august 2009 - skole magasin - månedsmagasinet...

3August 2009 - NUMMER 5 ÅRGANG 15

Månedsmagasinet SkolenISSN: 1901-1628www.skolemagasin.dk

RedaktørTine Ø[email protected]

Næste udgivelseSeptember 2009

Grafisk tilrettelæggelseMichael Østergaard

ForsidebilledeColourbox

IllustrationerPia Olsen / www.piaolsen.com

Tryk

www.ekspressen.dk

Forlag og annoncesalg

Månedmagasinet SkolenHovedgaden 114654 Faxe LadepladsTlf. 58 51 51 [email protected]

[email protected]: 58 5151 94

Annoncerne er zoneinddelt.Dette er zone web

Annoncemateriale- mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller e-mail.

Månedsmagasinet Skolen- udkommer til samtlige folke-skoler, privatskoler og seminarer i hele landet.Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundsko-len. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne.Ordet er dit ...

SkoleparathedAugust 2009

4

5

7

11

14

17

19

22

25

27

29

31

32

Fra redaktøren:Leder - Klar, parat, skolestart

TEMA artikler - om skoleparathed:

Børneparat skole – skoleparate børn af Bertel Haarder

MÅNEDENS artikel: Rejsen fra børnehave til skole af Stig Broström

MÅNEDENS læserbrev: Er vores pige skoleklar – og er vi? af Anne Gommesen

MÅNEDENS profil: Skolestart set fra Forældre-rådgivningens perspektiv af Solveig Gaarsmand

Skoleparat – hvornår? af Felicia Hoyda

Skoleparathed af Lone Benn Thomsen

DEBAT artikler

Bertel Haarder – superliberalisten der frygter liberalisme og frihed af Frede Bräuner

Skal vi dope skoleelever med retalin? af Dorthe Borgkvist

Bliv klogere på døden – og på livetaf Charlotte Bach

Et klumpe-dumpeagtigt debatoplægaf Vagn Madsen

Kryds & Tværs

DEN INDVENDIGE BAGSIDE:Spots, nyheder og info

5

19

27

Den indvendige

bagside indvendige

32

4 August 2009 - NUMMER 5 ÅRGANG 15

Så starter skolerne igen efter endt sommerferie. I ku- lissen står der rigtig mange nye og forventningsful-

de elever og ikke mindst deres forældre. Mange tan-ker flyver rundt, hvordan vil det gå mit barn i skolen med alle de nye indtryk og krav? Vil mit barn kunne følge med rent fagligt og hvad med venskabsrelatio-nerne? Det der er så godt ved børn er, at de er åbne og modtagelige, hvis de da ellers er… skoleparate? Eller vendt på hovedet, er skolerne børneparate og klar til at modtage børn med forskellige forudsætninger?

Vores tema handler om ”Skoleparathed”

For nogle år siden var vi selv i tvivl, om vores datter skulle starte i børnehaveklasse ”til tiden” eller vi skul-le udsætte skolestart. Vores datter var meget genert og usikker i større forsamlinger og vi var simpelthen bekymret for, om hun ville blive usynlig og få alt for mange nederlag. Det tog dog lang tid at komme til den endelige konklusion. Det som gjorde udslaget var et besøg i en børnehaveklasse og jeg må sige, at jeg var overbevist om min beslutning, da jeg gik derfra. Kon-klusionen blev… at udsætte skolestart. Beslutningen vi tog dengang, har vi ikke fortrudt siden.

Fra skoleåret 2009-10 bliver børnehaveklassen gjort obligatorisk, dvs. børnene skal starte det kalenderår de fylder 6 år, derfor bliver det måske ikke længere muligt at udsætte skolestart?

I denne udgave af Månedsmagasinet Skolen har vi mange interessante tema artikler.

MÅNEDENS artikel ”Rejsen fra børnehave til skole” af Stig Broström, handler om forberedelserne inden

skolestart og hvorfor nogle børn er skoleklar mens andre ikke er.

MÅNEDENS profil er skrevet af Forældrerådgivnin-gen i Skole og Samfund, her kan forældre søge rådgiv-ning om, hvorvidt deres barn skal starte i skole eller udsætte skolestart.

MÅNEDENS læserbrev er en mors tanker, forventnin-ger og refleksioner over at hendes datter skal starte i børnehaveklasse.

Vi fortæller også historien om en mor og hendes søn, som ikke har succes med skolestart og børnehaveklas-sen – og derfor beslutter at drengen skal gå børneha-veklassen om.

Børneneneuropsykolog Lone Benn Thomsen giver også et godt bud på, hvad det er, der sker inden i bar-net og hvilke forudsætninger barnet skal have, når det starter i skole.

Undervisningsministeren giver os nogle ord med på vejen om børneparat skole og skoleparate børn.

Vores meget forskellige DEBAT artikler samt MÅNE-DENS kommentar handler om vidt forskellige emner:

Besøg på et videncenter for død og begravelse, at dope skoleelever, Bertel Haarders regeringsperioder samt debat om et klumpe-dumpeagtigt debatoplæg.

Tilbage er der blot at sige, læn jer tilbage og læs vores august udgave af Månedsmagasinet Skolen.

Klar, parat, skolestart

TINe ØSTeRGAARD ReDAKTØR


En god skolestart handler om at give børnene de bedste muligheder for en god skolegang.

Ansvaret for børnenes skolestart er først og fremmest forældrenes. Men også den pædagogiske indsats i bør-nehaverne og samarbejdet mellem skole, børnehaver og forældre spiller en meget vigtig rolle.

Formålet med de voksnes samarbejde er, at de ud fra hver deres udgangspunkt hjælper barnet med at skabe forbindelse mellem de forventninger, der er til barnet som hhv. barn i en familie, som børnehavebarn og som skolebarn. Børnene starter jo ikke skolegangen som ubeskrevne blade. De har gennemgået et langt læ-ringsforløb forinden: I familien, blandt venner, naboer og sammen med voksne og børn i børnehaven.

En skolestart er god, når barnet oplever, at de erfarin-ger, oplevelser lege, viden og færdigheder, det har med sig fra børnehaven og familien, bliver anerkendt som vigtige og betydningsfulde i skolen. Det er de voksnes

ansvar - pædagogers, børnehaveklasselederes og for-ældres – at skabe rammer, der sikrer, at overgangen fra børnehave til skole giver barnet muligheder for at vokse med de nye udfordringer. a

Nogle børnehaver bruger arbejdet med pædagogiske læreplaner i forbindelse med samarbejdet om over-gangen mellem børnehave og skole. Ved overleverings-samtalen kan beskrivelsen af barnet være struktureret efter børnehavernes seks obligatoriske læreplanste-maer, der stemmer godt overens med børnehaveklas-sens obligatoriske indholdstemaer. Herved får skolens medarbejdere et hurtigt indblik i det enkelte barns res-sourcer, ikke mindst set i relation til undervisningens indhold i børnehaveklassen.

Nogle kommuner har fastsat en række mål for sam-arbejdet mellem børnehave og skole. Realiseringen af målene lægges ud i distrikterne, hvor skole og børne-have aftaler, hvordan samarbejdet konkret skal foregå.

Børneparat skole – skoleparate børn

AF BeRTel HAARDeR


Det kan være en aftale om, at børnehavebørnene skal besøge skolen, at børnehaveklasseledere besøger bør-nehaverne og hilser på de kommende skolebørn, at re-levante oplysninger om barnet gives videre, og at der afholdes fællesarrangementer for forældrene.

Nogle steder arrangerer man jobbyttedage mellem børnehave, børnehaveklasse, SFO og fritidshjem. Her-ved oplever de ansatte forskelle og ligheder mellem institutionerne, noget der giver gode vilkår for diskus-sion om metoder, synsvinkler, pædagogiske tilgange og forventninger i forbindelse med konkrete aktiviteter.

Det er derfor vigtigt, at hvert barn får lov til at begynde i skole, så snart det er parat

En del forældre gør sig mange tanker om, hvorvidt deres barn er ’klar’ til skolen, og det er da også vigtigt at være opmærksom på, i hvilket omfang barnet har

udviklet kompetencer, som det vil få brug for i skolen: Barnet skal selv klare praktiske ting om sin egen per-son, fx i forbindelse med personlig hygiejne, alminde-lig oprydning etc. Det skal have et godt sprog og en god portion selvværd, der blandt andet viser sig ved, at barnet er nysgerrigt og har lyst til at lære nyt. Det skal kunne tale om sine følelser, behov og interesse og det skal kunne lytte til andre. Hvis et barn skønnes at skulle støttes i at udvikle særlige kompetenceområder er det vigtigt at forældrene og børnehavens personale aftaler, hvordan man hver især kan støtte op om bar-nets udvikling.

Skolestarten har stor betydning for, hvordan skole-tiden forløber og for barnets muligheder for senere videreuddannelse. Det er derfor vigtigt, at hvert barn får lov til at begynde i skole, så snart det er parat. Og det er lige så vigtigt, at skolen på sin side sørger for, at barnet føler sig velkommen og værdsat af de voksne og børn, det møder i skolen.

TEMA om skoleparathed


Børnehaver i dag nøjes dog ikke bare med at etablere en skolegruppe for at bidrage til en god skolestart.

I samarbejde med de nærliggende SFO/fritidshjem og skoler planlægger og gennemfører pædagogerne og børnehaveklasselederne en række såkaldte overgangs-aktiviteter, fx besøger børnene deres kommende SFO/fritidshjem og børnehaveklasse, forældrene inviteres til møder om børnehaveklassens pædagogik og pæda-gogerne videregiver information om børnene til SFO/fritidshjem og børnehaveklasselederne.

Er det nu ikke mere muligt at udsætte skolestartalderen?

Sådanne aktiviteter har til mål at skabe sammenhæng og kontinuitet i børnenes liv, hvilket har vist sig at være af stor betydning for børnene og om det er bl.a. beskrevet i arbejdshæftet Overgangen mellem børnehave, SFO/fritidshjem og skole (Broström, & Schytte, 2004)1.

