bachelorprojekt fysioterapeutuddannelsen -...

Fysioterapeutuddannelsen

Power®Ball - Analyse og vurdering af en Power®Ball som

Jesper yde Kjær, Selma

Hold: F73

Afleveret: 09.06.2010

Vejleder: Alice Gjellerod

Antal anslag: 94.730

Denne opgave er udarbejdet af

studerende ved Fysioterapeutskolen i

Holstebro. Den er udtryk for

forfatterens egne synspunkter, der

ikke nødvendigvis falder sammen med

Fysioterapeutskolens.

Bachelorprojekt


Ball – mere end blot et legetøj?Analyse og vurdering af en Power®Ball som et fysioterapeutisk redskab

, Selma Gunhild Carisius Johansen, Henning Terp &

09.06.2010

Alice Gjellerod

94.730

Denne opgave er udarbejdet af

studerende ved Fysioterapeutskolen i

Holstebro. Den er udtryk for

forfatterens egne synspunkter, der

ikke nødvendigvis falder sammen med

Fysioterapeutskolens.

Denne opgave

kun offentliggøres med forfatterens


et legetøj? fysioterapeutisk redskab

Henning Terp & Anders Kjær

Denne opgave – eller dele heraf – må

kun offentliggøres med forfatterens

tilladelse.

2

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser

§ 19. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven. Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til uddannelsesinstitutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser uddannelsesinstitutionen eksaminanden fra prøven. Stk. 3. Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan uddannelsesinstitutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan i de i stk. 1 - 3 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. Stk. 5. En bortvisning efter stk.1 - 3 medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling, jf. § 6, stk. 3 og 4. Stk. 6. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2.

Undertegnede bekræfter hermed at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.

Underskrift_____________________________________________ Dato___________________




3

Forord

Dette projekt er udarbejdet af 4 fysioterapeutstuderende fra VIA University

College Campus Holstebro, juni 2010.

Da vi satte os for at skrive denne opgave var målet at lave et pilotstudie, som

kunne fungere som basis for fremtidige studier. Vi har ønsket at udpensle

hvordan en PowerBall virker, således at andre ikke skal starte helt fra bunden. Vi

erfarede at et basisstudie ikke var at finde, hvorfor vi ønskede at lave et sådant

studie. Dette er gjort med øje for, at der senere ville kunne laves forsøg, der

involverer implementeringen af PowerBall ift. relevante hånd - og

underarmsproblematikker.

At skrive denne opgave har været en lang og lærerig proces, og vi vil gerne

takke følgende parter for støtte og vejledning:

Alice Gjellerod, underviser i fysioterapi - For vejledning i fysioterapeutiske metoder og videnskabsteori

Esper Fogh, lektor i fysik ved Silkeborg Gymnasium - For undervisning i fysikken bag en PowerBall

Bent Bak, underviser i fysioterapi - For vejledning i databehandling og statistik

Finn Gadgaard, lektor. Cand. Scient - For god og faglig kompetent vejledning om gyroskoper

Dennis Sjøbeck, powerball.dk ApS – For sponsorering af PowerBalls

Dr Garcia-Elias, MD Phd - For adgang til relevant materiale om PowerBall

Frits Kjær, Kjærs Boghandel & Antikvariat - For sponsorering af PowerBalls

VIA UC Campus Holstebro Fysioterapeutuddannelsen – For lån af Dynamometer

Testdeltagerne – For deltagelse og en god indsats

Henning Terp

Anders Kjær

Selma Gunhild Carisius Johansen

Jesper yde Kjær

4

Power®Ball - mere end blot et legetøj? - Analyse og vurdering af en Power®Ball som fysioterapeutisk redskab

Forfattere: Henning Terp, Selma Gunhild Carisius Johansen, Anders Kjær og Jesper yde Kjær

Baggrund Der lidt eller ingen evidens for at brugen af PowerBall har en træningseffekt på kroppen. Derfor er det relevant at afprøve PowerBall’ens virkemåde på muskulaturen efter traditionelle træningsprincipper. På denne måde vil det være muligt at argumentere for PowerBall’ens mulige berettigelse indenfor fysioterapi.

Formål Analysere på hvilke præmisser en PowerBall fungerer, og give indblik i redskabets muligheder. Derudover at teste om 4 ugers træning med en PowerBall kan påvirke underarmens muskulatur, herunder gribestyrke, muskulær udholdenhed og omfang.

Metode Ukontrolleret, ikke-randomiseret, kvantitativ, før og efter interventionsmåling. Analysen indeholder en mekanisk, en videnskabelig og en fysioterapeutisk analyse. Testen har 12 frivillige deltagere, der følger et 4 ugers træningsprogram. Der foretages en starttest og en sluttest. Der testes gribestyrke med dynamometer, omfang med målebånd og max. rpm. og antal rotationer på 5 min med PowerBall.

Resultat Forbedring mellem start- og sluttest efter 4 ugers intervention:

• Maksimal gribestyrke er forbedret med 4,57 % (p = 0,05225) • Omfanget af underarmen er steget med 2,11 % (p = 0,004883) • Antal rotationer på 5 min. er forbedret med 30,25 % (p = 0,0004883) • Max. opnået rpm. er forbedret med 14,81 % (p = 0,0004883) P-værdien er udregnet efter Wilcoxon metoden.

Konklusion Det vurderes at der er klinisk signifikans for, at brugen af PowerBall i 4 uger vil øge den muskulære udholdenhed i underarmen. Gribestyrken er, på trods af at være statistisk insignifikant, også vurderet som klinisk signifikant, hvis interventionen varer over 6-8 uger. Gribestyrke vil forøges på 4 uger, men det er primært ift. neural adaptation. Da testdeltagernes gribestyrke oprindeligt lå over normen vurderer vi, at der til sidst i interventionen kan ses en reel forøgelse af den muskulære kapacitet for gribestyrke, da den neurale adaptationsfase vil være kortere pga. den bedrede træningstilstand.

PowerBall er et alsidigt træningsredskab som kan bruges som et supplement til fysioterapeutisk træning af underarm og hånd. Redskabet skal ikke bruges ukritisk, men kan have relevans i genoptræning og vedligeholdelse af ADL-funktioner og professioner hvor hånd og underarm udsættes for over-use – og overbelastningsskader.

Nøgleord PowerBall, Gribestyrke, Muskulær udholdenhed, Fysioterapi, Effekt

5

Power®Ball – more then just a toy?

- Analysis and assessment of the Power®Ball as a physiotherapeutic tool

Authors: Henning Terp, Selma Gunhild Carisius Johansen, Anders Kjær og Jesper yde Kjær

Background There is little evidence that the use of a PowerBall affects the body. Therefore it is relevant to test the effect of the PowerBall on muscles using traditional exercise principles. By doing this it will be possible to argue whether or not the PowerBall has a place in Physiotherapy.

Objective Examine how a PowerBall works and to give insight in its possibilities. Furthermore to test if 4 weeks exercise with the powerball will influence the muscles of the forearm and thus increasing grip strength, muscular endurance and size.

Method An uncontrolled, non-randomised, quantitative before-and-after-test. The analysis contains a mechanical, a scientific and a physiotherapeutic analysis. The test has 12 volunteered participants who follows a 4 week exercise regime. The study includes a Start-test and End-test. The preformed tests are; Grip strength with hand-held dynamometer, size measuring with tape measure, maximal attained rpm. and number of total rotations in 5 minutes with the PowerBall.

Results Increase from the start-test to the end-test:

• Maximum grip strength improved 4,57% (p = 0,05225) • Forearm size increased 2,11% (p = 0,004883) • Number of total rotations in 5 minutes increased 30,25% (p = 0,0004883) • Maximum attained rpm. increased 14,81% (p = 0,0004883) P-value is calculated with the Wilcoxon method.

Conclusion It is assessed that there is clinical significance, that use of a powerball in 4 weeks will increase local muscular endurance in the forearm. Grip strength is, though being statistically insignificant, assessed as clinically significant if the intervention per seeds 6-8 weeks. Grip strength will increase in 4 weeks but mainly due to neural adaptation. Because the used test subjects originally where above normal grip strength, we assess that a true increase in muscle capacity for grip strength is seen at the end of the intervention, since the neural adaptation period will be shorter due to subjects’ better physical condition.

The PowerBalls’ versatility makes it good supplement to physiotherapy involving hand and forearm. It should not be used without criticism, but areas like maintaining (B)ADL and professions exposed to over-use injuries may benefit.

Keywords PowerBall, Grip Strength, Muscular Endurance, Physiotherapy, Effect

6

Indhold 1.0 Indledning ............................................................................................ 9

2.0 Problembaggrund ................................................................................ 10

2.1 Formål ............................................................................................ 12

3.0 Problemformulering ............................................................................. 12

3.1 Hypoteser ........................................................................................ 12

3.2 Begrebsdefinition ............................................................................. 13

4.0 Metode og design ................................................................................ 14

4.1 Videnskabsteoretisk tilgang ............................................................... 16

4.2 Søgestrategi .................................................................................... 16

4.3 Valg af databaser ............................................................................. 17

4.4 Søgeprofil ........................................................................................ 18

5.0 Kritisk litteraturlæsning ........................................................................ 19

6.0 Introduktion til PowerBall ..................................................................... 21

6.1 Analyse af mekaniske principper og kraftpåvirkningen .......................... 24

6.2 Kraftpåvirkning af en PowerBall .......................................................... 26

7.0 Fysioterapeutisk analyse ...................................................................... 29

7.1 Underarmens og håndens anatomi ..................................................... 29

7.2 Muskelfysiologi ................................................................................. 32

7.3 Træningsteori .................................................................................. 36

7.4 Træning og praksis ........................................................................... 37

7.5 Kravsanalyse ................................................................................... 38

7.6 Samlet vurdering af krav ................................................................... 40

7.7 Kapacitetsanalyse ............................................................................. 41

7.8 Risikovurdering af PowerBall .............................................................. 43

7.9 Opsamling på fysioterapeutisk analyse ................................................ 45

8.0 Forsøgsdesign ..................................................................................... 46

8.1 Baggrund ........................................................................................ 46

8.2 Forsøgets formål .............................................................................. 46

7

8.3 Design ............................................................................................ 47

8.4 Metode ............................................................................................ 47

8.5 Inklusion og eksklusions kriterier ....................................................... 48

8.6 Testprocedure .................................................................................. 49

8.7 Træningen ....................................................................................... 51

8.8 Etiske overvejelser ........................................................................... 52

9.0 Resultater .......................................................................................... 52

9.1 Sammenligning af forsøgets og andre studiers resultater ....................... 57

9.2 Opsamling på resultatanalysen ........................................................... 58

10.0 Metodekritik ..................................................................................... 59

10.1 Intern validitet ............................................................................... 61

10.2 Ekstern validitet ............................................................................. 62

11.0 Konklusion ........................................................................................ 63

12.0 Perspektivering ................................................................................. 67

13.0 Litteraturliste .................................................................................... 70

14.0 Forfatteransvar ................................................................................. 73

15.0 Bilag ................................................................................................ 74

Bilag 1 - Patenttegning ........................................................................... 74

Bilag 2a+2b – Søgeprofil Cinahl ............................................................... 81

Bilag 3a+3b – Søgeprofil Cochrane .......................................................... 83

Bilag 4a+4b – Søgeprofil Pubmed ............................................................ 85

Bilag 5 – Kritisk litteratur Carol Duffin ...................................................... 87

Bilag 6 – Kritisk litteratur Jean-Pierre’ Legg ............................................... 89

Bilag 7 – Kritisk litteratur Garcia-Elias ...................................................... 91

Bilag 8 – Ugeskema ............................................................................... 93

Bilag 9 – Kontrakt til powerball.dk ........................................................... 97

Bilag 10 - Pilotforsøg .............................................................................. 98

Bilag 11 - Testskema .............................................................................. 99

8

Bilag 12 – Fremgangsmetode for testpersoner ......................................... 100

Bilag 13 – Data om testpersoner ............................................................ 105

Bilag 14 – Erklæring om samtykke 23.4.2010.......................................... 106

Bilag 15 – Testdeltageres trænings dagbog og testresultater ..................... 107

Bilag 16 .............................................................................................. 168

Bilag 17 – Kritisk litteratur Virgil Mathiowetz ........................................... 172

Bilag 18 – Compliancenniveau ............................................................... 174

Bilag 19 – Rangering af scores ............................................................... 175

9

1.0 Indledning

Som fysioterapeut er det vigtigt at forny sig og være åben overfor ny viden samt

finde nye metoder til patientbehandling. Men samtidig er det vigtigt at kunne

forholde sig kritisk overfor ny viden, for at kunne give patienten den mest

optimale behandling. Det er derfor essentielt, at vi som faggruppe støtter

hinanden, ved at afprøve og analysere potentielle nye muligheder, samt formidle

disse videre.

En PowerBall er et redskab som sælges som arm – og håndrehabiliteringsredskab

og som ”legetøj”, men der er kun få studier som har påvist en potentiel effekt.

Opgaven er opdelt i 4 dele:

• En mekanisk analyse – om fysikkens kræfter bag PowerBall.

• En fysioterapeutisk analyse.

• Et praktisk forsøg af 4 ugers træning med en PowerBall.

• Konklusion på analyse og forsøg.

Formålet bliver således ikke kun at teste PowerBall’en, men også at give en

kritisk analyse af redskabet, ud fra en fysioterapeutisk vinkel. Vi ønsker med

opgaven at læseren får en gennemgående forståelse af PowerBall’en, så det

bliver muligt for den enkelte terapeut, at vurdere PowerBall’en i den

fysioterapeutiske intervention.

10

2.0 Problembaggrund

PowerBall’en er et håndholdt gyroskop der er patenteret som et trænings- og

rehabiliteringsredskab (se bilag 1). PowerBall’en har været fremme i mere end et

årti, og sælges primært over nettet som personlig gadget, men også til enkelte

fysioterapiklinikker og andre manuelle behandlere1.

PowerBall’en er som før nævnt et gyroskop, der gennem cirkulære bevægelser i

håndleddet genererer en kraftpåvirkning af fingre, hånd og underarms

muskulatur. Jo hurtigere man spinder PowerBall’en, jo større kraft vil

muskulaturen påvirkes med.

Observeres de bevægelser der anvendes ved brugen af en PowerBall, kan det

udredes at der er tale om en cirkumduktionsbevægelse i håndleddet. Dette

betyder anatomisk set at underarms, hånd og fingermuskulaturen aktiveres og

derfor kan trænes (Bojsen-Møller; 2001; s. 197-218). Muskulær udholdenhed

defineres ved evnen til at opretholde en relativ høj muskelaktivitet over en

længere periode, eller evnen til at undgå udtrætning efter længere tids arbejde

(Trew; 2005; s. 114). Dvs. at aktiveres musklerne repetitivt og jævnt med en

belastning på 50 %2 over længere tid, vil det involverede væv langsomt tilpasse

sig det øgede belastningskrav (Beyer; 2008; s. 128).

Kan brugen af PowerBall ud fra ovenstående defineres som træning af muskulær

udholdenhed?

Vi har gennem længere tid haft kendskab til PowerBall. Den er blevet brugt som

underholdning og intern konkurrence i fritiden, og vi har mærket en udtrætning

af fingre, hånd og underarm. I takt med at vi har eksperimenteret med

PowerBall, er vi blevet opmærksomme på forskellige potentielle fysioterapeutiske

anvendelsesmuligheder; rehabilitering af håndkirurgiske patienter, mobilisering

og træning af hånd, fingre og underarm.

1 Oplyst fra dansk forhandler af NSD PowerBall

2 Ift. 1 RM

11

Kan PowerBall bruges som fysioterapeutisk redskab i den vedligeholdende

træning af ADL-funktioner, eller som profylaktisk redskab til kontorarbejde? Vil

træningen med PowerBall give et præstationsfremmende resultat til klatrere,

tennisspillere o.l.?

Vi har erfaret at nogle privatklinikker har anskaffet sig en PowerBall, men den

bliver tilsyneladende ikke brugt. Man må formode at, de klinikker som har

anskaffet en PowerBall, har set et potentiale i den, og spørgsmålet bliver derfor;

hvorfor bliver den ikke brugt? Enten ved terapeuterne ikke hvordan eller til hvad

den skal bruges, eller også vil de ikke bruge et redskab, hvor der ikke er evidens

for træningseffekten. En tredje mulighed kunne være, at den er indkøbt til

træning af fysioterapeuternes hånd og fingre, og disse vælger ikke at bruge den.

Vi er samtidig blevet informeret om at nogle firmaer har købt partier til deres

ansatte som træningsredskab3.

Ud fra grundteorierne på studiet, kan PowerBall ses som et potentielt godt

supplement til den almene rehabilitering og profylakse af skader i

overekstremiteten (OE). Vi har valgt at fokusere på underarm, håndled og fingre,

da opgaven ellers vil blive for omfattende og uspecifik. Dette gør vi, da det er

her vi kan se flest af før nævnte anvendelsesmuligheder.

Der mangler grundlæggende studier, omkring de gængse anvendelsesmuligheder

af PowerBall i den fysioterapeutiske praksis. Det må derfor siges, at selvom

PowerBall har været på markedet længe, er de fysioterapeutiske muligheder

uafprøvede og nye. Det er vigtigt hele tiden, at søge og afprøve nye muligheder,

for at styrke faget samt sikre en faglig underbygget behandling. Det er på dette

grundlag vi ønsker at skrive en opgave om brugen af PowerBall i den

fysioterapeutiske praksis. Ud fra træningslæren har vi en begrundet hypotese,

om at PowerBall kan bruges som træningsredskab.

3 Oplyst fra dansk forhandler af NSD PowerBall

12

2.1 Formål

Formålet med opgaven er, at afklare hvordan en PowerBall fungerer, og give

andre terapeuter indblik i dette. Derudover er formålet, at påvise om 4 ugers

træning med en PowerBall, kan påvirke underarmens og håndens muskulatur,

herunder gribestyrke, muskulær udholdenhed og underarmens omfang.

3.0 Problemformulering

Har træning med PowerBall over 4 uger en effekt på underarmens og håndens

muskulatur?

- Hvordan virker en PowerBall?

- Hvilke strukturer og fysiologiske processer er impliceret i træningen med

PowerBall?

- Hvilke træningsprincipper er relevante ift. træning med PowerBall?

3.1 Hypoteser

H0 – Træning med PowerBall over 4 uger har ingen effekt på underarmens

muskulatur.

H1 – Træning med PowerBall øger den maksimale gribestyrke.

H2 – Træning med PowerBall øger underarmens muskulære omfang.

H3 – Træning med PowerBall øger den muskulære udholdenhed af underarm.

13

3.2 Begrebsdefinition

PowerBall

Der findes flere forskellige modeller af PowerBall, der virker ud fra samme

princip. De 3 primære brands er NSD Power®Ball, PowerBall The Original og

Dynabee. Vi har erfaret at NSD Power®Ball og PowerBall The Original har samme

opbygning og komponenter. Dynabee modellen er set adskilt på fotografier, og

komponenterne ser ud til at matche de to andre. Der er derfor ikke skelnet

mellem de forskellige brands i litteraturindsamlingen eller i testen. Der tages

udgangspunkt i den model som kaldes ”NSD 250 Hz Neon Pro Power®Ball”.

Denne model har lysdioder, funktionsdisplay. 250 Hz indikerer sværhedsgraden.

