ved anvendelse afalmindelig holdte vendinger, som må udfyl-des på grundlag af de konkrete omstændig-heder ved det enkelte køb.

Udvalget stiller på denne baggrund for-slag om en almindelig mangelsdef inition,hvorefter salgsgenstanden er mangelfuld,hvis den er af en anden eller ringere beskaf-fenhed eller brugbarhed, end den ifølge af-talen og de foreliggende omstændighederskulle være, jfr. § 76, stk. 1, nr. 4, i udval-gets lovudkast. Definitionen er i overens-stemmelse med § 42 i udvalgets udkast tilnye regler om almindelige køb.

Der er ikke med forslaget tilsigtet ændrin-ger i det mangelsbegreb, der lægges til grundefter den gældende retstilstand.

Udvalget er enig med forbrugerkommis-sionen i, at salgsgenstandens egnethed, far-lighed og holdbarhed er centrale faktorer,som skal tages i betragtning ved mangels-vurderingen i forbrugerkøb. Det forekom-mer derimod tvivlsomt, i hvilket omfangmuligheden for at vedligeholde salgsgenstan-den på hensigtsmæssig måde kan indpassesi mangelsreglerne.

Mangelsbedømmelsen vedrører spørgs-målet om genstandens egenskaber på tids-punktet for risikoens overgang, og det kanderfor efter udvalgets mening næppe an-tages, at der foreligger en mangel, hvis detf. eks. nogen tid efter købet viser sig, at derikke kan skaffes reservedele til en repara-

31

tion af salgsgenstanden. Det betyder imidler-tid ikke, at køberen ikke kan gøre beføjelsergældende mod en sælger, som har lovet, atder kan skaffes reservedele til det solgte.Det følger blot ikke af mangelsreglerne.

Ved køb af standardvarer følger det afmangelsbegrebet, at genstanden skal væreen almindelig god handelsvare, hvis ikkekøberen har tilkendegivet, at han er indfor-stået med en ringere kvalitet. Udvalget fin-der, at der i den forbindelse kan være grundtil at understrege, at offentligretlige regler,der fastsætter krav til en vares kvalitet, ialmindelighed bør tillægges betydning vedvurderingen af, om en solgt genstand ermangelfuld. Hvis ikke andet følger af sær-lige tilkendegivelser over for sælgeren, måkøberen således kunne kræve, at genstandenopfylder de offentligretlige kvalitetskrav.

Efter markedsføringslovens § 3 skal derved tilbuds afgivelse, ved indgåelse af aftaleeller efter omstændighederne på leverings-tidspunktet gives en efter salgsgenstandensart forsvarlig vejledning, når denne er afbetydning for bedømmelsen af genstandenskarakter eller egenskaber, herunder isærbrugsegenskaber, holdbarhed, farlighed ogvedligeholdelsesmulighed.

Forbrugerkommissionen har overvejet, omder som civilretligt modstykke til denne be-stemmelse bør indføres en regel i købeloven,der pålægger sælgeren en almindelig oplys-ningspligt. Kommissionen finder imidlertid,at der kan være grund til at afvente udvik-lingen af den praksis, som vil forme sig ef-ter markedsføringsloven, inden der tagesstilling til en evt. civilretlig regel.

Det antages efter den gældende retstil-stand, at en sælger har en såkaldt loyal op-lysningspligt, hvorefter han må oplyse kø-beren om alle forhold og fejl vedrørendedet solgte, som han kender eller burde ken-de, og som han må antage er af væsentligbetydning for køberens bedømmelse af detsolgte, såfremt han ikke kan regne med, atkøberen er bekendt med vedkommende for-hold eller fejl. Hvis sælgeren ikke opfylderoplysningspligten, antages det, at det solgteer mangelfuldt, og at køberen har ret til er-statning. Den foreliggende retspraksis omsælgerens loyale oplysningspligt vedrører iførste række køb af fast ejendom. Domsto-lene har derimod været mere tilbageholden-de med at statuere oplysningspligt ved salg

af løsøre. Baggrunden herfor er bl. a., at derved salg af individuelt bestemte genstandeefter ordlyden af købelovens § 42 kun er er-statningsansvar for sælgeren for mangler,der forelå ved købets afslutning, hvis sælge-ren har handlet svigagtigt eller tilsikret enegenskab ved salgsgenstanden. Efterhåndener det imidlertid blevet anerkendt, at sælge-ren også ved salg af løsøre har pligt til atoplyse køberen om skjulte fejl ved salgsgen-standen. Denne udvikling er blevet understøt-tet ved gennemførelsen af markedsførings-lovens § 3, som må antages at have en visafsmittende virkning på den civilretligemangelsbedømmelse.

Udvalget finder på denne baggrund, atder i og for sig ikke er behov for en særre-gel i forbrugerkøb om oplysningspligt. Atdet er et led i den almindelige mangelsdefi-nition, at sælgeren har en oplysningspligt,vil imidlertid fremgå indirekte af det forslag,der omtales umiddelbart nedenfor, og af, atudvalget foreslår, at sælgeren i et forbruger-køb skal være erstatningsansvarlig for enmangel, hvis han har forsømt at give købe-ren oplysning om en mangel, som han kend-te eller burde kende (lovudkastets § 80).

Da den foreslåede almindelige mangels-definition i udkastets § 76, stk. 1, nr. 4, in-deholder en henvisning til parternes aftale,bør den naturligvis ikke som § 76 i øvrigtvære ufravigelig. Efter definitionen skalsalgsgenstanden imidlertid, hvis andet ikkeer aftalt eller følger af de særlige omstæn-digheder ved købet, være af en standard,som er almindelig for genstande af den på-gældende slags, og der kan derfor rejsesspørgsmål, om der bør stilles særlige krav tilklarheden af de aftaler, hvorved det gene-relle udgangspunkt fraviges.

I praksis forekommer det ikke sjældent,at sælgerne tager et generelt forbeholdmed hensyn til salgsgenstandens egenskaber,idet den sælges »som den er og forefindes»,»som beset«, eller lignende. I modsætningtil konkrete forbehold om, at genstandenevt. har en bestemt negativ eller måskemangler en bestemt positiv egenskab, er detvanskeligt for køberne at overskue, hvilkenbetydning de generelle forbehold vil få.Domstolene har derfor i en række tilfælde,hvor det er forekommet mindre rimeligt, atsælgeren undgik ansvar, tilsidesat disse for-behold.

32

Forbrugerkommissionen har taget proble-merne vedrørende de generelle forbehold opi betænkning III, s. 61, hvor det henstillestil udvalget at overveje en regel, som be-grænser virkningerne af disse forbehold.

Udvalgets udkast til nye regler om almin-delige køb indeholder i § 48 en regel om, aten genstand anses for mangelfuld uden hen-syn til, om den er solgt, som den er og fore-findes, eller med et tilsvarende forbehold,hvis:1) den ikke svarer til den betegnelse, hvor-

under den er solgt, eller de oplysninger,som sælgeren har givet,

2) sælgeren har forsømt at give køberenoplysning om forhold, som han kendteeller burde kende, af betydning for kø-berens bedømmelse af genstanden, eller

3) genstanden er i væsentlig ringere stand,end køberen under hensyn til prisen ogomstændighederne i øvrigt havde grundtil at antage.

Denne regel er i det væsentlige i overens-stemmelse med den norske købelovs § 45 bom forbrugerkøb, § 9, jfr. § 7, i den sven-ske konsumentkøbelov og § 6 i kap. 5 i denfinske lov om forbrugerbeskyttelse.

Udvalget skal understrege, at det følgeraf de forslag om ufravigelige regler, som ernævnt ovenfor i afsnit A, at der foreliggeren mangel i tilfælde 1. Det gælder såvel,når sælgeren har taget et generelt som etkonkret forbehold med hensyn til salgsgen-standens egenskaber.. Udvalget stiller imidlertid også forslagom, at genstanden i forbrugerkøb skal ansesfor mangelfuld i tilfælde 2 og 3, selv om derer taget et generelt forbehold, jfr. § 77 i ud-valgets lovudkast. Forslaget må antages atligge forholdsvis tæt op ad den gældenderetstilstand, men det må anses for ønskeligt,at virkningerne af de generelle forbeholdpræciseres.

Det følger af forslaget, at der uanset etgenerelt forbehold foreligger en mangel vedsalgsgenstanden, hvis sælgeren ikke har op-fyldt sin loyale oplysningspligt, jfr. udka-stets § 77, stk. 1, nr. 1. Udvalget har over-vejet, om reglen om oplysningspligten burdegøres ufravigelig, således at genstanden og-så uanset et konkret forbehold med hensyntil en bestemt egenskab anses for mangel-

fuld. Udvalget har imidlertid fundet, at ensælger, som har mistanke om en fejl vedsalgsgenstanden, også i et forbrugerkøb børhave adgang til at overføre risikoen for fej-lens tilstedeværelse til køberen, hvis hanved et klart forbehold henleder køberens op-mærksomhed på, at genstanden muligvisikke er fejlfri. Man har herved bl. a. lagtvægt på, at et konkret forbehold i modsæt-ning til et generelt i almindelighed indvirkerpå prisen.

6. Køberens adgang til at kræve afhjælpningaf mangler.

Lider salgsgenstanden af en mangel, kan kø-beren efter købelovens §§ 42 og 43 gøre for-skellige beføjelser gældende. Han kan såle-des kræve et forholdsmæssigt afslag i købe-summen, hvis mangelen er værdiforringende,og han kan hæve købet eller ved artsbestem-te køb kræve omlevering, hvis mangelen ervæsentlig. Endvidere kan han forlange er-statning for mangelen efter reglerne i §§ 42,stk. 2, og 43, stk. 3.

Købeloven giver derimod ikke køberenret til at kræve, at sælgeren af hjælper enmangel. Baggrunden herfor er bl. a., at deter antaget, at såvel private som mange er-hvervsmæssige sælgere ikke har sagkund-skab og faciliteter til at foretage reparationaf de genstande, som de sælger.

De gældende regler om købelovens man-gelsbeføjelser er nærmere gennemgået i for-brugerkommissionens betænkning III, s. 55ff, hvortil der henvises. Spørgsmålet, ommangelsbeføjelserne bør gøres ufravigelige,drøftes nedenfor s. 43 ff.

Forbrugerkommissionen fremhæver i be-tænkningen s. 51, at mangelsbeføjelsernehar en dobbelt funktion, idet de dels skal til-skynde sælgeren til at levere salgsgenstan-den uden mangler og dels skal sikre køberenmulighed for at undgå tab, hvis genstandenviser sig at være mangelfuld. Forbrugerkom-missionen finder imidlertid, at de beføjelser,som hjemles i købeloven, ikke i forbruger-køb er tilstrækkelige til at opfylde dissefunktioner. Det anføres i den forbindelse, atforbrugerne både i processuel henseende ogmed hensyn til varekundskab er i en ringereposition end erhvervsdrivende i handelskøb,og at beføjelsen til at kræve afslag i købe-

333

summen kun har haft begrænset effekt in-den for forbrugerområdet.

Det oplyses i betænkningen a.st., at der ipraksis har udviklet sig en opfattelse såvelblandt forbrugerne som inden for detail-branchen af, at mangler skal søges afhjulpetaf sælgeren eller et tidligere salgsled. I enrække brancher påtager producenten ellerimportøren sig således i et garantibevis atafhjælpe evt. mangler, og det påhviler i så-danne tilfælde ofte sælgeren at bistå købe-ren med at gøre garantien gældende, se be-tænkning III, s. 64. På baggrund af denpraksis, der har udviklet sig, anbefaler for-brugerkommissionen, at der gennemføres enregel om, at køberen kan kræve, at sælgerenafhjælper mangler.

De norske og svenske regler om forbru-gerkøb giver ikke køberen adgang til at for-lange afhjælpning af mangler ved salgsgen-standen. tfdvalgets udkast til nye regler omalmindelige køb indeholder derimod i § 43,stk. 2, en regel om afhjælpningspligt for sæl-ger, og tilsvarende regler findes i de udkast,som er udarbejdet af de øvrige nordiske lan-des købelovudvalg.

Som nævnt er begrundelsen for, at sælge-ren efter den gældende retstilstand ikke harpligt til at afhjælpe mangler, at det har væ-ret antaget, at selv erhvervsmæssige sælgereofte ikke vil kunne opfylde en sådan pligt.Efter det oplyste i forbrugerkommissionensbetænkning er det imidlertid i dag sædvan-ligt, at erhvervsmæssige sælgere påtager sigat afhjælpe mangler eller at sørge for, at af-hjælpning sker hos producenten eller andre.Hensynet til sælgeren kan herefter ikke an-tages at tale afgørende imod, at der i for-brugerkøb pålægges sælgeren en afhjælp-ningspligt. Da det endvidere på baggrund afdet anførte i forbrugerkommissionens be-tænkning må anses for ønskeligt, at forbru-gernes retsstilling styrkes, finder udvalget, atder bør indføres en regel om afhjælpnings-pligt for sælgeren i forbrugerkøb. Forbru-gerne vil herefter have mulighed for at frem-tvinge en reparation af salgsgenstanden, hvisdenne er mangelfuld.

Sælgerens pligt til at foretage afhjælp-ning bør dog ikke være ubetinget. Vissemangler kan således efter deres beskaffen-hed ikke afhjælpes, og andre kan være såvanskelige eller bekostelige at udbedre, atbyrden ikke står i et rimeligt forhold til kø-

berens interesse i en afhjælpning. Udvalgetstiller derfor forslag om, at køberen kan for-lange, at sælgeren afhjælper en mangel,medmindre dette vil forvolde sælgeren ufor-holdsmæssig omkostning eller væsentligulempe, jfr. § 78, stk. 1, i udvalgets lovud-kast. Forslaget er i overensstemmelse medden regel, som forbrugerkommissionen haranbefalet.

Efter forslaget er der formodning for, atkøberen kan kræve afhjælpning. Bevisbyr-den for, at afhjælpning vil medføre ufor-holdsmæssig omkostning eller væsentligulempe, påhviler således sælgeren.

Sælgerens pligt til at foretage afhjælp-ning forudsætter efter forslaget ikke, at hanselv er i stand til at reparere genstanden.Sælgeren har således pligt til at sørge for,at mangelen bliver afhjulpet hos producen-ten eller en fremmed reparatør, hvis dettekan ske uden uforholdsmæssig omkostningeller væsentlig ulempe for sælgeren.

Forslagets betydning for forbrugerne vilvære afhængig af, på hvilken måde køberenkan fremtvinge, at sælgeren opfylder afhjælp-ningspligten. Forbrugerkommissionen fore-slår, at køberen skal kunne hæve købet, hvissælgeren ikke uden ugrundet ophold efter-kommer køberens krav på afhjælpning. End-videre opfordrer kommissionen udvalget tilat overveje, om køberen bør have adgang tilat holde købesummen tilbage, indtil krav omafhjælpning er opfyldt, og til at lade mange-len afhjælpe for sælgerens regning, hvis sæl-geren undlader at reagere på kravet om af-hjælpning.

Efter § 43 i udvalgets udkast til nye reg-ler om almindelige køb kan køberen holdekøbesummen tilbage, indtil sælgeren har af-hjulpet en mangel, og opfyldes afhjælpnings-pligten ikke, kan køberen vælge mellem atlade mangelen afhjælpe for sælgerens reg-ning, hæve købet eller ved artsbestemte købkræve omlevering.

Den svenske konsumentkøbelov og dennorske købelov indeholder regler om tilfæl-de, hvor sælgeren i et forbrugerkøb ved af-tale har forpligtet sig til at afhjælpe en man-gel. Efter disse regler kan køberen holdekøbesummen tilbage, indtil krav om afhjælp-ning opfyldes, og sker det ikke, kan købe-ren kræve erstatning for udgifter til afhjælp-ning, der foretages hos en anden end sælge-ren. Køberen kan derimod kun som efter de

34

almindelige regler hæve købet, hvis mange-len er væsentlig. Efter de udkast til nye reg-ler om almindelige køb, der er udarbejdet afhenholdsvis det svenske og norske købelov-udvalg, er sælgerens afhjælpningspligt sank-tioneret på samme måde. I de to udvalgs be-tænkninger udtales det imidlertid, at derved bedømmelsen af, om der foreligger envæsentlig mangel, skal tages hensyn til, omsælgeren har undladt at efterkomme et kravom afhjælpning, se SOU 1976:66 s. 149 og307 og NOU 1976:34 s. 76.

Med hensyn til beføjelsen til at holdekøbesummen tilbage, der som regel kun vilvære aktuel for køberen i kreditkøb, hen-vises til redegørelsen i forbrugerkommissio-nens betænkning III, s. 52. Som det fremgårheraf, må det antages, at køberen alleredeefter den gældende retstilstand har adgangtil at holde købesummen eller den resteren-de del deraf tilbage, indtil sælgeren opfylderen pligt til at foretage afhjælpning. Udval-get er imidlertid enig med forbrugerkommis-sionen i, at det må anses for ønskeligt, atdet præciseres, at køberen i et forbrugerkøbhar denne adgang.

Forbrugerkommissionen foreslår en be-grænsning i tieføjelsen, således at køberen ivisse tilfælde kun skal kunne holde så storen del af købesummen tilbage, som ikkeåbenbart overstiger, hvad det vil koste at fåmangelen afhjulpet. Udvalget vender tilbagetil spørgsmålet om en sådan begrænsningefter omtalen af køberens øvrige beføjelseri anledning af ikke-opfyldelse af hans af-hjælpningskrav.. Efter udvalgets opfattelse bør køberenendvidere med visse begrænsninger have ad-gang til at lade mangelen afhjælpe for sælge-rens regning, hvis denne ikke efterkommeret krav om afhjælpning. Denne beføjelse måanses for at være af mindre indgribende be-tydning for sælgeren og er i overensstem-melse med almindelige erstatningsretligeprincipper, idet sælgeren i de fleste tilfældehar handlet forsømmeligt ved ikke at op-fylde pligten til at foretage afhjælpning.

Af hensyn til sælgeren bør beføjelsen dogbegrænses. Det bør således kræves, at sæl-geren er blevet opfordret og har haft en ri-melig frist til selv at afhjælpe mangelen. Her-om henvises til bemærkningerne nedenfor iforbindelse med omtalen af hæveadgangen.Endvidere bør der sættes en vis grænse for

størrelsen af de reparationsudgifter, som kø-beren kan få erstattet. De bør stå i et rime-ligt forhold til reparationens betydning ogsædvanlige pris. Udgifterne bør såledesf. eks. ikke overstige, hvad det koster at an-skaffe en ny genstand.

Udvalget foreslår som følge heraf og ioverensstemmelse med forbrugerkommissio-nens anbefaling, at køberen kun kan ladeen mangel afhjælpe for sælgerens regning,hvis det kan ske uden uforholdsmæssige om-kostninger, jfr. § 78, stk. 3, 2. pkt., i udval-gets lovudkast.

Ved overvejelserne af, om sælgerens af-hjælpningspligt også bør sanktioneres meden adgang for køberen til at hæve købet el-ler ved artsbestemte køb kræve omlevering,har udvalget taget sit udgangspunkt i, at ud-øvelsen af disse beføjelser typisk vil medførede mest indgribende følger for sælgeren, idetde indebærer, at køberen afviser den leve-rede genstand. Da køberen efter almindeligeregler kan hæve eller ved artsbestemte købkræve omlevering, hvis der foreligger en væ-sentlig mangel, bliver hovedspørgsmålet idenne forbindelse, om de øvrige beføjelser,der står til køberens rådighed, kan anses fortilstrækkelige til at fremtvinge afhjælpningaf en uvæsentlig mangel.

Beføjelsen til at lade mangelen afhjælpehos en fremmed reparatør må efter udval-gets opfattelse anses for utilstrækkelig. Ud-valget har i den forbindelse lagt vægt på op-lysningen i forbrugerkommissionens betænk-ning om, at beføjelsen til at kræve afslag ikøbesummen kun har haft begrænset effektinden for forbrugerområdet. Af slagsbeføjel-sen kan nemlig sammenlignes med adgan-gen til at lade en mangel reparere for sæl-gerens regning, da køberen som følge af etafslag ofte vil blive i stand til at bekoste enreparation.

Da beføjelsen til at holde købesummentilbage endvidere i kontantkøb ofte ikke vilstå til køberens rådighed, når mangelen kon-stateres, er det udvalgets opfattelse, at deter nødvendigt at tillægge køberen beføjelsetil at hæve købet eller kræve omlevering,hvis reglen om sælgerens afhjælpningspligtskal medføre den styrkelse af forbrugernesretsstilling, der må anses for ønskelig.

Udvalget stiller som følge heraf forslagom, at køberen kan hæve købet eller vedartsbestemte køb kræve omlevering, hvis

3* 35

sælgeren ikke afhjælper en mangel indenrimelig tid efter påkrav herom, jfr. § 78,stk. 3, i udvalgets lovudkast.

Udvalget har overvejet, om reglen børudformes på linie med nachfrist-reglen i lov-udkastets § 74, stk. 2, hvorefter køberen itilfælde af forsinkelse har mulighed for atfastsætte en bestemt tidsfrist af rimelig læng-de med den virkning, at han kan hæve kø-bet, hvis levering ikke sker inden fristensudløb. Da det kan være vanskeligt for kø-beren at vurdere, hvor omfattende en re-paration der vil være nødvendig for at af-hjælpe en mangel, er det imidlertid udval-gets opfattelse, at det er betænkeligt at givekøberen adgang til at fastsætte bestemte fri-ster for en reparation af salgsgenstanden.

Længden af den frist, som sælgeren efterforslaget har til at afhjælpe mangelen, vilafhænge af, hvad der efter omstændighe-derne i det enkelte tilfælde må anses for ri-meligt. Afgørende vil bl. a. være køberensbehov for en mangelfri genstand, salgsgen-standens mere eller mindre komplicerede be-skaffenhed, hvor omfattende en reparation,der er nødvendig, og efter omstændighe-derne sælgerens mulighed for at sørge forafhjælpning.

Udvalget har særligt overvejet, om af-hjælpningspligten også bør være sikret vedhævebeføjelse i bestillingskøb og andre køb,hvor sælgeren kan blive hårdt ramt af enophævelse af købet, fordi han ikke har mu-lighed for at sælge genstanden til andre udenvæsentligt tab. Udvalget har imidlertid lige-som ved overvejelserne af det tilsvarendespørgsmål ved forsinkelse fundet, at der vedvurderingen af, hvilken rimelig frist sælge-ren skal have til at afhjælpe en mangel, vilvære tilstrækkelig mulighed for at tage hen-syn til sælgerens særlige interesse i at undgåophævelse af et bestillingskøb m. v.

Det følger af forslaget, at sælgeren indenrimelig tid efter modtagelsen af køberenspåkrav om afhjælpning bør reparere salgs-genstanden, således at den ikke længere ermangelfuld. Er en foretagen afhjælpningutilstrækkelig, bør det imidlertid efter om-stændighederne - navnlig ved varer af enmere kompliceret beskaffenhed - kræves, atkøberen påny giver sælgeren mulighed forat afhjælpe mangelen, inden han hæver kø-bet eller lader salgsgenstanden reparere forsælgerens regning. Det skal dog understre-

ges, at en køber ikke behøver at finde sig iadskillige afhjælpningsforsøg, som medførerikke ubetydelige ulemper for ham.

Som nævnt ovenfor foreslår forbruger-kommissionen en begrænsning i køberensadgang til at holde købesummen tilbage,indtil en mangel er afhjulpet. Efter forsla-get, som har forbillede i §§ 4-5 i den sven-ske konsumentkøbelov og den norske købe-lovs § 49, skal køberen kun kunne holde såstor en del af købesummen tilbage, som ikkeåbenbart overstiger, hvad det må antages atkoste at få genstanden repareret. Begræns-ningen skal dog ikke gælde, hvis der fore-ligger en væsentlig mangel, som giver købe-ren adgang til at hæve købet.

Efter udvalgets opfattelse bør køberen og-så have adgang til at fremtvinge afhjælpningaf en mangel, der ikke er væsentlig, ved atholde den fulde købesum tilbage. I modsatfald vil den præventive effekt af, at afhjælp-ningspligten er sanktioneret med hævebe-føjelse blive betydeligt formindsket i til-fælde, hvor en væsentlig del af købesummenskal betales, inden sælgerens frist for af-hjælpning er udløbet. Endvidere forekom-mer det under alle omstændigheder lidet ri-meligt at henvise køberen til at betale endel af købesummen og derefter søge beløbettilbage, hvis det viser sig, at sælgeren ikkeafhjælper mangelen. Begrundelsen for, at detilsvarende norske og svenske regler inde-holder begrænsninger i tilbageholdelsesret-ten, må søges i, at afhjælpningspligten i Nor-ge og Sverige ikke er sanktioneret med hæ-vebeføjelse for køberen.

Som følge af det anførte stiller udvalgetforslag om en ubegrænset ret for køberentil at holde købesummen tilbage, indtil enmangel bliver afhjulpet, jfr. § 78, stk. 2, iudvalgets lovudkast.

7. Sælgerens ret til at foretage afhjælpningeller omlevering.

Forskellig fra det i afsnit 6 drøftede spørgs-mål om sælgerens pligt til at afhjælpe mang-ler er spørgsmålet, om sælgeren ved at til-byde afhjælpning eller omlevering kan af-værge, at køberen benytter sine beføjelsertil at hæve et køb, hvor salgsgenstanden li-der af en væsentlig mangel, eller til at kræve

36

et forholdsmæssigt afslag i købesummen somfølge af en værdiforringende mangel.

Efter købelovens § 49 har sælgeren rettil at foretage afhjælpning af en mangel elleromlevering, hvis det kan ske inden udløbetaf den tid, da køberen er pligtig at afventelevering, og det åbenbart ikke kan medføreomkostning eller ulempe for ham. Den tids-mæssige betingelse forstås således, at ret-telse skal ske, inden en forsinkelse med le-veringen ville blive betragtet som væsentligog dermed hævebegrundende.

Købelovens § 49 giver således sælgerenen meget snæver adgang til at afhjælpemangler eller foretage omlevering. Særligved bestillingskøb, hvor sælgeren bliver ramthårdt af en ophævelse af købet, hvis hankun kan sælge genstanden til anden side tilstærkt reduceret pris, er det derfor i denjuridiske teori antaget, at sælgeren ofte haren ret, der går noget videre end efter ord-lyden af § 49. Endvidere udvides sælgerensafhjælpningsret ofte ved aftale.

Forbrugerkommissionen har overvejet.enændring af købelovens § 49, men kan bort-set fra bestillingskøb ikke anbefale en ud-videlse af afhjælpningsretten. I betænkningIII s. 53 anføres følgende begrundelse fordette standpunkt:

»Navnlig fra forbrugerside har det væretfremhævet, at afhjælpning i praksis oftefinder sted med køberens indforståelse,men at der ikke herfra bør drages nogenslutning til, at sælgeren bør have en al-mindelig ret til at foretage afhjælpning . . .En pligt for køberen til at affinde sig her-med får jo navnlig betydning i tilfælde,hvor forholdet mellem sælgeren og købe-ren er kommet i hårdknude. Ikke mindsti sådanne tilfælde vil spørgsmålet let bliveforskudt til uoverensstemmelse mellemparterne om, hvorvidt en foretaget af-hjælpning har været utilstrækkelig, ogselv om afhjælpningsreglerne klart forud-sætter, at køberen efter afhjælpningen haropnået en fuldgod vare, kommer de så-ledes til kort og efterlader køberen i enbevismæssig vanskelig situation. Medenserhvervslivet som regel optræder som fler-gangskøberen, vil den private forbrugerikke være i en tilsvarende faktisk magt-position.«

I Norge er der i 1974 foretaget en æn-

dring af købelovens § 49, således at sælge-ren såvel i forbruger- som handelskøb kanafhjælpe en mangel eller foretage omleve-ring, hvis det kan ske uden at medføre uri-melige omkostninger eller ulemper for købe-ren. Derimod blev det opretholdt som betin-gelse, at rettelse skal ske inden udløbet afden tid, da køberen er pligtig at afvente le-vering. I den norske betænkning om lov omkjøp (NOU 1976:34) foreslås det imidler-tid, at også den tidsmæssige betingelse lem-pes, således at det er tilstrækkeligt, at sæl-geren afhjælper mangelen uden ugrundetophold.

Også det svenske købelovudvalg har fore-slået en udvidelse af sælgerens afhjælpnings-ret. Efter § 49 i det svenske udkast til nyeregler om almindelige køb kan sælgeren så-ledes ved at afhjælpe en mangel eller fore-tage omlevering afværge, at køberen hæverkøbet eller kræver afslag, hvis rettelse skerstraks, efter at sælgeren har fået meddelelseom mangelen, og uden omkostninger ellervæsentlig ulempe for køberen. Forslaget byg-ger på den svenske konsumentkøbelovs § 5,hvorefter der ikke i forhold til udkastets§ 49 kan aftales en videregående afhjælp-ningsret for sælgeren, medmindre denne harpåtaget sig en afhjælpningspligt.

Efter § 49 i udvalgets udkast til nye reg-ler om almindelige køb sker der også enudvidelse af afhjælpningsretten. Sælgerenskal således ved at afhjælpe en mangel ellerforetage omlevering kunne afværge, at kø-beren hæver købet eller kræver et forholds-mæssigt afslag, hvis rettelse sker udenugrundet ophold, efter at sælgeren har fåetmeddelelse om mangelen, og uden omkost-ninger eller væsentlig ulempe for køberen.

Efter udvalgets opfattelse er der meget,der også i forbrugerkøb taler for en sådanudvidelse af sælgerens afhjælpnings- og om-leveringsret. Det må således anses for uhel-digt, at sælgeren efter den gældende regelhelt afskæres fra muligheden for ved af-hjælpning eller omlevering at afværge enophævelse af et køb, hvor genstanden harværet i brug i nogen tid, inden det opdages,at den lider af en væsentlig mangel. Det vili sådanne tilfælde ofte forekomme mindrerimeligt over for sælgeren, at køberen kanafvise sælgerens afhjælpnings- eller omleve-ringstilbud og kræve den erlagte købesumtilbagebetalt mod at tilbagelevere sælgeren

37

en brugt genstand. Den omstændighed, atdet, som oplyst i forbrugerkommissionens be-tænkning, er den almindelige opfattelse såvelblandt forbrugerne som inden for detailbran-chen, at mangler skal søges afhjulpet, førerendvidere til, at det som modstykke til, atder pålægges sælgeren en afhjælpningspligt,synes naturligt også at udvide sælgerens rettil at foretage afhjælpning og omlevering.Sælgerens ret må naturligvis undergives vis-se begrænsninger, men hensynet til køberensynes umiddelbart at være tilstrækkeligt til-godeset, hvis det fastholdes, at afhjælpnin-gen eller omleveringen skal ske inden rime-lig tid, efter at sælgeren har fået meddelelseom mangelen, og uden omkostninger ellervæsentlig ulempe for køberen.

Udvalget finder imidlertid, at der bør læg-ges vægt på, at det, som fremhævet af for-brugerkommissionen, i en række tilfælde vilkunne være vanskeligt for køberen at bevise,at et afhjælpningsforsøg, som sælgeren harforetaget, har været forgæves. En udvidetafhjælpningsret vil derfor kunne medføre enforringelse af den beskyttelse, som det medden øvrige del af forslaget er tilsigtet at ydeforbrugerne.

Udvalget stiller som følge heraf i over-ensstemmelse med forbrugerkommissionensanbefaling ikke forslag om en almindeligudvidelse af sælgerens afhjælpningsret i for-brugerkøb. Hvad angår bestillingskøb, hvorder som nævnt er et særligt hensyn at tagetil sælgeren, foreslås det dog, at sælgereninden rimelig tid, efter at han har fået med-delelse om mangelen, skal have ret til atforetage afhjælpning, hvis det kan ske udenomkostninger eller væsentlig ulempe for kø-beren, jfr. § 79, stk. 2, i udvalgets lovud-kast.

Da det af forbrugerkommissionen frem-hævede hensyn til køberens bevismæssigtvanskelige situation kun gælder, hvis sælgerønsker at reparere salgsgenstanden, menikke, hvis sælger vil levere køberen en an-den genstand i stedet for den købte, fore-slår udvalget derimod en udvidelse af sæl-gerens omleveringsret. Efter forslaget skalsælgeren ved at foretage omlevering kunneafværge, at køberen hæver købet eller kræ-ver et forholdsmæssigt afslag, hvis omleve-ring sker inden rimelig tid, efter at sælgerenhar fået meddelelse om mangelen, og udenomkostninger eller væsentlig ulempe for kø-

beren, jfr. § 79, stk. 1, i udvalgets lovud-kast.

Omlevering er det efter købelovens reglerkun muligt for sælgeren at foretage i de så-kaldte artsbestemte køb, d.v.s. køb af eneller flere genstande af en i aftalen angivenart eller af et angivet parti. Angår købetderimod en individuelt bestemt genstand,antages det, at en omlevering ikke er mulig.Udvalget finder, at der er grund til at un-derstrege, at en forbrugers køb af en stan-dardvare ofte må anses for et køb af enartsbestemt genstand, selv om forbrugerenhar fået forevist den genstand, som sælgerenleverer.

Efter udvalgets opfattelse bør omleveringimidlertid også kunne ske, selv om genstan-den i aftalen er individuelt bestemt, hvisgenstanden uden ulempe kan ombyttes meden tilsvarende genstand, og det må antages,at parterne ikke har lagt vægt på valget afgenstand. Udvalgets udkast til nye regler omalmindelige køb indeholder i § 3 en skitsetil en ny definition af artsbestemte køb, somvil medføre en sådan udvidelse af mulig-heden for at foretage omlevering. Da defini-tionen ikke kun vedrører omleveringsspørgs-målet, men må overvejes i en række andresammenhænge, er den ikke medtaget i ud-valgets forslag til en revision af reglerne omforbrugerkøb. Udvalget skal imidlertid un-derstrege, at der allerede efter den nugæl-dende retstilstand kan spores en udviklingi retning af en anerkendelse af mulighedenfor at foretage omlevering ved køb af indi-viduelt bestemte genstande, og at det måanses for ønskeligt, at denne udvikling fort-sætter efter en gennemførelse af udvalgetsforslag til en ny regel om sælgerens omleve-ringsret i forbrugerkøb.

Selv om der ikke stilles forslag om enudvidelse af sælgerens ret efter købelovens§ 49 til ved afhjælpning at afværge, at kø-beren kræver afslag i købesummen eller hæ-ver købet, skal udvalget dog henlede op-mærksomheden på, at køberens adgang tilat hæve købet kan blive påvirket af, at derer mulighed for at afhjælpe mangelen.

Det er almindeligt antaget, at man vedvurderingen af, om der foreligger en væ-sentlig mangel, som giver køberen ret til athæve købet, må tage hensyn til afhjælp-ningsmuligheden. Mangler, som kan afhjæl-pes uden omkostninger og væsentlig ulempe

38

for køberen, kan således ikke anses for væ-sentlige, hvis sælgeren er parat til at fore-tage afhjælpning. Køberen kan derfor ikkehæve købet på grund af en sådan mangel,selv om den tidsmæssige betingelse for sæl-gerens afhjælpningsret i købelovens § 49ikke er opfyldt.

Det antages endvidere, at der er et sådantsamspil mellem køberens forskellige mislig-holdelsesbeføjelser, at betingelserne for athæve købet skærpes, når køberen har mu-lighed for f. eks. at kræve et forholdsmæs-sigt afslag i købesummen. Det må antages,at det ved vurderingen af, om der forelig-ger en væsentlig og dermed hævebegrunden-de mangel, på tilsvarende måde vil blivetaget i betragtning, at køberen har mulig-hed for at kræve afhjælpning. Sælgerens mu-lighed for at afvise en ophævelse af købetved at tilbyde afhjælpning udvides såledesi et vist omfang.

Det skal understreges, at de to fremhæ-vede betragtninger ikke kan sidestilles meden egentlig udvidelse af sælgerens afhjælp-ningsret. De kan kun betragtes som udtrykfor, at man i retsanvendelsen tilstræber enrimelig balance mellem sælgerens og købe-rens rettigheder. Synspunkterne fører i øv-rigt ikke til en begrænsning af køberens rettil at kræve forholdsmæssigt afslag i købe-summen.

Spørgsmålet, om reglerne om sælgerensafhjælpnings- og omleveringsret bør væreufravigelige, drøftes nedenfor s. 45 f.

8. Erstatning for mangler.

De gældende regler om erstatning for mang-ler bygger på sondringen mellem køb af in-dividuelt bestemte og artsbestemte genstan-de. Angår købet en individuelt bestemt gen-stand, kan køberen efter købelovens § 42kræve erstatning for en mangel, der forelåved købets afslutning, hvis sælgeren harhandlet svigagtigt. Det samme gælder, hvissalgsgenstanden savner en egenskab, som måanses for tilsikret. Er mangelen opstået efterkøbets afslutning, kan køberen kræve er-statning i svigstilfælde, og hvis genstandensbeskadigelse skyldes sælgerens forsømmelse.Angår købet en genstand, der er bestemtefter art, if alder sælgeren derimod erstat-ningsansvar, selv om han er uden skyld,

efter en langt strengere regel i købelovens§ 43, stk. 3.

Selv om ansvarsgrundlaget for oprinde-lige mangler ved køb af individuelt bestemtegenstande efter ordlyden af købelovens § 42er begrænset til svig og tilsikring, antagesdet dog i retspraksis, at sælgeren if alder an-svar i noget videre omfang. Ansvar pålæggessåledes, hvis sælgeren har givet køberen op-lysninger, som han har eller burde haveindset var urigtige, eller hvis sælgeren ikkehar opfyldt sin loyale oplysningspligt, seom denne ovenfor s. 32.

Den erstatning, som køberen kan kræveefter købelovens §§ 42-43, omfatter for detførste godtgørelse for den værdiforringelse,mangelen har medført. Endvidere dækkesudgifter, f. eks. til konstatering af mangelen,samt visse følgeskader, f. eks. af savnstab.Det antages derimod, at købeloven ikke gæl-der for de såkaldte produktskader, d.v.s.skader, som indtræder på person eller tingsom følge af salgsgenstandens skadeligeegenskaber.

Forbrugerkommissionens betænkning IIIindeholder s. 59-60 en række overvejelserom erstatningsreglerne, hvortil der henvises.Det fremhæves bl. a., at erstatningsbeføjel-sen ikke hidtil har spillet en større rolle iforbrugerkøb og næppe vil komme til det,selv om reglerne gøres ufravigelige.

Det er udvalgets foreløbige opfattelse, atdet ikke er velbegrundet, at reglerne om an-svar for mangler bygger på sondringen mel-lem køb af individuelt og artsbestemte gen-stande. I udvalgets udkast til nye ansvars-regler for køb i almindelighed er dennesondring derfor opgivet. Udkastet indehol-der således i § 44 en ansvarsregel, der gæl-der for begge typer køb. Efter denne skalsælgeren være ansvarlig for køberens tabsom følge af en mangel, hvis1) han har handlet i strid med almindelig

hæderlighed,2) givet vildledende oplysninger, som han

ikke havde føje til at anse for korrekte,3) forsømt at give køberen oplysning om

en mangel, som han kendte eller burdekende,

4) genstanden savnede egenskaber, som måanses tilsikrede, eller

5) mangelen efter købets indgåelse er for-årsaget ved sælgerens forsømmelse.

39

Hvis sælgeren er erhvervsdrivende, ogaftalen er indgået som et led i hans virk-somhed, skal han efter udkastets § 45 væreansvarlig i videre omfang, men kun for gen-standens værdiforringelse og udgifter, ikkefor følgeskader.

Udvalget er enig med forbrugerkommis-sionen i, at erstatningsbeføjelsen ikke harstor betydning i forbrugerkøb, da købernesinteresser i det overvejende antal tilfældemå anses for tilstrækkeligt beskyttet vedbeføjelserne til at hæve, kræve forholds-mæssigt afslag eller forlange afhjælpning.Udvalget finder derfor, at der ikke er behovfor at fremskynde en mere omfattende re-vision af erstatningsreglerne i forbrugerkøb.Spørgsmålet om en ændring af reglerne vilimidlertid indgå i udvalgets arbejde med ensamlet revision af købeloven.

Udvalget finder dog, at de forslag omsælgerens ansvar for urigtige oplysningerom salgsgenstanden og for krænkelse af denloyale oplysningspligt, som følger af § 44i udkastet til nye regler om almindelige køb,har en så nøje sammenhæng med de reglerom varens egenskaber, som udvalget fore-slår i lovudkastets § 76, at forslagene børgennemføres samtidigt. Udvalget stiller der-for forslag om, at der i forbrugerkøb gen-nemføres en regel svarende til § 44 i ud-kastet til nye regler om køb. Samtidig fore-slås den gældende regel i købelovens § 42,stk. 2, ophævet. Den ny regel er optaget ilovudkastets § 80.

Forslaget medfører i forhold til ordlydenaf købelovens § 42, stk. 2, en udvidelse afsælgerens ansvar i køb af individuelt be-stemte genstande for tab som følge af enmangel, der forelå ved købets afslutning. Daretspraksis imidlertid som nævnt har pålagtsælgere erstatningspligt i noget videre om-fang end efter § 42, medfører forslaget iførste række en præcisering af sælgerensansvar.

Efter forslaget i lovudkastets § 76, stk. 1,nr. I og 2, foreligger der en mangel, hvissælgeren eller et tidligere salgsled har giveturigtige eller vildledende oplysninger, derhar haft betydning for køberens bedømmelseaf salgsgenstanden. Meddelelsen kan væregivet direkte til køberen, i annoncer ellergennem andre markedsføringsforanstaltnin-ger. Reglen er ufravigelig, således at sælge-ren ikke kan tage forbehold over for tidligere

salgsleds oplysninger. Virkningerne af, atder foreligger en mangel i tilfælde af, at derer givet urigtige oplysninger, er, at køberenkan kræve afslag eller efter omstændighe-derne hæve købet.

Efter forslaget i lovudkastets § 80 skalsælgeren imidlertid kun være erstatnings-ansvarlig, hvis han har givet køberen envildledende oplysning, som han ikke hav-de føje til at anse for korrekt. Urigtige op-lysninger er omfattet af det bredere udtrykvildledende oplysninger, der også dækkervisse fortielser. Har oælgeren ved en ga-ranti eller tilsikring påtaget sig at indeståfor en oplysnings rigtighed, ifalder han dogaltid ansvar i overensstemmelse med detgivne tilsagn.

Forslaget medfører, at køberens adgangtil at kræve erstatning af sælgeren på grundaf en vildledende oplysning bliver snævrereend adgangen til at kræve forholdsmæssigtafslag.

Køberen kan således kun kræve erstat-ning, hvis det er sælgeren, der har givet denvildledende oplysning, men ikke hvis købe-ren har fået oplysningen fra en annonce, derer indrykket af producenten eller grossisten,eller fra en brochure, der hidrører fra ettidligere salgsled. Oplysninger i annoncer,som et tidligere salgsled har indrykket, elleri brochurer, der hidrører fra producentenm. v., bør dog anses for givet af sælgeren,hvis han over for køberen har påberåbt sigoplysningen i annoncen eller har overgivetkøberen brochuren. Om køberens mulighedfor at kræve erstatning af et tidligere salgs-led, der har givet en vildledende oplysning,henvises til s. 48.

Bortset fra de tilfælde, hvor sælgeren harpåtaget sig at indestå for en oplysnings rig-tighed, er det en betingelse for, at sælgerenifalder erstatningsansvar, at han ikke harføje til at anse de oplysninger, som han gi-ver køberen, for korrekte. Formuleringen»føje til at anse for korrekt« skal forståssom en henvisning til dansk rets almindeligegod tros begreb. Detailhandlere vil i almin-delighed efter forslaget kunne gå ud fra, attidligere salgsleds oplysninger på varens ind-pakning og i brochurer er korrekte uden atforetage nogen nærmere undersøgelse. Endetailsælger vil imidlertid ifalde ansvar, hvishan påberåber sig en vildledende oplysning,hvis rigtighed han f. eks. på grund af tid-

40

ligere reklamationer over varen burde havenæret mistanke til.

Når udvalget foreslår, at adgangen til atkræve erstatning for oprindelige manglerved køb af individuelt bestemte genstandeskal underkastes de nævnte begrænsningeri forhold til retten til at kræve forholds-mæssigt afslag, skyldes det, at de følgeska-der, som erstattes efter købeloven, også iforbrugerkøb kan medføre et forholdsvisstort og for sælgeren uberegneligt økonomisktab. Det er i overensstemmelse med dettesynspunkt, at reglen om et videregående an-svar for erhvervsdrivende i § 45 i udvalgetsudkast til nye almindelige regler om køb erbegrænset, således at den ikke omfatter an-svar for følgeskader.

Som anført s. 32 antages det, at der fore-ligger en mangel, hvis sælgeren ikke haropfyldt sin loyale oplysningspligt, d.v.s. hvishan har forsømt at give køberen oplysningom en mangel, som han kendte eller burdekende. Efter forslaget i lovudkastets § 80fastslås det, at krænkelse af oplysningsplig-ten medfører erstatningsansvar.

I forhold til den gældende regel i købe-lovens § 42 om sælgerens ansvar for mang-ler, der er opstået efter købets afslutning,medfører forslaget kun en mindre udvidelseaf ansvaret, som omtales i bemærkningernetil § 80 i kapitel IV.

Det medfører ingen udvidelse af sælge-rens ansvar, at den foreslåede regel ogsågælder ved køb af artsbestemte genstande,da sælgeren ved disse køb har et videre-gående ansvar efter købelovens § 43, stk. 3,der i lovudkastets § 80, stk. 2, foreslås op-retholdt. Da det må antages, at forslagetangiver den kerne af tilfælde, hvor sælgerenunder alle omstændigheder bør være erstat-ningsansvarlig, får det imidlertid betydningi forbindelse med overvejelserne om erstat-ningsreglernes ufravigelighed, at forslagetogså gælder køb af artsbestemte genstande.

Spørgsmålet om erstatningsreglernes ufra-vigelighed drøftes nedenfor s. 43 ff.

9. Reklamation over mangler.

Efter købelovens § 52, stk. 1, skal købereni de såkaldte civilkøb, herunder forbruger-køb, give sælgeren meddelelse om en mangeluden ugrundet ophold, efter at han har op-

daget eller burde have opdaget mangelen.I modsat fald taber han retten til at påbe-råbe sig mangelen. I meddelelsen behøverkøberen ikke oplyse, hvilke beføjelser hanvil gøre gældende. Vil han hæve købet ellerkræve omlevering, skal han dog efter købe-lovens § 52, stk. 2, uden ugrundet opholdgive meddelelse herom. En reklamation, derikke indeholder oplysning om, hvilken be-føjelse der gøres gældende, kaldes en neu-tral reklamation.

Køberen kan dog efter købelovens § 53ikke fortabe sin ret på grund af manglendereklamation efter § 52, hvis sælgeren harhandlet svigagtigt, eller hvis han har gjortsig skyldig i grov uagtsomhed, og dennemedfører betydelig skade for køberen.

Efter købelovens § 54 kan køberen kunpåberåbe sig en mangel i 1 år efter salgs-genstandens overgivelse. Dette gælder dogikke, hvis sælgeren har handlet svigagtigt el-ler har påtaget sig at indestå for genstandeni længere tid, f. eks. ved at give en længere-varende garanti.

Udvalgets udkast til nye regler om almin-delige køb indeholder to væsentlige ændrin-ger i reklamationsreglerne. Efter udkastetskal reklamationsfristen således i stedet for»uden ugrundet ophold« være »inden rime-lig tid«, og den absolutte frist for reklama-tion forlænges fra 1 til 2 år.

Forbrugerkommissionen anbefaler disseforslag i betænkning III s. 54.

Efter den svenske konsumentkøbelovs§ 11 og den norske købelovs § 52 skal kø-beren i forbrugerkøb reklamere over enmangel, inden rimelig tid efter, at han hareller burde have opdaget mangelen.

Efter udvalgets opfattelse er det navnlig iforbrugerkøb velbegrundet at lempe rekla-mationsfristen efter købelovens § 52. For-brugerne vil ikke sjældent være i tvivl omderes retsstilling, når de konstaterer en man-gel, og derfor lade en vis tid gå, inden deretter henvendelse til sælgeren. Det må end-videre anses for tilstrækkeligt til at værnesælgeren, at der kræves reklamation indenrimelig tid. Udvalget stiller som følge herafforslag om en sådan lempelse af reklama-tionsfristen, jfr. § 81 i udvalgets lovudkast.

Med hensyn til reklamationens indholdkræves det som nævnt efter den gældenderetstilstand også i forbrugerkøb, at køberenselv skal præcisere, at han vil hæve købet

41

eller kræve omlevering, hvis han ønsker atgøre disse beføjelser gældende. Da forbru-gerne imidlertid ikke sjældent vil være usik-re på, hvilke beføjelser de kan påberåbe sigsom følge af en mangel, og da hensynet tilsælgerne må anses for tilstrækkeligt vareta-get gennem kravet om en neutral reklama-tion, finder udvalget ikke, at reglen om, atkøberen skal angive, at han vil hæve ellerkræve omlevering, bør opretholdes i forbru-gerkøb. -Som følge heraf indeholder lovud-kastets § 81 kun en regel om neutral rekla-mation. I den svenske konsumentkøbelovs§ 11 stilles der på tilsvarende måde kunkrav om neutral reklamation, mens princip-pet om, at køberen skal præcisere reklama-tionen, hvis han vil gøre de mere indgriben-de beføjelser gældende, opretholdes i for-brugerkøb efter § 52 i den norske købelov.

Det følger af udvalgets forslag, at købe-ren ved reklamationen kan lade spørgsmålet,om han vil hæve købet, stå åbent. Køberenhar imidlertid pligt til på loyal måde at med-virke til købets afvikling, og han må derforbesvare en forespørgsel fra sælgeren om,hvorvidt han vil hæve købet, inden rimeligtid.

Spørgsmålet, om reklamation ud overtil sælgeren kan rettes til en producent elleren anden erhvervsdrivende, der har påtagetsig at afhjælpe evt. mangler ved salgsgen-standen, drøftes nedenfor s. 49 f.

Ved ændringen af den norske købelov i1974 blev den absolutte reklamationsfrist ikøbelovens § 54 forlænget fra 1 til 2 år. ISverige er fristen derimod fortsat 1 år, jfr.konsumentkøbelovens § 11, men den fore-slås forlænget til 2 år i det svenske købelov-udvalgs udkast til nye regler om almindeligekøb.

Med hensyn til begrundelsen for den nu-gældende absolutte reklamationsfrist på 1 årbemærkes, at det i de fleste tilfælde ret hur-tigt efter salgsgenstandens overgivelse til kø-beren viser sig, om den solgte genstand li-der af en mangel. Den almindelige reklama-tionsregel i § 52 beskytter derfor i vidt om-fang sælgeren mod, at mangler bliver gjortgældende mod ham længere tid efter købe-rens modtagelse af genstanden. Det fore-kommer dog, at genstanden lider af en skjultmangel, som først viser sig efter længeretids forløb. Den almindelige reklamations-regel udelukker ikke, at køberen påberåber

sig en sådan mangel, når den opdages. Sæl-geren vil imidlertid ofte ikke kunne godt-gøre, at køberen rent faktisk på et tidligeretidspunkt har opdaget mangelen og derforburde have reklameret over den. Det kanendvidere ikke udelukkes, at sælgeren i vis-se tilfælde vil blive sat i en bevismæssigtmeget vanskelig situation, når der er gåetlang tid, f. eks. hvor der foreligger tvivl om,hvorvidt mangelen var til stede ved leve-ringen eller skyldes køberens behandling afgenstanden.

I forarbejderne til den gældende regel ikøbelovens § 54 er man inde på, at reglensom enhver anden forældelsesfrist i særligetilfælde kan føre til mindre rimelige resul-tater. Man finder dog, at faren herfor er rin-ge, og at den i hvert fald mere end opvejesaf den nytte, som reglen vil gøre.

Udvalget har i sine overvejelser om denabsolutte reklamationsfrist taget udgangs-punkt i, at det i dag ikke er usædvanligt, aten forbruger, der har købt et varigt for-brugsgode, mere end 1 år efter, at han harfået genstanden, opdager en fabrikations-fejl eller en anden skjult mangel. Det fore-kommer ikke rimeligt, at forbrugeren i dissetilfælde er afskåret fra at gøre mangelsbeføj-elser gældende. Udvalget finder derfor, atder er behov for en lempelse af den absoluttereklamationsfrist i forbrugerkøb.

Under udvalgets overvejelser har hoved-spørgsmålet været, om den absolutte fristhelt burde ophæves. Det kan med nogen rethævdes, at en forlængelse af fristen ikke vilvære tilstrækkelig til at beskytte køberen,idet det meget vel kan forekomme, at enmangel først opdages efter mere end f. eks.2 års forløb. Som et grelt eksempel på frist-reglens mindre rimelige virkninger har væretnævnt en selvbyggers køb af mursten, somefter 3 års forløb viser sig ikke at være vejr-bestandige, og som et yderligere eksempelkan nævnes en forbrugers køb af et maleri,som, uden at der foreligger svig, viser sig atvære falsk efter et tilsvarende tidsrum.

Udvalgets medlemmer har imidlertid fun-det, at de ovenfor nævnte hensyn til sælge-ren, der ligger bag købelovens § 54, også idag må tillægges så stor betydning, at derfortsat bør gælde en absolut reklamations-frist. Denne foreslås imidlertid forlænget til2 år i forbrugerkøb, jfr. § 83 i udvalgets lov-udkast.

42

Ligesom efter købelovens § 54 skal fri-sten efter forslaget ikke gælde, hvis sælge-ren har påtaget sig at indestå for genstandeni længere tid end 2 år. Udvalget har lagtvægt på, at det ved anvendelse af denne und-tagelse vil være muligt at undgå, at frist-reglen fører til stødende resultater. Række-vidden af undtagelsesreglen i købelovens §54 er ganske vist ikke helt klar, idet man iretspraksis tidligere navnlig i handelsfor-hold har været tilbageholdende med at anse1 års fristen for fraveget. I de senere år erdet imidlertid blevet antaget i praksis, at enkøber også efter fristens udløb kunne hæveet køb af en antikvitet, som ikke hidrørte fraden periode, som sælgeren havde oplyst. Ef-ter udvalgets opfattelse bør denne praksisvidereføres, således at det f. eks. anerkendes,at en forbruger også efter fristens udløb kanpåberåbe sig, at et købt maleri viser sig atvære falsk. I tilfælde som det ovenfornævnte murstenskøb, hvor det er klart, atdet er af afgørende betydning for køberen,at genstanden kan holde i en årrække, børdet efter udvalgets opfattelse ligeledes aner-kendes, at køberen kan påberåbe sig, at ste-nene ikke er vejrbestandige, selv om det førstviser sig efter 2 års forløb.

Det skal understreges, at forslaget om enforlængelse af den absolutte reklamations-frist ikke betyder, at der i forbrugerkøb kanstilles større krav til det købtes holdbarhedend hidtil. Om det er en mangel, at salgs-genstanden kun er brugbar i f. eks. V2 år,må således også fremover afgøres efter afta-len og dens forudsætninger, jfr. s. 31.

Efter forslaget forlænges reklamations-fristen kun i forbrugerkøb. Da fristen i han-delskøb herefter fortsat vil være 1 år, vildetailsælgere efter forslaget komme i densituation, at de i en periode kan risikere, atder bliver gjort mangler gældende mod dem,uden at de selv har mulighed for at rejsekrav mod deres leverandør. Udvalget harderfor overvejet, om forlængelsen af den ab-solutte reklamationsfrist bør udstrækkes tilat gælde for køb i almindelighed. Det erimidlertid udvalgets opfattelse, at der vedkøb mellem erhvervsdrivende i højere gradend i forbrugerkøb er behov for en regel,der skaber klarhed over, at sælgeren efteren forholdsvis kort periode ikke behøver atfrygte, at køberen påberåber sig en mangel.I handelskøb har køberen endvidere en pligt

til at undersøge salgsgenstanden, som medfø-rer, at det mere sjældent end i forbrugerkøbforekommer, at en køber ikke bør have opda-get en mangel 1 år efter, at han modtog salgs-genstanden. Hertil kommer, at detailhand-lere allerede i dag i en periode kan risikere,at der bliver gjort mangler gældende moddem, uden at de selv har mulighed for atrejse krav mod deres leverandører, idet deri reglen går nogen tid mellem en vares mod-tagelse og videresalg. Udvalget finder der-for, at en forlængelse af fristen i handelskøbmå give anledning til en række yderligereovervejelser, som bør foretages i forbindel-se med den almindelige købelovsrevision.Efter forslaget må detailhandlende, der øn-sker samme reklamationsfrist i forhold tilleverandører og kunder, således betinge sigen 2 års frist i aftalen med leverandøren.

10. Mangelsbeføjelsernes fravigelighed.

Som det fremgår af forbrugerkommissionensbetænkning III forekommer det hyppigt, atde mangelsbeføjelser, som efter de gældenderegler tilkommer køberen, begrænses ved af-tale i forbrugerkøb. Det sker ofte i en stan-dardkontrakt f. eks. i form af et garanti-bevis, som køberen får overgivet. Hvis denbeskyttelse, som købeloven yder forbruger-ne, skal være effektiv, er det derfor nødven-digt, at reglerne om mangelsbeføjelserne i etvist omfang gøres ufravigelige.

I kapitel II er der nærmere redegjort for,at udformningen af ufravigelige regler kanske på to principielt forskellige måder. Fordet første kan der i et særligt regelsæt op-stilles visse grundlæggende rettigheder, somikke kan berøves forbrugeren ved aftale. Ensådan løsning er valgt i Sverige, hvor konsu-mentkøbeloven indeholder minimumsregler,som kun kommer til anvendelse, hvis købe-ren ikke kan påberåbe sig en bedre retsstil-ling efter den almindelige købelovs regler, sekonsumentkøbelovens § 2. En anden mu-lighed er at tage udgangspunkt i de almin-delige regler om forbrugerkøb, således at detvurderes, om det kan antages, at sælgere -evt. sælgere inden for særlige brancher elleri særlige typer køb - har berettigede inter-esser i at begrænse købernes beføjelser. Idet omfang, de almindelige regler må ansesfor at være udtryk for en passende afvej-

43

ning af hensynene til sælger og køber, gøresreglerne ufravigelige. Findes det derimod atvære for strengt for sælgerne, at en bestemtregel gøres ufravigelig, angives det i en und-tagelsesregel, i hvilket omfang særaftalerkan tillades. Denne fremgangsmåde er valgti Norge, hvor købelovens almindelige reglerom forsinkelse og mangler med enkelte und-tagelser er gjort ufravigelige i forbrugerkøb.

Af de grunde, der er nævnt i kapitel II,har udvalget fundet det mest hensigtsmæs-sigt at tage udgangspunkt i de almindeligeregler om forbrugerkøb, således som det ersket i Norge.

Forbrugerkommissionens overvejelser ommangelsbeføjelsernes fravigelighed findes ibetænkning III s. 54—61. Kommissionenfinder ligesom udvalget, at der bør tagesudgangspunkt i de almindelige regler, sombør gøres ufravigelige i forbrugerkøb, hvisde kan anses for at være udtryk for en pas-sende interesseafvejning. Det fremhævesbl. a., at det forekommer urimeligt, at ensælger inden for forbrugerområdet gennemanvendelse af standardvilkår m. v. forsøgerat fralægge sig følgerne af en misligholdelse,dér kan karakteriseres som grov eller væ-sentlig. Endvidere anføres det, at risikobe-tragtninger fører til, at sælgeren som den,der direkte eller indirekte har mulighed forat øve indflydelse på opkomsten af mangels-tilfælde, bør bære følgerne af, at salgsgen-standen i det enkelte tilfælde er mangelfuld.Det understreges i den forbindelse, at sæl-geren af samfundsmæssige grunde også børbære risikoen for mangler, som han ikkeselv kan lastes for. En sælger, der får mangereklamationer over en vare, bør naturligt re-agere ved at ophøre med at føre den på-gældende vare. Han bør derfor ikke kunneundskylde sig med, at en mangel skyldesforhold hos hans leverandør. Endelig frem-hæves det, at der er behov for klarhed ogensartethed i den almindelige købssituationfor forbrugeren.

Efter en gennemgang af hver enkelt be-føjelse når forbrugerkommissionen til, atreglerne om køberens mangelsbeføjelser,herunder reklamationsreglerne og reglen omkøberens undersøgelsespligt i købelovens§ 47, bør være ufravigelige i forbrugerkøb.Med hensyn til hævebeføjelsen foreslås derdog en enkelt modifikation i ufravigelighe-den, jfr. nærmere herom nedenfor.

Udvalget har ligesom forbrugerkommissio-nen foretaget en gennemgang af reglerne omkøberens forskellige mangelsbeføjelser. Pågrundlag heraf er det udvalgets opfattelse,at de regler, der følger af købelovens §§ 42-50 sammenholdt med udvalgets lovudkastom køberens adgang til at kræve forholds-mæssigt afslag i købesummen, hæve købetog til at forlange afhjælpning eller omleve-ring, må anses for at være udtryk for en ri-melig afvejning af hensynene til sælgeren ogkøberen. Det samme gælder reglerne om debeføjelser, der sikrer gennemførelsen af etafhjælpningskrav, jfr. ovenfor s. 34 ff. Det erendvidere karakteristisk, at der i reglerneindgår formuleringer, som overlader det tildomstolene i det enkelte tilfælde at foretageet skøn over, om betingelserne for at gøre enmangelsbeføjelse gældende, er opfyldt. Dom-stolene vil ved udøvelsen af dette skøn i vidtomfang have mulighed for at tage hensyntil evt. særlige omstændigheder ved et køb.I bestillingskøb og andre køb, hvor sælgerenvanskeligt vil kunne sælge genstanden tilandre uden betydeligt tab, vil der såledesved afgørelsen af, om betingelserne for, atkøberen kan hæve købet, er opfyldt, væremulighed for at tage særligt hensyn til sælge-ren. Udvalget finder, at det på denne bag-grund ikke kan antages, at sælgere i forbru-gerkøb kan have berettigede interesser i vedaftale at begrænse de nævnte beføjelser forkøberen.

Det er endvidere udvalgets opfattelse, atder såvel er behov for at sikre forbrugernede beføjelser, der giver køberen adgang tilat forlange en mangelfri genstand, d.v.s. af-hjælpning og omlevering, som de beføjelser,der giver køberen ret til helt eller delvis atfrigøre sig fra den indgåede købeaftale, d.v.s.adgangen til at hæve købet og til at kræveforholdsmæssigt afslag. Afhjælpningsbeføj-elsen kan således ikke anses for tilstrække-lig til at værne køberens interesser. Navn-lig for at tilskynde sælgerne til at leveresalgsgenstanden uden mangler må det ansesfor nødvendigt, at køberen også sikres mu-lighed for at kræve et forholdsmæssigt afslagi købesummen og - ved væsentlige mangler- hæve købet.

Som følge af det anførte stiller udval-get forslag om, at reglerne om de nævnte be-føjelser gøres ufravigelige i forbrugerkøb,jfr. § 1, stk. 2, i udvalgets lovudkast.

44

I det følgende redegøres der nærmere fornogle detaljer i de overvejelser, som udval-get har gjort sig.

Baggrunden for, at køberen efter dengældende retstilstand ikke har ret til at kræ-ve afhjælpning af mangler, er som tidligerenævnt bl. a., at det er antaget, at mange er-hvervsmæssige sælgere ikke har sagkund-skab og faciliteter til at foretage reparationaf de solgte genstande. På trods af, atkøbeloven ikke pålægger sælgeren en af-hjælpningspligt, er det imidlertid blevet al-mindeligt, at sælgeren eller et tidligeresalgsled påtager sig at afhjælpe mangler. Deter på grundlag af denne praksis, at udvalgetforeslår en regel, hvorefter køberen kankræve afhjælpning af mangler, jfr. ovenfors. 34.

Da det må antages, at en række erhvervs-drivende ikke følger den omtalte praksis,har udvalget ved overvejelserne om, hvor-vidt reglen om afhjælpningspligt bør væreufravigelig, særlig været opmærksom pådenne gruppe. Det er udvalgets opfattelse,at det ikke kan antages, at en afhjælpnings-pligt pålægger sælgere, som ikke selv råderover et reparationsværksted, en urimeligbyrde. Sælgere har således efter forslaget ilovudkastets § 78, stk. 1, kun pligt til atafhjælpe en mangel, hvis en reparation ikkevil medføre uforholdsmæssige omkostningereller væsentlig ulempe. Med denne begræns-ning har udvalget fundet det rimeligt, at detpålægges den sælger, som ikke selv kanforetage afhjælpning, at sørge for, at gen-standen bliver repareret hos en fremmedreparatør.

Udvalget har ikke fundet, at det er be-tænkeligt at gøre reglerne om de beføjelser,som køberen kan gøre gældende, hvis af-hjælpningspligten ikke opfyldes, ufravige-lige. S. 34 f f er der redegjort for den afvej-ning af hensynene til sælger og køber, derligger bag disse regler.

Af forbrugerkommissionens betænkningIII s. 19 fremgår det, at der i kontrakts-praksis i et vist omfang anvendes vilkår,hvorefter køberen ikke i sin betalingsfor-pligtelse kan gøre et eventuelt misligholdel-seskrav eller andet modkrav gældende modsælgeren. Hensigten med et sådant vilkårkan bl. a. være at afskære en forbruger, derhar købt en genstand på afbetaling, fra un-

der en fogedforretning at afværge, at sælge-ren tager genstanden tilbage, ved at påbe-råbe sig, at han har haft ret til at standsebetalingen af afdrag, fordi genstanden lideraf en mangel. Efter udvalgets opfattelse vilen sådan anvendelse af de nævnte vilkårofte kunne tilsidesættes efter aftalelovens§ 36, idet det må anses for urimeligt pådenne måde at hindre forbrugerne i at frem-sætte mangelsindsigelser. Det vil imidlertidfølge direkte af den ufravigelige regel i § 78,stk. 2, i udvalgets lovudkast, at en køber,der kan kræve afhjælpning af en mangel oghar fremsat påkrav herom, uanset vilkår ikøbekontrakten har ret til at standse beta-lingen af afdrag.

Spørgsmålet, om det bør gælde som enufravigelig regel, at køberen kan hæve kø-bet, hvis salgsgenstanden lider af en væsent-lig mangel, må vurderes sammen med spørgs-målet, om der bør være mulighed for at fra-vige reglen om sælgerens afhjælpningsret ef-ter lovudkastets § 79 sammenholdt med kø-belovens § 49. Hvis sælgerens ret til at af-hjælpe en mangel udvides ved aftale, er detensbetydende med en indskrænkning i kø-berens hævebeføjelse.

Forbrugerkommissionen finder som nævnt,at reglerne om køberens hævebeføjelse ogsælgerens afhjælpningsret bør være ufra-vigelige. Der foreslås dog en enkelt modifi-kation i ufravigeligheden. Efter denne skaldet ved aftale kunne bestemmes, at køberenikke kan hæve handelen, uanset at genstan-den viser sig at lide af en væsentlig mangel,hvis det efter forholdene i det enkelte til-fælde må antages, at de øvrige for køberentil rådighed stående beføjelser åbenbart vilgive ham fornøden beskyttelse imod mislig-holdelsen, og at en ophævelse vil pådragesælgeren et urimeligt tab.

Kommissionen fremhæver, at reglen kunskal gælde for atypiske tilfælde. Om købe-ren åbenbart har fornøden beskyttelse modmisligholdelsen vil i første række afhængeaf, om mangelen hurtigt og klart lader sigafhjælpe. I begrundelsen for forslaget (be-tænkning III s. 59) anføres det, at der vilkunne være tvivl om, hvornår en mangelhar en sådan karakter, at den kan siges atvære væsentlig. Selv om det købte ikke kanfungere efter sit formål, vil det i mange til-fælde kunne stille sig således, at mangelenmeget let lader sig rette, f. eks. hvis der i en

45

husholdningsmaskine mangler en vital del,som umiddelbart kan indføjes.

Som det nærmere er omtalt ovenfor s. 38 f,antages det efter den gældende retstilstand,at mangler, som kan afhjælpes uden om-kostninger og væsentlig ulempe for købe-ren, ikke giver køberen adgang til at hæve,hvis sælgeren er parat til at forsøge af-hjælpning. Der er endvidere et sådant sam-spil mellem køberens forskellige mislig-holdelsesbeføjelser, at betingelserne for athæve købet skærpes, hvis køberens interes-ser er tilstrækkeligt beskyttet ved de øvrigebeføjelser, der står til hans rådighed.

Udvalget forstår den regel, som forbruger-kommissionen foreslår, således, at køberen,selv om mangelen let og hurtigt lader sig af-hjælpe, og sælgeren er villig til at foretageafhjælpning, skal kunne hæve købet, med-mindre en ophævelse vil pådrage den er-hvervsmæssige sælger et urimeligt tab. Etsådant tab vil formentlig kun yderst sjældentkunne antages at foreligge, og udvalget erderfor tilbøjelig til at antage, at de aftaler,som efter den af forbrugerkommissionenforeslåede regel vil være tilladt, ikke, somtilsigtet, vil medføre en begrænsning i, mensnarere en udvidelse af køberens hævebe-føjelse. Udvalget er således af den opfattelse,at der ikke er behov for den regel, som for-brugerkommissionen af hensyn til sælgernehar stillet forslag om.

Efter købelovens § 43, stk. 2, kan købe-ren hæve et køb af en artsbestemt genstand,der lider af en mangel, hvis sælgeren harkendt mangelen på et sådant tidspunkt, athan uden urimelig opofrelse havde kunnetskaffe mangelfrie genstande. Reglen kanikke antages at have større betydning, ogden er derfor ikke optaget i udvalgets ud-kast til nye regler om almindelige køb. Ud-valget er imidlertid ligesom forbrugerkom-missionen af den opfattelse, at der ikke, nårreglerne om mangelsbeføjelserne i øvrigt gø-res ufravigelige, er grund til som en und-tagelse at tillade aftaler, der fraviger sær-reglen i § 43, stk. 2.

Som det fremgår af redegørelsen s. 39 ff.,stiller udvalget i lovudkastets § 80, stk. 1,forslag om en ny regel om sælgerens erstat-ningsansvar for mangler, der skal gælde så-vel ved køb af individuelt- og artsbe-stemte genstande. Ved køb af artsbestemtegenstande ifalder sælgeren imidlertid et vi-

deregående ansvar efter købelovens § 43,stk. 3, jfr. lovudkastets § 80, stk. 2. Efterdisse regler er en sælger af en genstand, be-stemt efter art, erstatningsansvarlig for tabsom følge af en mangel, selv om han er udenskyld. Det gælder dog ikke, hvis sælgerengodtgør, at muligheden for at levere man-gelfri genstande må anses for udelukket somfølge af ekstraordinære omstændigheder afusædvanlig beskaffenhed og indgribende be-tydning, og at han ikke ved købets afslut-ning burde have taget disse omstændighederi betragtning. Som eksempler på ekstraordi-nære omstændigheder, der kan medføre an-svarsfrihed for sælgeren, kan nævnes hæn-delig undergang eller forringelse af alle gen-stande af den art eller det parti, købet an-går, ved krig eller lignende.

Da visse af de følgeskader, som erstattesefter købeloven, også i forbrugerkøb kanmedføre forholdsvis store økonomiske tab,har man både i Sverige og Norge begrænsetden gruppe af skader, som sælgeren er an-svarlig for efter ufravigelige erstatningsreg-ler. I Sverige har man yderligere åbnet mu-lighed for, at køberens ret til at få erstat-ning kan begrænses, idet sælgeren efter denufravigelige regel ikke ifalder ansvar, hvishan kan godtgøre, at han ikke har udvistforsømmelse. Der henvises til den svenskekonsumentkøbelovs § 6 og den norske købe-lovs § 1 a, stk. 2.

Udvalget er af den opfattelse, at det ikkekan anses for at være rimeligt i en ufravige-lig regel at pålægge sælgerne ansvar for føl-geskader i videre omfang end efter lovud-kastets § 80, stk. 1. Erstatningsreglen i kø-belovens § 43, stk. 3, jfr. lovudkastets § 80,stk. 2, foreslås derfor ikke gjort ufravigelig.Udvalget finder imidlertid, at der kan væregrund til nærmere at overveje spørgsmålet,om der i forbrugerkøb bør sikres køberenen i forhold til lovudkastets § 80, stk. 1, vi-dere adgang til at kræve erstatning for vær-diforringelse og udgifter. Da det som om-talt s. 40 ikke kan antages, at der er behovfor at fremskynde en mere omfattende revi-sion af erstatningsreglerne i forbrugerkøb,vil dette spørgsmål indgå i udvalgets viderearbejde med en revision af købeloven.

Udover de regler, der hjemler køberen deforskellige mangelsbeføjelser, har udvalgetgennemgået de regler, der pålægger køberenforskellige pligter, hvis opfyldelse er en be-

46

tingelse for, at han kan påberåbe sig enmangel. Det drejer sig om reglen om købe-rens undersøgelsespligt i købelovens § 47 ogreklamationsreglerne i lovudkastets § § 8 1 -83. Efter købelovens § 47 kan køberen ikkepåberåbe sig en mangel, hvis han før købetsafslutning har undersøgt salgsgenstanden el-ler haft lejlighed til at undersøge en prøveaf den eller uden skellig grund har undladtat efterkomme sælgerens opfordring til atundersøge den, og han ved en undersø-gelse burde have opdaget mangelen. Reg-,len gælder ikke, hvis sælgeren har handletsvigagtigt. Reklamationsreglerne er omtaltovenfor s. 41 ff.

Udvalget har ligesom med hensyn til deregler, der hjemler køberen mangelsbeføjel-ser, fundet, at det ikke kan antages, at sæl-gere i forbrugerkøb kan have berettigede in-teresser i at fravige reglerne om undersøgelseog reklamation, således at købernes adgangtil at påberåbe sig en mangel begrænses.Som følge heraf foreslås også disse reglergjort ufravigelige i forbrugerkøb, jfr. § 1,stk. 2, i udvalgets lovudkast.

Selv om der ikke foreslås ændringer ikøbelovens § 47, finder udvalget, at der ergrund til at påpege, at visse af udvalgetsøvrige forslag kan få betydning for reglensrækkevidde.

Som omtalt ovenfor s. 26-28 stiller ud-valget forslag om en ufravigelig regel, hvor-efter der foreligger en mangel, hvis sælgereneller et tidligere salgsled har givet urigtigeeller vildledende oplysninger, der kan anta-ges at have haft betydning for køberens be-dømmelse af salgsgenstanden, jfr. § 76, stk.1, nr. 1-2, i udvalgets lovudkast.

Det antages efter den gældende retstil-stand, at positive oplysninger om en egen-skab ved salgsgenstanden ofte må anses somskellig grund til, at køberen undlader atforetage en undersøgelse vedrørende denneegenskab. Denne opfattelse har udvalget lagttil grund for sine overvejelser om samspilletmellem købelovens § 47 og lovudkastets§ 76, stk. 1, nr. 1-2. Købelovens § 47 kanherefter kun antages at få meget begrænsetbetydning i tilfælde, hvor der er givet urig-tige eller vildledende oplysninger om salgs-genstanden.

Udvalget stiller endvidere forslag om enufravigelig regel, hvorefter der foreligger enmangel ved salgsgenstanden, hvis den ikke

kan anvendes uden væsentlig risiko for' ska-de på person, jfr. § 76, stk. 1, nr. 3, i lov-udkastet. Som det fremgår af redegørelsens. 30, er det hensigten med forslaget, at kø-beren skal kunne påberåbe sig, at der for&-ligger en mangel, selv om han ved købetsafslutning har været bekendt med salgsgen-standens farlighed. Det følger heraf, at reg-len i købelovens § 47 om køberens under-søgelsespligt ikke får betydning ved køb afgenstande, der ikke kan anvendes uden væ-sentlig risiko for skade på person. Udvalgetfinder ikke, at det er nødvendigt udtrykke-ligt at undtage disse køb fra anvendelses-området for købelovens § 47.

Som det bl. a. fremgår af redegørelsens. 32, har sælgeren en såkaldt loyal oplys-ningspligt, hvorefter han må give køberenoplysning om forhold, som har betydning forkøberens bedømmelse af salgsgenstanden, ogsom sælgeren kender eller bør kende. For-holdet mellem sælgerens oplysningspligt ogkøberens undersøgelsespligt har givet anled-ning til vanskeligheder i retspraksis, og rets-tilstanden er ikke helt afklaret. Spørgsmålet,om der bør gennemføres en regel, der løserdette problem, indgår derfor i udvalgetsovervejelser om en samlet revision af købe-loven. Udvalget finder imidlertid, at derikke er tilstrækkelig grund til at fremskyndeen løsning af dette detailspørgsmål i forbru-gerkøb.

Ved siden af reglerne om køberens mislig-holdelsesbeføjelser og reglerne om under-søgelses- og reklamationspligt foreslås ogsåkøbelovens § 44 om tidspunktet for man-gelsbedømmelsen, § 50 om kvantitetsmang-ler og §§ 55-58 om afvisning af leveredegenstande og ophævelse af køb gjort ufra-vigelige i forbrugerkøb. Det forekommer for-mentlig yderst sjældent, at der træffes sær-aftaler om de spørgsmål, der reguleres idisse bestemmelser, men det må anses fornødvendigt at sikre, at de ikke kan fravigesfor at forhindre omgåeiser af reglerne omkøberens misligholdelsesbeføjelser.

11. Forbrugerens stilling i forhold tilproducenter, importørerog andre tidligere salgsled.

Da køberen tidligere normalt hverken di-rekte eller indirekte havde forbindelse med

47

producenter og grossister, er en mislighol-delse af købeaftalen blevet betragtet som etinternt anliggende mellem køber og sælger.De gældende regler i købeloven regulererderfor ikke forholdet mellem køberen ogtidligere salgsled. I særlige tilfælde har kø-beren imidlertid altid haft interesse i atkunne rejse krav mod tidligere salgsled. Detgælder således, hvis kravet ikke kan rettesmod sælgeren, f. eks. fordi denne er blevetinsolvent eller er forsvundet.

Udviklingen har medført, at købere i etstadigt stigende omfang må basere sig påoplysninger om salgsgenstanden i brochurerog annoncer, som hidrører fra producentereller grossister. Endvidere yder tidligeresalgsled ofte en garanti for den solgte vare,hvorefter køberen kan rejse krav typisk omafhjælpning direkte mod producenten ellergrossisten. På grundlag af den skete udvik-ling kan der rejses spørgsmål, om der i kø-beloven bør optages regler om køberens for-hold til tidligere salgsled.

I det følgende afsnit A redegøres der forudvalgets overvejelser vedrørende tilfælde,hvor et tidligere salgsled ikke har afgivet engaranti. I afsnit B drøftes spørgsmålet, omder bør gennemføres en regulering af garan-tier afgivet af producenter, importører m. v.

A. Garanti ikke givet.Selv om købeloven ikke indeholder reglerom spørgsmålet, er det antaget i retspraksis,at køberen i relativt vidt omfang kan gørekrav gældende mod tidligere salgsled, hvisden købte genstand lider af en mangel.Hjemmelen for køberens krav findes bl. a. ien såkaldt cessionsbetragtning, hvorefter kø-beren kan indtræde i sælgerens krav modtidligere salgsled. Endvidere kan krav støt-tes på den almindelige erstatningsregel, hviset tidligere salgsled har handlet forsætligteller uagtsomt i forhold til køberen. I rets-praksis synes udviklingen at gå i retning af,at køberens mulighed for at rejse krav modtidligere salgsled anerkendes i stadigt sti-gende omfang. Retsstillingen er dog endnuikke helt afklaret. Forbrugerkommissionensbetænkning III indeholder s. 66 en nærmereredegørelse for den gældende retstilstand.

Som omtalt ovenfor s. 26-28 stiller ud-valget forslag om, at køberen i forhold tilsælgeren kan påberåbe sig, at salgsgenstan-den er mangelfuld, hvis et tidligere salgsled

har givet urigtige oplysninger, der kan an-tages at have haft betydning for køberensbedømmelse af salgsgenstanden, jfr. lovud-kastets § 76, stk. 1, nr. 2. Udvalget har over-vejet, om der er behov for en regel om, atkøberen kan kræve erstatning af et tidligeresalgsled, der har givet en sådan oplysning.

Den svenske konsumentkøbelovs § 14 in-deholder en ufravigelig regel om, at køberenkan kræve erstatning af et tidligere salgsled,som forsætligt eller uagtsomt har givet enurigtig oplysning om varens beskaffenhedog anvendelse, hvis oplysningen kan antagesat have haft indflydelse på købet. Den fin-ske lov om forbrugerbeskyttelse indeholderi kap. 5 §10, stk. 1,. en tilsvarende regel.Efter § 45 a, stk. 2, i den norske købelover tidligere salgsled derimod ansvarlige forurigtige oplysninger om deres varer, selv omde hverken vidste eller burde vide, at op-lysningerne ikke var korrekte.

Da mellemhandlere ofte ligesom detail-sælgere ikke vil have mulighed for at kon-trollere, om en producents oplysninger omen vare er korrekte, er udvalget betænkeligved en regel, hvorefter mellemhandlerenubetinget er ansvarlig for de oplysninger,han har givet om salgsgenstanden. Udvalgetfinder endvidere, at de almindelige reglerom køberens adgang til at kræve erstatningmå anses for at være tilfredsstillende ud frahensynet til forbrugerne. Køberen vil såledesefter retspraksis kunne kræve erstatning fraet tidligere salgsled, der forsætligt eller uagt-somt har givet urigtige oplysninger i annon-cer eller brochurer, og efter omstændighe-derne vil han kunne indtræde i sælgerenserstatningskrav mod tidligere salgsled. Detbemærkes i den forbindelse, at det forment-lig kun i undtagelsestilfælde vil kunne an-tages, at en producent, der har givet urigtigeoplysninger om sine varer, ikke har handletforsætligt eller uagtsomt.

Da det endelig må antages, at der efterden gældende retstilstand er tilstrækkeligmulighed for at tilsidesætte tidligere salgs-leds forbehold med hensyn til ansvaret foroplysninger, f. eks. i en brochure, finder ud-valget ikke, at der er behov for en regel omkøberens mulighed for at gøre erstatnings-krav gældende mod tidligere salgsled, derhar givet urigtige oplysninger om salgsgen-standen.

Efter § 49 a i den norske købelov kan

48

køberens krav som følge af en mangel i for-brugerkøb også gøres gældende mod sælge-rens hjemmelsmænd, for så vidt de forhold,der begrunder kravet, giver sælgeren tilsva-rende krav mod den pågældende hjemmels-mand. Aftaler i tidligere omsætningsled, somindskrænker sælgerens krav, kan ikke gøresgældende mod køberen i større udstrækning,end hvad der kunne være aftalt mellem den-ne og sælgeren.

Efter udvalgets opfattelse er tiden endnuikke moden til en lovregulering af køberensadgang til at gøre krav gældende mod tid-ligere salgsled. Spørgsmålet om, i hvilketomfang køberen bør have en sådan adgang,er meget kompliceret, da der må ske en af-vejning af en række til dels modstridendehensyn til købeaftalens parter og forskelligetrediemænd. Udvalget finder endvidere, atdet må antages, at der i retspraksis er ennaturlig udvikling på vej mod en tilfreds-stillende retstilstand, og at der ikke er til-strækkelig grund til at gribe ind over fordenne udvikling.

Der bør således efter udvalgets opfattelseikke nu stilles forslag om en regel, der sva-rer til den norske købelovs § 49 a.

B. Garanti afgivet af et tidligere salgsled.Det sker som nævnt ofte, at producenter oggrossister i garantibeviser påtager sig at in-destå for deres varer. Forbrugerkommissio-nens betænkning III indeholder i kapitel XIen redegørelse for brugen og indholdet aftidligere salgsleds garantier.

Garantierne skaber et direkte retsforholdmellem det tidligere salgsled og forbrugeren.Indholdet af garantierne er afgørende for,hvilke beføjelser forbrugeren kan påberåbesig.

Det forekommer i et vist omfang, at de-tailsælgeren helt eller delvis fraskriver sigforpligtelser, når tidligere salgsled påtagersig en garanti. Hvis udvalgets forslag, hvor-efter reglerne om mangelsbeføjelserne gøresufravigelige, gennemføres, vil det ikke væremuligt for detailsælgerne at fraskrive sigderes forpligtelser som følge af en mangel.Det gælder, uanset om et tidligere salgsledhar påtaget sig en garanti.

Forbrugerkommissionen har overvejet, omder er behov for en regulering af indholdetaf tidligere salgsleds garantier, jfr. betænk-ning III s. 68-69. Kommissionen fremhæ-

ver, at det, hvis der gennemføres en regelom sælgerens afhjælpningspligt, må følge afmarkedsføringsloven, at garantibeviset ikkemå give indtryk af, at afhjælpningskrav ikkekan stilles til sælgeren. Desuden må garanti-beviset ikke affattes således, at køberen fåropfattelsen af, at han ikke på grundlag afalmindelige regler kan gøre krav gældendemod tidligere salgsled.

Kommissionen lægger vægt på, at der ermulighed for at tilsidesætte urimelige vilkårogså i fabrikantgarantier efter aftalelovens§ 36. Det fremhæves i den forbindelse, atdet må tillægges betydning, om et garanti-bevis er i overensstemmelse med den re-kommandation af april 1971 vedrørende ud-arbejdelse af garantibeviser, som StatensHusholdningsråd, Industrirådet og De dan-ske Husmoderforeninger har afgivet. Efterdenne kan bl. a. et forbehold om, at garan-tien bortfalder, såfremt garantibeviset ikkefremsendes til producenten i dateret og un-derskrevet stand, ikke anses for rimeligt.

Kommissionen finder, at aftalelovens § 36vil være tilstrækkelig til at beskytte køber-nes interesser, men understreger, at der eret særligt behov for på grundlag af denneregel at gennemføre en regulering af ind-holdet af tidligere salgsleds garantier.

Det henstilles dog til udvalgets overvej-else, om der bør gennemføres en ufravigeligregel om, at køberen, hvis et tidligere salgs-led har påtaget sig at afhjælpe evt. mangler,kan reklamere såvel til sælgeren som til dettidligere salgsled med virkning for begge.Argumentationen for en sådan regel findesi betænkning III s. 54 (reklamation til tid-ligere salgsled med virkning for sælgeren)og s. 69 (reklamation til sælgeren med virk-ning for tidligere salgsled).

Udvalget er enig med forbrugerkommis-sionen i, at der efter aftalelovens § 36 vilkunne ske en regulering af indholdet af tid-ligere salgsleds garantier. Det bemærkes her-ved, at afgivelsen af disse garantier må be-tragtes som led i en gensidigt bebyrdenderetshandel, idet forbrugeren gennem sælge-ren betaler vederlag til det tidligere salgsledfor den service, han opnår efter garantien.

Da en erhvervsdrivende ikke bør kunnepåtage sig en pligt til at afhjælpe en mangelog samtidig fraskrive sig ansvaret for plig-tens opfyldelse, vil bestemmelser om an-svarsfrihed i garantibeviser efter omstæn-

49

dighederne kunne tilsidesættes efter aftale-lovens § 36 som urimelige. Udvalget finderherefter, at der ikke er behov for en regelsom den svenske konsumentkøbelovs § 12,hvorefter den, der har påtaget sig en afhjælp-ningsforpligtelse, uanset ansvarsfraskrivelserskal betale erstatning for en ikke ringe ska-de, der skyldes, at han har handlet forsæt-ligt eller uagtsomt i forbindelse med opfyl-delsen af pligten. Udvalget er endvidere enigmed forbrugerkommissionen i, at det i al-mindelighed må anses for at være i stridmed aftalelovens § 36, at producenter ogandre påberåber sig bestemmelser om, aten garanti bortfalder, hvis garantibevisetikke fremsendes til producenten i dateret ogunderskrevet stand.

Efter den af forbrugerkommissionen skit-serede reklamationsregel vil køberens rekla-mation til enten sælgeren eller den, der harpåtaget sig at afhjælpe evt. mangler, få virk-ning for begge. Det svarer til retsstillingenefter den svenske konsumentkøbelovs §§11og 13. Efter den norske købelovs §§ 52 og54 har en reklamation, som er afgivet tilden, der har givet et afhjælpningstilsagn,også virkning i forhold til sælgeren. Dennorske lov indeholder derimod ingen regelom, at en reklamation til sælgeren har virk-ning i forhold til et tidligere salgsled, der hargivet afhjælpningstilsagn.

Efter udvalgets opfattelse er der behovfor en regel, der fastslår, at køberen i etforbrugerkøb kun behøver at foretage énreklamation. Købere vil i almindelighed op-fatte sælgere og tidligere salgsled som enenhed, og det vil derfor være urimeligt atudsætte køberen for tab af beføjelser, hvishan ikke reklamerer såvel til sælgeren somtil et tidligere salgsled, der har påtaget sigat afhjælpe evt. mangler. Endvidere talerhensynet til sælgeren og den, der har giveten afhjælpningsgaranti, efter udvalgets me-ning ikke afgørende imod en regel, der la-der en reklamation få virkning i begge rets-forhold. Det må således antages, at der i defleste tilfælde vil være et så nært samarbejdemellem detailsælgeren og garantigiveren, atbehandlingen af de indkomne reklamationer,

der har virkning for begge, vil kunne skeuden særlige administrative vanskeligheder.Der henvises yderligere til argumentationeni forbrugerkommissionens betænkning IIIs. 69.

Et af hovedformålene med § 13 i densvenske konsumentkøbelov er at skabe enbeskyttelse mod meget korte reklamations-frister i afhjælpningsgarantier. Efter udval-gets opfattelse vil det være ubetænkeligt atgennemføre en tilsvarende beskyttelse af kø-berne her i landet. Det kan ske ved, at deti en ufravigelig regel fastslås, at køberenogså i forhold til den erhvervsdrivende, derhar påtaget sig en afhjælpningsgaranti, skalkunne reklamere inden rimelig tid, efter hanhar eller burde have opdaget mangelen. Deovenfor side 41 anførte hensyn, der harført til, at udvalget stiller forslag om, at kø-beren i forhold til sælgeren skal have enrimelig reklamationsfrist, gælder efter ud-valgets opfattelse også i forholdet mellemkøberen og garantigiveren.

Som følge af det anførte stiller udvalgeti lovudkastets §§ 84^85 forslag om, at enforbruger, hvis producenten eller en andenerhvervsdrivende i forbindelse med købethar påtaget sig at afhjælpe evt. mangler, kanreklamere såvel til sælgeren som til den an-den erhvervsdrivende med virkning for beg-ge. Reklamation skal også i forhold til ga-rantigiveren kunne afgives inden rimelig tid,efter at køberen har eller burde have opdagetmangelen.

Det skal særligt fremhæves, at den fore-slåede regel i lovudkastets § 84 sammen-holdt med § 78, stk. 2, medfører, at en kø-ber, der i overensstemmelse med et garanti-bevis har krævet, at en producent eller gros-sist afhjælper en mangel, har ret til at Holdekøbesummen eller den resterende del deraftilbage, indtil mangelen er afhjulpet. Købe-ren kan derimod efter lovudkastets § 78,stk. 3, kun hæve købet på grund af mang-lende afhjælpning, eller lade mangelep af-hjælpe for sælgerens regning, hvis en man-gel ikke er afhjulpet inden rimelig tid efterpåkrav herom direkte til sælgeren.

50

Kapitel IV.Udkast til lov om ændring afkøbeloven (Forbrugerkøb).

§i.

I lov nr. 102 af 6. april 1906 om køb, somændret senest ved § 10, stk. 3, i lov nr. 638af 21. december 1977, foretages følgendeændringer.

1. § 1, stk. 2, affattes således:»Stk. 2. I forbrugerkøb, jfr. § 4 a, kan §§

4 a, 42, stk. 1, 43, stk. 1 og 2, 44, 47, 49 og50, 55-58, 74 og 75, 76, stk. 1, nr. 1-3, 77-79, 80, stk. 1, og 81-86 dog ikke fraviges tilskade for køberen.«

2. Efter § / indsættes:»§ 1 a. Loven gælder for alle køb, bortset

fra køb af fast ejendom.Stk. 2. §§ 72-86 gælder dog kun i forbru-

gerkøb.Stk. 3. §§ 5, 10 og 11, 17, stk. 2, 42, stk.

2, 48 og 52-54 gælder ikke i forbrugerkøb.«

3. Efter § 4 indsættes før kapitlet om be-stemmelse af købesummen:

»§ 4 a. Ved forbrugerkøb forstås et køb,som en køber (forbruger) foretager hos enerhvervsdrivende, der handler som led i siterhverv, når det købte hovedsagelig er be-stemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse forkøberen, og sælgeren vidste eller burde videdette. Sælgeren har bevisbyrden for, at købetikke er et forbrugerkøb.

Stk. 2. Som forbrugerkøb anses under iøvrigt samme betingelser som nævnt i stk. 1endvidere køb fra ikke-erhvervsdrivende,hvis købet er afsluttet eller formidlet for sæl-geren af en erhvervsdrivende. De forpligtel-ser, der efter loven påhviler sælgeren i etforbrugerkøb, påhviler i så fald også denerhvervsdrivende.«

4. Efter § 71 indsættes:

»Forbrugerkøb.

Købesummen.§ 72. Er et forbrugerkøb foretaget, uden at

prisen eller dens fastsættelse fremgår af afta-len eller forholdene i øvrigt, skal køberenbetale, hvad der under hensyn til salgsgen-standens art og beskaffenhed, gængs pris vedaftalens indgåelse samt omstændighederne iøvrigt må anses for rimeligt.

Leveringsstedet.§ 73. Skal sælgeren sende salgsgenstan-

den, anses levering for sket, når genstandener kommet i køberens besiddelse.

Forsinkelse m. v.§ 74. Leveres salgsgenstanden ikke i rette

tid, og skyldes dette ikke køberen eller enomstændighed, som han bærer risikoen for,foreligger der forsinkelse.

Stk. 2. I tilfælde af forsinkelse kan købe-ren hæve købet, såfremt sælgeren ikke efterpåkrav leverer salgsgenstanden inden udlø-bet af en rimelig frist, som køberen har fast-sat, eller, hvis der ikke er fastsat en sådanfrist, inden rimelig tid. Det samme gælder,hvis det af anden grund må være klart forsælgeren, at forsinkelsen er af væsentlig be-tydning for køberen.

§ 75. Har sælgeren på grundlag af et for-behold i aftalen udskudt leveringstiden, kankøberen hæve købet, hvis sælgeren ikke ef-ter påkrav leverer salgsgenstanden inden ud-løbet af en rimelig frist, som køberen harfastsat, eller, hvis der ikke er fastsat en sådanfrist, inden rimelig tid.

4* 51

Mangler.§ 76. Der foreligger en mangel ved salgs-

genstanden, hvis:1) genstanden ikke svarer til den betegnelse,

hvorunder den er solgt, eller sælgeren iøvrigt ved købets afslutning har giveturigtige eller vildledende oplysninger, derkan antages at have haft betydning forkøberens bedømmelse af genstanden,

2) sælgeren eller et tidligere salgsled har gi-vet oplysninger som nævnt i nr. 1 påvarers indpakning, i annoncer eller i an-dre meddelelser, der er beregnet til atkomme til almenhedens eller køberenskundskab,

3) genstanden ikke kan anvendes uden væ-sentlig risiko for skade på person, eller

4) genstanden i øvrigt er af anden eller rin-gere beskaffenhed eller brugbarhed, endden ifølge aftalen og de foreliggende om-stændigheder skulle være.

Stk. 2. Køberen kan ikke påberåbe sig enurigtig eller vildledende oplysning, der senestved købets afslutning er rettet.

§ 77. Selv om salgsgenstanden er solgt,som den er og forefindes eller med tilsvaren-de forbehold, kan køberen i de tilfælde, derer nævnt i § 76, stk. 1, nr. 1-3, påberåbe sig,at genstanden lider af en mangel. Det sammegælder, hvis1) sælgeren har forsømt at give køberen op-

lysning om forhold, der har haft betyd-ning for køberens bedømmelse af gen-standen, og som sælgeren kendte ellerburde kende, eller

2) genstanden er i væsentlig ringere stand,end køberen under hensyn til prisen ogomstændighederne i øvrigt havde grundtil at regne med.

Stk. 2. Brugte genstande, som sælges påauktion, anses for solgt, som de er og fore-findes.

Afhjælpning af mangler m. v.§ 78. Lider salgsgenstanden af en mangel,

kan køberen hæve købet eller kræve et for-holdsmæssigt afslag i købesummen eller om-levering efter reglerne i § 42, stk. 1, eller§ 43, stk. 1 og 2. Køberen kan endvidere for-lange, at sælgeren afhjælper mangelen, med-mindre dette vil forvolde sælgeren uforholds-

mæssig omkostning eller væsentlig ulempe.Ved artsbestemte køb kan sælgeren opfyldesin afhjælpningspligt ved at foretage omle-vering.

Stk. 2. Køberen kan holde købesummentilbage, indtil krav om afhjælpning er op-fyldt.

Stk. 3. Kan køberen kræve afhjælpningefter stk. 1, og af hjælper sælgeren ikke efterpåkrav herom en mangel inden rimelig tid,kan køberen hæve købet eller, ved artsbe-stemte køb, kræve omlevering. Køberen kanendvidere lade mangelen afhjælpe for sælge-rens regning, for så vidt dette kan ske udenuforholdsmæssige omkostninger.

§ 79. Giver køberen meddelelse om enmangel, og tilbyder sælgeren at foretage om-levering, kan køberen ikke hæve købet ellerkræve et forholdsmæssigt afslag i købesum-men, hvis omlevering sker inden rimelig tidog uden omkostninger eller væsentlig ulem-pe for køberen.

Stk. 2. Sælgeren kan ikke ved at tilbydeafhjælpning afskære køberen fra at hæve kø-bet eller kræve forholdsmæssigt afslag elleromlevering ud over det i § 49, stk. 1, nævnteomfang, medmindre købet angår en gen-stand, som først skulle tilvirkes, og afhjælp-ning sker uden omkostninger eller væsentligulempe for køberen og inden rimelig tid, ef-ter at køberen har givet meddelelse ommangelen.

Erstatning for mangler.§ 80. Lider køberen tab som følge af en

mangel, kan han kræve skadeserstatning,hvis sælgeren har handlet i strid med almin-delig hæderlighed eller givet køberen vildle-dende oplysninger, som han ikke havde føjetil at anse for korrekte, eller forsømt atgive køberen oplysning om en mangel, somhan kendte eller burde kende. Det sammegælder, hvis genstanden savner egenskaber,som må anses tilsikrede, eller mangelen efterkøbets indgåelse er forårsaget ved sælgerensforsømmelse.

Stk. 2. Ved køb af genstande bestemt efterart kan køberen endvidere kræve skadeser-statning efter § 43, stk. 3.

Reklamation.§ 81. Vil køberen påberåbe sig en mangel,

skal han give sælgeren meddelelse herom in-

52

den rimelig tid, efter at han har eller burdehave opdaget mangelen. I modsat fald taberhan retten til at påberåbe sig mangelen.

§ 82. Hvad der er bestemt i § 81 gælderikke, hvis sælgeren har handlet i strid medalmindelig hæderlighed eller groft uagtsomt.

§ 83. Har køberen ikke inden to år eftersalgsgenstandens overgivelse til ham med-delt sælgeren, at han vil påberåbe sig enmangel, kan han ikke senere gøre den gæl-dende, medmindre sælgeren har påtaget sigat indestå for genstanden i længere tid ellerhar handlet i strid med almindelig hæderlig-hed.

§ 84. Meddelelser efter §§ 81 og 83 kanogså gives til en producent eller en andenerhvervsdrivende, der i forbindelse med kø-bet har påtaget sig at afhjælpe eventuellemangler ved salgsgenstanden.

§ 85. Vil køberen påberåbe sig en mangelover for en producent eller en anden er-hvervsdrivende, der i forbindelse med købethar påtaget sig at afhjælpe eventuelle mang-ler, skal han give sælgeren eller den andenerhvervsdrivende meddelelse herom indenrimelig tid, efter at han har eller burde haveopdaget mangelen. I modsat fald taber hanretten til at påberåbe sig mangelen.

§ 86. § 61, stk. 1, gælder også for de i§§ 81 og 83-85 nævnte meddelelser fra kø-beren.«

§2.

Loven finder anvendelse på køb, der af-sluttes den eller senere.

§3 .(Færøerne - Grønland).

53

Bemærkninger til lovudkastet.

Købeloven (lov nr. 102 af 6. april 1906)bygger på et lovudkast udarbejdet af en sag-kyndig kommission i samarbejde med tilsva-rende kommissioner i Norge og Sverige. Lo-ven er siden dens vedtagelse kun blevet æn-dret på enkelte punkter. Således ændredes§ 68 ved lov nr. 409 af 30. november 1965,§ 38 ved lov nr. 212 af 26. april 1973 og§ 40 ved § 5 i lov nr. 299 af 8. juni 1977.§ 38 er ophævet ved § 10, stk. 3, i lov nr.638 af 21. december 1977.

Til§l,nr. 1.Efter købelovens § 1 kommer lovens reg-

ler kun til anvendelse, hvis ikke andet er af-talt eller følger af handelsbrug eller andensædvane. I § 1 foreslås indsat et nyt stk. 2,hvori det angives, hvilke regler i købelovender fremover ikke kan fraviges i forbruger-køb til skade for forbrugeren.

Opregningen af regler, der foreslås gjortufravigelige, omfatter for det første §§ 74-75om forbrugerens adgang til at hæve et købpå grund af forsinkelse m. v. Begrundelsenfor, at disse regler bør være ufravigelige, eranført s. 24 f.

Ufravigelige bliver for det andet reglerne i§ 76, stk. 1, nr. 1-3, og § 77 om, i hvilke til-fælde salgsgenstanden må anses for mangel-fuld. § 76, stk. 1, nr. 1-2, angår urigtige ellervildledende oplysninger om salgsgenstanden,og § 76, stk. 1, nr. 3, drejer sig om genstan-de, der ikke kan anvendes uden væsentlig ri-siko for personskade. § 77 vedrører gen-stande solgt som de er og forefindes ellermed tilsvarende forbehold. Begrundelsen for,at disse regler bør være ufravigelige, er an-givet i kap. III, afsnit 5.

Ufravigelige bliver for det tredie reglerneom køberens mangelsbeføjelser i §§42, stk.1, 43, stk. 1 og 2, 78 og 80, stk. 1. Reglernevedrører køberens adgang til på grund af en

mangel ved salgsgenstanden at hæve købet,kræve forholdsmæssigt afslag, afhjælpning,omlevering eller erstatning. Endvidere fore-slås §§ 49 og 79 om sælgerens afhjælpnings-og omleveringsret, § 47 om køberens under-søgelsespligt og §§ 81-86 om køberens rekla-mationspligt gjort ufravigelige. Det sammegælder § 44 om tidspunktet for mangelsbe-dømmelsen, § 50 om kvantitetsmangler og§§ 55-58 om afvisning af leverede genstandeog ophævelse af køb. Begrundelsen for, atdisse regler bør være ufravigelige, er anførts. 43 ff.

Endelig foreslås også selve definitionen afforbrugerkøb i § 4 a gjort ufravigelig. Afta-ler, som fraviger definitionen, ville forment-lig også uden en udtrykkelig regel heromblive tilsidesat som forsøg på omgåelse af deforeslåede beskyttelsesregler, men udvalgetfinder det hensigtsmæssigt, at det præciseres,at det ikke med bindende virkning kan af-tales, at et køb, der er omfattet af definitio-nen i § 4 a, ikke skal anses for et forbruger-køb. Virkningen af forslaget om, at § 4 a,stk. 2, 2. pkt., gøres ufravigelig, bliver, at enerhvervsdrivende, der afslutter eller formid-ler et køb for en privat sælger, ikke over forforbrugeren (køberen) kan fraskrive sig sitselvstændige ansvar for overholdelse af depligter, der efter forslaget påhviler sælgereni et forbrugerkøb.

At de nævnte regler ikke kan fraviges tilskade for køberen betyder, at aftaler, derforringer køberens retsstilling i forhold til,hvad der følger af reglerne, ikke er gyldige.Det gælder, uanset om aftalen er indgået iforbindelse med købets afslutning eller se-nere, f. eks. i forbindelse med indrømmelseaf henstand med betaling af afdrag på kø-besummen. Det følger imidlertid af reglernei forslaget, at køberen, hvis salgsgenstandener leveret for sent eller er mangelfuld, må

54

give sælgeren meddelelse, såfremt han øn-sker at påberåbe sig misligholdelsen. Købe-ren må endvidere, når han har reklameret,medvirke til købets afvikling ved at tage stil-ling til, hvilke beføjelser han ønsker at på-beråbe sig. Aftaler om, at sælgeren f. eks.skal afhjælpe en væsentlig mangel, vil derforvære bindende for køberen og afskære hamfra at hæve eller kræve forholdsmæssigt af-slag, hvis sælgeren opfylder sin afhjælpnings-pligt. På samme måde vil køberen, når hanhar reklameret, blive bundet af en aftalemed sælgeren om, at han ikke vil gøre be-føjelser gældende i anledning af den mangeleller forsinkelse, reklamationen vedrører. Kø-beren kan derimod ikke ved en sådan aftalegive afkald på de rettigheder, han har efterforslaget, hvis det senere viser sig, at gen-standen lider af andre mangler end de førstkonstaterede.

Efter forslaget er det kun aftaler, der for-ringer forbrugerens retsstilling, der skal til-sidesættes. Der er intet i vejen for ved aftaleat tillægge forbrugeren en bedre retsstillingend den, der følger af forslaget. Som eksem-pler kan nævnes aftaler, hvorefter sælgerenpåtager sig en i tidsmæssig henseende sær-lig vidtgående afhjælpnings- eller servicefor-pligtelse eller et særligt strengt erstatnings-ansvar.

Det forhold, at forbrugeren i visse hen-seender tillægges beføjelser, som stiller hambedre, end han er stillet efter forslaget, bevir-ker ikke, at han i andre henseender gyldigtkan indgå på vilkår, som stiller ham ringere.Om en købekontrakt fraviger de beskyttelses-regler, der er omfattet af opregningen i denforeslåede bestemmelse, til skade for forbru-geren skal således afgøres punkt for punktved at sammenholde hver regel med kontrak-tens vilkår og ikke på grundlag af en samletvurdering af kontraktens fordelagtighed.

Bedømmelsen af, om en købekontrakt fra-viger de foreslåede beskyttelsesregler til ska-de for forbrugeren, må foretages på grundlagaf forholdene på det tidspunkt, hvor sælge-ren gør kontrakten gældende. Det er såledesikke afgørende, om der ved købets afslut-ning var grund til at antage, at et vilkår ikøbekontrakten var til fordel for køberen.

De foreslåede beskyttelsesregler kan hel-ler ikke fraviges til skade for køberen i for-brugerkøb på anden måde end ved aftale.Eksisterer der køberetlige sædvaner, som er

bindende for forbrugerne, vil disse såledesblive fortrængt af de foreslåede beskyttelses-regler.

Til nr. 2.Det følger af den gældende regel i købe-

lovens § 1, stk. 2, at loven ikke gælder forkøb af fast ejendom. Af lovens titel og den-ne bestemmelse kan det sluttes, at lovensregler gælder for alle andre køb, medmindreandet er angivet i den enkelte bestemmelse.

De ændringer i købeloven, som udvalgetforeslår, skal kun gælde for forbrugerkøb,og udvalget finder derfor, at det er hensigts-mæssigt, at der optages en § 1 a i loven,hvori reglernes anvendelsesområde præci-seres.

Efter stk. 1 i forslaget er udgangspunktetsom hidtil, at lovens regler - bortset fra købaf fast ejendom - gælder for alle køb, d.v.s.såvel forbrugerkøb som andre køb. De gæl-dende regler i købeloven antages i vidt om-fang at kunne anvendes analogt på køb affast ejendom. Det gælder bl. a. en række afde regler, som udvalget foreslår gjort ufra-vigelige i forbrugerkøb. Selv om der ogsåved køb af fast ejendom er behov for be-skyttelse af forbrugerne, vil analogien imid-lertid ikke kunne gennemføres så vidt, atreglerne også betragtes som ufravigelige iforbrugerforhold på dette område. Derimodvil der ved anvendelse af aftalelovens § 36kunne ske en regulering af bestemmelser islutsedler og skøder, og udvalgets forslag måantages i et vist omfang at påvirke række-vidden af reglen i aftaleloven, således at vil-kår, der begrænser køberens rettigheder, ividere omfang end hidtil tilsidesættes somurimelige. Endvidere må principperne i for-slagets §§ 76 og 77 og § 80, stk. 1, antagesat kunne finde anvendelse også ved køb affast ejendom, jfr. herved forbrugerkommis-sionens betænkning III s. 89.

I stk. 2 angives det, at §§ 72-86 kun fin-der anvendelse i forbrugerkøb.

I stk. 3 angives det, hvilke regler der ikkeskal gælde i forbrugerkøb. For det første op-hæves de regler, som erstattes af nye special-bestemmelser i forbrugerkøb.

Det drejer sig om:1) § 5 om salgsgenstandens pris, der aflø-

ses af forslagets § 72,2) §§10-11 om leveringsstedet, der er-

stattes af forslagets § 73,

55

3) § 42, stk. 2, om køberens adgang til atkræve erstatning for mangler, som af-løses af forslagets § 80, stk. 1, og

4) §§ 52-54 om køberens reklamations-pligt, der erstattes af forslagets §§81-84.

Endvidere foreslås § 17, stk. 2, ophævet iforbrugerkøb. Efter hovedreglen i § 17, stk.1, bærer køberen risikoen for salgsgenstan-dens hændelige undergang eller forringelsefra leveringen. Ved køb af bestemte gen-stande, der skal afhentes af køberen, påhvi-ler risikoen ham dog efter § 17, stk. 2, alle-rede fra det tidspunkt, hvor genstanden iføl-ge aftalen kan hentes, hvis den holdes klartil levering. Begrundelsen for forslaget om atophæve § 17, stk. 2, i forbrugerkøb er navn-lig, at det efter udvalgets opfattelse ikke kananses for rimeligt, at en forbruger, der skalhente genstanden på sælgerens forretnings-sted, skal betale købesummen, hvis genstan-den f. eks. beskadiges ved en brand eller bli-ver stjålet ved et indbrud. Det er formentligkun meget få forbrugere, der er klar over, atrisikoen i sådanne tilfælde påhviler dem, ogat der derfor kan være behov for at tegne for-sikring. Endvidere vil den erhvervsmæssigesælger i almindelighed let ved købets afslut-ning og fastsættelsen af købesummen kunnetage hensyn til risikoen eller omkostningerneved at tegne forsikring. Det gælder, uansetom leveringen er udsat på ubestemt tid ellertil et bestemt tidspunkt. Er det i det enkeltetilfælde, f. eks. ved salg af en meget dyr ting,vanskeligt for sælgeren at beregne risikoen,eller er der andre grunde, der taler for, atrisikoen skal påhvile forbrugeren, kan dertræffes særlig aftale herom, da § 17, stk. 1,efter forslaget ikke er ufravigelig.

Forslaget om ophævelse af § 17, stk. 2, iforbrugerkøb er yderligere omtalt s. 22.

Endelig foreslås § 48 om auktion skøbophævet i forbrugerkøb. Begrundelsen her-for er angivet i bemærkningerne til § 77,stk. 2.

Til nr. 3.Til § 4 a, stk. 1.

Stk. 1,1. pkt., indeholder en definition afbegrebet forbrugerkøb. Udvalgets overvejel-ser vedrørende spørgsmålet, om der bør op-tages en sådan definition i købeloven, ergengivet s. 15 ff., hvortil der henvises. § 1 i

lov nr. 139 af 29. marts 1978 om visse for-brugeraftaler (dørsalg m. v., postordresalgog løbende tjenesteydelser) og § 7 i lov nr.638 af 21. december 1977 om renter vedforsinket betaling m. v. indeholder en defini-tion af forbrugerbegrebet, der svarer til ud-valgets forslag.

Afgrænsningen af, hvilke køb der skal an-ses som forbrugerkøb, sker gennem en be-skrivelse af parterne i købeaftalen.

Sælgeren skal være en erhvervsdrivende,der handler som led i sit erhverv. Udtrykketerhvervsdrivende er anvendt i en vid betyd-ning. Omfattet er for det første personer, derudøver selvstændig erhvervsvirksomhed. Detgælder, hvad enten der er tale om en hoved-eller bibeskæftigelse for den pågældende,men det må dog kræves, at der er tale omen virksomhed af et vist - ikke ubetydeligt -omfang. Enkeltstående salg vil således nor-malt ikke være tilstrækkeligt til at anse denpågældende som en erhvervsmæssig sælger.Endvidere må offentlige virksomheder ansessom erhvervsdrivende, hvis de udøver en virk-somhed, der kan sidestilles med privat er-hvervsvirksomhed, jfr. princippet i markeds-føringslovens § 1 og forbrugerklagenævns-lovens § 2. F. eks. må levering af vand fraoffentlige vandværker til private forbrugereanses for forbrugerkøb. Det er ikke en be-tingelse for, at en sælger kan anses forerhvervsdrivende, at han med sin virksom-hed tilstræber en økonomisk gevinst.

Den erhvervsdrivende sælger skal handlesom led i sit erhverv. Det afgørende er så-ledes ikke alene, at sælgeren i almindelig-hed kan karakteriseres som erhvervsdriven-de, men det kræves yderligere, at det be-stemte køb har relation til erhvervsvirksom-heden. Falder et køb uden for denne, be-tragtes sælgeren således som privat personi forhold til dette køb. Ved afgrænsningenaf begrebet handelskøb i købelovens § 4 læg-ges på tilsvarende måde vægt på, om købetstår i direkte forbindelse med parterneshandelsvirksomhed. Såvel salg af en forret-ningsdrivendes almindelige handelsvarer somsalg af forretningsinventar o. lign. må ansesfor at være sket som led i sælgerens erhverv.Udtrykket »i sit erhverv« svarer således tilformuleringen »i eller for sin bedrift« i kø-belovens § 4.

Køberen i et forbrugerkøb beskrives gen-nem den benyttelse, som tilsigtes af den

56

købte genstand. En forbruger er en person,som køber en ting, der hovedsagelig er be-stemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse.På samme måde som ved beskrivelsen af sæl-geren lægges der således vægt på de kon-krete omstændigheder i forbindelse med kø-bet. Det er derimod ikke afgørende, om kø-beren i almindelighed indtager en bestemtstilling som erhvervsdrivende, lønmodtagereller andet.

Ikke-erhvervsmæssig anvendelse skal for-stås som modsætning til anvendelse i ellerfor en erhvervsvirksomhed. En genstand måanses for bestemt til ikke-erhvervsmæssiganvendelse, hvis den er købt til privat brugeller forbrug. Køb af driftsinventar og drifts-materiel til brug i en erhvervsvirksomhedog køb af genstande med henblik på er-hvervsmæssigt videresalg kan derimod ikkeanses som forbrugerkøb. Begrundelsen for,at erhvervsdrivendes køb af driftsinventarm. v. ikke bør anses for forbrugerkøb, erangivet s. 16 f.

Køb med henblik på videresalg vil i al-mindelighed have et erhvervsmæssigt sigte.I visse tilfælde, f. eks. hvor en genstand, derer udbudt til salg til en fordelagtig pris, kø-bes med henblik på videresalg til en godbekendt for at sikre, at denne kan nyde godtaf tilbudet, vil købet dog kunne betragtessom et forbrugerkøb. Det samme kan tæn-kes, hvis videresalget først skal ske efter envis tids brug. Hvis det købte skal foræresbort med henblik på ikke-erhvervsmæssiganvendelse for gavemodtageren, må købetogså betragtes som et forbrugerkøb. Det gæl-der dog ikke, såfremt gaven anvendes somreklame for køberens erhvervsvirksomhed.

Køb, som foretages af lønmodtagere, må -bortset fra tilfælde, hvor købet sker som ledi udøvelsen af et selvstændigt bierhverv -betragtes som forbrugerkøb. Det gælder,uanset om køberen har til hensigt at benyttegenstanden i sit arbejde. En repræsentantskøb af en bil må således anses som forbru-gerkøb, selv om han benytter bilen til trans-port til de kunder, som han tilbyder sit fir-mas varer.

Køb, som foretages af ikke-erhvervsdri-vende foreninger, f. eks. sportsklubber, måanses som forbrugerkøb, medmindre købetundtagelsesvis har et erhvervsmæssigt sigte.Køb foretaget af stat og kommune kan der-imod ikke anses for forbrugerkøb.

Det vil kunne forekomme, at en genstand,f. eks. en bil, købes af en person, der ud-øver erhvervsvirksomhed med henblik påsåvel privat som erhvervsmæssig anvendelse.I sådanne tilfælde vil det være afgørende,hvor den overvejende anvendelse skal findested. Dette er i forslaget angivet ved ordet»hovedsagelig«.

Det vil endvidere kunne forekomme, atgenstande, der oprindeligt er bestemt til en-ten privat eller erhvervsmæssig anvendelse,senere faktisk anvendes til det modsatte for-mål. Efter forslaget er det afgørende, om detkøbte ved købets afslutning var bestemt tilikke-erhvervsmæssig anvendelse. Selv om enting, der "blev købt til privat brug, overgårtil erhvervsmæssig anvendelse, må købet så-ledes fortsat betragtes som forbrugerkøb. Påsamme måde vil et køb af en genstand medhenblik på anvendelse i en erhvervsvirksom-hed, ikke skifte karakter til et forbrugerkøb,fordi genstanden overgår til privat anven-delse.

Da køberens retsstilling efter forslaget bli-ver væsentlig stærkere i forbrugerkøb end iandre køb, bør et køb, som sælgeren med ri-melig grund antog for at være erhvervsmæs-sigt, af hensyn til denne ikke anses for atvære et forbrugerkøb, selv om de ovenfornævnte objektive kriterier er opfyldt. Detforeslås derfor, at et køb kun anses for et for-brugerkøb, hvis sælgeren vidste eller burdevide, at det købte hovedsagelig var bestemt tilikke-erhvervsmæssig anvendelse.

Hvorvidt sælgeren havde rimelig grund tilat antage, at salgsgenstanden hovedsageligskulle anvendes erhvervsmæssigt i tilfælde,hvor genstanden rent faktisk anvendes pri-vat, må afgøres konkret på grundlag af om-stændighederne i det enkelte tilfælde. Vedbedømmelsen bør der bl. a. lægges vægt på,hvilke formål køberen har angivet med kø-bet. Bestyrkes køberens oplysning om, atformålet med købet er erhvervsmæssigt, afde foreliggende omstændigheder, må sælge-ren kunne gå ud fra dette. Hvis der ikke fore-ligger en sådan bestyrkelse, kan han derimodi almindelighed ikke antages at have rimeliggrund til at anse købets formål for erhvervs-mæssigt, blot fordi dette er angivet i en stan-dardkontrakt, som køberen har underskrevet.I modsat fald ville det blive for let at omgåde ufravigelige regler i forslaget. Udover kø-berens udtrykkelige tilkendegivelser bør der

57

ved bedømmelsen af, om sælgeren havdegrund til at anse købet for erhvervsmæssigt,bl. a. lægges vægt på salgsgenstandens art ogkøbets karakter, herunder f. eks. om genstan-den skal leveres til en forretningsadresse el-ler en privat bopæl.

Efter forslaget i 2. pkt. har sælgeren bevis-byrden for, at et køb ikke er et forbruger-køb.

I langt de fleste tilfælde vil der ikke kun-ne opstå tvivl om, hvorvidt et køb efter denforeslåede definition i stk. 1 skal anses somet forbrugerkøb. I de relativt få tilfælde,hvor der kan være tvivl, finder udvalget, atbevisbyrden for, at betingelserne for at an-vende de foreslåede forbrugerbeskyttelses-regler ikke er opfyldt, bør pålægges den er-hvervsmæssige sælger. En tilsvarende bevis-byrderegel er indeholdt i § 1, stk. 3, i lov omvisse forbrugeraftaler og § 7, stk. 1, i lov omrenter ved forsinket betaling m. v.

Forslaget vil medføre, at de erhvervsdri-vende bliver tilskyndet til at få afklaret kø-bets karakter, således at der ikke senere op-står konflikter om, hvorvidt der foreliggeret forbrugerkøb.

Efter forslaget pålægges den erhvervsmæs-sige sælger i det hele bevisbyrden for, at kø-bet ikke er et forbrugerkøb, og ikke kun for,at han hverken vidste eller burde vide, at detkøbte hovedsagelig er bestemt til ikke-er-hvervsmæssig anvendelse for køberen. Detbetyder bl. a., at det i princippet også på-hviler den erhvervsdrivende at bevise, atgenstanden hovedsagelig var bestemt til er-hvervsmæssig eller offentlig anvendelse, hvishan vil påberåbe sig dette. Efter sagens na-tur kan det være vanskeligt for sælgeren atføre bevis for, hvorledes køberen havdetænkt sig at anvende genstanden, men hanhar dog visse bevismidler til sin rådighed.Han kan således f. eks. indkalde køberen tilat afgive nærmere forklaring i retten understrafansvar. Oplyses det herved eller på an-den måde, at salgsgenstanden faktisk er ble-vet anvendt erhvervsmæssigt, må det påhvilekøberen at godtgøre, at genstanden desuagtetvar bestemt til privat brug ved købets afslut-ning, hvis han vil gøre gældende, at købet eret forbrugerkøb.

Til stk. 2.Efter den foreslåede definition i stk. 1 kan

køb mellem private ikke anses for forbruger-

køb. I stk. 2, 1. pkt., foreslås det imidlertid,at køb mellem private skal anses for forbru-gerkøb, hvis købet er afsluttet eller formidletfor sælgeren af en erhvervsdrivende. Bortsetfra at sælgeren ikke behøver være erhvervs-drivende, skal betingelserne i stk. 1 for atanse købet for at være et forbrugerkøb dogvære opfyldt. Endvidere foreslås det i 2. pkt.,at de forpligtelser, der efter forslaget påhvilersælgeren i et forbrugerkøb, også skal på-hvile en erhvervsdrivende, der har formid-let købet.

Begrundelsen for forslagene er omtalt s.17 ff.

Forslaget omfatter for det første køb, somafsluttes for sælgeren af en erhvervsdrivende,der optræder som fuldmægtig. Forslaget ved-rører herudover tilfælde, hvor den erhvervs-drivende uden at optræde som fuldmægtighar formidlet købet for den private sælger.For at det kan antages, at en erhvervsdriven-de har formidlet købet, må det kræves, athan har optrådt aktivt i forbindelse medkøbets afslutning, jfr. nærmere bemærknin-ger herom s. 18.

Uden for forslaget i stk. 2 falder køb, derafsluttes af en erhvervsdrivende, der handleri eget navn som salgskommissionær. Dissekøb er efter stk. 1 forbrugerkøb, men somomtalt s. 17 er kommissionæren eneansvar-lig som sælger.

Betydningen af, at de øvrige betingelser istk. 1 efter forslaget skal være opfyldt, er,at et køb, der formidles for en privat sælgeraf en erhvervsdrivende, kun kan anses for etforbrugerkøb, hvis salgsgenstanden er be-stemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse forkøberen, og mellemmanden eller sælgerenvidste eller burde vide dette. Det følger end-videre af bl. a. sammenhængen med stk. 1, atdet må kræves, at mellemmanden handlersom led i sit erhverv. Omfattet er således detilfælde, hvor mellemmandens erhverv erhandel med genstande af den pågældendeart. Handel med f. eks. brugte genstande måimidlertid ofte betragtes som et naturligt ledi en erhvervsudøvelse, selv om erhvervsvirk-somheden hovedsagelig har et andet sigte. Etenkeltstående salg af en brugt genstand måsåledes i almindelighed antages at falde in-den for rammerne af en erhvervsvirksomhed,som består i salg af nye genstande af denpågældende art. Handel med brugte gen-stande må ligeledes som regel antages at

58

være et naturligt led i en erhvervsudøvelse,som hovedsagelig består i udførelse af visseserviceydelser vedrørende varer af den på-gældende art. Det må således normalt an-tages, at det ligger inden for rammerne afen servicestations virksomhed at medvirketil forhandling af brugte biler.

Virkningen af den foreslåede regel i 1.pkt. bliver, dels at de særregler, som fore-slås optaget i købeloven som §§ 72-86, ogsåvil finde anvendelse i køb, der formidles forprivate sælgere af erhvervsdrivende, og delsat en række regler ikke kan fraviges til skadefor køberen i disse køb, jfr. forslaget til kø-belovens § 1, stk. 2.

Med hensyn til de regler, der foreslås op-taget i købelovens §§ 72-86, henvises tilgennemgangen nedenfor i bemærkningernetil nr. 4. Det må antages, at navnlig mangels-reglerne i forslagets §§ 76-77 vil få betyd-ning ved privates salg af brugte genstande,der formidles af erhvervsdrivende. Efter denufravigelige regel i § 76, stk. 1, nr. 3, fore-ligger der en mangel ved f. eks. en brugt bil,hvis denne ikke kan anvendes uden væsent-lig risiko for skade på person, og i § 77 erdet fastlagt, i hvilket omfang sælgeren kanfraskrive sig ansvaret for mangler ved atsælge genstanden, som den er og forefindeseller med tilsvarende forbehold.

Det skal endvidere fremhæves, at forslagetvil medføre, at den private sælger i de nævn-te køb vil få pligt til at afhjælpe evt. mang-ler ved salgsgenstanden, medmindre dettevil forvolde den private uforholdsmæssigomkostning eller væsentlig ulempe, jfr. for-slagets § 78, stk. 1. Kan den private sælgerikke selv opfylde sin afhjælpningspligt, måhan sørge for og også betale for, at mangelenbliver afhjulpet hos den erhvervsdrivende,der har formidlet handelen, eller en fremmedreparatør. Det skal dog tilføjes, at den om-stændighed, at det påhviler den private sæl-ger at drage omsorg for, at en mangel af-hjælpes, ikke betyder, at forbrugeren ikkebehøver at medvirke til reparationens gen-nemførelse. Forbrugeren må først og frem-mest stille genstanden til sælgerens disposi-tion efter omstændighederne ved at bringegenstanden til sælgeren eller reparatøren. Ibemærkningerne til § 78, stk. 1, redegøresder nærmere for, hvilke pligter der påhvileren forbruger, som vil gøre et afhjælpnings-krav gældende.

Virkningen af forslaget i 2. pkt. bliver, atden erhvervsdrivende, der har formidlet etkøb mellem private, over for køberen kom-mer til at hæfte som sælger i et forbruger-køb. Foreligger der i sådanne køb forsinkel-se, mangler eller vanhjemmel, vil køberen så-ledes kunne vælge, om han vil rejse kravmod den private sælger eller den erhvervs-drivende. I forhold til køberen hæfter dissesolidarisk for opfyldelsen af de pligter, derefter forslaget påhviler sælgeren i et for-brugerkøb, jfr. dog nærmere nedenfor omkøberens beføjelser i tilfælde, hvor påkravom afhjælpning af en mangel ikke efterkom-mes. Det følger af forslaget, at køberen overfor mellemmanden vil kunne hæve købet el-ler kræve forholdsmæssigt afslag, erstatning,afhjælpning eller omlevering, hvis betingel-serne for at gøre disse beføjelser gældendei forhold til sælgeren er opfyldt.

Da en erhvervsdrivende ved at optrædesom formidler af et køb mellem private efterdet anførte påtager sig en pligt til at afhjæl-pe evt. mangler ved salgsgenstanden, følgerdet af sammenhængen med de regler, derforeslås optaget i købelovens §§ 84-85, atforbrugeren har mulighed for at reklamereover en mangel såvel til den erhvervsdriven-de som til den private sælger med virkningfor begge. Det betyder, at køberen ved f. eks.at reklamere til den erhvervsdrivende overen mangel bevarer muligheden for senere atpåberåbe sig denne over for sælgeren, hvisden erhvervsdrivende f. eks. ikke sørger for,at mangelen bliver afhjulpet.

Afhjælper den private sælger eller denerhvervsdrivende mellemmand ikke en man-gel inden rimelig tid, efter at køberen harfremsat påkrav herom, følger det af den re-gel, der foreslås optaget i købelovens § 78,stk. 3, at køberen får ret til at hæve købet el-ler kræve erstatning for afhjælpningsomkost-ninger, der ikke er uforholdsmæssigt store.Disse beføjelser vil køberen imidlertid efterforslaget kun kunne gøre gældende mod den,som han direkte har opfordret til at afhjælpemangelen. Har køberen f. eks. udelukkenderettet påkrav herom til den erhvervsdrivende,vil han således ikke kunne hæve købet overfor den private sælger, hvis den erhvervs-drivende ikke efterkommer påkravet. Nogetandet er, at køberen, hvis mangelen er væ-sentlig, af denne grund kan hæve købet overfor begge.

59

Har køberen gjort krav gældende mod enerhvervsdrivende, der har formidlet købet,vil denne som nævnt s. 18 f. ofte kunne gøreregres mod den private sælger. Spørgsmåletom regres kan være reguleret ved en udtryk-kelig aftale mellem den private sælger ogmellemmanden. Det kan også tænkes, at derved fastsættelsen af mellemmandens veder-lag i et vist omfang er taget hensyn til, at detpåhviler denne at afhjælpe mangler. I så-danne tilfælde må aftalen mellem sælgerenog den erhvervsdrivende forstås således, atder ikke tilkommer mellemmanden regres.

