ois arkitekturoverblik - version 1 - ejendomsinfo · ois-systemet er en del af samfundets...

Fil: OIS arkitekturoverblik - Version 1.0

OIS arkitekturoverblik

Version: 1.0

Status: Godkendt

Oprettet: 25. januar 2018

Den offentlige Informationsserver (OIS) - Arkitekturoverblik

- 2 af 23 -

Indholdsfortegnelse

1. VISION OG MÅL ...................................................................................................... 4

1.1 BAGGRUND ................................................................................................................... 4

1.1.1 Om OIS .............................................................................................................................. 4

1.1.2 Den aktuelle situation ....................................................................................................... 4

1.2 FORMÅL OG VISION ......................................................................................................... 5

1.3 MÅL ............................................................................................................................ 5

1.4 MÅLBILLEDE .................................................................................................................. 7

1.5 OIS ANVENDERE ............................................................................................................. 8

1.5.1 Slutbrugere ....................................................................................................................... 8

1.5.2 Offentlige myndigheder .................................................................................................... 8

1.5.3 OIS Distributører ............................................................................................................... 8

1.6 OIS SYSTEMET ............................................................................................................... 8

1.6.1 Enkeltopslag på ejendomme ............................................................................................ 8

1.6.2 Massedistribution (fildistribution) via datadistributørordning ........................................ 9

1.6.3 OIS dataindhold ................................................................................................................ 9

1.7 OIS DATAKILDER ............................................................................................................ 9

1.7.1 OIS kilderegistre ................................................................................................................ 9

1.7.2 Fællesoffentlig Datafordeler ........................................................................................... 10

1.8 REGLER FOR OIS ........................................................................................................... 10

2. PROCESSER OG FORRETNINGSOBJEKTER............................................................... 11

2.1 FORRETNINGSPROCESSER ................................................................................................ 11

2.1.1 Overblik ........................................................................................................................... 11

2.1.2 Borgere ........................................................................................................................... 12

2.1.3 Ejendomsmæglere .......................................................................................................... 12

2.1.4 Banker og realkredit ....................................................................................................... 12

2.1.5 Forsikringsselskaber ....................................................................................................... 13

2.1.6 Landinspektører .............................................................................................................. 13

2.1.7 Kommuner ...................................................................................................................... 13

2.1.8 SKAT ................................................................................................................................ 13

2.1.9 Erhvervsstyrelsen ............................................................................................................ 13

2.2 FORRETNINGSOBJEKTER .................................................................................................. 14

2.2.1 OIS begrebsmodel .......................................................................................................... 14

2.2.2 Ejendomsejere ................................................................................................................ 14

2.2.3 Ejendomme ..................................................................................................................... 15

2.2.4 Ejendomsøkonomi .......................................................................................................... 15

2.2.5 Bygninger, bolig- og erhvervsenheder ........................................................................... 15

2.2.6 Adresser og topologi ....................................................................................................... 16

2.2.7 Kommunale planer ......................................................................................................... 16

3. STRATEGI FOR DEN VIDERE UDVIKLING................................................................. 17

3.1 TILPASNINGSSTRATEGI.................................................................................................... 17

3.2 TRÆDESTEN ................................................................................................................. 17

3.2.1 Overblik over væsentlige trædesten frem mod 2020 .................................................... 17

3.2.2 Trædesten A: BBR 1.8 implementering .......................................................................... 18

3.2.3 Trædesten B: DAR 1.0 som kilderegister ........................................................................ 18

3.2.4 Trædesten C: Registrering af Ejerlejligheder og BPFG i Matriklen ................................. 18

3.2.5 Trædesten D:EBR Ejendomsbeliggenhedsregister implementering .............................. 18

3.2.6 Trædesten E: EJF Ejerfortegnelsen implementering ...................................................... 18


- 3 af 23 -

3.2.7 Trædesten F: BBR 2.0 implementering ........................................................................... 19

3.2.8 Trædesten G: E&E Ejendomsskat &Ejendomsbidrag implementering ........................... 19

3.2.9 Trædesten H: EOG Nyt vurderingssystem ...................................................................... 19

3.2.10 Trædesten I: ESR udfases................................................................................................ 19

4. ARKITEKTURPRINCIPPER FOR OIS ......................................................................... 20

4.1 PRINCIP 1 – FORANDRINGSPARATHED IFT. ÆNDRINGER .......................................................... 20

4.2 PRINCIP 2 – KILDEREGISTRE SIKRER EGEN DATAKVALITET ......................................................... 20

4.3 PRINCIP 3 – OIS INDGÅR I ÅBENT SAMARBEJDE .................................................................... 21

4.4 PRINCIP 4 – SIKKERHED, PRIVATLIV OG TILLID SIKRES.............................................................. 21

4.5 PRINCIP 5 – HØJ TILGÆNGELIGHED OG DRIFTSSTABILITET ........................................................ 21

APPENDIKS A - OIS DOKUMENTATION ........................................................................ 22


- 4 af 23 -

1. Vision og mål

1.1 Baggrund

1.1.1 Om OIS

Den offentlige Informationsserver (OIS) er et hovedsystem til formidling af ejendomsdata til bor-

gere, private virksomheder og offentlige myndigheder.

OIS distribuerer ejendomsdata ved opslag af enkeltejendomme på portaler eller som massedistri-

bution via OIS´ datadistributørordning. OIS formidler data fra Matriklen, BBR, ESR (Det Fælles-

kommunale Ejendomsstamregister), SVUR (Statens Salgs- og Vurderingsregister) og Plansy-

stemDK.

Data fra OIS anvendes til mange formål: Videreformidling og forædling af data, opslag på enkelt-

ejendomme, analyser, understøttelse af finanssektoren, forsikring, ejendomshandel, ejendoms-

administration, ejendomsvurdering og anden offentlig forvaltning samt meget andet.

SKAT er ansvarlig for OIS i henhold til BBR-loven og OIS-bekendtgørelsen.

1.1.2 Den aktuelle situation

I de kommende år sker der en række større ændringer i registreringen af ejendomsdata, som i høj

grad er initieret af Grunddataprogrammet. OIS skal dels tilpasse sig de nye og moderniserede

versioner af ejendomsdataregistrene, dels sikre en tilbagekonvertering at data til de eksisterende

OIS udstillingstabeller, således at anvendere af OIS får god tid til at omstille sig til ændringerne ifb.