Gyroskop

Et gyroskop er i princippet en snurretop. Groft sagt er et gyroskop et roterende

legeme der vil fortsætte med at spinde, hvis ikke den bliver påvirket af en

udefrakommende kraft. Når en snurretop spinder vil den, når man forsøger at

vælte den, rette sig op. Det samme gør sig gældende for et gyroskop.

Træningseffekt

Synlig og målbar forbedring af den muskulære funktion af underarmen.

Underarm

Art. Cubitii, art. radio-ulnaris og alle underarmens muskler, med undtagelse af

m. biceps brachii, m. brachialis, m. triceps, m. anconeus.

Over-use

Overbelastningsskade sket via gentagne ensformige bevægelser over en længere

periode. Det er typisk en skade på muskelvæv, sene eller kapsel strukturer.

Repetitive bevægelser udtrætter og svækker sener og muskler, hvilket gør

restitution nødvendig. Hvis vævet ikke får mulighed for at restituere, er det mere

udsatte for akutte skader f.eks. ruptur af muskel eller sene ved et fald. Andre

konsekvenser kan være smerter og hævelse (Sjøgaard; 1995; s. 70-90)

(Kendall; 2005; s. 356).

14

Cirkumduktion

Termen dækker (Kendall; 2005; s. 259) over en sammensat bevægelse med

palmar- og dorsalfleksion samt radial- og ulnarfleksion i art. radiocarpalis. I

opgaven er supination og pronation i art. radioulnaris proximalis taget med når

termen bruges.

Forkortelser

Revolutions per minute forkortes med rpm.

4.0 Metode og design

Design

Opgaven er designet i 4 dele for at besvare problemformuleringen på en

overskuelig måde.

1. En mekanisk analyse af PowerBall, der går i dybden med de fysiske

kræfter der påvirker underarm, hånd og fingre.

2. En fysioterapeutisk analyse der redegør for anatomi og fysiologi relevant

for underarm, hånd og fingre samt en kravs - og kapacitetsanalyse.

3. Et praktisk forsøg af 4 ugers træning med PowerBall samt redegørelse for

testresultater.

4. Konklusion af testresultater og analysen samt sammenligning med

lignende forsøg.

Metode

For at kunne besvare problemformuleringen fyldestgørende, har vi valgt følgende

metoder der beskrives i efterfølgende afsnit.

Der vil først være en mekanisk analyse som vil tage udgangspunkt i at analysere

hvilke dele en PowerBall består af. De fysiske kræfters impulsmoment,

inertimoment og friktion vil derefter blive redegjort for, og Newtons tre love

belyses. Efterfølgende vil kraftpåvirkningen analyseres, og i hvilket omfang

PowerBall påvirker muskulaturen.

15

Dernæst vil der være en fysioterapeutisk analyse, hvor der redegøres for den

relevante anatomi, for at forstå hvilke bevægelser i underarm, hånd og fingre

der er involveret i brugen af PowerBall. Den fysioterapeutiske analyse indeholder

derefter en redegørelse for anvendt fysiologi og træningsteori, involveret i

brugen af PowerBall.

Der udformes en kravs - og kapacitetsanalyse hvor fysik, tekniske færdigheder

o.l. tages i betragtning. Testdeltagerne sammenlignes med det generelle

menneske, og der foretages en risikovurdering ved brugen af PowerBall.

Der vil i afsnit 8.0 fremgå et udførligt forsøgsdesign, hvor måleredskaber,

testmetode og interventionen gennemgås.

For at analysere resultaterne er Student t-test for parret design samt Wilcoxon’s

test anvendt for at udregne p-værdi. Diskussion af resultater kan findes i afsnit

9.0.

Metodevalget i forsøg og test vil herefter diskuteres i afsnit 10.0.

Resultaterne konkluderes og sammenlignes med lignende studiers resultater.

Til sidst samles alle dele af opgaven i en konklusion og perspektivering.

Kritisk litteratur læsning

Til vurdering af forskningsartiklerne omhandlende brugen af PowerBall, anvendes

bogen ”Klinisk forskningsmetode i teori og praksis” kap. 6 samt ”Kunnskapbasert

Fysioterapi” kap. 5 - 6. Studierne analyseres for validitet og reliabilitet, hvor

evidensniveauet vurderes.

16

4.1 Videnskabsteoretisk tilgang

Når man begynder på et projekt er det vigtigt at være bevidst om den

videnskabsteoretiske indgangsvinkel. Da projektet er et kvantitativt studie har vi

valgt en naturvidenskabelig indgangsvinkel, hvilket involverer positivisme og

rationalisme som de primære indgangsvinkler.

Rationalismen er særligt brugbar når man skal omforme tal til tekst. Dette gør at

vores overordnede tilgangsvinkel er rationalistisk, men med positivistisk

elementer i data indsamlingen. Det er vigtigt at præsentere data både i en ren

ufortolket udgave (positivistisk paradigme), samt i en mere sammenhængende

fortolket udgave, da resultater i tal ofte kan være intetsigende eller vildledende

(rationalistisk paradigme) (Thornquist; 2006; s. 13-95).

4.2 Søgestrategi

Vi har valgt en søgestrategi, som er baseret på lokaliseringen, af studier og

afhandlinger om PowerBall. Søgningen har til hensigt at finde artikler der

beskriver anvendeligheden af PowerBall, samt finde fagligt underbyggede

udtalelser om dette. Da PowerBall er lanceret som et træningsredskab og

legetøj, startede søgningen hos den danske forhandler4, der evt. kunne være

behjælpelige med at henvise til relevant litteratur. Forhandleren var ikke i

besiddelse af fagligt underbygget viden, men kunne henvise til den internationale

producents hjemmeside5. Ved gennemgang af hjemmesiden, fandt vi intet af

relevans. Der er udtalelser fra sundhedspersonale der bifalder produktets

anvendelighed til rehabilitering, profylakse, m.m., men udtalelserne er ikke

evidensbaseret og uden referencer6. Vi har som udgangspunkt taget kontakt til

forskellige fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger, som kunne være relevante

for projektet. For at finde information om fysikken bag PowerBall og

dertilhørende elementer har vi kontaktet Danfoss Universe, og undervisere på

tekniske gymnasier.

4 www.powerball.dk

5 www.powerballs.com

6 http://www.powerballs.com/medical.php?m=Benefits

17

Ovenstående har været i den tidlige del af projektforløbet, hvor formålet med

videnssøgningen har været at skaffe så mange oplysninger og relevant litteratur

som muligt. For at specificere indgangsvinklen til emnet, var det vigtigt at samle

så meget viden som muligt.

4.3 Valg af databaser

Vi har anvendt de videnskabelige databaser Cinahl, Pubmed og Cochrane da vi

anser disse for de mest brede og tværfaglige.

Cinahl

Database der dækker ergoterapi, fysioterapi og sygeplejeviden og derfor søgte vi

denne base primært for at undersøge, om PowerBall blev nævnt i relevante

artikler. Men i denne base fandt vi ikke af relevans (se bilag 2a+2b).

Cochrane

Videnskabeligt netværk, hvor forskere har udarbejdet systematiske oversigter

(Cochrane Reviews). Vi fandt intet da vi søgte i Cochrane-basen (se bilag

3a+3b).

PubMed

Natur- og sundhedsvidenskabelig database. PubMed anbefales til alle sundheds

faggrupper, og må derfor ses som den mest tværfaglige af de tre, hvorfor det er

her vi har brugt mest tid (se bilag 4a+4b). Vi fandt i denne søgebase 1 artikel

omhandlende PowerBall: ”The Utility of the PowerBall” (Garcia-Elias; 2008).

18

4.4 Søgeprofil

For at søge i databaserne har vi opstillet en søgeprofil fig. 1, med de ord vi

mener giver den bedste mulighed for at finde relevant litteratur. Vi startede med

at MeSH’e ordene i de 3 databaser for at danne en specifik søgeprofil til hver

enkelt af databaserne.

Efter at have MeSH’et søgeordene, har vi set os nødsaget til at gøre den

oprindelige søgning mere uspecifik, for at få så mange oplysninger som muligt.

Dette har gjort at vi har fundet 1 artikel (Garcia-Elias; 2008), der kunne have

relevans for vores interesseområde. Vi måtte erkende at viden om PowerBall er

utilstrækkelig og den florerende viden på internettet er ikke brugbar eller

gennemarbejdet. Det har derfor været nødvendigt at søge udenfor de

sundhedsvidenskabelige databaser.

Emneord 1 Emneord 2 Emneord 3

Powerball Training Muscle strength

Power-ball Exercise Endurance

Power ball Education Stability

Gyroball Rehabilitation Proprioception

Gyro-ball Profylaxsis Coordination

Gyro ball Physioterapy Power

Dynaflex Occupational therapy Stamina

Dyna-flex Intervention Anaerobic

Dyna flex Aerobic

Dynabee Cardiovascular

Gyroscope Manipulation

Fig. 1 - Søgeprofil

Web Of Science

Tværfaglig database med videnskabelige tidsskrifter med repræsentation af over

10.000 peer-reviewed artikler. Vi har derfor anvendt denne database for at få en

videnskabelig forklaring på et gyroskops kræfter og påvirkninger, men uden

resultater.

19

Google Scholar

Søgemaskine hvor der findes et bredt udvalg af videnskabelig litteratur.

Vi har valgt at bruge Google Scholar, da emnet PowerBall er et forholdsvis nyt

område, der ikke er beskrevet ret mange steder. Vi har brugt ordet Powerball og

fundet en afhandling ”The Effect of PowerballTM on Gripstrength” (Legg; 2008)

samt en kort præsentation af resultater fra et undergraduate studie, ”The Effect

of a Forearm Strengthener”(McAllister)

På Powerballs.com forummet fik vi kendskab til endnu et studie, ”Hand Gyrscope

versus Hand Grip: Strength gains after a 4 week training programme” (Duffin;

2007).

For at få de videnskabelige artikler er DEFFnet benyttet, hvor der er købt adgang

til forskellige medicinske og sundhedsvidenskabelige tidsskrifter. Vi har desuden

benyttet os af bibliotekaren på uddannelsen. For at få adgang til ”Utility of the

Powerball” (Garcia-Elias; 2008) har vi henvendt os til forfatterne, og fået

udleveret artiklen.

5.0 Kritisk litteraturlæsning

“Hand Gyroscope versus Hand Grip: Strength Gains after a Four Week Training

Programme”, Carol Duffin (se bilag 5)

Studiet er en før og efter interventions måling. Formålet er at teste effekten af

PowerBall og en klassisk håndtræner overfor en kontrol gruppe som ikke træner.

Forøgelserne i PowerBall-gruppen ligger overordnet på mellem 30-130 % hvilket

vi forholder os kritisk til, da vi ikke mener at 4 uger kan give forøgelser på ca. 50

% i gennemsnit hos volleyballspillere. Gribestyrken der imod forøges kun med

14,73 % hvilket stemmer mere overens med andre studier vi har undersøgt.

Der angives ikke et complianceniveau for de tre grupper, og det vides ikke om

grupperne modtager anden behandling eller træning under forsøget. Det fremgår

ikke hvordan en evt. randomisering er foretaget, eller hvor mange deltagere der

er i hver gruppe. Efter hvad vi kan læse i studiet, så testes alle grupper dog

samtidig.

20

Overordnet set er studiet af den type som kunne have været meget brugbart, da

det netop sammenligner PowerBall med en traditionel håndtræner og en

kontrolgruppe. Studiet er validt i den form, at der svares på egen problem

stilling, men det er ikke reproducerbart pga. dårligt beskrevne metoder og

testudstyr.

“The Effect of Powerball on Grip Strength” Jean-Pierre’ Legg (se bilag 6)

Formålet med studiet er at klarlægge om brugen af PowerBall, forøger

gribestyrke over 4 uger. Studiet er et interventionsstudie med en før - og efter

måling. Der anvendes ingen kontrolgruppe og der foretages ingen

randomisering. Dette design er et svagt studiedesign, da andre faktorer end

PowerBall træningen kan have en effekt på udfaldet. Men træningen superviseres

hvilket sikre en optimal trænings indsats og præcis træningsmængde. De

samlede resultater viser at gribestyrken for højre hånd går fra 32,08 - 36,85kg,

hvilket giver en forøgelse på 4,77kg, og for venstre hånd 30,31 - 34,34kg, altså

en forøgelse på 4,03kg.

Reliabiliteten af studiet må siges at være god, da alle test samt træningsformen

er velbeskrevet. Validiteten af studiet er ligeledes god, da der er undersøgt, hvad

der er opstillet som problem.

“Utillity of the Powerball in the Invigoration of the Musculatur in the Forearm” M.

Garcia-elias & S.A. Balan (se bilag 7)

Studiet er en før – og efter interventions måling. Formålet med studiet er at

undersøge om brugen af PowerBall har signifikante ændringer på maksimal

gribestyrke og muskulær udholdenhed i underarmen.

Reliabiliteten i studiet er god, da alle test og træningsprogrammer er udførligt

beskrevet.

Studiet er validt da forfatterne har svaret på problemformuleringen. Testudstyr

er valid og præcist.

Der er en ligelig fordeling af mænd og kvinder, men kun 10 deltagere, hvilket

betyder data ikke kan normalfordeles. På trods af det, er P-værdien lavet efter

students t-test metoden, hvilket kræver normalfordelt data.

21

Forsøget undersøger påvirkningen af maksimal gribestyrke og udholdende

gribestyrke. Resultaterne viste en forøgelse af max. gribestyrke på 15 % samt

en forøgelse af udholdende gribestyrke på 109 %.

6.0 Introduktion til PowerBall

Når man som fysioterapeut støder på et ukendt redskab, er det vigtigt at sætte

sig ind i hvordan redskabet virker, både træningsmæssigt og teknisk.

Enhver kan påstå at noget har en gavnlig effekt, men det kræver at man kan

forklare og bevise hvilke principper et redskab fungerer ud fra. Da der ikke er

publiceret mange andre studier der påviser en effekt ved brugen af PowerBall,

bliver vores eneste bevis for dette, den fysik som PowerBall’en virker ud fra.

En PowerBall er i princippet et håndholdt gyroskop, som er tiltænkt træning af

håndleddet og underarm. Det er derfor vigtigt at forstå fysikken bag et gyroskop

for at forstå hvordan den påvirker håndeleddet og underarmen.

PowerBall’en indeholder en aksel7, med et fastgjort hjul, som roterer omkring en

horisontal akse8.

Fig. 2 – PowerBall’ens dele

7 En aksel defineres som en stang som roterer – som man ser under en bil

8 En akse defineres som et plan eller linje hvor i eller om en bevægelse kan foregå

22

Akselen drejer samtidig omkring en vertikal akse indeni en føringsrille på

indersiden af den ydre plastikskal. Her ligger den i en plastikring for at forhindre

selve hjulet i at få kontakt til den ydre skal, udover ved de to akselender. Dette

gøres ved at begrænse hjulets mulighed for at glide frem og tilbage inden i

skallen, men tillade den og akslen at vippe op og ned. Således drejer PowerBall

altså omkring to på hinanden vinkelrette akser på samme tid, hvilket i princippet

er et gyroskop. Forskellen ligger i PowerBall’ens føringsrille, hvor et alm.

gyroskop sidder fast i mobile metalringe som hver kan dreje om en akse.

Fig. 3 – PowerBall’ens aksel og hjul

Neon pro 250 Hz NSD Power®Ball fungerer som alle andre PowerBall modeller,

men har et magnetisk display, og små diodelamper der lyser når hjulet spinder.

Jo hurtigere man spinder, jo mere lyser den. Displayet har følgende funktioner

og kan vise:

• Samlet antal rotationer per session

• Nuværende rpm.

• Maksimalt opnået rpm.

• Samlet antal rotationer per 30, 60 eller 90 sekunder

Fysikkens principper som PowerBall’en fungerer ud fra, er normalt ikke noget de

fleste fysioterapeuter kender til eller beskæftiger sig med. Men de er essentielle

for at forstå hvorfor og hvordan en PowerBall fungerer, ligesom biomekanikken

er essentiel for at forstå muskulært arbejde.

23

De fleste principper i PowerBall kan forklares ud fra Newtons 3 love om

bevægelse.

• Newtons første lov: (loven om inerti) Et legeme som ikke er påvirket af en

kraft, eller af kræfter der ophæver hinandens virkning, vil enten være i

hvile eller foretage en jævn retlinet bevægelse. Hos PowerBall er der tale

om rotation, og her gælder samme princip. En rotation vil fortsætte med

samme hastighed hvis den ikke påvirkes af en udefra kommende kraft,

f.eks. friktion

• Newtons anden lov: (loven om acceleration) Et legeme med massen m,

der påvirkes af en kraft F, vil have en acceleration a, som opfylder: F = m

· a. Igen når det handler om rotationer så betegnes det som kraftmoment

(F) i stedet for kraft, Inertimoment (I), i stedet for masse og

vinkelacceleration, A, i stedet for acceleration. Man får der for en sætning

som hedder F = I · A når loven bruges på roterende objekter

• Newtons tredje lov: (loven om aktion reaktion) For enhver kraft er der en

lige så stor modsatrettet kraft. F.eks. betyder det at når musklerne

påvirker et objekt, påvirkes de med lige så stor kraft. Ift. roterende kraft

tales der om momenter, og derfor hedder det for os at der for et hvert

moment er et lige så stort modsatrettet moment (Andersen; 2006; s. 34,

88) (Trew; 2005; s. 44)

24

6.1 Analyse af mekaniske principper og kraftpåvirkningen

En PowerBall består, som man kan se på fig. 2, af en roterende aksel med et

fastsat hjul, som sidder løst i en føringsrille inden i en ydre plastikskal. Løst

indikerer, at der i føringsrillen er mellemrum mellem loft og gulv, og den

roterende aksel. Dette gør at akslen kan lave meget små vippe- og

hoppebevægelser i føringsrillen. Når hjulet roterer, vil det og akslen vibrere

inden i PowerBall’en, da begge akselender slår mod loft og gulv. Når man så

tager fat om PowerBall’en, og derved forskyder aksen hvor om den drejer, vil

akslen forsøge at rette sig op. Denne kraft kaldes impulsmomentet (Fogh; 1999;

s. 31, 39-40). Det er svært at forklare impulsmomentet, da det er fysik på højt

plan. Det dækker over den funktion, hvormed et roterende objekt vil forsøge at

rette sig op, når man forskyder bevægebanen. Når akslen forsøger, at rette sig

op, presses den ene ende mod loftet i føringsrillen, og den anden mod gulvet.

Dette resulterer i at vibrationerne stopper, da den ikke længere slår ud, og der

føles nu en jævn cirkulær kraft som er skabt af kraftmomentet (Fogh; 1999; s.

5-6, 40).

Impulsmomentet gør, at de to akselender presser mod henholdsvis loft og gulv i

føringsrillen. Dette betyder at hjulet accelerer via friktionskræfterne mellem

føringsrillen og akselenderne. Friktion9 øger rotationshastigheden når den ydre

skal drejes. Skallen har kontakt med akselenderne, og hvis den ydre skal drejes

hurtigere end akslen roterer, vil hastigheden øges.

Eksempel. Forestil dig to runde pinde liggende parallelt på et bord. En tredje

rund pind ligger på tværs oven på de to parallelle pinde. Set oppe fra danner det

et H. Hvis man trækker de to nederste pinde i samme retning vil den øverste

pind rulle. På den måde er der skabt rotationen af en aksel (øverste pind) via

friktionen mellem de to nederste og den øverste pind.

