aau matchmaker 3, 2012

1Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk

EksterneMatchmakere

InterneMatchmakere

AAU Matchers

MatchmakingSekretariatet

AAU Matchmaker udgives til interesserede virksomheder og institutioner i det private og offentlige

TEMA Matchmakingsystemet

Iværksætterdrømmen fik ny næring i Chile

2 Nr. 3 2012 ǀ www.match.aau.dk

Om AAU Matchmaking

Kom med din historie

Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmulig-

heder, som i lige så høj grad henvender sig til små og mellemstore

virksomheder som til store. Fra samarbejde med studerende om-

kring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem

forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets

laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring

forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighed erne. Fæl-

lestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de

fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det

synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For

at hjælpe dig i gang, har universitetet etableret samarbejdskoncep-

tet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af match-

makere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og

testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har

mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har

til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på

hele AAU. Vi holder tråd i de interne og eksterne matchmakere, og vi

kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samar-

bejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om viden-

samarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs

mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nær-

værende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af:

Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet

Niels Jernes Vej 10

DK-9220 Aalborg Øst

lokale A-1. sal vest

Tlf. 9940 7376

mail: [email protected]

web: match.aau.dk

Med støtte fra:

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde

Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller

noget helt tredie, som du gerne vil dele med nordjyske virksom-

heder og institutioner, er der mulighed for at bringe det i AAU

Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Uni-

versitets samspil med virksomheder og institutioner i regionen el-

ler knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchma-

ker, er du velkommen til at kontakte os .

Mail indhold eller spørgsmål til:

Pia Stigaard Skammelsen [email protected].

Abonnementkontakt er Merete Wolder Lange [email protected]

Deadline for materiale til næste udgivelse er den 11. februar 2013

Nr. 3 2012Redaktør

Pia Stigaard Skammelsen [email protected]

Layout & Grafik

Sanne Thomsen [email protected]

Faste journalister

Carsten Nielsen [email protected]

Frank Jensen [email protected]

Anne Bloksgaard Nielsen [email protected]

Fotos Colourbox.com / AAU

Abonnementkontakt

Merete Wolder Lange [email protected]


Universitet og erhvervsliv hånd i hånd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Nyt korps skal skabe mere samarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Opskriften på en god matchmaker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Samarbejdsdiagram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10Bro til Sverige skyld i nordjysk software-succes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12Leg og hemmelighedskræmmeri skaber nye forretningsidéer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14Gæsters skrig skaber energi til ny attraktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16Q&A: Niels Einar Veirum intern matchmaker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18”Fuser” forvandlet til rum-projekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20Honningproduktion og videndelen – fremtidens Danmark?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22Guide - 6 spørgsmål du bør stille til statistik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24Iværksætterdrømmen fik ny næring i Chile . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

4 6 16 20 26

Indhold

3

Som trofast og opmærksom læser har du sikkert allerede bemær-

ket, at AAU Matchmaker har forandret sig. Det ligger i detaljen;

logoet på forsiden har ikke længere den karakteristiske koboltblå

farve, og siderne tager sig lidt anderledes ud.

Når du kommer længere ind i bladet, vil du muligvis også fornem-

me ændringerne på indholdssiden.

Først og fremmest får hvert nummer fremover et klart tema. I

dette nummer stiller vi skarpt på Matchmakingsystemet, et korps

bestående af mere end 100 matchmakere, der er med til at bygge

videnbroer mellem Aalborg Universitet og det omgivende sam-

fund. Vi introducerer også nye genreformer, bl.a. ”Synspunkt”, der

er læsernes egne refleksioner over vidensamarbejde. Hvis du har

lyst til at dele dine synspunkter med en læserskare på omkring

2600 faste abonnenter, fordelt på virksomheder (cirka halvdelen),

offentligt ansatte, erhvervsfremmeaktører og pressen, er du me-

get velkommen til at sende dit forslag til mig ([email protected]).

Hvad byder dette nummer af Matchmaking ellers på? Vi bringer i

vanlig stil en række samarbejdscases, læs f.eks. om fuseren, der blev

til et rumprojekt, og zoom ind på Arkitektur & Design-uddannelser-

ne. Du kan også få gode råd til, hvordan du skal læse statistikker.

Som ny redaktør vil jeg ønske dig rigtig god fornøjelse med læsnin-

gen af magasinet!

Pia Stigaard Skammelsen, redaktør

Hov, er noget ikke anderledes?


TEMA

Hovedtanken bag Matchmaking-systemet har helt fra start været

et fokus på, den ene side, virksomhedernes behov, og på den anden

de behov og ønsker, der har været fra forskeres og studerendes side

til, hvordan erhvervsrettede samarbejder bør understøttes og gen-

nemføres. Det har ført til, at Aalborg Universitet nu kan tilbyde virk-

somhederne en meget bred og unik vifte af samarbejdsmuligheder,

lige fra korte virksomhedsbesøg på en Tour de Kommune-bustur

over studenterprojekter og –praktik til netværksdeltagelse og læn-

gerevarende forskningsprojekter.

Projektleder for AAU Matchmaking, Anne Bisgaard Pors, fortæller:”En af de absolutte forcer ved AAUs Matchmaking-system er, at vi

har en brugerdreven og behovsorienteret tilgang til virksomhederne

og tilpasser vores ydelser til deres behov, fx i form af emne for og

varighed af samarbejdet. Samtidig har vi stor opbakning fra vores

bagland, hvor forskere og studerende er meget interesserede i at

komme ud og deltage i samarbejder med virksomhederne,” siger

hun og tilføjer: ”Vi har også inddraget erhvervsfremmesystemet og

klæder blandt andet erhvervscentrene godt på, så de kan fortælle

virksomhederne rundt om i kommunerne om mulighederne for sam-

arbejde. Det betyder, at erhvervslivet informeres om vores tilbud i

mange forskellige regi, og det har haft stor betydning for at udbrede

kendskabet til dem – og således også antallet af virksomheder, der

drager nytte af dem.”

Virksomhedernes modenhed i fokusEt øget kendskab til – og dermed øget efterspørgsel på – AAUs sam-

arbejdstilbud har også afspejlet sig i Matchmaking-sekretariatet,

hvor medarbejderstaben er vokset fra 1 til 12 personer i løbet af de

seneste fem år. Og særligt én medarbejderfunktion har vist sig at

have stor betydning.

”Vi oprettede for nogle år siden en sælgerfunktion, hvor en medar-

bejder med baggrund fra erhvervslivet blev ansat til at tage rundt og

besøge virksomhederne, lytte til deres behov og komme med gode

Universitet og erhvervsliv hånd i hånd

Aalborg Universitets Matchmaking-system har i løbet af de seneste fem år udviklet sig til at være en markant spiller i ud-viklingen af den nordjyske region. Systemet giver virksomheder en let indgang til de mange kompetencer, som universitetets studerende og forskere besidder – og giver samtidig forskere og studerende et enestående indblik i erhvervslivets udfordringer.Af Anne Bloksgaard


råd til, hvilken samarbejdsform, der kunne være mest hensigtsmæs-

sig at tage fat på. Vi har generelt stort fokus på virksomhedernes

modenhed og har forståelse for, at en virksomhed, der står over for

at skulle samarbejde med AAU for første gang, måske ikke er parat

til at deltage i et treårigt forskningsprojekt. Dem foreslår vi i stedet

at deltage i en Solution Camp af én dags varighed, eller et studen-

terprojekt over tre måneder,” forklarer projektlederen.

Virksomheder kommer igenAt Matchmakings strategi og indsats virker, vidner det stigende an-

tal virksomheder, der samarbejder med universitetets forskere og

studerende, om. ”Vi får hele tiden henvendelser fra nye virksomhe-

der, der er interesserede i at samarbejde, og mange, der har prøvet

det, kommer igen senere hen. Det har gentagne gange vist sig, at når

virksomheder først har prøvet at samarbejde med os, får de øjnene

op for den viden, de kan hente her, og hvordan den kan bidrage til

fx innovation eller produkt- og virksomhedsudvikling. Og omvendt

får vores studerende indsigt i de mange muligheder, der ligger i det

nordjyske erhvervsliv, hvor vi har rigtig mange virksomheder, der kan

give dem en spændende karriere efter afsluttet eksamen. På den

måde bidrager Matchmaking både til innovation og til beskæftigel-

sen ved at hjælpe med til at bibeholde den højtuddannede arbejds-

kraft i regionen,” siger Anne Bisgaard Pors.

En af de virksomheder, der har prøvet at deltage i en Solution Camp

er Business Park Nord i Støvring. Direktør Erik Rauff fortæller: ”Sam-

arbejde med universitetet på forskellig vis kan være med til at sætte

skub i nogle ting, fordi man kan få sparring med fagfolk – både for-

skere og studerende – inden for en bred vifte af områder, og man

kan arbejde sammen om nogle konkrete opgaver.”

Han understreger, at universitetet ikke kan erstatte en virksomheds

udviklingsafdeling, da der ofte er forskel på målsætninger og timing

i det arbejde, der udføres på et konkret projekt, men adgangen til

viden og ny inspiration, der kan ligge til grund for arbejdet i virksom-

heden, er af stor værdi: ”Det giver en form for tryghed, at man har

den mulighed for faglig sparring. Vi som virksomheder kan have for-

skellige komplicerede problemstillinger af forskellig art – tekniske,

ledelsesmæssige, markedsføringsmæssige osv. – og så er det rigtig

godt, at man kan få dialog med universitetet om det og få talt om,

hvordan man kan komme videre!” siger han.