Er der ikke truffet aftale om regresspørgs-målet, må udgangspunktet være, at mellem-manden kan kræve dækning for sine udgif-ter hos sælgeren, jfr. herved princippet ikommissionslovens § 30, stk. 1.

Anses salgsgenstanden for mangelfuld, for-di mellemmanden har givet køberen urigtigeeller vildledende oplysninger, som han ikkehavde føje til at anse for korrekte, eller for-di han har forsømt at give køberen oplys-ning om forhold, som han kendte eller burdekende, må regres mod sælgeren imidlertidanses for at være udelukket. Den erhvervs-drivende kan således ikke uden videre gå udfra, at han kan vælte ansvaret for de oplys-ninger, han giver om salgsgenstanden, her-under de oplysninger, han videregiver fraden private sælger, over på denne. Har mel-lemmanden i overensstemmelse med en in-struks fra den private sælger givet forbruge-ren vildledende oplysninger, bør han dogkunne gøre regres mod sælgeren.

Kan køberen gøre krav gældende mod denerhvervsdrivende, fordi denne ikke inden ri-melig tid efter påkrav herom har afhjulpeten mangel, vil køberen som nævnt ovenforkunne hæve købet eller kræve erstatning forafhjælpningsomkostninger over for den er-hvervsdrivende men ikke over for den pri-vate sælger. I sådanne tilfælde, hvor forbru-geren har hævet købet, vil den erhvervsdri-vende ikke kunne kræve, at sælgeren tagersalgsgenstanden tilbage og refunderer hamet beløb, der svarer til den købesum, som for-brugeren har fået tilbagebetalt. Den er-hvervsdrivende vil endvidere i princippetikke kunne gøre regres for et beløb, som erudbetalt forbrugeren som erstatning for ud-gifterne til afhjælpning af en mangel hosen fremmed reparatør. Kunne den erhvervs-drivende kræve sine omkostninger dækket af

sælgeren, hvis han selv havde sørget for af-hjælpning, må han dog hos den private sæl-ger" kunne gøre regres for et beløb, der sva-rer til de omkostninger, han selv skulle haveafholdt.

Til nr. 4.Det foreslås, at særreglerne for forbruger-

køb optages i et nyt kapitel i slutningen afkøbeloven (§§ 72-86). Da lovens øvrige reg-ler, bortset fra de i § 1 a, stk. 3, nævnte be-stemmelser, også skal gælde for forbruger-køb, medfører forslaget, at man for at få enfuldstændig orientering om forbrugerens rets-stilling må gennemgå såvel lovens almindeli-ge regler som det særlige kapitel om forbru-gerkøb.

Det kan være forbundet med visse prakti-ske vanskeligheder for den, der søger oplys-ning om forbrugerens retsstilling, at forbru-gerkøb reguleres af to regelsæt, og udvalgethar derfor som et alternativ til den foreslå-ede ordning overvejet at placere de enkeltesærregler for forbrugerkøb blandt lovens øv-rige bestemmelser på det sted, hvor de sy-stematisk hører hjemme. Da det må antages,at særreglerne vil få væsentligt større prak-tisk betydning for forbrugerne end lovensøvrige regler, og da det vil blive betydeligtvanskeligere at få overblik over særreglerne,hvis de spredes rundt omkring i købeloven,har udvalget imidlertid ikke fundet en sådanordning hensigtsmæssig.

Udvalget har i stedet bestræbt sig på atafhjælpe de praktiske vanskeligheder, der vilvære forbundet med at benytte de to regel-sæt, ved i særreglerne at optage henvisningertil de almindelige regler. Som et eksempelkan nævnes reglen om sælgerens afhjælp-ningspligt i § 78, stk. 1, hvor det udtrykke-ligt anføres, at køberen i stedet for at kræveafhjælpning kan gøre beføjelser gældendeefter de almindelige regler i købelovens § 42,stk. 1, eller § 43, stk. 1 og 2. For at undgåden misforståelse, at den foreslåede påkravs-regel i § 74, stk. 2, 1. pkt., udtømmende re-gulerer køberens adgang til at hæve på grundaf forsinkelse med leveringen, har udvalgetendvidere gentaget den almindelige regel ikøbelovens § 21 om, at køberen kan hæve,hvis der indtræder en væsentlig forsinkelse,i forslagets § 74, stk. 2, 2. pkt.

Til § 72.Den foreslåede regel regulerer, hvorledes

60

købesummen skal fastsættes, hvis den ikkeer aftalt eller fremgår af forholdene i øvrigt.Efter den gældende regel i købelovens § 5skal køberen i sådanne tilfælde betale, hvadsælgeren fordrer, for så vidt det ikke kananses for ubilligt. Efter forslaget skal købe-ren betale den pris, som efter omstændighe-derne må anses for rimelig. Med hensyn tilbegrundelsen for forslaget henvises til s. 19 f.

Reglens anvendelse forudsætter, at prisenikke fremgår af aftalen eller forholdene i øv-rigt. Med udtrykket forholdene i øvrigt sig-%tes til tilfælde, hvor en bestemt pris må an-ses for stiltiende aftalt. Har sælgeren f. eks.ved skiltning eller i annoncer eller brochu-rer angivet en pris for en vare, må det ikkesjældent anses for vedtaget, at denne prisskal lægges til grund. En sælgers faste prispå en vare kan derimod ikke anses for stil-tiende aftalt, hvis den ikke er tilkendegivetover for omverdenen, f. eks. ved skiltning.

Den retspraksis, der har dannet sig om-kring købelovens § 5, hvorefter en sælgersfaste pris anses for stiltiende aftalt, uansetom den er tilkendegivet over for køberen,bør således efter forslaget ikke videreføres iforbrugerkøb. Begrundelsen herfor er, at sæl-geren, hvis han ikke har tilkendegivet sinfaste pris på tilstrækkelig tydelig måde, ikkebør kunne kræve denne, såfremt den over-stiger den betaling, som efter forslaget vilblive anset for rimelig. Baggrunden for denpraksis, der har dannet sig med hensyn tilkøbelovens § 5, er, at køberen ikke skal kun-ne afkræves en betaling, der er højere endden faste pris. Som det vil fremgå af det ne-denfor anførte, følger dette af forslaget, selvom den faste pris ikke anses for vedtaget.

Ligestillet med, at der er truffet aftale omprisen, er efter forslaget, at prisens fastsæt-telse fremgår af aftalen. Hermed sigtes tilaftaler, hvor der er fastlagt objektive krite-rier for prisens beregning. Som eksempel kannævnes pristalsklausuler. Da reglen efter for-slaget kan fraviges ved aftale, vil den imid-lertid heller ikke komme til anvendelse, hvissælgeren i aftalen har forbeholdt sig ret tilfrit at fastsætte prisen. Om begrundelsenfor, at reglen ikke foreslås gjort ufravigelig,henvises til s. 20.

Den foreslåede regel vedrører ikke direktetilfælde, hvor det står fast, at der er ind-gået aftale om en pris, men hvor der ikkekan føres bevis for dennes størrelse. I lighed

med, hvad der gælder med hensyn til købe-lovens § 5, må det imidlertid antages, at denforeslåede regel vil kunne anvendes analogt isådanne tilfælde.

Bevisbyrden for, at der er aftalt en pris,der er højere eller lavere end den, som an-vendelsen af den foreslåede regel vil føre til,må som anført s. 20 i overensstemmelse medalmindelige bevisbyrdeprincipper antages atkomme til at påhvile den, der påberåber sigaftalen.

Ved afgørelsen af, hvilken pris der må an-ses for rimelig, skal der efter forslaget tageshensyn til salgsgenstandens art og beskaffen-hed, gængs pris ved aftalens indgåelse samtomstændighederne i øvrigt.

Udgangspunktet er salgsgenstandens art ogbeskaffenhed. Det er en selvfølge, at prisenmå afhænge af, hvilken type vare købet an-går, og varens kvalitet.

Der bør endvidere ved fastsættelsen af kø-besummen tages hensyn til gængs pris vedaftalens indgåelse. Med udtrykket gængs prissigtes til den pris, som sælgere sædvanligviskræver under tilsvarende omstændigheder.Det skal fremhæves, at der ofte i detailhan-delen kan være forskellige prisniveauer. Pri-serne vil således kunne variere efter forret-ningens beliggenhed og art og den service,der ydes kunderne. Det prisniveau, der skallægges vægt på, er den sædvanlige pris, somsælgere, der handler under tilsvarende for-hold, tager.

Er sælgerens sædvanlige pris lavere endden, der er gængs i branchen, bør der doglægges vægt på sælgerens pris.

Det kan tænkes, at det ikke er muligt atsammenligne en sælger med andre forhand-lere, fordi sælgeren er den eneste, der mar-kedsfører den pågældende vare. I sådannetilfælde bør der også lægges vægt på sælge-rens sædvanlige pris.

Med hensyn til de tilfælde, hvor salgsgen-standen skal leveres en tid efter købets af-slutning, kan der rejses spørgsmål om, hvor-vidt der bør lægges vægt på den gængse prispå aftaletidspunktet eller leveringstidspunk-tet. Ved afgørelsen af, hvorvidt en købesumskal nedsættes efter købelovens § 5, fordi denmå anses for ubillig, antages det, at der skallægges vægt på prisforholdene på leverings-tidspunktet.

I forslaget fremhæves det, at der bør læg-ges vægt på prisen ved aftalens indgåelse.

61

Det er efter udvalgets opfattelse mest na-turligt at lægge vægt på prisforholdene pådette tidspunkt, idet de i almindelighed læg-ges til grund, når parterne udtrykkeligt fast-sætter en pris. Hertil kommer, at den er-hvervsmæssige sælger normalt har bedre mu-lighed end forbrugeren for at bedømme, omder vil indtræde ændringer i prisforholdene,og det synes derfor mest rimeligt, at risikoenfor prisstigninger pålægges sælgeren, når derikke aftales en bestemt pris.

Efter forslaget er det imidlertid kun ud-gangspunktet, at der skal lægges vægt påprisen ved aftalens indgåelse. En række om-stændigheder ved købet kan føre til, at det vilvære rimeligt at lægge vægt på forholdene påleveringstidspunktet. Som eksempel kannævnes tilfælde, hvor sælgeren ved købetsafslutning har gjort køberen opmærksom påmuligheden for, at der vil indtræde prisstig-ninger. Da sælgeren som nævnt bedre endforbrugeren vil kunne bedømme mulighedenfor ændringer i prisforholdene, må det end-videre ved køb af almindelige handelsvareranses for mest rimeligt, at leveringstidenspris lægges til grund, hvis der efter købets af-slutning indtræder et prisfald. Har en for-bruger f. eks. bestilt et kvantum kaffe til le-vering på et senere tidspunkt, hvor kaffepri-sen er faldet, vil den erhvervsmæssige sælgersåledes normalt ikke uden aftale herom kun-ne kræve den højere pris, som var gældendeved købets afslutning.

Udover det anførte bør der ved afgørelsenaf, hvad der kan anses for at være en rimeligpris, tages hensyn til de øvrige foreliggendeomstændigheder. Hvis der ikke kan konsta-teres en gængs pris for en vare, må købesum-men fastsættes ud fra en mere fri rimelig-hedsvurdering. Som vejledende momenterved denne vurdering kan peges på sælgerensindkøbs- eller fremstillingspris, samt hvadder efter købets karakter må anses for atvære en rimelig avance.

Hvis der kan konstateres en gængs pris forden pågældende salgsgenstand, bør denne ialmindelighed være afgørende. Det kan dog,f. eks. hvor sælgeren indtager en monopol-stilling, forekomme, at den sædvanlige prismå bedømmes som værende utilladelig høj.I sådanne tilfælde bør den sædvanlige prisnedsættes til, hvad der efter omstændighe-derne må anses for rimeligt. Det kan end-

videre tænkes, at de konkrete omstændighe-der i et bestemt tilfælde kan medføre, at pri-sen bør være højere eller lavere end den sæd-vanlige. Der henvises til bemærkningerneheroms. 19.

Den foreslåede bestemmelse er neutralmed hensyn til bevisbyrden for, hvad dermå anses for at være en rimelig pris. Bevis-tvivl på dette punkt kan lige så vel kommeden erhvervsmæssige sælger som forbrugerentil skade.

Til § 73.Efter købelovens § 9 skal sælgeren i for-

brugerkøb normalt levere salgsgenstanden påsit forretningssted. De£ gælder dog ikke, hvisdet er aftalt eller fremgår af forholdene i øv-rigt, at sælgeren skal sende genstanden. Ud-valget foreslår ikke ændringer i købelovens§ 9. Det vil herefter fortsat i forbrugerkøbvære udgangspunktet, at leveringsstedet ersælgerens forretning, hvor køberen må hentegenstanden.

Skal sælgeren sende genstanden, anses le-vering ikke for sket, forinden genstanden erkommet i køberens besiddelse, jfr. købelo-vens §11. Det gælder imidlertid ikke i de så-kaldte forsendelseskøb, hvor sælgeren skalsende genstanden til et sted, der ligger udenfor pladsen, d.v.s. det område, hvor sælge-ren normalt bringer varer ud ved sine egnefolk. I disse køb anses levering allerede forsket, når genstanden er overgivet til en fragt-fører, som har påtaget sig forsendelsen frapladsen, eller den, hvis forsendelsen skermed skib, er bragt inden for skibssiden, jfr.købelovens § 10.

Efter forslaget skal levering i forbruger-køb fremover i alle tilfælde, hvor sælgerenskal sende genstanden, først anses for sket,når genstanden er kommet i køberens besid-delse. Det gælder, uanset om sælgeren skalsende genstanden til et sted, der ligger udenfor pladsens grænser.

Den foreslåede regel angiver samme leve-ringssted som købelovens § 11, og der vilderfor ikke ske ændringer i retstilstandenfor så vidt angår køb, hvor sælgeren skal sen-de salgsgenstanden inden for pladsens græn-ser. Forslaget vil derimod medføre en for-skydning af leveringsstedet i forsendelses-køb. Da den ny regel i § 73 træder i stedetfor købelovens §§10 og 11, foreslås disse

62

bestemmelser ophævet for forbrugerkøb, jfr.den regel, der efter forslaget optages som§ 1 a, stk. 3, i købeloven.

Med hensyn til begrundelsen for forsla-get henvises til s. 20 ff., hvor der også er rede-gjort for de forskellige relationer, hvor reg-lerne om leveringsstedet har betydning.

Den foreslåede regel finder kun anven-delse, hvis sælgeren er forpligtet til at sendegenstanden. En sådan pligt for sælgeren vilkunne følge af aftalen eller af handelsbrug.

I forbrugerkøb er det ifølge oplysningerne,i forbrugerkommissionens betænkning III, s.38 f., meget udbredt, at sælgeren bringer va-ren til køberen. Det sker formentlig ogsåhyppigt som en service for køberen, selv omsælgeren ikke ved købets afslutning har for-pligtet sig til at sende genstanden. Sker for-sendelsen i sådanne tilfælde på opfordringfra køberen, antages den efter den gældenderetstilstand at foregå på køberens risiko,idet købelovens § 11 ikke kan finde anven-delse. Den foreslåede regel skal imidlertidogså finde anvendelse, hvis sælgeren efterkøbets afslutning påtager sig at sende salgs-genstanden. Begrundelsen herfor er, at det vilvære vanskeligt at afgøre, om en sælger, derudbringer salgsgenstanden, i kraft af handels-brug eller sædvane er forpligtet hertil, ellerom han bekoster forsendelsen som en imøde-kommenhed over for køberen. Af hensyn tilforbrugernes mulighed for at forudberegnederes retsstilling bør sælgerne derfor i beggetilfælde bære risikoen for genstandens beska-digelse under transporten, hvis intet særligter aftalt.

Efter forslaget anses levering for sket, nårgenstanden er kommet i køberens besiddelse.Har køberen anmodet om, at genstandensendes til en anden, må levering anses forsket, når genstanden er kommet i denne per-sons besiddelse. Overgiver sælgeren uden ensådan anmodning genstanden til f. eks. købe-rens nabo, kan levering derimod ikke ansesfor at være sket, medmindre der foreliggersærlige omstændigheder, der kan give sælge-ren grundlag for at antage, at køberen erindforstået med denne fremgangsmåde. Detsamme gælder, hvis genstanden henstillesuden for køberens bopæl, fordi sælgerensbud ikke træffer nogen hjemme.

Den foreslåede regel vil kunne fravigesved aftale, jfr. købelovens § 1.

Til § 74.Den foreslåedfe regel regulerer køberens

mulighed for at hæve købet på grund af for-sinkelse med salgsgenstandens levering. Kø-beren skal for det første kunne hæve købet,hvis det må være klart for sælgeren, at for-sinkelsen er af væsentlig betydning for købe-ren, jfr. stk. 2, 2. pkt. Forslaget er på dettepunkt en gentagelse af reglen i købelovens§ 21, der gælder for alle køb. Herudover fo-reslås det i stk. 2, 1. pkt., at tillægge købe-ren i et forbrugerkøb hævebeføjelse, hvis sæl-geren ikke efter påkrav leverer salgsgenstan-den inden udløbet af en rimelig frist, somkøberen har fastsat, eller, hvis der ikke erfastsat en sådan frist, inden rimelig tid. Medhensyn til begrundelsen for forslaget henvi-ses til s. 22 ff.

Reglen foreslås gjort ufravigelig, jfr. ud-kastet til købelovens § 1, stk. 2. Begrundel-sen herfor er angivet s. 24 f.

En forbruger vil også fortsat have mulig-hed for at hæve et køb, hvis han har betin-get sig opfyldelse nøjagtig til bestemt tid, ogder desuagtet indtræder forsinkelse. Købe-rens hævebeføjelse ved disse såkaldte fiks-køb følger af købelovens § 21, som efter for-slaget fortsat skal gælde også i forbrugerkøb.Udvalget har ikke fundet det hensigtsmæs-sigt at medtage reglen om fikskøb i kapitletom forbrugerkøb, bl. a. fordi reglen ikke børvære ufravigelig.

I stedet for at hæve et køb på grund afforsinkelse kan køberen vælge at kræve gen-standen leveret, jfr. købelovens § 21.

Til stk. 1.Reglen indeholder en definition af for-

sinkelse. Begrebet fastlægges på samme mådesom i købelovens § 21. At formuleringen erændret i forhold til § 21 skyldes således kunønsket om at anvende moderne sprogbrug.

Forsinkelse foreligger normalt, hvis salgs-genstanden ikke leveres i rette tid. Som re-gel vil der ved købets afslutning være truf-fet bestemmelse om, hvornår genstandenskal leveres, eller det vil fremgå af omstæn-dighederne, at levering skal ske snarest mu-ligt. Er det ikke tilfældet, skal levering skeved påkrav, jfr. købelovens § 12.

Der foreligger dog ikke forsinkelse, hvisdet skyldes køberen eller en omstændighed,som lian bærer risikoen for, at salgsgenstan-

63

den ikke er leveret i rette tid. Forbeholdetmed hensyn til omstændigheder, som købe-ren bærer risikoen for, vil efter forslaget kunfå selvstændig betydning, hvis der er truf-fet særlig aftale om risikoens overgang. År-sagen hertil er, at køberen som følge af for-slaget i lovudkastets § 1 a, stk. 3, om at op-hæve § 17, stk. 2, i forbrugerkøb kun vilkomme til at bære risikoen for salgsgenstan-den inden leveringen, hvis det er særligt af-talt, eller det skyldes hans forhold, at gen-standen ikke er leveret rettidigt.

Til stk, 2.1. pkt. indeholder reglen om, at køberen

kan hæve, hvis sælgeren ikke efterkommeret påkrav om levering inden en rimelig frist.Køberen kan efter forslaget benytte to for-skellige fremgangsmåder. For det første kanhan selv fastsætte en frist af rimelig længde.Denne fremgangsmåde er fordelagtig for kø-beren, idet han på forhånd får klarhed over,hvor længe han har pligt til at afvente leve-ring. Når fristen er udløbet, kan han hævekøbet, uden at han behøver at godtgøre, atforsinkelsen er væsentlig for ham. Ved atrette et påkrav til sælgeren vil køberen end-videre ikke sjældent kunne forkorte den pe-riode, i hvilken han har pligt til at afventelevering, jfr. nærmere nedenfor om fristenslængde.

Køberen kan for det andet rette et påkravtil sælgeren uden at fastsætte en frist for leve-ringen. Køberen vil herefter kunne hæve kø-bet, hvis sælgeren ikke leverer salgsgenstan-den inden rimelig tid. Denne fremgangsmådemedfører ikke en præcisering af, hvor længekøberen har pligt til at afvente levering, menkøberen vil ikke sjældent opnå en afkort-ning af denne periode, idet sælgeren harpligt til at udfolde rimelige bestræbelser forat efterkomme påkravet.

Ved påkrav forstås en anmodning om le-vering. Bortset fra, at det tillægges betyd-ning, om der i påkravet er fastsat en be-stemt leveringsfrist, stilles der ingen sær-lige krav til påkravets indhold. Det krævesf. eks. ikke, at det skal angives, at køberenkan eller vil hæve købet, hvis påkravet ikkeefterkommes. For at en henvendelse til sæl-geren skal have virkning som påkrav, må detdog kræves, at den indeholder en leverings-anmodning. En forespørgsel til sælgeren om,hvornår han agter at levere, må imidlertid

efter omstændighederne i forbrugerforholdanses for at være et påkrav.

Påkrav kan fremsættes såvel skriftligt sommundtligt. Da bevisbyrden for, at der er af-givet et påkrav, vil påhvile køberen, vil detdog ofte være tilrådeligt at afgive et skriftligtpåkrav. Fremsættes påkravet skriftligt, hardet kun virkning, hvis det kommer frem tilsælgeren. Forsendelse sker således på købe-rens risiko.

Påkrav kan med virkning efter forslagetfremsættes, når der foreligger forsinkelse.Det betyder, at påkravet normalt først kanfremsættes, efter at leveringstiden er passe-ret. Fremgår det af sælgerens erklæring ellerpå anden måde med sikkerhed, at salgsgen-standen ikke vil blive leveret, vil den fore-slåede regel dog finde anvendelse, selv omkøberen straks fremsætter påkrav og evt. enbestemt frist for levering. Skal sælgeren førstlevere efter påkrav, jfr. købelovens § 12,følger det af det anførte, at køberens førsteanmodning om levering ikke medfører hæve-beføjelse efter den foreslåede regel. Efter-kommer sælgeren ikke påkravet, vil en for-nyet leveringsanmodning fra køberens sidederimod udløse retsvirkning efter forslaget.

Påkrav, der fremsættes, inden der er ind-trådt forsinkelse, eller inden forholdene erafklaret så meget, at det tydeligt fremgår, atder vil indtræde forsinkelse, virker normaltikke på samme kraftige måde som opfor-dringer, der fremsættes senere. Det er ud fradenne betragtning, at der efter den foreslå-ede regel i 1. pkt. kun knyttes retsfølger tilsenere fremsatte påkrav. Det betyder imid-lertid ikke, at et påkrav, der fremsættes in-den leveringstiden, er uden virkninger. Detvil ofte blive tillagt betydning ved afgørelsenaf, om en forsinkelse, der senere indtræder,må anses for væsentlig, således at køberenkan hæve købet efter 2. pkt.

Længden af en evt. fastsat frist for leve-ring skal efter forslaget være rimelig, og erder ikke fastsat en frist, skal levering skeinden rimelig tid. Hvad der skal forstås vedbegreberne rimelig frist og rimelig tid vil af-hænge af omstændighederne i det enkelte til-fælde. Afgørende vil dog navnlig være salgs-genstandens art, køberens behov for hurtiglevering og efter omstændighederne sælge-rens leveringsmuligheder.

Køberen vil efter forslaget i 2. pkt., dersvarer til den gældende regel i købelovens

64

§ 21, kun være pligtig at afvente levering,indtil der indtræder en forsinkelse, som ken-deligt for sælgeren er væsentlig for køberen.Det følger heraf, at hans behov for hurtiglevering er af afgørende betydning i det om-fang, det har været kendeligt for sælgerenved aftalens indgåelse. Fastsætter køberenen frist, som er længere eller blot præcisererdet tidsrum, hvori han ville have været plig-tig at afvente levering, hvis han ikke havdefremsat leveringsanmodningen, må fristenbedømmes som rimelig. Køberen vil imidler-tid også ofte have mulighed for at afkortedet tidsrum, hvori han må afvente leve-ring. Meddeler han således sælgeren, at hanpå et tidspunkt har særlig behov for genstan-den, må sælgeren udfolde rimelige bestræbel-ser for at levere salgsgenstanden inden dettetidspunkt. Sælgeren må imidlertid også, selvom køberen ikke i sit påkrav giver nærmereoplysning om sit behov for salgsgenstanden,udfolde rimelige bestræbelser for at frem-skynde leveringen.

Ved vurderingen af, hvilken rimelig fristsælgeren skal have efter køberens påkrav tilat levere salgsgenstanden, bør der som nævnts.23f. også tages hensyn til, om en ophævelsevil påføre sælgeren et betydeligt tab. Der børsåledes i forhold til andre køb anlægges enfor sælgeren mere lempelig bedømmelse af,hvor længe køberen i f. eks. et bestillingskøb,hvor fremstillingsprocessen er i gang, må af-vente levering.

Har køberen fastsat en frist, som ikke kananses for rimelig, kan køberen ikke hævekøbet, selv orri levering ikke har fundet stedved fristens udløb. Det fremsatte påkrav vilimidlertid medføre, at sælgeren må leveresalgsgenstanden inden rimelig tid. Påkravetvil således ikke blive uden virkning, selv omsælgeren ikke behøver at respektere denfastsatte frist.

Fastsætter køberen en frist for levering,som sælgeren finder ikke er rimelig, bør hani almindelighed protestere over for køberen.Undlader han det, må fristen anses for god-kendt af sælgeren, således at køberen kanhæve købet, hvis levering ikke finder stedinden fristens udløb.

Virkningen af, at sælgeren ikke inden ri-melig tid efter et påkrav eller udløbet af enfastsat rimelig frist leverer salgsgenstanden,er efter forslaget, at køberen kan hæve kø-bet. Han kan imidlertid også fortsat vælge

at fastholde købet. 1 så fald må han givemeddelelse til sælgeren herom, jfr. købelo-vens § 26. Vil køberen hæve, behøver handerimod ikke at give sælgeren meddelelse,medmindre levering senere finder sted, jfr.købelovens § 27.

Har sælgeren kun leveret en del af detsolgte, finder forsinkelsesreglerne også an-vendelse. Forholdet behandles dog efter reg-lerne om mangler, hvis køberen, f. eks. pågrundlag af oplysninger i sælgerens regning,må gå ud fra, at det, som er leveret, er mentat skulle tjene som fuldstændig opfyldelseaf aftalen, jfr. købelovens § 50. Er der grun-det tvivl i denne henseende, antages det, atkøberen kan kræve forholdet behandlet somforsinkelse. Det kan han have interesse i ef-ter den gældende retstilstand, da forsinkel-sesreglerne på visse punkter stiller ham gun-stigere end mangelsreglerne.

Den foreslåede regel vil finde anvendelsei tilfælde, hvor der kun er leveret en del afdet solgte, hvis forholdet efter det anførteskal behandles som forsinkelse. Reglen vilføre til, at køberen kan hæve købet som hel-hed, hvis sælgeren ikke efterkommer et på-krav om levering af den resterende del afdet solgte inden rimelig tid eller inden enfastsat rimelig frist. Køberen vil endviderekunne vælge kun at hæve købet for denmanglende dels vedkommende. Da det nor-malt vil være mest byrdefuldt for sælgeren,hvis køberen hæver også for den allerede le-verede dels vedkommende, bør der ofte isådanne tilfælde indrømmes sælgere en læn-gere frist til at efterkomme køberens påkrav,end hvis køberen kun hæver for så vidt an-går den ikke leverede del. Køberen behøverikke i forbindelse med påkravets fremsæt-telse at forbeholde sig ret til at hæve helekøbet. Har han taget et sådant forbehold, vilpåkravet imidlertid få en særlig styrke, hvil-ket efter omstændighederne vil kunne med-føre en forkortelse af det tidsrum, hvori kø-beren må afvente levering.

Må køberen gå ud fra, at en leveret del afdet solgte skal tjene som fuldstændig opfyl-delse af aftalen, må forholdet behandles eftermangelsreglerne, og køberen vil derfor somregel efter forslagets § 78, stk. 1, kunnekræve, at sælgeren foretager afhjælpning iform af efterlevering. Køberen vil endvidereefter forslagets § 78, stk. 3, kunne hæve helteller delvis, hvis sælgeren ikke efter påkrav

65

herom foretager efterlevering inden rimeligtid. De foreslåede mangelsregler fører såle-des i det væsentlige til samme resultat somforsinkelsesreglerne. Køberen vil dog kunnehave interesse i, at forholdet bedømmes somforsinkelse, navnlig fordi han ikke efter deforeslåede mangelsregler har mulighed formed bindende virkning for sælgeren at fast-sætte bestemte frister for efterlevering.

Skal sælgeren levere efterhånden, og for-sinkes en enkelt levering, kan køberen efterforslaget hæve købet for denne leverings ved-kommende, hvis sælgeren ikke efterkommeret påkrav om levering inden rimelig tid ellerinden en fastsat rimelig frist. Køberen kanderimod ikke uden videre af denne grundhæve hele købet eller købet for så vidt an-går de efterfølgende leveringer. Nærmereregler om køberens beføjelse hertil findesi købelovens § 22, 2. pkt.

Forslagets 2. pkt. svarer som nævnt oven-for til købelovens § 21, stk. 2. Det er såledesudelukkende sproglige grunde, der har førttil en ny formulering af reglen om køberensbeføjelse til at hæve købet, hvis der forelig-ger væsentlig forsinkelse. Reglen vil få be-tydning for købere, der ikke afgiver påkravi overensstemmelse med forslagets 1. pkt.Det er hensigten, at disse købere skal havesamme adgang til at hæve købet som efterden gældende retstilstand.

Til § 75.Forslaget vedrører tilfælde, hvor det er

aftalt, at sælgeren kan udskyde leverings-tiden. Reglen omfatter både tilfælde, hvorsælgerens adgang hertil er helt fri, og til-fælde, hvor sælgeren kun under visse nær-mere i aftalen angivne betingelser har en så-dan ret.

Ved at udskyde leveringstiden kan sælge-ren opnå, at der ikke som følge af forsin-kelse indtræder forskellige beføjelser til for-del for køberen. En udskydelse af fristenvil bl. a. medføre, at køberen ikke kan hævekøbet efter forslagets § 74. Af hensyn til atsikre forbrugerne en rimelig hævebeføjelseforeslås det på denne baggrund, at køberen,selv om leveringstiden er udskudt, kan hævekøbet, hvis sælgeren ikke efter påkrav leve-rer salgsgenstanden inden rimelig tid ellerinden udløbet af en af køberen fastsat rime-lig frist.

Begrundelsen for forslaget er nærmere om-talt s. 25 f.

Da den foreslåede regel er udformet påsamme måde som forslagets § 74, stk. 2, 1.pkt., kan der med hensyn til påkravets ind-hold og fremsættelse samt om fristens læng-de henvises til det ovenfor anførte i bemærk-ningerne til § 74, stk. 2, 1. pkt.

Efter § 74, stk. 2, kan påkrav i almindelig-hed først med virkning fremsættes, når leve-ringstiden er overskredet. § 75 fraviger § 74,stk. 2, på dette punkt, idet påkrav efter § 75som nævnt kan fremsættes, uanset at derikke er indtrådt forsinkelse. Det er dog enforudsætning for køberens adgang til atfremsætte påkrav med virkning efter § 75,at sælgeren rent faktisk har udskudt tids-punktet for leveringen. Så længe den oprin-deligt fastsatte leveringstid ikke er overskre-det, vil køberen således kun kunne benyttesig af den foreslåede regel, hvis sælgeren harmeddelt ham, at leveringen udskydes.

Længden af sælgerens frist til at efter-komme køberens påkrav må afhænge af dekonkrete omstændigheder i det enkelte til-fælde. Udover de omstændigheder, der ernævnt i bemærkningerne til § 74, stk. 2, børder især lægges vægt på årsagen til, at sælge-ren har forbeholdt sig ret til at udskyde le-veringstiden, og på, om årsagen har væretkendelig for køberen. Har sælgeren såledesved købets afslutning haft grund til at regnemed, at det kunne blive vanskeligt rettidigtat fremskaffe salgsgenstanden fra producen-ten eller importøren, og har han meddeltkøberen det, må sælgeren have en længerefrist end ellers. Ved køb af genstande, somskal tilvirkes efter køberens særlige behov,vil det efter omstændighederne kunne værevanskeligt at bedømme længden af frem-stillingsprocessen, og et forbehold med hen-syn til leveringstidspunktet må derfor ikkesjældent anses for rimeligt. Sælgeren børogså som følge heraf indrømmes en læn-gere frist end ellers til at opfylde et sådantkøb, hvis køberen fremsætter påkrav efterforslaget.

Har sælgeren ikke ved aftalens indgåelsegrund til at påregne leveringsvanskeligheder,bør han ikke kunne forbedre sin retsstillingi forhold til, hvad der følger af forslagets§ 74, ved at anvende standardvilkår, der gi-ver ham ret til at udskyde leveringstidspunk-tet. Der bør derfor, selv om forbeholdet ikke

66

tilsidesættes efter aftalelovens § 36, anlæggessamme bedømmelse af sælgerens frist til atefterkomme køberens påkrav efter forslagets§ 75 som efter § 74. Har sælgeren ved købetsafslutning særligt fremhævet forbeholdetmed hensyn til leveringstiden over for kø-beren, vil dette imidlertid såvel efter § 74som efter § 75 kunne påvirke vurderingenaf, hvor længe denne har pligt til at afventelevering.

Den foreslåede regel i § 75 finder kun an-vendelse, hvis sælgeren efter købets afslut-ning ensidigt på grundlag af en bestemmelsei aftalen udskyder leveringstidspunktet. Harkøberen akcepteret udskydelsen, vil han så-ledes ikke kunne fremsætte påkrav medvirkning efter forslaget.

Til § 76.Bestemmelsen indeholder i stk. 1 regler

om, i hvilke tilfælde salgsgenstanden i etforbrugerkøb må anses for mangelfuld. Nr.1-2 vedrører tilfælde, hvor sælgeren ellertidligere salgsled ved købets afslutning elleri reklamer har givet køberen urigtige ellervildledende oplysninger. Nr. 3 omhandlerkøb af genstande, hvis anvendelse indebærervæsentlig risiko for personskade. Nr. 1-3 erspecielle regler, som i nr. 4 suppleres af enalmindelig regel om, i hvilke tilfælde derforeligger en mangel ved salgsgenstanden.Kvantitetsmangler er ikke omfattet af be-skrivelsen i nr. 4, men det følger af købelo-vens § 50, at der også foreligger en mangel,hvis sælgeren har leveret for lidt, og købe-ren må gå ud fra, at den leverede mængdeer ment at skulle tjene til fuldstændig op-fyldelse af købet.

I forslagets stk. 2, der knytter sig til stk.1, nr. 1-2, fastslås det, at køberen ikke kanpåberåbe sig en urigtig oplysning, som senestved købets afslutning er rettet.

Reglerne i stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, fore-slås gjort ufravigelige, jfr. udkastet til købe-lovens § 1, stk. 2

Virkningen af, at der foreligger en mangel,er, at køberen kan gøre beføjelser gældendemod sælgeren efter reglerne i købelovens§§42, stk. 1, og 43 samt forslagets §§78og 80.

Til stk. l,nr.l.Efter forslaget foreligger der en mangel,

hvis sælgeren ved købets afslutning har givet

urigtige eller vildledende oplysninger, derkan antages at have haft betydning for købe-rens bedømmelse af genstanden. I forslagetnævnes udtrykkeligt tilfælde, hvor genstan-den ikke svarer til den betegnelse, hvorun-der den er solgt. Som eksempel herpå kannævnes en købt sølvting, der viser sig atvære plet.

Den foreslåede regel må som nævnt s. 27antages at være i overensstemmelse med dengældende retstilstand.

Forslaget omfatter alle urigtige oplysnin-ger, som køberen har tillagt betydning vedbedømmelsen af genstanden, uanset oplys-ningernes art. De kan angå salgsgenstandensbrugbarhed og beskaffenhed, herunder kva-litet, holdbarhed og farlighed, dens værdisamt andre forhold.

Forbrugerkommissionen er i betænkningIII s. 46 inde på, at reglen ligesom § 45 a iden norske købelov og § 7 i den svenskekonsumentkøbelov ikke bør omfatte urigtigeoplysninger om prisforhold, f. eks. om atprisen er nedsat i anledning af udsalg ellerom, at genstande af den pågældende art erdyrere hos andre forhandlere. I forarbejder-ne til den svenske konsumentkøbelov (SOU1972:28 s. I l l og Prop. 1973:138 s. 212 f)anføres det, at det vil volds betydelige van-skeligheder at anvende de svenske regler omkøberens adgang til at hæve købet ellerkræve forholdsmæssigt afslag i tilfælde, hvorder foreligger urigtige oplysninger om pris-forhold.

De nævnte eksempler på oplysninger omprisforhold er egnede til at skabe en forvent-ning hos køberen om, at det er et godt køb,han er i færd med at foretage, og der er der-for efter udvalgets opfattelse også gennemcivilretlige regler behov for at beskytte kø-beren mod, at disse oplysninger er urigtige.Udvalget finder endvidere, at købelovensmangelsregler fører til hensigtsmæssige re-sultater også i disse tilfælde. En forbruger,der f. eks. på udsalg for 100 kr. har købt enkjole, som urigtigt af sælgeren angives atvære nedsat fra 200 kr., må således kunnekræve et forholdsmæssigt afslag på 50 kr.,idet det som følge af sælgerens oplysningermå kunne lægges til grund, at værdien afydelsen burde svare til den angivne oprinde-lige pris. Forslaget omfatter på denne bag-grund også urigtige oplysninger om pris-forhold.

5* 67

Som eksempel på oplysninger om andreforhold end genstandens beskaffenhed ogbrugbarhed, der omfattes af forslaget, kannævnes oplysning om, at genstandens anven-delse er anbefalet eller godkendt af en of-fentlig myndighed eller en forbrugerorgani-sation. Har køberen tillagt en sådan oplys-ning betydning, da han afsluttede købet, ogviser den sig at være urigtig, skal genstandenefter forslaget anses for mangelfuld. Har detværet af væsentlig betydning for køberen, atoplysningen var sand,, vil han kunne hævekøbet efter købelovens §§ 42-43. Er detikke tilfældet, vil han derimod normalt ikkekunne gøre beføjelser gældende mod sælge-ren. Han vil f. eks. ikke kunne kræve et af-slag i købesummen, medmindre mangelen erværdif orringende.

Det er ikke hensigten, at anprisninger igenerelle vendinger skal være omfattet afforslaget, idet de ikke skaber forventninghos køberen cm bestemte egenskaber vedsalgsgenstanden. Disse anprisninger skal der-for ikke betragtes som oplysninger i denforstand, hvori dette begreb er benyttet iforslaget.

Forslaget omfatter urigtige og vildledendeoplysninger, d.v.s. såvel positivt urigtige ud-sagn som meddelelser, der i og for sig ersande, men misvisende, fordi visse oplysnin-ger, der hænger sammen med det givne ud-sagn, er fortiet. Rene fortielser falder der-imod ikke ind under forslaget i nr. 1. Vedbedømmelsen af, om der er givet en urigtigeller vildledende oplysning, må der tageshensyn til samtlige foreliggende omstændig-heder. Selv om en antikvitet er solgt med an-givelse af, at den nok har tilhørt en kendtperson, og det senere viser sig ikke at holdestik, foreligger der således ikke en mangel,hvis sælgeren loyalt har meddelt køberen,at de oplysninger, som han bygger antagel-sen om tilhørsforholdet på, må anses for atvære usikre.

En urigtig oplysning medfører kun, at gen-standen anses for mangelfuld, hvis oplys-ningen kan antages at have haft betydningfer køberens bedømmelse af salgsgenstan-den. Det må således kræves, at køberen harlagt vægt på oplysningen, da købet blev af-sluttet. Køberen kan f. eks. ikke påberåbesig, at en detalje i en varedeklaration er urig-tig, hvis han ikke nærmere har interesseretsig for deklarationens indhold. Uden be-

tydning er ligeledes oplysninger, som købe-ren var bekendt med var urigtige.

Oplysninger, som køberen først bliverbekendt med efter købets afslutning, tagesikke i betragtning ved mangelsbedømmelsen.Urigtige oplysninger i en brugsanvisning kansåledes ikke medføre, at genstanden efterforslaget anses for mangelfuld, hvis køberenførst modtog anvisningen efter købeaftalensindgåelse. Medfører den urigtige oplysning,at genstanden beskadiges, og foreligger derforsømmelse fra sælgerens side, må genstan-den imidlertid anses for mangelfuld, jfr. kø-belovens § 44.

Det påhviler køberen at bevise, at der fore-ligger en urigtig eller vildledende oplysning,og at denne har haft betydning for ham. Derstilles imidlertid efter forslaget ikke strengekrav til beviset for, at køberen har lagt vægtpå oplysninger, idet det er tilstrækkeligt, atdet kan antages, at den har haft betydningfor ham. En oplysning må antages at havehaft betydning for køberen, hvis den i al-mindelighed er egnet til at påvirke efter-spørgslen med hensyn til varer af den på-gældende art, og der ikke foreligger om-stændigheder, der indicerer, at køberen ikkehar været bekendt med eller lagt vægt påoplysningen.

Nr. 1 vedrører kun urigtige oplysninger imeddelelser, som hidrører fra sælgeren, ogsom er bestemt for køberen. Efter forslagetsnr. 2 vil køberen imidlertid også kunne støtteret på andre oplysninger.

Til stk. l,nr.2.Efter forslaget vil køberen kunne gøre

gældende, at en urigtig eller vildledende op-lysning, der har haft betydning for hans be-dømmelse af salgsgenstanden, medfører, atdenne lider af en mangel, uanset at oplys-ningen ikke har været bestemt direkte forham, men er indeholdt i en annonce eller enanden meddelelse, der er beregnet for enubestemt kreds af personer, og uanset atoplysningen ikke hidrører fra sælgeren menfra et tidligere salgsled.

Begrundelsen for reglen er anført s. 26 ff.Køberen vil efter forslaget kunne påbe-

råbe sig oplysninger, der har haft betydningfor hans bedømmelse af salgsgenstanden,uden hensyn til i hvilken form og på hvilkenmåde meddelelsen er givet. Reglen omfattersåledes skriftlige oplysninger på skilte og i

68

annoncer, reklamer, brochurer og brugsan-visninger. Mundtlige oplysninger, der f. eks.gives under en demonstration af salgsgen-standen for en kreds af personer eller i enreklamefilm eller udråbes gennem en om-kringkørende højttalervogn, vil ligeledesvære omfattet. Forslaget omfatter også op-lysninger, der kommer til offentlighedenskendskab, uden at det er et led i den egentligemarkedsføring af salgsgenstanden. Køberenvil således f. eks. kunne påberåbe sig oplys-ninger om salgsgenstanden, som sælgeren harfremsat under et dagbladsinterview.

Køberen vil som nævnt kunne påberåbesig, at der foreligger en mangel, hvis et tid-ligere salgsled har givet urigtige eller vild-ledende oplysninger, der har haft betydningfor hans bedømmelse af salgsgenstanden.Under gruppen tidligere salgsled falder pro-ducenten, importøren og grossisten. Køberenvil også kunne påberåbe sig oplysninger, derer givet af erhvervsdrivende, som har til op-gave at bistå sælgeren eller et tidligere salgs-led med markedsføringen af det pågældendeprodukt. Det samme gælder oplysninger, somhidrører fra brancheforeninger, der bistårmedlemmerne med markedsføringen, f. eks.ved branchereklamering. De nævnte oplys-ninger må i relation til forslaget anses forat være givet på sælgerens eller et tidligeresalgsleds vegne.

Køberen vil ikke efter forslaget kunne på-beråbe sig udtalelser, der er fremsat af sæl-gerens konkurrenter eller private. Det sam-me gælder oplysninger fra myndigheder, for-brugergrupper eller forbrugerorganisationer,der f. eks. fremsættes som led i en offentlig-gørelse af en vareundersøgelse. Har sælgerenover for køberen påberåbt sig en sådan un-dersøgelse, må oplysningen dog betragtessom givet af sælgeren.

Køberens adgang til over for sælgeren atgøre gældende, at der foreligger en mangel,er efter forslaget ikke betinget af, at sælge-ren vidste eller burde vide, at det tidligeresalgsleds oplysning var urigtig. Det krævesheller ikke, at det var kendeligt for sælge-ren, at der er givet en oplysning.

Reglen foreslås som nævnt gjort ufravige-lig, jfr. udkastet til købelovens § 1, stk. 2.Det betyder, at sælgeren ikke i aftalevilkårvil kunne overføre risikoen for rigtigheden aftidligere salgsleds oplysninger til køberen.Det gælder både med hensyn til oplysninger,

som køberen har modtaget uden om sælge-ren, f. eks. gennem producentens annonce,og oplysninger fra tidligere salgsled, somsælgeren har videregivet til køberen, f. eks.oplysninger i en af producenten udgivetbrochure, som sælgeren har overgivet til kø-beren.

Sælgeren vil derimod kunne undgå, at kø-beren påberåber sig en urigtig oplysning fraet tidligere salgsled ved at rette oplysningen,jfr. forslagets stk. 2. Har han direkte overfor køberen pointeret, at der er en væsentligrisiko for, at en bestemt oplysning fra ettidligere salgsled er urigtig, vil det endvidereefter omstændighederne kunne antages, atoplysningen ikke har haft betydning for kø-beren.

Et tidligere salgsled vil ligesom sælgerenhave mulighed for at rette givne oplysninger.Denne rettelsesadgang omtales nedenfor i be-mærkningerne til stk. 2.

Til stk. 1, nr. 3.Efter forslaget skal salgsgenstanden anses

for mangelfuld, hvis den ikke kan anvendesuden væsentlig risiko for personskade. Somnævnt s. 30 antages det også efter den gæl-dende retstilstand, at genstanden lider af enmangel i disse tilfælde, medmindre andetfølger af aftalen eller de i øvrigt foreliggendeomstændigheder. Forslagets væsentligste be-tydning bliver derfor, at mangelsreglerne pådette punkt bliver ufravigelige. Med hensyntil begrundelsen herfor henvises til s. 30 f.

Ved afgørelsen af, om en genstand skalanses for mangelfuld efter forslaget, fordiden ikke kan anvendes risikofrit, bør derlægges vægt på de farer, der er forbundetmed den anvendelse af genstanden, som sæl-geren må regne med, at køberen tilsigter.Sælgeren må imidlertid i almindelighed væreindstillet på, at genstanden skal kunne bru-ges til de formål, som ligger inden for ram-merne af, hvad der kan anses for at værenormal benyttelse af genstande af den på-gældende art. Har køberen ved købeaftalensindgåelse tilkendegivet, at han kun agterat benytte genstanden til eet bestemt formål,skal der dog ikke tages hensyn til de risici,der er forbundet med at anvende genstandenpå andre måder. Som eksempel kan nævnes,at det efter forslaget ikke er en mangel veden købt brugt bil, at bremserne ikke virker,hvis køberen klart over for sælgeren har til-

69

kendegivet, at han ikke vil benytte den tilkørsel, men derimod udtage visse af bilensbrugbare dele.

Anvender køberen genstanden til et usæd-vanligt formål, følger det af det anførte, atgenstanden efter forslaget ikke kan ansesfor at være mangelfuld, selv om køberensbenyttelse er forbundet med væsentlig ri-siko for personskade. Det gælder dog ikke,hvis det ved købets afslutning har været ken-deligt for sælgeren, at køberen agtede at be-nytte genstanden til det specielle formål.

Ved bedømmelsen af, om genstanden skalanses for mangelfuld, skal der efter forslagetkun lægges vægt på de risici, der normalt erforbundet med anvendelsen af salgsgen-stande af den pågældende art. Skyldes detindividuelle forhold hos køberen, som ikkeer almindeligt forekommende, f.eks. en sjæl-den sygdom, at anvendelsen af genstandener farlig, foreligger der efter forslaget ikkeen mangel ved salgsgenstanden. Det gælderdog ikke, hvis den risiko, der følger af desærlige individuelle forhold, har været ken-delig for sælgeren ved købets afslutning.

Efter forslaget foreligger der kun en man-gel, hvis genstanden ikke kan anvendesuden den nævnte risiko. Det betyder, at engenstand kun skal anses for mangelfuld,hvis den, uanset at den behandles med nor-mal forsigtighed, må anses som farlig. Kande risici, som anvendelsen af genstandenindebærer, beherskes gennem en almindeligomhyggelig håndtering, foreligger der så-ledes ikke en mangel. Lægemidler, som i forstore doser er livsfarlige, kan f. eks. ikkeanses for mangelfulde, idet faren kan und-gås ved almindelig omhu. Skyldes genstan-dens farlighed en fejl, som køberen særligthar tilkendegivet, at han vil udbedre, indenhan tager genstanden i brug, kan den efterreparationen bruges uden risiko, og der fore-ligger derfor heller ikke i dette tilfælde enmangel efter forslaget.

Ved afgørelsen af, om salgsgenstanden li-der af en mangel, må der efter forslagetanlægges en samlet bedømmelse af virknin-gerne af genstandens brug. Et lægemiddel,som rigtigt anvendt fører til helbredelse afen sygdom, kan f.eks. ikke anses for atvære mangelfuldt, fordi der under brugenindtræder skadelige bivirkninger.

Salgsgenstanden skal efter forslaget kunanses for mangelfuld, hvis risikoen for per-

sonskade må anses for væsentlig. Ubetyde-lige risici, som f. eks. faren ved at ryge enpakke cigaretter eller drikke spiritus, skalsåledes ikke tages i betragtning. Forslaget istk. 1, nr. 3, er imidlertid ikke en udtøm-mende regulering af, i hvilke tilfælde gen-standen må anses for mangelfuld på grundaf fare for personskade. Det følger såledesaf forslaget i stk. 1, nr. 4, at en uvæsentligrisiko vil medføre, at genstanden lider af enmangel, hvis den ifølge aftalen eller de sær-lige omstændigheder ved købet skal kunneanvendes helt farefrit.

Forslaget vedrører kun genstande, hvisanvendelse medfører risiko for skade på per-son, d.v.s. på legeme eller helbred, herunderden psykiske helbredstilstand. Skaden kanvære såvel af forbigående som varig karak-ter. Det er uden betydning, om det er købe-ren eller en trediemand, der er udsat forrisikoen. Forslaget omfatter derimod ikkegenstande, hvis anvendelse indebærer farefor tingskade. Efter omstændighederne vildet dog følge af forslaget i nr. 4, at en gen-stand, der ikke kan bruges uden risiko fortingskade, er mangelfuld.

Nr.'3 foreslås som nævnt gjort ufravigelig.Det betyder, at køberen kan gøre gældende,at der foreligger en mangel, selv om han vedkøbets afslutning har erklæret sig indfor-stået med eller har indset genstandens farlig-hed. Ved vurderingen af, om betingelsernefor at gøre de enkelte misligholdelsesbeføjel-ser gældende er opfyldt, skal der ligeledessom udgangspunkt ses bort fra køberenseventuelle akcept af risikoen ved genstan-dens anvendelse. Fuldt ud kan dette syns-punkt dog ikke opretholdes, jfr. nærmerenedenfor. Som nævnt s. 47 følger det af for-slaget, at købelovens § 47, hvorefter købe-ren ikke kan påberåbe sig mangler, som haninden købets afslutning burde have opdaget,ikke fremover vil gælde i forbrugerforholdved køb af genstande, som ikke kan anven-des uden væsentlig risiko for personskade.

På en række områder findes der i lovgiv-ningen forbud mod at sælge produkter, deranses for farlige for forbrugernes liv ellerhelbred. Det gælder f. eks. med hensyn tillevnedsmidler, elektriske artikler og gasma-teriel. Disse offentligretlige bestemmelser vilkunne være vejledende for anvendelsen afden foreslåede regel. Det vil således normaltkunne antages, at genstande, der ikke op-

70

fylder lovgivningens krav, ikke vil kunneanvendes uden væsentlige risiko for person-skade.

Ældre vogne skal ved ejerskifte underka-stes syn af Statens Bilinspektion. Reglerneom syn er i første række fastsat ud fra of-fentlige sikkerhedshensyn, og der vil derforved anvendelsen af den foreslåede bestem-melse kunne lægges vægt på, hvorvidt ensolgt brugt bil vil kunne godkendes af bil-inspektionen. Det vil således normalt kunneantages, at en brugt bil, der ved et syn lideraf sådanne fejl, at dens nummerplader ind-drages, ikke kan anvendes uden væsentligrisiko for personskade, jfr. færdselslovens§ 77, stk. 1. Det skal dog i denne forbindelseunderstreges, at det som nævnt ovenfor ikkekan antages, at der foreligger en mangel veden bil, der som følge af en eller flere fejlmå anses for farlig i trafikken, hvis køberenover for sælgeren har tilkendegivet, at hanvil udbedre fejlene, inden han tager bilen ibrug.

Virkningen af, at genstanden anses formangelfuld efter forslaget, er, at køberenkan hæve købet eller kræve et forholdsmæs-sigt afslag i købesummen, afhjælpning, om-levering eller erstatning, hvis de almindeligebetingelser for at gøre disse beføjelser gæl-dende er opfyldt.

Køberen vil ofte kunne hæve købet, idetdet hyppigt må anses for at være en væ-sentlig mangel, at genstanden ikke kan an-vendes uden væsentlig risiko for person-skade. Det gælder også i tilfælde, hvor kø-beren har akcepteret genstandens farlighed,jfr. ovenfor.

Køberen vil endvidere kunne kræve etforholdsmæssigt afslag i købesummen, damangelen i almindelighed må anses for atvære værdiforringende. Som følge af reglensufravigelighed gælder dette i princippet og-så, selv om køberen har indset den risiko,der er forbundet med genstandens anven-delse, og farligheden derfor har indgået iparternes overvejelser ved købesummensfastsættelse. Har køberen allerede ved kø-bets afslutning fået et nedslag i prisen pågrund af en bestemt fejl ved genstanden,som gør anvendelsen af den farlig, kan handog ikke kræve et yderligere afslag, idetmangelen ikke under disse omstændighederkan anses for værdiforringende for dennekøber.

Køberen vil også kunne kræve, at sælge-ren afhjælper mangelen, hvis dette efter fej-lens beskaffenhed er muligt, jfr. forslagets§ 78, stk. 1. Afhjælpning vil bestå i, at gen-standen sættes i en sådan stand, at den kananvendes uden væsentlig risiko for person-skade. Køberen vil dog ikke kunne kræveafhjælpning, hvis dette vil forvolde sælgerenuforholdsmæssig omkostning eller væsentligulempe, jfr. § 78, stk. 1. Ved afvejningen afsælgerens byrde ved at foretage afhjælpningover for køberens interesse i en mangelfrigenstand skal der i princippet ikke tageshensyn til, om prisen er fastsat lavt pågrund af genstandens farlighed. Har købe-ren som følge af en bestemt fejl ved salgs-genstanden ved købets afslutning fået etnedslag i prisen, som har sat ham i standtil at udbedre mangelen, kan han dog ikkekræve afhjælpning, da sælgerens byrde vedat sørge for og bekoste en reparation pågrund af det een gang givne afslag må be-dømmes som uforholdsmæssig.

Til stk. l,nr.4.Reglen indeholder en almindelig definitionaf mangelsbegrebet. Formålet med forslageter som nævnt s. 31 kun at undgå den mis-forståelse, at de specielle regler i nr. 1-3udgør en udtømmende regulering af, i hvilketilfælde en købt genstand er mangelfuld.Der tilsigtes således ingen ændringer i for-hold til det mangelsbegreb, der lægges tilgrund efter den gældende retstilstand.

Udgangspunktet for mangelsbedømmelsener efter forslaget genstandens beskaffenhedog brugbarhed. Der bør navnlig lægges vægtpå genstandens anvendelighed, holdbarhed,kvalitet, værdi og farlighed.

Ved afgørelsen af, hvilke krav der kanstilles til genstandens beskaffenhed og brug-barhed, skal der tages hensyn til aftalen ogde øvrige foreliggende omstændigheder.Genstanden skal svare til, hvad der i detenkelte tilfælde er lovet af sælgeren ellermed rette forudsat af køberen. Mangelsbe-dømmelsen er således konkret, og der kanderfor ikke opstilles krav om, at solgte va-rer skal have en vis mindstekvalitet. Vedvurderingen af, hvilke forventninger købe-ren kan stille til salgsgenstanden, må derbl. a. lægges vægt på købesummens stør-relse. Der kan dog være grund til at under-strege, at der uanset en nedsat pris i almin-

71

delighed må stilles samme kvalitetskrav tiltilbuds- og udsalgsvarer som til tilsvarendeikke nedsatte varer, medmindre det tydeligter angivet, at der er tale om 2. sorterings-varer, varer med fejl eller lign.

Foreligger der ingen særlige omstændig-heder ved et køb, må det betragtes som enmangel, hvis genstanden ikke har den be-skaffenhed og brugbarhed, som er alminde-lig for genstande af den pågældende type.Ved køb af standardvarer skal genstandensåledes være en almindelig god handelsvare.Stilles der i den offentligretlige lovgivningkrav med hensyn til salgsgenstandens kvali-tet, kan den normalt kun anses for at væreen almindelig god handelsvare, hvis den op-fylder disse krav.

De særlige omstændigheder ved et køb vilbåde kunne udvide og indskrænke mangels-området. Særlige tilkendegivelser vil f. eks.kunne medføre, at genstanden udover at væreegnet til sædvanlig brug skal kunne anvendestil et specielt formål, eller at en vis fejl vedgenstanden er uden betydning for køberen.

Der foreligger også en mangel, hvis gen-standen ikke er af en ringere, men dog af enanden beskaffenhed eller brugbarhed, endden efter det ovenfor anførte skulle være. Engenstand må således efter omstændighederneanses for mangelfuld, selv om dens værdiikke formindskes af uoverensstemmelsen.

Genstanden skal som nævnt s. 32 ansesfor mangelfuld, hvis sælgeren ikke har op-fyldt sin loyale oplysningspligt, d.v.s. forsømtat give køberen oplysning om fejl, som hankendte eller burde kende. Oplysningspligtener ikke direkte nævnt i opregningen i stk. 1,men må anses for indeholdt i den almindeligemangelsdefinition i nr. 4.

I mange tilfælde må en fejl ved genstan-den anses som en mangel, uanset om sælge-ren kan bebrejdes noget med hensyn til op-lysning om fejlen. I andre tilfælde, navnligved salg af brugte genstande, vil det imidler-tid ikke sjældent være tvivlsomt, hvorvidtkøberen kunne forudsætte, at genstandenikke havde en bestemt fejl, og der bør i såfald ved afgørelsen af, om fejlen skal betrag-tes som en mangel, lægges vægt på, om sæl-geren var i god tro med hensyn til fejlen el-ler burde have oplyst køberen om forholdet.Som det fremgår heraf, vil et dadelværdigtforhold fra sælgerens side efter omstændig-hederne kunne udvide mangelsområdet.

Med hensyn til den nærmere afgrænsningaf oplysningspligten henvises til bemærknin-gerne nedenfor til § 77, stk. 1, nr. 1.

Den almindelige mangelsdifinition i nr. 4foreslås ikke gjort ufravigelig. Der stilles dogifølge forslagets § 77 visse krav til klarhedenaf aftaler, hvorved sælgeren tager forbeholdover for egenskaber, som køberen efter det iøvrigt foreliggende med rette kunne forud-sætte, at genstanden havde. Sælgeren kanbl. a. ikke ved at anvende et generelt forbe-hold f. eks. om, at genstanden sælges somden er og forefindes, andgå oplysningsplig-ten. Efter forslaget medfører et konkret for-behold med hensyn til en bestemt egenskabhos genstanden derimod som udgangspunkt,at genstanden ikke anses for mangelfuld,hvis den viser sig at lide af en fejl, der erdækket af forbeholdet. Har sælgeren und-ladt at oplyse køberen om en skjult fejl, somhan var bekendt med, eller som han kun pågrund af grov uagtsomhed var uvidende om,må det dog antages, at forbeholdet ikke vilblive tillagt betydning, jfr. aftalelovens § 36.

Til stk. 2.Forslaget knytter sig til reglerne i stk. 1,

nr. 1-2, hvorefter salgsgenstanden skal ansesfor mangelfuld, hvis sælgeren eller et tidli-gere salgsled har givet urigtige eller vildle-dende oplysninger, der kan antages at havehaft betydning for køberens bedømmelse afsalgsgenstanden. Udover oplysninger, somhar været bestemt direkte for ham, kan kø-beren efter stk. 1 påberåbe sig oplysninger,som er indeholdt i annoncer, brochurer ellerandre meddelelser, der er beregnet for enubestemt kreds af personer.

Den foreslåede regel i stk. 2 begrænserrækkevidden af stk. 1, nr. 1-2, idet det fast-slås, at køberen ikke kan påberåbe sig enurigtig eller vildledende oplysning, der senestved købets afslutning er rettet. Det anføresikke nærmere, hvorledes rettelse skal ske, dadet må afhænge af, på hvilken måde medde-lelsen er givet, oplysningens betydning og deøvrige omstændigheder i det enkelte tilfælde.Det må imidlertid kræves, at rettelsen skerpå en efter forholdene tydelig og effektivmåde. En rettelse, der meddeles på sammemåde som den urigtige oplysning er givet, måofte anses for fyldestgørende. Det sammegælder en rettelse, der sker på en sådan

72

måde, at den er egnet til at nå samme mod-tagerkreds som den oprindelige meddelelse.

Det følger af det anførte, at en urigtig op-lysning, som direkte er meddelt køberen,normalt må rettes ved en individuel medde-lelse til ham. Rettelsen må endvidere i al-mindelighed fremhæves over for køberen isamme grad, som den urigtige oplysning blevdet. Har sælgeren f. eks. ved forevisning afsalgsgenstanden mundtligt givet en urigtigoplysning, er det ikke tilstrækkeligt, at sæl-geren ved købets afslutning overgiver købe-ren en brugsanvisning, hvoraf det fremgår,at oplysningen ikke er korrekt.

Er en urigtig oplysning om en almindelighandelsvare givet i en annonce i et dagblad,vil en rettelse, der indrykkes i bladet medsamme opsætning som oplysningen, som re-gel være tilstrækkelig. Er der som led i enreklamekampagne, der har løbet over enperiode, givet en urigtig oplysning i en rækkeannoncer, vil det dog ikke være tilstrække-ligt, at oplysningen berigtiges i en annonce,der kun indrykkes een gang. For at rettelsenkan anses for egnet til at nå samme modta-gerkreds, som den oprindelige meddelelse,må der kræves flere indrykninger. En urigtigoplysning i en annonce vil altid kunne rettesved en individuel meddelelse til køberen, ogoplysninger om bestemte genstande, f. eks.brugte biler, må i reglen kræves rettet pådenne måde, da det sædvanligvis ikke vilvolde praktiske vanskeligheder.

Som det fremgår af de nævnte eksempler,er det ved rettelse af oplysninger i an-noncer m. v. ofte ikke en betingelse for, atrettelsen kan anses for virksom, at den erkommet til den enkelte købers kundskab.

Det kræves ikke, at det er den person, derhar givet den urigtige oplysning, der retterden. Sælgeren vil f. eks. kunne rette tidligeresalgsleds urigtige oplysninger.

Rettelse må ske senest ved købets afslut-ning, således at køberen kan tage rettelsen ibetragtning, inden han beslutter, om han vilkøbe. Som nævnt s. 28 kan det imidlertidtænkes, at der fra et tidligere tidspunkt fore-ligger et bindende tilbud fra sælgerens sideom salg af en genstand, der svarer til de givneoplysninger, og en efterfølgende rettelse er iså fald uden virkning, hvis køberen akcepte-rer tilbudet. Som eksempel kan nævnes, aten sælger, der har afgivet tilbud på salg af etgrønt køleskab til en bestemt pris, som er

opgivet for lavt, idet et mindre pristillæg forden grønne farve ikke er indregnet, ikke kanændre tilbudet under henvisning til, at farve-oplysningen er urigtig, fordi den angivnepris vedrører et hvidt køleskab.

Til § 77.Stk. 1 regulerer virkningerne af generelle

forbehold fra sælgerens side med hensyn tilsalgsgenstandens egenskaber. Forslaget eromtalt s. 32 f.