9 Der har hos de fagfolk vi har talt med, været uenighed om hvorvidt friktion spiller en rolle i en PowerBall. Vi

har valgt, via et lille forsøg, at afprøve dette. Vores mini-forsøg gik ud på at påføre føringsrillen i PowerBall’en

olie og voks. Resultatet var at PowerBall ikke længere kunne accelerere. Vi konkluderer derfor at friktion er

vigtig for PowerBall’en.

25

Dette kan en PowerBall ikke, da den bevæges cirkulært og ikke lineært. Det skal

derfor ses ift. cirkulære trækretninger.

Når akselenderne hviler på gulvet af føringsrillen, vil akselenderne forsøge at

dreje mod hinanden. Dette vil ikke skabe rotation i akslen, men i stedet

decelerere den. Pilene symboliserer trækkræfter og retning, for både akslen og

underlaget.

Fig. 4 - Friktionskræfter

Som ved det tidligere eksempel med de runde pinde, kan man nu forestille sig,

at de nederste pinde i stedet trækker hver sin vej (se fig. 4). Den øverste pind vil

ikke rotere, men ’hoppe og danse’, da de to akselender forsøger at rotere hver

sin vej. Men pga. impulsmomentet har begge akselender kontakt til hver sin

flade, enten loft eller gulv i føringsrillen. Dette betyder at der opstår en rotation

af akslen når der udføres cirkulære bevægelser med PowerBall’en, fordi

akselenderne arbejder med hinanden. Akslen har nu kontakt med hhv. gulv og

loft i hver ende, dvs. på hver sin side af akslen og via denne friktion opstår

rotationen.

Eksempel. En snurretop vil man sætte i gang ved at presse håndfladerne mod

top pinden, og trækker hænderne hver sin vej. Dette resulterer i at snurretoppen

kommer op i farten og spinder. Og dette på trods af at kræfterne er

modsatrettede. Det vigtige her er at kræfterne påføres på hver sin side af top

pinden hvilket får snurretoppen til at rotere.

Friktion er derfor forklaringen på hvorfor det gule hjul kan accelerere ved at

udføre cirkulære bevægelser med den ydre skal. Når akslens bevægebane

stoppes med at forskydes, vil akslens ender igen få kontakt med samme flade af

føringsrillen (gulvet), og decelererer da de arbejder mod hinanden.

26

6.2 Kraftpåvirkning af en PowerBall

Enhver som har prøvet en PowerBall, vil mærke en kraftpåvirkning af hånd og

underarm. Denne kraft stiger proportionelt med det roterende hjul og aksels

hastighed, dvs. jo hurtigere hjulet spinder, jo større kraft påvirkes musklerne

med. Kraftudviklingen er ligefrem proportionel med PowerBall’ens

rotationshastighed, og jvf. Newtons 3. lov er kraftudviklingen magen til

kraftpåvirkningen af hånd og underarm. Det betyder at der kan trænes på et

”uendeligt” antal niveauer, da det afhænger af hvor mange kræfter man selv

bruger.

Vi er ikke i stand til at beregne på kraftpåvirkningen, da udregningen omhandler

inertimomentet og impulsmomentet for PowerBall’en. Inertimomentet kendes

ikke og kan kun findes gennem diverse fysikundersøgelser (Trew; 2005; s. 55).

For at forstå inertimomentet, skal det først forstås hvad inerti er. Inerti defineres

som et legemes træghed mod at bevæge sig. Inerti (I) kan mere praktisk

forklares som massen (M) gange med radius i anden (r2) � (I=M·r2) (Trew;

2005; s. 55).

Eksempel. En person sidder på en kontorstol. Personen holder en taske på 5kg i

hver hånd, mens han drejer rundt på stolen (rører ikke jorden). Uden taskerne

har personen et inertimoment, og ændringen sker ved at tilføre et nyt element

(taskerne) som har et nyt inertimoment. Vi antager at personen vejer 80kg og at

radius med armene ind til siden er 0,25m og 0,75m med strakte arme.

Personens inertimoment er I=80 · 0,252 og taskernes vil være I=10 · 0,752 , og

det reelle inertimomentet er de to udregnede ligninger lagt sammen.

Ud fra dette kan ses at inertien er direkte påvirket af at radiussen ændres da

massen er konstant.

Inertimoment er det samme som inerti, men bruges i stedet om roterende

objekter, hvor inerti bruges om lineært bevægende objekter. Når man taler om

et inertimoment, dækker det over det samlede inertimoment for et roterende

objekt, da inertimomentet ændrer sig ift. hvor tæt man er på centrum. I dette

tilfælde er den roterende aksel centrum og hjulet er massen, og hvis I=M·r2 ses

27

det tydeligt at radius (r) er mindre, tæt på akslen og større langt fra akslen.

Dette gør det endnu svære at forklare inertimomentets størrelse, men da det

betegner alle inertimomenterne lagt samme forbliver det konstant.

Inertimomentet i PowerBall’en er derfor en konstant faktor. Man kan evt.

forestille sig, at på PowerBall-kernens ca. 2cm (fra aksel ud til hjulets yderste) er

det et uendeligt antal inertimomenter (2cm kan deles op i f.eks. 20.000.000

nanometer). Men ligegyldigt hvor meget man deler 2cm i mindre enheder, så er

det stadig 2cm samlet set.

I PowerBall’en er der endda en vægtskive placeret indeni det gule kugle hjul,

hvilket øger inertimoment da massen øges (I=M·r2). Det betyder at der skal

bruges mere kraft på at accelerere PowerBall’en, og det giver en bedre træning.

Det må derfor antages, at vægtskiven er nødvendig for at øge den kraft der skal

påføres (og modsat påvirkes med) PowerBall’en, da den udviklede kraft ellers

(Kraftmoment (K) = vinkelacceleration (a) · inertimomentet (I)) potentielt ville

være for lille til at påvirke musklerne tilstrækkeligt. Derfor hvis K= a · I og I er

meget lille, så skal a være væsentlig højere for at opnå samme K.

Den kraft der udvikles med PowerBall’en betegnes kraftmomentet, da den er et

roterende objekt. Kraftmoment udregnes således:

Kraftmoment � K= ∆P/∆T hvor P er impulsmomentet og T er tid10.

For at forstå kraftmomentet skal man kende impulsmomentet, som kan skrives:

Impulsmoment � P = I · A hvor I er inertimomentet og A er

vinkelaccelerationen.

Ud fra de to formler kan det ses at en ændring af K vil medføre en ændring af P

(K= ∆P/∆T), og at en ændring af P vil ændre A (P = I · A), da det er fastslået at I

er en konstant faktor. Alt dette virker også omvendt dvs. at ændring af A

påvirker P, og ændringen af P påvirker K.

10

Δ betyder delta og repræsenterer en ændring.

28

Dette betyder kort fortalt, at hvis kraftmomentet ændres (den kraft PowerBall’en

påvirkes med kaldet K), stiger hastigheden (vinkelacceleration kaldet A) og den

kraft hvor med akslen forsøger at rette sig op (impulsmomentet kaldet P).

Omvendt betyder der også at jo højere hastighed (A) jo mere kraft udvikles der

(K stiger), og det betyder en mere intens træning for personen (Fogh; 1999; s.

33).

Fysikken beviser altså, at den kraft PowerBall’en påvirker hånd og underarm med

er proportionel med den hastighed, hvormed PowerBall’en roterer. Der kan dog

ikke sættes et konkret tal på, men det fortæller, at jo højere hastighed der

PowerBall’es med, jo flere procent muskelkraft bruges der.

29

7.0 Fysioterapeutisk analyse

Under påvirkning af en PowerBall og for at holde denne i gang, kræver det en

god koordination af fingre, hånd og underarm og for så vidt også overarm,

skulderled, skulderåg og truncus. Denne påvirkning og kravene dertil, kan

beskrives ved at god distal mobilitet kræver god proximal stabilitet (Ellingsen;

1973). Altså, for at kunne bruge en PowerBall og holde denne i gang, skal man

kunne bevæge OE frit og i en jævn og kontinuerlig bevægelse, uden at

kompensere med resten af kroppen. På den måde sikrer man at træningen er

fokuseret på hånd og underarms muskulaturen.

7.1 Underarmens og håndens anatomi

Bevægelsen foregår primært i håndleddet, og er en udvidet

cirkumduktionsbevægelse11. Bevægelsen afviger fra en rotation ved, at den ikke

foregår omkring en egentlig akse, men er en blanding af forskellige bevægelser.

I håndleddet sker bevægelsen mellem den proximale række håndrodsknogler,

(os scaphoideum, os lunatum og os triquetrum) og radius (Bojsen-Møller; 2001;

s.211). Der vil generelt forekomme små glide bevægelser imellem

håndrodsknoglerne, under cirkumduktionsbevægelsen.

For at holde om PowerBall’en under bevægelse, skal fingre og hånd arbejde

statisk i en gribefunktion, med et øget arbejdskrav der kan beskrives med en

lineær ligning. Dvs. jo hurtigere PowerBall’en spinder, jo mere kraft genererer

den ud mod hånden, og jo større gribestyrke kræves der.

Som hovedregel har næsten samtlige muskler mere end én funktion, da mange

af musklerne fungerer over flere led. Se fig.5. Musklerne ligger i fire lag gående

profund fra underarmens knogler og membran superficielt mod huden.

Underarmens muskler ligger proximalt og har lange seneforløb gående distalt

mod håndleddet og fingrene. Dette sikrer at fingrene er slanke og bevægelige,

og giver en god finmotorisk funktion. (Bojsen-Møller; 2001; s. 197)

Konsekvensen er at musklerne skal udøve større kraft, end hvis de lå tættere på

hånd- og fingerled, for at opnå den samme kraft.

11

Se begrebsdefinering

30

Fig.5 – Muskler der har funktion over fingre, hånd, håndled og underarm (Bojsen-Møller; 2001; s.

362-364)

Hånd og fingre Radiocarpalis Radioulnaris

proximalis

Hånd og

fingre

m. abductor pollicis brevis

m. flexor pollicis brevis

m. opponens pollicis

m. abductor digiti minimi

m. flexor digiti minimi brevis

m. opponens digiti minimi

m. Palmaris brevis

mm. lumbricales

mm. interossei dorsales

mm. interossei palmares

m. flexor pollicis longus

m. extensor digiti minimi

m. extensor pollicis brevis

m. extensor pollicis longus

m. abductor pollicis longus

m. flexor digitorum

superficialis

m. flexor digitorum

profundus

m. extensor digitorum

m. extensor carpi

radialis

m. extensor indicis

m. extensor carpi

ulbaris

Radiocarpali

s

m. palmaris longus

m. flexor carpi ulnaris

m. extensor carpi

radialis longus

m. extensor carpi

radialis brevis

m. fexor carpi

radialis

Radioulnaris

proximalis

m. biceps

brachii

m.

brachiooradialis

m. supinator

m. pronator

quadratus

m. pronator

teres

31

Muskelarbejdet over hånd og underarm kan deles op i to grupper. De der

arbejder udelukkende i hånden og de muskler der kommer fra underarmen og

forstærker arbejdet i hånden (Bojsen-Møller; 2001; s. 213). Ved et kraftgreb,

hvor hånden skal gribe om en genstand, stilles hånden i en let dorsalfleksion,

hvor de lange muskelsener fra underarmens fleksorloge strækkes tilsvarende og

derved øges håndens kraft12. Tommelfingeren har også en vigtig funktion under

et gribearbejde, da den med en abduktion/opponens-bevægelse giver en lukket

sfærisk position (Legg; 2008; s. 21) i hånden, hvilket er optimalt for arbejdet

med en PowerBall. Mm. Interossei palmares medvirker yderligere til at forstærke

hånden greb, ved at sprede fingrene og give en større gribeflade (Bojsen-Møller;

2001; s. 197-218).

12 Derfor er det vigtigt, at hånden under gribestyrke testen holdes i funktionsgreb.

32

7.2 Muskelfysiologi

Hos mennesker er muskelfibrene ca. 50-100 µm tykke, og længden er ca. 4-5

cm. Nogle fibre følger musklens længde fra sene til sene, mens andre

muskelfibre er orienteret mere skråt i forhold til musklens aktuelle længde. I

stedet for at hæfte i sener, samles de i aponeuroser inde og uden på musklen.

(Schibye; 2005; s. 165)

Omkring hver muskelfiber ligger sarcolemma, en hinde bestående af

cellemembran og kollagentråde der forbindes til endomysium. Dermed fungerer

sarcolemma som mekanisk

bindeled mellem fiber og sene.

I sarcolemma findes ligeledes

celler der regenerer

beskadigede muskelfibre, og er

muligvis med til at danne nye.

Der findes ligeledes et antal

mitochondrier der er

proportionelt til muskelfiberens

størrelse, fibertype og

træningstilstand. (Schibye;

2005; s. 165)

Muskelfiberen består af

myofibriller, der strækker sig i

hele fiberens længde.

Fig. 6 – Muskelfiberen (Schibye; 2005; s. 169-171)

Myofibrillerne er proteintråde samlet i bundter, der findes i

flere hundrede i hver fiber. Myofibrillerne består igen af myofilamenter, der er

henholdsvis tykke og tynde. Filamenterne er arrangeret i et

regelmæssigtmønster. De tykke filamenter kaldes myosin og de tynde actin.

Actinfilamenterne består desuden af proteinerne troponin og tropomyosin.

Myosinfilamenterne er fastgjort på tværs til en proteinstruktur, der kaldes M-

linjen. Actinfilamenterne er ligeledes gjort fast på tværs men til Z-membranen.

33

Dette gør det muligt for filamenterne at glide ind mellem hinanden. (Schibye;

2005; s. 165-166)

Når en muskel forkorter sig, trækker z-membranerne sig mod hinanden i den

sarcomér de danner til sammen. Strækkes musklen, vil z-membranerne trækkes

fra hinanden, således at fiberen forlænges. Kræfterne bag dette kaldes sliding

filament.

For at forklare dette må man se hvordan proteinerne actin og myosin ser ud. Se

fig. 6.

Myosinproteinet består af molekyler der ligner et hoved og en hale, mens actin

består af en snoet perlekæde med actonmolekyler.

Når en kontraktion begynder forbinder myosinhovederne sig til actinkæden og

danner dermed aktive tværbroer. Myosinhovederne foretager nikkebevægelser

og trækker derved actinfilamenterne ind mod midten og muskelfiberen forkortes.

Bremses nikkebevægelsen opstår der en mekanisk spænding mellem

tværbroerne. Nikkebevægelsen ender ved at myosinhovedernes forbindelse til

actinkæderne afbrydes, og en ny forbindelse kan finde sted (Schibye; 2005; s.

168-169).

Koblingen mellem myosin og actin kaldes for en tværbrocyklus. Den deles i fire

trin:

1. Myosinhovedet kobles til actionfilamenterne.

2. Der frigøres energi, hvilket udløser nikkebevægelsen. Der frigøres ADP og

P.

3. Der kobles et nyt protein, ATP til myosinhovedet til sidst i

nikkebevægelsen der afbryder koblingen.

4. ATP spaltes til ADP og P, der igen bindes til myosinhovedet og en ny

tværbro kan dannes igen. (Schibye; 2005; s. 169-171)

34

Den mekaniske reaktion

Der findes 3 forskellige mekaniske reaktioner. Isometrisk, koncentrisk og

excentrisk kontraktion. Hvis muskelfiberen forbliver samme længde under

kontraktionen er der tale om en isometrisk kontraktion. Forkortes fiberen kaldes

det koncentrisk arbejde, og arbejder fiberen under forlængelse kaldes det

excentrisk kontraktion. (Schibye; 2005; s. 175) Når en muskel arbejder

excentrisk, vil den oftest fungere bremsende i bevægelsen, hvilket kan sidestilles

med kontrol. Samme princip ses i brugen af PowerBall hvor man bremser

bevægelsen for at holde den rette cirkulære bevægelse.

Muskelfibertyper

Der er primært 3 slags muskelfiber typer i skeletmuskulaturen.

Type 1 – ST

fibre – Røde

fibre

Typisk Aerobe Udholdende Rekrutteres primært

ved lave belastninger

25-40 % af MVC

(Richardson; 1996; s.

14) – God motorisk

kontrol (kun få fibre

per motorunit)

Langsom

kontraktions tid

Type 2b – FTb

fibre – hvide

fibre

Typisk Anaerobe Stærke Rekrutteres primært

ved høje belastninger –

dårligere motorisk

kontrol (mange fibre

per motorunit)

Hurtig

kontraktions tid

Type 2a – FTa

Lyserøde fibre

En kombination

af type 1 og 2

fibre

Fig. 7 – Muskelfibertyper (Trew; 2005; s. 35)

Ved anaerob13 og aerobtræning14, har det en række fordele for kroppen, og

dermed også musklerne. Trænes der anaerobt vil musklerne påvirkes i sådan en

grad at tværsnittet på muskelfiberen øges (Trew; 2005 s. 117). Dette skyldes

det øgede krav til FTb-fibrene, og der dannes flere myofibriller.

13

Ved anaerob, forstås muskelarbejde uafhængigt af ilttilførelse fra blodet (Schibye; 2005; s. 185)

14 Ved aerob forstås muskelarbejde afhængigt af ilttilførelse fra blodet (Schibye; 2005; s. 185)

35

Dette ses over længere tids styrketræning, ca. 6-8 uger. Der sker i starten af en

træningsperiode en stor fremgang i styrke, som skyldes at der rekrutteres et

større antal motor units end normalt, kaldet neural adaptation.(Schibye; 2005;

191) Trænes der aerobt vil musklerne tilpasse sig det øgede krav til

udholdenhed. Det sker ved at der dannes flere (og større) mitochondrier og der

sker en øget kapillarisering. Den øgede mængde mitochondrier og kapillærer gør

at der er forbedrede diffusionsbetingelser, og stofudvekslingen kan dermed finde

sted på et større areal og på kortere afstand. (Schibye; 2005; 379-380)

Når man påbegynder træning sker der en neural adaptation, hvilket medfører at

der sendes flere efferente signaler til motor unit i musklerne. Musklerne vil derfor

opnå en øget aktiveringsevne og dermed forbedre den muskulære koordination

og det muskulære samarbejde. Man ser den største neurale adaptation hos

utrænede, altså mennesker der ikke træner regelmæssigt, de første uger af

træningen. (Beyer; 2008; s. 119)

Fig. 8 – Neural adaptation

Neural adaptation dækker over øget central drive, øget motor neuron

excitabilitet, øget fyringsfrekvens og reduceret inhibition.

36

7.3 Træningsteori

For at få indsigt i styrketræningskonceptet er det vigtigt at få en forståelse af

nogle grundlæggende begreber. Ved hjælp af undersøgelser og erfaringer, er der

opstillet standarter for forskellige former for styrketræning. En af disse former er

muskulær udholdenhed.

Muskulær udholdenhed

Muskulær udholdenhedstræning går ud på at øge musklens evne til at udvikle

forholdsvis stor kraft (50 % af 1RM15) mange gange i træk (25-100 rep. per

sæt). Hvis det ikke er muligt for udøveren, at holde en god teknik under alle rep.

er belastningen for stor, og skal sænkes, selvom belastningen er under 50-60 %.

Fysiologisk øges primært musklens aerobe udholdenhed, og mindre grad den

anaerobe, alt afhængig af antallet af gentagelser, antallet af sæt og intensiteten i

træningen (Gjerset; 2005; s. 261-266).

Med en PowerBall kan man træne den muskulære udholdenhed da man relativt

hurtigt vil nå 25-100 rep. Holder man en rotationshastighed svarende til 60 % af

max. rpm. vil man opnå ca. 60-120 rep. på 1 min. (varierer alt efter hastighed).

