A A U M A T C H M A K E R

AAU hjælper fleksible forbrugere til at få billigere el

N r.2 , 2012

| AAU MATCHMAKER UDGIVES TIL INTERESSEREDE VIRKSOMHEDER OG INSTITUTIONER I DET PRIVATE OG OFFENTLIGE |

Innovativ forretning på innovativt produkt /16

Proteser skal gøres mindre robotagtige /12

Millionbevilling til til lovende materiale /10

Nr. 2, 2012 | www.match.aau.dk |

RedaktørBeni Maroc Mikkelsen beni@adm.aau.dk

Layout & GrafikBeni Maroc Mikkelsen beni@adm.aau.dk

Faste journalisterCarsten Nielsen cn@adm.aau.dkFrank Jensen fej@adm.aau.dkAnne Bloksgaard Nielsen

Fotos ColourboxAAU

AbonnementkontaktMerete Wolder Lange mwl@adm.aau.dk

Kom med din historieHar du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele med nordjyske virksomheder og institutioner, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner i re-gionen eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Match-maker, er du velkommen til at kontakte os .

Mail indhold eller spørgsmål til beni@adm.aau.dk

Abonnementkontakt er Merete Wolder Lange - mwl@adm.aau.dk

D Deadline for materiale til næste udgivel-se er 30. juli 2012

Om AAU MatchmakingAalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmu-ligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og mellem-store virksomheder som til store. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af uni-versitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighed-erne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang, har universitetet etableret samarbejdskoncep-tet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af match-makere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi holder tråd i de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til sam-arbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om viden-samarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs

mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nær-værende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af:

Matchmaking sekretariatet, Aalborg UniversitetNiels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Østlokale A-1. sal vestTlf. 9940 7376mail: match@aau.dkweb: match.aau.dk

Med støtte fra:

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde

3

I N D H O L D

4

Unge forskere skaber elegante nye delemu-ligheder på mobilen

6Ny teknik skal give bedre mobildækning og hurtigere dataover-førsel

7Fordele i ansættel-sen af internationale studerende

8AAU hjælper fleksible forbrugere til at få billigere el

10Millionbevilling til nano-forskning

12Studerende får støtte til at gøre proteser mindre robotagtige

14Forskerpris for at forhindre brud i vindmøllevinger

16Innovativ forretning på innovativt produkt

18”En gave for os!”

Unge forskere skaber elegante nye delemu-ligheder på mobilen Ny type software lover mobilbrugerne elegante nye tekniske muligheder for at dele fotos, musik og andet indhold med hinanden. De to unge udviklere fra Aalborg Universitet har stiftet egen virksomhed sammen med professor fra det verdensberømte amerikanske universitet MIT, og in-ternationalt samarbejde skal nu bane vej for teknologiens gennembrud.

Af Carsten Nielsen, AAU

Janus Heide og Morten Videbæk Pedersen er ph.d.-studeren-de på Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer og iværksættere i det nystiftede selskab Steinwurf, som skal kommercialisere resultaterne fra deres igangværende forsk-ningsprojekt. Takket være gode internationale kontakter har de allerede haft en enestående chance for at vise, hvad de kan udrette med anderledes brug af trådløs netværksteknologi:

- Vi har været med i et delvist hemmeligt eksperiment, hvor et stort amerikansk tv-selskab installerede vores software på en almindelig telefon. Det gjorde dem i stand til at afspille et videoklip fra telefonen på en masse andre telefoner i lokalet samtidig, uden at det skulle via telenettet, forklarer Janus Heide.

Makkerparret har også udviklet en applikation, som kan bru-ges til at vise fotos fra en telefon på andre telefoners og com-puteres skærme. Samme princip kan anvendes til deling af musik:

- Når en gruppe unge går og hører musik på gaden, vil de kunne bruge vores teknik til at distribuere en sang fra én tele-fon ud til alle deres telefoner. Så kan de høre det samme - og spille højere, uden at slæbe rundt på en ghettoblaster, lover Janus Heide.

Enkelt princip – svær disciplin

Det lyder enkelt, men den tekniske udfordring i at få det til at fungere er betragtelig:

- Vi bruger en teknik, der hedder netværkskodning. Den gør det muligt at kode data på en meget effektiv måde, så de kan sendes videre og deles via det trådløse netværk. Vi har nået et punkt, hvor vi er godt tilfredse med det, vi kan tilbyde. Men in-den vi kom så langt, har vi lavet mange ting om 20-30 gange, fordi vi hele tiden har fundet nye og bedre måder at gøre det på, siger Morten Videbæk Pedersen.

4

De to iværksættere satser nu på, at app-udviklere, medier og andre indholdsleverandører vil være interesserede i at bruge Steinwurfs software i nye spændende løsninger til slutbrugerne.

- Der er grænser for, hvor meget vi selv kan nå, og vi er mere in-teresserede i forskningen og det bagvedliggende. Så vores am-bition har været at udvikle teknologien og lave nogle showcases, hvor vi viser, hvad den kan bruges til. Derefter bliver det op til andre at bruge vores software til at lave fede ting, som vi måske ikke engang selv har tænkt over var mulige, siger Janus Heide.

Frit tilgængelig software

Ønsket om samarbejde betyder også, at de vil gøre deres soft-ware frit tilgængelig under en licens, der gør det muligt for andre forskere og udviklere at arbejde videre på den.

- Det er en beslutning, vi har truffet, og den skal lige synke ind hos partnere, der er mere mindede på, at man skal gemme sin løsning af frygt for, at nogen kommer og stjæler den. Men vi tror på, at det er den rigtige fremgangsmåde. Det viser også, at vi tror på vores produkt, når vi lader andre kigge os i kortene. Hvis vi selv sad på den anden side af bordet, ville det være sådan noget, vi ville sætte pris på, siger Morten Videbæk Pedersen.