1 Broström, S. og Schytte, J. (2004). Overgangen mellem børnehave, SFO/fritidshjem og skole. Århus: Dansk Pædago-gisk Forum Forlaget.

Det der måske aktuelt påkalder sig opmærksomhed er den ændring i folkeskoleloven der siger, at børnene skal starte i børnehaveklasse det kalenderår de fylder 6 år, dvs. børnehaveklassen gøres ”obligatorisk”. Det har ført til en vis uro: Er det nu ikke mere muligt at udsætte skolestartalderen?

Skolestart

Der har været en politisk bekymring om, at for mange, især drenge, udskyder skolestarten. Med andre ord

Rejsen fra børnehave til skole Fra børns synsvinkel er det sejt at skulle starte i skole. Så er man ved at være stor. Denne mentale tilstand kommer ikke fra dag til dag, eller fordi man med far og mor har været til skoleindskrivning. Den er resultat af en længerevarende proces, som også børnehaven har en væsentlig andel i. I langt de fleste børnehaver bliver de kommende skolebegyndere året inden skolestart inddraget i målrettede pædagogiske aktiviteter. De er medlem af ”de stores gruppe”, og de har også en klar oplevelse af at være store i børne-haven. At være stor er ofte forbundet med særlige privilegier, fx at de et par timer to gange om ugen får overdraget personalestuen til eget brug. Aktivite-terne i gruppen for de ældste børn har til mål at give dem et realistisk billede af, hvad der sker i en børnehaveklasse, at skabe positive forventninger til sko-lestarten og bidrage til dannelse af skoleparathed. Kort sagt at skabe en god overgang fra børnehave til SFO/fritidshjem og til skole.

AF STIG BROSTRöM, DANMARKS PæDAGOGISKe UNIveRSITeTSSKOle

Børnehaven på vej til skolebesøg


starter de først i børnehaveklassen som 7 årige. Fra et politisk synspunkt opfattes denne sene start som unød-vendigt, da skolen så at sige møder børnene som de nu engang er og tilbyder en differentieret undervisning. Dette synspunkt (der først og fremmest er økonomisk begrundet: ingen plads til ”fjumreår” i uddannelsessy-stemet) holder måske for en del børns vedkommende, men ikke for alle. Normeringsforholdende i børneha-veklassen giver ikke mulighed for fuldt ud at tilgo-dese en meget stor spredning af børns forudsætninger, hvorfor det fortsat er nødvendigt at drøfte, hvad der menes med at være skoleparat. Kort sagt hvilken læ-ring og udvikling et barn skal have opnået for at få glæde og udbytte af livet i børnehaveklassen. Hertil vil nogle indvende, at det ikke mere er relevant at drøfte spørgsmålet om skoleparathed, da den seneste skolelovgivning påbyder skolestart som seksårig og at

dispensationsmuligheden skal begrænses mest muligt.

At være skoleparat

Når tidspunktet for skolestart nærmer sig, stiller bør-nene sig en række spørgsmål: Hvordan er min lærer? Vil jeg få kammerater og venner? Er der nogen, der vil kunne lide mig? Hvor skal jeg hænge mit tøj? Hvor mon wc’erne er? Kan jeg nå at spise min mad på 20 minut-ter? Mon jeg kan finde ud af at gøre det læreren siger? For langt de fleste børn vil sådanne spørgsmål og de nye udfordringer mobilisere potentialer som medvir-ker til, at de overvinder både de små og store opgaver, som det nye liv byder på. Men nogle børn er ikke pa-rate til at forlade børnehavens frie og legeorienterede miljø og indgå i børnehaveklassens noget mere for-melle læringsmiljø.

MÅNEDENS artikel

Til projektarbejde på skolen inden skolestart


De børn, der stadig overvejende lader sig styre af egen lyst og interesse og som har svært ved at tage en anden persons perspektiv, får mindre personlig glæde ved at starte i skole, da de måske vil opleve livet i børneha-veklassen som et negativt ”skal”. Hvis barnet ikke i et vist omfang kan se de nye muligheder og perspekti-ver, kan skolestarten give nederlagsfølelse og føre til et manglende selvværd. Man kan sige, at barnet ikke er parat til skolen, men man kan også sige, at skolen ikke er tilstrækkelig børneparat, altså parat til at modtage børnene som de nu engang er.

Hvis barnet ikke i et vist omfang kan sede nye muligheder og perspektiver, kan

skolestarten give nederlagsfølelse

Naturligvis skal børnene via livet i børnehaven og hjemmet tilegne sig kundskaber og færdigheder samt normer og handlemåder i et sådant omfang, at vi kan sige, at både hjemmet, børnehaven og børnene er sko-leparate. Tilsvarende skal skolen indrette sig efter de aktuelle børns erfaringsverden og handlemåder, såle-des at vi kan sige, at skolen er børneparat. Disse pa-rathedsformer realiseres, når barnets møde med sko-len forløber nogenlunde problemfrit og til glæde for barnet.For at skabe en sådan mangesidet parathed kræves kommunikation og kontinuitet i barnets liv, hvilket forudsætter, at forældre, pædagoger og lærere indgår i et tæt samarbejde.

Nogle børn er ikke parate

Uanset vigtigheden af en mangesidet parathedsbe-greb samler interessen sig som oftest om det forhold, at barnet skal være skoleparat. Det skyldes i et stort omfang, at mange børnehaveklasselærere bekymrer sig om, at børn i dag møder op med meget forskel-lige forudsætninger. Fx udtalte en børnehaveklasselæ-rer: ”Vi har på skolen oplevet, at der blandt børnene vi modtager i børnehaveklassen er en stor forskel på evnen til at være selvhjulpet. Ligeledes er der stor for-skel på børnenes opmærksomhed, nysgerrighed og in-teresse for de skoleprægede aktiviteter. Vi møder børn, der viser stor interesse for fx bogstaver og tal, børn der lytter med stor interesse når der bliver læst højt, børn der kan gå i gang med en aktivitet og fuldende den. Modsat møder vi børn, der overhoved ikke viser interesse for det trykte medie eller stort set ikke viser nysgerrighed. De ønsker hovedsageligt at lege. Der er elever, for hvem det er utroligt svært at koncentrere sig om at lytte til oplæsning eller en fælles besked. Ikke mindst de umodne børn, der har problemer med at fungere i en gruppe og tage hensyn til hinanden fylder meget i dagligdagen”.

Man kan sige, at barnet ikke er parat tilskolen, men man kan også sige, at skolen

ikke er tilstrækkelig børneparat

Definition på at være skoleparat

Her tales der om parathed og manglende parathed. Men alligevel kan man ønske sig en mere præcis de-finition. En meget almindelig definition lyder således:

”Barnet er skoleparat, når det kan skrive sit eget navn; kan gentage simple sætninger; være med i en samtale om et simpelt indhold; kan lytte til højtlæsning; har kendskab til hvordan man læser i en bog; kender de almindelige sociale hilsener (goddag, farvel, undskyld m.v.); kender sange og rytmer; kan fortælle en kort historie.”Sådanne oversigter over, hvad skolen forventer af bar-net kan dog nemt ende med blot at opremse udvendige færdigheder i stil med: sidde stille, koncentrere sig i 20 minutter, høre hvad læreren fortæller osv. Vigtigere er det at hjælpe barnet til at udvikle et sæt af forventnin-ger og motivation, som danner et godt grundlag for at kunne involvere sig i det nye skoleliv. I denne forstand er barnet skoleparat, når det stræber efter:

MÅNEDENS artikel

Børnehaveklassebarn viser sine ”spor” fra børnehaven


MÅNEDENS artikel

at være kompetent, dvs. at kunne og vide noget -at kunne selv og opnå selvstændighed -at kunne skabe social tilknytning, at være sam- -men med andre og at vise omsorg for andre.

Med afsæt i en sådan motivationel stræben kan måske formuleres et skoleparathedsbegreb, der overskrider det snævre færdighedsmæssige (fx sidde stille og mod-tage en kollektiv besked osv.). Således vil jeg mene, at et barn er skoleparat, når det:

kan forstå og gribes af en opgave stillet af andre, fx -at det ikke mister interessen efter få minutter, blot fordi det meget hellere vil finde på noget selv;kan leve sig ind i, hvad andre siger og gør, fx at -det kan acceptere, at der findes andre synspunk-ter end lige netop dets egne;begynder at kunne anlægge et lidt bredere per- -spektiv, fx kunne sætte en begivenhed ind i større sammenhæng og acceptere, at en aktivi-tet, som bliver påbegyndt i dag måske først kan færdiggøres i næste uge;har udviklet et vist mål af social kompetence, -fx at det kan samarbejde og gå på kompromis i forskellige situationer og anerkende, at dets egen idé kan omformuleres og koordineres med kammeraternes.

Det kan ikke ensidigt afgøres af den ene part, da et barn meget vel fungerer forskelligt i de

forskellige arenaer

Om et barn er skoleparat er et spørgsmål som foræl-dre pædagoger i børnehaven og de kommende børne-haveklasselærere sammen må vurdere. Det kan ikke ensidigt afgøres af den ene part, da et barn meget vel fungerer forskelligt i de forskellige arenaer, - og ende-lig er det en vanskelig sag at vurdere, da beslutning om skolestart tages længe inden skolestart og på grundlag af barnets trivsel og funktion i familie og børnehave og ikke i den arena (børnehaveklassen), hvor det skal udfolde sin skoleparathed.Men når forældre, børnehaveklasseledere og skolens ledelse vurderer, at et barn har bedre af at vente et år så viser erfaringerne fra kommunerne, at der generelt bliver givet dispensation fra loven om at skulle starte i skole som 6 årig.