De generelle forbehold er i forslaget be-skrevet som bestemmelser, hvorefter salgs-genstanden sælges som den er og forefindes,eller vilkår af tilsvarende karakter. Som ek-sempel på et tilsvarende forbehold kan næv-nes klausulen »som beset«. Afgørende for,om et forbehold kan anses for omfattet afforslaget, er, hvorvidt det er holdt i alminde-lige vendinger, således at dets betydning ervanskelig at overskue. Uden for forslaget fal-der præcise forbehold vedrørende bestemtefejl ved genstanden.

Hovedprincippet i forslaget er, at et gene-relt forbehold medfører en begrænset ned-sættelse af de krav, som køberen kan stilletil salgsgenstanden. Hvor stor en afvigelsefra den normale standard, køberen må affin-de sig med, drøftes nedenfor i bemærknin-gerne til nr. 2.

Uanset hvor stor afvigelsen er fra den nor-male standard, skal genstanden imidlertidefter forslaget anses for mangelfuld, hvis sæl-geren eller et tidligere salgsled har givet urig-tige oplysninger, som er omfattet af § 76, stk.1, nr. 1-2, eller hvis genstanden ikke kananvendes uden væsentlig risiko for person-skade, jfr. § 76, stk. 1, nr. 3. Da de nævnteregler i § 76 er ufravigelige, er såvel gene-relle som konkrete forbehold uden virkning idisse tilfælde. Hvad angår urigtige eller vild-ledende oplysninger skal det nævnes, at § 76,stk. 2, hvorefter køberen ikke kan påberåbesig en urigtig eller vildledende oplysning, derer rettet, også gælder, hvis der er taget forbe-hold med hensyn til salgsgenstanden, uansetat der ikke i § 77 henvises til denne regel.Det skal dog understreges, at et generelt for-behold, der tages ved købets afslutning, ikkei sig selv kan anses for at være en rettelse aff. eks. en urigtig oplysning i en annonce.

Genstanden skal endvidere efter stk. 1, nr.1, uanset et generelt forbehold anses for man-gelfuld, hvis sælgeren ikke har opfyldt sin

73

loyale oplysningspligt. I det følgende rede-gøres der nærmere for indholdet af dennepligt.

Til stk. l,nr. 1.Efter forslaget foreligger der en mangel,

hvis sælgeren har forsømt at give køberenoplysning om forhold, der har haft betydningfor køberens bedømmelse af genstanden, ogsom sælgeren kendte eller burde kende.

Sælgeren er kun forpligtet til at give oplys-ninger om forhold, som køberen tillæggerbetydning. Spiller en fejl ved genstandenikke nogen rolle for køberen, behøver sælge-ren således ikke oplyse om forholdet. I prin-cippet omfatter sælgerens oplysningspligt et-hvert forhold, som køberen lægger vægt på,f. eks. også prisforhold. I almindelighed vildet dog ikke kunne betragtes som forsømmel-se fra sælgerens side, at han undlader at op-lyse, at genstanden kan købes billigere etandet sted.

Sælgeren skal kun oplyse om forhold, somhan kender eller bør kende. Har han væretvidende om en mangel men alligevel ikkegjort køberen opmærksom på den, må hansforhold ofte anses for svigagtigt. Med hensyntil spørgsmålet om, hvilke fejl ved salgsgen-standen sælgeren burde kende, skal det frem-hæves, at det ikke i almindelighed kan kræ-ves, at sælgeren inden afslutningen af et købforetager en indgående undersøgelse af salgs-genstanden. Det kan derfor normalt ikke an-tages, at sælgeren burde kende en mangel,der kun kunne opdages ved en sådan under-søgelse. Har omstændighederne givet sælge-ren grund til mistanke om en fejl ved gen-standen, bør han dog foretage en nærmereundersøgelse eller oplyse køberen om de om-stændigheder, der begrunder mistanken. Vi-den eller burde viden hos sælgerens ansatteeller hos erhvervsdrivende, der formidlerkøbet for sælgeren, må tages i betragtning isamme omfang, som tilsvarende subjektiveforhold hos sælgeren.

Efter forslaget foreligger der kun en man-gel, hvis sælgeren har forsømt at give købe-ren oplysning om et forhold, som han kendteeller burde kende. Det må således kræves, atdet kan bebrejdes sælgeren, at han ikke hargivet køberen oplysningen. Har sælgerenf. eks. undladt at oplyse køberen om et for-hold vedrørende salgsgenstanden, fordi hanpå grundlag af det for ham foreliggende

måtte antage, at forholdet var uden betydningfor køberen, vil undladelsen ikke kunne be-brejdes ham. Det samme gælder, hvis sælge-ren måtte regne med, at køberen var bekendtmed forholdet. Har køberen undersøgt gen-standen eller har sælgeren opfordret hamdertil, vil sælgeren efter omstændighedernekunne regne med, at køberen er blevet be-kendt med en fejl, således at han ikkebehøver give oplysning om den.

Det følger af købelovens § 47, at køberenikke kan påberåbe sig en mangel, hvis hanburde have foretaget en undersøgelse af gen-standen og derved opdaget mangelen. Købe-ren kan dog efter købelovens § 47 undladeat efterkomme en opfordring til at undersøgegenstanden, hvis han har skellig grund dertil,og sælgerens oplysningspligt må efter om-stændighederne anses som en fyldestgørendegrund. Som nævnt s, 47 indgår spørgsmålet,om der bør gennemføres en regel, der løserproblemet vedrørende forholdet mellem sæl-gerens oplysningspligt og køberens undersø-gelsespligt efter købelovens § 47, i udvalgetsovervejelser om en samlet revision af købe-loven. Indtil revisionen gennemføres, måspørgsmålet afgøres i retspraksis på grundlagaf de konkrete omstændigheder i den enkeltesag. Den praksis, der foreligger vedrørendekøb af fast ejendom, vil i et vist omfangkunne være vejledende i overgangsperioden.

Til stk. l,nr.2.Som nævnt ovenfor tillægges et generelt

forbehold efter forslaget den virkning, at kø-beren i et vist omfang må akceptere, at gen-standen afviger fra den standard, som hankunne forvente, hvis forbeholdet ikke varanvendt. Genstanden må dog ikke være ivæsentlig ringere stand, end køberen underhensyn til prisen og omstændighederne i øv-rigt havde grund til at regne med. Hvor storeafvigelser, køberen herefter må affinde sigmed, må afgøres på grundlag af forholdenei det enkelte tilfælde. Har der ikke været enrimelig begrundelse for anvendelsen af forbe-holdet, medfører enhver afvigelse dog, atgenstanden betragtes som værende i væsent-lig ringere stand, end køberen havde grundtil at regne med.

Ved salg af brugte genstande bør risikoenfor eventuelle fejl i et vist omfang bæres afkøberen, idet han må være indstillet på, atgenstanden bl. a. ved almindeligt slid og ælde

74

kan have pådraget sig skavanker af megetforskellig karakter. Det må derfor anses forrimeligt begrundet, at sælgeren ved sådannekøb benytter forbehold om, at genstandensælges som den er og forefindes.

Ved salg af nye genstande forventer købe-ren i almindelighed en fejlfri vare, og et ge-nerelt forbehold er ikke egnet til at nedsættekøberens forventninger. Som følge heraf børklausulen »solgt som den er og forefindes«og lignende vilkår i almindelighed ikke til-lægges betydning ved salg af nye genstande.Det gælder dog ikke, hvis sælgeren ved kø-bets afslutning har angivet en særlig grundtil, at genstanden muligvis ikke er fejlfri,f. eks. en brandskade, idet køberen i så faldpå samme måde som ved køb af en brugtting må være forberedt på forskellige ska-vanker ved genstanden.

Til stk. 2.Efter købelovens § 48 kan en køber af en

genstand på en auktion ikke påberåbe sig, atgenstanden lider af en mangel, medmindregenstanden ikke svarer til den betegnelse,under hvilken den er solgt, eller sælgeren harhandlet svigagtigt. § 48 gælder dog ikke, nåren handlende sælger sine varer ved auktion.Det fremgår ikke udtrykkeligt af købeloven,hvorledes begrebet handlende skal forstås idenne forbindelse, men i den juridiske teorier det antaget, at begrebet omfatter enhver,der udbyder varer til salg i åbent marked.

Salg på auktion sker ofte med forbeholdom, at køberen må akceptere genstanden,som den er og forefindes, og forslagets § 77,stk. 1, vil derfor finde anvendelse, hvis købeter et forbrugerkøb.

Som det fremgår af bemærkningerne tilstk. 1, tillægger § 77 køberen en bedre rets-stilling end auktionsregien i § 48. I praksiser forskellen imidlertid næppe stor, idetdomstolene formentlig vil anse genstande,der sælges på auktion, for mangelfulde, ividere omfang end det fremgår af § 48.

Sælgeren i et forbrugerkøb, der afsluttesved auktion, må i de fleste tilfælde anses forhandlende, således at købelovens § 48 ikkefinder anvendelse. I visse tilfælde vil er-hvervsdrivende, der sælger på auktion, imid-lertid formentlig ikke kunne anses for atvære handlende. For at undgå, at der i dissesærlige tilfælde opstår en regelkollision mel-lem § 48 og forslagets § 77, foreslås det at

ophæve § 48 i forbrugerkøb, jfr. forslaget tilkøbelovens § 1 a, stk. 3.

Samtidig foreslås det, at brugte genstande,der sælges på auktion, skal anses for solgtsom de er og forefindes. Det betyder, at § 77,stk. 1, vil finde anvendelse i disse køb, selvom der ikke er optaget et generelt forbeholdi auktionsvilkårene. Som følge af, at gen-standen ikke udbydes til salg til en bestemtpris og de nævnte købs karakter i øvrigt, børkøberen efter udvalgets opfattelse ikke kunnepåberåbe sig, at genstanden er mangelfuld ividere omfang, end det følger af stk. 1. For-slaget er i overensstemmelse med § 48, stk.2, i udvalgets udkast til nye regler om almin-delige køb.

Til § 78.Bestemmelsen indeholder - udover en

henvisning til §§ 42, stk. 1, og 43, stk. 1 og2, om køberens ret til at hæve eller kræveforholdsmæssigt afslag eller omlevering -regler om køberens adgang til at kræve, atsælgeren afhjælper mangler ved salgsgenstan-den. Efter stk. 1 er det hovedreglen, at derpåhviler sælgeren en afhjælpningspligt. Kø-beren kan dog ikke stille krav om en repara-tion, som vil volde sælgeren uforholdsmæssigomkostning eller væsentlig ulempe.

Stk. 2-3 indeholder regler om køberensbeføjelser i tilfælde af, at sælgeren ikke op-fylder sin afhjælpningspligt.

Begrundelsen for forslaget om at indføreen afhjælpningspligt for sælgeren samt forvalget af beføjelserne i stk. 2-3 er anført side33-36.

Bestemmelsen foreslås gjort ufravigelig,jfr. udkastet til købelovens § 1, stk. 2. Be-grundelsen herfor er omtalt side 43 ff.

Til stk. 1.I 1. pkt. angives det, at køberen i stedet

for at kræve afhjælpning kan vælge at hævekøbet eller kræve et forholdsmæssigt afslag ikøbesummen eller omlevering, hvis de almin-delige betingelser for at gøre disse beføjelsergældende efter købelovens §§ 42, stk. 1, og43, stk. 1 og 2, er opfyldt. Det er en forud-sætning for at kræve et afslag i købesummen,at mangelen er værdiforringende, og for atkøberen kan hæve eller ved artsbestemte købfordre omlevering, kræves det normalt, atmangelen ikke kan anses som uvæsentlig.Henvisningen til beføjelserne efter §§ 42-43

75

er bl. a. optaget i forslaget af lovtekniskegrunde, jfr. bemærkningerne side 60 til § 1,nr. 4, i forslaget om ændringer i købeloven.

2. pkt. indeholder den ny regel om, at kø-beren kan kræve, at sælgeren afhjælper enmangel, medmindre dette vil forvolde sælge-ren uforholdsmæssig omkostning eller væ-sentlig ulempe.

Afhjælpning af en mangel vil typisk skeved, at genstanden repareres og derved brin-ges i en sådan stand, at den må karakterise-res som mangelfri. Det vil ofte i forbindelsemed reparationen være nødvendigt, at der i etvist omfang indføjes reservedele i genstan-den. Består mangelen i, at der kun er levereten del af det solgte, kan afhjælpning ske vedefterlevering af den resterende del, jfr. be-mærkningerne til § 74, stk. 2, om forholdetmellem sådanne mangler og forsinkelse meden del. Skal den ikke leverede del indføjes igenstanden, får en afhjælpning dog ofte ka-rakter af at være en reparation.

Omlevering, d.v.s. levering af en andenmangelfri genstand af samme art, som den,køberen har modtaget, kan opfattes som enform for afhjælpning. Efter forslaget i 2. pkt.kan køberen dog ikke kræve afhjælpning iform af omlevering. Det følger således afsammenhængen med 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt.,at det er en betingelse for, at køberen vedartsbestemte køb kan kræve omlevering, atmangelen er væsentlig, eller at sælgeren ikkeinden rimelig tid har efterkommet en opfor-dring om at udbedre mangelen. Sælgeren kanimidlertid ved artsbestemte køb efter forsla-get i stk. 1,3. pkt., i stedet for at repareregenstanden vælge at opfylde sin afhjælp-ningspligt ved at foretage omlevering. Ogsåved køb af individuelt bestemte genstandemå sælgeren efter omstændighederne kunneopfylde sin afhjælpningspligt ved at foretageomlevering, såfremt genstanden uden ulempekan ombyttes med en tilsvarende genstand,og det må antages, at køberen ikke har lagtvægt på valget af genstand. Med hensyn tiladgangen til at foretage omlevering ved købaf individuelt bestemte genstande henvisestil bemærkningerne side 38.

Der stilles ingen betingelser med hensyntil mangelens karakter for retten til at kræveafhjælpning. Køberen har som udgangspunktdenne beføjelse såvel ved væsentlige somuvæsentlige mangler. Ved vurderingen af,om en afhjælpning vil forvolde sælgeren

uforholdsmæssig omkostning eller væsentligulempe, spiller mangelens betydning for kø-beren dog en væsentlig rolle, jfr. nærmerenedenfor.

Er det ikke muligt fuldstændigt at afhjæl-pe en mangel, må køberen kunne kræve, atsælgeren reparerer genstanden, i det omfangdet kan lade sig gøre. Herudover vil han oftekunne kræve forholdsmæssigt afslag ellereventuelt erstatning, da genstanden efter af-hjælpningens afslutning fortsat er mangel-fuld.

Det kræves ikke, at sælgeren selv repare-rer genstanden. Han kan således lade mange-len udbedre hos f. eks. producenten eller enfremmed reparatør.

Sælgerens pligt til at foretage afhjælpningindebærer, at han udover selve udbedringenaf mangelen som udgangspunkt også mådrage omsorg for en eventuel transport afgenstanden til og fra det sted, hvor repara-tionen skal foretages. Køberen må imidlertidogså i et vist omfang medvirke til afhjælpnin-gens gennemførelse. Det påhviler såledesførst og fremmest køberen at stille genstan-den til sælgerens disposition.

Når køberen har fremsat krav om afhjælp-ning, må sælgeren tage stilling til, om repara-tionen skal udføres der, hvor genstanden be-finder sig, typisk på køberens bopæl, påsælgerens værksted eller et andet sted. Skalgenstanden transporteres f. eks. til sælgerensforretningssted, må køberen sørge for dette,hvis det kan ske uden særlig ulempe for ham.Det må således påhvile køberen at bringe enmindre og let transportabel genstand somf. eks. et strygejern til et nærliggende værk-sted samt at hente det igen, når reparationener afsluttet. Anderledes med større ting somf. eks. en vaskemaskine eller en dybfryser.Kan genstanden sendes med posten til detsted, hvor reparationen skal udføres, må detligeledes i almindelighed på sælgerens an-modning påhvile køberen at drage omsorg forforsendelsen. Sælgeren må derimod normalttage sig af en forsendelse, der skal ske medfragtmand eller jernbane.

Afhjælpningen sker på sælgerens bekost-ning. Har køberen afholdt udgifter til for-sendelse til det sted, hvor afhjælpningenforetages, kan han således kræve det udlagtebeløb refunderet af sælgeren.

Under transporten til og fra reparations-stedet og under selve afhjælpningen bærer

76

køberen risikoen for genstandens hændeligeundergang eller forringelse, jfr. købelovéns§ 17, stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis købe-ren kan hæve købet, jfr. købelovens § 58.Beskadiger sælgeren under afhjælpningengenstanden, må skaden betragtes som enmangel, hvis sælgeren har handlet forsøm-meligt, jfr. købelovens § 44.

Har køberen fremsat krav om afhjælpning,suspenderes hans ret til at benytte sig af demisligholdelsesbeføjelser, der er nævnt i 1.pkt., bl. a. adgangen til at kræve et forholds*mæssigt afslag i købesummen. Opfylder sæl-geren sin afhjælpningspligt, således at gen-standen bringes i mangelfri stand, bortfalderretten til at gøre de i 1. pkt. nævnte beføjelsergældende endeligt.

Efter forslaget er det som nævnt en betin-gelse for, at køberen kan kræve afhjælpning,at det ikke vil forvolde sælgeren uforholds-mæssig omkostning eller væsentlig ulempe atudbedre mangelen. • Der er imidlertid efterforslaget formodning for, at denne betingelseer opfyldt, idet bevisbyrden for, at en af-hjælpning vil medføre den angivne følge forsælgeren, påhviler ham.

Den foreslåede undtagelse fra hovedreglenom, at sælgeren har afhjælpningspligt, om-fatter for det første tilfælde, hvor mangelener af en sådan karakter, at den ikke kan ud-bedres. En afhjælpning må endvidere antagesat forvolde sælgeren uforholdsmæssig om-kostning eller væsentlig ulempe, hvis byrdenved at reparere genstanden ikke står i et ri-meligt forhold til køberens interesse i en ud-bedring af mangelen. Sælgeren har f. eks.ikke pligt til at udbedre en mindre mangel,hvis reparationen på grund af genstandenskomplicerede beskaffenhed er meget dyr el-ler arbejdstidkrævende. Overstiger repara-tionsomkostningerne værdien af en mangelfrigenstand, vil sælgeren i almindelighed ikkehave pligt til at afhjælpe mangelen. At om-kostningerne ved reparationen overstiger denværdiforringelse, som mangelen medfører, erderimod ikke tilstrækkelig til at fritage sæl-geren for afhjælpningspligten.

Ved afgørelsen af, om en afhjælpning vilforvolde sælgeren uforholdsmæssig omkost-ning eller væsentlig ulempe, må der tageshensyn til udgifterne og ulejligheden ved atarrangere en transport af genstanden til detsted, hvor afhjælpningen skal ske. Transport-udgifterne skal imidlertid kun tages i betragt-

ning, i det omfang det er nødvendigt at Sendegenstanden. Sælgeren har således pligt til atsørge for afhjælpning af en mangel, selv omdet ville medføre uforholdsmæssige omkost-ninger at transportere genstanden til hansforretningssted, hvis afhjælpning kan foreta-ges af en fremmed reparatør på det sted,hvor genstanden befinder sig, eller på et nær-liggende værksted, og reparationen kan ar-rangeres uden væsentlig ulempe eller om-kostning for sælgeren.

Består mangelen i, at sælgeren har levereten for ringe mængde, kan køberen somnævnt ovenfor efter forslaget kræve afhjælp-ning i form af efterlevering. Samme ret harhan efter købelovens § 50, 2. pkt. I modsæt-ning til efter den foreslåede regel i § 78, stk.1, er det ikke efter § 50 en betingelse for, atkøberen kan kræve efterlevering, at detteikke vil forvolde sælgeren uforholdsmæssigomkostning eller væsentlig ulempe. I forbru-gerkøb vil forslagets § 78, stk. lt imidlertidfortrænge § 50, 2. pkt., på dette punkt, så-ledes at køberen kun under den nævnte be-tingelse vil kunne kræve efterlevering. Detvil bl.a. få betydning ved køb af færdig-pakkede forbrugsvarer, idet det efter om-stændighederne må antages, at en sælger, derikke forhandler den pågældende vare i løsvægt, ikke uden uforholdsmæssig omkost-ning eller væsentlig ulempe vil kunne fore-tage efterlevering. Med hensyn til spørgs-målet om efterlevering som følge af, at fær-digpakkede varer indeholder for lidt, hen-vises i øvrigt til Forbrugerkommissionensbetænkning III, side 53.

Til stk. 2.Efter forslaget kan en køber, der har frem-

sat krav om afhjælpning, holde købesummentilbage, indtil kravet er opfyldt. Det er dogen forudsætning, at køberens afhjælpnings-krav er berettiget. Har sælgeren ikke pligt tilat udbedre en mangel, fordi dette vil forvoldeham uforholdsmæssig omkostning eller væ-sentlig ulempe, opnår køberen ingen ret tilat holde købesummen tilbage ved at frem-sætte et afhjælpningskrav over for sælgeren.

Forslaget finder også anvendelse i tilfælde,hvor køberen har stillet krav om, at produ-centen eller en anden erhvervsdrivende, deri forbindelse med købet har påtaget sig at af-hjælpe eventuelle mangler, opfylder dennepligt. Bl. a. påhviler det en erhvervsdrivende,

77

der formidler et forbrugerkøb for en privatsælger, at afhjælpe eventuelle mangler veddet solgte, jfr. forslaget til købelovens § 4 a,stk. 2, 2. pkt. Selv om køberen kun har retteten afhjælpningsanmodning f. eks. til en pro-ducent, der har givet tilsagn om afhjælpning,vil køberen over for sælgeren kunne holdekøbesummen tilbage, jfr. forslagets § 84.

Køberen har efter forslaget adgang til attilbageholde hele købesummen eller, hvis derer betalt afdrag, hele restkøbesummen. Til-bageholdsretten omfatter således også afdrag,der er forfaldne men ikke betalt; inden af-hjælpningskravet fremsættes, samt even-tuelle morarenter, der er påløbet inden dettetidspunkt. Med hensyn til begrundelsen for,at der ikke foreslås begrænsninger i størrel-sen af det beløb, der kan holdes tilbage, hen-vises til side 36.

Retten til at tilbageholde købesummen op-hører, når afhjælpningen er foretaget. Opgi-ver køberen afhjælpningskravet, ophører ret-ten ligeledes. Det gælder dog ikke, hviskøberen i stedet fordrer omlevering eller la-der mangelen afhjælpe på sælgerens regning.I det sidstnævnte tilfælde vil køberen fortsatkunne holde købesummen tilbage, indtil af-hjælpningen har fundet sted, og køberen harhaft mulighed for at modregne udgifterne tilreparationen i købesummen. Hæves købetefter stk. 3, fordi afhjælpning ikke er foreta-get, eller kræver køberen forholdsmæssigtafslag, ophører tilbageholdsretten, men sam-tidig bortfalder køberens betalingspligt helteller delvis.

Reglen foreslås som nævnt gjort ufravige-lig. Det betyder, at aftaler, hvorefter køberenberøves tilbageholdsretten, ikke er gyldige.Har køberen udstedt veksler eller et andetnegotiabelt dokument i forbindelse med kø-bet, vil tilbageholdsretten dog kunne fortabesover for en godtroende trediemand, der f.eks.får vekslerne tiltransporteret, jfr. veksello-vens § 17. Udvalget er imidlertid bekendtmed, at justitsministeriets kreditkøbsudvalgvil stille forslag om et forbud mod brug afveksler og andre negotiable skylddokumen-ter i forbrugerkøb.

Til stk. 3.Forslaget giver køberen mulighed for at

vælge mellem tre beføjelser i tilfælde af, atsælgeren ikke opfylder sin afhjælpningspligt.

Efter 1. pkt. kan han hæve købet eller vedartsbestemte køb kræve omlevering, og efter2. pkt. kan han lade mangelen afhjælpe forsælgerens regning, for så vidt dette kan skeuden uforholdsmæssige omkostninger. I ste-det for at gøre disse beføjelser gældende vilkøberen kunne vælge at kræve et forholds-mæssigt afslag i købesummen efter de almin-delige regler herom i købelovens §§ 42, stk.1, og 43, stk. 1, og forslagets stk. 1,1. pkt.

Forudsætningen for, at køberen kan be-nytte beføjelserne i 1. og 2. pkt., er, at købe-ren kan kræve afhjælpning efter stk. 1. Vilen udbedring af mangelen forvolde sælgerenuforholdsmæssig omkostning eller væsentligulempe, påhviler der. ikke sælgeren en af-hjælpningspligt, og stk. 3 finder derfor ikkeanvendelse.

Det er en betingelse for, at køberen kangøre de tre beføjelser, som forslaget hjemlerham, gældende, at sælgeren ikke afhjælperen mangel inden rimelig tid efter påkravherom. Det kræves således som udgangs-punkt, at det, ved at der rent faktisk er for-løbet en vis tid, har vist sig, at sælgeren ikkeopfylder sin afhjælpningspligt. Fremgår detinden afhjælpningsfristens udløb af sælge-rens erklæring eller på anden måde med sik-kerhed, at mangelen ikke rettidigt vil bliveudbedret, vil køberen dog straks kunne be-nytte sig af beføjelserne i den foreslåederegel.

Efter forslaget kræves det, at køberenhar fremsat påkrav om afhjælpning, d.v.s.anmodet om en udbedring af mangelen.En meddelelse om mangelen, hvori kø-beren lader stå åbent, hvilke beføjelser hanvil gøre gældende, er således ikke tilstræk-kelig. En henvendelse til sælgeren om enmangel må dog ofte i forbrugerforhold ansessom en anmodning om afhjælpning, selv omkøberen ikke udtrykkeligt stiller krav herom.Køberen behøver ikke i påkravet angive,hvilke beføjelser han vil gøre gældende, hvissælgeren ikke opfylder sin afhjælpningspligt.

Påkravet kan fremsættes såvel skriftligtsom mundtligt over for sælgeren. Fremsættesdet skriftligt, har det kun virkning, hvis detkommer frem til sælgeren. Forsendelse skersåledes på køberens risiko. Bevisbyrden for,at sælgeren har fået et påkrav om afhjælp-ning, vil efter forslaget påhvile køberen.

Påkravet skal være rettet til sælgeren. Harf. eks. en producent givet tilsagn om afhjælp-

78

ning, vil køberen ikke kunne gøre beføjelserefter stk. 3 gældende mod sælgeren, hvisproducenten ikke afhjælper en mangel indenrimelig tid efter påkrav herom. Er købet for-midlet af en erhvervsdrivende for en privatsælger, påhviler der efter forslaget til købe-lovens § 4 a, stk. 2, 2. pkt., både den er-hvervsdrivende og sælgeren en afhjælpnings-pligt. Efterkommer den erhvervsdrivendeikke et påkrav om at afhjælpe en mangel in-den rimelig tid, vil køberen imidlertid ikkekunne gøre beføjelser efter forslagets § 78,stk. 3, gældende mod sælgeren men kun modden erhvervsdrivende.

Afhjælpning skal efter forslaget ske indenrimelig tid. Længden af denne frist må af-hænge af omstændighederne i det enkelte til-fælde. Afgørende vil navnlig være køberensbehov for en mangelfri genstand og sælge-rens mulighed for at sørge for afhjælpning.Som et almindeligt synspunkt skal det frem-hæves, at det må påhvile sælgeren at udfolderimelige bestræbelser på at efterkomme af-hjælpningskravet. Foreligger der en mangel,som medfører, at køberen ikke kan brugegenstanden, må afhjælpningen ske hurtigere,end hvis mangelen kun i mindre grad påvir-ker genstandens brugsværdi. Er det af væ-sentlig betydning for køberen, at han (igen)kan benytte genstanden i løbet af kort tid,og meddeler han sælgeren dette, må sælgerenligeledes bestræbe sig på at fremskynde af-hjælpningen.

Ved vurderingen af, hvad der kan ansesfor at være en rimelig afhjælpningsfrist, måder i et vist omfang tages hensyn til indivi-duelle forhold hos den enkelte sælger. Hanbør i almindelighed have en så rigelig frist, athan selv har mulighed for at foretage repara-tionen. At andre reparatører hurtigere kanudbedre en mangel end en sælger, der f. eks.kun har et værksted med en mindre kapaci-tet, eller hvis værksted er overbelastet, børsåledes ikke føre til, at sælgeren har pligt tilat sørge for, at reparationen udføres på etfremmed værksted. Det gælder dog ikke,hvis ventetiden, inden afhjælpningen kanske, er væsentlig længere, end det er sæd-vanligt i den pågældende branche.

Afhjælpningsfristen afhænger naturligvisendvidere af, hvor lang tid det tager at ud-føre den nødvendige reparation. Skal derfremskaffes reservedele, må der også tageshensyn til den tid, det tager, medmindre det

drejer sig om varer, som normalt kan forven-tes lagerført.

Ønsker køberen at hæve købet, må derudover det anførte tages hensyn til, om enophævelse vil påføre sælgeren et betydeligttab. Der må således anlægges en for sælge-ren forholdsvis lempelig bedømmelse af,hvor længe køberen i f. eks. et bestillingskøbmå afvente afhjælpning, inden han kan hævekøbet.

Sælgeren vil kunne forlænge den frist, hanhar til at afhjælpe en mangel, hvis han stilleren genstand af samme eller beslægtet art somsalgsgenstanden til køberens disposition, ind-til reparationen er udført.

Som det fremgår af bemærkningerne tilstk. 1, kan sælgeren kræve, at køberen i etvist omfang medvirker til afhjælpningensgennemførelse. Undlader køberen at ydedenne medvirken, suspenderes sælgerenspligt til at udbedre mangelen.

Efter forslagets § 74, stk. 2, kan købereni tilfælde af forsinkelse fastsætte en bestemtfrist af rimelig længde med den virkning, athan kan hæve købet, hvis levering ikke skerinden fristens udløb. Forslagets § 78, stk. 3,giver ikke på tilsvarende måde køberen ad-gang til at fastsætte en bestemt frist for af-hjælpning af en mangel med bindende virk-ning for sælgeren. Med hensyn til begrundel-sen herfor henvises til side 36. Har køberenalligevel fastsat en bestemt frist, vil dennedog efter omstændighederne, navnlig hvisder er angivet en nærmere begrundelse forfristen, kunne tillægges en vis vægt i over-ensstemmelse med det ovenfor anførte ombetydningen af køberens tilkendegivne behovfor en mangelfri genstand.

Har sælgeren ikke inden afhjælpningsfri-stens udløb opfyldt sin pligt til at udbedremangelen, kan køberen gøre de i stk. 3 nævn-te beføjelser gældende. Det gælder i princip-pet også i tilfælde, hvor sælgeren har forsøgtat foretage afhjælpning, uden at dette er lyk-kedes. Har sælgeren i det væsentlige udbed-ret en mangel, må det imidlertid ikke sjæl-dent kræves, at køberen på ny giver sælgerenmulighed for at reparere genstanden, indenhan benytter sig af de i stk. 3 nævnte beføj-elser. Det samme gælder, hvis sælgeren vedafhjælpningsforsøgets afslutning har haftgrund til at antage, at mangelen var udbed-ret. Som eksempel herpå kan nævnes udbed-ring af en mangel, der skyldes en forkert

79

justering af en teknisk kompliceret genstand.Når sælgeren ændrer justeringen, vil hanofte kunne have grund til at tro, at mangelener udbedret, uanset det efter en vis tids brugviser sig ikke at være tilfældet. Selv om deri visse situationer er grund til at indrømmesælgeren flere afhjælpningsforsøg, skal detdog understreges, at køberen efter forslagetikke har pligt til at affinde sig med adskilligeforgæves forsøg, som medfører ikke ubety-delige ulemper for ham.

Der stilles ikke i 1. pkt. andre betingelserfor køberens adgang til at hæve købet ellerved artsbestemte køb kræve omlevering, endat sælgeren ikke inden rimelig tid efter på-krav herom har afhjulpet en mangel.

Hvis der er solgt flere genstande, og kunen del af disse lider af mangler, vil køberenkunne hæve eller kræve omlevering for demangelfulde genstandes vedkommende, hvissælgeren ikke inden rimelig tid efter påkravherom afhjælper manglerne. Er der sammen-hæng mellem købet af henholdsvis de man-gelfulde og de mangelfri genstande, vil købe-ren endvidere kunne hæve købet som helhed.Bemærkningerne side 65 om anvendelsen af§ 74, stk. 2, i tilfælde af forsinkelse med endel vil kunne finde tilsvarende anvendelse ide her omhandlede tilfælde.

Skal sælgeren levere efterhånden, og er enenkelt levering mangelfuld, vil køberenkunne hæve købet eller kræve omleveringfor denne leverings vedkommende, hvis sæl-geren ikke efter påkrav herom afhjælper enmangel inden rimelig tid. Køberen kan der-imod ikke uden videre af denne grund hævehele købet eller købet for så vidt angår deefterfølgende leveringer. Nærmere regler omkøberens beføjelse hertil findes i købelo-vens § 46, 2. pkt.

Retten efter 2. pkt. til at lade mangelen af-hjælpe for sælgerens regning, hvis denneikke opfylder sin afhjælpningspligt, har kø-beren kun, for så vidt det kan ske udenuforholdsmæssige omkostninger. Hensigtenmed denne begrænsning i størrelsen af dereparationsudgifter, køberen kan kræve er-stattet, er at sikre sælgeren mod misbrug afbeføjelsen. Såfremt adgangen til at kræveafhjælpmngsomkostningerne betalt af sælge-ren var ubegrænset, ville der være en risikofor, at reparationen ville blive unødvendigtkostbar.

Begrænsninger i beføjelsen til at lade man-

gelen afhjælpe for sælgerens regning er ud-formet på samme måde som den økonomiskebetingelse for sælgerens afhjælpningspligt.Der kan derfor om forståelsen af begrebetuforholdsmæssige omkostninger henvises tilbemærkningerne til stk. 1. Udover det déranførte bør der ved vurderingen af, om stør-relsen af en reparationsregning må anses foruforholdsmæssig, navnlig lægges vægt påden foretagne reparations sædvanlige pris.Kunne reparationen være udført væsentligbilligere et andet sted, må regningsbeløbetanses for at være uforholdmæssigt stort.

Selv om køberen har foranstaltet en forkostbar afhjælpning, er han efter forslagetkun afskåret fra at kræve reparationsomkost-ningerne dækket af sælgeren, i det omfangudgifterne må bedømmes som uforholds-mæssige.

Til § 79.Forslaget regulerer sælgerens ret til at fore-

tage afhjælpning (stk. 2) eller omlevering(stk. 1) og derved afværge, at køberen gørmisligholdelsesbeføjelser gældende. Begrun-delsen for forslaget er angivet side 36 ff.Bestemmelsen foreslås gjort ufravigelig, jfr.udkastet til købelovens § 1, stk. 2. Begrun-delsen herfor er omtalt side 45 f.

Til stk. 1.Efter forslaget skal sælgeren have ret til at

afværge køberens misligholdelsesbeføjelserved at tilbyde at foretage omlevering. Det erdog en betingelse, at omlevering sker indenrimelig tid og uden omkostninger eller væ-sentlig ulempe for køberen.

De misligholdelsesbeføjelser, sælgeren ef-ter forslaget kan afværge ved at foretage om-levering, er køberens ret til at hæve købeteller kræve et forholdsmæssigt afslag i købe-summen. Køberens ret til erstatning berøresikke af den foreslåede regel.

Omlevering kan foretages i artsbestemtekøb, d.v.s. køb af en eller flere genstande afen angiven art eller et angivet parti, jfr. kø-belovens § 3. Endvidere må sælgeren efteromstændighederne ved køb af individueltbestemte genstande kunne foretage omleve-ring, hvis den genstand, køberen har modta-get, uden ulempe kan ombyttes med en til-svarende genstand, og det må antages, atkøberen ikke har lagt vægt på valget af gen-

80

stand. Der henvises til bemærkningerne her-om side 38.

For at sælgeren kan afværge f. eks. en op-hævelse af købet kræves det, at han tilbyderog derefter foretager omlevering inden en visfrist. Afslår køberen uberettiget tilbudet omomlevering, eller undlader han at yde dennødvendige medvirken til omleveringens gen-nemførelse, er tilbudet eller et foretaget om-leveringsforsøg dog tilstrækkeligt til at af-værge, at køberen kan hæve eller kræveafslag.

Omlevering skal efter forslaget ske indenrimelig tid. Fristen løber fra det tidspunkt,hvor køberen har givet meddelelse om man-gelen. Det gælder, selv om køberen ikke imeddelelsen har præciseret, at han vil hæveeller kræve forholdsmæssigt afslag. Medde-lelsen om mangelen behøver ikke at være ret-tet til sælgeren. Den kan også gives til enerhvervsdrivende, der i forbindelse med kø-bet har påtaget sig at afhjælpe eventuellemangler, jfr. forslagets § 84.

Fristens længde må afhænge af køberensbehov for en mangelfri genstand og de øv-rige omstændigheder i det enkelte tilfælde.Sælgerens afhjælpningsfrist efter forslagets§ 78 er ligeledes »rimelig tid«, og der kanderfor i det væsentlige henvises til det an-førte om længden af denne frist i bemærk-ningerne til § 78, stk. 3. At det i de tilfælde,der omhandles i § 79, stk. 1, er sælgeren, dertager initiativet til omlevering, vil imidlertidefter omstændighederne kunne påvirke vur-deringen, således at sælgerens frist bliverkortere end efter § 78, hvor det er et kravfra køberen, der fører til afhjælpning elleromlevering. Der bør bl. a. ikke efter § 79 isamme omfang som efter § 78 tages hensyntil individuelle forhold hos den enkelte sæl-ger. Hvis andre sælgere straks er leverings-dygtige, behøver køberen således i alminde-lighed ikke afvente en omlevering, som sæl-geren først kan foretage om nogen tid, fordihan ikke har en anden genstand på lager.

Omleveringen skal ske uden væsentligulempe for køberen. At køberen i et vist om-fang må medvirke til omleveringens gennem-førelse fremgår af, at han ikke kan kræve,at den sker helt uden ulempe for ham. Købe-ren må medvirke efter de samme retnings-linier, som gælder for køberens medvirkentil en afhjælpning efter § 78, stk. 1. Er gen-standen mindre og let transportabel, og lig-

ger sælgerens forretningssted nær ved købe-rens bopæl, påhviler det således køberen atbringe den mangelfulde genstand til sælgerenog afhente den ny genstand samme sted. Enforsendelse, der kan ske med posten, måkøberen endvidere i almindelighed drage om-sorg for.

Omleveringen skal ske uden omkostningerfor køberen. Som det fremgår af det ovenforanførte, må køberen imidlertid i et vist om-fang afholde mindre udgifter, f. eks. til enforsendelse af genstanden. Disse beløb vilhan dog kunne kræve refunderet af sælgeren.

Til stk. 2.Efter købelovens § 49 har sælgeren ved at

foretage afhjælpning ret til at afværge, atkøberen gør misligholdelsesbeføjelser gæl-dende, hvis afhjælpning kan ske inden udlø-bet af den tid, da køberen er pligtig at af-vente levering, og det åbenbart ikke kanmedføre omkostning eller ulempe for ham.Bortset fra bestillingskøb sker der efter for-slaget ikke i forhold til § 49 en udvidelse afsælgerens afhjælpningsret. Som det nærmereer angivet side 38 f., vil sælgerens adgang tilat afværge en ophævelse af købet ved at fore-tage afhjælpning dog være videre, end detumiddelbart fremgår af § 49, som følge af, atder er et sådant samspil mellem de forskel-lige misligholdelsesbeføjelser, at der vedvurderingen af, om en mangel må anses forvæsentlig og dermed hævebegrundende, ta-ges hensyn til, at sælgeren er villig til atafhjælpe mangelen.

I bestillingskøb foreslås det, at sælgerenved at tilbyde afhjælpning skal kunne af-værge køberens misligholdelsesbeføjelser,hvis afhjælpning sker uden omkostningereller væsentlig ulempe for køberen og indenrimelig tid, efter at køberen har givet med-delelse om mangelen. Ved et bestillingskøbforstås et køb af en genstand, som først skalfremstilles eller tilvirkes, jfr. købelovens § 2.

Forslaget er udformet på samme måde somreglen om sælgerens omleveringsret i stk. 1,og der kan derfor henvises til bemærknin-gerne til denne bestemmelse.

Sælgeren kan ved at foretage afhjælpningafskære køberen fra at gøre de samme mis-ligholdelsesbeføjelser gældende, som han kanafværge efter stk. 1. Herudover kan han vedat tilbyde afhjælpning afskære køberen fraat kræve omlevering.

81

Med hensyn til sælgerens frist til at af-værge, at køberen hæver et bestillingskøbved at foretage afhjælpning bemærkes, atder ved vurderingen af, hvad der kan ansesfor at være rimelig tid, må tages hensyn til,hvorvidt en ophævelse vil påføre sælgeren etvæsentligt tab. Er genstanden så speciel, atden ikke eller kun til en betydelig lavere priskan sælges til andre, må sælgeren såledeshave en længere frist end ellers.

Til § 80.Bestemmelsen regulerer køberens mulig-

hed for at kræve erstatning som følge af enmangel. Stk. 1 gælder både køb af individu-elt bestemte genstande og køb af genstandebestemt efter art. For så vidt angår de først-nævnte køb erstatter reglen § 42, stk. 2, somforeslås ophævet i forbrugerkøb, jfr. forslagettil købelovens § 1 a, stk. 3. Forslagets stk. 2gælder derimod kun for køb af artsbestemtegenstande.

Begrundelsen for forslaget er anført side39 ff. Stk. 1, men ikke stk. 2, foreslås gjortufravigelig, jfr. udkastet til købelovens § 1,stk. 2. Begrundelsen herfor er omtalt side43 ff., særlig side 46.

Til stk. 1.I forslaget angives det, på hvilket grund-

lag sælgeren ifalder erstatningsansvar.Køberen kan for det første kræve erstat-

ning, hvis sælgeren har handlet i strid medalmindelig hæderlighed. Efter den gældenderegel i § 42, stk. 2, er sælgeren ansvarlig,hvis han har handlet svigagtigt. I forholdhertil udvides ansvarsgrundlaget således i etvist omfang, idet der i nogle tilfælde, hvorsælgeren har handlet i strid med almindelighæderlighed, ikke kan antages at foreliggesvig. En svigagtig handlemåde må derimodaltid anses for at være i strid med hæderlig-hed. I øvrigt afhænger det af den til enhvertid gældende almindelige retsopfattelse, hvorgrænsen for det hæderlige går. Sælgeren ifal-der ansvar efter forslaget, hvis han har hand-let i strid med almindelig hæderlighed, uansetom handlingen er begået ved købets afslut-ning eller opfyldelse. Som et eksempel på enansvarspådragende handling efter købets af-slutning kan nævnes det forhold, at sælgerenved leveringen træffer særlige foranstaltnin-ger for at skjule mangelen. Sælgeren vil ogsåkunne ifalde ansvar for undladelser, som

medfører, at hans adfærd må anses for atvære i strid med almindelig hæderlighed.Som eksempel herpå kan nævnes et køb, somen sagkyndig sælger afslutter uden at oplysekøberen om, at salgsgenstanden er helt uan-vendelig til det formål, som sælgeren ved, atkøberen skal bruge den til.

Sælgeren ifalder for det andet erstatnings-ansvar, hvis han har givet køberen vildle-dende oplysninger, som han ikke havde føjetil at anse for korrekte. Forslaget må på dettepunkt ses i sammenhæng med § 76, stk. 1,nr. 1 og 2, i lovudkastet. En oplysning måbetragtes som vildledende, hvis den er posi-tivt urigtig eller misvisende, fordi visse yder-ligere informationer, der hænger sammenmed oplysningen, er fortiet. Det må kræves,at oplysningen har relation til mangelen. Envildledende oplysning medfører således kunerstatningspligt for sælgeren, hvis den kanantages at have haft betydning for køberensbedømmelse af salgsgenstanden ved købetsafslutning. Med hensyn til betydningen afdenne betingelse henvises til bemærkninger-ne til § 76, stk. 1, nr. 1. Beskadiges genstan-den som følge af en vildledende oplysning,som køberen ikke har tillagt betydning vedkøbets afslutning, f. eks. fordi den er inde-holdt i en brugsanvisning, som han førstsenere har modtaget, vil sælgeren dog ifaldeerstatningsansvar, hvis mangelen må ansesfor forårsaget ved sælgerens forsømmelse,jfr. nedenfor.

Sælgeren ifalder kun ansvar for vildleden-de oplysninger, som han selv eller hans hjæl-pere har givet køberen. Som udgangspunkter sælgeren derfor ikke erstatningsansvarligfor en oplysning, som køberen har fået fraen annonce, der er indrykket af producenteneller grossisten, eller fra en brochure, derhidrører fra et tidligere salgsled. Disse oplys-ninger må dog anses for givet af sælgeren,hvis han over for køberen har påberåbt sigoplysningerne i annoncen eller har overgivetkøberen brochuren.

Sælgeren er efter forslaget kun ansvarligfor tab som følge af en vildledende oplys-ning, hvis han ikke har haft føje til at anseoplysningen for korrekt. Det er således enbetingelse for, at sælgeren ifalder erstatnings-ansvar, at han ikke vidste eller burde vide,at oplysningen var vildledende. Sælgeren vilefter forslaget i almindelighed kunne gå udfra, at oplysninger, der hidrører fra produ-

82

centen eller andre tidligere salgsled, er kor-rekte, medmindre der foreligger særlige om-stændigheder, som må give ham grund til atnære mistanke til oplysningernes rigtighed.Sælgeren behøver således normalt ikke fore-tage en nærmere undersøgelse af tidligeresalgsleds oplysninger for at kunne videregivedisse til køberen uden at risikere at ifaldeerstatningsansvar. Mistanke om, at en oplys-ning ikke er korrekt, vil sælgeren f. eks.kunne få i forbindelse med reklamationerover den pågældende vare. Har sælgeren gi-vet en oplysning, som han burde vide varurigtig, vil han kunne undgå at ifalde ansvarover for køberen ved senest ved købets afslut-ning at rette oplysningen, jfr. forslagets § 76,stk. 2.

Efter forslagets tredie led vil køberenkunne kræve erstatning, hvis sælgeren harforsømt at give køberen oplysning om enmangel, som han kendte eller burde kende.Sælgeren ifalder således erstatningsansvar,hvis han ikke har opfyldt sin loyale oplys-ningspligt. Med hensyn til den nærmere af-grænsning af oplysningspligten henvises tilbemærkningerne til forslagets § 77, stk. 1,nr. 1.

Køberen kan endvidere efter 2. pkt. kræveerstatning, hvis genstanden savner egenska-ber, som må anses for tilsikrede. Det gælder,selv om sælgeren hverken vidste eller burdevide, at genstanden ikke havde den tilsikredeegenskab. Forslaget er på dette punkt i over-ensstemmelse med den gældende regel i kø-belovens § 42, stk. 2. En egenskab må ansesfor tilsikret, hvis sælgeren udtrykkeligt harlovet eller garanteret for, at den er til stede.Det samme gælder, hvis sælgeren ved en op-lysning om en bestemt egenskab ved tingeneller ved sit forhold i øvrigt har givet købe-ren rimelig grund til at stole på, at egenska-ben er til stede, og sælgeren måtte indse, athan gjorde dette. Grænsen mellem erklærin-ger, der må anses for at være tilsikringer, ogandre oplysninger om salgsgenstanden erikke skarp. Den praksis, der har dannet sigefter købelovens § 42, stk. 2, om, i hvilketilfælde der må antages at foreligge tilsik-ring, vil imidlertid være vejledende.

Reglen om, at køberen kan kræve erstat-ning, hvis genstanden savner egenskaber, dermå anses for tilsikrede, foreslås som nævntligesom de øvrige regler i stk. 1 gjort ufravi-lig. Betydningen heraf er, at sælgeren ikke i

et særligt vilkår i aftalen kan fraskrive sigansvaret for de egenskaber, han må anses athave tilsikret. Forslaget er derimod ikke tilhinder for, at sælgeren i selve erklæringenom tilsikring begrænser omfanget af erstat-ningsansvaret, f. eks. således at han kun ifal-der ubetinget ansvar for den værdiforringel-se, som skyldes, at genstanden ikke har dentilsikrede egenskab. Er erklæringen begræn-set på denne måde, vil køberen kun kunnekræve erstatning i videre omfang, f. eks. forafsavnstab, hvis sælgeren vidste eller burdevide, at genstanden ikke havde den tilsikredeegenskab.

Sælgeren ifalder endelig erstatningsansvar,hvis mangelen efter købets indgåelse er for-årsaget ved sælgerens forsømmelse. Forsla-get er også på dette punkt i overensstemmel-se med købelovens § 42, stk. 2, og skal for-stås på samme måde som denne regel. Sælge-ren er herefter også ansvarlig, hvis mangelenskyldes, at hans hjælpere har handlet forsæt-ligt eller uagtsomt, eller at hans dårlige øko-nomiske forhold har forhindret ham i at af-værge en skade på genstanden.

Det er efter forslaget udgangspunktet, atdet er køberen, der har bevisbyrden for, atder foreligger et af de nævnte ansvarsgrund-lag. Forslaget er dog ikke til hinder for, atbevisbyrden i visse tilfælde vendes om. Detmå f. eks. efter omstændighederne påhvilesælgeren at godtgøre, at han havde føje til atanse en vildledende oplysning, som hidrørerfra producenten, for at være korrekt. Er gen-standen beskadiget, mens den var i sælge-rens varetægt, må det endvidere efter om-stændighederne være op til sælgeren at be-vise, at han ikke kunne have af værget skaden.

Udover at et af de i forslaget nævnte an-svarsgrundlag må være til stede, skal enrække betingelser i overensstemmelse medalmindelige retsgrundsætninger være opfyldt,for at køberen kan kræve erstatning. Derskal således være årsagsforbindelse mellemmangelen og tabet, og dette skal være enadækvat følge af mangelen. Køberen kanendvidere ikke kræve erstatning, i det om-fang han ved sædvanlige eller rimelige for-anstaltninger kunne have undgået tabet, idetdet påhviler ham at begrænse sit tab.

Køberen kan efter forslaget kræve ska-deserstatning, d.v.s. en erstatning, der i øko-nomisk henseende stiller ham, som var derleveret en mangelfri genstand. Omfanget af

6* 83

erstatningen reguleres ikke nærmere i for-slaget. Det er imidlertid hensigten, at købe-ren skal kunne kræve erstatning for de sam-me poster, som kan forlanges dækket efterde gældende regler i § 42, stk. 2, og § 43,stk. 3. Erstatningen vil således omfatte godt-gørelse for genstandens værdiforringelse el-ler, hvis købet hæves, for det beløb, hvormedværdien af en mangelfri genstand overstigerkøbesummen. Køberen vil endvidere kunnekræve dækning af positive udgifter som følgeaf mangelen og erstatning for følgeskader.Forslaget vedrører dog ikke køberens adgangtil at kræve erstatning for de såkaldte pro-duktskader, d.v.s. skader, som forvoldes påperson eller ting som følge af salgsgenstan-dens farlige egenskaber.

Hæves købet på grund af mangelen, vil kø-beren, hvis han har ret til skadeserstatning,i stedet kunne vælge at kræve erstatning fordet tab, han har lidt som følge af købeafta-len, således at han i økonomisk henseendestilles, som om aftalen slet ikke var indgået.Det vil kunne være fordelagtigt for køberen,at erstatningen beregnes på denne måde, idethan derved i stedet for at få godtgjort detbeløb, hvormed værdien af en mangelfri gen-stand overstiger købesummen, får dækningfor sine omkostninger ved handelen.

Til stk. 2.Ved køb af genstande bestemt efter art

kan sælgeren ifalde ansvar, selv om et af de istk. 1 nævnte ansvarsgrundlag ikke forelig-ger. Reglerne om dette videregående ansvarfor sælgeren findes i § 43, stk. 3, jfr. § 24.En sælger af en artsbestemt genstand er efterdisse regler erstatningsansvarlig for tab somfølge af en mangel, selv om han er udenskyld. Det gælder dog ikke, hvis han hartaget forbehold om ansvarsfrihed, eller hvishan godtgør, at muligheden for at leveremangelfrie genstande må anses for udeluk-ket som følge af ekstraordinære omstændig-heder af usædvanlig beskaffenhed og indgri-bende betydning, og at han ikke ved købetsafslutning burde have taget disse omstændig-heder i betragtning. Som eksempler på ek-straordinære omstændigheder, der kan med-føre ansvarsfrihed for sælgeren, kan nævneshændelig undergang eller forringelse af allegenstande af den art eller det parti, købetangår, ved krig eller lignende.

Forslaget indeholder en henvisning til §

43, stk. 3, således at opmærksomheden hen-ledes på, at en sælger af en artsbestemt gen-stand også ifalder ansvar efter de nævntestrengere regler.

Til §81.Efter forslaget kan køberen miste adgan-

gen til at påberåbe sig en mangel, hvis hanikke rettidigt reklamerer over den. Reglenerstatter købelovens § 52, som foreslås ophæ-vet i forbrugerkøb, jfr. udkastet til købelo-vens § 1 a, stk. 3. Begrundelsen for forslageter omtalt side 41 f. Reglen foreslås gjortufravigelig, jfr. udkastet til købelovens § 1,stk.2. Begrundelsen herfor er anført side46f.

Efter forslaget skal køberen reklamere in-den rimelig tid. I forhold til den gældenderegel i købelovens § 52, hvorefter reklama-tion i forbrugerkøb skal ske uden ugrundetophold, medfører forslaget således en forlæn-gelse af reklamationsfristen.

Fristen regnes fra det tidspunkt, da købe-ren har eller burde have opdaget mangelen.Det må afhænge af omstændighederne i detenkelte tilfælde, hvornår en mangel burdevære opdaget. Der må herved lægges vægtpå, hvad der er sædvanligt og med rimelig-hed kan forlanges af køberen. Hvis der ikkeer særlige omstændigheder, der giver grundtil mistanke om en mangel, kan det normaltikke i forbrugerkøb kræves, at køberen fore-tager en nærmere undersøgelse af genstan-den.

Reklamationsfristens længde må ligeledesafgøres på grundlag af de konkrete forholdi det enkelte tilfælde. I almindelighed vilkøberen dog kunne lade en vis kortere tid gåfra mangelens opdagelse, inden han retterhenvendelse til sælgeren. Køberen må navn-lig have en passende tid til at overveje sinstilling og til at rådføre sig med andre. Hen-syn vil endvidere kunne tages til individuelleforhold hos ham, f. eks. en sygdom, der harmedført en udsættelse af henvendelsen tilsælgeren om mangelen. Konkrete omstæn-digheder vil også kunne føre til, at køberenmå reklamere hurtigere end ellers. Det gæl-der, hvis genstandens værdi hastigt forringes,eller hvis genstande af den pågældende arter udsat for prissvingninger. I det sidstnævn-te tilfælde må der kræves hurtig reklamationfor at undgå, at køberen kan spekulere påsælgerens bekostning.

Reklamationen kan for det første rettes til

84

sælgeren. Efter forslagets § 84 kan medde-lelsen om mangelen endvidere gives til enproducent eller anden erhvervsdrivende, deri forbindelse med købet har påtaget sig at af-hjælpe eventuelle mangler ved salgsgenstan-den.

Meddelelsen om mangelen kan fremsættessåvel skriftligt som mundtligt. Sendes med-delelsen til sælgeren med posten, medførerdet ikke tab af ret for køberen, at meddelel-sen forsinkes eller ikke kommer frem, jfr.forslagets § 86 og købelovens § 61. Bevis-byrden for, at der er afgivet reklamation, på-hviler køberen.

Køberens meddelelse skal gå ud på, atgenstanden lider af en mangel, og at han vilpåberåbe sig mangelen. En almindelig holdtudtalelse om, at han ikke er tilfreds med kø-bet, må dog efter omstændighederne tillæg-ges virkning som en reklamation.

Efter forslaget behøver køberen ikke i til-knytning til reklamationen at give sælgerenmeddelelse om, hvilken mangelsbeføjelse hanvil gøre gældende. En neutral reklamationer således tilstrækkelig. Forslaget afviger pådette punkt fra den gældende regel i købe-lovens § 52, stk. 2, hvorefter køberen, hvishan vil hæve købet eller kræve efterleveringeller omlevering, må give meddelelse heromuden ugrundet ophold.

Virkningen af, at køberen ikke reklamererrettidigt, er, at han taber sin ret til at påbe-råbe sig mangelen. Det betyder, at køberen erafskåret fra at gøre beføjelser gældende i an-ledning af mangelen. Det gælder dog ikke,hvis sælgeren har handlet i strid med almin-delig hæderlighed eller groft uagtsomt, jfr.forslagets § 82. Som nævnt i bemærkningernetil forslagets § 80 reguleres køberens adgangtil at kræve erstatning for produktskader ikkeaf købeloven. Den foreslåede regel medfø-rer derfor ikke, at en køber, der undlader atreklamere inden rimelig tid, mister adgangentil at kræve erstatning for en indtrådt pro-duktskade.

Reklamerer køberen rettidigt, bevarer hanadgangen til at gøre de beføjelser gældende,som mangelen berettiger ham til. Er mange-len f. eks. væsentlig og værdiforringende, vilhan kunne vælge mellem at hæve købet ellerkræve et forholdsmæssigt afslag eller af-hjælpning. Selv om køberen efter forslagetkun skal afgive en neutral reklamation, måhan dog medvirke til købets afvikling ved på

sælgerens anmodning at tage stilling til,hvilke beføjelser han ønsker at påberåbe sig.Har køberen f. eks. ikke inden rimelig tidbesvaret en forespørgsel fra sælgeren om,hvorvidt han vil hæve, må hans ret hertilanses for bortfaldet. Forholder køberen sigpassiv i længere tid efter en rettidig reklama-tion, vil hans krav som følge af mangelenendvidere efter omstændighederne kunne an-ses for bortfaldet efter almindelige retsgrund-sætninger, selv om han ikke har modtaget enforespørgsel fra sælgeren. Hans krav vil ihvert fald bortfalde, når den almindeligeforældelsesfrist, der for krav af denne karak-ter er på 5 år, er udløbet.

Til § 82.Efter forslaget gælder § 81 ikke, hvis sæl-

geren har handlet i strid med almindelighæderlighed eller groft uagtsomt. Reglen af-løser § 53, der foreslås ophævet i forbruger-køb, jfr. udkastet til købelovens § 1 a, stk. 3.Bestemmelsen i § 82 foreslås gjort ufravige-lig, jfr. udkastet til købelovens § 1, stk. 2.

At § 81 ikke gælder betyder, at køberenkan gøre mangelsbeføjelser gældende, selvom han ikke har reklameret inden rimelig tid,efter at han har eller burde have opdagetmangelen. Har sælgeren kun handlet groftuagtsomt, må køberen dog efter forslagets§ 83 reklamere inden 2 år efter genstandensovergivelse til ham.

Efter købelovens § 53 bortfalder køberenspligt til at reklamere, når han har eller burdehave opdaget en mangel, kun, hvis sælgerenhar handlet svigagtigt, eller hvis han hargjort sig skyldig i grov uagtsomhed, og dennemedfører betydelig skade for køberen. Efterforslaget bortfalder køberens reklamations-pligt i lidt videre omfang. For det første kander i nogle tilfælde, hvor sælgeren har hand-let i strid med almindelig hæderlighed, ikkeantages at foreligge svig. En svigagtig hand-lemåde må derimod altid anses for at være istrid med almindelig hæderlighed. Med hen-syn til dette begreb henvises i øvrigt til be-mærkningerne til forslagets § 80. For detandet medfører grov uagtsomhed hos sælge-ren, at køberens pligt falder bort, selv omuagtsomheden ikke har medført betydeligskade for ham.

Til § 83.Efter forslaget kan køberen kun påberåbe

85

sig en mangel i 2 år efter salgsgenstandensovergivelse til ham. Det gælder dog ikke,hvis sælgeren har påtaget sig at indestå forgenstanden i længere tid eller har handlet istrid med almindelig hæderlighed. Forslageterstatter § 54, som foreslås ophævet i forbru-gerkøb, jfr. udkastet til købelovens § 1 a,stk. 3. Begrundelsen for forslaget er omtaltside 42 f. Reglen i § 83 foreslås gjort ufravige-lig, jfr. udkastet til købelovens § 1, stk. 2.

Forslaget medfører en forlængelse af denabsolutte reklamationsfrist fra 1 til 2 år.Bortset herfra og fra en mindre udvidelse afde tilfælde, hvor fristen ikke gælder, svarerforslaget til købelovens § 54.

Forslaget medfører ligesom § 81 en pligtfor køberen til inden fristens udløb at givesælgeren meddelelse om, at han vil påberåbesig en mangel. Med hensyn til meddelelsensform, indhold og adressat kan derfor henvi-ses til bemærkningerne til § 81. Det skalfremhæves, at køberen også kun efter § 83har pligt til at afgive en neutral reklamation.Hvad angår virkningerne af en rettidig re-klamation kan ligeledes henvises til bemærk-ningerne til § 81.

Har køberen reklameret for sent, kan hanikke senere gøre mangelsbeføjelser gældendemod sælgeren. Han er derimod ikke efterden foreslåede regel afskåret fra at kræveerstatning for en produktskade, jfr. det omdisse skader anførte i bemærkningerne tilforslagets §§ 80 og 81.

Reklamationsfristen på 2 år gælder for detførste ikke, hvis sælgeren har handlet i stridmed almindelig hæderlighed. Efter den gæl-dende regel i købelovens § 54 er det kunsubjektive forhold hos sælgeren, der kan ka-rakteriseres som svig, der medfører, at denabsolutte reklamationsfrist falder bort. Medhensyn til begrebet almindelig hæderlighedhenvises til bemærkningerne til forslagets§80.

Den absolutte reklamationsfrist gælder fordet andet ikke, hvis sælgeren har påtaget sigat indestå for genstanden i længere tid end 2år. En sådan indeståelse foreligger i til-fælde, hvor sælgeren udtrykkeligt har afgi-vet en garanti af længere varighed. Garan-tier, som ikke indeholder en periodeangi-velse, må i forbrugerforhold i almindelighedmedføre, at sælgeren ikke kan påberåbe sig2 års fristen. Det gælder dog ikke garantier,der vedrører holdbarhed eller andre egen-

skaber, der naturligt er tidsmæssigt begræn-sede. Med hensyn til f. eks. en holdbarheds-garanti må længden af den periode, hvorisælgeren indestar for genstanden, afgøres pågrundlag af en konkret fortolkning. Hvis ikkeandet følger af særlige omstændigheder, mådet antages, at sælgeren indestar for genstan-den i så lagt et tidsrum, som genstande af denpågældende slags normalt er holdbare. Ogsåen holdbarhedsgaranti uden periodeangivelsevil således efter omstændighederne kunnemedføre, at den absolutte reklamationsfristanses for fraveget.

En indeståelse for salgsgenstanden vil ogsåkunne foreligge, uden at sælgeren har afgiveten udtrykkelig garanti. Den betegnelse, somsælgeren har anvendt om salgsgenstanden,indeholder således en indeståelse for, at gen-standen har sådanne egenskaber, at den be-nyttede angivelse er berettiget. Har sælgereni øvrigt lovet, at genstanden har en bestemtegenskab, må der ligeledes antages at fore-ligge en indeståelse. Sælgeren må normaltogså uden et udtrykkeligt tilsagn antages atlove, at genstanden har de egenskaber, somklart i almindelighed er af afgørende betyd-ning for brugbarheden af genstande af denpågældende type, medmindre køberen hargivet sælgeren grund til at tro, at han ikkelagde vægt på egenskaben. Vedrører indestå-elsen i de nævnte tilfælde ikke egenskaber,der er tidsmæssigt begrænsede til en periodepå mindre end 2 år, må den absolutte rekla-mationsfrist anses for fraveget. Der henvisesi øvrigt til de side 43 anførte eksempler påindeståelse uden udtrykkelig garanti.

Virkningen af, at reklamationsfristen på 2år anses for fraveget som følge af en inde-ståelse for salgsgenstanden, vil i almindelig-hed være, at køberen ikke efter dette tidsrumer afskåret fra at gøre mangelsbeføjelser gæl-dende. Forslaget er imidlertid ikke til hinderfor, at sælgeren i indeståelsen udelukker ellerbegrænser køberens adgang til at gøre kravgældende efter 2 års fristens udløb. Det kanske ved tidsmæssige begrænsninger eller påanden måde. Uden en udtrykkelig bestem-melse herom vil der dog formentlig kun sjæl-dent være grundlag for at fortolke en inde-ståelse af længere varighed end 2 år således,at det kun er køberens beføjelse til at hæve,der kan gøres gældende efter fristens udløb,men ikke f. eks. beføjelsen til at kræve et af-slag i købesummen.

