læsesalens senmoderne udfordringer

arkivLæsesalens senmoderne udfordringer

Bente JensenAalborg StadsarkivDanmark

Nordisk ArkivnytNr. 1, 2010

Nordisk ArkivnytNr. 1, 2010

: At fremkomsten af digitale brugertjenester sætter aftryk på den reelle virkelighed vidner fx det stærkt dalende antal af traditionelle brugere

på mange af arkivernes ”on site” traditionelle læsesal om.

I Statens Arkivers i Danmarks strategi mod 2010 var fx et af målene at skaffe flere

læsesalspladser, i strategien mod 2015 konstateres det tørt, at den bekymring er gjort til

skamme (s. 20).

Citat fra NA artikel med udgangspunkt i SA strategiplaner, der beskriver situationen

Nordisk undersøgelse: Konsekvenser for nutidens læsesal (nedslag)

Indhold:• Sværere forespørgsler – det ”nemme” klares derhjemme, hvilket sætter større krav til

læsesalspersonalet (Stockholm, Viborg og Trondheim) herunder arkivpædagogik og service (Värmland)

• synlighed på nettet generer forespørgsler ikke lignende ikke digitaliseret materiale (Oslo)

Ændret brugermønster:• Brug for større fleksibilitet i forhold til åbningstider - mere målrettede brugere (Tavastehus)• Kortere og flere besøg (Stockholm, Bergen)• Mere ”borgerservice” – dokumentation (Värmland og Reykjavik)

Ændring i brugertyper:• På grund af øget synlighed på net flere typer brugere (Stockholm)• Nu er der pads til indsats i forhold til nye brugere (Värmland)•

Trends r

Fler -institutionelle læsesale: (arkiv/arkiv) (bibliotek/arkiv) (arkiv/bibliotek/ museum)

Eksempler: Akureyr, Kristiansand, Trondheim, Eskilstuna, Aalborg, Odense, Oslo, Bergen, Nuuk, Visby, Värmland, Jyväskylä , Eskilstuna

Nyindretning - plads til andre typer af aktiviteter og grupper: Undervisning, grupperum, børnerum (Visby, Östersund, Aalborg, Värmland

fx)

Udvikling-> 2003: traditionel læsesal2004: omindretning: Et åbent (flexibelt) vidensrum2009: HistorieAalborg. ABM indretning af læsesalen2012: suppleret med studiesal på magasin

Og nu til Aalborg:

Læsesalen skal interagere med andre rum: analoge og digitale

Brugertilpasset kommunikation er nøgleord

Der arbejdes med 5 brugertyper (der skal tilgodeses i huset;

Fase 1 : det åbne (fleksible) vidensrum (Aalborg-modellen ) 2004-2009

Focus på læringsstile - Zooning af læsesalen i :

1.Stillezone (selvhjulpne forskere)2.Pludrezone (grupper)3.larme og snakkezone (elever og alle andre)

Fase 2 ABM læsesal 2009 ->citat fra rapport 2008:

http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Kultur-natur-og-fritid/lokalhistorie/Aalborg-Stadsarkiv/Documents/Modeludvikling-for-kommunalt-ABM-samarbejde-i-Aalborg-Kommune.pdf

1. Fælles ABM læsesalI Aalborg skal brugerne i dag besøge tre huse, når de søger lokalhistorisk information, der ikke erformidlet på internettet. De kan henvende sig i Stadsarkivets vidensrum, i Aalborg BibliotekernesLokalsamling eller henvende sig på Aalborg Historiske Museum, der ikke har et egentlig rum forfordybelse og egne studier i museets samlinger.

Målet for projektet er, at brugen og formidlingen af lokalhistorien fremstår som et sammenhængendesystem for brugeren. Det kan opnås ved oprettelsen af én fælles ABM-læsesal, hvor brugeren herefterskal henvende sig vedr. lokalhistorie, hvad enten det gælder informationsøgning, projektvejledning,borgerservice, studier af originale arkivalier eller effekter og bøger, der ikke udlånes. I en fælles facilitetkan der herefter trækkes på alle tre samlinger på et sted, hvilket fører til et kvalitetsløft og en synergi iserviceringen, der også effektiviseres. Brugeren skal herefter ikke forholde sig til, at de lokalhistoriskeinformationer af historiske grunde er struktureret på forskellig vis og oprindelig hører til i tre huse.

Etablering af en fælles ABM-læsesal kræver fundering både på ledelsesniveau, i organisationen og iarbejdsplaner. Af hensyn til parternes arbejdsplanlægning bør der være en klar definition afarbejdsopgaver og forpligtelser for de involverede parter. En barriere kan være at den fælles facilitetkan føre til manglende profilering af den enkelte institution til fordel for fællesskabet.En forudsætning for succes er, at de forskellige kulturer, som eksisterer, når det gælderbrugerservicering i de tre ABM-institutioner, forenes til én fælles kultur efter en forberedende proces,hvor der forhandles og afklares normer, succeskriterier og regler for det nye tilbud. I processen skalparterne ligeledes tale sig frem til et ”fælles” image, vision og mål for den fælles læsesal.

netværksmodelNetværksmodel for fælles ABM læsesal

Virkeligheden indhentede visionerne med ”Ramasjang” – ABM læsesal blev etableret et år før planlagt, da Ramasjang overtog Lokalsamlingen i

Aalborgs lokaler i 2009

Fase 2 Etablering af ABM læsesal

• Focus på ny læringsformer:• Projektarbejde• Workshops• Dialog mellem brugere • oplevelser

Projektorienteret læring

Intuitiv læring

workshop

Selvhjulpne brugergrupper - slægtsforskning

studiekreds

Selvhjulpne brugergrupper –erindringsindsamling

”Traditionelle” forskere

Relationer i spil – ny brug af skranken

Foredrag som grundlag for diskussion og vidensdeling

Fælles problemlæsning (seminar om Daisy)

Lounge – oplevelse - er skranken død ?

Plads til foreninger – her Selskabet for Aalborgs historie

Plads til kreativitet

Studielæsesal i forbindelse med magasiner under planlægning

ABM samarbejde udmøntesi koordineret program-virksomhed i Aalborgmellem arkiv, bibliotekg museum samt be-blægtede foreninger

Før:Arkivar bruger

Nu: Arkivar > brugerBruger < bruger

Opsummerende: