The Ross HouseFrank Lloyd WrightEmma Helene Rishøj Holm16. december 2014

Diagrammer og billedemateriale er af egen fremstilling, hvis ikke andet er angivet

Modelfoto af The Ross House set fra vest

The Ross House1

The Ross house fra 1902 er et sommerhus bygget til Charles S. Ross af Frank Lloyd Wright, som ligger ud til Delavan Lake, Wisconsin. Huset er et eksemplarisk eksempel på præriestilen, som Wright var med til at grundlægge. Præriestilen kommer til udtryk i villaen gennem dets flade overhængende valmtag, der kan gå i et med den flade horisontale prærie, den centrale pejs, den flade skorsten, de højtsiddende vinduer og ikke mindst det åbne plan.

The Ross House er et meget firkantet hus, hvilket til dels kan begribes med Froebel klodser. Man bemærker nemt en rytme/symmetri i måden huset er opbygget på, men den afviger dog lidt fra de totalt regulere Froebel klodsers form, for hvis man ser på villaens forskellige rum, finder man et mønster, nemlig skotsktern, som ikke er opbygget fuldstændig regulært. Dette gør, at der lægges mere vægt på rummene i de største tern, modsat rummene i de tætteste, fordi de centrale rum fylder mere af husets samlede volumen. (Diagram 2)

The Ross House er første eksempel på arbejde med det åbne plan, og Wright angriber princippet ved at lade de centrale rums hjørner penetrere hinanden, således at hjørnerne overlapper og lader rummene glide sammen. Man referere også til Wrights metode som ”Breaking the Box”, fordi han gør op med de firkantede rum, adskilte af hele vægge. Dette får rummene til at se større ud, og mindsker i øvrigt omkostningerne ved huset, da der ikke skal være plads til gange eller korridorer. Vha. Wrights metode skabes der både afstand og sammenhæng mellem rummene, og ved at lade dem glide diagonalt sammen i hjørnerne, frem for at lægge dem i lige forlængelse af hinanden med en skillevæg, skabes der et mere varieret kig ind i det næste rum, når man bevæger sig rundt. (Diagram 1).

Foruden det åbne plan, åbner Wright også op for naturen, ved at anvende en stor mængde vinduer, så man kan se ud, og naturen kan lukkes ind. Ligeledes kommer han også glas i dørene, hvilket man ikke havde set meget af før, da dette hus blev bygget. Specielt om-kring hjørnerne koncentrere han mængden af vinduer og døre med glas, så samlingen af murene opløses og naturen kan komme inden-for, ligesom han opløser rummene i hinanden gennem hjørnerne.

Foruden nedbrydelsen af massive vægge, be-gynder Wright også at arbejde med nye måder at tænke lofter på; i The Ross House åbner han op, ved at hæve loftet de steder i bygningen, hvor man normalt ville stå op (stuen), og på samme måde er loftet sænket de steder, hvor man normalt ville sidde (eks. spisestuen).

Udover åbninger til naturen gennem vinduer finder man også en U-formet veranda omkring stuen delvist med og uden tag, som lader dig komme tættere på naturen. På denne måde skaber Wright mange forskellige inde-/ude-forhold vha. både døre, vinduer, opløste hjørner, hævede lofter samt verandaer med og uden tag. (Diagram 5, 6 og 7). Den store inddragelse af naturen gør The Ross House til organisk arkitektur, da naturen er så stor en del af måden det er tænkt og opbygget på, hvilket kan linkes sammen med Wrights fascination af den organiske japanske arkitektur.Af disse mange årsager var The Ross House langt forud for sin tid.

1 Viden fra (Brooks 1979)

Diagram 1 - Varieret kig ml. rum

Frank Lloyd Wright

Frank Lloyd Wright (8. juni 1867-9. april 1959) er en ame-rikansk arkitekt, interiør designer, underviser og forfatter født i Wisconsin. Han er mest af alt kendt for sin arkitektur, hvor han grundlagde præriestilen, og var med til at popu-larisere filosofien organisk arkitektur samt konceptet uso-niske hjem. Wright har i alt lavet omkring 1000 designs, hvoraf mere end halvdelen er blevet opført. I 1991 blev han udnævnt til at være den bedste arkitekt nogensinde af American Institute of Architects og flere af hans værker kan findes på lister over verdens vigtigste bygninger; herunder Fallingwater (1935) og Guggenheim Museet i New York (1959).1

Wright studerede maskiningeinør i Wisconsin fra 1885-1887, men droppede ud af studiet for at arbejde for Joseph Lyman Silsbee. Allerede samme år sagde han op og fik job hos Dankmar Adler og Louis Sullivans studio, som på dette tidspunkt havde meget succes, hvor han arbejdede fra 1888-1893. På dette studio blev Wright specifikt inspireret af Sullivans ideer omkring sammenhængen mellem arkitektur og natur, hvad vi nu kalder for organisk arkitektur, hvilket Wright senere hen er blevet specielt kendt for. Hans opmærksomhed og respekt for naturen er foruden gennem hans arkitektur kommet til udtryk gennem måden han beskrev den på, som eksempelvis kan ses i tekster, hvor han har stavet natur med stort ”N”.2

Grundet arbejde med villaer siden af jobbet hos Adler og Sullivan endte samarbejdet brat, og derfor åbnede Wright sin egen tegnestue i 1893, hvor han for alvor udviklede en præriestil, som de næste 16 år skulle sætte standarterne indenfor denne stilart.