Hviler ikke på laurbærreneMen Matchmaking-teamet hviler på ingen måde på deres viden om,

at de har fået opbygget et solidt og velfungerende system. ”Vi skal

hele tiden sikre os, at vi udvikler og evaluerer systemet og tilpas-

ser os de behov, der opstår undervejs – både blandt virksomhederne

og internt på universitetet, hvor vi fx netop har oprettet et korps af

AAU Matchers, der skal være bindeled mellem os og de studerende.

Vi bygger hele tiden ovenpå de erfaringer, vi har gjort os i løbet af de

seneste år, og har hele tiden fokus på at få systemet til at fungere

optimalt. Det er netop også en af grundene til, at vi nu kan tilbyde

den brede vifte af samarbejdsformer, der er helt unik for Aalborg

Universitet – og dermed også, at vi har samarbejdstilbud til enhver

form for virksomhed, uanset størrelse, fagområde og tidligere erfa-

ring med samarbejde!” afslutter Anne Bisgaard Pors.

Aalborg Universitets Matchmaking-system består af et netværk af match-makere, der kan hjælpe virksomheder med at finde frem til de relevante forskere og studerende, der vil kunne indgå i et samarbejde. De forskellige grupper af matchmakere er:

Interne MatchmakerePå hvert af Aalborg Universitets 22 institutter er en matchmaker

behjælpelig med at finde frem til de relevante forskere og forsk-

ningsmiljøer på instituttet i forbindelse med en henvendelse om

samarbejde.

Eksterne MatchmakereDe eksterne matchmakere – ofte erhvervsfremmeaktører – er perso-

ner uden for universitetet, der er oplært i universitetets samarbejds-

tilbud og som kan vejlede virksomheder om samarbejdsformer og

den videre kontakt til universitetet.

AAU MatchersAAU Matcher-navnet dækker over en gruppe studerende, der på fri-

villig basis hjælper AAU Matchmaking med at skabe synlighed om-

kring samarbejdsmuligheder mellem studerende på deres respek-

tive institutter og erhvervslivet. Målet er, at der skal findes en AAU

Matcher på alle universitetets institutter.

Matchmaking-sekretariatetHvis du er det mindste i tvivl, kan du altid henvende dig til sekre-

tariatet for rådgivning om mulighederne. Sekretariatet står for at

iværksætte, understøtte og koordinere netværk og samarbejdsak-

tiviteter samt holder tråd i de interne og eksterne matchmakere.

Sekretariatets medarbejdere kan i langt de fleste tilfælde bringe dig

videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

Læs mere på www.match.aau.dk

Anne Bisgaard PorsProjektleder på Videnspredning, AAU Matchmaking

@ [email protected]

9940 7506

Nyt korps skal skabe mere samarbejdeDer er i forvejen et rigtig godt og givtigt samarbejde mellem Aalborg Universitet og erhvervslivet, men det kan blive endnu bedre. Det skal udvalgte AAU-studerende nu hjælpe med til.

TEMA

Af Frank Jensen



AAU Matchers. Det er titlen på det korps af udvalgte AAU-studeren-

de, der fremover skal have to funktioner. Dels skal de være bindeled

mellem AAU Matchmaking og de mange tusinder af studerende på

Aalborg Universitet, og dels skal de skabe endnu mere samarbejde

mellem universitetet og erhvervslivet.

AAU Matchers’ opgaver er primært at orientere studiekammerater,

venner og familie om de tiltag, som AAU Matchmaking afholder, ek-

sempelvis Solution Camp og Tour De Kommune, hvor studerende og

nyuddannede besøger virksomheder i en kommune i en slags jobda-

ting. En anden vigtig opgave for matcherne er at tage med ud, når

matchmakingsekretariatet besøger virksomheder.

- Virksomheder er i stigende grad interesseret i at samarbejde med

studerende , enten i praktik, studiejob eller i forbindelse med et sam-

arbejde om et studieprojekt. Den stigende interesse hænger sammen

med, at det for virksomhederne dels er gratis, dels er den mest ufor-

pligtende type samarbejde med universitetet. Men det er også en

rigtig god døråbner for et udbygget samarbejde mellem virksomhed

og universitet, og derfor etablerer vi nu AAU Matchers, så matcherne

også kan hjælpe med til at gøre virksomhederne opmærksomme på

mulighederne for samarbejder, siger matchmakingkonsulent Lotte

Fuglsang Nielsen fra AAU Matchmaking, som sammen med kolle-

gaen Sofie Holm Lauritsen har udviklet AAU Matchers-konceptet.

Når korpset er fuldt udbygget, skal det gerne bestå af to kandidat-

studerende fra hvert af universitetets institutter, en fra hvert kan-

didatsemester, så korpset kommer til at bestå af vidt forskellige

fagligheder. Og matcherne bliver i korpset minimum to år efter endt

uddannelse.

- Kandidaterne kommer ud lokalt, regionalt, nationalt og internatio-

nalt, og matcherne kender matchmakingkonceptet, så de vil kunne

skabe kontakten mellem Matchmakingsekretariatet og deres ”nye”

virksomhed, så vi kan få endnu mere samarbejde i gang. Samtidig

vil de færdiguddannede matchers ude i virksomhederne også kunne

fungere som platforme for studerende, der ønsker samarbejde med

den pågældende virksomhed, siger Lotte Fuglsang Nielsen.

Karakterer ikke afgørendeOg det er ikke tilfældigt, at matcherne kommer fra vidt forskellige

dele af universitetet, da de så vil kunne lære hinanden at kende på

tværs af faggrupper og måske se nogle synergieffekter og samar-

bejdsflader. For at have bedre mulighed for at lære hinanden at ken-

de arrangerer Matchmakingsekretariatet to gange hvert semester et

fagligt/socialt arrangement for matcherne, og alle kandidatstude-

rende har som udgangspunkt mulighed for at blive AAU Matcher.

- I modsætning til hvad nogle tror, er AAU Matchers IKKE et elite-

korps, og ansøgernes karaktergennemsnit er ikke afgørende for, om

de bliver optaget. Det er vigtigere, at matcherne er udadvendte, at

de har et godt netværk, og at de kan se værdien af at udbygge deres

netværk, siger Lotte Fuglsang Nielsen.

Og at de studerende kan se en værdi i sig selv i at udbygge deres net-

værk er en nødvendighed. Inspireret af en nylig studietur til USA har

Lotte Fuglsang Nielsen og hendes kollegaer valgt, at arbejdet som

AAU Matcher ikke bliver aflønnet i form af klingende mønt, men ef-

ter et såkaldt pay - it - forward - princip.

- Pay- it-forward betyder, at matcherne ikke får nogen økonomisk

belønning får deres arbejde lige her og nu. Til gengæld skulle deres

anstrengelser gerne kaste noget af sig på lidt længere sigt. Eksem-

pelvis vil et udbygget netværk gøre det lettere for dem at få et job ef-

ter endt uddannelse, og vi vil også give dem tips til, hvordan de bedst

profilerer sig overfor en potentiel arbejdsgiver, og det vil naturligvis

give matcherne en fordel, som ”almindelige” studerende ikke får, si-

ger Lotte Fuglsang Nielsen, som tilføjer, at matcherne får eksklusiv

adgang til konferencer, hvor studerende normalt ikke er med.

Første eksempel på at matcherne får adgang til det, der tidligere

var lukket land for studerende, var på Matchmakingkonferencen i

Skagen i september.

Sofie Holm Lauritsen

Udviklingsmedarbejder, AAU Matchmaking

@ [email protected]

9940 7298

Lotte Fuglsang Nielsen

Matchmakingkonsulent, AAU Matchmaking

@ [email protected]

9940 8088


”Thomas Horne BrokLæser idræt på 9. semesterJeg har meldt mig som matcher for

at få flere kontakter og dermed

udbygge mit netværk, både

internt på universitetet og i

erhvervslivet. I løbet af stu-

diet har vi ikke så megen

kontakt til erhvervslivet,

så efter endt uddannelse

kan man godt føle, at man

står noget alene, hvis man ikke

rigtig har nogle kontakter. Ved at

skabe nogle kontakter til erhvervslivet i

løbet af min studietid, får jeg en mere glidende overgang fra

studieliv til erhvervsliv. Inden for mit fag skal vi ofte selv skabe vores

jobs, og det bliver alt andet lige også lettere, når jeg får et større

netværk, og det netværk, jeg skaber som AAU Matcher, vil mine

medstuderende naturligvis også kunne nyde godt af.

”Christine Morild Andersen Læser jura på 9. semesterJeg har meldt mig som AAU Matcher

i håb om, at det gør det nemmere

for mig at få job, når jeg er fær-

diguddannet. I modsætning

til stort set alle andre studier

laver vi ikke projekter med

erhvervslivet, og vi er ikke i

praktik, så jeg har meldt mig

som AAU Matcher for at op-

bygge et netværk. Samtidig er

det for mig rigtig godt at høre mere

om små og mellemstore virksomheder,

som jo netop er målgruppen for Matchmaking.