86

Bevisbyrden for, at betingelserne for atanse 2 års fristen for fraveget er opfyldt, på-hviler køberen.

Til § 84.Efter forslaget kan meddelelser efter §§81

og 83, d.v.s. reklamationer over mangler,også gives til en producent eller en andenerhvervsdrivende, der i förbindelse med kø-bet har påtaget sig at afhjælpe eventuellemangler ved salgsgenstanden. Reglen fore-slås gjort ufravigelig, jfr. udkastet til købelo-vens § 1, stk. 2. Begrundelsen for forslageter omtalt side 49 f.

Betydningen af reglen er, at køberen vedat reklamere f. eks. til en producent, der hargivet tilsagn om afhjælpning, bevarer mulig-heden for at gøre mangelsbeføjelser gælden>-de over for sælgeren. Udover producenter erdet i praksis navnlig tidligere salgsled somf. eks. importøren, der i visse tilfælde i for-bindelse med købet påtager sig en pligt til atafhjælpe eventuelle mangler. Efter forslagettil købelovens § 4 a, stk. 2, vil en erhvervs-drivende endvidere fremover ved at formidleet køb mellem private påtage sig en afhjælp-ningspligt.

Den foreslåede regel vil også finde anven-delse i tilfælde, hvor den erhvervsdrivendehar begrænset afhjælpningspligtens omfang,f. eks. således at det kun er mangler af en visbeskaffenhed, der kan kræves afhjulpet, ellersåledes at afhjælpningsomkostningerne kundækkes delvis. Det samme gælder, hvis af-hjælpningspligten er tidsmæssigt begrænset,f. eks. til en periode på 6 måneder. I detsidstnævnte tilfælde vil en reklamation til denerhvervsdrivende dog ikke have virkning forsælgeren, hvis reklamationen afgives på ettidspunkt, hvor det er klart, at den periode,hvori afhjælpningstilsagnet gælder, er ud-løbet.

En pligt, som en erhvervsdrivende udensælgerens medvirken påtager sig til at afhjæl-pe eventuelle fejl ved genstanden, kan ikkeanses for påtaget i forbindelse med købet.Medvirken fra sælgerens side vil typisk beståi, at han ved at overgive køberen et garanti-bevis eller en brugsanvisning eller på andenmåde giver køberen meddelelse om afhjælp-ningstilsagnet. Selv om sælgeren ikke haromtalt afhjælpningstilsagnet, foreligger derdog tilstrækkelig medvirken i tilfælde, hvoret dokument, der indeholder den erhvervs-

drivendes tilsagn, af denne er indlagt i salgs-genstanden.

Det forekommer formentlig i et vist om-fang, at sælgeren ved købets afslutning med-virker til, at der træffes en serviceaftale mel-lem køberen og en anden erhvervsdrivendeom, at denne mod en betaling, der ikke erindeholdt i købesummen, skal foretage vissereparationer, hvis salgsgenstanden går i styk-ker, og eventuelt føre løbende tilsyn medden. Hvis den erhvervsdrivendes forpligtelsei et sådant tilfælde adskiller sig væsentligtfra en pligt til at afhjælpe eventuelle mang-ler, vil køberens meddelelse til den erhvervs-drivende om en fejl ved genstanden efter for-slaget være uden betydning i forhold til sæl-geren, idet den ikke har karakter af at væreen reklamation over en mangel.

Til § 85.Bestemmelsen vedrører retsforholdet mel-

lem køberen og en producent eller en andenerhvervsdrivende, der i forbindelse med kø-bet har påtaget sig at afhjælpe eventuellemangler ved salgsgenstanden. Med hensyn tilafgrænsningen af denne personkreds henvisestil bemærkningerne til § 84. I det følgendebetegnes vedkommende erhvervsdrivende,der har givet afhjælpningstilsagn, som denerhvervsdrivende.

Efter forslaget skal køberen, hvis han vilpåberåbe sig en mangel over for den erhvervs-drivende, give denne eller sælgeren meddelel-se herom inden rimelig tid, efter at han hareller burde have opdaget mangelen. Reglenforeslås gjort ufravigelig, jfr. udkastet til kø-belovens § 1, stk. 2. Begrundelsen for forsla-get er omtalt side 49 f.

Forslaget medfører en pligt for køberen tilat reklamere, når han har opdaget en mangel,hvis han vil bevare sin ret over for den er-hvervsdrivende. Denne pligt påhviler dogkun køberen, hvis intet andet for køberenfordelagtigere er aftalt, og en garantierklæ-ring må efter omstændighederne forstås såle-des, at enhver reklamation, der er fremsatinden for garantiperioden, er virksom.

Forslaget medfører endvidere, at en rekla-mation med virkning over for den erhvervs-drivende også kan afgives til sælgeren. Er re-klamationen afgivet til sælgeren efter udløbetaf den periode, for hvilken afhjælpningstilsag-net gælder, er den dog uden virkning i for-hold til den erhvervsdrivende.

87

Reklamationsregien er udformet på sammemåde som forslagets § 81. Der kan derformed hensyn til reklamationens form, indholdog virkning samt reklamationsfristens læng-de henvises til bemærkningerne til denne be-stemmelse.

Virkningen af en for sen reklamation erefter forslaget, at køberen taber sin ret til atkræve, at den erhvervsdrivende afhjælpermangelen. Kunne køberen efter en garantieller på andet grundlag gøre andre beføjelsergældende mod den erhvervsdrivende i anled-ning af mangelen, taber han også retten hertil.

Til §86.Efter § 61 medfører det ikke tab af ret for

afsenderen, at visse meddelelser, der i behø-rig stand er indleveret til befordring medtelegraf eller post, forsinkes eller ikke kom-mer frem. Benyttes et andet forsvarligt befor-dringsmiddel, gælder det samme, hvis medde-lelsen er afgivet til befordring. § 61 finderanvendelse på de meddelelser, som sælgerenog køberen skal afgive efter købeloven, hvisde vil bevare adgangen til at påberåbe sigden anden parts misligholdelse af købeafta-len. § 61, stk. 1, gælder således bl.a. forreklamationer efter §§ 52 og 54 om manglerved salgsgenstanden. §§ 52 og 54 ophævesefter forslaget i forbrugerkøb og erstattes af§§ 81 og 83-85, og § 61, stk. 1, bør derfor

også finde anvendelse på de reklamationer,der skal gives efter de nye regler.

En forsendelse af køberens reklamationvedrørende en mangel, der sker med posteller på anden forsvarlig måde, vil efter for-slaget i overensstemmelse med den gældenderetstilstand foregå på modtagerens risiko.Forslaget finder derimod ikke anvendelse påforsendelse af påkrav om levering eller af-hjælpning efter forslagets §§ 74, stk. 2, 75og 78, stk. 3.

Reglen foreslås gjort ufravigelig i forbru-gerkøb, jfr. forslaget til købelovens § 1, stk.2.

Til § 2 (Ændringslovens ikrafttrædelse).Udvalget har fundet det hensigtsmæssigt

at skitsere en ikrafttrædelsesbestemmelse.Efter denne skal de regler om forbrugerkøb,der følger af forslaget, finde anvendelse påkøb, som afsluttes på en bestemt dato ellersenere. Retsvirkningerne af køb, der er af-sluttet inden den dato, der fastsættes, vil her-efter skulle bedømmes efter de hidtil gæl-dende regler. Forslaget får således ikke tilba-gevirkende kraft.

Udvalget går ud fra, at der fastsættes enrimelig frist fra lovens vedtagelse til densikrafttræden, således at erhvervslivet og for-brugerne får mulighed for at indrette sig påde nye regler.

88

Bilag

Bilag 1

Lov nr. 102 af 6. april 1906 om køb,som ændret ved lov nr. 409 af 30. november 1965, lov nr. 212 af24. april J973, § 5 i lov nr. 299 af 8. juni 1977 og § 10 i lov nr.

638 af 21. december 1977.

Almindelige bestemmelser.

§ 1. Denne lovs bestemmelser kommer kuntil anvendelse, for så vidt ikke andet er ud-trykkelig aftalt, eller må anses for indeholdti aftalen eller følger af handelsbrug elleranden sædvane.

Loven gælder ikke for køb af fast ejendom.

§ 2. Bestilling af genstande, som først skulletilvirkes, anses i denne lov som køb, såfremtdet for tilvirkningen fornødne stof skal ydesaf den, der har påtaget sig tilvirkningen.Loven gælder dog ikke for opførelse af byg-ning eller andet anlæg på fast ejendom.

Hvad der i denne lov er bestemt om køb,finder tilsvarende anvendelse på bytte.

§ 3. Ved køb af genstande, bestemt efter art,forstås i denne lov ikke alene køb af en vismængde af en angiven art genstande, menogså køb af en vis mængde af et angivet parti.

§ 4. Ved handelskøb forstås i denne lov køb,som indgås mellem handlende i eller for de-res bedrift.

Som handlende anses herved enhver, dergør sig til bedrift at afhænde dertil indkøbtevarer, at drive vekselerer- eller bankforret-ning, forsikringsvirksomhed, kommissions-handel, forlagsvirksomhed, apotek, bevært-ning, håndværk eller fabrik, at overtage ud-førelse af bygnings- eller anlægsarbejder el-ler at befordre personer, gods eller medde-lelser. Dog anses ikke spm handlende den,som uden anden medhjælp end sin ægtefælle,sine børn under 15 år og sit hustyende driverbeværtning, håndværk, befordringsvirksom-hed eller sådan ringe handel, hvortil ikkekræves særlig adkomst, eller hvortil borger-skab udstedes uden betaling.

Om bestemmelse af købesummen.

§ 5. Er køb sluttet, men intet aftalt om købe-summens størrelse, har køberen at betale,hvad sælgeren fordrer, for så vidt det ikkekan anses for ubilligt.

§ 6. Er i handelskøb regning (faktura ellernota) tilstillet køberen, og gør han ikke, så-snart ske kan, indsigelse mod den i regnin-

89

gen anførte pris, er han pligtig at betale den-ne, medmindre lavere pris oplyses at væreaftalt, eller regningen er åbenbart urimelig.

§ 7. Skal købesummen beregnes efter tal,mål eller vægt, bliver mængden på det tids-punkt, da faren for salgsgenstandens hænde-lige undergang går over på køberen, at læggetil grund for beregningen.

§ 8. Skal købesummen beregnes efter varensvægi, antages indpakningens vægt (tara-vægten) at skulle fradrages.

Om stedet, hvor salgsgenstanden skal leveres(leveringsstedet).

§ 9. Sælgeren har at levere salgsgenstandenpå det sted, hvor han ved købets afslutninghavde sin bolig. Drev han på dette tidspunktforretning, og stod salget i forbindelse der-med, skal levering ske på forretningsstedet.

Befandt genstanden sig ved købets afslut-ning på et andet sted end ovenfor nævnt, ogvar parterne eller burde de være videndederom, anses dette som leveringssted.

§ 10. Skal genstanden af sælgeren forsendesfra et sted til et andet for der at overgives ikøberens besiddelse, anses levering for sket,når genstanden er overgivet til en fragtfører,som har påtaget sig forsendelsen fra ved-kommende sted, eller den, hvis afsendelsensker med skib, er bragt indenfor skibssiden.

§ 11. Skal sælgeren besørge genstanden sendttil noget inden pladsens grænser beliggendested, anses levering ikke at være sket, for-inden genstanden er kommen i køberensbesiddelse.

Om tiden for aftalens opfyldelse.

§ 12. Er tid for købesummens betaling ellersalgsgenstandens levering ikke bestemt, ogfremgår det ikke af omstændighederne, atopfyldelse skal ske snarest muligt, skal denske ved påkrav.

§ 13. Er et tidsrum fastsat for leveringen, harsælgeren ret til indenfor dettes grænser atvælge tidspunktet for leveringen, medmindredet fremgår af omstændighederne, at spille-rummet er fastsat i køberens interesse.

Om retten til at kræve ydelse mod ydelse.

§ 14. Er der ikke givet henstand fra nogenaf siderne, er sælgeren ikke pligtig at leveresalgsgenstanden, medmindre købesummensamtidig betales, og køberen ikke pligtigat betale købesummen, medmindre salgs-genstanden samtidig stilles til hans rådighed.

§ 15. Skal genstanden forsendes fra leverings-stedet, kan sælgeren dog ikke i medfør afbestemmelsen i foregående paragraf, und-lade at afsende den, men kan hindre, at denovergives i køberens besiddelse, så længekøbesummen ikke er betalt.

§ 16. Benyttes i handelskøb ved genstandensforsendelse fra leveringsstedet til bestemmel-sesstedet konnossement eller fragtbrev af så-dan beskaffenhed, at sælgeren efter dets ud-levering til køberen ikke kan råde over gen-standen, skal købesummen betales mod ud-levering af det pågældende dokument over-ensstemmende med reglerne i § 71.

Om faren (risikoen) for salgsgenstanden.

§ 17. Sælgeren bærer faren for salgsgenstan-dens hændelige undergang eller forringelse,indtil levering har fundet sted (jfr. §§ 9-11).

Angår købet en bestemt genstand, som skalhentes af køberen, og er tiden inde, da denifølge aftalen kan hentes, samt genstandenholdes rede, bærer dog køberen faren og måsåledes betale købesummen, selv om genstan-den hændelig er gået til grunde eller forringet.

Om udbytte af salgsgenstanden.

§ 18. Udbytte, som vindes af salgsgenstandeninden leveringstiden, tilkommer sælgerenmedmindre det med grund kunne påregnesførst at ville falde senere.

Udbytte, som vindes efter leveringstiden,tilfalder køberen, medmindre det m d grundkunne påregnes allerede at ville falde for-inden.

§ 19. Køb af aktie omfatter det udbytte,som ikke var forfalden på den tid, da købetsluttedes.

Er eller bliver der til aktien knyttet ret tilat tegne ny aktie, nyder køberen godt heraf.

90

§ 20. Køb af rentebærende skriftlig fordringomfatter de ved købet eller, hvis senere le-vering skal finde sted, de ved leveringstidenpåløbne, men endnu ikke forfaldne renter.Fremgår det ikke af omstændighederne, atfordringen er solgt som usikker, bliver dettil renterne svarende beløb at betale i tillægtil købesummen og samtidig med denne.

Om forsinkelse fra sælgerens side.

§ 21. Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid,og skyldes dette ikke køberens forhold elleren hændelig begivenhed, for hvilken hanbærer faren, har køberen valget mellem atforlange genstanden leveret og at hæve købet.

Var forsinkelsen eller måtte den af sælge-ren forudsættes at være af uvæsentlig betyd-ning for køberen, kan denne dog ikke hævekøbet, medmindre han har betinget sig op-fyldelse nøjagtig til bestemt tid.

I handelskøb anses enhver forsinkelse forvæsentlig, medmindre det alene er en ringedel af det solgte, som er forsinket.

§ 22. Skal sælgeren levere efterhånden, ogfinder forsinkelse sted med en enkelt leve-ring, kan køberen i medfør af foregåendeparagraf alene hæve købet, for så vidt an-går denne levering. Dog kan han også hævekøbet for senere leveringers vedkommende,såfremt gentagelse af forsinkelsen må ventes,eller endog hæve købet i dets helhed, såfremtdette er begrundet i sammenhængen mellemleveringerne.

§ 23. Angår købet en bestemt genstand, ogbliver denne ikke leveret i rette tid, har sæl-geren at svare skadeserstatning, medmindredet oplyses, at forsinkelsen ikke kan tilreg-nes ham.

§ 24. Ved køb af genstande, bestemte efterart, er sælgeren, selv om« forsinkelsen ikkekan tilregnes ham, pligtig til at svare skades-erstatning, medmindre han har forbeholdtsig fritagelse derfor, eller muligheden af atopfylde aftalen må anses for udelukket vedomstændigheder, der ikke er af sådan be-skaffenhed, at sælgeren ved købets afslutningburde have taget dem i betragtning, såsomved hændelig undergang af alle genstande afden art eller det parti, købet angår, ved krig,indførselsforbud eller lignende.

§ 25. Hæves et køb, og skal erstatning svaresi henhold til § 23 eller § 24, bliver denne imangel af bevis for, at anden skade er lidt,at fastsætte til det beløb, hvormed prisen forgenstande af samme art og godhed som desolgte på leveringstiden overstiger købesum-men. Foretager køberen uden ugrundet op-hold dækningskøb på forsvarligt sted, hvorder er marked for varen, ved autoriseretmægler, der er underrettet om købets art,kan sælgeren ikke rejse indsigelse imod, atkøbesummen for den således indkøbte varebetragtes som genstandens pris.

§ 26. Er leveringstiden forløben, og har le-vering ikke fundet sted, må køberen, omhan vil fastholde købet, på forespørgsel frasælgerens side uden ugrundet ophold givemeddelelse derom. Undlader han dette, taberhan sin ret til at kræve levering. Det sammegælder, selv om han ikke har modtaget no-gen forespørgsel, dersom han ikke inden ri-melig tid meddeler, at han vil fastholdekøbet.

§ 27. Har levering fundet sted efter leverings-tidens udløb, må køberen, når det ved gen-standens fremkomst eller underretning frasælgeren viser sig, at leveringen er sket forsent, i handelskøb straks og ellers udenugrundet ophold meddele sælgeren, at hanvil påberåbe sig forsinkelsen. Undlader handette, kan han ikke senere påberåbe sig for-sinkelsen. Vil køberen benytte sin ret til athæve købet, må han under denne rets for-tabelse uden ugrundet ophold meddele sæl-geren dette.

Om forsinkelse fra køberens side.

§ 28. Betales købesummen ikke i rette tid,eller træffer køberen ikke i rette tid foran-staltning, hvorpå købesummens betalingberor, har sælgeren valget imellem at fast-holde og at hæve købet. Er forsinkelsen afuvæsentlig betydning, kan købet dog ikkehæves. I handelskøb anses enhver forsinkelsefor væsentlig.

Er den solgte genstand allerede overgivettil køberen, kan sælgeren ikke hæve købet,medmindre han enten må anses at have tagetforbehold i så henseende, eller genstandenafvises af køberen.

91

§ 29. Skal sælgeren levere efterhånden, ogskal bttaling erlægges særskilt for hver leve-ring, er sælgeren, når der med hensyn til be-talingen for en enkelt levering indtræder så-dan forsinkelse, som efter § 28, første stykke,anses for væsentlig, berettiget til at hævekøbet for de følgende leveringers vedkom-mende, medmindre der ikke er nogen grundtil at befrygte gentagelse af forsinkelsen.Dette gælder, selv om sælgeren efter § 28,andet stykke, er afskåren fra at hæve købetmed hensyn til den levering, for hvis ved-kommende købesummens betaling er blevenforsinket.

§ 30. Hæver sælgeren i medfør af de to fore-gående paragraffer købet, har han krav påskadeserstatning efter de regler, som er givnei § 24. Erstatningen bliver i mangel af bevisfor, at anden skade er lidt, at fastsætte til detbeløb, hvormed købesummen overstiger pri-sen for genstande af samme art og godhedsom de solgte på den tid, da forsinkelsenindtrådte.

Foretages salg af genstanden ved autori-seret mægler som i § 25 anvist, kan køberenikke rejse indsigelse imod, at den indvundnekøbesum betragtes som genstandens pris.

§ 31. Er købesummen ikke betalt, uagtet be-talingstiden er forløben, eller har køberenundladt at træffe sådan foranstaltning, somi § 28 er nævnt, og er salgsgenstanden ikkeovergivet til køberen, har sælgeren, når hanvil fastholde købet, på forespørgsel fra kø-berens side uden ugrundet ophold at givemeddelelse derom. Undlader han dette, ta-ber han sin ret til at fastholde købet. Detsamme gælder, selv om han ikke har mod-taget nogen forespørgsel, dersom han ikkeinden rimelig tid meddeler, at han vil fast-holde købet.

§ 32. Betales købesummen for sent, ellertræffer køberen for sent sådan foranstaltning,som i § 28 er nævnt, må sælgeren, hvis hanpå grund af forsinkelsen vil hæve købet, givekøberen meddelelse derom, i handelskøbstraks og ellers uden ugrundet ophold. Und-lader han dette, taber han sin ret til at hævekøbet.

§ 33. Undlader køberen at afhente eller mod-tage salgsgenstanden i rette tid, eller har hansforhold iøvrigt bevirket, at den ikke i rettetid er bleven overgivet i hans besiddelse, harsælgereri for køberens regning at drage om-sorg for genstanden, indtil forsinkelsen op-hører, eller sælgeren benytter den ret til athæve købet, som efter § 28 måtte tilkommeham. Er genstanden forsendt og kommentil bestemmelsesstedet, gælder dette dog kun,når der her findes nogen, som på sælgerensvegne kan tage den i besiddelse, og sådantkan ske uden væsentlig omkostning ellerulempe.

§ 34. Kan sælgeren ikke uden væsentlig om-kostning eller ulempe vedblive med at sørgefor genstanden, eller råder køberen ikke overden inden rimelig tid, efter at han dertil erbleven opfordret, har sælgeren ret til at sælgeden for køberens regning. Forinden salg fin-der sted, har sælgeren så vidt muligt at givekøberen betimeligt varsel. Foregår salgetenten ved autoriseret mægler, som er under-rettet om salgets art, på forsvarligt sted,hvor der er marked for varen, eller ved enforsvarlig bekendtgjort og afholdt auktion,kan køberen ikke gøre nogen indsigelse modden opnåede pris. Kan salg ikke finde sted,eller er det åbenbart, at de med et salg for-bundne omkostninger ikke ville kunne dæk-kes af salgssummen, er sælgeren berettigettil at skaffe genstanden bort.

§ 35. Er genstanden udsat for hurtig fordær-velse, eller vil dens bevaring medføre ufor-holdsmæssig store omkostninger, er sælge-ren med den begrænsning, som følger afslutningsbestemmelsen i foregående para-graf, pligtig at sælge den. Kan salg på nogenaf de i samme paragraf omhandlede måderikke uden skade oppebies, skal genstandensælges, som bedst ske kan.

§ 36. Har forsinkelse fra køberens side påførtsælgeren udgifter til genstandens bevaririgeller anden forøget omkostning, kan sælge-ren fordre erstatning og til sikkerhed fordenne holde genstanden tilbage.

§ 37. Bærer sælgeren faren for salgsgenstan-den, men køberens forhold har bevirket, atden ikke bliver leveret i rette tid, overføres

92

faren på køberen, ved køb af genstande, be-stemte efter art, dog ikke forinden bestemtegenstande er udskilte for ham.

§ 38. (Ophævet).

§ 40. Er køberens bo taget under kon-'kursbehandling, kan sælgeren, selv omtiden for leveringen ikke er kommet, for-lange, at boet uden ugrundet ophold tagerstilling til, om det vil indtræde i købet.Indtræder boet ikke, kan sælgeren hævekøbet.

§ 41. Er salgsgenstanden efter konkursensbegyndelse overgivet til konkursboet, og erkøbesummen ikke betalt, kan sælgeren krævegenstanden tilbage, medmindre boet erklærerat ville indtræde i købet og betaler købesum-men eller på opfordring stiller sikkerhed fordens betaling til forfaldstid. Har boet af-hændet genstanden eller iøvrigt for egen reg-ning rådet således over den, at den ikke kantilbageleveres i væsentlig uforandret stand,har sælgeren ret til at anse boet som indtrådti købet.

Om køberens manglende betalingsevne.

§ 39. Kommer køberen efter købets afslut-ning under konkurs eller åbnes der forhand-ling om tvangsakkord for ham, har sælgeren,skønt der er givet henstand med betalingen,ret til at holde salgsgenstanden tilbage eller,hvis den er forsendt fra leveringsstedet, athindre dens overgivelse til boet, indtil be-tryggende sikkerhed stilles for købesum-mens betaling til forfaldstid. Er tiden for le-veringen kommen, og boet ikke på sælgerensopfordring stiller sådan sikkerhed, kan hanhæve købet.

Disse bestemmelser kommer også til an-vendelse, hvis efter købets afslutning købe-ren ved eksekution er fanden at manglemidler til at betale sin gæld, eller han, omhan er handlende, har standset sine betalin-ger, eller hans formuesforhold iøvrigt visersig at være sådanne, at han må antages atville være ude af stand til at betale købe-summen, når den forfalder.

Om mangler ved salgsgenstanden.

§ 42. Angår købet en bestemt genstand, oglider denne af en mangel, kan køberen hævekøbet eller kræve et forholdsmæssigt afslagi købesummen. Må manglen anses somuvæsentlig, er køberen dog ikke berettigettil at hæve købet, medmindre sælgeren harhandlet svigagtigt.

Savnede genstanden ved købets afslutningegenskaber, som må anses tilsikrede, eller ermanglen efter købets indgåelse forårsaget vedsælgerens forsømmelse, eller har sælgerenhandlet svigagtigt, kan køberen kræve ska-deserstatning.

§ 43. Ved køb af genstande, bestemte efterart, kan køberen, såfremt den leverede gen-stand lider af en mangel, hæve købet ellerkræve omlevering eller fordre et forholds-mæssigt afslag i købesummen.

Må manglen anses som uvæsentlig, kankøbet dog ikke hæves eller omlevering for-dres, medmindre sælgeren har handlet svig-agtigt eller har kendt manglen på et sådanttidspunkt, at han uden urimelig opofrelsehavde kunnet skaffe mangelfri genstand.

Sælgeren er, selv om han er uden skyld,pligtig at betale skadeserstatning dog således,

93

at bestemmelserne i § 24 finder tilsvarendeanvendelse.

§ 44. Ved afgørelsen af, om salgsgenstandenlider af en mangel, bliver, for så vidt mang-len ikke er hidført ved sælgerens forsøm-melse, det tidspunkt at tage i betragtning,da faren gik over på køberen.

§ 45. Bestemmelserne i § 25 om skadeserstat-ningens beregning komme også til anven-delse, når købet hæves på grund af mangelved genstanden.

§ 46. Skal sælgeren levere efterhånden, oger en enkelt levering mangelfuld, kan købe-ren i medfør af §§ 42 og 43 alene hæve kø-bet, for så vidt angår denne levering. Dogkan han også hæve købet for senere leverin-gers vedkommende, såfremt det må ventes,at også disse vil blive mangelfulde, ellerendog hæve købet i dets helhed, såfremtdette er begrundet i sammenhængen mellemleveringerne.

§ 47. Har køberen før købets afslutning un-dersøgt salgsgenstanden eller uden skelliggrund undladt at efterkomme sælgerens op-fordring til at undersøge den, eller er derfør købets afslutning givet ham lejlighed tilat undersøge en prøve af salgsgenstanden,kan han ikke påberåbe sig mangler, der vedsådan undersøgelse burde være opdagede afham, medmindre sælgeren har handlet svig-agtigt.

§ 48. Sker salg ved auktion, kan køberenikke påberåbe sig, at genstanden lider af no-gen mangel, medmindre genstanden ikkesvarer til den betegnelse, under hvilken dener solgt, eller sælgeren har handlet svigag-tigt. Hvad her er foreskrevet, gælder dogikke, når en handlende sælger sine varer vedauktion.

§ 49. Tilbyder sælgeren at afhjælpe en man-gel eller at foretage omlevering, må køberendermed lade sig nøje, hvis det kan ske indenudløbet af den tid, da han er pligtig at af-vente levering (jfr. § 21), og det åbenbart ikkekan medføre omkostning eller ulempe forham.

Køberens ret til erstatning berøres ikke afdenne bestemmelse.

§ 50. Hvad i denne lov er bestemt om mang-ler ved salgsgenstanden finder tilsvarendeanvendelse, hvor den leverede mængde erfor ringe, såfremt køberen må gå ud fra, atdet, som er leveret, er ment at skulle tjenesom fuldstændig opfyldelse af aftalen. Kø-beren kan i dette titfælde ikke i medfør af§ 43 fordre omlevering, men kan i stedetherfor kræve efterleveret, hvad der mangler,hvad enten dette udgør en større eller mindredel af det, som skulle leveres.

§ 51. I handelskøb har køberen, når salgs-genstanden er leveret, eller en aftalt udfalds-prøve er kommen ham i hænde, at foretagesådan undersøgelse, som ordentlig forret-ningsbrug kræver. Skal genstanden forsen-des fra et sted til et andet, er køberen dogikke pligtig at undersøge den, førend den påbestemmelsesstedet er stillet således til hansrådighed, at han ifølge § 56 ville være plig-tig at drage omsorg for den.

§ 52. Viser det sig, at den solgte genstandlider af en mangel, har køberen, såfremt hanvil påberåbe sig manglen, at give sælgerenmeddelelse derom i handelskøb straks ogellers uden ugrundet ophold. Afgiver hanikke sådan meddelelse, uagtet han har op-daget eller burde have opdaget manglen,kan han ikke senere gøre den gældende.

Vil køberen hæve købet, eller vil hankræve efterlevering eller omlevering, skalhan uden ugrundet ophold give sælgerenmeddelelse derom, og har ellers tabt sin rettil at afvise genstanden eller kræve efter-levering.

§ 53. De i foregående paragraf givne bestem-melser om tab af køberens ret til at påberåbesig mangler kommer ikke til anvendelse, nårsælgeren har handlet svigagtigt, eller nårhan har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed,og denne medfører betydelig skade for kø-beren.

§ 54. Har køberen ikke inden et år eftergenstandens overgivelse til ham meddeltsælgeren, at han vil påberåbe sig en mangel,kan han ikke senere gøre den gældende,medmindre sælgeren har påtaget sig at inde-stå for genstanden i længere tid eller harhandlet svigagtigt.

94

Bestemmelser vedrørende afvisning afleverede genstande og ophævelse af køb.

§,55. Er køberen kommen i besiddelse afgenstanden, og vil han afvise den, er hanpligtig at drage omsorg for den, og kan afsælgeren fordre erstatning for de ham der-ved påførte omkostninger. De i §§ 34 og 35givne regler finder tilsvarende anvendelse.

§ 56. Er i tilfælde af genstandens forsendelsekøberen sat i stand til på bestemmelsesstedetat komme i besiddelse af genstanden, og vilhan afvise den, er han pligtig at tage den isin besiddelse for sælgerens regning.

Dette gælder dog ikke, hvis sælgeren selver tilstede på bestemmelsesstedet, eller hvisihændehaver af konnossement eller andenperson, som på sælgerens vegne kan tage sigaf genstanden, er tilstede der, eller hvis kø-beren ikke kan få genstanden i sin besiddelseuden at betale købesummen eller at pådragesig anden væsentlig omkostning eller ulempe,

Når køberen har taget genstanden i sinbesiddelse, kommer reglerne i foregåendeparagraf til anvendelse.

§ 57. Hæves købet, er sælgeren ikke beretti-get til at få genstanden tilbage, medmindrehan tilbagegiver, hvad han har modtaget ibetaling, og køberen ikke berettiget til at fåkøbesummen tilbage, medmindre han til-bageleverer det modtagne i væsentlig sammestand og mængde, hvori det var ved leve-ringen.

Køberen har, når han hæver købet ellerkræver omlevering, ret til at holde genstan-den tilbage, indtil sælgeren svarer skyldig er-statning eller stiller betryggende sikkerhedfor denne.

§ 58. Selv om genstanden er gået til grundeeller forandret, kan køberen, uanset bestem-melserne i foregående paragraf, hæve købet,såfremt undergangen eller forandringen skyl-des en hændelig begivenhed eller genstandensegen beskaffenhed eller foranstaltninger,som udkrævedes til dens undersøgelse, ellersom er trufne inden den mangel, der med-fører ophævelse af købet, er opdaget ellerburde være opdaget.

Om vanhjemmel.

§ 59. Oplyses det, at salgsgenstanden ved kø-bets afslutning tilhørte en anden end sælge-ren, kan køberen, selv om sælgeren var i enundskyldelig vildfarelse om sin adkomst,kræve skadeserstatning hos denne. Dettegælder dog ikke, hvis køberen ved købetsafslutning ikke var i god tro.

Om køb på prøve.

§ 60. Er en genstand købt på prøve eller påbesigtigelse, og er den leveret, bliver købe-ren bunden ved købet, såfremt han ikke in-den aftalt tid eller, om ingen tid er aftalt,inden passende frist har meddelt sælgeren,at han ikke vil beholde genstanden.

Sålænge køberen har genstanden til prøveeller besigtigelse, bærer han faren for den.

Om meddelelser efter denne lov.

§ 61. Er sådan meddelelse fra køberen, somomhandles i §§ 6, 26, 27, 52 og 54 indleverettil befordring med telegraf eller post, eller,hvor andet forsvarligt befordringsmiddelbenyttes, afgivet til befordring dermed, med-fører det ikke tab af ret for afsenderen, atmeddelelsen forsinkes eller fkke kommerfrem.

Det samme gælder om de meddelelser frasælgeren, som omhandles i §§ 31 og 32.

Om betydningen af visse salgsklausuler.

§ 62. Er en vare solgt »frit ombord« (fob) pået angivet sted, har køberen at befragte skibeller betinge skibsrum til varens befordringfra dette sted.

Sælgeren har at besørge og bekoste varensforsendelse til afskibningsstedet og at træffede foranstaltninger med hensyn til dens ind-ladning, som ifølge der gældende lov ellersædvane påhviler en aflader.

Når varen er kommen indenfor skibssiden,ophører sælgeren at bære faren for den.

Om varen lider af mangler, bedømmes ef-ter dens tilstand på samme tidspunkt, lige-som også dens mængde på dette tidspunktbliver at lægge til grund, såfremt købesum-men skal beregnes efter mål, vægt eller tal.

Den omstændighed, at køberen har be-fragtet skib eller betinget skibsrum, medfø-

957

rer ikke pligt for køberen til at undersøgevaren før dens fremkomst til bestemmelses-stedet og afskærer ikke heller sælgeren fra atudøve de i §§ 15, 28 og 39 omhandlede ret-tigheder.

Køberen er, selv om der ikke er truffetsærlig aftale derom, pligtig at betale modkonnossement overensstemmende med, hvadder er bestemt i § 71.

§ 63. Er en vare solgt »fragtfrit« (cost andfreight, c & f, c f), har sælgeren at besørgeog bekoste dens forsendelse til bestemmelses-stedet.

Faren går over på køberen, såsnart varenoverensstemmende med de i § 10 givne reg-ler er overgivet til en fragtfører eller bragtindenfor skibssiden.

Om varen lider af mangler, bedømmes ef-ter dens tilstand på det tidspunkt, da farenfor den går over på køberen, ligesom ogsådens mængde på dette tidspunkt bliver atlægge til grund, såfremt købesummen skalberegnes efter mål, vægt eller tal.

Køberen er, selv om der ikke er truffetsærlig aftale derom, pligtig at betale modkonnossement eller fragtbrev, overensstem-mende med, hvad der er bestemt i § 71.

Køberen har, selv om købesummen ikkeer forfalden til betaling ved varens frem-komst, at betale den fragt, som ikke er er-lagt af sælgeren, mod fradrag i købesummen,men uden godtgørelse for rente.

§ 64. Er en vare solgt »cif« (cost, insurancefreight) eller »caf« (coflt, assurance, fret),gælder, hvad der i foregående paragraf erbestemt.

Sælgeren har derhos for den del af for-sendelsen, under hvilken han ikke bærer fa-ren, for køberen at tegne sædvanemæssigforsikring. Undlader sælgeren at tegne sådanforsikring, uden at købet af den grund hæ-ves, kan køberen kræve erstatning for skade,som måtte følge af undladelsen, eller selvtegne forsikring og afdrage omkostningernei købesummen.

§ 65. Er en vare solgt »leveret« eller »frit«(franco) på et angivet sted, anses leveringikke for sket, førend varen er kommen fremtil dette sted. Sælgeren har således at be-

sørge og bekoste dens forsendelse dertil ogbærer under forsendelsen faren.

Om varen lider af mangler, bedømmes ef-ter dens tilstand ved fremkomsten, ligesomogså dens mængde på dette tidspunkt bliverat lægge til grund, såfremt købesummen skalberegnes efter mål, vægt eller tal.

I sammensætning med »fragtfrit«, »c &f«, »c f«, cif« eller »caf« har benyttelsenaf ordet »leveret« ingen betydning for for-ståelsen af de nævnte klausuler.

§ 66. Er en vare købt med sådan angivelseaf dens mængde, at der for samme er åbnetet vist spillerum, såsom »cirka«, »fra-til« el-ler lignende, tilkommer det sælgeren at træffevalget, medmindre det fremgår af omstæn-dighederne, at spillerummet er indrømmet ikøberens interesse.

Er betegnelsen »cirka« benyttet, er spille-rummet 10 pct. op eller ned for ladning ogellers 5 pct.

§ 67. Er der solgt »en ladning«, må sælgerenikke sende andre varer med samme skib. Skerdet, og kan det for køberen medføre ulempe,kan denne hæve købet; enten købet hæveseller ikke, har han ret til skadeserstatning.

§ 68. Er det aftalt, at varen skal leveres elleraftages »i begyndelsen« (»primo«), »i mid-ten« (»medio«) eller »i slutningen« (»ulti-mo«) af en måned, forstås herved henholds-vis den første til tiende, den ellevte til ty-vende og den enogtyvende til sidste dag imåneden.

Ved køb af værdipapirer betyder »pri-mo« den første søgnedag i måneden, derikke er en lørdag, »medio« den femtendedag i måneden eller, hvis denne dag falderpå en helligdag eller en lørdag, den følgendesøgnedag og »ultimo« den sidste søgnedag imåneden, der ikke er en lørdag.

§ 69. Har sælgeren af en vare forpligtet sigtil at foretage »afskibning« eller »afladning«inden en vis frist, skal afskibningen eller aflad-ningen anses for at være tilendebragt i rettetid, når varen er indladet inden fristens udløb.

Er konnossement udfærdiget, og fremgårdet ikke af dettes udvisende, at indladningener sket i rette tid, kan køberen afvise varen.

96

§ 70. Når »kontant betaling« er aftalt, erkøberen pligtig at betale samtidig med, atsalgsgenstanden stilles til hans rådighed (jfr.§§14 og 15).

§ 71. Har køberen forpligtet sig til at betalemod konnossement (»kontant mod konnos-sement« eller lignende) eller til at akceptereveksel mod konnossement, kan han ikkenægte betaling eller akcept, fordi den solg-te vare ikke endnu er kommen frem, eller

han ikke har haft adgang til at undersøgeden.

Når betaling eller akcept kræves modkonnossement, må regning på varen værekommen køberen i hænde, hvorhos konnos-sementet, såfremt sælgeren har påtaget sigvarens forsikring, må være ledsaget af for-sikringspolice.

Hvad foran er bestemt, finder tilsvarendeanvendelse, når køberen har forpligtet sig tilat betale mod sådant fragtbrev, som om-handles i § 16.

7* 97

Svensk författningssamling

Bilag 2

Konsumentkopi a g;utfärdad den 7 december 1973.

SFS 1973:877Utkom från trycketden 11 dec. 1973

Kungl. Maj:t förordnar följande med riksdagen1.

Inledande bestämmelser

1 § Denna lag äger tillämpning nar konsument av näringsidkare köpervara, som är avsedd huvudsakligen för enskilt bruk och som säljes inäringsidkarens yrkesmässiga verksamhet.

Lagen gäller under motsvarande förutsättningar även i fråga om köpfrån annan än näringsidkare, om köpet förmedlas av näringsidkare somombud för säljaren.

2 § Vid köp som omfattas av denna lag skall köparen alltid ha de be-fogenheter som tillerkännes köpare i lagen. Förbehåll som inskränkersådan befogenhet är ogiltigt.

Första stycket utgör ej hinder mot att i stället för bestämmelse i la-gen tillämpa vad som på grund av avtal eller enligt lagen (1905: 38s. 1) om köp och byte av lös egendom eller eljest gäller beträffandeköparens förhållande till säljaren eller annan mot vilken han får ut-öva befogenhet enligt denna lag, under förutsättning att därigenomlängre gående befogenhet än enligt lagen tillerkännes köparen.

Köparens förhållande till säljaren

3 § Har säljaren ej avlämnat varan i rätt tid och beror det ej av kö-paren eller händelse för vilken denne står faran, får köparen häva köpet,om ej säljaren efter uppmaning av köparen avlämnar varan inom skäligtid. Detta gäller dock ej om dröjsmålet är av ringa betydelse för köpa-ren. Även utan att sådan uppmaning lärrinats har köparen rätt att hävaköpet, om det av annan anledning måste ha stått klart för säljaren attdröjsmålet är av ej ringa betydelse för köparen. Villkor som inskränkerköparens rätt att häva köpet skall dock gälla vid köp av vara, som till-verkats särskilt efter köparens anvisningar eller önskemål eller som säl-jaren eljest måste antagas sakna möjlighet att på rimliga villkor av-yttra till annan än köparen, om det ej är uppenbart att genom dröjs-målet köparens syfte med avtalet skulle väsentligen förfelas.1 Prop. 1973: 138, LU 36, rskr 347.

98

SFS 1973: 877 Dröjer säljaren att avlämna vara, som skall betalas vid eller efterden tid som bestämts för avlämnandet, får köparen innehålla köpeskil-lingen till dess varan hålles honom till handa.

4 § Är varan behäftad med fel, som säljaren åtagit sig att avhjälpa,och avhjälpes ej felet inom skälig tid efter det att köparen framställtanspråk på grund av felet eller avlämnas ej inom samma tid felfri varai den felaktigas ställe, får köparen göra avdrag på köpeskillingen, krävaskälig ersättning för avhjälpande av felet eller, om felet är av ej ringabetydelse för honom, häva köpet. Villkor som inskränker köparens rättatt häva köpet skall dock gälla, om betydande skada skulle åsamkassäljaren genom att köpet häves och han erbjuder köparen skälig ersätt-ning för felet samt det ej är uppenbart att varan icke kan användas försitt ändamål.

Avser felet vara, som skall betalas vid eller efter den tid som bestämtsför avlämnandet, får köparen innehålla köpeskillingen till dess felet av-hjälpts eller felfri vara hålles honom till handa. Är det uppenbart attfelet är av endast ringa betydelse för köparen, får han dock ej inne-hålla mer än vad som kan antagas motsvara dubbla kostnaden för feletsavhjälpande.

Första och andra styckena gäller även om åtagandet att,avhjälpa fe-let gjorts för säljarens räkning av varans tillverkare eller annan.

5 § Är varan behäftad med fel och skall ej detta avhjälpas på grundav åtagande som avses i 4 §, får köparen göra avdrag på köpeskillingeneller, om felet är av ej ringa betydelse för honom, häva köpet. I frågaom giltigheten av villkor som inskränker köparens rätt att häva köpetäger 4 § första stycket andra punkten motsvarande tillämpning.

Har köparen framställt anspråk på grund av felet och erbjuder sigsäljaren därvid att avhjälpa detta eller att avlämna felfri vara i den fel-aktigas ställe, får köparen ej göra gällande befogenhet enligt förstastycket, om rättelsen sker genast och utan kostnad eller väsentlig olägen-het för honom. I fråga om rätt för köparen att innehålla köpeskillingenäger 4 § andra stycket motsvarande tillämpning.

6 § I fall som avses i 3 §, 4 § första och tredje styckena samt 5 § förstastycket har köparen rätt till skälig ersättning för utgift som han ådragitsig till följd av dröjsmål eller fel, om ej säljaren visar att försummelseicke ligger honom till last. Rätt till ersättning för avhjälpande av feltillkommer dock ej köparen i annat fall eller i vidare mån än som före-skri ves i 4 §.

7 § l) Har säljaren vid köpet eller på varans förpackning eller i annonseller annat meddelande avsett att komma till allmänhetens eller köpa-rens kännedom lämnat vilseledande uppgift om varans beskaffenheteller användning och kan uppgiften antagas ha inverkat på köpet, skallvaran anses behäftad med fel. Detta gäller dock ej, om säljaren tydligträttat uppgiften.

Har varans tillverkare eller annan, som i tidigare säljled tagit befatt-ning med varan, för egen eller säljarens räkning lämnat sådan vilse-

qq]) Som ændret ved lov 1975:1419.

ledande uppgift som avses i första stycket och kan den antagas ha in- SFS 1973: 877verkat på köpet, skall varan anses behäftad med fel, om säljaren åbe-ropat uppgiften eller, fastän han insett eller uppenbarligen bort inseatt uppgiften var vilseledande, underlåtit att tydligt rätta den.

Har säljaren underlåtit att lämna sådan information om varans be-skaffenhet eller användning som han enligt marknadsföringslagen(1975: 1418) har ålagts att lämna, skall varan anses behäftad med fel,om underlåtelsen kan antagas ha inverkat på köpet. Detsamma gäller,om åläggandet har meddelats varans tillverkare eller annan, som i tidi-gare säljled tagit befattning med varan, och säljaren har känt till ellerbort känna till underlåteisen at fullgöra åläggandet.

8 § O Säljas varan i strid mot förbud enligt 4 § i marknadsförings-lagen (1975 : 1418) eller eljest i strid mot förbud att saluhålla vara,vilket meddelats i författning eller av myndighet väsentligen i syfte attförebygga att den som använder varan ådrager sig ohälsa eller drabbasav olycksfall eller för att eljest hindra användning av vara som ej ärtillförlitlig från säkerhetssynspunkt, skall varan anses behäftad med fel.Detsamma gäller, om varan är så bristfällig at dess användning med-för uppenbar fara för köparens eller annans liv eller hälsa.

9 § Har varan sålts i befintligt skick eller med liknande förbehåll,skall den även i annat fall än som avses i 7 eller 8 § anses behäftadmed fel, om den ej är sådan som köparen haft anledning räkna medsamt säljaren måste ha insett detta men underlåtit att upplysa köparenom rätta förhållandet. Detsamma gäller, om varan är i väsentligt sämreskick än köparen med hänsyn till varans pris och omständigheterna iövrigt haft skäl att förutsätta.

10 § Har säljaren eller annan för hans räkning genom garanti ellerliknande utfästelse åtagit sig att svara för varan under viss angiven tid,skall varan anses behäftad med fel, om den avviker från vad som följerav utfästelsen och det ej göres sannolikt att avvikelsen beror av olycks-händelse eller eljest av omständighet som är att hänföra till köparen.

11 § Vill köparen göra gällande befogenhet på grund av fel i varan,skall han underrätta säljaren om felet inom skälig tid efter det att hanmärkt eller bort märka detta, dock ej senare än ett år från det hanmottog varan. Har annan än säljaren för dennes räkning åtagit sig attavhjälpa fel i varan, får underrättelsen i stället lämnas till den som gjortåtagandet.

Försummar köparen att lämna underrättelse såsom anges i förstastycket, förlorar han rätten att göra gällande befogenhet på grund avfelet.

Köparens förhållande till varans tillverkare m. fl.

12 § Har varans tillverkare eller annan för säljarens räkning åtagit sigatt avhjälpa fel i varan och visar han försummelse vid fullgörande avåtagandet, skall han ersätta köparen dennes skada, om den ej är ringa.

1 0 0 •) Som ændret ved lov 1975:1419.

SFS 1973: 877 13 § Köparen har rätt att kräva fullgörande av åtagande som avsesi 12 §, om han lämnat underrättelse såsom anges i 11 §.

14 § ') Har varans tilverkare eller annan, som i tidigare sälj led tagitbefattning med varan, för egen eller säljarens räkning på varans för-packning eller i annons eller annat meddelande avsett att komma tillallmänhetens eller köparens kännedom uppsåtligen eller av vårdslöshetlämnat vilseledande uppgift om varans beskaffenhet eller användningoch kan uppgiften antagas ha inverkat på köpet, skall han ersätta skadasom därigenom tillfogas köparen. Motsvarande gäller, om varans till-verkare eller annan, som i tidigare säljled tagit befattning med varan,har underlåtit att lämna sådan information om varans beskaffenheteller användning som han enligt marknadsföringlagen (1975 : 1418)har ålagts att lämna och underlåtelsen kan antages ha inverkat påköpet.

Särskilda bestämmelser om kreditköp

15 § Har säljaren lämnat anstånd med erläggande av köpeskillingeneller del därav och överlåter eller pantsätter han sin fordran, är köparenej bunden av köpevillkor, varigenom han helt eller delvis har avstått frånrätten att framställa invändningar på grund av köpet mot ny borgenärskrav på betalning.

16 § Erlägges köpeskillingen eller del därav med belopp, som köpareni samband med köpet genom säljarens förmedling erhållit som lån avbank eller annan, med vilken säljaren samarbetar för sådan förmedlingav lån, får köparen mot långivarens krav på betalning framställa sammainvändningar på grund av köpet som han äger göra mot säljaren.

17 § Lämnar säljaren anstånd med erläggande av köpeskillingen ellerdel därav, får han ej mottaga av köparen ingången växelförbindelse be-träffande det som ej erlagts. Han får ej heller till bevis för sin fordranmottaga av köparen utfärdat löpande skuldebrev eller annan av denneingången skuldförbindelse, vars överlåtelse eller pantsättning inskränkerköparens rätt att framställa invändningar på grund av köpet, om nyborgenär i god tro förvärvar fordringshandlingen.

Första stycket första punkten äger ej tillämpning på egen växel, somär utställd av bankaktiebolag, sparbank, postbanken eller kreditkassainom jordbrukskasserörelsen.

Den som uppsåtligen bryter mot första stycket domes till böter.

Avslutande bestämmelser

18 § Har meddelande, som köparen vill lämna säljaren eller annanenligt 3, 4, 11 eller 13 §, inlämnats för befordran med post eller telegrafoch försenas det eller kommer det ej fram, skall denna omständigheticke föranleda att köparen förlorar rätten att göra gällande befogenhetenligt denna lag.

*) Som ændret ved lov 1975:1419. 101

19 § Lagen äger ej tillämpning på ersättning för förlust som köparenlider genom personskada eller skada på annan egendom än den såldavaran.

Denna lag träder i kraft den 1 januari 1974.

CARL GUSTAF CARL LIDBOM(Justitiedepartementet)

102

Bilag 3

Norsk

Lov om ændringer i kjøpsloven 24. mai 1907,nr. 2, særlig med sikte på forbrukervern

Fremmet av Justisdepartementet. Ot. prp. nr.25 (1973-74) Innst. O. nr. 30. Besl. O. nr. 38Odels- og lagtingsvedtak hhv. 27. mai og 4.juni 1974.

II lov 24. mai 1907 nr. 2 om kjøb skal følgendebestemmelser lyde:

§ 1 (lovens område og fravikelighet)

Bestemmelsene i denne lov får bare anven-delse for så vidt ikke annet er uttrykkelig av-talt eller må anses inneholdt i avtalen ellerfølger av handelsbruk eller annen sedvane,med mindre det er særskilt fastsatt i loven aten bestemmelse skal være ufravikelig.

En avtalebestemmelse kan helt eller delvissettes til side for så vidt det ville virke urime-lig eller være i strid med god forretningsskikkå gjøre den gjeldende. Tilsvarende gjelder nårdet ville virke urimelig å gjøre gjeldende han-delsbruk eller annen sedvane.

Loven gjelder ikke kjøp av fast eiendom.

§ 1 a (ny) (ufravikelighet ved forbrugerkjøp)

I forbrukerkjøp der selgeren opptrer somyrkesselger eller lar seg representere ved enyrkesselger i denne egenskap (forbrukerkjøpmed yrkesselger), kan det ikke avtales ellergjøres gjeldende vilkår som er ugunstigere forkjøperen enn det som følger av §§ 14, 17, 21-27, 42-58 eller 61.

Uten hinder av første ledd kan det avtalesforbehold når det gjelder erstatningsansvar fortap som måtte oppstå ved avsavn av salgsgjen-standen eller for skade som måtte voldes påeiendom som nyttes i ervervsvirksomhet og tapsom følge av det. Selgeren kan ikke forbehol-

de sek videregående fritak enn her nevnt imedhold av § 24 jfr. § 43 tredje ledd.

Med forbrukerkjøp menes kjøp av ting, sometter forholdene framtrer hovedsagelig til per-sonlig bruk for kjøperen, hans husstand elleromgangskrets, eller til deres personlige formålellers.

§ 14 annet ledd.I forbrukerkjøp kan kjøperen alltid - uten

hinder av forhåndsavtale - holde tilbake kjøpe-summen inntil levering er skjedd, såfremt denskal betales ved eller etter den avtalte leve-ringstid.

§ 21 (forsinkelse)Blir salgsgjenstanden ikke levert i rett tid,

og skyldes dette ikke kjøperens forhold elleren tilfeldig begivenhet som han bærer vågna-den for, har kjøperen valget mellom å krevelevering og å heve kjøpet.

Er forsinkelsen av uvesentlig betydning forkjøperen eller må selgeren gå ut fra det, kankjøperen likevel ikke heve kjøpet, med min-dre han har betinget seg oppfyllelse nøyaktigtil bestemt tid.

I handelskjøp anses enhver forsinkelse forvesentlig, med mindre alene en liten del av detsolgte er forsinket.

Dersom kjøperen etter leveringstidens utløphar krevd levering, kan han ikke heve så-fremt levering skjer innen den frist han harsatt, eller, i mangel av næn bestemt frist, in-nen rimelig tid.

Er salgsgjenstanden tilvirket etter kjøperensoppgåver eller ønsker eller anskaffet etter hansoppfordring, og selgeren ikke har mulighet forå seige den til andre uten vesentlig tap, kankjøperen bare heve dersom hans formål medkjøpet vil bli vesentlig forfeilet som følge avforsinkelsen.

103

§ 43 a (ny) (heving av tilvirkings- ellerbestillingskjøp)

Er salgsgjenstanden tilvirket etter kjøperensoppgåver eller ønsker eller anskaffet ette hansoppfordring, og selgeren ikke har mulighet forå seige den til andre uten vesentlig tap, kankjøperen bare heve dersom hans formål medkjøpet vil bli vesentlig forfeilet som følge avmangelen.

§ 45 a (ny) (yilledende opplysninger tilkjøpende publikum)

I forbrukerkjøp med yrkesselger anses man-gel å foreligge dersom det i forbindelse medkjøpet, på gjenstandens emballasje, i annonseeller anden meddelelse bereknet på allmenn-heten eller kjøperen er gitt uriktig eller ville-dende opplysning om gjenstandens egenskapereller bruk, og opplysningen kan antas å hainnvirket på kjøpet. Dette gjelder ikke nåropplysningen på en tydelig måte er rettet avselgeren eller den som har git opplysningen.Må det antas at selgeren ikke har kjent til atopplysningen er gitt, plikter han ikke å betalekjøperen erstatning.

Er opplysningen gitt av gjenstandens tilvir-ker eller annen som har hatt befatning medden i foregående omsetningsledd, er denne an-svarlig, i tilfelle solidarisk med selgeren, fortap kjøperen lider p.g.a. opplysningen. Reg-lene i §§ 42 annet led og 43 tredje ledd, jfr.§ 1 a, gjelder tilsvarende.

§ 45 b (ny) (salg av ting «som den er»)

Er salgsgjenstanden i forbrukerkjøp med yr-kesselger solgt «som den er» eller med liknen-de forbehold, skal det likevel anses å foreliggeen mangel når

a. gjenstanden ikke svarer til opplysningersom selgeren har gitt,

b. selgeren har unnlatt å gi opplysninger omegenskaper ved gjenstanden som han måttekjenne til og som kjøperen burde kunneregne med å få,

c. gjenstanden er i vesentlig dårligere standenn kjøperen behøvde å regne med påbakgrunn av kjøpesummens størrelse og til-høva ellers.

§ 49 (avhjelp av mangel)

Selgeren har rett til å avhjelpe en mangeleller" å foreta omlevering, såframt det kan skjeuten slik forsinkelse som vil gi kjøperen retttil å heve kjøpet (jfr. § 21) og uten å medføreurimelig kostnad eller ulempe for kjøperen.Kjøperen kan fastsette en rimelig frist for av-hjelp eller omlevering. Dersom kjøperen setterfrist eller oppfordrer selgeren til å avhjelpeeller omlevere, kan kjøperen ikke heve ellerkreve prisavslag såframt avhjelp eller omleve-ring skjer innen fristen eller i mangel av noenbestemt frist innen rimelig tid.

Dersom selgeren spør kjøperen om dennevil godta avhjelp eller omlevering, men kjøpe-ren ikke svarer innen rimelig tid, har selgerenrett til å avhjelpe eller omlevere såframt detskjer innen den tid han har angitt og ellersinnen rimelig tid. Selgerens melding om at hanvil avhjelpe eller omlevere innen en angitt tid,likestilles med forespørsel som nevnt.

Følger det av avtale om forbrukerkjøp atselgeren eller noen på hans vegne skal ha ensærlig plikt eller rett til å avhjelpe muligmangel eller foreta omlevering, beholder kjø-peren likevel sin rett til heving eller prisavslag,om ikke mangelen blir avhjulpet eller omleve-ring foretatt innen rimelig tid etter at kjøpe-ren har klaget over mangelen, og uten urime-lig kostnad eller ulempe for ham. Företar ikkeselgeren det nødvendige i tide, kan kjøperenkreve erstattet sine utgifter med å få mange-len avhjulpet, for så vidt disse ikke blir ufor-holdsmessig store.

Kjøperen kan holde tilbake kjøpesummeninntil en mangel er avhjulpet eller omleveringforetatt, men ikke åpenbart mer enn hva enmå rekne med at det vil koste å få den av-hjulpet og som vil gi betryggende sikkerhet forandre krav han har etter kjøpsavtalen.

Bestemmelsene i paragrafen her gjør ingeninnskrekning i kjøperens rett til å kreve er-statning etter reglene i §§ 42 eller 43. Erstat-ning kan kre ves uten hinder av reglene i tredjeledd om særlig avhjelpsret som selgeren harforbeholdt seg, såframt kjøperen selv har måt-tet få mangelen avhjulpet uten forutgåendeklage til selgeren fordi det etter forholdeneville være urimelig å kreve slik klage.

104

§ 49 a (ny) (forbrukerkjøperens krav motselgerens heimelsmenn)

Kjøperens krav som følge av mangel kanved forbrukerkjøp med yrkesselger gjøres gjel-dende også mot selgerens heimelsmenn i fore-gående omsetningsledd, for så vidt de forholdsom begrunner kravet gir selgeren tilsvarendekrav mot vedkommende heimelsmann. Avtalei foregående omsetningsledd som innskrenkerselgerens krav, kan ikke gjøres gjeldende over-for kjøperen i større utstrekning enn hva somkunne vært avtalt mellom denne og selgeren.

§ 52 (nytt) tredje ledd (reklamasjonsfrist iforbrukerkjøp)

I forbrukerkjøp skal klage over en mangelanses framsatt i tide når kjøperen underretterselgeren om mangelen innen rimelig tid etter athan oppdaget eller burde ha oppdaget den.Tilsvarende gjelder særskilt underretning om atkjøperen vil heve kjøpet eller kre ve etterleve-ring eller omlevering. Underretning etter detteledd kan isteden gis til den som etter avtale

med selgeren har påtatt seg å avhjelpe mange-len. Vil kjøperen gjøre krav gjeldende mot sel-gerens heimelsmann i foregående omsetnings-ledd, må dessuten denne underrettes så snartdet er rimelig høve til det.

§ 54 (bortfall av reklamasjonsrett)

Har ikke kjøperen innen to år etter gjen-standens overgivelse til ham meddelt selgerenat han vil påberope en mangel, kan han ikkesenere gjøre den gjeldende, med mindre sel-geren har påtatt seg å innestå for gjenstandeni lengre tid eller ha handlet svikaktig.

I forbrukerkjøp kan meddelelsen isteden gistil den som etter avtale med selgeren har på-tatt seg å avhjelpe mangelen. Vil kjøperengjøre krav gjeldende mot selgerens heimels-mann i foregående omsetningsledd, må ogsådenne underrettes før fristen er ute.

II

Denne lov trer i kraft 1. januar 1975.

105

Bilag 4

Kapitel 5 i den finske lov om forbrugerbeskyttelse.(Konsumentskyddslag nr. 38 af 20. januar 1978).

5 kap.

Om ansvar vid köp avkonsumtionsvara.

1 §. Föreligger fel i vara eller dröjsmål medsäljarens fullgörelse, tillämpas vad som nedanstadgas om säljares och annan persons ansvar.

Vad i detta kapitel är stadgat om fel i varagäller även, om varan icke av annan orsak ärsådan som köpare i allmänhet har skäl att för-moda vid köp av sådan vara eller försåvitt omvaran eller om dess användning vid marknads-föring av den i Finland till allmänheten läm-nats oriktiga eller vilseledande uppgifter, vilkakan förmodas ha inverkat på köpet, likväl ejom säljaren på vederbörligt sätt rättat upp-gifterna eller om köparen eljest visas ha haftde riktiga uppgifterna.

2 §. När fel föreligger i vara, har köparenrätt att kräva felfri vara i stället för den tidi-gare varan eller att kräva prisnedsättning.Köparen har rätt att häva köpet, då annan på-följd med hänsyn till omständigheterna ej kananses skälig för köparen.

Om säljaren emellertid sedan köparen an-mält felet erbjuder sig att på egen bekostnadutan dröjsmål avhjälpa felet, skall köparenbereda säljaren tillfälle därtill, såvitt av-hjälpandet av felet kan ske utan att varansvärde nedgår eller utan väsentlig olägenhet förköparen.

3 §. Har säljaren eller någon annan för hansräkning skriftligen förbundit sig att på egenbekostnad ombesörja avhjälpandet av fel i varaoch har felet ej vederbörligen avhjälpts inomskälig tid efter det köparen anmält felet, harköparen, om icke säljaren lämnat felfri vara istället för den tidigare varan, rätt att krävaersättning för att han hos annan låter avhjälpa

felet eller att kräva prisnedsättning eller atthäva köpet.

4 §. Överensstämmer ej vara med stadgan-den eller bestämmelser, som meddelats tillskydd för hälsan, eller är vara så bristfälligeller eljest till sin kvalitet sådan, att den ejkan användas på åsyftat sätt utan att köparenseller annan persons hälsa äventyras, har köpa-ren rätt att häva köpet, utan hinder av vad i2 § om utövande av hävningsrätt är stadgat.

5 §. Har säljaren eller någon annan för hansräkning genom att i köpet lämna köparengaranti eller eljest förbundit sig att svara förvarans kvalitet, skall fel i vara anses föreligga,om varan avviker från vad som uppgivits i ut-fästelsen och om säljaren icke visar att dettaberor på omständighet, som bör tillräknasköparen, eller som har föranletts av olyckshän-delse som varan blivit utsatt för efter över-låtelsen.

6 §. Har överenskommelse träffats om attvara säljes i befintligt skick eller på mot-svarande villkor, skall fel i vara likväl ansesföreligga, ifall varan icke överensstämmer medde uppgifter som lämnats köparen eller ifallsäljaren underlåtit att upplysa köparen om så-dana omständigheter beträffande varan, somhan kände till och som var av väsentlig be-tydelse för köpets ingående. Fel i vara skalljämväl anses föreligga, om varan med be-aktande av köpeskillingen och andra omstän-digheter eljest är väsentligt sämre än vad köpa-ren haft skäl att förmoda.

7 §. Har vara icke avlämnats vid köpslutet,skall säljaren avlämna varan vid avtalad tid,eller ifall härom icke har avtalats, inom skäligtid efter ingåendet av köpet.

106

8 §. Fördröjes säljarens fullgörelse av orsak,som ej beror av omständighet för vilken köpa-ren ansvarar, får köparen häva köpet, om ickesäljaren avlämnar varan inom en av köparenförelagd skälig tillägsfrist. Kan dröjsmålet an-ses medföra väsentlig olägenhet för köparen,får denna häva köpet omedelbart.

Köparens rätt att häva köpet med anled-ning av säljarens dröjsmål kan begränsas genomöverenskommelse, om köpet avser vara, somsäljaren tillverkar på köparens beställning ochenligt dennes anvisningar eller som säljarenförmodligen icke på skäliga villkor kan säljatill annan.

9 §. Säljaren är skyldig att ersätta utgifter,som orsakats köparen av erforderliga åtgärdertill följd av fel i vara eller säljarens dröjs-mål, samt även utgifter, som orsakats av er-forderliga åtgärder, vilka blivit onyttiga tillföljd av felet i varan eller av dröjsmålet.

Har felet eller dröjsmålet orsakat köparenäven annan skada, skall säljaren ersätta den,om han icke visar, att han förfarit med om-sorg.

10 §. Anses enligt 1 § 2 mom. fel i varaföreligga, ansvarar för den skada, som däravorsakats köparen och som skall ersättas enligt9 §, den genom vars försorg uppgiften lämnatssamt jämväl säljaren, om denne kan visas haförfarit vårdslöst.

Har skada förorsakats av att utfästelse attavhjälpa fel, vilken avgivits för säljarens räk-ning i enlighet med 3 §, ej uppfyllts, ansvararden som avgivit utfästelsen för skada somhärav orsakats köparen och som skall ersättasenligt 9 §.