Grunddataprogrammet mv.

OIS´ håndtering af de kommende ændringer er konkretiseret i særskilte planer for OIS´ tilpasning

hhv. OIS´ tilbagekonvertering af data til eksisterende form1. Planerne er koordineret med Grund-

dataprogrammets implementeringsplaner.

Disse planer suppleres med dette arkitekturoverblik, der beskriver den overordnede udviklings-

strategi for OIS med henblik på at komme sikkert igennem den kommende periodes ændringer.

Arkitekturoverblikket er en del af dokumentationen for OIS og er udarbejdet med inspiration fra

OIO arkitekturguiden2.

1 ”Plan for tilpasning af OIS – til grunddataprogrammet mm.”, version 2.0 af 20. februar 2017, SKAT.

”Plan for tilbagekonvertering til OIS – fra de nye versioner af grunddataregistrene”, version 1.0 af 10. maj

2017, SKAT.

Planerne er tilgængelige via ois.dk.

2 Se OIO arkitekturguiden under arkitekturreolen. Konkret strategidelen vedrørende vision, mål og strategi,

principper og forretningsregler (http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/ - besøgt april 2017).

Herudover er der hentet inspirationen fra ”En sammenhængende offentlig sektor – Hvidbog om arkitektur

for digitalisering”, Udkast til kommentering: 6. februar 2017, Styregruppen for data og arkitektur, Digitalise-

ringsstyrelsen.


- 5 af 23 -

OIS-systemet er en del af samfundets infrastruktur og består af det tekniske system til videregi-

velse af ejendomsdata og de regler, procedurer og kontrakter, der er etableret som led i forvalt-

ningen heraf3.

1.2 Formål og vision OIS´ formål udspringer af BBR-loven

4 og med udgangspunkt heri kan visionen for OIS beskrives

således:

OIS skal indsamle dagsaktuelle oplysninger om ejendomme og oplysninger,

der naturligt knytter sig hertil. Oplysningerne skal formidles på en enkel og

sikker måde til borgere, private virksomheder og offentlige myndigheder.

Oplysningerne skal dække den offentlige forvaltnings behov og almindeligt

forekomne behov for borgere og professionelle anvendere.

For at opfylde visionen skal OIS løbende tilpasse sig de ændringer, der jævnlig sker i registerland-

skabet, følge den teknologiske og forvaltningsmæssige udvikling samt tage hensyn til anvendernes

behov. Det er en del af visionen, at anvenderne til stadighed skal modtage en stabil og troværdig

dataleverance, som kan lægges til grund for udvikling af anvendernes egne forretningsprocesser.

1.3 Mål Visionen understøttes af en række forretningsorienterede mål, som der anvendes forskellige vir-

kemidler for at opnå. De væsentligste mål med tilhørende virkemidler er angivet i nedenstående

tabel

3 I EU´s INSPIRE-direktiv er der – med udgangspunkt i geografiske informationer – fastlagt en definition for,

hvad der indgår i en sammenhængende digital infrastruktur. Som det fremgår nedenfor, er det langt mere

end de rent tekniske forhold, der er omfattet.

Begrebet digital infrastruktur omfatter følgende elementer:

- Data og datasæt (informationsbærende element)

- Metadata (informationer, der beskriver data/datasæt og datatjenester, og som gør det muligt at

finde, registrere og bruge dem)

- Fælles tjenester og services (vedrører brug af data, internet og netteknologier)

- Standarder (fælles regler, betingelser, retningslinjer eller karakteristika for data samt tilhørende

processer, teknologi og organisation).

- Aftaler og retningslinjer vedrørende brug og videregivelse af data og tjenester

- Samordning, herunder koordinerings- og overvågningsmekanismer.

OIS arkitekturoverblikket tager udgangspunkt i denne definition af digital infrastruktur.

INSPIRE-direktivet: Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geo-

grafisk information i Det Europæiske Fællesskab (INSPIRE) (EU-Tidende 2007 nr. L 108, side 1). INSPIRE er

implementeret i Danmark gennem ”Lov om infrastruktur for geografisk information” af 9. december 2008.

4 SKAT skal sikre den fortsatte overholdelse af skatteministerens forpligtelse efter BBR-loven § 7, stk. 5

(Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering, LBK nr 1080 af 05/09/2013) til at etablere rammer

og vilkår for videregivelsen af oplysninger vedrørende fast ejendom og andre oplysninger, der naturligt

knytter sig hertil, således at disse oplysninger er tilgængelige på en enkel og sikker måde. Det sker med

udgangspunkt i OIS-Bekendtgørelsens § 2, hvoraf fremgår at data fra BBR videregives gennem OIS som

opslag på den enkelte ejendom enten alene eller sammenstillet med andre oplysninger om fast ejendom

eller stedbestemte oplysninger.


- 6 af 23 -

Forretningsmæssige mål Middel

Give borgere, private virksomheder

og offentlige myndigheder adgang

til offentlige ejendomsdata.

Enhver borger kan slå alle danske ejendomme op en-

keltvis, og der se de offentligt tilgængelige oplysninger

herom.

Det sker via ois.dk og andre portaler der anvender det

servicebaserede opslag.

Give ejere adgang til beskyttede

data om egne ejendomme samt en

liste over egne ejendomme.

En ejer kan slå sine danske ejendomme op enkeltvis,

og der se de beskyttede oplysninger herom.



Sikre private virksomheder og of-

fentlige myndigheder adgang til

digitale ejendomsdata.

Enhver virksomhed – privat og offentlig – kan slå alle

danske ejendomme op enkeltvis, og der se de offent-

ligt tilgængelige oplysninger herom.



Ejendomsdata udstilles til professionelt brug via fildi-

stribution (masseudtræk) til OIS datadistributører.

Enhver virksomhed – privat og offentlig – kan blive OIS

distributør.

Sikker håndtering og distribution af

beskyttede oplysninger.

Al kommunikation af beskyttede oplysninger foreta-

ges via sikre kanaler.

Adgang til beskyttede oplysninger gennem ois.dk sik-

res gennem NemID.

Adgang til services og fildistribution kræver, at datadi-

stributøren indgår en kontrakt med SKAT, hvori det

sikres, at datadistributøren er forpligtiget til at over-

holde en række sikkerhedskrav.

Sikre en stabil leverance via foran-

dringsparathed ift. ændringer af

dataindhold i kilderegistre.