På studiet hører vi kun om store virksomheder, så det er godt at

møde nogle af de mindre virksomheder her, for de kan jo også være

aktuelle at søge job i. De fleste på mit studie bliver jurister for senere

at blive advokater, men der er også andre muligheder, og det kan

eksempelvis være i de små og mellemstore virksomheder.

”Tanja Knoblauch NielsenLæser turisme på 8. semesterJeg synes, at det er rigtigt vigtigt,

at vi som studerende er med

til at nedbryde de barrierer,

der er mellem universitetet

og erhvervsliv, og det er en

af grundene til, at jeg har

meldt mig som AAU Mat-

cher. Jeg håber naturligvis

også selv at få noget ud af

det. Jeg vil gerne udbygge mit

netværk og måske på den måde

skabe mulighed for, at jeg kan få en

ph.d.-stilling. På matchmakingkonferencen har jeg virkelig

kunnet mærke, at der er rigtigt mange, som ikke kender turismestu-

diet, og der har jeg selvfølgelig benyttet lejligheden til at fortælle om

studiet, og hvad vi kan tilbyde erhvervslivet. Ved at gøre erhvervsli-

vet klart, hvad vi fra studiet kan tilbyde, vil det også øge chancerne

for, at vi kan få job efter vores uddannelse, så jeg vil også gøre det

klart over for mine medstuderende, hvor vigtigt det er at komme ud

og netværke, så de kan medvirke til at udbrede kendskabet til vores

uddannelse.

”Heidi Guldborg MøllerLæser Medicin med Industriel Specialisering på 7. semesterPå bachelordelen af mit studie er der

for lidt erhvervskontakt, og jeg

har meldt mig som AAU Mat-

cher for at få mere kontakt til

erhvervslivet. Jeg vil gerne bli-

ve lidt klogere på, hvilke mu-

ligheder jeg har i Nordjylland

med min uddannelse, som

typisk lægger op til ansættelse

i en medicinalvirksomhed, som

oftest ligger i Københavns-områ-

det. Her på konferencen har jeg imid-

lertid allerede fået udvidet min horisont, hvad angår

fremtidige jobmuligheder i Nordjylland. En deltager nævnte firmaet

Urtekram, som laver kosmetikprodukter, og dem vil jeg da prøve

at tage en snak med for at se, om der kunne være et job til mig.

Matchmakingkonceptet er ikke særligt synligt på min uddannelse

eller instituttet eller fakultetet for den sags skyld, men jeg håber da,

at jeg kan bidrage til et par succeshistorier, som kan være med til at

udbrede kendskabet.

TEMA

Opskriften på en god matchmakerPå årets Matchmakingkonference i Skagen blev årets interne og eksterne matchmaker udnævnt, og de to kårede har mere end én ting til fælles.

Går du og drømmer om at blive udnævnt som årets matchmaker, er

her tre gode tips, der måske kan hjælpe dig lidt på vej:

• SørgforatheddeHenrik

• Havtoårserfaringsomofficielmatchmaker

• Havca20årserfaringsomuofficielmatchmaker

Om de tre punkter udgør en generel opskrift på, hvordan man bliver

årets matchmaker, er måske tvivlsomt, men i år er den i hvert fald

god nok. Henrik Dam fra Hjørring ErhvervsCenter blev nemlig kåret

som årets eksterne matchmaker, mens Henrik Riisgaard fra AAUs

Institut for Planlægning løb med titlen som årets interne matchma-

ker. De blev begge certificerede matchmakere på 2010-konferencen i

Sæby, men har siden 90’erne deltaget uofficielt i arbejdet med at få

erhvervsliv og universitet til at mødes til fælles gavn.

I begrundelsen for kåringen af Henrik Dam som årets eksterne

matchmaker står blandt andet, at han får prisen ”for målrettet og

vedholdende at arbejde med at skabe samarbejde mellem universi-

tet og erhvervsliv” og ”for at skabe synenergier mellem AAU Match-

making og Hjørring Kommunes Erhvervsstrategi”. Personligt glæder

Henrik Dam sig over skulderklappet.

- Men jeg er altså bare eksponent for det store arbejde, der laves på

Erhvervscenteret. På centeret arbejder alle aktivt for, at virksomhe-

der og universitet mødes til fælles gavn, så det er ikke bare en på-

skønnelse af det arbejde, som jeg gør, men derimod en påskønnelse

af alle medarbejdernes indsats, siger Henrik Dam.

Årets interne matchmaker Henrik Riisgard er blandt andet kåret, fordi

”han arbejder vedholdende med vidensamarbejder på sit institut, og

fordi han giver konstruktiv feedback til Matchmakingsekretaritet”,

og han glæder sig over at blive kåret for noget, som er sjovt at lave.

- Det er især sjovt, når dem, som vi bygger broer imellem, for eksem-

pel industri og studerende, sætter pris på den kontakt, som vi er med

til at skabe, og når man kan se, at de studerende kommer tættere på

virkeligheden med de udfordringer, det giver. Jeg tror, at engagemen-

tet blandt studerende er større, når de kan se, at det, de laver, er ef-

terspurgt i virkeligheden. Jeg tror også, at de husker den viden meget

bedre end den, de tilegner sig gennem læsning af artikler og bøger,

så jeg ser frem til at hjælpe med til at skabe endnu flere kontakter,

siger Henrik Riisgaard.

Henrik Dam er meget tilfreds med, at kåringerne betyder, at der kom-

mer fokus på matchmakernes arbejde.

- Det blev eksempelvis omtalt i den lokale ugeavis i Hjørring, Vendel-

boposten, og efter omtalen har flere henvendt sig og sagt ”Vi så dig

i avisen, Henrik, hvad var det for noget?”. Det giver mig en mulighed

for lige at fortælle om samarbejdsmulighederne med AAU, og det er

vigtigt at fortælle om samarbejdsmulighederne igen og igen, siger

Henrik Dam, og han opfordrer derfor flere til at melde sig som match-

makere. Og ifølge årets interne matchmaker er det faktisk ikke svært

at være matchmaker.

- Nej, men man skal elske at møde nye mennesker, og man skal hur-

tigt kunne sætte sig ind i en ny verden. Og så er der skrappe krav til

at tænke i konkrete henvendelser og til at formulere sig kort. Men det

er også rigtigt sjovt og givende at være matchmaker, siger Henrik Ri-

isgaard, som har været uofficiel matchmaker i cirka 20 år, certificeret

matchmaker i to år, og som det næste lille års tid kan kalde sig årets

interne matchmaker.

Udover diplom og hæder fik de to vindere hver et weekendophold for

to på Color Hotel i Skagen, hvor konferencen blev afholdt.

Henrik Dam

Ekstern matchmaker, Hjørring ErhvervsCenter

@ [email protected]

9623 2607

Henrik Riisgaard

Intern matchmaker, Institut for Planlægning, AAU

@ [email protected]

9940 8406

Af Frank Jensen


StudenterpraktikVarighed: 1 semester (3-4 måneder)

StudenterprojektVarighed: 1 semester (3-4 måneder)

Solution CampVarighed: 1 dag

Andre studentersamarbejder

Netværk

Konsulentydelser

Leje af laboratorier

Teknologioverførsel

Længere forskningsprojekt

Kortere forskningsprojekt

Ph.d./erhvervsPhD

Egner sig specielt godt til små og mellemstore virksomheder og/eller virksomheder med lidt eller ingen erfaring med samarbejde med AAU

Egner sig specielt godt til størrevirksomheder og/eller virksomheder med erfaring med samarbejde med AAU

FOR

SKN

ING

SRET

TED

E SA

MA

RB

EJD

ERST

UD

ENTE

RR

ETTE

DE

AK

TIV

ITET

ER+

SAM

AR

BEJ

DER

Samarbejdsdiagram

TEMA



Berit Sulkjær Christensen

Matchmakingsekretær, AAU Matchmaking

@ [email protected]

9940 7376

SamarbejdsformerAalborg Universitet tilbyder en bred vifte af samarbejdsformer med både forskere og studerende. Vores tilbud er fleksible, og vi tager altid gerne en uforpligtende snak om, hvilke muligheder og behov, en virksomhed har i forhold til samarbejde. I figuren her kan du få et hurtigt overblik over, hvad de forskellige samarbejdsformer in-debærer, og hvilket udbytte det kan give.

Om solution Camp“Det er fænomenalt godt og inspirerende at arbejde sammen

med en flok studerende, der er så engagerede, disciplinerede

og motiverede – i pausen skulle de nærmest sparkes til at tage

en kop kaffe og noget kage, fordi de var så godt i gang [...] So-

lution Camp’en har givet os rigtigt gode og vigtige input på en

yderst kvalificeret måde. De studerende er vante til at arbejde

analyserende og struktureret – nogle af grupperne afleverede

konkrete forslag til, hvad vores koncept kan indeholde yderli-

gere, og der kom masser af nye idéer og vinkler frem, som vi

aldrig selv ville have fået øje på.”

John Kronborg, direktør for Feriecenter Slettestrand

Om studenterprojekt“Vi skal tænke anderledes for at klare os, og i den forbindelse

er det rigtig godt at få set på tingene med helt andre øjne af

personer, der ikke kender feltet på forhånd. Det giver helt nye

vinkler og idéer, som vi ikke selv ville være kommet frem til.

