5 år med skoleintra

Fem år med SkoleIntra

16 artikler om SkoleIntra


Redaktion: Martin Hovbakke Sørensen

Illustrationer: Margrethe Mokrzycki

Grafisk opsætning: Jens Kragelund

Billeder fra Colourbox på side 8, 9, 10, 11, 12,46, 70, 71, 72, 73 og 74Tryk: Scanprint a/s, Århus

ISBN: 978-87-7252-315-6

© UNI•C, november 2009

Bestilling af “Fem år med SkoleIntra”

Tlf.: 89 37 66 99Fax: 89 37 66 77Mail: [email protected]

Bestilling af SkoleIntra

Tlf.: 35 87 85 90 Mail: [email protected]

UNI•C KøbenhavnVermundsgade 52100 København ØTlf.: 35 87 88 89

ÅrhusOlof Palmes Allé 388200 Århus NTlf.: 89 37 66 66

www.uni-c.dk

3

Mange skoler kan snart fejre fem års ju-bilæum med SkoleIntra. Nogle skoler harhaft SkoleIntra i mere end fem år, mensandre skoler først lige er begyndt.

Indførelsen af en kommunikationsplat-form tager tid. Rom blev ikke bygget påen dag, og SkoleIntra bliver ikke en inte-greret del af skolen med et snuptag. Deter en proces, som tager tid.

Bogen ”Fem år med SkoleIntra” kan hjæl-pe med idéer og inspiration. Den er rele-vant for både den erfarne bruger og dennye bruger af SkoleIntra.

I bogen laver vi en række nedslag i skoler-nes brug af SkoleIntra. Bogen er opbyggetaf artikler, som lærerne og de andre an-satte skolen kan bruge direkte. De kanvælge at læse lige netop de artikler, somer relevante for dem.

Nogle artikler fokuserer på, hvordan manbruger LærerIntra / PersonaleIntra. Fx erder en artikel om, hvordan man gør detlettere at kommunikere med de andre an-satte, så alle kan finde de relevante oplys-ninger via SkoleIntra.


Fokus for de fleste artikler er, hvordanman anvender ElevIntra i undervisningen.Mange skoler ønsker at bruge ElevIntraendnu mere, end de gør i dag – lige me-get om SkoleIntra har været brugt i ét,fem eller syv år.

Artiklerne er meget konkrete, så det ernemt at overføre idéerne til undervisnin-gen på din skole.

Endvidere er der artikler for de meget er-farne brugere af SkoleIntra. Disse artiklerhandler fx om, hvordan man kan integrereandre gratis tjenester med SkoleIntra, nårman laver undervisningsforløb.

Sidst i bogen er der en artikel om SkoleIn-tra og jura. Hvad skal man som skolelederog lærer være opmærksom på, når mananvender de mange nye muligheder medSkoleIntra? Hvordan kan man benytte demange nye digitale muligheder og samti-dig være på lovlig grund? Det er et emne,som alle ansatte bør have viden om.

4

Fem år med SkoleIntra 8Tommy SørensenSkoleleder, Nordvestskolen, HelsingørSkoleIntra har gennem de sidste mange år været en væsentligdel af skolernes informations- og kommunikationsstrategi. I desidste 5 år har skolerne stået over for en række udfordringer,som på hver sin måde har gjort, at man som skoleleder har væretnødt til at forholde sig til disse samt indtænke sin it-strategi idette. For det gælder stadig, at skolelederen er den, som gør for-skellen.

Gør det let for dine kolleger 14Ole Bentsen Souschef, Tingkærskolen, Odense”Det skal placeres på forsiden af PersonaleIntra, ellers kan vi ikkefinde det” – ”Hvor er det lige du har gemt dokumentet? – ”Jegkan bare ikke finde rundt i rodet i dokumentarkivet”. Få hjælp til at gøre det let for dine kolleger.

ElevIntra i praksis 18Karina PedersenLærer, Lindeskovsskolen, Nykøbing F.Når teknikken bliver afløst af pædagogikken. Eksempler på ar-bejdsrum i engelsk, hvor der fokuseres på henholdsvis skriftlig-hed og på mundtlighed.

Klimaets forandringer og ElevIntra 22Jacob Kjær HansenLærer, Tommerup SkoleDenne artikel giver input til undervisningen i geografi, hvor itgør, at det faglige niveau løfter faget til, om ikke uanede højder,så i hvert fald op over det gennemsnitlige undervisningsniveau.

Også fag som samfundsfag, historie og matematik kan (med for-del) kobles på, således at summen af det tværfaglige input blivermere end summen af de respektive fag.

Indhold

5

Evaluering og SkoleIntra 26Steen MøllerLærer, Gauerslund Skole, VejleEvaluering er kommet for at blive – og for rigtig mange undervi-sere er evaluering en del af hverdagen. De fleste kender nokelevplansværktøjet i SkoleIntra – noget der for mange næsten erblevet synonymt med evaluering. Men SkoleIntra har mange an -dre forskellige evalueringsmetorder og –forslag indbygget. Den-ne artikel handler om disse muligheder og hvordan man på enhensigtsmæssig måde kan opsamle data og implementere eva-lueringværktøjer i sin undervisning.

Med små skridt træder vi frem... 30Tobias SmithLærer, Syvstjerneskolen, VærløsePå Syvstjerneskolen er ElevIntra til for eleverne, og derfor inddra-ges eleverne løbende til at forbedre og optimere lærernes brugaf ElevIntra.Målet med denne artikel er at give et billede på en fleksibel sko-les alsidige tilgang til ElevIntra i hverdagen – set fra elevernessynsvinkel – med udgangspunkt i en 3.– 6. og en 8. klasse.

Arbejdsrum – hva' nyt er der egentlig i det? 34Søren BechmannLærer, EMU-redaktørEt arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation,som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder mulig-heder – fx døre, som kan lukkes op eller vinduer, som kan udfor-skes. Et rum indeholder også begrænsninger, idet ikke alle udfol-delser kan lade sig gøre. Skoleelevers arbejdsrum har hele tidenændret sig i takt med pædagogiske idealer, men det nye arbejds-rum i SkoleIntra er kontroversielt, for det gør op med rummetsom en fysisk størrelse uden at knægte rummets evne til at skabesåvel muligheder som begrænsninger.

Arbejdsrum om danske reklamefilm i ElevIntra 38Ulla GammelgaardLærer, Samsøgade Skole, ÅrhusEt arbejdsrum i ElevIntra giver eleverne overblik over, hvad dehar brug for i et undervisningsforløb. Inden man går i gang medat lave arbejdsrummet til eleverne, er det en fordel at kende deressourcer, der kan indgå og inspirere eleverne. På EMU for lære-re kan lærerne finde inspiration til mange undervisningsforløb, fxDanske Reklamefilm.

6

SkoleIntra og mobilen 42Steen MøllerLærer, Gauerslund Skole, VejleHvorfor overhovedet inddrage mobilen i undervisningen? It skal inddrages i alle fag, og diskussionen om hvordan man nugør det har i lang tid været bundet op på adgangen til compute-re. Langt de fleste klasseværelser er dog ikke udstyret med enmasse computere til at løfte denne opgave, og integrationen afit i den enkelte lektion er dermed bundet op på, at man fysiskflytter sig fra klasseværelset til it-lokalet eller andre steder påskolen, hvor computerne står. Dette virker på mange elever somen kunstig situation og giver samtidig en hel masse ”minusser”for læreren i både planlægningen og gennemførelsen af under-visningen.

Boganmeldelser med mobilen 46Uffe Sørensen Lærer, Konsulent, LærITOfte er oplevelsen af at læse en bog meget mere, end det er mu-ligt at referere på skrift. Dine elever kan lave spændende bogan-meldelser ved at anvende deres mobiltelefon og ElevIntra.

Junior PC-kørekortet og SkoleIntra 52Annette EickhardtPæd. it- og medielærer, Brændkjærskolen, KoldingI 3 år har Brændkjærskolen gennemført test, inden JPCK udste-des. SkoleIntra og specielt ElevIntra er et vigtigt hjælpemiddel itesten, i dokumentationen for elevernes kompetencer og i dendaglige undervisning. Fællesnettet benyttes til vidensdeling i Kol-ding kommune, hvor 4 andre skoler benytter de samme test somBrændkjærskolen.

Fleksibel skole og fleksibel planlægning 56Lise Fabricius ChristensenLærer, Syvstjerneskolen, VærløseArtiklen beskriver, hvorledes en fleksibel skole med selvstyrendeteam arbejder med fleksibel skemalægning uden brug af grund-skema. Den fleksible skemalægning tager udgangspunkt i ind-hold og pædagogisk tænkning. Hvilke muligheder og resultatergiver det skolen i dag? SMTTE-modellen bruges som udgangs-punkt for artiklen for at give struktur og få visioner til at fremståklart og tydeligt.

7

Skolebladet som Webcast – et levende billede af organisationen 62Uffe Sørensen Lærer, Konsulent, LærITSkolen kan lave et spændende skoleblad som webcast med videoog lyd. Artiklen viser trin for trin, hvordan du gør det.

FællesNettet – en kommunal ressource 68Af Bo Ramsing og Erik S. Kristensen, Pæd. it-konsulenter for skolerne i Tønder KommuneHvorfor FællesNet? FællesNettet er et værdifuldt og stærkt værk-tøj for såvel forvaltning som skoleledelser og lærere. Dels somren videnbase, dels som udgangspunkt for kollegial vidensdelingog kommunikation på alle niveauer i det kommunale skolevæ-sen.

In bed with SkoleIntra 72Uffe Sørensen Lærer, Konsulent, LærITDer findes mange programmer med stort læringspotentiale, somkan samarbejde med SkoleIntra. Artiklen viser konkrete eksem-pler på, hvordan man får gratis programmer og SkoleIntra til atarbejde sammen.

SkoleJura – Fem år med SkoleIntra 78Hanne BenderAdvokat (L), ph.d. Hver gang skolen kopierer materiale, både til undervisningsbrugog til intern administrativ brug, kommer de ophavsretlige regler ispil.

Rettighederne til det materiale, som ligger på de beskyttede deleaf SkoleIntra, er i den nuværende Copydan-aftale clearet medrettighedshaverne, som beskrevet i afsnit 1, og SkoleIntra harderfor med sine 5 års levetid lettet tilværelsen for mange skoler.

Men selvom SkoleIntra har betydet en lettelse, er der stadig ma-teriale, der ikke kan findes på SkoleIntra, og hvortil rettigheder-ne derfor må cleares ad anden vej.

8

Fem år med SkoleIntraTommy SørensenSkoleleder, Nordvestskolen, Helsingør

SkoleIntra har gennem de sidste man-ge år været en væsentlig del af sko-lernes informations- og kommunika-tionsstrategi. I de sidste 5 år har sko-lerne stået over for en række udfor-dringer, som på hver sin måde hargjort, at man som skoleleder har væ-ret nødt til at forholde sig til dissesamt indtænke sin it-strategi i dette.For det gælder stadig, at det er skole-lederen, som gør forskellen.

Det gør en forskel, når skolelederen an-vender it til at støtte skolens udvikling afværdier og mål. På de skoler, hvor detsker, er der flere lærere, der oplever størreeffekt på elevernes performance generelt,og der er flere forældre, der vurderer, atkommunikationen er forbedret med bru-

gen af it. Dette vender jeg tilbage til.

Det gælder ligeledes, at de skoleledere,som i høj grad har støttet brugen af it påderes skole, har oplevet, at nye pædagogi-ske metoder er blevet taget i brug. Dennepædagogiske dimension vil jeg ligeledeskomme ind på senere.

Der er ingen tvivl om, at der stadig erbrug for, at lærerne kompetenceudvikles iat anvende it i deres pædagogiske praksis,og at lederne spørger ind til, hvordan læ-rerne anvender denne it-kompetence i un-dervisningen. Dette kan ske i medarbej-derog teamsamtalerne.

At dette stadig er aktuelt viser en under-søgelse foretaget af forskningsinstituttet

“SkoleIntraindarbejdes iarbejds- ogfuntionsbeskri-velser”

9

“Attraktive ar-bejdspladserhvor medarbej-derne får lovtil at bruge de-res kræfter”

DREAM sammen med Nationalt Videncen-ter for Læremidler. Denne undersøgelseviser, at mange lærere hellere vil brugetavlen end den nye teknologi, og dette påtrods af, at skolerne bugner af ny it.

Skolens udfordringerLederen har stadig store udfordringer –også set i lyset af, at fremtidens leder skalvære god til at udvikle attraktive arbejds-pladser – for der bliver i fremtiden mangelpå arbejdskraft inden for den pædagogi-ske verden. Attraktive arbejdspladser erkarakteriseret ved, at medarbejderne fårlov til at bruge deres kræfter, og at der ermulighed for faglig og personlig udvik-ling. Fornyelsen sker ved, at medarbejder-ne får mulighed for at efteruddanne sigog tage fat på nye opgaver. Det vil væregennem en målrettet kompetenceudvik-ling i anvendelse af de nye teknologiskeredskaber i læringsmiljøet, at vi imøde-kommer dette på samfundsplan megetuheldige forhold, at disse teknologiskeredskaber står og samler støv. Jeg opleve-de ved en samtale med en ny medarbej-der, at det for hende simpelthen er etkrav til hendes nye arbejdsplads, at der erit-udstyr i form af pc´er og interaktive tav-ler – en indstilling til en arbejdsplads, somgiver anledning til refleksion for en erfa-ren skoleleder.

SkoleIntra er en del af svaret SkoleIntra er i sin form og sit indhold klartét af redskaberne og svarene i forhold tildette. Programmet er ikke længere et ”soein Ding muss ich haben”, men er efter-

hånden blevet en del af skolernes infor-mations- og kommunikationsstrategi.

I forhold til undervisningen er SkoleIntraet redskab, hvor læreren har mulighed forat bygge en it-baseret undervisning. Påenkelte uddannelsesinstitutioner er skabtet fælles ejerskab ved at drøfte dennestrategi i de formelle fora. It er indtænkt ifagenes mål – og nu i særdeleshed i FællesMål 2, hvor it-kompetence-mål er formule-ret. Og mest af alt er SkoleIntra den na-turlige platform, som personalet anvenderi forbindelse med mødeplanlægning,dagsordener, referater, aktiviteter, nyhe-der, reservationer, vikardækning, samt vi-densdeling.

Hvad gør man som leder?Understøttelsen af denne udvikling sikrespå flere måder. Det er ikke længere én en-kelt medarbejder, som har opgaven medat opdatere skolens hjemmeside og intra-net. Nu er det den medarbejder, som harsagen, som er den ansvarlige for, at rele-vant materiale uploades til SkoleIntra, fxsåledes at det er mødelederen for Pæda-gogisk Råd, der er ansvarlig for, at dagsor-den for Pædagogisk Råds møde er at fin-de på PersonaleIntra.

Retningslinjer er vigtigeInden vi kommer så langt er det klart an-befalelsesværdigt, at lederen i sin organi-sation sikrer, at der er udarbejdet diversepolitikker for fx kommunikation, e-mail,samt ugebreve. Dette i høj grad for at sik-re medarbejderen, men også for at sikre

10

klarhed og afstemning af fælles forvent-ninger hos de involverede aktører – somfx personale og forældre.

Det handler i særdeleshed om, hvor langtid der skal gå, før en forælder kan for-vente svar på en e-mail i beskedsystemet,og hvilket indhold en sådan e-mail bør ha-ve. Det handler også om at få aftalt, atugebreve ikke længere sendes med elever-ne hjem og om at få aftalt indholdet afugebrevene.

I sidste ende handler det også om, at per-sonalet ser de fordele, som SkoleIntra harsom dokumentationsredskab. Ugebrev eret, men SkoleIntra rummer også andremuligheder for dokumentation – årspla-ner, klasselog, dagbog og ikke mindstelevplaner. Alle dokumentationsredskaber,men også samarbejdsredskaber i forholdtil lærer/lærer, lærer/elev, skole/hjem.

Det er i disse relationer, at de enkeltepartnere kan se deres fordele i anvendelseaf SkoleIntra. Forældre kan søge informa-tion om skolen og få information om hvadderes barn arbejder med, således at dettekan blive en interesseret indfaldsvinkel tilen samtale med barnet om, hvad dettehar lavet i skolen.

Har vi ikke alle oplevet, at når man spør-ger sit barn om, hvad der er sket i skolen,falder svaret prompte ”ingenting” – menvi ved alle, at der foregår hammerspæn-dende ting i skolen i dag. Forældre og læ-rer kan orientere hinanden uafhængig af

tid og sted, og skolen får gennem SkoleIn-tra mulighed for at være mere synlig, ydeen bedre service for brugerne og sidst,men ikke mindst fastholde fokus i forbin-delse med skole/hjem-samarbejdet.

Forandring i læringsbegrebetSer man på læringsbegrebet har dettegennem de sidste 5 år forandret sig gen-nem en større bevidsthed om, hvad læringrent faktisk er. Læringen og læringsrum-met er under forandring, og også her harbrugen af SkoleIntra været i udvikling. Idag oplever vi et moderne redskab i for-hold til denne ændrede læringsproces.

Læring ligger i krydsfeltet mellem lystentil og kravet om læring. I forhold til dettekrydsfelt er der 3 kompetencer, som er påspil: den faglige, relationen og ledelse aflæringsrummet.

For at denne læring kan finde sted, målæreren sætte sig selv i spil – især i forholdtil at tilrettelægge og gennemføre læringmed udgangspunkt i den enkelte elev. Vikan tale om en balancering mellem pæda-gogisk differentiering og pædagogisk in-tegration, hvor læreren helt klart skallægge vægt på individuelle styrker. Jobedre vi kan tage hensyn og formidle tilden individuelle elev – jo bedre læring.Læringen tager sit udgangspunkt i hver-dagen – denne pakkes ud – vi deler denneviden for at forstå de bagvedliggendeprincipper, og vi anvender denne viden ogfår nye ideer.

11

SkoleIntra har gennem de sidste år gen-nemgået flere versioner, som i forfinelseog udvidelse af forskellige værktøjer un-derstøtter denne udvikling af læring oglæringsrummet. Det er også her, at vi somde pædagogiske ledere skal understøttevores medarbejdere i at anvende mulighe-derne i de værktøjer, som SkoleIntra har.Rummet kan diskuteres, og der diskuteresnu også, om SkoleIntra er lækkert nok i sitdesign – i tider med Flash og andet godtkan eleverne opleve, at deres Intra er lidtgammeldags – men funktionen som læ-rings-, informations- og kommunikations-værktøj, evalueringsværktøj, samt værktøjtil vidensdeling drukner ikke i denne for-bindelse i unødigt glimmer, men er klar ogenkelt i sit signal – og i den sidste ende erdet jo formålet.

Den løbende evalueringEvaluering er en del af undervisningen, ogbevidstheden om dette er klart formuleretlokalt og centralt. Vi skal gå fra det denenkelte synes, som er vurdering, der kanbero på alt mellem himmel og jord, hvorudgangspunktet er den enkeltes oplevelseaf, hvad denne mener eller synes om et gi-vet forløb eller undervisning, til en reelevaluering, hvor evalueringens genstandmå præciseres og fastholdes, så vi ved,hvad det er.

Hvilke sammenhænge er der mellem detder foregår i undervisningen og det ele-verne har lært?

Er undervisningen effektiv, så eleverne læ-rer det tiltænkte, og hvad har eleverne

lært, og på hvilken måde kan vi se, der erforegået en udvikling?

Endelig – hvis evaluering skal give mening– er det vigtigt at tale om evalueringsme-toden, og hvordan vi vil anvende evalue-ringsresultaterne til at justere og forbedreundervisningen, samt til at dokumenterede spor eller den læring, som den planlag-te undervisning har medført.

Det handler altså om en klar bevidst hold-ning til og struktur af evalueringskulturenpå ens skole. Også her har skolelederenteten og sætter dagsordenen. Der skalvære en rød tråd fra årsplan med fokus-mål gennem undervisningsplan med kon -krete mål for forløbet og løbende evalue-ring med klassens mål til elevplan med in-dividuelle mål.

SkoleIntra indeholder muligheder ogværktøjer, som understøtter udviklingenaf en evalueringskultur, og SkoleIntra kanvære en platform for formidlingen af,hvordan skolen arbejder med udviklingenaf evalueringskultur.

Skoleporten har den sammenlignendebrugerinformation, som er obligatorisk foralle institutioner. Derudover har skolenmulighed for her at lægge sin kvalitets-rapport, virksomhedsplan samt indsatsom-råder. Nye forældre har virkelig glæde af,at de kan orientere sig om skolen og væreforberedt til en samtale med skolelederenom skolen og dennes værdigrundlag ogpædagogiske principper.

12

ForældreIntra og evalueringForældreIntra indeholder mulighed forformidling og dokumentation af lærernesarbejde med evalueringer, test osv. i for-hold til klassen og den enkelte elev. Hertænkes på årsplaner relateret til FællesMål 2, mål for undervisningsforløb, uge-planer og elevplaner.

En af hjørnestenene i et godt skole/hjem-samarbejde er gensidig information ogkommunikation – information om elevensfaglige, sociale og emotionelle udviklingog information om begivenheder, som harbetydning for elevens ve og vel, samt in-formation om aktiviteter i skolen.

Tidligere har denne informations- og kom-munikationsforpligtigelse bygget på kon-taktbøger, ugebreve og diverse foldere –men i dag, hvor skolerne efterhånden allehar fået vidensdelingsplatforme, er flereog flere begyndt at anvende denne plat-form i deres skole/hjem-samarbejde. Læ-rerne får et godt dokumentationsredskabfor, hvad de laver i skolen, og forældrenefår det samme.

Lederen og evalueringForældresamarbejde bliver på mange må-der lettere med it, men den hurtige, elek-troniske dialog kan også skabe misforstå-elser og uens forventninger til samarbej-det. Med en politik på området kan sko-len få fordelene og undgå faldgruberne.

PersonaleIntra i forhold til evalueringskul-tur rummer en række værktøjer som elev-planer, spørgeskemaundersøgelser, multi -

ple-choice, udviklingsplaner for elever,kvalitet i folkeskolen og Fælles Mål. Ende-lig kan der laves link direkte til evalue-ringsportalen.

Fælles for det hele er, at man som skolele-der oplever og agerer i forhold til sin or-ganisation som en helhed. Især i de tilfæl-de hvor der på skolen er eksempelvis SFO-ordning. Her gælder det om, at tilgangentil PersonaleIntra er ligeværdig i forholdtil personalegrupperne, så disse oplever, atSkoleIntra er en fælles platform og refe-renceramme i forhold til reservationssy-stem, aktivitetskalender, information, ori-entering om fravær, ugebreve og elevpla-ner.

