Side 1 af 30

Bachelorprojekt:

af pædagogisk praksis

Udarbejdet af Jeanette Reitoft, gruppe 28, kl. 00D Afleveret den 12. november 2003 Vejleder: Dorte Frellsen Slagelse Seminariet

Side 2 af 30

Indholdsfortegnelse

Indledning.................................................................................................................................... s. 4

Problemformulering .................................................................................................................... - 4

Emneafgrænsning........................................................................................................................ - 4

Metode......................................................................................................................................... - 5

Kap. 1: Hvad er dokumentation?................................................................................................. - 5

Kap. 2: Hvad skal man gøre, før man vælger at dokumentere? .................................................. - 6

Kap. 3: Hvordan dokumentere man ............................................................................................ - 7

Indsamling af materiale, herunder pædagogens rolle hertil ......................................... - 7

Redskaber til at indsamle et materiale .......................................................................... - 9

- Papir/blyant ............................................................................................................... - 9

- Båndoptager .............................................................................................................. - 9

- Kamera/billeder......................................................................................................... - 10

- Videokamera ............................................................................................................. - 10

Bearbejdning af indsamlet materiale, herunder pædagogens rolle hertil ..................... - 11

Redskaber til brug under udarbejdelse af dokumentation ............................................. - 12

- Personlig bog............................................................................................................. - 12

- Portfolio..................................................................................................................... - 12

- Fælles mapper ........................................................................................................... - 12

- Elektronisk bibliotek/database .................................................................................. - 12

Kap. 4: Analyse om opmærksomhedsperspektiver og –faktorer ved dokumentation................. - 13

Tidsperspektiv ................................................................................................................ - 13

Barneperspektiv ............................................................................................................. - 14

Overvågning .................................................................................................................. - 15

Bevidsthed om formidling .............................................................................................. - 16

Fejlkilder/egne værdier ................................................................................................. - 16

Misbrug af iagttagelser.................................................................................................. - 17

Magt ............................................................................................................................... - 17

Bevisførelse/Tilsyn/kontrol/vurdering ........................................................................... - 18

Profilering...................................................................................................................... - 19

Troværdighed/Brugbarhed ............................................................................................ - 20

Side 3 af 30

Delkonklusion: Hensigtsmæssig dokumentation ........................................................... - 20

Kap. 5: Analyse om, hvordan man kan styrke fagligheden ved at bruge dokumentation........... - 21

Delkonklusion: Styrkelse af fagligheden ........................................................................ - 22

Kap. 6: Analyse om, hvordan formidler/synliggører man dokumentation og vores faglighed... - 23

Delkonklusion: Synliggørelse af fagligheden ................................................................. - 24

Kap. 7: Redskaber til at styrke og synliggøre fagligheden ......................................................... - 24

Diskussionspartner ......................................................................................................... - 24

Vejledning af pædagoger ................................................................................................ - 24

Gruppemøder .................................................................................................................. - 25

Kollegial iagttagelse....................................................................................................... - 25

Arbejdsgruppe ................................................................................................................ - 25

Samarbejde institutioner imellem ................................................................................... - 25

Netmøder ........................................................................................................................ - 25

Barnets bog eller mappe ................................................................................................. - 25

Kufferten ......................................................................................................................... - 26

Interview ......................................................................................................................... - 26

Udstilling ........................................................................................................................ - 26

Kap. 8: Konklusion ..................................................................................................................... - 27

Kap. 9: Perspektivering ............................................................................................................... - 27

Litteraturliste ............................................................................................................................... - 29

Side 4 af 30

Indledning: I bachelorprojektet er mit fokus fortrinsvis at undersøge og analysere, hvordan dokumentation er hensigtsmæssig, og om denne kan benyttes til at styrke og synliggøre pædagogers faglighed. Det er vigtigt for mig, som kommende pædagog, at være kompetent og faglig for at kunne leve op til egne, børnenes, forældrenes, kollegernes og samfundets forventninger. Min hensigt med denne skriftlige rapport er at formidle dokumentation til pædagoger, sådan at de kan få inspiration og nogle redskaber i deres fremtidige arbejde. Det vil jeg gøre, fordi jeg mener, at dokumentation kan være en god metode til bl.a. at udvikle/fremme og synliggøre fagligheden. Jeg fik interesse for emnet, da jeg i min 2. lønnede praktik1 læste nogle artikler om pædagogisk faglighed i ”Socialpædagogen” nr. 4/2003. Efterfølgende læste jeg andre artikler i fagbladet ”Børn og Unge”. Problemformulering: Jeg har valgt at undersøge følgende problemstillinger:

Hvornår er dokumentation hensigtsmæssig, og hvordan kan vi bruge dokumentation til at styrke og synliggøre fagligheden?

Emneafgrænsning: Jeg har valgt at fordybe mig i dokumentation set udfra pædagogens synsvinkel. Det har jeg gjort, fordi det er vigtigt for mig, som kommende pædagog, at vide præcis, hvordan jeg skal forholde mig overfor dokumentation. Selvom jeg har valgt at fordybe mig udfra pædagogernes perspektiv, vil jeg gøre opmærksom på, at der i dokumentation er fire perspektiver: pædagogernes, børnenes, forældrenes og samfundets. De fire perspektiver udgør en helhed, og derfor vil jeg kort komme ind på børnenes, forældrenes og samfundets betydning for dokumentation i denne opgave. Min målgruppe er pædagoger, som arbejder i dagtilbud for børn, men grundlæggende kan alle pædagoger bruge denne rapport blot med ændringer i lovgivning, arbejdsområde m.m.

1 Indenfor specialområdet

Side 5 af 30

Metode: Jeg har ikke selv prøvet at arbejde med dokumentation, derfor har jeg også valgt i dette projekt at besøge en institution, som bruger pædagogisk dokumentation i hverdagen. Det er min hensigt at interviewe noget personale som inspiration, sådan at jeg får en fornemmelse af, hvordan institutionen bruger dokumentation. Jeg har valgt at arbejde udfra for mig relevant, nutidigt litteratur. Da jeg ikke før har arbejdet med dokumentation, har jeg valgt at starte med at forklare, hvad dokumentation er. Samt hvilke forberedelser man kan foretage, og hvordan man dokumenterer. I min rapport har jeg brugt kildedokumentation ved at have mange fodnoter, som dels henviser til litteratur, profiler af teoretikerne, men også til tekstforståelse. Kap. 1: Hvad er dokumentation? Dokumentation er blevet brugt, som et arbejdsredskab, i den norditalienske by Reggio Emilia gennem de sidste 30 år.2 Mange institutioner i Danmark er inspireret af Norditalien. Søren Smidt mener, at dokumentationen fra Norditalien skal konverteres, sådan at den passer til danske forhold.3 Det er jeg enig med ham i, for jeg mener, at kulturforskellene mellem landene gør, at det ikke er funktionelt blot at overføre den italienske definition af dokumentation. Dokumentation er den viden, der skabes ved bearbejdningen af et indsamlet materiale, det er min korte definition. Det indsamlede materiale er iagttagelser af børns og egen adfærd, tanker, samspil med andre m.m., som pædagogen kan blive opmærksom på hos børnene og sig selv. Dokumentationen kan bruges på flere forskellige måder, og jeg vil i dette kapitel prøve at forklare hvordan. Pædagogisk dokumentation er et fælles arbejdsredskab, fordi den bygger på refleksioner børn imellem, pædagoger imellem, barn – voksen imellem og mellem forældre og institutionen.4 Dokumentation kan være et grundlag for forældresamarbejde, hvilket er vigtigt, når den udstilles, hvor både børn og forældre kan se dem, kan børnene blive stolte. Pædagogen kan med dokumentation vise, at børnenes arbejde er vigtigt, og forældrene kan følge barnets arbejde, hvilket kan være med til at give interesserede forældre. I samarbejde med forældrene kan vi fremme/medvirke til at styrke barnets udvikling. 5 Dokumentationen er vigtig, som en fælles metode, til at reflektere udfra for børn, pædagoger og forældre. Pædagoger med afsæt i dokumentation kan blive bedre til at støtte børnene og øge deres selvfølelse. Desuden kan pædagoger, der anvender dokumentation skabe en meningsfuld dialog med børnene og forældrene, der kan gøre pædagogerne bevidste om, hvad børnene tænker m.m. Det er vigtigt at have et godt forældresamarbejde, og at forældrene føler sig trygge ved at

2 Taguchi, 2000, s. 11 3 Jensen, 2003, Børneliv i mapper, s. 8 4 Taguchi, 2000, s. 17 5 Kennedy, 2002, s. 18, 67-68; Taguchi, 2000, s. 11-15, 33 og VEJ nr. 53 af 06/03/98 (gældende) kap 2. – Servicelovens § 8