I det hele taget er ”hvad synes vi selv er fedt” blevet en form for strategisk motto for arbejdet. De anvender det også, når de snak-ker om, hvad teknologien kan bruges til.

- Nogle gange kan man sidde og tænke over, hvad brugerne mon gerne vil have, og så kan man snakke om alle mulige mærkelige ting. Men på et tidspunkt finder man ud af, at det er en håbløs diskussion, for man aner intet om det. Så man er bare nødt til at sige ”hvad vil være fedt, og hvad kan vi selv lide”. Det styrer vi efter, fortæller Morten Videbæk Pedersen.

Firma giver fokuseret forskning

At færdiggøre et ph.d.-projekt og starte virksomhed på samme tid kan virke som en ordentlig mundfuld. Men iværksætterpla-nerne har været med til at holde deres forskning på sporet, me-ner Janus Heide:

- Jeg synes, at kombinationen har været en god ting, fordi den har gjort, at vi har været mere fokuserede i vores forskning. Når vi lærer noget nyt, prøver vi udnytte det og bygge videre på det, vi havde i forvejen. På den måde har det hjulpet at have en lidt længere tidshorisont og arbejde frem mod et mål.

Fokusering er også et nøgleord i det nystartede selskab, for der er en naturlig begrænsning for, hvor meget de to stiftere kan nå. Men de tillader sig at drømme om forstærkning:

- Lige nu er det primært os, der trækker læsset, men vi har da et håb om at få nogle ansatte i virksomheden, som kan være med til at sætte fart på. Vi har mange idéer og visioner om, hvad vi kunne lave, hvis vi var flere, siger Morten Videbæk Pedersen.

- Men som opstartsvirksomhed handler det i første omgang om at skære ind til benet og gøre de ting, der er nødvendige, for at andre kan se, at der er noget potentiale. Så kan vi forhåbentlig til-

trække penge og interesse, som giver os endnu flere muligheder, supplerer Janus Heide.

FAKTA

• Janus Heide og Morten Videbæk Pedersen mødte hinanden på Aalborg Universitets eliteuddannelse i trådløs kommunikation.

• ”Steinwurf” er stiftet sammen med deres vejle-der, professor Frank Fitzek fra AAU, og professor Muriel Médard, som er leder af MITs gruppe for netværkskodning og pålidelig kommunikation. Selskabet har fået startkapital fra NOVI Innovation og Aalborg Universitet.

• ”Steinwurf” er det tyske ord for ”stenkast”. Navnet opstod som et forsøg på beskrive teknologien ved at sammenligne med ringene i alle retninger, når man kaster en sten i vand.

• Steinwurfs software udnytter trådløse netværk til at dele indhold på tværs af apparater og plaforme, uden at brugerne er afhængige af dyr datatrafik via telenettet. Det sker ved brug af netværkskod-ning, som effektiviserer den ellers krævende og komplicerede datatransmission, så den kan køre på gængse mobiltelefoner og computere. Samtidig forbedres udnyttelsen af datanetværket, hvor brugerne deles om kapaciteten, og hvor mange samtidige brugere ellers kan tvinge hastigheden i bund.

• En række af patenterne inden for netværkskodning ejes af amerikanske og europæiske universiteter. Rettighederne administreres af selskabet CodeOn i Boston, mens softwareudviklere som Steinwurf omsætter idéer og principper fra forskningsprojek-terne til anvendelige løsninger. ”Steinwurf” er en af de grupper i kredsen, der er tættest på at have et brugbart kommercielt produkt, og selskabet har fået eneret på at levere teknologien på mobil-telefoner og mobile applikationer. Selskabet vil understøtte alle gængse platforme (Apple iOS, Android, Windows Phone etc.) takket være smart genbrug af kode.

SCAN QR-KODENSE PRÆSENTATION

5

Ny teknik skal give bedre mobildækning og hurtigere dataoverførsel AAU-forskere vil med nyt projekt sikre forbrugerne en bedre mobildækning og hurtigere data-overførsel. Det kræver udvikling af en ny teknologi, som store dele af fagkundskaben siger ikke er mulig - AAU-forskerne er uenige

Af Frank Jensen , AAU

Hvis man kan overføre eksempelvis to megabit pr. sekund til en telefon med én antenne, så vil man kunne overføre 16 me-gabit pr. sekund til en telefon med ikke én, men otte anten-ner. Så enkelt er grundprincippet i det projekt, som nogle af Aalborg Universitets førende forskere inden for trådløs kom-munikation satser på vil revolutionere markedet for mobilte-lefoni og mobildata.

Selv om grundprincippet er enkelt, er der store tekniske ud-fordringer, men optimismen er stor blandt forskerne, som står bag projekt MIMO (Multiple Input, Multiple Output).

- Vi har allerede gjort nogle forsøg, der tyder på, at det kan lade sig gøre, og med bevillingen på knap 5,7 millioner fra Det Frie Forskningsråd får vi mulighed for at lave den nødvendige forskning, så vi kan bevise, at det faktisk kan lade sig gøre, selv om de fleste forskere mener, at det slet ikke er muligt. Vi er imidlertid overbeviste om, at projektet vil blive en succes, siger professor Gert Frølund Pedersen, som er ekspert på an-tenneteknologi og leder af projekt MIMO.

Lektor Elisabeth De Carvalho er en af AAUs eksperter inden for signalbearbejdning.

- Udfordringerne består især i, at vi ønsker at bruge de lave frekvenser, når der ikke sendes tv på dem. Det klarer vi med en teknik kaldet Cognitive Radio, der gør, at de trådløse ap-parater har en funktion, der gør, at de selv kan finde ud af, om frekvensen er ledig eller om der bliver sendt tv på dem. Og det er nødvendigt at bruge de lave frekvenser mere, for der er simpelthen ikke flere ledige høje frekvenser. Ved lave frekven-ser skal der imidlertid være markant større fysisk afstand mel-lem antennerne end ved højere frekvenser. Det er ikke noget problem i eksempelvis en bærbar computer, men udfordrin-gen er straks markant større i en mobiltelefon, men vi forven-ter at løse udfordringen. Til gengæld har de lave frekvenser den fordel, at de spredes bedre og dermed dækker et større område, og det betyder, at vi undgår ”huller” i mobilnettet, altså områder uden dækning, siger Elisabeth De Carvalho.

