Idrættens udfordringer

Bjarne IbsenCenter for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

www.sdu.dk/ciscSyddansk Universitetbibsen@health.sdu.dk

De største udfordringer

Hvad siger foreningerne selv?

’AKTIVITET’Hvad skal vi beskæftige

os med?

’ORGANISERING’Hvilken forening skal vi

være?

’FACILITETER’Hvor skal vi dyrke idræt?

’KOMMUNEN’Hvad forventer

kommunen af os?

Hvordan skal der dyrkes idræt i foreningen?

Andelen af de voksne (16 år og ældre) som dyrker sport eller motion og er medlem af en idrætsforening

1

23

1: I 1964 blev der spurgt: Dyrker De Sport?

2: I 1998 blev der spurgt:Dyrker de normalt sport eller motion?

3: I 2004 blev der spurgt:Hvor ofte dyrker de normalt motion/ sport (her medtaget: Mindst 1 gang om ugen)

4: I 2007 og 2011 blev der spurgt: Dyrker du regelmæssigt sport eller motion? (her medtagetandelen, som svarede ’Ja’)

Medlem af idrætsforening 4

Vandretureog stavgang

Spinning er det nye store hit i motionsidrætten – Er det en opgave for idrætsforeningerne??

Rulleskøjteløb er blevet en populær idrætsaktivtet.

Men meget få går til rulleskøjteløb i en forening

Fitness-interessen vokser stærkt

Mange foreninger danner ’motionscenter’

De mange små idrætsgrene

Gymnastik, aerobic og målrettet træning

De 15 mest dyrkere idræts- og motionsaktiviteter blandt voksne i Danmark 2011 (pct.)

De mindst dyrkede idræts- og motionsvaner i Danmark i 2011(pct.)

Større fleksibilitet og åbenhed?

Man vil selv bestemme hvornår, med hvem og hvordan man vil dyrke idræt

Give mulighed for at børn og voksne kan benytte idrætsanlæggene og fritidslokaler på selv-valgte tidspunkter (fx i form af ”åben hal”, ”fritidsklub” ol.)

Give mulighed for at dyrke idræt og andre fritidsaktiviteter på forskellige tidspunkter af døgnet

Give mulighed for ”selv-styrende” grupper og hold i foreningen, fx- 4-mands-fodbold på små baner- selv-organiseret motionshold i ”idrætshuset”

De idrætsaktive vil gerne gå til idræt i en forening, hvis..

05

10152025303540

Styrk

etræ

ning

Gymn./a

erob

ic, m

v.

Turcyk

ling

Badm

into

n

Mot

ions

løb

Svøm

ning

Afspændin

g

Spinnin

g

Tennis

Bowlin

g

Vil gerne gå tilaktiviteten - menikke i foreningen

Vil gerne gå tilaktiviteten iidrætsforeningen

Går til aktiviteten iidrætsforeningen

Kilde: Bjarne Ibsen (2002): Idræt i Vindinge. IFO. www.cisc.sdu.dk

Børns idrætsdeltagelse • Stagnation blandt de yngste • Svagt fald blandt de ældste• Stigende andel der bruger meget

tid på sport / motion• De mindst fysisk aktive, er mindre

aktiv i dag end for ti år siden.• Piger af anden etnisk baggrund

end dansk dyrker meget mindre idræt end børn af danske forældre

• Størst frafald blandt pigerne• Primære forklaringer på forskelle:

– Forældrenes idrætsinteresse– Forældrenes socio-økonomiske

baggrund– Kommunale forskelle (muligheder

for at dyrke idræt)Kilde: Bille, Fridberg, Storgaard og Wulff (2005): Danskernes kultur- og fritidsaktivitet 2004Pilgård, Maja (2008): Danskernes motions- og sportsvaner 2007. Idrættens Analyseinstitut

De mest foretrukne idrætsaktiviteter blandt børn og unge – 7 – 13 år (2011)

Hvordan organiserer vi os?