OIS arkitekturen sikrer fleksibilitet over for forandrin-

ger i kilderegistre – herunder etablering af nye regi-

stre, nedlæggelse af registre samt ændringer hvor

forvaltning af et forretningsobjekt skifter fra et regi-

ster til et andet.

Sikre anvendere rimelig tid til ud-

skiftning af snitflader ifb. foran-

dringer.

OIS arkitekturen sikrer paralleldrift af den gamle og

den nye snitflade i en overgangsperiode, således an-

vendere får rimelig tid til at skifte til den nye snitflade.

Enkle regler for anvendelse af OIS

og OIS-data.

Regler for anvendelse af OIS og OIS data fastlægges

gennem lovbekendtgørelse og en distributøraftale

indgået med SKAT.

En OIS distributør skal kun indgå én aftale med SKAT

dækkende alle aspekter i relation til modtagelse og

videredistribution af OIS data.


- 7 af 23 -

1.4 Målbillede Figuren nedenfor illustrerer OIS´ målbillede, hvor ejendomsoplysninger indsamles fra en række

kilderegistre til OIS databasen. Herfra distribueres data videre til slutbrugere via:

• Enkeltopslag af ejendomme på portaler via ois.dk og via OIS´ servicebaseret opslag.

Anvendes af slutbrugere – både borgere, private virksomheder og offentlige myndigheder

• Massedistribution (fildistribution) via OIS´ datadistributørordning

Private virksomheder og offentlige myndigheder, der har indgået en aftale med SKAT her-

om, modtager OIS-data gennem en fildistribution.

Målbillede for de enkelte elementer er gennemgået i det følgende.

Figur 1 OIS målbillede.


- 8 af 23 -

1.5 OIS anvendere

1.5.1 Slutbrugere

Slutbrugerne ift. anvendelse af OIS data er borgere, private virksomheder og offentlige myndig-

heder. Disse modtager enten direkte fra OIS, via anden offentlig myndighed eller via en OIS distri-

butør en dataleverance, som slutbrugerne kan anvende i egne forretningsprocesser.

1.5.2 Offentlige myndigheder

Offentlige myndigheder foretager opslag på enkeltejendomme gennem et servicebaseret interfa-

ce udstillet af OIS.

SKAT anvender det servicebaserede opslag på ejendomsinfo.dk og i forbindelse med den kom-

mende selvbetjeningsløsning ”Ret BBR”. Erhvervsstyrelsen anvender det servicebaserede opslag

ifb. visninger på boligejer.dk og ifb. ejendomsdatarapporten.

1.5.3 OIS Distributører

Private virksomheder og myndigheder kan indgå i OIS’ videregivelsesordning som OIS datadistri-

butører. Datadistributørerne modtager gennem masseudtræk (fildistribution) OIS-data til eget

brug eller til videreformidling (evt. i forædlet form).

Distributørerne skal for at kunne indgå i denne ordning indgå en kontrakt med SKAT, hvori det

sikres, at datadistributøren er forpligtiget til at overholde en række lovgivnings- og sikkerheds-

krav.

1.6 OIS Systemet

1.6.1 Enkeltopslag på ejendomme

Alle kan fremsøge oplysninger om enkeltejendomme. OIS udbyder opslag på enkeltejendomme på

to måder.

Databaseopslag på enkeltejendomme via ois.dk

Via ois.dk har borgere, private virksomheder og offentlige myndigheder mulighed for at

fremsøge oplysninger om enkeltejendomme ved direkte opslag i OIS-databasen. Der er ta-

le om et klassisk databaseopslag med en hurtig og simpel visning, som især tilbageven-

dende professionelle brugere sætter pris på.

Der er her mulighed for fremsøgnng af ejendomme mv. ud fra forskellige nøgler, via geo-

grafiske kort mv.

Alle kan via anonym adgang lave opslag på alle ejendomme, mens ejere via NemID også

kan få adgang til beskyttede oplysninger om deres ejendomme

Opslag på enkeltejendomme via OIS´ webservice

OIS giver private virksomheder og offentlige myndigheder mulighed for at fremsøge op-

lysninger om enkeltejendomme via et webservicebaseret opslag. Det webservicebaserede

opslag er mere fleksibelt i sin opbygning og kan tilpasses målgrupper og den konkrete

sammenhæng opslaget indgår i.

Ifm. ovenstående enkeltopslag giver OIS også adgang til BBR-meddelelsen, som er et dokument

med centrale oplysninger, der er registreret i BBR for den pågældende ejendom. Tilsvarende gæl-

der for BBR´s andelsboligudskrift.


- 9 af 23 -

1.6.2 Massedistribution (fildistribution) via datadistributørordning

Private virksomheder og offentlige myndigheder kan indgå i OIS’ videregivelsesordning som data-

distributører. Datadistributørerne modtager OIS-data gennem masseudtræk (fildistribution). Di-

stributørerne kan videregive data fra OIS til rekvirenter (slutbrugere) i henhold til betingelserne i

datadistributørkontrakten, herunder hensyntagen til persondataloven, persondataforordningen

og markedsføringsloven.

Distributørerne kan forædle dataene til eget brug eller videreformidle dem til andre anvendere i

rå form eller i produkter, hvor data forædles og sammensættes på andre måder, eksempelvis ifm.

ejendomshandel, GIS-løsninger, analyse- og forvaltningsopgaver.

1.6.3 OIS dataindhold

OIS´ udstiller ejendomsdata fra en række kilderegistre. Oplysningerne opdateres løbende, så de

på dagsbasis har samme aktualitet som i originalregistre. Det drejer sig bl.a. om følgende data:

• Ejendomme og deres ejere

• Jordstykker

• Bygninger mv.

• Adresser

• Vurdering og salgspriser

• Ejendomsskat

• Kommuneplaner

1.7 OIS Datakilder

1.7.1 OIS kilderegistre

OIS udstiller i dag data fra følgende registre:

• BBR, Bygnings- og Boligregistret

• ESR, Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister **

• PDK, PlansystemDK

• MAT, Matrikelregistret *

• SVUR, Statens Salgs- og Vurderingsregister

Når de ejendomsrelaterede registre i Grunddataprogrammet er idriftsat på Datafordeleren i den

takt som fremgår af ”Plan for tilpasning af OIS – til grunddataprogrammet mm.” vil OIS også om-

fatte:

• DAR, Danmarks Adresseregister *

• EBR, Ejendomsbeliggenhedsregistret *

• EJF, Ejerfortegnelsen *

• E&E, Ejendomsskat og Ejendomsbidrag

• EOG, Nyt vurderingssystem*

For registrene mærket med * vil data fra disse bliver hentet via Datafordeleren, når det pågæl-

dende register udstiller sine data herigennem.