Projektet, som løber til 2015, kommer til at kræve en stor ind-sats af forskerne.

- Der venter os virkeligt et stort arbejde, men for forbrugerne vil der kun være fordele. Normalt er der en eller anden om-kostning forbundet med en forbedring. Hvis du eksempelvis fordobler sendestyrken på en telefon, holder batteriet kun halvt så længe, men her er der absolut ingen omkostninger. Forbrugerne vil få bedre mobildækning og hurtigere datatra-fik uden at miste noget, og vi glæder os til at komme i gang med arbejdet og få vist, at det kan lade sig gøre, selv om vores forskerkollegaer er meget skeptiske, siger Gert Frølund Peder-sen.

KONTAKTPERSONER

Gert Frølund PedersenProfessor på Aalborg Universitet

gfp@es.aau.dk 99 40 86 60

Elisabeth De CarvalhoLektor på Aalborg Universitet

edc@es.aau.dk 99 40 75 28

6

Fordele i ansættelsen af internationale studerende

Af Lotte Burholt Pedersen, AAU

Flere og flere internationale studerende kommer til Danmark, I efteråret 2011 var der 23 % flere internationale studerende, i forhold til året før. Det er en fordel for virksomhederne, som har brug for de rette kompetencer for at sikre fortsat udvikling og indtjening..

Hvordan bliver de studerende klar til at møde danske virk-somheder?

Karrierecentret ved Aalborg Universitet er klar over, at det ikke altid er lige nemt at matche virksomhederne og de inter-nationale studerendes forventninger, da de kulturelle, faglige og sproglige forskelle til tider betyder, at de ikke forstår hin-anden.

- Karrierecentret ønsker at hjælpe de internationale studeren-de med at blive klar til et job i Danmark. De skal vide, at det ikke er nok at indsende et CV med masser af faktaoplysninger – som ansøger skal de også forholde sig til deres uddannel-sesvalg, deres motivation for at søge jobbet, hvordan gør de et godt indtryk ved en jobsamtale m.m.” siger karrierevejleder, Lotte Pedersen.

Derfor har Karrierecentret øget antallet af arrangementer dette semester, både på enkelte studier og for alle internatio-nale studerende. Arrangementerne fokuserer både på, hvor-dan man skriver ansøgning og CV, opbygger et netværk og får kendskab til danske virksomheders behov. De studerende arbejder her med at lave en personlig jobstrategi; de bliver gjort bekendte med deres egne kompetencer og personlig branding på kompetenceafklaringskurser samt hvordan de sælger sig selv bedst til en jobsamtale.

Ét af arrangementerne er Company Dating, hvor virksomhe-der og studerende har mulighed for at se hinanden an i for-hold til et eventuelt samarbejde i form af studiejob, praktik-plads eller fuldtidsjob. Virksomhederne medbringer konkrete jobopslag, hvortil de studerende kan byde ind på de forskel-lige stillinger direkte på arrangementet.

Company Dating en stor succes

Dette års Company Dating , som blev holdt i marts måned, blev en stor succes for marketingsfirmaet WEXO, da de umid-delbart efter arrangementet ansatte en studerende i et stu-diejob. Senior udvikler Tommy Frøkjær fortæller:

- Vi har hos WEXO oparbejdet nogle spidskompetencer inden for webshops og online marketing, som har givet os en del internationale kunder, før vi egentlig var gearet til det. Vi så derfor Company Dating som en oplagt mulighed for at styrke vores internationale udvidelse. Efter arrangementet ansatte Wexo en studerende med en baggrund i international marke-ting. Amreen, er oprindelig født i Afrika, opvokset i Asien og har gennemført de tidligere trin af sin uddannelse i henholds-vis USA og England. Der er altså tale om en medarbejder med et meget international syn på verden, som kan se firmaet i et større perspektiv end os nordjyder. ” I første omgang starter Amreen hos os i studiejob, og fortsætter derefter højst sand-synligt også i praktik. Vi er rigtig glade for, at Karrierecentret kan hjælpe os med at skaffe den nødvendige internationale arbejdskraft og forventer at bruge dem yderligere i året der kommer!” fortæller Tommy.

Vil du også ansætte en international studerende?

Karrierecentret kan hjælpe jeres virksomhed med at fin-de internationale studerende, der passer til jeres behov.

Ring eller skriv til Karrierecentret karriere@aau.dk på Aalborg Universitet eller opret selv et jobopslag på www.jobbank.aau.dk.

7

AAU hjælper fleksible forbrugere til at få billigere el

Af Frank Jensen, AAU

Mindst 50 procent af det danske elforbrug i 2020 skal dækkes af strøm fra vindmøller, og den målsætning gør sammen med et støt stigende elforbrug, at forbrugerne risikerer at komme til at betale meget mere for el i fremtiden. Nu går AAU med i et projekt, der skal forhindre, at elpriserne løber løbsk

Regeringen har som målsætning, at mindst 50 procent af det danske elforbrug i 2020 bliver dækket af strøm fra vindmøller – og det er en udfordring for netselskaberne (som ejer kabler og ledninger, red.), da elforbruget samtidigt forventes at stige markant som følge af flere el-biler og varmepumper, der hver især bruger strøm svarende til forbruget i et gennemsnitligt dansk parcelhus i dag.

Nu går Aalborg Universitet og Neogrid Technologies sam-men med en række partnere i gang med et projekt, der skal hjælpe med til at nå de 50 procent – og det vel at mærke med begrænsede økonomiske omkostninger for den enkelte for-bruger.

