begyndelsen - skakbloggen...bent larsen – lionel joyner junior-vm, birmingham 1951 kongegambit...

Født 4. marts 1935 ifølge dåbsattesten,i Tilsted ved Thisted. I det følgende viljeg holde mig til begivenheder, som jeghar en mere eller mindre klar erindringom. I januar 1942, lige efter at vi varflyttet til Holstebro, pådrog jeg mig for-skellige børnesygdomme samt lærte atspille skak. Skoldkopper og fåresygekom jeg over uden varigt mén, medskakken ligger det anderledes. Min læ-remester var en legekammerat, der hedJørgen, jeg har en svag erindring om etaf de første partier vi spillede. Hansnuppede alle mine brikker og havdeselv to tårne tilbage, det morede hamstrålende at tvinge min stakkels kongeud til randen og sætte den mat.

Det viste sig, at min far kunne spilleskak, og vi spillede sommetider et parti.Men da jeg var 12 år gammel, vandt jegnæsten hver gang, og så kom jeg i skak-klub. På den tid var jeg også begyndt atlåne skakbøger på biblioteket. Hjemmehavde jeg i øvrigt fundet en skakbog;ingen vidste, hvordan den var kommetind i huset. Det var nok den tidligereejer, der havde glemt den. Bogen havdeen vis betydning for min skaklige ud-vikling. Det stod om Kongegambit, atdenne åbning er mægtig som en storm,at ingen kan tæmme den. Moderneskakmestre var efter forfatterens me-ning nogle bangebukse, de turde jo ikkespille Kongegambit. Jeg ville selvfølge-

lig ikke være en tøsedreng, og indtilomkring 1952 var romantikerens ynd-lingsåbning også min.

Holstebro Skakklub oprettede i efteråret’47 en juniorafdeling. Jeg vandt over deandre drenge, og allerede ved juletidhavde man fundet ud af, at jeg skulle opat spille med de voksne. Men når jeg iinterviews siger, at jeg aldrig har haftnogen træner, er det kun 99% rigtigt. H.P. Hansen i Holstebro ledte den junior-afdeling, og jeg har en svag erindringom, at han viste os nogle åbningsvari-anter på demonstrationsbrættet. Halv-andet år senere var jeg klubmester, ogdet kan jeg ikke give H. P. hele ærenfor, men han er altså den eneste træner,jeg har haft.

Holstebro spillede hvert år en matchmod Herning, og den 15. februar 1948var jeg med på holdet. Ikke på sidste,30. brættet, hvor jeg havde regnet medat blive anbragt, men som nr. 25. Vitabte matchen, men jeg vandt, og partietkom i avisen med en venlig kommentaraf Hernings topspiller Bjørn Nielsen,danmarksmester fire gange.

Min modstander hed Lauridsen, og denberømte Trebondegambit var åbenbartden helt rigtige åbning mod ham: 1. e4e5 2. f4 exf4 3. Sf3 Le7 4. Lc4 Lh4+5. g3?! fxg3 6. o-o gxh2+ 7. Kh1 Sh6?

9Kapitel 1 - Begyndelsen

Begyndelsen

chess book(009-022)vf:Layout 1 16-04-2010 16:49 Page 9

8. d4 o-o 9. Lxh6 gxh6 10. Se5 De711. Sc3 c6 12. Lxf7+ Kg7 13. Lh5Txf1+ 14. Dxf1 d6 15. Sf3 Lg5 16.Df2 Le6 17. d5 cxd5(?) 18. exd5 Lf719. Sxg5 hxg5 20. Te1 Df6(?) 21.Dxf6+ Kxf6 22. Tf1+ Kg7 23. Lxf7Sd7 24. Le6 og hvid vandt let. Partietsiger noget om min spillestil på det tids-punkt, men om spillestyrken siger detjo ikke ret meget. Blandt nogle korre-spondancepartier, jeg spillede på dennetid, er der dog et par stykker, der tyderpå, at jeg begyndte at få en anelse om,hvad positionsspil er.

Min spillestyrke udviklede sig utvivl-somt meget hurtigt, men jeg hører ikketil skakhistoriens vidunderbørn. Mitspil i 14-års alderen kan ikke sammen-lignes med f.eks. Morphys, Capablan-cas, Reshevskys, Pomars, Fischers ellerMeckings. Men da jeg i 1950 flyttedefra Holstebro, var jeg klart byens stær-keste spiller, og to år senere havde jegnedgjort al modstand i Aalborg ogkunne ikke længere lære noget dér. Der-for passede det fint, at jeg nu var blevetstudent og skulle til København. Jegville være civilingeniør.