Det, at samarbejdet med de studerende i sidste ende har med-

virket til at skabe et nyt produkt for os, har stor værdi, for det

gør Danilift A/S som virksomhed stærkere og sikrer vores be-

rettigelse på et marked, der er præget af stor konkurrence.”

Knud Erik Markussen, grundlægger af Danilift A/S.

Om længere forskningsprojekt“Deltagelsen i forskningsprojektet har givet os ekstra man-

power, der har mulighed for at fokusere fuldt ud på at arbejde

med analyse af dataene og på at udvikle modeller af lufthav-

nene, hvilket er af enorm betydning for os. Vi plejer at sige, at

”one measurement is worth more than a thousand opinions”

– og med det her projekt får vi en viden og nogle forsknings-

mæssige resultater ind i vores produkt, der giver det et højere

niveau og tager det et stort skridt fremad!”

Georg Steen Christensen, divisionschef for Airport Division hos Lyngsoe

Systems A/S.

Om netværk“Det er vigtigt at have fingeren på pulsen, og der er mange

rigtig gode oplægsholdere ved netværksarrangementerne.

Samtidig er der stor variation i emnerne, og de dækker både

teoretisk og praktisk viden. Det, at det er AAU, der står bag,

er jo et ekstra kvalitetsstempel, og så er det gratis, så økono-

mien ikke afholder folk fra at deltage. Jeg er kort sagt meget

imponeret – det er fantastisk at kunne deltage i et netværk

som dette [IPR Nord, red.], der er af så høj kvalitet og oven i

købet ikke koster noget.”

Jette Rasmussen, direktør for Infolink Kurser.

Har du aldrig prøvet at samarbejde med AAU før? Så viser vores er-

faringer, at et studentersamarbejde er et godt sted at starte! Vores

mange studerende står klar til at hjælpe dig med konkrete udfor-

dringer eller problemstillinger og kan bidrage med bl.a. stor viden,

kreativ ideudvikling og nye vinkler!

Har du tidligere prøvet at samarbejde med AAU kan næste skridt

måske være et samarbejde med nogle af vores mange forskere. Så-

danne samarbejder kan spænde bredt - lige fra uformelle netværk til

mangeårige EU-støttede forskningsprojekter. Alt sammen med fo-

kus på videnoverførsel, erfaringsudveksling, innovation og skabelse

af ny viden!

Læs mere på www.match.aau.dk

Af Anne Bloksgaard


Bro til Sverige skyld i nordjysk software-succes

Jyske virksomheder kan paradoksalt nok takke byggeriet af Øre-sundsbroen for, at de har let adgang til eksperthjælp i indlejret software fra et af verdens førende forskningscentre på området.

Det fremgik, da CISS (Center for Indlejrede SoftwareSystemer) fej-

rede 10 års jubilæum i selskab med nogle af centrets mange samar-

bejdspartnere fra industri og forskning.

- Det hele startede med, at man brugte en masse penge på at for-

binde Københavnsområdet med Sverige via Øresundsbroen. Det

førte til krav om, at der også skulle bruges penge i den vestlige del

af landet, og det endte med, at de daværende amter pegede på IKT

som det område, der skulle tilgodeses, fortalte en veloplagt CISS-

direktør Kim Guldstrand Larsen ved jubilæumsreceptionen. På den

måde blev CISS fra start tilgodeset som led i den store Jysk-Fynske

IT-satsning.

Kim Guldstrand Larsen benyttede lejligheden til at takke virksom-

hederne, kommunerne, amtet/regionen, de nordjyske erhvervs-

chefer og kollegerne på AAU, som alle på forskellig vis har bidraget

til at gøre CISS til et forbillede for samarbejde mellem forskere og

erhvervsliv: - Det der med ”fra forskning til faktura” er selvfølgelig

godt, men der er også noget, der hedder ”fra faktura til forskning”.

At arbejde med rigtige problemstillinger giver faktisk også noget

feedback tilbage til den forskning, vi bedriver. Vi glæder os til de næ-

ste 10 år, og der er allerede en hel masse ting i pipelinen.

Institutleder Kristian G. Olesen fra Institut for Datalogi fortalte de

mange jubilæumsgæster, at han på et nyligt Matchmaker-arrange-

ment fik et opdateret overblik over de muligheder for samarbejde,

som CISS tilbyder.

- Selv om jeg kender CISS og kender projekterne, mistede jeg pusten

undervejs. Der er hele spektret fra et praktisk problem i en mindre

virksomhed op til ledelse af større EU-konsortier og forskning, som

er førende på verdensplan.

FAKTACISS - Center for Indlejrede SoftwareSystemer - er et af

verdens førende forskningscentre inden for indlejret soft-

ware. Det råder over en lang række kompetencer inden for

elektronik- og it-området, og formålet er at fremme samar-

bejder mellem forskning og virksomheder til gavn for både

forskning, erhvervsliv og samfundet. Den officielle åbning

blev holdt den 28. oktober 2002 klokken 15.30. Læs mere

på ciss.dk.

Af Carsten Nielsen


Vil du være Master i it?

www.master-it-vest.dk

It-videreuddannelse for dig, der arbejder som

· Softwareudvikler

· Projektleder

· It-konsulent

· It-udvikler

· It-leder

· It-chef

It-vIdereuddannelSer På aalborg unIverSItet - komPetencer, der Styrker dIg og dIn vIrkSomhedMaster i it er en fleksibel, modulbase-ret deltidsuddannelse for højtuddan-nede it-med arbejdere. Læs mere på www.master-it-vest.dk eller kontakt [email protected] for mere infor-mation. Du kan også ringe til os på tlf. 9940 3064.

It-organISatIonenMastermodul for it-ledere, it-che-fer, it-konsulenter m.fl. Du opnår viden om, hvordan en it-organisa-tion designes og ledes professio-nelt. Du får redskaber til ledelse i forbindelse med samarbejdsrelati-oner, som din it-organisation ind-går i. Du får endvidere redskaber til ledelse af it-drift og -udvikling. Seminarer i Aalborg.

globale Projekter – håndterIng af dIStrIbueret Samarbejde og ItMastermodul for it-udviklere, it-projektledere, it-ledere m.fl. En del danske virksomheder flytter i disse år hele eller dele af deres projekter ’offshore’. At få ’distan-cesamarbejde’ til at lykkes kræver dyb indsigt og praktiske færdighe-der. ’Globale projekter’ klæder dig og din virksomhed på til opgaven med at lede og drive globale sam-arbejdsprocesser. Seminarer i Kø-benhavn.

Indlejret SandtIdSSoftwareMastermodul for den erfarne soft-wareudvikler. Du opnår et bredt fundament inden for sandtidssy-stemer (real-time systems), så du bliver i stand til at planlægge, de-signe og implementere software til indlejrede applikationer, hvor pålidelighed og korrekt håndte-ring af sandtidsaspekter er essen-tielt. Seminarer i Aarhus.

IndSend anSøgnIng nu

Leg og hemmelighedskræmmeri skaber nye forretningsidéerUtraditionel dag med pjattede regler fik 40 erhvervsfolk, forskere og studerende til at lege sig frem til nye forretningsmuligheder, da stregkodens trådløse afløser, den radiobaserede RFID-teknologi, blev sendt på kommercialiseringsworkshop på Aalborg Universitet.Af Birgit Rostrup

40 erfarne erhvervsfolk, forskere og studerende kigger på hinanden

– og på manden, der taler. Lidt skepsis, nysgerrighed og utålmo-

dighed ligger i blikkene. Mændene – og en håndfuld kvinder - mø-

des en morgen på Aalborg Universitet i et stort lokale uden borde.

Stolene er stillet op langs væggene, så der er masser af plads til de

forvarslede, stående øvelser ude på gulvet.

Vores grænser vil dog ikke blive overskredet, forsikrer camp-lede-

ren. Vi skal ikke røre mere ved hinanden, end det er til at holde ud.

Ingen kaniner kommer til at lade livet. Hverken Karl-Mar eller Lars

Elstrup dukker op. Vi er ikke i gang med parterapi for øvede, men

slet og ret med RFID – Radio Frequency Identification, en 30 år

gammel teknologi, som trænger til lidt opmærksomhed. Den fæl-

les øvelse går ud på at få RFID ud over den forretningsmæssige

rampe.

Holdet er godt hjulpet fra start, når det gælder de tunge navne in-

denfor industrien. Lego Systems, Lyngsoe Systems, GateHouse,

RTX, NOVI Innovation, Royal Arctic Logistics og mange flere er

denne morgen bænket langs væggene. Hertil kommer en stribe

deltagere fra den tunge ende af forskningen og innovationen på

Aalborg Universitet – og otte studerende. Det kan ikke gå galt.

Uhæmmet anvendelse af videnFokus skal være skarp helt fra morgenstunden - og koncentrationen

skal være i top. Derfor må ur og mobil forsages for en dag. Det samme

gælder identiteten for nogle timer. Navneskiltene er hvide og blanke

og må først vendes til bærerens rigtige navn ud på eftermiddagen.