En rep. svarer her til en fuld cirkumduktion af håndleddet, hvilket betyder at man

over 5 min. kan opnå op mod 300-600 rep. Men reelt set udnyttes kun en lille

del af håndleddets bevægebane ved høje hastigheder, og en større del ved små

hastigheder, dvs. bevægelsen formindskes proportionelt med hastigheden. Dette

betyder, at 600 rep. med en PowerBall ikke kan forstås ud fra en traditionel

forstand om hvad 1 rep. på 50 % af 1RM er.

Maksimal statisk styrke

Når man træner den maksimale statiske styrke trænes der isometrisk. Muskler

udtrættes hurtigt pga. det øgede tryk i muskulaturen som hæmmer

blodgennemstrømningen, og giver derved mangel på ilt. Når spændingen slippes

øges blodgennemstrømningen, affaldsstoffer transporteres væk og musklen får

ny energi (Sjøgaard; 1995; s. 80-90).

15

1RM = én repetitions maksimum (Gjerset; 2005; s. 241)

37

Træning af den maksimale statiske styrke sker fortrinsvist ved man fastholder en

maksimal spænding i 5-6 sekunder, med pause på 2-3 min., mellem hver af de 5

rep. Træningens begrænsning ligger i at man ved at træne på denne måde, kun

forbedre lige netop den stilling som holdes statisk, og dette gør den velegnet

træning af max. gribestyrke (Gjerset; 2005; s. 246-248).

Udholdende statisk muskelstyrke

Det udholdende statiske muskelarbejde minder meget om det maksimale

statiske arbejde. Man ændrer holdetid (10 sek. – max. tid), mindsker intensitet

(flere reps. mindre belastning) og har kortere pauseinterval (5 sek. – 2 min).

Denne form for træning er særligt gavnlig for de muskler der står for stabilitet

over et led (Gjerset; 2005; s. 248).

Afhængigt af PowerBall’ens rotationshastighed er der derfor et krav til den

statiske styrke. Spindes PowerBall’en op til max. rpm., bliver PowerBall’en

tungere og derved svære at holde i lang tid, og på den måde træner man sin

maksimale statiske styrke. Ligeledes kan man træne sin statiske udholdenhed

ved at holde en jævn hastighed gennem længere tid (5 min. test).

7.4 Træning og praksis

Statisk styrke er sammenlignelig med begrebet gribestyrke, når man taler om

hånden. Trænes statisk styrke over hånd og håndled vil håndens gribefunktion,

og dermed gribestyrken, automatisk blive påvirkes. Gribestyrke er en vigtig del

af ADL-funktionerne, idet hånden er involveret i mange af de opgaver man

udfører dagligt. Dette gælder for den maksimale såvel som den udholdende

statiske gribestyrke (Cech; 2002; s. 7-8). Med alderen vil alle mennesker miste

en stor del af deres oprindelige styrke og derfor have færre ressourcer i forhold

til at klare de daglige gøremål (Cech; 2002; s. 184, 454). Profylaktisk træning af

gribestyrken kan derfor være gavnligt.

Der er dog andre situationer hvor gribestyrken også har en stor betydning. F.eks.

hos manuelle behandlere der dagligt arbejder med deres hænder, eller hos

håndværkere og musikere.

38

7.5 Kravsanalyse

I dette afsnit opstilles en kravsanalyse og en belysning af de basale

forudsætninger der skal opfyldes for at anvende en PowerBall.

Fysiske krav

PowerBall’en stiller krav til anaerob og aerob udholdenhed, statisk styrke og

udholdende muskelstyrke, stabilitet og muskulært sammenspil samt mobilitet og

koordination. Se fig. 9.

Alt efter hvordan man bruger PowerBall varieres de fysiske krav til deltageren.

Trænes der over længere tid (>5 min.), vil der stilles højere krav til den aerobe

og muskulær udholdenhed, hvor træning i kortere intervaller vil stille krav til den

anaerobe udholdenhed og den maksimale statiske gribestyrke. For at bruge

PowerBall’en og blive bedre, skal man være i stand til at accelerere PowerBall’en

så den når en tilstand, hvor den kører med en jævn cirkulerende bevægelse. For

at gøre dette, er det et krav, at man har den fornødne mobilitet og

koordination16 i håndleddet. PowerBall’ens påvirkning er en omskiftelig belastning

af hånd - og underarmsmuskulaturen, og dermed agonister, synergister og

antagonister (Trew; 2005; s. 38). Tilsammen udgør sammenspillet mellem disse

stabiliteten over håndleddet, og tvinger musklerne til enten at lave koncentrisk,

excentrisk og isometrisk arbejde. Krav til stabiliteten består derfor primært i det

muskulære sammenspil (Kendall; 2005; s. 4-5, G4). På denne måde får de

fysiske krav en stor indvirkning på de tekniske krav, idet teknikken drejer sig

meget om finkoordination af musklerne.

16

”Evnen til at samordne kroppens bevægelser i forhold til hinanden og i forhold til omgivelserne” (Gjerset;

2005; s. 213, linje 16-17)

39

Fig. 9 - Fysiske krav

Sociale krav

Økonomi, socialt netværk, tid, træningsmiljø m.m. er em væsentlig faktor i

brugen af PowerBall. Kravet til miljø er minimalt, da man næsten kan træne hvor

som helst og når som helst. Økonomisk set er der tale et beløb på 300,- hvilket

ikke kan ses som en stor udgift. Det skal nævnes at PowerBall’en umiddelbart

kun kan skaffes over internettet, hvilket gør at det er nødvendigt at have adgang

til dette. Vi vurderer at det sociale krav ikke har en stor betydning ift. at kunne

PowerBall’e, men der kan potentielt via netværk skabes øget motivation.

Taktiske krav

Det stilles ingen taktiske krav i brugen af PowerBall.

Tekniske krav

Teknik har en meget stor betydning, for hvor god man er til at bruge en

PowerBall. Hvis de rigtige teknikker ikke anvendes, vil PowerBall’en gå i stå.

Dette betyder at man ikke kan gøre det forkert, men samtidigt er det svært at

gøre rigtigt. Grundlæggende er det et krav at man kan gøre tre ting for at holde

PowerBall’en i gang efter start; Dorsal -og palmarfleksion i håndled, radial -og

ulnarfleksion i håndled, samt skiftevis supination og pronation af hånd og

underarm. Derudover kan man lave en cirkumduktionsbevægelse i håndleddet,

med eller mod uret. Det kræves at man rammer PowerBall’ens rytme for at holde

den i gang.

0 5 10 15

Anaerob udholdenhed

Aerob udholdenhed

Gribestyrke

Muskulær udholdenhed

Koordination

Stabilitet

Bevægelighed i håndled og …

Lav intensitet

Medium intensitet

Høj intensitet

40

Psykiske krav

De psykiske krav som er væsentlige i denne analyse, er motivation og vilje.

Motivationen og disciplin er vigtig for at fastholde en patient i sin træning. Viljen

til at forbedre og presse sig selv er vigtige redskaber til at nå patientens og

terapeutens mål. PowerBall’en kan være svær at få i gang særligt i starten. Det

kræver derfor motivation og vilje for at komme i gang. Her kan det være

nødvendigt, at en terapeut vejleder grundigt og overvåger startprocessen, for at

sikre en fortsat motivation hos patienten.

Antropometriske krav

Da de antropometriske krav er svære at uddifferentiere i denne sammenhæng,

vælger vi at undlade disse. Det forudsætter dog at der ikke er foretaget

amputationer eller er deformiteter af OE.

7.6 Samlet vurdering af krav

I kravsanalysen ønsker vi at fremhæve, at næsten alle kan bruge en PowerBall.

Hvis ovenstående krav opfyldes er man ikke nødvendigvis specielt god, men man

kan bruge PowerBall’en. Overordnet set er de vigtigste tre parametre:

Bevægelighed

Hele håndleddets bevægespektrum skal bruges, samt supination og pronation i

underarmen for at starte PowerBall’en. Dog kræver det mindre bevægelighed når

den er i gang, særligt ved høje hastigheder. Dette krav ændre sig ikke i de

forskellige intensiteter, derfor er de samlede fysiske krav høje. Kravet til

bevægelighed ændrer sig ikke ved forskellige intensiteter, men i fig. 9 ses det at

kravene til muskulær udholdenhed og gribestyrke konstant ændres. Dette

betyder at alle kan bruge PowerBall’en så længe bevægeligheden i håndleddet er

funktionel.

Koordination og teknik

Koordination og teknik hænger sammen, men der er forskel på kapaciteten for

koordination, og PowerBall-teknikken. Koordinationen er nødvendig i alle

intensiteter, da man skal kunne opnå en jævn bevægelse. En brudt bevægelse

41

medfører at PowerBall’en decelererer og man vil kun kunne træne i lave

intensiteter, hvilket gør teknikken meget vigtig. Koordination og teknik er i

starten vigtige for at opnå maksimal hastighed, men efter en tilpasningsperiode

kommer det mere an på den fysiske kapacitet.

De fysiske krav ses i fig. 9 og de samlede krav i fig. 10, og ud fra dette kan man

se at selvom den fysiske kapacitet er ringe, vil man kunne bruge PowerBall’en

hvis kravene til koordination og teknik er opfyldt.

Fig. 10- Samlede krav til PowerBall’en

Motivation og vilje

PowerBall’en er ikke et nemt redskab at komme i gang med for alle. Det kan

kræve god motivation og vilje, for at komme i gang. Når startvanskelighederne

er overkommet vil det mere handle om vilje ift. at presse sig selv fysisk, frem for

at blive ved med at forsøge.

7.7 Kapacitetsanalyse

Efter at have analyseret de fysiske krav for at bruge en PowerBall, kan man

sammenligne disse med en målgruppes kapacitet. Målgruppen i denne opgave er

defineret som det generelle menneske (hvis et sådan menneske kan defineres).

Kapaciteten beregnes ud fra ca. de samme parametre (fysisk, socialt, psykisk,

teknisk osv.) som i kravsanalysen.

Testdeltagerne er valgt ud fra et økonomisk og tidsmæssigt perspektiv, og for at

sikre en høj compliance (Beyer; 2008; s. 189-191), selvom disse ikke

repræsenterer det generelle menneske.

0 2 4 6 8 10

Fysisk

Socialt

Psykisk

Taktisk

Teknisk

Antropometriske

Samlede krav til PowerBall

42

Det er svært at definere et generelt menneske, da alle har forskellige kapaciteter

og færdigheder. Men som fysioterapeutstuderende ses mange forskellige

mennesker i forskellige sammenhænge, i både praksis og fritid. Dette giver et

godt grundlag for at kunne vurdere det generelle menneskes kapacitet.

Testdeltagerne er alle fysioterapeutstuderende, hvilket gør det nemmere at

analysere deres kapacitet. Testdeltagernes kapacitet sammenlignes med det

generelle menneskes kapacitet, for at kunne tolke overførbarheden af de

opnåede resultater.

Det generelle menneske

Ses det generelle menneskes kapacitet med terapeutiske øjne er der en stor

variation af aktivitetsniveau, fysisk formåen, træningstilstand, koordinationsevne

og kropsbevidsthed. Forskellen mellem den aktive og inaktive er stor, og derfor

vil eventuelle testresultater baseret på det generelle menneske også være af stor

variation. Faktorer der påvirker variationen er f.eks. alder, køn, kropsbygning,

aktivitetsniveau samt livsstil. Ved anvendelse af en PowerBall stilles der som

tidligere beskrevet store krav til koordination, teknik, bevægelighed og

motivation, og der vil hos det generelle menneske være store forskelle i disse.

Det gør det umuligt at definere, hvilke kapaciteter det generelle menneske

besidder.

I stedet analyseres på testdeltagerne, som vi formoder, har en større fysisk

kapacitet. Derfor vil der fremover i opgaven blive taget udgangspunkt i at

testdeltagerne ligger over normen.

Fysioterapeutstuderende

Man må antage at studerende på det fysioterapeutiske studie, har en interesse i

det at være fysisk aktiv og at lære om aktivitet og bevægelser. Ydermere får

man gennem studiet et øget kendskab til sig selv og de begrænsninger man har

som individ. Dermed øges kropsbevidstheden og bevægelseserfaringerne hos

den enkelte, hvilket giver en bedre forudsætning i fysisk udfordrende situationer

(Kissow; 2006; s. 157-163).

43

Den typiske fysioterapeutstuderende vil som oftest være i bedre

træningstilstand, da aktive sports – og fitnessudøvere er overrepræsenteret på

studiet17. Der vil være et kulturelt begrundet øget engagement i træning og

sport, hvilket impliceres på selve studiet og i det sociale miljø. Denne faktor skal

der gøres opmærksom på ift. analyse af resultaterne.

Man ikke kan definere det generelle menneske og en typisk

fysioterapeutstuderende. Men overordnet set vil det generelle menneske

repræsentere normen, mens den fysioterapeutstuderende oftest vil betegnes

som værende over normen.

7.8 Risikovurdering af PowerBall

Der er fokuseret meget på PowerBall’ens positive egenskaber, og den

markedsføres som et sjovt, dynamisk og effektivt træningsredskab til underarm

og hånd. Der er dog risici relateret til brugen af PowerBall, selvom der ikke

umiddelbart findes litteratur herom.

• Brandsår eller slidsår

• Vabler på fingre

• Over-use

• Kan overskygge anden træning og/eller behandlings tiltag

• Psykisk nederlag hos ressourcesvage patienter

• Ufaglig viden og ekspertise

Brandsår eller slidsår

Fingre og håndflade kan få kontakt med det inderste hjul, hvilket kan give

brandsår eller slidsår. Det sker som regel når man skifter hånd, mens

PowerBall’en kører eller når man giver den til andre. Disse sår kan variere fra lidt

manglende hud som svier, til halv-dybe sår.

17

http://susy2.si-folkesundhed.dk/susy.aspx (hård/mellem hård fysisk aktivitet i fritiden 2005)

44

Vabler på fingre

Selv med det ydre gummibånd som skal sikre et godt greb, så er der en tendens

til, at når man træner i max rpm., kan man få vabler på fingrenes sider. Det er

specielt indersiden af lillefingeren der er udsat, da man ikke holder fast med

pulpa, hvilket derfor giver en anderledes kontakt til PowerBall’en. Hvis man

derfor har en tynd hud eller patologi som gør huden skrøbelig, bør man tage sine

forbehold, evt. med sportstape om lillefingeren.

Over-use

Hånd, underarm og skulder er de mest udsatte. Hånden skal udøve et konstant

arbejde, ved at holde sit greb, hvilket den dog er vant til gennem en typisk

daglig dag. Med en PowerBall udsættes hånden for langt større kræfter over

længere tid end vanligt, og enhver større ændring i aktivitetsniveauet for en

struktur kan let medføre over-use problematik. Underarmen skal lave de samme

bevægelser gentagne gange, hvilket øger risikoen for f.eks.

carpaltunnelsyndrom. Skulderen bevæger sig ikke meget i træningen, men den

stabiliserer konstant. Man kan her forestille sig problemer som, impingement af

supraspinatus, smerter og inhibering af rotatorcuffen samt øget risiko for akutte

rupturer (Sjøgaard; 1995; s. 70-90).

Kan overskygge anden træning og/eller behandlings tiltag

Den umiddelbare reaktion på en PowerBall, er ofte fascination. Introduceres man

for PowerBall kan man få svært ved at lægge den fra sig igen. Det kan føre til

over-use problemer som nævnt før, men det kan også påvirke sideløbende

træning og behandling negativt. En PowerBall kan for nogle virke så sjov og

udfordrende, at de negligerer den træning de ellers burde lave. Man bør derfor

være meget klar i sin formulering hvor meget man opfordrer patienter til at

bruge en PowerBall.

45

Psykisk nederlag hos ressourcesvage patienter

Hos ressourcesvage patienter skal man overveje hvorvidt de kan håndtere et

nederlag, da PowerBall’en kan være svær at bruge i starten. Det kan derfor være

demotiverende for patienten at opleve nederlag i starten af et

rehabiliteringsforløb, og kan have en negativ påvirkning på det resterende forløb.

Ufaglig viden og ekspertise

Som med alle andre offentlige debatfora, har de fleste som anvender en

PowerBall en holdning og idé til hvordan man skal træne eller rehabilitere skader.

PowerBall-fora er ingen undtagelse. Der findes reel viden som virker til at være

skrevet ud fra et kompetent vidensgrundlag, men der er ligeså meget, hvis ikke

mere, udokumenteret, ufaglig viden. Særligt på det internationale forum gør

dette sig gældende, og man skal derfor være varsom med viden taget direkte fra

fora.

7.9 Opsamling på fysioterapeutisk analyse

Der er i opgaven gennemgået, hvilke elementer der er vigtige for den

fysioterapeutiske vurdering af PowerBall som interventionsredskab.

Gennem analysen ses der, at der bruges en udvidet cirkumduktionsbevægelse

hvilket involverer alle de muskler der bidrager til denne bevægelse. I disse

muskler sker der en øget kapillarisering, øget antal mitochondrier forbedret

neural adaptation samt forøgelse af det muskulære tværsnit. Der er redegjort for

træningen af den muskulære udholdenhed og den maksimale statiske styrke,

som er overførbart til de to træningsformer der benyttes ved brugen af PowerBall

i testen. Se afsnit 8. Samtidig kan alle benytte en PowerBall, bare på forskellige

niveauer. Dog forudsætter det tilfredsstillende koordination og bevægelighed.

Afsluttende vurderes risici både ud fra et terapeut – og brugerperspektiv.

46

8.0 Forsøgsdesign

Vi vil opstille et praktisk forsøg for at teste PowerBall’ens effekt i praksis på hånd

og underarm, med baggrund i den foregående teori.

I det følgende afsnit vil baggrund og formål med testen samt praktiske

elementer i testen blive gennemgået.

Dette gøres over et 4 ugers interventionsforsøg med 13 testdeltagere der hver

har fået udleveret et træningsprogram. Testdeltagerne testes ved en start– og

sluttest.

Det vil senere blive vurderet om der er en sammenhæng mellem praktiske

resultater og den teoretiske baggrund.

8.1 Baggrund

Teori og praksis hænger ikke altid sammen. Det er derfor vigtigt at få be– eller

afkræftet de opstillede hypoteser ved at afprøve teorien i praksis.

Med baggrund i de opstillede hypoteser, er der opstillet et praktisk forsøg som

har til hensigt at undersøge overførbarheden fra teori til praksis. Forsøgets

relevans kan ses ift. den store mangel på lignende studier. Resultaterne i

eksisterende studier er ikke overbevisende og designs af studierne er svage

(Jørgensen; 2005; s. 19-62) jf. afsnit 5. Vi ønsker at opstille et forsøg der kan

sammenlignes med de to andre lignende valide studier, der også løber over 4

uger, for at bidrage til højere evidens niveau.

8.2 Forsøgets formål

Formålet med forsøget er at måle og registrere effekten af 4 ugers træning med

en PowerBall. Det afprøves om den muskulære udholdenhed og maksimal

gribestyrke kan trænes ved en 4 ugers intervention.

47

8.3 Design

Forsøget er en ukontrolleret, ikke-randomiseret, kvantitativ, før og efter

interventionsmåling. Testdeltagerne er udvalgt ud fra eksklusion og inklusions

kriterier som angives i afsnit 8.5. Interventionen foregår over 4 uger, hvilket

giver 14 trænings sessioner (se bilag 8). Der testes den første og sidste dag af

interventionen. En kontrolgruppe er fravalgt, da to af testene foregår med en

PowerBall. En kontrolgruppes resultater vil ikke være brugbare, da den gruppe

som træner med PowerBall vil have langt bedre teknik end kontrolgruppen.