I Lauras børnehave, har de flere gange været på be-søg i børnehaveklasserne og i fritidsordningen, så

de på forhånd kender lidt til det. Jeg synes, at det er en god ide med besøgene, da det jo også er en måde for børnene at kæde skole og børnehave sammen på. Det giver formentlig lidt tryghed for dem at mærke, at børnehaven også har lidt med skolen at gøre, så sko-len ikke føles som så stor en forandring alligevel.Der er stadig lang tid til skole endnu i hendes verden, hvilket vi synes er helt fint, at hun bare er, hvor hun er, i hendes tanker nu. Vi som forældre, har gjort os tanker om, at vi sidst i juni begynder at tale lidt mere om skolen, så hun også forstår, at børnehaven snart slutter for hende.

Vi tror, at der sker noget i hendes tanker og mentale forberedelse til skolen, når

skoletasken er købt

Vi har aftalt med hendes mormor og morfar, at det også bliver der omkring, de køber skoletaske til hende, så det hele ligesom starter der. Vi tror, at der sker no-get i hendes tanker og mentale forberedelse til skolen, når skoletasken er købt.

Som forældre har vi været til ”åbent hus” arrangement på skolen, hvor skolens ledelse fortalte om, hvordan det er at gå i skole, og hvordan det er at være foræl-dre til et skolebarn. Det var rart at få et lille indblik i tingene samt den verden ens barn, og vi som forældre skal til at betræde.Herudover var der præsentation fra børnehaveklas-selærerne, som fortalte om livet i en børnehaveklasse, og om hvordan det er at være børnehaveklassebarn, samt hvilke krav man stiller til børnene, og hvad der forventes de kan indfri fra starten.Efter ovenstående sætning og kravene var lagt på bor-det, blev der meget stille i rummet blandt forældrene.

er vores pige skoleklar - og er vi?

AF ANNe GOMMeSeN, FORælDeR TIl lAURA

Jeg hedder Anne og er 32 år, arbejder til dagligt som politiassistent. Derudover er jeg mor til laura på snart 6 år, som skal starte i skole efter sommerferien. laura er endnu ikke meget optaget af den store forandring, der ligger forud, tror nu mest at hun lever i nuet, og det betyder børnehave for hende lige nu.Hun ved selvfølgelig godt, at hun skal starte i skole til sommer, men vi tror ikke, at hun skænker det med skolen de helt store tanker. I hvert fald giver hun ikke, meget udtryk for noget. vi har med vilje heller ikke talt meget om det, medmindre børnehaven for eksempel har været på besøg i børnehaveklasserne eller i fritidsklubben.


MÅNEDENS læserbrev

Børnehaveklasselærerne opfordrede (meget bestemt) op til flere gange at de forældre, som var mødt op denne dag, skulle være helt sikre på, at deres børn var klar til skole.

Klar til skole tænkte jeg – hvad er klar?

Hvor meget kan man - og skal man på forhånd for-lange af de her små mennesker?

Efter ovenstående sætning og kravene var lagt på bordet, blev der meget stille i rummet

blandt forældrene.

Hvis man fra skolens side fremligger det som om, at børnene fra første dag skal kunne indgå, som havde de aldrig haft en anden hverdag, med de rutiner det indebærer, så tænkte vi som forældre, at Laura ikke var klar. Dette taget i betragtning af, at vores barn er en pige, endda en meget selvhjulpen, selvstændig pige og absolut alderssvarende. Kort efter indslaget rejste en forælder sig op og gjorde opmærksom på, at hvis man fra skolens side ikke for-ventede en indkøringsperiode, så var der måske ikke så mange børn, der alligevel var parate til at starte i skole.

Hvordan skal det gå vores barn – ”lille menneske”i denne store verden med alle de krav

Pyh ha tænkte jeg, det var godt og modigt gjort af denne forældre og han reagerede bare på alt det, som jeg formoder, at næsten alle forældrene sad og tænkte på – hvordan skal det gå vores barn – ”lille menneske”

i denne store verden med alle de krav.Kravene handlede meget om det praktiske i hverdagen for børnene, hvor hjælpen hertil brat ville slutte, så snart de var startet i skole. Den største årsag til dette var, at der ikke var tid i skolen, til at hjælpe børn med det praktiske - tiden skulle bruges til noget andet?Børnehaveklasselærerne reagerede herpå og sagde, at der selvfølgelig var beregnet en eller anden form for indkøringsperiode, og at der nok skulle være plads samt tid til det.

Ja tænkte jeg, hvis ikke der er ”tid” i en børnehave-klasse, hvor så…?

Jeg tænkte, at mange forældre måske ville gå hjem og ”terpe” med deres børn: ”husk det ene og husk det an-det, for det skal du altså kunne i skolen, sådan kan du ikke sidde, du skal snart i skole osv. osv”.

Hvilket syn på skolen får børnene så inden skole-start?

Ja, det er vel det, der sker for mange forældre, når de på deres børns vegne får præstationsangst. Godt den her forældre rejste sig og fik tingene og per-spektiverne bragt ned i rette niveau igen. Det er jo bare børnehaveklasse de skal til at starte i. Er kravene til børnehaveklassen blevet for store, så lærerne måske allerede fra første år er fokuseret på planer, og på ting, som ”skal nås”?Sådan tænker jeg ikke tilbage på mit år i børnehave-klasse – men lad os nu se, hvad året bringer.

Godt den her forældre rejste sig og fik tingene og perspektiverne bragt ned i rette niveau igen


Hvad angår os selv som forældre, og hvilke egenska-ber vi mener, at Laura skal være i besiddelse af for at være skoleklar, så mener vi egentlig bare, at hun skal være en lille pige, som kommer direkte fra børnehave. Vi mener, at hun i børnehaven i det store hele, skal kunne ”opfylde” og klare en hverdag, med hvad dertil hører af ”krav”. Vi mener også, at det er rimeligt for et barn i den alder, at der stadig vil være ting og steder, hvor hun lige skal hjælpes lidt på vej.

Hvad mere kan vi forlange af dem?

Herfra skal der bygges ovenpå, men hurtigt lærer de en ny hverdag at kende, med de udfordringer, der føl-ger med. Omstillingsparathed skal de jo også i en vis udstrækning indeholde, så skiftet ikke bliver for vildt og for uoverkommeligt for dem.

Som Laura´s forældre kom vi frem til, at vi godt ”tør” lade vores pige starte i skole

Vi har som sådan ikke nogle forudsætninger for, at have krav til lærer eller skole, da Laura er vores første barn i skole. Vi ønsker bare, at der fra skolens side er rum og en god, omsorgsfuld lærer/voksen, som passer på vores pige og giver hende oplevelsen af, at det er rart at gå i skole, så overgangen bliver så glidende og naturlig som mulig.Som Laura´s forældre kom vi frem til, at vi godt ”tør” lade vores pige starte i skole, og at vi glæder os meget til at nyde denne nye del af hendes liv.Vi glæder os til at hjælpe hende med lektier og alt det andet der følger med, og sidst men ikke mindst for-sætte med at være forældre til Laura samt udvise for-ældreansvar – nu bare med et barn i skole.

MÅNEDENS læserbrev


Forældre den vigtigste støtte

Skolestart er en begyndelse til mange års samspil mel-lem skole, barn og forældre. Forældre har behov for at være klædt godt på til at være forældre til et skole-søgende barn. Det er forældrene, der har den største betydning for barnets succes i skolen. PISA undersø-gelserne viser det og forskning viser det. Derfor er det vigtigt for forældre at gøre sig klart, hvordan de kan støtte deres barn. Det handler ikke bare om at læse lektier med barnet, men meget mere om den daglige kontakt med barnet: at forældrene taler med barnet og sørger for fælles oplevelser, læser højt for det, roser og motiverer.

Fra skoleåret 2009-10 træder en ny lov i kraft, som gør børnehaveklassen obligatorisk

Hvornår er barnet modent til skole

Mange forældre henvender sig til Forældrerådgiv-ningen i den daglige telefontid eller gennem Foræl-drerådgivningens brevkasse for at få råd om barnets modenhed. Nogle mener ikke, at deres barn er klar til skolestart og ønsker, at barnet skal vente et år, inden det starter skole. Andre er meget ivrige efter at få deres barn i skole, selv om børnehaven har rådet forældrene til at udsætte skolestart et år. Forældrene fokuserer ofte meget på, at barnet er meget ivrigt efter at lære

tal og bogstaver, mens børnehaven har gjort meget ud af at forklare forældrene, at barnet har svært ved at indgå i legerelationer. Forældrerådgivningen forsøger at give forældrene nogle værktøjer til at træffe den bedste beslutning for barnets skolestart. Vi forklarer, hvad der forventes af et barn ved skolestart som f.eks. at kunne sidde stille og lytte, mens andre børn og voksne taler, at kunne modtage en kollektiv besked, at være helt selvhjulpen, at kunne etablere legerelationer, at være nysgerrig og motiveret for at lære etc.