Hvor dyrker voksne idræt (2011)? Andel af idrætsaktive

Idrættens Analyseinstitut 2013

Hvor dyrker børn idræt (2011)?Andel af idrætsaktive

Idrættens Analyseinstitut 2011

Kommercielle og ikke kommercielle fitnesscentre i Danmark - 2007

334

248

Kasper Lund Kirkegaard 2007

Foreningerne på Fyn – pct. fordeling på samfundsområder

0 5 10 15 20 25 30

Andre

Arbejde

Religion

International

Filantropi og frivillighed

Politik, jura mv.

Lokalsamfund og bolig

Miljø og natur

Social indsats

Sundhed

Undervisning

Fritid og hobbies

Idræt, motion og dans

Kultur og kunst

N = 5765

Pct.

Folke-oplysnings-området

Frivilligt socialt arbejde

Lokalsamfund

Kampen for og om værdierne

Fagligt arbejde, branche. og profession

1. Den (nye) aktivitets-forening

fællesskabet bygger på medlemmernes fælles interesse og engagement i denne ene aktivitet

kun interesseret i én ”interesse” eller ”aktivitet”ingen lokal tilknytning, medlemmer fra et stort

områdeøkonomien fungerer primært ved kontingenter og

offentlig støttebåde ”elite” og ”bredde”stort ”frivilligt arbejde”stærk tilknytning til landsorganisation og

samarbejde med lignende foreninger

2. Den (nye) lokal forening fællesskabet bygger på den lokale tilknytningbeskæftiger sig mere med ”tværgående aktiviteter” end

”interesser” (børneidræt, leg, ældreidræt, gadefester, ”skolens bevarelse” ol.)

benytter den lokale skole og boligområdets lokaler og arealer samarbejder med andre lokale foreninger, Brugsen og

kommunale institutioner om fester, arrangementer, SSP-arbejde, mv.

samarbejder med skolen, SFO’en og fritidsklubben om aktiviteter efter skoletid

stort frivilligt arbejde

3. Den (nye) idébestemte foreningFællesskabet bygger på værdierne og holdningerne En fælles etik for medlemmerne: regler for ”takt og

tone”, for det forpligtende fællesskab, mv.Valget af aktiviteter er bestemt af foreningens

værdierBørn, unge og voksne har ansvar for aktiviteter og

inddrages og forpligtes som forudsætning for aktiviteternes gennemførelse

De formelle demokratiske procedurer udvides med en demokratisk kultur

Stort frivilligt arbejde i ledelse og udvalg med ildsjæle der tror på idéerne

Den ”faste udvalgsstruktur” er afløst af en ”fleksibel projekt-struktur”

4. Service-foreningen ”pris” og ”kvalitet” samler medlemmerne, der er domineret af voksne

tilbud om motion, undervisning eller fritidsaktivitet på forskellige tidspunkter af dagen, som ”medlemmerne” frit kan vælge imellem

service-orienteret og lytter til medlemmernes ønsker benytter sig i høj grad af lønnede undervisere, der er ansat på samme

vilkår, som de konkurrerende kommercielle og offentlige institutioner daglig leder til at stå for alle de daglige administrative opgaver økonomien er overvejende baseret på kontingenter overskud bruges til at investere i nye faciliteter eller rekvisitter, oprette

nye tilbud, uddanne lærere, gøre flere børn interesseret medlemmerne kan benytte faciliteter på selv-valgte tidspunkter (fx i form

af ”åben hal”, ”fritidsklub” ol.) Samarbejder gerne med kommunen (partnerskab) mulighed for ”selv-styrende” grupper og hold i foreningen, fx

- 4-mands-fodbold på små baner- selv-organiseret motionshold i ”Forsamlingshuset”

Hvor skal vi dyrke idræt?

Hvor stor betydning har følgende forhold for, hvor du foretrække at dyrke motion, idræt eller sport?

(Vordingborg Kommune, 2012)

 

Syv hensyn

7 overordnede hensyn, som den fremtidige organisering, udvikling og udbygning af idræts-faciliteter skal tage højde for:

1.Afspejle udviklingen i idrætsdeltagelsen

2. Tilgodese mangfoldighed

3.Fleksibilitet og rummelighed

4.Nærhed og afstand

5.De fysiske omgivelser

6.Ledelse og organisering

1. Udviklingen i idrætsdeltagelsen

Mere udendørs og mindre indendørs

Mere motion / fitness og mindre ’sport’

Mere ’specialanlæg’ og mindre ’idrætshal’

2. Større forskellighed

Markante ændringer i idræts- og motionsinteresserne blandt voksne og ældre betyder, at der er behov for andre typer af faciliteter, end de traditionelle gymnastiksale og idrætshaller.