11 §. Vad i detta kapitel är stadgat om ska-

destånd gäller ej av fel i vara orsakad person-skada, ej heller sakskada på annat än den såldavaran.

12 §. Skall köpeskillingen erläggas i sam-band med varans avlämnande eller vid viss tiddärefter, får köparen hålla köpeskillingen inne,till dess felfri vara avlämnats till honom ellerfelet eljest blivit avhjälpt.

13 §. Vill köparen göra gällande rättighet,som tillkommer honom enligt 1—6 eller 9—10§§, skall han till säljaren anmäla felet inomskälig tid efter det han märkt eller bort märkafelet. Har någon utfäst sig att for säljarensräkning avhjälpa fel i vara eller ansvara förvaras kvalitet, kan anmälan göras även till densom avgivit utfästelsen.

Köparen skall så snabbt som möjligt anmälasina krav på grund av fel som föreligger i varaeller dröjsmål samt grunden för kraven tillsäljaren eller den, mot vilken han med stödav stadgandena i detta kapitel vill framställakrav.

14 §. Genom förordning kan stadgas, att vidköp av konsumtionsvara, i vilket köpeskillin-gen är större än ett genom förordningen fast-ställt belopp, skall säljaren eller annan person,ifall han icke godkänner i 13 § avsett krav avköparen, giva denne ett skriftligt intyg, avvilket framgår när anmälan om felet och omkravet mottagits, gottgörelse som måhända er-bjudits köparen samt övriga erforderliga om-ständigheter.

15 §. Villkor som begränsar rättigheter, vilkatillkommer köparen enligt detta kapitel, ärutan verkan.

107

Bilag 5

Udvalgets udkast til nye almindelige regler om køb.

Lov om køb

Almindelige bestemmelser§ 1. Denne lovs bestemmelser gælder for køb,hvis andet ikke er udtrykkeligt aftalt eller påanden måde vedtaget eller følger af handels-brug eller anden sædvane.

§ 2. Bestilling af genstande, som først skal til-virkes eller fremstilles, anses i denne lov somkøb, medmindre den part, som bestiller gen-standen, påtager sig at levere en væsentlig delaf de materialer, der er nødvendige for tilvirk-ningen eller fremstillingen. Sådanne køb be-tegnes i denne lov bestillingskøb.

Stk. 2. I det omfang, lovens regler efter de-res indhold er anvendelige på bytte, gælder dentilsvarende.

Stk. 3. Loven gælder ikke for køb eller bytteaf fast ejendom eller for opførelse af bygningeller andet anlæg på fast ejendom.

§ 3. Køb af en vis mængde af en angiven arteller et angivet parti betegnes i denne lov arts-bestemt køb.

Stk. 2. Selv om genstanden i aftalen er in-dividuelt bestemt, anses købet dog som arts-bestemt, såfremt genstanden uden ulempe kanombyttes med en tilsvarende genstand, og detmå antages, at parterne ikke har lagt vægt påvalget af genstand.

§ 4. Som erhvervsdrivende anses i denne lovenhver, der driver forretningsmæssigt organi-seret virksomhed.

Stk. 2. Køb, som indgås mellem erhvervs-drivende i eller for deres virksomhed, betegnesi denne lov handelskøb.

Købesummens størrelse og beregning§ 5. Er køb sluttet, uden at prisen eller densfastsættelse fremgår af aftalen eller forholdene

i øvrigt, skal køberen betale, hvad der underhensyn til salgsgenstandens art og beskaffen-hed, gængs pris ved aftalens indgåelse samtomstændighederne i øvrigt må anses for rime-ligt.

§ 6. Har køberen i et handelskøb modtagetregning, faktura eller nota, og meddeler hanikke uden ugrundet ophold sælgeren, at hanikke kan godkende den pris, som er anført iregningen, skal han betale denne pris, med-mindre lavere pris oplyses at være aftalt, ellerden forlangte pris må anses for urimelig.

§ 7. Ved beregning af prisen efter antal, måleller vægt lægges mængden på det tidspunkt,fra hvilket køberen bærer risikoen for salgs-genstanden, til grund.

§ 8. Ved beregning af prisen efter vægt fra-trækkes emballagens vægt (taravægten).

Salgsgenstandens levering§ 9. Står købet i forbindelse med en af sæl-geren dreven virksomhed, skal han levere salgs-genstanden på det sted, hvorfra han ved afta-lens indgåelse drev denne virksomhed. I andretilfælde skal sælgeren levere salgsgenstandenpå det sted, hvor han ved aftalens indgåelsehavde sin bolig.

Stk. 2. Befandt genstanden sig ved aftalensindgåelse et andet sted end nævnt i stk. 1, ogvidste eller burde parterne vide dette, skalsalgsgenstanden leveres på dette sted.

Stk. 3. Genstanden er leveret, når den ermodtaget af køberen eller nogen på hans veg-ne. Skal genstanden ifølge aftalen afhentes afkøberen uden medvirken fra sælgerens side,anses den dog for leveret, når tiden for af-hentning er inde, og genstanden køberen be-kendt er tilgængelig for afhentning, - ved arts-bestemte køb dog ikke forinden bestemte gen-stande er udskilt for eller af køberen.

108

§ 10. Medfører aftalen en forsendelse af salgs-genstanden fra et sted (aftendelsesstedet) til etandet sted (bestemmelsesstedet), uden at be-stemmelsesstedet er aftalt som leveringssted,er levering sket, når genstanden er overgivettil en fragtfører, som har påtaget sig dens trans-port fra afsendelsesstedet. Skal der i tilfælde,hvor salgsgenstanden afsendes med skib, ud-stedes ombordkonnossement, er levering dogikke sket, før genstanden er bragt inden forskibssiden.

Stk. 2. Er bestemmelsesstedet aftalt som le-,veringssted, er levering sket, når salgsgenstan-den er modtaget af køberen eller nogen på hansvegne.

Stk. 3. Omkostningerne ved varens leveringbæres af sælgeren. Omkostninger, der påløberefter leveringen, bæres af køberen, medmindreandet følger af omstændighederne.

§ 11. Skal sælgeren bringe salgsgenstanden udtil et sted, som ligger i det område, hvor ud-bringning sædvanligvis foretages, er den leve-ret, når den er modtaget af køberen eller no-gen på hans vegne.

Tiden for aftalens opfyldelse§ 12. Fremgår det ikke af aftalen eller omstæn-dighederne, hvornår parterne skal opfylde de-res forpligtelser, skal opfyldelse ske efter på-krav.

§ 13. Er der angivet et tidsrum, inden for hvil-ket levering kan ske, bestemmer sælgeren in-den for dettes grænser, hvornår levering skalske, hvis det ikke fremgår af omstændigheder-ne, at spillerummet er givet i køberens inter-esse.

Retten til at kræve ydelse mod ydelse§ 14. Er der ikke givet henstand fra nogen afsiderne, kan hver af parterne kræve ydelse modydelse. Sælgeren kan således undlade at leveresalgsgenstanden, indtil købesummen betales.Og køberen kan undlade at betale købesum-men, indtil salgsgenstanden stilles til hans rå-dighed, og han har haft adgang til at foretageen under hensyn til omstændighederne rimeligundersøgelse af den.

§ 15. I de tilfælde, hvor salgsgenstanden skalforsendes fra leveringsstedet, jfr. § 10, stk. I,

kan sælgeren ikke i medfør af § 14, 2. pkt.undlade at afsende den, men kan i stedet hin-dre, at den overgives til køberen på bestem-melsesstedet.

§ 16. Udstedes i et af § 15 omfattet tilfældekonnossement for salgsgenstandens transporttil bestemmelsesstedet, eller transporteres salgs-genstanden i øvrigt til køberen på sådanne vil-kår, at sælgeren afskæres fra at råde over den,skal køberen i handelskøb uanset reglen i § 14,3. pkt. betale købesummen mod udlevering afkonnossementet, eller når han har modtagetbevis for, at genstanden transporteres på vilkårsom nævnt.

Risikoen for salgsgenstanden§ 17. Når levering er sket, bærer køberen risi-koen for salgsgenstanden og skal således betalekøbesummen uanset dens bortkomst, under-gang eller forringelse, medmindre dette skyldessælgeren eller en person, han svarer for.

Stk. 2. Uanset at levering ikke er sket, gårrisikoen i de af § 33 omfattede tilfælde overpå køberen på det tidspunkt, hvor leveringskulle være sket, - ved artsbestemte køb dogikke forinden bestemte genstande er udskilt forkøberen.

Afkast af salgsgenstanden§ 18. Afkast, som salgsgenstanden giver indenden aftalte leveringstid, omfattes ikke af købet,hvis der ikke var grund til at regne med, at detville falde senere.

Stk. 2. Afkast, som salgsgenstanden giverefter den aftalte leveringstid, omfattes af købet,hvis der ikke var grund til at regne med, at detville falde tidligere.

§ 19. Køb af aktie omfatter det ved aftalensindgåelse ikke forfaldne udbytte og en til ak-tien knyttet ret til tegning af ny aktie, der vedaftalens indgåelse endnu ikke kunne udnyttes.

§ 20. Køb af rentebærende skriftlig fordringomfatter ikkg rente, som forfalder før den af-talte leveringstid. Den på dette tidspunkt på-løbne, endnu ikke forfaldne rente oppebæresaf køberen, men et hertil svarende beløb be-tales i tillæg til købesummen, medmindre for-dringen er solgt som usikker.

109

Udebleven eller forsinket levering§ 21. Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid,og skyldes dette ikke køberen eller en omstæn-dighed, som han bærer risikoen for, foreliggerforsinkelse.

Stk. 2. I tilfælde af forsinkelse kan køberenforlange salgsgenstanden leveret, medmindreder foreligger ekstraordinære omstændighederaf den i § 24 omhandlede art, eller opfyldelseville medføre opofrelser for sælgeren, som ståri et åbenbart misforhold til køberens interessei levering. Bortfalder hindringen inden rimeligtid, kan køberen dog forlange levering efterdens bortfald.

Stk. 3. I tilfælde af forsinkelse kan køberenhæve købet, såfremt sælgeren ikke efter påkravleverer salgsgenstanden inden rimelig tid, ellerdet af anden grund må være klart for sælgeren,at forsinkelsen er af væsentlig betydning forkøberen.

Stk. 4. Fremgår det af sælgerens erklæringeller på anden måde, at der vil indtræde forsin-kelse, som giver køberen ret til at hæve, kanhan hæve straks.

§ 22. Skal sælgeren levere efterhånden, og for-sinkes en enkelt levering, kan køberen hævekøbet for denne leverings vedkommende i over-ensstemmelse med reglerne i § 21, stk. 3 og 4.Er der en sådan sammenhæng mellem de en-kelte leveringer, at delvis opfyldelse ville voldekøberen betydelig ulempe, kan han hæve helekøbet. Endelig kan køberen hæve købet for deefterfølgende leveringers vedkommende i over-ensstemmelse med reglen i § 21, stk. 4.

§ 23. Lider køberen tab som følge af forsin-kelse, har han ret til erstatning, medmindre detoplyses, at forsinkelsen ikke kan lægges sælge-ren eller nogen, han svarer for, til last som for-sømmelse, og at den heller ikke beror på om-stændigheder, som sælgeren ved aftalens ind-gåelse burde have taget i betragtning.

§ 24. Ved artsbestemt køb har køberen ret tilerstatning for tab som følge af forsinkelse, selvom erstatningsbetingelserne efter § 23 ikke eropfyldt, medmindre levering er hindret ellerblevet urimeligt byrdefuld som følge af krig,oprør eller indre uroligheder, import- eller eks-portforbud, naturkatastrofe, afbrydelse af denalmindelige samfærdsel eller energiforsyning,omfattende ildsvåde, udbredt arbejdskonflikteller andre ekstraordinære begivenheder af lig-

nende usædvanlig beskaffenhed og indgribendebetydning.

§ 25. Erstatning i medfør af §§ 23 og 24 om-fatter erstatning for prisforskel, udgifter og an-det tab.

Stk. 2. Forsømmer køberen gennem rimeligeog sædvanlige foranstaltninger at begrænse sittab, bærer han selv den som følge af sådan for-sømmelse opståede del af tabet.

Stk. 3. Har køberen hævet købet, eller erhan i medfør af § 21, stk. 2, ikke berettiget tilat forlange levering, udgør erstatning for pris-forskel det beløb, hvormed prisen for genstandeaf samme art og godhed som de købte oversti-ger købesummen. Har køberen foretaget dæk-ningskøb, lægges prisen for dette til grund vedberegningen af prisforskellen, medmindre købe-ren i medfør af reglen i stk. 2 burde have fore-taget dækningskøb på et tidligere tidspunkt endsket, i hvilket tilfælde den gængse pris på dettetidligere tidspunkt lægges til grund ved bereg-ningen af prisforskellen. Har køberen ikke ogburde han heller ikke have foretaget dæknings-køb, lægges prisen for genstande af samme artog godhed som de købte på ophævelsestids-punktet til grund.

Stk. 4. Køberen kan kun kræve sit tab er-stattet, for så vidt det er rimeligt under hensyntil størrelsen af det tab, som i almindelighedopstår i lignende tilfælde, sælgerens mulighederfor at forudse og forebygge tabets opståen samtomstændighederne i øvrigt.

§ 26. Forespørger sælgeren i tilfælde, hvor derforeligger forsinkelse, og levering endnu ikkeer sket, om køberen trods forsinkelsen vil mod-tage salgsgenstanden, må køberen uden ugrun-det ophold give sælgeren meddelelse herom. Imodsat fald mister han retten til at kræve leve-ring. Det samme gælder, selv om køberen ikkehar modtaget nogen forespørgsel, hvis han ikkeinden rimelig tid efter forsinkelsens indtrædenmeddeler sælgeren, at han vil fastholde købet.

§ 27. Sker levering for sent, må køberen, nårdette viser sig ved salgsgenstandens fremkomsteller underretning fra sælgeren, hvis han vilpåberåbe sig forsinkelsen, give sælgeren med-delelse herom inden rimelig tid. I modsat faldmister han retten hertil. Vil køberen benytte sinret til at hæve købet, skal han uden ugrundetophold give sælgeren meddelelse herom.

110

Udebleven eller forsinket betaling§ 28. Betales købesummen ikke i rette tid, ogskyldes dette ikke sælgeren eller en omstændig-hed, som han bærer risikoen for, foreligger for-sinkelse. Det samme gælder, hvis køberen ikkei rette tid i overensstemmelse med aftalen ak-cepterer veksel, stiller rembours, bankgarantieller anden tilsvarende sikkerhed for købe-summens betaling.

Stk. 2. I tilfælde af forsinkelse kan sælgerenforlange købesummen betalt, medmindre derforeligger ekstraordinære omstændigheder afden i § 30, stk. 1, omhandlede art. Bortfalderhindringen inden rimelig tid, kan sælgeren dogforlange betaling efter dens bortfald.

Stk. 3. I tilfælde af forsinkelse kan sælgerenhæve købet, såfremt køberen ikke efter påkravbetaler inden rimelig tid, eller det af andengrund må være klart for køberen, at forsinkel-sen er af væsentlig betydning for sælgeren.Skal betaling ske i overensstemmelse med reg-lerne i § 16, giver enhver forsinkelse sælgerenret til at hæve. Er salgsgenstanden overgivet tilkøberen, kan sælgeren dog kun hæve købet,hvis han må anses at have taget forbehold der-om, eller køberen afviser genstanden.

Stk. 4. Fremgår det af køberens erklæringeller på anden* måde, at der vil indtræde for-sinkelse, som giver sælgeren ret til at hæve,kan han hæve straks.

§ 29. Skal køberen i tilfælde, hvor sælgeren skallevere efterhånden, betale særskilt for hver en-kelt levering, og forsinkes betalingen for en en-kelt levering, kan sælgeren hæve købet for den-ne leverings vedkommende i overensstemmelsemed reglerne i § 28, stk. 3 og 4, og for de efter-følgende leveringers vedkommende i overens-stemmelse med reglen i § 28, stk. 4.

§ 30. Lider sælgeren tab som følge af forsin-kelse, har han ret til erstatning, medmindre op-fyldelsen af købet er hindret eller blevet urime-ligt byrdefuld som følge af ekstraordinære be-givenheder af lignende usædvanlig beskaffen-hed og indgribende betydning som de i § 24omhandlede, for så vidt køberen ikke burdehave taget sådan omstændighed i betragtningved aftalens indgåelse.

Stk. 2. Erstatning i medfør af stk. 1 omfattererstatning for prisforskel, udgifter og andet tab.Reglerne i § 25, stk. 2 og 4, gælder tilsvarende.

Stk. 3. Har sælgeren hævet købet, eller er

han i medfør af § 28, stk. 2, ikke berettiget tilat forlange betaling, udgør erstatning for pris-forskel det beløb, hvormed købesummen over-stiger prisen for genstande af samme "art oggodhed som de solgte. Har sælgeren foretagetdækningssalg, lægges den ved dette opnåedepris til grund ved beregningen af prisforskellen,medmindre sælgeren i medfør af reglen i stk. 2,jfr. § 25, stk. 2, burde have foretaget dæknings-salg på et tidligere tidspunkt end sket, i hvilkettilfælde den gængse pris på dette tidligere tids-punkt lægges til grund ved beregningen af pris-forskellen. Har sælgeren ikke, og burde hanheller ikke have foretaget dækningssalg, læggesden gængse pris på ophævelsestidspunktet tilgrund.

§ 31. Forespørger køberen i tilfælde, hvor derforeligger forsinkelse, og betaling eller hermedi § 28, stk. 1, ligestillet foranstaltning endnuikke er sket eller foretaget, og hvor salgsgen-standen ej heller er overgivet til køberen, omsælgeren trods forsinkelsen vil fastholde købet,må sælgeren uden ugrundet ophold give købe-ren meddelelse herom. I modsat fald misterhan retten til at fastholde købet. Det sammegælder, selv om sælgeren ikke har modtagetnogen forespørgsel, hvis han ikke inden rimeligtid efter forsinkelsens indtræden meddeler kø-beren, at han vil fastholde købet.

§ 32. Betales købesummen for sent, eller træf-fer køberen for sent hermed i § 28, stk. 1, lige-stillet foranstaltning, må sælgeren, hvis han vilhæve købet, give køberen meddelelse heromuden ugrundet ophold. I modsat fald misterhan retten hertil.

Levering hindret af køberens forhold§ 33. Afhentes eller modtages salgsgenstandenikke i rette tid af køberen, eller har hans for-hold i øvrigt bevirket, at den ikke i rette tidovergives til ham, skal sælgeren for køberensregning drage omsorg for genstanden. Er gen-standen afsendt og kommet frem til bestem-melsesstedet, gælder dette dog kun, hvis der påbestemmelsesstedet findes nogen, som på sæl-gerens vegne kan tage vare på den, og dette kanske uden væsentlig omkostning eller ulempe.

§ 34. Kan sælgeren ikke uden væsentlig om-kostning eller ulempe fortsætte med at drage

111

omsorg for salgsgenstanden, eller tager købe-ren ikke vare på den inden rimelig tid efter atvære blevet opfordret dertil, er sælgeren beret-tiget til at sælge den. Sælgeren skal herved gåfrem på forsvarlig måde og om muligt under-rette køberen i god tid inden bortsalg. Kan gen-standen ikke sælges, eller er det åbenbart, atomkostningerne ved salg ikke vil kunne dæk-kes af salgssummen, er sælgeren berettiget til atråde over genstanden på anden måde.

Stk. 2. Hvad sælgeren ved råden over salgs-genstanden har indvundet eller burde have ind-vundet, regnes køberen til gode ved fradrag ikøbesummen, ligesom et eventuelt overskud til-falder ham.

§ 35. Er der grund til at antage, at salgsgen-standen hastigt falder i værdi på grund af øde-læggelse, forringelse eller prisfald, eller med-fører det uforholdsmæssige omkostninger atdrage omsorg for den, påhviler det sælgeren atafhænde den i overensstemmelse med reglernei §34.

§ 36. Er det forbundet med omkostninger forsælgeren at drage omsorg for salgsgenstanden,eller har den manglende afhentning eller mod-tagelse i øvrigt påført ham udgifter, kan sælge-ren kræve sine omkostninger og udgifter godt-gjort af køberen og til sikkerhed herfor holdesalgsgenstanden tilbage, indtil betaling sker,eller betryggende sikkerhed stilles. Sælgerenkan på tilsvarende måde holde salgsgenstandentilbage til sikkerhed for krav på erstatning imedfør af § 30 eller på renter i medfør af § 38.

Afbestilling§ 37. Ved bestillingskøb har køberen, så længeintet eller kun en mindre del af tilvirkningen erudført, ret til gennem afbestilling at forlange til-virkningen indstillet, hvis dette kan ske uden atmedføre betydelige ulemper for sælgeren. Ind-stilles tilvirkningen som følge af afbestilling,har sælgeren krav på en rimelig erstatning forsit tab under hensyn til den mellem aftalensindgåelse og afbestillingen forløbne tid, op-ståede omkostninger, omfanget af det alleredeudførte arbejde og de hermed forbundne ud-gifter, sælgerens muligheder for på anden mådeat nyttiggøre sig disse udgifter, udsigten til for-tjeneste og mulighederne for på anden måde atopnå en sådan samt omstændighederne i øvrigt.

Rente af købesummen§ 38. Om køberens pligt til at betale rente afkøbesummen gælder reglerne i lov nr. 638 af21. december 1977 om renter ved forsinket be-taling m. v.

Køberens manglende betalingsevne§ 39. Kommer køberen efter aftalens indgåelseunder konkurs, eller viser hans økonomiskeforhold sig i øvrigt at være således, at han måantages at være ude af stand til at betale købe-summen til forfaldstid, kan sælgeren, selv omhan har givet henstand med betalingen, holdesalgsgenstanden tilbage eller, hvis den er for-sendt, hindre dens overgivelse til køberen ellerhans bo på bestemmelsesstedet, indtil betalingsker, eller betryggende sikkerhed for købesum-mens betaling til forfaldstid stilles.

Stk. 2. Ved bestillingskøb kan sælgeren un-der de i stk. 1 anførte omstændigheder undladeat udføre tilvirkningen, indtil betryggende sik-kerhed for købesummens betaling til forfaldstidstilles.

§ 40. I de af § 39, stk. 1, omhandlede tilfældekan sælgeren hæve købet, når tiden for leveringer inde, hvis der ikke efter påkrav straks beta-les eller stilles betryggende sikkerhed for købe-summens betaling til forfaldstid. I de af § 39,stk. 2, omfattede tilfælde kan sælgeren hævekøbet, hvis der ikke efter påkrav stilles betryg-gende sikkerhed for købesummens betaling tilforfaldstid inden rimelig tid.

Stk. 2. Er køberen efter aftalens indgåelse er-klæret konkurs, og salgsgenstanden ikke for-inden overgivet til køberen, kan sælgerenspørge boet, om det vil indtræde i aftalen.Svarer boet ikke uden ugrundet ophold, kansælgeren hæve købet.

Stk. 3. Hæves købet i medfør af stk. 1 eller 2,har sælgeren krav på erstatning for det tab, hanhar lidt. Om erstatningens størrelse gælder reg-lerne herom i § 30 tilsvarende.

§ 41. Er købesummen ikke betalt, og salgsgen-standen overgivet til køberens bo, efter at haner erklæret konkurs, eller overgivet til køberen,efter at skifteretten i henhold til konkurslovenhar beskikket ham et tilsyn, kan sælgerenkræve genstanden tilbage, medmindre boet ellertilsynet tiltræder købet, og købesummen beta-

112

les, eller betryggende sikkerhed for dens beta-ling til forfaldstid stilles straks efter påkrav.

Stk. 2. Har boet eller køberen i de af stk. 1omfattede tilfælde rådet således over genstan-den, at den ikke kan tilbageleveres i væsentligsamme stand og mængde, kan boet eller tilsynetikke nægte at tiltræde købet.

Mangler ved salgsgenstanden§ 42. Er salgsgenstanden på det tidspunkt, frahvilket køberen bærer risikoen for den, afanden eller ringere beskaffenhed eller brugbar-hed, end den ifølge aftalen eller omstændig-hederne i øvrigt skulle være, foreligger der enmangel. Der foreligger også en mangel, hvissalgsgenstanden som følge af en forsømmelseudvist af sælgeren eller nogen, han svarer for,forringes efter dette tidspunkt, herunder i for-bindelse med opfyldelsen af den sælgeren efter§ 33 påhvilende omsorgspligt eller i forbindelsemed en af sælgeren foretagen installation ellerafhjælpning.

§ 43. Lider salgsgenstanden af en mangel, kankøberen kræve et til manglen svarende for-holdsmæssigt afslag i prisen og afregne dette ikøbesummen eller forlange, at sælgeren afhjæl-per manglen, såfremt dette kan ske uden at for-volde sælgeren uforholdsmæssig omkostningeller væsentlig ulempe.

Stk. 2. Er manglen væsentlig, kan køberenhæve købet eller ved artsbestemte køb kræveomlevering. Vedrørende krav om omleveringfinder § 21, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Såfremt sælgeren ikke efter påkrav ihenhold til stk. 1 af hjælper en mangel indenrimelig tid, kan køberen udøve de øvrige beføj-elser efter stk. 1 og 2 eller lade manglen af-hjælpe for sælgerens regning for så vidt dettekan ske uden uforholdsmæssige omkostninger.

Stk. 4. Indtil krav om afhjælpning eller om-levering er opfyldt, kan køberen holde købe-summen tilbage.

§ 44. Lider køberen tab som følge af en man-gel, har han ret til erstatning, hvis sælgerenhar handlet i strid med almindelig hæderlighedeller givet køberen vildledende oplysninger,som han ikke havde føje til at anse for kor-rekte, eller har forsømt at give køberen oplys-ning om forhold, som han kendte eller burdekende, af betydning for køberens bedømmelseaf genstandens værdi, beskaffenhed eller brug-

barhed. Det samme gælder, hvis manglen efteraftalens indgåelse er forårsaget ved forsøm-melse, der kan lægges sælgeren eller nogen, hansvarer for, til last. Køberen har endvidere kravpå erstatning, hvis genstanden savner egen-skaber, som må anses tilsikrede.

Stk. 2. Erstatning i medfør af stk. 1 omfattererstatning for prisforskel, udgifter og andet tab.Reglerne i § 25, stk. 2 og 4, gælder tilsvarende.Har køberen ikke hævet købet og sælgeren ikkerettet manglen, udgør erstatning for prisforskelforskellen mellem værdien af en mangelfri gen-stand og værdien af den mangelfulde. Harkøberen hævet købet, beregnes erstatning forprisforskel i overensstemmelse med § 25, stk. 3.

Stk. 3. Tab, som køberen lider som følge afpersonskade eller skade på andre ting end salgs-genstanden, erstattes ikke efter reglerne i dennelov.

§ 45. Er sælgeren erhvervsdrivende, og aftalenindgået som et led i hans virksomhed, har købe-ren krav på erstatning for prisforskel og ud-gifter, selv om erstatningsbetingelserne efter§ 44, stk. 1, ikke er opfyldt, medmindre opfyl-delsen af købet er hindret eller blevet urime-ligt byrdefuld som følge af ekstraordinære be-givenheder af lignende usædvanlig beskaffen-hed og indgribende betydning som de i § 24omhandlede, for så vidt sælgeren ikke burdehave taget sådan omstændighed i betragtningved aftalens indgåelse. Reglerne i § 25, stk. 2og 4, gælder tilsvarende.

§ 46. Skal sælgeren levere efterhånden, og eren enkelt levering mangelfuld, kan køberenhæve købet for denne leverings vedkommende ioverensstemmelse med reglerne i § 43. Er deren sådan sammenhæng mellem de enkelte leve-ringer, at delvis opfyldelse ville volde køberenbetydelig ulempe, kan han hæve hele købet.Må det antages, at de efterfølgende leve-ringer også vil være mangelfulde, kan købetstraks hæves for disse leveringers vedkom-mende.

§ 47. Har køberen før aftalens indgåelse under-søgt salgsgenstanden eller en prøve af deneller uden rimelig grund undladt at efterkommesælgerens opfordring til at undersøge den, kankøberen ikke som en mangel påberåbe sig så-danne egenskaber, som han burde have opdagetved undersøgelsen. Dette gælder dog ikke, hvissalgsgenstanden er i væsentlig ringere stand,

113

end køberen under hensyn til prisen, salgs-gertstandens betegnelse, de af sælgeren givneoplysninger og omstændighederne i øvrigthavde grund til at antage. Det gælder hellerikke, hvis sælgeren har forsømt at give køberenoplysning om forhold, som han kendte ellerburde kende, af betydning for køberens bedøm-melse af salgsgenstandens værdi og beskaf-fenhed.

§ 48. Selv om salgsgenstanden er solgt, somden er og forefindes eller med tilsvarende for-behold, anses den dog for mangelfuld, hvis dener i væsentlig ringere stand, end køberenunder hensyn til prisen og omstændighedernei øvrigt havde grund til at antage. Det sammegælder, hvis genstanden ikke svarer til denbetegnelse, hvorunder den er solgt, eller deni øvrigt ikke svarer til de oplysninger, som sæl-geren har givet. Tilsvarende gælder, hvis sælge-ren har forsømt at give køberen oplysning omforhold, som han kendte eller burde kende, afbetydning for køberens bedømmelse af salgs-genstandens værdi og beskaffenhed.

Stk. 2. Brugte genstande, som sælges på auk-tion, anses for solgt, som de er og forefindes.

§ 49. Giver køberen sælgeren meddelelse omen mangel, og tilbyder sælgeren at afhjælpe deneller at foretage omlevering, kan køberen ikkeudøve de øvrige i § 43 omhandlede beføjelser,bortset fra beføjelsen til at holde købesummentilbage, jfr. § 43, stk. 4, hvis rettelse sker udenugrundet ophold og uden omkostninger ellervæsentlig ulempe for køberen.

§ 50. Er den leverede mængde for ringe, kankøberen ikke kræve omlevering, men derimodforlange efterlevering. I øvrigt gælder de forangivne regler om mangler.

§ 51. Er køberen erhvervsdrivende, og aftalenindgået som et led i hans virksomhed, skal han,når han har modtaget salgsgenstanden eller enaftalt udfaldsprøve, i overensstemmelse medgod forretningsskik foretage en undersøgelse afden.

§ 52. Vil køberen påberåbe sig en mangel, skalhan give sælgeren meddelelse herom inden ri-melig tid. I modsat fald mister han rettenhertil. Vil køberen hæve, kræve omlevering,efterlevering eller afhjælpning, skal han uden

ugrundet ophold give sælgeren meddelelseherom.

§ 53. Hvad der er bestemt i § 52 gælder ikke,hvis sælgeren har handlet i strid med almin-delig hæderlighed eller groft uagtsomt.

§ 54. Har køberen ikke inden to år efter salgs-genstandens modtagelse meddelt sælgeren, athan vil påberåbe sig en mangel, kan han ikkesenere gøre den gældende, medmindre sælge-ren har påtaget sig at indestå for genstanden ilængere tid eller har handlet i strid med almin-delig hæderlighed.

Gennemførelse af afvisning eller ophævelse§ 55. Har køberen modtaget en genstand, somhan vil afvise, skal han for sælgerens regningdrage omsorg for den. Reglerne i §§ 34-36finder tilsvarende anvendelse.

§ 56. Er en salgsgenstand, som køberen vilafvise, sendt til ham, og kan han få den ud-leveret på bestemmelsesstedet uden at skullebetale købesummen og uden anden væsentligomkostning eller ulempe, skal han tage imodden. Dette gælder dog ikke, hvis sælgeren selveller en anden, som på sælgerens vegne kantage vare på genstanden, er til stede på bestem-melsesstedet.

Stk. 2. Tager køberen imod salgsgenstanden,gælder § 55 tilsvarende.

§ 57. Hæves købet, bortfalder sælgerens pligttil at levere salgsgenstanden og køberens pligttil at betale købesummen.

Stk. 2. Er købet opfyldt fra nogen af siderne,skal det modtagne tilbagegives. Sælgeren kanundlade at betale købesummen tilbage, indtilsalgsgenstanden tilbagegives. Køberen kan und-lade at tilbagegive salgsgenstanden, indtil købe-summen tilbagebetales.

Stk. 3. Har køberen i tilfælde, hvor han hæ-ver eller kræver omlevering, krav på erstatning,kan han til sikkerhed for denne holde salgs-genstanden tilbage, indtil erstatningen betales,eller betryggende sikkerhed stilles. Tilsvarendekan sælgeren i tilfælde, hvor han hæver og harkrav på erstatning, holde købesummen tilbage,indtil erstatningen betales, eller betryggendesikkerhed stilles.

Stk. 4. Køberen skal aflevere oppebåret af-kast og betale rimelig erstatning for den nytte,

114

han har haft af salgsgenstanden. Sælgerenskal betale rente af købesummen i overens-stemmelse med, hvad der er bestemt i lov nr.638 af 21. december 1977 om renter ved for-sinket betaling m.v.

§ 58. Køberen mister retten til at hæve ellerkræve omlevering, hvis han ikke kan tilbage-give genstanden i væsentlig samme stand ogmængde. Dette gælder dog ikke, hvis genstan-dens undergang, forringelse eller formindskelseskyldes en hændelig begivenhed, genstandensegen beskaffenhed eller sædvanlige foranstalt-ninger i forbindelse med dens undersøgelseeller brug, foretaget, før køberen opdagede ellerburde have opdaget den mangel, som medførerafvisning eller ophævelse.

Stk. 2. Køberen mister dog ikke retten til athæve eller kræve omlevering, selv om han ikkekan tilbagegive genstanden i væsentlig sammestand og mængde, hvis han betaler sælgerenerstatning for forringelsen.

Trediemands rettigheder over salgsgenstanden§ 59. Tilhører salgsgenstanden en anden endsælgeren, eller har en trediemand i øvrigt i stridmed, hvad køberen med føje antog, en ret oversalgsgenstanden, gælder reglerne i §§ 45-49 og52-53 tilsvarende.

Stk. 2. Forelå trediemands ret allerede vedaftalens indgåelse, uden at køberen kendte ellerburde kende den, har køberen dog altid kravpå erstatning, også selv om sælgeren var i godtro.

Stk. 3. Er der tvivl om, hvorvidt trediemandsret kan gøres gældende mod køberen, gælderreglerne i stk. 1 og 2 tilsvarende, såfremt købe-ren ikke ønsker at bestride trediemands ret.

Køb på prøve§ 60. Er der indgået en aftale om køb medadgang for køberen til at træde tilbage fra kø-bet, og er salgsgenstanden leveret, skal køberen,såfremt han ikke ønsker at beholde genstanden,

give sælgeren meddelelse herom inden aftalt tideller, hvis ingen frist er aftalt, inden rimelig tid.I modsat fald mister han retten til at trædetilbage fra købet.

Stk. 2. Køberen bærer risikoen for salgs-genstanden i overensstemmelse med reglen i§ 17, stk. 1, indtil han meddeler sælgeren, athan træder tilbage fra købet, fra hvilket tids-punkt det påhviler køberen at drage omsorg forgenstanden for sælgerens regning i overens-stemmelse med reglerne i § 55.

Stk. 3. Køberen mister retten til at træde til-bage efter stk. 1, hvis han ikke kan tilbagegivegenstanden i væsentlig samme stand og mæng-de. Dette gælder dog ikke, hvis genstandensundergang eller forringelse skyldes genstandensegen beskaffenhed eller sædvanlige foranstalt-ninger i forbindelse med dens undersøgelse ellerbrug, foretaget før køberen meddeler sælgeren,at han træder tilbage fra købet. Reglen i § 58,stk. 4, gælder tilsvarende.

Pligtmæssige meddelelser og risikoenfor deres forsinkelse.§61 . Hver af parterne skal i det omfang, deter påkrævet af hensyn til medkontrahentensinteresser, give denne meddelelse om forholdvedrørende købet og dets afvikling. Forsømmeren part dette, er han ansvarlig for det tab, med-kontrahenten lider som følge af denne forsøm-melse.

Stk. 2. Er meddelelse, som køberen i hen-hold til §§ 6/26, 27, 52 eller 54 vil give sælge-ren, indleveret til befordring med post, telegrafeller andet forsvarligt kommunikationsmiddel,medfører det ikke tab af ret for køberen til atgøre beføjelser gældende, at meddelelsen forsin-kes eller ikke kommer frem. Tilsvarende gælderom meddelelse fra sælgeren i henhold til §§31og32.

Stk. 3. Pligten til at give meddelelse i medføraf stk. 1 og i medfør af § 34, jfr. §.§ 35, 55 og60, er opfyldt, når meddelelsen er indleveret tilbefordring med post, telegraf eller andet for-svarligt befordringsmiddel.

115

Bilag 6

Kapitel VII-XI i Forbrugerkommissionens betænkning III(nr. 738/1975) om forbrugerens retsstilling og retsbeskyttelse.

VIL Prisens fastlæggelse i løsørekøb

I oktober 1970 henstillede et af folketingetnedsat udvalg vedrørende forslag til lov omprisstop til handelsministeren, at Forbruger-kommissionens arbejde med den lovgivning,der kan støtte forbrugernes mulighed for atbedømme priser, kvaliteter, service og lign.,blev fremmet med henblik på, at lovforslagpå disse områder kunne søges fremsat alleredei den pågældende folketingssamling. Kommis-sionens overvejelser på disse områder blev meddirekte anledning deri fremmet og fremsat iden første betænkning (1971:597), hvortil hen-vises. Det i betænkningen indeholdte udkast tillov om mærkning og skiltning m.v. inden forforbrugerområdet blev ikke fulgt op af et re-geringsforslag, og et med udkastet identisk op-positionsforslag gennemførtes ikke.

Kommissionen har drøftet de civilretligefølger af prisskiltning og fremsætter følgendebetragtninger herom:

Indtil for nogle år siden var den teoretiskeopfattelse, at udstilling af en vare med pris-angivelse var en opfordring til at afgive til-bud, således at forstå, at kunden, der henven-der sig i butikken, må siges at give et tilbudom at købe varen til den angivne pris, og såer det op til den butikhandlende at tage stil-ling til, om han vil acceptere dette tilbud frakunden.

Denne teoretiske opfattelse kan næppe an-tages at være gældende ret i dag. Da sådannesager normalt er af forholdsvis ringe størrelse,er det forståeligt, at der ikke ses at foreliggelandsrets- eller højesteretsdomme, men i juridi-ske kredse er det den altovervejende opfattel-se, at udstilling af en vare med prisangivelseer et tilbud, som en kunde kan acceptere, d.v.s.,at den butikshandlende er forpligtet. Dette erogså anført hos Isi Foighel »Indledning tilFormueretten« 1968, side 117.

Det er klart, at der må forekomme undta-gelser, f.eks. hvis prisen er en sådan, at kundenmå være klar over, at der foreligger en fejl,f.eks. hvis et fjernsyn udbydes til kr. 110,-,

og det skal være 1.100,-. En butikshandlendekan formentlig også nægte at foretage salg istørre mængder i en mangelsituation, såfremthan derved afskæres fra at kunne forsyne denalmindelige kundekreds. Under den plastic-mangel, der har været under oliekrisen, kunneen butikshandlende for eksempel ikke væreforpligtet til at sælge et ubegrænset antal pla-sticposer til en kunde, selv om han havde haftplasticposen udstillet med prisangivelse. I dethele taget er det et spørgsmål, om den butiks-handlende har pligt til at foretage, hvad mankan sammenligne med en-gros-salg.

Et særligt spørgsmål er, om den butikshand-lende har pligt til at levere den udstillede gen-stand umiddelbart. Man har næppe pligt til attage en genstand ind fra vinduet, men nok til atlevere genstanden til den pågældende kunde,når udstillingen slutter (altså når vinduesud-stillingen fornyes).

Det er kommissionens opfattelse, at detikke er hensigtsmæssigt at lovgive om denævnte spørgsmål, idet de retsanvendendemyndigheder bedst kan afgrænse principper-nes rækkevidde.

Ved siden heraf har kommissionen drøftetreglen i købelovens § 5.*) Efter denne har kø-beren, hvis køb er afsluttet, men intet aftaltom købesummens størrelse, at betale, hvadsælgeren fordrer, for så vidt det ikke kan ansesfor ubilligt. Det er således anset som det na-turlige, at køberen må forlade sig på sælge-rens fastsættelse af varens pris, forudsat atdenne holdes inden for en efter objektive hen-syn bestemt billighedsgrænse. Der er en fly-dende overgang mellem de tilfælde, hvor købe-summens størrelse skal fastsættes efter § 5,og tilfælde, hvor en vis, ikke ubillig pris måanses stiltiende aftalt. Således kan det i almin-delighed anses stiltiende aftalt, at den, der kø-ber i en forretning med faste priser, ikke erpligtig at betale mere end disse.

•) Se bilag 1.

U6 (36)

Det har været overvejet, om der tiltrængesen regel, som kan beskytte forbrugeren i højeregrad, end tilfældet er efter købelovens § 5,f.eks. ved at bevisbyrden for, at der er aftalten højere pris end den, der må anses rimeligfor varer af samme eller lignende art og kvali-tet, lægges over på sælgeren. Det foreløbigeudkast til ændringer i købeloven foreslår kunen ændring af § 5, der bringer den i overens-stemmelse med praksis: »Er k<f>b sluttet, udenat købesummens størrelse fremgår af aftaleneller af andre omstændigheder, skal køberenbetale gængs (sædvanlig) pris, eller om en så-dan savnes, hvad sælgeren fordrer, for så vidtdet ikke kan anses for ubilligt.**)

Der er i kommissionen tvivl om behovetfor en videregående ændring, men enighed om,at bestemmelsen først og fremmest har betyd-ning uden for sin direkte anvendelse, nemligpå tjenesteydelser, herunder håndværksydelser.Det tør ikke uden videre anses for givet, atdomstolene vil overføre analogien af en skær-pet regel for løsørekøb på andre områder. Fordisse gælder, at striden ofte drejer sig om time-pris eller antallet af forbrugte timer, se heromnærmere nedenfor side 85. Kommissionen op-fordrer imidlertid de købelovssagkyndige til atoverveje § 5 i lys af de fremførte betragtnin-ger.*)

Endvidere har kommissionen overvejet, omder er grund til at regulere aftalevilkår, somforekommer i standardkontrakter, hvorefterkøberen er pligtig at betale den pris, der gæl-der på leveringsdagen, eller hvorefter sælgerenforbeholder sig ensidig ret til at forhøje prisen.Det er imidlertid næppe muligt under ét at giveen regel, der kan dække forekommende tilfæl-de på en rimelig måde. Ved ændringer i of-fentlige afgifter, som indtræder i tiden mellemaftalens indgåelse og varens levering, vil denalmindelige retsstilling således være afhængigaf afgiftens karakter og andre omstændigheder.Ligeledes vil såkaldte kostprisaftaler og lig-nende vilkår, som åbner mulighed for sælge-ren for at regulere prisen i takt med stigendeproduktionsomkostninger, kunne være rimeligei tilfælde, hvor det købte efter aftalen skal le-veres efterhånden, f.eks. hvor bøger udkommeri serie med en længere udgivelsesperiode. I til-fælde, hvor de nævnte klausuler ikke har ensådan særlig begrundelse, vil der være mulig-hed for at ramme dem efter markedsførings-lovgivningen, ligesom de kan tilsidesættes efterforslaget til generalklausul, jfr. ovenfor side26-27.

*) Rekommandation 18, se s. 97.

(37) 117

VIII. Levering i løsørekøb. Forsinkelse fra sælgerens side

A. Leveringsstedet i forbrugerkøbDe køberetlige regler er meget differentieret

udformet med hensyn til levering og det sted,hvor levering skal ske. Reglerne er båret af dekommercielle interesser og er i væsentligt om-fang suppleret med de særlige transportklausu-ler og leveringsklausuler, som er vedtaget afdet internationale handelskammer, bl.a. de så-kaldte Inco-Terms. Udgangspunktet efter købe-loven*) (§ 9) er, at køberen, medmindre andeter aftalt eller følger af omstændighederne, skalafhente varen hos sælgeren. Skal varen brin-ges ud til et inden for sælgerens plads belig-gende sted, er levering dog først sket ved over-givelsen til køberen (§ 11). I modsætning tildisse pladskøb uden eller med udbringnings-pligt står de såkaldte forsendelseskøb, hvorden almindelige regel er, at sælgeren leverervaren ved at overgive den til fragtfører ellerbringe den inden for skibssiden (§ 10). Leve-ringen sker således i disse tilfælde ved afsen-delsen af varen, men sælgeren kan have påta-get sig videregående forpligtelser ved at stå forstørre dele af transporten eller at levere denpå køberens plads. Leveringsstedet er bestem-mende for, hvornår sælgeren har leveret va-ren og dermed opfyldt de pligter, der påhvilerham i henseende til at sørge for varens over-gang til køberen, men leveringen har videre-gående følger, eftersom en række retsvirknin-ger er knyttet dertil. Efter købelovens § 17bærer sælgeren indtil leveringen risikoen ellerfaren for salgsgenstanden, hvilket vil sige, aten hændelig forringelse eller undergang af va-ren - der hverken skyldes sælgeren eller kø-beren - indtil dette tidspunkt skal bæres afsælgeren, medens omvendt køberen har risi-koen for varen, så snart levering har fundetsted. Leveringen er endvidere afgørende for,om købet er blevet opfyldt rettidigt (§21), ogom varen er kontraktmæssig eller behæftet medmangler (§ 44).

*) Se bilag 1.

I den meget betydelige pladshandel, hvorforbrugerne selv medtager de indkøbte varer,volder leveringsreglerne :kke vanskelighed. An-derledes forholder det sig, når varen skal ud-bringes eller sendes ud til køberen. I de sæd-vanlige tilfælde, hvor der ikke aftales nogetnærmere herom mellem køberen og sælgeren,vil retsstillingen være bestemt af, om køberensbopæl ligger inden for sælgerens plads, d.v.s.inden for det område, hvor sælgeren normaltbringer varer ud ved hjælp af sine egne folk.Er dette tilfældet, sker levering som nævnt førstved overgivelsen i køberens besiddelse, og sæl-geren bærer risikoen for varen under transpor-ten, der også skal betales af sælgeren. Bor kø-beren uden for sælgerens plads, og der såledesforeligger et forsendelseskøb, kan sælgeren nøjesmed at afsende varen ved at overgive den tilforsendelse med jernbane, postvæsen eller fragt-mand. Omkostningerne herved skal bæres afkøberen, som også får risikoen for varens skæb-ne undervejs. Forsvinder forsendelsen, ellerbeskadiges genstanden, må køberen betale sæl-geren, som om købet er opfyldt, og han hen-vises da til selv at søge at opnå erstatning hosfragtføreren. Forsinkes varen under transpor-ten, påvirker dette heller ikke retsforholdetmellem køberen og sælgeren.

Det pladsbegreb, der ligger til grund for le-veringsreglerne, har formentlig fortsat tilstræk-kelig klarhed i kommercielle forhold, men eri praksis blevet udflydende inden for forbruger-området. Stormagasiner og andre detailvirk-somheder med eget udbygget transportsystemvil ofte bringe store genstande ud med egenvogn inden for et betydeligt område, måskebegrænset til bestemte dage inden for ugen,men sende mindre pakker med post. Det er daikke muligt længere at fastslå entydigt, hvorpladsens grænser går. Men hertil kommer, atdet antages, at al udbringning med egne folkfølger købelovens § 11 og således bedømmessom pladskøb.

For forbrugerne vil det ofte ikke være mu-

118 (38)

ligt at bedømme, om der bliver tale om etpladskøb med udbringningspligt eller om for-sendelseskøb, og der vil kun i sjældnere til-fælde ligge en opfordring i omstændighederneved købet til at søge forholdet afklaret. Hertilkommer, at der i stigende grad er tale om, atsælgere påtager sig at afholde transportom-kostningerne også i forsendelseskøb, uden at det-te aftales udtrykkeligt, og der kan måske indenfor en række brancher tales om kutymer, hvor-efter sælgeren leverer varen hos køberen uan-set dennes bopæl. Forbrugerne opfatter utvivl-somt i almindelighed forholdet således, at denkøbte vare, hvis størrelse hindrer køberen iselv at medtage den, skal udbringes eller sen-des ud af sælgeren uden udgift for køberen.

Forbrugerkommissionen opfordrer derfor dekøbelov ssagkyndige til at tage under overvejel-se, at købelovens leveringsregler ændres forforbrugerkøb, således at al levering først ersket, når varen er kommet i køberens besid-delse.*)

I de tilfælde, hvor en sådan regel vil medføreændring af praksis, vil dette indebære, at depågældende virksomheder ved prisdannelsenvil søge at dække sig ind for afholdelse aftransportudgifter, ændret risikofordeling og an-dre følger af ændret leveringssted. Denne virk-ning vil imidlertid have den gavnlige effekt, atden opgivne varepris bliver køberens samledepris for vare og transport, og forbrugernes mu-lighed for at foretage prissammenligninger vilderfor lettes, et forhold, der må tillægges be-tydning i relation til bestemmelsen om mærk-ning og skiltning med pris, jfr. i denne forbin-delse også kommissionens forslag til lov ommærkning og skiltning i dens første betænk-ning (1971:597).

Det kan ikke antages, at der er behov forufravigelige leveringsregler. Standardvilkår, dermåtte stille forbrugeren ringere med hensyn tilleveringen, vil navnlig kunne forekomme in-den for afbetalingsområdet. Det henstilles tilkreditkøbsudvalget, at dette tilstræber at skabeklarhed for køberne på det angivne område.Et herudover gående behov for at tilsidesættesærlige leveringsklausuler, der er urimeligeover for forbrugeren, vil kunne imødekommesgennem en generalklausul, jfr. ovenfor side26-27.

*) Rekommandation 19, se s. 97.

B. Leveringstiden i forbrugerkøbMisligholdelsesvirkningerae af forsinket op-

fyldelse af et løsørekøb er knyttet til overskri-delse af leveringstiden. Er der ikke truffet af-tale herom, skal levering ske snarest muligt.Retsreglerne om leveringstiden og virkningenaf overskridelse deraf har til formål at ansporesælgeren til præcis opfyldelse. Bag købelovensregler ligger, at nøjagtig overholdelse af leve-ringstiden har særlig betydning, hvor varenskal videresælges, idet enhver forsinkelse ansessom væsentlig i handelskøb, medmindre kunen ringe del af det solgte er forsinket. I andretilfælde må bedømmelsen af, om forsinkelsener væsentlig, hvilket har betydning for købe-rens adgang til at hæve købet, bedømmes veden konkret vurdering af, hvilken betydningden har for det enkelte køb. Er opfyldelsebetinget nøjagtig til bestemt tid, foreligger deret såkaldt fikskøb, hvor forsinkelse altid vilvære væsentlig. Bortset herfra kan køberenhæve, medmindre forsinkelsen var uvæsentligeller af sælgeren måtte bedømmes som uvæ-sentlig for køberen, jfr. købelovens § 21. Her-af følger, at det i tvivlstilfælde er sælgerensbedømmelse af forholdene, der må lægges tilgrund.

Det er i kommissionen blevet fremhævet, atforbrugere typisk er og må have ret til at væreindstillet på hurtig levering, således at en over-skridelse af leveringstiden hurtigt bør aner-kendes som væsentlig. En sådan opfattelse vilstimulere detailhandelen til præcision. Det harendvidere været fremhævet, at der ofte vil væregrundlag for at antage, at der foreligger fiks-køb, også uden for indkøb af varer til brugved tilkendegivne familiebegivenheder etc. Købaf farvefjernsyn i en olympiadetid eller op tilen kongebegravelse kan være eksempel derpå.Sælgere, der endda kan have anvendt den sær-lige begivenhed i sine salgsbestræbelser, her-under ved annoncering, må være indstillet på,at en tidsmæssig nøjagtig opfyldelse er en af-gørende forudsætning for køberen, og at en-hver overskridelse af tiden derfor vil betyde envæsentlig misligholdelse. Man kan derfor ikketiltræde den norske udredning, når det udtales(Ot. prp. nr. 25, 1973-74, side 70),, at det selv-sagt kan være kedeligt for manden, som harbestilt et fjernsynsapparat til den dag, de olym-piske lege skal begynde, at leveringen forsin-kes, og han først får apparatet efter nogle dage,men at det alligevel ville være noget strengtover for sælgeren at give køberen hæveret

(39) 119

straks i sådanne tilfælde, idet genstanden jogerne vil være købt til brug også på længeresigt.

Hverken i Sverige eller Norge er der frem-sat forslag om en almindelig »Nachfrist-Regel«i lighed med den tyske Biirgerliches Gesetz-buch (BGB) § 326 eller den internationalekøbelovs art. 27. Efter den sidstnævnte kankøberen, selv om forsinkelsen ikke er væsent-lig, fastsætte en tillægsfrist af rimelig længde.Sker levering heller ikke inden udløbet afdenne frist, skal forsinkelsen dermed udenvidere nu anses som væsentlig.

Der er fra forbrugerside udtalt ønske om ensådan bestemmelse. Det erkendes imidlertid,at den praktiske forskel over for de alminde-lige købelov'sregler næppe bliver stor, såfremtman kan gå ud fra, at leveringstilkendegiveiseri retspraksis vil blive anset som væsentlige forkøberen, således at betingelserne for at hæveved forsinkelse dermed er opfyldt. Kommis-sionen går ud fra, at denne problemstilling vilindgå i de købelovssagkyndiges overvejelser.*)

C. Fravigelse af forsinkelsesreglerne gennemstandardvilkår

Ved siden af adgangen til at hæve købet, somkan anses tilfredsstillende inden for forbruger-området, hjemler købeloven køberen ret til atkræve erstatning efter reglerne i §§ 23-24, der erforskellige for individuelt bestemte køb og købaf artsbestemte genstande, men erstatningsbefø-j elsen kan ikke siges at være af synderlig betyd-ning i forbrugerkøb. Med anledning i den retkomplicerede erstatningsregel for artsbestemtekøb har der imidlertid i praksis udviklet sigstandardformularbestemmelser, der i reglen be-grænser sælgerens ansvar til tilfælde, hvor derikke foreligger force majeure eller lignendekvalificerede omstændigheder. Disse klausulerhar inden for forbrugerområdet videreudvikletsig til også at omfatte hævebeføjelsen, såledesat køberen afskæres fra at hæve, selv om derforeligger en væsentlig forsinkelse, «år dennedog har sin årsag i, at der er indtrådt forcemajeure for sælgerens levering. Undertiden be-grænses hæveadgangen i endnu videre omfang.

Medens sådanne klausuler efter omstændig-hederne kan være rimelige inden for kommer-cielle køb samt for bestillingskøb, er der efterkommisisonens opfattelse grund til at overveje,

om forsinkelsesreglerne bør gøres helt eller del-vis ufravigelige inden for forbrugerområdet.Der-er ikke tilstrækkelig grund til, at en sæl-ger ved hjælp af standardvilkår skal kunnefastholde en forbruger ved et køb i en eller an-den ubestemt periode, blot fordi der foreliggerundskyldende omstændigheder for sælgerensmanglende evne til at levere.

Den svenske konsumentkøbelov indeholder i§ 3 en ufravigelig bestemmelse, hvorefter købe-ren, hvis sælgeren ikke har leveret varen irette tid, og dette ikke beror på køberen ellerbegivenheder, for hvilke køberen bærer faren,kan hæve købet, såfremt forsinkelsen er af væ-sentlig betydning for ham, og sælgeren trodsopfordring ikke leverer varen inden rimelig tid.Forbehold, som indskrænker køberens ret tilat hæve købet, skal dog være gyldige, såfremtkøbet angår en vare, som skal tilvirkes særligtefter køberens anvisninger eller ønske, ellersom sælgeren i øvrigt må antages at savne mu-lighed for at afhænde til anden end køberen,når det dog ikke er åbenbart, at køberens for-mål med aftalen væsentligt vil lide skade gen-nem forsinkelsen. Reelt tilsvarende bestemmel-ser er nu indsat i den norske købelov §21.**)

Da det kan antages, at de købelovssagkyn-dige vil foreslå en lovfæstelse i købeloven, somvil dække de begrænsninger, der allerede pågrundlag af teorien er accepteret i praksismed hensyn til bestillingskøb, er det væsent-lige ved den svenske bestemmelse, at dentillader særaftaler, som fraviger købeloven,når de dog ikke går videre end § 3. Efterdenne vil sælgeren kunne betinge sig, at købe-ren, efter at forsinkelse er indtrådt, fremsæt-ter en opfordring - et påkrav - om levering,som sælgeren i så fald skal efterkomme indenrimelig tid.

Ikke mindst for at undgå en gentagelse af kø-belovens § 21, bør det overvejes, om en til-fredsstillende beskyttelse af køberen ikke vilkunne opnås ved en bestemmelse om, at afta-ler, der beskærer køberens rettigheder i tilfæl-de af forsinkelse fra sælgerens side, ikke kanafskære køberen fra at benytte disse beføjelser,når han forinden har givet sælgeren et rime-ligt varsel til at opfylde aftalen, og leveringefter dettes udløb fortsat ikke har fundetsted***)

*) Rekommandation 20, se s. 97.**) Se bilag 10, side 135.

***) Rekommandation 21, se s. 97.

120 (40)

Til fordel for en sådan bestemmelse kan an-føres, at det ved et forudgående påkrav i over-ensstemmelse med de svenske regler opnås, atkøberen forud for gennemførelse af mislig-holdelsesbeføj eiser tilkendegiver, at der nu op-står en væsentlig misligholdelse for ham.

Sælgeren vil derefter have en ganske særligtilskyndelse til at gennemføre opfyldelsesfor-anstaltningerne.

I den svenske konsumentkøbelov*) findes itilslutning til ovennævnte bestemmelse en re-gel, hvorefter køberen har en ufravigelig rettil at holde købesummen tilbage, indtil varen

*) Bilag 8.

stilles til hans rådighed, når betalingen harskullet ske ved eller efter den tid, som er be-stemt for leveringen. En sådan virkning anta-ges for de tilfælde, hvor andet ikke er aftalt,at følge af købelovens § 14, men den er gjortufravigelig for at imødegå standardvilkår, dergår ud på at berøve køberen denne ret. Enlignende bestemmelse er indsat i den norske kø-belovs § 14. Nu vil sådanne krav fra sælgerensside i almindelighed føles ganske urimelige, der-som sælgeren har undladt at levere salgsgenstan-den, og klausuler, som søger at give sælgerenen sådan ret, vil forventelig kunne tilsidesættesefter en civilretlig generalklausul, ligesom dervil kunne nedlægges forbud herimod efter mar-kedsføringsloven.

(41) 121

IX. Varens egenskaber i løsørekøb

A. Almindelige synspunkterDer henvises til det ovenfor side 14 nævnte

vedrørende forholdet mellem på den ene sideden stærke vækst i levefc Jen og på den andenside de krav, dette stiller med hensyn til for-brugernes viden i forbindelse med køb af va-rer og tjenesteydelser og de deri anførte udvik-lingslinjer og begrundelserne for øget forbru-gerbeskyttelse. Synspunkterne er blevet under-streget yderligere med henblik på varens egen-skaber og indhold ved forbrugerkøb. Der erblevet peget på industrialiseringens betydningfor området. Varerne er blevet langt merekomplicerede end tidligere og ofte sammensataf tidligere ukendte materialer, som undergåridelige ændringer og forekommer under man-ge forskellige navne. Erfaringen kommer tilkort over for sådanne nydannelser, og mangevarer kan ikke undersøges af forbrugeren for-ud for købet, dels som følge af deres konstruk-tion, dels fordi de foreligger færdigemballeret.Serieproduktionen og mærkevarer præger for-brugerområdet i dag. Velstandsstigningen med-fører forskydning af familieforbruget, og nyevareområder kommer inden for rækkeviddenaf forbrugergrupper, hvis forbrugsmulighedertidligere ikke strakte så langt.

Den beskrevne udvikling findes at måttemedføre en ændring af retsreglerne, således atdet sikres forbrugerne, at der i forbindelse medde enkelte køb er givet de nødvendige oplys-ninger, for at køberen kan sætte varetilbudet irelation til det behov, der skal dækkes. Par-terne er i denne henseende ude af en rimelig,jævnbyrdig balance. Forbrugeren står som denukyndige over for den professionelle.

Erhvervslivets repræsentanter har som an-ført side 15 ikke uden videre kunnet tiltrædedisse betragtninger, og der har derfor hellerikke kunnet opnås enighed om, at der kan ud-ledes bestemte retlige konsekvenser af de nævn-te grundbetragtninger. Dette må erindres, også

hvor det ikke måtte være udtrykkeligt frem-hævet i det følgende.

B. Gældende ret1. Offentlig regulering

I udstrakt grad findes der kvalitets-og mærk-ningsbestemmelser udfærdiget i henhold tillovgivning eller i bekendtgørelser. I det væ-sentlige er de begrundet i ønsket om at sikreimod sundhedsskadelige eller farlige egenska-ber En nærmere gennemgang heraf vil frem-komme i Forbrugerkommissionens betænkningIV om forbrugeroplysning. Det drejer sig omlevnedsmidler, elektriske artikler, gasmateriel,brandfarlige vædsker, sprængstoffer, fyrvær-keri, midler til bekæmpelse af plantesygdomme,sikkerhedsseler og ædle metaller.

Ændringen ved lov 506 29. november 1972af konkurrencelovens § 16 nu markedsførings-loven § 10, stk. 2, i forbindelse med Danmarkstilslutning til EF giver handelsministeren be-myndigelse til at udstede forskrifter om, at be-stemte varer kun må sælges eller udbydes tilsalg, hvis varerne eller deres indpakning erforsynet med oplysning om varernes indholdog sammensætning, holdbarhed, behandlings-måde og egenskaber i øvrigt. Under folketings-behandlingen er det blevet fremhævet, at denændrede § 16 ikke skal anvendes som genvejtil gennemførelse af sådanne varedeklarationerm.v., der hører hjemme i anden lovgivning.

2. KøbelovenKøbeloven indeholder ingen almindelig regel

om, hvilke krav der kan stilles til en leveretgenstands kvalitet og egenskaber, og afgørel-sen af, om der foreligger en mangel, må der-for træffes af domstolene i overensstemmelsemed den almindelige opfattelse. Det er i mo-tiverne anført, at det i almindelighed må an-ses som en mangel ved en salgsgenstand, atdens tilstand gør den uskikket eller mindre

122 (42)

egnet til den sædvanlige brug eller til den brug,som genstanden ifølge aftalen har måttet for-udsættes at skulle anvendes af køberen. Her-efter kan mangelsbegrebet beskrives som etsammensat begreb, hvilende dels på et gene-relt, abstrakt synspunkt, nemlig at genstandenskal have en sådan brugbarhed og værdi, somer almindelig ved genstande af den pågældendeart, dels på et individuelt synspunkt, d.v.s.parternes erklæringer og forudsætninger i detenkelte tilfælde bl.a. med hensyn til samspilletmellem pris og kvalitet. Det konkrete retsfor-hold mellem køberen og sælgeren kan altsåbåde udvide og indskrænke mangelsområdet.

I udenlandsk lovgivning findes forskelligebestemmelser, der alle går i den retning, atsælgeren normalt skal levere en i det mindstemiddelgod ting af vedkommende art. Selv omen sådan regel utvivlsomt også i hovedsagenstemmer med. den almindelige retsopfattelseher i landet, blev der ikke optaget en udtalelsederom i købeloven. Man fandt på daværendetidspunkt, at sådanne tilfælde forekommer retsjældent, i det de med købet forbundne om-stændigheder, navnlig parternes vedtagelse afen bestemt pris, næsten altid vil give den nød-vendige vejledning med hensyn til hvilken kva-litet parterne har forudsat. Man mente tillige,at en sådan regel ikke ubetinget ville kunnefastholdes, når der var tale om tilfælde, hvorder til betegnelsen af salgsgenstanden er knyt-tet visse særlige klassifikationsmærker.

I England har man i 1973 gennemført ufravi-gelige regler til beskyttelse af forbrugerkøbereved »The Supply of Goods (Implied Terms)Act«, og samtidig er visse bestemmelser i Sale ofGoods Act (1893) blevet gjort præceptive. Varenskal være af »merchantable quality«, hvilket bl.a.vil sige, at den skal være »as fit for the purposeand purposes for which goods of that kind arecommonly bought as it is reasonable to expecthaving regard to any description applied tothem, the price (if relevant) and all other cir-cumstances«. Sælgeren er endvidere ansvarligfor, at varen kan anvendes til det formål, dener købt til, såfremt dette er kendt for sælgeren,medmindre sælgeren kan bevise, at køberenikke har handlet i tillid til sælgerens fagligedygtighed og omdømme.