Fremover får skolelederen kompetence til at bestemme, om et barn skal gå en klasse om

Nye lovændringer

Fra skoleåret 2009-10 træder en ny lov i kraft, som gør børnehaveklassen obligatorisk. Langt de fleste forældre har hidtil valgt at sende deres barn i børne-haveklassen, så loven kommer ikke til at skabe store ændringer. En anden lovændring, der træder i kraft, kan derimod godt komme til at give Forældrerådgiv-ningen en del henvendelser. Fremover får skolelede-ren kompetence til at bestemme, om et barn skal gå en klasse om. Hidtil har det været sådan, at foræl-drene havde ret til at beslutte, om deres barn skulle fra børnehaveklassen op i første klasse, uanset børne-haveklasselederens vejledning og rådgivning. Modstri-

Skolestart set fra Forældrerådgivningens perspektiv

AF SOlveIG GAARSMAND, leDeR AF FORælDRe-RåDGIvNINGeN I SKOle OG SAMFUND

For forældre er skolestart en vigtig begivenhed i deres barns opvækst. De både glæder sig og gør sig store bekymringer om, hvordan barnet vil klare sig i skolen, og hvordan deres samarbejde med sko-len vil forme sig. De har mange spørgsmål, som de gerne vil have svar på, men ved ikke altid, hvor de kan henvende sig for at få svar på deres spørgsmål. Siden 2006 har Forældrerådgivningen i Skole og Samfund besvaret en del af de spørgsmål, forældre har ved skolestart. Det er disse henvendelser, der danner baggrund for denne artikel.


dende meninger mellem forældre og børnehaveklas-seleder har givet anledning til mange henvendelser til Forældrerådgivningen. I en del tilfælde har forældrene givet udtryk for stor bekymring om det fremtidige samarbejde med skolen, når de følte det nødvendigt at modsætte sig børnehaveklasselederens råd, fordi de ud fra deres eget kendskab til barnet hjemmefra og i barnets fritid havde en anden oplevelse af deres barn end børnehaveklasselederen gav udtryk for. For-ældrerådgivningen har i en del tilfælde gjort forældre opmærksomme på, at de har ret til at henvende sig til PPR for at få PPR til at vurdere et barn, når parterne ikke har det samme syn på barnets modenhed. Vi gør forældrene klart, at det selvfølgelig er vigtigt at lytte til medarbejdere, der dagligt arbejder professionelt med børn, men det er lige så vigtigt, at de respekterer deres egen viden om barnet og går i dialog med skolen om deres oplevelse af skolens beskrivelse. Forældrerådgiv-ningen har desværre også haft henvendelser, hvor der har været tale om direkte misinformation fra skolens side for at få forældrene til at træffe den beslutning om barnets skift fra børnehaveklasse til første klasse, som skolen ønskede. I disse sager har Forældrerådgiv-ningen kunnet hjælpe forældrene med informationer om det retslige grundlag og foreslået forældrene at gå i skriftlig dialog med skolelederen eller skolechefen om problemstillingerne, så samarbejdet mellem skole og forældre kunne foregå etisk og forvaltningsmæs-sigt korrekt.

De skoler, børnene bedst trives på, er skoler,som har en tydelig ledelse og en anerkendende

tilgang til eleverne

Skoleskift

Der er frit skolevalg i Danmark. Derfor kan det undre, at Forældrerådgivningen har haft relativt få spørgsmål vedrørende skolevalg i forbindelse med skolestart. Det må tages som et udtryk for, at langt de fleste forældre vælger distriktsskolen til deres barn. De forældrehen-vendelser, der alligevel har været, har handlet om sko-leskift mellem børnehaveklassen og første klasse, skift i forbindelse med flytning og skift, fordi forældrene i løbet af børnehaveklassen har oplevet samarbejdspro-blemer eller er blevet utrygge ved skolen. Det kan være p.g.a. meget vikardækning, medarbejdere, der skælder meget ud, eller meget uro i klassen. Hvis forældrene beder Forældrerådgivningen om råd til skoleskift, vil

vi typisk råde dem til at kigge på skolernes hjemme-sider, tale med bekendte, der kender en god skole og sidst, men ikke mindst: gå på besøg på skolen, så man kan opleve skolens kultur. De skoler, børnene bedst trives på, er skoler, som har en tydelig ledelse og en anerkendende tilgang til eleverne.

Børn med særlige behov

Forældrene til børn med særlige behov oplever tit sko-lestarten problematisk, fordi de først i sidste øjeblik får at vide, hvor deres barn skal gå i skole, eller hvor me-get støtte barnet kan få. Forældrerådgivningen hører ikke sjældent fra forældre, at skolen bruger manglen-de ressourcer som begrundelse for mangelfuld støtte. Det er ikke en acceptabel begrundelse over for foræl-dre, for loven lægger op til, at ethvert barn skal have den støtte, det har behov for. I sådanne tilfælde kan Forældrerådgivningen hjælpe forældrene med skrift-lige henvendelser til kommunen eller til Klagenævnet i Undervisningsministeriet. Vi kan også deltage som bisidder ved møder med skole- og socialforvaltning for at hjælpe forældrene til at blive hørt.

Forældrerådgivningen har flere eksempler på, at skolen har forsøgt at gennemtvinge en PPR test

PPR

Forældrerådgivningen har en del henvendelser fra for-ældre, som først i løbet af det første skoleår får en er-kendelse af, at deres barn ikke udvikler sig så hurtigt som de øvrige elever i klassen, eller de får at vide, at deres barn er for uroligt. Når forældrene kontakter os, er det enten fordi de selv er blevet bekymrede og vil høre, hvad der kan gøres, eller fordi skolen ønsker, at forældrene skriver under på en indstilling til PPR. Hvis forældrene ikke er helt enige i skolens vurdering, kan det let blive et stridsspørgsmål mellem skolen og foræl-drene. Forældrerådgivningen har flere eksempler på, at skolen har forsøgt at gennemtvinge en PPR test ved at sige til forældrene, at de kan foretage testen uden om forældrene. Det er for så vidt korrekt, hvis det er imod barnets tarv ikke at blive testet, men i nogle tilfælde er der tale om manipulation af forældrene. Forældre-rådgivningen kan informere forældrene om deres ret-tigheder og hjælpe med at få samarbejdet på rette spor igen. I forbindelse med indstilling til PPR har Forældreråd-

MÅNEDENS profil


givningen haft flere henvendelser fra tosprogede fami-lier. De føler, at skolen overdriver deres barns problem. Forældrerådgivningen harværet bisidder for tosprogede forældre og oplevet, at de ikke blev korrekt oplyst om, hvad PPR var og kunne, eller hvorfor en test af deres barn var nødven-dig, og hvad der ville ske efter undersøgelsen. De blev heller ikke oplyst om deres mulighed for at afvise en undersøgelse.

For forældre er det af stor betydning at føle sig mødt og hørt af skolen

Tillid og autoritetstro til skolen

Forældre har stor tillid til skolen og er meget autori-tetstro over for den. De ønsker et tæt samarbejde og stort informationsniveau. For forældre er det af stor betydning at føle sig mødt og hørt af skolen. Først når der opstår problemer, begynder forældrene at tvivle på, om deres barn er i det rette læringsmiljø. Det er i sådanne situationer, forældre kontakter Forældreråd-givningen.

Vi kan hjælpe dem med at få overblik over deres ret-tigheder og genetablere samarbejdet, eller hjælpe dem til at finde en skole, der er bedre egnet for dem og deres barn.

MÅNEDENS profil

Vi henviser til informationsmateriale om skolemodenhed ( mange kommuner har pjecer og information på deres hjemmeside om emnet, ligesom både pædagogernes og lærernes faglige organisationer, BUPL og DLF, har det).

Derudover kan vi give råd om, hvad forældrene selv kan gøre for at fremme deres barns modenhed og henviser i den forbindelse bl.a. til Forældrehåndbogen Mit barn skal i skole, der blev udgivet af Mejeriforeningen og Rådet for Større Færdselssikkerhed og Skole og Samfund i 2007. Det er en meget omfattende bog til forældre, hvor alle de vigtigste emner i forbindelse med skolestart bliver be-handlet.

Læs mere om Forældrerådgivningen på: www.foraeldre.org

Forældrerådgivningen kan kontaktes på tlf. 7025-2-4-6-8 på alle hverdage fra 10 til 14.


Da jeg sendte min ældste søn i skole, var det med sommerfugle i maven – både børnehaven og sko-

len mente, han var klar – men jeg var ikke sikker, og var derfor meget spændt og nervøs.Skolestart og resten af skoleforløbet i børnehaveklas-sen gik godt! Han havde øjensynlig flair for det faglige, og dét selv om han kan være meget genert.Der er 14 måneder mellem mine drenge, og derfor stod jeg året efter i samme situation, med nr. 2, som havde alderen til at starte i skole. De første meldinger fra børnehaven var positive, og de mente, at han nok skulle blive skoleparat. Den næste melding, i foråret, var, at de nu alligevel var blevet i tvivl, bl.a. fordi han nogle gange fik præstationsangst og ”gik i baglås”, hvis han ikke lige forstod de ”skolemodenhedsopga-ver”, han blev stillet over for. Næste melding fra sko-len var, at de synes, han var umoden, og de kom med et lignende eksempel, som dét fra børnehaven. Jeg var noget overrasket, og prøvede at vende og dreje, hvad det gik ud på.

Jeg var meget frustreret over udmeldingerne fra henholdsvis børnehaven og skolen

Begge mine drenge kan være meget generte og tilbage-holdende, men de er også meget forskellige. Den store er hurtig til at opfatte, som kan hænge sammen med hans store utålmodighed! Han har altid søgt grænser i langt større udstrækning. Min yngste er meget tålmo-dig, men også mere langsom. Han er meget rolig og har altid klaret sig godt socialt.Jeg var meget frustreret over udmeldingerne fra hen-holdsvis børnehaven og skolen, også fordi jeg følte, at de anfægtede hans personlighed – og at de glemte at se alle de mange gode kvaliteter, han har. Skolen brug-te ordet umoden gentagne gange, hvilket han måske også er. Men han er også rolig, tålmodig, venlig og socialt velfungerende. Efter min mening må det også være gode kvaliteter i skoleøjemed!?Efter mange svære overvejelser, og til trods for børne-havens og skolens tvivl, lod hans far og jeg ham starte i børnehaveklassen. Han var jo egentlig godt med i de

fleste henseender, og tja det gik jo godt for ”den store”, så vi satsede på, at det også ville gå godt for ”den lille”. Børnehavens og skolens udmeldinger havde dog alligevel sået tvivl i mig, hvilket gjorde mig meget ner-vøs for hans kommende skoleforløb.Nu er han snart færdig med børnehaveklassen, og set i bakspejlet har det været et noget hårdt år for ham! Jeg tror, han har følt, at kravene har været store. Og der er også meget stor fokus på læring og faglighed – sidde stille og høre efter! Det er i hvert fald min oplevelse! Jeg kan høre på ham, at han har manglet tid til at lege. Derimod har skiftet fra børnehave til fritidshjem væ-ret en stor gevinst for ham – fritidshjemmet har været et fristed, hvor han selv har bestemt, hvad han ville lave.