TotalFlex hedder projektet, som skal få danskerne til at blive mere fleksible med deres elforbrug og give elselskaberne bedre mulighed for at planlægge deres produktion og for-brug, mens netselskaberne får mulighed planlægge og styre distributionen af el til forbrugerne.

- Det handler om at bruge strømmen, når den er der. Typisk bruges der lidt strøm om natten, og hvis det eksempelvis blæ-ser meget en nat, får vi ikke nytte af den grønne energi fra vindmøllerne med mindre forbrugerne lægger deres forbrug

om. Selvfølgelig kan alt forbrug ikke lægges om, for vi tænder for lyset, når vi skal se noget og for komfuret, når vi skal lave mad. Men opvaskemaskinen eller tørretumbleren kan måske lige så godt køre om natten, og el-bilen kan fint lige så vel blive opladet om natten som om aftenen – bare den er klar til næste morgen. Med den rette teknologi i hjemmet bli-ver det automatisk registreret, hvornår forbrugeren agter at bruge store strømmængder. At flytte den enkelte forbrugers elforbrug batter selvfølgelig ikke meget, men med registre-ringer fra mange forbrugere, bliver det samlet til en betydelig mængde strøm. Meldingerne vil give el-producenterne bedre mulighed for at planlægge produktionen, og så kan den leve-randør med den bedste pris levere strømmen, for der kan sag-tens være flere leverandører af strøm til den enkelte husstand, siger professor Torben Bach Pedersen fra Aalborg Universitets Institut for Datalogi.

Markante besparelser at henteI dag er elprisen den samme for forbrugeren uanset hvornår forbruget sker, men lederen af TotalFlex-projektet Henrik Lund Stærmose fra firmaet Neogrid Technologies forventer alligevel, at der vil være en økonomisk gevinst for den fleksi-ble el-forbruger.

8

- Det kan sagtens blive aktuelt med differentierede tariffer på el afhængigt af, hvornår man forbruger den. Og så vil et mere ens-artet elforbrug døgnet igennem gøre, at forsyningsselskaberne ikke er tvunget til at udvide forsyningsnettet for at sikre tilstræk-kelig kapacitet. Elpriserne vil under alle omstændigheder stige i de kommende år, men ved at undgå investeringer i udvidelser af forsyningsnettet, vil stigningerne blive markant mindre end ellers. På en konference hørte jeg, at man forventer, at elpriserne måske kun vil stige 50 procent i løbet af de næste 20 år, hvis der investe-res i et intelligent el-net, et smart grid, men gøres der ikke noget, vil stigningen nok nærmere blive 400 procent, hvis forsyningsnet-tet skal udvides. Så der er virkelig penge at spare for forbrugeren, siger Henrik Lund Stærmose.

De to er enige om, at det inden for 5-10 år er særdeles realistisk, at forbrugerne har et reelt valg mellem at være fleksible og der-med spare penge og hjælpe med at sikre mere grøn strøm, eller at bruge strøm nu og her – men så betale mere for det.

- Meget af den nødvendige teknik findes allerede, og de appara-ter, som vi har i husstandene, bliver mere og mere intelligente og dermed mulige at programmere til at bruge strøm på et givet tids-punkt, siger Torben Bach Pedersen.

TotalFlex-projektet støttes af Energinet.dk med 26,4 millioner kro-ner og løber over de næste 3,5 år, og Energinet.dks forskningschef Kim Behnke glæder sig over, at projektet nu går i gang.

- Analyser viser, at smart grid vil kunne spare samfundet for 6,1 milliarder, men hidtil er der brugt flest kræfter på at se på den tekniske side af sagen. Spørgsmålet om, hvordan den samfunds-økonomiske besparelse bliver til besparelser hos forbrugerne har ikke været taget op, men det bliver det nu med TotalFlex. For den almindelige el-forbruger er el bare noget, der kommer ud af en stikkontakt, og derfor skal det være nemt for forbrugeren, hvis vi skal have dem til at ændre vaner, og det giver TotalFlex mulighed for, så vi er glade for at kunne støtte projektet, siger Kim Behnke.

KONTAKTPERSON

Torben Bach PedersenProfessor på Aalborg Universitet

tbp@cs.aau.dk 9940 9975

KR

9

Millionbevilling til nano-forskning

Af Frank Jensen, AAU

Jesper Goor Pedersen får Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-bevilling på knap to mil-lioner kroner til at forske i et lovende materiale, der blev opdaget for blot otte år siden.

Opdagelsen af materialet graphen i 2004 indbragte to forske-re Nobelprisen, for materialet har rigtigt mange gode egen-skaber. Nu vil post doc Jesper Goor Pedersen fra Institut for Fysik og Nanoteknologi på Aalborg Universitet forske i, hvor-dan man bedst anvender graphens gode egenskaber, og det giver Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-bevilling på godt 1,9 millioner kroner mulighed for. En del af pengene vil Jesper Goor Pedersen investere i en supercomputer, der skal bruges til forsøg med graphen.

- Med supercomputeren vil vi kunne lave mere virkeligheds-nære beregninger end vi vil ellers ville have mulighed for. Med almindelige computere vil vi være nødsaget til at for-enkle mange forsøg, men med den større computerkraft vil det være muligt at regne på større systemer med flere atomer og dermed komme nærmere virkeligheden, siger Jesper Goor Pedersen.

10

Bliv Master i itAalborg Universitet udbyder i efteråret 2012 fagpakkerne:

• It-lederen

• It-forandringsagenten

• Business Intelligence

• User Experience Design

It-videreuddannelser på Aalborg Universitet - kompetencer, der styrker dig og din virksomhed

Master i it er en fleksibel, modulbaseret deltidsuddannelse for højtuddannede it-medarbejdere.

Læs mere på www.master-it-vest.dk eller kontaktmit@learning.aau.dk for mere information. Du kan også ringe til os på telefon 9940 3064.