Side 6 af 30

aflevere deres børn i vores institution. Jeg tror, at det er medvirkende til, at børnene kan føle sig trygge, da forældrene ubevidst kan sende signaler til børnene. Men også fordi at jeg tror, at vi ikke kan fremme det enkeltes barns udvikling uden at være i dialog med forældrene. Dokumentation er et arbejdsmateriale for pædagoger, som de kan lære af, diskutere udfra og bruge til at videreudvikle sin egen læreproces.6 Under indsamling, bearbejdningen og formidlingen af dokumentationen samt under diskussioner kan pædagogen reflektere, hvilket styrker fagligheden, dette bliver analyseret i kapitel 5 side 18. Dokumentation i en pædagogisk sammenhæng er, når man gør en faglig historie synlig ved at dele den med andre.7 Jeg mener, at det for pædagogernes vedkommende kan ske i et forum, hvor man kan debattere og diskutere udfra dokumentationen. Dette vil jeg komme ind på i kapitel 6 på side 20. Når man har sat sig ind i, hvad dokumentation er, kan man gøre sig overvejelser om, hvordan man vil dokumentere. I det efterfølgende kapitel vil jeg fokusere på disse overvejelser. Kap. 2: Hvad skal man gøre, før man vælger at dokumentere? I dette afsnit vil jeg kort komme ind på, hvad der er interessant at overveje, før vi begynder at dokumentere, det kan eventuelt ske i dialog med personalegruppen. Hvis pædagogerne i en institution kan tænke sig at arbejde med dokumentation, er det vigtigt at se på ens forudsætninger, før de dokumenterer. Det er en god ide at undersøge, hvilken lovgivning der er for institutionen, samt undersøge hvilke forudsætninger og motivation, personalet har. Derudover kan pædagogerne undersøge, hvad dokumentation er, hvilke metoder man kan anvende og herefter overveje, hvilke de vil bruge.8 Når pædagogerne er kommet så langt, kan de overveje, hvilket formål ens dokumentation skal have. Her er det vigtigt at overveje, hvad og hvor meget, pædagogerne vil lægge vægt på med hensyn til udvikling, dokumentation og formidling. Her kan pædagogerne bl.a. sætte sig et mål eller fokus for dokumentationen. Det opnås ved at finde ud af om pædagogerne vil løse nogen særlige problemer, lære nogen noget, opnå et specielt mål eller foranstalte en dialog m.m. F.eks. ved at dokumentere barnets arbejde for at undersøge barnets læring, udvikling og sin egen rolle som pædagog.9 Det, mener jeg, er vigtigt, da det ellers kan være svært at vide, hvad man skal dokumentere og evaluere. Derfor er det vigtigt at stille spørgsmål til sig selv, før man indsamler et materiale, såsom hvad, hvordan, hvorfor og hvem man vil dokumentere? Efterhånden som man dokumenterer, kan målet ændres eller forandres, som man videreudvikles.

6 Kennedy, 2002, s. 82 7 Klausen og Grangaard, 2000, s. 11 8 inspireret af Ramian 9 Taguchi, 2000, s. 51-52 og inspireret af Ramian

Side 7 af 30

Med alle disse overvejelser er det vigtigt at have planlægningstid for, at man kan gennemføre et velovervejet pædagogisk arbejde.10 Jeg mener ligesom Kennedy, at det er vigtigt at have tid til at kunne planlægge. Det er vigtigt at gøre sig overvejelser, før man dokumenterer, ligesom at det er vigtigt at sætte sig ind i, hvad dokumentation er. Derefter er det tid til at dokumentere. I følgende kapitel har jeg forsøgt at forklare, hvordan man dokumenterer. Kap. 3: Hvordan dokumentere man? Jeg vil i dette kapitel komme ind på, hvordan pædagogen kan indsamle og bearbejde sit materiale. Desuden mener jeg, at det er nødvendigt for pædagogen at have nogle grundlæggende egenskaber og værdier for at kunne dokumentere hensigtsmæssigt.11 Samt hvilke redskaber pædagogen kan bruge til at indsamle og bearbejde materialet. Dette vil jeg ligeledes komme ind på i dette kapitel. Indsamling af materiale, herunder pædagogens rolle hertil: Det er vigtigt, at vi arbejder udfra barneperspektivet, når vi som pædagoger arbejder med børn. Vi må sætte os i deres sted og prøve at forstå, hvad de tænker og forestiller sig.12 Det er disse tanker og forestillinger, der bl.a. er vores materiale, og vi finder frem til det ved at undersøge børnenes interesser og behov ved hjælp af iagttagelser og observationer. Hvordan kan vi undersøge børnenes interesser og behov? Det kan vi ved at være nærværende, aktivt lyttende og iagttagende. Ved at være nærværende og bruge øjne og ører, kan vi tage notater, billeder m.m. og dermed kan vi opdage og forstå mere, vi bliver mere opmærksomme på, hvad børnene laver.13 Det er disse notater, billeder m.m., der udgør selve indsamlingen af materialet. Pædagogen kan være nærværende ved at være til stede, lydhør, opmærksom og have tid, når børnene har behov for det. Jeg er blevet opmærksom på forskellen mellem at kunne lytte og være aktivt lyttende efter at have læst Birgitta Kennedys bog ”Fantasi og forandring”. Før opfattede jeg det for nemt at være lyttende.

10 Kennedy, 2002, s. 165 11 hvad der er hensigtsmæssigt, kan man læse om i delkonklusionen s. 17 12 Klausen og Grangaard, 2000, s. 32 13 Kennedy, 2002, citat, s. 83

Side 8 af 30

Før vi kan lære at lytte, må vi lære at holde mund. Når det er lært, kan vi videreudvikle sig til aktivt lyttende ved samtidig med at lytte, at tage notater og stille børnene igangsættende spørgsmål. De bedste spørgsmål er dem, der har flere svar, og som udfordrer børnene, dermed kan pædagogen støtte det enkelte barns tanker, forestillinger og fantasi. Vi skal gøre det med respekt for børnene og som inspirator. Dette er at være aktivt lyttende.14 Det er vigtigt at være aktivt lyttende og nærværende, og det kræver opmærksomhed på børnene. Efter at have læst bogen har min opfattelse ændret sig til, at det kan være svært at være aktiv lyttende, hvis vi har mange arbejdsopgaver. Pædagogen må afvikle nogle aktiviteter for at være der fuldt ud for børnene. Vi er iagttagende ved at betragte børnene og være opmærksom på, hvad de laver, gør og siger, samt ved at undre sig over hvorfor de gør, som de gør. Pædagogen kan også udfra et bestemt ønske eller i et projekt planlægge observationerne ved at spørge sig selv om hvad, hvorfor, hvordan, hvem vedkommende vil dokumentere? Samt hvilke metoder pædagogen vil bruge? Desuden må vi spørge os selv, om nogen kan have noget imod observationen? Det handler om at vise respekt og etik.15 Pædagogen kan også indsamle børnenes kunst dvs. børnenes tegninger, produkter og skatte16, da de også kan fortælle noget om børnenes tanker og forestillinger. For at indsamle et materiale, må pædagogen stoppe op, glemme alt foregående og med stor opmærksomhed, have åbne sanser, interesse og engagement, samt iagttage det, der sker. 17 Lige præcis dette, mener jeg, er meget vigtigt. Fordi hvis vi ikke er interesseret og engageret i vores arbejde, er der risiko for, at vi bliver ligeglade, og dermed flyttes fokuset måske fra børnene og deres læring. Da vi arbejder i en institution for børn, mener jeg, at fokuset må rettes mod børnene, derfor er det vigtigt, at vi er iagttagende overfor børnene. Samtidig mener jeg, at vi som pædagoger skal være rollemodeller overfor børnene socialt i vores måde at tale på, adfærd m.m.. Det kan måske være svært, hvis vi hele tiden udviser en iagttagende holdning. Derfor mener jeg, at den enkelte pædagog må finde en individuel balance mellem at være iagttagende og rollemodel. Til at indsamle iagttagelser og observationer m.m. kan vi vælge mellem bruge papir/blyant, kamera/billeder, båndoptager, videofilm m.m. Metodernes anvendelse, fordele og ulemper vil jeg komme nærmere ind på i det følgende afsnit. 14 Klausen og Grangaard, 2000, s. 25, 29, 50, 124 15 Bisgaard, 1998, s. 58-59 og Wehner-Godée, 2002, s. 66 16 Klausen og Grangaard, 2000, side 11-12 17 Wehner-Godée, 2002, s. 39

Side 9 af 30

Redskaber til at indsamle et materiale: Papir/blyant: Med papir og blyant kan vi nedskrive vores iagttagelser og observationer, stikord og hændelser.18 Papir og blyant kan bruges til andre ting med hjælp af dokumentationsmetoder og –teknikker kan vi støtte/lette udforskningen og opdagelsesarbejdet. 19 Brug af observationsskemaer kan gøre, at observationerne bliver lette og hurtige at foretage, derfor er et individuelt observationsskema hensigtsmæssigt, hvis vi har tidsmangel. Observationsskemaer kan imidlertid ikke erstatte de mere dybdegående observationer af relationerne børnene imellem eller imellem barn og voksen.20 En dokumentationsprotokol er et papir, der deles i tre spalter. I den første spalte tegnes hurtigt, hvad barnet gør i etaper. I anden spalte skrives det, barnet siger. I sidste spalte nedskrives pædagogens refleksioner og kommunikation med barnet.21 Fordelen ved papir og blyant er, at de er billige at anskaffe. Ulempen er, at det kan være umuligt at få alt med, når vi eksempelvis skriver en samtale ned, ydermere er det, vi skriver subjektivt, fordi vi ofte fortolker samtidigt. Vi har næsten altid papir og blyant ved hånden, dermed kan vi i ledige øjeblikke kort skrive vores notater ned, og jeg synes, at det er en god metode. Papir/blyant dokumenterer bedst, hvis den suppleres af nogle af de andre redskaber. Båndoptager: Båndoptageren kan optage dialogen mellem børn, barn – voksen imellem. Ved at optage børns samtale indsamles materiale, hvor vi kan høre, hvordan børn kommunikerer med og inspirerer hinanden. Det kan give pædagoger en indsigt i, hvordan børns læreprocesser foregår. Vi kan også bruge båndoptageren til at interviewe børnene en af gangen eller flere samtidigt.22 Fordelen med en båndoptager er, at optagelsen giver flere informationer, end vi i første omgang ville have været blevet opmærksom på. Vi kan lære meget af at lytte til os selv, for ved at høre sig selv på en båndoptager/-optagelse bliver vi opmærksom på og bevidst over vores handlemåde som pædagog, og hvad vi kan gøre bedre.23 Ulempen er, at det kan tage tid at aflytte og bearbejde båndoptagelser, især hvis vi har brug for korrekt gengivelse på papir.24 Det kan dog tage tid at sætte sig ind i, hvordan apparatet fungerer, men det er ens for næsten alle redskaberne.