Børns idrætsmønster er i dag næsten det samme som for 30 år siden.

Kvinders foretrukne idræts- og motionsaktivitet (gymnastik, aerobic, dans, yoga, afspænding) er i meget lille grad tilgodeset i de eksisterende faciliteter (f.eks. en håndboldhal).

De seneste år er der opstået en masse små idrætsgrene (kitesur-fing, mountainbike, snowboarding, speedskating osv.), som heller ikke

passer ind i de traditionelle idrætsfaciliteter.

En differentieret facilitetspolitik•Forskellige anlægstyper

– Små multifunktionelle anlæg, rum og arealer i lokalsamfundet – Special-anlæg– Store multi-anlæg

•Forskellige typer anlæg til hver aktivitet / idrætsgren• Fodboldbaner til 11-mands fodbold og små baner til 3 mands fodbold• Udbygget atletik-stadion og ”mini-atletik-anlæg”• Osv.

•Adskillelse af ’skole-faciliteter’ og ’fritids-faciliteter’– Skole-faciliteter egner sig i stadig mindre grad til fritids-aktiviteter

•Lokaler som egner sig til kvindernes foretrukne motion– Små, lyse lokaler til 10 – 15 personer

•Nye anlægstyper til ”motions-idrætten”– Udendørs kunstfrosne skøjtebaner– Asfalterede stier i naturen til rulleskøjteløb– Små indendørs rum til de nye træningsformer – Lokaler til ’motionscentre’

3. Fleksibilitet og rummelighed Mangfoldigheden i idrætsgrene stiller store krav til

idrætsfaciliteternes fleksibilitet.

Nedbrydning af grænserne mellem den organiserede, ’semi-’ og uorganiserede idræt.

’Parallelle’ træningsforløb for hele familien skal kunne finde sted i samme facilitet.

Kunne dyrker idræt på forskellige tidspunkter i løbet af ugen (til forskel fra faste træningstidspunkter)

4. Nærhed og afstand Afstanden til idrætsfaciliteter eller naturområder, hvor man kan dyrke

motion, har stor betydning for deltagelsen.

Flere og flere (især voksne og ældre) ønsker at anvende idræts-faciliteterne om formiddagen, hvilket i mange tilfælde griber ind i skolernes brug af faciliteterne.

Fokus på mindre lokale faciliteter og anlæg, hvor børn og unge kan gå hen og lege, og hvor voksne kan træne. Faciliteterne skal ligge tæt på boligen og skal kunne levere den ’hurtige’ motion og leg.

Større idrætsfaciliteter, som primært ligger i de større byer, kan bruges til at koncentrere og specialisere faciliteterne til specifikke idrætsgrene eller ’familier’ af idrætsgrene (kampsport, vandidrætter eller rulleskøjteaktiviteter) eller til talentudvikling, elitetræning samt til konkurrencer og stævner.

5. Faciliteterne og omgivelserne

Størstedelen af faciliteterne er bygget op omkring det idrætsmønster, som vi havde i 1960’erne – men vi har nye idrætsmønstre og nye måder at bo og leve på.

Men flere og flere idrætsaktiviteter foregår udendørs (løb, stavgang, beachvolley, strandhåndbold, petanque, cykling, skøjteløb, skating, amerikansk fodbold m.m.), hvilket de traditionelle faciliteter ikke altid kan tilgodese.

6. Idrætsanlæggene skal ’aktiveres’

• Hidtil har idrætsanlæggene fortrinsvis fungeret som den fysiske ramme for den foreningsorganiserede idræt og skoleidrætten.

• Men anlæggene kan have en mere aktiv og igangsættende rolle– Støtte til udviklingen af den foreningsorganiserede

idræt (fx professionel support til visse opgaver)– Organisering og tilrettelæggelse af aktiviteter, som

foreningerne ikke ønsker eller evner at tage sig af, fx• Drift at motionscenter• Idræt og motion i tidsrum, hvor foreningerne ikke benytter

anlægget• Aktiviteter for særlige målgrupper som forudsætter

instruktører med en særlig faglig ekspertise

Hvad gør kommunen?

