bachelorprojekt 2014_open access

43
KØBENHAVNS UNIVERSITET: DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKADEMI Open Access: Forlagenes rolle i forskningspublicering Bachelorprojekt Vejleder: Birger Hjørland Aflevering: 12. august 2014 Antal tegn med mellemrum: 106.711 Af: Marie Trige Nielsen Ghita Vive Krogh Abstract: The Open Access debate is characterized by a tendency to generalize the publishers’ role in the publication of scientific results, and there is a widespread perception that publishers can be excluded from the process. There is not much focus on the value that publishers add to the final publication. Therefore it is necessary to provide a more nuanced picture of the scientific publishing traditions. This project examines how the scientific publishing traditions work, what the publisher’s role is, and what kinds of consequences this will have for the implementation of a national OA and how this affects the involved parties: universities, libraries, researchers, publishers, hospitals and the private sector. These questions are discussed on a theoretical basis, and we have found that: the disciplinary differences have a great impact on what the ideal OA business model will look like; research and the research publication happen in collaboration between a number of parties, and the exclusion of just one of these, will result in changed roles for the remaining parties; there is very little focus on the dissemination of research in the OA- debate, but a successful implementation is highly dependent hereof; and that STM-publishers’ development of digital platforms and services is a strong indication of another way to strengthen their monopoly.

Upload: marie-trige-nielsen

Post on 20-Jul-2015

901 views

Category:

Documents


1 download

TRANSCRIPT

KØBENHAVNS UNIVERSITET: DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKADEMI

Open Access: Forlagenes rolle i forskningspublicering

Bachelorprojekt

Vejleder: Birger Hjørland Aflevering: 12. august 2014

Antal tegn med mellemrum: 106.711

Af:

Marie Trige Nielsen Ghita Vive Krogh

Abstract:

The Open Access debate is characterized by a tendency to generalize the publishers’ role in the publication of scientific results, and there is a widespread perception that publishers can be excluded from the process. There is not much focus on the value that publishers add to the final publication. Therefore it is necessary to provide a more nuanced picture of the scientific publishing traditions. This project examines how the scientific publishing traditions work, what the publisher’s role is, and what kinds of consequences this will have for the implementation of a national OA and how this affects the involved parties: universities, libraries, researchers, publishers, hospitals and the private sector. These questions are discussed on a theoretical basis, and we have found that: the disciplinary differences have a great impact on what the ideal OA business model will look like; research and the research publication happen in collaboration between a number of parties, and the exclusion of just one of these, will result in changed roles for the remaining parties; there is very little focus on the dissemination of research in the OA-debate, but a successful implementation is highly dependent hereof; and that STM-publishers’ development of digital platforms and services is a strong indication of another way to strengthen their monopoly.

1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning .............................................................................................................................. 2

2. Problemformulering ................................................................................................................ 3

3. Metode ................................................................................................................................... 3

3.1 Afgrænsning ..................................................................................................................... 4

3.2 Disposition ........................................................................................................................ 5

3.2.1 Forlag ......................................................................................................................... 7

3.2.2 Biblioteker .................................................................................................................. 7

3.2.3 Universiteter ............................................................................................................... 8

3.2.4 Forskere ..................................................................................................................... 8

3.2.5 Hospitaler ................................................................................................................... 9

3.2.6 Det private erhvervsliv ................................................................................................ 9

4. Open Access og den videnskabelige kommunikation ............................................................10

4.1 Tidsskriftskrisen ...............................................................................................................11

5. Forlagene ..............................................................................................................................14

6. Open Access forretningsmodeller .........................................................................................17

6.1 Den grønne vej til Open Access ......................................................................................17

6.2 Den gyldne vej til Open Access .......................................................................................19

7. Diskussion ............................................................................................................................22

7.1 Bibliotekerne ....................................................................................................................23

7.2 Universiteterne ................................................................................................................24

7.3 Forlagene ........................................................................................................................25

7.4 Forskerne ........................................................................................................................27

7.5 Hospitalerne ....................................................................................................................27

7.6 Det private erhvervsliv .....................................................................................................28

8. Opsummerende diskussion ...................................................................................................28

9. Konklusion ............................................................................................................................31

Referencer ................................................................................................................................35

Høringssvar ...........................................................................................................................37

Bilag ..........................................................................................................................................41

2

1. Indledning Open Access og tanken om at offentligt finansieret forskning bør være et fælles gode, har

opnået stor fremgang. Den vestlige verdens samfund kan karakteriseres som vidensamfund -

det er viden vi skal leve af og i en globaliseret verden er konkurrencen større end nogensinde

før. Dette har medført et ønske om at få viden så hurtigt og bredt ud som muligt, for derigennem

at skabe værdi i samfundet. Den globale finanskrise har tilmed forstærket behovet for at skabe

de bedste betingelser for innovation og økonomisk vækst i samfundet, og har samtidig medført

et øget fokus på den stigende ulighed i verden, som ikke kun er af økonomisk karakter, men i

høj grad også kan måles på adgangen til information og viden. Med internettets fremkomst og

de nye teknologier er det blevet muligt at sprede information og viden elektronisk, og derfor kan

det virke selvmodsigende for et vidensamfund, at især offentligt finansieret forskning ofte ligger

gemt bag meget høje afgiftsbarrierer.

“Through Open Access, researchers and students from around the world gain increased

access to knowledge, publications receive greater visibility and readership, and the potential

impact of research is heightened. Increased access to, and sharing of knowledge leads to

opportunities for equitable economic and social development, intercultural dialogue, and has the

potential to spark innovation.” (Kãrklins, i Swan, 2012, s. 3).

Der er stor interesse for Open Access fra myndigheders side og der udarbejdes i stigende grad

Open Access retningslinjer og politikker fra både nationale instanser, såvel som fra international

side, fra organisationer som for eksempel FN. Disse politikker præsenterer nogle meget

overordnede anbefalinger og er ofte målrettet universiteterne, men eftersom forskning foregår i

mange forskellige institutioner og kontekster, og med mange forskellige fremgangsmåder og

formål, er det problematisk at man ikke skelner imellem de enkelte discipliner og deres

traditioner, samt den række af aktører, som er involveret i både forskningen og publiceringen af

forskningsresultater. Derfor er det nødvendigt med et mere nuanceret billede af

forskningspubliceringen, og det kan virke forhastet, at indføre konkrete Open Access politikker

på nuværende tidspunkt, da man risikerer at skade forskningen; og netop et vidensamfund kan

ikke risikere at ændre forskningsgrundlaget så radikalt, at forskningen slet ikke kan publiceres.

3

2. Problemformulering Mange af fortalerne for Open Access (OA) henviser til tidsskriftskrisen og de enkelte store

forlags markedsdominans, som et af de vigtigste argumenter for indførelsen af OA. Der er i OA-

litteraturen en tendens til at skære alle forlag over een kam og der fokuseres ikke særlig meget

på hvilken værdi forlagene tilfører publikationerne. Derfor er det nødvendigt med et mere

nuanceret billede af den videnskabelige publiceringspraksis, da der er meget store forskelle

imellem forsknings- og publiceringstraditionerne indenfor henholdsvis naturvidenskab,

samfundsvidenskab og humaniora. Dette kunne tyde på, at man ikke bare kan overføre de

samme overordnede retningslinjer og principper for OA på alle fagområder og discipliner, men

at man i stedet bør tilpasse OA-retningslinjer til de enkelte discipliner. På baggrund heraf

undersøges følgende problemformulering:

Hvordan ser forskningens publiceringstraditioner ud og hvad er forlagenes rolle?

Hvad betyder det for indførelsen af Open Access og hvordan påvirker det de enkelte

aktører?

3. Metode Der er store forskelle på hvordan forskningen udføres indenfor de forskellige fagområder;

indenfor naturvidenskab, medicin og teknologi (på engelsk: science, technology and medicine,

herefter STM) er forskningen meget international, og når man i den internationale debat taler

om OA, er det som oftest implicit disse discipliner der henvises til. Dog er forskningen indenfor

humaniora, teologi og samfundvidenskaberne (på engelsk: humanities and social sciences,

herefter HSS) præget af andre traditioner, og er for eksempel mere nationalt forankret end de er

internationale. Derudover er der også store forskelle imellem de enkelte discipliner indenfor de

overordnede fagområder, og der vil være meget store variationer i hvordan der forskes og

publiceres indenfor eksempelvis økonomi og kunsthistorie. Eftersom det i høj grad er den

videnskabelige kommunikations traditioner, som danner udgangspunktet for at OA overhovedet

kan lade sig gøre, er det derfor vigtigt at man kortlægger hvordan de enkelte discipliner

fungerer, især indenfor humaniora, teologi og samfundsvidenskaberne, før man kan skabe et

fuldstændigt billede af hvordan OA vil påvirke de enkelte discipliner.

Forskningspublicering foregår i et samarbejde mellem en række af aktører: forfattere, forlag og

biblioteker (Forlæggerforeningen, 2010, s. 4; Foreningen Universitetsforlagene i Danmark,

2010, s. 3), men hvor forfatterne og bibliotekerne er meget synlige i debatten, har forlagene

derimod ikke markeret sig så stærkt endnu. Dette ligger til grund for vores interesse i at

undersøge forlagenes rolle i forskningspublicering, for derigennem at opnå et mere nuanceret

billede af OA. I stedet for kun at fokusere på disse tre aktører, har vi også inddraget en række

andre aktører: universiteter, hospitaler og det private erhvervsliv, der kan ses som vigtige

samarbejdspartnere i forskningen, uden at de er direkte involveret i publiceringen af denne

4

forskning. Eftersom en implemetering af OA vil påvirke forskningen som helhed, har vi vurderet

det vigtigt at inddrage alle relevante aktører i dette projekt.

Formålet med dette projekt er derfor at danne et overblik over nogle af de overvejelser, som bør

inddrages i arbejdet med en national implementering af OA, samt at pege på områder som bør

undersøges nærmere, før en egentlig implementering igangsættes. Vi har derfor anlagt et

nationalt perspektiv, og vil diskutere internationale bidrag og OA-forretningsmodeller i en dansk

kontekst.

Vi har valgt at gribe opgaven teoretisk an, hvilket har stillet nogle krav til vores litteraturgrundlag.

Eftersom OA er et felt som rykker hurtigt frem, har det været afgørende for os at vores

litteraturgrundlag ikke er af for gammel dato, da problematikker som var gældende for bare få år

siden, kan se helt anderledes ud i dag. Derudover har vi lagt vægt på at det er så autoritative

kilder som muligt. Projektet bygger på et ret omfattende litteraturgrundlag, som er udvalgt på

baggrund af følgende kriterier:

● at det er centrale og autoritative stemmer i OA-debatten

● at alle centrale aktører er repræsenteret i litteraturgrundlaget

● at det er den nyeste litteratur om emnet

● at der er både danske og internationale bidrag

Det er meget vigtigt at være opmærksom på de indbyggede svagheder, som et projekt der

udelukkende baserer sig på et teoretisk grundlag har. Det ville have været oplagt selv at

indhente empiri, for eksempel i form af interviews med centrale aktører. Grunden til at vi

alligevel mener at kunne forsvare en teoretisk opgave, er at der foreligger en række

høringssvar, indsendt af en lang række aktører, som svar på Danmarks Elektroniske Fag- og

Forskningsbiblioteks (DEFF) rapport fra 2010, Anbefalinger til implementering af Open Access i

Danmark. Dermed er de centrale aktører repræsenteret i litteraturgrundlaget. Dette redegøres

der nærmere for i afsnit 3.2.

3.1 Afgrænsning

Der er nogle tendenser i OA-litteraturen, som er blevet meget tydelige gennem arbejdet med

dette projekt. Helt overordnet er der hos en bred vifte af aktører en udtalt modvilje mod

forlagene, som til gengæld ikke har været så synlige i debatten, og det har været svært at finde

kilder, der beskriver forlagenes rolle i forskningspublicering. Dette kan ses som “en manglende

brik” i OA-debatten, og det er nødvendigt at kortlægge alle dele af forskningspubliceringen, før

man kan indføre OA, uden af risikere at skade forskningen. Dette er en væsentlig grund til at vi i

dette projekt har valgt at fokusere på forlagene. Forskningspublicering foregår dog, som nævnt,

i et samspil mellem en række af aktører, men vores fokus på forlagene har betydet, at vi ikke

går lige så meget i dybden med de andre aktører, og derfor er vores litteraturgrundlag for disse

ikke lige så omfattende, som det er for forlagene.

5

I OA-litteraturen er der derudover en tendens til at inddrage tal og statistikker for hvor

fremskredent OA er lige nu. OA-feltet rykker hurtigt frem og det er derfor vores indtryk at disse

tal hurtigt ændrer sig. På grund af projektets hensigt om at diskutere på et mere overordnet

niveau, har vi fravalgt at inddrage og diskutere disse tal og statistikker, og har heller ikke

behandlet spørgsmålet om alternative finansieringsmodeller, da det ligger udenfor vores

kompetenceområde som studerende. Vi har dog indhentet oplysninger fra DEFF om de danske

bibliotekers udgifter til videnskabelige tidsskrifter, som er vedlagt som bilag.

Der findes adskillige bud på OA-forretningsmodeller, men vi har valgt at fokusere på den grønne

og den gyldne OA-forretningsmodel. Dette skyldes at disse to modeller er udgangspunktet for

mange af de nationale og institutionelle OA-tiltag, som i stigende grad formuleres, og vurderes

til at være de mest seriøse bud på en bæredygtig OA. Derfor har vi valgt ikke at medtage andre

bud på OA-forretningsmodeller, for at vores konklusioner kan blive så relevante som muligt.

Det fremhæves i OA-litteraturen at OA åbner op for nye måder at bruge og skabe indhold på, for

eksempel data- og textmining. Dette afhænger dog af at der er tilladelse til at bruge indhold på

andre måder end bare at læse det, og derfor er copyright en meget central del af OA-

problematikken. I denne digitale tidsalder er copyrightlovgivning et meget komplekst område,

som vi derfor vurderer er for omfattende til at inddrage i dette projekt.

3.2 Disposition

For at svare på problemformuleringen er projektet delt op i mindre afsnit; i afsnit 4 redegøres for

OA og den videnskabelige kommunikation, for at danne et forståelsesgrundlag for hvordan

forskningens publiceringstraditioner ser ud, samt hvad OA handler om. Til dette bruges Guédon

(2001) Beyond Core Journals and Licences: The Paths to Reform Scientific Publishing,

Crawford (2011) Open Access: What You Need To Know Now, og Suber (2012) Open Access.

Herefter følger et afsnit om tidsskriftskrisen, igen for at danne et forståelsesgrundlag for hvad

der har ansporet OAs fremgang, og her har vi anvendt følgende kilder: Young (2009) The

Serials Crisis and Open Access, Panitch & Michalak (2005) The Serials Crisis, og igen Guedon

(2001) Beyond Core Journals and Licences: The Paths to Reform Scientific Publishing.

Efterfølgende redegøres der for forlagenes rolle i forskningspublicering. Det har været meget

svært at finde kilder, der beskriver forlagsarbejdet, men vi har fundet to konferencebidrag, som

har været meget brugbare. Begge er skrevet at Marianne Alenius, som er forlagsdirektør på

Museum Tusculanum, bestyrelsesmedlem i Forlæggerforeningen, samt næstformand i

Foreningen Universitetsforlagene i Danmark, og har beskæftiget sig med OA i en årrække. Hun

repræsenterer dermed både et skandinavisk perspektiv i en OA-debat, som på mange måder er

international, samt de små humanistiske og samfundsvidenskabelige forlag, som indtil videre

ikke har været særlig synlige i OA-debatten, og er derfor en af de mest markante stemmer i den

danske OA-debat.

6

Alenius (2007) Open Access, University Presses, and Editorial Responsibility er det første

skrevne bidrag til OA-debatten fra en skandinavisk forlægger. Heri behandles den

skandinaviske forskningspublicering, der redegøres for dens traditioner, hvilke betingelser den

er underlagt og hvordan den vil påvirkes af en omlægning til OA. (s. 2-3). Alenius (2010) Open

Access: scholarly publishing in the humanities and social sciences - a scandinavian approach

tager udgangspunkt i Museum Tusculanum Press, som et eksempel på hvordan

forskningspublicering fungerer i Skandinavien, og præsenterer hvordan mulighederne for

deltagelse i OA-publicering ser ud for de skandinaviske forlag; for forlagene er der på

nuværende tidspunkt flere udgifter end fordele forbundet med OA, og det er derfor ikke attraktivt

for et videnskabeligt forlag at publicere i OA, før man finder en bæredygtig forretningsmodel. (s.

3).

Herudover har vi benyttet Waltham (2010) The Future of Scholarly Journal Publishing among

Social Science and Humanities Associations. Det primære formål med Walthams undersøgelse

er at udvikle en metode til at undersøge forlagsforretningen hos små og mindre forlag, som er

svære at sammenligne, og den konkrete undersøgelse tager udgangspunkt i otte HSS-

tidsskrifter, udgivet af videnskabelige selskaber indenfor områderne: moderne sprog, historie,

religion, økonomi, sociologi, antropologi, politik og statistik. Undersøgelsen er meget lille, og

man bør derfor være påpasselig med at generalisere resultaterne for meget; de kan dog

indikere nogle tendenser, som kan være karakteristiske for nogle discipliner. Eftersom denne

undersøgelse er den første af sin slags finder vi den meget interessant, og vi har inddraget

pointer herfra, som vi mener kan være udtryk for nogle mere generelle tendenser.

Dernæst følger et afsnit om OA forretningsmodeller, hvor der redegøres for den grønne og den

gyldne OA. Her er primært anvendt en række kilder af Peter Suber, som er filosof med speciale

i retsfilosofi og fri adgang til viden (Wikipedia, 2014a), og han er en af de mest fremtrædende

fortalere for OA. Han har været involveret i OA siden begyndelsen og har medvirket til både

Budapest og Bethesda deklarationerne. Han har publiceret mange artikler og bøger om emnet,

og er desuden forfatter til bloggen Open Access News og SPARC Open Access Newsletter, der

bliver betragtet som nogle af de mest autoritative indlæg i OA-debatten. I dette projekt har vi

især benyttet os af hans bog Open Access (2012), som har givet et godt overblik over OA-

landskabet; men vi har derudover også benyttet en del af hans blogindlæg.

Vi har til afsnittet om OA-forretningsmodeller yderligere benyttet Swan (2012) Policy Guidelines

for the Development and Promotion of Open Access, som er udarbejdet og udgivet i

samarbejde med UNESCO. UNESCO udgør, som FN’s organisation for uddannelse, kultur,

kommunikation og videnskab (Wikipedia, 2014b), en meget autoritativ kilde, hvilket yderligere

styrkes af valget af Swan som forfatter; Alma Swan er en af de førende eksperter indenfor

videnskabelig kommunikation og OA.

Herefter følger en diskussion af hvordan en indførelse af OA vil påvirke centrale aktører.

Litteraturgrundlaget for denne del af projektet består af en række høringssvar, der er forfattet og

indsendt af en lang række af aktører, som vil blive direkte påvirket af en omlægning til OA.

Disse høringssvar er et svar på Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbiblioteks (DEFF)

7

rapport fra 2010 Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark. Det er værd at

bemærke at der er høringssvar fra aktører, som ikke i første omgang er blevet inviteret til at

kommentere på rapporten - hvilket understreger behovet for yderligere undersøgelser af

forskningslandskabet før den egentlige implementering igangsættes.

Eftersom dette projekt har til formål at kaste lys over især forlagenes rolle i

forskningspublicering, og hvilke konsekvenser en omlægning til OA vil have for de enkelte

aktører, har vi valgt ikke at inddrage DEFFs rapport, for i stedet at diskutere på et mere

overordnet niveau, frem for at analysere konkrete tiltag. Det er dog vigtigt at være opmærksom

på at aktørernes høringssvar er et direkte svar på denne rapport, men de indeholder også mere

generelle bemærkninger om OA. Vi har udvalgt en række høringssvar der repræsenterer de

centrale aktører, som vi har valgt at fokusere på i denne opgave.

3.2.1 Forlag

Det har, som nævnt, været rigtig svært at finde kilder, der beskriver forlagenes rolle i

forskningspublicering. Der er indsendt høringssvar fra Forlæggerforeningen og Foreningen

Universitetsforlagene i Danmark, hvor Alenius har været medforfatter, som er væsentlig

længere og mere udførlige end de fleste andre høringssvar - næsten 10 sider lange og de

beskriver mange facetter af forlagsarbejdet, samt hvordan OA påvirker de små danske forlag.

Det er tydeligt at der er lagt et stort arbejde i udarbejdelsen af disse høringssvar, og det

understreger hvor meget der er på spil for forlagene, som hidtil ikke har været særlig synlige i

debatten, og vi har derfor lagt stor vægt på netop disse høringssvar.

Derudover har vi benyttet et høringssvar indsendt fra The International Association of Scientific,

Technical and Medical Publishers (STM-foreningen), forfattet af Michael Mabe, som er direktør

for akademiske relationer hos Elsevier. Dette høringssvar har vi inddraget fordi det

repræsenterer de store STM-forlag, hvis forretningsmetoder på mange måder kan siges at have

været direkte årsag til tidsskriftskrisen, som har medvirket til at anspore den store interesse for

OA. Man kan argumentere for at eftersom STM-forlagene har en stor del af ansvaret for

situationen, er det meget interessant at inddrage deres perspektiv. Vi havde håbet at dette

høringssvar måske ville løfte sløret for, hvorfor denne gruppe af forlag agerer som de gør, men

det nævnes ikke med et ord. I stedet fremhæves alle de kvaliteter, som de selv mener at de

tilfører. Dette høringssvar bruges derfor primært til at illustrere forskelle mellem de store STM-

forlag og de små HSS-forlag.

3.2.2 Biblioteker

Bibliotekerne er en meget stor og synlig figur i OA-debatten, og er en varm fortaler for OA.

Bibliotekernes rolle forandres i en digital virkelighed, hvor teknologien muliggør en direkte

forbindelse mellem vidensproducent og vidensbruger - hvormed biblioteket kan risikere at blive

overflødigt. Dette betyder at bibliotekerne i høj grad skal gentænke deres rolle i en digital

tidsalder (Cotta-Schønberg, 2009, s. 14), og her er OA en meget oplagt opgave for

bibliotekerne. Der er indsendt høringssvar fra Danmarks Forskningsbiblioteksforening og

Styrelsen for Bibliotek og Medier, som er meget positivt stemt over for DEFFs anbefalinger. Det

8

er værd at bemærke at DEFFs rapport er udarbejdet af et Open Access-udvalg, som primært er

sammensat af folk med biblioteksfaglig baggrund, og det er derfor ikke så overraskende at der i

disse høringssvar er opbakning til initiativerne og ikke rigtig nogen kritik af rapporten. Derimod

kan de beskrives som en tilkendegivelse af hvordan bibliotekerne kan medvirke til at føre

anbefalingerne ud i livet.

3.2.3 Universiteter

Universiteterne er en anden aktør som er meget synlige i OA-debatten, idet at det ofte er

universiteterne som er udgangspunkt for politikker og retningslinjer, hvor andre

forskningsinstitutioner er meget usynlige. Det skyldes især at universitetet er en offentlig

institution, som er underlagt politisk kontrol, og man kan derfor diktere at man skal arbejde på at

fremme OA. DEFFs rapport er ingen undtagelse, den er i høj grad fokuseret på og målrettet

universiteterne. Der er indsendt høringssvar fra Danske Universiteter, Københavns Universitet

(KU), Copenhagen Business School (CBS), Roskilde Universitets Center (RUC), Aarhus

Universitet (AU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), IT-Universitetet (ITU), Syddansk

Universitet (SDU), samt Institut for Fødevarevidenskab. Mange af universiteterne har allerede

indført OA-politikker i forskellig udstrækning, og arbejder derigennem på at fremme OA-

tilgangen til forskning. Der er dog variationer i, hvordan de enkelte institutioner anskuer DEFFs

konkrete anbefalinger, hvilket understøtter problemformuleringens antagelse om at der er så

store forskelle mellem de enkelte discipliner, at man ikke bare kan indføre de samme

overordnede OA-modeller over hele linjen. Vi har især lagt stor vægt på KU, ITU, RUC og

Institut for Fødevarevidenskab, men der inddrages generelle pointer fra hele rækken af

høringssvar i denne kategori.

3.2.4 Forskere

Forskere adskiller sig fra de andre aktører i og med at de er enkeltpersoner, og ikke en stor

organisation, der kan udtale sig som en helhed. Derfor er mange af de forsker-bidrag der indgår

i OA-debatten meget farvet af de enkelte forskeres disciplinære ståsteder, samt den tilknyttede

institutions officielle holdning. Der er indsendt høringssvar fra Foreningen af Danske

Videnskabsredaktører, som fremhæver at:

“Vi står som redaktører mellem forskere og udgivere - og er selv forskere. Vi kender om

nogen vilkårene for at producere videnskabelige artikler og bøger - og at være brugere.”

(Foreningen af Danske Videnskabsredaktører, 2010, s. 1).

Selvom dette høringssvar repræsenterer et meget unikt perspektiv, har vi alligevel valgt ikke at

lægge betydelig vægt herpå. Dette skyldes at høringssvaret, som er forfattet af Jørgen

Burchardt, fremstår en smule usagligt: med formuleringer såsom “rapportens anbefalinger kan

koges ned til tvang og propaganda” (s. 3), “i stedet for dialog har man med de mange offentlige

kroner etableret en kraftig lobbyvirksomhed i det skjulte for at påvirke centrale personer på

universiteter og administration til at gå ind for bibliotekernes særlige politik.” (s. 5), og “risikoen

for en fejlagtig statsstyring som i Sovjetunionen ligger lige for” (s. 7), vurderer vi at dette

høringssvar er meget farvet af forfatterens personlige holdninger. At vi alligevel har valgt at

9

inddrage dette høringssvar, skyldes at det trods alt præsenterer nogle fornuftige pointer, som vi

mener er vigtige at få med.

3.2.5 Hospitaler

Hospitalerne er en meget central aktør, idet at de står for 22% af den samlede forskning som

udføres i Danmark. Den forskning som udføres på hospitalerne adskiller sig fra forskning i

universitetsregi på en række markante måder, som vi kommer nærmere ind på i diskussionen.

Her skal dog fremhæves den stærke kobling til det private erhvervsliv, som betyder at

forskningen er underlagt nogle andre betingelser, og da man fra politisk side ikke kan diktere

hvordan de private virksomheder skal drive deres forretning, er det langt mere kompliceret at

indføre OA på dette område. Der er indsendt høringssvar fra Region Syddanmark, Region

Sjælland, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Danske Regioner, hvori der udtrykkes

bekymring over ikke at være blevet inddraget i udarbejdelsen af anbefalingerne.

3.2.6 Det private erhvervsliv

Det private erhvervsliv kan ses som en indirekte aktør, og er derfor nem at overse. Det skyldes

at deres rolle i forskningen er mindre gennemsigtig, og ofte består af økonomisk støtte, og er

dermed en meget vigtig samarbejdspartner for forskningsinstitutionerne. Forholdet mellem

forskning og erhvervsliv kan ses som et afhængighedsforhold, hvor erhvervslivet er afhængig af

at få udført forskning, for at de kan skabe vækst og innovation i samfundet, mens

forskningsinstitutionerne er afhængig af ekstern finansiering; desuden fremhæves det ofte at

nye samarbejder yderligere kan styrke innovationen, samt opdagelse af nye interesseområder.

Det er derfor nødvendigt at tage hensyn til det private erhvervsliv i en national OA-politik, for

ikke at gøre det mindre attraktivt for de private aktører at indgå i samarbejde med de offentlige

forskningsinstitutioner. Det private erhvervsliv er her repræsenteret i form af høringssvar

indsendt fra Dansk Industri og DJØF.

Generelt om høringssvarene kan det siges, at der er bred opbakning til OA-grundtanken om at

forskning bør være et fælles gode og ikke ligge gemt bag høje afgiftsbarrierer. Mange stiller dog

også spørgsmål ved OA-udvalgets sammensætning, som primært består af folk fra

bibliotekssektoren, hvilket er problematisk, fordi der er så mange forskellige aktører, som vil

blive direkte påvirket af en implementering af OA. Samtlige høringssvar understreger at det er

afgørende at kvalitetskontrollen bevares, og at OA ikke må føre til selvpublicering. Samtidig må

OA ikke medføre at forskerne forhindres i at publicere i de mest anerkendte tidsskrifter indenfor

deres felt. Desuden påpeger adskillige høringssvar at forskningspublicering ikke er gratis, og

der hersker stor usikkerhed og bekymring over, at DEFF slet ikke adresserer denne

problematik, og kommer med forslag til hvem der skal finansiere en omlægning til OA. Netop

økonomien i OA-publicering er et meget centralt spørgsmål, og mange høringssvar udtrykker

skepsis overfor en egentlig national politik, før dette spørgsmål er afklaret. Flere tvivler dog på

en national politiks gennemslagskraft overfor de store STM-forlag, og påpeger nødvendigheden

af international konsensus og retningslinjer for OA.

10

4. Open Access og den videnskabelige kommunikation OA går ud på at give fri og lige adgang til forskning som er finansieret af offentlige midler.

(Swan, 2012, s. 6; Suber, 2012, s. 4 ff). Feltet er dog langt mere komplekst end som så og der

findes ikke een definition af hvad OA betyder. Tankerne bag OA kan spores helt tilbage til

oplysningstidens idé om at fornuften og intellektet, igennem den videnskabelige metode, kunne

udfordre etablerede tankesystemer og dermed ændre samfundet til det bedre. I praksis arbejder

man med tre forskellige definitioner, som i 2002 og 2003 blev udarbejdet på en række

internationale møder i henholdsvis, Budapest, Bethesda og Berlin. (Disse kaldes også BBB

initiativerne). OA blev dermed fastlagt som begreb til at dække over initiativer som forsøger at

lette adgangen og den fri tilgængelighed af forskningsresultater. På Budapest Open Access

Initiative definerede man OA til at være:

“The literature that should be freely accessible online is that which scholars give to the

world without expectation of payment. […] By “open access” to this literature, we mean its free

availability on the public internet, permitting any users to read, download, copy, distribute, print,

search, or link to the full texts of these articles, crawl them for indexing, pass them as data to

software, or use them for any other lawful purpose, without financial, legal or technical barriers

other than those inseparable from gaining access to the internet itself.” (Budapest Open Access

Initiative, i Crawford, 2011, s. 12 ff).

I takt med internettets udbredelse op gennem 1990’erne, får OA-bevægelsen rigtig fodfæste,

idet at det bliver muligt at give adgang til og sprede videnskabelig information og viden

elektronisk. I forlængelse af at man i vesten i højere grad er blevet afhængig af at få viden i

cirkulation, for fortsat at kunne skabe værdi i samfundet, har dette medvirket til at OA-tanken

har fået en fornyet aktualitet. Herudover har stigende adgangsbarrierer til de afgørende kanaler

for den videnskabelige publicering, tidsskrifterne, betydet at man i forskningsmiljøerne har

oplevet at tilgangen til forskningsresultater er blevet kontrolleret af nogle få, meget store forlag.

Denne problematik betegnes også tidsskriftskrisen og behandles nedenfor. (Crawford, 2011, s.

5-6; Suber, 2012, s.1; Alenius, 2007, s. 4, 13; Forlæggerforeningen, 2010, s. 2 ff; Foreningen

Universitetsforlagene i Danmark, 2010, s. 2 ff).