På det tidspunkt havde jeg spillet migop i landsholdsklassen, og jeg havde al-lerede i 1951 repræsenteret Danmarkved junior-VM i Birmingham. I betragt-ning af hvor urutineret jeg var, må dendelte fjerdeplads kaldes et forbløffendegodt resultat. Parti nr. 1 er fra denne tur-nering. I nytårsturneringerne i Trond-heim 51/52 og 52/53 vandt jeg foran

nogle af de bedste juniorer fra Norge,Sverige og Finland. Sikkerheden be-gyndte at komme. Men i junior-VM iKøbenhavn ’53 blev det kun til en deltfemteplads. Det var ganske vist ogsåstærkt selskab; Panno og Darga vandtforan Ivkov og Olafsson, hvorefter jegaltså kom på lige pointstilling med Pen-rose, Sherwin og Keller.

I Nordisk Turnering i Esbjerg umiddel-bart efter, hvor Olafsson vandt, lavedejeg også mange dumme fejl ind imel-lem. Men parti nr. 2 stod længe for migsom én af mine allerbedste præstatio-ner, hvilket nok hænger sammen med,at jeg prøvede at lægge min stil og mitåbningsrepertoire om, og derfor var jegsærlig glad, når jeg vandt på rent posi-tionsspil. Men angrebsspillet blev selv-følgelig ikke glemt, og sjusketåbningsspil skulle straffes hårdt. Detblev det i parti nr. 3, der spilledes i enklubmatch i efteråret ’53.

I 1954 vandt jeg alle 9 partier i et svagtbesat Københavnsmesterskab, hvorefterjeg fuld af optimisme rejste til Århusfor at blive danmarksmester. 0 i førsterunde, ½ i anden, 0 i tredje! Men såvandt jeg 6 partier i træk og med enremis og endnu en gevinst var skabethjemme. Siden har jeg vundet det i ’55,’56, ’59, ’63 og ’64. I ’54 var mit spilop og ned, men partiet mod Eigil Peder-sen, der havde vundet turneringen åretfør, kan godt stå for en nøjere undersø-gelse. Jeg angiver det her med minekommentarer fra Skakbladet dengang,

Bent Larsen10


for at vise mine ganske fornuftige over-vejelser af dels stillingsmæssig, delsturneringspraktisk art. Jeg var ved atvære moden til de internationale me-sterturneringer.

Parti nr. 1

Bent Larsen – Lionel JoynerJunior-VM, Birmingham 1951Kongegambit [C30]

1. e4 e5

2. f4 Lc5

Det er i hvert fald ikke nogen gendri-velse af Kongegambit. Hvis sort ikkevil slå på f4, bør han efter min meningspille 2… d5; Falkbeers Modgambit.Efter 3. exd5 e4 kan man, som Retisagde så rammende, ikke se, hvad i al-verden hvids bonde skulle til f4 efter!

3. Sf3 d6

4. c3 Lg4

Absolut et logisk træk, d4 forhindres,men hvid får godt spil med den føl-gende dronningemanøvre der har væretkendt i mange år. Resultatet af 4… f55. fxe5 dxe5 6. d4! er stadig en af åb-ningsteoriens uudforskede jungler,mens 4… Sf6 5. d4 eller 5. fxe5 dxe56. d4 fører til en stilling hvor hvid haret flot bondecentrum, men ikke udensort modspil.

5. fxe5 dxe5

6. Da4+! Ld7

Nødvendigt, da 6… Dd7? 7. Lb5 c6 8.Sxe5! fører til bondegevinst for hvid.Alt dette kendte jeg udmærket, for Kon-gegambit var jo min yndlingsåbningdengang.

7. Dc2 Sc6

8. b4 Ld6

For at undgå bondetab må sort trækkeløberen væk fra den gode diagonal. Iteoribøgerne stod et Spielmann-partimed 9. Lc4, men jeg havde hittet på enanden fortsættelse, som jeg også i dagville være tilbøjelig til at foretrække.Jeg havde allerede spillet den i et partii Aalborg Skakforening.

9. Le2 De7

10. Sa3 …

Jeg vil have springeren til c4, ikke lø-beren. Det er et spørgsmål, om det ermere nøjagtigt at spille springertrækketgangen før.

10. … a5

11. b5 Sd8

Grunden til at spille Sa3 i 9. træk skullevære varianten 11… Lxa3 12. Lxa3Dxa3 13. bxc6 Lxc6 14. Sxe5 Da4,hvor sort fremtvinger en dronningeaf-bytning. Hvid står dog alligevel bedre,f.eks. 15. Dxa4 Lxa4 16. Lc4 Sh6 17.o-o.



12. Sc4 f6

13. o-o Sh6

14. d4 Sf7

15. a4 o-o

16. Sxd6 Sxd6

Den sorte stilling er vanskelig, men 16.… cxd6 var bedre. Hvid spiller også iså fald 17. La3 og fortsætter med Tad1.

17. La3 S8f7??

17… b6 var nødvendigt, selv om hvidklart står bedst efter f.eks. 18. fxe5 dxe519. c4 eller 19. Lc4+ S8f7 20. Ld5Tac8 21. c4.

18. c4! …

Fuldstændigt afgørende.

18. … exd4

19. c5 Dxe4

20. Ld3 De3+

21. Kh1 Sxb5

Desperation. Man ser, at pointen i denhvide kombination er, at springeren kunhavde felterne c8 og e8, hvor den villeafskære forbindelsen mellem de sortetårne. Derefter ville 22. c6 true Lxh7+med gevinst af et helt tårn. Efter f.eks.21. … Sc8 22. c6 Td8 23. cxd7 er densorte stilling lige så håbløs som i par-tiet.

22. axb5 c6

23. Lxh7+ Kh8

24. Sh4 Se5

25. Tae1 Dh6

26. Sg6+ Sxg6

27. Lxg6 Le8

28. Lf5 cxb5

29. c6 b4

30. Lc1 g5

31. c7 Lc6

32. Te7 Opgivet.

Udmærket spillet af lille mig, men ikkenoget særlig vanskeligt parti. Det ind-bragte mig den ene af to udsatte præ-mier for bedste partier, hvilket jeg varlidt overrasket over. Ivkov, der vandtturneringen, havde spillet et flot partimod vesttyskeren Rosen, men havdeikke indleveret det til bedømmelsesko-miteen. Om det var beskedenhed ellerdovenskab, ved jeg ikke.

Bent Larsen12


Parti nr. 2

Bent Larsen – Axel NielsenNordiske Mesterskaber, Esbjerg 1953Catalansk [A38]

1. Sf3 Sf6

2. c4 c5

3. d4 cxd4

4. Sxd4 Sc6

5. Sc3 d6

Det er interessant at bemærke, at jegikke modtager tilbuddet om at gå over iMaroczy-opstillingen i Siciliansk med6. e4. Den skulle ifølge min børnelær-dom være fordelagtig for hvid, men detmå jeg altså allerede på dette tidspunkthave været i tvivl om. Senere har jeg joret ofte spillet den med sort, men kunmeget sjældent med hvid. Partiet modPetrosjan i Santa Monica 1966 er enstrålende undtagelse.

6. g3 g6

7. Lg2 Ld7

8. Sc2 Lg7

9. b3 o-o

10. Lb2 a6

11. o-o Tb8

Lad mig citere min kommentar i Skak-bladet dengang: ”Sort vil spille b5, enudmærket plan, men efter hvids næstetræk burde sort have tænkt på Nimzo-witsch’ vise ord om, at trange stillingerskal befris langsomt.” På den tid stude-rede jeg dels Nimzowitsch, dels mo-

derne åbningsteori.

12. Tc1 b5(?)

13. Sd5! Sxd5?

Efter 13. … bxc4 14. Sxf6+ Lxf6 15.Lxf6 exf6 16. Se3 kan sort plumre van-dene med 16. … cxb3, mere klart erderfor 16. Sa3! med stor positionsfor-del. Men 13. … Se8! gav sort en nogen-lunde brugbar stilling.

14. Lxg7 Kxg7

15. cxd5 Se5

16. h3 …

Truer f4, hvilket stiller sort overfor etvanskeligt valg. Det bedste træk er mu-ligvis 16. … Lc8, men rart er det ikke,og i alle tilfælde sikrer c-linien medindbrudsfeltet c6 hvid en betydelig for-del.

16. ... Db6

17. Dd4!



Dronningeafbytningen forøger hvidsfordel ganske væsentligt, da hans tårnfår feltet c7.

17. ... f6

18. Dxb6 Txb6

19. Sd4 g5

20. Tc7 Td8

21. Kh2 ...

Et forbløffende roligt træk, der skal for-berede Le4. Dette træk vil også væresvaret på det desperate 21. … g4. Derer ingen grund til at jage den sortespringer væk fra e5, før hvid kan følgeefter med et direkte angreb

21. ... h6

22. Le4 Kf8

Hvid var parat til at spille Lf5 eller f4fulgt af Lf5. At den sorte konge fjernersig fra en eventuel springerskak på f5og dækker e7 er et nærliggende forsvar,men nu får hvid lejlighed til at spille påen fuldstændig indespærring af densorte springer. Dette afgør hurtigere end23. Lf5, der også ville være stærkt.

23. f4 Sf7

24. Lf3! …

Endelig ikke 24. Se6? Lxe6 25. dxe6d5! med remischancer. Nu er sort helthjælpeløs. 24. … Ke8 besvares natur-ligvis med 25. Lh5.

24. ... Tbb8

25. Se6+ Lxe6

Efter 25. … Ke8 ville hvid ikke tagekvaliteten, men kvæle sort med 26.Lh5.

26. dxe6 Sh8

27. f5 …

En ret sjælden springerfangst. Kampener naturligvis forbi.

27. ... b4

28. Lb7 a5

29. e4 Opgivet

Axel Nielsen spillede ikke særlig godti dette parti, men det må erindres, at hanblev nummer to både i denne turneringog i adskillige danmarksmesterskaber.Jeg var en smule stolt af, at jeg havdeudspillet ham på denne måde, og jeganså det længe efter for at være et afmine allerbedste positionelle partier. Defleste fremstormende unge spilleresynes, at den slags er vanskeligere endskarpe kongeangreb.

Bent Larsen14


Parti nr. 3

Harald Enevoldsen – Bent LarsenKlubmatch, København 1953Grünfeld-Indisk [D70]

1. d4 Sf6

2. c4 g6

3. f3 …

Aljechin spillede dette træk af og til,første gang i matchen mod Bogoljubovi 1929. Men særlig populært blev det al-drig. Hvis sort nu udvikler sig roligt,kan spillet gå over i Sämisch-varianten:3. … Lg7 4. e4 o-o 5. Sc3 d6. Menhvid kan også udskyde udviklingen afdronningespringeren: 5. Ld3 d6 6. Se2,hvilket kan rumme visse fordele. Imid-lertid er Grünfeld-metoden d5 ganskelogisk her, og det er dette modspil, derhar afholdt de fleste mestre fra at spille3. f3. Hvid befæster e4, så går sort tilangreb på d4 i stedet.

3. ... d5(!)

4. cxd5 Sxd5

5. e4 Sb6

6. Sc3 Lg7

7. Le3 o-o

8. Dd2 …

Denne variant spillede både Jens og Ha-rald Enevoldsen en hel del. Det var nokdens skarpe karakter med lang rokade,der tiltalte dem. Teoretikerne er nu tilbø-jelige til at anse 8. f4 Sc6 9. d5 Sb8 10.a4 for bedre, men fordel giver det ikke.

8. ... Sc6

9. o-o-o e5

10. d5 Sd4

11. f4 …

Det skarpeste. Hvid vil underminerespringeren på d4. Forsigtigere er 11.Sb5, et parti Pachman – Padevski, Mos-kva 1956, stod omtrent lige efter 11. …Sxb5 12. Lxb5 Ld7 13. Ld3 c6 14.dxc6 Dc7.

11. ... c5

12. fxe5 …

Efter 12. dxc6 Sxc6 står sort godt. Meni betragtning kommer 12. Sf3. Et partiHarald Enevoldsen – Hartvig Nielsen,København 1950 fortsatte: 12. … Lg413. Le2 Sxe2+ 14. Dxe2 exf4 15. Lxf4Te8. Sort står udmærket efter 16. h3Lxf3 17. Dxf3 Sc4 18. Dd3? b5 19.Thf1 Sxb2! fik han et vindende angreb.Hvids mest konsekvente spillemåde eregentlig 12. Sf3 Lg4 13. Sxe5?!, menhelt korrekt er dette kvalitetsoffer ikke.

12. ... Lg4!