Forsøgsdesignet er valgt på baggrund af mangel på økonomi og tid.

Ift. økonomi sponsorerede en privatsponsor 10 PowerBalls. Powerball.dk ApS har

sponseret yderligere 2 PowerBall (se bilag 9), og vi havde selv en ekstra til

rådighed. Dette giver 13 PowerBalls, hvorfor interventionsgruppen kun er på 13

deltagere.

8.4 Metode

Forud for forsøget udføres et pilotforsøg (se bilag 10), hvor undervisnings

metode, materiale og testprocedurer afprøves. Pilotforsøget udføres på én

person, og herefter er metoden blevet tilpasset. På baggrund af dette blev

PowerBall’en udleveret 3 dage før starttesten, da pilotforsøget afslørede at teknik

har større betydning end forventet.

Forsøget løber over 4 uger og indeholder en start- og en sluttest (se bilag 11).

Der var oprindeligt planlagt en mellemtest, men testdeltagerne havde ikke

mulighed for at møde op, hvorfor mellemtesten blev aflyst. Til starttesten

beregnes 1-1½ time til introduktion af PowerBall og første test. Introduktionen

vil indeholde information og undervisning i brugen af PowerBall’en og den

udleverede træningsdagbog (se bilag 12 + 8). Der testes kun på den dominante

arm, da det må antages at der her er bedre koordination og styrke end ikke

dominante. Ikke dominante arm fravælges som kontrol da resultaterne kan blive

påvirket af evt. cross-over effekt som kunne opstå på baggrund af træning med

dominant arm (Beyer; 2008; s. 154-155). Der udføres afsluttende endnu en test,

hvor data vil blive sammenlignet og analyseret.

48

8.5 Inklusion og eksklusions kriterier

Inklusionskriterier (se bilag 13)

• I stand til selvstændigt at starte PowerBall’en og holde den i gang til

starttest

• Fysioterapeutstuderende

• I stand til at deltage i start- og sluttest

Eksklusionskriterier

• Patologi af hånd og underarm der kan påvirke resultat

• Specialiseret styrketræning af hånd og underarm (træning af gribestyrke)

• Fysiske handicaps der gør brugeren ude af stand til at anvende PowerBall

Studiepopulation

13 testdeltagere, 4 kvinder og 9 mænd. Testdeltagerne er fundet via mail og

personlig henvendelse. Testdeltagerne er alle fysioterapeutstuderende og i

alderen 20-30. Alle uden kendt patologi. Testdeltagerne er alle udvalgt ud fra

ovenstående kriterier, og deltager frivilligt.

Afvigelser

En af de oprindelige testdeltagere blev valgt fra, da vedkommende ikke var i

stand til selvstændigt at starte og holde PowerBall’en i gang på starttestdagen.

Det lykkedes at finde en suppleant der var i stand til at anvende PowerBall’en på

starttestdagen, og dermed opfyldte ovenstående kriterier (testdeltager nr. 13).

Testdeltager nr. 9 resultater er ikke inddraget i analysen og konklusionen af

samlede resultater, da denne ikke var i stand til at møde op til sluttesten.

49

8.6 Testprocedure

Der er udvalgt 4 forskellige test til at måle effekten af interventionen, hvor af to

af disse foretages med PowerBall’en. I det efterfølgende vil testmetoder og

testredskaber blive beskrevet i kronologisk rækkefølge.

Prætest

Ved det første møde med testdeltagerne, 3 dage før starttesten. Her blev papirer

med information og en PowerBall udleveret og samtykkeerklæring og en kontrakt

læst og underskrevet (se bilag 14). I samtykkeerklæring og kontrakt, giver

testdeltagerne tilladelse til brug af træningsdata i opgaven. PowerBall’en blev

udleveret weekenden før selve testen, for at mindske diverse startproblemer

testdeltagerne måtte have med PowerBall’en.

Starttest

Ved starttesten fik hver testdeltager udleveret træningsdagbog og

fremgangsmetoder for træning. Der blev givet de samme informationer til alle

testdeltagere omkring hver test, risici, en forklaring af træningsdagbog (se bilag

8), fremgangsmetoder (se bilag 12) og en kort beskrivelse af projektet.

Yderligere fik hver testdeltager mulighed for at komme med spørgsmål eller blive

vejledt i tilfælde af problemer med PowerBall’en.

Måling af underarmens omfang

Vi vurderede at underarmen har størst omfang 7 cm distalt for olecranons

bagkant i 90 graders flexion i art. cubitii. Der testes i en siddende udgangsstilling

med dominante arm hvilende på bord. Der måles med målebånd 7 cm ned langs

ulna, hvorefter der markeres med en streg. Målebåndet placeres ved den

markerede streg, på distal side af stregen, hvorefter omfang måles i cm. Denne

procedure laves som kryds-test, og hver testdeltager bliver testet af to testere,

hvor efter gennemsnittet af de to målinger bruges som resultat for at øge

målingens præcision.

50

Maksimal gribestyrke med dynamometer

Der testes i en siddende udgangsstilling, med håndholdt dynamometer18 i

testdeltagerens dominante hånd. Dynamometeret holdes med 90 grader fleksion

i art. cubitii hvilende på eget lår med terapeutunderstøttelse af dynamometer.

Hånden holdes i funktionsstilling (Bojsen-Møller; 2001; s. 203). Dynamometeret

er et anerkendt måleredskab til test af gribestyrke (Hamilton; 1992).

Dynamometeret indstilles til den optimale afstand i forhold til testdeltagerens

håndstørrelse. Testdeltageren presser maksimalt i dynamometeret, og udslaget

krydsaflæses af testere for at undgå unødvendigt bias. Testen udføres tre gange,

med minimum 3 minutters pause mellem hvert forsøg, og højeste måling noteres

som resultat. Gribestyrke noteres i kg, da disse er lettere at aflæse nøjagtigt på

dynamometeret.

Maksimal rpm. m. PowerBall’en

Der testes i en stående udgangsstilling, med dominante arm indenfor 0-45

graders abduktion, 0 graders fleksion og ekstension i art. glenohumorale, og 0-

90 graders fleksion i art. cubitii. Der stilles ingen krav til fodstilling eller ryggens

alignment. Dette er valgt ud fra, at vi ønsker at fokusere på underarmens og

håndens muskelarbejde, men stadig tillade testdeltagerne at bruge deres egen

teknik.

Testdeltageren starter PowerBall’en ud fra udleveret fremgangsmetode. Derefter

skal han/hun forsøge at få PowerBall’en op i det maksimale antal rpm., indenfor

den fremsatte udgangsstilling. Testdeltageren har tre forsøg til at ramme sit

maksimale rpm., hvorefter det højeste noteres som resultat.

18

Dynamometeret er af mærket ”North CoastTM

Hydraulic Hand Dynamometer” og svarer til Jamar

Dynamometer( http://www.procare.dk/products-haandtryks+kraftmaaling-

(kraft)/nc+hydraulic+hand+dynamometer-(nc70142).aspx).

51

Maksimale antal rotationer på 5 min. m. PowerBall

Der testes i samme udgangsstilling som ved maksimal rpm. test. PowerBall’en

startes og testdeltagerne skal holde en kontinuerlig hastighed, som de føler de

kan holde i fem minutter. De vejledes i, at dette svarer til 40-60 % af deres

max., og at hastigheden ikke må give for store udslag. Målet er at opnå så

mange antal rotationer på 5 minutter som muligt, ved en jævn hastighed. Der

bruges digitalt stopur til testen, og ved testens afslutning noteres antal

rotationer. Testen udføres kun en gang og med dominante hånd.

Sluttest

Til sluttesten benyttes samme fremgangsmetode som ved starttest. Der

indsamles træningsdagbøger og PowerBall’s.

Redskaber anvendt under test

- Målebånd i cm

- Håndholdt dynamometer ”North CoastTM”

- 11 stk. NSD 250 Hz Neon Pro PowerBall

- 1 NSD 250 Hz Signature Series PowerBall

- 1 PowerBall The Original 250 Hz

8.7 Træningen

Første træningspas: 5 min. med PowerBall i et moderat tempo (40-60 % af max

rpm.). Dette gøres tre gange med minimum 5 minutters pause imellem, men

gerne mere.

Andet træningspas: 5 gange spindes op til max. rpm. i 5-6 sekunder med 2-3

minutters pause.

Træningen udføres hver 2. dag, ca. 15 min varighed, og testdeltagerne udfylder

en træningsdagbog hvor resultater og evt. afvigelser noteres (se bilag 12).

52

8.8 Etiske overvejelser

Vi mener at der er grundlag for udførelse af forsøget, da der findes meget få

forsøg omhandlende træningseffekten med PowerBall. Vi har indledt med et

pilotforsøg der skal sikre at testene udføres korrekt, og for at korrigerer evt. fejl.

Ved at undervise testdeltagerne i korrekt brug af PowerBall’en, minimeres

risikoen for overbelastningsskader og akutte slidskader. Eksklusionskriterierne

sikrer at forsøget ikke vil konflikte med igangværende behandling eller

rehabiliterende træning. Derudover opfylder interventionen kriterierne for

træningsprincipperne, og vi har som fysioterapeuter en teoretisk baggrund,

hvilket betyder at interventionen er teoretisk velbegrundet og dermed etisk

forsvarligt (se afsnit 7.0).

Alle resultater vil blive behandlet fortroligt og anonymt. Testdeltagerne kan ved

sluttest få at vide hvilken effekt træningen har haft.

9.0 Resultater

Gribestyrke

Den gennemsnitlige opnåede gribestyrke var før testen på 54,33kg, (SD

12,00kg, spændvidde 32 – 68kg) Efter 4 uger var den gennemsnitlige

gribestyrke steget til 56,75kg (SD 12,72kg, spændvidde 34 -74kg). Differencen

mellem før og efter er gennemsnitlig 2,42kg (SD 3,78kg, range ÷5 – 6,5kg)

Dette svarer til en gennemsnitlig forbedring på 4,57 % (SD 7,09, range ÷7,94 %

- 13,64 %). Resultatet er statistisk ikke signifikant (p= 0,05225 Wilcoxon & p=

0,05047 Students t-test) da p værdien er over 0,05.

Resultaterne viser, at der hos 9 ud af de 12 testdeltagere ses en fremgang af

deres gribestyrke, varierer fra 1,5 til 6,5kg, hvor der hos de resterende 3

testdeltagere ses en tilbagegang, varierer fra ÷5 til ÷2kg (se fig. 11).

Ud fra den beregnede p-værdi vurderes testen af gribestyrken til at være

statistisk ikke signifikant, da p-værdier overstiger p=0,05. De negative resultater

ved testdeltagerne nr. 2 og 3 vurderes til at kunne skyldes muskulær

udtrætning, evt. som følge af for megen træning. Værdien på ÷5kg ved

testdeltager nr. 8 (se bilag 15) vurderes til at være en statistisk afvigelse, idet vi

ikke kan forklare, hvorfor der er en markant forringelse af gribestyrken.

53

Efter 4 ugers træning bør der forekomme en let forøgelse af gribestyrken eller

ingen ændring. Resultatet kan evt. forklares som en følge af patologi, muskulær

udtrætning eller manglende motivation.

Grundet det faktum at der sker en neural adaptation (evnen til bedre at udnytte

musklens totale kapacitet), må stimuli være højt nok til at musklerne tilpasser

sig det øgede krav, og dermed på længere sigt medføre en reel forøgelse af den

muskulære styrke. Det betyder at den reelle (forøgelse af musklens totale

kapacitet) muskulære styrke først forøges efter en periode på 6-8 uger (Schibye;

2007; s. 191). Det må derfor være klinisk signifikans for træning med PowerBall

for forøgelse af maksimal gribestyrke.

Fig. 11 - Gribestyrke

Omfangsmåling

Den gennemsnitlige opnåede omfang af underarm var før testen på 28,88cm,

(SD 2,27, spændvidde 26,10 – 33,05) Efter 4 uger var det gennemsnitlige

omfang af underarm steget til 29,48cm (SD 2,26, spændvidde 26,50 - 33,80)

(se fig. 12). Differencen mellem før og efter er gennemsnitlig 0,60cm (SD 0,60,

spændvidde ÷0,35 – 1,75).

Gribestyrke

0

10

20

30

40

50

60

70

80

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Deltager

Grib

esty

rke

i Kg

Før

Efter

54

Dette svarer til en gennemsnitlig forbedring på 2,11 % (SD 2,10, spændvidde

÷1,07 – 5,86). Resultatet er statistisk signifikant (p= 0,004883 Wilcoxon & p=

0,006685 Students t-test) da p-værdien er under 0,05.

I alt var der 2 ud af 12 deltagere der fik en formindskelse af underarmens

omfang, mens resten fik en forøgelse. Ser vi på testperson nr. 4 (se bilag 16),

var der forøgelse på 1,75cm, (5,86 %), hvorimod testperson nr. 11 (se bilag 16)

har en formindskelse på 0,35cm (÷1,07 %).

Resultaterne kan ikke vurderes til at være af klinisk signifikante, da det ifølge

træningslæren tager mellem 6-8 uger inden at man vil opnå en muskeltilvækst.

Det er derfor ikke muligt at analysere yderligere på resultaterne, da der er for

mange faktorer der kan spille ind. Testdeltagerne vil f.eks. kunne have trænet

inden testen hvilket kan medføre at en stigning i musklens væskeindhold og

dermed øget omfang (Sjøgaard; 1995; s. 81-83). En anden forklaring kan være

metodevalget til omfangsmåling, da den er foretaget på en meget billig

(målebånd) og usikker (øjemål) metode.

Fig. 12 – Underarmens omfang

Omfang af underarm

0,00

5,00

10,00

15,00

20,00

25,00

30,00

35,00

40,00

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Deltager

Om

fang

i cm

Før

Efter

55

Rotationer på 5 min.

Det gennemsnitlige antal opnåede rotationer på 5 min. var før testen på 23.658,

(SD 3407, spændvidde 17.200 – 27.500) Efter 4 uger var det gennemsnitlige

antal rotationer på 5 min. steget til 30.800 (SD 5624, spændvidde 20.000 –

40.300) (se fig. 13). Differencen mellem før og efter er gennemsnitlig 7142 (SD

3648, spændvidde 2300 – 12.800).

Dette svarer til en gennemsnitlig forbedring på 30,25 % (SD 15,07 %,

spændvidde 8,52- 59,90 %). Resultatet er statistisk signifikant (p= 0,0004883

Wilcoxon p= 0,0001633 Students t-test) da p-værdien er under 0,05.

Den procentvise forbedring på 30,25 % skyldes udholdenhedstræningen af

underarmens muskulatur. Testdeltagerne har trænet med PowerBall’en i 4 uger

med en intensitet på 50 % af max., 15 min. hver anden dag, hvilket vil give en

forbedret udholdenhed i underarmens muskulatur. Dette skyldes større

kapillærnetværk, samt øget antal og større mitochondrier, grundet det øgede

krav til musklerne. Dog kan forbedringerne til dels skyldes forbedrede tekniske

evner i løbet af de 4 uger.

Grundet ovenstående kan det derfor siges at der er klinisk signifikans for at

træning med PowerBall øger den muskulære udholdenhed i underarm.

Fig. 13 – Max. rotationer på 5 min.

Maksimalt opnået rpm.

Max. rotationer på 5 min.

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Deltager

Rot

atio

ner

x100

Før

Efter

56

Den gennemsnitlige opnåede maksimale hastighed (max. rpm.) var ved

starttesten på 9395,08 rpm. (SD 1447,69 rpm., spændvidde 6563 – 12.149).

Efter 4 uger var den gennemsnitlige max. rpm. steget til 10.700,75 rpm. (SD

1452,65, spændvidde 8443 -12.910) (se fig. 14). Differencen mellem før og efter

er gennemsnitlig 1305,67 (SD 1029,90, spændvidde 111 - 2761).

Dette svarer til en gennemsnitlig forbedring på 14,81 % (SD 11,98, spændvidde

1,10 - 32,69). Resultatet er statistisk signifikant (p= 0,0004883 Wilcoxon & p=

0,001731 Students t-test) da p-værdien er under 0,05.

Da denne forøgelse kan skyldes forbedret koordination og teknik, neural

adaptation, øget styrke i hånd og underarm eller anden form for træning, så er

resultatet svært at fortolke. Hvad en forøgelse af max. rpm præcist

repræsenterer vides ikke, men der er en tydelig tendens til forbedring hos alle

testdeltagerne. Der virker ikke til at være noget bestemt mønster i hvem der

forbedredes mest (kvinde ~ mænd eller lavest scorende ~ højst scorende). Som

ved gribestyrkeresultaterne kan meget forklares ud fra princippet neural

adaptation i styrketræning, hvorfor vi tolker resultaterne for max. rpm. som

klinisk signifikante.

Fig. 14 – Max. rpm.

Max. rpm

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

14000

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Deltager

Rot

atio

ner

per

min

ut

Før

Efter

57

9.1 Sammenligning af forsøgets og andre studiers resultater

Maksimal gribestyrke er et parameter som findes i 4 af de 5 studier vi har fundet

om PowerBall. Men vi har tidligere fastslået, at vi kun kan bruge to af disse

studiers resultater, da kun disse er valide og reliable. Resultaterne i “Utility of

the Powerball” og “The Effect of Powerball on Grip Strength” viser en

gennemsnitlig forøgelse på 14,93 % i max. gribestyrke (spændvidde 14,87 - 15

%). Vores resultat er på 4,6 % (spændvidde ÷7,94 % til 13,64 %), hvilket er

lavere og af større variation. Studierne inklusiv vores forsøg har ikke fulgt

samme træningsprogram, hvilket gør at resultaterne ikke kan sammenlignes på

helt samme grundlag. En vigtigt faktor er om testdeltagerne har jobs eller dyrker

sport som kan påvirke resultaterne positivt (forbedre deres gribestyrke via anden

træning) eller negativt (udtrætter og nedbryder muskulatur op til testdag via

anden træning).

Ift. de andre tests i forsøget finder vi intet grundlag for at sammenligne disses

resultater direkte, men i studiet ”Utility of the Powerball” påvises en signifikant

forbedring af den dynamiske udholdende gribestyrke i sit forsøg, hvor vi påviser

forbedring af muskulær udholdenhed i underarmen. De to målemetoder er ikke

ens, men studiets resultat har en p-værdi på 0,00001, hvor vi har p-værdi på

0,0001633. Denne p-værdi er en Student’s t-test. I dette forsøg bruges ikke

normalt fordelt data, og derfor kan Student’s t-test ikke bruges reelt, men den er

god til at sammenligne studiernes resultat. ”Utility of the Powerball” bruger heller

ikke normalt fordelt data, hvorfor sammenligningen kan laves.

Generelt for studierne virker det til at der ikke er statistisk signifikans for at

gribestyrken forøges, men da man i ”Utility of the Powerball” og ”The Effect of

Powerball on Grip Strength” inkl. i dette studie, ser deltagere som forbedrer sig,

er der belæg for at tro at der er klinisk signifikans. Dette fortæller, at der er

belæg for at man med PowerBall’en kan opnå en forøgelse af max. gribestyrke,

men at ikke alle vil respondere ens på træningen. ”The Effect of Powerball on

Grip Strength” fremhæver at deltagerne har ligget under normal gribestyrke,

hvorfor at resultater kan fremkomme bedre end hvis deltagerne var bedre

trænede. Testdeltagerne i dette forsøg havde ved starttest en gribestyrke på

gennemsnitlig 61,38kg for mænd og 40kg for kvinder.