Fem år med SkoleIntra5 år er gået med SkoleIntra – 5 år hvorprogrammet har været under en kolossaludvikling, men også 5 år hvor der er sketændringer i organisationen, i de admini-strative arbejdsgange, i informationsflo-wet, lederrollen og lærerrollen, og hvor vihar oplevet ændringer i kommunikations-form, læring - og evalueringsbegreb. Sko-lelederen er omdrejningspunkt og katalys-ator i forhold til denne fortsatte udvik-lings- og uddannelsesproces.

For at få mest muligt ud af det til rådig-hed stående it-udstyr handler det om atsikre, at medarbejderne ikke efterlades iusikkerhed, men klædes på uddannelses-mæssigt, og ikke mindst ved relevante po-litikker, principper og retningslinjer, såle-des at medarbejderen oplever tryghed ogderved har det ideelle udgangspunkt for

“Forældresam-arbejde bliverpå mange må-der letteremed it”

13

at anvende SkoleIntras rigtig mange goderedskaber i den pædagogiske praksis og iadministrationen samt som informations-og kommunikationsplatform. Dette gæl-der jo ikke alene anvendelse af SkoleIntra,men it som et generelt redskab.

Skolelederen skal være garanten for, atanskaffelse og brug af hardware, anskaf-felse af rigtige undervisningsprogrammer,personalets efter-/videreuddannelse, pæ-dagogikken nytænkes, og den tekniskesupport går op i en højere enhed.

14

Gør det let for dinekollegerOle Bentsen, Souschef, Tingkærskolen, Odense

”Det skal placeres på forsiden af Per-sonaleIntra, ellers kan vi ikke findedet” – ”Hvor er det lige du har gemtdokumentet? – ”Jeg kan bare ikke fin-de rundt i rodet i dokumentarkivet”.Få hjælp til at gøre det let for dinekolleger.

3 sætninger jeg har hørt mange gange si-den 2003, hvor vi første gang stiftede be-kendtskab med SkoleIntra. I alle årene harjeg afvist, at det kunne lade sig gøre, atalt kunne placeres på forsiden. I år lykke-des det at udvikle nogle ideer, der næstenhar gjort det muligt at nå alt fra forsidenaf PersonaleIntra. Det er disse ideer, jegbl.a. vil vise i denne artikel.

Brug af interne linksTit har jeg modtaget en besked med ord-lyden …læs mere i dokumentet, som dukan finde i: arkiv, dokumenter, lærer/af -delingsmøder, 2008-2009, 08.10.08, ”pro-gram frugtkvarterevent”. Efter min bed-ste hukommelse er jeg gået i gang, menda jeg kommer til klikket for 2008-2009har jeg glemt datoen for placeringen. Til-bage til beskedsystemet …..klik, klik,klik……læse beskeden igen……og så be-gynde at klikke i arkivet igen. Nogle gan-ge lykkes det at finde dokumentet, andregange opgiver jeg og tænker, at det ogsåer lige meget.

På vores skole er der et personale på 55.Tænk, hvor meget tid hele personalet bru-

“Hvor er det li-ge du har gemtdokumentet?”

Teksten, der er markeret med blåt, skal kopieres

15

ger for at klikke sig frem til dokumentet –hvis de da i hele taget finder det.

Her satte jeg mig for at lære alle at benyt-te funktionen med internt link. Først ogfremmest ved altid selv at benytte genve-jen og derefter tilbyde hjælp til at kunnelære funktionen. En funktion der kan bru-ges i alle de eksempler, som jeg fortællerom i artiklen.

• Du opretter eller gemmer dokumentet i dokumentarkivet.

• Du højreklikker med musen på filnav-net og trykker på egenskaber.

• Du kopierer hele URL adressen: Filnav-net skal ende på .htm eller .doc. Mar-ker teksten og tryk Ctrl og C.

• Du åbner beskedsystemet.• Opretter en ny besked.• I menulinjen finder du det liggende 8-

tal (indsæt/rediger hyperlink). Markeren del af teksten, fx læs her, og trykker på det liggende 8-tal.

• Indsæt nu URL adressen som er gemt i hukommelsen. Tryk Ctrl og V.

• Send beskeden til dine kolleger.

Når din kollega modtager beskeden ogtrykker på LÆS HER, hentes det gemte do-kument automatisk frem fra arkivet. Hvisdokumentet er oprettet i Intras egen edi-tor og som en htm-fil, går processen me-get hurtigere, end hvis det er oprettet ieksempelvis Word.

Jeg er sikker på, at du hermed får en stør-re del af dine kolleger til at læse dine skri-velser.

I beskedsystemet kan du lave interne linktil alle områder i Intrasystemet, som dugerne vil have dine kolleger skal benytte:Fx en ny spørgeskemaundersøgelseEt nyt fanebladEn ny logbogArbejdsrumOsv.

Udvikling og brug af fanebladene i PersonaleIntra

Brug af faneblade i PersonaleIntraFor at ALT kan placeres på forsiden i Per-sonaleIntra har vi brugt fanebladene somindgangsportal til onsdagsmøder (voreslærermøder, afdelingsmøder, fagteammv.), skolebestyrelsen, MED-udvalg, SSP-møder, Sikkerhedsgruppen.

Lige nu i april måned har vi faneblade forvores arbejdsfordeling og for opstilling afog valg af medarbejderrepræsentanter tilskolebestyrelsen.

Mødekalender med link til dagsordenog bilagHver onsdag har vi mødeeftermiddag,hvor der til alle onsdage er oprettet entom mødeskabelon med angivelser af tids-

“Jeg er sikkerpå, at du her-med får enstørre del afdine kollegertil at læse dineskrivelser.”

Her skal den markerede placering af dokumentet sættes ind

16

punkter for forskellige mødetyper. Perso-nalet skriver selv deres møder ind i skabe-lonen og angiver, hvilke kolleger, der erdeltagere i mødet. Man skal linke til endagsorden og referat for mødet, såledesat både kolleger og ledelse har LET ad-gang til at følge med i, hvad der sker påmøderne.Dagsordenen til lærermødet er redigerbar,således at alle har mulighed for at skrivepunkter og kommentarer på dagsorde-nen. Der er 2 adgangsveje til dagsordenenfor lærermødet: dagsorden LÆS og dags-orden REDIGER, da kun 1 ad gangen kanåbne den redigerbare side. På selve mødeter det derfor kun sekretæren for mødet,der har siden åbnet i den redigerbare til-stand, mens alle øvrige deltagere har si-den åbnet i den læsbare udgave med ad-gang til alle bilag, som der er linket til.

Synliggørelse af skolebestyrelsen –sikkerhedsgruppen, MED og SSPHos os har skolebestyrelsen og især sikker-hedsgruppen, MED-udvalg og SSP-udval-get levet deres helt eget stille og uforstyr-rede liv. Ingen vidste, hvem der var med-lem af grupperne, og ingen vidste, hvadde lavede. Ingen kunne finde deres dags-ordener og referater.Ved at lave deres helt egen portal i et ar-bejdsrum har det nu været muligt at syn-liggøre deres arbejde. Der er nu billederaf alle medlemmerne af udvalgene. Der erdirekte adgang til dagsordenen, som allemedarbejdere kan bidrage til i den redi-gerbare udgave.

I skolebestyrelsens portal er der linkettil lovgrundlaget for skolebestyrelsens ar-bejde, principper og politikker vedtaget afskolebestyrelsen, og Tingkærskolens resul-tatkontrakt. Selvfølgelig kan alle medar-bejdere også se skolebestyrelsens kalen-der.

I sikkerhedsgruppens portal kan manud over billeder af gruppens medlemmerlinke til skolens APV, hvor dataindsamlin-gen foregår over Intras spørgeskemafunk-tion, og alle medarbejdere kan følge pro-cessen. Elevernes undervisningsmiljøvurde-ring kan man også linke til, og skal maninspireres udefra, er der link til stress-testog indeklimaportalen. Selvfølgelig er herogså adgang til dagsordener og referater.

SSP – skole – socialudvalg og politiMødedeltagerne i SSP-udvalget er ofteukendte for mange kolleger. Her har bille-derne af SSP-medlemmerne gjort storgavn. Det er nemmere at skabe de kon-takter mellem lærerne og fx politiet, derkan være kriminalitetsforebyggende.I portalen er der link til Det kriminalpræ-ventive Råd, vi kan blive inspireret af ar-bejdet regionalt, vi kan følge arbejdet påandre skoler, og der er adgang til kurserog konferencer.

MED – GruppenArbejdsrummet ser ud som nedenståendebillede. Fra arbejdsrummet - der oprettes isamarbejde - er der linket til fanebladetMED. Fanebladet oprettes i Admin af enadministrator.

Med brug af flere faneblade lettes brugen af Lærerintra

“Dagsordenentil lærermødeter redigerbar”

17

Flot præsentation af Sikkerhedsgruppen

Fagfordeling i SkoleIntraSom noget nyt i år har vi også oprettet etfaneblad og arbejdsrum til processen medarbejdsfordeling. Alle ønsker om fag ogarbejdsopgaver skal skrives her. Det blivermed det samme synligt for alle. Erfarin-gerne med denne proces kan først givesom en måned.

Som sidste nye ide vedrørende brug af fa-nebladet, er opstilling og valg af medar-bejderrepræsentanter til skolebestyrelsen.Valghandlingen foretages gennem spørge-skemaundersøgelsen.

.... og af MED-gruppen

“Som nogetnyt i år har viogså oprettetet faneblad ogarbejdsrum tilprocessen medarbejdsforde-ling”

18

ElevIntra i praksisKarina PedersenLærer, Lindeskovsskolen, Nykøbing F.

Når teknikken bliver afløst af pæda-gogikken. Eksempler på arbejdsrum iengelsk, hvor der fokuseres på hen-holdsvis skriftlighed og på mundtlig-hed.

Som lærere kender vi alle til elever, der gi-ver op over for en given opgave, hvis detikke lige lykkes første gang. ”Prøv igen”, siger vi. ”Man skal øve sig”.Når så eleven igen giver op, smider detkrøllede papir gennem luften eller arrigtslukker computeren og stormer ud af lo-kalet, så går vi bagefter og beroliger:”Alt nyt tager tid. Du må prøve igen. Givikke op”.

Er det os selv, der skal lære noget nyt, erdet – tilsyneladende – noget andet. Tan-ken om at skulle sætte sig ind i ElevIntrasmuligheder er for mange kollegaer i lan-det svær. Måske har man fået det vist ellerforklaret en gang, men har så glemt detigen. Eller man går i gang og kan ikke fin-de ud af det eller får slettet det arbejde,man lige har brugt et par timer på. Så erdet alligevel lettere med papir og bog.

Men – jeg er her for at fortælle, at vi ikkemå give op. Vi skal prøve igen. Vi skal øveos. Jeg har rendt mine it-vejledere på dø-ren, jeg har siddet og prøvet at nærlæsediverse hjælpefunktioner, jeg har siddetog ledt og ledt efter den funktion, jegved er der, men bare ikke kan finde igen,jeg har fået slettet noget, jeg har brugt ti-mer på. Det er slut nu. Jeg har lært det.At lave arbejdsrum og bruge de andrefunktioner i ElevIntra er for mig blevet etværktøj lige som alt andet, jeg bruger imin undervisning. Og der er situationer,

hvor de er det bedste værktøj, lige sompapir og bog i andre situationer er det.Jeg kan nu koncentrere mig om pædago-gikken i stedet for teknikken.

Opgaver med skriftlig fokusDa jeg for alvor skulle i gang med at lave“At lave ar-

bejdsrum ogbruge de andrefunktioner iElevIntra er formig blevet etværktøj ligesom alt andet,jeg bruger imin undervis-ning”

Du kan bruge de mange ressourcer i ar-bejdsrummet

19

arbejdsrum, var det i forbindelse med etprojekt i Guldborgsund kommune, hvorder blev sat fokus på brug af it i undervis-ningen. Min kollega og jeg kiggede påmulighederne i arbejdsrummet og beslut-tede os for at bruge så mange som muligtsimpelt hen for at bruge dem. Ikke viderepædagogisk, men meget lærerigt.

Emnet var School shootings, og mit målvar, at eleverne skulle kunne arbejde medarbejdsrummet på egen hånd, men medmig som vejleder. Alle opgaver skulle be-svares skriftligt på den ene eller andenmåde. Jeg lavede fem overordnede emnermed en fællesmappe til hvert emne. Hersamlede jeg opgaverne og de eventuellelinks, der skulle bruges. Opgaverne deltejeg op efter sværhedsgrad – de lettesteopgaver 1 stjerne, de sværeste 5. På denmåde kunne eleverne udfordre sig selv oghurtigt få et overblik over, hvilke opgaverder passede dem bedst. Opgaverne varie-rede fra:

Task A * Find the link to “ColumbineHigh School”. Read the first 12 lines. Find 5-7 difficult words. Find out whatthey mean. Write an English definition.

Til:Task G * * * * * Find the link to “Guncontrol in USA”Read about guns and politics in America.Write 5 statements that sum up what it isall about.

Før-læsning er en vigtig del af at læse tek-ster på fremmedsprog, og i “Tip en tekst”skal eleven på forhånd tage stilling tilnogle udsagn til den kommende tekst. Ef-ter læsning skal udsagnene vurderes igen.

At kunne nogle ord inden man læser tek-sten er også en god hjælp, så jeg brugteogså ”Gæt et ord”. Både ”Tip en tekst” og”Gæt et ord” hører til ElevIntras Fagliglæsning i dansk, men kan også sagtensbruges til sprogundervisningen.

Meddigtning bruges til at hjælpe elevernemed at reflektere over det, de læser. I etpar af opgaverne skulle eleven tage ud-gangspunkt i en nyhed om en skudepiso-de. Derefter kunne de vælge at skrive enartikel med et fiktivt interview med en afpersonerne, eller at forestille sig de var enmor eller far, der skrev til en brevkasse omderes bekymringer. Derefter blev artikler-ne lagt ind i web-avisen.

“Meddigtningbruges til athjælpe elever-ne med at re-flektere overdet, de læser”

Logbogen brugt i engelsk

20

En måde for eleven at se om han har for-stået oplysningerne, han har læst, er vedat udfylde en multiple choice test. Elevenfår tilbagemelding med det samme, oglæreren kan se, hvor mange procent denenkelte elev har svaret korrekt, og mankan også se, hvor mange af eleverne, derhar svaret korrekt på det enkelte spørgs-mål.

LogbogNår eleverne arbejder selvstændigt i ar-bejdsrummene, er det godt at bruge log-bogen, så vi som lærere har en fornem-melse af, hvordan den enkelte elev arbej-der. Eleverne kan fx i slutningen af timenskulle skrive, hvor langt de er nået, hvadde har lavet, hvilke tanker de har gjort sigom det, de har læst osv. Selvfølgelig skre-vet på fagets sprog. Dog giver jeg nogleaf de fagligt svagere elever lov til at skrivelogbogen på dansk. Det vigtigste er eva-lueringen. Det giver en god fornemmelseaf, hvor langt de enkelte elever er nået,og hvor man evt. skal sætte ind næste ti-me.

Opgaver med mundtlig fokusI arbejdsrummet med school shootings erder fokuseret meget på skriftlighed, og ilang tid var jeg overbevist om, at arbejds-rum primært kunne bruges til skriftlighed.Meeeen… jeg syntes, det ville være rigtigærgerligt, så i efteråret 2008 prøvede jegat lave et arbejdsrum i forbindelse meddet amerikanske præsidentvalg. Der varlagt flere mundtlige opgaver ind, og ele-verne skulle efterhånden som de var klar,skrive sig på en fremlæggelsesliste, så jegkunne komme rundt og høre dem enkelt-vis.

Opgaverne gik oftest ud på at tage stillingtil noget ud fra et læst materiale, oftestfundet på nettet:• Vælg en amerikansk præsident. Lav en

plakat med de vigtigste detaljer. Fortældin lærer om din præsident i to minut-ter.

• Find linket til spillet ”Be president for aday”. Vælg tre situationer fra spillet, som du vil fortælle om.

• Læs Obamas og McCains holdninger til forskellige emner. Forbered en debat, hvor I er hhv. den ene og den anden. Vis den for klassen eller din lærer.

Det fungerede forbavsende godt. En vig-tig grund til det, var, at jeg havde masseraf ekstraopgaver – ”venteopgaver” – lagt

ind, så der var ikke nogen, der gik rundtog lavede ingenting, hvis jeg var ved athøre en anden elev.

Alle elever var tvunget til at sige noget,og det var et ekstra plus, at jeg fik hørtfra de tavse og generte elever også.

Der var også nogle skriftlige opgaver, mende tog udgangspunkt i tv-spots. Jeg havdepå YouTube fundet en masse reklamespotsmed de to kandidater. Eleven skulle tagestilling til emnerne og til, hvordan kandi-daterne omtalte hinanden og sig selv. I enaf opgaverne skulle de skrive hele rekla-men ned.

Hvad siger eleverne?Arbejdsrummene er afprøvet i flere klasserog har fungeret rigtig fint. Eleverne frem-hæver især, at det er rart at kunne arbej-de i eget tempo og selv at kunne vælgeopgaver. De kan godt lide at arbejde påinternettet, og at det hele er gjort klar tildem, så de ikke skal ud og lede.

Som lærer er det godt at have et forløb,hvor eleverne selv skal tage initiativ tilden enkelte opgave, og hvor man har tidtil at hjælpe den enkelte. Man skal væreforberedt på at skulle bruge noget tid påat læse og rette afleveringerne og evt.logbøger, men det ville man også skullemed traditionelle stilafleveringer.

Færdigheder skal holdes ved ligeEfter at eleverne bliver sat ind i, hvordandet fungerer, virker det godt. Vi lærere ervejledere i forhold til den enkelte opgaveog det rent sproglige, ikke det tekniske.Eleverne finder hurtigt ud af at brugerummet som et redskab. Jo flere gange dehar prøvet, jo mindre introduktion kræverdet naturligvis. Derfor er det meget vig-tigt at holde elevernes intranet-færdighe-der ved lige. Det behøver ikke at væreomfattende arbejdsrum hver gang, mende enkelte aktiviteter kan bruges løbende.De fleste elever har adgang til internetderhjemme, så opgaverne kan også givessom hjemmearbejde.

Forslag til aktiviteter:• Eleverne læser om hver deres under-

emne under et bestemt tema – f.eks. australske dyr. Hver elev fremlægger mundtligt, men forinden har de hver især afleveret 3-4 spørgsmål med 4 mu-lige svar. Læreren har ført spørgsmåle-ne ind i en multiple choice test, som

“Eleverne fin-der hurtigt udaf at brugerummet som etredskab”

21

hele klassen efterfølgende løser. • Før en svær tekst udfører eleverne Gæt

et ord eller Tip en tekst, evt. hjemme-fra.

• Den næste stilaflevering skal være en tekst, der sættes ind i en web-avis.

• I begyndersprog arbejder man med et bestemt emne, fx kropsdele, tøj, dyr

osv. I en multiple choice test gives et billede og fire svarmuligheder.

• Afleveringer af tekster foregår altid i ElevIntras samlemapper.

• Osv. osv. osv.

Og husk: ”Alt nyt tager tid. Du må prøveigen. Giv ikke op”!

22

Klimaets forandringer og ElevIntraJacob Kjær HansenLærer, Tommerup Skole

Denne artikel giver input til undervis-ningen i geografi, hvor it gør, at detfaglige niveau løfter faget til, om ik-ke uanede højder, så i hvert fald opover det gennemsnitlige undervis-ningsniveau.

Også fag som samfundsfag, historieog matematik kan (med fordel) ko-bles på, således at summen af dettværfaglige input bliver mere endsummen af de respektive fag.

I ElevIntra benytter jeg forskelligeværktøjer, såsom arbejdsrummet, in-tra-dokumenter (dvs. et dokumentder er oprettet i ElevIntra, altså enhtm-fil) i fællesmapper, spørgeskema-er, bloggen samt modulet faglig læs-ning, dvs. Tip en tekst og Gæt et ord.

Påwww.skolekom.dk/~Jacob.Kjaer.Hansen/under naturfag har jeg samlet links samtdiverse materialer fra forløbet. Når du idenne artikel ser dette (#), så betyder det,at der findes materialer, dokumenter ellerlinks på førnævnte hjemmeside.

Ud over dette ønsker jeg, at it skal væreen integreret del af undervisningen, ikkefor it’ens skyld, men fordi it kan tilføre fa-get og det fag-faglige nye, anderledes oginspirerende aspekter og vinkler. Derfortænker jeg ofte Intra-tanker, dvs. forsøgerat inddrage de værktøjer og mulighederder findes i ElevIntra-modulet.

Fælles mål – meget kortDa jeg skulle planlægge indholdet af detkommende års geografiundervisning,

tænkte jeg, at vi, altså den kommende 9.klasse og jeg, måtte sætte fokus på klima-et, ikke mindst grundet det foreståendeklimatopmøde i København i december2009.

Ydermere ”kræver” Fælles Mål bl.a. at:eleverne skal kunne forklare pludselige oglangsigtede geologiske ændringer, anven-de viden om klima og klimasvingninger tilforklaringer af vejr og vejrændringer, her-under også vide noget om istidslandska-berne samt forholde sig til de miljømæssi-ge konsekvenser af samfundenes for-brugsmønstre. Ydermere må elevernekunne indsamle og bearbejde relevantegeografiske oplysninger gennem elektro-niske medier. På baggrund af dette blevnoget af årets geografiundervisning altsådedikeret til klimaets forandringer.

Hvorfor overhovedet bruge SkoleIntra?Der er 3 væsentlige grunde til, at jeg bru-ger ElevIntra, eller rettere de værktøjersom findes i ElevIntra, da jeg egentlig ”ba-re” opfatter ElevIntra som værktøjskassen,der indeholder en lang række værktøjer.Fordelen ved disse værktøjer er, at de:

1. altid er tilgængelige, dvs.• eleverne har ubegrænset adgang til

ressourcer og materialer, så snart jeg har lagt materialerne på ElevIntra, og eleverne kan dermed hente, redigere og bearbejde egne materialer, når det passer den enkelte.

• gruppen er ikke afhængig af at mødes for at kunne arbejde videre med deres fælles projekt.

“Gruppen erikke afhængigaf at mødes”

23

2. giver god mulighed for gensidiginspiration, dvs.• eleverne kan lade sig inspirere af klas-

sekammeraternes arbejde, hvilket også betyder en oplagt mulighed for at snakke om copyright, etik, moral etc. Kig evt. forbi afsnittet om webetik på EMU’en: http://www.emu.dk/webetik/) Lærere kan læse mere i Skolejura ABC (#1) mens denne: Må, må ikke? Skole-jura ABC – Hvad skal jeg vide som elev?(#2) henvender sig til eleverne.

3. udgør et interessant og spændende læringsmiljø• læringsmiljøet, altså ElevIntra, er med

til at ”drive” eleverne fremad.• eleverne opleves oftest som aktive og

motiverede, da de er på hjemmebane foran computeren, hvilket vi lige så godt kan udnytte.

Efter min mening så er det netop kombi-nationen af de tre områder, der gør for-skellen. Et område kan selvfølgelig fjernes,men fjernes tilgængeligheden, så vil ele-verne opleve en mindre grad af fleksibili-tet, mens eleverne ”overlades” udeluk-kende til læreren, sig selv og i bedste faldgruppen, hvis de ikke har/får mulighed forat inspirere hinanden via fællesmapper ogdelte filer.

Jeg benytter altså værktøjerne i ElevIntrafor at gøre undervisningen mere fleksibelog for at kombinere det aktive og under-søgende med brugen af it. ElevIntra bliveromdrejningspunktet for ansvar, åbenhedog vidensdeling, hvor eleverne samarbej-der om svar/løsninger og er fælles om atopbygge mængden af viden.

Det fleksible, inspirerende og døgnåbneundervisningsmiljø, sådan har jeg tidligerebeskrevet ElevIntra.

UndervisningenJeg forsøger at anlægge en humoristiskindgangsvinkel til mine forløb, en slagsøjenåbner, så derfor fandt jeg en YouTu-be-video (#3) med Nik og Jay (alias Tjene-sten fra P3), der giver deres bud på pro-blemerne med global opvarmning.Selvfølgelig skal det ikke være fis og balla-de det hele, så efter en kort introduktion,med kig på forskellige avisoverskrifter(#4), så kan der på klassen laves en brain-storm ud fra ordet ”Klimaændringer”. Vinoterer ordene fra brainstormen i et Intra-dokument (#5), og dokumentet gemmes ifællesmappen, så alle altid kan gå tilbageog kigge i dokumentet.

Herefter gennemføres en todelt FØR-testaf eleverne, hvor jeg dels benytter Tip entekst (#6), hvor eleverne skal svare på 25sandt/falsk-udsagn samt Gæt et ord (#7),hvor forskellige udsagn skal beskrives.Begge dele oprettes og redigeres via Ad-min-menuen i ElevIntra.Vi benytter bogsystemet Geotoper fraGeo grafforlaget, og det gode ved dettesystem er, at de indkøbte bøger suppleresmed en ganske god webdel, hvor der bl.a.findes opdaterede tabeller, graf m.m. ifht. bogens kapitler. Eleverne skal altsålæse kapitlets sider og efterfølgende ar-bejde med de tilhørende opgaver, som fin-des på nettet.

Svar på opgaverne skal eleverne selvfølge-lig ikke skrive på papir med blyant (ellerkuglepen!), men i stedet notere i et Intra-dokument (#8), som de selv opretter og

“anlægge enhumoristiskindgangsvinkeltil mine forløb”

Du kan sætte klimaet på skoleskemaet

24

gemmer i en fællesmappe, som er opret-tet til formålet.

For at kunne holde sammen på de mangeressourcer der benyttes i forløbet, så op-retter og anvender jeg altid et arbejdsrum(#9). Arbejdsrummet består af en rediger-bar webside samt et sidepanel, hvor derkan laves links til både interne og ekster-ne ressourcer.

Arbejdsrummet oprettes ud fra devisenom, at det aldrig er færdigt, dvs. der læg-ges materiale ind og suppleres med nyeinformationer løbende. Webside-delen iarbejdsrummet bliver især benyttet til atholde retning og fokus for forløbet, såhvis en elev er fraværende fx pga. syg-dom, så er det fortsat muligt at følgemed.

Arbejdsrummet benyttes til at skabe sam-menhæng mellem elevernes bøger, nettetsressourcer og værktøjerne i ElevIntra. I ar-bejdsrummet samles diverse links til deopgaver, tabeller m.m. som Geografforla-get henviser til i deres bøger, ligesommange links til DR’s store samling af fagli-ge materialer, programmer m.m. ogsåsamles her. Jeg har i øvrigt den helt klareholdning, at eleverne (og jeg) ikke behø-ver bruge en god lektions undervisnings-tid på at se et afsnit fra DR2’s program-række Viden om (#10), da alle (stort set)har internet-adgang i dag (Der er ingen imin nuværende 9. kl., som ikke har ad-gang til nettet). Derfor kan lektie i geo -grafi sagtens være en udsendelse fra DR’sarkiver. Linket lægges for nemheds skyld iarbejdsrummet, hvorved eleverne hellerikke kan møde uforberedt op med und-skyldningen om, at de ikke kunne findeden rigtige udsendelse.

DR’s arkiver giver desuden god mulighedfor at lette forståelsen hos de elever, somhar svært ved at læse en faglig tekst. Pådr.dk findes forskellige animationer (#11),der kan gennemses i det tempo, den en-kelte elev magter. At forklaringer gøres vi-suelle betyder, at flere elever forstår be-greber og udtryk i det faglige arbejde,som fx DR’s glimrende side (#12) omkringhvor meget vandet vil stige i Danmark veden given temperaturstigning.

LæringenJeg benytter ElevIntras værktøjer til at”tjekke” elevernes indlæring, og til dettebruger jeg bl.a. bloggen, elev-fremstillede

spørgeskemaer og EFTER-test, dvs. Tip entekst og Gæt et ord. En stor del af oven-stående er baseret på skriftlighed, hvilketbetyder, at opmærksomheden også mårettes mod de elever, som er knap så stær-ke skriftligt. Jeg sørger derfor for at deraltid er mulighed for at lave fx en pod-cast, video-fortælling eller lign.

Netop Intra-dokumenterne er et godt ud-gangspunkt for at ”kigge eleven overskulderen”, da dokumenterne netop er til-gængelige for alle, dvs. jeg kan sidde stilleog roligt og forberede mig på, hvad denenkelte elev har udrettet eller ikke udret-tet (#13). Jeg har, allerede når lektionenbegynder, en fornemmelse af, hvad denenkelte elev/gruppe har lavet, og dermeder jeg på forkant med min undervisningog kan fx prioritere kræfterne på eleven,der ikke har nået ret meget, eller på dengruppe der har skrevet 1½ side, men to-talt har misforstået hvad der er op ogned. Ved at arbejde på denne måde medat eleverne noterer i Intra-dokumenter, såundgås det samtidigt, at eleven glemmersit hæfte!

Eleverne laver på et tidspunkt mod slut-ningen af forløbet EFTER-testen for bådeTip en tekst (#14) og Gæt et ord. Elevernesvarer i EFTER-testen på de samme 25 ud-sagn og forsøger at beskrive de sammeord og begreber som i FØR-testen. De fle-ste elever scorer også højere i EFTER-te-sten, hvilket (forhåbentlig) må betyde, atde har lært et eller andet omkring det på-gældende emne.

Tip en tekst og Gæt et ord er værktøjer,som er ganske gode at starte med, hvisder skal prøves kræfter med ElevIntras for-skellige værktøjer. Har man den fagligetekst i elektronisk form, så er det muligtat kopiere dele af tekstens sætninger ind iTip en tekst, og hvis svaret skal være falsk,så indføjes fx ”ikke” på et passende sted isætningen. Hvad angår Gæt et ord, så be-nyt begreber m.m., der knytter sig til em-net, og lad eleverne, efter bedste evne,beskrive disse begreber.

Som nævnt, så tilstræbes det, at det ermuligt at lave fx en podcast, der viser, atproducenterne (altså de pågældende ele-ver) har lært noget om emnet. Der var toelever, som godt ville lave en podcast omglobal opvarmning, hvilket der kom enganske fin en af slagsen ud af. Deres pod-cast kan ses her:

“... skabe sam-menhæng mel-lem elevernesbøger, nettetsressourcer ogværktøjerne iElevIntra”

25

http://www.smartpod.dk/pod1/tommerup-skole/

Bloggen bruger jeg også, og med ganskegod succes (#15), da eleverne får mulighedfor at komme til orde, men samtidig måvære bevidste om, at det de skriver, det vilderes navn også stå ud for. Opstart afbloggen kan gøres på flere måder, dog erdet kun eleverne, der kan oprette en blogi ElevIntra.

Den ene mulighed er, at alle elever opret-ter deres egen blog og derefter laderkammeraterne kommentere på bloggensindhold, eller ved at én elev vælges ud, ogderefter lade de øvrige elever kommente-re på denne. Der er bestemt fordele ogulemper. Vælges den første, så er der rig-tigt mange blogs, der skal kigges igennemog kommenteres på, hvilket kan være enuoverskuelig opgave for nogle. Med tidenvil diskussionerne samles om nogle fåblogs, men den første fase kan være langog sej (også for læreren, der jo også skallæse med i alle blogs). Vælges den sidste,så vælger man til gengæld også, hvem derskal skrive bloggen og dermed hvem, derer ejer af bloggen. Dog er fordelen, atman er hurtigt i gang, da alle indlæg fin-des samme sted.

EvalueringenElevIntra kan også benyttes, når der skalevalueres med eleverne om et givent for-løb/emne. Jeg benyttede spørgeskemaet(via menupunktet undervisning i ElevIn-tra), hvor jeg bad eleverne tage stilling tilemnet, arbejdsformen, egen og klassensarbejdsindsats samt specifikt i fht. brugenaf værktøjerne i ElevIntra. Efter elevernehar besvaret spørgeskemaet, så er det mu-ligt at gemme dataene i en Excel-fil, hvor-efter det er muligt at lave grafer m.m.(#16) eller blot se resultatet af den enkelteundersøgelse direkte i ElevIntra.

En anden mulighed for at benytte spørge-skemaet er at lade eleverne udarbejde etspørgeskema til deres klassekammeratereller måske til parallelklassen, som højstsandsynligt også kommer rundt om em-net. Det er selvfølgelig væsentligt, at læ-reren kontrollerer indholdet af et sådantspørgeskema, så evt. fejl og mangler op-dages.

Jeg håber, at beskrivelsen må inspirere tilbrugen af ElevIntra i undervisningen, dajeg ofte har oplevet, at eleverne er moti-verede for denne arbejdsform.

God fornøjelse og selvfølgelig arbejdslyst.

“ElevIntra kanogså benyttes,når der skalevalueres medeleverne”

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Geografi/trinmaal_synoptisk.html ellerhttp://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Folke/PDF08/N/081027_nye_faelles_maal_geografi.ashx i fht. de nyefælles mål.

26

Evaluering og SkoleintraSteen MøllerLærer, Gauerslund Skole, Vejle Kommune

Evaluering er kommet for at blive –og for rigtig mange undervisere erevaluering en del af hverdagen. Defleste kender nok elevplansværktøjeti SkoleIntra – noget der for mangenæsten er blevet synonymt med eva-luering.

Men SkoleIntra har mange andre for-skellige evalueringsmetorder og –for-slag indbygget. Denne artikel handlerom disse muligheder og hvordan manpå en hensigtsmæssig måde kan op-samle data og implementere evalue-ringværktøjer i sin undervisning.

Mange evalueringsniveauer:Man kan evaluere på mange niveauer ogevaluering kan have flere formål. På etlærer-elev-plan kan målene fx være:

– At give eleverne indsigt i, hvorvidt deresegne læringsmål er indfriede. – At give læreren en vurdering af, hvor-vidt undervisningens mål er indfriede. – At støtte samarbejdet mellem lærere ogelever om mål, proces- og resultatvurde-ring.– At sikre dokumentation, fx med henblikpå udarbejdelse af elevplaner.

På lærersamarbejdsniveau:– At udvikle undervisningen, fx med un-dervisningsdifferentiering.– At arbejde med undervisningsplanlæg-ning, gennemførelse og resultater fra Fæl-les Mål, klassens årsplan osv.(Kilde: evaluering.uvm.dk)

Evaluering afhænger af den enkelte un-dervisningssituation, og hvad man skal

bruge det til. Det er en løbende proces, ogdet er vigtigt at fastholde, at evalueringbåde er en kultur, der skal opdyrkes ognoget der skal professionaliseres. Der erogså forskel på i hvilken sammenhængdet anvendes – er det et klasseteam, fag-ligt team eller noget helt tredje, der harbrug for et evalueringsværktøj.

Evaluering er ikke kun elevplanerneEvaluering har igennem flere år næstenværet synonymt med elevplanerne – menevaluering er meget mere end det. Skole-Intra har mange forskellige mulighederfor evaluering – både på skole-, team- oglærerniveau. Et lille udpluk:• Multiple-Choice • Elevplaner • Faglig læsning • Læsekontrakt • Spørgeskema • Udviklingsplaner • Samlemapper (elevens portfolio)• Logbøger • Klasselog • Afleveringsmapper • Skriv sammen dokumenter

“Evaluering erikke kun elev-planen”

SkoleIntra har mange evalueringsmetoder

27

De mange værktøjer kan lidt groft delesop i 4 hovedkategorier:

1. Eleven og undervisningen - virker det?(fx multiple choice og spørgeskema).2. Elevens notater og portfolio (fx logbø-ger, læsekontrakt, samlemapper).3. Teamets notater (fx klasselog og samle-mapper).4. Analyse og publicering (fx udviklings-planer, elevplaner, samlemapper).

Og så skal der samles opFor at kvalificere evalueringen skal manhave opsamlet data. Man kan ikke evalue-re uden at have noget at evaluere ud fra.Data til brug i evalueringen skal løbendesamles op. I SkoleIntra er der mulighed forat opsamle data mange steder:

PersonaleIntra: I samarbejdsmenuen:Klasselog, dagbøger, logbog – og naturlig-vis evalueringspunktet i værktøjsmenuen.Her er også mulighederne for at benyttespørgeskema og multiple choice.

ElevIntra: Elevens arbejde og responsenkan bl.a. opsamles via samlemapper ogværktøjerne i undervisningsmenuen ogmenupunktet ”eleven”.

Det helt afgørende er, at det bliver gjort.Det forudsætter naturligvis, at Persona-leIntras værktøjer og ElevIntra benyttes iplanlægningen og gennemførelsen af un-dervisningen. Ligegyldigt hvilket evalue-ringsværktøj man benytter, er der dog sto-re fordele ved at bruge intranettet som

platform for evaluering:

– Data er synlige og skriftlige - og bliverikke væk.– Data til evaluering kan opsamles gen-nem lang og derefter analyseres.– Personalet har mulighed for at evaluereog arbejde asynkront - dvs. når det ligepasser i undervisningen eller i forberedel-sen. Møder kan derfor begrænses. – Mange af evalueringsværktøjerne kananvendes af flere interessenter – elever,forældre og personale.– De bearbejdede data kan publiceres påForældre- og ElevIntra.

ElevIntra kan megetMens personaleintra giver læreren mangeoverordnede muligheder, er det på ElevIn-tra det foregår i dagligdagen med elever-ne. Man kan sige at ElevIntra bliver om -drejningspunktet hvorfra man kan opsam-le elevernes data. Dette sker bl.a. via denrespons man kan give på opgaver, produk-ter osv. Responsen kan derefter let kopie-res til fx en klasselog eller en samlemappe.Respons er i ElevIntra bl.a. tilgængelig i:

– Dokumenter eleven har afleveret i en af-leveringssamlemappe eller fællesmappe. – Fællesdokumenter. Respons kan ses i do-kumentet og kan så kopieres til samle-mappe eller klasselog. – Boganmeldelser. Respons kan gemmessom kopi i en dertil oprettet samlemappe.

Logbogen er også en mulighed – man kanoprette dem som lærerstyret eller elevsty-rede. Eleverne kan her reflektere overegen læring eller besvare opgaver og log-bogen giver også mulighed for, at lærerog elev kan føre en dialog om elevens ar-bejde. Logbøger kan oprettes for den en-kelte elev, for grupper af elever samt forhold og hele klasser. Data fra logbøgernekan benyttes i fx udviklingsplaner og elev-plansværktøjet.

KlasseloggenI klasseloggen kan et lærerteam samarbej-de om eleverne, en klasse/hold og under-visningen. Her kan opsamles noter om denenkelte elev, fx observationer eller aftaler,men klasseloggen kan fx også samle res-pons fra elevintras afleveringsmappersamt andre steder. Ved at samle disse in-formationer op kan klasseloggen bidragetil at fastholde data fra de forskellige fagsamt observationer, målsætninger og be-slutninger. Klasseloggen er integreret i fx

“Det er i Elev -Intra det fore-går i dagligda-gen med ele-verne”

28

elevplaner og udviklingsplaner og noterherfra kan også offentliggøres i Elev- ogForældreIntra.

Respons kan desværre ikke altid opsamlestil klasselog. En god erstatning er at op-rette en samlemappe kaldet ”evaluering”.Her kan man så oprette faneblade medelevernes navne og så kopiere indholdetderind.

Hvor samler jeg så alle de data?Afhængig af hvilke værktøjer man harbrugt i undervisningen ligger de data manskal bruge til evalueringen mange forskel-lige steder på intranettet. I evalueringsøje-med har man derfor brug for at kunnesamle alle disse data, analysere dem og fil-trere i forhold til relevans. Og hvor gørman så det? – der er flere muligheder:

ElevplanerUdviklingsplaner rummer oceaner af mu-ligheder. Den kan samle data fra klasse-log, elevens egen logbog, teamets noter,årsplaner, bemærkninger fra team og for-ældre og mange andre. Udviklingsplanerhar også den styrke, at de – efterfølgende– kan udgives på ElevIntra og ForældreIn-tra.

SamlemapperEvaluering er ikke altid skriftlig og i sam-lemapperne kan man opbevare alle for-

mer for digitale produkter – fx lyd, video,billeder, præsentationer, opgavedokumen-ter og links samlinger. Den enkelte elevkan derfor benytte samlemapperne til atindsamle og opbevare sine produkter ogsåledes synliggøre og dokumentere sit ar-bejde og læreproces. I evalueringsøjemedkan både læreren og eleven benytte detteværktøj som proces- eller præsentations-portfolio.

I ElevIntra er der 4 typer af samlemapper: • Individuelle samlemapper – elev og læ-

rer kan se med. • Præsentationsmapper – individuelt el-

ler til fælles brug. Kan ses af andre ele-ver og kan – når læreren har godkendtindholdet – publiceres til forældreintra.

• Fællesmapper, som kan deles af elever-ne i en eller flere klasser/hold.

• Afleveringsmapper, som deles af ele-verne i en eller flere klasser/hold.

Hvilket af værktøjerne man benytter sigaf, afhænger helt af det enkelte teamsformål med evalueringen. Men kernen tilevalueringen ligger i brugen af de forskel-lige intranets muligheder i undervisnin-gen. Jo flere data man har opsamlet her,jo mere kvalificeret kan evalueringen bli-ve.

Klasselogen for 6.A

“Udviklingspla-ner rummeroceaner af mu-ligheder”

30

Med små skridt træder vi frem...Tobias SmithLærer, Syvstjerneskolen, Værløse

På Syvstjerneskolen er ElevIntra tilfor eleverne, og derfor inddrages ele-verne løbende til at forbedre og opti-mere lærernes brug af ElevIntra.

Målet med denne artikel er, at give etbillede af en fleksibel skoles alsidigetilgang til ElevIntra i hverdagen – setfra elevernes synsvinkel – med ud-gangspunkt i en 3.–6. og en 8. klasse

Nøgleredskab på en skole med enfleksibel ramme og hverdag.”ElevIntra er en meget god tilføjelse, fordiman kan komme i kontakt med lærerne,når man nu har lyst, og når man vil” (elevfra 8. klasse).

På Syvstjerneskolen har ElevIntra været etnaturligt element at tilføje i hverdagen,da det bliver et nøgleredskab for en skole,som tit ændrer struktur og indhold, daskolen har 100% fleksibelt skema.”Vi har jo ikke fast skema for et helt sko-leår, og at man har ElevIntra til at tjekkesit skema hver dag, er meget dejligt” (elevfra 8. klasse).Eleverne kan hver uge se deres nye uge-skemaer helt ned til 3. klasse, og det giveren større interesse og forståelse hos ele-verne.

”Kigger om vi har nogle lektier for, påcomputeren” – ”vi har dansk, og de derlektier vi har for, dem har jeg lavet” (2elever fra 3. klasse).

“ElevIntra eren meget godtilføjelse”

Eleverne kan løbende se deres skema på forsiden af ElevIntra, som bliver lagt direkte fraLærerIntra

31

Udover ugens nye skema, kan elevernefølge med i lektierne, som klassens lektie-dukse sørger for at skrive ind på ElevIntrai en lektiedagbog.

Det visuelle fylder megetElevIntra er en kæmpe gave til skolens ar-bejde med medier og multimedier. Nu kandet hele samles et sted, og eleverne ogforældrene kan følge med hjemmefra.”Jeg ser billeder fra fastelavn” (elev fra 3. klasse).Via ElevIntra kan man nemt og hurtigt vi-dereformidle billeder fra forskellige arran-gementer på skolen. ”Vi ser film, det er nogle film som vi selvhar lavet” (elev fra 6. klasse).Ved hjælp af skolens UNI•Server, bliver ar-bejdet med video meget hurtigere at fåud til andre interesserede.”Jeg synes det var rigtig fedt, det gav osmange muligheder for, at vi kunne viseden for vores venner” (elev 7. klasse).Alle elever og forældre kan hurtigt få ad-gang til elevernes film, og derigennemkan man bl.a. afvikle konkurrencer oganalysearbejde, imens eleverne brugercomputerne.På Syvstjerneskolen har vi lavet 1 minut-filmskonkurrence for elever på 6.klasse-trin, som alle bliver tilgængelige på sko-lens UNI•Server.Eleverne modtager undervisning i analyseaf kortfilm, hvorefter de selv kaster sigover planlægning af en film på 1 min. Herarbejder eleverne i grupper i en af de tre6. klasser, som er med i konkurrencen. Allegrupper arbejder ud fra samme tema/ -oplæg, og alle grupper skal planlægge,optage og redigere deres film på 8 timer.”Jeg synes vores film, den er lidt underlig,men jeg synes den er god” (elev fra 6. klassetrin).Pludselig skal eleverne vænne sig til, at

deres produkter bliver synlige, og det gi-ver refleksion over egen rolle i processen.Og det kræver ikke et stort arbejde medat samle filmene på dvd’er, nu kan det ba-re ses på UNI•Serveren.Når eleverne har afleveret deres film, ogden er streamet på UNI•Serveren, så kanalle i de tre klasser se filmene, og stemmevia spørgeskemamodulet i ElevIntra. Tilsidst samles alle eleverne, og der findes enpublikumspris (fundet via ElevIntra) og endommerjurypris (bl.a. sidste års vindere).

Alle elevernes film samles i videoalbum påElevIntra, så kan alle 6. klasserne se hinan -dens film

Til sidst ser alle eleverne hinandens film ifællesskab, og en af skolens ledere over-rækker prisen for årets bedste film, til alleelevernes begejstring.”Vi sidder og laver vores evaluering forvores projektopgave, som vi har optagetpå mobilen”.Integration af nye medieformer er selvføl-gelig vigtig, og det er imponerende såhurtigt eleverne arbejder selvstændigtmed integration af nye medier.”Det er som om, at gruppen arbejder me-re sammen om evalueringen, når man sid-

“Så kan alle ide tre klasserse filmene”

Lektierne skrives ind af lektiedukse i klassen

32

der og klipper en film, der skal vise hvor-dan vi har arbejdet”.En afsluttet evaluering med mobilen kanigen placeres på skolens UNI•Server, menher er den enkelte klasses eller elevs sam-lemapper bedre egnet, da det er materia-le som er mere personligt.

ElevIntra – det uundværlige arbejds-redskab”Så har man det på skolen den ene dag,og når man kommer hjem, kan man lavevidere på det derhjemme, og lave viderepå det i skolen næste dag” (elev fra 9. klasse).ElevIntra understøtter procesorienteret ar-bejde, og man har det altid ved hånden,så længe der er adgang til en computer.

Eksempel på hvordan vi på Syvstjernesko-len ser elevernes arbejde med ElevIntra

”Jeg er ved at lave brainstorm inde på In-tra, og det går simpelthen ud på, at jegskriver en masse idéer, som andre kan læ-se og få inspiration til deres emne” (elevfra 8. klasse).Vidensdeling er noget eleverne automa-tisk bruger, når de er på nettet, og i etlukket forum som ElevIntra, kan man be-nytte mange forskellige moduler til internvidensdeling i klassen. fx lave en avis, op-rette gruppelogbøger, bruge skriv-sam-men-moduler, bruge fællesmapper osv.”Vi er ved at lave en problemformuleringtil vores projektopgave, eller faktisk enavisartikel om hvad vi skal skrive om til vo-res projektopgave” (elev fra 8. klasse).ElevIntra er en meget brugbar platform iarbejdet med projektopgaven, og de man-ge forskellige værktøjer er eleverne godetil at integrere løbende. Man starter etfælles sted, og derfra finder eleverne deredskaber, som giver mest mening i deresopgave eller arbejde.”Jeg sidder og skriver logbog, om dagen idag”. ”Vi har også en gruppelog, hvor he-

le gruppen skriver sammen” (elever fra 8. klasse).

Eleverne finder selv på at sætte billederind med logbogsværktøjet i ElevIntra

ElevIntra bruges både til arbejdsredskabnu og her, men også som det refleksiveværktøj, hvor man kan evaluere og tænkefrem imod næste projekt. Nogle eleverfinder på at sætte billeder ind i deres log-bog.”Så viser det også, at vi er lidt medieorien-terede”.For eleverne er det naturligt at tænke imultimedier, men for læreren er det no-get nyt.

Modulet “skriv sammen” bruges som fæl-les brainstorm for klassen i ElevIntra

ElevIntra er et dynamisk værktøj”Jeg er ved at lave et spørgeskema, som vilægger ud på ElevIntra” (elev fra 8. klas-se).Normalt bliver en spørgeskemaeundersø-gelse til en stor bunke papirer, som sjæl-dent får den opmærksomhed sagen fortje-ner. Via evalueringsmodulet i Intra kaneleverne hurtigt lave et spørgeskema, ogfå en, eller flere klasser til at besvare nemtog hurtigt.”Det er nemmere, vi slipper for alt papir-arbejdet, og ikke 120 papirer, og vi kan

“Eleverne laverbrainstorm in-de på Intra”

33

bare gå ind og tjekke det, når vi vil” (elevfra 8. klasse).Den energi eleverne skal bruge på arbej-det, kan nu primært gå til for- og efterar-bejdet.”Vi sidder og kigger på svarene på spørge-skemaerne, den giver os både hvor mangeder har svaret og antal procent, det ernemt!” (elev fra 8. klasse).

Eksempel på elevernes spørgeskema, somgiver dem et både kvantitativt og kvalita-tivt udgangspunkt for gruppens efterar-bejde

Dermed bliver eleverne til medaktører påElevIntra på en dynamisk måde, da de kandeltage aktivt og nærmest fungere somminiadministratorer af deres eget område.Samtidig med at eleven bliver medaktør,er læreren stadig vigtig.”I mange fag, fx historie, geografi osv.kan man få lov til at skrive på ens opgavemens man har læreren i nærheden”.Det viser sig nemlig, at eleverne opsøgerlæreren på en ny måde, da de hurtigt for-står, at det faglige indhold stadig betydermeget. ”Jeg sidder og laver noget på min web-si-de” (elev fra 3. klasse).Men det betyder meget for eleverne atder bruges utraditionelle former og ram-mer, som giver nye muligheder for at vide-reformidle det faglige indhold.

ElevIntra og fremtidenSom overordnet ramme vil eleverne godtvære mere uafhængige af faste netforbin-delser og skolens computere.”Noget af det man kunne forestille sig,var at man kunne tage sin egen computermed, og få den på skolens netværk”.Selvom Syvstjerneskolen er en skole medmange bærbare computere, så vil det væ-re en stor fordel, hvis alle elever konstanthavde adgang til computere og ElevIntra. ”At man kan arbejde på tingene, fx ude i

toget eller på busserne, som man lang-somt kan nu” (elev 8. klasse).Eleverne vil meget gerne have ElevIntramed sig alle vegne, og f.eks. Intra på mo-bilen kunne være en oplagt platform atbenytte. ”I fremtiden kunne man også godt fore-stille sig, at det var eleverne som stod foren del af it-undervisningen, da mange afde lærere der er uddannet i dag, nærmestvar uddannet, før der overhovedet varcomputere” (elev 9. klasse).Eleverne er selv opmærksomme på denkløft, som det store it-fremskridt skabermellem brugeren og underviseren. En løs-ning kunne være eleverne som 3. led, ogsom en del af den naturlige vidensdeling ihverdagen.”Jesper, han var her ikke i går, så jeg skalhjælpe ham med at lave hjemmeside”(elev fra 3. klasse).Mange af eleverne forstår hurtigt det tek-niske i opgaverne, og kan derfor sagtenshjælpe andre i klassen, eller i andre klas-ser.”Hvis man sender aflysninger ud på sms,så vil det nå ud til flere” (elev fra 9. klas-se).Det kommende sms-modul i ElevIntra ernoget der er i øjenhøjde med eleverne, ogdet vil hurtigt blive en succes. ”Det er ikke alle der hele tiden tjekkercomputeren, men man har altid sin tele-fon på sig” (elev 9. klasse).Hvis ElevIntra er til for eleverne, så er detnødvendigt med flere af denne type til-tag, som passer til elevernes dagligdag ogtankegang.

På Syvstjerneskolen har vi nu nedsat etelevudvalg, som skal diskutere fremtidensbrug af it og ElevIntra, for vi mener, ateleverne selvfølgelig skal have medbe-stemmelse og indflydelse på, hvilken vej itgår i fremtiden på Syvstjerneskolen. Men med små skridt træder vi frem…

34

Arbejdsrum – hva'nyt er der egentlig idet?Søren BechmannLærer, EMU-redaktør

Et arbejdsrum har vel til alle tider væ-ret en form for installation, som kun-ne omkranse en undervisning? Et rumindeholder muligheder - fx døre, somkan lukkes op eller vinduer, som kanudforskes. Et rum indeholder også be-grænsninger, idet ikke alle udfoldel-ser kan lade sig gøre. Skoleelevers ar-bejdsrum har hele tiden ændret sig itakt med pædagogiske idealer, mendet nye arbejdsrum i SkoleIntra erkontroversielt, for det gør op medrummet som en fysisk størrelse udenat knægte rummets evne til at skabesåvel muligheder som begrænsninger.

Det virtuelle rumEt arbejdsrum i SkoleIntra er et let tilgæn-geligt virtuelt læringsrum, hvor eleven (el-ler læreren) har hurtig adgang til opgaverog interaktive ressourcer, som knytter sigtil et undervisningsindhold. Læreren kanaktivere arbejdsrummet i SkoleIntra, hvor-efter eleven har adgang via ElevIntra. Deter naturligvis muligt at konstruere sit egetarbejdsrum fra bunden, men denne artikeler snarere en opfordring til at udnytte al-lerede eksisterende arbejdsrum inden foralle skolens fag, som gratis stilles til rådig-hed via SkoleIntra. Det kan ofte være van-skeligt i en travl hverdag at danne sig et

overblik over alle de oplysninger og res-sourcer, som er tilgængelige via fxwww.emu.dk og derfor relevante at inte-grere i et arbejdsrum. Når du som lærerbenytter et eksisterende arbejdsrum, be-finder du dig lynhurtigt i en operationelkontekst - du er med andre ord hurtigt"klar til start".

EMUI sidste publikation vedrørende SkoleIntra(Fællesskab og faglighed med SkoleIntra)forekom en liste over tilgængelige ar-bejdsrum udarbejdet af bl.a. redaktørerpå EMU-redaktionen. Denne liste er i mel-lemtiden blevet længere og vil fremovermed al sandsynlighed vokse gevaldigt. Ud-viklingen af arbejdsrum er derfor en kon-tinuerlig proces, som forhåbentlig kan bi-drage til at gøre internettets kompleksestruktur til et mere håndterbart medie ihverdagen.

Denne artikel forsøger via tre overordne-de undervisningsstrategier at tage et di -daktisk afsæt i forhold til arbejdsrumme-ne. Hvis du har behov for tastevejledningog yderligere visualisering i forhold til etkonkret fag, så kan du finde hjælp påwww.emu.dk ved at søge på ”arbejdsrum”i øverste højre hjørne.

“En opfordringtil at udnytteallerede eksi-sterende ar-bejdsrum”

(Vælg ”Importer fra ekstern udbyder”, når du via LærerIntra (/Ad-min/ElevIntra/Administrer arbejdsrum) klargør rummet for en udvalgt klasse)

35

De tre strategier, som behandles, er mana-gementstrategien, dominansstrategien ogsamarbejdsstrategien.

Arbejdsrum som managementstrategiManagementstrategien betegnes underti-den som en mulig undervisningsstrategi,som kan ses i lyset af såvel dominansstra-tegien som samarbejdsstrategien. Mana-gementstrategien handler om at organise-re lærerarbejdet på en sådan måde, at detså at sige fungerer af sig selv (Andersen,2002). Det sociale rum planlægges og or-ganiseres på forhånd således, at kontrol-len flyttes væk fra læreren og i stedet forbliver en naturlig del af organiseringensstruktur. Der er tydelige sammenhænge atspore mellem en sådan strategi og ar-bejdsrummets struktur, idet et virtuelt ar-bejdsrum jo netop er defineret på forhåndog samtidig udstikker nogle rammer forelevernes handlefrihed. Det vil nok væreudtryk for en misforståelse af strategienat forestille sig, at læreren kan undværes.Der er snarere tale om arbejdsopgaver iundervisningssituationen, som ændrer ka-rakter. Læreren kan i højere grad koncen-trere sig om at hjælpe den enkelte elev.Eleverne kan i højere grad arbejde i dereseget tempo og fordybe sig i de elementer,som findes interessante af den enkelte.Den sociale struktur ved computerne af-spejler i højere grad sociale strukturer,som findes i store dele af mange elevershverdag uden for skolen. Der er i det heletaget flere grunde til at afprøve en under-visningsstruktur, som måske kan virke af-vekslende i elevernes skoledag.

Arbejdsrum som dominansstrategiI dominansstrategierne udøves kontrolleni form af den officielle autoritet, undervi-seren er tildelt. Hvor blev denne dominansaf i arbejdsrummet? Den er der bestemtstadigvæk, men blot mere skjult! Der lig-ger en mere eller mindre skjult adfærds-kontrol i arbejdsrummets struktur. Det erjo netop ikke meningen, at eleven skal be-væge sig væk fra arbejdsrummets bruger-flade og de ressourcer, som rummet byderpå. En fribillet til cyberspace fører megetnemt væk fra undervisningens indhold ogvil nok fornuftigt nok ligge de fleste lære-re noget fjernt. Hvor tydeligt denne domi-nansstrategi skal gøre sig gældende ernødvendigvis en af de overvejelser, somlæreren må gøre sig inden udvælgelsen afarbejdsrum. Alle arbejdsrum passer ikke tilalle elever. Hvis arbejdsrummets tilknytte-de ressourcer byder på links til store por-

taler, hvor den enkelte elev står over foren række komplicerede valg, så bliver derhurtigt frit spil. Hvis ressourcerne derimoder meget konkrete og direkte, så fremstårundervisningen mere lukket og styret. Derer tale om et valg, som på forhånd skal af-stemmes i forhold til den konkrete situa-tion.

Arbejdsrum som samarbejdsstrategiSamarbejdsstrategien fungerer på denmåde, at eleverne via deres interesser ind-drages aktivt i skolearbejdet. Hvor blevdette samarbejde af? Det er der bestemtstadigvæk, men har måske ændret karak-ter. Der er i høj grad mulighed for aktivtat inddrage elevernes interesser samt atarbejde sammen i forbindelse med ar-bejdsrum. Ressourcerne i arbejdsrummenekan nemt indeholde adgang til mapper,hvor eleverne kan dele data. Eleverne harmulighed for at afstemme deres interesserved selv at fokusere på udvalgte dele afarbejdsrummet. Der kan være links til ele-menter, som elever har givet forslag til el-ler ligefrem udarbejdet, og endelig kaneleverne samarbejde foran skærmen oghente inspiration og hjælp hos dem, derent fysisk sidder sammen med. Måden atlade samarbejdsstrategien udspille sig påer ligeledes en af de overvejelser, som læ-reren må gøre sig inden arbejdsrummettages i anvendelse. Arbejdsrummet behø-ver ikke nødvendigvis at fremme individu-elt kontrolleret arbejde, men kan også or-ganiseres, så arbejdet i stedet for virkernærværende og inkluderende.

Take OffJeg har nu antydet tre undervisningsstra-tegier, som i større eller mindre omfangkan gøre sig gældende i arbejdsrummetsstruktur. Hvordan man som lærer vælgerat fordele tyngden i strategierne er et di-daktisk valg, som den enkelte lærer måtræffe og i øvrigt hver dag mere eller min-dre bevidst i forvejen allerede er nødsagettil at træffe. Er disse didaktiske valg ikketruffet, når arbejdsrummet importeres?Nej ikke helt, for det er ganske nemt atændre på indholdet i et importeret ar-bejdsrum! Du kan derfor nemt tage afsæti allerede eksisterende arbejdsrum og til-passe dem din undervisning. Slet de ele-menter, som du finder upassende og tilføjressourcer og opgaver, som du eller dineelever finder interessante.

Arbejdsrum i et konkret fagI folkeskolens musikundervisning har jeg

“Det er ganskenemt at ændrepå indholdet ”

36

afprøvet arbejdsrummet ”Instrumenter”,som kan importeres direkte fra SkoleIntra.Fordelene var indlysende, for eleverne ar-bejdede selvstændigt med at udforske for-skellige instrumenter i forskellige sam-menhænge. De benyttede sig af hovedte-lefoner og forskellige links og opgaver,som de havde adgang til i arbejdsrummet.Der var også tilknyttet små relevante spil,som de selv fik lov at eksperimentere med.

Andersen, P. Ø. (2002). Pædagogik, udvik-ling og evaluering: Om pædagogiske ud-viklingsprojekter. København: GyldendalUddannelse.

I arbejdsrummet ”Instrumenter” arbejder eleverne med at lytte og udforske klang og vir-kemåde.

I slutningen af en time opdagede jeg, atalle skærmbilleder var forskellige, men atde alle handlede om instrumenter på eneller anden måde – den situation synes jegvar et godt billede dels på klassen, menogså på perspektiverne i at benytte ar-bejdsrum. Næste gang var musikundervis-ningens fokus så et helt andet…

“Der er per-spektiver i atbenytte ar-bejdsrum”

38

Arbejdsrum om danske reklamefilmi ElevIntraUlla GammelgaardLærer, Samsøgade Skole, Århus

Et arbejdsrum i ElevIntra giver elever-ne overblik over, hvad de har brug fori et undervisningsforløb. Inden mangår i gang med at lave arbejdsrum-met til eleverne, er det en fordel atkende de ressourcer, der kan indgå oginspirere eleverne. På EMU for lærerekan lærerne finde inspiration til man-ge undervisningsforløb, fx Danske Re-klamefilm.

Danske ReklamefilmAlle skoler med abonnement påUNI•Server og CopyDan har fået noglefantastiske muligheder for at arbejde meddanske reklamefilm fra 1955 -2005. Rekla-mefilmene er digitaliserede og restaurere-de i et samarbejde mellem Statsbiblioteketog Aarhus Universitet med økonomiskstøtte fra Forskningsrådet for Kultur ogKommunikation.

Danske Reklamefilm er opdelt i en rækkekategorier, fx Befordringsmidler, Beklæd-ning, Chokolade og konfekture, Drikkeva-rer, Husholdningsartikler, Kreativitet, fritidog sport og Personlig pleje. Gå selv på op-dagelse i dette skatkammer og få inspira-tion til undervisningen.

Reklamefilm på EMUPå EMU er der lavet tre undervisningsfor-løb om reklamefilm: Drikkevarer, Is ogHusholdningsartikler. Der er desuden for-slag til små opgaver under Reklamespots.

Et af disse forløb, Drikkevarer, har dannetudgangspunkt for et arbejdsrum i ElevIn-tra, hvor eleverne får adgang til en Mul-tiple choice om reklamefilm, Danske Re-klamefilm, Quiz om reklamefilm på EMUfor 7.-10. klasse, to reklamefilm(UNI•Login), Afleveringsmappe, Fælles-

“Drikkevarer, isog hushold-ningsartikler”

Følg udviklingen i reklamer for Coca Cola

39

mappe. Send din reklamefilm til EMU 7.-10. klasse og ideer til lommefilm.

ArbejdsrumEt arbejdsrum kan fungere som det sted,hvor alle ressourcerne til et undervisnings-forløb er samlet, så eleverne her kan findealt, hvad de får brug for i undervisningen.Læreren kan selv udvælge ressourcerne oglave sit arbejdsrum, så det passer til deelever, man har. På SkoleIntra er der mu-lighed for at hente arbejdsrum, som andrehar lavet. Disse arbejdsrum kan dereftertilrettes, så de passer til den konkrete un-dervisningssituation. Det er en stor ar-bejdslettelse og god inspiration at se,hvordan andre har gjort. I øjeblikket erder 29 arbejdsrum, som er lavet af fagre-daktører i EMU, som står til rådighed forlærerne.

Mine arbejdsrumJeg laver altid arbejdsrum, hvor der på

forsiden står, hvad eleverne skal lære, såde straks får et overblik over hensigtenmed forløbet.

Opgaverne kan også placeres på forsiden,så eleverne har let adgang til dem, mende kan også placeres i en Fællesmappe,hvorfra de kan hentes af eleverne.

Samme sted beskrives evalueringsformen,som her er fremstilling af en lille reklame-film optaget på elevens egen mobiltele-fon. De bedste reklamefilm kan sendes indtil EMU, hvis eleverne har lavet deres egenlyd til filmen.

SamlemapperAfleveringsmapper og præsentationsmap-per indgår altid i arbejdsrummet, med fa-neblade, så eleverne ikke er i tvivl om,hvor opgaver skal afleveres. Disse mapperer en ressource, der skal laves på forhånd iElev Intra, så man kan linke til dem, når

“Arbejdsrumkan dereftertilrettes”

Hvad siger reklamerne om de forskellige årtier

Eksempler på færdige arbejdsrum, som er lette at bruge for lærerne

40

man opretter arbejdsrummet.

I arbejdsrummet om reklamefilm skal ele-verne i dette undervisningsforløb løse op-gaverne:

Dramaturgi, opbygning og handling.

I hvilke sammenhænge præsenteresproduktet i de to film?

Syndefaldsmyten.

Til hver opgave er der en uddybende for-klaring, som hjælper eleverne i gang medopgaven. Læreren kan hente inspirationtil organisering af undervisningen på EMUi faget dansk under Danske Reklamefilm.Hvis man vil inddrage syndefaldsmyten iundervisningen, er der også forslag til op-gaver og inspirationskilder under dansk påEMU.

Brug hvad du kan af færdige arbejdsrumog tilret dem, så de passer til dig og dineelever.

Eleverne kan arbejde med tekst, billeder og lyd (se mere på EMU)

Arbejdsrum fra EMU om reklamer

41

Det er let for eleverne at samle alt materialet i deres samlemapper

42

SkoleIntra og mobilenSteen MøllerLærer, Gauerslund Skole, Vejle

Hvorfor overhovedet inddrage mobi-len i undervisningen? It skal inddrages i alle fag, og diskus-sionen om hvordan man nu gør dethar i lang tid været bundet op på ad-gangen til computere.

Langt de fleste klasseværelser er dogikke udstyret med en masse compute-re til at løfte denne opgave, og inte-grationen af it i den enkelte lektioner dermed bundet op på, at man fy-sisk flytter sig fra klasseværelset tilit-lokalet eller andre steder på skolen,hvor computerne står.

Dette virker på mange elever som enkunstig situation og giver samtidig enhel masse ”minusser” for læreren ibåde planlægningen og gennemførel-sen af undervisningen.

Mange klasseværelser er blevet udstyretmed IWB’s - Interaktive Whiteboards. Det-te giver utroligt mange fordele for anven-delsen af it og medier i undervisningen,men gør ikke ret meget ved det faktum,at langt de fleste elever ikke kan aktiveres– og som bekendt skal eleverne selv havefingrene nede i mulden for at tilegne sigviden.

Hvad kan mobilen så, som vi kan bruge tilnoget? Listen af funktioner er alenlang:telefon, sms, podcast, kalender, kamera,mp3, video/medier, optager, musikafspiller.Stort set alle har bluetooth, og snart vil al-le som standard have indbygget GPS oginternetadgang. I skrivende stund introd-ceres de første mobiler med indbyggetprojektor.

På den måde har mobilen både overhaletcomputeren i funktionalitet – og det skaludnyttes i undervisningen fordi:• Alle elever har en – og den bliver i

modsætning til rigtig meget andet sko-lemateriale ALDRIG væk.

• it integreres i og ikke ud af klassevæ-relset.

• Det giver eleverne mulighed for at ud-trykke sig via tekst, billede, lyd og vi-deo.

• Undervisningen kan flyttes ud af klas-serummet og ud i lokalmiljøet eller andre omgivelser, som er relevante for undervisningen.

• Teknologien appellerer til de elevgrup-per, det ellers er sværest at nå og er med til at motivere dem.

• Mobillæring giver også god mulighed for både dokumentation og refleksion.

Set fra elevernes synsvinkel er der ogsåmange fordele:• Først og fremmest får de ejerskab for

processen/produktet - læreren inddra-ger et relevant medie. Det skaber sam-menhæng mellem skoleverdenen og deres verden.

• De behersker teknologien sublimt. Her er noget, de er herrer over - alle er de mesteren og kan lære fra sig.

• Det giver en god platform og en struk-tur til at løse deres opgaver.

• Alle kan aktiveres på en gang - alle harjo en mobil.

Mobilen i et undervisningsperspektivOg hvad kan man så bruge mobilen til iundervisningen? – bruger eleverne ikkebare tiden på at skrive SMS’er, gå på net-tet eller andet pjat? Mobiler er et stærkt

“Mobilen over-haler compute-ren”

43

undervisningsredskab, når de bruges rig-tigt. Ligegyldigt hvordan og i hvilken sam-menhæng man indtænker mobilens mu-ligheder, er det lærerens opgave at tilret-telægge og skabe et læringsforløb, hvoreleverne klart kan se en fordel i at brugeden.

Og fordelene er mange:Billeder tages og 5 minutter efter er de til-gængelige online.

Lydfiler og podcasts kræver aktiv lytning -opgaver skal selvfølgelig udarbejdes. Kanvære en lydoptagelse som fx en bogan-meldelse eller et eventyr. Brug fx lyd-bog.com eller librivox.org.

Video kan bruges umiddelbart, hvis den erkort og præcis. Ellers skal den redigeres ifx moviemaker eller andet program. I ar-bejdet med redigeringen af deres optagel-ser, er eleverne selvrefleksive omkring de-res arbejdsproces.

Hvad enten elever vil lave en optagelse,video eller andet, opdager de efter gan-ske få forsøg, at forarbejdet er nødt til atvære i orden for at han/hun får et godtresultat. Et godt manuskript forud for op-tagelserne, et klart og tydeligt talesprog,velforberedt emne osv.

Del og hersk på ElevIntraMobiltelefonerne åbner for nye aktivite-ter, undervisnings- og samarbejdsformer,hvor både elever og lærere lærer på nyemåder og i nye sammenhænge. Alle kanarbejde sammen og udveksle data mellemhinanden, som det passer – men hvem harhvilke data og hvor er de lagret? En ting

er, at man har filer på de enkelte mobiler,og eleverne har jo også ubegrænsede mu-ligheder for at dele dem med hinandenvia bluetooth. Det kræver blot at de fysiskmødes, og at alle har overblik hvem oghvad, de har udvekslet. Her er der øjeblik-keligt dømt kaos og det er jo ikke ideen.Meningen er at vi i bedste web 2.0 tanke-gang gerne vil producere og dele materia-let med de andre i klassen via en fællesplatform. Derfor etableres en fælles plat-form – samlemapperne og et arbejdsrum iElevIntra.

ElevIntra skal først tunes lidt indElevintra er som standard ikke indstillet tilat modtage mediefiler, dvs. mp3, wmv osv.Dette kan indstilles under menuen Admin>Indstillinger > Tilladte filtyper.

Dernæst skal den højest tilladte filstørrelseindstilles – det gøres næsten samme stedunder Admin > Indstillinger > Højst tillad-te filstørrelse. 1.000 kb. for billeder og5.000 kb for dokumenter er et godt bud.

Samlemapperne som organisatoriskrammeHvor og hvordan organiseres elevernes da-ta i ElevIntra? Først og fremmest er der joelevernes egne private samlemapper, hvorde kan opbevare de data, de kun selv skalse og have adgang til. Eleverne skal havesikkerhed i at bruge disse, inden man gårvidere og introducerer de samlemapper,der skal bruges så alle i klassen kan dele:fællesmapper eller præsentationsmapper.Vælger man at bruge præsentationsmap-per kan man sidenhen offentliggøre map-pen, så forældrene også kan se resultatetaf anstrengelserne.

Du kan indstille ElevIntra til at modtage mediefiler

“Fordelene ermange”

44

På et tidspunkt kan det – hvis man ikkepasser på - blive til en hel del mapper, ogeleverne bliver forvirrede: hvor ligger da-ta? Et godt udgangspunkt er derfor at gi-ve eleverne en samlet struktur på mapper-ne ved at præsentere dem i et arbejdsrum.

I dette eksempel er der oprettet flere for-skellige mapper. For at skabe klarhed ogoverblik for eleverne kan man fx startemed at lave en enkelt fællesmappe kaldet:lyd- video- og billedfiler i 6a. Fanebladenei mappen kan så være de forskellige fag.Derved ved eleverne altid, hvor de skallægge og hente filer.

Og så er der ellers frit slag. Mapperne kanjo nu indeholde podcasts, små videoer, bil-leder, optagelser osv. Fordelene er indly-sende: ElevIntra præsenterer på en let ogoverskuelig måde filerne. De kan hentedem og lægge dem over på deres egenmobil og uploade igen til de relevantemapper. Eleverne bliver lynhurtigt fortroli-ge med dette – om end det kræver lidt in-struktion i navngivning af filer. Til at be-gynde med er der mange filer der hedderfilm.wmv, optagelse.mp3 osv. Mange vilogså have gavn af et lynkursus i at overfø-re filer – simpel mediehåntering. Mangeelever er vant til at bruge programmer framobilproducenterne, der automatisk gørdet for dem.

Online teknik der begejstrerTelefonen gemmer normalt filerne i noglestandardmapper, fx som vist her. Når man

bruger mobiltelefo-nen som lydoptagereller til video gem-mes filerne i noglestandardformatersom mobilprodu-centerne har fast-lagt. For lyd hedderfilendelserne ”amr”– for video ”3gp”.Computerens stan-dard medieafspillerunderstøtter nor-

malt ikke disse filendelser, og filerne skalderfor konverteres. Lydfiler konverteres tilmp3, video til avi eller wmv.

Hjælpen til dette er dog nær da mangenettjenester tilbyder denne konverteringgratis og hurtigt – prøv fx http://media-convert.com, http://zamzar.com ellerhttp://mediaconverter.org. Konverteringenforegår let og smertefrit…. forbind mobi-len med computeren, udpeg filen ogvælg hvilket format filen skal konverterestil. Tjenesten konverterer derefter filen,der nu kan downloades og uploades tilElevIntra.

Arbejdsrum med mediefiler

“Online teknikder begejstrer”

45

Beskyttet område med relevansElevIntra er slet ikke så avanceret sommange af de tjenester, eleverne kender,men det er heller ikke nødvendigt. Elever-ne kan hente, gemme - og uploade via etsimpelt brugerinterface de er bekendtemed. At ElevIntra er et beskyttet område,hvor kun klassen har adgang sikrer samti-dig, at man som underviser har overblikover processen, og at elevprodukterne ik-ke smides uhæmmet ud på internettet.

Undervisningsmæssigt er det selvfølgeligoptimalt, hvis man har et interaktivt whi-teboard i klassen. Eleverne kan arbejde di-rekte på det, og det kan let og hurtigt an-skueliggøres for klassen, hvor langt maner i processen. Men det er værd at be-mærke, at man med stor fordel kan brugedisse mobile muligheder som hjemmear-bejde.

Som med megen anden undervisning gi-ver det ekstra bonus, når indholdet har re-levans og aktualitet. Det kan være billed -erne fra N/T i morges eller optagelsen fraengelsk, som kan høres når de kommerhjem. Og så er det ikke så tosset at loggepå hjemmefra når det ikke kun er lektie-dagbogen man skal tjekke…..

PS: Et gratis arbejdsrum med en masse in-fo om mobcasting ligger til oprettelse påelevintra på alle skoler.

Påhttp://www.emu.dk/webetik/undervisning/mobil/index.html kan man ligeledes hentemasser af inspiration til arbejdet med mo-bilen.

“ekstra bonus”

46

Boganmeldelsermed mobilenUffe Sørensen Lærer, Konsulent, LærIT

Ofte er oplevelsen af at læse en bogmeget mere end det er muligt at refe-rere på skrift. Dine elever kan lavespændende boganmeldelser ved atanvende deres mobiltelefon og ElevIntra.

Som dansklærer har jeg ofte haft bogan-meldelser på programmet i min klasse. Vihar brugt en ugentlig bibliotekstime på atfinde et stykke litteratur, som efter endtlæsning skulle udmønte sig i en skriftligafleveret boganmeldelse. Boganmeldel-sens struktur var givet på forhånd i formaf et skema, hvor de punkter som elever-ne skulle ind omkring var udstukket. Detkunne være noget om forfatteren, et re-sume af handlingen, personkarakteristik-ker osv. Bogen blev læst, anmeldelsen af-leveret og så returneret af mig med en lil-le bemærkning, hvorefter anmeldelsenblev arkiveret i elevens mappe. Boganmel-delserne delte klassen i to. Dem som hav-de svært nok ved at kæmpe sig igennemen bog havde endnu sværere ved at skulleuddybe deres oplevelse på skrift, og så varder dem, som ikke kunne få nok, og somafleverede flere siders anmeldelse. Forbegge parter var boganmeldelser på godtjysk blevet lidt ”trælse”. Enten var de ikketil at kæmpe sig igennem, eller også blevanmeldelsen aldrig den forløsning af ople-velsen med bogen, som den gerne skullevære, fordi den blev afleveret, returneretog ellers arkiveret i en mappe. Denne arti-kel er en ide til, hvordan man kan imøde-komme begge parter, højne motivationenog samtidig gøre boganmeldelsen til etcentralt element i danskfaget.

Ofte er oplevelsen af at læse en bog me-

get mere end det er muligt at referere påskrift. Derfor er det ærgerligt, at en bog-anmeldelse indsnævres til at være etskriftligt referat, især når muligheden forat gøre den levende er så tæt på. I lom-men på de fleste elever ligger en mobilte-lefon med indbygget kamera, lydopta-ger/diktafon og videokamera. Den be-gyndte vi at hive frem og bruge i forbin-delse med boganmeldelserne. Det betød,at eleverne nu havde en hel vifte af for-skellige måder at formidle oplevelsen medbogen på. De kunne bruge tale, billeder,video og skrift i bestræbelserne på at do-kumentere deres oplevelse med bogen.Det gav et løft til den trængte mundtlig-hed i dansk, samtidig med at anmeldelsenblev en kreativ skabende proces med etværktøj, som eleverne i forvejen mestrede,nogle endda bedre end blyanten.

Anmeldelsens struktur

Når man på den måde inddrager flere for-skellige medier i formidlingen, så kræverdet en god struktur, for at indholdet ikkeskal svømme væk i effekter og lir, der oftekan forplumre selve indholdet. Derforhavde vi en klar struktur på anmeldelser-ne. De kunne laves på to forskellige må-der.

Lagkagemetoden Eleverne bruger her mobiltelefonens ind-byggede lydoptager og kamera. Først ta-ges et billede af bogens forside med mo-biltelefonen, herefter et billede af skrift -størrelsen i bogen, så et billede af en ud-valgt illustration og til sidst et billede, somville fungere til oplæsning af en central

“Ofte er ople-velsen af atlæse en bogmeget mereend det er mu-ligt at refererepå skrift”

47

passage i bogen. Billederne udgør selveanmeldelsens struktur. Herefter optagesanmeldelsen med mobilens indbyggede lydoptager. Der skal i alt være 4 optagel-ser. 1. Præsentation af bogen, bogens forfat-

ter, sideantal, genre, forlaget og udgi-velsesår.

2. Bogens sværhedsgrad, bogens sprog etc.

3. Illustrationer, personer, personkarakte-ristik etc.

4. Oplæsning af central passage – hvorforer passagen central, bogens tema, bo-gens budskab. Siger din betoning i op-læsningen noget om din tolkning af bogen.

Strukturen kan selvfølgelig differentieresefter behov, så der kan foreligge individu-elle aftaler med de enkelte elever. Mensom udgangspunkt giver modellen pladstil det meste, og den rummer et element

af mundtlighed i punkt 4. Når billeder oglydoptagelser er på plads, overføres de tilcomputeren enten via bluetooth eller viaet datakabel. Herefter skal billeder og lydsættes sammen i gratisprogrammet MovieMaker, som følger med de fleste versioneraf Windows XP eller Vista. Billederne kanimporteres direkte til Movie Maker ved atvælge: Billeder under overskriften Impor-ter (Billede 1). Lyden skal herefter trækkesind også, men da mobiltelefoner er for-skellige, optager de også i forskellige for-mater. Så inden lydfilerne trækkes ind iMovie Maker skal de konverteres til entenwma eller mp3. UNI•Serveren understøtterwma. På nettet kan man konvertere sinelydfiler gratis ved at åbne browseren ogtaste adressen: www.media-convert.com. På media-con-vert skal man først udpege filen der skalkonverteres, herefter vælges output-for-matet, og så konverteres filen automatisk.(Billede 2)

“En af fordele-ne ved at laveboganmeldel-ser på dennemåde er også,at vi nu stårmed et digitaltprodukt i hån-den”

Billede 2

Billede 1

Når filerne er konverteret, bringes de ind iMovie Maker ved at vælge: Lyd eller musikunder overskriften ”Importer”. Lydentrækkes ned på tidslinjen i den rigtigerækkefølge, og herefter trækkes billeder-ne i tid, så de passer til lyden.

Lagkagemetoden har den fordel, at derher også kan arbejdes med effekter, over-gange og titler, men ulempen er også, atman skal igennem et redigeringsprogramfor at lave sin boganmeldelse. Det tagerlidt længere tid, til gengæld har man styrpå og kan manipulere med hvert enkelt”lag i kagen”. Når filmen er færdig, pro-duceres den i Movie Maker i bedste kvali-tet.

VHS-metodenHer bruges mobiltelefonens indbyggedevideokamera. I stedet for at tage billederog herefter optage lyden, så filmes fx bo-gens forside, mens der speakes om bogensforfatter, sideantal, genre, forlaget og ud-givelsesår etc. Strukturen er den sammesom i lagkagemetoden, hvad angår an-meldelsens indhold. Når punkt et er opta-get, så pauser man mobiltelefonens video-optager, bladrer op i bogen til den rele-vante side, og starter optagelsen igen, ogspeaker så indholdet til dette punkt i an-meldelsen.

Proceduren her minder om den frem-gangsmåde, hvorpå mange optagelser pået gammeldags VHS-kamera er foregået.Det vil sige, at redigeringen foretages somen del af optagelserne. Fordelen er her, atman ikke skal sætte stumper sammen i etredigeringsprogram efterfølgende, men atman står med den færdige film i telefo-nen. Filmen overføres til computeren.

48

Fra støvede ringbind til digitalevideomapper

En af fordelene ved at lave boganmeldel-ser på denne måde er også, at vi nu stårmed et digitalt produkt i hånden. Produk-tet kan deles med andre og behøver ikkeat leve en hengemt tilværelse i et støvetringbind på en hylde. Vi kan udgive voresboganmeldelser i samlinger ved hjælp afUNI•Serveren og SkoleIntras indbyggedevideomapper. På den måde kan bogan-meldelserne udnyttes i refleksive lærings-processer, fordi vi efterfølgende kan visedem frem på nettet og kommunikere påklassen eller i mindre grupper. Samtidigkan boganmelderne i en digital mappe vi-se noget om progressionen i deres littera-turforståelse. Filmene fra ”lagkagemeto-den” eller fra ”VHS-metoden” kan vises ien videomappe ved at uploade dem tilUNI•Serveren. UNI•Serveren findes påadressen www.stream.emu.dk. Ved at klik-ke på ”Eget materiale” og logge ind medsit UNI•Login, får man en oversigt over”Skolens film”. Man kan herefter uploadeboganmeldelserne ved at vælge ”Uploadnyt materiale”. (Billede 3). Har man benyt-tet VHS-metoden, så kan man ikke uploa-de sit materiale, da mobiltelefonen opta-ger i et ”forkert” format. Derfor skal fil-men her først en tur over www.media-convert.com. I output formatvælges her wmv. UNI•Serveren acceptererkun video i wmv-formatet. Når filmenuploades til UNI•Serveren skrives først derelevante meta-data såsom; Titel, forfatter,beskrivelse etc. Herefter vælges et emne,som boganmeldelsen skal placeres under.Emnet kunne være boganmeldelser 7.b el-ler noget andet. Under beskyttelsesniveau

“At inddrageandre kommu-nikationsfor-mer i form afbilleder, videoog lyd i nogetså traditioneltsom en bogan-meldelse, brin-ger helt nye di-mensioner indi undervisnin-gen”

Billede 3

Billede 4

49

vælges, hvem der skal kunne se bogan-meldelsen. Skal den være tilgængelig foralle, tilgængelig for personer på skolenetc. Endelig i sidste fase, skal filen så ud-peges på computeren og uploades. Det erher muligt at udpege to filer. En i godkvalitet og en i mindre god kvalitet. Deter nok bare at udpege en fil, og så bliverkvaliteten den samme på både de lokaleog centrale servere. Når boganmeldelser-ne er uploadet til UNI•Serveren, kan deudgives i SkoleIntra i en videomappe på fxElevIntras opslagstavle, hvis skolens Skole-Intra-administrator har aktiveretUNI•Serveren som en webtjeneste underAdmin > Indstillinger > Webtjenester ogudfor ”Skolens eget materiale påUNI•Serveren” under rediger ikonet medblyanten, har sat flueben ud for ”Aktiv”og ”Vis i ElevIntra”.

Opret og udgiv videomapper i ElevIntraFor at oprette en videomappe med bogan-meldelserne, vælges i LærerIntra menuenArkiv og herefter Videoklip. Her fremkom-mer en oversigt over skolens egne video -klip på UNI•Serveren. For at oprette enmappe klikkes på ikonet Video-albummed filmstrimlen øverst til højre. Øverst til

højre kan der herefter oprettes et nyt al-bum ved at klikke på ikonet med stjernenøverst i højre side. Herefter udfyldes dataom samlingens navn, en beskrivelse og dervælges en illustration til samlingen. Klikpå næste. I trin 2: Vælg videoer skal deuploadede boganmeldelser udpeges påUNI•Serveren. I rullelisten under ”Vælgudbyder” vælges ”Skolens egne videoer”,og i rullelisten: ”Vælg emne” vælges detemne, som man lagde boganmeldelserneunder, da de blev uploadet. I listen frem-kommer nu de klip, som er uploadet un-der det emne man har valgt. For at udvæl-ge de klip, som skal med i mappen, klikkespå ”vælg” under hvert relevant klip. Deføres så automatisk over i listen til højre,som viser hvilke klip mappen aktuelt rum-mer. (Billede 4). Når alle boganmeldelses-klippene er valgt, klikkes på ”gem” i højrehjørne. Mappen er nu gemt og kan ses ioversigten.

For at udgive mappen i ElevIntra, kan manfxlave et opslag på klassens opslags tavle,som rummer videomappen. Opslaget kanfx laves via LærerIntras opslags tavle. Fraskolens forside i LærerIntra klikkes påoverskriften Opslagstavle, og der opretteset nyt opslag. Når ikonet for opslaget er

50

valgt, og der er skrevet en tekst, er detmuligt ud for overskriften ”Videosamling”at udpege den videomappe som er blevetoprettet. (Billede 5). Videomappen vil såblive tilknyttet opslaget og kan tilgås di-rekte fra klassens opslagstavle i ElevIntra.Under ”Offentliggøres i” vælges ElevIntra,og klassen udpeges i menuen nedenfor.Klik herefter på Gem, og opslaget med vi-deomappen kan nu ses i ElevIntra.

Afsluttende bemærkninger ogovervejelser

At inddrage andre kommunikationsformeri form af billeder, video og lyd i noget såtraditionelt som en boganmeldelse brin-ger helt nye dimensioner ind i undervis-ningen. Motivationen hos de fleste eleverer i top, formidlingsmæssigt er der mangeflere muligheder for eleverne, hvilket gørat anmeldelserne ofte bliver til kreativtskabende processer. Formen kommer til at

spille en rolle, også når anmeldelserne ef-terfølgende drøftes på klassen; hvorforvalgte du den effekt, hvorfor er det bille-de så sigende for bogen etc. Samtidig fårmundtligheden i selve anmeldelsen et ge-valdigt løft, og det er tiltrængt i danskfa-get.

Inden man går i krig med boganmeldelserder rummer billeder af bogens forside, bil-lede af illustrationerne etc., så er det engod idè fra bibliotekets side, at forhøresig hos de store forlag, om det er i orden,at eleverne lader deres billeder indgå iboganmeldelserne, ellers krænker manforlagenes ophavsret. Det har dog hidtilikke været noget problem at få forlagenesaccept af anvendelsen af deres materialerpå denne måde. Diskussionen om ophavs-ret ligger uden for denne artikels berø-ringsflade, men det er et generelt pro-blem, som ofte er en hæmsko for kreativog skabende undervisning.

Billede 5

52

Junior PC-kørekortetog SkoleIntraAnnette EickhardtPæd. it- og medielærer, Brændkjærskolen, Kolding

I 3 år har Brændkjærskolen gennem-ført test, inden JPCK udstedes. Skole-Intra og specielt ElevIntra er et vig-tigt hjælpemiddel i såvel testen, i do-kumentationen for elevernes kompe-tencer og i den daglige undervisning.Fællesnettet benyttes til vidensdelingi kommunen, hvor 4 andre skoler be-nytter de samme test som Brænd-kjærskolen.

Begrundelsen for at teste inden JPCK ud-stedes, beror på, at skolens inspektør ger-ne ser, at elevernes kompetencer blivervurderet ensartet. Desuden skal det hjæl-pe de enkelte klasseteam med at holdestyr på, om eleverne har opnået de ønske-de kompetencer.

Da vi for 3 år siden skulle i gang med atteste eleverne (1. test maj 2006), troede vi,at det kunne ske uden de helt store pro-blemer. I 10 år havde vi på PædagogiskServicecenter hvert år kunnet tilbyde 250timers ressourceundervisning til klasserne iforskellige it-kompetencer, og de blev be-nyttet fuldt ud.

Men, da vi præsenterede JPCK-trinmålenefor kollegerne, var der fortvivlelse at spo-re i de flestes øjne. De havde meget sværtved at gennemskue, hvordan de mangetrinmål kunne implementeres i den dagli-ge undervisning. Ordene i trinmålene varlangt fra de ord, der stod i skolens davæ-rende it- og medieplan, så sammenhæn-gen hertil var ikke logisk. Desuden syntesde, trinmålene kunne tolkes meget for-skelligt. Hvordan forstår den enkelte lærerfx, at eleven til trin 1 skal ” Arb. m. tekst,tegning, billede, lyd og tal på computer”

eller, at eleven til trin 2 skal ” Bruge for-materings- og redigeringsværktøjer”?

Derfor gik jeg i gang med at udarbejde etmateriale, som lærerne kunne bruge, nårde skulle tjekke, om deres elever opfyldtetrinmålene. Det hjalp i en sådan grad, atjeg siden er fortsat med at tilrette og ud-arbejde materialet, så det nu ikke kun om-fatter materiale til lærerne men også tileleverne.

Det vil være for omfattende at beskrivehele materialet. Derfor vil jeg beskriveden del af materialet, som har med Skole-Intra at gøre. Det øvrige materiale liggertilgængeligt på Brændkjærskolens hjem-meside (www.brkskolen.kolding.dk).

Til testene på skolen deltager klasselære-ren og jeg som JPCK-koordinator. Derud-over deltager jeg i teammøder på 3. og 7.årg. Det er på de årgange, vi i øjeblikkettester (Trin 1 og 2). Trin 3 er i øjeblikketnoget jeg selv prøver at koordinere. Her-om senere.

Til trin 1

Inden en elev går til test skal 3. klassernes team sørge for:

1. Eleven har sammen med sine lærere udarbejdet arket: Så langt er jeg med JPCK-trin 1 (Se næste side).

2. Klassens lærere har tjekket, at eleven har gemt dokumentation for sine redi-gerings- og formateringskompetencer iElevIntra. Der skal være en personlig

“Til testene påskolen deltagerklasselærerenog jeg somJPCK-koordina-tor”

53

samlemappe, hvor eleven har samlet si-ne produkter.

De redigerings- og formateringskompe-tencer skolen kræver, eleverne skal besid-de, er en del af skolens it- og medieplan.De øvrige krav er en del af trinmålene fortrin 1. For at se, hvordan jeg tænkte, dajeg omformede disse trinmål til det ark,eleverne får, er her en oversigt:

Ved selve testen benyttes ElevIntra også.Dette sker ved flg.:

• Dokumentation af produktet, der la-ves, sendes til en afleveringsmappe.

• Eleven vurderer en netside og sender mening om denne i en besked til lærer.

• Spørgeskema ang. viden om arbejdsstil-ling mv.

• Multiple-choice (Om de kompetencer i JPCK der er svære at teste på anden måde fx viden om netsikkerhed samt hovedområde 5).

• Sende en mail fra SkoleKom (Min post-kasse).

• Noter om testen i JPCK-logbog.

Fordele ved brug af ElevIntra:• Efter testen ligger elevernes dokumen-

tation for deres kompetencer på Elev-Intra. Herefter kan efterbehandlingen af materialet foretages hjemmefra.

• Dokumentationen er samlet på ElevIn-tra. Bliver man i tvivl, om en elev har været til test, eller hvilket trin de har opnået, så er det let at finde frem til.

• Eleven gøres mere bevidst om sine kompetencer og er medansvarlig for egen portfolio.

• Ved lærerskift i en klasse kan nye lære-re finde frem til, hvad den enkelte elevhar lavet.

Til trin 2

Samme fremgangsmåde benyttes til trin 2.Eleven skal sammen med sine lærere haveudarbejdet arket: Så langt er jeg medJPCK trin 2, og klassens lærere har tjekket,at eleven har dokumentation i ElevIntrafor sine redigerings- og formateringskom-petencer.

“Ved lærerskifti en klasse kannye lærere fin-de frem til,hvad den en-kelte elev harlavet”

Kompetencerne fra: Trinmål til trin 1

Kende til at gemme it- og medie-produkter i endigital portfolio

Gemme & hente filer på computer og et lokaltnetværk

Logge på et lokalt netværk

Vide, at alle kan lave en hjemmeside og få denudgivet & personlige oplysninger på nettet

Bruge digitale databaser, herunder databaser påinternettet

Bruge digitale undervisningsmaterialer medhjælp fra andre

Vide, at der findes digitale dataopsamlingsværk-tøjer.

Kommunikere og samarbejde i elektroniske kon-ferencer

Modtage og sende en e-mail

Kende til at offentliggøre produkter fra portfo-lio på internettet

Elevarket: ”Så langt er jeg med JPCK trin 1”

Har en samlemappe i ElevIntra, som kaldes: Ar-bejdsportfolio til JPCK trin 1, og som har 2 fa-neblade med navnene: Word og Excel

Har sendt filer til de 2 faneblade

Er fortrolig med kode til server og UNI•Login(koden ændres fra ElevIntras ”Min postkasse”)

Har lavet min personlige profil i ElevIntra

Har lavet en læsekontrakt i ElevIntra

Har brugt Bogkassen og lavet en boganmeldel-se i ElevIntra

Har prøvet at besvare et spørgeskema ellermultiple-choice i ElevIntra

Kan sende og modtage en besked fra ElevIntra

Kan sende og har modtaget mail fra SkoleKom

Har mindst et produkt i en præsentationsmap-pe i ElevIntra. Produktet skal indeholde tekstog billede.

54

I informationen til lærerne står derbl.a.:1. I ElevIntra skal eleven selv have opret-

tet en samlemappe, som kaldes:Arbejdsportfolio til JPCK trin 2.Mappen skal oprettes, så eleven og læ-rerne kan se indholdet. Samlemappen skal have 6 faneblade med navnene: Word, Excel, Billeder, PowerPoint, Pub-lisher og Lyd. I disse mapper lægges produkter, som eleven arbejder/har arbejdet med. Ele-ven vurderer, hvilke produkter der skal ligge i mapperne. Produkterne skal vi-se, at der er sket en udviking i elevens it-kompetencer. (Trinmål, læreproces-ser: Vurdere egne produkter i en port-folio; Tage stilling til, hvem der skal ha-ve adgang til logbog og portfolio).

2. I ElevIntra skal eleven have prøvet at udgive sin del af en webavis. (Trinmål, kommunikation: Udgive enkle websi-der).

Til trin 3Et omfattende arbejde med at få trin 1 og2 til at køre har gjort, at det først er nu,eleverne får tilbudt trin 3. De første af vo-res elever, der tog trin 2, går nu i 6 for-

skellige 9. klasser. Disse elever har jeg somJPCK-koordinator tilbudt at få igennemtrin 3. Koordinationen sker via et Arbejds-rum i ElevIntra:Efter 3 år med test er status: Brændkjær-skolen har ca. 740 elever gående fra 0.-10.klasse. På nuværende tidspunkt har alle i4.-7. klasse bestået trin 1, de fleste på 8.årg. og ca. 40 på 9. årg. har også trin 2. Iapril-maj 2009 forventer vi, at alle 3. klas-ser får trin 1, alle 7. klasser trin 2, og atnogle af 9. klasses eleverne opnår trin 3.Det største problem hos os er nu, at vi fårrigtig mange nye elever hvert år. Dels er viTeam Danmark skole og dels 10.-klasseskole i Kolding Kommune. De mange nyeelever, vi modtager, har – for de flestesvedkommende – langt fra de kompeten-cer, som kræves til JPCK. Indtil nu har vifået alle nye med; men det kræver megetaf de enkelte klasseteam og er temmeligbøvlet for JPCK-koordinator :-).

På Brændkjærskolens hjemmeside:www.brkskolen.kolding.dk findes alt ma-terialet samlet under linket: Undervisning> Vidensdeling > JPCK.

For yderligere information: [email protected]

56

Fleksibel skole og fleksibel planlægningLise Fabricius ChristensenLærer, Syvstjerneskolen, Værløse

Artiklen beskriver, hvorledes en fleksi-bel skole med selvstyrende team ar-bejder med fleksibel skemalægninguden brug af grundskema. Den fleksi-ble skemalægning tager udgangs-punkt i indhold og pædagogisk tænk-ning. Hvilke muligheder og resultatergiver det skolen i dag? SMTTE-model-len bruges som udgangspunkt for ar-tiklen for at give struktur og få visio-ner til at fremstå klart og tydeligt.

Fakta om SyvstjerneskolenSyvstjerneskolen ligger i Værløse i Furesøkommune. Den rummer i skoleåret2008/2009 ca. 675 elever og ca. 67 lærere.

I 2009/2010 er skolen fuldt 4-sporet skole,fordi der på skolen er en gruppeordningfor ca. 42 elever fra 1.-9. kl. med ADHD.Der er indgået en helhedsaftale på altmed Furesø Lærerforening. Lønsumssty-ring er 430.000-435.000 kr. pr. normeretlærer. Skolen har udvidet/fuld rammesty-ring.Der arbejdes i et lodret spænd – se figurmed Fløjstruktur på Syvstjerneskolen.

Kort historisk ridsLedelse og personale har gennem en læn-gere årrække arbejdet frem mod en fleksi-bel tilrettelæggelse af undervisningen,herunder en fleksibel skemalægning. Sko-

“SMTTE-mo-dellen brugessom udgangs-punkt”

Grundplan af Syvstjerneskolen.Bemærk de 3 fløje D, E og F, der går igen i figuren om skolens struktur

57

Plan over strukturog fordeling afklasser på fløjenepå Syvstjernesko-len.

1) Med de små fagtænkes på fxtysk/fransk eller fy-sik/kemi.

len arbejdede i starten (1998-1999) mednogle få fleks-uger om året, hvor skemaetvar helt omlagt. Det blev undervejs til 8-10alternative uger med helt omlagt skema,hvor det ligesom i fleks-ugerne var de pæ-dagogiske tanker og ideer, der styrede.Der blev arbejdet med større moduler fra2 timers blokke til hele dage. På den bag-grund blev det i 2003-2004 besluttet af enenig skole at gå over til at arbejde på den-ne måde hele skoleåret. Udfordringen varstor, og vi har gjort os mange erfaringerundervejs i processen. Vi har hele vejenforsøgt at have en konstruktiv og aner-kendende tilgang til arbejdet, hvilket vilfremgå af de næste afsnit i artiklen.

Fra traditionelt skema til fleksibel skemalægningSMTTE-modellen er valgt for at skabestruktur og formidle visionerne klart ogtydeligt. Samtidig er SMTTE-modellen etevalueringsredskab, vi benytter på Syv-stjerneskolen. Det er derfor oplagt at an-vende den.

MålMålet med processen ”at gå fra et tradi-tionelt skema til fleksibel planlægning” er,at lærerne tænker og planlægger fleksi-belt. Skemaet skal være styret af pædago-gik. Det vil sige, at indholdet skal bestem-me, hvordan skemaet skal lægges. Meddet menes bl.a., at hvis fysik/kemi-lærerentager en klasse på tur, så skal det være fy-sik/kemi, klassen skal have den dag. I ettraditionelt skema kan klassen fx have en-gelsk, samfundsfag og tysk, og fysik/kemi -læreren har andre klasser. Derved får nog-le lærere ikke læst deres timer i den klas-se, der er på tur, og nogle elever får vikar.

Så ved at planlægge skemaet fleksibelt vilvi sikre, at klasserne får flere timer medegne lærere og flere læste timer i de småfag1). Vi ønskede at bryde med en gammelfastlåst skematradition. Vi ønskede at gø-re op med, at ”sådan er det bare”.

SammenhængDa vi tog beslutningen om ikke længereat have et fast grundskema, var lærernevant til at tænke i faste strukturer fx 45min. lektioner. Vi var på vej mod selvsty-rende team. Vi havde alle besøgt skoler,der arbejdede mere eller mindre fleksi-belt. Efter besøgene var selv tvivlerne eni-ge om, at vi også skulle i gang med fleksi-bel planlægning på Syvstjerneskolen. Viskulle levere en anden type undervisningog forberedelse. Forældrene var vant tilfaste mødetider og sluttider. De skulle og-så vænnes til, at mødetiderne var vejle-dende, så skolen kunne komme til at kolli-dere med bl.a. sports- og fritidsaktiviteter.Med vejledende mødetider menes, at 0.-2.kl. kan møde 1.-5. lektion, 3.-4. kl. kanmøde 1.-6. lektion og 5.-9. kl. kan møde1.-8. lektion.

TiltagSom tidligere beskrevet besøgte alle lære-re andre skoler, der arbejdede med fleksi-bel planlægning. Vi benyttede os derud-over i opstartsfasen af en række oplægs-holdere, der på hver deres måde gav inspi-ration til den proces, vi skulle igennem. Vibesluttede hurtigt efter besøgene at stry-ge grundskemaet. Vi gik i samme forbin-delse fra lektioner på 45 min. til modulerpå 90 min. Der blev ligeledes mulighed forhele dage med det samme fag. Vi har ind-delt året i 5 perioder, der lægges skema

58

for hver periode ad gangen.

Alle lærere afleverer skemaønsker, der ta-ger udgangspunkt i teamets ønsker. Der ernogle ”tvangsbindinger”, som bl.a. er, attysk/fransk går på tværs af 7., 8. og 9. klas-serne. Derfor skal placeringen koordineresmellem alle skemalæggere. Derudover erfx idræt afhængig af et faglokale, ogidræt er et fag, alle klasser har. Det gør, atidrætslokalerne er optaget stort set heletiden. Når skemaet er frigivet, kan de ledi-ge positioner i faglokalerne bookes efter”først-til-mølle”-princippet.

Vi skulle turde kaos – at stå uden etgrundskema kan virke uoverskueligt, og viskulle vænne os til at tænke fleksibelt.

Lærerne fik udvist stor tillid af ledelsen ogfrihed til at handle, som de fandt bedst.Der har været stor velvilje kollegaerne i-mellem for at få tingene til at lykkes.

Klokken ringer ikke længere, så frikvarte-ret kan flekses. Det giver både tid og ro tilfordybelse, at frikvarteret kan lægges, sådet passer med dagens program uden atman bliver forstyrret af en klokke.

Det kræver høj grad af dialog mellem ske-malæggerne, når der lægges skema. Erfa-ring med fleksibel skemalægning harmedført læring og giver stadig større flek-sibilitet. Vi har efterhånden fået udvikleten fast procedure for skemalægningen.

SMTTE-modellen – kort oversigt over hele processen. I det efterfølgende gås i dybden med de enkelte punkter

SMTTE-modellen

59

2) Der er udarbejdet etregneark, der kan an-vendes til optælling aftimer, ligesom timernekan optælles i LærerIn-tra.

3) Tre på Syvstjernesko-len og en på Lillestjer-nen, som er vores ind-skolingsafdeling.

Procedure for skemalægningen:• Teammøder.• Skemaønsker.• Hver skemalægger ser på ønsker og får

overblik.• Skemalæggerne holder møde, hvor fx

tysk/fransk undervisningen koordine-res, og faglokalerne fordeles.

• Skemalægning én skemalægger adgangen. Vi booker tid indbyrdes.

• Skemaer til gennemsyn hos lærerne.• Rettelser – som bliver færre og færre.• Skemaet frigives til lærere og klasser.• Efter frigivelse kan der opstå ændrin-

ger, hvis en tur aflyses, eller der kom-mer et godt tilbud.

• Hver lærer tæller og har ansvar for sinetimer2).

• Skemalæggeren tæller og har ansvar for klassernes årsnorm.

TegnVi kan se forskellige tegn på, at vi er påvej i den rigtige retning – at vi er ved atvære i mål. Skemaet varierer uge for uge,fordi pædagogikken styrer. De fleste aflærernes ønsker bliver opfyldt. Eleverneudtrykker, at de oplever flere timer medegne lærere, og lærerne oplever flere læ-ste timer. Det kan især mærkes i de småfag. Der er tid og ro til fordybelse fx i for-bindelse med 9. kl. projektopgave. Allefag ”betaler” til projektopgaven, men istedet for at idrætslæreren er med i kunto timer, kan der fx byttes timer med klas-selæreren. Vi ser muligheder frem for be-grænsninger. Det er meget vigtigt kon-stant at have et positivt fokus, derfor ud-arbejdede vi undervejs i processen en ge-vinstliste. Den hjælper os med at holde fo-kus på de rigtige ting.

Gevinstliste:• Flere gennemførte timer (årsnorm)• Færre hovsa vikartimer• Mere kvalitet i vikartimerne generelt• Styr på planlagt fravær• Flere timer med egne lærere• Bedre sammenhæng i/for faget fx mu-

ligheder for moduler eller hele dage• Større fælles pædagogisk ansvar• Større pædagogisk råderum for lærerne• Vi ser mulighederne og har en positiv

forventning• Mulighed for en skemafri dag for læ-

rerne – herlighedsværdi/gulerod• Pædagogisk tænkning i fokus:• Lego League• Udeskole• Klimakaravanen

• Naturvidenskabsfestival• Internationale udvekslinger (samle ti-

mer)• Tysk/fransk og fysik/kemi får læst deres

timer• Bedre overvejelser omkring brugen af

hold- og SPU-timer• Bedre muligheder for lodrette forløb• Bedre muligheder for vandrette forløb• Lærerne: ”Vi vil fortsætte med fleksi-

belt skema”!

EvalueringProcessen har krævet tydelig ledelse samtklare strategier og mål. Den er blevet eva-lueret på flere niveauer:• Gennem teamsamtaler• I udviklingsgruppen• I skemalægningsgruppen, som efter-

hånden er blevet et team.

Vi er gået fra en statisk til en dynamiskskemalægning. Vi havde en stram strukturog klare regler i starten af processen. Dethar vi med erfaringen kunnet løsne op un-dervejs. Vi har gennem evalueringen be-sluttet at gå fra ni til tre/fire skemalægge-re3). Det har ligeledes været en del af eva-lueringen, at vi besluttede at inddele åreti fem frem for fire perioder på grund afkoordinering af 9. klassernes eksamen. Vier ikke længere så bundet af at have for-delt faglokalerne på forhånd. Vi kan se, atden fleksible planlægning passer til man-ge lærertyper. Vi hører fra elever og for-ældre, at de har vænnet sig til de skiften-de mødetider.

Ønsker til skemalægningsdelen i IntraVi ønsker, at der kan være flere brugere(skemalæggere) på ad gangen, så flerekan lægge skema samtidig. Vi er stadignødt til at booke tid indbyrdes. Vi ønskerdesuden at kunne skemalægge moduler,fordi vi stort set kun bruger moduler, ogdet vil være mere fleksibelt og tidsbespa-rende at kunne kopiere enkeltdage fremfor hele uger.

Fra mangeltænkning til ressource-tænkningVi har i starten af processen været nødt tilat fokusere meget på at løse problemet,hvor vi efterhånden bevæger os i retningmod at skabe fremtiden. Den drejning harværet vigtig for, at processen har været såvellykket, som den har været.

Der har undervejs været frustrationer ogudfordringer, fx når to klasser har været

60

skemalagt i musiklokalet på samme tid, el-ler når en klasse har manglet en lærer. Istedet for at tolke det negativt har vivalgt at tage samme udgangspunkt somThomas Langs citat: ”Bag ethvert problemligger en frustreret forventning4)”. I stedetfor ”at skrue os selv ned i et sort hul” af

irritation over frustrationerne og udfor-dringerne, har vi valgt en anerkendendetilgang. Vi blev frustrerede, fordi vi havdeet ønske om at få den fleksible planlæg-ning til at virke. En positiv og anerkenden-de tilgang har også været afgørende foren vellykket proces.

Problem- og mangeltænkningAt løse problemet

• Problemidentifikation

• Årsagsanalyse

• Løsningsmuligheder

• Handlingsplan

• Individ

Ressource- og værditænkningAt skabe fremtiden

• Identificere det vellykkede og værdifulde

• Skabe billeder af en ønskværdig fremtid

• Skabe fælles billede af en opnåelig fremtid

• Igangsætte processer til at virkeliggøre fremtidsbilledet

• Relationer

4) Citat frit efter Thomas Lang.

62

Skolebladet somWebcast – et levende billedeaf organisationenUffe Sørensen Lærer, Konsulent, LærIT

Skolen kan lave et spændende skole-blad som Webcast med video og lyd.Artiklen viser trin for trin, hvordan dugør det.

I takt med globaliseringen, videnssamfun-det og de kontingente vilkår, ændrer sko-lens rolle sig markant. Fra tidligere at ha-ve været værdimæssig forpost i den auto-riserede stat, bliver skolen nu organisationi en responsiv stat. Den responsive stat le-gitimerer sig ved at tilfredsstille borgerne.I sådan en stat bliver skolens produkt,nemlig undervisningen, vurderet i bruger-tilfredshedens lys. Forældrene stiller kravtil undervisningen, de shopper rundt i etfrit skolevalg, de forlanger kvalitet. Allevil have kvalitet, men begrebet er i denresponsive stat helt igennem relativiseretog individualiseret.

Med sig bringer det refleksivt modernesamfund også tendenser til udlejring. Vedudlejring forståes det fænomen, at videnløftes ud af den konkrete sociale situa-tion, hvori den er skabt for så at genind-lejres i andre sociale sammenhænge. Eva-lueringsbølgen er et godt eksempel herpå.I skolen er evaluering derfor ikke længereet anliggende mellem lærer og elev, mennu også et anliggende mellem forældreog skole. Skolens ageren vurderes medandre ord i et brugertilfredshedslys. I for-hold til udlejring og evaluering kan derogså peges på, hvordan skolen bliver gen-stand for internationale organisationersmålesystemer og kriterier, hvor det danskeskolevæsen vejes og sammenlignes i for-hold til andre lande. Meget kan diskuteresi forhold til evaluering; hvor meget flytterevalueringsbølgen egentlig praksis? Bør

tingene være sådan? Og så videre. Det fo-rekommer mig dog nytteløst at bringe dis-se normative perspektiver i spil, da evalue-ringsfiguren i vores samfund allerede er etpåkrævet kulturelt ritual. Det nytter altsåikke noget at diskutere om tingene ”bør”være sådan, for faktum er at tingene ersådan.

Omdrejningspunktet for denne artikel erderfor ikke en diskussion af hvordan eva-lueringen ”bør” være, men et konkret ek-sempel på, hvordan man som skole kanvende de oven for skitserede strukturer tilnoget positivt og produktivt, der i sidsteende giver skolen og dens lærere mulig-hed for at gribe taktstokken, når skolenskal vurderes på ”kvalitet”.

Artiklens udgangspunkt er altså, at det ik-ke er ”brugertilfredsheden” der skal væreindikator for ”den gode undervisning”,for ekspertisen til at vurdere om det ergod undervisning eller ej, besidder lærer-ne. Hvad ved forældre om didaktik ogpædagogik? Den responsive stats fokuse-ring på brugertilfredshed, skal derimodvendes om og bruges strategisk ved atimødekomme brugertilfredsheden i formaf forskellige kommunikationsformer, somfx en Webcast. Imødekommelse af brugereaf skolen – forældre, elever og andre in-teressenter i form af fx en Webcast, ermed til at gøre at brugerne tilslutter sigskolens profil og måde at gøre tingene på.På den måde kan skolen offensivt imøde-komme et uundgåeligt krav om brugertil-fredshed uden at få dikteret ”den godeundervisning” fra andre end skolen selv.

Artiklens praksiseksempel bygger på et

“Idéen bagprojektet varat bringe sko-lens gøren ogladen ud tilbrugerne i le-vende form ogdermed bru-gerne tætterepå skolen”

63

udviklingsprojekt mellem Fredericia kom-mune og webtjenesten LærIT.dk.

Skoleleder Egon Sørensen startede sam-men med mig på et webcastingprojekt i2007. Idéen bag projektet var at bringeskolens gøren og laden ud til brugerne ilevende form og dermed brugerne tætte-re på skolen. Skolen arbejdede i forvejenmed et skoleblad, som udkom 4 gange omåret. Skolebladet dokumenterer og beret-ter om skolens liv og virke i form af småartikler og billeder skrevet af ledelse, læ-rere, elever og skolebestyrelse. Elevernefik hvert kvartal et printet eksemplar afskolebladet med hjem. Skolebladet er i sigselv et eksempel på en offensiv imøde-kommelse af et relativistisk individualise-ret kvalitetsbegreb. Forældre får her ind-sigt i skolens måde at håndtere undervis-ning og det at holde skole på, men detskrevne medie har nogle begrænsninger,som gør det sårbart i forhold til modtage-rens måde at modtage på. Her kan lyd oglevende billeder træde til og være med tilat øge redundansen. Samtidig skal skole-bladet før det når modtageren igennemdet sorte hul, som også kaldes elevensskoletaske, og her er mangt og meget for-svundet i årenes løb. For at imødekommehenholdsvis problemerne omkring distri-butionen og mere alsidige måder at doku-mentere og kommunikere skole på, lavedevi på baggrund af skolebladets indhold enWebcast.