Jesper Thinnesen, ekstern lektor på AAU og med en 10-års baggrund i

militæret, er vores camp-leder. Han sørger for, at alle forstår reglerne

og at ingen bryder anonymiteten – for det er den, der skal være med til

at give ”uhæmmet anvendelse af viden”, et udtryk, der går igen flere

gange i løbet af camp-dagen. Vi skal tænke i muligheder i stedet for

begrænsninger. Og vi skal lege i dag – for vi bliver mere nærværende,

når ting er sjove, lyder begrundelsen. Er man utryg, for eksempel til

daglig blandt sine kolleger, så er det svært at få ideer.

Vi finder tilfældigt hinanden to og to på gulvet. Efter hårfarve, højde,

farven på blusen og andre ufarlige kriterier. Eller ved at trykke hånd en

efter en og så vide, at man har en partner, når en campdeltager har

nøjagtig samme håndtemperatur som en selv. Og det virker jo. Når

vi er sammen to og to, bliver vi trygge og fortæller løs. For vi hører jo

sammen. Vi har nemlig samme farve bukser på – eller samme tem-

peratur inde i hånden. Vi begynder sågar at fortælle uhæmmet og en-

gageret om vores idoler til et vildt fremmed menneske. Idolnavnene



Jacob Dronninglund Knudsen

Matchmakingkonsulent, AAU Matchmaking

@ [email protected]

9940 7985

RFID som medarbejderkortVi holder ikke pauser efter et fast mønster

på camp’en, men går ud og ind af lokalet

alt efter det individuelle behov for at ryge,

tisse eller spise chokolade. Alligevel spiser

vi frokost nogenlunde på samme tid.

Her træffer jeg Benny Mortensen ved et lille

cafebord og får løftet sløret for hans rigtige

identitet før den tilladte tid. Benny Morten-

sen er kvalitetsleder på Royal Arctic Logi-

stic A/S og repræsenterer dermed en af de

brancher, der anvender RFID i større stil.

- Den teknologi er fremtidens løsning. Al

gods er på stregkoder i dag, men på sigt

er RFID meget bedre. Jeg har allerede fået

meget med mig på konferencen her i dag.

Undervisningsformen er ganske vist noget

fremmedartet, men den er inspirerende.

Det er godt, at vi er anonyme, når vi skal få

ideer. Så mødes vi på lige fod, og der foku-

seres ikke så meget på firmanavnene.

- Jeg kunne godt forestille mig, at vi kunne

bruge RFID som en slags medarbejderkort,

fordi det er vigtigt for os, at hver enkelt

medarbejder kun færdes i bestemte områ-

der. Men selvfølgelig skal man også tænke

på Big Brother-aspektet, siger kvalitetsle-

deren på Royal Arctic Logistic.

Tag og chips i menneskerNu er der gruppearbejde. Vores gruppe

kredser især om forskellige former for

person-tagging. Hvilke folk er i hvilke rum

i store bygninger og hvordan er deres be-

vægelsesmønstre? Er de placeret rigtigt i

forhold til hinanden og deres funktioner på

arbejdspladsen? Hvad med tagging til sto-

re koncerter og festivaler? Hvor er toilet-

køen mindst? Tagging kan også forhindre

sortbørsbilletter. Chips skal kunne syes ind

i tøjet og kunne vaskes, når de for eksem-

pel bruges af demente på et plejehjem. Ja,

hvad med at sy dem ind under huden? Per-

sonidentifikation kan jo også gøre meget

for sikkerheden i større bygninger.

Vi siger ikke nej til nogen ideer i dag, men

der bliver noget at arbejde med omkring

reglerne for almindelige menneskeret-

tigheder, når RFID-ideerne fra campen på

Aalborg Universitet skal slippes ud i virke-

ligheden. Men nu er kimen til nogle gode

forretningsområder i hvert fald lagt.

FAKTAEn kommercialiseringscamp er en styret proces, hvor der er fokus på idégenere-

ring inden for et specifikt område. Der arbejdes med kreativitet og innovation på

nye måder, og campen er kendetegnet ved et meget højt energiniveau, som bliver

stimuleret dagen igennem med cases og energizers (aktive øvelser). Den meget

styrede proces gør, at der er højt fokus, god motivation og uhæmmet vidensanven-

delse. Ure og mobiltelefoner er bandlyst, og deltagerne bliver opfordret til at møde

udhvilede op.

Benny Mortensen

får vi lov til at bruge på navneskiltet, inden

vores rigtige navn bliver vendt udad. Det var

en streg i regningen, for nu kan vi prøve at

tage os selv alvorligt til en erhvervs- og for-

skerkonference med skilte, der lyder navne

som Patsy Cline eller Mick Jagger – eller det,

der er værre.

Nu er vi varmet op, sætter os alene og

skriver løs af ideer til mere eller mindre

realistisk brug af RFID-teknologien. Intet er

udelukket på forhånd. Der må ikke siges nej

til noget som helst. Vi fortæller hinanden i

hurtigt oprettede, mindre grupper, hvad vi

kunne tænke os at bruge RFID-chips’ene

til. Registrering af ting eller mennesker i

forbindelse med hospitaler, handicaphjælp,

madvarer i køleskabet, fodboldkampe og

koncerter er blot nogle få af forslagene.

Forbruger-tracking er et andet oplagt mål.

Kunden kan få point for alle de varer, der er

købt forskellige steder i et storcenter. Og

Bilka kan målrette reklamer allerede, mens

man stadig er til stede i indkøbscentret.

Kommuner kan måske bedre lave lokalpla-

ner, hvis de ved, hvor folk helst bevæger sig

hen i et givent område.


Gæsters skrig skaber energi til ny attraktionI samarbejde med den naturvidenskabelige oplevel-sespark Danfoss Universe udvikler to nyuddannede designingeniører fra Aalborg Universitet en attrakti-on, der udnytter støjende gæster på en helt ny måde.

Ved at brøle ind i en tragt skaber gæsterne selv den energi, der skal til for at få lyset tændt

i et mørkt rum. Konceptet og en prototype er blevet afprøvet på oplevelsesparkens gæster

af Maria Holmegaard og Cecilie Kobbelgaard, der fik topkarakteren 12 for projektet ved deres

afgangseksamen. Der er også ros fra oplevelsesparkens direktør Pia Bech Mathiesen:

- Råbe-attraktionen er en sjov og nytænkende attraktion, som lever helt op til vores vision

om at pirre gæsternes nysgerrighed. Vi ved, at vi lærer bedst ved at bruge hovedet og krop-

pen i en skøn forening – læring skal gerne være sjovt og overraskende, og det er denne nye

råbe-attraktion.

Fokus Arkitektur & Design-uddannelserne


Gaderengøring skal ikke larme og svine

Kommunale køretøjer, som suser rundt og holder byerne rene, bør ikke selv svine. Forslag fra to ny-uddannede AAU-ingeniører vil erstatte forældet og forurenende teknik med miljøvenligt alternativ - og en udviklingsvirksomhed er klar til at bruge de gode idéer i fremtidige produkter.

Søren Nørby og Malte Aarup Eriksen har arbejdet på afgangsprojektet i knapt et år, og deres

anbefalinger bryder med vanetænkningen i branchen, fortæller direktør Louis Billesø Daniel-

sen fra samarbejdspartneren VPM Development:

- Det er fyldt med idéer og forslag, som har stor værdi for vores fremtidige produktudvikling.

Hvis man sætter niveauet højt for den opgave, man vil have løst, kan studerende faktisk nå

meget langt. I vores tilfælde så langt, at professionelle folk i branchen har haft svært ved at

tro på, at studerende har lavet så godt et stykke arbejde. For os har det været godt at få nye

øjne til at løse nogle problemer og designe noget nyt, som bryder med vores egen måde at

gøre tingene på, siger direktøren.

Rengøringsjob gav idéer til smartere gulvvaskNyuddannet industriel designer udnyttede egne er-faringer fra rengøringsjob og input fra brugerne af eksisterende produkter, da hun som afgangsprojekt designede en smartere løsning til gulvvask. Samar-bejdspartneren Vikan A/S, som er en af verdens fø-rende producenter af professionelle rengøringsred-skaber, er begejstret for resultatet.

I projektet har russisk-fødte Alina Melnikova fokuseret på rengørings-behovene hos mindre virksomheder og spisesteder. Hendes løsningsfor-

slag ”CombiClean” er en avanceret form for rengøringsspand, som gør vask af gulve med moderne mikrofiber-gulvmopper mere effektiv over for

snavset og mere skånsom for personalet. Hos Vikan A/S har industriel designer Thomas Lænner fået en masse ud af samarbejdet:

- Vi havde på forhånd et ønske om at optimere det produkt, som Alina tog udgangspunkt i. Hun præsenterede et nyt løsningforslag, som ikke

alene var produktionsmæssigt realistisk, men som også fuldt ud inkorporerer nogle af Vikans vigtigste fokusområder som brugervenlighed,

hygiejne, ergonomi og effektivitet, siger Thomas Lænner anerkendende.


Faktisk er det vigtigste for os, at vores kandidater gennem studiet

har lært selv at skabe opmærksomhed om deres projekter og dermed

også om sig selv, men selvfølgelig er det et samspil. For virksomhe-

derne er det vigtigt, at de bliver opmærksomme på de innovations-

muligheder, der ligger i at inddrage dygtige designingeniører i alt fra

de strategiske overvejelser til de helt specifikke produktdetaljer, for

de unge er det selvfølgeligt godt at komme i kontakt med spænden-

de udfordringer, der kan sætte gang i karrieren og på universitetet

er det en stor tilfredsstillelse at se, at erhvervslivet tager godt imod

vores kandidater. Det er også med til at gøre vores uddannelser at-

traktive for nye studerende.