Kommunale forandringer• Større kommuner• Udgiftsklemme

• Større pres på de kommunale udgifter på de store velfærdsområder

• Sundhed og forebyggelse får større betydning• Større forventninger til idrætsforeningerne om at påtage sig

sundhedsfremmende opgaver

• Nye styrings- og forvaltningsformer• Større vægt på målrettede tilskud, succeskriterier,

effektmålinger, kontrol mv.

• Mere bevidst idrætspolitik med ’idrætsforvaltning’• Føre en mere selvstændig politik uafhængig af foreninger• Kan overtage nogle af idrætsorganisationernes opgaver

”Value for money”

• Kommunerne tænker i stigende grad i ”billige” og ”effektive” løsninger på offentlige opgaver

• Ønsker at inddrage foreningerne i bl.a.– Integration af børn og unge– Forebyggelse mod kriminalitet– Sundhedsfremme– Dannelse af sociale netværk

Tre former for ’leg’ i forholdet mellem den offentlige og den frivillige sektor

1. Parallel leg

Foreningerne og de frivillige byder sig til med en mangfoldighed af aktiviteter og tilbud, som ’velfærdstrængende’ danskere efterspørger.

Foreningernes force er, at tilbuddene som regel er billigere end de kommercielle tilbud og mindre påtrængende end offentlige evidens-baserede tilbud (’vi ved, hvad der er godt for dig’).

Den er er klar opdeling mellem den offentlige og den frivillige sektor. Hver sektor gør sit – parallelt uden meget samspil.

2. RollelegForeningerne lægger sig i slipstrømmen af den statslige velfærds- og sundhedslogik.

De foreninger og institutioner, der har interesse for det, byder sig til og indgår aftaler med kommunen om aktiviteter for grupper, som det offentlige etablerer særlige programmer for. Ofte i form af partnerskaber mellem foreninger og kommunale institutioner.

Foreningerne vil i højere grad være integreret i løsningen af offentligt definerede velfærdsopgaver.

3. Organiseret leg

Her er staten og kommunen, der ’organiserer’ legen.

Støtten gives til foreninger og frivilligt arbejde, der fremmer politiske målsætninger og den kommunale opgaveløsning.

Kommunen vil stille krav til både aktiviteter, der skal være evidens-baseret, og medarbejderne, der skal være uddannet på området. En konsekvens af dette er større professionalisering – såvel i faglig som økonomisk forstand – i foreningen.

Til gengæld vil foreningen også tage sig betalt for denne opgave. Noget for noget.

Hvordan fremme udviklingen af idrætsforeningerne?

• Foreningslivet udvikles i et dynamisk samspil mellem engagerede medlemmers interesser og det omgivende samfunds påvirkning og krav.

• Afhænger af målet med udviklingen?– Udvikling af ’eksterne’ mål: – Udvikling af foreningens ’egne’ mål.

• Mere ’proaktiv’ holdning til foreningsudvikling i såvel organisationer som kommuner.

KVALIFICERING

Information

Kurser og uddannelse

Vejledning og processtøtte

RAMMER

Projekt- støtte

Økonomiske incitamenter

Samspil / partnerskab

Konkurrence

Lovgivning / regler

Differentierede støtteformer

• Medlems/demokrati baseret virke = Grundstøtte

• Værdi- og målbaseret virke = Aktivitetsstøtte

• Fortjenestefri velfærdsproduktion = Driftsstøtte

Velfærd Demo-krati

Folke-oplysning

Grundstøtte• Ret til gratis benyttelse af ledige offentlige lokaler og anlæg, skattefordele og anden indirekte støtte

• Krav om demokratisk organisering, men ingen krav til mål og aktiviteter

x X x

AktivitetsstøtteDen offentlige støtte går til politisk prioriterede mål, aktiviteter og grupper

X x X

DriftsstøtteØkonomisk støtte til fortjenestefri velfærdsproduktion (non-profit)

X x ?