Det er i høj grad den videnskabelige kommunikations publiceringstraditioner, som gør OA mulig.

Disse traditioner grundlages for 350 år siden, med udgivelsen af de første videnskabelige

tidsskrifter i 1665. Før de første videnskabelige tidsskrifter, kommunikerede forskere, forfattere

og naturfilosoffer med hinanden om deres opdagelser igennem kodede breve, dels for at undgå

magthaverne og dels for at etablere faderskab over ideer. Med udgivelsen af de første

videnskabelige tidsskrifter grundlagdes et system, hvor forfatteren, ved at forære sine

opdagelser til tidsskriftet, kunne etablere intellektuelt ejerskab. Hvis et værk blev anset for at

være af god nok kvalitet til at blive optaget i det trykte tidsskrift, modtog forfatteren “symbolsk

kapital” for sit arbejde, i form af anerkendelse, ære og synlighed, i stedet for økonomisk

kompensation. Hermed blev tidsskrifterne en garanti for at det er forskning af høj kvalitet, der

bliver publiceret. (Guédon, 2001, s. 1-2; Suber, 2012, s. 2).

11

Netop kvalitetskontrollen er noget af det der kendetegner den videnskabelige kommunikation.

Der er mange opgaver involveret i processen fra indsendt manuskript til færdig publikation. En

meget vigtig del af denne proces, som ofte fremhæves i OA debatten, er peer review

processen. Den går ud på at indsendte manuskripter gennemlæses og kommenteres af

fagfæller, for derigennem at sikre at opdagelserne er korrekte og af højest mulig kvalitet. En

anden tradition indenfor den videnskabelige kommunikation er traditionen for at bygge videre på

andres arbejde, ved at citere de værker, som ligger til grund for ens eget arbejde. Citationer kan

ses som en indikation på hvor “vigtigt” et værk er, og man udregner blandt andet Journal Impact

Factor (JIF) på baggrund heraf. Her tælles hvor mange gange en artikel i givent tidsskrift citeres

i gennemsnit, og jo flere citationer, jo vigtigere og mere prestigefyldt tidsskrift er der tale om, og

jo mere prestigefyldt tidsskrift en forsker formår at blive publiceret i, jo mere ære og

anerkendelse opnår han. (Forlæggerforeningen, 2010, s. 2 ff, 7-8; Alenius, 2007, s. 14 ff).

“A complex mix of excellence and elitism ensued that has accompanied science ever since.”

(Guédon, 2001, s. 2).

Forskning publiceres dog også i andre formater end den videnskabelige artikel, som er

standarden indenfor STM-forskning. Indenfor HSS-området publiceres der derimod i en række

af forskellige formater, men især monografien er udbredt som den primære og mest anerkendte

publiceringsform. Monografien stiller dog nogle andre krav til forlagsarbejdet, og er

omkostningstung at producere. For det første er monografier væsentlig længere end

tidsskriftsartikler, og forfatteren forærer her ikke sit arbejde væk, idet at det ofte er et værk på

flere hundrede sider, og der ligger et stort og tidskrævende arbejde bag; og forfatteren forventer

derfor at blive kompenseret for sit arbejde. For det andet har monografier altid haft svært ved at

stå alene, uden ekstern finansiering, hvilket betyder at særligt denne publiceringsform er meget

sårbar overfor ændringer i den videnskabelige publiceringspraksis. (Alenius, 2007, s. 8).

Indenfor OA-debatten er der udbredt enighed om at OA også bør omfatte HSS-områderne, men

eftersom de OA-forretningsmodeller, som på nuværende tidspunkt får mest opmærksomhed, er

skræddersyet til STM-disciplinernes publiceringstraditioner, kan det være problematisk at

overføre de samme principper direkte til HSS-disciplinerne.

4.1 Tidsskriftskrisen

Betegnelsen tidsskriftskrisen dækker over en udvikling, som har stået på siden 1990’erne, hvor

de store kommercielle forlag har accelereret priserne på deres tidsskrifter, i en sådan grad at

det er meget vanskelig for bibliotekerne at købe alle de ressourcer, som deres brugere ideelt set

har brug for. Videnskabelige artikler og tidsskrifter er unikke, og kan ikke uden videre erstattes

af andre artikler og tidsskrifter. Dermed er de mekanismer, som er i spil på et almindeligt

marked ikke gældende indenfor den videnskabelige publicering; normalt er

substitutionsmekanismer direkte medvirkende til at skabe konkurrence mellem forskellige

udbydere, som dermed konkurrerer om forbrugernes opmærksomhed gennem de mest

fordelagtige priser. Eftersom tidsskrifter ikke bare kan erstattes med andre varianter, er

efterspørgslen efter de videnskabelige tidsskrifter ikke følsomt overfor prisstigninger. (Young,

12

2009, s. 2; Panitch & Michalak, 2005, s. 1-2; Foreningen Universitetsforlagene i Danmark, 2010,

s. 2; Forlæggerforeningen, 2010, s. 2 ff; Alenius, 2007, s. 4).

Dette hænger sammen med udviklingen af Bradford’s Lov i 1934, som en metode bibliotekarer

kunne benytte for bedre at være i stand til at afgøre, hvilke tidsskrifter der er centrale indenfor

en given disciplin for derigennem at træffe beslutninger om hvordan bibliotekets begrænsede

ressourcer bedst kan bruges, for at imødekomme forskernes behov, på et oplyst grundlag.

Metoden førte til erkendelsen af at for at følge et speciale mest effektivt, var det nok med en lille

kerne af tidsskrifter, 5-10 i gennemsnit. For bibliotekarerne betød dette at forskernes behov

kunne dækkes godt ved at sikre sig at disse kernetidsskrifter var repræsenteret i samlingen.

(Guédon, 2001, s. 3).

Bradford’s Lov og identificeringen af kernetidsskrifter inden for de enkelte discipliner dannede

også baggrund for Eugene Garfield’s Journal Impact Factor, JIF, i 1955, samt Science Citation

Index, SCI, i 1960. Herigennem blev der konstrueret en liste over kernetidsskrifterne indenfor de

enkelte discipliner, der kan beskrives som en slags “rangordning” af tidsskrifterne. Dette

medførte at de tidsskrifter som udgør kernen i en disciplin, blev anset for at være vigtigere og

bedre end de tidsskrifter der lå udenfor denne kerne. (Guédon, 2001, s. 3).

I slutningen af 1960’erne spillede de kommercielle forlag stadig en lille rolle indenfor

videnskabelig publicering og den videnskabelige publiceringsvirksomhed gav meget sjældent

overskud. Den pludselige opståen af en kerne af tidsskrifter medførte for forlagene en

erkendelse af, at disse tidsskrifter ville blive købt af en meget stor andel af bibliotekerne, og

dermed skabtes et ufleksibelt marked, som der potentielt kunne tjenes rigtig mange penge på.

Herefter begyndte forlagene at opkøbe de vigtige tidsskrifter og priserne begyndte at stige.

(Guédon, 2001, s. 3).

Ifølge Young (2009, s. 1) overstiger prisinflationen for de videnskabelige tidsskrifter

forbrugerprisindekset væsentligt. De store prisstingninger har betydet at de danske forsknings-

og uddannelsesbiblioteker bruger en stadigt større andel af budgetterne på indkøb af

abonnementer, og eftersom budgetterne ikke øges, medfører det at der kan købes mindre

indhold år for år. Det er DEFF der varetager forhandling og administration af

abonnementsaftaler for cirka 220 forskellige danske forsknings- og uddannelsesbiblioteker, og

administrerer i 2014 knap 200 aftaler fordelt på cirka 80 forlag. Disse aftaler dækker primært

produktindhold såsom databaser, tidsskrifter og e-bøger. DEFF oplyser at cirka 60 % af

omsætningen går til tre store forlag: Elsevier, Springer og Wiley, mens de resterende 40 % går

til de resterende forlag. (Se bilag 1).

Nedenstående tabel illustrerer den samlede den samlede stigning i udgifter til indhold over

perioden 2001-2013:

13

Tabel 1. (Se bilag 1).

De kommercielle forlag har etableret et betydeligt monopol, og spiller en rolle i 60% af alle peer

review tidsskrifter. Der er især Elsevier, Springer og Wiley som dominerer STM-publiceringen.

Elsevier har her den største markedsandel med tre gange så stor en andel som deres

nærmeste konkurrent. På baggrund af dette monopol opnår de store kommercielle forlag mere

kontrol med markedet end nogensinde tidligere. (Young, 2009, s. 3; Panitch & Michalak, 2005,

s. 2-3).

Det er afgørende for forskere at blive publiceret i de bedste tidsskrifter indenfor deres felt, for

derigennem at opnå den bedste evaluering og den prestige som det giver at blive optaget i de

førende tidsskrifter. Dermed bliver redaktører og reviewers, som er tilknyttet disse tidsskrifter,

en form for gatekeepers for den videnskabelige virksomhed og dermed spiller de en meget stor

rolle indenfor videnskabelig publicering. (Guédon, 2001, s. 3).

Bibliotekerne mærker et stærkt pres fra fakulteterne om at fortsætte med at abonnere på de

førende tidsskrifter, uden tanke på hvad det koster - de er simpelthen for vigtige for forskningen.

De store kommercielle forlag har herudover fundet på praksissen big deals, som går ud på at

oprette abonnementspakker, således at for at fortsætte med at få for eksempel Nature, så er

man nødsaget til at købe en pakke med en række tidsskrifter, som ikke nødvendigvis har den

store værdi for bibliotekerne, men de kan simpelthen ikke undvære Nature, og må derfor finde

sig i det. Bibliotekerne bindes ofte af kontrakter som løber over adskillige år og det kan være

meget vanskeligt at opsige kontrakterne før deres udløb. Herudover har de kommercielle forlag

inkluderet en non-disclosure klausul, som medfører at biblioteker ikke må vide hvad andre

biblioteker betaler for det samme indhold. Det betyder at bibliotekernes forhandlingsposititon

svækkes væsentligt. (Young, 2009, s. 3; Panitch & Michalak, 2005, s. 2; Forlæggerforeningen,

14

2010, s. 2.; Foreningen Universitetsforlagene i Danmark, 2010, s. 2; Alenius, 2007, s. 4;

Crawford, 2011, s. 5 ff).

En anden problematik knytter sig til det faktum at forfatterne ofte afstår fra deres

ophavsrettigheder til forlagene. Dermed kan forlagene kontrollere hvordan materialet bliver

brugt, og for eksempel stille krav om hvor mange brugere der må tilgå indhold af gangen,

forbyde fjernlån, samt brug af indhold udenfor institutionen. Derudover forsøger mange forlag at

sikre deres indhold med Digital Rights Management politikker, for at forhindre ulovlig download

af indhold og for at kræve betaling for hvert enkelt view, frem for en samlet pris. (Young, 2009,

s. 4; Suber, 2012, s. 126 ff.; Danmarks Forskningsbiblioteksforening, 2010,s. 2-3; Styrelsen for

Bibliotek og Medier, 2010, s. 2).

Der opstår yderligere en problematik i og med at bibliotekerne i stigende grad leaser indholdet

for en begrænset periode. Dermed mister biblioteket rollen som arkiverende institution, der skal

sikre indholdet for eftertiden og det bliver forlagenes repositories som får denne funktion, og kan

dermed kontrollere adgang, brug og spredningen af viden. Bibliotekerne kan altså ikke

garantere fortsat adgang til dette indhold for dets brugere, hvilket betyder at biblioteket mister

én af sine kernefunktioner. (Young, 2009, s. 4; Panitch & Michalak, 2005, s. 3; Cotta-

Schønberg, 2009, s. 14; International Association of Scientific, Technical & Medical Publishers,

2010, s. 2).

5. Forlagene De store forlag som dominerer markedet publicerer alle hovedsagligt indenfor STM-området,

mens man har helt andre fremgangsmåder indenfor HSS-områderne. Naturvidenskaben er i høj

grad international og dermed uafhængig af kulturel og national kontekst, hvilket betyder at der

primært publiceres på engelsk, på internationalt plan. Humaniora og samfundsvidenskaberne er

derimod meget afhængige af den nationale og kulturelle kontekst og derfor publiceres der

primært på nationalt niveau, på det pågældende lands sprog. (Alenius, 2007, s. 4 ff;

Forlæggerforeningen, 2010, s. 2; Foreningen Universitetsforlagene i Danmark, 2010, s. 2 ff).

STM domineres af tre store kommercielle forlag, mens HSS-publiceringen er spredt ud over en

række mindre forlag, hvoraf ingen har særligt store markedsandele. Der findes forskellige typer

af disse mindre forlag, for eksempel university presses som er forlagsaktivitet tilknyttet et

universitet, videnskabelige selskaber og foreninger som kan karakteriseres som værende små

faglige miljøer, samt både kommercielle og non-profit forlag, som alle opererer under forskellige

vilkår og forudsætninger, hvilket har indfydelse på hvordan der publiceres. For eksempel, er

tidsskrifter indenfor HSS-discipliner meget udbredt hos de videnskabelige selskaber og

foreninger, mens monografien er det dominerende format hos de kommercielle forlag. Det vil

sige at man arbejder på forskellige måder, og publicererer mange forskellige forskningsoutputs,

alt efter hvilken type forlag der er tale om. (Waltham, 2010, s. 264, 270 ff).

15

STM-problematikken er international og påvirker derfor forsknings- og universitetsbiblioteker i

store dele af verden. De høje abonnementspriser påvirker bibliotekernes mulighed for at købe

HSS-litteratur, hvilket især går ud over de små forlag, som publicerer indenfor smalle discipliner

og på små sprogområder, og som dermed har en meget lille aftagergruppe. Det har betydet en

nedgang i indtægt for mange af de humanistiske og samfundsvidenskabelige forlag. (Young,

2009; Waltham, 2010; Forlæggerforeningen, 2010, s. 2 ff; Foreningen Universitetsforlagene i

Danmark, 2010, s. 2ff; Alenius, 2007, s. 4).

Udenfor forlagsbranchen er der ikke særlig stort kendskab til, hvordan forlagsvirksomhed

praktiseres og hvilke opgaver forlagene egentlig udfører, og af diskretionshensyn er mange dele

af forlæggeriet ikke specificeret. Forlag tilfører værdi til manuskripter igennem kvalitetssikring i

form af mange forskellige processer som omfatter peer review, redaktion, korrekturlæsning,

produktion, distribution, markedsføring, afklaring af rettigheder, salg, finansiering, samt udvikling

af bogens koncept og udformning. Desuden spiller forlagene en meget vigtig rolle i formidlingen

af forskningslitteratur. Netop formidling er en ting som man ikke snakker meget om i OA-

debatten, men hvis forskningen ikke får en formidlingsmæssig bearbejdelse, kan det være

svært at nå bredere målgrupper. (Forlæggerforeningen, 2010, s. 3 ff; Foreningen

Universitetsforlagene i Danmark, 2010, s. 3 ff; Alenius, 2007, 14 ff).

Der er altså mange forskellige opgaver involveret i forlagsarbejde, og dette er en dyr proces. På

grund af den danske befolknings lille størrelse, er aftagergruppen til den danske litteratur meget

begrænset og det er i høj grad bibliotekerne, der har stået for en stor andel af indkøbet af HSS-

værker, hvilket ligger til grund for at de små HSS-forlag i så høj en grad er blevet påvirket af

bibliotekernes pressede budgetter. Derudover modtager HSS-forskningen langt mindre offentlig

støtte end STM-disciplinerne, hvilket gør det svært at financiere publicering af forskningen. Det

er dog, af kulturelle og demokratiske hensyn, meget vigtigt at publicere videnskabelig litteratur

på dansk indenfor en bred vifte af forskellige discipliner såsom jura, økonomi, kultur og

samfundsforhold. Samtidig bidrager den danske videnskabelige litteratur til fortsat udvikling af

det danske sprog, ved at hente og tilpasse fagsprog fra udlandet til nye danske ord. Dette er

afgørende for at vi i Danmark kan diskutere videnskabelige spørgsmål i den brede offentlighed

på dansk. (Forlæggerforeningen, 2010, s. 2 ff; Foreningen Universitetsforlagene i Danmark,

2010, s.3 ff).