18 Klausen og Grangaard, 2000, side 11-12 19 Wehner-Godée, 2002, s. 67 20 Kennedy, 2002, s. 131-132 21 Wehner-Godée, 2002, s.68 22 Klausen og Grangaard, 2000, side 11-12 og Wehner-Godée, 2002, s. 81-84 23 Kennedy, 2002, s. 44, 72-73 og Wehner-Godée, 2002, s. 81-83 24 Kennedy, 2002, s. 44, 72-73 og Wehner-Godée, 2002, s. 81-83

Side 10 af 30

Næsten alle institutioner har en båndoptager/cd-afspiller, så børnene kan høre musik, disse vil vi som regel kunne bruge til ovenstående, men da det kræver tid til at aflytte, tror jeg ikke, at det er et foretrukket redskab. En båndoptager er et nyttigt redskab ved, at vi kan blive opmærksom på vores egen adfærd, det kan jeg som nyuddannet især bruge til at udvikle mig med og til blive bedre. Kamera/Billeder: Med et kamera kan pædagogen tage billeder af sin og børnenes oplevelser.25 Ligesom observationer er subjektive, er billeder det ligeså, fordi at personen bag kameraet vælger, hvilken vinkel billedet tages fra.26 Fordelen ved et kamera er, at billeder er gode til at tydeliggøre notater, og at de kan bruges til at beskrive en proces, aktivitet eller handling, samt til at skabe glæde hos både børn og voksne. 27 Ulempen er udgiften ved at fremkalde dem, og desuden at det kan tage tid at fremkalde filmen.28 Her er digitalkameraet en stor fordel, fordi billederne kan udskrives på almindeligt papir, billederne bliver dog pænest på fotopapir. En anden fordel med et digitalkamera er, at vi i computeren kan oprette et billedarkiv, som gør, at billederne kan bruges i flere sammenhænge. 29 Digitalkameraet har dog den ulempe, at vi udover digitalkameraet også skal erhverve os en computer, billedprogram og printer. 30 Jeg synes, at kameraet er et godt redskab, som vi kan bruge mere i dagligdagen. P.g.a. tidsperspektivet er jeg begejstret for digitalkameraet, fordi pædagogen kan få nogle færdige billeder samme dag, billederne er taget. Billederne kan pædagogen bruge i kommunikationen med børn og forældre. Videokamera: Videokameraet kan bruges til at filme hverdagens situationer og specielle lejligheder. Pædagogen kan med videokameraet vise en procesbeskrivelse, der er spændende og interessevækkende såfremt vi veksler mellem billeder af det enkelte barn/børnene og af hele aktiviteten. Videokameraet er et specielt godt redskab, når man arbejder med små børn uden et egentligt sprog, fordi man med videokameraet kan indfange deres oplevelser og læring. 31

25 Klausen og Grangaard, 2000, side 11-12 26 Wehner-Godée, 2002, s. 85 27 Wehner-Godée, 2002, s.88 28 Wehner-Godée, 2002, s.88 29 Wehner-Godée, 2002, s. 96-97 30 Wehner-Godée, 2002, s. 96-97 31 Klausen og Grangaard, 2000, side 11-12 og Wehner-Godée, 2002, s. 93, 95

Side 11 af 30

Videokameraet har samme fordele som båndoptageren. Med videokameraet kan vi få viden om vores egen væremåde overfor børnene, idet vi kan se vores mimik og ubevidste kropsprog overfor børnene. Videokameraets fordel frem for de andre redskaber er, at man på samme tid kan dokumentere lyd, billeder og bevægelser, et pålideligt materiale til at analysere og reflektere over. Ulempen er, at det kan tage tid at se, hvis man har optaget meget ligesom båndoptageren.32 Videokameraet er et spændende redskab, men jeg tror, at det oftest vil blive brugt til de specielle lejligheder og i forbindelse med projekter. Da det tager tid at bearbejde, især hvis andre skal have glæde af det. Bearbejdning af indsamlet materiale, herunder pædagogens rolle hertil: Bearbejdningen foregår ved, at vi først sorterer og organiserer sit materiale, hvorefter vi fortolker og reflekterer over det. Dog tror jeg, at der under sorteringen og organiseringen sker en form for fortolkning, ligesom vi, når der iagttages, skal være opmærksom på, at en fortolkning kan finde sted. Det er nødvendigt at renskrive og redigere det indsamlede materiale, før eller undervejs vi fortolker og reflekterer. Da vi under redigeringen og renskrivningen får en ny mulighed for at få nye informationer ved at se, høre og skrive en ekstra gang. Indsamlingen, bearbejdelsen, redigeringen og renskrivningen stiller krav om en kompetent pædagog, som kan aflæse, høre og fornemme tegninger, symboler og spor. Da disse tegninger, symboler og spor kan være et signal til hvilke rettelser, vi kan gøre undervejs i en proces og i arbejdet med børnene. Det er vigtigt, at pædagoger undrer sig og stiller spørgsmål ved det pædagogiske arbejde. Når vi gennemgår det indsamlede materiale, vil vi ofte opdage, noget vi ikke i første omgang har set.33 Når vi fortolker et materiale på en hensigtsmæssig måde, kan fortolkningen blive basis og en støtte til nye ideer, temaer og projekter. Desuden kan fortolkningen hjælpe med at fremme læringsprocessen og skabe en ny viden.34 Det kan være svært at skulle analysere og fortolke det indsamlede materiale, og det kan tage tid, og man kan have brug for at få vejledning, rådgivning og supervision.35 For at fortolkning kan blive gavnlig, tror jeg, at det er vigtigt, at pædagoger reflekterer, undrer sig og stiller spørgsmål. Refleksionerne er de tanker, overvejelser og betænkninger, vi har overfor det indsamlede materiale. Hensigten med dokumentation må være, som Taguchi skriver, at dens vigtigste opgave er at danne basis for vores refleksioner, sådan at vi kan blive nysgerrige og lære noget.36 Dette, mener jeg, gælder både for pædagoger og for børn.

32 Wehner-Godée, 2002, s. 90, 91 33 Wehner-Godée, 2002, s. 8, 99, 111 og Kennedy, 2002, s. 108-109 34 Wehner-Godée, 2002, s. 100-101 35 Klausen og Grangaard, 2000, s. 31-32 36 Taguchi, 2000, s. 60

Side 12 af 30

En reflekterende holdning giver pædagoger mulighed for at kunne revidere og bygge videre på eksisterende erfaringer. Ny viden skabes ved at sammenholde teori og praksis. Pædagogisk dokumentation kan blive grundlag for evaluering, videreuddannelse og forskning. Ved at være reflekterende og medforskende kan man altså både udvikle det pædagogiske arbejde og skabe ny viden, men børnene kan også have fordel heraf til at udvikle deres læreprocesser.37 Det er vigtigt at være reflekterende. Jeg ved, at det kan tage tid, men jeg tror, at man kan gøre en del af arbejdet sammen med børnene. Børnene har også brug for at kunne reflektere over det, de laver. Det er utroligt vigtigt, at vi også bruger dokumentationen til børnenes refleksioner. For ved at reflektere sammen med børnene kan vi blive opmærksom på, hvordan de tænker og på, hvad de forestiller sig, når de sammen med pædagogerne gennemgår det indsamlede materiale. Det er vigtigt, at vi tager os tiden til at analysere og bearbejde vores indsamlede materiale, sådan at vi får det rigtigt budskab frem. Så bliver både vi og børnenes forældre mere opmærksomme på børnenes udvikling, og hvor meget de egentlig kan. I det følgende afsnit beskrives redskaber som man kan bruge under udarbejdelse af dokumentationen. Redskaber til brug under udarbejdelsen af dokumentation: Personlig bog til løbende at nedskrive iagttagelser, observationer, tolkninger, tanker og ideer til det pædagogiske arbejde i. Portfolio, som er en mappe, et ringbind eller en æske, hvor man har indsamlet materiale fra hele projektperioden.38 Fælles mapper med erfaringer, råd og vejledning om evaluering, temaer, fotografering, natur, teater, leg, kunst osv. I layoutet bør teksten være kort og præcis med billeder eller tegninger til at fremhæve og støtte teksten. Disse mapper indgår i dokumentationen som formidling af det pædagogiske arbejde og som arbejdsredskab. 39 Elektronisk bibliotek/database med overvejelser, projektbeskrivelser, rapporter, billeder, tegninger m.m.40 Det er vigtigt at have nogle redskaber til at kunne bruge under både indsamling og bearbejdelse af materialet. Den personlige bog, tror jeg, er god at have ved hånden, da det efter en endt dag kan være svært at huske alle højdepunkterne. Højdepunkterne er nemmere at huske, når man skriver dem ned, for så kan man med mellemrum kigge i sine notater. Portfolio er et godt redskab specielt i forbindelse med projekter, her synes jeg, at den er uundværlig. De fælles mapper eller et elektronisk bibliotek, som kan udgøre samme funktion, er en god hjælp. Hvis man selv eller andre på et tidspunkt får lyst til at lave eller udbygge et projekt. 37 Taguchi, 2000, s. 60 og Wehner-Godée, 2002, s. 99 38 Wehner-Godée, 2002, s. 26 39 Klausen og Grangaard, 2000, s. 36-37 40 Klausen og Grangaard, 2000, s. 37

Side 13 af 30

Kap. 4: Analyse om opmærksomhedsperspektiver og –faktorer ved dokumentation Min hensigt med denne analyse er at undersøge om, der er specielle perspektiver og faktorer, som vi skal være opmærksomme på, når vi bruger dokumentation som et pædagogisk redskab. Tidsperspektiv Niels Jørgen Bisgaard41 mener, at det er et prioriteringsspørgsmål, om der er tid nok.42 Søren Smidt43 mener, at det er vigtigt at have en systematisk planlægning, da dokumentation ellers kan tage tid fra børnene.44 Daniela Cecchin45 mener ikke, at tiden går fra børnene, hvis man, når man laver dokumentationen, inddrager børnene og deres interesse.46 Lene Lind47 tror, at man, når man bruger dokumentation, vil fokusere anderledes, sådan at fokuset og tiden flyttes fra at have en tæt følelsesmæssig kontakt til at fremvise og måle dokumentationen.48 Birger Thomsen49 mener, at dokumentation tager tid fra det pædagogiske arbejde med børnene, og at det burde være rigeligt, at børnene er glade, trives og udvikles.50 Det er forskelligt fra person til person, hvordan ens tid prioriteres, derfor er planlægning vigtigt. Før man starter med at dokumentere, kan man have brug for tid for at kunne sætte sig grundigt ind i dokumentation. Under planlægning kan personalegruppen eventuelt diskutere, hvilke redskaber der skal bruges til dokumentationen bl.a. med hensyn til tiden. Planlægningen kan med fordel bruges til at fordele den tid, der kan bruges på dokumentation m.m., derfor er jeg enig med Bisgaard og Smidt. Det er relevant at diskutere, hvordan pædagoger bruger tiden. Det er vigtigt at finde ud af, hvad der interesserer børnene, og at pædagoger kan planlægge projekter og aktiviteter derudfra. Dokumentation af projekter og aktiviteter udfra børnenes interesser kan blive vigtige og væsentlige for børnene. Det kan give det enkelte barn en interesse i at være med til at dokumentere, og dermed går tiden ikke fra børnene, hvilket gør, at jeg er enig med Cecchin.

41 Lærer og cand.psych. 42 Bisgaard, 1998, s. 60 43 Børneforsker på RUC 44 Jensen1, 2003, s. 7 45 Pædagog, cand.psych. og pædagogisk udviklingskonsulent i BUPL 46 Jensen1, 2003, s. 10 47 institutionsleder og forfatter 48 Jensen1, 2003, s. 7 49 Leder af den integrerede institution Skolen ved Sundby på Amager, pædagog i 36 år 50 Jensen3, 2003, s. 7

Side 14 af 30

Tilknytningen mellem børnene og pædagogerne er vigtig, og dokumentationen kan hjælpe med at knytte dem tættere sammen, hvis den indsamles, bearbejdes og formidles i et samspil. Derfor er jeg uenig med Lind, jeg forstår dog hendes bekymring, men jeg tror ikke at fokuset flyttes, da det er vigtigt at se på dokumentation udfra et børneperspektiv. Thomsen er jeg også uenig med, idet børnenes trivsel og udvikling ikke kun sker i institutionen, forældrene har del af dette. Barneperspektiv For at dokumentationen skal være hensigtsmæssig, er det vigtigt at tage udgangspunkt i barneperspektivet, og at pædagogerne medinddrager børnene. Henriette Koch51 mener, at barneperspektivet er en forudsætning for at kunne dokumentere. Med barneperspektivet kan man se, hvad der er vigtigt og betydningsfuldt for børnene.52 Susan Klausen53 og Helle Grangaard54 skriver om vigtighed af at arbejde i barneperspektivet, og at pædagogerne kan sætte sig ind i det enkelte barns tanker og forestillinger.55 John Dewey56 er overbevidst om, at lysten og interessen er barnets drivkraft, hvilket kommer til udtryk i barnets selvstændige handling – ”learning by doing”. Dewey mener, at barnet ”lærer ved at gøre ting, være aktiv, kommunikere, skabe, konstruere, udforske, eksperimentere og gestalte i kunstneriske udtryksformer”. 57 Deweys teori er, at teori hænger sammen med praksis, og at refleksion og handling hænger sammen.58 Bente Sorgenfrey59 skriver om at inddrage børnene i dokumentationen pga. dens store betydning for dem. Gennem dokumentationen kan børnene genkalde, genhøre og genopleve noget betydningsfuldt, som får dem til at huske og bevare deres oplevelser og erfaringer.60 Hellevi Lenz Taguchi61 skriver om, hvordan børns nysgerrighed kan stimuleres gennem pædagogisk dokumentation. Med dokumentation kan pædagogen støtte børnene til at gå på genbesøg i egne og andres oplevelser, erfaringer, følelser, observationer, refleksion m.m. for at fortolke dem på ny.62 Birgitta Kennedy63 skriver om, hvordan pædagoger hensigtsmæssigt kan fokusere på f.eks. et projekts proces og børnenes spørgsmål, problemløsning, tænkning og refleksion udfra barnets perspektiv. Dokumentation kan give børnene indsigt i deres læreprocesser ved at de kan få mulighed for at snakke/diskutere med kammerater og pædagoger. Ved dokumentation udfra et

51 Souschef i vuggestuen Troldehøjen, Svendborg 52 Koch, 1998, s. 36-42 53 Pædagog siden 1975, leder i 13 år, udviklingskonsulent i BUPL i 11 år, kvalitetsudviklingskonsulent i Næstved. 54 Pædagogmedhjælper, arkitekt og produktdesigner 55 Klausen og Grangaard, 2000, s. 32 56 Universitetslærer, professor, pædagog og filosof 57 citat, Wehner-Godée, 2002, s. 31 58 Wehner-Godée, 2002, s. 31 og Norén og Westin, 1998, s. 55 59 Formand for BUPL, pædagog fra 1978, Master of Public Administration 2001 60 Sorgenfrey, 2002, s. 11 61 Sociolog og doktor i pædagogik 62 Taguchi, 2000, s. 57 63 svensk pædagog

Side 15 af 30

færdigt resultat kan der være en risiko for at den bliver brugt som et bedømmelsesredskab overfor børnene, hvilket ikke er hensigten med dokumentation.64 Barneperspektivet er vigtigt, både generelt i det pædagogiske arbejde og i dokumentation, jeg mener, at det er vigtigt at sætte sig ind i det område, man arbejder med. Det er vigtigt at kunne sætte sig ind i, hvad børnene tænker og forestiller sig, uanset hvad man laver med dem. Det er ligeledes vigtigt at undersøge, hvad der er væsentligt og betydningsfuldt for børnene. Dermed er jeg enig med Koch, Klausen og Grangaard. Børns læring udvikles ved at de producerer, skaber og udforsker ting, jeg er enig i med Dewey ovenstående. Det er vigtigt at medinddrage børnene på en ligeværdig måde, hvis man vil arbejde med dokumentation. Jeg tror, at børn har stor gavn af dokumentation, fordi at de har brug for at reflektere over og få indsigt i deres læreprocesser bl.a. gennem en kommunikation med andre. Jeg er ligeledes enig med Sorgenfrey, Taguchi og Kennedy. I det følgende komme jeg ind på faresignaler og opmærksomhedsfaktorer, som man skal være opmærksom på for at få en hensigtsmæssig dokumentation.

Overvågning ”Lene Lind, er også bekymret for overvågningsaspektet i dokumentationen. Hun tror, at man som selvstændigt individ har brug for at have nogle oplevelser, der er ens egne, og som ikke ustandseligt udstilles.”65 Birger Thomsen mener, at pædagoger skal have respekt for, at børnene ikke kan have lyst til at fortælle alting, og børnene skal ikke overvåges med det formål at viderefortælle til forældrene.66 Dorthe Filtenborg Sørensen67 siger, at det er vigtigt, at børnene ikke altid er sammen med dokumenterende voksne. Sørensen er ikke tilhænger af overvågning, det er ikke dokumentation.68 Børn skal ikke overvåges, da jeg ikke tror, at børn som overvåges føler sig trygge, hvilket er centralt for ophold i en institution. Dermed er jeg enig med både Lind, Thomsen og Sørensen. Tryghedsaspektet og tilliden, tror jeg, er vigtig for børnene, for jeg er enig med Gert Oluf Hansen69 om, at tillid er en fundamental forudsætning for pædagogisk arbejde.70 Derfor er det også vigtigt, at vi, som pædagoger, optræder passende i vores omgang med børnene. Næste afsnit handler om at være bevidst over, hvad vi formidler.