Det skal fremhæves, at købeloven ikke på-lægger køberen nogen almindelig pligt til atundersøge salgsgenstanden. Ganske vist kan enkøber blive afskåret fra at påberåbe sig enmangel ud fra det såkaldte caveat emptor prin-

cip, jfr. købelovens § 47. Denne bestemmelsedrejer sig om tilfælde, hvor køberen før købetsafslutning har undersøgt genstanden, eller hvorhan uden skellig grund har undladt at efter-komme sælgerens opfordring til at undersøgeden. Køberen kan da ikke påberåbe sig mang-ler, der ved en sådan undersøgelse burde væreopdaget af ham. Reglen vedrører alene mang-ler, der er synlige, og varegodernes kompli-cerede karakter i dag har nok betydet en ind-skrænkning af dens område. Det må fremhæ-ves, at reglen ikke kan finde anvendelse i til-fælde, hvor sælgeren kender en mangel vedgenstanden og ser, at køberen ikke nærmereundersøger den.

C. Varedeklarationer, kvalitetsmærkning m.v.

1. Udvidet anvendelse herafEn øget anvendelse af varedeklarationer,

kvalitetsmærkning m.v. vil naturligvis være envelegnet måde, hvorpå en udvidet oplysnings-trang kan tilgodeses.

Spørgsmålet herom, og herunder hvorvidtdet offentlige bør kunne gennemtvinge en stø-re anvendelse, har Forbrugerkommissionen be-handlet i sin første betænkning om mærkning(1971:597), hvortil der henvises. Hertil kanføjes, at varedeklarationer siden er gjort tilgenstand for udredningsarbejde i Sverige, jfr.SOU 1973:20. Varudeklaration - ett medel ikonsumentpolitiken. I EF's foreløbige forbru-gerprogram for forbrugeroplysning og -beskyt-telse går man ind for at fremme udnyttelsenog harmoniseringen af de frivillige varedeklara-tioner som led i oplysningsarbejdet.

2. Den civilretlige betydning af deklarationer,mærkning m.v.

Såfremt der ved varedeklarationer m.v. gi-ves oplysning til forbrugerne om varens ind-hold og egenskaber, må dette medføre, at egen-skaberne anses tilsikret i købelovens forstand.Der vil derfor i almindelighed foreligge enmangel, såfremt det viser sig, at oplysningerneer urigtige. Ved bedømmelsen må hensyn dogtages til en sådan variationsbredde, der er til-ladt efter anerkendte standarder på det på-gældende vareområde.

Er der pligt til for bestemte varer at anven-de deklaration m.v., men pligten tilsidesættes,vil sælgeren kunne ifalde strafansvar, medensder i almindelighed ikke vil være knyttet civil-retlige følger dertil. Da pligten er pålagt af

(43) 123

hensyn til forbrugeren og for at han kan fåvejledning i deklarationen med henblik på kø-bebeslutningen, kan der rejses spørgsmål omat gennemføre en bestemmelse, som sikrer for-brugeren civilretligt. / overensstemmelse medbetragtningerne ovenfor s. 15-16 stiller kommis-sionen forslag om, at såfremt en erhvervsdri-vende ved indgåelse af aftale med en forbrugerhar undladt at anvende en i henhold til lov-givningen foreskrevet varedeklaration eller an-den påbudt mærkning om varens eller ydel-sens indhold, egenskaber, brug eller farlighed,kan køberen hæve aftalen, medmindre det måantages, at undladelsen har været af uvæsentligbetydning for køberen*)En forudsætning for, aten sådan regel der skal anbringes i købelovenskapitel om mangler, kan anvendes af køberen,vil være, at han gør retten gældende inden ri-melig tid i overensstemmelse med den fore-slåede reklamationsbestemmelse jfr. nedenfors. 54.

Det følger endvidere af mangelsbestemmel-serne, at varen i almindelighed skal tilbage-gives i væsentlig uforandret stand og mængde.Det har været overvejet at understrege dekla-rationens betydning civilretligt ved at give kø-ber adgang til at hæve, med mindre det efterforholdene efter det enkelte tilfælde måtte an-tages at undladelse havde været af uvæsentligbetydning for ham. Den valgte formuleringlægger imidlertid bevisbyrden for deklaratio-nens betydning for køberen over på denne, forat man derved kan undgå, at køberen chikanøsteller åbenbart grundløst påberåber sig undla-delsen.

D. Indførelse af mangelsbegreb i købelovenDet har været overvejet i kommissionen, om

der vil kunne vindes en del i klarhed ved, atder i købeloven optages en udtrykkelig defini-tion af mangler. Man har fundet, at følgendefire faktorer vil være centrale ved bedømmel-sen af en vares egenskaber:

a) dens egnethed,b) dens holdbarhed,c) dens farlighedsgrad,d) vedligeholdelsesmuligheden. **)

Udformningen af et mangelsbegreb i købe-loven måtte derfor ske under anvendelse afde nævnte faktorer. Køberen må alt efter va-

*) Rekommandation 22, se s. 97.**) Rekommandation 23, se s. 97.

rens art have krav på, at den er rimeligt egnet,at den er rimeligt holdbar, at dens farlighedikke overstiger det rimelige, og at der er rime-lig mulighed for at vedligeholde den, såfremtden ikke er bestemt til umiddelbart forbrug.

De nævnte krav må anses for at være i godoverensstemmelse med, hvad der også uden ensærlig lovregel kan antages at være gældenderet, og det spørgsmål, der kan rejses, er velnavnlig, om man ved at sætte en sådan regelpå tryk opnår at komme ud over generalise-ringens uvished. Det har været den almindeligeopfattelse i kommissionen, at selv en så almin-delig holdt regel vil kunne være af en vis be-tydning for forbrugeren. Dens psykologiskeeffekt vil først og fremmest være, at der igen-nem den peges på de centrale faktorer, somskal tages i betragtning ved bedømmelsen afvarens egenskaber.

Kommissionen henstiller til de købelovssag-kyndige at tage op til overvejelse, om der børindsættes en bestemmelse som beskrevet i kø-beloven, og skal yderligere tilføje, at etable-ringen af forbrugerklagenævnet vil bedre mu-lighederne for at anvende de fremhævede kri-terier også uden lovfæstelse.

£. Indførelse af en regel om almindelig oplys-ningspligt for sælgeren

Navnlig med henblik på nye produkter ogvarige forbrugsgoder har kommissionen over-vejet, om behovet for at sikre forbrugeren deoplysninger, der er nødvendige for, at forbru-geren kan få rimelig mulighed for i selve købs-situationen at bedømme sit behov, bør resul-tere i en regel om en almindelig oplysnings-pligt, hvis krænkelse skal udløse civilretlige føl-ger.

Formålet med en sådan bestemmelse vilvære at præcisere, at initiativet i vidt omfangi et moderne samfund må påhvile sælgersiden.Efter gældende retsopfattelse har køberen i be-tydelig grad være henvist til selv at søge atskaffe sig oplysningerne, men ved en regel omgenerel oplysningspligt tilstræbes det, at oplys-ningerne meddeles af sælgeren af egen drift.Det er klart, at der ikke haves individuelle,atypiske anvendelsesbehov for øje. Hvad dertænkes på, er oplysninger af en sådan art, atde må anses relevante for købere i almindelig-hed. Pligten til at meddele oplysninger efter ensådan regel må påhvile sælgeren og hans folkog omfatte oplysninger, som sælgeren, resp.

124 (44)

hans folk, er bekendt med eller burde værebekendt med.

Ved sine overvejelser har kommissionen lagtvægt på, at der allerede efter den nugældenderetstilstand er tendens til i et videre omfangend tidligere at anvende de almindelige reglerom svigtende forudsætninger for en købsafta-les indgåelse. Udviklingen har således med-ført, at en sælger i stigende grad må sikre sig,at hans køber er i besiddelse af de fornødneoplysninger til, at han kan bedømme den gen-stand, han overvejer at erhverve.

Et sådant princip har også fundet udtryk iden nye markedsføringslov. I dennes § 3 erder gennemført en offentligretlig regel, efterhvilken der ved tilbuds afgivelse, ved indgåelseaf aftale eller efter omstændighederne på leve-ringstidspunktet skal gives en efter formuego-dets eller ydelsens art forsvarlig vejledning,når denne er af betydning for bedømmelsen afgodets eller ydelsens karakter eller egenskaber,herunder især brugsegenskaber, holdbarhed,farlighed og vedligeholdelsesmulighed. Om detnærmere indhold heraf henvises til kommissio-nens anden betænkning (1973:681) s. 21-22.

Uanset at der inden for kommissionen harværet ønske særlig fra forbrugerside om atsøge en dertil svarende bestemmelse indsat ikøbeloven, har det været den overvejende op-fattelse, at der kan være grund til at afventeudviklingen af den praksis, som vil forme sigefter markedsføringsloven.

Kommissionen stiller derfor ikke forslag omindførelse af en regel om positiv oplysnings-pligt i købeloven. Man skal imidlertid pegepå, at gennemførelsen af en civilretlig general-klausul i sig selv åbner mulighed for, at deretsanvendende myndigheder kan tage hensyntil, om sælgeren har undladt at opfylde denoplysningspligt, der påhviler ham efter mar-kedsføringslovens § 3.

Efter markedsføringslovens ikrafttrædenbortfalder den hidtidige regulering af adgan-gen til at holde udsalg o.l., og salgsfremmendeforanstaltninger af denne art skal i stedet be-dømmes efter de almindelige markedsførings-regler. Kommissionen henleder derfor opmærk-somheden på, at de foran anførte principper omsvigtende forudsætninger og anvendelsen af encivilretlig generalklausul får en særlig betydningher, idet der bør skabes klarhed for forbruger-ne om, at der er tale om udsalg eller andreformer for prisnedsættelser, salg af frasorteredevarer, af sekundavarer o.s.v.

F. Oplysninger om varen i øvrigtIfølge markedsføringslovens § 2 må der ikke

anvendes urigtige, vildledende eller urimeligtmangelfulde angivelser, som er egnet til atpåvirke efterspørgsel eller udbud af varer, fastejendom og andre formuegoder samt arbejds-og tjenesteydelser.

Det er efter kommissionens opfattelse rime-ligt at overveje, om der også bør skabes etcivilretligt modstykke til denne bestemmelse.Medens oplysningspligten har en direkte sam-menhæng med den enkelte købeaftale, er for-holdet imidlertid et andet med hensyn til § 2,der finder anvendelse på enhver markedsfø-ringsbestræbelse og påvirkning af køberkred-sen som sådan. Medens det er klart, at encivilretlig generalklausul efter en konkret be-dømmelse af forholdene i det enkelte tilfældevil kunne benyttes på forhold, der omfattesaf § 2, vil man ikke uden videre kunne til-lægge enhver krænkelse af § 2 betydning forretsforholdet mellem køberen og sælgeren.Dette fremgår allerede af, at bestemmelsenogså gælder angivelser og fremgangsmåder,der på grund af deres form eller fordi de ind-drager uvedkommende forhold, er utilbørligeover for andre erhvervsdrivende. Hertil kom-mer, at den påvirkning af køberkredsen, somsøges imødegået, ikke behøver, at have nogendirekte sammenhæng med den enkelte aftalesparter. Ikke blot gælder den for alle omsæt-ningsled, men den finder tillige anvendelse påforeninger og sammenslutninger, der varetagererhvervsdrivendes eller forbrugeres interesser.Det vil derfor være nødvendigt at præcisere iforskellige retninger, under hvilke betingelserder kan tillægges de pågældende forhold betyd-ning for den enkelte aftale.

Den beskyttelse af forbrugerne, der vil følgeaf at anvende principperne i markedsførings-lovens § 2, er først og fremmest, at sælgereni relation til mangelsreglerne ikke blot kom-mer til at hæfte for oplysninger, der medde-les køberen ved selve aftalens indgåelse, menat også oplysninger, som udgår i reklamer, an-noncer, omdelte brochurer m.v., eller som gi-ves på selve varens emballage, vil blive be-tragtet som en del af aftalens grundlag. I etvist omfang vil dette stemme med den almin-delige forudsætningslære, men det vil dog eftergældende ret være køberens sag at sandsynlig-gøre, at de pågældende oplysninger har væretbestemmende for ham, og at dette har stået

(45) 125

sælgeren klart. Dette kan ikke anses stemmen-de med rimelighed, eftersom oplysningerne erbragt ud til almenheden i markedsføringsøje-med. Den ændrede butiksstruktur, ikke mindstden moderne selvbetjeningshandel, gør det na-turligt at tillægge oplysninger i denne videre-gående forstand samme betydning, uanset hvor-ledes de er meddelt køberen.

Det skal i denne forbindelse understreges, atder er en glidende overgang mellem tilfælde,hvor annoncer og reklamer sættes i værk afsælgeren i detailleddet, af producenten, impor-tøren eller andre tidligere salgsled. Selv annon-cer, som bringes af detailsælgeren i aviser oglignende, har ofte deres inholdsmæssige ud-formning fra tidligere salgsled, der stiller kli-cheer, lay-out eller andet til disposition. Salgs-brochurer, som sendes ud eller lægges frem iforretninger, vil ligeledes typisk hidrøre fratidligere salgsled. Og endelig gælder det sam-me for oplysninger, som er trykt på færdigpak-kede varers emballage eller indlagt i varen.

Som udgangspunkt må det i forhold til kø-berkredsen være uden betydning, hvorfra op-lysningerne hidrører. Er de ikke korrekte, børder indrømmes købere beføjelser efter man-gelsreglerne. Ved at henvise til disse, skulleder nemlig opnås de nødvendige kauteler. Er-statningsbeføjelser vil, som det fremgår af gen-nemgangen under X, ikke få synderlig betyd-ning, medens interessen samler sig om adgan-gen for køberen til at hæve handelen. Dennebeføjelse er på den ene side uafhængig af, omsælgeren bærer skylden for misligholdelsen,men kræver på den anden side som grundbe-tingelse, at der foreligger en væsentlig mislig-holdelse. Heraf følger, at køberen afskæresfra at påberåbe sig urigtige oplysninger, nårdisse ikke kan antages at have indvirket påkøbet, eller når sælgeren over for køberen harkorrigeret oplysningerne, samt når sælgerenhar tilkendegivet, at han ikke kan indestå foroplysningerne, og han i dette tilfælde selv eri god tro med hensyn til urigtigheden.

Det kan imidlertid kun være oplysninger frasælgeren eller et tidligere salgsled, som købe-ren kan tillægge den anførte betydning, ogreglen vil derfor få en snævrere afgrænsningend § 2 i loven om markedsføring. Endvideremå det forekomme rigtigt at begrænse den tilat angå angivelser om varens egenskaber, me-dens der ikke med hensyn til prisforhold børtillægges oplysningerne den samme civilretligebetydning. Oplysning skal derfor vedrøre be-

dømmelsen af varens indhold og egenskaberpå samme måde som nævnt under D, d.v.s.herunder især brugsegenskaber, holdbarhed,farlighed og vedligeholdelsesmulighed.

Det tilsigtes navnlig at imødegå urigtige op-lysninger, men ligesom i § 2 bør bestemmel-sen også medtage vildledende angivelser, selv-om de ikke er urigtige.

Endvidere bør regelen gøres præceptiv, så-ledes at den ikke kan fraviges ved modståendeaftale mellem købets parter.

Kommissionen stiller herefter forslag om, atder gennemføres en lovbestemmelse gåendeud på, at såfremt der ved købet eller på varensindpakning eller gennem markedsføringsforan-staltninger eller andre meddelelser, som er be-regnet på at komme til almenhedens eller købe-rens kundskab er anvendt urigtige eller vildle-dende angivelser af sælgeren eller tidligeresalgsled af betydning for bedømmelsen af va-rens egenskaber og indhold, herunder isærbrugsegenskaber, holdbarhed, farlighed og ved-ligeholdelsesmulighed, kan køberen uanset mod-stående aftale gøre mangelsbeføjelser gældendei overensstemmelse med købelovens regler.*)

Den svenske konsumentkøbelov indeholderi § 7 en bestemmelse, der på lignende mådehjemler køberen ret til at anvende de beføjel-ser, som han efter loven kan gøre gældendeved mangler. Specielt for så vidt angår oplys-ninger, der hidrører fra tidligere salgsled, erkøberens ret dog gjort afhængig af, at sælgerenhar påberåbt sig oplysningerne eller må haveindset deres urigtighed. Dette begrundes med,at man først, og fremmest bør ramme tilfælde,hvor sælgeren har anvendt oplysningerne somet salgsargument. Han bør dog anses at havepåberåbt sig dem også, når han i forbindelsemed købet har overgivet en af f.eks. varensproducent udgivet brochure angående varen,medmindre han har oplyst over, for køberen,at han ikke kan indestå for oplysningerne.Bortset fra en sådan påberåbelse af oplysnin-gerne, skal han kun være ansvarlig, såfremthan burde indse urigtigheden. Dette begrundesmed, at en modsat regel ellers åbenbart villeaktualisere en forpligtelse for sælgeren til atundersøge rigtigheden af hver enkelt oplys-ning, der gives f.eks. på emballagen. Kommis-sionen skal hertil bemærke, at en sådan virk-ning ikke følger af dens forslag, idet det vil

*) Rekommandation 24, se s. 97-98.

126 (46)

afhænge af de enkelte misligholdelsesbeføj ei-ser, hvilken byrde reglen medfører for sælge-ren. Medens det efter omstændighederne vil fåbetydning i relation til erstatningsbeføjeisen,om sælgeren har haft kendskab til oplysnin-gernes urigtighed, har de såkaldte »forudsæt-ningsbeføjeiser«, navnlig hævebeføjelsen ogretten til at kræve forholdsmæssigt afslag, ikkenoget ansvargrundlag, men er knyttet til mis-ligholdelsen og dennes væsentlighed. Erkenderman, at oplysninger meddelt af tidligere salgs-led bør tillægges vægt som grundlag for købe-aftalen, bør f.eks. køberens hævebeføjelse ikkevære afhængig af, om sælgeren var klar overoplysningernes urigtige karakter, men alene af,om de i væsentlig grad har påvirket køberensbedømmelse af varens egenskaber.

I denne henseende er der større overens-stemmelse mellem Forbrugerkommissionensopfattelse og den nye § 45 a i den norske købe-lov, som ligeledes tager sit udgangspunkt i, atde urigtige eller vildledende oplysninger med-fører, at der foreligger en mangel. Når det iden norske lov udtrykkelig er fremhævet, aten sælger dog ikke bliver erstatningspligtig,såfremt det må antages, at sælgeren ikke harhaft kendskab til, at de pågældende oplysnin-ger er givet, må dette ses i sammenhæng medovervejelserne'om ansvarsgrundlaget i relationtil mangler, se herom nedenfor side 60.

G. Særligt om kvantitetsmangler

Hvad der hidtil er anført om mangler, harangået, hvad der normalt betegnes som kvali-tetsmangler. En mangel kan imidlertid ogsåforeligge ved, at sælgeren leverer for lidt afvaren til køberen. Grænsen mellem, om deri så fald foreligger en kvantitetsmangel elleren forsinkelse med en del af det solgte, skalefter købelovens § 50 drages ved, om det le-verede af sælgeren er ment at skulle tjene tilfuldstændig opfyldelse af købet. Den tvivl, derkan være herom, kommer køberen til gode,idet hans bedømmelse er afgørende efter § 50.Dette vil næppe have praktisk betydning indenfor forbrugerområdet, men der er grund til atunderstrege, at kvantitetsmangler særligt in-den for dette har ændret karakter, efterhåndensom færdigpakkede varer har vundet frem.Reelt er udviklingen her løbet fra købelovensregler, jfr. nedenfor under J om retten tilat kræve efterlevering.

H. Værn imod varers farlighed1. Offentligretlig regulering

Som nævnt overfor s. 42 er der i henholdtil love og bekendtgørelser udfærdiget kvali-tets- og mærkningsbestemmelser, som er begrun-det i ønsket om at sikre imod sundhedsskade-lige eller farlige egenskaber. Det drejer sig omlevnedsmidler, elektriske artikler, gasmateriel,brandfarlige vædsker, sprængstoffer, fyrvær-keri, automobiler og udstyr dertil og lignendeområder.

Forekomsten af giftstoffer reguleres i enrække henseender af giftloven, og forhandlingaf apotekervarer er undergivet en eneretsfor-handling.

Der findes derimod ikke i Danmark et al-mindeligt værn imod, at varer indeholder egen-skaber, der rummer fare for liv og helbred.En række erfaringer fra ind- og udland viserimidlertid behov herfor, og i internationalt regiehar der fundet et betydeligt arbejde sted ved-rørende disse spørgsmål.

I UK, Canada og USA findes generel lov-givning til beskyttelse af forbrugeren mod va-rer med farlige egenskaber.

I UK er Consumer Protection Act af 1961.i Canada er Hazardous Product Act af 1969 ogi USA blev Consumer Product Safety Act gen-nemført i oktober 1972. Selv om lovene erlidt forskelligartede, indeholder de alle tremulighed for i givet fald at kunne forbydeimport og salg af farlige varer eller påbyde,at visse krav i sikkerhedsmæssig henseendeskal være opfyldt, og at det af varen i givetfald skal fremgå, at disse krav, der så vidtmuligt skal bygge på standards, skal være op-fyldt.

Kommissionen har på en række områderønsket at fremhæve den væsentlige betydning,det har at informere forbrugerne om godernesfarlighedsgrad. Det gælder om oplysningsplig-ten i markedsføringslovens § 4 og overvejelser-ne om mangelsbegrebet (ovenfor s. 44), omoplysningspligten (s. 44-45) og oplysninger omvaren i øvrigt (s. 45).

Der er imidlertid hverken efter særlovgiv-ningen eller efter kommissionens forslag i øv-rigt mulighed for generelt at beskytte forbru-gerne imod produkter, der kan true liv oghelbred. Behovet for på områder, der ikkeallerede er reguleret ud fra dette hensyn, atopnå en produktkontrol, vil hverken kunne op-nås i medfør af lov om markedsføring § 10

(47) 1279

eller efter det i kommissionens første betænk-ning (1971:597) indeholdte forslag til lov ommærkning og skiltning m.v. inden for forbru-gerområdet.

I lighed med, hvad der fra svensk side erforeslået i betænkningen om varedeklaration(SOU 1973:20), stiller kommissionen forslagom, at der gives handelsministeriet bemyndi-gelse til at foreskrive, at varer, som kan med-føre fare ud fra et helbreds- og sikkerheds-synspunkt ikke må sælges eller markedsføresuden at opfylde nærmere angivne krav medhensyn til indhold og beskaffenhed. Oplysningom disse grundkrav og om, at varen opfylderkravene, skal meddeles på varen*)

Bestemmelsen er tænkt som en subsidiærbestemmelse, der kun skal komme til anven-delse på områder, hvor der ikke allerede fin-des hjemmel til at værne imod farlige genstan-de, og den vil således ikke kunne anvendesinden for disse områder, fordi man i de en-kelte tilfælde finder, at foreskrevne sikkerheds-regler ikke er tilstrækkelige. De tilfælde, derskal dækkes af bestemmelsen, centrerer sig omgenstande hvis brug selv i sædvanlig anven-delse kan medføre farer, ulemper eller risiciaf en karakter, som er uforudseelig for køber-ne, og som har en mere akut art i modsætningtil f.eks. helbredsrisikoen forbundet med to-baksrygning eller alkoholnydelse.

Da man i modsætning til, hvad der ellersvil kunne opnås gennem tvungne varedeklara-tioner, her står over for en hjemmel til at op-stille grundkrav til varen, uden hvis opfyldelse

'den ikke må sælges eller markedsføres, forud-sættes det, at der vises en rimelig tilbagehol-denhed med at udnytte hjemmelen. Efter kom-missionens opfattelse vil det imidlertid kunnelette gennemførelsen af frivillige ordninger, atder er mulighed for at udfærdige tvungne for-skrifter. I øvrigt vil man fremhæve, at DanskVaredeklarations-Nævn (DVN) og Dansk Stan-derdiseringsråd, der henhører under handels-ministeriets ressort, vil kunne inddrages i så-danne bestræbelser.

2. Civilretlige reglerSkal et værn imod farlige goder have den

størst mulige effektivitet, vil det være påkræ-vet at supplere en offentligretlig bestemmelsemed et civilretligt modstykke. Dette er sket iden svenske konsumentkøbelov § 8, som dels

*) Rekommandation 2, se s. 96.

omhandler tilfælde, hvor en vare sælges i stridmed et forbud, der er givet ved lov eller afmyndighederne for at forebygge, at den, somanvender varen, pådrager sig »ohälsa ellerdrabbas av olycksfall«, eller for at varen i øv-rigt skal være pålidelig ud fra sikkerhedssyns-punkter, dels går videre ved at sidestille der-med, at varen er så mangelfuld, at den ikkekan anvendes uden åbenbar fare for køberenseller andens liv og helbred.

Det synes rigtigt i overensstemmelse meddet svenske forslag at udstrække det civilretligeværn til tilfælde, hvor ydelsen i det enkelte til-fælde medfører den nævnte fare, selv om derikke findes noget offentligretligt forbud imodsalget eller markedsføringen.

Det må ligeledes være rigtigt, som det erbetonet i de svenske bemærkninger til for-slaget, at bestemmelser på dette område måvære ufravigelige og således komme til anven-delse, selv om køberen har indset eller ligefremer gjort bekendt med varens farlige egenska-ber, således at prisen er fastsat derefter.

Hvilke sanktioner der kan komme på taleved overtrædelse af forbudet, vil afhænge af,hvor bredt et område det skal dække. Holdesdet forholdsvis snævert, således at det kunomfatter tilfælde, der åbenbart indebærer farefor liv og dermed sidestillet fare for helbred,er den naturligste reaktion, at der frakendesaftalen gyldighed. Går man videre, som tilfæl-det er med den svenske konsumentkøbelov, bli-ver der behov for en mere nuanceret bedømmel-se på samme måde som ved bedømmelse af va-rens egenskaber i øvrigt, således at handelen kuni væsentligere tilfælde bør gå tilbage eller op-hæves, medens det i andre tilfælde vil væretilstrækkeligt, at den farlige egenskab afhjæl-pes, eventuelt ved, at køberen får et forholds-mæssigt afslag i købesummen og dermed øko-nomisk bliver i stand til at få genstanden re-pareret andetsteds, jjenne misligholdelsesbe-føjelse har imidlertid den aftalte pris som be-regningsgrundlag og er derfor for så vidt mindreegnet til at løse de tilfælde, som efter det oven-anførte tilsigtes dækket af en bestemmelse, hvorkøbesummen er sat lavt under hensyn til gen-standens farlighed.

Nu er der ingen tvivl om, at det efter gæl-dende ret vil blive anset som en mangel, atden solgte genstand indebærer mere end enubetydelig faremulighed for køberen, når den-ne ikke havde grund til at regne dermed. Detmå antages, at moderne miljø- og sundheds-

128 (48)

synspunkter vil indgå med stigende vægt i be-dømmelsen. Faremomentet er fremhævet i kom-missionens forslag i forskellige henseender, (jfr.ovenfor side 47). En lang række offentlige for-skrifter vil derfor også kunne forventes lagt tilgrund ved den civilretlige bedømmelse, og dedifferentierede mangelsbeføjelser gør det muligtat sondre mellem tilfælde, hvor der foreliggeren væsentlig eller af sælgeren bevidst skjultmangel, og mindre betydelige tilfælde.

Et civilretligt fareværn følger således af denmaterielle mangelsbeskrivelse. Hvad kommis-sionen har måttet tage stilling til, er, om derved siden af mangelsreglerne bør gennem-føres en ugyldighedsbestemmelse, eller om derskal sikres mangelsreglerne en ufravigelighed.I sidste fald vil værnet for forbrugerne beståi, at der ikke ved købeaftalen kan vedtagesnogen fravigelse af købelovens regler.

Efter kommissionens opfattelse vil der i kla-re tilfælde være behov for at statuere, at denindgåede aftale er ugyldig, men det skønnes,at dette behov vil kunne imødekommes gen-nem den foreslåede civilretlige general klausul.

Herudover finder kommissionen at mangels-regler på dette område bør gøres ufravigelige,således at det sikres, at køberen altid vil kunnegå frem efter disse regler.*)

Som fremhævet i bemærkningerne til densvenske konsumentkøbelov vil en sådan regelnavnlig kunne få betydning inden for handelmed brugte biler, men herudover ved salg afbarnesenge, der ikke opfylder rimelige krav tilsikkerhed mod ulykker, legetøj, der er giftigt,brandfarligt eller har andre risikobehæftedeegenskaber, farligt sengetøj o.s.v.

*) Rekommandation 25, se s. 98.

9* (49) 129

X. Købelovens misligholdelsesregler (mangelsbeføjelserne)

A. Gældende retKøbelovens misligholdelsesregler på man-

gelsområdet findes i lovens §§ 42-54.*) Bestem-melserne er komplicerede, og forbrugerneskendskab til dem er utvivlsomt meget ringe.

Køberen kan kræve et forholdsmæssigt af-slag for værdiforringende mangler.

Han kan hæve handelen, hvis manglen ervæsentlig, hvis sælgeren har handlet svigagtigt,eller - ved genuskøb - hvis sælgeren har kendtmanglen på et sådant tidspunkt, at han udenurimelig opofrelse havde kunnet fremskaffemangelfri ydelse.

Erstatning for tab som følge af den mangel-fulde levering kan køberen næsten altid krævei genuskøb, medens sælgeren af en speciesbe-stemt vare kun hæfter for svig og uforsvarligadfærd (culpa), ved oprindelige mangler enddakun, såfremt sælgeren må anses at have inde-stået for bestemte egenskaber ved varen.

Hvad der nok vil overraske den almindeligeforbruger mest er, at købeloven ikke giver kø-beren nogen almindelig adgang til at kræveen mangel afhjulpet eller til at forlange om-levering. Afhjælpningspligt omtales slet ikke iloven, men antages dog at findes i de såkaldtebestillingskøb. Omlevering kan kræves eftersamme principper, som gælder for hæveadgan-gen, d.v.s., hvis den leverede genusvare lideraf en væsentlig mangel, hvis sælgeren har hand-let svigagtigt, eller hvis han har kendt mang-len på et sådant tidspunkt, at han uden urime-lig opofrelse havde kunnet fremskaffe man-gelfri ydelse.

Adgangen til at påberåbe sig mangler kanbortfalde på grund af for sen reklamation,men også andre omstændigheder kan medføre,at mangelsbeføjelserne udelukkes, jfr. hervedden såkaldte caveat emptor regel i § 47 (oven-for side 43), og den særlige regel i § 48 omauktionssalg. Da købeloven kan fraviges ved

*) Se bilag 1.

aftale mellem parterne, vil forbehold medhensyn til mulige mangler normalt være gyl-dige, f.eks. hvis genstanden sælges, som dener og forefindes.

Sælgeren kan endvidere i et begrænset om-fang udelukke køberens misligholdelsesbeføj ei-ser ved at afhjælpe manglen eller ved at fore-tage omlevering. Køberen må efter § 49 ladesig nøje dermed, hvis afhjælpningen eller om-leveringen kan ske inden udløbet af den tid,da han er pligtig at afvente levering, og detåbenbart ikke kan medføre omkostning ellerulempe for ham. Køberens ret til erstatningberøres dog ikke af bestemmelsen.

B. De købelovssagkyndiges ændringsforslagDer er hidtil kun fremkommet et foreløbigt

udkast til ændringer i købeloven.Efter dette foreslås der indført en ret for

køberen til at kræve, at sælgeren afhjælpermanglen, såfremt dette kan ske uden at for-volde sælgeren uforholdsmæssig omkostningeller ulempe.

Adgangen til at hæve købet foreslås udvi-det, således at køberen kan hæve, såfremt sæl-geren ikke uden ugrundet ophold efterkommerkøberens krav om afhjælpning. Endvidere er-stattes svig af et hæderlighedskriterium, såledesat køberen kan hæve, hvis sælgeren har handleti strid med almindelig hæderlighed. I genus-køb kan der i samme tilfælde kræves omleve-ring.

Erstatningsbeføjeisen foreslås udvidet til og-så at gælde tilfælde, hvor sælgeren har undladtat oplyse køberen om mangler, som han harkendt, eller som han har haft grundet formod-ning om. Ved specieskøb er svigen skiftet udmed det nævnte hæderlighedskriterium, d.v.s.,at køberen kan kræve erstatning, dersom sælge-ren har handlet i strid med almindelig hæder-lighed.

Også sælgerens adgang til at afhjælpe mang-len eller til at foretage omlevering udvides.

130 (50)

Køberen må lade sig nøje dermed, hvis det kanske inden udløbet af den tid, da han er plig-tig at afvente levering, og det ikke vil medførevæsentlig omkostning eller ulempe for ham.Ved bestillingskøb er det tilstrækkeligt, atsælgeren afhjælper manglen uden ugrundetophold.

C. Kommisssionens overvejelser vedr. dedeklaratoriske regler

1. Beføjelsen til at kræve afhjælpningMisligholdelsesbeføj eiserne har en dobbelt

funktion, idet de dels i almindelighed tilskyn-der sælgere til at opfylde de indgåede aftalernøjagtigt, dels i de enkelte tilfælde, hvor derforeligger kontraktbrud, giver køberne våbeni hænde, der i passende omfang skal sikre demimod misligholdelsesvirkningen. Beføjelserne vir-ker således såvel præventivt som reparativt, ogden sidstnævnte forebyggende funktion må dertillægges en ganske særlig betydning i forbruger-køb. Forbrugerne er både i processuel hen-seende og med hensyn til varekundskab i enringere position end erhvervsdrivende i han-delskøb, sml. herved bemærkningerne side 17og side 42. Beføjelsen til at kræve afslag ikøbesummen har kun haft begrænset effekt ipraksis inden for forbrugerområdet, og da ad-gangen til at hæve handelen i almindelighedforudsætter, at manglen er væsentlig, har købe-lovens regler næppe været tilstrækkelige hidtil.En bredere beskyttelse af forbrugerne kunnesikres ved at udvide hæveadgangen, idet degennem truslen om at hæve tillige vil kunnegennemtvinge det mindre at få manglen af-hjulpet, og en videregående hæveret vil utvivl-somt have en meget stor præventiv effekt.

I begge henseender vil imidlertid meget værevundet ved at gennemføre de købelovssagkyndi-ges forslag om at give køberne ret til at kræveafhjælpning. I praksis har der uanset købelo-vens regler udviklet sig en opfattelse såvelblandt forbrugerne som inden for detailbran-chen af, at mangler skal søges afhjulpet, og eren mangel mindre væsentlig, vil afhjælpningeni mange tilfælde være den fremgangsmåde, deri tilstrækkelig grad sikrer forbrugerens udnyt-telse af det købte uden at medføre de videre-gående følger, som er forbundet med en op-hævelse.

Kommissionen vil derfor anbefale, at forsla-get fremmes, og dette bør efter kommissionensopfattelse ikke afvente købelovens øvrige revi-

sion. Gennemførelsen af afhjælpningsbeføjel-sen er forudsætningen for, at overvejelser omufravigelighed af reglerne kan foregå på etrimeligt grundlag, jfr. nedenfor D. Tilligeskal fremhæves, at der vil kunne opnås en væ-sentlig sanering af garantibevisers formulering,idet disse beviser inden for mange områderhar deres grundlag i, at afhjælpningsbeføjel-sen tillægges køberen som en særlig, ikke i lo-ven hjemlet, indrømmet ret, jfr. nedenfor side65.

Om forslaget bemærkes i øvrigt, at kommis-sionen kan tiltræde den begrænsning i beføjel-sen, at den ikke kan udøves, når der er for-bundet uforholdsmæssig omkostning eller ulem-pe med afhjælpningen. Det bør imidlertid væresælgeren, som har bevisbyrden for, at der fore-ligger en sådan undtagelsessituation, hvorfordet foreslås at ændre formuleringen til, at kø-beren kan kræve, at sælgeren afhjælper mang-len, medmindre dette vil forvolde sælgerenuforholdsmæssig omkostning eller ulempe*)

Man går herved ud fra, at køberen har rettil at forlange afhjælpning også i tilfælde, hvorsælgeren ikke vil være i stand til selv at af-hjælpe manglen eller ikke kan gøre det selvuden uforholdsmæssig omkostning eller ulem-pe, men hvor afhjælpning er tilsikret fra pro-ducentens eller importørens side. Og det må iså henseende være ligegyldigt, om afhjælpnin-gen hviler på et garantibevis, der er udleverettil køberen sammen med varen, eller på sam-handelsvilkår, der gælder mellem detaillistenog de bagved liggende handelsled. Endvideremå afhjælpningsretten også gælde i tilfælde af,at sælgeren har adgang til uden uforholdsmæs-sig omkostning at sørge for reparation hos enfremmed reparatør. At sælgeren har udskilt enreparationsafdeling som særskilt virksomhed,kan naturligvis ikke influere på bedømmelsenaf reglen.

Det har været fremhævet med styrke fraforbrugerside, at transportomkostninger i for-bindelse med afhjælpningen i almindelighedmå påhvile sælgeren, og kommissionen går udfra, at dette er dækket af formuleringen, såle-des at udgiften ved transport kun i atypisketilfælde kan anses som en uforholdsmæssigomkostning.

Afhjælpningsretten sanktioneres efter de kø-belovssagkyndiges forslag med, at køberen kanhæve, såfremt sælgeren ikke uden ugrundet

*) Rekommandation 26, se s. 98.

4* (51) 131

ophold efterkommer køberens krav på afhjælp-ning. Det bør efter kommissionens opfattelseovervejes, om der ikke tillige er grund til attillægge køberen ret til, når sælgeren undladerat reagere på kravet om afhjælpning, da at ladeafhjælpningsforanstaltninger foretage andet-steds for sælgerens regning.*) Man er opmærk-som på, at en ret til at forlange bekostningerneved afhjælpning dækket af sælgeren vil kunnemedføre, at disse bliver højere end nødven-digt, men den fornødne reservation vil kunneopnås ved, at køberen får ret til at kræve rime-lige omkostninger ved afhjælpningen erstattetaf sælgeren/') I den ændrede norske § 49 sank-tioneres afhjælpningsretten (i de tilfælde, hvorder er påtaget pligt til at foretage afhjælpning,jfr. nedenfor side 55 ikke ved hæveret, menalene ved, at afhjælpning kan foretages andet-steds, idet køberen kan kræve erstattet sineudgifter med at få manglen afhjulpet, for såvidt disse ikke bliver uforholdsmæssig store.Denne formulering kan Forbrugerkommissio-nen for sit vedkommende tiltræde, idet mandog som nævnt mener, at forbrugeren tilligebør kunne hæve købet, såfremt han foretræk-ker dette.**) Det er klart, at de beføjelser,hvorved afhjælpningsretten sikres for købe-ren, bør indføjes i loven samtidig med selveafhjælpningsbeføjelsen.

2. Beføjelse til at hæve købetDe købelovssagkyndiges forslag vedrørende

hæveadgangen har ikke i sig selv givet anled-ning til yderligere overvejelser i kommissionen.

Derimod henledes opmærksomheden på for-slaget side 43 om hæveadgang, når sælgerenhar undladt at anvende en påbudt varedeklara-tion, ligesom oplysninger om varen i øvrigtside 46 får betydning for hævebeføjelsen.

3. ErstatningsbeføjeisenDe købelovssagkyndiges forslag har ikke

givet kommissionen anledning til bemærknin-ger ud over, hvad der er anført ovenfor underafhjælpningsbeføjelsen. Noget helt andet gæl-der, når det overvejes at gøre reglerne ufra-vigelige, jfr. side 59-60 ff.

4. Køberens adgang til at holde købesummentilbage

Som nærmere omtalt nedenfor under D)*) Rekommandation 28, se s. 98.

**) Rekommandation 27, se s. 98.

indeholder den svenske konsumentkøbelov i§§ 4-5 og den norske ændring af købeloven§ 49 bestemmelser, der sikrer køberen rettil at tilbageholde købesummen, indtil enmangel er afhjulpet, eller mangelfri vare stil-les til køberens rådighed. Den svenske lovtilføjer, at er det åbenbart, at manglen ikke eraf væsentlig betydning for køberen, kan handog ikke tilbageholde mere af købesummen, endhvad der kan antages at modsvare det dobbeltebeløb af omkostningerne ved manglens af-hjælpning. Retten gælder for de tilfælde, hvorvaren skal betales ved eller efter den tid, somer bestemt for leveringen. Efter den norskebestemmelse kan køberen ikke tilbageholdeåbenbart mere, end hvad man må regne med,at det vil koste at få manglen afhjulpet, ogsom vil give betryggende sikkerhed for andrekrav, han har efter købeaftalen.

Den gældende købelov giver ikke nogen al-mindelig regel om disse tilfælde. Efter samti-dighedsreglerne i købelovens §§ 14-16 er ud-gangspunktet, at køberen ikke er pligtig atbetale købesummen, medmindre salgsgenstan-den samtidig stilles til hans rådighed. Ogsåkreditkøberen kan efter omstændighederne på-beråbe-sig dette princip, såfremt sælgeren end-nu ikke har opfyldt sine forpligtelser, når ti-den for købesummens betaling kommer. Efterden opfattelse, der hævdes i Ussing: Køb side142 må køberen, når han har ret til at krævemanglen afhjulpet, kunne holde købesummentilbage, indtil manglen er rettet. Det udtalesdog med sikkerhed kun for de tilfælde, hvormanglen giver køberen ret til at hæve købet.I praksis vil vanskelighederne imidlertid oftei forbrugerkøb opstå i tilfælde, hvor manglenskal afhjælpes, uden hensyn til om den er væ-sentlig. Der tiltrænges først og fremmest forafbetalingskøb en regel, som sikrer, at køberenikke behøver at betale afdrag, så længe disseikke overstiger, hvad der svarer til afhjælp-ningsomkostningerne. En sådan regel bør imid-lertid være generel og derfor stå i købeloven.Den svenske lov, hvorefter der skal kunneholdes tilbage, hvad der kan antages at mod-svare det dobbelte beløb af omkostningerne,sigter først og fremmest til at løse en usikker-hed i køberens favør. Materielretligt er dennæppe anbefalelsesværdig. Det rette synes atvære, at følge den norske lovændring, såledesat køberen kan holde så stor en del af købe-summen tilbage, som ikke åbenbart overstiger,hvad man må regne med, at det vil koste at

132 (52)

• • • • • • • • . • • -

få manglen afhjulpet. Er betingelserne til ste-de for, at køberen kan hæve eller kræve om-levering, må han kunne tilbageholde købesum-men eller den resterende del deraf, indtil om-levering er sket, eller afhjælpning af manglener foretaget.

Kommissionen opfordrer de købelovssagkyn-dige til at overveje at indsætte en sådan almin-delig bestemmelse i købeloven, der hjemlerkøberen ret til i forbrugerkøb at holde købe-summen tilbage.*) Det tilføjes, at da den pårimelig måde supplerer afhjælpningsbeføjelsen,bør ændringen gennemføres samtidig meddenne.

5. Særligt om efterlevering vedkvantitetsmangler

Såfremt sælgeren har leveret en for ringemængde under sådanne omstændigheder, atder foreligger en såkaldt kvantitetsmangel, jfr.ovenfor side 47, har køberen de samme befø-jelser som ved anden form for mangel, dog atretten til at kræve omlevering erstattes af enadgang til at kræve efterlevering af det mang-lende, og herom kan køberen stille krav, selvom det alene er en uvæsentlig del af det solgte,der mangler, jfr. § 50. Der er ikke tvivl om,at denne beføjelse har haft til naturlig forud-sætning, at der ikke kan være fysiske vanske-ligheder ved at præstere flere enheder af denpågældende vareart, og det er klart, at købe-ren ikke kan stille krav derom, såfremt det erumuligt for sælgeren at opfylde. Det er der-imod tvivlsomt, hvor langt man kan gå i ret-ning af at anerkende andre hindringer, der la-der sig overvinde, på lige fod med en egentligumulighed. Navnlig ved færdigpakkede for-brugsvarer vil der utvivlsomt være et vidt-gående behov derfor, og det er et spørgsmål,om disse ikke snarere i det hele burde følgereglerne om kvalitetsmangler. Som eksemplerherpå kan nævnes, at der er undervægt i enpakke dybfrosne ærter eller i en fabrikspak-ket pose sukker. Forholdsmæssigt afslag elleromlevering kan her være på sin plads, menikke et krav om efterlevering. I praksis synesman dog at klare sig, uden at der opstår van-skeligheder i den her nævnte retning, og kom-missionen vil under hensyn hertil indskrænkesig til at fremhæve problemet til videre over-vejelse i forbindelse med købelovens alminde-lige revision.

*) Rekommandation 29, se s. 98.

6. Sælgerens afhjælpningsretDet har været fremhævet i kommissionen,

at det er vanskeligt at overskue, hvilke konse-kvenser gennemførelsen af den foreslåede æn-dring af købelovens § 49 vil få for forbruger-køb. Dette hænger sammen med, at der letkan ske en ændring af bedømmelsen af de tobegrænsninger, som § 49 indeholder. Den eneer, at afhjælpningen skal ske inden udløbet afden tid, da køberen er pligtig at afvente leve-ring, og denne begrænsning står uforandet. Detvil sige, at der ikke må gå længere tid, endkøberen ville være pligtig at finde sig i en le-veringsforsinkelse uden at kunne hæve. Efterden gældende § 21 betyder dette igen, at for-sinkelsen skal være væsentlig. Når den andenbegrænsning i § 49, at afhjælpningen »åben-bart ikke kan medføre omkostning eller ulem-pe« afsvækkes til »væsentlig omkostning ellerulempe«, kommer hovedvægten i modsætningtil nu til at ligge på den første begrænsning.Det bliver derfor afgørende, hvorledes man be-dømmer forsinkelsens betydning i forbruger-køb, jfr. ovenfor side 39-40.

Herved accentueres selve spørgsmålet om, ihvilket omfang en sælger skal kunne bringekøberens misligholdelsesbeføjelser til ophørved at foretage afhjælpning. Navnlig fra for-brugerside har det været fremhævet, at af-hjælpning i praksis ofte finder sted med købe-rens indforståelse, men at der ikke herfra børdrages nogen slutning til, at sælgeren bør haveen almindelig ret til at foretage afhjælpningeller en videre adgang som foreslået i købe-lovsudkastet. En pligt for køberen til at affindesig hermed får jo navnlig betydning i tilfælde,hvor forholdet mellem sælgeren og køberener kommet i hårdknude. Ikke mindst i sådan-ne tilfælde vil spørgsmålet let blive forskudt tiluoverensstemmelse mellem parterne om, hvor-vidt en foretaget afhjælpning har været util-strækkelig, og selv om afhjælpningsreglerneklart forudsætter, at køberen efter afhjælpnin-gen har opnået en fuldgod vare, kommer desåledes til kort og efterlader køberen i en be-vismæssig vanskelig situation. Medens erhvervs-livet som regel optræder som flergangskøberen,vil den private forbruger ikke være i en tilsva-rende faktisk magtposition. Der har på dennebaggrund været enighed i lovudvalget om, atman ikke bør anbefale en udvidelse af sælge-rens afhjælpningsret, og kommissionen har til-sluttet sig dette standpunkt.

For så vidt angår bestillingskøb er kommis-

(53) 133

sionen enig i, at der bør indrømmes sælgerenen videregående ret, jfr. de købelovssagkyndi-ges forslag om, at afhjælpningen her skal skeuden ugrundet ophold.*)

I øvrigt har forbrugernes repræsentanterfremhævet, at sælgeren må tilpasse sine af-hjælpningsforanstaltninger til tidspunkter, hvordet er rimeligt muligt for forbrugeren at med-virke dertil. Det må derfor også være omfattetaf det afsvækkede kriterium »væsentlig om-kostning eller ulempe«, at køberen ikke kanvære hjemme på det ønskede tidspunkt udenat forsømme arbejde etc.

7. ReklamationsreglerneEfter købelovens § 52 skal forbrugeren re-

klamere uden ugrundet ophold. I modsat faldmister han alle misligholdelsesbeføjelser. Vilkøberen hæve købet eller kræve omlevering,skal han ligeledes meddele dette uden ugrun-det ophold. Reklamationsfristen løber fra dettidspunkt, da køberen har opdaget mangleneller burde have opdaget den. Når sælgerenhar handlet svigagtigt, eller når han har gjortsig skyldig i grov uagtsomhed, og denne med-fører betydelig skade for køberen, finder § 52dog ikke anvendelse. De købelovssagkyndigeforeslår, at svig erstattes med, at sælgeren harhandlet i strid med almindelig hæderlighed, ogmedtager det tilfælde, at sælgeren har undladtat oplyse om mangler, som han har kendt ellerhaft grundet formodning om.

Endvidere gælder efter § 54, at har køberenikke inden 1 år efter genstandens overgivelsetil ham meddelt sælgeren, at han vil påberåbesig en mangel, kan han ikke senere gøre dengældende, medmindre sælgeren har påtaget sigat indestå for genstanden i længere tid ellerhar handlet svigagtigt. De købelovssagkyndigeforeslår fristen forlænget til 2 år og har ogsåher erstattet udtrykket »svigagtigt« med »istrid med almindelig hæderlighed«.

Kommissionen har udover disse ændringerovervejet betimeligheden af den strenge rekla-mationsfrist i § 52. Man har fundet, at det iforbrugerkøb bør være tilstrækkeligt, at manfølger reklamationsprincipperne i § 26, såledesat forbrugeren skal reklamere »inden for rime-lig tid« i stedet for »uden ugrundet ophold«**)Dette svarer til den svenske konsumentkøbelov§ 11 og den norske ændring af § 52.

*) Rekommandation 30, se s. 98.**) Rekommandation 31, se s. 98.

De nævnte bestemmelser i de svenske ognorske love indeholder en særlig regel om,til hvem reklamation kan stiles. Har andenend sælgeren påtaget sig for dennes reg-ning at afhjælpe manglen, kan underretning istedet for til sælgeren gives til den, som harpåtaget sig afhjælpningen. Såfremt der i købe-loven optages en almindelig bestemmelse omsælgerens afhjælpningspligt, er der imidlertidikke det samme behov for regulering af, hvemder kan modtage reklamation fra køberen,som forudsat i de pågældende bestemmelser,idet tredjemand i så fa.i vil optræde på sæl-gerens vegne til opfyldelse af sælgerens pligt.Der vil derfor også i omstændighederne kunneindfortolkes fuldmagt til at modtage rekla-mationen på sælgerens vegne. Den pågældendeproblemstilling udstrækker sig til alle formerfor køb, og kommissionen henstiller, at denovervejes i forbindelse med lovens almindeligerevision.'***)

D. Fravigelse af mangelsreglerne gennemstandardvilkår

/ . Den svenske konsumentkøbelovDer er ikke tvivl om, at en købelovsrevision

efter de gennemgåede retningslinier vil få envæsentlig indflydelse på udformningen af stan-dardkontrakters bestemmelser om salgsgenstan-dens egenskaber og de misligholdelsesfølger,der hjemles køberne. Dette hænger navnligsammen med, at den i praksis hyppigst an-vendte afbødning af en mangel, nemlig af-hjælpning, som nævnt falder uden for dengældende købelovs beføjelser. Når der i stan-dardaftaler tillægges køberen ret til at få af-hjulpet mangler, er det således en ellers ikkehjemlet beføjelse, som derfor kan underkastesen række begrænsninger og samtidigt medføre,at køberen helt eller delvis afskæres fra atgøre andre beføjelser gældende.

Vil man lovgive om tilladeligheden af stan-dardvilkår og give ufravigelige bestemmelserom deres tilladte rækkevidde, tvinges man der-for ud i en sondring mellem tilfælde, hvor derover for køberen er påtaget en afhjælpnings-pligt, og andre tilfælde. En sådan sondringfindes da også i den svenske konsumentkøbe-lovs §§ 4 og 5.

I § 4 hedder det, at er varen behæftet meden mangel, som sælgeren har påtaget sig pligt

***) Rekommandation 32, se s. 98.

134 (54)

til at afhjælpe, og afhjælpes den ikke indenrimelig tid, efter at køberen har gjort indven-ding imod varen, eller leveres der ikke indensamme tidspunkt en mangelfri vare i den man-gelfuldes sted, har køberen ret til at kræveforholdsmæssigt afslag i købesummen ellerkræve passende erstatning for afhjælpning afmanglen eller, såfremt manglen er af væsentligbetydning for ham, hæve købet. Forbehold,som indskrænker køberens ret til at hæve kø-bet, skal dog gælde, såfremt en ophævelse afkøbet vil medføre betydelig skade for sælge-ren, og han tilbyder køberen rimelig erstatningfor manglen. Det er dog tillige en betingelsefor forbeholdets gyldighed, at varen kan an-vendes efter sit formål. Angår manglen envare, som skal betales ved eller efter den tid,som er bestemt for leveringen, kan køberentilbageholde købesummen, indtil manglen erafhjulpet, eller mangelfri vare stilles til hansrådighed. Er det åbenbart, at manglen ikke eraf væsentlig betydning for køberen, kan dennedog ikke tilbageholde mere af købesummen,end hvad der kan antages at modsvare detdobbelte beløb af omkostningerne ved mang-lens afhjælpning.

Heroverfor står efter § 5 det tilfælde, atvaren er mangelfuld, uden at sælgeren elleranden for hans regning har påtaget sig at af-hjælpe manglen. Køberen har i så fald ret tilat kræve forholdsmæssigt afslag i købesummeneller, hvis manglen er af væsentlig betydningfor ham, at hæve købet. Forbehold, der ind-skrænker køberens ret til at hæve købet, skalbedømmes på samme måde som efter § 4.Hertil føjes, at har køberen gjort indsigelsemod varen, og sælgeren tilbyder at afhjælpemanglen eller at levere mangelfri vare i denmangelfuldes sted, kan køberen ikke påberåbesig § 5, hvis afhjælpningen eller omleveringensker straks og uden omkostninger eller væ-sentlig ulempe for ham. Køberen kan dogtilbageholde købesummen som omtalt i § 4.

Efter systemet i konsumentkøbeloven er for-holdet mellem denne og den almindelige købe-lov således, at den første angiver, hvilket mi-nimum af beskyttelse der skal tilkomme for-brugeren. Hvor intet specielt er aftalt, eller hvorden almindelige købelov rækker videre uden atvære fortrængt af aftalen, finder den alminde-lige købelov anvendelse. Spørgsmålet er imid-lertid, om der ikke ved den valgte fremgangs-måde er lagt direkte op til, at man fra sælger-nes side vil øge anvendelsen af og stramme

formuleringen af standardvilkår, således at lo-vens minimumsbeskyttelse hurtigt vil blive ud-tryk tillige for maksimum.

Det er tillige mindre naturligt at lade købe-loven stå uændret ved siden af konsumentkøbe-loven - nemlig i det omfang denne sidste opfat-tes som udtryk for rimelige normer for forbru-gerkøb i modsætning navnlig til handelskøb. Så-ledes spores der i konsumentkøbeloven en mod-vilje mod, at hævebeføjelsen finder for vid an-vendelse inden for forbmgerområdet. Begrundel-sen herfor er navnlig, at en mangel ofte førstvil vise sig nogen tid efter, at leveringen harfundet sted, og genstanden er taget i brug afkøberen. For at udelukke hævebeføjelsen kræ-ves dog efter § 4 for det første, at den er fra-veget ved modstående aftale - typisk et stan-dardvilkår derom - for det andet, at ophæ-velsen vil medføre betydelig skade for sælge-ren, for det tredje, at køberen får tilbudt enpassende erstatning for manglen, samt for detfjerde, at det ikke er åbenbart, at køberenkommer til at stå tilbage med en vare, somikke kan anvendes efter sit formål. Købelovensvæsentlighedsbedømmelse erstattes således af ethelt sæt kriterier, der må efterlade en stor for-tolkningsmæssig usikkerhed.

Forudsætter man, at købelovens regler æn-dres på deklaratorisk plan, således at navnligafhjælpningsbeføjelsen lovhjemles, har § 5 min-dre interesse. § 4 medfører da som det præ-ceptive minimum, at køberen kan kræve for-holdsmæssigt afslag, men først når han harfremsat påkrav om afhjælpning, uden at af-hjælpning er sket eller omlevering har fundetsted inden rimelig tid. Alternativt kan køberenunder samme betingelser kræve godtgørelse forsine udgifter ved afhjælpning (erstatning), me-dens anden form for erstatning ikke er sikretham inden for det præceptive minimum. Ende-lig sikres der ham i det ovenfor nævnte be-grænsede omfang adgang til at hæve, tilligemedret til at holde købesummen tilbage.

2. Hovedsynspunkterne i kommissionensovervejelser

Som anført side 51 har misligholdelsesreg-1erne såvel en genoprettende funktion vedat give køberen magtmidler, der kan beskytteham i en indtruffet mangelssituation, som enpræventiv betydning ved at tilskynde sælgeren tilat opfylde nøjagtigt. Det er med den stadigtstigende anvendelse af standardvilkår naturligt

(55) 135

at overveje, i hvilket omfang lovens regler kantillades fraveget, uden at disse hensyn tilside-sættes.

Medens den svenske konsumentkøbelov somovenfor nævnt stræber efter at fremme af-hjælpning af mangler ved at beskære de øvrigebeføjelser, idet købelovens almindelige reglerdog kan påberåbes, når aftalen ikke er til hin-der derfor, finder kommissionen, at der fort-sat inden for forbrugerområdet bør være etsamspil mellem de forskellige misligholdelses-beføjelser. Den dobbelthed, der er en følge afden svenske lovgivning, hvorefter forbrugerensnart skal støtte sig på den almindelige købe-lov, snart på en særlig konsumentkøbelov, børendvidere så vidt muligt undgås.

Analyserer man betingelserne for at bringede forskellige misligholdelsesbeføjelser i an-vendelse, synes der da også at være en rækketilfælde, hvor navnlig standardvilkår - men og-så anden form for aftalegrundlag, hvorved kø-berens rettigheder beskæres - bør frakendesgyldighed.

Dette gælder således, hvor sælgeren harhandlet svigagtigt eller i strid mod almindelighæderlighed. Hvor det har betydning for be-føjelserne, må kravet om tilsidesættelse afmodstående vilkår tillige gælde, når sælgerenhar handlet uforsvarligt (culpøst), og det synesikke tilstrækkeligt kun at ramme tilfælde, hvorsælgeren har handlet med viden eller udvistgrov uagtsomhed.

Fremdeles må det forekomme urimeligt, aten sælger inden for forbrugerområdet forsøgergennem anvendelse af standardvilkår m.v. atfralægge sig følgerne af en misligholdelse, derkan karakteriseres som grov eller væsentlig.Det samme må gælde, hvis det findes, at sæl-geren har undladt at oplyse om mangler, somhan har kendt, eller som han har haft grun-det formodning om.

Gennemføres der en civilretlig generalklausul ioverensstemmelse med de købelovssagkyndigespræliminære udkast, jfr. ovenfor side 22 elleren generalklausul i aftaleloven, jfr. side 27, vilder på dette grundlag kunne finde tilsidesættel-se sted fra sag til sag og efterhånden danne sigen almindelig opfattelse af, hvilke klausuler istandardkontrakterne der kan tilsidesættes.

Spørgsmålet er, om det ikke vil gavne rets-sikkerheden mere, at der allerede nu finderen samlet overvejelse sted af, i hvilket omfangkøbelovens mangelsregler bør gøres ufravige-lige i forbrugerkøb.

I dette samspil mellem standardvilkår ogpræceptive mangelsregler lider den svenskekonsumentkøbelov af en svaghed. Selv om derefter loven ikke vil være nogen hindring forat tage standardvilkår inden for de områder,der berøres af loven, op til prøvelse efter mar-kedsføringslovgivningen eller for at søge demtilsidesat i civile sager på grundlag af en gene-ralklausul, vil den materielle prøvelse forment-lig tvinges ind i en bedømmelse, hvorefter vil-kårene sammenlignes med den minimumsbe-skyttelse, som loven giver for konsumentkøb.Tendensen vil derfor let blive den ovenfor side55 anførte, at minimum hurtigt tillige bliverudtryk for maksimum.

Efter kommissionens opfattelse må over-vejelserne derfor tage deres udgangspunkt ikøbelovens deklaratoriske regler. Findes de en-kelte misligholdelsesbeføjelser og sælgerens ad-gang til at imødegå dem i alt væsentligt atvære udtryk for en passende interesseafvejning,og er de således udtryk for rimelige handels-vilkår inden for forbrugerområdet, bør dendertil svarende beskyttelse også sikres forbru-gerne. Dette må undersøges beføjelse for be-føjelse (pkt. 3), hvorefter behovet for afvigel-ser for bestemte salgsformer skal belyses (pkt.4). Som almindelige principper for denne af-vejning kan fremhæves, at der i mangels-overvejelserne må indgå betragtninger over,hvem af parterne der er nærmest til atbære risikoen for mangler. Herom kan somudgangspunkt fastslås, at risikoen må liggehos den, som direkte eller indirekte har mu-lighed for at øve indflydelse på opkomsten afmangelstilfælde. Er der tale om, at erhverve-ren selvstændigt kan opstille forskrifter omdet leveredes egenskaber, må han også væreindstillet på at acceptere risikoen for følgerneaf hans egne instruktioner. Ved bestillingskøb,hvor køberen er erhvervsdrivende, vil modtage-ren af det leverede naturligt skulle bære risi-koen i alt fald således, at leverandøren børhave mulighed for at friholde sig for mislig-holdelsesfølger. Almindelige konkurrencehen-syn taler imidlertid selv i sådanne tilfælde for,at man stræber efter en ensartet retsstilling,idet det især kan være uheldigt for dem, derkun lejlighedsvis eller helt enkeltstående fo-retager bestillinger eller anskaffelser, at detvanskeliggøres at vurdere retstilstanden pågrund af variationer i kontraktforbehold, sommuligvis i nogle tilfælde er uden reel betyd-ning og i andre tilfælde medfører en forrin-

136 (56)

wm

geise af bestillerens eller køberens stilling.Denne trang til klarhed og ensartethed i rets-forholdene øges i den almindelige købssitua-tion for forbrugeren, der er placeret i retsfor-holdet som den ikke-professionelle part, ogdet vil i disse tilfælde ligeledes typisk væreuden for forbrugerens mulighed at øve ind-flydelse på produkternes egenskaber. Han børderfor heller ikke kunne pålægges risikoenherfor.

Samfundsøkonomiske synspunkter støtterdette resultat. Også ud fra disse må den, dermarkedsfører en vare, være nærmest til atbære risikoen for, at den er behæftet medmangler. En forhandler bør ikke alene bærefølgerne af distributionen, men også af mang-ler, som han ikke selv kan lastes for. Bådeforbrugernes interesser og samfundsøkonomi-ske hensyn taler for, at en forhandler, som fårfor mange reklamationer over en vare, hanfører, naturligt reagerer ved, at han ophørermed at føre den pågældende vare. En sælgerbør derfor ikke uden videre kunne fralægge sigansvaret for mangler, selv om disse skyldes for-hold hos hans leverandør.

De nævnte risikobetragtninger vil i forhol-det mellem sælgeren og hans leverandør (pro-ducenten) medføre, at producenten må bærerisikoen for mangler. Viser det sig, at produk-tionen er behæftet med sådanne mangler, atdet bliver økonomisk belastende for produ-centen at bære risikoen, må man gå ud fra, atvaren eller dens produktionsform bør ændres,eller produktionen ophøre. Om der heraf børdrages den konsekvens, at forbrugeren skalkunne gøre retsvirkningen gældende direktemod producenten, omtales senere.

3. De enkelte beføjelserSåfremt afhjælpningsbeføjelsen indføjes i kø-

beloven, vil den umiddelbart kunne bringes ianvendelse inden for den store del af forbru-gerkøbsområdet, hvor der handles uden an-vendelse af særlige kontraktvilkår. Spørgsmåletom ufravigelighed får derfor først og fremmestbetydning på standardkontrakternes felt. Detmå da fremhæves, at retten til at kræve af-hjælpning netop er trængt så stærkt frem pågrundlag af udviklingen af kontraktpraksis. Derkan derfor heller ikke rejses principielle ind-vendinger imod at sikre forbrugerne dennebeføjelse, som vil betyde en ønskelig beskyt-telse af dem. Også for erhvervslivet vil en be-stemmelse herom have den interesse, at af-

hjælpning underbygges som den normale frem-gangsmåde i mangelstilfælde, der så vidt mu-ligt sikrer køberen anvendelsen af varen udenat bryde mere ind i salgsforholdet end nød-vendigt.