AnsøgnIngsfrIst

1. jUnI 2012

stUdIestArt

1. septemBer

2012

Selv om graphen er et nyt materiale og dets fulde potentiale endnu ikke ligger helt fast, er der ingen tvivl om, at det vil have elektro-nikindustriens interesse. Materialet er nemlig både transparent og elektrisk ledende, og graphen vil derfor være særdeles velegnet til blandt andet touchscreens, transistorer og solceller.- Graphen er utroligt stærkt, og det kan bedre end mange andre materialer holde til at få ledt store mængder strøm igennem, mate-rialet fylder meget lidt, og så bevæger elektroner sig meget hurtigt i graphen. Langt hurtigere end i Silicium, som er det mest anvend-te materiale til mikroelektronik nu, og det giver muligheder for, at man med graphen vil kunne lave virkelig hurtige transistorer, som vil kunne lede til meget hurtigere mobiltelefoner og computer end vi kender i dag, siger Jesper Goor Pedersen.

Men der er en udfordring med graphen.

- Problemet med perfekt graphen er, at det opfører sig lidt som et metal, og man kan derfor lidt populært sige, at det ikke er muligt at slukke for strømmen. Det betyder, at graphen ikke umiddelbart kan bruges i computere, mobiltelefoner og iPads, hvor man skal kunne tænde og slukke for strømmen efter behov. Hvis man imid-lertid ændrer graphens struktur, vil man sikkert kunne bruge det til elektroniske apparater, og jeg vil i min forskning se nærmere på, hvordan man bedst gør det og undersøge om, man kan finde en endnu bredere anvendelse af materialet, siger Jesper Goor Peder-sen.

Udover supercomputeren rækker bevillingen også til tre måneders ophold ved Lancaster University i England.

- Her arbejder nogle rigtige gode forskere, der ved en masse om graphen, og jeg ser virkelig frem til at arbejde sammen med dem og gennem samarbejdet gøre min forskning endnu bedre, siger Jesper Goor Pedersen.

KONTAKTPERSON

Jesper Goor PedersenPost doc på Aalborg Universitet

gp@nano.aau.dk 28 34 17 44

11

Studerende får støtte til at gøre proteser mindre robotagtige

Af Carsten Nielsen, AAU

To sundhedsteknologi-studerende fra Aalborg Universitet får økonomisk støtte fra Siemensfon-den til et afgangsprojekt, som skal gøre kontrollen med hånd- og armproteser mere intuitiv og mindre robotagtig.

Laboratorieforsøgene i proteseprojektet er med til at kort-lægge samspillet mellem muskelsignaler og bevægelser.De vordende ingeniører Jakob Celander Rosenvang og Ronnie Wedel Horup prøver i deres igangværende projekt at udnytte signaler fra musklerne til at forbedre kontrollen med prote-ser. Støtten på 31.500 kroner fra Siemensfonden skal blandt andet bruges på indkøb af udstyr, som kan give vigtige oplys-ninger om samspillet mellem muskelsignaler og bevægelser.

- Det betyder, at vi kan lave meget mere realistiske og avance-rede forsøg, som ligger tættere på virkeligheden. Ellers ville vi være nødt til at skalere vores projekt ned. Nu bliver det mere relevant for den gruppe, vi prøver at hjælpe til bedre bevæ-gelsesmuligheder, så protesen ikke bliver så robotagtig, for-tæller Jakob Celander Rosenvang.

Ifølge makkeren Ronnie Wedel Horup har gruppen i forvejen arbejdet meget med proteser og kontrollen af dem undervejs i deres studier.

- På den måde er støtten fra Siemensfonden også et skulder-klap og en anerkendelse, fordi afgangsprojektet bygger vi-dere på vores erfaringer. Målet nu er at udvikle et avanceret kontrolsystem, som skal kunne bruge flere forskellige signaler fra musklerne til kontrol af en håndprotese i realtid.

Adjunkt Ernest Nlandu Kamavuako fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi er vejleder for de to studerende, og han roser dem for allerede at have udført et fremragende forsk-ningsarbejde i studietiden med gennemførelse af større for-søg, som har resulteret i flere videnskabelige artikler og delta-gelse i nationale og internationale konferencer.Elektroder i kroppen eller på huden

Jakob Celander Rosenvang og Ronnie Wedel Horup sammen med kommunikationsdirektør John Finnich Pedersen, som overrakte støtten fra Siemensfonden.En håndprotese eller underarmsprotese kan styres af musklerne på to forskellige måder: Ved hjælp af signaler inde fra selve musklerne via mid-lertidigt indopererede elektroder eller med elektroder, som

12

placeres på overfladen af huden. De få eksisterende kommer-cielt tilgængelige systemer, som tillader kontrol af en protese baseret på muskelsignaler, benytter alle elektroder placeret på huden. De kan desuden kun udføre et meget begrænset antal bevægelser med én bevægelse ad gangen ved for eksempel at rotere håndleddet eller at åbne hånden. Derfor virker de ro-botagtige.

Forsøgspersonerne bliver bedt om at udføre forskellige be-vægelser og kombinationer af bevægelser med forskellig mu-skelstyrke med hånden. Data om forsøgene bliver brugt til at udvikle kontrolsystemet, og derefter er den store udfordring at gøre det anvendeligt i realtid. I praksis betyder det, at protesen skal reagere senest 0,2 sekund efter, at testpersonen har startet bevægelsen, hvis det skal opleves intuitivt af brugeren.

Støtten til projektet fra Siemensfonden er ifølge kommunika-tionsdirektør John Finnich Pedersen begrundet med, at det både har stor forskningsmæssig relevans, samt at resultaterne fra det på længere sigt kan blive relevante for personer med underarms- eller håndamputationer.

FAKTA

Siemensfonden støtter projektet med 31.500 kroner.