Skolens begrundelse for at lade ham gå om har været, at han er passiv og for initiativløs

Min yngste søn tager endnu et år i børnehaveklassen, og jeg håber, at vi på den måde kan få taget ”skole-presset” fra hans skuldre – og at han kan finde større glæde ved at gå i skole! Skolens begrundelse for at lade ham gå om har været, at han er passiv og for initiativløs (han kigger meget ud af vinduet) i timerne – og selvom han ligger cirka i midten fagligt, så er han for uinteresseret i det. Ved at give ham det ekstra år håber vi selvfølgelig på, at det også bedrer sig!

Springet mellem børnehave og skole er efter min me-ning for stort. Måske kunne man med fordel gøre dette spring mindre!

Og oplevelsen af, at skolen skal være på børnenes præmisser, tja den oplevelse sidder jeg desværre ikke inde med i skrivende stund

Den udvidede undervisningstid for indskolingen har desværre trukket i den gale retning. Jeg vil påstå, at

Skoleparat – hvornår?AF FelIcIA HOyDA, UDDANNeT PæDAGOG OG MOR TIl TO DReNGe


den sidste time, efter det store frikvarter, ikke er for børnenes ve og vel. Og at det kun giver børnene et større skolepres, som slet ikke er nødvendigt. Menin-gen er vel ikke, at børnene allerede i de første år skal blive skoletrætte, men tværtimod skulle de første sko-leår gerne skabe nysgerrighed, glæde og lyst til sko-len!

Alligevel er skolen stadig ikke altid gearet til de ”umodne” drenge

Og oplevelsen af, at skolen skal være på børnenes præmisser, tja den oplevelse sidder jeg desværre ikke inde med i skrivende stund. Den rummelige skole, er det ikke dét, man kalder mange skoler i dag, også den

mine drenge går på! Men så bør der også være plads til forskellige børn, også de børn, som er generte og tilbageholdende. De har også ret til den opbakning, så de hverken bliver overset eller glemt. I det hele taget sidder jeg tilbage med en følelse af, at skolens kriterier for, hvilke børn, der er skolemodne, er meget snævre. Derudover er det vel også meningen, at skolen skal fange de nystartede elever på det niveau, som de be-finder sig på, og så arbejde derudfra, selvom jeg er vel-vidende om, at der kan være store niveauforskelle i en klasse. Og heri ligger naturligvis en udfordring for den enkelte lærer. Lige såvel som at piger og drenge er forskellige, og til alle tider har været det! Det kan ikke mere komme som en overraskelse, og alligevel er skolen stadig ikke altid gearet til de ”umodne” drenge, hvor udfordringen for at fange deres interesse for det boglige er større!



Skolemoden eller skoleparat

Når man vurderer et barns parathed til at gå i skole, må man også se på den konkrete skoles parathed til at modtage det pågældende barn. Nogle børn kan have behov og udfordringer i livet, som fordrer en særlig omsorg og støtte. Ved overgangen mellem børnehave og skole kan forældre og pædagoger/lærere fremme disse børns udvikling ved at sørge for meningsfulde pædagogiske strategier og strukturer, der tager ud-gangspunkt i barnets ressourcer og behov.Skoleparathed er således ikke absolut størrelse, men et samlebegreb, der ændrer indhold og vægtning af delelementer i forhold til barnet.

Forudsætninger for skolestart

Når barnet skifter fra børnehave til skole, skal det kla-re hverdagen på egen hånd i langt større udstrækning end tidligere. For de fleste børn betyder overgangen fra børnehave til skole også overgang til SFO.

Barnet skal gennem sin opvækst i sin familie og gen-nem sin børnehavetid have tilegnet sig sprog, færdig-heder, normer og sociale kompetencer, der ruster det til at kunne indgå selvstændigt i klassens fællesskab. Barnet skal være parat til at balancere mellem det kol-lektive og det individuelle, og det skal være parat til at modtage undervisning, her forstået som en villighed til at lytte og lære gennem både leg og mere voksenin-strueret undervisning.Barnet skal på egen hånd skabe bæredygtige kamme-ratskaber.

Barnet skal være parat til at balancere mellem det kollektive og det individuelle

De eksekutive funktioner

Skoleparathed kan med børneneuropsykologiske be-greber bl.a. belyses og beskrives ved hjælp af de ek-sekutive funktioner. De eksekutive funktioner er et samlebegreb, der indeholder planlægning og kontrol af følelser og adfærd, dømmekraft og fleksibilitet i tankegang, mentale forestillinger om opnåelse af nye mål, evne til at bruge feed back til at ændre strategier samt selvmonitorering.

Nye opgaver

Nye opgaver kræver problemløsning og handlinger, som barnet ikke har erfaring eller rutine med. Det ud-fordrende er, at man skal være kreativ i forhold til at løse opgaven, og at en ide fra et område kan overføres og justeres i forhold til en ny kontekst og derefter reelt føres ud i livet.

Skoleparathed

AF lONe BeNN THOMSeN, SPecIAlIST I BØRNeNeUROPSyKOlOGI

Når vi tidligere talte om skolemodenhed, fremstod begrebet som et veldefineret kognitivt udviklingstrin hos barnet og dannede udgangspunktet for det gode skoleliv. I dag taler vi om skoleparathed, og begrebet dækker over en kompleks samling af forskellige dele af personlig-heden bl.a. den følelsesmæssige udvikling, de sociale kompetencer og det kognitive funktionsniveau. Derud-over har vi i dag fokus på hele barnet i sin kontekst.Dvs. at barnets baggrund og familiære muligheder og støtte også spiller ind på vores vurdering af skoleparat-hed og ikke mindst, hvilken konkret skole, der er tale om.


Der stilles store krav til skolestarterne

Forudsætninger og krav

Ved start i børnehaveklassen eller ”Ny 1. klasse” stilles krav til børnenes opmærksomhed i form af at kunne lytte og forstå både individuelle og kollektive beske-der. Barnets hukommelse skal være på et niveau, hvor indprentning og læring er mulig. Børnene skal kunne skelne mellem relevante og irrelevante sanseindtryk og have evnen til at styre deres opmærksomhed. Rent sprogligt skal et barn ved skolestart kunne beherske mindst et sprog, kunne lytte, barnet skal have et stort og relevant ordforråd og have grundlaget for at kunne indprente bogstaver og tal. Deres sproglige evner skal række til komplekse beskeder og være byggestenene i deres abstrakte tænkning, læring og problemløsning. De skal kunne navigere og reagere på egen hånd i form af at finde rundt på skolen. De skal have en spirende metakognition, hvor de kan forudse konsekvenser af handlinger og justere adfærd derefter. Der stilles store krav til skolestarterne, og igen skal det understreges, at børn ved skolestarten kan have for-skellige forudsætninger, og nogle af børnene vil have brug for en særlig indsats eller pædagogisk støtte for at mestre skolestarten.Skolestarterne kommer til at opleve et fællesskab, hvor individuelle impulser og lyst skal tæmmes i forhold til fællesskabets interesser. Samtidigt skal de udvikle de-res individuelle personlighed og identitet, deres eget engagement og lyst til læring og blive begejstret for undervisningen og dermed finde en balance mellem det individuelle og det kollektive.

Regression ved skolestart er ikke ukendt

En ny hverdag

I børnehaveklassen vil der blive stillet krav til barnets eksekutive funktioner på en måde, hvor vi på en langt mere synlig måde vil lægge mærke til barnets færdig-heder på dette område. For i børnehaveklassen skal man i langt højere grad kunne klare sig selv, både ru-tinerne og de nye opgaver: Når man i børnehaveklassen beder eleverne om fore-stille sig et af de dyr, som de holder af og lave en historie om det pågældende dyr sammen med sin makker og producere en lille bog med tegninger og tekst, så har man i den grad sat elevernes eksekutive evner og funk-tioner i spil. De nye børnehaveklassebørn er glade og forventnings-fulde og vil gøre deres bedste for at blive gode elever. De skal mestre meget nyt på en gang. Kort sagt, de slider hårdt på deres eksekutive funktioner i starten og kan derfor være trætte og kede af det, når de kom-mer hjem fra SFO. Regression ved skolestart er ikke ukendt, og håndteres bedst ved at udvise forståelse og anerkendelse af, at barnet har klaret rigtig mange nye ting og forståeligt nok er træt.



Når et barn kan tale om sine stærke og mindre stærke sider vil det have en mere realistisk

opfattelse af, hvad det kan klare

Styrkelse af barnet i overgangen mellem børnehave og

skole - selvanalyse, dialog og social forestillingsevne

For at styrke børn i overgangen mellem børnehave og børnehaveklassen/SFO kan forældre interessere sig for barnets selvanalyse, her forstået som barnets evne til at sætte ord på sine stærke og svage sider. Dette kan man gøre i forhold til leg, motorik, opgaver i hjem-met, selvhjælpsfærdigheder mm. (Hvad er du god til? Hvordan? Hvorfor? Hvad ville du ønske var bedre?).Når et barn kan tale om sine stærke og mindre stærke sider vil det have en mere realistisk opfattelse af, hvad det kan klare – selvstændigt eller sammen med en an-den (en god ven), og dermed opnå flere succeser.Selvanalyse og træningen i at tale om problemløs-ning vil styrke barnets reelle evne til planlægning og løse nye komplekse opgaver. Fra barnets første dag

i livet har sprog været et vigtigt element i dialogen mellem barn og forældre, og den er fortsat væsentlig i overgangen mellem børnehave og skole. Dialogen og oplæsning styrker barnets sproglige tænkning og dets forudsætninger for at lære at læse.Du kan styrke dit barns eksekutive funktioner ved at tale med det om, hvordan man organiserer sine hand-linger i et målrettet forløb.

Referencer:

Anne Vibeke Fleischer og John Merland: ”Eksekutive vanskeligheder hos børn. Vurdering og indsats i prak-sis.” dansk Psykologisk Forlag 2007.

Anne Vibeke Fleischer: ”Set med børns øjne – om men-neskeforståelse” Dansk Psykologisk Forlag 2009.