Den primære publiceringsform for STM er videnskabelige artikler, som oftest publiceres i digital

form. Eftersom udviklingen indenfor STM-disciplinerne generelt går meget stærkt, giver det ikke

så meget mening at publicere lange bøger om et enkelt emne. Her gælder det om at etablere

ejerskab over nye forskningsresultater så hurtigt som muligt, hvilket også betyder at artiklerne

har en kort levetid; der bygges hurtigt videre på forskningsresultaterne. Dermed er der stor

konkurrence blandt forskerne om at publicere nye opdagelser først og i de bedste tidsskrifter;

artiklerne er derfor kortere og redigerings- og publiceringsprocessen er hurtig, i nogle tilfælde

helt ned til 6 uger. (Waltham, 2010, s. 267).

HSS publicerer derimod primært i trykt bogform, som monografier og antologier, og de

tidsskrifter der findes på HSS-området publicerer mange forskellige typer af indhold, for

16

eksempel artikler der ikke har været igennem peer review, anmeldelser, konferencebidrag,

breve til redaktørerer, debatindlæg, videnskabelig anmeldelser og anden faglig information. En

stor del af dette indhold har ikke været igennem en peer review proces, da det ikke er alt der er

lige egnet til dette, hvorimod størstedelen af indholdet i STM-tidsskrifter har været igennem peer

review. (Waltham, 2010, s. 279).

Indholdet i HSS-tidsskrifterne er generelt længere end artikler i STM-tidsskrifter, hvorfor

publiceringsprocessen i HSS er meget længere, og dermed dyrere. Andelen af indsendte

manuskripter, som ender med udgivelse er meget lav og der ligger et stort arbejde i at læse de

mange manuskripter, hvilket også er med til at hæve de omkostninger, der er forbundet med

publicering. (Waltham, 2010, s. 270 ff). Dette betyder at internationale HSS-udgivere er meget

tilbageholdende med at udgive manuskripter indsendt fra lande, som ikke er engelsktalende, da

køen i forvejen er lang og det er både dyrt og tidskrævende at oversætte manuskripter. De

danske forlag er med meget få undtagelser de eneste i verden, der publicerer på dansk og er

dermed de eneste der kan læse, vurdere og redigere danske manuskripter. Der publiceres dog

også på andre sprog, hvor forlaget varetager oversættelse og redigering, samt markedsføring i

udlandet. Dermed har danske forlag en vigtig funktion i forbindelse med at skabe synlighed

omkring dansk forskning i udlandet. Dette har især en stor betydning for de unge og

uetablerede forskere. (Forlæggerforeningen, 2010, s. 3 ff; Foreningen Universitetsforlagene i

Danmark, 2010, s. 2 ff; Alenius, 2007, s. 5).

Ifølge STM-foreningen, kan STM-forlagene betegnes som samarbejdspartnere med forskerne,

idet at forlagene har en unik position til at identificere nye interesseområder indenfor

videnskaben, eller ændringer i discipliner, samt starte nye tidsskrifter, eller tilpasse

eksisterende, så de lever op til de evigt foranderlige krav som de enkelte discipliner stiller. Ud

over de ovennævnte redaktionelle opkvalificeringer, tilfører STM-forlagene værdi til

tidsskrifterne, i form af webbaserede værktøjer og services. Her kan nævnes udviklingen af

digitale platforme, som kan tilgås af både forskere, redaktører og reviewere, der skal sikre en

hurtig, effektiv og brugervenlig arbejdsgang; oprettelsen af globale forummer, som fremmer

dialog og udveksling af ideer, og derigennem udvikling af videnskaben; samt undervisning i

brugen af disse nye værktøjer.

(International Association of Scientific, Technical & Medical Publishers, 2010, s. 4).

Netop skiftet fra trykt til digital form, er som nævnt noget som STM-forlagene har satset stort på,

i form af støtte, tilpasning, vedligeholdelse og udvikling af digitale løsninger, der skal understøtte

den videnskabelige kommunikation, igennem hele processen, fra idé til færdig publikation.

Eksempler herpå er værktøjer til data-mining, visualiseringsværktøjer og web 2,0 applikationer,

såsom blogging og bookmarking. Derudover arbejder STM-forlagene målrettet med formidling, i

form af podcasts, RSS feeds, taxonomi, indeksering, søgning, browsing, linking, og så videre,

der giver forskeren hurtig adgang til forskningsresultater. (International Association of Scientific,

Technical & Medical Publishers, 2010, s. 4-5). Udvikling af digitale løsninger er meget

omkostningstungt, og ifølge Alenius (2007; 2010), er det derfor svært for de små HSS-forlag at

følge med den digitale udvikling. (s. 7; s. 5-6).

17

Forlagene udfører altså mange forskellige opgaver og det er i samspillet mellem forlag og

forskere, at man sikrer den højest mulige kvalitet af forskerens arbejde. Der er en stor forskel

mellem den første udgave af et manuskript og den endelige udgivelse og der er dermed ikke

tale om det samme værk. Hvis danske forlag forsvinder, kommer det derfor til at gå ud over

både kvaliteten, synligheden og formidlingen af videnskabelige forskningsresultater.

(Forlæggerforeningen, 2010, s. 6-7; Foreningen Universitetsforlagene i Danmark, 2010, s. 6).

6. Open Access forretningsmodeller Eftersom det ikke er gratis at publicere forskningsresultater, afhænger en bæredygtig OA af at

man finder en passende forretningsmodel. Der findes på nuværende tidspunkt mange

forskellige bud på OA-forretningsmodeller. De adskiller sig fra hinanden ved at der er variationer

i hvad de giver tilladelse til. Gylden OA dækker over publicering i OA-tidsskrifter, mens grøn, blå

og gul OA dækker over selvarkivering i institutionelle eller fagspecifikke repositories. Den blå

giver tilladelse til arkivering af postprints, den gule giver tilladelse til arkivering af preprints,

mens den grønne OA tillader begge dele. I Budapest Open Access Initiative vurderes den

grønne og den gyldne model, som værende de mest farbare veje til OA. (SHERPA/RoMEO,

2006).

6.1 Den grønne vej til Open Access

Den grønne OA-model går ud på at gøre forskningsresultater tilgængelige gennem

selvarkivering eller parallelpublicering i et institutionelt eller fagligt repository. Ved den grønne

OA er kvalitetskontrol i form af peer review og redigering ikke knyttet til selve repositoriet, men

til de tidsskrifter som forskere publicerer deres artikler i. Det vil sige, at man arkiverer artikler

parallelt med at disse bliver publiceret i et tidsskrift, eller at man arkiverer preprints og

manuskripter, som altså ikke har været igennem en kvalitetskontrol og redigeringsfase. (Suber,

2012, s. 52 ff, ; Suber, 2004c; Crawford, 2011, s. 17).

Et repository er et online arkiv og fuldtekstdatabase, hvor man kan arkivere publikationer. Ifølge

fortalere for den grønne OA er der flere fordele ved at bruge et repository til at bevare og gøre

materiale tilgængeligt. Dels eksisterer der open repository software som man kan bruge gratis,

og her ud over opererer mange repositories, omend ikke alle, efter standarden Open Archive

Initiative Protocol for Metadata Harvesting, som gør dem interoperative med andre repositories,

der benytter samme standard. Herved kan repositories crawles af søgemaskiner som Google,

Bing, Yahoo, med videre, hvilket betyder at indhold kan søges og findes gennem en almindelig

internetsøgning, uden at man behøver at gå ind i det enkelte repository. I princippet kan man i

denne vej til OA arkivere materiale fra hele forskningsprocessen, som for eksempel metoder og

datasæt, samt andet grå litteratur, teser, med videre. (Swan, 2012, s. 20; Suber, 2012, s. 52,

56; Crawford, 2011, s. 16-17).

18

Den grønne OA ændrer ikke publiceringspraksissen på en væsentlig måde, forskere kan stadig

selv vælge hvor de vil publicere og det er derfor ikke nødvendigt at vente på at traditionelle

tidsskrifter omlægger til en anden model, da grøn OA foregår sideløbende med den nuværende

praksis. (Öhrstrøm og Mikkelsen, 2010:4, s. 4ff). Dog vil spørgsmålet om den grønne vej til OA

være tæt knyttet til spørgsmålet om copyright, som dog ikke behandles i denne opgave. (Suber,

2012, s. 126 ff).

Det er værd at bemærke at der på nuværende tidspunkt er en lav procent af forskere som

frivilligt arkiverer deres materiale og output, og ifølge Suber (2012, s. 57-58) bliver politikker og

mandater vedrørende obligatorisk OA derfor helt central. Den grønne OA er derfor

udgangspunktet for adskillige nationale og internationale anbefalinger til implementering af OA,

for eksempel DEFF og UNESCO.

Den grønne model kan sikre arkivering af og metadata til indhold, men et problem er at

repositories kan have forskelle i kvaliteten af den metadata som knyttes til indhold. En fordel

ved den grønne model er at man selv arkiverer og bevarer indhold, og dermed at man ikke er

afhængige af forlags databaser, som man måske ikke abonnerer på for evigt. (Suber, 2012, s.

62-63; Taylor, 2013).

Et centralt spørgsmål som knytter sig til den grønne model er embargoperioden, og der er delte

meninger om hvordan den vil påvirke discipliner og forskere forskelligt. Suber (2014) har den

holdning at det ikke er påvist at en embargoperiode påvirker forlagenes indtjening. Men

eftersom der er forskel på hvor hurtigt udviklingen går indenfor de enkelte discipliner, kan det

være svært at forudse hvordan en embargoperiode på for eksempel 12 måneder, vil påvirke

forskellige HSS-discipliner, hvor man bruger forskningspublikationerne i markant længere tid

(Waltham, 2010, s. 294 ff). Taylor (2013) påpeger dog at den grønne model ikke kan løse

problemet med de store omkostninger, der er forbundet med tidsskriftsabonnementer, da

forskerne ikke kan vente 6-12 måneder med at tilgå den nyeste forskning.

De hurtige discipliner på STM-området går så hurtigt, at der er brug for det nyeste forskning

med det samme. Der ligger en problematik her, da det er tvivlsomt om en grøn OA-model kan

tilføre en værdi ud over langtidsarkivering af resultater, fordi forskere ikke kan vente på

resultater som andre forskere allerede har adgang til. Dog kan udveksling af preprints være

meget vigtig for nogle discipliner på STM-området, da forskere dels kan etablere ejerskab over

deres arbejde, og dels er i stand til hurtigt at orientere sig i feltets udvikling. (Suber, 2004a).

Indenfor HSS, hvor videnskaben går langsommere og man gør brug af indhold i længere tid, er

det ikke lige så nødvendigt med arkivering af preprints. Til gengæld er der blandt flere en meget

stor bekymring for hvordan embargoperioder, som er udarbejdet til STM og dermed er relativt

korte i en HSS-optik, vil påvirke HSS. (Suber, 2004a; Waltham, 2010, s. 294 ff).

Ifølge Suber bør OA, efter at omfatte den type forskningsresultater, som forskeren forærer væk,

udvides til også at indeholde den forskning hvor forskeren tjener penge, hvilket vil sige HSS-

monografier. Han argumenterer for at forskere her må tage en risiko, men at den forsinkede OA

19

ikke vil sætte hverken indtjening eller overlevelse over styr, på hverken STM eller HSS-området.

(Suber, 2004a; Suber, 2004b). Det kan dog være risikabelt at kaste sig ud i den slags

eksperimenter, uden videre undersøgelser af hvordan indhold spredes og bruges indenfor de

enkelte HSS-discipliner, før man kan komme med et seriøst bud på, hvor lang eller kort den

ideelle embargoperiode vil være for de enkelte discipliner.

Blandt høringssvarene til DEFF-rapporten fra 2010, er der gennemgående bekymring for om

den grønne OA kan udarte sig til selvpublicering af manuskripter, som ikke har været igennem

peer review og redaktionel opkvalificering. Der er stor forskel mellem pre- og postprints, og det

er især vigtigt at være opmærksom på, at preprints ikke har været igennem peer review, mens

postprints har været igennem peer review. (DJØF, 2010, s. 2; Foreningen af Danske

Videnskabsredaktører, s. 6; Københavns Universitet, 2010, s. 3; IT-Universitetet, 2010, s. 2 ff;

Danmarks Tekniske Universitet, 2010, s. 1; Syddansk Universitet, 2010, s. 1; Region

Nordjylland, 2010).

Dette stiller også store krav til den metadata, som man knytter til indholdet af de åbne

institutionelle repositories. Hvis der findes flere forskellige udgaver af den samme artikel, skal

det være tydeligt for en bruger, hvad forskellen imellem de enkelte udgaver er. Ved

selvarkivering er tilføjelsen af metadata op til forskeren, og det kan påvirke konsistensen og

kvaliteten af metadata, da de ikke har samme ekspertise, som eksempelvis bibliotekarer.

I OA-litteraturen fremhæver flere OA-fortalere at det ikke er dyrt at oprette et institutionelt

repository, da der findes meget open source software, som frit kan benyttes til at starte et

repository. De påpeger at der, bortset fra en udgift til serverplads, ikke er de store omkostninger

forbundet med drift og vedligeholdelse, idet forskerne selv arkiverer deres artikler. Nogle OA-

fortalere understreger det fordelagtige i også at arkivere datasæt. Blandt høringssvarene

påpeges det at disse datasæt ofte er meget store; blandt nogle discipliner er det ikke

ualmindeligt at ét datasæt kan fylde en hel terabyte. Set i dette perspektiv kan et institutionelt

repository hurtigt blive meget stort, hvilket stiller krav til vedligeholdelse og serverplads, og det

kan hurtigt blive langt dyrere end OA-fortalerne påstår. (IT-Universitetet, 2010, s. 3).

6.2 Den gyldne vej til Open Access

Gylden OA kan defineres til at være publicering i kvalitetskontrollerede OA-tidsskrifter, som

stiller deres artikler frit til rådighed uden økonomiske omkostninger for læseren. Denne vej

bevarer kvalitetskontrollen i form af peer review og hele den redaktionelle opkvalificering og

dermed er spørgsmålet om hvorvidt det er pre- eller postprints man gør tilgængelige overflødigt:

det er altid færdige peer reviewede artikler man har adgang til. Det betyder også at der, modsat

den grønne OA, ikke er mulighed for at se større udsnit af forskningsoutputs, såsom datasæt,

grå litteratur og så videre. Den gyldne model stiller de peer reviewede artikler til rådighed i

samme øjeblik de er publiceret og har altså ikke, som det ofte er tilfældet med den grønne OA,

en embargo periode; man har derfor hurtigere mulighed for at bruge resultater til videre

forskning. (Crawford, 2011, s. 20; Suber, 2012, s. 52 ff; Bramble, 2006, s. 213 ff; Swan, 2012, s.

39).

20

Forskere og institutioner behøver ikke at forhandle med forlagene om at gøre artikler

tilgængelige i OA, som det er tilfældet med den grønne OA. Til gengæld er forretningsmodellen

ændret, da gyldne OA-tidsskrifter ikke har nogen indtjening fra abonnementer og de

omkostninger, der er forbundet med publicering af artikler, skal dækkes på anden vis. En

praksis der har vundet væsentligt indpas er author pays modellen. De fødte OA-tidsskrifter

opkræver et gebyr fra forfatteren ved antagelse af en artikel, som skal dække omkostninger

forbundet med peer review og redaktionelle opkvalificeringer, hvorefter artiklen publiceres i det

frit tilgængelige tidsskrift. (Suber, 2012, s. 53 ff; Swan, 2012, s. 22 ff)

En anden variation af denne model kaldes hybrid OA, hvilket dækker over toll-access

tidsskrifter, som har indført OA i det omfang forfatteren ønsker det. Ved antagelse af en artikel i

tidsskriftet, har forfatteren mulighed for at vælge om han eller hun, mod betaling naturligvis,

ønsker at publicere den i open access sideløbende med at den publiceres i toll-access

tidsskriftet. (Swan, 2012, s. 22 ff). De hybride tidsskrifter kritiseres for at tjene store penge på

dyre tidsskriftsabonnementer samtidig med at de kræver betaling for sideløbende at publicere

indhold i OA. Denne praksis kaldes også double dipping. (Swan, 2012, s. 23; International

Association of Scientific, Technical & Medical Publishers, 2010, s. 6).