Hvad gør I?Vi holder fast i den åbenhed mod samfundet og den opmærksom-

hed mod relevante udfordringer i samtiden, som har etableret AAU

som en meget nærværende partner i den nordjyske region. Nu skal vi

bare tænke København og resten af landet med ind i vores nærom-

råde og samtidigt udbygge de internationale relationer. Arkitektur

& Design forsøger at få samspillet med eksterne partnere etableret

som en naturlig del af projektarbejdet gennem hele studietiden og

for nogen fortsætter det også efter eksamen i form af et erhvervs-

PhD forløb. De sidste par år har vi desuden præmieret særligt gode

afgangsprojekter, der er lavet i samarbejde med virksomheder eller

andre eksterne partnere.

Hvad giver det af resultater?Der er kommet nogle rigtigt gode projekter, hvor vores studerende

virkeligt har bragt nytænkning med udenfor universitetet. Samtidig

bliver de selv dygtigere, når de får lov til at komme helt tæt på virke-

lighedens problemstillinger. Men vi er også trængt af studieændrin-

ger, der gør det svært for de studerende at etablere virksomhedssam-

arbejder i alle semestre. Universitetets målsætning om at op mod

halvdelen af alle afgangsprojekter skal laves sammen med eksterne

partnere kan blive svær at opnå, hvis ikke de studerende får mulighe-

derne for at blive fortrolige med eksternt samarbejde undervejs.

Hvad er det særlige ved jeres kandidater frem for eksempelvis arkitekter fra Arkitektskolen?Vores kandidater er jo civilingeniører, så der er ret skrappe krav til

deres tekniske kundskaber.

Niels Einar Veirum

Intern Matchmaker, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, AAU

@ [email protected]

9940 7985

Q&A: Niels Einar Veirum intern matchmaker

På Arkitektur & Design-uddannelserne gør I meget for at gøre erhvervslivet opmærksom på, at I udklækker kandi-dater, der kan noget, som erhvervslivet kan drage nytte af: Hvorfor gør I det?

Fokus Arkitektur & Design-uddannelserne

Af Frank Jensen

Q&A: Niels Einar Veirum intern matchmaker

ADGANGTILINGENIØR-UDDANNELSER

Studiestart i januar og august. Se mere på hjemmesiden:

www.ak.aau.dk

For dig med en studentereksamen, håndværker-uddannelse eller anden praktisk erhvervserfaring.

Kval

ificé

r dig

til u

nive

rsite

tet p

å bl

ot e

t år m

ed A

dgan

gsku

rsus

Fakta om Arkitektur & Design-uddannelserneStørrelse: Ca. 600 studerende fordelt på bachelor og kandidatniveau

3 linier: Arkitektur, Urban Design og Industriel Design


”Fuser” forvandlet til rum-projektNår det handler om rumforskning og kommercialisering af nye opfindelser, kan en vis portion stædighed forvandle en tilsyneladende fuser til et lovende millionprojekt. Det viser ny AAU-satsning, som skal fjerne skrottede småsatellitter fra rummet.

Af Tor Asbjørn Thirslund



Lars Halkjær

Technology transfer manager, AAU

@ [email protected]

9940 7343

- En af de grundlæggende dyder i forskning er, at man ikke skal være

bange for at fejle. Man taler ligefrem om fantastiske fejltagelser

eller ”brilliant failures”, hvor en løsning, eller et forskningsresultat,

man først så som en fuser, faktisk har en anden anvendelse, der er

mindst lige så relevant og værdifuld som det, man først gik efter,

siger technology transfer manager Lars Halkjær fra Patent og Kom-

mercialiseringsteamet.

Potenspillen Viagra og de gule post-it lapper er blandt de kendte til-

fælde på fantastiske fejltagelser ude fra den store verden, men nu

har Aalborg Universitet fået sit eget gode eksempel, takket være en

rumrelateret opfindelse fra to forskere fra Aalborg Universitet Es-

bjerg.

Det startede med, at lektor og matchmaker Anders Schmidt Kristen-

sen efter en børnefødselsdag legede med en selvudfoldende frisbee.

Han fik den idé, at den selvudfoldende konstruktion kunne videreud-

vikles til et billigt og energineutralt element i et satellitsystem, og

det arbejdede han videre på sammen med professor Lars Damkilde.

Samtidig forfulgte Patent og Kommercialiseringsteamet mulighe-

derne for at patentere opfindelsen til brug i rummet, og en første

kontakt til den europæiske rumfartsorganisation ESA var positiv.

- Men efter et års intensivt samarbejde om kommercialisering måt-

te vi konstatere, at opfindelsen lignede en fuser. De anvendelser, vi

havde tænkt på, var teknologisk set alt for tidlige og komplekse. Så

opfindelsen kunne ikke umiddelbart bruges som antenne, afskærm-

ning eller bærer af solceller til satellitter, som det ellers var tænkt.

Ingen af de store virksomheder, vi kontaktede, ville være med. Pro-

jektet var endt i en blindgyde, forklarer Lars Halkjær.

Men Patent og Kommercialiseringsteamet er vant til, at det kan være

svært at finde den rigtige, kommercielle udnyttelse af en opfindelse

i første forsøg. For at komme ud af dødvandet kontaktede de satel-

lit-specialisterne i Aalborg-virksomheden Gomspace, som allerede i

deres studietid på AAU var pionerer i design af små satellitter.

- Efter diskussioner med Gomspace fandt vi på at benytte den selv-

udfoldende struktur til at bygge et bremsesystem for satellitter i

kredsløb om jorden i lav højde. Op til 1000 km fra jorden er der nem-

lig stadig luftmodstand nok til, at en kraftig forøgelse af en satellits

overfladeareal vil kunne bremse satellitten så meget, at den kom-

mer ud af kredsløb. På den måde vil udtjente satellitter brænde op

på vej ned gennem atmosfæren i stedet for at ende som rumskrot,

fortæller Lars Halkjær.

Det lykkedes at få 750.000 kroner fra Forsknings- & Innovationssty-

relsens Proof of Concept midler, som netop er beregnet på at modne

samfundsgavnlige opfindelser fra universiteterne. Efterfølgende er

Højteknologifonden gået ind med støtte, så Gomspace og AAU nu

i et projekt med et samlet budget på fem millioner kroner kan for-

følge andet trin i kommercialiseringsstrategien og flytte opfindelsen

det sidste stykke ud i rummet som bremseløsning på en ét kilo tung

nano-satellit.

- Set fra et kommercialiseringssynspunkt er det interessant, at ingen

i starten tænkte på, hvordan man kunne bruge det selvudfoldende

princip uden en masse ekstra gejl. Jeg glæder mig til at se fyrvær-

keriet på himlen i slutningen af 2014, når satellitten brænder op i

atmosfæren, opsummerer en glad Lars Halkjær.

FaktaHvert år skaber Aalborg Universitets forskere opfindelser og re-

sultater med stort kommercielt potentiale. Patent & Kommercia-

liseringsteamet sikrer, at potentialet udnyttes. Det sker ved at

give virksomheder og investorer let adgang til de nyeste teknolo-

gier gennem aftaler om teknologioverførsel og videre forsknings-

samarbejder, så virksomhederne får lettere ved at få produkter

på markedet, der udnytter opfindelserne.


Honningproduktion og videndelen – fremtidens Danmark?

De psykiske er de værste. Verdenspressen er spækket med dårlige

nyheder. Katastrofeteorier efterfølges af dommedagsprofetier. Der

meldes om mangel på råstoffer, penge og arbejdspladser. Pessimis-

men er til at spore.

Jeg derimod, tillader mig at se lyst på fremtiden - godt hjulpet på

vej af tankerne fra en fransk filosof, Yann Molier-Boutang. Molier-

Boutang bruger billedet af bisamfundet på at forklare det gamle

industrisamfund sammenholdt med fremtidens kreative og innova-

tive pollensamfund. Industrisamfundet var karakteriseret gennem

sit fokus på det manuelle arbejde, mennesket vs. maskinen. Biernes

honningproduktion blev sidestillet med det outcome mennesket

kunne præstere på sin arbejdsplads. Kendetegnende for den klas-

siske kapitalisme var/er den hensynsløse udnyttelse af naturens og

menneskets ressourcer. Moulier-Boutang bliver i denne bimetafor,

men opfordrer os til at gå et skridt videre, og ændre fokus fra hon-

ningproduktionen til det virkelig værdiskabende ved bisamfund i et

nærmiljø. Bier producerer godt nok honning, men i virkeligheden er

det ikke selve honningproduktionen der har den egentlige værdiska-

bende effekt. Honningen lever bierne selv af, det der virkelig skaber

værdi er biernes bestøvning. Bier flyver fra blomst til blomst og spre-

der således liv og vækst til hele området.