Det er åbenbart, at en ufravigelig ret til atkræve afhjælpning ikke skal gælde uden be-grænsninger, og hovedspørgsmålet vil forment-lig ikke så meget blive, om der skal indrømmesafhjælpningskrav, som vilkårene herfor, herun-der i hvilket omfang der ved kontraktbestem-melser bør kunne ske en nærmere reguleringaf fremgangsmåden, som køberen skal benyttesig af, og af omkostningsdækningen såvel medhensyn til transportudgifter, udgifter til udskift-ningsmaterialer og dækning af arbejdsløn. Skalbeføjelsen ikke udhules, må adgangen til at af-tale fravigelser fra udgangspunktet, at køberenhar krav på afhjælpning, holdes inden forsnævre rammer, og det vil være ønskeligt, atde nødvendige begrænsninger fremgår af selveloven. I så henseende indeholder de købelovs-sagkyndiges forslag vel netop, hvad der er be-hov for, idet der ikke kan kræves afhjælpningi tilfælde, hvor dette vil forvolde sælgeren ufor-holdsmæssig omkostning eller ulempe. Det skalsærligt fremhæves, at videregående generellebegrænsninger ikke ville være i overensstem-melse med det nedenfor side 62 omtaltegrundlag for garantibestemmelser. Specielt medhensyn til transportomkostninger er det svenskeudkast til konsumentkøbeloven opmærksom på,at de efter omstændighederne kan udgøre enså stor post, at sælgeren bør kunne opstillenærmere vilkår for afhjælpningsudgifternes af-holdelse, som den svenske lovs § 4 ikke tagerstilling til. Denne usikkerhed er imidlertid dæk-ket af den relative udformning af afhjælp-ningsforpligtelsen i det her omtalte forslag, jfr.herved ovenfor side 51, hvorefter transport-omkostninger i atypiske tilfælde vil kunnefalde ind under udtrykket uforholdsmæssigeomkostninger. Det understreges i denne for-bindelse, at de geografiske forhold gør en merefleksibel holdning naturlig i Sverige.

Efter kommissionens opfattelse vil der ikkevære rimelig grund til at antage, at det for-hold, at beføjelsen gøres ufravigelig og ikkeblot deklaratorisk, vil medføre urimelige byrderfor erhvervslivet, som allerede på de områder,hvor afhjælpning kan være særlig bekostelig,har indrettet sig derpå.*)

*) Rekommandation 33, se s. 98.

(57) 137

De beføjelser, som sikrer afhjælpningskra-vets gennemførelse, herunder hævebeføjelsen,må naturligvis i samme omfang gøres ufravige-lige.*)

Adgangen til at kræve forholdsmæssigt af-slag i købesummen er udtryk for, at købesummennedsættes i forhold til den værdiforringelse, derforeligger på grund af manglen. Efter købelovenkan køberen altid benytte denne adgang til kom-pensation for en værdiforringelse, idet det dogantages,.at rene bagateller falder udenfor. Af-slagsbeføjeisen i teknisk forstand har hidtilnæppe været anvendt meget inden for forbru-gerkøb, bl.a. fordi de defekter, der måtte væreved det købte, fortsat vil hindre dets anven-delse efter formålet. Gennem prisreduktionenfår køberen mulighed for at få foretaget enreparation andetsteds, og i tilfælde, hvor bru-gen ikke hindres, men køberen ønsker at af-finde sig med en ringere kvalitet, vil afslags-beføjelsen kunne være en rimelig udgang.Sælgeren kan normalt ikke have berettigedeindvendinger imod, at køberen i stedet for atkræve afhjælpning eller eventuelt ombytningindskrænker sig til at forlange afslag. Indenfor forbrugerområdet vil beføjelsen imidlertidnormalt have til forudsætning, at sælgeren ikkemodsætter sig den. Afslagets beregning vil nem-lig ellers let føre til strid, da det beror på for-holdet mellem varens værdi henholdsvis udenog med den foreliggende mangel. I så fald vildet være at foretrække for køberen at kræveafhjælpning.

Den svenske konsumentkøbelov fastslår af-slagsbeføjeisen præceptivt i §§ 4-5, men i § 4først når køberen har fremsat krav om af-hjælpning, uden at afhjælpning er sket, elleromlevering har fundet sted inden rimelig tid.Denne begrænsning, som ikke gælder, når denalmindelige købelov finder anvendelse på rets-forholdet, er næppe tilstrækkeligt begrundetfor forbrugerkøb alene.

Når standardkontrakter udelukker køberenfra at kræve forholdsmæssigt afslag, sker dettei reglen sammen med begrænsningen af andrebeføjelser. Efter kommissionens opfattelse børretten sikres forbrugeren præceptivt som denfor så vidt mindst indgribende beføjelse i til-fælde, hvor køberen selv ønsker at nøjes medat blive ækvivaleret for den værdiforringelseaf det købte, som manglen har medført.*)

Ved standardkontrakter fraviges navnlig kø-

*) Jfr. rekommandation 33, se side 98.

berens ret efter loven til at hæve købet. Efterde købelovssagkyndiges foreløbige udkast kankøberen, når der bortses fra sælgerens tilside-sættelse af afhjælpningspligten, hæve, såfremtmanglen er væsentlig, eller såfremt sælgerenhar handlet i strid med almindelig hæderlig-hed, eller - ved genuskøb - såfremt sælgerenhar kendt manglen på et sådant tidspunkt, athan uden urimelig opofrelse havde kunnetfremskaffe mangelfri ydelse. Der er efter densvenske konsumentkøbelov § 4 mulighed forat aftale sig bort fra de deklaratoriske bestem-melser, men klausuler herom vil kun væregyldige, såfremt ophævelsen vil medføre be-tydelig skade for sælgeren, og denne yderligeretilbyder køberen en rimelig erstatning formanglen. Endvidere gælder sådanne vilkår hel-ler ikke, hvis den mangelfulde vare ikke kananvendes af køberen efter sit formål, jfr.ovenfor side 55.

Som anført side 56 bør man ud fra alminde-lige reguleringsbetragtninger nægte at anerken-de standardvilkår, hvorefter en part søger atfralægge sig virkningerne af en misligholdelse,der kan karakteriseres som grov, eller hvorparten har handlet i strid med almindelig hæ-derlighed. Den præventive effekt i købereg-lerne må tilsvarende tilsige, at sælgeren ikkebør kunne udelukke køberen fra at hæve, nårvaren er behæftet med en væsentlig mangel.Her er der ikke tale om trivielle småfejl elleruvæsentlige mindre defekter, men om væsent-lige mangler, der bevirker, at genstanden ikkekan anvendes efter formålet overhovedet, ellerhvor brugsværdien i væsentlig grad er nedsatsom følge af, at sælgerens ydelse afviger frahvad køberen havde krav på. Når standard-kontrakter ofte afskærer køberens hævebeføjel-se, har det den dobbelte begrundelse, at sæl-geren ønsker i stedet at afhjælpe manglen, ogat man kommer ud over afgrænsningstvivlenmed hensyn til, hvornår manglen er væsent-lig. Men reglerne må sammenholdes medsælgerens mulighed for at bringe misligholdel-sen til ophør gennem afhjælpningsforanstalt-ninger efter § 49. I reglen vil denne adgangstå åben, når sælgeren reagerer hurtigt og ef-fektivt, men dette bør da også kunne kræves,når manglen er væsentlig. Den bevistvivl, dernødvendigvis må være knyttet til et væsentlig-hedskriterium, vil efter almindelige regler faldetilbage på den part, som påberåber sig mislig-holdelsen, og må derfor også antages at føretil, at køberen i sådanne tilfælde falder tilbage

138 (58)

på beføjelsen til at kræve afhjælpning. Selv omder klart foreligger en væsentlig mangel, mådet også fremover kunne antages, at forbru-gerne ofte vil foretrække afhjælpning fremforophævelse.*)

Efter kommissionens opfattelse vil erhvervs-livet ikke i almindelighed kunne hævde, at enufravigelig hævebeføjelse i de nævnte tilfældevil påføre det en øget risiko, som må inddæk-kes gennem forhøjede priser.

Erhvervslivets repræsentanter har imidlertidfremhævet, at der inden for forbrugerområdet,vil kunne være tvivl om, hvornår en mangelhar en sådan karakter, at den kan siges at værevæsentlig. Selv om det købte ikke kan fun-gere efter sit formål, vil det i det enkelte til-fælde kunne stille sig således, at manglen me-get let lader sig rette, f.eks. hvis der i en hus-holdningsmaskine mangler en vital del, somumiddelbart kan indføjes. Man tør ikke medfornøden sikkerhed gå ud fra, at domstolenei sådanne tilfælde vil vægre sig ved at betragtemanglen som væsentlig. I sådanne tilfælde vilen ophævelse imidlertid kunne medføre bety-delige gener og omkostninger for sælgeren,uden at køberen har en modsvarende interessei at benytte hævebeføjelsen. Der bør derforvære en begrænset adgang til ved aftale mellemsælgeren og køberen at fravige hæveadgangen.En bestemmelse herom må knyttes til kriterier,som klart viser, at der er tale om undtagelses-tilfælde.

Kommissionen foreslår på denne baggrund,at det ved aftale kan bestemmes, at køberenikke kan hæve handelen, uanset at genstandenviser sig at lide af en væsentlig mangel, så-fremt det efter forholdene i det enkelte til-fælde må antages, at de øvrige for køberentil rådighed stående beføjelser åbenbart vilgive ham fornøden beskyttelse imod mislighol-delsen, og at en ophævelse vil pådrage sælgerenet urimeligt tab.*)

Ved den valgte udformning fremhæves detefter kommissionens opfattelse tilstrækkeligtklart, at reglen kun skal gælde for atypiske til-fælde. Om køberen åbenbart har fornøden be-skyttelse imod misligholdelsen, vil i førsterække afhænge af, om manglen hurtigt klartlader sig afhjælpe.

I øvrigt bemærkes, at der inden for nogle afde væsentligste områder, hvor standardvilkår

*) Rekommandation 33, se s. 98.

af den nævnte art finder anvendelse, er enganske særlig trang til at gøre mangelsreglerneog herunder hævebeføjelsen ufravigelige, idetmanglen ofte indebærer en brugsfarlighed, sombør imødegås, jfr. herved ovenfor side 48-49.Eksempelvis kan fremhæves automobilhande-len, navnlig handel med brugte biler.

Medens kommissionen således finder, at kø-beren bør sikres retten til at hæve, når sælgerenhar handlet i strid mod almindelig hæderlighed,eller manglen er væsentlig, kan der muligt rej-ses spørgsmål, om trangen til at sikre hæve-beføjelsen er den samme for det tilfælde, atsælgeren havde kendt manglen på et sådanttidspunkt, at han uden urimelig opofrelse hav-de kunnet fremskaffe mangelfri ydelse. Be-stemmelsen herom har en særlig begrundelse ihandelskøb, men næppe større betydning in-den for forbrugerområdet. Til gengæld egnerden sig ikke til at blive gjort til genstand forsærlig regulering i kontraktbestemmelser.

Om retten til at kræve omlevering, der forså vidt angår genuskøb, er knyttet til de be-tingelser, der gælder for hæveretten, taler desamme grunde for præceptivitet, som er anførtved retten til at hæve.*)

Om retten til at kræve erstatning bemærkes,at købelovens bestemmelser ikke antages attage stilling til ansvar for følgeskader, og at derderfor alene tænkes på et almindeligt kontrakt-ansvar sigtende mod det tab, som køberen li-der som følge af misligholdelsen. Det, hanherefter kan kræve erstattet, er, hvad der be-tegnes som den positive opfyldelsesinteresse.Erstatningsretten kan kombineres med andreaf misligholdelsesbeføj eiserne, hvilket natur-ligvis får indflydelse på tabsberegningen. Ermanglen afhjulpet, eller kræver køberen for-holdsmæssigt afslag, vil erstatningskravet kun-ne omfatte poster som udgifter til konstateringaf manglen eller til rimelige foranstaltningerfor at begrænse manglen eller dens skadeligefølger. Bliver der ikke krævet afslag i priseneller afhjælpning af manglen, kan køberen kræ-ve erstatning for den værdiforringelse, manglermedfører for genstanden, f.eks. godtgørelsefor udgifter til reparation. For det tilfælde, atkøbet hæves, bliver erstatningen efter købe-lovens § 45, jfr. § 25, i mangel af bevis for, atanden skade er lidt, at fastsætte til det beløb,hvormed prisen for genstande af samme art oggodhed som de solgte på leveringstiden over-stiger købesummen. Der gives særlige forskrif-ter om foretagelse af dækningskøb ved autori-

(59) 139

seret mægler, som ikke har praktisk anvendelsei forbrugerkøb.

Ser man bort fra tabsberegningen ved op-hævelse, må det formentlig erkendes, at erstat-ningsbeføjelsen er mindre påkrævet ved sidenaf adgangen til at kræve forholdsmæssigt af-slag og afhjælpning, navnlig såfremt dennesidste udstyres med et selvstændigt erstatnings-værn som nævnt side 52.

Overvejelser om ufravigelighed af erstat-ningsbestemmelserne vil imidlertid snarere væreknyttet til det ansvarsgrundlag, der skal fore-ligge fra sælgerens side. Forholdet er her det,at købeloven har en skarp sondring mellemgenuskøb og specieskøb, jfr. §§ 42-43. Son-dringen har utvivlsomt sin baggrund i kommer-cielle køb og er ikke tilsvarende begrundet iforbrugerkøb. I genuskøb kan køberen prin-cipielt kræve erstatning på objektivt grundlag,medens det i specieskøb kræves, enten at sæl-geren har handlet svigagtigt, eller at han -eller hans folk - har udvist uforsvarlig ad-færd. Ved oprindelige mangler hæfter sælge-ren for svig og tilfælde, hvor han må anses athave indestået for bestemte egenskaber ved va-ren. I de købelovssagkyndiges forslag erstattessvigen af et hæderlighedskriterium, og ansvaretudvides til at gælde tilfælde, hvor sælgeren harundladt at oplyse køberen om mangler, somhan har kendt, eller som han har haft grundetformodning om, jfr. ovenfor side 50.

Erstatningsbeføjelsen har hidtil ikke spilletstørre rolle i forbrugerkøb og vil næppe hellerkomme til det, selv om reglerne gøres ufravi-gelige. En væsentlig indvending imod præcepti-viteten vil imidlertid være den usikkerhed, derligger i fortolkningen af ansvarsgrundlaget igenuskøb, jfr. § 43 og dennes henvisning til§ 24. Inden for det kommercielle område harder været en udbredt trang til at afklare områ-det for disse bestemmelser gennem standard-vilkår, og det ville allerede af denne grundvære uheldigt, om man ligefrem tvangsindfor-skrev en lignende usikkerhed på forbrugerom-rådet.

Kommissionen finder derfor, at erstatnings-reglerne inden for forbrugerområdet bør tagesop til fornyet vurdering ved købelovsrevisionen,således at man udskiller forbrugerkøb ellereventuelt andet end handelskøb til særskilt re-gulering. Det bør formentlig i forbindelse her-med overvejes, om erstatningsgrundlaget indenfor denne gruppe bør gøres ensartet for genus-køb og specieskøb. Med de ændringer, der er

foreslået af reglerne om specieskøb, jfr. side50, vil erstatningsreglerne formentlig dækkeforbrugernes interesse i rimeligt omfang og vilkun ramme tilfælde, hvor sælgerne alleredeefter almindelige overvejelser om tilsidesættel-se af standardvilkår bør være afskåret fra atforbeholde sig ansvarsfrihed, jfr. ovenfor side55-57.*)

Kommisionen har ovenfor side 52-53 foreslåeten almindelig bestemmelse i købeloven, derhjemler køberen ret til at holde så stor en delaf købesummen tilbage, som ikke åbenbartoverstiger, hvad man må regne med, det vilkoste at få manglen afhjulpet. Er betingelsernetil stede for, at køberen kan hæve eller kræveomlevering, kan han tilbageholde købesummeneller den resterende del deraf, indtil omleve-ring er sket, eller afhjælpning af manglen erforetaget.

Denne beføjelse bør efter kommissionens op-fattelse gøres ufravigelig og vil først og frem-mest have til formål at imødegå bestemmelseri standardkontrakter, der eventuelt under trus-sel om, at køberen ellers mister enhver ret tilat påberåbe sig misligholdelse, pålægger købe-ren pligt til at betale de stipulerede ydelseruden hensyn til, om der konstateres manglerved salgsgenstanden.*;;:)

Den samme ufravigelighed er der sikret kø-berne i den svenske konsumentkøbelov §§ 4-5og i den norske købelov § 49.

Bestemmelsen vil navnlig betyde en sikker-hed for afbetalingskøbere, men kan få virkningogså for køb inden for kontoringe og lignendekreditordninger.

Hvad angår køberens pligt til at reklamerei tilfælde af mangler, bør det efter kommissio-nens opfattelse sikres, at bestemmelserne ikkekan fraviges til skade for forbrugeren.***)

4. Begrænsninger med hensyn tilufravigeligheden

Som det vil være fremgået, er det kommis-sionens opfattelse, at mangelsreglerne bør gø-res ufravigelige, og at en sådan ændring afdet køberetlige system vil være i god overens-stemmelse med de synspunkter, der ligger tilgrund for reguleringen af standardvilkår indenfor forbrugerområdet.

*) Rekommandation 33 og 34, se s. 98."*•*) Rekomandation 33, se s. 98.

***) Rekomandation 35, se s. 98.

140 (60)

Det har ikke været tanken, at selve man-gelsbegrebet skal gøres ufravigeligt og fikseresi loven. Noget sådant vil ikke stemme med al-mindelig køberetlig opfattelse og i øvrigt næppeheller være muligt på grund af den flerhed afmomenter, der indgår i bedømmelsen, jfr.ovenfor side 42. Det er ikke i modstrid meddisse synspunkter, at det side 44 henstilles tilovervejelse, om der i købeloven bør optages enbeskrivelse af de vigtigste elementer i man-gelsbegrebet.

Imidlertid vil en ufravigelighed i det fore-,slåede omfang være tilstrækkelig til at løse detlangt overvejende antal tilfælde, hvor tvivlenikke angår bedømmelsen af, om der foreliggeren mangel, men alene dennes virkninger.

Tilbage står imidlertid det betydningsfuldespørgsmål, i hvilket omfang grænserne formangelsbedømmelsen skal kunne flyttes vedaftale, herunder standardkontrakter, mellemparterne. Der vil være en glidende overgangfra disse tilfælde til tilfælde, hvor mangels-beføjelserne udelukkes ved aftale eller somfølge af den form, hvorunder handelen sker.

Den såkaldte caveat emptor regel i § 47, derregulerer køberens undersøgelsespligt, bør ikkekunne svækkes til forbrugerens ugunst.*)

I § 48 findes en særlig bestemmelse omauktionssalg. Efter denne kan køberen ikkepåberåbe sig, at genstanden lider af nogenmangel, medmindre genstanden ikke svarer tilden betegnelse, under hvilken den er solgt,eller sælgeren har handlet svigagtigt. Hvad derer foreskrevet, gælder dog ikke, når en hand-lende sælger sine varer ved auktion. Det måformodes, at svigskriteriet ved købelovsrevisio-nen foreslås erstattet af, at sælgeren har handleti strid med almindelig hæderlighed. Medensden deklatoriske regel i forbrugerkøb således er,at den handlende ikke kan unddrage sig enalmindelig mangelsbedømmelse, fordi han væl-ger at sælge f.eks. sine ukurante eller defektevarer ved en auktion i stedet for i almindeligåben handel, vil den praktiske retsstilling væreden modsatte i kraft af de standardvilkår, derer almindelige ved auktionssalg.

Efter motiverne til købeloven (betænkning1904 side 73-74) er salg ved auktion efter al-mindelig opfattelse et eksempel på et forbe-hold om, at køberen skal nøjes med genstan-den »hvad enten den er bedre eller dårligere«,»som den er eller forefindes« o.l. Sådanne for-behold vil normalt være gyldige og derved

udelukke køberen fra at gøre mangelsbeføjei-ser gældende. De vil dog ikke altid blive aner-kendt af domstolene, som i alt fald er villigetil at tilsidesætte dem, når genstanden ikke sva-rer til den betegnelse, den er solgt under, ellersavner egenskaber, som er særskilt garanteret.

§ 9 i den svenske konsumentkøbelov giverkøberen ret til at gøre lovens mangelsbeføjelsergældende, selv om varen er solgt, som den erog forefindes, eller med lignede forbehold,hvis varen ikke svarer til sælgerens oplysninger,eller sælgeren har undladt at give oplysning omsådanne egenskaber hos varen, som køberenkunne regne med, og som sælgeren må havehaft kundskab om. Det samme gælder, hvis va-ren er i væsentlig ringere stand, end køberenhar haft føje til at forudsætte under hensyntil varens pris og øvrige omstændigheder. Enparallel bestemmelse er indsat som § 45 b i dennorske købelov.

Kommissionen finder, at det problem dersåledes er taget op i et bredere aspekt end iden gældende købelov, som kun regulerer auk-tionskøbet, reelt berører de køberetlige regleri almindelighed og derfor bør indgå i de købe-lov ssagkyndiges overvejelser.**) Ud fra de be-tragtninger, som er anført om standardkon-trakter, vil der utvivlsomt kunne ske tilside-sættelse af vilkår i betydeligt omfang underomstændigheder svarende til de i den svenskekonsumentkøbelovs § 9 fremhævede.

Kommissionen finder herefter, at der ogsåbør knyttes ufravigelighed til de her gennem-gåede regler inden for mangelsområdet, såle-des at der sikres forbrugerne et tilsvarendeværn.***)

E, Køberens forhold til tidligere salgsledI modsætning til den almindelige købelov

er der i udkastet til den svenske konsument-købelov medtaget regler om forbrugernes for-hold til vareproducenter m.fl.

Da de spørgsmål, der rejser sig heraf, i væ-sentlig grad har deres naturlige udgangspunkti garantibeviser, vil de blive taget op nedenforunder XI).

*) Rekommandation 36, se s. 98..**) Rekommandation 37, se s. 98.

***) Rekommandation 38, se s. 98, jfr. 36-37.

(61) 141

XI. Garantibevisers retsvirkninger

A. Indledning

Da garantierklæringer inden for forbruger-området normalt vil foreligge i standardiseretform enten som led i standardkontrakter ellersom særlige garantibeviser, vil de retsregler,der opstilles for standardvilkår, komme til an-vendelse på dem, jfr. gennemgangen under IV)s. 18 ff. Det vil være fremgået, at skoleeksemp-ler på vilkår, man ønsker at imødegå, kan hen-tes blandt erklæringer, der betegner sig somgarantier.

At der desuagtet er behov for specielt atdrøfte garantibevisers retlige betydning indenfor forbrugerområdet, hænger sammen medflere forhold. Selve betegnelsen garanti måumiddelbart give køberen indtryk af, at dertillægges ham en kvalificeret retsbeskyttelse,som han ikke ville opnå efter lovgivningensalmindelige regler. Betragtningerne gælderselvfølgelig i særlig grad, når garantibevisernei det ydre udstyres som »guldrandede papirer«,men de vil finde tilsvarende anvendelse påsådanne klausuler i standardkontrakter, der ioverskriften betegner sig som garantier. End-videre hidrører garantibeviser inden for enrække vareområder - som f.eks. hårde hvide-varer og elektriske husholdningsartikler — oftestfra producenten eller importøren, der dervedkommer ind i den forbrugerretlige relation,selv om salget til forbrugeren sker i detailhan-delen.

Det er ofte og ubestridt med rette blevethævdet, at garantibeviser ikke bør kunne værerene ansvarsbegrænsnings- eller ansvarsfriheds-erklæringer.

B. Rekommandationen af 1. april 1971

I fortsættelse af en konference, som afhold-tes af Industrirådet i oktober 1968, blev der ijanuar 1969 nedsat et samarbejdsudvalg mel-lem Industrirådet, Forbrugerrådet, De DanskeHusmoderforeninger og Statens Husholdnings-råd. Dette udvalg fik bl.a. til opgave at under-

søge problemerne omkring de af industrienudleverede garantibeviser. Som resultat af for-handlingerne er afgivet en rekommandation(bilag 18) vedrørende udarbejdelse af garanti-beviser for varige forbrugsgoder. Rekomman-dationen er ikke tiltrådt af Forbrugerrådet,fordi det efter rådets opfattelse fejlagtigt kun-ne formenes, at rådet anbefalede et garanti-bevis, der ikke indeholdt bestemmelse om, atgarantien omfattede eventuelle, nærmere præ-ciserede følgeskader, samt om, at forbrugernesrettigheder ifølge købeloven ikke indskrænkesaf garantibeviset. Men Forbrugerrådet harbortset herfra erklæret sig enig i rekommanda-tionen.

Rekommandationen giver almindelige ret-ningslinjer for garantiperioden, garantiens om-fang og garantiens indhold. Herudover opreg-nes forbehold, der kan anses rimelige, samtforbehold, der ikke kan anses rimelige.

Den i garantibeviser anførte garantiperiodeskal sædvanligvis regnes fra tidspunktet for kø-bets indgåelse. Købsdatoen bevises af køberen,f.eks. ved fremlæggelse af faktura.

Garantien omfatter fabrikations- og mate-rialefejl, der konstateres under produktets nor-male brug. Reparation og/eller udskiftning afdele bør ske ved producentens foranstaltninginden for en rimelig tid. Er dette ikke muligt,skal producenten anvise anden reparatør/mon-tør til at udføre arbejdet for sin regning. Fordele, der er udskiftet eller repareret ifølgegarantien, garanterer producenten på sammevilkår, under samme forudsætninger og i sam-me tidsrum, som var gældende for produktet idets helhed.

Tidsrummet fra manglens anmeldelse tildens afhjælpning tillægges garantiperioden.

Producenten betaler alle udgifter til reserve-dele og arbejdsløn samt rejseomkostninger formontør. Såfremt fabrikanten skønner det nød-vendigt, at produktet indsendes til hans fabrikeller værksted, betaler han alle transportudgif-ter ved indsendelse og returnering.

142 (62)

Som rimelige forbehold anføres, at fejl ellerskader, direkte eller indirekte, undtages fragarantien, når de er opstået ved 1) installa-tion i strid med installationsinstruksen, 2) fejl-betjening, 3) undladelse af at foretage en ibrugsanvisningen foreskrevet vedligeholdelse,4) misbrug, 5) brand, 6) ulykke, 7) lynned-slag, 8) ekstraordinære spændingsvariationer,9) andre elektriske forstyrrelser, 10) repara-tioner udført af andre end af producenten an-viste eller godkendte personer.

Som forbehold, der ikke kan anses rimelige,anfører rekommandationen, at garantien bort-falder, såfremt 1) garantibeviset ikke frem-sendes til producenten i dateret og underskre-vet stand, 2) der foreligger misligholdelse afbetalingsvilkårene, 3) dele af fremmed oprin-delse ikke er dækket af underleverandørensgaranti.

Rekommandationen slutter med, at spørgs-målet om, hvorvidt en garanti skal omfatteerstatning for følgeskader, og forholdet tilkøbeloven har været drøftet, uden at man harkunnet nå til en fælles indstilling til garanti-bevisernes indhold på disse punkter.

Det skal fremhæves, at rekommandationenogså har betydning for garantibeviser, udstedtaf importører.

Endvidere fremhæves, at rekommandatio-nen danner grundlag for bedømmelsen af ga-rantibeviser ved de sammenlignende vareun-dersøgelser, som foretages af Statens Hushold-ningsråd. Rådets undersøgelser viser i øvrigt,at der siden rekommandationens vedtagelse -generelt set - er sket en ikke uvæsentlig for-bedring af garantibevisernes indhold for for-brugerne.

Selv om der såvel fra forbrugerorganisation-ernes som fra Industrirådets side er udført etaktivt arbejde for at opnå, at rekommandatio-nen følges af erhvervslivet, er der dog en rækkeområder, hvor dette fortsat ikke er tilfældet.Dette gælder et så vigtigt område som importaf biler. På basis af oplysninger fra Foreningenaf Fabrikanter og Importører af Elektriske Hus-holdningsapparater (FEHA) kan det fastslås,at rekommandationen kun følges delvis, for såvidt angår hårde hvidevarer.

C. Markedsføringsloven

I overensstemmelse med Forbrugerkommis-sionens udkast (betænkning 1973:681) bestem-mer markedsføringslovens § 4, at erklæring om

ydelse af garanti eller lignende kun må an-vendes, såfremt garantierklæringen giver mod-tageren en bedre retsstilling end den, han harefter gældende lovgivning. Som anført' i be-mærkningerne er bestemmelsen udtryk for etkompromis mellem forbrugere og erhvervsliv.Den omfatter såvel erklæringer, der er ind-bygget i standardvilkår, som selvstændige ga-rantierklæringer, f.eks. af den type, der anven-des inden for handelen med hårde hvidevarer,hvor erklæringen er indlagt i den pågældendevare. Ved bestemmelsen af, om garantierklæ-ringen giver modtageren en bedre retsstillingend efter gældende lovgivning, må der tageshensyn til erklæringen som helhed, men detunderstreges, at garantierklæringer skal inde-bære reelle forbedringer for modtageren. Be-stemmelsen er udtryk for den ovenfor nævnteopfattelse, at der er behov for en beskyttelsemod garantierklæringer, som i virkelighedenefter deres indhold snarere er ansvarsfraskri-velser set i forhold til den retsstiling, modta-geren ville have haft i kraft af de almindeligeregler, herunder især i købeloven.

Markedsføringsloven har ikke gjort op medde civilretlige virkninger af garantierklæringer.Navnlig har man ikke i den offentligretligeregulering fundet det nødvendigt at tage stil-ling til, hvilken betydning garantierklæringeri det enkelte tilfælde har for det civilretligepartsforhold.

D. Garantiernes virkning for partsforholdetKøberetligt har erklæringer om garanti ikke

den samme entydige karakter som i markeds-føringen, hvor det kan være naturligt at tageudgangspunktet i den ydre fremtoning og be-tegnelsen. Først og fremmest vil man ikke til-lægge de valgte udtryk den afgørende betyd-ning. Et ordvalg, der viser, at sælgeren påta-ger sig at indestå for bestemte egenskaber vedvaren, vil blive sidestillet med en udtrykkeliganvendelse af betegnelsen garanti, eller, at sæl-geren garanterer for egenskabens tilstedevæ-relse. Noget lignende vil naturligvis gælde, nårdet drejer sig om det negative, at genstandenikke har uheldige eller brugshæmmende egen-skaber. Hertil kommer, at det i civilretlig hen-seende har særlig betydning, at en garanti ofteforekommer, uden at den angiver nøjagtigt dekonsekvenser, der måtte være knyttet til densikke-opfyldelse. Det må derfor afgøres vedfortolkning, hvorledes køberen i så fald kan

10(63) 143

reagere. Ofte vil man antage, at der foreliggeren væsentlig mangel, således at køberen kanhæve købet, men garantien kan også gå påden i § 42 for specieskøb hjemlede adgang tilat kræve erstatning for mangler, når sælgerenmå anses at have indestået for egenskaben.

Denne usikkerhed, der således angår selvebetegnelsen såvel som genstandens egenskaberog mangelsbeføjelserne, karakteriserer imidlertidførst og fremmest det kommercielle område.Inden for rammerne af forbrugerkøb vil manformentlig kunne tale qm et sammenfald medbeskrivelsen i markedsføringsloven. Der er taleom særskilte garantibeviser, der kalder sig så-ledes, eller bestemmelser i standardkontrakter,som har tilsvarende overskrift. Indholdsmæs-sigt vil de centrere sig om de misligholdelses-beføjelser, der står til køberens rådighed, så-fremt varen viser sig defekt.

Det har derfor væsentlig betydning for be-dømmelsen af garantierklæringerne at få præ-ciseret deres indflydelse på det almindeligeretlige forhold mellem forbrugeren og forhand-leren. Mellem disse er indgået en aftale, derprincipielt er bestemmende for deres indbyrdesretsforhold. En af fabrikanten eller importørenafgivet garanti får derfor kun betydning imel-lem detailsalgets parter, hvis den er indgåetsom element også i forholdet mellem disse.Det vil typisk være tilfældet, når der oprettesskriftlig kontrakt - d.v.s. i afbetalingskøb i al-mindelighed og inden for brancher, hvor deter sædvanligt, at der også ved kontanthandeleroprettes kontrakter, såsom inden for handel

' med automobiler — men garantiens ordlydmedfører til gengæld ofte at forhandleren fra-skriver sig forpligtelser, der ikke er dækket affabrikant- eller importørgarantien. Det skal idenne forbindelse fremhæves at inden for ra-dio- og TV-handelen udstedes garantibeviserkun direkte af detailsælgeren til forbrugeren.

I andre tilfælde, herunder typisk de hårdehvidevarer og elektriske husholdningsartikler,vil garantibeviset derimod normalt ikke ind-skrænke køberens adgang til at påberåbe sigalmindelige misligholdelsesbeføjelser i parts-forholdet, men køberen vil ved siden heraf fåen selvstændig adgang til at gøre de retskravgældende direkte mod fabrikanten, resp. im-portøren, som følger af garantibeviset. I detomfang, forbrugeren ikke efter gældende ret kanantages at have adgang til at gøre misligholdel-sesvirkninger gældende direkte mod fabrikanteneller importøren, jfr. herom nedenfor, vil garanti-

beviset derfor være en udvidelse af køberensbeskyttelse.

I de sidstnævnte tilfælde vil det normale være,at sælgeren er bekendt med, at den solgte vareindeholder fabrikantens eller importørens ga-rantibevis. Såfremt dette ikke indeholder sær-lige anvisninger på, hvorledes køberen skal gåfrem i tilfælde af, at der er mangler ved va-ren, eller det ligefrem henviser køberen til athenvende sig til detailsælgeren, må det væreindgået i sælgerens forpligtelser ved salget, athan inden for rimelige grænser skal bistå kø-beren i at gøre garantien gældende, herunderved at modtage genstanden og sørge for for-sendelse til fabrikanten, resp. importøren, nor-malt for dennes regning og risiko.

Den ovennævnte rekommandation har ikketaget stilling til, hvilken betydning producent-garantier skal have for partsforholdet. Der-imod illustrerer rekommandationen den ind-holdsmæssige problemstilling, hvorvidt der til-sigtes en garanti eller ansvarsbegrænsning. Uan-set købelovens misligholdelsesregler stræberproducenterne efter kun at skulle afhjælpemangler, medens andre mangelsbeføjeiser sø-ges begrænset eller undgået.

E. Kommissionens overvejelser om garantiernesvirkning for partsforholdet

1. Tilsidesættelse efter en generalklausulI de tilfælde, hvor garantien efter det oven-

for anførte indgår i partsforholdet, bør derefter de almindelige synspunkter om standard-vilkår være adgang til at tilsidesætte sådanneklausuler, der reelt ikke er garantierklæringer,men i stedet ansvarsbegrænsninger eller an-svarsfraskrivelser, eller som knytter uantage-lige vilkår eller begrænsninger til garantien.

Med rekommandationen af april 1971 ergivet de hovednormer, som industrien sam-men med forbrugerinteresser har anset somde antagelige. Selv om der naturligvis er taleom generelle synspunkter, som ikke uden vi-dere kan være bindende for de enkelte kon-krete tilfælde, er der hermed givet udtryk foret udgangspunkt for bedømmelsen af garanti-beviser, som vil kunne anvendes såvel i relationtil den gældende afbetalingslovs § 8, stk. 3,jfr. ovenfor s. 22 som efter andre generalklau-suler.

2. Betydningen af købelovens revisionSom det vil være fremgået, vil de garanti-

144 (64)

erklæringer, der indgår i retsforholdet mellemsælger og køber, ofte gå ud på, at køberen fåren adgang til at kræve afhjælpning, som købe-loven ikke hjemler ham uden særlig aftale,men til gengæld herfor begrænses eller ude-lukkes køberens almindelige misligholdelsesbe-føjelser.

Ændres købelovens almindelige regler, såle-des at afhjælpningsbeføjeisen tilkommer købe-ren uden videre, vil dette derfor også forandregarantiernes grundlag. At tillægge køberen enret, han kan støtte direkte på loven, vil ikkelængere kunne være det centrale i opbygnin-gen af de garantierklæringer, der her have,s forøje. Som anført ovenfor s. 51 vil ændringenaf købeloven derfor medvirke til en væsentligsanering af garantibeviserne.

3. Inddragelse af andre garantier ipartsrelationen

I den svenske konsumentkøbelov, der somnævnt s. 54-55 lader mangelsreglerne hvile påen sondring mellem tilfælde, hvor sælgerenhar påtaget sig pligt til at afhjælpe manglen,og andre tilfælde, omfatter den første gruppetillige, at anden end sælgeren for dennes reg-ning har påtaget sig afhjælpning. Efter moti-verne tænker.man herved først og fremmestpå situationer, hvor afhjælpningsforpligtelsenpåhviler tredjemand som et led i købeaftalenog medfører indskrænkning af sælgerens an-svar for mangler ved varen. Bestemmelsen an-gives at være anvendelig på adskillige modernegarantier med en sådan konstruktion. Den børimidlertid have et videregående sigte. Det eri mange tilfælde uklart, på hvilken måde•tredjemands garanti påvirker sælgerens ansvar,og på hvilken måde køberen er bundet tilat anvende garantien. Bestemmelsen findesat burde ramme også sådanne tilfælde. Uden-for bør kun falde de situationer, hvor sæl-geren i forbindelse med købet formidler enhelt fritstående forpligtelse for en tredje-mand vedrørende varen, f.eks. hvis en auto-mobilforhandler formidler kaskoforsikring,eller en tv-sælger medvirker til, at købe-ren indgår på en særskilt serviceaftale vedrø-rende apparatet med et selvstændigt service-foretagende. På den anden side kræves detikke, at der foreligger et fuldmagtsforholdeller lignende mellem sælgeren og den garanti-givende. Men der må være en sådan forbindelsemellem dem, at de i denne henseende fremstår

over for køberen som en enhed. Vil sælgerenikke bære noget ansvar for producentens ga-rantier må han selv sørge for, at der ikke ikøbet kommer til at indgå nogen garanti fraproducenten.

Ved sin vidtgående sammenkædning af de-tailsælgeren med de tidligere salgsled (produ-centleddet) viser den svenske lov vanskelighe-den ved at tilstræbe afhjælpningsret for købe-ren samtidig med, at man fastholder de dekla-ratoriske normer, der ikke hjemler retten udensærligt grundlag. Det skal i denne forbindelseunderstreges, at den gengivne bestemmelse ikonsumentkøbelovens § 4 alene drejer sig omsælgerens forpligtelser, men ikke om adgan-gen til at gøre krav gældende direkte mod pro-ducenten.

Et langt klarere udgangspunkt får man efterkommissionens opfattelse ved at indføre ennormal forpligtelse for sælgeren til at afhjæl-pe mangler, således som det er foreslået s. 51ovenfor. Det er der også fremhævet, at nårsælgerens forpligtelse ophører, dersom afhjælp-ningen er forbundet med uforholdsmæssig om-kostning eller ulempe, gælder dette ikke. hvorafhjælpning er tilsikret fra producentens ellerimportørens side. Og som understreget, må detvære ligegyldigt, om afhjælpningen i sidstehenseende hviler på et garantibevis, der er ud-leveret til køberen sammen med varen, ellerpå samhandelsvilkår, der gælder mellem de-taillisten og de bagved liggende handelsled.Under disse forudsætninger finder kommissio-nen ikke, at der er grund til at søge sælgerensafhjælpningsforpligtelse udformet mere speci-ficeret efter det grundlag, der måtte ligge iform af producent- eller importørgarantier.

4. En civilretlig regulering specielt afgarantier

Såfremt der i overensstemmelse med kom-missionens opfattelse sikres køberen en ufravi-gelig afhjælpningsbeføjelse, og de øvrige man-gelsbeføjelser ligeledes principielt gøres ufra-vigelige, vil der ikke inden for forbrugerområ-det være behov for at gennemføre yderligerecivilretlige regler specielt om garantier.

I modsat fald må spørgsmålet derimod over-vejes nøjere. Der har navnlig fra forbruger-side været fremført ønske om, at det ogsåcivilretligt forbydes at lade dokumenter, derbetegner sig som garantibeviser og fremtrædersom løfterige indrømmelser til forbrugerne.

10* (65) 145

være det reelt modsatte, nemlig ansvarsbe-grænsninger eller ansvarsfraskrivelser. Dettekunne ske ved en regel svarende til markeds-føringslovens § 4, således at en forbruger uan-set bestemmelserne i et garantibevis eller hvaddermed må sidestilles vil kunne påberåbe sigkøbelovens beføjelser, såfremt det må antages,at han efter en samlet bedømmelse stilles rin-gere efter beviset end efter loven.

F. Producentgarantier uden for partsforholdet/ . Køberens retsforhold til fabrikanten efter

almindelige reglerSom led i en afklaring af garantibevisernes

retlige funktion har det været overvejet, ihvilket omfang der efter gældende ret er ad-gang for forbrugeren til at gøre misligholde!-sesvirkninger gældende uden om forhandle-ren direkte mod producenten eller importøren.

Det er et meget vanskeligt spørgsmål, somikke er løst i lovgivningen og i teorien alt-overvejende kun har været drøftet med hen-blik på vanhjemmelstilfælde, hvor Ussing: Al-mindelig Del, s. 148, 164 og Køb, side 144er tilbøjelig til at give erhververen et direktekrav, for så vidt dette kan ske uden at kommei strid med overdragerens interesse, herundernavnlig i gavetilfælde. I sin bredde er proble-met taget op af Anders Vinding Kruse: Mis-ligholdelse af Ejendomskøb (2. udg.) s. 245 ff.I det væsentlige bygger hans resultater på ensåkaldt cessionsbetragtning, hvorefter et kravi almindelighed ikke vil kunne overstige krav,

'som detailsælgeren vil have mod sin forgæn-ger i omsætningskæden. Herudover kan kravtænkes støttet på en retsbrudsbetragtning, hvor-efter der vil kunne indrømmes et direkte krav,dersom producentens adfærd er et retsbrud iforhold til erhververen (forbrugeren). Bortsetfra ansvar for farlige egenskaber, som ikke skalgøres til genstand for behandling på indevæ-rende sted, vil der som regel ikke være basisfor at anse f.eks. en fabrikationsmangel somretsstridig i forhold til senere købere, og detvil i alt fald kun kunne gælde under følgendegrundbetingelser: 1) at misligholdelsen kan til-regnes fabrikanten eller hans folk som forsæt-lig eller uagtsom, 2) at han måtte regne med,at køberen ville videresælge genstanden, og 3)at misligholdelsen også ville bevirke mislighol-delse i detailsalgsforholdet. Endelig vil et di-rekte krav kunne støttes på et garantisyns-punkt, men kun såfremt detailsælgeren har af-

givet tilsvarende garanti som fabrikanten.Cessionssynspunktet hviler på antagelsen om,

at køberen i henhold til retsordenens alminde-lige regler kan indtræde i detailsælgerens ret-tigheder mod dennes forgænger i kontrahe-ringskæden, altså sluttelig producent (impor-tør). De almindelige misligholdelsesregler, derkun omtaler forholdet mellem parterne, anta-ges ikke at være til hinder for, at der ud fraalmindelige retsbetragtninger indrømmes en så-dan indtrædelsesret, og navnlig ses der ikke atvære grund til at antage, at konkursretligeprincipper normalt vil stille sig hindrende ivejen, selv om detailsælgeren er gået konkurs.Havde han oprindelig givet køberen formeligtransport på sit krav mod fabrikanten, villeforbrugeren kunne søge fabrikanten direkteuden om detailsælgerens konkursbo, naturlig-vis bortset fra egentlige afkræftelsestilfælde.Men hvis dette antages, må det være en na-turlig konsekvens også at give forbrugeren etdirekte krav uden om boet, når dette støttespå en legal cession. Forbrugerens krav må somhovedregel være begrænset og betinget på sam-me måde som detailsælgerens mod fabri-kanten. Endvidere bør der kun indrømmes for-brugeren adgang til at indtræde i detailsælge-rens krav, såfremt forbrugeren har et tilsva-rende krav selv mod detailsælgeren støttet påsamme misligholdelse, som danner grundlagfor detailsælgerens krav. Men er denne betin-gelse opfyldt, bør tendensen være, at man stil-ler sig imødekommende over for forbrugerensønske om at rejse krav direkte mod fabrikan-ten, ligesom der bør være adgang til at kumu-lere søgsmål mod detailsælgeren og fabrikan-ten i det omfang, hvori det er muligt ved enliberal fortolkning af retsplejelovens § 250, ogder bør under sagen så vidt muligt tages stil-ling til det indbyrdes forhold mellem fabri-kanten og detailsælgeren, jfr. Anders VindingKruse s. 264-265.

Med hensyn til hævebeføjelsen vil en ad-gang til at hæve overfor fabrikanten medføre,at denne må udbetale detailsælgerens købesumtil forbrugeren mod at få salgsgenstanden ud-leveret i overensstemmelse med købelovens§§ 57-58. I tilslutning til Knud Illums opfat-telse antager Anders Vinding Kruse s. st. s.275, at adgangen må begrænses til tilfælde,hvor detailsælgeren er insolvent, og det måvære en betingelse, at det er den samme mis-ligholdelsesårsag, som har hidført forbruge-rens og detailsælgerens hævebeføjelse.

146 (66)

Det vil af det anførte ses, at selv en vidt-gående fortolkning af gældende ret inden forforbrugerområdet i det væsentlige vil byggepå cessionssynspunktet - her ses bort fra far-lige egenskaber - og at forbrugeren derfor vilblive afhængig af det indre retsforhold mellemfabrikanten og detailsælgeren, som han nor-malt ikke er opfordret til at blande sig i og ejheller let vil kunne få belyst i enkeltheder.

I det omfang producenten eller importørenanvender handelsbetingelser over for detailsæl-geren, der stemmer med eventuelle garantibe-visers indhold, vil forbrugeren efter de oven-nævnte synspunkter ikke kunne opnå væsent-lig andet på et cessionsgrundlag end ved atstøtte ret direkte over for producenten på ga-rantibeviset. Det må dog herved bemærkes, atder ikke behøver være overensstemmelsemellem garantibeviset og handelsbetingelserneover for detailledet, som bl.a. kan hjemle de-tailsælgeren videregående ret til at returneredefekte varer.

2. Det ved garantien skabte retsforholdUafhængig af den ovenfor behandlede mu-

lighed for, at en producentgaranti kommer tilat indgå i partsforholdet melem detailsælgerenog forbrugeren, skaber garantien et direkteretsforhold mellem detailkøberen og produ-centen. Uden at det er nødvendigt at gå ind ien teoretisk diskussion om retsgrundlaget, kanproducentens (importørens) garantierklæringanses at indeholde et løfte til detailkøberen afden pågældende vare. Garantien er beregnettil at komme i hans besiddelse og til hanskundskab, og detailsælgeren har den retligelegitimation til at befordre garantiløftet til kø-beren. Det er således ingen hindring for ga-rantiens virkning, at løftet herom afgives udenviden om køberens person.

Garantierklæringens viderebefordring vil væ-re knyttet til bestemte forudsætninger, som iet vist omfang kan være kendelige for købe-ren, herunder eksempelvis garantiens udeluk-kende forbindelse til producentens produkter.Andre forudsætninger og forhold, der ikke erkendelige for køberen, vil ikke kunne hindredenne i at støtte ret på garantien, så længe de-tailsælgerens legitimation til at viderebringe denstår urørt. Eksempelvis kan nævnes, at fabri-kanten har tilbagekaldt varen, men at dennealligevel sælges, eller at der i samhandelsvilkå-rene med detaillisten er opstillet nærmere be-

tingelser for udlevering af garantibeviser, somtilsidesættes af sælgeren.

Da det således skabte retsforhold ikke op-hæver den normale partsrelation, er det ikkelovreguleret og skaber også kun direkte ret forkøberen over for producenten (importøren)i • overensstemmelse med garantibevisets ind-hold.

Inden for sine rammer vil en garantierklæ-ring i civilretlig henseende være undergivetalmindelige fortolkningsprincipper. Ud fra detsynspunkt, at producenten (importøren) vedsin garanti etablerer et direkte forhold til de-tailkøberen, må man ved fortolkningen kunnetage rimelige hensyn til, hvad der ville følge afcessionsbetragtninger nævnt under 1. End-videre kan betingelser og begrænsninger forgarantiens udstrækning vurderes efter almin-delige regler om fortolkning. Da der er taleom standardvilkår, vil eksempelvis kunne an-vendes den s. 19 nævnte regel om, at risikoenfor uklarhed lægges på den, der har udformeterklæringen.

Uanset at det vil kunne hævdes, at garan-tien er tillagt køberen som en ekstra ret en-sidigt indrømmet af fabrikanten (importøren),vil erklæringen herom kunne undergives regu-lering efter de for standardvilkår gældendeugyldighedsregler med den virkning, at urime-lige elementer deri forkastes eller tilsidesættesi medfør af en generalklausul, medens garan-tien i øvrigt opretholdes. Dette kan også ud-trykkes således, at selv om det ud fra en ret-lig betragtning er en frivillig sag, om man somfabrikant eller importør vil afgive et garanti-bevis, fanges det, når det er afgivet, alligevelaf retsordenens almindelige regler om løfter.

Af samme grund vil der også kunne blivetale om, at den afgivne garanti misligholdes.Ser man bort fra, hvad der vil kunne følge afcessionsbetragtninger, vil køberen ikke umid-delsbart kunne påberåbe sig købelovens man-gelsregler. Vægrer fabrikanten sig ved at op-fylde en tilsagt afhjælpning af defekter, vilgarantibeviset være fornødent grundlag for, atkøberen kan tage dom over fabrikanten til op-fyldelse af forpligtelsen. Efter omstændigheder-ne vil det formentlig også kunne antages,at køberen i tilfælde af manglende afhjælp-ning, eller en ikke-effektiv afhjælpning, kanstille krav om omlevering direkte fra fa-brikanten. I øvrigt synes erstatning at væredet praktiske retsmiddel for køberen. På basisaf garantien vil han kunne stille krav herom,

(67) 147

såfremt fabrikanten, resp. hans folk, ved for-sæt eller uagtsomhed undlader at opfylde den.

G. Kommissionens overvejelser om producent-garantierne uden for partsforholdet

1. Vedrørende garantiernes indholdEn ændring af købelovens regler, således at

afhjælpningsbeføjelsen indgår som en ret forkøberen, vil ikke blot som anført ovenfor s.65 ændre grundlaget for de garantier, der ind-går i partsforholdet, men vil tillige bidrage tilen sanering af producentgarantierne. Dette vilgælde såvel i forhold til civilrettens regler somefter § 4 i markedsføringsloven. I sidstnævntehenseende vil det således være naturligt atkræve at garantibeviset, såfremt købeloven æn-dres som foreslået, ikke søger at give køberendet indtryk, at afhjælpningskrav ikke kan stillestil sælgeren. Desuden må garantibeviset ikkeaffattes således, at køberen får opfattelsen af,at han ikke på andet grundlag, herunder deovenfor nævnte cessionsbetragtninger, vil kun-ne gøre krav gældende mod fabrikanten. Dissekrav vil f.eks. kunne opfyldes ved, at det i ga-rantibeviset angives udtrykkeligt, at det ikkeindskrænker køberens rettigheder efter lovgiv-ningen. Der vil selvfølgelig fortsat være mulig-hed for gennem fabrikantgarantier at tillæggekøberen større beskyttelse, end han vil haveefter loven, men de foreslåede lovændringervil føre til større krav om klarhed med hensyntil de forbedringer, der sikres køberen gennemgarantierne.

Kommissionen lægger vægt på, at der ermulighed for at tilsidesætte urimelige vilkårogså i fabrikantgarantier i medfør af en civil-retlig generalklausul, og fremhæver i denneforbindelse betydningen af rekommandationenaf april 1971, jfr. ovenfor s. 64.

Om der er behov for at gennemføre civil-retlig regulering af fabrikantgarantiernes ind-hold vil i lighed med stillingen mellem parternei første række bero på købelovsændringen, jfr.ovenfor s. 55 ff. Såfremt afhjælpningsbeføjel-sen ikke blev gennemført, måtte det formentligovervejes at regulere også forholdet til fabri-kanten (importøren). Medens indholdet af ga-rantierklæringen i partsforholdet som foreslåets. 65 kan bedømmes i relation til købelovensnormale beføjelser, må imidlertid forholdet tilfabrikanten ses på baggrund af en i højeregrad ubestemt retstilstand, overvejende baseretpå almindelige retsgrundsætninger og juridisk

teori. Efter kommissionens opfattelse vil det iså fald være tilstrækkeligt, at man bliver ståen-de ved adgangen til at bringe generalklausuleri anvendelse, idet man under samme forud-sætning understreger et særligt behov for pådenne måde at gennemføre en regulering afgarantiernes indhold.

2. Vedrørende misligholdelse af garantierneEfter § 12 i den svenske konsumentkøbelov

kan varens producent ikke på den ene sidepåtage sig at afhjælpe mangler ved varen ogsamtidig på den anden side fraskrive sig an-svaret for en sådan afhjælpning. Selv om hanhar forbeholdt sig ansvarsfrihed, skal han alli-gevel erstatte køberen dennes skade, dersomhan udviser grov forsømmelse ved udførelsenaf afhjælpningen.

Nogen større trang til en sådan regel er dernæppe, allerede fordi - som også påpeget ide svenske motiver til § 12 - det efter teoriog praksis må antages, at ansvarsfrihedsklausu-ier underkendes af domstolene, dersom derfra den ellers forpligtedes side er handletforsætligt eller groft uagtsomt. Det burde der-for snarere overvejes, om ikke den simpleuagtsomhed skulle medtages, således at an-svarsfrihed slet ikke kan forbeholdes i den afgarantien givne udstrækning.

Ændres købeloven i overensstemmelse medkommissionens forslag, sikres afhjælpningsbe-føjelsen imidlertid for køberen i forhold tilsælgeren, og det vil derefter næppe være mu-ligt at fastholde en formulering i fabrikantga-rantier, der f.eks. ved at forbeholde ansvars-frihed bliver af snævrere indhold end den sæl-geren påhvilende forpligtelse. I denne hen-seende må det derfor foretrækkes, at den nød-vendige regulering finder sted på basis af ge-neralklausulen.

3. Vedrørende forskrifter om reklamationAdskillige af de i praksis forekommende

garantierklæringer giver forskrifter dels om, atreklamationer i anledning af mangler skalfremsættes direkte over for fabrikanten (im-portøren), eventuelt inden for en angivet frist,dels vedrørende selve garantiens gyldighedsom sådan, og det kræves da ofte, at den del afgarantibeviset indsendes i forbindelse med sel-ve købet med angivelse af køberens navn ogaf datoen for købet samt forsynet med detail-sælgerens bekræftelse af salget.

148 (68)

I sidstnævnte henseende har rekommanda-tionen af april 1971 fremhævet, at garantiperio-den bør regnes fra tidspunktet fra købets ind-gåelse, således at købsdatoen kan bevises afkøberen f.eks. ved fremlæggelse af faktura, ogsom forbehold, der ikke kan anses rimeligeanføres bl.a., at garantien bortfalder, såfremtbeviset ikke fremsendes til producenten i da-teret og underskrevet stand.

Der vil herefter være grundlag for ved an-vendelse af generalklausuler at tilsidesætte ga-rantivilkår, der uden særlig begrundelse afvigerfra disse linjer.

Rekommandationen har ikke taget stillingtil, om en reklamation fremsat af køberenover for sælgeren uden videre bør have virk-ning i forhold til producenten. Flere forholdtaler herfor. Således kan reklamationens ret-tidighed lige så vel fastslås, når den er rettettil sælgeren. Almindelige betragtninger af sam-handelsvilkårene må tillige føre til, at sælgerenkan modtage og vil være pligtig at viderebe-fordre reklamationen til producenten, såledesat den bør virke fra det tidspunkt, hvor sæl-geren modtager den. Ud over den i sig selvmindre betydningsfulde tid, der vil medgå tilviderebefordringen, medfører synspunktet, atproducenten vil bære risikoen for, at detail-sælgeren giver meddelelse til ham om rekla-mationen, samt for denne meddelelses frem-komst. I forhold til køberen må dette ogsåforekomme rimeligt, idet det for ham må ståsom det naturlige, at han ikke skal foretagehenvendelse til flere forskellige personer i an-ledning af, at der viser sig mangler ved varen.

I sådanne tilfælde kan man i lighed med§ 13 i den svenske konsumentkøbelov, jfr.også den norske ændring af § 49 a og § 54,stille køberen frit med hensyn til om han vilreklamere over for sælgeren eller fabrikanten,således at den afgivne reklamation får retsgyl-dighed i begge retsforhold.

Det må dog bemærkes, at en ændring afkøbeloven, der i de normale tilfælde pålæggersælgeren pligten til at afhjælpe, vil påvirkeproblemstillingen, jfr. ovenfor s. 45-46. Detder anførte vil bidrage til at løse spørgsmålet,om en reklamation fremsat over for fabrikantenvil kunne få virkning også i forhold til sæl-geren. Her er forholdet det modsatte, somikke uden videre kan løses gennem den almin-delige købelov. Efter gældende ret må detimidlertid anses som et naturligt led i en fa-brikantgaranti, som får sin virkning i forbin-

delse med detailsælgerens salg af varen, atsælgeren også er legitimeret til at modtagereklamationer på fabrikantens vegne. Vilkår,der afviger herfra, bør derfor også være under-kastet regulering af generalklausulerne. Kom-missionen vil henstille til de købelovssagkyn-dige at overveje, om der herudover vil værebehov for en udtrykkelig bestemmelse, derpræceptivt sikrer reklamationens virkning overfor fabrikanten (importøren), også når den af-gives til detailsælgeren.*)

H. Bevisbyrden for, at mangler er omfattetaf garantier

Efter købelovens § 44 skal spørgsmålet, omvaren lider af mangler, normalt bedømmesefter tidspunktet for risikoens overgang. Afgø-rende bliver således i almindelighed det tids-punkt, hvor levering finder sted, jfr. ovenfors. 38 ff. Såfremt der gennem garantierklæringerforeligger et grundlag for, at sælgeren, resp.producenten (importøren) har påtaget sig atindestå for genstandens beskaffenhed i en be-stemt tid, antages dette ikke uden videre atmedføre nogen afvigelse fra princippet i § 44.Garantien antages dog at indebære en formod-ning for, at såfremt der viser sig mangler i ga-rantiperioden, antages disse at have foreliggeti kimen allerede ved leveringen. Praktisk med-fører dette, at sælgeren får bevisbyrden for,at der måtte foreligge forhold, der forrykkerformodningen, herunder at køberen selv er år-sag til varedéfekten, eller at den skyldes an-dre forhold, som måtte friholde sælgeren forat opfylde garantien.

For at sikre et sådant princips ufravigelig-hed er det i den svenske konsumentkøbelov§ 6 foreslået, at køberen skal kunne gøre man-gelsbeføjeiser gældende, såfremt sælgeren elleranden for hans regning gennem løfte om atafhjælpe mangler eller anden garanti har påta-get sig at indestå for varen i en angivet perio-de, og varen ikke er i overensstemmelse med,hvad der følger af garantien, medmindre detmå antages, at afvigelsen beror på tilfældighedeller forhold, som må henføres til køberen.

Som det fremgår, har man alene tilsigtet atregulere bevisbyrden i forhold til tidsmæssigegarantier, og der gøres kun op med forholdettil sælgeren.

Efter kommissionens opfattelse må det hen-

*) Rekommandation 39, se s. 99.

f^Crt 14Q

stå som tvivlsomt, hvor meget der vindes vedat tage et enkelt bevisbyrdeproblem ud af enstørre sammenhæng, når den pågældende be-stemmelse i alt væsentligt kun bliver en kodi-ficering af en gældende teoretisk opfattelse,der egner sig til at blive anvendt i praksis.Blandt andet kan man næppe bortse fra risi-koen for, at der uden for bestemmelsens di-rekte anvendelsesområde sluttes modsætnings-vis, herunder ved bedømmelsen af retsforhol-det mellem køberen og producenten (impor-tøren). Ikke mindst gælder det i partsforhol-det, at trangen til en lovgivning mindskes pådette område, såfremt mangelsreglerne gøresufravigelige.

I. Tilfælde uden for garantier, hvor det kanovervejes at lade køberen få et direkte kravmod producent, importør eller andre tidligere

salgsledSpørgsmålet om at lade forbrugeren få et

direkte krav mod tidligere salgsled rejser sigi det væsentlige inden for tre hovedområder.

Det første angår garantierklæringer og dis-ses retsvirkninger i forhold til detailkøberen,jfr. herom gennemgangen ovenfor. Det andeter tredjemands ansvar for varens farlige egen-skaber og følgeskader, som vil blive berørtnedenfor under XII. Det sidste rejser sig af devareinformationer og lignende oplysninger, derbringes ud fra tidligere omsætningsled for atstimulere afsætningen af de pågældende varer.

Om det sidstnævnte område giver den sven-ske konsumentkøbelov en erstatningsregel i§ 14. Har varens tilvirker eller anden, som itidligere salgsled har besiddet varen, for egeneller for sælgerens regning på varens embal-lage eller i annonce eller anden meddelelse,som er beregnet på at komme til almenhedenseller køberens kundskab, forsætligt eller vedgrov uagtsomhed givet urigtig oplysning omvarens beskaffenhed eller anvendelse, og kandet antages, at oplysningen har haft indflydelsepå købet, skal han erstatte skade, som derveder tilføjet køberen. Den norske lov er på linjehermed.

Ved behandlingen af de tilsvarende spørgs-mål om sælgerens ansvar for de oplysninger,der tilgår køberen har kommissionen ovenfors. 45 taget udgangspunkt i den pligt, der på-hviler erhvervsdrivende efter forslaget til mar-kedsføringsloven § 2, og man har derefter fore-slået en lovbestemmelse, der i forholdet til

sælgeren inddrager også oplysninger, der hid-rører fra tidligere omsætningsled. Kommissio-nens forslag er i så henseende videregåendeend § 7 i den svenske konsumentkøbelov, idetman ikke har ment, at retten skulle være af-hængig af, at sælgeren har påberåbt sig oplys-ningerne eller må have indset deres urigtighed.

Kommissionen har ikke i forbindelse medforslaget taget stilling til, hvorvidt sælgeren itilfælde, hvor den urigtige oplysning m.v. hid-rører fra tidligere omsætningsled, kan væltesit eventuelle økonomiske tab videre på disse.Det må dog formodes, at samhandelsvilkårenevil indrette sig efter bestemmelsen. Givet vildet tillige være, at en producent vil eller børkende sine produkter i en sådan grad, at dermå foreligge uforsvarlig adfærd, såfremt hangiver urigtige eller vildledende angivelser omdem, ligesom han i særlig grad vil kunne be-dømme, om oplysningerne er urimeligt man-gelfulde. Derfor vil der i almindelighed ogsåforeligge det fornødne ansvarsgrundlag i for-hold til sælgeren, der i kraft af oplysningernekommer i en misligholdelsessituation over fordetailkøberen.

Det her fremhævede vil få betydning for kø-berens- adgang til at gøre sit krav mod sælge-ren gældende mod fabrikanten efter de s. 66-67 nævnte principper. Men der er ikke her-med taget stilling til, om der i kraft af lovenbør tillægges køberen et direkte krav mod dettidligere omsætningsled, således som det fore-slås i den svenske konsumentkøbelov. Værdienaf en sådan regel kan ligge dels i, at der hervedløses en ellers tvivlsom retsstilling, dels i, atbestemmelsen ved at være præceptiv hindrerde tidligere salgsled i at tage forbehold medhensyn til ansvaret for oplysningerne. Dennesidstnævnte fare er dog næppe stor, idet fabri-kanten eller andre tidligere salgsled ikke kanantages at ville anvende salgsfremmende infor-mationer, som han samtidig tager forbeholdfor. Det mindre, at han kun tager forbeholdfor at blive gjort ansvarlig for oplysningerne,vil formentlig i endnu ringere grad kunne bi-drage til afsætningen. Den svenske regel om-fatter så vidt ses endda kun det sidstnævnte,idet ansvaret for oplysningerne kun strækkersig inden for den af disse givne ramme, såle-des at forbehold med hensyn til selve oplys-ningerne vil medføre, at § 14 ikke kan anven-des. I øvrigt skal fremhæves, at problemstil-lingen kun rejser sig for oplysninger, der ikkesom garantibestemmelser omfattes af de tidli-

150 (70)

gere gennemgåede strengere regler. Med hen-syn til den nugældende retstilstand kan det noksiges, at denne for så vidt er uklar, som derikke ses at foreligge retsafgørelser til belys-ning deraf. Herfra kan ikke sluttes, at der ikkevil være mulighed for at gennemføre et erstat-ningskrav direkte. Tværtimod må den almin-

(71) 151

delige erstatningsregel føre til, at det tidligeresalgsled kan blive ansvarlig for køberens skadei tilfælde af forsæt såvel som uagtsomhed. Kø-berens interesse i at benytte sig heraf vil navn-lig være til stede, når detailsælgeren i mellem-tiden er blevet økonomisk usolid eller har op-hørt med at drive forretningen.