Stig Brostrøm et al: ”En god skolestart” Et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og fritidsord-ning. Rapport afgivet af regeringens skolestartsudvalg. Februar 2006.



Bertel Haarder – super-liberalisten der frygter liberalisme og frihed

AF FReDe BRäUNeR

Arbejdstidsregler, bureaukrati, lærermangel og topstyring - denne artikel handler om Bertel Haarders to regeringsperioder set med kritiske øjne

Den 10. september 1982 tiltrådte Bertel Haarder første gang som undervisningsminister. Manden, med lang højskolebaggrund, udlært i Grundtvigs frihedstanker og forfatter til bogen Slip Friheden Løs, gik straks til angreb på lærernes frie og liberale arbejdstidsregler. Som præsten der frygter Vor Herre, frygtede superli-berealisten lærernes frihed.

Der blev indført U-F-Ø-tid, hvor lærerne blev presset ned i skemaer og diagrammer

Angsten for, at lærerne ikke arbejdede nok og evnede at administrere den tildelte forberedelsestid var driv-kraften i den førte politik. Haarder demonstrerede stor selvsikkerhed og følte ikke behov for at rådføre sig med de implicerede lærere, ledere og fagfolk. Ha-arders filosofi har siden heddet: Tro og lyt ikke til an-dre, og stol ikke på andres evne til at håndtere frihed og liberalisme. Haarders angreb bar frugt. Nye over-enskomster ændrede arbejdstidsreglerne radikalt. Der blev indført U-F-Ø-tid, hvor lærerne blev presset ned i skemaer og diagrammer, hvor det handlede om at få optjent timer nok til forskellige opgaver i forskellige blokke. Når opgaverne var udført, var der ikke tid til mere. Ordningen gjorde mange lærere nøjeregnende og perfide. Jeg oplevede engang en lærerflok skyde sig op af stolene som en flok synkronsvømmere, da

de opdagede, at den aftalte mødetid var gået. Man oplevede lærere forlade forældrearrangementer efter et kvarter med forklaringen om, at tiden var opbrugt. Lærere begyndte at skrotte relevante arrangementer og udviklende aktiviteter. Ildsjæle, der før udførte et hav af frivilligt overarbejde, faldt til patten. Lærer, der ikke magtede de nye antiliberale arbejdstidsregler, fandt nyt arbejde.

Hvert seminarium havde hver deres profil, studiemiljø, opbyggede traditioner og plads

i lokalsamfundet

Haarders fremfærd bar frugt på anden måde. I starten af 80´erne var læreruddannelsen yderst attraktiv, og lærergerningen havde høj status. Unge var parate til at flytte langt for at få indfriet drømmen på et af landets mange traditionsbundne seminarier. Hvert semina-rium havde hver deres profil, studiemiljø, opbyggede traditioner og plads i lokalsamfundet. De studerende søgte ikke alene efter det faglige, men i høj grad dette givende miljø. I 1989 gik Bertel Haarder sammen med et flertal i folketinget til angreb på landets seminarier. Flere af de mest anerkendte, progressive og søgte steder, her-under Marselisborg Seminarium, blev lukket og sam-menlagt med Århus Seminarium. Mistanken om, at


lukningerne i virkeligheden var styret af ideologi og ikke sund fornuft, var nærliggende. Man ønskede ens-retning, stordrift, rationaliseringer og tiltag der kunne hindre en påstået overproduktion af lærere. Årtiers viden og traditioner blev smidt i skraldespanden. Pro-filløse institutioner dukkede op i kølvandet på sam-menlægninger og reformer. Bertel Haarder, der ellers hylder den frie konkurrence og decentrale løsninger, afviklede hermed den sunde og naturlige konkurrence der herskede mellem stederne. De mindre steder, her-under seminarier i Tønder, Kolding og Herning, der før leverede lærere til lokalsamfundet, forsvandt. Stu-diemiljøerne var under afvikling, og interessen for ud-dannelsen svandt. I 2008 blev der i stilhed igen lukket og sammenlagt seminarier og søgningen til faget var stadig faldene. Hovedsagelig unge med lav karakter-gennemsnit søger nu ind, hvilket må siges, at være en bombe under Haarders krav om faglighed.

I 2002 måtte man rette op på følgevirkningerne af den forfejlede politik. Nu var der opstået lærermangel, og dyster udsigter pegede på stor mangel på lærere i nær fremtid. Derfor oprettedes en toårig meritlæreruddan-nelsen. Nu handlede det ikke om kvalitet, men om at få udfyldt huller.

Studiemiljøerne var under afvikling, og interessen for uddannelsen svandt

Efter 12 års pause vendte Bertel Haarder i 2005 til-bage som undervisningsminister. Han gik straks i gang med at rydde op efter sin egne fejltagelser. Danske elever dumpede i internationale prøver, flere elever havde brug for specialundervisning og frafaldet på ungdomsuddannelserne var stort. Lærermanglen var

nu markant, og flere helt ufaglærte blev ansat i landets skoler. Vi så igen Haarders angst for andres frihed slå igennem. Metoden var endnu engang at indskrænke lærere, lederes og kommuners handlefrihed. Der blev indført test, elevplaner, skemaer, bureaukrati og over-vågningssystemer i bedste DDR-stil. Gruppeeksamen, et helt unikt og banebrydende dansk system der brag-te danske studerende op i verdenseliten, blev afskaffet. Mistroen til at, undervisere og elever kunne håndtere så meget frihed lukkede ordningen. Lærere og ledere gik i stort tal ned med stress og ud-brændthed. Ledere forlod i frustration pladsen og an-søgerne til nye stillinger var få. I Københavns Kom-mune har hver fjerde folkeskole haft en sygemeldt leder gennem de sidste år. Som foredragsholder har jeg besøgt flere hundrede skoler gennem årene. Og billedet er det samme i hele landet. Samstemmende udnævner ledere og lærere Bertel Haarder som den hovedansvarlige. Aldrig har jeg set uddelt så mange drøje hug til en enkeltperson.

Der blev indført test, elevplaner, skemaer, bureau-krati og overvågningssystemer i bedste DDR-stil

Mens de fleste mennesker på den baggrund vil gå psy-kisk ned, redder Bertel Haarder sig selv ud af krisen ved at anvende det førnævnte princip, der handler om ikke at lytte og tro på andre mennesker. Og dog. Som pyromanen, der høster anerkendelse og ros i forsøget på at slukke og anmelde egne ildebrande, har vi nu set Haarder forsøge at høste anerkendelse ved at angribe egne fejltagelser. Med ryggen mod mu-ren, og efter at ulykkerne er sket, er Haarder nu også blevet lydhør. Vi har hørt Haarder argumentere for større frihed til den enkelte. Via samtaler med fagfolk

DEBAT om Haarders regeringsperioder


DEBAT om Haarders regeringsperioder

landet rundt, beder Haarder nu om hjælp til afskaf-felse af unødig bureaukrati, egne tiltag og principper. Lærernes arbejdstidsregler er revideret og er på mange måder ført tilbage til mere liberale principper Ti skridt tilbage og et frem. Havde Haarder blot haft egenska-ben at lytte og tro på andre mennesker, kunne tyve års håbløs ørkenvandring været udgået.

Med ryggen mod muren, og efter at ulykkerne er sket, er Haarder nu også blevet lydhør

Men hvad er det egentlig Bertel Haarder vil? Vil han med testkultur, topstyring og overvågning gøre men-nesker til veldresserede mennesker uden fantasi og samarbejdsevne? Er det Pavlovs hunde der skal sikre vores fremtid?

Profil:

Frede Bräuner blev uddannet folkeskolelærer 1983 og ar-bejdede i folkeskolen frem til 1985, hvor han blev ansat i Heltidsundervisningen på Midtbyens Ungdomsskole i Århus. Han har gennem alle årene beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne og iværksatte i 1997-98 sammen med kolleger obligatorisk madordning på skolen. Siden 1998 har han deltaget i den offentlige debat om emnet gennem radio og tv, avisartik-ler, foredrag mv.

I 2002 udgav Frede Bräuner bogen Kost – adfærd – ind-læringsevne , der i 2007 udkom i 4. udgave. Han er med-forfatter til bogen Hvad fylder vi i børnene og fungerer nu som konsulent og foredragsholder.

Frede Bräuner er fortaler for den holdning, at ernæring, opdragelse, undervisning og omsorg hænger sammen og søger i sin skribent- og foredragsvirksomhed at formidle dette gennem udtryksmåder som humor og fortællinger.

Frede Bräuner er forfatter til bogen ”Kost - adfærd - ind-læringsevne” og medforfatter til bogen. ”Hvad fylder vi i børnene” Læs mere om bogen og find oplysninger om foredrag om emnet på www.webkost.dk


Jeg blev på et neurologikursus på Folkeuniversitetet i Århus dybt chokeret, da en overlæge i neurologi

direkte opfordrede os (ca. 300 tilhørere) til at købe forbudte stoffer i England via internettet, da han syn-tes den danske lovgivning var for stram.

Overlægen mente også, at det fremover vil blive meget mere anerkendt at dope

skolebørn med retalin

Han spurgte ud i auditoriet: ”Skal vi dope vores pilo-ter, hvis de får en bedre koncentration ved landingerne, også selv om bivirkningerne kan være spisevægring, søvnproblemer, nedsat fokusering / klartsyn på nær? Det var der ikke mange i salen, der mente, at vi skulle, og overlægen undrede sig og sagde: ”Der er flere ja-sigere, når jeg spørger blandt mine lægestuderende. Men de bruger jo ofte selv disse stoffer til eksamen!”.Overlægen mente også, at det fremover vil blive meget mere anerkendt at dope skolebørn med retalin, som er et amfetamin (der på gaden hedder speed).