Registre mærket med ** vil blive udfaset efter en overgangsperiode, hvor der er paralleldrift.

OIS tilbagekonverterer data til de eksisterende udstillingstabeller i paralleldriftsperioden jf. ”Plan

for tilbagekonvertering til OIS – fra de nye versioner af grunddataregistrene”.


- 10 af 23 -

1.7.2 Fællesoffentlig Datafordeler

OIS henter i dag ikke data fra Datafordeleren. Når Datafordeleren begynder at udstille data fra

OIS kilderegistre vil OIS hente data heraf.

1.8 Regler for OIS I henhold til BBR-lovens § 7, stk. 5 påhviler det skatteministeren at etablere rammer og vilkår for

videregivelsen af oplysninger vedrørende fast ejendom og andre stedbestemte oplysninger, der

sikrer, at disse oplysninger er tilgængelige på en enkel og sikker måde. OIS er en samlet helhed -

forretningsmæssigt, teknisk, forvaltningsmæssigt og juridisk - der sikrer overholdelsen heraf.

Håndteringen af de juridiske og forvaltningsmæssige forhold ved enkeltopslag på www.ois.dk sker

dels via den tekniske opbygning af hjemmesiden. Derudover er adgangen til enkeltopslag på

hjemmesiden reguleret aftalemæssigt ved brugervilkår på hjemmesiden samt ved BBR-loven og

bekendtgørelse nr. 195 af 7. marts 2008 om videregivelse af data fra Bygnings- og Boligregistret

(BBR) og øvrige ejendomsdata (OIS-Bekendtgørelsen).

Datadistributørkontrakten, som datadistributører skal indgå med SKAT for at kunne modtage

masseudtræk, regulerer som en helhed de juridiske, forvaltningsmæssige, tekniske og økonomi-

ske forhold mellem SKAT og distributørerne. Derudover er adgangen til masseudtræk ligesom

enkeltopslagene underlagt reglerne i BBR-loven og bekendtgørelse nr. 195 af 7. marts 2008. Di-

stributørkontrakten fastlægger bl.a., at en datadistributør inden hver enkelt videregivelse af data

til rekvirenter (slutbrugere) er forpligtet til at vurdere, om det formål, som oplysningerne videre-

gives til, lever op til persondataloven samt datadistributørkontraktens videregivelsesregler. Gen-

nem denne konkrete vurdering i hver enkelt videregivelsessituation sikres overholdelsen af per-

sondataloven og andre begrænsninger på behandlingen af data, og ministerens forpligtelse i for-

bindelse med en sikker og enkel videregivelse af oplysningerne opfyldes. Den altovervejende del

af oplysningerne i OIS falder i den forbindelse ind under persondatalovens anvendelsesområde.


- 11 af 23 -

2. Processer og forretningsobjekter

2.1 Forretningsprocesser

2.1.1 Overblik

Data fra OIS anvendes til mange formål: Videreformidling og forædling af data, opslag på enkelt-

ejendomme, analyser, understøttelse af forsikring, finanssektoren, ejendomshandel, ejendoms-

administration, ejendomsvurdering samt meget andet.

Der er derfor rigtig mange forretningsprocesser, som anvender OIS data. De fleste af disse proces-

ser varetages af OIS distributører, som har et kendskab til OIS data og til de forretningsmæssige

sammenhænge og processer, data anvendes i. Processerne har her typisk til formål at gøre søg-

ning af ejendomme og ejendomsdata og/eller anvendelsen af visse data i konkrete forretnings-

mæssige sammenhænge let og sikker.

Målet for OIS er i professionel sammenhæng (jf. afsnit 1.2 og 1.3) at give OIS-distributørerne ad-

gang til ejendomsdata på en måde, som kan understøtte distributørernes forretningsprocesser på

en let, stabil, sikker og troværdig måde. Man kan sige, at OIS er råvaregrossist på ejendomsdata-

området. Dog betragtes OIS´ opslag på enkeltejendomme af mange professionelle som en slags

referenceopslag, der kan anvendes til kontrol af egne processer mm.

OIS går således normalt ikke ind forretningsprocesser, som rækker ud over grossistfunktionen.

Men OIS bestræber sig på at have et godt indblik i de hovedprocesser og anvendelsessituationer,

som OIS data indgår i, for på denne vis at kunne udvikle OIS i et godt samspil med distributørerne.

I nedenstående figur og efterfølgende tekst er eksempler på sådanne hovedprocesser og anven-

delsessituationer beskrevet.

Figur 2 Anvendelse af OIS data - Eksempler på hovedprocesser og anvendelsessituationer


- 12 af 23 -

Det skal bemærkes, at OIS ikke er ansvarlig for processerne i de viste eksempler. Men eksempler-

ne illustrerer, at OIS data er en del af grundlaget for mange væsentlige forretningsprocesser med

stor samfundsmæssig betydning. Det er OIS´ opgave at understøtte disse processer via en god og

troværdig dataleverance.

2.1.2 Borgere

OIS anvendes af potentielle købere og andre som er interesseret i en konkret ejendom. OIS data

mindsker her den tid det tager at fremskaffe de relevante informationer.

For potentielle købere drejer det sig primært om:

• Søgning efter ejendomme inden for et geografisk område, hvor OIS data sammen med da-

ta fra andre offentlige og private registre anvendes til søgning og præsentation af ejen-

domme i en given kontekst, fx placering ift. lokalområder, afstand til daginstitutioner og

skoler mv.

• Sammenligning af en ejendoms udbudspris med ejendomsvurdering og tidligere handels-

priser ift. samme ejendom hhv. andre relevante ejendomme i samme område.

• Visning af mere detaljerede offentlige oplysninger om den enkelte ejendom, fx den tilhø-

rende BBR-meddelelse.

OIS anvendes også af borgere som er ejere af den enkelte ejendom. Udover ovenstående anven-

des OIS her til bl.a.:

• Visning af beskyttede oplysninger om ens egen ejendom, fx tilstandsrapporter.