64 Kennedy, 2002s. 81-82 65 citat, Jensen1, 2003, s. 9 66 Jensen3, 2003, s. 7 67 Souschef og kunstpædagog i Utterslev Kirkes Børnegård, Bispebjerg ved København gennem 10 år 68 Jensen2, 2003, s. 9 69 Seminarielærer ved Peter Sabroe Seminariet 70 Hansen, 1998, s. 87

Side 16 af 30

Bevidsthed om formidlingen Birgitta Kennedy mener, at det er vigtigt, at man som pædagog er bevidst om, hvad dokumentationen formidler og hvad man vil vise, så man sender det rigtige signal.71 Når vi bruger dokumentation, er det vigtigt hele tiden at bevare fokuset, for selv med formidlingen af dokumentation kan fokusset fremvises. Jeg er enig med Kennedy om, at det er vigtigt at være bevidst om, hvad dokumentationen formidler, ligesom det er vigtigt at være bevidst om og opmærksom på fejlkilder. Fejlkilder/ egne værdier Birgitta Kennedy skriver, at pædagoger bør være bevidste om, at det vi observerer og dokumenterer præges af os selv og af vores viden og erfaring. Hvis vi konfererer med en kollega, vil vi opdage, at vi oplever børnene forskelligt på grund af vores forskellige baggrunde, viden osv.72 Niels Jørgen Bisgaard skriver, at det er vigtigt, at man som pædagog har en viden om og kendskab til fejlkilder ved iagttagelser. Iagttagelser og observationer kan ”farves” af vores baggrund, opvækst, uddannelse, sindstilstand, fordomme m.m.73 Susan Klausen og Helle Grangaard skriver, at før man fortolker, bør man være opmærksom og bevidst om sine egne værdier, fordi man fortolker på baggrund af disse. Fortolkningen sker altså udfra, hvordan man selv og personalegruppen ser på børnene, barndommen og børnenes udvikling, men også udfra institutionens og kommunens mål m.m.74 Det er vigtigt at finde og være bevidst om de værdier, opfattelse, baggrund og børnesyn, der ligger til grund for dokumentationen, iagttagelsen, observationen og fortolkningen. Da dokumentationer m.m. kan blive subjektive på baggrund af pædagogens værdier m.m.. Med baggrund i overstående er jeg enig med Kennedy, Bisgaard, Klausen og Grangaard. Jeg er også enig med Klausen og Grangaard, når de skriver, at pædagogen har et stort ansvar og skal være loyal under udarbejdelsen af dokumentationen.75 Derfor skal vi også være bevidst overfor faresignaler og misbrug

71 Kennedy, 2002, s. 67-68, 82 72 Kennedy, 2002, s. 82 73 Bisgaard, 1998, s. 58-59 74 Klausen og Grangaard, 2000, s. 12 75 Klausen og Grangaard, 2000, s. 11

Side 17 af 30

Misbrug af iagttagelser Niels Jørgen Bisgaard skriver om, at man skal være opmærksom på faresignaler såsom misbrug af iagttagelser. Misbrug af iagttagelser kan ske ved, at man samler iagttagelser for at ”stemple” barnet overfor forældre, socialforvaltning m.m. En anden form for misbrug er den neutrale, iagttagende pædagog, som bruger sin iagttagelse til at fastholde barnet og handle derudfra.76 Dokumentation skal efter min mening bruges til at støtte og hjælpe det enkelte barn, stempling og testning af et barn hører ikke til under dokumentation. En dokumentation er gavnlig, når man dokumenterer udfra det enkelte barns kompetencer og læreprocesser. Ligesom i forrige afsnit er det vigtigt at være opmærksom på og bevidst om sin egen fremtræden, sådan at misbrug af iagttagelser forebygges, dermed er jeg enig med Bisgaard. Samtidig med at man skal være opmærksom på sig selv, er det også vigtigt at være opmærksom på den magt, man har i forbindelse med sit arbejde. Magt Christina Wehner-Godée77 skriver, at pædagogen har magten over informationerne, en magt til at bestemme hvilke tanker og handlinger, der er gældende. Magtbalancen kan ændres ved at lade pædagogisk dokumentation danne basis for planlægningen af aktiviteterne, dermed vil både pædagogens og børnenes tanker og opstillede vilkår gælde. Pædagoger har desuden magt til at påvirke aktiviteter og indhente informationer.78 Karin Vilien79 og Tom Kriger80 mener, at pædagoger gennem dokumentation kan få magten over pædagogikken og børnene magten over egen læring. 81 Som pædagog er det vigtigt at forholde sig til, at man til en vis grænse har magten overfor børnene, derfor er det også vigtigt, at man er opmærksom på sin handlemåde og adfærd overfor børnene. Ved at medinddrage børnene både generelt og gennem dokumentationen, tror jeg, at der kan skabes en ændring i magtbalancen. Dette gør, at jeg er enig med Wehner-Godée. Magten over pædagogikken mener jeg, at personalet i en institution - altså pædagogen - generelt har. Pædagogen eller institutionen har nogle grundlæggende mål82, som de i pædagogikken skal forholde sig til. Derfor er jeg ikke helt enig med Vilien og Krieger, hvis de mener at det kun er gennem dokumentation, at pædagoger har magten over pædagogikken, ligeledes som børnenes magt over læringen.

76 Bisgaard, 1998, s. 61 77 Underviser i metodik og pædagogik ved Lärarhögskolan i Stockholm 78 Wehner-Godée, s. 121-122 79 Mag.art., pædagog og skolelærer, medindehaver af et dokumentationscenter på Østerbro i København 80 Fotograf og skolelærer, medindehaver af et dokumentationscenter på Østerbro i København 81 Jensen4, 2003, s. 10 82 Formålsparagraffen for dagtilbud - Servicelovens § 8 og kommunens overordnede mål for dagtilbud

Side 18 af 30

Fra at udøve magt til at kontrol er der nødvendigvis ikke langt. Næste afsnit handler om bevisførelser, tilsyn, kontrol og vurderinger både af pædagogen, men også af børnene. Bevisførelse/Tilsyn/kontrol/vurdering Bente Sorgenfrey skriver, at dokumentations betydning ifølge ordbogen er en bevisførelse af noget, som man har udrettet. Risikoen ved at skulle bevise er, at pædagoger kan føle sig tvunget til at fremvise resultater for at få en bestemt kvalitetsvurdering.83 Dorthe Filtenborg Sørensen kan have en bekymring om, at nogle kan have et ønske om at bruge dokumentation til at veje og måle pædagogers arbejde. 84 Daniela Cecchin skriver, at bekymringen om at bruge dokumentation kan tage udgangspunkt i en bekymring for, om man kan sammenkoble dokumentation og kvalitetsvurdering.85 Vurderingen af pædagogen, synes jeg, er ok, det er i orden, at vores arbejdsgivere vurderer, om vi er gode til det, vi laver. Det er vigtigt, at pædagoger er kompetente, især fordi vi arbejder med børn, ellers kan vi ødelægge meget for børnene. Andre faggrupper bliver også vurderet og for den sags skyld fyret, hvis de ikke gør deres arbejde godt nok. Dokumentation bør dog ikke være det eneste, vi bliver vurderet på. Derfor kan jeg ikke forstå Sørensens og Cecchins bekymring om at blive vurderet. Den enkelte pædagog bør ikke tvinges til at fremvise en dokumentation eller andet, jeg mener, at pædagogen kan bevise sit værd i den pædagogiske praksis og i kommunikationen. Maja Ælmholdt86 skriver, at det er vigtigt at dokumentere, hvad man føler, der er en selvfølge såsom omsorg, viden, oplevelser, udfordringer m.m. Vi skal synliggøre værdien af vores arbejde overfor både forældre og politikere, hvis vi vil kunne stille krav og blive hørt. Når vi oplever nedskæringer, skal vi forsøge at få det bedste ud af det og dokumentere konsekvenserne.87 Hvis vi vil høres af politikerne, er det vigtigt, at vi synliggør os. Det er ligeledes vigtigt, at vi gør politikerne opmærksomme på, hvilke konsekvenser deres politik kan få for børnene ved at vise og fortælle bl.a. udfra dokumentation. Dermed kan jeg forstå Ælmholdt, men jeg er ikke enig med hende i, at vi skal dokumentere alt, for så bliver dokumentationsarbejdet for stort. Birgitta Kennedy skriver om en bekymring fra mange om, at dokumentation kan rumme en risiko for at børnene kan blive bedømt og krænket. Det er derfor vigtigt, at pædagogen er omhyggelig i sin måde at dokumentere på. Hun skriver, at selvom pædagoger ikke vurderer og bedømmer børnene, kan der være en risiko for, at andre gør det. Det er vigtigt at fokusere på børnenes læreprocesser i stedet for resultater, da man derved kan vise det interessante i, at det enkelte barn lærer på sin helt egen måde.88

83 Sorgenfrey, 2002, s. 10 84 Jensen2, 2003, s. 9 85 Cecchin, 2000, s. 27-28 86 Leder af Fredens Sogns Menighedsbørnehave i Herning 87 Ælmholdt, 1998, s. 73 88 Kennedy, 2002, s. 123

Side 19 af 30

Jeg kan forstå, hvorfor mange er bekymret for, at nogle bruger dokumentationen til at bedømme og krænke børn, det er ikke hensigten. Pædagoger må derfor være meget omhyggelige i måden, de formulerer og fremlægger dokumentation på. Søren Smidt mener, at der er forskel på registreringer og målinger, med registreringer kan man få mere uddybende og konkret viden. Det er vigtigt, at nye metoder ikke udløser en distance til børnene89 Niels Jørgen Bisgaard skriver om det etiske ved at iagttage. Iagttager vi for at få størst muligt indsigt i det pædagogiske arbejde, er det i orden, hvis iagttagelserne bruges.90 Det er vigtigt, at iagttagelserne bliver benyttet som registreringer frem for målinger, og at man bruger registreringerne til at få en uddybende og konkret viden om det enkelte barn. Da viden om børnene er vigtig for, at det pædagogiske arbejde bliver etisk rigtigt. Kan pædagoger misbruge registreringerne under formidlingen for egen vindings skyld, det handler følgende afsnit om. Profilering Bente Sorgenfrey skriver, at der kan være en risiko for at pædagoger kan blive optaget af at profilere sig selv og af at markedsføre det pædagogiske arbejde.91 Birger Thomsen tror, at pædagoger kan have behov for anerkendelse og for at vise, hvad de kan udadtil, og dette er udgangspunkt for at bruge dokumentation.92 Daniela Cecchin skriver, at dokumentation som pædagogisk redskab ikke har til hensigt at eksponere, profilere og resultatvurdere. Dokumentation er grundlæggende skabt udfra et ønske om at holde ved og videreføre betydninger og kvalificere den pædagogiske proces. 93 Dorthe Filtenborg Sørensen mener, at pædagoger skal dokumentere for at gøre det pædagogiske arbejde mere synligt og anerkendt. Samt for at fortælle om pædagogikken og pædagogernes betydning for børns udvikling og trivsel, og ikke udfra et behov om at bevise noget eller retfærdiggøre sit arbejdet.94 Pædagoger kan med fordel bruge dokumentation til at synliggøre pædagogikken og institutionen, jeg mener imidlertid ikke, at pædagogen skal bruge dokumentation til at fremføre sig selv. Pædagoger kan have et ønske om at blive anerkendt, men det ser jeg ikke som et problem, for jeg tror, at pædagoger ønsker at blive anerkendt fagligt af sine kolleger. Hvilket ikke vil ske, hvis man fremhæver sig selv på børnenes bekostning, for jeg tror, at fokusset indenfor pædagogfaget