Menneske-bienOverfører man denne tanke til menneskesamfundet, ja så er det

Moulier-Boutangs pointe, at vi skal væk fra fokus på det materiali-

serede outcome og over i en værdsættelse af den værdi vi hver især

spreder til hinanden, den sociale bestøvning det enkelte menneske

er i stand til at give. Bierne tilbyder denne gratis ydelse i bytte for

adgang til nektar og pollen. Her nævner Moulier-Boutang Google

som eksempel på en virksomhed der anvender denne strategi som

forretningsmodel. De tilbyder gratis søgetjenester i bytte for adgang

til vores data. Vi skal opbygge et samfund, hvor vi også honorerer og

anerkender menneskes evne til social bestøvning. Det kunne eksem-

plificeres gennem det arbejde sosu-medarbejderen udfører. I denne

sammenhæng er hjemmeplejerens honningproduktion det fysiske

arbejde hun/han udfører, mens den sociale bestøvning er den energi

hun/han overfører til den ældre.

Delementaliteten En anden vigtig pointe ved Molier-Boutangs beskrivelse af fremti-

dens samfund er svækkelsen af den private ejendomsret. I fremti-

den siger han, vil vi dele mere og eje mindre. Vi ser allerede de første

tegn på denne praksis, udviklingen af nye teknologier muliggør, at

vi nu er i stand til at dele stort set alt fra kogebøger, over musik til

biler. Der vil opstå et nyt offentligt domæne, en tilbagevenden til

fællesprivilegierne.

AAU Matchmaking Med AAU Matchmaking er Aalborg Universitet langt i denne udvik-

Hjælp! Festen er forbi - vi plages af psykiske og fysiske tømmermænd.

Synspunkt

Af Ellen Raunsmed


Ellen Raunsmed

Intern matchmaker, Institut for Kommunikation, AAU

@ [email protected]

9940 3144

FAKTA

Ellen Raunsmed er ansat ved Institut for Kommunikation og

sidder i videngruppen Oplevelsesdesign. For øjeblikket skri-

ver hun på en ph.d.-afhandling om intuition som førsproglig

erkendeform. Derudover er hun leder af det nyetablerede

Nordisk Center for Intuition (www.ncfi.dk.) 2011 blev hun kå-

ret som årets interne matchmaker v. AAU.

ling. Kerneydelsen for AAU Matchmaking er videndeling. Vi samar-

bejder med det omkringliggende samfund ud fra ideen om at gensi-

dig udveksling og interaktion er den bedste måde at skabe kreative

og innovative løsninger på. Matchmakerne er den nødvendige per-

sonbårne kontakt, vi videreformidler kontakten mellem virksomhe-

derne, forskere og de studerende på AAU. Vi forvandler akademiske

teorier til værdifulde løsninger på erhvervslivets og dermed også

samfundets problemer.

Vision Vi skal altså i Moulier-Boutangs optik væk fra udelukkende at foku-

sere på universitets produktion af studerende, til i stedet at indse

den enorme værdi et universitet kan have på det omkringliggende

samfund. Altså et øget fokus på den vitalitet der ligger i gensidig

videndeling, i og med, at det at dele skaber værdi for den der deler,

men også for den der deles med. Vi skal bruge hinanden noget mere

og udfordre og arbejde bevidst på hvordan vi kan udvide vore egne

måder at dele på – og gøre det at dele nemmere.

Hvis vi tør det, så er fremtidens samfund ifølge Moulier-Boutang

grønt, bæredygtigt og solidarisk.

Teksten er skrevet på baggrund af et interview med Yann Moulier-

Boutang bragt på www.turbulens.net

Har du nogle synspunkter og refleksioner om emnet ”Vi-

densamarbejde”, som du har lyst til at dele med andre?

Send dit bidrag til Pia Skammelsen, [email protected] in-

den den 11. februar 2013, så kommer det muligvis med i

næste nummer af AAU Matchmaker.

6 spørgsmål du bør stille til statistikMedier og politikere slynger om sig med tal. Her får du en simpel guide til, hvordan du undgår at hoppe på de værste fejlfortolkninger.Af: Niels Ebdrup, journalist

321

Guide

’52 procent af danskerne mener, at landstræneren er vigtigst, hvis

Danmark skal vinde EM i fodbold’.

’I 2011 levede der 3.211 mænd med navnet ’Viggo’ i Danmark.’

Vi bliver hele tiden bombet med tal fra meningsmålinger og stati-

stikker. Men faktisk kan det være svært at forstå dem korrekt. Både

journalister og gymnasieelever kan komme til at drage lidt for hur-

tige konklusioner. Men nu kan du undgå at lave de værste statistik-

bommerter. Du skal blot følge den her guide. Den er lavet i samar-

bejde med Jan Holm Ingemann, der er lektor i samfundsøkonomi ved

Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. Han har skrevet en

bog om, hvordan man kan forholde sig kritisk til statistikker og me-

ningsmålinger. Og han har hjulpet med at lave de seks spørgsmål,

du bør stille dig selv, når du får stukket en statistik i hånden:


Hvad vil jeg finde ud af?Som regel ser du på en statistik, fordi du vil finde ud af et el-

ler andet. Men det er langt fra sikkert, at statistikken faktisk kan

bruges, selvom det ser sådan ud. Derfor skal du gøre klart, hvad dit

spørgsmål er og grundigt overveje, om statistikken faktisk svarer på

samme spørgsmål.

»Man skulle for eksempel tro, at arbejdsløshed er arbejdsløshed. Men nogle statistikker

undersøger antallet af folk, der er ’berørt af ledighed’ – det vil sige antallet af borgere, der har

været helt eller delvis ledige i en kortere eller længere periode.«

»Andre statistikker ser på ’fuldtidsledige’ – her har man i princippet lagt antal ’arbejdsløse’ timer

sammen og beregnet, hvor mange heltids arbejdspladser de svarer til. Derfor kan to arbejds-

løshedsstatistikker se meget forskellige ud,« siger Jan Ingemann.

Du bliver altså nødt til at vide hvad du mener med ’arbejdsløshed’, før du

vælger den statistik, du vil bruge. Og det samme gælder for alle

andre fænomener, du vil undersøge.

Er det absolutte tal eller relative tal?Nogle statistikker angiver det præcise antal af mennesker, der gør eller mener noget – det kalder man ’absolutte tal’. An-

dre statistikker viser, hvor stor en procent-andel af mennesker, der gør eller mener noget – det kalder man ’relative tal’.

Vær derfor opmærksom på, om din statistik viser absolutte eller relative tal. Det vil være fjollet, hvis du kommer til at på-

stå, at 88 danskere kan lide bananer – når det i virkeligheden er 88 procent af danskerne, der kan lide den herlige frugt.

Og en stigning på 50 procent i antallet af solgte luksusbåde fra 1960 til 1961 kan se ud af meget. Men hvis der kun blev

solgt to luksusbåde i 1960, betyder tallet, at der bare blev solgt én ekstra båd i 1961 end året før. Så i absolutte tal er

stigningen ikke så voldsom.

Læser jeg statistikken grundigt nok?

Det tager tid at sætte sig ordent-

ligt ind i en statistiks mylder af

tal. Men jo mere tid, du bruger,

desto større chance er der for, at

du bruger statistikken rigtigt.

Det er her vigtigt at forstå, hvad

statistikkens begreber dækker

over, og hvordan statistikken er

blevet til. Benytter man f.eks.

Statistikbanken (www.statistik-

banken.dk) kan man trykke på

fanen ’Information’ og få adgang

til definitioner og en ’varedekla-

ration’, der giver de nødvendige

baggrundsoplysninger for at vur-

dere og forstå statistikken.

4

5Jan Holm Ingemann

Lektor, Institut for Statskundskab, AAU

@ [email protected]

9940 8185

6Alle rettigheder til artiklen ejes af

Videnskab.dk. Læs artiklen i sin

fulde længde her:


Peger spørgsmålene i retning af et særligt svar?Når man laver meningsmålinger, interviewer man folk ved at stille dem spørgsmål. Men man kan

stille spørgsmål på en måde, så man påvirker de svar, man får. For eksempel kunne et spørgsmål

fra et indvandringsvenligt parti lyde: ’Hvad synes du om, at indvandrere kommer til landet og

hjælper os ud af krisen?’.

Folk vil gerne hjælpes ud af krisen. Så der er nok flere, der vil være positive i forhold til det spørgs-

mål, end til et spørgsmål fra et indvandringskritisk parti: ’Hvad synes du om, at endnu flere ind-

vandrere kommer til landet?’.

I det spørgsmål indikerer ordene ’endnu flere’, at der i forvejen er for mange indvandrere i Dan-

mark. Derfor vil flere nok forholde sig negativt.

Derfor skal du være opmærksom på, om spørgsmålene i en meningsmåling er positivt- eller nega-

tivt ladede. Eller om de faktisk er neutrale. Ladede spørgsmål gør nemlig svarerne utroværdige.

Det er samtidig også værd at overveje, om nu svarpersonerne forstår det samme ved spørgsmå-

lene. Hvis man f.eks. spørger: ’Har du lang transportvej mellem hjem og arbejdsplads/uddannel-

sesinstitution?’, så vil svarpersonerne helt sikkert have vidt forskellige opfattelser af, hvad der er

en lang transportvej. Nogle vil synes, at tre kilometer er langt. Andre, at 120 kilometer er langt.

Hvem har lavet statistikken?Når det er nemt at fejllæse statistikker, er det

også nemt at narre folk med dem.