Speed/retalin er et modsatvirkende lægemiddel, der ligesom blodtryks¬medicin kan reguleres både op og ned afhængig af hvilken tilstand personen er i, når det indtages. Speed bruges på gaden, når de unge er trætte, men gerne vil danse og være glade hele natten. I skolerne bruges det som medicin og kaldes retalin for at dæm-pe de børn, der sidder uroligt på stolen. Det er et forbudt stof på gaden, sikkert fordi man er bekymret for vanedannelse og videreudvikling til an-dre stoffer, og fordi der er mange bivirkninger på dette stof. En anden problemstilling er også, at hvis flere og flere begynder at indtage daglig amfetamin, hvad så med den del af stoffet, der ikke optages i kroppen? – Får vi det i vore kloaksystemer, er filtrene i renseanlæggene overhovedet gearet til dette, eller går det i vores drik-kevand på et tidspunkt?

I skolen er det vigtigt at få gode resultater, og da rum-meligheden skal være stor, skal elever, der forstyrrer og ikke kan sidde stille, dopes ned i tempo og gerne

Skal vi dope skoleelever med retalin?

AF DORTHe BORGKvIST, KlINISK FORSKeR I åRSAGSBeHANDlING TIl læSe, STAve OG KONceNTRATIONSBeSvæR


DEBAT om at dope de urolige

være glade og stille elever. Måske man burde tage dem ud af klassen for at få arbejdet med de årsager, der ud-løser denne uro og mangel på koncentration, adfærd og ofte læringsbesvær?

Da rummeligheden skal være stor, skal elever, der forstyrrer og ikke kan sidde stille, dopes

ned i tempo

Jeg har studeret fysiologi og neurologi siden 1992. I mit program får jeg optrænet eleverne til at se tyde-ligt i læseafstanden samt optrænet de læserelaterede øjenbevægelser til hurtigere hastighed. Jeg optræner ligeledes en god hørelse via begge ører, så baggrunds-lyde ikke forstyrrer og stavning forbedres. Eleverne arbejder med koncentrationsøvelser og kostændringer, og så får eleven ros for at have forandret sig, er ble-vet roligere og bedre til at koncentrere sig og har fået bedre indlæring. Når trænings- programmet (ca. 18 lektioner) er færdigt, kontrolleres resultaterne efter 6 måneder uden træning og igen efter 5 år.

Jeg har lige haft ½ års kontroller på 2 elever, der blev testet før, under og efter træningen af skolens læsekon-sulent, der har lavet en LUS-test på disse elever. Før år-sagstræningen lå eleverne under niveau, midtvejs var dette indhentet og efter træningen var eleverne over niveau. Den ene blev testet to gange, da læsekonsulen-ten først troede, at der var sket en fejl, men nej, den anden test viste samme store udvikling. Begge disse elevers mødre har valgt årsagsbehandlingsvejen.

Den ene blev testet to gange, da læsekonsulenten først troede, at der var sket en fejl, men nej

Jeg har nu flere lærere som konsulenter og samarbejds-partnere, og mange af mine klienters forældre er også lærere, læger og psykologer, der alle kan se, hvilken fordel det er at arbejde med årsagen frem for symp-tombehandling med amfetaminlignende stoffer.

Vil du vide mere så tjek: www.dorthe-borgkvist.dk


Skoleklasser, der arbejder med temaet død og begravelse, vil få en håndgribelig indsigt i emnet, hvis de

besøger Funebariet i København, som er Danmarks eneste videncenter for død og begravelse. Her kan man høre om de mere kuriøse historier, som hvorfor det hedder bedemand og rustvogn, men også de svære og alvorlige emner som obduktion og organdonation. Man får at vide, hvem der gør hvad i forbindelse med et dødsfald, og hvordan man kan få sine ønsker op-fyldt til sin egen begravelse. Der er mange valg: bræn-ding eller jordbegravelse, kirkelig eller borgerlig be-gravelse, kirkegården, havet eller skoven?

Spørgelysten og interessen er stor, da 8. b fra Sejerga-ardsskolen i Tølløse er på besøg i Funebariet. Rikke Greve viser rundt på Funebariet, hvor man bl.a. kan se kister, ligklæder og urner. Hun er konsulent i Lands-foreningen Liv&Død, som har oprettet Funebariet i 1998, og hun fortæller bl.a. at det ikke var lovligt at brænde de døde før i 1892. I dag brændes to tredje-

dele af de ca. 55.000 danskere, der dør om året. Fra man er 15 år, kan man selv bestemme, om man vil brændes eller jordbegraves.

De unge tumler med de store spørgsmål en stund endnu, og føres så ind i rummet med en kiste

Meget at tage stilling til

Problemstillingerne omkring obduktion og orgando-nation er illustreret med plancher og et plastic-torso med organer, der kan tages ud. Når eleverne i 8. b fyl-der 18 år, kan de selv tage stilling til disse spørgsmål. En af eleverne har en bekendt, som fik et nyt hjerte. Hun synes, det er godt, at der er mange, som vil give deres organer bort, når de dør. En anden elev mener, det kan være svært at give hjertet bort, for her sidder al den kærlighed, man har fået gennem livet.En elev mener, det er uetisk ikke at hjælpe den meget syge, der ønsker at dø. Men vi har ikke aktiv døds-hjælp i Danmark, påpeger Rikke Greve. Emnet udlø-ser en diskussion i klassen. Maja Hansen og Frederikke Vermehren fra 8. b er overraskede over, hvor meget man selv kan tage stil-ling til i forbindelse med sin egen død og begravelse. Også Erik Veidorf er slået over de mange beslutninger, der kan tages, mens man er i live. Emil Selvig-Hansen har især bidt mærke i reglerne om obduktion, hvor lægerne skal anmode de pårørende om lov til at ob-ducere, og om livstestamente, hvor man kan beslutte, hvorvidt man ønsker livsforlængende behandling, når man er uafvendeligt døende.De unge tumler med de store spørgsmål en stund end-nu, og føres så ind i rummet med en kiste. Her får de lov at bære på en kiste, og flere prøver også at lægge

AF cHARlOTTe BAcH

Bliv klogere på døden – og på livetMidt i København ligger landets eneste videncenter for død og begravelse. Her kan man få vendt mange af de store spørgsmål om døden - fra bedemandens virke og ligbrændingens historie til regler for obduktion og organ-donation. videncentret arbejder på at nedbryde tabuet om døden.


sig i en. Alle døde skal i en kiste, hvad enten de skal brændes eller jordbegraves.

Netop berøringsangsten over for døden vil Landsfor-eningen Liv&Død gerne være med til at nedbryde

Brændes eller jordbegraves?

For Frederik Schulin Zeuthen fra 8. b virker tanken om brænding hård for de pårørende. Han synes, der er bedre tid til følelser ved en jordbegravelse. Det samme mener klassekammeraten Kristoffer Novland: En jordbegravelse er lidt pænere, og man er med hele vejen. Han er forbløffet over folks forhold til kister i gamle dage, hvor man anskaffede sig en kiste, mens man var i live og brugte den til f.eks. sofabord eller gæsteseng. Man havde mindre berøringsangst over for døden dengang, mener han.Netop berøringsangsten over for døden vil Landsfor-eningen Liv&Død gerne være med til at nedbryde, for nole mennesker er døden stadig et tabu.Hun understreger, at børns billeder og forestillinger om døden ofte er værre, end hvis de bliver konfron-teret med det i virkeligheden, og at et besøg på Fune-bariet vil ruste lærerne bedre til at tale om døden med deres elever.

Rundvisningen er ved at være slut, og 8.b skal hjem og arbejde videre med emnet død i

dansk og kristendom

Vi glemmer ofte, at børn og unge kan have oplevet døden tæt på. Nogle har mistet en bedsteforælder, en-kelte en forælder eller en klassekammerat, og også de mindre klasser kan have stor gavn af et besøg på Fu-nebariet, fastslår Kirsten Søndergaard.

Rundvisningen er ved at være slut, og 8.b skal hjem og arbejde videre med emnet død i dansk og kristendom. Mathias G. Hansen og Asbjørn Bøge Hansen er rystede over, at man kan dø ale-ne og ubemærket uden pårørende, sådan som eleverne under rundvis-ningen har set på en lille

video, hvor præsten står alene ved kisten i kirken.Mange af eleverne troede, at de skulle på en kedelig rundvisning, som kunne gøre dem nedtrykte, men de gav bagefter udtryk for, at det havde været meget spændende og lærerigt, og at det havde sat mange tanker i gang hos dem. Flere havde fået et lidt mere afslappet forhold til døden, som de ellers ikke brød sig om at tale om. Enkelte fandt det befriende, at rund-visningen var så håndgribelig uden for mange følelser indblandet.

Funebariet, videncenter og museum for død og begra-velse, Nikolaj Plads 27, 1067 København K., tlf. 33 36 49 70, mail: [email protected]

Landsforeningen Liv&Død blev stiftet under navnet Dansk Ligbrændingsforening i 1881.Landsforeningens vigtigste opgaver er i dag bl.a. at ned-bryde tabuet om døden og sikre alle mennesker en vær-dig afslutning på livet.

DEBAT om død og begravelse


Det begynder ellers positivt. Et socialdemokratisk debatoplæg om noget, der vist skal ende som lidt

af en uddannelsesreform starter med en erkendelse af, at fagligheden i folkeskolen er under lavmål, og at de bogligt svage bliver sorteper i uddannelsesfor-løbet. Men så går der politik i sagen. Og erkendelsen spændes for den politiske propagandavogn. I stedet for at supplere med en erkendelse af, at det sænkede faglige niveau er en følge af, at folkeskolen som en re-verens til et socialistisk dogme skal undervise svage og dygtige sammen i udelte klasser, hvilket Socialdemo-kraterne og det diminutive radikale halehæng er ho-vedansvarlig for, at folkeskolen har skullet siden 1993, smides problemet i hovederne på regeringspartierne: Regeringens stramme økonomiske rammer udhuler fagligheden i folkeskolen, hedder det. Og med denne frakendelse af egen skyld i skolekatastrofen fordam-per sagligheden i forslaget også totalt. Det ligner ikke en hjælp til folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Det ligner mere et forsøg på profilering af Socialde-mokraternes fortræffeligheder i egne øjne.