Hvad er en Webcast For at forstå konceptet omkring en Web-cast, vil jeg her sammenligne den med enPodcast, og samtidig forklare ligheder ogforskelle. En Podcast er video og lyd, derdistribueres på internettet via et Rss-feed.Lyd og video downloades til computeren,hvorefter det kan afspilles på enten com-puteren eller videreoverføres til mobileenheder såsom; Ipod’en, mobiltelefoneneller en mp3-afspiller.

I lighed med Podcasten, så er Webcastenogså lyd eller video der distribueres overnettet via et Rss-feed, men i stedet for atdownloade filer, så streames filerne. Herdownloader man altså ikke noget til com-puteren. Webcasting kaldes også broadca-sting via streaming teknologi.

Fordelen ved begge teknologier er, atman via Rss-feedet kan bringe indholdettil brugeren, i stedet for at brugeren selvskal være aktiv og opsøge indholdet. Man

kan nemlig abonnere på en Webcast ellerPodcast ligesom man abonnerer på fx enavis. For at abonnere på en Webcast skalman bruge en såkaldt feed-reader. Der fin-des et hav af readers, som er gratis tilgæn-gelige på internettet, og faktisk så er der iInter Explore 7 integreret en feed-reader.Så teknologien er ved at være meget ud-bredt også blandt skolens interessenter.Med webcasting teknologien kunne vi om-gå skoletasken, og vi kunne distribuere såmange kopier af indhold fra skolebladet,som der var efterspørgsel på uden yderli-gere omkostninger. Både mor og far kun-ne hver få et eksemplar sendt direkte tilderes egen feedreader. Herudover kunneeksemplaret rumme både lyd, video, bille-der og tekst, hvilket imødekom mere alsi-dige måder at kommunikere og dokumen-tere på.

Webcast med SkoleIntra ogUNI•ServerenEn webcast kan laves på mange forskelligemåder, og flere forskellige rammefaktorerspiller ind i forhold til måden at gøre detpå; hvilke programmer er til rådighed,hvor skal det distribueres, hvem skal laveden, og hvordan skal indholdet strukture-res. I Fredericia kommune var udgangs-punktet, at skolelederen selv skulle kunneoprette, redigere og udgive Webcast epi-soderne. Da Egon i forvejen var god til attage sit kamera med rundt på skolen, ogtage mange billeder af hverdagsbegiven-heder, valgte vi at bruge det meget intui-tive MovieMaker 2, som i forvejen var enintegreret del af Microsoft Windows. Herkan alle billederne trækkes ned på en tids-linje, der kan skrives overskrifter, tilføjeslyd og baggrundsmusik. Tager man gratis-programmet Audacity til hjælp også, er dekreative muligheder med lyd og billederuendelige.

Audacity og Movie MakerEgon indtalte sin speak, som primært be-stod i oplæsning fra skolebladet. Hansspeak blev optaget i Audacity, og efter re-digering af speaksporet, lavede vi et nytspor, hvor vi tilføjede noget baggrunds -musik. Hele herligheden eksporterede vifra Audacity som en mp3-fil. Herefter ud-valgte vi cirka 5 billeder til hvert indslag iEgons speak. Den færdige mp3-fil og allebillederne importerede vi til Movie Makerog satte billederne ind på tidslinjen, så detpassede med hans speak. Herefter tilføje-de vi nogle ganske få effekter, så overgan-gene mellem billederne blev lidt mere gli-

64

dende. Der kan tilføjes alverdens effekter iMovie Maker, men da indholdet er detcentrale, ligger kunsten i at få effekternetil at bidrage til dette. Den færdige fil eks-porterede vi i bedste kvalitet, så den lå iwmv-formatet, hvilket er det standard for-mat, som Movie Maker eksporterer filer i.

UNI•ServerenI Fredericia kommune abonnerer samtligeskoler på UNI•Serveren. UNI•Serveren eren Windows media streaming server, hvordu kan uploade video og lydfiler i wma ogwmv formatet. Den passede altså som fodi hose til de filer, som vi fik produceretmed Movie Maker. Herudover kunne denstreame klippene, og streaming var en afde ingredienser, der skulle til for at laveen Webcast.

I modsætning til progressiv download,så betyder streaming, at der ikkedownloades noget til brugerens egencomputer, og samtidig giver teknologi-en mulighed for at springe i klippet,uden at skulle vente på, at hele klip-pet bliver downloadet.

For at uploade klip til UNI•Serveren, an-vendes adressen www.stream.emu.dk. Herlogger man ind med sit UNI•Login og kanså uploade sit medieklip. Selve upload-processen foregår i 4 trin. Først udvælgesnogle metadata (Billede 1) om selve klip-pet; titel, copyright, forfatter og beskrivel-se. Herefter vælges et emne/en kategori,som man vil sortere sit klip under. Så væl-ges et beskyttelsesniveau. Beskyttelsesni-

Billede 2

“Egon indtaltesin speak, somprimært be-stod i oplæs-ning fra Skole-bladet”

Billede 1

“Når klippeneer uploadet tilUNI•Serveren,kan de afspil-les forskelligesteder i Skole-Intra”

65

veauet gør det muligt at afgrænse nogleklip, mens andre er fuldt tilgængelige (Bil-lede 2). I tilfældet med Webcasten her, dervalgte vi muligheden; ”Tilgængelig for al-le”, da det jo var klip, der lige så megetvar målrettet såvel udefra kommende somskolens brugere. Det fjerde og sidste trin iraketten er selve uploadningen af filmen.Her er der mulighed for at uploade to fi-ler. En i bedste kvalitet og en i lavere kva-litet (Billede 3). Da vores filer i forvejen ik-ke fyldte ret meget, og da de fleste men-nesker i dag har en god båndbredde, sånøjedes vi med kun at udpege en fil i bed-ste kvalitet, og klikkede så ”Upload”.

Når klippene er uploadet til UNI•Serveren,kan de afspilles forskellige steder i Skole-Intra, og blandt andet også på SkolePor-ten, hvor vi gerne ville have vores Webcastskulle ligge.

Video og Rss i SkoleIntraFor at få adgang til sine UNI•Server klip iSkoleIntra, skal man først aktivereUNI•Serveren som en webtjeneste. Det fo-regår ved at vælge; Admin > Indstillinger > Webtjenester. He-

refter kan man klikke på redigerikonet,udfor UNI•Server Eget materiale og vælgeat gøre tjenesten aktiv (Billede 4). Nu kanforskellige UNI•Server klip afspilles for-skellige steder i SkoleIntra.

Vi valgte at benytte nyhedsarkivet i Skole-Intra til Egons Webcasts (Billede 5). Grun-den til at valget faldt på Nyhedsarkivetvar, at det har en indbygget mulighed forat abonnere via RSS-feed. Det betød, athver gang Egon udgav en nye episode iWebcasten som en nyhed i nyhedsarkivet,så blev episoden automatisk lagt ind i RSS-feedet, og brugere der abonnerede påWebcasten, ville få den automatisk ”til-sendt” til deres feedreader. For at opretteen Episode via nyhedsarkivet vælges i Læ-rerIntra; Arkiv > Nyheder. Her kan man såoprette en nyhed (Billede 6). I oversigtenunder overskriften video fra UNI•Serveren,er det muligt at vedhæfte et videoklip fraUNI•Serveren. Her vælger man som udby-der ”Skolens egne videoer” og kan såbrowse sig frem til det klip, som er uploa-det via stream.emu.dk. På den måde blivervideoklippet en del af Webcasten. Det kanallernederst vælges, hvor nyheden skal

Billede 3

Billede 4

66

kunne ses, og her er det vigtigt at sætteflueben ved SkolePorten. Den første episo-de i Webcasten kan nu findes på SkolePor-ten, under Nyheder > nyheds arkiv.

Brugervenlighed og imødekommelse Ovenstående er de grundlæggende ingre-dienser i at lave en Webcast med SkoleIn-tra og UNI•Serveren, men umiddelbart erder langt for brugeren, før han når til sel-ve abonnementsmuligheden i nyhedsarki-vet. Derfor vil jeg i det følgende kort be-skrive, hvordan man kan tilgodese bruger-venligheden mere ved at strukturere sineindlæg i nyhedsarkivet lidt bedre.

I LærerIntra under Admin > SkolePorten,vælges; ”Indstillinger for Fællesforside”og herefter ”forsidens elementer” (Billede7). Her kunne man placere bjælken ”Sene-ste nyhed i nyhedsarkivet øverst i spalten”elementer i højre side”. Så ligger nyheds-

arkivet og dermed Webcasten meget syn-lig på forsiden. Herudover kunne hvert en-kelt indlæg i nyhedsarkivet struktureresanderledes. På SkolePorten under nyheds-arkivet, kan du højreklikke på RSS-ikonet,og kopiere linket (Billede 8). Opret heref-ter en ny nyhed i nyhedsarkivet i LærerIn-tra på følgende måde: Rubrik udfyldesmed episodens navn, i EVT. Underrubrikindsættes følgende HTML-tag;

<a href="Sæt det link du kopierede påSkolePorten ind her">Abonner på skolensWebcast!</a>.

Det gør det muligt at abonnere direkte påWebcasten i stedet for at skulle klikke sigfrem til den lettere skjulte RSS-knap. Derkan også sættes billede ind iEVT.Underrubrik med et HTML-tag, og bil-ledet kan også rumme linket. Denne kodekunne bruges;

Billede 6

“Nu er Rss-fee-det let tilgæn-geligt, og bru-geren bliverimødekom-met”

Billede 5

67

<a href="Link-til-RSS-feed"><imgsrc="link-til-dit-online-billede" border="0"/></a>Resten af nyheden udfyldes som forklareti ovenstående. Det færdige resultat kunne

se ud som på billedet herunder (Billede 9).Nu er RSS-feedet let tilgængeligt, og bru-geren bliver imødekommet.

Billede 7

Billede 8

Billede 9

68

FællesNettet – enkommunal ressourceAf Bo Ramsing og Erik S. Kristensen pæd. it-konsulenter for skolerne i Tønder Kommune

Hvorfor FællesNet? FællesNettet er etværdifuldt og stærkt værktøj for så-vel forvaltning som skoleledelser oglærere. Dels som ren videnbase, delssom udgangspunkt for kollegial vi-dendeling og kommunikation på alleniveauer i det kommunale skolevæ-sen.

FællesNettet i Tønder KommuneI det daglige har vi et FællesNet med 20opkoblede enheder samt en tilknyttetSkolePort. Vi ser således FællesNettet somen todelt ressource – intern og ekstern.

I alt bruges FællesNettets interne del afca. 500 lærere, ledere og andre ansatte påskolerne i kommunen.

Overordnede betragtningerI stikordsform skal nævnes nogle vigtigeområder, man bør have styr på:

• Filformat: Anvende PDF i videst muligt omfang

• Hvem gør hvad? Aktualitet er vigtigt!• EyeCandy – husk at FællesNettet skal

være et besøg værd.

Et overblik over FællesNettets mulig-heder

Den interne ressource Fra en forvaltningsvinkel er FællesNetteteneste reelle mulighed for at kommunike-re direkte med lærerne på beskedniveau.P.t. udnyttes dette primært af konsulent-gruppen, men på sigt kan man forestillesig flere aktører inddraget; PPR, Sund-hedsplejen, SSP etc.

Fra lærer- og lederside er FællesNettetden enkleste måde at kommunikere påtværs af skoler og arbejdsområder (Skole-Kom benyttes af mange, men identifika-tionen af den enkelte lærer er meget hur-tigere på FællesNettet).

“20 opkobledeenheder samten tilknyttetSkolePort”

69

Fif: Lav et dokument på FællesNettet, derfortæller skoleforkortelserne – det gør detenkelt at finde netop den rigtige personpå den rigtige skole!Dokumentet placeres under ”Vigtige” ogdukker dermed op på forsiden af Fælles-Nettet! Dokumentet kan være et simpeltscreendump fra [Admin] – [Indstillinger] –[Vis skoler på FællesNettet]

De gode værktøjer – videnbase og videndeling

• Opslagstavlen• Beskedsystemet • Postlister• Spørgeskemaer• Fx undersøgelser dækkende alle skoler• Deling af færdige spørgeskemaer, bl.a.

har vi lavet skabeloner til APV og UMV,som skolerne frit kan anvende

• Kursustilmelding til kommunale kurser • Vi udbyder en lang række kommunale

kurser• Bruges også til tilmelding til fælles ar-

rangementer, foredrag etc.• Videndeling• Samlemapper • Dokumentarkivet (omdøbt til Konsu-

lenter og benyttes kun af forvaltnin-gen i vores setup!)

• Arbejdsrum• Debatforum• Dagbøger• Blogs• Ofte brugte papirer fra PPR (indstillin-

ger), Sundhedsplejen m.fl. ”Find det her”!

Testredskab for de SkoleIntra-ansvarligeFællesNettets intranet-del fungerer ogsåsom testog udviklingscenter for integra-tionen af ideer og nye tiltag på skolernesintranet.

Med andre ord: Alt kan afprøves på Fæl-lesNettet og være til stor hjælp. Som sko-lekonsulenter bruger vi ofte FællesNettet,når der bliver spurgt ind til mulighederm.m. på skolernes eget intranet.

Vi har valgt at tilkøbe samtlige SkoleIntra-moduler til vores FællesNet – det giver osenestående mulighed for at lave firstlevel-support på skolernes dagligdags proble-mer.

Bliver FællesNettet brugt internt?Successen kan fx måles med de statistiskeværktøjer, der er tilgængelige i FællesNet-tet .P.t. kan statistik tilgås via [Admin] – [Log]– [Samlet oversigt over alle besøg i intra-nettet]

Erfaringsmæssigt læses en besked fx af ca.90% af modtagerne inden for 1-2 dage!(kan konstateres via historik-funktionen ibeskedsystemet).

Den eksterne ressourceHvorfor ikke udnytte SkolePorten i forbin-delse med FællesNettet? Vi har tilkøbtSkolePort-modulet og adressenwww.skolekonsulenterne.dk – og det giveros en lang række muligheder i det dagli-ge:

• Offentlig platform – kan ses af alle inkl. forældre, elever.....

• Nemt at vedligeholde, intet dobbeltbogholderi

• Stor åbenhed • Ansigt udadtil• Mulighed for helt åben videndeling

“Lav et doku-ment på Fæl-lesNettet, derfortæller skole-forkortelserne”

70

• Hurtigt – giver god service til kommu-nens borgere og andre interesserede

• ”Findes det – så findes det her”!

Administration af intern og eksternressource Konsulenterne i Tønder Kommune har viaFællesNettet og SkolePorten en smidigformidlingsplatform, der tilmed er let atvedligeholde. Al administration ligger hoskonsulentgruppen, primært hos artiklensforfattere.

Skolerne sørger for al vedligeholdelse afderes lokale database over medarbejdere– og vi behøver blot med jævne mellem-rum gå via [Admin] – [Import/eksport] –[Import af lærerdata] og [Importer oplys-ninger om lærere fra skolerne på Fælles-Nettet].

Layout på den eksterne del er sket i sam-arbejde med kommunens PR-afdeling ogoverholder farvevalg, skrifttype osv. Dette

er ikke tilfældet for skolernes egne hjem-mesider her bestemmer skolerne selv!

Vi har valgt at arbejde med filformatetPDF – og ikke andre (undtaget er de fådokumenter, der skal kunne redigeres afmodtagerne). Hermed sikrer vi stor sikker-hed omkring dokumenterne – og at alleser dokumenterne, som de er tiltænkt!

Tilgængelighed og EyeCandySelvom man er bundet op af krav omkringfarver, logoer etc., er der i SkoleIntra-pak-ken (og dermed også FællesNettet) godemuligheder for et indbydende design,brug af Flash etc.

Vi anbefaler, at stikordene er:

• Enkelhed og overskuelighed• Enkel navigation• Stort udbud af nødvendige materialer• Aktualitet• Bred modtagergruppe

72

In bed with SkoleIntraUffe Sørensen Lærer, Konsulent, LærIT

Der findes mange programmer medstort læringspotentiale, som kan sam-arbejde med SkoleIntra. Artiklen viserkonkrete eksempler på, hvordan manfår gratis programmer og SkoleIntratil at arbejde sammen.

Læring kan defineres som den proces, ihvilken en elev i en kombination af frem-mediagttagelse og selviagttagelse kon-struerer viden. Fremmediagttagelse ogselviagttagelse kræver, at der er noget atiagttage. Eleven kan selvfølgelig reflekte-re over sine egne tanker, men hvis lærerenog andre skal have en chance for at med -iagttage, så skal tanker og idèer ”ekster-naliseres; trækkes ud af elevernes hoveder.Eleven kan tale og skrive sine tanker ud,men i skolen arbejdes der ofte med noget,hvor det er summen af de enkelte dele,der udgør tanken. Det er således svært atforklare en collage, en video, et billede,da det her er helhedsudtrykket, der udgørfx collagen. Den amerikanske professorSeymour Papert har igennem begrebet”Constructionism”, sat ord på det lærings-mæssige potentiale, der er i arbejdet medat eksternalisere idèer og tanker til etkonkret produkt. Potentialet ligger i denmulighed, der er for en refleksiv lærepro-ces, når eleven har mulighed for at ekspe-rimentere med det fysiske udtryk af hanstanker. Tanker og idèer der er eksternali-seret i fx en collage, giver eleven mulig-hed for at reflektere over resultat, mulig-hed for at kommunikere med læreren el-ler andre elever om hans collage. Han kanså omstrukturere den eller argumenterefor dens udseende. Skematisk kunne læ-reprocessen se således ud:

1. Forestilling idè/tanke2. Eksternalisering/produktion af idè/-

tanke i konkret produkt3. Kommunikation om og vurdering af

produkt4. Udvikling af nye forestillinger

Eksternalisering af idèer/tanker gør detmuligt at etablere en 2. ordens iagttagel-se, som er vital i en læreproces. Compute-ren er et uovertruffent redskab i forholdtil ovenstående proces. Fordi den udenomkostninger tillader os at bygge op ogrive ned igen og igen. Den kreative proceser gratis, når man arbejder med software.Sammentænkes ovenstående læringsteorimed begreberne Cloud Computing og SA-AS, bliver computeren det stærkeste vå-ben, når læreren skal udøve den særligeform for kommunikation, som vi kalderfor undervisning.

SAAS og Cloud ComputingSAAS og Cloud computing er begreber,som vi vil komme til at høre meget meretil i de kommende år. Begreberne dækkeren ny bølge af funktioner og services, somskyller ind over internettet. SAAS står for”Software As A Service” og dækker overprogrammer eller applikationer, som lig-ger på nettet, hvor udbyderen giver digen licens til at bruge applikationen ellerprogrammet, når du har lyst eller behov.De fleste SAAS’er ligger online på udbyde-rens server, som du så kontakter, når du vilbruge programmet. Det kan være alt ligefra forretningsudvikling over tekstbehand-ling til billedbehandling og mediahåndte-ring såsom; Photoshop Express, Wix og Vu-vox. Fælles for dem er, at du som brugerhar et navn og en kode, og på forlangen-

“SAAS ogCloud compu-ting er begre-ber, som vi vilkomme til athøre megetmere til i dekommende år”

73

de kan arbejde med programmet. Fælleser også, at de ligger i skyen. De er eksem-pler på begrebet Cloud Computing, hvorvi igennem en internet browser arbejdermed et program og nogle data, som ikkeer fysisk til stede på vores harddisk. Pro-grammer og ofte også vores indhold, løf-tes væk fra harddisken og ud på nettet.En af konsekvenserne af SAAS og CloudComputing ses i disse dage rundt omkringpå skolerne, hvor mange it-vejledere ogkommunale it-konsulenter skifter den tra-ditionelle bærbare computer ud med desmå netbooks, som ikke har stor harddiskog mange ram, men som er billige og kangå på internettet. Mere behøves jo hellerikke, når vi finder programmerne ”oppe iskyen” igennem vores browser.

Udbredelsen af SAAS’er er eksploderet pådet seneste, og vil eksplodere endnu merei løbet af de kommende år. Udover at detilbyder innovative værktøjer fx i sammen-hæng med læring, som jeg vil vende tilba-ge til, så skyldes deres udbredelse ogsådet faktum, at de i modsætning til tradi-tionelle programmer ikke skal købes oginstalleres. Du skal blot åbne din browserog kontakte programmet, så er du klar tilat arbejde med det. Desuden, så har du al-tid nyeste opdatering ”installeret”, dadenne installering kun skal foretages afen person, nemlig udbyderen, hvorefteralle de som har en licens, arbejder medden nyeste udgave og alle forbedringerne.

Vuvox og WixOnline applikationerne Vuvox.com ogWix.com er gratis eksempler på SAAS ogCloud Computing, som har et ekstremtstort læringsmæssigt potentiale (Billede1). Vuvox er en online digital collage hvortekst, billeder, lyd og video, kan sammen-sættes ved at trække og slippe medierneind på en scene, og herved skabe en line-ær collage i Flash. Wix.com er et Flashværksted, hvor billeder, lyd, video og tekstkan sammensættes på alle måder. Der erindbyggede animationer og funktioner,som kan tilknyttes de medier man arbej-der med. Alt foregår lige så intuitivt sommed Vuvox; man trækker og slipper nogetind på brugerfladen. Intet skal installeres,og man kan ”eksternalisere” sine idèerigen og igen. Begge applikationer har etkæmpe læringsmæssigt potentiale indbyg-get. Jeg vil ikke komme nærmere ind påfunktionaliteterne i applikationerne, dadisse er meget veldokumenterede på fxSkolekonsulenterne.dk eller på

LærIT.dk. Jeg vil i stedet fokusere på dialo-gen omkring elevens produktioner, da deter her det læringsmæssige potentiale lig-ger. Når eleverne konstruerer deres Wixeller deres Vuvox, så kan de selv på bru-gerfladen se deres færdige produkt og påden måde reflektere over deres eksternali-sering af en ide, men dialogen fortsætter ihovedet på eleven. Derfor er det afgøren-de for læringsprocessen, at andre kankomme med betragtninger i dialog medeleven om hans produktion. Det er altsåvigtigt på en eller anden måde at kunneoffentliggøre Wix eller Vuvox produktio-nen i et mere eller mindre lukket forum,hvor det igennem dialogen bliver muligtfor eleven at reflektere over sine valgsammen med andre. Da eleverne færdes iSkoleIntra, er ElevIntra et oplagt valg tilfremvisning og dialog om produktionerne.ElevIntra giver samtidig nogle mulighederfor at begrænse, hvem der kan kommen-tere og bidrage til dialogen.