Siemensfonden blev etableret i 1966, og den donerer primært midler til forsknings- og uddannelsesprojek-ter inden for det naturvidenskabelige område..

KONTAKTPERSON

Ernest Nlandu KamavuakoDe studerendes vejleder på Aalborg Universitet

enk@hst.aau.dk 9940 2461

13

Forskerpris for at forhindre brud i vindmøllevinger

Af Carsten Nielsen, AAU

Nyudviklede computerværktøjer fra et forskningsprojekt på Aalborg Universitet er med til at æn-dre designet af vindmøllevinger, så de holder bedre og er billigere at producere. Den ansvarlige forskers projekt er kåret til det bedste på sit felt i Norden, og principperne bliver nu genbrugt på andre produkter og materialer.

Det er civilingeniør Esben Lindgaard fra Institut for Mekanik og Produktion, som er blevet hædret for sin ph.d.-afhandling af organisationen ”Nordic Association for Computational Mechanics” (NoACM). Medlemmerne er fælles om at benytte computerbaserede beregningsmetoder til at løse mekaniske udfordringer, og i Esben Lindgaards prisbelønnede tilfælde er indsatsen fokuseret på et kendt problem fra vindmølleindu-strien.

Vindmøllevinger fremstilles i dag af lette glas- og kulfiberar-merede plastmaterialer. Målet er at lave avancerede sammen-satte konstruktioner, som både er meget stærke og meget lette. Jagten på den rette kombination af lethed, styrke og holdbarhed er et vigtigt konkurrenceparameter i industrien. Derfor bliver materialer og konstruktioner bragt meget tæt-tere på grænsen for, hvad de kan holde til, end det tidligere har været tilfældet.

- Jeg har arbejdet med et fænomen, der er skyld i tab af stabi-litet i vingerne, og som får strukturen til at kollapse og miste al sin bæreevne. For en vindmøllevinge er det meget dramatisk, fordi det vil betyde, at vingen svigter og dermed knækker og falder af møllen. De automatiserede designværktøjer, jeg ar-bejder med, er specielt udviklet med henblik på at tage hen-syn til dette fænomen og dermed sikre den fornødne styrke af vingen, forklarer Esben Lindgaard.

Dobbelt udfordringBåde vingernes specielle design og det materiale, de pro-duceres i, er en del af udfordringen. Men Esben Lindgaards forskningsresultater og computerløsningerne kan anvendes til meget andet end møllevinger:

- Ideen har været at udvikle nogle automatiserede computer-værktøjer til design af komplekse fiberkompositte konstruk-tioner som vindmøllevinger. Værktøjerne skal gøre det muligt at designe lettere, billigere og bedre strukturer, end det er muligt med eksisterende værktøjer. Metoderne fra ph.d.-pro-jektet har jeg efterfølgende arbejdet på at udvikle til optimalt design inden for andre konstruktioner, der for eksempel er la-vet af metalliske materialer, siger Esben Lindgaard.

FAKTA

• Esben Lindgaard har også været nomineret som NoACMs kandidat til den europæiske ECCOMAS ph.d.-pris 2011 (European Community on Computational Methods in Applied Sciences).

• Design af kompositte strukturer som vindmøllevin-ger er en kompliceret opgave. For at udnytte de avan-cerede materialer bedst muligt er det nødvendigt at skræddersy dem til specifikke krav om stivhed, styrke, pris og vægt, så materialeudnyttelsen bliver så god som muligt. Dette er svært at opnå med en konventio-nel designproces, så i Esben Lindgaards ph.d.-projekt (”Buckling Optimization of Composite Structures”) er der udviklet rationelle metodikker til optimalt design af de kompositte strukturer. Metoderne er baseret på matematiske teknikker og computersimulering, og de gør det muligt at designe endnu lettere samt stærkere og stivere strukturer.

• Esben Lindgaard er opvokset i Viborg og student fra Viborg Amts Gymnasium i 2001. Han er uddannet som civilingeniør (maskiningeniør) fra Aalborg Universitet i 2007. Han blev tildelt ph.d.-graden i 2011, og er nu ansat som adjunkt ved Institut for Mekanik og Produk-tion på Aalborg Universitet.

KONTAKTPERSONER

Esben LindgaardAdjunkt på Aalborg Universitet

sbe@es.aau.dk 9940 7329

Vil du være ingeniør?

Om du er håndværker eller student - du er hurtigt i gang med dit drømmestudium.

Tag et eller flere adgangskurser på Aalborg Universitet i Aalborg eller Esbjerg.

Kom til informationsmøde Onsdag den 23. maj kl. 19:00

Tirsdag den 20. november kl. 19:00

www.ak.aau.dk14

Vil du være ingeniør?

Om du er håndværker eller student - du er hurtigt i gang med dit drømmestudium.

Tag et eller flere adgangskurser på Aalborg Universitet i Aalborg eller Esbjerg.

Kom til informationsmøde Onsdag den 23. maj kl. 19:00

Tirsdag den 20. november kl. 19:00

www.ak.aau.dk1515

Innovativ forretning på innovativt produkt

Af Anne Bloksgaard Nielsen, AAU

At lave god forretning er ikke bare et spørgsmål om at have et godt produkt. Det handler også om at kende markedets potentialer og faldgruber – og ikke mindst virksomhedens egne styrker og potentialer. Det er blot nogle af de ting, partnerne bag virksomheden Provital Solutions A/S er blevet klogere på gennem et fireårigt projektforløb med Internationalt Center for Innovation (ICI) på Aalborg Universitet.

Paw Juul, teknisk chef hos Provital Solutions A/S, fortæller:

- Vi havde i Kaj Larsen VVS ApS/Løkken Spa & Pool i nogen tid arbejdet med et nyt rensningssystem til poolvand, og da jeg og Ole Hjørringgaard, direktør for Kaj Larsen VVS ApS, i 2007 mødte Peter Lindgren fra ICI ved et kursus om Blue Ocean-forretningsstrategi, opstod ideen til at lave et projekt omkring produktet.