Alle elever - og i praksis de svage - skal altså nu gå 13 år i den skole, som de af forståelige

grunde er kørt træt af

Herefter samles reformbestræbelserne sig om en til-syneladende kvalitetsforbedring for de svage i uddan-nelsesforløbet. 13 års uddannelsesforløb - eller ret-tere skoleforløb, hvis dette ikke skurrede så fælt mod Grundlovens ord - skal være den probate løsning. Et forrygende klumpe-dumpeagtigt forslag, hvis urime-lighed Socialdemokraterne selv sætter i relief ved at gøre de 13 års uddannelsespligt betinget af en ekla-tant forringelse af den i forvejen forringede faglighed i skolen. For nok skal der da undervises i de basale fag på rimelig vis. Og praktiske, musiske og kreative fag i tilgift. Men det praktisk, musiske og kreative skal være en ”pædagogiske understrøm i den fagfaglige undervisning”. Og den er lumsk. For den understrøm

et klumpe-dumpeagtigt debatoplæg

AF vAGN MADSeN


er Socialdemokraterne selvfølgelig fuldt ud klar over, at lærerne i folkeskolen har sørget for hele tiden har været til stede i fuldt fornødent omfang. Præciseringen i forslaget er derfor en skjult kritik rettet mod skolen for hidtil at have gjort undervisningen af svage elever for teoretisk. Og hvis dette ikke er tilfældet, er der tale om en udvidelse af det praktisk/musiske/kreatives do-mæne. Og dermed er der lagt op til en forringelse af den tid og det omfang, der kan blive de basale faglige fag til del. Alle elever - og i praksis de svage - skal altså nu gå 13 år i den skole, som de af forståelige grunde er kørt træt af. Og for at gøre denne bundethed mere spiselig linder man endnu engang på kvaliteten af ud-dannelserne. Og i den forbindelse langes der ud ef-ter den mest uddannelsesfremmende metodik, nemlig

”lærerforelæsningen”. Men uden lærerforelæsningen som grundstammen i skolevirksomheden er der ikke styr på noget som helst, og seriøsiteten bliver en by i Rusland. I stedet for ønsker man med ideen om det praktisk/musiske at udvande fagfagligheden. Og til fremme at dette ønske er ombringelsen af lærerfore-læsningen selvfølgelig en logisk konsekvens.

Hele dette tilbageslag i uddannelsen er hængt op på selvrealiseringens aktivitetspædagogiske amerikaner: John Dewey, der fostrede ideen om at bandlyse læ-rerforedragende teoretiske indslag i undervisningen til fordel for alle de løsrevne og usammenhængende vi-

densbrokker, der umiddelbart lader sig anvende i dag-ligdagen, og hvor fagenes indhold sammensættes efter elevernes interesser og fra deres umiddelbare omgivel-ser. Man ønsker hermed fremme af en pædagogik, der havde sin sejrgang i USA, lige indtil man opdagede, at man tabte føringen i rumkapløbet til en fagligt stær-kere Sovjetunionen. Herefter måtte man i USA forlade Deweys ideer og begynde at tage uddannelse alvorligt. Men det Dewey’ske slogan ”learning by doing” har selvfølgelig stadig sin magnetiske tiltrækningskraft. Det kan stadig få fluerne til at flokkes.

Spørgsmålet er imidlertid, om det socialdemokratiske debatoplæg ikke er tænkt som første trin i en vide-reudvikling af den i folkeskolen hærgende enhedside med udelte klasser. Umuligt er det ikke, når man tager udgangspunkt i den førte socialdemokratiske skolede-bat, at forestille sig, at der ad åre vil udvikles et nyt socialdemokratisk debatoplæg, der i den socialistiske lighedsideologis navn vil modsætte sig, at de 13 års uddannelsesforløb består at et treårigt gymnasieforløb og et treårigt nærmest ingenting. Til den tid vil man nok begynde at påtænke en udvidelse af udeltheds-tanken, så den ender som en enhed mellem gymnasiet og det uboglige forløb. Det vil kræve en væsentlig ud-vanding af gymnasiets nuværende faglige niveau. Men den faglige udvanding har man jo i forvejen vist, at man mestrer på folkeskoleniveau.

DEBAT om socialdemokratisk oplæg


Sport Kniv-angreb

Til spot og. . .

EmneGl. afgift

Engelsk 11Måneds-

forkortelse

Forhøjningenaf

havbunden

Familie-medlem

Pleje noget

Spise

KraftudtrykApparat

Del af hjul

Forkortelse

Betegnelse

Katolsk bøn

Slyngplante

Græskebogstaver

Privat

Funke

Stempel

ØTal

IaltBil-del

Vand

Ildevarsl-ende Lever

En lillesmule Afkom

KRyDS & TvæRSIndsend løsningen af august-måneds KRYDS & TVÆRS inden den 1. september 2009og vær med i lodtrækningen om øreringe fra sofiesmykker.dk - eller 4 entrébilletter til TIVOLI

vind fine øreringe fra

www.sofiesmykker.dk eller fire entrébilletter til

Løs

ning

en s

ende

s ti

l:

N

avn:

____

____

____

____

____

____

____

__M

åned

smag

asin

et S

kole

nH

oved

gade

n 11

Adr

esse

____

____

____

____

____

____

____

_46

54 F

axe

Lad

epla

dsM

rk.:

KR

YD

S &

TV

ÆR

S, a

ugus

t

50% skolerabat på guidede ture fra gammel strand

80%70%

20%30%

80%70%

20%30%

reservation: [email protected] / www.canaltours.dk

Stort tillykke til sidste måneds vindere:Kirsten Rønn, AgedrupCaroline Parkhøi, Faxe

Politisk“rød”

person

Del afmusik-

instrumentNyvasket

Russiskstorfyrste

Forkortelse

Selskabelig M Væske Sagt

Transport-middel S P O R T S F L Y

O Beslutsom

Rasende R E S O L U TDrik C O G N A C TV-Kanal

Drengenavn D RLøbe

Styrte I L E ... de Janeiro

Amorin R I O Midten ER A M L E Fattigt

Fyrste A R M TL 16-18-5

12-12-5Toneart

P R E L L E Træ

Ord-forbindelse I D I O M Pigenavn

Datid af ligge A D ASkarp-sindig S U B T I L Kold

Spise I SAntal T R E 18 - 28 -

14 - 15 - 11 R Å N O K


Den indvendige bagside indvendigeHvem er LIC?LIC Lærernes Indkøbscentral er en dansk/svensk medlems-ejet, økonomisk forening bestående af lærere, pædagoger og øvrige undervisere. De blev grundlagt i 1956 og omsætter i dag for knap 1 mia. svenske kroner.

LIC er en nonprofit organisation med fokus på medlem-mernes interesser. Udover rabatsamarbejdsaftaler driver de 2 varehuse, en netshop samt øvrige services som f.eks. telefonitjeneste, udlejning af ferieboliger, bank m.v. Hent en indmeldelseskupon eller se mere på www.lic.dk

Hvad tilbyder LIC?- Op til 20% rabat på kvalitets- og mærkevarer påwww.lic-shop.dk eller i de store varehuse i Herlev og Århus- Op til 35% rabat i 3700 forretninger i Danmark og Sverige- Billige forsikringer og bankforretninger- Gratis LIC MasterCard- Slotsferie i Sydfrankrig og ferieboliger i Sverige- Billige telefon- og internetabonnementer

Stor stigning i antallet af ansøgere til læreruddannelsen

Efter de sidste fem års nedtur stiger ansøgertallet til lærer-uddannelsen nu endelig. 3270 ansøgere har markeret lærer-uddannelsen som deres førsteprioritet. Det er en stigning på 18 procent i forhold til 2008

Har du forslag til fremtidige temaerså send en mail til redaktionen:[email protected]

KOMMENTARER TIL DEBATTENHar du kommentarer til debatten, eller vil du sende etopråb til lærere og skoleledere ude omkring på dedanske skoler, så giver vi gerne spalteplads.

TEMA-indlæg: Hver måned tager vi et tema op tildiskussion. Det søger vi at få belyst, og diskuteret udfra forskellige perskpektiver.

DEBAT-indlæg: Vi søger hver måned at bringe artik-ler omhandlende forskellige emner tilknyttet folke-skolen, men som er uafhængige af månedens tema.

LÆSERBREV: Har du en kommentar til en igang-værende debat, en artikel du har læst eller nogethelt tredje? -Så send os dit læserbrev.Send os en mail til [email protected] fortæl hvad du ønsker at bidrage med.

Et typisk indlæg fylder 5-6.500 tegn uden mellem-rum og suppleres gerne med billeder og faktabokse.

LÆS SKOLEN ONLINEMånedsmagasinet Skolen lægges nu hver månedud på vores hjemmeside: www.skolemagasin.dk,hvor artiklerne kan læses online.

ØNSKER JERES SKOLE FLEREEKSEMPLARER…Flere og flere efterspørger vores magasin og især øn-skes flere eksemplarer af hvert blad.

Derfor, ønsker Jeres skole at modtage ekstraeksemplarer af bladet – så send en mail til:

[email protected]

Kære læsere. Månedsmagasinet Skolen har også brug for jeres støtte til den fortsatte udgivelse - 1 års støtteabonnement koster blot kr.299,-

Så hvis De gerne vil have magasinet hjem i Deres egen postkasse, er det blot at bestille vores abonnement. Hvis de ønsker at tilmelde dem abonnement på Månedsmagasinet SKOLEN kontakt os da på: Tlf: 58 5151 94 eller [email protected]

Mest søgte uddannelse i Esbjerg: Lærer

Læreruddannelsen er den mest søgte uddannelse i Esbjerg. I forhold til 2008 har den vestjyske læreruddannelse oplevet en procentvis stigning på intet mindre end 78. I den anden ende har Blaagaard/KDAS haft en nedgang på 15 procent.

august 2009 - skole magasin - månedsmagasinet...

Documents