13. Te1 Lxe5

14. Lg5?! …

Der kom nyheden! Mit kendskab til va-rianten var naturligvis ikke særlig dyb-degående, men alle sorts hidtidige trækvar ganske logiske, og jeg havde en viserindring om partiet Jens Enevoldsen –Heinecke, Oldenburg 1949: 14. h3 Dh415. Kb1 f6 16. Tc1 a6 17. Lf2 Dh5 18.Sce2 Lf5!?, hvor sort vandt en smuk



sejr. Det er dog muligt, at hvids spil kanforstærkes, og for sort kommer det i be-tragtning at spille roligere, som i partietH. Enevoldsen – Bolbochan, Dubrov-nik 1950: 14. h3 Ld7 15. Sf3 Sxf3 16.gxf3 De7 med udmærket spil for sort,selv om hvid har gennemført sin plan.Det hvide centrum er ikke særlig stærkt,og sort har bedre chancer for kongean-greb end hvid. At teksttrækket er en for-stærkning, er dog langt fra sikkert.

14. ... f6

15. Lf4? …

Men dette er i hvert fald helt galt. 15.Lh6 måtte spilles.

15. ... Dd6

16. Lxe5(?) fxe5

Hvid har spildt tid og åbnet f-linien forsort.

17. Le2 Ld7

18. h3 Tf2

19. Dg5 …

Egentlig ganske opfindsomt spillet iden allerede meget vanskelige stilling;g2 dækkes, og hvid er parat til Sf3 medtrussel på e5. Men den hvide stilling ersyg, hvilket meget klart påvises af sortsto næste træk, der indleder det afgø-rende angreb, inden hvid får tid til atdrive tårnet fra f2.

19. ... Sa4!

Et naturligt træk, den hvide kongestil-lings vigtigste forsvarsbrik skal fjernes.Derved mister løberen på e2 en del afsin dækning, hvilket forsinker udviklin-gen af den anden springer. Hvids svarmå bero på en overseelse, men hellerikke 20. Dg3 Taf8 21. Sf3 giver megethåb. Sort har valget mellem forskelligeangrebsfortsættelser, hvoraf den enkle-ste vel er 21. … Sxc3 22. Dxf2 Sxa2+23. Kb1 Sb4.

20. Sd1(?) c4!!

Tårnet kan ikke slås: 21. Sxf2 Db4 22.Dd2 c3 23. bxc3 Da3+ med afgørendeangreb. Men det er ensbetydende med,at sort stadig har det fremskudte tårnmed i angrebet, og at hvid ikke kan fåudviklet sin kongefløj. Dermed er kam-pen naturligvis afgjort.

21. Dg3 c3!

22. bxc3 …

Efter 22. Dxf2 cxb2+ 23. Sxb2 vindersort på mange måder, f.eks. med 23. …Db4. Eller på 23. Kb1 Tc8.

Bent Larsen16


22. ... Da3+

23. Kd2 Tf4

24. Lc4 Tc8

25. Dd3 Sb2

26. Sxb2 Dxb2+

27. Opgivet

Parti nr. 4

Eigil Pedersen – Bent LarsenDanmarksmesterskabet, Århus 1954Kongeindisk [E72]

(Mine kommentarer fra Skakbladet juni1954).

1. d4 Sf6

2. c4 g6

3. Sc3 Lg7

4. e4 d6

5. g3 o-o

6. Lg2 e5

7. d5 Sh5

8. Sge2 f5

9. exf5 …

9. o-o er nok bedre.

9. ... gxf5

10. o-o Sd7

11. Tb1 …

Efter afbytningen på f5 var 11. f4 (e412. g4) den konsekvente fortsættelse,men efter f.eks. 11. f4 exf4 12. Sxf4Sxf4 13. Lxf4 Se5 står sort udmærket.Hvid forbereder derfor en aktion på

dronningefløjen.

11. ... a5

12. a3(?) …

Dette er lidt forhastet og fører til syv-ende og sidst til en svækkelse af denhvide bondestilling.

12. ... Sb6

13. b3 f4

Straks 13. … a4 14. Sxa4 giver ikkenoget; Sort beholder derfor trækket a4som en trussel.

14. f3 …

14. Dd3 var nok bedre, men fortsættel-sen 14. … a4 15. b4 Sxc4 ser dog chan-cerigt ud for sort.

14. ... Lf5

15. Se4 …



Bent Larsen18

Nu får sort klar fordel, men hvid kunneikke lide at få tårnet ind på den sortediagonal. Efter 15. Tb2 fxg3 16. hxg3Lg6 truer 17. … e4, og fremstødet a4lurer stadig i baggrunden.

15. ... a4!

16. gxf4 …

Det er svært at angive noget bedre.Efter 16. g4 Lxe4 17. fxe4 Sf6 villesort stå klart bedst med en dækket fri-bonde på den ene fløj og udsigt til ensvækket bondestilling på den anden.

16. ... Dh4

Vinder bonden tilbage, da hvid ikke kanundgå at indlade sig på 17. fxe5 Lxe4!18. fxe4 Lxe5 19. h3 Sg3.

17. Lb2 Sxf4

18. Sxf4 Dxf4

19. Lc1 Dh4

20. Le3 Lh6

Nu kommer denne løber med i angrebetmod den hvide konge. Efter 21. Lxb6cxb6 ville truslen 22. … Lf4 blivemeget stærk.

21. Lf2 Dh5

22. Sg3 Dg6

23. Sxf5 Txf5

24. Dd3 …

Den eneste måde at bremse det sorte an-greb.

24. ... Lf4

Truer 25. … Lxh2+.

25. Lg3 axb3

26. Txb3 Lxg3

27. hxg3 Tg5

28. f4 exf4

29. Txf4 Dxd3

30. Txd3 Sd7

31. Lh3 Se5

32. Tb3 b6

Sort har opnået en tydelig slutspilsfor-del med en stærk springer mod en dårligløber og med to svage hvide bønder. Tilforklaring af de følgende 8 træk bør detanføres, at hvid var i tidnød, hvad sortnaturligvis håbede at kunne udnytte,men i øvrigt ville sort gerne have partiet”på værkstedet” for i fred og ro atkunne finde ud af gevinstmetoden.

33. Kf2 Kg7

34. Lf1 Sg4+

35. Ke1 Te8+

36. Kd2 Se5

37. Le2 Kh8

38. Tf6 Kg7

39. Tf1 Tg8

40. g4? Kh8

Så er tidnøden ovre. Hvids sidste trækvar en fejl og koster en bonde. Følgendefortsættelse kunne tænkes: 41. Tg3Sxg4 42. Tfg1 Sf6 43. Txg5 Txg5 44.


Txg5 Se4+ 45. Ke3 Sxg5 46. Kf4 h647. Kf5 Kg7 og sort har en vundet stil-ling trods den hvide konges fremskudteposition. Nu begår hvid imidlertid enfejl, der sparer sort for den mængde ar-bejde.

41. Te3? Txg4

42. Opgivet

Hvid havde muligvis forestillet signoget i retning af 41. … Sxg4 42. Lxg4Txg4 43. Te7 med fine remischancer.Efter 41. … Txg4 er imidlertid både 42.Txe5 Td4+ og 42. Lxg4 Sxc4+ o.s.v.,håbløst, og med en bonde mindre og enelendig stilling havde hvid ingen lyst tilat fortsætte.



Bent Larsen20

International mester

Skakolympiaden 1954 skulle foregå iBuenos Aires, og den tur glædede jegmig meget til. Men i sidste øjeblik blevarrangementet aflyst, hvilket vist havdenoget at gøre med en regeringsomdan-nelse og med nogle penge, der på ufor-klarlig vis var fordampet frasportsministeriets kasse. Holland påtogsig imidlertid at arrangere olympiaden,og i løbet af fem uger blev alt det ord-net, der normalt kræver et års forbere-delse. En organisatorisk bedrift. Jegspillede nr. 1 på det danske hold, oghvis man ser bort fra juniorturnerin-gerne, kan man kalde dette min interna-tionale ilddåb. Selv om jeg spillede medi hver eneste af de 19 runder, hvilket vartemmelig hårdt, opnåede jeg så god enscore som 71%; 13½ points. Selv om vivar i finalegruppe B, var der mangegode folk blandt mine modstandere, ogmit resultat skaffede mig på FIDE’skongres året efter titlen ”internationalmester”. Om det følgende parti var detbedste, jeg spillede i Amsterdam, vedjeg ikke, men i erindringen står det i etsærligt skær.

Parti nr. 5

Ossip Bernstein – Bent LarsenOL, Amsterdam 1954Siciliansk [B50]

Jeg spillede med Bernstein to gange vedolympiaden. I forturneringen blev re-sultatet remis. Jeg husker, at en mandinden det parti kom hen og sagde tilmig: ”Unge mand, det må være mor-somt for Dem at skulle spille modBernstein, der allerede i 1907 beslut-tede at trække sig tilbage fra skak!”.