Traditionelt bruger man sandfiltre til rensning af vand i spa-bade, svømmehaller og pools, men hos Kaj Larsen VVS og Løkken Spa & Pool var man begyndt at arbejde med en helt ny måde at filtrere vandet på ved hjælp af membraner. Det nye system kan reducere vandforbrug, energiforbrug, plads-forbrug, driftsomkostninger og vedligeholdelse – og lever samtidig op til kravene om vandkvalitet i spabade, pools og offentlige svømmehaller. Filtersystemet har derfor stort po-tentiale i en tid, hvor bæredygtighed og miljøvenlighed er i fokus, men det er som bekendt altid svært at komme ind på et etableret marked med et nyt produkt.

Den anden verden skal også med

Peter Lindgren foreslog at søge tilskud fra det dengang nyop-rettede ICI, og sammen med en række samarbejdspartnere fik Løkken-virksomheden tilskud til et netværksprojekt, der skul-le se på udvikling af forretningsmodeller omkring det nye, in-novative produkt. Projektet blev forankret i Provital Holding ApS, senere Provital Solutions A/S, med Paw Juul i spidsen. Han kan nu kan se tilbage på et givtigt og inspirerende forløb.

- Det har været enormt interessant at deltage i projektet. Det har absolut åbnet mine øjne for værdien af at arbejde med forretningsmodeller. Som ingeniør vil jeg gerne sidde med næsen nede i selve systemet og membranerne, men jeg har fået syn for, at der er en anden, overordentligt spændende verden – hele forretningsdelen – som også skal følge med. Hvis en virksomhed skal leve, skal der penge igennem, og man er nødt til at tænke over, hvordan vi skaffer kunder. Det har forløbet her hjulpet os med, forklarer Paw Juul.

16

Modeller for forretning

Gennem projektet har partnerne bag Provital Solutions A/S arbej-det med den såkaldte Osterwalds model, der har hjulpet med at give overblik over eksempelvis kundegrundlag, produktpotentialer, omkostninger vs. indtjening, og hvilke kompetencer og markeder, man bør satse på. Gennem processen har virksomheden og part-nerne bag været igennem 4 udgaver af modellen, og jævnlige eva-lueringer har vist, hvor virksomheden bevæger sig hen i forhold til de opsatte mål, og hvilke nye retninger, man kunne gå i. Projektet har således hjulpet deltagerne med overordnede strategiske over-vejelser, men også med de konkrete tiltag, der kunne gøres for at føre dem ud i livet:

- En del af forløbet bestod for eksempel af tre workshops, hvor vi arbejdede med potentielle kunder for vores nye filtre. Vi havde på forhånd forestillet os, at det var svømmebadene, vi skulle ud at have fat i, men gennem arbejdet på workshopperne fandt vi ud af, at der reelt er mange flere lag af personer involveret, og også hvem de specifikt er: rådgivere, kommuner, slutkunder, installatører osv. Vi fik hjælp til at opstille nogle lister over potentielle kontaktpersoner og begyndte endda at ringe til nogle af dem under workshoppen for at få taget hul på den del af arbejdet, fortæller Paw Juul.

- Generelt set har det været rigtig god sparring, og man lærer be-stemt en masse i sådan et projekt – både om selve modellerne men også om, hvordan man skal og kan arbejde med tingene for at få det implementeret. Forskningsbaseret viden er jo ikke et færdigt værk-tøj, man kan tage direkte og implementere i virksomheden, men arbejdsprocessen omkring den del af det har i sig selv også været enormt lærerig, afslutter han.

På vej mod nye markeder

Næste skridt i Provital Solutions A/S’ arbejde med forretningsmo-deller – der nu foregår på egne ben – er virksomhedens indtræden

på det globale marked, hvor man netop har fået den første kunde i Norge og er på vej ind på det svenske marked. Samtidig er kerne-partneren bag virksomheden allerede i gang med et nyt samarbejde med Aalborg Universitet: en gruppe studerende fra Institut for Pro-duktion arbejder i foråret 2012 på et projekt, der ser nærmere på Kaj Larsen VVS/Løkken Spa & Pools produktionsprocesser, og hvordan de potentielt kan optimeres.

Fakta om samarbejdet:

Virksomhed: Provital Solutions A/S og partnerne bag (Kaj Larsen VVS, Løkken Spa & Pool, Cometas A/S)

Beliggenhed: Løkken Antal medarbejdere: Provital Solutions A/S 1, Kaj Larsen VVS/Løkken Spa & Pool ca. 25 Samarbejdstype: Netværksprojekt Varighed: 2X2 år Udbytte for virksomheden:

• Ny viden om virksomhedens styrker og potentialer

• Modeller og værktøjer til og sparring om forretningens udvikling

• Input til strategiske overvejelser og konkrete tiltag og aktiviteter til gavn for virksomhedens udvikling

17

”En gave for os!”Af Anne Bloksgaard Nielsen, AAU

Sådan beskriver salgskoordinator Ann Kristine Pedersen udbyttet af Hjørring-virksomheden brüel international a/s’ samarbejde med en gruppe studerende fra Aalborg Universitet. Virksom-heden fik over fire måneder sat fokus på emnet forandringsledelse, og udbyttet var blandt andet værdifuld ny viden og input til konkrete tiltag.

”Vi fik en opringning fra universitetet, hvor de spurgte, om vi havde lyst til at deltage i et projektsamarbejde med en grup-pe studerende, og da vi tidligere havde samarbejdet med to grupper med godt resultat, var vi straks med på det,” fortæl-ler salgskoordinator hos brüel international a/s Ann Kristine Pedersen. Virksomheden, der tæller ca. 80 medarbejdere i hovedsædet i Hjørring, producerer maskiner til vask og hånd-tering af genbrugsemballage og leverer til en lang række na-tionale og internationale kunder.