• Visning og opdatering af de BBR-oplysninger på ejendommen, som ejeren har ansvaret for

at vedligeholde.

2.1.3 Ejendomsmæglere

Ejendomsmæglere anvender OIS i stor udstrækning ifb. ejendomshandel, hvor tilgang til OIS data

er med til at effektivisere og digitalisere processerne omkring ejendomshandel. Det drejer sig om:

• Annoncering ifb. ejendomshandel, hvor OIS ejendomsdata, BBR-meddelelse, skatteoplys-

ninger mv. indsamles elektronisk og anvendes i salgsmateriale mv.

• Effektivisering og digitalisering af processerne ifb. en ejendomshandel, hvor OIS data au-

tomatisk hentes ind i salgsopstillinger, købsaftaler mv., hvorefter disse informationer de-

les digitalt mellem de forskellige parter og aktører.

• Sagsbehandlingen hos ejendomsmæglere ifb. selve ejendomshandlen, hvor relevante in-

formationer fra OIS automatisk hentes ind i sagen.

• Indhentning af ejendomsoplysninger via Ejendomsdatarapporten

2.1.4 Banker og realkredit

Banker og realkreditinstitutioner anvender OIS data ifb. ejendomshandel og belåning, hvor rele-

vante informationer om ejendommen automatisk hentes ind i sagen fra OIS, hvorefter disse in-

formationer deles digitalt mellem de forskellige parter og aktører. Det drejer sig bl.a. om:

• Rådgivning og finansiering ift. en sælger af en ejendom.

• Rådgivning og finansiering ift. en køber af en ejendom.

• Vurdering af en ejendoms værdi ifb. belåning af denne.

• Långivning i fast ejendom.


- 13 af 23 -

Banker og realkreditinstitutioner kan her gennem OIS data i højere grad koncentrere processerne

omkring rådgivning frem for på at bruge tid på tilvejebringelse af fakta om ejendommen.

2.1.5 Forsikringsselskaber

Forsikringsselskaber anvender OIS data ifb. indgåelse af forsikringsaftaler omkring fast ejendom.

Tilgang til OIS data er her med til at effektivisere og digitalisere sagsbehandlingen – herunder vur-

deringer og udarbejdelse af forsikringspolicer.

2.1.6 Landinspektører

Der er en række forretningsprocesser – med landinspektører som hovedaktør – hvor OIS ejen-

domsdata indgår i en effektivisering og digitalisering af matrikulære processer – fx ved udstyknin-

ger, sammenlægninger og arealoverførsler.

• OIS data anvendes i disse processer til at fremsøge relevante information om en ejendom

og dens ejere, en gruppe af ejendomme, ejendomme inden for en vej eller et geografisk

område mv.

• OIS data integreres her med landinspektørernes egne it-systemer, således processerne

kan flyde digitalt mellem disse uden unødige manuelle processer.

Anvendelsen er både under selve udstykningsprocessen og ift. de indledende processer, hvor en

borger eller virksomhed henvender sig til en landinspektør med henblik på en vurdering af mulig-

heder ifb. en matrikulær forandring.

2.1.7 Kommuner

Kommunerne anvendes OIS data i en række processer omkring ejendomsadministration – herun-

der bygesagsbehandling. Derudover indgår OIS data i kommunernes lokalplanlægning mv.

2.1.8 SKAT

SKAT anvender OIS til flere formål, herunder indsamling, præsentation og videregivelse af ejen-

domsdata, som ikke er en del af de fællesoffentlige grunddata. Disse data indgår på lige fod med

de fællesoffentlige grunddata i en række af ovenstående processer hos anvendere.

Derudover anvender SKAT som BBR-myndighed OIS til flere formål, herunder:

• Adgang til en tjeneste, der giver mulighed for ejere til at rette BBR oplysninger digitalt.

• Adgang til en tjeneste som leverer en BBR-meddelelse.

2.1.9 Erhvervsstyrelsen

OIS og OIS data anvendes desuden af offentlige myndigheder i relation til en række forskellige

forretningsprocesser.

Erhvervsstyrelsen anvender OIS data til:

• Fremsøgnng og visning af ejendomsdata på boligejer.dk

• Etablering af en elektronisk ejendomsdatarapport til brug for ejendomshandel


- 14 af 23 -

2.2 Forretningsobjekter

2.2.1 OIS begrebsmodel

Nedenfor er illustreret en begrebsmodel over de vigtigste forretningsobjekter ift. udstillede ejen-

domsdata i OIS. Nogle forretningsobjekter vil i den fysiske implementering bestå af flere tabeller.

Figur 3 Begrebsmodel med centrale OIS forretningsobjekter.

2.2.2 Ejendomsejere

Forretningsobjekt Beskrivelse Person Stamoplysninger på personer i det omfang disse optræder i

rollen som enten ejer af eller ejendomsadministrator af en

ejendom.

Virksomhed Stamoplysninger på en virksomhed i det omfang denne op-

træder som ejer af en ejendom, eller på virksomheder og pro-

duktionsenheder i det omfang disse optræder i rollen som

ejendomsadministrator af en ejendom.


- 15 af 23 -

2.2.3 Ejendomme

Forretningsobjekt Beskrivelse Samlet Fast Ejendom En vedvarende forening af et eller flere jordstykker som til-

sammen udgør én ejendom.

Begrebet er knyttet til arealer på jordoverfladen og er fysisk

bestemt ved det eller de jordstykker, der indgår i den samlede

faste ejendom.

Parcelhusgrunde vil normalt kun bestå af ét Jordstykke, hvor-

imod landbrugsejendomme ofte består af flere Jordstykker.

Jordstykke Areal på jordoverfladen som er registreret i Matriklen og af-

grænset af matrikelskel.

Jordstykker kan selvstændigt eller i forening danne en Samlet

fast ejendom.

Ejerlejlighed Lejlighed i en beboelsesejendom hvor hver enkelt lejlighed

ejes særskilt og betragtes som selvstændig fast ejendom,

mens de fælles dele og faciliteter ejes i fællesskab af en ejer-

forening.

En Ejerlejlighed er del af en hovedejendom, som enten er en

Samlet fast ejendom eller en Bygning på fremmed grund.