I det videnskabelige samfund lider de gyldne OA-tidsskrifter af en mangel på prestige. Mange

forskere udtrykker bekymring for om disse tidsskrifter udfører valid kvalitetskontrol og mange

forskere ved ikke, hvad den gyldne vej egentlig går ud på. Den gyldne vej kan heller ikke, som

den grønne vej, gøres obligatorisk via politikker, da forskere er så afhængige af at publicere i de

førende tidsskrifter indenfor deres felt. De ændrede forretningsmodeller betyder på samme tid at

man udfordrer det etablerede system indenfor videnskabelig kommunikation, og man bliver

altså meget afhængig af om forlag ønsker at omlægge tidsskrifter til en anden forretningsmodel.

(Suber, 2012, s. 55 ff; Öhrstrøm og Mikkelsen, 2010:4, s. 2-4; Crawford, 2011, s. 19 ff).

“The main drawback of gold OA is that it directly challenges existing journal publishers and the

existing publishing system - and does no good for library budgets until and unless OA journals

displace traditional journals.” (Crawford, 2011, s. 20).

Den gyldne vej til OA vinder frem på STM-området, hvor det er blevet ret almindeligt at kræve

betaling ved optagelse af en artikel, for at dække de udgifter der er forbundet med peer review,

redigering, med videre. I realiteten bliver dette gebyr ofte betalt af forskningsmidlerne eller af

arbejdsgiveren, og ikke af forfatteren selv, da det kan anses som en forskningsudgift. (Suber,

2004b). Det har dog kun i meget ringe omfang vundet indpas på HSS-området. Fordi man

publicerer markant længere artikler indenfor HSS, og på grund af den store andel af indhold,

som ikke har været igennem peer review, er det dyrere at producere artikler på HSS-området.

Dette vil uden tvivl medføre nogle højere author fees for HSS end det er tilfældet i STM, som set

i lyset af at HSS modtager mindre forskningsstøtte end STM, kan vise sig at være særdeles

svære at finansiere. (Waltham, 2010, s. 293; Forlæggerforeningen, 2010, s. 9; Foreningen af

Danske Videnskabsredaktører, 2010, s. 7).

21

“[...] a shift to an entirely new funding model in the pure form of OA (author/producer pays), in

which the costs of publishing research articles in journals are paid for by authors, or by a

funding agency, and readers have free access to these publications, is not feasible for this

group of journals.” (Waltham, 2010, s. 293).

I OA litteraturen er der flere bud på, hvordan man kan financiere open access publicering på

HSS-området. Suber (2004b) argumenterer for at universiteterne bør dække udgifterne til

publicering i OA på HSS-området, men er samtidig klar over at universiteterne i forvejen har

pressede budgetter, især på humaniora og samfundsvidenskaberne. Han mener dog at i takt

med at OA udbredes, så vil der blive frigjort midler i bibliotekernes budgetter, som kan

omdirigeres til at støtte OA-publicering i HSS. (Suber, 2004b).

De store udgifter som bibliotekerne har til tidsskriftsabonnementer har blandt andet betydet at

man har nedprioriteret indkøb af monografier på HSS-området. Hvis der bliver frigjort midler er

det ikke utænkeligt at bibliotekerne gerne vil styrke indsatsen på HSS-området ved at købe flere

monografier, frem for at bruge dem på publicering. Det kan dog ikke udelukkes at der med tiden

bliver frigjort så mange midler at man kan styrke indsatsen på både indkøb af monografier og

OA-publicering. Det er heller ikke utænkeligt at det kan tage lang tid før tilpas mange forlag og

tidsskrifter er blevet omlagt til OA, før det kan mærkes på bibliotekernes budgetter. Brugen af

embargoperioder i den grønne OA-model på op til 12 måneder, kan betyde at bibliotekerne er

nødt til at fortsætte med de dyre abonnementer, da forskerne ikke er interesseret i at vente et

helt år med at læse den nyeste forskning.

Samtidig mener Suber (2004b) at man bør undersøge mulighederne for at holde

publiceringsomkostningerne på HSS-området så lave som overhovedet muligt, eller med andre

ord, at spare hvor man kan, for derigennem at realisere en bæredygtig OA på HSS-området. De

fleste tidsskrifter bruger både lønnede copy editors, som arbejder med at forbedre artiklen i form

af sprog, korrektur, med videre, og disciplinary editors, som donerer deres tid til at forestå

organiseringen af peer review processen. Suber foreslår at man sparer copy editors væk, da de

ikke har noget med peer review processen at gøre, men det er naivt at tro at copy editors ikke

tilfører nogen værdi til den færdige publikation.

“[...] som forsker kan man ikke bruge et manuskript, som man ikke kan henvise til, da

den pågældende tekst ikke er publiceret rigtigt. Man kan kun citere fra originalartiklen, som i

øvrigt også er den eneste med brugbare sidetal. Manuskripter har stavefejl, hvor et forkert tal for

en dosis i et medicinsk manuskript kunne få fatale følger. Det tager også længere tid at læse og

forstå manuskripter, når der ikke er udført copy-editing og sproglig korrektion, og hvor

læsbarhed ikke er optimeret gennem lay-out. Der vil også mangle illustrationer, som på grund af

copyright ikke kan lægges frit på nettet sammen med manuskriptet.” (Foreningen af Danske

Videnskabsredaktører, 2010, s. 2).

Netop kvaliteten er farlig at gå på kompromis med, især når det handler om forskning og derfor

bør man undersøge og derigennem skabe en dybere forståelse for hvordan de forskellige OA-

forretningsmodeller vil påvirke publiceringsvirksomheden.

22

“Bypassing this laboratory stage of experimentation and development and plunging

straight into pure open access, as attractive as it may sound in theory, runs the serious risk of

destabilizing scholarly communications in ways that would disrupt the progress of scholarship

and the advancement of knowledge.” (Association of American University Presses, 2007, s. 1).

I OA-debatten tales der ikke særlig meget om, hvorvidt en gylden forretningsmodel med en

forfatterafgift i centrum overhovedet er ønskværdig, og det kan tyde på at man overser nogle

farer eller risici ved denne model. Når publiceringsomkostningerne skal dækkes af forskeren og

forskningsinstitutionen, kan det blive institutionen som bestemmer hvad og hvor der publiceres.

Hvis beslutningsgrundlaget for hvad der publiceres, ikke længere ligger hos de

kvalitetskontrollerede, peer reviewede tidsskrifter, men derimod flyttes til de enkelte

institutitoner, kan det blive et politisk spørgsmål, som afhængigt af budgetter og prestige, afgør

hvad der publiceres. (Foreningen af Danske Videnskabsredaktører, 2010, s. 7). Da man fordeler

forskningsmidler på baggrund af den bibliometriske forskningsindikator vil denne sandsynligvis

have en meget stor indflydelse på hvor man publicerer, og eftersom OA-tidsskrifter ikke er

særlig godt repræsenteret i autoritetslisterne, som dette system er baseret på, vil det ikke være

fordelagtigt for forskningsinstitutionerne at publicere heri. Dette kan tale for at man koordinerer

OA-politikken med den bibliometriske forskningsindikator.

Ikke overraskende, foretrækker de store STM-forlag den gyldne OA frem for den grønne. Dette

skyldes at de med den gyldne OA stadig kan dække deres udgifter, via forfatterafgift, og med

eksempler på op til $ 3500 (16.000 dkr.) pr. artikel (Foreningen af Danske

Videnskabsredaktører, 2010, s. 7; Öhrstrøm og Mikkelsen, 2010, 2), er det sandsynligt at de

stadig laver profit på denne model. Den gyldne OA er dermed afhængig af det enkelte forlags

politik, og kan ikke støttes i politikker, på samme måde som den grønne OA. Dette kan være en

stor del af grunden til at man fra DEFFs side har valgt at fokusere ensidigt på grøn OA. Med

tanke på de store STM-forlags forretningsmetoder, kan det også virke som en usikker løsning,

da man ikke har nogen mulighed for at sikre sig at forlagene ikke skruer forfatterafgiften

yderligere op.

7. Diskussion På flere punkter overses flere forskellige aktører i OA-debatten, og man synes at glemme at OA

vil få betydning for samfundet som helhed og dets aktører. Der er mange aktører som ikke er

særlig synlige i OA-debatten. Især er biblioteker og universiteter meget synlige, mens forlag,

hospitaler og erhvervsliv ikke er så involverede endnu. Det er dog afgørende at man tager højde

for disse i en konkret implementering af OA på nationalt plan, da man risikerer at skade dele af

både forskning og grundlag for innovation og vækst, hvis ikke man får kortlagt hvordan de

forskellige områder ser ud og fungerer. I det følgende diskuteres hvordan en implementering af

OA vil påvirke de enkelte aktører.

23

7.1 Bibliotekerne

I en digital virkelighed har brugerne i høj grad ændret adfærd, hvilket stiller nye krav til

bibliotekets rolle. Samtidig leases indhold fra forlagene, således at biblioteket mister rollen som

arkiverende institution, og man kan ikke længere garantere permanent adgang. Netop

arkivering er en af bibliotekets grundsøjler, og det at forlagene står for arkivering og adgang til

forskningsresultater, kan tolkes som at forlagene udgør en farlig konkurrent til

forskningsbiblioteket. Dermed er der fare for at biblioteket som institution bliver overflødigt i

samfundet. En grøn OA hvor biblioteket står for udviklingen og vedligeholdelsen af repositories

vil give biblioteket en fornyet legitimitet og stilling i samfundet. Dog er der en indbygget

modsætning, idet at OA medfører fri adgang - og hvad skal man så med biblioteket? (Cotta-

Schønberg, 2009, s. 14)

OA har potentiale til at nå nye målgrupper, såsom erhvervslivet og den brede offentlighed, som

ikke tidligere har haft adgang til forskningsresultater. Styrelsen for Bibliotek og Medier ser især

fag- og forskningsbibliotekerne som en central aktør, men påpeger at også folkebiblioteket kan

deltage i formidlingen og derigennem synliggøre forskningsresultater, som kan bidrage til den

personlige livslange læring. Derfor er det problematisk at STM-forlagene har dikteret

betingelserne; der findes eksempler på at STM-forlagene benytter sig af klausuler, der blandt

andet forhindrer fjernlån - hvilket har afskåret mange potentielle brugere fra adgang. Her kan

OA få en stor betydning og værdi i samfundet, fordi alle har adgang. I forhold til

embargoperioder, har det nok ikke den store betydning om den brede befolkning har adgang til

den nyeste forskning. (Alenius, 2007, s. 4. 13; Crawford, 2011, s. 5 ff; Styrelsen for Bibliotek og

Medier, 2010, s. 2; Foreningen Universitetsforlagene i Danmark, 2010, s. 2 ff;

Forlæggerforeningen, 2010, s. 2)

Omvendt er embargoperioden problematisk for fag- og forskningsbibliotekerne, da man må

formode at forskerne ikke kan vente 6-12 måneder på at få adgang til den sidste nye forskning.

Der er fra DEFFs side ensidigt fokus på den grønne OA, men eftersom denne model bevarer

den nuværende publiceringpraksis, er det svært at se hvordan den skal kunne løse problemet

med de store udgifter til STM-indhold; OA vil, i første omgang, ikke have den store effekt på

bibliotekernes budgetter. Den gyldne forretningsmodel kan derimod lette presset på

bibliotekernes budgetter, idet at udgiften i stedet pålægges forskningsinstitutionen, men denne

model er heller ikke helt holdbar da der, som nævnt, er andre problematikker tilknyttet. For

eksempel afhænger OA af forlagenes vilje til at omlægge til gylden OA, og der er ingen måde at

sikre sig at forlagene ikke accelerer priserne på forfatterafgiften. Hverken den grønne eller den

gyldne model lader til at kunne løse problemet med de store udgifter til STM-indhold, og det er

på nuværende tidspunkt svært at komme med et bud på en løsning.

En anden opgave, som biblioteket udfører, er formidling af indhold, hvilket ikke får så meget

opmærksomhed i OA-debatten. En omlægning til OA vil dog kræve en stor formidlingsindsats,

for at gøre de mange potentielle brugere opmærksomme på, at de faktisk har adgang til

forskningsresultater. Men derudover skal selve indholdet også formidles; forlag og forskere står

for en del af formidlingen, men biblioteket spiller også en stor rolle. Der lægges i OA-litteraturen

op til at man kan arkivere mange forskellige former for forskningsoutputs, for eksempel pre- og

24

postprints, datagrundlag, grå litteratur, med videre. Hvis ikke man på forhånd definerer, hvad

man ønsker skal arkiveres og bevares, kan de institutionelle repositories hurtigt blive en rodet

affære, hvilket kan gøre dem svære at benytte for brugerne; det kan for eksempel resultere i

information overload hos en bruger, hvilket kan afholde dem fra at bruge OA-repositories. Med

tanke på at man ønsker at forskningen skal nå så bredt ud som overhovedet muligt, stiller det

store krav til formidlingen, især hvis der er tale om brugere, som ikke er fageksperter. Styrelsen

for Bibliotek og Medier (2010, s. 2) fremhæver at folkebiblioteket i høj grad er i en position til at

nå rigtig bredt ud i samfundet, men samtidig bør man huske at den brede befolkning ikke er

fageksperter, hvilket kan tale for at man løbende bør formidle indholdet.

Et punkt hvor hverken bibliotekerne eller de små og mindre HSS-forlag kan følge med, er de

store STM-forlags satsning på og udvikling af digitale platforme og tjenester, som “fremmer den

direkte kontakt mellem vidensskaberen og vidensforbrugeren” (Cotta-Schønberg, 2009, s. 14),

og i denne optik bliver biblioteket overflødigt. Dog kan biblioteket få en ny rolle ved en

implementering af OA, idet at biblioteket fremhæves som den oplagte institution til at varetage

vedligeholdelsen af de institutionelle repositories i den grønne model, og det vil dermed også

være oplagt at bibliotekerne faciliterer digitale platforme og tjenester for de danske forlag.

7.2 Universiteterne

Universiteterne er en meget central aktør i OA debatten. Universitetet en offentlig institution, og

er derfor underlagt politiske beslutninger. Dette betyder at der i stigende grad er kommet fokus

på hvordan man kan måle og veje forskningen, for at blive i stand til at evaluere hvad man får

ud af investeringen. I 2009 indførtes Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI), som har til

formål at lave kvantitative målinger af universiteternes forskningsaktivitet, ved at måle på

antallet af publikationer, og 25 % af basismidlerne fordeles efter denne model. BFI er tilpasset

de forskellige fagområder og deres respektive publiceringstraditioner, og belønner de

publikationer, som publicerer i de mest anerkendte tidsskrifter - det vil sige de tidsskrifter som

har den højeste JIF (Uddannelses og forskningsministeriet, 2014).

Det kan virke modsigende at man fra regeringens side tilskynder til OA publicering, mens BFI

tilskynder til publicering i de mest prestigefyldte tidsskrifter. Når man fordeler forskningsmidler

efter denne model, så må man formode at både universitetet og forskerne synes det er vigtigst

at publicere i de anerkendte kanaler, fremfor OA. Den grønne OA vil ikke ændre på dette

system, da man parallelpublicerer sideløbende med den traditionelle publikation.