58

Normal gribestyrke defineres for personer mellem 20 – 30 år som 55kg for

mænd og 33kg for kvinder (Mathiowetz; 1985)(se bilag 17), hvilket gør at

testdeltagerne i dette forsøg ligger over normen. Dette kan have været en faktor

i at forbedringen af gribestyrken i dette forsøg er lavere end andre studiers.

Den mest anvendte træningsform med PowerBall, er i de fundne studier at opnå

flest mulige rotationer på 5 min kontinuerligt. Det er med denne træningsform,

at ”Utility of the Powerball” finder statistisk signifikans for udholdende

gribestyrke forbedring, og ”The Effect of Powerball on Grip Strength” finder en

betydelig forøgelse i gribestyrken (men der er ikke lavet p-værdi for denne).

9.2 Opsamling på resultatanalysen

I dette forsøg ses der overordnet at forbedringen i gribestyrke er statistisk

insignifikant grundet en p-værdi højere end 0,05, mens omfanget af

underarmen, max. opnået rpm. og antal rotationer på 5 min. alle har en p-værdi

lavere end 0,05 og derfor er statistisk signifikante. Det er dog kun rotationer på

5 min. og gribestyrke, der kan betragtes som værende klinisk signifikante, da

forbedringer i underarmens omfang kan være måleunøjagtighed.

Der er tydelige forbedringer i rotationer på 5 min. da gennemsnitlig difference er

7142 rotationer, hvilket er en forøgelse på 30,25 %. Dykker man mere ned i

resultaterne kan man se at testdeltagerne i første test kørte med 50,36 %

(236,58 · 100 = 23.658/5 = 4731,6 rpm.) af deres oprindelige max. (9395,08

rpm.) og at de i anden test kørte med 57,57 % (308 · 100 = 30.800 / 5 = 6160

rpm.) af den nye max (10.700,75 rpm.). Dette betyder at testdeltagerne er

blevet i stand til at køre med et procentvist højere antal rotationer under 5 min.

træningen. Her kan man så argumentere for om dette er pga. at testdeltagerne

er blevet bedre til at disponere deres kræfter, grundet at øvelsen indgår i

træningsprogrammet, eller om resultaterne afspejler en regulær forbedring af

den muskulære udholdenhed.

59

10.0 Metodekritik

Student’s t-test

Student’s t-test er en parret test hvor man ønsker at måle en given effekt af

f.eks. en behandling eller træning, ved en før og efter måling (Jørgensen; 2007;

s. 163-177). I dette tilfælde mellem start og slut af et træningsprogram. Testen

beregner en p-værdi for at kunne konkludere om forsøget er statistisk

signifikant. Student’s t-test er blevet brugt af de studier vi har fundet, som

omhandler PowerBall. Derfor anvendes testen i denne opgave, for at kunne

sammenligne resultaterne med de tidligere studier i artiklerne. Principielt kan

Student’s t-test ikke bruges til at beregne p-værdien for dette forsøg, da data i

dette forsøg ikke kan normalfordeles, idet der er færre end 20 testdeltagere.

Wilcoxon’s test

Wilcoxon er brugt til at beregne forsøgets statistiske signifikans, da Wilcoxon

ikke stiller krav til antal af testdeltagere eller opfyldning af normalfordelte

middeltal. Wilcoxon er derfor den mest valide test til beregning af p-værdi i

denne sammenhæng. Det kræver dog flere observationer når en rangsumstest

bruges til at udregne p-værdi, da den ikke udnytter dataværdierne, men

rangfordeler resultaterne. Testen er derfor svagere end en tilsvarende

parametrisk t-test (Jørgensen; 2007; s. 163-177).

Testmetoden er valgt på baggrund af den tid og økonomi der var til rådighed,

samt erfaring og erhvervelse af testdeltagere. Målingerne burde være foretaget

elektronisk og dermed forhindret menneskelige fejl, så som aflæsning og

notering af resultater. Dynamometeret brugt i forsøget aflæses analogt, og

derfor kan målingerne være påvirket af informationsbias.

Testdesignet (før og efter måling), burde i stedet være et RCT studie, eftersom

der på den måde kan elimineres en del fejlkilder.

For at reducere fejlkilder, er krydsaflæsning og krydstestning foretaget af

samtlige resultater.

60

Et kontrolleret studie ville sikre et større complianceniveau (CN) (Beyer; 2008; s.

189-191) og en optimal træningsindsats, men dette forsøg har alligevel et CN på

89,06 % (se bilag 18). Man kan dog ikke stole 100 % på CN, da man ikke kender

testdeltagernes indsats og notering i træningsdagbogen.

Der forekommer bias idet, der ikke er mulighed for at kontrollere hvad

testdeltagerne har foretaget sig inden start - og sluttest. En fejlkilde kan være

træning inden test, som medfører at musklerne er udtrættede og dermed

påvirker alle tests. Desuden bør man overveje at musklerne efter træning vil

være opsvulmede som følge af et øget intramuskulært tryk og dermed øge

underarmens muskulære omfang (Sjøgaard; 1995; s. 81-83). Hvis en af

testdeltagerne således har trænet og dermed øget omfanget af underarm, ved

enten start – eller sluttest, vil det påvirke resultatet enten negativt eller positivt.

Testdeltagerne dyrker alle i et vist omfang motion i et fitnesscenter, hvilket

indirekte kan forbedre gribestyrke (træning med vægtudstyr). Præcisionen og

den interne validitet af omfangsmålingen kunne være øget, hvis der var

foretaget flere målinger samt lavet en fastlåst målekonstruktion for at sikre en

mere præcis udgangsposition og målepræcision. Det kunne ligeledes være

foretaget ændringer ift. test af muskulær udholdenhed (5 min. test). Man kunne

have foretaget testen ved brug af dynamometeret som i ”Utility of the PowerBall”

(se bilag 7). Der kan dog forekomme aflæsningsfejl, da dynamometeret brugt i

dette forsøg ikke er digitalt.

Der findes et træningsredskab til træning af alle håndleddets bevægelser samt

gribestyrke, og et sådant redskab kunne være brugt. Med det ville man kunne

udspecificere de enkelte bevægelser i håndleddet og gribestyrke, og dermed

måle den nøjagtige udholdenhed i antal gentagelser ift. 50 % af max. for hver af

disse bevægelser.

61

10.1 Intern validitet

Selektionsbias

Til forsøget er brugt fysioterapeutstuderende pga. tidsperspektiv og økonomi.

Testdeltagernes potentielt højere aktivitetsniveau og bedre træningstilstand,

giver mindre forbedring, end i andre studier (se bilag 5, 6, 7), men det høje CN

sikrer den repræsentative troværdighed af data. For at mindske bias ift.

sideløbende specifik underarmstræning er to styrkeløftere ekskluderet.

Informationsbias

Der er to slags informationsbias i studiet.

Vi aflæser en del målte værdier (målebånd og analogviser), hvilket aldrig kan

blive 100 % præcist. Dette gør sig kun gældende i test med omfangsmåling og

gribestyrke, da max rpm og max rotationer per 5 min. registreres digitalt. For

alle testresultater kan der ske kommunikationsbrist mellem aflæser og

nedskriver19. Som før nævnt foretages der krydsaflæsning og krydstest, hvilket

øger præcisionen af omfangsmålingens resultater, og formindsker aflæsningsbias

i resultaterne for gribestyrke (Jørgensen; 2007; s. 49-50).

Den anden form for informationsbias der er involveret i forsøget, handler om de

retrospektive data der opgives i træningsdagbøgerne. Når retrospektive data

genfortælles af en testdeltager, findes der ingen garanti for nøjagtigheden. Dette

skal ses ift. træningsmængden, træningsdagbogens resultater og undladte

relevante informationer under udvælgelsessamtalen (Jørgensen; 2007; s. 49-

52).

19

Hvilket mistænkes er sket for starttestresultatet i gribestyrke hos testdeltager nr. 8 anden måling (se bilag

15)

62

Publikationsbias.

”The human intellect … is more moved and excited by affirmatives then by

negatives.” (Jørgensen; 2007; s. 107)

Ifølge Helsinki-reglerne skal alle studier publiceres, men ikke alle bliver det.

Dette kaldes publikationsbias, og kan give anledning til at studier med negative

resultater ikke publiceres (Jørgensen; 2007; s. 107). Dette er ikke relevant for

opgaven, men det kan overordnet give et positivt farvet billede at PowerBall’ens

effekt.

10.2 Ekstern validitet

Generaliserbarheden og overførbarheden af projektet belyses i den

fysioterapeutiske analyse, herunder kravs – og kapacitetsanalysen samt

træningsteorien. Opgavens (analyse og testresultater) eksterne validitet er god,

og bl.a. anvendelse i praksis vil blive beskrevet nærmere i perspektiveringen

(afsnit 12.0).

63

11.0 Konklusion

Der er fra starten forsøgt at skabe forståelse af PowerBall for den fagligt

kompetente læser. Man kan på nuværende tidspunkt ikke sige om dette mål er

nået, men forståelsen af det skrevne har haft høj prioritet.

Falsificering af H0

”H0 - Træning med PowerBall over 4 uger har ingen effekt på underarmens

muskulatur.”

Da der ikke findes, hvad positivisterne og rationalisterne kalder for sikker og

sand viden, vil man sjældent kunne bekræfte noget 100 %. Derfor forsøger man

i stedet, at afkræfte H0 ved at bevise hypoteser som mindsker sandsynligheden

for at H0 er sand. Denne proces kaldes falsificering. En falsificering kræver en p-

værdi under 0,05.

H1 (p = 0,05225 Wilcoxon), H2 (p = 0,004883 Wilcoxon) og H3 (p = 0,0004883

Wilcoxon) (se bilag 16) er de opstillede hypoteser, hvor de to er fundet statisk

signifikante (H2 og H3), og to er fundet klinisk signifikante (H1 og H3). Dette viser

tydeligt at H3 er den eneste af hypoteserne som er både klinisk og statistisk

signifikant, hvilket falsificerer H0.

Resultater start – og sluttest

• Gribestyrken øges med 4,57 % (p = 0,05225)

• Omfanget af underarmen øges med 2,11 % (p = 0,004883)

• Antal rotationer på 5 min. øges med 30,25 % (p = 0,0004883)

• Max. rpm øges med 14,81 % (p = 0,0004883)

Enkelte deltagere havde en tilbagegang i gribestyrke og omfangsmåling, men

ovenstående er gennemsnitsværdien af de procentvise forbedringer fra start til

slut måling (se bilag 16).

Der ses ingen umiddelbar sammenhæng mellem max. rpm. og gribestyrken, som

der ellers tidligere teoretisk er blevet argumenteret for. Rangeres testdeltagernes

resultater fra dårligste til bedste score, ses der ingen direkte sammenhæng, men

der ses en overordnet tendens (se bilag 19).

64

Deles gruppen i de 6 bedste og 6 dårligste, ses svag sammenhæng mellem

gribestyrke og max. rpm., da 5 ud af 6 er de samme i hver gruppe, både i den

dårligste og i den bedste gruppe. Vi er af den overbevisning, at et længere studie

ville have påvist en sammenhæng mellem disse.

Resultaterne for testdeltagernes træningsdagbøger vises i gennemsnitværdier på

fig. 16 og 17. CN for træningen i de 4 uger har en gennemsnitsværdi på 89,06

%, hvilket gør data repræsentativt troværdig.

Fig. 15 – Gennemsnit for antal rotationer på 5 min

Fig. 16 - Gennemsnit for max. rpm.

220,0

230,0

240,0

250,0

260,0

270,0

280,0

290,0

300,0

310,0

320,0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

1 = Start test, 2-5= uge 1, 6-8= uge 2, 9-12= uge 3, 13-15= uge 4, 16= slut

test

8500,0

8750,0

9000,0

9250,0

9500,0

9750,0

10000,0

10250,0

10500,0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

1 = Start test, 2-5= uge 1, 6-8= uge 2, 9-12= uge 3, 13-15= uge 4, 16= slut

test

65

I fig. 15 og 16 ses gennemsnittet for 5 min. og max. rpm træning. I starten sker

der en neural adaptation samt en tilvænning ift. teknik, koordination og

disponering af kræfter.

Det fremgår af fig. 16, at resultaterne stiger tilnærmelsesvis lineært og gradvist.

Den lineære stigning skyldes øget kapillarisering og antal mitochondrier, dvs.

øget muskulær udholdenhed i underarmen, frem for teknik og disponering af

kræfter.

På fig. 17 ses efter uge 1 en stagnation, hvilket kan skyldes at tilvænningen er

opnået. Stagnationen tyder på at der i uge 2 og 3 ikke sker en markant

forbedring, da tilvænning er overstået. Der sker til sidst i træningens 4. uge en

stigning af kurven, hvilket evt. kan tolkes som en begyndende forøgelse af totale

kapacitet for den muskulære gribestyrke, da den neurale adaptation primært

foregår i de første 4 uger og en reel styrkeforøgelse vil ske efter 6-8 uger (se

afsnit 9.0).

Vi har tidligere vurderet testdeltagerne til at have højere aktivitetsniveau og en

bedre træningstilstand, end det generelle menneske. Hvis dette er sandt kan

man potentielt se en reel styrkeforøgelse efter allerede 4 uger, da testdeltagerne

starter på et højere niveau end forventet.

Det fremgår af analysen, at en PowerBall belaster hånden og underarmen, med

lige så stor kraft som den påføres. Man kan derfor justere belastningen lavt eller

højt alt efter behov.

Der kræves lige dele kontrol af bevægelsen og påført kraft, hvilket sætter krav til

det muskulære sammenspil (Kendall; 2005; s. 4-5 og G-4). Der foregår både

excentrisk, koncentrisk og isometrisk arbejde mellem underarmens antagonister,

synergister og agonister. Det betyder at det muskulære sammenspil trænes, og

derfor kan det udledes at stabiliteten og propriceptionen i håndleddet forbedres

(Kendall; 2005; G-5).

Max. rpm. og 5 min. træning opfylder kriterierne for træning af henholdsvis

maksimal statisk styrke og muskulær udholdenhed, hvilket gør PowerBall

brugbar til disse formål (Gjerset; 2005; s. 247-248).

66

Resultaterne for max. rpm. træningen, er på trods af analysen, ikke

overbevisende, men 4 uger er for kort tid til at give resultater som viser en

signifikant forøgelse af max. gribestyrke. Et forsøg over længere tid ville have

vist mere signifikante resultater.

PowerBall’en er et teknisk svært redskab at bruge. Særligt er den teknisk

krævende i igangsætningen med små omdrejningshastigheder, og dette gør det

essentielt, at brugerens kognitive evne til at forstå instruktioner og handle

derefter, er nogenlunde intakt. Ældre og patienter med cerebral påvirkende

patologi kan derfor have svært ved at bruge en PowerBall. Ydermere forudsættes

der, at en gribefunktion eksisterer og kan håndtere PowerBall’ens vægt (ca. 250

g). Der kræves at kunne udføre en cirkumduktionsbevægelse, særligt i starten.

Når den først er i gang kan man ved at lave pronation og supination, eller dorsal

og palmar fleksion holde den i gang. Dog ikke særligt effektivt, da man konstant

bremser PowerBall’ens indre cirkulære bevægebane. Som før nævnt kan man

nemt få en over-use skade med en PowerBall, hvilket er en af grundene til, at

det er en god ide at være struktureret i sin træning. En anden grund, ville være

at man som i alt anden træning, skal træne dedikeret for at opnå resultater over

længere tid. Resultaterne fra dette forsøg tyder dog på at 15-25 minutter 3

gange pr. uge er nok.

67

12.0 Perspektivering

Vi har gennem opgaven forsøgt at analysere PowerBall’en gennem

fysioterapeutisk perspektiv. Derfor vil vi i perspektiveringen komme ind på

PowerBall’en som træningsredskab og på resultaternes sammenhæng i

fysioterapien samt fremtidige studier.

PowerBall’en ser vi som et træningsredskab der kan være anvendeligt i

fysioterapeutiske sammenhænge, hvor der kan drages nytte af en dynamisk

træning af underarm og hånd. Ud fra resultaterne i forsøget ses det at der er en

begyndende tendens til forøgelse af gribestyrke og en klar tendens til forøgelse

af muskulær udholdenhed. PowerBall’en kan derfor være anvendelig i

rehabiliteringen af hånd og underarm, hvor mobilisering, udholdenhed og styrke

er vigtige træningselementer. Aktiv hvile øger blodcirkulationen og fremmer

dermed vævshelingen, og PowerBall kan derfor bruges som opvarmning inden

den egentlige intervention (Gjerset; 2005; s. 126-131). Som profylaktisk

træningsredskab til stillesiddende arbejde f.eks. computer og kontorarbejde og

ensidiggentaget arbejde (EGA), hvor der hos den utrænede kan ske over-

useskader relateret til underarm og hånd. Ved at øge muskulaturens kapacitet,

rykkes grænsen for hvad overbelastning er, og derved udøves der profylakse ift.

over-useskader. Da PowerBall’en stimulerer alle muskler involveret i en

cirkumduktion i art. radiocarpalis, kan evt. svækkede muskler genoptrænes,

uden at der trænes isoleret og specifikt. Som hyppige forekommende lidelser

relateret til underarm, kan nævnes golf og tennisalbue if. med EGA (Sjøgaard:

1995, s. 114-116). Rehabiliteringen af overbelastningsskader omfatter

traditionelt aflastning, aktiv hvile, udspænding og træning (Gjerset; 2005; s.

367-369). Derfor kan det argumenteres for at en PowerBall kan være nyttig if.

med aktiv hvile samt udholdende styrketræning.

Vi har ikke testet PowerBall’en som redskab til stabilitetstræning af skulder, men

ser at der er potentielle muligheder indenfor dette, da PowerBall’ens

kraftpåvirkning forplanter sig til hele OE, og dermed kan sammenlignes med

anerkendte øvelser indenfor dynamisk stabilisering.

68

Ydermere kan vi se PowerBall’en som et muligt redskab i ADL-funktionstræning,

da gribefunktionen er vigtig i denne sammenhæng (Cech; 2002; s. 7-8). Hvad

enten det er træning af gribestyrke eller muskulær udholdenhed, så involveres

disse i mange ADL-funktioner. Gribestyrke er essentiel for aktiviteter hvor man

skal holde noget i hånden og muskulær udholdenhed over håndleddet er relevant

ved mange jobs og gøremål som f.eks. rengøring og madlavning.

Til sidst kan det nævnes at gribestyrke er en vigtig funktion hos mange

sportsudøvere, manuelle behandlere og andre manuelt arbejdende, hvormed

træningen med PowerBall vil kunne være gavnlig.

Konsekvenserne af PowerBall’ens implementering i fysioterapien kan være at der

her er tale om et nyt redskab, hvor der hurtigt kan mærkes en effekt, hvilket kan

føre til at PowerBall’en bruges ukritisk.