Bygning på fremmed grund En bygning eller et teknisk anlæg, som er opført på, over eller

under enten: En Samlet fast Ejendom med anden ejer end

bygningen/anlægget eller et ikke-registreret areal, hvor area-

let har anden ejer end bygningen eller havet.

Det bemærkes, at der ifm. Grunddataprogrammet implementeres en ny ejendomsidentifikation,

BFE-nummer, som ikke er beskrevet her. Implementeringen heraf er beskrevet i ”Plan for tilpas-

ning af OIS – til grunddataprogrammet mm.”.

2.2.4 Ejendomsøkonomi

Forretningsobjekt Beskrivelse Ejendomsvurdering SKAT’s vurdering og fastsættelse af ejendomsværdi og grund-

værdi for de enkelte ejendomme.

Ejendomsvurderingen danner grundlag for beregning af ejen-

domsskat og ejendomsværdiskat.

Ejendomsskat Den opkrævede ejendomsskat på den enkelte ejendom.

Salgspris Salgspris på ejendomme - villaer, rækkehuse, ejerlejligheder,

fritidsboliger, landejendomme mv. - der har indgået i en ejen-

domshandel.

2.2.5 Bygninger, bolig- og erhvervsenheder

Forretningsobjekt Beskrivelse


- 16 af 23 -

Forretningsobjekt Beskrivelse Bygning En Bygning består af en eller flere konstruktioner, der udgør

en rumlig helhed, og som skærmer mod vejrliget.

En Bygning skal som minimum bestå af en overdækning.

Bygningen kan være opdelt i Etager og kan indeholde en eller

flere Enheder og/eller Tekniske anlæg. Bygning kan også være

en bygning uden yderligere opdeling – fx en garage.

Bebyggelsen skal have ensartede adgangsforhold (f.eks. direk-

te adgang til vej eller indirekte gennem port eller lign.)

Enhed En Enhed er en sammenhængende bolig- eller erhvervsenhed,

som er et fysisk sammenhængende areal i en bygning med

selvstændig adgang.

Enheden er afgrænset og fysisk adskilt fra andre Enheder.

Grund Ved en Grund forstås:

• Arealer, som i Matriklen er opført som ét Jordstykke.

• Fysisk sammenhængende arealer, som i Matriklen er op-

ført som flere Jordstykker, når de ifølge noteringen i Ma-

triklen skal holdes forenede som en Samlet fast ejendom.

På grundniveau i BBR findes de oplysninger, der er fælles for

alle Bygninger og Enheder inden for den pågældende ejendom

(fx kloakforhold og vandforsyning).

Teknisk anlæg Et teknisk anlæg er en stedfast, klart afgrænset konstruktion,

der er opført til et bestemt formål.

De tekniske anlæg inddeles i beholdere, energianlæg, anlæg

til vandindvinding/vandrensning og andre tekniske anlæg.

Et teknisk anlæg kan være etableret inde i en bygning, ned-

gravet eller være fritliggende.

2.2.6 Adresser og topologi

Forretningsobjekt Beskrivelse Adresse En struktureret betegnelse som angiver en særskilt adgang til

et areal, en bygning eller en del af en bygning (fx en bolig-

eller erhvervsenhed), efter reglerne i adressebekendt-

gørelsen.

En adresse kan endvidere fastsættes til et teknisk anlæg, fx en

vindmølle) efter samme principper som for en bygning.

Kort Standardiserede geografiske kort, der som referencedatasæt

beskriver – og viser – forskellige geografiske placeringer og

inddelinger.

2.2.7 Kommunale planer

Forretningsobjekt Beskrivelse Lokalplan En plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i

kommunen. Lokalplanen kan bl.a. bestemme, hvordan lokal-

planområdet må anvendes, placering og omfang af bebyggel-

se, veje, friarealer mv.


- 17 af 23 -

3. Strategi for den videre udvikling

3.1 Tilpasningsstrategi

Der sker jævnligt ændringer i de kilderegistre, som OIS henter data fra. Hver gang en datamodel

ændres, et forretningsobjekt ændres og/eller skifter fra et register til et andet, et register ned-

lægges eller et nyt oprettes skal OIS tilpasse sig.

Det er OIS´ grundlæggende strategi at sikre, at anvenderne til stadighed modtager en stabil data-

leverance, der modsvarer de forretningsmæssig behov ved løbende at tilpasse sig til ændringerne

i registerlandskabet. I den aktuelle situation er målet at fastholde en leverance, der indholdsmæs-

sigt så vidt muligt svarer til den nuværende, og som tager hensyn til den nye nøgle til identifikati-

on af ejendomme (BFE-nummer), registrenes nye datamodeller mv. Det gælder både ift. borger-

nes og de professionelles opslag på enkeltejendomme og ved masseudtræk til OIS-

distributørerne.

I den kommende periode er der behov for at forstærke strategien pga. de mange ændringer, der

initieres af Grunddataprogrammet samtidig med at ESR, der i dag er et centralt kilderegister for

OIS, udfases. Det sker ved at foretage en tidlig planlægning af ændringer og kommunikere de en-

kelte trin og elementer klart og tydeligt til OIS´ anvenderne. Herved får anvenderne et godt ud-

gangspunkt for i eget tempo at tilpasse sig. Denne del af strategien er beskrevet i ”Plan for tilpas-

ning af OIS - til grunddataprogrammet mm.”.

Der er en central udfordring at den kommunale grundregistrering af ejendomme og ejere i ESR

ophører ifm. Grunddataprogrammet. I stedet registreres alle ejendomme og deres ejere i hhv.

Matriklen og i den nye Ejerfortegnelse. Da grunddataregistrene i samarbejde med kommunerne i

hele ESR’s paralleldriftsperiode vil sikre en løbende tilbagekonvertering af oplysninger til ESR fra

de relevante grunddataregistre, er det en del af OIS´ strategi fortsat at hente ejendomsoplysnin-

ger fra ESR i overgangsperioden.

OIS lægger vægt på, at OIS´ anvendere får god tid til at tilpasse sig ændringerne. Der sker ved, at

OIS i en overgangsperiode tilbagekonverterer data til OIS´ eksisterende udstillingstabeller i det

omfang det er praktisk muligt. Der vil således være tale om paralleldrift i en overgangsperiode,

som forløber frem til ESR er udfaset. Denne del af strategien er beskrevet i ”Plan for tilbagekon-

vertering til OIS - fra de nye versioner af grunddataregistrene”.

Efter tilpasningsperioden videreføres OIS under fortsat hensyntagen til anvendernes behov.

Det er endvidere en del af strategien at sikre dokumentation af OIS systemet og gøre dokumenta-

tionen let tilgængelig for anvenderne.

3.2 Trædesten

3.2.1 Overblik over væsentlige trædesten frem mod 2020

Omkring den videre udvikling af OIS er der en række væsentlige trædesten, som har en strategisk

betydning for OIS og de tilpasninger der skal gennemføres ift. kilderegistre.

Disse er illustreret nedenfor:


- 18 af 23 -

Figur 4 Væsentlige trædesten for OIS frem mod 2020.

Udover disse trædesten sker der en række andre ændringer i relation til OIS´ kilderegistre, men da

disse ændringer kun har en mindre betydning for OIS frem mod 2020, er de ikke betragtet som

egentlige trædesten for OIS og derfor ikke medtaget her.

De enkelte trædesten er beskrevet nedenfor.

3.2.2 Trædesten A: BBR 1.8 implementering

Implementeringen af BBR 1.8 omhandler en ny datamodel tilpasset Grunddataprogrammet –

bortset fra at BFE-nummer ikke er indført på dette tidspunkt samt at adressetabellerne fortsat vil

være opdateret i BBR (via konvertering fra DAR/AWS).

BBR 1.8 implementeres på OIS gennem en direkte dataleverance fra BBR. OIS udstiller BBR-data i

BBR 1.8 format og tilbagekonverterer i en overgangsperiode data til de eksisterende BBR 1.7 ud-

stillingstabeller.

3.2.3 Trædesten B: DAR 1.0 som kilderegister

DAR er det nye grunddataregister for adresser. Frem til etableringen af BBR 2.0 bliver adresser

ajourført i DAR, og konverteret herfra til BBR 1.8.

Konverteringen bortfalder, når BBR 2.0 idriftsættes, hvorfor OIS i perioden fra implementering af

DAR 1.0 til implementering af BBR 2.0 skal etablere DAR som kildesystem for adresser.

DAR 1.0 implementeres på OIS gennem udtræk fra Datafordeleren.

3.2.4 Trædesten C: Registrering af Ejerlejligheder og BPFG i Matriklen

Matriklen ophøjer det nuværende SFE-nummer til BFE-nummer, hvilket ikke påvirker OIS, idet de

nuværende integrationer fastholdes.

Næste trin i implementering af BFE-nummer – registrering af hhv. BPFG og Ejerlejligheder i Ma-

triklen identificeret via et BFE-nummerer – medfører ændringer, idet BFE-nummer for Bygning på

Fremmed Grund og Ejerlejligheder udstilles på OIS.

3.2.5 Trædesten D:EBR Ejendomsbeliggenhedsregister implementering

Der etableres et nyt register – EBR – over ejendommes beliggenhedsadresser.

EBR etableres på OIS og videredistribueres derfra via fildistribution.

3.2.6 Trædesten E: EJF Ejerfortegnelsen implementering

Der etableres et nyt register – Ejerfortegnelsen - som kommer til at indeholde faktiske og tinglyste

ejere af fast ejendom samt evt. administratorer af disse ejendomme.


- 19 af 23 -

Ejerfortegnelsen etableres på OIS og videredistribueres derfra via fildistribution.

3.2.7 Trædesten F: BBR 2.0 implementering

Ved implementeringen af BBR 2.0 udskilles adressetabellerne fra BBR, hvorfor adresseoplysninger

senest fra dette tidspunkt skal fremskaffes med DAR som kildesystem.

Datamodelmæssigt er den største ændring fra BBR 1.8 (trædesten A) til BBR 2.0 den, at identifika-

tion af ejendomme skifter fra det nuværende ejendomsnummer til BFE-nummer.

BBR 2.0 implementeres på OIS gennem en direkte dataleverance fra BBR.

3.2.8 Trædesten G: E&E Ejendomsskat &Ejendomsbidrag implementering

Den del af ESR, der håndterer de kommunale ejendomsskatter og ejendomsbidrag ophører og

erstattes af det kommunalt udviklede Ejendomsskat og Ejendomsbidrag (E&E).

E&E etableres på OIS og videredistribueres derfra via fildistribution.

3.2.9 Trædesten H: EOG Nyt vurderingssystem

Der vil blive etableret et nyt vurderingsregister i forbindelse med implementering af det nye ejen-

domsvurderingssystem. På sigt erstatter det nye vurderingsregister, som kaldes Ejendomme og

Grunde (EOG), det nuværende vurderingsregister (VUR), men i en overgangsperiode vil begge

registre eksistere, fordi SKAT har et behov for at kunne sagsbehandle (omvurderinger, klager mv.)

i forhold til vurderinger beregnet i det nuværende vurderingssystem.

OIS vil distribuere data fra det nye vurderingsregister – herunder en ny nøgle til identifikation af

samvurderede ejendomme.

Det nye vurderingsregister implementeres på OIS.

3.2.10 Trædesten I: ESR udfases

Driften af ESR ophører helt efter afslutningen af ESR’s paralleldriftsperiode og anvendere af ejen-

domsdata vil herfra skulle hente ajourførte oplysninger om ejendomme, bygninger og ejere heraf

fra de harmoniserede grunddataregistre. Det vil sige, at ESR's registerdel med ejendoms- og ejer-

oplysninger erstattes af de samarbejdende grunddataregistre - MAT, EBR, BBR og EJF.


- 20 af 23 -

4. Arkitekturprincipper for OIS

Arkitekturprincipperne anvendes til at fastlægge de grundlæggende rammer omkring OIS syste-

mets arkitekturmæssige opbygning.

Anvendere, leverandører af it-løsninger og andre interessenter får hermed et klart signal om,

hvordan it-løsninger skal bygges for at passe sammen med den del af den offentlige infrastruktur

som OIS udgør en del af og dermed et grundlag for at vurdere egnethed og kvalitet af mulige løs-

ninger, der skal spille sammen med OIS.

En række principper er diskuteret i forskellige fællesoffentlige instanser5. OIS har med udgangs-

punkt heri udvalgt de væsentligste og tilpasset dem til OIS´ kontekst.