Resultatet af universitetets henvendelse blev et samarbejde med en 5-mands gruppe fra 5. semester på HA-uddannelsen (erhvervsøkonomi). Samarbejdet fandt sted i efteråret 2011, og det var lige fra starten et yderst vellykket samarbejde. Fokus for gruppens arbejde var forandringsledelse i forbin-delse med en ny projekthåndbog, som virksomheden netop havde indført. De studerendes arbejde omfattede blandt an-det interviews med forskellige personalegrupper om deres oplevelse af projekthåndbogen og de ændringer, den havde medført.

Konkret udbytte

”Det var meget værdifuldt for os at se, hvad de fandt ud af i forhold til, hvad vi havde gjort godt i processen, og hvad vi

kunne have gjort anderledes. Vi troede for eksempel, at det var tydeligt for alle, hvad virksomhedens vision med projekt-håndbogen var, men det stod klart efter de studerendes in-terviews, at det ikke var tilfældet. Og det har medført, at vi nu har lavet en lille folder om visionen, som vi har omdelt til alle vores medarbejdere,” fortæller Ann Kristine Pedersen, der er meget positiv over samarbejdet.

”Det er en enorm fordel, at sådan en gruppe studerende har mulighed for at arbejde koncentreret og med friske øjne på en opgave som denne i længere tid – det ville vi aldrig selv få tid og overskud til i en travl dagligdag. Det var simpelthen en gave for os. Og så er de enormt selvhjulpne og selvdrevne – de kom selv med input til, hvem de gerne ville interviewe, og holdt løbende gang i kommunikationen med os via e-mail og Skype imellem vores møder,” forklarer hun og fortsætter:

”Samtidig har studerende fra Aalborg Universitet en stor vi-den, de kan bidrage med. Et samarbejdsprojekt giver ikke blot adgang til den viden, de studerende i projektet besidder – det giver også større indsigt i, hvad der rører sig på universitetet generelt. Vi har tidligere haft meget fokus på samarbejdspro-jekter omkring tekniske problemstillinger, men der er også mange andre områder, man kunne tage ind. Jeg kunne sag-tens forestille mig, at vi i fremtiden vil tænke på studerende

18

som en mulighed for at få løst nogle opgaver eller projekter, der ellers ville blive skubbet til side på grund af manglende tid.” Ud af osteklokken

De studerende er også meget glade for samarbejdet. ”Man kan godt komme til at gå lidt rundt i en osteklokke på universitetet, hvor man lærer en masse men ikke rigtigt får set, hvordan det kan bruges i virkeligheden. Her fik vi mulighed for at få brugt noget af vores teori på brüel internationals problemstilling, og det har været virkelig fedt at opleve, at de kunne arbejde videre med noget af det, vi fandt frem til,” fortæller Morten Vestergaard-Madsen fra studentergruppen og tilføjer:

”Det giver også ny motivation til at lære mere – studiet bliver gjort relevant på en helt ny måde, når man kan se, at det, man lærer, virker derude ’på den anden side af hegnet’ i en virksom-hed – og samtidig giver sådan et projektsamarbejde et reali-stisk indblik i en verden, som vi jo også skal ud i på et tidspunkt efter endt eksamen.”

På vej mod nye samarbejder

Hos brüel international a/s er man allerede godt på vej mod næste samarbejde med studerende fra Aalborg Universitet. ”Vi blev inspireret af et møde på Hjørring Erhvervscenter, hvor vi hørte om Nordjyske Jernbaners praktiksamarbejde med en studerende, der arbejdede med både kommunikationsopga-ver og en medarbejderundersøgelse, så vi er lige nu i gang med at planlægge et praktikforløb i efteråret. Her bliver det et samarbejde med en studerende inden for Kommunikation og Sprog, som dels skal arbejde med vores intranet og interne

kommunikation, og dels med en tilfredshedsundersøgelse. Det glæder jeg mig meget til, og jeg har store forventninger til, hvad vi kan få ud af det!” afslutter Ann Kristine Pedersen med et smil.

Fakta om samarbejdet:

Virksomhed: brüel international a/s

Beliggenhed: Hjørring

Antal medarbejdere: ca. 80 i Hjørring, ca. 100 i alt på verdensplan

Samarbejdstype: Studenterprojekt

Varighed: 4 måneder

Udbytte for virksomheden:

• fokus på og rapport om én specifik pro-blemstilling fra virksomhedens hverdag

• indsigt i, hvad der rører sig i universitetsver-denen

• synliggørelse i forhold til potentielle fremti-dige medarbejdere

Hvad?Marster i Pædagogisk Ledelse (MPL) er en ny uddannelse på Aalborg Universitet. MPL giver dig mulighed for at udvikle dine praktiske og teo­retiske kompetencer inden for pædagogisk ledelse med særligt henblik på analytiske og metodiske ledelsesfærdigheder. MPL giver dig kompe­tencer til at igangsætte og fuldføre organisatoriske lære­ og forandrings­processer, og du lærer at tilrettelægge ledelse med henblik på, at alle bidrager til det bedst mulige læringsudbytte for børnene i dagtilbud og eleverne i skolen.

Hvem?Master i Pædagogisk Ledelse (MPL) henvender sig til dig, der arbejder med ledelse af pædagogiske institutioner i offentligt eller privat regi.

Hvordan og hvornår?MPL har studiestart til september og foregår på deltid over to år. Uddan­nelsen er fleksibelt tilrettelagt som en kombination af 3 to dags-seminarer pr. semester samt projektarbejde, it­støttede aktiviteter og selvstudier. Seminarerne foregår i Aalborg og København. MPL udbydes af Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Faglig koordinator for uddannelsen er professorLars Qvortrup, lq@learning.aau.dk.

Master i Pædagogisk LedeLse (MPL)

Aalborg · Esbjerg · København · www.aau.dk

www.evu.aau.dk/master/MPL

19