Der er som nævnt meget store forskelle imellem de enkelte disicpliners forsknings- og

publiceringstraditioner og en implementering af OA vil derfor have meget forskellige

konsekvenser. Nogle discipliner, som for eksempel fysik og matematik, kan betegnes som

meget fastlagte, stabile og teoretisk orienterede, og udviklingen her går langsomt. Det er

bemærkelsesværdigt at netop disse discipliner allerede i en eller anden grad har inkorporeret

OA i deres publiceringstradition. ArXiv er et godt eksempel på et fagspecifikt OA-repository,

som har opnået stor succes og udbredelse; det er blevet normen indenfor fysik at man

selvarkiverer sine artikler i arXiv. Derudover kan det nævnes, at der indenfor matematikken er

25

stor opbakning til et forslag som går ud på at forskerne simpelthen etablerer deres egne OA

tidsskrifter, og dermed fravælger de eksisterende matematiske tidsskrifter. (Van Noorden,

2013).

OA spørgsmålet bliver mere komplekst når det handler om de mere anvendelsesorienterede

discipliner. Et eksempel herpå er Institut for Fødevarevidenskab, hvor der udføres forskning,

som hører ind under de prestigefyldte discipliner som for eksempel biokemi, hvor der er utrolig

meget konkurrence, og som der kan være rigtig mange penge i. På dette område foregår

forskningen ofte i samarbejde med erhvervslivet, som derfor har en stor interesse i at denne

forskning ikke bliver “hugget” af konkurrenterne. Dette ligger til grund for instituttets ønske om at

den dansk finansierede forskning først og fremmest bør komme det danske samfund til gode,

og foreslår derfor en adgangsbarriere sådan at udlandet ikke kan få adgang. (Institut for

Fødevarevidenskab, 2010).

Adgangsbarrierer er dog på ingen måde i tråd med OA-tanken, men eftersom det handler om

konkurrencefordele, ønsker man ikke at forære sine forskningsresultater til konkurrenterne,

hvilket i sidste ende kan betyde en negativ indflydelse for Danmarks position i en globaliseret

verden. Omvendt vil det for en disciplin som medicin være meget skadende, hvis ikke OA

foregår i en international sammenhæng, da man derved vil blive hægtet af udviklingen. Dette

kunne tyde på at hver enkelt disciplin har brug for sin egen skræddersyede OA-

forretningsmodel, før en bæredygtig og konsistent OA kan opnås.

7.3 Forlagene

De store STM-forlag har skabt en selvforstærkende cirkel igennem deres big deals praksis. De

sammensætter abonnementspakker, der indeholder nogle store og vigtige tidsskrifter, samt en

lang række mindre prestigefyldte tidsskrifter, som det ikke er muligt for bibliotekerne at vælge

fra, uden også at miste de vigtigste tidsskrifter, som forskerne ikke kan undvære. Dette

resulterer i at bibliotekerne opsiger andre titler og forlag, hvilket er med til at styrke de store

STM-forlags monopol, fordi det gør de store forlags publikationer mere synlige; det er klart at

forskerne citerer de tidsskrifter, som de har adgang til, hvilket skaber en citationsfordel for de

store STM-forlag. Dette er problematisk fordi man udregner Journal Impact Factor (JIF) på

baggrund af citationer, og de store STM-forlag kan med deres big deals være med til at styrke

deres egen position, i og med at de vil opnå flere citationer, en højere JIF, og dermed vil

tidsskrifterne blive endnu mere anerkendte og prestigefyldte.

Tidsskriftspriserne begyndte at stige voldsomt i 1990’erne, og i samme periode påpeger STM-

foreningen, at de begyndte at satse massivt på digital infrastruktur. Denne satsning på udvikling

af digitale tjenester og værktøjer, kan ses som en måde hvorpå STM-forlagene yderligere kan

styrke sit monopol på. Den videnskabelige kommunikations infrastruktur er, især på STM-

området, baseret på internationale standarder, men i den nye digitale verden er der endnu ikke

udviklet standarder for digital forskningspublicering. Ved at gå forrest i udviklingen af den

digitale infrastruktur kan de store STM-forlag i høj grad præge hvordan den kommer til at se ud.

(International Association of Scientific, Technical & Medical Publishers, 2010, s. 3 ff;

26

Forlæggerforeningen, 2010, s. 2; Foreningen Universitetsforlagene i Danmark, 2010, s. 2;

Crawford, 2011, s. 5 ff).

Med tanke på hvordan internettet har revolutioneret den måde indhold bruges på, og især

hvordan virksomheder som Facebook, Google, Netflix, Amazon, med videre, har opnået store

markedsandele, er det ikke svært at forestille sig et skifte fra abonnementsmodellen til en

model, hvor biblioteker, forskningsinstitutioner, og forskere kan købe adgang til en forlagsejet

digital platform, hvorfra der er adgang til forskningsresultater, forskningsdata og

referenceværktøjer, samt web 2,0 funktioner som blogging, debat, bookmarking, med videre.

Ejeren af en sådan platform kan i endnu højere grad kontrollere adgangen, samt skabe stor

fortjeneste herpå.

Størstedelen af de danske videnskabelige forlag er ifølge Alenius (2010) selvejende

institutioner, hvilket betyder at det ikke er muligt for ejerne at tjene på et eventuelt salg; derimod

skal alle indtægter der går ind i virksomheden, blive i virksomheden og eventuelle overskud

investeres i nye projekter. Publicering af monografier har altid krævet økonomisk støtte, og især

på et lille sprogområde som dansk, ville det slet ikke være muligt at udgive disse værker uden

ekstern finansiering. I 2007 frafaldt muligheden for at søge Forskningsrådet om støtte til

publicering af monografier, hvilket har øget presset på de private fonde, og der er på

nuværende tidspunkt adskillige antagne manuskripter, som ikke kan publiceres, som følge af

manglende financiering. (Forlæggerforeningen, 2010, s. 4-5; Foreningen Universitetsforlagene i

Danmark, 2010, s. 4-5; Alenius, 2007, s. 10 ff; Alenius, 2010, s. 3-4).

Når man ikke engang kan finde midler til udgivelse af alle antagne manuskripter, er det ikke så

underligt at man, set i forhold til STM-forlagene, endnu ikke er kommet så langt i overgangen til

digital publicering. Udvikling af en digital platform er ikke kun en (stor) engangsudgift, men en

løbende omkostning til ansættelse af kvalificeret personale, som skal stå for vedligeholdelsen

og videreudvikling af tjenesten, hvilket lægger et yderligere pres på de mindre HSS-forlag.

(Forlæggerforeningen, 2010, s. 4; Foreningen Universitetsforlagene i Danmark, 2010, s. 4;

Alenius, 2007, s. 10, s. 6)

Dette bevirker at de små og mindre HSS-forlag er meget sårbare overfor ændringer i

publiceringspraksissen, og en indførelse af OA, som ikke er bæredygtig, vil uden tvivl presse

dem yderligere. Eftersom OA-fortalere i høj grad henviser til tidsskriftskrisen, som det vigtigste

argument for en indførelse af OA, er det ærgeligt at der ikke skelnes imellem de forskellige typer

af forlag. Crawford (2011, s. 8) påpeger risikoen for at det ikke er de store, internationale STM-

forlag og de mest prestigefyldte tidsskrifter, som bliver først eller hårdest ramt af en omlægning

til OA, men derimod de små og mindre HSS-forlag, som publicerer mindre prestigefyldte

tidsskrifter indenfor smalle discipliner. Denne tendens øges ved den manglende fondsstøtte, og

kan blive kraftigt forværret hvis en OA-implementering ikke er bæredygtig; man risikerer dermed

at de mindre forlag ikke kan fortsætte deres virksomhed. (Forlæggerforeningen, 2010, s. 5, 9;

Foreningen Universitetsforlagene i Danmark, 2010, s. 5, 9; Alenius, 2007, s. 2, 14).

27

7.4 Forskerne

For forskerne handler forskningspublicering ikke om økonomisk vinding, men om at etablere

intellektuelt ejerskab. Ved at være den første til at publicere om en specifik opdagelse opnår

forfatteren anerkendelse og ære, hvilket kan betegnes som “symbolsk kapital”. Denne kapital

har direkte betydning for forskerens karriereforløb; hvis ikke man formår at blive publiceret i de

bedste tidsskrifter kan det være svært at blive anerkendt og det kan blandt andet få betydning

for hvor man bliver ansat eller hvor mange forskningsmidler man modtager. Det er ikke

ligemeget hvilket tidsskrift man publicerer i, og indenfor de fleste discipliner findes der et hierarki

blandt tidsskrifterne, hvor nogen er mere prestigefyldte og anerkendte end andre.

Forlæggerforeningen (2010) påpeger at et manuskript og den færdige, peer reviewede

publikation ikke er det samme værk. Da offentligheden kun har adgang til den færdige

publikation, er det ikke synligt hvilke opgaver forlagene udfører, og det kan derfor være svært at

vurdere hvilken værdi forlagene egentlig tilfører. Eftersom det er forlagene som har stået for

publiceringen igennem lige så lang tid som man har publiceret forskning, er det risikabelt at

undervurdere den viden og de kompetencer som findes på forlagene. Dette har ikke kun

betydning for kvaliteten af publikationerne, men også for den unge forsker som skal lære at

formidle sin forskning, i nationale og mindre prestigefyldte tidsskrifter, før han eller hun kan

begå sig internationalt i de førende tidsskrifter. (Foreningen af Danske Videnskabsredaktører,

2010, s. 1). Således kan der ikke rigtig stilles spørgsmålstegn ved om forlagene tilfører værdi til

den færdige publikation. En videns- og kulturnation som Danmark bør have en bred vifte af

videnskabelige tidsskrifter udgivet på dansk og fra Danmark, for at sikre vidensformidling blandt

fagfolk, til erhvervsliv og befolkningen. Hvis man gerne vil have forskere i verdensklasse, så bør

man ikke gå på kompromis med kvaliteten. Derfor bør man i en OA-politik sikre sig at det er de

kvalitetskontrollerede, peer reviewede artikler der gives adgang til, og ikke preprints og

manuskripter.

7.5 Hospitalerne

På hospitalerne fungerer forskningen på en anden måde end på universiteterne, idet at

forskning ikke er den primære opgave, men derimod en del af driften. Forskningen er

anvendelsesorienteret, i modsætning til universiteternes ofte teoretiske fokus og derfor er

forskningen en del af det daglige arbejde, og ikke en enkeltstående aktivitet. I OA-litteraturen

fremhæves det at OA har potentiale til også at omfatte andre dele af forskningen end den

færdige publikation, for eksempel forskningsdata. Hvis disse data er offentligt tilgængelige i et

OA-repository, kan det gøre forskningen mere gennemsigtig og muliggøre at andre forskere kan

validere og bygge videre på resultaterne. Men eftersom forskningen på hospitalerne er klinisk

og patientnær, kan man ikke uden videre bare gøre data offentligt tilgængeligt. Region Sjælland

(2010) påpeger, at de primære forskningsdata som anvendes ved hospitalerne, ofte er

personfølsomme og individbaserede data, hvilket indebærer nogle videnskabsetiske

problemstillinger. Derudover er der lovgivning på området, som man også må tage hensyn til.

Forskningsdata kan også bestå af biologisk materiale, som jo ikke kan gemmes i et repository.

(s. 2).

28

Hospitalerne er meget afhængig af ekstern finansiering fra private virksomheder og fonde, som

udgør omkring ⅔ af forskningen på området. Omvendt er det private erhvervsliv afhængig af at

få udført forskning på hospitalerne. Det sundhedsvidenskabelige område er meget prestigefyldt

og konkurrencepræget, og samtidig med at forskning ofte er helt eller delvist finansieret af

erhvervslivet, stiller erhvervslivet ofte nogle særlige krav til publiceringen af forskningsresultater.

Hvis de primære forskningsdata skal være offentligt tilgængelige, kan det få betydning for flere

ting. Dels vil det blive svært at motivere det private erhvervsliv til at finansiere forskningen, da

man ikke er interesseret i at konkurrenterne får indblik i deres virksomhed, og hvis ikke man kan

finde ekstern finansiering, kan det blive meget svært at fortsætte med at forske på hospitalerne.

(Region Syddanmark, 2010, s. 1; Region Midtjylland, 2010, s. 2; Dansk Industri, 2010, s. 1-2)

7.6 Det private erhvervsliv

Dansk Industri påpeger, at det vil gøre det mindre attraktivt at indgå i samarbejde med de

offentlige forskningsinstitutioner, hvis forskningsresultater altid skal gøres frit tilgængelige via

OA, og dermed mister virksomheder en vigtig konkurrencefordel på markedet. Dette kan føre til

at de danske forskere og institutioner fravælges, og at virksomhederne i stedet vælger private

initiativer, eller at flytte deres forskningsvirksomhed til udlandet. I forvejen publicerer de danske

forlag næsten ikke på STM-området, hvorimod der forskes rigtig meget, for eksempel er

sundhedsvidenskab det største forskningsområde i Danmark. (Forskningsbarometer 2009,

Region Sjælland, 2010). Hvis det private erhvervsliv fravælger at forske i Danmark, betyder det

at både hospitaler og STM-forskere på universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner

mister en betydelig del af deres finansiering. Hermed vil det blive sværere at udføre forskningen

eller at være med til at afprøve nye områder, hvilket ikke gavner innovationen og videndelingen i

samfundet, tværtimod risikerer Danmark at miste sin position i det internationale STM-

forskningsmiljø, hvilket et vidensamfund ikke kan risikere.

8. Opsummerende diskussion OA kan og bør styrke hele befolkningen ved at bidrage til den livslange læring og i sidste ende

til den demokratiske samtale, og med dette argument kan det ikke længere diskuteres om man

skal indføre OA, men hvordan man gør det. I ovenstående bliver det tydeligt at videnskabelig

kommunikation sker i et samarbejde mellem en række forskellige aktører. På den ene side har

man de store offentlige institutioner som universiteterne og hospitalerne, som udfører

forskningen, men de er i meget høj grad afhængige af ekstern finansiering fra private aktører.

Der er altså en form for gensidigt afhængighedsforhold mellem de private og de offentlige

aktører. De offentlige institutioner er underlagt politisk kontrol, og man kan derfor godt tvinge OA

igennem, ved lovgivning og retningslinjer. Man kan dog ikke tvinge de samme principper ned

over de private aktører, og det bliver derfor afgørende for en succesfuld implementering af OA,

at man finder en model, som alle parter kan støtte op om. Det er ligeledes vigtigt på forhånd at

fastlægge nogle succeskriterier, så man løbende kan vurdere om en implementering af OA er

bæredygtig. Her ville det være oplagt at lægge vægt på de centrale aktørers fortsatte trivsel.

29

Med tanke på at det nuværende system for videnskabelig kommunikation er udviklet igennem

350 år, kan det tyde på at man ikke sådan lige ændrer en så gammel tradition på få år. En

implementering af OA bør derfor ikke forhastes, men langsomt optages i de forskellige

discipliner, i den hastighed som de enkelte discipliner tillader. Det er klart at en så radikal

strukturændring som OA må siges at være, vil blive bedre forankret hvis det kommer nedefra,

fra forskerne selv, og ikke tvinges igennem fra ledelsens side. Samtidig bør man undersøge de

enkelte discipliner omhyggeligt, da en ideel OA-model skal tilpasses forsknings- og

publiceringspraksissen, som er gældende indenfor de enkelte discipliner. Herved kan man sikre

at man ikke utilsigtet skader forskningen, hvilket ville være fuldstændig uacceptabelt for et

vidensamfund.