4.1 Princip 1 – Forandringsparathed ift. ændringer OIS skal være forandringsparat ift. ændringer i kilderegistre, således OIS´ anvenderne fortsat kan

modtage de relevante ejendomsdata som en stabil dataleverance fra OIS.

Konsekvens: • OIS skal løbende kunne tilpasse sig til de forskellige ændringer i kilderegistre.

• OIS skal kunne tilpasse sig, at forretningsobjekter udgår fra et register og genopstår i et

andet.

• Tilpasninger skal gennemføres således, at OIS anvenderne påvirkes mindst muligt af for-

andringen.

• Nye snitflader udstilles i en overgangsperiode parallelt med den gamle snitflader.

• Forandringer, som påvirker anvenderne, skal varsles i god tid, således der er tid til den

nødvendige omstilling.

4.2 Princip 2 – Kilderegistre sikrer egen datakvalitet OIS udstiller de data, som OIS modtager fra de enkelte kilderegistre, i den form og kvalitet disse

modtages.

Konsekvens: • OIS respekterer de registerførende myndigheders prioriteringer.

• Er der tvivl om datakvaliteten eller rigtigheden af de enkelte oplysninger, skal henvendel-

se herom rettes til kilderegistret frem for OIS.

5 Dette omfatter bl.a. på fællesoffentligt niveau diverse retningslinier under OIO arkitekturguiden, i den

kommunale rammearkitektur og i Grunddataprogrammet.

OIO arkitekturguiden: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/principper (besøgt april 2017)

Kommunale rammearkitektur:

http://beta.rammearkitektur.dk/index.php/Fælleskommunale_Arkitekturprincipper (besøgt april 2017)


- 21 af 23 -

4.3 Princip 3 – OIS indgår i åbent samarbejde OIS bygges, så OIS kan indgå i et velfungerende samspil med andre digitale systemer.

Konsekvens: • OIS skal anvende åbne standarder, som er uden bindinger til specifikke leverandører og til

proprietærer teknologier og produkter.

• OIS skal sikre et effektivt og sikkert samspil med anvenderne gennem anvendelse af fælles

integrationsmønstre, sikkerhedsstandarder og protokoller til udveksling af data.

• OIS skal dokumentere og publicere oplysninger om snitflader.

4.4 Princip 4 – Sikkerhed, privatliv og tillid sikres Borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder skal have tillid til, at informationer i OIS

behandles på betryggende vis og i henhold til gældende regler. Dette gælder både i OIS og hos de

datadistributører, som OIS har indgået en aftale med.

Konsekvens: • OIS løsning designes således, at privatlivsbeskyttelse og sikkerhed er forsvarlig.

• Kun de nødvendige data udveksles og opbevares.

• OIS skal sikre overholdelse af persondataforordning både internt og hos OIO distributører

gennem de dertil knyttede distributøraftaler.

4.5 Princip 5 – Høj tilgængelighed og driftsstabilitet I digitale sammenhænge er det nødvendigt, at borgere og virksomheder og myndigheder kan

regne med, at data og it-services er tilgængelige, når der er brug for dem. Det skal være sikkert og

effektivt at anvende data og services, der stilles til rådighed af OIS.

Konsekvens: • Udstilling af OIS data skal være muligt selv om en datakilde midlertidigt er nede.

• Den underliggende infrastruktur skal leve op til servicemål, som sikrer høj driftsstabilitet.


- 22 af 23 -

Appendiks A - OIS dokumentation

Dokumentationen omkring OIS struktureres med inspiration fra OIO Arkitekturguidens arkitektur-

reol6, således at arkitekturprodukterne afspejler denne på en for OIS hensigtsmæssig måde. Arki-

tekturprodukter gøres tilgængelig for anvendere.

Udover de enkelte arkitekturprodukter i arkitekturreolen udarbejdes tre samlende dokumenter til

brug for ekstern og intern kommunikation. Disse tre dokumenter er koordineret med beskrivelsen

af arkitekturprodukter i arkitekturreolen. De tre dokumenter indeholder således ikke information,

som ikke også findes ifm. de korresponderende arkitekturprodukter i arkitekturreolen.

Figur 5 Overblik over OIS dokumentation.

6 Se OIO arkitekturguiden under arkitekturreolen ( http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/dokumentation -

besøgt april 2017).


- 23 af 23 -

De tre supplerende dokumenter har følgende indhold og formål:

• OIS arkitekturoverblik – strategi frem mod 2020. Dokumentet har til formål at beskrive vision, mål og strategi for udvikling af OIS i perioden

frem mod 2020, hvor der er mange forandringer i og omkring kilderegistrene til OIS.

Heri beskrives det strategiske målbillede for it-arkitekturen med distribution af data via

enkeltopslag på ejendomme og fildistribution, kildesystemer mv. samt de it-principper,

der anvendes til fastholdelse af arkitektur og strategi.

Målgrupper er primært de overordnede forretningsniveauer hos de forskellige interessen-

ter.

• OIS Tilpasningsplan. Formålet med ”Plan for tilpasning af OIS – til grunddataprogrammet mm.” er at beskrive,

hvordan OIS tilpasses til de kommende ændringer på primært ejendomsdataområdet ifm.

Grunddataprogrammet samt af udfasningen af ESR, som er koordineret hermed.

Målet er, at anvenderne af OIS under og efter omstillingsperioden modtager en stabil da-

taleverance fra OIS. Dvs. en leverance der indholdsmæssigt så vidt muligt svarer til den

nuværende, og som tager hensyn til den nye nøgle til identifikation af ejendomme (BFE-

nummer), nye datamodeller mm.

Planen omfatter både eksisterende datakilder og tilpasning til nye datakilder som følge af

omlægning af kilderegistrene mm. Planen er tilgængelig via ois.dk.

• OIS Konverteringsplan. ”Plan for tilbagekonvertering til OIS - fra de nye versioner af grunddataregistrene” beskri-

ver de opgaver og problemstillinger, som skal håndteres, for at tilpasninger og konverte-

ringer til OIS kan gennemføres med succes.

Planen beskriver den løsningsmodel, som tilbagekonverteringen af data til de eksisteren-

de udstillingstabeller på OIS gennemføres med udgangspunkt i, håndteringen af de enkel-

te kilderegistre, de nødvendige tilpasninger af OIS mv. Planen er tilgængelig via ois.dk.

ois arkitekturoverblik - version 1 - ejendomsinfo · ois-systemet er en del af samfundets...

Documents