Nu skulle jeg altså spille med ham igen,i finaleturneringen, og netop den dag, d.20. september, fyldte den gamle mester72 år. Nogen fødselsdagsgave fik hanikke af mig.

1. e4 c5

2. Sf3 d6

3. c4 Lg4

Et andet godt svar på hvids usædvan-lige 3. træk er 3. … e5.

4. d4 cxd4

5. Dxd4 Sf6

6. Sc3 g6

7. b3 …


En smule risikabelt, men ikke en fejl.

7. ... Lg7

8. Lb2 Da5

9. Sd2 Sc6

10. De3?? …

Herefter er der en fiks kombinationi stillingen. Efter 10. Dd3 havde derderimod ikke været meget på færde.

10. ... Sb4!

Et meget stærkt ”begyndertræk”! Trus-len er jo næsten et nummer for grov.Den kommentator der ved hvids næstetræk skrev: 11. Ld3 var bedre kan ikkehave set svaret 11. … Lh6!

11. Tc1 Sxa2!

Nu besvares 12. Ta1 elegant med Sb4!Hvis man for et par træk siden troede,at Lg4 stod og pegede ud i den tommeluft, må man i hvert fald nu erkende, atden tomme luft i nærheden af modstan-

derens konge har en særlig betydning.Bernstein spekulerede meget længe. Jegspadserede omkring og var bl.a. nede atkigge på matchen Sovjet-Jugoslavien –det var den dag, Fuderer sensationeltslog Geller. Så var jeg en tur henne atse på min egen stilling. Pludselig løf-tede Bernstein sit store hoved og så påmig: ”Sehr schön gespielt!”. Så faldthan atter i tanker.

12. Sxa2 Dxa2

13. Ld4 …

Sort har vundet en bonde, men det erslet ikke så let at redde dronningenhjem uden at give bonden tilbage.

13. ... e5

14. Lc3 h5!

Nu går 15. Ld3 ikke pga. 15. … Lh6,og 15. Ta1 Dc2 duer åbenbart hellerikke. På 15. b4 følger enklest 15. …Da4 (16. Ta1 Dc2!) men også 15. …Lh6. 16. Dd3 o-o er godt.

15. Dd3 Da3

16. Ta1 Dc5

17. Ta5 Dc7

18. Lb4 Lf8!

19. Sb1? …

21Kapitel 2 - International Mester


Sorts temmeligt tvungne tilbagetog in-deholdt en giftdråbe, og nu bliver derfor anden gang i dette parti lejlighed tilen fiks kombination.

19. ... Sxe4

Bonde nummer 2!

I øvrigt var der en anden god mulighedfor sort: 19. … d5(!) men teksttrækketer i virkeligheden enklere.

20. Dxe4 d5!

Nu er hvid helt færdig. Hans sidste trækblev måske spillet med et svagt håb om20. … Lf5? Og 21. … Lxb1. Hvidkunne spille 21. Dd5 eller Df3 og 22.c5 med angrebschancer.

21. Txd5 Lxb4+

22. Sd2 o-o

Sort nøjedes alligevel med én plus-bonde, men bindingen af springeren og

den manglende rokade gør naturligvishvids stilling helt håbløs.

23. Ld3 Tad8

24. Tb5(?) Lxd2+

25. Kxd2 Lf5

Resten rummer naturligvis ikke den heltstore spænding.

26. Dxb7 Txd3+

27. Kc1 Dd6

28. Dxa7 Tc3+

29. Kb2 Dd2+

30. Ka3 Tc2

31. Ta1 Le4

32. Tb6 Ta8

33. Tb8+ Txb8

34. Dxb8+ Kh7

35. Dxe5 Lxg2

Hvid tabte på tidsoverskridelse.

Dette var min første sejr over en stor-mester. Selvfølgelig var Bernstein i1954 ikke så stærk som tidligere, menhelt affældig var han nu heller ikke. Tomåneder senere delte han i turneringeni Montevideo andenpræmien med Naj-dorf, som han vandt over i flot offerstil.

Bent Larsen22


begyndelsen - skakbloggen...bent larsen – lionel joyner junior-vm, birmingham 1951 kongegambit...

Documents