Som en underkategori til prærieskolen finder vi Wrights arbejde med usoniske hjem; en form for byplanlægning med simple L-formede organiske huse placeret i hjørnerne af store havearealer. Disse hjem var lavet til middelklassen og afspejlede de demokratiske idealer man ønskede i USA i tiden under den store depression (1992-30’erne).3

Wright var inspireret af den japanske arki-tekturs opmærksomhed på naturen4, men ydermere kan man bemærke en sammen-hæng mellem hans arkitektur og de meget firkantede Froebel-klodser, som hans mor lod ham lege med som barn. Disse inspira-tionskilder kommer også til udtryk i meget af hans arkitektur. Han udnyttede desuden den teknologiske udvikling i bl.a. materialer til fulde, hvilket nok er en afspejling af hans tidligere studier i ingeniørvidenskab. 5

1 (Frank Lloyd Wright Foundation u.d.)2 (Cramer u.d.)3 (Rust u.d.)4 (Nute 1994)5 (Frank Lloyd Wright Foundation u.d.)

Billede 2 - Frank Lloyd Wright og Froebel klodser (McCarter u.d.)

Billede 1 - Frank Lloyd Wright (Ravenna 1954)

The Ross House i samtiden

The Ross House var meget modernistisk villa, i forhold til tiden den blev bygget i (1902). Den indeholder en simplicitet uden ornamenter og udsmykninger, idet den både passer ind i et skotsk-ternet mønster (diagram 2), og da der er mange horisontale linjer at finde. Modernismen begyndte først rigtigt i 1920’erne, men The Ross House er altså lavet 30 år før Ludwig Mies van der Rohe udtalte; ”Less is More”, og alligevel ser man samme værdi i The Ross House. Forskellen er dog at dette hus er bygget i USA, hvor man var meget mere pragmatisk og tænkte på, hvad der var mest hensigtsmæssigt for mennesket, frem for den idealistiske modernisme i Europa. Ligeledes lagde Wright ikke tryk på symbolismen i bygningen, som art nouveau og nyklassicismen, men snarere funktionaliteten af den. Dog er der også træk fra klassicismen i The Ross House, dels grundet det simple udtryk, men også på grund af brugen af søjler og den gennemgående symmetri i huset. (Diagram 10 og 11)1. Selvom husets nederste plan er åbent og utraditionelt i forhold til tiden, er det dog ”kamufleret” ved det forholdsvis traditionelle ydre, herunder den meget anvendte ameri-kanske porch og søjlerne.

På samme måde har The Ross House en ganske beskeden størrelse, da det simpelthen ikke var hensigtsmæssigt at lave et sådant sommerhus større. Igen vægtede Wright derfor funktionen af huset højere end hvilken status, man kunne have demonstreret ved en større bolig. Desuden troede Wright på en ny og mere demokratisk levevis, hvor indbyggerne var mere lige, hvorfor det ikke gav mening at bygge kæmpe store huse:

”His mission was to create a truly American architecture, one appropriate for free citizens that would reflect the democratic values of this great country in which he so firmly believed. In creating what he called an “architecture for democracy,” he redefined our concept of space as he sought to make the common man uncommon by offering everyone the opportunity to live and grow in nourishing environments, connected physically and spiritually to the natural world.”2

Endvidere har Wright sparet på materialer i gangarealer, ved at arbejde med det åbne plan, hvilket også kendetegner modernismen. Dette gør, at man ikke behøver korridorer mellem alle rum, så husets samlede størrelse kan mindskes grundet bedre udnyttelse af arealerne, samt at rummene synes større end de egentlig er, fordi man kan kigge gennem de næste.

The Ross House forekommer beslægtet med den blomstrende japanske arkitektur i Meijiperioden (1868-1912) i samtiden, hvilket kan ses på brugen af de mange vinduer og de horisontale linjer der går igen i bygningens ydre.3

1 (Dac&Learning, 2014)2 (Stipe 2007)3 (VAMoe og Redaktionen 2009)

1:125

Stue

Spisestue

Køkken

1:125

Soveværelse

Soveværelse

Soveværelse

Bade-værelse

Sove-værelse

1:250

Snit A-a, 1:125

Snit B-b, 1:125

Diagram 2 - SkotsternEt perfekt skotstern lagt over The Ross House i planen. Her ses det eksempelvis hvordan de bærende søjler er placeret ift. krydsene i grid-ordnen. Desuden ses det at de største og vigtigste rum (stuen og spisestuen) holdes fri fra de tætte tern pga. uregelmæssighederne af møn-stret. På denne måde vægtes vigtigheden af rummene ud fra ternene.