89 citat, Socialministeriet, KL og BUPL, 2001, Det pædagogiske indhold, s. 39 90 Bisgaard, 1998, s. 57-61 91 Sorgenfrey, 2002, s. 10-11 92 Jensen3, 2003 93 Cecchin, 2000, s. 29 94 Jensen, 2003, Dokumentation styrker faget

Side 20 af 30

først og fremmest er at handle etisk korrekt. Dermed mener jeg, at det kan blive svært for den enkelte pædagog at misbruge dokumentationen for egen vindings skyld, med mindre de bruger den som middel under lønforhandlinger. Det er vigtigt, at registreringer bruges i dokumentationen, og at de er brugbare, hvilket det efterfølgende afsnit handler om. Troværdighed / Brugbarhed Daniela Cecchin stiller spørgsmål om, man kan foretage målinger og vurderinger af kvaliteten udfra dokumentationen.95 Knud Ramian96 skriver om, at dokumentationens troværdighed og brugbarhed kan falde, hvis den ikke forstås eller accepteres af kolleger og andre fagfolk.97 At dokumentation alene kan være basis for vurderinger, mener jeg ikke, men en del af institutionens pædagogik kan ses udfra dokumentationen. Det er væsentligt, at dokumentationen kan forstås og accepteres af andre kolleger, deri er jeg enig med Ramian. Pædagogers kompetence og skriftlighed er vigtig, fordi vi ved at formulere os, kan gøre dokumentationen pålidelig og anvendelig overfor andre. Det er derfor vigtigt, at dokumentationen er hensigtsmæssig, fordi som Cecchin skriver, handler dokumentation om at holde fast på betydningsfulde momenter i den pædagogiske proces.98 Delkonklusion: Hensigtsmæssig dokumentation Udfra analysen om opmærksomhedsperspektiver og –faktorer ved dokumentation, mener jeg, at vi kan stille nogle kriterier for, hvordan en dokumentation kan være hensigtsmæssig. Det er vigtigt at dokumentere udfra det enkelte barns interesser, da dokumentationen dermed bliver vigtig, væsentlig og betydningsfuld for det enkelte barn. Dokumentationens relevans har betydning for det pædagogiske arbejde. Sammenhængen mellem dokumentation og praksis gør, at dokumentationen kan blive brugbar. Pædagoger kan bruge iagttagelserne, observationerne og dokumentationen til at indhente uddybende og konkret viden om barnet/børnene. Kommunikationen og tilknytningen mellem det enkelte barn og pædagogerne kan gavnes, når dokumentationen er hensigtsmæssig.

95 Cecchin, 2000, s. 27-28 96 Psykolog, udviklingskonsulent, centerleder af Center for evaluering, samt evalueringschef i Psykiatrien i Århus 97 Ramian, 2002, s. 7 (http://www.ceps.suite.dk/dokdef3.html) 98 Citat, Cecchin, 2000, s. 29

Side 21 af 30

Såfremt pædagogen medinddrager børnene på en jævnbyrdig måde, kan de være vidende om og medbestemmende over dokumentationen. Dette, tror jeg, kan være med til at højne deres selvværd, dermed kan pædagoger handle etisk korrekt. Etikken i det pædagogiske arbejde med børn er meget vigtig. Vi skal være omhyggelig både i vores måde at være på, og når vi dokumenterer. Vi skal under dokumentationen bevare fokusset, det kan vi gøre ved at være opmærksom på vores adfærd, handlemåde, fremfærden og faglighed. Kap. 5: Analyse om, hvordan vi kan styrke fagligheden ved at bruge dokumentation? Hellevi Lenz Taguchi skriver, at man i Reggio Emilia bruger pædagogisk dokumentation til at finde ens muligheder og videreudvikle ens læreproces gennem diskussion og refleksion. Dokumentationen kan bruges, som et arbejdsredskab, til at danne grundlaget for evaluering, videreuddannelse af personalet og for udviklingen af det pædagogiske arbejde.99 Birgitta Kennedy skriver, at dokumentation kan give et konkret og håndgribeligt arbejdsmateriale over den pædagogiske praksis. Man kan udfra dokumentationen diskutere og lære om vores forhold til børnene for bedre at kunne lytte og forstå dem. Dokumentation kan hjælpe med at forstå, hvilken måde man, som pædagog, fungerer på i forhold til børnene. Ved afslutningen af et projekt er det vigtigt at gennemgå dokumentationen over processen, så man kan se, mindes, huske og lære af den. Nye teorier kan styrke fagligheden, ved at man får nye synsvinkler på det pædagogiske arbejde.100 Susan Klausen og Helle Grangaard skriver, at pædagogers faglighed styrkes gennem dokumentation bl.a. ved at de reflekterer over og fortolker, hvad de iagttager, ser, hører m.m. Udveksling af informationer og iagttagelser er det væsentlige i dokumentation udfra pædagogens perspektiv. Det er afgørende at have pædagogiske diskussioner, som kan danne et fælles grundlag, der gør de pædagogiske overvejelser og refleksioner synlige i hverdagen.101 Henriette Koch mener, at man kan styrke faglighed ved at være bevidst om teori og praksis, for ved at arbejde udfra et teorigrundlag kan fagligheden højnes og skabe en dialog om værdier og etik.102 Bente Sorgenfrey mener, at dokumentationen kan være grundlaget til en diskussion med kolleger, hvorpå man kan opnå en fælles tolkning og analyse. Dokumentation kan have betydning for pædagoger, for ved at lære at dokumentere erfarer de noget om dem selv og deres faglighed. Synliggørelsen gennem dokumentationen kan være medvirkende til individuelle og fælles refleksioner over pædagogisk praksis samt evaluering.103 Dorthe Filtenborg Sørensen mener, at dokumentation er et redskab til pædagogiske refleksioner og til at synliggøre praksis. Samtidigt kan dokumentationen bruges til at kigge kritisk på sit pædagogiske arbejde for at gøre faglige diskussioner mere brugbare.104

99 Taguchi, 2000, s. 11-15, 62 100 Kennedy, 2002, s. 9, 61, 82 101 Klausen og Grangaard, 2000, s. 25, 27 102 Koch, 1998, s. 38, 42 103 Sorgenfrey, 2002, s.12 104 Jensen2, 2003, s. 8-9

Side 22 af 30

Dokumentation er en metode, hvormed vi kan styrke fagligheden. Det er min overbevisning, at man, når man bearbejder det indsamlede materiale, stiller sig selv spørgsmål om, hvad vi gør, hvad der virker, hvorfor det virker, og hvordan vi kan gøre det bedre. Dermed er jeg enig med Taguchi, Kennedy, Klausen og Grangaard i det ovenstående. Sammenkoblingen mellem det pædagogiske arbejde og teorien er vigtigt, for ligesom Kennedy og Koch mener jeg, at man derved kan højne fagligheden. I begyndelsen, når man dokumenterer, vil man først og fremmest lære noget om sig selv og sine værdier, det er min mening, og dermed er jeg enig med Sorgenfrey og Kennedy. Dokumentation som pædagogisk redskab kan synliggøre og evaluere det pædagogiske arbejde, samt give anledning til selvransagelse for den enkelte pædagog, dermed er jeg enig med Sørensen og Sorgenfrey. Delkonklusion: Styrkelse af fagligheden Når den enkelte pædagog får formidlet sin viden og sine erfaringer til andre, kan deres respons så igangsætte flere og nye tanker, overvejelser og refleksioner. Dokumentation kan altså skabe og sætte fokus på fordybelse, refleksion og opmærksomhed hos den enkelte og hele personalet. Det er pædagogens tanker, overvejelser og refleksioner, der videreudvikler fagligheden og ikke den egentlige dokumentation. Dokumentation er interessant, fordi at man udfra den kan få disse tanker, overvejelser og refleksioner. Den enkelte pædagog kan få ny viden og erfaringer fra dokumentationen, og derved kan vi blive mere fagligt kompetente. Den pædagogiske kvalitet i institutionen styrkes, fordi vi stiller spørgsmål til det, vi laver, og til hvordan vi kan forbedre det pædagogiske arbejde. Når pædagogen sætter teori op imod praksis, kan der opstå refleksioner, tanker og overvejelser, derved styrker teorien ligesom dokumentationen fagligheden. Hvis en pædagog vil være fagligt kompetent, mener jeg, at vedkommende i dokumentationen bør kombinere teori med praksis. Formidlingen og dialogen, bl.a. i form at debatter og diskussioner med andre pædagoger, er, efter min mening, med til at styrke pædagogens faglighed og kompetence. Når vi mødes med andre pædagoger, får vi en anden synsvinkel på vores pædagogiske arbejde. Hvilket giver os en øget viden om det enkelte barn og børnegruppen, men også om os selv. Næste kapitel handler om at formidle og synliggøre fagligheden til andre, samt om formidlingen af dokumentation.