Det kan ikke diskuteres at forlagene tilfører en stor værdi til den færdige publikation; ikke kun i

form af peer review, men også i form af redaktionel opkvalificering, samt i stigende grad digitale

tjenester og services. Hvis de danske forlag ender med at blive presset ud af

forskningspubliceringen, vil det uden tvivl betyde en forringelse af kvaliteten; de danske forskere

får dermed adgang til dårligere forskning, som kan føre til at vi i sidste ende får dårligere

forskere. Ud over at skade den danske forskningaktivitet, vil det svække Danmarks position i det

internationale forskningsmiljø. Det er desuden vigtigt at holde sig for øje at Danmark er et lille

land, med et lille sprogområde, og at de danske forlag stort set er de eneste i verden, som er i

stand til at læse danske manuskripter. En forhastet omlægning til OA kan medføre, at

forretningsbetingelserne for de danske forlag bliver forringet i en sådan grad, at de ikke længere

kan overleve, eller ikke er i stand til at publicere på dansk indenfor smalle discpliner. Desuden

har danske forlag en meget vigtig rolle i forhold til den unge, uetablerede forsker, der har brug

for at opnå erfaring og øvelse i at publicere i danske tidsskrifter, før han eller hun kan blive

dygtig nok til at publicere i de førende, internationale tidsskrifter. Forlagene er altså direkte

medvirkende til at vi får dygtigere forskere og desuden er der et kulturelt argument for

vigtigheden i, at man fortsat er i stand til at publicere forskning på dansk.

Forlagene spiller også en stor rolle når det handler om formidling. Den redaktionelle

opkvalificering i form af sproglig korrektion, opsætning, layout, og så videre, har stor betydning

for læseoplevelsen. Når man arkiverer forskellige typer af forskningsoutputs i de institutionelle

repositories, som ikke har været igennem denne proces, er der risiko for at indholdet kan

fremstå som værende af dårlig kvalitet. Dette kan afskrække en bruger fra at benytte disse

repositories, og hvis der ikke er nogen der bruger det, hvorfor skulle man så overhovedet bruge

ressourcer på at udvikle det? Derudover stiller de forskellige typer af forskningsoutputs nogle

krav til den metadata der tilføjes, idet en slutbruger for eksempel ikke må være i tvivl om hvad

det er for en version af en artikel man har fat i.

Især når det handler om den almindelige bruger, som ikke er fagekspert, er der brug for en

formidlingsmæssig bearbejdelse, som kan gøre indhold tilgængeligt for bredere målgrupper.

Alene det at et forlag udvælger ét manuskript til publicering frem for et andet, kan ses som en

form for formidling, idet at man skiller de gode værker fra den usorterede masse, og brugeren

får derfor nemmere ved at finde frem til værket. (Forlæggerforeningen, 2010, s. 9; Foreningen

30

Universitetsforlagene i Danmark, 2010, s. 9). Hvis man fjerner forlagenes formidling, kan OA få

den konsekvens at forskningen primært når frem til forskerne, og ikke ud i alle dele af

samfundet.

“Det kan give to utilsigtede problemer, dels et politisk idet den brede offentlighed reelt

afskæres fra denne viden, dels et demokratisk idet den offentlige debat risikerer at blive mindre

saglig og mindre kritisk – og derved mindre fri.” (Universitetsforlagene i Danmark, 2007).

Derfor er en succesfuld implementering og udbredelse af OA, afhængig af en målrettet

formidlingsindsats, i første omgang til forskningsmiljøerne selv, og siden hen til den brede

offentlighed.

De nye digitale tjenester og services, som især STM-forlagene har satset stort på, kan ses som

en anden form for formidling. Her kan nævnes web 2,0 applikationer såsom blogging, RSS

feeds og podcasts, som er stærke værktøjer til at bringe forskningen i cirkulation på internettet.

Andre tjenester er direkte koblet sammen med de nye forskningsprocesser såsom data- og

textmining. Mange af disse digitale værktøjer kan ses som tiltag, der gør forskernes job lettere -

for eksempel kan reference-links gøre arbejdet med at finde andet indhold hurtigere. Hvis de

institutionelle repositories er fyldt med indhold, som ikke er digitalt beriget, kan man diskutere

om forskerne ikke vil foretrække forlagenes platforme og alt det ekstra indhold som de tilbyder;

og som de institutionelle repositories ikke kan konkurrere med. Det kan ikke udelukkes at især

de unge forskere, som er opvokset i den digitale tidsalder, vil stille krav om digitale løsninger og

berigelse af indhold.

Den digitale udvikling har påvirket hele vores samfund, og eksempelvis er betingelserne for især

musik- og filmbranchen, samt bogmarkedet ændret radikalt, og det er svært ikke at forestille sig,

at denne udvikling også vil komme til at omfatte den videnskabelige kommunikation. Med tanke

på hvordan virksomheder såsom Google, Facebook, Netflix og Amazon har opnået store

markedsandele, er det bekymrende at det er de store STM-forlag der går forrest i omstilingen til

det digitale, da de herigennem har mulighed for at præge udviklingen, og styrke deres monopol.

Eksempelvis har Elsevier allerede opkøbt Mendeley, som er en online reference manager og

socialt netværk for forskere og akademikere, og har således allerede en etableret platform med

en stor brugergruppe. (Elsevier, 2013). Eftersom en af hovedpointerne bag OA er at man

ønsker at svække dette monopol, så er det afgørende at man deltager aktivt i udviklingen af

digitale services, for derigennem at præge hvordan det kommer til at se ud. Dette er en meget

stor udfordring for alle andre aktører end de store STM-forlag, som næsten har ubegrænsede

midler, set i forhold til de andre aktører, da netop udvikling og vedligeholdelse af digitale

tjenester er meget omkostningstungt.

Idet at bibliotekerne i stigende grad mister deres rolle som arkiverende institution, er deres

berettigelse truet. Det er dog i OA-sammenhæng bibliotekerne der får ansvaret for at

vedligeholde de institutionelle repositories. Det er desuden oplagt, at man placerer opgaven

med at udvikle seriøse digitale tjenester og platforme på biblioteket. Her kunne man med fordel

31

inddrage de små danske forlag, og i fællesskab udvikle en platform, der for det første lever op til

forlagenes behov, og for det andet får man skabt et alternativ til de store STM-forlags tjenester.

I og med at man allerede har etableret institutionelle repositories, hvor institutionernes egne

forskningsoutputs arkiveres sideløbende med den traditionelle publicering, kan man sige at

bibliotekernes rolle som arkiverende institution er blevet flyttet over til universitetet (dog stadig

vedligeholdt af biblioteket). Det er positivt at man sikrer forskningen for eftertiden i en uafhængig

og neutral institution, så man dermed ikke lægger al forskningen i hænderne på de store

kommercielle STM-forlag. Dette kan ses som et lille skridt på vejen til at svække de store STM-

forlags monopol.

9. Konklusion I takt med globaliseringen er der opstået et øget fokus på viden som en central ressource og det

fremhæves gang på gang at OA er et oplagt værktøj til at sprede viden ud i alle dele af

samfundet, for derigennem at skabe så gunstige betingelser for vækst og innovation som

muligt. Det kan derfor ikke længere diskuteres hvorvidt tankerne bag OA er fornuftige, og der er

ingen tvivl om at OA, i væsentlig grad, kan bidrage til udbredelsen af viden og

forskningsresultater, og derigennem bidrage til den demokratiske samtale og den personlige

livslange læring, og det giver derfor ikke længere mening at tale om man skal indføre OA, men

hvordan man gør det.

Det er i høj grad tidsskriftskrisen, som har medvirket til OAs fremgang, og er således også et af

de vigtigste argumenter for en omlægning til OA. Det er her vigtigt at huske på at

tidsskriftskrisen er forårsaget af de store STM-forlag, og når man internationalt taler om OA er

det som oftest STM-disciplinerne der refereres til, ligesom at forretningsmodellerne, den grønne

og den gyldne OA, også er udviklet specifikt til STM-disciplinernes traditioner. STM-området

dækker over de naturvidenskabelige discipliner, som ofte er store, internationale og

prestigefyldte discipliner, såsom medicin, biokemi, teknologi, med videre. Publiceringen indenfor

STM går hurtigt og er meget standardiseret: her publicerer man i artikelform i videnskabelige

tidsskrifter, som udfører peer review, for derigennem at etablere ejerskab over ideer og opnå

anerkendelse.

Det stigende fokus på OA har medført et ønske om at indføre OA i hele forskningsverdenen, og

ved hjælp af institutionelle og nationale politikker, kan det virke som om man forsøger at

overføre de samme forretningsmodeller på HSS-området. Dette er problematisk fordi HSS-

disciplinernes traditioner adskiller sig markant fra STM-området. HSS-området dækker over de

humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner, som ofte er smalle og nationalt forankret,

såsom økonomi, statskundskab, jura, religion, sociologi, litteraturvidenskab, kunsthistorie, med

videre. Det betyder at man oftest publicerer nationalt på andre sprog end engelsk, og dermed til

en begrænset aftagergruppe. Forskningen og publiceringen af resultater går langsommere

indenfor HSS-området og der publiceres i mange forskellige formater, hvoraf monografien er

32

den mest udbredte. Der udgives dog også videnskabelige HSS-tidsskrifter, som adskiller sig fra

STM-tidsskrifterne i og med at der findes mange forskellige typer af indhold, som ikke altid har

været igennem peer review. En monografi er et skrift om et enkelt afgrænset emne, som ofte

publiceres i bogform, og som derfor er markant længere end den videnskabelige artikel. Dette

betyder dels at det er en tidskrævende opgave, og dels at det er dyrere at producere

monografier. Monografier har altid krævet ekstern finansiering, og er derfor særligt sårbare

overfor ændringer i publiceringspraksissen. Når man fra national side forsøger at indføre

retningslinjer og politikker som skal diktere publiceringsbetingelserne, er det meget problematisk

at man ikke har taget højde for de enkelte discipliners forsknings- og publiceringstraditioner, og

det kan få alvorlige konsekvenser for videnskaben, og i sidste ende have indflydelse på hvorvidt

det overhovedet vil være muligt at publicere forskningsresultater.

Derudover er der også store forskelle imellem de enkelte discipliner internt på henholdsvis STM

og HSS-området, for eksempel vil forsknings- og publiceringstradionerne indenfor HSS-

disciplinerne økonomi og litteraturvidenskab se meget forskellige ud, ligesom at der for STM-

discplinerne geologi og medicin er kæmpe forskelle. ArXiv fremhæves ofte i OA-litteraturen som

succeseksemplet på at OA kan lade sig gøre. ArXiv startede som et fagspecifikt repository, som

var afgrænset til fysik, men er løbende blevet udvidet til også at omfatte andre discipliner såsom

matematik og computer science. Det er værd at bemærke at OA-traditionen indenfor fysik er

kommet nedefra, fra forskerne selv, og er ikke tvunget igennem fra en højere instans. Dette

taler i høj grad for at en succesfuld implementering af OA afhænger af de enkelte discipliners

vilje til at ændre publiceringspraksis, og at det bør ske i det tempo, som de enkelte discipliner

tillader - derfor skal dette projekt understrege at en bæredygtig OA skal tilpasses forskningen og

ikke omvendt, at forskningen skal tilpasses OA.

Forskning og publicering af forskningsresultater foregår i et samarbejde mellem en række af

aktører: universiteter, biblioteker, forlag, forskere, hospitaler og det private erhvervsliv. Selve

publiceringen af forskningsresultater foregår i et samspil mellem forskere, forlag og biblioteker;

forskeren producerer resultaterne og indsender manuskriptet til forlaget, som herefter starter en

lang proces med redigering, fagfællebedømmelse, layout, formidling, markedsføring, med

videre, i samarbejde med forskeren. Det færdige værk købes herefter af biblioteket, som stiller

indhold til rådighed for brugerne. De resterende aktører er alle involveret i forskningen, og

dermed ikke direkte involveret i publiceringsprocessen. Universiteterne betaler forskerens løn

og stiller rammer til rådighed for forskeren, således at han eller hun kan bedrive sin forskning.

Forskning på sundhedsområdet er det største forskningsområde i Danmark, og dermed bliver

hospitalerne en meget central aktør, idet at klinisk og patientnær forskning ikke kan udføres på

et universitet. Det private erhvervsliv har brug for viden for at kunne skabe innovation og vækst,

og indgår derfor i stigende grad i samarbejde med universiteterne og forskerne i

forskningssamarbejder, men den primære støtte fra det private erhvervsliv er af økonomisk

karakter.

Denne praksis er udviklet igennem en lang periode, og de enkelte aktører udfører alle en vigtig

rolle; hvis bare én aktør udelukkes fra processen, vil det betyde en ændret rolle for de andre

involverede aktører, idet at alle udfører en central opgave, som ikke bare uden videre kan

33

fjernes fra processen. Hvis man fra myndighedernes side forsøger at tvinge OA igennem ved

lov, kan det svække det private erhvervslivs vilje til at samarbejde og støtte forskningen

økonomisk. Det er ikke muligt for os at sige hvor meget forskning, der ikke vil kunne udføres i

Danmark, hvis man ikke længere modtager ekstern finansiel støtte, men det er vores indtryk at

det vil være en væsentlig andel. Man bør derfor være påpasselig med at indføre for skrappe

krav om OA-publicering, for ikke at svække nogens incitament til at tage del i forskningen.

Når forlagene i stigende grad står for arkiveringen af forskningsresultater, mister bibliotekerne

en kerneopgave - man leaser i stigende grad indhold, og kan dermed ikke garantere permanent

adgang. Biblioteket kan beskrives som en neutral og demokratisk institution, hvorimod

forlagene, og her menes især de store STM-forlag, primært er drevet af et ønske om at skabe

profit. Hvis det bliver forlagene som kontrollerer adgangen til forskningsresultater, vil det styrke

deres monopol yderligere og samtidig kan det medvirke til at øge uligheden i hvem der har

adgang til viden, og hvem der ikke har. Dog kan universiteternes oprettelse af institutionelle

respositories og fokus på at arkivere institutionens egne forskningsoutputs, ses som et skridt i

den rigtige retning, hvor universitetet, som også er en neutral offentlig institution, overtager

nogle aspekter af bibliotekets arkiveringsopgaver.

Som illustreret igennem dette projekt er især de små og mindre HSS-forlag meget sårbare

overfor ændringer i publiceringspraksissen, og i OA-litteraturen tales der ofte om at forlagene

helt kan undværes. Igennem arbejdet med dette projekt har vi dog fået den opfattelse at

forlagene udfører en meget værdifuld opgave og at det vil få alvorlige konsekvenser for

kvaliteten af forskningspublikationerne, hvis forlagene ikke længere er involveret. Især på et lille

sprogområde som dansk har de danske forlag en stor værdi, idet at de danske forlag stort set er

de eneste i verden der kan læse og redigere danske manuskripter, samt oversætte dansk til

andre sprog. Hvis forlagene udelukkes, kan det få den konsekvens at man ikke længere vil

være i stand til at publicere forskningsresultater af høj kvalitet på dansk. Hvis Danmark fortsat

skal være et førende vidensamfund og fortsat producere forskere og forskning i verdensklasse,

og på smalle discipliner, er det afgørende at man ikke forringer vilkårene for de danske forlag.

Desuden spiller forlagene en vigtig rolle i uddannelsen af nye forskere, som skal lære at

formidle deres forskning, både i Danmark, men også til udlandet. Det kan derfor få alvorlige

konsekvenser at forringe vilkårene for aktørerne, og dette projekt skal derfor understrege

nødvendigheden i at undersøge de enkelte discipliner grundigt inden man begynder en endelig

implementering, således at publiceringstraditioner bliver kortlagt, og der opnås en forståelse

herfor, før man kan vurdere hvordan OA vil påvirke de enkelte discipliner. Samtidig vil vi pege

på at man i arbejdet med en national implementering af OA, bør udstikke nogle succeskriterier

for en bæredygtig OA, og at det her ville være oplagt at lægge vægt på de enkelte aktørers

fortsatte trivsel og mulighed for at fortsætte deres virksomhed.