Så vær ekstra opmærksom, hvis en statistik kom-

mer fra et firma, et politisk parti eller en interes-

seorganisation – for eksempel Kræftens Bekæm-

pelse. De kan nemlig have en interesse i at skabe

et billede af, at deres produkter eller holdninger

er særligt populære.

Firmaer, der sælger tamponer, har for eksem-

pel en interesse i, at kvinder synes, at tampo-

ner er et godt hygiejnisk alternativ til bind. Så

du skal være på vagt, hvis et tampon-firma

står bag en statistik, der viser, at kvinder

foretrækker tamponer.

Er det en optælling eller en stikprøve/meningsmåling?Når du læser en statistik, skal du være opmærksom på, om den er lavet på

baggrund af en optælling eller en stikprøve. En optælling laver man ved at

spørge alle mennesker i den gruppe, som man vil undersøge – for eksempel

alle danskere. Sådan en gruppe kaldes for øvrigt for en ’population’.

Det er tit meget besværligt at skulle kontakte en hel population. Derfor laver

man stikprøver – også kaldet ’meningsmålinger’ – hvor særlige meningsmå-

lingsinstitutter kontakter en udvalgt del af befolkningen. Udsnittet skal re-

præsentere alle dele af populationen, og udsnittet skal være tilpas stort.

»Som grov tommelfingerregel siger man, at 1.000 mennesker fra en popula-

tion i rimelig grad kan afspejle hele populationen, men generelt gælder, at jo

mindre udsnit, des større statistisk usikkerhed« fortæller Jan Ingemann.

Så får du fingrene i en meningsmåling, hvor der er spurgt færre end 1.000

mennesker, skal du være særlig på vagt. Den kan meget vel give et skævt

billede af, hvad folk i virkeligheden mener.


Iværksætterdrømmen fik ny næring i Chile29-årige Lars Louring har som den første dansker fået økonomisk støtte fra det chilenske iværksætterpro-gram Start Up Chile. Det betyder, at han nu er klar til at sende en app på markedet, der skal gøre det sjovere og mere intuitivt for børn at lære.

Tekst og foto: Susanne H. Knudsen

Første gang, Lars Louring stiftede bekendtskab med konceptet leg og læ-

ring, var under sit studie i Læring og Forandringsprocesser på Institut

for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. I dag er det overskriften

på hans iværksættereventyr. Som den første og hidtil eneste dansker

blev 29-årige Lars Louring i juni optaget i det chilenske iværksæt-

terprogram Start Up Chile med en app, der skal gøre undervisning

sjovere og mere intuitiv. Med økonomisk støtte i form af 40.000$

bakker den chilenske stat i et halvt år Lars Lourings iværksæt-

terdrømme op.

Drømmen om at blive iværksætterDet stod ellers ikke skrevet i kortene, at Lars Louring en dag

skulle blive iværksætter på den anden side af jorden, da han

afsluttede først en pædagoguddannelse og siden en kan-

didatuddannelse på AAU. I første omgang fik han nemlig

job som fritidsvejleder for udsatte unge i Viborg Kom-

mune.

- Men en dag så jeg en annonce i avisen for Start Up

Chile, og da jeg altid havde drømt om at blive iværk-

sætter og samtidig havde en drøm om at prøve at

bo i udlandet, bestemte jeg mig for at søge. Først

tog jeg dog kontakt til mine tidligere vejledere

på AAU og sparrede med dem om ideen. En af

de centrale ting i programmet er, at man har

et netværk, og jeg er ikke i tvivl om, at mit

udgangspunkt i et miljø som universitetets

var vigtig, understreger Lars Louring.

Gode råd ændrede kursenAlligevel kom det som en stor over-

raskelse, da Lars Louring den 25. juni

så sit navn nævnt ved en live Twit-

Fakta• LarsLouringeruddannetcand.mag.iLæringogForandringsprocesserfra

AAU i 2010

• Ijuniiårblevhanudvalgtsomenaf100iværksætteretilStartUpChile-

programmet

• Denchilenskestatstøtteriværksætternemed40.000$ogpraktiskhjælp

under opholdet i Santiago

• Læsmerepåwww.startupchile.orgogfacebook.com/alefant


ter-konference. Han var blevet udvalgt blandt 600 ansøgere fra hele verden til en af de 100 pladser i Start Up Chile-programmet.

Siden har Lars Louring boet i Chiles hovedstad, Santiago, hvor han med sit firma Alefant er blevet en del af landets pulserende

iværksættermiljø.

- Jeg startede faktisk ud med at ville skabe en undervisningsportal, hvor lærerne selv kunne lægge materiale ind, men den

feedback, jeg fik fra mine vejledere på AAU, fik mig til at ændre kurs. I stedet arbejder jeg nu sammen med et lille anima-

tionsfirma i Santiago om at udvikle en app, der skal gøre det sjovere og mere intuitivt at lære matematik i første klasse,

fortæller Lars Louring.

Den første prototype er klar i løbet af november måned og fremstilles i første omgang på engelsk og spansk. Filosofien

i det chilenske iværksætterprogram hedder nemlig Lean Start Up, og det betyder, at iværksætterne skal ud og prøve

deres ideer af så hurtigt som muligt, selvom alle detaljer endnu ikke er finpudsede. Senere er det planen at tilføje flere

klassetrin og andre fag til app’en.

Mødet med en anderledes kulturMen selvom Lars Louring lige nu lever sin drøm, har iværksættereventyret ikke udelukkende været en dans på

roser. Lars Louring har på godt og ondt skullet vænne sig til at leve i en fremmed kultur.

- Det er gået op for mig, at Chile er et meget bureaukratisk land. Efter tre måneder havde jeg stadig ikke set

penge fra staten, og jeg er nu også blevet opmærksom på at gemme alle originale kvitteringer, for chilenerne

tager den slags ting meget mere alvorligt, end vi gør herhjemme. Samtidig er den chilenske mødekultur

meget anderledes end den danske. Til det første kursus hos Start Up Chile sad alle europæerne før ni og

ventede på underviseren, som først kom kl. 9.15. Jeg har siden opdaget, at det ikke er usædvanligt, for

chilenerne er generelt ikke så punktlige som os danskere. Samtidig har de en anden døgnrytme, end vi

har. De møder først omkring kl. 9-9.30, til gengæld arbejder de længere om aftenen.

Et Silicon Valley for iværksætteriForskellen til trods nyder Lars Loring sit ophold i Sydamerika. Ud over en økonomisk håndsrækning er

Start Up Chile nemlig også en enestående mulighed for at møde andre iværksættere fra hele verden

og knytte netværk på tværs af brancher og interesser. Samtidig er salsaaftner, pitchmøder og kurser

også nogle af de muligheder, som iværksætterne i Chile bliver inviteret til.

- Jeg har faktisk oplevet at blive udvalgt blandt de bedste 20 procent til et af pitchmøderne, og

det betød, at jeg fik chancen for at komme til et rundbordsmøde med investorer og succesfulde

iværksættere. Det var helt fantastisk at få deres syn på min idé, beretter Lars Louring.

Men med de mange muligheder følger også enkelte forpligtelser. Lars Louring og de øvrige

iværksættere holder foredrag om iværksætteri og er mentorer for unge, chilenske iværksæt-

tere under deres ophold i det sydamerikanske land. Til gengæld kræver den chilenske stat in-

tet ejerskab af eller del i det fremtidige afkast fra de virksomheder, som deltager i Start Up

Chile. Ideen fra statens side er at skabe et Silicon Valley for iværksætteri, og her er ønsket,

at de udenlandske virksomheder i fremtiden gør brug af de netværk, de har skabt under

opholdet i Chile. Og netop det har Lars Louring tænkt sig at gøre. Selv om han vender

tilbage til Danmark i begyndelsen af det nye år og endnu ikke ved, hvordan fremtiden ser

ud, så håber han at fortsætte samarbejdet med den chilenske animator, han har mødt i

forbindelse med Start Up Chile. Det skyldes dog ikke alene, duoens hidtidige succes.

- Det føles virkelig mærkeligt som udlænding at få del i chilenernes skattepenge.

Man behøver kun at bevæge sig 10 minutter væk fra Santiagos centrum, så finder

man nogle meget fattige områder. Det betyder derfor, at jeg vil gøre alt for, at mit

projekt lykkes, så jeg kan give noget tilbage til samfundet, fastslår Lars Louring.

Studentersamarbejde - din genvej til innovation

GRATIS, VELUDDANNET ARBEJDSKRAFT

ENGAGERET OG MOTIVERET ARBEJDSKRAFT

ADGANG TIL DEN NyESTE VIDEN, METODER OG

VæRKTØJER

MULIGHED FOR AT SE POTENTIELLE FREMTIDIGE

MEDARBEJDERE AN

MULIGHED FOR PROFILERING AF DIN VIRKSOMHED OVER FOR DE STUDERENDE – OG

DERES STUDIEKAMMERATER

ANALySERENDE OG STRUKTURERET ARBEJDE

MED EN PROBLEMSTILLING FRA VIRKSOMHEDEN

INDBLIK I, HVILKE UDDANNELSER OG

KOMPETENCER STUDERENDE FRA AAU KAN ByDE På

INSPIRATION, NyE IDéER OG NyE ØJNE På DIN

VIRKSOMHEDS UDFORDRINGER OG DAGLIGDAG

www.match.aau.dk

aau matchmaker 3, 2012

Documents