Side 23 af 30

Kap. 6: Analyse om hvordan formidler/synliggører vi dokumentationen og vores faglighed? Refleksioner skabes, bl.a. når man kommunikerer med hinanden, og netop her kan dokumentationen bruges. For ved at formidle dokumentationen kan den indbyde til diskussion og samtale. Susan Klausen og Helle Grangaard skriver, at der for pædagogen er en tilfredshed i at samle et materiale sammen og fremvise det. Dels for at styrke de pædagogiske redskaber, man benytter, og dels for at kommunikere med andre og vise oplevelser, læring og tvivl gennem et projekt.105 Hellevi Lenz Taguchi skriver om, at man kan bruge den pædagogiske dokumentation til at kommunikere med såvel børn til pædagogerne som omvendt. Dokumentation kan også give pædagogerne mulighed for at synliggøre læreprocessen, deres tanker, erfaringer og teorier til andre.106 Christina Wehner-Godée skriver om, at observationer, dokumentationer og refleksioner skal bearbejdes og redigeres, så de bliver egnede til kommunikation, for at andre kan delagtiggøres deri. Hvem man vil kommunikere med er vigtigt at bevidstgøre sig om. Gennem redigeringen kan man tydeligere formulere dokumentationen, så den bliver lettere at forstå. Belyser man dele af læreprocessen, som er betydningsfulde, kan man få et meningsfuldt materiale at arbejde udfra. Vores observationer og dokumentation kan samlet blive til en historie, hvis vi starter med at belyse udgangspunktets spørgsmål og nye spørgsmål. Dermed kan vi få bedre forudsætninger for at se en helhed i historien, og hvordan delene hænger sammen. Det kan bevirke, at vores pædagogrolle tydeliggøres. Indledningsvis kan man fortælle, hvordan det hele begyndte, vores forudsætninger og overvejelser. Derefter beskrives situationerne og hvilke problemer, der er opstået, hvordan og hvad vi har gjort for løse dem og komme videre. Som afslutning berettes om det færdige resultat.107 Kennedy skriver, at pædagoger bliver nødsaget til at tydeliggøre og analysere børnenes ord, tanker m.m. før de mødes med andre pædagoger m.m.. Dermed bliver man bedre til at forklare, fortælle og formulere sig, det lærer man meget af. Blandt andet lærer man at kunne se på sit arbejde med andre øjne. At de andre pædagoger har andre erfaringer end ens egne er også vigtigt, fordi man kan få respons fra dem med nye synspunkter om ens arbejde.108 Bente Sorgenfrey skriver om, hvordan dokumentation, som et pædagogisk redskab, handler om at henlede ens opmærksomhed på noget konkret for at kunne dele det med andre. Gennem dokumentation kan man fortælle og skabe en historie, som alle i institutionen tager del i og udformer. Intentionen med dokumentation er at huske oplevelser og nå frem til både en individuel og fælles erkendelse og anerkendelse.109

105 Klausen og Grangaard, 2000, s. 21-22 106 Taguchi, 2000, s. 33 107 Wehner-Godée, 2002, s. 115-116 108 Kennedy, 2002, s. 23-24, 58, 61, 82 109 Sorgenfrey, 2002, s. 11

Side 24 af 30

Formidlingen af dokumentationen gør det muligt at kommunikere med andre og vise, hvad man laver, desuden er formidlingen med til at styrke ens pædagogiske redskaber. Jeg er enig med Sorgenfrey og Taguchi. Om pædagoger ligefrem har en tilfredshed i at fremvise dokumentationen kan man diskutere, Jeg er til dels enig med Klausen og Grangaard. Pædagoger kan gennem dokumentation synliggøre tanker, erfaringer og teorier til andre. Det er jeg enig med Taguchi om. Før man formidler dokumentationen, er det vigtigt at gøre sig klart, hvem man vil kommunikere med, da formidlingen skal tilpasses den individuelle målgruppe. Her er jeg enig med Wehner-Godée. Processen med at formulere og tydeliggøre dokumentationen, så den bliver letforståelig for andre, kan være med til at højne fagligheden for den enkelte pædagog, her er jeg enig med Kennedy. Delkonklusion: Synliggørelse af fagligheden Formidling af dokumentation er en af de vigtigste dele, ved at dokumentere. Pædagogernes dialog og kommunikation med både børn, kolleger, forældre, fagfolk og samfundet kan gavnes udfra formidlingen af dokumentationen. Ved at man får noget konkret og håndgribeligt at tale udfra. Ved at fortælle om dokumentationen kan man blive styrket i at bruge de pædagogiske redskaber. Dokumentationen kan hjælpe pædagoger med at gøre det usynlige, der er ens viden og erfaring og som kun deles med få, nære personer, synligt. Både pædagoger og børn synliggøres, når man bruger dokumentation, ved gennem refleksion og kommunikation at blive bevidste om hinanden og sig selv. Når vi bearbejder vores dokumentation med det formål at delagtiggøre den med andre pædagoger, må vi kunne formulere os klart, tydeligt og letforståeligt. Det kræver, at vi har en god formuleringsevne, og den kan vi lære at oparbejde jo oftere, vi dokumenterer. Gennem formuleringen kan pædagogen tydeliggøre sig og sin læring for sig selv, jeg mener, at dette er med til at styrke fagligheden. I det følgende kapitel vil jeg beskrive de metoder og redskaber, der kan styrke fagligheden, de kan derudover være med til at formidle dokumentationen. Kapitel 7: Redskaber til at styrke og synliggøre fagligheden: En diskussionspartner kan være til løbende evaluering med udgangspunkt i børnene.110 Ved Vejledning af pædagoger udefra sker der udveksling af refleksioner og erfaringer, det kan gøre os bevidst om det pædagogiske arbejde, hvordan vi tænker og hvorfor.111

110 Kennedy, 2002, s. 23-24 111 Kennedy, 2002, s. 169-170

Side 25 af 30

Gruppemøder, hvor diskussioner, erfaringer og viden gør, at vi bedre kan forstå børnene, og ved at forstå dem kan vi udvikle det pædagogiske arbejde med dem. I gruppemøder på tværs af institutionen kan man få andres synspunkter over, hvad man gør.112 Kollegial iagttagelse er, når vi iagttager hinandens pædagogiske adfærd, fremfærd og opførsel. En samtale på baggrund af en kollegial iagttagelse kan være med til at forbedre den daglige pædagogiske praksis bl.a. gennem faglig interesse og støtte og kollegial-supervision. Før vi begynder, er det vigtigt at være enige om nogle grundregler for iagttagelsen, samt at iagttageren skal være beskrivende – ikke vurderende, kritiserende, analyserende og forklarende.113 En arbejdsgruppe, hvor en pædagog med en speciel kompetence hjælper de øvrige medlemmer af gruppen med at udvikle denne kompetence, kan vedkommende samtidig selv blive styrket. Det kan gøres med teorier, praktisk arbejde, diskussioner og ved at få en opgave, som man kan arbejde med i sin børnegruppe for at koble teori og praksis sammen.114 Et samarbejde institutioner imellem kan give inspiration og støtte til at gå nye veje eller til at ændre måden, hvorpå vi forholder os til børn.115 Netmøder kan give pædagogerne tilbagemeldinger på dokumentationerne og mulighed for at udveksle ideer.116 Det er vigtigt at kunne konferere og diskutere med andre, om det sker med en diskussionspartner, i vejledning, netmøde eller et gruppemøde er uvæsentligt. Jeg kan dog se fordelen ved at konferere og diskutere med andre end dem, vi går op ad til hverdag, da man kan blive ”indforstået” med hinanden. At være med i en arbejdsgruppe har også gode forudsætninger for at man kan videreudvikle sig, ofte tror jeg bare, at den vil blive nedprioriteret i forhold til at bruge tiden på børnene. Samarbejdet imellem institutioner og netmøderne, mener jeg, kan være meget inspirerende, men jeg tror imidlertid, at de vil blive nedprioriteret af samme grund, som i det ovenstående. Synliggørelsen af faglighed kan ske bl.a. ved at formidle dokumentation, til dette findes der flere forskellige metoder og redskaber, jeg vil i det følgende beskrive disse metoder og redskaber. Barnets bog eller mappe kan laves på to forskellige måder. Enten indeholdende alt, der har betydning for det enkelte barn såsom billeder af sig selv, familie, ferier m.m. I denne form skaber bogen grundlag for kommunikation pædagog og barn imellem og børnene imellem. Men bogen bliver også basis for en tilknytning og sammenhæng mellem hjem og institution.117 Eller indeholdende oplevelser, uddrag af barnets bemærkninger, fotos, tegninger og iagttagelser, en dokumentation af det enkelte barns udvikling. Baggrunden for bogen bliver at skabe sammenhæng ved institutionsskrift m.m.118

112 Kennedy, 2002, s. 169 113 Bisgaard, 1998, s. 59 114 Kennedy, 2002, s. 64-65 115 Kennedy, 2002, s. 58 116 Wehner-Godée, 2002, s. 12-13 117 Klausen og Grangaard, 2000, s. 38; Koch, 1998, s. 41 og http://www.sydbyen.dk/kuffert.html 118 Klausen og Grangaard, 2000, s. 38-39