Som fysioterapeut skal man forholde sig kritisk til de præsenterede resultater. Vi

har forsøgt at gøre det klart at der er en tendens, og dermed ikke et endegyldigt

svar. I dette forsøg og i de førnævnte studier, foregår træningen over 4 uger,

hvilket ikke er lang tid at teste effekten i. Jo kortere tid et forsøg løber over, jo

mindre tydelige vil resultaterne fremstå. Samtidig findes der kun få publicerede

studier der beskriver PowerBall’ens effekt på underarm og hånd, hvilket giver det

et svagt teorigrundlag. Der findes ingen valide og reliable sammenligninger med

gængse behandlingsmetoder af underarm og træning med PowerBall, og

PowerBall-træning bør derfor ikke erstatte anden fysioterapeutisk behandling.

Som behandler må man selv vurdere anvendeligheden af PowerBall’en, da dette

studie primært handler om at supplere fagpersoner med de nødvendige

redskaber til selv at vurdere PowerBall’ens anvendelighed. Resultaterne bygger

på en kort interventionsperiode, men som tidligere nævnt kan der ses både

tydelige og mindre tydelige tendenser. Da der er for mange faktorer som kan

have påvirket resultaterne.

Til fremtidige undersøgelser kan det være nødvendigt at udføre et

længerevarende (>8 uger) RCT-studie, da dette projekt kan betegnes som et

pilotstudie. Dette skal opnå et mere tydeligt resultat, og samtidig bør

populationen være på over 40 deltagere for at undgå statistiske afvigelser.

69

Der bør ydermere laves undersøgelser af anvendeligheden indenfor specifikke

diagnoser knyttet til OE. Det kan samtidig være relevant at teste nøgle - og

pincetgreb i fingrene for at uddifferentiere hvor meget træningen påvirker hånd

og fingre.

Andre vigtige faktorer som dette studie har manglet, er en gruppering af

deltagere som træner på forskellige måder med PowerBall, for at fastslå hvilken

metode der er mest effektiv. Derudover kunne det være relevant, at have en

gruppe som træner med traditionel terapi til underarmen, eller med andet

udstyr, for at sammenligne resultater. Før dette sker, er der ikke basis for, at

sige at en PowerBall kan erstatte traditionel fysioterapeutisk træning for hånd og

underarm. Men vi anbefaler at den enkelte terapeut tager sin nyligt erhvervede

viden om PowerBall’en med som et evt. supplement til behandlingen af relevante

patienter, men med en kritisk indgangsvinkel. Der er gode muligheder for at

afprøve PowerBall’en i praksis hvis man indfører den som et supplement til

eksisterende behandling, hvilket vi finder etisk forsvarligt.

Som afsluttende bemærkning kan det nævnes, at PowerBall’ens

træningsprincipper kan overføres til andre ekstremiteter, som f.eks. ved hjælp af

en PodPower20 hvor PowerBall’en spændes fast på foden. Studier i dette er dog

nødvendigt, før man kan drage antagelser om overførbarheden til fod.

20

http://www.powerball.dk/shop/

70

13.0 Litteraturliste

Primær litteratur

Andersen, Thomas Bull; m.fl.; ”Biomekanik og bevægelseslære, analyse af

menneskets bevægelser”; 1. Udgave, 2. Oplag; 2006; FADL’s forlag; kap. 1, 2,

5, 6, 7

Beyer, Nina; m.fl.; ”Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering”, 1.

udgave, 2. oplag, 2008, Munksgaard Danmark; kap. 3, 10, 11, s. 189-191

Bojsen-Møller, Finn; ”Bevægeapparatets anatomi”, 12. udgave, 1. oplag, 2001,

Munksgaard Danmark; kap. 1, 18, 19, 20

Cech, Donna J; m.fl.; ”Functional Movement Development - Across the Life

Span”; 2nd edition; 2002; Elsevier; kap 1, s. 184, 454

Fogh, Esper; m.fl.; ”Stive legemers bevægelse”, 2. udgave, 1999, HAX-DATA;

kap. 1-11

Gjerset, Asbjørn; m.fl.; ”Idrættens Træningslære”, 2. udgave, 2. Oplag; 2005;

Systime Academic; kap. 2.1, 2.2, 3.2, 3.3, 3.4, s. 367-369

Jamtvedt, Gro; m.fl.; ”Kunnskapsbasert Fysioterapi, metode og arbeidsmåter”,

1. udgave, 4. Oplag; 2007; Gyldendal Norsk Forlag; kap. 5, 6

Jørgensen, Torben; m.fl.; ”Klinisk forskningsmetode – en grundbog”, 2. udgave,

1. oplag, 2005, Munksgaard Danmark; kap. 2, 3, 5, 6, 7, 8, 9

Kendall, Florence; m.fl.; ”Muscles Testing and Function with Posture and Pain”,

5th edition, 2005, Lippincott Williams & Wilkins; kap. 1, Glossary G1-G5

Kissow, Anne-Merete; m.fl.; ”Mennesket i bevægelse”, 3. udgave, 2. oplag,

2006, FADL’s Forlag; kap. 8

71

Scarborough, James B.; ”The Gyroscope, Theory and Applications”; 1958;

Interscience Publishers Inc. New York; kap. 3

Schibye, Bente; m.fl.; ”Menneskets Fysiologi”, 2. udgave, 1. oplag, 2005, FADL’s

Oplag; kap. 2, 4, s. 379-380

Sjøgaard, Gisela; ”Basisbog i Arbejdsfysiologi I”, 1995, Arbejdsmiljøinstitutet;

kap. 6

Sjøgaard, Gisela; ”Basisbog i Arbejdsfysiologi II”, 1995, Arbejdsmiljøinstitutet;

kap. 3, 4, 5

Thornquist, Eline; ”Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene”; 1.

Udgave, 1. Oplag; 2006; GADS’ forlag; kap. 1, 2, 3, 4, 5

Trew, Marion; m.fl.; ”Human Movement an Introductory Text”, 5th edition, 2006,

Elsevier Limited; kap. 3, 6, 11, s. 24-40

Artikler

Duffin, Carol; ”Hand Gyroscope versus Hand Grip: Strength Gains after a Four

Week Training Programme”, University of Edinburgh England, 2007

Ellingsen, R.R; ”Fysioterapi – slik jeg ser det”; Fysioterapeuten; 40/73

Garcia-Elias, Marc; m.fl.; ”Utility of the PowerBall® in the invigoratin og the

musculature of the Forearm”; Institut Kaplan Spain; Hand Surgery; vol. 13, no.

2; 2008; 79-83

Hamilton, George F.; m.fl.; ”Measurement of Grip Strength: Validity and

Reliability of the Sphygmomanometer and Jamar Grip Dynamometer”; JOSPT;

Vol. 16, no. 5; 1992

72

Legg, Jean-Pierre’; ”The Effect of PowerBallTM on Grib Strength”, University of

Johannesberg; 2008

Mathiowetz, Virgil; m.fl; ”Grip and Pinch Strength: Nominative Data for Adults”;

Occupational Therapy Programme; University of Wisconsin – Milwaukee;

Milwaukee. WI 53201; 1985

McAllister, Derek; m.fl.; ”The Effect of a Forearm Strengthener on Grip Strength

and Time-to-Fatigue”, Department of BiologySouthern Utah University

Neuann, G.; ”RSI - Therapie met de NSD PowerBall?”, Universiteit Maastricht,

2008

Richardson, C.A.; m.fl; ”Muskelkontrol – Smertekontrol, hvilken øvelse vil du

foreslå?”; Mt – Nyt 2/96

Internetsider

www.powerball.dk d. 07.06.10

www.powerball.com d. 07.06.10

http://www.powerballs.com/medical.php?m=Benefits d. 06.06.10

http://susy2.si-folkesundhed.dk/susy.aspx d. 05.06.10

http://www.procare.dk/products-haandtryks+kraftmaaling-

(kraft)/nc+hydraulic+hand+dynamometer-(nc70142).aspx d. 07.06.10

http://www.powerball.dk/shop/ d. 06.06.10

http://www.fon.hum.uva.nl/Service/Statistics/Student_t_Test.html d. 08.06.10

http://www.fon.hum.uva.nl/Service/Statistics/Signed_Rank_Test.html d.

08.06.10

Sekundær litteratur

Rienecker, Lotte; m.fl.; ”Den gode opgave”; 3. udgave, 3. Oplag; 2008; Forlaget

Samfundslitteratur

14.0 Forfatteransvar

Henning

Afsnit 4.0 -6.1

14.0 Forfatteransvar

Fælles afsnit 1.0 - 3.2 + 10.0-12.0

Selma

Afsnit 6.2-7.4

Anders

Afsnit 7.5-8.5

73

Jesper

Afsnit 8.6-9.2

74

15.0 Bilag

Bilag 1 - Patenttegning

81

Bilag 2a+2b – Søgeprofil Cinahl

Alle ord i kolonnen ‘emneord 1’ er søgt med ‘or’ imellem. Dette gælder også for

kolonnerne ’emneord 2’ og ’emneord 3’.

De tre kolonner ’emneord’ 1, 2 og 3 er søgt med ’and’ imellem sig.


Powerball Exercise Muscle strength

Gyroscope Rehabilitation Grip strength

Physical therapy Proprioception

Occupational therapy Motor skills

Manual therapy Anaerobic exercise

Aerobic exercises

Cinahl headings:

Headings række 1: ingen

Headings række 2: exercise, Rehabilitation, Physical therapy,

Occupational Therapy, Manual therapy

Headings række 3: Muscle strength, Grip strength, Proprioception,

motor skills, Anaerobic exercise, Aerobic exercises

83

Bilag 3a+3b – Søgeprofil Cochrane






Rehabilitation Physical endurance

Physical therapy Proprioception

Occupational therapy Motor skills

Musculoskeletal

manipulations

Anaerobic threshold

Hand strength

Cochrane: MeSH+Thesarus række 1 = 0

MeSH+Thesarus række 2 = Exercise, Rehabilitation, Physical

Therapy, Occupational Therapy, Musculoskeletal Manipulations

MeSH+Thesarus række 3 = Muscle strength, Physical Endurance,

Proprioception, Moter skills, Anaerobic Threshold, Hand strength

85

Bilag 4a+4b – Søgeprofil Pubmed






Power – ball Rehabilitation Physical Endurance

Gyroscope Prevention Proprioception

Control Motor skills

Physical therapy Anaerobic Treshold

Occupational Therapy Hand strength

Musculoskeletal

manipulations

PubMed MeSH:

Række 1. ingen

Række 2. Exercise, Rehabilitation, Prevention and control, Physical

therapy, Occupational Therapy, Musculoskeletal Manipulations

Række 3. Muscle strength, Physical Endurance, Proprioception, Motor

skills, Anaerobic Threshold, hand strength

87

Bilag 5 – Kritisk litteratur Carol Duffin

Hand gyroscope versus hand grip: strength gains after a four week

training programme, by Carol Duffin

Dette studie er en før og efter interventions måling. Det er umiddelbart

urandomiseret, ublindet og ukontrolleret, hvilket vi siger da der ikke er klarhed

om hvordan fordelingen er sket. Der er tre grupper i studiet, (Powerball, Hand

grip og kontrol) men der angives ikke hvor mange af de 17 deltagere der er i

hvilke grupper eller hvordan de er blevet fordelt. Rent logisk set burde der have

være en randomisering, men vi vil ikke tage for givet at dette er sket. Deltagerne

er frivillige volleyball spillere og der angives ikke eksklusion og inklusions

kriterier. Formålet er at teste effekten af powerball og en klassisk ’hånd-klemme-

dims’ overfor en kontrol gruppe som ikke træner. Studiet forløber over 4 uger og

formålet besvares i konklusionen, hvilket gør opgaven overskuelig at læse.

Metoder er til meget dårligt belyst. Test udstyr er ikke beskrevet i opgaven, og vi

kan derfor ikke helt forstå de resultater, som angives. Eksempelvis angives en af

tests for albue flexion til at fungere i 240°/sek, og det er svært at gennemskue

helt præcist hvad der her menes. Dette gør under alle omstændigheder at vi ikke

kan reproducerer testene, netop fordi metoden og udstyret er dårligt eller slet

ikke beskrevet. Selve træningen er heller ikke velbeskrevet, da det eneste vi kan

finde ud af er, at der trænes i fem minutter om dagen med enten powerball eller

’klemmernen’.

Selve testene og resultaterne er for os noget kryptiske, da man nogle steder

opnår meget høje resultater eller resultater slet ikke angives i tal. Der testes

styrke I 5 bevægelser og alle undtagen gribestyrke testes I to positioner. Der

henviser til to grade tal, som vi tror er en test først og sidst i bevægebanen, men

grade tallene giver ikke altid helt mening for os. Forøgelserne i powerball

gruppen ligger på mellem 30-130 % hvilket vi stiller os meget skeptisk overfor,

da vi ikke mener at 4 uger kan give forøgelser hos normale volleyball spillere på

ca. 50 % i gennemsnit, hvilket de gør her.

88

Havde studiepopulationen været ældre, havde dette været mere sandsynligt.

Gribestyrken der imod forøges kun med 14.73 % hvilket stemmer mere overens

med andre 4 ugers studier vi har undersøgt. Der er intet baggrunds materiale

eller reference kilder, hvilket gør det svært, at tjekke resultaterne og se hvor

forfatterens viden stammer fra.

Der angives ikke et compliance niveau for de tre grupper, og det vides ikke om

grupperne modtager anden behandling eller træning under forsøget fra en

tredjepart. Matching af kontrol gruppe til trænings grupper er udelukkende af de

alle er volleyball spilllere. Efter hvad vi kan læse i studiet, så testes alle grupper

dog samtidig.

Som før nævnt så er der mange oplysninger, som vi ikke har, og der er derfor

mange counfoundere som kan spille ind på resultaterne. I dette tilfælde kunne

det være andre former for træning i perioden, tidligere skader, trænings

intensitet (at bruge noget 5 minutter om dagen er et meget vidt begreb), Hånd-

klemme-dims styrke niveau m.m.

Overordnet set så er studiet af den type som kunne have været meget brugbart,

da det netop sammenligner PowerBall med en traditionel hånd-klemme-dims og

en kontrolgruppe. Men vores første tanke er, at når man kun finder studiet

igennem et pro-powerball forum, og ikke over hverken Google Scholar eller bare

Google for den sags skyld, så skal man fra start være meget skeptisk. Studiet er

valid i den form, at der svares på egen problem stilling, men det er samtidig ikke

reproducerbart pga. dårligt beskrevede metoder. Det er for mange manglende

oplysninger og alt for stor BIAS til, at vi kan bruge disse resultater.

89

Bilag 6 – Kritisk litteratur Jean-Pierre’ Legg

“The effect of Powerball on grip strength” Jean-Pierre’ Legg

Formålet med studiet er at klarlægge om brugen af Powerball som styrketræning af hånd og håndled, forøger gribestyrke over 4 uger. Det fremgår tydeligt i introduktionen, samt vigtigheden i at træne OE. Studiet igennem foretages relevante analyser og vurderinger af litteratur og andre studier. Forfatteren konkluderer at gribestyrken forøges samt antyder at den muskulære udholdenhed i underarmen forbedredes. Den sidste parameter er dog først nævnt i konklusionen hvilket derfor må være et resultat der er opstået af en tilfældighed.

Studiet er et interventionsstudie med en før - og efter måling. Der anvendes ingen kontrolgruppe og der foretages ingen randomisering. Dette design er et svagt studiedesign, da andre faktorer end Powerballtræningen kan have en effekt på udfaldet. Dog er træningen kontrolleret af en observatør. Der er i alt 40 deltagere i forsøget, 20 mænd og 20 kvinder, alle mellem 20-30. Der måles på raske individer uden patologi i OE.

Der anvendes validerede og reliable målemetoder til at undersøge deltagerne. Brugen af Jamar Dynamometer til registrering af gribestyrke er velbeskrevet og der henvises til forskningsartikler. Dog er dynamometeret ikke digitalt hvilket kunne have gjort målingerne mere præcise. Testmetoder og træningsprotokol er velbeskrevet hvilket gør studiet reliabelt.

Der er anvendt parret t-test til at måle forskellen mellem højre og venstre hånds gribestyrke gennem studiet. T-test i uparret design til sammenligning af ændringerne i gribestyrke for kvinder og mænd, samt sammenligne kønnenes resultater imellem. Desuden er Pearson’s korrelationskoefficient anvendt til at korrelere gribestyrke med målinger på Powerball’en. Disse statiske test er alle anerkendte og er brugbare til formålet.

Referencelisten er lang og detaljeret, med anvendelse af både forskningsartikler samt fag litteratur.

Omfanget af testdeltagere gør at resultaterne ikke kan kaldes statistisk signifikante, men kan kaldes signifikante, da der sker en ændring i gribestyrken.

Testdeltagernes data er der til dels redegjort for fyldestgørende. Der indgår inklusions – og eksklusionskriterier, samt aldersfordeling. Det fremgår ikke i artiklen om udeblivere. Der oplyses ikke om complianceniveau eller om deltagerne har job eller anden træning som kan påvirke resultatet. Der mange confoundere i spil i dette studie – heriblandt fritids aktiviteter, job og kost.

90

Reliabiliteten af studiet må siges at være god, da alle test samt træningsformen er velbeskrevet. Validiteten af studiet er ligeledes god, da der er undersøgt, hvad der er opstillet som problem.

Forfatteren er studerende ved University of Johannesburg, Master’s degree in Technology in programme of Chiropractic. Har ingen tidligere publikationer.

Litteraturliste: Jørgensen, Torben, m.fl; ”Klinisk forskningsmetode – en

grundbog”; Munksgaard Danmark; 2007; 2.udg., 2.opl.; Kap. 6

91

Bilag 7 – Kritisk litteratur Garcia-Elias

Utillity of the powerball in the invigoration of the musculatur in the

forearm by M. Garcia-elias & S.A. Balan

Udgivet 22. August 2008

Studiet er en før – og efter interventions måling. Formålet med studiet er at

undersøge om brugen af Powerball har signifikante ændringer på maksimal

gribestyrke og muskulærudholdenhed i underarmen. Dette fremgår tydeligt

introduktionen, men konklusionen er ikke markeret tydeligt, hvilket gør det

svært for læseren at gennemskue. Svar på problemstilling fremgår dog tydeligt i

resultat og diskussions delen.

Studiet er ikke randomiseret eller kontrolleret, og der fremgår ikke tydeligt

hvilket design der er brugt og hvorfor. I testdesignet indgår 10 testpersoner (5

mænd, 5 kvinder) uden patologi i OE. Deltagerne undersøges, og træner derefter

med et program i 4 uger. Studiedesignet er et svagt design, da andre end selve

interventionen kan have indflydelse på outcome. For at sikre validiteten og

reliabiliteten kunne vælges RCT-studie med kontrolgruppe.

Træningen foregår dagligt med 2 serier, hvor der i de første 2 uger trænes i 3

minutters serier, og i de sidste 2 uger i 5 minutters serier. Træning ophører efter

de 4 uger hvorefter testen gentages. Deltagerne stopper nu deres træning i

endnu 4 uger, og testes igen, for at undersøge træningseffektens varighed.

Metoder for test og træning er deltaljeret beskrevet og udføres i de samme

udgangspositioner hver gang. Bias ift. målingen af testresultater er små, da

dynamometeret aflæses digitalt. Det brugte Jamar dynanometer er præcist, og

der henvises til validerende artikler i studiet på dette. Testene blev overvåget af

den samme person hver gang. Der er ingen kontrolgruppe men den ikke

dominante arm bruges til dette formål. Der testes for maksimale gribestyrke og

udholdenhed i underarmens muskulatur.

Forfatterne er begge læger og undervisere, samt har Dr. Garcia-Elias udgivet

flere publikationer i en række tidsskrifter.