In bed with SkoleIntraVuvox og Wix kommer ikke som indbyg-gede applikationer i SkoleIntra. SkoleIntraer et lukket og kommercielt LMS, hvor detikke er muligt at ”installere” eksterne res-sourcer. Det skal dog ikke forhindre os i atudnytte det læringsmæssige potentiale,som SAAS’erne Vuvox og Wix kan skabe ien sammenhæng med SkoleIntra. For at fåSkoleIntra ”in bed with” Vuvox og Wix,kan man udnytte den mulighed, som beg-ge SAAS’er tilbyder for ”Embed”. Kort for-talt betyder ”Embedding” at placere no-get inde i noget andet. Det kan være envideo, et billede eller noget helt tredje.Både Wix og Vuvox kan man embeddeforskellige steder i ElevIntra.

Et praksiseksempel kunne være, at elever-ne får til opgave at lave en tidslinje overDanmark i årene 1940 til 1945. Tidslinjenlaves i Vuvox med billeder, lyd og video.Her er det selvfølgelig vigtigt, at de mate-rialer eleverne bruger er lovlige at anven-de. Her kunne kigges efter materialer un-der Creative Commons licenser. Når tidslin-jen er lavet færdig, kan den embeddes ien samlemappe i ElevIntra, hvor det ermuligt at komme med respons til elevensVuvox. I ElevIntra under Admin > samle-mapper masseoprettes samlemapper ogfaneblade til eleverne. Under oprettelsenaf fanebladet kan det defineres, hvem dermå se indholdet. Her kunne det i førsteomgang begrænses til kun at være lære-ren, eller læreren og klassekammeraterne

“I Wix kunnelaves en hjem-meside overtemaet ”Minfamilie”, hvor-efter Wix-sidenså kan embed-des i ElevIntraunder fx ”MineWebsider””

74

(Billede 2). Når mapper og faneblade eroprettet, har hver enkelt elev i klassen ensamlemappe, hvori der kan gemmes, oghvor det er muligt at kommentere på ind-holdet af det der gemmes. Nu skal elevenembedde sin Vuvox i mappen. I program-met Vuvox vælges fanen ”myStuff” > ”mycollages”. I oversigten over ”dine colla-ger” kan der klikkes på den, man vil em-bedde. Det fine ved Vuvox er, at man ikkebehøver at offentliggøre sine collager forat embedde dem. Hele verden behøveraltså ikke at kunne se med, fordi du em-bedder i en samlemappe i ElevIntra. Nårdu har klikket på collagen, skal der klikkespå ikonet; ”Embed” (Billede 3). I menuender ruller ud i venstre side, skal der klikkespå Full og herefter kopieres koden (Bille-de 4). I ElevIntra åbnes den samlemappeog det faneblad, der er oprettet til eleven.Opret herefter et nyt dokument, giv deten titel og en beskrivelse. I Editoren skri-ves ikke noget, men der klikkes i stedet på

knappen ”Kilde” som vist på Billede 5. He-refter højreklikkes der på dokumentet, ogkoden fra Vuvox sættes ind. Når doku-mentet er gemt, vil Vuvox’en være em-beddet i samlemappen, og den kan nukommenteres af læreren. Vælger elevenat lave om på Vuvox’en på baggrund afrefleksioner og dialog, så skal han baregøre det ovre på Vuvox. Hans færdigeprodukt ændrer sig så automatisk i samle-mappen. Dokumentet kunne eventuelt tilsidst offentliggøres til hele verden undersamlemappens egenskaber, og så visesfrem i fx ForældreIntra.

I Wix kunne laves en hjemmeside over te-maet ”Min familie”, hvorefter Wix-sidenså kan embeddes i ElevIntra under fx ”Mi-ne Websider”. I Wix vælges øverst til højreknappen ”Publish” og herefter klikkes på”Embed”. Vælg herefter ikonet ”MySpa-ce” og klik på den boks, der hedder ”Ma-nual” (Billede 6). I ElevIntra kan eleven nu

“Kort fortaltbetyder ”Em-bedding” atplacere nogetinde i nogetandet”

Billede 2

Billede 1

75

oprette et nyt hjemmesideprojekt under”Eleven > Mine Websider”. Det første do-kument kaldes ”index” og uden at vælgeen skabelon klikkes på næste. I editorenvælges ”kilde” ikonet, og koden fra Wix

kopieres ind ved at højreklikke og vælge”Sæt ind”. Herefter klikkes på gem, ogelevens Flash hjemmeside fra Wix er nu endel af SkoleIntra. Hvis eleven på baggrundaf dialog med klassekammerater og lære-

Billede 4

Billede 6

Billede 5

Billede 3

76

ren gerne vil forsøge at eksternalisere enny ide, så kan hans hjemmeside ændresovre i Wix, og når han gemmer derovre,så slår ændringerne igennem på hanshjemmeside under ”Mine Websider” ovre iElevIntra.

I seng med fjenden At embedde i ElevIntra er det at sendeSkoleIntra ”i seng med fjenden”? Nej, deter at berige et rigtig godt administrativtsystem, der tilbyder et lukket og sikkertmiljø, hvor dialoger om noget så privatsom ”hvordan man lærer” kan finde stedelektronisk, samtidig med at elevens inte-gritet bevares.

Det læringsmæssige potentiale i cocktail -en; ”SAAS + SkoleIntra” gør at man ikkekan sidde muligheden overhørig. SkoleIn-tra beriger Vuvox og Wix med et lukketmiljø, hvor kommunikation om lærepro-cesser kan foregå i et for eleven beskyttetmiljø. Samtidig beriger Vuvox, Wix ogandre eksempler på SAAS SkoleIntra på etområde, hvor det står knapt så stærkt,nemlig når det handler om arbejdet medsammensætningen af medier som video,billeder og lyd i et kreativt, intuitivt ogfleksibelt miljø.

Fænomenerne ”Embed”, ”SAAS” og”Cloud Computing” må blive nøgleord ikommende versioner af SkoleIntra.

77

Redaktionel kommentar

I version 4.8.0 er det gjort nemmere at indlejre objekter. Indsætningen af koden sker viaet særligt vindue, hvor koden kontrolleres, og koden tillades kun fra udvalgte sites.

Man kan indsætte embed-kode følgende steder:

• SkoleIntras nyheder (som alternativ til et foto). Oprettes i LærerIntra og vises i Lærer- Intra, ElevIntra, ForældreIntra, Skoleporten og i Infokiosken.

• Det elektroniske skoleblad (både bladhoved og i nyhederne) i Skoleporten

• Webaviser i ElevIntra som illustration til nyhed. Webaviserne vises også i Skoleporten.

• Multiple Choice (som illustration til testopgave) i LærerIntra og i ElevIntras forfatter-værktøj til multiple choice

• Arbejdsrum – som en ressource i arbejdsrummet i LærerIntra og ElevIntra

• Banner på Skoleporten

• Afsnit i logbøger i ElevIntra.

Det er pt. muligt at indsætte kode andre steder direkte i dokumenter. Af hensyn til brugernes sikkerhed og systemets stabilitet overvejes det at reducere dissemuligheder og i stedet om muligt at anvende en særlig dialogboks til kontrolleret ind-sætning af kode.

Hver gang skolen kopierer materiale,både til undervisningsbrug og til in-tern administrativ brug, kommer deophavsretlige regler i spil.

Rettighederne til det materiale, somligger på de beskyttede dele af Skole-Intra, er i den nuværende Copydan-af-tale clearet med rettighedshaverne,som beskrevet i afsnit 1, og SkoleIntrahar derfor med sine 5 års levetid let-tet tilværelsen for mange skoler.

Men selvom SkoleIntra har betydet enlettelse, er der stadig materiale, derikke kan findes på SkoleIntra, oghvortil rettighederne derfor må clea-res ad anden vej.

Der er de seneste 5 år sket en udvik-ling inden for ophavsrettens område,

og denne udvikling skal der redegøresfor i nærværende artikel. Samtidigskal belyses de nye problemstillinger,der er opstået omkring persondata,og som bliver mere og mere aktuelleog mere og mere komplekse for sko-lerne.

Da det dog ville være en tung procesat spørge om lov hver eneste gang,der anvendes beskyttet materiale, sesder i det følgende på, hvilke alternati-ver der er oppe i tiden.

DEL 1 – DET OPHAVSRETLIGEPROBLEM

1. CopydanEn af mulighederne for at lette processen,når der anvendes ophavsretligt beskyttede

78

SkoleJura – 5 år medSkoleIntraHanne BenderAdvokat (L), ph.d.

79

tekster og billeder, er at indgå en aftalemed Copydan.

Copydans kopiaftale giver mulighed for tilundervisningsbrug og intern administrativbrug på skolen at kopiere fra danske ogudenlandske bøger, aviser, tidsskrifter, teg-neserier, overheads, noder samt andettrykt materiale og printe materiale fra in-ternettet.

Derudover findes kopiaftalen også i enudgave, der udover det ovennævnte ogsågiver mulighed for at indscanne materia-let og uploade det til skolens intranet,men ikke til internettet.

Copydan-aftalen har derfor vigtige be-grænsninger, og der er skarpe grænserfor, hvor store andele af et værk, der måkopieres.

Der kræves en særlig aftale med Copydan,hvis det til undervisningsbrug skal væremuligt at udklippe og kopiere isoleredebilleder fra de tekster, kopiaftalen omfat-ter. Private, selvstændige skoler, der ikkehar tilknytning til en kommune, må indgåen individuel aftale med Copydan. Er dertale om en kommunal skole, skal aftalenindgås af den kommune, skolen er belig-gende i.

Har den enkelte privatskole eller – for enkommunal skoles vedkommende – kom-munen indgået en sådan aftale, får skolenherved en ret til at hente og bruge bille-der fra internettet og samtidig at brugetrykte, isolerede billeder, som kopieresanalogt, fx fra en bog. Skolen kan lave di-gitale kopier af billeder, overføre billeder-

ne til andre medier som fx overhead, dias,skolens intranet, cd-rom og andre digitalemedier til brug for undervisningen, og la-de billederne indgå i både lærer- og elev-fremstillet undervisningsmateriale. Dog erder krav til den opløsning, skolen gengiverbillederne i, idet de ikke må kunne repro-duceres til professionelle formål.

2. Creative CommonsEt af de vigtige og nyere udviklingstiltagomkring ophavsretligt materiale er Creati-ve Commons.

Creative Commons kom til Danmark i 2005og er samlebetegnelse for en række licen-ser, som indehaveren af ophavsretten kanvælge at licensere sit værk under. Se nær-mere på www.creativecommons.dk.

Fælles for alle Creative Commons-licenser-ne er, at de giver licenstageren ret til atkopiere og gøre værket tilgængeligt foralmenheden, når blot man krediterer vær-ket på den måde, der er angivet af rettig-hedshaveren og licensgiveren. Kravene omkreditering fremgår i tilknytning til vær-ket og kan fx være en pligt til at nævnerettighedshaverens navn, når værket ko-pieres eller tilgængeliggøres.

Licenserne kan indeholde restriktioner,som det er vigtigt at være opmærksompå. Dette kan være enten forbud modkommerciel anvendelse af værket og for-bud mod at ændre, bearbejde eller byggevidere på værket.

Creative Commons-licenserne kan også in-deholde såkaldte copyleft-klausuler, hvorder i tilfælde hvor der ændres, bearbejdes

80

eller bygges videre på et værk, kun måske viderespredning af det resulterendeværk på tilsvarende licensvilkår. Forestille-de man sig, at der her i bogen anvendteset billede med en sådan tilhørende copy-left-klausul, ville hele bogværket såledesskulle licenseres på samme copyleft-vilkår.

Generelt er tendensen blandt skoler enstigende interesse for Creative Commons,og denne ret nye måde at dele materialerpå er fortsat i udvikling. Nogle af fordele-ne er, at materialet licenseret under Crea-tive Commons er gratis og forholdsvistnemt at finde på de særligt indrettede sø-gemaskiner på internettet eksempelvis sø-gemaskinenhttp://search.creativecommons.org/.

Hvis der kan findes materiale licenseretunder Creative Commons, kan det derforvære et fornuftigt alternativ, når der erbrug for materiale, som ikke er omfattetaf skolens Copydan-aftaler.

3. Linking til materialeEt af de stadig store udestående proble-mer er retten til at linke.

Linking betyder, at man indsætter en web-adresse til et website i et dokument ellerpå en hjemmeside. Ofte linkes blot til for-siden af et website, men nogle gange ses,at der i stedet linkes direkte til den rele-vante underside uden om forsiden på detpågældende website. Det sidstnævnte kal-des deep-linking.

Indtil videre er hverken linking eller deep-linking reguleret i nogle af de standardaf-taler, herunder aftalerne med Copydan,

som skolen indgår. Der findes heller ingensærregler om linking i lovgivningen, så pådette punkt er man overladt til de almin-delige regler om ophavsret og markedsfø-ring.

Praksis omkring linking og deep-linkinghar tidligere været forholdsvis restriktiv.Der har været afgørelser, som ganske en-kelt forbød deep-linking til materiale. Somdet ser ud i dag, må praksis betegnes somuafklaret, men vi har i nyere retsafgørel-ser set, at domstolene har været mereimødekommende over for retten til at deep-linke end tidligere.

Hvorvidt en institution vil kunne deep-lin-ke til undervisningsmateriale er stadig ik-ke afklaret. Det afgørende vil nok være,om man kan sige, at dette sker loyalt. Hervil blandt andet spørgsmålet om, hvorvidtder sker en snyltning eller opnås en øko-nomisk gevinst ved denne linking, få be-tydning.

Om linking sker loyalt, må afgøres kon -kret. Eksempelvis må linking ikke anven-des til omgåelse af fx en password-spær-ring ved, at der, hvis det kan lade sig gøre, deep-linkes til en underside. Det vil hellerikke være loyalt at lade det fremstå forbrugeren som om, at det materiale, derlinkes til, stammer fra ens eget website.Det skal være tydeligt for brugeren, at deter en andens website, linket fører til.

4. Regler om fair use?I USA har man regler om en ret til fair useaf ophavsretligt beskyttet materiale. No-get lignende gælder desværre ikke underden danske ophavsretslov, selvom en ret

81

til fair use vil lette skolernes brug af mate-riale betydeligt.

Der er dog kommet en nyere dom fraLandsretten, der kunne tyde på, at man ihvert fald fra domstolenes side i noglesammenhænge godt vil acceptere en fairuse.

I den pågældende sag havde en kendtdansk kunstner brugt fotografier af DenLille Havfrue i en kollage. Edvard Eriksensarvinger, som har rettighederne til Den Lil-le Havfrue, anlagde sag med påstand omophavsretskrænkelse. Landsretten fandtimidlertid, at selvom der objektivt set vartale om en krænkelse, var der traditionfor, at kunstnere i collager kunne anvendeandres ophavsretsbeskyttede værker. End-videre udtalte Landsretten, at det måtteafvejes konkret, om det her var hensynettil rettighedshaverne eller den kunstneri-ske ytringsfrihed, som skulle vægtes tun-gest, og i dette konkrete tilfælde faldt af-gørelsen altså ud til fordel for den pågæl-dende kunstner, som havde afbildet DenLille Havfrue uden tilladelse.

Landsrettens begrundelse er meget kon -kret, og øvrig praksis er yderst sparsom.Nogen generel regel om fair use i Dan-mark kan derfor ikke udledes af dommenalene, men alligevel kan den tages somudtryk for, at der fra domstolenes side ertegn på en vis opblødning i den ellersstrenge håndhævelse af ophavsrettighe-der.

DEL 2 – PERSONDATA

5. Introduktion til persondataPersondataloven trådte i kraft i Danmark iår 2000 og har sin baggrund i et EU-direk-tiv.

Omfattet af loven er enhver oplysning,som kan anvendes til at identificere en be-stemt person. Loven regulerer alle typerpersonoplysninger lige fra de helt generel-le personoplysninger om navn, adresse, te-lefonnummer m.v., til de yderst følsommeog private personoplysninger som eksem-pelvis ens etniske baggrund og religiøseoverbevisning samt CPR-numre.

For alle typer personoplysninger gælder,at de kun må behandles til saglige formål.Endvidere gælder generelt et minimums -princip, således at man ikke må registrereflere oplysninger end nødvendigt.

5.1. KontaktoplysningerSkolen kan uden videre registrere generel-le kontaktoplysninger på både elever ogforældre, da dette er nødvendigt og sag-ligt i forhold til skolens virksomhed.Spørgsmålet er imidlertid, om skolen måvideregive kontaktoplysninger på eleverog forældre eksempelvis til andre eleverog disses forældre?

Skolen vil ikke være berettiget til at læg-ge sådanne oplysninger ud på skolens of-fentlige hjemmeside, og som hovedregelvil det ikke være lovligt at videregive kon-

82

taktoplysninger på elever og forældre tilklassens øvrige elever og forældre, med-mindre skolen har en berettiget og sagligårsag til sådan videregivelse af oplysnin-ger.

Hvorvidt der foreligger en berettiget ogsaglig grund til videregivelse af kontakt-oplysninger på elever og forældre til ud-deling blandt de andre elevers forældre –eksempelvis i form af klasselister – ellerupload af oplysninger til skolens intranet,beror på en konkret vurdering, som kanvære vanskelig i praksis. I disse situationerskal der blandt andet tages hensyn til,hvor mange personer der gives adgang tiloplysningerne, om der er tale om hemme-lige telefonnumre og adresseoplysninger,og om adgangen til oplysningerne er for-nødent beskyttet, så kun de relevante per-soner – i dette tilfælde andre elever ogdisses forældre – har adgang hertil. Nor-malt vil der i en situation som den nævn-te med klasselister foreligge en berettigetog saglig grund til videregivelsen.

Tendensen i samfundet er et øget fokuspå beskyttelse af personoplysninger, ogdet kan derfor være hensigtsmæssigt, atskolen i tvivlstilfælde eller blot som stan-dard udformer og anvender en egentligsamtykkeerklæring, der underskrives afforældre og i visse tilfælde også af eleven.

5.2. Følsomme og private oplysningerFølsomme og private oplysninger er yderli-gere beskyttet. Det kan eksempelvis ved-røre en elev eller forælders racemæssigeeller etniske baggrund, religiøse overbe-visning, helbredsmæssige og seksuelle for-hold, strafbare forhold, væsentlige socialeproblemer i hjemmet m.v.

Især i denne kategori af oplysninger erdet centralt, at skolen holder sig for øje,at der ikke uden et specifikt samtykke måregistreres flere oplysninger end nødven-digt.

Hvis eksempelvis en elev på skolen pga.fødevareallergi ikke spiser bestemte føde-vareemner, er det lovligt for hjemkund-skabslæreren at registrere, hvilke fødeva-reemner der er tale om, men ikke nødven-digvis oplysninger om, at dette skyldes al-lergi.

Samtidig skal skolen sikre, at følsomme ogprivate oplysninger kun kommer til kund-skab for de specifikke lærere, som har etsagligt og nødvendigt behov for at kendetil dem.

5.3. Særligt om billederBilleder med genkendelige personer be-tragtes også som personoplysninger, deromfattes af Persondataloven.

Den nugældende praksis er, at harmløsesituationsbilleder kan offentliggøres udensamtykke fra de afbildede ud fra en afvej-ning af skolens interesser. Almindelige bil-leder af elevernes leg i skolegården kansåledes som udgangspunkt lægges på sko-lens hjemmeside. Det er dog en afgørendeforudsætning, at de afbildede personer ik-ke med rimelighed vil føle sig udstillet,udnyttet eller krænket, hvilket kan væreen svær afgrænsning i praksis.

Anderledes forholder det sig med por-trætbilleder. Praksis er her, at der for at vi-deregive sådanne billeder fx på skolenshjemmeside skal indhentes et samtykkefra enten forældre eller eleven afhængigt

83

af elevens alder. Klassebilleder betragtesogså som portrætbilleder.

5.4. Indhentelse af samtykkePersondataloven indeholder ikke nogetmyndighedskrav eller andre regler om,hvornår man er gammel nok til at afgivesamtykke til behandling af ens egne per-sonoplysninger.

I praksis opereres med en vejledendegrænse ved 15 år, men skolen skal foreta-ge en konkret modenhedsvurdering, hvorder skal lægges vægt på, om eleven kanforstå indhold og konsekvenser af at giveet samtykke.

Det samtykke, der efter Persondatalovengives af enten forældre eller elever, skalvære på informeret grundlag. Det betyder,at skolen på forhånd skal oplyse om, hvil-ke oplysninger der ønskes behandlet, oghvad de skal bruges til.

Endvidere skal et sådant samtykke væregivet specifikt, således at det alene omfat-ter de bestemte personoplysninger og denbestemte handling, der er informeret ompå forhånd. Skolen kan således ikke ind-hente et generelt samtykke til i al fremtidat registrere og videregive enhver oplys-ning om elever eller forældre.

DEL 3 – SUMMA SUMMARUM

Praksis tyder på, at tendensen de senereår på det ophavsretlige område er en op-blødning i, hvad beskyttet materiale måbruges til, men nogen egentlig regel omfair use findes på nuværende tidspunkt ik-ke i Danmark. Indtil videre vides, at dom-stolene til en vis grad accepterer et hensyntil den kunstneriske ytringsfrihed forudfor en streng håndhævelse af ophavsret-ten. Om tilsvarende betragtninger om fairuse gør sig gældende for undervisnings-virksomhed bliver måske afklaret i fremti-den.

Mens der ophavsretligt er tegn på opblød-ning, er der omvendt, for så vidt angårhåndhævelse af de persondataretlige reg-ler, tegn på, at der de senere år er sket enopstramning, og at fokus på dette områdeer øget.

Datatilsynet, som fører tilsyn med Person-datalovens overholdelse, er blevet meretilbøjelig til at tildele advarsler og bøderog offentliggør ligeledes sine afgørelserpå sin hjemmeside.

Alt dette stiller krav til skolens omhygge-lighed med omgang af personoplysningerog indhentelse med de nødvendige sam-tykker.

84

SkoleIntras hjemmesidePå skoleintra.dk kan du læse om mulighe-derne med LærerIntra, ElevIntra, Foræl-dreIntra og Skoleporten. Det er også herdu kan finde f.eks. nyheder, arrangemen-ter, produktbeskrivelser og eksempler fraskolerne.

Yderligere inspiration oghjælp til SkoleIntra

SkoleIntras supportsidePå support.emu.dk/skoleintra kan du findeudførlige vejledninger og svar på mangeaf de spørgsmål skolerne stiller til SkoleIn-tra. Du kan også se de nyeste driftsmed-delelser eller læse versionsbeskrivelser.

5 år med skoleintra

Documents