Side 26 af 30

Kufferten kan indeholde noget væsentligt for barnet, der ikke kan være i barnets bog. Bruges ligeledes til at skabe en sammenhæng mellem forskellige institutioner m.m.119 Et Interview kan bruges til at finde ud af, hvad det enkelte barn tænker og har lyst til. Når man interviewer børn, skal man generelt starte med at spørge om noget specifikt for at være sikker på at få et uddybende svar. Ved at lytte til og bruge sin fantasi kan man stille flere/nye spørgsmål derudfra, og derved kan man holde samtalen/interviewet i gang. Det kræver nærvær og fantasi.120 I børneinstitutionen Sydbyen bruger de interview ved fødselsdag og før barnet starter i skolen, disse medvirker til at dokumentere barnets liv i institutionen.121 Jeg tror, at det er vigtigt for børnene, at de i institutionen har noget, der kan forbinde dem med hjemmet, derfor er barnets bog, mappe eller kuffert vigtig. Hvilken form, forbindelsen har, er uvæsentlig og op til institutionen og personalet at afgøre. Indholdet er det vigtige, fordi det skal forbinde institutionen med hjemmet for børnene. For pædagoger er det en interessant synsvinkel, at man udfra barnets bog kan læse lidt om, hvordan barnet er, men også at man udfra barnets bog kan skabe en dialog om hjemmet med nystartede børn i institutionen. Ydermere kan kufferten, barnets bog og interviews være med til at dokumentere barnets liv og udvikling i institutionen Det kan være en hjælp for andre pædagoger ved institutionsskift hvis kufferten, barnets bog og interviewene følger barnet fra institution til institution. Udstilling kan sammen med viden danne ramme for gode, sjove og spændende oplevelser. En udstilling er god, når den har elementer, der taler til mange sanser, og når den enkelte kan være aktiv og tage del i det udstillede. Udstillingens form er forskellig afhængig af, hvem man vil henvende sig til, til børn er det særligt godt, at de både kan bruge føle- og høresansen i udstillingen. Hvis vi selv er med til at skabe og påvirke tingene, giver de mening. Ligeledes bliver forældrene eller tilskuerne til udstillingen mere aktive, og de kan bedre leve sig ind i børnenes oplevelser og historier, hvis udstillingen er levende. Det kan den blive, hvis man i en udstilling kombinerer iagttagelser og fotos med børnenes tegninger, billeder og det, man har fundet/brugt. Tilsammen bliver dokumentationen til ny kundskab og viden. En udstilling kan være inspirerende, og på baggrund af en dokumentation kan udstillingen vise, hvilke kvalitet, oplevelser og pædagogisk indhold en institution rummer. Fagligheden kan dermed blive mere synlig.122 Jeg mener, at udstillingen er et godt redskab til at formidle dokumentationen på, , da vi kan lave den i samarbejde med børnene. Hvis udstillingen placeres i børnehøjde, kan den hjælpe børnene til at reflektere, hvilket er vigtigt for, at de kan udvikles. Udstillingen kan synliggøre børnenes læring, men også pædagogernes læring og faglighed. Udstillingen kræver selvfølgelig noget planlægning, så den kan sende det rigtige signal. 119 Korch, 1998, s. 41-42 120 Klausen og Grangaard, 2000, side 11-12 og Wehner-Godée, 2002, s. 81-84 121 http://www.sydbyen.dk/dokumen.html 122 Klausen og Grangaard, 2000, s. 18-20 og Wehner-Godée, 2002, s. 75-77

Side 27 af 30

Kapitel 8: Konklusion Dokumentation er hensigtsmæssig, når den er væsentlig og betydningsfuld for det enkelte barn, når dens relevans har betydning for den pædagogiske praksis, og når den er etisk og brugbar. Ved en hensigtsmæssig dokumentation medinddrager pædagogerne børnene på en ligeværdig måde, så de bliver vidende om og medbestemmende over dokumentationen. En hensigtsmæssig dokumentation kan gavne tilknytningen og kommunikationen mellem børn og pædagoger. Pædagoger kan bruge dokumentationen som et redskab til at styrke deres faglighed. Ved at få respons fra andre123 om dokumentationen igangsættes flere og nye tanker, overvejelser og refleksioner. Fagligheden styrkes gennem refleksioner, overvejelser og tanker. Refleksioner m.m. kan opstå, når pædagoger bearbejder dokumentationen, ved at de undres og stiller spørgsmål til den pædagogiske praksis og eget virke. Det giver en ny viden og erfaring for den enkelte pædagog, som kan blive mere fagligt kompetent. Refleksioner m.m. kan også opstå, når pædagogen kombinerer praksis med teori, hvorudfra pædagogen også kan få en dybere viden om eks. barnets udvikling. Ydermere kan refleksioner opstå, sår pædagogen i en dialog med andre debattér og diskuterer. Dokumentation kan hjælpe til at gøre pædagogens viden og erfaringer synlig for andre. Pædagogen kan derved synliggøre sin faglighed ved at bruge dokumentation til at kommunikere udfra. Før pædagoger formidler dokumentationen, bearbejder de den til den målgruppe, de vil delagtiggøre dokumentationen med. Under bearbejdningen må pædagogen formulere sig klart og tydeligt, og dokumentationen skal gøres letforståelig. Pædagogen kan gennem formuleringen tydeliggøre sig selv og sin læring, herved styrkes fagligheden og pædagogen bliver bevidst om sig selv. Kapitel 9: Perspektivering Det har været spændende at lave dette bachelorprojekt, og det har været meget lærerigt, jeg har lært meget om mig selv og min kunnen. Jeg har brugt næsten samme fremgangsmåde gennem projektet, som man bruger til dokumentation, nemlig indsamling, bearbejdning, analysering og perspektivering af informationer. I starten af projektet havde jeg nogle forventninger til perioden. Min største forventning var nok at jeg selv kunne få og anvende nogle redskaber, som jeg kunne bruge for at styrke min faglighed. Ellers var det at få indsigt i:

Hvad dokumentation konkret er? Hvad der skal til før en dokumentation er hensigtsmæssig? Hvilke egenskaber man som pædagog skal have for at dokumentere?

123 kolleger, pædagoger, fagfolk m.m.

Side 28 af 30

Hvilke redskaber man kan bruge til dokumentation? Hvordan man indsamler, bearbejder og formidler dokumentationen?

Da jeg i starten ingen erfaring havde om dokumentation udover at have læst nogle artikler om det, var det indlysende for mig, at jeg i denne periode skulle besøge en institution. Det var jeg også, og det gav mig en stor indsigt i, hvordan man kunne bruge dokumentation i det pædagogiske arbejde. I institutionen brugte pædagogerne dokumentationen til at snakke med børnene og forældrene om, hvad de havde lavet, men endnu havde de ingen faglige diskussioner m.m. udfra dokumentationen. De håbede, at de ville komme til det i fremtiden. Mine visioner for fremtiden er at komme ud og arbejde med dokumentation i en institution, ligesom at jeg har et ønske om at besøge flere institutioner, som bruger dokumentation i den pædagogiske praksis. Jeg vil også gerne fordybe mig i dokumentation udfra barnets perspektiv, da jeg tror, at den kan få stor betydning for det enkelte barn og for en børnegruppe som helhed. Jeg håber med denne rapport at have vakt interesse for dokumentation, og at jeg har inspireret og givet pædagoger nogle brugbare redskaber til at arbejde udfra.

Side 29 af 30

Litteraturliste Bøger: Kennedy, Birgitta:

”Fantasi og forandring – Dokumentation og pædagogisk praksis i børnehaven” Hans Reitzels Forlag, 2002

Klausen, Susan og Grangaard, Helle:

”Vis hvad vi gør” Pædagogisk Bogklub, 2000, 1. udgave, 1. forlag

Wehner-Godée, Christina:

”Pædagogisk dokumentation” Gyldendal uddannelse, 2002, 1. udgave, 1. oplag

Taguchi, Hellevi Lenz:

”Dokumentation som pædagogisk refleksion” Dafolo forlag, 2000, 1. udgave, 1. oplag

Artikler: Bisgaard, Niels Jørgen:

”Titte til hinanden - med etik” Tidsskriftet 0 – 14 nr. 3/98, Dansk pædagogisk Forum, side 56 - 62

Cecchin, Daniela:

”Pædagogisk dokumentation i daginstitutioner – om at kunne følge og efterlade spor” Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4/00, s. 26 – 35

Hansen, Gert Oluf :

”Duer ikke væk” Tidsskriftet 0 – 14 nr. 3/98, Dansk pædagogisk Forum, side 83 – 87

Jensen1, Vibeke Bye: ”Børneliv i mapper”

Børn & unge nr. 24, 12. juni 2003, side 7 - 10 Jensen2, Vibeke Bye:

”Dokumentation styrker faget” Børn & unge nr. 25, 19. juni 2003

Jensen3, Viebeke Bye:

”Glade børn er dokumentation nok” Børn & unge nr. 25, 19. juni 2003

Side 30 af 30

Jensen4, Vibeke Bye: ”Med kameraet på kursus”

Børn & unge nr. 25, 19. juni 2003

Korch, Henriette: ”Sigurd & kufferten”

Tidsskriftet 0 – 14 nr. 3/98, Dansk pædagogisk Forum, side 36 - 42 Ramian, Knud:

”Hvad er dokumentation?” http://www.ceps.suite.dk/dokdef3.html, den 25. februar 2003 , kl. 9:53

Sorgenfrey, Bente:

”Dokumentation som profilering eller pædagogisk redskab” Fokus-Nyt nr. 19/2002

Ælmholdt, Maja:

”Dokumentere din kunst” Tidsskriftet 0 – 14 nr. 3/98, Dansk pædagogisk Forum, side 72 – 76

Lov-stof m.m.: LBK nr. 764 af 26/08/03 - Bekendtgørelse af lov om social service (gældende)

http://www.retsinfo.dk, Afsnit II, kapitel 3 og 4

VEJ nr. 53 af 06/03/98 – Vejledning om dagtilbud m.v. til børn efter lov om social service (gældende)

http://www.retsinfo.dk, kapitel 2