92

Relibiliteten i studiet er tilstrækkelig, da alle test og træningsprogrammer er

udførligt beskrevet. Der til kommer at måden deltagerne er fundet på ikke er

dokumenteret.

Validiteten af studiet kommer til udtryk da forfatterne har undersøgt det de vil

undersøge. Dog er den eksterne validitet insufficient da metodiske valg og

fravalg ikke er gjort rede for. Artiklen er dog publiceret i PubMed og Journal of

Hand Surgery.

Bias er en relevant problematik i dette studie, da man ved denne type studier

ofte har en ret omfattende Bias. Der er en ligelig fordeling af mænd og kvinder,

men kun få, hvilket gør at resultaterne er statistisk insignifikante, så man bør i

stedet kigge på gennemsnits effekten af interventionen. Informationer der

modtages fra testdeltagerne kan man aldrig stole 100% på, hvilket betyder, at al

data om træningsmængden, anden træning, overholdelses af trænings regi,

tidligere patalogi o.s.v. i realiteten kunne være usande. Dette kan man ikke finde

ud af når man ikke kontrollerer og overvåger træningen samt har adgang til

lægejournaler.

Dette studie lider ligesom vores under manglen på foregående materiale, men

dette beviser samtidig relevansen af studiet. Testne giver et meget godt billede

om hvordan man med træning af en PowerBall kan påvirke maksimal gribe

styrke og udholdende gribe styrke. Problemet er blot at BIAS er meget stor og vi

derfor ikke kan være sikre på, hvilke andre faktorer som påvirker resultatet.

93

Bilag 8 – Ugeskema

Mandag Onsdag Fredag Søndag

Træning 5 min.

1.

2.

3.

Ca. tid mellem

sæt:_________

(minutter, timer…?)

Træning 5 min.

1.

2.

3.

Ca. tid mellem

sæt:_________


Træning 5 min.

1.

2.

3.

Ca. tid mellem

sæt:_________


Træning 5 min.

1.

2.

3.

Ca. tid mellem

sæt:_________


Træning max rpm

1.

2.

3.

4.

5.

Træning max rpm

1.

2.

3.

4.

5.

Træning max rpm

1.

2.

3.

4.

5.

Træning max rpm

1.

2.

3.

4.

5.

Afvigelser Afvigelser Afvigelser Afvigelser

Test person nr. __________ Uge_________

94

Tirsdag Torsdag Lørdag

Træning 5 min.

1.

2.

3.

Ca. tid mellem sæt:_________


Træning 5 min.

1.

2.

3.



Træning 5 min.

1.

2.

3.



Træning max rpm

1.

2.

3.

4.

5.

Træning max rpm

1.

2.

3.

4.

5.

Træning max rpm

1.

2.

3.

4.

5.

Afvigelser Afvigelser Afvigelser


95

Mandag Onsdag Fredag Søndag

Træning 5 min.

1.

2.

3.

Ca. tid mellem

sæt:_________


Træning 5 min.

1.

2.

3.

Ca. tid mellem

sæt:_________


Træning 5 min.

1.

2.

3.

Ca. tid mellem

sæt:_________


Træning 5 min.

1.

2.

3.

Ca. tid mellem

sæt:_________


Træning max rpm

1.

2.

3.

4.

5.

Træning max rpm

1.

2.

3.

4.

5.

Træning max rpm

1.

2.

3.

4.

5.

Træning max rpm

1.

2.

3.

4.

5.

Afvigelser Afvigelser Afvigelser Afvigelser


96

Tirsdag Torsdag Lørdag

Træning 5 min.

1.

2.

3.



Træning 5 min.

1.

2.

3.



Træning 5 min.

1.

2.

3.



Træning max rpm

1.

2.

3.

4.

5.

Træning max rpm

1.

2.

3.

4.

5.

Træning max rpm

1.

2.

3.

4.

5.

Afvigelser Afvigelser Afvigelser


97

Bilag 9 – Kontrakt til powerball.dk

Kontakt omkring brug af Bachelor projekt Kontraktens parter;

Jesper yde Kjær F7326 Henning Terp F7225 Selma johansen F7310 Anders kjær F7303 Dennis Sjøbeck – powerball.dk ApS Følgende kontrakt giver powerball.dk ApS, herunder Dennis Sjøbeck, tilladelse til at offentliggøre det udfærdigede projekt lavet af kontraktens andre parter. Projekt kommer til at omhandler powerball og dens fysioterapeutiske muligheder. Alle parter er indforstået med at følgende gør sig gældende;

1. Denne kontrakt giver tilladelse til at powerball.dk ApS, herunder Dennis Sjøbeck, må offentliggøre den færdige opgave på sin hjemmeside.

2. Denne kontrakt giver ikke eneret på offentliggørelse eller brug af den færdige opgave.

3. Der må ikke redigeres i opgaven uden forfatternes tilladelse. 4. Der må ikke fortolkes på opgavens indhold, således at der fremsættes

konklusioner der ikke fremgår af opgaven. 5. Opgaven må ikke tages ud af kontekst, dvs. hvis der kun offentliggøres

dele af opgaven eller citater, skal disse godkendes af forfatterne før offentliggørelse.

6. Opgavens indhold er endnu ikke fastlagt, og forfatterne er frie til at skrive en ufarvet opgave.

________________________________________________________________ Jesper yde Kjær Dato ________________________________________________________________ Henning Terp Dato ________________________________________________________________ Selma Gunhild Carisius Johansen Dato ________________________________________________________________ Anders Kjær Dato ________________________________________________________________ Dennis Sjøbeck, herunder powerball.dk ApS Dato Brud på overstående vil tolkes som kontrakt brud

98

Bilag 10 - Pilotforsøg

99

Bilag 11 - Testskema

100

Bilag 12 – Fremgangsmetode for testpersoner

Udgangsstilling for begge trænings sessioner

- Stående eller siddende

- Arm holdes indenfor 45 graders abduction i skuldren + i 0 graders flexion og extension.

- Alt mellem 0-90 graders flex i albue leddet er tilladte. (man må også skifte mellem eksempelvis

90 og 0 graders udgangsstilling under træning)

- Forsøg at fokusere bevægelsen over håndledet

Fremgangsmetode 1:

1. Rul snoren op (billede 1-3)

2. Tryk på ON på display

3. Tryk derefter på FCN indtil du er på ’samlet antal rotationer pr. session’ funktionen (pile der

køre mod uret med en prik i midten)

4. Start Powerball’en ved at trække i snoren (billede 4)

5. Kør 5 min. Med din dominante hånd, som vist på figuren (find en hastighed du kan holde i 5

min ca. 50% af max rpm)

6. Notér det samlede antal rotationer

7. Notér evt. afvigelser fra ovenstående, evt. fejl, smerter og træthedsymptomer

8. Gentag 3 gangen om dagen. Hvis det gøres kontinuerligt hold da 3-5 minutters pause mellem

hvert sæt

Fremgangsmetode 2:

1. Rul snoren op (billede 1-3)

2. Tryk på ON på display

3. Tryk derefter på FCN indtil du er på ’max rpm registrering’ funktionen (lyn der peger op)

4. Nulstil PowerBall’en ved at trykke på CLR/ON (tænd og sluk)

5. Start Powerball’en ved at trække i snoren (billede 4)

6. Kør med din dominante hånd powerball’en op i max rpm og hold den der oppe i 5-6

sekunder

7. Hold 3-5 minutters pause (hold den evt. i gang med modsatte hånd)

8. Gentag 5 gange

9. Notér max rpm og antal repetitioner

10. Notér evt. afvigelser fra ovenstående, evt. fejl, smerter og ting som kan have indflydelse

101

Under max rpm test, skifter displayet til et lyn inde i en cirkel.

Når den gule inderbold står stille, skifter displayet tilbage ti lynet og man kan aflæse sit max rpm.

Billede 1

Snoren sættes i det lille hul mellem de to

store huller.

Billede 2

Den gule inderbold drejes rundt så snoren

følger rillen.

Billede 3

Den gule inderbold drejes rundt, til der kun

er 2-3 cm tilbage af den røde snor.

102

Billede 4

Hiv hårdt i den røde snor, lodret op og

PowerBall’en starter og lyser.

Billede 5

PowerBall’en må GERNE holdes i denne

stilling under træning og test.

Billede 6



103

Billede 7



Billede 8



104

Billede 9



Billede 10

PowerBall’en må IKKE holdes i denne


105

Bilag 13 – Data om testpersoner

Navn___________________________ Alder______ Køn_____ Holdnr.______

Erhverv

Sport

Særlig træning af hånd/underarm

Skader/operationer/sygdom relateret til hånd/underarm (seneskedehindebetændelse/fraktur)

Har du erfaring med powerballs? Hvor meget?

106

Bilag 14 – Erklæring om samtykke 23.4.2010

1. Jeg bekræfter hermed, at jeg frivilligt vil deltage i en test af og træning med redskabet PowerBall, som vil blive brugt i en bacheloropgave. Jeg tillader at den indsamlede data må bruges i opgaven og offentliggøres evt. i fremtidige studier.

2. Jeg fastholder et krav om, at kunne være anonym i alle henseender, og dette vil blive respekteret af opgavens forfattere.

3. Jeg er blevet informeret om hvad testen indeholder, både af risici og krav, og opgavens forfattere står ikke til ansvar hvis jeg bruger PowerBall’en anderledes end beskrevet i de udleverede ark om fremgangsmetode, træningsmængde og tilpasning.

4. Det forventes af mig, at jeg træner med PowerBall’en på de måder og i den mængde det er specificeret på udlevede ark, hvilket jeg accepterer og vil gøre.

5. Jeg vil deltage i de to planlagte test dage/aftener af 1-1½ times varighed mandag d. 26.04.10 og mandag d. 24.05.10, med mulighed for 1 extra test dag indenfor perioden.

6. Jeg leverer min PowerBall m.m. tilbage ved sidste test dag, og har det fulde ansvar for PowerBall’en.

7. Ved en ubevidst ødelagt PowerBall hæfter jeg ikke økonomisk hvis jeg kan levere den ødelagte PowerBall tilbage til forfatterne.

8. Hvis jeg af en eller anden grund ikke kan leverer PowerBall’en tilbage, accepterer jeg at jeg hæfter for 350 Dkr, som skal betales senest d.09.06.10

9. Jeg har ret til frit at forlade forsøget hvis jeg føler behov for det, såfremt jeg leverer PowerBall’en tilbage med det samme.

Navn______________________________________________________ Adresse____________________________________________________ Tlf________________________________________________________ Dato__________ Underskrift___________________________________ Forfatternes underskrift ______________________________________________________________ Dato Jesper Yde Kjær _______________________________________________________________ Dato Henning Terp _______________________________________________________________ Dato Selma Johansen_ ______________________________________________________________ Dato Anders Kjær

107

Bilag 15 – Testdeltageres trænings dagbog og testresultater

168

Bilag 16

Testperson Gribestyrke (kg) Forbedring

Nr Før Efter Differens % 1 32 34,0 2,0 6,25 2 37 35,0 -2,0 -5,41 3 58 56,0 -2,0 -3,45 4 68 74,0 6,0 8,82 5 50 53,0 3,0 6,00 6 64 69,0 5,0 7,81 7 48 54,5 6,5 13,54 8 63 58,0 -5,0 -7,94 10 60 62,0 2,0 3,33 11 68 69,5 1,5 2,21 12 60 66,0 6,0 10,00

13 44 50,0 6,0 13,64

MEAN værdi 54,33 56,75 2,42 4,57 Standard afvigelse 12,00 12,72 3,78 7,09 Max 68,00 74,00 6,50 13,64 Min 32,00 34,00 -5,00 -7,94 Spændvidde 36,00 40,00 11,50 21,57 Wilcoxon P=0,05225 Student-t Test P=0,05047

169

Testperson

Omfang af underarm (cm) Forbedring

Nr Før Efter Differens % 1 26,10 27,25 1,15 4,41 2 26,85 27,65 0,80 2,98 3 28,00 29,35 1,35 4,82 4 29,85 31,60 1,75 5,86 5 33,05 33,80 0,75 2,27 6 30,50 30,90 0,40 1,31 7 27,25 27,50 0,25 0,92 8 29,40 29,80 0,40 1,36 10 27,95 28,25 0,30 1,07 11 32,60 32,25 -0,35 -1,07 12 28,35 28,90 0,55 1,94

13 26,65 26,50 -0,15 -0,56

MEAN værdi 28,88 29,48 0,60 2,11 Standard afvigelse 2,27 2,26 0,60 2,10 Max 33,05 33,80 1,75 5,86 Min 26,10 26,50 -0,35 -1,07 Spændvidde 6,95 7,30 2,10 6,94 Wilcoxon P=0,004883 Student-t Test P=0,006685

170

Testperson Rotation på

5 min Forbedring

Nr Før Efter Differens % 1 225 291 66 29,33 2 240 270 30 12,50 3 253 301 48 18,97 4 227 283 56 24,67 5 270 293 23 8,52 6 228 306 78 34,21 7 210 281 71 33,81 8 192 307 115 59,90 10 273 370 97 35,53 11 275 403 128 46,55 12 274 391 117 42,70

13 172 200 28 16,28

MEAN værdi 236,58 308,00 71,42 30,25 Standard afvigelse 34,07 56,24 36,48 15,07 Max 275,00 403,00 128,00 59,90 Min 172,00 200,00 23,00 8,52 Spændvidde 103,00 203,00 105,00 51,38

Wilcoxon P= 0,0004883

Student-t Test P=0,0001633

171

Testperson Max. rpm. Forbedring

Nr Før Efter Differens % 1 8808 10246 1438 16,33 2 10131 10242 111 1,10 3 8099 9469 1370 16,92 4 10177 10406 229 2,25 5 12149 12352 203 1,67 6 9182 9496 314 3,42 7 8451 9145 694 8,21 8 10504 11628 1124 10,70 10 9582 12343 2761 28,81 11 9027 11729 2702 29,93 12 10268 12910 2642 25,73

13 6363 8443 2080 32,69

MEAN værdi 9395,08 10700,75 1305,67 14,81 Standard afvigelse 1447,69 1452,65 1029,90 11,98 Max 12149,00 12910,00 2761,00 32,69 Min 6363,00 8443,00 111,00 1,10 Spændvidde 5786,00 4467,00 2650,00 31,59 Wilcoxon P=0,0004883 Student-t Test P=0,001731

172

Bilag 17 – Kritisk litteratur Virgil Mathiowetz

Grip and Pinch Strength: Normative Data for Adults, Virgil Mathiowetz, MS, OTR, Nancy Kashman, OTR, Gloria Volland, OTR, Karen Weber, OTR, Mary Dowe, OTS, Sandra Rogers, OTS

Studiets formål er, at finde/opdaterer nominativ data for gribestyrke, og tre salgs

’pinch/knibe’ styrke, for voksne. Forsøget involverer 628 testpersoner i alderen

20-94 år, hvoraf de 310 er mænd og de 318 er kvinder. Testpersonerne indeles i

12 grupper á 5 års intervaller, med testpersoner over 75 år og op er i en gruppe

for sig selv. Der redegøres for inklusions og eksklusions kriterier; For

testpersonerne i alderen 20-59, må der ikke forekomme sygdom eller andet der

kan påvirke gribestyrken. For testpersonerne over 60 år, gælder det at de ikke

må have nogen helbredsmæssige restriktioner, ingen hospitalsindlæggelse de

sidste 6 måneder og ingen smerter i arm og underarm.

Studie designet er en tværsnits undersøgelse af flere karakteristika hos en

repræsentativ del af befolkning (Jørgensen kap. 3). Testene som udføres er

gribestyrke, 1. mod 2. finger knibestyrke (tip pinch), 2.+3. fingre pres mod 1.

finger (palmar pinch) og 1. finger pres oven på sammenkrøllet 2. finger (Key

pinch). Disse udføres med et jamar dynanometer og en B&L Pinch Gauge, i en

beskrevet udgangstilling og med samme instruktion hver gang. Begge hænder

testes.

Dataindsamlingen er nøje overvejet efter grundig kritiske metode gennemgang.

De foretager en kritisk sammenligning af tidligere testistrumenter, hvor de også

sammenligner reslutater med forskellige udgangsstillinger. Der analyseres i

tidligere studier for at finde frem til de bedst egnede testmetode.

De beskriver testmetoden under forsøget meget detaljeret, hvilket sikre

forsøgets reproducerbarhed. Der redegøres for testudstyr, og man har gennem

tidligere undersøgelser fundet frem til at Jamar dynamometeret, er det mest

præcise testredskab. Dette betyder at målemetoden er valid og forsøget er

reliabelt.

Der vælges at tage gennemsnit af tre målinger, hvilket ikke giver udtryk for max

gribestyrke, da en af måling kan have været højere.

173

I tabel 2 er der lavet fejl i overskrifterne, hvilket gør det svært at forstå, med

mindre man vælger at læse ’mm’ som ’high’ og SID som SD (standart diviation),

hvilket giver mening udfra de andre tabeller. Materialet er delvist analyseret for

confounderer, og der gøres opmærksom på at, milwaukee ikke nødvendigvis kan

repræsenterer hele usa (eller verden), da resultater vil variere efter erhverv og

livstil. Yderlig gøres der opmærksom på, at de folk som har mistanke om, at få et

dårligt resultat måske ikke har deltaget, og resultater derfor kan være højere

end de burde.

Forsøget er ikke præget af BIAS, men de nævner selv selektionen af

testpersoner som BIAS, på baggrund af at de selv har meldt sig til forsøget. De

er derfor bange for at det kune er personer der forventer at de har en stor

gribestyrke, der har meldt sig til at blive undersøgt. De differentierer gennem

forsøget ikke mellem RH (hø. hånd) og LH (ve. hånd) men sammenlægger

resultaterne, og redegør på den måde ikke for den dominerende hånd. Det kan

give et skævt indblik i normen for den dominerende vs. den ikke dominerende

hånd.

Studiet tilråder at man i lignende undersøgelser bruger

1. Bruger en standaliseret udgangsposition (magen til deres)

2. Tager gennemsnit af tre tests (dette er vi ikke enig i)

3. Bruger dynanometer til test

4. Sammenligne scores udfra alder og køn

5. Kalibrerer dynanometer regelmæssigt

6. Bruger samme dynanometer til test og retest

Hvis overstående opfyldes vil man kunne bruge deres data, til at sammenligne

egne resultater ud fra ifølge forfatterne. Studiet er fundet på PubMed.

174

Bilag 18 – Compliancenniveau

Testperson Planlagte sæt Udførte sæt Complience

Nr I alt I alt % 1 112 72 64,29 2 112 109 97,32 3 112 112 100,00 4 112 104 92,86 5 112 104 92,86 6 112 112 100,00 7 112 98 87,50 8 112 91 81,25 10 112 96 85,71 11 112 85 75,89 12 112 104 92,86 13 112 110 98,21

Samlet complience 89,0625

175

Bilag 19 – Rangering af scores

Gribestyrke Deltager max. rpm. Deltager

antal rotationer på 5 min. Deltager

score Nr. score Nr. score Nr. Laveste 34 1 8443 13 200 13 35 2 9145 7 270 2 50 13 9469 3 281 7 53 5 9496 6 283 4 54,5 7 10242 2 291 1 56 3 10246 1 293 5 58 8 10406 4 301 3 62 10 11628 8 306 6 66 12 11729 11 307 8 69 6 12343 10 370 10 69,5 11 12352 5 391 12 Højeste 74 4 12910 12 403 11

bachelorprojekt fysioterapeutuddannelsen -...

Documents