Netop formidling er en ting der ikke tales meget om i OA-litteraturen, men det er vores holdning

at en succesfuld implementering af OA, vil afhænge at en meget målrettet, men også løbende

formidling. Formidling af forskningsresultater sker også i et samarbejde mellem forskere, forlag

og biblioteker, som alle udfører forskellige former for formidling; forskeren formidler sin forskning

idet at han eller hun skriver en artikel eller et manuskript, der beskriver forskningsresultaterne,

34

bibliotekerne formidler bredt til brugerne om at materialet er tilgængeligt, mens forlagene kan

siges at udføre en meget stor del af formidlingsarbejdet, idet at de adskiller de gode værker fra

den usorterede masse, redigeringsprocessen gør teksten nemmere at tilgå,

fagfællebedømmelse sikrer at indhold er korrekt, layout tilfører værket æstetisk kvalitet, og

markedsføring gør værket synligt for slutbrugeren.

Det indsendte manuskript og den færdige publikation er dermed ikke det samme værk, og

derfor kan man diskutere rimeligheden i at forlagene skal publicere i OA, uden at få dækket de

store omkostninger der er til ovenstående processer, som sikrer at forskningspublikationer er af

højest mulig kvalitet. Hvis der hverken lægges vægt på kvalitet eller formidling, kan man risikere

at de institutionelle repositories kommer til at fremstå som store og uoverskuelige, og af dårlig

kvalitet. Hvis en bruger har svært ved at gennemskue hvad værdien i disse repositories er, kan

det medføre et fravalg af denne kanal - og så kan det diskuteres hvorvidt det kan forsvares at

bruge ressourcer på at oprette og vedligeholde institutionelle repositories, hvis brugen heraf er

begrænset. Derfor skal dette projekt understrege vigtigheden af at man ikke går på kompromis

med kvaliteten, og man må forsøge at finde en model, som ikke forringer forlagenes muligheder

for at sikre kvaliteten af forskningpublikationerne. Derudover skal dette projekt anbefale at

formidlingen tænkes med ind i en national OA-politik.

Overgangen til digital publicering er noget som de store kommercielle STM-forlag har satset

stort på, mens man på HSS-området endnu ikke er kommet så langt. STM-forlagene arbejder

målrettet på udviklingen af digitale platforme og tjenester, såsom værktøjer til data- og

textmining, visualiseringsværktøjer og web 2,0 applikationer, samt formidling igennem podcasts,

RSS feeds, taxonomi, indeksering, søgning, browsing, linking, og så videre. Elseviers opkøb af

det akademiske sociale netværk og referencemanager Mendeley indikerer en udvikling der kan

ende med et skifte fra abonnementsmodellen til en model, hvor biblioteker,

forskningsinstitutioner, og forskere kan købe adgang til en forlagsejet digital platform, hvorfra

der er adgang til forskningsresultater, forskningsdata og referenceværktøjer, samt web 2,0

funktioner som blogging, debat, bookmarking, med videre. Med tanke på hvordan Google,

Netflix, Amazon og Facebook har skabt meget store markedandele, som på mange måder kan

sammenlignes med monopoler, er det tankevækkende at der i OA-debatten endnu ikke tales

om hvordan STM-forlagenes satsning på digitale tjenester er et tydeligt forsøg på at styrke

deres monopol yderligere. Det er klart at brugerne vil foretrække de mest avancerede og

sofistikerede tjenester, og eftersom udvikling og vedligeholdelse af digitale platforme er meget

omkostningstungt, er det svært at se hvordan biblioteker og små forlag kan konkurrere med

STM-forlagenes platforme.

35

Referencer Alenius, M. (2007) Open Access, University Presses, and Editorial Responsibility. Museum

Tusculanum Press, University of Copenhagen. Conference paper at the Workshop on Open

Access, 23 and 24 April, 2007, in Elsinor, Denmark, arranged by NordBib and NOP-HS.

Lokaliseret d. 25-07-2014 på:

http://www.mtp.hum.ku.dk/cgibin/PDFmedopenaccess/Open_Access__Univer_0_0_978876351

0868.pdf

Alenius, M. (2010) Open Access scholarly publishing in the humanities and social sciences - a

Scandinavian approach. Museum Tusculanum Press, University of Copenhagen. IARU

Conference, 21.01.2010, Zürich. Lokaliseret d. 25-07-2014 på:

http://www.mtp.hum.ku.dk/cgibin/PDFmedopenaccess/Open_Access_Scholar_0_0_978876353

3195.pdf

Association of American University Presses (2007) AAUP statement on Open Access. Senest

opdateret 07-02-2007. Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://www.aaupnet.org/images/stories/documents/oastatement.pdf).

Berlin Declaration on Open Access to Knowledge in the Sciences and Humanities, lokaliseret d.

09-04-2014 på: http://www.zim.mpg.de/openaccess-berlin/berlin_declaration.pdf

Bramble, N. (2006) Preparing Academic Scholarship for an Open Access World. Harvard

Journal of Law & Technology, 20, 1, 209-233. Cambridge, Massachusetts.

Cotta-Schønberg, M. (2009) En refleksion over universitetsbibliotekets fremtidsperspektiv anno

2009. Dansk Biblioteksforskning, årg. 5, nr 2/3, 2009. Aalborg.

Crawford, W. (2011) Open Access: What You Need to Know Now. Chicago: ALA Editions

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek & Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010)

Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark. Rapport fra Open Access Udvalget.

København.

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, Styrelsen for Bibliotek og Medier &

Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2011) Anbefalinger til implementering af Open Access i

Danmark. Afsluttende rapport fra Open Access Udvalget. København.

Elsevier (2013) Elsevier Acquires Mendeley, an Innovative, Cloud-based Research

Management and Social Collaboration Platform. London: 09-04-2013. Lokaliseret d. 01-08-2014

på: http://www.elsevier.com/about/press-releases/corporate/elsevier-acquires-mendeley,-an-

innovative,-cloud-based-research-management-and-social-collaboration-platform

Guédon, Jean-Claude (2001) Beyond Core Journals and Licences: the Paths to Reform

Scientific Publishing. ARL: A Bimonthly Report on Research Library Issues and Actions from

ARL, CNI, and SPARC. Washington, DC.

36

Öhrstrøm & Mikkelsen (2010) Open Access – den grønne vej til maksimering af

forskningseffekten. BIBLIOTEK OG MEDIER, 4, 4-7. København.

Panitch, J. & Michalak, S. (2005) The Serials Crisis. A White Paper for the UNC-Chapel Hill

Scholarly Communications Convocation, January 2005. Lokaliseret d. 27-07-2014 på:

http://www.unc.edu/scholcomdig/whitepapers/panitch-michalak.html

SHERPA/RoMEO (2006) Definitions and terms. University of Nottingham. Lokaliseret d. 30-07-

2014 på: http://www.sherpa.ac.uk/romeoinfo.html

Suber, P. (2012). Open access. Cambridge, Massachusetts: MIT Press.

Suber, P. (2004a) Open Access in the Humanities. Lokaliseret d. 27-07-2014 på:

http://legacy.earlham.edu/~peters/fos/newsletter/02-02-04.htm#humanities

Suber, P. (2004b) Promoting Open Access in the Humanities. januar, 3. Lokaliseret d. 25-07-

2014 på: http://legacy.earlham.edu/~peters/writing/apa.htm

Suber, P. (2004c) A Very Brief Introduction to Open Access, lokaliseret d. 11-07-2014 på:

http://legacy.earlham.edu/~peters/fos/brief.htm

Swan, A. (2012) Policy Guidelines for the Development and Promotion of Open Access.

UNESCO: Paris

Taylor (2013) Institutional repositories have work to do if they’re going to solve the access

problem. Senest opdateret d. 06-03-2013. Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://blogs.lse.ac.uk/impactofsocialsciences/2013/03/06/institutional-repositories-have-work-to-

do/

Uddannelses og forskningsministeriet (2014) Den Bibliometriske Forskningsindikator. Senest

opdateret d. 11-03-2014. Lokaliseret d. 01-08-2014 på: http://ufm.dk/forskning-og-

innovation/statistik-og-analyser/den-bibliometriske-forskningsindikator

Universitetsforlagene i Danmark (2007) Forskningsformidling gennem forlagene. Lokaliseret d.

01-08-2014 på: http://www.videnssamfundet.dk/?q=content/forskningsformidling-gennem-

forlagene-3

37

Van Noorden, R. (2013) Mathematicians aim to take publishers out of publishing. Nature 17-01-

2013. Lokaliseret d. 10-07-2014 på: http://www.nature.com/news/mathematicians-aim-to-take-

publishers-out-of-publishing-1.12243

Waltham, M. (2010) The Future of Scholarly Journal Publishing among Social Science and

Humanities Associations: Report on a Study Funded by a Planning Grant from the Andrew W.

Mellon Foundation. Journal of Scholarly Publishing, Vol. 41, Nr. 3, April 2010, 257-324.

Wikipedia (2014a) Peter Suber. Senest opdateret d. 20-07-2014. Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://en.wikipedia.org/wiki/Peter_Suber

Wikipedia (2014b) UNESCO. Senest opdateret d. 17-07-2014. Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://en.wikipedia.org/wiki/UNESCO

Young, P. (2009) The Serials Crisis and Open Access. A White Paper for the Virginia Tech

Commission on Research. December 2, 2009.

Høringssvar

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (2010) Høringssvar vedr. ”Anbefalinger til

implementering af Open Access i Danmark – Rapport fra Open Access Udvalget”. Lokaliseret d.

01-08-2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-

1/danmarks-elektroniske-fag-og-forskningsbibliotek.pdf

Danmarks Forskningsbiblioteksforening (2010) Vedr. høring af rapporten ”Anbefalinger til

implementering af Open Access i Danmark” fra Videnskabsministeriets Open Access-udvalg.

Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-

1/danmarks-forskningsbiblioteksforening.pdf

Danmarks Tekniske Universitet (2010) Høringssvar vedr. ”Anbefalinger til implementering af

Open Access i Danmark - Rapport fra Open Access Udvalget”. Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-

1/danmarks-tekniske-universitet.pdf

38

Dansk Industri (2010) Høring om Open Access udvalgets anbefalinger. Lokaliseret d. 01-08-

2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-

1/dansk-industri.pdf

Dansk Jurist og Økonomiforbund, DJØF (2010) Høringssvar til rapporten ”Anbefalinger til

Implementering af Open Access i Danmark”. Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-

1/dansk-jurist-og-oekonomiforbund-djoef.pdf

Danske Regioner (2010) Høringssvar til rapporten ”Anbefalinger til implementering af Open

Access i Danmark”. Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-

1/danske-regioner-1.pdf

Danske Universiteter (2010) Høringssvar vedr. Rapport fra Open Access Udvalget. Lokaliseret

d. 01-08-2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-

1/danske-universiteter.pdf

Foreningen af Danske Videnskabsredaktører (2010) Stop planen som nedlægger de danske

videnskabelige tidsskrifter. Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-

1/foreningen-af-danske-videnskabsredaktoerer-1.pdf

Foreningen Universitetsforlagene i Danmark (2010) Svar fra Foreningen Universitetsforlagene i

Danmark til Open Access udvalget vedrørende høringen om Anbefalinger til implementering af

Open Access i Danmark. Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-

1/foreningen-universitetsforlagene-i-danmark.pdf

39

Forlæggerforeningen (2010) Svar fra Forlæggerforeningen til Open Access Udvalget

vedrørende høringen om Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark.

Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-

1/forlaeggerforeningen.pdf

Handelshøjskolen, CBS (2010).

Lokaliseret d. 01-08-2014 på: http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-

innovation/open-science/open-access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-

udvalgets-forelobige-rapport-1/handelshoejskolen-cbs.pdf

International Association of Scientific, Technical & Medical Publishers (2010) STM submission

on “Recommendations for implementation of Open Access in Denmark”. Lokaliseret d. 01-08-

2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-

1/international-association-of-scientific-technical-medical-publishers-1.pdf

IT-Universitetet i København (2010) Høringsvar til rapporten ”Anbefalinger til implementering af

Open Access”. Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-1/it-

universitetet-i-koebenhavn.pdf

Region Midtjylland (2010) Høringssvar vedr. rapporten “Anbefalinger til implementering af Open

Access”. Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-

1/region-midtjylland.pdf

Region Nordjylland (2010) Høring om anbefalinger til implementering af Open Access i

Danmark. Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-

1/region-nordjylland.pdf

40

Region Sjælland (2010) Vedr. høring om rapporten “Anbefalinger til implemering af Open

Access i Danmark”. Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-

1/region-nordsjaelland.pdf

Region Syddanmark (2010) Region Syddanmarks høringssvar vedrørende rapporten

”Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark”. Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-

1/region-syddanmark.pdf

Roskilde Universitet (2010) Vedr. sagsnr. 10-085071: Høring om ”Anbefalinger til

implementering af Open Access i Danmark” . Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-

1/roskilde-universitet-1.pdf

Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010) Høring over Anbefalinger til implementering af Open

Access i Danmark. Lokaliseret d. 01-08-2014 på:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-

access-til-forskningspublikationer/horingssvar-pa-open-access-udvalgets-forelobige-rapport-

1/styrelsen-for-bibliotek-og-medier.pdf

41

Bilag

DEFF’s licensområde

1. Overordnede rammer og mandater på licensområdet

DEFF’s overordnede mandat fremgår af finansloven: ”Danmarks Elektroniske Fag- og

Forskningsbibliotek (DEFF) er et organisatorisk og teknologisk samarbejde mellem forsknings- og

uddannelsesbibliotekerne, som samfinansieres af Ministeriet for Forskning, Innovation og

Videregående Uddannelser [nu Uddannelses- og Forskningsministeriet], Ministeriet for Børn og

Undervisning [nu Undervisningsministeriet] samt Kulturministeriet”.

2. Nøgletal og årshjul

DEFF’s licensområdes primære målgruppe er institutioner under de tre ministerielle opdragsgivere.

Herudover understøttes øvrige offentlige institutioner samt private virksomheder gennem

indtægtsdækket virksomhed.

DEFF’s licensområdes arbejdsopgave er helt grundlæggende at forhandle licensaftaler med mest

muligt relevant indhold på de bedst mulige vilkår til de lavest mulige priser for de deltagende

institutioner. DEFF’s licensområde varetager desuden administrationen af licensaftalerne, herunder

fakturering, fornyelse, ip- administration og helpdesk-opgaver i forhold til institutionerne.

Udviklingen på markedet for forskningsbaseret viden

Grundet løbende prisstigninger, som følge af de monopollignende tilstande på markedet for forskningsbaseret viden, bruger institutionerne en stadig større del af deres budget på at dække

anskaffelsen af licenser. Prisstigningerne overstiger i mange tilfælde den almindelige regulering, som

institutionerne er underlagt, og institutionerne må dermed reducere deres indkøb af licenser gradvist

fra år til år. DEFF har derfor haft fokus på vedvarende at optimere både forhandlingsprocesserne og

forhandlingskompetencerne for at kunne udgøre et stærkt modspil til forlagene. Der arbejdes

samtidigt med udvikling af nye, mere bæredygtige forretningsmodeller, herunder f.eks. Open Access

som alternativer i den nuværende markedssituation.

Omsætning

DEFF forhandler og administrerer i dag knap 200 forskellige aftaler fordelt på cirka 80 forlag for omkring 220 forskellige institutioner. Aftalerne dækker primært produktindhold som databaser, tidsskrifter og e- bøger. Ca. 60 % af omsætningen går til tre store leverandører på markedet, mens de resterende 40 % udgøres af en lang række af andre leverandører.

42

Oversigt over aftaleportefølje (2014)

Omsætningen i DEFF’s licensområde 2001-2013 fremgår af nedenstående graf. Udviklingen

dækker ikke alene over merindkøb af ressourcer, men i høj grad også den prisstigning, som

ressourcerne pålægges af leverandørerne.

Totalt ca. 173 mio. kr. heraf DEFF Indtægtsdækket virksomhed (IV) ca. 25 mio. kr.