Diagram 3 - Geometrisk orden i stueplanetStueplanet kan inddeles i et dobbeltkva-drat adskilt af den centrale pejs, hvoraf det ene kvadrat primært udgør tejene-stefolkenes arealer, og det andet udgør den store stue. Hvis man ser på den fulde længde af stuenrummet (a) + rummet un-der taget på verandaen (b), skilles de to rum i det gyldne snit af en mur.

Diagram 4 - Geometrisk orden på 1. sal1. sals tag kan ligeledes inddeles i et dob-beltkvadrat, og den korteste del af stuens tag udgør et halvt kvadrat, der fortsætter ind til midten af 1. sal. dobbelt kvadratets længste side kan indskives i et stort kva-drat, der afgør længden på stuens længste tag. I begge kvadrater i dobbeltkvadratet kan man indskrive en cirkel, hvori man igen kan indskrive et kvadrat, som af-gør murenes præcise placering ift. tagets overhæng. Tagets spær følger kvadrater-nes diagonaler.

Diagram 5 - Ude-inde og overlappende rum i planDe lyseste blå nuancer er tættes på ude og de mørkeste længst indenfor. Jo længe-re ude, jo tættere på naturen (eks. ude på verandaen uden tag) og jo længere inde, jo længere væk fra naturen (eks. inde i gangarealerne uden vinduer). De skraverede fel-ter indikerer overlappende rum og pilene viser bevægel-sen/kigget ml. de forskellige stadier af ude og inde.

Diagram 7 - Ude-inde og overlap-pende rum i snit, 1:125(Se diagram 5)Bemærk det forhøjede loft i stuen, som giver en følelse af at være længere ude.

Diagram 6 - Ude-inde og overlappende rum i snit, 1:125(Se diagram 5)

Diagram 8 - Åben-privat og central organisering, stueplanDe lyseste nuancer indikerer åbenhed, mens de mørkeste indikerer mere privat-hed. De centrale gangarealer er skraveret og pilene viser indgange fra gang til hu-sets andre rum.

Diagram 9 - Åben-privat og central organisering, 1.sal(Se diagram 8)

Diagram 10 - Symmetri, stueplanDe symmetriske elementer for den blå akse er optegnet med blåt, på sammen måde som de symmetriske ele-menter for den røde akse. På samme måde som planen her er symmetrisk er facaderne det også, dog er der små afvi-gelser af - for det meste - rent praktiske årsager. (Se dob-beltretvinklet projektionsteg-ning)

Diagram 11 - Symmetri, 1. sal(Se diagram 10)

ModelfotosModel i skumpap, 1:50

Bibliografi

Brooks, H. Allen. »Openlab.« J Stor. University of California Press. marts 1979. https://openlab.citytech.cuny.edu/12101291coordination/files/2013/01/Destructi-on_of_the_Box_FLW.pdf (senest hentet eller vist den 16. december 2014).

Cramer, Catherine Westergaard. Frank Lloyd Wright. http://www.ncmodernist.org/wright.htm (senest hentet eller vist den 15. december 2014).

Frank Lloyd Wright Foundation. Frank Lloyd Wright Foundation. Frank Lloyd Wright Foundation. http://www.franklloydwright.org/about/Overview.html (se-nest hentet eller vist den 15. december 2014).

McCarter, Robert. »Wright/Froebel.« FONTECEDRO. http://www.iconeye.com/read-previous-issues/icon-098-%7C-august-2011/toys-of-the-avant-garde (senest hentet eller vist den 16. december 2014).

Nute, Kevin. »Frank Lloyd Wright and Japanese Architecture: A Study in Inspiration.« J stor. Oxford University Press. 1994. http://www.jstor.org/discover/10.2307/1316114?uid=3737880&uid=2129&uid=2&uid=70&uid=4&-sid=21105463442613 (senest hentet eller vist den 16. december 2014).

Rust, Michael. The Organic Architect. http://www.rust-architect.com/page/usoni-an-architecture/usonian-architecture.htm (senest hentet eller vist den 15. decem-ber 2014).

Stipe, Margo. »Frank Lloyd Wright Biography.« Save Frank Lloyd Wright. 2007. https://www.savewright.org/index.php?page=3 (senest hentet eller vist den 16. december 2014).

VAMoe, og Redaktionen. Japan (Arkitektur - 1900-t.s arkitektur). 11. august 2009. http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Europa/Japan_%28Arkitektur%29/Japan_%28Arkitektur_-_1900-t.s_arkitektur%29 (senest hentet eller vist den 16. december 2014).

ukendt. Dac&Learning. 2014. januar 2014. http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/om-arkitektur/stil-og-perioder/klassicisme/ (se-nest hentet eller vist den 16. decmber 2014).

GentegningDiagrammatisk model

Januar 2014

Skitsemodeller!SkitsemodellerDiagrammatisk model

ModelfotosDiagrammatisk model

Diagrammatisk model i dobbeltret-vinklet projektionstegning

1:10

Diagrammatisk model, snit A-a, snit B-b samt aksonometri

1:10